Turboforløb på Den Blå Planet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Turboforløb på Den Blå Planet"

Transkript

1 Turboforløb på Den Blå Planet Generelle kendetegn ved turboforløb 1. Fælles planlægning og samarbejde 2. Tydelige læringsmål med afsæt i forenklede Fælles Mål 3. Der undervises på homogene versus heterogene hold 4. Faglig fordybelse gennem samarbejde med institutioner uden for skolen 5. At øge elevers læringsudbytte gennem hands-on-aktiviteter i og uden for skolen 6. Fokus på den sproglige dimension i fagene 7. At lærere og elever transformerer det lærte fra en kontekst til en anden 8. At eleverne formidler det lærte til andre (klasse, elevgrupper, forældre) Kendetegn og pointer fra turboforløbet mellem Gasværksvejens skole og Den Blå Planet i skoleåret Kendetegn og pointer fra turboforløb mellem Gasværksvejsen skole og Den blå Planet beskrives herunder ud fra empiri indsamlet gennem Interview af de implicerede lærere fra skolen, Jakob Hjortshøj og Elisabeth Jørgensen, og underviser fra Den Blå Planet, Rikke Maria Nielsen Fokusgruppeinterview med to grupper turboelever et med fire piger og et med to drenge Ekstern konsulent, Susanne Arne-Hansens, observationer Reflekterende samtaler mellem lærere, undervisere og ekstern konsulent 1. Fælles planlægning og samarbejde Planlægningen og gennemførelsen af TURBO-forløbet på Den Blå Planet er blevet udført i et samspil med lærerne, og både de og hun har undervist på forløbet. Alle er enige om, at det har styrket undervisningsforløbene. På den ene side har det givet nye idéer til, hvad der i fremtiden kan blive lagt vægt på i undervisningen på Den Blå Planet. På den anden side har det givet underviseren på Den Blå Planet større indsigt i, hvad det er lærerne lægger vægt på, når klassen skal undervises i et eksternt læringsmiljø. Ulempen er, at virkeligheden på en skole og på et eksternt læringsmiljø er meget forskellig, og man derfor bruger en del tid især i starten af forløbet på at finde ud af, hvad alle parter kan få ud af forløbet. Forventningsafstemning fra starten er derfor meget vigtig! 2. Tydelige læringsmål med afsæt i forenklede Fælles Mål Forløbet med læringsmål, aktiviteter og tegn på læring kan ses i skemaet herunder. Forløbet er 2. periode i et turbo forløb, der var forløb over efterår og forår. 1

2 2

3 Planlægningsskema for læringsmålstyret forløb Fag: Biologi Klassetrin: 7.kl Fokus: Fisks evolution Kompetenceområde(r) Undersøgelse Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i biologi Færdigheds-vidensmål Evolution Fase 1: Eleven kan undersøge organismers systematiske tilhørsforhold Eleven har viden om biologisk systematik og klassifikation Fase 2: Eleven kan undersøge og forklare organismers tilpasning til levesteder Eleven har viden om organismers morfologiske, anatomiske og fysiologiske tilpasninger Kommunikation Eleven kan kommunikere om naturfaglige forhold med biologi Formidling Eleven kan kommunikere om naturfag ved brug af egnede medier Eleven har viden om metoder til at formidle naturfaglige forhold Ordkendskab Eleven kan mundtligt og skriftligt udtrykke sig præcist og nuanceret ved brug af fagord og begreber Eleven har viden om naturfaglige ord og begreber Hvad skal eleverne lære? Hvordan skal eleverne lære det? Hvilke tegn på læring? Omsatte læringsmål (kan) Kriterier for målopfyldelse Undervisningsaktiviteter (skal) Tegn på læring (gør) Hvad gør læreren? Hvad gør eleverne? Eleverne kan forklare forskellen på homologi og analogi og kan klassificere dyr i forhold til, om de er homologe eller analoge samt afgøre slægtskab. Den Blå Planet Undervisningslokalet: Introduktion Øvelser på aktivboard i forhold til at gruppere dyr ud fra forskellige kriterier. Øvelser i forhold til begreberne homologi (træk fra fælles stamme) og analogi (træk, der ligner, men som ikke kommer fra fælles stamme). Eleverne byder ind med svar og tager løbende noter, som lægges på holdets blog. Eleverne byder ind med svar og tager løbende noter som lægges på holdets blog. Eleverne benytter begreberne og begrunder deres klassifikation af dyrene ud fra overvejelser om homologe og analoge træk. Eleverne kan genkende forskelle og ligheder i bygningstræk samt indsamle data om fisks evolution. I kan undersøge, hvordan aborre, haj, piratfisk og stør æder, og hvilke sanser de bruger. Udstillingen Introduktion til undersøgelse af data om fisk. Opsamling Samtale om, hvorvidt ædemåde og brug af sanser Udstillingen Bearbejdning Eleverne undersøger aborre, haj, piratfisk og størs brug af sanser i forhold til ædemåde i udstillingen. Eleverne noterer på skema på ipad, hvilke sanser forskellige fisk bruger, og om de sluger maden eller flænser/bider den. Eleverne genkender ligheder og forskelle i trækkene hos fiskene, indsamler data og laver stamtræ ud fra de udvalgte fisk. 3

4 I kan undersøge fisks udseende og vurdere deres tilhørsforhold ud fra udvalgte træk: finnetype, skæl- og hudtype, haletype og brystfinneprofil. er tilstrækkelige tegn til at afgøre, om fiskene udviser analoge eller homologe træk. Bearbejdning Eleverne undersøger derefter fiskene for de udvalgte træk ud fra skema. I kan ud fra ligheder og forskelle i bygningstrækkene bestemme den mest sandsynlige udvikling hos de udvalgte dyr og lave et stamtræ. Opsamling Samtale og konklusioner ud fra elevernes undersøgelser. Feedback i forhold til mål. Eleverne kan formidle viden om fisks anatomi, habitat, fødekæde og camouflage til 2. klasse. I kan - udpege fiskens organer og forklare deres funktion. - forklare hvad et habitat er, og hvordan et akvarium for udvalgte fisk bør indrettes, så det passer til de pågældende fisk. - forklare, hvad en fødekæde er og give eksempler på fødekæder. Skolen Introduktion Eleverne introduceres til værkstedsundervisning for 2. klasse. Værkstederne skal tilrettelægges omkring de emner om fisks evolution, som 7. klasseeleverne har arbejdet med i perioden. Skolen Bearbejdning Eleverne tilrettelægger i grupper fire værksteder til undervisning af 2. klasse: Gruppe 1: Opgaven er at indrette habitater i akvarier til henholdsvis en stør, en cichlide og en haj. Eleverne underviser 2. klasseeleverne i det, de har planlagt og oplever, at de kan formidle stoffet. Eleverne benytter fagbegreber og forklarer dem for 2. klasseeleverne. Eleverne justerer deres værksteders indhold på baggrund af feedback. - udpege forskellige former for camouflage, fx formopløsning, modskygge, snyd og efterligning, og forklare camouflagens betydning for Gruppe 2: 7. klasseeleverne sprætter fisk op og udpeger fiskens organer for 2. klasseeleverne. 4

