Møde med ildsjæle. Møde med ildsjæle. Jens Aage Bjørkøe og Ole Meldgaard

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Møde med ildsjæle. Møde med ildsjæle. Jens Aage Bjørkøe og Ole Meldgaard"

Transkript

1 Møde med ildsjæle Fra et ydmygt kælderlokale på Christianshavn har Kofoeds Skole udviklet sig til en international organisation med skoler i 10 lande. Møde med ildsjæle er fortællingen om hvordan Kofoeds Skoles særlige vinkel på socialt arbejde gennem metoden hjælp til selvhjælp har inspireret ildsjæle i Central- og Østeuropa til at tage handsken op i kampen mod fattigdom i deres hjemlande. Det er historien om hvordan en særegen dansk kulturinstitution gennem de seneste 25 år er blevet en efterspurgt eksportvare. Jens Aage Bjørkøe og Ole Meldgaard Møde med ildsjæle Møde med ildsjæle Kofoeds Skoles internationale arbejde Jens Aage Bjørkøe (red.) og Ole Meldgaard m.fl.

2 Møde med Ildsjæle Kofoeds Skole

3

4

5 Redaktion Jens Aage Bjørkøe i samarbejde med Karen Pedersen Billedredaktion Thomas Pedersen Grafisk tilrettelæggelse og illustrationer Sonja Hoffmann Hansen Grafisk Workshop Trykkeri Kailow Graphic A/S Kofoeds Skoles Forlag, København oplag ISBN EAN

6 Møde med Ildsjæle Kofoeds Skoles internationale arbejde Jens Aage Bjørkøe, Ole Meldgaard, Karin Larsen, Olav Hindahl, Marianne Bjørkøe og Thomas Pedersen

7 HJÆLP T I L SELVHJÆLP T IL SOC I A L T UDSAT TE Kofoeds Skole Nyrnberggade København S Telefon Fax

8 Indhold 9 Forord 15 Om forfatterne 19 Kapitel 1. det begyndte i Norden 49 Kapitel 2. Møde med ildsjæle, der kan og vil gøre en forskel 165 Kapitel 3. Pioner i Siedlce den første skole, det første år 183 Kapitel skoler i 9 lande 287 Kapitel 5. Internationale samarbejdsprojekter og netværk 309 Kapitel 6. Hjælp til selvhjælp i Central- og Østeuropa hvad kom der ud af det? 343 Efterord

9

10 Forord Denne bog markerer et jubilæum. I 2010 var det 25 år siden, at Kofoeds Skoles nuværende engagement i udlandet tog sin begyndelse. Det førte til oprettelsen af de mange Kofoeds Skoler og samarbejdsprojekter i Central- og Østeuropa. Det var i 1985, hvor en gammel forbindelse til Warszawas Universitet blev genoplivet. Denne kontakt førte efter en lang og besværlig proces til, at de første Kofoeds Skoler blev oprettet i Polen i slutningen af 1990 erne. Siden er mange flere kommet til. I jubilæumsåret er der omkring 20 Kofoeds Skoler eller samarbejdsprojekter i omkring ti lande. Jeg siger omkring, for nye er hele tiden under forberedelse eller oprettelse. Dertil kommer de såkaldte andengenerationsskoler. Det er projekter og institutioner, som oprettes uden vores direkte medvirken, men med udtrykkelig inspiration fra Kofoeds Skoles idéer. I Polen blev der således gennemført en særlig lovgivning til formålet og oprettet omkring 60 af slagsen under betegnelsen centre for social integration. Vi bliver undertiden spurgt om, hvor mange Kofoeds Skoler der skal være i udlandet. Det undlader vi at svare konkret på. Der er selvfølgelig en grænse for, hvor mange vi kan være organisatorisk involveret i. Men hvorfor skulle denne idé om hjælp til selvhjælp være begrænset af vores konkrete ressourcer? Eller blot til en bestemt del af Europa? Forord 9

11 Oprettelsen af skolerne i Central- og Østeuropa har haft en bestemt kontekst. De samfundsmæssige forudsætninger var først og fremmest kommunismens sammenbrud omkring Indførelsen af frihed og demokrati åbnede op for sociale initiativer fra civilsamfundet og de frivillige organisationers arbejde. Den eksisterende nød og de sociale problemer blev på en og samme tid både erkendt og tilladt at handle på. Men samtidig skabte overgangssituationen en dyb social krise i de berørte lande. Fattigdom, arbejdsløshed, hjemløshed, alkoholisme og social elendighed tog til i voldsomt omfang under de ofte brutale transformationsprocesser fra kommunisme og diktatur til demokrati og kapitalisme. Her var en hjælpeindsats, der bygger på Kofoeds Skoles arbejdsmetoder, særdeles velkommen og nødvendig. En fælles idé Kofoeds Skole er først og fremmest en idé. En idé om, hvordan man skal hjælpe. Kofoeds Skole er en yderst konkret indsats for socialt udsatte mennesker, men det, som gør den til noget unikt, er dens syn på arbejdet og metoden i dette. Dertil kommer, at udviklingen med nye skoler er bundet til ildsjæles engagement. Det er vores erfaring, at det især er dem, som griber vores koncept og med dette afsæt gør en forskel i den by og den sammenhæng, som er deres. Men historien om Kofoeds Skoles internationale engagement er i virkeligheden meget længere og mere omfattende. Allerede i kordegn Hans Christian Kofoeds tid var der mange internationale kontakter og bestræbelser for at oprette skoler i udlandet. Det resulterede i to Kofoeds Skoler i Norge, fra hhv og Også i Island og Sverige blev der oprettet skoleprojekter. De er alle for længst ophørt med at eksistere. I en bredere forstand har Kofoeds Skole også haft mange internationale kontakter og deltaget i mange samarbejdsprojekter. 10 Forord

12 Igennem årene har skolen modtaget utallige besøg fra udlandet. Der har været en stadig strøm af besøgende i grupper og som enkeltpersoner. Det har især været ildsjæle, socialarbejdere, politikere og forskere. Internationaliseringen, som tog stærkt fart for et par årtier siden, har bidraget til dette, og især EU har været en dynamo. Kofoeds Skole er med i flere EU-baserede internationale netværk og møder herigennem mange engagerede mennesker. Jævnligt opstår der en dialog om at oprette et projekt eller en ny Kofoeds Skole. I tilknytning hertil har skolen deltaget i en række internationale samarbejdsprojekter, hvor vores partnere har været tilsvarende organisationer i andre EU-lande. Fattigdom uden grænser I de seneste år har vandringen af svagt funderede arbejdssøgende og egentlige sociale flygtninge fra de fattige lande i syd og øst mod de rige samfund i vest og nord især inden for EUlandenes kreds været i markant stigning. Der er også en tilsvarende migrationsdynamik i en større international kontekst end blot inden for EU. Det har givet anledning til nye udfordringer og opgaver, som umiddelbart er yderst vanskelige at løse. Det skyldes først og fremmest problemernes karakter, men i høj grad også, at den nationale og internationale lovgivning ikke giver mulighederne for at hjælpe, men p.t. er yderst mangelfulde eller ikke-eksisterende. Det ses både i forhold til de strandede arbejdssøgende fra Central- og Østeuropa og ikke mindst i forhold til romaernes problemer og de problemer og udfordringer deres tilstedeværelse giver anledning til i det land, hvor de midlertidigt opholder sig. Man kunne kalde dette nye komplekse problemfelt for fattigdom over grænser eller måske snarere fattigdom uden grænser. Forord 11

