Steder i landskabet Realdania 2012 ISBN Redaktion: Signe Marie Rohde og Christian Andersen. Layout: Make. Tryk: Arco Grafisk

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Steder i landskabet Realdania 2012 ISBN 978-87-994127-3-0. Redaktion: Signe Marie Rohde og Christian Andersen. Layout: Make. Tryk: Arco Grafisk"

Transkript

1 Steder i landskabet

2 Steder i landskabet Realdania 2012 ISBN Redaktion: Signe Marie Rohde og Christian Andersen Layout: Make Tryk: Arco Grafisk Tak til artikelforfatterne samt alle de bygherrer og arkitekter, der har bidraget med viden og billeder til denne bog. Kampagnesekretariat: Dansk Bygningsarv A/S

3 Indhold Steder i landskabet 6 Sohlbergplassen, Rondane Norge 7 Gedekte Gemeenschapsweg, Houten Nederlandene 8 Liasanden, Sognefjellet Norge 9 Top of Tyrol, Stubaital Østrig 12 Torvdalshalsen, Lofoten Norge 13 Maryhill Overlook, Washington USA 13 Kongens Kær, Vejle Danmark 14 Askevågen, Møre/Romsdal Norge 14 Miradores Calatayud, Zaragoza Spanien 15 Moses Bridge, Bergen op Zoom Nederlandene 18 Vargebakkan, Valdresflye Norge 19 Belvederes Drentsche Aa, Drenthe Nederlandene 20 Gudbrandsjuvet, Valldal Norge 21 Hjerting Strandpromenade, Esbjerg Danmark 24 Balcón del Manubles, Moros Spanien 25 Videfossen, Strynefjell Norge 25 Espinazo del Diablo, Jalisco Mexico 26 Stegastein, Aurlandsfjellet Norge 27 Sepeira, Lleida Spanien 30 Alta Museum, Alta Norge 31 Vestled, Hvide Sande Danmark 32 Kadriorg Park, Tallinn Estland 33 Camera Obscura, Aegina Grækenland 36 Bro over l Areuse, Boudry Schweiz 37 Akkarvikodden, Lofoten Norge 37 Mirador, Zapallar Chile 38 La Algaida, Bahía de Cadiz Spanien 39 Gangbro, Skive Fjord Danmark 42 Grunnfør, Lofoten Norge 43 Garden of 10,000 bridges, Xi an Kina Om stedets betydning 10 Stedernes landskab, Ellen Braae 16 Kulturen i naturen, Michael Stoltze 22 Et punkt et sted i landskabet, Annemarie Lund 28 I dialog med topografien, Jan Olav Jensen 34 Stort og småt, Allan de Waal 40 Vandringer og walkscapes, Margrethe Floryan 44 En naturlig oplevelse, Thomas Martinsen

4

5 Livskvaliteten i landets yderområder kan styrkes ved at satse på de stedbundne potentialer. Ny dynamik kan skabes ved at turde se bort fra den kerneaktivitet, der uigenkaldeligt er forsvundet og i stedet udvikle de kvaliteter, som findes på stedet derude. Det er grundtanken i Realdanias kampagne Stedet Tæller, der støtter konkrete projekter i Danmarks yderområder. Naturen kommer ind i billedet som yderområdernes stærkeste potentiale. En undersøgelse gennemført af Realdania viser, at danskerne ser kyster, skove og andre naturområder som den største attraktion i landets yderområder. Dette underbygger de prognoser, der peger på fred og ro for øret, øjet og sindet som en af de mest efterspurgte ressourcer i en helt nær fremtid. Med initiativet Steder i Landskabet er det målet at vise, hvordan oplevelsen af naturen kan højnes ved at arbejde nænsomt og omhyggeligt med det sted, hvor mennesket møder naturen. I Danmark findes spændende naturområder, hvor de fysiske udgangspunkter for adgang og oplevelser enten mangler eller er behandlet med ligegyldighed og manglende indlevelse. Disse skæringspunkter mellem civilisationen og naturen har et kæmpe potentiale, som vi mener kan foldes ud gennem en omsorgsfuld bearbejdning med arkitektonisk nerve. Eksemplerne i denne publikation er forskellige bud på denne tese. De opfylder basale behov som parkering, adgang og udsigt. Og i alle eksempler er mødet med naturen og den samlede oplevelse af stedet det centrale. Det fysiske indgreb skaber kontakt mellem menneske og natur som en ordløs formidling af et ganske særligt sted og en invitation til eftertanke eller udforskning. Ved siden af eksemplerne sætter en række fagpersoner ord på emnet ud fra hver deres synsvinkel. Publikationen skal inspirere, men formidler også Realdanias tilgang til de konkrete steder, vi ønsker at udvikle med Steder i Landskabet. Christian Andersen, Realdania

6 Udsigtsplatform Sohlbergplassen, Rondane En betonplatform løftet fra jorden flyder fra vejen og ind gennem skoven og afslører en spektakulær udsigt over en stille sø og de høje fjelde i Rondane-massivet. Sohlbergplassen indgår sammen med de øvrige norske eksempler i denne publikation i det ambitiøse projekt for de nationale turistveje i Norge, som gennemføres af Statens Vegvesen i samarbejde med turistorganisationer og andre aktører. Atnsjøen, Rondane Nasjonalpark, Norge Carl-Viggo Hølmebakk er Statens Vegvesen 2006 NOK / DKK

7 Stiforløb med ophold Gedekte Gemeenschapsweg, Houten Små arkitektoniske indgreb langs en cykelrute gør et tidligere militært forsvarsværk synligt og tilgængeligt for de forbipasserende. Et gennemgående design og et ensartet materialevalg gør nedslagene genkendelige og skaber kontinuitet og rytme i oplevelsen af det langstrakte befæstningsanlæg. Houten, Nederlandene OKRA Landschapsarchitecten BV Projectbureau Nieuwe Hollandse Waterlinie 2009 EUR / DKK

8 Rasteplads Liasanden, Sognefjellet Rastepladsen ligger i en ældre fyrreskov ved hovedvejen og er udformet som en ca. 300 m lang sidevej, der med en varierende bredde fra 3 til 12 m bølger sig vej gennem skoven. en har ønsket at bevare det lys og den rumlighed, man oplever i en skov, sammen med en opretholdelse af skovbundens vegetation. Der er ved anlæggelsen ikke anvendt sprængning eller gravemaskiner, og alle indgreb er udført som reversible tilføjelser. Sognefjellet, Norge Jensen & Skodvin kontor Statens Vegvesen 1997 NOK / DKK

9 Udsigtsplatform Top of Tyrol, Stubaital En spinkel udsigtsplatform med en dramatisk placering over Stubaiergletcheren giver de besøgende en 360 graders panoramaudsigt ud over gletcheren og mere end 100 bjerge i de tyrolske alper. Den nye attraktion giver adgang til gletcheren hele året rundt og medvirker således til at forlænge turistsæsonen i skisportsområdet. Stubaital, Tyrol, Østrig LAAC-Architecten Wintersport Tirol & Co. og Stubaier Bergbahnen KG 2009 EUR / DKK

