Møde med ildsjæle. Møde med ildsjæle. Jens Aage Bjørkøe og Ole Meldgaard

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Møde med ildsjæle. Møde med ildsjæle. Jens Aage Bjørkøe og Ole Meldgaard"

Transkript

1 Møde med ildsjæle Fra et ydmygt kælderlokale på Christianshavn har Kofoeds Skole udviklet sig til en international organisation med skoler i 10 lande. Møde med ildsjæle er fortællingen om hvordan Kofoeds Skoles særlige vinkel på socialt arbejde gennem metoden hjælp til selvhjælp har inspireret ildsjæle i Central- og Østeuropa til at tage handsken op i kampen mod fattigdom i deres hjemlande. Det er historien om hvordan en særegen dansk kulturinstitution gennem de seneste 25 år er blevet en efterspurgt eksportvare. Jens Aage Bjørkøe og Ole Meldgaard Møde med ildsjæle Møde med ildsjæle Kofoeds Skoles internationale arbejde Jens Aage Bjørkøe (red.) og Ole Meldgaard m.fl.

2 Møde med Ildsjæle Kofoeds Skole

3

4

5 Redaktion Jens Aage Bjørkøe i samarbejde med Karen Pedersen Billedredaktion Thomas Pedersen Grafisk tilrettelæggelse og illustrationer Sonja Hoffmann Hansen Grafisk Workshop Trykkeri Kailow Graphic A/S Kofoeds Skoles Forlag, København oplag ISBN EAN

6 Møde med Ildsjæle Kofoeds Skoles internationale arbejde Jens Aage Bjørkøe, Ole Meldgaard, Karin Larsen, Olav Hindahl, Marianne Bjørkøe og Thomas Pedersen

7 HJÆLP T I L SELVHJÆLP T IL SOC I A L T UDSAT TE Kofoeds Skole Nyrnberggade København S Telefon Fax

8 Indhold 9 Forord 15 Om forfatterne 19 Kapitel 1. det begyndte i Norden 49 Kapitel 2. Møde med ildsjæle, der kan og vil gøre en forskel 165 Kapitel 3. Pioner i Siedlce den første skole, det første år 183 Kapitel skoler i 9 lande 287 Kapitel 5. Internationale samarbejdsprojekter og netværk 309 Kapitel 6. Hjælp til selvhjælp i Central- og Østeuropa hvad kom der ud af det? 343 Efterord

9

10 Forord Denne bog markerer et jubilæum. I 2010 var det 25 år siden, at Kofoeds Skoles nuværende engagement i udlandet tog sin begyndelse. Det førte til oprettelsen af de mange Kofoeds Skoler og samarbejdsprojekter i Central- og Østeuropa. Det var i 1985, hvor en gammel forbindelse til Warszawas Universitet blev genoplivet. Denne kontakt førte efter en lang og besværlig proces til, at de første Kofoeds Skoler blev oprettet i Polen i slutningen af 1990 erne. Siden er mange flere kommet til. I jubilæumsåret er der omkring 20 Kofoeds Skoler eller samarbejdsprojekter i omkring ti lande. Jeg siger omkring, for nye er hele tiden under forberedelse eller oprettelse. Dertil kommer de såkaldte andengenerationsskoler. Det er projekter og institutioner, som oprettes uden vores direkte medvirken, men med udtrykkelig inspiration fra Kofoeds Skoles idéer. I Polen blev der således gennemført en særlig lovgivning til formålet og oprettet omkring 60 af slagsen under betegnelsen centre for social integration. Vi bliver undertiden spurgt om, hvor mange Kofoeds Skoler der skal være i udlandet. Det undlader vi at svare konkret på. Der er selvfølgelig en grænse for, hvor mange vi kan være organisatorisk involveret i. Men hvorfor skulle denne idé om hjælp til selvhjælp være begrænset af vores konkrete ressourcer? Eller blot til en bestemt del af Europa? Forord 9

11 Oprettelsen af skolerne i Central- og Østeuropa har haft en bestemt kontekst. De samfundsmæssige forudsætninger var først og fremmest kommunismens sammenbrud omkring Indførelsen af frihed og demokrati åbnede op for sociale initiativer fra civilsamfundet og de frivillige organisationers arbejde. Den eksisterende nød og de sociale problemer blev på en og samme tid både erkendt og tilladt at handle på. Men samtidig skabte overgangssituationen en dyb social krise i de berørte lande. Fattigdom, arbejdsløshed, hjemløshed, alkoholisme og social elendighed tog til i voldsomt omfang under de ofte brutale transformationsprocesser fra kommunisme og diktatur til demokrati og kapitalisme. Her var en hjælpeindsats, der bygger på Kofoeds Skoles arbejdsmetoder, særdeles velkommen og nødvendig. En fælles idé Kofoeds Skole er først og fremmest en idé. En idé om, hvordan man skal hjælpe. Kofoeds Skole er en yderst konkret indsats for socialt udsatte mennesker, men det, som gør den til noget unikt, er dens syn på arbejdet og metoden i dette. Dertil kommer, at udviklingen med nye skoler er bundet til ildsjæles engagement. Det er vores erfaring, at det især er dem, som griber vores koncept og med dette afsæt gør en forskel i den by og den sammenhæng, som er deres. Men historien om Kofoeds Skoles internationale engagement er i virkeligheden meget længere og mere omfattende. Allerede i kordegn Hans Christian Kofoeds tid var der mange internationale kontakter og bestræbelser for at oprette skoler i udlandet. Det resulterede i to Kofoeds Skoler i Norge, fra hhv og Også i Island og Sverige blev der oprettet skoleprojekter. De er alle for længst ophørt med at eksistere. I en bredere forstand har Kofoeds Skole også haft mange internationale kontakter og deltaget i mange samarbejdsprojekter. 10 Forord

12 Igennem årene har skolen modtaget utallige besøg fra udlandet. Der har været en stadig strøm af besøgende i grupper og som enkeltpersoner. Det har især været ildsjæle, socialarbejdere, politikere og forskere. Internationaliseringen, som tog stærkt fart for et par årtier siden, har bidraget til dette, og især EU har været en dynamo. Kofoeds Skole er med i flere EU-baserede internationale netværk og møder herigennem mange engagerede mennesker. Jævnligt opstår der en dialog om at oprette et projekt eller en ny Kofoeds Skole. I tilknytning hertil har skolen deltaget i en række internationale samarbejdsprojekter, hvor vores partnere har været tilsvarende organisationer i andre EU-lande. Fattigdom uden grænser I de seneste år har vandringen af svagt funderede arbejdssøgende og egentlige sociale flygtninge fra de fattige lande i syd og øst mod de rige samfund i vest og nord især inden for EUlandenes kreds været i markant stigning. Der er også en tilsvarende migrationsdynamik i en større international kontekst end blot inden for EU. Det har givet anledning til nye udfordringer og opgaver, som umiddelbart er yderst vanskelige at løse. Det skyldes først og fremmest problemernes karakter, men i høj grad også, at den nationale og internationale lovgivning ikke giver mulighederne for at hjælpe, men p.t. er yderst mangelfulde eller ikke-eksisterende. Det ses både i forhold til de strandede arbejdssøgende fra Central- og Østeuropa og ikke mindst i forhold til romaernes problemer og de problemer og udfordringer deres tilstedeværelse giver anledning til i det land, hvor de midlertidigt opholder sig. Man kunne kalde dette nye komplekse problemfelt for fattigdom over grænser eller måske snarere fattigdom uden grænser. Forord 11

