Grieg og Danmark* JOHN BERGSAGEL

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grieg og Danmark* JOHN BERGSAGEL"

Transkript

1 Grieg og Danmark* JOHN BERGSAGEL Danmark var Edvard Griegs andet hjem, det land - efter Norge - hvor han hele livet igennem tilbragte mest tid, hvor han nød det tætteste fællesskab af sprog og kultur, hvor han havde de nærmeste bånd til familie og venner og hvor - bortset fra Peters i Leipzig, som blev hans hovedforlag efter han havde sine vigtigste forretningsmæssige og professionelle forbindelser. Det var i Danmark Grieg fandt sig selv, som han fortæller i sine memoirer, Min første succes: )}Jeg havde ikke spor greje på mig selv. Leipzigerluften havde tilsløret mit blik. Men da jeg et år senere kom til Danmark faldt sløret og mit undrende øie så med et den skjønhedsverden, som Leipzigertågen havde skjult for mig. Jeg havde fundet mig selv og med den største lethed overvandt jeg nu alle de hindringer, som i Leipzig syntes mig uoverstigelige«.! Han fandt også sin brud i Danmark, en kusine, den halvtdanske Nina Hagerup, og han fandt desuden kunstnerisk anerkendelse og kommerciel succes. Danmark nød på sin side i mange og lange perioder - ofte årligt - den ære i sit musikliv at have en musiker hvis berømmelse voksede internationalt fra år til år, indtil han overtog Danmarks Niels W Gades stilling som nordisk musiks førende repræsentant. De biografiske detaljer vedrørende Griegs forhold til Danmark er velkendte og er blevet udførligt genfortalt for nylig af Mogens Wenzel Andreasen: 2 Grieg kom til København i foråret 1863 og opholdt sig hovedsageligt der indtil oktober I København havde han, udover en morbror, en nær ven og studiekammerat fra Leipzig-tiden, Emil Horneman, hos hvem han blev indlemmet i en stimulerende og kunstnerisk aktiv vennekreds. Selv efter at Grieg var flyttet tilbage til Norge, tilbragte han fortsat længere perioder i Danmark. I 1867 kom han for at gifte sig, i 1868 for at forevise sit barn og for at komponere klaverkoncerten under et sommerophold i Søllerød. 103

2 Forpligtelser forbundet med bestræbelserne på at skabe sig en levevej i Kristiania i 70erne og senere i Bergen, hvor han byggede»troldhaugen«i , sammen med de store bestillinger til at skrive musik til Bjørnsons og Ibsens teaterstykker, var skyld i, at hans rejser til Danmark i disse år blev mere sporadiske. Men de var stadigvæk betragtelige, ofte af flere måneders varighed, hvori han komponerede, gav koncerter og nød nordens kulturelle hovedstads kosmopolitiske atmosfære i selskab med gode venner og trofaste beundrer. I 1888 kom Grieg til København i juni måned for at deltage i den første Nordiske Musikfestival, men fra 1889 indtil sin død i 1907 var det med få undtagelser vintermånederne Grieg valgte at tilbringe i Danmark, og på den måde fordelte han de sidste næsten tyve år af sit liv nogenlunde ligeligt mellem Norge og Danmark. Det er altså åbenlyst, at meget mere end klaverkoncerten blev skrevet i Danmark i alle disse år, og op til 1881, da Leipzigforlaget C.F. Peters blev hans hovedudgiver, blev det meste af det Grieg skrev, fra»poetiske Tonebilleder«, Op. 3 (fra 1863) til >>12 Vinje-Sange,<, Op. 33 (fra 1881), udgivet i København af danske forlag. Undtagelserne fra denne regel fortjener imidlertid opmærksomhed: alle kompositionerne i de større former, den såkaldt»absolutte«musik uden nationale begrænsninger i sprog eller indhold, blev udgivet, ikke i København, men i Tyskland. Disse værker indbefatter Klaversonata Op. 7 (1866; Breitkopf & Hartel), den 1. Violinsonata, Op. 8 (1865; Peters), den 2. Violinsonata, Op. 13 (1871; Breitkopf & Hartel), Klaverkoncert, Op. 16 (1872; Fritsch), den store Ballade for klaver, Op. 24 (1876; Peters) og Strygekvartet, Op. 27 (1879; Fritsch). En anden gruppe værker er åbenbart blevet udtaget til udgivelse i Norge med lige den modsatte begrundelse, da de er værker med et udpræget nationalt anstrøg, såsom Landkjening (Bjørnson), Op. 31 (1872; Behrens), og værker som gør brug af melodier fra Lindemans samling af norske folkesange og -danse: 3 25 norske Folkeviser og Danse, Op. 17, (1869; Rabe) og Fire Albumblade, Op. 28, Improvisara, Op. 29 og Album for Mandssang, Op. 30 (alle udgivet hos Warmuth i 1878). Endelig, blev I Host for fire-hændigt klaver, Op. 11 (1867) som prisvinder i en konkurrence udskrevet af den Svenske Akademi udgivet i Stockholm (Hirsch). Denne sortering af værkerne er måske et tegn på, at Griegs forhold til Danmark var mere kompliceret end man ellers ville synes. Naturligvis var det i høj grad til fordel for den unge komponists internationale anerkendelse at få sine kompositioner udgivet hos de store tyske forlag, men Køben- 104