10 Stedernes landskab Af Ellen Braae Landskabsarkitekt, Ph. D. og professor i landskabsarkitektur ved KU Life med særlige opgaver inden for krydsfeltet mellem landskabsarkitektur og urbanisme. Forsker, forfatter og medforfatter til flere bøger og artikler om landskabsarkitektur. Selv det mest kvalificerede råd om, hvordan man bedst fremhæver steder i landskabet, vil i hænderne på en middelmådig arkitekt kunne lede til en katastrofe. Manualer, best practice og business as usual rækker ikke, når vi står over for opgaver af denne art. Her er det ikke nok at have faste forestillinger om kvalitet osv., fordi det unikke må behandles som unikt. Noget, der i én sammenhæng kan være fantastisk, lader sig ikke overføre direkte til en anden. Alligevel vil man altid kunne støtte sig til godt arkitektonisk håndværk i aflæsningen af steder og landskaber, mens selve interventionen, hvori disse øvelser skal udmunde, derimod ikke kan støtte sig til forskrifter hvis det fortsat skal være unikt. Den franske antropolog Marc Augé lancerede i 1995 begrebet non-lieux, på dansk ikke-steder. Lokaliteter af denne type er ifølge Augé karakteriseret ved at besidde et universelt udtryk, det kan eksempelvis være en lufthavn: vi formår at finde rundt i alverdens lufthavne, netop fordi de både er lige anonyme og samtidig benytter sig af et universelt tegn- eller skiltesprog. Men udenfor lufthavnen forholder det sig fuldstændigt modsat. Her er det vigtigt for orienteringen at kunne identificere det særlige, hvilket bliver stadigt vigtigere i en globaliseret verden. Identitet er et nøgleord. I den nedslidte, baskiske industriregion lykkedes det at give havnebyen Bilbao et nyt image gennem et kunstmuseum. I Ruhr-området lykkedes det at revitalisere ved at bygge videre på ruinerne af områdets industrielle fortid. I begge tilfælde med god hjælp fra arkitekturen. Og nu er det måske landskabets tur? I Norge har man med projektet Nasjonale Turistveger lavet en genistreg ved at lade unge arkitekter bygge kunstlignende objekter i det storslåede norske landskab. Landskabet sælger arkitekturen (og arkitekterne), og arkitekturen føjer værdi til landskabet. Gennem arkitekturens og kunstens historie har interessen for stedet antaget mange forskellige former. Landart projekterne fra 1960 erne og 1970 erne gennemspillede hele repertoiret fra betydningsproduktionens grænseland til det kulturelt selvrefleksive. Eksemplerne i denne bog er nutidige, og ved nøjere eftersyn er det karakteristisk, hvordan arkitekturen manifesterer sig som kulturens repræsentant i den ikke berørte natur. Den store, vidtstrakte og tilsyneladende uberørte natur er set med det æstetiserende syn på landskabet, som har været dominerende langt op i det 20. århundrede. Der er et helt sæt af historisk udviklede forudsætninger for dette blik, som vi blot tager for givet. Den tyske filosof Hegel kunne undre sig over det enhedsstiftende i vores landskabssyn, hvor alle mulige forskellige elementer blev syntetiseret til en harmonisk helhed. Et landskab lader sig i ét blik konstituere som en visuel enhed. Dernæst er det karakteristisk for dette æstetiske blik, at vi som kontemplative beskuere oplever et interesseløst behag herved. Det særlige ved dette blik er også, at landskabet repræsenterer en art refugium, som kompenserer for en stressende, urban virkelighed. Alle disse aspekter er med i vores nutidige landskabsopfattelse. Man kan diskutere, om arkitekter abonnerer på en særlig variant af en nostalgisk landskabsopfattelse. Det er dog næppe nostalgien, som er det bærende. Nok snarere er det fascinationen af det dramatiske møde mellem naturens uorden og den arkitektoniske orden virkningen af den manifestation af magt, som interventionen i det uberørte rummer. Et enkelt objekt behersker pludselig et kæmpestort landskabsrum og accentuerer det enhedsstiftende i landskabet. Der er dog grund til at fremhæve forskellen på intervention i en dramatisk og vild natur som den norske og det tilsvarende i en dansk sammenhæng. Her er alt gennemkultiveret, og måske bortset fra kystområderne kan det være vanskeligt overhovedet at udpege steder, der ikke bærer præg af en form for kultivering. Vi har ikke på samme måde disse vidtstrakte og uberørte områder. Tværtimod er udfordringen i en dansk kontekst at fremhæve stedernes kvalitet på en 10

11 sådan måde, at det skaber orden, aflæselighed, poesi i relation til såvel den lille som den store skala. Der er ingen tvivl om, at vi har behov for at opdatere vores landskabsbegreb, så det formår at afspejle den fælles nutidige virkelighed. Der er såvel økologiske, kulturelle som økonomiske grunde hertil. Parallelt hermed har arkitekter, landskabsarkitekter eller byplanlæggere forsøgt at nytolke stedet eller lokaliteten. Her findes forskellige tendenser, der både har hver sin historiske forankring, og som klinger med side om side i fagets hverdagspraksis. Når en landskabsarkitekt laver en stedsanalyse ved for eksempel at afdække det udvalgte områdes forskellige lag, det være sig topografi, beplantning, vandsystemer, veje og bebyggelse og derefter går rundt på stedet og fornemmer, hvad dette sted vil være for nu at bruge en velkendt formulering af Louis Kahn ja, så kombinerer han eller hun i virkeligheden to af steds-teoriens mest uforenelige positioner, nemlig en positivistisk og en essentialistisk. Den positivistiske, som kan siges at være en videnskabeliggørelse af arkitekturen, finder vi eksempelvis hos den amerikanske landskabsarkitekt Ian McHarg, som skrev den skelsættende bog Design with Nature (1969). Heri anviser han blandt andet den lagdelte analyse, der er blevet grundmatrixen for GIS. Side om side hermed vil landskabsarkitekten støtte sig til en essentialistisk, måske romantisk stedsteori, mest markant formuleret af nordmanden Christian Norberg-Schulz, der var fortaler for, at arkitekturens væsentligste opgave var at fremkalde stedets iboende ånd, dets Genius Loci. Måske agerer vi i dag ud fra en mere pragmatisk position, som netop forsøger at forene anerkendelsen af, at der er noget absolut derude i McHargsk forstand med en fænomenologisk dimension, som ikke er identisk med Norberg Schulz essentialisme, men hviler på en tilgang, hvor vores individuelle, kropslige erfaringer er med til at tillægge det enkelte sted betydning. bare os selv, men også et arkitektonisk objekt i en større sammenhæng. Dertil behøves (mindst) et dobbeltperspektiv, idet vi så at sige ser ud fra stedet samtidig med, at vi ser dette sted og det arkitektoniske objekt som en del af en større helhed. I bedste fald udgør dette sted en linse, hvorigennem vi får adgang til nye dimensioner og oplevelser ved det landskab, den er sat i verden til at formidle. Og linsen bidrager til den store helhed som en slags katalysator, der fremhæver det særlige ved stedet uden selv at blive hovedbegivenheden. I værste fald domesticerer objektet sin kontekst og stiller sig i vejen for oplevelsen af landskabet og frarøver eller spolerer landskabet dets særlige kvaliteter. Grænsen mellem de to versioner, berigelsen og okkupationen, synes hårfin. Det fordrer en god arkitekt eller landskabsarkitekt, som er åben for det landskab og det sted, hvori de skal agere, og som samtidig bruger sig selv i den dobbeltbundne handling, som læsning og design udgør og lader denne personlige indgang blive porten til det på én gang erkendelsesmæssigt almene og det stedligt særlige landskab. Den danske landskabsarkitekturprofessor Sven-Ingvar Andersson skrev i 1988 en lille pamflet om at ligge smukt i landskabet: Bygninger og landskab. Den handler om, hvordan man positionerer sig i landskabet og dermed også om, hvordan man oplever eller identificerer landskabets rumlige dimensioner. Her bliver alle forholdsordene på, mellem, for, bag, i, ved siden af, ved foden af osv. centrale for de måder, hvorpå vi rumligt kan relatere vores krop til det landskab, hvori vi befinder os og bevæger rundt. Denne relation er central for aflæsningen af landskabet og videre for de arkitektoniske dispositioner i forbindelse med udformningen af i dette tilfælde den eller de bygninger, som tænkes placeret i landskabet. Med steder i landskabet placerer vi ikke 11

