Energimærke. Adresse: Elmelundsvej 4 Postnr./by:

Transkript

1 SIDE 1 AF 32 Adresse: Elmelundsvej 4 Postnr./by: 5200 Odense V BBR-nr.: Energikonsulent: Jacob Stenderup Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders gennemsnitlige forbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent, som har godkendelse til at energimærke flerfamiliehuse. Oplyst varmeforbrug Udgift inkl. moms og afgifter: kr./år Energimærke A Forbrug: ,59 m³ Oplyst for perioden: Fjernvarme: Ejendommens oplyste forbrug og udgifter er klimakorrigerede af energikonsulenten, så det udtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligt år rent temperaturmæssigt. B C D E F G F Besparelsesforslag Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. Se mere om forslagene i afsnittet Energikonsulentens bygningsgennemgang. Årlig Årlig Skønnet besparelse i besparelse i investering Tilbage- Forslag til forbedring energienheder kr. inkl. moms inkl.moms betalingstid Bygning 1: 1 Rasmus Rask Kollegiet: Udskiftning af ældre cirkulationspumper på varmt brugsvandsanlæg kwh el 529,06 m³ kr kr. 4,1 år 2 Blok 10 & 14: Udskiftning af eksisterende ventilatorer i bygningernes mekaniske udsugningsanlæg kwh el kr kr. 6,0 år 3 Blok 15-16: Udskiftning af eksisterende toiletter med 1-skyls funktion 4 Blok 10 & 14: Isolering af etageadskillelser mod uopvarmet kælder med 100 mm mineraluld 204,00 m³ koldt brugsvand 653,20 m³ kr kr. 7,8 år kr kr. 30,4 år

2 SIDE 2 AF 32 Årlig Årlig Skønnet besparelse i besparelse i investering Tilbage- Forslag til forbedring energienheder kr. inkl. moms inkl.moms betalingstid 5 Blok 10 & 14: Udskiftning af eksisterende toiletter med 1-skyls funktion 6 Gyde 20-25: udskiftning af eksisterende toiletter med 1-skyls funktion 7 Gyde 30-36: Udskiftning af eksisterende toiletter med 1-skyls funktion 8 Blok 11 & 13: Udskiftning af eksisterende toiletter med 1-skyls funktion 9 Gyde 20-25: Isolering af etageadskillelser mod uopvarmet kælder og kryberum 10 Gyde 30-36: Isolering af etageadskillelser mod uopvarmet kælder og kryberum 179,00 m³ koldt brugsvand 671,00 m³ koldt brugsvand 1.040,00 m³ koldt brugsvand 153,00 m³ koldt brugsvand 2.282,27 m³ 3.652,71 m³ kr kr. 15,6 år kr kr. 15,6 år kr kr. 15,7 år kr kr. 15,7 år kr kr. 34,3 år kr kr. 34,3 år Bygning 4: 33 Blok 26-27: Montering af ny cirkulationspumpe på brugsvandsanlæg 34 Blok 26-27: Udskiftning af eksisterende toiletter med 1-skyls funktion 35 Blok 26-27: Udskiftning af ventilatorer i bygningens mekaniske udsugningsanlæg samt tætning af samlinger ved vindues- og døråbninger samt herunder tætningslister. 306 kwh el 23,65 m³ 160,00 m³ koldt brugsvand kwh el 293,60 m³ kr kr. 6,7 år kr kr. 15,6 år kr kr. 19,1 år

3 SIDE 3 AF 32 Bemærk: Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Der er taget hensyn til den faktiske anvendelse af bygningen, herunder driftstider m.v. for installationer og for bygningen som helhed. Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere eller hvis udgifter til vand reduceres. Konsulenten har skønnet den nødvendige investering til hvert forslag. Det vil sige udgifter til materialer og håndværkere samt, hvis det er skønnet nødvendigt, arkitekt/ingeniør, byggeplads og andre følgeomkostninger De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. Den samlede besparelse ved at gennemføre flere forslag er ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet hvis man både får en mere effektiv varmekilde og bedre isolering. Samlet besparelse her og nu Så meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor: Samlet besparelse på varme kr./år Samlet besparelse på el til andet end opvarmning kr./år Samlet besparelse på vand kr./år Besparelser i alt kr./år Investeringsbehov kr. inkl. moms Alle beløb er inklusive moms. Hvis alle forslag gennemføres vil det forbedre husets energimærkning til karakteren: E Til sammenligning: For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B. Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som et lavenergihus Energiforbedring ved ombygning og renovering Ved ombygning og renovering er det som regel særlig attraktivt at gennemføre energiforbedringer både af økonomiske og praktiske grunde. Det er desuden lovpligtigt at forbedre klimaskærm og installationer i forbindelse med ombygning og

4 SIDE 4 AF 32 renovering. Læs mere i Bygningsreglementet ( Reglerne findes i kapitel 7.3 og 7.4. Eksempler på energiforbedring som kan eller skal gennemføres i forbindelse med ombygning eller renovering: Forslag til forbedring Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. inkl. moms Bygning 1: 11 Blok 15-16: Udskiftning af eksisterende ventilatorer i bygningernes mekaniske udsugningsanlæg 12 Blok 11-13: Udskiftning af eksisterende ventilatorer i bygningernes mekaniske udsugningsanlæg kwh el kr kwh el kr. 13 Blok 15-16: Efterisolering af bygningernes tagrum med 150 mm mineraluld. 14 Blok 11-13: Efterisolering af bygningernes tagrum med 150 mm mineraluld. 15 Blok 15-16: Efterisolering af etageadskillelser mod krybekælder 16 Blok 11-13: Efterisolering af etageadskillelser mod krybekælder 185,47 m³ 278,08 m³ 162,07 m³ 243,84 m³ kr kr kr kr. 17 Rasmus Rask Kollegiet: Efterisolering af tilslutningsrør til varmtvandsbeholder 15,27 m³ 400 kr. 18 Blok 14 & 15-16: Efterisolering af varmefordelingsrør 104,93 m³ kr. 19 Blok 10 og 11-13: Efterisolering af brugsvandsrør og cirkulationsledninger 72,91 m³ kr. 20 Gyde 20-25: Udvendig efterisolering af skråtag med 250 mm mineraluld. 21 Gyde 30-36: Udvendig efterisolering af skråtag med 250 mm mineraluld ,04 m³ 3.547,54 m³ kr kr. 22 Blok 14 og 15-16: Efterisolering af cirkulationsledninger på varmt brugsvandsanlæg 50,99 m³ kr. 23 Blok 10 & 14: Udvendig efterisolering af flade tage med 250 mm mineraluld. 338,67 m³ kr. 24 Gyde 20-25: Efterisolering af varmefordelingsrør 514,29 m³ kr.

5 SIDE 5 AF 32 Forslag til forbedring Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. inkl. moms 25 Gyde 30-35: Efterisolering af varmefordelingsrør 514,29 m³ kr. 26 Blok 10 & 11-13: Efterisolering af varmefordelingsrør 87,19 m³ kr. 27 Gyde & 30-36: Udskiftning af bygningernes ventilatorer kwh el kr. 28 Gyde 36: Efterisolering af varmefordelingsrør 35,47 m³ 800 kr. 29 Gyde 30-36: Efterisolering af lette ydervægge med 250 mm. 52,96 m³ kr. 30 Gyde 20-25: Efterisolering af lette ydervægge med 250 mm. 80,05 m³ kr. 31 Gylde 30-36: Efterisolering af brugsvandsrør og cirkulationsledning 32 Gylde 20-25: Efterisolering af brugsvandsrør og cirkulationsledning 214,29 m³ 185,22 m³ kr kr. Bygning 4: 36 Blok 26-27: Eftersolering af etageadskillelser mod uopvarmet kælder og kryberum 37 Blok 26-27: Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 100 mm mineraluld. 3 kwh el 181,03 m³ 1 kwh el 85,47 m³ kr kr. 38 Blok 26-27: Efterisolering af brugsvandsrør og uisoleret ventiler. 39 Blok 26-27: Efterisolering af varmefordelingsrør og uisoleret ventiler. 24,63 m³ 600 kr. 27,83 m³ 700 kr.

