Emissioner. Fagnotat. Køge Nord - Næstved
|
|
- Carl Lauritzen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Emissioner Fagnotat Køge Nord - Næstved
2 Godkendt dato Godkendt af Mette Daugaard Petersen Senest revideret dato Senest revideret af Christina Halck og Knud Erik Poulsen Emissioner Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads København Ø ISBN:
3 Emissioner Indhold Side 1 Indledning 5 2 Ikke-teknisk resumé Anlægsfase Driftsfasen Hastighedsopgradering 7 3 Lovgrundlag 8 4 Baggrund og metode Baggrund Metode Kortlægning af kilder Beregning af emissioner Beregning af lokal luftforurening og sammenligning med grænseværdier13 5 Eksisterende forhold 15 6 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen midlertidige påvirkninger Miljøpåvirkning i anlægsfasen Elektrificering Hastighedsopgradering Afværgeforanstaltninger i anlægsfasen Elektrificering Hastighedsopgradering Konsekvensvurderinger for anlægsfasen Elektrificering Hastighedsopgradering 20 7 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen varige påvirkninger Miljøpåvirkning i driftsfasen Elektrificering Hastighedsopgradering Afværgeforanstaltninger i driftsfasen Elektrificering Hastighedsopgradering Konsekvensvurderinger for driftsfasen Elektrificering Hastighedsopgradering 23 8 Kumulative effekter 24
4 9 0-alternativet Årlige emissioner Oversigt over eventuelle mangler ved undersøgelserne Referencer 28
5 1 Indledning I finanslovsaftalen for 2013 mellem Regeringen og Enhedslisten blev der afsat midler til elektrificering af strækningen mellem den kommende Køge Nord station og Næstved. Elektrificeringen af strækningen er omfattet af Elektrificeringsloven, der blev vedtaget i juni Projektet er en del af et større elektrificeringsprogram for det danske jernbanenet, som blev igangsat med de politiske aftaler om En grøn transportpolitik fra 29. januar 2009, Bedre Mobilitet fra 26. november 2010 og Elektrificering af jernbanen mv. fra 7. februar 2012, og med beslutningen om Togfonden DK den 14. januar I 2018 vil den ny bane København-Ringsted være bygget og elektrificeret til Køge Nord station. Den tilstødende strækning mellem Køge Nord og Næstved vil dermed få en direkte forbindelse til København med kortere rejsetider. Strækningen vil derfor få en langt mere central trafikal placering og et større passagertal end i dag. Ringsted-Femern banen bliver også elektrificeret med åbning senest i Det er derfor politisk besluttet at elektrificere Køge Nord Næstved strækningen, således at der opnås et sammenhængende elektrificeret jernbanenet. Som et delaspekt undersøger Banedanmark en hastighedsopgradering af strækningen mellem Køge og Næstved til 160 km/t mod de 120 km/t, der køres på strækningen i dag. El-materiel ved 160 km/t giver en optimal trafikal udnyttelse med optimale køretider til følge. Med et materielskift til el-materiel og en opgradering af hastigheden til 160 km/t vil rejsetiden mellem Køge og Næstved kunne reduceres med op til 10 minutter i forhold til i dag. Fagnotatet beskriver påvirkningerne på miljøet ifht. [indsæt emne]når henholdsvis Elektrificeringen og evt. Hastighedsopgraderingen er gennemført i Dette sammenholdes med 0-alternativet som beskriver situationen i 2018, hvis projektet ikke gennemføres. Fagnotatet vil sammen med en række andre fagnotater indgå som baggrundsmateriale til en samlet VVM-redegørelse for Elektrificeringen og for Hastighedsopgraderingen. VVM redegørelserne har til formål at skabe et overblik over projekternes konsekvenser for miljøet. Derudover beskrives de afværgeforanstaltninger, der kan iværksættes i forbindelse med de to projekter. Emissioner 5 Indledning
6 2 Ikke-teknisk resumé 2.1 Elektrificering Anlægsfase I anlægsfasen vil entreprenørmaskinerne være en væsentlig større kilde til luftforurening end togtrafikken. Det er derfor kun entreprenørmaskinernes bidrag til luftforureningen, der er beregnet. Endvidere er beregningerne kun gennemført for forureningskomponenten NO 2, da det erfaringsmæssigt er det stof, der er mest kritisk i forhold til overholdelse af luftkvalitetskravene. Beregningen af forureningsbidraget fra entreprenørmaskiner er foretaget ud fra europæiske emissionsstandarder, og beregningsmodellen OML (Operationelle Meteorologiske Luftkvalitetsmodeller) er anvendt til at beregne maskinernes bidrag til luftkvaliteten i området omkring banestrækningen. Beregninger af luftforureningskoncentrationer for NO 2 viser, at anlægsarbejderne ved anvendelse af ældre entreprenørmateriel giver risiko for overskridelser af EU s luftkvalitetsgrænseværdi, især inden for en afstand ca. 150 m fra maskinerne. Der vil derfor kunne være behov for at anvende passende afværgeforanstaltninger, således at påvirkningerne begrænses til et acceptabelt niveau. Afværgeforanstaltninger vil kunne omfatte: Der stilles krav om, at entreprenørerne kun anvender deres nyeste maskinel, f.eks. Euronorm III B, når der arbejdes tæt på steder, hvor der opholder sig eller bor personer. Arbejdet udføres, når der er så få personer i området som muligt. Naboer informeres, således at de kan træffe passende foranstaltninger, f.eks. i form af at lukke vinduer. De beskrevne afværgeforanstaltninger vil kunne reducere belastningen med en faktor to eller mere, hvilket vurderes at være et acceptabelt niveau Driftsfasen Der er foretaget en beregning og vurdering af ændringen i den årlige emission af NO X, partikler og CO 2 ved elektrificering af banestrækningen sammenlignet med 0-alternativet, hvor der fortsat køres med dieseltog på strækningen. Beregningerne viser, at der, ved elektrificering af banestrækningen, lokalt langs banen vil være en reduktion i udledningen af NO X på i alt 12,5 tons, en reduktion i udledningen af partikler på 0,1 tons og en reduktion i CO 2 - udledningen på mere end tons. Der vil dog til gengæld forekomme udledning et andet sted i forbindelse med den elproduktion, der skal til for at forsyne det eldrevne togmateriel. Det betyder, at den samlede danske udledning ikke reduceres lige så meget som udledningen langs Emissioner 6 Ikke-teknisk resumé
7 banestrækningen. Netto reduceres udledningen af NO X således med 11,3 ton, og udledningen af partikler med 0,05 ton. Elektrificering af banestrækningen vil betyde, at togdriftens CO 2 -udledning kommer ind under CO 2 -kvotesystemet, da elproduktionen er kvotebelagt. Kvotesystemet indebærer, at der for de kvoteomfattede virksomheder under ét er loft over CO 2 -udledningen. Den elproduktion, der er nødvendig for at forsyne det eldrevne togmateriel, fører derfor ikke til øget CO 2 -udledning på kraftværkerne, da kvotesystemet sørger for, at den samlede udledning i de kvoteomfattede sektorer ikke øges. 2.2 Hastighedsopgradering Vurderingen for hastighedsopgraderingen er den samme som for elektrificeringen i anlægsfasen. Dette skyldes at den væsentligste årsag til emissionspåvirkninger i anlægsfasen er broarbejde, og der vil ikke være yderligere berørte broer ved Hastighedsopgraderingen. For driftsfasen er der i beregningerne ikke taget højde for hastigheden. Hastighedsopgraderingen vil betyde større energiforbrug og dermed øget udledning. Denne øgede emission vurderes dog at være af mindre omfang. Emissioner 7 Ikke-teknisk resumé
