PHUKET OG TIDEN EFTER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PHUKET OG TIDEN EFTER"

Transkript

1 INTERVENTION AF ANETTE DAM LORENTZEN, MICHAEL LINDE OG SANNE PEDERSEN PHUKET OG TIDEN EFTER Metoder, intervention og etik i arbejdet med de ramte af flodbølgekatastrofen i Phuket og efterfølgende i Danmark Den faglige ballast, vi havde som baggrund for interventionen i Phuket, var mange års erfaring som krisepsykologer. Vi havde tidligere været indsat ved afgrænsede individulykker, traumatiske hændelser i mindre grupper og ved større katastrofer som flyulykken i Milano, bombesprængningen på Bali og fyrværkeribranden i Seest. Viden om og indsigt i krisepsykolo- gien koblet med vores konkrete erfaringer og metoder er det faglige afsæt for at håndtere disse opgaver. Arbejdet som krisepsykolog i eksempelvis Falck Healthcare indebærer bl.a., at man inden for fire timer skal være forberedt på at stå i en akut situation, hvor man både skal skaffe sig overblik over hændelse, forløb, den (de) ramte og graden af ramthed for at kunne intervenere mest hensigtsmæssigt i selve situationen og ved en opfølgende indsats. Selv om der altid er en del mental forberedelse billeder fra tidligere lignende opgaver og håndtering af disse, metodegennemgang, praktiske ting mv. kan man alligevel aldrig forberede sig 3

2 helt til opgaven, fordi beslutningen om den konkrete håndtering først tages, når man har dannet sig et vist overblik. Fleksibilitet og parathed til hurtig ændring af interventionen samt det at turde påtage sig myndighed og autoritet er vigtige kodeord i en krisepsykologisk indsats. Metoder og intervention I Phuket mødte vi rigtig mange børn og voksne, som var følelsesmæssigt og også fysisk hårdt ramt af den voldsomme oplevelse, som flodbølgen forårsagede. Familier var blevet skilt ad, nogle havde været adskilt i flere døgn, før de blev genforenet. Andre mistede ægtefæller og andre nærtstående slægtninge. Mange mistede deres små børn. Flere gik rundt i forfærdende uvished om deres slægtninges skæbne. Fælles for alle var, at de havde haft oplevelsen af stærk dødsangst og angsten for at miste tæt inde på livet. Det, der adskilte denne opgave fra andre, var dels karakteren af hændelsen (katastrofe), mængden af personer, som var ramt, og graden af de traumer, vi så eksponeret. Netop graden af traumer og de ramtes sårbarhed eller robusthed i forhold til håndtering af disse (copingstrategier) har givet anledning til nogle faglige betragtninger over indsatsen i Phuket og efterfølgende i Danmark. Der har i mange år været anvendt en række individorienterede psykologiske interventionsformer for at hjælpe enkeltpersoner efter ulykker og katastrofer, men især i løbet af de sidste år er der blevet gradvis mere fokus på værdien og effekten af den gruppebaserede indsats. Den gruppebaserede metode er i stigende grad blevet anvendt i Norden, bl.a. på baggrund af de erfaringer, som blev gjort i forbindelse med 4

