Turboforløb på Den Blå Planet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Turboforløb på Den Blå Planet"

Transkript

1 Turboforløb på Den Blå Planet Generelle kendetegn ved turboforløb 1. Fælles planlægning og samarbejde 2. Tydelige læringsmål med afsæt i forenklede Fælles Mål 3. Der undervises på homogene versus heterogene hold 4. Faglig fordybelse gennem samarbejde med institutioner uden for skolen 5. At øge elevers læringsudbytte gennem hands-on-aktiviteter i og uden for skolen 6. Fokus på den sproglige dimension i fagene 7. At lærere og elever transformerer det lærte fra en kontekst til en anden 8. At eleverne formidler det lærte til andre (klasse, elevgrupper, forældre) Kendetegn og pointer fra turboforløbet mellem Gasværksvejens skole og Den Blå Planet i skoleåret Kendetegn og pointer fra turboforløb mellem Gasværksvejsen skole og Den blå Planet beskrives herunder ud fra empiri indsamlet gennem Interview af de implicerede lærere fra skolen, Jakob Hjortshøj og Elisabeth Jørgensen, og underviser fra Den Blå Planet, Rikke Maria Nielsen Fokusgruppeinterview med to grupper turboelever et med fire piger og et med to drenge Ekstern konsulent, Susanne Arne-Hansens, observationer Reflekterende samtaler mellem lærere, undervisere og ekstern konsulent 1. Fælles planlægning og samarbejde Planlægningen og gennemførelsen af TURBO-forløbet på Den Blå Planet er blevet udført i et samspil med lærerne, og både de og hun har undervist på forløbet. Alle er enige om, at det har styrket undervisningsforløbene. På den ene side har det givet nye idéer til, hvad der i fremtiden kan blive lagt vægt på i undervisningen på Den Blå Planet. På den anden side har det givet underviseren på Den Blå Planet større indsigt i, hvad det er lærerne lægger vægt på, når klassen skal undervises i et eksternt læringsmiljø. Ulempen er, at virkeligheden på en skole og på et eksternt læringsmiljø er meget forskellig, og man derfor bruger en del tid især i starten af forløbet på at finde ud af, hvad alle parter kan få ud af forløbet. Forventningsafstemning fra starten er derfor meget vigtig! 2. Tydelige læringsmål med afsæt i forenklede Fælles Mål Forløbet med læringsmål, aktiviteter og tegn på læring kan ses i skemaet herunder. Forløbet er 2. periode i et turbo forløb, der var forløb over efterår og forår. 1

2 2

3 Planlægningsskema for læringsmålstyret forløb Fag: Biologi Klassetrin: 7.kl Fokus: Fisks evolution Kompetenceområde(r) Undersøgelse Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i biologi Færdigheds-vidensmål Evolution Fase 1: Eleven kan undersøge organismers systematiske tilhørsforhold Eleven har viden om biologisk systematik og klassifikation Fase 2: Eleven kan undersøge og forklare organismers tilpasning til levesteder Eleven har viden om organismers morfologiske, anatomiske og fysiologiske tilpasninger Kommunikation Eleven kan kommunikere om naturfaglige forhold med biologi Formidling Eleven kan kommunikere om naturfag ved brug af egnede medier Eleven har viden om metoder til at formidle naturfaglige forhold Ordkendskab Eleven kan mundtligt og skriftligt udtrykke sig præcist og nuanceret ved brug af fagord og begreber Eleven har viden om naturfaglige ord og begreber Hvad skal eleverne lære? Hvordan skal eleverne lære det? Hvilke tegn på læring? Omsatte læringsmål (kan) Kriterier for målopfyldelse Undervisningsaktiviteter (skal) Tegn på læring (gør) Hvad gør læreren? Hvad gør eleverne? Eleverne kan forklare forskellen på homologi og analogi og kan klassificere dyr i forhold til, om de er homologe eller analoge samt afgøre slægtskab. Den Blå Planet Undervisningslokalet: Introduktion Øvelser på aktivboard i forhold til at gruppere dyr ud fra forskellige kriterier. Øvelser i forhold til begreberne homologi (træk fra fælles stamme) og analogi (træk, der ligner, men som ikke kommer fra fælles stamme). Eleverne byder ind med svar og tager løbende noter, som lægges på holdets blog. Eleverne byder ind med svar og tager løbende noter som lægges på holdets blog. Eleverne benytter begreberne og begrunder deres klassifikation af dyrene ud fra overvejelser om homologe og analoge træk. Eleverne kan genkende forskelle og ligheder i bygningstræk samt indsamle data om fisks evolution. I kan undersøge, hvordan aborre, haj, piratfisk og stør æder, og hvilke sanser de bruger. Udstillingen Introduktion til undersøgelse af data om fisk. Opsamling Samtale om, hvorvidt ædemåde og brug af sanser Udstillingen Bearbejdning Eleverne undersøger aborre, haj, piratfisk og størs brug af sanser i forhold til ædemåde i udstillingen. Eleverne noterer på skema på ipad, hvilke sanser forskellige fisk bruger, og om de sluger maden eller flænser/bider den. Eleverne genkender ligheder og forskelle i trækkene hos fiskene, indsamler data og laver stamtræ ud fra de udvalgte fisk. 3