5 udvalgte fisk. Gruppe 3: Her undervises i fødekæder ud fra planche med forskellige fødekæder. Gruppe 4: Her har gruppen lavet en Kahoot om camouflage, som 2. klasseeleverne afprøver. Eleverne kan formidle viden om fisks anatomi, habitat, fødekæder og camouflage til 2. klasse I kan tilrettelægge et undervisningsforløb for 2.kl ud fra følgende kriterier: Der opstilles mål for 2. kl. elevernes læring. Forløbet planlægges i skema. Indeholder fagbegreber om fisks evolution angives i skemaet. Der skal indgå skriftlighed for 2. klasse, fx i form af opgaver, der skal løses skriftligt. Indeholder noget, man ikke kan gøre hjemme på skolen. Der afleveres materialeliste med ønsker til fisk, redskaber m.m., der er brug for i forløbet. Opsamling efter hver af de to runder med værksteder Hvordan kan værkstederne gøres endnu bedre? Hvordan kan 2. klasseelevernes læring sikres? Den Blå Planet Introduktion 7. klasse planlægger undervisning for 2. klasseleverne på Den Blå Planet efter introduktion fra underviser og lærere. De skal arbejde videre med de samme emner som de arbejdede med på skolen, men skal nu mere i dybden med emnerne. Opsamling Feedback på værksteder 2. klasse afprøver værkstederne i grupper af to gange. Elevere justerer indholdet i deres værksteder mellem de to runder ud fra feedback fra klassens lærere og 2. klasselæreren. Den Blå Planet Bearbejdning 7. klasseeleverne planlægger deres forløb i skemaer, vælger hvilke akvarier, de vil bruge i deres undervisning og laver opgaver til 2. klasse Eleverne udvælger relevant indhold til deres undervisning ud fra deres emne og de muligheder, der er på Den Blå Planet. Eleverne afleverer et skema med deres planlægning og de fagbegreber, de vil introducere for 2. klasseeleverne. Eleverne kan I kan gennemføre jeres Den Blå Planet Den Blå Planet Eleverne 5

6 formidle viden om fisks anatomi, habitat, fødekæder og camouflage til 2. klasse. undervisningsforløb og reflektere over jeres egen og 2. klasseelevernes læring. Introduktion Gennemgang af dagens forløb med forberedelse af værkstederne. Emnerne fisks anatomi, habitat, fødekæder og camouflage var turboeleverne selv blevet undervist i et tidligere turboforløb, hvor de bl.a. indrettede et stort akvarium på skolen. Bearbejdning Eleverne indsamler materialer, gennemgår og afprøver deres undervisningsforløb. gennemfører deres undervisningsforløb og sikrer, at 2. klasseeleverne kan forklare, hvad de har lært. Værkstedsundervisning for 2. klasse: Gruppe 1+3 Habitater og fødekæder Repetition af sidste undervisningsgang og indretning af e habitater i akvarier med rigtige fisk og planter. Observation af fiskenes reaktion. Fødekæde: Dafnier der spiser? Evalueringsskema Gruppe 2 Fremdrift: Fokus på svømmeblære, galdeblære, forskellige finnetyper (benfinner, strålede finner, skaftede finner, stive finner, gatfinner). Eksemplificeres ved Evaluering ved hjælp af spørgsmål og billeder på Smartboard. Opsamling efter hver af de Gruppe 4 Camouflage QR-koder til spørgsmål ved udvalgte akvarier og spørgsmål, som 2. klasse besvarer løbende. Fokus på snyd, efterligning, modskygge, formopløsning. 6

7 to runder med værksteder Feedback fra 2. klasses lærere inddrages. Jutering af, hvilke akvarier grupperne bruger i deres undervisning. Evalueringsskema Evaluering Fagdag for klassekammeraterne, hvor turboeleverne formidler deres viden. 3. Der undervises på homogene eller heterogene hold I turboforløbet på Gasværksvejens Skole ansøgte eleverne om at komme på turboholdet. I interview med 6 elever udtaler de alle, at det har været godt at arbejde på hold med andre, nogle der virkelig gad at lære: - Dem, der har meldt sig, har meldt sig frivilligt det er de børn, der gerne vil det her. - Det har været rigtig dejligt at være sammen med nogen, der virkelig gider det her. Forløbet var tilrettelagt som et fagligt fordybelsesområde, lektiecafé, og forløb over to perioder á 3-4 uger en periode i efteråret og en i foråret. Undervisningen foregik i disse perioder på to hele dage. 4. Faglig fordybelse gennem samarbejde med institutioner uden for skolen Lærerne, der har deltaget i turboforløb med Den Blå Planet, fremhæver det motiverende for eleverne i at lære i autentiske sammenhænge, samtidig med at underviserne på Den Blå Planet udtaler, at fordi eleverne kommer flere gange på samme institution, bliver de hjemmevante. Derved opstår en større fortrolighed, hvilket har positiv indvirkning på elevernes faglige fordybelse. De mærker stor forskel på turboelever og klasser, der blot kommer på besøg en enkelt dag. Gennem samarbejdet med Den Blå Planet har lærerne desuden haft en unik mulighed for at sparre med engagerede specialister i faglige rammer, der til fulde lever op til fagenes mål i dette tilfælde om at kunne designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i biologi. Der har været alle tænkelige former for materialer, forsøgsudstyr, akvarier, fisk m.m. og moderne it-udstyr i form af fx høretelefoner, så eleverne kunne høre, hvad der blev sagt, når de arbejdede i udstillingen, selv om der var andre folk til stede. Desuden blev eleverne udstyret med ipads med fortrykte skemaer, så de kunne inddatere og få overblik over deres løbende undersøgelser af fisk i akvarierne. De kunne aktivere QR-koder med spørgsmål direkte ved akvarierene, og på smartboards afprøvede og argumenterede de for deres klassifikationer af fisk i et stamtræ. 5. At øge elevers læringsudbytte gennem hands-on-aktiviteter i og uden for skolen 7

