LIVSKVALITET OG KAPITAL I FORHOLD TIL EKSKLUSION LINE MØLLER & BIRGITTE MIKKELSEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LIVSKVALITET OG KAPITAL I FORHOLD TIL EKSKLUSION LINE MØLLER & BIRGITTE MIKKELSEN"

Transkript

1 D. 16. JUNI 2014 LINE MØLLER & BIRGITTE MIKKELSEN LIVSKVALITET OG Elsebeth Kjær Olesen University College Syddanmark, Pædagoguddannelsen Aabenraa KAPITAL I FORHOLD TIL EKSKLUSION Tegn:

2 Indholdsfortegnelse Indledning (fælles)... 2 Problemformulering (fælles)... 3 Afgrænsning af problemformulering (fælles)... 3 Begrebsafklaring (fælles)... 3 Metode (fælles)... 3 Målgruppe (fælles)... 4 Case (fælles)... 4 Idenditetsdannelse (Birgitte)... 4 Delanalyse af idenditetsdannelse (fælles)... 6 Lovgivning (Line)... 6 Delanalyse af lovgivningen (fælles)... 9 Livskvalitet... 9 Livskvalitet ifølge Siri Næss (Birgitte) Madis Kajandi (Line) Livskvalitet i forhold til Aaron Antonovsky (Line) Delanalyse af livskvalitet (fælles) WHO s sundhedsbegreb (Line) Psykisk sundhed Fysisk sundhed Social sundhed Delanalyse af livskvalitet i forhold til WHO s sundhedsbegreb (fælles) Fattigdom (Birgitte) Delanalyse af fattigdom (fælles) Social eksklusion (Birgitte) Delanalyse af social eksklusion (fælles) Bourdieus teori om kapitaler (Line) Delanalyse af Bourdieus (fælles) Pædagogens rolle (fælles) Konklusion (fælles) Litteratur: Bøger: Pjecer: Artikler: Internetsider

3 Indledning (fælles) Hvis man ser på Danmark er det internationalt et rigt land og indkomsterne er lige fordelt i forhold til hvis man ser på andre rige lande. Man kan derfor undre sig over om det er relevant at beskæftige sig med fattigdom i dagens Danmark. Det er det ikke, hvis man med det begreb mener den absolutte fattigdom, som omhandler sult og andre ødelæggelser. Men i forhold til den relative fattigdom, som er knyttet til vores land, ser vi det som en nødvendighed at stifte bekendtskab med dette, da det er mere udbredt end man tror. Man får muligvis dækket de grundlæggende behov, men det er ikke altid muligt at få indfriet de sociale forventninger og udfylde de roller som samfundet kræver, for at være en del af folket. 1 Et andet aspekt omhandler miljøet og de respektive familiers levestandarder, som kan variere meget fra familie til familie og miljø til miljø. Selvfølgelig er der forskel på fattigdoms begreb, i et rigt land som Danmark kontra verdens fattigste lande. Men ikke desto mindre er der børn i Danmark, som økonomisk er dårligere stillet end deres kammerater, hvilket kan have betydning for børnene, både på kortere og længere sigt. Derfor er det også vigtigt i et rigt land som Danmark, at kende fattigdommens udbredelse hvor mange fattige børn der er, hvem er de, og hvilke konsekvenser kan fattigdommen have? 2 Vi har valgt at sætte fokus på en udsat gruppe i det danske samfund, nemlig børn af familier som lever i fattigdom og økonomisk krise. Antallet af børn der lever i fattigdom er igennem årene vokset, samtidig med dette, er der kommet mere fokus på området. Vi har derfor valgt dette emne da det er noget som vi i vores hverdag dagligt støder ind i, både i institutionerne, men også når vi færdes rundt omkring i det danske samfund. Dette gør vi i et forsøg på at gøre opmærksom på og tilegne os viden om betydningen af fattigdom, i netop det senmoderne samfund. Vi finder emnet meget relevant og betydningsfuldt i forhold til paradigmeskiftet individ vs. organisation. Hvor der før var fokus på det enkelte individ som problemet, handler det nu mere om organisation, det sociale fællesskab, samt hvordan disse miljøer og fællesskaber kan udvikles, så de understøtter alle børns behov. 1 Larsen, Jørgen Elm (2004) Fattigdom og social eksklusion tendenser i Danmark over et kvart århundrede. Socialforskningsinstituttet s Deding, Mette(2011) Fattige børn i Danmark, i Vera tidsskrift for pædagoger, nr. 56, s. 11 2

4 I det senmoderne samfund, handler det i stor grad om de materielle goder går man ikke i mærketøj eller ejer en Iphone, bliver man i en vis grad udelukket fra fællesskabet. I de senere år, er begreber som inklusion og livskvalitet for alvor trådt i højsædet inden for det pædagogiske arbejde. Vi mener at relativ fattigdom kan være en øget risikofaktor for udeblivelse af disse overstående begreber. På kort sigt, vil at barnet ikke føle sig som en del af fællesskabet og kan på længere sigt bl.a. blive inaktiv, få påvirket sit selvværd, samt sin udvikling og derigennem livskvaliteten. Problemformulering (fælles) Hvordan kan man som pædagog arbejde med livskvalitet i forhold til fattigdom og social eksklusion i daginstitutionen med børn i alderen 3-6 år? Afgrænsning af problemformulering (fælles) Børn i alderen 3-6 år i en børnehave, med fokus på livskvalitet igennem WHO s sundhedsbegreb om psykisk og social sundhed, samt relativ fattigdom også kaldet familier med en lav indkomst. Derudover Bourdieus teori om social, kulturel og økonomisk kapital, samt social eksklusion i forhold til fattigdom og livskvalitet i institutionen. Begrebsafklaring (fælles) I dagens Danmark er fattigdom ikke noget man dagligt anvender som betegnelse. I stedet bruges betegnelser som familier med lav indkomst, få penge eller en økonomisk vanskelig situation. For bedre at kunne forstå det har vi dog valgt at bruge ordet fattigdom gennem denne opgave. Metode (fælles) Vi vil påbegynde denne opgave med en målgruppe beskrivelse, samt et afsnit om målgruppens identitetsdannelse og udviklingsniveau for valgte målgruppe. Vi har valgt at benytte os af Daniel Sterns udviklingsteori, da vi finder denne teori mest brugbar og tidløs. Dernæst vil vi belyse det lovmæssige perspektiv i forhold til emnet, dette for at understrege vores arbejde ud fra statens vedtagelser, som er retningslinjerne for os som pædagoger. Ydermere vil vi redegøre for livskvalitetsbegrebet ud fra tre teoretikere nemlig, Siri Næss, Madis Kajandis, samt Aaron Antonovsky, dette har vi valgt, da disse tre teorier er de mest brugte og har en vis lighed, samtidig med at de hver har en vis bredde, ud fra hver sin forståelse. Endvidere vil vi inddrage WHO s 3

