DEN KULTURELLE OG ØKONOMISKE BETYDNING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DEN KULTURELLE OG ØKONOMISKE BETYDNING"

Transkript

1 Til FestivalDanmark Dokumenttype Rapport Dato Marts, 2011 DANMARKS SMUKKESTE FESTIVAL DEN KULTURELLE OG ØKONOMISKE BETYDNING

2 DANMARKS SMUKKESTE FESTIVAL DEN KULTURELLE OG ØKONOMISKE BETYDNING Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T F

3 DEN KULTURELLE OG ØKONOMISKE BETYDNING INDHOLD 1. Sammenfatning 1 2. Danmarks Smukkeste Festival 3 3. De kulturelle og sociale effekter Danskerne om Danmarks Smukkeste Festival Frivilligt arbejde på Danmarks Smukkeste Festival 7 4. De lokaløkonomiske effekter Musikfestivalens omsætning Musikfestivalens forbrug Deltagernes forbrug Samlede lokaløkonomiske effekter Brandværdien Medieomtale Perspektivering 13

4 1 1. SAMMENFATNING Denne delrapport omhandlende Danmarks Smukkeste Festival er en del af en større undersøgelse af den kulturelle og økonomiske betydning af de danske musikfestivaler. Undersøgelsen er baseret på oplysninger fra og om ti musikfestivaler 1, der er medlem af Festival Danmark. I forbindelse med undersøgelsen er der gennemført en landsdækkende, elektronisk spørgeskemaundersøgelse, hvor et repræsentativt udsnit af danskerne har svaret på spørgsmål vedrørende deres kendskab til og opfattelse af de danske musikfestivaler samt musikfestivalernes hjembyer. Ligesom oplysninger fra interviews med eksperter på området samt resultater fra en måling af musikfestivalernes medieomtale også indgår i datagrundlaget for analysen. De ti festivaler har mange fællestræk, for så vidt angår arrangementernes opbygning og indhold. Ikke desto mindre er der forskelle i forhold til festivalernes omsætning, besøgstal og ansatte: Forhold, der er vigtige, i en vurdering af festivalerne lokaløkonomiske betydning. Figur 1.1 viser, hvordan musikfestivalerne i undersøgelsen kan grupperes efter størrelse. Figur 1.1: De ti festivaler 2 Store musikfestivaler Danmarks Smukkeste Festival Roskilde Festival Mellemstore musikfestivaler Jelling Musikfestival Nibe Festival Skive Festival Vig Festival Små musikfestivaler Bork Havn Musikfestival Nordals Musikfestival Samsø Festival Vilde Vulkaner Festival I det følgende vil resultaterne fra undersøgelsen, der specifikt angår Danmarks Smukkeste Festival, blive præsenteret. Afhængigt af fokus og emne vil resultaterne enten blive sat i forhold til Roskilde Festival, der som Danmarks Smukkeste Festival også karakteriseres som en stor musikfestival, eller det samlede resultat for de ti musikfestivaler. Efter en kort præsentation af Danmarks Smukkeste Festival i afsnit 2 indeholder afsnit 3 en belysning af de kulturelle og sociale effekter. Afsnit 4 indeholder en beskrivelse af de lokaløkonomiske effekter, mens delrapporten afsluttes med en perspektivering. Boks 1.1 resumerer delrapportens væsentligste resultater. Resultaterne kan med fordel sammenholdes med resultaterne i undersøgelsens hovedrapport, der dækker alle ti musikfestivaler. 1 Musikfestival vil blive anvendt som betegnelse i stedet for festival, da netop denne betegnelse passer bedst på de medvirkende festivaler, der alle har et hovedfokus på musikken. 2 Kategoriseringen bekræftes af tre eksperter, som er interviewet i forbindelse med nærværende undersøgelse.

5 2 Boks 1.1: Konklusioner vedrørende Danmarks Smukkeste Festival Danmarks Smukkeste Festival har stor kulturel og social betydning særligt i lokalområdet og for de mange danskere, der eksempelvis som frivillige er tilknyttet musikfestivalen. Næsten alle voksne danskere har hørt om Danmarks Smukkeste Festival. Gæsterne på Danmarks Smukkeste Festival kommer primært på grund af samværet med vennerne og hyggen. Danmarks Smukkeste Festival genererer økonomiske effekter i lokalområdet for ca. 80,7 mio. kr. Mindst 40 arbejdspladser i lokalområdet kan tilskrives Danmarks Smukkeste Festivals beliggenhed. Brandværdien af Danmarks Smukkeste Festival målt på medieomtalen i de skrevne medier beløber sig til ca. 6,54 mio. kr., hvoraf ca. 5,32 mio. kr. samtidig er en markedsføring af Skanderborg Kommune.

6 3 2. DANMARKS SMUKKESTE FESTIVAL Den første udgave af Danmarks Smukkeste Festival, tidligere Skanderborg Festival, fandt sted i Det startede som en lille musikfestival, men er i dag Danmarks næststørste musikfestival med deltagere inklusive betalende gæster, frivillige medarbejdere, kunstnere mv. Det er i dag Skanderborg Festivalklub, der er uafhængig af kommercielle og politiske interesser, som står bag Danmarks Smukkeste Festival. Skanderborg Festivalklub har 15 fastansatte og har hvert år omkring frivillige medarbejdere, der er med til at sørge for afviklingen af årets festival. Danmarks Smukkeste Festival har desuden en lang række samarbejdspartnere, både diverse foreninger, virksomheder samt sponsorer, som alle er en central del af festivalens afvikling. Ud fra mottoet "Musik & Bøgetræer" er festivalens primære formål ikke at skabe profit, men at skabe en fest og "anti-dagligdag" for publikum i smukke omgivelser. Desuden at støtte sociale og kulturelle formål i Skanderborg og omegn. Danmarks Smukkeste Festival tiltrækker hovedsageligt populære kunstnere inden for de genrer, de er kendt for at repræsentere, frem for smal og uopdaget kunst. Målgruppen er således bred, hvilket en gennemsnitalder på ca. 35 år vidner om. Tabel 2.1 indeholder en kort beskrivelse af de store, nationalt favnende musikfestivaler, hvor Danmarks Smukkeste Festival hører under sammen med Roskilde Festival. Tabel 2.1: Danmarks Smukkeste Festival De store, nationalt favnende musikfestivaler Karakteristika Musik Målgrupper Samlet besøgstal (inkl. gæster, frivillige, kunstnere mv.) Omsætning Fastansatte Frivillige Flere store internationalt kendte musiknavne samt store nationale musiknavne år besøgende 87 mio. kr. (ekskl. moms) og derover fastansatte frivillige Kilde: Tilsendt materiale fra de enkelte musikfestivaler og deres respektive hjemmesider Note: 2009 tal Deltagerne på Danmarks Smukkeste Festival kommer stort set fra hele landet. Størstedelen kommer dog fra landsdelen 3 Østjylland, hvori Skanderborg er beliggende, mens der også kommer en stor del fra Københavns by, jf. Tabel 2.2 og Figur 2.1. Den første kolonne i tabellen viser, hvor de danske gæster på Danmarks Smukkeste Festival kommer fra, mens den anden kolonne illustrerer, hvor de danske musikfestivalsdeltagere generelt er bosat. Kortet viser hvor stor en andel af de besøgende, der kommer fra de forskellige kommuner i Danmark. 3 Landsdele refererer til den opdeling på landsdele, som Danmarks Statistik anvender.

