Rundkørsler i åbent land

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rundkørsler i åbent land"

Transkript

1 HÅNDBOG Rundkørsler i åbent land ANLÆG OG PLANLÆGNING JANUAR 2012 HØRINGSUDGAVE

2 FORORD Denne håndbog omhandler projektering af rundkørsler i åbent land. Håndbogen er en del af vejreglen for Udformning af veje og stier i åbent land, som indeholder følgende håndbøger: Planlægning af veje og stier åbent land + eksempelsamling Grundlag for udformning af trafikarealer Tracéring Tværprofil Planlægning af vejkryds Prioriterede vejkryds Rundkørsler Signalregulerede vejkryds Toplanskryds Vejreglen for "Udformning af veje og stier i åbent land" er oprindeligt udarbejdet af arbejdsgruppen for "Veje og stier i åbent land", som blev nedsat i Følgende medlemmer fra denne gruppe har især bidraget til arbejdet: Lars Juhl Poulsen Jerrik Gro Jensen Poul Mathiassen Per Borges Adrian Schelling Henning Sørensen De enkelte håndbøger har løbende været sendt i høring, og et samlet forslag blev præsenteret på vejregelrådsmøde i september Det blev i den forbindelse besluttet, at der var behov for justeringer af vejregelforslaget inden godkendelse. Sidst i 2009 påbegyndte arbejdsgruppen arbejdet med at færdiggøre vejregelforslaget fra Vejreglen er udført under vejregelgruppen, der i perioden havde følgende sammensætning: Erik Brik Madsen, Vejdirektoratet (formand) Ulrich Bach, COWI (sekretær) Elisabeth Helms, Vejdirektoratet Helle Petersen, Vejdirektoratet Ulrik Larsen, Vejdirektoratet Kenneth Kjemtrup, Vejdirektoratet Kristian Nørgaard, Vejdirektoratet Marianne Rask, Roskilde Kommune Carsten Husum Møller, Silkeborg Kommune Stig V. Jeppesen, Grontmij Anders Aagaard Poulsen, Rambøll Petra Schantz, Vejdirektoratet (projektleder fra vejregelsekretariatet) Vejregelrådet blev den 19. januar 2012 orienteret om håndbog om Rundkørsler. 2 Januar 2012

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 GRUNDLAG OG INDLEDENDE PROJEKTERING Projekteringsforløb Køretøjer Ind- og udkørselshastighed Rumlig placering af centrale elementer og vejgrene Oversigt Afvanding sporede rundkørsler 29 2 RUNDKØRSLENS CENTRALE ELEMENTER Midterø Cirkulationsareal og tilhørende overkørselsareal 32 3 RUNDKØRSLENS VEJGRENE Sekundærheller Kørespor i til- og frafarter 44 4 VEJGRENENS TILSLUTNING Tilslutningskanter Overkørselsarealer ved tilslutningskanten 48 5 ØVRIGE TRAFIKAREALER Buslommer Cyklistarealer Fodgængerarealer 53 6 ØVRIGE VEJAREALER Skille- og yderrabatter 55 7 VEJUDSTYR Afmærkning Belysning Visuelt miljø og materialer Øvrigt vejudstyr 68 Januar

4 1 GRUNDLAG OG INDLEDENDE PROJEKTERING 1.1 Projekteringsforløb Dette afsnit omfatter en oversigt over nomenklaturen for en rundkørsel og en oversigtlig gennemgang af projekteringsforløbet Nomenklatur I figur er vist et forenklet billede af en rundkørsel med betegnelser for de fleste af de geometriske elementer, som kan indgå i en rundkørsel med cykeltrafik. I en konkret rundkørsel kan der f.eks. af lokale årsager forekomme andre sammensætninger af elementer. Figur Principskitse med betegnelser for elementer i en rundkørsel. Bestemmende horisontale mål for en 1-sporet rundkørsel og dens normale elementer er vist på figur Januar 2012

5 Figur Principskitse med dimensioner i en rundkørsel. Den geometriske konstruktion af en rundkørsel består først og fremmest i konstruktion af begrænsningslinjerne for køresporene. Derved fastlægges de arealer, der er til rådighed for trafikstrømmene. I det følgende benævnes begrænsningslinjerne i køresporets venstre henholdsvis højre side, set i kørselsretningen for sporets indre henholdsvis ydre begrænsningslinje. Midterø og sekundærheller fremkommer herefter som arealerne inden for eller mellem de indre begrænsningslinjer. På figur og er begrænsningslinjerne vist med tyk streg, og på figur er vist placeringen i forhold til kantlinjerne. Januar

6 Figur Begrænsningslinjernes placering Projekteringsforløb Det er en forudsætning for den geometriske udformning af en rundkørsel, at der forudgående er sket et valg af vejkrydstype, varianter og elementer på baggrund af retningslinjerne i håndbog om Planlægning af vejkryds. Endvidere at det er vurderet, om kravet til hældningen af fladerne gennem de centrale elementers perifericirkler og kravet til vejgrenenes længdegradienter, bedømt på et foreløbigt grundlag, se afsnit 1.4, fører til en rimelig indpasning af rundkørslen i terrænet. Projekteringen af en rundkørsel følger i princippet efterfølgende forenklede gengivelse af forløbet. I praksis vil en del af de omtalte aktiviteter finde sted samtidigt, og der vil forekomme flere tilfælde af tilbagekobling end angivet. 1. Valg af dimensionsgivende køretøjer, der skal kunne cirkulere om midterøen og foretage indog udkørsel mellem cirkulationsarealet og til- og frafarterne på vejgrenene uden brug af overkørselsarealer (afsnit 1.2). Valg af tilgængelighedskrævende køretøjer, der skal kunne passere uden om midterøen og foretage ind- og udkørsel mellem cirkulationsarealet og til- og frafarterne på vejgrenene ved brug af overkørselsarealer (afsnit 1.2). 2. Valg af planlægningshastighed på fri strækning uden for til- og frafarts-området. Dette bør normalt ske i planlægningsfasen, se håndbog om Planlægning af vejkryds. 3. Bestemmelse af midterøens størrelse og af bredder af cirkulationsareal, overkørselsareal og eventuelt cyklistareal (afsnit 2.1, 2.2 og 5.2). 6 Januar 2012

7 4. Placering af midterøens centrum i forhold til tilslutningen mellem vejmidterlinjerne for hver vejgren (afsnit 1.4). 5. Optegning af koncentriske cirkler som begrænsningslinjer for midterø, overkørselsareal, cirkulationsareal og eventuelt cyklistareal (afsnit 2.1, 2.2, og 5.2). 6. Bestemmelse af hældningen af de centrale elementer (afsnit 1.4). Januar

8 7. Optegning af tværprofiler gennem de centrale elementer til kontrol af, at disse kan indpasses i terrænet ved rimelig afgravning eller påfyldning, idet der, se i øvrigt pkt. 14, tages hensyn til: maksimal hældning af fladen gennem cirkulationsarealets ydre begrænsningslinje maksimal resulterende hældning af alle færdselsarealer maksimal sidehældning af cirkulations- og overkørselsarealer oversigt fra cirkulationsareal henover de centrale elementer Hvis kravene ikke kan opfyldes, genoptages proceduren fra pkt. 3, idet der ændres på placeringen horisontalt og/eller vertikalt af de centrale elementer, som hindrer opfyldelsen af disse krav. 8. Opgørelse af behovet for og placering af færdsels- og vejvisningstavler, kørebaneafmærkning, belysning, beplantning, øvrigt vejudstyr og andre faste genstande på midterøen og langs rundkørslens ydre afgrænsning. 9. Fastlæggelse af hver sekundærhelles funktioner (afsnit 3.1), herunder placering af færdselsog vejvisningstavler, belysning, beplantning og øvrigt vejudstyr (afsnit ). 10. Fastlæggelse af hver sekundærhelles dimensioner og konstruktion af hellernes begrænsningslinjer, normalt symmetrisk omkring vejgrenens midterlinje (afsnit 3.1). 8 Januar 2012

9 11. Bestemmelse af bredderne af tilfarten og frafarten (afsnit 3.2). 12. Bestemmelse af arealbehov for de tilgængelighedskrævende kø-retøjer og for de dimensionsgivende køretøjer ved indkørsel til og udkørsel fra cirkulationsarealet. Bestemmelsen sker ved hjælp af skabeloner eller kørekurveprogram med et tillæg, så afvigelser fra den optimale kørselsmanøvre kan tolereres (afsnit 3.2). 13. Konstruktion af ydre begrænsningslinjer i hver til- og frafart på grundlag af valgte bredder af kørespor og arealbehovene for de dimensionsgivende køretøjer (afsnit 3.2). Januar

10 14. Fastlæggelse af hældninger og længdegradienter for hver til- og frafart (afsnit 1.4). 15. Konstruktion af tilslutningskanter mellem cirkulationsarealets ydre begrænsningslinje og de ydre begrænsningslinjer for hver til- og frafart på grundlag af arealbehovene for de dimensionsgivende køretøjer (afsnit 4.1). 10 Januar 2012

11 16. Konstruktion af eventuelle overkørselsarealer langs hver til- og frafart på grundlag af forskellen mellem arealbehovene for de dimensionsgivende og de tilgængelighedskrævende køretøjer. Endvidere konstruktion af eventuelt overkørselsareal til begrænsning af de hastighedsmaksimerede køretøjers fart (afsnit 4.2). 17. Fastlæggelse for hver vejgren af kurveforløbet i overgangen mellem fri strækning og til- og frafartsområdet i form af størrelse af afrundingsradier og kurvelængde (afsnit 3.2). 18. Konstruktion af eventuel buslomme langs køresporets frafart (afsnit 5.1). 19. Konstruktion af eventuel cykelsti langs til- og frafarter (afsnit 5.2). Januar