8 3 Lovgrundlag Miljøbeskyttelsesloven /1/ skal medvirke til at værne om natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Loven tilsigter blandt andet at forebygge og bekæmpe forurening af luft, vand, jord og undergrund, at begrænse anvendelse og spild af råstoffer og andre ressourcer samt at fremme genanvendelse og begrænse problemer i forbindelse med affaldsbortskaffelse. Bekendtgørelse om begrænsning af luftforurening fra mobile ikkevejgående maskiner mv. /3/ finder anvendelse på motorer med en effekt på mellem 19 og 560 kw, der er monteret på blandt andet bygge- og anlægsmateriel. Bekendtgørelsen fastsætter grænseværdier og ikrafttrædelsestidspunkter til begrænsning af udledningen af CO, HC, NO X og for summen af HC og NO X. Bekendtgørelsen implementerer EU-bestemte grænseværdier som fastsat i direktiv 1997/68/EF, 2001/63/EF, 2002/88/EF og 2004/26/EF. Bekendtgørelse om vurdering og styring af luftkvaliteten /6/ Bekendtgørelsen implementerer EU s luftkvalitetsgrænseværdier for en række stoffer. Formålet er at sikre, at borgerne ikke udsættes for sundhedsskadelige koncentrationer, og at naturen ikke påvirkes unødigt med tab af ressourcer, reduktion af afgrøder mv. til følge. Såfremt et projekt sammen med baggrundskoncentrationerne giver anledning til overskridelse af grænseværdierne skal der beskrives passende afværgeforanstaltninger. Emissioner 8 Lovgrundlag
9 4 Baggrund og metode 4.1 Baggrundsinformation om projektet Elektrificering I forbindelse med elektrificering af jernbanen mellem Køge Nord og Næstved skal der opstilles kørestrømsmaster og -ledninger langs hele banestrækningen. Endvidere skal der etableres tekniske installationer til køreledningsanlægget to steder langs strækningen. Elektrificeringen af banestrækningen løber fra lidt sydøst for banens krydsning med Køge Bugt Motorvejen (km 50,0) til indkørslen ved Næstved Station (km 91,7). I forbindelse med elektrificeringen skal en række broer rives ned og genopbygges for at skabe plads nok til kørestrømsanlægget. Dette medfører endvidere, at de tilhørende vejanlæg skal bygges om. Banedanmarks grundløsning ved den enkelt bro er en én-til-én løsning, som er bragt op til nutidig vejstandard. Følgende veje/broer berøres i grundløsningerne: Køge Kommune Egøjevej Hastrupvej Svansbjergvej Søllerupvej Sæddervej Faxe Kommune Tollerødvej Ty Hastrupvej Terslev Skolevej Teestrupvej Skuderløsevej Næstved Kommune Ravnstrupvej Bomosevej Stibroen ved Egøjevej i Køge og broen for Bomosevej i Næstved nedlægges permanent. Under Søndre Viaduktvej og Vordingborg i Køge samt under Landevejen i Holme Olstrup sænkes sporerne for at skabe plads under broerne I Køge Kommune har kommunen lagt op til et alternativ, hvor en række elementer er ændret i forhold til grundløsningerne: Egøjevej stibro hæves Egøjevej, vejbro nedlægges Orkestervej føres under banen i en helt ny underføring (jernbanebro) og tilsluttes Egøjevej øst for banen. Hastrupvej, vejbro nedlægges og genopføres som stibro. Der etableres en ny forbindelsesvej fra Hastrupvej til Orkestervej øst for banen. I Faxe Kommune har kommunen ligeledes lagt op til et alternativ, hvor en række elementer er ændret i forhold til grundløsningerne: Ty Hastrupvej vejbro nedlægges. Teestrupvej udvides til 50 km/t og med dobbeltrettet cykelsti Skuderløsevej opgraderes til 50 km/t Terslev Skolevej opgraderes til 60 km/t. Emissioner 9 Baggrund og metode
10 Hastighedsopgradering Muligheden for en hastighedsopgradering, undersøges ligeledes i dette fagnotat. Hastighedsopgraderingen til 160 km/t kan gennemføres på strækningen fra syd for Køge i km 54,3 frem til indkørslen til Næstved Station i km 92,20. Hastighedsopgraderingen medfører at sporsænkningerne beskrevet for elektrificeringen udvides en smule og at banedæmningen udvides to steder på strækningen. Bomanlægget ved overkørslerne Stoksbjergvej og Skovvej i Haslev Orned vil blive ombygget. 4.2 Baggrund Dette fagnotat indeholder en beregning og vurdering af projektets emissioner af luftforurenende stoffer og af drivhusgassen CO 2. Formålet er at vurdere projektets generelle påvirkning på luftforurening og klima. Det undersøges endvidere, hvordan projektet påvirker de lokale luftforureningsforhold, dvs. den luftkvalitet som naboerne på strækningen oplever under anlægsfasen. De lokale luftforureningsforhold i driftsfasen er ikke beregnet. Dette skyldes, at når banen er elektrficeret, vil der under normale forhold ikke forekomme emissioner langs strækningen. Elektrificeringen vil således medføre at luftkvaliteten omkring banen forbedres. I dette notat benyttes betegnelserne emission og immission. De to begreber er illustreret på Figur 1. Emissionen er den mængde stof, der udledes pr. tidsenhed. Immissionen er den koncentration af stoffet, der forekommer i omgivelserne. Som standard beregnes immissionen i højden 1,5 meter over jorden. Ved etageboliger kan der være behov fori beregningerne at tage hensyn til personer der opholder sig i andre højder. Ved betegnelsen immissionskoncentrationsbidrag forstås en enkelt eller en gruppe af kilders bidrag til koncentrationen i omgivelserne. Emissioner 10 Baggrund og metode
11 Figur 1: Illustration af de to begreber, emission og immission (Kilde: Miljøstyrelsens Luftvejledning /2/). I forbindelse med anlægsarbejdet vil det være entreprenørmaskiner med dieselmotorer, der giver anledning til lokal luftforurening. De primære forureningskomponenter omfatter: NO X (Nitrogenoxider) Partikler CO (Kulilte) UHC (Uforbrændte kulbrinter) NO X består primært at NO og NO 2. I atmosfæren omdannes NO til NO 2. I beregningerne antages det, at maksimalt 50 % af den udledte NO X foreligger som NO 2 i beregningspunkterne. Det er en antagelse, som normalt anvendes, og som vurderes at være konservativ for beregningspunkter tæt på kilden/kilderne. 4.3 Metode Metoden for vurdering af projektets konsekvenser i forhold til luftforurening og klima omfatter følgende trin: Kortlægning af luftbåren fourening Beregning af emision Beregnings af immision Beskrivelse af evt. afværgeforanstaltinger. Emissioner 11 Baggrund og metode
12 Figur 2: Illustration af hvorledes den samlede luftkvalitet i anlægsfasen består af flere enkeltbidrag (principdiagram, da grænseværdier er fraktilværdier der ikke direkte kan lægges sammen) Kortlægning af kilder Der foretages en kortlægning af kilder til luftbåren forurening for henholdsvis anlægsfasen, driftsfasen og 0-alternativet. For anlægsfasen og driftsfasen kortlægges kilderne for både elektrificeringen og hastighedsopgraderingen. For anlægsfasen kortlægges også omfanget af entreprenørmateriel. Der opstilles et eller flere driftsscenarier for de kilder der forventes at udlede emission samtidigt Beregning af emissioner Der beregnes både de årlige udledte mængder og de maksimalt forekommende emissioner på korttidsbasis, af forureningskomponenterne NO X og partikler samt af drivhusgassen CO 2. De beregnede korttidsværdier for emissionerne af forureningskomponenterne bruges til, at beregne kildernes bidrag til koncentrationen af luftforurenende stoffer i lokalområdet (immissionskoncentrationsbidraget). Emissionerne fra de forskellige kilder bliver beregnet ved brug af forskellige metoder, som i det følgende er beskrevet for hver kildetype Togtrafik, dieseldrevet (0-alternativet) Emissionerne fra den dieseldrevne togtrafik sker på basis af emissionsfaktorer, f.eks. udtrykt som emission i g/plkm (gram stof pr. pladskilometer) eller g/kwh (gram stof pr. kilowatttime). Såfremt emissionsfaktoren er givet pr. pladskm bliver emissionerne beregnet ud fra antallet af tog/lokomotiver, den kørte strækning, antallet af pladser i toget og de respektive emissionsfaktorer. Emissionen (E) beregnes efter følgende princip: Emissioner 12 Baggrund og metode