3 de to nyere skibskatastrofer i nordisk farvand: Scandinavian Star (1990) og Estonia (1994). Krisepsykologiske termer som gruppeintervention, defusing, debriefing og psykologisk førstehjælp er kendte af alle med tilknytning til krise- og katastrofepsykologi og er i nordisk sammenhæng især fagligt formidlet fra Senter for Krisepsykologi i Bergen personificeret ved Atle Dyregrov m.fl. At samle mennesker i sorg eller krise i forbindelse med svær sygdom eller død (tab af nær pårørende) kendes fra sorggrupper, hvor oplevelsen af at være sammen med andre i samme situation af de deltagende ofte er blevet fremhævet som den bedste sorgstøtte og hjælp til selvhjælp (Dyregrov, 2002). De gruppebaserede metoder bygger bl.a. på tesen om værdien af at samle ramte eller pårørende, som har oplevet eller har mistet ved samme hændelse, da de fælles forudsætninger skulle være det bedste udgangspunkt for gensidig støtte og sorgbearbejdelse, ligesom en egentlig gruppeterapeutisk intervention har vist sig at være effektiv til at forebygge eller reducere post-traumatiske symptomer (Dyregrov og Straume, 2003). Vi er ud fra den konkrete erfaring med gruppebaseret indsats i form af debriefing gennem årene blevet bekræftet i en positiv effekt. Med de ramte fra flodbølgekatastrofen var forudsætningerne for at arbejde gruppebaseret i teorien til stede. Det var selvsagt ikke den første form for intervention, der fandt sted den handlede som beskrevet i Mødet med Phuket, Psykolog Nyt 6/2005, primært om psykisk førstehjælp og konkret praktisk støtte. Gruppeinterventionen blev først aktuel efter nogle dage, hvor vi over tid havde kontakt til den samme gruppe af ramte fx familier, en mindre gruppe af hospitalsindlagte, grupper fra samme hotel og et hold guider fra et rejseselskab. Vi fandt det derfor oplagt at inddrage metoden som et fagligt redskab sammen med de andre interven tionsformer. Imidlertid erfarede vi, at arbejdet med gruppeintervention forløb anderledes og krævede stor faglig opmærksomhed på en anden måde, end vi tidligere havde oplevet. Selv om folk havde været det samme sted og oplevet den samme katastrofe, var deres reaktioner og behov alligevel meget forskellige. Karakteren af denne katastrofe var for langt de fleste så voldsom og så forskelligt oplevet, at det at skulle tale om oplevelsen i en gruppe var direkte retraumatiserende for de mest sårbare og dermed mere skadelig end gavnlig. Dette gjaldt dog som helhed ikke i grupper af familier dér havde metoden tydeligvis god effekt og styrkede dem i sammen at udholde at være i krisen. Dette bevirkede, at interventionen i stedet blev ændret til enten individuelle forløb eller to personers samtaler. Vi havde i disse situationer gavn af, at vi var flere psykologer til stede, så vi kunne fordele opgaverne imellem os. Etikken i arbejdet For at kunne skelne mellem folks reaktioner og behov i en sådan situation er det af afgørende betydning at have krisepsykologisk viden og indsigt i psykiske traumers kompleksitet og bredde samtidig med konkret erfaring og træning i arbejdet med krise- og katastroferamte. En velmenende, men utilstrækkelig fagligt kvalificeret indsats kan øge risikoen for mere vedvarende psykiske skader (posttraumatisk stress disorder) og dermed hæmme muligheden for personens evne til selvrestituering over tid. Ved hjemkomsten til Danmark blev de ramte i stor stil opfordret af det store udbud af hjælpearbejdere til at snakke løs om oplevelsen og søge hjælp i selvhjælpsgrupper eller lignende for i et gruppefællesskab at få bearbejdet de traumatiske oplevelser. Også medierne fremhævede, at krisehjælp ikke nødvendigvis skulle ydes af professionelle (underforstået psykologer, psykiatere og læger), men kunne ydes af alle, fordi alene det at være i en gruppe med ligestillede ville være psykisk FAKTA Artikelserie I den anden af i alt tre sammenhørende artikler i tilknytning til flodbølgekatastrofen fortæller tre psykologer fra Falck Healthcare A/S her om metoder, intervention og etik i arbejdet med de ramte i Phuket, Thailand, og efterfølgende i Danmark. Den første artikel Mødet med Phuket, Psykolog Nyt 6/2005, omhandlede deltagelsen i den psykologiske indsats i Phuket, Thailand, som de alle tre indgik aktivt i. I en følgende artikel vil der blive sat lys på psykologernes egne reaktioner og behov for egenomsorg i forbindelse med de følelsesmæssige påvirkninger, de blev udsat for i det massive møde med så mange traumatiserede mennesker. Der kan også henvises til artiklen Der kom en flodbølge, Psykolog Nyt 2/2005, som omhandlede den psykologiske indsats med udgangspunkt i Rigshospitalets krisepsykologiske Enhed. 5

4 hjælp nok til at bearbejde de traumatiske hændelser. Det har det givetvis også været for de fleste. Men for nogle med deres specifikke oplevelse og individuelle coping-strategi har deltagelse i sådanne grupper bragt dem i risiko for yderligere traumatisering eller retraumatisering. Det viste den konkrete erfaring fra arbejdet med de ramte i Phuket os, og det blev yderligere bekræftet af flere af de personer, der havde deltaget i gruppesamlinger i Danmark, og som vi efterfølgende havde samtaler med ved hjemkomsten til Danmark. Nogle af dem, som deltog i disse gruppesamlinger, oplevede, at ellers aftagende krisereaktioner som flashback, søvnbesvær, sårbarhed og angst blev reaktiveret, og de fik det dårligere og blev angste og deprimerede. De blev, uden at nogen ville det eller var bevidste om det, fastholdt i et mere patologisk forløb frem for at blive støttet og styrket i den ellers igangværende positive udvikling. Hos andre satte møderne gang i ellers ikke tidligere oplevede stærke følelser. Reaktioner, som var overvældende og angstprovokerende for de ramte, men som ikke var uforklarlige psykologisk set, da der ofte er en længere latenstid efter den første chokoplevelse, før de posttraumatiske reaktioner viser sig. Ved en del af møderne, som blev holdt i amtsligt eller kommunalt regi, deltog psykologer, hvorfor flere af de retraumatiserede personer fik den nødvendige hjælp. Andre var efterfølgende i stand til at søge hjælp selv hos læge eller psykolog. Men hvad med de mange andre gruppesammenhænge, som folk blev opfordret til at deltage i? Hvor mange blev overladt til deres egne svære følelser og reaktioner der? Vi ved det ikke. Eventuelle opfølgende undersøgelser giver måske efterhånden et indblik, men det er givet en etisk problemstilling, som vi fagligt må forholde os til som psykologer. Hvorfor krisepsykologisk intervention? Ovenstående er ikke et opgør med eller et oprør mod den gruppebaserede intervention dertil har vi for mange gode erfaringer både mere generelt i form af selvhjælpsgruppemodellen og den mere specifikt psykologfaglige anvendte debriefingsmodel. Ej heller er det et argument for en generel sygeliggørelse af mennesker ramt af kriser og katastrofer. Derimod skal det ses som et forsøg på at understrege forskellen på den mere generelle indsats, som udøves af den brede gruppe af hjælpearbejdere, og den mere specialiserede indsats, som udøves af krisepsykologer. Den generelle indsats er uundværlig i forhold til at yde psykisk førstehjælp og efterfølgende praktisk støtte til så mange ramte, som tilfældet var i Phuket og efterfølgende i Danmark. Og der blev gjort en stor indsats af alle både lønnede og frivillige hjælpearbejdere. Den mere specialiserede indsats forudsætter at være bevidst om og trænet i at se de observerbare post-trauma tiske reaktioner hos personen i situatio nen som baggrund for at vurdere karakteren af traumet og dermed interventionen nu og senere. Ud over erfaringen og træningen i arbejdet med krise- og katastroferamte har vi som krisepsykologer den faglige indsigt i de komplekse interaktionistiske samspil, der indvirker på traumeforløbet. En indsigt, som sætter os i stand til at intervenere mest hensigtsmæssigt i forhold til de reaktionsmåder og reaktionsmønstre, den traumatiserede udviser, men som også sætter os i stand til at skelne eller se sammenhængen mellem mere generelle reaktionsmåder 6

