LIVSKVALITET OG KAPITAL I FORHOLD TIL EKSKLUSION LINE MØLLER & BIRGITTE MIKKELSEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LIVSKVALITET OG KAPITAL I FORHOLD TIL EKSKLUSION LINE MØLLER & BIRGITTE MIKKELSEN"

Transkript

1 D. 16. JUNI 2014 LINE MØLLER & BIRGITTE MIKKELSEN LIVSKVALITET OG Elsebeth Kjær Olesen University College Syddanmark, Pædagoguddannelsen Aabenraa KAPITAL I FORHOLD TIL EKSKLUSION Tegn:

2 Indholdsfortegnelse Indledning (fælles)... 2 Problemformulering (fælles)... 3 Afgrænsning af problemformulering (fælles)... 3 Begrebsafklaring (fælles)... 3 Metode (fælles)... 3 Målgruppe (fælles)... 4 Case (fælles)... 4 Idenditetsdannelse (Birgitte)... 4 Delanalyse af idenditetsdannelse (fælles)... 6 Lovgivning (Line)... 6 Delanalyse af lovgivningen (fælles)... 9 Livskvalitet... 9 Livskvalitet ifølge Siri Næss (Birgitte) Madis Kajandi (Line) Livskvalitet i forhold til Aaron Antonovsky (Line) Delanalyse af livskvalitet (fælles) WHO s sundhedsbegreb (Line) Psykisk sundhed Fysisk sundhed Social sundhed Delanalyse af livskvalitet i forhold til WHO s sundhedsbegreb (fælles) Fattigdom (Birgitte) Delanalyse af fattigdom (fælles) Social eksklusion (Birgitte) Delanalyse af social eksklusion (fælles) Bourdieus teori om kapitaler (Line) Delanalyse af Bourdieus (fælles) Pædagogens rolle (fælles) Konklusion (fælles) Litteratur: Bøger: Pjecer: Artikler: Internetsider

3 Indledning (fælles) Hvis man ser på Danmark er det internationalt et rigt land og indkomsterne er lige fordelt i forhold til hvis man ser på andre rige lande. Man kan derfor undre sig over om det er relevant at beskæftige sig med fattigdom i dagens Danmark. Det er det ikke, hvis man med det begreb mener den absolutte fattigdom, som omhandler sult og andre ødelæggelser. Men i forhold til den relative fattigdom, som er knyttet til vores land, ser vi det som en nødvendighed at stifte bekendtskab med dette, da det er mere udbredt end man tror. Man får muligvis dækket de grundlæggende behov, men det er ikke altid muligt at få indfriet de sociale forventninger og udfylde de roller som samfundet kræver, for at være en del af folket. 1 Et andet aspekt omhandler miljøet og de respektive familiers levestandarder, som kan variere meget fra familie til familie og miljø til miljø. Selvfølgelig er der forskel på fattigdoms begreb, i et rigt land som Danmark kontra verdens fattigste lande. Men ikke desto mindre er der børn i Danmark, som økonomisk er dårligere stillet end deres kammerater, hvilket kan have betydning for børnene, både på kortere og længere sigt. Derfor er det også vigtigt i et rigt land som Danmark, at kende fattigdommens udbredelse hvor mange fattige børn der er, hvem er de, og hvilke konsekvenser kan fattigdommen have? 2 Vi har valgt at sætte fokus på en udsat gruppe i det danske samfund, nemlig børn af familier som lever i fattigdom og økonomisk krise. Antallet af børn der lever i fattigdom er igennem årene vokset, samtidig med dette, er der kommet mere fokus på området. Vi har derfor valgt dette emne da det er noget som vi i vores hverdag dagligt støder ind i, både i institutionerne, men også når vi færdes rundt omkring i det danske samfund. Dette gør vi i et forsøg på at gøre opmærksom på og tilegne os viden om betydningen af fattigdom, i netop det senmoderne samfund. Vi finder emnet meget relevant og betydningsfuldt i forhold til paradigmeskiftet individ vs. organisation. Hvor der før var fokus på det enkelte individ som problemet, handler det nu mere om organisation, det sociale fællesskab, samt hvordan disse miljøer og fællesskaber kan udvikles, så de understøtter alle børns behov. 1 Larsen, Jørgen Elm (2004) Fattigdom og social eksklusion tendenser i Danmark over et kvart århundrede. Socialforskningsinstituttet s Deding, Mette(2011) Fattige børn i Danmark, i Vera tidsskrift for pædagoger, nr. 56, s. 11 2

4 I det senmoderne samfund, handler det i stor grad om de materielle goder går man ikke i mærketøj eller ejer en Iphone, bliver man i en vis grad udelukket fra fællesskabet. I de senere år, er begreber som inklusion og livskvalitet for alvor trådt i højsædet inden for det pædagogiske arbejde. Vi mener at relativ fattigdom kan være en øget risikofaktor for udeblivelse af disse overstående begreber. På kort sigt, vil at barnet ikke føle sig som en del af fællesskabet og kan på længere sigt bl.a. blive inaktiv, få påvirket sit selvværd, samt sin udvikling og derigennem livskvaliteten. Problemformulering (fælles) Hvordan kan man som pædagog arbejde med livskvalitet i forhold til fattigdom og social eksklusion i daginstitutionen med børn i alderen 3-6 år? Afgrænsning af problemformulering (fælles) Børn i alderen 3-6 år i en børnehave, med fokus på livskvalitet igennem WHO s sundhedsbegreb om psykisk og social sundhed, samt relativ fattigdom også kaldet familier med en lav indkomst. Derudover Bourdieus teori om social, kulturel og økonomisk kapital, samt social eksklusion i forhold til fattigdom og livskvalitet i institutionen. Begrebsafklaring (fælles) I dagens Danmark er fattigdom ikke noget man dagligt anvender som betegnelse. I stedet bruges betegnelser som familier med lav indkomst, få penge eller en økonomisk vanskelig situation. For bedre at kunne forstå det har vi dog valgt at bruge ordet fattigdom gennem denne opgave. Metode (fælles) Vi vil påbegynde denne opgave med en målgruppe beskrivelse, samt et afsnit om målgruppens identitetsdannelse og udviklingsniveau for valgte målgruppe. Vi har valgt at benytte os af Daniel Sterns udviklingsteori, da vi finder denne teori mest brugbar og tidløs. Dernæst vil vi belyse det lovmæssige perspektiv i forhold til emnet, dette for at understrege vores arbejde ud fra statens vedtagelser, som er retningslinjerne for os som pædagoger. Ydermere vil vi redegøre for livskvalitetsbegrebet ud fra tre teoretikere nemlig, Siri Næss, Madis Kajandis, samt Aaron Antonovsky, dette har vi valgt, da disse tre teorier er de mest brugte og har en vis lighed, samtidig med at de hver har en vis bredde, ud fra hver sin forståelse. Endvidere vil vi inddrage WHO s 3