5 begreb om sundhed da vi mener at disse tre elementer nemlig fysisk, psykisk og social sundhed spiller en væsentlig rolle i den fuldkomne livskvalitet. Vi valgt dette begreb da det er det internationale og anerkendte udgangspunkt for sundhedsfremme. Vi vil efterfølgende redegøre for fattigdomsbegrebet, indenfor Danmarks rammer, da det har mest relevans for denne opgave. Vi vil belyse begrebet om social eksklusion, for til sidst at benytte os af Bourdieus teorier om kapital. Vi vil igennem opgaven opsummere afsnittene med en delanalyse og afslutningsvis udforme pædagogens rolle, samt sammenfatte opgavens kerne i en konklusion. Målgruppe (fælles) Vi vil i vores opgave, tage udgangspunkt i to institutioner fra Sønderborg kommune på baggrund af vores interviews omhandlende børn i alderen 3-6 år i en dag institution. Case (fælles) Frederik er 5 år og bor sammen med sin mor og sin 2 årige lillesøster, i en lejlighed i et belastet boligkvarter. Frederiks mor er arbejdsløs og på kontanthjælp. Frederiks far har aldrig været en del af deres liv og derfor kan moderen heller ikke få økonomisk hjælp fra ham. Moderen er under betegnelsen ung mor og går meget op i sit udseende såsom at få ordnet negle. Moderen er derudover også ryger. Deres familierelationer er yderst begrænsede. Frederik har kontakt til sin mormor og morfar, men morfaderen er syg, så deres overskud til at hjælpe er begrænset. Til dagligt går Frederik i den nærliggende børnehave. Her bliver han afleveret tidligt og er næsten altid en af de sidste til at blive hentet. Pædagogerne i hans børnehave oplever til tider at Frederik kommer iført badebukser i stedet for underbukser, fordi hans mor ikke har haft overskud til at vaske tøj. Ydermere mangler Frederik altid regntøj og gummistøvler. Det sker at han mangler frugt eller rugbrød i madkassen fordi moderen ikke har fået handlet. Pædagogerne har flere gange anerkendende prøvet at sige til moderen, at det er vigtigt at hans garderobe er i orden, samt at det ikke er godt med manglende mad, da Frederik tit klager over at han er meget sulten og træt. Udenfor institutionen går Frederik ikke til nogen fritidsaktiviteter og deltager yderst sjældent i sociale fællesskaber. Identitetsdannelse (Birgitte) Nære tilknytninger til andre mennesker er det centrum, som et menneskes liv drejer sig om, ikke blot mens det er spædbarn eller småbarn eller skolebarn, men også gennem ungdomsårene og 4

6 voksenalderen og ind i alderdommen. Fra disse nære tilknytninger uddrager et menneske sin styrke og glæde over livet og giver igennem det, han selv yder, styrke og glæde til andre 3 Barnet oplever en enorm udvikling fra 3 års alderen. Her kommer det kognitive, sociale og det følelsesmæssige i spil. Det er her at det bliver vigtigt for dem at have samvær og lege med jævnaldrende børn. Behovet for voksenkontakt er der stadig og barnet har stadig et behov for at mærke nærhed, såsom at sidde på skødet. Der er også stadig behov for at blive trøstet, hjulpet med praktiske ting samt til at løse konflikter. Samtidig er der en udvikling idet at barnet nu også kan være sammen med den voksne i en aktivitet såsom et spil eller fortællinger om oplevelser som barnet har haft, og det er derfor vigtigt at den voksne har tiden til at give barnet den opmærksomhed, barnet skal have for at få dækket dette behov. I denne periode sker der også en stor udvikling i deres sprog. Barnet kan nu forstå andre og selv gøre sig forståelig. Daniel Stern, omtaler dette som den fortællende selvfornemmelse altså det narrative selv, da barnet nu kan rekonstruere historier om sine erfaringer og oplevelser igennem det, vi kalder en selvbiografisk historie. Så man ser det som en vigtig aspekt på psykisk sundhed at barnet nu kan føje fortællinger sammen til skabe en sammenhængende historie af vigtige personlige oplevelser og erfaringer 4 Den narrative form er en identitetsskabende proces da den giver form til det store spørgsmål: Hvem er jeg i en verden sammen med andre? 5 Derfor er det vigtigt at børn er en del af et fællesskab, så de på den måde kan finde svaret på det store spørgsmål, samt få de oplevelser som der skal til for at udvikle dem på de personlige erfaringer og oplevelser altså udvikle den selvbiografiske historie. Fattige børn er i risikozonen for at blive udsatte, og derfor er det relevant at se på hvordan der kan arbejdes med de udsatte børn. Der findes ikke nogen klar definition på begrebet udsatte børn, blot at disse børn i en større eller mindre grad er sat udenfor fællesskabet. Dog ikke nødvendigvis fysisk, men de er holdt udenfor intimitetszonen i forhold til andre mennesker. Og netop forholdet til andre mennesker er utrolig vigtigt for et barns udvikling og velbefindende. Samspillet mellem mennesker kan på den ene side integrere og på den anden side ekskludere. Derfor er det vigtigt at 3 Bowlby, John (1996): At knytte og bryde nære bånd tilknytning og tab, selvtillid og sorg, 1. udgave, 1.oplag, Det lille forlag 4 Stokkebæk, Anne(2007): Psykologi 1 udviklingspsykologi, 2. udgave, Nyt nordisk forlag 5 Guldbrandsen, Liv Mette (red.) (2006) Opvækst og psykisk udvikling grundbog i udviklingspsykologiske teorier og perspektiver 1. udgave2. oplag, Universitetsforlaget 5

7 se på andre aktører i den sociale kontekst, som for eksempel vennerne i børnehaven, hvordan deres forhold til barnet er når det handler om barnets sociale kompetencer og samspil med andre. De udsatte børn mistrives ofte i børnehaven, og har svært ved at leve op til de krav der stilles. En del af disse børn reagerer ved at forstyrre og komme i konflikter med pædagoger og de andre børn. Hvorimod andre udsatte børn tilpasser sig de rammer som børnehaven kræver, men lukker af og undlader at engagere sig i egen udvikling. Delanalyse af identitetsdannelse (fælles) Ud fra overstående afsnit kan vi se hvor vigtigt udviklingen for denne aldersgruppe er for barnets fremtidige liv. Det er derfor vigtigt at rammerne for udvikling understøttes bedst muligt. Er barnet i en risikozone, bl.a. pga. fattigdom, kan dette spænde ben for understøttelsen af disse børns udvikling. Dette kan f.eks. være i form af udelukkelse af fællesskabet, igennem mobning m.m. Dette kan hæmme barnets sociale udvikling og barnets billede af sig selv i forhold til verdenen. Barnet kan blive inaktivt og kan have svært ved at leve op til omverdenens krav. Vi som pædagoger har dermed et stort ansvar for børnenes udvikling. Dette da flere og flere børn bruger størstedelen af deres vågne timer i institutionen. Ser vi her på casen, vil Frederiks udvikling være i en risikozone. Han oplever stort set kun fællesskaber når han er i børnehaven. Dette da han ikke deltager i fritidsaktivitet samt har han ikke legeaftaler udenfor børnehaven. Lovgivning (Line) Som pædagog skal vi bruge lovgivningen i vores daglige handlinger, da det er retningslinjerne for hvordan vi skal udføre vores arbejde. Ydermere bruges lovgivningen til at træffe de rette beslutninger og valg, samt som en tjekliste for at vores opgaver udføres bedst muligt. Vi har derfor valgt at fremhæve følgende love, da vi mener at de er relevant i forhold til vores emne. Vi har fundet disse vedtagelser i FN s børnekonvention samt i dagtilbudsloven. 1. Deltagerstaterne anerkender ethvert barns ret til den levestandard, der kræves for barnets fysiske, psykiske, åndelige, moralske og sociale udvikling. 2. forældrene eller andre med ansvar for barnet har hovedansvaret for efter evne og økonomisk formåen at sikre de levevilkår, der er nødvendige for barnets udvikling. 6