13 Fortælling og dokumentation Bogen er skrevet både som en fortælling og en dokumentation. Den tilstræber at give information om fakta, analyse og indsigt i dybden samt en bredere forståelse af, hvad der var i spil, og hvem der gjorde det muligt, at skolerne blev oprettet og fik deres eget liv. Derfor indeholder bogen både de tørre fakta og beskriver de personlige, psykologiske og kulturelle elementer i den proces, som fandt sted. Uden denne mere facetterede tilgang til emnet vil læseren næppe få en egentlig forståelse. Dertil kommer, at læsere er ret forskellige. Nogle har det bedst med det faktuelle. Andre er mere til det analytiske og teoretiske. Og andre igen får mest ud at den personlige beretning, hvor dagliglivets oplevelser er mere i fokus, og man også fornemmer menneskene bag det hele. Bogen er skrevet af en håndfuld forfattere, som alle har været og er dybt involverede og engagerede i skolens internationale arbejde. Det er ikke forsøgt at skrive bidragene sammen i én samlet beretning. Det betyder, at der er forskel i stil og fremstillingsform. Dermed kan læseren også fornemme de danske aktørers univers. Det fremgår tydeligt, at vi har og har haft forskellige vinkler i vores engagement og faktiske involvering. Bogen indeholder ikke en beskrivelse af Kofoeds Skole i København. Disse oplysninger findes let i andre kilder. Der er f.eks. nyligt udkomne bøger på både dansk og engelsk om skolen og dens arbejde. Endvidere er der skolens årsskrifter, Kofoeds Avis og skolens hjemmeside. Aktuelle oplysninger om de udenlandske skoler kan man finde dels på Internettet, dels i en lille engelsk tryksag: Kofoeds School International, som skolen udgiver og opdaterer jævnligt. Den ligger også på hjemmesiden. Jens Aage Bjørkøe, Maj Forord

14 Tiggerske med barn på Warszawas hovedstrøg

15

16 Om forfatterne Bogen er skrevet af en lille gruppe medarbejdere på og med tilknytning til Kofoeds Skole. Under redaktionen af de oprindelige bidrag fra forfatterne har det været hensigtsmæssigt at bryde nogle af teksterne op og dermed frembringe en mere kontinuerlig beretning. Dermed er der opnået en sammenhæng og helhed i bogens fortælling, og samtidig er det blevet muligt at undgå en del større overlap samt spring i fremstillingen. Jens Aage Bjørkøe, forstander for Kofoeds Skole siden Har gennem mange år haft et tæt samarbejde med især Polen. Skrev i 1997 doktordisputats om Kofoeds Skoles metoder ved universitetet i Warszawa. Modtog i 2000 det polske ridderkors. Medlem af bestyrelsen for Eurodiaconia, en europæisk samarbejdsorganisation for kristeligt-sociale hjælpeorganisationer. Bidrag til bogen: Redaktion og forord. Kapitel 2: Møde med ildsjæle, der kan og vil gøre en forskel. Kapitel 6: Hjælp til selvhjælp i Central- og Østeuropa hvad kom der ud af det? (sammen med Ole Meldgaard). Ole Meldgaard, chefkonsulent, Head of International Relations. Ansat på Kofoeds Skole siden Har i mange år været dybt engageret i og en væsentlig drivkraft for skolens arbejde i udlandet. Stærkt engageret i internationalt netværksarbejde, især EAPN og FEANTSA samt Eurodiaconia. Formand for den danske afdeling af EAPN. Bidrag til bogen: Kapitel 4: 19 skoler i 9 lande. Kapitel 5: Internationale samarbejdsprojekter og netværk (sammen med Marianne Bjørkøe). Kapitel 6: Hjælp til selvhjælp i Central- og Østeuropa hvad kom der ud af det? (sammen med Jens Aage Bjørkøe). Efterord. Om forfatterne 15

17 Karin Larsen, afdelingsleder. Ansat på Kofoeds Skole siden Var i 1998 udstationeret et år i Siedlce, Polen, på den første skole i udlandet. Bidrag til bogen: Kapitel 3: Pioner i Siedlce den første skole, det første år. Olav Hindahl, lektor ved Diakonhjemmets Højskole, Institut for socialt arbejde og familieterapi, i Oslo. Olav Hindahl er søn af den første forstander på Kofoedskolen i Oslo, Bjørgstein Hindahl. Bidrag til bogen: Afsnittet om Kofoedskolen i Oslo i kapitel 1: Det begyndte i Norden. Marianne Bjørkøe, sektionsleder og studievejleder på Kofoeds Skole. Ansat siden Har deltaget i adskillige europæiske samarbejdsprojekter og været engageret i skolerne især i Polen. Bidrag til bogen: Kapitel 5: Internationale samarbejdsprojekter og netværk (sammen med Ole Meldgaard). Har endvidere skrevet hovedparten af interviewene med elever på de forskellige skoler i kapitel 4: 19 skoler i 9 lande. Thomas Pedersen, kommunikationsmedarbejder på Kofoeds Skole siden Bidrag til bogen: Kapitel 1: Det begyndte i Norden (sammen med Olav Hindahl). 16 Om forfatterne

18 To tiggere ved indgangen til en i kirke i Warszawas centrum

19 18 Det begyndte i Norden

20 Kapitel 1. Det begyndte i Norden Af Thomas Pedersen og Olav Hindahl Hvis man kan sige, at Kofoeds Skole har haft en storhedstid i forhold til offentlig og politisk bevågenhed, er årene efter 2. Verdenskrig ikke noget dårligt bud. Med et ord fra vores egen tid kan man godt sige, at kordegn Kofoed blev en mediedarling i slutningen af 1940 erne. Han påpegede et stort og voksende socialt problem og kom samtidig med en letforståelig, socialpædagogisk løsning. Meget omtalt var det opsøgende arbejde på gaden og på kaffebarerne ganske som i dag. Men især de såkaldte natrazziaer tiltrak offentlig opmærksomhed. Sammen med medarbejderne gik Kofoed i de mørke efterårs- og vinteraftener til de steder i byen, hvor man vidste, at de hjemløse søgte ly for natten: jernbaneterræner, havneområder, parker og baggårde med varme riste. Lige fra begyndelsen i 1928 var Kofoed stærkt bevidst om værdien af omtale i pressen en værdi, som også var en betingelse for at få skolens ofte vaklende økonomi til at hænge sammen. De mange pædagogiske nyskabelser og det anderledes syn, han anlagde på arbejdsløshed bl.a. i mange artikler i skolens blad, som begyndte at udkomme fra 1941 indeholdt en logik, som var klar for de fleste. Skolen, som indtil 1946 hed Skolen for Arbejdsledige, var ikke længere kun en skole for arbejdsløse københavnere, men havde erobret rollen som hele Danmarks Kofoeds Skole. Det begyndte i Norden 19

