Turboforløb på Den Blå Planet

Transkript

1 Turboforløb på Den Blå Planet Generelle kendetegn ved turboforløb 1. Fælles planlægning og samarbejde 2. Tydelige læringsmål med afsæt i forenklede Fælles Mål 3. Der undervises på homogene versus heterogene hold 4. Faglig fordybelse gennem samarbejde med institutioner uden for skolen 5. At øge elevers læringsudbytte gennem hands-on-aktiviteter i og uden for skolen 6. Fokus på den sproglige dimension i fagene 7. At lærere og elever transformerer det lærte fra en kontekst til en anden 8. At eleverne formidler det lærte til andre (klasse, elevgrupper, forældre) Kendetegn og pointer fra turboforløbet mellem Gasværksvejens skole og Den Blå Planet i skoleåret Kendetegn og pointer fra turboforløb mellem Gasværksvejsen skole og Den blå Planet beskrives herunder ud fra empiri indsamlet gennem Interview af de implicerede lærere fra skolen, Jakob Hjortshøj og Elisabeth Jørgensen, og underviser fra Den Blå Planet, Rikke Maria Nielsen Fokusgruppeinterview med to grupper turboelever et med fire piger og et med to drenge Ekstern konsulent, Susanne Arne-Hansens, observationer Reflekterende samtaler mellem lærere, undervisere og ekstern konsulent 1. Fælles planlægning og samarbejde Planlægningen og gennemførelsen af TURBO-forløbet på Den Blå Planet er blevet udført i et samspil med lærerne, og både de og hun har undervist på forløbet. Alle er enige om, at det har styrket undervisningsforløbene. På den ene side har det givet nye idéer til, hvad der i fremtiden kan blive lagt vægt på i undervisningen på Den Blå Planet. På den anden side har det givet underviseren på Den Blå Planet større indsigt i, hvad det er lærerne lægger vægt på, når klassen skal undervises i et eksternt læringsmiljø. Ulempen er, at virkeligheden på en skole og på et eksternt læringsmiljø er meget forskellig, og man derfor bruger en del tid især i starten af forløbet på at finde ud af, hvad alle parter kan få ud af forløbet. Forventningsafstemning fra starten er derfor meget vigtig! 2. Tydelige læringsmål med afsæt i forenklede Fælles Mål Forløbet med læringsmål, aktiviteter og tegn på læring kan ses i skemaet herunder. Forløbet er 2. periode i et turbo forløb, der var forløb over efterår og forår. 1

2 2

3 Planlægningsskema for læringsmålstyret forløb Fag: Biologi Klassetrin: 7.kl Fokus: Fisks evolution Kompetenceområde(r) Undersøgelse Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i biologi Færdigheds-vidensmål Evolution Fase 1: Eleven kan undersøge organismers systematiske tilhørsforhold Eleven har viden om biologisk systematik og klassifikation Fase 2: Eleven kan undersøge og forklare organismers tilpasning til levesteder Eleven har viden om organismers morfologiske, anatomiske og fysiologiske tilpasninger Kommunikation Eleven kan kommunikere om naturfaglige forhold med biologi Formidling Eleven kan kommunikere om naturfag ved brug af egnede medier Eleven har viden om metoder til at formidle naturfaglige forhold Ordkendskab Eleven kan mundtligt og skriftligt udtrykke sig præcist og nuanceret ved brug af fagord og begreber Eleven har viden om naturfaglige ord og begreber Hvad skal eleverne lære? Hvordan skal eleverne lære det? Hvilke tegn på læring? Omsatte læringsmål (kan) Kriterier for målopfyldelse Undervisningsaktiviteter (skal) Tegn på læring (gør) Hvad gør læreren? Hvad gør eleverne? Eleverne kan forklare forskellen på homologi og analogi og kan klassificere dyr i forhold til, om de er homologe eller analoge samt afgøre slægtskab. Den Blå Planet Undervisningslokalet: Introduktion Øvelser på aktivboard i forhold til at gruppere dyr ud fra forskellige kriterier. Øvelser i forhold til begreberne homologi (træk fra fælles stamme) og analogi (træk, der ligner, men som ikke kommer fra fælles stamme). Eleverne byder ind med svar og tager løbende noter, som lægges på holdets blog. Eleverne byder ind med svar og tager løbende noter som lægges på holdets blog. Eleverne benytter begreberne og begrunder deres klassifikation af dyrene ud fra overvejelser om homologe og analoge træk. Eleverne kan genkende forskelle og ligheder i bygningstræk samt indsamle data om fisks evolution. I kan undersøge, hvordan aborre, haj, piratfisk og stør æder, og hvilke sanser de bruger. Udstillingen Introduktion til undersøgelse af data om fisk. Opsamling Samtale om, hvorvidt ædemåde og brug af sanser Udstillingen Bearbejdning Eleverne undersøger aborre, haj, piratfisk og størs brug af sanser i forhold til ædemåde i udstillingen. Eleverne noterer på skema på ipad, hvilke sanser forskellige fisk bruger, og om de sluger maden eller flænser/bider den. Eleverne genkender ligheder og forskelle i trækkene hos fiskene, indsamler data og laver stamtræ ud fra de udvalgte fisk. 3

