Steder i landskabet Realdania 2012 ISBN Redaktion: Signe Marie Rohde og Christian Andersen. Layout: Make. Tryk: Arco Grafisk

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Steder i landskabet Realdania 2012 ISBN 978-87-994127-3-0. Redaktion: Signe Marie Rohde og Christian Andersen. Layout: Make. Tryk: Arco Grafisk"

Transkript

1 Steder i landskabet

2 Steder i landskabet Realdania 2012 ISBN Redaktion: Signe Marie Rohde og Christian Andersen Layout: Make Tryk: Arco Grafisk Tak til artikelforfatterne samt alle de bygherrer og arkitekter, der har bidraget med viden og billeder til denne bog. Kampagnesekretariat: Dansk Bygningsarv A/S

3 Indhold Steder i landskabet 6 Sohlbergplassen, Rondane Norge 7 Gedekte Gemeenschapsweg, Houten Nederlandene 8 Liasanden, Sognefjellet Norge 9 Top of Tyrol, Stubaital Østrig 12 Torvdalshalsen, Lofoten Norge 13 Maryhill Overlook, Washington USA 13 Kongens Kær, Vejle Danmark 14 Askevågen, Møre/Romsdal Norge 14 Miradores Calatayud, Zaragoza Spanien 15 Moses Bridge, Bergen op Zoom Nederlandene 18 Vargebakkan, Valdresflye Norge 19 Belvederes Drentsche Aa, Drenthe Nederlandene 20 Gudbrandsjuvet, Valldal Norge 21 Hjerting Strandpromenade, Esbjerg Danmark 24 Balcón del Manubles, Moros Spanien 25 Videfossen, Strynefjell Norge 25 Espinazo del Diablo, Jalisco Mexico 26 Stegastein, Aurlandsfjellet Norge 27 Sepeira, Lleida Spanien 30 Alta Museum, Alta Norge 31 Vestled, Hvide Sande Danmark 32 Kadriorg Park, Tallinn Estland 33 Camera Obscura, Aegina Grækenland 36 Bro over l Areuse, Boudry Schweiz 37 Akkarvikodden, Lofoten Norge 37 Mirador, Zapallar Chile 38 La Algaida, Bahía de Cadiz Spanien 39 Gangbro, Skive Fjord Danmark 42 Grunnfør, Lofoten Norge 43 Garden of 10,000 bridges, Xi an Kina Om stedets betydning 10 Stedernes landskab, Ellen Braae 16 Kulturen i naturen, Michael Stoltze 22 Et punkt et sted i landskabet, Annemarie Lund 28 I dialog med topografien, Jan Olav Jensen 34 Stort og småt, Allan de Waal 40 Vandringer og walkscapes, Margrethe Floryan 44 En naturlig oplevelse, Thomas Martinsen

4

5 Livskvaliteten i landets yderområder kan styrkes ved at satse på de stedbundne potentialer. Ny dynamik kan skabes ved at turde se bort fra den kerneaktivitet, der uigenkaldeligt er forsvundet og i stedet udvikle de kvaliteter, som findes på stedet derude. Det er grundtanken i Realdanias kampagne Stedet Tæller, der støtter konkrete projekter i Danmarks yderområder. Naturen kommer ind i billedet som yderområdernes stærkeste potentiale. En undersøgelse gennemført af Realdania viser, at danskerne ser kyster, skove og andre naturområder som den største attraktion i landets yderområder. Dette underbygger de prognoser, der peger på fred og ro for øret, øjet og sindet som en af de mest efterspurgte ressourcer i en helt nær fremtid. Med initiativet Steder i Landskabet er det målet at vise, hvordan oplevelsen af naturen kan højnes ved at arbejde nænsomt og omhyggeligt med det sted, hvor mennesket møder naturen. I Danmark findes spændende naturområder, hvor de fysiske udgangspunkter for adgang og oplevelser enten mangler eller er behandlet med ligegyldighed og manglende indlevelse. Disse skæringspunkter mellem civilisationen og naturen har et kæmpe potentiale, som vi mener kan foldes ud gennem en omsorgsfuld bearbejdning med arkitektonisk nerve. Eksemplerne i denne publikation er forskellige bud på denne tese. De opfylder basale behov som parkering, adgang og udsigt. Og i alle eksempler er mødet med naturen og den samlede oplevelse af stedet det centrale. Det fysiske indgreb skaber kontakt mellem menneske og natur som en ordløs formidling af et ganske særligt sted og en invitation til eftertanke eller udforskning. Ved siden af eksemplerne sætter en række fagpersoner ord på emnet ud fra hver deres synsvinkel. Publikationen skal inspirere, men formidler også Realdanias tilgang til de konkrete steder, vi ønsker at udvikle med Steder i Landskabet. Christian Andersen, Realdania

6 Udsigtsplatform Sohlbergplassen, Rondane En betonplatform løftet fra jorden flyder fra vejen og ind gennem skoven og afslører en spektakulær udsigt over en stille sø og de høje fjelde i Rondane-massivet. Sohlbergplassen indgår sammen med de øvrige norske eksempler i denne publikation i det ambitiøse projekt for de nationale turistveje i Norge, som gennemføres af Statens Vegvesen i samarbejde med turistorganisationer og andre aktører. Atnsjøen, Rondane Nasjonalpark, Norge Carl-Viggo Hølmebakk er Statens Vegvesen 2006 NOK / DKK

7 Stiforløb med ophold Gedekte Gemeenschapsweg, Houten Små arkitektoniske indgreb langs en cykelrute gør et tidligere militært forsvarsværk synligt og tilgængeligt for de forbipasserende. Et gennemgående design og et ensartet materialevalg gør nedslagene genkendelige og skaber kontinuitet og rytme i oplevelsen af det langstrakte befæstningsanlæg. Houten, Nederlandene OKRA Landschapsarchitecten BV Projectbureau Nieuwe Hollandse Waterlinie 2009 EUR / DKK

8 Rasteplads Liasanden, Sognefjellet Rastepladsen ligger i en ældre fyrreskov ved hovedvejen og er udformet som en ca. 300 m lang sidevej, der med en varierende bredde fra 3 til 12 m bølger sig vej gennem skoven. en har ønsket at bevare det lys og den rumlighed, man oplever i en skov, sammen med en opretholdelse af skovbundens vegetation. Der er ved anlæggelsen ikke anvendt sprængning eller gravemaskiner, og alle indgreb er udført som reversible tilføjelser. Sognefjellet, Norge Jensen & Skodvin kontor Statens Vegvesen 1997 NOK / DKK

9 Udsigtsplatform Top of Tyrol, Stubaital En spinkel udsigtsplatform med en dramatisk placering over Stubaiergletcheren giver de besøgende en 360 graders panoramaudsigt ud over gletcheren og mere end 100 bjerge i de tyrolske alper. Den nye attraktion giver adgang til gletcheren hele året rundt og medvirker således til at forlænge turistsæsonen i skisportsområdet. Stubaital, Tyrol, Østrig LAAC-Architecten Wintersport Tirol & Co. og Stubaier Bergbahnen KG 2009 EUR / DKK

