CHRISTIAN FREDERIK FREDERIK DEN SJETTE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "CHRISTIAN FREDERIK 291 290 FREDERIK DEN SJETTE"

Transkript

1 290 FREDERIK DEN SJETTE Gange.kun et flygtigt Besøg, v naaede kun Christiania og Kongsberg. 5. Christian 5te var her som Kronprinds 1656 og 1661 og da ligeledes kun i Christiania. Derimod foretog han i Juni Md en stor Reise, rundt en større Del af Landet, frå Christiania til Trondhjem, derfrå rundt Kysten til Bergen dg videre over Stavanger og Christiansand til Laurvik, hvorfra han reiste tilbage til Danmark tilsøes. 6. Den samme Reise foretog Frederik den 4de 1704 og 7. Christian 6te 1733, den sidste med et overordentlig talrigt Følge. Begge de 2 sidstnævnte besøgte Trondhjem. 8. Frederik 5te var 1747 i Christiania, men opgav Touren til Trondhjem paagrund af slette Veirforholde. Christian 7de besøgte aldrig Norge. 9. Frederik 6te var her i Trondhjem 1788 som Kronprinds. Saavidt «Morgenbladet». Men udeladt er: 10. Prinds Carl af Hessen, Christian Frederik som Statholder, Og derpaa indtræde vore egne Konger: 12. Carl Johan 1815 sorn Kronprinds, 1818 som Konge, Kroningsaaret; og såa var han her sidste Gang Oscar den Iste fulgte sin Fader hertil 1815, og 1818 som Kronprinds (sidste Gang). Lod sig ikke krone i Norge. Død 8. Juli Carl 15de var her i 1856 og Kroningsaaret Kongen døde Dronning Oscar 2den var her i sidstnævnte Aar, 1860, samt i Kroningsaaret 1873 tilligemed Dronningen og 3 Prindser. Forøvrig hedder det: «I Forening med den Reise som vor nuærende Konge (1873) foretog i Hardanger og Voss efter Tusenaarsfesten ifjor, og den, som han gjorde igjennem Romsdalen i 1860, Sogn og Valders, vil denne hans sidste nordlandske og finmarkske Tour give ham et mere fuldstændigt personligt Kjendskab til vort Land, end nogen Konge før har havt siden Calmarunionens Dage.» No. 15 var i Norge i Trondhjem med 3 Sønner i Juli 1882 i Anledning Merakerbanens Aabning, samt i 1877 ved Rørosbanens Aabning. Desuden var Oscar den 2den i Trondhjem i 1887, 1890, 1897 og CHRISTIAN FREDERIK 291 CHRISTIAN FREDERIK. Denne mærkelige Pérsonlighed, der spiller hin skjæbnesvangre Rolle i Norges Historie, fremstilles her i kort Uddrag, i det han opholdt sig i Trondhjem frå 5. til 9. Februar 1814 og hvorom man finder de bedste Beretninger i «Adresseavisen» frå hine Dage, i Aals og Fayes Skrifter. Christian Frederik, senere under Navn af Christian den 8de, er fød 18. Septbr Han beskrives som en meget dannet Mand med fnegen Sprogkundskab, men egentlig Videnskabsmand var han ingenlunde. I 1806 gift med en Prindsesse af Schwerin; iren dette Ægteskab var ingenlunde lykkeligt og Skilsmisse foregik efter faa Aars forløb. Da Sverige og senere Rusland og senere de øvrige Stormagter besluttede at rive Norge fra Danmark, blev Christian Frederik sendt til Norge, hvor Prinds Frederik af Hessen dengang (1813) var Vicestatholder. Han satte sig i 'en Baad, forklædt som Matros, og ankom, ikke uden Fare, den 21. Mai 1813 til Hvaløerne og den 22. til Christiania. Alle hans Taler og Proklamationer til det norske Folk høre ikke hertil, men forsaavidt henvises til Aal, Faye og Fl. Blandt de første Regjeringshandlinger var Spørsmaalet om Pengevæsenet, der befandt sig i.den yderste Forvirring, og man greb til det fortvilede Middel at udgive SVa Million ufunderede Sedler, hvis Skjæbne er os bekjendt nok. For at gjøre sig bekj^ndt med Stemning og Forholde ogsaa i T.hjems Stift, foretog han i Februar Maaned 1814 en Reise til frondhjem, hvortil han ankom den 5. s. Md. og hvorom foranmeldte Skrifter indeholde interessante Optegnelser. Hans Plan her at lade sig udraabe til Konge strandede paa Carl Falsens Anstrengelser ved en af Byens første Mænd undertegnet Adresse derimod, hvori dog Trampe, Bugge, Schmettow m. Fl. «paagrund af deres Embedsstillinger» ikke vilde deltage. Hans øvrige Regjeringsforhandlinger her og senere i Danmark, hvortil han kom tilbage i Midten af Octbr., forbigaaes. Døde 20. Jan , 61 Aar gammel. Den 28. Marts 1814 afskaffede han Spidsrodstraffens Anvendelse (paa Forslag af Generalauditør Berg). 19*

2 292 CHRISTIAN FREDERIK Af en privat Skrivelse af 9. Februar 1809 fra Kjøbenhavn. formentlig til Sognepræst Darre i Klæbo, gives Prinds Christian følgende Karakteristik: Efter at have beskrevet Datidens Baller og Soireer, hvor Kortspil siges at være en staaende Beskjæftigelse baade blandt Herrer og Damer, vedbliver Brevskriveren: «Prinds Christian lader til at ynde meget denne Levemaade og har ved at invitere sig selv her og der, især til private Baller, bidraget som det synes, meget til igjen at indføre den forrige grænseløse Yppigheds (Tone. Han er et ungt Menneske, som hverken har Karakter eller Karakteranlæg; dog anses han for at være hvad man kalder et godt Menneske. Han lever i venskabelig Forbindelse med adskillige unge nygifte Mænd, og baade disse og deres unge Koner komme ofte til ham. Hans Gemalinde er hverkefi ligt af Publicum eller de Fornemme. Hun beskyldes baade for Hykleri fc>g Fremfusenhed og mangler al Gratie... Nedskriveren heraf søgte med Iver efter en retfærdigere Dom over Christian Frederiks Færd i Norge, idet han antager, at Norge har meget, overmaade meget at takke ham for og tror, at hans Historie som norsk Regent har mange lyse Sider. Som Støtte for denne Mening finder man med Glæde etterfølgende Udtalelse af Aal, Pag «Overhoved er det af alt mere end klart, at Vanskelighederne ligefra Moders*) Afreise ikke laa i Christian Frederiks Lyst til at beholde Norges Krone, men i hans samvittighedsfulde Omhu for at bevare Norges Selvstændighed. Da denne sikredes ved Carl Johans Antagelse af Grundloven, var den væsentligste Hindring hævet. Dette bør såa meget mere udhæves, som Samtiden og i det mindste den nærmeste Ettertid ikke paaskjønnede dette Christian Frederiks uegennyttige og lige over for den almindelige Stemning saare vanskelige Forhold.» Og Side 532:... Men det kan ikke nægtes, at saavel Begyndelsen af Selvstændighedsværket som Enden derpaa udmærkedes ved store Velgjerninger fra Chr. Frs. Side, hvad der end kan siges at fattes i Værdighed og Klogskab under disse Begivenheders Mellemspil. Han hindrede, efter sine egne Udtryk, Anarkiets Rædsler ved at sætte sig i Spidsen *) den engelske Kommissær i Norge i Begyndelsen af CARL JOHAN 293 for den norske Regjering, og han forberedte en sand og lykkelig Selvstændighedstilstand for Norge, i sine Følger langt mere Velgjørende, end den attraaede absolute Uafhængighed, ved at træde tilside just i det Øieblik, da Foreningen kunde ske paa den for Norge lykkeligste Maade. Om Christian Frederiks senere kongelige Færd vil et andet Lands Historie have at fortelle; i Norges staar han som dets uforglemmelige Velgjører, og en kjærlig og taknemmelig Erindring vil skjænkes den Fyrste, som var et Redskab i Forsynets Haand til at berede Norge et i politisk Henseende lykkeligt Statsforbund». Under 16. August 1814 udstedte Christian Frederik «den sidste Kundgjørelse» om at samles til et overordentligt Storthing den 7de Octbr. Dette var hans sidste Regjeringshandling her i Norge vide Aal 515. Morgenbladet for 1848, idet den omtaler denne Konges Død, udtaler sig om ham med stor Anerkjendelse og slutter saaledes: > «Denne store og følgerige Optræden i dette Land vil gjøre den nu afdøde Danne-Konges Minde dyrebart imellem Norges Fjelde». CARL JOHAN, Norges og Sveriges Konge fra 1818 til 1844, er fød 26. Januar 1764, var 3 Gange i T.hjem, i 1815 som Kronprinds, i 1818 under Kroningen som Norges Konge, samt i Aaret Hans glorværdige Historie som Kriger under Napoleon og som Konge i Norge hører ikke hertil, rqen herom henvises til forskjellige Levnetsbeskrivelser, navnlig Konversations-Lexikon og mange andre Skrifter. Han blev syg paa sin 80de Aars Fødselsdag og døde den 7. Marts I en Beretning fra Sverige, (Addr No. 48) sees, at den afdøde Konge havde disponeret over sin Formue saaledes, at hendes. Maj. Enkedronningen erholder 4 Millioner Rdl., de fem Kongl. Børnebørn hver l Million. Grev Brahe y z Million; forskjellige Personer henhørende til hans Hofstat 200,000 Rdl., hans eneste Søn, Oscar, 4 Millioner. Ere disse Opgaver rigtige, vilde saaledes hans hele Formue udgjøre omtrent 14 Millioner Rdl. Rigsgjeld. De samlede Værdibeløb af de til Norske Stiftelser omhandlede Gaver, skjænkede fra Kongens Regjeringstiltrædelse 1818

3 294 DR. JENS BING DONS til hans Død, skulle med en rund Sum, udgjøre 86,000 Species, eller i Gjennemsnit over 3000 Sp. aarlig (efter Nicolaisen). DR. JENS BING DONS, fød 1734 i Trondhjem (form. en Søn af Pavels Dons, der i 1730 aflægger Ed til Chr. 6te, som Viceborgermester, Stadsphysikus og Raadmand), blev 1767 Doc. juris., 1768 Pro* juris ved Universitetet, 1771 Deputeret ved det danske Cancelli, men blev, som en af de ved Struensee forfremmede, derfra entlediget Laugmand over Trondhjems Laugstol Justitiarius sammesteds entlediget. Døde Havde ogsaa Titel af Etatsraad. Smith: «H. B. Dons er en lærd og fornuftig Mand, men stundom såa doven, at han ei gider tænke». I. C. Berg: «Blev gift med en Enke efter en Wahl frå T.hjem, som kurerede ham for hans Drikfældighed, den Ærgrelse over Modgang under det Guldbergske Ministerium havde foraarsaget ham». Evensen, i hvis Samlinger hans Stridsskrift for Doctorgraden findes, benævner ham saaledes: «Vores lærde og berømte Hr. Etatsraad Dons». ". Noget nær samtidig med ovennævnte levede her BERGRAAD PETER CON. DONS, der forhen har været Prokurator og er nu Assessor i Bergamtet som Bergamtskriver, er (1786) over 60 Aar gammel, men har Ungdoms Munterhed, han er en ærlig, men fri og ligefrem Mand i sin Tale og er en vældig Cholericus, forresten en honet Mand, har ved Giftermaal og Arv betydelige Midler. (Smith) Denne Dons døde 1807, nedlagt i Kapitlet i Domkirken, gift i Decbr Den 20. Novbr nedbrændte Donses Gaard aldeles, tæt ved Klosteret (nuværende Toldinsp. Collins Gaard. (Denne Gaard blev nedrevet i Slutningen af 1890 Aarene for at skaffe Tomt til Trondhjems tekniske Læreanstalt. Tomten, hvorpaa Collins Gaard stod, er endnu ikke bebygget 1919), og hvorved Klosteret var utsat for stor Fare. Det blev reddet ved nogle tililende Søfolks OBERSTLIEUTNANT MARCUS FREDERIK DONS 295 Kjækhed blandt hvilke nævnes T. R. Steen og hvorved han belovedes Plads i Klosteret for sin eventuelle Enke. OBERSTLIEUTNANT MARCUS FREDERIK DONS, fød 1768, Fader til Adjunkt Dons og Sognepr. Dons, gjenfindes som Lieutnant i Begyndelsen af dette Aarhundrede, gift 1791, var som Kapitain med ved Udmarchen i 1814 under Titel af Major ved hvilken Anledning han tåger rørt Afsked med sine Medborgere, optræder som Oberstl da han beboede egen Gaard (nuværende Kjøbm. Pryds Gaard, nu Olaf Trygvessøns Gade No. 27 (1919). Han døde 16. August 1827 paa en Embedsreise igjennem Overhalden, 59 Aar gammel og ligger begraven paa Vor Frue Kirkes gamle Kirkegaard. Har 2 Sønner. Vi have en Sec. Lieut. Lorents Dons, der deltog i Udmarchen i 1814 under Krebs. Forflyttet fra Trondhjem. t PRÆSIDENT JAN BLOM, R. V. O. Fød 1771, død i Octbr Blev under Titel af Krigsraad, i Aaret 1800, Politimester og Raadmand, efter Klingenberg blev Politimesjter-Embedet adskildt frå Raadmands-Embedet Medlem af V. S. Gift 1809 med en Jfr. Anna Sommer, fød 1790 død 21. Marts 1881, altsaa 91 Aar gammel, og beboede Gaarden efter Provst Wille ved Frue Kirke, nuværende Borgermesterinde Lysholms Gaard (hvor Realskolen nu ligger, 1919). Blev Præsident efter- Beflhecke Frå Bloms Tid ophører Præsidenttitelen og «Borgermester» indføres. Allerede fra 1818 var det ved Kongl. Resl. bestemt, at de hidtilværende 2de Raadmands-Embeder skulde gaa ind og samtlige Magistratsforretninger ene bestyres af Præsidenten «Borgermesteren). Carl Johan laante ham 2000 Sp. der alle gik tabt eller eftergaves Boet, der var aldeles falit. Stiftamtmand Trampe skriver til Statssekr. Due, «at Præsidenten var i den senere Tid især en høist efterladen. Mand og foruden Forvirring opdages der i Penge- Transaktioner Foretagender, som gjør det tilfredsstillende at Døden i rette Tid bortkaldte ham». Det fremgaar dog af flere Opsatser i Avisen, blandt hvilke her alene henvises tik No. 25 for 1815, at Blom, dengang Politi-