3 havns førende position i Skandinavien taget i betragtning er det interessant at bemærke, at han fra 1869 ser ud til at skelne på denne måde mellem»skandinavisk«musik og»norsk«musik. I sine tidligere år i København støttede Grieg og hans venskabskreds idealet af nordisk fællesskab, baseret på erkendelsen af en fælles arv. At }.P.E. Hartmann gav udtryk for denne ånd er det som Grieg beundrede i dennes musik - som han sagde så smukt i en hyldest til den danske komponist på hans firs-års dag:»hvilken tonekunstner i Norden med den ægte følelse for nordisk ånd mindes ikke idag, hvad han skylder Hartmann! De bedste, dybeste tanker, som en hel efterslægt af mere eller mindre betydelige ånder har levet på, har han først udtalt, har han først bragt til at gjenklinge hos OS«.4 Det var også med det formål at fremme ung nordisk musik at Grieg sammen med Nordraak og de danske venner Horneman, Hornbeck og Matthison Hansen stiftede koncertforeningen»euterpe«i København i 1864 efter model af Leipzig-selskabet af samme navn. 5 Tiden stod imidlertid i national-romantikkens tegn og efter at have været bundet i århundreder først til Danmark og så til Sverige, løb følelserne forståeligt nok stærkere i Norge end i de andre skandinaviske lande. Da Grieg var flyttet tilbage til Norge i 1866, fandt han derfor rimeligvis at tiden krævede en loyalitets-erklæring af ham. Han giver udtryk for sine følelser om den position hvori han befandt sig på det tidspunkt (1866) i et brev til sin danske ven Matthison-Hansen:»At baade De og forskjellige andre Mennesker have Evnen til at vække min Længsel efter Danmark behøver jeg vel neppe at sige, og den Tid er forhaabentlig ikke saa fjern, da vi atter skulle ses. Efter en lykkelig tilendebragt Vinter kommer jeg ned til de grønne Skove saa glad som aldrig, ja dernede under de lyse haller træffer jeg min lille Jente, gaar saa med hende ind i Kirken, og derfra stævner det hjemad med hende mod Norges Kyst, der hvor jeg skal leve og virke. Ja, det er en forunderlig Tanke, forunderlig Blanding af Fryd og Vemod. Det er min Begeistring for den nationale Ide, der bringer mig til at forsone mig med mit Fædreland som Opholdssted for en Kunstner, men i mørke Øieblikke staar desuagtet min Fremtid skybetynget, og det paa Grund af den totale Isolation og Mangel af Paavirkning heroppe«.6 Denne»Begejstring for den nationale Ide«er formodentlig essencen af den gæld til Nordraak som Grieg altid var villig til at bekende, og han stod næppe mindre i gæld til Ole Bull i den henseende efter at have tilbragt mange herlige timer i den ældre ildsjæls selskab sommeren I Bulls tilfælde ved vi at begejstring for den nationale ide var knyttet til en 105

4 begejstring for folkemusik, og det er betegnende at Griegs Op. 17, en samling af 25 udsættelser af folkesange og danse, var tilegnet netop Ole Bull, da den blev udgivet i Bergen hos C. Rabe i Titelbladet angiver Lindemans samling, der blev afsluttet i , som kilden for melodierne, men det kan også bemærkes at allerede under sit ophold i København ville det have været svært for Grieg at undgå et bekendtskab med norsk folkemusik i den danske folkemusikindsamler A.P. Berggreens udgave af Folke-Sange og Melodier. Denne samlings første udgave i 4 bind ( ) blev stærkt forøget og revideret i den anden udgave i 11 bd. ( ), hvori et selvstændigt bind var tilegnet hvert af de skandinaviske lande. Det andet bind, der indeholdt det norske stof, Norske Folke Sange og Melodier, blev udgivet i København i 1861 og indeholder flere melodier brugt i Griegs Op. 17. Grieg var aldrig en rabiat nationalist som Bull, Wergelands ven, var det. I denne henseende indtog han en mere moderat holdning, der var nærmere den anbefalet af Bjørnson (og Welhaven). H vor Bjørnson i sin mindetale for Ole Bull kunne omtale ham som»ole Olsen Violin, norsk nordmand fra Norge«, følte Grieg det nødvendigt i et brev til Iver Holter i 1897 at tage afstand fra en sådan holdning for sit eget vedkommende:»... en ubestemmelig længsel drev mig mod Kjøbenhavn. Gade, tiltrods for al beundring, jeg nærede for hans geniale ungdomsværker, kunde selvforståelig ikke stille denne længsel. Men at jeg dengang havde hans klare kunstneriske [bedømmelse] ved siden af Nordråks grønne begejstring, (som jeg fuldstændig delte) det var min lykke. Jeg vilde gjerne være ikke netop norsk, endnu mindre norsk-norsk, men - mig selv«.8 Alligevel kunne Griegs patriotisme aldrig drages i tvivl. I det skelsættende år for norsk uafhængighed, 1905, følte han sig forpligtet til at protestere i den københavnske avis Politiken imod at blive klassificeret som dansk komponist. Han skrev:»når Illustreret Tidende i sin Hartmann-enquete idag indregistrerer mig som dansk kunstner, må jeg på det mest energiske protestere. Jeg er normand og kan ikke være med på at se min nationalitet forvansket. Min kj ærlighed til Danmark er stor. Men så stor er den dog ikke«.9 På samme tid, i sine senere år var det ham åbenbart magtpåliggende at korrigere enhver mistanke om chauvinisme der måtte hænge på ham og, som vi allerede har set i hans brev til Iver Holter, insisterede han på at dele æren for sin musikalske udvikling mellem Gade og Nordraak, mellem Danmark og Norge. I 1889 havde et dansk tidsskrift gengivet en artikel, hvori en anmelder i Berlin havde omtalt 106