5 begreb om sundhed da vi mener at disse tre elementer nemlig fysisk, psykisk og social sundhed spiller en væsentlig rolle i den fuldkomne livskvalitet. Vi valgt dette begreb da det er det internationale og anerkendte udgangspunkt for sundhedsfremme. Vi vil efterfølgende redegøre for fattigdomsbegrebet, indenfor Danmarks rammer, da det har mest relevans for denne opgave. Vi vil belyse begrebet om social eksklusion, for til sidst at benytte os af Bourdieus teorier om kapital. Vi vil igennem opgaven opsummere afsnittene med en delanalyse og afslutningsvis udforme pædagogens rolle, samt sammenfatte opgavens kerne i en konklusion. Målgruppe (fælles) Vi vil i vores opgave, tage udgangspunkt i to institutioner fra Sønderborg kommune på baggrund af vores interviews omhandlende børn i alderen 3-6 år i en dag institution. Case (fælles) Frederik er 5 år og bor sammen med sin mor og sin 2 årige lillesøster, i en lejlighed i et belastet boligkvarter. Frederiks mor er arbejdsløs og på kontanthjælp. Frederiks far har aldrig været en del af deres liv og derfor kan moderen heller ikke få økonomisk hjælp fra ham. Moderen er under betegnelsen ung mor og går meget op i sit udseende såsom at få ordnet negle. Moderen er derudover også ryger. Deres familierelationer er yderst begrænsede. Frederik har kontakt til sin mormor og morfar, men morfaderen er syg, så deres overskud til at hjælpe er begrænset. Til dagligt går Frederik i den nærliggende børnehave. Her bliver han afleveret tidligt og er næsten altid en af de sidste til at blive hentet. Pædagogerne i hans børnehave oplever til tider at Frederik kommer iført badebukser i stedet for underbukser, fordi hans mor ikke har haft overskud til at vaske tøj. Ydermere mangler Frederik altid regntøj og gummistøvler. Det sker at han mangler frugt eller rugbrød i madkassen fordi moderen ikke har fået handlet. Pædagogerne har flere gange anerkendende prøvet at sige til moderen, at det er vigtigt at hans garderobe er i orden, samt at det ikke er godt med manglende mad, da Frederik tit klager over at han er meget sulten og træt. Udenfor institutionen går Frederik ikke til nogen fritidsaktiviteter og deltager yderst sjældent i sociale fællesskaber. Identitetsdannelse (Birgitte) Nære tilknytninger til andre mennesker er det centrum, som et menneskes liv drejer sig om, ikke blot mens det er spædbarn eller småbarn eller skolebarn, men også gennem ungdomsårene og 4

6 voksenalderen og ind i alderdommen. Fra disse nære tilknytninger uddrager et menneske sin styrke og glæde over livet og giver igennem det, han selv yder, styrke og glæde til andre 3 Barnet oplever en enorm udvikling fra 3 års alderen. Her kommer det kognitive, sociale og det følelsesmæssige i spil. Det er her at det bliver vigtigt for dem at have samvær og lege med jævnaldrende børn. Behovet for voksenkontakt er der stadig og barnet har stadig et behov for at mærke nærhed, såsom at sidde på skødet. Der er også stadig behov for at blive trøstet, hjulpet med praktiske ting samt til at løse konflikter. Samtidig er der en udvikling idet at barnet nu også kan være sammen med den voksne i en aktivitet såsom et spil eller fortællinger om oplevelser som barnet har haft, og det er derfor vigtigt at den voksne har tiden til at give barnet den opmærksomhed, barnet skal have for at få dækket dette behov. I denne periode sker der også en stor udvikling i deres sprog. Barnet kan nu forstå andre og selv gøre sig forståelig. Daniel Stern, omtaler dette som den fortællende selvfornemmelse altså det narrative selv, da barnet nu kan rekonstruere historier om sine erfaringer og oplevelser igennem det, vi kalder en selvbiografisk historie. Så man ser det som en vigtig aspekt på psykisk sundhed at barnet nu kan føje fortællinger sammen til skabe en sammenhængende historie af vigtige personlige oplevelser og erfaringer 4 Den narrative form er en identitetsskabende proces da den giver form til det store spørgsmål: Hvem er jeg i en verden sammen med andre? 5 Derfor er det vigtigt at børn er en del af et fællesskab, så de på den måde kan finde svaret på det store spørgsmål, samt få de oplevelser som der skal til for at udvikle dem på de personlige erfaringer og oplevelser altså udvikle den selvbiografiske historie. Fattige børn er i risikozonen for at blive udsatte, og derfor er det relevant at se på hvordan der kan arbejdes med de udsatte børn. Der findes ikke nogen klar definition på begrebet udsatte børn, blot at disse børn i en større eller mindre grad er sat udenfor fællesskabet. Dog ikke nødvendigvis fysisk, men de er holdt udenfor intimitetszonen i forhold til andre mennesker. Og netop forholdet til andre mennesker er utrolig vigtigt for et barns udvikling og velbefindende. Samspillet mellem mennesker kan på den ene side integrere og på den anden side ekskludere. Derfor er det vigtigt at 3 Bowlby, John (1996): At knytte og bryde nære bånd tilknytning og tab, selvtillid og sorg, 1. udgave, 1.oplag, Det lille forlag 4 Stokkebæk, Anne(2007): Psykologi 1 udviklingspsykologi, 2. udgave, Nyt nordisk forlag 5 Guldbrandsen, Liv Mette (red.) (2006) Opvækst og psykisk udvikling grundbog i udviklingspsykologiske teorier og perspektiver 1. udgave2. oplag, Universitetsforlaget 5

7 se på andre aktører i den sociale kontekst, som for eksempel vennerne i børnehaven, hvordan deres forhold til barnet er når det handler om barnets sociale kompetencer og samspil med andre. De udsatte børn mistrives ofte i børnehaven, og har svært ved at leve op til de krav der stilles. En del af disse børn reagerer ved at forstyrre og komme i konflikter med pædagoger og de andre børn. Hvorimod andre udsatte børn tilpasser sig de rammer som børnehaven kræver, men lukker af og undlader at engagere sig i egen udvikling. Delanalyse af identitetsdannelse (fælles) Ud fra overstående afsnit kan vi se hvor vigtigt udviklingen for denne aldersgruppe er for barnets fremtidige liv. Det er derfor vigtigt at rammerne for udvikling understøttes bedst muligt. Er barnet i en risikozone, bl.a. pga. fattigdom, kan dette spænde ben for understøttelsen af disse børns udvikling. Dette kan f.eks. være i form af udelukkelse af fællesskabet, igennem mobning m.m. Dette kan hæmme barnets sociale udvikling og barnets billede af sig selv i forhold til verdenen. Barnet kan blive inaktivt og kan have svært ved at leve op til omverdenens krav. Vi som pædagoger har dermed et stort ansvar for børnenes udvikling. Dette da flere og flere børn bruger størstedelen af deres vågne timer i institutionen. Ser vi her på casen, vil Frederiks udvikling være i en risikozone. Han oplever stort set kun fællesskaber når han er i børnehaven. Dette da han ikke deltager i fritidsaktivitet samt har han ikke legeaftaler udenfor børnehaven. Lovgivning (Line) Som pædagog skal vi bruge lovgivningen i vores daglige handlinger, da det er retningslinjerne for hvordan vi skal udføre vores arbejde. Ydermere bruges lovgivningen til at træffe de rette beslutninger og valg, samt som en tjekliste for at vores opgaver udføres bedst muligt. Vi har derfor valgt at fremhæve følgende love, da vi mener at de er relevant i forhold til vores emne. Vi har fundet disse vedtagelser i FN s børnekonvention samt i dagtilbudsloven. 1. Deltagerstaterne anerkender ethvert barns ret til den levestandard, der kræves for barnets fysiske, psykiske, åndelige, moralske og sociale udvikling. 2. forældrene eller andre med ansvar for barnet har hovedansvaret for efter evne og økonomisk formåen at sikre de levevilkår, der er nødvendige for barnets udvikling. 6

