Kommuneplantillæg. til Aalborg Kommuneplan VVM for udvidelse af Aalborg Portland

Transkript

1 Kommuneplantillæg til Aalborg Kommuneplan VVM for udvidelse af Aalborg Portland Oktober

2 Naturstyrelsen Kommuneplantillæg med VVMredegørelse for udvidelse af Aalborg Portland 10. oktober 2012

3 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 Kommuneplantillæg Hvad er et kommuneplantillæg? Hvad er VVM? Hvad er Miljøvurdering med miljørapport? Redegørelse for Kommuneplantillæg Baggrund og formål Projektet Projektet er VVM pligtigt i medfør af lov om planlægning Miljøgodkendelse, råstoftilladelse Kommuneplantillægget er miljøvurderet i medfør af lov om miljøvurdering af planer og programmer Overordnet om Planlægningen Kommuneplan Lokalplan Øvrige bindinger Natura 2000 og bilag IV-arter: Støj Råstofindvinding Kystnærhedszonen Øvrige bygge- og beskyttelseslinjer Kommuneplantillæg for udvidelse af Aalborg Portland Retningslinjer Klagevejledning

4 1 Kommuneplantillæg 1.1 Hvad er et kommuneplantillæg? Et kommuneplantillæg er et supplement til den eksisterende kommuneplan. Et kommuneplantillæg kan justere kommuneplanen, når det f.eks. er nødvendigt at ændre planens retningslinjer eller rammer for lokalplanlægning.. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for den sammenfattende kommuneplanlægning, som blandt andet udmøntes i en kommuneplan. Kommuneplanen skal sammenfatte og konkretisere de overordnede politiske mål for udviklingen i kommunen, blandt andet gennem udstedelse af retningslinjer og rammer. De centrale emner er udformning af byområder, placering af boliger, arbejdspladser, butikker, offentlige institutioner, trafik, tekniske anlæg og grønne områder. I kommuneplanen fastlægges kommunalbestyrelsens politik for byernes og kommunens øvrige områders udvikling. I forbindelse med projekter der påvirke miljøet væsentligt, er kommuneplantillægget også den formelle juridiske ramme for at give bygherren en VVM tilladelse. I projektet for Aalborg Portland gives VVM tilladelse som en integreret del af tilladelserne efter Råstofloven og Miljøbeskyttelsesloven. 1.2 Hvad er VVM? VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. VVM-reglerne for anlæg på land fremgår af Miljøministeriets bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning, bekendtgørelse nr af 15/12/2010. Formålet med en VVM-redegørelse er at sikre, at der gennemføres en vurdering af virkningerne på miljøet af bygge- og anlægsprojekter, der må antages at kunne påvirke miljøet væsentligt, og at offentligheden inddrages som en vigtig del af beslutningsprocessen. På den måde sikres det, at VVM myndigheden har et godt grundlag for at træffe de miljømæssigt bedste beslutninger forud for den endelige realisering af projektet. VVM-redegørelsen påviser, beskriver og vurderer anlæggets direkte og indirekte virkninger på: Mennesker, fauna og flora Jordbund, vand, luft, klima og landskab Materielle goder og kulturarv Samspillet mellem disse faktorer 3

5 Redegørelsen giver en samlet beskrivelse af projektet og dets miljøkonsekvenser, som kan danne grundlag for såvel en offentlig debat som den endelige beslutning om projektets gennemførelse. VVM-redegørelsen offentliggøres sammen med tillægget til kommuneplanen - som et bilag med titlen miljøvurdering. Kommuneplantillæg og VVM-redegørelse udarbejdes i de fleste tilfælde af kommunalbestyrelsen. Naturstyrelsen varetager i den konkrete sag kommunalbestyrelsernes opgaver og beføjelser for Aalborg Portland, fordi godkendelseskompetencen i henhold til miljøbeskyttelseslovens 1 40 er henlagt til Miljøministeriet, og fordi dele af anlægget ligger uden for områder, som er omfattet af godkendte lokalplaner jf. bekendtgørelsens 11, stk. 3. Det betyder, at VVM- og plankompetencen overgår til staten (Naturstyrelsen). Naturstyrelsen varetager således planlægningen for udvidelsen af Aalborg Portland. En eventuel senere ændring af kommuneplantillægget forudsætter derfor Naturstyrelsens accept. 1.3 Hvad er Miljøvurdering med miljørapport? Planlovens VVM-regler er affødt af et EU-direktiv fra 1985 om miljøvurdering af konkrete projekter, der kan påvirke miljøet væsentligt. VVM-reglerne trådte i kraft efter en ændring af planlovgivningen i Direktivet er for anlæg på land implementeret i dansk lov med Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning af den 15. december Herudover findes yderligere et EU-direktiv om miljøvurdering af planer og programmer fra Direktivet er implementeret til dansk lov i Lov om miljøvurdering af planer og programmer (miljøvurderingsloven), lovbekendtgørelse 936 af den 24/09/2009. I henhold til miljøvurderingsloven skal kommuneplantillæg, som udarbejdes i forbindelse med en VVM-sag, også miljøvurderes, hvis kommuneplantillægget ændrer noget i den eksisterende kommuneplan. Det var i starten af arbejdet med miljøvurdering af Aalborg Portland usikkert om der skulle foretages ændringer af kommuneplanen og der er derfor også gennemført en Miljøvurdering efter lov om Miljøvurdering af Planer og Programmer. Formålet med en miljøvurdering af en plan er at sikre, at miljøhensyn integreres i planen, og at planen hermed bedre fremmer en bæredygtig udvikling og sikrer et højt miljøbeskyttelsesniveau. Der skal udarbejdes en miljørapport med miljøvurdering af kommuneplantillægget. Der er ikke særlige formkrav til indholdet af miljørapporten, og da der er stor 1 Bekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010 om lov om miljøbeskyttelse. 4

