Indretning og drift af hønsegårde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indretning og drift af hønsegårde"

Transkript

1 Indretning og drift af hønsegårde KATALOG Bedre udnyttelse af ressourcerne i økologisk ægproduktion 1

2 Indholdsfortegnelse 1) Indledning ) Hønsehusets placering... 4 a) Nærarealet ) Dræning og opsamling af vand i nærområdet... 5 a) Forsinkelsesbassin ) Den æstetiske hønsegård...7 a) Mosaikbeplantning...7 b) Modulbeplantning... 8 c) Modultyper... 8 d) Stisystem i hønsegården, adgang for publikum... 9 e) Plantevalg til hønsegården ) Produktion af frugt og bær i hønsegården ) Energiproduktion i hønsegården...12 a) Energipil...13 i) Plantning og etablering af pil...14 ii) Forberedelse af jorden...14 iii) Strategi for plantning...14 iv) Model for plantning...15 v) Ibrugtagning...16 vi) Ukrudtsbekæmpelse...16 vii) Høst og anvendelse af pil biomasse viii) Udbytter og økonomi...18 b) Energipoppel...19 i) Plantning/etablering af poppel...19 ii) Udbytte og økonomi ) Hønsegårde og dyrevelfærd ) Miljø og sundhed ) Hønsegødning a) Gødningsforsøg ) Litteraturliste Bedre udnyttelse af ressourcerne i økologisk ægproduktion KATALOG Udgivet februar 2014 Kataloget er udarbejdet af Carsten Markussen, Økologisk Landsforening Niels Finn Johansen, Videncentret for Landbrug, Fjerkræ Finansiering Projektet er finansieret af Fonden for Økologisk Landbrug og Den Europæiske Landbrugs-fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har del- taget i finansieringen af projektet. Se European Agricultural Fund for Rural Develop-ment (EAFRD) Layout Peder Hovgaard, Tryksagen er svanemærket.

3 Indledning Dette hæftes ambition er, at behandle og opsummere de forhold der har betydning for fjerkræets brug af hønsegården, og de muligheder og udfordringer det giver ved udformning og pasning af hønsegården. Erfaringerne der ligger bag, er hentet fra mange års økologisk fjerkræproduktion rundt omkring i Danmark og nabolandene, samt 2 års arbejde med projektet Bedre udnyttelse af ressourcerne i økologisk ægproduktion. Den økologiske hønsegård er vigtig at arbejde med for fjerkræproducenten, fordi: Dyrene skal have dækket deres behov for naturlig adfærd og beskyttelse mod farer. En veldisponeret hønsefold kan give udbytte i form af foder og/eller for eksempel frugt, træ til brændsel eller andet. Velanlagt nærområde ved stalden kan forhindre nedsivning af næringsstoffer, og i stedet bringe disse næringsstoffer i spil som gødning. En veldisponeret hønsefold kan være til almen gavn, ved at give borgerne i samfundet et godt indtryk af hønsene og hønsefolden, til gavn for økologisk landbrug generelt og afsætningen af økologiske æg i særdeleshed. En mangfoldig hønsegård gavner den naturlige flora og fauna. Hønsefolden skal ikke give mere arbejde til landmanden end ønskeligt/nødvendigt. 3

4 Hønsehusets placering Når man overvejer hvor man skal bygge sit hønsehus, bør en række faktorer indgå i overvejelserne, herunder miljøforhold, hygiejne og sundhed, adgang til og placering af hønsegårde, samt æstetik (ser det godt ud). Hønsehuset bør placeres på et højt beliggende sted, hvor regnvand kan løbe væk fra nærarealet omkring huset. Store vandpytter, som er forurenede med fækalier ser ikke godt ud (æstetik) og udgør en sundhedsrisiko for fjerkræet. Smittefarlige bakterier som coli, pasteurella og erysipelas trives godt i et sådant miljø. Der vil desuden være risiko for nedsivning af N og P til grundvandet. Hønsehuset bør være fritliggende, helst således at hønsegårde kan etableres hele vejen rundt om huset, således at afstanden til yderste ende af hønsegården bliver kortest mulig. Nærarealet lige uden for hønsehuset Umiddelbart må man forvente en stor miljøbelastning i nærområdet, hvor hønsene går fra hus og ud i hønsegården, her er virkelig meget trafik når det er en høneflok der bruger hønsegården meget. Nøjagtigt hvor meget gødning hønsene lægger lige udenfor hønsehuset, foreligger der tilsyneladende kun en enkelt undersøgelse på og den er foretaget i Holland. Om denne undersøgelse redegør en artikel af Aarnink et al. [Kilde 1], der har foretaget undersøgelsen af belastningen med næringsstoffer fra et hus med 3000 høns. De finder at der lægges omkring 3000 kg N/ha/år på de første 20 m fra hønsehuset. I en afstand på 30 m fra huset var belastningen under det halve. Undersøgelsen virker veltilrettelagt og gennemført og viser altså, at der er en meget voldsom belastning af miljøet og et meget stort potentiale for udvaskning af kvælstof og formodentligt også fosfor, fra dette lille område lige udenfor hønsehuset. Foto: Niels Finn Johansen Lavt liggende nærarealer kan være svære at holde fri for vand. 4

5 Dræning og opsamling af vand i nærarealet Dræning og opsamling af vand og næringsstoffer kan ske ved nedgravning af et omfangsdræn omkring huset i cm dybde med vasket sand omkring drænrøret. Herover bør lægges velafdrænende materiale som f.eks. muslingeskaller, sand, træ- eller lyngflis eller evt. halm (stor tendens til at klaske sammen og rådne). Et sådant areal kan nemt slemme til af den megen trafik og de materia- ler hønsefødderne bringer med sig, og der bør derfor være mulighed for at harve eller fræse i materialet, efterhånden som dette problem måtte opstå. Opsamling af næringsstof bør i henhold til undersøgelsen fra Waageningen universitet, ske ud til m fra hønsehuset, men bør dog tilpasses det enkelte hønsehus, jordbund og arealets skråning mod eller fra huset. Figur 1 Vand fra nærarealet opsamles i grøft, fyldt med muslingeskaller. Vandet ledes til pumpestation der pumper det videre ud i pilekulturen længere ude i hønsegården. Figur 2 Vand fra nærarealet drænes bort. Vandet pumpes videre ud i pilekulturen længere ude i hønsegården. 5

6 N 140 m Pilearealer fra m Fordelerrør Trykledning til anlægsmidte Forsinkelsesbassin 8x15,2 m Pumpebrønd Solitære pil Germany med 8 m mellemrum Figur 3 Opsamling af drænvand fra nærarealet, forsinkelsesbassin og fordeling i pilekultur. Forsinkelsesbassin Da drænvandet i miljømæssig sammenhæng formodentligt vil blive betragtet som husdyrgødning må det i givet fald ikke spredes på marken i vinterperioden, derfor skal man kunne opbevare det opsamlede vand i perioden fra 1. oktober til 1. februar. Den billigste måde at opbevare vandet i den pågældende periode er at lave et såkaldt forsinkelsesbassin. Størrelsen af dette skal tilpasses afdræningsarealets størrelse og den forventede regnmængde for lokaliteten. Fra forsinkelsesbassinet pumpes vandet ud i og fordeles i en pilekultur af passende størrelse, så det vil være i stand til at opsuge næringsstofferne og fordampe vandet. Etableringen af et system til afledning og opsamling af overfladevand fra nærområdet ved hønsehuset er velbeskrevet også ned i de tekniske detaljer i en rapport der hedder Vegetationsfilter med pil til overfladevand fra Center for Recirkulering [Kilde nr. 13], som kan downloades fra 6

