CHRISTIAN FREDERIK FREDERIK DEN SJETTE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "CHRISTIAN FREDERIK 291 290 FREDERIK DEN SJETTE"

Transkript

1 290 FREDERIK DEN SJETTE Gange.kun et flygtigt Besøg, v naaede kun Christiania og Kongsberg. 5. Christian 5te var her som Kronprinds 1656 og 1661 og da ligeledes kun i Christiania. Derimod foretog han i Juni Md en stor Reise, rundt en større Del af Landet, frå Christiania til Trondhjem, derfrå rundt Kysten til Bergen dg videre over Stavanger og Christiansand til Laurvik, hvorfra han reiste tilbage til Danmark tilsøes. 6. Den samme Reise foretog Frederik den 4de 1704 og 7. Christian 6te 1733, den sidste med et overordentlig talrigt Følge. Begge de 2 sidstnævnte besøgte Trondhjem. 8. Frederik 5te var 1747 i Christiania, men opgav Touren til Trondhjem paagrund af slette Veirforholde. Christian 7de besøgte aldrig Norge. 9. Frederik 6te var her i Trondhjem 1788 som Kronprinds. Saavidt «Morgenbladet». Men udeladt er: 10. Prinds Carl af Hessen, Christian Frederik som Statholder, Og derpaa indtræde vore egne Konger: 12. Carl Johan 1815 sorn Kronprinds, 1818 som Konge, Kroningsaaret; og såa var han her sidste Gang Oscar den Iste fulgte sin Fader hertil 1815, og 1818 som Kronprinds (sidste Gang). Lod sig ikke krone i Norge. Død 8. Juli Carl 15de var her i 1856 og Kroningsaaret Kongen døde Dronning Oscar 2den var her i sidstnævnte Aar, 1860, samt i Kroningsaaret 1873 tilligemed Dronningen og 3 Prindser. Forøvrig hedder det: «I Forening med den Reise som vor nuærende Konge (1873) foretog i Hardanger og Voss efter Tusenaarsfesten ifjor, og den, som han gjorde igjennem Romsdalen i 1860, Sogn og Valders, vil denne hans sidste nordlandske og finmarkske Tour give ham et mere fuldstændigt personligt Kjendskab til vort Land, end nogen Konge før har havt siden Calmarunionens Dage.» No. 15 var i Norge i Trondhjem med 3 Sønner i Juli 1882 i Anledning Merakerbanens Aabning, samt i 1877 ved Rørosbanens Aabning. Desuden var Oscar den 2den i Trondhjem i 1887, 1890, 1897 og CHRISTIAN FREDERIK 291 CHRISTIAN FREDERIK. Denne mærkelige Pérsonlighed, der spiller hin skjæbnesvangre Rolle i Norges Historie, fremstilles her i kort Uddrag, i det han opholdt sig i Trondhjem frå 5. til 9. Februar 1814 og hvorom man finder de bedste Beretninger i «Adresseavisen» frå hine Dage, i Aals og Fayes Skrifter. Christian Frederik, senere under Navn af Christian den 8de, er fød 18. Septbr Han beskrives som en meget dannet Mand med fnegen Sprogkundskab, men egentlig Videnskabsmand var han ingenlunde. I 1806 gift med en Prindsesse af Schwerin; iren dette Ægteskab var ingenlunde lykkeligt og Skilsmisse foregik efter faa Aars forløb. Da Sverige og senere Rusland og senere de øvrige Stormagter besluttede at rive Norge fra Danmark, blev Christian Frederik sendt til Norge, hvor Prinds Frederik af Hessen dengang (1813) var Vicestatholder. Han satte sig i 'en Baad, forklædt som Matros, og ankom, ikke uden Fare, den 21. Mai 1813 til Hvaløerne og den 22. til Christiania. Alle hans Taler og Proklamationer til det norske Folk høre ikke hertil, men forsaavidt henvises til Aal, Faye og Fl. Blandt de første Regjeringshandlinger var Spørsmaalet om Pengevæsenet, der befandt sig i.den yderste Forvirring, og man greb til det fortvilede Middel at udgive SVa Million ufunderede Sedler, hvis Skjæbne er os bekjendt nok. For at gjøre sig bekj^ndt med Stemning og Forholde ogsaa i T.hjems Stift, foretog han i Februar Maaned 1814 en Reise til frondhjem, hvortil han ankom den 5. s. Md. og hvorom foranmeldte Skrifter indeholde interessante Optegnelser. Hans Plan her at lade sig udraabe til Konge strandede paa Carl Falsens Anstrengelser ved en af Byens første Mænd undertegnet Adresse derimod, hvori dog Trampe, Bugge, Schmettow m. Fl. «paagrund af deres Embedsstillinger» ikke vilde deltage. Hans øvrige Regjeringsforhandlinger her og senere i Danmark, hvortil han kom tilbage i Midten af Octbr., forbigaaes. Døde 20. Jan , 61 Aar gammel. Den 28. Marts 1814 afskaffede han Spidsrodstraffens Anvendelse (paa Forslag af Generalauditør Berg). 19*

2 292 CHRISTIAN FREDERIK Af en privat Skrivelse af 9. Februar 1809 fra Kjøbenhavn. formentlig til Sognepræst Darre i Klæbo, gives Prinds Christian følgende Karakteristik: Efter at have beskrevet Datidens Baller og Soireer, hvor Kortspil siges at være en staaende Beskjæftigelse baade blandt Herrer og Damer, vedbliver Brevskriveren: «Prinds Christian lader til at ynde meget denne Levemaade og har ved at invitere sig selv her og der, især til private Baller, bidraget som det synes, meget til igjen at indføre den forrige grænseløse Yppigheds (Tone. Han er et ungt Menneske, som hverken har Karakter eller Karakteranlæg; dog anses han for at være hvad man kalder et godt Menneske. Han lever i venskabelig Forbindelse med adskillige unge nygifte Mænd, og baade disse og deres unge Koner komme ofte til ham. Hans Gemalinde er hverkefi ligt af Publicum eller de Fornemme. Hun beskyldes baade for Hykleri fc>g Fremfusenhed og mangler al Gratie... Nedskriveren heraf søgte med Iver efter en retfærdigere Dom over Christian Frederiks Færd i Norge, idet han antager, at Norge har meget, overmaade meget at takke ham for og tror, at hans Historie som norsk Regent har mange lyse Sider. Som Støtte for denne Mening finder man med Glæde etterfølgende Udtalelse af Aal, Pag «Overhoved er det af alt mere end klart, at Vanskelighederne ligefra Moders*) Afreise ikke laa i Christian Frederiks Lyst til at beholde Norges Krone, men i hans samvittighedsfulde Omhu for at bevare Norges Selvstændighed. Da denne sikredes ved Carl Johans Antagelse af Grundloven, var den væsentligste Hindring hævet. Dette bør såa meget mere udhæves, som Samtiden og i det mindste den nærmeste Ettertid ikke paaskjønnede dette Christian Frederiks uegennyttige og lige over for den almindelige Stemning saare vanskelige Forhold.» Og Side 532:... Men det kan ikke nægtes, at saavel Begyndelsen af Selvstændighedsværket som Enden derpaa udmærkedes ved store Velgjerninger fra Chr. Frs. Side, hvad der end kan siges at fattes i Værdighed og Klogskab under disse Begivenheders Mellemspil. Han hindrede, efter sine egne Udtryk, Anarkiets Rædsler ved at sætte sig i Spidsen *) den engelske Kommissær i Norge i Begyndelsen af CARL JOHAN 293 for den norske Regjering, og han forberedte en sand og lykkelig Selvstændighedstilstand for Norge, i sine Følger langt mere Velgjørende, end den attraaede absolute Uafhængighed, ved at træde tilside just i det Øieblik, da Foreningen kunde ske paa den for Norge lykkeligste Maade. Om Christian Frederiks senere kongelige Færd vil et andet Lands Historie have at fortelle; i Norges staar han som dets uforglemmelige Velgjører, og en kjærlig og taknemmelig Erindring vil skjænkes den Fyrste, som var et Redskab i Forsynets Haand til at berede Norge et i politisk Henseende lykkeligt Statsforbund». Under 16. August 1814 udstedte Christian Frederik «den sidste Kundgjørelse» om at samles til et overordentligt Storthing den 7de Octbr. Dette var hans sidste Regjeringshandling her i Norge vide Aal 515. Morgenbladet for 1848, idet den omtaler denne Konges Død, udtaler sig om ham med stor Anerkjendelse og slutter saaledes: > «Denne store og følgerige Optræden i dette Land vil gjøre den nu afdøde Danne-Konges Minde dyrebart imellem Norges Fjelde». CARL JOHAN, Norges og Sveriges Konge fra 1818 til 1844, er fød 26. Januar 1764, var 3 Gange i T.hjem, i 1815 som Kronprinds, i 1818 under Kroningen som Norges Konge, samt i Aaret Hans glorværdige Historie som Kriger under Napoleon og som Konge i Norge hører ikke hertil, rqen herom henvises til forskjellige Levnetsbeskrivelser, navnlig Konversations-Lexikon og mange andre Skrifter. Han blev syg paa sin 80de Aars Fødselsdag og døde den 7. Marts I en Beretning fra Sverige, (Addr No. 48) sees, at den afdøde Konge havde disponeret over sin Formue saaledes, at hendes. Maj. Enkedronningen erholder 4 Millioner Rdl., de fem Kongl. Børnebørn hver l Million. Grev Brahe y z Million; forskjellige Personer henhørende til hans Hofstat 200,000 Rdl., hans eneste Søn, Oscar, 4 Millioner. Ere disse Opgaver rigtige, vilde saaledes hans hele Formue udgjøre omtrent 14 Millioner Rdl. Rigsgjeld. De samlede Værdibeløb af de til Norske Stiftelser omhandlede Gaver, skjænkede fra Kongens Regjeringstiltrædelse 1818