10 Stedernes landskab Af Ellen Braae Landskabsarkitekt, Ph. D. og professor i landskabsarkitektur ved KU Life med særlige opgaver inden for krydsfeltet mellem landskabsarkitektur og urbanisme. Forsker, forfatter og medforfatter til flere bøger og artikler om landskabsarkitektur. Selv det mest kvalificerede råd om, hvordan man bedst fremhæver steder i landskabet, vil i hænderne på en middelmådig arkitekt kunne lede til en katastrofe. Manualer, best practice og business as usual rækker ikke, når vi står over for opgaver af denne art. Her er det ikke nok at have faste forestillinger om kvalitet osv., fordi det unikke må behandles som unikt. Noget, der i én sammenhæng kan være fantastisk, lader sig ikke overføre direkte til en anden. Alligevel vil man altid kunne støtte sig til godt arkitektonisk håndværk i aflæsningen af steder og landskaber, mens selve interventionen, hvori disse øvelser skal udmunde, derimod ikke kan støtte sig til forskrifter hvis det fortsat skal være unikt. Den franske antropolog Marc Augé lancerede i 1995 begrebet non-lieux, på dansk ikke-steder. Lokaliteter af denne type er ifølge Augé karakteriseret ved at besidde et universelt udtryk, det kan eksempelvis være en lufthavn: vi formår at finde rundt i alverdens lufthavne, netop fordi de både er lige anonyme og samtidig benytter sig af et universelt tegn- eller skiltesprog. Men udenfor lufthavnen forholder det sig fuldstændigt modsat. Her er det vigtigt for orienteringen at kunne identificere det særlige, hvilket bliver stadigt vigtigere i en globaliseret verden. Identitet er et nøgleord. I den nedslidte, baskiske industriregion lykkedes det at give havnebyen Bilbao et nyt image gennem et kunstmuseum. I Ruhr-området lykkedes det at revitalisere ved at bygge videre på ruinerne af områdets industrielle fortid. I begge tilfælde med god hjælp fra arkitekturen. Og nu er det måske landskabets tur? I Norge har man med projektet Nasjonale Turistveger lavet en genistreg ved at lade unge arkitekter bygge kunstlignende objekter i det storslåede norske landskab. Landskabet sælger arkitekturen (og arkitekterne), og arkitekturen føjer værdi til landskabet. Gennem arkitekturens og kunstens historie har interessen for stedet antaget mange forskellige former. Landart projekterne fra 1960 erne og 1970 erne gennemspillede hele repertoiret fra betydningsproduktionens grænseland til det kulturelt selvrefleksive. Eksemplerne i denne bog er nutidige, og ved nøjere eftersyn er det karakteristisk, hvordan arkitekturen manifesterer sig som kulturens repræsentant i den ikke berørte natur. Den store, vidtstrakte og tilsyneladende uberørte natur er set med det æstetiserende syn på landskabet, som har været dominerende langt op i det 20. århundrede. Der er et helt sæt af historisk udviklede forudsætninger for dette blik, som vi blot tager for givet. Den tyske filosof Hegel kunne undre sig over det enhedsstiftende i vores landskabssyn, hvor alle mulige forskellige elementer blev syntetiseret til en harmonisk helhed. Et landskab lader sig i ét blik konstituere som en visuel enhed. Dernæst er det karakteristisk for dette æstetiske blik, at vi som kontemplative beskuere oplever et interesseløst behag herved. Det særlige ved dette blik er også, at landskabet repræsenterer en art refugium, som kompenserer for en stressende, urban virkelighed. Alle disse aspekter er med i vores nutidige landskabsopfattelse. Man kan diskutere, om arkitekter abonnerer på en særlig variant af en nostalgisk landskabsopfattelse. Det er dog næppe nostalgien, som er det bærende. Nok snarere er det fascinationen af det dramatiske møde mellem naturens uorden og den arkitektoniske orden virkningen af den manifestation af magt, som interventionen i det uberørte rummer. Et enkelt objekt behersker pludselig et kæmpestort landskabsrum og accentuerer det enhedsstiftende i landskabet. Der er dog grund til at fremhæve forskellen på intervention i en dramatisk og vild natur som den norske og det tilsvarende i en dansk sammenhæng. Her er alt gennemkultiveret, og måske bortset fra kystområderne kan det være vanskeligt overhovedet at udpege steder, der ikke bærer præg af en form for kultivering. Vi har ikke på samme måde disse vidtstrakte og uberørte områder. Tværtimod er udfordringen i en dansk kontekst at fremhæve stedernes kvalitet på en 10

11 sådan måde, at det skaber orden, aflæselighed, poesi i relation til såvel den lille som den store skala. Der er ingen tvivl om, at vi har behov for at opdatere vores landskabsbegreb, så det formår at afspejle den fælles nutidige virkelighed. Der er såvel økologiske, kulturelle som økonomiske grunde hertil. Parallelt hermed har arkitekter, landskabsarkitekter eller byplanlæggere forsøgt at nytolke stedet eller lokaliteten. Her findes forskellige tendenser, der både har hver sin historiske forankring, og som klinger med side om side i fagets hverdagspraksis. Når en landskabsarkitekt laver en stedsanalyse ved for eksempel at afdække det udvalgte områdes forskellige lag, det være sig topografi, beplantning, vandsystemer, veje og bebyggelse og derefter går rundt på stedet og fornemmer, hvad dette sted vil være for nu at bruge en velkendt formulering af Louis Kahn ja, så kombinerer han eller hun i virkeligheden to af steds-teoriens mest uforenelige positioner, nemlig en positivistisk og en essentialistisk. Den positivistiske, som kan siges at være en videnskabeliggørelse af arkitekturen, finder vi eksempelvis hos den amerikanske landskabsarkitekt Ian McHarg, som skrev den skelsættende bog Design with Nature (1969). Heri anviser han blandt andet den lagdelte analyse, der er blevet grundmatrixen for GIS. Side om side hermed vil landskabsarkitekten støtte sig til en essentialistisk, måske romantisk stedsteori, mest markant formuleret af nordmanden Christian Norberg-Schulz, der var fortaler for, at arkitekturens væsentligste opgave var at fremkalde stedets iboende ånd, dets Genius Loci. Måske agerer vi i dag ud fra en mere pragmatisk position, som netop forsøger at forene anerkendelsen af, at der er noget absolut derude i McHargsk forstand med en fænomenologisk dimension, som ikke er identisk med Norberg Schulz essentialisme, men hviler på en tilgang, hvor vores individuelle, kropslige erfaringer er med til at tillægge det enkelte sted betydning. bare os selv, men også et arkitektonisk objekt i en større sammenhæng. Dertil behøves (mindst) et dobbeltperspektiv, idet vi så at sige ser ud fra stedet samtidig med, at vi ser dette sted og det arkitektoniske objekt som en del af en større helhed. I bedste fald udgør dette sted en linse, hvorigennem vi får adgang til nye dimensioner og oplevelser ved det landskab, den er sat i verden til at formidle. Og linsen bidrager til den store helhed som en slags katalysator, der fremhæver det særlige ved stedet uden selv at blive hovedbegivenheden. I værste fald domesticerer objektet sin kontekst og stiller sig i vejen for oplevelsen af landskabet og frarøver eller spolerer landskabet dets særlige kvaliteter. Grænsen mellem de to versioner, berigelsen og okkupationen, synes hårfin. Det fordrer en god arkitekt eller landskabsarkitekt, som er åben for det landskab og det sted, hvori de skal agere, og som samtidig bruger sig selv i den dobbeltbundne handling, som læsning og design udgør og lader denne personlige indgang blive porten til det på én gang erkendelsesmæssigt almene og det stedligt særlige landskab. Den danske landskabsarkitekturprofessor Sven-Ingvar Andersson skrev i 1988 en lille pamflet om at ligge smukt i landskabet: Bygninger og landskab. Den handler om, hvordan man positionerer sig i landskabet og dermed også om, hvordan man oplever eller identificerer landskabets rumlige dimensioner. Her bliver alle forholdsordene på, mellem, for, bag, i, ved siden af, ved foden af osv. centrale for de måder, hvorpå vi rumligt kan relatere vores krop til det landskab, hvori vi befinder os og bevæger rundt. Denne relation er central for aflæsningen af landskabet og videre for de arkitektoniske dispositioner i forbindelse med udformningen af i dette tilfælde den eller de bygninger, som tænkes placeret i landskabet. Med steder i landskabet placerer vi ikke 11

12 Rasteplads Torvdalshalsen, Lofoten Rastepladsen ved Torvdalshalsen er det bedste udsigtspunkt for et kig ud over det centrale Vestvågaøy. Her fra ser man ud over store landbrugsarealer og vikingemuseet på Borg. Udsigtsretningen markeres af en lang trævæg, som også adskiller parkeringsarealet fra et mere roligt opholdsareal. Væggen indeholder informationstavler og giver læ til siddepladserne. Vestvågøy, Lofoten, Norge 70 Nord ur Statens Vegvesen 2005 NOK / DKK