13 æ Til at beregne den årlige emission benyttes antallet af tog i et gennemsnitsdøgn ganget med 365 dage Anlægsarbejde (Anlægsfasen) For anlægsarbejdet er der regnet på standardaktiviteter for bro- og sporarbejde. Der opstilles et scenarie, som vurderes at give de største emissioner. Emissionerne fra anlægsarbejdet beregnes separat for hver type entreprenørmaskine. Emissionen beregnes ud fra maskinens effekt, belastning samt emissionsfaktor. Emissionen beregnes ved brug af følgende formel: / % For anlægsfasen regnes der kun på korttidsemissionerne. Der foretages ikke en beregning af de årlige emissioner, da anlægsarbejdet er en forbigående aktivitet, som ikke medfører en permanent påvirkning Togtrafik, eldrevet (Driftsfasen) I driftsfasen for elektrificeringen og hastighedsopgraderingen vil togdriften være eldrevet. Dette betyder, at der ikke vil være nogen direkte udledning af farlige stoffer fra selve driften, men derimod et øget el-forbrug. CO 2 - udledingen fra produktionen af den nødvendige el beregnes ud fra den gennemsnitlige CO 2 -udledning fra el-produktion i Danmark. I 2012 var den gennemsnitlige CO 2 -udledning 288 g/kwh /7/ Beregning af lokal luftforurening og sammenligning med grænseværdier Beregningerne af de lokale immissionskoncentrationsbidrag gennemføres vha. den spredningsmeteorologiske model OML (Operationelle Meteorologiske Luftkvalitetsmodeller, version 5.03, 2003). Modellen er udviklet af Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) nu Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) /11/. Beregningerne er baseret på modellens standard-meteorologidata for Kastrup Lufthavn i referenceåret 1976 som foreskrevet i luftvejledningen /2/. Beregningerne er foretaget for alle årets 12 måneder svarende til timer (timetallet for skudår). Som inddata er anvendt følgende parametre: Kildens placering i relative x-, y- og z-koordinater i meter. Kildens afkasthøjde (skorstenshøjde over terræn) i meter Gassens temperatur i C. Enheden kan ændres efter behov Volumenflow fra afkast i Nm 3 /h, Nm 3 /s, m 3 /h eller m 3 /s Indre og ydre diameter af afkast i meter Emissioner 13 Baggrund og metode
14 Generel bygningshøjde for afkastets placering Kildestyrke i g/s eller mg/s De yderligere parametre, der bruges, er: Receptornet Terrænhøjder og -hældning Ruhedslængde, som er afhængig af områdes karakter (by, land, etc.) Receptorhøjder Den samlede koncentration af luftforurening i området estimeres ved, at der til de beregnede forureningsbidrag fra enkeltkilder tillægges baggrundskoncentrationen, som bestemmes ud fra DCE s landsdækkende luftkvalitetsovervågningsprogram /10/. Summen af alle bidrag kan herefter sammenlignes med EU s grænseværdier for luftkvalitet (luftkvalitetsgrænseværdierne) /6/. Da EU s luftkvalitetsgrænseværdi må overskrides 18 gange på et år, er det den 19. højeste værdi der skal sammenholdes med grænseværdien. De beskrevne beregninger gennemføres kun for forureningskomponenten NO 2, da det erfaringsmæssigt altid er det stof, der forureningsmæssigt er mest kritisk. Emissioner 14 Baggrund og metode
15 5 Eksisterende forhold De eksisterende forhold omfatter den eksisterende, dieseldrevne togtrafik på strækningen fra Køge Nord Station til Næstved Station. Strækningen mellem Køge Nord og Næstved station er ikke elektrificeret. Der køres derfor med dieselmateriel på strækningen med en hastighed op til 120 km/t. I dette fagnotat er der foretaget en vurdering af elektrificeringen og hastighedsopgraderingen i forhold til 0-alternativet - som stort set svarer til de eksisterende forhold - se kapitel 9. Emissioner 15 Eksisterende forhold
16 6 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen midlertidige påvirkninger Under anlægsfasen vil togdriften være afbrudt i fire uger. Det er ikke alt anlægsarbejdet der kan udføres inden for denne periode, og der vil derfor være periodeer, hvor der både forekommer togtrafik og anlægsarbejde i tilknytning til vejanlæggene. Ifølge Miljøstyrelsens miljøprojekt nr 1484, 2013 /12/ fremgår det at bidraget til luftforurening med NO X fra togtrafik er meget lille for andre områder end klargøringsanlæg og banegårde. Da det lokale emissionsbidrag derfor er minimalt, er bidraget fra togtrafikken ikke beregnet. I anlægsfasen vil den væsentligste kilde til luftforurening være Entreprenørmaskiner. For beregning af emissioner i anlægsfasen er der taget udgangspunkt i de entreprenørmaskiner, der erfaringsmæssigt anvendes til sådanne arbejder. Alle berørte bygværker er vist i tabelform i Anlægsbeskrivelsen /8/. Ved elektrificering af strækningen skal der nedlægges to broer, 11 broer skal udskiftes, og der skal foretages tre sporsænkninger. 6.1 Miljøpåvirkning i anlægsfasen Elektrificering For anlægsarbejdet er nedrivningen af de eksisterende broer vurderet til at være den mest forurenende aktivitet, da det er i forbindelse med denne aktivitet, at flest entreprenørmaskiner arbejder samtidigt. Det forventede maskinforbrug samt de anvendte parametre er vist i Tabel 1. Det er antaget at alle entreprenørmaskiner og lastbiler overholder grænseværdierne for udledning af NO X i Euronorm IIIA /3/. Euronorm IIIA trådte ikraft i perioden og Euronorm IIIB i perioden Det er derfor antaget at en gennemsnitlig maskinpark kan overholde Euronorm IIIA, men ikke Euronorm IIIB. Emissioner 16 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen midlertidige påvirkninger
17 Tabel 1: Forventet maksimalt samtidigt maskinforbrug ved nedrivning af bro. Emissionskoefficienterne er Euronorm stage IIIA og der er benyttet en udnyttelsesgrad på 80 % af den maksimale effekt for alle kilder. Maskine Antal Effekt [kw] Emissionsfaktor NO X [g/kwh] Emission NO X [g/sek.] Nedbryder ,0 0,356 Gravemaskine ,7 0,219 Lastbiler ,0 0,133 De 5 entreprenørmaskiner er fordelt over et areal på 26 x 26 m. Det er antaget, at alle maskinerne har en udstødningshøjde på 3 m over terræn og en røggastemperatur på 250 C. Volumenflowet er beregnet ud fra maskinernes effekt. Afkastdiameteren er 0,2 m for nedbryderen og 0,1 m for de øvrige maskiner. Den generelle bygningshøjde er sat til 0 m, da der er tale om bro- og sporarbejde. Kildestyrkerne for NO 2 er sat til 50 % af den emitterede NO X (Tabel 1). Receptornettet er lagt således, at der ikke mellem ringene forekommer værdier der i betydende grad overskrider de beregnede værdier. Der er regnet med at terrænet er fladt, dvs. at alle terrænhøjder og -hældninger er sat til nul. Ruhedslængden er sat til 0,3 m der svarer til by- og industriområder. Alle receptorhøjder er sat til 1,5 m. De beregnede immissionskoncentrationsbidrag i forskellige afstande er vist i Tabel 2. Til den beregnede værdi er lagt en skønnet baggrundskoncentration på 20 µg/m 3 Værdien er baseret på data fra det landsdækkende luftkvalitetsovervågningsprogram /10/. Den samlede værdi kan sammenlignes med EU s grænseværdi på 200 µg/m 3, en værdi som højst må overskrides 18 gange om året. Tabel 2: Det beregnede immissionskoncentrationsbidrag (19. højeste timemiddel) for NO 2 ved forskellige afstande til anlægsarbejdet. Afstand 30 m 50 m 100 m 150 m Beregnet bidrag [µg/m 3 ] fra entreprenørmaskiner Skønnet baggrundsværdi, gennemsnit Samlet koncentration, ca Emissioner 17 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen midlertidige påvirkninger
18 Beregningerne viser, at der er risiko for at overskride EU s grænseværdi for NO 2 inden for en afstand af mindre end 150 m fra anlægsarbejdet. Det skal anføres, at der til beregningerne er knyttet en meget stor usikkerhed. Det kan derfor være nødvendigt med afværgeforanstaltninger for at begrænse generne. Afværgeforanstaltninger vil primært være nødvendige i tilfælde af, at personer eller boliger befinder sig i røgfanen tæt på entreprenørmaskinerne, typisk ved afstande mindre end 100 m. Tabel 3: Oversigt over anlægsarbejderne og angivelse af, om der findes bygninger nærmere end 100 m Km. Benævnelse Anlægstype Bebyggelse indenfor 100 m af anlægsområdet 54,67 Søndre Viaduktvej Sporsænkning Ja 55,32 Sti v. Egøjevej Nedrivning, ny bro Ja 55,33 Egøjevej Nedrivning, ny bro Ja 55,80 Orkestervej Ny jernbanebro Ja 56,21 Hastrupvej Nedrivning, ny bro Ja 57,40 Vordingborgvej Sporsænkning Ja 58,46 Svansbjergvej Nedrivning, ny bro Ja 59,52 Søllerupvej Nedrivning, ny bro Ja 62,38 Sæddervej Nedrivning, ny bro Ja 69,80 Ty Hastrup Vej Nedrivning, ny bro Ja 72,04 Terslev Skolevej Nedrivning, ny bro Nej 75,85 Teestrupvej Nedrivning, ny bro Ja 78,39 Skuderløsevej Nedrivning, ny bro Ja 83,73 Ravnstrupvej Nedrivning, ny bro Ja 85,47 Landevejen Sporsænkning Ja 87,24 Bomosevej Nedrivning Ja For de undersøgte bro- og vejalternativer forventes miljøpåvirkningen at være de samme som for grundløsningen da der ikke skal udføres andre typer anlægsopgaver Hastighedsopgradering Såfremt strækningen skal hastighedsopgraderes, skal der udføres to dæmningsudvidelser. Immissionsbelastningen i forbindelse med disse anlægsarbejder vurderes at være i samme størrelsesorden som de øvrige anlægsarbejder. Der er boliger inden for 100 m for dæmningsudvidelsen syd for Køge. For dæmningsudviddelsen nord for Holme Olstrup er den nærmeste bolig mere end 300 m fra banestrækningen. Emissioner 18 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen midlertidige påvirkninger
