Fremtidens Bibliotek Forslag til handlingsplan
|
|
- Aage Beck
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fremtidens Bibliotek Forslag til handlingsplan
2 Fremtidens Bibliotek Udviklings- og handlingsplan Indledning...2 Processen...2 Sammenfatning hvor bevæger vi os hen?...2 Fokusområder...4 De fysiske rammer og åbningstid...4 Formidling...5 Partnerskaber...6 Økonomi...7 1
3 Indledning I forbindelse med vedtagelsen af budget 2009 og som en udløber af Biblioteksanalysen fra 2008 bad Byrådet om en udviklings- og handleplan for biblioteksområdet i Fredensborg Kommune ud fra den eksisterende geografiske struktur med biblioteksafdelinger i henholdsvis Fredensborg, Humlebæk og Nivå. Planen belyser mulighederne for, hvorledes kommunens biblioteker kan forandres og tilpasses fremtidens behov. Planen er udarbejdet af personale og ledelse på bibliotekerne. Bibliotekernes formål er fastsat i Lov om biblioteksvirksomhed fra år Ifølge denne er folkebibliotekernes formål at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede materialer til rådighed, såsom musikbærende materialer og elektroniske informationsressourcer, herunder Internet og multimedier. Bibliotekernes opgaver er således meget brede. Der er taget udgangspunkt i den udvikling, der samtidig pågår i resten af landet, ligesom initiativer som igangsættes af staten (Styrelsen for Bibliotek og Medier) indgår som inspiration. Borgerne er ikke inddraget i denne udviklings- og handleplan, da det baggrundsmateriale, der er udarbejdet i forbindelse med Biblioteksanalysen fra 2008, har kunnet benyttes. Det var oprindelig tænkt, at planen skulle dække en udvikling over de næste 3 år, men grundet den særlige økonomiske udfordring i Fredensborg Kommune er det mere realistisk med en plan for årene Da det er en meget lang planlægningsfase, er det er vigtigt årligt at genoverveje nødvendigheden af tiltagene og dermed investeringerne. Samtidig er det afgørende konstant at følge den faglige udvikling på landsplan for at kunne justere planerne. I så langt et tidsperspektiv kan bibliotekerne forventes at blive udfordret på specielt tre områder: tilgængelighed, brugerinvolvering og kompetencer. Det vil løbende være nødvendigt med en øget markedsføring for at gøre opmærksom på mulighederne over for de øvrige konkurrenter på markedet. I planen opereres med tre fokusområder: De fysiske rammer, formidling og partnerskaber. Disse tre fokusområder har været gennemgående i de foredrag, studiebesøg samt det udredningsarbejde, arbejdsgrupperne har stået for. Processen Der har i projektperioden 1. januar til 1. april 2009 været nedsat 6 arbejdsgrupper 1 og en styregruppe, der har fungeret som tovholder med bibliotekschef Lise Kann som formand 2. Der har ligeledes i projektperioden været afholdt flere personaledage, hvor foredragsholdere har inspireret og peget på de tendenser, der ses i samfundet og på kulturområdet. Der har i foredragene f.eks. været fokus på forandringsledelse, innovation, fremtidens kompetencer, formidling og indretning. Sammenfatning hvor bevæger vi os hen? Bibliotekerne skal udfylde rollen som central samfundsinstitution i den digitale tidsalder, og tilbudene skal afspejle det omgivende samfund, hvor nye teknologiske medier sætter nye standarder for borgernes forbrugsmønstre og ønsker. 1 Børn & Unge, Arrangementer & oplevelseszoner, E-Formidling, Automatisering & selvbetjening, Indretning & formidling i det fysiske rum samt Lokalhistorisk Arkiv 2 Bibliotekschef Lise Kann, bibliotekar Hanne Berthelsen, afdelingsleder Hanne Ellingsen, overassistent Jeanette Havsteen, fuldmægtig Jørgen Holst-Rasmussen, afdelingsleder Laust Larsen, bibliotekar Marianne Brockmeyer og biblioteksassistent Rita Nemming 2
4 Fælles for alle de initiativer, der nu pågår andre steder i landet og i udlandet f.eks. i Sverige og Holland, er en drøftelse af vægtningen af det fysiske bibliotek i forhold til det virtuelle, ligesom alle drøfter, hvorledes man formidler viden og oplevelse på mange kanaler og til mange forskellige alders- og befolkningsgrupper. Det er væsentligt, at biblioteket fortsat er et attraktivt og tidssvarende tilbud for borgerne. Biblioteket skal være synligt og centralt i borgernes bevidsthed. Samtidig skal ressourcerne udnyttes optimalt ikke mindst set i lyset af de økonomiske udfordringer, kommunen står overfor. I perioden frem til 2014 vil brugerinvolvering i langt højere grad blive aktuel, således at brugerne ikke i så høj grad skal tilpasse sig biblioteket som omvendt. Brugerne kunne tænkes at ville bidrage med indlæg på hjemmesiden, deltage i afholdelse af arrangementer og i forbindelse med valg af materialer. Brugerne kunne ligeledes være med til at undervise andre brugere, deltage i lektiecaféer og lign. En del af personalet har i projektperioden været på studiebesøg i Greve, Tårnby, Hjørring, Espergærde, København og Malmø for at få inspiration ikke mindst til en ændret indretning og formidling i de fysiske rum.. Kravene til fremtidens biblioteker er bl.a. en fleksibel indretning, som giver mulighed for en bedre udnyttelse af rummene og en hurtig tilpasning til ændrede behov. Bibliotekerne skal fungere som byens dagligstue, et kulturelt og socialt mødested, som giver viden og oplevelser, giver muligheder for undren, overraskelser og eksperimentering på forskellig vis. Det har også været vigtigt at få ideer til, hvorledes bibliotekerne kan placere digitale ydelser mere markant i brugernes bevidsthed. Mange biblioteker genovervejer bibliotekets formål med udgangspunkt i oplevelse, læring/viden og indbydende biblioteksrum og mødesteder. Nyindretning og nye