4 I kan undersøge fisks udseende og vurdere deres tilhørsforhold ud fra udvalgte træk: finnetype, skæl- og hudtype, haletype og brystfinneprofil. er tilstrækkelige tegn til at afgøre, om fiskene udviser analoge eller homologe træk. Bearbejdning Eleverne undersøger derefter fiskene for de udvalgte træk ud fra skema. I kan ud fra ligheder og forskelle i bygningstrækkene bestemme den mest sandsynlige udvikling hos de udvalgte dyr og lave et stamtræ. Opsamling Samtale og konklusioner ud fra elevernes undersøgelser. Feedback i forhold til mål. Eleverne kan formidle viden om fisks anatomi, habitat, fødekæde og camouflage til 2. klasse. I kan - udpege fiskens organer og forklare deres funktion. - forklare hvad et habitat er, og hvordan et akvarium for udvalgte fisk bør indrettes, så det passer til de pågældende fisk. - forklare, hvad en fødekæde er og give eksempler på fødekæder. Skolen Introduktion Eleverne introduceres til værkstedsundervisning for 2. klasse. Værkstederne skal tilrettelægges omkring de emner om fisks evolution, som 7. klasseeleverne har arbejdet med i perioden. Skolen Bearbejdning Eleverne tilrettelægger i grupper fire værksteder til undervisning af 2. klasse: Gruppe 1: Opgaven er at indrette habitater i akvarier til henholdsvis en stør, en cichlide og en haj. Eleverne underviser 2. klasseeleverne i det, de har planlagt og oplever, at de kan formidle stoffet. Eleverne benytter fagbegreber og forklarer dem for 2. klasseeleverne. Eleverne justerer deres værksteders indhold på baggrund af feedback. - udpege forskellige former for camouflage, fx formopløsning, modskygge, snyd og efterligning, og forklare camouflagens betydning for Gruppe 2: 7. klasseeleverne sprætter fisk op og udpeger fiskens organer for 2. klasseeleverne. 4

5 udvalgte fisk. Gruppe 3: Her undervises i fødekæder ud fra planche med forskellige fødekæder. Gruppe 4: Her har gruppen lavet en Kahoot om camouflage, som 2. klasseeleverne afprøver. Eleverne kan formidle viden om fisks anatomi, habitat, fødekæder og camouflage til 2. klasse I kan tilrettelægge et undervisningsforløb for 2.kl ud fra følgende kriterier: Der opstilles mål for 2. kl. elevernes læring. Forløbet planlægges i skema. Indeholder fagbegreber om fisks evolution angives i skemaet. Der skal indgå skriftlighed for 2. klasse, fx i form af opgaver, der skal løses skriftligt. Indeholder noget, man ikke kan gøre hjemme på skolen. Der afleveres materialeliste med ønsker til fisk, redskaber m.m., der er brug for i forløbet. Opsamling efter hver af de to runder med værksteder Hvordan kan værkstederne gøres endnu bedre? Hvordan kan 2. klasseelevernes læring sikres? Den Blå Planet Introduktion 7. klasse planlægger undervisning for 2. klasseleverne på Den Blå Planet efter introduktion fra underviser og lærere. De skal arbejde videre med de samme emner som de arbejdede med på skolen, men skal nu mere i dybden med emnerne. Opsamling Feedback på værksteder 2. klasse afprøver værkstederne i grupper af to gange. Elevere justerer indholdet i deres værksteder mellem de to runder ud fra feedback fra klassens lærere og 2. klasselæreren. Den Blå Planet Bearbejdning 7. klasseeleverne planlægger deres forløb i skemaer, vælger hvilke akvarier, de vil bruge i deres undervisning og laver opgaver til 2. klasse Eleverne udvælger relevant indhold til deres undervisning ud fra deres emne og de muligheder, der er på Den Blå Planet. Eleverne afleverer et skema med deres planlægning og de fagbegreber, de vil introducere for 2. klasseeleverne. Eleverne kan I kan gennemføre jeres Den Blå Planet Den Blå Planet Eleverne 5

6 formidle viden om fisks anatomi, habitat, fødekæder og camouflage til 2. klasse. undervisningsforløb og reflektere over jeres egen og 2. klasseelevernes læring. Introduktion Gennemgang af dagens forløb med forberedelse af værkstederne. Emnerne fisks anatomi, habitat, fødekæder og camouflage var turboeleverne selv blevet undervist i et tidligere turboforløb, hvor de bl.a. indrettede et stort akvarium på skolen. Bearbejdning Eleverne indsamler materialer, gennemgår og afprøver deres undervisningsforløb. gennemfører deres undervisningsforløb og sikrer, at 2. klasseeleverne kan forklare, hvad de har lært. Værkstedsundervisning for 2. klasse: Gruppe 1+3 Habitater og fødekæder Repetition af sidste undervisningsgang og indretning af e habitater i akvarier med rigtige fisk og planter. Observation af fiskenes reaktion. Fødekæde: Dafnier der spiser? Evalueringsskema Gruppe 2 Fremdrift: Fokus på svømmeblære, galdeblære, forskellige finnetyper (benfinner, strålede finner, skaftede finner, stive finner, gatfinner). Eksemplificeres ved Evaluering ved hjælp af spørgsmål og billeder på Smartboard. Opsamling efter hver af de Gruppe 4 Camouflage QR-koder til spørgsmål ved udvalgte akvarier og spørgsmål, som 2. klasse besvarer løbende. Fokus på snyd, efterligning, modskygge, formopløsning. 6