8 Et væsentligt aspekt i turboforløbene er muligheden for at sætte mere fokus på hands-on-aktiviteter, således at eleverne har nogle konkrete erfaringer, de kan trække på, når de skal læse om stoffet i en tekst. Og at de herigennem kan udvikle det særlige fagsprog, der skal gøre dem i stand til at forstå det de, læser om. I interviewet med eleverne på turboholdet fremhæver de følgende forhold som særligt lærerige: - Der er mere praksis på turbo. Vi laver flere ting. Vi får fx stillet opgaver som at skulle samle en fødekæde, sætte dyr ind i evolutionsskema, undersøge vands salinitet, og hvad der skal til for at fisk trives. Vi laver forsøg. - Vi har været meget i dybden, fx med alle mulige forskellige former for camouflage. - Vi får mange detaljer og kan se på rigtige fisk, hvordan de spiser, og hvordan de bevæger sig. Det betyder bare meget mere at se det frem for bare at høre om det. - Vi startede med at fange fisk og lærte om habitat og camouflage, hvordan et akvarium skal indrettes, hvilke planter, vandets temperatur, hvor i vandet fiskene holder til osv. - Vi har lært om, hvilke fisk der hører til hvilke habitater, hvad der skal til, for at fisk trives, fx salanitet, springlag - Vi har også lært om de første former for liv, og hvordan dyr har udviklet sig, og hvad de har tilfældes med andre dyr. Der kom rigtig mange eksempler. Det var spændende at lære om homologi og analogi. Det med, at selv om nogle dyr ligner hinanden, så stammer de ikke nødvendigvis fra det samme. På spørgsmålet om eleverne ikke kan lide at læse, svarer eleverne: - Jo da, men vores basisviden har bundfældet sig mere, ved at vi skulle undersøge og lave forsøgene. Jeg ville aldrig have lært det, hvis det ikke havde været for turbo. - Det lød kedeligt med fisk, men nu hvor man har lært så meget om fisk, har det bare gjort fisk rigtig spændende. Hvis man går i dybden, så er der bare så meget mere, man kan lære. Vi fik rigtig mange forskellige ting at vide, som jeg ikke ville have forstået, hvis jeg selv skulle have læst det i en bog. - Der er mange ting man godt kunne lære ved at læse om det i en bog, men man husker det jo bedre, når man også selv har fået lov til at bruge det, fx at udregne salinitet og indrette et habitat. Begreberne sidder bedre fast, når man også gør det. På spørgsmålet om, hvad der gør det anderledes at lære noget på Den Blå Planet i forhold til i skolen, svarer eleverne: 8

9 - Vi får selv lov til at gøre mange ting. Vi har det her emne hele dagen. Det er lidt langsomt. Det går ikke ligeså tjept som i skolen. Du er ikke udmattet, men man lærer det bedre, fx skulle vi rense vand, og vi skulle tænke os om, i hvilken rækkefølge det skulle foregå. - Det er meget forfriskende at blive undervist af andre. Rikke er jo en specialist. Hun gør det anderledes. Det at få en ekspert ind, er jo spændende. Vi har oplevet nogen gode mennesker herude. På spørgsmålet om, hvordan det har været at skulle undervise 2. klasse, svarer eleverne: - Fint at undervise 2. kl. Vi ved meget, og så sidder det i hvert fald helt fast, når man har skullet forklare dem, hvad fx formopløsning er. - Vi fandt ud af, at det var rigtig godt at vise 2. klasseeleverne en powerpoint om de camouflagemuligheder, de havde lært om sidst på værkstedet ovre i skolen, før de skulle i gang med opgaverne her på Den Blå Planet. Det gik meget bedre med den gruppe end den første gruppe, som ikke fik vist en powerpoint først. De skulle jo lige havde det repeteret. - Vi har haft kritiske lærere. De forventer meget af os, men det er jo begrænset, hvad vi ved om at undervise. Vi ved, hvad vi skal lære eleverne, men vi har ikke værktøjerne til at finde ud af hvordan. - Vi har fremlagt for hinanden, men vi har jo ikke lært at undervise nogen. Vi kunne godt have brugt lidt mere hjælp til, hvordan vi skulle lære 2. klasse stoffet. - Vores egen forståelse er blevet meget bedre ved at skulle gå så meget i dybden. Man lærer det bedre, når man skal forklare andre det. Så forstår man det bedre i dybden. 6. Fokus på den sproglige dimension i fagene I forløbet har eleverne fået rig mulighed for at udvikle deres hverdagssprog og lære det særlige fagsprog, der knytter sig til området fisks evolution: I interviewet nævner eleverne rask væk og af sig selv ord som: camouflage, evolution, habitater, plankton, friktion, homologi, analogi, anatomi, homologi, analogi. De bruger ordene i deres undervisning af eleverne i 2. klasse, men bliver også opmærksomme på, at der nok er nogle af ordene, der skal forklares nærmere, som da en af eleverne benytter ordet friktion og spørger 2. klasseeleverne: - Ved I godt, hvad det er? Undervejs i forløbet har eleverne hele tiden skullet tage noter og skrive logbog på klassens blog. En af grupperne har lavet deres egen hjemmeside. Se et eksempel på en log nedenfor. Her har en elev beskrevet noget af det, som turboeleverne lærte i den første turboperiode i efteråret, og som de underviste 2. klasse i i forårsperioden: 9

