Intelligent farttilpasning

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Intelligent farttilpasning"

Transkript

1 Intelligent farttilpasning Af Harry Lahrmann,Trafikforskningsgruppen, Aalborg Universitet Jesper Runge Madsen,Trafikforskningsgruppen, Aalborg Universitet Teresa Boroch,Trafikforskningsgruppen, Aalborg Universitet Det er veldokumenteret,at høj fart er en vigtig faktor i de fleste trafikuheld.i mange år har trafiksanering, kampagner og politikontrol været de metoder,man har benyttet til at nedsætte hastigheden.i de senere år har der imidlertid i flere lande været arbejdet med at udvikle systemer,der ved hjælp af moderne IT teknologi kan supplere eller helt erstatte de hidtil anvendte metoder. Den engelske betegnelse for disse systemer er Intelligent Speed Adaptation (ISA) på dansk Intelligent Farttilpasning (INFATI). Figur 1. Display med hastighedsgrænse og advarselsdiode. Introduktion Denne artikel præsenterer resultaterne af det første danske INFATI projekt. I projektet blev der udviklet et INFATI-udstyr, som var i stand til at positionere bilen, sammenligne positionen og bilens aktuelle hastighed med et digitalt hastighedskort og reagere, hvis hastighedsgrænsen blev overtrådt. Udstyret blev testet i af 20 frivillige i Aalborg. Projektet blev gennemført over en toårig periode og blev afsluttet i efteråret Projektet havde et budget på 4 mio. kr., hvoraf 2 mio. kom fra EU egnsudviklingsmidler for Nordjylland de såkaldte MÅL 2 midler. Projektet havde to formål, dels at udvikle et INFATI-udstyr til biler en såkaldt On Board Unit (OBU) både hardware og software og dels at teste udstyret blandt frivillige testførere for at måle effekten på deres hastighed og for at undersøge effekten på deres holdninger og accept Projektet er gennemført på Aalborg Universitet i Trafikforskningsgruppen og med deltagelse af Laboratoriet for Geoinformatik og firmaerne Svend Allan Jensen A/S og M-Tec A/S. Udvikling af On Board Unit til Intelligent Farttilpasning Et system til intelligent farttilpasning kan enten være informerende, kontrollerende eller indgribende. Et informerende system vil, som navnet siger, alene informere føreren, når hastighedsgrænsen overtrædes. Informationen kan gives på forskellig måde fx igennem et display eller igennem lyd. Et kontrollerende system vil foruden at informere føreren om hastighedsovertrædelsen også logge den, til brug for fx et forsikringsselskab, hvis føreren har indgået en aftale med selskabet om at overholde hastighedsgrænserne mod en lav forsikringspræmie. Et indgribende system er et system, der på en eller anden måde griber ind i førerens mulighed for at køre for stærkt, fx findes der et svensk INFATI udstyr, hvor speederpedalen giver større modstand, når man kommer op på hastighedsgrænsen. I et engelsk forsøg går man videre, igennem indgreb i benzintilførslen gør man det umuligt at køre hurtigere end hastighedsgrænsen. I dette projekt er det valgt at udvikle et informerende system. Systemet fungere på denne måde: En GPS-modtager positionerer bilen hvert sekund. Et mapmatching program matcher positionen til et digitalt vejnet med indlagte hastighedsgrænser. Et display viser den aktuelle hastighedsgrænse, og denne grænse sammenlignes med den hastighed, som bilen kører med. Hvis bilens hastighed er mere end 5 km/t over hastighedsgrænsen, reagerer systemet med en venlig kvindestemme, der siger hastighedsgrænsen fx 50 efterfulgt af sætningen du kører for stærkt. Stemmen kommer igen hvert 6. Figur 2. Systemarkitektur for On Board Unit (OBU). sekund, indtil hastigheden kommer under hastighedsgrænsen plus 5 km/t. På samme tid vil displayet blinke, og en rød diode vil tændes. Displayet ses på figur 1. For at kunne undersøge effekten af udstyret var udstyret forsynet med en log funktion, der hvert sekund loggede position, aktuel hastighed og hastighedsgrænse. Figur 2 viser OBU ens systemarkitektur [1]. Den består af følgende komponenter: GPS-modtager Dead Reckoning modul (DR modulet beregner ved GPS-udfald positionen på baggrund af sidste GPS position og input fra gyro og odometer) Vejdatabase med alle hastighedsgrænser indlagt Map matching modul, som matcher den aktuelle position til den mest sandsynlige vejmidte i vejdatabasen og sender den aktuelle hastighedsgrænse til hovedprogrammet Hovedprogram, der indsamler og beregner input fra ovennævnte moduler og beregner outputtet til modulerne herunder DANSK VEJTIDSSKRIFT