6 grad af sammenfald med kravene til en VVM-redegørelse, er det valgt at udarbejde en kombineret VVM-redegørelse og miljørapport. De særlige krav, der er indeholdt i loven om miljøvurdering af planer og programmer, men ikke i VVM-reglerne, omhandler væsentligst: En beskrivelse af planens/programmets mere strategiske formål og forbindelser med andre relevante planer. Et program, der fastlægger de påtænkte foranstaltninger vedrørende overvågning af planens miljømæssige påvirkninger. Krav om direkte høring af de berørte myndigheder, hvis områder kan blive berørt af planen - både i idéfasen (om fokuspunkter og omfang af miljøvurderingen) og inden der træffes endelig afgørelse om planen. Endvidere er der i loven om miljøvurdering af planer og programmer mere direkte henvist til, at vurderingerne skal relateres til internationale beskyttelsesmål og - regler, herunder især EU s habitatdirektiv og fuglebeskyttelsesdirektiv, der restriktivt beskytter en række naturtyper og plante- og dyrearter. Endelig er der lagt større vægt på vurdering af betydningen for befolkningen og menneskers sundhed. I begyndelsen af arbejdet med vurdering af Aalborg Portlands ønsker til ændringer, var det ikke helt afklaret om virksomhedsændringerne kunne foregå inden for rammerne af den eksisterende kommuneplanlægning, og det blev derfor besluttet at projektet skulle miljøvurderes efter lov om Miljøvurdering af planer og programmer. Der er foretaget en høring af berørte myndigheder og der er lavet en miljøredegørelse efter begge regelsæt. 5

7 2 Redegørelse for Kommuneplantillæg 2.1 Baggrund og formål Med baggrund i et ønske om at kunne anvende en større mængde alternative brændsler og råmaterialer, fortsætte indvindingen af kridt i virksomhedens kridtgrav, samt etablere en ny ovn til cementproduktion, ønsker Aalborg Portland at udbygge virksomheden. Projektet er beliggende på dele af virksomhedens eksisterende arealer ved Rørdal øst for Aalborg, og er en del af Aalborg Portlands samlede fabriksanlæg og indvindingsområde. Ændringer og udbygning skal medvirke til at sikre grundlaget for Aalborg Portlands fremtidige drift og udvikling. Figur 2.1. Område der er udlagt til råstofgraveområde for indvinding af kridt. Det område, som Aalborg Portland ønsker at udnytte, ligger inden for råstofgraveområdet og er vist som gravegrænsen, de øvrige aktiviteter skal foregå på Aalborg Portlands nuværende fabriksarealer. 6

8 2.2 Projektet For at virksomheden kan rustes til såvel aktuelle som fremtidige udfordringer, ønsker Aalborg Portland at udvide og ændre virksomheden og produktionen. Ændringerne og udvidelserne består af tre delprojekter, som alle geografisk ligger indenfor virksomhedens eksisterende anlægs- og indvindingsområde: Udnyttelse af den samlede mængde kridt i det område, der er udlagt til indvinding af kridt samt efterbehandling af de gravede områder, herunder med filler. Anvendelse af yderligere mængder alternative brændsler og råvarer. Etablering af en ny cementovn. Fortsat indvinding af kridt i kridtgraven og fastlæggelse af efterbehandling efter endt indvinding Der har været indvundet kridt i Rørdalsområdet siden virksomhedens etablering i 1889, og Aalborg Portland har fortsat et råstofgraveområde til indvinding af kridt i direkte tilknytning til fabrikken, hvorved behovet for transport af råstoffer reduceres. Virksomheden har en eksisterende råstofindvindingstilladelse, som udløber 1. januar Den gældende indvindingstilladelse omfatter hele Kridtgraven, og den nye råstofindvindingsansøgning vil omfatte samme indvindingsområde, som derfor ikke bliver udvidet. Virksomhedens nuværende råstofgrav og planerne for den fremtidige indvinding ligger således indenfor udpegningen af graveområde Rørdal i Region Nordjyllands Råstofplan 2008 og er med i udkastet til Råstofplan Arealerne er desuden omfattet af en anmeldt rettighed efter råstoflovens 52a, hvor der er en særlig forventning om at kunne få tilladelse til forsat råstofindvinding. Kridtindvindingen vil fortsat ske efter samme metode som i dag. Dette indebærer bl.a., at der fortsat vil blive indvundet kridt både over og under grundvandsspejlet og i naturlig forlængelse af den eksisterende indvinding. Omgivelserne vil derfor ikke umiddelbart bemærke ændringer i den første tid efter, at den nye indvindingstilladelse er trådt i kraft. Med tiden vil gravefronten dog bevæge sig længere mod øst og nord og dermed nærmere mod boligområderne ved bl.a. Øster Uttrup, hvorimod afstanden fra indvindingen til beboelse i Øster Sundby vil blive forøget. Den årlige mængde indvundet kridt vil afhænge af cementproduktionen. I 2007, hvor produktionen var høj, blev der indvundet 4,7 mio. ton våd kridt, mens der i 2010 blev indvundet 2,4 mio. ton våd kridt, fordi efterspørgslen faldt som følge af en faldende byggeaktivitet. 7