8 3. Deltagerstaterne skal i overensstemmelse med nationale forhold og inden for deres evner og økonomiske muligheder træffe passende forholdsregler for at bistå forældre og andre med ansvar for barnet med at gennemføre denne ret og skal i tilfælde af behov derfor yde materiel bistand og udarbejde støtteprogrammer, især med hensyn til ernæring, beklædning og bolig. 6 Som det står beskrevet i FN børnekonvention artikel 27, er det forældrenes ansvar at deres børn vokser op med en vis levestandard, som ikke hæmmer barnet i dets udvikling. Til trods for dette viser et tal fra Arbejderbevægelsens erhvervsråd at knap børn har levet i en periode på over 3 år i fattigdom. Fraregner man familier, hvor mindst en af forsørgerne i bare et år har været studerende, er der langvarigt fattige børn. Der har inden for en periode på 9 år (fra ) været en stigning på 65 % i børnefattigdom i Danmark. 7 Når man opgør fattigdom blandt hjemmeboende børn, er det forældrenes indkomst, der er afgørende for, om børnene lever i fattigdom. Derudover kan man også se, at det er landets pligt, såvel hvis der er økonomi til det, at hjælpe forældre med bistand til de vigtigste ting såsom mad, tøj og et hjem. Dagtilbudsloven s relevante vedtagelser lyder således: Kapitel 2: 7. Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. Stk. 2. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst. Stk. 3. Dagtilbud skal fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring. 6 FN s børnekonvention artikel nr. 27 på https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=60837 besøgt d kl Juul, Jonas Schytz (2011) Flere og flere børn lever i langvarig fattigdom, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på besøgt d kl

9 Stk. 4. Dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Dagtilbud skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund. Stk. 5. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene sikre en god overgang til skole ved at udvikle og understøtte grundlæggende kompetencer og lysten til at lære. Dagtilbud skal i samarbejde med skolerne skabe en sammenhængende overgang til skole og fritidstilbud. Man kan efter følgende dagtilbudslov få 100 % friplads hvis familien har en indkomst på kr. i året: Dagtilbudsloven kapitel Kommunalbestyrelsen skal give et 2) økonomisk fripladstilskud under hensyn til forældrenes økonomiske forhold Stk. 2. Når kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om at give et søskendetilskud, økonomisk fripladstilskud, behandlingsmæssigt fripladstilskud eller socialpædagogisk fripladstilskud efter 43, stk. 1, nr. 1-4, til nedsættelse af forældrenes egenbetaling til en plads i en daginstitution, skal kommunalbestyrelsen tillige give de pågældende forældre med børn i daginstitutioner, hvor der er et sundt frokostmåltid efter 16 a, stk. 1, et søskendetilskud, økonomisk fripladstilskud, behandlingsmæssigt fripladstilskud eller socialpædagogisk fripladstilskud til et sundt frokostmåltid efter 16 a, stk. 1 som lyder således: 16 a. Alle børn i kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner og privatinstitutioner efter 19 skal have et sundt frokostmåltid alle hverdage, jf. dog stk. 3 og 4 og 16 b, stk Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at et sundt frokostmåltid indgår som en del af dagtilbudsydelsen i kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner efter 19, stk. 2-4, for alle børn i samme aldersgruppe. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen træffer efter ansøgning fra et barns forældre afgørelse om, at et barn kan fritages fra et sundt frokostmåltid efter stk. 1, hvis barnet har en lægedokumenteret 8

10 allergi eller anden sygdom, som kræver en specialkost, og kommunen ikke på forsvarlig vis kan give barnet et sundt frokostmåltid i daginstitutionen. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at børn i kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner efter 19, stk. 2-4, der hovedsagelig anvender skovens areal eller lignende naturområder som grundlag for barnets ophold i daginstitutionen, ikke skal omfattes af et sundt frokostmåltid efter stk. 1. Delanalyse af lovgivningen (fælles) Lovgivningen er en af pædagogens vigtigste arbejdsredskab, da det er statens retningslinjer for at sikre udførelsen af det daglige pædagogiske arbejde og menneskers rettigheder. Vi har valgt at inddrage disse paragraffer og vedtagelser, da vi mener at de er relevant for vores problemstilling. Ud fra disse vedtagelser er det vores pligt at skabe de optimale rammer for udlevelse af dette. Pædagogens arbejde omhandler ikke blot børnene, men også kontakten og samarbejdet med barnets nærmeste. Der findes særlige tilskud til familier som lever i fattigdom i Danmark, såsom tilskud til frokostordning, hvilket bl.a. er med til at fjerne skellet mellem rig og fattig og skaber mulighed for en tættere ligeværdighed samt gør at ingen børn skal føle sig udenfor, fordi der ikke er økonomi i hjemmet til at kunne deltage i de samme tiltag som andre børn. I forhold til casen, modtager Frederiks mor friplads til både Frederik og hans lillesøster. Frederiks børnehave har ikke frokost ordning og derfor kan Frederiks mor ikke få tilskud til Frederiks mad. Det er derfor hendes eget ansvar at købe og udarbejde en sund og varieret madpakke til ham. Livskvalitet Livskvalitet er ikke en absolut størrelse, og den kommer ikke af sig selv. Livskvalitet er noget, man skal arbejde på, og ofte på mange fronter. Nogle har brug for mere hjælp til opgaven end andre. 8 Livskvalitet er et begreb, som er svær at give en klar definering af, da der er så forskellige opfattelser af, hvad det dækker over, alt efter hvilken vinkel det anskues 8 Bjergborg, Marianne(2011) Livskvalitet kommer ikke af sig selv, på besøgt d kl

11 fra. Vi vil sætte begrebet livskvalitet i forhold til tre teoretikere: Siri Næss, Madis Kajandi og Aaron Antonovsky. Livskvalitet ifølge Siri Næss (Birgitte) Siri Næss er norsk psykolog, og har beskæftiget sig med begrebet livskvalitet. Siri sammenligner livskvalitet, med det at have det godt. Siri opdeler i sin teori dette begreb i fire hovedemner, som tilsammen danner rammen for dette. Livskvalitet er, når mennesket; er aktivt har samhørighed har selvfølelse har en grundstemning af glæde Aktiv At være aktiv betyder ifølge denne teori, at have appetit og livslyst, samt frihed og mulighed for at vælge og at have indflydelse på eget liv. Ydermere omhandler det også evnen til, ved egen kraft at involvere og engagere sig i forhold uden for sig selv. Det at beherske overskud til, at føre sine interesser ud i livet. Samhørighed Samhørighed omhandler menneskets medmenneskelige forhold, det at have nære relationer til mindst et andet menneske. Ydermere omhandler dette hovedemne følelsen af tilhørsforhold, samt fællesskabsfølelse. Eksempler på dette kan være venskaber og familie m.m. Selvfølelse Selvfølelse indebærer at mennesket indeholder en positiv selverkendelse. Dette bl.a. igennem troen på sig selv, samt at føle sig nyttig og værdifuld, følelsen af at kunne mestre, samt tilfredshed omkring egen indsats og færdigheder. 10