12 Rasteplads Torvdalshalsen, Lofoten Rastepladsen ved Torvdalshalsen er det bedste udsigtspunkt for et kig ud over det centrale Vestvågaøy. Her fra ser man ud over store landbrugsarealer og vikingemuseet på Borg. Udsigtsretningen markeres af en lang trævæg, som også adskiller parkeringsarealet fra et mere roligt opholdsareal. Væggen indeholder informationstavler og giver læ til siddepladserne. Vestvågøy, Lofoten, Norge 70 Nord ur Statens Vegvesen 2005 NOK / DKK

13 Udsigtsplatform Kongens Kær, Vejle Udsigtsplatformen i Kongens Kær lægger sig ind i landskabet som et skib. Foran skibsstævnen strækker det store vådområde sig med mylderet af fugle og et vandmiljø i konstant forandring. Vejle Intern Byg Vejle Kommune Vejle Kommune 2009 Udsigtsplatform DKK Maryhill Overlook, Washington Udsigtsplatformen ved Maryhill Museum of Art er 30 m lang og udformet som et betonbånd, der folder sig omkring otte rum. De otte rum skiftevis åbner og lukker sig mod himlen. Fra udsigtsplatformen kan man se ud over kløftens stejle klippelandskab. Washington, USA Allied Works Architecture Maryhill Museum of Art 1998 Ikke oplyst 13

14 Udsigtsplatform Miradores Calatayud, Zaragoza Landskabsinventar, der bruges på flere forskellige sites i naturområdet. Designet integrerer siddemuligheder, information, sikkerhed og indrammede kig til det omkringliggende landskab. Markante former og farver gør samtidigt stederne til pejlemærker i landskabet. Zaragoza, Spanien Udsigtsplatform Askevågen, Møre/Romsdal Ved bølgebryderen i Askevågen oplever man naturkræfterne meget stærkt. For enden af molen bringer en udsigtsplatform den besøgende helt tæt på det atlantiske ocean. På indersiden af bølgebryderen er der en lille platform med bænk. Der er desuden etableret en lille parkeringsplads med information om området. Møre / Romsdal, Norge 3RW er og Smedsvig Landskap Statens Vegvesen Sergio Sebastián Architects Plan de Dinamización del Producto Turístico de la Comunidad de Calatayud 2008 EUR / DKK NOK / DKK

15 Fodgængerbro Moses Bridge, Bergen op Zoom Broen forbinder de to sider af en af kanalerne i det store forsvarsværk West Brabantse Waterlinie. Men i stedet for at være hævet over vandoverfladen som en almindelig bro, skærer Moses Bridge sig gennem vandet som en smal passage, der giver fodgængeren en anderledes oplevelse af at skille vandene. Bergen op Zoom, Nederlandene RO&AD Architecten Municipality of Bergen op Zoom 2011 EUR / DKK

16 Kulturen i naturen Af Michael Stoltze Biolog, Ph. D., forfatter, skribent og anmelder ved Kristeligt Dagblad, debattør og foredragsholder. Desuden indehaver af virksomheden Natur og Idé, der arbejder med formidling, rådgivning og idéudvikling inden for natur, miljø og klima. Skal der overhovedet være kulturspor ude i den vilde natur? Skal naturen ikke bare have lov til at være der, uden at vi blander os? Hvad skal vi med kulturen i naturen? Spørgsmålene er relevante. Men svarene er mangfoldige. Naturen er og skal være det centrale trækplaster derude, og personligt har jeg altid mærket naturens ultimative magi stærkest under vandringer gennem vild natur helt uden etablerede stier. På de mange storslåede steder, som det er nemt at komme til i vore dage, gør stier, trapper, udsigtstårne og borde og bænke god gavn. Der er dog en fare for, at kulturen dræber naturens intensitet frem for at befrugte den. I respekt for naturens ånd er det derfor altid vigtigt at afveje hensyn mod behov fra sted til sted, og en grundlæggende forståelse af naturbegrebet er afgørende for, at vi kan angribe opgaven fornuftigt. Basalt er naturen (physis) hele den fysiske verden, som bare findes, uanset menneskets tilstedeværelse eller ej. Vi er selv natur. Og vores kulturprodukter, hvor omdannede de end måtte være, har også naturen i sig. Alt er natur, når det kommer til stykket. Jordens vilde natur er imidlertid forandret og trængt tilbage på grund af vores kultur. Vi bruger og påvirker naturen omkring os. Vi omdanner verden til vores egen fordel, så den bliver mere gavmild og tryg. Uden kulturen ville vi slet ikke kunne være så mange mennesker og forbruge så meget, som vi gør i dag. Og samtidig er vi så mange, at vi er nødt til at have en bæredygtig adfærd. Ellers ville vi både ødelægge os selv og naturens mangfoldighed. Blandt alle skabninger har vi som art en enestående evne til at reflektere over vores egen tilværelse og handle derefter. Brorson antydede med ordene Gik alle konger frem på rad i deres magt og vælde, de mægted ej det mindste blad at sætte på en nælde, at vi dog ikke har skabt og ikke kan skabe naturen. Sådan er det. Men vi kan i stadig stigende grad omforme naturen. Jordens natur og Danmarks natur er i vores hænder. Vores kultur er en potentiel trussel mod den vilde natur. Kulturen ser imidlertid også ud til at blive redningen. Menneskeheden i vore dage hersker mere end nogensinde over Jordens natur, og det er godt! Det nye mål hedder bæredygtig udvikling. Det betyder, at vi skal passe på naturens mangfoldighed. Bæredygtighedsbegrebet i Brundtland Kommissionens rapport fra 1987 havde primært fokus på at sikre de basale ressourcer som føde, vand og råstoffer for menneskehedens fysiske overlevelse i fremtiden. Siden er kampen for naturens mangfoldighed også blevet en vigtig del af den bæredygtige udvikling. Vi kæmper ikke kun for det, der er fysisk nødvendigt, men også det, som er mentalt nødvendigt: Planternes og dyrenes enorme mangfoldighed og hele den vildhed, der også er farlig. Derfor breder store dyr som for eksempel krondyr, vildsvin, bæver, elg, bison, ulv og bjørn sig i Europa, hvor vi er begyndt at lade flere skove ligge urørt hen, så de bliver til fremtidens urskov. Denne udvikling kommer også til udtryk på Danmarkskortet, hvor flere og flere områder med vild natur nu passer sig selv som skov, mose og lignende. Og for mange øer og kyststrækninger er der bestemmelser om, at naturen og kystnedbrydningen skal have lov til at gå sin dramatiske gang, som for eksempel ved Lønstrup Klint eller Rubjerg Knude i Nordjylland. Andre steder ønsker vi at blande os. For eksempel i Nationalpark Mols Bjerge, hvor det ikke er den helt vilde natur, der er målet. Dér vil vi gerne have masser af de åbne og blomsterrige bakker, som opstår ved ekstensiv kreaturgræsning, høslæt og opdyrkning helt uden brug af sprøjtemidler, gødning eller dræning. Vi ønsker altså en let kulturpåvirkning, fordi den giver os et landskab med masser af blomster, sommerfugle og andet, vi sætter pris på. Naturen er kulturpåvirket stort set over alt. Men vi sætter med politik og planlægning rammerne for, hvor 16