9 Kridtgraven forventes at indeholde kridt til ca. 40 års fortsat indvinding og drift af virksomheden. En del af indvindingen foregår under grundvandspejlet med en dybdegravemaskine og den er sammen med transportbåndene et væsentligt bidrag til støjen fra virksomheden. Indvindingen og efterbehandlingen kræver tilladelse fra Aalborg kommune. I forbindelse med VVM-processen og behandlingen af ansøgningen om råstofindvinding fastlægges ligeledes retningslinjer for efterbehandling efter endt indvinding hvor virksomheden ønsker at kunne anvende filler (et restprodukt fra cementproduktionen) til terrænmodulering. Anvendelsen af filler til efterbehandling af råstofindvindingsområdet (Kridtgraven) er at betragte som nyttiggørelse af ikke farligt affald. Dette kræver tilladelse fra Miljøstyrelsen efter Miljøbeskyttelsesloven. Alternative brændsler og råmaterialer Cementproduktion er en energi- og ressourcekrævende proces. Virksomheden bestræber sig derfor på at finde løsninger, der kan minimere miljøpåvirkningerne og energiforbruget i produktionen og i samfundet som helhed. Dette indebærer, at Aalborg Portland aftager restprodukter fra andre dele af samfundet. I produktionen benyttes sand og kridt som primære råmaterialer. Råmaterialer søges så vidt muligt erstattet med restprodukter fra bl.a. industrien, som alternativt deponeres. Det er f.eks. sand fra uddybning af Limfjorden ved Hals Barre og Løgstør Rende samt flyveaske, afsvovlingsgips og papirslam. Virksomheden har blandt andet en udveksling af kridtslam og afsvovlingsgips med Nordjyllandsværket, som er til begge virksomheders fordel og samtidig reducerer den samlede miljøbelastning fra virksomhederne. Virksomheden benytter primært fossile brændsler i form af petcoke og kul som energikilde. Disse søges erstattet ved at aftage bl.a. industriaffald, kød- og benmel, dækchips, shredder affald samt andre affaldsprodukter, der indeholder en brændværdi. Aalborg Portland afsætter overskudsvarme fra produktionen til fjernvarmenettet i Aalborg, hvor den erstatter varme produceret på fossile brændsler på det Nordjyllandsværket, der er et kulfyret kraftværk. Virksomheden ønsker også at reducere anvendelsen af naturlige råmaterialer ved at øge nyttiggørelsen af andre materialerne og dermed reducere den samlede miljøbelastning. Dette kommuneplantillæg muliggør dog kun brugen affald til forbrænding i det omfang, der er tale om affaldsstoffer, der er umiddelbart sammenlignelige med de ovenfor anførte. 8

10 Ændringerne i typer og mængder af alternative brændsler samt råmaterialer kræver tilladelse fra Miljøstyrelsen Etablering af en ny cementovn med tilhørende hjælpeanlæg Aalborg Portland ønsker desuden at udvide og forny produktionsanlægget med en ny cementovn svarende til den eksisterende ovn 87 samt tilhørende hjælpeanlæg. Ovn 87 er den største og mest moderne ovn på virksomheden. Den nye ovn forventes at få en maksimal kapacitet på tons cementklinker pr. døgn. Emissionerne fra den nye ovn vil være sammenlignelige med emissionerne fra den eksisterende ovn 87. Etableringen af den nye ovn vil medføre, at den samlede kapacitet og produktion på virksomheden øges. Produktionsforholdene vil ikke blive væsentligt ændret som følge af installeringen af den nye ovn ud over, at kapaciteten øges. Udnyttelse af kapacitetsudvidelsen vil medføre et større forbrug af råmaterialer og brændsler. Den nye ovn er ikke detailprojekteret og der er ikke søgt om miljøgodkendelse til etablering af en ny ovn. Miljøeffekterne ved etablering af en ny ovn indgår dog i denne VVM, således at Aalborg Portland senere kan søge om miljøgodkendelse af en ny ovn uden nødvendigvis at skulle gennemføre en ny vurdering af miljøeffekterne (dvs. at gennemføre en ny VVM). Hvis Aalborg Portland senere ansøger om at etablere en ny ovn, vil der blive opstartet en ny miljøgodkendelsesprocedure, hvor blandt andet miljøeffekterne og forholdet til den bedste anvendelige teknik vil blive vurderet. Hvis den nye ovn medfører øget forurening i forhold til de miljøeffekter, der er vurderet i denne VVM, kan det medføre, at der skal gennemføres en supplerende VVM redegørelse. 2.3 Projektet er VVM pligtigt i medfør af lov om planlægning Naturstyrelsen har 7. september 2011 modtaget Aalborg Portlands VVManmeldelse vedrørende udvidelsen af virksomheden. Anmeldelsen er indgivet i henhold til VVM-bekendtgørelsens 2. Det anmeldte projekt er omfattet af følgende listepunkter på bekendtgørelsens bilag 1: 9. Anlæg til bortskaffelse af farligt affald (dvs. affald, der er omfattet af direktiv 91/689/EØF ved forbrænding, kemisk behandling (som defineret i bilag II A til direktiv 75/442/EØF, afsnit D9) eller deponering. 10. Anlæg til bortskaffelse af ikke-farligt affald ved forbrænding eller kemisk behandling (som defineret i bilag II A til direktiv 75/442/EØF, afsnit D9) med en kapacitet på over 100 tons/dag. 18. Råstofindvinding fra åbne brud, hvor minestedets areal er over 25 hektar, eller tørvegravning på et areal over 150 hektar. 9

11 34. a) Cementfabrikker med en produktionskapacitet på mere end 500 ton/dag. 39. Enhver ændring eller udvidelse af projekter, der er opført i dette bilag, såfremt en sådan ændring eller udvidelse i sig selv opfylder de eventuelle tærskelværdier, der er fastsat i dette bilag. Samt bilag b) Anlæg til bortskaffelse af affald Projekter på bilag 1 er obligatorisk VVM-pligtige, og der er dermed VVM-pligt. Der har i perioden 5. oktober - 2. november 2011 været gennemført en idéfase, hvor offentligheden har haft mulighed for at bidrage med en række forhold, der bør undersøges, inden projektet realiseres. Der var indkommet én enkelt henvendelse ved idéfasens ophør. På baggrund af Naturstyrelsens gennemgang af projektet og bidrag fra de andre myndigheder, er Aalborg Portland blevet anmodet om at redegøre for de miljømæssige konsekvenser i forbindelse med projektet, både i anlægs- og driftsfasen. De væsentligste miljømæssige påvirkninger, der behandles i VVM-redegørelsen, vurderes at være knyttet til de mulige påvirkninger i form af støj, miljøpåvirkninger ved øget anvendelse af alternative brændsler og råmaterialer, samt anvendelsen af restprodukter til efterbehandling af Kridtgraven. Herudover behandles alle miljøforhold, der kan siges i et eller andet omfang at kunne påvirkes af anlægget ligesom VVM-redegørelsen forholder sig til alternativet til bygherres projekt. Naturstyrelsen finder, at VVM-redegørelse og miljørapport udgør et kvalificeret grundlag for at kunne vurdere, i hvilket omfang projektet påvirker miljøet. Miljøredegørelsen udgør en central del af redegørelsen for kommuneplantillægget og kun de mest centrale emner er derfor medtaget direkte i kommuneplantillægget. Naturstyrelsen har haft Forslag til kommuneplantillæg med VVM-redegørelse og miljørapport i offentlig høring i perioden fra den 14. juni 2012 til den 9. august Udkast til miljøgodkendelser og råstoftilladelse har ligeledes været i høring. Naturstyrelsen har i høringsperioden ikke modtaget indsigelser til det offentliggjorte materiale, og Aalborg Kommune har oplyst, at kommunen ikke har bemærkninger hertil. Naturstyrelsen har herefter udarbejdet en sammenfattende redegørelse, som har været sendt til udtalelse hos Aalborg Kommune. Naturstyrelsen har ud fra en samlet afvejning af projektets formål og miljøpåvirkninger vurderet, at projektet skal fremmes. Naturstyrelsen har derfor udstedt dette kommuneplantillæg og dermed givet andre myndigheder mulighed for at meddele godkendelse til projekterne på nærmere angivne vilkår. 10