2 Logmodul, som indsamler data til evaluering af forsøget Display og højtaler i bilen Smart card læser, som blev benyttet til at identificere forskellige førere, hvor der var flere førere af den samme bil GSM modul med tilhørende remote software med det formål at gøre det muligt at kalde OBU s fra en laboratorium PC og derefter up- og downloade logfiler mv.). Design af test OBU en blev testet i Aalborg kommune. Alle hastighedsgrænser på veje i Aalborg kommune (statsveje, amtsveje og kommuneveje) blev registreret og lagt ind på et digitalt kort. Der var 12 OBU er til rådighed, og de blev testet i seks uger af to hold af testførere. I de første to uger var display og lyd slået fra, og denne periode bliver dermed førperioden, hvor testførernes normaladfærd blev logget. De sidste fire uger var display og lyd slået til, og denne periode var så testperioden. Herefter er effekten af INFATI systemet undersøgt ved at sammenligne testførernes hastighedsoverskridelser i hhv. før og testperioden. Logdataene gør det muligt at sammenligne hastighedsovertrædelser knyttet til testførernes demografiske data, geografiske data og tidspunkt. Testførernes holdninger og accept af INFATI er undersøgt gennem spørgeskemaundersøgelser og gennem fokusgruppeinterview efter testperioden. Et vigtigt redskab i fokusgruppeinterviewene var kort for hver enkelt testkører, som viste hastighedsvalget afbildet på vejnettet før og under testen. Erfaringer med OBU Der vil i denne artikel kun summarisk blive redegjort for driftserfaringerne med OBU en. Overordnet set lykkedes det i projektet at fremstille et fuld funktionsdueligt ISA-system, som ved hjælp af en GPS-positionering og et digital kort kan advare føreren, hvis en aktuel hastighedsgrænse overtrædes. Erfaringerne fra brugertestene (3) var da også, at brugerne oplevede et meget troværdigt ISA-system, der meget sjældent viste en forkert hastighed. Det lykkedes således at udvikle en mapmatching, som meget sjældent vælger en forkert vej. På tekniksiden var der nogle problemer, men de fleste blev løst under forsøget. Alligevel bevirkede teknikproblemerne, at fire testkørere havde så store problemer med deres OBU, at deres data ikke er brugt i analyserne, ligesom de heller ikke indgår i fokusgruppeundersøgelsen. Derfor endte antal testførere på 20. Det største svigt på tekniksiden var, at GSM-modulet aldrig kom til at fungere under forsøgsperioden hermed kunne logdata ikke løbende hentes hjem. I stedet blev logdata for hele testperioden samlet på OBU s flashmemory og først hentet ud efter forsøget i praksis fik dette svigt altså ingen betydning. OBU blev monteret af et firma, som er specialister i montering af mobiltelefoner, erfaringen var imidlertid, at det var meget svært at få dette firma til at være tilstrækkelig omhyggelige med udstyrets montering, bl.a. blev nogle display monteret langt udenfor førerens synsfelt, hvilket givetvis har påvirket testpersonernes oplevelse af displayet under forsøget. Erfaringen er, at en meget tæt styring af installationen er nødvendig i sådanne projekter. Analyse af logdata Efter testperioden er logdata fra testbilerne indsamlet. For hver tur er følgende indsamlet: Bil og chauffør ID, dato og tid, x-y koordinater fra GPS, x-y koordinater returneret af mapmatching, oplysninger om kvaliteten af GPS-signalet og endelig vejkode, hastighedsgrænse og aktuel hastighed for hver mapmatchet x-y koordinat. Disse logfiler blev samlet til én fil for hver bil, hvor der til hver enkel registrering blev knyttet en ekstra attribut Rute- ID, der består af BilNr og et turnr., der tæller en op for hver tur, der påbegyndes. Til sammenkædning af filerne blev programmet Matlab brugt. Herefter blev alle disse filer samlet i en stor tekstfil, som blev importeret i en Access database til videre bearbejdning. Sorteringer i database Da logfilerne var hentet ind i databasen, var det nødvendigt med en række sorteringer for at frasorterer fejldata, der kan skyldes dårlig GPS-modtagelse, hard-/software problemer m.m. Sorteringen er detaljeret beskrevet i [2]. Mængden af data I INFATI-forsøget blev der en gang i sekundet logget de tidligere beskrevne parametre, dette giver store datamængder. Logdata fra de to førperioder indeholder i alt efter de tidligere beskrevne sorteringer ca logninger, hvilket som en ukomprimeret tekstfil fylder ca. 50 mb. For testperioden løber det op i ca logninger eller en tekstfil på 135 mb, altså i alt 185 mb data. I førperioden er testkørernes færden logget i ca. 110 timer og i testperioden 305 timer. Det er tidskrævende og kræver stor processorkraft at behandle så store datamængder. Det er pga. datamængden heller ikke muligt at behandle dem i et regneark som fx Microsoft Excel, der kun kan indeholde ca linier/poster i et ark. Derfor er det valgt at bruge MS Access til sorteringer m.m. samt Matlab til selve beregningerne på datasættet. Beregninger i Matlab Programmerne i Matlab er opbygget, så de regner på en kommasepareret tekstfil. Fremgangsmåden er følgende: 1.Der vælges en attribut, der skal summeres over, f.eks. vejid eller vejtype. 2.Herefter vælges den attribut, der skal beregnes en fraktil for, i dette tilfælde hastighedsoverskridelsen. 3. Der vælges, hvilken fraktil der skal beregnes, i dette projekt er 85% fraktilen for fordelingen af hastighedsoverskridelser anvendt. 4.Desuden er det muligt at vælge en eller flere, hvor der tælles unikke attributter i de fleste tilfælde antallet af unikke biler og/eller unikke ruter. Herudover bliver antallet af observationer, der indgår i beregningen, returneret. Der er desuden lavet et program, der producerer en fil pr. unik attribut f.eks. en fil for hver bil. Valg af 85%-fraktil til beskrivelse af hastighedsovertrædelser Når det skal vurderes, om hastighedsgrænsen på en given vej er overholdt, er det almindeligt at se på 85% fraktilen for de observerede hastigheder. Ligger 85%- fraktilen på eller under hastighedsgrænsen, siger man, at hastighedsgrænsen er overholdt, og ligger den over, siger man, at hastighedsgrænsen ikke er overholdt. Alle analyserne i det følgende baserer sig derfor på udregning af 85% fraktilen for forskellige attributter tilknyttet logdata, det være sig områdetyper, hastighedsgrænser eller vejstrækninger. Hastighedskort Kortene på figur 3 er lavet ved at udregne 85 % fraktilen for de loggede hastigheder og herfra trække hastighedsgrænsen for hvert enkelt liniestykke i kortet, hvor der har været logget hastighedsdata, dvs. vha. den linieid, der er blevet knyttet til logdata vha. mapmatching programmet. Den gennemførte mapmatching vil give en række fejlmatchinger især i Aalborg midtby, hvor modtageforholdene for GP- S en er dårlige, og vejene ligger forholdsvis tætte. Disse fejl vil betyde, at der optræder nogle veje, hvor testkørerne ikke har kørt, og der kan være veje, der viser en for høj overskridelse. Det kan fx ske, når en testkører køre på en 6o km/t vej, men systemet matcher til en parallel 50 eller 30 km/t vej. Hvis disse fejl skal luges ud af datasættet, kræver det en manuel gennemgang af alle ruter, og dette vil være en for stor opgave. Derfor er alle data, bortset fra de tidligere beskrevne sorteringer, medtaget i beregningerne. Kortene viser overordnet, at der er sket en hastighedsnedsættelse i førperioden i forhold til testperioden testkortet er mere grønt end førkortet. Samtidigt ses det, at der er færrest hastighedsoverskridelser i midtbyområder i forhold til store veje og veje i byens periferi. I forhold til DANSK VEJTIDSSKRIFT 19