4 I kan undersøge fisks udseende og vurdere deres tilhørsforhold ud fra udvalgte træk: finnetype, skæl- og hudtype, haletype og brystfinneprofil. er tilstrækkelige tegn til at afgøre, om fiskene udviser analoge eller homologe træk. Bearbejdning Eleverne undersøger derefter fiskene for de udvalgte træk ud fra skema. I kan ud fra ligheder og forskelle i bygningstrækkene bestemme den mest sandsynlige udvikling hos de udvalgte dyr og lave et stamtræ. Opsamling Samtale og konklusioner ud fra elevernes undersøgelser. Feedback i forhold til mål. Eleverne kan formidle viden om fisks anatomi, habitat, fødekæde og camouflage til 2. klasse. I kan - udpege fiskens organer og forklare deres funktion. - forklare hvad et habitat er, og hvordan et akvarium for udvalgte fisk bør indrettes, så det passer til de pågældende fisk. - forklare, hvad en fødekæde er og give eksempler på fødekæder. Skolen Introduktion Eleverne introduceres til værkstedsundervisning for 2. klasse. Værkstederne skal tilrettelægges omkring de emner om fisks evolution, som 7. klasseeleverne har arbejdet med i perioden. Skolen Bearbejdning Eleverne tilrettelægger i grupper fire værksteder til undervisning af 2. klasse: Gruppe 1: Opgaven er at indrette habitater i akvarier til henholdsvis en stør, en cichlide og en haj. Eleverne underviser 2. klasseeleverne i det, de har planlagt og oplever, at de kan formidle stoffet. Eleverne benytter fagbegreber og forklarer dem for 2. klasseeleverne. Eleverne justerer deres værksteders indhold på baggrund af feedback. - udpege forskellige former for camouflage, fx formopløsning, modskygge, snyd og efterligning, og forklare camouflagens betydning for Gruppe 2: 7. klasseeleverne sprætter fisk op og udpeger fiskens organer for 2. klasseeleverne. 4