12 2.4 Miljøgodkendelse, råstoftilladelse Projektet kræver tilladelse fra blandt andet Miljøbeskyttelsesloven, Naturbeskyttelsesloven, Byggeloven og Råstofloven. Miljøstyrelsen er myndighed i forhold til Miljøbeskyttelsesloven, og Aalborg Kommune er myndighed i forhold til Naturbeskyttelsesloven, Byggeloven og Råstofloven. Vilkår om påvirkning af omgivelserne, herunder støj fra råstofindvindingen fastsættes i miljøgodkendelsen, mens vilkår om råstofindvindingen fastsættes i råstoftilladelsen. Udkast til miljøgodkendelse og råstoftilladelse har været offentliggjort sammen med forslag til kommuneplantillæg og VVM-redegørelse. 2.5 Kommuneplantillægget er miljøvurderet i medfør af lov om miljøvurdering af planer og programmer Der er blevet gennemført en miljøvurdering efter 3 i lov om miljøvurdering af planer og programmer, da det ved planlægningens start ikke var helt afklaret om projekterne forudsatte en ændring af kommuneplanlægningen. Miljøvurderingen fremgår af den samlede miljørapport for projektet. De væsentligste miljømæssige påvirkninger, der har været behandlet i miljøredegørelsen, vurderes at være knyttet til de mulige påvirkninger i form af støj, miljøpåvirkninger ved øget anvendelse af alternative brændsler og råmaterialer, samt anvendelsen af restprodukter til efterbehandling af Kridtgraven. Herudover behandles alle øvrige miljøforhold, der antages at kunne påvirkes væsentligt af kommuneplantillægget. Det er gennem arbejdet med miljøvurderingen afklaret, at der ikke er behov for at ændre kommuneplanens rammer for lokalplanlægning i forbindelse med planlægningen for området. 11

13 3 Overordnet om Planlægningen Aalborg Portland ligger i et område omfattet af lokalplanerne nr , Rørdal Cementfabrik og nr , Aalborg Portland Rørdal. Projektet gennemføres inden for rammerne i disse lokalplaner, hvorfor der som udgangspunkt ikke skal udarbejdes nye lokalplaner. Der er ikke udarbejdet lokalplan for Kridtgraven. Kridt udvindes i et område, der i Råstofplan 2008 er udpeget til indvinding af råstoffer. I Råstofplan 2012, som har været i høring i 2012, er området stadigt udpeget til indvinding af råstof. Der udarbejdes normalt ikke lokalplaner for råstofgrave og Aalborg kommune vurderer at der ikke er behov for det med det nuværende projekt. Projekterne kræver således ikke ændringer af kommuneplanrammer og lokalplanerne for området. Forholdet til den øvrige planlægning og planlægningen på naboarealerne er beskrevet i miljøredegørelsens bilag Kommuneplan 2009 Den gældende Kommuneplan 2009 for Aalborg Kommune indeholder redegørelse, retningslinjer og rammer, der har betydning for udvidelsen af Aalborg Portland. Der er ikke udarbejdet lokalplan for råstofgraveområdet og der skal ikke udarbejdes en lokalplan. De øvrige projekter skal foregå på arealer der er omfattet af Lokalplan nr , Aalborg Portland og Lokalplan Rørdal cementfabrik. De vil kunne etableres inden for rammerne i lokalplanerne og der skal derfor ikke ændres på rammer eller retningslinjer i Kommuneplanen. Den eneste ændring er en tilføjelse til Aalborg kommunens Kommuneplan 2009 s retningslinje om VVM pligtige anlæg efter Planlovens 11a nr. 7 om beliggenheden af de i 11 g nævnte anlæg (dvs. VVM pligtige anlæg). Tilføjelsen muliggør, at Aalborg Portland kan arbejde videre med projekterne inden for rammerne af godkendelserne efter råstofloven og miljøbeskyttelsesloven. De konkrete rammer fremgår af miljøredegørelsens bilag 4 12

14 4 Lokalplan De lokalplanpligtige aktiviteter kan foregå inden for Lokalplan nr , Aalborg Portland og Lokalplan Rørdal cementfabrik. Figur 6.1 Lokalplaner. Lokalplan nr , Aalborg Portland Lokalplanen har til formål at udlægge et område til cementproduktion og relaterede aktiviteter. En udvidelse af produktionsanlægget med f.eks. en ny ovn og lagerfaciliteter er således omfattet af lokalplanen (se figur 6.2). 13

15 Figur 6.2. Bilag 3 fra lokalplan , der viser placeringen af en ny rotérovn samt div. lagerfaciliteter bestående af lagerbygning og siloer. 14

