DEN KULTURELLE OG ØKONOMISKE BETYDNING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DEN KULTURELLE OG ØKONOMISKE BETYDNING"

Transkript

1 Til FestivalDanmark Dokumenttype Rapport Dato Marts, 2011 DANMARKS SMUKKESTE FESTIVAL DEN KULTURELLE OG ØKONOMISKE BETYDNING

2 DANMARKS SMUKKESTE FESTIVAL DEN KULTURELLE OG ØKONOMISKE BETYDNING Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T F

3 DEN KULTURELLE OG ØKONOMISKE BETYDNING INDHOLD 1. Sammenfatning 1 2. Danmarks Smukkeste Festival 3 3. De kulturelle og sociale effekter Danskerne om Danmarks Smukkeste Festival Frivilligt arbejde på Danmarks Smukkeste Festival 7 4. De lokaløkonomiske effekter Musikfestivalens omsætning Musikfestivalens forbrug Deltagernes forbrug Samlede lokaløkonomiske effekter Brandværdien Medieomtale Perspektivering 13

4 1 1. SAMMENFATNING Denne delrapport omhandlende Danmarks Smukkeste Festival er en del af en større undersøgelse af den kulturelle og økonomiske betydning af de danske musikfestivaler. Undersøgelsen er baseret på oplysninger fra og om ti musikfestivaler 1, der er medlem af Festival Danmark. I forbindelse med undersøgelsen er der gennemført en landsdækkende, elektronisk spørgeskemaundersøgelse, hvor et repræsentativt udsnit af danskerne har svaret på spørgsmål vedrørende deres kendskab til og opfattelse af de danske musikfestivaler samt musikfestivalernes hjembyer. Ligesom oplysninger fra interviews med eksperter på området samt resultater fra en måling af musikfestivalernes medieomtale også indgår i datagrundlaget for analysen. De ti festivaler har mange fællestræk, for så vidt angår arrangementernes opbygning og indhold. Ikke desto mindre er der forskelle i forhold til festivalernes omsætning, besøgstal og ansatte: Forhold, der er vigtige, i en vurdering af festivalerne lokaløkonomiske betydning. Figur 1.1 viser, hvordan musikfestivalerne i undersøgelsen kan grupperes efter størrelse. Figur 1.1: De ti festivaler 2 Store musikfestivaler Danmarks Smukkeste Festival Roskilde Festival Mellemstore musikfestivaler Jelling Musikfestival Nibe Festival Skive Festival Vig Festival Små musikfestivaler Bork Havn Musikfestival Nordals Musikfestival Samsø Festival Vilde Vulkaner Festival I det følgende vil resultaterne fra undersøgelsen, der specifikt angår Danmarks Smukkeste Festival, blive præsenteret. Afhængigt af fokus og emne vil resultaterne enten blive sat i forhold til Roskilde Festival, der som Danmarks Smukkeste Festival også karakteriseres som en stor musikfestival, eller det samlede resultat for de ti musikfestivaler. Efter en kort præsentation af Danmarks Smukkeste Festival i afsnit 2 indeholder afsnit 3 en belysning af de kulturelle og sociale effekter. Afsnit 4 indeholder en beskrivelse af de lokaløkonomiske effekter, mens delrapporten afsluttes med en perspektivering. Boks 1.1 resumerer delrapportens væsentligste resultater. Resultaterne kan med fordel sammenholdes med resultaterne i undersøgelsens hovedrapport, der dækker alle ti musikfestivaler. 1 Musikfestival vil blive anvendt som betegnelse i stedet for festival, da netop denne betegnelse passer bedst på de medvirkende festivaler, der alle har et hovedfokus på musikken. 2 Kategoriseringen bekræftes af tre eksperter, som er interviewet i forbindelse med nærværende undersøgelse.

5 2 Boks 1.1: Konklusioner vedrørende Danmarks Smukkeste Festival Danmarks Smukkeste Festival har stor kulturel og social betydning særligt i lokalområdet og for de mange danskere, der eksempelvis som frivillige er tilknyttet musikfestivalen. Næsten alle voksne danskere har hørt om Danmarks Smukkeste Festival. Gæsterne på Danmarks Smukkeste Festival kommer primært på grund af samværet med vennerne og hyggen. Danmarks Smukkeste Festival genererer økonomiske effekter i lokalområdet for ca. 80,7 mio. kr. Mindst 40 arbejdspladser i lokalområdet kan tilskrives Danmarks Smukkeste Festivals beliggenhed. Brandværdien af Danmarks Smukkeste Festival målt på medieomtalen i de skrevne medier beløber sig til ca. 6,54 mio. kr., hvoraf ca. 5,32 mio. kr. samtidig er en markedsføring af Skanderborg Kommune.

6 3 2. DANMARKS SMUKKESTE FESTIVAL Den første udgave af Danmarks Smukkeste Festival, tidligere Skanderborg Festival, fandt sted i Det startede som en lille musikfestival, men er i dag Danmarks næststørste musikfestival med deltagere inklusive betalende gæster, frivillige medarbejdere, kunstnere mv. Det er i dag Skanderborg Festivalklub, der er uafhængig af kommercielle og politiske interesser, som står bag Danmarks Smukkeste Festival. Skanderborg Festivalklub har 15 fastansatte og har hvert år omkring frivillige medarbejdere, der er med til at sørge for afviklingen af årets festival. Danmarks Smukkeste Festival har desuden en lang række samarbejdspartnere, både diverse foreninger, virksomheder samt sponsorer, som alle er en central del af festivalens afvikling. Ud fra mottoet "Musik & Bøgetræer" er festivalens primære formål ikke at skabe profit, men at skabe en fest og "anti-dagligdag" for publikum i smukke omgivelser. Desuden at støtte sociale og kulturelle formål i Skanderborg og omegn. Danmarks Smukkeste Festival tiltrækker hovedsageligt populære kunstnere inden for de genrer, de er kendt for at repræsentere, frem for smal og uopdaget kunst. Målgruppen er således bred, hvilket en gennemsnitalder på ca. 35 år vidner om. Tabel 2.1 indeholder en kort beskrivelse af de store, nationalt favnende musikfestivaler, hvor Danmarks Smukkeste Festival hører under sammen med Roskilde Festival. Tabel 2.1: Danmarks Smukkeste Festival De store, nationalt favnende musikfestivaler Karakteristika Musik Målgrupper Samlet besøgstal (inkl. gæster, frivillige, kunstnere mv.) Omsætning Fastansatte Frivillige Flere store internationalt kendte musiknavne samt store nationale musiknavne år besøgende 87 mio. kr. (ekskl. moms) og derover fastansatte frivillige Kilde: Tilsendt materiale fra de enkelte musikfestivaler og deres respektive hjemmesider Note: 2009 tal Deltagerne på Danmarks Smukkeste Festival kommer stort set fra hele landet. Størstedelen kommer dog fra landsdelen 3 Østjylland, hvori Skanderborg er beliggende, mens der også kommer en stor del fra Københavns by, jf. Tabel 2.2 og Figur 2.1. Den første kolonne i tabellen viser, hvor de danske gæster på Danmarks Smukkeste Festival kommer fra, mens den anden kolonne illustrerer, hvor de danske musikfestivalsdeltagere generelt er bosat. Kortet viser hvor stor en andel af de besøgende, der kommer fra de forskellige kommuner i Danmark. 3 Landsdele refererer til den opdeling på landsdele, som Danmarks Statistik anvender.

7 4 Tabel 2.2: Bosætningsmønstret for besøgende på Danmarks Smukkeste Festival Landsdel Danmarks Smukkeste De ti musikfestivaler Festival (%) (%) Københavns by 18,1 23,5 Københavns omegn 5,8 10,3 Østsjælland 1,8 4,1 Nordsjælland 4,4 3,9 Bornholm 0,4 0,5 Vest- og Sydsjælland 2,7 6,9 Fyn 6,6 5,5 Sydjylland 7,5 7,9 Vestjylland 4,4 5,1 Østjylland 35,0 19,5 Nordjylland 9,7 9,2 Ukendt 3,5 3,5 Total 100,0 100,0 Note: Resultaterne i tabellen bygger på oplysninger om de medvirkende deltagere i den gennemførte panelundersøgelse. Selvom panelisterne er repræsentativt udvalgt i forhold til demografien på landsplan, så skal resultaterne alene ses som en indikation af, hvor de besøgende på de enkelte musikfestivaler kommer fra. Særligt for de mindre musikfestivaler, hvor relativt få panelister har besøgt den pågældende musikfestival, bør resultaterne fortolkes med et vist forbehold. Figur 2.1: Besøgende til Danmarks Smukkeste Festival, fordeling på bopælskommuner

