Offentligt eller privat forbrug?

Transkript

1 Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN RESUME Det er et politisk valg, hvor stor den offentlige sektor skal være og grundlæggende er det et valg mellem offentligt eller privat forbrug. Den offentlige sektors størrelse er et politisk valg I denne forbindelse er det væsentligt at kende til det trade-off, der er mellem offentligt og privat forbrug. Følgende analyse finder, at 1 krone brugt på offentligt forbrug koster 2,17 kr. i privat forbrug. Sagt på anden måde, medfører 1 offentlig krone et dødvægtstab på 1,17 kroner. Dansk Erhverv har beregnet effekten af at reducere den offentlige beskæftigelse med 6 pct. ( personer) og bruge besparelsen på at sænke de højeste marginalskatter til 38,6 pct. på DREAM-modellen. Resultatet er, at: Den private sektors velstand øges med 52 mia. kr. i 2020: o Det private forbrug vokser med 39 mia. kr. o Investeringerne vokser med 11 mia. kr. o Nettoeksporten vokser med 2 mia. kr. o Det offentlige forbrug reduceres med 24 mia. kr. Flere i arbejde: Arbejdsudbuddet øges med fuldtidsbeskæftigede Højere velstand: BNP vokser med 28 mia. kr. i 2020 Privat velstandsforøgelse overstiger offentligt tab Figur 1 Privat velfærd øges med 52 mia. kr Nettoeksport 2 mia. kr. Privat 45 Investeringer 11 mia. forbrug kr Privat forbrug 40 mia. kr. Offentligt forbrug 24 mia. kr. 0 Privat velfærd Kilde: DREAM og egne beregninger Offentligt forbrug Dansk Erhvervs Perspektiv 2011 #55

2 Den offentlige sektors størrelse er et politisk valg Den offentlige sektor er i dag større end nogensinde tidligere og det koster på væksten og velstanden. Både fordi en større offentlig sektor betyder højere skatter, og fordi den offentlige sektor lægger beslag på en stor del af arbejdsstyrken, ikke mindst blandt de højtuddannede. 6 pct. er en beskeden reduktion En beskeden reduktion i den offentlige beskæftigelse på 6 pct. (ca ) kan øge velstanden i Danmark mærkbart, og med offentligt ansatte i 2010 svarer en reduktion på 6 pct. til at nå ned på niveauet som i 1997 under den daværende SRregering, figur 2. i Figur 2 Offentlig beskæftigelse , ekskl. orlov beskæftigede 6 pct. reduktion af offentlig beskæftigelse Strejke i off. sektor Kilde: Danmarks Statistik, Nationalregnskabet Størrelsen af den offentlige sektor er et politisk valg. Det er dog grundlæggende et valg mellem mere offentligt eller mere privat forbrug. På marginen står valget imidlertid ikke mellem en krones mindre privat forbrug og en krones mere offentligt forbrug, men snarere mellem to kroner mindre privat forbrug (nu og i fremtiden) mod en krones mere offentligt forbrug. Det offentlige forbrug er ikke alene dyrere end privat forbrug det er også være mindre værd for borgerne: 1. Det er dyrere, fordi et større offentligt forbrug fører til tab af velstand som følge af højere skatter. 2. Det er dyrere, fordi en stor del af de offentlige udgifter går til administration, og der er således et stort spild i den offentlige sektor. DANSK ERHVERV 2

3 3. Samtidig er det offentlige forbrug som udgangspunkt mindre værd for borgerne, end privat forbrug er, hvilket skyldes det simple faktum, at når man står over for et frit forbrugsvalg, så vælger man det, der giver størst værdi for én selv, hvorimod en standardløsning, som andre har valgt, aldrig vil give samme værdi. Offentligt forbrug er mindre værd Velfærdsgevinster ved lavere offentlig beskæftigelse Dansk Erhverv har foretaget beregninger på DREAM-modellen af de samfundsøkonomiske gevinster ved at reducere den offentlige beskæftigelse med og anvende de sparede udgifter til at sænke marginalskatten på arbejde, så skattelettelserne er fuldt finansieret i DREAM-analyse af effekterne af at reducere det offentlige forbrug Resultatet er, at topskatten kan fjernes, og bundskatten sænkes med 2,3 procentpoint, så den højeste marginalskat sænkes til 38,6 pct. mod 56,1 pct. i dag, jf. figur 3. Højeste marginalskat kan sænkes til 38,6 pct. Figur 3 Højeste og laveste marginalskatter % Skattereform 2009 fjerner mellemskatten og sænker bundskatten Højeste marginalskat Laveste marginalskat 55 56,1% Højeste marginalskat sænkes med 17,3 procentpoint og laveste laveste sænkes med 2,3 procentpoint til maks. 38,6 pct ,6% Kilde: DREAM-beregninger for Dansk Erhverv Lavere skatter har en række positive effekter både for den enkelte og for samfundsøkonomien: Arbejdsudbuddet øges med fuldtidsbeskæftigede i BNP øges med 28 mia. kr. eller 1,6 pct. i DANSK ERHVERV 3