16 Vurdering: Det vurderes, at udvidelse af Aalborg Portland er i overensstemmelse med lokalplanen. Lokalplan Rørdal cementfabrik. Formålet med lokalplanen er at få fastlagt det byplanmæssige grundlag for stillingtagen til fremtidigt byggeri inden for fabriks- og havneområdet herunder Rørdal cementfabrik. Vurdering: Det vurderes, at udvidelsen af Aalborg Portland er i overensstemmelse med lokalplanen. 5 Øvrige bindinger 5.1 Natura 2000 og bilag IV-arter: Aalborg Portland ligger lige syd for Limfjorden og øst for Aalborg By. Med de nuværende planer for råstofgravning er der ikke nogen beskyttede naturområder, der vil blive gravet bort. Området omkring Aalborg Portland er meget kalkrigt og rummer en lang række artsrige kalkoverdrev samt en række klarvandede kalkgrave og småsøer, hvoraf enkelte er omgivet af mindre beskyttede eng- og moseområder. Langs Limfjorden ligger ligeledes en række mindre strandengsområder. Selve Limfjorden er på den pågældende strækning forholdsvis snæver og snoet og med en rimelig vandudskiftning. En række dyr, planter og naturtyper er så sjældne eller gået så meget tilbage i EU, at de enkelte medlemslande har forpligtet sig til at gøre en særlig indsats for dem. Reglerne er implementeret med Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter 2. Der skal også foretages en vurdering af de samme emner efter VVM reglerne og den følgende vurdering er derfor baseret på vurderingerne i Miljøvurderingen 2 Bekendtgørelse nr. 408 af om bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelses af visse arter. 15

17 (især afsnit 5.3). Det er dog den enkelte myndighed som er endelig ansvarlig for vurderingen, inden de træffer en afgørelse. I bekendtgørelsen er der regler om, at der skal foretages en vurdering af påvirkningen af Natura2000 områder, hvis det ikke kan afvises at der vil kunne ske en skade på dem. Der er ingen Natura2000 områder i nærområdet, men i fjernområdet findes følgende udpegede internationale beskyttelsesområder: Ca. 7,6 km nordøst for Aalborg Portland ligger Natura-2000 område nr. 218 der er udpeget som EF-habitatområde H218 Hammer Bakker, østlige del Ca. 7,8 km mod vest ligger Natura-2000 område nr. 15 der er udpeget som hhv. EF-habitatområde nr. 15 Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal og EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 1 og RAMSAR-område nr. 7 Ulvedybet og Nibe Bredning Ca. 16 km mod sydøst ligger Natura-2000 område nr. 17 der er udpeget som hhv. EF-habitatområde nr. 18 Lille Vildmose, Tofte Skov og Høstemark Skov og EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 7 Lille Vildmose Ca. 21 km mod øst ligger Natura-2000 område nr. 1 der er udpeget som hhv. EF-habitatområde nr. 14 Aalborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord og EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 2 Aalborg Bugt, nordlige del. (N2000 område 14 omfatter også EF-fuglebeskyttelsesområde 15, "Randers og Mariager Fjorde og Ålborg Bugt, sydlige del", men dette fuglebeskyttelsesområde ligger længere væk fra Aalborg Portland). Med ændring af brændsler, råmaterialer og udvidelse af produktionen på Aalborg Portland kan det ikke afvises, at der vil kunne ske en påvirkning af Natura2000 områderne. Det er på grund af afstanden vurderet, at de potentielle påvirkninger vil kunne være tilførsel af næringsstoffer (ammoniak/kvælstof) og tungmetaller. Der er derfor foretaget en konsekvensvurdering baseret på emissionen af henholdsvis NH 3, NO og NO 2 samt af en række tungmetaller. Ud fra dem er der beregnet deposition (afsætning af stoffer). Beregningerne og vurderingen er en del af Miljøredegørelsen. I Lille Vildmose findes nogle af de allermest sårbare naturtyper i Danmark. Det drejer sig om forskellige typer af den særlige mosetype højmose, som på Habitatdirektivet er blandt de særligt prioriterede naturtyper, som der skal tages særligt hensyn til. Derudover er arealerne med højmose i Lille Vildmose-området blandt de mest bevaringsværdige og unikke i hele EU. Således er Lille Vildmose den største intakte 16

18 lavlandshøjmose i Vesteuropa. Området er derfor uden tvivl blandt de mest unikke naturområder i Danmark og af international betydning. Højmoser er meget følsomme overfor menneskeskabte trusler i form af afvanding /dræning og næringsstoftilførsel. Tilførsel af luftbåren ammoniak er en stor trussel mod højmoser. Påvirkningen med luftbåren ammoniak på højmosearealerne i Lille Vildmose-området er allerede i dag for høj. Det er en forudsætning i forvaltningen af Natura 2000-områder, som følger af administration af habitatbekendtgørelsen, at det gennem administrationen sikres, at der ikke gives tilladelse til belastning, der kan skade området. Baggrundsbelastningen af luftbåren kvælstof i Lille Vildmose-området ligger på godt 10 kg N/ha/år jf. data for deposition af kvælstof i 1x1 km felter fra DMU Belastningen fra de nuværende aktiviteter på Aalborg Portland udgør 0,1 kg/n ha/år. Tilsvarende er belastningen i Hammer bakker på 0,2 kg/n/ha/år. Ændringen af råmaterialer og brændsler på de eksisterende anlæg giver kun anledning til en beskeden stigning i påvirkningen (0,1 kg/n/ha/år), således at virksomhedens samlede belastning maksimalt bliver 0,2 kg N/ha/år i Lille Vildmose og 0,3 kg N/ha/år i Hammer Bakker. Påvirkningen er derfor fortsat så lav, at der ikke vil kunne ske skade på Natura2000 områdernes udpegningsgrundlag. De nuværende krav i miljøgodkendelsen sikrer ikke eksplicit, at belastningen i Lille Vildmose holdes indenfor grænserne i miljøredegørelsen. Der indsættes derfor et krav om, at der i relevante tilladelser og godkendelser af virksomheden med vilkår skal sikres en maksimal års middel deposition for Natura2000 områderne. Ud fra miljøredegørelsen er det vurderet, at grænsen for N ikke må være over 0,2 kg/n/ha/år for Lille Vildmose og 0,3 kg/n/ha/år for Hammer Bakker efter udvidelsen. Natura 2000-område nr. 14 Aalborg Bugt ligger længere væk fra fabrikken, og da depositionen aftager med afstanden til kilden, sikres området mod påvirkning via kravet til deposition i Lille Vildmose. Den maksimale deposition af kvælstof og tungmetaller til Natura 2000-område nr. 15 Nibe Bredning er jævnfør depositionsberegningerne i VVM-redegørelsen meget lav, og området sikres ligeledes mod påvirkning via kravet til deposition i Hammer Bakker og Lille Vildmose. Derved sikres det samlet, at N depositionen fortsat holdes på et lavt niveau, således at der ikke sker skade på Natura2000-områderne. 17