3 større accept af de lave hastighedsgrænser i byområder (30-60 km/t.) end de høje på landet ( km/t.). Figur 3. Hastighedskort for alle testførere før/test. Viser overskridelser af hastighedsgrænsen beregnet i forhold til 85 % fraktilen på hastighedsfordelingerne på vejene. konklusionerne på kortene skal det dog siges, at datagrundlaget for det enkelte vejstykke på kortet kan være meget forskelligt lige fra et farvet liniestykke kun repræsenterer en tur med en testkører til andre liniestykker, hvor farverne repræsenterer mange ture med mange forskellige testkørere. Der har ikke i projektet været ressourcer til at analysere, hvorvidt et minimumskrav til antal observationer på det enkelte liniestykke vil give et andet billede af hastighedsoverskridelserne. Det er dog vurderet, at hovedtendensen i konklusionen holder uanset sådanne betingelser. Hastighedsoverskridelser og hastighedsbegrænsninger Grafen i figur 4 er opbygget ved, at hastighedsoverskridelserne er grupperet på den hastighedsgrænse, der er returneret fra OBU ens mapmatching. Herefter er fraktilen af hastighedsoverskridelsen udregnet. 85% fraktilen i testperioden er faldet med mellem 4 km/t og 7 km/t for de forskellige hastighedsbegrænsninger. Der er endvidere en tendens til at overskridelserne både i før og testperioden er størst på veje med høj hastighedsgrænse. Det stemmer overnes med, at fokusgruppeinterviewene viste en Hastighedsoverskridelser og urbanisering I figur 5 er logdata er summeret op over områdetypen. Igen er det 85% fraktilen, som er beregnet. I denne beregning er datagrundlaget for hver enkel registrering i grafen meget stor og resultatet dermed meget sikker. Graferne viser en effekt fra 2 km/t i centrum til 7 km/t. Grafen viser både i før- og testperioden en tydelig sammenhæng mellem bytætheden og overholdelse af hastighedsgrænserne. Forklaringen herpå er sandsynligvis dels, som tidligere nævnt, at testpersonerne i højere grad finder hastighedsgrænserne i byen rimelige end på landet, og dels at trængsel spiller en større rolle for hastighedsvalget i byområder end på landet. INFATI har en effekt Det kan på baggrund af analyserne konkluderes, at det testede ISA-system har en effekt. Samtlige analyser viser et klart fald i 85% fraktilen for hastighedsoverskridelsen gennemsnitlig med 5-6 km/t. Samtidigt viser analyserne et markant større fald i overskridelserne i landområder end i byområder. Dette er interessant i forhold til de sidste 10 års ulykkesudvikling i Danmark, hvor det i høj grad er lykkedes at nedbringe ulykketallet i byerne. På landet har det derimod været sværere, fordi man her i høj grad har manglet virkemidler. Med ISA har man måske fået et virkemiddel, som har sin styrke på landet. Testkørerne overskrider dog stadig hastighedsgrænserne, men overskridelserne er reduceret fra 9-13 km/t til 4-7 km/t. Figur 4. Hastighedsoverskridelser i forhold til hastighedsbegrænsninger. Figur 5. Hastighedsoverskridelser i forhold til urbaniseringsgrad. Testførernes holdninger og accept Hvordan oplever og accepterer 20 testkørere et intelligent farttilpasningssystem med lys og lyd, og hvordan påvirker det deres valg af hastighed? Som beskrevet i metodeafsnittet svarede testkørerne før og efter testkørslen på spørgeskemaer om trafiksikkerhed og holdninger til og oplevelser med intelligent farttilpasning. Under testkørslen blev testkørernes valg af hastighed logget, og disse logdata blev brugt til at udarbejde kort, som viser testkørernes hastighedsvalg i henholdsvis før- og testperioden. Analysen af hastighedsvalgene og spørgeskemaerne blev efter testkørslen brugt i fokusgruppeinterview, hvor testkørerne fortalte om og diskuterede holdninger, hastighed, virkemidler, samspil i trafikken, overvågning og modeller for indførelse af et system som ISA [3]. I denne artikel vil alene ISA s effekt på testkørernes hastighedsvalg og testkørernes accept af ISA blive belyst DANSK VEJTIDSSKRIFT

4 Effekt på hastigheden Der er udarbejdet hastighedskort for 17 af de 20 testkørere. Af disse 17 har 13 i testperioden dæmpet deres hastighedsoverskridelser med mellem 3 og 9 km/t. 2 har sat hastigheden op i testperioden og haft høje hastighedsoverskridelser i begge perioder, og 2 har haft ens lave hastighedsoverskridelser i begge perioder. De tre testkørere, der ikke er udarbejdet hastighedskort for, vurderer alle, at de har dæmpet hastigheden med ISA i bilen. Testkørerne i undersøgelsen kan deles ind i tre kategorier: 1) De, der synes, ISA er irriterende, og som ikke har nedsat hastigheden - 2 mænd 2) De, der synes, ISA er irriterende, men som har nedsat hastigheden - 3 mænd og 1 kvinde 3) De, der synes, ISA er en behagelig støtte, og som har nedsat hastigheden 6 mænd og 6 kvinder To kvinder falder udenfor kategorierne, idet de har haft ens (lave) overskridelser af hastighedsgrænserne i både før- og testperioden. Den ene af disse to kvinder synes, ISA er meget irriterende. Den anden synes, systemet er en støtte. På figur 6 er de enkelte testkøreres overskridelser af hastighedsgrænsen før og under testen vist. Det er søgt at identificere et mønster for, hvad der efter testkørslen har haft betydning for hastighedsvalget, dette er imidlertid ikke lykkedes. Alle testkørerne overskrider normalt hastighedsgrænserne, og en stor del af testkørerne har i førperioden mange og store overskridelser. Forskellen mellem mænd og kvinder er her iøjnefaldende, idet mændene klart har de største overskridelser. I hvor høj grad testkørerne normalt overholder hastighedsgrænserne, ser imidlertid ikke ud til at have indflydelse på, om ISA har en effekt på hastigheden. Seks ud af ni testkørere, der rutinemæssigt overtræder hastighedsgrænserne meget, har nemlig dæmpet hastigheden i testperioden. Næsten samtlige testkørere ønsker sig, at en del af de eksisterende hastighedsgrænser bliver sat op især på landeveje og motorveje. En stor del af testkørerne betragter sig selv som rutinerede bilister, der kan køre hurtigt og sikkert på én gang. Kvinderne i undersøgelsen er dog mere forsigtige i deres udtalelser om deres egen formåen som bilister. Risikobevidstheden set som accepten af høj hastighed som en risikofaktor ser imidlertid heller ikke ud til at have afgørende indflydelse på, om ISA har en effekt på hastigheden. Mændene er mindre risikobevidste end kvinderne, men en del af de mænd, der normalt overskrider hastighedsgrænserne ofte og meget, har med ISA i bilen dæmpet deres hastighed en del. En høj risikobevidsthed er altså ikke en betingelse for, at ISA kan have en effekt. Meget tyder på, at det heller ikke har afgørende betydning for effekten på hastigheden, om testkørerne oplever testkørslen som en læreproces, hvor de vænner sig til at vælge en lavere hastighed. Både testkørere, der oplever testkørslen som en læreproces, og testkørere, der ikke gør det, har sat hastigheden ned. En del af testkørerne vænnede sig under testkørslen til at forudse og forhindre overskridelser af hastighedsgrænserne, og en del blev opmærksomme på hastighedsgrænser, de ikke tidligere havde lagt mærke til. Efter testkørslen er nogle af testkørerne mere opmærksomme end før på deres hastighed og på de steder, hvor de normalt overtræder hastighedsgrænserne. Testkørernes accept af ISA Efter testkørslen er 15 testkørere positive overfor at bruge ISA som et middel til at dæmpe hastigheden. De sidste fem kan se, at systemet har en effekt, men er negative overfor at skulle køre med det i deres egen bil. 19 af de 20 testkørere mener, at ISA kan bruges som et middel til at dæmpe hastigheden hos udvalgte grupper af bilister. Femten af de seksten testkørere, der var positive overfor INFATI før testkørslen, er fortsat positive efter testkørslen. De fire testkørere, der var negative før testkørslen, er fortsat negative efter. Ingen af testkørerne ændrede altså holdning fra negativ til positiv, mens én testkører ændrede holdning fra positiv til negativ. Testkørernes holdninger til de forskellige virkemidler i INFATI-systemet antages at være bestemt af, om virkemidlerne er lette at opfatte og anvende. Dette er imidlertid to forskellige ting. Både opfattelsen og anvendelsen er under indflydelse af testkørernes holdninger, men opfattelsen handler meget om virkemidlernes udformning og testkørernes sansning, mens anvendelsen i meget højere grad afhænger af testkørernes motivation til at ændre deres hastighedsvalg. Angivelsen af den aktuelle hastighedsgrænse i displayet og lampen er begge visuelle virkemidler, men angivelsen af hastighedsgrænsen bliver brugt meget mere end lampen. Det skyldes formodentligt dels, at angivelsen af hastighedsgrænsen har en oplysende funktion, hvor testkørerne finder det interessant at holde øje med eller teste deres viden om den aktuelle hastighedsgrænse, mens lampen er en Figur testkøreres hastighedsoverskridelser før og under testperioden DANSK VEJTIDSSKRIFT 21