8 3. Deltagerstaterne skal i overensstemmelse med nationale forhold og inden for deres evner og økonomiske muligheder træffe passende forholdsregler for at bistå forældre og andre med ansvar for barnet med at gennemføre denne ret og skal i tilfælde af behov derfor yde materiel bistand og udarbejde støtteprogrammer, især med hensyn til ernæring, beklædning og bolig. 6 Som det står beskrevet i FN børnekonvention artikel 27, er det forældrenes ansvar at deres børn vokser op med en vis levestandard, som ikke hæmmer barnet i dets udvikling. Til trods for dette viser et tal fra Arbejderbevægelsens erhvervsråd at knap børn har levet i en periode på over 3 år i fattigdom. Fraregner man familier, hvor mindst en af forsørgerne i bare et år har været studerende, er der langvarigt fattige børn. Der har inden for en periode på 9 år (fra ) været en stigning på 65 % i børnefattigdom i Danmark. 7 Når man opgør fattigdom blandt hjemmeboende børn, er det forældrenes indkomst, der er afgørende for, om børnene lever i fattigdom. Derudover kan man også se, at det er landets pligt, såvel hvis der er økonomi til det, at hjælpe forældre med bistand til de vigtigste ting såsom mad, tøj og et hjem. Dagtilbudsloven s relevante vedtagelser lyder således: Kapitel 2: 7. Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. Stk. 2. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst. Stk. 3. Dagtilbud skal fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring. 6 FN s børnekonvention artikel nr. 27 på https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=60837 besøgt d kl Juul, Jonas Schytz (2011) Flere og flere børn lever i langvarig fattigdom, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på besøgt d kl

9 Stk. 4. Dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Dagtilbud skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund. Stk. 5. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene sikre en god overgang til skole ved at udvikle og understøtte grundlæggende kompetencer og lysten til at lære. Dagtilbud skal i samarbejde med skolerne skabe en sammenhængende overgang til skole og fritidstilbud. Man kan efter følgende dagtilbudslov få 100 % friplads hvis familien har en indkomst på kr. i året: Dagtilbudsloven kapitel Kommunalbestyrelsen skal give et 2) økonomisk fripladstilskud under hensyn til forældrenes økonomiske forhold Stk. 2. Når kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om at give et søskendetilskud, økonomisk fripladstilskud, behandlingsmæssigt fripladstilskud eller socialpædagogisk fripladstilskud efter 43, stk. 1, nr. 1-4, til nedsættelse af forældrenes egenbetaling til en plads i en daginstitution, skal kommunalbestyrelsen tillige give de pågældende forældre med børn i daginstitutioner, hvor der er et sundt frokostmåltid efter 16 a, stk. 1, et søskendetilskud, økonomisk fripladstilskud, behandlingsmæssigt fripladstilskud eller socialpædagogisk fripladstilskud til et sundt frokostmåltid efter 16 a, stk. 1 som lyder således: 16 a. Alle børn i kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner og privatinstitutioner efter 19 skal have et sundt frokostmåltid alle hverdage, jf. dog stk. 3 og 4 og 16 b, stk Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at et sundt frokostmåltid indgår som en del af dagtilbudsydelsen i kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner efter 19, stk. 2-4, for alle børn i samme aldersgruppe. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen træffer efter ansøgning fra et barns forældre afgørelse om, at et barn kan fritages fra et sundt frokostmåltid efter stk. 1, hvis barnet har en lægedokumenteret 8

10 allergi eller anden sygdom, som kræver en specialkost, og kommunen ikke på forsvarlig vis kan give barnet et sundt frokostmåltid i daginstitutionen. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at børn i kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner efter 19, stk. 2-4, der hovedsagelig anvender skovens areal eller lignende naturområder som grundlag for barnets ophold i daginstitutionen, ikke skal omfattes af et sundt frokostmåltid efter stk. 1. Delanalyse af lovgivningen (fælles) Lovgivningen er en af pædagogens vigtigste arbejdsredskab, da det er statens retningslinjer for at sikre udførelsen af det daglige pædagogiske arbejde og menneskers rettigheder. Vi har valgt at inddrage disse paragraffer og vedtagelser, da vi mener at de er relevant for vores problemstilling. Ud fra disse vedtagelser er det vores pligt at skabe de optimale rammer for udlevelse af dette. Pædagogens arbejde omhandler ikke blot børnene, men også kontakten og samarbejdet med barnets nærmeste. Der findes særlige tilskud til familier som lever i fattigdom i Danmark, såsom tilskud til frokostordning, hvilket bl.a. er med til at fjerne skellet mellem rig og fattig og skaber mulighed for en tættere ligeværdighed samt gør at ingen børn skal føle sig udenfor, fordi der ikke er økonomi i hjemmet til at kunne deltage i de samme tiltag som andre børn. I forhold til casen, modtager Frederiks mor friplads til både Frederik og hans lillesøster. Frederiks børnehave har ikke frokost ordning og derfor kan Frederiks mor ikke få tilskud til Frederiks mad. Det er derfor hendes eget ansvar at købe og udarbejde en sund og varieret madpakke til ham. Livskvalitet Livskvalitet er ikke en absolut størrelse, og den kommer ikke af sig selv. Livskvalitet er noget, man skal arbejde på, og ofte på mange fronter. Nogle har brug for mere hjælp til opgaven end andre. 8 Livskvalitet er et begreb, som er svær at give en klar definering af, da der er så forskellige opfattelser af, hvad det dækker over, alt efter hvilken vinkel det anskues 8 Bjergborg, Marianne(2011) Livskvalitet kommer ikke af sig selv, på besøgt d kl

11 fra. Vi vil sætte begrebet livskvalitet i forhold til tre teoretikere: Siri Næss, Madis Kajandi og Aaron Antonovsky. Livskvalitet ifølge Siri Næss (Birgitte) Siri Næss er norsk psykolog, og har beskæftiget sig med begrebet livskvalitet. Siri sammenligner livskvalitet, med det at have det godt. Siri opdeler i sin teori dette begreb i fire hovedemner, som tilsammen danner rammen for dette. Livskvalitet er, når mennesket; er aktivt har samhørighed har selvfølelse har en grundstemning af glæde Aktiv At være aktiv betyder ifølge denne teori, at have appetit og livslyst, samt frihed og mulighed for at vælge og at have indflydelse på eget liv. Ydermere omhandler det også evnen til, ved egen kraft at involvere og engagere sig i forhold uden for sig selv. Det at beherske overskud til, at føre sine interesser ud i livet. Samhørighed Samhørighed omhandler menneskets medmenneskelige forhold, det at have nære relationer til mindst et andet menneske. Ydermere omhandler dette hovedemne følelsen af tilhørsforhold, samt fællesskabsfølelse. Eksempler på dette kan være venskaber og familie m.m. Selvfølelse Selvfølelse indebærer at mennesket indeholder en positiv selverkendelse. Dette bl.a. igennem troen på sig selv, samt at føle sig nyttig og værdifuld, følelsen af at kunne mestre, samt tilfredshed omkring egen indsats og færdigheder. 10