5 udvalgte fisk. Gruppe 3: Her undervises i fødekæder ud fra planche med forskellige fødekæder. Gruppe 4: Her har gruppen lavet en Kahoot om camouflage, som 2. klasseeleverne afprøver. Eleverne kan formidle viden om fisks anatomi, habitat, fødekæder og camouflage til 2. klasse I kan tilrettelægge et undervisningsforløb for 2.kl ud fra følgende kriterier: Der opstilles mål for 2. kl. elevernes læring. Forløbet planlægges i skema. Indeholder fagbegreber om fisks evolution angives i skemaet. Der skal indgå skriftlighed for 2. klasse, fx i form af opgaver, der skal løses skriftligt. Indeholder noget, man ikke kan gøre hjemme på skolen. Der afleveres materialeliste med ønsker til fisk, redskaber m.m., der er brug for i forløbet. Opsamling efter hver af de to runder med værksteder Hvordan kan værkstederne gøres endnu bedre? Hvordan kan 2. klasseelevernes læring sikres? Den Blå Planet Introduktion 7. klasse planlægger undervisning for 2. klasseleverne på Den Blå Planet efter introduktion fra underviser og lærere. De skal arbejde videre med de samme emner som de arbejdede med på skolen, men skal nu mere i dybden med emnerne. Opsamling Feedback på værksteder 2. klasse afprøver værkstederne i grupper af to gange. Elevere justerer indholdet i deres værksteder mellem de to runder ud fra feedback fra klassens lærere og 2. klasselæreren. Den Blå Planet Bearbejdning 7. klasseeleverne planlægger deres forløb i skemaer, vælger hvilke akvarier, de vil bruge i deres undervisning og laver opgaver til 2. klasse Eleverne udvælger relevant indhold til deres undervisning ud fra deres emne og de muligheder, der er på Den Blå Planet. Eleverne afleverer et skema med deres planlægning og de fagbegreber, de vil introducere for 2. klasseeleverne. Eleverne kan I kan gennemføre jeres Den Blå Planet Den Blå Planet Eleverne 5

6 formidle viden om fisks anatomi, habitat, fødekæder og camouflage til 2. klasse. undervisningsforløb og reflektere over jeres egen og 2. klasseelevernes læring. Introduktion Gennemgang af dagens forløb med forberedelse af værkstederne. Emnerne fisks anatomi, habitat, fødekæder og camouflage var turboeleverne selv blevet undervist i et tidligere turboforløb, hvor de bl.a. indrettede et stort akvarium på skolen. Bearbejdning Eleverne indsamler materialer, gennemgår og afprøver deres undervisningsforløb. gennemfører deres undervisningsforløb og sikrer, at 2. klasseeleverne kan forklare, hvad de har lært. Værkstedsundervisning for 2. klasse: Gruppe 1+3 Habitater og fødekæder Repetition af sidste undervisningsgang og indretning af e habitater i akvarier med rigtige fisk og planter. Observation af fiskenes reaktion. Fødekæde: Dafnier der spiser? Evalueringsskema Gruppe 2 Fremdrift: Fokus på svømmeblære, galdeblære, forskellige finnetyper (benfinner, strålede finner, skaftede finner, stive finner, gatfinner). Eksemplificeres ved Evaluering ved hjælp af spørgsmål og billeder på Smartboard. Opsamling efter hver af de Gruppe 4 Camouflage QR-koder til spørgsmål ved udvalgte akvarier og spørgsmål, som 2. klasse besvarer løbende. Fokus på snyd, efterligning, modskygge, formopløsning. 6