6 SIDE 6 AF 32 Energikonsulentens konklusion og kommentarer Kollegieboligselskabet "Hinderupgaard" Niels Bohrs Allé Odense M Afd. Rasmus Rask kollegiet. Energimærket er udarbejdet for Kollegieboligselskabet. Rasmus Rask kollegiet er iht. BBR-meddelsen opført med 5 bygninger. For bygningerne er følgende oplyst: Bygning 1: Bygningen er opført i 1974 og væsentlig renoveret i Bygningen består af en række del-bygniner heraf 4 etageboliger blok 10, 11-13, 14 og (Kollegieboligselskabets betegnelse) og 14 rækkehuse (Gyde og 30-36). For blokkene og gyderne er følgende oplyst: Blok 10 & 14: Blokkene er opført med 672 kvm beboelsesareal (pr. blok) fordelt på 14 kollegielejligheder (pr. blok). Lejlighederne består af 2 værelser med eget køkken og bad. Kælderne og kryberummene er registreret uopvarmet. I blokkenes gavlender er der registreret et fællesrum. Fællesrummet i blok 10 er midlertidigt ude af drift. Enkelte rum i kælder i blok 10 var aflåst. Fællesrum i blok 14 var aflåst. Bolig nr og 1006 samt 1402 og 1412 blev besigtiget. Blok 11, 12 & 13: Bygningerne er opført med ialt 1104 kvm beboelsesareal fordelt på 24 kollegielejligheder. Lejlighederne består af hhv. 1, 2 og 3 værelser med eget køkken og badeværelse. Fjernvarmestik med hovedmåler og varmt brugsvandsproduktion er installeret i teknikrum i blok 13. Teknikrummet forsyner blok 10, 11, 12 og 13 med varme og varmt brugsvand. Lejlighed nr. 1106, 1208, 1306 og 1307 blev besigtiget. Blok 15-16: Bygningen er opført med ialt 736 kvm beboelsesareal fordelt på 16 kollegielejligheder. Lejlighederne består af hhv. 1, 2 og 3 værelser med eget køkken og badeværelse. Fjernvarmestik med hovedmåler samt varmt brugsvandsproduktion er installeret i teknikrum i blok 16. Teknikrummet forsyner blok 14 og 15 samt bygning 2 (Center) med varme og varmt brugsvand. Lejlighed nr blev besigtiget. Gyde 20-25: Gyderne er opført som tæt-lav bebyggelse og har et samlet opvarmet beboelsesareal på 3825 kvm. Kollegielejlighederne består af hhv. 1, 2 og 3 værelser med eget køkken og badeværelse. Der er registreret kælder og kryberum under gyderne. Både kælder og kryberum

7 SIDE 7 AF 32 er registreret uopvarmet. Lejlighed nr. 2004, 2110, 2115, 2406, 2408, 2205 og 2210 blev besigtiget Gyde 30-36: Gyderne er opført som tæt-lav bebyggelse og har et samlet beboelsesareal på 5803 kvm. Værelserne består af hhv. 1, 2 og 3 værelser med eget køkken og badeværelse. Der er registreret kælder og kryberum under bygningerne. Bolig nr. 3002, 3606 og 3616 blev besigtiget Bygning 2: Bygningen er opdført som et fælleshus (Center) og indrettet med diskotek, bar, Sauna og tv-stue. I kælder er der et fælles vaskeri. Bygningens samlet brutteetagareal er iht. BBR-meddelsen opgjort til 967 kvm. Da bygningen har en anden anvendelseskode, så skal der udarbejdes et særskilt energimærke for denne bygning. Bygning 3: Bygningen er opdført som et fælleshus (Musikhus) med hertil køkken og toilet. Der er ingen kælder under bygningen. Bygningens samlet brutteetagareal er iht. BBR-meddelsen opgjort til 75 kvm. Da bygningen har en anden anvendelseskode, så skal der udarbejdes et særskilt energimærke for denne bygning. Bygning 4: Bygning 4 har kollegieboligselskabets betegnelse blok 26 & 27. Bygningen er opført i 1982 og har et samlet opvarmet etageareal på 1016 kvm. Kollegielejlighederne er indrettet med 2-værelses lejligheder på hhv. 42 og 43 kvm. Under blok 26 er der registreret en krybekælder og under blok 27 er der registreret en delvis opvarmet kælder. Den opvarmet del består af et fællesrum med hertil indrettet køkken og toilet. I bygningens uopvarmet kælderrum er der registreret depot- og teknikrum. Tagkonstruktion var ikke muligt at tilse. Lejlighed nr. 2607, 2612, 2707 & 2708 blev besigtiget. Bygning 5: Bygningen er opført i 1983 og indrettet med kontor, lager, værksted og redskabsrum. Bygningens samlet bruttoetagareal er iht. BBR-meddelsen opgjort til 265 kvm. Da bygningen har anden anvendelseskode, så skal der udarbejdes et særskilt energimærke for denne bygning. Energimærket er udarbejdet efter registrering, opmåling, udleverede tegninger af bygningerne, BBRmeddelse samt byggeskik på byggetidspunktet. Energimærket for ejendommen er udarbejdet efter retningslinjerne i håndbog for Energikonsulenter 2008, med efterfølgende opdateringer.

8 SIDE 8 AF 32 I.h.t. aftale med ejendomsselskabet udføres der ikke destruktive prøver af klimaskærmen. Ved utilgængelige konstruktioner er isoleringstykkelsen vurderet på baggrund af tidstypiske byggeskikke og krav samt til bygningens isoleringsniveau i øvrigt. Det samme gør sig gældende for isolering af vand -og varmeanlæggenes ledninger. De beregnede vandmængder ved tapsteder er estimerede værdier og er således ikke sandfærdige værdier, da forbrug af brugsvand alene afhænger af beboernes brugeradfærd. Ved en evt. udskiftning af saniteter bør der foretages en nøjere beregning på vandmængder ud fra et kendskab til årsforbruget. Varmeudgifterne for den enkelte bolig vil være afhængig af brugeradfærd. Det vil sige, at den enkelte boligs faktiske forbrug afhænger af, hvor meget varme lejeren bruger. Det afhænger bl.a. af vejret, husstandens størrelse, forbrugsvaner samt ønsket temperaturer i boligen. Enhedspriser i energimærkets besparelsesforslag er vejledende og kan kun opnås i forbindelse med udførelse af større arbejder. Det anbefales at indhente mindst 2 tilbud. Det er undersøgt om, det er rentabelt med etablering af varmepumpe til opvarmning af radiatorvand og opvarmning af varmtbrugsvand. Det er fundet ikke rentabelt med en levetid på 20 år på anlægget. Det er undersøgt om, det er rentabelt med etablering af solcelleanlæg på bygningen. Dette er fundet ikke rentabelt med en levetid på 20 år på anlægget. Som udgangspunkt er v&s prisbøger brugt som grundlag for beregningen af priserne af besparelsesforslagene. Enkelte forslag er dog beregnet ud fra erfaringstal fra lignende renoveringer. Elforbruget til hårde hvidevarer m.v. er ikke inkl. i beregningerne. Såfremt der foretages udskiftninger af hårde hvidevarer anbefales det at købe apparater der er mærket med A, A+ eller A++. Der bør overvejes allerede nu at udskifte de ældste modeller. Der er verserende byggesager på ejendommen. Det er ikke oplyst, om den enkelte lejer aflæser målere jævnligt, men det anbefales at aflæse målerne med faste intervaller. Forbrug af el og varme er ikke oplyst fra ejendomselskabet, da beboerne afregner a'conto til Kollegieboligselskabet. For beregning af værelsernes gennemsnitlige energiudgifter, er det beregnede varmeforbrug i energimærket, der er anvendt.