4 296 SORENSKRIVER EMANUEL JENS JUNGE BALLE mester, var meget anseet og nød fortjent Agtelse og Tillid. Da der paa denne Tid var Tale om Grev Trampes Forflyttelse formentlig til Danmark, findes der i ovennævnte Blad to Indsendere, som varmt anbefale Blom som Trampes Eftermand. I Kbhs. Skilderi N ang, T.hjem læses: «Gaderne ere for en Tid (omtr. samtidig med Vandledningens Tilblivelse), blevne oplyste med Lygter og deres Navne staa nu paa Hjørnerne, ligesom Husenes No. over Husdørene. Denne gode Indretning er først skeet under den nuværende Politimester, Krigsraad Blom, en overmaade driftig og oplyst Mand». Præsident Blom havde 2 Sønner, hvoraf den ældste Carl Johan fød 1817, Ex. jur (høist sansynlig opkaldt efter Carl Johan, vor Konge) 1857 blev Sagfører, men døde 1865 som sindsvag, 48 Aar gammel. Den anden blev Landmand boende ved Laurvig. Jan Blom født i Drammen af Forældre Kjøbmand Morten Blom og Hustru Anne Jacobsdatter Wilder. Blev første Gang gift 1798 i Christiansund med Krigskoms. Johan Christopher Tordenschiolds Enke Kristine Brun Kaasbøll f. 1753, død 22/ Skilt fra hende Blev anden Gang gift i T.hjem med Anna Kaasbøl Sommer f. 1/ og havde med hende 2 Sønner og 2 Døttre: 1. Marie Amalie Blom fød 15/ Frederik Adler Blom fød 1/ , blev udlært Agronom, er for Tiden Propr. og Eier af Gaarden Gudem pr. Frederiksværn i Brunlaugnæs. Gift 1845 med Rosa Annette Hofgaard fød 1816, død Carl Johan Blom, fød 12/ ex. jur. og Overretssagfører, død 26/ Gift 18/ med Reinhardine Nicoline Lossius fød 15/ Anette Blom fød 12/ død 8/ paa Skaanes i Skogn gift 1841 med Jacob Hersleb Horneman fød 4/9 1819, daværende Eier af Gaarden Skaanæs i Skogn. SORENSKRIVER EMANUEL JENS JUNGE BALLE. Var forhen Borgermester i Ribe i Danmark. Etterfulgte Kofoed, 1804, som Sorenskriver i Strinde og Selbo, boende i egen Gaard paa Kalvskindet i Trondhjem. H.avde Titel af Justits- SORENSKRIVER OLAUS KOFOED, CANCELLIERAAD 297 raad, 1811 Medlem af V. S. Døde i Mai Md og efterfulgtes af Knudsøn. SORENSKRIVER OLAUS KOFOED, CANCELLIERAAD. Forannævntes Formand som Sorenskriver i Strinde og Selbo, dertil udnævnt 1789, sees at have boet i egen Gaard i Ihlen, gamle Abelsborg Gaard, nuværende Rolsens. Deraf Navnet paa det-strøg som grændser til «Kofoedgjeilene». Han tog sin Afsked 1804, døde i Marts Gift Havde flere Døttre: En gift med Stiftamtskriver Gramm. En med Cansellieraad Frimann i Kjøbenhavn. En med Revisor- Schølberg i Trondhjem. OBERSTLIEUT. KOFOED døde her i Trondhjem i Juni Md. 177,8. FOGED PETER LUDVIG MUNTHE BULL, fød 14. Octbr. 1765, tog juridisk Examen i Modersmaalet, blev 1812 Foged i Robygdelauget, 1813 i Strinde og Selbo, 1818 i Romsdalen; tog Afsked Var i 1818 Storthingsmand fra Søndre T.hjems Amt og 1821 for Romsdals Amt. Døde Denne Bull maa i flere Henseender have været en Original, hvilket synes at fremgaa af forskjellige Opsatser i Bladene for 1817, hvoraf hidsættes:, I Septbr. s. A. bekjendtgjør han, at Veien over Byaasen er usikker og at Folk der ere blevne overfaldte, slagne og røvede og anbefaler Reisende at være forsynede med ladede Geværer, Pistoler og andre dræbende Instrumenter, for deraf, i paakommende Tilfælde, at gjøre Brug, til sin Sikkerhed. Men i samme No. beklager Fogden sig over, at en saakaldet Fantejagt har været foranstaltet, uden hans Vidende, og under Anførsel af 2de Politibetjente fra Trondhjems By, og frabeder sig saadanne Indgreb i hans Funktioh som Politimester i Strinde. «Havde jeg antruffet en saadan bevæbnet Hær, da havde jeg anseet det for min Pligt at have ladet Anførerne arrestere, og at have søgt at adsplitte og tilbagevise Hæren, 5 formodning, at Sammenløbet maatte have Oprør til Hensigt, og at Anfaldet maatte

5 298 FOGED PETER LUDVIG MUNTHE BULL gjælde Trondhjems By i Særdeleshed. Af Erfaring veed jeg ellers, at man ved saadanne Fantejagter ikke opnaar andet, end hvad som er almindeligt ved Bjørne- og Ulvejagter: at Udyrene for en kort Tid jages hen til andre Egne, eller de forstikke sig, indtil de ere blevne bagud». Den samme Bull, boende paa Gaarden Koldstad paa Strinden, averterer under 29. August 1817 om, «at en Bondedreng paa Oustmyren er bleven voldigen overfalden af et Par Mandfolk, som have slaget ham; skaaret hans Tømmer itu at han ikke maatte kjøre ifra dem, skaaret hans Klæder istykker, hvorved han skulde være blevet Blesseret; truet ham paa Livet, hvis han skreg» o. s. v. I Aaret 1817 fremsætter han i Bladet, «som Repræsentant ved neste Storthing», et Lovforslag, af tilføies Grundlovens Paragraf 22: «At enhver Klage og Forestilling, som sker til Regjeringen af Øvrigheden over en underordnat, Embedsmand, bør sendes til dennes Erklæring og Oplysning, førend derpaa resolveres» m. m. derved i Forbindelse staaende, som det synes, ravgalt Tøiseri, hvorihos Hr. Fogden faar en Ulykke i de etterfølgende Nummere. Saaledes en Indsender i No. 90, der til Bulls Forslag vil have tilføiet Grundlovens Paragraf 61 følgende: «Samt med troværdige Attester kan bevise, at han er ved fulde fem Sandser». Efter Collin fortelles nemlig om denne Bull: Blev 1815 suspenderet og sat under Tiltale for hans bragte Adfærd mod Stiftamtmanden (Trampe), og en Revisor Richter Konstitueret. Høiesteretsdom af 1817 gaar ud paa: «den fornærmelige Skrivemaade modi Stiftamtmanden mortificeres, Bull bøder 20 Spd., betaler alle Omkostninger, men kjendes forøvrigt fri for videre Tiltale». Medens han var paa Storthinget var Lieut. Exam. juris Timme Konstitueret. Umiddelbart efter det i Adresseavisen No. 90 for 1817 indsendte Forslag, 1815, findes endvidere i det paafølgende følgende harzellistiske Smædevers: # Velbaarne Foged Peter Bull, Staar jo og vaaser som en Tul, I vor Avis om Ret og Rangt, Om Forurettelser og Mangt, FOGED PETER LUDVIG MUNTHE BULL 299 Ja sætter Storthingsforslag op I fuld fiir Spring og med Gallop Om Hævn med Harme bryder ud Ret som en Stud Et velmeent Raad: Tåg det til Tak: Hold inde med Dit Avissnak, Ei Stædet er i vor Avis Med Hævn at søge bedre Priis: For Ret og Dom og Dom og Ret Som Fogden tror var aflagt slet; Dog rænsedes Han med en Mulkt Som uden Tvivl vel fortjent'fulgt Lad kun Din Anke komme frem Til Tid og Sted 'brug da dine fem Med Storthing der vel holdes Stand, Med Fogden selv, den djærve Mand». Foged Bull svarer: «Jeg har sagt, hvad jeg vilde sige, om endog mit Lovforslag skulde føde af sig selv et saadant Foster, som det der er frembragt i No. 90, og som karakteriserer Producenten at være ligesaa sort ind som ud. Videre har jeg til samme og andet mere ikke at svare, med Forsikring, at Fornærmelser af saadan Slags ingenlunde krænker mig». I No. 92. «Til Anonymen i No. 91. Her Fogden paa* Strinden Er maaske i Vinden, Men saadant jo rager ei Dig! O! fik jeg den Ære Hans Sengmø at være Hvad blev da? En poetisk Krig Såa høi som Sarpen, Hans Toner paa Harpen, Skulle sprænge Dit Øre, du Trold, Før du torde vrage Hr. Fogdens Forslage Hid Faut under Mødommens Skjold! Masi.»