7 to runder med værksteder Feedback fra 2. klasses lærere inddrages. Jutering af, hvilke akvarier grupperne bruger i deres undervisning. Evalueringsskema Evaluering Fagdag for klassekammeraterne, hvor turboeleverne formidler deres viden. 3. Der undervises på homogene eller heterogene hold I turboforløbet på Gasværksvejens Skole ansøgte eleverne om at komme på turboholdet. I interview med 6 elever udtaler de alle, at det har været godt at arbejde på hold med andre, nogle der virkelig gad at lære: - Dem, der har meldt sig, har meldt sig frivilligt det er de børn, der gerne vil det her. - Det har været rigtig dejligt at være sammen med nogen, der virkelig gider det her. Forløbet var tilrettelagt som et fagligt fordybelsesområde, lektiecafé, og forløb over to perioder á 3-4 uger en periode i efteråret og en i foråret. Undervisningen foregik i disse perioder på to hele dage. 4. Faglig fordybelse gennem samarbejde med institutioner uden for skolen Lærerne, der har deltaget i turboforløb med Den Blå Planet, fremhæver det motiverende for eleverne i at lære i autentiske sammenhænge, samtidig med at underviserne på Den Blå Planet udtaler, at fordi eleverne kommer flere gange på samme institution, bliver de hjemmevante. Derved opstår en større fortrolighed, hvilket har positiv indvirkning på elevernes faglige fordybelse. De mærker stor forskel på turboelever og klasser, der blot kommer på besøg en enkelt dag. Gennem samarbejdet med Den Blå Planet har lærerne desuden haft en unik mulighed for at sparre med engagerede specialister i faglige rammer, der til fulde lever op til fagenes mål i dette tilfælde om at kunne designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i biologi. Der har været alle tænkelige former for materialer, forsøgsudstyr, akvarier, fisk m.m. og moderne it-udstyr i form af fx høretelefoner, så eleverne kunne høre, hvad der blev sagt, når de arbejdede i udstillingen, selv om der var andre folk til stede. Desuden blev eleverne udstyret med ipads med fortrykte skemaer, så de kunne inddatere og få overblik over deres løbende undersøgelser af fisk i akvarierne. De kunne aktivere QR-koder med spørgsmål direkte ved akvarierene, og på smartboards afprøvede og argumenterede de for deres klassifikationer af fisk i et stamtræ. 5. At øge elevers læringsudbytte gennem hands-on-aktiviteter i og uden for skolen 7

8 Et væsentligt aspekt i turboforløbene er muligheden for at sætte mere fokus på hands-on-aktiviteter, således at eleverne har nogle konkrete erfaringer, de kan trække på, når de skal læse om stoffet i en tekst. Og at de herigennem kan udvikle det særlige fagsprog, der skal gøre dem i stand til at forstå det de, læser om. I interviewet med eleverne på turboholdet fremhæver de følgende forhold som særligt lærerige: - Der er mere praksis på turbo. Vi laver flere ting. Vi får fx stillet opgaver som at skulle samle en fødekæde, sætte dyr ind i evolutionsskema, undersøge vands salinitet, og hvad der skal til for at fisk trives. Vi laver forsøg. - Vi har været meget i dybden, fx med alle mulige forskellige former for camouflage. - Vi får mange detaljer og kan se på rigtige fisk, hvordan de spiser, og hvordan de bevæger sig. Det betyder bare meget mere at se det frem for bare at høre om det. - Vi startede med at fange fisk og lærte om habitat og camouflage, hvordan et akvarium skal indrettes, hvilke planter, vandets temperatur, hvor i vandet fiskene holder til osv. - Vi har lært om, hvilke fisk der hører til hvilke habitater, hvad der skal til, for at fisk trives, fx salanitet, springlag - Vi har også lært om de første former for liv, og hvordan dyr har udviklet sig, og hvad de har tilfældes med andre dyr. Der kom rigtig mange eksempler. Det var spændende at lære om homologi og analogi. Det med, at selv om nogle dyr ligner hinanden, så stammer de ikke nødvendigvis fra det samme. På spørgsmålet om eleverne ikke kan lide at læse, svarer eleverne: - Jo da, men vores basisviden har bundfældet sig mere, ved at vi skulle undersøge og lave forsøgene. Jeg ville aldrig have lært det, hvis det ikke havde været for turbo. - Det lød kedeligt med fisk, men nu hvor man har lært så meget om fisk, har det bare gjort fisk rigtig spændende. Hvis man går i dybden, så er der bare så meget mere, man kan lære. Vi fik rigtig mange forskellige ting at vide, som jeg ikke ville have forstået, hvis jeg selv skulle have læst det i en bog. - Der er mange ting man godt kunne lære ved at læse om det i en bog, men man husker det jo bedre, når man også selv har fået lov til at bruge det, fx at udregne salinitet og indrette et habitat. Begreberne sidder bedre fast, når man også gør det. På spørgsmålet om, hvad der gør det anderledes at lære noget på Den Blå Planet i forhold til i skolen, svarer eleverne: 8

9 - Vi får selv lov til at gøre mange ting. Vi har det her emne hele dagen. Det er lidt langsomt. Det går ikke ligeså tjept som i skolen. Du er ikke udmattet, men man lærer det bedre, fx skulle vi rense vand, og vi skulle tænke os om, i hvilken rækkefølge det skulle foregå. - Det er meget forfriskende at blive undervist af andre. Rikke er jo en specialist. Hun gør det anderledes. Det at få en ekspert ind, er jo spændende. Vi har oplevet nogen gode mennesker herude. På spørgsmålet om, hvordan det har været at skulle undervise 2. klasse, svarer eleverne: - Fint at undervise 2. kl. Vi ved meget, og så sidder det i hvert fald helt fast, når man har skullet forklare dem, hvad fx formopløsning er. - Vi fandt ud af, at det var rigtig godt at vise 2. klasseeleverne en powerpoint om de camouflagemuligheder, de havde lært om sidst på værkstedet ovre i skolen, før de skulle i gang med opgaverne her på Den Blå Planet. Det gik meget bedre med den gruppe end den første gruppe, som ikke fik vist en powerpoint først. De skulle jo lige havde det repeteret. - Vi har haft kritiske lærere. De forventer meget af os, men det er jo begrænset, hvad vi ved om at undervise. Vi ved, hvad vi skal lære eleverne, men vi har ikke værktøjerne til at finde ud af hvordan. - Vi har fremlagt for hinanden, men vi har jo ikke lært at undervise nogen. Vi kunne godt have brugt lidt mere hjælp til, hvordan vi skulle lære 2. klasse stoffet. - Vores egen forståelse er blevet meget bedre ved at skulle gå så meget i dybden. Man lærer det bedre, når man skal forklare andre det. Så forstår man det bedre i dybden. 6. Fokus på den sproglige dimension i fagene I forløbet har eleverne fået rig mulighed for at udvikle deres hverdagssprog og lære det særlige fagsprog, der knytter sig til området fisks evolution: I interviewet nævner eleverne rask væk og af sig selv ord som: camouflage, evolution, habitater, plankton, friktion, homologi, analogi, anatomi, homologi, analogi. De bruger ordene i deres undervisning af eleverne i 2. klasse, men bliver også opmærksomme på, at der nok er nogle af ordene, der skal forklares nærmere, som da en af eleverne benytter ordet friktion og spørger 2. klasseeleverne: - Ved I godt, hvad det er? Undervejs i forløbet har eleverne hele tiden skullet tage noter og skrive logbog på klassens blog. En af grupperne har lavet deres egen hjemmeside. Se et eksempel på en log nedenfor. Her har en elev beskrevet noget af det, som turboeleverne lærte i den første turboperiode i efteråret, og som de underviste 2. klasse i i forårsperioden: 9