7 4 Tabel 2.2: Bosætningsmønstret for besøgende på Danmarks Smukkeste Festival Landsdel Danmarks Smukkeste De ti musikfestivaler Festival (%) (%) Københavns by 18,1 23,5 Københavns omegn 5,8 10,3 Østsjælland 1,8 4,1 Nordsjælland 4,4 3,9 Bornholm 0,4 0,5 Vest- og Sydsjælland 2,7 6,9 Fyn 6,6 5,5 Sydjylland 7,5 7,9 Vestjylland 4,4 5,1 Østjylland 35,0 19,5 Nordjylland 9,7 9,2 Ukendt 3,5 3,5 Total 100,0 100,0 Note: Resultaterne i tabellen bygger på oplysninger om de medvirkende deltagere i den gennemførte panelundersøgelse. Selvom panelisterne er repræsentativt udvalgt i forhold til demografien på landsplan, så skal resultaterne alene ses som en indikation af, hvor de besøgende på de enkelte musikfestivaler kommer fra. Særligt for de mindre musikfestivaler, hvor relativt få panelister har besøgt den pågældende musikfestival, bør resultaterne fortolkes med et vist forbehold. Figur 2.1: Besøgende til Danmarks Smukkeste Festival, fordeling på bopælskommuner

8 5 3. DE KULTURELLE OG SOCIALE EFFEKTER Musikfestivalerne har stor betydning for dansk kultur- og musikliv, og de spiller hver især en central rolle for det lokalområde og de borgere, som de er knyttet til. Danmarks Smukkeste Festival har udviklet sig til at være en national kulturinstitution og et socialt samlingspunkt, som mange danskere besøger hvert år, enten som betalende gæst eller som frivillig medarbejder. I de følgende afsnit gennemgås undersøgelsens resultater angående Danmarks Smukkeste Festivals kulturelle og sociale effekter. I afsnit 3.1 gennemgås resultater vedrørende danskerne om Danmarks Smukkeste Festival, mens det frivillige arbejde på musikfestivalen berøres i afsnit Danskerne om Danmarks Smukkeste Festival Det der blandt andet kendetegner de to store musikfestivaler er, at kendskabsgraden til dem er stor målt på, at næsten alle danskere har hørt om Danmarks Smukkeste Festival og Roskilde Festival. Der er ca. 97,4 pct. af danskerne, der har hørt om Danmarks Smukkeste Festival, jf. Figur 3.1. Figur 3.1: Kendskabsgrad til musikfestivalerne (andel af danskerne, der har hørt om musikfestivalerne) Danmarks Smukkeste Festival Roskilde Festival 97,4% 97,7% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Note: I spørgeskemaundersøgelsen blev der skrevet Danmarks Smukkeste Festival (Skanderborg Festival) Ca. 60 pct. af de voksne danskere har været på en musikfestival i Danmark. Af de voksne danskere har én ud af fem på et eller andet tidspunkt besøgt Danmarks Smukkeste Festival, jf. Figur 3.2. Figur 3.2: Andel af danskerne, der har været på musikfestival, der har besøgt én af musikfestivalerne Danmarks Smukkeste Festival 18,2% Roskilde Festival 28,6% 0% 10% 20% 30% 40% 50% Note: I spørgeskemaundersøgelsen blev der skrevet Danmarks Smukkeste Festival (Skanderborg Festival) Størstedelen af gæsterne på Danmarks Smukkeste Festival kommer på grund af hyggen, mens næsten lige så mange svarer, at årsagen er samværet med vennerne og/eller festivalens udvalg af musik, jf. Tabel 3.1.

9 6 Tabel 3.1: Årsager til at tage på Danmarks Smukkeste Festival Top 12 Årsager til at tage på Danmarks Smukkeste Festival Danmarks Smukkeste Festival (%) De ti musikfestivaler (%) Det er hyggeligt 66,4 47,5 Samværet med vennerne 56,0 51,8 Festivalens udvalg af musik 50,0 51,3 Festen/sjov og ballade 47,8 41,2 Festivalens beliggenhed 27,6 28,5 (eksempelvis afstand til bopælen) For at arbejde/være frivillig 17,9 16,3 Det er en tradition 17,2 15,4 Festivalens størrelse 17,2 22,1 (antallet af gæster) Samværet med familien 9,0 10,3 Andet 5,2 9,4 Det er en ferieform jeg er glad for 4,5 6,5 Ved ikke 1,5 1,9 Note: respondenterne havde mulighed for at give mere end ét svar Under kategorien 'Andet' for Danmarks Smukkeste Festival, blev der blandt andet skrevet, at årsagen var 'naturen', at 'de havde fået en fribillet' eller, at de som musiker/artist selv skulle optræde på Danmarks Smukkeste Festival. At Danmarks Smukkeste Festival er en hyggelig musikfestival underbygges af, at ca. 66,2 pct. af de voksne danskere, der har hørt om Danmarks Smukkeste Festival, svarer, at de netop synes, at hygge beskriver festivalen godt, jf. Tabel 3.2. Tabel 3.2: Hvilke værdier/udsagn tillægger du Danmarks Smukkeste Festival? Top 8 Værdier/udsagn om Danmarks Smukkeste Festival Danmarks Smukkeste Festival (%) De ti musikfestivaler (%) Hyggelig 66,2 39,3 Flot/smuk 56,0 20,7 Folkelig 51,8 36,4 Festlig 50,7 35,9 Familievenlig/Børnevenlig 29,0 22,8 En festival for unge 17,1 30,2 Jeg forbinder ikke festivalen med 7,4 16,4 noget Andet 2,5 6,0 Note: respondenterne havde mulighed for at give mere end ét svar Under kategorien 'Andet' ligger udsagn som 'Musik i naturen', 'Smuk', 'Voksenvenlig', men også eksempelvis 'hårdt pres på byen' og 'arbejde'.

10 7 3.2 Frivilligt arbejde på Danmarks Smukkeste Festival Der er et gennemsnitligt antal deltagere på ca pr. dag 4 på Danmarks Smukkeste Festival, hvoraf ca er frivillige. Det svarer til, at ca. 32 pct. på musikfestivalen er frivillige. Roskilde Festival har i gennemsnit ca. 34 pct. frivillige af det samlede deltagerantal. Ca. en femtedel af de deltagere, der har været på Danmarks Smukkeste Festival, svarer i spørgeskemaundersøgelsen, at de har arbejdet frivilligt på musikfestivalen. Denne fordeling mellem frivillige medarbejdere på den ene side og betalende gæster, kunstnere/musikere mv. på den anden side, svarer rimelig godt til den gennemsnitlige fordeling for alle ti musikfestival samlet, jf. Figur 3.3. Figur 3.3: Andel af deltagerne, der har arbejdet frivilligt på Danmarks Smukkeste Festival Danmarks Smukkeste Festival 20,9% Roskilde Festival 32,2% Samlet 21,4% 0,0% 5,0% 10,0% 15,0% 20,0% 25,0% 30,0% 35,0% Den primære motivation for at arbejde frivilligt på én af de ti festivaler er, at det er sjovt og hyggeligt, mens der også er en stor del, der svarer, at deres motivation er at spare billetten. Det samme billede tegner sig for de deltagere, der har arbejdet frivilligt på Danmarks Smukkeste Festival. Størstedelen af de respondenter, der har arbejdet frivilligt på én af de ti musikfestivaler har arbejdet frivilligt på en musikfestival én gang, mens der også er en stor del, der har arbejdet frivilligt 2-4 gange. For Danmarks Smukkeste Festival er der dog flest, der har været frivillig medarbejder 5-10 gange. 4 Ekskl. den kategori af deltagere som Danmarks Smukkeste Festival benævner gæster. Det gennemsnitlige antal deltagere er beregnet ud fra af festivalen varer fem dage dvs. inkl. warm-up dagen

11 8 4. DE LOKALØKONOMISKE EFFEKTER De større musikfestivaler har direkte og indirekte indflydelse på økonomien i lokalområdet gennem omsætning og jobskabelse, mens de små, lokale musikfestivaler i højere grad kan siges at skabe værdi på et lokalkulturelt, musikalsk og socialt plan. I de følgende afsnit præsenteres resultaterne for Danmarks Smukkeste Festivals lokaløkonomiske effekter. I afsnit 4.1 illustreres Danmarks Smukkeste Festivals omsætning sammenlignet med Roskilde Festivalens omsætning. I afsnit 4.2 præsenteres resultater vedrørende musikfestivalens forbrug, mens deltagernes forbrug belyses i afsnit 4.3. De samlede lokaløkonomiske effekter som følge af Danmarks Smukkeste Festival er opgjort i afsnit 4.4, mens afsnit 4.5 giver et kvalificeret bud på brandværdien af Danmarks Smukkeste Festival, herunder medieomtalen. 4.1 Musikfestivalens omsætning Danmarks Smukkeste Festival havde i 2009 i omsætning på ca. 87 mio. kr. (eksklusive moms), hvilket er en del mindre sammenlignet med Roskilde Festival, jf. Figur 4.1, men væsentligt større end de otte andre musikfestivaler i undersøgelsen, jf. Hovedrapporten. Figur 4.1: Musikfestivalernes omsætning (mio. kr.), 2009 Roskilde Festival Danmarks Smukkeste Festival Kilde: Oplysninger fra musikfestivalerne mio. kr. Note: Roskilde Festival har desuden angivet, at der en omsætning på ca. 106 mio. kr. i festivalboderne 4.2 Musikfestivalens forbrug En relativ stor del af de små og de mellemstore musikfestivalers forbrug lægges i lokalområdet i modsætning til de store musikfestivaler, hvor forbruget i lokalområdet er relativt begrænset. På baggrund af oplysninger fra musikfestivalerne beregnes, at Danmarks Smukkeste Festival brugte ca. 16,9 mio. kr. i lokalområdet i 2009, jf. Figur 4.2. Det er særligt indkøb til videresalg, hotel til optrædende samt pladsudgifter og udgifter til reklame mv., som musikfestivalerne afholder i lokalområdet. Figur 4.2: Musikfestivalernes forbrug i lokalområdet (mio. kr.), 2009 Roskilde Festival Danmarks Smukkeste Festival 16,9 53,9 0,0 10,0 20,0 30,0 40,0 50,0 60,0 mio. kr. Kilde: Oplysninger fra musikfestivalerne og Rambølls beregninger Note: Kun Bork Havn Musikfestival, Danmarks Smukkeste Festival, Nibe Festival, Nordals Musikfestival og Roskilde Festival har oplyst, hvor meget af deres forbrug, der tilfalder erhvervslivet i lokalområdet. Baseret på disse oplysninger er de øvrige festivalers forbrug i lokalområdet estimeret som et gennemsnit af andelene for Nibe Festival, Nordals Musikfestival og Bork Havn Musikfestival. Set i forhold til deres deltagerantal er musikfestivalernes udgifter, som bliver afholdt lokalt, relativt ens på tværs af deres størrelse. Således afholder musikfestivalerne udgifter i lokalområdet i omegnen af kr. pr. deltager. For Danmarks Smukkeste Festival er dette tal beregnet til 101 kr., mens det for Roskilde Festival er beregnet til 183 kr.

12 9 I 2009 havde Danmarks Smukkeste Festival udgifter for ca. 85,8 mio. kr., hvoraf altså ca. 16,9 mio. kr. blev afholdt i lokalområdet. Det svarer til, at ca. 19,7 pct. blev afholdt i lokalområdet, mens resten af udgifterne blev afholdt andre steder (ca. 80,3 pct.), jf. Figur 4.3. Figur 4.3: Danmarks Smukkeste Festival forbrug lokalt og andre steder (mio. kr.), ,9 16,9 mio. kr. Afholdt lokalt Afholdt andre steder Kilde: Oplysninger fra musikfestivalerne og Rambølls beregninger 4.3 Deltagernes forbrug Den gennemsnitlige deltager på Danmarks Smukkeste Festival har et dagsforbrug på ca. 610 kr. Det vurderes, at der er et relativt højere dagsforbrug på Danmarks Smukkeste Festival sammenlignet med de andre festivaler (ca. 555 kr. pr. dag.) set i lyset af, at deltagerne på netop denne musikfestival har en relativ høj gennemsnitsalder og dermed et formodentligt større økonomisk rådighedsbeløb. På Danmarks Smukkeste Festival falder ca. 83 pct. af forbruget på og omkring festivalpladsen (inkl. forbrug udover omsætning i boder drevet af det lokale forenings- og erhvervsliv). Figur 4.4 viser, hvor meget deltagernes samlede forbrug set over hele musikfestivalen beløber sig til. For Danmarks Smukkeste Festival anslås det, at deltagernes samlede forbrug foruden billetten beløber sig til ca. 101 mio. kr. Figur 4.4: Deltagernes samlede forbrug (ekskl. billet) i forbindelse med musikfestivalens afholdelse (mio. kr.), 2009 Roskilde Festival 245 Danm arks Smukkeste Festival mio. kr. Kilde: Oplysninger fra musikfestivalerne og Rambølls beregninger Note1: Det samlede forbrug er beregnet ud fra antagelsen om, at en gennemsnitlig deltager på Danmarks Smukkeste Festival bruger 610 kr. pr. dag, mens det for de andre festivaler er beregnet ud fra, at en gennemsnitlig deltager bruger 555 kr. pr. dag. Note2: For Roskilde Festival er antallet af dage for musikfestivalens varighed sat til seks dage og ikke fire dage grundet, at der allerede flere dage før selve musikfestivalen er ankommet en stor del af de besøgende. Det er festivalgæsternes forbrug i de lokale boder på og omkring festivalpladsen samt i lokale butikker, der genererer de lokaløkonomiske effekter som følge af musikfestivalfestivalerne. Mindst 70 % af deltagernes forbrug i forbindelse med de ti musikfestivaler forventes at tilfalde foreninger og erhvervsdrivende i lokalområdet Figur 4.5 viser omsætningen i lokale boder på og omkring festivalpladsen i forbindelse med musikfestivalernes afholdelse. Omsætningen i lokale boder på og omkring Danmarks Smukkeste Festival beregnes til ca. 46,5 mio. kr., jf. Figur 4.5.

13 10 Figur 4.5: Omsætning i lokale boder på og omkring festivalpladsen (mio. kr.), 2009 Roskilde Festival 107,9 Danm arks Smukkeste Festival 46,5 0,0 20,0 40,0 60,0 80,0 100,0 120,0 Kilde: Oplysninger fra musikfestivalerne og Rambølls beregninger mio. kr. I forlængelse heraf viser Figur 4.6 omsætningen i lokalområdet (uden for festivalpladsen) i forbindelse med afholdelsen af Danmarks Smukkeste Festival. Figur 4.6: Omsætning i lokalområdet som følge af musikfestivalen (mio. kr.), 2009 Roskilde Festival 41,6 Danm arks Smukkeste Festival 17,2 0,0 5,0 10,0 15,0 20,0 25,0 30,0 35,0 40,0 45,0 mio. kr. Kilde: Oplysninger fra musikfestivalerne og Rambølls beregninger Note1: Andelen af deltagernes forbrug, der lægges i lokalområdet uden for festivalpladsen er sat til 17 % for Roskilde Festival og Danmarks Smukkeste Festival. For de øvrige festivaler antages andelen af være 31 % Note2: For Roskilde Festival er antallet af dage for musikfestivalens varighed sat til seks dage og ikke fire dage grundet, at der allerede flere dage før selve musikfestivalen er ankommet en stor del af de besøgende Der er generelt en tendens til, at de deltagende på de store musikfestivaler lægger en større andel af deres forbrug på og omkring festivalpladsen modsat de mellemstore og mindre musikfestivaler, hvor en relativt større andel lægges i lokalområdet. Dette kan skyldes, at jo større musikfestival, desto større er udbuddet på festivalpladsen. 4.4 Samlede lokaløkonomiske effekter Tabel 4.1 viser en samlet opgørelse over de forventede lokaløkonomiske og beskæftigelsesmæssige effekter i lokalområdet som følge af afholdelsen af Danmarks Smukkeste Festival. Tabel 4.1: Samlede lokaløkonomiske effekter (mio. kr./antal arbejdspladser), 2009 Danmarks Smukkeste Festival Festivalens udgifter lokalt Forbrug i boder Forbrug i lokalområdet Økonomiske effekter i alt Beskæftigelse Kilde: Oplysninger fra musikfestivalerne, Danmarks Statistik og Rambølls beregninger 16,9 mio. kr. 46,5 mio. kr. 17,2 mio. kr. 80,7 mio. kr. 40 arbejdspladser Det skal bemærkes, at omsætningen i boder, der tilfalder interessenter i lokalområdet, ikke er medtaget, da det i de fleste tilfælde ikke har været muligt at adskille omsætningen i musikfestivalernes egne boder fra den øvrige omsætning på og omkring festivalpladsen. Således er de beskæftigelsesmæssige effekter af musikfestivalernes tilstedeværelse potentielt større. Hovedparten af arbejdspladserne er i detailhandlen, mens en mindre del er indenfor hotel- og restaurationsbranchen samt erhvervsservice (jurister, kommunikation, revision).

14 Brandværdien Ca. 75,5 pct. af de voksne danskere, der har hørt om Danmarks Smukkeste Festival, mener i høj eller nogen grad, at musikfestivalen bidrager positivt til deres opfattelse af Skanderborg. Dette er en god indikation på musikfestivalens brandmæssige værdi for Skanderborg og lokalområdet. Generelt gælder det, at ca. 55,4 pct. af de voksne danskere mener, at de danske musikfestivaler i høj grad eller i nogen grad bidrager positivt til den by, de ligger i, jf. Tabel 4.2. Tabel 4.2: I hvilken grad mener du, at Danmarks Smukkeste Festival bidrager positivt til din opfattelse af Skanderborg? Grad Danmarks Smukkeste Festival (%) De ti musikfestivaler (%) I høj grad 32,0 19,3 I nogen grad 43,5 36,1 I lav grad 8,2 14,5 Slet ikke 8,2 14,5 Ved ikke 8,1 15,7 Total 100,0 100,0 Note: I spørgeskemaundersøgelsen blev der skrevet Danmarks Smukkeste Festival (Skanderborg Festival) En anden indikation af brandværdien af Danmarks Smukkeste Festival for Skanderborg er de svar, der gives, hvis man spørger folk om, hvad de først tænker på, når de hører bynavnet. Størstedelen har svaret, at det første de tænker på er kultur og musik, jf. Tabel 4.3. Det formodes, at Danmarks Smukkeste Festival beliggenhed i byen har en vis betydning for, at mange relaterer kultur og musik med Skanderborg. Tabel 4.3: Det første du tænker, når du hører bynavnet Skanderborg? Værdi/udsagn Skanderborg Procent (%) De ti Musikfestivalbyer/-øer (%) Ferie 2,3 10,5 Kultur og musik 59,8 20,6 Natur 13,3 12,2 Et godt sted at bo 7,9 5,3 Et godt sted at arbejde 0,5 2,5 Andet 4,7 8,9 Forbinder ikke byen med noget 11,4 39,9 Total 100,0 100,0 Note: De ti musikfestivalbyer/-øer er følgende: Skanderborg, Roskilde, Jelling, Nibe, Skive, Vig, Bork, Nordborg, Samsø og Vordingborg Kategorien 'Andet' for Skanderborg dækker blandt andet over udsagnene 'Festival', sangen "Gid du var i Skanderborg" af Dorthe Kollo og udsagnet 'by ved motorvej' Medieomtale Et andet udtryk for den brandværdi, som tilfalder lokalområdet som følge af musikfestivalens beliggenhed, er medieomtalen. Nedenfor ses en oversigt over den medieomtale, de to store musikfestivaler har fået i løbet af de sidste 12 måneder (måling foretaget ultimo august 2010 på Infomedia), jf. Tabel 4.4. Tabel 4.4 Antal artikler om musikfestivalerne (12 mdr.) Musikfestival Antal artikler Roskilde Festival Danmarks Smukkeste Festival Kilde: Infomedia

15 12 Det observeres, at nyhedsstrømmen i de skrevne medier er væsentlig større for Roskilde Festival end for Danmarks Smukkeste Festival. Det skal dog bemærkes, at antallet af artikler om Danmarks Smukkeste Festival set over 12 måneder er relativt højt i forhold til antallet af artikler om Nibe Festival (514 artikler), Skive Festival (463 artikler) og Jelling Musikfestival (390 artikler). Markedsføringsværdien af medieomtalen er betydelig. Tabel 4.5 viser et estimat på, hvad artiklerne ville koste, såfremt de var led i en kampagne i de skrevne medier, og dermed hvilken markedsføringsværdi, de har for såvel musikfestivalen som lokalområdet, hvor festivalen afholdes. Markedsføringsværdien af medieomtalen om Danmarks Smukkeste Festival vurderes at være mellem 6-7 mio. kr. Tabel 4.5: Værdi af musikfestivalernes medieomtale i skrevne medier inden for 12 mdr. (mio. kr.) Festival Festival (by) Festival (kommune) Roskilde Festival 45,78 45,78 Danmarks Smukkeste Festival 6,54 5,32 Kilde: Infomedia og Rambølls beregninger Note1: Da der ikke indgår et geografisk betegnelse indlejret i navnet Danmarks Smukkeste Festival, er der i nogle tilfælde alene tale om en markedsføringsværdi for festivalen, trods at mange associerer Danmarks Smukkeste Festival med musikfestivalens tidligere navn Skanderborg Festival Note2: Den gennemsnitlige artikelpris er udregnet på baggrund af en medieanalyse af fire landsdækkende kampagner. Der er således en vis usikkerhed forbundet med dette estimat, og dermed også med den estimerede værdi af medieomtalen. Samlet set forventes medieomtalen i forbindelse med de ti musikfestivaler at have en markedsføringsværdi på ca. 63 mio. kr., hvoraf Roskilde Festival står for langt hovedparten. Det skal bemærkes at indslag om musikfestivalerne i radio og tv ikke indgår i opgørelsen, hvorfor den samlede medieomtale og værdien af denne forventeligt er langt større. For at kunne give en indikation på musikfestivalernes brandeffekt for den kommune festivalen ligger, er der blevet foretaget en krydssøgning i Infomedias artikeldatabase, hvor kombinationen af kommunenavnet og festivalens navn bliver målt. Det ses, at 'Skanderborg' indgår i størstedelen af de artikler, der er skrevet om Danmarks Smukkeste Festival, svarende til ca. 81 pct. af artiklerne (1.174 artikler ud af 1.443). Værdien af artikler i de skrevne medier, hvor kommunenavnet også fremgår, beløber sig til samlet ca. 56 mio. kr. for de ti musikfestivaler, heraf vurderes markedsføringsværdien af Skanderborg Kommune som følge af Danmarks Smukkeste Festival at være ca. 5,32 mio. kr.

16 13 5. PERSPEKTIVERING Analyserne af de kulturelle og økonomiske effekter af de danske musikfestivaler har afsløret en række potentialer og opmærksomhedspunkter i forhold til musikfestivalernes virke. Således har musikfestivalerne betydelige styrker og muligheder set i forhold til andre kulturelle og musikalske tilbud, hvilket er afgørende i forhold til musikfestivalernes fortsatte udvikling. Omvendt kan der også peges på en række punkter, der med fordel kunne tillægges et større fokus. Mange af musikfestivalernes styrker og svagheder, muligheder og trusler er de samme på tværs af musikfestivaler. Der kan dog også peges på en række fokusområder, der er særligt relevante for henholdsvis de lokale, regionale og nationale musikfestivaler. Nedenfor diskuteres potentialerne og de mulige udfordringer for en stor, national musikfestival. Det skal understreges, at der er tale om generelle observationer på baggrund af undersøgelsens resultater. Konklusionerne skal således ses i lyset af de enkelte festivalarrangørers visioner for musikfestivalerne. De store musikfestivaler har den væsentlige styrke, at der står en velfunderet organisation bag arrangementet med flere fastansatte, der - udover musikfestivalen - også er engageret i flere andre aktiviteter over hele året. Dette forbedrer musikfestivalernes muligheder for at samarbejde med diverse interessenter, herunder kommuner, foreninger og erhvervsliv, om andre kulturelle og musikalske tiltag udover musikfestivalen. Dermed udnyttes arrangørernes kompetencer og erfaringer indenfor ledelse og afvikling af større begivenheder i højere grad til gavn for musikfestivalerne såvel som deres samarbejdspartnere. Musikfestivalernes størrelse og status - målt på budget, kendskabsgrad og antal deltagere er i sig selv en styrke, da det giver bedre muligheder for at tiltrække mange populære kunstnere fra ind- og udland til begivenheden. De store verdensstjerner medfører stor interesse om musikfestivalerne på nationalt niveau, og til dels også ud over landets grænser, særligt i ugerne før, under og efter musikfestivalens afvikling samt i forbindelse med offentliggørelse af musikfestivalernes hovednavne. En afledt effekt heraf er, at den megen opmærksomhed er med til at give festivalbyerne (og kommunerne) et kulturelt og musikalsk brand. Musikfestivalerne spiller desuden en rolle i forhold til identitetsskabelsen for de mange musikfestivaldeltagere, der således kommer igen år for år. Ligesom musikfestivalerne er kilde til lokal stolthed og en deraf følgende opbakning. De erfaringer og kompetencer, som musikfestivalorganisationerne har oparbejdet indenfor ledelse og afvikling af store begivenheder, skaber nogle muligheder i forhold til potentielle nye forretningsområder. Der synes i den forbindelse at være mulige synergieffekter ved at indgå strategiske, tværsektorielle samarbejder mellem erhvervsliv, foreninger og offentlige institutioner, udover de allerede eksisterende. Eksempelvis på områder indenfor oplevelsesøkonomien defineret bredt. I forlængelse heraf er hovedopgaven for musikfestivalerne at fortsætte deres udvikling og den kontinuerlige stræben efter fornyelse under hensyntagen til musikfestivalernes grundlæggende værdier, og dermed manifestere deres position som Danmarks største musikfestivaler. De store musikfestivaler har i de sidste år oplevet et fald i antallet af udenlandske gæster. Dette skyldes til dels, at hovednavnene i højere grad end tidligere er danske. Den primære årsag hertil er, at det er blevet dyrere at tiltrække de absolutte verdensstjerner, som udenlandske turister er villige til at rejse for at opleve. En central udfordring for musikfestivalerne ligger således i at skabe de økonomiske rammer, der gør det muligt at sammensætte et program, der sælger billetter i både ind- og udland i en tid, hvor prisen på musikalske verdensstjerner er opadgående.

ROSKILDE FESTIVAL DEN KULTURELLE OG ØKONOMISKE BETYDNING

ROSKILDE FESTIVAL DEN KULTURELLE OG ØKONOMISKE BETYDNING Til FestivalDanmark Dokumenttype Rapport Dato Marts, 2011 ROSKILDE FESTIVAL DEN KULTURELLE OG ØKONOMISKE BETYDNING ROSKILDE FESTIVAL DEN KULTURELLE OG ØKONOMISKE BETYDNING Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300

Læs mere

JELLING MUSIKFESTIVAL DEN KULTURELLE OG ØKONOMISKE BETYDNING

JELLING MUSIKFESTIVAL DEN KULTURELLE OG ØKONOMISKE BETYDNING Til FestivalDanmark Dokumenttype Rapport Dato Marts, 2011 JELLING MUSIKFESTIVAL DEN KULTURELLE OG ØKONOMISKE BETYDNING JELLING MUSIKFESTIVAL DEN KULTURELLE OG ØKONOMISKE BETYDNING Rambøll Hannemanns Allé

Læs mere

NIBE FESTIVAL DEN KULTURELLE OG ØKONOMISKE BETYDNING

NIBE FESTIVAL DEN KULTURELLE OG ØKONOMISKE BETYDNING Til FestivalDanmark Dokumenttype Rapport Dato Marts, 2011 NIBE FESTIVAL DEN KULTURELLE OG ØKONOMISKE BETYDNING NIBE FESTIVAL DEN KULTURELLE OG ØKONOMISKE BETYDNING Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København

Læs mere

DEN KULTURELLE OG ØKONOMISKE BETYDNING

DEN KULTURELLE OG ØKONOMISKE BETYDNING Til FestivalDanmark Dokumenttype Hovedrapport Dato Marts, 2011 DE DANSKE MUSIKFESTIVALER DEN KULTURELLE OG ØKONOMISKE BETYDNING DE DANSKE MUSIKFESTIVALER DEN KULTURELLE OG ØKONOMISKE BETYDNING Rambøll

Læs mere

EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012

EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012 EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012 INDHOLD 1 2 3 4 5 INDLEDNING OG SAMMENFATNING Side 3 ØKONOMISKE EFFEKTER PÅ KORT SIGT Side 10 GÆSTERNES VURDERING AF HOLSTEBROEGNEN Side 18 BORGERNES

Læs mere

Juni 2007. fjernet, fordi sælger har valgt opgive salget eller sælge hos en anden ejendomsformidler.

Juni 2007. fjernet, fordi sælger har valgt opgive salget eller sælge hos en anden ejendomsformidler. Juni 2007 Fortsat mange ejerboliger til salg Der er 30.381 parcel- og rækkehuse, 15.493 ejerlejligheder og 8.512 fritidshuse i alt 54.386 boliger til salg på internettet. Det viser Realkreditrådets boligudbudsstatistik,

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011 Til Danske Ark Dokumenttype Rapport Dato Januar, 2012 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2011 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

Januar 2010. Udbudsprisen for et typisk parcel- og rækkehus på 140 kvadratmeter var i januar 2010 ca. 2.130.000 kr.

Januar 2010. Udbudsprisen for et typisk parcel- og rækkehus på 140 kvadratmeter var i januar 2010 ca. 2.130.000 kr. Januar 2010 Boligudbuddet falder fortsat 53.932 boliger var på landsplan til salg på internettet ved udgangen af januar 2010. Udbuddet fordelte sig med 36.740 parcel- og rækkehuse, 8.703 ejerlejligheder

Læs mere

December 2009. I forhold til november 2009 er udbudspriserne for parcelog rækkehuse, ejerlejligheder og fritidshuse stort set uændrede.

December 2009. I forhold til november 2009 er udbudspriserne for parcelog rækkehuse, ejerlejligheder og fritidshuse stort set uændrede. December 2009 Boligudbuddet falder fortsat 54.371 boliger var på landsplan til salg på internettet ved udgangen af 2009. Udbuddet fordelte sig med 36.982 parcel- og rækkehuse, 8.851 ejerlejligheder og

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Marielyst

Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Marielyst Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Marielyst September 2014 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 1 Om rapporten... 1 Turismens økonomiske betydning i Marielyst... 2 Turismeforbrug... 2

Læs mere

PRÆSENTATION AF DANSK MUSIK STATISTIK 2013

PRÆSENTATION AF DANSK MUSIK STATISTIK 2013 PRÆSENTATION AF DANSK MUSIK STATISTIK 2013 OM DANSK MUSIKSTATISTIK 2013 DANSK MUSIKSTATISTIK 2013 er en klassisk branchestatistik, som opgør musikbranchens samlede økonomiske værdi for 2013. Musik er overalt

Læs mere

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Turisme i Region Midtjylland I Region Midtjylland

Læs mere

Opsamling på Toppen af Danmarks jule- og nytårsundersøgelse 2010

Opsamling på Toppen af Danmarks jule- og nytårsundersøgelse 2010 Opsamling på Toppen af Danmarks jule- og nytårsundersøgelse 2010 Undersøgelsen er en del af helårsturismeprojektet Naturen+ indsatsområdet Profilering af årstider Udviklet med støtte af Hjørring, Frederikshavn

Læs mere

Økonomisk kortlægning af koncerter i Aarhus

Økonomisk kortlægning af koncerter i Aarhus Økonomisk kortlægning af koncerter i Aarhus Tekst: Stefan Rasmussen Udgiver: Arrangørgruppen Aarhus / Promus Foto: Bertand Ønsker du yderligere oplysninger om undersøgelsen kontakt: info@promus.dk 1 0.

Læs mere

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014 Erhvervsnyt fra estatistik Fremgang i antallet af fuldtidsstillinger København, Fyn og Østjylland trækker væksten For første gang i fem år skabes der nu flere fuldtidsstillinger i Danmark. Der er dog store

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013. Sammenfatning

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013. Sammenfatning Turisme Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013 Sammenfatning Færre flypassagerer Flere overnattende gæster Flere overnatninger Figur 1. Antallet af flypassagerer til Grønland er i sæsonen 1. oktober

Læs mere

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger . maj 214 Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del

Læs mere

Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København

Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København Siden krisens udbrud er den private lønmodtagerbeskæftigelse faldet med ca. 150.000 personer. Det svarer til på landsplan, at omkring hver

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ Side 1 Udgivelsesdato : Februar 2015 Udarbejdet : René Fåborg Kristensen, Muhamed Jamil Eid Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Antallet af private job er vokset i alle landsdele

Antallet af private job er vokset i alle landsdele Antallet af private job er vokset i alle landsdele Det seneste er lønmodtagerbeskæftigelsen i den private sektor vokset med godt 33.000 personer. Samtidig er det nu ikke kun hovedstadsområdet, der trækker

Læs mere

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner:

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner: U nges f lyttemønstre Tilbageflytninger Motivationen til at flytte kan være mangeartet, herunder afsøgning af nye jobmuligheder, uddannelse, etablering af familie eller en form for tilknytning til det

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012 Til Danske Ark Dokumenttype Rapport Dato Januar 2013 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2012 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år 5. november 212 Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år Boligmarkedet har været i svag bedring gennem 212, og vi har siden foråret oplevet en skrøbelig form for prisstabilisering. Trods

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011.

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011. Side 1 af 10 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011. (September 2012 Christina Falkenberg) Side 2 af 10 1. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Destination Nordsjælland

Destination Nordsjælland Destination Nordsjælland Liseleje, Tisvildeleje, Gilleleje, Hornbæk, Humlebæk PROJEKT KYSTBYER I VÆKST Nulpunktsmåling 2013 Om analysen Denne rapportering indeholder en række særkørsler for destination

Læs mere

Analyse 27. juni 2014

Analyse 27. juni 2014 27. juni 214 Stigende andel af børn med ikke-vestlig baggrund går på privatskole Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del af den

Læs mere

Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst

Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst April 2012 2 Højtuddannedes værdi Resume De fleste privatansatte i Danmark arbejder

Læs mere

- I og udenfor højsæsonen. Analysemøde 7. april 2008

- I og udenfor højsæsonen. Analysemøde 7. april 2008 Danskeres ferie- Titelog fritidsrejser - I og udenfor højsæsonen Analysemøde 7. april 2008 1. Er rejser i lavsæsonen noget særligt? 2. Kan vi tjene penge på privatbesøg? 3. Har destinationerne en unik

Læs mere

Pendlingsanalyse for Bornholm

Pendlingsanalyse for Bornholm Pendlingsanalyse for Bornholm November 2012 1 Pendlingsanalyse for Bornholm Udarbejdet for Bornholms Regionskommune Kontaktrådet for Trafikbetjeningen af Bornholm af Anders Hedetoft og Carl Henrik Marcussen