12 Grundstemning af glæde Positive oplevelser og samhørighedsfølelse med naturen, glæden ved et rigt og givende liv, grundlæggende tryghed, åben og modtagelig, lyst og velvære. 9 Madis Kajandi (Line) Madis Kajandi vælger i sin definition af livskvalitet at se på både de indre (de psykiske og subjektive) og de ydre livsvilkår (økonomi og arbejde), hvilket han har ladet sig inspirere af den norske teoretiker Siri Næss. Kajandi opdeler dette i tre hovedemner; Ydre levevilkår Passende arbejdssituation. Passende økonomi. Passende bolig Dette hovedemne omhandler de materielle og helt basale ressourcer og midler for overlevelse. Det at have et job, så mennesket er sikret tag over hovedet, mad på bordet, samt tøj på kroppen. Ydermere er vigtigt, at man på sit arbejde trives og at det består af passende udfordringer. Dette er med til at give mennesket en følelse af mestring, endvidere kan arbejdspladsen være med til at skabe identitet. Arbejdet er med til at sikre økonomien, samt at give mulighed for at realisere sig selv. Ydermere spiller boligforholdene også et afgørende livsvilkår i kraft af kvalitet og type. Interpersonelle relationer Nære relationer Venskabsrelationer Familierelationer At have et netværk af varme og gensidige relationer, har for størstedelen en afgørende betydning for menneskets livskvalitet. Disse relationer omhandler interaktioner imellem mennesket og dets omverden. 9 Henriksen, Bjarne Lenau (2007) Livskvalitet en udfordring, 2.udgave, 1.oplag, Gads forlag og Holm, Per, Jesper Holst, Søs Balch Olsen, Birger Perlt (red.)(1994,1995,1996) Liv og kvalitet i omsorg og pædagogik 1.udgave, 3.oplag. Forlaget Systime A/S 11

13 Indre psykologiske forhold Aktivitet Positivt selvbillede Grundstemning At have et aktivt liv og være engageret i noget har stor betydning for individets trivsel. Det styrker selvværdet at udnytte sine ressourcer og oplever en vilje til, at acceptere sig selv og eventuelle svagheder, samt brister. Man er modtagelig for indtryk og føler samhørighed med omverdenen. Mennesket oplever harmoni, tryghed, glæde og nyder livet. 10 Livskvalitet i forhold til Aaron Antonovsky (Line) Antonovsky var meget optaget af, hvordan mennesket påvirkes forskelligt af den samme oplevelse og hvilke faktorer der spiller ind for at opnå optimal livskvalitet. Han kendetegner oplevelsen af sammenhæng som OAS. OAS består af: Begribelighed Det handler om i hvilken udstrækning man oplever indre og ydre stimuli som er fornuftsmæssige begribelige, dvs. som er sammenhængende og struktureret. De mange ting, der sker omkring en, fremstår tydeligt og virker ikke som diffus larm. Personer med stærk følelse af begribelighed forventer at de stimuli, som de kommer til at møde i fremtiden, er forudsigelige eller at de lader sig ordne og forklare. Håndterbarhed Handler om i hvilken udstrækning man oplever og at man har ressourcer til at møde krav fra omgivelserne. Sådanne ressourcer kan også indbefatte støtte og hjælp fra andre. Personer med stærk følelse af håndterbarhed oplever ikke sig selv som offer for omstændighederne og føler sig ikke uretfærdig behandlet af livet. 10 Henriksen (2007) og Holm, Holst, Olsen og Perit (1994, 1995, 1996) 12

14 Meningsfuldhed Handler om i hvilken udstrækning livet er værd at investere energi i og at engagere sig i. Problemer opfattes som udfordringer snarere end en byrde. Meningsfuldhed er motivationskomponenten. Tilsammen giver de tre komponenter oplevelsen af sammenhæng og jo stærkere denne følelse er, jo mere robust bliver mennesket også. Gennem hele livet møder vi forskellige stressorer (Antonovskys betegnelse for sygdom, kriser, konflikter og spændinger) og har man en stærk OAS, er det lettere at håndtere disse. Antonovskys teorier bliver meget brugt i arbejdet med sundhedsfremme. Der er grund til at tro at folk, som føler sig sunde er mindre tilbøjelig til at blive syge. Sundhed (forstået som følelsen af OAS i kraft af livsmod, livsglæde, vitalitet og mestringskompetencer) giver overskud til at klare hverdagens krav. Livskvalitet er ifølge Antonovsky i høj grad betinget af OAS. 11 Delanalyse af livskvalitet (fælles) Ud fra Siri Næss teori om livskvalitet mener vi at de fire elementer (at være aktiv, samhørighed, selvfølelse og en grundstemning af glæde) i forhold til målgruppen kan gå begge veje. Selvom man lever et liv i fattigdom, kan alle disse elementer være opfyldt, men samtidig kan det også være en yderst risikabel situation, som derved kan påvirke alle fire elementer så man ikke oplever en fuldkommen livskvalitet. Ligesom ved Siri Næss, mener vi også at de to øvrige teorier afspejler sig i samme problematik, nemlig at alle elementer kan være opfyldt, men at børn af familier i fattigdom er i risikozonen for ikke at få opfyldt en eller flere kriterier for at opnå en fuldkommen livskvalitet. Denne risiko forefindes selvfølgelig ved alle mennesker men idet at man i forvejen lever i fattigdom, er dit liv mere i riskozonen end ved dem der har mulighed for at opbygge kapital. I casen ser vi en familie der ikke opfylder kriterierne får at opnå fuldkommen livskvalitet. Det ses bl.a. ved at Frederiks mor ikke har et job. Derudover er familierelation ikke optimal da Frederiks morfar er syg og derfor ikke har det store overskud til at hjælpe eller besøge Frederik og hans 11 Jensen, Torben K. og Johnsen, Tommy J. (2001), Sundhedsfremme i teori og praksis, Forlaget Philosofia og Forfatterne 13