5 (-mønstre) og den indi viduelle betydning og håndtering af traumeoplevelsen for den ramte person. Eller sagt med andre ord: at skelne mellem de personer (langt de fleste heldigvis), som har brug for kortvarig eller ingen støtte for at gennemleve en krise eller en katastrofe ved hjælp af egne ressourcer og personligt netværk, og de præmorbide sårbare med mere begrænsede coping-strategier, som har brug for en mere intensiv og vedvarende psykologisk støtte for at undgå fastlåsning i hæmmende og direkte personlighedsmæssigt skadende følgevirkninger. Psykolog Anette Dam Lorentzen i samarbejde med psykolog Michael Linde og chefpsykolog Sanne Pedersen, Falck Healthcare A/S Referencer: Dyregrov, A.: Katastrofepsykologi. 2. utgave. Bergen. Fagbokforlaget, 2002 Dyregrov, A. og Straume, M.: Kollektiv ivaretakelse etter katastrofer: Erfaringer fra Sleipnerulykken. Tidsskrift for Norsk Psykologforening Senter for Krisepsykologi, Bergen. 7

MØDET MED. Baggrund INDSATS AF SANNE PEDERSEN, MICHAEL LINDE OG ANETTE LORENTZEN

MØDET MED. Baggrund INDSATS AF SANNE PEDERSEN, MICHAEL LINDE OG ANETTE LORENTZEN INDSATS AF SANNE PEDERSEN, MICHAEL LINDE OG ANETTE LORENTZEN Baggrund De tre forfattere bag artiklen var alle med i indsatsgruppen, der rejste til Phuket. Herudover deltog Tommy Holm som koordinator. Falck

Læs mere

DER KOM EN FLODBØLGE. Vi lærte KRISE OG KATASTROFE AF REDAKTØR JØRGEN CARL

DER KOM EN FLODBØLGE. Vi lærte KRISE OG KATASTROFE AF REDAKTØR JØRGEN CARL KRISE OG KATASTROFE AF REDAKTØR JØRGEN CARL DER KOM EN FLODBØLGE Forfærdelige menneskelige omkostninger fulgte med flodbølgen i Sydøstasien i juledagene. På et helt andet plan blev den anledningen til

Læs mere

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen.

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen. Sorg og krise En traumatisk (akut) sorg er altid forbundet med en form for tab. Når en nærstående dør, udsættes man for en akut sorg og krise. Dette er en psykisk reaktion på en udefra kommende begivenhed

Læs mere

v. Organisationspsykolog Tine Ravn Holmegaard

v. Organisationspsykolog Tine Ravn Holmegaard BLIV BEDRE RUSTET TIL AT YDE PSYKISK FØRSTEHJÆLP Onsdag d. 13/11 2013 kl. 14:00 15:30 v. Organisationspsykolog Tine Ravn Holmegaard 70 10 86 00 / 24 28 91 51 FORMÅL Give handlemuligheder og større sikkerhed

Læs mere

TANKER EFTER. Det er maj FØLGEVIRKNINGER AF MICHAEL LINDE, SANNE PEDERSEN OG ANETTE DAM LORENTZEN

TANKER EFTER. Det er maj FØLGEVIRKNINGER AF MICHAEL LINDE, SANNE PEDERSEN OG ANETTE DAM LORENTZEN FØLGEVIRKNINGER AF MICHAEL LINDE, SANNE PEDERSEN OG ANETTE DAM LORENTZEN TANKER EFTER Efter flodbølgekatastrofen er der forskellige følgevirkninger hos forskellige grupper af ramte. Men også psykologerne

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Brandmænd på arbejde. Henrik Lyng. Cand.psych., autoriseret krise- og beredskabspsykolog. Direktør i Center for Beredskabspsykologi

Brandmænd på arbejde. Henrik Lyng. Cand.psych., autoriseret krise- og beredskabspsykolog. Direktør i Center for Beredskabspsykologi Odsherred Brandvæsen September 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og beredskabspsykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Privatpraktiserende psykolog i