3 294 DR. JENS BING DONS til hans Død, skulle med en rund Sum, udgjøre 86,000 Species, eller i Gjennemsnit over 3000 Sp. aarlig (efter Nicolaisen). DR. JENS BING DONS, fød 1734 i Trondhjem (form. en Søn af Pavels Dons, der i 1730 aflægger Ed til Chr. 6te, som Viceborgermester, Stadsphysikus og Raadmand), blev 1767 Doc. juris., 1768 Pro* juris ved Universitetet, 1771 Deputeret ved det danske Cancelli, men blev, som en af de ved Struensee forfremmede, derfra entlediget Laugmand over Trondhjems Laugstol Justitiarius sammesteds entlediget. Døde Havde ogsaa Titel af Etatsraad. Smith: «H. B. Dons er en lærd og fornuftig Mand, men stundom såa doven, at han ei gider tænke». I. C. Berg: «Blev gift med en Enke efter en Wahl frå T.hjem, som kurerede ham for hans Drikfældighed, den Ærgrelse over Modgang under det Guldbergske Ministerium havde foraarsaget ham». Evensen, i hvis Samlinger hans Stridsskrift for Doctorgraden findes, benævner ham saaledes: «Vores lærde og berømte Hr. Etatsraad Dons». ". Noget nær samtidig med ovennævnte levede her BERGRAAD PETER CON. DONS, der forhen har været Prokurator og er nu Assessor i Bergamtet som Bergamtskriver, er (1786) over 60 Aar gammel, men har Ungdoms Munterhed, han er en ærlig, men fri og ligefrem Mand i sin Tale og er en vældig Cholericus, forresten en honet Mand, har ved Giftermaal og Arv betydelige Midler. (Smith) Denne Dons døde 1807, nedlagt i Kapitlet i Domkirken, gift i Decbr Den 20. Novbr nedbrændte Donses Gaard aldeles, tæt ved Klosteret (nuværende Toldinsp. Collins Gaard. (Denne Gaard blev nedrevet i Slutningen af 1890 Aarene for at skaffe Tomt til Trondhjems tekniske Læreanstalt. Tomten, hvorpaa Collins Gaard stod, er endnu ikke bebygget 1919), og hvorved Klosteret var utsat for stor Fare. Det blev reddet ved nogle tililende Søfolks OBERSTLIEUTNANT MARCUS FREDERIK DONS 295 Kjækhed blandt hvilke nævnes T. R. Steen og hvorved han belovedes Plads i Klosteret for sin eventuelle Enke. OBERSTLIEUTNANT MARCUS FREDERIK DONS, fød 1768, Fader til Adjunkt Dons og Sognepr. Dons, gjenfindes som Lieutnant i Begyndelsen af dette Aarhundrede, gift 1791, var som Kapitain med ved Udmarchen i 1814 under Titel af Major ved hvilken Anledning han tåger rørt Afsked med sine Medborgere, optræder som Oberstl da han beboede egen Gaard (nuværende Kjøbm. Pryds Gaard, nu Olaf Trygvessøns Gade No. 27 (1919). Han døde 16. August 1827 paa en Embedsreise igjennem Overhalden, 59 Aar gammel og ligger begraven paa Vor Frue Kirkes gamle Kirkegaard. Har 2 Sønner. Vi have en Sec. Lieut. Lorents Dons, der deltog i Udmarchen i 1814 under Krebs. Forflyttet fra Trondhjem. t PRÆSIDENT JAN BLOM, R. V. O. Fød 1771, død i Octbr Blev under Titel af Krigsraad, i Aaret 1800, Politimester og Raadmand, efter Klingenberg blev Politimesjter-Embedet adskildt frå Raadmands-Embedet Medlem af V. S. Gift 1809 med en Jfr. Anna Sommer, fød 1790 død 21. Marts 1881, altsaa 91 Aar gammel, og beboede Gaarden efter Provst Wille ved Frue Kirke, nuværende Borgermesterinde Lysholms Gaard (hvor Realskolen nu ligger, 1919). Blev Præsident efter- Beflhecke Frå Bloms Tid ophører Præsidenttitelen og «Borgermester» indføres. Allerede fra 1818 var det ved Kongl. Resl. bestemt, at de hidtilværende 2de Raadmands-Embeder skulde gaa ind og samtlige Magistratsforretninger ene bestyres af Præsidenten «Borgermesteren). Carl Johan laante ham 2000 Sp. der alle gik tabt eller eftergaves Boet, der var aldeles falit. Stiftamtmand Trampe skriver til Statssekr. Due, «at Præsidenten var i den senere Tid især en høist efterladen. Mand og foruden Forvirring opdages der i Penge- Transaktioner Foretagender, som gjør det tilfredsstillende at Døden i rette Tid bortkaldte ham». Det fremgaar dog af flere Opsatser i Avisen, blandt hvilke her alene henvises tik No. 25 for 1815, at Blom, dengang Politi-

4 296 SORENSKRIVER EMANUEL JENS JUNGE BALLE mester, var meget anseet og nød fortjent Agtelse og Tillid. Da der paa denne Tid var Tale om Grev Trampes Forflyttelse formentlig til Danmark, findes der i ovennævnte Blad to Indsendere, som varmt anbefale Blom som Trampes Eftermand. I Kbhs. Skilderi N ang, T.hjem læses: «Gaderne ere for en Tid (omtr. samtidig med Vandledningens Tilblivelse), blevne oplyste med Lygter og deres Navne staa nu paa Hjørnerne, ligesom Husenes No. over Husdørene. Denne gode Indretning er først skeet under den nuværende Politimester, Krigsraad Blom, en overmaade driftig og oplyst Mand». Præsident Blom havde 2 Sønner, hvoraf den ældste Carl Johan fød 1817, Ex. jur (høist sansynlig opkaldt efter Carl Johan, vor Konge) 1857 blev Sagfører, men døde 1865 som sindsvag, 48 Aar gammel. Den anden blev Landmand boende ved Laurvig. Jan Blom født i Drammen af Forældre Kjøbmand Morten Blom og Hustru Anne Jacobsdatter Wilder. Blev første Gang gift 1798 i Christiansund med Krigskoms. Johan Christopher Tordenschiolds Enke Kristine Brun Kaasbøll f. 1753, død 22/ Skilt fra hende Blev anden Gang gift i T.hjem med Anna Kaasbøl Sommer f. 1/ og havde med hende 2 Sønner og 2 Døttre: 1. Marie Amalie Blom fød 15/ Frederik Adler Blom fød 1/ , blev udlært Agronom, er for Tiden Propr. og Eier af Gaarden Gudem pr. Frederiksværn i Brunlaugnæs. Gift 1845 med Rosa Annette Hofgaard fød 1816, død Carl Johan Blom, fød 12/ ex. jur. og Overretssagfører, død 26/ Gift 18/ med Reinhardine Nicoline Lossius fød 15/ Anette Blom fød 12/ død 8/ paa Skaanes i Skogn gift 1841 med Jacob Hersleb Horneman fød 4/9 1819, daværende Eier af Gaarden Skaanæs i Skogn. SORENSKRIVER EMANUEL JENS JUNGE BALLE. Var forhen Borgermester i Ribe i Danmark. Etterfulgte Kofoed, 1804, som Sorenskriver i Strinde og Selbo, boende i egen Gaard paa Kalvskindet i Trondhjem. H.avde Titel af Justits- SORENSKRIVER OLAUS KOFOED, CANCELLIERAAD 297 raad, 1811 Medlem af V. S. Døde i Mai Md og efterfulgtes af Knudsøn. SORENSKRIVER OLAUS KOFOED, CANCELLIERAAD. Forannævntes Formand som Sorenskriver i Strinde og Selbo, dertil udnævnt 1789, sees at have boet i egen Gaard i Ihlen, gamle Abelsborg Gaard, nuværende Rolsens. Deraf Navnet paa det-strøg som grændser til «Kofoedgjeilene». Han tog sin Afsked 1804, døde i Marts Gift Havde flere Døttre: En gift med Stiftamtskriver Gramm. En med Cansellieraad Frimann i Kjøbenhavn. En med Revisor- Schølberg i Trondhjem. OBERSTLIEUT. KOFOED døde her i Trondhjem i Juni Md. 177,8. FOGED PETER LUDVIG MUNTHE BULL, fød 14. Octbr. 1765, tog juridisk Examen i Modersmaalet, blev 1812 Foged i Robygdelauget, 1813 i Strinde og Selbo, 1818 i Romsdalen; tog Afsked Var i 1818 Storthingsmand fra Søndre T.hjems Amt og 1821 for Romsdals Amt. Døde Denne Bull maa i flere Henseender have været en Original, hvilket synes at fremgaa af forskjellige Opsatser i Bladene for 1817, hvoraf hidsættes:, I Septbr. s. A. bekjendtgjør han, at Veien over Byaasen er usikker og at Folk der ere blevne overfaldte, slagne og røvede og anbefaler Reisende at være forsynede med ladede Geværer, Pistoler og andre dræbende Instrumenter, for deraf, i paakommende Tilfælde, at gjøre Brug, til sin Sikkerhed. Men i samme No. beklager Fogden sig over, at en saakaldet Fantejagt har været foranstaltet, uden hans Vidende, og under Anførsel af 2de Politibetjente fra Trondhjems By, og frabeder sig saadanne Indgreb i hans Funktioh som Politimester i Strinde. «Havde jeg antruffet en saadan bevæbnet Hær, da havde jeg anseet det for min Pligt at have ladet Anførerne arrestere, og at have søgt at adsplitte og tilbagevise Hæren, 5 formodning, at Sammenløbet maatte have Oprør til Hensigt, og at Anfaldet maatte

5 298 FOGED PETER LUDVIG MUNTHE BULL gjælde Trondhjems By i Særdeleshed. Af Erfaring veed jeg ellers, at man ved saadanne Fantejagter ikke opnaar andet, end hvad som er almindeligt ved Bjørne- og Ulvejagter: at Udyrene for en kort Tid jages hen til andre Egne, eller de forstikke sig, indtil de ere blevne bagud». Den samme Bull, boende paa Gaarden Koldstad paa Strinden, averterer under 29. August 1817 om, «at en Bondedreng paa Oustmyren er bleven voldigen overfalden af et Par Mandfolk, som have slaget ham; skaaret hans Tømmer itu at han ikke maatte kjøre ifra dem, skaaret hans Klæder istykker, hvorved han skulde være blevet Blesseret; truet ham paa Livet, hvis han skreg» o. s. v. I Aaret 1817 fremsætter han i Bladet, «som Repræsentant ved neste Storthing», et Lovforslag, af tilføies Grundlovens Paragraf 22: «At enhver Klage og Forestilling, som sker til Regjeringen af Øvrigheden over en underordnat, Embedsmand, bør sendes til dennes Erklæring og Oplysning, førend derpaa resolveres» m. m. derved i Forbindelse staaende, som det synes, ravgalt Tøiseri, hvorihos Hr. Fogden faar en Ulykke i de etterfølgende Nummere. Saaledes en Indsender i No. 90, der til Bulls Forslag vil have tilføiet Grundlovens Paragraf 61 følgende: «Samt med troværdige Attester kan bevise, at han er ved fulde fem Sandser». Efter Collin fortelles nemlig om denne Bull: Blev 1815 suspenderet og sat under Tiltale for hans bragte Adfærd mod Stiftamtmanden (Trampe), og en Revisor Richter Konstitueret. Høiesteretsdom af 1817 gaar ud paa: «den fornærmelige Skrivemaade modi Stiftamtmanden mortificeres, Bull bøder 20 Spd., betaler alle Omkostninger, men kjendes forøvrigt fri for videre Tiltale». Medens han var paa Storthinget var Lieut. Exam. juris Timme Konstitueret. Umiddelbart efter det i Adresseavisen No. 90 for 1817 indsendte Forslag, 1815, findes endvidere i det paafølgende følgende harzellistiske Smædevers: # Velbaarne Foged Peter Bull, Staar jo og vaaser som en Tul, I vor Avis om Ret og Rangt, Om Forurettelser og Mangt, FOGED PETER LUDVIG MUNTHE BULL 299 Ja sætter Storthingsforslag op I fuld fiir Spring og med Gallop Om Hævn med Harme bryder ud Ret som en Stud Et velmeent Raad: Tåg det til Tak: Hold inde med Dit Avissnak, Ei Stædet er i vor Avis Med Hævn at søge bedre Priis: For Ret og Dom og Dom og Ret Som Fogden tror var aflagt slet; Dog rænsedes Han med en Mulkt Som uden Tvivl vel fortjent'fulgt Lad kun Din Anke komme frem Til Tid og Sted 'brug da dine fem Med Storthing der vel holdes Stand, Med Fogden selv, den djærve Mand». Foged Bull svarer: «Jeg har sagt, hvad jeg vilde sige, om endog mit Lovforslag skulde føde af sig selv et saadant Foster, som det der er frembragt i No. 90, og som karakteriserer Producenten at være ligesaa sort ind som ud. Videre har jeg til samme og andet mere ikke at svare, med Forsikring, at Fornærmelser af saadan Slags ingenlunde krænker mig». I No. 92. «Til Anonymen i No. 91. Her Fogden paa* Strinden Er maaske i Vinden, Men saadant jo rager ei Dig! O! fik jeg den Ære Hans Sengmø at være Hvad blev da? En poetisk Krig Såa høi som Sarpen, Hans Toner paa Harpen, Skulle sprænge Dit Øre, du Trold, Før du torde vrage Hr. Fogdens Forslage Hid Faut under Mødommens Skjold! Masi.»