13 Udsigtsplatform Kongens Kær, Vejle Udsigtsplatformen i Kongens Kær lægger sig ind i landskabet som et skib. Foran skibsstævnen strækker det store vådområde sig med mylderet af fugle og et vandmiljø i konstant forandring. Vejle Intern Byg Vejle Kommune Vejle Kommune 2009 Udsigtsplatform DKK Maryhill Overlook, Washington Udsigtsplatformen ved Maryhill Museum of Art er 30 m lang og udformet som et betonbånd, der folder sig omkring otte rum. De otte rum skiftevis åbner og lukker sig mod himlen. Fra udsigtsplatformen kan man se ud over kløftens stejle klippelandskab. Washington, USA Allied Works Architecture Maryhill Museum of Art 1998 Ikke oplyst 13

14 Udsigtsplatform Miradores Calatayud, Zaragoza Landskabsinventar, der bruges på flere forskellige sites i naturområdet. Designet integrerer siddemuligheder, information, sikkerhed og indrammede kig til det omkringliggende landskab. Markante former og farver gør samtidigt stederne til pejlemærker i landskabet. Zaragoza, Spanien Udsigtsplatform Askevågen, Møre/Romsdal Ved bølgebryderen i Askevågen oplever man naturkræfterne meget stærkt. For enden af molen bringer en udsigtsplatform den besøgende helt tæt på det atlantiske ocean. På indersiden af bølgebryderen er der en lille platform med bænk. Der er desuden etableret en lille parkeringsplads med information om området. Møre / Romsdal, Norge 3RW er og Smedsvig Landskap Statens Vegvesen Sergio Sebastián Architects Plan de Dinamización del Producto Turístico de la Comunidad de Calatayud 2008 EUR / DKK NOK / DKK

15 Fodgængerbro Moses Bridge, Bergen op Zoom Broen forbinder de to sider af en af kanalerne i det store forsvarsværk West Brabantse Waterlinie. Men i stedet for at være hævet over vandoverfladen som en almindelig bro, skærer Moses Bridge sig gennem vandet som en smal passage, der giver fodgængeren en anderledes oplevelse af at skille vandene. Bergen op Zoom, Nederlandene RO&AD Architecten Municipality of Bergen op Zoom 2011 EUR / DKK

16 Kulturen i naturen Af Michael Stoltze Biolog, Ph. D., forfatter, skribent og anmelder ved Kristeligt Dagblad, debattør og foredragsholder. Desuden indehaver af virksomheden Natur og Idé, der arbejder med formidling, rådgivning og idéudvikling inden for natur, miljø og klima. Skal der overhovedet være kulturspor ude i den vilde natur? Skal naturen ikke bare have lov til at være der, uden at vi blander os? Hvad skal vi med kulturen i naturen? Spørgsmålene er relevante. Men svarene er mangfoldige. Naturen er og skal være det centrale trækplaster derude, og personligt har jeg altid mærket naturens ultimative magi stærkest under vandringer gennem vild natur helt uden etablerede stier. På de mange storslåede steder, som det er nemt at komme til i vore dage, gør stier, trapper, udsigtstårne og borde og bænke god gavn. Der er dog en fare for, at kulturen dræber naturens intensitet frem for at befrugte den. I respekt for naturens ånd er det derfor altid vigtigt at afveje hensyn mod behov fra sted til sted, og en grundlæggende forståelse af naturbegrebet er afgørende for, at vi kan angribe opgaven fornuftigt. Basalt er naturen (physis) hele den fysiske verden, som bare findes, uanset menneskets tilstedeværelse eller ej. Vi er selv natur. Og vores kulturprodukter, hvor omdannede de end måtte være, har også naturen i sig. Alt er natur, når det kommer til stykket. Jordens vilde natur er imidlertid forandret og trængt tilbage på grund af vores kultur. Vi bruger og påvirker naturen omkring os. Vi omdanner verden til vores egen fordel, så den bliver mere gavmild og tryg. Uden kulturen ville vi slet ikke kunne være så mange mennesker og forbruge så meget, som vi gør i dag. Og samtidig er vi så mange, at vi er nødt til at have en bæredygtig adfærd. Ellers ville vi både ødelægge os selv og naturens mangfoldighed. Blandt alle skabninger har vi som art en enestående evne til at reflektere over vores egen tilværelse og handle derefter. Brorson antydede med ordene Gik alle konger frem på rad i deres magt og vælde, de mægted ej det mindste blad at sætte på en nælde, at vi dog ikke har skabt og ikke kan skabe naturen. Sådan er det. Men vi kan i stadig stigende grad omforme naturen. Jordens natur og Danmarks natur er i vores hænder. Vores kultur er en potentiel trussel mod den vilde natur. Kulturen ser imidlertid også ud til at blive redningen. Menneskeheden i vore dage hersker mere end nogensinde over Jordens natur, og det er godt! Det nye mål hedder bæredygtig udvikling. Det betyder, at vi skal passe på naturens mangfoldighed. Bæredygtighedsbegrebet i Brundtland Kommissionens rapport fra 1987 havde primært fokus på at sikre de basale ressourcer som føde, vand og råstoffer for menneskehedens fysiske overlevelse i fremtiden. Siden er kampen for naturens mangfoldighed også blevet en vigtig del af den bæredygtige udvikling. Vi kæmper ikke kun for det, der er fysisk nødvendigt, men også det, som er mentalt nødvendigt: Planternes og dyrenes enorme mangfoldighed og hele den vildhed, der også er farlig. Derfor breder store dyr som for eksempel krondyr, vildsvin, bæver, elg, bison, ulv og bjørn sig i Europa, hvor vi er begyndt at lade flere skove ligge urørt hen, så de bliver til fremtidens urskov. Denne udvikling kommer også til udtryk på Danmarkskortet, hvor flere og flere områder med vild natur nu passer sig selv som skov, mose og lignende. Og for mange øer og kyststrækninger er der bestemmelser om, at naturen og kystnedbrydningen skal have lov til at gå sin dramatiske gang, som for eksempel ved Lønstrup Klint eller Rubjerg Knude i Nordjylland. Andre steder ønsker vi at blande os. For eksempel i Nationalpark Mols Bjerge, hvor det ikke er den helt vilde natur, der er målet. Dér vil vi gerne have masser af de åbne og blomsterrige bakker, som opstår ved ekstensiv kreaturgræsning, høslæt og opdyrkning helt uden brug af sprøjtemidler, gødning eller dræning. Vi ønsker altså en let kulturpåvirkning, fordi den giver os et landskab med masser af blomster, sommerfugle og andet, vi sætter pris på. Naturen er kulturpåvirket stort set over alt. Men vi sætter med politik og planlægning rammerne for, hvor 16