9 SIDE 9 AF 32 Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Loft og tag Bygning 1: Status: Blok 10 & 14: Blokkenes tagkonstruktion er opført 1/2-spær og skønnes isoleret med 100 mm mineraluld. Blok & 15-16: Blokkenes tagkonstruktion er opført med 1/2-spær og skønnes isoleret med 100 mm mineraluld. Gyde & 30-36: Blokkenes tagkonstruktion er opført som skråtag og skønnes isoleret med 100 mm mineraluld. Forslag 13: Blok 15-16: Såfremt det er muligt efterisoleres tagkonstruktionen med 150 mm mineraluld. Inden efterisolering af tagkonstruktionen igangsættes skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal tillægges de anførte overslagspriser. Evt. etablering af gangbro eller hævning af eksisterende gangbro eller gulvbrædder i loftsrummet skal også tillægges overslagsprisen. Forslag 14: Blok 11-13: Såfremt det er muligt efterisoleres tagkonstruktionen med 150 mm mineraluld. Inden efterisolering af tagkonstruktionen igangsættes skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal tillægges de anførte overslagspriser. Evt. etablering af gangbro eller hævning af eksisterende gangbro eller gulvbrædder i loftsrummet skal også tillægges overslagsprisen. Forslag 20: Gyde 20-25: Såfremt det er muligt efterisoleres bygningernes eksisterende skråtag med 250 mm trædefast isolering samt ny 2-lags tagpapdækning. Den eksisterende ventilerede tagkonstruktion ændres til en ikke ventileret konstruktion (varmt tag). Da der kan være ophobet fugt i taget, skal den eksisterende ventilation normalt bevares i et år efter udførelsen af den udvendige merisolering, hvorefter ventilaionsåbninger i udhæng mv. kan lukkes. Den gamle tagdækning skal nu fungere som ny dampspære, og det er derfor vigtigt, at den er lufttæt. Overslagsprisen omfatter ikke evt. udskiftning eller forbedring af stern og udhæng.

10 SIDE 10 AF 32 Forslag 21: Gyde 30-36: Såfremt det er muligt efterisoleres bygningernes eksisterende skråtag med 250 mm trædefast isolering samt ny 2-lags tagpapdækning. Den eksisterende ventilerede tagkonstruktion ændres til en ikke ventileret konstruktion (varmt tag). Da der kan være ophobet fugt i taget, skal den eksisterende ventilation normalt bevares i et år efter udførelsen af den udvendige merisolering, hvorefter ventilaionsåbninger i udhæng mv. kan lukkes. Den gamle tagdækning skal nu fungere som ny dampspære, og det er derfor vigtigt, at den er lufttæt. Overslagsprisen omfatter ikke evt. udskiftning eller forbedring af stern og udhæng. Forslag 23: Blok 10 & 14 Såfremt det er muligt efterisoleres tagkonstruktionen med 150 mm mineraluld. Inden efterisolering af tagkonstruktionen igangsættes skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal tillægges de anførte overslagspriser. Evt. etablering af gangbro eller hævning af eksisterende gangbro eller gulvbrædder i loftsrummet skal også tillægges overslagsprisen. Bygning 4: Status: Blok 26-27: Bygningens tagkonstruktion skønnes opført som en 1/2-spærkonstruktion. Loft mod uopvarmet tagrum skønnes isoleret med 200 mm mineraluld. Forslag 37: Blok 26-27: Efterisolering af tagkonstruktion med 100 mm mineraluld. Inden efterisolering af loft igangsættes skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal tillægges de anførte overslagspriser. Evt. etablering af gangbro eller hævning af eksisterende gangbro eller gulvbrædder i tagrummet skal også tillægges overslagsprisen. Ydervægge Bygning 1: Status: Blok 10 & 14: Blokkenes ydervægge er udført som 30 cm hulmur. Væggene består både af en ud- og indvendigt teglvæg. Hulrummet er isoleret med 80 mm isolering. Gavlenes ydervægge er efterisoleret med en udvendig forsatsvæg bestående af en vejrbestandig letbeklædningsplade og 100 mm mineraluld. Det er ikke rentabelt at efterisolere blokkenes 30 cm hulmur med en 100 mm indvendig forsatsvæg.

11 SIDE 11 AF 32 Blok & 15-16: Blokkenes ydervægge er udført som 30 cm hulmur. Væggene består både af en ud- og indvendig teglvæg. Hulrummet er isoleret med 80 mm isolering. Gavlenes ydervægge er efterisoleret med en udvendig forsatsvæg bestående af en vejrbestandig letbeklædningsplade og 100 mm mineraluld. Det er ikke rentabelt at efterisolere blokkenes 30 cm hulmur med en 100 mm indvendig forsatsvæg. Gyde & 30-36: Gydernes ydervægge er udført som 30 cm hulmur. Væggene består udvendig af en halvstens teglmur og indvendig af letbeton. Hulrummet er isoleret med ca. 65 mm mineraluld. Udvendigt er væggene pudset. I enkelte bygninger er der indbygget lette ydervægge. Væggene er isoleret med 100 mm mineraluld. Hvor bygnignerne springer pga. terrænforskel, er den indvendige skillevæg mod krybekælder / kælder opført med ca. 20 cm letbetonbæg og isoleret med 100 mm isolering på indvendig side. Det er ikke rentabelt at efterisolere gydernes 30 cm hulmur med en 100 mm indvendig forsatsvæg. Forslag 29: Gyde 30-36: Fjernelse af eksisterende indvendige lette beklædningsvægge og efterfølgende montering af nye indvendige isoleringsvægge på lette ydermure med 250 mm isolering. Der opsættes en effektiv dampspærre og væggen afsluttes med en godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykker ved evt. døre og vinduer. Tekniske installationer føres med ud i ny væg. Forslag 30: Gyde 20-25: Fjernelse af eksisterende indvendige lette beklædningsvægge og efterfølgende montering af nye indvendige isoleringsvægge på lette ydermure med 250 mm isolering. Der opsættes en effektiv dampspærre og væggen afsluttes med en godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykker ved evt. døre og vinduer. Tekniske installationer føres med ud i ny væg. Bygning 4: Status: Blok 26-27: Bygningens ydervægge er opført som 35 cm hulmur. Væggen er opført med en udvendig pudset teglvæg og indvendig med en betonelementvæg (skøn). Hulrummet skønnes isoleret med 125 mm isolering. Ydervæggen isoleringsevne svarer til daværende

12 SIDE 12 AF 32 bygningsreglementets krav ved bygningens opførelse. Bygningens spring pga. niveauforskel i terræn er medtaget i beregningen. Kælderydervægge mod jord er udført som 35 cm beton. Kældervægge skønnes til ikke at være isoleret. Vinduer, døre og ovenlys Det er ikke rentabelt at efterisolere blokkenes ydervægge. Bygning 1: Status: Blok 10 & 14: I blokkenes facader er der monteret faste og oplukkelige vindueselementer med en rude. Alle vinduerne er monteret med med 2 lags termoruder. Bygningens yderdøre til er monteret med to 2-lags termoruder. Det er ikke rentabelt at udskifte blokkenes eksisterende døre- og vindueselementer til nye elementer med energiruder. Blok & 15-16: I blokkenes facader er der monteret oplukkelige vindueselementer med en rude. Hoveddøre monteret i nordfacaden består af 2 ruder. I facade mod syd er der monteret en skydedøre med 2 ruder. Alle døre og vinduer er monteret med 2-lags termoruder. Det er ikke rentabelt at udskifte blokkenes eksisterende døre- og vindueselementer til nye elementer med energiruder. Gyde & 30-36: Gydernes vindueselementer er opført som facadepartier med faste og oplukkelige vinduer monteret i en ramme. I enkelte elementer i atrium er der monteret skodder. Vinduer i badeværelserne består af et fags gående element. Alle vinduerne er monteret med 2 lags termoruder. Bygningernes hoveddøre er monteret med med to 2-lags termoruder. Det er ikke rentabelt at udskifte blokkenes eksisterende døre- og vindueselementer til nye elementer med energiruder.. Bygning 4: Status: Blok 26-27: Blokkenes vindueselementer er oplukkelige med 1 ramme. Vinduerne er monteret med 2 lags termoruder. Blokkenes yderdøre er opført med en rude og og en uisoleret fyldning. I kælder mod opvarmet rum er der monteret to yderdøre med hhv. 1 og 2 ruder. Glasset som er monteret i døren består af 2-lags termoglas.