6 300 LANDRAAD RANTZOW LANDRAAD RANTZOW var Søn af den i 1780 afdøde Stiftamtmand Rantzow der eiede Gaarden Rønningen, der nu overdroges til Sønnen. Denne var gift med Frk. Frølich, Datter af General Frølich, Chef for Iste T.hjemske Regiment, og var Svoger til Geheimeraadinde de Schøller da han var gift med hendes Søster. Fru Landraadinden blev tidlig Enke og besad denne Eiendom lige til sin Død, 1832, 86 Aar gammel. I hendes Tid var Rønningen af en meget betydelig Udstrækning, men senere udstykket i en uendelig Mængde Parceller; saaledes Pinneberg, Dalen, Schreiners og Carstens Steder, Lykkens Prøve, Voldsminde og mange flere. Landraadinde Rantzow havde ingen Børn, men havde derimod optaget som eget Barn en Broderdatter af hende, en Frøken Frølich; Datter af en Oberstl. Frølich, der tilsidst boede paa Levanger som afskediget Officer. Denne Broderdatter blev gift med Consul Lorentz Lorck. Saaledes blev L. Lorck paa Konens Vegne Eier af Gaarden Rønningen med Underliggende, endskjønt det hedte, at ingen Arvedel faldt i hans Lod, da han i de Gamles levende Live skulde have forstrukket dem med ikke ubetydelige Summer, hvoraf Rønningen muligens kunde have været Eqvivalent. Consul L. Lorck besad Gaarden indtil sin Død, 1842, og brugte den som Avlsgaard. Landraadinde Rantzow boede sin hele Tid i en Gaard ved Siden af Svaneapotheket (Jfr. Aagaards), ligesom ogsaa Stiftamtmand Rantzow. KONSUL THOMAS ANGELL BROWN; Gjenfindes i en lang Aarrække i forr. Aarhundrede som Consumptionskasserer og engelsk Vicekonsul. Gift 1790 med en Frøken Sophia Halck. At han har været i smaa Omstændigheder synes at fremgaa deraf, at han bestandig staar til Restance af en Stoleleie af en lukt Stol i Domkirken. Her nævnes desuden en Genera 1-A uditør Brown som Medlem af V. S. fra dets Stiftelse. Død SKIBSMÆGLER WILLIAM BROWN, fød Skotlænder i Torharshire 3/ og indvandrede i Begyndelsen af dette Aarhundrede, til Trondhjem hvor han drev en SKIBSMÆGLER WILLIAM BROWN 301 Handel i indskrænket Stiil og i smaa Kaar, boende i Graven. Han var en godmodig Mand, der ikke skulde gjøre noget Menneske Fortræd. Nedtrygt af Næringssorger, pønsede han paa at underkaste sig Mægler-Examen for at andrage om den i 1845 efter Geelmeyden ledig blevne Skibsmæglerpost; men Sproget, som han aldrig blev mægtig, idet han talede ligemeget engelsk som norsk, var ham en stor Anstødssten og, paa Veien til Raadstuen, paa Examensdagen, vendte han pludselig og i Fortvivlelse om da han allerede i en fremskreden Alder, ikke troede det mulig at beståa. Heldigvis mødte han paa sin Vendevandring Mægler Sommerschild der ligesom med Magt førte Brown tilbage til Examensbordet, udentvivl med bankende Hjerte paabegyndende Bearbeidelsen af de fremlagte Pensa. Examinatorerne maa sikkert have seet igjennem Fingre med norsk Stiil; men han bestod Examen og blev 1845 Skibsmægler netop endnu i rette Tid, for som god og heldig Mægler i et Tidsrum af 18 Aar at kunne samle sig endog en lille Formue, til stor Velsignelse for den efterladte Kone og uforsørgede Døttre. Han døde nemlig 19. Mai gift med Jfr. Elen Pauline Holmberg, død 1874, 80 Aar gl., en Datter af den bekjendte Madam Elen Olava Holmberg (fød 1763, død 1846), boende i Munkegaden i nuværende Farver Fahlstrøms Gaard (Munkegaden No. 62, 1919) der ernærede sig med at modtage Reisende. Her var det, Ludvig Philip, som emigreret, logerede i Aaret 1795 paa sin Reise til Nordland og Finmarken under Navn af Muller. Da han som Konge i Frankrige i Aaret 1839 fik høre, at hans Vertinde i Trondhjem endnu levede, sendte han hende som Erindringstegn et smukt Taffeluhr, hvis øverste Del forestillede Napoleon i hiin velbekjendte Prakke og andre Insignier. Neppe skuede L. P. selv dette Symbol da han, som bekjendt, var alt andet end Napoleonide. (v. Aargang 1839, Pag. 263). Angaaende dette Ur meddeler Rigsarkivar Kristian Koren i Katalogen for den historiske Udstilling i Trondhjem 1897, hvor Uret var udstillet, følgende interessante Oplysninger. Kabinetsur. Gave fra Kong Ludvig Philip til Mad. Holmberg.

7 302 SKIBSMÆGLER WILLIAM BROWN Mad. Elen Olava Holmberg (f. 1763, d. 1846) boede i Munkegaden, Jermstads nuværende Qaard paa Hjørnet af Strandgaden, og var sidst i forrige Aarh. den eneste, som havde, hvad man nu vil kalde, Hotel i Trondhjem. Hos hende boede i 1795 en reisende Franskmand, der kaldte sig Miiller, og hans Ledsager, om hvem det meget snart kom ud, at der under det antagne Navn skjulte sig ingen mindre end den landflygtige Prinds Lous Philip af Orelans. Han opholdt sig kun kort Tid i Trondhjem; men tilbragte en længere Tid i Nordland og Finmarken. Da han blev Konge af Frankrig, viste han sin Interesse for Skandinavien ved i 1838 at udsende en videnskabelig Expedition, som paa Korvette La Recherche reiste langs Norges Kyst og helt op tii Spitsbergen for at anstille naturvidenskabelige og andre Undersøgelser. En Stab af Medarbeidere, deriblandt ogsaa Skandinaver var knyttede til Expeditionen, hvis Chef var Paul Gaimard. Den tilbragte i 1838 flere Dage i Trondhjem, hvorfra der i det efter Hjemkomsten udgivne store Plancheværk findes en Række udmærkede og høist interessante Billeder. Under Opholdet besøgte Gaimard og hans Ledsagere Mad. Holmberg og såa det Værelse, hvor Prindsen af Orleans havde boet, omtrent i samme Stand som ved hans Besøg. Det paafølgende Aar fik Mad. Holmberg Uret sendt som Gave frå Kongen, efterat Gaimard havde meddelt ham, at hun endnu var ilive (jfr. Adresseavisen 1839, No. 104). Paa Auktionen efter hende i 1846 blev det kjøbt for 65 Spd. af Glasmester Johnsen i Kommission for Overtoldbetjent Hagen i Bergen; det tilhører nu hans Enke, Fru Birgitte M. Hagen, Jægershvile. Uret er af Bronche, dels forgyldt, dels brunt oxyderet. Ovenpaa den firkantede Underdel, en Klippe, hvori Uret er indbefattet; med Armen lænet mod Klippen staar Napoleon l i det kjendte Kostume; ved hans Fødder en Kanon; i Haanden har han tidligere holdt en Kikkert. Paa Forsiden den keiserlige Ørn samt Navnene Arcole Pyramides Marengo Austerlitz Wagram Moskwa. Paa Urskiven læses: L. Ravrio, bronzier a Paris. I Fodstykket, der er af Træ med indlagte Ornamenter, er en Spildaase, hvis Repertoire er noteret under Bunden: 1) Le Berger. Galop. 2) Pres d'une belle. 3) Quadrille des deux (nuits?). LUDVIG PHILIP 303 Uret tilhører nu Videnskabernes Selskab, som i 1918 modtog det som testamentarisk Gave frå Fru Birgitte Hagen. LUDVIG PHILIP. Dette Navn skulde ikke just synes hjemme i disse Blade; men i hiin Revolutionens Tid opholdt han sig nogle Dage i Trondhjems By og derfor hidsættes i kort Uddrag: Ludvig Philip, en Søn af Philip Egalité, et Navn han ogsaa selv i en vis Periode adopterede og spillede under den første Tid af Revolutionen den «Frisindede Rolle», er fød Efter det uheldige Slag ved Nerwinden 1793 udkom Arestbefalingen imod ham, men flygtede over Grændsen. Efter Faderens Henrettelse tænkte han paa at drage over til Amerika; men af Mangel paa Penge valgte han, med et lidet Følge, at drage igjennem Danmark, Sverige og Norge under Navnet Miiller, og ankom lige til Nordkap. Dette skede i Aaret 1795 og 1 da var det, at han opholdt sig adskillige Dage i Trondhjem, logerede hos Madam Holmberg, i nuværende Farver Fahlstrøms Gaard, ligeoverfor Nedskriverens Bolig i Strandgaden. Og da han som Konge af Frankrig fik høre, ai hans t.hjemske Værtinde endnu levede, sendte han hende hiint Ur som Erindringstegn Efter mange Reiser og forskjellige Opholdssteder blev endelig Ludvig Philip Konge i Frankrige frå 1830 til Februar-Revolutionen i 1848 da han flygtede til England hvor han døde 1850, altsaa 77 Aar gammel. Paa sin videre Reise ttt Nordland, opholdt han sig i længere Tid paa Bodø Præstegaard, 14 Mil fra Byen, en gammel-bygning der indeholder flere i gammel Stil dekoferede Værelser. Et af disse Værelser kaldes endnu efter ham: «Ludvig Philips Værelse». Han boede nemlig hos Præstefamilien. Efter «Tønsbergs Reiseroute». SKATTEFOGED HENNEING FLOER BR1NCHMANN, Søn af Hytteskriver Michael Br. paa Røraas (død som Pensionist i Trondhjem 1828), fød 1791 paa Røraas, tog dansk jur Examen 1818 og ansattes sorn Prokurator ved Over- og Underretten 1818 i Trondhjem, en Stilling han indehavde i en lang Aarrække. Var i 1821 const. Byfoged efter Udbye, const. Borgermester

8 304 HENRIK JOHNSEN BIE efter Blom. Avancerede endelig 1845 til Skattefoged, et Embede som han bestyrede til sin Død der indtraf 3. Octbr Efter foregaaende Erfaring, var man ikke uden Bekymring for, at et saadant Regnskabsvæsen skulde overvælde en Mand, der neppe var vandt til deslige Forretninger, selv om han lagde Dygtighed for Dagen i Egenskab af Prokurator, hvor han, ligesom gjennem hele sit Liv, ikke nogensinde fornegtede den Karakterens Hæderiighed som han stedse lagde for Dagen og som ingen skal kunne fråkjende ham. Og efter hans Død viste det sig snart at han skilte sig fra sit besværlige Embede med Hæder, idet hans sidste Opgjør fast ikke fik en eneste Revisionsudsættelse. I 1821 afsiger han, so,m const. Byfoged, Dom i den mod M. C. Peterson anlagte Trykkefriheds-Sag, hvorved Peterson aldeles frikjendtes og hvilken Dom bestod sig uforandret baade i Overretten og ved Høiesteret. Brinchmanns Deduction i denne mær- Jkelige Sag afgiver ubestridelig et Bevis på en mere end almindelig Dygtighed, hvor det kom an paa at optræde med Kraft i et såa vanskeligt juridisk Spørsmaal som dette, skrevet i et Sprog, som neppe efterlader noget at ønske med Hensyn til Klarhed og Zirlighed. Gift med Anne Elisabeth Holm, fød 4. April 1802, død 24. August Brinchmanns Bedstefader var Hans Brinchmann, Sognepræst i Ørkedalen, hvor han døde HENRIK JOHNSEN "BIE. Af Navnet Bie findes flere i forrige Aarhundrede medens det er ganske forsvundet i det nuværende. Foruden ovennævnte Jiavde vi: 2. Kjøbmand Lorents Laur. Bie, copul Dennes Søn Simon, fød Student Jacob Chr. Bie, blev Prokurator i Kjøbenhavn, siden for adskillige Forbrydelser sat i Rasphuset, kom derefter til Indien og gik tilsidst som Lieutenant i engelsk Tjeneste i Bengalen. Maa senere være ankommen til Trondhjem, da han sees at være kopuleret her Hans Søn Otto Lauritz fød Otto Larsen Bie, hvis Søn Gerth er fød 1741 og Jacob Christian fød POSTMESTER PETER BENTZEN C Skipper Just Jørgen Bie, copul Dennes Søn, Lars Christopher, fød POSTMESTER PETER BENTZEN. Var oprindelig Postmester i Skien og forflyttede i lige «Egenskab ti! Trondhjem Vil erindres som svær korpulent Forøvrigt en dannet og derhos behagelig Selskabsmand Medlem af V. S. Boede i egen Gaard ved Torvet hvor Posthuset da var. (Nu Kongens Gade No. 16, 1919). Døde i 1847 r Samtidig boede ogsaa hans Broder her, var A r t i 11. Oberst, forflyttedes til Bergen, hvor han døde efter faa Aars Forløb.. COLLINS FAMILIE, efter et mig af Hr. Jens Collin velvilligen udlaant Slægtregister hidsættes: Den første af dette Navn, som nedsatte sig i Trondhjem var: 1. Jens Hansen Collin, feid i Colding 1651, ansat som Toldskriver, senere kaéldet: «Bestalter Inspektør over Commercien og Kongens Kobbeftiende», og derefter Assessor i det nordenfjeldske Oberbergamt. Død i Trondhjem Vi forbigaa derefter de flere af dette Navn, som i et langt Tidsrum har boet i Trondhjem, dels som Embedsmænd, dels som Traffikerende, indtil vi igjen indhente vor Tid, d. e. Midten af det forrige Aarhundrede og indtil vore Dage. 2. Jens Collin, fød 1713, tog juridisk Examen, eiede Rotvoldgaardene. 1756, begravet på Hlade Kirkegaard. Døde 3. Abraham Drejer Collin, fød 1713, uddannedes til Krigstjenesten i Christiania, gik senere i fransk Tjeneste, kom tilbage til Trondhjem 1739, blev 1749 Landev. Kaptein sammesteds, 1751 Chef for det guldalske Compagni, 1756 Major, tog Afsked paa Vartpenge 1765 og udnævntes 1775 til Kommandant paa Munkholmen efter Einersen. Døde i dette 20