17 kulturpåvirket vores omgivelser skal være. Nogle områder ønsker vi helt overladt til naturens kræfter, andre ønsker vi kun at benytte ganske ekstensivt, og andre igen har vi brug for at benytte intensivt til dyrkning, anlæg og byggeri. De helt vilde og urørte naturområder er også i vores hænder. De er kulturprodukter al den stund, det er os mennesker, der definerer deres udstrækning. Og som kulturprodukter tjener de blandt andet som turistmål og udflugtsmål for nysgerrige fra ind- og udland. Den vilde, farlige og storslåede natur påvirker os og former os i høj grad som mennesker. Erfaringer fra lande over alt i verden viser, at storslået natur er vigtig for den nationale identitet og noget af det, borgere i et land fremhæver som det vigtigste. USA opbyggede sit nationale selvværd med nationalparker, som siden har været nærmest hellige områder for amerikanerne. Den storslåede natur rummer det formidlingsmæssige dilemma, at vi gerne vil opleve den, men at den helst skal fremstå så uberørt, som muligt, og at mange gerne vil have muligheden for en oplevelse af at være alene i alt det store og vilde. Dilemmaet er dog ikke større, end at det kan håndteres ved fornuftig planlægning, så der er noget at komme efter for enhver, uanset behov. Mange vælger et enkelt spektakulært udsigtspunkt, nogle vælger at gå en kort tur, andre en længere, og ret få vælger at gå lange ture eller måske at gå på opdagelse uden for veje og stier, hvor det er tilladt. med steder, hvor man kan få noget at spise og drikke undervejs. I Danmark har der været en lang tradition for blandt andet skovpavilloner med servering og udskænkning om sommeren. De fungerede godt, men gik gradvist af mode mod slutningen af det 20. århundrede, hvor de mange hoteller ude i naturen også blev fjernet. Da skovpavillonerne og naturhotellerne forsvandt, mistede vi mange steder nogle vigtige støttepunkter, uden at der er kommet noget i stedet. Derfor er der helt klart et behov for at tænke nyt. Støttepunkter handler om oplevelser og historiefortællinger ja, om at fremkalde uforglemmelige møder mellem kultur og natur. Kulturen i naturen kan være en stor gave, når støttepunkterne enkelt og virkningsfuldt letter mange menneskers muligheder for at opleve den mest vilde og storslåede naturs magi. Det kræver omtanke og en udpræget forståelse for, at det er naturen i al sin vælde, vi vil vise frem. Stier, trapper, broer eller udsigtssteder ude i landskabet er og skal være meget funktionelle elementer. Men uden at foregøgle andet end hvad det er, kan solide og holdbare materialer kombineret med flot design og godt håndværk resultere i en funktionalitet, der kan nærme sig kunst. Selv om målet ikke er kunst, men en tilfredsstillelse af bestemte behov, må resultatet gerne ende med at få så stor kvalitet og sjæl, at det også scorer en kunstnerisk topkarakter. En tilpas grundlæggende viden gør som regel oplevelsen ved et besøg i et naturområde større. Men selv et besøg uden en større ballast af viden i bagagen kan fremkalde forundring og nysgerrighed efter at vide mere. Vi kender det fra den tidlige barndom, hvor vores sanser er skarpe, og vi har en instinktiv nysgerrighed overfor alt, hvad vi møder. Mennesker i alle aldre befinder sig i almindelighed godt ved at være i den vilde natur, som er fuld af indtryk og overraskelser. Og for de fleste er det en stor tilfredsstillelse at samle bær, plukke svampe, plukke en buket blomster, fotografere, finde forsteninger, fiske eller på andre måde bruge naturen, så man kommer hjem med et bytte. Men naturen skal have lov til at tale for sig selv, og stier, fugletårne, udsigtssteder og informationssteder skal indrettes og placeres, så de ikke virker anmassende, men virkelig understøtter, at alle får en god oplevelse ud af at besøge naturområdet. For dem, der er til lange ture i vild natur, er den klassiske trampesti med diskret afmærkning fin. Her kan man gå med rygsæk og medbragt proviant og slå sig ned undervejs, hvor det nu er muligt. I store naturområder med mange stier og turmuligheder er det altid attraktivt 17

18 Parkeringsplads Vargebakkan, Valdresflye Den lille parkeringsplads ved Vargebakkan er en markør på den stærkt stigende vejstrækning mod Flye, fjeldovergangen mellem Valdres og Gudbrandsdalen. Med en meget enkel siddebænk gives der mulighed for at de vejfarende kan gøre et kort ophold og nyde udsigten over bjerglandskabet. Valdresflye, Norge Knut Hjeltnes Statens Vegvesen 2006 NOK / DKK

19 Udsigtsposter Belvederes Drentsche Aa, Drenthe Otte udsigtsposter og et samlet koncept for design af skilte, kort og parkeringsfaciliteter hjælper de besøgende på vej ud i kulturlandskabet omkring den lille flod Drentsche Aa. Faciliteterne fungerer som pejlemærker i et landbrugslandskab, der i store træk endnu ser ud som i midten af 1800-tallet. Nationalparken Drentsche Aa, Drenthe, Nederlandene Strootman Landschapsarchitecten Staatsbosbeheer 2010 EUR / DKK

20 Udsigtsplatform Gudbrandsjuvet, Valldal Gudbrandsjuvet er en meget besøgt attraktion. Den nye udsigtsplatform giver de besøgende en stærkere oplevelse af slugten og det fossende vand og tager samtidigt hensyn til terrænet og naturen i området, så det belastes mindst muligt af de mange gæster. Projektet omfatter desuden parkering og en ny service- og cafébygning. Valldal Norge Jensen & Skodvin er Statens Vegvesen 2007 NOK / DKK

21 Strandpromenade Hjerting Strandpromenade, Esbjerg De nye faciliteter på stranden ved Hjerting indbyder til aktiviteter året rundt med den 660 m lange strandpromenade som hovedattraktionen, der iscenesætter oplevelsen af kyststrækningen. Sammen med promenaden er et havbad og et klubhus for sejlere og surfere med til at forbedre adgangen til stranden. Hjerting ved Esbjerg, Danmark Spektrum er ApS, arkitekt MAA Sofie Willems og arkitekt Nathan Romero Esbjerg Kommune 2011 DKK

22 Et punkt et sted i landskabet Af Annemarie Lund Landskabsarkitekt MDL og mangeårig redaktør af Landskab, tidsskrift for planlægning af have og landskab. Forfatter til adskillige bøger om og guides til dansk landskabsarkitektur og forelæser på universiteter i både Danmark og udlandet. Hvordan kan et, fysisk ret afgrænset, men stærkt og smukt indgreb gøre oplevelsen af et sted i landskabet større, mere intens eller bare vedkommende? Og kan man sige noget generelt i forhold til tilpasning/kontrast, samspil/modspil, underspillet/overgjort? Kirker, møller eller fyrtårne placeret højt og markant i terrænet kender vi omend bygningerne er ret forskellige, er der genkendelighed, funktion, stedslig tilknytning og forankring. Der er oftest et berigende samspil mellem bygninger og omgivelser og en letforståelig relation. Det forholder sig noget anderledes med de planlagte, oplevelsesudvidende foranstaltninger. Hvis ikke både omgivelser og stedsbearbejdning er gennemtænkt og velmotiveret, kan man kan frygte, at de i værste fald vil ligge som fremmedlegemer i landskabet, at de vil virke anmassende eller ligefrem forulempende. Tanken er god nok, for eksempel at faciliteterne skal medvirke til større naturoplevelse og naturforståelse, øge tilgængeligheden og inspirere til bevægelse, eller måske bare få os til at se. Det vigtigste spørgsmål er dog, om stedet ville være bedre tjent uden, om det er en egentlig forbedring? Og man kan bekymre sig: Hvorfor skal man bygge i naturområder? Mon ikke man har brug for områder, hvor man er fri for menneskelig indgriben? Det kan umiddelbart forekomme akavet og formindsket i skala at associere til begrebet follies og den landskabelige have. Det er for småt, for kultiveret, for arrangeret, vil man måske tænke. Og follies skulle jo som regel ikke have en praktisk funktion. Men brugen af follies som arkitektonisk element til iscenesættelse og skabelse af opmærksomhed omkring et landskab hvor kultiveret eller naturpræget det end måtte være rummer indsigtsgivende sammenligningsmuligheder. Follies, der overvejende kendes som indslag i den landskabelige have, har ikke så få lighedspunkter med flere af de små arkitektoniske indgreb i landskabet, som vises i denne publikation. I øvrigt kan begrebet follies i henhold til opslagsværket The Oxford Companion to the Garden (2006) tolkes bredt og have flere formål: blikfang, udsigtspunkt eller et sted at trække sig tilbage til. Om ordet egentlig betyder noget tåbeligt, noget smukt eller noget med løv, er der mange meninger om, men det er ikke afgørende her. Størrelsen af parklandskabet kan desuden være ganske omfattende og indbefatte både landbrugsarealer, skove og naturområder. Dagens danske landskab rummer sjældent gammeldags romantiske landbrugslandskaber eller store, meget naturprægede områder, og det savner også den vildskab og dramatik, som bjergrige lande kan tilbyde. Derfor er forudsætningerne for implementering af punktvise installationer anderledes. Måske skal der større indfølingsevne til, måske mindre bastante og pågående indgreb. Det danske landskab er overvejende mildt og blødt ikke uden grund benævnes det ofte Danmarks have. Eksemplerne i denne publikation er ofte placeret i vildsomme, måske endda storladent dramatiske landskaber, der kan give de indimellem noget bastante konstruktioner et nødvendigt modspil. I det danske landskab må der tages højde for vore landskabstypers visuelle bæreevne, der skal være mulighed for distance mellem oplevelserne og mulighed for at føle afsondrethed. Follies kunne i den landskabelige have ses i mange former: pavilloner, hytter, grotter, udsigtsplatforme, broer, tårne, obelisker, søjler, kildevæld og gravsteder (både for mennesker og dyr). Det kan ret let paralleliseres til observationstårne, refugier, læ- og overnatningssteder, udsigtspunkter, rastepladser, overgange med mere. Follies blev desuden placeret strategisk. Nøje udtænkte og tilrettelagte stiforløb sørgede for, at man rent fysisk (vandrende, ridende eller i hestevogn) kunne bevæge sig 22