15 familie. De har derfor ikke stærke familierelationer, da de ikke har anden familie end dem. Frederik deltager ikke i fritidsaktiviteter og har heller ikke legeaftaler med hjem. Vi vil nu gå videre i forhold til at se livskvalitet som et sundhedsbegreb og bruger her WHO s begreber om sundhed. WHO s sundhedsbegreb (Line) Sundhed er en tilstand af fuldstændig fysisk, psykisk og socialt velvære og ikke blot fravær af sygdom eller svagelighed. 12 Psykisk sundhed Mental sundhed er en tilstand af velvære, hvor en person indser egne evner, og kan klare livets normale belastninger. Personen kan ydermere arbejde produktivt og er i stand til at yde et bidrag til samfundet. I denne forstand er mental sundhed grundlaget for den enkeltes trivsel og fungerer effektivt i et fællesskab. Flere sociale, psykologiske og biologiske faktorer bestemmer niveauet af mental sundhed på en person på ethvert tidspunkt. For eksempel kan det vedvarende samfundsøkonomiske pres være en risiko, både for mental sundhed, samt for enkeltpersoner og samfund. Det tydeligste bevis er forbundet med faktorer for fattigdom, herunder lavt uddannelsesniveau. Dårlig mental sundhed er derimod forbundet med hurtige sociale forandringer, stressende arbejdsforhold, kønsdiskrimination, social udstødelse, usund livsstil, risiko for vold og fysiske krænkelser dårligt helbred og menneskerettighederne. Der er også særlige psykologiske og personlige faktorer, der gør folk sårbare over for psykiske lidelser. Endelig er der nogle biologiske årsager til psykiske lidelser, herunder genetiske faktorer og ubalancer i hjernen. 13 Fysisk sundhed Fysisk sundhed er et bredt begreb, men det vedrører menneskets velvære. Fysisk sundhed omhandler punkter som kost og hygiejne kl (oversat til dansk) 13 d kl

16 Social sundhed De sociale faktorer for sundhed er de forhold, som folk er født og vokset op under, hvor de bor, samt deres arbejde og alder. Disse forhold er formet af fordelingen af penge, magt og ressourcer på globalt, nationalt og lokalt plan. 14 Delanalyse af livskvalitet i forhold til WHO s sundhedsbegreb (fælles) Som det skrives om i forestående afsnit giver livskvalitet en sundhed og velvære, både fysisk og psykisk, hvis kriterierne opfyldes. Ydermere er livskvalitet også grobund for socialt velvære. Dette er ud fra WHO s nationale og anerkendte udgangspunkt for sundhedsfremme, betegnelsen for sundhed. Den psykiske sundhed er hvor selvværdet og selvfølelsen er i høj kurs, den hænger selvfølgelig sammen med de to andre punkter, men her er det gældende at hvis børnene ikke får den rette kost, søvn eller fryser kan den psykiske sundhed være i fare. Her kan man risikere at børnene lider så meget overlast at den fysiske sundhed bliver påvirket, igennem diverse sygdomme, som i sidste ende også påvirker barnet mentalt. Barnet kan derved blive ekskluderet fra fællesskabet med vennerne, på grund af fravær ved f.eks. sygdomme eller manglende deltagelse i børnehaven på grund af ingen overskud fra søvnmangel. Fysisk sundhed ser vi som bl.a. værende hygiejne, kost og være i aktiv deltagelse med kroppen. Her mener vi at det er vigtigt med god kropslig hygiejne så barnet undgår at blive ekskluderet på grund af lugt gener, samt er det vigtigt med en god hygiejne i hjemmet, da det ellers kan give fysiske skavanker såsom astma eller andre luftvejsinfektioner. Samtidig kan det også gøre at barnet ikke har lyst til at få legeaftaler med hjem, da det måske er flov over standen af hjemmet. Vi har igennem vores interviews fået indblik i, at de dårligere økonomisk stillede forældre, ofte var dem der boede og var mest uhygiejniske. Derfor valgte den ene institution ikke at tage hjem til børnene når de holder fødselsdage, da de ikke kunne byde de andre børn disse forudsætninger. Derfor afholder de nu fødselsdage i børnehaven, hvor børnehaven bager boller til alle børn og forældrene kan tage frugt med. Kosten er en vigtig rolle, da det er med til at give kroppen næring og energi til bedre at kunne koncentrere sig og føle overskud. 14 d kl

17 Ved kost mener vi at det er vigtigt med god, alsidig og sund kost, men da dette kan være en dyr udgift, ses det ofte at ved relative fattige mennesker at det ikke er i højeste prioritet, så her kan barnet blive fejlernæret. Her kan være risiko for overvægt eller ingen overskud på grund af manglende energi. Samtidig kan barnet blive udsat for mobning, hvis ikke der er de rigtige ting i madpakken eller hvis blot der næsten ingenting er. Her er igen en risikofaktor for at blive ekskluderet. Fritidsaktiviteter er en dyr post for mange familier, og her ses det at nogen fattige må fravælge denne post. Barnet bliver her ekskluderet på den måde at den ikke kan deltage i det fællesskab som de andre oplever udenfor institutionen. Materielle goder såsom bil, Ipad og andre elektroniske konsoller, en god seng til en ordentlig nat søvn kan også være ting, som børn af fattige familier, må give afkald på. Den sociale sundhed, kan komme i fare hvis man er fattig da man hurtigt kan blive ekskluderet hvis ikke man har de materielle ting der skal til for at indgå i det fællesskab. Da den sociale sundhed også indebærer dit arbejde, er der her også en markant forskel på rig og fattig. Rige mennesker arbejder oftest på mindre fysiske hårde arbejdspladser og er ikke udsat for diverse farer som dem der er fattige. Alle 3 begreber påvirkes af hinanden. Er en ubalance, kommer de 2 andre det også. Dette kan eks. Ses hvis man er psykisk syg, så kan den sociale sundhed påvirkes idet du måske ikke har evnen eller overskuddet til at deltage i diverse sociale fællesskaber med andre mennesker eller passe et arbejde, derudover kan den fysiske del også blive påvirket da du måske heller ikke kan eller har overskuddet til at lave noget aktivt med din krop. I forhold til psykisk sundhed er Frederik ikke i den største risikozone. Skal man se på hvad der her kunne ramme ham er det i forhold til hans kost som kan være manglende, når moderen har glemt at handle. Ser man på den fysiske sundhed rammer han lidt flere punkter. Her får Frederik ikke legeaftaler med hjem og vi kan derfor gisne om at det måske kan være fordi han er flov over hjemmets stand og hygiejne men samtidig kan det også skyldes moderens manglende overskud. Ser man på den sunde og alsidige kost er dette ikke i højeste prioritet ved relative fattige mennesker, så her gætter vi på, at det heller ikke er noget han oplever, og dette kan medføre den træthed som Frederik oplever i børnehaven. Ydermere kan Frederik risikere at blive ekskluderet fra børnehavens fællesskab og i værste tilfælde mobbet pga. hans til tider manglende madpakke. Derudover oplever han ikke det fællesskab som de andre børn har sammen, fordi de går til diverse 16