5 ham som en nationalistisk komponist. Grieg skrev til udgiveren i København og beklagede at danske læsere skulle blive udsat for en så misvisende omtale af hans kunst og bad om at få sin protest trykt:»forfatteren af den nævnte artikel har imidlertid opstøvet en ytring af mig fra længst forsvundne dage, som i den grad tilhører min meget grønne periode, at jeg anser det for min pligt, her offentlig at desavouere den. Jeg mener denne ytring: 'Vi (Nord rå k og jeg) sammensvor os mod den Gade'ske, af Mendelssohn påvirkede, blødagtige skandinavisme og betrådte med begejstring den nye vej, hvorpå den nordiske skole nu befinder sig'. De vil forståe, at jeg på mit nuværende standpunkt ikke kan vedkjende mig en udtalelse, der som denne i mere end ønskelig grad strutter af ungdommeligt overmod. Jeg behøver vel næppe at forsikre Dem, at jeg hverken er ensidig nok til ikke at nære al skyldig pietet og beundring for en mester som Gade, eller overfladisk nok til, som forf. udtrykker sig 'faktisk at melde mig som den nationaleste blandt de nationale, som den norske kompositions egentlige Messias'. Ligeoverfor en slig påstand tør jeg sige, at forf. mangler de vigtigste betingelser til at bedømme mig. Havde forf. kendt til min kunst som helhed, var det næppe undgået ham, at jeg i mine senere værker mere og mere har søgt hen imod et bredere, almen e re syn på min egen individualitet, et syn, der har fået sin påvirkning fra tidens store rørelser - altså fra det kosmopolitiske. Men - det indrømmer jeg gjerne - aldrig vil jeg derfor kunne nænne med voldsom hånd at oprive de rødder, der knytter mig til fædrelandet«.lo En af de ting, der bandt Danmark og Norge tættest til hinanden, var selvsagt deres sprogfællesskab. Det er det lykkeligvis stadigvæk, men i perioden hvor selvbevidsthed var under udvikling, især i 1830erne og fremefter, var der mange der mente at en norsk identitet forlangte dyrkning af et sprog som var særlig norsk og så vidt muligt renset for alle spor efter det danske sprog, som var Norges arv efter århundreder af en ulig union med Danmark. Som Welhaven havde gjort, advarede Bjørnson imod at Norge skulle afskære sig fra den kultur-arv landet delte med Danmark. Da kontroverserne blussede op igen i 1900, indtog Grieg en personlig position som var lidt mere radikal end Bjørnsons og samtidig endnu engang afslørede den traditionelle øst-vest opdeling aflandet:»dit Venskab gir vi Dig tifold tilbage! Og det tiltro ds for, at Du står, der Du står - i Målsagen! Hvor trist for mig og mange med mig at Du med Din henførende Evne skal stå der! Jeg tror nu, at vi der vesterpå føler varmere for Målet, fordi det er såmeget vakkrere og ofte gir Udtryk for 107

6 det noble i Folkekarakteren. Havde Du som jeg, på et vigtigt Punkt i Din Udvikling levet halvandet År i Hardanger, så vilde Du lettere forstå mig. Men, derom er jeg intet 0ieblik i Tvivl: Din Optræden har gjort godt ligeoverfor 'Målfanatikerne', dette snæversynte Folk, der går såvidt, at de ser ned på os, der bare elsker Målet, men ikke kan tale det!<,11 Men syv år senere, i sine sidste måneder, modificerede Grieg sit standpunkt og skrev til Bjørnson fra København:»Kjære Dig, jeg har beundret og omfavnet Dig for Dit Indlæg i Målsagen. Det havde jeg kanske ikke gjort før i Tiden. Men siden Målsagen er bleven en politisk Magtsag, har jeg tat Afstand fra den. Jeg vil elske Målet som før, men alt dette med Måltvang er Unatur. Et Sprog former og udvikler sig efter helt andre Love end Tvangens«.12 At have et sprog tilfælles med Norge blev i Danmark (med undtagelse af nogle, måske lidt misundelige, konkurrerende danske forfattere) betragtet som noget man kun kunne være glad for. I 1864, da preussiske tropper angreb Danmarks sydgrænse, overvejede H.C. Andersen, der var en ængstelig og frygtsom mand, den mulighed at hans sprog - det danske sprog - kun ville overleve i Norge. I Mit livs eventyr beskrev han sin frygt:»jeg havde Fornemmelsen af, at mit Fædreland stykkeviis vilde blive amputeret og forbløde, mit Modersmaal skylles hen, kun lyde som et Echo fra Norges Kyster<,.13 H.C. Andersens sprog var også Bjørnsons og Ibsens sprog - for kun at nævne to af de samtidige norske forfattere han beundrede - og forskellen mellem deres måde at tale på og hans er smukt skildret i Mit livs eventyr uden antydning af at det danske skulle favoriseres:»det var min Bestemmelse, bragte Freden, der nu skulde sluttes, en trøstelig Tid for Danmark, da vilde og maatte jeg til Norge, hvor jeg aldrig har været, see de brusende Fosser, de stille, dybe Søer, Landet, hvor mit Modersmaal Klinger med Malmklang fra Fjeldet; hos os bølger det frem som fra Bøgens bløde Blad<,.14 Griegs omfattende brug af dansk poesi er derfor en naturlig konsekvens af dette sprog-fællesskab, en fordel begge parter kan være tilfredse med: både hans første karakteristiske vokalmusik, Hjertets Melodier af H. C. Andersen, Op. 5 (1865), og hans sidste udgivelse, de Fire Salmer, Op. 74 (1907), er udsættelser af danske tekster, og imellem dem kommer talrige musikalske udsættelser af digte af Christian Winther, Christian Richardt og Otto Benzon, for eksempel, dog navnlig en hel del af H. C. Andersen og Holger Drachmann