University of Copenhagen. Stedernes landskab Braae, Ellen Marie. Published in: Steder i landskabet. Publication date: 2012

University of Copenhagen. Stedernes landskab Braae, Ellen Marie. Published in: Steder i landskabet. Publication date: 2012 university of copenhagen University of Copenhagen Stedernes landskab Braae, Ellen Marie Published in: Steder i landskabet Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byen og landskabet Mål Silkeborg Kommune vil: Synliggøre Silkeborgs unikke placering i landskabet og bymidtens nærhed til Silkeborg

Læs mere

Pressemeddelelse. Kalø Slotsruin udvalgt som et sted i landskabet 24. april 2012

Pressemeddelelse. Kalø Slotsruin udvalgt som et sted i landskabet 24. april 2012 Pressemeddelelse Kalø Slotsruin udvalgt som et sted i landskabet 24. april 2012 I samarbejde med et fagligt ekspertpanel har Realdania og Naturstyrelsen under Miljøministeriet udvalgt området omkring den

Læs mere

SKITSEFORSLAG TIL DÆKMOLEVEJ HVIDE SANDE HAVNEKLIT

SKITSEFORSLAG TIL DÆKMOLEVEJ HVIDE SANDE HAVNEKLIT SKITSEFORSLAG TIL DÆKMOLEVEJ HVIDE SANDE HAVNEKLIT Udarbejdet af Absolut Landskab i samarbejde med Mist+grassat. Projektet er udarbejdet i forbindelse med Turismepotentialeplaner i Søndervig og, Erhvervsmæssig

Læs mere

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her

Læs mere

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013 En lærerguide ENTROPIA - en soloudstilling med Marianne Jørgensen 13. april 19. maj 2013 Introduktion I perioden 13. april til 19. maj 2013 kan du og din klasse opleve udstillingen ENTROPIA en soloudstilling

Læs mere

UDSIGTSPOSTER I SVANNINGE BJERGE

UDSIGTSPOSTER I SVANNINGE BJERGE UDSIGTSPOSTER I SVANNINGE BJERGE Åben konkurrence for arkitektstuderende 2013 1 INDBYDELSE, BAGGRUND OG MÅL Bikubenfonden indbyder til deltagelse i konkurrencen om udformning af en serie udsigtsposter

Læs mere

Kunstneren Marianne Grønnow er aktuel med udstillingen Wonderworld på VejleMuseerne - Kunstmuseet frem til 18. januar.

Kunstneren Marianne Grønnow er aktuel med udstillingen Wonderworld på VejleMuseerne - Kunstmuseet frem til 18. januar. Anmeldelse Marianne Grønnow Magasinet Kunst Kunstneren Marianne Grønnow er aktuel med udstillingen Wonderworld på VejleMuseerne - Kunstmuseet frem til 18. januar. WONDERWORLD 28. oktober 2014 Reportage

Læs mere

Landskaberne er konkrete i den forstand, at det er bestemte lokaliteter i ind- og udland, der har inspireret kunstneren. Men det er også abstrakte

Landskaberne er konkrete i den forstand, at det er bestemte lokaliteter i ind- og udland, der har inspireret kunstneren. Men det er også abstrakte e r i n d r i n g e n s l a n d s k a b e r Landskaberne er konkrete i den forstand, at det er bestemte lokaliteter i ind- og udland, der har inspireret kunstneren. Men det er også abstrakte landskaber.

Læs mere

Skulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen

Skulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen Skulpturi RUndtenom En lærerguide til samtidsskulpturen INTRODUKTION TIL LÆREGUIDEN I perioden d. 21. april 3. juni kan du og dine elever opleve udstillingen Rundtenom, der viser eksempler på, skulpturens

Læs mere

Uddybende vurdering af den visuelle påvirkning af oplevelsen af Velling Kirke som kulturelement ved opstilling af vindmøller i Velling Mærsk

Uddybende vurdering af den visuelle påvirkning af oplevelsen af Velling Kirke som kulturelement ved opstilling af vindmøller i Velling Mærsk Uddybende vurdering af den visuelle påvirkning af oplevelsen af Velling Kirke som kulturelement ved opstilling af vindmøller i Velling Mærsk December 2014 Indledning Dette notat er en uddybning af afsnit

Læs mere

golddigger Fire hovedværker

golddigger Fire hovedværker Fire hovedværker GOLDdigger tager afsæt i fire af P.C. Skovgaards landskabsmalerier. Disse hovedværker er udgangspunkt for udforskning af tre perspektiver på Skovgaards identitet som menneske: Hans personlige,

Læs mere

Natur og arkitektur. - værdier i Fredensborg Søpark. Af Verner Thomsen

Natur og arkitektur. - værdier i Fredensborg Søpark. Af Verner Thomsen Natur og arkitektur - værdier i Fredensborg Søpark Af Verner Thomsen Beliggenhed Når man går en tur i Søparken, møder man ofte naboer og genboer, som udtrykker stor glæde over at bo i området, uden at

Læs mere

FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen:

FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen: FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen: Som designer med en arkitektbaggrund har jeg en god og bred forståelse for den kreative arbejdsproces i mange forskellige sammenhænge.

Læs mere

Lær af Sveriges Naturum

Lær af Sveriges Naturum Lær af Sveriges Naturum I Sverige findes der 32 naturum, som er informationscentre, der formidler om landets forskellige naturtyper og -værdier til offentligheden. Af Sveriges 32 naturum ligger 14 i Sydsverige.

Læs mere

Odense Å ud i det blå

Odense Å ud i det blå Odense Å ud i det blå Myndighedsprojekt 4 projekter langs Odense Å 1. Ellesumpen 2. Munke Mose 3. De hemmelige haver 4. Kulturbotanisk Have De hemmelige haver 10. oktober 2015 Charlotte Skibsted Landskabsarkitekter

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke.

Læs mere

S t o r e K r o Ombygning og nybygning

S t o r e K r o Ombygning og nybygning Dato: 2011-06-10 1 Store Kro Kroens historie Kong Frederik d. 4 opførte Store Kro i 1719-1722 som overnatingssted for slottets gæster. Kroen blev indviet ca. et halvt år efter Fredensborg Slot og hofbygmester

Læs mere

Sundby-hvorup boligselskab masterplan, nørresundby

Sundby-hvorup boligselskab masterplan, nørresundby Sundby-hvorup boligselskab masterplan, nørresundby 1 Sundby Hvorups Masterplanstilgang - Vejen frem Sundby Hvorup Boligselskab har en vision for deres Nørresundby. Derfor arbejder man på en samlet masterplan

Læs mere

Louisiana egen samling Stedsbestemt kunst

Louisiana egen samling Stedsbestemt kunst Louisiana egen samling Stedsbestemt kunst S K O L E T J E N E S T E N L O U I S I A N A STEDSBESTEMT KUNST LOUISIANA MUSEUM FOR MODERNE KUNST ligger ved Øresund. Skulpturparken åbner sig i sydøst mod vandet,

Læs mere

(f. 1960) Lenticula 2010 11 To skulpturer i sort diabas Højde 15 cm, diameter 170 cm Skibelund Krat 6600 Vejen

(f. 1960) Lenticula 2010 11 To skulpturer i sort diabas Højde 15 cm, diameter 170 cm Skibelund Krat 6600 Vejen 21 Sophia Kalkau (f. 1960) Lenticula 2010 11 To skulpturer i sort diabas Højde 15 cm, diameter 170 cm Skibelund Krat 6600 Vejen 239 240 Et par store sorte hvælvede sten, dybsorte, så de kan blive hurtigt

Læs mere

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop

Læs mere

På eventyr i vildmarken

På eventyr i vildmarken 1 Hinterlandet: På eventyr i vildmarken På eventyr i vildmarken På eventyr i vildmarken er et tilllægssupplement til Hinterlandet, der dækker udforskningen og eventyr i vildmarken frem for i hulesystemer.