opgaver ses landet over, f.eks. i Hjørring og Espergærde, hvor samarbejde med kreative arkitekter skaber spændende nyindretning, nye formidlingsformer og nye samarbejder. Andre biblioteker f.eks. Herning har begrænsede bibliotekstilbud Servicepunkter spredt ud over kommunen i f.eks. butikker, idrætshaller, kulturhuse m.m. Fredensborg Bibliotekerne trænger i større eller mindre omfang til en renovering og opgradering. Dette er også tilfældet for de 5 mødelokaler på bibliotekerne i Fredensborg og Humlebæk. Der er desuden behov for at finde en permanent løsning for Fredensborg Arkiverne, da det ikke under de nuværende forhold er muligt på en hensigtsmæssig måde at registrere og sikre kulturarven eller formidle den til interesserede borgere. Børneafdelingerne trænger på alle tre biblioteker til en gennemgribende renovering og nytænkning med fokus på behovene hos nutidens og fremtidens børn og unge. I denne sammenhæng skal det også nævnes, at der er et behov for kompetenceudvikling hos personalet, særligt inden for bibliotekernes digitale tilbud, formidlingen til børn og unge samt pædagogiske kompetencer. I børnebiblioteket er der et særligt fokus på integrationsopgaven, som kun kan løses i partnerskaber med andre aktører. Bibliotekerne er som en af de få lovpligtige kulturinstitutioner i kommunen med hele befolkningen som målgruppe i høj grad forpligtet til at komme ud af huset og samarbejde på kryds og tværs, etablere nye partnerskaber med f.eks. sportshaller, biograf, kulturelle entreprenører og foreninger, dagcentre, skoler, institutioner m.m. Mange borgere efterspørger øget selvbetjening samt øget tilgængelighed til biblioteket efter almindelig arbejstid. Bibliotekerne rummer adgang til så stor mængder viden, information og oplevelser, at det fortjener en langt større tilgængelighed og åbenhed. En øget grad af selvbetjening på bibliotekerne kan være med til at skabe denne tilgængelighed og åbenhed. Man skal kunne betjene sig selv ved fysisk fremmøde, og en forudsætning for dette er, at der investeres i tyverisikring og selvbetjeningsudstyr i alle tre biblioteker. En sådan selvbetjeningsløsning forventes fuldt implementeret i løbet af foråret I perioden kan bibliotekerne overveje udvidede åbningstider med et minimum af eller uden betjening på visse tider af døgnet. 3
5 Fokusområder De fysiske rammer og åbningstid Udviklingen i samfundet peger mere og mere henimod, at biblioteket bliver et centralt samlingssted, et kulturhus, hvor borgerne mødes om kulturelle oplevelser og informationssøgning, og hvor de henter personlige oplevelser i form af bøger, musik, film mm. i såvel fysisk som digital form. Bibliotekets funktion som værested vil fortsat være en central opgave, og det lokale bibliotek vil være såvel det organiserede som det tilfældige mødested. Biblioteket er gratis, og der er lige adgang for alle, hvilket er et meget væsentligt grundvilkår ikke mindst i den sociale brobyggende funktion i lokalsamfundet, som bibliotekerne kan spille en nøglerolle i. Lokalerne skal være karakteriseret af lys og luft, være imødekommende og med den nyeste informationsteknologi og viden tilgængelig. De skal indbyde til, at såvel private som professionelle interesser kan dyrkes med venner og kolleger. De skal kunne rumme summende aktivitet og ro på én og samme tid. I dag er der på bibliotekerne mødefaciliteter, hvor foreninger og grupper kan samles i henholdsvis Humlebæk og Fredensborg biblioteker. Det er ønskeligt på et tidspunkt at kunne give et lignende tilbud på Nivå Bibliotek. Lokalerne bør udstyres med lys- og lydanlæg, kunne mørklægges og have relevant it-udstyr. For at kunne imødekomme de allerede kendte ønsker og opgaver og for hurtigt at kunne omstille til nye tiltag og behov skal bibliotekernes udlånslokaler i højere grad gøres fleksible. Flytbare vægge, hjul under reoler og andet inventar og en fleksibel belysning vil sikre en nem og hurtig omstilling til nye eller anderledes formål, f.eks. ændret præsentation af materialer, nye udstillingsformer, oplevelseszoner, arrangementer, musik, booktalks og lignende. Der bør eksperimenteres med afholdelse af mindre arrangementer i selve udlånslokalerne en aktivitet, der dog vil kræve stor rummelighed hos såvel deltagerne som hos øvrige brugere og personale, der er til stede i biblioteket samtidig. I fremtiden bliver det en vigtig rolle for bibliotekerne at undervise borgerne i it-færdigheder, f.eks. brug af Borger.dk, Facebook samt søgestrategier på nettet, og der skal derfor være mulighed for at opstille et hensigtsmæssigt undervisningsmiljø. I det hele taget skal vægtningen mellem de digitale tilbud og de fysiske tilbud afspejles i indretning og udstyr. I de fysiske rum skal der mange steder være henvisninger til de virtuelle rum, hvor man også kan møde biblioteket. Biblioteket skal i højere grad indrettes med henblik på fælles interesser hos brugerne frem for en traditionel aldersmæssig opdeling i børne-, unge- og voksenafdelinger, samt fag- og skønlitteratur. Der skal samtidig være mulighed for både at etablere stillezoner og zoner, hvor der er mere aktivitet. Åbningstiderne skal tilpasses borgernes behov i de enkelte lokalområder. Der bør indføres et forsøg med søndagsåbent den første søndag i måneden, ligesom det åbne bibliotek med differentieret service på forskellige tidspunkter bør være et mål. Fleksibelt udlånsområde Oplevelser og zoner Undervisningsmulighed Mødelokaler Fysiske rammer Åbningstider Arrangementer og udstillinger Værested 4