13 SIDE 13 AF 32 Gulve og terrændæk Bygning 1: Status: Blok 10 & 14: Etageadskillelsen mod uopvarmet kælder og kryberum (delvis i blok 10) består af et betondæk beklædt på overside med vinyl. I badeværelserne er gulvet beklædt med klinker. Etageadskillelsen er registreret uisoleret. Etageadskillelsens linietab mod terræn er regnet fra ydervæg til sokkel og fra terræn til underkant af etageadskillelse. Bygning & 15-16: Etageadskillelsen mod kryberum består af dækelementer beklædt på overside med et slidlagsgulv. På underside af etageadskillelsen er der monteret 50 mm træbeton. Etageadskillelsens linietab mod terræn er regnet fra ydervæg til sokkel og fra terræn til underkant af krybekælder. Gyde & 30-36: Gydernes terrændæk mod jord skønnes udført i beton og slidlagsgulv. Gulvet er vurderet til at være isoleret med ca. 75 mm isolering under betonen. Etageadskillelsen mod uopvarmet kælder og kryberum består af letbeton med slidlagsgulve. På uderside af etageadskillelsen er der visse steder opsat et 5 cm træbetonloft. Etageadskillelsens linietab mod terræn er regnet fra ydervæg til sokkel og fra terræn til underkant af krybekælder / kælder. Mod terræn er fundamentet opørt i beton med evt. et Lecablokelement bag fundament Forslag 4: Blok 10 & 14: I kælder opsættes på underside af loft 200 mm mineraluld mellem nye bjælker. Der monteres en effektiv dampspærre og loftet afsluttes med en godkendt beklædning. Det vil være nødvendigt at føre synlige rør med ned under nyt loft, eller udskifte til ny installation uden samlinger (Pex-rør). Ændring af de tekniske installationer er ikke medregnet i investeringen. Denne løsning lever ikke op til kravene i Bygningsreglementet, men yderligere isolering vil medføre en noget koldere kælder, og der vil opstå problemer med for lav loftshøjde. Såfremt det er muligt efterisoleres krybekælderen i blok 10 på undersiden af etageadskillelse med 200 mm opklæbet mineraluld. Alternativt kan isoleringsplader fastgøres mekanisk med specialplug. Denne løsning lever op til kravene i Bygningsreglementet, men den store samlede isoleringstykkelse kan nemt medføre fuft og risiko for skimmelsvamp. Hvis løsningen vælges ud fra optimal isolering bør det

14 SIDE 14 AF 32 nærmere undersøges om der er nærliggende risiko for skader. De nærmere omstændigheder er beskrevet i BYG-erfablad Der skal tages højde for at arbejdet kan besværliggøres i forbindelse med trange arbejdsforhold. Forslag 9: Gyde 20-25: I kælder opsættes på underside af loft 200 mm mineraluld mellem nye bjælker. Der monteres en effektiv dampspærre og loftet afsluttes med en godkendt beklædning. Det vil være nødvendigt at føre synlige rør med ned under nyt loft, eller udskifte til ny installation uden samlinger (Pex-rør). Ændring af de tekniske installationer er ikke medregnet i investeringen. Denne løsning lever ikke op til kravene i Bygningsreglementet, men yderligere isolering vil medføre en noget koldere kælder, og der vil opstå problemer med for lav loftshøjde. Såfremt det er muligt efterisoleres krybekælderne på undersiden af etageadskillelse med 200 mm opklæbet mineraluld. Alternativt kan isoleringsplader fastgøres mekanisk med specialplug. Denne løsning lever op til kravene i Bygningsreglementet, men den store samlede isoleringstykkelse kan nemt medføre fuft og risiko for skimmelsvamp. Hvis løsningen vælges ud fra optimal isolering bør det nærmere undersøges om der er nærliggende risiko for skader. De nærmere omstændigheder er beskrevet i BYG-erfablad Der skal tages højde for at arbejdet kan besværliggøres i forbindelse med trange arbejdsforhold. Forslag 10: Gyde 30-36: I kælder opsættes på underside af loft 200 mm mineraluld mellem nye bjælker. Der monteres en effektiv dampspærre og loftet afsluttes med en godkendt beklædning. Det vil være nødvendigt at føre synlige rør med ned under nyt loft, eller udskifte til ny installation uden samlinger (Pex-rør). Ændring af de tekniske installationer er ikke medregnet i investeringen. Denne løsning lever ikke op til kravene i Bygningsreglementet, men yderligere isolering vil medføre en noget koldere kælder, og der vil opstå problemer med for lav loftshøjde. Såfremt det er muligt efterisoleres krybekælderne på undersiden af etageadskillelse med 200 mm opklæbet mineraluld. Alternativt kan isoleringsplader fastgøres mekanisk med specialplug. Denne løsning lever op til kravene i Bygningsreglementet, men den store samlede isoleringstykkelse kan nemt medføre fuft og risiko for skimmelsvamp. Hvis løsningen vælges ud fra optimal isolering bør det nærmere undersøges om der er nærliggende risiko for skader. De nærmere omstændigheder er beskrevet i BYG-erfablad Der skal tages højde for at arbejdet kan besværliggøres i forbindelse med trange arbejdsforhold. Forslag 15: Blok 15-16: I kælder opsættes på underside af loft 200 mm mineraluld mellem nye bjælker. Der monteres en effektiv dampspærre og loftet afsluttes med en godkendt beklædning. Det vil være nødvendigt at føre synlige rør med ned under nyt loft, eller udskifte til ny installation uden samlinger (Pex-rør). Ændring af de tekniske installationer er ikke medregnet i