5 påmindelse om en forkert adfærd. Men det skyldes nok i højere grad, at stemmen og lampen har samme funktion, og at stemmen er et auditivt virkemiddel, som testkørerne bliver tvunget til at bruge, mens lampen er et visuelt virkemiddel, som testkørerne skal vælge flytte opmærksomheden væk fra vejen for at anvende. En del af testkørerne vænnede sig hurtigt til at bruge displayet til at holde sig orienteret om den aktuelle hastighedsgrænse. Der er næppe tvivl om, at dette udgør en mindre mental belastning end at holde øje med de vejskilte, der angiver hastighedsgrænserne. Det vurderes, at angivelsen af den aktuelle hastighedsgrænse er en yderst nyttig funktion i systemet, der også er populær, fordi den er vejledende frem for korrigerende. Stemmen derimod, er en korrigerende funktion, og testkørerne skal, hver gang stemmen dukker op, bruge ressourcer på at beslutte, om de skal sætte hastigheden ned. Det er muligt at opdele testkørerne i de irriterede og de ikke irriterede, men det forholder sig ikke sådan, at de irriterede ikke lader deres hastighedsvalg korrigere, og af de 16 testkørere, der har dæmpet hastigheden med ISA i bilen, mener 15, at stemmen er det virkemiddel, der får dem til at ændre deres hastighedsvalg. Testkørerne har oplevet, at systemet har en høj troværdighed, altså at systemet kun sjældent viste en forkert hastighedsgrænse. Testkørerne nævner stort set heller ikke bivirkninger ved kørslen, men to testkørere har under testkørslen følt så megen trods, at de, ifølge deres egne udsagn, har sat farten op, og to andre har øget hastigheden i testperioden, uden at de dog nævner ISA som årsag hertil. Mange af testkørerne er opmærksomme på, at begrebet frihed i forbindelse med hastighed handler om frihed til at overtræde loven, og testkørerne føler ikke, at ISA har indskrænket deres frihed. Mange har imidlertid oplevet irritation i de situationer, hvor de har haft travlt, og på tværs af kategorierne har testkørerne ignoreret systemet i sådanne situationer. Størstedelen af testkørerne mener, at nedsat hastighed generelt ikke fører til et betydeligt øget tidsforbrug, men i situationer, hvor de har travlt, reagerer mange alligevel ved at sætte hastigheden op. To af de testkørere, der normalt overskrider hastighedsgrænserne ofte og meget, fortæller, at INFATI har haft en beroligende effekt på dem. Den ene er med IN- FATI i bilen blevet gjort opmærksom på ikke at lade sit dårlige humør eller en ophidselse komme til udtryk i en mere aggressiv kørsel med højere hastighed, og den anden har oplevet, at han ikke sparer særligt meget tid ved at køre for stærkt. Konklusion på brugertesten Analyserne af hastighedsvalget og testkørernes udsagn om ISA viser, at systemet har haft en betydelig effekt på testkørernes hastighedsvalg. Testkørslen har endvidere øget testkørernes bevidsthed om de gældende hastighedsgrænser. ISA ser altså ud til at være et effektivt og hurtigt middel til at få dæmpet hastigheden, og risikobevidstheden hos føreren behøver ikke at være høj, for at systemet skal have en effekt på hastighedsvalget. Kun to af de testkørere, der rutinemæssigt overskred hastighedsgrænserne, satte ikke farten ned med ISA i bilen, og én af disse to mente, at han ville dæmpe sin hastighed ved længere tids kørsel med systemet. Konklusion Overordnet set lykkedes det i projektet at fremstille et fuldt funktionsdueligt ISAsystem, som ved hjælp af en GPS-positionering og et digital kort med indlagte hastighedsgrænser advarer føreren, hvis en aktuel hastighedsgrænse overtrædes. Systemet er testet blandt 20 testkørere. Der var store spredninger i systemets effekt på testkørernes hastighed. De fleste satte hastigheden ned: Nogle meget, andre mindre og to havde en mindre hastighedsforøgelse med systemet. Samlet set blev testkørernes hastighedsoverskridelser under testen reduceret fra 9-13 km/t til 4-7 km/t altså en hastighedsnedsættelse på 5-6 km/t. Testkørslen har endvidere øget testkørernes bevidsthed om de gældende hastighedsgrænser. ISA ser altså ud til at være et effektivt og hurtigt middel til at få dæmpet hastigheden, og risikobevidstheden hos føreren behøver ikke at være høj, for at systemet skal have en effekt på hastighedsvalget. Kun to af de testkørere, der rutinemæssigt overskred hastighedsgrænserne i førperioden, satte ikke farten ned med ISA i bilen, og én af disse to mente, at han ville dæmpe sin hastighed ved længere tids kørsel med systemet. Referencer [1] Heide, Poul (2001), INFATI - hardware and software, ISP nr. 267, Aalborg Universitet, ISBN [2] Madsen, Jesper Runge and Madsen, Ole Runge (2001) INFATI - Brugertest - analyse af adfærdsændringer, ISP nr. 272, Aalborg Universitet, ISBN [3] Boroch, Teresa and Nielsen, Malene Kofod (2001) INFATI - Brugertest - effekt og accept, ISP nr. 271, Aalborg Universitet, ISBN DANSK VEJTIDSSKRIFT

Hvordan påvirkes testpersoners hastighedsvalg af intelligent farttilpasning - en analyse af logdata

Hvordan påvirkes testpersoners hastighedsvalg af intelligent farttilpasning - en analyse af logdata Hvordan påvirkes testpersoners hastighedsvalg af intelligent farttilpasning - en analyse af logdata Jesper Runge Madsen Sven Allan Jensen as T r a fi k f o r s k n i n g s g r u p p e n A A L B O R G U

Læs mere

INFATI Brugertest - adfærdsændringer

INFATI Brugertest - adfærdsændringer INFATI Brugertest - adfærdsændringer Notat 7 Jesper Runge Madsen T r a fi k f o r s k n i n g s g r u p p e n A A L B O R G U N I V E R S I T E T INFATI Brugertest adfærdsændringer Aalborg Universitet

Læs mere

Spar på Farten Kommerciel i Vejle de første resultater. Niels Agerholm Civilingeniør, Ph.D. studerende Trafikforskningsgruppen Aalborg Universitet

Spar på Farten Kommerciel i Vejle de første resultater. Niels Agerholm Civilingeniør, Ph.D. studerende Trafikforskningsgruppen Aalborg Universitet Spar på Farten Kommerciel i Vejle de første resultater Civilingeniør, Ph.D. studerende Trafikforskningsgruppen Aalborg Universitet Agenda Hvad er ISA ISA-systemet Projektets opbygning Undersøgelsesdesign

Læs mere

Intelligent Farttilpasning som en del af værktøjskassen for bedre trafiksikkerhed? - erfaringer og anbefalinger med baggrund i projekt Spar på Farten