Læs mere

Projektbeskrivelse. Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem

Projektbeskrivelse. Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem Oplevelsen af Nationalpark Mols Bjerge til fods og på cykel giver den besøgende en helt unik og stærk oplevelse af områdets særegne landskab

Læs mere

fra en lang og traditionsrig historie, rodfæstet i den danske agerkultur med sin dybe respekt

fra en lang og traditionsrig historie, rodfæstet i den danske agerkultur med sin dybe respekt inviting nature FILOSOFIEN AT MØBLERE DET GODE LIV. MED Hånden på hjertet INVITEREr vi NATUREN IND I vores HJEM og SOM I DET GODE MÅLTID, DER NYDES SAMMEN MED MENNESKER vi HOLDER AF, ER SANSELIGHED OG

Læs mere

Af Helle Lorenzen, kommunikationsmedarbejder (DJ)

Af Helle Lorenzen, kommunikationsmedarbejder (DJ) Af Helle Lorenzen, kommunikationsmedarbejder (DJ) 01 07 Nogle tegnestuer tænker i værker. Det gør Aarhus Arkitekterne ikke. De udvikler projekter i tæt samarbejde med kunden. Og den største ros er, når

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Den flotte vej. Landskabsarkitekt Preben Skaarup. Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg.

Den flotte vej. Landskabsarkitekt Preben Skaarup. Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg. Den flotte vej Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg. Smuk tur gennem land og by Turen på motorvejen bliver en stor oplevelse for trafikanterne. På de 29 km

Læs mere

Roskilde Østsjællands smukkeste Jule by 2014

Roskilde Østsjællands smukkeste Jule by 2014 Roskilde Østsjællands smukkeste Jule by 2014 Baggrund for idéoplæg. Vi har, i vores forslag, arbejdet ud fra at, holde fast i den historiske tråd om den smukke gamle by med Danernes kongesæde og Vikingernes

Læs mere

Designmanual for Gudenåbroen. 66 Herning - Århus 6620 Funder - Hårup

Designmanual for Gudenåbroen. 66 Herning - Århus 6620 Funder - Hårup Designmanual for Gudenåbroen 66 Herning - Århus 6620 Funder - Hårup Preben Skaarup Landskabsarkitekt MAA MDL Maj 2011 Gudenåbroen Længde: 350 m Stationeringspunkt for vederlag: ca. 35 376 ca. 35 726 Gudenåbroen

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Kalø slotsruin. - en formidlingsopgave; med afsæt i Realdania kampagnen Stedet Tæller. Emneformulering

Kalø slotsruin. - en formidlingsopgave; med afsæt i Realdania kampagnen Stedet Tæller. Emneformulering Kalø slotsruin - en formidlingsopgave; med afsæt i Realdania kampagnen Stedet Tæller Emneformulering Katrine Rogild Herget Studio Perspectives on Transformation Vejleder Lars Nicolai Bock Afgang E Opgavens

Læs mere

Sanselighed og glæde. Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup

Sanselighed og glæde. Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup Sanselighed og glæde Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup I Specular arbejder vi med mennesker ramt af fx stress, depression og kriser. For tiden udvikler vi små vidensfoldere, som belyser de enkelte

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

BORGMESTERENS TALE VED ÅBNINGEN AF SORØ KUNSTMUSEUM DEN 18. NOVEMBER 2011

BORGMESTERENS TALE VED ÅBNINGEN AF SORØ KUNSTMUSEUM DEN 18. NOVEMBER 2011 BORGMESTERENS TALE VED ÅBNINGEN AF SORØ KUNSTMUSEUM DEN 18. NOVEMBER 2011 Mine damer og herrer. I dag er en ganske særlig dag. I dag er en dag vi har ventet på længe. En dag vi har set frem til med stor

Læs mere

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet DTU-Compute Institut for Matematik & Computer Science Danmarks Teknisk Universitet Danmarks Teknisk Universitet (DTU) Lyngby Campus På DTU nord for København har Christensen & Co arkitekter skabt en ny

Læs mere

Landskabelige potentialer i udviklingen af nye feriehuskoncepter

Landskabelige potentialer i udviklingen af nye feriehuskoncepter Landskabelige potentialer i udviklingen af nye feriehuskoncepter Adjunkt Lea Holst Laursen - Midtvejsseminar Fremtidens Feriehuse - den 8. november 2011 - Kroghstræde 3 I N T R O D U K T I O N H V E M

Læs mere

O R A N G E R I E T 32263

O R A N G E R I E T 32263 ORANGERIET DEL 1 1 Gl.Holtegaard har, udover sin symmetriske pragt, utrolige smukke elementer der tildeler den kontrollede have sin unikke karakter. Haven, har med sin historiske reference fra senbarokken,

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR.

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. Deltakvarteret - den første bydel i Vinge VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. 1 Frederikssund Naturområder Vinge er en helt ny by i Frederikssund Kommune. I Vinge får du det bedste fra byen og naturen

Læs mere

FREYAS KVARTER. Udsmyknigsforslag. quasiartkkart

FREYAS KVARTER. Udsmyknigsforslag. quasiartkkart FREYAS KVARTER Udsmyknigsforslag quasiartkkart Kunstnerisk Udsmykning - Freyas Kvarter Udsmykningsforslaget tager udgangspunkt i ønsket om at promenaden skal blive det daglige mødested og opholdssted i

Læs mere

AH G o l f. -en landskabelig golfbane ved Binderup Strand. AH Golf Schønherr Landskab & Per Gundtoft

AH G o l f. -en landskabelig golfbane ved Binderup Strand. AH Golf Schønherr Landskab & Per Gundtoft AH G o l f -en landskabelig golfbane ved Binderup Strand 1 GOLF! En lille hvid bold bold der trækker en rundt i timevis og undervejs får man kæmpet, grinet, dummet sig, jublet og snakket om alt muligt

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Bårse Søerne et rekreativt område

Bårse Søerne et rekreativt område Bårse Søerne et rekreativt område Introduktion til området I Bårse har vi et vidunderligt sted, et grønt område med to store søer. Søerne skulle egentligt havde været til brug af vandski, og derfor har

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Bygning, hjem, museum

Bygning, hjem, museum Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard Undervisningsmateriale til udskolingen Arkitektur er bygninger. Bygninger til at leve i, til at opleve, til at lære i eller til at arbejde i. Arkitektur

Læs mere

MilPlanTM VÆGBEPLANTNINGSSYSTEMER. Systemer til forbedring af byrum og landskab

MilPlanTM VÆGBEPLANTNINGSSYSTEMER. Systemer til forbedring af byrum og landskab MilPlanTM VÆGBEPLANTNINGSSYSTEMER Systemer til forbedring af byrum og landskab Wiresystemer til kontrolleret vegetation på lodrette flader 2 Tlf.: (+45) 44 97 10 99 Email: landskab@milford.dk www.milford.dk

Læs mere

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte Stilblade Temaer Enfamiliehuse Garager og carporte Stilblade-temaer Som supplement til stilbladene for enfamiliehuse er der i dette hæfte lavet stilblade for tværgående temaer, der er relevante for enfamiliehuse

Læs mere

Espergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014

Espergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014 Espergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014 Med udgangspunkt i de tre forslag til Espergærdes fremtidige udvikling og tegnestuen PK3 s skitseforslag til Espergærde bypark har vi

Læs mere

Har du lyst til at tage på tur og se noget flot? Så er Hindsgavl-halvøen måske noget for dig.

