Sociale forskelle i kosten. Sisse Fagt, Seniorrådgiver DTU Fødevareinstituttet, Afdeling for ernæring sisfa@food.dtu.dk

Transkript

1 Sociale forskelle i kosten Sisse Fagt, Seniorrådgiver DTU Fødevareinstituttet, Afdeling for ernæring sisfa@food.dtu.dk

2 Hvad jeg vil tale om Fakta om social ulighed i sundhed, forebyggelsesstrategier 2 rapporter (social ulighed, kortuddannedes måltidsvaner) Hvilke områder skal i fokus og forandres Hvordan påvirkes kostvaner (viden tilgængelighed strukturelle tiltag.) Perspektivering af resultaterne fra rapporterne i forhold til deltagernes kompetencer/settings at arbejde i Ikke nogle færdige løsninger, men forhåbentlig inspiration til at arbejde videre

3 Social ulighed i sundhed: levetid Forventet restlevetid for en 30-årig efter uddannelse Forventet restlevetid (år) i højeste og laveste kvartil efter uddannelseslængde. Danmark 1987 og Diderichsen F, Andersen I, Manuel C. Ulighed i sundhed årsager og indsatser. Sundhedsstyrelsen 2011

4 Social ulighed i sundhed: andel år med godt helbred Ulighed i 30-åriges forventede restlevetid og den procentandel af restlevetiden som kan forventes at være med godt helbred 30-årige mænd 30-årige kvinder Uddannelse Lang Mellem Kort Lang Mellem Kort 1994 Restlevetid (år) 46,6 44,6 42,5 50,5 49,5 48 Andel år med godt helbred 86% 76% 72% 80% 73% 60% 2005 Restlevetid (år) 49,3 47,1 44,4 52,7 51,5 49,5 Andel år med godt helbred 83% 80% 67% 82% 75% 61% Diderichsen F, Andersen I, Manuel C. Ulighed i sundhed årsager og indsatser. Sundhedsstyrelsen 2011

5 Andel af alle (%) Sundhedsinteressen er udbredt, også blandt mænd 100 Bestræber sig ofte/meget ofte på at spise sundt 80 Kvinder 60 Mænd Årstal Andel, der aldrig bestræber sig på at spise sundt, er faldet fra 21% til 12% (mænd) og fra 7% til 3% (kvinder) i perioden Der er sammenhæng mellem intentioner og adfærd. Groth et al, Danskernes måltidsvaner, holdninger, motivation og barrierer for at spise sundt Rosenlund et al, Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner

6 Strategier for at forebygge sygdom 1. Højrisikostrategi for dem, der er i risiko 2. Massestrategi for alle (der gider lytte) 3. Miljøstrategi strukturelle tiltag (skabe sundhedsfremmende miljø gennem lovgivning, styring, regulering) 1 og 2: Påvirke viden, holdninger, værdier, færdigheder, fokusere på sociale kontekst individet er i 3: Påvirke miljøet udbud, tilgængelighed, pris, nudging, information i købssituationen, gøre det sunde valg det lette valg Ofte er det kombinationer, der især virker og forebyggelse i dag løses ofte i partnerskaber mellem flere aktører. Mænd samt mindre ressourcestærke er svære at nå med brede oplysningskampagner Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Sund livsstil hvad skaber forandring?, 2009

7 Sociale forskelle i danskernes kostvaner og fysiske aktivitet Margit Velsing Groth Lene Møller Christensen Vibeke Kildegaard Knudsen Mette Rosenlund Sørensen Sisse Fagt Majken Ege Jeppe Matthiessen DTU Fødevareinstituttet

8 Et repræsentativt udsnit af den danske befolkning 4-75 år Data indsamlet: 1995, , , Social baggrund: uddannelse, arbejde, beskæftigelse, husstand, bopæl Kostvaner: 7 dages registrering af hvad man spiser og drikker Fysisk aktivitet: 7 dages registrering af fysisk aktivitet/inaktivitet Sundhed: overvægt Værdier, holdninger mm: Personligt interview Denne præsentation: voksne år, 594 børn 4-14 år, kostvaner, uddannelse/forældres uddannelse

9 Sociale forskelle i voksnes kostvaner Foto: Colourbox Foto: Colourbox

10 Sociale forskelle Voksne (20-75 år) Frugt og grønt (6-om-dagen) Smør, margarine og olie

11 Sociale forskelle Voksne (20-75 år) Sodavand Fisk

12 Sociale forskelle Voksne (20-75 år) Fedtenergiprocent Den samlede kostkvalitet

13 Sociale forskelle i børns kostvaner Foto: Colourbox

14 Sociale forskelle Børn (4-14 år) Smør, margarine og olie Frugt og grønt (6-om-dagen)

15 Børn (4-14 år) Kostens indhold af fisk og fiskeprodukter opdelt efter forældres uddannelse i

16 Konklusion Der er sociale forskelle i kostvaner for voksne: grupper med lang uddannelse har de sundeste kostvaner For børn ses sociale forskelle for drenge i samme retning Kvinders kostvaner er sundere end mænds Det store flertal i befolkningen er fortsat langt fra at opfylde anbefalingerne for en kost, der fremmer sundhed og forebygger sygdom

17 Perspektivering Befolkningens holdning til at spise sundt er positiv, men hverdagens rammer kræver nemme og hurtige løsninger Dejligt med den frokostordning på arbejdet med salat og grønsager til frokost. Det ville jeg ikke få ellers Når man får fisk ude på restaurant, så er det uhm Svært når man selv skal i gang Tilgængelighed, inspiration/kompetence OG fortsat mere viden er centrale elementer i fremtidens forebyggelse

18 Måltidsvaner blandt kortudannede voksne 1072 voksne år (> 7500 dages registreringer) Lene Møller Christensen Karsten Kørup Ellen Trolle Sisse Fagt Måltidsmønster Makronæringsstoffer Typiske måltider Hverdag og weekend DTU Fødevareinstituttet Udespisning Vurderinger i forhold til kostråd

19 Måltidsmønster IKKE ét optimalt måltidsmønster. Regelmæssigt måltidsmønster: De samme måltider hver dag, og at måltiderne optræder med jævne mellemrum. Hyppige måltider har gunstig virkning på blodets indhold af fedtstoffer. Energiindtaget kan fordeles således (Nordiske næringsstofanbefalinger 2004): Morgenmad % Frokost % Aftensmad % 1-3 mellemmåltider af god ernæringsmæssig kvalitet 5-30 % Førskolebørn og nogle pubertetsbørn 2-3 mellemmåltider

20 % af alle Sprunget hovedmåltid over mindst 2 dage Mænd Kvinder Morgen Frokost Aften Måltid

21 Andel af kortuddannede voksne (%) Sprunget mellemmåltid over mindst 3 dage Mænd Kvinder Formiddag Eftermiddag Sen aften Mellemmåltid

22 Måltidsmønster - konklusion Langt de fleste kortuddannede voksne har et regelmæssigt måltidsmønster med tre hovedmåltider og 2-3 eller 1-3 mellemmåltider de fleste dage. Mænd med kort uddannelse har et mindre regelmæssigt måltidsmønster med flest overspringelser af hovedmåltider (morgen og frokost). Vigtigere at fokusere på indholdet i måltiderne end antallet af måltider!

23 Hovedmåltider tilberedes hjemme Tilberedt hjemme - andel af måltider (%) Spist hjemme - andel af måltider (%) Morgen Frokost Aften 0 Morgen Frokost Aften Hverdag Weekend

24 % af energiindtag Energiindtag andel pr. måltid Mænd Kvinder Morgenmad Formiddag Frokost Eftermiddag Aftensmad Sen aften Måltid

25 Typiske måltider blandt kortuddannede voksne + vand

26 Fiskepålæg til frokost Halvdelen af voksne med kort uddannelse spiser 2 g eller mindre pr. dag - svarende til max ½ rugbrød med sild eller makrel om ugen Fisk som hovedret til aften Mindst halvdelen af kortuddannede voksne har ikke spist fisk som hovedret til aften

27 Flere strategier for at øge sundheden Udskifte mindre sunde fødevarer med mere sunde fødevarer Fastholde sunde vaner Øge antallet af personer, som spiser en fødevare Øge mængden blandt personer, som allerede spiser en given fødevare Alle måltider som kostrådene Enkelte måltider specifikke settings- målrettede initiativer

28 Fokusområder fremover? Måltidsmønster Kortuddannede mænd springer hyppigst måltider over Ude/hjemme Maden tilberedes oftest i hjemmet Hverdag/weekend Hverdagene er mindre usunde end weekenddagene Alle måltider/enkelte måltider Indtaget af grønt og fisk er generelt lavt Indtaget af kage, slik og søde drikkevarer er højest i MM

29 Måltider - mere og mindre Morgen Frokost Aften Formiddag Eftermiddag Sen aften Fuldkornsbrød Havregryn Grønt Frugt Fuldkornsbrød Fisk Grønt Fisk Grønt Frugt Frugt Grønt Fuldkornsbrød Fuldkornsbrød Magert pålæg Grønt Frugt Vand Hvedebrød Morgenmadscerealier uden fuldkorn Hvedebrød Fedt og salt pålæg Kød (især det fede og salte) Mejeri (især det fede) Søde drikkevarer Kage Kage Slik Søde drikkevarer Kage Slik Søde drikkevarer