Intelligent Farttilpasning som en del af værktøjskassen for bedre trafiksikkerhed? - erfaringer og anbefalinger med baggrund i projekt Spar på Farten Intelligent Farttilpasning som en del af værktøjskassen for bedre trafiksikkerhed? - erfaringer og anbefalinger med baggrund i projekt Spar på Farten v/ Niels Agerholm, Aalborg Universitet Disposition

Læs mere

INFATI Brugertest - effekt og accept

INFATI Brugertest - effekt og accept INFATI Brugertest - effekt og accept Notat 6 Malene Kofod Nielsen og Teresa Boroch INFATI Brugertest effekt og accept Aalborg Universitet Trafikforskningsgruppen Oktober 2001 Udgiver/bestilles hos Trafikforskningsgruppen

Læs mere

INFATI.DK En hjemmeside og et webbaseret spørgeskema

INFATI.DK En hjemmeside og et webbaseret spørgeskema INFATI.DK En hjemmeside og et webbaseret spørgeskema FORELØBIG UDGAVE Notat 5 Erik Jensen Harry Lahrmann Malene Kofod Nielsen Jørgen Raguse INFATI.DK En hjemmeside og et webbaseret spørgeskema Aalborg

Læs mere

Spar på Farten et forsøg med Intelligent Farttilpasning og firmabiler i Vejle

Spar på Farten et forsøg med Intelligent Farttilpasning og firmabiler i Vejle Spar på Farten et forsøg med Intelligent Farttilpasning og firmabiler i Vejle Et forsøg med Intelligent Farttilpasning blandt firmabiler i Vejle, hvor alle hastighedsovertrædelser blev logget, viser, at

Læs mere

Spar på Farten -et forsøg med Intelligent Farttilpasning baseret på Pay As You Drive principper

Spar på Farten -et forsøg med Intelligent Farttilpasning baseret på Pay As You Drive principper Spar på Farten -et forsøg med Intelligent Farttilpasning baseret på Pay As You Drive principper Forfattere Harry Lahrmann 1, email: lahrmann@plan.aau.dk Niels Agerholm 1 ; email: agerholm@plan.aau.dk Nerius

Læs mere

INFATI Mapmatching. Notat 3. Jens Juhl, Aalborg Universitet

INFATI Mapmatching. Notat 3. Jens Juhl, Aalborg Universitet INFATI Mapmatching Notat 3 Jens Juhl, Aalborg Universitet INFATI Mapmatching Aalborg Universitet Trafikforskningsgruppen Oktober 2001 Udgiver/bestilles hos Trafikforskningsgruppen Institut for Samfundsudvikling

Læs mere

Intelligent Farttilpasning i firmabiler - endelige resultater

Intelligent Farttilpasning i firmabiler - endelige resultater Intelligent Farttilpasning i firmabiler - endelige resultater Forfattere: Adjunkt Niels Agerholm 1, agerholm@plan.aau.dk Ph.d-studerende Nerius Tradisauskas 1, nerius@plan.aau.dk Lektor Harry Lahrmann

Læs mere

Accelerations- og decelerationsværdier

Accelerations- og decelerationsværdier Accelerations- og decelerationsværdier for personbiler Baseret på data fra testkørsler med 20 testpersoner Poul Greibe Oktober 2009 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1. Introduktion...

Læs mere

Køretider, belastningsgrader og forsinkelser i kryds beregnet ud fra Floating Car Data

Køretider, belastningsgrader og forsinkelser i kryds beregnet ud fra Floating Car Data Køretider, belastningsgrader og forsinkelser i kryds beregnet ud fra Floating Car Data Kristian Torp torp@cs.aau.dk Institut for Datalogi Aalborg Universitet Harry Lahrmann lahrmann@plan.aau.dk Trafikforskningsgruppen

Læs mere

Spar på farten Lahrmann, Harry Spaabæk; Agerholm, Niels; Tradisauskas, Nerius; Juhl, Jens; Harms, Lisbeth

Spar på farten Lahrmann, Harry Spaabæk; Agerholm, Niels; Tradisauskas, Nerius; Juhl, Jens; Harms, Lisbeth Aalborg Universitet Spar på farten Lahrmann, Harry Spaabæk; Agerholm, Niels; Tradisauskas, Nerius; Juhl, Jens; Harms, Lisbeth Publication date: 2007 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets

Læs mere

Spar på Farten. - et forsøg med Intelligent Farttilpasning og firmabiler i Vejle. Harry Lahrmann Niels Agerholm Nerius Tradisauskas Jens Juhl

Spar på Farten. - et forsøg med Intelligent Farttilpasning og firmabiler i Vejle. Harry Lahrmann Niels Agerholm Nerius Tradisauskas Jens Juhl TRAFIKFORSKNINGSGRUPPEN Harry Lahrmann Niels Agerholm Nerius Tradisauskas Jens Juhl Spar på Farten - et forsøg med Intelligent Farttilpasning og firmabiler i Vejle ISP skriftserie nr. 2009-3 2011 Maleriet

Læs mere

Dansk: Intelligente Transportsystemer, Intelligent Farttilpasning, digitale hastighedskort, vedligeholdelse, map matching

Dansk: Intelligente Transportsystemer, Intelligent Farttilpasning, digitale hastighedskort, vedligeholdelse, map matching Spar på Farten - opbygning og vedligeholdelse af hastighedskortet Niels Agerholm, Ph.d studerende 1, agerholm@plan.aau.dk Jens Juhl, Lektor 2, jensjuhl@stofanet.dk Ian Berg Sonne, Naturgeograf 3, iabso@aal.mim.dk

Læs mere

Test af et satellitbaseret kørselsafgiftssystem

Test af et satellitbaseret kørselsafgiftssystem Test af et satellitbaseret kørselsafgiftssystem Simon Bojer Sørensen, civilingeniørstuderende Aalborg Universitet - Vej & Trafik sbso04@plan.aau.dk Harry Lahrmann, sektionsleder, lektor Aalborg Universitet

Læs mere

Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej

Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej Effekt på hastighed Lene Herrstedt Poul Greibe 9. juli 2012 tec Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold Sammenfatning og konklusion... 3 1. Introduktion...