9 306 CHRISTIAN JØRGEN COLLIN Embede 1776 efter 46 Aars Tjeneste. Han roses som en menneskekjærlig Mand af den da paa Munkholmen værende Statsfange, General Falkenskiold. Betjentes paa sin Dødsseng af Student Thura, ligeledes Straffange sammesteds. I Munkholmens Papirer hedder det ang. Abr. Dr. Collin i Brev fra von der Osten til Major Collin 23. Decbr. 1775, at han optræder som Comd. paa Munkholmen efter Einersen med de nu havende Vartpenge 262 Rdlr. 24 Sk. aarlig, og naar Major Einersen ved Døden afgaar, skal hans ordinære Gage 300 Rdlr., tilfalde Hr. Major Collin. Døde paa Munkholmen den 27. April Christian Jørgen Collin, fød 1716, var Brandmajor i Trondhjem, død 1762, nedlagt i Bakke Kirkes Gravsted. 5. Jacob Herman Munk Collin, fød 1750, var først Kjøbmand, blev 1769 paa en Reise til Lissabon opbragt og tågen til Fange af algierske Sørøvere og som Fange ført til Algier, hvor han kjøbtes af Beien men blev atter løskjøbt og kom tilbage til Trondhjem (v. Addr og ). Blev senere kaldet til Officer i det Søndenfjeldske og døde som Major 1810, begravet i Frogner Kirke. 6. Nils Krog Collin, fød ansat i Det Danske Kancelli som Sekretær, blev 1746 Viceborgermester i Trondhjem men afstod 1757 Embedet til Nils Krog Bredahl udnævnt til Amtmand i Romsdalen efter Andreas Fjeldsted. Tog Afsked 1773 og døde i Trondhjem 1782, nedsat i Frue Kirkes Ligkjelder, Collinernes Begravelsessted. Blev 1746 virkelig Cancelliraad, senere Etatsraad. I 1774 indleverer han til Vid. Selsk. «en Afhandling om de norske Skoves Misbrug», og udnævntes samme Gang til Selskabets Medlem; 1778 til dets Kasserer efter Beyer. 7. Jens Collin, Søn af Toldinsp. Collin, fød 1839 paa Sverresborg, ansat i Trondhjem som Telegrafist. Udarbeidet en Mængde genealogiske HANS HENRIK COLLIN 307 Optegnelser. Postmester i Molde. Død paa Vestnæs 11. Mai Hans meget omfattende Samlinger findes i Stiftsarkivet i Trondhjem (1919). 8. Hans Henrik Collin, fød Officer 1780 fra Militærskolen i Christiania, Sec. Lieut. i Trondhjem 1790 men tog samme Aar Afsked fra milit. Tjeneste, erholdt 1802 Krigsraads Karakter; 1806 const. Bergamtskriver, 1812 Stftsrevisor og Inspektør ved de Angellske Stiftelsen Døde i samme Aar og nedsat i Frue Kirkes Ligkjelder Medlem af V. S. Kjøbte Gaarden Sverresborg 1801 efter Doktor Frise og beholdtes af Collins Enke lige til sin Død f Toldinspektør Nils Christian Collin, Søn af sidstnævnte, fød 9. Mai 1798 paa Frosten, Officer 1812, var allerede 1822 ansat som Lieutenant i Artilleriet, avancerede til Kaptain og 1854 til Oberstl. og Chef for 4de Artill. Bataillon. Var her ansat som Vandinspektør efter Tellefsen, en Post han bestyrede med megen Ihærdighed og satte Vandledningen i tidsmæssig Stand indtil 1860 da Byen engagerede en egen Stadsingeniør. Udtradte 1856 af militære Tjeneste og udnævntes 1857 til Toldinspektør ved Trondhjems Toldsted. Tog sin Afsked Døde 21. Febr Var Riddgr af St. Olafs Ordenen. 10. Generalauditør Frederik Collin, fød 1740, var Handelsmand, fik 1768 Titel af Generalauditør, Medlem af V. S. og en Tidlang dets Kasserer, da han 1791 fratræder som saadan; gift 1774 paa Store-Leangen med Bernhardine Mølmann, død i Marts 1802 og nedsat i Collinernes Gravsted i Frue Kirke. Denne Collin sees at have eiet en Strømmølle ovenfor Bybroen, der endnu var istand 1775 og maa formentlig været anbragt i hiin Strøm, som tæt ovenfor Broen sees imellem Baklandets Grund og en i Elven tæt ved liggende Bjergforhøining. Den Kongl. Resl. herom, dat. Iste August 1777 lyder saaledes: 20*

10 308 DITLEV WILHELM COLLIN At efter som Genr. Aud. Fr. Collin af Trondhjem har andraget, at han for nogle Aar siden har tilforhandlet sig endel Grunde udenfor Byen i Forstaden Baklandet og sammesteds med anseelig Bekostning gjort Anlæg til et Kvernebrug som vil blive Publico og især Trondhjems Indv. til stor Nytte og Lettelse, da det eneste i Nærværelse af Byen værende Mølle-Brug i Ihlen ofte maa staa stille, om Sommeren formedelst Mangel paa Vand og om Vinteren formedelst Frost og altsaa ikke kan modtage til formaling alt det Korn, som Byens Indvaanere behøve: såa tillades herved at hans og hans Arvinger maa bestandig og ubehindret drive dette af ham paa hans Eiendoms-Grund oprettede Mølledrive dette af ham paa hans Eiendotns-Gaard oprettede MølleværketMiggende Bro samt Skibs-Rende og Havn med Pakhusene ei ved de til Mølle-Værket hørende Bygninger og Forbygninger i Elven nogen skade tilføies &c. &c.» Denne Collin kjøbte (formentlig efter Schøning) Gaarden Schøningsdal eller Collindal, for 300 Rdlr. og fik den senere sat i en Værdi af 2869 Rdlr. 80 Sk.. Ligesaa kjøbte han samme Aar det lige ved beliggende Fagerlien til hvis Forskjønnelse han anvendte store Bekostninger. Ansattes i en Værdi af 2924 Rdlr. 11. Ditlev Wilhelm Collin, fød 1799, døde 1825 paa Hjemveien til Trondhjem paa Skiftet Hundorp og begravet paa Froens Kirkegaard. 12. Frederik Christian Collin, fød 12. December 1775, er den os velbekjendte Kasserer i Norges Bank, en Post som han med Orden bestyrede fra Bankens Oprettelse lige til sin Død der indtraf 26. November Collin blev Officer frå Kjøbenhavn 1795, var Page i 2 a 3 Aar indtil han 1798 blev ansat som Cornet ved Trondhjemske Dragon Regiment; gik av som Ritmester 1808 og ansat 1805 som Bogholder ved Trondhjems Sukkerrafinaderi; overtog 1812 efter General Kroghs Anmodning Størdalske Dragonregiment og blev staaende som Ritmester til 1816, da han blev Kasserer ved Norges Bank. Gift med Provst Wittrups Datter, Vivicke Lucie, (død paa Ringsagers Præstegaard 1857, 80 Aar gammel, hos Svigersønnen Præst Berner). NILS HENRIK COLLIN 309 I Aaret 1808 sees han i Forening med M. C. Peterson at føre et storartet Opraab til Dannelsen af Kaperi mod hine «Røvere» (Englænderne), hvilket paa denne Tid var almindeligt. Foruden flere Døttre, hvoraf 3 bleve gifte, l med Henr. Kintling og 2 med 2 Brødre Berner, ansatte som Præster, havde han ogsaa 3 Sønner: 7. Nils Henrik Collin, fød 1808, Student frå Trondhjems Skole 1826, døde som saadan 1827 i Christiania. 2. Georg Frederik Collin, fød 18. Septbr. 1815, blev Student og senere ansat som Inspektør paa Sygehuset, døde 5. Octbr Hans Christian Collin, fød 1819, Student 1838, Kand. jur og ansat som Fuldmægtig paa Stiftskontoret, 1853 udnævnt til Lensrnand i Melhus, 1866 til Politimester i Christiansund. Kom syg tilbage til Trondhjem frå en Badereise, lagdes på Sygehuset i T.hjem hvor han døde 8 Septbr Hofraad Hans Collin, fød 1784, Søn af Generalaud. Fredr. Collin, var her Traffikerende og sees at føre Benævnelsen «Grosserer» foruden, fra 1816, Titel af Hofraad. Han var 2 Gange gift. 1) 1805 i Flensborg med Cicilia Petersen, død 1813? 2) 1815 i Trondhjem med Caroline Marie Georgine, Comtesse af Schmettow, fød 1786, død Med denne kom han i Besiddelse af øvre Rotvold, men synes at have levet i smaa Kaar, hvilket ogsaa fremgaar deraf, at han solgte Rotvold og forflyttede til Trondhjem og b\sv Magazinforvalter og antog senere derhos en Skriverpost i Norges Bank. Tåg 1855 sin Afsked som Magazinforvalter med Pension 200 Sp. I de sidste Aar blev han ganske blind og døde 1861, nedlagt i eget Gravsted på Domkirkegaarden. Var Svoger af Grev Trampe. Sees, omkring 1814, at have været Eier af Gaarden Solemen, efter Mons Lie. Efter Nationalbladet blev han besynderlg nok, først udnævnt til «Hofraad» i Aaret 1816, og hvori en Indsender forespørger,