13 Fortælling og dokumentation Bogen er skrevet både som en fortælling og en dokumentation. Den tilstræber at give information om fakta, analyse og indsigt i dybden samt en bredere forståelse af, hvad der var i spil, og hvem der gjorde det muligt, at skolerne blev oprettet og fik deres eget liv. Derfor indeholder bogen både de tørre fakta og beskriver de personlige, psykologiske og kulturelle elementer i den proces, som fandt sted. Uden denne mere facetterede tilgang til emnet vil læseren næppe få en egentlig forståelse. Dertil kommer, at læsere er ret forskellige. Nogle har det bedst med det faktuelle. Andre er mere til det analytiske og teoretiske. Og andre igen får mest ud at den personlige beretning, hvor dagliglivets oplevelser er mere i fokus, og man også fornemmer menneskene bag det hele. Bogen er skrevet af en håndfuld forfattere, som alle har været og er dybt involverede og engagerede i skolens internationale arbejde. Det er ikke forsøgt at skrive bidragene sammen i én samlet beretning. Det betyder, at der er forskel i stil og fremstillingsform. Dermed kan læseren også fornemme de danske aktørers univers. Det fremgår tydeligt, at vi har og har haft forskellige vinkler i vores engagement og faktiske involvering. Bogen indeholder ikke en beskrivelse af Kofoeds Skole i København. Disse oplysninger findes let i andre kilder. Der er f.eks. nyligt udkomne bøger på både dansk og engelsk om skolen og dens arbejde. Endvidere er der skolens årsskrifter, Kofoeds Avis og skolens hjemmeside. Aktuelle oplysninger om de udenlandske skoler kan man finde dels på Internettet, dels i en lille engelsk tryksag: Kofoeds School International, som skolen udgiver og opdaterer jævnligt. Den ligger også på hjemmesiden. Jens Aage Bjørkøe, Maj Forord

14 Tiggerske med barn på Warszawas hovedstrøg

15

16 Om forfatterne Bogen er skrevet af en lille gruppe medarbejdere på og med tilknytning til Kofoeds Skole. Under redaktionen af de oprindelige bidrag fra forfatterne har det været hensigtsmæssigt at bryde nogle af teksterne op og dermed frembringe en mere kontinuerlig beretning. Dermed er der opnået en sammenhæng og helhed i bogens fortælling, og samtidig er det blevet muligt at undgå en del større overlap samt spring i fremstillingen. Jens Aage Bjørkøe, forstander for Kofoeds Skole siden Har gennem mange år haft et tæt samarbejde med især Polen. Skrev i 1997 doktordisputats om Kofoeds Skoles metoder ved universitetet i Warszawa. Modtog i 2000 det polske ridderkors. Medlem af bestyrelsen for Eurodiaconia, en europæisk samarbejdsorganisation for kristeligt-sociale hjælpeorganisationer. Bidrag til bogen: Redaktion og forord. Kapitel 2: Møde med ildsjæle, der kan og vil gøre en forskel. Kapitel 6: Hjælp til selvhjælp i Central- og Østeuropa hvad kom der ud af det? (sammen med Ole Meldgaard). Ole Meldgaard, chefkonsulent, Head of International Relations. Ansat på Kofoeds Skole siden Har i mange år været dybt engageret i og en væsentlig drivkraft for skolens arbejde i udlandet. Stærkt engageret i internationalt netværksarbejde, især EAPN og FEANTSA samt Eurodiaconia. Formand for den danske afdeling af EAPN. Bidrag til bogen: Kapitel 4: 19 skoler i 9 lande. Kapitel 5: Internationale samarbejdsprojekter og netværk (sammen med Marianne Bjørkøe). Kapitel 6: Hjælp til selvhjælp i Central- og Østeuropa hvad kom der ud af det? (sammen med Jens Aage Bjørkøe). Efterord. Om forfatterne 15

17 Karin Larsen, afdelingsleder. Ansat på Kofoeds Skole siden Var i 1998 udstationeret et år i Siedlce, Polen, på den første skole i udlandet. Bidrag til bogen: Kapitel 3: Pioner i Siedlce den første skole, det første år. Olav Hindahl, lektor ved Diakonhjemmets Højskole, Institut for socialt arbejde og familieterapi, i Oslo. Olav Hindahl er søn af den første forstander på Kofoedskolen i Oslo, Bjørgstein Hindahl. Bidrag til bogen: Afsnittet om Kofoedskolen i Oslo i kapitel 1: Det begyndte i Norden. Marianne Bjørkøe, sektionsleder og studievejleder på Kofoeds Skole. Ansat siden Har deltaget i adskillige europæiske samarbejdsprojekter og været engageret i skolerne især i Polen. Bidrag til bogen: Kapitel 5: Internationale samarbejdsprojekter og netværk (sammen med Ole Meldgaard). Har endvidere skrevet hovedparten af interviewene med elever på de forskellige skoler i kapitel 4: 19 skoler i 9 lande. Thomas Pedersen, kommunikationsmedarbejder på Kofoeds Skole siden Bidrag til bogen: Kapitel 1: Det begyndte i Norden (sammen med Olav Hindahl). 16 Om forfatterne

18 To tiggere ved indgangen til en i kirke i Warszawas centrum

19 18 Det begyndte i Norden

20 Kapitel 1. Det begyndte i Norden Af Thomas Pedersen og Olav Hindahl Hvis man kan sige, at Kofoeds Skole har haft en storhedstid i forhold til offentlig og politisk bevågenhed, er årene efter 2. Verdenskrig ikke noget dårligt bud. Med et ord fra vores egen tid kan man godt sige, at kordegn Kofoed blev en mediedarling i slutningen af 1940 erne. Han påpegede et stort og voksende socialt problem og kom samtidig med en letforståelig, socialpædagogisk løsning. Meget omtalt var det opsøgende arbejde på gaden og på kaffebarerne ganske som i dag. Men især de såkaldte natrazziaer tiltrak offentlig opmærksomhed. Sammen med medarbejderne gik Kofoed i de mørke efterårs- og vinteraftener til de steder i byen, hvor man vidste, at de hjemløse søgte ly for natten: jernbaneterræner, havneområder, parker og baggårde med varme riste. Lige fra begyndelsen i 1928 var Kofoed stærkt bevidst om værdien af omtale i pressen en værdi, som også var en betingelse for at få skolens ofte vaklende økonomi til at hænge sammen. De mange pædagogiske nyskabelser og det anderledes syn, han anlagde på arbejdsløshed bl.a. i mange artikler i skolens blad, som begyndte at udkomme fra 1941 indeholdt en logik, som var klar for de fleste. Skolen, som indtil 1946 hed Skolen for Arbejdsledige, var ikke længere kun en skole for arbejdsløse københavnere, men havde erobret rollen som hele Danmarks Kofoeds Skole. Det begyndte i Norden 19