6 Formidling I fremtidens bibliotek skal der gøres en særlig indsats på formidlingsområdet, såvel i det fysiske rum som i det digitale bibliotek Det er vigtigt, at børn meget tidligt vejledes i brugen af biblioteket og i særdeleshed vejledes i brugen af de digitale ressourcer. Systematisk biblioteksorientering og undervisning i samarbejde med skolerne kunne være en velegnet form. I vores Google- og Wikipediaverden er det af afgørende betydning, at specielt børn og unge får øget deres informationskompetencer og lærer at fremfinde pålidelige informationer. Efterhånden som bibliotekets opgaver og indhold spredes over et stadigt voksende udbud af materialer og tjenester på såvel det fysiske som det digitale område, er der et behov for en kvalificeret og personlig formidling af disse tilbud. Formidlingsprocessen er blevet mere kompliceret, fordi specielt de digitale medier og ressourcer er under konstant udvikling. Ligeledes bør brugergrænsefladen til bibliotekernes søgesystem moderniseres. Det falder ind under bibliotekets opgaver at vejlede borgerne og sørge for, at de til enhver tid bliver rustet til at udnytte disse medier og ressourcer, og det er derfor i høj grad nødvendigt, at personalet gives den fornødne efteruddannelse for at kunne vejlede borgerne på et professionelt niveau. Undervisning og vejledning i brug af it kræver opdateret it-udstyr samt en mulighed for at afholde kurser i et velegnet undervisningslokale. Fredensborg Bibliotekerne skal som et led i formidlingen benytte sig af eksterne eksperter, f.eks. indretningsarkitekter og scenografer og partnerskaber, f.eks. fokusgrupper og lign. Formidlingen af bibliotekets tilbud skal understøttes af et fleksibelt fysisk bibliotek. Undervisning Oplevelse og overraskelse Biblioteksorientering Formidling Udstyr Information Indretning 5
7 Partnerskaber For at kunne leve op til kravene om fremtidig fleksibilitet og en omfattende og alsidig formidling skal biblioteket i langt højere grad etablere nye partnerskaber med en bred vifte af samarbejdspartnere. Der samarbejdes allerede med institutioner, skoler og Ungecenter, men samarbejdet skal løbende udbygges og udvides. Her tænkes også på en evt. kombibiblioteksløsning (et fælles bibliotek for skole- og folkebibliotek) i f.eks. Kokkedal. En udbygning af samarbejdet med frivillige, foreningsliv og erhvervsliv er ligeledes en mulighed. Desuden skal der i langt højere grad inddrages konsulenter omkring indretning og tidens strømninger. Arkitekter, kunstnere, scenografer, dekoratører o.lign. skal som konsulenter bidrage til at skabe rammer, som kan give borgerne et velfungerende, inspirerende og indbydende værested og kulturcenter. Også et udvidet samarbejde med innovative biblioteker kan være med til at sikre, at bibliotekerne kan leve op til de vekslende krav, et moderne samfund stiller til et nutidigt og fleksibelt folkebibliotek. Ud af huset er allerede godt på vej på børne- og ungeområdet med børnehavebiblioteker, fritidshjemsbiblioteker og samarbejde med Ungecenter, ligesom samarbejde med foreningslivet på mange områder er veludbygget. For at bidrage til løsning af integrationsopgaven er det nødvendigt med partnerskaber, så mange sammen kan skabe bedre løsninger. Biblioteket kan med partnerskaber utraditionelle steder sikre borgerne adgang til viden og information uden nødvendigvis at have et egentligt bibliotek. Der kunne f.eks. etableres Servicepunkter, som tilbyder begrænset service, i faste lokaler som butikker, cafeer, postkontorer, idrætshaller, offentlige kontorer og foreningshuse og havne. Denne løsning kunne være en mulighed i Kokkedal og måske også i de mindre landsbyer. Servicepunkter Institutioner og skoler Erhvervsliv og turisme SSP, Ungecenter, politi, fritidsvejleder Foreninger, og interessegrupper Partnerskaber Borgere Designere, dekoratører og arkitekter Frivillige Innovative biblioteker ODA, Lokalhistoriske foreninger 6
8 Økonomi For fortsat at udvikle bibliotekerne er det nødvendigt med bygningsændringer, nyindretning, opgradering på it-området, kompetenceudvikling m.m. De fysiske rum skal være indbydende, fleksible og skal løbende forandres for at skabe de nødvendige oplevelser og overraskelser, ligesom det virtuelle miljø konstant skal udvikles. Da handlingsplanen er meget summarisk og kræver en væsentlig grundigere planlægning af de enkelte områder i de følgende år, vil nedenstående økonomiske oversigt kun kunne opfattes som et overslag et øjebliksbillede på det, der umiddelbart kan tænkes at blive behov for. For overhovedet at skabe frirum til udvikling, kræves der mod til også at afvikle tilbud og services trods brug, men hvis efterspørgslen på et område falder, må der etableres en kultur, der er så fleksibel, at der skaffes råderum. At igangsætte nedenstående projekter kræver mod og midler, og det bliver nødvendigt med en hård prioritering af resurserne. Det bør overvejes i hvilket omfang sponsorater kan supplere finansieringen af investeringerne Chip og selvbetjening inkl. ændring i x x ekspeditionsområdet. Hjul på reoler x x x x Indretning af zoner x x x Opgradering af børnebibliotekerne x x It opgradering af det fysiske udstyr x x It nye tiltag x x x x x x Undervisningsudstyr x Møbler til udlåns- og mødelokaler x x x x Kompetenceudvikling x x x x x x Aktiviteter, arrangementer x x x x x I alt foreslås investeret i perioden
9 April
BIBLIOTEKSPOLITIK FOR STRUER KOMMUNE
BIBLIOTEKSPOLITIK FOR STRUER KOMMUNE 1 INDLEDNING Bibliotekspolitikken er udarbejdet under hensyntagen til lovgivning, nationale biblioteksstrategier, Struer Kommunens værdier, kulturpolitik og kulturstrategier.
Læs mereKøbenhavns Bibliotekers kerneopgave er at skabe ivrige læsere, kritiske kulturforbrugere og engagerede borgere.
KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Biblioteksudvikling og Hovedbiblioteket NOTAT 16. januar 2019 Kerneopgave, mål, fokusområder, indsatser og greb i en ny biblioteksplan Københavns Bibliotekers
Læs mereHørsholm Bibliotek i Kulturhus Trommen
Hørsholm Bibliotek i Kulturhus Trommen Åbningstider: Alle dage kl. 8 22. Betjening man. fre. fra kl. 11-18 og lørdag 10-14 Folkebibliotekernes formål og virksomhed 1. Folkebibliotekernes formål er at fremme
Læs mereMan taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :
Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,
Læs mereSTRATEGI > fo r Ve jle l Bibliote Bibliot ke k rne 2011 2014 <
STRATEGI > for Vejle Bibliotekerne 2011 2014< VISIONEN for Vejle Bibliotekerne DIGITALT OMRÅDE OPLEVELSER, INSPIRATION OG LÆRING VISION PROFESSIONEL UDVIKLING Visionen angiver retningen, vi skal gå, i
Læs mere2010-13. Bibliotekspolitik for Randers Kommune
2010-13 Bibliotekspolitik for Randers Kommune BIBLIOTEKSPOLITIK FOR RANDERS KOMMUNE BIBLIOTEKET ER EN MENNESKERET v. formand for kultur- og fritidsudvalget Ellen Petersen De danske folkebiblioteker spiller
Læs mereIndhold. 1. Formål med aftalen. 2. Politiske visioner, mål og krav. 3. Randers Bibliotek Hvem er vi? 4. Målene i aftalen. 5. Opfølgning på målene
Aftale mellem Byrådet og Randers Bibliotek 2008 Indhold 1. Formål med aftalen 2. Politiske visioner, mål og krav 3. Randers Bibliotek Hvem er vi? 4. Målene i aftalen 5. Opfølgning på målene 6. Økonomi
Læs mereBIBLIOTEKSPOLITIK. Varde kommunes. BIBLIOTEKSPOLITIKKEN opstiller mål for 2012 til 2016 og indgår i Varde Kommunes aftalestyring af biblioteket.
Varde kommunes BIBLIOTEKSPOLITIK BIBLIOTEKSPOLITIKKEN opstiller mål for 2012 til 2016 og indgår i Varde Kommunes aftalestyring af biblioteket. Rådhusstræde 2 6800 Varde Tlf. 7522 1088 www.vardebib.dk Forord
Læs mereSorø Kommune. Strategi for Sorø Bibliotek Nationale udviklingstendenser
Sorø Kommune Strategi for Sorø Bibliotek 2016-2019 2019 Sorø Bibliotek er et traditionelt folkebibliotek med to afdelinger beliggende i historiske bygninger i henholdsvis Sorø Bymidte og Dianalund. Begge
Læs mereVÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset
VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne
Læs mereHjørring Kommune. Bibliotekspolitik 2011-2014 for. Folkebiblioteket uundværligt for at sikre fortsat velfærd i Danmark
Bibliotekspolitik 2011-2014 for Hjørring Kommune Folkebiblioteket uundværligt for at sikre fortsat velfærd i Danmark Når 1,3 mio. danskere har svage læse- og regnefærdigheder, og når ca. 2 mio. ikke har
Læs mereUdvalget for kultur 2009. Bibliotekspolitik Slagelse Bibliotekerne
Udvalget for kultur 2009 Bibliotekspolitik Slagelse Bibliotekerne Indhold 1. Mission............................................................ side 2 2. Vision for Slagelse Bibliotekerne....................................
Læs mereBibliotekspolitik for Vejle Bibliotekerne. Ni udsagn
Bibliotekspolitik for Vejle Bibliotekerne Ni udsagn Indholdsfortegnelse Forord s. 2 1. Vejle Bibliotekerne er lokale kulturcentre s. 5 2. Vejle Bibliotekerne støtter kulturel mangfoldighed gennem vores
Læs mereRanders Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014
Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål
Læs mereFolkebibliotekerne organisering og udviklingstendenser. Introduktion til nyansatte i folkebiblioteksektoren/vest 25. februar 2014
Folkebibliotekerne organisering og udviklingstendenser Introduktion til nyansatte i folkebiblioteksektoren/vest 25. februar 2014 Fredericia Bibliotek - et mellemstort provinsbibliotek Dagsorden O Lovgrundlag
Læs mereBY, LAND OG KULTUR KVALITETSAFTALE 2012-2013
BY, LAND OG KULTUR KVALITETSAFTALE 2012-2013 Kvalitetsaftale 2012-2013 Indholdsfortegnelse AssensBibliotekerne - Kvalitetsaftale 2012-2013 1. Indledning......................................................................................2
Læs mereAllerød biblioteker. Handlingsplaner 2012-2013. Endelig udgave 01/02/2012 1
Allerød biblioteker Handlingsplaner 2012-2013 Endelig udgave 01/02/2012 1 Allerød Biblioteker Handlingsplaner 2012 Tema: Åbne biblioteker s. 3 Handlingsplan for tema: Åbne biblioteker s. 4-7 Tema: Inspiration
Læs mereAabenraa Kommunes. Bibliotekspolitik. Biblioteket i videnssamfundet
Aabenraa Kommunes Bibliotekspolitik Biblioteket i videnssamfundet Biblioteket gennemløber i disse år den største forandring i 50 år. Det gælder rammevilkår, indholdselementer, faglige kompetencer og service.
Læs mereVejen Kommunes Biblioteker
Vejen Kommunes Biblioteker Drifts- og Afdelingschef Institutionsleder Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Borgmester Direktør 1. Drifts- og udviklingsaftaler i Vejen Kommune Aftalestyring er en central
Læs mereDragør Bibliotekerne. Resultataftale
Dragør Bibliotekerne Resultataftale 2014-2015 Organisationsudvikling Dragør Bibliotekerne Bibliotekernes kerneområder og -opgaver har ændret sig over tid. Der stilles nye krav til kompetencer, roller,
Læs mereSAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen
SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag
Læs mereBibliotekspolitik. for Nyborg Kommune
Bibliotekspolitik for Nyborg Kommune Bibliotekets mission Nyborg Bibliotek er en dynamisk og sprudlende kulturinstitution, der spiller en afgørende rolle i forhold til at gøre kommunen mentalt, kulturelt
Læs mereSammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018
Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet
Læs merePå den baggrund foreligger her tre forslag til fortsat biblioteksbetjening af landdistrikterne.