Har du lyst til at tage på tur og se noget flot? Så er Hindsgavl-halvøen måske noget for dig. Hindsgavl-halvøen Har du lyst til at tage på tur og se noget flot? Så er Hindsgavl-halvøen måske noget for dig. Hindsgavl-halvøen ligger lige uden for Middelfart. Det er et dejligt sted med mange muligheder.

Læs mere

Bytopia. Små verdener, store idéer. Redskab til måling af liveability i midlertidige byrum. Byfornyelse

Bytopia. Små verdener, store idéer. Redskab til måling af liveability i midlertidige byrum. Byfornyelse Bytopia Små verdener, store idéer Redskab til måling af liveability i midlertidige byrum Byfornyelse BYTOPIA Små verdener, store idéer Redskab til måling af liveability i midlertidige byrum ISBN: 978-87-93396--7

Læs mere

Hvad er GeoPark Odsherred?

Hvad er GeoPark Odsherred? GEOLOGI KUNST KULTURHISTORIE RÅVARER IDENTITET VÆKST - UDDANNELSE Geopark? Hvor køber man billet til parken? Endnu et (turisme)projekt? Hvem interesserer sig for bakker, sten og grus? Istidslandskabet

Læs mere

Vejens digte. Inger Jakobsen

Vejens digte. Inger Jakobsen Vejens digte Inger Jakobsen Caminoen i Spanien, maj 2011 EN LILLE VEJ En lille vej Hvid og lysende Med grønt græs i midten Og 1000 blomster oh -bare jeg skulle ned af den. Jeg kan næsten ikke dy mig VEJEN

Læs mere

Havedrømme og afstemning af forventninger

Havedrømme og afstemning af forventninger og afstemning af forventninger Haveidealer barokhaven, landmandshaven og den engelske landskabshave De historiske idealer ses ofte i byens offentlige parker. Til gengæld er mange af vores boligområder

Læs mere

Kortlægning. af oplevelsesmuligheder I fem landdistriktskommuner. Berit C. Kaae Ole Hjorth Caspersen. Forest & Landscape, University of Copenhagen

Kortlægning. af oplevelsesmuligheder I fem landdistriktskommuner. Berit C. Kaae Ole Hjorth Caspersen. Forest & Landscape, University of Copenhagen Kortlægning af oplevelsesmuligheder I fem landdistriktskommuner Berit C. Kaae Ole Hjorth Caspersen Forest & Landscape, University of Copenhagen Disposition Kortlægning af oplevelsesværdier Brugergrupperne

Læs mere

INSPIRATIONSMATERIALE

INSPIRATIONSMATERIALE INSPIRATIONSMATERIALE BANG - Thomas Bang i Esbjerg Kunstmuseums samling INSPIRATION TIL UNDERVISERE I FOLKESKOLEN - Hans værker er overvældende og svære at finde mening i, men et eller andet inviterer

Læs mere

NATURLIGHEDER TAGE STØRUP & PETER LUNDBERG 28. MARTS - 29. APRIL 2009 SILKEBORG KUNSTNERHUS. Nygade 24, 8600 Silkeborg

NATURLIGHEDER TAGE STØRUP & PETER LUNDBERG 28. MARTS - 29. APRIL 2009 SILKEBORG KUNSTNERHUS. Nygade 24, 8600 Silkeborg NATURLIGHEDER TAGE STØRUP & PETER LUNDBERG 28. MARTS - 29. APRIL 2009 SILKEBORG KUNSTNERHUS Nygade 24, 8600 Silkeborg naturligheder der er natur lighed ulig nat erna ertur erturnat der hed ertan turlihed

Læs mere

1. læsning: sl Evangelium

1. læsning: sl Evangelium 1. læsning: sl.31.2-6 Herre, hos dig søger jeg tilflugt, lad mig ikke for evigt blive til skamme, udfri mig i din retfærdighed! v3 Vend dit øre mod mig, red mig i hast, vær min tilflugts klippe, den borg,

Læs mere

Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten

Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten Undervisningsmateriale 0.-4. klasse Lidt om Museum Ovartaci Museum Ovartaci er et lidt anderledes kunstmuseum, fordi kunsten her er lavet af kunstnere,

Læs mere

Det Maritime Museum AQUARIUS. Tungevågen AQUARIUS MARITIMT VITENSENTER I TUNGEVÅGEN

Det Maritime Museum AQUARIUS. Tungevågen AQUARIUS MARITIMT VITENSENTER I TUNGEVÅGEN 1 Det Maritime Museum AQUARIUS Tungevågen INDHOLDSFORTEGNELSE 3 4. ARKITEKTONISK, URBANT OG LANDSKABELIGT KONCEPT 5-7. CONCEPTUELLE DIAGRAMMER 8. MASTERPLAN OG TVÆRSNIT 9. PLAN -1, +1 10. ARKITEKTUR OG

Læs mere

K L O S T E R V E J I R Y

K L O S T E R V E J I R Y K L O S T E R V E J I R Y DATO: 18.08.2008 NORD Vision Den gennemgående vision i forslaget er en konkretisering af de retningslinier, der beskrives i»helhedsplan for Ry«. Banebåndets omdannelse fra barriere

Læs mere

HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015

HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015 HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015 ATRIUM ARKITEKTER ApS Sofie Brahes gade 1A 3000 Helsingør Telefon nr. +45 60 21 23 72 Mail info@atriumarkitekter.dk INDHOLDSFORTEGNELSE Side 4 HELSINGØR Side

Læs mere

R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP. 2009 - IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING

R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP. 2009 - IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID VISIONER OG FOKUS PUNKTER VISIONER I Remisen i Tølløse ligger et kæmpe potentiale. Alene bygningens særegne arkitektur og historie

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE 360 HAVN OG BÆLT

PROJEKTBESKRIVELSE 360 HAVN OG BÆLT 13.04.2015 PROJEKTBESKRIVELSE 360 HAVN OG BÆLT Projektet, 360º Havn og Bælt, handler om, at skabe bedre mulighed for at opleve kvaliteter der allerede findes: At skabe en attraktiv oplevelse ved at gentænke

Læs mere

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret

Læs mere

FAKTA RAPPORT OM MORGENMAD OG SUNDHED. (Forfatter: Selvstændig Herbalife forhandler og wellness Coach Peter Netz Lassen) RAPPORT #1 af 3

FAKTA RAPPORT OM MORGENMAD OG SUNDHED. (Forfatter: Selvstændig Herbalife forhandler og wellness Coach Peter Netz Lassen) RAPPORT #1 af 3 FAKTA RAPPORT OM MORGENMAD OG SUNDHED (Forfatter: Selvstændig Herbalife forhandler og wellness Coach Peter Netz Lassen) RAPPORT #1 af 3 Spørgsmål: Hvorfor er din krop (form, vægt, udseende, almen sundhed

Læs mere

Område 11 Gislinge. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 11 Gislinge. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 11 Gislinge Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

Kong Valdemars Jagtslot

Kong Valdemars Jagtslot Kong Valdemars Jagtslot Det lille middelaldervoldsted Kong Valdemars Jagtslot ligger i engen langs den tidligere mere vandrige Stensby Møllebæk, som gennem Malling Kløft udmunder i Storstrømmen. Det smukke

Læs mere

Nordrup Kirkeskov. Et trivsels- og skovrejsningsprojekt for borgerne i Nordrup by Ringsted kommune

Nordrup Kirkeskov. Et trivsels- og skovrejsningsprojekt for borgerne i Nordrup by Ringsted kommune 1 Nordrup Kirkeskov Et trivsels- og skovrejsningsprojekt for borgerne i Nordrup by Ringsted kommune Projektbeskrivelse som grundlag for Ansøgning til Landsbyforum Ringsted & Friluftsrådet Version 1.0 Udarbedjet