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 27. september 2013 13/06643-5 René Juhl Hollen rhp@vd.dk MIDTVEJSSTATUS FORSØG MED DIFFERENTIEREDE HASTIGHEDER PÅ HOVEDLANDEVEJSNETTET Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg

Læs mere

Trafiksikre Unge. et forsøg med intelligent farttilpasning blandt unge førere i Nordjyllands amt

Trafiksikre Unge. et forsøg med intelligent farttilpasning blandt unge førere i Nordjyllands amt Trafikulykker med unge18-21 årige står for 1/4 af de eneulykker, bilister laver i Nordjylland. Trafiksikre Unge et forsøg med intelligent farttilpasning blandt unge førere i Nordjyllands amt Med udstyr

Læs mere

Midteradskillelse på landevej 447, Vestbjerg-Hjørring

Midteradskillelse på landevej 447, Vestbjerg-Hjørring Midteradskillelse på landevej 447, Vestbjerg-Hjørring Ph.d.-studerende Michael Sørensen, AAU, Trafikforskningsgruppen, michael@plan.aau.dk Adjunkt Jens Christian Overgaard Madsen, AAU, Trafikforskningsgruppen,

Læs mere

SPAR PÅ FARTEN de første resultater af et Intelligent Farttilpasnings-projekt i Nordjylland baseret på incitament (forsikringsrabat)

SPAR PÅ FARTEN de første resultater af et Intelligent Farttilpasnings-projekt i Nordjylland baseret på incitament (forsikringsrabat) SPAR PÅ FARTEN de første resultater af et Intelligent Farttilpasnings-projekt i Nordjylland baseret på incitament (forsikringsrabat) Niels Agerholm 1,Nerius Tradisauskas 1, Brith Klarborg 2, Harry Lahrmann

Læs mere

Redskaber til monitorering af trafikken [REMOTE]

Redskaber til monitorering af trafikken [REMOTE] Redskaber til monitorering af trafikken [REMOTE] Forfattere: Harry Lahrmann 1 lahrmann@plan.aau.dk, Kristian Torp 2 torp@cs.aau.dk, Jesper Runge Madsen 7 jpm@cowi.dk, Poul Heide 3 heide@m-tec.dk, Jørgen

Læs mere

Bluetooth detektorer som ny cost efffektiv sensor i vejtrafikken

Bluetooth detektorer som ny cost efffektiv sensor i vejtrafikken Bluetooth detektorer som ny cost efffektiv sensor i vejtrafikken Forfattere: Harry Lahrmann Aalborg Universitet lahrmann@plan.aau.dk Kristian Skoven Pedersen Grontmij-Carl Bro KristianSkoven.Pedersen@grontmij-carlbro.dk

Læs mere

Model til fremkommelighedsprognose på veje

Model til fremkommelighedsprognose på veje Model til fremkommelighedsprognose på veje Henning Sørensen, Vejdirektoratet 1. Baggrund Ved trafikinvesteringer og i andre tilfælde hvor fremtidige forhold ønskes kortlagt, gennemføres en trafikprognose

Læs mere

Der bliver kørt flere kilometer

Der bliver kørt flere kilometer Baggrund Business Danmark gennemfører hvert år en undersøgelse om medlemmernes kørselsmønstre og holdninger til adfærd i trafikken. Sælgere bruger generelt meget tid i deres biler. Derfor er det interessant

Læs mere

FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED

FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED 27-1-2012 KOMMUNIKATION & SAMFUND FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED Roskilde Tekniske Skole, HTX Søren Witek & Christoffer Thor Paulsen Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Problemformulering... 3 Danskernes

Læs mere

HASTIGHEDSKAMPAGNE 2003

HASTIGHEDSKAMPAGNE 2003 HASTIGHEDSKAMPAGNE 2003 DEN LILLE FARTOVERSKRIDELSE Trafikulykker koster hvert år et stort antal døde og kvæstede. Og modsat hvad man måske skulle tro, så kan de mindre forseelser alt for nemt få et tragisk

Læs mere

"SPAR PÅ FARTEN" Agerholm, Niels; Tradisauskas, Nerius; Klarborg, Brith; Harms, Lisbeth; Lahrmann, Harry Spaabæk

SPAR PÅ FARTEN Agerholm, Niels; Tradisauskas, Nerius; Klarborg, Brith; Harms, Lisbeth; Lahrmann, Harry Spaabæk Aalborg Universitet "SPAR PÅ FARTEN" Agerholm, Niels; Tradisauskas, Nerius; Klarborg, Brith; Harms, Lisbeth; Lahrmann, Harry Spaabæk Publication date: 2007 Document Version Forlagets endelige version (ofte

Læs mere

GPS-pilotprojekt. Paper til Trafikdage 2007 Charlotte Holstrøm og Jens Foller, Vejdirektoratet

GPS-pilotprojekt. Paper til Trafikdage 2007 Charlotte Holstrøm og Jens Foller, Vejdirektoratet GPS-pilotprojekt Paper til Trafikdage 2007 Charlotte Holstrøm og Jens Foller, Vejdirektoratet Baggrund: Vejdirektoratet har, baseret på en foranalyse, i juni 2006 besluttet at gennemføre et GPSpilotprojekt,

Læs mere

INFATI Test af GPS-nøjagtighed og digitale kort med hastighedsgrænser

INFATI Test af GPS-nøjagtighed og digitale kort med hastighedsgrænser INFATI Test af GPS-nøjagtighed og digitale kort med hastighedsgrænser Notat 4 Martin Brandi Ole Runge Madsen Nikolaj Møller Nielsen Jesper Runge Madsen INFATI Test af GPS-nøjagtighed og digitale kort med

Læs mere

SPAR PÅ FARTEN de første resultater af et Intelligent Farttilpasnings-projekt i Nordjylland baseret på incitament (forsikringsrabat)

SPAR PÅ FARTEN de første resultater af et Intelligent Farttilpasnings-projekt i Nordjylland baseret på incitament (forsikringsrabat) SPAR PÅ FARTEN de første resultater af et Intelligent Farttilpasnings-projekt i Nordjylland baseret på incitament (forsikringsrabat) Niels Agerholm 1,Nerius Tradisauskas 1, Brith Klarborg 2, Harry Lahrmann

Læs mere

Er trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje?

Er trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje? Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Motorcykelulykker. Velkommen

Motorcykelulykker. Velkommen Velkommen Dybdeanalyse Motorcykelulykker Sven Krarup Nielsen 30. November 2009 Baggrunden for HVU s tema om motorcykelulykker er den stigning, der er sket i motorcykelulykker: I 2004 udgjorde motorcyklisterne

Læs mere

Test af uopmærksomhedsalarm i Abbott og Byggeriets arbejdsmiljøbus

Test af uopmærksomhedsalarm i Abbott og Byggeriets arbejdsmiljøbus Test af uopmærksomhedsalarm i Abbott og Byggeriets arbejdsmiljøbus Rådet for Sikker Trafik har i samarbejde med medicinalfirmaet Abbott og Byggeriets Arbejdsmiljøbus gennemført en undersøgelse af effekten

Læs mere

Dekoder type 628. Diagram. Print. Litra.DK

Dekoder type 628. Diagram. Print. Litra.DK Dekoder type 628 Denne dekoder anvendes hovedsagelig til signaler. Den kan også anvendes til andre opgaver, men her vil andre typer af dekodere være mere velegnet. Dekoderen forsynes med spænding og digital

Læs mere

HURTIGSTE VERSUS MEST

HURTIGSTE VERSUS MEST HURTIGSTE VERSUS MEST BRÆNDSTOFØKONOMISKE RUTER Ove Andersen xcaliber@cs.aau.dk Institut for Datalogi Aalborg Universitet Benjamin B. Krogh bkrogh@cs.aau.dk Institut for Datalogi Aalborg Universitet Harry

Læs mere

http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07

http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07 http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07 Nu begynder den del af spørgeskemaet, som omhandler dine holdninger til og erfaringer med trafik. Det er vigtigt, at du husker