12 20. Optegning for hver vejgren af længde- og tværprofiler af til- og frafartsspor, af eventuel cykelsti, af overgangsstrækning samt af eventuel buslomme til kontrol af, om disse elementer ved rimelig afgravning eller påfyldning kan indpasses i terrænet, idet der (se afsnit 1.4 og 1.5) tages hensyn til: 21. maksimal længdegradient for vejgrene maksimal resulterende hældning af alle færdselsarealer tilslutning mellem vejgrenens længdeprofil og cirkulationsarealet oversigt fra tilfart til forrige tilfart og til den del af cirkulationsarealet, der ligger til venstre for tilfarten. Hvis kravene ikke kan opfyldes, genoptages proceduren fra pkt. 9, eventuelt pkt. 3, hvis der også skal ændres ved de centrale elementer, idet der ændres på placeringen horisontalt og/eller vertikalt af de elementer, som hindrer opfyldelsen af disse krav. 22. Konstruktion af eventuelle fodgængerarealer og af yderrabatter. 23. Dimensionering og placering af vejudstyr (se pkt. 8), så krav til læse- og observationsafstande er opfyldte (afsnit 1.5 og ). Hvis disse krav ikke kan opfyldes, genoptages proceduren fra pkt. 9, eventuelt pkt. 3, hvis der også skal ændres ved de centrale elementer, idet der ændres på forudsætninger, type, dimensioner og/eller placering af de elementer, som hindrer opfyldelsen af disse krav. 12 Januar 2012

13 24. Optegning af højdekurveplan og kontrol af afvanding (afsnit 1.6). 25. Detaljeret fastlæggelse af oversigtsarealer og kontrol af, at krav til oversigt fra tilfart og fra cirkulationsareal er opfyldte (afsnit 1.5). Hvis oversigtskravene ikke kan opfyldes, genoptages proceduren fra pkt. 8, eventuelt pkt. 3, hvis der også skal ændres ved de centrale elementer, idet der ændres på forudsætninger, type, dimensioner og/eller placering af de elementer, som hindrer opfyldelsen af disse krav. 26. Æstetisk bearbejdning af projektet og valg af materialer (afsnit 7.3). 27. Samlet helhedsbedømmelse af, om der er overensstemmelse mellem vejudstyrets informationer og den geometriske udformning. Hvis denne overensstemmelse ikke er til stede, genoptages proceduren fra pkt. 3, idet der ændres på forudsætninger, type, dimensioner og/eller placering af de elementer, som skaber uoverensstemmelsen. 1.2 Køretøjer Typekøretøjerne samt køretøjernes køremåde (A eller B) og arealbehov, opdelt i sporareal og friareal, fremgår af håndbog om Grundlag for udformning af trafikarealer, kapitel 5. Heri er også beskrevet de sikkerhedsmæssige følger af valget af køremåde, og hvorledes der fremskaffes viden om hvilke køretøjer, der kan forventes at foretage svingmanøvrer i rundkørslen. Januar

14 Valget af køretøj for dimensionering af vejkrydstyperne er generelt beskrevet i kapitel 14 i håndbog om Planlægning af vejkryds. I dette afsnit suppleres med bemærkninger om valg af køretøjer og anvendelse af arealbehovskurver i rundkørsler Valg af køretøj Valg af køretøj vedrører cirkulationen i den centrale del og ind- og udkørsel ad vejgrenene. Som grundlag for fastlæggelse af geometrien i en rundkørsel benyttes normalt følgende typekøretøjer: Sættevognstoget som dimensionsgivende køretøj, der skal kunne gennemkøre rundkørslen uden brug af overkørselsarealer. Specialkøretøjet som tilgængelighedskrævende køretøj, der skal kunne gennemkøre rundkørslen ved anvendelse af overkørselsarealer. Specialkøretøjet kan være læsset med bredere og lavthængende last. Personbilen som hastighedsmaksimeret køretøj. Landbrugskøretøjer anvendt mellem avlsgård og mark kan være op til 4,3 m brede. Sættevognstoget (typekøretøjet SVT) er mere arealkrævende ved cirkulation i en rundkørsel end 12,0 m BUS og praktisk taget lige så arealkrævende som 13,7 m BUS (kræver vejmyndighedens tilladelse ved kørsel i rute). 15 m bus fylder p til 0,4 m mere i bredden i begge sider, når den svinger. På mindre veje kan 12,0 m BUS anvendes som dimensionsgivende køretøj. Det tilgængelighedskrævende køretøj vil da normalt være sættevogntoget eller 13,7 m BUS. Dette medfører, at 13,7 m bussen antagelig skal bruge overkørselsarealet. Det medfører dårlig passagerkomfort og ikke accepteres af alle trafikselskaber, hvilket kan medføre ruteomlægninger. Andre specialkøretøjer end det, der er defineret som typekøretøj, kan være tilgængelighedskrævende afhængigt af lokale behov, f. eks. havne eller særlige virksomheder i nærheden af rundkørslen. På Fremkommeligheds Vejnettet skal køretøjer med læs på B H L = 5 m 4,5 m 50 m principielt kunne komme frem. Eventuelle transporter med bredere eller længere læs bør kunne passere rundkørslen ved at trække ud over rabatter eller heller, eventuelt midterøen. Det dimensionsgivende køretøj i en rundkørsel kan have så stort arealbehov ved cirkulation og ved ind- og udkørsel, at mindre køretøjer kan foretage de samme manøvrer med væsentligt højere hastighed end ønsket. For at begrænse hastigheden er det i så fald relevant at etablere overkørselsarealer (afsnit 4.2) inden for de fastlagte kørespor for det dimensionsgivende køretøj, som derved kommer til at passere over disse overkørselsarealer. I de pågældende tilfælde vælges der altså et hastighedsmaksimeret køretøj til fastlæggelse af begrænsningslinjen for overkørselsarealet. Det er vigtigt at foretage en nøje afvejning mellem hensynet til trafiksikkerhed og køretøjernes fremkommelighed. 14 Januar 2012

15 Valget af køretøj kan systematiseres ved anvendelse af skemaet i figur 1.2.1, der omfatter samtlige kombinationer af kørselsmanøvrer fra indkørsel til udkørsel og for cirkulation herimellem. Der anvendes ét skema for de dimensionsgivende køretøjer og ét for de tilgængelighedskrævende køretøjer. I hver celle i skemaet angives hvilken køretøjstype, som er dimensionsgivende eller tilgængelighedskrævende fra den relevante tilfart til den relevante frafart på vejgrenene 1, 2, 3. Herved tages der også højde for U-vendinger. Tilfarter T1 T2 T3 Figur Frafarter F1 F2 F3 Skema til brug ved systematisk udpegning af dimensionsgivende og tilgængelighedskrævende køretøjer. Der gøres opmærksom på, at ved passage af en rundkørsel kan der være forskel på arealbehovet i de to retninger mellem samme vejgrene, f. eks. hvis der køres med lang last i den ene retning og uden last i den modsatte retning eller, hvis en bus ikke benytter samme rute i begge retninger Overkørselsarealer generelt Overkørselsarealer kan etableres: mellem midterø og cirkulationsareal, se afsnit 2.2 i højre eller venstre side af hver enkelt til- og frafart ved tilslutningen til cirkulationsarealet, se afsnit 4.2. Overkørselsarealer etableres, når: de tilgængelighedskrævende køretøjer har et arealbehov, der ved køremåde B er større end arealbehovet for det dimensionsgivende køretøj, når dette kører med mindre end eller lig 20 km/h det hastighedsmaksimerede køretøj kører hurtigere end ønsket overkørselsarealet bør være mindst 1,0 m bredt på sit bredeste sted. hvis behovet er mindre, etableres en kantbane, se afsnit Anvendelse af arealbehovskurver Arealbehovskurven for det valgte køretøj anvendes til at fastlægge begrænsningslinjerne i begge sider af køresporet (ved cirkulation og ind- og udkørsel), afhængigt af om der dimensioneres efter sporareal eller friareal. Arealbehovskurver fastlægges normalt med et kørekurveprogram til PC. Det er her vigtigt, at køretøjet placeres, som en chauffør ville placere det, og at kørekurveprogrammet har den rigtige ratdrejningshastighed. Chaufførens passage af en rundkørsel er horisontal, herunder brug af spejle, og at chaufføren skal være opmærksom på anden trafik i modsætning til CAD- Januar

16 konstruktøren. For at skabe plads til mindre afvigelser fra den teoretiske kørselsmanøvre og køretøj tillægges 0,30 m i begge sider på de kritiske steder. Hvor det anses for nødvendigt at etablere et overkørselsareal, fastlægges først begrænsningslinjerne ved hjælp af arealbehovskurven for det køretøj, som skal kunne foretage svingmanøvren ved brug af overkørselsareal. Herefter fastlægges tilsvarende begrænsningslinjer for det køretøj, som skal kunne foretage svingmanøvren uden brug af overkørselsareal. Arealforskellen mellem disse to sæt begrænsningslinjer udgør overkørselsarealet, se afsnit Ind- og udkørselshastighed Dette afsnit omhandler fastsættelse af ind- og udkørselshastighed i tilslutningen mellem cirkulationsareal og hver enkelt til- og frafart. Denne fastsættelse er sikkerhedsmæssigt betinget for at formindske risikoen for uheld og deres alvorlighed, se håndbøger om Grundlag for udformning af trafikarealer og Planlægning af vejkryds. Ind- og udkørselshastighed ved tilslutningen mellem cirkulationsareal og hver enkelt til- og frafart er mindre end eller lig med 30 km/h. Hvis der ikke er cykel- eller fodgængertrafik på tværs af en frafart langs cirkulationsarealet, kan der vælges en udkørselshastighed op til 50 km/h. Ind- og udkørselshastighed svarer til den maksimale hastighed for en personbil, som det ud fra et komfortkriterium er muligt at køre ind i eller ud af cirkulationsarealet med i forhold til begrænsningslinjerne. Den maksimale hastighed bestemmes således af udformningen af tilslutningen mellem cirkulationsarealet og hver enkelt til- og frafart, idet det kurvede forløb er afgørende for komforten. Denne er bestemt af sideaccelerationen. 16 Januar 2012