6 300 LANDRAAD RANTZOW LANDRAAD RANTZOW var Søn af den i 1780 afdøde Stiftamtmand Rantzow der eiede Gaarden Rønningen, der nu overdroges til Sønnen. Denne var gift med Frk. Frølich, Datter af General Frølich, Chef for Iste T.hjemske Regiment, og var Svoger til Geheimeraadinde de Schøller da han var gift med hendes Søster. Fru Landraadinden blev tidlig Enke og besad denne Eiendom lige til sin Død, 1832, 86 Aar gammel. I hendes Tid var Rønningen af en meget betydelig Udstrækning, men senere udstykket i en uendelig Mængde Parceller; saaledes Pinneberg, Dalen, Schreiners og Carstens Steder, Lykkens Prøve, Voldsminde og mange flere. Landraadinde Rantzow havde ingen Børn, men havde derimod optaget som eget Barn en Broderdatter af hende, en Frøken Frølich; Datter af en Oberstl. Frølich, der tilsidst boede paa Levanger som afskediget Officer. Denne Broderdatter blev gift med Consul Lorentz Lorck. Saaledes blev L. Lorck paa Konens Vegne Eier af Gaarden Rønningen med Underliggende, endskjønt det hedte, at ingen Arvedel faldt i hans Lod, da han i de Gamles levende Live skulde have forstrukket dem med ikke ubetydelige Summer, hvoraf Rønningen muligens kunde have været Eqvivalent. Consul L. Lorck besad Gaarden indtil sin Død, 1842, og brugte den som Avlsgaard. Landraadinde Rantzow boede sin hele Tid i en Gaard ved Siden af Svaneapotheket (Jfr. Aagaards), ligesom ogsaa Stiftamtmand Rantzow. KONSUL THOMAS ANGELL BROWN; Gjenfindes i en lang Aarrække i forr. Aarhundrede som Consumptionskasserer og engelsk Vicekonsul. Gift 1790 med en Frøken Sophia Halck. At han har været i smaa Omstændigheder synes at fremgaa deraf, at han bestandig staar til Restance af en Stoleleie af en lukt Stol i Domkirken. Her nævnes desuden en Genera 1-A uditør Brown som Medlem af V. S. fra dets Stiftelse. Død SKIBSMÆGLER WILLIAM BROWN, fød Skotlænder i Torharshire 3/ og indvandrede i Begyndelsen af dette Aarhundrede, til Trondhjem hvor han drev en SKIBSMÆGLER WILLIAM BROWN 301 Handel i indskrænket Stiil og i smaa Kaar, boende i Graven. Han var en godmodig Mand, der ikke skulde gjøre noget Menneske Fortræd. Nedtrygt af Næringssorger, pønsede han paa at underkaste sig Mægler-Examen for at andrage om den i 1845 efter Geelmeyden ledig blevne Skibsmæglerpost; men Sproget, som han aldrig blev mægtig, idet han talede ligemeget engelsk som norsk, var ham en stor Anstødssten og, paa Veien til Raadstuen, paa Examensdagen, vendte han pludselig og i Fortvivlelse om da han allerede i en fremskreden Alder, ikke troede det mulig at beståa. Heldigvis mødte han paa sin Vendevandring Mægler Sommerschild der ligesom med Magt førte Brown tilbage til Examensbordet, udentvivl med bankende Hjerte paabegyndende Bearbeidelsen af de fremlagte Pensa. Examinatorerne maa sikkert have seet igjennem Fingre med norsk Stiil; men han bestod Examen og blev 1845 Skibsmægler netop endnu i rette Tid, for som god og heldig Mægler i et Tidsrum af 18 Aar at kunne samle sig endog en lille Formue, til stor Velsignelse for den efterladte Kone og uforsørgede Døttre. Han døde nemlig 19. Mai gift med Jfr. Elen Pauline Holmberg, død 1874, 80 Aar gl., en Datter af den bekjendte Madam Elen Olava Holmberg (fød 1763, død 1846), boende i Munkegaden i nuværende Farver Fahlstrøms Gaard (Munkegaden No. 62, 1919) der ernærede sig med at modtage Reisende. Her var det, Ludvig Philip, som emigreret, logerede i Aaret 1795 paa sin Reise til Nordland og Finmarken under Navn af Muller. Da han som Konge i Frankrige i Aaret 1839 fik høre, at hans Vertinde i Trondhjem endnu levede, sendte han hende som Erindringstegn et smukt Taffeluhr, hvis øverste Del forestillede Napoleon i hiin velbekjendte Prakke og andre Insignier. Neppe skuede L. P. selv dette Symbol da han, som bekjendt, var alt andet end Napoleonide. (v. Aargang 1839, Pag. 263). Angaaende dette Ur meddeler Rigsarkivar Kristian Koren i Katalogen for den historiske Udstilling i Trondhjem 1897, hvor Uret var udstillet, følgende interessante Oplysninger. Kabinetsur. Gave fra Kong Ludvig Philip til Mad. Holmberg.

7 302 SKIBSMÆGLER WILLIAM BROWN Mad. Elen Olava Holmberg (f. 1763, d. 1846) boede i Munkegaden, Jermstads nuværende Qaard paa Hjørnet af Strandgaden, og var sidst i forrige Aarh. den eneste, som havde, hvad man nu vil kalde, Hotel i Trondhjem. Hos hende boede i 1795 en reisende Franskmand, der kaldte sig Miiller, og hans Ledsager, om hvem det meget snart kom ud, at der under det antagne Navn skjulte sig ingen mindre end den landflygtige Prinds Lous Philip af Orelans. Han opholdt sig kun kort Tid i Trondhjem; men tilbragte en længere Tid i Nordland og Finmarken. Da han blev Konge af Frankrig, viste han sin Interesse for Skandinavien ved i 1838 at udsende en videnskabelig Expedition, som paa Korvette La Recherche reiste langs Norges Kyst og helt op tii Spitsbergen for at anstille naturvidenskabelige og andre Undersøgelser. En Stab af Medarbeidere, deriblandt ogsaa Skandinaver var knyttede til Expeditionen, hvis Chef var Paul Gaimard. Den tilbragte i 1838 flere Dage i Trondhjem, hvorfra der i det efter Hjemkomsten udgivne store Plancheværk findes en Række udmærkede og høist interessante Billeder. Under Opholdet besøgte Gaimard og hans Ledsagere Mad. Holmberg og såa det Værelse, hvor Prindsen af Orleans havde boet, omtrent i samme Stand som ved hans Besøg. Det paafølgende Aar fik Mad. Holmberg Uret sendt som Gave frå Kongen, efterat Gaimard havde meddelt ham, at hun endnu var ilive (jfr. Adresseavisen 1839, No. 104). Paa Auktionen efter hende i 1846 blev det kjøbt for 65 Spd. af Glasmester Johnsen i Kommission for Overtoldbetjent Hagen i Bergen; det tilhører nu hans Enke, Fru Birgitte M. Hagen, Jægershvile. Uret er af Bronche, dels forgyldt, dels brunt oxyderet. Ovenpaa den firkantede Underdel, en Klippe, hvori Uret er indbefattet; med Armen lænet mod Klippen staar Napoleon l i det kjendte Kostume; ved hans Fødder en Kanon; i Haanden har han tidligere holdt en Kikkert. Paa Forsiden den keiserlige Ørn samt Navnene Arcole Pyramides Marengo Austerlitz Wagram Moskwa. Paa Urskiven læses: L. Ravrio, bronzier a Paris. I Fodstykket, der er af Træ med indlagte Ornamenter, er en Spildaase, hvis Repertoire er noteret under Bunden: 1) Le Berger. Galop. 2) Pres d'une belle. 3) Quadrille des deux (nuits?). LUDVIG PHILIP 303 Uret tilhører nu Videnskabernes Selskab, som i 1918 modtog det som testamentarisk Gave frå Fru Birgitte Hagen. LUDVIG PHILIP. Dette Navn skulde ikke just synes hjemme i disse Blade; men i hiin Revolutionens Tid opholdt han sig nogle Dage i Trondhjems By og derfor hidsættes i kort Uddrag: Ludvig Philip, en Søn af Philip Egalité, et Navn han ogsaa selv i en vis Periode adopterede og spillede under den første Tid af Revolutionen den «Frisindede Rolle», er fød Efter det uheldige Slag ved Nerwinden 1793 udkom Arestbefalingen imod ham, men flygtede over Grændsen. Efter Faderens Henrettelse tænkte han paa at drage over til Amerika; men af Mangel paa Penge valgte han, med et lidet Følge, at drage igjennem Danmark, Sverige og Norge under Navnet Miiller, og ankom lige til Nordkap. Dette skede i Aaret 1795 og 1 da var det, at han opholdt sig adskillige Dage i Trondhjem, logerede hos Madam Holmberg, i nuværende Farver Fahlstrøms Gaard, ligeoverfor Nedskriverens Bolig i Strandgaden. Og da han som Konge af Frankrig fik høre, ai hans t.hjemske Værtinde endnu levede, sendte han hende hiint Ur som Erindringstegn Efter mange Reiser og forskjellige Opholdssteder blev endelig Ludvig Philip Konge i Frankrige frå 1830 til Februar-Revolutionen i 1848 da han flygtede til England hvor han døde 1850, altsaa 77 Aar gammel. Paa sin videre Reise ttt Nordland, opholdt han sig i længere Tid paa Bodø Præstegaard, 14 Mil fra Byen, en gammel-bygning der indeholder flere i gammel Stil dekoferede Værelser. Et af disse Værelser kaldes endnu efter ham: «Ludvig Philips Værelse». Han boede nemlig hos Præstefamilien. Efter «Tønsbergs Reiseroute». SKATTEFOGED HENNEING FLOER BR1NCHMANN, Søn af Hytteskriver Michael Br. paa Røraas (død som Pensionist i Trondhjem 1828), fød 1791 paa Røraas, tog dansk jur Examen 1818 og ansattes sorn Prokurator ved Over- og Underretten 1818 i Trondhjem, en Stilling han indehavde i en lang Aarrække. Var i 1821 const. Byfoged efter Udbye, const. Borgermester