4 Besparelsen på det offentlige forbrug på 24 mia. kr. kan lægges oven i forøgelsen af BNP på 28 mia. kr., hvorved den samlede private gevinst bliver 52 mia. kr. i De 52 mia. kr. vil ikke alle blive omsat til privat forbrug, da en del af pengene spares op. Det private forbrug vil stige med 39 mia. kr., og opsparingen vil stige med 13 mia. kr. Den øgede opsparing fordeler sig med 11 mia. kr. på højere investeringer og 2 mia. kr. på større nettoeksport. Det er værd at bemærke, at det private forbrug stiger med 15 mia. kr. mere, end det offentlige forbrug reduceres med. Det skyldes den generelt stigende velstand som følge af højere BNP. Figur 4 illustrerer nedgangen i det offentlige forbrug på 24 mia. kr. i 2012, og forøgelsen af det private forbrug, der vokser mere, end det offentlige forbrug falder. Figur 4 Væksten i det private forbrug overstiger faldet i det offentlige forbrug Kilde: DREAM-beregninger for Dansk Erhverv Det private forbrug vokser mere, end det offentlige forbrug falder Offentligt forbrug Privat forbrug Væksten i det private forbrug overstiger faldet i det offentlige De personer, som den offentlige sektor reduceres med, vil over tid blive beskæftiget i den private sektor. DREAM-beregningerne bygger på en øjeblikkelig reduktion i den offentlige beskæftigelse, men reduktionen kunne ske ved naturlig afgang over 5-7 år. ii Da arbejdsstyrken vil falde frem til 2019, vil reduktionen i den offentlige beskæftigelse kunne ske stort set uden at forøge ledigheden. Kun kortvarig forøget ledighed dernæst vil den private sektor opsuge den overskydende arbejdskraft Med stigende velstand, indkomster og privat forbrug øges provenuet fra skatter, moms DANSK ERHVERV 4

5 og afgifter, hvilket forbedrer den finanspolitiske holdbarhed ligeledes i DREAMberegningerne. De samlede samfundsøkonomiske effekter er gengivet i figur 5. Figur 5 Effekt af at reducere den offentlige beskæftigelse med i 2012, mia. kr. faste 2010 priser Resultater Offentligt forbrug Privat forbrug Investeringer 11 8 Nettoeksport 2 5 Samlet forøgelse af privat velfærd BNP Arbejdsudbud, antal fuldtidsbeskæftigede Kilde: DREAM og egne beregninger Perspektivering Ovenstående analyse viser, at en krones offentligt forbrug kan byttes for 2,17 kroner privat forbrug i dag og i fremtiden. Der er imidlertid store uudnyttede rationaliseringspotentialer i den offentlige sektor, der gør, at det er muligt at reducere det offentlige forbrug, uden at det nødvendigvis behøver, at gå ud over den borgernære, offentlige service. Nogle forslag: 1. Mindre bureaukrati: Der har været en betydelig vækst i administrativt personale i staten, regionerne og kommunerne i de seneste år, og der vil kunne spares mindst administrative stillinger i den offentlige sektor, uden at det går ud over den borgernære service. Administration og bureaukrati 2. Brugerbetaling: Selv med en mindre brugerbetaling for hjemmehjælp og i det primære og sekundære sundhedsvæsen kan der spares fuldtidsstillinger, viser analyser i Dansk Erhvervs Perspektiv nr. 18, Brugerbetaling 3. Mere undervisning i folkeskolen og gymnasiet: Der kan spares godt lærerstillinger, hvis lærerne i folkeskole og gymnasier underviser lige så mange timer bag katederet i løbet af et år som i andre OECD-lande uden at vi får en ringere folkeskole eller gymnasium. Fokus på kerneopgaver DANSK ERHVERV 5