Læs mere

www.tentsproject.eu 1

www.tentsproject.eu 1 www.tentsproject.eu 1 Denne folder er udarbejdet af J. Bisson (Dr. Med, FRCPsych) og B. Tavakoly (ph.d.), Cardiff Universitet, Wales, Storbritannien(2009) med bidrag fra partnere i Det Europæiske Netværk

Læs mere

Krisepsykologi i forbindelse med uheld

Krisepsykologi i forbindelse med uheld I SAMARBEJDE MED BANEDANMARK 4. juli 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret klinisk psykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Chefpsykolog i Dansk Krisekorps A/S

Læs mere

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager Patientvejledning Samtaleforløb hos psykolog Forskellige årsager Vi er alle udstyret med forskellige fysiske forudsætninger og dermed forskellig risiko for at udvikle psykiske symptomer. Ofte er der en

Læs mere

Kriseberedskab. Kollegial førstehjælp. Professionel krisehjælp. Rekvirering af professionel krisehjælp. Psykiske krisereaktioner

Kriseberedskab. Kollegial førstehjælp. Professionel krisehjælp. Rekvirering af professionel krisehjælp. Psykiske krisereaktioner Kriseberedskab Kollegial førstehjælp Professionel krisehjælp Rekvirering af professionel krisehjælp Psykiske krisereaktioner Kollegial førstehjælp Din hjælp til en kriseramt kollega i krisens første timer

Læs mere

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til

Læs mere

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Denne folder henvender sig til fagpersoner, som fra tid til anden kommer i kontakt med voldtægtsramte. Du er måske læge,

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Vurdering, formulering og planlægning af behandling af psykologisk traumatiserede personer Læringsmål At beskrive

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Baggrund WHO forudser, at psykisk sygdom de kommende år vil rykke op på andenpladsen over de meste belastende sygdomme både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

Familiebehandling i Oasis

Familiebehandling i Oasis ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.

Læs mere

Sorg- og kriseplan. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern

Sorg- og kriseplan. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern Sorg- og kriseplan Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern December 2012 1 Indhold Sammensætning og opgaver for ressourcegruppe:...

Læs mere

Projektskabelon. Hvordan håndtere det professionelle møde med barnets tab og sorg?

Projektskabelon. Hvordan håndtere det professionelle møde med barnets tab og sorg? Projektskabelon Afdeling/enhed: Blangstedgårdsvej Oprettelsesdato: 07.02.2012 Udarbejdet af: anha21 Journalnummer: 1900.1960-408-2011 Dokumentnavn: Dokumentnummer: Skabelon Beskrivelse af emne til Tværprofessionelt

Læs mere

Psykisk førstehjælp. Hjælp til selvhjælp og medmenneskelig støtte i forbindelse med ulykker, overfald eller andre voldsomme oplevelser

Psykisk førstehjælp. Hjælp til selvhjælp og medmenneskelig støtte i forbindelse med ulykker, overfald eller andre voldsomme oplevelser Psykisk førstehjælp Hjælp til selvhjælp og medmenneskelig støtte i forbindelse med ulykker, overfald eller andre voldsomme oplevelser Indledning I Dansk Krisekorps har vi siden 1994 ydet psykisk førstehjælp

Læs mere

Børn og unge i flygtningefamilier

Børn og unge i flygtningefamilier Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Børn og unge i flygtningefamilier Børn og unge I flygtningefamilier, Fyraftensmøde, Silkeborg Kommune 6. februar 2013 Mette Blauenfeldt, Leder

Læs mere

Sorghandleplan. Haderslev kommunale dagpleje

Sorghandleplan. Haderslev kommunale dagpleje Sorghandleplan Haderslev kommunale dagpleje Indhold: Forord Hvordan skal vi forholde os, hvis: 1. et dagplejebarn dør 2. et dagplejebarns forældre/søskende dør 3. en medarbejder dør 4. en medarbejders

Læs mere

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk - et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk Hvem er vi? Foreningen Smertetærskel er en frivillig social forening. Vores forening består af en

Læs mere

Du arbejder med din personlige udvikling gennem indsigt og kontakt

Du arbejder med din personlige udvikling gennem indsigt og kontakt Du arbejder med din personlige udvikling gennem indsigt og kontakt Psykoterapeut Organisationskonsulent Personlig udvikling Intensive kurser Krisehjælp Parkurser Terapi GIS International Gestalt-psykoterapi

Læs mere

Kursuskatalog 2014. Efteruddannelse fra CRECEA A/S. Kurserne tilbydes i et samarbejde mellem CRECEA og de fynske kommuner :

Kursuskatalog 2014. Efteruddannelse fra CRECEA A/S. Kurserne tilbydes i et samarbejde mellem CRECEA og de fynske kommuner : Kursuskatalog 2014 Efteruddannelse fra CRECEA A/S Kurserne tilbydes i et samarbejde mellem CRECEA og de fynske kommuner : Kursuskatalog I et samarbejde mellem de fynske kommuner og CRECEA tilbydes her

Læs mere

Voldspolitik. Indledning

Voldspolitik. Indledning Voldspolitik Voldspolitik Sådan håndterer vi vold, trusler om vold og voldsomme hændelser Indledning Silkeborg Kommune ønsker med denne politik at gøre det klart, at vi i Silkeborg Kommune ikke under nogen

Læs mere

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

Omsorgsplan for Måbjerghus børnehave

Omsorgsplan for Måbjerghus børnehave Omsorgsplan for Måbjerghus børnehave Jan 2013 Dette er retningslinier og en handleplan, der iværksættes i tilfælde af, at det der ikke må ske, sker. 1. Skilsmisse, alvorlig sygdom, kaossituationer o.l.