21 I 1951 flyttede skolen ind i lokalerne i Dronningensgade 34 på Christianshavn, og Træningsskolen i St. Magleby på Amager var kommet op i fulde omdrejninger. Skolen var også i vælten med et stort indsamlingsarbejde, basarer og et landslotteri. Ude i landet begyndte folk at samle sig i lokale støttekredse for at bakke op om skolens arbejde. Kofoed omkom ved en trafikulykke i 1952 i forbindelse med en foredragsturné knyttet til arbejdet med at oprette støttekredse ude i landsognene. International opmærksomhed Kofoeds utrættelige arbejde medførte stor medieomtale i det hjemlige medielandskab, og i kraft af det begyndte udenlandske medier at få øjnene op for, at der skete noget stort i lille Danmark. I februar 1947 bragte den norske avis Dagbladet en stor billedreportage over flere sider med titlen Kofoeds mageløse skole. En hypermoderne skole, som der næppe findes mage til, stødte jeg på i Prinsessegade i København. Det er Kofoeds Skole, som ikke er spændt inde i en bestemt ramme eller form, men arbejder efter mottoet: Hvad fordres der af os i dag hvor skal vi sætte kræfter ind? Fra tidlig morgen til sen aften går en strøm af mennesker ind ad den åbne dør. Det er ganske unge mænd og lidt ældre, hjemløse, mødre med børn samt familiefædre. Alle får de hjælp til løsningen af deres problemer. Hjælp til selvhjælp og selvrespekt med det følger også håb for fremtiden. I reportagen beskriver forfatteren imponeret det kofoedske pointsystem og skolens indretning med soigneringsafdeling, vitaminkro, restaurant, gymnastik, tøjdepot og skrædderværksted, møbelværksted, husmoderafdeling, Træningsskolen og det store opsøgende arbejde på gader og stræder. Denne reportage kom ikke til at stå alene, med årene blev den blot én af mange beretninger om Kofoeds Skole i uden- 20 Det begyndte i Norden

22 Oversigtskort der viser hvor i Danmark Kofoeds Skoles elever kom fra i sæsonen (Fra Kofoeds Skoles 25-års jubilæumsskrift, 1953). landske medier. I skolens arkiv med presseklip er der vidnesbyrd om, at skolen fik verdensomspændende omtale i efterkrigstiden. Skolen blev omtalt i blade som New York Times, Allgemeiner Handelsblad i Amsterdam, Rhodesia Herald, Hindustan Times New Delhi, Yorkshire Evening Post i England og bladet Eining i Reykajvík for bare at nævne nogle enkelte. Alt i alt kom historien om Kofoeds Skole ud på i hvert fald fem af klodens kontinenter fra 1947 til Det begyndte i Norden 21

23 Mange planer om filialer Opmærksomheden omkring skolen affødte en lang række besøg fra udlandet, både af officiel og privat karakter. Der kom embedsmænd og politikere, studerende og forskere og helt almindelige mennesker, som ved selvsyn gerne ville iagttage fænomenet Kofoeds Skole. I skolens 25 års jubilæumsskrift fra 1953 kan man under overskriften Verdenskendt læse om besøg fra det meste af verden og om interesse og beundring for denne indsats helt ud under fjerne himmelstrøg. Mange af de besøgende udtrykte interesse for at starte noget lignende i deres hjemlande, og mange steder blev der arbejdet med tanken. I en del byer tog man egentlige tilløb. I juli måned 1949 bragte danske aviser historier om, at udlandet var interesseret i skolen. F.eks. bragte flere aviser en stort set enslydende pressemeddelelse om et besøg på skolen af embedsmænd fra Norge, Sverige og Finland. Lignende meddelelser om interesse fra Tyskland og Østrig var også at finde i tidens aviser. Det var bl.a. en stor historie i mange aviser, at Kofoed rejste til Wien i et par uger i sommeren 1949, efter en invitation fra byen til at komme og være med til at stifte en skole dér. På samme tidspunkt er der også meldinger i pressen om, at der blev arbejdet konkret på skoler andre steder, bl.a. i Flensborg. Også Gøteborg var inde i billedet. Der var dog ingen af disse tidlige følere og initiativer, som kastede konkrete resultater af sig. Og så måske alligevel. En af de udlændinge, som besøgte skolen i denne periode, var den senere professor i socialpædagogik Ryszard Wroczynski fra Warszawa i Polen. Professor Wroczynski blev den indirekte årsag til de kontakter, som tæt ved fire årtier senere førte til etableringen af Kofoeds Skoler i Polen. Der var mange tilløb, hvor gode viljer satte deres kræfter ind på at skabe nye skoler efter Kofoeds idéer og principper rundt omkring i Nordeuropa, men de fleste steder blev det ved tilløbene. Undtagelsen er i Norge, hvor der i 1955 blev etableret en 22 Det begyndte i Norden

24 Kofoeds Skole i Oslo og i 1961 en til i Bergen. Begge skoler er nedlagt i dag skolen i Bergen lukkede i 1988, og Oslo-skolen måtte slippe taget i I begge tilfælde var der tale om sociale institutioner, som blev etableret med en bred folkelig opbakning og for private midler. Kofoeds Skole nåede også til Island og til Stockholm i en kort periode. Stockholm Hvad angår skolen i Stockholm, er det småt med tilgængelige oplysninger. Vi ved, at Yngve Stjärnsäter fra det svenske socialministerium deltog i skolens medarbejderkursus i Kofoeds Skoles blad refererede i oktober 1956 Stjärnsäters beretning om skolen i Stockholm således: Hr. Stjärnsäter håbede at kunne kopiere Kofoeds arbejde i København med et tilsvarende arbejde med arbejdsløse i Stockholm. Taleren, der har sit virke i socialministeriet i Stockholm, havde i forbindelse med en samtale om arbejdsløshedsproblemet fået sin opmærksomhed henledt på Kofoeds bog Slået ud Nej! Ved læsningen var det blevet ham klart, at der fandtes ingen anden vej end Kofoeds. Han var så begyndt at arbejde under yderst primitive former i to barakker og lejede senere et lokale i Stockholms centrum. Man havde ikke udsendt brochurer, men gik ud om natten og opsøgte hjem- og arbejdsløse mænd. I stigende grad havde man anlagt Kofoeds linje: Vil man have noget, må man også gøre noget. Nu holder man åbent fem aftener om ugen i en skole, der velvilligt har stillet lokaler til rådighed. Man har undervisning i gymnastik, og der holdes foredrag af lærere, socialarbejdere og kriminologer. Man havde også et kursus for radiotelegrafister. Om onsdagen er der både åbent for mænd og kvinder. Kvinderne laver smykker og syr duge, og mændene laver keramik og lamper og mange andre ting. Man har planer om at anskaffe en båd til oplæring i navigation i Stockholms skærgård. Denne båd skal samtidig tjene som herberg for eleverne. Det begyndte i Norden 23