17 Figur Hastighedsdæmpende kurveforløb i tilfarten til en rundkørsel. Hastighedsprofilet for et køretøj, der passerer rundkørslen, er imidlertid i øvrigt påvirket af udformningen af sekundærhellen, se figur 1.3.1, hvor de kurvede forløb, der påvirker hastigheden, er markeret. Ved anvendelse af en trekanthelle påvirkes køretøjets hastighed af et retningsskift (vinkeldrejning) mod højre ved overgangen fra den frie strækning. Ved anvendelse af en parallelhelle påvirkes hastigheden af et S-formet retningsskift (to vinkeldrejninger) ved overgangen fra den frie strækning. Ved anvendelse af en trompethelle glider køretøjet tangentielt ind i en kurve, der fører køretøjet frem til rundkørslens centrale del. Hastighedsmålinger har vist, at basis-udformningen af en rundkørsel med en midterøradius på (mindst) 10 m giver ind- og udkørselshastigheder for biltrafik på km/h, også gennem cirkulationsarealet. 1.4 Rumlig placering af centrale elementer og vejgrene Dette afsnit indeholder en beskrivelse af placeringen af rundkørslens centrale elementer og vejgrene såvel horisontalt som vertikalt i forhold til hinanden og i forhold til terræn. Overordnet for rundkørslens placering er det vigtigt, at trafikanterne kan: Januar

18 opfatte rundkørslens tilstedeværelse i tide, herunder at de nærmer sig en rundkørsel og ikke en anden krydstype og tilpasse hastigheden herefter erkende vigepligtsforholdene og de andre trafikanter, som de har vigepligt overfor orientere sig om, i hvilken vejgren udkørsel skal ske. Rundkørslens placering gennemgås på to niveauer: Overordnet niveau med hensyn til placering af centrum og vejgrene, se afsnit 1.4.1, og erkendelse af rundkørslen, se afsnit Detaljeret niveau med hensyn til vertikale forhold og synlighed af afmærkning inden for krydsområdet, se afsnit Placering af centrum Placeringen af rundkørslens centrum afhænger af forløbet af vejgrenenes midterlinjer. Rundkørslens centrum bør normalt placeres i vejmidterlinjernes skæringspunkt. Dette er umiddelbart muligt i 4-grenede rundkørsler, hvor vejgrenene to og to ligger i forlængelse af hinanden og, hvor alle vejmidterlinjer er retlinjede. Det gælder også i 3-grenede rundkørsler, hvor to af vejgrenene ligger i forlængelse af hinanden og hvor alle vejmidterlinjer er retlinjede, se dog figur Grundlaget for placering af midterøens centrum er, at forsætning ved ind og udkørsel bør være ens og, at der bør være samme forsætning ved gennemkørsel i de to retninger. Hvis forsætningen er større ved udkørsel end ved indkørsel, er der risiko for, at gennemkørende bilister i cirkulationsarealet overraskes med risiko for eneuheld, fordi de skal nedsætte deres hastighed. Herudover placeres midterøen, så midterøen lukker vejrummet, og så der ikke kan ses veje på den anden side af rundkørslen. Knæk mellem vejmidterlinjer Hvis to vejgrenes midterlinjer er tilsluttet hinanden i et knæk vil en placering af midterøens centrum i midtlinjernes skæringspunkt medføre at gennemkørende trafik mellem disse to vejgrene opnår større forsætning i den ene retning end i den anden. Derfor bør midterøens centrum i denne situation ikke placeres i selve knækpunktet, men forskudt mod den side i forhold til vejmidterlinjerne, hvor den mindste vinkel er, se figur Forskydningen af centrum bør være så stor, at der bliver nogenlunde ens forsætning ved gennemkørsel i hver af de to retninger. 18 Januar 2012

19 Figur Forskydning af rundkørslens centrum (markeret med X), når to vejgrenes midterlinjer mødes i et knæk. Vejmidterlinjer uden fælles skæringspunkt Ved ombygning af et eksisterende kryds til en rundkørsel, hvor de eksisterende vejmidterlinjer ikke har et fælles skæringspunkt, er det nødvendigt at forlægge en eller flere af de tilstødende veje for at opnå et fælles skæringspunkt for vejgrenenes midterlinjer, se figur øverst. Ved forlægninger af vejgrene bør der imidlertid ikke anvendes skarpe kurver i tilfarten, der begrænser oversigten frem mod rundkørslen. Der bør i denne forbindelse anvendes cirkelbuer med så store radier, at hver vejgrens tilfart mindst sikres stopsigt til tavlen B 11, ubetinget vigepligt. Figur Placeringer af rundkørslens centrum i forhold til vejmidterlinjer uden fælles skæringspunkt. Hvis midterlinjerne ikke kan bringes til at skære hinanden i samme punkt på tilfredsstillende måde, bør midterøens centrum placeres midt mellem de forskellige skæringspunkter, se figur nederst. Januar

20 Vejmidterlinje med horisontalkurve Når en rundkørsel anvendes på en vej, hvis midterlinje gennem krydsområdet er en horisontalkurve med stor radius (anbefalet minimum 1000 m), placeres midterøens centrum på selve midterlinjen. Ved væsentligt mindre kurveradier (mindre end 250 m) vil der være behov for at forskyde centrum i forhold til vejmidterlinjen for at opnå ens forsætning ved gennemkørsel i hver af de to retninger. Af hensyn til erkendelse af rundkørslen frarådes det dog at placere rundkørsler på veje med så små kurveradier. 3-grenede rundkørsler med begrænsede udvidelsesmuligheder Hvis der ved ombygning af et T-kryds til en 3-grenet rundkørsel, hvor der på grund af lokale forhold ikke er muligt at placere rundkørslens centrum i skæringspunktet mellem de eksisterende vejmidterlinjer, er det vigtigt at forlægge rundkørslens centrum, så ind- og udkørselshastigheden på højst 30 km/h kan opfyldes. Figur Eksempel på ombygning af T-kryds til ekscentrisk beliggende rundkørsel. I figur 1.4.2, Eksempel 1, er vist en løsning med en utilstrækkelig forsætning af den gennemkørende trafik i den ene retning på den gennemgående vej. Personbiler i denne retning vil kunne passere gennem rundkørslen med væsentlig højere hastighed end ind- og udkørselshastigheden på højst 30 km/h. I figur 1.4.2, Eksempel 2, er vist en løsning, der vil give en tilstrækkelig forsætning af den indkørende trafik fra alle tre retninger i forhold til en indkørselshastighed på højst 30 km/h. 20 Januar 2012

21 Mindste afstand mellem vejmidterlinjer Afstanden mellem to nabovejgrenes midterlinjer, målt retlinjet mellem midterlinjernes skæringer med cirkulationsarealets ydre begrænsningslinje, bør være så stor, at det dimensionsgivende køretøj, som ikke benytter overkørselsarealer, kan udføre højresving fra en tilfart til den efterfølgende frafart. Dog bør afstanden så vidt muligt også være så stor, at det tilgængelighedskrævende køretøj kan foretage ovennævnte højresving. Hvis dette ikke lade sig gøre, må sidstnævnte køretøj udføre en ekstra cirkulation før udkørsel ad den pågældende frafart. Afstanden bør være mindst 20 m i 1-sporede rundkørsler, se figur 1.4.3, for at sikre tilstrækkelig stor afstand mellem de ind- og udkørende trafikstrømme. I rundkørsler med 2-sporede tilfarter bør denne mindsteafstand være 25 m. Afstanden bør dog ikke være så stor, at højresvingende ikke fra en tilfart til den efterfølgende frafart får for høje hastigheder. Figur Mindste afstand mellem vejgrenenes midterlinjer i en 1-sporet rundkørsel Erkendelse af rundkørslen En trafikant, som nærmer sig en rundkørsel, må kunne erkende denne i en sådan afstand, at trafikanten kan indstille sig på de nødvendige ændringer i kørselsforløbet. Ved erkendelse forstås i denne sammenhæng, at trafikantens opmærksomhed henledes på, at denne nærmer sig en rundkørsel (figur 1.4.4). Virkemidler til at sikre denne erkendelse er f.eks.: Vejstrækningen på den anden side af rundkørslen bør ikke kunne ses, fordi føreren da vil se på denne vejstrækning frem for rundkørslen. Rundkørslen udformes, så den udgør en naturlig afslutning på et vejrum. Optisk betoning af rundkørslen ved etablering eller afbrydelse af beplantning. Målbevidst brug af master, autoværn eller tavleafmærkning, herunder diagramorienteringstavler. Udformning af midterø. Januar

22 Belysning Vigepligtsafmærkning. Figur Erkendelse af rundkørsel ved udformningen af midterøen. Erkendelse af rundkørslen, det vil sige at kunne se midterøen, bør ske i afstande herfra, som afhænger af planlægningshastigheden V p på vejgrenen uden for krydsområdet. Disse erkendelsesafstande er anført i tabellen figur Planlægningshastighed V p (km/h) Afstand ved erkendelse (m) Figur Erkendelsesafstande. Disse afstande sikrer, at en trafikant, som kører med planlægningshastigheden V p frem mod rundkørslen, efter en reaktionstid på 4 sekunder kan bringe sit køretøj til standsning før rundkørslen med en komfortabel deceleration på 2 m/s 2. Erkendelsesafstande bestemmes ved hjælp af håndbog om Grundlag for udformning af trafikarealer, afsnit 7.3, formel (?.?). Ved ombygning af et eksisterende kryds til en rundkørsel kan det være nødvendigt at forlægge vejmidterlinjerne for en eller flere af de tilstødende veje for at opnå disse erkendelsesafstande. Hvis erkendelsesafstanden ikke kan opnås, bør hastigheden nedsættes ved tavleafmærkning. Der anvendes forbudstavlen C 55, lokal hastighedsbegrænsning, som normalt er 50 km/h. I hver vejgrens tilfart tilvejebringes der altid mindst stopsigt, se figur 1.5.1, til vigepligtstavlen B 11, ubetinget vigepligt, som markerer vigelinjen, se afsnit 7.1. Forvarsling af vigepligten sker ved tavleafmærkning. 22 Januar 2012