12 Grundstemning af glæde Positive oplevelser og samhørighedsfølelse med naturen, glæden ved et rigt og givende liv, grundlæggende tryghed, åben og modtagelig, lyst og velvære. 9 Madis Kajandi (Line) Madis Kajandi vælger i sin definition af livskvalitet at se på både de indre (de psykiske og subjektive) og de ydre livsvilkår (økonomi og arbejde), hvilket han har ladet sig inspirere af den norske teoretiker Siri Næss. Kajandi opdeler dette i tre hovedemner; Ydre levevilkår Passende arbejdssituation. Passende økonomi. Passende bolig Dette hovedemne omhandler de materielle og helt basale ressourcer og midler for overlevelse. Det at have et job, så mennesket er sikret tag over hovedet, mad på bordet, samt tøj på kroppen. Ydermere er vigtigt, at man på sit arbejde trives og at det består af passende udfordringer. Dette er med til at give mennesket en følelse af mestring, endvidere kan arbejdspladsen være med til at skabe identitet. Arbejdet er med til at sikre økonomien, samt at give mulighed for at realisere sig selv. Ydermere spiller boligforholdene også et afgørende livsvilkår i kraft af kvalitet og type. Interpersonelle relationer Nære relationer Venskabsrelationer Familierelationer At have et netværk af varme og gensidige relationer, har for størstedelen en afgørende betydning for menneskets livskvalitet. Disse relationer omhandler interaktioner imellem mennesket og dets omverden. 9 Henriksen, Bjarne Lenau (2007) Livskvalitet en udfordring, 2.udgave, 1.oplag, Gads forlag og Holm, Per, Jesper Holst, Søs Balch Olsen, Birger Perlt (red.)(1994,1995,1996) Liv og kvalitet i omsorg og pædagogik 1.udgave, 3.oplag. Forlaget Systime A/S 11

13 Indre psykologiske forhold Aktivitet Positivt selvbillede Grundstemning At have et aktivt liv og være engageret i noget har stor betydning for individets trivsel. Det styrker selvværdet at udnytte sine ressourcer og oplever en vilje til, at acceptere sig selv og eventuelle svagheder, samt brister. Man er modtagelig for indtryk og føler samhørighed med omverdenen. Mennesket oplever harmoni, tryghed, glæde og nyder livet. 10 Livskvalitet i forhold til Aaron Antonovsky (Line) Antonovsky var meget optaget af, hvordan mennesket påvirkes forskelligt af den samme oplevelse og hvilke faktorer der spiller ind for at opnå optimal livskvalitet. Han kendetegner oplevelsen af sammenhæng som OAS. OAS består af: Begribelighed Det handler om i hvilken udstrækning man oplever indre og ydre stimuli som er fornuftsmæssige begribelige, dvs. som er sammenhængende og struktureret. De mange ting, der sker omkring en, fremstår tydeligt og virker ikke som diffus larm. Personer med stærk følelse af begribelighed forventer at de stimuli, som de kommer til at møde i fremtiden, er forudsigelige eller at de lader sig ordne og forklare. Håndterbarhed Handler om i hvilken udstrækning man oplever og at man har ressourcer til at møde krav fra omgivelserne. Sådanne ressourcer kan også indbefatte støtte og hjælp fra andre. Personer med stærk følelse af håndterbarhed oplever ikke sig selv som offer for omstændighederne og føler sig ikke uretfærdig behandlet af livet. 10 Henriksen (2007) og Holm, Holst, Olsen og Perit (1994, 1995, 1996) 12

14 Meningsfuldhed Handler om i hvilken udstrækning livet er værd at investere energi i og at engagere sig i. Problemer opfattes som udfordringer snarere end en byrde. Meningsfuldhed er motivationskomponenten. Tilsammen giver de tre komponenter oplevelsen af sammenhæng og jo stærkere denne følelse er, jo mere robust bliver mennesket også. Gennem hele livet møder vi forskellige stressorer (Antonovskys betegnelse for sygdom, kriser, konflikter og spændinger) og har man en stærk OAS, er det lettere at håndtere disse. Antonovskys teorier bliver meget brugt i arbejdet med sundhedsfremme. Der er grund til at tro at folk, som føler sig sunde er mindre tilbøjelig til at blive syge. Sundhed (forstået som følelsen af OAS i kraft af livsmod, livsglæde, vitalitet og mestringskompetencer) giver overskud til at klare hverdagens krav. Livskvalitet er ifølge Antonovsky i høj grad betinget af OAS. 11 Delanalyse af livskvalitet (fælles) Ud fra Siri Næss teori om livskvalitet mener vi at de fire elementer (at være aktiv, samhørighed, selvfølelse og en grundstemning af glæde) i forhold til målgruppen kan gå begge veje. Selvom man lever et liv i fattigdom, kan alle disse elementer være opfyldt, men samtidig kan det også være en yderst risikabel situation, som derved kan påvirke alle fire elementer så man ikke oplever en fuldkommen livskvalitet. Ligesom ved Siri Næss, mener vi også at de to øvrige teorier afspejler sig i samme problematik, nemlig at alle elementer kan være opfyldt, men at børn af familier i fattigdom er i risikozonen for ikke at få opfyldt en eller flere kriterier for at opnå en fuldkommen livskvalitet. Denne risiko forefindes selvfølgelig ved alle mennesker men idet at man i forvejen lever i fattigdom, er dit liv mere i riskozonen end ved dem der har mulighed for at opbygge kapital. I casen ser vi en familie der ikke opfylder kriterierne får at opnå fuldkommen livskvalitet. Det ses bl.a. ved at Frederiks mor ikke har et job. Derudover er familierelation ikke optimal da Frederiks morfar er syg og derfor ikke har det store overskud til at hjælpe eller besøge Frederik og hans 11 Jensen, Torben K. og Johnsen, Tommy J. (2001), Sundhedsfremme i teori og praksis, Forlaget Philosofia og Forfatterne 13

15 familie. De har derfor ikke stærke familierelationer, da de ikke har anden familie end dem. Frederik deltager ikke i fritidsaktiviteter og har heller ikke legeaftaler med hjem. Vi vil nu gå videre i forhold til at se livskvalitet som et sundhedsbegreb og bruger her WHO s begreber om sundhed. WHO s sundhedsbegreb (Line) Sundhed er en tilstand af fuldstændig fysisk, psykisk og socialt velvære og ikke blot fravær af sygdom eller svagelighed. 12 Psykisk sundhed Mental sundhed er en tilstand af velvære, hvor en person indser egne evner, og kan klare livets normale belastninger. Personen kan ydermere arbejde produktivt og er i stand til at yde et bidrag til samfundet. I denne forstand er mental sundhed grundlaget for den enkeltes trivsel og fungerer effektivt i et fællesskab. Flere sociale, psykologiske og biologiske faktorer bestemmer niveauet af mental sundhed på en person på ethvert tidspunkt. For eksempel kan det vedvarende samfundsøkonomiske pres være en risiko, både for mental sundhed, samt for enkeltpersoner og samfund. Det tydeligste bevis er forbundet med faktorer for fattigdom, herunder lavt uddannelsesniveau. Dårlig mental sundhed er derimod forbundet med hurtige sociale forandringer, stressende arbejdsforhold, kønsdiskrimination, social udstødelse, usund livsstil, risiko for vold og fysiske krænkelser dårligt helbred og menneskerettighederne. Der er også særlige psykologiske og personlige faktorer, der gør folk sårbare over for psykiske lidelser. Endelig er der nogle biologiske årsager til psykiske lidelser, herunder genetiske faktorer og ubalancer i hjernen. 13 Fysisk sundhed Fysisk sundhed er et bredt begreb, men det vedrører menneskets velvære. Fysisk sundhed omhandler punkter som kost og hygiejne kl (oversat til dansk) 13 d kl