7 to runder med værksteder Feedback fra 2. klasses lærere inddrages. Jutering af, hvilke akvarier grupperne bruger i deres undervisning. Evalueringsskema Evaluering Fagdag for klassekammeraterne, hvor turboeleverne formidler deres viden. 3. Der undervises på homogene eller heterogene hold I turboforløbet på Gasværksvejens Skole ansøgte eleverne om at komme på turboholdet. I interview med 6 elever udtaler de alle, at det har været godt at arbejde på hold med andre, nogle der virkelig gad at lære: - Dem, der har meldt sig, har meldt sig frivilligt det er de børn, der gerne vil det her. - Det har været rigtig dejligt at være sammen med nogen, der virkelig gider det her. Forløbet var tilrettelagt som et fagligt fordybelsesområde, lektiecafé, og forløb over to perioder á 3-4 uger en periode i efteråret og en i foråret. Undervisningen foregik i disse perioder på to hele dage. 4. Faglig fordybelse gennem samarbejde med institutioner uden for skolen Lærerne, der har deltaget i turboforløb med Den Blå Planet, fremhæver det motiverende for eleverne i at lære i autentiske sammenhænge, samtidig med at underviserne på Den Blå Planet udtaler, at fordi eleverne kommer flere gange på samme institution, bliver de hjemmevante. Derved opstår en større fortrolighed, hvilket har positiv indvirkning på elevernes faglige fordybelse. De mærker stor forskel på turboelever og klasser, der blot kommer på besøg en enkelt dag. Gennem samarbejdet med Den Blå Planet har lærerne desuden haft en unik mulighed for at sparre med engagerede specialister i faglige rammer, der til fulde lever op til fagenes mål i dette tilfælde om at kunne designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i biologi. Der har været alle tænkelige former for materialer, forsøgsudstyr, akvarier, fisk m.m. og moderne it-udstyr i form af fx høretelefoner, så eleverne kunne høre, hvad der blev sagt, når de arbejdede i udstillingen, selv om der var andre folk til stede. Desuden blev eleverne udstyret med ipads med fortrykte skemaer, så de kunne inddatere og få overblik over deres løbende undersøgelser af fisk i akvarierne. De kunne aktivere QR-koder med spørgsmål direkte ved akvarierene, og på smartboards afprøvede og argumenterede de for deres klassifikationer af fisk i et stamtræ. 5. At øge elevers læringsudbytte gennem hands-on-aktiviteter i og uden for skolen 7

8 Et væsentligt aspekt i turboforløbene er muligheden for at sætte mere fokus på hands-on-aktiviteter, således at eleverne har nogle konkrete erfaringer, de kan trække på, når de skal læse om stoffet i en tekst. Og at de herigennem kan udvikle det særlige fagsprog, der skal gøre dem i stand til at forstå det de, læser om. I interviewet med eleverne på turboholdet fremhæver de følgende forhold som særligt lærerige: - Der er mere praksis på turbo. Vi laver flere ting. Vi får fx stillet opgaver som at skulle samle en fødekæde, sætte dyr ind i evolutionsskema, undersøge vands salinitet, og hvad der skal til for at fisk trives. Vi laver forsøg. - Vi har været meget i dybden, fx med alle mulige forskellige former for camouflage. - Vi får mange detaljer og kan se på rigtige fisk, hvordan de spiser, og hvordan de bevæger sig. Det betyder bare meget mere at se det frem for bare at høre om det. - Vi startede med at fange fisk og lærte om habitat og camouflage, hvordan et akvarium skal indrettes, hvilke planter, vandets temperatur, hvor i vandet fiskene holder til osv. - Vi har lært om, hvilke fisk der hører til hvilke habitater, hvad der skal til, for at fisk trives, fx salanitet, springlag - Vi har også lært om de første former for liv, og hvordan dyr har udviklet sig, og hvad de har tilfældes med andre dyr. Der kom rigtig mange eksempler. Det var spændende at lære om homologi og analogi. Det med, at selv om nogle dyr ligner hinanden, så stammer de ikke nødvendigvis fra det samme. På spørgsmålet om eleverne ikke kan lide at læse, svarer eleverne: - Jo da, men vores basisviden har bundfældet sig mere, ved at vi skulle undersøge og lave forsøgene. Jeg ville aldrig have lært det, hvis det ikke havde været for turbo. - Det lød kedeligt med fisk, men nu hvor man har lært så meget om fisk, har det bare gjort fisk rigtig spændende. Hvis man går i dybden, så er der bare så meget mere, man kan lære. Vi fik rigtig mange forskellige ting at vide, som jeg ikke ville have forstået, hvis jeg selv skulle have læst det i en bog. - Der er mange ting man godt kunne lære ved at læse om det i en bog, men man husker det jo bedre, når man også selv har fået lov til at bruge det, fx at udregne salinitet og indrette et habitat. Begreberne sidder bedre fast, når man også gør det. På spørgsmålet om, hvad der gør det anderledes at lære noget på Den Blå Planet i forhold til i skolen, svarer eleverne: 8