8 304 HENRIK JOHNSEN BIE efter Blom. Avancerede endelig 1845 til Skattefoged, et Embede som han bestyrede til sin Død der indtraf 3. Octbr Efter foregaaende Erfaring, var man ikke uden Bekymring for, at et saadant Regnskabsvæsen skulde overvælde en Mand, der neppe var vandt til deslige Forretninger, selv om han lagde Dygtighed for Dagen i Egenskab af Prokurator, hvor han, ligesom gjennem hele sit Liv, ikke nogensinde fornegtede den Karakterens Hæderiighed som han stedse lagde for Dagen og som ingen skal kunne fråkjende ham. Og efter hans Død viste det sig snart at han skilte sig fra sit besværlige Embede med Hæder, idet hans sidste Opgjør fast ikke fik en eneste Revisionsudsættelse. I 1821 afsiger han, so,m const. Byfoged, Dom i den mod M. C. Peterson anlagte Trykkefriheds-Sag, hvorved Peterson aldeles frikjendtes og hvilken Dom bestod sig uforandret baade i Overretten og ved Høiesteret. Brinchmanns Deduction i denne mær- Jkelige Sag afgiver ubestridelig et Bevis på en mere end almindelig Dygtighed, hvor det kom an paa at optræde med Kraft i et såa vanskeligt juridisk Spørsmaal som dette, skrevet i et Sprog, som neppe efterlader noget at ønske med Hensyn til Klarhed og Zirlighed. Gift med Anne Elisabeth Holm, fød 4. April 1802, død 24. August Brinchmanns Bedstefader var Hans Brinchmann, Sognepræst i Ørkedalen, hvor han døde HENRIK JOHNSEN "BIE. Af Navnet Bie findes flere i forrige Aarhundrede medens det er ganske forsvundet i det nuværende. Foruden ovennævnte Jiavde vi: 2. Kjøbmand Lorents Laur. Bie, copul Dennes Søn Simon, fød Student Jacob Chr. Bie, blev Prokurator i Kjøbenhavn, siden for adskillige Forbrydelser sat i Rasphuset, kom derefter til Indien og gik tilsidst som Lieutenant i engelsk Tjeneste i Bengalen. Maa senere være ankommen til Trondhjem, da han sees at være kopuleret her Hans Søn Otto Lauritz fød Otto Larsen Bie, hvis Søn Gerth er fød 1741 og Jacob Christian fød POSTMESTER PETER BENTZEN C Skipper Just Jørgen Bie, copul Dennes Søn, Lars Christopher, fød POSTMESTER PETER BENTZEN. Var oprindelig Postmester i Skien og forflyttede i lige «Egenskab ti! Trondhjem Vil erindres som svær korpulent Forøvrigt en dannet og derhos behagelig Selskabsmand Medlem af V. S. Boede i egen Gaard ved Torvet hvor Posthuset da var. (Nu Kongens Gade No. 16, 1919). Døde i 1847 r Samtidig boede ogsaa hans Broder her, var A r t i 11. Oberst, forflyttedes til Bergen, hvor han døde efter faa Aars Forløb.. COLLINS FAMILIE, efter et mig af Hr. Jens Collin velvilligen udlaant Slægtregister hidsættes: Den første af dette Navn, som nedsatte sig i Trondhjem var: 1. Jens Hansen Collin, feid i Colding 1651, ansat som Toldskriver, senere kaéldet: «Bestalter Inspektør over Commercien og Kongens Kobbeftiende», og derefter Assessor i det nordenfjeldske Oberbergamt. Død i Trondhjem Vi forbigaa derefter de flere af dette Navn, som i et langt Tidsrum har boet i Trondhjem, dels som Embedsmænd, dels som Traffikerende, indtil vi igjen indhente vor Tid, d. e. Midten af det forrige Aarhundrede og indtil vore Dage. 2. Jens Collin, fød 1713, tog juridisk Examen, eiede Rotvoldgaardene. 1756, begravet på Hlade Kirkegaard. Døde 3. Abraham Drejer Collin, fød 1713, uddannedes til Krigstjenesten i Christiania, gik senere i fransk Tjeneste, kom tilbage til Trondhjem 1739, blev 1749 Landev. Kaptein sammesteds, 1751 Chef for det guldalske Compagni, 1756 Major, tog Afsked paa Vartpenge 1765 og udnævntes 1775 til Kommandant paa Munkholmen efter Einersen. Døde i dette 20

9 306 CHRISTIAN JØRGEN COLLIN Embede 1776 efter 46 Aars Tjeneste. Han roses som en menneskekjærlig Mand af den da paa Munkholmen værende Statsfange, General Falkenskiold. Betjentes paa sin Dødsseng af Student Thura, ligeledes Straffange sammesteds. I Munkholmens Papirer hedder det ang. Abr. Dr. Collin i Brev fra von der Osten til Major Collin 23. Decbr. 1775, at han optræder som Comd. paa Munkholmen efter Einersen med de nu havende Vartpenge 262 Rdlr. 24 Sk. aarlig, og naar Major Einersen ved Døden afgaar, skal hans ordinære Gage 300 Rdlr., tilfalde Hr. Major Collin. Døde paa Munkholmen den 27. April Christian Jørgen Collin, fød 1716, var Brandmajor i Trondhjem, død 1762, nedlagt i Bakke Kirkes Gravsted. 5. Jacob Herman Munk Collin, fød 1750, var først Kjøbmand, blev 1769 paa en Reise til Lissabon opbragt og tågen til Fange af algierske Sørøvere og som Fange ført til Algier, hvor han kjøbtes af Beien men blev atter løskjøbt og kom tilbage til Trondhjem (v. Addr og ). Blev senere kaldet til Officer i det Søndenfjeldske og døde som Major 1810, begravet i Frogner Kirke. 6. Nils Krog Collin, fød ansat i Det Danske Kancelli som Sekretær, blev 1746 Viceborgermester i Trondhjem men afstod 1757 Embedet til Nils Krog Bredahl udnævnt til Amtmand i Romsdalen efter Andreas Fjeldsted. Tog Afsked 1773 og døde i Trondhjem 1782, nedsat i Frue Kirkes Ligkjelder, Collinernes Begravelsessted. Blev 1746 virkelig Cancelliraad, senere Etatsraad. I 1774 indleverer han til Vid. Selsk. «en Afhandling om de norske Skoves Misbrug», og udnævntes samme Gang til Selskabets Medlem; 1778 til dets Kasserer efter Beyer. 7. Jens Collin, Søn af Toldinsp. Collin, fød 1839 paa Sverresborg, ansat i Trondhjem som Telegrafist. Udarbeidet en Mængde genealogiske HANS HENRIK COLLIN 307 Optegnelser. Postmester i Molde. Død paa Vestnæs 11. Mai Hans meget omfattende Samlinger findes i Stiftsarkivet i Trondhjem (1919). 8. Hans Henrik Collin, fød Officer 1780 fra Militærskolen i Christiania, Sec. Lieut. i Trondhjem 1790 men tog samme Aar Afsked fra milit. Tjeneste, erholdt 1802 Krigsraads Karakter; 1806 const. Bergamtskriver, 1812 Stftsrevisor og Inspektør ved de Angellske Stiftelsen Døde i samme Aar og nedsat i Frue Kirkes Ligkjelder Medlem af V. S. Kjøbte Gaarden Sverresborg 1801 efter Doktor Frise og beholdtes af Collins Enke lige til sin Død f Toldinspektør Nils Christian Collin, Søn af sidstnævnte, fød 9. Mai 1798 paa Frosten, Officer 1812, var allerede 1822 ansat som Lieutenant i Artilleriet, avancerede til Kaptain og 1854 til Oberstl. og Chef for 4de Artill. Bataillon. Var her ansat som Vandinspektør efter Tellefsen, en Post han bestyrede med megen Ihærdighed og satte Vandledningen i tidsmæssig Stand indtil 1860 da Byen engagerede en egen Stadsingeniør. Udtradte 1856 af militære Tjeneste og udnævntes 1857 til Toldinspektør ved Trondhjems Toldsted. Tog sin Afsked Døde 21. Febr Var Riddgr af St. Olafs Ordenen. 10. Generalauditør Frederik Collin, fød 1740, var Handelsmand, fik 1768 Titel af Generalauditør, Medlem af V. S. og en Tidlang dets Kasserer, da han 1791 fratræder som saadan; gift 1774 paa Store-Leangen med Bernhardine Mølmann, død i Marts 1802 og nedsat i Collinernes Gravsted i Frue Kirke. Denne Collin sees at have eiet en Strømmølle ovenfor Bybroen, der endnu var istand 1775 og maa formentlig været anbragt i hiin Strøm, som tæt ovenfor Broen sees imellem Baklandets Grund og en i Elven tæt ved liggende Bjergforhøining. Den Kongl. Resl. herom, dat. Iste August 1777 lyder saaledes: 20*

10 308 DITLEV WILHELM COLLIN At efter som Genr. Aud. Fr. Collin af Trondhjem har andraget, at han for nogle Aar siden har tilforhandlet sig endel Grunde udenfor Byen i Forstaden Baklandet og sammesteds med anseelig Bekostning gjort Anlæg til et Kvernebrug som vil blive Publico og især Trondhjems Indv. til stor Nytte og Lettelse, da det eneste i Nærværelse af Byen værende Mølle-Brug i Ihlen ofte maa staa stille, om Sommeren formedelst Mangel paa Vand og om Vinteren formedelst Frost og altsaa ikke kan modtage til formaling alt det Korn, som Byens Indvaanere behøve: såa tillades herved at hans og hans Arvinger maa bestandig og ubehindret drive dette af ham paa hans Eiendoms-Grund oprettede Mølledrive dette af ham paa hans Eiendotns-Gaard oprettede MølleværketMiggende Bro samt Skibs-Rende og Havn med Pakhusene ei ved de til Mølle-Værket hørende Bygninger og Forbygninger i Elven nogen skade tilføies &c. &c.» Denne Collin kjøbte (formentlig efter Schøning) Gaarden Schøningsdal eller Collindal, for 300 Rdlr. og fik den senere sat i en Værdi af 2869 Rdlr. 80 Sk.. Ligesaa kjøbte han samme Aar det lige ved beliggende Fagerlien til hvis Forskjønnelse han anvendte store Bekostninger. Ansattes i en Værdi af 2924 Rdlr. 11. Ditlev Wilhelm Collin, fød 1799, døde 1825 paa Hjemveien til Trondhjem paa Skiftet Hundorp og begravet paa Froens Kirkegaard. 12. Frederik Christian Collin, fød 12. December 1775, er den os velbekjendte Kasserer i Norges Bank, en Post som han med Orden bestyrede fra Bankens Oprettelse lige til sin Død der indtraf 26. November Collin blev Officer frå Kjøbenhavn 1795, var Page i 2 a 3 Aar indtil han 1798 blev ansat som Cornet ved Trondhjemske Dragon Regiment; gik av som Ritmester 1808 og ansat 1805 som Bogholder ved Trondhjems Sukkerrafinaderi; overtog 1812 efter General Kroghs Anmodning Størdalske Dragonregiment og blev staaende som Ritmester til 1816, da han blev Kasserer ved Norges Bank. Gift med Provst Wittrups Datter, Vivicke Lucie, (død paa Ringsagers Præstegaard 1857, 80 Aar gammel, hos Svigersønnen Præst Berner). NILS HENRIK COLLIN 309 I Aaret 1808 sees han i Forening med M. C. Peterson at føre et storartet Opraab til Dannelsen af Kaperi mod hine «Røvere» (Englænderne), hvilket paa denne Tid var almindeligt. Foruden flere Døttre, hvoraf 3 bleve gifte, l med Henr. Kintling og 2 med 2 Brødre Berner, ansatte som Præster, havde han ogsaa 3 Sønner: 7. Nils Henrik Collin, fød 1808, Student frå Trondhjems Skole 1826, døde som saadan 1827 i Christiania. 2. Georg Frederik Collin, fød 18. Septbr. 1815, blev Student og senere ansat som Inspektør paa Sygehuset, døde 5. Octbr Hans Christian Collin, fød 1819, Student 1838, Kand. jur og ansat som Fuldmægtig paa Stiftskontoret, 1853 udnævnt til Lensrnand i Melhus, 1866 til Politimester i Christiansund. Kom syg tilbage til Trondhjem frå en Badereise, lagdes på Sygehuset i T.hjem hvor han døde 8 Septbr Hofraad Hans Collin, fød 1784, Søn af Generalaud. Fredr. Collin, var her Traffikerende og sees at føre Benævnelsen «Grosserer» foruden, fra 1816, Titel af Hofraad. Han var 2 Gange gift. 1) 1805 i Flensborg med Cicilia Petersen, død 1813? 2) 1815 i Trondhjem med Caroline Marie Georgine, Comtesse af Schmettow, fød 1786, død Med denne kom han i Besiddelse af øvre Rotvold, men synes at have levet i smaa Kaar, hvilket ogsaa fremgaar deraf, at han solgte Rotvold og forflyttede til Trondhjem og b\sv Magazinforvalter og antog senere derhos en Skriverpost i Norges Bank. Tåg 1855 sin Afsked som Magazinforvalter med Pension 200 Sp. I de sidste Aar blev han ganske blind og døde 1861, nedlagt i eget Gravsted på Domkirkegaarden. Var Svoger af Grev Trampe. Sees, omkring 1814, at have været Eier af Gaarden Solemen, efter Mons Lie. Efter Nationalbladet blev han besynderlg nok, først udnævnt til «Hofraad» i Aaret 1816, og hvori en Indsender forespørger,