15 SIDE 15 AF 32 investeringen. Denne løsning lever ikke op til kravene i Bygningsreglementet, men yderligere isolering vil medføre en noget koldere kælder, og der vil opstå problemer med for lav loftshøjde. Såfremt det er muligt efterisoleres krybekælderen i blok 10 på undersiden af etageadskillelse med 200 mm opklæbet mineraluld. Alternativt kan isoleringsplader fastgøres mekanisk med specialplug. Denne løsning lever op til kravene i Bygningsreglementet, men den store samlede isoleringstykkelse kan nemt medføre fuft og risiko for skimmelsvamp. Hvis løsningen vælges ud fra optimal isolering bør det nærmere undersøges om der er nærliggende risiko for skader. De nærmere omstændigheder er beskrevet i BYG-erfablad Der skal tages højde for at arbejdet kan besværliggøres i forbindelse med trange arbejdsforhold. Forslag 16: Blok 11-13: I kælder opsættes på underside af loft 200 mm mineraluld mellem nye bjælker. Der monteres en effektiv dampspærre og loftet afsluttes med en godkendt beklædning. Det vil være nødvendigt at føre synlige rør med ned under nyt loft, eller udskifte til ny installation uden samlinger (Pex-rør). Ændring af de tekniske installationer er ikke medregnet i investeringen. Denne løsning lever ikke op til kravene i Bygningsreglementet, men yderligere isolering vil medføre en noget koldere kælder, og der vil opstå problemer med for lav loftshøjde. Såfremt det er muligt efterisoleres krybekælderen i blok 10 på undersiden af etageadskillelse med 200 mm opklæbet mineraluld. Alternativt kan isoleringsplader fastgøres mekanisk med specialplug. Denne løsning lever op til kravene i Bygningsreglementet, men den store samlede isoleringstykkelse kan nemt medføre fuft og risiko for skimmelsvamp. Hvis løsningen vælges ud fra optimal isolering bør det nærmere undersøges om der er nærliggende risiko for skader. De nærmere omstændigheder er beskrevet i BYG-erfablad Der skal tages højde for at arbejdet kan besværliggøres i forbindelse med trange arbejdsforhold. Bygning 4: Status: Blok 26-27: Bygningens etageadskillelse mod uopvarmet kælder og kryberum består af et tungt betondæk belagt med et slidlagsgulv. Etageadskillelsen er beklædt med et 50 mm træbetonlag på underside dæk. Kældergulvet er udført i beton beklædt slidlagsgulv på overside gulv. Gulvet mod jord skønnes uisoleret. I fællesrum i kælder er der registreret en lem til krybekælder. Lem er ikke isoleret eller tætsluttende. Kælderfundament skønnes opført i beton. Fundamentet er uisoleret.

16 SIDE 16 AF 32 Etageadskillelsens linietab mod terræn er regnet fra ydervæg til sokkel og fra terræn til underkant af etageadskillelse. Forslag 36: Blok 26-27: I kælder opsættes på underside af loft 200 mm mineraluld mellem nye bjælker. Der monteres en effektiv dampspærre og loftet afsluttes med en godkendt beklædning. Det vil være nødvendigt at føre synlige rør med ned under nyt loft, eller udskifte til ny installation uden samlinger (Pex-rør). Ændring af de tekniske installationer er ikke medregnet i investeringen. Denne løsning lever ikke op til kravene i Bygningsreglementet, men yderligere isolering vil medføre en noget koldere kælder, og der vil opstå problemer med for lav loftshøjde. Såfremt det er muligt efterisoleres krybekælderne på undersiden af etageadskillelse med 200 mm opklæbet mineraluld. Alternativt kan isoleringsplader fastgøres mekanisk med specialplug. Denne løsning lever op til kravene i Bygningsreglementet, men den store samlede isoleringstykkelse kan nemt medføre fuft og risiko for skimmelsvamp. Hvis løsningen vælges ud fra optimal isolering bør det nærmere undersøges om der er nærliggende risiko for skader. De nærmere omstændigheder er beskrevet i BYG-erfablad Der skal tages højde for at arbejdet kan besværliggøres i forbindelse med trange arbejdsforhold. Ventilation Ventilation Bygning 1: Status: Blok 10 & 14: Der er naturlig ventilation i hele bygningen i form af oplukkelige vinduer samt fristluftventiler i facader. Desuden er der installeret mekaniske udsugningsanlæg på tag. Anlæggene betjener emhætte i køkken og ventil i badeværelser. Det vurderes at anlæggene er af ældre dato og delvis omfattet af reglmæssig kontrol. Bygningen er normal tæt, da konstruktionssamlinger og fuger ved vindues- og døråbninger, samt tætningslister i vinduer og udvendige døre er rimelig intakte. Blok & 15-16: Der er naturlig ventilation i hele bygningen i form af oplukkelige vinduer samt fristluftventiler i facader. Desuden er der installeret mekaniske udsugningsanlæg på tag. Anlæggene betjener emhætte i køkken og ventil i badeværelser. Det vurderes at anlæggene er af ældre dato og delvis omfattet af reglmæssig kontrol. Bygningen er normal tæt, da konstruktionssamlinger og fuger ved vindues- og døråbninger, samt tætningslister i vinduer og udvendige døre er rimelig intakte.

17 SIDE 17 AF 32 Gyde & 30-36: Der er naturlig ventilation i hele bygningen i form af oplukkelige vinduer samt fristluftventiler i facader. Desuden er der installeret mekaniske udsugningsanlæg på tag. Anlæggene betjener emhætte i køkken og ventil i badeværelser. Det vurderes at anlæggene er af ældre dato og delvis omfattet af reglmæssig kontrol. Bygningen er normal tæt, da konstruktionssamlinger og fuger ved vindues- og døråbninger, samt tætningslister i vinduer og udvendige døre er rimelig intakte. Forslag 2: Blok 10 & 14: Udskiftning af eksisterende udsugningsventilatorer til nye spareventilatorer med lavere energiforbrug. Det vurderes, at ved udskiftningen af udsugningsventilatorerne kræves en efterreperation af tagkonstruktionen. Forslag 11: Blok 15-16: Udskiftning af eksisterende udsugningsventilatorer til nye spareventilatorer med lavere energiforbrug. Det vurderes, at ved udskiftningen af udsugningsventilatorerne kræves en efterreperation af tagkonstruktionen. Forslag 12: Blok 11-13: Udskiftning af eksisterende udsugningsventilatorer til nye spareventilatorer med lavere energiforbrug. Det vurderes, at ved udskiftningen af udsugningsventilatorerne kræves en efterreperation af tagkonstruktionen. Forslag 27: Gyde & 30-36: Udskiftning af eksisterende udsugningsventilatorer til nye spareventilatorer med lavere energiforbrug. Det vurderes, at ved udskiftningen af udsugningsventilatorerne kræves en efterreperation af tagkonstruktionen. Bygning 4: Status: Bygning 26-27: Der er naturlig ventilation i hele bygningen i form af oplukkelige vinduer. Desuden er der installeret mekaniske udsugningsanlæg. Anlægget betjener ventil i køkken og badværelse. I enkelte køkkener er der installeret emhætte. Bygningen er delvis utæt, da konstruktionssamlinger og fuger ved vindues- og døråbninger, samt tætningslister i vinduer og udvendige døre ikke er helt intakte. Forslag 35: Blok 26-27: Udskiftning af eksisterende ventilatorer i bygningens mekaniske udsugningsanlæg til nye ventilatorer med lavere energiforbrug. Det vurderes, at ved udskiftningen af udsugningsventilatorerne kræves en efterreperation af tagkonstruktionen. Desuden udføres tætning i samlinger mellem vægge og lofter med elastisk fuge. Eventuelle skyggelister demonteres, og genmonteres efter fugning. I forbindelse med tætning skal der sikres erstatningsluft i form af klapventiler eller spalteventiler i vinduer.

18 SIDE 18 AF 32 Varme Varmeanlæg Tætningen sikrer mod utilsigtet luftstrøm (infiltration) gennem konstruktionerne med risiko for opfugning. Desuden kan ventilation af bygningen styres via ventiler, så luftstrømmen minimeres om vinteren. Bygning 1: Status: Alle Blokke og gyder opvarmes med. Varmeanlægget er udført som direkte anlæg, med vand i fordelingsnettet. Bygning 4: Status: Blok 26-27: Bygningen opvarmes med. Anlægget er udført som direkte anlæg, med vand i fordelingsnettet.