Læs mere

INSPIRATION OG IDEER TIL BEREDSKABSPLAN FOR HÅNDTERING AF EL-ULYKKER. helsikker. fokus på elsikkerhed

INSPIRATION OG IDEER TIL BEREDSKABSPLAN FOR HÅNDTERING AF EL-ULYKKER. helsikker. fokus på elsikkerhed INSPIRATION OG IDEER TIL BEREDSKABSPLAN FOR HÅNDTERING AF EL-ULYKKER Scan QR koden med din smartphone og sæt fokus på elsikkerhed. helsikker fokus på elsikkerhed INSPIRATION OG IDEER TIL BEREDSKABSPLAN

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

FØVLING SKOLE. SORGPLAN ved ulykker eller dødsfald. ***************************** Om sorgplan ved ulykker eller dødsfald.

FØVLING SKOLE. SORGPLAN ved ulykker eller dødsfald. ***************************** Om sorgplan ved ulykker eller dødsfald. FØVLING SKOLE SORGPLAN ved ulykker eller dødsfald. ***************************** Om sorgplan ved ulykker eller dødsfald. Denne handleplan er tænkt som en vejledning for Føvling Skoles personale, hvis en

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

SORG OG KRISEPLAN FOR CHARLOTTENLUND FRITIDSCENTER

SORG OG KRISEPLAN FOR CHARLOTTENLUND FRITIDSCENTER SORG OG KRISEPLAN FOR CHARLOTTENLUND FRITIDSCENTER På landsplan mister ca. 4000 børn årligt en pårørende, og dertil kommer en række reaktioner. Vi mener, at det er vigtigt, at vi som institution har en

Læs mere

Krisehåndtering og ledelse i forbindelse med kritiske hændelser. Rikke Høgsted Chefpsykolog Falck Healthcare Samarbejdspartner med Seahealth Denmark

Krisehåndtering og ledelse i forbindelse med kritiske hændelser. Rikke Høgsted Chefpsykolog Falck Healthcare Samarbejdspartner med Seahealth Denmark Krisehåndtering og ledelse i forbindelse med kritiske hændelser Rikke Høgsted Chefpsykolog Falck Healthcare Samarbejdspartner med Seahealth Denmark The responsibility or the legal obligation of a person

Læs mere

Krisehjælp er det noget for rigtige mænd? - Søfartens Arbejdsmiljøråds psykologiske beredskab. Michael Linde, Psykologisk Konsulent Seahealth Denmark

Krisehjælp er det noget for rigtige mænd? - Søfartens Arbejdsmiljøråds psykologiske beredskab. Michael Linde, Psykologisk Konsulent Seahealth Denmark Krisehjælp er det noget for rigtige mænd? - Søfartens Arbejdsmiljøråds psykologiske beredskab Michael Linde, Psykologisk Konsulent Seahealth Denmark Oversigt 1. Søfartens Arbejdsmiljøråds kriseberedskab

Læs mere

Xclass [VOLDSPOLITIK] Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse

Xclass [VOLDSPOLITIK] Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse Xclass Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse [VOLDSPOLITIK] Xclass værdier i forhold til vold, definition af vold, målsætning, handleplaner og psykisk førstehjælp samt liste over kontaktpersoner i tilfælde af

Læs mere

Voldspolitik Korskildeskolen

Voldspolitik Korskildeskolen Voldspolitik Korskildeskolen 1 Korskildeskolens voldspolitik Sådan håndterer vi vold, trusler om vold og voldsomme hændelser Indledning Korskildeskolen ønsker med denne politik at gøre det klart, at vi

Læs mere

OVERORDNET VOLDSPOLITIK

OVERORDNET VOLDSPOLITIK Vedtaget i SLU den 20. december 2006 OVERORDNET VOLDSPOLITIK Målgruppe Den overordnede voldspolitik er gældende for alle ansatte i Slagelse Kommune. Værdigrundlag Medarbejderne undgår at blive udsat for

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00 INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD Dag 1. kl. 16.30-18.00 FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET Afklaring af vigtige begreber Teorien bag mentaliseringsbegrebet Udvikling af mentaliseringsevnen Mentaliseringssvigt

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Billund Idrætsforening Omsorgsplan. Kontaktpersoner kan findes på BI hjemmeside www.billund-if.dk. 02. feruar 2011

Billund Idrætsforening Omsorgsplan. Kontaktpersoner kan findes på BI hjemmeside www.billund-if.dk. 02. feruar 2011 Billund Idrætsforening Omsorgsplan 02. feruar 2011 Kontaktpersoner kan findes på BI hjemmeside www.billund-if.dk En politik til BI Bestyrelser, ledere, trænere, hjælpere og medlemmer af BI. Baggrund: Hvert

Læs mere

Psykisk førstehjælp. Hjælp til selvhjælp og medmenneskelig støtte i forbindelse med ulykker, overfald eller andre voldsomme oplevelser

Psykisk førstehjælp. Hjælp til selvhjælp og medmenneskelig støtte i forbindelse med ulykker, overfald eller andre voldsomme oplevelser Psykisk førstehjælp Hjælp til selvhjælp og medmenneskelig støtte i forbindelse med ulykker, overfald eller andre voldsomme oplevelser Det er almindeligt at reagere Når man har været udsat for en voldsom

Læs mere

Omsorgsplan for Hesselgården.