17 kulturpåvirket vores omgivelser skal være. Nogle områder ønsker vi helt overladt til naturens kræfter, andre ønsker vi kun at benytte ganske ekstensivt, og andre igen har vi brug for at benytte intensivt til dyrkning, anlæg og byggeri. De helt vilde og urørte naturområder er også i vores hænder. De er kulturprodukter al den stund, det er os mennesker, der definerer deres udstrækning. Og som kulturprodukter tjener de blandt andet som turistmål og udflugtsmål for nysgerrige fra ind- og udland. Den vilde, farlige og storslåede natur påvirker os og former os i høj grad som mennesker. Erfaringer fra lande over alt i verden viser, at storslået natur er vigtig for den nationale identitet og noget af det, borgere i et land fremhæver som det vigtigste. USA opbyggede sit nationale selvværd med nationalparker, som siden har været nærmest hellige områder for amerikanerne. Den storslåede natur rummer det formidlingsmæssige dilemma, at vi gerne vil opleve den, men at den helst skal fremstå så uberørt, som muligt, og at mange gerne vil have muligheden for en oplevelse af at være alene i alt det store og vilde. Dilemmaet er dog ikke større, end at det kan håndteres ved fornuftig planlægning, så der er noget at komme efter for enhver, uanset behov. Mange vælger et enkelt spektakulært udsigtspunkt, nogle vælger at gå en kort tur, andre en længere, og ret få vælger at gå lange ture eller måske at gå på opdagelse uden for veje og stier, hvor det er tilladt. med steder, hvor man kan få noget at spise og drikke undervejs. I Danmark har der været en lang tradition for blandt andet skovpavilloner med servering og udskænkning om sommeren. De fungerede godt, men gik gradvist af mode mod slutningen af det 20. århundrede, hvor de mange hoteller ude i naturen også blev fjernet. Da skovpavillonerne og naturhotellerne forsvandt, mistede vi mange steder nogle vigtige støttepunkter, uden at der er kommet noget i stedet. Derfor er der helt klart et behov for at tænke nyt. Støttepunkter handler om oplevelser og historiefortællinger ja, om at fremkalde uforglemmelige møder mellem kultur og natur. Kulturen i naturen kan være en stor gave, når støttepunkterne enkelt og virkningsfuldt letter mange menneskers muligheder for at opleve den mest vilde og storslåede naturs magi. Det kræver omtanke og en udpræget forståelse for, at det er naturen i al sin vælde, vi vil vise frem. Stier, trapper, broer eller udsigtssteder ude i landskabet er og skal være meget funktionelle elementer. Men uden at foregøgle andet end hvad det er, kan solide og holdbare materialer kombineret med flot design og godt håndværk resultere i en funktionalitet, der kan nærme sig kunst. Selv om målet ikke er kunst, men en tilfredsstillelse af bestemte behov, må resultatet gerne ende med at få så stor kvalitet og sjæl, at det også scorer en kunstnerisk topkarakter. En tilpas grundlæggende viden gør som regel oplevelsen ved et besøg i et naturområde større. Men selv et besøg uden en større ballast af viden i bagagen kan fremkalde forundring og nysgerrighed efter at vide mere. Vi kender det fra den tidlige barndom, hvor vores sanser er skarpe, og vi har en instinktiv nysgerrighed overfor alt, hvad vi møder. Mennesker i alle aldre befinder sig i almindelighed godt ved at være i den vilde natur, som er fuld af indtryk og overraskelser. Og for de fleste er det en stor tilfredsstillelse at samle bær, plukke svampe, plukke en buket blomster, fotografere, finde forsteninger, fiske eller på andre måde bruge naturen, så man kommer hjem med et bytte. Men naturen skal have lov til at tale for sig selv, og stier, fugletårne, udsigtssteder og informationssteder skal indrettes og placeres, så de ikke virker anmassende, men virkelig understøtter, at alle får en god oplevelse ud af at besøge naturområdet. For dem, der er til lange ture i vild natur, er den klassiske trampesti med diskret afmærkning fin. Her kan man gå med rygsæk og medbragt proviant og slå sig ned undervejs, hvor det nu er muligt. I store naturområder med mange stier og turmuligheder er det altid attraktivt 17

18 Parkeringsplads Vargebakkan, Valdresflye Den lille parkeringsplads ved Vargebakkan er en markør på den stærkt stigende vejstrækning mod Flye, fjeldovergangen mellem Valdres og Gudbrandsdalen. Med en meget enkel siddebænk gives der mulighed for at de vejfarende kan gøre et kort ophold og nyde udsigten over bjerglandskabet. Valdresflye, Norge Knut Hjeltnes Statens Vegvesen 2006 NOK / DKK

19 Udsigtsposter Belvederes Drentsche Aa, Drenthe Otte udsigtsposter og et samlet koncept for design af skilte, kort og parkeringsfaciliteter hjælper de besøgende på vej ud i kulturlandskabet omkring den lille flod Drentsche Aa. Faciliteterne fungerer som pejlemærker i et landbrugslandskab, der i store træk endnu ser ud som i midten af 1800-tallet. Nationalparken Drentsche Aa, Drenthe, Nederlandene Strootman Landschapsarchitecten Staatsbosbeheer 2010 EUR / DKK

20 Udsigtsplatform Gudbrandsjuvet, Valldal Gudbrandsjuvet er en meget besøgt attraktion. Den nye udsigtsplatform giver de besøgende en stærkere oplevelse af slugten og det fossende vand og tager samtidigt hensyn til terrænet og naturen i området, så det belastes mindst muligt af de mange gæster. Projektet omfatter desuden parkering og en ny service- og cafébygning. Valldal Norge Jensen & Skodvin er Statens Vegvesen 2007 NOK / DKK