18 fritidaktiviter udenfor børnehaven. Frederik har derfor ikke det store sociale netværk ud over sin mor, søster og engang imellem sine bedsteforældre og det kan skade hans sociale sundhed. Fattigdom (Birgitte) Vi bruger i denne opgave fattigdoms-definitionen fra sociolog Peter Townsend: Individer, familier og grupper i befolkningen kan siges at leve i fattigdom, når de mangler ressourcer til at opnå den kost, deltage i de aktiviteter og have de levekår og behageligheder, som er normale eller i det mindste vidt anerkendte i det samfund, som de hører til. Deres ressourcer er så langt under gennemsnittet for individer og familier, at de udelukkes fra almindelige livsmønstre, vaner og aktiviteter. 15 Så fattige familier behøver altså hverken sulte eller at være laset klædt, være tiggere eller vagabonder uden tag over hovedet, men blot mangle de fornødenheder, som størstedelen af det samfund man lever i, anser som almindelige, og det kan derfor både dreje sig om økonomiske, sociale og kulturelle fornødenheder og ressourcer. Det kunne blandt andet være økonomisk kapital som kan holde hele måneden, uden at man skal vende hver en øre og har plads til uforudsete regninger eller manglende deltagelse i fællesskaber og til sidst kan det være omverdens bevidstheden er manglende, pga. en økonomisk kapital til at komme ud og opleve noget kulturelt. Der finders to overordnede former for fattigdom, nemlig den absolutte fattigdom og den relative fattigdom. Den absolutte fattigdom skal forstås som en indkomst værende så lav, at selv de mest grundlæggende behov ikke kan dækkes. Det kan være behov som et sted at bo, råd til mad og vand, tøj m.m. Verdensbanken har fastsat en absolut fattigdomsgrænse på 1,25 dollars om dagen. 16 Dette svarer til 6,84 danske kroner. 17 Denne type fattigdom findes ikke til i Danmark og i Europa, men findes rundt i verdenens i ulande og i lande under krig. Den form for fattigdom vi i denne opgave vil beskæftige os med, er den relative fattigdom. Det før om skrevne udsagn giver et godt billede af hvad den relative fattigdom egentlig indebærer. Relativ fattigdom vil sige, at man i forhold til det økonomiske aspekt, har mulighed for at de grundlæggende behov som regel 15 Townsend, Peter (2008) Den forkætrede fattigdom, I: Socialrådgiveren nr. 17 Uden for nummer, Dansk Socialrådgiverforening 16 Den nationale styregruppe for EU s år for bekæmpelse (2013) Europæisk år for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse - Fattigdom og social udstødelse 2010 debat om indikatore, Socialministeriet 17 Kurs d kl

19 dækkes, men at man ikke har råd til at kunne anskaffe det som ses nødvendigt i den tid og i det samfund man lever i, altså de sociale forventninger og roller, som er almindelige i samfundet. Det kan f.eks. være at man ikke har råd til den bærbar det kræver for at kunne følge med i skolen og sikre sin uddannelse, ikke har den Iphone alle vennerne har så man kan være en del af fællesskabet eller blot at man ikke har det sidste nye indenfor et bestemt mærke tøj. Derudover kan det også være at man ikke har det tøjmæssige det kræver når du går i børnehave såsom regntøj og gummistøvler. Fattigdom er svær at måle, men den mest anvendte metode er medianindkomstmetoden. Denne metode tager udgangspunkt i indkomsten for alle borgerne, i ét land. Det betyder, at en person i Danmark, er fattig hvis vedkommende har haft en disponibel indkomst i de sidste 3 år på under kr. Det er det beløb der går ind på personens nem konto når SKAT er fratrukket. Lever man derimod 2 personer sammen skal indkomsten ligge på under kr. tilsammen for at få betegnelsen fattig. Ydermere må man ikke have en formue på over kr. per voksen. Dette er den nyeste fattigdoms grænse som blev vedtaget i Denne måling viser den økonomiske ulighed i samfundet her og nu. Man skal ved denne måling være opmærksom på, at metoden viser lavindkomsten og ikke decideret fattigdom. At ligge under medianindkomsten, er derfor ikke et decideret tegn på fattigdom. Et eksempel kan være alle de mennesker i samfundet, som er under uddannelse og modtager SU. De studerende ligger efter denne metode også under medianindkomsten, men bliver ikke medregnet, da det kun er midlertidigt og at de efter uddannelsesforløbet har udsigt til en højere løn samt er det en selvvalgt situation som de har sat sig i. Man kan sige at den lave indkomst under uddannelse kan altså ses som en investering, der oftest giver sig udslag i en væsentlig højere indkomst, når studiet er afsluttet. 19 Ser man derimod på mennesker i de mest udsatte positioner for fattigdom, altså risikogruppen, som er enlige mødre og deres børn, enlige mænd, flygtninge, indvandre, arbejdsløse 20 m.m. er situationen ofte en anden. Medianindkomstmetoden tager kun udgangspunkt i det økonomiske aspekt, og giver et overordnet økonomisk billede. Den fortæller dermed ikke noget om de andre emner som helbred, 18 besøgt d kl Juul, Jonas Schytz (2011) Flere og flere børn lever i langvarig fattigdom, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på besøgt d kl Den nationale styregruppe for EU s år for bekæmpelse (2013) Europæisk år for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse - Fattigdom og social udstødelse 2010 debat om indikatore, Socialministeriet 18

20 uddannelse, beskæftigelse og social kapital, altså levevilkårene, som også kan være vigtige roller for et liv i fattigdom. Man siger ifølge pjecen for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse, at risikoen for fattigdom stiger, jo længere tid man har været uden for arbejdsmarkedet. Der kan også være en gruppe af mennesker der ligger under fattigdomsgrænsen ifølge medianindkomstmetoden, som ikke føler sig fattige, og omvendt kan der være mennesker der ligger over denne grænse, som føler sig fattige. Dette kommer igen, som skrevet ovenover, an på hvilke sociale forventninger der er til individet og hvilken levestandard den enkelte har i forhold til indtægt. En anden væsentlig faktor er, at gæld, opsparing, friværdi, hvor meget eller hvor lidt man betaler i husleje osv., 21 ikke har nogen rolle i forhold til udregningen af dette. Der findes en anden måde at kunne udregne fattigdom på. Med denne metode kan man måle hvilke goder og aktiviteter man giver afsavn på. Det kan f.eks. være mad, drikke, tandlægebesøg, at afholde fødselsdag, invitere gæster hjem eller gå til frisøren. Her kan der af økonomiske årsager ikke være mulighed for at betale for disse ting. Fordelen ved denne metode er at fattigdommen kan måles direkte ved hjælp af de afsavn, der lides i dagligdagen, men omvendt kan denne metode også give en problemstilling. Der er ikke en entydig måde i forhold til at fastsætte fattigdomsgrænsen. Hvor mange afsavn skal der til og hvilke afsavn er dem der gør at man er fattig? Man kan sige at antallet af afsavn er vigtig, for jo flere afsavn der skal til for at blive klassificeret som fattig, jo lavere vil antallet af fattige være. Nogle ting som tag over hovedet, mad, tøj og sko er forholdsvis selvfølgelige i forhold til at undgå fattigdom, mens det for andre er ting som adgang til internet, deltage i fritidsaktiviteter som koster penge eller ferie uden for hjemmet. 22 I 2012 var der fattige personer i Danmark. 23 Delanalyse af fattigdom (fælles) Som skrevet i afsnittet er vi i Danmark heldigvis ikke ramt af den hårde fattigdom. Selvfølgelig er det ikke sjovt for de familier der er ramt af den relative fattigdom men situationen kunne have været værre. Studerende ligger en årrække også under medianindkomsten men som beskrevet tidligere er dette kun for en frist, da deres udsigt til en højere indkomst kommer, når de er færdig uddannet, hvis de kan finde et job derefter vel og mærke samt er det som beskrevet ovenover en 21 Den nationale styregruppe for EU s år for bekæmpelse (2013) Europæisk år for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse - Fattigdom og social udstødelse 2010 debat om indikatore, Socialministeriet 22 Guldager, Jens og Marianne Skytte (red) (2013) Socialt arbejde teorier og perspektiver 1. udgave, 1. oplag, Akademisk forlag 23 besøgt d kl

Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje

Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje Baggrund og lovgivning Herning Kommune ønsker et højt fagligt niveau på børne- og unge området, og har derfor også store ambitioner

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Danmark. Børnefattigdom i

Danmark. Børnefattigdom i Børnefattigdom i Danmark Det burde ikke komme an på det materielle. Men hverdagen for danske børn er en anden, for her spiller forbrugsmulighederne en rolle for deres deltagelse i sociale fællesskaber,

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre.