21 I 1951 flyttede skolen ind i lokalerne i Dronningensgade 34 på Christianshavn, og Træningsskolen i St. Magleby på Amager var kommet op i fulde omdrejninger. Skolen var også i vælten med et stort indsamlingsarbejde, basarer og et landslotteri. Ude i landet begyndte folk at samle sig i lokale støttekredse for at bakke op om skolens arbejde. Kofoed omkom ved en trafikulykke i 1952 i forbindelse med en foredragsturné knyttet til arbejdet med at oprette støttekredse ude i landsognene. International opmærksomhed Kofoeds utrættelige arbejde medførte stor medieomtale i det hjemlige medielandskab, og i kraft af det begyndte udenlandske medier at få øjnene op for, at der skete noget stort i lille Danmark. I februar 1947 bragte den norske avis Dagbladet en stor billedreportage over flere sider med titlen Kofoeds mageløse skole. En hypermoderne skole, som der næppe findes mage til, stødte jeg på i Prinsessegade i København. Det er Kofoeds Skole, som ikke er spændt inde i en bestemt ramme eller form, men arbejder efter mottoet: Hvad fordres der af os i dag hvor skal vi sætte kræfter ind? Fra tidlig morgen til sen aften går en strøm af mennesker ind ad den åbne dør. Det er ganske unge mænd og lidt ældre, hjemløse, mødre med børn samt familiefædre. Alle får de hjælp til løsningen af deres problemer. Hjælp til selvhjælp og selvrespekt med det følger også håb for fremtiden. I reportagen beskriver forfatteren imponeret det kofoedske pointsystem og skolens indretning med soigneringsafdeling, vitaminkro, restaurant, gymnastik, tøjdepot og skrædderværksted, møbelværksted, husmoderafdeling, Træningsskolen og det store opsøgende arbejde på gader og stræder. Denne reportage kom ikke til at stå alene, med årene blev den blot én af mange beretninger om Kofoeds Skole i uden- 20 Det begyndte i Norden

22 Oversigtskort der viser hvor i Danmark Kofoeds Skoles elever kom fra i sæsonen (Fra Kofoeds Skoles 25-års jubilæumsskrift, 1953). landske medier. I skolens arkiv med presseklip er der vidnesbyrd om, at skolen fik verdensomspændende omtale i efterkrigstiden. Skolen blev omtalt i blade som New York Times, Allgemeiner Handelsblad i Amsterdam, Rhodesia Herald, Hindustan Times New Delhi, Yorkshire Evening Post i England og bladet Eining i Reykajvík for bare at nævne nogle enkelte. Alt i alt kom historien om Kofoeds Skole ud på i hvert fald fem af klodens kontinenter fra 1947 til Det begyndte i Norden 21

23 Mange planer om filialer Opmærksomheden omkring skolen affødte en lang række besøg fra udlandet, både af officiel og privat karakter. Der kom embedsmænd og politikere, studerende og forskere og helt almindelige mennesker, som ved selvsyn gerne ville iagttage fænomenet Kofoeds Skole. I skolens 25 års jubilæumsskrift fra 1953 kan man under overskriften Verdenskendt læse om besøg fra det meste af verden og om interesse og beundring for denne indsats helt ud under fjerne himmelstrøg. Mange af de besøgende udtrykte interesse for at starte noget lignende i deres hjemlande, og mange steder blev der arbejdet med tanken. I en del byer tog man egentlige tilløb. I juli måned 1949 bragte danske aviser historier om, at udlandet var interesseret i skolen. F.eks. bragte flere aviser en stort set enslydende pressemeddelelse om et besøg på skolen af embedsmænd fra Norge, Sverige og Finland. Lignende meddelelser om interesse fra Tyskland og Østrig var også at finde i tidens aviser. Det var bl.a. en stor historie i mange aviser, at Kofoed rejste til Wien i et par uger i sommeren 1949, efter en invitation fra byen til at komme og være med til at stifte en skole dér. På samme tidspunkt er der også meldinger i pressen om, at der blev arbejdet konkret på skoler andre steder, bl.a. i Flensborg. Også Gøteborg var inde i billedet. Der var dog ingen af disse tidlige følere og initiativer, som kastede konkrete resultater af sig. Og så måske alligevel. En af de udlændinge, som besøgte skolen i denne periode, var den senere professor i socialpædagogik Ryszard Wroczynski fra Warszawa i Polen. Professor Wroczynski blev den indirekte årsag til de kontakter, som tæt ved fire årtier senere førte til etableringen af Kofoeds Skoler i Polen. Der var mange tilløb, hvor gode viljer satte deres kræfter ind på at skabe nye skoler efter Kofoeds idéer og principper rundt omkring i Nordeuropa, men de fleste steder blev det ved tilløbene. Undtagelsen er i Norge, hvor der i 1955 blev etableret en 22 Det begyndte i Norden

24 Kofoeds Skole i Oslo og i 1961 en til i Bergen. Begge skoler er nedlagt i dag skolen i Bergen lukkede i 1988, og Oslo-skolen måtte slippe taget i I begge tilfælde var der tale om sociale institutioner, som blev etableret med en bred folkelig opbakning og for private midler. Kofoeds Skole nåede også til Island og til Stockholm i en kort periode. Stockholm Hvad angår skolen i Stockholm, er det småt med tilgængelige oplysninger. Vi ved, at Yngve Stjärnsäter fra det svenske socialministerium deltog i skolens medarbejderkursus i Kofoeds Skoles blad refererede i oktober 1956 Stjärnsäters beretning om skolen i Stockholm således: Hr. Stjärnsäter håbede at kunne kopiere Kofoeds arbejde i København med et tilsvarende arbejde med arbejdsløse i Stockholm. Taleren, der har sit virke i socialministeriet i Stockholm, havde i forbindelse med en samtale om arbejdsløshedsproblemet fået sin opmærksomhed henledt på Kofoeds bog Slået ud Nej! Ved læsningen var det blevet ham klart, at der fandtes ingen anden vej end Kofoeds. Han var så begyndt at arbejde under yderst primitive former i to barakker og lejede senere et lokale i Stockholms centrum. Man havde ikke udsendt brochurer, men gik ud om natten og opsøgte hjem- og arbejdsløse mænd. I stigende grad havde man anlagt Kofoeds linje: Vil man have noget, må man også gøre noget. Nu holder man åbent fem aftener om ugen i en skole, der velvilligt har stillet lokaler til rådighed. Man har undervisning i gymnastik, og der holdes foredrag af lærere, socialarbejdere og kriminologer. Man havde også et kursus for radiotelegrafister. Om onsdagen er der både åbent for mænd og kvinder. Kvinderne laver smykker og syr duge, og mændene laver keramik og lamper og mange andre ting. Man har planer om at anskaffe en båd til oplæring i navigation i Stockholms skærgård. Denne båd skal samtidig tjene som herberg for eleverne. Det begyndte i Norden 23