21 Strandpromenade Hjerting Strandpromenade, Esbjerg De nye faciliteter på stranden ved Hjerting indbyder til aktiviteter året rundt med den 660 m lange strandpromenade som hovedattraktionen, der iscenesætter oplevelsen af kyststrækningen. Sammen med promenaden er et havbad og et klubhus for sejlere og surfere med til at forbedre adgangen til stranden. Hjerting ved Esbjerg, Danmark Spektrum er ApS, arkitekt MAA Sofie Willems og arkitekt Nathan Romero Esbjerg Kommune 2011 DKK

22 Et punkt et sted i landskabet Af Annemarie Lund Landskabsarkitekt MDL og mangeårig redaktør af Landskab, tidsskrift for planlægning af have og landskab. Forfatter til adskillige bøger om og guides til dansk landskabsarkitektur og forelæser på universiteter i både Danmark og udlandet. Hvordan kan et, fysisk ret afgrænset, men stærkt og smukt indgreb gøre oplevelsen af et sted i landskabet større, mere intens eller bare vedkommende? Og kan man sige noget generelt i forhold til tilpasning/kontrast, samspil/modspil, underspillet/overgjort? Kirker, møller eller fyrtårne placeret højt og markant i terrænet kender vi omend bygningerne er ret forskellige, er der genkendelighed, funktion, stedslig tilknytning og forankring. Der er oftest et berigende samspil mellem bygninger og omgivelser og en letforståelig relation. Det forholder sig noget anderledes med de planlagte, oplevelsesudvidende foranstaltninger. Hvis ikke både omgivelser og stedsbearbejdning er gennemtænkt og velmotiveret, kan man kan frygte, at de i værste fald vil ligge som fremmedlegemer i landskabet, at de vil virke anmassende eller ligefrem forulempende. Tanken er god nok, for eksempel at faciliteterne skal medvirke til større naturoplevelse og naturforståelse, øge tilgængeligheden og inspirere til bevægelse, eller måske bare få os til at se. Det vigtigste spørgsmål er dog, om stedet ville være bedre tjent uden, om det er en egentlig forbedring? Og man kan bekymre sig: Hvorfor skal man bygge i naturområder? Mon ikke man har brug for områder, hvor man er fri for menneskelig indgriben? Det kan umiddelbart forekomme akavet og formindsket i skala at associere til begrebet follies og den landskabelige have. Det er for småt, for kultiveret, for arrangeret, vil man måske tænke. Og follies skulle jo som regel ikke have en praktisk funktion. Men brugen af follies som arkitektonisk element til iscenesættelse og skabelse af opmærksomhed omkring et landskab hvor kultiveret eller naturpræget det end måtte være rummer indsigtsgivende sammenligningsmuligheder. Follies, der overvejende kendes som indslag i den landskabelige have, har ikke så få lighedspunkter med flere af de små arkitektoniske indgreb i landskabet, som vises i denne publikation. I øvrigt kan begrebet follies i henhold til opslagsværket The Oxford Companion to the Garden (2006) tolkes bredt og have flere formål: blikfang, udsigtspunkt eller et sted at trække sig tilbage til. Om ordet egentlig betyder noget tåbeligt, noget smukt eller noget med løv, er der mange meninger om, men det er ikke afgørende her. Størrelsen af parklandskabet kan desuden være ganske omfattende og indbefatte både landbrugsarealer, skove og naturområder. Dagens danske landskab rummer sjældent gammeldags romantiske landbrugslandskaber eller store, meget naturprægede områder, og det savner også den vildskab og dramatik, som bjergrige lande kan tilbyde. Derfor er forudsætningerne for implementering af punktvise installationer anderledes. Måske skal der større indfølingsevne til, måske mindre bastante og pågående indgreb. Det danske landskab er overvejende mildt og blødt ikke uden grund benævnes det ofte Danmarks have. Eksemplerne i denne publikation er ofte placeret i vildsomme, måske endda storladent dramatiske landskaber, der kan give de indimellem noget bastante konstruktioner et nødvendigt modspil. I det danske landskab må der tages højde for vore landskabstypers visuelle bæreevne, der skal være mulighed for distance mellem oplevelserne og mulighed for at føle afsondrethed. Follies kunne i den landskabelige have ses i mange former: pavilloner, hytter, grotter, udsigtsplatforme, broer, tårne, obelisker, søjler, kildevæld og gravsteder (både for mennesker og dyr). Det kan ret let paralleliseres til observationstårne, refugier, læ- og overnatningssteder, udsigtspunkter, rastepladser, overgange med mere. Follies blev desuden placeret strategisk. Nøje udtænkte og tilrettelagte stiforløb sørgede for, at man rent fysisk (vandrende, ridende eller i hestevogn) kunne bevæge sig 22

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her

Læs mere

Projektbeskrivelse. Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem

Projektbeskrivelse. Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem Oplevelsen af Nationalpark Mols Bjerge til fods og på cykel giver den besøgende en helt unik og stærk oplevelse af områdets særegne landskab

Læs mere

UDSIGTSPOSTER I SVANNINGE BJERGE

UDSIGTSPOSTER I SVANNINGE BJERGE UDSIGTSPOSTER I SVANNINGE BJERGE Åben konkurrence for arkitektstuderende 2013 1 INDBYDELSE, BAGGRUND OG MÅL Bikubenfonden indbyder til deltagelse i konkurrencen om udformning af en serie udsigtsposter

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Uanset om man er ung eller gammel, dyrker idræt eller "bare" har brug for en gåtur, så hjælper både ophold i naturen og bevægelse på sundheden. Når skov og

Læs mere

SEB Bank & Pension - Nordisk arkitektur i mange niveauer

SEB Bank & Pension - Nordisk arkitektur i mange niveauer SEB Bank & Pension - Nordisk arkitektur i mange niveauer Byens Netværk 15.09.10 Tekst og foto: Stine Vejen Eriksen En onsdag eftermiddag mødes Byens Netværk på Kalvebod Brygge, for at opleve SEB Bank &

Læs mere

MANDEREJSE PYRENÆERNE

MANDEREJSE PYRENÆERNE 7 E. 23. - 29. MAJ 2015 MANDEREJSE PYRENÆERNE VANDRETUR FOR MÆND MED EVENTYRER OG PSYKOTERAPEUT HANS ERIK RASMUSSEN AFSKED UDFORDRING UDSYN MÅLRETTETHED OVERSKRIDE GRÆNSER INDLEVELSE HJEMKOMST Indhold

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

KULTUR, KURSER OG KONFERENCER. Brandbjerg Højskole Brandbjergvej 12-7300 Jelling Tlf- 7587 1500 E-mail: bh@brandbjerg.dk BRANDBJERGHØJSKOLE ØJSKOLE

KULTUR, KURSER OG KONFERENCER. Brandbjerg Højskole Brandbjergvej 12-7300 Jelling Tlf- 7587 1500 E-mail: bh@brandbjerg.dk BRANDBJERGHØJSKOLE ØJSKOLE KULTUR, KURSER OG KONFERENCER t ØJSKOLE VELKOMMEN er en gammel herregård med stor kapacitet, moderne kursusfaciliteter og et unikt historisk og kulturelt miljø. Sammensætningen af historiske og innovative

Læs mere

S t o r e K r o Ombygning og nybygning

S t o r e K r o Ombygning og nybygning Dato: 2011-06-10 1 Store Kro Kroens historie Kong Frederik d. 4 opførte Store Kro i 1719-1722 som overnatingssted for slottets gæster. Kroen blev indviet ca. et halvt år efter Fredensborg Slot og hofbygmester

Læs mere

HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015

HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015 HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015 ATRIUM ARKITEKTER ApS Sofie Brahes gade 1A 3000 Helsingør Telefon nr. +45 60 21 23 72 Mail info@atriumarkitekter.dk INDHOLDSFORTEGNELSE Side 4 HELSINGØR Side

Læs mere

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant.