19 Der er desuden foretaget beregninger af den maksimale tungmetal deposition til de nærmeste 3 Natura-2000 områder Hammer Bakker, Nibe Bredning, og Lille Vildmose,.... I Hammer Bakker er der den største deposition, og der er beregnet en samlet tungmetaldeposition for summen af 12 tungmetaller på 50 mg Σ12/ha/år og en merdeposition på ca. 100 mg Σ12/ha/år. Der er samtidig beregnet en samlet deposition af Hg og Cd på hhv. 4 mg Hg/ha/år og 2 mg Cd/ og en merdeposition på hhv. ca. 8 mg Hg/ha/år og 3 mg Cd/ha/år svarende til en forøgelse af den nuværende belastning på henholdsvis 4 og 1 %. Den øgede belastning vurderes derfor at medføre en meget begrænset beregningsmæssig stigning i den samlede tungmetaldeposition i habitatområderne, der samlet set ikke vurderes at skade områderne især når det tages i betragtning, at der er tale om en konservativ beregning, og at den faktiske belastning forventes at blive lavere. Der henvises til miljøredegørelsens afsnit 5.3 for en uddybning af beregningerne. Det er for tungmetaller vanskeligt at regulere belastningen i Natura2000 områderne via emmissionsgrænserne, og der indsættes derfor i kommuneplantillæggets retningslinjer et krav om at års middel deposition i Hammer Bakker for summen af 12 tungmetaller (Hg, Cd, Tl, Sb, As, Pb, Cr, Co, Cu, Mn, Ni og V) ikke må være over 150 mg/ha/år, at depositionen for Hg (Kviksølv) ikke må være over 12 mg/ha/år og depositionen af Cd (Cadmium) må ikke være over 5 mg/ha/år. Der er ligeledes foretaget beregninger og stillet krav til deposition i Lille Vildmose, på baggrund af miljøredegørelsen. Der henvises her til miljøredegørelsens afsnit 5.3 samt retningslinjerne i kommuneplantillægget. Det er Naturstyrelsens opfattelse, at det via disse retningslinjer sikres at de samlede depositioner i Natura2000 områderne holdes på så lavt et niveau, at der ikke kan ske skade på Natura2000 områderne. Tungmetaller er ikke vurderet i Natura 2000-planerne. Grænserne er alene fastsat ud fra beregningerne i miljøredegørelsen og de kan øges, hvis der efterfølgende sagsbehandling skaffes ny konkret viden, der viser at forøgelsen ikke vil medføre skade på udpegningsgrundlaget i Natura2000 områderne. Da miljøvurderingen viser at Aalborg Portland kan gennemføre de ønskede udvidelsesplaner inden for det fastlagte grænser, vurderes vilkårene at være proportionale. På baggrund af de gennemførte beregninger og retningslinjer vurderes det samlet, at merbelastningen er ubetydelig i forhold til baggrundsbelastningen, og at udvidelsen af Aalborg Portland i sig selv eller i forbindelse med den eksisterende belastning, andre planer og projekter, ikke vil kunne ske skade Natura2000 områderne, deres integritet eller de arter, der er en del af udpegningsgrundlaget. Der er også i bekendtgørelsen regler om beskyttelse af arter (bilag IV). Deres yngle og rastesteder er strengt beskyttede. I et område med en radius på 3 km omkring Aalborg Portland er det vurderet, at følgende bilag IV-arter potentielt kan fore- 18

20 komme: Markfirben, Stor vandsalamander, Spidssnudet frø, Strandtudse, Damflagermus, Vandflagermus, Sydflagermus og Odder. Det kan ikke udelukkes at områdets søer, enge og moser kan være yngle- og fourageringssted for bilag IV padder ligesom flagermus vurderes at kunne benytte disse områder som fourageringsområder. Markfirben vurderes, at kunne forekomme på overdrev og kystskrænter. Der er også foretaget depositionsberegninger i nærområdet og det vurderes, at den meget begrænsede forøgelse af hhv. kvælstof og tungmetaller ikke vil påvirke områdets bilag IV arter væsentligt. Gennemførelse af projektet vil medføre, at der indvindes mere kridt fra Kridtgraven. Når kridt udgraves vil det medføre, at der vil løbe mere grundvand til Kridtgraven hvilket i praksis vil svare til indvinding af den samme mængde grundvand. Det vurderes, at den ekstra mængde indvundet kridt som følge af projektet ikke vil påvirke grundvandsstanden væsentligt i området. Gennemførelse af projektet vil derfor heller ikke påvirke flora og fauna i området i et omfang således, at det vil påvirke naturindholdet og udviklingen af disse områder. Med den nuværende tilladelse til råstofgravning er der ikke nogen beskyttede naturområder, der vil blive gravet bort, og det vurderes, at selve gravningen ikke vil påvirke naturen i området væsentligt. Det kan dog ikke udelukkes, at Markfirben kan forekomme sporadisk på de afgravede kalkskrænter, men det vurderes at være i meget begrænset omfang. Samlet set øges skræntarealet efter endt råstofindvinding og det vurderes, at områdets bilag IV arter ikke vil blive påvirket væsentligt af råstofindvindingen. 5.2 Støj Aalborg Portland ligger lige syd for Limfjorden og øst for Aalborg By. Cementproduktion er tung industri og den giver anledning til en væsentlig støjpåvirkning. På en del af naboarealerne er der overskridelser af de vejledende støjgrænser. Der er mange støjkilder på virksomheden og med den nuværende teknologi er det ikke teknisk muligt inden for rimelige økonomiske rammer at nedbringe støjen, så de vejledende støjgrænser kan overholdes på alle naboarealerne. Der er løbende fokus på at nedbringe støjbelastningen og den er nu mindre end den var for adskillige år siden. Beregningerne af støjen tager udgangspunkt i, at alle støjkilder er aktive på samme tidspunkt, og det er ikke tilfældet under normal drift. Overskridelsen er således i praksis ikke er så stor som det umiddelbart ser ud til ud fra beregningerne. Det er blandt andet gravemaskinerne og de tilhørende transportbånd som giver anledning til overskridelse af de vejledende støjgrænser på naboarealerne, og det har vist sig vanskeligt at finde en løsning der på den ene side sikrer en udnyttelse af råstofressourcen og som på den anden siden nedbringer støjen, men de teknologi- 19