25 Fire nordiske forstandere for Kofoeds Skoler fotograferet ved et medarbejderkursus på Træningsskolen i Fra venstre: Yngve Stjärnsäter, Stockholm, Kåre Heftye Skollerud, Oslo. Th. Glad, Træningsskolen på Amager, Erhard Jørgensen, Kofoeds Skole i København. Desværre er denne passus det eneste tilgængelige vidnesbyrd om skolen i Stockholm, så det må formodes, at dens levetid ikke blev særlig lang. Island Et par år senere kom Kofoeds Skole også til Island. I 1958 kom Tora Einarsdóttir til skolen i seks måneders praktik. Tilbage i Island berettede hun om sine erfaringer fra Kofoeds Skole og viste en film om skolen. Sammen med kvindebevægelsen på Island grundlagde hun foreningen Vernd (Værn). Hensigten var at få et hus for hjemløse og løsladte fanger efter afsoningen. Sammen med andre kvinder tog hun rundt og uddelte suppe til de hjemløse i Reykjavik tidligt om morgenen. I 1960 lejede Vernd en bygning og indrettede det for overnatning til 17 personer. Beboerne skulle være aktive og med i husholdningen. Mottoet var hjælp til selvhjælp ligesom på Kofoeds Skole. Udgifterne blev betalt af kvindebevægelsen. Vernd mente, at arbejdet skulle betales af myndighederne og bankede hårdt på dørene, indtil det offentlige begyndte at give støtte. Vernd driver fortsat et hus, selvom ideologien har ændret sig lidt. Men mottoet er som før hjælp til selvhjælp. De fleste, som bor i huset, er indsatte fra fængslet i deres sidste periode af afsoningen. For at bo der skal fangerne arbejde eller studere, ellers bliver de sendt tilbage til fængslet. De må selv betale husleje og deltage i det daglige arbejde. Det er også obligatorisk at deltage i et ugentligt AA-møde.

26 Kofoedskolen i Oslo De to Kofoeds Skoler i Norge fik bedre fodfæste. Først til Oslo: Kofoeds Skole i Oslo blev grundlagt i 1955 og formelt afviklet i marts Den eksisterede altså i over 40 år. Skolens historie kan opdeles i tre faser: Fase I: Den tidlige fase fra starten til omkring 1970, hvor hovedskolen i København var idealet for skolens drift. Fase II: 1970 erne, den antiautoritære fase, hvor idéer om brugerinddragelse, direkte demokrati, fællesmøder og tolerance erstattede den tidlige arbejdsmåde på skolen. Fase III: fra , hvor skolen flyttede ud af Oslo og blev til en behandlingsinstitution for unge narkomaner. I den periode var relationen til den oprindelige Kofoeds Skole i hovedsagen af formel karakter. Start med hjælp fra Rotary Drivkraften bag Kofoeds Skole i Oslo var fængselspræst Kåre Heftye Skollerud og Rotaryklubberne i Oslo. Arbejdsterapeutisk forening i Oslo holdt i 1954 et informationsmøde om Kofoeds Skole i Danmark. Konceptet og arbejdsmetoden vakte begejstring, og der var enighed om, at der var brug for en tilsvarende institution i Oslo. På mødet blev nedsat et udvalg, som skulle undersøge mulighederne for at oprette en skole i Oslo. Kåre Heftye Skollerud blev valgt som udvalgsformand, og cand.teol. Bjørgstein Hindahl som sekretær. Skollerud var et ivrigt medlem af Rotary og fik de fire Rotaryklubber i Oslo engageret i Oslo Rotary-klubbers Arbeitsutvalg for Kofoedskolen i Oslo. Udvalget indsamlede kr. til skolens indretning og opstart ved en modeopvisning og festaften. Hertil kom gaver fra banker, forsikringsselskaber og virksomheder. Et anseligt beløb svarende til over 1 mio. danske kr. i dag. Da skolen kom i gang, fik udvalget et forlænget liv som Kofoedsko- Det begyndte i Norden 25

27 lens økonomiutvalg sammensat af nøglepersoner fra den private og offentlige sektor. Oslo kommune gav Kofoedskolen ret til at disponere over en kommunal ejendom i bydelen Malmøya, og i efteråret 1956 åbnede skolen. Men efter bare et par uger blev ejendommen totalskadet ved en brand. En rotarianer stillede så et hus i Nordbygata i bydelen Grønland (tæt på Oslos hovedbanegård og havnen) gratis til rådighed. Huset blev kort efter eksproprieret af kommunen, men skolen fik lov til at leje det, indtil det skulle rives ned. Huset blev bygget om, og den nye skole stod færdig i januar I 1957 oprettede man også Kofoedskolens venneforening, som efter et stykke tid opnåede et medlemstal på over tusind personer. Hertil kom et råd for skolen med medlemmer af Oslos Rotaryklubber og Sct. Georgs Gilderne (en velgørende organisation for voksne tidligere medlemmer af spejderbevægelsen). I rådet forsøgte man at få en bred sammensætning af repræsentanter fra erhvervslivet, det offentlige og private organisationer. Skolens bestyrelse blev formelt udpeget af rådet. I skolens vedtægter fra 1956 blev det slået fast i 1 at skolen er vokset ud fra Kofoeds Skole København og skal følge dens principper og system, tillempet norske forhold. Skolen skulle være en selvejende institution, og formålet var at give hjælp til selvhjælp på et etisk grundlag for at løse praktiske problemer for mandlig ungdom i sociale vanskeligheder. ( 3). Åbningen og den første fase Skolens hus i Nordbygata var et træhus fra 1860 erne. Efter overtagelsen blev huset malet solgult med grønne vinduesrammer, og der blev lagt stor vægt på at gøre opholdsrummene hyggelige. Den 9. april 1957 blev skolen officielt åbnet ved et festmøde i universitetets gamle festsal. Arrangementets størrelse siger meget om det socialpolitiske format, skolen repræsenterede. Til stede var repræsentanter fra regeringen, ministerierne, den norske kirke, Oslo by, skolevæsenet og vigtige sundheds- og socialfaglige institutioner. 26 Det begyndte i Norden

28 Kofoeds Skole i Oslo blev oprindeligt placeret i bydelen Malmøya, men kort tid efter åbningen brændte huset ned til grunden. Herefter flyttede skolen ind i dette hus i Nordbygata. På Kofoedskolen i Oslo brugte man i starten arbejdskort, som var hentet fra Kofoeds Skole i København, men tilpasset de lokale aktiviteter.

29 Det første år blev driften i overvejende grad finansieret af indtægter fra et loppemarked, i samarbejde med Rotary, Inner Wheel (foreninger for hustruer til Rotarymedlemmer) og Oslo Brandvæsen. Der var penge nok til et halvt års drift med to ansatte og et betydeligt frivilligt medarbejderteam. Frivillige medarbejdere var de bærende kræfter i det daglige arbejde. Omkring 25 medarbejdere hjalp til på værkstederne, bidrog til reparation af tøj og holdt kurser og kulturaftener. Snedkerværkstedet i huset var hurtigt i stand til at tage mindre opgaver uden for skolen. Også skolens læge og tandlæge var engagerede frivillige. Ved skolens åbning disponerede man over 12 sengepladser fordelt på to soverum. Fra 1958 overtog man tre etværelses lejligheder i baggården til ejendommen og kunne nu tilbyde 16 døgnpladser fordelt på fire soverum. I 1958 var prøveperioden definitivt ovre, og arbejdet på skolen havde fået sine faste konturer. De ansatte oplevede at være opbyggende kræfter imod opløsende tendenser i tiden. Skolens venneforening, enkeltpersoner, foreninger og institutioner gav økonomisk sikkerhed til den daglige drift og bidrog også med væsentlige naturaliegaver. Skolens identitet var givet og blev opretholdt gennem den nære kontakt til hovedskolen i København, hvor forstander Hindahl jævnligt deltog i medarbejdersamlinger på Amager. At Kofoedskolen var et stykke socialt pionerarbejde i Norge viste sig også i den offentlige interesse, der var for skolen, og de mange gæster, både politikere og fagfolk, som besøgte den. I skolens første tid var holdningen til de offentlige myndigheder tvetydig. Skolen fik mindre end 20 pct. af sit driftsbudget fra det offentlige, og man kunne sagtens bruge større økonomisk støtte. Men der var en eksplicit skepsis over for stat og kommune. Rotaryfolket i bestyrelsen ønskede ikke noget offentligt bureaukrati eller formynderskab med regler og sagsbehandling, som kunne begrænse skolens frihed. Dette ændrede sig senere. 28 Det begyndte i Norden