30 Andre undersøgelser

31 Gram pr. måltid Sammenligning af disk vs. buffet servering 200 Frugt og grønt pr måltid Disk Buffet Disk Buffet Mænd Kvinder 15 arbejdspladser, frokost, 180 deltagere Lassen et al, Publ Health Nutrition 10, 3, 2006

32 Hvis vi nu serverer sund mad, spiser folk så bare ikke usund mad derhjemme? Betyder sund kantinemad noget for den samlede sundhed? Ja, det tyder det på.. Forsøg med sund kantine take away (27 deltagere) På dage, hvor deltagerne fik sunde måltider med hjem, forbedredes deres samlede madindtag (energitæthed mindre, frugt og grøntindtag større) så den sunde kantinemad får dem ikke til at spise mere usundt til andre måltider Lassen et al, Healthy eating at worksites

33 Nudging/information Folk kan spise sundere, hvis der gøres opmærksom på det sunde valg (SpisVel-projektet, kantineinformation) Sundhedsinteresse også blandt fast food gæster (og mænd.) Lassen et al. Effectiveness of offering healthy labelled meals in improving the nutritional quality of lunch meals eaten in a worksite canteen. Appetite 2013 Volhøj. Attitude and behaviour in relation to healthier fast food among Danes. DTU 2013

34 Nudging/information Forsøg på en burgerrestaurant Vi siger 'ja' til grovboller Forsøg på en dansk burgerrestaurant, hvor folk ved den ene kasse blev tilbudt grovbolle og gulerødder og ikke blev lokket med store menuer. Ved forsøgskassen steg salget af groft brød og gulerødder, mens salget af store menuer faldt. Generelt er de sunde alternativer dog for dårlige til, at det virkelig vil batte på langt sigt. - Gulerødder er for langt væk fra pomfritterne til, at de er et reelt alternativ. Så selv om man gerne vil vælge det sunde, så fravælger man det ofte, da det ikke er i nærheden af det traditionelle fastfood-måltid. Volhøj. Attitude and behaviour in relation to healthier fast food among Danes. DTU E-artikler fra DTU Fødevareinstituttet, 2013

35 Vigtigheden af kantinemaden.. Dybdeinterviews (2013) Interviewpersonerne, som spiser frokostmåltidet i arbejdspladsens kantine, mener at frokostmåltidet er et væsentligt sundere alternativ til hjemmelavede madpakker. Og så er jeg jo på frokostordning på arbejde, det er jo dejligt. Og det betyder jo at jeg rent faktisk er i stand til at få salat til frokost, gerne med noget kød, hvor jeg tager den varme ret med kød. ( ) det [grøntsager] ville jeg ikke få, hvis jeg ikke havde den frokostordning. Det ville være rugbrød eller bananer eller et eller andet i den retning Rosenlund et al, Danskernes faktisk kost og oplevelsen af sunde kostvaner

36 Børn skal eksponeres for/smage nye grøntsager mange gange, før de kan lide dem Hvor effektiv er mere exposure strategien til at øge børnehavebørns grøntsagsindtag med fokus på tre forskellige eksponerings-frekvenser? 2/ugen, 1/ugen og hver anden uge Grøntsagen: Kinaradise

37 Afrunding Resultaternes anvendelsesmuligheder Lav frekvens er mest effektiv Børn der er kræsne eller bange for at prøve nyt har brug for flere eksponeringer Sociale kontekst har betydning personale som negativ eller positiv rollemodel: Puh, er I her nu igen med disse lugtende kinaradiser, det lugter af prut (indtaget var lavere i gruppe med negativt personale) Mmm, jeg tror jeg vil smage noget mere og positiv attitude og opfordring til at børnene skal smage (indtaget var højere i denne gruppe)

38 Psykologi Mange valgmuligheder der spises mere. Buffet der spises mere Større portioner/skåle der spises/tages mere Flade, brede glas/beholdere der hældes/øses mere op Synligt/tilgængeligt der spises mere Brian Wansink m. flere. Fagt. Vi forføres til at spise mere. Diætisten, 86, 2007

39 Perspektiver i forhold til jeres arbejde Den sunde mad skal ind flere steder Vigtigt med faglært personale sunde forandringer implementeres lettere Både i institutioner, hospitaler, kantiner m. m. skal der både tænkes på den sunde madproduktion, men også hvorledes maden præsenteres/serveres, da det i sig selv også har betydning for hvor meget og hvad der spises Selvom meget mad tilberedes og spises hjemme, så har fx kantinemaden en vigtig rolle og kan være med til at sikre sundhed og variation og måske især for de kortuddannede (mænd)

40 Tak for opmærksomheden! Spørgsmål?