19 6.2 Afværgeforanstaltninger i anlægsfasen Elektrificering Luftbåren forurening kan især påvirke personer med følsomme luftveje, f.eks. personer med astma, bronkitis og allergier. Når der skal udføres arbejde i områder, hvor borgere naturligt vil opholde sig udendørs, bør det derfor nærmere vurderes, hvilke evt. afværgeforanstaltninger der er behov for. Afværgeforanstaltninger vil kunne omfatte: Der stilles krav om, at entreprenørerne kun anvender deres nyeste maskinel, f.eks. Euronorm III B, når der arbejdes tæt på steder, hvor der opholder sig eller bor personer. Arbejdet udføres, når der er så få personer i området som muligt. Naboer informeres, således at de kan træffe passende foranstaltninger, f.eks. ved at holde vinduer lukkede. Al unødig tomgang undgås. Det undgås, at flere maskiner arbejder samtidigt på steder, hvor der er naboer tæt på anlægsområdet. Arbejdet tilrettelægges bedst muligt i forhold til vindretning og placering af nærliggende beboelse. I Banedanmarks interne dokument, GAB-miljø, stilles der krav om at: Entreprenøren varsler byggeledelsen senest 14 dage før arbejdets start, hvis arbejdet kommer til at påvirke det eksterne miljø. Banedanmark fremsender information til naboerne på grundlag af oplysninger fra entreprenørerne, således at personer, der kan blive påvirket, kan træffe foranstaltninger. Der stilles krav om, at unødig tomgangskørsel begrænses, således at luftforurening minimeres. Kravet gælder alt vejkørende, alt ikkevejkørende, og alt skinnekørende materiel. Der stilles krav om, at entreprenøren udarbejder en miljøhandlingsplan, der beskriver forholdene for administrations- og arbejdsprocedurer i forbindelse med entreprisen. For at kontrollere belastningen af naboer med luftforurenende stoffer og støv i anlægsfasen, er det bl.a. muligt at opstille monitoreringsstationer. Ud fra Emissioner 19 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen midlertidige påvirkninger
20 resultaterne herfra vil det være muligt løbende at evaluere og justere behovet for afhjælpende foranstaltninger Hastighedsopgradering Gennemføres en hastighedsopgradering af banen i forbindelse med elektrificeringen, vil dette ikke medføre større emissionsbelastninger end beskrevet for elektrificeringen og dermed er der ikke behov for yderligere afværgetiltag. 6.3 Konsekvensvurderinger for anlægsfasen Elektrificering Ved at benytte de foreslåede afværgeforanstaltninger vurderes det, at det vil være muligt at undgå gener, og at luftkvalitetskravene vil kunne overholdes Hastighedsopgradering Broarbejder vil udgøre den væsentligste årsag til emissionspåvirkninger i anlægsfasen og da der ikke vil være yderligere berørte broer ved Hastighedsopgraderingen vil der ikke være yderligere påvirkninger i forhold til Elektrificeringen. Emissioner 20 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen midlertidige påvirkninger
21 7 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen varige påvirkninger 7.1 Miljøpåvirkning i driftsfasen Elektrificering I driftsfasen er den væsentligste kilde til luftforurening emissioner fra persontogtrafikken, mens arbejdskørsel i forbindelse med banens vedligehold kun bidrager i begrænset omfang. Når banestrækningen elektrificeres, ændres emissionerne fra primær lokal påvirkning (fra persontogene på strækningen) til en mere udpræget regional påvirkning (fra de kraftværker eller andre kilder, der leverer strøm til togdriften). Ved elektrificering af strækningen Køge Nord-Næstved forventes det, at der vil blive anvendt eldrevne IR4-togsæt. Såfremt strækningen ikke elektrificeres (0-alternativet), forventes det, at der i stedet vil blive kørt med IC3-dieseltog på strækningen. Ændringen i den lokale og totale udledning af NO X, partikler og CO 2 beregnes ud fra det forventede elforbrug (kwh/plkm), de gennemsnitlige emissionsfaktorer for elproduktion (g/kwh), antal pladser samt strækningslængden. Energiforbruget for IR4 er 0,024 kwh/plkm og der regnes med 227 pladser pr. tog /9/. De gennemsnitlige emissioner fra elproduktionen af 1 kwh (år 2012, /7/) er vist i Tabel 4. Der er regnet på strækningen fra km 50,00 til km 91,70, i alt 41,70 km. Tabel 4: Gennemsnitlige emissionsfaktorer for elproduktionen i 2012, /7/. Stof Emissionsfaktor, g/kwh NO X 0,24 Partikler 0,01 CO De beregnede, årlige emissioner er vist i Tabel 5. Tabel 5: Årlige emissioner fra eldrevet togtrafik for strækningen Køge Nord - Næstved Togtype Emission ton/år Emissioner 21 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen varige påvirkninger
22 NO X Partikler CO 2 IR4 1,2 0, Ved at elektrificere strækningen og anvende elektriske tog i stedet for dieseldrevne reduceres den lokale udledning af NO X, partikler og CO 2 (jf. tabel 8 i afsnit 9). En sammenligning af de beregnede årlige emissioner for driftsfasen med elektrificering og 0-alternativet viser, at der ved elektrificering af strækningen sker en nettoreduktion i udledning af NO X, partikler og CO 2 som angivet i Tabel 6. Det skal bemærkes at emissionsberegningerne er baseret på gennemsnitlige værdier og at den årlige reduktion derfor kan variere. Tabel 6: Total årlig reduktion i emissionerne af NO X, partikler og CO 2 i driftsfasen som følge af elektrificeringen. Årlig reduktion, ton/år NO X Partikler CO 2 11,3 0,05 805,3 Som følge af elektrificeringen vil den årlige emission af NO X således blive reduceret med mere end 90 pct., mens emissionen af partikler vil blive halveret, og CO 2 -emissionen vil blive reduceret med omkring 36 pct. Reduktionen på ca. 800 tons CO 2 svarer til udledningen fra omkring 100 personer på årsbasis. Reduktionen på ca. 800 tons CO 2 giver dog ikke et reelt billede, da elektrificering af banestrækningen vil betyde, at togdriftens CO 2 -udledning kommer ind under CO 2 -kvotesystemet, idet elproduktionen er kvotebelagt. Kvotesystemet indebærer, at der for de kvoteomfattede virksomheder under ét er loft over CO 2 -udledningen. Hvis én virksomhed øger sin CO 2 -udledning, kræver det anskaffelse af ekstra kvoter, og dermed må en anden virksomhed reducere sin udledning tilsvarende. Den elproduktion, der er nødvendig for at levere strøm til det eldrevne togmateriel, fører derfor ikke til øget CO 2 - udledning, da kvotesystemet sørger for, at den samlede udledning i de kvoteomfattede sektorer ikke øges. Så længe kvotesystemet findes, kan der derfor argumenteres for, at et ekstra elforbrug til brug på den elektrificerede banestrækning ikke leder til nogen CO 2 -udledning. Reduktionen i den samlede danske CO 2 -udledning svarer på den måde til reduktionen i den lokale CO 2 -udledning, som følge af at der ikke længere kører dieseltog på strækningen Hastighedsopgradering For driftsfasen er der i beregningerne ikke taget højde for hastigheden. Hastighedsopgraderingen vil betyde større energiforbrug og dermed øget Emissioner 22 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen varige påvirkninger