1 of 5 BILAG 1 Fremstilling for PUK-udvalget Syddjurs Biblioteks betjening af landdistrikter Ved byrådets beslutning af budget 2016, blev der udtrykt bekymring for en nedlukning af bogbussen, samtidig
Læs mereDet moderne bibliotek. Bibliotekschefsforeningens årsmøde 2014 Stephan Kleinschmidt Formand for Kulturel og Regional Udvikling
Det moderne bibliotek Bibliotekschefsforeningens årsmøde 2014 Stephan Kleinschmidt Formand for Kulturel og Regional Udvikling Sønderborg har brug for en vækstmotor Fakta Sønderborg kommune 76.793 indb.
Læs mereBalancen mellem digitale og traditionelle biblioteksydelser
Balancen mellem digitale og traditionelle biblioteksydelser Hvordan udvikler man bibliotekernes ydelser med den rette balance mellem de traditionelle og de nye biblioteksydelser? Hvordan får bibliotekerne
Læs mereKultur for alle. Kulturpolitik for Glostrup Kommune
Kultur for alle Kulturpolitik for Glostrup Kommune Et rigt lokalt kulturliv er: mangfoldighed fælleskab identitetsdannende frivillighed læring udfoldelse leg inddragelse tradition kreativitet oplevelser
Læs mereHighlights fra Københavns Bibliotekers digitale strategi
Highlights fra Københavns Bibliotekers digitale strategi Den 4. november 2014 Jakob Heide Petersen // Københavns Biblioteker Indhold Indledning bibliotekets opgave og fokus Biblioteksstrategi i København
Læs mereUniversity College Sjællands Biblioteker. Udviklingsplan 2011 2013 for bibliotekerne i UCSJ
University College Sjællands Biblioteker Udviklingsplan 2011 2013 for bibliotekerne i UCSJ 1 UCSJ Bibliotekernes formålsparagraf: Bibliotekernes primære formål er at betjene studerende, kursister og medarbejdere
Læs mereEvaluering af kontrakt for Biblioteket, 2013-2014
Evaluering af kontrakt for Biblioteket, 2013-2014 Digitalisering og borgernes IT - kompetencer A1 Aktive digitale borgere A.1.1 Central indsats. Styrke og vedligeholde det tværfaglige samarbejde med Borgerservice
Læs mereKultur- og Fritidspolitik
Kultur- og Fritidspolitik Nordfyns Kommune Revideret den 15. august 2014 Dokument nr. 480-2014-852344 Sags nr. 480-2013-36230 Indhold FORORD... 2 INDLEDNING... 3 VISIONEN... 4 VÆRDIER... 5 NORDFYNS KOMMUNE
Læs mereMål for Budget 2017 / Opfølgning Serviceområde 14: Biblioteker
for Budget 2017 / Opfølgning Serviceområde 14: Biblioteker Serviceområde Udgøre et uforpligtende møde-, være- og oplevelsessted for borgere i Herning kommune Det nye hovedbibliotek i Østergade er Herning
Læs mereBibliotekernes krise. Ole Münster
Bibliotekernes krise Ole Münster Udlån CD er 2009-2015 Udlån DVD er 2009-2015 Udlån fysiske lydbøger 2009-2015 Udlån multimediematerialer 2009-2015 Bibliotekernes materiale krise Der i dag ikke grundlag
Læs mereHvad er Byrådets vision på området, og hvad vil vi være kendt for?
Godkendt i Byrådet den XXX 22. maj 2015 Sagsnr. Brevid. Ref. PHG Dir. tlf. 30 84 12 25 peterhg@roskilde.dk Bibliotekspolitik Hvad er Byrådets vision på området, og hvad vil vi være kendt for? Roskilde
Læs mereBiblioteket er dødt længe. Statsbibliotekets kontaktdag 20. maj 2010
Biblioteket er dødt længe leve biblioteket! Statsbibliotekets kontaktdag 20. maj 2010 Og det er? Mogens Vestergaard Formand for Bibliotekschefforeningen (2009- ) Bibliotekschef i Roskilde (2002- ) Medlem
Læs mereIt. Strategi og handlingsplan 2008-10
Fredericia Gymnasium 2008-10 Side 1/5 It. Strategi og handlingsplan 2008-10 1. Indledning 2. Elevernes it-kompetencer og it-færdigheder 3. Kommunikationssystemer mv. 4. Netværk, hardware, software - investeringsplan
Læs mereHorsens Kommunes biblioteksstrategi. Det fællesskabende bibliotek med borgeren i centrum
Horsens Kommunes biblioteksstrategi Det fællesskabende bibliotek med borgeren i centrum Indledning Det moderne folkebibliotek navigerer i et komplekst og digitaliseret samfund. Det er under konstant udvikling
Læs mereNotat om bibliotekernes udvikling
Notat om bibliotekernes udvikling 1 1. Baggrund vilkår og udfordringer for biblioteksdrift anno 2015 Bibliotekerne er på det kommunale landkort den største kulturinstitution og på landsplan den næst største
Læs mereNye tendenser i biblioteksrummet
Nye tendenser i biblioteksrummet Idékatalog udarbejdet af Signe Foght Hansen og Anne Pørksen Danmarks Biblioteksskole 2009 Introduktion Det senmoderne samfund er præget af en hastig udvikling forårsaget
Læs mereKulturpolitk for Stevns Kommune
Kulturpolitk for Stevns Kommune Indledning Den foreliggende Kulturpolitik for Stevns Kommune er udarbejdet i henhold til beslutning i udvalget for Natur, Fritid og Kultur (NFK). Hvad er formålet med kulturpolitikken?