10 Oktober 2014 I dag blev vi delt op i grupper på to, og så fik vi en fisk hver, som vi skulle indrette et akvarie til. Det kaldes habitat, habitat er fiskens levested. Mig og Ida fik kobbermalle, den lever i regnskovsfloder i Sydamerika, på bunden. Sådan så vores akvarie ud: Tirsdag: I dag lavede vi først en planktonanalyse med vand fra Øresund. Det var der i vores analyse: 6-7 ting der bevægede sig. to sneglelaver. to underlige ting, måske noget fra en snegl. vildt mange kiselalger. vandlopper. Efterfølgende lavede vi vores eget, akvarievand. Sådan gjorde vi: I Øresund er vandet 12 grader. I akvariet er vandet 9 grader. Saliniteten i akvariet er promille. Saliniteten i Øresund er 26 promille. Vi måler saliniteten af det vand vi har hentet i Øresund med et refraktormeter. Den er på 26 promille. Det vil sige at der er 26 gram salt på en liter (af vores vand fra Øresund). Der mangler 9 gram pr. liter (fordi det skal have samme promille som vandet i akvariet). Vi tager et bæger og fylder det med 9 gram salt, bagefter putter vi vand i så det tilsammen vejer 1 kilo. Så blander vi vandet og saltet sammen, så det bliver til saltvand med en promille på 35. Det gør vi så 3 gange så vi har 3 liter vand med en promille på 35. Vi fandt en fejlkilde. Det var at hvis man brugte hænderne så ville man også få lidt af saltet fra hånden med så hvis man vil have promillen skal være præcis skal man bruge en pipette. Så skal vandet filtreres, vi skulle vælge 3 ting vi ville bruge til at filtrere med. Vi kunne vælge mellem: sten, koraller, kunstigt tang, kaffefiltre, vat eller bioboller (sorte runde ting fyldt med bakterier). Vi valgte sten, vat og bioboller, og i nævnte rækkefølge, puttede vi det i de 3 filtre. Det var de rigtige ting vi havde valgt, og vandet blev renset. Gustav Eleverne har brugt sproget i mange forskellige kontekster. De har været i dialog i forbindelse med undersøgelser og forsøg og har herigennem haft mulighed for at bruge deres hverdagssprog til at afprøve og tilegne sig de nye begreber. De har læst tekster, skrevet noter og omformuleret disse til et mere abstrakt sprog på deres blog/hjemmeside, og endelig har de formidlet det netop tilegnede stof til 10

11 2. klasseleverne. Sprogligt har de således haft rige muligheder for at anvende sproget forskelligt i forskellige sprogbrugssituationer og dermed haft gode læringsbetingelser. Sproget er netop kilde til refleksion, og refleksion er kilde til læring. 7. At lærere og elever transformerer det lærte fra en kontekst til en anden Læring er situeret. Læring er bundet til den kontekst, hvor det er lært og må derfor rekonceptualiseres. I forløbet her har eleverne haft mange muligheder for at tranformere deres læring fra et sted til et andet. De har på skolen fx skrevet blogs/hjemmeside ud fra de notater, de har taget på Den Blå Planet, og de har udviklet værkstedsundervisning til eleverne i 2. klasse på skolen ud fra det, de har lært om på Den Blå Planet. Efterfølgende har de udviklet nye værksteder på Den Blå Planet ud fra den læring, de har tilegnet sig på skolen. 8. At eleverne formidler det lærte til andre (klasse, elevgrupper, forældre) Eleverne på turboholdet formidlede deres viden til 2. klasse af to omgange. Midtvejs i turboforløbet tilrettelagde turboholdet et værkstedsforløb om nogle af de emner inden for fisks evolution, som de selv havde lært om. Det foregik på skolen og drejede sig om, at 2. klasseeleverne lærte at indrette habitater til henholdsvis en aborre, en cichlide og en haj. De gjorde det i akvarier men med karton og farver udpege en fisks organer. Gruppen sprættede en multe op og fremviste de forskellige organer og fortalte om deres funktion forklare fødekæder ud fra planche med forskellige fødekæder afprøve deres viden om camouflage i en Kahoot Som afslutning på forløbet producerede turboholdet et nyt værkstedsforløb denne gang på Den Blå Planet. Værkstederne her havde de samme omdrejningspunkter som dem, de havde lavet på skolen, men skulle her være mere fordybende og foregå i autentiske rammer, fx med rigtige fisk og planter i akvarierne, så eleverne kunne observere om deres indretning af akvarierne rent faktisk fungerede: 11