23 udledning fra kraftværkerne. Denne øgede emission vurderes dog at være af mindre omfang. 7.2 Afværgeforanstaltninger i driftsfasen Elektrificering Det er ikke nødvendigt med afværgeforanstaltninger i forbindelse med elektrificeringen af banen Hastighedsopgradering En hastighedsopgradering af banen i forbindelse med elektrificeringen vil ikke medføre behov for afværgeforanstaltninger. 7.3 Konsekvensvurderinger for driftsfasen Elektrificering Lokalt langs banen vil, der efter elektrificeringen ikke længere være udledning af NO X, partikler og CO 2. Udledningen vil i stedet være overført til kraftværkernes elproduktion og påvirkningen vil derfor være regional. Kraftværkernes elproduktion er mere effektiv og emissionerne vil derfor være kraftig reduceret ift. 0-alternativet Hastighedsopgradering Konsekvensvurdering af hastighedsopgraderingen er den samme som for elektrificering. Emissioner 23 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen varige påvirkninger
24 8 Kumulative effekter Kumulative effekter indgår i alle beregninger for lokal luftkvalitet da der for alle beregnede værdier af immissionskoncentrationsbidraget er tillagt en baggrundsværdi hvorefter den samlede koncentration kan sammenlignes med EU s luftkvalittetsgrænseværdier. Hvis der i løbet af undersøgelserne identificeres andre projekter i nærheden, som tilsammen med nærværende projekt vil skabe en væsentlig miljøpåvirkning, vil der blive gjort opmærksom herpå, og der vil blive taget stilling til, om disse projekter skal medtagets i vurderingen. Emissioner 24 Kumulative effekter
25 9 0-alternativet Elektrificeringen 0-alternativet til elektrificeringen beskriver situationen i 2018, hvis elektrificering ikke gennemføres. Da elektrificeringen er besluttet tjener 0- alternativet derfor kun som et sammenligningsgrundlag for elektrificeringen af strækningen. Den kommende station Køge Nord bliver etableret i forbindelse med et andet projekt (Ny bane København Ringsted) og med nyt spor ved Køge station. Det medfører, at der i dagtimerne 2018 vil køre 4 tog pr. time i hver retning mellem Køge Nord og Køge station og 2 tog pr. time i hver retning mellem Køge og Næstved Station. I aftentimerne vil der kun køre 2 tog pr. time hver vej mellem Køge Nord og Køge station, og 1 tog pr. time hver vej mellem Næstved og Køge station. Strækningen mellem Køge Nord og Næstved station vil ikke være elektrificeret. Der vil derfor køres med dieselmateriel på strækningen med samme hastighed som i dag, hvor der kun må køres op til 120 km/t. Det forventes at anvende IC3-tog til at betjene strækningen. Hastighedsopgraderingen 0-alternativet til Hastighedsopgraderingen beskriver situationen i 2018, hvis hastighedsopgraderingen ikke gennemføres. 0-alternativet til Hastighedsopgradering er således den elektrificerede strækning med en maksimal hastighed på 120 km/t. I de fremtidige driftsoplæg er der ikke lagt op til, at der skal køre flere tog på strækningen. Dette betyder, at der ikke er planlagt flere afgange end i dag, men rejsetiden vil være kortere. Nyt signalsystem (ERTMS) Der er truffet beslutning om at udskifte hele Banedanmarks signalsystem med et nyt, moderne system, svarende til de fælles europæiske specifikationer. Signalsystemet vil være implementeret på strækningen i 2018 og give mulighed for en hastighedsforøgelse på strækningen. 9.1 Årlige emissioner Den årlige emission af NO X, partikler og CO 2 fra kørsel med IC3 på strækningen er beregnet ud fra emissionsfaktorerne for IC3 regionaltog og antal pladser /9/ samt strækningslængden. De anvendte parametre er vist i Tabel 7. Der er regnet på strækningen fra km 50,00 til km 91,70, i alt 41,70 km. Emissioner 25 0-alternativet
26 Tabel 7: Antal pladser og emissionsfaktorer for IC3 regionaltog /9/. Togtype Antal Emissionsfaktorer, g/plkm pladser NO X Partikler CO 2 IC ,091 0, ,231 De beregnede, årlige emissioner af NO X, partikler og CO 2 er vist i Tabel 8. Tabel 8: Årlige emissioner fra kørsel med IC3 på strækningen Køge Nord - Næstved Togtype Årlig emission ton/år NO X Partikler CO 2 IC3 12,5 0, Emissioner 26 0-alternativet
27 10 Oversigt over eventuelle mangler ved undersøgelserne Alle forhold, som er fundet at være relevante, har det været mulige at belyse. Der vurderes derfor ikke at være mangler i den gennemførte undersøgelse. Emissioner 27 Oversigt over eventuelle mangler ved undersøgelserne
28 11 Referencer /1/ Lovbekendtgørelse nr. 879 af Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse (Miljøbeskyttelsesloven). /2/ Luftvejledningen, Vejledning fra Miljøstyrelsen nr /3/ Bekendtgørelse nr. 367 af Bekendtgørelse om begrænsning af luftforurening fra mobile ikke-vejgående maskiner mv. /4/ B-værdivejledningen, Vejledning fra Miljøstyrelsen nr /5/ Supplement til B-værdivejledningen, Miljøprojekt 1252, 2008 /6/ Bekendtgørelse om vurdering og styring af luftkvaliteten, Miljøministeriet, 2011 /7/ Energinet.dk, MILJOE/Miljoedeklarationer/Sider/Miljoedeklarering-af-1-kWh-el.aspx, besøgt d. 23/ /8/ Elektrificering Køge Nord-Næstved: Anlægsbeskrivelse, fagnotat. Banedanmark 2013 /9/ Teknisk rapport TEMA2010, Transportministeriet, 2010 /10/ DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi (Landsdækkende Luftkvalitetsovervågning), /11/ DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi (OML), /12/ Luftforurening fra togdrift i byområder, Miljøprojekt nr. 1484, Miljøministeriet, 2013 Emissioner 28 Referencer
Emissioner. Fagnotat vedrørende Aarhus H. Elektrificering og opgradering Aarhus H - Lindholm
Emissioner Fagnotat vedrørende Aarhus H Elektrificering og opgradering Aarhus H - Lindholm Godkendt dato Godkendt af 29.09.2016 Charlotte Møller Senest revideret dato Senest revideret af 06.07.2016 Christina
Læs mereElektrificering og opgradering Aarhus H-Lindholm
Emissioner Fagnotat vedr. elektrificering Aarhus-Lindholm Elektrificering og opgradering Aarhus H-Lindholm Godkendt dato Godkendt af 30.09.2016 Charlotte Møller Senest revideret dato Senest revideret af
Læs mereAlternativ Faxe Kommune. Elektrificering Køge Nord - Næstved
Elektrificering Køge Nord - Næstved Godkendt dato Godkendt af 20.12.2013 Jakob Kirkegaard Senest revideret dato Senest revideret af 20.12.2013 Grontmij A/S Alternativ for Faxe Kommune Banedanmark Anlægsudvikling
Læs mereElektrificering Køge Nord - Næstved. Borgermøde i Haslev den 11. marts 2014
Elektrificering Køge Nord - Næstved Borgermøde i Haslev den 11. marts 2014 Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projekterne og dets lokale påvirkninger Pause med mulighed for besøg i spørgehjørner
Læs mereElektrificering Køge Nord - Næstved. Borgermøde i Køge den 12. marts 2014
Elektrificering Køge Nord - Næstved Borgermøde i Køge den 12. marts 2014 Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projekterne og dets lokale påvirkninger Pause med mulighed for besøg i spørgehjørner
Læs mereIdéfasehøring. - Debatoplæg. Elektrificering Køge Nord - Næstved
Idéfasehøring - Debatoplæg Elektrificering Køge Nord - Næstved Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk ISBN: 978-87-7126-184-4 Forord Som led i et større elektrificeringsprogram
Læs mereElektromagnetisme. Fagnotat. Køge Nord - Næstved
Elektromagnetisme Fagnotat Køge Nord - Næstved Godkendt dato 29.01.2014 BDK Godkendt af Senest revideret dato 20.01.2014 BDK Senest revideret af Elektromagnetisme Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads
Læs mereTrafikale gener samt støv-, lys- og lugtgener. Fagnotat. Køge Nord - Næstved
Trafikale gener samt støv-, lys- og lugtgener Fagnotat Køge Nord - Næstved Godkendt dato Godkendt af 26.02.2014 Mette Daugaard Petersen Senest revideret dato Senest revideret af 20.02.2014 Anne Mette Bach-Jacobsen,