Læs mere

Bevaringsplan. for de grønne områder i København Sydvest fra Karens Minde Kulturhus til Kalvebodløbet

Bevaringsplan. for de grønne områder i København Sydvest fra Karens Minde Kulturhus til Kalvebodløbet Bevaringsplan for de grønne områder i København Sydvest fra Karens Minde Kulturhus til Kalvebodløbet Vedtaget på Det Grønne Knæs generalforsamling d. 25. maj 2004 Beskrivelse af områdernes historie og

Læs mere

Værdibaseret tilgang. 02 (om os)

Værdibaseret tilgang. 02 (om os) Dialog skaber værdi 02 (om os) Værdibaseret tilgang Når du skal vælge en arkitekt til dit projekt, er tilliden afgørende. Fagligheden skal være i orden, kreativiteten skal blomstre, og det færdige resultat

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

LUFTFOTO. SFO ens område består i dag primært af plæne og bakker med græs

LUFTFOTO. SFO ens område består i dag primært af plæne og bakker med græs LUFTFOTO SFO ens område består i dag primært af plæne og bakker med græs SITUATIONSPLAN Det opdaterede nye forslag til legepladsen SITUATIONSPLAN Det opdaterede nye forslag til legepladsen Gynge Slack-line

Læs mere

SKAMLINGSBANKEN, KOLDING

SKAMLINGSBANKEN, KOLDING NYT BESØGSCENTER SKAMLINGSBANKEN, KOLDING Bilag til udbudsbekendtgørelse SKAMLINGSBANKEN, KOLDING I tæt samarbejde med Skamlingsbankeselskabet og Fonden til opretholdelse af Klokkestablen på Skamling,

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

For deltaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For deltaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 38 VEJLE-EGESKOV MORÆNEFLADE Vejle-Egeskov Moræneflade strækker sig på tværs af kommunens centrale dele fra Kværndrup i sydøst, op forbi Ringe og til Vejle og Nørre Lyndelse

Læs mere

Dovrefjell og Snøhetta i Norge 1999

Dovrefjell og Snøhetta i Norge 1999 Dovrefjell og Snøhetta i Norge 1999 Hovedmålet med vores tur i Dovrefjell var at komme op på toppen af Snøhetta. Snøhetta er et af Norges højeste bjerge 2286 m.o.h. kun ca. 200 meter lavere end det højeste

Læs mere

Afgørelse i sagen om sti og overnatningsplads m.v. i Rubjerg Knude Plantage i Hjørring Kommune

Afgørelse i sagen om sti og overnatningsplads m.v. i Rubjerg Knude Plantage i Hjørring Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 15. april 2003 J.nr.: 03-121/800-0002 AGS Afgørelse i sagen

Læs mere

Sofie Mandrup Andreassen Portfolio

Sofie Mandrup Andreassen Portfolio Sofie Mandrup Andreassen Portfolio Navn Sofie Mandrup Andreassen Adresse Hasserisgade 1, 2.th 9000 Aalborg, Denmark E-mail sman07@student.aau.dk Mobil +45 27 33 07 24 Fødselsdag 1. sep. 1986, 24 år PEDESTRIAN

Læs mere

Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel Fax

Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel Fax Arkitekter og Planlæggere AS Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk Afdeling Gothersgade 35 DK-1123 København K Tel 3391 6266.

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november

Læs mere

HAVE og BAKKER. VORES mark er et fladt landskab midt i Trekantsområdet. Marken ligger lige nu og venter på at blive taget i brug.

HAVE og BAKKER. VORES mark er et fladt landskab midt i Trekantsområdet. Marken ligger lige nu og venter på at blive taget i brug. HAVE og BAKKER VORES mark er et fladt landskab midt i Trekantsområdet. Marken ligger lige nu og venter på at blive taget i brug. Min intention med marken er at skabe rum for oplevelser, kontemplation,

Læs mere

komposition GRATIS GUIDE På under 15 minutter L æ r m e r e o m

komposition GRATIS GUIDE På under 15 minutter L æ r m e r e o m L æ r m e r e o m komposition GRATIS GUIDE På under 15 minutter Introduktion 2 Altid et hovedmotiv 3 Ti tredjedele (two thirds) 4 Det gyldne snit 5 Forgrund, mellemstykke og baggrund 6 Diagonaler 7 Sidekomposition

Læs mere

Pavillon til Gl. Holtegaard Barokhave Konkurrence Forslag Orangeri 2015 ID 29068

Pavillon til Gl. Holtegaard Barokhave Konkurrence Forslag Orangeri 2015 ID 29068 Pavillon til Gl. Holtegaard Barokhave Konkurrence forslaget til Gl. Holteggard Barkokhave pavillon danner rammerne omkring et intimt rum, et sted hvor tankerne kan flyve frit og drømmene opstå. Med dens

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

Sverige - Vandring ad Kungsleden

Sverige - Vandring ad Kungsleden Sverige - Vandring ad Kungsleden Den nordlige del af Kungsleden er nok den mest berømte del af Kongestien, som den hedder på dansk. Landskabet skifter konstant efterhånden som I bevæger jer igennem dalen

Læs mere

KULTUR, KURSER OG KONFERENCER. Brandbjerg Højskole Brandbjergvej 12-7300 Jelling Tlf- 7587 1500 E-mail: bh@brandbjerg.dk BRANDBJERGHØJSKOLE ØJSKOLE

KULTUR, KURSER OG KONFERENCER. Brandbjerg Højskole Brandbjergvej 12-7300 Jelling Tlf- 7587 1500 E-mail: bh@brandbjerg.dk BRANDBJERGHØJSKOLE ØJSKOLE KULTUR, KURSER OG KONFERENCER t ØJSKOLE VELKOMMEN er en gammel herregård med stor kapacitet, moderne kursusfaciliteter og et unikt historisk og kulturelt miljø. Sammensætningen af historiske og innovative

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

HASLE OMRÅDEFORNYELSE

HASLE OMRÅDEFORNYELSE HASLE OMRÅDEFORNYELSE REVITALISERING AF HASLE FÆLLED SKITSEFORSLAG FOR BØRNE/UNGE GRUPPEN 9.SEPTEMBER 2009 ALGREEN ARKITEKTER MAA OVERSIGTSKORT HASLE FÆLLED M.M. Overordnet for område skal man være varsom

Læs mere

KUNSTMUSEET REVISITED

KUNSTMUSEET REVISITED REVISITED Til efteråret 2017 er Kunstmuseet transformeret til et åbent, levende og digitalt funderet kunstmuseum med en skarp formidlings-, samlings- og udstillingsprofil. Kunstmuseet Revisited ligger

Læs mere

Erhvervsfolk filosoferer de ved det bare ikke

Erhvervsfolk filosoferer de ved det bare ikke 28. FEBRUAR 2016 THOMAS RYAN JENSEN Erhvervsfolk filosoferer de ved det bare ikke Erhvervsfilosofi i praksis: Benedikt var en italiensk munk, der levede 480-547. Han blev helgenkåret, fordi han lagde grunden

Læs mere

Område 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 36 Ordrup Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Tekniske anlæg Rumlig

Læs mere

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projekt Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projektbeskrivelse maj 2006 Springflod en kulturfestival i Vadehavsregionen Kortfattet beskrivelse af projektet Målet er at skabe en kulturfestival,

Læs mere

BYGGERI I LANDBRUGET - EN VEJLEDNING. Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN

BYGGERI I LANDBRUGET - EN VEJLEDNING. Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN UDVIKLINGSFORVALTNINGEN BYGGERI I LANDBRUGET - EN VEJLEDNING Norddjurs Kommune 2013 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Vejledning om BYGGERI I LANDBRUGET INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

HERNING den levende by TINGHUSPLADSEN. Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur

HERNING den levende by TINGHUSPLADSEN. Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur HERNING den levende by TINGHUSPLADSEN Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur. 08.04.2014 SØNDERGADE BAGGRUND for vurdering af park og mur NØRREGADE Politi Kousgaard Plads

Læs mere