Læs mere

Bluetooth detektorer som ny cost effektiv sensor i vejtrafikken

Bluetooth detektorer som ny cost effektiv sensor i vejtrafikken Bluetooth detektorer som ny cost effektiv sensor i vejtrafikken Forfattere: Harry Lahrmann Aalborg Universitet lahrmann@plan.aau.dk Kristian Skoven Pedersen Grontmij-Carl Bro KristianSkoven.Pedersen@grontmij-carlbro.dk

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter

Læs mere

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser: 24. april 2009 Højere hastighed og klima Susanne Krawack og Martin Lidegaard Hastigheden på de danske veje har en signifikant betydning for transportsektorens udledning af CO2. Alligevel har det ikke været

Læs mere

TRIM Rejsetid Nyt trafikledelsessystem på motorveje

TRIM Rejsetid Nyt trafikledelsessystem på motorveje TRIM Rejsetid Nyt trafikledelsessystem på motorveje Finn Krenk og Jens Toft Wendelboe Vejdirektoratet Trafikal drift Baggrund Vejdirektoratets anvendelse af trafikledelse har hidtil været mest fokuseret

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Trafikuheld i det åbne land

Trafikuheld i det åbne land Trafikuheld i det åbne land Af ph.d.-studerende Michael Sørensen Aalborg Universitet, Trafikforskningsgruppen Hmichael@plan.aau.dkH Trafiksikkerhedsarbejdet i Danmark hviler på en målsætning om, at antallet

Læs mere

Analyser af GPS-data fra Test en elbil og TU-data

Analyser af GPS-data fra Test en elbil og TU-data Analyser af GPS-data fra Test en elbil og TU-data Morten Aabrink og Stefan L. Mabit Trafikdage, Aalborg d. 24. august 2015 Overblik Motivation Data GPS-data TU-data Analyser Deskriptiv sammenligning Kørsel

Læs mere

mobiletelefon (eller modem indbygget i en anden enhed) kan sende og modtage emails eller browse på Internettet via mobiletelefon.

mobiletelefon (eller modem indbygget i en anden enhed) kan sende og modtage emails eller browse på Internettet via mobiletelefon. GPS baseret tracking af mobile objekter Christian S. Jensen, Aalborg Universitet og & Kristian Torp, Aalborg Universitet Denne artikel beskriver hvorledes man med eksisterende teknologi, herunder Global

Læs mere

NVF Island Dataopsamling/tracking og GPS-styring i Norden 11. juni 2014

NVF Island Dataopsamling/tracking og GPS-styring i Norden 11. juni 2014 NVF Island Dataopsamling/tracking og GPS-styring i Norden 11. juni 2014 Agenda Dataopsamling/tracking i vintertjenesten Baggrund Typer af dataopsamling Anvendelse Udfordringer GPS Styring Anvendelse Udfordringer

Læs mere

Jonas Krogslund Jensen info@j-krogslund.dk +45 2635 6096. Iben Michalik ibenmic@hotmail.com +45 2877 0664

Jonas Krogslund Jensen info@j-krogslund.dk +45 2635 6096. Iben Michalik ibenmic@hotmail.com +45 2877 0664 SENIOR LAND Jonas Krogslund Jensen info@j-krogslund.dk +45 2635 6096 Iben Michalik ibenmic@hotmail.com +45 2877 0664 Michael Himmelstrup eycoco@gmail.com +45 2720 7222 Peter Stillinge Dong peterstillinge.dong@gmail.com

Læs mere

Afstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden?

Afstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden? Afstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden? Af Poul Greibe Seniorkonsulent Tlf: 2524 6734 Email: pgr@trafitec.dk Trafitec Scion-DTU, Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

GPS data til undersøgelse af trængsel

GPS data til undersøgelse af trængsel GPS data til undersøgelse af trængsel Ove Andersen Benjamin B. Krogh Kristian Torp Institut for Datalogi, Aalborg Universitet {xcalibur, bkrogh, torp}@cs.aau.dk Introduktion GPS data fra køretøjer er i

Læs mere

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden?

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Projektleder Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet, e-mail: lag@vd.dk i samarbejde med Dorte Kristensen

Læs mere

1 - Problemformulering

1 - Problemformulering 1 - Problemformulering I skal undersøge, hvordan fart påvirker risikoen for at blive involveret i en trafikulykke. I skal arbejde med hvilke veje, der opstår flest ulykker på, og hvor de mest alvorlige

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

Brugen af Geografiske Informationssystemer til effektundersøgelse af Intelligent Fart tilpasning i Danmark

Brugen af Geografiske Informationssystemer til effektundersøgelse af Intelligent Fart tilpasning i Danmark Brugen af Geografiske Informationssystemer til effektundersøgelse af Intelligent Fart tilpasning i Danmark Niels Agerholm Ph.d. fra 2011 og civilingeniør fra 2005 ved Aalborg Universitet. Han arbejder

Læs mere

AM signalet er et automatisk mellemblok signal. Det består af 3 lamper og er opbygget som et U signal med 3 lamper.

AM signalet er et automatisk mellemblok signal. Det består af 3 lamper og er opbygget som et U signal med 3 lamper. Signaler Der skal signaler på modelbanen. En modelbane med signaler er som prikken over i et. Der er forskellige signaler. I signal, U signal og AM signaler. Desuden er der PU signaler. Alle disse signaler

Læs mere

Microcontroller, Arduino

Microcontroller, Arduino Microcontroller, Arduino Programmerbar elektronik. uc Vi skal lære at lave programmer til uc for at kunne lave el-produkter. Forstå princippet i programmering af en uc og se mulighederne. Programmeringen

Læs mere

Trafik og bil BD272. Business Danmark juli 2011

Trafik og bil BD272. Business Danmark juli 2011 Trafik og bil BD272 Business Danmark juli 2011 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kørselsmønstre og biler... 3 Årets temaer... 5 Afstand til forankørende...

Læs mere

Bilisters hastighed på gennemfartsveje i mindre danske byer

Bilisters hastighed på gennemfartsveje i mindre danske byer Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 13-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Variable hastighedstavler

Variable hastighedstavler Variable hastighedstavler Effektundersøgelse af variable hastighedstavler ved kryds på veje i åbent land Af: Civilingeniør Laura Sand Pedersen, Aalborg Universitet Nøgleord: Variable hastighedstavler,

Læs mere

Resultater fra QUO VADIS projektet i Aalborg. 1. Indledning. 2. Baggrund. Vejdirektoratet Trafikinformatikafdelingen

Resultater fra QUO VADIS projektet i Aalborg. 1. Indledning. 2. Baggrund. Vejdirektoratet Trafikinformatikafdelingen Resultater fra QUO VADIS projektet i Aalborg. Vejdirektoratet Trafikinformatikafdelingen Charlotte Vithen Lone Dörge Peter Lund-Sørensen 1. Indledning Dette indlæg beskriver de evalueringsresultater, der

Læs mere

PILOTTEST AF 3D-LYDSYSTEM TIL I LASTBILER TIL FOREBYGGELSE AF HØJRESVINGSUHELD

PILOTTEST AF 3D-LYDSYSTEM TIL I LASTBILER TIL FOREBYGGELSE AF HØJRESVINGSUHELD PILOTTEST AF 3D-LYDSYSTEM TIL I LASTBILER TIL FOREBYGGELSE AF HØJRESVINGSUHELD ANDERS KALSGAARD MØLLER, FLEMMING CHRISTENSEN OG DORTE HAMMERSHØI INSTITUT FOR ELEKTRONISKE SYSTEMER Vejdirektoratets ulykkesstatistik.