Omsorgsplan for Hesselgården. Omsorgsplan for Hesselgården. Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges, når det, der sker ikke må ske, sker. Husk, for at tage del i kræves ikke et overmenneske kun et medmenneske. Vær

Læs mere

Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre

Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre Formål: at undgå selvmord og selvmordsforsøg Mål: at personalet kan opfange og videregive symptomer på -depression (kender

Læs mere

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE HJALLERUP BØRNEHAVE retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE INDHOLD Definition af vold, mobning og sexchikane side 2 Hensigtserklæring.... side 2 Vi vil forebygge vold og mobning,

Læs mere

Silkeborg Svømmeklub. Beredskabsplan

Silkeborg Svømmeklub. Beredskabsplan Silkeborg Svømmeklub Beredskabsplan Sidst revideret marts 2015 Personskade Hvis en person kommer til skade, skal følgende iværksættes: Træner/holdleders rolle Hvis det er en mindre hændelse Hvis det er

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Vejledning i krisehjælp og opfølgende tiltag

Vejledning i krisehjælp og opfølgende tiltag Vejledning i krisehjælp og opfølgende tiltag INDHOLD 1 Hvad er en krise?...3 2 Akut krisehjælp...4 2.1 Akut selvhjælp...4 2.2 Akut kollegial psykisk førstehjælp...5 2.3 Ledelsens akutte opgaver...5 2.4

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Omsorgsplan for. Gentofte Dagpleje 2014.

Omsorgsplan for. Gentofte Dagpleje 2014. Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje 2014. 1 Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje. Indhold: Side 2 Hvorfor en omsorgsplan? Side 3 Om at miste Side 3 Skilsmisse Side 4 Ulykker på tur med dagplejen Medbring altid

Læs mere

Xclass [VOLDSPOLITIK] Elev-elev. Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse

Xclass [VOLDSPOLITIK] Elev-elev. Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse Xclass Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse Elev-elev [VOLDSPOLITIK] Voldspolitik - XCLASS Jan. 2013 Indledning Voldspolitikken på Xclass skal være med til at skabe synlighed og ensartethed i arbejdet med at

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Omfattende sorg- og krisepsykologisk erfaring, både fra praksis og videreuddannelse.

Omfattende sorg- og krisepsykologisk erfaring, både fra praksis og videreuddannelse. Navn: Tlf. nr.: 75 17 15 45 / 20 13 19 19 e-mail: ullalotus@hotmail.com Fødselsdato: 04.06-1970 Spidskompetencer Specialist i psykoterapi Autoriseret klinisk psykolog. Omfattende sorg- og krisepsykologisk

Læs mere

Brande Åcenter KOLLEGIAL OMSORGS-MAPPE

Brande Åcenter KOLLEGIAL OMSORGS-MAPPE Brande Åcenter KOLLEGIAL OMSORGS-MAPPE SAMTALEVEJLEDNING FOR PERSONALE AT TAGE HÅND OM KOLLEGER, DER HAR VÆRET UDSAT FOR GRÆNSEOVERSKRIDENDE OPLEVELSER. BEREDSKABSPLAN - trin for trin DEBRIEFING GUIDE

Læs mere

Kollegastøtte - en hjælpende hånd, når en kollega ikke trives

Kollegastøtte - en hjælpende hånd, når en kollega ikke trives Kollegastøtte - en hjælpende hånd, når en kollega ikke trives Ved Anne Marie Byrjalsen Cand. Pæd. Pæd. Program Hvad er kollegastøtte? At gå som katten om den varme grød skal/ skal ikke Mistrivsel/ ubalance

Læs mere

Beredskabsplan. - Er jeres klub parat, hvis der sker en kritisk hændelse? Vi giver jer redskaberne

Beredskabsplan. - Er jeres klub parat, hvis der sker en kritisk hændelse? Vi giver jer redskaberne Beredskabsplan - Er jeres klub parat, hvis der sker en kritisk hændelse? Vi giver jer redskaberne Forebyggelse Forberedelse Alarmering Krisehåndtering Værktøjer Overblik Kommunikation Evaluering Kontakt

Læs mere

PSYKOLOG I PRAKSIS SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE

PSYKOLOG I PRAKSIS SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE PSYKOLOG I PRAKSIS Z SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE BAGGRUND? Ledigheden blandt psykologer har gennem længere tid været høj, og konkurrencen om de få ledige jobs er hård. Som nyuddannet psykolog kan det

Læs mere

Børn I flygtningefamilier

Børn I flygtningefamilier Side 1 Børn I flygtningefamilier Flygtningefamilier og børn, Fyraftensmøde, Ringsted Kommune 23. Oktober 2012 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 2 Hvem