7 Harme i Norge over tidligere dansk dominans var ikke kun rettet mod det danske sprog, men også mod de misundelsesværdige kulturelle fordele som Danmark nød, i nogles mening på Norges bekostning. Griegs holdning var, som vi har set, snarere præget af påskønnelse og værdsættelse af det danske milieu end af misundelse. Der er en portion af begge dele i Gerhard Grans bemærkninger fremkaldt af minder om en bestemt lejlighed, der drejede sig netop om Nina og Edvard Grieg:»Det gjaldt for ende l aar tilbage - og det er kanske ikke ganske forbi endnu - at ethvert norskt aandens eller ialfald kunstens verk, som skulde blive gangbart herhjemme, - det maatte først til Kjøbenhavn og der faa sit præg; vi var paa disse omraader for usikre og parvenuagtige til paa egen haand at vove os til aaben beundring af noget nyt«.16 I sine charmerende memoirer fra 1927, Dengang vi var tyve aar, skrev digteren Vilhelm Krag noget lignende, i sit tilbageblik til 1890erne:»Dengang var det slet ikke brugbart for en norsk Forfatter at udkomme i Norge; var han ikke saa meget tess, at de vilde have ham i Kjøbenhavn, kunde han da umuligt eie Gnist af Talent«. 17 Så meget desto mere kunne Grieg derfor bryste sig med en såre menneskelig stolthed ved en lejlighed, hvor han med rette mente at nordmænd havde hævdet sig smukt på dansk grund. En sådan lejlighed beskrev han til Frants Beyer i 1886:»Og nu nogle Ord om den fine filharmoniske Koncert. Ja, fin, det er Ordet, thi Uohan] Svendsen mødte med Ordensbånd, og Dronningen var på Generalprøven og hele den Kg!. Familie på Koncerten. Alt gik godt og gjorde glubende Lykke. Du kan tro 'Åses Død' klang for det enorme Strygeorchester. Og så var det ikke usselt at sidde der og spille med Svendsen som dirigent.,. Jo, vi Norske er farlige i denne Tid. I Dagmartheatret spilles Peer Gynt bestandig for udsolgte Hus, i det Kong!. Theater trækker endnu bestandig Geografi og Kjærlighed [af Bjørnson]. Folk og Koncerter udfylder vi med omtrent bare norsk Musik! En formelig Annektion!«18 En anden gang var han sammen med Johan Svendsen og Alexander Kielland og skrev:»det var morsomt, da jeg havde dirigeret, at sætte mig op i Logen og nyde det øvrige mellem Svendsen og Kielland. Du kan tro vi repræsenterede Norge grundigt og nød hinanden gjensidig«.19 Sådanne små, næsten barnlige, udfordringer til national stolthed på begge sider tiltrods, kan der ikke herske nogen tvivl om, at Grieg og Danmark også»nød hinanden gensidigt«. Det er også i rigt mål åbenlyst at lo9

8 begge havde gavn af hinanden. Det er behageligt at forestille sig den overlapning af generationer indenfor nordisk musik, der fandt sted da Grieg stiftede bekendtskab med Carl Nielsen og anerkendte hans værdi. Grieg fulgte Carl Nielsens udvikling med interesse, og kort inden sin død skrev han til Julius R6ntgen: f)und ich habe 'Maskaradenl' geh6rtl... Etwas ist sicher: Ein junger Meister hat das Werk gemacht... «.20 Griegs indflydelse på Carl Nielsen var utvivlsomt mindre end Johan Svendsens, med hvem Carl Nielsen havde et nært samarbejde; alligevel tilegnede Carl Nielsen Grieg sin Strygekvartet i Es-dur, Op. 14 (1898). Fordi Rued Langgaard ( ) kom frem så usædvanlig tidligt, lykkedes det endog Grieg at gribe ind også i den næste generation af danske komponister. Den 7. april 1905 overværede han en orgelkoncert af den unge Rued Langgaard i Marmorkirken i København. Langgaard var ikke engang 12 år gammel på det tidspunkt, og Grieg blev så overvældet af drengens musikalske talent at han med en hjælpsomhed og ansvarsbevidsthed, der var karakteristisk for ham, gik direkte tilbage til sine værelser på Hotel Phønix og skrevet entusiastiskt brev til den unge musikers mor. To år senere, i 1907, skrev den dengang 14-årige Langgaard et f)epos«for orkester, som han gav den oldnordiske titel Drapa, til Griegs ære; det blev dog i stedet til hans minde. Edvard Grieg havde bogstaveligt to hjem og, som han så ofte erklærede, elskede han dem begge. Selvom den politiske situation og de nationalromantiske strømninger i tiden pålagde ham strenge krav til fordel for landet, hvor han var født, opretholdt han med integritet og loyalitet en balance i sit forhold til det andet land. Efter sin 60-års fødselsdag i 1903 kunne han i et takkebrev til danske venner skrive således: f)... i Danmark har jeg ingen fjender... [Deres gave] vil altid minde mig om den lyseste tid i min tilværelse og om det mig så kære land, i hvis ly jeg fandt et ungdomshjem for mig og min kunst«.21 Ingen fjender i Danmarkl Det kan man roligt sige. Danmarks holdning til Grieg kommer til udtryk i et lejlighedsdigt af Holger Drachmann, skrevet til en afskedsfest for Edvard og Nina Grieg, da de skulle forlade Danmark og rejse tilbage til Norge i 1886: f)lad saa kun Nordmænd kalde Grieg for 'vor' 'vor norske Grieg' - jeg vil ej derfor slaas; jeg siger blot, at han tilhører os, os Danske ligefuldt - thi, Spøg tilsiden - han og hans Kunst tilhører Brydningstiden«