19 SIDE 19 AF 32 Varmt vand Bygning 1: Status: Blok 11-13: I teknikrum i blok er der installeret en 2500l varmtvandsbeholder isoleret med 75 mm skumisolering. Beholderen forsyner lejlighederne i blok 10 og Blok 15-16: I teknikrum i blok er der installeret en 2500l varmtvandsbeholder isoleret med 75 mm skumisolering. Beholderen forsyner lejlighederne i blok 14, og Centeret (bygning 2). Gyde 20-25: I tteknikrummene i Gyde er der installeret 5 stk. 1500l varmtvandsbeholdere isoleret med 75 mm skumisolering. Gyde 30-36: I teknikrummene i Gyde er der installeret 6 stk. 1500l varmtvandsbeholdere isoleret med 75 mm skumisolering. Varmtvandsbeholderen i Gyde 36 forsyner Musikhuset med varmt brugsvand. Blok 11-13, 15-16, Gylde & Gyde 30-36: Tilslutningsrør til varmtvandsbeholderne er vurderet til at være 1" stålrør. Rørene er isoleret med mm isolering. Blok 10 & 11-13: Brugsvandsrør og cirkulationsledninger i blok er udført som 2" stålrør. Rørene er isoleret med 30 mm isolering. Fra blokken føres brugsvandsrør og cirkulationsledninger frem til blok 10 via kryberum i blok og evt. installationsskakt i jord. Rørerne i installationsskakten antages at være 1 1/2" stålrør isoleret med 30-40mm mineraluld. Blok 14 & 15-16: Brugsvandsrør og cirkulationsledninger i blok er udført som 2" stålrør. Rørene er isoleret med 30 mm isolering. Fra blokken føres brugsvandsrør og cirkulationsledninger frem til blok 14 via kryberum i blok og evt. installationsskakt i jord. Ligeledes føres fra teknikrum brugsvandsrør og cirkulationsledninger frem til Center (bygning 2) via en evt. installationsskakt i jord. Brugsvandsrørerne i kryberum og installationsskakt antages at være 1 1/2" stålrør isoleret med 30-40mm mineraluld. Gyde 20-25: Brugsvandsrør og cirkulationsledning i Gyde er vurderet til at være udført som 1 1/2" stålrør. Rørene er isoleret med 30 mm isolering. Gyde 30-36:

20 SIDE 20 AF 32 Brugsvandsrør og cirkulationsledning i Gyde er vurderet til at være udført som 1 1/2" stålrør. Rørene er isoleret med 30 mm isolering. Blok 11-13: I teknikrum i blok er der registreret en cirkulationspumpe med trinregulering. Pumpen er af fabrikat Grundfos UP og har en samlet effekt på 75W. Blok 15-16: I teknikrum i blok er der registreret en cirkulationspumpe med trinregulering. Pumpen er af fabrikat Grundfos UP og har en samlet effekt på 135W. Gyde Gyde 20-25: I teknikrummene i Gyde er der registreret cirkulationspumper med trinregulering og automatiske modulerende pumper. Pumperne er af fabrikat Grundfos UP med samlet effekt på 95 W og Grundfos Alpha 2 med samlet effekt på 15 W. Gyde 30-36: I teknikrummene i Gyde er der registreret cirkulationspumper med trinregulering og automatiske modulerende pumper. Pumperne er af fabrikat Grundfos type UP med samlet effekt på 95 W, og type Alpha 2 med samlet effekt på W samt UPS med samlet effekt på 125 W. I Teknikrum i Gyde 36 er der registreret en Wilo 3-trins pumpe med udgangseffekt på 71 W. Forslag 1: Blok & 15-16: Udskiftning af de eksisterende trinregulerende cirkulationspumper til en nye automatiske molulerende pumper. Det vurderes at pumperne kan udskiftes til en Grundfos Alpha 2, såfremt der er monteret termostatiske ventiler på cirkulationsledningen. Gylde & 30-36: Udskiftning af de eksisterende trinregulerende cirkulationspumper til nye automatiske molulerende pumper. Det vurderes at pumperne kan udskiftes til en Grundfos Alpha 2, såfremt der er monteret termostatiske ventiler på cirkulationsledningen. Forslag 17: Alle tilslutningsrør til varmtvandsbeholder i blokkene og gyderne gennemgås. Efterfølgende efterisoleres beholderne med 30 mm mineraluldsmåtte afsluttes med pap og lærred. Forslag 19: Blok 10 & 11-13: Såfremt det er muligt efterisoleres brugsvandsrør og cirkulationsledninger i kryberum og kælder med 30 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Der skal tages forbehold for trange arbejdsforhold i forbindelse med efterisolering af brugsvandsrørerne placeret i krybekælderen.

21 SIDE 21 AF 32 Forslag 22: Blok 14 & 15-16: Såfremt det er muligt efterisoleres brugsvandsrør og cirkulationsledninger i kryberum og kælder med 30 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Der skal tages forbehold for trange arbejdsforhold i forbindelse med efterisolering af brugsvandsrørerne placeret i krybekælderen. Forslag 31: Gyde 30-36: Såfremt det er muligt efterisoleres brugsvandsrør og cirkulationsledninger i kryberum og kælder med 30 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Der skal tages forbehold for trange arbejdsforhold i forbindelse med efterisolering af brugsvandsrørerne placeret i krybekælderen. Forslag 32: Gyde 20-25: Såfremt det er muligt efterisoleres brugsvandsrør og cirkulationsledninger i kryberum og kælder med 30 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Der skal tages forbehold for trange arbejdsforhold i forbindelse med efterisolering af brugsvandsrørerne placeret i krybekælderen. Bygning 4: Status: Blok 26-27: Varmt brugsvand produceres i en 1600 l Kahler & Breum varmtvandsbeholder Beholderen er isoleret med 75 mm skumisolering. Tilslutningsrør til varmtvandsbeholder er udført som 1 1/2" stålrør. Rørene overvejende isoleret med isoleret med 30 mm isolering. I kælderrum er brugsvandsrørerne overvejende udført som 1" stålrør isoleret med mm isolering. Desuden er der registreret 6 stk. uisoleret ventiler. Brugsvandsrør og cirkulationsledning er udført som 1" stålrør. Rørene er isoleret med 30 mm isolering. På brugsvandsrør og cirkulationsledninger er der monteret en 3-trins pumpe med en effekt på 125 W. Pumpen er af fabrikat Grundfos UPS Forslag 33: Blok 26-27: Montering af ny automatisk modulerende cirkulationspumpe på brugsvandsanlæg. Det vurderes at pumpe kan udskiftes til en pumpe med lavere effekt, som Grundfos Magma med rustfri pumpehus. Forslag 38: Blok 26-27: Efterisolering af brugsvandsrør og cirkulationsledninger med 30 mm mineraluldsmåtte og uisoleret ventiler med 50 mm mineraluldsmåtte. Begge komponenter afsluttes med pap og lærred.

22 SIDE 22 AF 32 Fordelingssystem Bygning 1: Status: Den primære opvarmning i alle blokke og gyder sker via radiatorer i alle opvarmede rum. Varmefordelingsrør er udført som to-strengs anlæg. Blok 10: Bokken forsynes med varme fra teknikrum i blok Varmefordelingsrørerne føres fra teknikrum via installationsskakt under jord (antagelse) og derfra via kælder og kryberum i selve blokken. Varmefordelinsrørerne i installationsskakt, kælder og kryberum antages at være 1 1/2" stålrør isoleret med mm mineraluldsmåtter. Blok 11-13: Blokkene forsynes med varme fra teknikrrum i blok Varmefordelingsrørerne føres i kælder og kryberum. Rørerne er vurderet til at være 2" stålrør isoleret med mm isolering. På varmefordelingsanlægget er der registreret en automatisk modulerende pumpe af fabrikat Grundfos Magma, type UPE 50-60F. Pumpens samlede effekt er 400 W. Blok 14: Bokken forsynes med varme fra teknikrum i blok Varmefordelingsrørerne føres fra teknikrum via installationsskakt under jord (antagelse) og derfra via kælder i selve blokken. Varmefordelinsrørerne i installationsskakt og kælder antages at være 1 1/2" stålrør isoleret med mm mineraluldsmåtter. Blok 15-16: Blokkene forsynes med varme fra teknikrrum i blok Varmefordelingsrørerne føres i kælder og kryberum. Rørerne er vurderet til at være 2" stålrør isoleret med mm isolering. På varmeanlægget er der registreret en automatisk modulerende pumpe af fabrikat Grundfos Magma, type UPE F. Pumpen har en samlet effekt på 240 W. Gyde 20-25: Fra teknikrummene i Gyde føres varmefordelinsrør i kælder og krybekælder frem til de respektive varmekilder. Varmerørerne er vurderet til at være 2" stålrør isoleret med mm mineraluldsmåtter. Varmefordelingsrør placeret i evt. installationsskakt under jord antages ligeledes at være 2" stålrør isoleret med mm mineraluldsmåtte. På varmeanlægget i gyde er der registreret 5 varmefordelingspumper. Pumperne er af fabrikat Grundfos Magma, type UPE 25-60F og har en samlet effekt pr. pumpe på 340 W. Gyde 30-35: Fra teknikrum i Gyde føres varmefordelinsrør i kælder og krybekælder frem til de respektive varmekilder. Varmerørerne er vurderet til at være 2" stålrør isoleret med mm mineraluldsmåtter. Varmefordelingsrør placeret i evt. installationsskakt under jord