11 310 SflFTSAMTSSKRIVER CHRISTENSEN «hvad en Hofraads Bestilling egentlig er, idet slig Værdighed turde stride imod Grundlovens Paragraf 23». Denne Collin havde en Søn, fød 1817, opkaldt efter Bedstefaderen, Carl Jacob Waldemar Schmettow og fik i 1814 Bevilling til at bære dette Navn. Han spillede en Rolle mærkelig nok i sit Slags. Han var mørk, trist af Karakter, maaske en Følge af feilslagne Forhaabninger og hvem ved om ikke denne Mand kunde have bragt det til noget, især i militær Retning, om Opdragelse og Uddannelse havde været ham mere gunstig. Vist er det, at han, efter i længere Tid at have vikarieret for Faderen som Magazinforvalter og Skriver i Banken tog den fortvivlede Beslutning at gaa til Algier, i fransk Krigstjeneste som Frivillig og opholdt sig der som saadan i flere Aar. Hans mange Eventyr her skulde have været høist interessante at se nedtegnede men dertil håves ikke her Adgang. Han stod oftere paa Post netop i den Tid da Skildtvagter sporløst forsvandt, den ene efter den anden indtil man opdagede, at de paa en ydérst listig Maade bleve fangede og drætote af Beduinerne. Ogsaa Collin (Schmettow) var engang udsat for at vorde fangen men undveg paa en eventyrlig Maade. Efter nogle "Aars Forløb kom han her tilbage men blev snart misfornøiet i sin Stilling, gik i Veivæsenets Tjeneste og opholdt sig en Tidlang som Formand eller noget lignende i Wardal, kom senere til Frederikshald, hvor han døde 24. Marts 1858, 41 Aar gammel. STIFTSAMTSKRIVER CHRISTENSEN t var i denne Egenskab ansat i» ; Trondhjem , forhen Foged i Østerdalen. Han omtales af Smith som en almindelig elsket og duelig Mand, der for sin Nøiagtighed og gode Karakter kunde være bedre Lykke værd, end den han har gjort, især da det t.hjemske Klima falder ham for haardt, og hans Helbred begynder at svækkes». Christensens Eftermænd i dette Embede vare: Moe, Gramm, Grabow, Bye, og den nuværende, Michelet. NEGOTIANT ANDREAS CRAMER, fød 1699, død Formentlig en Søn af denne er: CANCELLIERAAD PETER. ANDREAS CRAMER. 311 KRIGSRAAD KNUD HENRIK HOLTERMANN, levede paa Smiths Tid ( ) og beskrives af denne som en «ærlig og god Sjæl, en gammel Ungkarl, samler meget paa gamle Danske Skrifter, men jeg har aldrig seet hans Samling, skjønt vi vare gode Venner; man behøver kun at kjende ham for at elske ham, og jeg tvivler høilig paa, han har nogen Uven». Døde FÆRGEMAND CHRISTIAN JACOBSEN CRAMER var først Skibsføref, senere Færgemand, boede lige ved Kranen paa Baklandet. Gjenfindes som saadan i Døde omkring 1840 hvoretter Færgemandsbestillingen blev fri. FATTIGFORSTANDER MATHIAS CARSTENSEN, forhen Kjøbmand, fød 1737, Forstander for flere Stiftelser, saaledes for Hans Nissens Stiftelse; men denne Post overføres, etter Testamentets 5te Codicil, til Testators Brodersøn, Hans Nissen junior, l samme Egenskab findes en K l i t z i n g, der i 1799 nævnes som mægler. Blev kopuleret 1802 men døde samme Aar. En Volquart Carstensen findes efter Kliiver nedlagt i et Begravelsessted under Gulvet i Domkirken. ' MAJOR ANDREAS von CRANE var ansat her som Major 1763, blev Krigscommissair i T.hjemske Distrikt 1771 og afgik OLUF CHRISTIAN DUE var Traffikkerende boende paa Bakkene, i Hjørnegaarden (Nordre Gade No. 23) nedenfor Hotel D' Angleterre. Almindingen kaldes endnu Due-Almindingen. Fød 1736, død Gift første Gang med Cicilie Schjødt og havde med hende 2 Børn. 1) Carsten Schjødt Due (Faderen til Statsminis.) 2) Cicilie, gift med Kapt. i Søe-Etaten, Stibolt. Hun døde paa Angells Kloster i Trondhjem, havde flere Børn: Toldkasserer Stibolt, Fru Tellefsen og en ugift Datter Cicilie.

12 312 CARSTEN SCHJØTT DUE CARSTEN''SCHJØTT DUE, fød 26. Januar 1762, død 17. Mai 1809, Søn af forannævnte, beboede Faderens Gaard i Due-Almindingen, var Kjøbmand samt holl. Vicekonsul. Eiede Vahlgrinden, nuværende Schiirens Landsted Medlem af V. S. og benævnes da «Vice-Kommissair». Gift 1793 med Pauline Heltzen, Datter af Conferentsraad og Berghauptmand Heltzen, fød 1776, død Havde 11 Børn hvoraf endnu (1871) leve: Statsministeren, Toldinspektøren, Indr.Chefen, Enkefrue Schultz og Enkefru Kltiwer. 2de Døttre, Fru Hansen og Fru Marta Vejby, begge døde, den sidste i Af disse gjenlevende Børn anføres: OLUF CHRISTIAN DUE, fød 1792, gift med Catharina Vibe (fød 1867); var Kjøbmand, Proviantsforvalter under Krigen; Undertoldbetjent og Krydsbetjent i T.hjem, Toldkontr. i Christiansand, 1841 Toldinspektør i Christiania, Ridder af St. Olaf s Ordenen. Tog sin Afsked i Død 1873 den 1. Septbr. FREDERIK GOTTSCHALCK HAXTHAUSEN DUE, Fød 14. April 1796, død 16. Octbr Artill. Lieut. 1811, Adjutant hos Prinds Oscar 1817, Capitain, Major, Statssecretair 1822, Statsminister Minister i Wien 1858 hvorfra han tog sin Afsked Gift med Alette Sibbern, Datter af Statsraad Sibbern, fød Har 4 Børn, Pauline og Cathinka, gift med Brødrene, Baronerne Peyron. Wilhelm, Capt. i norske Armee, gift med Amalie Peyron, samt Frederik, Minister i Berlin Minister i Petersborg. Havde endnu en Søn Carl Johan Due, der døde omtrent 20 Aar gammel, ag til hvem Carl Johan havde staaet Fadder. Af Carsten Schjødt Dues afdøde Børn - anføres her endvidere: 1. Carsten Schjødt Due, fød 1799, død 1868, blev tilsidst Overtoldbetjent i det Søndenfjeldske. Gift med Malene Buck. 2. Cicilie, gift med Undertoldbetjent Hansen, fød 1797, død Denne Hansen var i Aarene ^ansat som Toldbetjent her i Trondhjem. CHRISTIAN DUE Marta, fød 1797, gift med Toldbetjent Vejbye, var ligeledes ansat her i nogen Tid og forflyttedes derpaa søndenfjeldsk. Denne Marta erindres,' som begavet Skuespillerinde i det private Theater, samt som Sangerinde. Død Magdalena, Enke efter Toldk. Schult. Fød Sara Marie, fød 1807, gift med V. Kliiwer i Bremen. Hun døde som Enke CHRISTIAN DUE, yngste Søn af Carsten Sch. Due, er fød 13. December 1805, 1818 Søkadet, 1823 Sekond-Lieutenant, 1841 Kapt. Lieut., 1833 Ordonnance Officer hos Carl Johan, 1840 Navigations Examinator i Trondhjem, 1849 Indroulleringschef og Overlods i Trondhjems Distrikt, 1856 Ridder af Nederlandsk Løve-Orden, 1860 Ridder af Sværd-Ordenen Lærer i Artillerie ved Søkadet Institutet, 1833 til 1843 ved Kystopmaalingen i Nordland og Finmarken, fulgte han Professor Hansteen paa Reise til Sibirien, 1834 Medlem af Vid. Selskab i Trondhjem, 1831 af physiografiske Forening i Christiania, 1829 af Videnskabs Academiet i Moscau Elev af Høiskolen i Christiania. Udgivet: Nær- corresponderende Høider til Tidsbestemmelse til Søes, nær Middag, efter Prof. Hansteen, Kart over norske Kyst fra Fleina til Tanahorn. Gift 1833 med Marie Hall, født 1809, død 21. Octbr Har 2 Børn, Hanna, ugift, Clara, gift med Consul O. K. Lysholm. Havde desuden en Datter**Antonie, der døde 1854, 20 Aar gammel. En af Hr. Indroulleringschefen mig velvilligen meddelt Beskrivelse over Reise i Sibirien lyder ordret saaledes: «Afreiste først i Mai 1828 fra Christiania, over Stockholm, Petersborg, Moscau, Nishne-Novgorod, Kasan til Jeratorinenborg i Ural; derfra mod Nord langs Ural og tilbage. Kom til Tobolsk i October og blev der til Januar Lagde Veiene over Tomsk, derfra reiste jeg alene til Narym og tilbage til Tomsk; fortsatte Reisen til Irkutsk, hvor vi ankom sidst i Januar. Vi vare nu reiste 770 norske Mile fra Norge. Fra Irkutsk reiste vi over Baikal til Mai-mudshin i China og tilbage til Irkutsk. Under Observationer, midt paa Baikal-Søen, i 28 Kulde, nødt til at ligge paa Isen, paadrog