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. 1 David Livingstone fortæller om farlig tur i kano ved Victoria Falls David Livingstone

Læs mere

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet DTU-Compute Institut for Matematik & Computer Science Danmarks Teknisk Universitet Danmarks Teknisk Universitet (DTU) Lyngby Campus På DTU nord for København har Christensen & Co arkitekter skabt en ny

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Sofie Mandrup Andreassen Portfolio

Sofie Mandrup Andreassen Portfolio Sofie Mandrup Andreassen Portfolio Navn Sofie Mandrup Andreassen Adresse Hasserisgade 1, 2.th 9000 Aalborg, Denmark E-mail sman07@student.aau.dk Mobil +45 27 33 07 24 Fødselsdag 1. sep. 1986, 24 år PEDESTRIAN

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

bringer dig hjem Lad op, nyd din tid på altanen med udsigt over Søndre Strand og Køge by.

bringer dig hjem Lad op, nyd din tid på altanen med udsigt over Søndre Strand og Køge by. Bo med havet på første klasse Du har nu muligheden for at bo, hvor der er højt til himlen, sand under fødderne, bølgebrus som sød musik. Og kort vej til byens puls og liv. Den saltfyldte duft af hav i

Læs mere

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne.

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Denne folder indeholder fem forslag til vandreture på Venø, hvoraf den ene også kan gennemføres

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism)

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism) Billede kritik Eller nærmer billede evaluering, da kritik er negativt ladet på dansk. Man kan også kalde det billede bedømmelse der er mere dansk (Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men

Læs mere

Bårse Søerne et rekreativt område

Bårse Søerne et rekreativt område Bårse Søerne et rekreativt område Introduktion til området I Bårse har vi et vidunderligt sted, et grønt område med to store søer. Søerne skulle egentligt havde været til brug af vandski, og derfor har

Læs mere

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme Natur og livsglæde At høre hjemme For nogle år siden blev jeg præst på Østerbro i København, og bosat i en lejlighed lige rundt om hjørnet fra Kirken. Fra mine vinduer kunne jeg ikke se så meget som et

Læs mere

Bygning, hjem, museum

Bygning, hjem, museum Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard Undervisningsmateriale til udskolingen Arkitektur er bygninger. Bygninger til at leve i, til at opleve, til at lære i eller til at arbejde i. Arkitektur

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Friluftsliv og naturforståelse

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Friluftsliv og naturforståelse Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Friluftsliv og naturforståelse November 2014 Fælles mål Vision Hensigten med valgfaget Friluftsliv og naturforståelse er, at eleverne gennem undervisning

Læs mere

R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP. 2009 - IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING

R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP. 2009 - IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID VISIONER OG FOKUS PUNKTER VISIONER I Remisen i Tølløse ligger et kæmpe potentiale. Alene bygningens særegne arkitektur og historie

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

VER-DI kursus i naturvejledning og naturformidling i Danmark.

VER-DI kursus i naturvejledning og naturformidling i Danmark. Nyhedsbrev VER-DI kursus i naturformidling fortsat side 2 Nye cykelruter og kort i Norge og Sverige side 3 Landsbymøde om Skjern Å side 5 Deltagerne fra Norge og Danmark havde et tætpakke skema i Nationalpark

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

højere end den østlige ende. De mindre sten på den østlige side står også i mindre afstande fra hinanden.

højere end den østlige ende. De mindre sten på den østlige side står også i mindre afstande fra hinanden. Stenene ved Carnac, Sjælens promenade - en helt klart ikke-astronomisk tolkning. Artiklen er snarere et eksempel på en tradition, som migranter fra det nære Østen bragte med sig til Europa og til det nordafrikanske

Læs mere

Dagens Danmark eller lidt om Hansens byggeoplevelser

Dagens Danmark eller lidt om Hansens byggeoplevelser Dagens Danmark eller lidt om Hansens byggeoplevelser En smuk rødbøg og hvad så? Den dækker faktisk Hansens nye hus opført af Hansens egne håndværkere efter tegninger fra undertegnede. Det er jo et gammeldags

Læs mere

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag Svinkløv Kulturmiljø nr. 62 Tema Badehotel, helligkilde Sted/topografi Svinkløv-plateauet, der er beliggende ud mod Skagerrak. Kulturmiljøet omfatter arealerne omkring Svinkløv Badehotel inkl. området

Læs mere

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger Coaching - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger At coache er en færdighed som at cykle. Når først du har fået det lært, er det meget let og det vil kunne gøre det uden at tænke over det.

Læs mere

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte Stilblade Temaer Enfamiliehuse Garager og carporte Stilblade-temaer Som supplement til stilbladene for enfamiliehuse er der i dette hæfte lavet stilblade for tværgående temaer, der er relevante for enfamiliehuse

Læs mere

OP NED FREM TILBAGE OVER IGENNEM VED SIDEN AF NÅR FODBOLD BLIVER KUNST & KUNST BLIVER FODBOLD

OP NED FREM TILBAGE OVER IGENNEM VED SIDEN AF NÅR FODBOLD BLIVER KUNST & KUNST BLIVER FODBOLD OP NED FREM TILBAGE OVER IGENNEM VED SIDEN AF NÅR FODBOLD BLIVER KUNST & KUNST BLIVER FODBOLD INTRO Vi er glade for at kunne præsentere dette design oplæg til en unik fodboldgolfbane med 0 huller i forbindelse

Læs mere

Faaborg - tættere på hav og natur

Faaborg - tættere på hav og natur Faaborg - tættere på hav og natur Faaborg Faaborg er omgivet af større naturområder og sammen med byens kystnære beliggenhed giver det et særdeles godt udgangspunkt for mange rekreative aktiviteter. Faaborgs

Læs mere

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere

Fri og smertefri bevægelse

Fri og smertefri bevægelse Fri og smertefri bevægelse - din genvej ud af smerterne En lidt anderledes forklaring på hvorfor du har ondt og hvordan du bliver smertefri Introduktion En mindre skade på mit knæ, gav mig for nylig anledning

Læs mere

Naturen som arena for friluftsliv og aktivt udeliv. Søren Andkjær Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Maj 2012

Naturen som arena for friluftsliv og aktivt udeliv. Søren Andkjær Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Maj 2012 Naturen som arena for friluftsliv og aktivt udeliv Søren Andkjær Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Maj 2012 PLAN Natur, friluftsliv og sundhed LOA-projektet rum og rammer for aktivt udeliv Fysiske

Læs mere

Et bidrag til Udvikling Fyns og Østfyns Museers ide-konkurrence om formidling af historien om Nyborg som kongeby i middelalderen.