25 Fire nordiske forstandere for Kofoeds Skoler fotograferet ved et medarbejderkursus på Træningsskolen i Fra venstre: Yngve Stjärnsäter, Stockholm, Kåre Heftye Skollerud, Oslo. Th. Glad, Træningsskolen på Amager, Erhard Jørgensen, Kofoeds Skole i København. Desværre er denne passus det eneste tilgængelige vidnesbyrd om skolen i Stockholm, så det må formodes, at dens levetid ikke blev særlig lang. Island Et par år senere kom Kofoeds Skole også til Island. I 1958 kom Tora Einarsdóttir til skolen i seks måneders praktik. Tilbage i Island berettede hun om sine erfaringer fra Kofoeds Skole og viste en film om skolen. Sammen med kvindebevægelsen på Island grundlagde hun foreningen Vernd (Værn). Hensigten var at få et hus for hjemløse og løsladte fanger efter afsoningen. Sammen med andre kvinder tog hun rundt og uddelte suppe til de hjemløse i Reykjavik tidligt om morgenen. I 1960 lejede Vernd en bygning og indrettede det for overnatning til 17 personer. Beboerne skulle være aktive og med i husholdningen. Mottoet var hjælp til selvhjælp ligesom på Kofoeds Skole. Udgifterne blev betalt af kvindebevægelsen. Vernd mente, at arbejdet skulle betales af myndighederne og bankede hårdt på dørene, indtil det offentlige begyndte at give støtte. Vernd driver fortsat et hus, selvom ideologien har ændret sig lidt. Men mottoet er som før hjælp til selvhjælp. De fleste, som bor i huset, er indsatte fra fængslet i deres sidste periode af afsoningen. For at bo der skal fangerne arbejde eller studere, ellers bliver de sendt tilbage til fængslet. De må selv betale husleje og deltage i det daglige arbejde. Det er også obligatorisk at deltage i et ugentligt AA-møde.

26 Kofoedskolen i Oslo De to Kofoeds Skoler i Norge fik bedre fodfæste. Først til Oslo: Kofoeds Skole i Oslo blev grundlagt i 1955 og formelt afviklet i marts Den eksisterede altså i over 40 år. Skolens historie kan opdeles i tre faser: Fase I: Den tidlige fase fra starten til omkring 1970, hvor hovedskolen i København var idealet for skolens drift. Fase II: 1970 erne, den antiautoritære fase, hvor idéer om brugerinddragelse, direkte demokrati, fællesmøder og tolerance erstattede den tidlige arbejdsmåde på skolen. Fase III: fra , hvor skolen flyttede ud af Oslo og blev til en behandlingsinstitution for unge narkomaner. I den periode var relationen til den oprindelige Kofoeds Skole i hovedsagen af formel karakter. Start med hjælp fra Rotary Drivkraften bag Kofoeds Skole i Oslo var fængselspræst Kåre Heftye Skollerud og Rotaryklubberne i Oslo. Arbejdsterapeutisk forening i Oslo holdt i 1954 et informationsmøde om Kofoeds Skole i Danmark. Konceptet og arbejdsmetoden vakte begejstring, og der var enighed om, at der var brug for en tilsvarende institution i Oslo. På mødet blev nedsat et udvalg, som skulle undersøge mulighederne for at oprette en skole i Oslo. Kåre Heftye Skollerud blev valgt som udvalgsformand, og cand.teol. Bjørgstein Hindahl som sekretær. Skollerud var et ivrigt medlem af Rotary og fik de fire Rotaryklubber i Oslo engageret i Oslo Rotary-klubbers Arbeitsutvalg for Kofoedskolen i Oslo. Udvalget indsamlede kr. til skolens indretning og opstart ved en modeopvisning og festaften. Hertil kom gaver fra banker, forsikringsselskaber og virksomheder. Et anseligt beløb svarende til over 1 mio. danske kr. i dag. Da skolen kom i gang, fik udvalget et forlænget liv som Kofoedsko- Det begyndte i Norden 25

27 lens økonomiutvalg sammensat af nøglepersoner fra den private og offentlige sektor. Oslo kommune gav Kofoedskolen ret til at disponere over en kommunal ejendom i bydelen Malmøya, og i efteråret 1956 åbnede skolen. Men efter bare et par uger blev ejendommen totalskadet ved en brand. En rotarianer stillede så et hus i Nordbygata i bydelen Grønland (tæt på Oslos hovedbanegård og havnen) gratis til rådighed. Huset blev kort efter eksproprieret af kommunen, men skolen fik lov til at leje det, indtil det skulle rives ned. Huset blev bygget om, og den nye skole stod færdig i januar I 1957 oprettede man også Kofoedskolens venneforening, som efter et stykke tid opnåede et medlemstal på over tusind personer. Hertil kom et råd for skolen med medlemmer af Oslos Rotaryklubber og Sct. Georgs Gilderne (en velgørende organisation for voksne tidligere medlemmer af spejderbevægelsen). I rådet forsøgte man at få en bred sammensætning af repræsentanter fra erhvervslivet, det offentlige og private organisationer. Skolens bestyrelse blev formelt udpeget af rådet. I skolens vedtægter fra 1956 blev det slået fast i 1 at skolen er vokset ud fra Kofoeds Skole København og skal følge dens principper og system, tillempet norske forhold. Skolen skulle være en selvejende institution, og formålet var at give hjælp til selvhjælp på et etisk grundlag for at løse praktiske problemer for mandlig ungdom i sociale vanskeligheder. ( 3). Åbningen og den første fase Skolens hus i Nordbygata var et træhus fra 1860 erne. Efter overtagelsen blev huset malet solgult med grønne vinduesrammer, og der blev lagt stor vægt på at gøre opholdsrummene hyggelige. Den 9. april 1957 blev skolen officielt åbnet ved et festmøde i universitetets gamle festsal. Arrangementets størrelse siger meget om det socialpolitiske format, skolen repræsenterede. Til stede var repræsentanter fra regeringen, ministerierne, den norske kirke, Oslo by, skolevæsenet og vigtige sundheds- og socialfaglige institutioner. 26 Det begyndte i Norden

28 Kofoeds Skole i Oslo blev oprindeligt placeret i bydelen Malmøya, men kort tid efter åbningen brændte huset ned til grunden. Herefter flyttede skolen ind i dette hus i Nordbygata. På Kofoedskolen i Oslo brugte man i starten arbejdskort, som var hentet fra Kofoeds Skole i København, men tilpasset de lokale aktiviteter.

29 Det første år blev driften i overvejende grad finansieret af indtægter fra et loppemarked, i samarbejde med Rotary, Inner Wheel (foreninger for hustruer til Rotarymedlemmer) og Oslo Brandvæsen. Der var penge nok til et halvt års drift med to ansatte og et betydeligt frivilligt medarbejderteam. Frivillige medarbejdere var de bærende kræfter i det daglige arbejde. Omkring 25 medarbejdere hjalp til på værkstederne, bidrog til reparation af tøj og holdt kurser og kulturaftener. Snedkerværkstedet i huset var hurtigt i stand til at tage mindre opgaver uden for skolen. Også skolens læge og tandlæge var engagerede frivillige. Ved skolens åbning disponerede man over 12 sengepladser fordelt på to soverum. Fra 1958 overtog man tre etværelses lejligheder i baggården til ejendommen og kunne nu tilbyde 16 døgnpladser fordelt på fire soverum. I 1958 var prøveperioden definitivt ovre, og arbejdet på skolen havde fået sine faste konturer. De ansatte oplevede at være opbyggende kræfter imod opløsende tendenser i tiden. Skolens venneforening, enkeltpersoner, foreninger og institutioner gav økonomisk sikkerhed til den daglige drift og bidrog også med væsentlige naturaliegaver. Skolens identitet var givet og blev opretholdt gennem den nære kontakt til hovedskolen i København, hvor forstander Hindahl jævnligt deltog i medarbejdersamlinger på Amager. At Kofoedskolen var et stykke socialt pionerarbejde i Norge viste sig også i den offentlige interesse, der var for skolen, og de mange gæster, både politikere og fagfolk, som besøgte den. I skolens første tid var holdningen til de offentlige myndigheder tvetydig. Skolen fik mindre end 20 pct. af sit driftsbudget fra det offentlige, og man kunne sagtens bruge større økonomisk støtte. Men der var en eksplicit skepsis over for stat og kommune. Rotaryfolket i bestyrelsen ønskede ikke noget offentligt bureaukrati eller formynderskab med regler og sagsbehandling, som kunne begrænse skolens frihed. Dette ændrede sig senere. 28 Det begyndte i Norden