16 Social sundhed De sociale faktorer for sundhed er de forhold, som folk er født og vokset op under, hvor de bor, samt deres arbejde og alder. Disse forhold er formet af fordelingen af penge, magt og ressourcer på globalt, nationalt og lokalt plan. 14 Delanalyse af livskvalitet i forhold til WHO s sundhedsbegreb (fælles) Som det skrives om i forestående afsnit giver livskvalitet en sundhed og velvære, både fysisk og psykisk, hvis kriterierne opfyldes. Ydermere er livskvalitet også grobund for socialt velvære. Dette er ud fra WHO s nationale og anerkendte udgangspunkt for sundhedsfremme, betegnelsen for sundhed. Den psykiske sundhed er hvor selvværdet og selvfølelsen er i høj kurs, den hænger selvfølgelig sammen med de to andre punkter, men her er det gældende at hvis børnene ikke får den rette kost, søvn eller fryser kan den psykiske sundhed være i fare. Her kan man risikere at børnene lider så meget overlast at den fysiske sundhed bliver påvirket, igennem diverse sygdomme, som i sidste ende også påvirker barnet mentalt. Barnet kan derved blive ekskluderet fra fællesskabet med vennerne, på grund af fravær ved f.eks. sygdomme eller manglende deltagelse i børnehaven på grund af ingen overskud fra søvnmangel. Fysisk sundhed ser vi som bl.a. værende hygiejne, kost og være i aktiv deltagelse med kroppen. Her mener vi at det er vigtigt med god kropslig hygiejne så barnet undgår at blive ekskluderet på grund af lugt gener, samt er det vigtigt med en god hygiejne i hjemmet, da det ellers kan give fysiske skavanker såsom astma eller andre luftvejsinfektioner. Samtidig kan det også gøre at barnet ikke har lyst til at få legeaftaler med hjem, da det måske er flov over standen af hjemmet. Vi har igennem vores interviews fået indblik i, at de dårligere økonomisk stillede forældre, ofte var dem der boede og var mest uhygiejniske. Derfor valgte den ene institution ikke at tage hjem til børnene når de holder fødselsdage, da de ikke kunne byde de andre børn disse forudsætninger. Derfor afholder de nu fødselsdage i børnehaven, hvor børnehaven bager boller til alle børn og forældrene kan tage frugt med. Kosten er en vigtig rolle, da det er med til at give kroppen næring og energi til bedre at kunne koncentrere sig og føle overskud. 14 d kl

17 Ved kost mener vi at det er vigtigt med god, alsidig og sund kost, men da dette kan være en dyr udgift, ses det ofte at ved relative fattige mennesker at det ikke er i højeste prioritet, så her kan barnet blive fejlernæret. Her kan være risiko for overvægt eller ingen overskud på grund af manglende energi. Samtidig kan barnet blive udsat for mobning, hvis ikke der er de rigtige ting i madpakken eller hvis blot der næsten ingenting er. Her er igen en risikofaktor for at blive ekskluderet. Fritidsaktiviteter er en dyr post for mange familier, og her ses det at nogen fattige må fravælge denne post. Barnet bliver her ekskluderet på den måde at den ikke kan deltage i det fællesskab som de andre oplever udenfor institutionen. Materielle goder såsom bil, Ipad og andre elektroniske konsoller, en god seng til en ordentlig nat søvn kan også være ting, som børn af fattige familier, må give afkald på. Den sociale sundhed, kan komme i fare hvis man er fattig da man hurtigt kan blive ekskluderet hvis ikke man har de materielle ting der skal til for at indgå i det fællesskab. Da den sociale sundhed også indebærer dit arbejde, er der her også en markant forskel på rig og fattig. Rige mennesker arbejder oftest på mindre fysiske hårde arbejdspladser og er ikke udsat for diverse farer som dem der er fattige. Alle 3 begreber påvirkes af hinanden. Er en ubalance, kommer de 2 andre det også. Dette kan eks. Ses hvis man er psykisk syg, så kan den sociale sundhed påvirkes idet du måske ikke har evnen eller overskuddet til at deltage i diverse sociale fællesskaber med andre mennesker eller passe et arbejde, derudover kan den fysiske del også blive påvirket da du måske heller ikke kan eller har overskuddet til at lave noget aktivt med din krop. I forhold til psykisk sundhed er Frederik ikke i den største risikozone. Skal man se på hvad der her kunne ramme ham er det i forhold til hans kost som kan være manglende, når moderen har glemt at handle. Ser man på den fysiske sundhed rammer han lidt flere punkter. Her får Frederik ikke legeaftaler med hjem og vi kan derfor gisne om at det måske kan være fordi han er flov over hjemmets stand og hygiejne men samtidig kan det også skyldes moderens manglende overskud. Ser man på den sunde og alsidige kost er dette ikke i højeste prioritet ved relative fattige mennesker, så her gætter vi på, at det heller ikke er noget han oplever, og dette kan medføre den træthed som Frederik oplever i børnehaven. Ydermere kan Frederik risikere at blive ekskluderet fra børnehavens fællesskab og i værste tilfælde mobbet pga. hans til tider manglende madpakke. Derudover oplever han ikke det fællesskab som de andre børn har sammen, fordi de går til diverse 16

18 fritidaktiviter udenfor børnehaven. Frederik har derfor ikke det store sociale netværk ud over sin mor, søster og engang imellem sine bedsteforældre og det kan skade hans sociale sundhed. Fattigdom (Birgitte) Vi bruger i denne opgave fattigdoms-definitionen fra sociolog Peter Townsend: Individer, familier og grupper i befolkningen kan siges at leve i fattigdom, når de mangler ressourcer til at opnå den kost, deltage i de aktiviteter og have de levekår og behageligheder, som er normale eller i det mindste vidt anerkendte i det samfund, som de hører til. Deres ressourcer er så langt under gennemsnittet for individer og familier, at de udelukkes fra almindelige livsmønstre, vaner og aktiviteter. 15 Så fattige familier behøver altså hverken sulte eller at være laset klædt, være tiggere eller vagabonder uden tag over hovedet, men blot mangle de fornødenheder, som størstedelen af det samfund man lever i, anser som almindelige, og det kan derfor både dreje sig om økonomiske, sociale og kulturelle fornødenheder og ressourcer. Det kunne blandt andet være økonomisk kapital som kan holde hele måneden, uden at man skal vende hver en øre og har plads til uforudsete regninger eller manglende deltagelse i fællesskaber og til sidst kan det være omverdens bevidstheden er manglende, pga. en økonomisk kapital til at komme ud og opleve noget kulturelt. Der finders to overordnede former for fattigdom, nemlig den absolutte fattigdom og den relative fattigdom. Den absolutte fattigdom skal forstås som en indkomst værende så lav, at selv de mest grundlæggende behov ikke kan dækkes. Det kan være behov som et sted at bo, råd til mad og vand, tøj m.m. Verdensbanken har fastsat en absolut fattigdomsgrænse på 1,25 dollars om dagen. 16 Dette svarer til 6,84 danske kroner. 17 Denne type fattigdom findes ikke til i Danmark og i Europa, men findes rundt i verdenens i ulande og i lande under krig. Den form for fattigdom vi i denne opgave vil beskæftige os med, er den relative fattigdom. Det før om skrevne udsagn giver et godt billede af hvad den relative fattigdom egentlig indebærer. Relativ fattigdom vil sige, at man i forhold til det økonomiske aspekt, har mulighed for at de grundlæggende behov som regel 15 Townsend, Peter (2008) Den forkætrede fattigdom, I: Socialrådgiveren nr. 17 Uden for nummer, Dansk Socialrådgiverforening 16 Den nationale styregruppe for EU s år for bekæmpelse (2013) Europæisk år for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse - Fattigdom og social udstødelse 2010 debat om indikatore, Socialministeriet 17 Kurs d kl