9 - Vi får selv lov til at gøre mange ting. Vi har det her emne hele dagen. Det er lidt langsomt. Det går ikke ligeså tjept som i skolen. Du er ikke udmattet, men man lærer det bedre, fx skulle vi rense vand, og vi skulle tænke os om, i hvilken rækkefølge det skulle foregå. - Det er meget forfriskende at blive undervist af andre. Rikke er jo en specialist. Hun gør det anderledes. Det at få en ekspert ind, er jo spændende. Vi har oplevet nogen gode mennesker herude. På spørgsmålet om, hvordan det har været at skulle undervise 2. klasse, svarer eleverne: - Fint at undervise 2. kl. Vi ved meget, og så sidder det i hvert fald helt fast, når man har skullet forklare dem, hvad fx formopløsning er. - Vi fandt ud af, at det var rigtig godt at vise 2. klasseeleverne en powerpoint om de camouflagemuligheder, de havde lært om sidst på værkstedet ovre i skolen, før de skulle i gang med opgaverne her på Den Blå Planet. Det gik meget bedre med den gruppe end den første gruppe, som ikke fik vist en powerpoint først. De skulle jo lige havde det repeteret. - Vi har haft kritiske lærere. De forventer meget af os, men det er jo begrænset, hvad vi ved om at undervise. Vi ved, hvad vi skal lære eleverne, men vi har ikke værktøjerne til at finde ud af hvordan. - Vi har fremlagt for hinanden, men vi har jo ikke lært at undervise nogen. Vi kunne godt have brugt lidt mere hjælp til, hvordan vi skulle lære 2. klasse stoffet. - Vores egen forståelse er blevet meget bedre ved at skulle gå så meget i dybden. Man lærer det bedre, når man skal forklare andre det. Så forstår man det bedre i dybden. 6. Fokus på den sproglige dimension i fagene I forløbet har eleverne fået rig mulighed for at udvikle deres hverdagssprog og lære det særlige fagsprog, der knytter sig til området fisks evolution: I interviewet nævner eleverne rask væk og af sig selv ord som: camouflage, evolution, habitater, plankton, friktion, homologi, analogi, anatomi, homologi, analogi. De bruger ordene i deres undervisning af eleverne i 2. klasse, men bliver også opmærksomme på, at der nok er nogle af ordene, der skal forklares nærmere, som da en af eleverne benytter ordet friktion og spørger 2. klasseeleverne: - Ved I godt, hvad det er? Undervejs i forløbet har eleverne hele tiden skullet tage noter og skrive logbog på klassens blog. En af grupperne har lavet deres egen hjemmeside. Se et eksempel på en log nedenfor. Her har en elev beskrevet noget af det, som turboeleverne lærte i den første turboperiode i efteråret, og som de underviste 2. klasse i i forårsperioden: 9