30 Et hjem med faglige tilbud Skolens mål var i 1950 erne og 1960 erne at være en social førstehjælpsinstitution. Tidlig hjælp er effektiv hjælp var skolens motto. Kofoedskolen skulle stimulere til opdrift og samarbejde, men ikke sy puder under armene på eleverne. Hjælp til selvhjælp er fundamentet i moderne norsk sociallovgivning og var fra dag ét skolens grundlag. Kongstanken var, at de mennesker, som opsøgte skolen, ikke skulle have følelsen af at modtage almisser. Man skulle betale med sin arbejdsindsats og derigennem opbygge selvrespekten. Der blev ikke spurgt efter papirer eller identifikation hos dem, som bankede på døren. Det afgørende var viljen til at deltage i det daglige arbejde i huset, opvask, rengøring, brændehugning, reparation af sko osv. Skolen gav konsekvent afslag om hjælp til dem, som bare ville have penge eller mad. Berusede personer blev bedt om at komme tilbage, når de var ædru. Mange af eleverne havde alkoholproblemer og måtte afstå fra at drikke. De, som ikke gjorde det, blev skrevet ud fra skolen eller hjulpet videre til et behandlingstilbud, hvis de var motiverede. To centrale skikkelser i tilblivelsen af Kofedskolen i Oslo i arbejdstøjet.til venstre forstander Bjørgstein Hindahl og til højre bestyrelsesformand, pastor Kåre Heftye Skollerud.

31 Tilbuddene på Kofoedskolen omfattede langt mere end mad og en seng at sove i; man ville være et hjem. De fleste af eleverne havde mistet kontakten med deres hjem, eller som det hed i årsberetningen fra 1958: Hvis de i det hele taget har noget hjem. Temmelig mange elever kom fra familier med alkoholproblemer og omsorgssvigt. Madmoderen på skolen blev af mange også kaldt mor, og havde mange omsorgsfunktioner, mens forstanderen tog rollen som den strenge og grænsesættende, men også omsorgsfulde far. Forældrefigurerne beskyttede mod misbrug og kriminalitet. De kunne motivere eleverne til at gå i behandling. De få ansatte oplevede også, at ældre elever fra tid til anden tog ansvar og støttede de yngre elever. Rent praktisk blev aktiviteterne på skolen organiseret med arbejdskort, man havde fra Danmark. Man fik point for at bade, barbere sig, blive klippet, for personlig hygiejne, for at sætte sit tøj i stand, for husarbejde på skolen og dagsarbejde udført i virksomheder. Elever med alkoholproblemer fik også point for at tage antabus. Pointene kunne så veksles til pænt, brugt tøj, mad og overnatning på skolen. Dageleverne kunne tjene point til måltider. Tre aftener om ugen var der foredrag, film eller debat. Det var obligatorisk for dageleverne og gav et præg af skole. Emnerne var bl.a. samfundslære, kunst, biologi og personlig økonomi. Hertil kom teateraftener og ekskursioner til museer, virksomheder osv. På lørdage havde man familieaftener med konkurrencer, spil og andre hyggelige aktiviteter. Målet med foredragene var ikke bare at øge elevernes kundskaber. De skulle også være kontaktskabende og et led i et socialt netværksarbejde. Man styrkede elevernes sociale kapital. Fra 1958 ansatte skolen en skomager og indrettede et skomagerværksted. Skolen havde også et snedkerværksted. Hertil kom en syerske på halv tid. Om formiddagen kom mange husmødre for at hjælpe til med at sømme, lappe og stoppe. Studerende og elever fra socialskoler virkede som husfædre og fik gratis kost og logi mod at arbejde på skolen om aftenen. 30 Det begyndte i Norden

Opsøgende arbejde hvad er det?

Opsøgende arbejde hvad er det? Opsøgende arbejde hvad er det? Som opsøgende medarbejder for Kofoeds Skole har man daglig kontakt med mange af Københavns hjemløse i den indre by. Medarbejderen Kim Clemen startede det opsøgende arbejde

Læs mere

ARBEJDET MED SOCIALT UDSATTE GRØNLÆNDERE I DANMARK

ARBEJDET MED SOCIALT UDSATTE GRØNLÆNDERE I DANMARK ARBEJDET MED SOCIALT UDSATTE GRØNLÆNDERE I DANMARK til handling fra fratanke tanke til handling I DANMARK BOR 10-12.000 GRØNLÆNDERE. Ud af dem er der 7-900 mennesker, som befinder sig på samfundets bund.

Læs mere

Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12

Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12 Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12 Titelblad Navn Mark Friis (10512) Email mark-f.r.i.i.s@hotmail.com Semester Forår 2012 Dagens dato 13 August 2012 Spørgsmål: Hvilke faktorer motiverede dig til

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

Mariehjemmenes historie

Mariehjemmenes historie 42 Mariehjemmenes historie Redigerede uddrag fra www.mariehjem.dk Mariehjemmene er historien om en stærk og socialt indigneret kvinde, der med den kapital, som hendes pensionsopsparing tillod, ønskede

Læs mere

FOREDRAG - VORES EUROPA

FOREDRAG - VORES EUROPA FOREDRAG - VORES EUROPA Med deres projekt, Vores Europa, der handler om situationen for den europæiske ungdomsgeneration, har Elena Askløf og Peter Laugesen netop modtaget Europa-Parlamentets Charlemagne

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

Velkommen til Bøgen. Bøgemarksvej 5 9230 Svenstrup

Velkommen til Bøgen. Bøgemarksvej 5 9230 Svenstrup Velkommen til Bøgen Bøgemarksvej 5 9230 Svenstrup Velkommen til Bøgen Bøgen er et tilbud til aktive misbrugere, der på grund af et mangeårigt misbrug har behov for pleje og omsorg og desuden har: et svækket

Læs mere

FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer.

FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer. FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer. Med deres projekt, Vores Europa, der handler om situationen for den europæiske ungdomsgeneration, har Elena Askløf

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

Vi skal fremtidssikre børnene

Vi skal fremtidssikre børnene Temadag: Den gode anbringelse - Det er de børn, der har selvkontrol, som klarer sig bedst i uddannelsessystemet, mener professor i læring, Kjeld Fredens. Vi skal fremtidssikre børnene En god skolegang

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER Forord Jysk børneforsorg/fredehjems hovedbestyrelse besluttede

Læs mere

Beretning 2012-2013. KIRKENS KORSHÆR I HOLBÆK Klosterstræde 5 4300 Holbæk 5943 9090 holbaek@kirkenskorshaer.dk

Beretning 2012-2013. KIRKENS KORSHÆR I HOLBÆK Klosterstræde 5 4300 Holbæk 5943 9090 holbaek@kirkenskorshaer.dk Beretning 2012-2013 KIRKENS KORSHÆR I HOLBÆK Klosterstræde 5 4300 Holbæk 5943 9090 holbaek@kirkenskorshaer.dk Indledning Én gang årligt skal de lokale by-arbejder afgive en skriftlig beretning. I denne

Læs mere

Servicedeklaration for Forsorgshjemmet Roskildehjemmet 2015

Servicedeklaration for Forsorgshjemmet Roskildehjemmet 2015 Servicedeklaration for Forsorgshjemmet Roskildehjemmet 2015 Praktiske oplysninger Gammelgårdsvej 1 B, 4000 Roskilde Tlf. 46 36 90 00 Forstander: Per Hans Viinblad Thuesen Hjemmeside: www.roskildehjemmet.dk

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse

Virksomhedsbeskrivelse Virksomhedsbeskrivelse Indhold 1. Virksomhedsbeskrivelse... Side 3 2. Grundlaget for Bofællesskabet Kirsten Marie... Side 4 3. Institutionens grundlæggende opgaver... Side 4 - Formål - Målgruppe 4. Institutionens

Læs mere

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Indhold Om Mødrehjælpen... 3 Mødrehjælpen har... 3 Hvad kan Mødrehjælpens rådgivning tilbyde... 3 Frivillig i Mødrehjælpen... 4 Mødrehjælpens historie... 4 Demokrati i

Læs mere

Amanda Kollegiet Ågerupvej 66 2750 Ballerup tlf.70272526

Amanda Kollegiet Ågerupvej 66 2750 Ballerup tlf.70272526 Juni 2011 Ungdomsproblemer.dk tilbyder et kollegielignende opholdssted efter servicelovens 142,6 tilbud. Der er plads til fire unge. Tilbuddet kan både benyttes af kommuner såvel som private. Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge

Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge Per S t raarup S øndergaar d Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge 2013 Per Straarup Søndergaard Bogen er udgivet med støtte fra: Foto:

Læs mere

Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K 2006-03-27 Grønlænderafdelingen. Døgnværested for hjemløse grønlændere i København

Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K 2006-03-27 Grønlænderafdelingen. Døgnværested for hjemløse grønlændere i København Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K 2006-03-27 Grønlænderafdelingen Vedr.: Døgnværested for hjemløse grønlændere i København Projektbeskrivelse Baggrund Opsøgende medarbejdere fra Kofoeds

Læs mere

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10 M E R K U R A N D E L S K A S S E T I D S S K R I F T F O R N Y B A N K K U L T U R N R. 2 2 0 1 5 PENSIONSMEDLEMMER FRAVÆLGER FOSSIL ENERGI 14 SÆT OPSPARINGEN I FREMTIDENS BÆREDYGTIGE TEKNOLOGI 18 TEMA:

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Paraplyen 2015

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Paraplyen 2015 Aftalestyring Aftale mellem Varde Byråd og Paraplyen 2015 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og bringer naturen ind i familiens hverdag derhjemme, på arbejdet og i skoler og foreninger.

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Emne Status på Århus Krisecenter oktober 2012 Til Socialudvalget Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22.

Notat. Aarhus Kommune. Emne Status på Århus Krisecenter oktober 2012 Til Socialudvalget Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22. Notat Emne Til Socialudvalget Kopi til Den 22. oktober 2012 Aarhus Kommune 1. Resume I nærværende notat præsenteres en status på Århus Krisecenter. Notatet behandler en række forhold, der har været rejst

Læs mere

Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i Norge, Sverige og Finland 1

Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i Norge, Sverige og Finland 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed Det er også din boligforening Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed Vi bor i forening Vidste du, at de almene boliger tilhører dem, der bor der? Der sidder ingen ejere, aktionærer

Læs mere

Dagsorden Folkeoplysningsudvalget torsdag den 22. januar 2015. Kl. 18:00 i Borgerstuen i Hvalsø Hallerne

Dagsorden Folkeoplysningsudvalget torsdag den 22. januar 2015. Kl. 18:00 i Borgerstuen i Hvalsø Hallerne Dagsorden torsdag den 22. januar 2015 Kl. 18:00 i Borgerstuen i Hvalsø Hallerne Indholdsfortegnelse 1. FOU - Godkendelse af dagsorden... 1 2. FOU - Fokusområde - Aktiviteter for flygtninge i Lejre Kommune...

Læs mere

NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken

NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken KFUM OG KFUK I DANMARK KFUM og KFUK består af lokale foreninger, hvor frivillige står for klubtilbud til børn, unge og familier,

Læs mere

INDLEDNING: Aktiviteter i Nepal Shree Laxmi school

INDLEDNING: Aktiviteter i Nepal Shree Laxmi school Årsberetning for Skoleliv i Nepal 2013 INDLEDNING: I 2013 steg aktivitetsniveauet i Skoleliv i Nepal (SIN) drastisk. Den øgede medlemsbase og styrkelse af bestyrelsen, som startede i 2012, satte en kædereaktion

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

Frivillige Fighters // en event for styrket frivillighed iblandt unge

Frivillige Fighters // en event for styrket frivillighed iblandt unge Frivillige Fighters // en event for styrket frivillighed iblandt unge Intro: Frivillige Fighters var en 3 timers tirsdagsbar i frivillighedens tegn, krydret med lokale ildsjæle, bands, mad og drikke -

Læs mere

Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk

Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk Indhold Fra indsat til værdsat Exit kort fortalt Exits arbejdskultur Værdigrundlaget bag Exits arbejde Exits arbejdsmetoder Helhedsorienteret, målrettet

Læs mere

Administrationsgrundla

Administrationsgrundla Godkendt i Udvalget for Voksne 25. august 2014 Administrationsgrundlag for socialpædagogisk støtte til voksne med særlige behov 1. Indhold i administrationsgrundlaget Dette administrationsgrundlag beskriver

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

Samarbejdsrammer for frivillighed i Center for Sundhed og Omsorg

Samarbejdsrammer for frivillighed i Center for Sundhed og Omsorg Samarbejdsrammer for frivillighed Indholdsfortegnelse Hvorfor samarbejde?... 2 Hvorfor samarbejdsrammer?... 3 Muligheder... 4 Det særlige ved frivillighed... 5 Kommunikation og fælles mål... 6 Anerkendelse

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab. Navn på universitet i udlandet: Universitetet i Oslo.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab. Navn på universitet i udlandet: Universitetet i Oslo. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab Navn på universitet i udlandet: Universitetet i Oslo Land: Norge Periode: Fra: 010813 Til: 311213 Udvekslingsprogram: Nordplus

Læs mere

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET Guide -Skab synlighed om jeres arrangement Skal I have stablet et arrangement på benene og vil I gerne have nogle tips til, hvordan I kan nå ud til andre end jeres eksisterende medlemmer? Så tjek nedenstående

Læs mere

Lystrup kirkehøjskole Sæson 2015 16 Mødet med de andre

Lystrup kirkehøjskole Sæson 2015 16 Mødet med de andre Lystrup kirkehøjskole Sæson 2015 16 Mødet med de andre Fem foredrag arrangeret af Lystrup Menighedsråd Lystrup kirkehøjskole 2015-2016 Mødet med de andre Det er gennem mødet med de andre vi oplever verden.