21 ske muligheder udvikler sig løbende, og der er derfor indsat et vilkår om, at der løbende skal arbejdes med støjreduktion. I virksomhedens eksisterende miljøgodkendelse er der stillet krav til virksomhedens støjbelastning i omgivelserne. Kravene fremgår af nedenstående tabel og figur: Kl. Referencetidsrum (timer) I db(a ) II db( A) III db( A) IV db( A) V db( A) VI db( A) Mandag fredag Lørdag Lørdag Søn- og helligdage Alle dage Alle dage , Spidsværdi * * * * I. I industriområdet/erhvervsområdet, hvor Aalborg Portland ligger (område 4.9.I1, 4.9.I2 og 4.9.H1) II. I øvrige industriområder/erhvervsområder (område 4.9.H2 og 4.9.H3) III. I erhvervsområde, boliger i blandet bolig- og erhvervsbebyggelse samt boliger i rekreativt område, Nørre Uttrup (område 2.2.H13 og 2.2.R6) IV. I områder for åben og lav boligbebyggelse og bynært kolonihaveområde (område 4.9.B1 og 4.9.R1 ved Sølyst og 2.2.D3 i Nørre Uttrup) V. I rekreativt område ved Hennedal/bynært kolonihaveområde (område 4.10.R1) VI. I naturområdet ved Christiansminde (område 4.10.N1) 20

22 Tabel Vilkår i den eksisterende miljøgodkendelse for støjbelastning fra Aalborg Portland i omgivelserne. *Støjens spidsværdi, målt eller beregnet som Lp,max i db(a) re 20 µpa, må udendørs ved boliger om natten (kl ) ikke overstige de anførte værdier med mere end 15 db(a). De angivne værdier for støjbelastningen anført i Tabel er de ækvivalente, korrigerede lydniveauer i db(a) re 20 µpa. Afgrænsningen af områdetyperne fremgår af figur Figur Områdetypernes placering (fra Kommuneplan for Aalborg Kommune). 21

23 Der fastlægges i kommuneplantillægget retningslinjer om, at støjgrænserne i den eksisterende miljøgodkendelse også skal overholdes ved fremtidige godkendelser. 5.3 Råstofindvinding Virksomhedens råstofgrav ligger indenfor området udpeget som graveområde Rørdal i Region Nordjyllands Råstofplan 2008 samt forslag til Region Nordjyllands Råstofplan Det vurderes derfor at ansøgningen om forsat råstofindvinding ligger inden for rammerne af Region Nordjyllands råstofplan. Arealerne er desuden omfattet af en anmeldt rettighed efter råstoflovens 52a, hvor der er en særlig forventning om at kunne få tilladelse til forsat råstofindvinding. Råstofindvindingen og efterbehandlingen kræver godkendelse fra Aalborg kommune. Figur Råstofgraveområde udlagt i Råstofplanen og gravegrænsen der afgrænser det område, som Aalborg Portland ønsker inddraget i forbindelse med indvinding af kridt. 22

24 Tilladelser til råstofindvinding gives normalt for 10 år ad gangen, men på grund af at der tale om fortsat indvinding i tilknytning til en meget stor eksisterende virksomhed, de store investeringer i forbindelse med indvindingen, behovet for en samlet efterbehandling og det hensigtsmæssige i at få udnyttet råstofressourcen fuldt ud, inden der startes gravning i Romdrup, finder både Naturstyrelsen og Aalborg kommune det forsvarligt og hensigtsmæssigt med en råstoftilladelse på 40 år, hvilket svarer til færdiggravning af området. I forbindelse med efterbehandlingen ønsker virksomheden at anvende microfiller, der er et restprodukt fra cementproduktionen. En del afsættes til anden side, herunder i forbindelse med vejanlæg, men der produceres mere end der kan afsættes. Aalborg kommune har klassificeret microfiller som affald (EAK kode ), men det er ikke farligt affald. Anvendelsen kræver derfor tilladelse fra Miljøstyrelsen som et nyttiggørelsesprojekt. Der er foretaget en vurdering i forbindelse med miljøredegørelsen og anvendelsen vurderes at være miljømæssig forsvarlig. 5.4 Kystnærhedszonen Råstofgraveområdet ligger inden for kystnærhedszonen, mens fabrikken og arealerne til den nye oven ligger i den kystnære del af byzonen. Der skal ikke etableres bebyggelse i råstofgraveområdet som kan påvirke kysten og der sker ikke en påvirkning af naturværdier eller befolkningens mulighed for adgang til kysten. Der ændres ikke ved den eksisterende planlægning for fabriksarealerne og der er desuden en funktionel begrundelse for placeringen (placeringen af kridtgraven, behovet for let adgang til en havn og behovet for afledning af kølevand). Den visuelle påvirkning af kystlandskabet ved ændrede råmaterialer og brændsler vurderes at være meget begrænset, påvirkningen af kystlandskabet i forbindelse med etablering af en ny oven er vurderet i forbindelse med lokalplan nr , Aalborg Portland og vurderes også at være begrænset, da den vil opfattes som en del af det nuværende fabriksanlæg. 5.5 Øvrige bygge- og beskyttelseslinjer Der er søbeskyttelseslinje omkring gravesøen. Projektet forudsætter en dispensation, jf. naturbeskyttelseslovens 69, stk. 1 og Aalborg kommune har i forbindelse med dialogen om forsat råstofgravning tilkendegivet at man vil give en dispensation til råstofindvindingen. 23