9 Noter * Denne artikel er også udgivet på engelsk i Studia musicologica nor vegica, bd. 19, Oslo 1993, s l.edvard Grieg: Artikler og taler, udg. ved Øystein Gaukstad, Oslo 1957, s Mogens Wenzel Andreasen, Grieg og Danmark, København Ludvig Mathias Lindeman, Ældre og nyere norske Fjeldmelodier, Christiania Edvard Grieg: Artikler og taler (op.cit.), s Se L. B. Fabricius, Træk af dansk Musiklivs Historie, København 1975, s Breve fra Grieg, ved Gunnar Hauch, København 1922, s Se n Edvard Grieg: Artikler og taler (op.cit.), s Edvard Grieg; Artikler og taler (op.cit.), s Edvard Grieg; A rtikler og taler (op.cit.), s l l. Breve fra Grieg (op.cit.), s Brevefra Grieg (op.cit.), s l3.h. C. Andersen, Mit livs eventyr, rev. udg., red. H. Topsøe-}ensen. København 1951, II, s Ibid., s I5.Se Beryl Foster, The Songs of Edvard Grieg, Aldershot Gerhard Gran, "Edvard Grieg og frue i Danmark", i Samtiden III (Bergen 1892), s Vilhelm Krag, Dengang vi var tyve aar, Oslo 1927, s I8.Edvard Grieg. Brev til Frants Beyer, udg. Finn Benestad og Bjarne Kortsen, Oslo 1993, s Ibzd., s Breve fra Grieg (op.eit.), s Edvard Grieg: Artikler og taler (op.eit.), s Holger Drachmann, ll. maj 1886 (sen. 16). 111

10 Resume Denmark was Grieg's second home, a place that he loved for its beauty, its character, its rich cultural heritage and its stimulating artistic environment, a place where he had friends, an active professionallife and commercial interests. The article illustrates aspects of Grieg's relationship to Denmark and shows how Grieg, despite the pressures exerted upon him as a national figure in a period of national romanticism, managed with characteristic integrity to maintain a balance between his loyalties to both Norway and Denmark. 112

Læringsspørgsmål til de 15 sange. 10. Hvilken del af sangen synes du bedst om eller mindst om? Hvorfor?

Læringsspørgsmål til de 15 sange. 10. Hvilken del af sangen synes du bedst om eller mindst om? Hvorfor? Læringsspørgsmål til de 15 sange Askepot 1. Hvorfor er det figuren Askepot, der er hovedperson? 2. Hvad er Askepots drøm? 3. Hvad er Askepots virkelighed? 4. Hvad vil Shu- Bi- Dua gerne fortælle med denne

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

Forlaget BB KULTUR. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor.

Forlaget BB KULTUR. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor. Med afsløring af de psykologiske spil, der spilles i familien og på arbejdspladsen. Forlaget BB KULTUR 1 KOPI eller ÆGTE Bodil Brændstrup, 2009

Læs mere

Peer Gynt en drømmerejse

Peer Gynt en drømmerejse Peer Gynt en drømmerejse m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Peer Gynt I dette hæfte skal du arbejde med musikken fra Edvard Griegs Peer Gynt Suite. Musikken bliver spillet af et stort symfoniorkester.

Læs mere

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om.

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om. 1 Prædiken til konfirmation 27. april kl. 11.00 749 I østen stiger solen op 17 Altmægtige og kære Gud (udvalgte vers) 70 Du kom til vor runde jord 439 O, du Guds lam 15 Op al den ting Hvor meget fik du?

Læs mere

Den danske Flagsang. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Den danske Flagsang. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

BILLEDER AF LORENZ FRØLICH

BILLEDER AF LORENZ FRØLICH BILLEDER AF LORENZ FRØLICH UDVALGTE FOR UNGDOMMEN OG FORSYNEDE MED TEKST AF POUL WIENE UDGIVET AF SKOLEBIBLIOTEKSFORENINGEN AF 1917 Egil Skallegrimsen finder Sønnens Lig. C. A. REITZEL, BOGHANDEL. INDEH.

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Mozarts liv I dette hæfte kan du arbejde med et lille musikværk, som hedder Eine kleine Nachtmusik. Musikværket er skrevet af en komponist, der hedder Wolfgang

Læs mere

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

4. søndag i advent II Sct. Pauls kirke 20. december 2015 kl. 10.00. Salmer: 123/90/76, v.1 og v.7/78//86/439/71/93

4. søndag i advent II Sct. Pauls kirke 20. december 2015 kl. 10.00. Salmer: 123/90/76, v.1 og v.7/78//86/439/71/93 1 4. søndag i advent II Sct. Pauls kirke 20. december 2015 kl. 10.00. Salmer: 123/90/76, v.1 og v.7/78//86/439/71/93 Åbningshilsen Den sidste søndag inden jul. Fire lys tændt, fylde, klar. Ja, og risengrød

Læs mere

Blandt hedenold (Sigmunds vísa)

Blandt hedenold (Sigmunds vísa) Blandt hedenold (Sigmunds vísa) Blandt hedenold de Nordens gjæve helte, og Sigmund var den ædle Færøersmand. :/: Af alle dem, som spændte sværd ved bælte, i kampen ingen djærvere end han. :/: 2. Ved mangt

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

19. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. oktober 2012 kl Salmer: 26/434/335/417//164/439/421/569 Uddelingssalme: se ovenfor: 421

19. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. oktober 2012 kl Salmer: 26/434/335/417//164/439/421/569 Uddelingssalme: se ovenfor: 421 1 19. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. oktober 2012 kl. 10.00. Salmer: 26/434/335/417//164/439/421/569 Uddelingssalme: se ovenfor: 421 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens

Læs mere

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel.