10 Oktober 2014 I dag blev vi delt op i grupper på to, og så fik vi en fisk hver, som vi skulle indrette et akvarie til. Det kaldes habitat, habitat er fiskens levested. Mig og Ida fik kobbermalle, den lever i regnskovsfloder i Sydamerika, på bunden. Sådan så vores akvarie ud: Tirsdag: I dag lavede vi først en planktonanalyse med vand fra Øresund. Det var der i vores analyse: 6-7 ting der bevægede sig. to sneglelaver. to underlige ting, måske noget fra en snegl. vildt mange kiselalger. vandlopper. Efterfølgende lavede vi vores eget, akvarievand. Sådan gjorde vi: I Øresund er vandet 12 grader. I akvariet er vandet 9 grader. Saliniteten i akvariet er promille. Saliniteten i Øresund er 26 promille. Vi måler saliniteten af det vand vi har hentet i Øresund med et refraktormeter. Den er på 26 promille. Det vil sige at der er 26 gram salt på en liter (af vores vand fra Øresund). Der mangler 9 gram pr. liter (fordi det skal have samme promille som vandet i akvariet). Vi tager et bæger og fylder det med 9 gram salt, bagefter putter vi vand i så det tilsammen vejer 1 kilo. Så blander vi vandet og saltet sammen, så det bliver til saltvand med en promille på 35. Det gør vi så 3 gange så vi har 3 liter vand med en promille på 35. Vi fandt en fejlkilde. Det var at hvis man brugte hænderne så ville man også få lidt af saltet fra hånden med så hvis man vil have promillen skal være præcis skal man bruge en pipette. Så skal vandet filtreres, vi skulle vælge 3 ting vi ville bruge til at filtrere med. Vi kunne vælge mellem: sten, koraller, kunstigt tang, kaffefiltre, vat eller bioboller (sorte runde ting fyldt med bakterier). Vi valgte sten, vat og bioboller, og i nævnte rækkefølge, puttede vi det i de 3 filtre. Det var de rigtige ting vi havde valgt, og vandet blev renset. Gustav Eleverne har brugt sproget i mange forskellige kontekster. De har været i dialog i forbindelse med undersøgelser og forsøg og har herigennem haft mulighed for at bruge deres hverdagssprog til at afprøve og tilegne sig de nye begreber. De har læst tekster, skrevet noter og omformuleret disse til et mere abstrakt sprog på deres blog/hjemmeside, og endelig har de formidlet det netop tilegnede stof til 10

11 2. klasseleverne. Sprogligt har de således haft rige muligheder for at anvende sproget forskelligt i forskellige sprogbrugssituationer og dermed haft gode læringsbetingelser. Sproget er netop kilde til refleksion, og refleksion er kilde til læring. 7. At lærere og elever transformerer det lærte fra en kontekst til en anden Læring er situeret. Læring er bundet til den kontekst, hvor det er lært og må derfor rekonceptualiseres. I forløbet her har eleverne haft mange muligheder for at tranformere deres læring fra et sted til et andet. De har på skolen fx skrevet blogs/hjemmeside ud fra de notater, de har taget på Den Blå Planet, og de har udviklet værkstedsundervisning til eleverne i 2. klasse på skolen ud fra det, de har lært om på Den Blå Planet. Efterfølgende har de udviklet nye værksteder på Den Blå Planet ud fra den læring, de har tilegnet sig på skolen. 8. At eleverne formidler det lærte til andre (klasse, elevgrupper, forældre) Eleverne på turboholdet formidlede deres viden til 2. klasse af to omgange. Midtvejs i turboforløbet tilrettelagde turboholdet et værkstedsforløb om nogle af de emner inden for fisks evolution, som de selv havde lært om. Det foregik på skolen og drejede sig om, at 2. klasseeleverne lærte at indrette habitater til henholdsvis en aborre, en cichlide og en haj. De gjorde det i akvarier men med karton og farver udpege en fisks organer. Gruppen sprættede en multe op og fremviste de forskellige organer og fortalte om deres funktion forklare fødekæder ud fra planche med forskellige fødekæder afprøve deres viden om camouflage i en Kahoot Som afslutning på forløbet producerede turboholdet et nyt værkstedsforløb denne gang på Den Blå Planet. Værkstederne her havde de samme omdrejningspunkter som dem, de havde lavet på skolen, men skulle her være mere fordybende og foregå i autentiske rammer, fx med rigtige fisk og planter i akvarierne, så eleverne kunne observere om deres indretning af akvarierne rent faktisk fungerede: 11

12 Et af kriterierne for værkstederne på Den Blå Planet var, at eleverne skulle inddrage noget, som man ikke kunne gøre på skolen. Turboeleverne havde ca. 12 timer til at planlægge dette forløb, og det skulle ske i et skema som nedenstående. Eleverne diskuterede og argumenterede sig først frem til et indhold og kom i denne udvælgelsesproces igen ind på, hvad de netop selv havde lært. Herefter planlagde de forløbet i et skema som vist nedenfor og skulle så udvælge de akvarier på Den Blå Planet, der var mest hensigtsmæssige til netop deres værksted. Eleverne producerede opgaver og evalueringsark til 2. klasseeleverne, og på dagen brugte de ca. en time til at stille op og afprøve deres forløb. De gik sammen rundt til de udvalgte akvarier og fremlagde for hinanden, hvad 2. klasseeleverne helt konkret skulle undervises i, og hvordan stoffet skulle præsenteres. I denne proces gav de hinanden feedback. Turboeleverne tog i den grad opgaven på sig og arbejdede aktivt og målrettet. Planlægningsskema for forløb om fisks fremdrift Fag: natur/teknologi Klassetrin: 2. klasse Læringsmål Undervisningsaktiviteter Tegn på læring 2. klasse eleverne kan sige, hvad organerne hedder, hvad de gør, og hvordan de ser ud. 2. klasseeleverne kan sige, hvordan finnerne bruges, og hvad forskellen er på de forskellige svømmemetoder. Hvad gør finnerne godt for? Centrale begreber, som 2. klasse skal kunne bruge: Svømmeblære Finne Fremgang Benfinner Strålede finner Skaftede finner Stive finner Hvad gør 7. klasseeleverne? Vi repeterer fisks organer og funktion. Vi bruger Smartboard Vi lærer dem om, hvordan finner kan bruges, hvordan det hænger sammen med galdeblæren, og fortæller, hvordan de forskellige dyr bruger de forskellige svømmemetoder. Viser dem akvarierne med vores eksempler. Hvad gør 2. klasseeleverne? De får nogle spørgsmålsark, hvor der står spørgsmål til de forskellige dyr/fisks finner. De ser på forskellige eksempler på svømmemetoder, fx blæksprutten, rokken og hajen og almindelige fisk fx torsk. Planlægningsskema lavet af turboeleverne Bjørg, Elena, Elfrida og Amanda 2. klasseelverne har svaret rigtigt på spørgsmålene, og kan navnene på organerne. Den gruppe turboelever, der havde arbejdet med fiskens indre organer på skolen, tog denne gang udgangspunkt i forskellige fisks fremdrift og havde arrangeret en rundvisning til udvalgte akvarier, hvor 2. kasse eleverne ved selvsyn kunne se fremdriften praktiseret. De undersøgte, hvordan torsk, blæksprutte, 12

13 elektrisk ål, søhest, rokke og haj bevægede sig i vand og fik introduceret de forskellige finnetyper. Bagefter skulle eleverne reflektere over nogle spørgsmål i tilknytning hertil. 7. klasse underviser en gruppe 2. klasseelever i fremdrift. 2. klasse reflekterer over spørgsmålene i nedenstående skema: Hvordan bevæger torsken sig i vandet for at komme frem? Hvad er en svømmeblære, og hvordan fungere den? Hvad gør dybhavs blæksprutten for at skabe fremdrift? Hvilken finne bruger den elektriske ål for fremdrift? Hvordan bevæger søhesten sig i vandet for at komme frem? Hvad adskiller hajer og hvalers svømmeteknik? Hvordan bevæger rokken sig i vandet for at komme frem? Hvad kompenserer for hajers manglende svømmeblærer? Evaluering af svømmemetoder 13