19 dækkes, men at man ikke har råd til at kunne anskaffe det som ses nødvendigt i den tid og i det samfund man lever i, altså de sociale forventninger og roller, som er almindelige i samfundet. Det kan f.eks. være at man ikke har råd til den bærbar det kræver for at kunne følge med i skolen og sikre sin uddannelse, ikke har den Iphone alle vennerne har så man kan være en del af fællesskabet eller blot at man ikke har det sidste nye indenfor et bestemt mærke tøj. Derudover kan det også være at man ikke har det tøjmæssige det kræver når du går i børnehave såsom regntøj og gummistøvler. Fattigdom er svær at måle, men den mest anvendte metode er medianindkomstmetoden. Denne metode tager udgangspunkt i indkomsten for alle borgerne, i ét land. Det betyder, at en person i Danmark, er fattig hvis vedkommende har haft en disponibel indkomst i de sidste 3 år på under kr. Det er det beløb der går ind på personens nem konto når SKAT er fratrukket. Lever man derimod 2 personer sammen skal indkomsten ligge på under kr. tilsammen for at få betegnelsen fattig. Ydermere må man ikke have en formue på over kr. per voksen. Dette er den nyeste fattigdoms grænse som blev vedtaget i Denne måling viser den økonomiske ulighed i samfundet her og nu. Man skal ved denne måling være opmærksom på, at metoden viser lavindkomsten og ikke decideret fattigdom. At ligge under medianindkomsten, er derfor ikke et decideret tegn på fattigdom. Et eksempel kan være alle de mennesker i samfundet, som er under uddannelse og modtager SU. De studerende ligger efter denne metode også under medianindkomsten, men bliver ikke medregnet, da det kun er midlertidigt og at de efter uddannelsesforløbet har udsigt til en højere løn samt er det en selvvalgt situation som de har sat sig i. Man kan sige at den lave indkomst under uddannelse kan altså ses som en investering, der oftest giver sig udslag i en væsentlig højere indkomst, når studiet er afsluttet. 19 Ser man derimod på mennesker i de mest udsatte positioner for fattigdom, altså risikogruppen, som er enlige mødre og deres børn, enlige mænd, flygtninge, indvandre, arbejdsløse 20 m.m. er situationen ofte en anden. Medianindkomstmetoden tager kun udgangspunkt i det økonomiske aspekt, og giver et overordnet økonomisk billede. Den fortæller dermed ikke noget om de andre emner som helbred, 18 besøgt d kl Juul, Jonas Schytz (2011) Flere og flere børn lever i langvarig fattigdom, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på besøgt d kl Den nationale styregruppe for EU s år for bekæmpelse (2013) Europæisk år for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse - Fattigdom og social udstødelse 2010 debat om indikatore, Socialministeriet 18

20 uddannelse, beskæftigelse og social kapital, altså levevilkårene, som også kan være vigtige roller for et liv i fattigdom. Man siger ifølge pjecen for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse, at risikoen for fattigdom stiger, jo længere tid man har været uden for arbejdsmarkedet. Der kan også være en gruppe af mennesker der ligger under fattigdomsgrænsen ifølge medianindkomstmetoden, som ikke føler sig fattige, og omvendt kan der være mennesker der ligger over denne grænse, som føler sig fattige. Dette kommer igen, som skrevet ovenover, an på hvilke sociale forventninger der er til individet og hvilken levestandard den enkelte har i forhold til indtægt. En anden væsentlig faktor er, at gæld, opsparing, friværdi, hvor meget eller hvor lidt man betaler i husleje osv., 21 ikke har nogen rolle i forhold til udregningen af dette. Der findes en anden måde at kunne udregne fattigdom på. Med denne metode kan man måle hvilke goder og aktiviteter man giver afsavn på. Det kan f.eks. være mad, drikke, tandlægebesøg, at afholde fødselsdag, invitere gæster hjem eller gå til frisøren. Her kan der af økonomiske årsager ikke være mulighed for at betale for disse ting. Fordelen ved denne metode er at fattigdommen kan måles direkte ved hjælp af de afsavn, der lides i dagligdagen, men omvendt kan denne metode også give en problemstilling. Der er ikke en entydig måde i forhold til at fastsætte fattigdomsgrænsen. Hvor mange afsavn skal der til og hvilke afsavn er dem der gør at man er fattig? Man kan sige at antallet af afsavn er vigtig, for jo flere afsavn der skal til for at blive klassificeret som fattig, jo lavere vil antallet af fattige være. Nogle ting som tag over hovedet, mad, tøj og sko er forholdsvis selvfølgelige i forhold til at undgå fattigdom, mens det for andre er ting som adgang til internet, deltage i fritidsaktiviteter som koster penge eller ferie uden for hjemmet. 22 I 2012 var der fattige personer i Danmark. 23 Delanalyse af fattigdom (fælles) Som skrevet i afsnittet er vi i Danmark heldigvis ikke ramt af den hårde fattigdom. Selvfølgelig er det ikke sjovt for de familier der er ramt af den relative fattigdom men situationen kunne have været værre. Studerende ligger en årrække også under medianindkomsten men som beskrevet tidligere er dette kun for en frist, da deres udsigt til en højere indkomst kommer, når de er færdig uddannet, hvis de kan finde et job derefter vel og mærke samt er det som beskrevet ovenover en 21 Den nationale styregruppe for EU s år for bekæmpelse (2013) Europæisk år for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse - Fattigdom og social udstødelse 2010 debat om indikatore, Socialministeriet 22 Guldager, Jens og Marianne Skytte (red) (2013) Socialt arbejde teorier og perspektiver 1. udgave, 1. oplag, Akademisk forlag 23 besøgt d kl

SUNDHED OG FORÆLDRESAMARBEJDE I DAGINSTITUTIONEN - ET FORSKNINGSPROJEKT

SUNDHED OG FORÆLDRESAMARBEJDE I DAGINSTITUTIONEN - ET FORSKNINGSPROJEKT SUNDHED OG FORÆLDRESAMARBEJDE I DAGINSTITUTIONEN - ET FORSKNINGSPROJEKT PLAN HVAD: Om forskningsprojektet fokus og baggrund HVORDAN: Om Osted Børnehaves rolle og plan for projektet HVORFOR: Om sundhed,

Læs mere

Der er brug for helhed i indsatsen. . I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus.