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. Martin Elmquist) Lihme 10.30 5 O, havde

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Hvornår er man egentlig dansker? Når man ser dansk ud? Når man har dansk pas? Eller danske forældre? Er man

Læs mere

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development Sport as a Tool for Development Deltagernes egne beretninger Læs tre inspirerende historier fra nogle af de unge, der har været i Ghana som idrætsvolontører. 2 Det har givet mig uendeligt meget, at deltage

Læs mere

Hr. Norlev og hans Venner

Hr. Norlev og hans Venner Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Hvorfor måtte Danmark afstå Norge til Sverige i 1814? Michael Bregnsbo

Hvorfor måtte Danmark afstå Norge til Sverige i 1814? Michael Bregnsbo Hvorfor måtte Danmark afstå Norge til Sverige i 1814? Michael Bregnsbo Dansketideneller 400-årsnatten 1380-1814 Union 1380: Valdemar Atterdag, konge af Danmark, død 1375. Valdemars datter: Margrethe, gift

Læs mere

Studie. Ægteskab & familie

Studie. Ægteskab & familie Studie 19 Ægteskab & familie 102 Åbningshistorie Det lille, runde morgenmadsbord var fanget midt mellem det vrede par. Selv om der kun var en meter imellem dem, virkede det som om, de kiggede på hinanden

Læs mere

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 3. november 2013 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 566 * 571 * 787 * 569 Langt de fleste af os, vil der en dag blive

Læs mere

Dette er referentens - sekretær H.H. Mathiesens - udkast til referat. Der er tilsyneladende ikke skrevet noget endeligt referat.

Dette er referentens - sekretær H.H. Mathiesens - udkast til referat. Der er tilsyneladende ikke skrevet noget endeligt referat. Dette er referentens - sekretær H.H. Mathiesens - udkast til referat. Der er tilsyneladende ikke skrevet noget endeligt referat. I marginen har udenrigsråd Brun skrevet sine rettelser og tilføjelser, som

Læs mere

1.søndag efter trinitatis, den 2. juni 2013 Vor Frue Kirke kl. 10. Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: 745, 434, 696, 614, 292, 685 v.

1.søndag efter trinitatis, den 2. juni 2013 Vor Frue Kirke kl. 10. Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: 745, 434, 696, 614, 292, 685 v. 1 1.søndag efter trinitatis, den 2. juni 2013 Vor Frue Kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: 745, 434, 696, 614, 292, 685 v.4, 375 Gud, lad os leve af dit ord Som dagligt brød på denne

Læs mere

15.6. 1926 15.6. 1927 15.6. 1928 15.6. 1929 15.6. 1930. Valdemarsmøder i Vordingborg den 1926-1930 (af John Gravesen) Side 1 (af 11)

15.6. 1926 15.6. 1927 15.6. 1928 15.6. 1929 15.6. 1930. Valdemarsmøder i Vordingborg den 1926-1930 (af John Gravesen) Side 1 (af 11) Valdemarsmøder i Vordingborg den 1926-1930 (af John Gravesen) Side 1 (af 11) 15.6. 1926 15.6. 1927 15.6. 1928 15.6. 1929 15.6. 1930 Forstander Alfred Povlsen, Ryslinge højskole, talte om sange, der betyder

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 DR Radiosymfoniorkestret Du skal til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere. I et symfoniorkester

Læs mere

Prædiken til 11. Søndag efter Trinitatis

Prædiken til 11. Søndag efter Trinitatis Prædiken til 11. Søndag efter Trinitatis Salmer Indgangssalme: DDS 736: Den mørke nat forgangen er (mel.: Winding) Salme mellem læsninger: DDS 6: Dig være, mildeste Gud Fader Salme før prædikenen: DDS

Læs mere

Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh. 16,1-15, 1. tekstrække. Salmer. DDS 417 Herre Jesus, vi er her. DDS 294 Talsmand, som på jorderige

Læs mere

1. Min kones små sedler med kærlighedsytringer giver mig en rar fornemmelse Jeg elsker, når min kone giver mig et knus

1. Min kones små sedler med kærlighedsytringer giver mig en rar fornemmelse Jeg elsker, når min kone giver mig et knus profil for ægtemænd 1. Min kones små sedler med kærlighedsytringer giver mig en rar fornemmelse Jeg elsker, når min kone giver mig et knus 2. Jeg kan godt lide at være alene med min kone Jeg føler mig

Læs mere

Hvordan ser en lyserød elefant ud?

Hvordan ser en lyserød elefant ud? Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 15. maj 2016 Kirkedag: Pinsedag/B Tekst: Jer 31,31-34; ApG2,1-11; Joh 14,15-21 Salmer: SK: 290 * 289 * 291 * 298,3 * 287 LL: 290 * 297 * 289 * 291 * 298,3

Læs mere

Sønderjyllands Prinsesse

Sønderjyllands Prinsesse Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker,

Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker, Prædiken Fastelavnssøndag 2014, 2.tekstrække, Luk 18,31-43. Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker, der pludselig er blevet meget klogere end alle vi andre. Mennesker

Læs mere

Troels-Lund. Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA-89 2013

Troels-Lund. Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA-89 2013 Troels-Lund Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA-89 2013 CHRISTIAN DEN FJERDES FØDSEL OG DAÅB FØDSEL i FREDERIK den Anden 1 og Dronning Sophia havde allerede været gift i flere Aar, men endnu var deres Ægteskab

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

Juledag, fredag den 25. december Tekst: (1. Mos 1,1-5) Johs 1,1-14 Salmer: 99, 434, 114, 115, 116, 108 v.4-6, 102

Juledag, fredag den 25. december Tekst: (1. Mos 1,1-5) Johs 1,1-14 Salmer: 99, 434, 114, 115, 116, 108 v.4-6, 102 1 Juledag, fredag den 25. december 2015 Jesper Stange Vor Frue kirke kl. 17 Tekst: (1. Mos 1,1-5) Johs 1,1-14 Salmer: 99, 434, 114, 115, 116, 108 v.4-6, 102 Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet?