Et bidrag til Udvikling Fyns og Østfyns Museers ide-konkurrence om formidling af historien om Nyborg som kongeby i middelalderen. Margrethetårnet Et bidrag til Udvikling Fyns og Østfyns Museers ide-konkurrence om formidling af historien om Nyborg som kongeby i middelalderen. Mit forslag handler om, hvordan vi får fysiske rammer til

Læs mere

Besøg Bornholm, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Bornholm, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Bornholm, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Opsamling fra workshop d. 16. april 2015

Opsamling fra workshop d. 16. april 2015 Opsamling fra workshop d. 16. april 2015 Gruppe 1 Borsætning! Gruppen fokuserer på bosætning i Nordfjends. Deres vision er, at det er bosætning, der skal styrke Nordfjends, samt at der skal satses på få,

Læs mere

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Af naturvejleder, socialpædagog og psykoterapeut Benny Jensen, Psykiatrisk Informationscenter. Psykisk syge får både selvværd og et

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

ONV Husene. www.m2.dk

ONV Husene. www.m2.dk ONV Husene www.m2.dk INDHOLD Arkitekttegnede huse Individualitet 4 Fleksibilitet 6 Funktionalitet 8 Kvalitet 10 Økonomi 12 Proces 14 Tid 16 M2 18 4 INDIVIDUALITET> Skræddersyet typehus INDIVIDUALITET

Læs mere

Planlægning. Plan og Erhvervsudvikling December 2013. November 2011. Tillæg nr. 4

Planlægning. Plan og Erhvervsudvikling December 2013. November 2011. Tillæg nr. 4 Plan og Erhvervsudvikling December 2013 Planlægning November 2011 Tillæg nr. 4 Til Kommuneplan 2013 Oplevelsesstier i det åbne land Dette afsnit indeholder de vigtigste eksisterende stier i kommunen af

Læs mere

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Kære Nicolai Nu kan jeg ikke lege med dig mere, for jeg er startet herovre på fritidsordningen. Ha det godt

Læs mere

I MIDTEN AF DANMARK. E20 Erhvervspark

I MIDTEN AF DANMARK. E20 Erhvervspark I MIDTEN AF DANMARK E20 Erhvervspark VELKOMMEN TIL E 20 ERHVERVSPARK E20 Erhvervspark udvikles til de fremsynede virksomheder, som vil eksponeres optimalt og lever af at være tættest på de største talenter,

Læs mere

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Appendiks 1.12 Helbredsgreb Glostrup Hospital 01.02.2012 Helhedsgreb for Glostrup hospital 01.02.2012 msel0015 Byggeafdelingen

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

Drømmen om et smukkere hus

Drømmen om et smukkere hus Drømmen om et smukkere hus 1 Vores kærlighed til træ har en forklaring Vores virksomhed har bygget trapper i det lille lokalsamfund Norsjö i Västerbottens siden 1923. Det er ret nemt at forstå, hvorfra

Læs mere

HØJHUS I NØRRESUNDBY HAVNELIV VED BROERNE 30.03.2007

HØJHUS I NØRRESUNDBY HAVNELIV VED BROERNE 30.03.2007 HØJHUS I NØRRESUNDBY 30.03.2007 1 Innovativt højhusbyggeri ved havnefronten Det nye havneprojekt med marinefaciliteter ved brolandingen i Nørresundby fremtræder som et markant landmark for området nord

Læs mere

Nye foredrag med Peter Lundberg KAN BOOKES NU

Nye foredrag med Peter Lundberg KAN BOOKES NU Nye foredrag med Peter Lundberg KAN BOOKES NU LIDT OM PETER LUNDBERG Billedkunstner, forfatter og foredragsholder. (F: 1955) Peter Lundbergs billedkunstneriske karriere startede i 1969, og i mange år blev

Læs mere

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET Guide -Skab synlighed om jeres arrangement Skal I have stablet et arrangement på benene og vil I gerne have nogle tips til, hvordan I kan nå ud til andre end jeres eksisterende medlemmer? Så tjek nedenstående

Læs mere

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt. Æ Kassehus Glyngøre

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt. Æ Kassehus Glyngøre Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt Æ Kassehus Glyngøre Projekt beskrivelse Projekt titel: Projekt deltagere: Æ Kassehus Glyngøre Borger & Erhvervs forening Projekt

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness

Læs mere

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Bedre Byggeskik Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Arkitekter MAA Per Godtfredsen og Jan Arnt Historisk Forening for Espergærde er gået ind i et samarbejde med By & Land Helsingør

Læs mere

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

ASTRID ATELIER NOACKS. sted. Som skabende kunstner MÅ man arbejde her...dét, der træder én i møde, er en enestående

ASTRID ATELIER NOACKS. sted. Som skabende kunstner MÅ man arbejde her...dét, der træder én i møde, er en enestående Bag de rå mure i Astrid Noacks Atelier, mærkes det, at man er et ganske særligt ASTRID sted. Som skabende kunstner MÅ man arbejde her....dét, der træder én i møde, er en enestående scenografi en stemning,

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

2 uger med hiking på is og kajak i Sydgrønland

2 uger med hiking på is og kajak i Sydgrønland 2 uger med hiking på is og kajak i Sydgrønland Indhold i Sydgrønland... 3 Turens højdepunkter:... 3 Sværhedsgrad... 3 Rejsedatoer og priser... 4 Rejseplan... 5 Dag 1. Narsarsuaq og byen Narsaq... 5 Dag

Læs mere

Jeg har arbejdet i dialog med

Jeg har arbejdet i dialog med Jeg har arbejdet i dialog med - stedets eksisterende udtryk. Særlig stjernerne rammer noget formelt og æstetisk som findes overalt på stedet, nemlig en klar materiale fornemmelse, materialerne er synlige

Læs mere

Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten

Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten Undervisningsmateriale 0.-4. klasse Lidt om Museum Ovartaci Museum Ovartaci er et lidt anderledes kunstmuseum, fordi kunsten her er lavet af kunstnere,

Læs mere

Kom sikkert og trygt rundt i trafikken

Kom sikkert og trygt rundt i trafikken 1 Kom sikkert og trygt rundt i trafikken Tab ikke lysten til at gå. sikkert i trafikken Tab for Alt ikke Lysten til at gaae, jeg gaaer mig hver Dag det daglige Velbefindende til og gaaer fra enhver Sygdom;

Læs mere

Vejens Design. Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere

Vejens Design. Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere Vejens Design Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere Skagen Forventet trafikvækst 2007-2022 Hirtshals Hjørring Hanstholm Basis vækst Høj vækst Meget høj vækst Frederikshavn (15-30%) (30-45%) (Over

Læs mere

Kommunikationsplatform Sydjylland

Kommunikationsplatform Sydjylland Kommunikationsplatform Sydjylland Destinationsudvikling - macro destination Sydvestjylland Skærbæk Fritidscenter, 4. februar 2009 Opgaven Vi skal formulere et unikt, relevant og troværdigt omdrejningspunkt

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3

Læs mere

Dit barns intelligenstype

Dit barns intelligenstype Dit barns intelligenstype Både lærere, psykologer og børneforældre vil til enhver tid skrive under på, at vores unger har forskellige evner og talenter. De er dygtige på hver deres vis, for intelligens

Læs mere

Beliggenhed Opmærksomhed Mangfoldighed

Beliggenhed Opmærksomhed Mangfoldighed Beliggenhed Opmærksomhed Mangfoldighed Helheden er underordnet Hvis du har fokus på detaljerne kommer helheden af sig selv Egon Klitgaard Radisson BLU Hotel Papirfabrikken er et hotel med holdning og vi

Læs mere

Det er derfor vigtigt at kunsten her på stedet afspejler stedets ånd på en visuel måde, som kan give noget andet og noget mere fra sig.