7 Den æstetiske hønsegård Målsætninger for den æstetiske hønsegård er: At hønsene skal udnytte hønsegården mere end i dag. At hønsegården får en større æstetisk værdi. At hønsegården giver et bedre billede af økologisk drift til kunderne. At der bliver større biologisk mangfoldighed på bedriften. At der anvendes planter, som kan hindre nedsivning af næringsstoffer. At give forskellige muligheder for plantning. Herudover er det naturligvis vigtigt at hønsegården er funktionel i dagligdagen, både lige når den er plantet og planterne skal beskyttes mod at vokse til i ukrudt og mod høns, samt i den videre drift når træer og buske er blevet store. En mere udførlig beskrivelse af mulighederne for etablering af en æstetisk og funktionel hønsegård gives i skriftet Beplantning i økologiske hønsegårde [Kilde nr. 15] som kan fås ved henvendelse til Økologisk Landsforening eller på Mosaikplantning Mosaikplantning er inspireret af naturens mosaikbevoksninger. I en mosaikplantning plantes i artsgrupper formet som uregelmæssige mosaikbrikker. Der laves ikke anden ukrudtsbekæmpelse, end hvad hønsene gør. En sådan måde vil med tiden give en stor biodiversitet Figur 4 Mosaikplantninger er artsgrupper af forskellige størrelser og former. Grupperne er placeret tæt op ad hinanden og måske overlapper de hinanden. En sådan plantning giver meget forskellige lys og vindforhold i hele plantningen, og giver grundlagt for stor biodiversitet og give gode muligheder for skjul til hønsene. med en rig og varieret insektfauna. Ønsker man primært stor biodiversitet, er en mosaikbeplantning en god metode. Foto Carsten Markussen En mosaik af forskellige træer og buske. Der skal gerne være nogen der har blomster og/eller frugter hele tiden. 7

8 Et almindeligt læhegn er en rækkeplantning med en vis variation. Hønsene spredes langt ud i hønsegården under den. Områderne mellem artsøerne I en sådan beplantning kan man så græs mellem artsøerne eller lade vegetationen komme af sig selv. Det er lettest at styre, hvis man sår græs/urter mellem øerne. Man kan slå ukrudt/ græs mellem øerne et par gange om året eller vælge at lade hønsene klare arbejdet. Vælger man det sidste, vil der nok være flest lysninger nærmest hønsehusene, mens der længere væk kan være steder, som vokser til med urter. Modulplantning Modulplantning tager udgangspunkt i naturlige mosaikbevoksninger, men gør det mere systematisk end mosaikplantninger, som blev beskrevet ovenfor. Man planter her den samme art af træer/buske i grupper, gerne med plads til kløvergræs eller korndyrkning ind imellem. Det gør det lettere at passe og pleje området. Modulbeplantning er en måde at tilplante hønsegårde på, som vil være anvendelig på mange bedrifter. Metoden kan bruges i flere hønsegårde på samme bedrift eller blot i en enkelt hønsegård. Modulplantning kan bruges i smalle, lange eller brede hønsegårde. Modulsystemet skal ikke opfattes som et system, hvor modulerne bare kan kopieres. Man skal tilpasse det til de specifikke forhold. Flere steder arbejder man med pilebeplantninger i hønsegårdene, dels fordi pil vokser hurtigt, dels fordi de fleste typer pil effektivt opsamler næringsstoffer fra hønsene. Modulplantninger er ikke kun et alternativ til pilebeplantning, det er også et supplement. Her beskrives forslag til en beplantningsmåde, som har formål til fælles med pilebeplantninger, men samtidig også andre funktioner. Man kan etablere en modulbeplantning i én af hønsegårdene og have resten af hønsegårdene som pilebeplantninger eller anden rækkeplantning. Man kan naturligvis også have alle hønsegårde som modulplantninger. I det følgende er tre forskellige modulplantningssystemer beskrevet. Rækkeplantning Dette er den traditionelle måde at plante skov, lunde og hegn på. Det er enkelt og ligetil. Ofte plantes kun én art og i nogle tilfælde blot én klon. I hønsegårde har det ofte været én pileart eller poppelart, man har anvendt. Når man har flere hønsegårde, kan man med fordel lave flere typer plantninger. Det kan således være både praktisk, billigt og let at kombinere mosaikplantninger eller modulplantninger med en almindelig rækkeplantning, for eksemple en poppelplantning. Modultyper Der er beskrevet tre modultyper. Der er valgt samme typer planter til de tre modulsystemer. 8

9 Foto: Carsten Markussen Figur 5 Kort over Ingeborg Holms hønsegård, der er tilplantet løbende gennem tiden, pil (Salix) blev plantet mens lunde af forskellige arter og poppel (Populus) er plante i Der er også ældre læhegn og lunde i hønsegården. A. Er en traditionel modultype med lige rækker og ens afstand mellem rækkerne, her 1,5 m. B. En vifteformet type, hvor der bliver længere og længere mellem rækkerne. C. Et enkelt modulsystem med større lunde i modulerne, mindre planteafstand og større græsarealer. Stisystem Man kan etablere naturnære stiforløb gennem mange typer hønsegårde, både gennem rækkeplantninger, modulsystemer og egentlig mosaikplantning. Et stisystem gennem hønsegårdene har her til formål at lade kunder/besøgende komme tættere på hønsene uden at forstyrre unødigt. Samtidig kan stisystemet både betyde en forskønnelse af hønsegården og være med til at øge biodiversiteten. Via stisystemet kan kunder og andre interesserede gå en tur gennem hønsegårdene og få en smuk natur-/kulturoplevelse samt vurdere hønsenes miljø og iagttage adfærden hos økologiske høns. Stisystemet er udviklet efter Ingeborg Holms ide og i første omgang tænkt specielt til hendes hønsegårde, men planterne og et lignende stiforløb kan anvendes i mange forskellige hønsegårde. Figur 6 Denne skitse viser, hvordan stiforløbet kan laves ved at udnytte den gamle beplantning, så man får et godt syn til hønsene, og hvordan man kan skabe stien med bløde linjer. En for krøllet sti vil ikke opfylde formålene og vil virke kunstig. Det samme gælder for et geometrisk opbygget stisystem. 9

10 Plantevalg til den æstetiske hønsegård eksempler (HJ): hjemmehørende Prioritering antalsmæssigt: Høj Middel Lav TRÆER KVÆDE CYDONIA OBLONGA Mindre træ eller større busk, som i maj blomstrerstræellemstort slut maj okt., men også fordi disse planter giver et godt biologisk liv og fordi de er smukke. med store hvide til lysrosa blomster. En meget god biplante. I septemberoktober står den med store æble- eller pæreformede frugter, som kan bruges i madlavningen, og som også er godt vinterfoder for fugle m.m. TØRST RHAMNUS FRANGULA (HJ) Lille træ eller busk. Blomster fra slutningen af maj til oktober med meget små blomster, som er en god nektarkilde for bier. Får sorte frugter, som mange fugle efterstræber. MIRABEL PRUNUS CERASIFERA Større træ, som blomstrer fra slutningen af april til lidt ind i maj. ALM. RØN SORBUS AUCUPARIA (HJ) Lille træ, som blomstrer i maj med hvide skærmlignende stande. Orange frugter. VILDÆBLE MALUS SYLVESTRIS (HJ) Mindre træ, som blomstrer maj-juni. HÆG PRUNUS PADUS (HJ) Mellemstort træ, som i maj står med velduftende, små, hvidlige blomster i klaser. Små sorte frugter. HVIDTJØRN CRATAEGUS LAEVIGATA (HJ) Træet bliver 4-7 m højt og får røde frugter. FUGLEKIRSEBÆR PRUNUS AVIUM Træet bliver m højt og får rødlige kirsebær. VILD PÆRE PYRUS COMMUNIS Mellemstort til stort træ, som blomstrer med hvide blomster i maj. Får med tiden mange små pærer. WEICHSEL PRUNUS MAHALEB Lille træ med kraftig blomstring i maj-juni. Små hvide blomster og sorte frugter. BUSKE ALM. HYLD SAMBUCUS NIGRA (HJ) Stor busk/træ, der blomstrer i juli med hvidlige blomster. Sorte frugter. DRUEHYLD SAMBUCUS RACEMOSA Høj busk, der blomstrer i april-maj med gulgrønne blomster i klaser. Har røde frugter. RIBS RIBES RUBRUM (HJ) 1-1,5 m høj busk med små blomster i klaser og med røde/hvidlige frugter. BENVED EUONYMUS EUROPAEUS (HJ) En mellemhøj busk, som blomstrer med gulgrønne blomster om foråret, og som har kapsler med synlige orange frø. KVALKVED VIBURNUM OPULUS (HJ) En mellemhøj busk med hvide blomster i juli og med røde frugter, som sidder på planten til langt ud på vinteren. BLÅGRØN ROSE ROSA DUMALIS (HJ) 1-2 m høj. Blomstrer i maj-juni med hvide til rosa blomster. Røde, aflangt tilspidsede hyben. ÆBLEROSE ROSA RUBIGINOSA (HJ) 1,5-2,5 m høj. Blomstrer i maj-juni med lyserøde blomster og har aflange hyben. 10

11 Produktion af frugt og bær i hønsegården Etablering af en frugt plantage i hønsegården er en udmærket mulighed. Frugttræer yder rigtig god beskyttelse, tiltrækker og leverer fødemuligheder, samt beskæftigelse for hønsene. Hønsene kan være med til at holde rent mellem træerne og til at gøde træerne. Hønsene kan være med til at nedbringe smittetrykket af skadedyr og svampe på frugttræerne. Det er dog klart at effekten er ujævn, længst væk fra hønsehuset vil de fleste hønseflokke ikke komme lige så meget som indenfor de nærmeste 100 meter. Alle slags frugttræer kan plantes i hønsegården, det er dog nok nødvendigt at hegne træerne fra hønsegården mindst 1 år og måske 2-3 år. Buske som f.eks. solbær og ribs kan hønsene nå, og derfor skal man være specielt opmærksom omkring frugternes modenhedsstadium, hvor hønsene måske gerne vil hjælpe med ved høsten. Da en frugt plantage er dyr at etablere, og der er potentiale for et stort økonomisk udbytte, bør frugtplantagen etableres på professionel vis med henblik på rationelt, at kunne holde frit for ukrudt, at kunne vande og plukke frugten. Man skal tænke over om lokaliteten er velegnet til frugtproduktion, først og fremmest forekomst af sen nattefrost i foråret og om jordbunden er velegnet. Desuden skal man have tænkt hele kæden igennem, inklusive plukning, opbevaring i kølerum og afsætning. Der er mulighed for en stor indtjening i økologisk frugtavl, men der er meget store svingninger i udbytter fra år til år, da angreb af skadevoldere ikke kan undgås. Det er godt at så kløvergræs mellem træerne, det giver foder til hønsene og næring til træerne. Man bør have en fræser til at fræse i trærækken, en såmaskine (til genetablering af græsdække) og en græsslåmaskine samt evt. andre maskiner der kan arbejde mellem træerne uden at skade dem. Hvis man vil have mere frugtavl end til eget brug og selvpluk, det vil sige nogle få 100 m 2, er der tale om så stor en investering, at man helst selv på forhånd skal hente specialviden om frugtavl og derudover søge al den oplysning og konsulent hjælp der findes, inden man begynder at plante. Foto: Carsten Markussen Hvide høns i en æbleplantage. 11

12 Energiproduktion i hønsegårde Foto: Carsten Markussen Brune høns foran 1 år gamle piletræer. Lavskov etableret med henblik på energiproduktion er berettiget til enkeltbetaling på lige fod med andre landbrugsafgrøder. Hvis man ønsker en attraktiv hønsegård og samtidig ønsker at bibeholde en indtægt fra hønsegården, kan man derfor overveje at udnytte arealet til energiproduktion. Foreløbige undersøgelser tyder på, at man ved energiproduktion med pil eller poppel kan opnå dækningsbidrag II i hønsegården svarende til, hvad man kan opnå ved dyrkning af almindelige landbrugsafgrøder ( kr./ha/år). Samtidig er energipil/poppel rigtig godt for både høns og miljø. Træerne giver læ og tryghed for hønsene og optager de næringsstoffer som hønsene afsætter. Regler og støttemuligheder for plantning af flerårige energiafgrøder og lavskov Iflg. Vejledning om enkeltbetaling 2013 er der bl.a. følgende regler for at opnå enkeltbetaling for dyrkning af lavskov, herunder arter som pil og poppel: Arealet skal drives landbrugsmæssigt med henblik på høst Minimumareal på 0,3 ha. Lavskov skal plantes i minimum 7,5 m bredde. Med den gængse dyrkningsnorm med dobbeltrækker med 0,75/1,50 m afstand skal der derfor være minimum 4 dobbeltrækker i bredden Arealet skal være veldefineret og afgrænset Arter: Ahorn, ask, avnbøg, birk, el, eg, elm, hassel, løn, navr, pil og poppel, enten i blandinger eller i ren bestand Der kan iblandes op til 25 % (antal-procent) buske og træer af andre arter end de nævnte, men de skal være spredt ud i beplantningen som enkeltstående træer og buske Plantetal: Til hver en tid skal der være minimum planter pr. ha, dog minimum planter pr. ha for poppel i renbestand Der må være op til 20 % af arealet med spor og gange til færdsel og vedligeholdelse af afgrøden. Plantetallet skal derved være højere end de planter pr. ha i det beplantede areal. Det primære formål skal være energiproduktion, dvs. det skal dyrkes iht. gængse dyrkningsnormer og må ikke fremstå som natur, vildnis eller udyrket areal uden vedligeholdelse. 12

13 Skal høstes minimum en gang hvert 10. år Tilplantningen er ikke støtteberettiget, hvis formålet er læhegn eller vildtremisse [Kilde 9: Vejledning om enkeltbetaling 2013] Arealstøtte Til flerårige energiafgrøder af arterne pil, poppel, rødel, ask og hassel kan opnås enkeltbetalingsstøtte. Arealet skal være minimum 0,3 ha. Udgifter til plantning af de nævnte flerårige energiafgrøder samt elefantgræs og præriegræs kan efter ligningsloven fradrages fuldt ud i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori udgiften er afholdt. Der er også mulighed for at søge tilskud til ekstensivt landbrug på ca. 820 kr. pr. ha. Betingelserne er bl.a., at der ikke bruges pesticider samt at enten 1) reduceres gødningsmængden til 75 % af normen for afgrøden, dvs. 90 i stedet for 120 kg N pr. ha til pil, eller 2) at der maksimalt gødskes med 140 kg N pr. ha i gennemsnit på ejendommens harmoniareal. [Kilde 8.: Information om ekstensivt landbrug] Ved dyrkning af lavskov i økologiske hønsegårde skal man desuden være opmærksom på følgende forhold: Hvis arealet ellers opfylder de nævnte krav om plantetal, arter og dyrkning m.m., så er der ingen problemer i, at der går høns på arealet. Da det kan være vanskeligt at holde arealet af spor og gange under 20 % i en hønsegård, kan det være nødvendigt at opdele hønsegården i to marker: Én mark som omfatter det tilplantede areal (+ op til 20 % areal med spor og gange), og som indberettes som lavskov som afgrøde, samt én mark som omfatter det resterende areal omkring lavskovsarealet, og som indberettes som anden afgrøde afhængig af mulighederne for dyrkning og plantedække m.v. på dette ofte ukurante areal. De forskellige arter, der er godkendt til lavskov, må gerne plantes i sektioner, f.eks. nogle rækker af pil og derefter nogle rækker med poppel osv., blot man overholder kravet om minimum planter pr. ha i gennemsnit. Hvis der alene plantes Poppel kræves dog kun 2000 planter pr. ha. Der er iflg. NaturErhvervsstyrelsen ingen regler for maksimal bredde på kørespor, men køresporene må ikke udgøre mere end 20 % af arealet. Energipil Der findes en lang række sorter af pil, sorterne i tabel 1. har været med i Landsforsøgene 2010 og [Kilde 11.: Oversigt over landsforsøgene 2012] Tabel 1. Pilesorter i sortsforsøg 2010 og 2011 Pilesort Tilgængelige i DK Oprindelsesland Tora Ja Sverige Tordis Ja Sverige Inger Ja Sverige Klara Ja Sverige Stina Ja Sverige Linnea Ja Sverige Resolution? England Terra Nova? England Der er endnu ikke målt udbytter, hvorfor der i den sammenhæng ikke kan anbefales en bestemt sort, men Ny Vraa Bioenergi I/S anbefaler de svenske pilekloner fra Svalöf Weibull. Klonerne udmærker sig med en høj tilvækst som gør, at de under gode forhold vokser op til 4 meter det første år. Væksten er ydermere meget lige, hvilket gør den særdeles velegnet til maskinhøst. [7]. Den hurtige vækst i første år 13

14 er en fordel i forbindelse med etablering af afgrøden i hønsegårde, således at planterne kun skal beskyttes mod hønsene i en relativt kort periode. Ligeledes er den meget lige vækst, en fordel for hønernes færdsel mellem rækkerne, som ikke lukker tæt sammen forneden og hindrer hønerne i at komme frem. Plantning/etablering af pil Plantemateriale Ved plantning af pil bruges i dag næsten udelukkende stiklinger, som enten er skåret i 22 eller 40 cm stykker inden levering, eller som plantes med maskiner, der klipper og planter etårige skud i én arbejdsgang. Krav til jordbund Pil trives bedst på god jord, men kan dog dyrkes på alle jordtyper med god vandforsyning. Især i etableringsåret er vandforsyningen vigtig. Pil vokser udmærket på vandlidende arealer [3] ph bør være 6-7. Forberedelse af jorden Pilen vil gerne have løs jord i starten (bør være pløjet), og der bør også være en vis mængde næringsstoffer til stede til etablering og vækst. Rodukrudt herunder især kvik bør være bekæmpet inden plantning. Pilestiklinger tåler at plantes dybt, d.v.s. være helt dækkede med jord. Denne egenskab ved pilen giver en fordel med hensyn til ukrudtsbekæpelse, idet man kan strigle pilen den første måned eller 2 uden at trække stiklingerne op af jorden. Efter de første par måneder hvor der strigles vil radrensning eller rækkefræsning være anbefalede metoder. Strategi for plantning Pil til energiproduktion plantes i lige rækker med skiftevis 75 og 150 cm afstand. Ved høst af pilen høstes de 2 rækker med 75 cm afstand samtidigt, høstmaskinens hjul kører i de brede spor hvor der er 150 cm afstand. Hvis pil eller andre træarter alene dyrkes med henblik på energiproduktion, anbefales arealer af en betydelig størrelse (gerne over 5 ha) for at sikre en bedre økonomi. Ved dyrkning af små arealer vil f.eks. startgebyr til høstmaskine få forholdsvis stor betydning, ligesom andelen af forager og kørespor vil blive forholdsvis stor. Ved dyrkning af energitræer i hønsegårde er fjerkræproduktionen som udgangspunkt den primære funktion af arealet, og energitræproduktion på arealet er derfor underlagt andre betingelser, herunder at det samlede areal i hønsefolden typisk er Foto: Niels Finn Johansen Pil plantes i dobbeltrækker med 75 cm afstand og 150 cm mellem dobbeltrækkerne. 14

15 Figur 7 Skitse af hønsehus, afstande og orientering af pilerækker. 1,8 ha. Af hensyn til hønsenes færdsel i hønsegården bør pilerækkerne altid plantes i retning bort fra hønsehuset således at hønerne kan løbe langs rækkerne udad i hønsegården. Hvis rækkerne vender på tværs vil de udgøre en barriere for hønsene. Under alle omstændigheder er det vigtigt, at træerne plantes og dyrkes således, at der er mulighed for en så vidt muligt rationel drift, ikke mindst med mulighed for at kunne høste maskinelt. Af hensyn til rationel energitræproduktion bør tilstræbes en regulær form på arealet, gerne med lange rækker. Hønsefoldens form vil dog ofte være givet afhængig af beliggenheden i forhold til hønsehus og andre eksisterende forhold. Derfor må beplantningen typisk indpasses efter hønsefoldens eksisterende form. Lange åbne spor i beplantningen kan øge risikoen for, at f.eks. duehøge kan slå ned og tage kyllinger eller høns omvendt vil åbne spor sikre hønerne uhindret adgang til yderste ende af hønsegården. Model for plantning med pil Af hensyn til kørsel med maskiner til plantning, ukrudtsbekæmpelse og høst m.v. er det nødvendigt med en forager på minimum m uden beplantning, dvs. der skal være et bælte på minimum m fra enden af pilerækkerne til omgivende hegn eller anden beplantning. 15

16 Desuden er det vigtigt at kunne køre til og fra arealet, bl.a. så den høstede flis (eller helskud) kan køres bort fra hønsegården til anvendelsesstedet eller til lagerplads ved fast vej. Ibrugtagning af arealet Det tilplantede areal skal have tid til at blive etableret nogenlunde, før der lukkes høns ud i arealet. Planterne skal have opnået en vis højde for at undgå for alvorlige skader fra hønsene. Det kan være nødvendigt at forhindre eller begrænse hønernes adgang til beplantningen ved hjælp af et slusesystem gennem det meste af den første vækstsæson. Foråret i 2. vækstsæson er ligeledes kritisk. Her er barken på de unge træer grøn og saftig, det elsker hønsene og de skræller den simpelthen af. Man bør således holde godt øje med beplantningen især i første vækstsæson, dvs. fra plantning og frem til oktober-november, men også 2 år om foråret. Det kan også være en fordel at prøve at fordele sliddet på arealerne/planterne ved delvis indhegning af arealet nærmest hønsehuset, evt. med sluse, så hønsene skal et stykke ud på marken for at kunne komme ind i det beplantede areal. Ukrudtsbekæmpelse Ukrudt er normalt en af de væsentligste årsager til, at en kultur af pil eller poppel ikke lykkes efter hensigten, og konkurrence fra ukrudt kan medføre særdeles store udbyttetab. Ukrudtsbekæmpelse er derfor helt afgørende for at få etableret en god bestand af træer og sikret en god vækst, hvorved trækulturen efterhånden vil kunne konkurrere med ukrudtet. Det er særligt i etableringsåret og i 2. vækstsæson, at ukrudtsbekæmpelse er nødvendig. Specielt ved dyrkning af pil og poppel på økologiske bedrifter er det vigtigt, at der plantes på et areal, der er frit for rodukrudt. Det kan også være hensigtsmæssigt med falsk såbed før plantning for at begrænse mængden af frøukrudt. Efter plantning af pil kan der strigles f.eks. hver 10. dag indtil at pilen er ca. 50 cm høj. Herefter kan ukrudt bekæmpes med radrenser eller evt. rækkefræser indtil pilen bliver så høj, at maskinen vil brække pileskud. For poppel er det tvivlsomt, om de nye skud på poppelplanterne kan tåle strigling, og det må derfor anbefales at radrense og/eller rækkefræse, så længe det er muligt. Hakning af ukrudt i planterækken vil også fremme pilens vækstbetingelser, men er meget tidskrævende. Når beplantningen tåler det, kan hønsene være meget aktive i regulering af frøukrudt der ikke er blevet for stort. I 2. vækstsæson kan det også være nyttigt at udføre radrensning eller rækkefræs- Fotos: Niels Finn Johansen Når der er høj belægning af høns, kan hønsene finde på at hakke barken også af 1. årige pileskud. Ingeborgs indhegning med sluse. Hønsene skal ud i yderste ende for at komme ind i pilebeplantningen, men kan komme ud tæt ved hønsehuset. 16

17 Høst af helskud. Direkte høst med finsnitter. Fotos: Niels Finn Johansen Høst af helskud. Helskud ligger til tørre inden flisning hos Flemming Haugaard. ning, afhængig af pilens størrelse og ukrudtsforekomsten. I nogle tilfælde afhugges 1-års skuddene på pil efter 1. vækstsæson for at give flere men tyndere skud samt for at give mulighed for at bekæmpe ukrudt. Men svenske forsøg har vist, at afhugningen efter 1. vækstsæson reducerer udbyttet i de følgende vækstsæsoner, så hvis pilen er fornuftigt etableret og med ikke alt for meget ukrudt, så synes det mere hensigtsmæssigt at udelade afhugningen. I så fald kan det være vanskeligt at færdes i kulturen med maskiner til ukrudtsbekæmpelse i 2. vækstsæson. Høst og anvendelse af biomassen Pil dyrket til energiformål høstes typisk hvert 3. år, dog afhængig af tilvæksten. Høstintervallet afhænger også af den valgte høstteknik. Høst med direkte flisning i én arbejdsgang foregår typisk med finsnitter med et specielt skærebord til høst af pil. Af hensyn til finsnitteren må pilestammerne ikke være for tykke 17

18 (max 70 mm), og det kan være relevant at høste hvert 2. år. Vandindholdet i flisen er ca. 50 % ved direkte høst med finsnitter. En anden høstmetode er Helskudshøst, hvor planterne i første omgang blot skæres af ved roden. De høstede grene samles i bunker og ligger og tørrer i nogle måneder inden de flises i en senere arbejdsgang. Fordelene ved helskudshøst er : 1. Tørstofindholdet stiger til omkring 70 %. 2. Varmeværkerne betaler en højere pris pr. ton tørstof ved 70 % tørstof, end ved 50 % 3. Lagertabet er minimalt (omkring 5 %) ved opbevaring af helskud og ved flis af helskud, sammenlignet med flis som er snittet direkte ved høst, hvor lagertabet som følge af varmeudvikling i lageret ofte er op mod 30 % af enegiindholdet. Opbevaring af flis sker almindeligvis i uoverdækkede miler (bunker) Udbytter og økonomi Udbytter svinger i praksis utrolig meget. Der er set udbytter fra 1. ton tørstof og op til 16 ton tørstof pr. ha. Forskellene kan skyldes flere faktorer, herunder f.eks. hvilken sort man dyrker, jordens kvalitet, gødskning, men størst betydning har ukrudtsbekæmpelsen. Hvis beplantningen er stærkt belastet af ukrudt de første to år vil tilvæksten være lav og mange træer vil gå ud. Ud fra en gennemsnitsbetragtning vil det være rimeligt at gå ud fra et udbytte på 10 ton tørstof pr. år. Flis sælges almindeligvis til varmeværker med % vandindhold. Det er ikke nødvendigt at tørre flisen. Afregningsprisen afhænger af energiindholdet i flisen. Der betales mellem 40 og 50 kr. pr. Giga Joule (GJ), eller mellem 640 og 800 kr. pr. ton tørstof. Under forudsætning af indretning af hønsegården som vist ovenfor (model hønsegård) på 1,8 ha., hvor 1,3 ha er tilplantet med pil og 0,5 ha tilsået med vedvarende græs, flisen afregnes med 640 kr. pr. ton tørstof og et udbytte på 10 ton tørstof pr. ha. pr. år, kan følgende regnestykke opstilles. Fotos: Niels Finn Johansen Tabel 2. Økonomi i pil i hønsegården pr. ha pil og pr. hønsegård* Pr. ha. beplantet Pr. hønsegård** Indtægt, salg af flis kr kr. Enkeltbetaling kr kr. Ekstensivt Landbrug støtte 830 kr kr. Indtægter i alt kr kr. Stykomkostninger (etablering) kr kr. Maskin og arbejdsomkostninger 474 kr. 616 kr. Høst og håndtering kr kr. Omkostninger i alt kr kr. Netto fortjeneste kr kr. *Delvist på grundlag af Kalkuler for energipil [Kilde 7.] **1,3 ha tilplantet med pil, 0,5 ha tilsået med flerårig græs (modelhønsegård.) 18

19 Poppel har en fordel frem for pil, ved at være mere åbne i bunden. De udgør ingen barriere for hønsenes færden. Energipoppel Poppel kan plantes som beskrevet ovenfor som pil. Hvis en sådan plantningsstrategi vælges skal poplerne høstes på samme måde som pil altså hvert 2 eller 3 år og flises. Man kan også vælge at plante kun 2000 planter pr. ha med rækkeafstand på 3 m. I den situation vil man normalt vælge at udskyde høsttidspunktet så vækstperioden bliver 8 9 år. Høsten vil så i givet fald skulle foregå med skovudstyr. Vedmassen kan flises, eller der kan laves en kombination af brænde og flis eller man kan levere vedmassen til cellulose fabrik. Plantning/etablering af poppel Plantemateriale Ved plantning af poppel bruges i dag næsten udelukkende stiklinger, som enten er skåret i 22 eller 40 cm stykker inden levering. Den seneste udvikling går imod 40 cm stiklinger. Stiklinger plantes så 5 10 cm af stiklingen er over jordskorpen, de tåler i modsætning til pil ikke at blive helt dækkede med jord. En anden mulighed er at plante såkaldte barrodsplanter, d.v.s. 1 årige poppelplanter med rod (uden jordklump). Barrodsplanterne er sammenlignet med stiklingerne mere robuste og opnår hurtigere en størrelse så hønerne ikke skader dem ved at hakke bark og blade af dem. Derfor anbefales barrodsplanter når poppelkulturen skal etableres i en hønsegård. Tidligere har den amerikansk/canadiske poppel OP42 været den dominerende sort, men den er nu ved at blive udkonkurreret af nye italienske sorter (kloner) med højere udbyttepotentiale. Et eksempel er AF 8, en italiensk klon der egner sig godt til sandjord. Når man indkøber plantematemateriale bør man efterspørge den sort, der passer bedst til den jordtype man har. Krav til jordbund Poppel trives bedst på god jord, men der kan fås forskellige sorter så, der kan dyrkes poppel på alle jordtyper, undtagen på arealer med høj grundvandstand. Poppel tåler ikke som pil, at stå med rødderne i vand. ph bør være 6-7. Forberedelse af jorden Poppel vil gerne have løs jord i starten (bør være pløjet), og der bør også være en vis mængde næringsstoffer til stede til etablering og vækst. Rodukrudt herunder især kvik bør være bekæmpet inden plantning. Udbytte og økonomi ved poppel I poppel vil udbytter og økonomi være nogenlunde, som ved pil, se ovenfor. 19

20 Hønsegårde og dyrevelfærd Foto: Niels Finn Johansen Åbne korridorer er vigtige. En attraktiv hønsegård er en hønsegård hvortil der er let adgang, hvor der er noget for fjerkræet at komme efter og hvor dyrene føler sig trygge. Trygheden er helt klart den faktor som har størst betydning for hvor mange høner man finder i hønsegården. Fjerkræs største frygt er tilsyneladende rovfugle, derfor er skjul i form af træer og buske prioritet nr. 1. når det gælder om at gøre hønsegården attraktiv. Imidlertid skal bevoksningen med træer og buske ikke dække hele hønsegårde, en tæt bevoksning med høje afgrøder vil virke som en barriere for fjerkræet. Hvis dyrene skal fordele sig på hele arealet skal der være åbne arealer eller korridorer imellem bevoksningen. Fjerkræet ynder at bevæge sig langs områderne med bevoksning således at de kan søge tilflugt under træer/buske hvis en rovfugl skulle dukke op. Der er vigtigt at holde evt. bevoksning af græs eller andet i de åbne områder slået så disse vækster ikke udgør en barriere for dyrene. Foto: Niels Finn Johansen Brune høner i pilekulturen. 20

Energipil. Din fremtid?

Energipil. Din fremtid? 2010 / 1 Din fremtid? Aabenraa Rødekro Energipil Vi støtter vores kunder med energipil-projektet med Fjernvarmen: Aabenraa-Rødekro Fjernvarme tilbyder dig en sikker og stabil indtjening i mange år frem

Læs mere

Erfaringer med dyrkning af pil i Vestjylland 2010-12

Erfaringer med dyrkning af pil i Vestjylland 2010-12 Erfaringer med dyrkning af pil i Vestjylland 2010-12 Erfaringer med dyrkning af pil i Vestjylland 2010-12 Af Tove Urup Madsen, Søren Søndergaard og Tove Holm Vistedsen September 2012 INDHOLD 1. Sammendrag...

Læs mere

Tema: Energiskov. Rasmus Fejer Nielsen Skovdyrkerne Vestjylland

Tema: Energiskov. Rasmus Fejer Nielsen Skovdyrkerne Vestjylland Tema: Energiskov Rasmus Fejer Nielsen Skovdyrkerne Vestjylland 0. Disposition 1. Flisindblik markedsanskuelse 2. Produktet 3. Dyrkning af pil og poppel 4. Økonomi 5. Energiskov 360 6. Afrunding 0. Flis

Læs mere

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup Krav til efterafgrøder Pligtige efterafgrøder 10-14 % af efterafgrødegrundareal - mest på husdyrbrug På brug med 2,3 DE 70 % af

Læs mere

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Indlæg på Økonomikonferencen 2010 v/carl Åge Pedersen Planteproduktion Danmarks Statistik Energiforbrug 2008: 1243 PJ Heraf Husholdninger:

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen

Læs mere

Pilehøst vinteren 2012/2013

Pilehøst vinteren 2012/2013 04-04-2013/jj Pilehøst vinteren 2012/2013 Biobrændsel assens A/S Konklusion: Høsten i år var 1. rotation på kontrakttype II. Udbyttet dette år har været bedre end sidste år. Udbyttet beregnes vækstmæssigt

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

FRA MARK TIL VARMEVÆRK. En forretningsmodel for poppelflis dyrket på landbrugsjord

FRA MARK TIL VARMEVÆRK. En forretningsmodel for poppelflis dyrket på landbrugsjord FRA MARK TIL VARMEVÆRK En forretningsmodel for poppelflis dyrket på landbrugsjord Kolofon Beregningsværktøjet til denne forretningsmodel er udviklet i samarbejde mellem Skovdyrkerne i Nord- og Østjylland

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser.

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

EVALUERINGSRAPPORT PIL

EVALUERINGSRAPPORT PIL EVALUERINGSRAPPORT PIL Evalueringsrapport Pil Af: Trine Eide Videncentret for Landbrug Flemming Gertz Videncentret for Landbrug Kurt Hjort-Gregersen AgroTech Brian H. Jacobsen Københavns Universitet Uffe

Læs mere

Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning

Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 2 Problemformulering:... 2 Løsningsforslag overordnet:... 3 Områdedefinitioner

Læs mere

LAGRING TØRSTOFTAB KVALITET

LAGRING TØRSTOFTAB KVALITET LAGRING TØRSTOFTAB KVALITET OMHU VED LAGRING ER VIGTIGT FOR AT MINDSKE TAB AF TØRSTOF OG SIKRE GOD FLISKVALITET Resultater fra lagringsforsøg 2013 Forsøg med lagring af pil og poppel i Tyskland Ældre danske

Læs mere

Hold dine frugttræer sunde

Hold dine frugttræer sunde Hold dine frugttræer sunde Æble- og pæretræer kan angribes af sygdomme og skadedyr og påvirkes af klima og jordbund. I dette katalog kan du se de 20 mest almindelige problemer i æbler og pærer og få tip

Læs mere

Fredericia Kommune Bilag 2 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1

Fredericia Kommune Bilag 2 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1 ANLÆGSTYPER 1.0 Generelt. Fredericia kommune er godkendelsesmyndighed for anlæg på 30 PE og derunder. Ansøgning ved anlæg større end 30 PE skal indsendes

Læs mere

Produktion af energipil og anvendelse af grønflis - varme og el. Henrik Kofoed Nielsen HØGSKOLEN I AGDER GRIMSTAD

Produktion af energipil og anvendelse af grønflis - varme og el. Henrik Kofoed Nielsen HØGSKOLEN I AGDER GRIMSTAD Produktion af energipil og anvendelse af grønflis - varme og el Henrik Kofoed Nielsen HØGSKOLEN I AGDER GRIMSTAD Eller: Har energiafgrøder en fremtid i Norge? Biomasseproduktion til energiformål Raps Sukkerroe

Læs mere

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Slutrapport for græsrodsprojektet Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Gartneriet Vestjysk Krydderurter ApS Aksel Bruun, Mosebyvej 49, Mejrup 7500 Holstebro Journal

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Dag 2, udflugt til Piacentini

Dag 2, udflugt til Piacentini Dag 2, udflugt til Piacentini Dette område var tidligere kendt for hvide, mousserende og søde vine, men nu produceres også Cabernet, Chardonnay og Sauvignon. Den mest interessante vin er dog rødvinen,

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med ægproduktion SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med ægproduktion SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk bedrift med ægproduktion SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

Vestjylland. Fokus på energipil. Der opleves i øjeblikket et stort fokus på energipil både politisk og fra jordbrugserhvervets side.

Vestjylland. Fokus på energipil. Der opleves i øjeblikket et stort fokus på energipil både politisk og fra jordbrugserhvervets side. Vestjylland Nr. 165 Temanummer energipil Fokus på energipil Dyrkning Tilskud til etablering af energiafgrøder Værdikædens sidste led Tørstofproduktion Økonomi Udover bundlinjen Alternativer til pil Konklusion

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

NaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug, Miljø og Biodiversitet Nyropsgade 30 1780 København V 7. januar 2015

NaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug, Miljø og Biodiversitet Nyropsgade 30 1780 København V 7. januar 2015 NaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug, Miljø og Biodiversitet Nyropsgade 30 1780 København V 7. januar 2015 Høringssvar til bekendtgørelse og vejledning om Økologisk Arealtilskud Økologisk Landsforening

Læs mere

Anlægsgartnerens. plejehåndbog

Anlægsgartnerens. plejehåndbog Anlægsgartnerens plejehåndbog Forord Anlægsgartnerens plejehåndbog giver en kortfattet oversigt over, hvad haveejeren skal huske at gøre efter aflevering af en ny belægning, beplantning eller græsplæne.

Læs mere

Mikroflis. - et oplæg til diskussion - Skal Skive Kommune dyrke/anvende energipil?

Mikroflis. - et oplæg til diskussion - Skal Skive Kommune dyrke/anvende energipil? Mikroflis - et oplæg til diskussion - Skal Skive Kommune dyrke/anvende energipil? Mikroflis Overordnet problemstilling Hvordan anvendes mikroflis mest hensigtsmæssigt mhp. at løse CO2-reduktionsopgaven

Læs mere

Væsentlige ændringer og præciseringer i vejledning om Økologisk jordbrugsproduktion

Væsentlige ændringer og præciseringer i vejledning om Økologisk jordbrugsproduktion Væsentlige ændringer og præciseringer i vejledning om Økologisk jordbrugsproduktion PLANTEPRODUKTION: Det er muligt fremadrettet at få andre datoer som omlægningsdato for marker end den 1. i måneden. Du

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.

Læs mere

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,

Læs mere

Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov

Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov Følgende eksempel fortæller om en mark på Risgård i Skals. Jordtypen er en JB 1 jord, altså let sandjord. Marken har ikke haft besøg af en plov siden år 1999/2000.

Læs mere

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige ...for mere udbytte Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige sygdomsproblemer. De seneste 10 år er majsarealet fordoblet, og samtidig er sygdomspresset steget med kraftigere

Læs mere

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Jan Baunsgaard Pedersen, BJ-Agro Høje udbytter I melkartofler der får du som regel det udbytte du fortjener Udbyttet afhænger af en lang række faktorer. Jo flere

Læs mere

VORE ØVRIGE PROFESSIONELLE GØDNINGER, TIL VÆKSTHUSET OG URTEHAVEN, GIVER SUNDE, HØJTYDENDE PLANTER

VORE ØVRIGE PROFESSIONELLE GØDNINGER, TIL VÆKSTHUSET OG URTEHAVEN, GIVER SUNDE, HØJTYDENDE PLANTER BIONUTRIA S GOLFGØDNINGER GIVER DIG EN SUND GRÆSPLÆNE, MED EN SMUK DYBGRØN FARVE OG EN HARMONISK VÆKST VORE ØVRIGE PROFESSIONELLE GØDNINGER, TIL VÆKSTHUSET OG URTEHAVEN, GIVER SUNDE, HØJTYDENDE PLANTER

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

Det vil sige at kun en meget lille del af vores regnvand belaster kloak systemet, kun vandet fra 24 kvadratmeter carport.

Det vil sige at kun en meget lille del af vores regnvand belaster kloak systemet, kun vandet fra 24 kvadratmeter carport. Eivind Jensen - Lyngbakken - Lynge På den en side af huset har jeg ved hjælp af 2 nedløbsrør lavet selvvanding af nogle store rhododendronbuske, så næsten al regnvand udnyttes her, en lille del opsamles

Læs mere

GOD KOMPOST - GLAD HAVE

GOD KOMPOST - GLAD HAVE GOD KOMPOST - GLAD HAVE Skibstrup Kompost og Skibstrup Topdress 2 Skibstrup Kompost - det naturlige valg Al kompost fra Skibstrup Affaldscenter er fremstillet af rent haveaffald grene, blade og græs fra

Læs mere

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg Nedsivningsanlæg I et nedsivningsanlæg bortskaffes spildevandet ved, at vandet siver ned gennem jordlagene til grundvandet. Spildevandet pumpes fra bundfældningstanken over i selve nedsivningsanlægget,

Læs mere

Økologerne tager fat om den varme kartoffel

Økologerne tager fat om den varme kartoffel Landbrug og klima : Økologerne tager fat om den varme kartoffel Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, ICROFS, Kalø Økologiske

Læs mere

Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Hvor meget skal jeg byde? Kan de historisk resultater opretholdes? Afgrøde Maskiner

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP

naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte

Læs mere

Husk i forhold til myndigheder

Husk i forhold til myndigheder FlexNyt LandboThy Silstrupparken 2 7700 Thisted tlf. 9618 5700 landbothy.dk CVR-nr. 41 94 67 17 Indhold Fjerkræ Bliv klog på fjerkræ Husk i forhold til myndigheder Muk hos heste Udbringningsperioden for

Læs mere

Kan kvælstofudvaskning fra majsdyrkning reduceres?

Kan kvælstofudvaskning fra majsdyrkning reduceres? Kan kvælstofudvaskning fra majsdyrkning reduceres? Seniorforsker Ib Sillebak Kristensen Inst. for Agroøkologi Aarhus Universitet Rajgræs Rødsvingel AARHUS UNIVERSITET Den Europæiske Union ved Den Europæiske

Læs mere

Jordskok - en gammel dansk grønsag

Jordskok - en gammel dansk grønsag Havebrug nr. 152 September 2003 Jordskok - en gammel dansk grønsag Kaj Henriksen og Gitte Bjørn, Forskningscenter Aarslev Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning 2 Havebrug

Læs mere

Til: Holkegårdfonden Att.: Formand Dorte Mette Jensen

Til: Holkegårdfonden Att.: Formand Dorte Mette Jensen Til: Holkegårdfonden Att.: Formand Dorte Mette Jensen Jeg anmoder ved fremsendelse af nærværende materiale om et lån fra Holkegårdfonden på 525.000 kr. Formålet med lånet er at sikre ressourcer til at

Læs mere

Industrihamp. Etablering

Industrihamp. Etablering Side 1 af 6 Industrihamp Interessen for hamp og hampedyrkning er stor mange steder i Europa. Det skyldes ikke mindst, at hamp har et stort udbyttepotentiale og mange anvendelsesmuligheder, som der er et

Læs mere

Karens Hus & Have Rapport vedr. projekt Karens Hus og Have

Karens Hus & Have Rapport vedr. projekt Karens Hus og Have Karens Hus & Have Rapport vedr. projekt Karens Hus og Have Baggrund Karens Hus og Have ligger placeret på en ca. 2000 m2 stor grund, på et aflukket og hegnet hjørne af Lersø Parken. Størstedelen af arealet

Læs mere

Udvikling af økologisk rækkedyrkningssystem til sikring af grynkvalitet i havre

Udvikling af økologisk rækkedyrkningssystem til sikring af grynkvalitet i havre Udvikling af økologisk rækkedyrkningssystem til sikring af grynkvalitet i havre Krogerup Avlsgaard A/S 2003 Innovationsprojekt Med henblik på at finde dyrkningsmetoder, der kan sikre grynkvaliteten i havre

Læs mere

REGULERING AF UKRUDT. Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl

REGULERING AF UKRUDT. Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl REGULERING AF UKRUDT Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl Forebyg at ukrudtet tager overhånd Undgå at ukrudtet spredes fra pletter rundt på markerne ved f.eks. jordbearbejdning

Læs mere

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Center for Jordbrug, Miljø i 2014 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi

Læs mere

Nyt om støtteordninger. Konsulent Bjarne Pugholm Johansen, Dansk Gartneri E-mail: bpj@danskgartneri.dk Tlf. 33 39 45 46

Nyt om støtteordninger. Konsulent Bjarne Pugholm Johansen, Dansk Gartneri E-mail: bpj@danskgartneri.dk Tlf. 33 39 45 46 Nyt om støtteordninger Konsulent Bjarne Pugholm Johansen, Dansk Gartneri E-mail: bpj@danskgartneri.dk Tlf. 33 39 45 46 Agenda Miljøteknologiordningen i 2015 Tilskud til skovtilplantning, læhegn mv. Det

Læs mere

Vildtvenligt land- og skovbrug - et demonstrationsprojekt i Himmerland

Vildtvenligt land- og skovbrug - et demonstrationsprojekt i Himmerland Vildtvenligt land- og skovbrug - et demonstrationsprojekt i Himmerland Projektet er blevet til i 2006 i et samarbejde mellem Skov- og Naturstyrelsen, lokale landboforeninger og Danmarks jægerforbund. Projektet

Læs mere

Landmandsvejledning. En vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab

Landmandsvejledning. En vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab Landmandsvejledning En vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab & Dorte Ruge Af Søren Breiting & Dorte Ruge Vejledning til landmand Forord Denne

Læs mere

Vejledning til ansøgning om tilladelse til dyrkning af hamp

Vejledning til ansøgning om tilladelse til dyrkning af hamp Vejledning til ansøgning om tilladelse til dyrkning af hamp Marts 2013 jáåáëíéêáéí=ñçê=c ÇÉî~êÉêI=i~åÇÄêìÖ=çÖ=cáëâÉêá= k~íìêbêüîéêîëíóêéäëéå= Kolofon Vejledning til ansøgning om tilladelse til dyrkning

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer

Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Produktion af sukker baseret på sukkerroer har en meget lille udbredelse. Alt overvejende anvendes importeret rørsukker i den økologiske fødevareproduktion. Dyrkning af økologiske

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Grundejerforeningen Lundegårdsparken

Grundejerforeningen Lundegårdsparken Hermed fremsendes som aftalt materiale vedrørende licitation for vedligeholdelse af foreningens grønne områder m.v. Materialet indeholder: 1. Beskrivelse 2. Tilbudsblanket 1,2 og 3 3. Almindelige betingelser

Læs mere

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup Helge Lorenzen LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Flere fordele og muligheder Hæve andelen af vedvarende energi.

Læs mere

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den

Læs mere

Det lille dyrehold - og miljøet

Det lille dyrehold - og miljøet Det lille dyrehold - og miljøet Miljøregler for indretning og drift af mindre dyrehold Udgivet december 2012 Hvilke dyr må jeg have? Bor du på landet, må du have et lille dyrehold uden at anmelde det til

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 131 Offentligt Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Biogas og økologisk landbrug en god cocktail 1 Økologisk jordbrug kan

Læs mere

Sådan udfylder du siden Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn

Sådan udfylder du siden Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn Sådan udfylder du siden Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn Indhold 1 Start med at indtegne markerne og hente dem til fællesskemaet... 2 2 Overfør marker til ansøgning om nye tilsagn... 2 3 Tilsagn

Læs mere

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente?

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Noget tyder på at økologiske mælkeproducenter med god jord bør i højere grad gå efter synergienerne mellem mælkeproduktion og salgsafgrøder

Læs mere

Samfundsøkonomisk vurdering af energiafgrøder som virkemiddel for et bedre miljø. Brian H. Jacobsen og Alex Dubgaard, Fødevareøkonomisk Institut, KU

Samfundsøkonomisk vurdering af energiafgrøder som virkemiddel for et bedre miljø. Brian H. Jacobsen og Alex Dubgaard, Fødevareøkonomisk Institut, KU Samfundsøkonomisk vurdering af energiafgrøder som virkemiddel for et bedre miljø Brian H. Jacobsen og Alex Dubgaard, Fødevareøkonomisk Institut, KU Oktober 2012 Indhold Sammendrag... 3 1. Introduktion...

Læs mere

Gode råd om vildtvenlig høst

Gode råd om vildtvenlig høst Gode råd om vildtvenlig høst Til gavn for både landmænd og dyr Maj 2013 Pas på naturens vilde dyr ved høst Harer, råvildt, agerhøns og andre vilde dyr lever livet farligt, når der skal høstes eller tages

Læs mere

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder.

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. En ny tendens truer mangfoldigheden i det åbne land, når kilometervis af hegn forvandles til hække. Der er grund til at råbe vagt i gevær når

Læs mere

Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Aktivitetsmatricen

Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Aktivitetsmatricen Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Aktivitetsmatricen Jannik Toft Andersen 23. Februar 2010 Om Aktivitetsmatricen Udgangspunktet

Læs mere

Dyrkning af hindbær i substrat

Dyrkning af hindbær i substrat Dyrkning af hindbær i substrat v/nauja Lisa Jensen fra GartneriRådgivningen A/S Dyrkning af hindbær i substrat Hindbærproduktion i DK Baggrund for brug af substrat og tunneler Plantetype Tjek af råvandskvalitet

Læs mere

Mal Galegården. og lær hvordan du undgår skrammer

Mal Galegården. og lær hvordan du undgår skrammer Mal Galegården og lær hvordan du undgår skrammer Spændende og farligt sted at lege Der er mange ting, man kan lave på en gård fuld af spændende maskiner og dyr, stald og lade, marker og have. Desværre

Læs mere

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.

Læs mere

Rådgivning hvor 1+1 =3. Poul Henningsen, Lyngsø Søndergaard Torben S. Frandsen, Agri Nord

Rådgivning hvor 1+1 =3. Poul Henningsen, Lyngsø Søndergaard Torben S. Frandsen, Agri Nord Rådgivning hvor 1+1 =3 Poul Henningsen, Lyngsø Søndergaard Torben S. Frandsen, Agri Nord Emner Præsentation af bedriften Baggrund for deltagelse i grovfoderskolen Arrondering Mål og handlingsplan for grovfoderproduktion

Læs mere

DRIFTS- OG VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING Det beplantede filter

DRIFTS- OG VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING Det beplantede filter Installationsadresse: Dato: er dimensioneret for personer., SOP krav, med efterfølgende nedsivning : Husets spildevand/afløb afledes til et beplantet filter, der består af en (ny) bundfældningstank og

Læs mere

Bilag 4.3.3. Krogerup 7. april 2014 Bestyrelsesmøde DE 8 BESØG

Bilag 4.3.3. Krogerup 7. april 2014 Bestyrelsesmøde DE 8 BESØG DE 8 BESØG Besøg nr. Overskift for dagen. Tidsperiode Dagens forløb HTM Grund Bog Have Mad Natur Med hjem Utroligt Tryghed Pædagogisk mål 1 Havestart April-maj 2 Have, så, lugning og den nære natur 1 Maj

Læs mere

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER EMNER Økologiske principper for fodring af dyr/kvæg EU reglerne - RFO 834/2007 Oversigt over

Læs mere

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten. Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.dk Et vindue er åbent - men kun i 2012 - for at få opjusteret den tilladte

Læs mere

Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider?

Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider? Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider? Januar 2011 Indhold Side: 1 Planlæg indkøb af herbicider 2 1.1 Forskelligt ukrudt kræver forskellige behandlinger 2 1.2 Hvilke

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Høstdag i skolehaven

NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Høstdag i skolehaven SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI Høstdag i skolehaven SIDE 2 NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN SIDE 3 NATUR/ TEKNOLOGI Høstdag i skolehaven

Læs mere

Studietur til Sävsjö og Enköping. Juni 2011

Studietur til Sävsjö og Enköping. Juni 2011 Studietur til Sävsjö og Enköping Juni 2011 2 svenske byer med en tydelig parkprofil Enköping ligger ca. 30 km. fra Stokholm. Der er knap 40.000 indbyggere i kommunen Sävsjö ligger midt i Småland mellem

Læs mere

Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland.

Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. Ejer: Søren Nørmølle Adresse: Toftholmvej 58 Postnummer og by: 9690 Fjerritslev Fjerritslev Info Inden mødet med søren, blev

Læs mere

Information fra stambogskontoret - heste

Information fra stambogskontoret - heste FlexNyt LandboThy Silstrupparken 2 7700 Thisted tlf. 9618 5700 landbothy.dk CVR-nr. 41 94 67 17 Indhold Heste Information fra stambogskontoret heste God overvintring af græs Forstå reglerne om rådighed

Læs mere

Levende hegn og faunazoner - som biologiske korridorer i agerlandet

Levende hegn og faunazoner - som biologiske korridorer i agerlandet Fagprojekt Miljø og natur Jordbrugsteknolog Hanne Ingversen Vejleder: Christian Olsen Bivejleder: Lars Kristian Laustsen Afleveret d. 20. december 2012 Forside: Vildtstriber 2012 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Sådan fødes nye produkter hos Kongskilde

Sådan fødes nye produkter hos Kongskilde Sådan fødes nye produkter hos Kongskilde Navn: Funktion: Anker U. Glerup Produkt chef for jord. Plove Såbeds- og stubharver - radrensere Fræsere Rotorharver Såmaskiner - gødningsspredere Baggrund : Tidligere.

Læs mere

Græsmarker til heste og ponyer

Græsmarker til heste og ponyer Græsmarker til heste og ponyer Dyrkningsvejledning Jordbund Græsser trives på alle jordtyper, men ikke alle arter er lige velegnede overalt. På de fleste almindelige jorder er rajgræsserne og rajsvingel

Læs mere

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check ÆGPRODUKTION 2014 Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning

Læs mere

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder.

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. En ny tendens truer mangfoldigheden i det åbne land, når kilometervis af hegn forvandles til hække. Der er grund til at råbe vagt i gevær når

Læs mere

MILJØPUNKT ØSTERBROs LÅNEHØNS

MILJØPUNKT ØSTERBROs LÅNEHØNS MILJØPUNKT ØSTERBROs LÅNEHØNS ØSTERBRO LÅNEHØNS Høns er en god idé! De er bæredygtige affaldskværne, de producerer friske æg hver dag, de laver den bedste gødning til dine planter, de er ret tamme, og

Læs mere

Velkommen til spillet Fremtidens Landbrug

Velkommen til spillet Fremtidens Landbrug Velkommen til spillet Fremtidens Landbrug Tillykke. Du er blevet udpeget til at sidde i et udvalg, som skal rådgive politikerne om, hvilken landbrugspolitik, de skal føre. I første omgang frem til 2030,

Læs mere

Spørgsmål & svar. Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu

Spørgsmål & svar. Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu Spørgsmål & svar 2011 Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu Betfor en rigtig klassiker! Jo mere du ved om fodring, desto flere muligheder har du for, at tage hånd om din hest på bedste

Læs mere

Svampe i Botanisk Have

Svampe i Botanisk Have Svampe i Botanisk Have Henning Knudsen Lektor, cand. scient. Botanisk Have og Museum, Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet henningk@snm.ku.dk 12 En botanisk have adskiller sig fra andre

Læs mere

LARinspirationskatalog

LARinspirationskatalog LARinspirationskatalog 74 74 74 74 DINFORSYNING.DK LAR står for Lokal Afledning af Regnvand Grundprincipperne i LAR... 3 Sikring mod skybrud... 3 Grundejens ansvar... 3 Inden du går i gang... 4 Nedsivningstest...

Læs mere

Prisen på halm til kraftvarme?

Prisen på halm til kraftvarme? Prisen på halm til kraftvarme? 1 Indholdsfortegnelse Sammendrag... 3 1. Indledning... 3 2. Forudsætninger - generelt... 4 3. Værdi af halm ab mark... 5 4. Vending... 6 5. Presning... 6 6. Bjærgning...

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Business Check Kartofler Pæne tal på bundlinien. Martin Andersen Landbonord Sarpsborg den 9. nov. 2009

Business Check Kartofler Pæne tal på bundlinien. Martin Andersen Landbonord Sarpsborg den 9. nov. 2009 Business Check Kartofler Pæne tal på bundlinien. Martin Andersen Landbonord Sarpsborg den 9. nov. 2009 Lars Wiik, Sverige Stay-green projekt, 2003 2005 Udbytteoptimering i stivelseskartofler Helhedsvurdering

Læs mere