25 6 Kommuneplantillæg for udvidelse af Aalborg Portland Fremtidige planforhold fastlægges med nedenstående retningslinjer. 6.1 Retningslinjer Med udstedelsen af kommuneplantillægget for udvidelse af Aalborg Portland foretages der en tilføjelse til Aalborg Kommunes Kommuneplan 2009 retningslinjen efter Planlovens 11a nr. 7 ; Aalborg Portland kan efter VVM reglerne gennemføre de projekter de har anmeldt, med de begrænsninger der følger af vilkårene i råstoftilladelse og miljøgodkendelser samt inden for rammerne af VVM redegørelsen. Aalborg Portland kan indvinde kridt indenfor gravegrænsen, som fremgår af kommuneplantillæggets figur Aalborg Portland får mulighed for nyttiggørelse af microfiller. Aalborg Portland kan nyttiggøre alternative brændsler og råmaterialer i produktionen. De alternative brændsler og råmaterialer omfatter sand, flyveaske og afsvovlingsgips, kisaske, papirslam, aluminiumsholdige biprodukter, slagge, industriaffald (f.eks. dækrester), kød- og benmel, glycerin, spildevandsslam, bitumen, spildolie, shredderaffald og lignende 3. Aalborg Portland får mulighed for nyttiggørelse af alternative brændsler og råmaterialer (affaldsforbrænding) på ovn 85, således at ovennævnte affaldstyper kan nyttiggøres i samtlige ovnlinjer. Det forudsættes, at det planlagte anlæg ikke giver anledning til skade på Natura 2000-områder. Derfor skal der i tilladelser og godkendelser, der medfører luftforurening som kan nå ud til Natura2000 område nr. 17 (Lille Vildmose ), med vilkår sikres, o At depositionen af N ikke overstiger 0,2 kg/n/ha/år, o at deposition for summen af 12 tungmetaller (Hg, Cd, Tl, Sb, As, Pb, Cr, Co, Cu, Mn, Ni og V) ikke overstiger 40 mg/ha/år, at depositionen for Hg (Kviksølv) ikke overstiger 3 mg/ha/år og depositionen og at 3 Nogle af de alternative brændsler og råmaterialer er juridisk klassificeret som henholdsvis affald og farligt affald. 24

26 deposition af Cd (Cadmium) ikke overstiger 1 mg/ha/år, medmindre det via supplerende undersøgelser dokumenteres at Natura2000 områderne ikke vil tage skade. Tilsvarende skal der i tilladelser og godkendelser, der medfører luftforurening som kan nå ud til Natura2000 område nr. 218 Hammer Bakker ), med vilkår sikres, o At depositionen af N ikke overstiger 0,3 kg/n/ha/år, o at deposition for summen af 12 tungmetaller (Hg, Cd, Tl, Sb, As, Pb, Cr, Co, Cu, Mn, Ni og V) ikke overstiger 150 mg/ha/år, at depositionen for Hg (Kviksølv) ikke overstiger 12 mg/ha/år og depositionen og at deposition af Cd (Cadmium) ikke overstiger 5 mg/ha/år. medmindre det via supplerende undersøgelser dokumenteres at Natura2000 områderne ikke vil tage skade. Driften af virksomheden herunder aktiviteter i kridtgraven må ikke medføre at virksomhedens samlede bidrag til støjbelastningen i naboområderne overstiger grænseværdierne, som fremgår af kommuneplantillæggets tabel I forbindelse med tilladelser og godkendelser for aktiviteter, der medfører støj i omgivelserne, skal det undersøges om det er muligt at nedbringe virksomhedens støjpåvirkning, således at den kommer ned på de vejledende støjgrænser 4. Etableringen af en ny ovnlinje/produktionslinje skal tage udgangspunkt i teknologien for Aalborg Portlands nuværende ovn 87, men med anvendelse af den bedst tilgængelige teknologi (BAT). Ovnlinjen skal placeres og udformes som angivet i lokalplan , Aalborg Kommune. Den maksimale deposition til Natura 2000-områder skal med vilkår sikres i tilladelser og godkendelser jf. ovenstående, og der skal arbejdes på at nedbringe støjen, så de vejledende støjgrænser 5 kan overholdes. Retningslinjen indsættes i Aalborg Kommunes digitale kommuneplan. VVM-redegørelsen med tilhørende materiale udgør således såvel det faglige som juridiske grundlag for tilladelserne efter Miljøbeskyttelsesloven og råstofloven til projekterne. 4 Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984, Ekstern støj fra virksomheder 5 Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984, Ekstern støj fra virksomheder 25

27 6.2 Klagevejledning Kommuneplantillægget kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet for så vidt angår retlige spørgsmål af enhver med retlig interesse i sagens udfald samt af landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen jf. planlovens 58 og 59. Den offentlige bekendtgørelse finder sted onsdag den 10. oktober 2012 på Naturstyrelsens hjemmeside, Klagefristen er 4 uger fra afgørelsens offentlige bekendtgørelse. Klage skal sendes til Naturstyrelsen Aarhus, Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg eller som e-post til aar@nst.dk. Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af en klage, at der indbetales et gebyr på 500 kr. Nævnet vil efter modtagelse af klagen sende en opkrævning til klageren på gebyret. Natur- og Miljøklagenævnet vil ikke begynde behandlingen af klagen før gebyret er modtaget. Gebyret tilbagebetales, hvis klageren får helt eller delvist medhold. Vejledning om klageregler og gebyrordning kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside Naturstyrelsens afgørelse kan indbringes for domstolene inden 6 måneder fra afgørelsens offentlige bekendtgørelse. 26

28 Miljøministeriet Naturstyrelsen Haraldsgade København