Læs mere

Sværest at finde praktikplads på Sjælland

Sværest at finde praktikplads på Sjælland Sværest at finde praktikplads på Sjælland I oktober manglede mere end. elever en praktikplads i en virksomhed. Lidt over halvdelen af de unge er dog i skolepraktik, hvilket betyder at de kan fortsætte

Læs mere

Personaleledelse. Resume

Personaleledelse. Resume juni 2010 Personaleledelse Resume Kort afstand mellem top og bund, mindre formel ledelsesstil og højere grad af tillid præger oftere danske virksomheder end andre europæiske virksomheder, viser ny undersøgelse

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Jobpatruljens Evalueringsrapport 2012

Jobpatruljens Evalueringsrapport 2012 Jobpatruljens Evalueringsrapport 2012 Ref: Kasper Tolstrup Andersen September 2012 1. Indledning... 3 1.1. Målene for Jobpatruljen 2012... 3 1.2. En bred Jobpatrulje... 3 2. Resultater fra Jobpatruljen...

Læs mere

Destinationsmonitor 2014 foreløbig opgørelse

Destinationsmonitor 2014 foreløbig opgørelse Destinationsmonitor 2014 foreløbig opgørelse VisitDenmark, februar 2015 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: februar 2015 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.

Læs mere

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen 1. maj 2013 Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse. VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse

Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse. VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: februar 2015 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker

Læs mere

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst.

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst. Side 1 Udgivelsesdato : September 2014 Udarbejdet : Muhamed Jamil Eid René Fåborg Kristensen Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING OG FORMÅL 3 2 RESULTATER

Læs mere

Destinationsmonitor Januar september 2014

Destinationsmonitor Januar september 2014 Destinationsmonitor Januar september 2014 VisitDenmark, november 2014 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: november 2014 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.

Læs mere

Præsentation af bosætningsanalysen

Præsentation af bosætningsanalysen Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen

Læs mere

Destinationsmonitor Januar august 2014

Destinationsmonitor Januar august 2014 Destinationsmonitor Januar august 2014 VisitDenmark, oktober 2014 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: oktober 2014 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m. :

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013 Til DANSKE ARK Dokumenttype Rapport Dato Februar 2014 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2013 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 3 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet

Handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet Handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet Formål Denne handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet er en del af Temaplan for Sundhed, Kultur og Fritid. Kulturlivet er en vigtig del

Læs mere

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Iværksætteri er ofte blevet sat på dagsordenen som nøglen til vækst og beskæftigelse. Faglærte iværksættere står bag godt 4 pct. af de nyoprettede

Læs mere

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne

Læs mere

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse 2 2 Kystturisme findes i hele Danmark Forord 3 Kære Læser De fleste danskere har holdt ferie ved

Læs mere

Fremtidig organisations- og samarbejdsstrategi

Fremtidig organisations- og samarbejdsstrategi 9. april 2014 NOTAT Fremtidig organisations- og samarbejdsstrategi Notatet indeholder Rømø-Tønder Turistforenings bestyrelses overvejelser omkring den fremtidige organisations- og samarbejdsstrategi for

Læs mere

RYTMISK MUSIKKONSER- VATORIUM

RYTMISK MUSIKKONSER- VATORIUM Til Dokumenttype Rapport Dato April 2013 RYTMISK MUSIKKONSER- VATORIUM DIMITTENDUNDERSØGELSE (ÅRGANG 2007-2012) INDHOLD 1. Indledning 1 1.1 Formål med undersøgelsen 1 1.2 Metode og datagrundlag 1 2. Resultater

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet NR. 8 NOVEMBER 2011 Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet Mere end 25 pct. af ejerlejlighederne på Sjælland kan kun sælges med tab. Konsekvenserne er alvorlige. Risikoen er, at ejerne stavnsbindes,

Læs mere

Turismen i Region Syddanmark

Turismen i Region Syddanmark Turismen i Region Syddanmark Turismen i Danmark 2 Status 2013: De første syv måneder i plus + 1,9 pct. + 1,2 pct. Danske overnatninger 2012 2013 Udenlandske overnatninger 2012 2013 6.000.000 5.000.000

Læs mere

Every time it rains it rains pennies from heaven. Johnny Burke [ Pennies from Heaven ] Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2.0

Every time it rains it rains pennies from heaven. Johnny Burke [ Pennies from Heaven ] Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2.0 Every time it rains it rains pennies from heaven. Johnny Burke [ Pennies from Heaven ] 26 27 Sponsorering En sponsor en person eller en virksomhed, der yder økonomisk, eller anden støtte til f.eks. en

Læs mere

Faktabaseret monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen i 2007-2013

Faktabaseret monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen i 2007-2013 Faktabaseret monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen i 2007-2013 I perioden 2007 til 2014 har 563 strukturfondsprojekter tilsammen indrapporteret 38.271 virksomheder Fordeling af virksomheder

Læs mere

BEDRE Overblik. Temperaturmåling på:

BEDRE Overblik. Temperaturmåling på: BEDRE Overblik Temperaturmåling på: Iværksætteri og nye virksomheder Fuldtidsbeskæftigede Ledighed Aktivitet i Aalborg Havn Passagertal i Aalborg Lufthavn Erhvervsturisme Befolkning Nye virksomheder og

Læs mere

Arbejdsløshed ujævnt fordelt

Arbejdsløshed ujævnt fordelt Den økonomiske krise har bevirket en bred stigning i arbejdsløsheden. Det er dog ikke alle grupper og områder, der er ramt lige hårdt. Især mænd, unge, ansatte i byggeri og industri samt personer bosat

Læs mere

Den grafiske branche. hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater

Den grafiske branche. hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater Den grafiske branche hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater Marts 2014 Indhold Undersøgelsens hovedkonklusioner... 3 Baggrund... 3 Undersøgelsen...

Læs mere

Fakta om Advokatbranchen

Fakta om Advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Energitjenesten 3.0. - borgernær energirådgivning og information. Baggrundsbeskrivelse

Energitjenesten 3.0. - borgernær energirådgivning og information. Baggrundsbeskrivelse Energitjenesten 3.0 - borgernær energirådgivning og information Baggrundsbeskrivelse Energitjenesten har siden 2005 ydet uafhængig og uvildig energirådgivning og information til danske energiforbrugere.

Læs mere

VisitDenmark 2011 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse.

VisitDenmark 2011 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse. Turisternes tilfredshed med det danske turistprodukt har vi en udfordring? Udgivet af: VisitDenmark August 2011 ISBN: 978-87-87393-81-2 Adresse: Islands Brygge 43, 3. 2300 København S Tlf. +45 3288 9900

Læs mere

IFKA. Kvinder i ledelserne i dag og fremover April 2007. Bestilt af minister for ligestilling. Institut for Konjunktur-Analyse

IFKA. Kvinder i ledelserne i dag og fremover April 2007. Bestilt af minister for ligestilling. Institut for Konjunktur-Analyse IFKA Institut for Konjunktur-Analyse Kvinder i ledelserne i dag og fremover April 2007 Bestilt af minister for ligestilling Institut for Konjunktur-Analyse Åbenrå 29 1124 København K Telefon 33 32 82 70

Læs mere

Køber gifte kvinder flere aktier?