Læs merePædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg
Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Introduktion Social- og Sundhedsskolen Esbjergs Pædagogiske IT-strategi er gældende for perioden 2014 til 2018. Strategien indeholder: Introduktion
Læs mereBudgetforlig 2016. Indledning. Herning Kommune og anlæg:
Budgetforlig 2016 Indledning Med denne aftale bekræfter budgetforligspartierne, at Herning Kommunes økonomi grundlæggende er sund og robust. Vedtagelsen af mulighedskataloget i foråret 2015 har skabt et
Læs mereVELKOMMEN PÅ - ET ÅBENT TILBUD S E R V I C E I N F O R M AT I O N
VELKOMMEN PÅ - ET ÅBENT TILBUD S E R V I C E I N F O R M AT I O N Biblioteksloven 1. Folkebibliotekernes formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger, tidsskrifter,
Læs mereEn kreativ kommune med aktive byrum ude og inde. Borgerne stiller større krav til de fysiske rammer, herunder mobile og fleksible institutioner
GLADSAXE KOMMUNE Kultur og Fritid Bilag 2: og hovedpointer fra arbejdsgrupper NOTAT Dato: 4. juni 2012 Af: Helena Jørgensen En kreativ kommune med aktive byrum ude og inde Borgerne stiller større krav
Læs mereBibliotekspolitik Juni Juni 2009
Bibliotekspolitik Juni 2009-1 Juni 2009 Indholdsfortegnelse Indledning:... 3 Formål:... 4 1. MÅL - Biblioteket i tiden... 5 2. Mål - Det lyttende bibliotek... 6 3. Mål - Det kommunikerende og attraktive
Læs merePolitik for Borgerservice og Biblioteker 2011-2014. Kort version
Politik for Borgerservice og Biblioteker 2011-2014 Kort version Bibliotekerne skal være lokale medborgercentre, steder for viden og borgerservice, der sammen med lokale aktiviteter og initiativer skal
Læs mereKultur- og idrætspolitik
Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til
Læs mereArbejdsgruppen. Startet foråret 2011 7 biblioteker fra regionen med (samme) udfordrende geografi Inspirerende udviklende - netværksskabende
Arbejdsgruppen Startet foråret 2011 7 biblioteker fra regionen med (samme) udfordrende geografi Inspirerende udviklende - netværksskabende Fleksible biblioteker - lokalsamfundets aktive arena Hvordan kan
Læs mereFuresø Kommune FRITID I FURESØ. Politik for kultur-, fritidsog idrætsområdet
Furesø Kommune FRITID I FURESØ Politik for kultur-, fritidsog idrætsområdet 1 1. FORORD Furesø Kommune er et godt sted at bo. Det er en attraktiv og naturskøn kommune, hvor borgerne, unge som gamle, engagerer
Læs mereHandlingsplan 2014 for Gentofte Centralbibliotek
1 vers. 18.12. Handlingsplan 2014 for Gentofte Centralbibliotek 2.1 Materialeoverbygning Centralbibliotekerne indkøber i fællesskab al udenlandsk litteratur (dog undtagen tidsskrifter, subskriptioner,
Læs mereUdkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019
Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Forord Fritidspolitikken fastlægger retningen for fritids-, idræts- og kulturområdet. Fritidsudvalget ønsker at understøtte og udvikle byområder,
Læs mereModernisering af vagtbegrebet
Modernisering af vagtbegrebet Arbejdsgruppe i Beta-regi. Else Marie Grand - Horsens, Eva Bisbjerg - Randers, Inge Kring - Silkeborg, Louise Rex Iversen - Viborg Proceskonsulent. Udviklingskonsulent Sonja
Læs mereAlbertslund Bibliotek. Bibliotekspolitik 2012-2015. Kultur og Fritidsforvaltningen. Albertslund Bibliotek
Bibliotekspolitik 2012-2015 Kultur og Fritidsforvaltningen Albertslund Bibliotek Albertslund Bibliotek Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk kulturforvaltningen@albertslund.dk
Læs mereGladsaxe en kommunikerende kommune
Økonomiudvalget 18.01.2011 Punkt 14, bilag 1 Gladsaxe en kommunikerende kommune Kommunikationsstrategi for Gladsaxe Kommune 11.01.2011 Baggrund Gladsaxe Kommune ønsker en fælles kommunikationsstrategi,
Læs mereAalborg Bibliotekerne 2011 - i en forandringstid
Aalborg Bibliotekerne 2011 - i en forandringstid Aalborg Bibliotekerne Skaber det bedst mulige bibliotekstilbud inden for de politisk fastlagte prioriteringer og budgetrammer. Vision - vi vil: Udvikle
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Revidering foretaget 8. november 2018 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 3 VISION 4 Formål 4 Vision 4 MÅLSÆTNINGER 6 Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde 6 Folkeoplysende voksenundervisning
Læs mereResultatberetning 2014
Resultatberetning 2014 HORSENS KOMMUNES BIBLIOTEKER En dejlig sommeraften med AOF koret i Tobaksgården Forsidefoto: Et kig ind i det nye bibliotek i Gedved På Krimimessen overrækker forfatteren Jens Henrik
Læs mereLån bæredygtighed...på biblioteket! Nina Thorsted Petersen, Odense Bibliotekerne
Lån bæredygtighed...på biblioteket! Nina Thorsted Petersen, Odense Bibliotekerne En del af bibliotekets grundtanke 1. Folkebibliotekernes formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet
Læs mereFremtidens biblioteker Skanderborg Kommune. Indledende afdækning Kultur og Sundhedsudvalget 5. november 2015
Fremtidens biblioteker Skanderborg Kommune Indledende afdækning Kultur og Sundhedsudvalget 5. november 2015 1 Denne præsentation Denne præsentation er et midtvejsoplæg til Kultur- og sundhedsudvalget på
Læs mereKultur og Fritid hele tiden
Kultur og Fritid hele tiden Handleplan nr. 8: Kultur og Fritid hele tiden Kultur- og Fritidsforvaltningen Københavns Kommune Forår 2013 1 Kultur og Fritid hele tiden Der skal arbejdes med øget åbningstid
Læs mereProjektbeskrivelse Udviklingspuljen for folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre 2018 De nedenfor angivne antal max tegn er inkl. mellemrum.