13 314 CHRISTIAN DUE jeg mig en Sygdom, der holdt mig i Sengen flere Uger. Efter Sygdommen reiste jeg alene nordover til Jakutsk, da Hansteen ansaa denne Reise for besværlig for sig. Reisen til Jakutsk kunde nemlig ikke foretages uden enten paa Floden Lena paa Isen eller om Sommeren i Baad. Jeg reiste frå Jakutsk i Marts, paa Isen hele Veien, mangesteds uden Vei og med 5 og 6 Heste foran Slæden. I Nærheden af Jakutsk begyndte Floden at stige over Isen og jeg kjørte da de 6 norske Mile i Vand, alenhøit, siddende paa Taget af min Slæde. Reisens Plan var at gaa Nord over til Lena-Flodens Munding; jeg reiste derfor strax frå Jakutsk til Vilui, en Landsby 110 norske Mile frå Jakutsk. Her var ingen Vei, Sne i flere Alens Dybde i Opløsning og som en Følge heraf var Reisen i høi Grad besværlig. Ankommen til Vilui, var Tunguserne' trukne sydover med sine Hunde og Rener, jeg kunde derfor ikke komme videre med mindre jeg vilde vente til Lena-Floden gik op og det gik ikke an. Jeg vendte derfor tilbage til Jakutsk og havde nu et Otium af en Maaned til Lena-Tilbagereisen kunde begynde. Lena blev ikke passabel førend efter St. Hans Tid. Jakutsk er et af de koldeste beboede Steder, Middeltemperaturen for Aaret er 5,3 Reaumur. Jorden er Frossen i 2 a 3 Alens Dybde, og Vand findes derfor ikke i Brønde eller Kilder. Et Forsøg paa at grave Brønd saae jeg og fandt, i 20 Alens Dybde. 5,5 Kulde. Reaumur. Lena- Floden er i Flomtiden 2 norske Mile bred og oversvømmer da Lavlandet mod Jakutsk såa at denne By, som ellers ligger l y 2 norsk Mil fra Flodens sædvanlige Seng, ligger i Flomtiden lige ved Elven. Vand maa for Vinterbrug kjøres i Isblokker fra Lena og stables i Husene. Kjeldere graves ikke for som hos os at bevare for Kulde, men for at fryse Levnetsmidlerne, der saaledes kunde bevares aarviis, frosne i Kjelderne. I Februar er Middeltemperaturen -K- 35 Reaumur. Desuagtet er her om Sommeren en yppig Vegetation, alenhøit Græs, deilige Blomster, store Ur-Skove af sibirisk Ceder, Furru, Gran og andre Trær. Reisen fra Jakutsk syd over foretoges i Baad med Forspand af Heste, der trak Baaden langs Stranden. Nat og Dag gik Reisen, umaadelig besværlig, plaget indtil Yderlighed af Muskitos, Myg og Qvaks. Dertil daarlig Proviant og liden Anledning til at CHRISTIAN DUE 315 fordrive Tiden. Fra Lena gjorde jeg en Afstikker til Olekma, en Biflod til Lena, 40 Mile mod Syd i en Birkenæver Kano, der rummede 8 Mand. Her blev jeg næsten qvalt af en Skovbrand, der udbrød paa Tilbagereisen og som løselig anslaaet maa have raset paa et Strøg, større end Akershus Stift, da jeg observerede den samme ved Reisen paa Lena. Endelig kom jeg tilbage til Irkutsk, derfra fortsatte jeg Reisen til Jeniseisk, hvor jeg traf Hansteen i August Fra Marts 1829 til August havde jeg reist: Fra Irkutsk til Jakutsk norske Mile Fra Jakutsk til Velui ««Tilbage til Jakutsk ««Fra Jakutsk til Irkutsk ««paa Olekma ««Fra Irkutsk til Jenseisk ««Tilsammen 1011 norske Mile en ret vakker Sommertour. Fra Jeniseisk fortsattes nu Tilbagereisen, dennegang over Barna-ul til Semipolatimsk, langs den kirgiske Grændse til Omsk, gjennem Ural til Orenborg (Orenburg). Her traf vi den fra Asien for første Gang tndførte Colera morbus og blev i Orenborg paa Grund af Carentainen forhindret fra at fortsætte Reisen. Først i Januar 1830 kom vi afsted derfra, reiste igjennem Stepperne, med Kameler og Heste til Astrakan og skulde derfra med Dampskib have gaaemil Baku og Tiflis men vare nu komne for seent. Isen laa og vi maatte derfor vende tilbage til Norge over Moscau og Petersborg. Til Norge ankom vi i Juni 1830 efter 2 Aar og 2 Maaneders Fravær. Reisen var i det Hele yderst interessant, men ogsaa i høi Grad besværlig. Mange Savn og megen Møie. I Seng sov jeg ikke og ikke heller Hansteen, fra Moscau i Juni 1828 til Mai Vort Natteleie var en haard Madrats lagt paa Gulvet, Vatsækken til Hovedpude og et Teppe om Sommeren og vore Peltse om Vinteren til Overdække. Observationerne, Reisens Formaal, foretoges om Vinteren i indtil 36 Kulde, deels staaende, dels liggende med omviklede Skruer, da Kulden brændte Fingrene. Værst var de astronomiske Observationer, der fordrede længere Tid, og

14 316 KNUD LEM Brugen af Kikkerterne tog Huden bort omkring Øiet, da Messingen ikke kunde overdækkes. Levemaaden var yderst slet paa Reisen og luxuriøs i Byerne, hvor der ydedes os stor Gjestfrihed». Herr Due har saaledes i Sandhed prøvet og seet meget af Verden. En nærmere Beskrivelse af Hansteens Reise i Sibirien er forøvrigt forlængst udgivet af denne Videnskabsmand seiv. Vi have kun her at opbevare følgende Udtalelse der findes i et engelsk Tidsskrift ang. Professor Hansteens sibiriske Reise. Den lyder saaledes: «Skjønt indskrænket i finantsiel Henseende, har Norges Storthing bevilget Professor Hansteen! en Sum af ikke mindre end 3000 Stig. (dengang validerende noget over Sp.) til Udførelsen af en videnskabelig Reise i Sibirien. Denne ædle Tillid til deres Landsmand, er rigelig blevet belønnet med en Række af særdeles vigtige lagtagelser; og vi ere overbeviste om,, at enhver Filosof i Europa er det patriotiske norske Folk i høi Grad taknemmelig for et Offer til Videnskaberne, som viide være ærefuldt endog for den mægtigste Stat». Due 17. Mai KNUD LEM, staar opført blandt Rektorerne som Professor lingvæ lapponicæ ved Seminarium Lapponicum, oprettet ved Rscr. 1852, ophævet 1774, udnænvt 1752, død OBERST OLE KRABBE var allerede forrige Aarhundrede ansat som Officer i t.hjemske Brigade og boede i sin sidste Levetid i Ørkedalen som Chef for Guldalske Kor. Døde formentlig omkring Formentlig var han med i Krigen 1788, 1808 og Som bekjendt opstod, endnu e f t e r Conventionen til Moss, nogle Uroligheder i Anledning den svenske Oberst Ecks Trudsel om at forlægge en Del svenske Tropper paa norsk Grund i og ved Røraas o. fl. St, hvilket kjækt forbødes af Schmettow. Krabbe, som i 1814 var Medlem af det overordentlige Storthing, frå Søndre T.hjems Amt, TOLDPROKURØR LORENTZ EVENSEN 317 var ved disse Uroligheder forhindret fra at tåge Sæde ved dets Aabning og sees først at indfinde sig 12. Octbr. og forklarer da Grunden til sin Udeblivelse. Han tog ind i Christiania hos en Asessor Mathisen, formodentlig Traffikkerende,, idet han gik under Øgenavnet «Smør- Hagen», og hos hvem en af de svenske Commissairer logerede idet den samme «Smør-Hagen» agerede Svenske med Liv og Sjæl, en stor Forbrydelse i de Tider. «Personen (siger Schmidt) har forøget sin Navnkundighed ved at behandle den hos ham indqvarterede Oberstl. Krabbe paa den nederdrægtigste Maade, hvilket af Intelligents-Sedlen i Morgen nærmere vil oplyses. Man var enig om, at intet kunde bide paa den Slyngel uden Stokkeprygl». Pavels i sin Karakteristik over Storthingsmændene i 1814 siger om Krabbe: «Var af de moderate Trøndere». Hans Enke Dorthea Maria Krabbe, fød Angell, døde 1862, 82i/ 2 Aar gammel. Oberst Krabbe havde 2 Sønner, 'hvoraf den ældste, F. C. K. var Præst og tog sin Afsked i 1863 som Provst i Bergens Stift; død 1875, og den yngre, ligeledes Præst, tog sin Afsked s. A. som Sognepræst til Qvikne. Sidstnævnte døde i TOLDPROKURØR LORENTZ EVENSEN, fød 17. Juni 1728, var først Prokurator, siden Toldprokurør i Trondhjem, døde 1790, v. Gravskrift s. A. No. 16, af M. C. Petersen. Udgiver af flere Skritter, blandt hvilke hans i 1784 udkomne «Samlinger af juridiske og historiske Materier» danner et interessant Opus for Granskeren. Smith yttrer sig om ham mindre fordelagtigt: «Han har et jevnt Hoved og ikke den sterke Dømmekraft, men har med Flid og Læsning i danske og tydske Skrifter erhvervet sig adskillig smuk Kundskab, har udgivet adskillige velskrevne Pjeser i det juridiske, og er den eneste Mand i Trondhjem, der som Prokurator kan føre en Sag, hvorfor han, da hans Modparters Sager fast aldrig bliver oplyste, som de burde, er vandt til at vinde alle Sager, har altsaa været et Orakel og en Skræk i Trondhjemi; men vi rriaa nu vende Bladet om og see Mennesket frå en anden Side. Og da er han en Mand, hvis Overniodighed kj ender ingen

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m.

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. 10. December 1828. Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. Cancell. p. 216. C.T. p. 969). Gr. Kongen har bragt i

Læs mere

Ark No g/1887. Overretssagfører J. Damkier. Kjøbenhavn, den 13. April Til Byraadet Veile.

Ark No g/1887. Overretssagfører J. Damkier. Kjøbenhavn, den 13. April Til Byraadet Veile. Ark No g/1887 Overretssagfører J. Damkier Kjøbenhavn, den 13. April 1887. Til Byraadet Veile. I Forbindelse med min Skrivelse af Gaars Dato fremsender jeg hoslagt Deklaration med Hensyn til det Vandværk,

Læs mere

Ark No 68/1885. Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger.

Ark No 68/1885. Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger. Ark No 68/1885 Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger. Skoleudvalget tillader sig at indstille at de tildeles. 1 Skp. S. Hansens Søn - Lars Hansen

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

Ark No 8/1875. Til Veile Byraad. Jeg tillader mig ærbødigst at andrage det ærede Byraad om at maatte tilstaaes den ledige Post som Fattiginspektør

Ark No 8/1875. Til Veile Byraad. Jeg tillader mig ærbødigst at andrage det ærede Byraad om at maatte tilstaaes den ledige Post som Fattiginspektør Veile Byraad. Jeg tillader mig ærbødigst at andrage det ærede Byraad om at maatte tilstaaes den ledige Post som Fattiginspektør og Øeconom ved Veile Fattiggaard. Veile den 2 Mai 1875. ærbødigst L.M.Drohse

Læs mere

TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916

TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916 TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916 I ODENSE GRAABRØDRE HOSPITALS KIRKE DEN 9. NOVEMBER 1915 T il Abraham blev der sagt: Du skal være velsignet, og Du skal

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill 5. Saa min Hu mon stande Til en Ven, en kjæk, Som med mig vil blande Blod og ikke Blæk; Som ei troløs svigter, Høres Fjendeskraal; Trofast Broderforbund! Det er Danmarks Maal. 6. Kroner Lykken Enden, Har

Læs mere

1873-11 a. Elling Tolne Sogneraad Den 22 Marts 1873 P. U. V. Ærbødigst. C. Alsing. 1873-11 a Bilag

1873-11 a. Elling Tolne Sogneraad Den 22 Marts 1873 P. U. V. Ærbødigst. C. Alsing. 1873-11 a Bilag 1873-11 a Byraadet i Frederikshavn Da det af medfølgende Politiforhør fremgaar, at Jørgen Jensen har havt fast Ophold i Frederikshavn fra 1 ste November 1848til 1 ste November 1856 og siden den Tid ikke

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Byrådssag 1871-52. Frederikshavn 16 Decbr. 1871

Byrådssag 1871-52. Frederikshavn 16 Decbr. 1871 Byrådssag 1871-52 Frederikshavn 16 Decbr. 1871 Foranlediget af en under 14 de ds. modtagen Skrivelse fra Byfogedcentoiret, hvori jeg opfordres til uopholdeligen at indbetale Communeskat for 3 die Qvt.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

Sancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Berg)

Sancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Berg) TarkUiB NT872r (rollehefte, ) Sancthansnatten TarkUiB NT872r (rollehefte, ) 1852 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Hilde Bøe, Karl Johan Sæth 1 TarkUiB NT872r (rollehefte,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Hunde Hunde i Almindelighed Politivedtægt Rets- og Politivæsen Vedtægter Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 29.