10 Oktober 2014 I dag blev vi delt op i grupper på to, og så fik vi en fisk hver, som vi skulle indrette et akvarie til. Det kaldes habitat, habitat er fiskens levested. Mig og Ida fik kobbermalle, den lever i regnskovsfloder i Sydamerika, på bunden. Sådan så vores akvarie ud: Tirsdag: I dag lavede vi først en planktonanalyse med vand fra Øresund. Det var der i vores analyse: 6-7 ting der bevægede sig. to sneglelaver. to underlige ting, måske noget fra en snegl. vildt mange kiselalger. vandlopper. Efterfølgende lavede vi vores eget, akvarievand. Sådan gjorde vi: I Øresund er vandet 12 grader. I akvariet er vandet 9 grader. Saliniteten i akvariet er promille. Saliniteten i Øresund er 26 promille. Vi måler saliniteten af det vand vi har hentet i Øresund med et refraktormeter. Den er på 26 promille. Det vil sige at der er 26 gram salt på en liter (af vores vand fra Øresund). Der mangler 9 gram pr. liter (fordi det skal have samme promille som vandet i akvariet). Vi tager et bæger og fylder det med 9 gram salt, bagefter putter vi vand i så det tilsammen vejer 1 kilo. Så blander vi vandet og saltet sammen, så det bliver til saltvand med en promille på 35. Det gør vi så 3 gange så vi har 3 liter vand med en promille på 35. Vi fandt en fejlkilde. Det var at hvis man brugte hænderne så ville man også få lidt af saltet fra hånden med så hvis man vil have promillen skal være præcis skal man bruge en pipette. Så skal vandet filtreres, vi skulle vælge 3 ting vi ville bruge til at filtrere med. Vi kunne vælge mellem: sten, koraller, kunstigt tang, kaffefiltre, vat eller bioboller (sorte runde ting fyldt med bakterier). Vi valgte sten, vat og bioboller, og i nævnte rækkefølge, puttede vi det i de 3 filtre. Det var de rigtige ting vi havde valgt, og vandet blev renset. Gustav Eleverne har brugt sproget i mange forskellige kontekster. De har været i dialog i forbindelse med undersøgelser og forsøg og har herigennem haft mulighed for at bruge deres hverdagssprog til at afprøve og tilegne sig de nye begreber. De har læst tekster, skrevet noter og omformuleret disse til et mere abstrakt sprog på deres blog/hjemmeside, og endelig har de formidlet det netop tilegnede stof til 10

11 2. klasseleverne. Sprogligt har de således haft rige muligheder for at anvende sproget forskelligt i forskellige sprogbrugssituationer og dermed haft gode læringsbetingelser. Sproget er netop kilde til refleksion, og refleksion er kilde til læring. 7. At lærere og elever transformerer det lærte fra en kontekst til en anden Læring er situeret. Læring er bundet til den kontekst, hvor det er lært og må derfor rekonceptualiseres. I forløbet her har eleverne haft mange muligheder for at tranformere deres læring fra et sted til et andet. De har på skolen fx skrevet blogs/hjemmeside ud fra de notater, de har taget på Den Blå Planet, og de har udviklet værkstedsundervisning til eleverne i 2. klasse på skolen ud fra det, de har lært om på Den Blå Planet. Efterfølgende har de udviklet nye værksteder på Den Blå Planet ud fra den læring, de har tilegnet sig på skolen. 8. At eleverne formidler det lærte til andre (klasse, elevgrupper, forældre) Eleverne på turboholdet formidlede deres viden til 2. klasse af to omgange. Midtvejs i turboforløbet tilrettelagde turboholdet et værkstedsforløb om nogle af de emner inden for fisks evolution, som de selv havde lært om. Det foregik på skolen og drejede sig om, at 2. klasseeleverne lærte at indrette habitater til henholdsvis en aborre, en cichlide og en haj. De gjorde det i akvarier men med karton og farver udpege en fisks organer. Gruppen sprættede en multe op og fremviste de forskellige organer og fortalte om deres funktion forklare fødekæder ud fra planche med forskellige fødekæder afprøve deres viden om camouflage i en Kahoot Som afslutning på forløbet producerede turboholdet et nyt værkstedsforløb denne gang på Den Blå Planet. Værkstederne her havde de samme omdrejningspunkter som dem, de havde lavet på skolen, men skulle her være mere fordybende og foregå i autentiske rammer, fx med rigtige fisk og planter i akvarierne, så eleverne kunne observere om deres indretning af akvarierne rent faktisk fungerede: 11