Side 1 af 6 Projektbeskrivelse Udviklingspuljen for folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre 2018 De nedenfor angivne antal max tegn er inkl. mellemrum. Institutionens navn: Ringsted Bibliotek og
Læs mereHandlingsplan for 2015-2017
Handlingsplan for 2015-2017 H andlingsplanen tager udgangspunkt i bibliotekspolitikkens værdigrundlag. Det handler om at omsætte disse til hverdag og kunne se værdierne leve sig ud i hverdagen på Brønderslev
Læs mereErhvervsfremme og turisme side 1
Erhvervsfremme og turisme side 1 Indhold 6.62 Turisme... 2 6.66 Innovation og anvendelse af ny teknologi... 4 6.67 Erhvervsservice og iværksætteri... 6 Erhvervsfremme og turisme side 2 6.62 Turisme Driftsbeskrivelse
Læs mereVordingborg Bibliotekerne
Vordingborg Bibliotekerne Virksomhedsbeskrivelse 2016 Indhold Indledning... 1 Besøgstal... 2 Materialebestand... 3 Udlån... 4 Aktiviteter... 7 Personalenormering... 8 Åbningstimer... 8 Budget... 9 ECO-Nøgletal...
Læs mereEgedal Kommunes Ejendomsstrategi Vision
Egedal Kommunes Ejendomsstrategi Vision I Egedal skal kommunens ejendomme danne en fleksibel, multifunktionel og bæredygtig ramme omkring kerneopgaver som læring, omsorg, pleje, sundhed, fritidsaktiviteter,
Læs mereBibliotekspolitik 2014-2017
Bibliotekspolitik 2014-2017 Forord Den 17. juni 2013 vedtog byrådet den nye bibliotekspolitik for årene 2014-2017. Politikken er som noget nyt blevet formuleret i samarbejde med borgerne i Esbjerg Kommune,
Læs mereFra idrætshal til lokalt mødested for kultur, idræt og foreningsliv
Fra idrætshal til lokalt mødested for kultur, idræt og foreningsliv DGI Facilitetsudvikling. BF 2017 Der er ingen grund til at bygge noget, hvis der ikke er nogen der vil, kan eller har mulighed for at
Læs mereNy politik for perioden
Ny politik for perioden 2015-18 X Kulturudvalgets hovedtemaer for politikken Digitalisering og kanalstrategi Lokale tilbud medborgercentre Læring, viden, dannelse, medborgerskab og demokrati E-materialer
Læs mereBiblioteks Chef Foreningen. Odense 17. maj 2011
Odense 17. maj 2011 Og det er? Mogens Vestergaard Formand for Bibliotekschefforeningen (2009- ) Bibliotekschef i Roskilde (2002- ) Biblioteksleder Otterup (1997-2002) Medlem af Udvalget om Folkebibliotekerne
Læs mereVejen Kommunes Biblioteker
Vejen Kommunes Biblioteker Drifts- og Afdelingschef Institutionsleder Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Borgmester Direktør 1. Drifts- og udviklingsaftaler i Vejen Kommune Aftalestyring er en central
Læs mere33l. Folkeoplysningspolitik
33l Folkeoplysningspolitik Godkendt af Byrådet den 1. oktober 2012 1 Forord Med den seneste ændring af folkeoplysningsloven er rammerne lagt for en ny folkeoplysningspolitik, der både favner de frivillige
Læs mereAt alle bidrager til fællesskabet inden for rammerne af de fælles politikker, retningslinjer og beslutninger.
Kontrakt 2015-16 Biblioteket Støvring, Skørping, Terndrup, Nørager og Bogbus Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre og afdelinger i Rebild Kommune.
Læs mereFremtidens biblioteksstrategi. Jonna Holmgaard Larsen chefkonsulent
Fremtidens biblioteksstrategi Jonna Holmgaard Larsen chefkonsulent Zombier eller biblioteksudviklere? - Bibliotekarer er zombier om 15 år: kassedamer, postbude og bibliotekarer er et uddøende folkefærd...
Læs mereHandlingsplan for 2012/13/14. Åbne Biblioteker. Tidsplan d. 30.10.12. Udgangspunkt i Folkebibliotekerne i vidensamfundet s 5 anbefalinger
Handlingsplan for 2012/13/14 Udgangspunkt i Folkebibliotekerne i vidensamfundet s 5 anbefalinger Åbne Biblioteker Hvad: Etablering af selvbetjent bibliotek i Gudme i 2012. Tid: 2012 personale i Gudme,
Læs mereRummelige fællesskaber og kreative frirum
gladsaxe.dk Rummelige fællesskaber og kreative frirum Kultur-, fritids- og idrætspolitik Gladsaxe Kommunes kultur-, fritids- og idrætspolitik har fokus på fællesskaber og på nytænkning. Vi mener, at det
Læs mereFORMIDLING UDEN UDLÅN. 1. Møde i udviklingsforløbet Gentofte Centralbibliotek Den 25.2.2013
FORMIDLING UDEN UDLÅN 1. Møde i udviklingsforløbet Gentofte Centralbibliotek Den 25.2.2013 Kort check in Korte møder omkring: 1. Hvad hedder du, og hvilket bibliotek kommer du fra? 2. Hvad håber du på
Læs mereDialogbaseret aftale mellem. Viborg Bibliotekerne og KSE
Dialogbaseret aftale mellem Viborg Bibliotekerne og KSE 2014 1 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås mellem forvaltningen og den enkelte budgetansvarlige
Læs mereResultataftale 2016 og resultatberetning 2015
Resultataftale 2016 og resultatberetning 2015 HORSENS KOMMUNES BIBLIOTEKER Bibliotekets stand ved Højskoledagen for ældre Forsidefoto: Carl nielsens fødseldag fejres med elever fra Musikskolen Horsens
Læs merePerspektivplan 2. forslag
Perspektivplan 2. forslag PRÆSENTATION AF DET GRØNLANDSKE HUS / HISTORIEN Det Grønlandske Hus (DGH) er et kontakt- og samlingssted, der tilbyder rådgivning inden for retslige, uddannelsesmæssige, integrationsmæssige
Læs mereByens Hus det kreative samlingssted
Konsensuspapir for Byens Hus side 1 af 5 Byens Hus det kreative samlingssted Baggrund Byens Hus har løbende været på den politiske dagsorden siden revitaliseringen af Kokkedal i 1999. Ved budgetforliget
Læs mereVelfærd gennem digitalisering
Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode
Læs mereRummelige fællesskaber og kreative frirum. Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune
Rummelige fællesskaber og kreative frirum Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune Indhold Indledning... 3 VISION... 4 VÆRDIER... 4 STRATEGISKE MÅL... 4 1. Vi vil styrke foreningsliv og fællesskaber...