14 Her er en elev fra 2. klasse ved at løse opgaverne ovenfor: På værkstedet om fødekæder indrettede turboholdet et forløb, så eleverne kunne følge, hvordan dafnier æder deres føde. Det lader sig gøre, fordi dafnier er gennemsigtige. 14

15 Den gruppe turboelever, der havde arbejdet med camouflage, lavede en rundtur til udvalgte akvarier med QR-spørgsmål til forskellige fisks brug af camouflage. 2. klasseeleverne tog fotos med ipads og afprøvede herefter igen en kahoot om camouflage. Denne gang kunne eleverne udnytte deres undersøgelser ved akvarierne og reflekterede nu i langt højere grad, før de trykkede, end de gjorde, da de prøvede kahooten på skolen. Her gættede de sig oftest frem. 15

En ordentlig mundfuld

En ordentlig mundfuld En ordentlig mundfuld Her har du undervisning du selv udfører med dine elever i vores udstilling på Den Blå Planet, hvor fokus er på bestemte morfologiske træk. Du får eleverne til at observere fiskene

Læs mere

Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning

Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Læringsmålstyret undervisning på grundlag af forenklede Fælles Mål har et tydeligt fagligt fokus, som lærere må samarbejde om at udvikle. Både

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Skoletjenesten. Tilbud til skoler 2012-3. til 6. klasse. Generelt om skoletjenesten

Skoletjenesten. Tilbud til skoler 2012-3. til 6. klasse. Generelt om skoletjenesten Skoletjenesten Tilbud til skoler 2012-3. til 6. klasse Generelt om skoletjenesten Skoletjenesten på Fjord&Bælt benytter en moderne og anderledes undervisningsform, hvor underviserne, med udgangspunkt i

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Tilbud til skoler 2012-7. til 10. klasse

Tilbud til skoler 2012-7. til 10. klasse Skoletjenesten Tilbud til skoler 2012-7. til 10. klasse Generelt om skoletjenesten Skoletjenesten på Fjord&Bælt benytter en moderne og anderledes undervisningsform, hvor underviserne, med udgangspunkt

Læs mere

Affald eller ressource? Inspiration fra turboforløb 2014-2015

Affald eller ressource? Inspiration fra turboforløb 2014-2015 Affald eller ressource? Inspiration fra turboforløb 2014-2015 et eksempel fra Københavns Naturskole, BAR og Skolen på Islands Brygge Generelle kendetegn ved turboforløb 1. Fælles planlægning og samarbejde

Læs mere

8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb

8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb 8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb Kaffepause 10:00-10:15 Frokost 12:15-13:00 Kaffepause 13:45-14:00 SPROGLIG UDVIKLING

Læs mere

Fuld fart frem. besøg på egen hånd klassetrin 3.-6. klasse varighed: 1 t 30 min

Fuld fart frem. besøg på egen hånd klassetrin 3.-6. klasse varighed: 1 t 30 min Fuld fart frem besøg på egen hånd Her har du undervisning du selv udfører med dine elever i vores udstilling på Den Blå Planet, hvor fokus er på bestemte morfologiske træk. Du får eleverne til at observere

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Fokus på de fire naturfaglige kompetencer

Fokus på de fire naturfaglige kompetencer Fokus på de fire naturfaglige kompetencer Ved planlægningen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen frem mod prøven skal de naturfaglige kompetenceområder være i fokus. Nedenfor er beskrevet

Læs mere

Fysikrapport om vægtfylde med Den Talende Bog

Fysikrapport om vægtfylde med Den Talende Bog Færdigheds og vidensmål Læringsmål Aktiviteter Tegn på læring kan være Udfordringsopgave Evaluering Undersøgelser i naturfag Eleven kan formulere og undersøge en afgrænset problemstilling med naturfagligt

Læs mere

Naturens spisekammer: Æbler hvordan gemmer vi sæsonens frugt?

Naturens spisekammer: Æbler hvordan gemmer vi sæsonens frugt? Naturens spisekammer: Æbler hvordan gemmer vi sæsonens frugt? Læringsforløbet handler om hygiejne med omdrejningspunktet at hente og gemme sæsonens råvarer i naturen. Eleverne skal lære, at de også kan

Læs mere

Selvfortælling - Gennemførelse

Selvfortælling - Gennemførelse Selvfortælling - Gennemførelse Undervisningsaktiviteter Hvad gør læreren? Introduktion Lektion 1-2 Læreren fortæller klassen, at de skal i gang med et forløb om digitale selvfortællinger, hvor hver elev

Læs mere

Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog. Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk

Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog. Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk Velkommen til workshoppen! Læringsmålet for i dag er at vi alle (fordi det er en workshop

Læs mere

28-04-2015. Forenklede Fælles Mål for naturfagene. EVA-rapport 2012. Tre overordnede mål med reformen. Parkvejens Skole den 4.

28-04-2015. Forenklede Fælles Mål for naturfagene. EVA-rapport 2012. Tre overordnede mål med reformen. Parkvejens Skole den 4. Forenklede Fælles Mål og årsplanlægning i natur/teknologi men? 1) Hvordan lærer elever bedst muligt? 2) Hvordan lærer elever mest muligt? 3) Hvordan kan elever støttes i deres læring? 4) Hvordan kan elever

Læs mere

Skoletjenesten. Tilbud til gymnasier 2012. Generelt om skoletjenesten

Skoletjenesten. Tilbud til gymnasier 2012. Generelt om skoletjenesten Skoletjenesten Tilbud til gymnasier 2012 Generelt om skoletjenesten Fjord&Bælt har stor erfaring i undervisning rettet mod de gymnasiale uddannelser. Undervisningen har er ofte tilrettelagt i samarbejde

Læs mere

Fokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger

Fokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Fokus på kompetencemål Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Introduktion 3 Kompetencemål i erhvervsuddannelserne 6 Vigtigt at vide om grundforløbspakker og kompetencemål 8 Vigtigt at

Læs mere

Årsplan 9 & 10 Klasse Dansk Skoleåret 2015/16

Årsplan 9 & 10 Klasse Dansk Skoleåret 2015/16 Hovedformål med faget De forskellige danskfaglige dimensioner skal i stigende grad integreres i arbejdet med sprog og alle typer tekster i afgangsklasserene, inden for de fire kompetenceområder: Læsning,

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17

Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17 Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17 Overordnede mål for faget http://www.emu.dk/omraade/gsk-lærer/ffm/naturteknologi Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne

Læs mere

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster.