Læs mere

Wedellsborg Birkedommer Kopibog 1853-1854 fol. 23 b

Wedellsborg Birkedommer Kopibog 1853-1854 fol. 23 b Wedellsborg Birkedommer Kopibog 1853-1854 fol. 23 b 15. oktober 1853 Wedell Heinen i Middelfart fol. 24a I Middelfart skal boe en Tømmerkarl ved Navn Jørgen Madsen, der er gift med en Broderdatter af den

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad Ark No 24/1876 Med Hensyn til at Skovfoged Smith til 1ste April d.a. skal fraflytte den ham hidtil overladte Tjenstebolig i Sønderskov, for at denne Bolig med tilliggende kan anvendes til Skole, blev det

Læs mere

Gjenpart KJØBENHAVNS POLITI. Hovedstationen. R A P P O R T Mandagen den 29 de December 1873

Gjenpart KJØBENHAVNS POLITI. Hovedstationen. R A P P O R T Mandagen den 29 de December 1873 1874-01 Gjenpart KJØBENHAVNS POLITI. Hovedstationen R A P P O R T Mandagen den 29 de December 1873 Efter Ordre og i Anledning af hoslagte Skrivelse af Dags Dato fra Kommunehospitalet skal Undertegnede

Læs mere

Ark.No.36/1889

Ark.No.36/1889 1889-036-001 Ark.No.36/1889 Christensen har løn 850 Udringning mindst 200 Pension af Staten 288 fast Indtægt 1338 Kr Ombæring af Auktionsregningerne besørges ogsaa af ham det giver vel en 50 Kr, saa hans

Læs mere

Ark No 38/1876. Udvalget for Skolevæsenet i Veile d 18 Septembr J. Møller H.C. Therkilsen E. Friis. Til Byraadet.

Ark No 38/1876. Udvalget for Skolevæsenet i Veile d 18 Septembr J. Møller H.C. Therkilsen E. Friis. Til Byraadet. I Henhold til den ny Skoleplan skal Skoleudvalget tillade sig at fremkomme med følgende Forslag til Ordning af Skolevæsenets Timelærere og Timelærerinder. 1) at Madamme Neuchs og Jomfruerne Fischer entlediges

Læs mere

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær.

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Thisted Amts Tidende 15/5 1911 Revolverattentat i Thisted En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Med Toget ankom i Onsdags til Thisted en ca. 50Aarig Dansk-Amerikaner, Laurids Nørgaard

Læs mere

Kilde 1: Vejle Amts Avis 31. maj 1844

Kilde 1: Vejle Amts Avis 31. maj 1844 Kilde 1: Vejle Amts Avis 31. maj 1844 Kommentar til kilde 1: Forude ventede et kæmpe-lobbyarbejde fra mange sider. Nogle ønskede en bane, der fulgte højderyggen med sidebaner til købstæderne. Andre ønskede

Læs mere

Troels-Lund. Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA-89 2013

Troels-Lund. Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA-89 2013 Troels-Lund Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA-89 2013 CHRISTIAN DEN FJERDES FØDSEL OG DAÅB FØDSEL i FREDERIK den Anden 1 og Dronning Sophia havde allerede været gift i flere Aar, men endnu var deres Ægteskab

Læs mere

Sammenligning af drivkræfter

Sammenligning af drivkræfter 1826 Sammenligning af drivkræfter Ole Jeppesen VUCFYN Odense, 2013 J.C. Drewsen, Johan Christian Drewsen, 23.12.1777-25.8.1851, dansk fabrikant, landøkonom og politiker. Drewsen var søn af papirfabrikant

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn)

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn) Fru Inger til Østeraad 1854 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ingrid Falkenberg, Bjørg Harvey, Stine Brenna Taugbøl 1 Finn Fru Ingers Huuskarl i «Fru Inger til Østeraad;»

Læs mere

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe 200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe Vi har foran os en Bog, der, nylig udkommen i Danmark, giver os et Billede af Tilstandene før og efter den store franske Revolution. Den kaster,

Læs mere

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED.

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. 1878-17 Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. Da det bliver nødvendigt at foretage en Afhøring ad en Christian Christensen, som har boet her i Byen. Skal være født d. 5 April

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte

Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte blive forelagt Lovgivningsmagten, da grundigt at tage Hensyn til, at en saadan Bane formentlig er aldeles unødvendig, da de Egne,

Læs mere

Historien om en Moder. Af H.C. Andersen

Historien om en Moder. Af H.C. Andersen Historien om en Moder Af H.C. Andersen Der sad en Moder hos sit lille Barn, hun var saa bedrøvet, saa bange for at det skulde døe. Det var saa blegt, de smaa Øine havde lukket sig, det trak saa sagte Veiret,

Læs mere

Carl Anton Noe, foto i privateje Carl Anton Noe 1841-1931 I

Carl Anton Noe, foto i privateje Carl Anton Noe 1841-1931 I 1841-06-16 Noe, Carl Anton Fra Maarssø, Vibeke: Udlærte guldsmede og sølvsmede. 2014. Slægten Carl Anton Noe, bror til Tolvtine Agathe Caroline Noe (1836-1901) blev født i Gjellerup, Ringkøbing amt, som

Læs mere

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Jens Bjelke)

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Jens Bjelke) Fru Inger til Østeraad 1854 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ingrid Falkenberg, Bjørg Harvey, Stine Brenna Taugbøl 1 Jens Bjelke, svensk Befalingsmand i «Fru Inger

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

er var engang en Bonde som havde tre Sønner; han var

er var engang en Bonde som havde tre Sønner; han var Askeladden som kapaad med Troldet. er var engang en Bonde som havde tre Sønner; han var D i smaa Kaar og gammel og svag, og Sønnerne vilde ikke tage sig noget til. Til Gaarden hørte en stor god Skog,

Læs mere

Afhøring Hanne Marie Christine Nielsen der er mistænkt for at føre et løsagtigt Levnet (Generalieblad 4954)

Afhøring Hanne Marie Christine Nielsen der er mistænkt for at føre et løsagtigt Levnet (Generalieblad 4954) Politiets procedure i København, når en kvinde mistænkes for at leve af at prostituere sig. Københavns Politi Hovedstationens 3die Afdeling d. 29. Juli 1898 En Advarsel af Frederiksberg Politi Oktober

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Ark No 29/1878. Til Byraadet.

Ark No 29/1878. Til Byraadet. Ark No 29/1878 Til Byraadet. I Anledning af Lærer H. Jensens Skrivelse af 13 April (som hermed tilbagesendes) tillader vi os at foreslaa. 1) at de 2 Beboelsesleiligheder som H. Jensen og H. Jørgensen jo

Læs mere

KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884.

KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. I N D H O L D. Side Lykkehans I De tre smaa Skovnisser 7 Snehvide I 4 Stadsmusikanterne i Bremen 24 Hunden og Spurven 28 De tre Spindersker 3 2 Lille Rumleskaft

Læs mere

*) Fortegnelse over Folkemængden i Eger Sogne-Kald 1769. Summa paa alle Summa i Hoved- paa alle i Alle ugifte Sognet. Annexet

*) Fortegnelse over Folkemængden i Eger Sogne-Kald 1769. Summa paa alle Summa i Hoved- paa alle i Alle ugifte Sognet. Annexet 25. Om Folkemængden, samt Sygdommene og Sundheds Anstalter. Efter den Fortegnelse som 1769 her og andere Steder i Riget, efter høi Kongelig Ordre blev forfattet, befandtes Folkemængden over dette hele

Læs mere

Transskriberede afhøringer fra Odense Herredsret.

Transskriberede afhøringer fra Odense Herredsret. Transskriberede afhøringer fra Odense Herredsret. Forklaring til teksten: 1856 = År / Januar = Måned / 22. = Dato / D. = Protokol / p. 63 = Side nr. Komparenten = personen som afhøres Oversigtsbilleder

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen i Almindelighed Stefanshjemmet Sundhedsvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 24. januar 1929 2) Byrådsmødet den 7. februar 1929

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

ryllupsbillede af Anne Marie Petersen. Gift i Kolding 21-02-1872. Hun er 23 aar Datter af husmand/ Indsidder Peter Epsen Eckhaus. Holm ved Nordborg.

ryllupsbillede af Anne Marie Petersen. Gift i Kolding 21-02-1872. Hun er 23 aar Datter af husmand/ Indsidder Peter Epsen Eckhaus. Holm ved Nordborg. ryllupsbillede af Anne Marie Petersen. Gift i Kolding 21-02-1872. Hun er 23 aar Muligt bryllupsbillede Datter af husmand/ Indsidder Peter Epsen Eckhaus. Holm ved Nordborg. Født 11 11-01-1849 I Holm. Nordborg.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Agronom Johnsens indberetning 1907

Agronom Johnsens indberetning 1907 Forts. fra forr. no. Agronom Johnsens indberetning 1907 (Amtstingsforh. 1908.) Omtrent overalt merket man, at foring saavel som melking sjelden ud førtes til bestemte tider. Arbeidstiden i fjøset blev

Læs mere

Brev fra P.C. Skovgaard til hans datter Susette Cathrine Skovgaard

Brev fra P.C. Skovgaard til hans datter Susette Cathrine Skovgaard Brev fra P.C. Skovgaard til hans datter Susette Cathrine Skovgaard Himmelbjerget 20. August 1867 Min kjære Katrine! [sic] Min egen Tullebasse, tak for Dit Brev, har Du selv sagt til Joakim, hvad han skulde

Læs mere

Følger af forbuden Kjærlighed

Følger af forbuden Kjærlighed Følger af forbuden Kjærlighed Rædsel fylder vor Tanke Tidt ved Romaners Spind, Frygtsomt Hjerterne banke, Bleg bliver mangen Kind, Men naar man saa betænker, At det opfundet var, Brister strax Frygtens

Læs mere

Side 1 af 5 Gårdejer Rasmus Knudsens optegnelser (Høje, Lunde sogn) i afskrift v. Alfred Abrahamsen, Lunde. Originalen i privat eje? Aar 1670. Kørtes der med Slæde fra Nyborg til Korsør i 12 Uger. 1709

Læs mere

464 JENS NICOLAY JENSSEN HANS PETER JENSSEN 465

464 JENS NICOLAY JENSSEN HANS PETER JENSSEN 465 464 JENS NICOLAY JENSSEN har jeg før såa dybt følt mit Hjerte gjennemstrømmet af Tilfredshed med og Glæde over mit Kald, som under mit Kald, for at splitte den Sky af Fordom og Lidenskab, der har lagt

Læs mere

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens Ark No 26/1880 Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens 17 19. 17 Ligningskommissionen bestaar af 9 Medlemmer. Den vælger selv sin Formand og Næstformand.