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Kirkens Korshærs sociale arbejde

Kirkens Korshærs sociale arbejde Kirkens Korshærs sociale arbejde Brochuren: Udgives af Kirkens Korshær, Nikolaj Plads 15, 1067 København K. www.kirkenskorshaer.dk Kontakt: kk@kirkenskorshaer.dk Citater: Er tilladt med kildeangivelse.

Læs mere

Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013

Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013 Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013 Indhold Opgaverne og målgruppen i socialpædagogisk vejledning... 3 Værdier og Målsætning... 3 Målsætning... 3 Personale og pædagogisk tilgang...

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

Udviklingsplan og Vision 2022. Y s MEN INTERNATIONAL. Region Danmark

Udviklingsplan og Vision 2022. Y s MEN INTERNATIONAL. Region Danmark Udviklingsplan og Vision 2022 Y s MEN INTERNATIONAL Region Danmark FORMÅL Planen er tænkt som en ambitiøs udviklingsplan til nedenstående vision fra Y s Men International rettet direkte mod Region Danmarks

Læs mere

Undersøgelse om stofindtagelsesrum blandt borgere som anvender rusmidler og opholder sig på indre Vesterbro

Undersøgelse om stofindtagelsesrum blandt borgere som anvender rusmidler og opholder sig på indre Vesterbro 1 Undersøgelse om stofindtagelsesrum blandt borgere som anvender rusmidler og opholder sig på indre Vesterbro April 2011 Mændenes Hjem, Sundhedsrummet, Cafe D. Vesterbrokoordinator 2 Undersøgelse om stofindtagelsesrum

Læs mere

ANMELDT TILSYN 2013 RØNNEGÅRD

ANMELDT TILSYN 2013 RØNNEGÅRD Den Sociale Virksomhed ANMELDT TILSYN 2013 RØNNEGÅRD Regionsgården Blok E stuen Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon 38 66 50 00 Direkte 38 66 69 59 Web www.densocialevirksomhed.dk Ref.: jasu Dato: 31.

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

Drømmen om at bo for sig selv

Drømmen om at bo for sig selv Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2001 Drømmen om at bo for sig selv Peter Bang Jensen er glad for, at han flyttede væk fra en institution og ud i egen lejlighed, men hverdagen kan være svær uden hjælpere Af

Læs mere

afslører alt derfor træner jeg ungdomsholdet

afslører alt derfor træner jeg ungdomsholdet lland: FrivilligCenter Lo r dig! Der er brug fo Bliv Frivillig Make A Wish ønskefonden får drømmene til at gå i opfyldelse! Thomas fra VELO Poul fortæller: Jeg gør det for min egen skyld Sådan hjælper

Læs mere

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN Hanna og Torben Birkmose Jakobsen har fulgt nogle af de første danske kurser i PREP for at styrke deres parforhold og samliv. - Vi ville gerne investere tid og kræfter

Læs mere

og Julemærkehjemmene Sammen kan vi gøre en forskel

og Julemærkehjemmene Sammen kan vi gøre en forskel Din virksomhed og Julemærkehjemmene Sammen kan vi gøre en forskel > 2 Din virksomhed kan gøre en forskel for udsatte børn i Danmark Der er børn i Danmark, der har ondt i livet på grund af mobning, ensomhed

Læs mere

Rejsebrev - Thomas Damgaard Petersen

Rejsebrev - Thomas Damgaard Petersen Rejsebrev - Thomas Damgaard Petersen Sydafrika, Cape Town 1. februar 31. juli 2014 Institution: Beth Uriel, House of Light. Praktikken/Pædagogikken Det har været en spændende praktikperiode, der har været

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

Gastronomi og service Andebølle Ungdomshøjskole

Gastronomi og service Andebølle Ungdomshøjskole Gastronomi og service Andebølle Ungdomshøjskole Andebølle Ungdomshøjskole, Andebøllevej 138, 5492 Vissenbjerg Tlf:63473760 www.andebolle.dk auh@andebolle.dk Målgruppe Kurset er åbent for alle mellem 16

Læs mere

Slægtsforskerforeningen for Vordingborg og Omegn

Slægtsforskerforeningen for Vordingborg og Omegn Referat fra SVOO generalforsamling onsdag den 21. marts 2012 kl. 19:00 Formand Per Sørensen bød velkommen og udtrykke sin glæde over det store fremmøde til årets generalforsamling. Ad 1: Ad 2: Valg af

Læs mere

GODE RÅD OM ENSOMHEDS- FOREBYGGELSE BLANDT ÆLDRE

GODE RÅD OM ENSOMHEDS- FOREBYGGELSE BLANDT ÆLDRE GODE RÅD OM ENSOMHEDS- FOREBYGGELSE BLANDT ÆLDRE FORORD Mange ældre lever alene i København, og nogle er ensomme. For dem kan det være en stor udfordring at forlade hjemmet og deltage i nogle af de mange

Læs mere

Generalforsamling 13. maj 2014

Generalforsamling 13. maj 2014 Generalforsamling 13. maj 2014 Lokalforeningen Ligeværd Sønderborg Deltagere fra bestyrelsen: Jørn Thrane, Lone Pedersen, Benedikte Daabeck, Gitte Beier, Leif Thomassen og Alan Mortensen Referent: Alan

Læs mere

Uddannelsesforberedende Kursus

Uddannelsesforberedende Kursus Uddannelsesforberedende Kursus Andebølle Ungdomshøjskole - kom videre i dit liv! Matematik - Dansk - Kultur - Højskole - Venner for livet Andebølle Ungdomshøjskole, Andebøllevej 138, 5492 Vissenbjerg Tlf:63473760

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

BERETNING FRA DKGS BESTYRELSE FORÅR 2012-2014

BERETNING FRA DKGS BESTYRELSE FORÅR 2012-2014 GENERALFORSAMLING Danmarks Kristelige Gymnasiastbevægelse Lørdag den 26. april 2014 kl. 16.30, Nørre Allé 29, 8000 Aarhus C BERETNING FRA DKGS BESTYRELSE FORÅR 2012-2014 PP1: Ceci n est pas une pipe For

Læs mere

NOTAT. Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014

NOTAT. Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014 Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014 Nedenstående er de gode forslag og ideer mm., som udsprang af workshoppen den 18. november 2014. Der er forsøgt at danne et overblik

Læs mere

der hjælper lokalt. TÆND ET LYS I RUMÆNIEN I denne folder kan du læse om vores projekter... ...og hvordan du kan være med!

der hjælper lokalt. TÆND ET LYS I RUMÆNIEN I denne folder kan du læse om vores projekter... ...og hvordan du kan være med! Brother to Brother Support (BBS) rækker en hjælpende hånd til mennesker, kirke og samfund i Rumænien på grundlag af et kristent livs og menneskesyn. Oftest hjælper vi dem, der hjælper lokalt. TÆND ET LYS

Læs mere

I hverdagen på Hylleholt tilstræber vi at arbejde med selvpsykologiens fire dimensioner på følgende måde.