Læs mereLuftforurening. - Fagnotat, maj 2011. Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens
Luftforurening - Fagnotat, maj 2011 Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens ISBN 978-87-7126-013-7 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København
Læs mereIdéfasehøring. - Debatoplæg. Elektrificering Esbjerg-Lunderskov
Idéfasehøring - Debatoplæg Elektrificering Esbjerg-Lunderskov Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk/esbjerg-lunderskov ISBN: 978-87-7126-141-7 Forord Med den politiske
Læs mereNotat. Elektrificering Køge Nord Næstved og en evt. hastighedsopgradering til 160 km/t Påvirkning af arealer ved Herfølge Boldklub i anlægsfasen
Notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Elektrificering Køge Nord Næstved og en evt. hastighedsopgradering til 160 km/t Påvirkning af arealer ved Herfølge
Læs mereEmissioner. Fagnotat. Ny bane til Billund
Emissioner Fagnotat Ny bane til Billund Godkendt dato Godkendt af 11.01.2018 Rasmus Hejlskov Olsen Senest revideret dato Senest revideret af 29.09.2017 Henriette Salling Emissioner Banedanmark Anlægsudvikling
Læs mereElektrificering og opgradering Fredericia - Aarhus Idéfasehøring
Elektrificering og opgradering Fredericia - Aarhus Idéfasehøring September 2015 Elektrificering og opgradering Fredericia - Aarhus Idéfasehøring Udgivet af Banedanmark Grafisk tilrettelæggelse: Karen Krarup
Læs mereIdéfasehøring Elektrificering og hastighedsopgradering Roskilde - Kalundborg
Idéfasehøring Elektrificering og hastighedsopgradering Roskilde - Kalundborg December 2015 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Naturstyrelsen VVM Haraldsgade 53 2100
Læs mere135. Udskiftning af jernbanebroer på linjen Køge Nord - Næstved
135. Udskiftning af jernbanebroer på linjen Køge Nord - Næstved Sagsnr: 05.00.05-G00-1-13 Sagsansvarlig: Claus Just Madsen Sagsfremstilling Sagen omhandler Bane Danmarks opgradering af jernbanen Køge Nord
Læs mereElektrificering og opgradering Aarhus H-Lindholm
Emissioner Fagnotat vedr. hastighedsopgradering Aarhus-Lindholm Elektrificering og opgradering Aarhus H-Lindholm Godkendt dato Godkendt af 29-09-2016 Ole Riger-Kusk Senest revideret dato Senest revideret
Læs merePlanforhold. Fagnotat. Køge Nord-Næstved
Planforhold Fagnotat Køge Nord-Næstved Godkendt dato Godkendt af 03.02.2014 Mette Daugaard Petersen Senest revideret dato Senest revideret af 13.2.2014 Ditte Berg Nielsen Planforhold Banedanmark Anlægsudvikling
Læs mereArealbehov og el-driftsservitut. Fagnotat. Køge Nord - Næstved
Arealbehov og el-driftsservitut Fagnotat Køge Nord - Næstved Godkendt dato Godkendt af 12.02.2014 Peter Falk Larsen Senest revideret dato Senest revideret af 26.02.2014 Mette Daugaard Petersen Arealbehov
Læs mereVVM-redegørelse Elektrificering og hastighedsopgradering Køge Nord - Næstved
VVM-redegørelse Elektrificering og hastighedsopgradering Køge Nord - Næstved Høringsudgave, marts 2014 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Miljøministeriet Naturstyrelsen
Læs mereIndkaldelse af ideer og forslag
Indkaldelse af ideer og forslag VVM for ændring af hastigheden på banestrækningen Køge -Næstved Januar 2014 Kolofon Titel: VVM for ændring af hastigheden på banestrækningen Køge - Næstved Emneord: Jernbanestrækning,
Læs mereStøj og vibrationer. Fagnotat, Marts 2014. Køge Nord - Næstved
Støj og vibrationer Fagnotat, Marts 2014 Køge Nord - Næstved Godkendt dato Godkendt af 05.03.2014 Mette Daugaard Senest revideret dato Senest revideret af 05.03.2014 Thomas H. Olsen Støj og vibrationer
Læs mereKlimatilpasning. Fagnotat. Køge Nord - Næstved
Klimatilpasning Fagnotat Køge Nord - Næstved Godkendt dato Godkendt af 07.02.2014 Mette Daugaard Petersen Senest revideret dato Senest revideret af 29.01.2014 Peter Brun Madsen/Palle Grevy Klimatilpasning
Læs mereIdéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm
Idéfasehøring - April 2015 Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Forord Med den politiske aftale om Togfonden
Læs mereEmissioner. - Fagnotat Elektrificering Esbjerg-Lunderskov
Emissioner - Fagnotat Elektrificering Esbjerg-Lunderskov Godkendt dato 25. februar 2013 Godkendt af Ole Kien, Rambøll Senest revideret dato 25. februar 2013 Senest revideret af Mads Hansen, Atkins Emissioner
Læs mereTværgående planlægning J.nr. nst-131-00174 Ref. kaape Den 7. marts 2014
Tværgående planlægning J.nr. nst-131-00174 Ref. kaape Den 7. marts 2014 Offentliggørelse af VVM redegørelse for ændring af hastigheden på banestrækningen Køge - Næstved i Køge, Faxe og Næstved kommuner
Læs mereUdvidelse af Københavns Nordhavn og ny krydstogtterminal
Københavns Kommune Kystdirektoratet Udvidelse af Københavns Nordhavn og ny krydstogtterminal VVM Teknisk baggrundsrapport nr. 9 Luftforurening og klima Marts 2009 Luftforurening og klima Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereElektrificering og hastighedsopgradering Aarhus H. Lindholm
Elektrificering og hastighedsopgradering Aarhus H. Lindholm Aalborg Kommune & Rebild Kommune Borgermøde i Gigantium, 31. oktober 2016 Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet og dets
Læs mereMidttrafiks miljøkortlægning
Midttrafiks miljøkortlægning Køreplanår 29/21 Januar 211 Indledning Forbedring af miljøet er et af Midttrafiks vigtige indsatsområder. Derfor har Midttrafik i efteråret 21 vedtaget en miljøstrategi, der
Læs mereElektrificering Aarhus - Lindholm. Besigtigelsesforretning. Velkommen
Besigtigelsesforretning Velkommen Hvem er vi: Projektleder Ditte Holst Nielsen dhsn@bane.dk Landinspektør Kenneth Vittrup kenvi@vd.dk Landinspektør Anja Holmgaard Graversen ahg@vd.dk Projektassistent Birgitte
Læs mereTransportudvalget 2013-14 TRU Alm.del Bilag 382 Offentligt. VVM-redegørelse Elektrificering og hastighedsopgradering Køge Nord - Næstved
Transportudvalget 2013-14 TRU Alm.del Bilag 382 Offentligt VVM-redegørelse Elektrificering og hastighedsopgradering Køge Nord - Næstved Endelig VVM-redegørelse, juli 2014 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika
Læs mereAnlægsbeskrivelse. Fagnotat. Køge Nord - Næstved
Anlægsbeskrivelse Fagnotat Køge Nord - Næstved Godkendt dato Godkendt af 27.02.2014 Jakob Kirkegaard Senest revideret dato Senest revideret af 26.02.2014 Peter Falk Larsen, Carl Jensen Krogh Anlægsbeskrivelse
Læs mereElektromagnetisme. - Fagnotat. Elektrificering Esbjerg-Lunderskov
Elektromagnetisme - Fagnotat Elektrificering Esbjerg-Lunderskov Godkendt dato Godkendt af 28.02.2013 Ole Kien Senest revideret dato Senest revideret af 28.02.2013 Jens Pedersen Elektromagnetisme Banedanmark
Læs mereElektrificering og hastighedsopgradering Aarhus H. Lindholm
Elektrificering og hastighedsopgradering Aarhus H. Lindholm Mariagerfjord Kommune Borgermøde i Hobro Idrætscenter, 1. november 2016 Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet og dets
Læs mereElektrificering Aarhus - Lindholm. Besigtigelsesforretning. Velkommen
Besigtigelsesforretning Velkommen Hvem er vi: Projektleder Ditte Holst Nielsen dhsn@bane.dk Landinspektør Kenneth Vittrup kenvi@vd.dk Landinspektør Anja Holmgaard Graversen ahg@vd.dk Projektassistent Birgitte
Læs mereIdéfasehøring. - Debatoplæg. Hastighedsopgradering Østerport - Helsingør
Idéfasehøring - Debatoplæg Hastighedsopgradering Østerport - Helsingør Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk/opgraderingkystbanen Forord Som led i Togfonden DK er det
Læs mereElektrificering Aarhus - Lindholm. Besigtigelsesforretning. Velkommen
Besigtigelsesforretning Velkommen Hvem er vi: Projektleder Ditte Holst Nielsen dhsn@bane.dk Landinspektør Kenneth Vittrup kenvi@vd.dk Landinspektør Anja Holmgaard Graversen ahg@vd.dk Ingeniør Stine Kirkeskov
Læs mereElektrificering Aarhus - Lindholm. Besigtigelsesforretning. Velkommen