11 310 SflFTSAMTSSKRIVER CHRISTENSEN «hvad en Hofraads Bestilling egentlig er, idet slig Værdighed turde stride imod Grundlovens Paragraf 23». Denne Collin havde en Søn, fød 1817, opkaldt efter Bedstefaderen, Carl Jacob Waldemar Schmettow og fik i 1814 Bevilling til at bære dette Navn. Han spillede en Rolle mærkelig nok i sit Slags. Han var mørk, trist af Karakter, maaske en Følge af feilslagne Forhaabninger og hvem ved om ikke denne Mand kunde have bragt det til noget, især i militær Retning, om Opdragelse og Uddannelse havde været ham mere gunstig. Vist er det, at han, efter i længere Tid at have vikarieret for Faderen som Magazinforvalter og Skriver i Banken tog den fortvivlede Beslutning at gaa til Algier, i fransk Krigstjeneste som Frivillig og opholdt sig der som saadan i flere Aar. Hans mange Eventyr her skulde have været høist interessante at se nedtegnede men dertil håves ikke her Adgang. Han stod oftere paa Post netop i den Tid da Skildtvagter sporløst forsvandt, den ene efter den anden indtil man opdagede, at de paa en ydérst listig Maade bleve fangede og drætote af Beduinerne. Ogsaa Collin (Schmettow) var engang udsat for at vorde fangen men undveg paa en eventyrlig Maade. Efter nogle "Aars Forløb kom han her tilbage men blev snart misfornøiet i sin Stilling, gik i Veivæsenets Tjeneste og opholdt sig en Tidlang som Formand eller noget lignende i Wardal, kom senere til Frederikshald, hvor han døde 24. Marts 1858, 41 Aar gammel. STIFTSAMTSKRIVER CHRISTENSEN t var i denne Egenskab ansat i» ; Trondhjem , forhen Foged i Østerdalen. Han omtales af Smith som en almindelig elsket og duelig Mand, der for sin Nøiagtighed og gode Karakter kunde være bedre Lykke værd, end den han har gjort, især da det t.hjemske Klima falder ham for haardt, og hans Helbred begynder at svækkes». Christensens Eftermænd i dette Embede vare: Moe, Gramm, Grabow, Bye, og den nuværende, Michelet. NEGOTIANT ANDREAS CRAMER, fød 1699, død Formentlig en Søn af denne er: CANCELLIERAAD PETER. ANDREAS CRAMER. 311 KRIGSRAAD KNUD HENRIK HOLTERMANN, levede paa Smiths Tid ( ) og beskrives af denne som en «ærlig og god Sjæl, en gammel Ungkarl, samler meget paa gamle Danske Skrifter, men jeg har aldrig seet hans Samling, skjønt vi vare gode Venner; man behøver kun at kjende ham for at elske ham, og jeg tvivler høilig paa, han har nogen Uven». Døde FÆRGEMAND CHRISTIAN JACOBSEN CRAMER var først Skibsføref, senere Færgemand, boede lige ved Kranen paa Baklandet. Gjenfindes som saadan i Døde omkring 1840 hvoretter Færgemandsbestillingen blev fri. FATTIGFORSTANDER MATHIAS CARSTENSEN, forhen Kjøbmand, fød 1737, Forstander for flere Stiftelser, saaledes for Hans Nissens Stiftelse; men denne Post overføres, etter Testamentets 5te Codicil, til Testators Brodersøn, Hans Nissen junior, l samme Egenskab findes en K l i t z i n g, der i 1799 nævnes som mægler. Blev kopuleret 1802 men døde samme Aar. En Volquart Carstensen findes efter Kliiver nedlagt i et Begravelsessted under Gulvet i Domkirken. ' MAJOR ANDREAS von CRANE var ansat her som Major 1763, blev Krigscommissair i T.hjemske Distrikt 1771 og afgik OLUF CHRISTIAN DUE var Traffikkerende boende paa Bakkene, i Hjørnegaarden (Nordre Gade No. 23) nedenfor Hotel D' Angleterre. Almindingen kaldes endnu Due-Almindingen. Fød 1736, død Gift første Gang med Cicilie Schjødt og havde med hende 2 Børn. 1) Carsten Schjødt Due (Faderen til Statsminis.) 2) Cicilie, gift med Kapt. i Søe-Etaten, Stibolt. Hun døde paa Angells Kloster i Trondhjem, havde flere Børn: Toldkasserer Stibolt, Fru Tellefsen og en ugift Datter Cicilie.

12 312 CARSTEN SCHJØTT DUE CARSTEN''SCHJØTT DUE, fød 26. Januar 1762, død 17. Mai 1809, Søn af forannævnte, beboede Faderens Gaard i Due-Almindingen, var Kjøbmand samt holl. Vicekonsul. Eiede Vahlgrinden, nuværende Schiirens Landsted Medlem af V. S. og benævnes da «Vice-Kommissair». Gift 1793 med Pauline Heltzen, Datter af Conferentsraad og Berghauptmand Heltzen, fød 1776, død Havde 11 Børn hvoraf endnu (1871) leve: Statsministeren, Toldinspektøren, Indr.Chefen, Enkefrue Schultz og Enkefru Kltiwer. 2de Døttre, Fru Hansen og Fru Marta Vejby, begge døde, den sidste i Af disse gjenlevende Børn anføres: OLUF CHRISTIAN DUE, fød 1792, gift med Catharina Vibe (fød 1867); var Kjøbmand, Proviantsforvalter under Krigen; Undertoldbetjent og Krydsbetjent i T.hjem, Toldkontr. i Christiansand, 1841 Toldinspektør i Christiania, Ridder af St. Olaf s Ordenen. Tog sin Afsked i Død 1873 den 1. Septbr. FREDERIK GOTTSCHALCK HAXTHAUSEN DUE, Fød 14. April 1796, død 16. Octbr Artill. Lieut. 1811, Adjutant hos Prinds Oscar 1817, Capitain, Major, Statssecretair 1822, Statsminister Minister i Wien 1858 hvorfra han tog sin Afsked Gift med Alette Sibbern, Datter af Statsraad Sibbern, fød Har 4 Børn, Pauline og Cathinka, gift med Brødrene, Baronerne Peyron. Wilhelm, Capt. i norske Armee, gift med Amalie Peyron, samt Frederik, Minister i Berlin Minister i Petersborg. Havde endnu en Søn Carl Johan Due, der døde omtrent 20 Aar gammel, ag til hvem Carl Johan havde staaet Fadder. Af Carsten Schjødt Dues afdøde Børn - anføres her endvidere: 1. Carsten Schjødt Due, fød 1799, død 1868, blev tilsidst Overtoldbetjent i det Søndenfjeldske. Gift med Malene Buck. 2. Cicilie, gift med Undertoldbetjent Hansen, fød 1797, død Denne Hansen var i Aarene ^ansat som Toldbetjent her i Trondhjem. CHRISTIAN DUE Marta, fød 1797, gift med Toldbetjent Vejbye, var ligeledes ansat her i nogen Tid og forflyttedes derpaa søndenfjeldsk. Denne Marta erindres,' som begavet Skuespillerinde i det private Theater, samt som Sangerinde. Død Magdalena, Enke efter Toldk. Schult. Fød Sara Marie, fød 1807, gift med V. Kliiwer i Bremen. Hun døde som Enke CHRISTIAN DUE, yngste Søn af Carsten Sch. Due, er fød 13. December 1805, 1818 Søkadet, 1823 Sekond-Lieutenant, 1841 Kapt. Lieut., 1833 Ordonnance Officer hos Carl Johan, 1840 Navigations Examinator i Trondhjem, 1849 Indroulleringschef og Overlods i Trondhjems Distrikt, 1856 Ridder af Nederlandsk Løve-Orden, 1860 Ridder af Sværd-Ordenen Lærer i Artillerie ved Søkadet Institutet, 1833 til 1843 ved Kystopmaalingen i Nordland og Finmarken, fulgte han Professor Hansteen paa Reise til Sibirien, 1834 Medlem af Vid. Selskab i Trondhjem, 1831 af physiografiske Forening i Christiania, 1829 af Videnskabs Academiet i Moscau Elev af Høiskolen i Christiania. Udgivet: Nær- corresponderende Høider til Tidsbestemmelse til Søes, nær Middag, efter Prof. Hansteen, Kart over norske Kyst fra Fleina til Tanahorn. Gift 1833 med Marie Hall, født 1809, død 21. Octbr Har 2 Børn, Hanna, ugift, Clara, gift med Consul O. K. Lysholm. Havde desuden en Datter**Antonie, der døde 1854, 20 Aar gammel. En af Hr. Indroulleringschefen mig velvilligen meddelt Beskrivelse over Reise i Sibirien lyder ordret saaledes: «Afreiste først i Mai 1828 fra Christiania, over Stockholm, Petersborg, Moscau, Nishne-Novgorod, Kasan til Jeratorinenborg i Ural; derfra mod Nord langs Ural og tilbage. Kom til Tobolsk i October og blev der til Januar Lagde Veiene over Tomsk, derfra reiste jeg alene til Narym og tilbage til Tomsk; fortsatte Reisen til Irkutsk, hvor vi ankom sidst i Januar. Vi vare nu reiste 770 norske Mile fra Norge. Fra Irkutsk reiste vi over Baikal til Mai-mudshin i China og tilbage til Irkutsk. Under Observationer, midt paa Baikal-Søen, i 28 Kulde, nødt til at ligge paa Isen, paadrog

13 314 CHRISTIAN DUE jeg mig en Sygdom, der holdt mig i Sengen flere Uger. Efter Sygdommen reiste jeg alene nordover til Jakutsk, da Hansteen ansaa denne Reise for besværlig for sig. Reisen til Jakutsk kunde nemlig ikke foretages uden enten paa Floden Lena paa Isen eller om Sommeren i Baad. Jeg reiste frå Jakutsk i Marts, paa Isen hele Veien, mangesteds uden Vei og med 5 og 6 Heste foran Slæden. I Nærheden af Jakutsk begyndte Floden at stige over Isen og jeg kjørte da de 6 norske Mile i Vand, alenhøit, siddende paa Taget af min Slæde. Reisens Plan var at gaa Nord over til Lena-Flodens Munding; jeg reiste derfor strax frå Jakutsk til Vilui, en Landsby 110 norske Mile frå Jakutsk. Her var ingen Vei, Sne i flere Alens Dybde i Opløsning og som en Følge heraf var Reisen i høi Grad besværlig. Ankommen til Vilui, var Tunguserne' trukne sydover med sine Hunde og Rener, jeg kunde derfor ikke komme videre med mindre jeg vilde vente til Lena-Floden gik op og det gik ikke an. Jeg vendte derfor tilbage til Jakutsk og havde nu et Otium af en Maaned til Lena-Tilbagereisen kunde begynde. Lena blev ikke passabel førend efter St. Hans Tid. Jakutsk er et af de koldeste beboede Steder, Middeltemperaturen for Aaret er 5,3 Reaumur. Jorden er Frossen i 2 a 3 Alens Dybde, og Vand findes derfor ikke i Brønde eller Kilder. Et Forsøg paa at grave Brønd saae jeg og fandt, i 20 Alens Dybde. 5,5 Kulde. Reaumur. Lena- Floden er i Flomtiden 2 norske Mile bred og oversvømmer da Lavlandet mod Jakutsk såa at denne By, som ellers ligger l y 2 norsk Mil fra Flodens sædvanlige Seng, ligger i Flomtiden lige ved Elven. Vand maa for Vinterbrug kjøres i Isblokker fra Lena og stables i Husene. Kjeldere graves ikke for som hos os at bevare for Kulde, men for at fryse Levnetsmidlerne, der saaledes kunde bevares aarviis, frosne i Kjelderne. I Februar er Middeltemperaturen -K- 35 Reaumur. Desuagtet er her om Sommeren en yppig Vegetation, alenhøit Græs, deilige Blomster, store Ur-Skove af sibirisk Ceder, Furru, Gran og andre Trær. Reisen fra Jakutsk syd over foretoges i Baad med Forspand af Heste, der trak Baaden langs Stranden. Nat og Dag gik Reisen, umaadelig besværlig, plaget indtil Yderlighed af Muskitos, Myg og Qvaks. Dertil daarlig Proviant og liden Anledning til at CHRISTIAN DUE 315 fordrive Tiden. Fra Lena gjorde jeg en Afstikker til Olekma, en Biflod til Lena, 40 Mile mod Syd i en Birkenæver Kano, der rummede 8 Mand. Her blev jeg næsten qvalt af en Skovbrand, der udbrød paa Tilbagereisen og som løselig anslaaet maa have raset paa et Strøg, større end Akershus Stift, da jeg observerede den samme ved Reisen paa Lena. Endelig kom jeg tilbage til Irkutsk, derfra fortsatte jeg Reisen til Jeniseisk, hvor jeg traf Hansteen i August Fra Marts 1829 til August havde jeg reist: Fra Irkutsk til Jakutsk norske Mile Fra Jakutsk til Velui ««Tilbage til Jakutsk ««Fra Jakutsk til Irkutsk ««paa Olekma ««Fra Irkutsk til Jenseisk ««Tilsammen 1011 norske Mile en ret vakker Sommertour. Fra Jeniseisk fortsattes nu Tilbagereisen, dennegang over Barna-ul til Semipolatimsk, langs den kirgiske Grændse til Omsk, gjennem Ural til Orenborg (Orenburg). Her traf vi den fra Asien for første Gang tndførte Colera morbus og blev i Orenborg paa Grund af Carentainen forhindret fra at fortsætte Reisen. Først i Januar 1830 kom vi afsted derfra, reiste igjennem Stepperne, med Kameler og Heste til Astrakan og skulde derfra med Dampskib have gaaemil Baku og Tiflis men vare nu komne for seent. Isen laa og vi maatte derfor vende tilbage til Norge over Moscau og Petersborg. Til Norge ankom vi i Juni 1830 efter 2 Aar og 2 Maaneders Fravær. Reisen var i det Hele yderst interessant, men ogsaa i høi Grad besværlig. Mange Savn og megen Møie. I Seng sov jeg ikke og ikke heller Hansteen, fra Moscau i Juni 1828 til Mai Vort Natteleie var en haard Madrats lagt paa Gulvet, Vatsækken til Hovedpude og et Teppe om Sommeren og vore Peltse om Vinteren til Overdække. Observationerne, Reisens Formaal, foretoges om Vinteren i indtil 36 Kulde, deels staaende, dels liggende med omviklede Skruer, da Kulden brændte Fingrene. Værst var de astronomiske Observationer, der fordrede længere Tid, og