23 1.4.3 Vertikale forhold Rundkørslens cirkulære form betyder, at en placering i et plant, vandret terræn giver det smukkeste og mest funktionelle resultat. I den ideelle situation kan begrænsningslinjerne for cirkulationsareal, eventuelt overkørselsareal og midterø udgøres af planparallelle koncentriske cirkler, hævet tilpas over hinanden til at give gode afvandings- og kørselsdynamiske forhold samt en god erkendelse af rundkørslen. Den mest almindelige situation vil imidlertid være et skrånende terræn. Her kan nye eller eksisterende vejgrenes indplacering i terrænet (eller nærliggende bebyggelse) gøre det nødvendigt at give rundkørslens periferi en vis hældning. Når rundkørslens periferi hælder, bliver det aktuelt at overveje hældningen for de øvrige elementer, dels af hensyn til afvandingen, dels af hensyn til æstetik og kørselsdynamik og risikoen for, at blokvogne skraber bunden og eventuelt ødelægger belægningen. Vandret rundkørsel I den vandrette rundkørsel anbefales et fald bort fra midterøen på 25 for både cirkulationsareal og eventuelt overkørselsareal (figur 1.4.6). Denne hældning sikrer en god afvanding af arealerne og medvirker til at gøre midterøen synlig for trafik, der nærmer sig rundkørslen. Figur Eksempel på vandret rundkørsel. Sidehældningen af cirkulations- og overkørselsarealer bør ikke overstige 25 på grund af risikoen for udskridning i glat føre og for, at høje lastbiler vælter eller, at lasten forskubber sig, samt af hensyn til komforten for person- og varebiler. Afvandingsmæssigt kan der være et mindre problem langs cirkulationsarealets ydre kantstensbegrænsning mellem vejgrenene, da længdegradienten her er 0. Denne del af cirkulationsarealet er imidlertid mindre befærdet, og en passende mængde og placering af rendestensbrønde vil normalt være tilstrækkeligt til at undgå store vandhindetykkelser. Eventuelt kan det overvejes at etablere kunstigt rendestensfald. Såvel brønde som vand, der fryser til is, kan give problemer for cyklister, såfremt disse er henvist til at benytte en cykelbane langs cirkulationsarealets ydre begrænsningslinje. Dette bør tages i betragtning ved fastlæggelsen af eventuelle cyklistarealers placering og bredde. Hældende rundkørsel med plane, cirkulære begrænsningslinjer Hvor det ikke er muligt at anlægge rundkørslen vandret, udføres rundkørslen hældende med plane cirkler som begrænsningslinjer for midterø, overkørselsareal og cirkulationsareal. Hældningen af den plane flade gennem cirkulationsarealets ydre begrænsningslinje bør være højst 25. Sidehældningen af cirkulations- og overkørselsarealer bør ikke overstige 25 på grund af risikoen for udskridning i glat føre og for, at høje lastbiler vælter eller at lasten forskubber sig samt af hensyn til komforten for person- og varebiler. Januar

24 Af æstetiske årsager bør der ikke være stor forskel på hældningen på begrænsningslinjerne for midterø, overkørselsareal og cirkulationsareal. På figur er vist eksempler på hældninger på centrale elementer i hældende rundkørsler. Øverste eksempel viser rundkørslens centrale elementer med en hældning på 25 for planparallelle flader gennem begrænsningslinjerne for midterø, overkørselsareal og cirkulationsareal. Hvis hældningen i dette eksempel svarer til terrænhældningen, og hvis der ikke er problemer med erkendelse af rundkørslen fra vejgrenene, vil løsningen være æstetisk attraktiv, netop fordi den er afpasset med terrænet. Imidlertid kan løsningen med planparallelle flader kun anvendes ved relativt store hældninger, da det ellers vil være vanskeligt at få afledt vandet fra cirkulations- og overkørselsarealerne. De planparallelle flader indebærer således, at det kan være vanskeligt at skabe hurtigt afløb til nedløbsbrønde, idet afvanding på tværs af rundkørslen forhindres. Vand kan dermed komme til at løbe hele vejen gennem rundkørslen med deraf følgende større vandhindetykkelser. Figur Eksempler på kombinationer af hældninger på rundkørslens centrale elementer. Hvis den planparallelle løsning ikke giver tilstrækkelig god erkendelse af rundkørslen fra vejgrenene, kan det være en fordel at give overkørsels-arealet et ensartet fald bort fra midterøen, se det midterste eksempel på figur I dette tilfælde vil der være forskel på hældningen af fladerne gennem begrænsningslinjerne, og fladen gennem midterøens begrænsningslinje vil ikke være plan. Denne løsning forbedrer muligheden for at opsamle afstrømmende vand i nedløbsbrønde, som er placerede ved cirkulationsarealets indre begrænsningslinje. En forskel på mere end mellem fladerne for midterøens og cirkulationsarealets begrænsningslinjer kan have geometrisk og æstetisk set uheldige følger. Nederste eksempel på figur viser en plan flade gennem cirkulationsarealets ydre begrænsningslinje med en hældning på 10. I dette tilfælde kan såvel erkendelsen af rundkørslen som afvandingen forbedres ved at give cirkulations- og overkørselsarealerne et fald på 25 bort fra midterøen. Også i dette tilfælde vil der være forskel på hældningen af fladerne gennem begrænsningslinjerne. 24 Januar 2012

RUNDKØRSLER I ÅBENT LAND

RUNDKØRSLER I ÅBENT LAND HÅNDBOG ANLÆG OG PLANLÆGNING OKTOBER 2012 Afventer ikrafttræden af bindende bestemmelser FORORD Denne håndbog omhandler projektering af rundkørsler i åbent land. Håndbogen er en del af vejregelserien Udformning

Læs mere

Prioriterede vejkryds i åbent land

Prioriterede vejkryds i åbent land HÅNDBOG Prioriterede vejkryds i åbent land ANLÆG OG PLANLÆGNING JANUAR 2012 HØRINGSUDGAVE FORORD Denne håndbog omhandler projektering af prioriterede vejkryds i åbent land. Håndbogen er en del af vejreglen

Læs mere

EKSEMPELSAMLING PLANLÆGNING OG PROJEKTERING FOR MODULVOGNTOG I VEJANLÆG ANLÆG OG PLANLÆGNING. AUGUST 2016 Høringsudgave

EKSEMPELSAMLING PLANLÆGNING OG PROJEKTERING FOR MODULVOGNTOG I VEJANLÆG ANLÆG OG PLANLÆGNING. AUGUST 2016 Høringsudgave EKSEMPELSAMLING PLANLÆGNING OG PROJEKTERING FOR MODULVOGNTOG I VEJANLÆG ANLÆG OG PLANLÆGNING AUGUST 2016 Høringsudgave FORORD Denne eksempelsamling indeholder eksempler på ombygning af vejanlæg, så der

Læs mere

SIGNALREGULEREDE VEJKRYDS I ÅBENT LAND

SIGNALREGULEREDE VEJKRYDS I ÅBENT LAND HÅNDBOG ANLÆG OG PLANLÆGNING OKTOBER 2012 FORORD Denne håndbog omhandler projektering af signalregulerede vejkryds i åbent land. Håndbogen er en del af vejregelserien Udformning af veje og stier i åbent

Læs mere

Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej

Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej Viborg Kommune Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej Trafiksikkerhedsrevision trin 2 Status: Endelig revisionsrapport Kommenteret af Grontmij Kommenteret af Viborg Kommune Beslutning og underskrevet

Læs mere

VEJDIREKTORATETS PROJEKTERINGSVEJLEDNING FOR MODULVOGNTOG

VEJDIREKTORATETS PROJEKTERINGSVEJLEDNING FOR MODULVOGNTOG DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 20. januar 2015 14/15596-1 Ditte Holst Nielsen dihn@vd.dk 7244 2269 VEJDIREKTORATETS PROJEKTERINGSVEJLEDNING FOR MODULVOGNTOG 1. BESKRIVELSE INDLEDNING Vejdirektoratets

Læs mere

TSR RUNDKØRSEL I STUDSTRUP - TRIN 2

TSR RUNDKØRSEL I STUDSTRUP - TRIN 2 Til Aarhus Kommune Dokumenttype Rapport Dato 2011-10-04 TSR RUNDKØRSEL I STUDSTRUP - TRIN 2 Revision 1 Dato 2011-10-04 Udarbejdet af EGS Kontrolleret af LLJ Godkendt af Beskrivelse EGS Ref. Rambøll Olof

Læs mere

Brådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google

Brådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google Brådalvej Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse Trafiksikkerhedsrevision Trin 1 google Udarbejdet af: Gunvor Winther Dato: 19.02.2014 Version: 01 Projekt nr.: 6011-006 MOE A/S Åboulevarden 22 DK-8000 Aarhus

Læs mere

Skitseprojekt - Østvendte motorvejsramper ved Vemmelev

Skitseprojekt - Østvendte motorvejsramper ved Vemmelev Slagelse Kommune Skitseprojekt - Østvendte motorvejsramper ved Vemmelev Trafiksikkerhedsrevision Juni 2009 COWI A/S Nørretorv 14 4100 Ringsted Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Slagelse

Læs mere

Trafik- og adfærdsanalyse af en rundkørsel

Trafik- og adfærdsanalyse af en rundkørsel Trafik- og adfærdsanalyse af en rundkørsel v/ Lene Hansen, MOE A/S og Peter Raaschou, Frederiksberg Kommune VEJFORUM 2015 SIDE 1 Placering VEJFORUM 2015 SIDE 2 Baggrund Uheldsbelastet og utryg Ombygget

Læs mere

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3 Kvalitets- og Designmanual Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Indhold Formål... 3 Generelt... 4 1. Byporte... 6 1.1 Visuel Byport specieldesignet i metal... 6 1.2 Visuel Byport

Læs mere

SE TRAFIK NOTAT NØRBYVEJ 2-1 VEJ I ÅBENT LAND. ETABLERING AF 2-1 VEJ.