8 5 3. DE KULTURELLE OG SOCIALE EFFEKTER Musikfestivalerne har stor betydning for dansk kultur- og musikliv, og de spiller hver især en central rolle for det lokalområde og de borgere, som de er knyttet til. Danmarks Smukkeste Festival har udviklet sig til at være en national kulturinstitution og et socialt samlingspunkt, som mange danskere besøger hvert år, enten som betalende gæst eller som frivillig medarbejder. I de følgende afsnit gennemgås undersøgelsens resultater angående Danmarks Smukkeste Festivals kulturelle og sociale effekter. I afsnit 3.1 gennemgås resultater vedrørende danskerne om Danmarks Smukkeste Festival, mens det frivillige arbejde på musikfestivalen berøres i afsnit Danskerne om Danmarks Smukkeste Festival Det der blandt andet kendetegner de to store musikfestivaler er, at kendskabsgraden til dem er stor målt på, at næsten alle danskere har hørt om Danmarks Smukkeste Festival og Roskilde Festival. Der er ca. 97,4 pct. af danskerne, der har hørt om Danmarks Smukkeste Festival, jf. Figur 3.1. Figur 3.1: Kendskabsgrad til musikfestivalerne (andel af danskerne, der har hørt om musikfestivalerne) Danmarks Smukkeste Festival Roskilde Festival 97,4% 97,7% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Note: I spørgeskemaundersøgelsen blev der skrevet Danmarks Smukkeste Festival (Skanderborg Festival) Ca. 60 pct. af de voksne danskere har været på en musikfestival i Danmark. Af de voksne danskere har én ud af fem på et eller andet tidspunkt besøgt Danmarks Smukkeste Festival, jf. Figur 3.2. Figur 3.2: Andel af danskerne, der har været på musikfestival, der har besøgt én af musikfestivalerne Danmarks Smukkeste Festival 18,2% Roskilde Festival 28,6% 0% 10% 20% 30% 40% 50% Note: I spørgeskemaundersøgelsen blev der skrevet Danmarks Smukkeste Festival (Skanderborg Festival) Størstedelen af gæsterne på Danmarks Smukkeste Festival kommer på grund af hyggen, mens næsten lige så mange svarer, at årsagen er samværet med vennerne og/eller festivalens udvalg af musik, jf. Tabel 3.1.

9 6 Tabel 3.1: Årsager til at tage på Danmarks Smukkeste Festival Top 12 Årsager til at tage på Danmarks Smukkeste Festival Danmarks Smukkeste Festival (%) De ti musikfestivaler (%) Det er hyggeligt 66,4 47,5 Samværet med vennerne 56,0 51,8 Festivalens udvalg af musik 50,0 51,3 Festen/sjov og ballade 47,8 41,2 Festivalens beliggenhed 27,6 28,5 (eksempelvis afstand til bopælen) For at arbejde/være frivillig 17,9 16,3 Det er en tradition 17,2 15,4 Festivalens størrelse 17,2 22,1 (antallet af gæster) Samværet med familien 9,0 10,3 Andet 5,2 9,4 Det er en ferieform jeg er glad for 4,5 6,5 Ved ikke 1,5 1,9 Note: respondenterne havde mulighed for at give mere end ét svar Under kategorien 'Andet' for Danmarks Smukkeste Festival, blev der blandt andet skrevet, at årsagen var 'naturen', at 'de havde fået en fribillet' eller, at de som musiker/artist selv skulle optræde på Danmarks Smukkeste Festival. At Danmarks Smukkeste Festival er en hyggelig musikfestival underbygges af, at ca. 66,2 pct. af de voksne danskere, der har hørt om Danmarks Smukkeste Festival, svarer, at de netop synes, at hygge beskriver festivalen godt, jf. Tabel 3.2. Tabel 3.2: Hvilke værdier/udsagn tillægger du Danmarks Smukkeste Festival? Top 8 Værdier/udsagn om Danmarks Smukkeste Festival Danmarks Smukkeste Festival (%) De ti musikfestivaler (%) Hyggelig 66,2 39,3 Flot/smuk 56,0 20,7 Folkelig 51,8 36,4 Festlig 50,7 35,9 Familievenlig/Børnevenlig 29,0 22,8 En festival for unge 17,1 30,2 Jeg forbinder ikke festivalen med 7,4 16,4 noget Andet 2,5 6,0 Note: respondenterne havde mulighed for at give mere end ét svar Under kategorien 'Andet' ligger udsagn som 'Musik i naturen', 'Smuk', 'Voksenvenlig', men også eksempelvis 'hårdt pres på byen' og 'arbejde'.

10 7 3.2 Frivilligt arbejde på Danmarks Smukkeste Festival Der er et gennemsnitligt antal deltagere på ca pr. dag 4 på Danmarks Smukkeste Festival, hvoraf ca er frivillige. Det svarer til, at ca. 32 pct. på musikfestivalen er frivillige. Roskilde Festival har i gennemsnit ca. 34 pct. frivillige af det samlede deltagerantal. Ca. en femtedel af de deltagere, der har været på Danmarks Smukkeste Festival, svarer i spørgeskemaundersøgelsen, at de har arbejdet frivilligt på musikfestivalen. Denne fordeling mellem frivillige medarbejdere på den ene side og betalende gæster, kunstnere/musikere mv. på den anden side, svarer rimelig godt til den gennemsnitlige fordeling for alle ti musikfestival samlet, jf. Figur 3.3. Figur 3.3: Andel af deltagerne, der har arbejdet frivilligt på Danmarks Smukkeste Festival Danmarks Smukkeste Festival 20,9% Roskilde Festival 32,2% Samlet 21,4% 0,0% 5,0% 10,0% 15,0% 20,0% 25,0% 30,0% 35,0% Den primære motivation for at arbejde frivilligt på én af de ti festivaler er, at det er sjovt og hyggeligt, mens der også er en stor del, der svarer, at deres motivation er at spare billetten. Det samme billede tegner sig for de deltagere, der har arbejdet frivilligt på Danmarks Smukkeste Festival. Størstedelen af de respondenter, der har arbejdet frivilligt på én af de ti musikfestivaler har arbejdet frivilligt på en musikfestival én gang, mens der også er en stor del, der har arbejdet frivilligt 2-4 gange. For Danmarks Smukkeste Festival er der dog flest, der har været frivillig medarbejder 5-10 gange. 4 Ekskl. den kategori af deltagere som Danmarks Smukkeste Festival benævner gæster. Det gennemsnitlige antal deltagere er beregnet ud fra af festivalen varer fem dage dvs. inkl. warm-up dagen

11 8 4. DE LOKALØKONOMISKE EFFEKTER De større musikfestivaler har direkte og indirekte indflydelse på økonomien i lokalområdet gennem omsætning og jobskabelse, mens de små, lokale musikfestivaler i højere grad kan siges at skabe værdi på et lokalkulturelt, musikalsk og socialt plan. I de følgende afsnit præsenteres resultaterne for Danmarks Smukkeste Festivals lokaløkonomiske effekter. I afsnit 4.1 illustreres Danmarks Smukkeste Festivals omsætning sammenlignet med Roskilde Festivalens omsætning. I afsnit 4.2 præsenteres resultater vedrørende musikfestivalens forbrug, mens deltagernes forbrug belyses i afsnit 4.3. De samlede lokaløkonomiske effekter som følge af Danmarks Smukkeste Festival er opgjort i afsnit 4.4, mens afsnit 4.5 giver et kvalificeret bud på brandværdien af Danmarks Smukkeste Festival, herunder medieomtalen. 4.1 Musikfestivalens omsætning Danmarks Smukkeste Festival havde i 2009 i omsætning på ca. 87 mio. kr. (eksklusive moms), hvilket er en del mindre sammenlignet med Roskilde Festival, jf. Figur 4.1, men væsentligt større end de otte andre musikfestivaler i undersøgelsen, jf. Hovedrapporten. Figur 4.1: Musikfestivalernes omsætning (mio. kr.), 2009 Roskilde Festival Danmarks Smukkeste Festival Kilde: Oplysninger fra musikfestivalerne mio. kr. Note: Roskilde Festival har desuden angivet, at der en omsætning på ca. 106 mio. kr. i festivalboderne 4.2 Musikfestivalens forbrug En relativ stor del af de små og de mellemstore musikfestivalers forbrug lægges i lokalområdet i modsætning til de store musikfestivaler, hvor forbruget i lokalområdet er relativt begrænset. På baggrund af oplysninger fra musikfestivalerne beregnes, at Danmarks Smukkeste Festival brugte ca. 16,9 mio. kr. i lokalområdet i 2009, jf. Figur 4.2. Det er særligt indkøb til videresalg, hotel til optrædende samt pladsudgifter og udgifter til reklame mv., som musikfestivalerne afholder i lokalområdet. Figur 4.2: Musikfestivalernes forbrug i lokalområdet (mio. kr.), 2009 Roskilde Festival Danmarks Smukkeste Festival 16,9 53,9 0,0 10,0 20,0 30,0 40,0 50,0 60,0 mio. kr. Kilde: Oplysninger fra musikfestivalerne og Rambølls beregninger Note: Kun Bork Havn Musikfestival, Danmarks Smukkeste Festival, Nibe Festival, Nordals Musikfestival og Roskilde Festival har oplyst, hvor meget af deres forbrug, der tilfalder erhvervslivet i lokalområdet. Baseret på disse oplysninger er de øvrige festivalers forbrug i lokalområdet estimeret som et gennemsnit af andelene for Nibe Festival, Nordals Musikfestival og Bork Havn Musikfestival. Set i forhold til deres deltagerantal er musikfestivalernes udgifter, som bliver afholdt lokalt, relativt ens på tværs af deres størrelse. Således afholder musikfestivalerne udgifter i lokalområdet i omegnen af kr. pr. deltager. For Danmarks Smukkeste Festival er dette tal beregnet til 101 kr., mens det for Roskilde Festival er beregnet til 183 kr.

12 9 I 2009 havde Danmarks Smukkeste Festival udgifter for ca. 85,8 mio. kr., hvoraf altså ca. 16,9 mio. kr. blev afholdt i lokalområdet. Det svarer til, at ca. 19,7 pct. blev afholdt i lokalområdet, mens resten af udgifterne blev afholdt andre steder (ca. 80,3 pct.), jf. Figur 4.3. Figur 4.3: Danmarks Smukkeste Festival forbrug lokalt og andre steder (mio. kr.), ,9 16,9 mio. kr. Afholdt lokalt Afholdt andre steder Kilde: Oplysninger fra musikfestivalerne og Rambølls beregninger 4.3 Deltagernes forbrug Den gennemsnitlige deltager på Danmarks Smukkeste Festival har et dagsforbrug på ca. 610 kr. Det vurderes, at der er et relativt højere dagsforbrug på Danmarks Smukkeste Festival sammenlignet med de andre festivaler (ca. 555 kr. pr. dag.) set i lyset af, at deltagerne på netop denne musikfestival har en relativ høj gennemsnitsalder og dermed et formodentligt større økonomisk rådighedsbeløb. På Danmarks Smukkeste Festival falder ca. 83 pct. af forbruget på og omkring festivalpladsen (inkl. forbrug udover omsætning i boder drevet af det lokale forenings- og erhvervsliv). Figur 4.4 viser, hvor meget deltagernes samlede forbrug set over hele musikfestivalen beløber sig til. For Danmarks Smukkeste Festival anslås det, at deltagernes samlede forbrug foruden billetten beløber sig til ca. 101 mio. kr. Figur 4.4: Deltagernes samlede forbrug (ekskl. billet) i forbindelse med musikfestivalens afholdelse (mio. kr.), 2009 Roskilde Festival 245 Danm arks Smukkeste Festival mio. kr. Kilde: Oplysninger fra musikfestivalerne og Rambølls beregninger Note1: Det samlede forbrug er beregnet ud fra antagelsen om, at en gennemsnitlig deltager på Danmarks Smukkeste Festival bruger 610 kr. pr. dag, mens det for de andre festivaler er beregnet ud fra, at en gennemsnitlig deltager bruger 555 kr. pr. dag. Note2: For Roskilde Festival er antallet af dage for musikfestivalens varighed sat til seks dage og ikke fire dage grundet, at der allerede flere dage før selve musikfestivalen er ankommet en stor del af de besøgende. Det er festivalgæsternes forbrug i de lokale boder på og omkring festivalpladsen samt i lokale butikker, der genererer de lokaløkonomiske effekter som følge af musikfestivalfestivalerne. Mindst 70 % af deltagernes forbrug i forbindelse med de ti musikfestivaler forventes at tilfalde foreninger og erhvervsdrivende i lokalområdet Figur 4.5 viser omsætningen i lokale boder på og omkring festivalpladsen i forbindelse med musikfestivalernes afholdelse. Omsætningen i lokale boder på og omkring Danmarks Smukkeste Festival beregnes til ca. 46,5 mio. kr., jf. Figur 4.5.

13 10 Figur 4.5: Omsætning i lokale boder på og omkring festivalpladsen (mio. kr.), 2009 Roskilde Festival 107,9 Danm arks Smukkeste Festival 46,5 0,0 20,0 40,0 60,0 80,0 100,0 120,0 Kilde: Oplysninger fra musikfestivalerne og Rambølls beregninger mio. kr. I forlængelse heraf viser Figur 4.6 omsætningen i lokalområdet (uden for festivalpladsen) i forbindelse med afholdelsen af Danmarks Smukkeste Festival. Figur 4.6: Omsætning i lokalområdet som følge af musikfestivalen (mio. kr.), 2009 Roskilde Festival 41,6 Danm arks Smukkeste Festival 17,2 0,0 5,0 10,0 15,0 20,0 25,0 30,0 35,0 40,0 45,0 mio. kr. Kilde: Oplysninger fra musikfestivalerne og Rambølls beregninger Note1: Andelen af deltagernes forbrug, der lægges i lokalområdet uden for festivalpladsen er sat til 17 % for Roskilde Festival og Danmarks Smukkeste Festival. For de øvrige festivaler antages andelen af være 31 % Note2: For Roskilde Festival er antallet af dage for musikfestivalens varighed sat til seks dage og ikke fire dage grundet, at der allerede flere dage før selve musikfestivalen er ankommet en stor del af de besøgende Der er generelt en tendens til, at de deltagende på de store musikfestivaler lægger en større andel af deres forbrug på og omkring festivalpladsen modsat de mellemstore og mindre musikfestivaler, hvor en relativt større andel lægges i lokalområdet. Dette kan skyldes, at jo større musikfestival, desto større er udbuddet på festivalpladsen. 4.4 Samlede lokaløkonomiske effekter Tabel 4.1 viser en samlet opgørelse over de forventede lokaløkonomiske og beskæftigelsesmæssige effekter i lokalområdet som følge af afholdelsen af Danmarks Smukkeste Festival. Tabel 4.1: Samlede lokaløkonomiske effekter (mio. kr./antal arbejdspladser), 2009 Danmarks Smukkeste Festival Festivalens udgifter lokalt Forbrug i boder Forbrug i lokalområdet Økonomiske effekter i alt Beskæftigelse Kilde: Oplysninger fra musikfestivalerne, Danmarks Statistik og Rambølls beregninger 16,9 mio. kr. 46,5 mio. kr. 17,2 mio. kr. 80,7 mio. kr. 40 arbejdspladser Det skal bemærkes, at omsætningen i boder, der tilfalder interessenter i lokalområdet, ikke er medtaget, da det i de fleste tilfælde ikke har været muligt at adskille omsætningen i musikfestivalernes egne boder fra den øvrige omsætning på og omkring festivalpladsen. Således er de beskæftigelsesmæssige effekter af musikfestivalernes tilstedeværelse potentielt større. Hovedparten af arbejdspladserne er i detailhandlen, mens en mindre del er indenfor hotel- og restaurationsbranchen samt erhvervsservice (jurister, kommunikation, revision).

14 Brandværdien Ca. 75,5 pct. af de voksne danskere, der har hørt om Danmarks Smukkeste Festival, mener i høj eller nogen grad, at musikfestivalen bidrager positivt til deres opfattelse af Skanderborg. Dette er en god indikation på musikfestivalens brandmæssige værdi for Skanderborg og lokalområdet. Generelt gælder det, at ca. 55,4 pct. af de voksne danskere mener, at de danske musikfestivaler i høj grad eller i nogen grad bidrager positivt til den by, de ligger i, jf. Tabel 4.2. Tabel 4.2: I hvilken grad mener du, at Danmarks Smukkeste Festival bidrager positivt til din opfattelse af Skanderborg? Grad Danmarks Smukkeste Festival (%) De ti musikfestivaler (%) I høj grad 32,0 19,3 I nogen grad 43,5 36,1 I lav grad 8,2 14,5 Slet ikke 8,2 14,5 Ved ikke 8,1 15,7 Total 100,0 100,0 Note: I spørgeskemaundersøgelsen blev der skrevet Danmarks Smukkeste Festival (Skanderborg Festival) En anden indikation af brandværdien af Danmarks Smukkeste Festival for Skanderborg er de svar, der gives, hvis man spørger folk om, hvad de først tænker på, når de hører bynavnet. Størstedelen har svaret, at det første de tænker på er kultur og musik, jf. Tabel 4.3. Det formodes, at Danmarks Smukkeste Festival beliggenhed i byen har en vis betydning for, at mange relaterer kultur og musik med Skanderborg. Tabel 4.3: Det første du tænker, når du hører bynavnet Skanderborg? Værdi/udsagn Skanderborg Procent (%) De ti Musikfestivalbyer/-øer (%) Ferie 2,3 10,5 Kultur og musik 59,8 20,6 Natur 13,3 12,2 Et godt sted at bo 7,9 5,3 Et godt sted at arbejde 0,5 2,5 Andet 4,7 8,9 Forbinder ikke byen med noget 11,4 39,9 Total 100,0 100,0 Note: De ti musikfestivalbyer/-øer er følgende: Skanderborg, Roskilde, Jelling, Nibe, Skive, Vig, Bork, Nordborg, Samsø og Vordingborg Kategorien 'Andet' for Skanderborg dækker blandt andet over udsagnene 'Festival', sangen "Gid du var i Skanderborg" af Dorthe Kollo og udsagnet 'by ved motorvej' Medieomtale Et andet udtryk for den brandværdi, som tilfalder lokalområdet som følge af musikfestivalens beliggenhed, er medieomtalen. Nedenfor ses en oversigt over den medieomtale, de to store musikfestivaler har fået i løbet af de sidste 12 måneder (måling foretaget ultimo august 2010 på Infomedia), jf. Tabel 4.4. Tabel 4.4 Antal artikler om musikfestivalerne (12 mdr.) Musikfestival Antal artikler Roskilde Festival Danmarks Smukkeste Festival Kilde: Infomedia

15 12 Det observeres, at nyhedsstrømmen i de skrevne medier er væsentlig større for Roskilde Festival end for Danmarks Smukkeste Festival. Det skal dog bemærkes, at antallet af artikler om Danmarks Smukkeste Festival set over 12 måneder er relativt højt i forhold til antallet af artikler om Nibe Festival (514 artikler), Skive Festival (463 artikler) og Jelling Musikfestival (390 artikler). Markedsføringsværdien af medieomtalen er betydelig. Tabel 4.5 viser et estimat på, hvad artiklerne ville koste, såfremt de var led i en kampagne i de skrevne medier, og dermed hvilken markedsføringsværdi, de har for såvel musikfestivalen som lokalområdet, hvor festivalen afholdes. Markedsføringsværdien af medieomtalen om Danmarks Smukkeste Festival vurderes at være mellem 6-7 mio. kr. Tabel 4.5: Værdi af musikfestivalernes medieomtale i skrevne medier inden for 12 mdr. (mio. kr.) Festival Festival (by) Festival (kommune) Roskilde Festival 45,78 45,78 Danmarks Smukkeste Festival 6,54 5,32 Kilde: Infomedia og Rambølls beregninger Note1: Da der ikke indgår et geografisk betegnelse indlejret i navnet Danmarks Smukkeste Festival, er der i nogle tilfælde alene tale om en markedsføringsværdi for festivalen, trods at mange associerer Danmarks Smukkeste Festival med musikfestivalens tidligere navn Skanderborg Festival Note2: Den gennemsnitlige artikelpris er udregnet på baggrund af en medieanalyse af fire landsdækkende kampagner. Der er således en vis usikkerhed forbundet med dette estimat, og dermed også med den estimerede værdi af medieomtalen. Samlet set forventes medieomtalen i forbindelse med de ti musikfestivaler at have en markedsføringsværdi på ca. 63 mio. kr., hvoraf Roskilde Festival står for langt hovedparten. Det skal bemærkes at indslag om musikfestivalerne i radio og tv ikke indgår i opgørelsen, hvorfor den samlede medieomtale og værdien af denne forventeligt er langt større. For at kunne give en indikation på musikfestivalernes brandeffekt for den kommune festivalen ligger, er der blevet foretaget en krydssøgning i Infomedias artikeldatabase, hvor kombinationen af kommunenavnet og festivalens navn bliver målt. Det ses, at 'Skanderborg' indgår i størstedelen af de artikler, der er skrevet om Danmarks Smukkeste Festival, svarende til ca. 81 pct. af artiklerne (1.174 artikler ud af 1.443). Værdien af artikler i de skrevne medier, hvor kommunenavnet også fremgår, beløber sig til samlet ca. 56 mio. kr. for de ti musikfestivaler, heraf vurderes markedsføringsværdien af Skanderborg Kommune som følge af Danmarks Smukkeste Festival at være ca. 5,32 mio. kr.

16 13 5. PERSPEKTIVERING Analyserne af de kulturelle og økonomiske effekter af de danske musikfestivaler har afsløret en række potentialer og opmærksomhedspunkter i forhold til musikfestivalernes virke. Således har musikfestivalerne betydelige styrker og muligheder set i forhold til andre kulturelle og musikalske tilbud, hvilket er afgørende i forhold til musikfestivalernes fortsatte udvikling. Omvendt kan der også peges på en række punkter, der med fordel kunne tillægges et større fokus. Mange af musikfestivalernes styrker og svagheder, muligheder og trusler er de samme på tværs af musikfestivaler. Der kan dog også peges på en række fokusområder, der er særligt relevante for henholdsvis de lokale, regionale og nationale musikfestivaler. Nedenfor diskuteres potentialerne og de mulige udfordringer for en stor, national musikfestival. Det skal understreges, at der er tale om generelle observationer på baggrund af undersøgelsens resultater. Konklusionerne skal således ses i lyset af de enkelte festivalarrangørers visioner for musikfestivalerne. De store musikfestivaler har den væsentlige styrke, at der står en velfunderet organisation bag arrangementet med flere fastansatte, der - udover musikfestivalen - også er engageret i flere andre aktiviteter over hele året. Dette forbedrer musikfestivalernes muligheder for at samarbejde med diverse interessenter, herunder kommuner, foreninger og erhvervsliv, om andre kulturelle og musikalske tiltag udover musikfestivalen. Dermed udnyttes arrangørernes kompetencer og erfaringer indenfor ledelse og afvikling af større begivenheder i højere grad til gavn for musikfestivalerne såvel som deres samarbejdspartnere. Musikfestivalernes størrelse og status - målt på budget, kendskabsgrad og antal deltagere er i sig selv en styrke, da det giver bedre muligheder for at tiltrække mange populære kunstnere fra ind- og udland til begivenheden. De store verdensstjerner medfører stor interesse om musikfestivalerne på nationalt niveau, og til dels også ud over landets grænser, særligt i ugerne før, under og efter musikfestivalens afvikling samt i forbindelse med offentliggørelse af musikfestivalernes hovednavne. En afledt effekt heraf er, at den megen opmærksomhed er med til at give festivalbyerne (og kommunerne) et kulturelt og musikalsk brand. Musikfestivalerne spiller desuden en rolle i forhold til identitetsskabelsen for de mange musikfestivaldeltagere, der således kommer igen år for år. Ligesom musikfestivalerne er kilde til lokal stolthed og en deraf følgende opbakning. De erfaringer og kompetencer, som musikfestivalorganisationerne har oparbejdet indenfor ledelse og afvikling af store begivenheder, skaber nogle muligheder i forhold til potentielle nye forretningsområder. Der synes i den forbindelse at være mulige synergieffekter ved at indgå strategiske, tværsektorielle samarbejder mellem erhvervsliv, foreninger og offentlige institutioner, udover de allerede eksisterende. Eksempelvis på områder indenfor oplevelsesøkonomien defineret bredt. I forlængelse heraf er hovedopgaven for musikfestivalerne at fortsætte deres udvikling og den kontinuerlige stræben efter fornyelse under hensyntagen til musikfestivalernes grundlæggende værdier, og dermed manifestere deres position som Danmarks største musikfestivaler. De store musikfestivaler har i de sidste år oplevet et fald i antallet af udenlandske gæster. Dette skyldes til dels, at hovednavnene i højere grad end tidligere er danske. Den primære årsag hertil er, at det er blevet dyrere at tiltrække de absolutte verdensstjerner, som udenlandske turister er villige til at rejse for at opleve. En central udfordring for musikfestivalerne ligger således i at skabe de økonomiske rammer, der gør det muligt at sammensætte et program, der sælger billetter i både ind- og udland i en tid, hvor prisen på musikalske verdensstjerner er opadgående.

ROSKILDE FESTIVAL DEN KULTURELLE OG ØKONOMISKE BETYDNING

ROSKILDE FESTIVAL DEN KULTURELLE OG ØKONOMISKE BETYDNING Til FestivalDanmark Dokumenttype Rapport Dato Marts, 2011 ROSKILDE FESTIVAL DEN KULTURELLE OG ØKONOMISKE BETYDNING ROSKILDE FESTIVAL DEN KULTURELLE OG ØKONOMISKE BETYDNING Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300

Læs mere

SAMSØ FESTIVAL DEN KULTURELLE OG ØKONOMISKE BETYDNING

SAMSØ FESTIVAL DEN KULTURELLE OG ØKONOMISKE BETYDNING Til FestivalDanmark Dokumenttype Rapport Dato Marts, 2011 SAMSØ FESTIVAL DEN KULTURELLE OG ØKONOMISKE BETYDNING SAMSØ FESTIVAL DEN KULTURELLE OG ØKONOMISKE BETYDNING Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300

Læs mere

JELLING MUSIKFESTIVAL DEN KULTURELLE OG ØKONOMISKE BETYDNING

JELLING MUSIKFESTIVAL DEN KULTURELLE OG ØKONOMISKE BETYDNING Til FestivalDanmark Dokumenttype Rapport Dato Marts, 2011 JELLING MUSIKFESTIVAL DEN KULTURELLE OG ØKONOMISKE BETYDNING JELLING MUSIKFESTIVAL DEN KULTURELLE OG ØKONOMISKE BETYDNING Rambøll Hannemanns Allé

Læs mere

NIBE FESTIVAL DEN KULTURELLE OG ØKONOMISKE BETYDNING

NIBE FESTIVAL DEN KULTURELLE OG ØKONOMISKE BETYDNING Til FestivalDanmark Dokumenttype Rapport Dato Marts, 2011 NIBE FESTIVAL DEN KULTURELLE OG ØKONOMISKE BETYDNING NIBE FESTIVAL DEN KULTURELLE OG ØKONOMISKE BETYDNING Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København

Læs mere

DEN KULTURELLE OG ØKONOMISKE BETYDNING

DEN KULTURELLE OG ØKONOMISKE BETYDNING Til FestivalDanmark Dokumenttype Rapport Dato Marts, 2011 VILDE VULKANER FESTIVAL DEN KULTURELLE OG ØKONOMISKE BETYDNING VILDE VULKANER FESTIVAL DEN KULTURELLE OG ØKONOMISKE BETYDNING Rambøll Hannemanns

Læs mere

DEN KULTURELLE OG ØKONOMISKE BETYDNING

DEN KULTURELLE OG ØKONOMISKE BETYDNING Til FestivalDanmark Dokumenttype Hovedrapport Dato Marts, 2011 DE DANSKE MUSIKFESTIVALER DEN KULTURELLE OG ØKONOMISKE BETYDNING DE DANSKE MUSIKFESTIVALER DEN KULTURELLE OG ØKONOMISKE BETYDNING Rambøll

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011 Til Danske Ark Dokumenttype Rapport Dato Januar, 2012 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2011 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

Fakta om Spejdernes Lejr 2012

Fakta om Spejdernes Lejr 2012 Fakta om Spejdernes Lejr 2012 Fakta om Spejdernes Lejr 2012 Vidste du at: Lejrens afvikling blev en stor succes målt på samtlige parametre. 7.300 spejdere deltog på Spejdernes Lejr, hvor af de 26.400 spejdere

Læs mere

DM I SKILLS DEN ØKONOMISKE BE- TYDNING FOR VÆRTS- BYEN

DM I SKILLS DEN ØKONOMISKE BE- TYDNING FOR VÆRTS- BYEN Til SkillsDenmark Dokumenttype Rapport Dato Oktober, 2016 DM I SKILLS DEN ØKONOMISKE BE- TYDNING FOR VÆRTS- BYEN DM I SKILLS DEN ØKONOMISKE BETYDNING FOR VÆRTSBYEN Rambøll Olof Palmes Allé 20 DK-8200 Aarhus

Læs mere

Juni 2007. fjernet, fordi sælger har valgt opgive salget eller sælge hos en anden ejendomsformidler.

Juni 2007. fjernet, fordi sælger har valgt opgive salget eller sælge hos en anden ejendomsformidler. Juni 2007 Fortsat mange ejerboliger til salg Der er 30.381 parcel- og rækkehuse, 15.493 ejerlejligheder og 8.512 fritidshuse i alt 54.386 boliger til salg på internettet. Det viser Realkreditrådets boligudbudsstatistik,

Læs mere

Danskernes sommerferie 2003 - planlægning og præferencer. Maj 2003

Danskernes sommerferie 2003 - planlægning og præferencer. Maj 2003 Danskernes sommerferie 2003 - planlægning og præferencer Maj 2003 Indhold Side 1. Indledning og sammenfatning af analyseresultater... 1 2. Ferievalget at blive i Danmark eller rejse ud... 4 3. Ferieplanlægning

Læs mere

EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012

EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012 EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012 INDHOLD 1 2 3 4 5 INDLEDNING OG SAMMENFATNING Side 3 ØKONOMISKE EFFEKTER PÅ KORT SIGT Side 10 GÆSTERNES VURDERING AF HOLSTEBROEGNEN Side 18 BORGERNES

Læs mere

Februar 2009. dog med store regionale forskelle. Visse jyske byer som Randers, Aalborg og Århus adskiller sig fra den generelle nedadgående tendens.

Februar 2009. dog med store regionale forskelle. Visse jyske byer som Randers, Aalborg og Århus adskiller sig fra den generelle nedadgående tendens. Februar 2009 Boligudbuddet steg svagt i februar Efter 3 måneder med fald steg boligudbuddet svagt gennem februar. En stigning i udbuddet af parcel- og rækkehuse var årsag til dette, idet udbuddet af ejerlejligheder

Læs mere

PRÆSENTATION AF DANSK MUSIK STATISTIK 2013

PRÆSENTATION AF DANSK MUSIK STATISTIK 2013 PRÆSENTATION AF DANSK MUSIK STATISTIK 2013 OM DANSK MUSIKSTATISTIK 2013 DANSK MUSIKSTATISTIK 2013 er en klassisk branchestatistik, som opgør musikbranchens samlede økonomiske værdi for 2013. Musik er overalt

Læs mere

Økonomisk kortlægning af koncerter i Aarhus

Økonomisk kortlægning af koncerter i Aarhus Økonomisk kortlægning af koncerter i Aarhus Tekst: Stefan Rasmussen Udgiver: Arrangørgruppen Aarhus / Promus Foto: Bertand Ønsker du yderligere oplysninger om undersøgelsen kontakt: info@promus.dk 1 0.

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Marielyst

Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Marielyst Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Marielyst September 2014 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 1 Om rapporten... 1 Turismens økonomiske betydning i Marielyst... 2 Turismeforbrug... 2

Læs mere

Januar 2010. Udbudsprisen for et typisk parcel- og rækkehus på 140 kvadratmeter var i januar 2010 ca. 2.130.000 kr.

Januar 2010. Udbudsprisen for et typisk parcel- og rækkehus på 140 kvadratmeter var i januar 2010 ca. 2.130.000 kr. Januar 2010 Boligudbuddet falder fortsat 53.932 boliger var på landsplan til salg på internettet ved udgangen af januar 2010. Udbuddet fordelte sig med 36.740 parcel- og rækkehuse, 8.703 ejerlejligheder

Læs mere

Analyse 3. februar 2014

Analyse 3. februar 2014 3. februar 2014 Hvor bor de økonomisk fattige? Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. I dette notat ses på, hvordan fattige personer

Læs mere

April parcel- og rækkehus på 140 kvadratmeter udbydes således til knap kr.

April parcel- og rækkehus på 140 kvadratmeter udbydes således til knap kr. April 2009 Boligudbuddet øget i april Udbuddet af ejerboliger til salg på internettet fortsatte i april stigningen gennem de seneste måneder. Parcel- og rækkehuse og fritidsboliger trækker fortsat stigningen,

Læs mere

December 2009. I forhold til november 2009 er udbudspriserne for parcelog rækkehuse, ejerlejligheder og fritidshuse stort set uændrede.

December 2009. I forhold til november 2009 er udbudspriserne for parcelog rækkehuse, ejerlejligheder og fritidshuse stort set uændrede. December 2009 Boligudbuddet falder fortsat 54.371 boliger var på landsplan til salg på internettet ved udgangen af 2009. Udbuddet fordelte sig med 36.982 parcel- og rækkehuse, 8.851 ejerlejligheder og

Læs mere

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014 Erhvervsnyt fra estatistik Fremgang i antallet af fuldtidsstillinger København, Fyn og Østjylland trækker væksten For første gang i fem år skabes der nu flere fuldtidsstillinger i Danmark. Der er dog store

Læs mere

WAVES FESTIVAL DEN KULTURELLE OG ØKONOMISKE BETYDNING

WAVES FESTIVAL DEN KULTURELLE OG ØKONOMISKE BETYDNING Til Vordingborg Kommune Dokumenttype Rapport Dato 01. februar, 2016 WAVES FESTIVAL DEN KULTURELLE OG ØKONOMISKE BETYDNING WAVES FESTIVAL DEN KULTURELLE OG ØKONOMISKE BETYDNING Ramboll Olof Palmes Allé

Læs mere

Region Syddanmarks Vækstbarometer. Lokalt engagement

Region Syddanmarks Vækstbarometer. Lokalt engagement Region Syddanmarks Vækstbarometer Lokalt engagement Region Syddanmarks Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 900 direktører for små og mellemstore virksomheder i Region Syddanmark. Virksomhederne

Læs mere

By- og Boligudvalget 2014-15 B 112 Bilag 2 Offentligt

By- og Boligudvalget 2014-15 B 112 Bilag 2 Offentligt By- og Boligudvalget 2014-15 B 112 Bilag 2 Offentligt NOTAT Dato: 15. april 2015 Kontor: Boligøkonomi Sagsnr.: 2015-345 Skøn over konsekvenserne ved ophævelse af maksimalprisbestemmelsen ud fra DREAM (2012)

Læs mere

Februar Udbudsprisen for et typisk parcel- og rækkehus på 140 kvadratmeter var ca kr. i februar 2010.

Februar Udbudsprisen for et typisk parcel- og rækkehus på 140 kvadratmeter var ca kr. i februar 2010. Februar 2010 Lille stigning i boligudbuddet i februar 54.286 boliger var på landsplan til salg på internettet ved udgangen af februar 2010. Udbuddet fordelte sig med 37.064 parcel- og rækkehuse, 8.747

Læs mere

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold April 2016 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder Indhold Opsummering...2 Metode...2 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder...3 Ansættelse af studerende... 10 Tilskudsordninger... 11

Læs mere

August 2010. Få nedtagne boliger Der blev i august 2010 nedtaget 6.687 boliger fra internettet. Det er 2,1 pct. færre end i august 2009.

August 2010. Få nedtagne boliger Der blev i august 2010 nedtaget 6.687 boliger fra internettet. Det er 2,1 pct. færre end i august 2009. August 2010 Boligudbuddet stadigt større end sidste år 61.767 boliger var på landsplan til salg på internettet ved udgangen af august 2010. Udbuddet fordelte sig med 40.978 parcel- og rækkehuse, 10.061

Læs mere

December lavere end i august 2006, hvor udbudsprisen for ejerlejligheder

December lavere end i august 2006, hvor udbudsprisen for ejerlejligheder December 2008 Fortsat stigende boligudbud 62.621 boliger var til salg på internettet ved udgangen af december 2008, hvilket var 15 pct. flere end på samme tidspunkt sidste år. Udbuddet fordelte sig med

Læs mere

Samfundsregnskab Bornholms Regionskommune

Samfundsregnskab Bornholms Regionskommune Samfundsregnskab Bornholms Regionskommune Notat Maj 2010 Manto A/s Knabrostræde 30, 1. sal 1210 København K Denmark Phone: +45 3311 0111 CVR: 2867 2322 www.manto-as.dk Indhold 1 De hårde facts...1 1.1

Læs mere

Januar Fritidshuse blev udbudt til gennemsnitlige kvadratmeterpriser, som lå 3 pct. lavere end på samme tid sidste år.

Januar Fritidshuse blev udbudt til gennemsnitlige kvadratmeterpriser, som lå 3 pct. lavere end på samme tid sidste år. Januar 2009 Boligudbuddet faldt i januar Boligudbuddet faldt med 1.444 boliger hen over måneden. Faldet markerer den 3. måned i træk med lavere boligudbud. 61.177 boliger var til salg på internettet ved

Læs mere

PRÆSENTATION AF DANSK MUSIK OMSÆTNING 2014

PRÆSENTATION AF DANSK MUSIK OMSÆTNING 2014 PRÆSENTATION AF DANSK MUSIK OMSÆTNING 2014 OM DANSK MUSIKOMSÆTNING 2014 DANSK MUSIKOMSÆTNING 2014 er en klassisk branchestatistik, som opgør musikbranchens samlede økonomiske værdi for 2014. Musik er overalt

Læs mere

Regional udvikling i beskæftigelsen

Regional udvikling i beskæftigelsen Regional udvikling i beskæftigelsen af Forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Hals

Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Hals Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Hals September 2014 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 1 Om rapporten... 1 Turismens økonomiske betydning i Hals... 2 Turismeforbrug... 2 Samfundsøkonomiske

Læs mere

ANALYSENOTAT Oplevelsesøkonomiens afledte effekter:

ANALYSENOTAT Oplevelsesøkonomiens afledte effekter: ANALYSENOTAT Oplevelsesøkonomiens afledte effekter: koncerter og livemusik AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Når tusinder af danskere hvert år går til koncerter på spillesteder, festivaler, på værtshuse og

Læs mere

SCULPTURE BY THE SEA 2011

SCULPTURE BY THE SEA 2011 SCULPTURE BY THE SEA 2011 RAPPORT GÆSTEANALYSE AUGUST 2011 INDHOLD 1 2 INDLEDNING OG SAMMENFATNING Side 3 HVOR KOMMER GÆSTERNE FRA? Side 6 3 HVORDAN BESØGES UDSTILLINGEN? Side 9 4 HVAD SYNES DE OM UDSTILLINGEN?

Læs mere

Marts Fritidshuse blev udbudt til gennemsnitlige kvadratmeterpriser, som lå 4 pct. lavere end i samme måned sidste år.

Marts Fritidshuse blev udbudt til gennemsnitlige kvadratmeterpriser, som lå 4 pct. lavere end i samme måned sidste år. Marts 2009 Boligudbuddet fortsætter svag stigning i marts Efter et fald i boligudbuddet igennem vintermånederne steg antallet af boliger til salg på internettet i marts for anden måned i træk. Det er fortsat

Læs mere

September Flere boliger på nettet I september var godt boliger til salg på internettet. Det er flere end i august.

September Flere boliger på nettet I september var godt boliger til salg på internettet. Det er flere end i august. September 2007 Flere boliger på nettet I september var godt 55.000 boliger til salg på internettet. Det er 1.100 flere end i august. Antallet af udbudte parcel- og rækkehuse har ligget nogenlunde stabilt

Læs mere

Udsatte grupper eksporteres til udkantsdanmark

Udsatte grupper eksporteres til udkantsdanmark Udsatte grupper eksporteres til udkantsdanmark Mange af de udsatte grupper, som bor i udkantsdanmark, er tilflyttere fra andre kommuner. På Lolland udgør udsatte tilflyttere 6,6 pct. af generationen af

Læs mere

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år 5. november 212 Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år Boligmarkedet har været i svag bedring gennem 212, og vi har siden foråret oplevet en skrøbelig form for prisstabilisering. Trods

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

August Fritidshuse blev udbudt til gennemsnitlige kvadratmeterpriser, som lå på samme niveau som på samme tid sidste. år.

August Fritidshuse blev udbudt til gennemsnitlige kvadratmeterpriser, som lå på samme niveau som på samme tid sidste. år. August 2008 Fortsat stigende boligudbud 64.697 boliger var til salg på internettet ved udgangen af august 2008, hvilket var ca. 20 procent flere end på samme tidspunkt sidste år. Udbuddet fordelte sig

Læs mere

Opsamling på Toppen af Danmarks jule- og nytårsundersøgelse 2010

Opsamling på Toppen af Danmarks jule- og nytårsundersøgelse 2010 Opsamling på Toppen af Danmarks jule- og nytårsundersøgelse 2010 Undersøgelsen er en del af helårsturismeprojektet Naturen+ indsatsområdet Profilering af årstider Udviklet med støtte af Hjørring, Frederikshavn

Læs mere

MARIAGER IMAGEANALYSE

MARIAGER IMAGEANALYSE MARIAGER IMAGEANALYSE RAPPORT OKTOBER 2011 INDHOLD 1 2 INDLEDNING OG SAMMENFATNING Side 3 MÅLGRUPPENS BESØG I MARIAGER Side 6 3 MÅLGRUPPENS SYN PÅ MARIAGER Side 14 2 1 INDLEDNING OG SAMMENFATNING I dette

Læs mere

August Udbudsprisen for fritidshuse er steget med 3,7 pct. siden august 2006.

August Udbudsprisen for fritidshuse er steget med 3,7 pct. siden august 2006. August 2007 Fortsat stort boligudbud Der var udbudt 30.235 parcel- og rækkehuse, 15.289 ejerlejligheder og 8.437 fritidshuse til salg på internettet ved udgangen af august. Med i alt 53.961 boliger til

Læs mere

Informations og vidensdeling blandt undervandsjægere i Danmark

Informations og vidensdeling blandt undervandsjægere i Danmark Informations og vidensdeling blandt undervandsjægere i Danmark Den 12. september 2015 blev der sendt en undersøgelse ud på tre af de største Facebook grupper. Alle tre grupper fokuserer på undervandsjagt

Læs mere

December 2016 D107617

December 2016 D107617 December 2016 Færre udbudte boliger end sidste år Ved udgangen af december 2016 var der på landsplan 53.432 boliger til salg på internettet. Udbuddet er fordelt på 35.613 parcel- og rækkehuse, 6.700 ejerlejligheder

Læs mere

November Der er fritidshuse til salg på internettet, hvilket er et beskedent fald på 106 siden oktober.