12 Et af kriterierne for værkstederne på Den Blå Planet var, at eleverne skulle inddrage noget, som man ikke kunne gøre på skolen. Turboeleverne havde ca. 12 timer til at planlægge dette forløb, og det skulle ske i et skema som nedenstående. Eleverne diskuterede og argumenterede sig først frem til et indhold og kom i denne udvælgelsesproces igen ind på, hvad de netop selv havde lært. Herefter planlagde de forløbet i et skema som vist nedenfor og skulle så udvælge de akvarier på Den Blå Planet, der var mest hensigtsmæssige til netop deres værksted. Eleverne producerede opgaver og evalueringsark til 2. klasseeleverne, og på dagen brugte de ca. en time til at stille op og afprøve deres forløb. De gik sammen rundt til de udvalgte akvarier og fremlagde for hinanden, hvad 2. klasseeleverne helt konkret skulle undervises i, og hvordan stoffet skulle præsenteres. I denne proces gav de hinanden feedback. Turboeleverne tog i den grad opgaven på sig og arbejdede aktivt og målrettet. Planlægningsskema for forløb om fisks fremdrift Fag: natur/teknologi Klassetrin: 2. klasse Læringsmål Undervisningsaktiviteter Tegn på læring 2. klasse eleverne kan sige, hvad organerne hedder, hvad de gør, og hvordan de ser ud. 2. klasseeleverne kan sige, hvordan finnerne bruges, og hvad forskellen er på de forskellige svømmemetoder. Hvad gør finnerne godt for? Centrale begreber, som 2. klasse skal kunne bruge: Svømmeblære Finne Fremgang Benfinner Strålede finner Skaftede finner Stive finner Hvad gør 7. klasseeleverne? Vi repeterer fisks organer og funktion. Vi bruger Smartboard Vi lærer dem om, hvordan finner kan bruges, hvordan det hænger sammen med galdeblæren, og fortæller, hvordan de forskellige dyr bruger de forskellige svømmemetoder. Viser dem akvarierne med vores eksempler. Hvad gør 2. klasseeleverne? De får nogle spørgsmålsark, hvor der står spørgsmål til de forskellige dyr/fisks finner. De ser på forskellige eksempler på svømmemetoder, fx blæksprutten, rokken og hajen og almindelige fisk fx torsk. Planlægningsskema lavet af turboeleverne Bjørg, Elena, Elfrida og Amanda 2. klasseelverne har svaret rigtigt på spørgsmålene, og kan navnene på organerne. Den gruppe turboelever, der havde arbejdet med fiskens indre organer på skolen, tog denne gang udgangspunkt i forskellige fisks fremdrift og havde arrangeret en rundvisning til udvalgte akvarier, hvor 2. kasse eleverne ved selvsyn kunne se fremdriften praktiseret. De undersøgte, hvordan torsk, blæksprutte, 12

13 elektrisk ål, søhest, rokke og haj bevægede sig i vand og fik introduceret de forskellige finnetyper. Bagefter skulle eleverne reflektere over nogle spørgsmål i tilknytning hertil. 7. klasse underviser en gruppe 2. klasseelever i fremdrift. 2. klasse reflekterer over spørgsmålene i nedenstående skema: Hvordan bevæger torsken sig i vandet for at komme frem? Hvad er en svømmeblære, og hvordan fungere den? Hvad gør dybhavs blæksprutten for at skabe fremdrift? Hvilken finne bruger den elektriske ål for fremdrift? Hvordan bevæger søhesten sig i vandet for at komme frem? Hvad adskiller hajer og hvalers svømmeteknik? Hvordan bevæger rokken sig i vandet for at komme frem? Hvad kompenserer for hajers manglende svømmeblærer? Evaluering af svømmemetoder 13

14 Her er en elev fra 2. klasse ved at løse opgaverne ovenfor: På værkstedet om fødekæder indrettede turboholdet et forløb, så eleverne kunne følge, hvordan dafnier æder deres føde. Det lader sig gøre, fordi dafnier er gennemsigtige. 14

15 Den gruppe turboelever, der havde arbejdet med camouflage, lavede en rundtur til udvalgte akvarier med QR-spørgsmål til forskellige fisks brug af camouflage. 2. klasseeleverne tog fotos med ipads og afprøvede herefter igen en kahoot om camouflage. Denne gang kunne eleverne udnytte deres undersøgelser ved akvarierne og reflekterede nu i langt højere grad, før de trykkede, end de gjorde, da de prøvede kahooten på skolen. Her gættede de sig oftest frem. 15

Fuld fart frem. besøg på egen hånd klassetrin 3.-6. klasse varighed: 1 t 30 min

Fuld fart frem. besøg på egen hånd klassetrin 3.-6. klasse varighed: 1 t 30 min Fuld fart frem besøg på egen hånd Her har du undervisning du selv udfører med dine elever i vores udstilling på Den Blå Planet, hvor fokus er på bestemte morfologiske træk. Du får eleverne til at observere

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse. Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6.

Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse. Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6. Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6. klasse Indhold Indledning 3 Undervisningsforløbet 4 Mål for forløbet

Læs mere

FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK)

FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK) FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK) Ministeriets Informationsmøde, Hotel Nyborg Strand, 5. marts 2015 Rasmus Greve Henriksen (rgh-skole@aalborg.dk) Det ambitiøse program! 1. Afsæt - Projekt

Læs mere

Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog. Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk

Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog. Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk Velkommen til workshoppen! Læringsmålet for i dag er at vi alle (fordi det er en workshop

Læs mere

Sproglig udvikling og sproglige læringsmål i Fælles Mål

Sproglig udvikling og sproglige læringsmål i Fælles Mål Temadag Tyve Samarbejdskommuner 9.april. Workshop 1 Sproglig udvikling og sproglige læringsmål i Fælles Mål Målet er at arbejde med sproglige læringsmål i udvalgte fag tegn på læring i forhold til de sproglige

Læs mere

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Pædagogisk ide I denne øvelse arbejdes der videre med stoffet fra den lærerstyrede undervisning i klassen. Men her er der fokus på nye vinkler

Læs mere

Eventyr. et forløb i 1.klasse. ipad, Tørresnor og Det fortællende tæppe. Af Mette Bech Pædagogisk konsulent for dansk i indskolingen CFU Sjælland

Eventyr. et forløb i 1.klasse. ipad, Tørresnor og Det fortællende tæppe. Af Mette Bech Pædagogisk konsulent for dansk i indskolingen CFU Sjælland Eventyr et forløb i 1.klasse ipad, Tørresnor og Det fortællende tæppe Af Mette Bech Pædagogisk konsulent for dansk i indskolingen CFU Sjælland Inspiration til forløb om eventyr Forløbet om eventyr er et