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster. Projekt edidaktik Forsøg med multimodal tekstproduktion På Viden Djurs er der I to klasser blevet gennemført et forsøg med anvendelse af Microsoft Office 365. Hensigten har været at træne de studerende

Læs mere

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Revideret udgave, oktober 2015 Indhold Formål... 2 Kriterier... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Bilag... 5 Bilag 1: Spørgsmål... 5 Bilag 2: Samtalen med holdet...

Læs mere

Eleven sorterer smådyrene efter visuelle karakteristika som farve eller størrelse. Eleven sorterer smådyrene efter antal ben og levested.

Eleven sorterer smådyrene efter visuelle karakteristika som farve eller størrelse. Eleven sorterer smådyrene efter antal ben og levested. Vandhullet med Den Talende Bog Færdigheds og vidensmål Læringsmål Aktiviteter Tegn på læring kan være Udfordringsopgave Evaluering Naturfaglige undersøgelser Eleven kan sortere og klassificere om naturfaglige

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Forenklede Fælles Mål tysk

Forenklede Fælles Mål tysk Forenklede Fælles Mål tysk CFU, UCC Onsdag den 6. maj 2015 kl. 13.00-16.00 Mål Deltagerne har: Kendskab til forenklede Fælles Måls opbygning Kendskab til tankegangen bag den målstyrede undervisning i forenklede

Læs mere

Kompetencemål for Biologi

Kompetencemål for Biologi Kompetencemål for Biologi Biologi omhandler levende organismer og deres omgivende miljø, naturfaglige arbejdsmåder, tankegange og viden om miljø, evolution, sundhed, den praktiske anvendelse af biologi,

Læs mere

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Pædagogisk ide I denne øvelse arbejdes der videre med stoffet fra den lærerstyrede undervisning i klassen. Men her er der fokus på nye vinkler

Læs mere

SYNLIG LÆRING OG LÆRINGSMÅL I MATEMATIK. Sommeruni 2015. Louise Falkenberg og Eva Rønn

SYNLIG LÆRING OG LÆRINGSMÅL I MATEMATIK. Sommeruni 2015. Louise Falkenberg og Eva Rønn SYNLIG LÆRING OG LÆRINGSMÅL I MATEMATIK Sommeruni 2015 Louise Falkenberg og Eva Rønn UCC PRÆSENTATION Eva Rønn, UCC, er@ucc.dk Louise Falkenberg, UCC, lofa@ucc.dk PROGRAM Mandag d. 3/8 Formiddag (kaffepause

Læs mere

FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK)

FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK) FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK) Ministeriets Informationsmøde, Hotel Nyborg Strand, 5. marts 2015 Rasmus Greve Henriksen (rgh-skole@aalborg.dk) Det ambitiøse program! 1. Afsæt - Projekt

Læs mere

Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl

Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl. 14.40-15.20 Dansk som andetsprog som dimension i fagene samt faglig læsning og skrivning er under overskriften Sproglig udvikling skrevet ind som tværgående

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen

Et fagligt løft af folkeskolen Forenklede Fælles Mål - Rammen for digitale læremidler Et fagligt løft af folkeskolen Informationsmøde om udviklingspuljen for digitale læremidler, Kbh, 29. september 2015 Ved chefkonsulent Helene Hoff,

Læs mere

Eventyr. et forløb i 1.klasse. ipad, Tørresnor og Det fortællende tæppe. Af Mette Bech Pædagogisk konsulent for dansk i indskolingen CFU Sjælland

Eventyr. et forløb i 1.klasse. ipad, Tørresnor og Det fortællende tæppe. Af Mette Bech Pædagogisk konsulent for dansk i indskolingen CFU Sjælland Eventyr et forløb i 1.klasse ipad, Tørresnor og Det fortællende tæppe Af Mette Bech Pædagogisk konsulent for dansk i indskolingen CFU Sjælland Inspiration til forløb om eventyr Forløbet om eventyr er et

Læs mere

SIV Spansk Kursusevaluering foråret 2014

SIV Spansk Kursusevaluering foråret 2014 SIV Spansk Kursusevaluering foråret 2014 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? På hvilket semester har du fulgt undervisningen? Hvilke kurser på 2. semester Spansk - Virksomhedsforståelse A:

Læs mere

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM Uge 33 12-16 Hvad er samfundsfag? Dette forløb er et introduktionsforløb til samfundsfag. Eleverne skal stifte bekendtskab med, hvad samfundsfags indhold og metoder er. I samfundsfag skal eleverne blandt

Læs mere

Årsplan 2012/2013 for biologi i 7. klasse

Årsplan 2012/2013 for biologi i 7. klasse Årsplan 2012/2013 for biologi i 7. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med

Læs mere

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer 21SKILLS.DK CFU, DK Kom godt i gang Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejd sammen! Den bedste måde at få det 21. århundredes kompetencer

Læs mere

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE Bilag 4 Planlægningsmodeller til IBSE I dette bilag præsenteres to modeller til planlægning af undersøgelsesbaserede undervisningsaktiviteter(se figur 1 og 2. Den indeholder de samme overordnede fire trin

Læs mere

Praktikskolens uddannelsesplan for. Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau. Højslev Skole

Praktikskolens uddannelsesplan for. Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau. Højslev Skole Praktikskolens uddannelsesplan for Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Højslev Skole Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen om uddannelse til

Læs mere

Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1

Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1 Forside Nationale test information til forældre Januar 2017 Titel 1 Nationale test information til forældre Tekst: Fokus Kommunikation og Undervisningsministeriet Produktion: Fokus Kommunikation Grafisk

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Didaktisk innovation: Afsluttende artikel, Susanne Minds

Didaktisk innovation: Afsluttende artikel, Susanne Minds Afsluttende artikel Jeg har gennem foråret deltaget i forløbet Didaktisk innovatorium. I denne afsluttende artikel om forløbet tager jeg afsæt i at besvare nedenstående 3 spørgsmål: 1. Hvilke erfaringer

Læs mere

Guide til elevnøgler

Guide til elevnøgler 21SKILLS.DK Guide til elevnøgler Forslag til konkret arbejde Arbejd sammen! Den bedste måde at få de 21. århundredes kompetencer ind under huden er gennem erfaring og diskussion. Lærerens arbejde med de

Læs mere

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster.