Læs mere

Dansk Erhverv. Psykologisk krisehjælp. ved vold/røveri

Dansk Erhverv. Psykologisk krisehjælp. ved vold/røveri Dansk Erhverv Aftale med Psykologgruppen af 1984 om Psykologisk krisehjælp ved vold/røveri Ét nummer ét opkald Dan Kontrol 70 22 19 84 (svarer hele døgnet) Dan Kontrol tager imod dit opkald og modtager

Læs mere

CV for Ulla Høybye 75 17 15 45 / 20 13 19 19

CV for Ulla Høybye 75 17 15 45 / 20 13 19 19 CV for Ulla Høybye Ulla Høybye, Cand. Psych. Autoriseret Specialist i Psykoterapi og klinisk psykologi Ulla har indgående kendskab til målgruppen herunder erfaring med individuelle samtaleforløb med stressrelaterede

Læs mere

Børn og unge i flygtningefamilier

Børn og unge i flygtningefamilier Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Børn og unge i flygtningefamilier Børn og unge i flygtningefamilier, Allerød Kommune, 29. august 2013 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for

Læs mere

Krisepsykologien til eksamen

Krisepsykologien til eksamen BESTÅET AF ASK ELKLIT Mange frygter mødet med det grønne bord men det behøver krisepsykologien ikke. Ask Elklit har dog adskillige anvisninger på, hvordan produktet kan blive endnu bedre. Krisepsykologien

Læs mere

Falck Kursus Giv dine medarbejdere mulighed for individuel udvikling

Falck Kursus Giv dine medarbejdere mulighed for individuel udvikling Vil du vide mere? Ring til Falck på telefon 7010 2031-2 Falck Erhverv, Trindsøvej 4-10, 8000 Århus C, E-mail: erhverv@falck.dk www.falck.dk/erhverv www.prinfodjurs.dk Tel. +45 86 48 36 33 Falck Kursus

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død. Grævlingehulen Klintholm Filuren

Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død. Grævlingehulen Klintholm Filuren Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død Grævlingehulen Klintholm Filuren Introduktion I krise, ulykke og sorg er det godt at have en plan for, hvad vi bør og skal gøre. Følgende handlingsplan

Læs mere

Uledsagede flygtninge og trauma. Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune

Uledsagede flygtninge og trauma. Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune Uledsagede flygtninge og trauma Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune Hvad er særligt kendetegnende for uledsagede flygtningebørn? En sårbar gruppe Rejser uden deres forældrer

Læs mere

Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte

Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte [Skriv tekst] Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte Hvornår finder samtalen sted Psykologens afklarende samtale finder

Læs mere

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail Stress, vold og trusler: En giftig cocktail v. Kasper Kock Pædagogisk vejleder/ afdelingsleder & Michael Harboe Specialpædagogisk konsulent/ projektleder Begge Atlass & Studio III instruktører Emner Præsentation

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed og udvikling www.broeng.dk

Læs mere

Krise-sorgplan. Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med.

Krise-sorgplan. Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med. Krise-sorgplan Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med. For overskuelighedens skyld har vi lavet denne pjece med hovedpunkterne. Der vil

Læs mere

NFH MAJ 2013 DEN TRAUMATISEREDE PATIENT NÅR PSYKEN ER MODSPILLER ERHVERVSPSYKOLOG MICHAEL R. DANIELSEN MRD@PSYKIATRIFONDEN.DK

NFH MAJ 2013 DEN TRAUMATISEREDE PATIENT NÅR PSYKEN ER MODSPILLER ERHVERVSPSYKOLOG MICHAEL R. DANIELSEN MRD@PSYKIATRIFONDEN.DK 30.04.2013 1 NFH DEN TRAUMATISEREDE PATIENT NÅR PSYKEN ER MODSPILLER MAJ 2013 ERHVERVSPSYKOLOG MICHAEL R. DANIELSEN MRD@PSYKIATRIFONDEN.DK PROGRAM Velkommen og ønsker? Om psykisk sårbarhed Det sårbare

Læs mere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Døgnbehandling SYDGÅRDEN SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Dagbehandling Fra påvirket til ædru og clean Misbrug og afhængighed af stemningsændrende midler er en kombination af psykologiske,

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

Hvad er et menneske? Om at leve med sig selv, andre og livets smerte. Mickey Gjerris IFRO, SCIENCE, KU Det Etiske Råd www.mickeygjerris.

Hvad er et menneske? Om at leve med sig selv, andre og livets smerte. Mickey Gjerris IFRO, SCIENCE, KU Det Etiske Råd www.mickeygjerris. Hvad er et menneske? Om at leve med sig selv, andre og livets smerte Mickey Gjerris IFRO, SCIENCE, KU Det Etiske Råd www.mickeygjerris.dk Ansvar Stærkt foruroligende Fællesskab Mellem egoisme og offer

Læs mere

Viby Gymnasium og HF

Viby Gymnasium og HF Viby Gymnasium og HF Viby Gymnasium og HF Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser blandt elever og medarbejdere Til Ledelsen 2007 1 Indholdsfortegnelse: Ved en elevs

Læs mere

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge rådgivning, hjælp og støtte for familier til børn og unge med psykiske vanskeligheder Et 4-årigt projekt i Landforeningen BEDRE PSYKIATRI i perioden