14 316 KNUD LEM Brugen af Kikkerterne tog Huden bort omkring Øiet, da Messingen ikke kunde overdækkes. Levemaaden var yderst slet paa Reisen og luxuriøs i Byerne, hvor der ydedes os stor Gjestfrihed». Herr Due har saaledes i Sandhed prøvet og seet meget af Verden. En nærmere Beskrivelse af Hansteens Reise i Sibirien er forøvrigt forlængst udgivet af denne Videnskabsmand seiv. Vi have kun her at opbevare følgende Udtalelse der findes i et engelsk Tidsskrift ang. Professor Hansteens sibiriske Reise. Den lyder saaledes: «Skjønt indskrænket i finantsiel Henseende, har Norges Storthing bevilget Professor Hansteen! en Sum af ikke mindre end 3000 Stig. (dengang validerende noget over Sp.) til Udførelsen af en videnskabelig Reise i Sibirien. Denne ædle Tillid til deres Landsmand, er rigelig blevet belønnet med en Række af særdeles vigtige lagtagelser; og vi ere overbeviste om,, at enhver Filosof i Europa er det patriotiske norske Folk i høi Grad taknemmelig for et Offer til Videnskaberne, som viide være ærefuldt endog for den mægtigste Stat». Due 17. Mai KNUD LEM, staar opført blandt Rektorerne som Professor lingvæ lapponicæ ved Seminarium Lapponicum, oprettet ved Rscr. 1852, ophævet 1774, udnænvt 1752, død OBERST OLE KRABBE var allerede forrige Aarhundrede ansat som Officer i t.hjemske Brigade og boede i sin sidste Levetid i Ørkedalen som Chef for Guldalske Kor. Døde formentlig omkring Formentlig var han med i Krigen 1788, 1808 og Som bekjendt opstod, endnu e f t e r Conventionen til Moss, nogle Uroligheder i Anledning den svenske Oberst Ecks Trudsel om at forlægge en Del svenske Tropper paa norsk Grund i og ved Røraas o. fl. St, hvilket kjækt forbødes af Schmettow. Krabbe, som i 1814 var Medlem af det overordentlige Storthing, frå Søndre T.hjems Amt, TOLDPROKURØR LORENTZ EVENSEN 317 var ved disse Uroligheder forhindret fra at tåge Sæde ved dets Aabning og sees først at indfinde sig 12. Octbr. og forklarer da Grunden til sin Udeblivelse. Han tog ind i Christiania hos en Asessor Mathisen, formodentlig Traffikkerende,, idet han gik under Øgenavnet «Smør- Hagen», og hos hvem en af de svenske Commissairer logerede idet den samme «Smør-Hagen» agerede Svenske med Liv og Sjæl, en stor Forbrydelse i de Tider. «Personen (siger Schmidt) har forøget sin Navnkundighed ved at behandle den hos ham indqvarterede Oberstl. Krabbe paa den nederdrægtigste Maade, hvilket af Intelligents-Sedlen i Morgen nærmere vil oplyses. Man var enig om, at intet kunde bide paa den Slyngel uden Stokkeprygl». Pavels i sin Karakteristik over Storthingsmændene i 1814 siger om Krabbe: «Var af de moderate Trøndere». Hans Enke Dorthea Maria Krabbe, fød Angell, døde 1862, 82i/ 2 Aar gammel. Oberst Krabbe havde 2 Sønner, 'hvoraf den ældste, F. C. K. var Præst og tog sin Afsked i 1863 som Provst i Bergens Stift; død 1875, og den yngre, ligeledes Præst, tog sin Afsked s. A. som Sognepræst til Qvikne. Sidstnævnte døde i TOLDPROKURØR LORENTZ EVENSEN, fød 17. Juni 1728, var først Prokurator, siden Toldprokurør i Trondhjem, døde 1790, v. Gravskrift s. A. No. 16, af M. C. Petersen. Udgiver af flere Skritter, blandt hvilke hans i 1784 udkomne «Samlinger af juridiske og historiske Materier» danner et interessant Opus for Granskeren. Smith yttrer sig om ham mindre fordelagtigt: «Han har et jevnt Hoved og ikke den sterke Dømmekraft, men har med Flid og Læsning i danske og tydske Skrifter erhvervet sig adskillig smuk Kundskab, har udgivet adskillige velskrevne Pjeser i det juridiske, og er den eneste Mand i Trondhjem, der som Prokurator kan føre en Sag, hvorfor han, da hans Modparters Sager fast aldrig bliver oplyste, som de burde, er vandt til at vinde alle Sager, har altsaa været et Orakel og en Skræk i Trondhjemi; men vi rriaa nu vende Bladet om og see Mennesket frå en anden Side. Og da er han en Mand, hvis Overniodighed kj ender ingen

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe 200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe Vi har foran os en Bog, der, nylig udkommen i Danmark, giver os et Billede af Tilstandene før og efter den store franske Revolution. Den kaster,

Læs mere

464 JENS NICOLAY JENSSEN HANS PETER JENSSEN 465

464 JENS NICOLAY JENSSEN HANS PETER JENSSEN 465 464 JENS NICOLAY JENSSEN har jeg før såa dybt følt mit Hjerte gjennemstrømmet af Tilfredshed med og Glæde over mit Kald, som under mit Kald, for at splitte den Sky af Fordom og Lidenskab, der har lagt

Læs mere

494 POSTMESTER GABRIEL LUND, CONSUL POLITIMESTER MONS LIE» 495

494 POSTMESTER GABRIEL LUND, CONSUL POLITIMESTER MONS LIE» 495 494 POSTMESTER GABRIEL LUND, CONSUL 1824 med Edle Cathrine Thode, fød Kluver. Boede i sin sidste Tid paa Gaarden «Parnassum» pr. Snaasen. Entlediget 1857 med Pension 350 Sp. Denne Mand var yndet som Selskabsmand,

Læs mere

Norsk Folkemuseum, Arkiv 1001-03: Husmannsminner Kopi finnes ved Opplandsarkivet avd. Maihaugen, A-00220: Husmannsberetninger

Norsk Folkemuseum, Arkiv 1001-03: Husmannsminner Kopi finnes ved Opplandsarkivet avd. Maihaugen, A-00220: Husmannsberetninger Det er ingen beretning fra Sel, men noen dokumenter som gir innsyn i en situasjon som kunne oppstå for husmenn. Jo Hansson Urdalsliden Forklaring af Jo Hansson Urddalsliden. ( 95 Aar gammel ). Min fader

Læs mere

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND SÆRTRYK AF FRA DET GAMLE GILLELEJE. 1945 H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND Han hed Frederik Carlsen og fødtes 1840 som Søn af en Gillelejefisker, der kunde tælle sine Ahner

Læs mere

316 KNUD LEM TOLDPROKURØR LORENTZ EVENSEN 317

316 KNUD LEM TOLDPROKURØR LORENTZ EVENSEN 317 316 KNUD LEM Brugen af Kikkerterne tog Huden bort omkring Øiet, da Messingen ikke kunde overdækkes. Levemaaden var yderst slet paa Reisen og luxuriøs i Byerne, hvor der ydedes os stor Gjestfrihed». Herr

Læs mere

Johan Mathias, Peter Cornelius Ole Midelfart 4. Johan Christoffer 5. Alert Henrik 6. Peter Andreas

Johan Mathias, Peter Cornelius Ole Midelfart 4. Johan Christoffer 5. Alert Henrik 6. Peter Andreas 406 ALERT HENRIK BRANDT ALERT HENRIK BRANDT var i forrige Aarhundrede Trafikkerende her Byen (levede endnu 1799, var da Medlem af den Borgerlige Klub). Gift med en Jomfru Hammer, den samme som Colban giver

Læs mere

Charles Christian Kjær blev født i København den 25. august 1838 og døde den 10. april 1897. Han var grundlægger af vinfirmaet Kjær og Sommerfeldt.

Charles Christian Kjær blev født i København den 25. august 1838 og døde den 10. april 1897. Han var grundlægger af vinfirmaet Kjær og Sommerfeldt. Charles Christian Kjær blev født i København den 25. august 1838 og døde den 10. april 1897. Han var grundlægger af vinfirmaet Kjær og Sommerfeldt. Charles Kjær skrev dagbog i årene 1853-1854, dvs. også

Læs mere

BRANNTAKSTPROTOKOLL - DYPVIK 1867 GAARDEN DYBVIG 1867. gens Afholdelse med Opnævnelses og Tilsigelses-Paategning, hvilken bliver at indtages saal.

BRANNTAKSTPROTOKOLL - DYPVIK 1867 GAARDEN DYBVIG 1867. gens Afholdelse med Opnævnelses og Tilsigelses-Paategning, hvilken bliver at indtages saal. 158 GAARDEN DYBVIG 1867 Aar 1867 den l9de August blev en Om-Brandtaxationsforretning ifølge Departementets Forlangende afholdt paa Gaarden Dybvig Mat No 1 Løbe No 198 i Lyngens Thinglag over der derværende

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

EILERT ROSENVINQE KAURIN 221 220 HANS NICOLAI RØNNE

EILERT ROSENVINQE KAURIN 221 220 HANS NICOLAI RØNNE 220 HANS NICOLAI RØNNE HANS NICOLAI RØNNE, Søn af Klokker Rønne i Fredericia, er fød 1769. Blev 1804 Sognepræst til Jørringfjord paa Søndmør, theol. Kand. 1795, resid. Kapellan til Rødø og 1808 Sogneprest

Læs mere

Unummerert bilag qb 216

Unummerert bilag qb 216 153 Unummerert bilag qb 216 Med blyant: b Extract Af de indkomne Bemærkninger over nogle af de vigtigste Puncter i det fra de svenske Commissarier indleverede Forslag til en Forandring i Kongeriget Norges

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Side 52 8. 8. Skattepligtig er saaledes navnlig den Indtægt, som vedkommende Skatteyder

Side 52 8. 8. Skattepligtig er saaledes navnlig den Indtægt, som vedkommende Skatteyder Side 51 7 6 Skattepligtig i en Kommune er: a) Enhver, som i Kommunen har haft fast Bopæl, om han end i en Deel af Aaret har Bopæl i en anden Kommune i Kongeriget, naar den Tid, i hvilken han er fraværende,

Læs mere

Atter en Besværing over offentlige Fruentimres Nærgaaenhed Det er paafaldende at see, hvorledes Antallet af logerende og ledigtliggende Fruentimre stedse alt mere og mere tiltager i Hovedstaden; men det

Læs mere

Kjøbecontract. Vilkaar:

Kjøbecontract. Vilkaar: Kjøbekontrakt dateret 11. januar 1866 - 'Oversættelse' Skjøde dateret 23. november 1866 - 'Oversættelse' Se kopi af original købekontrakt dateret 11. januar 1866 Se kopi af originalt skøde dateret 23.

Læs mere

Tilbud paa. Oversat af Henry Ammitzbøll. Byrådssag 1871-unr-01. Levering af c 450 Potter Steenolie at modtage. successive i Løbet af Vinteren.

Tilbud paa. Oversat af Henry Ammitzbøll. Byrådssag 1871-unr-01. Levering af c 450 Potter Steenolie at modtage. successive i Løbet af Vinteren. Byrådssag 1871-unr-01 Tilbud paa Levering af c 450 Potter Steenolie at modtage successive i Løbet af Vinteren. Pr 1 Potte 1½ Pd Steenolie 19½ sk. Frederikshavn den 22 de Septbr. 1871. I. B. Iisager Til

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse

Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse Jensine Cathrine Hansen (født Christensen) bliver født i Ommel ved Marstal på Ærø den 9. januar 1843. Hendes forældre er Matros Jens Christensen af Ommel

Læs mere

I Anledning Forslaget om Anlæg af en Tunnel gjennem Stat.

I Anledning Forslaget om Anlæg af en Tunnel gjennem Stat. Utskrift Fylkesarkivet i Sogn og Fjordane, 2004, HKL. Nordre Bergenhus Amtstidende, 18.09.1874 I Anledning Forslaget om Anlæg af en Tunnel gjennem Stat. (af Overrettssagfører L. Smitt.) I Nordre Bergenhus

Læs mere

Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009.

Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009. Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009. En gang i 1917 startede der en influenzalignende epidemi

Læs mere

deres Fødels Stæd I Dyrøe Sogn i Astafiord Sogn i Sans Sogn i Tronæs Sogn i Astafiords i Trones Sogn

deres Fødels Stæd I Dyrøe Sogn i Astafiord Sogn i Sans Sogn i Tronæs Sogn i Astafiords i Trones Sogn Innrulleringsmanntall 1762 for Fauskevåg (Trondenes) [Statsarkivet i Trondheim, Nordland Amt, Ra1] Fortegnelse Over det Unge Mandskab som befindes i Fuschevaags Tingstæd fra 20 og intil 36 Aar gamle; Etter

Læs mere

En historie fra det virkelige liv i Eskerod år 1891

En historie fra det virkelige liv i Eskerod år 1891 Fra en korrespondance mellem gårdejer Peder Nielsen, Grønnemark og Rougsø m.fl. Herreders Politiret. Sagen handler om Peder Nielsens besøg hos svogeren urmager Søren Johansen, Eskerod og Peders oplevelse

Læs mere

i) Stort. ark. 1815* 16 pakke 40..2) CirkuL-erc av 30. Jan. 1813 (Schous forordn. XVI, s. 103).

i) Stort. ark. 1815* 16 pakke 40..2) CirkuL-erc av 30. Jan. 1813 (Schous forordn. XVI, s. 103). 210 flytning av den ene ugentlige post Kristiania Trondhjem fra Gudbrandsdalen til 0sterdalen, medens reprsesentanten fra 0sterdalen, gaardbruger Ilsaas, stillede sig kj01ig til sag-en,1) vistnok av frygt

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Anton Pedersen, sagfører og amatørfotograf Stemningsbilleder med hav og fiskere. På billedet til højre er det fiskere fra Hasle der er på

Læs mere

Arkivar Jytte Skaaning og min kone Inger Clausen på Korsør Lokalhistoriske Arkiv. Foto: Arne

Arkivar Jytte Skaaning og min kone Inger Clausen på Korsør Lokalhistoriske Arkiv. Foto: Arne Familien fra Korsør 14. august 2014 Endnu en gang har en henvendelse fra andre slægtsforskere giver en masse ny viden om slægten. Denne gang drejer det sig om slægtsforsker Steen Hald Kjeldsen, der skrev

Læs mere

Ivar Aasen og Universitas Regia Fredericiana. Kjetil Gundersen og Dagfinn Worren 12. konferansen om leksikografi i Norden Oslo, 16.

Ivar Aasen og Universitas Regia Fredericiana. Kjetil Gundersen og Dagfinn Worren 12. konferansen om leksikografi i Norden Oslo, 16. Ivar Aasen og Universitas Regia Fredericiana Kjetil Gundersen og Dagfinn Worren 12. konferansen om leksikografi i Norden Oslo, 16. august 2013 Ivar Aasen 1871 Universitas Regia Fredericiana 1854 23.08.2013

Læs mere

Se kopi af originalt skøde Se matrikelskort. Udskrift. af Bregentved Gisselfeld Birks Skjøde og Panteprotocol Litra L No 345/1866 L.

Se kopi af originalt skøde Se matrikelskort. Udskrift. af Bregentved Gisselfeld Birks Skjøde og Panteprotocol Litra L No 345/1866 L. 1866 d. 7. decbr. blev læst: Se kopi af originalt skøde Se matrikelskort Udskrift af Bregentved Gisselfeld Birks Skjøde og Panteprotocol Litra L No 345/1866 L Skjøde Undertegnede Selveiergaardmand Jørgen

Læs mere

uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg,

uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg, Uden Betaling. uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg, Gøre vitterligt: 3Sfter indgiven allerunderdanigst

Læs mere

Folketælling 1787 for Handbjerg Sogn. Vinderup Kommune, Hjerm Herred, Ringkøbing Amt.

Folketælling 1787 for Handbjerg Sogn. Vinderup Kommune, Hjerm Herred, Ringkøbing Amt. Folketælling 1787 for Handbjerg Sogn Vinderup Kommune, Hjerm Herred, Ringkøbing Amt. Indtastet under KIP-projektet af Ejnar Buhrkal, Vindelevgard 79,. 7830 Vinderup, efter kopi af folketællingen i Vinderup

Læs mere

Fremlagt i Comissionen 4. Juni 1868

Fremlagt i Comissionen 4. Juni 1868 Fremlagt i Comissionen 4. Juni 1868 Oversigtsbilleder Udskrift af den for den ved Allerhøieste Rescript af 20de Marts 1868 anordnede Commission til yderligere Undersøgelse og Paakjendelse af en Sag mod

Læs mere

Circulaire. Christiania, den 14 de Januar 1832. Fra Den Kongelige Norske Regjerings Finans-, Handels- og Told-Departement.

Circulaire. Christiania, den 14 de Januar 1832. Fra Den Kongelige Norske Regjerings Finans-, Handels- og Told-Departement. . Departementet skulde herved tjenstlig meddele, at Betalingen for Folkebladet bliver for Fremtiden, istedetfor som i Departementets Circulaire til Postcontoiret af 29 de September f.a. fastsat, at erlægge

Læs mere

Kristiania 9 Okt. 69. Det norske språk- og litteraturselskap 1978/2013. Alexander L. Kielland: Brev 1869 1906. Utgave ved Johs. Lunde.

Kristiania 9 Okt. 69. Det norske språk- og litteraturselskap 1978/2013. Alexander L. Kielland: Brev 1869 1906. Utgave ved Johs. Lunde. Det norske språk- og litteraturselskap 1978/2013. Alexander L. Kielland: Brev 1869 1906. Utgave ved Johs. Lunde. ISBN: 978-82-93134-65-7 (epub), 978-82-93134-66-4 (mobi) Teksten er lastet ned fra bokselskap.no

Læs mere

Hørd Grimkelssøns Saga. Translation: Fr. Winkel Horn

Hørd Grimkelssøns Saga. Translation: Fr. Winkel Horn Hørd Grimkelssøns Saga Translation: Fr. Winkel Horn Index Hørd Grimkelssøns Saga................ 1 i Hørd Grimkelssøns Saga I Harald Haarfagers Dage kom de fleste Landnamsmænd til Island, fordi de ikke

Læs mere

Samfundets støtter. NBO Ms.8 1469, bibliotekets innbinding [1870]

Samfundets støtter. NBO Ms.8 1469, bibliotekets innbinding [1870] Samfundets støtter [1870] Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Hilde Bøe, Mette Witting 1 1 [HIS: Med blyant: «Trykt Ibsen 8:154»] Optegnelser til lystspillet. (1870.)

Læs mere

Forestil dig at du levede for mange år siden og selv oplevede en af Danmarks krige.

Forestil dig at du levede for mange år siden og selv oplevede en af Danmarks krige. Breve fra fronten Læs originale breve skrevet af soldater ved fronten eller til soldater ved fronten. Ved at læse brevene kan du få viden om soldaterne og deres pårørende. Om hvem de var som mennesker

Læs mere

Kaupanger, Bergen og Leikanger eit embete på vandring

Kaupanger, Bergen og Leikanger eit embete på vandring Kaupanger, Bergen og Leikanger eit embete på vandring Jan Anders Timberlid Innlegg i Sogndal 18. september 2013 Efter anførte Omstændigheder Approbere Vi allernaadigst, at det Bergenhuusiske Amt deeles

Læs mere

Ansøgning DEN SØNDERJYDSKE FOND

Ansøgning DEN SØNDERJYDSKE FOND Skema for mænd. Ansøgning Til DEN SØNDERJYDSKE FOND Holmens Kanal 16II, København K. I Sønderjylland indsendes Ansøgningen gennem vedkommende Amtskomité Journal Nr. 66 1. Andragerens fulde Navn? (stavet

Læs mere

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Ny ejer af Hellesøhus 1859 Peter Jessen Kolmos Vi underskrivende, jeg halvbolsmand Peter Jessen Kolmos,

Læs mere

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden:

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden: Den sidste rejse. af Hans Høilund-Carlsen Når en nær slægtning dør, henvender vi os i dag til en bedemand, der mod betaling hjælper de efterladte med at få løst de mange opgaver, der er knyttet til den

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Det onde Liv og den gode Gud

Det onde Liv og den gode Gud En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt.

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt. Ind-led-ning Det, du nu skal læ-se, er rig-tig sket. Det ske-te for mang-e år si-den. Den sør-ge-li-ge be-gi-ven-hed fandt sted i 1866. Hvor læng-e si-den mon det er? Det er så sør-ge-ligt det, der ske-te,

Læs mere

Stoormægtigste Monarch. Allernaadigste Arve Konge og Herre!

Stoormægtigste Monarch. Allernaadigste Arve Konge og Herre! Stoormægtigste Monarch Allernaadigste Arve Konge og Herre! Deris Kongelig Majestet har det allernaadigst behaget udi sit til os af 28. December 1731 ergangne Rescript, at anordne det Effterschrefne til

Læs mere

Oversigt ramme/planche

Oversigt ramme/planche GRENAA Eksponatet har samme titel som den hyldest sang, der i ca. 1920 af R. J. Højfeldt og Niels Udengaard blev skrevet til Grenaa R. J. Højfeldt (1849-1920) var født på Lindegården i Vejlby, og blev

Læs mere

Ingrid Karlby, - Levnedsbeskrivelse

Ingrid Karlby, - Levnedsbeskrivelse Ingrid Karlby, - Levnedsbeskrivelse Ingrid Karlby bliver født den 27. juli 1909 i Aarhus Domsogn. Hun bliver født som anden datter til Købmand Anders Christian Laurits Karlby (født Pedersen) og Mathilde

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Bør Kristendommen afskaffes

Bør Kristendommen afskaffes Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN. Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde)

VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN. Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde) VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN 1952 1984 Tekst fra avisudklip, der er blevet kopieret og redigeret til pdf-fil-format. 1952 Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde) Den nye ejer af Vejen gæstgivergård,

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

Se originalt dokument. Stempel: 1 Krone og 65 Øre. Parcellist Jørgen Hansen af Frenderup. Diskonto-, Laane- og Sparebanken for Næstved og Omegn

Se originalt dokument. Stempel: 1 Krone og 65 Øre. Parcellist Jørgen Hansen af Frenderup. Diskonto-, Laane- og Sparebanken for Næstved og Omegn Se originalt dokument Stempel: 1 Krone og 65 Øre Litra B Nr. 1741 Jeg underskrevne erkjender herved at være skyldig til Parcellist Jørgen Hansen af Frenderup Diskonto-, Laane- og Sparebanken for Næstved

Læs mere

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret Tip rigtige om Menneskesønnen kapitel - Hvad er kristendommens symbol? ) slangen X) lyset ) korset Jesus bliver født i ) Jerusalem X) Betlehem ) Nazaret Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel.

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Familieretlige sager. Michael Dupont. Frants Henningsen, Forladt dog ej af Venner i Nøden, 1888.

Familieretlige sager. Michael Dupont. Frants Henningsen, Forladt dog ej af Venner i Nøden, 1888. Familieretlige sager Michael Dupont Frants Henningsen, Forladt dog ej af Venner i Nøden, 1888. Hvad skal vi nå? Faderskabssager Skilsmissesager Adoptionssager Hvordan udfyldes en ansøgning Den korte version

Læs mere

Live-rollespil. Fæstning og Fristed Fredericia 1650-1760

Live-rollespil. Fæstning og Fristed Fredericia 1650-1760 Live-rollespil Fæstning og Fristed Fredericia 1650-1760 Spiloplæg Både IT-rollespillet og liverollespillet Fæstning og Fristed drejer sig om byens første hundrede år. Byens blev grundlagt som en militær

Læs mere

Velkommen til H.C. Andersens Hus!

Velkommen til H.C. Andersens Hus! Velkommen til H.C. Andersens Hus! Museet er inddelt i forskellige afsnit: Tiden, Mennesket, Værket, Livet, Fødehjemmet, Raritetskabinettet, Mindehallen, Kunsten og Gallerigangen. Opgaverne her følger denne

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Fjerde Afdeling. Om Sundhedsforanstaltninger, samt om Arv og Skifte. ----------------------- Andet Kapitel. Om Arv. 1 Om Arv ifølge Loven.