23 SIDE 23 AF 32 antages ligeledes at være 2" stålrør isoleret med mm mineraluldsmåtte. På varmefordelingsanlægget i gyde er der registreret 7 varmefordelingspumper af forskellige typer. Pumperne er af fabrikat Grundfos Magma, type UPE 50-60F med en samlet effekt på 400 W og type 25-60F med en samlet effekt på 340 W samt type UPE 50-80F med en samlet effekt åp 250 W. Gyde 36: Fra teknikrum i gyden (ved siden af Musikhuset) føres varmefordelingsrør frem til kollegielejlighedernes varmekilder. Desuden forsyner varmefordelingsrørerne Musikhuset (bygning 3). Varmefordelingsrørerne i teknikrummet er vurderet til at være 2" stålrør isoleret med 30-40mm mineraluldsmåtte. I krybekælder under bygnignen antages varmefordelingsrørerne at være 1 1/2" stålrør isoleret med ca mm mineraluldsmåtte. I jord tænkes varmefordelingsrørerne lagt i installationsskakt. Rørerne antages at være isoleret med mm mineraluldsmåtte. Forslag 18: Blok 14 & 15-16: Efterisolering af varmefordelingsrør med 30 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Det skal vurderes, om det fysisk er muligt, at efterisolere varmefordelingsrør der evt. er placeret i jord. Forslag 24: Gyde 20-25: Efterisolering af varmefordelingsrør med 30 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Det skal vurderes, om det fysisk er muligt, at efterisolere varmefordelingsrør der evt. er placeret i jord. Forslag 25: Gyde 30-35: Efterisolering af varmefordelingsrør med 30 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Det skal vurderes, om det fysisk er muligt, at efterisolere varmefordelingsrør der evt. er placeret i jord. Forslag 26: Blok 10 & 11-13: Efterisolering af varmefordelingsrør med 30 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Det skal vurderes, om det fysisk er muligt, at efterisolere varmefordelingsrør der evt. er placeret i jord. Forslag 28: Gyde 36: Efterisolering af varmefordelingsrør med 30 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Det skal vurderes, om det fysisk er muligt, at efterisolere varmefordelingsrør der evt. er placeret i jord. Bygning 4:

24 SIDE 24 AF 32 Status: Blok 26-27: Den primære opvarmning af ejendommen sker via radiatorer i alle opvarmede rum. Varmefordelingsrør er udført som to-strengs anlæg. Varmefordelingsrør i teknikrum i kælder er udført som 2" stålrør. I kælderrum er varmefordelingsrørerne overvejdende udført som 1 1/2" stålrør. Rørene skønnes isoleret med 30 mm isolering. I kælder er der registreret 6 stk uisoleret ventiler. På varmefordelingsanlægget er der monteret en automatisk modulerende pumpe med en effekt på 180 W. Pumpen er af fabrikat Grundfos Magma 50/100 F240. Forslag 39: Blok 26-27: Efterisolering af varmefordelingsrør med 30 mm mineraluldsmåtte og uisoleret ventiler med 50 mm mineraluldsmåtte. Begge komponenter afsluttes med pap og lærred. Automatik Bygning 1: Status: I alle blokke og gyder er der monteret termostatiske reguleringsventiler på radiatorer til regulering af korrekt rumtemperatur. Til regulering af varmeanlæg er der i alle blokke og gyder monteret automatik for central styring. Bygning 4: Status: Blok 26-27: Til regulering af varmeanlæg er der monteret automatik for central styring. Anlægget er af fabrikat Danfoss. Der er monteret termostatiske reguleringsventiler på alle radiatorer til regulering af korrekt rumtemperatur. El

25 SIDE 25 AF 32 Andre elinstallationer Bygning 1: Status: Blok 10 & 14: Der er registreret et lysarmatur ved hver hovedindgang, og 5 stk. udendørs belysningsarmatur ved p-plads. Anlægget styres via skumnigsrelæ. I kælder er der registreret 20 stk. lysarmatur monteret med energipære. Belysningen styres via timer. I lejlighedernes køkken er der installeret et Elektrolux køleskab med fryser, Zanussi komfur med ovn og keramiske kogeplader samt en Franke Emhætte tilsluttet det mekaniske udsugningsanlæg. I fællesrum er der installeret et køleskab, komfur med ovn og alm. kogeplader samt en emhætte. Fællesrummets køkken er ude af funktion. Blok 11-13: Der er registreret 1 stk. lysarmatur ved hver hovedindgang og 1 stk. ved hver trappeopgang. Anlægget styres via skumnigsrelæ. I lejlighedernes køkken er der installeret et Elektrolux køleskab med fryser, Zanussi komfur med ovn og keramiske kogeplader samt en Franke Emhætte tilsluttet det mekaniske udsugningsanlæg. Blok 15-16: Der er registreret e1 stk. lysarmatur ved hver hovedindgang og 4 stk. ved trappeopgang og gavlvægge. Anlægget styres via skumnigsrelæ. I lejlighedernes køkken er der installeret et Elektrolux køleskab med fryser, Zanussi komfur med ovn og keramiske kogeplader samt en Franke Emhætte tilsluttet det mekaniske udsugningsanlæg. Gyde 20-30: Der er registreret et lysarmatur ved hver hovedindgang samt et lysarmatur ved porte til atrium. I kælder er der registreret ca. 6 lysarmatur i hvert rum. I køkken er der registreret et Elektrolux køleskab med fryser, komfur mrk. Zanussi med ovn og keramiske kogeplader. Emhætte over komfur er af fabrikat Franke og er tilsluttet bygningernes mekaniske udsugningsanlæg. Gyde 30-36: Der er registreret et lysarmatur ved hver hovedindgang samt et lysarmatur ved porte til atrium. I kælder er der registreret ca. 6 lysarmatur i hvert rum.