SE TRAFIK NOTAT NØRBYVEJ 2-1 VEJ I ÅBENT LAND. ETABLERING AF 2-1 VEJ. SE TRAFIK NOTAT NØRBYVEJ 2-1 VEJ I ÅBENT LAND. ETABLERING AF 2-1 VEJ. SE Trafik 28. september 2015 Vangelystvej 10, 5250 Odense SV Tlf. 6160 7260 Mail: steen@setrafik.dk CVR-nr. 3492 6093 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Af civilingeniør Søren Underlien Jensen Trafitec, suj@trafitec.dk Trafikanters oplevelser i trafikken er en vigtig parameter. I faglige kredse benævnes denne

Læs mere

Principskitse. 1 Storegade

Principskitse. 1 Storegade 1 Storegade Strækning Som en del af byomdannelsen i Bredebro ønskes det at give Storegade et nyt profil mellem Søndergade og det nye torv. Det er et ønske at få bedre styr på parkering, skabe bedre forhold

Læs mere

Hastighedsdæmpende foranstaltninger i boligområder Dato: 09.11.2010

Hastighedsdæmpende foranstaltninger i boligområder Dato: 09.11.2010 Notat Til: Vedrørende: Bilag: MPU Trafiksanerende foranstaltninger A Hastighedsdæmpende foranstaltninger i boligområder Side 1/9 Kontaktperson Indledning...2 Skiltning...2 Fysiske foranstaltninger...3

Læs mere

Kværkebyvej og Bedstedvej København-Ringsted

Kværkebyvej og Bedstedvej København-Ringsted Banedanmark Kværkebyvej og Bedstedvej København-Ringsted Trafiksikkerhedsrevision trin 2 version 2 Udgivelsesdato : September 2013 Projekt : 22.4008.01 Udarbejdet : Thomas Rud, trafiksikkerhedsrevisor

Læs mere

Sikre rundkørsler 26 TRAFIK & VEJE 2013 JUNI/JULI

Sikre rundkørsler 26 TRAFIK & VEJE 2013 JUNI/JULI UDFORMNING AF KRYDS Sikre rundkørsler Projektet Cyklisters sikkerhed i rundkørsler har gennem flere studier sat fokus på rundkørsler og trafiksikkerhed. Artiklen beskriver sikre design for både cyklister

Læs mere

Bachelor- og Civilingeniøruddannelsen i Vej- og Trafikteknik 6.te semester Vejbygning og - Projektering. Krydstype, afmærkning, udstyr

Bachelor- og Civilingeniøruddannelsen i Vej- og Trafikteknik 6.te semester Vejbygning og - Projektering. Krydstype, afmærkning, udstyr Bachelor- og Civilingeniøruddannelsen i Vej- og Trafikteknik 6.te semester Vejbygning og - Projektering Krydstype, afmærkning, udstyr Agenda Om vejkryds Krydstyper Varianter Oversigt Valg af krydstype

Læs mere

UNDERSØGELSE AF KØRSEL MED MVT MELLEM JUELSTRUPPARKEN OG PORSBORGPARKEN, 9530 STØVRING, REBILD KOMMUNE

UNDERSØGELSE AF KØRSEL MED MVT MELLEM JUELSTRUPPARKEN OG PORSBORGPARKEN, 9530 STØVRING, REBILD KOMMUNE UNDERSØGELSE AF KØRSEL MED MVT MELLEM JUELSTRUPPARKEN OG PORSBORGPARKEN, 9530 STØVRING, REBILD KOMMUNE FORUDSÆTNINGER Køremåde A: Der køres med MVT type 3. 15 km/t og 30 cm tillæg. Køremåde B: Der køres

Læs mere

gravearbejder i en cykelby

gravearbejder i en cykelby gravearbejder i en cykelby syv gode afspærringsløsninger www.kk.dk/vejpladspark 2 syv gode afspærringsløsninger / gravearbejder i byen AFSPÆRRING I EN CYKELBY København har nogle af verdens mest cykeltrafikerede

Læs mere

Jellebakkeskolen, revision 2013:

Jellebakkeskolen, revision 2013: Jellebakkeskolen, revision 2013: Jellebakkeskolen er beliggende i Risskov nord for Aarhus. Skolen har 0.-9. klassetrin og modtager pr. august 2013 samtlige elever fra Vejlby Skole. SFO er beliggende nær

Læs mere

Elementbeskrivelser - ukrudtsbekæmpelse

Elementbeskrivelser - ukrudtsbekæmpelse Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 8 Elementbeskrivelser - ukrudtsbekæmpelse Skemaet nedenfor viser de elementer (fra U01 U22), som er en del af det befæstede vejareal. Det er desuden angivet med

Læs mere

Løsningsforslag 1 Strandgade - Forsætninger med indsnævring til 1 kørespor samt nedlægning af parkeringsplads for enden af Strandgade.

Løsningsforslag 1 Strandgade - Forsætninger med indsnævring til 1 kørespor samt nedlægning af parkeringsplads for enden af Strandgade. Løsningsforslag 1 Strandgade - Forsætninger med indsnævring til 1 kørespor samt nedlægning af parkeringsplads for enden af Strandgade. En forsætning med indsnævring fremkommer ved 2 på hinanden følgende

Læs mere

Supercykelstiers passage af indkørsler og sideveje

Supercykelstiers passage af indkørsler og sideveje Supercykelstiers passage af indkørsler og sideveje Supercykelstiers passage af indkørsler og sideveje Indledning Supercykelstierne er et højklasset netværk af cykelruter, der især er målrettet pendlercyklister.

Læs mere

Dette notat beskriver arealbehovene for kørsel med modulvogntog mellem Køge Bugt Motorvejen og erhvervsområderne beliggende mod vest.

Dette notat beskriver arealbehovene for kørsel med modulvogntog mellem Køge Bugt Motorvejen og erhvervsområderne beliggende mod vest. NOTAT Projekt Arealbehovsanalyse for Modulvogntog Klient Greve Kommune Notat nr. 001 Dato 20100219 Til Michael Løgstrup Fra Rambøll By og Trafik 1. Indledning Dette notat beskriver arealbehovene for kørsel

Læs mere

- Systematisk litteraturstudie - Før-efter uheldsevaluering af 332 ombygninger i Danmark

- Systematisk litteraturstudie - Før-efter uheldsevaluering af 332 ombygninger i Danmark Søren Underlien Jensen Sikkerhedseffekter af rundkørsler - Systematisk litteraturstudie - Før-efter uheldsevaluering af 332 ombygninger i Danmark Definition af rundkørsel Dette er ikke en rundkørsel!!!

Læs mere

Basistværprofil for 6-sporet motorvej, 130km/h

Basistværprofil for 6-sporet motorvej, 130km/h Kk/november 2011 Basistværprofil for 6-sporet motorvej, 130km/h Forslag til basistværprofil for 6-sporet motorvej Mindste tværprofilelementer: Kørespor: I forhold til 4 sporet motorvej er grundlaget for

Læs mere

Vejteknik. Hvordan man bestemmer en vejs geometri. Kursusgang 2

Vejteknik. Hvordan man bestemmer en vejs geometri. Kursusgang 2 Vejteknik Hvordan man bestemmer en vejs geometri Kursusgang 2 Oversigt over min kursusdel Linieføringens geometri (funktion og krav) Linier, cirkler, klotoiden Linieføringens segmentering Længdeprofilets

Læs mere

Eksempelsamling Planlægning af veje og stier i åbent land ANLÆG OG PLANLÆGNING JANUAR 2012 HØRINGSUDGAVE

Eksempelsamling Planlægning af veje og stier i åbent land ANLÆG OG PLANLÆGNING JANUAR 2012 HØRINGSUDGAVE Eksempelsamling Planlægning af veje og stier i åbent land ANLÆG OG PLANLÆGNING JANUAR 2012 HØRINGSUDGAVE FORORD Denne eksempelsamling hører til håndbogen "Planlægning af veje og stier i åbent land". Håndbogen

Læs mere

2-1 vej langs Præstø Fjord

2-1 vej langs Præstø Fjord 2-1 vej langs Præstø Fjord Muligheder og konsekvenser af ny vejudformning Teknisk notat Udarbejdet af: Rikke Hougaard Sørensen Kontrolleret af: Karsten Melson Godkendt af: Karsten Melson Dato: 8.8.2014

Læs mere

Linieføringens segmentering

Linieføringens segmentering Linieføringens segmentering Segmentinddelingen bestemmer, hvorvidt beregningen er mulig. " (Svarer lidt til statisk bestemt eller ubestemt konstruktion) Et segment findes imellem tvangspunkterne Man opererer

Læs mere

Trafikplan for Rønne 2011-2021. Bilag B: Virkemiddelkatalog

Trafikplan for Rønne 2011-2021. Bilag B: Virkemiddelkatalog Trafikplan for Rønne 2011-2021 Bilag B: Virkemiddelkatalog 01 FORORD Denne vejledning indeholder det virkemiddelkatalog, som Bornholms Regionskommune har besluttet at udarbejde i tillæg til Trafikplan

Læs mere

Nordic Human Factors Guideline Dansk Case Study nr. 1

Nordic Human Factors Guideline Dansk Case Study nr. 1 Nordic Human Factors Guideline Dansk Case Study nr. 1 Rundkørsel i Bredsten Lene Herrstedt Gabriel Helmers 8.august 2013 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1. Indledning...

Læs mere

Høringssvar vedrørende Skovvejen's 2. etape

Høringssvar vedrørende Skovvejen's 2. etape Vejdirektoratet Vejplan- og miljøafdelingen Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 København K Høringssvar vedrørende Skovvejen's 2. etape Placering af motorvejen Motorvejen går tværs igennem vores lokalområde

Læs mere

Trafiksikkerhedsprincipperne er opdelt på følgende:

Trafiksikkerhedsprincipperne er opdelt på følgende: Bilag 1 Sofiendalsvej 94 9200 Aalborg SV Danmark T +45 9879 9800 F +45 9879 9857 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Roskilde Kommune Trafiksikkerhedsinspektion - Østrupvej 25. marts 2014 Vores reference:

Læs mere

UDKAST. Hørsholm Kommune. 1 Indledning. 2 Eksisterende forhold. Bolbrovej Løsningsforslag til nedbringelse af hastigheden. NOTAT 5.

UDKAST. Hørsholm Kommune. 1 Indledning. 2 Eksisterende forhold. Bolbrovej Løsningsforslag til nedbringelse af hastigheden. NOTAT 5. UDKAST Hørsholm Kommune Bolbrovej Løsningsforslag til nedbringelse af hastigheden NOTAT 5. juli 2006 JVL/mm 1 Indledning Hørsholm Kommune har etableret en 40 km/t hastighedszone i området omkring Bolbrovej.