Køber gifte kvinder flere aktier? Køber gifte kvinder flere aktier? Baggrund og resumé Finansrådet undersøger i denne analyse, hvordan ændringer i ægteskabsstatus påvirker kvinders og mænds deltagelse på aktiemarkedet og deres risikovillighed.

Læs mere

få din idé til at spille

få din idé til at spille få din idé til at spille Slip idéerne løs Hos Gramex kan store og små idéer med musik blive realiseret. Når du vil spille musik offentligt og kopiere musik fra et medie til et andet, skal du henvende dig

Læs mere

DIGITAL MARKEDSFØRING

DIGITAL MARKEDSFØRING DIGITAL MARKEDSFØRING DAGSORDEN NorthSides historie NorthSides gæster NorthSide på sociale medier NorthSide på Facebook Den flygtige forbruger Den gode digitale kampagne Case: Tuborg / NorthSide Music

Læs mere

Status for gennemførelsen af vejledningsreformen

Status for gennemførelsen af vejledningsreformen Status for gennemførelsen af vejledningsreformen Steffen Jensen E-post: Stjen1@uvm.dk Tlf. 3392 5135 Nationale mål I Vejledningen skal bidrage til, at valg af uddannelse og erhverv bliver til størst mulig

Læs mere

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning Oplevelsesøkonomi - definitioner og afgrænsning Bred definition: Økonomisk værdiskabelse baseret på oplevelser, hvor oplevelsens andel af og integration i et produkt eller service kan variere En stadig

Læs mere

Aarhus er "Smilets By" uhøjtidelig og tilbagelænet, ung, optimistisk, ambitiøs og summende af liv.

Aarhus er Smilets By uhøjtidelig og tilbagelænet, ung, optimistisk, ambitiøs og summende af liv. 1 Fortællingen om Aarhus Aarhus har en fantastisk placering ved havet og skoven. Et levende pulserende bymiljø og den smukkeste natur beliggende helt tæt på hinanden. Aarhus er en rummelig by med plads

Læs mere

Fokus på forsyning INVESTERING OG FINANSIERING 2. INVESTERING OG ALDER FIGUR 1 INVESTERINGER OG LEDNINGSNETTETS ALDER

Fokus på forsyning INVESTERING OG FINANSIERING 2. INVESTERING OG ALDER FIGUR 1 INVESTERINGER OG LEDNINGSNETTETS ALDER Gennemførte investeringer kr./solgt m3 INVESTERING OG FINANSIERING 1. BAGGRUND Mange spildevandselskaber forventer stigende investeringer i de kommende år. Konsulent firmaet SPERA har undersøgt 44 spildevandsselskabers

Læs mere

Destinationsmonitor Januar juni 2014

Destinationsmonitor Januar juni 2014 Destinationsmonitor Januar juni 2014 VisitDenmark, august 2014 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: august 2014 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m. : juni

Læs mere

. Sommerhuset købes tæt på bopælen

. Sommerhuset købes tæt på bopælen 20. maj 2014. Sommerhuset købes tæt på bopælen Vi har i denne analyse set nærmere på hvem, der typisk ejer et sommerhus og hvordan de finansiere sommerhuset. Analysen er alene baseret på baggrund af data

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Hovedkonklusioner Kendskab til Fornyelsesfonden. Erhvervsstyrelsen

Hovedkonklusioner Kendskab til Fornyelsesfonden. Erhvervsstyrelsen 1 Hovedkonklusioner Kendskab til Fornyelsesfonden Erhvervsstyrelsen INDHOLDSFORTEGNELSE Formål Målgruppe Metode Hovedkonklusioner virksomheder Hovedkonklusioner - revisorer 4 5 6 7 21 2 Formål, målgruppe

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Destinationsmonitor Status 2014. VisitDenmark, maj 2015 Viden & Analyse

Destinationsmonitor Status 2014. VisitDenmark, maj 2015 Viden & Analyse Destinationsmonitor VisitDenmark, maj 2015 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Maj 2015 Adresse Islands Brygge, 43, 3 2300 København S Tlf. +45 32 88 99 00 Kontakt: Viden & Analyse analyse@visitdenmark.com

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Indsendelse #2444 Roskilde Kommune

Indsendelse #2444 Roskilde Kommune Indsendelse #2444 Roskilde Kommune http://roskilde.dk/node/80978/submission/2444 Side 1 af 4 Information om indsendelse Formular: Ansøgning til Start- og Udviklingspuljen Indsendt af Anonym (ikke bekræftet)

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune - Virksomhedsbarometer For perioden 1. januar 3. juni 214 18. august 214 1 Indledning: Jobcentret gennemfører løbende spørgeskemaundersøgelser

Læs mere

Øresundsfestival 2014

Øresundsfestival 2014 Øresundsfestival 2014 Øresundsfestival er blevet en succespå bare to år. I 2013 spillede 65 artister på 7 scener i løbet af to dage. Vi har skabt et netværk som allerede består af 10 spillesteder og 4

Læs mere

Smagsoplevelser. vejen til vækst

Smagsoplevelser. vejen til vækst Smagsoplevelser vejen til vækst INGREDIENSLISTE: Helle Bjerg Hellesøe Uddannet Cand. Mag i historie og kommunikation Baggrund blandt andet hos: Dansk Fødevare Forum Kokkelandsholdet RelationMedia Midtjysk

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Ansøgningsskema Kultur- og Fritidsudvalget

Ansøgningsskema Kultur- og Fritidsudvalget Frederikshavn Kommune Center for Kultur- og Fritid Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn evao@frederikshavn.dk Ansøger: SF FILMPRODUCTION, Halfdansgade 10, 2300 København S. Kontaktperson: Mie Andreasen CVR-nr.

Læs mere

De samfundsøkonomiske konsekvenser af Folkemødet på Bornholm - 2015

De samfundsøkonomiske konsekvenser af Folkemødet på Bornholm - 2015 De samfundsøkonomiske konsekvenser af Folkemødet på Bornholm - 2015 Jie Zhang og Lene Feldthus Andersen Center for Regional- og Turismeforskning Titel: De samfundsøkonomiske konsekvenser af Folkemødet

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

Effektanalyse af R.E.M. - koncerten

Effektanalyse af R.E.M. - koncerten Effektanalyse af R.E.M. - koncerten 25. juni 2005 på Forum Horsens Stadion 2 Tekst: Jesper Langkjær Horsens Kommune Udgiver: PR-gruppen Horsens Kommune Foto: Per Algreen og Ulrich Bache Opsætning: Grafisk

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten I denne analyse ser vi nærmere på, hvilke grupper, der har opbrugt deres dagpengeret i de første to måneder af 2013. Ifølge tal fra Job-indsats.dk, var der

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

FYNS TILSTAND. Udvikling Fyn

FYNS TILSTAND. Udvikling Fyn FYNS TILSTAND Udvikling Væksten og produktiviteten på er lav. Hvilke vækstkilder halter og hvad kræves for at få tilbage på vækstsporet? Det ser vi nærmere på i denne rapport. dfdfdf INDLEDNING s tilstand

Læs mere