30 Et hjem med faglige tilbud Skolens mål var i 1950 erne og 1960 erne at være en social førstehjælpsinstitution. Tidlig hjælp er effektiv hjælp var skolens motto. Kofoedskolen skulle stimulere til opdrift og samarbejde, men ikke sy puder under armene på eleverne. Hjælp til selvhjælp er fundamentet i moderne norsk sociallovgivning og var fra dag ét skolens grundlag. Kongstanken var, at de mennesker, som opsøgte skolen, ikke skulle have følelsen af at modtage almisser. Man skulle betale med sin arbejdsindsats og derigennem opbygge selvrespekten. Der blev ikke spurgt efter papirer eller identifikation hos dem, som bankede på døren. Det afgørende var viljen til at deltage i det daglige arbejde i huset, opvask, rengøring, brændehugning, reparation af sko osv. Skolen gav konsekvent afslag om hjælp til dem, som bare ville have penge eller mad. Berusede personer blev bedt om at komme tilbage, når de var ædru. Mange af eleverne havde alkoholproblemer og måtte afstå fra at drikke. De, som ikke gjorde det, blev skrevet ud fra skolen eller hjulpet videre til et behandlingstilbud, hvis de var motiverede. To centrale skikkelser i tilblivelsen af Kofedskolen i Oslo i arbejdstøjet.til venstre forstander Bjørgstein Hindahl og til højre bestyrelsesformand, pastor Kåre Heftye Skollerud.

31 Tilbuddene på Kofoedskolen omfattede langt mere end mad og en seng at sove i; man ville være et hjem. De fleste af eleverne havde mistet kontakten med deres hjem, eller som det hed i årsberetningen fra 1958: Hvis de i det hele taget har noget hjem. Temmelig mange elever kom fra familier med alkoholproblemer og omsorgssvigt. Madmoderen på skolen blev af mange også kaldt mor, og havde mange omsorgsfunktioner, mens forstanderen tog rollen som den strenge og grænsesættende, men også omsorgsfulde far. Forældrefigurerne beskyttede mod misbrug og kriminalitet. De kunne motivere eleverne til at gå i behandling. De få ansatte oplevede også, at ældre elever fra tid til anden tog ansvar og støttede de yngre elever. Rent praktisk blev aktiviteterne på skolen organiseret med arbejdskort, man havde fra Danmark. Man fik point for at bade, barbere sig, blive klippet, for personlig hygiejne, for at sætte sit tøj i stand, for husarbejde på skolen og dagsarbejde udført i virksomheder. Elever med alkoholproblemer fik også point for at tage antabus. Pointene kunne så veksles til pænt, brugt tøj, mad og overnatning på skolen. Dageleverne kunne tjene point til måltider. Tre aftener om ugen var der foredrag, film eller debat. Det var obligatorisk for dageleverne og gav et præg af skole. Emnerne var bl.a. samfundslære, kunst, biologi og personlig økonomi. Hertil kom teateraftener og ekskursioner til museer, virksomheder osv. På lørdage havde man familieaftener med konkurrencer, spil og andre hyggelige aktiviteter. Målet med foredragene var ikke bare at øge elevernes kundskaber. De skulle også være kontaktskabende og et led i et socialt netværksarbejde. Man styrkede elevernes sociale kapital. Fra 1958 ansatte skolen en skomager og indrettede et skomagerværksted. Skolen havde også et snedkerværksted. Hertil kom en syerske på halv tid. Om formiddagen kom mange husmødre for at hjælpe til med at sømme, lappe og stoppe. Studerende og elever fra socialskoler virkede som husfædre og fik gratis kost og logi mod at arbejde på skolen om aftenen. 30 Det begyndte i Norden

Af Robert Olsen, forstander Kofoeds Skole

Af Robert Olsen, forstander Kofoeds Skole Af Robert Olsen, forstander Kofoeds Skole Et læsted for livsflammen fylder 85 år! Den 28. marts fejrer Kofoeds Skole sin 85 års fødselsdag. Skolens tilgang til socialt arbejde og mennesker med sociale

Læs mere

ARBEJDET MED SOCIALT UDSATTE GRØNLÆNDERE I DANMARK

ARBEJDET MED SOCIALT UDSATTE GRØNLÆNDERE I DANMARK ARBEJDET MED SOCIALT UDSATTE GRØNLÆNDERE I DANMARK til handling fra fratanke tanke til handling I DANMARK BOR 10-12.000 GRØNLÆNDERE. Ud af dem er der 7-900 mennesker, som befinder sig på samfundets bund.

Læs mere

Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE. Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole

Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE. Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole Mens disse linjer skrives er Kofoeds Skole i gang med et pilotprojekt for hjemløse polakker i

Læs mere

Evaluering - kommuner

Evaluering - kommuner Baggrund I forbindelse med afslutning af Spar 20% projektet har Energi tjenesten sendt et link til en elektronisk spørgeskemaundersøgelse til alle de deltagende kommuner, som hermed fik mulighed for at

Læs mere

DANSK KHERWARA MISSION INFORMATIONFOLDER

DANSK KHERWARA MISSION INFORMATIONFOLDER DANSK KHERWARA MISSION INFORMATIONFOLDER DANSK KHERWARA MISSION Siden 1954 har Dansk Kherwara Mission drevet et skolearbejde i Kherwara i Indien. Kherwara er en lille by på 12.000 indbyggere, der ligger

Læs mere

Opsøgende arbejde hvad er det?

Opsøgende arbejde hvad er det? Opsøgende arbejde hvad er det? Som opsøgende medarbejder for Kofoeds Skole har man daglig kontakt med mange af Københavns hjemløse i den indre by. Medarbejderen Kim Clemen startede det opsøgende arbejde

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer.

FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer. FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer. Med deres projekt, Vores Europa, der handler om situationen for den europæiske ungdomsgeneration, har Elena Askløf

Læs mere

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed Det er også din boligforening Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed Vi bor i forening Vidste du, at de almene boliger tilhører dem, der bor der? Der sidder ingen ejere, aktionærer

Læs mere

Samarbejde og lokal forankring

Samarbejde og lokal forankring Lydum Mølle Samarbejde og lokal forankring Lydum Mølle var tæt på at gå til, da det smukke, historiske kulturmiljø blev opdaget af et hold særdeles energiske ildsjæle med en god idé: De ville omdanne den

Læs mere

Samarbejde med kommunen - samskabelse. Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe)

Samarbejde med kommunen - samskabelse. Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe) Samarbejde med kommunen - samskabelse Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe) 71 Frivilligcentre fordelt på 64 kommuner Et stærkt og mangfoldigt civilsamfund, hvor alle har mulighed for

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Spørgsmål: Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder

Spørgsmål: Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder er god nok? Er det nok, at 25 procent af alle narkomaner, der har været i stofmisbrugsbehandling, er stoffri et år efter? Jeg mener, der

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed Det er også din boligforening Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed Vi bor i forening Vidste du, at de almene boliger tilhører dem, der bor der? Der sidder ingen ejere, aktionærer

Læs mere

Bilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan

Bilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan Bilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan Nedenstående er en uddybende beskrivelse af forløb for de hjemløse, der har taget ophold i boliger etableret under

Læs mere

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler Svære alkoholskader er ingen hindring for et bedre liv Vores mål er at hjælpe mennesker, der er svært alkoholskadede,

Læs mere

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation.