Læs mere

HÅNDBOG TEGNINGER FOR AFMÆRKNING AF VEJARBEJDER I ÅBENT LAND ANLÆG OG DRIFT OKTOBER 2013

HÅNDBOG TEGNINGER FOR AFMÆRKNING AF VEJARBEJDER I ÅBENT LAND ANLÆG OG DRIFT OKTOBER 2013 HÅNDBOG TEGNINGER FOR AFMÆRKNING AF VEJARBEJDER I ÅBENT LAND ANLÆG OG DRIFT OKTOBER 2013 ANLÆG OG DRIFT TEGNINGER FOR AFMÆRKNING AF VEJARBEJDER I ÅBENT LAND ANLÆG OG DRIFT TEGNINGER FOR AFMÆRKNING AF VEJARBEJDER

Læs mere

HØRINGSBOG HÅNDBØGER VEJKRYDS I ÅBENT LAND. Oktober 2012 HØRINGSBOG

HØRINGSBOG HÅNDBØGER VEJKRYDS I ÅBENT LAND. Oktober 2012 HØRINGSBOG HØRINGSBOG HÅNDBØGER VEJKRYDS I ÅBENT LAND Oktober 2012 HØRINGSBOG Indhold 1 GENNEMFØRELSE AF HØRINGEN... 3 1.1 Høringsbrev... 4 1.2 Liste over parter i høringen... 10 2 RESULTATER AF HØRINGEN... 111 Høringssvar

Læs mere

Faxe Kommune. Byudvikling i Dalby. Trafikforhold. Oktober 2007. Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling

Faxe Kommune. Byudvikling i Dalby. Trafikforhold. Oktober 2007. Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling Faxe Kommune Byudvikling i Dalby Trafikforhold Oktober 2007 Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling Faxe Kommune Byudvikling i Dalby Trafikforhold Oktober 2007 Ref Faxe Kommune Version V1 Dato

Læs mere

Checkliste 12. cykelstier og fodgængerarealer. Projekt. Dato. Revisor. Nr. Beskrivelse Ok Kommentarer. Stier generelt:

Checkliste 12. cykelstier og fodgængerarealer. Projekt. Dato. Revisor. Nr. Beskrivelse Ok Kommentarer. Stier generelt: Revisor Dato Stier generelt: 1. Er der foretaget en ordentlig planlægning for de lette trafikanter? foreligger tællinger af eksisterende cykel- og fodgængertrafik? er der redegjort for betydende turmål?

Læs mere

Trafik- og Byggestyrelsens

Trafik- og Byggestyrelsens Trafik- og Byggestyrelsens sikkerhedskonference Nye vejregelhåndbøger om letbane på strækninger og standsningssteder Mogens Møller mm@viatrafik.dk 1 Letbanehåndbøger Formålet med letbanehåndbøgerne er

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSFOR BEDRINGER PÅ. Hvidovre Kommune. Beskrivelse af skitseprojekt. Oktober 2014 AVEDØRE TVÆRVEJ

TRAFIKSIKKERHEDSFOR BEDRINGER PÅ. Hvidovre Kommune. Beskrivelse af skitseprojekt. Oktober 2014 AVEDØRE TVÆRVEJ Til Hvidovre Kommune Dokumenttype TRAFIKSIKKERHEDSFOR Beskrivelse af skitseprojekt Dato BEDRINGER PÅ Oktober 2014 AVEDØRE TVÆRVEJ Forbedring af cykelforhold på Avedøre Tværvej Revision A Dato 2014-10-01

Læs mere

TILTAG I SIGNALREGULEREDE KRYDS. undgå højresvingsulykker

TILTAG I SIGNALREGULEREDE KRYDS. undgå højresvingsulykker TILTAG I SIGNALREGULEREDE KRYDS undgå højresvingsulykker Undgå højresvingsulykker Tiltag til forebyggelse af ulykker mellem højresvingende lastbiler/biler og ligeudkørende cyklister i signalregulerende

Læs mere

HÅNDBOG Tracéring ANLÆG OG PLANLÆGNING JANUAR 2012 HØRINGSUDGAVE

HÅNDBOG Tracéring ANLÆG OG PLANLÆGNING JANUAR 2012 HØRINGSUDGAVE HÅNDBOG Tracéring ANLÆG OG PLANLÆGNING JANUAR 2012 HØRINGSUDGAVE FORORD Denne håndbog omhandler tracéring af veje og stier i åbent land. Håndbogen er en del af vejreglen for "Udformning af veje og stier

Læs mere

Kompakte toplanskryds Geometri, ulykkesrisiko og vejvisning

Kompakte toplanskryds Geometri, ulykkesrisiko og vejvisning Kompakte toplanskryds Geometri, ulykkesrisiko og vejvisning Civ. ing. Puk Kristine Andersson, Trafitec. puk@trafitec.dk Civ. ing. Poul Greibe, Trafitec. pgr@trafitec.dk I relation til revidering af Vejregler

Læs mere

Velkommen til. Grundkursus i vej- og trafikteknik. Vejteknik. Kursusgang 4 - B3/IFS

Velkommen til. Grundkursus i vej- og trafikteknik. Vejteknik. Kursusgang 4 - B3/IFS Velkommen til Grundkursus i vej- og trafikteknik Vejteknik i byen Velkommen til Vejteknik - Hvem er jeg? Navn: Erik Kjems Uddannet på AAU, Konstruktion, spec. Offshore Vejingeniør i amtet (1988 1991) Ph.d.

Læs mere

City køreskolens lille teoribog

City køreskolens lille teoribog City køreskolens lille teoribog Generelle hastigheder: 50 km/t Indenfor tættere bebygget område 80 km/t Udenfor tættere bebygget område 80 km/t Motortrafikvej 130 km/t Motorvej Bilens maksimum mål: (alle

Læs mere

6-benet Rundkørsel i Kolding Vest

6-benet Rundkørsel i Kolding Vest 6-benet Rundkørsel i Kolding Vest Undersøgelse af trafikanternes samspilsadfærd i ny 2-sporet rundkørsel Belinda la Cour Lund 7. September 2014 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

Københavns Kommune. 1 Indledning. S-N-LGS-6001 TSR 1 TSA Strandvænget - lokalgade. 1.1 Revisionsprocessen. 17. februar 2014 SB/UVH

Københavns Kommune. 1 Indledning. S-N-LGS-6001 TSR 1 TSA Strandvænget - lokalgade. 1.1 Revisionsprocessen. 17. februar 2014 SB/UVH S-N-LGS-6001 TSR 1 TSA Strandvænget - lokalgade 17. februar 2014 SB/UVH 1 Indledning Københavns Kommune har anmodet Via Trafik om at foretage en trafiksikkerhedsrevision (TSR) af et alternativ profil for

Læs mere

Skoleveje Kirstinebjergskolen

Skoleveje Kirstinebjergskolen Notat Skoleveje Kirstinebjergskolen Med den nye skolestruktur i Fredericia Kommune etableres Kirstinebjergskolen med undervisning på 4 skoler: Bøgeskov Skole 0. 6. kl. fra eget tidligere distrikt. Egumvejens

Læs mere

Rundkørsel ved Øster Lindet Placeringsrapport Kim Kjærsgaard Afgangsprojekt

Rundkørsel ved Øster Lindet Placeringsrapport Kim Kjærsgaard Afgangsprojekt Rundkørsel ved Øster Lindet Placeringsrapport Kim Kjærsgaard Afgangsprojekt Forside foto: Rute 25, Vej nummer H321 ved Øster Lindet i sydlig retning Projekttitel Projekttype Forfatter Rundkørsel ved Øster

Læs mere

Rundkørsel ved Øster Lindet Udformningsrapport Kim Kjærsgaard Afgangsprojekt

Rundkørsel ved Øster Lindet Udformningsrapport Kim Kjærsgaard Afgangsprojekt Rundkørsel ved Øster Lindet Udformningsrapport Kim Kjærsgaard Afgangsprojekt Forside foto: Rute 25, Vej nummer H321 ved Øster Lindet i sydlig retning Projekttitel Projekttype Forfatter Rundkørsel ved Øster

Læs mere

Driveteam s lille teoribog

Driveteam s lille teoribog Driveteam s lille teoribog Generelle hastigheder: 50 km/t Indenfor tættere bebygget område 80 km/t Udenfor tættere bebygget område 80 km/t Motortrafikvej 130 km/t Motorvej Bilens maksimum mål: (alle mål

Læs mere

BILAG 1. Trafikberegninger år 2015 & 2025, Scenarie A. BILAG 2. Trafikberegninger år 2015 & 2025, Scenarie B

BILAG 1. Trafikberegninger år 2015 & 2025, Scenarie A. BILAG 2. Trafikberegninger år 2015 & 2025, Scenarie B Middelfart Øst Skitseforslag til udbygning af det kommunale vejnet i forbindelse med ny motorvejstilslutning, og planer for byudvikling i den østlige del af Middelfart. Maj 2011 Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

På ingen af disse veje er der cykelsti eller -bane.