26 SIDE 26 AF 32 I køkken er der registreret et Elektrolux køleskab med fryser, komfur mrk. Zanussi med ovn og keramiske kogeplader. Emhætte over komfur er af fabrikat Franke og er tilsluttet bygningernes mekaniske udsugningsanlæg. Bygning 4: Status: Blok 26-27: Der er registreret et udendørs belysningsarmatur monteret ved hver hovedindgang til lejlighederne. Desuden er der registreret 4 stk. lysarmatur ved hver trappe til kælder. Endeligt er der registreret 3 stk. belysningsarmatur ved stier omkring blokkene. Udendørs belysning styres via skumringsrelæ. I kælder er der registreret varierende lysarmatur. Belysningen styres via timer. I lejlighedernes køkken er der installeret et Anneks med køleskab og 2 alm kogeplader. I køkken i fællesrum er der installeret to Elektrolux køleskabe, en opvaskemaskine og to komfurer med ovn og keramiske kogeplader. Vand Toiletter Bygning 1: Status: Blok 10 & 14: I badeværelser er der installeret WC med 1-skyls funktion. Enkelte toiletter er allerede udskiftet til WC med 2-skyls funktion. Blok 11-13: I badeværelser er der installeret WC med 1-skyls funktion. Enkelte toiletter er allerede udskiftet til WC med 2-skyls funktion. Gyde 20-25: I badeværelser er der installeret WC med 1-skyls funktion. Enkelte toiletter er allerede udskiftet til WC med 2-skyls funktion. Gyde 30-36: I badeværelser er der installeret WC med 1-skyls funktion. Enkelte toiletter er allerede udskiftet til WC med 2-skyls funktion. Gyde 15-16: I badeværelser er der installeret WC med 1-skyls funktion. Enkelte toiletter er allerede udskiftet til WC med 2-skyls funktion.

27 SIDE 27 AF 32 Forslag 3: Blok 15-16: Udskiftning af eksisternde toiletter med 1-skyls funktion til nye toiletter med 2- skylsfunktion. Inden udskiftningen af toiletterne bør det undersøges om det eksisterende kloaksystem på matriklen stadig vil være selvrensene i forbindelse med en lavere tilført spildevandsmængde. Forslag 5, 6 og 8: Blok 10 & 14: Udskiftning af eksisternde toiletter med 1-skyls funktion til nye toiletter med 2-skylsfunktion. Inden udskiftningen af toiletterne bør det undersøges om det eksisterende kloaksystem på matriklen stadig vil være selvrensene i forbindelse med en lavere tilført spildevandsmængde. Forslag 7: Blok 30-36: Udskiftning af eksisternde toiletter med 1-skyls funktion til nye toiletter med 2- skylsfunktion. Inden udskiftningen af toiletterne bør det undersøges om det eksisterende kloaksystem på matriklen stadig vil være selvrensene i forbindelse med en lavere tilført spildevandsmængde. Bygning 4: Status: Blok 26-27: I lejlighedernes badeværelser er der installeret WC med 1-skyls funktion. Enkelte toiletter kan være udskiftet til nye toiletter med 2-skyls funktion. Forslag 34: Blok 26-27: Udskiftning af eksisterende toiletter med 1-skyls funktion til nye toiletter med 2-skyls funktion. Inden udskiftningen af toiletterne bør det undersøges om det eksisterende kloaksystem på matriklen stadig vil være selvrensene i forbindelse med en lavere tilført spildevandsmængde. Armaturer Bygning 1: Status: Blok 10 & 14: På køkkenvaske er der installeret 1-grebs blandingsbatterier. I badeværelser er der installeret et blandingsbatteri som betjener både håndvask og bruser. I fællesrum er der installeret en køkkenvask med 2-grebs blandingsbatteri. Køkkenvasken er dog midlertidig ude af drift. Blok 11-13: På køkkenvaske er der installeret 1-grebs blandingsbatterier. I badeværelser er der installeret et blandingsbatteri som betjener både håndvask og bruser. Blok 15-16: På køkkenvaske er der installeret 1-grebs blandingsbatterier. I badeværelser er der installeret et blandingsbatteri som betjener både håndvask og bruser.

28 SIDE 28 AF 32 Gyde 20-25: På køkkenvaske er der installeret 1-grebs blandingsbatterier. I badeværelser er der installeret et termostatbatteri som betjener både håndvask og bruser. Gyde 30-36: På køkkenvaske er der installeret 1-grebs blandingsbatterier. I badeværelser er der installeret et termostatbatteri som betjener både håndvask og bruser. Bygning 4: Status: Blok 26-27: I lejlighedernes køkken er der installeret 2-grebs blandingsbatterier med sparefunktion. På hhv. håndvask og bruser er der monteret et Damexia termostatbatteri. Batteriet betjener begge komponenter.

29 SIDE 29 AF 32 Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 1974 og 1982 År for væsentlig renovering: 1981 Varme: Fjernvarme Supplerende opvarmning: Ingen Boligareal ifølge BBR: m² Erhvervsareal ifølge BBR: 0 m² Opvarmet areal: m² Anvendelse ifølge BBR: Kollegium Kommentar til BBR-oplysninger: Samlet beboelsesareal stemmer ikke overens med BBR-meddelsens opgørelse. Energipriser Anvendt energipris inkl. moms og afgifter: Koldt brugsvand: 35,00 kr. pr. m³ Fjernvarme: 21,56 kr. pr. m³ El: Fast afgift: 2,00 kr. pr. kwh ,60 kr. pr. år Sådan opgøres varmeregningen Beboerne afregner a'conto varme og el med kollegieboligforeningen. De enkelte lejligheders gennemsnitlige udgifter Energiudgifterne i de enkelte lejligheder er afhængig af bygningens samlede energiudgifter. Det er derfor i den enkelte lejlighedsbeboers interesse, at ejendommen som helhed er i god energimæssig stand, uanset om energitabet sker i områder udenfor den enkelte lejlighed, fx. i varmecentralen. I ejendommen er der forskellige typer at lejligheder. Nedenfor er en oversigt samt de enkelte lejlighedstypers gennemsnitlige energiudgifter.

30 SIDE 30 AF 32 Type Areal i m² Gennemsnitligt årlige energiudgifter Antal værelser: kr. Antal værelser: kr. Antal værelser: kr. Antal værelser: kr. Antal værelser: kr. Antal værelser: kr. Antal værelser: kr. Antal værelser: kr. Antal værelser: kr. Antal værelser: kr. Antal værelser: kr. Antal værelser: kr. Antal værelser: kr. Antal værelser: kr. Antal værelser (Bygning 4): kr. Antal værelser (bygning 4): kr.

31 SIDE 31 AF 32 Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning af lejligheder skal sælger eller udlejer fremlægge en energimærkning, der ikke må være over 5 år gammel. Reglerne gælder også ved salg af andelsboliger. Ejendomme, som er større end 1000 m2, skal energimærkes hvert 5. år. Energimærkning foretages af et certificeret firma eller en beskikket konsulent. Ordningen administreres af Sekretariatet for Energieffektive Bygninger (SEEB, på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes konkrete tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig konkret vurdering af løsninger og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Klagemulighed Såfremt ejer eller køber formoder, at der er fejl/ mangler i energimærkningen, skal man i første omgang rette henvendelse til den konsulent, som har udarbejdet energimærkningen. Klager over faglige og kvalitetsmæssige forhold vedrørende energimærkninger og andre ydelser udført af et certificeret energimærkningsfirma behandles som udgangspunkt af det certificerede energimærkningsfirma, som har udarbejdet energimærkningen. Klagen skal være modtaget i det certificerede energimærkningsfirma senest 1 år efter indberetningen af energimærkningsrapporten. Klagen kan indbringes af bygningens ejer, ejere af ejerlejligheder og købere eller erhververe af energimærkede bygninger eller lejligheder. Det certificerede energimærkningsfirma behandler klagen og meddeler skriftligt sin afgørelse af klagen efter Energistyrelsens retningslinier. Det certificerede energimærkningsfirmas afgørelse af en klage kan herefter påklages til Energistyrelsen inden 4 uger efter modtagelsen af det certificerede energimærkningsfirmas afgørelse af sagen, Reglerne fremgår af 34 stk. 2, og 50, stk. 1-3 i bekendtgørelse nr. 228 af 7. april Klagen over energimærkningen sendes til: Energistyrelsen Amaliegade København K [email protected]

32 SIDE 32 AF 32 Læs mere Energikonsulent Firma: Grontmij Carlbro (Odense) Adresse: Skibhusvej 52 A 5000 Odense C Telefon: [email protected] Dato for bygningsgennemgang: Energikonsulent nr.: Se evt. for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten.