NORMER OG VEJLEDNING FOR NOVA05 ANLÆGSGARTNERARBEJDE 2005 DANSKE ANLÆGSGARTNERE NOVA05

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NORMER OG VEJLEDNING FOR NOVA05 ANLÆGSGARTNERARBEJDE 2005 DANSKE ANLÆGSGARTNERE NOVA05"

Transkript

1 NORMER OG VEJLEDNING FOR ANLÆGSGARTNERARBEJDE 2005 DANSKE ANLÆGSGARTNERE 101

2 Normer og vejledning for anlægsgartnerarbejde Danske Anlægsgartnere 2005 ISBN Redaktion & tekst: Kim Tang Jørgensen, Søren Holgersen, Anne Fischer Stausholm & Eva Meyle Illustrationer: Ovennævnte med mindre andet er angivet. Tryk: Jørn Thomsen A/S. Kapitlet Tagbeplantning er udarbejdet i samarbejde med Angela Beck Møller.

3 LÆSEVEJLEDNING... 2 OVERTAGELSE... 4 Eksisterende forhold... 4 Bevaring... 4 Rydning... 4 Forurenet jord... 4 JORD & PLANTNING... 5 MATERIALER... 5 Råjord... 5 Muld... 5 Planter... 6 Containerplanter... 8 Barrodsplanter... 8 Klumpplanter... 8 Skov- og landskabsplanter... 9 Hækplanter og buske Surbundsplanter Stedsegrønne Prydbuske Træer Prydtræer Roser Frugttræer Frugtbuske Stauder Løg og knolde Drænrør Forankringsmateriale UDFØRELSE Forudsætning Jordarbejde Byggepladsen Muldafrømning Mulddeponering Råjordsregulering Råjordsløsning Muldudlægning Dræning Kultivering Plantehuller Modtagekontrol af planter. 19 Opbevaring af planter Plantetidspunkt Plantedybde Plantning af barrodsplanter 20 Plantning af klump/contain. 21 Plantning af trådklump Forankring af træer Plantning af stauder Facadeplantning Lægning af løg/knolde Gødskning Vanding Overflade Aflevering GRÆS MATERIALER Frø Færdiggræs Afvandingsrør UDFØRELSE Overdragelse Afvanding Vækstlag Gødskning Vandingsanlæg Kultivering Jævnhed Sten i overfladen Tolerance på koter Såning Færdiggræs Pleje af nyanlagt græs TAGBEPLANTNING MATERIALER Membran Drænlag Fiberdug Vækstlag Vegetation Vandingsanlæg UDFØRELSE Tagkonstruktion Vindstabilitet Membran, drænlag Afvanding Vækstlag Planter og vanding Drift til aflevering BEFÆSTELSER MATERIALER Bundsikring Stabilt grus Afretningsgrus Fugemateriale Sten og makadam Beton til afretningslag Beton til kantsten Leret vej- og stigrus Perlesten Ærtesten Knust beton Knust tegl Knust asfalt Slagge Knoldebrosten Natursten, sten, fliser Beton, sten, fliser Klinker Asfalt Brædder Træbrolægning Ris og kvas Geotekstiler Gitre, net, celler Plastprodukter Kunstbelægninger Jernkanter Dæksler og riste Ledninger og rør Dræn UDFØRELSE Geometri Dimensionering Bund og gruslag Rodvenlig befæstelse Dræn Afvandingsfald Sokkel og adgang Jævnhed Højder Tilpasning Fuger Mønstre Kanter Brædder Udfældninger Asfalt Drift til aflevering TERRÆNTRAPPER MATERIALER UDFØRELSE Geometri Opbygning Dræning Overflade Elementtrapper Kantsten og belægning Belægningssten TERRÆNMURE MATERIALER Sten, grus, beton, tegl Kampesten Træ UDFØRELSE Jordarbejde Fundament, bærelag Styrke Dræning Murhøjde under terræn Smig Bagfyld Bagstøbning Stablede mure Låste stenmure Kampestensmure Støttemure af træ Stenkister INVENTAR MATERIALER Træets fugt Holdbarhed Trykimprægneret træ Savskåret nåletræ Tropisk træ Plader Legeredskaber Konstruktiv beskyttelse UDFØRELSE Fundering Løsholter, beklædning Samlinger Finish BASSINER MATERIALER Folier Beton Ler Bentonit Glasfiber UDFØRELSE Størrelse Dybde Tværsnit Vandløb Foliebeskyttelse Natur- og betonsten Fordampning

4 LÆSEVEJLEDNING Normer og Vejledning for Anlægsgartnerarbejde beskriver hvad faget betragter som fagmæssigt korrekt anlægsgartnerarbejde. Normer og Vejledning for Anlægsgartnerarbejde danner et udgangspunkt for anlægsgartnerens arbejde når der ikke foreligger særlige aftaler om hvordan arbejdet skal udføres. Publikationen kan endvidere anvendes som et projektværktøj og som reference for udbudsmateriale. Normer og Vejledning for Anlægsgartnerarbejde afløser Normer for Anlægsgartnerarbejde fra De ny normer træder i kraft pr. 1. september I en overgangsperiode vil såvel de ny som de gamle normer kunne have betydning, bl.a. afhængig af de konkrete aftaleforhold. Der skelnes mellem normer og vejledning: Normer er understreget i teksten. Hvis et skema eller en figur tæller som en norm, er det markeret med norm ligesom overskriften er understreget. Norme er i vidt omfang gengivet fra anerkendte referencer som danske standarder og vejreglerne. Normer bør normalt altid følges. Vejledning er al tekst der ikke er understreget. Vejledning er baseret på branchens erfaring og kan med fordel følges i de fleste tilfælde. Normer og Vejledning for Anlægsgartnerarbejde er rettet mod aflevering af anlægsarbejde. Hvad angår drift henvises til Danske Anlægsgartneres manual Pleje af grønne områder. Der kan dog som led i anlægsarbejdet forekomme en vis drift frem til aflevering. Det tages der højde for gennem afsnittene Drift til aflevering som slutter de enkelte kapitler. Normer og Vejledning for Anlægsgartnerarbejde kan ses som en referenceopsamling der giver en oversigt over relevante regler i danske standarder, vejregler m.v. Der er overensstemmelse mellem disse referencer og normerne i Normer og Vejledning for Anlægsgartnerarbejde. Derimod kan vejledningen supplere eller nuancere referencernes krav. Når der efter et afsnit er anført en parantes med lighedstegn, f.eks. (= DS 1136), betyder det at der er fuld overensstemmelse mellem det beskrevne krav og den pågældende reference. Publikationen er 7. udgave af Danske Anlægsgartneres faglige normer siden I forhold til den sidste udgave er det faglige indhold udvidet i konsekvens af den faglige udvikling og de mange danske og internationale standarder der er udkommet siden sidst. Det er baggrunden for at den tidligere konsekvent skematiske form er ændret til en blanding af tekst, skemaer og figurer. 2

5 Med opbygningen er der søgt en samlet og overskuelig beskrivelse af de krav der kan stilles til faget uden at stække den faglige metodefrihed og kreativitet. Det er på den anden side også klart at fagets kompleksitet og de omfattende materialestandarder sætter en grænse for hvor enkelt og kort kravene kan beskrives. Hvert kapitel består af et materialedel og udførelsesdel. Materialedelen er i høj grad en gengivelse af referencer. Det er navnlig på dette punkt at denne nye udgave er større end den gamle. Gengivelsen skal opfattes som en service der gør det muligt at vurdere om den pågældende reference bør anvendes og om nødvendigt bestilles. Normer og Vejledning for Anlægsgartnerarbejde har som en følge af den nye form også fået udvidet navnet. Har man brug for en forkortelse af det lange navn, anbefales NOVA som også er brugt nederst på hver side i hæftet. Normer og Vejledning for Anlægsgartnerarbejde er udarbejdet af Danske Anlægsgartneres sekretariat i samarbejde med foreningens erhvervsfaglige udvalg. Publikationen har været i høring hos en række fagfolk og organisationer der skyldes stor tak for deres mange væsentlige kommentarer. Normer og Vejledning for Anlægsgartnerarbejde er endlig godkendt af Danske Anlægsgartneres hovedbestyrelse. Frederiksberg 13. april

6 OVERTAGELSE EKSISTERENDE FORHOLD Arealet overtages på beskrevne vilkår eller som beset. Der skal kun tages hensyn til usynlige hindringer i grunden hvis bygherren har gjort opnmærksom på dem. BEVARING Arealets indhold af bevoksning, belægning, inventar m.v. skal bevares med mindre andet aftales. Beskæring skal udføres så der tages hensyn til plantens sundhed og med mindst mulig såring. Beskæringen udføres i overensstemmelse med god beskæringspraksis, jf. Beskæring af træer. RYDNING Rydning finder sted hvis det fremgår af aftalen. For at kravene til det efterfølgende anlægsgartnerarbejde skal kunne opfyldes, bør rydningen omfatte følgende: Brønde, fundamenter og befæstelser fjernes til mindst 50 cm under fremtidigt terræn. Gulve og belægninger under 50 cm dybde gennembrydes, så vand kan sive væk. Stød og rødder fjernes hvis de er til hinder for den fremtidige bærelagsopbygning og beplantning. Stød og rødder må ikke give anledning til sætninger på muldbelagte arealer (jf. skema JP10 side 20) og i befæstelser (jf. skema B16 side 70). FORURENET JORD Forurenet jord skal håndteres i henhold til lokale myndigheders bestemmelser. Hvis ikke andet er aftalt betaler kunden for udgiften i forbindelse med deponering af forurenet jord. KILDER Dansk Træplejeforening, Beskæring af træer. 4

7 JORD & PLANTNING MATERIALER RÅJORD Råjord har et minimalt indhold af humus. Råjord bør ikke være forurenet. Tørrumvægten for råjord i naturlig lejring ligger på 1,6-1,9 g/cm 3 afhængig af teksturen. Tørrumvægten kan ikke forlanges bedre end en referencemåling af jordens naturlige lejring på eller i nærheden af byggestedet. Volumenvægt (tørrumvægten) udtrykker jordens komprimering. Den er ca. 1,4 g/cm 3 i naturlig lejret muldjord og 1,6-1,9 g/ cm 3 i naturligt lejret råjord. Rodvækst hæmmes generelt fra 1,5 g/cm 3 i lerjord og fra 1,7 g/cm 3 i sandjord. MULD Muldjord bør have et humusindhold på mindst 2 vægt-% eksperimentelt bestemt som glødetab. Reaktionstallet bør være relativt neutralt (6,0-7,5). Ledningstallet, der udtrykker jordens indhold af næringsstoffer, bør være under 5. Indholdet af råjordsklumper, sten, affald og rodukrudt bør være uvæsentligt. Soldstørrelse på 2,5 cm anbefales. Eksisterende forurenet jord er gravet væk og i stedet er udlagt en deklareret muld. Der foreligger analyse for næringsværdier og tekstur. Mulden er nem at håndtere og har et godt luftskifte. Foto: Solum gruppen. 5

8 Jordens struktur udtrykker den fysiske lejring af jordens bestanddele og den tilhørende porefordeling. En almindelig jord består typisk af 45% uorganiske dele og 2-5% organiske dele. Resten er porevolumen med luft og vand. Krummestruktur betegner en gunstig struktur hvor jorden danner mindre aggregater delt af større porer. Teksturen udtrykker jordens fordeling af sten, sand, silt, ler og humus. Den er afgørende for jordens behandling. Teksturen er grundlaget for klassificeringen i jordbundsnumre (skema JP1). Jordens struktur bør være præget af mange porer og aggregatdannelse (krummestruktur). Muldjordens indhold af forurenende stoffer må ikke være til skade for planternes vækst. Eksisterende muldjord genanvendes hvis ikke andet er nævnt. Tilført muldjord bør overholde de ovennævnte krav med mindre andet er nævnt. For tilført jord bør der foreligge teksturanalyse. Muld svarende til JB 2-7 bør foretrækkes jf. skema JP1. Biologisk inaktiv jord fra depot kan med fordel tilføres kompost efter at mulden er lagt ud og kultiveret. Jordforbedringsmidler skal være deklarerede med oplysninger om bl.a. ph, gødningstal samt indhold af tungmetaller jf. Plantedirektoratets bekendtgørelse om gødning og jordforbedringsmidler m.m., DS/EN og DS/EN Leverandører skal være tilsluttet Plantedirektoratets gældende fortegnelse. Jordanalyser skal følge Plantedirektoratets Fælles arbejdsmetoder til jordbundsanalyser, PLANTER Planter skal leveres fra en planteskole under Plantedirektoratets kontrol. Udenlandske planteskoler skal opfylde betingelser der svarer til Plantedirektoratets. Import af planter skal være omfattet af Plantedirektoratets bekendtgørelse af indførsel af planter jf. Plantedirektoratet, JP1) TEKSTURKLASSER OG JORDBUNDSNUMRE (JB) Efter Landbrugsministeriet, 1976 JB Teksturdefinition Grovsandet jord Finsandet jord Grov lerblandet sandjord Fin lerblandet sandjord Grov sandblandet lerjord Fin sandblandet lerjord Lerjord Svær lerjord Meget svær lerjord Siltjord Humus Speciel jordtype Symbol GR.S. F.S. GR.L.S. F.L.S. GR.S.L. F.S.L. L. SV.L. M.SV.L. SI. HU. SPEC. Ler < 0,002 mm Silt 0,002-0,02 mm Vægtprocent Finsand 0,02-0,2 mm Sand i alt 0,02-2,0 mm Humus Under 10 Over 10 ENKEL TEST TIL AT KLASSIFICERE JORDBUNDEN Fugt en håndfuld jord uden sten til den er plastisk som modellervoks. Rul jorden ud mellem to håndflader. Sammenlign med skemaet og find jordtypen. Efter Wiklander, Karakteristik af opfugtet, udrullet jord Jordtype JB Ler Jordpølsen er højst 2 mm tyk og uden revner lerjord - svær lerjord 7-8 >15% Jordpølsen danner revner ved 3-4 mm tykkelse sandblandet lerjord % Jorden kan kun lige rulles ud før den smuldrer lerblandet sandjord % Udrulning er umulig, jorden er ikke-plastisk sandjord 1-2 <5% 6

9 JP2) LEVERANDØRENS PRODUKTIONS- DOKUMENTATION Efter Danske Anlægsgartnere og Dansk Planteskoleejerforening FØLGESEDDEL Skal oplyse om: - sagsidentifikation - følgeseddelnummer - leveringsdato - kørelistenummer (ved transport) - leveringsform - modtageradresse - emballering - plantenavne - størrelse - antal 2. KVALITETSSIKRINGSDOKUMENTATION Skal på bilag til følgesedlen oplyse: - sagsidentifikation - følgeseddelnummer - optagningsuge (for planter i knophvile) - seneste opbevaringsform - interne koder til identifikation af udvidet produktionsdokumentation, f.eks. lokationskoder 3. PLANTEPAS Skal vedlægges for de planter der omfattes af den lovpligtige ordning. Plantedirektoratets direktiver om plantepas følges. Hvis der konstateres vækstproblemer, og det formodes at problemet er opstået i plantens produktionsforløb, skal leverandøren desuden på forlangende oplyse: - markplaner (lokationsoversigt) - gødningsplaner - jordbundsanalyser - sprøjteplaner - herkomstkontrol Ønskes denne dokumentation uden saglig grund, betales der for de faktiske omkostninger ved fremskaffelsen. Plantemateriale bør leveres med produktionsdokumentation svarende til Kvalitetssikring af Planteleverancer jf. skema JP2. Planter skal have et velafbalanceret forhold mellem top og rodmasse. Planter skal være velforgrenet, og have et udseende der er karakteristisk for sorten. Rodnettet skal være velforgrenet. Rødderne skal have et udseende der er karakteristisk for sorten. Rodsnøring må ikke forekomme. Rodhalsdiameter skal angives for skov- og landskabsplanter samt for hækplanter mindre end lette buske jf. skema JP4. Rodhalsdiameter er det bedste mål for plantens kvalitet og et pålideligt udtryk for plantens etableringssikkerhed. Ved bestilling af planter bør som minimum angives plantens botaniske navn, frøkilde/sort, størrelse, kvalitet, tilstand (containerplante, barrodet osv.) samt leveringstid og -sted. Produktionsmetode og -forløb beskrives ved hjælp af en række standardbetegnelser der bruges i forbindelse med både produktoplysninger fra planteskole og ved bestilling, jf. skema JP3. Plantemateriale defineres efter Plantestandard, Dansk Planteskoleejerforening, 2002, der er et frivilligt tillæg til de gældende regler i Danmark og EU. Plantestandarden angiver minimumskrav og definerer produktbegreber og regler for sorteringer og standarder for de almindeligste planter på markedet beregnet for både viderekultur, forstlige- og landskabelige formål. Gennemgangen er ikke fyldestgørende, f.eks. er bunddækkeplanter ikke medtaget. Her må planteskolekataloger tages i brug. De følgende beskrivelser er baseret på Dansk Planteskoleejerforenings Plantestandard. 7

10 JP3) STANDARDBETEGNELSER FOR TRÆER OG BUSKE 1/ års frøplanter 2/ års frøplanter 3/ års frøplanter 1/ års frøplanter, 1 år på frøbed, 1 år på priklebed 2/ års frøplanter, 2 år på frøbed, 1 år på priklebed 1/ års frøplanter, 1 år på frøbed, 2 år på priklebed 2/ års frøplanter, 2 år på frøbed, 2 år på priklebed 0/ års planter, vegetativt formeret 0/ års planter, vegetativt formeret 0/ års planter, vegetativt formeret 0/1/ års planter, vegetativt formeret og omplantet 1 gang. mk... Med klump. mk/co... Med klump eller potte Heister... Unge træer med sidegrene 2 x... 2 gange omplantet 3 x... 3 gange omplantet SHO... Træ med krone og 180 cm stammehøjde. Stammeomfang mål i cm 1 m over rodhals SH... Stammehøjde for træer podet på stamme sk... Skud opb... Opbundne gr... Grene Flerstam. solitært... Solitærbusk med minimum 2-3 kraftige grene fra grunden halvst... Halvstammet (80-140cm) stam... Stammehøjde co... Planter dyrket i container (potte) 10 cm co... Specificeret potte størrelse Containerplanter betegner planter dyrket og leveret i beholder. Dækrodsplanter er ungplanter i små containere. De er traditionelt beregnet til viderekultur. Inden for bunddækkeplanter og skovplanter produceres dog dækrodsplanter til salg. CONTAINERPLANTER Containerens størrelse skal passe til plantens størrelse. Rødderne skal være jævnt fordelt i containeren og være synlige på klumpens yderside. Planten skal være rodfast. Rodsnøring må ikke forekomme. Planten skal være placeret i midten af en substratfyldt container uden synligt ukrudt. Containeremballage der tillader rødder at cirkulere på indersiden, bør ikke anvendes. Dækrodsplanter skal være højst1½ år og skal have levende rødder i substratets overflade. Rodsnøring må ikke forekomme. BARRODSPLANTER Rodbeskæring skal være synlige. KLUMPPLANTER Klumpplanter skal have rødderne jævnt fordelt i klumpen. Rodbeskæring skal være synlige. Rødderne skal kunne fastholde vækstsubstratet. Klumpen skal være fugtig. Der bør ikke stikke rødder ud fra klumpen. Ved større partier foretages stikprøvekontrol. Klumpen løsnes så rødderne og rodfordelingen kan besigtiges. Klumpplanter skal leveres i et net af nedbrydeligt naturmateri- 8

11 JP4) RODHALSDIAMETER I FORHOLD TIL HØJDE NORM for skov- og landskabsplanter samt hækplanter af hækkvalitet Løvtræ Højde (cm) Minimum rodhals, mm Nåletræ Højde, cm Minimum rodhals, mm Sammenhængen gælder for den enkelte plante. KILDE: Dansk Planteskoleejerforening, 2002 ale. Nettet skal løsnes ved rodhalsen før plantning. Planter leveret med trådklump skal inderst være emballeret med et lærredsnet af naturmateriale. Trådmaterialet skal være af ikke-galvaniseret ståltråd. SKOV OG LANDSKABSPLANTER Der skelnes mellem løvplanter og nåleplanter og mellem planter til henholdsvis skov og landskab. Planterne leveres som barrods- eller dækrodsplanter. Plantekvaliteten angives ved rodudvikling og rodhalsdiameter. Færdigvarer skal sorteres efter rodhalsdiameter i relation til højde, jf. JP4. Planter til landskabsformål anvendes til plantning i vildtremiser, biotopforbedrende plantninger, læhegn m.v. i landskabet. De udbydes i to sorteringer, cm og cm. Rodens behandling under produktion - med eg som eksempel 2 ÅR. 2-årige frøplanter, (2/0), rodskårne. I højre række er roden klippet til omplantning. 4 ÅR. To år efter omplantning (2/2). I højre række er roden klippet til ny omplantning. 7-8 ÅR. To gange omplantede træer, 3-4 år efter 2. omplantning. Planterne er salgsklare. I højre rækker er rødderne klippet til 3. omplantning ÅR. Tre gange omplantede træer, 3-4 år efter 3. omplantning. Planterne er salgsklare, vækstsikre og stabile. 9

12 HÆKPLANTER OG BUSKE Hækplanter er færdigvarer af løv- og nåleplanter der defineres af en vækstform der er egnet til klipning. Hækplanter leveres som barrods- eller klumpplanter. Ungplanter betegnes med alder og størrelse. Kraftigere planter betegnes som hækkvalitet, lette buske, buske og solitærbuske. Buske Hækkvalitet betyder at der skal være en eller flere kraftige grene. Alder og højde skal angives. Buske skal have tre eller flere kraftige, velafmodnede grene. Færdigvarer af hækvalitet skal sorteres efter rodhalsdiameter i relation til højde, jf. JP4. Visse typiske arter af hækplanter leveres i færdige højder. De bør leveres med klump, klippede sider og med jævn grenfordeling i hele plantens længde. SURBUNDSPLANTER Surbundsplanter karakteriseres af at de bedst trives i sur jord (ph< 5,5). Typiske planter er rhododendron og lyng. Rhododendron skal have mindst 3-5 kraftige grene fra basis. Der skal være mindst 5 blomsterknopper. Markkultiverede planter skal leveres med en fast og solid rodklump. Planterne skal have en bladmasse der er i overensstemmelse med arten. Plantens højde eller omkreds i cm skal være oplyst. Lette buske Hækkvalitet Hækplanter i forskellige kvaliteter. Efter Dansk Planteskoleejerforening, STEDSEGRØNNE Stedsegrønne klumpplanter skal leveres med en fast klump hvis størrelse skal stå i rimeligt forhold til plantens størrelse. Blade og nåle skal have en farve der er typisk for sorten. Der skal være god blad- og nålefylde fra basis til seneste årsskud. Forgrening og længde på topskuddet skal svare til sorten. Typisk én-stammede sorter må kun have et ledeskud. PRYDBUSKE JP5) PRYDBUSKE, STØRRELSESSORTERING Efter Dansk Planteskolejerforening, 2002 Prydbuske er planter med buskagtig vækstform. I Plantestandard anvendes begrebet om planter med et særlig smukt eller interessant udseende. Prydbuske kan også høre under hækplanter, stedsegrønne etc. De leveres som barrodsplanter, container- eller klumpplanter. Solitærbuske skal være fuldt udviklede planter med krav til størrelsessorteringen, jf. skema JP cm cm cm cm cm cm cm cm cm cm cm cm cm cm cm TRÆER Træer kan inddeles i flere typer jf. skema JP6. De forhandles som barrod-, klump-, containerplanter og depotplanter. Trækronen skal være velafbalanceret. Roden skal være velforgrenet. For træer med gennemgående stamme skal der være et gennemgående ledeskud. Der skal være en sammenhæng mel- 10

13 Højstammede træer Ret stamme og artstypisk krone. Gennemgående terminalskud og velfordelte kronegrene. Flerstammede træer Min. 3 x omplantede og stammerne fordeler sig på de nederste 50 cm af træet. Leveres med klump og højder angives. Heister Ungt træ med en tydelig gennemgående stamme og jævnt fordelte evt. afkortede sidegrene ca. 40 cm fra rodhalsen. Landskabsheistere har mindre krav til stammerethed. Stambuske Mere betegnende stammebuske. Mindst 3 x omplantede og med sidegrene fra min. 40 cm over rodhals. Leveres med klump. Stammeomkreds og højde angives. Solitære buske Ekstra omplantede buske. Leveres med klump. Totalhøjden oplyses. JP6) TRÆTYPER Jf. Plantestandarden (Dansk Planteskoleejerforening, 2002) der opdeler træer i kategorier bestemt af planteskolens skoling. At stambuske og solitærbuske er medtaget under træer, skyldes at buske traditionelt regnes for at være små planter, mens der her er tale om størrelser og formater der tangerer træer. JP7) HØJDE, STAMMETYKKELSE OG RODKLUMPENS DIAMETER Sammenhængen gælder for planteskoleproducerede træer. Den vandrette diameter af rodklumpen øges i takt med at stammens omkreds forøges. Efter Hvass, Rodbeskæring Rodbeskæring 11

14 JP8) TRÆER, IDENTIFIKATION - Botanisk navn. - Eventuel herkomst. - Dansk navn (hvis det findes). - Produktbetegnelse. - Stammehøjde (hvor relevant). - Størrelser (stammeomkreds, totalhøjde, bredde) med eller uden gennemgående stamme. - Kronebredde. - Antal omplantninger og årstal for sidste omplantning. - Leveringsform (barrod, klump, trådklump, root controlbag eller container). lem højde, stammeomfang og rodnettets horisontale diameter. Rodsystemets diameter for barrodstræer bør være mindst 4 gange så stort som stammeomkredsen, jf. figur JP7. Entydig identifikation af træet opnås ved at bestille ud fra en række kriterier der fremgår af skema JP8. På højstammede træers gennemgående stamme må afvigelser fra centerlinien fra rodhals op til krone være højst 3 cm. For Quercus, Fagus, Carpinus, Crataegus og Platanus og for landskabsheister generelt tolereres større afvigelser. PRYDTRÆER Prydtræer er træer med særlig prydværdi. På stammede prydtræer skal stammen være ret fra basis til kronens nederste del og kunne bære kronen. For heistere skal stammen have sidegrene jævnt fordelt fra 40 cm fra containeren til topskuddet. Grene skal være velsiddende, veludviklede og ikke over to år gamle og have en for sorten passende længde. Træerne må kun stå ét år i samme container. For stammede træer måles stammen fra basis eller containerens overkant til den nederste kronegren. For stammede prydtræer skal kronen have grene hele vejen rundt. Solitærbuske skal have mindst 5 grene, og store prydtræer skal have mindst 5 kronegrene. Roser i A-kvalitet. Efter Dansk Planteskoleejerforening, Centerlinien er linien der går gennem stammecentrum ved jorden og gennem stammecentrum ved det punkt hvor der er topklippet. ROSER Roser inddeles efter vækstform i buskroser og roser på stamme. Det skal oplyses hvorvidt roserne er produceret ved okulation, podning, stikning eller frøformering. Grundstammens navn skal oplyses på forlangende. Kvaliteten defineres som A- eller B-kvalitet. A-kvalitet har minimum tre kraftige afmodnede grene hvoraf de to udgår fra pode/okulationsstedet, og de øvrige må højst være 5 cm over pode/okulationsstedet. Der skal være mindst 2 podesteder med højst 10 cm imellem. Skuddene skal være mindst 35 cm lange. B-kvalitet har minimum 2 kraftige og forveddede grene der udgår fra pode/okulationsstedet. Der skal være mindst 1 pode/ okulationssted. Rodsystemet skal være veludviklet og velforgrenet. Roser der ikke opfylder B-kvalitet må ikke sælges. FRUGTTRÆER Træerne skal have mindst 3-5 grene med så store grenvinkler som muligt. Grenene skal være veludviklede og fordele sig harmonisk. Stammen skal være uden skrammer og må kun være opstammet til 40 cm over jorden for æbler og pærer; 50 cm for blommer og kirsebær. Stammen må ved forædlingsstedet højst afvige 4 cm fra træets centerlinie når træet står i lod. 12

15 FRUGTBUSKE Kvalitet angives som krav til bl.a. planternes alder, mindstemål for de enkelte arter, grenantal og rodhalsdiameter. Der opstilles ikke fælleskrav, da udgangspunktet er forskellige slægter af planter hvor fællesnævneren er at de anvendes til dyrkning. De fleste frugtbuske sælges som containerplanter. STAUDER Planterne skal ved levering være vitale, sunde og sygdomsfrie. Skud og blade skal være sunde og vitale og med en god farve. Potteklumpen skal være rodfast (dvs. rødderne fastholder jorden når potten fjernes), og rødderne skal i vækstsæsonen have lyse rodspidser. Stauder bør maksimalt stå en vækstsæson i potter inden udplantning eller ompotning. Ved efterårsplantning, hvor bladmassen er på retur, vurderes planten i forhold til rodnettet. Stauder leveres normalt i container. Størrelsen angives ofte ud fra containerstørrelsen. Der er en tendens til at stauder sælges i varierende pottestørrelser. Dækrodsplanter er små planter der sælges i bakker i det dyrkningssubstrat de er tiltrukket i. De stiller større krav til pasning end traditionelle containerplanter. Stauder er flerårige urteartige planter der visner ned om vinteren og skyder frem om foråret. Til betegnelsen stauder hører dog også stedsegrønne planter hvor blomsterstilken skyder op fra grunden hvert år. Andre er vintergrønne og skifter alle blade om foråret. Endelig dyrkes også en række slægter og arter med mere eller mindre forveddede stængler der henføres til stauder. LØG OG KNOLDE Løgvækster skal være sygdomsfrie, være faste og se vitale ud. Hinderne omkring løget skal være intakte og uden stødpletter. Knolde skal være sygdomsfrie, være faste og se vitale ud. Løgets størrelse har betydning for hvor stor planten og blomsten bliver. Derfor har løgets størrelse betydning for kvaliteten. DRÆNRØR Drænrør skal overholde kravene i DS 400 (betonrør) og DS 2077 (pvc-rør). Rørdiameteren bør være mindst 70 mm af hensyn til rensning. FORANKRINGSMATERIALE Det anvendte materiale må ikke med hensyn til udformning og indhold ved en korrekt forankring og opbinding kunne beskadige planterne. Pæle bør være uimprægnerede. 13

16 UDFØRELSE FORUDSÆTNING Ved overtagelse af arealet bør jorden være fri for affald mindst i muldlagets tykkelse. Jorden bør ikke have været udsat for forhold der gør den uegnet til plantning, f.eks. komprimering. Der bør ikke forekomme sten i overfladen der er til gene for den efterfølgende anlæg og drift, jf. skema JP9. Overtages et råjordsareal, skal kravene til råjordsregulering være overholdt. Overtages et muldbelagt areal, skal kravene til muldudlægning være overholdt. Indbygning af ryddede og sønderdelte materialer må ikke ødelægge vækstforholdene på fremtidige græs- og plantearealer og må ikke være årsag til sætninger under befæstelser. Traktose. Jordens struktur kan ødelægges af hård håndtering og belastning. Det medfører en ændret porestørrelsesfordeling. Især de grove porer forsvinder så jorden klapper sammen (=traktose) og rumvægten stiger. Det betyder lavt iltindhold, dårlig vandbevægelse og fysisk dårlige vilkår for rødderne. Meget fugt, højt ler- og siltindhold og lavt humusindhold gør jorden særlig følsom. JORDARBEJDE Jordkomprimering (traktose) bør så vidt muligt undgås på arealer der senere skal plantes i. Traktose ødelægger mulighederne for fremtidig plantevækst og vandnedsivning. Jordens naturlige lejring er normalt det bedste udgangspunkt for etablering af planter. Planlægningen bør have det udgangspunkt at jordløsning er en nødløsning, selv når jorden er tjenlig og teknikken optimal. Jorden får ikke sin oprindelige struktur igen, og bagefter er jorden meget sårbar for igen at blive komprimeret. Jordarbejde bør normalt ikke finde sted fra december til april uden særlige foranstaltninger eller når aktuelle forhold (let barfrost) tillader det. Til større planteopgaver bør der foreligge teksturanalyse og tørrumvægte som grundlag. BYGGEPLADSEN Byggepladser bør inddeles i zoner for at begrænse skadelig kromprimering (= Randrup 1996; Byg-Erfa 1999). BYGGEZONEN er arealer til bebyggelse samt arealer umiddelbart op til disse. Her beskyttes vækstjord ikke, men udskiftes eller løsnes bagefter under hensyntagen til ledninger i jorden. ARBEJDSZONEN er kørearealer, materialeoplagring m.v. nærmest byggeriet. Jorden komprimeres og sammenkøres, men beskyttes så vidt det er muligt og løsnes bagefter. Zonen bør være så lille som mulig. BESKYTTELSESZONEN er arealer der friholdes for bygge- og anlægsaktivitet ved indhegning for at bevare jordens naturlige lejring og struktur. 14

17 BESKYTTELSESZONE ARBEJDSZONE BYGGE- ZONE I bygge- og arbejdszonen kan komprimeringen forebygges ved at bruge maskiner med et begrænset jordtryk på maks. 0,75 kg/ cm 2. Den dybere komprimering, der bagefter er sværest at løsne, skabes dog i højere grad af køretøjets totalvægt end af dæktrykket, se figur JP9. Brug af lette maskiner forbygger derfor dybdekomprimering. Byggepladsen bør inddeles i byggezone (hvid), arbejdszone (brun) og beskyttelseszone (grøn). Gengivet fra Byg-Erfa, MULDAFRØMNING Kørsel bør kun ske i muld der skal afrømmes så skaderne koncentreres her. For muld,der skal genbruges, kan afrømning ske hele året hvis ler- og siltindholdet er under 15%. Hvis ler- og siltindhold er over 15%, skal afrømningen ske i let barfrost eller når jordens vandindhold er lavt. Mængden af genanvendeligt muld bestemmes af muldlagets tykkelse og risikoen for anaerobe forhold. Tilkøring af muld må ikke medføre at det samlede muldlag bliver over 50 cm. I givet fald skal mulden afrømmes, og råjorden reguleres. JP9) Belastning i jord Belastningens forplantning i jorden med henholdsvis enkelt- og tvillingmontering. Enheden er kpa. Akselbelastningen er i begge tilfælde 4600 kg. Gevinsten ved at bruge tvillinghjul er stor i de øvre jordlag. Længere nede spiller det en mindre rolle. Her er det akseltrykket (køretøjets totalvægt) der er det væsentlige. Efter Schjønning og Rasmussen,

18 MULDDEPONERING Muld må ikke udsættes for forhold der medfører en vedvarende dårlig muldkvalitet, herunder ødelagt struktur og anaerobe forhold der fremmer dannelsen af giftstoffer for jordens mikrobielle omsætning og fremtidige plantevækst. Ødelæggende forhold forebygges: Hvis mulden afrømmes og deponeres i tør tilstand, og mulddepotet skånes for belastning. Hvis mulddepoterne ikke er for høje (1,5-2 m). Er mulddepotet højere end 1,5 meter, bør mulden løftes i depot. Et lavt mulddepot minimerer risikoen for anaerobe gæringer og ødelagt struktur. Depoterne bør højst være 3 meter høje. Hvis mulden ikke har været oplagret for længe. Op til to måneder er der normalt ikke problemer. Har mulden ligget i depot over et halvt år, kan der opstå anaerobe (iltfrie) gæringer der kan få muldjorden til at rådne. Hvis man forebygger vandmætning ved at optimere overfladeafvandingen, dvs. depotet udføres så nedbør let løber af. Der må ikke køres med maskiner i depotet. Top og sider skal jævnes så regn løber af. Mulddepotet skal vedligeholdes så ukrudt ikke kaster frø eller er til gene for den senere anvendelse. Der må ikke være græstørv, grenaffald m.v. i depotet. RÅJORDSREGULERING Kørsel bør fortrinsvist ske på befæstelser eller fremtidige befæstelser. Råjord der skal anvendes senere, henlægges i depot. Overfladen bør reguleres så vandsamlende lunker og opblødning undgås. Råjordsplanum reguleres så den fremtidige overflade for muldjord eller befæstelse følges. Afvigelser på koter må højst være +/- 5 cm. Afvigelserne må ikke være ensidige. RÅJORDSLØSNING I fremtidig vækstjord løsnes komprimeret råjord i den dybde hvor komprimeringen har fundet sted (op til 80 cm dybde fra råjordsplanum). Råjordsløsningen skal foretages før udlægning af muld. Råjordsløsning bør ikke foretages på ikke-komprimerede flader hvor en løsning kan skade mere end den gavner. Råjordsløsningen bør styres af målinger af vækstjordens komprimering. Det bør ske ved at måle volumenvægt (= tørrumvægt) før og efter jordarbejdet. Efter jordarbejder må tørrumvægten højst være 0,1 g/cm³ højere end før. Der bør benyttes gennemsnitsværdier baseret på 3 målinger. Målinger bør foretages i flere lag ned til den dybde hvor komprimering har fundet sted, f.eks. i 20 cm og 50 cm under råjordsplanum. Der bør anvendes samme måleudstyr og/eller samme måleteknik. 16

19 De fremtidige grønne områder belastes hårdt af tungt byggemateriel og skaderne er ofte uoprettelige. Derfor er det afgørende at helt friholde området for kørsel hvor det er muligt. Råjordløsningens effekt kan også måles på hvorvidt vand trænger ned i jorden. Vandsamlende lunker efter regn kan være et tegn på at løsningen ikke er god nok. Råjordsløsning bør kun foretages når jorden er tjenlig, dvs. når den hverken er for våd eller for tør og har samme kondition som kræves for anden jordkultivering. Det svarer til 70% af markkapacitet i lerjord og 90% af markkapacitet i sandjord. Jordens tjenlighed kan prøves med med den test der beskrives i afsnittet Kultivering side 34. Råjordsløsningen kan udføres med grubbetand eller ved gennemgravning med gravemaskine. Grubningen bør udføres af en arbejdsgang så der ikke køres oven i den løsnede jord. Råjordsløsning skal efterlade en jævnhed der svarer til under 15 cm gab målt på 3 meter retskede. Overflade skal være løsnet så der undgås en senere skarp grænse (hydraulisk barriere) mellem råjord og muld. Det løsnede råjordsplanum må højst belastes med let materiel. Jorden er ustabil og komprimeres meget let indtil den har stabiliseret sig. Efter jordløsning kan jorden sætte sig uensartet. Markkapacitet er et udtryk for jordens vandindhold når det frie vand er løbet fra - en balance mellem kapillærkræfter og tyngdekraften. Der forudsættes en veldrænet jord. Markkapacitet modsvarer jordens poreindhold, men ikke hvor plantetilgængeligt vand der er. Laboratoriemåling er usikker. MULDUDLÆGNING Muld der udlægges, skal være tør og smuldrende og med en porøsitet så planterne ikke senere hæmmes af kompakt jord eller stående vand. Muldudlægningen bør udføres når jorden er tør eller frosthård. Muld med et højt ler + siltindhold (>15%) og finsandet jord kræver særlig hensyntagen da strukturen nemt ødelægges. Muldlagstykkelsen bør være cm alt afhængig af fremtidig anvendelse. Til træer og stauder bør laget være cm, til busketter 30 cm og til stenplanter cm. 17

20 JP10) KRAV TIL MULDOVERFLADEN i forhold til fremtidigt præg. NORM Betegnelse Havepræg Parkpræg Jævnhed Højst 50 mm gab på 3 m Højst 100 mm gab på 3 m retskede. retskede. Sten i overfladen Tolerancer på koter Sten med en nominel størrelse >25 mm må ikke forekomme. +/-30 mm, dog +/-5 mm ved huse og befæstelser. Sten med en nominel størrelse >50 mm må ikke forekomme. +/-50 mm, dog +/-30 mm ved huse og befæstelser. Naturpræg Så efterfølgende anlæg, drift og brug ikke generes. Så efterfølgende anlæg, drift og brug ikke generes. +/-100 mm. Afvigelser i forhold til en defineret muldlagstykkelse må være +/- 5 cm på arealer til ekstensiv anvendelse og +/- 3 cm på arealer til intensiv anvendelse. Afvigelserne må ikke være ensidige. Ved udlægning af mulden bør kørsel minimeres og fortrinsvis ske på den udlagte muld der er lettere at løsne bagefter end den underliggende råjord. Der bør kun bruges let grej med et marktryk på højst 0,75 kg/cm 2, så almindelig jordkultivering bagefter er nok til at løsne mulden. Muldjordens egnethed som vækstmedium kan måles som tørrumvægten før, under og efter jordarbejde. Første måling er referencemåling. De følgende prøver må højst afvige 0,1 g/cm³. Med hensyn til overfladens jævnhed, sten i overfladen og afvigelsen på de projekterede koter gælder kravene i skema JP10. Her sættes kravene i sammenhæng med det fremtidige præg. DRÆNING Dræning udføres jf. afsnittet Dræn side 68. KULTIVERING Jorden skal inden plantning i hele muldlagets tykkelse fremtræde løs, veldrænet og smuldrende. Se også skema JP10. Jorden bearbejdes kun når den er tjenlig. I praksis er jorden tjenlig når den slipper redskaberne. Jordens tjenlighed kan prøves med med den test der beskrives i afsnittet Kultivering side 34. Jorden kan dybdebehandles ved reolpløjning ned til cm dybde. Plantning kan udføres med det samme hvis der anvendes jordpakker efter ploven; ellers ventes til jorden har sat sig, typisk et par måneder efter. Af hensyn til at bevare en krummestruktur er det bedre at pløje eller dybdeharve end at fræse. 18

Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg

Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg Plantning og forankring af større træer Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg Copyright november, 2008 Undervisningsministeriet Undervisningsmaterialet er udviklet af Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg

Læs mere

NORMER OG VEJLEDNING FOR NOVA10 ANLÆGSGARTNERARBEJDE 2010

NORMER OG VEJLEDNING FOR NOVA10 ANLÆGSGARTNERARBEJDE 2010 NORMER OG VEJLEDNING FOR NOVA10 ANLÆGSGARTNERARBEJDE 2010 Normer og vejledning for anlægsgartnerarbejde Danske Anlægsgartnere 2010 ISBN 978-87-7387-0447 Redaktion & tekst: Kim Tang Jørgensen, Søren Holgersen

Læs mere

Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg

Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg Plantning og forankring af større træer i befæstede arealer Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg Copyright november, 2008 Undervisningsministeriet Undervisningsmaterialet er udviklet af Mejeri-

Læs mere

Fokus på jævn spilleflade

Fokus på jævn spilleflade Fokus på jævn spilleflade Udfordringer i dagligdagen Ukrudt bare pletter Tuevækst Skridmærker, glidende tacklinger let fugtig overflade skubber tørv op bare pletter Slid i målfelter Sporekøring Muldvarpe,

Læs mere

Kvalitetssikring af Planteleverancer

Kvalitetssikring af Planteleverancer Kvalitetssikring af Planteleverancer Udarbejdet af Danske Anlægsgartnere Dansk Planteskoleejerforening Oktober A. Formål. Med denne aftale fastlægges procedure for kvalitetssikring af planteleverancer

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Kvalitetsstandard for planteskoletræer

Kvalitetsstandard for planteskoletræer Kvalitetsstandard for planteskoletræer Udarbejdet i regi af PartnerLandskab juli 2012. Skov & Landskab, Palle Kristoffersen Denne kvalitetsstandard for planteskoletræer omfatter følgende typer: Højstammede

Læs mere

PILOT FYN 2010 - vejdrift side 67 af 8 SAB Beplantning 10 Nov 2010 Entreprise VSD-06 PILOT FYN 2010 SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE (SAB)

PILOT FYN 2010 - vejdrift side 67 af 8 SAB Beplantning 10 Nov 2010 Entreprise VSD-06 PILOT FYN 2010 SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE (SAB) PILOT FYN 2010 - vejdrift side 67 af 8 PILOT FYN 2010 SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE (SAB) VSD Entreprise 06 Beplantning På Strækninger og sideanlæg PILOT FYN 2010 - vejdrift side 68 af 8 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

RootSpace vækstceller Den nye generation af rodvenlige bærelagssystemer

RootSpace vækstceller Den nye generation af rodvenlige bærelagssystemer TRÆPLANTNING RootSpace vækstceller Den nye generation af rodvenlige bærelagssystemer Systemer til forbedring af byrum og landskab RootSpace den nye generation af vækstceller til bytræer Træer i byområder

Læs mere

Oktober 1996 Udarbejdet af Landsforeningen Danske Anlægsgartnermestre (LDA) og Dansk Planteskoleejerforening (DPF).

Oktober 1996 Udarbejdet af Landsforeningen Danske Anlægsgartnermestre (LDA) og Dansk Planteskoleejerforening (DPF). Diverse Kvalitetssikring af planteleverancer Oktober 1996 Udarbejdet af Landsforeningen Danske Anlægsgartnermestre (LDA) og Dansk Planteskoleejerforening (DPF). A. Formål Med denne aftale fastlægges procedure

Læs mere

Anlægsgartnerens. plejehåndbog

Anlægsgartnerens. plejehåndbog Anlægsgartnerens plejehåndbog Forord Anlægsgartnerens plejehåndbog giver en kortfattet oversigt over, hvad haveejeren skal huske at gøre efter aflevering af en ny belægning, beplantning eller græsplæne.

Læs mere

Udbudsforskrifter for Kalkstabilisering

Udbudsforskrifter for Kalkstabilisering Udbudsforskrifter for Kalkstabilisering Af civilingeniør Caroline Hejlesen, Vejdirektoratet, chh@vd.dk Resume Udbudsforskriften for kalkstabilisering omfatter råjorden består af lerjord med utilstrækkelige

Læs mere

GOD KOMPOST - GLAD HAVE

GOD KOMPOST - GLAD HAVE GOD KOMPOST - GLAD HAVE Skibstrup Kompost og Skibstrup Topdress 2 Skibstrup Kompost - det naturlige valg Al kompost fra Skibstrup Affaldscenter er fremstillet af rent haveaffald grene, blade og græs fra

Læs mere

Nyborg Kirkegårde. Gravstedssydelser. Pleje og vedligeholdelse af individuelle gravsteder:

Nyborg Kirkegårde. Gravstedssydelser. Pleje og vedligeholdelse af individuelle gravsteder: Pleje og vedligeholdelse af individuelle gravsteder: Individuelle gravsteder er små afgrænsede arealer med forskellige anlægstyper, der er sammensat af delelementer. Kistegravsteder er typisk 3 eller 6

Læs mere

Arbejdsbeskrivelse B2.520 Beplantning Renovering af Løget By, Etageboligblokke (EBB), afdeling 42. AAB Vejle. Marts 2013 Sag 12.

Arbejdsbeskrivelse B2.520 Beplantning Renovering af Løget By, Etageboligblokke (EBB), afdeling 42. AAB Vejle. Marts 2013 Sag 12. Arbejdsbeskrivelse B2.520 Beplantning Renovering af Løget By, Etageboligblokke (EBB), afdeling 42 AAB Vejle Marts 2013 Sag 12.029 Indholdsfortegnelse Side : 1 Udarbejdet: JD Kontrolleret: HB Godkendt:

Læs mere

KØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side

KØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side Indholdsfortegnelse: Græs Brugsplæne 2 Græsflade 3 Fælledgræs 4 Naturgræs 5 Buske Bunddækkende buske 6 Prydbuske 7 Busket 8 Krat 9 Hæk Hæk 10 Fritvoksende hæk 11 Hegn 12 Træer Fritvoksende træer 13 Trægrupper

Læs mere

Grøn Viden. Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden. Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen

Grøn Viden. Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden. Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen Grøn Viden Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen 2 Mekanisk løsning af kompakt jord er en kompleks opgave, både hvad

Læs mere

Notat vedr. møde i fokusgruppen om forkultur d. 9. august 2005 hos Jørgen Jensen. OPTIMERET KULTURANLÆG AF NORDMANNSGRAN TIL JULETRÆER

Notat vedr. møde i fokusgruppen om forkultur d. 9. august 2005 hos Jørgen Jensen. OPTIMERET KULTURANLÆG AF NORDMANNSGRAN TIL JULETRÆER Notat vedr. møde i fokusgruppen om forkultur d. 9. august 2005 hos Jørgen Jensen. OPTIMERET KULTURANLÆG AF NORDMANNSGRAN TIL JULETRÆER Mange producenter står i disse år overfor afvikling af en eksisterende

Læs mere

Elementbeskrivelser - Beplantning

Elementbeskrivelser - Beplantning Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 18 Elementbeskrivelser - Beplantning Overstregede elementer indgår ikke i denne entreprise. Beplantning: Element PRYDBUSKE BUNDDÆKKENDE BUSKE BUSKET KRAT KLIPPET

Læs mere

Skibstrup kompost og topdress. God kompost - glad have

Skibstrup kompost og topdress. God kompost - glad have Skibstrup kompost og topdress God kompost - glad have 2 Skibstrup kompost - det naturlige valg Al kompost fra Skibstrup Affaldscenter er fremstillet af rent haveaffald grene, blade og græs fra haver og

Læs mere

PAS PÅ TRÆERNE. VILKÅR OG VEJLEDNING ved anlægsarbejder i Gentofte Kommune

PAS PÅ TRÆERNE. VILKÅR OG VEJLEDNING ved anlægsarbejder i Gentofte Kommune PAS PÅ TRÆERNE VILKÅR OG VEJLEDNING ved anlægsarbejder i Gentofte Kommune November 2016 0. Generelt 0.1 Gravetilladelsen er det juridiske grundlag, der sætter rammen for grave- og anlægsarbejder på offentlige

Læs mere

Den bedste omsætning i kompostbeholderen opnår man, hvis bioaffaldet blandes med haveaffald. Undgå at komme syge planter og frøukrudt i beholderen.

Den bedste omsætning i kompostbeholderen opnår man, hvis bioaffaldet blandes med haveaffald. Undgå at komme syge planter og frøukrudt i beholderen. Hjemmekompostering Det begynder i køkkenet... Hele komposteringsprocessen starter i køkkenet, hvor køkkenaffaldet sorteres i 2 fraktioner: bioaffald og restaffald. Bioaffald kan komposteres, og er som

Læs mere

Instruktioner til spor

Instruktioner til spor Instruktioner til spor Indhold Introduktion... 2 Generelle sikkerheds regler... 2 Leverede enheder... 3 Ting du selv skal huske... 3 Anbefalet værktøj... 3 Landskabs forberedelser... 4 Samling af sporsektioner...

Læs mere

Ryttermarken 21 5700 Svendborg Tlf. 63 21 55 15 post@vandogaffald.dk www.vandogaffald.dk

Ryttermarken 21 5700 Svendborg Tlf. 63 21 55 15 post@vandogaffald.dk www.vandogaffald.dk ÅBNINGSTIDER PÅ GENBRUGSSTATIONERNE Odensevej 230, 5700 Svendborg Mandag-fredag 10.00 18.00 Lørdag, søndag og helligdage 9.00-18.00 Lukket den 24., 25. og 31. december samt 1. januar Industrivænget 1,

Læs mere

Johansens Planteskole Damhusvej 103 7080 Børkop Tlf.: 75 86 62 22

Johansens Planteskole Damhusvej 103 7080 Børkop Tlf.: 75 86 62 22 Stammede træer Johansens Planteskole Sortimentet af stammede træer har en vækstform som muliggør opstamning til 3,0 m og udvikling af en hensigtsmæssig krone over denne højde. Det stiller krav om en forventet

Læs mere

STÆRKT SOM STÅL. Regenererende Almindelig Rajgræs

STÆRKT SOM STÅL. Regenererende Almindelig Rajgræs STÆRKT SOM STÅL Regenererende Almindelig Rajgræs Revolutionerende teknologi Regenererende og meget stor slidstyrke, selv ved tæt klipning RPR-teknologi indeni! RPR er en regenererende Almindelig Rajgræs,

Læs mere

Drift af grønne områder ved skoler

Drift af grønne områder ved skoler Drift af grønne områder ved skoler Park & Natur har ansvaret for vedligeholdelse af alt det grønne omkring institutionerne i Aalborg kommune. For at brugernes forventninger svarer til det, der udføres

Læs mere

1. Indholdsfortegnelse

1. Indholdsfortegnelse Kapitel : 1 Arbejdsbeskrivelse - Jordarbejde. Side : 1/7 1. Indholdsfortegnelse Dato : 01.04.2008 Rev. : 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 1 3. Generelle specifikationer... 2 3.1. Referencer...

Læs mere

10. 03. 2012 Benedikte Piil bep@vd.dk 4042 7251

10. 03. 2012 Benedikte Piil bep@vd.dk 4042 7251 DATO DOKUMEN T SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 10. 03. 2012 Benedikte Piil bep@vd.dk 4042 7251 ELEMENTBESKRIVELSER LVD DRI BEPLANTNINGER BILAG 7.12 Niels Juels Gade 13 1022 København K vd@vd.dk 5798000893450

Læs mere

Elementbeskrivelser: Beplantninger Beplantnings--faggruppen UDBUD 2012

Elementbeskrivelser: Beplantninger Beplantnings--faggruppen UDBUD 2012 B01 Prydbuske. Prydbuske bruges solitært (= enkeltstående) eller i grupper. Oplevelsen sker primært i kraft af buskenes blomstring, løv, høstfarve, frugter eller anden særlig karakter. Den enkelte plantes

Læs mere

Så gennemført kan det gøres med betonbelægninger!

Så gennemført kan det gøres med betonbelægninger! Så gennemført kan det gøres med betonbelægninger! Belægningsfraktionen, Dansk Beton Industriforening Viborg Politigård - et studie i design og anvendelse af betonbelægninger Viborgs nye politigård blev

Læs mere

Bytræseminar Kvalitetsstandard for planteskoletræer. Palle Kristoffersen Seniorrådgiver Landskabsarkitekt - Ph.d

Bytræseminar Kvalitetsstandard for planteskoletræer. Palle Kristoffersen Seniorrådgiver Landskabsarkitekt - Ph.d Bytræseminar 2012 Palle Kristoffersen Seniorrådgiver Landskabsarkitekt - Ph.d. Torsdag den 15. november 2012 Kvalitetsstandard for planteskoletræer PartnerLandskab projekt Partnere: Danske Planteskoler

Læs mere

Normer og standarder for indendørs beplantning 2009 BRANCHEFORENING FOR INDENDØRS BEPLANTNINGSFIRMAER

Normer og standarder for indendørs beplantning 2009 BRANCHEFORENING FOR INDENDØRS BEPLANTNINGSFIRMAER Normer og standarder for indendørs beplantning 2009 BRANCHEFORENING FOR INDENDØRS BEPLANTNINGSFIRMAER Normer og standarder for indendørsbeplantning Brancheforeningen for Indendørs Beplantningsfirmaer 2008

Læs mere

Elementbeskrivelser: Brolægning Brolægnings-faggruppen 15-08-2011 UDBUD 2012

Elementbeskrivelser: Brolægning Brolægnings-faggruppen 15-08-2011 UDBUD 2012 BR01 KANTSTEN Kantsten er kantbegrænsning af forskellige materialer, der sættes for at markere grænser eller markere niveauforskelle mellem fortov, cykelsti, kørebane, rundkørsler, midterrabat og/eller

Læs mere

AFGRAVNINGSMATERIALERS ANVENDELIGHED

AFGRAVNINGSMATERIALERS ANVENDELIGHED VD Standard bilag nr. 5 Skanderborg, den 18-10-2012 AFGRAVNINGSMATERIALERS ANVENDELIGHED I nærværende bilag er jordarternes egenskaber beskrevet generelt med henblik på deres anvendelse til følgende formål:

Læs mere

BUSKELUNDHØJEN/BUSKELUNDVÆNGET Beplantningsentreprise

BUSKELUNDHØJEN/BUSKELUNDVÆNGET Beplantningsentreprise Teknik og Miljøafdelingen 26. oktober 2007 BUSKELUNDHØJEN/BUSKELUNDVÆNGET Beplantningsentreprise 1 3. Arbejdsbeskrivelser 3.1 Jordarbejder Forud for plantning fræses alle plantefelterne i 30 cm s dybde.

Læs mere

Jord kornkurvegrænser for godkendelse af vækstjord. Indkøb og kontrol af jord 16. april 2010 / toda og jls

Jord kornkurvegrænser for godkendelse af vækstjord. Indkøb og kontrol af jord 16. april 2010 / toda og jls Jord kornkurvegrænser for godkendelse af vækstjord. Indkøb og kontrol af jord 16. april 2010 / toda og jls Indhold 1) Kapitel 1. Indledning, idé, partnerlandskabs udviklingsproces samt alternativer til

Læs mere

Inspirationsdag Danske Planteskoler

Inspirationsdag Danske Planteskoler Inspirationsdag Danske Planteskoler Palle Kristoffersen Seniorrådgiver Landskabsarkitekt Ph.d. Onsdag den 31. oktober 2012 Kvalitetsstandard for planteskoletræer PartnerLandskab projekt Partnere: Danske

Læs mere

Ecoblock. Arealbefæstelse. Græsarmering Permeabel flisebelægning Erosionssikring Hestesport og landbrug

Ecoblock. Arealbefæstelse. Græsarmering Permeabel flisebelægning Erosionssikring Hestesport og landbrug Arealbefæstelse Græsarmering Permeabel flisebelægning Erosionssikring Hestesport og landbrug 1 - verdens mest anvendte system til arealbefæstelse er et højkvalitetsprodukt som typisk anvendes indenfor

Læs mere

Nye udbudsforskrifter for Jordarbejder. Vejforum 3. december 2015 Caroline Hejlesen

Nye udbudsforskrifter for Jordarbejder. Vejforum 3. december 2015 Caroline Hejlesen Nye udbudsforskrifter for Jordarbejder Vejforum 3. december 2015 Caroline Hejlesen chha@vd.dk Vejregelgruppen for Jord, grus og brolægning hvem er vi Civilingeniør Caroline Hejlesen, Vejdirektoratet, formand

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Grundlæggende gødningslære. Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil:

Grundlæggende gødningslære. Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil: Grundlæggende gødningslære Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil: 4020 9613 www.nyholt.dk Urin-plet Under 130 kg gødning /ha giver ofte leopardpletter Leopard-pletter Spredning til kant Gødning det stærkeste værktøj!

Læs mere

Vandgennemtrængelige belægninger

Vandgennemtrængelige belægninger Vandgennemtrængelige belægninger Hvad er vandgennemtrængelige belægninger? En vandgennemtrængelig eller permeabel belægning er en belægning, der ved hjælp af større knaster på belægningen tvinger større

Læs mere

Nydamsparken Dato: 2014.12.18 Arbejdsbeskrivelse Gartnerarbejde - 520 Beplantning

Nydamsparken Dato: 2014.12.18 Arbejdsbeskrivelse Gartnerarbejde - 520 Beplantning Udarbejdet: LO Kontrolleret: PM Godkendt: NA Indholdsfortegnelse... 1 1. Orientering... 4 1.1 Generelt... 4 2. Omfang... 5 2.1 Generelt... 5 2.2 Bygningsdele... 5 2.3 Projektering... 5 2.5.2 Midlertidige

Læs mere

Monotec gabioner. - løsninger der bare holder. Inspiration Monteringsvejledning

Monotec gabioner. - løsninger der bare holder. Inspiration Monteringsvejledning Monotec gabioner - løsninger der bare holder Inspiration Monteringsvejledning 1 Monotec Gabioner Systemet Monotec sikrer optimalt resultat Princippet med brug af gitre, som sammenholdes med de specielle

Læs mere

Skiverod, hjerterod eller pælerod

Skiverod, hjerterod eller pælerod Træernes skjulte halvdel III Skiverod, hjerterod eller pælerod Den genetiske styring af rodsystemernes struktur er meget stærk. Dog modificeres rodarkitekturen ofte stærkt af miljøet hvor især jordbund

Læs mere

Græs klippet. MATERIELGÅRDEN Innovative, effektive, gode til at lytte

Græs klippet. MATERIELGÅRDEN Innovative, effektive, gode til at lytte Græs klippet 2016 - plejeniveau 3 Græsset er i god vækst og ikke højere end 8 cm med 3,5 cm klippehøjde, dog 15 cm tæt ved genstande og øvrige elementer. Plænen fremstår som en overordnet jævn flade. Der

Læs mere

ARMERING GRÆS & AREAL SIKRING AF AREAL, GRÆS OG TERRÆN

ARMERING GRÆS & AREAL SIKRING AF AREAL, GRÆS OG TERRÆN ARMERING GRÆS & AREAL SIKRING AF AREAL, GRÆS OG TERRÆN GRÆS- OG AREAL ARMERING BLOKKENE MED EKSTREM BELASTNINGSKAPASITET OG NATURLIG DRÆNING BY BANG græs og areal armering lever fuld ud op til kravene

Læs mere

PLANSILOELEMENTER Agro og industri. rc-beton.dk

PLANSILOELEMENTER Agro og industri. rc-beton.dk PLANSILOELEMENTER Agro og industri rc-beton.dk RC PLANSILO ET KOMPLET SILOSYSTEM Med plansiloer fra RC Beton fås et komplet fremtidssikret silosystem til landbrug og industri. Her er der tænkt på alle

Læs mere

MATERIALERNES ANVENDELIGHED

MATERIALERNES ANVENDELIGHED VD Standard bilag nr 5 Skanderborg, den 14-06-2012 MATERIALERNES ANVENDELIGHED ANVENDELIGHED I nærværende bilag er jordarternes egenskaber beskrevet generelt med henblik på deres anvendelse til følgende

Læs mere

Praktiske foranstaltninger for friarealer

Praktiske foranstaltninger for friarealer Praktiske foranstaltninger for friarealer 1 Indledning Dette bilag giver råd til, hvad man kan gøre for at undgå eksponering fra let forurenet jord: Generelt for alle råd er, at man skal tildække eller

Læs mere

Faktaark. Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet. Solitærtræer. Store naturværdier i de gamle træer. Understøtter og forstærker landskabet

Faktaark. Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet. Solitærtræer. Store naturværdier i de gamle træer. Understøtter og forstærker landskabet Faktaark Januar 2013 Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet Solitærtræer Dette faktaark sætter fokus på bevarelsen og nyskabelse af solitærtræer (enkeltstående træer) i landskabet. Mange landmænd

Læs mere

Notat om vejtræer på Hvidovrevej, strækningen mellem Præstemosen og Allingvej

Notat om vejtræer på Hvidovrevej, strækningen mellem Præstemosen og Allingvej Notat om vejtræer på Hvidovrevej, strækningen mellem Præstemosen og Allingvej Midterhellen på Hvidovrevej mellem Baunebakkevej og Toft Sørensens Vænge. Udarbejdet af Teknisk Forvaltning Juni 2012 Indhold

Læs mere

Kvalitetssikring af plejeopgaver i grønne anlæg

Kvalitetssikring af plejeopgaver i grønne anlæg AMU- uddannelse: 42866 - Kvalitetssikring af plejeopgaver i grønne anlæg Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg Copyright Februar 2012 Undervisningsministeriet Undervisningsmaterialet er udviklet

Læs mere

Tilbuds- og afregningsgrundlag TAG

Tilbuds- og afregningsgrundlag TAG Tilbuds- og afregningsgrundlag TAG Entreprise 1220.500 Beplantning 12 København - Frederikssund 1220 Motorring 4 Tværvej N September 2015 Tilbuds- og afregningsgrundlag (TAG) Generelt Tilbuds- og afregningsgrundlaget

Læs mere

Byggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner

Byggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner Byggeri 2011 Vejledning 9 Retningslinjer for udførelse af faskiner Faskiner Vejledningen gælder faskiner i forbindelse med ukompliceret byggeri af: Enfamiliehuse og lign. Sommerhuse Garage og carporte

Læs mere

Lægning af betonfliser og -belægningssten

Lægning af betonfliser og -belægningssten Lægning af betonfliser og -belægningssten BELÆGNINGSGRUPPEN Lægning af fliser og belægningssten Belægninger med betonfliser eller -belægningssten kan holde i mange år, normalt 20-30 år. Dette er under

Læs mere

Udbudsforskrifter for Ubundne bærelag af knust asfalt og beton

Udbudsforskrifter for Ubundne bærelag af knust asfalt og beton Udbudsforskrifter for Ubundne bærelag af knust asfalt og beton Af civilingeniør Caroline Hejlesen, Per Aarsleff A/S Resume Udbudsforskriften for Ubundne bærelag med knust asfalt er opbygget på samme måde

Læs mere

Og hvad så med en fremtid uden buxbom?? Marshwood Topiary -New Zealand

Og hvad så med en fremtid uden buxbom?? Marshwood Topiary -New Zealand Og hvad så med en fremtid uden buxbom?? Marshwood Topiary -New Zealand Udvikling i planteskolebranchen Før Nu Mange plante producenter Lokale levarandører Lille specialisering Små produktioner Lille

Læs mere

Vejledning 3 Vejledning 8

Vejledning 3 Vejledning 8 Vejledning 3 Vejledning 8 Sådan gør du når du skal bygge Retningslinjer for udførelse af faskiner Center for Teknik og Miljø juni 2015 Side 1 Indholdsfortegnelse Faskiner 3 Ansøgning om udførelse af faskiner

Læs mere

Under en tur i Botantisk Have faldt jeg i snak med en plantebiolog, der gerne hjælper læserne med at blive klogere på planternes gøren og laden.

Under en tur i Botantisk Have faldt jeg i snak med en plantebiolog, der gerne hjælper læserne med at blive klogere på planternes gøren og laden. Det er blevet en vane og vi undrer os ikke over, hvorfor nogle træer og buske beholder deres blade, mens andre kaster dem af sig. Vi får et svar af en af en specialist som arbejder i Botanisk Have. Planter

Læs mere

d) Vær opmærksompå risikoen for beskadigelse af ansigt, hænder og fødder.

d) Vær opmærksompå risikoen for beskadigelse af ansigt, hænder og fødder. ADVARSEL SIKKERHED a) Kanttrimmerem må ikke overlades til børn eller umyndige unge, bortset fra unge, som er i lære og under opsyn af fagfolk. b) Der må ikke komme nogen indenfor en radius af 5 meter,

Læs mere

VECTOR WALL. Teknisk information TERRÆNMURE

VECTOR WALL. Teknisk information TERRÆNMURE VECTOR WALL Teknisk information TERRÆNMURE Vector Wall - et komplet system Stabiliteten af Vector Wall støttemure understøttes af mange års erfaring med opbygningen af støttemure og stejle skråninger i

Læs mere

Elementbeskrivelser - Beplantning

Elementbeskrivelser - Beplantning Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 15 Elementbeskrivelser - Beplantning Overstregede elementer indgår ikke i denne entreprise. Element PRYDBUSKE BUNDDÆKKENDE BUSKE BUSKET FRUGTBUSKE KRAT BUSKET MED

Læs mere

Uden respekt for planteleverancen

Uden respekt for planteleverancen Uden respekt for planteleverancen I et udbud blev der leveret et andet og dårligere plantemateriale end beskrevet. Det udviklede sig til en lang og betændt, men også meget lærerig sag. Af Anne Fischer

Læs mere

Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus

Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus Indhold Teori - klima- og plantebælter... 2 Klimazoner og plantebælter... 2 Hydrotermfigurer... 4 Vejledning Klimamålinger... 7 Teori jordbund...

Læs mere

Byggeri 2014. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner

Byggeri 2014. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner Byggeri 2014 Vejledning 9 Retningslinjer for udførelse af faskiner Faskiner Vejledningen gælder faskiner i forbindelse med ukompliceret byggeri af: Enfamiliehuse og lign. Sommerhuse Garage og carporte

Læs mere

PLANSILO Systembrochure

PLANSILO Systembrochure PLANSILO Systembrochure www.rc.dk Et stærkt system RC plansiloelementer er komplette silosystemer Med plansiloer fra RC Betonvarer fås et komplet fremtidssikret silosystem til landbrug og industri, hvor

Læs mere

Arbejdet er i fuld gang. Kantsten støbes fast i beton, før der lægges belægningssten. Flisegang med lys

Arbejdet er i fuld gang. Kantsten støbes fast i beton, før der lægges belægningssten. Flisegang med lys Arbejdet er i fuld gang. Kantsten støbes fast i beton, før der lægges belægningssten. LeT svært Sværhedsgrad: Det er kun middelsvært at lægge en ordentlig flisegang. Men det er til gengæld hårdt arbejde,

Læs mere

RIDEBANER. Fakta om ridebaner

RIDEBANER. Fakta om ridebaner Fakta om ridebaner Der findes mange meninger om og opskrifter på, hvordan man opbygger en ridebane. Mange faktorer spiller ind, når man skal vælge den helt rigtige opbygning. Jeg vil her i aften gennemgå

Læs mere

Når der er truffet nogle principbeslutninger, kan Ludmila færdiggøre planteskitserne.

Når der er truffet nogle principbeslutninger, kan Ludmila færdiggøre planteskitserne. Dato: 09.08.15 Mini-frugtplantage, gennemgang af grønne arealer A, B og C samt Tre-kanten. Deltagere: Hanne, Gitte, Susanne og anlægsgartner Ludmila Liljensøe med medhjælper Anders. Vi foreslår at vi koncentrerer

Læs mere

Grundejerforeningen Lundegårdsparken

Grundejerforeningen Lundegårdsparken Hermed fremsendes som aftalt materiale vedrørende licitation for vedligeholdelse af foreningens grønne områder m.v. Materialet indeholder: 1. Beskrivelse 2. Tilbudsblanket 1,2 og 3 3. Almindelige betingelser

Læs mere

Indsatsområder i prioriteret rækkefølge tidsmæssigt

Indsatsområder i prioriteret rækkefølge tidsmæssigt FREDENSBJERGPARKEN GENEREL PLEJE Klipning af pur mellem boligblokke. Beskæring af beplantninger frem til renovering eller udskiftning. Vedligeholdelse af nyplantninger efter 3 års etableringspleje. 11.