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? 1 Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? I en højde af 30.000 fod et eller andet sted mellem Buffalo og Dallas stak han bladet i stolelommen foran mig, vendte sig mod mig og spurgte:»hvad arbejder

Læs mere

110 besøgende til regentparret Tekst og billeder N.M. Schaiffel-Nielsen

110 besøgende til regentparret Tekst og billeder N.M. Schaiffel-Nielsen 110 besøgende til regentparret Tekst og billeder N.M. Schaiffel-Nielsen Egetoft, Egtved. Torsdag formiddag klokken er lidt over halv 10 og foran Egetoft er der samlet efter hånden 110 mennesker, de har

Læs mere

Kære dimittender, kære 9. klasse Så nåede vi til jeres aller sidste dag på Th. Langs Skole. Vi står her i Lunden og mødes for sidste gang.

Kære dimittender, kære 9. klasse Så nåede vi til jeres aller sidste dag på Th. Langs Skole. Vi står her i Lunden og mødes for sidste gang. 1 Kære dimittender, kære 9. klasse Så nåede vi til jeres aller sidste dag på Th. Langs Skole. Vi står her i Lunden og mødes for sidste gang. Vi skal tage afsked med hinanden I skal sige farvel til hinanden.

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det knagede fælt i den gamle badebro. Skulle de ikke hellere lade være med at gå ud på den? Tanken

Læs mere

Hvad vil du da svare? Hvad svarer du, hvis nogen spørger dig: Hvem er du?

Hvad vil du da svare? Hvad svarer du, hvis nogen spørger dig: Hvem er du? Forestil dig, at du møder en person, som intet kender til dig. Forestil dig, at den person spørger dig, hvem du er. Hvad vil du da svare? Hvad svarer du, hvis nogen spørger dig: Hvem er du? Fortæller du,

Læs mere

Eventyr Mål Niveau Varighed Kilde Tværfaglige links Målsætning: Anbefalet fremgangsmåde: Ekstra aktiviteter:

Eventyr Mål Niveau Varighed Kilde Tværfaglige links Målsætning: Anbefalet fremgangsmåde: Ekstra aktiviteter: Eventyr Mål: At arbejde interkulturelt ved at benytte eventyr fra forskellige dele af verden som emne, for at opnå målene; at styrke den multikulturelle og flersprogede kompetence. Niveau: 3.- 6. klasse

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens.

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens. 3 s efter hellig tre konger 2014 DISCIPLENE BAD JESUS: GIV OS STØRRE TRO! Lukas 17,5-10. Livet er en lang dannelsesrejse. Som mennesker bevæger vi os, hver eneste dag, både fysisk og mentalt, gennem de

Læs mere

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 1 13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 Åbningshilsen Efter højmessen sørger en af vore frivillige for kirkefrokost, så

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

SAMARBEJDE OM UDVIKLING AF FREMTIDENS PLEJE & OMSORG

SAMARBEJDE OM UDVIKLING AF FREMTIDENS PLEJE & OMSORG SAMARBEJDE OM UDVIKLING AF FREMTIDENS PLEJE & OMSORG 5. April 2011 Fremtidens Plejehjem som levende laboratorium Njalsgade 106,2 5. april 2011.COM DK2300 Kbh. S info@copenhagenlivinglab.com +45 2023 2205

Læs mere

Love & Youth. Cover 26.03.2015. Tekst KAREN LERBECH

Love & Youth. Cover 26.03.2015. Tekst KAREN LERBECH Love & Youth Cover 26.03.2015 DEN SVENSKE MUSIKER JENNY WILSON GØR TINGENE PÅ SIN EGEN MÅDE, OG HVOR ANDRE HOLDER STRENGT PÅ RETTEN TIL DERES PRIVATLIV, ER VÆGGEN MELLEM MUSIKEREN, KUNSTNEREN OG PERSONEN

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Prædiken tl 3. s. e. påske, Jægersborg kirke 2015. 46 234 (synges af Fyrafenskoret) 305 // 644 654 v.4-5 721 Prædikentekst: Johs.

Prædiken tl 3. s. e. påske, Jægersborg kirke 2015. 46 234 (synges af Fyrafenskoret) 305 // 644 654 v.4-5 721 Prædikentekst: Johs. Prædiken tl 3. s. e. påske, Jægersborg kirke 2015 46 234 (synges af Fyrafenskoret) 305 // 644 654 v.4-5 721 Prædikentekst: Johs. 16,16-22 Sorg og glæde Vi sang tl at begynde med i Kingos fote baroksalme:

Læs mere

Morgensang i Vejen Kirke,

Morgensang i Vejen Kirke, Morgensang i Vejen Kirke, fredag d. 29. januar, kl. 9.00 Hermed links til salmetekster og inspirationsmateriale/idéer til arbejdet med salmerne. Materialet består af: 1) Salmeteksterne dels på papir dels

Læs mere

Der var engang Et eventyr om et ungt pars lykke

Der var engang Et eventyr om et ungt pars lykke Der var engang Et eventyr om et ungt pars lykke Der var engang Ja, sådan starter et rigtigt eventyr. Det der følger er også et eventyr, som man ikke har kendt mage. Lad eventyret begynde: Der var engang

Læs mere

Prædiken til 3. S.e. Paaske

Prædiken til 3. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 27. april 2014 kl. 10.00 Konfirmation Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække Salmer og sange DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud

Læs mere

Rejs med os tilbage i musikhistorien!