Det er derfor vigtigt at kunsten her på stedet afspejler stedets ånd på en visuel måde, som kan give noget andet og noget mere fra sig. Jubilæum, Højbakkegård Maj 2008 Goddag alle sammen. Mit navn er Ruth Campau. Til hverdag er jeg billedkunstner her i dag taler jeg som kunstkonsulent for Universitets og Bygningsstyrelsen, UBST UBST har

Læs mere

Hvordan laver man begynderbaner?

Hvordan laver man begynderbaner? Hvordan laver man begynderbaner? Ovenstående spørgsmål er vel ganske enkelt, men alligevel på samme tid helt kryptisk! For hvad menes der egentlig: Hvordan laver banelæggerne af i dag baner til vores begyndere

Læs mere

FREMTIDENS LANDSBYER

FREMTIDENS LANDSBYER FREMTIDENS LANDSBYER - Udfordringer og muligheder Ved: Lektor Lea Holst Laursen Event: Fondsmessen 2014 Tid: 30. oktober 2014 Sted: Nykøbing Mors H V E M E R J E G? Navn: Lea Holst Laursen Profession:

Læs mere

Et menneskeligt hus. Det nye Center for Kræft og Sundhed København sætter mennesket i centrum.

Et menneskeligt hus. Det nye Center for Kræft og Sundhed København sætter mennesket i centrum. Et menneskeligt hus Det nye Center for Kræft og Sundhed København sætter mennesket i centrum. n Af Marie Leth Rasmussen n Fotos: Adam Mørk Midt imellem Nørrebros karrébygninger, tæt på Rigshospitalets

Læs mere

VADEHAVSCENTRET ERHVERVSTURE

VADEHAVSCENTRET ERHVERVSTURE VADEHAVSCENTRET ERHVERVSTURE Vi tilbyder store naturoplevelser. Besøg Nationalpark Vadehavet og kom hjem med oplevelser i verdensklasse. Det lyder utroligt, men Vadehavet rummer en grad af liv, der ikke

Læs mere

PROJEKT#GRØNNE OPLEVELSER I SILLEBRO ÅDAL 2013

PROJEKT#GRØNNE OPLEVELSER I SILLEBRO ÅDAL 2013 Frederikssund Kommune har stort fokus på natur og sundhed. Vi vil derfor i samarbejde med en række foreninger skabe et unikt bynært multifunktions naturområde til gavn for borgere i alle aldre. Samtidig

Læs mere

Præmieret 2008 Adresse Englandsgade 2-12 Bygherre Fyns almennyttige Boligselskab Arkitekt Frede Nielsens Tegnestue Ingeniør Henry Jensen A/S

Præmieret 2008 Adresse Englandsgade 2-12 Bygherre Fyns almennyttige Boligselskab Arkitekt Frede Nielsens Tegnestue Ingeniør Henry Jensen A/S GODT BYGGERI ODENSE 2008 BÆREDYGTIGHED Byggeriet i byen kommer os alle ved, fordi det påvirker byens rum og dermed er med til at sætte rammerne for hverdagens liv. Godt byggeri har et socialt ansvar -

Læs mere

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12.

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. 1 Man fortæller, at det eneste bygningsværk på, der kan ses fra månen er den kinesiske mur, der som en bugtet sytråd slynger sig rundt på jordens klode. En

Læs mere

schønherr / stedet kommer først

schønherr / stedet kommer først schønherr / stedet kommer først program merværdi klimatilpasningsstempel? alle steder er forskellige alle steder har deres eget helt særlige karakteristika, nogen steder emmer af historie, stemning og

Læs mere

Under åben himmel - en bolig og et hjem til hjemløse

Under åben himmel - en bolig og et hjem til hjemløse Under åben himmel - en bolig og et hjem til hjemløse Hjemløshed - problemstilling - en bolig er en menneskeret side 2 I Danmark har enhver borger iht. FN s Menneskerettighedserklærings artikel 25 ret til

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i mindre grupper

Læs mere

og nyt liv i Varde midtby

og nyt liv i Varde midtby Områdefornyelse og nyt liv i Varde midtby side 2 Områdefornyelse og nyt liv i Varde midtby Området I Vardes absolutte centrum omkranset af Torvegade, Kræmmergade, Fiskergade og ligger der et upåagtet område

Læs mere

Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder

Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder Uddrag fra analysen De Danske Spritfabrikker i Aalborg - Arkitektur og kulturhistorie, særlige kvaliteter og genanvendelsespotentialer, udarbejdet

Læs mere

Beyond Reach. 1. marts til 13. april 2014

Beyond Reach. 1. marts til 13. april 2014 En lærerguide Beyond Reach 1. marts til 13. april 2014 Introduktion Kære underviser Fra 1. marts til 13. april 2014 præsenterer Den Frie Udstillingsbygning en ny udstilling med værker specielt skabt til

Læs mere

IDEER TIL FESTUGEN ONEONE MORE LIGHT (SOMA SONGS)

IDEER TIL FESTUGEN ONEONE MORE LIGHT (SOMA SONGS) IDEER TIL FESTUGEN ONEONE Den New Zealandske lyskunstner Daniel Belton udsmykker Dokk1 både ude og inde med to lysinstallationer, som er tilpasset specifikt til Aarhus Festuge og som aldrig har været vist

Læs mere

Når boligen bliver et HJeM

Når boligen bliver et HJeM fotos: bam/scanpix Når boligen bliver et HJeM Vores hjem er ikke blot vores bolig, den er en del af os selv og vores identitet. På godt og ondt for vi er ikke så gode til at acceptere forskellighed og

Læs mere

udtrykket lever i harmoni med stedet

udtrykket lever i harmoni med stedet udtrykket lever i harmoni med stedet Den opmærksomme beskuer vil have iagttaget, at der er sket ting og sager på nogle af skolens gangarealer gennem det sidste halve års tid. Århuskunstneren Niels Rahbæk

Læs mere

En ny tilflytter. benene eller blive underholdt af de mange festlige aktiviteter. Midlertidigt byrum

En ny tilflytter. benene eller blive underholdt af de mange festlige aktiviteter. Midlertidigt byrum Nomaden Nomaden er flyttet til den smalle gade i den lille købstad. På den 400 meter lange kulturvej har Nomaden slået sig ned i mellem to byhuse det gule og det røde. Det er i forbindelse med det store

Læs mere