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. Indledning Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. John Stott Det var en dejlig søndag morgen lige efter gudstjenesten.

Læs mere

FOREDRAG - VORES EUROPA

FOREDRAG - VORES EUROPA FOREDRAG - VORES EUROPA Med deres projekt, Vores Europa, der handler om situationen for den europæiske ungdomsgeneration, har Elena Askløf og Peter Laugesen netop modtaget Europa-Parlamentets Charlemagne

Læs mere

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Indhold Om Mødrehjælpen... 3 Mødrehjælpen har... 3 Hvad kan Mødrehjælpens rådgivning tilbyde... 3 Frivillig i Mødrehjælpen... 4 Mødrehjælpens historie... 4 Demokrati i

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

Velkommen til Bøgen. Bøgemarksvej 5 9230 Svenstrup

Velkommen til Bøgen. Bøgemarksvej 5 9230 Svenstrup Velkommen til Bøgen Bøgemarksvej 5 9230 Svenstrup Velkommen til Bøgen Bøgen er et tilbud til aktive misbrugere, der på grund af et mangeårigt misbrug har behov for pleje og omsorg og desuden har: et svækket

Læs mere

Danske NGO er bløder - og det er deres egen skyld

Danske NGO er bløder - og det er deres egen skyld Danske NGO er bløder - og det er deres egen skyld 5 10 15 20 25 30 35 40 45 Hver fjerde af os siger Nej tak til velgørenhed. Danskerne vil egentlig gerne hjælpe, men er blevet så trætte af NGO ernes aggressive

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab. Navn på universitet i udlandet: Universitetet i Oslo.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab. Navn på universitet i udlandet: Universitetet i Oslo. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab Navn på universitet i udlandet: Universitetet i Oslo Land: Norge Periode: Fra: 010813 Til: 311213 Udvekslingsprogram: Nordplus

Læs mere

Hvorfor har du valgt at læse en periode i udlandet? For at få nogle gode oplevelser, forbedre mit sprog og have noget godt at skrive på CV et.

Hvorfor har du valgt at læse en periode i udlandet? For at få nogle gode oplevelser, forbedre mit sprog og have noget godt at skrive på CV et. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Biologi Navn på universitet i udlandet: University of Washington Land: USA Periode: Fra: 29. september 2010 Til: 17. december 2010 Udvekslingsprogram:

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 19. august 2014 Dok.: 1273016 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen

Læs mere

Udgangspunktet for relationen er:

Udgangspunktet for relationen er: SUF Albertslund er et omfattende støttetilbud til udsatte mennesker i eget hjem, men tilbyder også udredninger og andre løsninger. F.eks. hjemløse, potentielle hjemløse og funktionelle hjemløse. Støtte

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Mariehjemmenes historie

Mariehjemmenes historie 42 Mariehjemmenes historie Redigerede uddrag fra www.mariehjem.dk Mariehjemmene er historien om en stærk og socialt indigneret kvinde, der med den kapital, som hendes pensionsopsparing tillod, ønskede

Læs mere

Beretning 2012-2013. KIRKENS KORSHÆR I HOLBÆK Klosterstræde 5 4300 Holbæk 5943 9090 holbaek@kirkenskorshaer.dk

Beretning 2012-2013. KIRKENS KORSHÆR I HOLBÆK Klosterstræde 5 4300 Holbæk 5943 9090 holbaek@kirkenskorshaer.dk Beretning 2012-2013 KIRKENS KORSHÆR I HOLBÆK Klosterstræde 5 4300 Holbæk 5943 9090 holbaek@kirkenskorshaer.dk Indledning Én gang årligt skal de lokale by-arbejder afgive en skriftlig beretning. I denne

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

Drikker dit barn for meget?

Drikker dit barn for meget? Drikker dit barn for meget? Ny undersøgelse viser, at unge i Hedensted Kommune 5 drikker mere end unge i de omkringliggende kommuner. Stærke alkoholtraditioner, misforståelser og kedsomhed er nogle af

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Slægtsforskerforeningen for Vordingborg og Omegn

Slægtsforskerforeningen for Vordingborg og Omegn Referat fra SVOO generalforsamling onsdag den 21. marts 2012 kl. 19:00 Formand Per Sørensen bød velkommen og udtrykke sin glæde over det store fremmøde til årets generalforsamling. Ad 1: Ad 2: Valg af

Læs mere

Evalueringsrapport: Motionstilbud til beboere på Herberget Lærkehøj

Evalueringsrapport: Motionstilbud til beboere på Herberget Lærkehøj FREDERIKSBERG KOMMUNE Evalueringsrapport: Motionstilbud til beboere på Herberget Lærkehøj Rikke Holm 2014 FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER - FOREBYGGELSEN Indledning Der har fra april 2014 frem til juni 2014,

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: uddannelsesvidenskab. Navn på universitet i udlandet: Bishop University.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: uddannelsesvidenskab. Navn på universitet i udlandet: Bishop University. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: uddannelsesvidenskab Navn på universitet i udlandet: Bishop University Land: Canada Periode: Fra: 10.01.12 Til: 01.05.12 Udvekslingsprogram:

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

Hjemløse på forsorgshjem og herberger

Hjemløse på forsorgshjem og herberger Velfærdspolitisk Analyse Hjemløse på forsorgshjem og herberger Hjemløshed er et socialt problem, som kan komme til udtryk i forskellige hjemløshedssituationer. Nogle bor midlertidigt hos fx familie og

Læs mere

Lis holder ferie i følgende perioder i juni og juli: Ferie i uge 27 og 28 Lis er på stævne i uge 29

Lis holder ferie i følgende perioder i juni og juli: Ferie i uge 27 og 28 Lis er på stævne i uge 29 Alle 4 søndage i juli måned, holder vi gudstjeneste samme med Roskide Baptistkirke i lighed med de foregående år. Roskilde Baptistkirke er beliggende på Vindingevej 32, 4000 Roskilde. Mandag den 3. juni

Læs mere

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Videnscenter for Socialpsykiatri Indhold Denne pjece vil gøre dig lidt klogere på, hvad Åben Dialog er, hvordan det foregår, samt hvad borgeren og du som professionel

Læs mere

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede 1 Debatoplæg: Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede børn og unge Fællesskabet 1. Udsatte børn og unge skal med i fællesskabet: Udgangspunktet for arbejdet med udsatte og