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster. Projekt edidaktik Forsøg med multimodal tekstproduktion På Viden Djurs er der I to klasser blevet gennemført et forsøg med anvendelse af Microsoft Office 365. Hensigten har været at træne de studerende

Læs mere

Moderne naturfagsundervisning Skolemessen i Aarhus den 23. april 2015

Moderne naturfagsundervisning Skolemessen i Aarhus den 23. april 2015 Moderne naturfagsundervisning Skolemessen i Aarhus den 23. april 2015 Kim Christiansen, C. la Cour skole, Randers Martin Krabbe Sillasen, VIA University College Christina Frausing Binau, NTS-Centeret På

Læs mere

Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse

Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse Lærer: khaled zaher Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med

Læs mere

Natur/teknologi 3. kl

Natur/teknologi 3. kl Natur/teknologi 3. kl Uge Kompetenceområder og - mål Generelle naturfaglige mål Færdigheds- og vidensmål Naturfaglig undersøgelse Eleven kan sortere og klassificere (f) naturfaglige kriterier for sortering

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole

praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole Praktikskolens uddannelsesplan for praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen om

Læs mere

Organisation/ledelse Kursusevaluering foråret 2014

Organisation/ledelse Kursusevaluering foråret 2014 Organisation/ledelse Kursusevaluering foråret 2014 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilke kurser på 6. semester Retorik og mundtlig formidling Hold A: Kender du læringsmålene for kurset?

Læs mere

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri

Læs mere

Der er givet bud på konkrete færdigheds- og vidensmål af processuel karakter, som direkte har relevans i de enkelte fag.

Der er givet bud på konkrete færdigheds- og vidensmål af processuel karakter, som direkte har relevans i de enkelte fag. Målsætning I denne fase foldes målet for forløbet ud. Læreren kan orientere sig i et udpluk af forenklede fælles mål, samt de fire elevpositioner, for på den måde at forankre forløbet i en legitim læringsproces.

Læs mere

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE Klasse/hold: 7A Skoleår: 12/13 Lærer: Cecilie Handberg CJ Årsplanen er dynamisk. Dvs. at der i årets løb kan foretages ændringer, og årsplanen er derfor at betragte som

Læs mere

Mægtige maskiner. Piloteringsmaskinen. Inddragelse af tv-programmer i indskolingen

Mægtige maskiner. Piloteringsmaskinen. Inddragelse af tv-programmer i indskolingen Mægtige maskiner Piloteringsmaskinen Inddragelse af tv-programmer i indskolingen Af Mette Bech Pædagogisk konsulent for dansk i indskolingen CFU Sjælland Inspiration til forløb om fagtekster i 2-3. klasse

Læs mere

Lærervejledning til OPFINDELSER

Lærervejledning til OPFINDELSER Lærervejledning til OPFINDELSER Af Mette Meltinis og Anette Vestergaard Nielsen Experimentarium 2013 Indholdsfortegnelse OPFINDELSER+...+1+ OPFINDELSER+...+3+ MÅLGRUPPE+...+3+ FAGLIGHED+...+3+ FAGLIGE+BEGREBER:+...+3+

Læs mere

Mad nok til alle, 7.-9.kl.

Mad nok til alle, 7.-9.kl. Mad nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Evolution Eleverne kan gengive udviklingen i Jor- 1. Eleven gengiver udviklingen i Jor- Eleven kan undersøge og forklare

Læs mere

Indskoling. Arbejdsmarkedet

Indskoling. Arbejdsmarkedet Indskoling Arbejdsmarkedet Arbejdsmarkedet Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Forskellige jobtyper på arbejdsmarkedet Forberede besøg på en arbejdsplads Besøg på en arbejdsplads Evaluering

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

Projekt Grænseløs læring Statusrapport maj 2015

Projekt Grænseløs læring Statusrapport maj 2015 Projekt Grænseløs læring Statusrapport maj 2015 Afprøvning og evaluering af virtuelt valgfag I uge 16 2015 blev der afviklet valgfaget Udsatte borgere for SOSU Trin 1 elever på Randers Social- og Sundhedsskole.

Læs mere

Forældrefernisering - et alternativ til det traditionelle skole/hjem-samarbejde Trine Knudsen og Helle Bruun Sophienborgskolen

Forældrefernisering - et alternativ til det traditionelle skole/hjem-samarbejde Trine Knudsen og Helle Bruun Sophienborgskolen WORKSHOP 11 Forældrefernisering - et alternativ til det traditionelle skole/hjem-samarbejde Trine Knudsen og Helle Bruun Sophienborgskolen Mail: foraeldrefernisering@gmail.com Interview med elever Fernisering

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Nye Fælles Mål og årsplanen. Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent

Nye Fælles Mål og årsplanen. Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent Nye Fælles Mål og årsplanen Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent Interview Find en makker, som du ikke kender i forvejen Stil spørgsmål, så du kan fortælle os andre om vedkommende ift.:

Læs mere

MIN LÆRING - Observation og feedback på egen praksis.

MIN LÆRING - Observation og feedback på egen praksis. MIN LÆRING - Observation og feedback på egen praksis. SKOLEN VED NORDENS PLADS 2015 Frydendalsalle 8 3450 Allerød +45 3110 1441 nikolaj@trautner.nu www.trautner.nu VELKOMMEN side 1 Kære dig! Nu er der

Læs mere

Forbered dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 2

Forbered dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 2 Forbered dag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 2 Læringsmål At deltagerne får kendskab til og øver handlinger i Forbered fasen, og hvordan de kan træne innovationskompetencer gennem disse

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse. Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6.

Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse. Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6. Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6. klasse Indhold Indledning 3 Undervisningsforløbet 4 Mål for forløbet

Læs mere

7.0 Praktikker 7.1 Observationspraktik, 1. semester 7.2 2. semesterpraktik

7.0 Praktikker 7.1 Observationspraktik, 1. semester 7.2 2. semesterpraktik 7.0 Praktikker 7.1 Observationspraktik, 1. semester et med observationspraktikken er, at den studerende introduceres til dagligdagen i skolen vha. deltagerobservation i sine linjefag. tilegner sig viden

Læs mere

Den danske Design- og Håndværksefterskole skal være et sted, hvor boglig, aktiv og kreativ undervisning af høj kvalitet indgår i et unikt samspil.