November Der er fritidshuse til salg på internettet, hvilket er et beskedent fald på 106 siden oktober. November 2007 Samme antal boliger til salg på internettet I november var der 55.223 boliger til salg på internettet fordelt på 32.104 parcel- og rækkehuse, 14.959 ejerlejligheder og 8.160 fritidshuse.

Læs mere

KENDSKABSANALYSE 2016

KENDSKABSANALYSE 2016 Foto: Martin Dam Kristensen for Aarhus Festuge KENDSKABSANALYSE 2016 AARHUS FESTUGE RAPPORT OKTOBER 2016 DESIGN OG METODE Kort præsentation af det valgte undersøgelsesdesign og det datagrundlag, som rapporten

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 216 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Januar 2017 Færre udbudte boliger end sidste år Flere nedtagne boliger end sidste år Liggetider Udbudstider Nedtagningspriser Udbudspriser

Januar 2017 Færre udbudte boliger end sidste år Flere nedtagne boliger end sidste år Liggetider Udbudstider Nedtagningspriser Udbudspriser Januar 2017 Færre udbudte boliger end sidste år Ved udgangen af januar 2017 var der på landsplan 52.346 boliger til salg på internettet. Udbuddet er fordelt på 34.944 parcel- og rækkehuse, 6.577 ejerlejligheder

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 2016 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

December Antallet af udbudte fritidshuse er steget 18 procent i forhold til december 2006.

December Antallet af udbudte fritidshuse er steget 18 procent i forhold til december 2006. December 2007 Flere boliger til salg I slutningen af december var der 54.308 boliger til salg på internettet fordelt på 31.740 parcel- og rækkehuse, 14.516 ejerlejligheder og 8.052 fritidshuse. Det samlede

Læs mere

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu)

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu) Statistik for erhvervsgrunduddannelsen (egu) 2002 November 2003 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning og resumé... 2 2. Indgåede aftaler... 2 3. Gennemførte og afbrudte aftaler... 5 4. Den regionale aktivitet...

Læs mere

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ Side 1 Udgivelsesdato : Februar 2015 Udarbejdet : René Fåborg Kristensen, Muhamed Jamil Eid Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab.

Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. Ejendomspriser 3.. kvartal 2009 22. oktober 2009 Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. Den gennemsnitlige kvadratmeterpris for parcel- og rækkehuse

Læs mere

Rapport. Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus. September 2009 0Capacent. Capacent

Rapport. Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus. September 2009 0Capacent. Capacent Rapport Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus September 2009 0Capacent Kort om undersøgelserne Etablering af færgeforbindelse Benyttelse af færgeforbindelse Styrkelse af Mols? Prioritering

Læs mere

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet En stor gruppe af personer i Danmark er ikke omfattet af et socialt og økonomisk sikkerhedsnet, fordi de hverken er medlem af en a-kasse eller kan

Læs mere

November Nedtagne boliger er boliger, der tages af internettet, enten fordi de bliver solgt, eller fordi sælger opgiver at få dem solgt.

November Nedtagne boliger er boliger, der tages af internettet, enten fordi de bliver solgt, eller fordi sælger opgiver at få dem solgt. November 2014 Færre boliger til salg end sidste år Ved udgangen af november 2014 var der på landsplan 58.774 boliger til salg på internettet. Udbuddet er fordelt på 40.175 parcel- og rækkehuse, 7.017 ejerlejligheder

Læs mere

Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab.

Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. Ejendomspriser 1. kvartal 2009 21. april 2009 Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. Den gennemsnitlige kvadratmeterpris for parcel- og rækkehuse

Læs mere

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013. Sammenfatning

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013. Sammenfatning Turisme Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013 Sammenfatning Færre flypassagerer Flere overnattende gæster Flere overnatninger Figur 1. Antallet af flypassagerer til Grønland er i sæsonen 1. oktober

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

Overblik over lystsejlerturismen i Danmark TØBBE 2006

Overblik over lystsejlerturismen i Danmark TØBBE 2006 Overblik over lystsejlerturismen i Danmark TØBBE 26 Lystsejlerundersøgelse 26 Undersøgelsen er en stikprøve af alle gæstesejlere i danske havne i 26 Dvs. stikprøven repræsenterer det samlede antal gæsteovernatninger

Læs mere

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Midtjylland April 2007 1. Demografi og velstand Demografisk er Midtjylland en uens

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Markedsfordeling for salg af bøger i Danmark Et ikke-afslutteligt notat

Markedsfordeling for salg af bøger i Danmark Et ikke-afslutteligt notat Markedsfordeling for salg af bøger i Danmark Et ikke-afslutteligt notat Indhold: Om notatet... 1 Indledning... 2 Bogbarometret... 4 2008-9... 4 Forlagenes salg fordelt på salgskanaler ifl. Bogbarometret

Læs mere

Arbejdsmarkedsforandringer og virksomhedsstrategier

Arbejdsmarkedsforandringer og virksomhedsstrategier Arbejdsmarkedsforandringer og virksomhedsstrategier Kalle Emil Holst Hansen Ph.d. studerende Kalle.Hansen@ign.ku.dk Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet Slide 1 Indhold

Læs mere

Vækstinitiativer gavner hele landet

Vækstinitiativer gavner hele landet Klaus Rasmussen, Chefanalytiker, KR@DI.DK Thomas Q. Christensen, Seniorchefkonsulent, TQCH@DI.DK OKTOBER 216 Vækstinitiativer gavner hele landet Afskaffelse af PSO og effektivisering af forsyningssektoren

Læs mere

Hvem er den rigeste procent i Danmark?

Hvem er den rigeste procent i Danmark? Hvem er den rigeste procent i Danmark? Ny kortlægning fra AE viser, at den rigeste procent også kaldet den gyldne procent - hovedsagligt udgøres af mænd i 40 erne og 50 erne med lange videregående uddannelse,

Læs mere

Kvartalsnyt fra estatistik Oktober 2015

Kvartalsnyt fra estatistik Oktober 2015 16 kommuner har lagt finanskrisen bag sig I 16 ud af landets 98 kommuner er der i dag flere fuldtidsjob end i 2008. Det viser specialkørsler fra Danmarks Statistiks beskæftigelsesstatistikker, som estatistik

Læs mere

Februar Nedtagne boliger er boliger, der tages af internettet, enten fordi de bliver solgt, eller fordi sælger opgiver at få dem solgt.

Februar Nedtagne boliger er boliger, der tages af internettet, enten fordi de bliver solgt, eller fordi sælger opgiver at få dem solgt. Februar 2013 Månedsstigning i antallet af ejerboliger til salg Ved udgangen af februar 2013 var der på landsplan 57.782 boliger til salg på internettet. Udbuddet er fordelt på 39.749 parcel- og rækkehuse,

Læs mere

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger . maj 214 Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del

Læs mere

Boligmarkedsstatistikken 2. kvartal 2012

Boligmarkedsstatistikken 2. kvartal 2012 P R E S S E M E D D E L E L S E 17. september 2012 Boligmarkedsstatistikken 2. kvartal 2012 På landsplan var den gennemsnitlige pris 11.057 kr. pr. kvadratmeter for parcel- og rækkehuse i 2. kvartal 2012,

Læs mere

ÅRSRAPPORT 2015. Odense&Co investerer derfor hvert år i oplevelsesevents, der er med til at sætte Odense på landkortet.