Læs mere

Benita Holt Rasmussen

Benita Holt Rasmussen LAP Konferencen Mennesket i Balance - 26 februar 2013 Mindfulness baseret Stress Reduktion (MBSR) -et evidensbaseret forløb v.psykolog & mindfulness-instruktør fra CFM Benita Holt Rasmussen Det danske

Læs mere

Introduktion til arbejdet med veteraner

Introduktion til arbejdet med veteraner VETERANCENTRET Når veteraner skal videre i ET CIVILT job Introduktion til arbejdet med veteraner INDHOLD INDLEDNING HVAD ER EN VETERAN OPLEVELSER UNDER UDSENDELSEN PSYKISKE REAKTIONER PÅ EN UDSENDELSE

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

Omsorgsplan og kriseplan. For. Christianshavns Gymnasium

Omsorgsplan og kriseplan. For. Christianshavns Gymnasium Omsorgsplan og kriseplan For Christianshavns Gymnasium Udarbejdet af sikkerhedsgruppen marts 2006 og godkendt på SU-mødet maj 2006 1 Omsorgsplan En elevs dødsfald A) Lige efter dødsfaldet 1. - Lærerne

Læs mere

Psykologisk krisehjælp og coaching. - vejledning

Psykologisk krisehjælp og coaching. - vejledning Psykologisk krisehjælp og coaching - vejledning Hvis du har trivselsproblemer på din arbejdsplads eller privat, som gør at du ikke kan fungere i dit arbejde, så har vi i Silkeborg Kommune to former for

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det? DK 2013 Mænds mentale sundhed fordi: Mange mænd med psykiske problemer får ikke behandling for det Kun halvdelen af de mænd, der har depression, er

Læs mere

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side

Læs mere

Strategi for veteraner i Lyngby-Taarbæk

Strategi for veteraner i Lyngby-Taarbæk Strategi for veteraner i Lyngby-Taarbæk Indhold Forord... 2 Kort om veteraner... 2 Definition... 2 Baggrund... 2 Indsats for veteraner i Lyngby-Taarbæk Kommune... 3 Samarbejdsaftale med Veterancenteret...

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Post-traumatisk Stressforstyrrelse (PTSD): Diagnose Ask Elklit, Denmark 2 Kort oversigt over traumets historie Railway

Læs mere

Sådan bruger du PensionDanmark Sundhedsordning. www.pension.dk/sundhed

Sådan bruger du PensionDanmark Sundhedsordning. www.pension.dk/sundhed Sådan bruger du PensionDanmark Sundhedsordning www.pension.dk/sundhed Om din sundhedsordning Hvis du har sundhedsordningen, kan du få hurtig behandling af problemer og gener i led, muskler og sener. Du

Læs mere

Luther Kirkens Udflytterbørnehave - Kollerødvej 72 3540 Lynge tlf.: 4819 2515 udflytteren@mail.dk www.udflytteren.dk

Luther Kirkens Udflytterbørnehave - Kollerødvej 72 3540 Lynge tlf.: 4819 2515 udflytteren@mail.dk www.udflytteren.dk Sorg og kriseplan Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvorfor en sorg- og kriseplan... 3 Hvad er sorg og krise... 3 Sorg... 3 Krise... 4 Hvordan tackler vi sorg og krise i forhold til dødsfald i barnets

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

BEHANDLINGSFORSIKRING

BEHANDLINGSFORSIKRING Codan care BEHANDLINGSFORSIKRING 1 Codan Care VENTETID ER SPILDTID Med Codan Care Behandlingsforsikring kan du og dine medarbejdere komme hurtigt videre Codan Care Behandlingsforsikring er et godt valg

Læs mere

Bliv robust over for stress. Midt om vinteren oplevede jeg, at der findes en uovervindelig sommer indeni mig. - Albert Camus Birgitte Dam Jensen

Bliv robust over for stress. Midt om vinteren oplevede jeg, at der findes en uovervindelig sommer indeni mig. - Albert Camus Birgitte Dam Jensen Bliv robust over for stress Midt om vinteren oplevede jeg, at der findes en uovervindelig sommer indeni mig. - Albert Camus Hvad er stress? Stressresponsen er kroppens medfødte evne til at generere en

Læs mere

CODAN CARE BEHANDLINGSFORSIKRING

CODAN CARE BEHANDLINGSFORSIKRING CODAN CARE BEHANDLINGSFORSIKRING 1 Codan Care VENTETID ER SPILDTID Med Codan Care Behandlingsforsikring kan du og dine medarbejdere komme hurtigt videre Codan Care Behandlingsforsikring er et godt valg

Læs mere

Krise- og sorgplan for Kristofferskolen

Krise- og sorgplan for Kristofferskolen 1 Krise- og sorgplan for Kristofferskolen Skolen udgør en stor del af børns og unges liv. Skolens elever, lærere og forældre tager i forskellig grad del i hinandens glæder, og mange festligheder fejres

Læs mere

Overspisning Teori og Praksis

Overspisning Teori og Praksis Overspisning Teori og Praksis Supervision på et kognitivt grundlag Foredrag torsdag den 21/5-2015 Ved: Psykolog Peter Nattestad Fobiskolen.dk Noter til foredraget findes på: www.fobiskolen.dk Målsætning

Læs mere