På ingen af disse veje er der cykelsti eller -bane. Teknisk notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6898 www.grontmij-carlbro.dk CVR-nr. 48233511 Allerød - faglig sparring Trafikanalyse i Horsemosen 8. juni 2010 Projekt: 21.8344.01

Læs mere

Trafikantadfærd i 2-sporede rundkørsler

Trafikantadfærd i 2-sporede rundkørsler Trafikantadfærd i -sporede rundkørsler Sporbenyttelse og konfliktende adfærd Indsæt foto så det fylder rammen ud Belinda la Cour Lund Poul Greibe 4. marts 008 Scion-DTU Diplomvej 376 800 Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

Assensvej Analyse af trafikale konsekvenser ved etablering af grusgrav

Assensvej Analyse af trafikale konsekvenser ved etablering af grusgrav Assensvej Analyse af trafikale konsekvenser ved etablering af grusgrav... 1 Baggrund og forudsætninger Assens Kommune har bedt Tetraplan om at vurdere de trafikale konsekvenser ved etablering af en grusgrav

Læs mere

Ballerup Kommune. Beskrivelse af vejbump

Ballerup Kommune. Beskrivelse af vejbump Ballerup Kommune Beskrivelse af vejbump Center for Miljø og Teknik - Vejteamet 2015 Indhold Vejbump... 3 Godkendte vejbump... 3 Permanente bump... 4 Cirkelformede bump... 4 Kombibump... 5 Kuppelformede

Læs mere

Metodeudvikling vedrørende faste genstande langs vejene

Metodeudvikling vedrørende faste genstande langs vejene Metodeudvikling vedrørende faste genstande langs vejene Anne Eriksson, Civ. Ing, Trafikal Drift, Vejdirektoratet, age@vd.dk Oktober 2004 Artiklen fortæller kort om en ny vejledning, hvis formål er at støtte

Læs mere

Trafik på Halsskov. Trafik-problemerne er opstillet nedenfor i prioriteret orden

Trafik på Halsskov. Trafik-problemerne er opstillet nedenfor i prioriteret orden Trafik på Halsskov Trafik-problemerne er opstillet nedenfor i prioriteret orden 1 1 Svinget Revvej- Skovbrynet Fra begge sider er svinget farligt og uoverskueligt. Der bør derfor opsættes en tavle A 41.1

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Trafikanalyse af Lågegyde. Hørsholm Kommune. 1 Indledning. 2 Forudsætninger

Indholdsfortegnelse. Trafikanalyse af Lågegyde. Hørsholm Kommune. 1 Indledning. 2 Forudsætninger Hørsholm Kommune Trafikanalyse af Lågegyde COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Indledning 1 2 Forudsætninger 1 3 Grundlag

Læs mere

Arealbehovet er undersøgt ud fra udleverede grundkort af området. Programmet AutoTurn er anvendt til at generere kørekurver med.

Arealbehovet er undersøgt ud fra udleverede grundkort af området. Programmet AutoTurn er anvendt til at generere kørekurver med. NOTAT Projekt Arealbehovsanalyse modulvogntog til Bårse Kunde Vordingborg Kommune Notat nr. Dato 18-10-2013 Til Jón Petersen Fra Bodil Narud / Rasmus Peter Sønderfeldt 1. Indledning Dette notat beskriver

Læs mere

Ny vejregel om variable tavler

Ny vejregel om variable tavler Memo IT på vej Titel Vejforum 2010 Ny vejregel om variable tavler Dato 15 november 2010 Til Dorrit J Gundstrup COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk

Læs mere

På delstrækninger er der i dag ensrettet for biltrafik. Cykeltrafik er tilladt i begge retninger på hele strækningen.

På delstrækninger er der i dag ensrettet for biltrafik. Cykeltrafik er tilladt i begge retninger på hele strækningen. NOTAT Projekt Ringsted Bymidte Rundkørsel samt trafiksanering Nørregade og Søgade Kunde Ringsted Kommune Notat nr. 0 Dato 2010-11-16 Til Fra Ringsted Kommune Rambøll 1. Indledning Ringsted Kommune har

Læs mere

Model til fremkommelighedsprognose på veje

Model til fremkommelighedsprognose på veje Model til fremkommelighedsprognose på veje Henning Sørensen, Vejdirektoratet 1. Baggrund Ved trafikinvesteringer og i andre tilfælde hvor fremtidige forhold ønskes kortlagt, gennemføres en trafikprognose

Læs mere

Dagens emner og formål

Dagens emner og formål Dagens emner og formål Horisontal geometri færdig (Linieføring) Vertikal geometri (Længdeprofilet) Tværprofilet Vejens tracé plus tværprofilet udgør vejens tre planer. Tilsammen den rumlige beskrivelse

Læs mere

Fodgængeres og cyklisters oplevede serviceniveau

Fodgængeres og cyklisters oplevede serviceniveau Køretøjer pr. time Fodgængeres og cyklisters oplevede serviceniveau Bruger- og implementeringsvejledning Gangareal ved krydsning = fodgængerfelt Antal køretøjer her Gangareal før kryds = ej fortov Farvet

Læs mere

KRYDS THORSMINDEVEJ VESTERMØLLEVEJ TRAFIKSIKKERHEDSANALYSE

KRYDS THORSMINDEVEJ VESTERMØLLEVEJ TRAFIKSIKKERHEDSANALYSE KRYDS THORSMINDEVEJ VESTERMØLLEVEJ TRAFIKSIKKERHEDSANALYSE Luxenburger Trafiksikkerhed & Vejteknik Side 1 af 17 Alskovvej 21, 7470 Karup J Tlf. 2295 7797, jan@luxenburger.dk www.luxenburger.dk CVR-nr.

Læs mere

UDKAST. Dragør Kommune. Indholdsfortegnelse. 1 Indledning. Færdselsulykker NOTAT 8. april 2016 JKD/SB

UDKAST. Dragør Kommune. Indholdsfortegnelse. 1 Indledning. Færdselsulykker NOTAT 8. april 2016 JKD/SB UDKAST Dragør Kommune NOTAT 8. april 2016 JKD/SB Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 1 Indledning... 1 2 Trafikulykker 2010-2014... 2 2.1 Kirkevej / Hartkornsvej... 5 2.2 Fælledvej/Sdr. Kinkelgade/Brydevej/Søndergade...

Læs mere

Faxe cykelsti. Faxe Kommune. Projektforslag. Februar Faxe cykelsti Projektforslag. Udgivelsesdato : 4. marts 2015 Projekt :

Faxe cykelsti. Faxe Kommune. Projektforslag. Februar Faxe cykelsti Projektforslag. Udgivelsesdato : 4. marts 2015 Projekt : Side 1 Faxe Kommune Faxe cykelsti Februar 2015 Udgivelsesdato : 4. marts 2015 Projekt : 22.6007.00 Version 3 Udarbejdet : Jacob Rasmussen Kontrolleret : Anja Irene Bæk Godkendt : Anja Irene Bæk Side 2

Læs mere

Skitseprojekt - Østvendte motorvejsramper ved Vemmelev. 1 Generelle forudsætninger for skitseprojektet. Skitseprojektet omfatter følgende ydelser:

Skitseprojekt - Østvendte motorvejsramper ved Vemmelev. 1 Generelle forudsætninger for skitseprojektet. Skitseprojektet omfatter følgende ydelser: Memo Titel Forudsætningsnotat Dato 9 marts 2009 Til Skitseprojekt - Østvendte motorvejsramper ved Vemmelev Peter Raaschou COWI A/S Nørretorv 14 DK-4100 Ringsted Denmark Tel +45 45 97 19 00 Fax +45 45 97

Læs mere

Revisionen er udført i overensstemmelse med procedurerne i Vejdirektoratets håndbog i Trafiksikkerhedsrevision og inspektion, 2008.

Revisionen er udført i overensstemmelse med procedurerne i Vejdirektoratets håndbog i Trafiksikkerhedsrevision og inspektion, 2008. Notat NIRAS A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Ishøj Kommune MODULVOGNTOG Telefon 4810 4200 Fax 4810 4300 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728 Tilsluttet F.R.I Trafiksikkerhedsrevision 29. maj 2009 1.

Læs mere

Vejprojektering af rundkørsel ved Egeskov

Vejprojektering af rundkørsel ved Egeskov Danmarks Tekniske Universitet Kgs. Lyngby den 14.06.2011 Bachelorprojekt F11 Vejprojektering af rundkørsel ved Egeskov Hovedrapport af Stefán Þór Pétursson, s083335 Vejledere Anders Stuhr Jørgensen Marianne

Læs mere

Shared space erfaringer og anbefalinger

Shared space erfaringer og anbefalinger Shared space erfaringer og anbefalinger Forfatter: Sekretær for Vejregelgruppen om Byernes trafikarealer Helle Huse, Rambøll (hhu@ramboll.dk) Shared space principper er grundlaget for udformning af mange

Læs mere

IRMABYEN: REDEGØRELSE VEJPROJEKT INTERNE VEJE. Projektnummer 3631400077. Vejprojekt Interne veje. Rødovre Kommune.

IRMABYEN: REDEGØRELSE VEJPROJEKT INTERNE VEJE. Projektnummer 3631400077. Vejprojekt Interne veje. Rødovre Kommune. IRMABYEN: REDEGØRELSE VEJPROJEKT INTERNE VEJE Projekt IrmaByen Projektnummer 3631400077 Emne Til Fra Vejprojekt Interne veje Rødovre Kommune Rikke Høy Eskedal Udgivet 06-01-2016 Revideret 09-02-2016 I

Læs mere

Skolevejsanalyse 2013 Uhre Friskole

Skolevejsanalyse 2013 Uhre Friskole Skolevejsanalyse 2013 Uhre Friskole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

A11 A16 A17 A18. Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt

A11 A16 A17 A18. Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt A11 Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt Hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt. Tavlen opstilles hvor vejens forløb har betydning for nedsættelse af hastigheden.