Læs mere

Mægtige maskiner. Piloteringsmaskinen. Inddragelse af tv-programmer i indskolingen

Mægtige maskiner. Piloteringsmaskinen. Inddragelse af tv-programmer i indskolingen Mægtige maskiner Piloteringsmaskinen Inddragelse af tv-programmer i indskolingen Af Mette Bech Pædagogisk konsulent for dansk i indskolingen CFU Sjælland Inspiration til forløb om fagtekster i 2-3. klasse

Læs mere

OM AT ANVENDE OG INDDRAGE EKSTERN VIDEN. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1

OM AT ANVENDE OG INDDRAGE EKSTERN VIDEN. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 OM AT ANVENDE OG INDDRAGE EKSTERN VIDEN Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 HOW It works 3 ledelseskapaciteter Hvordan det skal gøres i praksis At inddrage og ANVENDE relevant VIDEN (forskningsviden/erfaringsviden/data

Læs mere

Kære sygeplejestuderende

Kære sygeplejestuderende Evalueringsskema Kære sygeplejestuderende Formålet med denne evaluering er at indsamle oplysninger om den kliniske undervisning, som du netop er en del af. Evalueringerne analyseres med henblik på udvikling

Læs mere

Flyt undervisningen ud af skolen

Flyt undervisningen ud af skolen Flyt undervisningen ud af skolen Odense ZOOs Skoletjeneste tilbyder i det nye skoleår, en unik mulighed for at flytte undervisningen ud i et eksternt læringsmiljø, i særudstillingen Planet Shark på Odense

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Målgruppe: Lærere i sprogstøttecentre og modtagerklasser, lærere med tosprogede børn i klasserne samt andre interesserede Tid: 23. april kl. 15-17.30 Sted: Medborgerhuset

Læs mere

Nye Fælles Mål og årsplanen. Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent

Nye Fælles Mål og årsplanen. Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent Nye Fælles Mål og årsplanen Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent Interview Find en makker, som du ikke kender i forvejen Stil spørgsmål, så du kan fortælle os andre om vedkommende ift.:

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder Før, under og efter erhvervspraktik Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. - 9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser

Læs mere

Evolution. Indledning

Evolution. Indledning Evolution Indledning Evolution er et emne, der med Fælles Mål for øje bør indgå i undervisningen på 6. klassetrin i natur/teknik og emnet byder på mange muligheder for at præsentere eleverne for faglige

Læs mere

Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø.

Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø. Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø. LÆRERVEJLEDNING Varmelab 2015 VarmeLab en skoletjeneste

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1 Gældende pr. 1. februar 2009 1 1. Introduktion til modulet Der afholdes introduktion til hele uddannelsen samt modul 1 i løbet af modulets første uger. 2. Modulets fokusområde Undervisning i alle modulets

Læs mere

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige Middelfart Kommune kompetenceudvikling i forbindelse med folkeskolereform På baggrund af møde mellem Middelfart Kommunes reformgruppe og UCL d. 3. april 2014 fremsendes hermed udkast til kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Lærervejledning Mobil Lab 2

Lærervejledning Mobil Lab 2 Lærervejledning Mobil Lab 2 I Mobil Lab 2-traileren er der udstyr, som gør eleverne i stand til at lave forsøg, eksperimentere og udforske. Mobil Lab 2 er udviklet til at blive brugt i folkeskolens i naturfagsundervisningen

Læs mere

Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere.

Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere. Vejledning til logbogsskrivning Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere. Ordet logbog stammer fra den maritime verden, hvor en logbog bruges til at

Læs mere

Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling

Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Indholdsfortegnelse Organisering og klassetrin Projektets problemstilling Formulering af læringsmål for projektforløbet Eksempler på

Læs mere

- Gennemgang af mål for kurset og kursusprogram. Frokost og gåtur. - Introduktion til modulopgave. -Arbejde med modulopgave om logbog

- Gennemgang af mål for kurset og kursusprogram. Frokost og gåtur. - Introduktion til modulopgave. -Arbejde med modulopgave om logbog Program 15-2 for Praktikvejlederuddannelsen for Social- og sundhedsassistenter - Trin 1. Modul 1, modul 2 og modul 3. Alle dage fra 8.30 til 15.55 Modul 1 Mandag d. 21/9 Underviser Helene Hillersdal -

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Livet i Damhussøen. Lærervejledning

Livet i Damhussøen. Lærervejledning Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.13.00. Målgruppe: Forløbet er for 7. klasse til 10. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Det

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser

Læs mere

Sprog og fag på Strandgårdskolen

Sprog og fag på Strandgårdskolen Sprog og fag på Strandgårdskolen Plan for oplæg 1. Præsentation 2. Vores viden og udfordringer 3. Brush up på genrepædagogik 4. Dele af genrepædagogikken i praksis 5. Opsamling og afslutning Udviklingen

Læs mere

Undervisningsevaluering Kursus

Undervisningsevaluering Kursus Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede

Læs mere

NYHEDSBREV. april 2015 HORSENS KOMMUNE. Højvangskolen

NYHEDSBREV. april 2015 HORSENS KOMMUNE. Højvangskolen NYHEDSBREV april 2015 HORSENS KOMMUNE Højvangskolen Inspektørens spalte mere, når målene er synlige. Derfor ser man overalt i canadiske klasseværelser masser af plancher med mål, og eleverne skal kende

Læs mere

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever Sektion for Brandsårsbehandling Afsnit 2104

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever Sektion for Brandsårsbehandling Afsnit 2104 Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever Sektion for Brandsårsbehandling Afsnit 2104 01-01-2014 Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling,

Læs mere

Kursusevaluering efteråret 2012 IT Kommunikation

Kursusevaluering efteråret 2012 IT Kommunikation Kursusevaluering efteråret 2012 IT Kommunikation Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilke kurser på 5. semester Interpersonel kommunikation: Kender du læringsmålene for kurset? Interpersonel

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

Målsætning. Se hovedmål for scenariet og hovedmål for færdighedslæring her. Økonomi

Målsætning. Se hovedmål for scenariet og hovedmål for færdighedslæring her. Økonomi Målsætning Økonomiske beregninger som baggrund for vurdering af konkrete problemstillinger. Målsætningen for temaet Hvordan får jeg råd? er, at eleverne gennem arbejde med scenariet udvikler matematiske

Læs mere

EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011.

EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011. EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011. Undersøgelsen er foretaget med udgangspunkt i materialet fra www.termometeret.dk & DCUM. Eleverne har afkrydset

Læs mere

Peter Pix. Sure sokker. Et forløb i 1.klasse med film, robotter og ipad. Af Mette Bech Pædagogisk konsulent for dansk i indskolingen CFU Sjælland

Peter Pix. Sure sokker. Et forløb i 1.klasse med film, robotter og ipad. Af Mette Bech Pædagogisk konsulent for dansk i indskolingen CFU Sjælland Peter Pix Sure sokker Et forløb i 1.klasse med film, robotter og ipad Af Mette Bech Pædagogisk konsulent for dansk i indskolingen CFU Sjælland Inspiration til forløb med film Forløbet med Peter Pix er

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Dyrs tilpasning Undervisningsforløb til Natur/Teknik

Dyrs tilpasning Undervisningsforløb til Natur/Teknik Dyrs tilpasning Undervisningsforløb til Natur/Teknik Side 1 af 28 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning tales der med eleverne om, hvorfor dyr ser forskellige

Læs mere

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til.

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til. Læseplan - projektarbejde Klasse Mål Indhold 0.-3. Problemformulering: At eleverne udvikler deres evne til at undres. At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som

Læs mere

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Indledning Hvert år skal skolen lave en evaluering af sin samlede undervisning. Der foreligger

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Energi nok til alle, 7.-9.kl.

Energi nok til alle, 7.-9.kl. Energi nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan begrunde, at Verdens 1. Eleven argumenterer for, at Eleven kan undersøge enkle

Læs mere

Mundtlighed i matematikundervisningen

Mundtlighed i matematikundervisningen Mundtlighed i matematikundervisningen 1 Mundtlighed Annette Lilholt Side 2 Udsagn! Det er nemt at give karakter i færdighedsregning. Mine elever får generelt højere standpunktskarakter i færdighedsregning

Læs mere

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale

Læs mere

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn

Læs mere

Eksempel på bevægelse kombineret med den fagdelte undervisning. Navn på aktivitet: Fra æg til frø. Fag: Natur/teknik. Klassetrin/niveau: 1.-3.kl.

Eksempel på bevægelse kombineret med den fagdelte undervisning. Navn på aktivitet: Fra æg til frø. Fag: Natur/teknik. Klassetrin/niveau: 1.-3.kl. Navn på aktivitet: Fra æg til frø Fag: Natur/teknik Klassetrin/niveau: 1.-3.kl. Læringsaspekt: Forståelse af frøens udvikling fra æg til frø Sted: Ingen særlige krav Materialer: 6 billeder der viser forskellige

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Karrieremuligheder i en virksomhed

Karrieremuligheder i en virksomhed Karrieremuligheder i en virksomhed Uddannelse og job; eksemplarisk forløb i 7.-9. klasse. Faktaboks I forløbet arbejdes med følgende 2 kompetenceområder og mål: Komptenceområde: Fra uddannelse til job

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Mit liv Min læring. Understøttende undervisning. Birkerød Skole

Mit liv Min læring. Understøttende undervisning. Birkerød Skole Mit liv Min læring Understøttende undervisning Birkerød Skole 2 Mit liv min læring Mit Liv - Min Læring er en helt ny måde at tænke undervisning på. ML-ML er understøttende undervisning for vores elever

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Kursusevaluering SIV It/kommunikation forår 2015. Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.

Kursusevaluering SIV It/kommunikation forår 2015. Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign. Kursusevaluering SIV It/kommunikation forår 2015 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Hvilke

Læs mere

Evaluering af din kliniske undervisningsperiode

Evaluering af din kliniske undervisningsperiode Evaluering af din kliniske undervisningsperiode Kære sygeplejestuderende Du er nu i slutningen af din kliniske undervisningsperiode og det er tid til evaluering af perioden. Formålet med denne evaluering

Læs mere

PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk

PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 Praktik omhandler (1) den praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig mod

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises

Læs mere

VELKOMMEN TIL FYRAFTENSMØDE 17. JUNI 2014. Information om tilrettelæggelse af lektiecafe på Petersmindeskolen.

VELKOMMEN TIL FYRAFTENSMØDE 17. JUNI 2014. Information om tilrettelæggelse af lektiecafe på Petersmindeskolen. VELKOMMEN TIL FYRAFTENSMØDE 17. JUNI 2014 Information om tilrettelæggelse af lektiecafe på Petersmindeskolen. Baggrund for etablering af lektiecafe I perioden til næste folketingsvalg skal skolerne tilbyde

Læs mere

Dyret i dig - Menneskers og dyrs kropssprog

Dyret i dig - Menneskers og dyrs kropssprog Dyret i dig - Menneskers og dyrs kropssprog Lærerark - baggrundsviden Hvad bruger mennesker kropssprog til? Vores kropssprog siger noget om vores indre stemning. Trækker man f.eks. vejret hurtigt, er man

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Evaluering kort og godt

Evaluering kort og godt Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement

Læs mere

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat)

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) København den 2.4.2014. Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) Af lektor Albert Astrup Christensen På Handelsskolen Learnmark i Horsens lykkedes det ikke altid at skabe

Læs mere

Navn Susanne Olesen Mai-Britt Norup Maria Mølholm Hansen. Mailadresse suole@esbjergkommune.dk mbno@esbjergkommune.dk mamh@esbjergkommune.