I hverdagen på Hylleholt tilstræber vi at arbejde med selvpsykologiens fire dimensioner på følgende måde. I hverdagen på Hylleholt tilstræber vi at arbejde med selvpsykologiens fire dimensioner på følgende måde. Anerkendelse/omsorg: I anerkendelsesdimensionen er det vigtigt: At føle sig ok som man er: - Vi

Læs mere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Døgnbehandling SYDGÅRDEN SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Dagbehandling Fra påvirket til ædru og clean Misbrug og afhængighed af stemningsændrende midler er en kombination af psykologiske,

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Frivillighed skal kun tjene den gode sag

Frivillighed skal kun tjene den gode sag Frivillighed skal kun tjene den gode sag Hovedtale af Preben Brandt, tidligere formand for Rådet for Socialt Udsatte, ved Frivillig Fredag i Thisted 26. september 2014 Tak for indbydelsen til at komme

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

RDS Rapport fra NA s Vinter EDM i Warszawa i 26 februar 1. marts. Torsdag d. 26 februar 2015

RDS Rapport fra NA s Vinter EDM i Warszawa i 26 februar 1. marts. Torsdag d. 26 februar 2015 RDS Rapport fra NA s Vinter EDM i Warszawa i 26 februar 1. marts Torsdag d. 26 februar 2015 1. Præsentationsrunde. 2. Dagsorden (godkendt) 3. Koncepterne 4. Bare for i dag 5. To medlemmer deler 6. Kassere

Læs mere

VIL DU HJÆLPE MED AT BYGGE

VIL DU HJÆLPE MED AT BYGGE SKAL ROMAERNE HØRE EVANGELIET PÅ DERES EGET SPROG? VIL DU HJÆLPE MED AT BYGGE EN KIRKE? 1 ET UDSAT FOLK SYNDEBUKKE Samfundets tabere og sorte får, samfundets bundfald, samfundsnassere eller tyveknægte

Læs mere

Hvor nordiske er de nordiske lande i deres praktiske narkotikapolitik?

Hvor nordiske er de nordiske lande i deres praktiske narkotikapolitik? Lau Laursen KOLUMN Hvor nordiske er de nordiske lande i deres praktiske narkotikapolitik? Det viser sig ret hurtigt, når man analyserer og komparerer de nordiske landes narkotikapolitik, at Danmark skiller

Læs mere

Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård

Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård Punkt 7 Hovedbestyrelsesmøde d. 30. august 2014 Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård Hvorfor denne diskussion i Hovedbestyrelsen? Ungdomsårgangene falder

Læs mere

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2010.0035): Fagligt Fælles Forbund for A, B, C og D

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2010.0035): Fagligt Fælles Forbund for A, B, C og D Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2010.0035): Fagligt Fælles Forbund for A, B, C og D (Advokat Ulrik Mayland) mod Dansk Byggeri for Hans Jørgensen & Søn A/S (Afdelingschef Thorsten Wilstrup) Voldgiftsretten

Læs mere

Sådan blev jeg: Ida Auken

Sådan blev jeg: Ida Auken Sådan blev jeg: Ida Auken Sorgløs - privilegeret - og med Auken i bagagen. Her fortæller Ida Auken om livet privat og den politiske tilværelse. Af Peter Brüchmann, 14. oktober 2012 03 Stort personligt

Læs mere

Studerendes studie og jobsøgning

Studerendes studie og jobsøgning 2012 Studerendes studie og jobsøgning De er forkælede, drikker for meget, dyrker for lidt motion, teoretikere der ikke er gearet til erhvervslivet, karriereorienterede, innovative, økonomisk pressede,

Læs mere

Studieophold på St.Christopher`s Hospice i London i perioden 3. 8. august 2003

Studieophold på St.Christopher`s Hospice i London i perioden 3. 8. august 2003 Studieophold på St.Christopher`s Hospice i London i perioden 3. 8. august 2003 Oplevet og skrevet af: Tove Thorlacius, hold Feb. OOAB 2 Indledning. Jeg er studerende på 7. semester, og har pga. uddannelse

Læs mere

CANNABISBRUG OG MISBRUG. Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk

CANNABISBRUG OG MISBRUG. Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk CANNABISBRUG OG MISBRUG Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk HVAD SKAL JEG TALE OM DEN NÆSTE TIME? Et sociologisk studie af voksne mennesker, som ryger cannabis eller

Læs mere

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune - Virksomhedsbarometer For perioden 1. januar 3. juni 214 18. august 214 1 Indledning: Jobcentret gennemfører løbende spørgeskemaundersøgelser

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Repræsentantskabsmøde November 2010

Dansk Socialrådgiverforening Repræsentantskabsmøde November 2010 Side: 1 af 5 Emne: Forslag til budget 2011 og 2012 Ændringsforslag til Orienteringsbilag vedr. Lovændring Forslagsstiller: Vedtægtsændring Hovedbestyrelsen Resolution Udtalelse Øvrige forslag Vedtaget

Læs mere

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT MØDREHJÆLPEN TELEFON 33 45 86 30, ADM@MOEDREHJAELPEN.DK Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp 4 Mødrehjælpens strategi 2013-2016 hedder

Læs mere

Den Boligsociale Helhedsplan. Charlottekvarteret - Mennekser i fokus 2012-2016

Den Boligsociale Helhedsplan. Charlottekvarteret - Mennekser i fokus 2012-2016 Den Boligsociale Helhedsplan Charlottekvarteret - Mennekser i fokus 2012-2016 2 INDHOLD Introduktion 2 Forord 2 Indledning 2 Spørgsmål & svar 4-6 Uddannelse, beskæftigelse & erhverv 8 Intro 8 Målet er

Læs mere

Servicedeklaration for Stevnsfortet

Servicedeklaration for Stevnsfortet Servicedeklaration for Stevnsfortet 2015 Praktiske oplysninger Korsnæbsvej 63, 4673 Rødvig Stevns Tlf.: 56 50 73 70 Konst. forstander Peter Jørgensen Hjemmeside: www.stevnsfort.dk E-mail: stevnsfortet@regionsjaelland.dk

Læs mere

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN 35-årige Amara Kamara er fra Liberia. Med sig i bagagen har han flugt fra 2 borgerkrige; en opvækst uden en

Læs mere

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015 Sydslesvigudvalget Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5590 Fax 3392 5567 E-mail sydslesvigudvalget@uvm.dk www.sydslesvigudvalget.dk CVR nr. 20-45-30-44 Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets

Læs mere

Kvalitetsstandarder. Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85. Omsorg og Sundhed

Kvalitetsstandarder. Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85. Omsorg og Sundhed Kvalitetsstandarder Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85 Omsorg og Sundhed Kvalitetsstandarder for socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85 Introduktion Odsherred Kommune bevilger

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Ansøgning om tilskud til en Juniorklub i Ollerup.

Ansøgning om tilskud til en Juniorklub i Ollerup. Ollerup d 13/3-11 Ansøgning om tilskud til en Juniorklub i Ollerup. Initiativgruppen bag en juniorklub i Ollerup består af forældre til børn i 1. - 3. klasse på Ollerup friskole, men støttet af forældrebestyrelserne

Læs mere

INVITATION. Dansk Forening for Rosport

INVITATION. Dansk Forening for Rosport INVITATION Dansk Forening for Rosport 1 Så slår Dansk Forening for Rosport endnu en gang dørene op for et veltilrettelagt inspirationsseminar på Dalum Landbrugsskole i Odense. Vi glæder os til at se en

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Evalueringsgenstanden: Beskrivelse af M/K: Unge Hjems Efterskoles bestyrelse besluttede på det sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 05 at evalueringsgenstanden

Læs mere