Læs mere

UDKAST. Københavns Kommune. Søruten, etape 2 Projektforslag 02 Teknisk beskrivelse. NOTAT 31.maj 2011 CM/JVL

UDKAST. Københavns Kommune. Søruten, etape 2 Projektforslag 02 Teknisk beskrivelse. NOTAT 31.maj 2011 CM/JVL UDKAST Københavns Kommune Søruten, etape 2 Projektforslag 02 Teknisk beskrivelse NOTAT 31.maj 2011 CM/JVL Indholdsfortegnelse 0 Indledning... 3 1 Projektforslag for 9 lokaliteter... 3 1.1 Rampe i stedet

Læs mere

Sagsbeh: MK Sagsnr.: Notat. By- og Miljøområdet. Teknisk notat for cykelbaner på Sønderjyllands Allé

Sagsbeh: MK Sagsnr.: Notat. By- og Miljøområdet. Teknisk notat for cykelbaner på Sønderjyllands Allé 14-02-2012 Sagsbeh: MK Sagsnr.: 2012-0000069-9 Notat By- og Miljøområdet Teknisk notat for cykelbaner på Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 2 INDLEDNING OG PRÆSENTATION 2 3 KORTLÆGNING AF EKSISTERENDE FORHOLD

Læs mere

Information om kørsel til skole. Skoleåret 2015/16

Information om kørsel til skole. Skoleåret 2015/16 Information om kørsel til skole Skoleåret 2015/16 Side 2 Kære forældre Velkommen til skoleåret 2015/2016. I denne folder kan I finde generel information om regler mm. vedrørende kørsel til og fra skole

Læs mere

FEJLKATALOG Praktisk prøve

FEJLKATALOG Praktisk prøve 2. udgave FEJLKATALOG Praktisk prøve Kategori AM (lille) Bedømmelse af fejl Formålet med den praktiske prøve er, at den censor skal bedømme, om den enkelte elev har tilegnet sig de kundskaber og den adfærd,

Læs mere

NORDISK VEJAFMÆRKNINGSKONFERENCE LILLEHAMMER NORGE 2014 V/ OLE HARDT DANMARK

NORDISK VEJAFMÆRKNINGSKONFERENCE LILLEHAMMER NORGE 2014 V/ OLE HARDT DANMARK NORDISK VEJAFMÆRKNINGSKONFERENCE LILLEHAMMER NORGE 2014 V/ OLE HARDT DANMARK DANSK INDLÆG TIL PKT. 1.2 Vejdirektoratet Vejstandardafdelingen Vejregelgrupper og ad hoc grupper Håndbøger, Vejledninger mv.

Læs mere

Tiltagene fokuserer især på at skabe sikre og trygge forhold for de mange lette trafikanter til skolerne i området.

Tiltagene fokuserer især på at skabe sikre og trygge forhold for de mange lette trafikanter til skolerne i området. NOTAT Projekt Ombygning af krydset Søvej Rolighedsvej i Ringe Kunde Faaborg Midtfyn Kommune Notat nr. 2 Dato 29. juni 2012 Fra Erik Gersdorff Stilling 1. Baggrund Faaborg Midtfyn Kommune har i en trafiksikkerhedsrevision,

Læs mere

Notat. Syddjurs Kommune Trafiksikkerhed på Hovedgaden i Rønde. : Lars Bonde, Syddjurs Kommune. : Thomas Rud Dalby, Grontmij A/S. Vedlagt : Kopi til :

Notat. Syddjurs Kommune Trafiksikkerhed på Hovedgaden i Rønde. : Lars Bonde, Syddjurs Kommune. : Thomas Rud Dalby, Grontmij A/S. Vedlagt : Kopi til : Notat Syddjurs Kommune Trafiksikkerhed på Hovedgaden i Rønde Sofiendalsvej 94 9200 Aalborg SV Danmark T +45 9879 9800 F +45 9879 9857 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 17. maj 2011 Projekt: 21.2776.53 Til

Læs mere

Dagens emner og formål

Dagens emner og formål Dagens emner og formål Vertikal geometri (Længdeprofil) Gradienter, radier (erfaringsværdier) Udformning (sikre og gode veje) Tværprofilet Vejens tracé plus tværprofilet udgør vejens tre planer. Tilsammen

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSREVISION, TRIN 4: SVENDBORG TRAFIKSIKKERHEDSBY DELOMRÅDE NORDRE BYDEL.

TRAFIKSIKKERHEDSREVISION, TRIN 4: SVENDBORG TRAFIKSIKKERHEDSBY DELOMRÅDE NORDRE BYDEL. SE TRAFIK TRAFIKSIKKERHEDSREVISION, TRIN 4: SVENDBORG TRAFIKSIKKERHEDSBY DELOMRÅDE NORDRE BYDEL. SE Trafik 11. august 2015 Vangelystvej 10, 5250 Odense SV Tlf. 6160 7260 Mail: steen@setrafik.dk CVR-nr.

Læs mere

Virkemiddelkatalog 2014-2020

Virkemiddelkatalog 2014-2020 2014-2020 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 5 1.1 sprincipper 5 1.2 Generelle anbefalede mål for vejelementer 7 1.3 Skala til bestemmelse af vurderet trafiksikkerhed mv 10 2 VIRKEMIDLER I BYZONE 12

Læs mere

HÅNDBOG PLANLÆGNING OG PROJEKTERING FOR MODULVOGNTOG I VEJANLÆG ANLÆG OG PLANLÆGNING. AUGUST 2016 Høringsudgave

HÅNDBOG PLANLÆGNING OG PROJEKTERING FOR MODULVOGNTOG I VEJANLÆG ANLÆG OG PLANLÆGNING. AUGUST 2016 Høringsudgave HÅNDBOG PLANLÆGNING OG PROJEKTERING FOR MODULVOGNTOG I VEJANLÆG ANLÆG OG PLANLÆGNING AUGUST 2016 Høringsudgave FORORD Denne håndbog beskæftiger sig med planlægning af nye vejanlæg eller ombygning af eksisterende,

Læs mere

VEJVISNING OG PARKERING I SØNDERVIG INDHOLD. 1 Indledning, baggrund. 1 Indledning, baggrund 1. 2 Eksisterende forhold og problemstillinger 2

VEJVISNING OG PARKERING I SØNDERVIG INDHOLD. 1 Indledning, baggrund. 1 Indledning, baggrund 1. 2 Eksisterende forhold og problemstillinger 2 RINGKØBING SKJERN KOMMUNE VEJVISNING OG PARKERING I SØNDERVIG ADRESSE COWI A/S Havneparken 1 7100 Vejle TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk FORSLAG TIL ÆNDRINGER INDHOLD 1 Indledning, baggrund

Læs mere

Skitseprojektering af ny omfartsvej i Soderup

Skitseprojektering af ny omfartsvej i Soderup Juni 2011 Projekt Skitseprojektering af ny omfartsvej i Soderup Udført af Salem M. Ghaiby Student nr. s061412 Den 6. juni 2011 Vejleder Anders Stuhr Jørgensen - DTU Byg Annemarie Arnvig Hansen - COWI Side

Læs mere

Bedre veje for motorcyklister

Bedre veje for motorcyklister H A V A R I K O M M I S S I O N E N F O R V E J T R A F I K U LY K K E R Bedre veje for motorcyklister HVU Motorcykelulykker Formålet med arbejdet i Havarikommissionen for Vejtrafikulykker (HVU) er at

Læs mere

SANDHOLMGÅRDSVEJ NY STI

SANDHOLMGÅRDSVEJ NY STI Til Allerød Kommune Dokumenttype Notat Dato August, 2012 SANDHOLMGÅRDSVEJ NY STI SANDHOLMGÅRDSVEJ NY STI Revision Dato 2012-08-16 Udarbejdet af Jan Villumsen Kontrolleret af cw Godkendt af Beskrivelse

Læs mere

Vurdering af butiksplacering ved Kattegatvej

Vurdering af butiksplacering ved Kattegatvej Skagen Kommune Vurdering af butiksplacering ved Kattegatvej Teknisk notat COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk 1 Baggrund Kommuneplanen

Læs mere

Udvalgte færdselstavler

Udvalgte færdselstavler Udvalgte færdselstavler 59 6 Udvalgte færdselstavler Advarselstavler Advarselstavler er trekantede med rød kant. Spidsen vender opad. Tavlerne bruges til at advare trafikanterne om farer, som man ikke

Læs mere

Estimat over fremtidig trafik til IKEA

Estimat over fremtidig trafik til IKEA BILAG Estimat over fremtidig trafik til IKEA Estimat af fremtidig trafik til IKEA For at estimere den fremtidige trafik til IKEA tages der udgangspunkt i en tælling af trafikken i IKEA Århus og i antallet

Læs mere

HUSKESEDDEL. Vinderslev og Omegns Lokalråd. Til Silkeborg Kommune. Vinderslev og Omegns Lokalråd Formand Jane Vibjerg, jane@vibjerg.

HUSKESEDDEL. Vinderslev og Omegns Lokalråd. Til Silkeborg Kommune. Vinderslev og Omegns Lokalråd Formand Jane Vibjerg, jane@vibjerg. Vinderslev og Omegns Lokalråd Dato : 31.05.2012 Til Silkeborg Kommune HUSKESEDDEL Vinderslev og Omegns Lokalråd Formand Jane Vibjerg, jane@vibjerg.com 1 Vinderslev og Omegns Lokalråd ønsker følgende emner

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSTILTAG PÅ STEVNSVEJ

TRAFIKSIKKERHEDSTILTAG PÅ STEVNSVEJ TRAFIKSIKKERHEDSTILTAG PÅ STEVNSVEJ TEKNISK NOTAT 14. SEPTEMBER 2016 Hougaard Trafik Vagtelvej 7, 4700 Næstved Tlf. 29 70 75 70 rikke@hougaardtrafik.dk www.hougaardtrafik.dk INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE...

Læs mere

Evaluering af effekter af rundkørsler med forskellig udformning

Evaluering af effekter af rundkørsler med forskellig udformning Evaluering af effekter af rundkørsler med forskellig udformning Del 2 Søren Underlien Jensen April 2013 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Titel: Evaluering af effekter af rundkørsler

Læs mere

af Kenneth Kjemtrup, Vejdirektoratet, Ib Lauridsen, Frederiksborg Amt og Kai Sørensen, DELTA

af Kenneth Kjemtrup, Vejdirektoratet, Ib Lauridsen, Frederiksborg Amt og Kai Sørensen, DELTA Er der stadig noget galt med rundkørslerne om natten? af Kenneth Kjemtrup, Vejdirektoratet, Ib Lauridsen, Frederiksborg Amt og Kai Sørensen, DELTA Forord To undersøgelser, med års mellemrum, har vist at

Læs mere

Tavle E53, vejledende hastighed 40 km/t (blå) og tavle E68, hastighedszone (rød)

Tavle E53, vejledende hastighed 40 km/t (blå) og tavle E68, hastighedszone (rød) Grundejerforeningen Lille Eskemosegaard v. Christina Dahl Christiansen Herman Bangs Vej 32 3460 Birkerød Rambøll Nyvig Bredevej 2 DK-2830 Virum Danmark T: +45 4574 3600 D: +45 4574 3643 F: +45 4576 7640

Læs mere