Der er brug for helhed i indsatsen. . I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus. Der er brug for helhed i indsatsen Lad mig præsentere jer for 3 børn i Danmark der møder konssekvensen af at vokse op i fattigdom:. I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus. 1) Jakob er otte år og bor alene

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)

Bekendtgørelse af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Bekendtgørelse af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Herved bekendtgøres lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge, lovbekendtgørelse nr. 314 af

Læs mere

Børns Levestandard i Grønland. Nuuk Kommune 8. nov. 2007

Børns Levestandard i Grønland. Nuuk Kommune 8. nov. 2007 Børns Levestandard i Grønland Nuuk Kommune 8. nov. 2007 Børns Levestandard i Grønland Del 2 En statistisk analyse af indkomstdata for husstande med børn Christina Schnohr, Sissel Lea Nielsen og Steen Wulff

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje

Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje Baggrund og lovgivning Herning Kommune ønsker et højt fagligt niveau på børne- og unge området, og har derfor også store ambitioner

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

FATTIGDOM OG AFSAVN MATERIELLE OG SOCIALE AFSAVN BLANDT ØKONOMISK FATTIGE OG IKKE-FATTIGE. Lars Benjaminsen

FATTIGDOM OG AFSAVN MATERIELLE OG SOCIALE AFSAVN BLANDT ØKONOMISK FATTIGE OG IKKE-FATTIGE. Lars Benjaminsen FATTIGDOM OG AFSAVN MATERIELLE OG SOCIALE AFSAVN BLANDT ØKONOMISK FATTIGE OG IKKE-FATTIGE Lars Benjaminsen 30-08-2016 1 HOVEDPUNKTER I OPLÆGGET Ekspertudvalgets fattigdomsgrænse hvem er de økonomisk fattige?

Læs mere

Børns Levestandard i Grønland. Familieudvalg og Landstingsmedlemmer

Børns Levestandard i Grønland. Familieudvalg og Landstingsmedlemmer Børns Levestandard i Grønland Familieudvalg og Landstingsmedlemmer 6.nov. 2007 / Nuuk Børns Levestandard i Grønland Del 2 En statistisk analyse af indkomstdata for husstande med børn 6. november 2007 Christina

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro

Læs mere

Pædagogik i udsatte boligområder. Konference, DPU, 9. juni 2015

Pædagogik i udsatte boligområder. Konference, DPU, 9. juni 2015 Pædagogik i udsatte boligområder Konference, DPU, 9. juni 2015 Kultur, fattigdom eller eksklusion? Spørgsmålet stilles, fordi vi tit hører, at problemer i daginstitutionen skyldes kulturforskelle I kort

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Identitet og venskaber:

Identitet og venskaber: Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller

Læs mere

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre.

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre. Forord Kvaliteten er høj og ambitionerne er store på dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Det er de, fordi vi ved, at kvalitet i dagtilbuddene er afgørende for børns udvikling og videre færd i livet.

Læs mere

Den pædagogiske læreplan for DRAGEN. i Gentofte Kommune

Den pædagogiske læreplan for DRAGEN. i Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan for DRAGEN i Gentofte Kommune 2009 Den overordnede ramme for dagtilbuddets pædagogiske arbejde Dagtilbudsloven: Lov 2007-06-06 nr. 501 om dag-, fritidsog klubtilbud m.v. til børn

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO og klub

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO og klub Mål og indholdsbeskrivelse for SFO og klub 1. Indledning SFO er og klubber hører under Børne- og undervisningsudvalget. Hver SFO og klub skal arbejde efter kommunens overordnede politikker og generelle

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

Integrationsgruppen i DS Morten Ejrnæs: oplæg om fattigdom 17/3 2016

Integrationsgruppen i DS Morten Ejrnæs: oplæg om fattigdom 17/3 2016 Konsekvenser for børn af at leve i fattigdom - Børnefattigdom 1. Lidt historie 2. Fattigdomsdefinitioner. Hvor mange pct. fattige børn er der i Danmark? 3. Fattigdom og afsavn 4. Forklaringer på fattigdom

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

FN s Børnekonvention og barnets ret til en tilstrækkelig levestandard

FN s Børnekonvention og barnets ret til en tilstrækkelig levestandard FN s Børnekonvention og barnets ret til en tilstrækkelig levestandard Børns levestandard i Grønland - del 3 Sammenfatning Steen Wulff og Sissel Lea Nielsen MIPI Videnscenter om Børn og Unge, Nuuk, 2007

Læs mere

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Fattigdom i Danmark Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Målt med OECD s fattigdomsgrænse, hvor familier med en indkomst på under 50 procent af medianindkomsten er fattige,

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Forord til læreplaner 2012.

Forord til læreplaner 2012. Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1 Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

5-åriges trivsel i fællesskaber Evaluering af målsætningen om inklusion Dagtilbudsområdet 2014

5-åriges trivsel i fællesskaber Evaluering af målsætningen om inklusion Dagtilbudsområdet 2014 5-åriges trivsel i fællesskaber Evaluering af målsætningen om inklusion Dagtilbudsområdet 2014 Evalueringen består af en analyse af spørgeskemabesvarelser fra 45 børn i Varde Kommunes dagtilbud, omhandlende

Læs mere

Fokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring.

Fokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring. Fokusområder 1 Mål- og indholdsbeskrivelsen for Vejle Kommune tager afsæt i Vejle Kommunes Børne- og Ungepolitik og den fælles skoleudviklingsindsats Skolen i Bevægelse. Dette afspejles i nedenstående

Læs mere

Generel ramme og vejledninger for forældrearrangerede frokostordninger i Vejen Kommune

Generel ramme og vejledninger for forældrearrangerede frokostordninger i Vejen Kommune Generel ramme og vejledninger for forældrearrangerede frokostordninger i Vejen Kommune I henhold til dagtilbudslovens 16b Stk. 5. skal Kommunalbestyrelsen mindst hvert andet år og højst én gang om året

Læs mere

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Hornsherred Syd/ Nordstjernen Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig

Læs mere

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu Forord Kvaliteten er høj og ambitionerne er store på dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Det er de, fordi vi ved, at kvalitet i dagtilbuddene er afgørende for børns udvikling og videre færd i livet.

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Mit barnebarn stammer

Mit barnebarn stammer Mit barnebarn stammer 2 Mit barnebarn stammer Denne pjece henvender sig specielt til bedsteforældre til børn der stammer. Sammen med barnets forældre, og andre nære voksne i barnet hverdag, er I nogle

Læs mere

Nordvangskolens. Mobbepolitik. Skoleåret 06/07

Nordvangskolens. Mobbepolitik. Skoleåret 06/07 Nordvangskolens Mobbepolitik Skoleåret 06/07 Skolebestyrelsen Det er Nordvangskolens politik og målsætning, at ingen på skolen må udsættes for mobning, og at alt tilløb til krænkelse aktivt bekæmpes. Vi

Læs mere

SUNDHED OG TRIVSEL I KLASSEFÆLLESSKABET

SUNDHED OG TRIVSEL I KLASSEFÆLLESSKABET Børnehaveklasseforeningens årsmøde: SUNDHED OG TRIVSEL I KLASSEFÆLLESSKABET v. Jytte Friis, pædagogisk konsulent 19.03.2015 jytte@friisinnovation.com friisinnovation.com Præsentation 2 Jytte Friis Brænder

Læs mere

God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud. Møde i KL den 19. marts 2009

God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud. Møde i KL den 19. marts 2009 God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud Møde i KL den 19. marts 2009 Hvem er vi? Hvem er vi Baggrund Høje dækningsgrader 5-10% har behov for særlig støtte Børnemiljøvurderinger Sprogvurderinger Dagtilbudslovens

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med?

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med? Familiepladser i Gullandsgården, herunder: Samarbejdet mellem forældre & personale i Familiepladsregi. Må jeg være med? Hvad er en Familieplads En familieplads er en særlig plads i en almindelig daginstitution,

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

MENTAL SUNDHEDSPÆDAGOGIK I SKOLEN

MENTAL SUNDHEDSPÆDAGOGIK I SKOLEN MENTAL SUNDHEDSPÆDAGOGIK I SKOLEN Mini-symposium den 21. maj i IUP/AU Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik (DPU) Aarhus Universitet

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Danska lóggávan um barnagarðar, lovbekendtgørelse nr. 26 af om social service Kapitel 4. Dagtilbud til børn

Danska lóggávan um barnagarðar, lovbekendtgørelse nr. 26 af om social service Kapitel 4. Dagtilbud til børn Skjal B Danska lóggávan um barnagarðar, lovbekendtgørelse nr. 26 af 17.01.2000 om social service 7 26. Kapitel 4 Dagtilbud til børn 7. Kommunen sørger for, at der er det nødvendige antal pladser i dagtilbud

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 0 Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse 2 Kommunalt formål 3 Fritidspædagogikken og læring i SFO 4 Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 5 Mål A: Børnenes personlighedsudvikling 6 Fire delmål Mål

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg på workshop 19. august 2014 Forskning i skole i forandring Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik

Læs mere

Børnepolitik for Tårnby Kommune

Børnepolitik for Tårnby Kommune Børnepolitik for Tårnby Kommune 154037-14_v1_Udkast til Børnepolitik pr. 1.1.2015.DOCX181 Forord Tårnby Kommunes børnepolitik er vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 19.12.2006 og gældende fra 1.1.2007.

Læs mere

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Lys i øjnene er bygget op omkring en række overordnede temaer. På baggrund af temaerne opstilles de konkrete indsatser, som vi i Viborg Kommune vil arbejde

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner

Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske Læreplaner Målene i læreplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i det rammer, vilkår og ressourcer institutionen har. Det vil sige med udgangspunkt i dagtilbuddets fysiske rammer, børne- og

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i HLL

Pædagogiske læreplaner i HLL Pædagogiske læreplaner i HLL HLL-Netværket og denne folder Udgivet af HLL-netværket Tegninger: Susan Thygesen Lay-out: Intern Service Tryk: Intern Service, december 2015 I Lyngby-Taarbæk kommune er daginstitutionerne

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,

Læs mere

Fattigdom og afsavn i et børneperspektiv. 3. okt. 2016

Fattigdom og afsavn i et børneperspektiv. 3. okt. 2016 Fattigdom og afsavn i et børneperspektiv 3. okt. 2016 Hvilke afsavn har vi målt på og hvorfor netop disse? Hvilke børn oplever i højere grad end andre børn afsavn? Hvordan trives de børn, som oplever afsavn?

Læs mere

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sociale kompetencer

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sociale kompetencer Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Social kompetence udvikles i fællesskaber og gennem relationer til, f.eks. i venskaber, grupper og kultur. I samspillet mellem relationer og social kompetence

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Udvikling i fattigdom i Danmark

Udvikling i fattigdom i Danmark Udvikling i fattigdom i Danmark Målt ud fra en definition af relativ fattigdom er andelen af fattige steget markant i perioden 21-27. Fattigdommen er steget, uanset om man ser på alle fattige, fraregner

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

Artikler. funktionsnedsættelse i kroppens anatomi eller kroppens funktioner, eksklusiv de mentale funktioner

Artikler. funktionsnedsættelse i kroppens anatomi eller kroppens funktioner, eksklusiv de mentale funktioner 38 artikler. Artikler Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv personvelfærd velfærd, der angår en enkelt person Specifikt for DUBU (ICS): Barnets/den unges velfærd beskrevet

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Danmark. Børnefattigdom i

Danmark. Børnefattigdom i Børnefattigdom i Danmark Det burde ikke komme an på det materielle. Men hverdagen for danske børn er en anden, for her spiller forbrugsmulighederne en rolle for deres deltagelse i sociale fællesskaber,

Læs mere

Supplerende notat om opfølgning på antallet af borgere, der lever i fattigdom i Københavns Kommune

Supplerende notat om opfølgning på antallet af borgere, der lever i fattigdom i Københavns Kommune KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for Voksne NOTAT Til Socialudvalget Supplerende notat om opfølgning på antallet af borgere, der lever i fattigdom i Københavns Kommune Socialudvalget

Læs mere

EFFEKTER AF BØRNESAGENS STIPENDIER

EFFEKTER AF BØRNESAGENS STIPENDIER 2014 EFFEKTER AF BØRNESAGENS STIPENDIER -analyse af stipendier uddelt i januar og august 2014 Selvværd Trivsel Stipendier Rollemodel Optimisme Analyse af effekter af uddannelses- og fritidsstipendier til

Læs mere

Læreplaner i Børnehuset ved Søerne

Læreplaner i Børnehuset ved Søerne Læreplaner i Børnehuset ved Søerne Børnehuset ved Søerne arbejder ud fra love og regler, fastsat af stat og kommune. Overordnet er vores formål at opfylde de krav, der er formuleret i Lov Om Dagtilbud:

Læs mere

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008 Dagtilbudspolitik Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008 1 Indhold Vision 3 Baggrund 3 Formål 3 Pædagogisk tilgang 4 Helhed for børnene 5 Vision I Rebild kommunes dagtilbud vil vi, at børnene skal

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

Lidt om os og dagligdagen.

Lidt om os og dagligdagen. April 2011 Lidt om os og dagligdagen. Høgevængets børneinstitution er en sammenlagt institution som består af 2 bygninger der er bygget samtidigt og fremstår som sammenbygget med indgange ca. 20 meter

Læs mere

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 2 Indledning I det følgende vil vi fortælle om de tanker, idéer og værdier, der ligger til grund for det pædagogiske arbejde der udføres i institutionen. Værdigrundlaget

Læs mere

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen.

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Skolebakken 166-168, 6705 Esbjerg Ø Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Ved Cosmosskolen medvirker de etablerede fritidstilbud til udmøntning af Esbjerg kommunes sammenhængende

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Temaer i de pædagogiske læreplaner

Temaer i de pædagogiske læreplaner Temaer i de pædagogiske læreplaner 1. Barnets alsidige personlige udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og bevægelse 5. Natur og naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer og værdier Barnets

Læs mere

Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU

Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS 10.03.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Oplæggets indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III. IV. Sundhedspædagogik

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner Tegn på læring 2 1. Indledning I august 2004 trådte lovgivningen om de pædagogiske læreplaner i kraft. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets arbejde med mål for læring. Den skal indeholde

Læs mere

Børnemiljøvurdering Filuren 2010

Børnemiljøvurdering Filuren 2010 Børnemiljøvurdering Filuren 2010 Ifølge Dagtilbudsloven skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig børnemiljøvurdering mindst hvert tredje år. Formålet med at der stilles krav til børnemiljøet i dagtilbud,

Læs mere

Specialklasserne på Beder Skole

Specialklasserne på Beder Skole Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag

Læs mere

2012-2018. Sammen om sundhed

2012-2018. Sammen om sundhed 2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

HVAD ER INKLUSION? CAND. PSYCH. INGE SCHOUG LARSEN

HVAD ER INKLUSION? CAND. PSYCH. INGE SCHOUG LARSEN HVAD ER INKLUSION? CAND. PSYCH. INGE SCHOUG LARSEN Hvad er inklusion ikke? Inklusion handler ikke om bestemte børn fx børn med særlige behov Inklusion er ikke én bestemt teori eller metode Inklusion er

Læs mere