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre. Forord Kvaliteten er høj og ambitionerne er store på dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Det er de, fordi vi ved, at kvalitet i dagtilbuddene er afgørende for børns udvikling og videre færd i livet.

Læs mere

Generel ramme og vejledninger for forældrearrangerede frokostordninger i Vejen Kommune

Generel ramme og vejledninger for forældrearrangerede frokostordninger i Vejen Kommune Generel ramme og vejledninger for forældrearrangerede frokostordninger i Vejen Kommune I henhold til dagtilbudslovens 16b Stk. 5. skal Kommunalbestyrelsen mindst hvert andet år og højst én gang om året

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg for Skolesundhed.dk kommuner Nyborg Strand 10 juni 2014 Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik (DPU)

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Sundt frokostmåltid til børn

Sundt frokostmåltid til børn Varde Kommunes information til forældrebestyrelser Sundt frokostmåltid til børn I kommunale, selvejende og private dagtilbud i Varde Kommune Gældende fra 1. januar 2013 til december 2014 Fravalgsdato:

Læs mere

Afsavn og indkomst. - afsavn i et fattigdomsperspektiv. Januar 2013. Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen

Afsavn og indkomst. - afsavn i et fattigdomsperspektiv. Januar 2013. Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen Afsavn og indkomst - afsavn i et fattigdomsperspektiv Januar 2013 Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen CASA Afsavn og indkomst - afsavn i et fattigdomsperspektiv Januar 2013 Finn Kenneth Hansen og Henning

Læs mere

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1 Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Mental sundhed i skolen

Mental sundhed i skolen TRIVSEL OG MENTAL SUNDHED JANUAR 2011 Mental sundhed i skolen Af Professor Karen Wistoft Hvad vil det sige at kunne se mening med tingene, at have et positivt selvbillede og samtidig kunne indgå i ordentlige

Læs mere

Børnepolitik for Tårnby Kommune

Børnepolitik for Tårnby Kommune Børnepolitik for Tårnby Kommune 154037-14_v1_Udkast til Børnepolitik pr. 1.1.2015.DOCX181 Forord Tårnby Kommunes børnepolitik er vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 19.12.2006 og gældende fra 1.1.2007.

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg på workshop 19. august 2014 Forskning i skole i forandring Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik

Læs mere

Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn

Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn Indledning Alle børn har behov for at kunne udtrykke sig og fortælle, hvis de er kede af det, glade eller vrede. Sproget spiller en stor rolle

Læs mere

Oplæg ved Alternativ konference mod fattigdom og social eksklusion 02.11.2010

Oplæg ved Alternativ konference mod fattigdom og social eksklusion 02.11.2010 Oplæg ved Alternativ konference mod fattigdom og Til deltagerne. Tak for interesse og lydhørhed. Her er min powerpointpræsentation, som dog kun rummer stikord. Spørgsmålet om, hvorvidt problemet i de 29

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Notat. Bilag 2: Oversigt over det væsentligste indhold af Lov om fleksibel frokostordning m.v. og de tilknyttede forslag

Notat. Bilag 2: Oversigt over det væsentligste indhold af Lov om fleksibel frokostordning m.v. og de tilknyttede forslag Notat Bilag 2: Oversigt over det væsentligste indhold af Lov om fleksibel frokostordning m.v. og de tilknyttede forslag Nedenstående oversigtsskema er udarbejdet ud fra Sundhedsministeriets Orientering

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst.

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. På WHO s generalforsamling i 1998 vedtog medlemslandene herunder Danmark en verdenssundhedsdeklaration omhandlende

Læs mere

607354 Fattigdom 13/08/10 11:44 Side 1

607354 Fattigdom 13/08/10 11:44 Side 1 84 mio. mennesker eller 17 % af Europas befolkning lever i, eller er truet af fattigdom. Derfor har EU sat sig som mål, at Europas fattigdom skal mindskes med 25 % inden år 2020. Det betyder, at 20 mio.

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng Jeg hedder Morten Løvschall, er formand for Handicaprådet i Holbæk, formand for LEV i Holbæk og sidder i hovedbestyrelsen og forretningsudvalget for LEV på landsplan. Men vigtigst af alt er jeg far til

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Virksomhedsplan for privat skovbørnehaven Mariehønen

Virksomhedsplan for privat skovbørnehaven Mariehønen Virksomhedsplan for privat skovbørnehaven Mariehønen 2013/2014 1 Virksomhedsplan 2013/2014 1. Virksomhedsbeskrivelse 1.1 Mariehønen Privat skovbørnehaven Mariehønen Adr.: Hummeltoftevej 139 2830 Virum

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Pædagogisk assistentuddannelse Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Gældende for hold startet efter 1. januar 2014 1. KOMPETENCEMÅL FOR PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE... 3 2. MÅL

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Rammer, tidsfrister og retningslinjer for frokostordning i daginstitutioner i Ringsted Kommune

Rammer, tidsfrister og retningslinjer for frokostordning i daginstitutioner i Ringsted Kommune Rammer, tidsfrister og retningslinjer for frokostordning i daginstitutioner i Ringsted Kommune Loven om fleksible frokostordninger træder i kraft d. 1. januar 2011. Lover giver kommunerne pligt til at

Læs mere

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Børnehaven Fyrtårnet Vigøvej 2, Skærbæk 7000 Fredericia Tlf. 72 10 51 80 www.boernehavenfyrtaarnet.fredericiakommune.dk 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Børnehaven

Pædagogisk læreplan. Børnehaven Pædagogisk læreplan Børnehaven 0 LÆREPLAN LYKKEBO I Lykkebo har vi altid fokus på dette som en væsentlig del af kerneopgaven: Vi skal være til stede ved børnene og bruge vores tid der Den pædagogiske læreplan

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Du sidder nu med Yggdrasils pædagogiske læreplan. Teksten er delt op i forskellige afsnit, som skal give dig et indblik i: Baggrunden for loven om de pædagogiske

Læs mere

Sundhedspolitik for Regnbuen

Sundhedspolitik for Regnbuen Sundhedspolitik for Regnbuen Børn og unges trivsel og sundhed nu, er vigtig for deres fremtidige sundhed og trivsel. Forskning viser at helbred, trivsel og sundhedsadfærd tidligt i livet er af stor betydning