Rejs med os tilbage i musikhistorien! Rejs med os tilbage i musikhistorien! Aarhus Symfoniorkester spiller klassisk musik. Noget af musikken er skrevet nu, men det meste af den klassiske musik er skrevet for flere hundrede år siden. I dette

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 1 Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Glædelig pinse. Den

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Tirsdag d. 1. marts 2016 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Fokus på barnet, som behøver en familie

Fokus på barnet, som behøver en familie VERDENS BEDE-WEEKEND FOR BØRN I NØD 2010 Silkeborg Baptistkirke - søndag d. 6. juni 2010. Viva Network kalder hvert år kristne over hele verden til bøn for børn i nød. Ved dagens gudstjeneste sluttede

Læs mere

Kære lærere. Rigtig go arbejdslyst!

Kære lærere. Rigtig go arbejdslyst! Kære lærere Vi glæder os til at spille koncerten Carls legende liv for jer i uge 17. Over hele landet i 2015 er Carl Nielsen 150 årsdag blevet fejret på alle mulige måder. Nu er det blevet så blevet tid

Læs mere

6.s.e.trin. II 2016 Strellev 9.00, Ølgod

6.s.e.trin. II 2016 Strellev 9.00, Ølgod En gang i mellem kan man som præst opleve at skulle skrive en begravelsestale over et menneske, der har levet sit liv, som om han eller hun var lige der, hvor han eller hun skulle være. Set ude fra kan

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv Susan Nielsen Med sjælen som coach vejen til dit drømmeliv Tænker du nogle gange: Der må være noget mere? Længes du indimellem efter noget større? Prøver du at fastholde de glimt af jubel og lykke, som

Læs mere

kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige

kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige VELoverstået - eksamen. Vi skaber succeser. Det er vores

Læs mere

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn)

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn) Fru Inger til Østeraad 1854 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ingrid Falkenberg, Bjørg Harvey, Stine Brenna Taugbøl 1 Finn Fru Ingers Huuskarl i «Fru Inger til Østeraad;»

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Teksten i bokselskap.no er basert på xml-fil mottatt fra. Universitetet i Oslo/dokpro.uio.no. Dokpros tekst er hentet

Teksten i bokselskap.no er basert på xml-fil mottatt fra. Universitetet i Oslo/dokpro.uio.no. Dokpros tekst er hentet bokselskap.no 2012 Ragnhild Jølsen: Rikka Gan Teksten i bokselskap.no er basert på xml-fil mottatt fra Universitetet i Oslo/dokpro.uio.no. Dokpros tekst er hentet fra: Samlede Skrifter. Aschehoug, Oslo,

Læs mere

Det er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere!

Det er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere! ALLEHELGEN 2012 HA. Der er dage, hvor jeg slet ikke har lyst til at stå ud af sengen Jeg tænker på hende hele tiden. Der er ikke noget, der er, som det var før. Sådan udtrykte en mand sig. Han havde mistet

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 Matt 22,34-46 s.1 Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 LIVETS MENING Hvad er meningen? Hvad i al verden er meningen? Hvad er livets mening? Mange vil sige, at der

Læs mere

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække.

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. 1 Nollund Kirke. Fredag d. 29. marts 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. Salmer. DDS 193 O hoved, højt forhånet (gerne Hasslers mel.). DDS 197 Min Gud,

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken til 2. søndag trinitatis, Luk 14,25-35. 2. tekstrække

Prædiken til 2. søndag trinitatis, Luk 14,25-35. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 29. juni 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag trinitatis, Luk 14,25-35. 2. tekstrække Salmer DDS 36: Befal du dine veje DDS 62: Jesus, det eneste DDS 508:

Læs mere

i deres spil. tabte kampe.

i deres spil. tabte kampe. Fjerde søndag efter trinitatis 13.juli 2014. Domkirken 10: 743 Nu rinder solen op, 598 O Gud, 306 O Helligånd, 710 Kærlighed til fædrelandet, 752 Morgenstund, Nadver: 377 I Herrens udvalgte. Gråbrødre

Læs mere

Proces 1 med DR SymfoniOrkestret 2010

Proces 1 med DR SymfoniOrkestret 2010 Proces 1 med DR SymfoniOrkestret 2010 Proces 1 med DR SymfoniOrkestret s. 2 DR SymfoniOrkestret Du skal til koncert med DR SymfoniOrkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere.

Læs mere

Norden i Smeltediglen

Norden i Smeltediglen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Arbejdstilsynet succes eller fiasko?

Arbejdstilsynet succes eller fiasko? DEBATARTIKEL Tage Søndergård Kristensen Arbejdstilsynet succes eller fiasko? Har Arbejdstilsynet ingen effekt på arbejdsmiljøet eller er det kritikerne, der skyder ved siden af? I år 2000 udkom der to

Læs mere

Bliv afhængig af kritik

Bliv afhængig af kritik Bliv afhængig af kritik - feedback er et forslag og ikke sandheden Kritik er for mange negativt ladet, og vi gør gerne rigtig meget for at undgå at være modtager af den. Måske handler det mere om den betydning,

Læs mere

Alt, hvad vi kan forestille os, er opbygget af de samme atomer. Jorden opstod sammen med en masse andre planeter af de samme atomer.

Alt, hvad vi kan forestille os, er opbygget af de samme atomer. Jorden opstod sammen med en masse andre planeter af de samme atomer. Dimission 2016 Kære 9. klasse Først vil jeg ønske jer et stort til lykke med eksamen. Det har for de fleste af jer været en tid med blandede følelser. Det er dejligt at have læseferie, men det er et pres

Læs mere