Læs mereKULTUR- RUMMET ET KULTURELT LABORATORIUM I THY PRÆSENTATION FOR RUM & DESIGN- STUDERENDE/ARKITEKTSKOLEN AARHUS NOVEMBER 2014
KULTUR- RUMMET ET KULTURELT LABORATORIUM I THY PRÆSENTATION FOR RUM & DESIGN- STUDERENDE/ARKITEKTSKOLEN AARHUS NOVEMBER 2014 PROGRAM 1. Overordnede målsætninger med KulturRummet 2. Præsentation af KPF/Rødbro
Læs mereStrategiske fokusområder
5 Strategiske fokusområder Stemannsgade 2. 8900 Randers C. Tlf.: 8710 6800. www.randersbib.dk. hovedbiblioteket@randersbib.dk Strategiske fokusområder og handleplan 2018 Randers Bibliotek bestræber sig
Læs mereRapporten er bestilt og finansieret af Slots og Kulturstyrelsen og er en rapport over de årige s brug af og tilfredshed med, de danske
Rapporten er bestilt og finansieret af Slots og Kulturstyrelsen og er en rapport over de 16-99 årige s brug af og tilfredshed med, de danske folkebiblioteker Er det ikke mere interessant at kigge på
Læs mereOverordnet kanalstrategi for Jammerbugt Kommune
Overordnet kanalstrategi for Jammerbugt Kommune Baggrund Store grupper af borgere ønsker i stadig større grad at anvende digitale medier som indgang til det offentlige. Mens de yngre generationer ligefrem
Læs mereKulturpolitik Brønderslev Kommune 2014
Tilgængelighed og formidling Samhørighed og sammenhængskraft Kultur og identitet Kulturpolitik Brønderslev Kommune 2014 Rum til at spire Frivillighed og ansvar Forord Brønderslev Kommunes vision mod 2020
Læs mereOVERORDNEDE STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER
OVERORDNEDE STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER 2016-2020 Overordnede strategiske indsatsområder Professionelt samarbejde og videndeling Faglighed, læring og læringsfællesskaber IT Fysiske rammer PR og ekstern
Læs mereUdkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020
Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020 Forord Formålet med en politik for Biblioteker & Borgerservice er at sætte retning på udviklingen af biblioteks- og borgerserviceområdet til
Læs mereResultater af brugerundersøgelsen 2013 sammenlignet med resultater fra 2011
Resultater af brugerundersøgelsen 2013 sammenlignet med resultater fra Er du? Alder opdelt Har du hjemmeboende børn? I hvilke aldersgrupper har du hjemmeboende børn?(sæt evt. flere kryds) Alt i alt, hvor
Læs mereForpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen
Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og
Læs mereLÆRINGSCENTER SØNDERMARKSKOLEN
LÆRINGSCENTER SØNDERMARKSKOLEN PLC KOMMISSORIUM Med pædagogiske læringscentre forstås vejlederfunktioner, ressourcecenter, styrkecenter og bibliotek. Der er tre overordnede opgaver for arbejdsgruppen i
Læs mereBrugerundersøgelse Undersøgelse af brugen og tilfredsheden med Aarhus Kommunes Biblioteker
Brugerundersøgelse 2017 Undersøgelse af brugen og tilfredsheden med Aarhus Kommunes Biblioteker Dagsorden Præsentation af undersøgelsen Processen fremadrettet Undersøgelsen 2017 Spørgeskemaet udsendt til
Læs mereFORUDSÆTNINGER FOR TILDELING AF MIDLER FRA UDVIKLINGS- OG AKTIVITETSPULJEN FOR AFTENSKOLER
Aftenskolens foreningsnummer: 67460 FORUDSÆTNINGER FOR TILDELING AF MIDLER FRA UDVIKLINGS- OG AKTIVITETSPULJEN FOR AFTENSKOLER Projekttitel: It for alle Ansøgers navn: NETOP København Navn på ansvarlig:
Læs mereBibliotekspolitik for Hørsholm Kommune
Bibliotekspolitik for Hørsholm Kommune Bibliotekspolitiske målsætninger Vi har et velfungerende og vellidt bibliotek, men det kan blive meget bedre. Hørsholm Bibliotek vil spille en central rolle i Hørsholm
Læs mereKOU åben høring om offentlig digitalisering og kommunal IT
Kommunaludvalget 2011-12 KOU Alm.del Bilag 61 Offentligt KOU åben høring om offentlig digitalisering og kommunal IT Offentlig digitalisering: Udfordringer og faldgruber Offentlig digitalisering - erfaringer
Læs mereErhvervsfremme og turisme side 1
Erhvervsfremme og turisme side 1 Indhold 6.62 Turisme... 2 6.66 Innovation og anvendelse af ny teknologi... 4 6.67 Erhvervsservice og iværksætteri... 6 Erhvervsfremme og turisme side 2 6.62 Turisme Driftsbeskrivelse
Læs mereBydele i social balance
gladsaxe.dk Bydele i social balance Strategi for social balance i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune er et attraktivt sted at bo og vokse op. Det skal det blive ved med at være. Der er dog områder i kommunen,
Læs merePotentielle temaer for centralbibliotekets kompetenceudvikling 2020
Potentielle temaer for centralbibliotekets kompetenceudvikling 2020 På biblioteksledermødet den 4. oktober 2019 skal vi bruge en del af mødet på at arbejde med mulige temaer for centralbibliotekets kompetenceudviklingsindsats
Læs mereUdviklingsstrategi. for landdistrikter
Udviklingsstrategi for landdistrikter Indhold Indledning 2 Landdistrikterne under forandring 3 Prioriterede udfordringer i kommunens landdistrikter 4 Initiativer idéer til tværgående projekter 5 Idéer
Læs mere