12 Et af kriterierne for værkstederne på Den Blå Planet var, at eleverne skulle inddrage noget, som man ikke kunne gøre på skolen. Turboeleverne havde ca. 12 timer til at planlægge dette forløb, og det skulle ske i et skema som nedenstående. Eleverne diskuterede og argumenterede sig først frem til et indhold og kom i denne udvælgelsesproces igen ind på, hvad de netop selv havde lært. Herefter planlagde de forløbet i et skema som vist nedenfor og skulle så udvælge de akvarier på Den Blå Planet, der var mest hensigtsmæssige til netop deres værksted. Eleverne producerede opgaver og evalueringsark til 2. klasseeleverne, og på dagen brugte de ca. en time til at stille op og afprøve deres forløb. De gik sammen rundt til de udvalgte akvarier og fremlagde for hinanden, hvad 2. klasseeleverne helt konkret skulle undervises i, og hvordan stoffet skulle præsenteres. I denne proces gav de hinanden feedback. Turboeleverne tog i den grad opgaven på sig og arbejdede aktivt og målrettet. Planlægningsskema for forløb om fisks fremdrift Fag: natur/teknologi Klassetrin: 2. klasse Læringsmål Undervisningsaktiviteter Tegn på læring 2. klasse eleverne kan sige, hvad organerne hedder, hvad de gør, og hvordan de ser ud. 2. klasseeleverne kan sige, hvordan finnerne bruges, og hvad forskellen er på de forskellige svømmemetoder. Hvad gør finnerne godt for? Centrale begreber, som 2. klasse skal kunne bruge: Svømmeblære Finne Fremgang Benfinner Strålede finner Skaftede finner Stive finner Hvad gør 7. klasseeleverne? Vi repeterer fisks organer og funktion. Vi bruger Smartboard Vi lærer dem om, hvordan finner kan bruges, hvordan det hænger sammen med galdeblæren, og fortæller, hvordan de forskellige dyr bruger de forskellige svømmemetoder. Viser dem akvarierne med vores eksempler. Hvad gør 2. klasseeleverne? De får nogle spørgsmålsark, hvor der står spørgsmål til de forskellige dyr/fisks finner. De ser på forskellige eksempler på svømmemetoder, fx blæksprutten, rokken og hajen og almindelige fisk fx torsk. Planlægningsskema lavet af turboeleverne Bjørg, Elena, Elfrida og Amanda 2. klasseelverne har svaret rigtigt på spørgsmålene, og kan navnene på organerne. Den gruppe turboelever, der havde arbejdet med fiskens indre organer på skolen, tog denne gang udgangspunkt i forskellige fisks fremdrift og havde arrangeret en rundvisning til udvalgte akvarier, hvor 2. kasse eleverne ved selvsyn kunne se fremdriften praktiseret. De undersøgte, hvordan torsk, blæksprutte, 12

13 elektrisk ål, søhest, rokke og haj bevægede sig i vand og fik introduceret de forskellige finnetyper. Bagefter skulle eleverne reflektere over nogle spørgsmål i tilknytning hertil. 7. klasse underviser en gruppe 2. klasseelever i fremdrift. 2. klasse reflekterer over spørgsmålene i nedenstående skema: Hvordan bevæger torsken sig i vandet for at komme frem? Hvad er en svømmeblære, og hvordan fungere den? Hvad gør dybhavs blæksprutten for at skabe fremdrift? Hvilken finne bruger den elektriske ål for fremdrift? Hvordan bevæger søhesten sig i vandet for at komme frem? Hvad adskiller hajer og hvalers svømmeteknik? Hvordan bevæger rokken sig i vandet for at komme frem? Hvad kompenserer for hajers manglende svømmeblærer? Evaluering af svømmemetoder 13

14 Her er en elev fra 2. klasse ved at løse opgaverne ovenfor: På værkstedet om fødekæder indrettede turboholdet et forløb, så eleverne kunne følge, hvordan dafnier æder deres føde. Det lader sig gøre, fordi dafnier er gennemsigtige. 14

15 Den gruppe turboelever, der havde arbejdet med camouflage, lavede en rundtur til udvalgte akvarier med QR-spørgsmål til forskellige fisks brug af camouflage. 2. klasseeleverne tog fotos med ipads og afprøvede herefter igen en kahoot om camouflage. Denne gang kunne eleverne udnytte deres undersøgelser ved akvarierne og reflekterede nu i langt højere grad, før de trykkede, end de gjorde, da de prøvede kahooten på skolen. Her gættede de sig oftest frem. 15