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og indtryk opleves

Læs mere

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Vejle Mental sundhed og arbejdet med sårbare unge Bjarke M. Jensen, Læringskompagniet Indhold Mental sundhed Hvad er mental sundhed? Tilgang til arbejdet med mental

Læs mere

Disposition for dette oplæg:

Disposition for dette oplæg: Muligheder for at aktivere de inaktive Præsenteret på Idræt, fysisk aktivitet og kommunal velfærd 2009 Laila Ottesen, lektor, ph.d. Dias 1 Disposition for dette oplæg: 1. Indledende betragtninger om idræt,

Læs mere

Negativ social arv. Inklusion vs. assimilation

Negativ social arv. Inklusion vs. assimilation Negativ social arv Inklusion vs. assimilation Marianna Estelle Nysom Egebrønd Negativ social arv Inklusion vs. assimilation Frydenlund Negativ social arv Inklusion vs. assimilation Frydenlund og forfatteren,

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Ingen børn skal vokse op i fattigdom

Ingen børn skal vokse op i fattigdom De præsenterede resultater er baseret på rapporten: forkortet version Ingen børn skal vokse op i fattigdom Fattigdom og social ulighed i børnehøjde i Grønland Udarbejdet af Cecilia Petrine Pedersen Stine

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Livskvalitet Specialundervisning voksne med særlige behov. Cosltbenefit model

Livskvalitet Specialundervisning voksne med særlige behov. Cosltbenefit model Livskvalitet Specialundervisning voksne med særlige behov Cosltbenefit model OSLO VOKSENOPPLÆRING Skullerud OSLO VOKSENOPPLÆRING Åsen Kursuscenter Lindegårdsskolen Titlen Formulering fra ansøgning Cost

Læs mere

MIND ET. for inklusion på 0-18 års området

MIND ET. for inklusion på 0-18 års området MIND ET for inklusion på 0-18 års området Som fagpersoner at: skal vi understøtte alle børn og unge trives Alle børn har det kendelse, Anderkendelse mennesker, børn godt, venner, fordringer, alle, omsorg

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Hvad er sundhed og trivsel?

Hvad er sundhed og trivsel? Hvad er sundhed og trivsel? Projekt Flere sider af det sunde liv set i et salutogent perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande Kommune www.peterthybo.dk Fysioterapeut, Master i Læreprocesser

Læs mere

Valg og muligheder er vejen ud af fattigdom. - Odense bryder den negative sociale arv. odense

Valg og muligheder er vejen ud af fattigdom. - Odense bryder den negative sociale arv. odense Valg og muligheder er vejen ud af fattigdom - Odense bryder den negative sociale arv odense Baggrund Danmark er et rigt samfund, og alligevel har vi fattige. Odense Kommune bestilte i 2006 en fattigdomsundersøgelse,

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Årshjul for 2013-2014

Årshjul for 2013-2014 Årshjul for 2013-2014 Årshjulet er en sammenskrivning af årsplanen og læreplanen. Årsplanen er den overordnede planlægning af årets aktiviteter. Læreplanen er den beskrivende del af, hvordan arbejdet udføres

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Selvtillid og selvværd Personlig styrke

Læs mere

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken og

Læs mere

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 2 Indledning I det følgende vil vi fortælle om de tanker, idéer og værdier, der ligger til grund for det pædagogiske arbejde der udføres i institutionen. Værdigrundlaget

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Når tilknytningen svigter! 1

Når tilknytningen svigter! 1 1 Når tilknytningen svigter! 1 Mennesker i alle aldre synes at være mest lykkelige og bedst i stand til at udvikle deres talenter, når de lever i den trygge forvisning om, at de har en eller flere personer

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Skilsmissebarnets økonomi Et værktøj til forældres samarbejde

Skilsmissebarnets økonomi Et værktøj til forældres samarbejde Skilsmissebarnets økonomi Et værktøj til forældres samarbejde DetHeleBarn.dk Foto: Billeder af børn er taget af Simone Langsted Lüdeking Ophavsret: Alle rettigheder til materialet i denne e-guide tilhører

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober 2007. Materialet vil bestå af:

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober 2007. Materialet vil bestå af: Svendborg Kommune Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 45 10 Fax. 6325 1319 bu@svendborg.dk www.svendborg.dk Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. Materialet vil bestå

Læs mere

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 1 Servicedeklaration Viborg Krisecenter Tilbuddets navn og kontaktoplysninger: Viborg

Læs mere

Arbejdsmiljø for de sociale klasser

Arbejdsmiljø for de sociale klasser Arbejdsmiljø for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på både det fysiske og psykiske

Læs mere

Resiliente Læringsmiljøer - set med Red Barnets øjne

Resiliente Læringsmiljøer - set med Red Barnets øjne Resiliente Læringsmiljøer - set med Red Barnets øjne Kuno Sørensen (psykolog og seniorrådgiver i den nationale sektion for børns beskyttelse) & Sita Michael Bormann (seniorrådgiver i det internationale

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Dagplejen Favrskovs pædagogiske læreplan

Dagplejen Favrskovs pædagogiske læreplan Dagplejen Favrskovs pædagogiske læreplan Denne pjece vil indeholde hvorfor og hvordan, vi arbejder med læreplaner, samt de værdier vores arbejde med børnene i Dagplejen Favrskov tager udgangspunkt i. I

Læs mere

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN INDHOLD AC BØRNEHJÆLP OM: 03 BARNETS RET TIL EN FAMILIE 04 PARTNERSKABER 07 SÆRLIGT UDSATTE BØRN 07 PROJEKTLANDENE 08 KONTAKT OS PARTNERCITATER: HVER

Læs mere

Sundhedsplan for Fritidscentret Byggeren

Sundhedsplan for Fritidscentret Byggeren Sundhedsplan for Fritidscentret Byggeren Indhold Indledning... 3 Mad og måltider... 3 Fysisk aktivitet... 4 Søvn... 4 Mental sundhed... 5 Seksuel sundhed... 5 Alkohol... 6 Stoffer... 6 Tidsramme... 7 2

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Børnehaven Lystruplund Lystruplund 36 8520 Lystrup Telefon: 87 13 83 17 Email: hekru@aarhus.dk

Børnehaven Lystruplund Lystruplund 36 8520 Lystrup Telefon: 87 13 83 17 Email: hekru@aarhus.dk Børnehaven Lystruplund Lystruplund 36 8520 Lystrup Telefon: 87 13 83 17 Email: hekru@aarhus.dk 1 Velkommen til børnehaven Lystruplund Børnehaven og dens historie Børnehaven Lystruplund er opført i 1974

Læs mere

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Målt med OECD s fattigdomsdefinition er antallet af fattige i Danmark steget til 242.000 personer, når man udelader familier, hvor mindst én af forsørgerne

Læs mere

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel 2 Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 19 1. Indledning I dette kapitel forfølger vi det første spor i vores undersøgelse

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen UdviklingsForum I/S Sociale kompetencer Vejledning til skolen om dialogskema og statistik Hvorfor Jelling Kommune ønsker både at følge med i børnenes faglige

Læs mere

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere