Indretning og drift af hønsegårde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indretning og drift af hønsegårde"

Transkript

1 Indretning og drift af hønsegårde KATALOG Bedre udnyttelse af ressourcerne i økologisk ægproduktion 1

2 Indholdsfortegnelse 1) Indledning ) Hønsehusets placering... 4 a) Nærarealet ) Dræning og opsamling af vand i nærområdet... 5 a) Forsinkelsesbassin ) Den æstetiske hønsegård...7 a) Mosaikbeplantning...7 b) Modulbeplantning... 8 c) Modultyper... 8 d) Stisystem i hønsegården, adgang for publikum... 9 e) Plantevalg til hønsegården ) Produktion af frugt og bær i hønsegården ) Energiproduktion i hønsegården...12 a) Energipil...13 i) Plantning og etablering af pil...14 ii) Forberedelse af jorden...14 iii) Strategi for plantning...14 iv) Model for plantning...15 v) Ibrugtagning...16 vi) Ukrudtsbekæmpelse...16 vii) Høst og anvendelse af pil biomasse viii) Udbytter og økonomi...18 b) Energipoppel...19 i) Plantning/etablering af poppel...19 ii) Udbytte og økonomi ) Hønsegårde og dyrevelfærd ) Miljø og sundhed ) Hønsegødning a) Gødningsforsøg ) Litteraturliste Bedre udnyttelse af ressourcerne i økologisk ægproduktion KATALOG Udgivet februar 2014 Kataloget er udarbejdet af Carsten Markussen, Økologisk Landsforening Niels Finn Johansen, Videncentret for Landbrug, Fjerkræ Finansiering Projektet er finansieret af Fonden for Økologisk Landbrug og Den Europæiske Landbrugs-fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har del- taget i finansieringen af projektet. Se European Agricultural Fund for Rural Develop-ment (EAFRD) Layout Peder Hovgaard, Tryksagen er svanemærket.

3 Indledning Dette hæftes ambition er, at behandle og opsummere de forhold der har betydning for fjerkræets brug af hønsegården, og de muligheder og udfordringer det giver ved udformning og pasning af hønsegården. Erfaringerne der ligger bag, er hentet fra mange års økologisk fjerkræproduktion rundt omkring i Danmark og nabolandene, samt 2 års arbejde med projektet Bedre udnyttelse af ressourcerne i økologisk ægproduktion. Den økologiske hønsegård er vigtig at arbejde med for fjerkræproducenten, fordi: Dyrene skal have dækket deres behov for naturlig adfærd og beskyttelse mod farer. En veldisponeret hønsefold kan give udbytte i form af foder og/eller for eksempel frugt, træ til brændsel eller andet. Velanlagt nærområde ved stalden kan forhindre nedsivning af næringsstoffer, og i stedet bringe disse næringsstoffer i spil som gødning. En veldisponeret hønsefold kan være til almen gavn, ved at give borgerne i samfundet et godt indtryk af hønsene og hønsefolden, til gavn for økologisk landbrug generelt og afsætningen af økologiske æg i særdeleshed. En mangfoldig hønsegård gavner den naturlige flora og fauna. Hønsefolden skal ikke give mere arbejde til landmanden end ønskeligt/nødvendigt. 3

4 Hønsehusets placering Når man overvejer hvor man skal bygge sit hønsehus, bør en række faktorer indgå i overvejelserne, herunder miljøforhold, hygiejne og sundhed, adgang til og placering af hønsegårde, samt æstetik (ser det godt ud). Hønsehuset bør placeres på et højt beliggende sted, hvor regnvand kan løbe væk fra nærarealet omkring huset. Store vandpytter, som er forurenede med fækalier ser ikke godt ud (æstetik) og udgør en sundhedsrisiko for fjerkræet. Smittefarlige bakterier som coli, pasteurella og erysipelas trives godt i et sådant miljø. Der vil desuden være risiko for nedsivning af N og P til grundvandet. Hønsehuset bør være fritliggende, helst således at hønsegårde kan etableres hele vejen rundt om huset, således at afstanden til yderste ende af hønsegården bliver kortest mulig. Nærarealet lige uden for hønsehuset Umiddelbart må man forvente en stor miljøbelastning i nærområdet, hvor hønsene går fra hus og ud i hønsegården, her er virkelig meget trafik når det er en høneflok der bruger hønsegården meget. Nøjagtigt hvor meget gødning hønsene lægger lige udenfor hønsehuset, foreligger der tilsyneladende kun en enkelt undersøgelse på og den er foretaget i Holland. Om denne undersøgelse redegør en artikel af Aarnink et al. [Kilde 1], der har foretaget undersøgelsen af belastningen med næringsstoffer fra et hus med 3000 høns. De finder at der lægges omkring 3000 kg N/ha/år på de første 20 m fra hønsehuset. I en afstand på 30 m fra huset var belastningen under det halve. Undersøgelsen virker veltilrettelagt og gennemført og viser altså, at der er en meget voldsom belastning af miljøet og et meget stort potentiale for udvaskning af kvælstof og formodentligt også fosfor, fra dette lille område lige udenfor hønsehuset. Foto: Niels Finn Johansen Lavt liggende nærarealer kan være svære at holde fri for vand. 4

5 Dræning og opsamling af vand i nærarealet Dræning og opsamling af vand og næringsstoffer kan ske ved nedgravning af et omfangsdræn omkring huset i cm dybde med vasket sand omkring drænrøret. Herover bør lægges velafdrænende materiale som f.eks. muslingeskaller, sand, træ- eller lyngflis eller evt. halm (stor tendens til at klaske sammen og rådne). Et sådant areal kan nemt slemme til af den megen trafik og de materia- ler hønsefødderne bringer med sig, og der bør derfor være mulighed for at harve eller fræse i materialet, efterhånden som dette problem måtte opstå. Opsamling af næringsstof bør i henhold til undersøgelsen fra Waageningen universitet, ske ud til m fra hønsehuset, men bør dog tilpasses det enkelte hønsehus, jordbund og arealets skråning mod eller fra huset. Figur 1 Vand fra nærarealet opsamles i grøft, fyldt med muslingeskaller. Vandet ledes til pumpestation der pumper det videre ud i pilekulturen længere ude i hønsegården. Figur 2 Vand fra nærarealet drænes bort. Vandet pumpes videre ud i pilekulturen længere ude i hønsegården. 5

6 N 140 m Pilearealer fra m Fordelerrør Trykledning til anlægsmidte Forsinkelsesbassin 8x15,2 m Pumpebrønd Solitære pil Germany med 8 m mellemrum Figur 3 Opsamling af drænvand fra nærarealet, forsinkelsesbassin og fordeling i pilekultur. Forsinkelsesbassin Da drænvandet i miljømæssig sammenhæng formodentligt vil blive betragtet som husdyrgødning må det i givet fald ikke spredes på marken i vinterperioden, derfor skal man kunne opbevare det opsamlede vand i perioden fra 1. oktober til 1. februar. Den billigste måde at opbevare vandet i den pågældende periode er at lave et såkaldt forsinkelsesbassin. Størrelsen af dette skal tilpasses afdræningsarealets størrelse og den forventede regnmængde for lokaliteten. Fra forsinkelsesbassinet pumpes vandet ud i og fordeles i en pilekultur af passende størrelse, så det vil være i stand til at opsuge næringsstofferne og fordampe vandet. Etableringen af et system til afledning og opsamling af overfladevand fra nærområdet ved hønsehuset er velbeskrevet også ned i de tekniske detaljer i en rapport der hedder Vegetationsfilter med pil til overfladevand fra Center for Recirkulering [Kilde nr. 13], som kan downloades fra 6

7 Den æstetiske hønsegård Målsætninger for den æstetiske hønsegård er: At hønsene skal udnytte hønsegården mere end i dag. At hønsegården får en større æstetisk værdi. At hønsegården giver et bedre billede af økologisk drift til kunderne. At der bliver større biologisk mangfoldighed på bedriften. At der anvendes planter, som kan hindre nedsivning af næringsstoffer. At give forskellige muligheder for plantning. Herudover er det naturligvis vigtigt at hønsegården er funktionel i dagligdagen, både lige når den er plantet og planterne skal beskyttes mod at vokse til i ukrudt og mod høns, samt i den videre drift når træer og buske er blevet store. En mere udførlig beskrivelse af mulighederne for etablering af en æstetisk og funktionel hønsegård gives i skriftet Beplantning i økologiske hønsegårde [Kilde nr. 15] som kan fås ved henvendelse til Økologisk Landsforening eller på Mosaikplantning Mosaikplantning er inspireret af naturens mosaikbevoksninger. I en mosaikplantning plantes i artsgrupper formet som uregelmæssige mosaikbrikker. Der laves ikke anden ukrudtsbekæmpelse, end hvad hønsene gør. En sådan måde vil med tiden give en stor biodiversitet Figur 4 Mosaikplantninger er artsgrupper af forskellige størrelser og former. Grupperne er placeret tæt op ad hinanden og måske overlapper de hinanden. En sådan plantning giver meget forskellige lys og vindforhold i hele plantningen, og giver grundlagt for stor biodiversitet og give gode muligheder for skjul til hønsene. med en rig og varieret insektfauna. Ønsker man primært stor biodiversitet, er en mosaikbeplantning en god metode. Foto Carsten Markussen En mosaik af forskellige træer og buske. Der skal gerne være nogen der har blomster og/eller frugter hele tiden. 7

8 Et almindeligt læhegn er en rækkeplantning med en vis variation. Hønsene spredes langt ud i hønsegården under den. Områderne mellem artsøerne I en sådan beplantning kan man så græs mellem artsøerne eller lade vegetationen komme af sig selv. Det er lettest at styre, hvis man sår græs/urter mellem øerne. Man kan slå ukrudt/ græs mellem øerne et par gange om året eller vælge at lade hønsene klare arbejdet. Vælger man det sidste, vil der nok være flest lysninger nærmest hønsehusene, mens der længere væk kan være steder, som vokser til med urter. Modulplantning Modulplantning tager udgangspunkt i naturlige mosaikbevoksninger, men gør det mere systematisk end mosaikplantninger, som blev beskrevet ovenfor. Man planter her den samme art af træer/buske i grupper, gerne med plads til kløvergræs eller korndyrkning ind imellem. Det gør det lettere at passe og pleje området. Modulbeplantning er en måde at tilplante hønsegårde på, som vil være anvendelig på mange bedrifter. Metoden kan bruges i flere hønsegårde på samme bedrift eller blot i en enkelt hønsegård. Modulplantning kan bruges i smalle, lange eller brede hønsegårde. Modulsystemet skal ikke opfattes som et system, hvor modulerne bare kan kopieres. Man skal tilpasse det til de specifikke forhold. Flere steder arbejder man med pilebeplantninger i hønsegårdene, dels fordi pil vokser hurtigt, dels fordi de fleste typer pil effektivt opsamler næringsstoffer fra hønsene. Modulplantninger er ikke kun et alternativ til pilebeplantning, det er også et supplement. Her beskrives forslag til en beplantningsmåde, som har formål til fælles med pilebeplantninger, men samtidig også andre funktioner. Man kan etablere en modulbeplantning i én af hønsegårdene og have resten af hønsegårdene som pilebeplantninger eller anden rækkeplantning. Man kan naturligvis også have alle hønsegårde som modulplantninger. I det følgende er tre forskellige modulplantningssystemer beskrevet. Rækkeplantning Dette er den traditionelle måde at plante skov, lunde og hegn på. Det er enkelt og ligetil. Ofte plantes kun én art og i nogle tilfælde blot én klon. I hønsegårde har det ofte været én pileart eller poppelart, man har anvendt. Når man har flere hønsegårde, kan man med fordel lave flere typer plantninger. Det kan således være både praktisk, billigt og let at kombinere mosaikplantninger eller modulplantninger med en almindelig rækkeplantning, for eksemple en poppelplantning. Modultyper Der er beskrevet tre modultyper. Der er valgt samme typer planter til de tre modulsystemer. 8

9 Foto: Carsten Markussen Figur 5 Kort over Ingeborg Holms hønsegård, der er tilplantet løbende gennem tiden, pil (Salix) blev plantet mens lunde af forskellige arter og poppel (Populus) er plante i Der er også ældre læhegn og lunde i hønsegården. A. Er en traditionel modultype med lige rækker og ens afstand mellem rækkerne, her 1,5 m. B. En vifteformet type, hvor der bliver længere og længere mellem rækkerne. C. Et enkelt modulsystem med større lunde i modulerne, mindre planteafstand og større græsarealer. Stisystem Man kan etablere naturnære stiforløb gennem mange typer hønsegårde, både gennem rækkeplantninger, modulsystemer og egentlig mosaikplantning. Et stisystem gennem hønsegårdene har her til formål at lade kunder/besøgende komme tættere på hønsene uden at forstyrre unødigt. Samtidig kan stisystemet både betyde en forskønnelse af hønsegården og være med til at øge biodiversiteten. Via stisystemet kan kunder og andre interesserede gå en tur gennem hønsegårdene og få en smuk natur-/kulturoplevelse samt vurdere hønsenes miljø og iagttage adfærden hos økologiske høns. Stisystemet er udviklet efter Ingeborg Holms ide og i første omgang tænkt specielt til hendes hønsegårde, men planterne og et lignende stiforløb kan anvendes i mange forskellige hønsegårde. Figur 6 Denne skitse viser, hvordan stiforløbet kan laves ved at udnytte den gamle beplantning, så man får et godt syn til hønsene, og hvordan man kan skabe stien med bløde linjer. En for krøllet sti vil ikke opfylde formålene og vil virke kunstig. Det samme gælder for et geometrisk opbygget stisystem. 9

10 Plantevalg til den æstetiske hønsegård eksempler (HJ): hjemmehørende Prioritering antalsmæssigt: Høj Middel Lav TRÆER KVÆDE CYDONIA OBLONGA Mindre træ eller større busk, som i maj blomstrerstræellemstort slut maj okt., men også fordi disse planter giver et godt biologisk liv og fordi de er smukke. med store hvide til lysrosa blomster. En meget god biplante. I septemberoktober står den med store æble- eller pæreformede frugter, som kan bruges i madlavningen, og som også er godt vinterfoder for fugle m.m. TØRST RHAMNUS FRANGULA (HJ) Lille træ eller busk. Blomster fra slutningen af maj til oktober med meget små blomster, som er en god nektarkilde for bier. Får sorte frugter, som mange fugle efterstræber. MIRABEL PRUNUS CERASIFERA Større træ, som blomstrer fra slutningen af april til lidt ind i maj. ALM. RØN SORBUS AUCUPARIA (HJ) Lille træ, som blomstrer i maj med hvide skærmlignende stande. Orange frugter. VILDÆBLE MALUS SYLVESTRIS (HJ) Mindre træ, som blomstrer maj-juni. HÆG PRUNUS PADUS (HJ) Mellemstort træ, som i maj står med velduftende, små, hvidlige blomster i klaser. Små sorte frugter. HVIDTJØRN CRATAEGUS LAEVIGATA (HJ) Træet bliver 4-7 m højt og får røde frugter. FUGLEKIRSEBÆR PRUNUS AVIUM Træet bliver m højt og får rødlige kirsebær. VILD PÆRE PYRUS COMMUNIS Mellemstort til stort træ, som blomstrer med hvide blomster i maj. Får med tiden mange små pærer. WEICHSEL PRUNUS MAHALEB Lille træ med kraftig blomstring i maj-juni. Små hvide blomster og sorte frugter. BUSKE ALM. HYLD SAMBUCUS NIGRA (HJ) Stor busk/træ, der blomstrer i juli med hvidlige blomster. Sorte frugter. DRUEHYLD SAMBUCUS RACEMOSA Høj busk, der blomstrer i april-maj med gulgrønne blomster i klaser. Har røde frugter. RIBS RIBES RUBRUM (HJ) 1-1,5 m høj busk med små blomster i klaser og med røde/hvidlige frugter. BENVED EUONYMUS EUROPAEUS (HJ) En mellemhøj busk, som blomstrer med gulgrønne blomster om foråret, og som har kapsler med synlige orange frø. KVALKVED VIBURNUM OPULUS (HJ) En mellemhøj busk med hvide blomster i juli og med røde frugter, som sidder på planten til langt ud på vinteren. BLÅGRØN ROSE ROSA DUMALIS (HJ) 1-2 m høj. Blomstrer i maj-juni med hvide til rosa blomster. Røde, aflangt tilspidsede hyben. ÆBLEROSE ROSA RUBIGINOSA (HJ) 1,5-2,5 m høj. Blomstrer i maj-juni med lyserøde blomster og har aflange hyben. 10

11 Produktion af frugt og bær i hønsegården Etablering af en frugt plantage i hønsegården er en udmærket mulighed. Frugttræer yder rigtig god beskyttelse, tiltrækker og leverer fødemuligheder, samt beskæftigelse for hønsene. Hønsene kan være med til at holde rent mellem træerne og til at gøde træerne. Hønsene kan være med til at nedbringe smittetrykket af skadedyr og svampe på frugttræerne. Det er dog klart at effekten er ujævn, længst væk fra hønsehuset vil de fleste hønseflokke ikke komme lige så meget som indenfor de nærmeste 100 meter. Alle slags frugttræer kan plantes i hønsegården, det er dog nok nødvendigt at hegne træerne fra hønsegården mindst 1 år og måske 2-3 år. Buske som f.eks. solbær og ribs kan hønsene nå, og derfor skal man være specielt opmærksom omkring frugternes modenhedsstadium, hvor hønsene måske gerne vil hjælpe med ved høsten. Da en frugt plantage er dyr at etablere, og der er potentiale for et stort økonomisk udbytte, bør frugtplantagen etableres på professionel vis med henblik på rationelt, at kunne holde frit for ukrudt, at kunne vande og plukke frugten. Man skal tænke over om lokaliteten er velegnet til frugtproduktion, først og fremmest forekomst af sen nattefrost i foråret og om jordbunden er velegnet. Desuden skal man have tænkt hele kæden igennem, inklusive plukning, opbevaring i kølerum og afsætning. Der er mulighed for en stor indtjening i økologisk frugtavl, men der er meget store svingninger i udbytter fra år til år, da angreb af skadevoldere ikke kan undgås. Det er godt at så kløvergræs mellem træerne, det giver foder til hønsene og næring til træerne. Man bør have en fræser til at fræse i trærækken, en såmaskine (til genetablering af græsdække) og en græsslåmaskine samt evt. andre maskiner der kan arbejde mellem træerne uden at skade dem. Hvis man vil have mere frugtavl end til eget brug og selvpluk, det vil sige nogle få 100 m 2, er der tale om så stor en investering, at man helst selv på forhånd skal hente specialviden om frugtavl og derudover søge al den oplysning og konsulent hjælp der findes, inden man begynder at plante. Foto: Carsten Markussen Hvide høns i en æbleplantage. 11

12 Energiproduktion i hønsegårde Foto: Carsten Markussen Brune høns foran 1 år gamle piletræer. Lavskov etableret med henblik på energiproduktion er berettiget til enkeltbetaling på lige fod med andre landbrugsafgrøder. Hvis man ønsker en attraktiv hønsegård og samtidig ønsker at bibeholde en indtægt fra hønsegården, kan man derfor overveje at udnytte arealet til energiproduktion. Foreløbige undersøgelser tyder på, at man ved energiproduktion med pil eller poppel kan opnå dækningsbidrag II i hønsegården svarende til, hvad man kan opnå ved dyrkning af almindelige landbrugsafgrøder ( kr./ha/år). Samtidig er energipil/poppel rigtig godt for både høns og miljø. Træerne giver læ og tryghed for hønsene og optager de næringsstoffer som hønsene afsætter. Regler og støttemuligheder for plantning af flerårige energiafgrøder og lavskov Iflg. Vejledning om enkeltbetaling 2013 er der bl.a. følgende regler for at opnå enkeltbetaling for dyrkning af lavskov, herunder arter som pil og poppel: Arealet skal drives landbrugsmæssigt med henblik på høst Minimumareal på 0,3 ha. Lavskov skal plantes i minimum 7,5 m bredde. Med den gængse dyrkningsnorm med dobbeltrækker med 0,75/1,50 m afstand skal der derfor være minimum 4 dobbeltrækker i bredden Arealet skal være veldefineret og afgrænset Arter: Ahorn, ask, avnbøg, birk, el, eg, elm, hassel, løn, navr, pil og poppel, enten i blandinger eller i ren bestand Der kan iblandes op til 25 % (antal-procent) buske og træer af andre arter end de nævnte, men de skal være spredt ud i beplantningen som enkeltstående træer og buske Plantetal: Til hver en tid skal der være minimum planter pr. ha, dog minimum planter pr. ha for poppel i renbestand Der må være op til 20 % af arealet med spor og gange til færdsel og vedligeholdelse af afgrøden. Plantetallet skal derved være højere end de planter pr. ha i det beplantede areal. Det primære formål skal være energiproduktion, dvs. det skal dyrkes iht. gængse dyrkningsnormer og må ikke fremstå som natur, vildnis eller udyrket areal uden vedligeholdelse. 12

13 Skal høstes minimum en gang hvert 10. år Tilplantningen er ikke støtteberettiget, hvis formålet er læhegn eller vildtremisse [Kilde 9: Vejledning om enkeltbetaling 2013] Arealstøtte Til flerårige energiafgrøder af arterne pil, poppel, rødel, ask og hassel kan opnås enkeltbetalingsstøtte. Arealet skal være minimum 0,3 ha. Udgifter til plantning af de nævnte flerårige energiafgrøder samt elefantgræs og præriegræs kan efter ligningsloven fradrages fuldt ud i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori udgiften er afholdt. Der er også mulighed for at søge tilskud til ekstensivt landbrug på ca. 820 kr. pr. ha. Betingelserne er bl.a., at der ikke bruges pesticider samt at enten 1) reduceres gødningsmængden til 75 % af normen for afgrøden, dvs. 90 i stedet for 120 kg N pr. ha til pil, eller 2) at der maksimalt gødskes med 140 kg N pr. ha i gennemsnit på ejendommens harmoniareal. [Kilde 8.: Information om ekstensivt landbrug] Ved dyrkning af lavskov i økologiske hønsegårde skal man desuden være opmærksom på følgende forhold: Hvis arealet ellers opfylder de nævnte krav om plantetal, arter og dyrkning m.m., så er der ingen problemer i, at der går høns på arealet. Da det kan være vanskeligt at holde arealet af spor og gange under 20 % i en hønsegård, kan det være nødvendigt at opdele hønsegården i to marker: Én mark som omfatter det tilplantede areal (+ op til 20 % areal med spor og gange), og som indberettes som lavskov som afgrøde, samt én mark som omfatter det resterende areal omkring lavskovsarealet, og som indberettes som anden afgrøde afhængig af mulighederne for dyrkning og plantedække m.v. på dette ofte ukurante areal. De forskellige arter, der er godkendt til lavskov, må gerne plantes i sektioner, f.eks. nogle rækker af pil og derefter nogle rækker med poppel osv., blot man overholder kravet om minimum planter pr. ha i gennemsnit. Hvis der alene plantes Poppel kræves dog kun 2000 planter pr. ha. Der er iflg. NaturErhvervsstyrelsen ingen regler for maksimal bredde på kørespor, men køresporene må ikke udgøre mere end 20 % af arealet. Energipil Der findes en lang række sorter af pil, sorterne i tabel 1. har været med i Landsforsøgene 2010 og [Kilde 11.: Oversigt over landsforsøgene 2012] Tabel 1. Pilesorter i sortsforsøg 2010 og 2011 Pilesort Tilgængelige i DK Oprindelsesland Tora Ja Sverige Tordis Ja Sverige Inger Ja Sverige Klara Ja Sverige Stina Ja Sverige Linnea Ja Sverige Resolution? England Terra Nova? England Der er endnu ikke målt udbytter, hvorfor der i den sammenhæng ikke kan anbefales en bestemt sort, men Ny Vraa Bioenergi I/S anbefaler de svenske pilekloner fra Svalöf Weibull. Klonerne udmærker sig med en høj tilvækst som gør, at de under gode forhold vokser op til 4 meter det første år. Væksten er ydermere meget lige, hvilket gør den særdeles velegnet til maskinhøst. [7]. Den hurtige vækst i første år 13

14 er en fordel i forbindelse med etablering af afgrøden i hønsegårde, således at planterne kun skal beskyttes mod hønsene i en relativt kort periode. Ligeledes er den meget lige vækst, en fordel for hønernes færdsel mellem rækkerne, som ikke lukker tæt sammen forneden og hindrer hønerne i at komme frem. Plantning/etablering af pil Plantemateriale Ved plantning af pil bruges i dag næsten udelukkende stiklinger, som enten er skåret i 22 eller 40 cm stykker inden levering, eller som plantes med maskiner, der klipper og planter etårige skud i én arbejdsgang. Krav til jordbund Pil trives bedst på god jord, men kan dog dyrkes på alle jordtyper med god vandforsyning. Især i etableringsåret er vandforsyningen vigtig. Pil vokser udmærket på vandlidende arealer [3] ph bør være 6-7. Forberedelse af jorden Pilen vil gerne have løs jord i starten (bør være pløjet), og der bør også være en vis mængde næringsstoffer til stede til etablering og vækst. Rodukrudt herunder især kvik bør være bekæmpet inden plantning. Pilestiklinger tåler at plantes dybt, d.v.s. være helt dækkede med jord. Denne egenskab ved pilen giver en fordel med hensyn til ukrudtsbekæpelse, idet man kan strigle pilen den første måned eller 2 uden at trække stiklingerne op af jorden. Efter de første par måneder hvor der strigles vil radrensning eller rækkefræsning være anbefalede metoder. Strategi for plantning Pil til energiproduktion plantes i lige rækker med skiftevis 75 og 150 cm afstand. Ved høst af pilen høstes de 2 rækker med 75 cm afstand samtidigt, høstmaskinens hjul kører i de brede spor hvor der er 150 cm afstand. Hvis pil eller andre træarter alene dyrkes med henblik på energiproduktion, anbefales arealer af en betydelig størrelse (gerne over 5 ha) for at sikre en bedre økonomi. Ved dyrkning af små arealer vil f.eks. startgebyr til høstmaskine få forholdsvis stor betydning, ligesom andelen af forager og kørespor vil blive forholdsvis stor. Ved dyrkning af energitræer i hønsegårde er fjerkræproduktionen som udgangspunkt den primære funktion af arealet, og energitræproduktion på arealet er derfor underlagt andre betingelser, herunder at det samlede areal i hønsefolden typisk er Foto: Niels Finn Johansen Pil plantes i dobbeltrækker med 75 cm afstand og 150 cm mellem dobbeltrækkerne. 14

15 Figur 7 Skitse af hønsehus, afstande og orientering af pilerækker. 1,8 ha. Af hensyn til hønsenes færdsel i hønsegården bør pilerækkerne altid plantes i retning bort fra hønsehuset således at hønerne kan løbe langs rækkerne udad i hønsegården. Hvis rækkerne vender på tværs vil de udgøre en barriere for hønsene. Under alle omstændigheder er det vigtigt, at træerne plantes og dyrkes således, at der er mulighed for en så vidt muligt rationel drift, ikke mindst med mulighed for at kunne høste maskinelt. Af hensyn til rationel energitræproduktion bør tilstræbes en regulær form på arealet, gerne med lange rækker. Hønsefoldens form vil dog ofte være givet afhængig af beliggenheden i forhold til hønsehus og andre eksisterende forhold. Derfor må beplantningen typisk indpasses efter hønsefoldens eksisterende form. Lange åbne spor i beplantningen kan øge risikoen for, at f.eks. duehøge kan slå ned og tage kyllinger eller høns omvendt vil åbne spor sikre hønerne uhindret adgang til yderste ende af hønsegården. Model for plantning med pil Af hensyn til kørsel med maskiner til plantning, ukrudtsbekæmpelse og høst m.v. er det nødvendigt med en forager på minimum m uden beplantning, dvs. der skal være et bælte på minimum m fra enden af pilerækkerne til omgivende hegn eller anden beplantning. 15

16 Desuden er det vigtigt at kunne køre til og fra arealet, bl.a. så den høstede flis (eller helskud) kan køres bort fra hønsegården til anvendelsesstedet eller til lagerplads ved fast vej. Ibrugtagning af arealet Det tilplantede areal skal have tid til at blive etableret nogenlunde, før der lukkes høns ud i arealet. Planterne skal have opnået en vis højde for at undgå for alvorlige skader fra hønsene. Det kan være nødvendigt at forhindre eller begrænse hønernes adgang til beplantningen ved hjælp af et slusesystem gennem det meste af den første vækstsæson. Foråret i 2. vækstsæson er ligeledes kritisk. Her er barken på de unge træer grøn og saftig, det elsker hønsene og de skræller den simpelthen af. Man bør således holde godt øje med beplantningen især i første vækstsæson, dvs. fra plantning og frem til oktober-november, men også 2 år om foråret. Det kan også være en fordel at prøve at fordele sliddet på arealerne/planterne ved delvis indhegning af arealet nærmest hønsehuset, evt. med sluse, så hønsene skal et stykke ud på marken for at kunne komme ind i det beplantede areal. Ukrudtsbekæmpelse Ukrudt er normalt en af de væsentligste årsager til, at en kultur af pil eller poppel ikke lykkes efter hensigten, og konkurrence fra ukrudt kan medføre særdeles store udbyttetab. Ukrudtsbekæmpelse er derfor helt afgørende for at få etableret en god bestand af træer og sikret en god vækst, hvorved trækulturen efterhånden vil kunne konkurrere med ukrudtet. Det er særligt i etableringsåret og i 2. vækstsæson, at ukrudtsbekæmpelse er nødvendig. Specielt ved dyrkning af pil og poppel på økologiske bedrifter er det vigtigt, at der plantes på et areal, der er frit for rodukrudt. Det kan også være hensigtsmæssigt med falsk såbed før plantning for at begrænse mængden af frøukrudt. Efter plantning af pil kan der strigles f.eks. hver 10. dag indtil at pilen er ca. 50 cm høj. Herefter kan ukrudt bekæmpes med radrenser eller evt. rækkefræser indtil pilen bliver så høj, at maskinen vil brække pileskud. For poppel er det tvivlsomt, om de nye skud på poppelplanterne kan tåle strigling, og det må derfor anbefales at radrense og/eller rækkefræse, så længe det er muligt. Hakning af ukrudt i planterækken vil også fremme pilens vækstbetingelser, men er meget tidskrævende. Når beplantningen tåler det, kan hønsene være meget aktive i regulering af frøukrudt der ikke er blevet for stort. I 2. vækstsæson kan det også være nyttigt at udføre radrensning eller rækkefræs- Fotos: Niels Finn Johansen Når der er høj belægning af høns, kan hønsene finde på at hakke barken også af 1. årige pileskud. Ingeborgs indhegning med sluse. Hønsene skal ud i yderste ende for at komme ind i pilebeplantningen, men kan komme ud tæt ved hønsehuset. 16

17 Høst af helskud. Direkte høst med finsnitter. Fotos: Niels Finn Johansen Høst af helskud. Helskud ligger til tørre inden flisning hos Flemming Haugaard. ning, afhængig af pilens størrelse og ukrudtsforekomsten. I nogle tilfælde afhugges 1-års skuddene på pil efter 1. vækstsæson for at give flere men tyndere skud samt for at give mulighed for at bekæmpe ukrudt. Men svenske forsøg har vist, at afhugningen efter 1. vækstsæson reducerer udbyttet i de følgende vækstsæsoner, så hvis pilen er fornuftigt etableret og med ikke alt for meget ukrudt, så synes det mere hensigtsmæssigt at udelade afhugningen. I så fald kan det være vanskeligt at færdes i kulturen med maskiner til ukrudtsbekæmpelse i 2. vækstsæson. Høst og anvendelse af biomassen Pil dyrket til energiformål høstes typisk hvert 3. år, dog afhængig af tilvæksten. Høstintervallet afhænger også af den valgte høstteknik. Høst med direkte flisning i én arbejdsgang foregår typisk med finsnitter med et specielt skærebord til høst af pil. Af hensyn til finsnitteren må pilestammerne ikke være for tykke 17

18 (max 70 mm), og det kan være relevant at høste hvert 2. år. Vandindholdet i flisen er ca. 50 % ved direkte høst med finsnitter. En anden høstmetode er Helskudshøst, hvor planterne i første omgang blot skæres af ved roden. De høstede grene samles i bunker og ligger og tørrer i nogle måneder inden de flises i en senere arbejdsgang. Fordelene ved helskudshøst er : 1. Tørstofindholdet stiger til omkring 70 %. 2. Varmeværkerne betaler en højere pris pr. ton tørstof ved 70 % tørstof, end ved 50 % 3. Lagertabet er minimalt (omkring 5 %) ved opbevaring af helskud og ved flis af helskud, sammenlignet med flis som er snittet direkte ved høst, hvor lagertabet som følge af varmeudvikling i lageret ofte er op mod 30 % af enegiindholdet. Opbevaring af flis sker almindeligvis i uoverdækkede miler (bunker) Udbytter og økonomi Udbytter svinger i praksis utrolig meget. Der er set udbytter fra 1. ton tørstof og op til 16 ton tørstof pr. ha. Forskellene kan skyldes flere faktorer, herunder f.eks. hvilken sort man dyrker, jordens kvalitet, gødskning, men størst betydning har ukrudtsbekæmpelsen. Hvis beplantningen er stærkt belastet af ukrudt de første to år vil tilvæksten være lav og mange træer vil gå ud. Ud fra en gennemsnitsbetragtning vil det være rimeligt at gå ud fra et udbytte på 10 ton tørstof pr. år. Flis sælges almindeligvis til varmeværker med % vandindhold. Det er ikke nødvendigt at tørre flisen. Afregningsprisen afhænger af energiindholdet i flisen. Der betales mellem 40 og 50 kr. pr. Giga Joule (GJ), eller mellem 640 og 800 kr. pr. ton tørstof. Under forudsætning af indretning af hønsegården som vist ovenfor (model hønsegård) på 1,8 ha., hvor 1,3 ha er tilplantet med pil og 0,5 ha tilsået med vedvarende græs, flisen afregnes med 640 kr. pr. ton tørstof og et udbytte på 10 ton tørstof pr. ha. pr. år, kan følgende regnestykke opstilles. Fotos: Niels Finn Johansen Tabel 2. Økonomi i pil i hønsegården pr. ha pil og pr. hønsegård* Pr. ha. beplantet Pr. hønsegård** Indtægt, salg af flis kr kr. Enkeltbetaling kr kr. Ekstensivt Landbrug støtte 830 kr kr. Indtægter i alt kr kr. Stykomkostninger (etablering) kr kr. Maskin og arbejdsomkostninger 474 kr. 616 kr. Høst og håndtering kr kr. Omkostninger i alt kr kr. Netto fortjeneste kr kr. *Delvist på grundlag af Kalkuler for energipil [Kilde 7.] **1,3 ha tilplantet med pil, 0,5 ha tilsået med flerårig græs (modelhønsegård.) 18

19 Poppel har en fordel frem for pil, ved at være mere åbne i bunden. De udgør ingen barriere for hønsenes færden. Energipoppel Poppel kan plantes som beskrevet ovenfor som pil. Hvis en sådan plantningsstrategi vælges skal poplerne høstes på samme måde som pil altså hvert 2 eller 3 år og flises. Man kan også vælge at plante kun 2000 planter pr. ha med rækkeafstand på 3 m. I den situation vil man normalt vælge at udskyde høsttidspunktet så vækstperioden bliver 8 9 år. Høsten vil så i givet fald skulle foregå med skovudstyr. Vedmassen kan flises, eller der kan laves en kombination af brænde og flis eller man kan levere vedmassen til cellulose fabrik. Plantning/etablering af poppel Plantemateriale Ved plantning af poppel bruges i dag næsten udelukkende stiklinger, som enten er skåret i 22 eller 40 cm stykker inden levering. Den seneste udvikling går imod 40 cm stiklinger. Stiklinger plantes så 5 10 cm af stiklingen er over jordskorpen, de tåler i modsætning til pil ikke at blive helt dækkede med jord. En anden mulighed er at plante såkaldte barrodsplanter, d.v.s. 1 årige poppelplanter med rod (uden jordklump). Barrodsplanterne er sammenlignet med stiklingerne mere robuste og opnår hurtigere en størrelse så hønerne ikke skader dem ved at hakke bark og blade af dem. Derfor anbefales barrodsplanter når poppelkulturen skal etableres i en hønsegård. Tidligere har den amerikansk/canadiske poppel OP42 været den dominerende sort, men den er nu ved at blive udkonkurreret af nye italienske sorter (kloner) med højere udbyttepotentiale. Et eksempel er AF 8, en italiensk klon der egner sig godt til sandjord. Når man indkøber plantematemateriale bør man efterspørge den sort, der passer bedst til den jordtype man har. Krav til jordbund Poppel trives bedst på god jord, men der kan fås forskellige sorter så, der kan dyrkes poppel på alle jordtyper, undtagen på arealer med høj grundvandstand. Poppel tåler ikke som pil, at stå med rødderne i vand. ph bør være 6-7. Forberedelse af jorden Poppel vil gerne have løs jord i starten (bør være pløjet), og der bør også være en vis mængde næringsstoffer til stede til etablering og vækst. Rodukrudt herunder især kvik bør være bekæmpet inden plantning. Udbytte og økonomi ved poppel I poppel vil udbytter og økonomi være nogenlunde, som ved pil, se ovenfor. 19

20 Hønsegårde og dyrevelfærd Foto: Niels Finn Johansen Åbne korridorer er vigtige. En attraktiv hønsegård er en hønsegård hvortil der er let adgang, hvor der er noget for fjerkræet at komme efter og hvor dyrene føler sig trygge. Trygheden er helt klart den faktor som har størst betydning for hvor mange høner man finder i hønsegården. Fjerkræs største frygt er tilsyneladende rovfugle, derfor er skjul i form af træer og buske prioritet nr. 1. når det gælder om at gøre hønsegården attraktiv. Imidlertid skal bevoksningen med træer og buske ikke dække hele hønsegårde, en tæt bevoksning med høje afgrøder vil virke som en barriere for fjerkræet. Hvis dyrene skal fordele sig på hele arealet skal der være åbne arealer eller korridorer imellem bevoksningen. Fjerkræet ynder at bevæge sig langs områderne med bevoksning således at de kan søge tilflugt under træer/buske hvis en rovfugl skulle dukke op. Der er vigtigt at holde evt. bevoksning af græs eller andet i de åbne områder slået så disse vækster ikke udgør en barriere for dyrene. Foto: Niels Finn Johansen Brune høner i pilekulturen. 20

Beplantning i økologiske hønsegårde

Beplantning i økologiske hønsegårde Beplantning i økologiske hønsegårde 1 Indhold Indledning... 3 Målsætning... 4 Mosaikplantning... 5 Modulplantning...7 Rækkeplantning... 8 Stisystem... 8 Modulbeplantning i hønsegårde... 9 Formål... 9 Plantevalg...

Læs mere

1. Om projektet. 2. Sådan dyrker man energipil (en miniudgave af dyrkningsvejledningen)

1. Om projektet. 2. Sådan dyrker man energipil (en miniudgave af dyrkningsvejledningen) 1. Om projektet Energipil har en dokumenteret god evne til at opsamle næringsstoffer, inden de bevæger sig ud af rodzonen. Et MVJdemonstrationsprojekt i Gistrup syd for Aalborg har bekræftet, at pil har

Læs mere

Pil. Etablering. Foto: Søren Ugilt Larsen

Pil. Etablering. Foto: Søren Ugilt Larsen Side 1 af 5 Pil Pil (Salix sp.) kan anvendes til en række formål, f.eks. flethegn, faskiner, flettede kurve og biobrændsel. Dyrkningsvejledningen er udarbejdet med henblik på afsætning af biomassen som

Læs mere

Flerårige energiafgrøder

Flerårige energiafgrøder Flerårige energiafgrøder Søren Ugilt Larsen, AgroTech Karen Jørgensen, Videncentret for Landbrug Uffe Jørgensen, Århus Universitet Plantekongres 2013, Herning, 15. januar 2013 Den Europæiske Union ved

Læs mere

Energipil. Din fremtid?

Energipil. Din fremtid? 2010 / 1 Din fremtid? Aabenraa Rødekro Energipil Vi støtter vores kunder med energipil-projektet med Fjernvarmen: Aabenraa-Rødekro Fjernvarme tilbyder dig en sikker og stabil indtjening i mange år frem

Læs mere

Pile- og poppelflis kan nemt implementeres i eksisterende kraftvarmeforsyning. Hvad er potentialer og barrierer?

Pile- og poppelflis kan nemt implementeres i eksisterende kraftvarmeforsyning. Hvad er potentialer og barrierer? Pile- og poppelflis kan nemt implementeres i eksisterende kraftvarmeforsyning. Hvad er potentialer og barrierer? Bioresource-seminar Aarhus Universitet 22. november 2016 Søren Ugilt Larsen, TI / AU Anders

Læs mere

Elefantgræs. Markplan/sædskifte. Etablering. Elefantgræs (Miscanthus) kan anvendes til en række formål såsom:

Elefantgræs. Markplan/sædskifte. Etablering. Elefantgræs (Miscanthus) kan anvendes til en række formål såsom: Side 1 af 5 Elefantgræs Elefantgræs (Miscanthus) kan anvendes til en række formål såsom: Råmateriale til produktion af plader til f.eks. bilindustrien Tækkemateriale Vækstmedium (som spaghnumerstatning)

Læs mere

Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet.

Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet. Vildtremiser Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet. Vildtremiser er beplantninger, hvis eneste formål er at være til gavn for vildtet. Det kan de f.eks. være som ynglested, dækning og spisekammer.

Læs mere

Faktaark. Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet. Solitærtræer. Store naturværdier i de gamle træer. Understøtter og forstærker landskabet

Faktaark. Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet. Solitærtræer. Store naturværdier i de gamle træer. Understøtter og forstærker landskabet Faktaark Januar 2013 Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet Solitærtræer Dette faktaark sætter fokus på bevarelsen og nyskabelse af solitærtræer (enkeltstående træer) i landskabet. Mange landmænd

Læs mere

Høst og økonomi i piledyrkning. Jørgen Pedersen AgroTech A/S Plantekongres 2012

Høst og økonomi i piledyrkning. Jørgen Pedersen AgroTech A/S Plantekongres 2012 Høst og økonomi i piledyrkning Jørgen Pedersen AgroTech A/S Plantekongres 2012 Kort oversigt hvad taler vi om? Arealet med energipil i DK er nu ca. 4.800 ha Dyrkes over hele landet stort set! Typiske udbytter

Læs mere

Erfaringer med dyrkning af pil i Vestjylland 2010-12

Erfaringer med dyrkning af pil i Vestjylland 2010-12 Erfaringer med dyrkning af pil i Vestjylland 2010-12 Erfaringer med dyrkning af pil i Vestjylland 2010-12 Af Tove Urup Madsen, Søren Søndergaard og Tove Holm Vistedsen September 2012 INDHOLD 1. Sammendrag...

Læs mere

»Grundvandsbeskyttelse

»Grundvandsbeskyttelse »Grundvandsbeskyttelse Eja Lund Viborg Vandråd, 15. november 2016 Specialkonsulent ALECTIA A/S Skanderborgvej 190 \ 8260 Viby J \ Danmark Tlf: +45 88 191 010 \ Mob: +45 22 685 672 E-mail: ejlu@alectia.com

Læs mere

Græs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer

Græs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer blerede, og der er kun efterplantet få stiklinger. Rødel er godt etableret med barrodsplanter, og der har ikke været behov for efterplantning. De efterplantede stiklinger er generelt slået godt an, og

Læs mere

Nye penge til skovrejsning

Nye penge til skovrejsning Nye penge til skovrejsning S-SF-R regeringen og støttepartiet Enhedslisten er enige om, at der skal rejses mere skov, herunder bynær skov, og at EU's landdistriktsmidler i højere grad skal målrettes mod

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste... Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til

Læs mere

Gødningsbeholdere i landskabet. - placering og beplantning

Gødningsbeholdere i landskabet. - placering og beplantning Gødningsbeholdere i landskabet - placering og beplantning 2 Titel: Gødningsbeholdere i landskabet - placering og beplantning Udgave: 1. udgave august 2002 Oplag: 4.000 stk. Layout: Gitte Bomholt, Landbrugets

Læs mere

Bilag 5 - Faktaark artikel 68

Bilag 5 - Faktaark artikel 68 Bilag 5 - Faktaark artikel 68 1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen 24. maj 2012 Faktaark artikel 68 Indhold 1. Faktaark a Art. 68 ordning: Ekstensivt landbrug...3 2. Faktaark

Læs mere

»Virkemidler til grundvandsbeskyttelse

»Virkemidler til grundvandsbeskyttelse »Virkemidler til grundvandsbeskyttelse når skov ikke er den bedste idé Eja Lund & Tina Andersen»Kortlægning og grundvandsbeskyttelse 40% af Danmark er kortlagt 7000 km 2 er udpeget som NFI Sjælland 5000

Læs mere

Soleksponerede arealer. 526 Klippet vegetation 3 Kort græs 1006,513128 690 Klippet vegetation 3 Holdes kort igennem sæsonen 269,607746

Soleksponerede arealer. 526 Klippet vegetation 3 Kort græs 1006,513128 690 Klippet vegetation 3 Holdes kort igennem sæsonen 269,607746 Vinterbiotop Linje 162 Vildtager 3 Afgrøden lades stå uhøstet igennem vinteren 15/16. Tages med i omdrift 16. 498,27353 163 Vildtager 3 Afgrøden lades stå uhøstet igennem vinteren 15/16. Tages med i omdrift

Læs mere

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Udarbejdet på baggrund af vurderingsrapporten; Dambakken, 3 og 6. aug. 2009 ved Marianne Lyhne.

Læs mere

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup Krav til efterafgrøder Pligtige efterafgrøder 10-14 % af efterafgrødegrundareal - mest på husdyrbrug På brug med 2,3 DE 70 % af

Læs mere

Tema. Dyrkning af energipil. Hvis en række forudsætninger er opfyldt, herunder udbytte, afsætning og priser kan der

Tema. Dyrkning af energipil. Hvis en række forudsætninger er opfyldt, herunder udbytte, afsætning og priser kan der Dyrkning af energipil Dyrkning af energipil er en beslutning, der rækker mange år frem i tiden. Tema >> Erik Maegaard, landskonsulent, Landscentret, Planteproduktion. Hvis en række forudsætninger er opfyldt,

Læs mere

Plantetyper og plantevalg

Plantetyper og plantevalg Vejdirektoratet Thomas Helsteds Vej 11 Postboks 529 Århus, den 14. Sep. 2011 Plantearbejder, Ny motorvej mellem Brande og Give Beplantningen langs den nye motorvej spiller en stor rolle for trafikanterne.

Læs mere

Valg af høstmetode har betydning både teknisk, økonomisk og i relation til lagring. 2. Oktober 2014 Jørgen Pedersen

Valg af høstmetode har betydning både teknisk, økonomisk og i relation til lagring. 2. Oktober 2014 Jørgen Pedersen Valg af høstmetode har betydning både teknisk, økonomisk og i relation til lagring 2. Oktober 2014 Jørgen Pedersen Høstmetoder Direkte flisning Helskudshøst Teknik Fordele/ulemper Økonomi Direkte flisning

Læs mere

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,

Læs mere

Tema: Energiskov. Rasmus Fejer Nielsen Skovdyrkerne Vestjylland

Tema: Energiskov. Rasmus Fejer Nielsen Skovdyrkerne Vestjylland Tema: Energiskov Rasmus Fejer Nielsen Skovdyrkerne Vestjylland 0. Disposition 1. Flisindblik markedsanskuelse 2. Produktet 3. Dyrkning af pil og poppel 4. Økonomi 5. Energiskov 360 6. Afrunding 0. Flis

Læs mere

University of Copenhagen. Økonomisk tab ved etablering af energiafgrøder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010

University of Copenhagen. Økonomisk tab ved etablering af energiafgrøder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 university of copenhagen University of Copenhagen Økonomisk tab ved etablering af energiafgrøder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published

Læs mere

Danske forskere tester sædskifter

Danske forskere tester sædskifter Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været

Læs mere

Elementbeskrivelser - Beplantning

Elementbeskrivelser - Beplantning Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 18 Elementbeskrivelser - Beplantning Overstregede elementer indgår ikke i denne entreprise. Beplantning: Element PRYDBUSKE BUNDDÆKKENDE BUSKE BUSKET KRAT KLIPPET

Læs mere

Strandsvingel til frøavl

Strandsvingel til frøavl Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Indlæg på Økonomikonferencen 2010 v/carl Åge Pedersen Planteproduktion Danmarks Statistik Energiforbrug 2008: 1243 PJ Heraf Husholdninger:

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af

Læs mere

Slutrapport. Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø. af Peter Bay Knudsen feb 2010.

Slutrapport. Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø. af Peter Bay Knudsen feb 2010. Slutrapport Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø af Peter Bay Knudsen feb 2010. DATO: 02.02.2010 Ministeriet for Fødevarer, FødevareErhverv Landbrug og Fiskeri Slutrapport for forsknings-

Læs mere

Afgrøder til bioenergi: Produktion og miljøeffekter

Afgrøder til bioenergi: Produktion og miljøeffekter 21/11/2016 1 Afgrøder til bioenergi: Produktion og miljøeffekter Karsten Raulund-Rasmussen, Petros Georgiadis, Anders Taeroe, Uffe Jørgensen Thomas Nord-Larsen, Inge Stupak. 21/11/2016 2 Udfordringen Vi

Læs mere

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? Seminar om termisk forgasning Tirsdag den 17. november 2015 hos FORCE Technology, Brøndby Ved Thorkild Frandsen, AgroTech INDHOLD

Læs mere

TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE

TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. INDLEDNING... 3 2.1 Formål... 3 2.2 De overordnede mål... 3 2.3 Afgrænsning... 4 3. TRÆETS FYSIOLOGI... 4 3.1 Introduktion til træets fysiologi...

Læs mere

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium

Læs mere

Dyrkning af energipil. S l 1

Dyrkning af energipil. S l 1 Dyrkning af energipil S l 1 Denne vejledning er udarbejdet på baggrund af BioMprojektets evalueringsrapport, der er redigeret af: Søren Ugilt Larsen, AgroTech Projektledelse: Hanne Bang Bligaard, AgroTech

Læs mere

Læbælter. Dybdepløjet / reolpløjet. Antal Rækker. Alm. pløjet Renhold Ingen renhold. 1a 3 x x. 1c 3 x x. 1d 3 x x. 1f 6 x x x.

Læbælter. Dybdepløjet / reolpløjet. Antal Rækker. Alm. pløjet Renhold Ingen renhold. 1a 3 x x. 1c 3 x x. 1d 3 x x. 1f 6 x x x. Læbælter Læbælter - nr. 1 på demonstrationsarealet Der er en meget lang tradition for at plante læbælter i Danmark. Rundt omkring står der stadig rester af de første enkeltrækkede læbælter af sitka- eller

Læs mere

Energiafgrøder med skattefradrag.

Energiafgrøder med skattefradrag. - 1 Energiafgrøder med skattefradrag. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Et nyt lovforslag skal fremme energiafgrøder gennem skattefradrag. Forslaget har interesse både for professionelle landmænd

Læs mere

Etablering af økologiske frugt- og bærarealer. Trin for trin

Etablering af økologiske frugt- og bærarealer. Trin for trin Etablering af økologiske frugt- og bærarealer. Trin for trin Maren Korsgaard, Økologisk rådgivning Økologisk inspirationsdag 18. nov. 2014 Første trin: Hvorfor? Lyst til nye udfordringer /mere arbejde

Læs mere

Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning

Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hvidkløver er en flerårig bælgplante, der formerer sig ved krybende rodslående stængler. Hvidkløverens blomster er samlet i et hoved

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Gødningsbeholdere i landskabet

Gødningsbeholdere i landskabet Gødningsbeholdere i landskabet - placering og beplantning Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet Titel: Gødningsbeholdere

Læs mere

TIL GAVN FOR GARTNERE

TIL GAVN FOR GARTNERE Projektet er støttet af: Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. 7/2 2012 Nordisk Frugt og Bær Konference 2012 Hvem er jeg? OLE

Læs mere

Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning

Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 2 Problemformulering:... 2 Løsningsforslag overordnet:... 3 Områdedefinitioner

Læs mere

Mobil grøngødning til grønsager og bær

Mobil grøngødning til grønsager og bær Økologisk Inspirationsdag Sorø 15. november 2016 Mobil grøngødning til grønsager og bær Jørn Nygaard Sørensen Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet Baggrund Økologisk husdyrgødning Begrænset mængde

Læs mere

ER AGROFORESTRY EN MULIG UDVIKLINGSVEJ I ØKOLOGISK SVINE- OG FJERKRÆPRODUKTION?

ER AGROFORESTRY EN MULIG UDVIKLINGSVEJ I ØKOLOGISK SVINE- OG FJERKRÆPRODUKTION? AARHUS ER AGROFORESTRY EN MULIG UDVIKLINGSVEJ I ØKOLOGISK SVINE- OG FJERKRÆPRODUKTION? AG Kongsted & JE Hermansen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Jo Smith, ORC, UK AARHUS DAGENS PROGRAM Hvad

Læs mere

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Fredericia Kommune Bilag 2 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1

Fredericia Kommune Bilag 2 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1 ANLÆGSTYPER 1.0 Generelt. Fredericia kommune er godkendelsesmyndighed for anlæg på 30 PE og derunder. Ansøgning ved anlæg større end 30 PE skal indsendes

Læs mere

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Hanne Bach, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Pia Frederiksen (Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet), Vibeke Langer (Det

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Farefolde med beplantning. til søer på friland. - resultater, erfaringer og anbefalinger

Farefolde med beplantning. til søer på friland. - resultater, erfaringer og anbefalinger Farefolde med beplantning til søer på friland - resultater, erfaringer og anbefalinger Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Før du går i gang...5 3. Kort om regler for at opnå støtte til energiafgrøder/nonfood...6

Læs mere

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

Oversigt over høstudstyr og de vigtigste fokuspunkter

Oversigt over høstudstyr og de vigtigste fokuspunkter Oversigt over høstudstyr og de vigtigste fokuspunkter Jens Bonderup Kjeldsen Forskningscenter Foulum Agenda Fokuspunkter Udvikling Høstmetoder Oversigt over høstmaskiner Lagring Hvor i Danmark sker det?

Læs mere

Pilehøst vinteren 2012/2013

Pilehøst vinteren 2012/2013 04-04-2013/jj Pilehøst vinteren 2012/2013 Biobrændsel assens A/S Konklusion: Høsten i år var 1. rotation på kontrakttype II. Udbyttet dette år har været bedre end sidste år. Udbyttet beregnes vækstmæssigt

Læs mere

Hellere forebygge, end helbrede!

Hellere forebygge, end helbrede! Hellere forebygge, end helbrede! Om at sikre grundlaget for succes med reduceret jordbearbejdning Påstande: Reduceret jordbearbejdning medfører. Mere græsukrudt Mere fusarium Mere DTR og svampe generelt

Læs mere

LAGRING TØRSTOFTAB KVALITET

LAGRING TØRSTOFTAB KVALITET LAGRING TØRSTOFTAB KVALITET OMHU VED LAGRING ER VIGTIGT FOR AT MINDSKE TAB AF TØRSTOF OG SIKRE GOD FLISKVALITET Resultater fra lagringsforsøg 2013 Forsøg med lagring af pil og poppel i Tyskland Ældre danske

Læs mere

Flydelag eller låg på gyllen! Landbrugets Rådgivningscenter

Flydelag eller låg på gyllen! Landbrugets Rådgivningscenter Flydelag eller låg på gyllen! Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Bygninger og Maskiner Landskontoret for Planteavl Flydelag eller låg på gyllen! Det er der penge i! Udgivet af: Landbrugets

Læs mere

FRA MARK TIL VARMEVÆRK. En forretningsmodel for poppelflis dyrket på landbrugsjord

FRA MARK TIL VARMEVÆRK. En forretningsmodel for poppelflis dyrket på landbrugsjord FRA MARK TIL VARMEVÆRK En forretningsmodel for poppelflis dyrket på landbrugsjord Kolofon Beregningsværktøjet til denne forretningsmodel er udviklet i samarbejde mellem Skovdyrkerne i Nord- og Østjylland

Læs mere

KØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side

KØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side Indholdsfortegnelse: Græs Brugsplæne 2 Græsflade 3 Fælledgræs 4 Naturgræs 5 Buske Bunddækkende buske 6 Prydbuske 7 Busket 8 Krat 9 Hæk Hæk 10 Fritvoksende hæk 11 Hegn 12 Træer Fritvoksende træer 13 Trægrupper

Læs mere

Biologisk mångfald på fältet af Cammi Aalund Karlslund

Biologisk mångfald på fältet af Cammi Aalund Karlslund Biologisk mångfald på fältet af Cammi Aalund Karlslund Indlæg på Temadagen: Rent vatten och biologisk mångfald på gården 25. januari 2011 Nässjö, Sverige Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond

Læs mere

Forsøg med grøngødning i energipil

Forsøg med grøngødning i energipil Forsøg med grøngødning i energipil Resultater fra markforsøg 213-215 i projektet Økologisk dyrkning af energiafgrøder under bæredygtige forhold RAPPORT Af: Søren Ugilt Larsen, AgroTech Mads S. Vinther,

Læs mere

Naturplan Granhøjgaard marts 2012

Naturplan Granhøjgaard marts 2012 1 Naturplan Granhøjgaard marts 2012 Jørgen & Kirsten Andersen Udarbejdet af skovrider Søren Paludan, Paludan Skov og Naturkonsulent Landbrug Landskab Natur Jagt Park 2 Indhold Sammendrag... 3 Rydning af

Læs mere

Dyrkning af energipil

Dyrkning af energipil Dyrkning af energipil Plantekongres 2016 Herning, 20. januar 2016 Søren Ugilt Larsen, TI / AU Uffe Jørgensen & Poul Erik Lærke, AU Potentiale og barrierer ved energipil Kortlægning udført for Energistyrelsen

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ilse A. Rasmussen Afd. for Plantebeskyttelse og Skadedyr Forskningscenter Flakkebjerg Danmarks JordbrugsForskning Frøukrudt Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Afgrøde/ ukrudt

Læs mere

EVALUERINGSRAPPORT PIL

EVALUERINGSRAPPORT PIL EVALUERINGSRAPPORT PIL Evalueringsrapport Pil Af: Trine Eide Videncentret for Landbrug Flemming Gertz Videncentret for Landbrug Kurt Hjort-Gregersen AgroTech Brian H. Jacobsen Københavns Universitet Uffe

Læs mere

Nyborg Kirkegårde. Gravstedssydelser. Pleje og vedligeholdelse af individuelle gravsteder:

Nyborg Kirkegårde. Gravstedssydelser. Pleje og vedligeholdelse af individuelle gravsteder: Pleje og vedligeholdelse af individuelle gravsteder: Individuelle gravsteder er små afgrænsede arealer med forskellige anlægstyper, der er sammensat af delelementer. Kistegravsteder er typisk 3 eller 6

Læs mere

Bekendtgørelse om særlig støtte til landbrugere til etablering af flerårige energiafgrøder 1)

Bekendtgørelse om særlig støtte til landbrugere til etablering af flerårige energiafgrøder 1) BEK nr 78 af 29/01/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 10. marts 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 12-8010-000008 Senere ændringer til

Læs mere

Hold dine frugttræer sunde

Hold dine frugttræer sunde Hold dine frugttræer sunde Æble- og pæretræer kan angribes af sygdomme og skadedyr og påvirkes af klima og jordbund. I dette katalog kan du se de 20 mest almindelige problemer i æbler og pærer og få tip

Læs mere

Produktion af energipil og anvendelse af grønflis - varme og el. Henrik Kofoed Nielsen HØGSKOLEN I AGDER GRIMSTAD

Produktion af energipil og anvendelse af grønflis - varme og el. Henrik Kofoed Nielsen HØGSKOLEN I AGDER GRIMSTAD Produktion af energipil og anvendelse af grønflis - varme og el Henrik Kofoed Nielsen HØGSKOLEN I AGDER GRIMSTAD Eller: Har energiafgrøder en fremtid i Norge? Biomasseproduktion til energiformål Raps Sukkerroe

Læs mere

BUSKELUNDHØJEN/BUSKELUNDVÆNGET Beplantningsentreprise

BUSKELUNDHØJEN/BUSKELUNDVÆNGET Beplantningsentreprise Teknik og Miljøafdelingen 26. oktober 2007 BUSKELUNDHØJEN/BUSKELUNDVÆNGET Beplantningsentreprise 1 3. Arbejdsbeskrivelser 3.1 Jordarbejder Forud for plantning fræses alle plantefelterne i 30 cm s dybde.

Læs mere

Surkirsebær. Markplan/sædskifte. Etablering

Surkirsebær. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Surkirsebær Surkirsebær dyrkes overvejende til industriel brug. Bærrene høstes med maskine og afsættes hovedsagelig efter forud indgået aftale direkte til fabrik eller gennem en avlerorganisation.

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Slutrapport. 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning. 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010

Slutrapport. 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning. 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010 Slutrapport 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010 3. Sammendrag af formål, indhold og konklusioner Projektets formål har

Læs mere

Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer

Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer Landscentret Økologisk Landsforening 5. december 2007 Souschef Michael Tersbøl Dansk Økologi Landbrugsrådgivning, Landscentret, Økologi Biogas gør udfasning af

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken Indskoling (0.-3. klasse) Marken 1) Overordnet formål At børnene kommer tæt på planterne på marken. At børnene får indsigt i kredsløbet på markerne omkring Skovly. At børnene får mulighed for at tage udgangspunkt

Læs mere

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning

Læs mere

Nitratudvaskning fra skove

Nitratudvaskning fra skove Nitratudvaskning fra skove Per Gundersen Sektion for Skov, Natur og Biomasse Inst. for Geovidenskab og Naturforvaltning Variation i nitrat-koncentration Hvad påvirker nitrat under skov Detaljerede målinger

Læs mere

Driftssystem Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7. Ægproduktion, økologiske høner

Driftssystem Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7. Ægproduktion, økologiske høner Driftssystem Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7 Ægproduktion, økologiske høner Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Emission af miljøfremmede stoffer 1000 frilandshøne (årshøne) har en ammoniakemission

Læs mere

Tilstede: Jeppe: formand, Flemming: afd. 1, Ingelise: afd. 3, Anette: afd.4, Bro: afd. 5 og Anker: afd. 6

Tilstede: Jeppe: formand, Flemming: afd. 1, Ingelise: afd. 3, Anette: afd.4, Bro: afd. 5 og Anker: afd. 6 Bestyrelsesmøde i Grundejerforeningen Christianslund den 29.10.2013 Tilstede: Jeppe: formand, Flemming: afd. 1, Ingelise: afd. 3, Anette: afd.4, Bro: afd. 5 og Anker: afd. 6 1. Godkendelse af sidste referat.

Læs mere

FØJOenyt http://www.foejo.dk/enyt2/enyt/jun05/fosfor.html Page 1 of 3 Juni 2005 nr. 3 Artikler i dette nummer Cikorierødder forbedrer smag og lugt i økologisk svinekød Efterafgrøder har ringe effekt på

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.

Læs mere

Nordborg Golfklub. Perspektiv plan for Nordborg Golfklub 2014 2018.

Nordborg Golfklub. Perspektiv plan for Nordborg Golfklub 2014 2018. Perspektiv plan for Nordborg Golfklub 2014 2018. Denne plan er udarbejdet af baneudvalget med input og ideer fra personer rundt om baneudvalget. Denne udviklingsplan vil beskrive banepleje og målsætning

Læs mere

Bilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12

Bilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12 Bilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Ansøgnings nr.: 54975 Claus Vinther-Nielsen Langagervej 6 4780 Stege Dato: 22. juli 2013. Opdateret

Læs mere

Slutrapport over græsrodsforskningsprojektet: Økologiske ribs. Produktion af stiklinger på friland samt optimeret udnyttelse af kløvergrøngødning

Slutrapport over græsrodsforskningsprojektet: Økologiske ribs. Produktion af stiklinger på friland samt optimeret udnyttelse af kløvergrøngødning Slutrapport over græsrodsforskningsprojektet: Økologiske ribs Produktion af stiklinger på friland samt optimeret udnyttelse af kløvergrøngødning Gennemført af og hos: Leif Jensen og Jesper Thorup Græse

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

Tema. Hvad skal majs til biogas koste?

Tema. Hvad skal majs til biogas koste? Hvad skal majs til biogas koste? Brug af autostyring bør gøre det lettere og måske billigere - at så og radrense majsen. Tema > > Specialkonsulent Søren Kolind Hvid, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Læs mere

ØKOLOGI HVAD ER ØKOLOGISK PRODUKTION? HVORFOR LÆGGER LANDMÆND OM? BIRGITTE POPP ANDERSEN, PLANTEAVLSKONSULENT

ØKOLOGI HVAD ER ØKOLOGISK PRODUKTION? HVORFOR LÆGGER LANDMÆND OM? BIRGITTE POPP ANDERSEN, PLANTEAVLSKONSULENT ØKOLOGI HVAD ER ØKOLOGISK PRODUKTION? HVORFOR LÆGGER LANDMÆND OM? BIRGITTE POPP ANDERSEN, PLANTEAVLSKONSULENT DEN ØKOLOGISKE TANKEGANG Ordet økologi stammer oprindelig fra græsk og betyder frit oversat

Læs mere

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk )

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Vores Haveklub Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Plantning Ved plantning af roser er det vigtigste at få rosen sat så dybt, at podestedet er mindst 7 til 10 cm. under jorden, og at rødderne

Læs mere

Ansøgningsfristen er 16. april 2014 kl. 23.59.59. Fællesskema. Støtteordninger Nyt i 2014 Landbrugsreform 2015-2020

Ansøgningsfristen er 16. april 2014 kl. 23.59.59. Fællesskema. Støtteordninger Nyt i 2014 Landbrugsreform 2015-2020 Ansøgningsfristen er 16. april 2014 kl. 23.59.59 Fællesskema Støtteordninger Nyt i 2014 Landbrugsreform 2015-2020 Januar 2014 1 Kolofon Fællesskema 2014 Design: Clienti Foto: Torben Åndahl og Colourbox

Læs mere

Naturpleje i Terkelsbøl Mose

Naturpleje i Terkelsbøl Mose Naturpleje i Terkelsbøl Mose I dette efterår/vinter gennemføres et større naturplejeprojekt i Terkelsbøl Mose nord for Tinglev. Da denne mose sammen med Tinglev Mose udgør et NATURA 2000-område, har myndighederne

Læs mere

Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov

Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov Følgende eksempel fortæller om en mark på Risgård i Skals. Jordtypen er en JB 1 jord, altså let sandjord. Marken har ikke haft besøg af en plov siden år 1999/2000.

Læs mere

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen 1 Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen Finn P. Vinther og Kristian Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet NaturErhvervstyrelsen (NEST) har d. 12. juli bedt DCA Nationalt

Læs mere