Læs mere

Inspiration Monteringsvejledning. Monotec gabioner - løsninger der bare holder

Inspiration Monteringsvejledning. Monotec gabioner - løsninger der bare holder Inspiration Monteringsvejledning Monotec gabioner - løsninger der bare holder Få mere inspiration på vores hjemmeside www.byggros.com under referencer Systemet Monotec sikrer optimalt resultat Hele princippet

Læs mere

Vordingborg Kommune, Kultur og Fritid KUNSTGRÆS-SPORTSPLÆNE, 2015 SPØRGSMÅL OG SVAR NR. 1. 5. december 2014

Vordingborg Kommune, Kultur og Fritid KUNSTGRÆS-SPORTSPLÆNE, 2015 SPØRGSMÅL OG SVAR NR. 1. 5. december 2014 Vordingborg Kommune, Kultur og Fritid KUNSTGRÆS-SPORTSPLÆNE, 2015 SPØRGSMÅL OG SVAR NR. 1 5. december 2014 Vordingborg Kommune, Kultur og Fritid Side 1 af 5 1 SPØRGSNÅL OG SVAR NR. 1 Vordingborg Kommune

Læs mere

Græs - Græssets vækst - Enårig rapgræs - Klipning

Græs - Græssets vækst - Enårig rapgræs - Klipning Græs - Græssets vækst - Enårig rapgræs - Klipning Asbjørn Nyholt Hortonom, græskonsulent Mobil: 4020 9613 www.nyholt.dk Græs 14.15Græssets vækst 15.00 Pause 15.15Enårig rapgræs Klipning 16.00 Vækst dine

Læs mere

BELÆGNINGSFRAKTIONEN DANSK BETON INDUSTRIFORENING. Betontrapper

BELÆGNINGSFRAKTIONEN DANSK BETON INDUSTRIFORENING. Betontrapper BELÆGNINGSFRAKTIONEN DANSK BETON INDUSTRIFORENING Betontrapper Der udføres trapper overalt, både på offentlige og private arealer. Ved brug af betontrapper er mulighederne for at variere former, farver

Læs mere

Beplantningsplan 2015

Beplantningsplan 2015 Beplantningsplan 2015 Ifølge beslutning på Generalforsamlingen i 2014 er der blevet udarbejdet en lille oversigt over de for vort område mest velegnede træsorter (kilde: wikipedia m.fl. - afpasset til

Læs mere

Jordens fysiske og kemiske udvikling i rodvenlige befæstelser

Jordens fysiske og kemiske udvikling i rodvenlige befæstelser Jordens fysiske og kemiske udvikling i rodvenlige befæstelser Status - 10 år efter etablering af Krinsen på Kongens Nytorv Morten Ingerslev Indhold Jordbundsforhold Komprimering Hulrum Iltforhold Jordbundsanalyse

Læs mere

Til Borgerrepræsentationen. Sagsnr

Til Borgerrepræsentationen. Sagsnr KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Til Borgerrepræsentationen Notat vedr. mulige ændringsforslag til forslag til tillæg 1 til lokalplan nr. 440 Marmormolen II I forbindelse

Læs mere

En stærk dansk betonløsning. Variant Støtteblok. - når arkitektur, miljø og naturmaterialer forenes

En stærk dansk betonløsning. Variant Støtteblok. - når arkitektur, miljø og naturmaterialer forenes En stærk dansk betonløsning Variant Støtteblok - når arkitektur, miljø og naturmaterialer forenes Produkt IBF Variant Støtteblokke, er betonblokke med indbygget låsesystem, der bevirker at muren låser

Læs mere

Gødning med et PLUS! Organisk. -neutral CO 2. Også til økologiske. Fri for tungmetaller

Gødning med et PLUS! Organisk. -neutral CO 2. Også til økologiske. Fri for tungmetaller Gødning Gødning med et PLUS! Organisk CO 2 -neutral Også til økologiske arealer Fri for tungmetaller Indholdsfortegnelse Side Indhold 2 Indholdsfortegnelse 3 Om ECOstyle og gødningsplan 4-5 Om ECOstyle

Læs mere

ANLÆG PARK & BYRUM ADGANGSKONTROL /SECURITY G9 UDVENTAR TOLDBODGADE 96 8930 RANDERS NØ 7023 2999 WWW.G9.DK

ANLÆG PARK & BYRUM ADGANGSKONTROL /SECURITY G9 UDVENTAR TOLDBODGADE 96 8930 RANDERS NØ 7023 2999 WWW.G9.DK G9 BIO GITTER - AREAL- OG GRÆSARMERING Anbefalet anvendelse Armeringsstyrke 1-5 med 5 som stærkeste armering BIO GITTER - 35 MM BIO GITTER 50 MM BIO-GITTER G BIO GITTER 2000 BIO GITTER ON-TOP Jævnt areal

Læs mere

DANFUGESAND DANFUGESAND DANFUGESTENMEL DANFUGESTENMEL

DANFUGESAND DANFUGESAND DANFUGESTENMEL DANFUGESTENMEL DANFUGESAND DANFUGESTENMEL Skal opbevares tørt DANFUGESAND til betonstensbelægninger DANFUGESTENMEL til betonsten, chaussesten og brostensbelægninger www.danfugesand.dk DANFUGESAND Lug ud i kemikalierne

Læs mere

Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld.

Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld. Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld. Har du en have og kan du lide tanken om at bruge gratis kompost frem for kunstgødning?

Læs mere

Regnvand som en ressource

Regnvand som en ressource Regnvand som en ressource Få inspiration til din egen regnvandshave Faskiner Regnbede Græsplænen Opsamling af regnvand Permeable belægninger Grønne tage LAR Lokal Håndtering af Regnvand Hvad er lokal nedsivning

Læs mere

Teknik og Miljø 2008. Vandløb. Træer ved åbne vandløb

Teknik og Miljø 2008. Vandløb. Træer ved åbne vandløb Teknik og Miljø 2008 Vandløb Træer ved åbne vandløb Hvad er vandløb? Vandløbslovens vandløb omfatter alle vandløb, grøfter, kanaler, rørledninger og dræn samt søer, damme og andre lignende indvande. Vandløbsarealet

Læs mere

Gødningsåret. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L

Gødningsåret. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L Gødningsåret Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L 57 mm 123 33 63 0,0 º C 5,0-0,9 3,6 Jordprøver kan udtages i ikke frossen jord. Nåleprøver kan udtages. Jorden er både kold og våd. Udvaskning

Læs mere

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk )

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Vores Haveklub Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Plantning Ved plantning af roser er det vigtigste at få rosen sat så dybt, at podestedet er mindst 7 til 10 cm. under jorden, og at rødderne

Læs mere

Tid til haven. Havetips uge 21. Af: Marianne Bachmann Andersen

Tid til haven. Havetips uge 21. Af: Marianne Bachmann Andersen Tid til haven Havetips uge 21 Af: Marianne Bachmann Andersen Blomster til sommeren Billede: Sommerblomster.jpg Så blev det endelig varmt med shorts, solbriller og solcreme på menuen. Haven er nu blevet

Læs mere

Plejeplan for Farum Bymidte og nærliggende parker

Plejeplan for Farum Bymidte og nærliggende parker Plejeplan for Farum Bymidte og nærliggende parker Maj 2014 PLEJEPLN - Farum Bymidte og nærliggende parker Indholdsfortegnelse 1.0 Græs 2.0 Blomster 3.0 Buske 4.0 Hække Indledning Visioner og målsætninger

Læs mere

Nu er de her! for år ets på visit

Nu er de her! for år ets på visit Nu er de her! Af Pia Buusmann. Foto: Jes Buusmann. Regi: Panduro Hobby, Jens Lyngsø Interiør for år ets b lomster på visit Anemoner, scilla, vintergækker og alle deres smukke følgesvende vidner om forårets

Læs mere

Anvisning for Perstrup Greenline-tank

Anvisning for Perstrup Greenline-tank Perstrup Beton Industri A/S Anvisning for Perstrup Greenline-tank Udgravning og tilfyldning Husk geoteknisk undersøgelse er påkrævet Bilag 1. Vurdering af jordbundsforhold 2. Skitse udgravning 3. Tolerancer

Læs mere

UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling

UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling 01-10- 2012 Frederikshavn Kommune/Natur Sagsbehandler: sili Administrative

Læs mere

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE GLOSTRUP KOMMUNE BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE Teknik- og Miljøforvaltningen Rådhusparken 4 2600 Glostrup Tlf.:4323 6170, Fax: 4343 2119 E-mail: teknik.miljo@glostrup.dk. April 2007 En faskine er en god

Læs mere

Sprøjtefri Have Slip for ukrudt uden sprøjtemidler

Sprøjtefri Have Slip for ukrudt uden sprøjtemidler Sprøjtefri Have Slip for ukrudt uden sprøjtemidler Det finder du i folderen Drop sprøjtemidler i haven... 3 Fjern ukrudtet... 4 Ukrudt i køkkenhave og staudebed... 5 Græsplænen... 6 Mos i græsplænen...

Læs mere

Jordbundsforhold og dræning metoder, materialer og praktik

Jordbundsforhold og dræning metoder, materialer og praktik Jordbundsforhold og dræning metoder, materialer og praktik Indlæg ved Inspirationsdag om økologisk markdrift den 22. september 2016 Chefkonsulent Janne Aalborg Nielsen Økologisk Landsforening Foto: Janne

Læs mere

Installation Regn- og

Installation Regn- og Installation Regn- og Installation af Uponor kloakrørssystem PVC skal udføres i henhold til nedenstående Uponor-vejledning. 1. Ved afkortning af rør anvendes en fintandet sav eller en rørskærer. Røret

Læs mere

Version 1.0, d. 2012.08.07

Version 1.0, d. 2012.08.07 Side 1 af 6 OPLYSNINGER OM FORDELINGSLISTERNES POSITIONER Generelt Tilbudssummen er fordelt som angivet i de til tilbudslisten hørende fordelingslister. I det følgende meddeles supplerende oplysninger

Læs mere