Læs mere

Michael Dupont. Pasprotokoller. Et redskab for slægtsforskeren

Michael Dupont. Pasprotokoller. Et redskab for slægtsforskeren Michael Dupont Pasprotokoller Et redskab for slægtsforskeren Hvad kan pasprotokoller bruges til? - Følge en persons færden - Hvor en person kommer fra - Hvor en person rejser hen Hvad vi skal se på - Rejsepas

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

Norsk Folkemuseum, Arkiv 1001-03: Husmannsminner Kopi finnes ved Opplandsarkivet avd. Maihaugen, A-00220: Husmannsberetninger

Norsk Folkemuseum, Arkiv 1001-03: Husmannsminner Kopi finnes ved Opplandsarkivet avd. Maihaugen, A-00220: Husmannsberetninger Det er ingen beretning fra Sel, men noen dokumenter som gir innsyn i en situasjon som kunne oppstå for husmenn. Jo Hansson Urdalsliden Forklaring af Jo Hansson Urddalsliden. ( 95 Aar gammel ). Min fader

Læs mere

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag Ark No 173/1893 Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober 1893. o Bilag Efter Modtagelsen af det ærede Byraads Skrivelse af 30. f.m. angaaende Anbringelsen

Læs mere

494 POSTMESTER GABRIEL LUND, CONSUL POLITIMESTER MONS LIE» 495

494 POSTMESTER GABRIEL LUND, CONSUL POLITIMESTER MONS LIE» 495 494 POSTMESTER GABRIEL LUND, CONSUL 1824 med Edle Cathrine Thode, fød Kluver. Boede i sin sidste Tid paa Gaarden «Parnassum» pr. Snaasen. Entlediget 1857 med Pension 350 Sp. Denne Mand var yndet som Selskabsmand,

Læs mere

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aar 1826 den 13. Februar blev af Skovfoged Peder Korse anmeldt at Møller Niels Pedersen af Lamdrup Møllen i dag har hængt sig.

Aar 1826 den 13. Februar blev af Skovfoged Peder Korse anmeldt at Møller Niels Pedersen af Lamdrup Møllen i dag har hængt sig. Aar 1826 den 1. Februar blev af Skovfoged Peder Korse anmeldt at Møller Niels Pedersen af Lamdrup Møllen i dag har hængt sig. I Vedege 1 Aar 1826 den 28. December blev Skiftet efter afgangne Møller Niels

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 10. oktober 1907 2) Byrådsmødet den 24. oktober 1907 Uddrag fra byrådsmødet den

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Originalt emne Observatoriet Ole Rømer Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 31. maj 1917 2) Byrådsmødet den 14. juni 1917 3) Byrådsmødet den 21. juni 1917

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Et Familieportræt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Et Familieportræt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND SÆRTRYK AF FRA DET GAMLE GILLELEJE. 1945 H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND Han hed Frederik Carlsen og fødtes 1840 som Søn af en Gillelejefisker, der kunde tælle sine Ahner

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Originalt emne Hovedgaarden Marselisborg Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 27. september 1906 2) Byrådsmødet den 4. oktober 1906 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Norden i Smeltediglen

Norden i Smeltediglen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Teksten i bokselskap.no er basert på xml-fil mottatt fra. Universitetet i Oslo/dokpro.uio.no. Dokpros tekst er hentet

Teksten i bokselskap.no er basert på xml-fil mottatt fra. Universitetet i Oslo/dokpro.uio.no. Dokpros tekst er hentet bokselskap.no 2012 Ragnhild Jølsen: Rikka Gan Teksten i bokselskap.no er basert på xml-fil mottatt fra Universitetet i Oslo/dokpro.uio.no. Dokpros tekst er hentet fra: Samlede Skrifter. Aschehoug, Oslo,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 117-1908)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 117-1908) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Brandredskaber Brandvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. maj 1908 2) Byrådsmødet den 10. september 1908 3) Byrådsmødet den 8. oktober 1908 Uddrag fra

Læs mere

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes.

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Ved Forordningen af 18 Oktbr 1811 er der forsaavidt de i privat Eje overgaaede Kjøbstadjorder afhændes,

Læs mere

Gislev Kirke 1753-1798, opslag 166. 15 Marts 1795

Gislev Kirke 1753-1798, opslag 166. 15 Marts 1795 Gislev Kirke 1753-1798, opslag 166 15 Marts 1795 Eodem Die blev Hans Christensens og Giertrud Jens Datters Sön i Giislef forhen hiemmedöbt 19 Febr. og kaldet Xsten (=Christen) i Kirken fremstillet, baaren

Læs mere

-Louis Pios brev til Friedrich Engels fra 19. august 1872

-Louis Pios brev til Friedrich Engels fra 19. august 1872 Præsentation af kilde 11 -Louis Pios brev til Friedrich Engels fra 19. august 1872 Kildetype: Brev fra Louis Pio til Friedrich Engels fra 19. august 1872 1 Afsender: Louis Pio, fængslet formand for den

Læs mere

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Anton Pedersen, sagfører og amatørfotograf Stemningsbilleder med hav og fiskere. På billedet til højre er det fiskere fra Hasle der er på

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

OBERSTLIEUTNANT PEDER JESPERSEN SELMER 349 348 OBERSTLIEUTNANT PEDER JESPERSEN SELMER

OBERSTLIEUTNANT PEDER JESPERSEN SELMER 349 348 OBERSTLIEUTNANT PEDER JESPERSEN SELMER 348 OBERSTLIEUTNANT PEDER JESPERSEN SELMER I Adresseavisens Aargang 1791, No. 29, sees Selmer at føre en øvet Pen i en Opsats mod M. C. Peterson, hvor denne Selmer temmelig sterkt og i logiske Sætninger'angriber

Læs mere

Jørgen Henrik Rich og Anna Cathrine Larsen

Jørgen Henrik Rich og Anna Cathrine Larsen Jørgen Henrik Rich og Anna Cathrine Larsen Jørgen Henrik Rich og Anna Cathrine Larsen mødte hinanden i Ringkøbing i 1912/13. I 1909 var Jørgen Henrik var vendt hjem fra Hamborg og naverrejser i Tyskland

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 259-1908) Originalt emne Embedsmænd i Almindelighed Embedsmænd, Kommunale Uddrag fra byrådsmødet den 4. marts 1909 - side 4 Klik her for at åbne den oprindelige kilde

Læs mere

Atter en Besværing over offentlige Fruentimres Nærgaaenhed Det er paafaldende at see, hvorledes Antallet af logerende og ledigtliggende Fruentimre stedse alt mere og mere tiltager i Hovedstaden; men det

Læs mere

PERSONALHISTORIE. Mg- CONSUL CHR. THAULOW FOR TRONDHJEMS BY OG OMEGN I ET TIDSRUM AF CIRCA T/ 2 AARHUNDREDE AFSLUTTET OMKRING 1876

PERSONALHISTORIE. Mg- CONSUL CHR. THAULOW FOR TRONDHJEMS BY OG OMEGN I ET TIDSRUM AF CIRCA T/ 2 AARHUNDREDE AFSLUTTET OMKRING 1876 CONSUL CHR. THAULOW PERSONALHISTORIE FOR TRONDHJEMS BY OG OMEGN I ET TIDSRUM AF CIRCA T/ 2 AARHUNDREDE (OMFATTENDE CA. 1300 PERSONER) AFSLUTTET OMKRING 1876 SUPPLERET OG UDGIVET AF FORFATTERENS SØNNESØN

Læs mere

Ajkevej Aikevej 5 6d 10c 10e Aikevej 7 3d 1868

Ajkevej Aikevej 5 6d 10c 10e Aikevej 7 3d 1868 Ajkevej Aikevej 5 6d 10c 10e 1946 1946 Magnus Kristensen, husmand 1967 Henning Kristensen, maskinarbejder Asta M. Kristensen 1981 Henning Kristensen (2009) Denne ejendom blev oprettet i 1946, da Magnus

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Nytaarsdag 1944. En prædiken af. Kaj Munk

Nytaarsdag 1944. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Den flyvende Kuffert. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1839

Den flyvende Kuffert. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1839 Den flyvende Kuffert Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1839 Der var engang en Kjøbmand, han var saa riig, at han kunde brolægge den hele Gade og næsten et lille Stræde til med Sølvpenge; men

Læs mere

Aabent Brev til Mussolini

Aabent Brev til Mussolini Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Dansk Teaters Værdi. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Dansk Teaters Værdi. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Ark No 28/1874. Vejle Amt, 17 Oktober 1874.

Ark No 28/1874. Vejle Amt, 17 Oktober 1874. Ark No 28/1874 Vejle Amt, 17 Oktober 1874. Indenrigsministeriet har under 15 d.m. tilskrevet Amtet saaledes: Efter Modtagelsen af den af Amtet under 30. Juni d.a, hertil indsendte Skrivelse hvor Vejle

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

CONRAD NICILAI SCHWACH CONRAD NICILAI SCHWACH 589

CONRAD NICILAI SCHWACH CONRAD NICILAI SCHWACH 589 588 CONRAD NICILAI SCHWACH CONRAD NICILAI SCHWACH 589 CONRAD NICILAI SCHWACH, en Sønnesøn af en fra Stettin i Aaret 1763 til Christiania ankommen Bogtrykkersvend, Samuei Conrad Schwach, der udgav den første

Læs mere

Lov om Lærlingeforholdet. (Indenrigsministeriet) Nr. 39.

Lov om Lærlingeforholdet. (Indenrigsministeriet) Nr. 39. 30 Marts. 1889 Lov om Lærlingeforholdet. (Indenrigsministeriet) Nr. 39. Vi Christian den Niende, osv., G. v.: Rigsdagen har vedtaget og Vi ved Vort Samtykke stadfæstet følgende: Lov: 1. Enhver Læremester

Læs mere

KØBENHAVN HAGE & CLAUSENS FORLAG

KØBENHAVN HAGE & CLAUSENS FORLAG KØBENHAVN HAGE & CLAUSENS FORLAG 1917 llerede i 1840 1850 var Thomasine Gyllembourg-Ehrensvards Noveller enyndet Læsning i danske Familier. Det er snart hundrede Aar siden, og de fleste Prosaskribenter

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Øernes Amts Skytteforenings kapskydning i Roskilde d.23/6-1911. Sådan begyndte det. (En fortælling om Roskilde Skytteforenings stiftelse)

Øernes Amts Skytteforenings kapskydning i Roskilde d.23/6-1911. Sådan begyndte det. (En fortælling om Roskilde Skytteforenings stiftelse) Øernes Amts Skytteforenings kapskydning i Roskilde d.23/6-1911. Sådan begyndte det (En fortælling om Roskilde Skytteforenings stiftelse) I Fædrelandet den 19. januar 1861 gav kaptajn v. Mønster en kort

Læs mere

Landinspektørforeningen.

Landinspektørforeningen. LOVE for Landinspektørforeningen. & Jehny Lazarus, Ittfbenhay^ V. A. Foreningens Formaal. i- Foreningens Formaal er at varetage Landinspektørernes Interesser, at virke til Gavn for og Sammenhold i Standen,

Læs mere

1873-17. Hasle og Freersløv Sogneraad Den 22. Juni 1873

1873-17. Hasle og Freersløv Sogneraad Den 22. Juni 1873 1873-17 Hasle og Freersløv Sogneraad Den 22. Juni 1873 Efterat have modtaget den med det ærede Udvalgs behagelige Skrivelse af 17de April d.a. fulgte Farsøes Udskrift undlader man ikke herved at anerkjende

Læs mere

Den 7. april mindes vi ofrene fra folkedrabet i Rwanda

Den 7. april mindes vi ofrene fra folkedrabet i Rwanda Den 7. april mindes vi ofrene fra folkedrabet i Rwanda Hvert år den 7. april samles de fleste indbyggere i Rwanda og mindes de mellem 800.000 til en million mennesker, der brutalt blev slået ihjel under

Læs mere

01403.00. Afgørelser - Reg. nr.: 01403.00. Fredningen vedrører: Sigerslev Kirke. Domme. Taksations kom m ission en.

01403.00. Afgørelser - Reg. nr.: 01403.00. Fredningen vedrører: Sigerslev Kirke. Domme. Taksations kom m ission en. 01403.00 Afgørelser - Reg. nr.: 01403.00. Fredningen vedrører: Sigerslev Kirke Domme Taksations kom m ission en Naturklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet 18-10-1950, 21-10-1952 Kendelser Deklarationer

Læs mere