Navn Susanne Olesen Mai-Britt Norup Maria Mølholm Hansen. Mailadresse suole@esbjergkommune.dk mbno@esbjergkommune.dk mamh@esbjergkommune. 3-Stammen 1 Indholdsfortegnelse Faktaoplysninger... 3 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog.... 5 Science - Dagtilbuddets opgave

Læs mere

Oceaner af klasse og stil

Oceaner af klasse og stil Oceaner af klasse og stil 80 cm MOVE Kom godt igang Når du får lyst til at udsmykke dit hjem med et dekorativt akvarium, bør du starte med at vælge den bedst egnede plads. Placeringen skal være der, hvor

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

Elevens egen vurdering /evaluering

Elevens egen vurdering /evaluering Elevens egen vurdering /evaluering Inerisaavik Vurdering ved hjælp af portfolio Vurdering af elevpræstationer Elevens egen vurdering /evaluering Møder med eleven i centrum Dette hæfte er et ud af en serie

Læs mere

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 Sprog- og Læsestrategi Strategien omfatter tale, sprog og skriftsproget (både læsning og skrivning). Forord For at kunne tage aktivt del i livet har vi brug for sproglige kompetencer. Det drejer

Læs mere

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB HVAD ER UDFORDRINGEN? PRÆSENTATION HVEM ER VI? LAVE PROTOTYPER FINDE IDEER 5-TRINS MODELLEN I EN PIXIUDGAVE INDLEDNING Innovation og entreprenørskab er

Læs mere

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel)

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) 8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) maj 2005 1 Indledning Børnerådet har foretaget en afstemning i Børnerådets Børne- og

Læs mere

SANSERNE OG FORSTANDEN

SANSERNE OG FORSTANDEN KLOAKLAB FAGLIG FORMIDLING FOR SANSERNE OG FORSTANDEN 3.-10. klasse BIOFOS FRA SPILDEVAND TIL GRØN BIOGAS Nyt undervisningsforløb stiller skarpt på CO 2 -reduktion, ressourcer og grøn omstilling Det er

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. Se hjemmeside. Se hjemmeside. Se hjemmeside

PRAKTIKBESKRIVELSE. Se hjemmeside. Se hjemmeside. Se hjemmeside PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Hvor skal folkeskolen evalueres hen?

Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Om intern evaluering i skolens hverdag Af Signe Holm Larsen Intern evaluering hvad og hvorfor? Nyt om evaluering i folkeskoleloven Fra høringsforslag af 17.10.05: 13,

Læs mere

Uddannelsesplan Den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse for bygge og anlæg

Uddannelsesplan Den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse for bygge og anlæg Byggecentrum Uddannelsesplan 2013-2016 Uddannelsesplan Den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse for bygge og anlæg INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 2. Formål 3. Mål 4. Målgruppe 5. Uddannelsens opbygning

Læs mere

At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår

At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Artiklen viser med udgangspunkt

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulets titel: Tværfaglighed og psykomotorik Tema: Modulet retter sig mod selvstændig og kritisk professionsudøvelse

Læs mere

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Her kan du læse om: Gruppepsykoedukation hvad er det? Program for gruppeforløbet Gode råd til planlægning af forløbet Facilitatorens rolle i forløbet Gruppepsykoedukation

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Elevmateriale. Forløb Statistik

Elevmateriale. Forløb Statistik Elevmateriale Forløb Statistik Første lektion: I første lektion skal eleverne reflektere over, hvordan man sammenligner datasæt. Hvordan afgør man, hvor høj man er i 5. klasse? I andre dele af matematikken

Læs mere

Landmandsvejledning. En vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab

Landmandsvejledning. En vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab Landmandsvejledning En vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab & Dorte Ruge Af Søren Breiting & Dorte Ruge Vejledning til landmand Forord Denne

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Fælles mål i dansk som andetsprog. v/ Sofia Esmann Busch

Fælles mål i dansk som andetsprog. v/ Sofia Esmann Busch Fælles mål i dansk som andetsprog v/ Sofia Esmann Busch Forenklede Fælles Mål dansk som andetsprog Dansk som andetsprog har fælles mål for basisundervisningen og for supplerende dansk som andetsprog. Workshoppen

Læs mere

Novelleskrivning med IBog

Novelleskrivning med IBog Novelleskrivning med IBog AD-ugen 2013 Katrine Ellen Rasmussen 30110709 Josephine Lunøe 30110726 Anne Sonne Mortensen 30110715 Indholdsfortegnelse Lærervejledning... 3 Undervisningsforløb... 4 Dannelses-

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Læringsmål At inspirere og motivere til at bruge vejledere til

Læs mere

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Børnehaveklasse

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Børnehaveklasse It i fagene - Helsingør Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013 Børnehaveklasse BØRNEHAVEKLASSE WORKSHOPS 2012-2013 Fagligt fokus, differentiering og fordybelse Kompetenceløftet It i fagene fortsætter

Læs mere

Transfer - sammenhæng mellem uddannelse og anvendelse Oplæg på baggrund af flg. kilder:

Transfer - sammenhæng mellem uddannelse og anvendelse Oplæg på baggrund af flg. kilder: Transfer - sammenhæng mellem uddannelse og anvendelse Oplæg på baggrund af flg. kilder: Bjarne Wahlgren og Vibe Aarkrog (2012): Transfer Kompetence i en professionel sammenhæng. Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen Denne præsentation indeholder et udvalg og en sammenskrivning af slides fra det mundtlige oplæg om faglig læsning på DLFs konferencer Vi læser for livet Vi læser for livet Danmarks Lærerforening foråret

Læs mere

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Naturfag

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Naturfag It i fagene - Helsingør Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013 Naturfag NATURFAG WORKSHOPS 2012-2013 Fagligt fokus, differentiering og fordybelse Kompetenceløftet It i fagene fortsætter i 2012-2013

Læs mere