Besigtigelsesforretning Velkommen Hvem er vi: Projektleder Ditte Holst Nielsen dhsn@bane.dk Landinspektør Kenneth Vittrup kenvi@vd.dk Landinspektør Anja Holmgaard Graversen ahg@vd.dk Projektassistent Birgitte
Læs mereElektrificering og hastighedsopgradering Aarhus H. Lindholm
Elektrificering og hastighedsopgradering Aarhus H. Lindholm Favrskov Kommune Borgermøde i Hadsten Hallen, 2. november 2016 Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet og dets lokale påvirkninger
Læs mereElektrificering og Hastighedsopgradering Fredericia Aarhus
Elektrificering og Hastighedsopgradering Fredericia Aarhus Aarhus Kommune Borgermøde i Ceres Park og Arena d. 29. maj 2017 Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet og dets lokale påvirkninger
Læs mereElektrificering og hastighedsopgradering Fredericia Aarhus
Elektrificering og hastighedsopgradering Fredericia Aarhus Fredericia og Vejle kommuner Borgermøde i DGI Huset i Vejle d. 24. maj 2017 Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet og dets
Læs mereAffald og ressourcer. Fagnotat. Køge Nord - Næstved
Affald og ressourcer Fagnotat Køge Nord - Næstved Godkendt dato Godkendt af 26.02.2013 Mette Daugaard Petersen Senest revideret dato Senest revideret af 18.02.2013 Bolette Nygaard/Mette Mygind Nielsen
Læs mereElektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm
Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm Aarhus Kommune Borgermøde på Møllevangsskolen, 11. oktober 2016 Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet og dets lokale påvirkninger
Læs mereIdefasehøring. - Debatoplæg. Hastighedsopgradering gennem Ringsted
Idefasehøring - Debatoplæg Hastighedsopgradering gennem Ringsted Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk ISBN: 978-87-7126-182-0 Forord Med den politiske aftale: En ny
Læs mereIndholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version
Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse
Læs mereElektrificering og hastighedsopgradering Aarhus H. Lindholm
Elektrificering og hastighedsopgradering Aarhus H. Lindholm Randers Kommune Borgermøde i Assentoft Hallerne, 10. oktober 2016 Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet og dets lokale
Læs mereRegional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i Region Hovedstaden
Regional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i ovedstaden... 1 Indledning ovedstaden har bedt Tetraplan om at udarbejde et notat med beregninger af luft- og støjforurening fra trafikken
Læs mereRingsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen
Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk TEN-T. Et nætværk som formidler
Læs mereNy bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane
Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Geoteknisk Forening 19.03.2015 Præsenteret af anlægschef Klaus S. Jørgensen, Ringsted-Femern Banen 1 Banedanmark hvem
Læs mereElektrificering Aarhus - Lindholm. Besigtigelsesforretning. Velkommen
Besigtigelsesforretning Velkommen Hvem er vi: Projektleder Ditte Holst Nielsen dhsn@bane.dk Landinspektør Kenneth Vittrup kenvi@vd.dk Ingeniør Michael Kudsk mlk@niras.dk Miljø Charlotte Møller chm@niras.dk
Læs merePlanforhold. Fagnotat vedrørende Aarhus H. Elektrificering og opgradering Aarhus H - Lindholm
Planforhold Fagnotat vedrørende Aarhus H Elektrificering og opgradering Aarhus H - Lindholm Godkendt dato Godkendt af 29.09.2016 Charlotte Møller Senest revideret dato Senest revideret af 23.08.2016 Simon
Læs mereJord og jordforurening. Fagnotat. Køge Nord - Næstved
Jord og jordforurening Fagnotat Køge Nord - Næstved Godkendt dato Godkendt af 26.02.2014 Mette Daugaard Petersen Senest revideret dato Senest revideret af 17.02.2014 Bolette Nygaard Jord og jordforurening
Læs mereTogfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg
Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden
Læs mere27. oktober Sagsnr Dokumentnr Luftforurening ved ibrugtagning af Nordhavnsvej
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse 27. oktober 2017 Sagsnr. 2017-0356613 Luftforurening ved ibrugtagning af Nordhavnsvej Dokumentnr. 2017-0356613-2 Svarene på spørgsmålene
Læs mereElektromagnetisme. - Fagnotat. Elektrificering Esbjerg-Lunderskov
Elektromagnetisme - Fagnotat Elektrificering Esbjerg-Lunderskov Godkendt dato Godkendt af 28.02.2013 Ole Kien Senest revideret dato Senest revideret af 28.02.2013 Jens Pedersen Elektromagnetisme Banedanmark
Læs mereElektrificering Aarhus - Lindholm. Besigtigelsesforretning. Velkommen
Besigtigelsesforretning Velkommen Hvem er vi: Projektleder Ditte Holst Nielsen dhsn@bane.dk Landinspektør Kenneth Vittrup kenvi@vd.dk Ingeniør Michael Kudsk mlk@niras.dk Miljø Charlotte Møller chm@niras.dk
Læs mereForslaget har endnu ikke været behandlet i Rådet eller i Europa Parlamentet.
Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 243 Offentligt Miljøteknologi J.nr. MST-502-00062 Ref. kaasm Den 8. december 2010 RED: VIBEJ 14.12.10 REVIDERET GRUND- og NÆRHEDSNOTAT til FMPU
Læs mereEmissioner. - Fagnotat. Elektrificering og hastighedsopgradering Fredericia-Aarhus
Emissioner - Fagnotat Elektrificering og hastighedsopgradering Fredericia-Aarhus Godkendt dato Godkendt af 27.04.2017 FLJO og BBJA Senest revideret dato 27.04.2017 MMK Senest revideret af Emissioner Banedanmark
Læs mereElektrificering Aarhus - Lindholm. Besigtigelsesforretning. Velkommen
Besigtigelsesforretning Velkommen Hvem er vi: Projektleder Ditte Holst Nielsen dhsn@bane.dk Landinspektør Kenneth Vittrup kenvi@vd.dk Ingeniør Else-Marie Hjerrild Lorenzen Else-marie.lorenzen @atkinsglobal.com
Læs mereNy bane Hovedgård-Hasselager
Ny bane Hovedgård-Hasselager Aarhus Kommune Solbjerghallen, 18. januar 2018 Aftenens program Kl. 19.00 ca. 22.00 Præsentation af projektet og dets lokale påvirkninger Pause med mulighed for besøg i spørgehjørner
Læs mereBesigtigelsesforretning Offentligt møde - Næstved Nord
Besigtigelsesforretning Offentligt møde - Næstved Nord Ringsted-Femern Banen 30.10.2018 1 Dagsorden 1. Ringsted Femern Projekt v/ Anlægschef Pernille Palstrøm 2. Areal- og Rettighedserhvervelse v/ Landinspektørerne
Læs mereHøringsnotat. - Idefasehøring
Høringsnotat - Idefasehøring Elektrificering Esbjerg-Lunderskov Oktober 2012 OktoberDecember 2011 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk/esbjerg-lunderskov ISBN: 978-87-7126-164-6
Læs mereRETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE
RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE Der er gennemført nye beregninger af trafikarbejde
Læs mereInformationsmøde Næstved
Informationsmøde Næstved Ringsted-Femern Banen 24. maj 2016 Præsenteret af projektdirektør Jens Ole Kaslund og anlægschef Klaus S. Jørgensen 1 Ringsted Femern Banen indtil nu 2008: Traktat mellem Tyskland
Læs mereSupplerende trafikredegørelse i forbindelse med elektrificering og opgradering af hastigheden på jernbanestrækningen Køge Nord Næstved.
Supplerende trafikredegørelse i forbindelse med elektrificering og opgradering af hastigheden på jernbanestrækningen Køge Nord Næstved. På mødet den 10. juni 2013 behandlede Teknik- & Miljøudvalget sagen
Læs mereRapport. Lemvig Biogas A.m.b.A. Kortlægning af lugtspredning. Bilag B. Februar Lars Kristensen Pillevej Lemvig. 24.
Bilag B Sagsnr. 222824B-151-122/Rev.1 Rapport Lemvig Biogas A.m.b.A. Kortlægning af lugtspredning Februar 2015 Rekvirent: Lemvig Biogas A.m.b.A. Lars Kristensen Pillevej 12 7620 Lemvig Dato: Udført af:
Læs mereEuropaudvalget 2010 KOM (2010) 0362 Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0362 Bilag 2 Offentligt Notits Miljøteknologi J.nr. MST-501-00341 Ref. kaasm Den 27. september 2010 REVIDERET NÆRHEDS- OG GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens
Læs mereOML-lugtberegning for den ønskede svineproduktion.