Læs mere

Kofoeds Skole Århus. For mig er Skolen a shelter in the storm. Elev

Kofoeds Skole Århus. For mig er Skolen a shelter in the storm. Elev SØNDER ALLÉ RYESGADE For mig er Skolen a shelter in the storm. Elev RUTEBILSTATIONEN NY BANEGÅRDSGADE SPANIEN TOLD BOD GADE HAVNEGADE EUROPAPLADS DESIGN: TANDEM DESIGN CAMP FOTO: ANDERS KAVIN TEKST OG

Læs mere

Til Socialministeriet. Sagsnr Ansøgning om brug af strategimidler i 2013

Til Socialministeriet. Sagsnr Ansøgning om brug af strategimidler i 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer Til Socialministeriet Ansøgning om brug af strategimidler i 2013 Københavns Kommune og Socialministeriet drøftede på et møde d. 11. april

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende

Læs mere

Frivillighed skal kun tjene den gode sag

Frivillighed skal kun tjene den gode sag Frivillighed skal kun tjene den gode sag Hovedtale af Preben Brandt, tidligere formand for Rådet for Socialt Udsatte, ved Frivillig Fredag i Thisted 26. september 2014 Tak for indbydelsen til at komme

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

Gør jeres Lænkeforening mere synlig kan forhåbentlig være en hjælp for jer, når I vil arbejde med at synliggøre jeres forening og Lænkens værdier.

Gør jeres Lænkeforening mere synlig kan forhåbentlig være en hjælp for jer, når I vil arbejde med at synliggøre jeres forening og Lænkens værdier. Kære lokalforeninger. Der er stadig mange danskere, som drikker alt for meget og som har brug for støtte til at komme ud af alkoholproblemet. Derfor er det vigtigt, at Lænken er synlig og meget mere kendt,

Læs mere

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012 Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Vi vil her præsentere resultater fra de tre undersøgelser af reformer i udlandet. Vi vil afgrænse os til de resultater som er relevante for vores videre

Læs mere

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd Til Assens Kommune II 11'41 1 MUSEUM VESTFYN Assens, d. 12. februar 2016 Vedr. : Ansøgning om tilskud til udstilling Vedhæftet følger ansøgning med bilag om tilskud på 240.000 til realisering og markedsføring

Læs mere

Frivillighedspolitik. Bo42

Frivillighedspolitik. Bo42 Frivillighedspolitik Bo42 Vedtaget på repræsentantskabsmøde afholdt den 4. juni 2013 Forord En af Bo42 s bestyrelses fornemste opgaver er at være med til at skabe og udvikle gode rammer og muligheder for

Læs mere

Bilag 3. Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013. Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU?

Bilag 3. Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013. Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU? Bilag 3 Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013 Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU? Ole: Jamen det har jeg en positiv holdning til. Altså de udfordringer vi står overfor

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Der er brug for helhed i indsatsen. . I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus.

Der er brug for helhed i indsatsen. . I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus. Der er brug for helhed i indsatsen Lad mig præsentere jer for 3 børn i Danmark der møder konssekvensen af at vokse op i fattigdom:. I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus. 1) Jakob er otte år og bor alene

Læs mere

FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND

FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND Mine forventninger til opholdet var at prøve at blive kastet ud i en anden kultur, hvor kommunikationen foregår på engelsk. Da jeg altid har haft meget svært

Læs mere

Lystrup kirkehøjskole Sæson 2015 16 Mødet med de andre

Lystrup kirkehøjskole Sæson 2015 16 Mødet med de andre Lystrup kirkehøjskole Sæson 2015 16 Mødet med de andre Fem foredrag arrangeret af Lystrup Menighedsråd Lystrup kirkehøjskole 2015-2016 Mødet med de andre Det er gennem mødet med de andre vi oplever verden.

Læs mere

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Workshop Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Kirkens Korshær i Aarhus og Diakonhøjskolen indbyder til en ny, årlig konference om kirkens sociale ansvar. Konferencen henvender sig til alle

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Emne Status på Århus Krisecenter oktober 2012 Til Socialudvalget Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22.

Notat. Aarhus Kommune. Emne Status på Århus Krisecenter oktober 2012 Til Socialudvalget Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22. Notat Emne Til Socialudvalget Kopi til Den 22. oktober 2012 Aarhus Kommune 1. Resume I nærværende notat præsenteres en status på Århus Krisecenter. Notatet behandler en række forhold, der har været rejst

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige forsørgere, der modtager børnetilskud eller økonomisk fripladstilskud HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MOD- TAGER AF BØRNETILSKUD ELLER ØKONOMISK FRIPLADSTILSKUD?

Læs mere

Hvor tilfreds var du med dit ophold? Yderst tilfreds. Opholdet var alt hvad jeg forventede og håbede på, at det ville være.

Hvor tilfreds var du med dit ophold? Yderst tilfreds. Opholdet var alt hvad jeg forventede og håbede på, at det ville være. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Jura Navn på universitet i udlandet: Leicester University Land: England Periode: Fra: 23/9 2013 Til: 24/1 2014 Udvekslingsprogram: Erasmus Hvorfor

Læs mere

Dagsorden Folkeoplysningsudvalget torsdag den 22. januar 2015. Kl. 18:00 i Borgerstuen i Hvalsø Hallerne

Dagsorden Folkeoplysningsudvalget torsdag den 22. januar 2015. Kl. 18:00 i Borgerstuen i Hvalsø Hallerne Dagsorden torsdag den 22. januar 2015 Kl. 18:00 i Borgerstuen i Hvalsø Hallerne Indholdsfortegnelse 1. FOU - Godkendelse af dagsorden... 1 2. FOU - Fokusområde - Aktiviteter for flygtninge i Lejre Kommune...

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Nej til SU-nedskæringer

Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Regeringen har meldt ud, at der skal spares 2 mia. kr. på SU en og at studerende skal hurtigere igennem deres uddannelser. Det betyder, at den kommende SU-reform

Læs mere

Rejsebrev - Thomas Damgaard Petersen

Rejsebrev - Thomas Damgaard Petersen Rejsebrev - Thomas Damgaard Petersen Sydafrika, Cape Town 1. februar 31. juli 2014 Institution: Beth Uriel, House of Light. Praktikken/Pædagogikken Det har været en spændende praktikperiode, der har været

Læs mere

Formandsberetning for Foreningen Agape 2011

Formandsberetning for Foreningen Agape 2011 Formandsberetning for Foreningen Agape 2011 18. oktober 2011 kunne man læse en overskrift i Kristelig dagblad, hvor der stod: Kirkelige organisationer skjuler kristendommen. I den tilhørende artikel kunne

Læs mere

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER Forord Jysk børneforsorg/fredehjems hovedbestyrelse besluttede

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10 M E R K U R A N D E L S K A S S E T I D S S K R I F T F O R N Y B A N K K U L T U R N R. 2 2 0 1 5 PENSIONSMEDLEMMER FRAVÆLGER FOSSIL ENERGI 14 SÆT OPSPARINGEN I FREMTIDENS BÆREDYGTIGE TEKNOLOGI 18 TEMA:

Læs mere

2. Opfølgning på undersøgelse om østeuropæere med hjemløseadfærd. 1. Baggrund og formål. 2. Konklusioner og perspektiver 12-02-2008. Sagsnr.