6 4. Mere effektive kommuner: Dansk Erhverv har tidligere beregnet, at hvis de dårligst drevne kommuner drev deres institutioner lige så effektivt som gennemsnittet af den bedste halvdel af kommunerne, så kunne der spares 11,4 mia. kr. om året svarende til omkring fuldtidsbeskæftigede. iii, iv Hvis det på den måde er muligt at reducere den offentlige sektors beskæftigelse med uden at skære synderligt i den borgernære service, så står valget altså ikke mellem at få for 2,17 kr. mere privat velfærd for hver krone mindre offentlig, men blot mellem at få 2,17 kr. mere privat velfærd og viljen til reformer. Appendiks. Robusthed Det er et generelt resultat, at 1 krones offentligt forbrug koster mere end 1 krone i mistet privat forbrug. Det skyldes: Velstandstabet som følge af de skadelige effekter af beskatning. At en stor del af de offentlige udgifter bruges på bureaukrati. Det er også en generel indsigt, at det forbrug, som den enkelte selv vælger, har større værdi for vedkommende, end det forbrug som den offentlige sektor vælger for vedkommende. At denne analyse viser, at forholdet mellem større privat velfærd og mindre offentligt forbrug er 2,17:1 er ikke et generelt resultat. Resultatet afhænger af, at skattelettelsen sker ved at lempe de højeste marginalskatter, hvor arbejdsudbudseffekterne er de største. Blev bundskatten lempet i stedet, ville stigningen i privat velfærd have været mindre, omvendt ville den være større ved en lempelse af selskabsskatten. DANSK ERHVERV 6

7 OM DENNE UDGAVE Offentligt eller privat forbrug? er 55. nummer af Dansk Erhvervs Perspektiv. Redaktionen er afsluttet 11.oktober OM DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv er Dansk Erhvervs analysepublikation, der sætter fokus på aktuelle problemstillinger og giver baggrund og perspektiv på samfundsmæssige problemstillinger. Dansk Erhvervs Perspektiv udkommer ca. 25 gange årligt og henvender sig til beslutningstagere og meningsdannere på alle niveauer. Ambitionen er at udgøre et kvalificeret og anvendeligt beslutningsgrundlag i forhold til væsentlige, aktuelle udfordringer på alle områder, som har betydning for dansk erhvervsliv og den samfundsøkonomiske udvikling. Det er tilladt at citere fra Dansk Erhvervs Perspektiv med tydelig kildeangivelse og med henvisning til Dansk Erhverv. REDAKTION Analysechef Geert Laier Christensen (ansv.), cand. scient. pol., underdirektør Søren Friis Larsen, cand. scient. pol., chefanalytiker Torben Mark Pedersen, cand. polit., Ph.D., chefkonsulent Mira Lie Nielsen, cand. oecon., skattepolitisk chef Bo Sandberg, cand. polit., pressekonsulent Lisa Sandager, cand. merc., journalist. ISSN NR.: Dansk Erhvervs Perspektiv indgår i det nationale center for registrering af danske periodika, ISSN Danmark med titlen Dansk Erhvervs perspektiv: Analyse, økonomi og baggrund (online) KVALITETSSIKRING Troværdigheden af tal og analyser fra Dansk Erhverv er afgørende. Dansk Erhverv gennemfører egne spørgeskemaundersøgelser i overensstemmelse med de internationalt anerkendte guidelines i ICC/ESOMAR, og alle analyser og beregninger gennemgår en kvalitetssikring i henhold til Dansk Erhvervs interne kvalitetsmanual. Denne analyse er offentlig tilgængelig via Dansk Erhvervs hjemmeside. Skulle der trods grundig kvalitetssikring forefindes fejl i analysen, vil disse blive rettet hurtigst muligt og den rettede version lagt på nettet. KONTAKT Henvendelser angående analysens konklusioner kan ske til chefanalytiker Torben Mark Pedersen på eller tlf i Det skal bemærkes, at væksten i den offentlige beskæftigelse siden 1997 ikke er drevet af demografiske faktorer. I den periode er arbejdsstyrken øget i forhold til antal personer på efterløn og pension. ii At den naturlige afgang fra arbejdsstyrken hurtigt kan sikre reduktionen i det offentlige forbrug understreges af de demografiske udfordringer, som det danske arbejdsmarked står overfor, jf. Dansk Erhvervs Perspektiv nr. 12. iii Dansk Erhvervs Perspektiv nr. 5. iv Der er antaget samme udgift per beskæftiget som i DREAM-modellen. DANSK ERHVERV 7