Faxe Kommune MILJØRÅDGIVNINGEN Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel +45 5786 5000 Sorø d. 24. juni 2014 CVR 31 12 39 92 info@gefion.nu www.gefion.nu OML-lugtberegning for den ønskede svineproduktion. Hermed fremsendes
Læs mereNy Bane ved Aalborg Lufthavn. Besigtigelsesforretning. Velkommen
Besigtigelsesforretning Velkommen Program for dagen Formiddag Velkomst og fælles gennemgang af projektet Spørgsmål og svar Ejendomsvis/personlig gennemgang af projektet Eftermiddag Besigtigelse af projektet
Læs mereSupplerende kortlægning af luftforurening fra krydstogtskibe i Aarhus
Supplerende kortlægning af luftforurening fra krydstogtskibe i Aarhus Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 20. maj 2019 Per Løfstrøm Institut for Miljøvidenskab Rekvirent: Aarhus
Læs mereBanedanmark elektrificerer
Banedanmark elektrificerer Fra 2014 2026 elektrificerer vi store dele af det danske jernbanenet Frem til 2026 elektrificerer Banedanmark ca. 820 km af det statslige jernbanenet. I alt elektrificerer vi
Læs mereSupplerende vurdering for spor til Sydhavnsgade. Fagnotat Elektrificering og opgradering Aarhus H
Supplerende vurdering for spor til Sydhavnsgade Fagnotat Elektrificering og opgradering Aarhus H Godkendt dato Godkendt af 29.09.2016 Charlotte Møller Senest revideret dato Senest revideret af 26.08.2016
Læs mereIdefasehøring. - Debatoplæg. Niveaufri udfletning Vigerslev
Idefasehøring - Debatoplæg Niveaufri udfletning Vigerslev Idefasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk ISBN: 978-87-7126-225-4 Forord Med den politiske aftale
Læs mereSammenfattende redegørelse af miljøvurdering af bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg
NOTAT Miljøteknologi Ref. HEIRA Den 1. november 2017 Sammenfattende redegørelse af miljøvurdering af bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg Direktiv om begrænsning af visse luftforurenende
Læs mereBanedanmarks arbejde i Lundby
Banedanmarks arbejde i Lundby Ringsted-Femern Banen 04.10.2017 1 Dagsorden Banedanmark ved Klaus Jørgensen og Lene Tørnæs Helbo 1. Ringsted-Femern Banen 2. Broarbejde og hvad det medfører (Lene for MT
Læs mereLøsninger med ændrede gradienter og opstillingsspor
Løsninger med ændrede gradienter og opstillingsspor Fagnotat Ny bane til Billund Godkendt dato Godkendt af 17/09 2018 Rasmus Hejlskov Olsen Senest revideret dato Senest revideret af 12/09 2018 Malene Søttrup
Læs mereBilag 6: Luftforurening og klimapåvirkninger
Vejdirektoratet Side 1 Førsituationsrapport 1. METODE Der er foretaget en beregning af de samlede udledninger af de luftforurenende stoffer: NO X (Nitrogenoxider) CO (Carbonmonoxid) HC (Hydrocarboner)
Læs mereRingsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen
Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen BAN FEMERN 2016 Høj folder 12.indd 1 20/05/16 09.36 Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske
Læs mereSparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København
Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen
Læs mereTransportudvalget 2013-14 TRU Alm.del Bilag 382 Offentligt. Beslutningsgrundlag. Elektrificering Køge Nord - Næstved
Transportudvalget 2013-14 TRU Alm.del Bilag 382 Offentligt Beslutningsgrundlag Elektrificering Køge Nord - Næstved Beslutningsgrundlag Indhold Side Sammenfatning 4 Projektet 7 Køge Kommune 8 Faxe Kommune
Læs mereRingsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen
Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Banen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk
Læs mereKøge Unitterminal VVM-redegørelse og miljøvurdering
Køge Unitterminal VVM-redegørelse og miljøvurdering Baggrundsrapport, Luft og klima Marts 2015 Udgivelsesdato : 16. marts 2015 Vores reference : 23.0303.33 Udarbejdet : Christina Halck Kontrolleret : Knud
Læs mereOML-beregning af CO + Støv
OML-beregning af CO + Støv Data og formler til brug ved OML-beregning af CO og Støv fra flisfyringsanlæg 0,99 MW Se endvidere Bilag 1 - Data OML Oplysninger fra KEM Engineering Flisfyringsanlæg < 0,99
Læs mereBeslutningsgrundlag Elektrificering Roskilde-Kalundborg
Beslutningsgrundlag Elektrificering Roskilde-Kalundborg Maj 2017 Beslutningsgrundlag Elektrificering Roskilde-Kalundborg 2 Sammenfatning Med politisk aftale om udmøntning af Togfonden fra 2014 er der afsat
Læs mereLandskab og arkitektur. - Fagnotat. Elektrificering Køge Nord - Næstved
Landskab og arkitektur - Fagnotat Elektrificering Køge Nord - Næstved Godkendt dato 12. januar 2014 Godkendt af Senest revideret dato Senest revideret af 12. januar 2014 Møller & Grønborg AS Landskab og
Læs mereKulturhistoriske og rekreative interesser. Fagnotat. Køge Nord-Næstved
Kulturhistoriske og rekreative interesser Fagnotat Køge Nord-Næstved Godkendt dato Godkendt af 03.02.2014 Mette Daugaard Petersen Senest revideret dato Senest revideret af 26.2.2014 Ditte Berg Nielsen
Læs mereet tog der kan køre 200 km/t og med få stop undervejs. et tog der kan køre 300 km/t og med få stop undervejs.
EMISSIONSFAKTORER FOR HURTIGTOG 2030-2080 ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Indledning 1 2 Forudsætninger 1 3 Resultater 4
Læs mereMiljøvurdering af lynfangere øst for linjeføringen
Miljøvurdering af lynfangere øst for linjeføringen Modtager: Attention: Kopi til: Femern A/S Henrik Bay, Femern A/S Christian Henriksen, Femern A/S Sag: 01-05-01B_Ad hoc support to ENV Udarbejdet af: Martin
Læs mereElektrificering af banenettet
Elektrificering af banenettet Strategisk analyse 09.05.2012 Oplæg på Banebranchens konference ved Martin Munk Hansen, Områdechef i Banedanmark Dagens program Strategisk analyse af elektrificering Politiske
Læs mereStrategisk analyse af elektrificering af banenettet
Strategisk analyse af elektrificering af banenettet - Hovedkonklusioner INDHOLDSFORTEGNELSE 01 Resumé 3 02 Baggrund for analysen om elektrificering 6 03 Hvad indebærer elektrificering? 8 3.1 Fordele og
Læs mereReferencelaboratoriet for måling af emissioner til luften
Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Notat Titel Om våde røggasser i relation til OML-beregning Undertitel - Forfatter Lars K. Gram Arbejdet udført, år 2015 Udgivelsesdato 6. august
Læs mereEuropaudvalget 2011 KOM (2011) 0001 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0001 Bilag 1 Offentligt Miljøteknologi J.nr. 001-03680 Ref. kaasm, fleba Den 6. februar 2011 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets
Læs mereTrafikale gener i anlægsfasen Ny Ellebjerg Station-Avedøre Havnevej Nybygningsløsningen. København-Ringsted projektet
Trafikale gener i anlægsfasen Havnevej Nybygningsløsningen København-Ringsted projektet 30. maj 2008 3 Trafikale gener i anlægsfasen Havnevej Forord Forord Dette fagnotat omhandler trafikale gener i anlægsfasen
Læs mereSkema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed. Skinne- og svelleudveksling Aarhus Ryomgård: Midlertidigt depotplads ved Hornslet Station
Bilag A VVM Myndighed Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Skema til brug for screening (VVM-pligt) Skinne- og svelleudveksling Aarhus Ryomgård: Midlertidigt depotplads ved Hornslet Station
Læs mereAfgørelse om at spormodernisering mellem Valby og Frederikssund
Banedanmark Amerikas Plads 23 2100 København Ø Sendt elektronisk til: mp@bane.dk Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon Fax 7262 6790 bts@tbst.dk www.tbst.dk Afgørelse om at spormodernisering
Læs mereIndstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 5. november 2015
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 5. november 2015 Togfonden DK, svar på idéfase-høringer Omsorg Aarhus Kommunes svar til Banedanmark om idefasehøringer for elektrificering,
Læs mereKOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER KOMMISSIONENS BESLUTNING. af
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 2.7.2009 K(2009) 5229 endelig KOMMISSIONENS BESLUTNING af 2.7.2009 om de danske myndigheders meddelelse om fritagelse for forpligtelsen til at
Læs mereUdbygning af Ringsted-Femern Banen Ekspropriationsmøde i Næstved
Udbygning af Ringsted-Femern Banen Ekspropriationsmøde i Næstved Ringsted-Femern Banen 3.maj 2018 1 Dagsorden 1. Velkommen 2. Generelt om Ringsted-Femern Banen 3. Arealerhvervelse 4. Eldrift og beplantning
Læs mereStrategisk planlægning af reinvesteringer i infrastrukturen
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereBanedanmark Att.: Anne B. Hansen Amerika Plads København Ø. Att.:
Banedanmark Att.: Anne B. Hansen Amerika Plads 15 2100 København Ø. Att.: abhs@bane.dk Tværgående planlægning J.nr. NST-130-00314 Ref. chrbe Den 23. oktober 2014 Afgørelse om at hastighedsopgradering på
Læs mereAffald, ressourcer og råstoffer. - Fagnotat. Hastighedsopgradering gennem Ringsted
Affald, ressourcer og råstoffer - Fagnotat Hastighedsopgradering gennem Ringsted Godkendt dato Godkendt af 20. september 2013 Charlotte Møller Senest revideret dato Senest revideret af 20. september 2013
Læs mere