Den danske Design- og Håndværksefterskole skal være et sted, hvor boglig, aktiv og kreativ undervisning af høj kvalitet indgår i et unikt samspil. Praktikskole: Praktikniveau: Den danske Design- og Håndværksefterskole Skolebyen 11 6900 Skjern 97 35 40 44 dhe@dhe.dk 3. niveau Skolens værdigrundlag Den danske Design- og Håndværksefterskole skal være

Læs mere

Sproglig udvikling og sproglige læringsmål i Fælles Mål

Sproglig udvikling og sproglige læringsmål i Fælles Mål Temadag Tyve Samarbejdskommuner 9.april. Workshop 1 Sproglig udvikling og sproglige læringsmål i Fælles Mål Målet er at arbejde med sproglige læringsmål i udvalgte fag tegn på læring i forhold til de sproglige

Læs mere

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat)

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) København den 2.4.2014. Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) Af lektor Albert Astrup Christensen På Handelsskolen Learnmark i Horsens lykkedes det ikke altid at skabe

Læs mere

Elevnøgler. - inspiration til elevindragelse

Elevnøgler. - inspiration til elevindragelse Elevnøgler - inspiration til elevindragelse Kompetencerne i elevsprog At arbejde med det 21. århundredes kompetencer med eleverne er ikke en nødvendighed. Man kan sagtens planlægge undervisning og læringsaktiviter

Læs mere

Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen

Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen Det ønskes undersøgt, om vi kan skabe et forløb med en aktiv UEA-undervisning og vejledning, hvor der i målgruppen drenge (specifikt socialt udsatte og uddannelsessvage

Læs mere

Kursusevaluering efteråret 2012 IT Kommunikation

Kursusevaluering efteråret 2012 IT Kommunikation Kursusevaluering efteråret 2012 IT Kommunikation Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilke kurser på 5. semester Interpersonel kommunikation: Kender du læringsmålene for kurset? Interpersonel

Læs mere

Guide til årsplanlægning med forenklede Fælles Mål

Guide til årsplanlægning med forenklede Fælles Mål Guide til årsplanlægning med forenklede Fælles Mål Årsplanen er et redskab til at skabe overblik over, hvilke kompetence-, færdigheds- og vidensmål forenklede Fælles Mål for det enkelte fag, der inddrages

Læs mere

Kompetencemål for Natur/teknologi

Kompetencemål for Natur/teknologi Kompetencemål for Natur/teknologi Natur/teknologi omhandle tematikker indenfor naturfag og teknologi, som er relevante for almendannende undervisning af folkeskolens elever i 1-6. klasse. Helt centralt

Læs mere

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser

Læs mere

Eleven kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse. Eleven kan designe enkle modeller

Eleven kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse. Eleven kan designe enkle modeller Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Undersøgelse udføre enkle på baggrund af egne og andres spørgsmål enkle på baggrund af egne forventninger designe

Læs mere

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden

Læs mere

klassetrin Vejledning til elev-nøglen.

klassetrin Vejledning til elev-nøglen. 6.- 10. klassetrin Vejledning til elev-nøglen. I denne vejledning vil du til nøglen Kollaboration finde følgende: Elev-nøgler forklaret i elevsprog. En uddybende forklaring og en vejledning til hvordan

Læs mere

GENNEM. viden oplevelse. UNDERVISNINGSTILBUD klasse. vand

GENNEM. viden oplevelse. UNDERVISNINGSTILBUD klasse. vand GENNEM viden oplevelse r UNDERVISNINGSTILBUD 0.-10. klasse Faglighed og mo tivation i autentiske lærin gsmiljøer vand mærk! lugt! smag! Undervisningen understøtter folkeskolens Forenklede Fælles Mål. Alle

Læs mere

Prøver Evaluering Undervisning

Prøver Evaluering Undervisning Biologi og geografi Maj juni 2010 Ved fagkonsulent Keld Nørgaard Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evaluering Indhold Indledning 3 Formålet

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed,

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Menneskets fordøjelse og forbrænding

Menneskets fordøjelse og forbrænding Menneskets fordøjelse og forbrænding Dette forløb er udviklet i samarbejde mellem grundskolelærere og en underviser på den lokale Social- og Sundhedsskole (SOSU). Forløbet er afprøvet gennem et endags

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Forflytningspædagogik for forflytningsvejledere

Forflytningspædagogik for forflytningsvejledere U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T Forflytningspædagogik for forflytningsvejledere Per Norup Pædagogisk konsulent BAR Social & Sundhed Fagligt træf 2015 UNVERSTY COLLEGE U N V E R S T Y C O

Læs mere

Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA NATUR- FÆNOMENER

Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA NATUR- FÆNOMENER Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA NATUR- FÆNOMENER Indhold 3 Indledning 4 Naturfænomener i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Tal og mængder 8 Læringsområde Mønstre og former 10 Læringsområde

Læs mere

Case: Ledelsesmøde på. Kornager Skole

Case: Ledelsesmøde på. Kornager Skole Case: Ledelsesmøde på Kornager Skole Jørgen Søndergaard, Forskningsleder, SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Herluf Trolles Gade 11, 1052 København K, E-mail: js@sfi.dk September 2016 Casen

Læs mere

Mindmaps og begrebsudvikling i matematik i 6.kl.

Mindmaps og begrebsudvikling i matematik i 6.kl. Mindmaps og begrebsudvikling i matematik i 6.kl. Målsætning: Lærermål: At observere på og udvikle brugen af mindmaps i forbindelse med begrebsudvikling og evaluering af matematiske begreber i matematik

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

Refleksion børnehøjde. Refleksion i børnehøjde. Af Maria Løvgreen, lærer

Refleksion børnehøjde. Refleksion i børnehøjde. Af Maria Løvgreen, lærer Refleksion i børnehøjde i Refleksion børnehøjde Af Maria Løvgreen, lærer 6 Denne artikel har fokus på refleksion i børnehøjde. Refleksion har en central placering i vores forståelse af, hvad der sker i

Læs mere

Vejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07

Vejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn

Læs mere

Evaluering af Davidskolens samlede undervisning 2011/12

Evaluering af Davidskolens samlede undervisning 2011/12 Årets evaluering af skolens samlede undervisning har flg. indhold: 1. Karakterer side 2-5 2. Anderledes uger og samlæsningsdage side 6 3. Emneuge side 6 4. Bevægelsesuge mm. side 6 5. In -put om implementering

Læs mere

Nyborg kommunes evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen.

Nyborg kommunes evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen. Nyborg kommunes evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen. Indholdsfortegnelse Organisering af det kliniske i Nyborg Kommune s. 3 Formål s. 3 Overordnet ramme for etablering

Læs mere

Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere.

Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere. Vejledning til logbogsskrivning Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere. Ordet logbog stammer fra den maritime verden, hvor en logbog bruges til at

Læs mere