2. Opfølgning på undersøgelse om østeuropæere med hjemløseadfærd. 1. Baggrund og formål. 2. Konklusioner og perspektiver 12-02-2008. Sagsnr. 2. Opfølgning på undersøgelse om østeuropæere med hjemløseadfærd 1. Baggrund og formål Socialforvaltningen iværksatte i december 2006 en mindre undersøgelse, der skulle give indblik i antallet af udenlandske

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 156 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 156 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 156 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 17. november 2014 Dok.: 1349685 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen

Læs mere

,0 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010

,0 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 Notat Potentiale i dansk turisme Til: SNO Fra: MOP / GLC Situationen i dag Turismen får større og større betydning for den globale økonomi. Siden 1950 erne og 1960 erne har den globale turisme således

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1 30-11-2014 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2014. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. I sommerferien gik jeg en aften hen af fortovet på Kürfürstendamm i Berlin, ikke så langt fra den sønderbombede ruin

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Engelsk, Bachelor. Navn på universitet i udlandet: Aberystwyth University

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Engelsk, Bachelor. Navn på universitet i udlandet: Aberystwyth University US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Engelsk, Bachelor Navn på universitet i udlandet: Aberystwyth University Land: Wales, UK Periode: Fra: 01/01-13 Til: 01/06-13 Udvekslingsprogram:

Læs mere

Samarbejdsrammer for frivillighed i Center for Sundhed og Omsorg

Samarbejdsrammer for frivillighed i Center for Sundhed og Omsorg Samarbejdsrammer for frivillighed Indholdsfortegnelse Hvorfor samarbejde?... 2 Hvorfor samarbejdsrammer?... 3 Muligheder... 4 Det særlige ved frivillighed... 5 Kommunikation og fælles mål... 6 Anerkendelse

Læs mere

NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE

NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE September 2014 Successen fortsætter - flere Fars køkkenskoler På rekordtid oplevede vi at få 5 fyldte køkkenskoler, som er startet op i august og september. Det er dermed

Læs mere

INFORMATION OM SYDHJØRNET

INFORMATION OM SYDHJØRNET INFORMATION OM SYDHJØRNET Grønnegade 3, 6580 Vamdrup Bofællesskabet sydhjørnet Bofællesskabet Sydhjørnet i Vamdrup ved Kolding Den selvejende Institution Sydhjørnet, Grønnegade 3, 6580 Vamdrup CVR-nr.

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Sydasienstudier. Navn på universitet i udlandet: Metropolitan University Prague

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Sydasienstudier. Navn på universitet i udlandet: Metropolitan University Prague US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Sydasienstudier Navn på universitet i udlandet: Metropolitan University Prague Land: Tjekkiet Periode: Fra:1/10/13 Til:1/03/14 Udvekslingsprogram:

Læs mere

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en Grønland Solopgang Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en praktik i udlandet. Jeg kunne ikke helt finde ud af om det skulle være USA eller Grønland,

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

KORT OM BLÅ KORS. blaakors.dk

KORT OM BLÅ KORS. blaakors.dk KORT OM BLÅ KORS blaakors.dk Alle mennesker har lige høj værdi Behovet for hjælp er stort Vi hjælper mennesker i nød Blå Kors er en kristen social hjælpeorganisation, som har eksisteret i Danmark siden

Læs mere

Notat. Café Parasollen - Projekt 64. Projekt nr. 64. Mads Sinding Jørgensen. Dato for afholdelse. 13.september Godkendt d.

Notat. Café Parasollen - Projekt 64. Projekt nr. 64. Mads Sinding Jørgensen. Dato for afholdelse. 13.september Godkendt d. Notat Projekt nr. 64 Rambøll Management Konsulent Referent Dato for afholdelse Godkendt d. Lene M. Thomsen Mads Sinding Jørgensen 13.september 2007 Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf: 3397 8200

Læs mere

Derfor tænkes vores organisationsår således fremover:

Derfor tænkes vores organisationsår således fremover: VI VIL EUROPA! Følgende dokument skal ses som forretningsudvalgets tanker om fremtidens Europabevægelse og dermed også som motivation for de vedtægtsændringer, som er stillet af forretningsudvalget på

Læs mere

Skolelederens beretning 2015. For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker.

Skolelederens beretning 2015. For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker. Skolelederens beretning 2015 For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker. Jeg har været af sted på utallige lejrskoler i både udland og KBH. Hver eneste gang

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Bilag 2: Forslag til initiativer udarbejdet af projektarbejdsgruppen. Boligsocial helhedsplan

Bilag 2: Forslag til initiativer udarbejdet af projektarbejdsgruppen. Boligsocial helhedsplan Bilag 2: Forslag til initiativer udarbejdet af projektarbejdsgruppen Endelig Boligsocial helhedsplan 2011-2115 SB SOCI ALT B OLIGBYGGERI I SKIVE, AFDELING 4, 18 OG 19 Udarbejdet af: SB Socialt Boligbyggeri

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

- Projektbeskrivelse

- Projektbeskrivelse - Projektbeskrivelse Baggrund og formål X-Mændene er en gruppe af unge voksne mænd bosiddende i og omkring Urbanplanen på Amager. Gruppen består af seks ildsjæle der arbejder for et socialt godt lokalsamfund.

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

LIVTAG #3 2011. Jeg kom ude fra landet i Finland, så det var jo helt fantastisk med alt det jazz og rock, som vi kunne gå ud og høre i København

LIVTAG #3 2011. Jeg kom ude fra landet i Finland, så det var jo helt fantastisk med alt det jazz og rock, som vi kunne gå ud og høre i København 34 Jeg kom ude fra landet i Finland, så det var jo helt fantastisk med alt det jazz og rock, som vi kunne gå ud og høre i København Når hjælperen bliver en ven Af Merete Rømer Engel, journalist FOTO Christian

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Niels Egelund (red.) Skolestart

Niels Egelund (red.) Skolestart Niels Egelund (red.) Skolestart udfordringer for daginstitution, skole og fritidsordninger Kroghs Forlag Indhold Forord... 7 Af Niels Egelund Skolestart problemer og muligheder... 11 Af Niels Egelund Forudsætninger

Læs mere

US AAR H. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk filosofi. Navn på universitet i udlandet: Institute of education London

US AAR H. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk filosofi. Navn på universitet i udlandet: Institute of education London US AAR H Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk filosofi Navn på universitet i udlandet: Institute of education London Land: England Periode: Fra: 1 oktober 2012 Til: 14 december

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

Henvendelse fra Kompasset til Socialudvalgets medlemmer

Henvendelse fra Kompasset til Socialudvalgets medlemmer KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for Voksne NOTAT Henvendelse fra Kompasset til Socialudvalgets medlemmer Susannah L. Sønderlund, Kirkens Korshær, Kompasset Worsaaesvej 15B,

Læs mere

Strategi- og virksomhedsplan

Strategi- og virksomhedsplan Strategi- og virksomhedsplan 2014 2016 Indledning I Socialt Lederforum ønsker vi, at Socialt Lederforum er en attraktiv interesseorganisation for tilbud til mennesker med funktionsnedsættelse og særlige

Læs mere

Frivillig støtte til småbørnsfamilier

Frivillig støtte til småbørnsfamilier Home-Start Familiekontakt Frivillig støtte til småbørnsfamilier Resumé af Epinions evaluering af Home-Start 2013 Home-Start Familiekontakt Danmark Home-Start Familiekontakt Danmark Landssekretariatet Vestergade

Læs mere