ÅRSRAPPORT 2015. Odense&Co investerer derfor hvert år i oplevelsesevents, der er med til at sætte Odense på landkortet. 0. PERSPEKTIVERING Odense skal være kendt som en dynamisk og attraktiv by, der tiltrækker og udvikler nationale og internationale sports-, kultur- og vidensevents, da det medvirker til at fastholde og

Læs mere

BOLIGPRISFALD SPREDER SIG REGIONALT

BOLIGPRISFALD SPREDER SIG REGIONALT 31. oktober 28 Jeppe Druedahl og Frederik I. Pedersen (33 55 77 12) Resumé: BOLIGPRISFALD SPREDER SIG REGIONALT De seneste tal fra Realkreditrådet viser et fortsat fald i boligpriserne på landsplan. Udviklingen

Læs mere

Oktober 2016 Næsten uændret boligudbud siden sidste år Færre nedtagne boliger end sidste år Liggetider Udbudstider Nedtagningspriser Udbudspriser

Oktober 2016 Næsten uændret boligudbud siden sidste år Færre nedtagne boliger end sidste år Liggetider Udbudstider Nedtagningspriser Udbudspriser Oktober 2016 Næsten uændret boligudbud siden sidste år Ved udgangen af oktober 2016 var der på landsplan 57.578 boliger til salg på internettet. Udbuddet er fordelt på 38.109 parcel- og rækkehuse, 7.244

Læs mere

Strukturfondsindsatsen i Region Midtjylland

Strukturfondsindsatsen i Region Midtjylland Monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen Side 1 Strukturfondsindsatsen i Region Midtjylland Monitorering og effektvurdering De fem regioner, Bornholms Regionskommune, Danmarks Statistik

Læs mere

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014 Eniro Krak Produktsøgning Tabelrapport Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

Februar 2016 Færre boliger til salg end sidste år Liggetider Udbudstider Nedtagningspriser Udbudspriser Færre nedtagne boliger end sidste år

Februar 2016 Færre boliger til salg end sidste år Liggetider Udbudstider Nedtagningspriser Udbudspriser Færre nedtagne boliger end sidste år Februar 2016 Færre boliger til salg end sidste år Ved udgangen af februar 2016 var der på landsplan 53.978 boliger til salg på internettet. Udbuddet er fordelt på 36.084 parcel- og rækkehuse, 6.659 ejerlejligheder

Læs mere

Nøgletal for turismen i Hjørring Kommune

Nøgletal for turismen i Hjørring Kommune Nøgletal for turismen i Hjørring Kommune 1. Overnatninger Tabellen nedenfor indeholder de kommercielle overnatningstal for Hjørring Kommune, hvor man kan se, at man i 2014 var tæt på niveauet fra 2008.

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst

Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst April 2012 2 Højtuddannedes værdi Resume De fleste privatansatte i Danmark arbejder

Læs mere

- I og udenfor højsæsonen. Analysemøde 7. april 2008

- I og udenfor højsæsonen. Analysemøde 7. april 2008 Danskeres ferie- Titelog fritidsrejser - I og udenfor højsæsonen Analysemøde 7. april 2008 1. Er rejser i lavsæsonen noget særligt? 2. Kan vi tjene penge på privatbesøg? 3. Har destinationerne en unik

Læs mere

Marts Fordelt på boligtyper blev der i marts 2011 nedtaget parcel- og rækkehuse, ejerlejligheder og 713 fritidshuse.

Marts Fordelt på boligtyper blev der i marts 2011 nedtaget parcel- og rækkehuse, ejerlejligheder og 713 fritidshuse. Marts 2011 Stadig større boligudbud end sidste år 61.946 boliger var på landsplan til salg på internettet ved udgangen af marts 2011. Udbuddet er fordelt på 41.666 parcel- og rækkehuse, 9.783 ejerlejligheder

Læs mere

EVALUERINGSRAPPORT FOR JOBPATRULJEN 2015. Evalueringsrapport for Jobpatruljen 2015 Side 1

EVALUERINGSRAPPORT FOR JOBPATRULJEN 2015. Evalueringsrapport for Jobpatruljen 2015 Side 1 EVALUERINGSRAPPORT FOR JOBPATRULJEN 2015 Evalueringsrapport for Jobpatruljen 2015 Side 1 1.0 INDLEDNING Jobpatruljens sommerkampagne er nu nået til vejs ende for i år, og det er tid til at gøre status.

Læs mere

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden

Læs mere

Samlet turismeomsætning 164.169.544 kr. 170.456.063 kr.

Samlet turismeomsætning 164.169.544 kr. 170.456.063 kr. Giro d Italia 2012 RESUME I starten af maj begynder Giro d Italia 2012, og de første tre etaper køres i Herning og Horsens. De deltagende hold præsenteres i Herning d. 4. maj, og de følgende tre dage cykles

Læs mere

Løn- og prisudvikling i HjemmeServiceerhvervet

Løn- og prisudvikling i HjemmeServiceerhvervet Løn- og prisudvikling i HjemmeServiceerhvervet Rapport 1999 - Erhvervsfremme Styrelsen Marts 2000 Løn- og prisudvikling i HjemmeServiceerhvervet Rapport 1999 - Erhvervsfremme Styrelsen Marts 2000 Indhold

Læs mere

Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab.

Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. Ejendomspriser 4. kvartal 2008 27. januar 2009 Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. De gennemsnitlige kvadratmeterpriser for parcel- og rækkehuse

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

RINGKØBING-SKJERN NØGLETAL FOR KOMMUNENS BESKÆFTIGELSESINDSATS, SEPTEMBER 2015 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING

RINGKØBING-SKJERN NØGLETAL FOR KOMMUNENS BESKÆFTIGELSESINDSATS, SEPTEMBER 2015 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING RINGKØBING-SKJERN NØGLETAL FOR KOMMUNENS BESKÆFTIGELSESINDSATS, SEPTEMBER 2015 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING HVORFOR DA S NØGLETAL? De kommunale jobcentre skal hjælpe ledige med at finde arbejde og være med

Læs mere

Lægernes baggrund. Lægepanel Lægernes baggrund. TNS Marts 2016 Projekt: 62492

Lægernes baggrund. Lægepanel Lægernes baggrund. TNS Marts 2016 Projekt: 62492 Lægepanel 2016 TNS Marts 2016 Projekt: 62492 Feltperiode: Den 8. - 21. marts 2016 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte læger fra Lægepanelet Metode: Webinterviews Stikprøvestørrelse: 762 personer Stikprøven

Læs mere

Tivoli friheden Attraktionens Betydning for Samfundet Jysk Analyse for Midtjysk Turisme 2008/09

Tivoli friheden Attraktionens Betydning for Samfundet Jysk Analyse for Midtjysk Turisme 2008/09 Tivoli friheden Attraktionens Betydning for Samfundet Jysk Analyse for Midtjysk Turisme 2008/09 Formål Midtjysk Turisme og Jysk Analyse har i samarbejde med 25 attraktioner og events i Midtjylland i løbet

Læs mere

Der er modtaget data fra alle amter og kommuner undtagen Blåvandshuk, Dianalund, Løkken-Vrå, Marstal, Sallingsund, Sydfalster.

Der er modtaget data fra alle amter og kommuner undtagen Blåvandshuk, Dianalund, Løkken-Vrå, Marstal, Sallingsund, Sydfalster. NYHEDSBREV Fraværsstatistikken for den (amts)kommunale sektor 2006 er nu tilgængelig i en onlineversion med mulighed for selv at danne diverse rapporter over fraværet. Desuden udgives Fraværsstatistikken

Læs mere

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen 1. maj 2013 Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere

Læs mere

Oktober 2007. Flere boliger til salg I oktober var der ca. 55.500 boliger til salg på internettet. Det er 400 flere end i september.

Oktober 2007. Flere boliger til salg I oktober var der ca. 55.500 boliger til salg på internettet. Det er 400 flere end i september. Oktober 2007 Flere boliger til salg I oktober var der ca. 55.500 boliger til salg på internettet. Det er 400 flere end i september. Antallet af udbudte parcel- og rækkehuse steg med 500 fra september til

Læs mere

Juli Færre nedtagne boliger Der blev i juli 2011 nedtaget boliger fra internettet. Det er 5,8 pct. færre end juli 2010.

Juli Færre nedtagne boliger Der blev i juli 2011 nedtaget boliger fra internettet. Det er 5,8 pct. færre end juli 2010. Juli 2011 Større boligudbud 71.485 boliger var på landsplan til salg på internettet ved udgangen af juli 2011. Udbuddet er fordelt på 47.357 parcel- og rækkehuse, 11.532 ejerlejligheder og 12.596 fritidshuse.

Læs mere

Juni Færre nedtagne boliger Der blev i juni 2011 nedtaget boliger fra internettet. Det er 11,3 pct. færre end juni 2010.

Juni Færre nedtagne boliger Der blev i juni 2011 nedtaget boliger fra internettet. Det er 11,3 pct. færre end juni 2010. Juni 2011 Større boligudbud 70.968 boliger var på landsplan til salg på internettet ved udgangen af juni 2011. Udbuddet er fordelt på 47.183 parcel- og rækkehuse, 11.295 ejerlejligheder og 12.490 fritidshuse.

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012 Til Danske Ark Dokumenttype Rapport Dato Januar 2013 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2012 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Kendskab og holdning til Syddjurs Kommune Nulpunktsmåling maj 2016 analyse og konklusioner

Kendskab og holdning til Syddjurs Kommune Nulpunktsmåling maj 2016 analyse og konklusioner Side 1 af 10 Kendskab og holdning til Syddjurs Kommune Nulpunktsmåling maj 2016 analyse og konklusioner Metode Spørgeskemaundersøgelse blandt 510 respondenter som: - er bosiddende i Favrskov, Norddjurs,

Læs mere