Fjerde Afdeling. Om Sundhedsforanstaltninger, samt om Arv og Skifte. ----------------------- Andet Kapitel. Om Arv. 1 Om Arv ifølge Loven. Fjerde Afdeling. Om Sundhedsforanstaltninger, samt om Arv og Skifte. ----------------------- Andet Kapitel. Om Arv. 1 Om Arv ifølge Loven. Allerede ved Forordn, af 21de Mai 1845 gjordes betydelige Forandringer

Læs mere

Forsvar for Hans Christian Hansen

Forsvar for Hans Christian Hansen Forsvar for Hans Christian Hansen Oversigtsbilleder KJØBENHAVNS POLITI Fremlagt i Commissionen den 21/4 68 Politikammeret P.L. Skau d. 24de Marts 1868 Hr Procurator Nellemann bliver herved beskikket til

Læs mere

Månedens. Galleri Lars Falk

Månedens. Galleri Lars Falk Tekst: Erik S. Christensen, Layout: Poul Erik Dybdal Pedersen Galleri Lars Falk Lars Falks galleri hører til en af byens nye gamle butikker. Konceptet bygger dog på det fællestræk hos os mennesker, at

Læs mere

Jødepigen. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1855

Jødepigen. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1855 Jødepigen Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1855 Der var i Fattigskolen mellem de andre Smaabørn en lille Jødepige, saa opvakt og god, den Flinkeste af dem Allesammen; men i een af Læretimerne

Læs mere

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form 1983 Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form Hans og Anna Pedersen VEJEN: Selv om det sner, stormer eller regner kan man hver dag træffe ægteparret Anna og Hans Pedersen, Præstevænget

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 Sag 68/2009 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Finn Bachmann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 9. april

Læs mere

Holger Drachmanns poesibogsvers skrevet til den 16-årige Margrethe Ankersen på Fanø 22. juni 1892 Af Per Hofman Hansen

Holger Drachmanns poesibogsvers skrevet til den 16-årige Margrethe Ankersen på Fanø 22. juni 1892 Af Per Hofman Hansen Holger Drachmann på Fanø Holger Drachmanns poesibogsvers skrevet til den 16-årige Margrethe Ankersen på Fanø 22. juni 1892 Af Per Hofman Hansen Af alle de smukke Ting (aandrige eller ikke-aandrige), man

Læs mere

Fyrtøiet. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1835

Fyrtøiet. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1835 Fyrtøiet Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1835 Der kom en Soldat marcherende henad Landeveien; een, to! een, to! han havde sit Tornister paa Ryggen og en Sabel ved Siden, for han havde været

Læs mere

Arv og testamente. Hjernesagen skaber bedre vilkår for mennesker med hjerneskade og deres pårørende

Arv og testamente. Hjernesagen skaber bedre vilkår for mennesker med hjerneskade og deres pårørende Arv og testamente Hjernesagen skaber bedre vilkår for mennesker med hjerneskade og deres pårørende Hjernesagen Landsforeningen for mennesker ramt af blodprop eller blødning i hjernen, andre hjerneskadede,

Læs mere

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 Fortællingen om dig Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 5 Din personlige identitet Frederik 3. på ligsengen Frederik 3. var den første

Læs mere

Jerslev 11-60. Klæstrup 61-110. Svennum 111-128. Klæstrup 129-130

Jerslev 11-60. Klæstrup 61-110. Svennum 111-128. Klæstrup 129-130 Ejerlav. Side. Jerslev 11-60 Klæstrup 61-110 Svennum 111-128 Klæstrup 129-130 Ejerlav Svennum Folio nr. 111 Løbenr. 84 "Bundgaard" Matr. nr. 1. Lars Mikkelsen, skøde fra Mikkel Christensens enke Karen

Læs mere

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro er en gammel stedsbetegnelse for overgangen af Skals å, i tidernes

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

AXEL REDØHL Breve fra Sibirien. Noter fra et land i kaos 1903-13

AXEL REDØHL Breve fra Sibirien. Noter fra et land i kaos 1903-13 AXEL REDØHL Breve fra Sibirien Noter fra et land i kaos 1903-13 2 Østersøen i 60 n. B. [nordlig bredde] Torsdag Eft. D. 18 Juni, 1903 Kaptajn Thøgersen, Ficaria. Kjære Forældre! Jeg kommer lige fra Kommandobroen,

Læs mere

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle Juleaften, domkirken 16.30 : 94 Det kimer nu, 119 Julen har bragt, 104 Et barn er født, 120 Dejlig er jorden. 1.salme, Salutation og kollekt med korsvar, Koret: "Højlovet være han som kommer i Herrens

Læs mere

foranledigede i Borgersamfundet. Denne mindre gunstige Tilstand har havt Indflydelse paa den nærværende Tid, og de vundne Overskud i adskillige

foranledigede i Borgersamfundet. Denne mindre gunstige Tilstand har havt Indflydelse paa den nærværende Tid, og de vundne Overskud i adskillige Stortinget 1822 Register: Aall, Jernværkseier, Repræsentant. - Vota for at optage et undelandsk Laan til Udredelse af Gjelden til Danmark I. 162 (votum) II. 230 (tale) [162] I. Hr. Præsident! Blandt de

Læs mere

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Temaer Overlevelse i det fremmede Emigration (udvandring) til Danmark? Bosætning i Danmark? Vilkår og betingelser. Spiloplæg Den unge huguenot

Læs mere

Den farefulde færd. Skrevet af Emil og Frederik

Den farefulde færd. Skrevet af Emil og Frederik Den farefulde færd Den 24. april 2014 øvede Rønnebæk skoles musicalhold på deres stykke den farefulde færd, som Therese Flensbak har skrevet, både manuskript og sange. Skuespillet handlede om tre dovne

Læs mere

26. Om Stedets Skyld og Skatte- Inddeling.

26. Om Stedets Skyld og Skatte- Inddeling. 26. Om Stedets Skyld og Skatte- Inddeling. Det hele Sogne Kald er efter Matrikelen inddeelt i 6 Qvarterer eller Fierdinger, som ere Øvreog Nedre Sandenfierding, Sembsfierding, Milesvig, Hedenstad og Fiskum-Fierdinger.

Læs mere

MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959

MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959 MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959 Hej igen Uffe! I fortsættelse af behagelig telefonsamtale med dig d.d., samt din ordre til mig ( Så kære Leif: du må ta' kontakt

Læs mere

Matr.nr. 11g Middal Årestrupvej 77

Matr.nr. 11g Middal Årestrupvej 77 Ejendom 16. Middalshus Aarestrupvej 124 Ejer: 1885 Skøde til Maren Nielsen Siig fra Hans Pedersen ejendom 21 til ny ejendom 16. 1888 Jens Nielsen, hendes brorsøn. 1901 F.B. Edvard Siig. 1901 Køber parcel

Læs mere

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

Tragiske omstændigheder ender lykkeligt i Caspers Stiftelse i Frederikshavn

Tragiske omstændigheder ender lykkeligt i Caspers Stiftelse i Frederikshavn Tragiske omstændigheder ender lykkeligt i Caspers Stiftelse i Frederikshavn Da Frederikshavn Stadsarkiv for et års tid siden gik i gang med en større oprydning i kælderen under Frederikshavn Rådhus, dukkede

Læs mere

Holme sogns tilblivelse.

Holme sogns tilblivelse. De følgende sider er sendt i Århus Nærradio i 1991. Udsendelsen var tilrettelagt af nu afdøde viceinspektør på Rundhøjskolen Vagn Jensen, som gennem mange år opbyggede Holme sogns lokalhistoriske arkiv

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2008/2009. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2008/2009. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2008/2009 Opgave 1 Pædagogen Hera og ingeniøren Mick gifter sig i 2002 og køber i lige sameje et hus i Harlev. Parret aftaler at dele udgifterne til huset lige. Hera og Mick

Læs mere

Alexander L. Kielland

Alexander L. Kielland Alexander L. Kielland Garman & Worse 1880 bokselskap.no, 2013. Alexander L. Kielland: Garman & Worse (1880) Teksten i bokselskap.no følger 1. utgave, 1880. Digitaliseringen er basert på skannet og ocr-lest

Læs mere

Matr. nr 9 d Aalsbo by, Rørup

Matr. nr 9 d Aalsbo by, Rørup Matr. nr 9 d Aalsbo by, Rørup Skøde 5/10 1918 + Niels Egelykke Rasch Anina Johanne Rasch f. 9/2 1880 f. 8/3 1893 d. 3/5 1957 d. 10/5 1981 Skøde 21/6 1962 + Anina Johanne Rasch f. 8/3 1893 d. 10/5 1981

Læs mere

Ryegård. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974.

Ryegård. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegård Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegaard ligger i smukke omgivelser vest for Rye landsby og gårdens jorde strækker sig mod vest til og

Læs mere

10. maj 1854. Tyendelov for Kongeriget Danmark.

10. maj 1854. Tyendelov for Kongeriget Danmark. 10. maj 1854. Tyendelov for Kongeriget Danmark. Justits-Min. Rigsdags-Tid, f. 1853, 5te Session. Landsth. Tid. S- 20-22, 30. 35, 1161-96. 1281-1372, 1394-1431. 1434-87, 1493-1571, 1589-1640. 1712-63. Folketh.

Læs mere

Sygelejevielse. Der skelnes mellem. a. vielse på sygelejet, hvor der foreligger prøvelsesattest

Sygelejevielse. Der skelnes mellem. a. vielse på sygelejet, hvor der foreligger prøvelsesattest Amtssygehuset i Herlev Sygelejevielse Der skelnes mellem a. vielse på sygelejet, hvor der foreligger prøvelsesattest b. nødvielse, d.v.s. vielse ved sygelejet, hvor der ikke er tid til at indhente prøvelsesattest.

Læs mere

Folketælling 1860 Sted Nr. Navn Alder Stand Født Stilling

Folketælling 1860 Sted Nr. Navn Alder Stand Født Stilling Folketælling 1860 Sted Nr. Navn Alder Stand Født Stilling Præste- 1 Mandrup Peder Tuxen 42 gift København Sognepræst gård 2 L.A.A. Tuxen 33 København hans kone 1 3 A.P. Tuxen 11 ugift Tandslet barn 4 A.V.

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Byens Avis og dens ansatte

Byens Avis og dens ansatte Byens Avis og dens ansatte Vores avis hedder byens avis. Vi er 13 ansatte, og vi hedder Janus, Matilde Degania, Christina, Hanne, Zenia, Asger, Mads, Joachim, Frederik, Patrick, Frida og Lena. Dens ansatte

Læs mere

om at være pårørende Af: Mai-Britt Gammelgaard, København

om at være pårørende Af: Mai-Britt Gammelgaard, København StilladsInformation nr. 80 - august 2006 om at være pårørende Af: Mai-Britt Gammelgaard, København Det lyder, som om det drejer sig om en sygdom men mine tanker går i helt andre retninger - nemlig at være

Læs mere

STORTHINGS FORHANDLINGER I AARENE 1815-16. Register: Aall, Jacob, Jernværkseier, Repræsentant.

STORTHINGS FORHANDLINGER I AARENE 1815-16. Register: Aall, Jacob, Jernværkseier, Repræsentant. STORTHINGS FORHANDLINGER I AARENE 1815-16 Register: Aall, Jacob, Jernværkseier, Repræsentant. - Bemærkninger angaaende Storthingets Medlemmers Tilstædeværelse under Odelsthingets Forhandlinger... Juli

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 22. februar 2012

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 22. februar 2012 UDSKRIFT AF HØJESTERETS DOMBOG HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 22. februar 2012 Sag 104/2010 (1. afdeling) A/S Roskilde og Omegns Fællesbageri (advokat Jens Ahrendt) mod Aktieselskabet Arbejdernes Landsbank

Læs mere

De røde Skoe. H. C. Andersen: Eventyr 29: (1845)

De røde Skoe. H. C. Andersen: Eventyr 29: (1845) H. C. Andersen: Eventyr 29: De røde Skoe. (1845) Der var en lille Pige, saa fiin og saa nydelig, men om Sommeren maatte hun altid gaae med bare Fødder, for hun var fattig, og om Vinteren med store Træskoe,

Læs mere