Læs mere

1 of :15

1 of :15 http://www.sparpaafarten.dk/spr3/s1.php?p=99999 1 of 1 02-11-2006 15:15 Kære deltager i Spar på farten For nogle måneder siden udfyldte du et spørgeskema omhandlende dine holdninger til og erfaringer med

Læs mere

Forældres betydning som rollemodeller, når det gælder trafik

Forældres betydning som rollemodeller, når det gælder trafik Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Analyser af GPS data fra Test en elbil og TU data

Analyser af GPS data fra Test en elbil og TU data Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Vejdirektoratets Forprojekt til Digitalt Vejnet

Vejdirektoratets Forprojekt til Digitalt Vejnet Vejdirektoratets Forprojekt til Digitalt Vejnet DTU, 5. okt. 2010 1 05-10-2010 Intelligent brug af trafikale datakilder Baggrund Politisk aftale om En grøn transportpolitik januar 2009 Pulje til nye teknologiske

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om klimatiltag via effektivisering af transportens energiforbrug

Forslag til folketingsbeslutning om klimatiltag via effektivisering af transportens energiforbrug 2015/1 BSF 162 (Gældende) Udskriftsdato: 27. februar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 1. april 2016 af Henning Hyllested (EL), Maria Reumert Gjerding (EL) og Søren Egge Rasmussen

Læs mere

Miljøprioriterede gennemfarter og emissioner fra trafikken. Lene Michelsen & Rend T. Andersen Afdelingen for Trafiksikkerhed og Miljø, Vejdirektoratet

Miljøprioriterede gennemfarter og emissioner fra trafikken. Lene Michelsen & Rend T. Andersen Afdelingen for Trafiksikkerhed og Miljø, Vejdirektoratet Abstract Miljøprioriterede gennemfarter og emissioner fra trafikken Lene Michelsen & Rend T. Andersen Afdelingen for Trafiksikkerhed og Miljø, Vejdirektoratet For 18 mindre byer, hvor der er anlagt miljøprioriterede

Læs mere

Arduino Programmering

Arduino Programmering Microcontroller, Arduino I teknologi skal vi lære at lave programmer til uc for at have muligheden til eksamen at kunne lave intelligente el-produkter. I hvert fald skal vi have set mulighederne, og forstået

Læs mere

13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV

13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV 13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV 13 EFFEKTIVE ITS TILTAG ITS DANMARK er en uafhængig netværksorganisation, der samler danske interessenter indenfor ITS. Organisationen

Læs mere

Brug af høj tavlevogn

Brug af høj tavlevogn Brug af høj tavlevogn Evaluering af hastighed og synlighed Foreløbig udgave Poul Greibe 2. juli 2012 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1 Sammenfatning og konklusion... 3 2 Introduktion...

Læs mere

UDVIKLINGEN AF ALGORITMER TIL AT BESKRIVE SIKKER KØRSEL PÅ BASIS AF DATA FRA KØRENDE BILER

UDVIKLINGEN AF ALGORITMER TIL AT BESKRIVE SIKKER KØRSEL PÅ BASIS AF DATA FRA KØRENDE BILER UDVIKLINGEN AF ALGORITMER TIL AT BESKRIVE SIKKER KØRSEL PÅ BASIS AF DATA FRA KØRENDE BILER Niels Agerholm AALBORG UNIVERSITET INNTRASYS - GATEHOUSE AALBORG KOMMUNE BEREDSKABSCENTER AALBORG DR NETS - VEJDIREKTORATET

Læs mere

TEMA 8 GROVE HASTIGHEDSOVERTRÆDELSER

TEMA 8 GROVE HASTIGHEDSOVERTRÆDELSER Senest ændret d. 11-2-2010 TEMA 8 GROVE HASTIGHEDSOVERTRÆDELSER Februar 2010 SKN, MARI, LK & TLR Baggrund: HVU vil undersøge grove hastighedsovertrædelser både i de 207 ulykker, der tidligere er undersøgt

Læs mere

Rundkørsel i Bredsten

Rundkørsel i Bredsten Rundkørsel i Bredsten Trafikantadfærd i 2-sporet rundkørsel før, 2 måneder efter samt 10 måneder efter ændret afmærkning. Belinda la Cour Lund Lene Herrstedt 17. september 2014 Scion-DTU Diplomvej 376

Læs mere

Referat af Workshop om Hastighedsplanlægning i Danmark

Referat af Workshop om Hastighedsplanlægning i Danmark Referat af Workshop om Hastighedsplanlægning i Danmark - Indlæg og diskussioner på Trafikdage 2000 - Af Lárus Ágústsson og Trine Bunton Nielsen. Indledning Workshoppen indledtes med fire korte oplæg, hvor

Læs mere

Svend Tøfting, Aalborg Universitet / Region Nordjylland Projektchef ITSPlatform - IMIKASK. IT-platform for udvikling af intelligent trafik

Svend Tøfting, Aalborg Universitet / Region Nordjylland Projektchef ITSPlatform - IMIKASK. IT-platform for udvikling af intelligent trafik Svend Tøfting, Aalborg Universitet / Region Nordjylland Projektchef ITSPlatform - IMIKASK IT-platform for udvikling af intelligent trafik Svend Tøfting, Aalborg Universitet / Region Nordjylland Projektchef

Læs mere

Operatørrollen hvor langt er vi i dag?

Operatørrollen hvor langt er vi i dag? Operatørrollen hvor langt er vi i dag? Hvordan fungerer samarbejdet mellem myndighederne og trafikanterne i dag og hvordan ser fremtiden ud i forhold til trafikstyring og trafikinformationsservices. Erfaringerne

Læs mere

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet D.29/2 2012 Udarbejdet af: Katrine Ahle Warming Nielsen Jannie Jeppesen Schmøde Sara Lorenzen A) Kritik af spørgeskema Set ud fra en kritisk vinkel af spørgeskemaet

Læs mere

TRIM Rejsetid Ny trafikantinformation

TRIM Rejsetid Ny trafikantinformation Finn Krenk og Jens Toft Wendelboe fik@vd.dk og jens@vd.dk Vejdirektoratet Trafikal drift Trafikproblemerne har de seneste år bredt sig til en større del af det overordnede vejnet i Danmark, bl.a. til Trekantsområdet

Læs mere

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører.

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. Mit Hjem Din Fart? 2011 Kampagnebudskab: Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. - 9 ud af 10 beboere langs landevejene er generede af

Læs mere

Intelligent Fartstilpasning i varebiler - Projektopbygning og første resultater

Intelligent Fartstilpasning i varebiler - Projektopbygning og første resultater Intelligent Fartstilpasning i varebiler - Projektopbygning og første resultater Forfattere: Niels Agerholm 1, agerholm@plan.aau.dk Nerius Tradisauskas 1, nerius@plan.aau.dk Harry Lahrmann 1, lahrmann@plan.aau.dk

Læs mere

Hastighedsmålinger på Gurrevej

Hastighedsmålinger på Gurrevej juli 2005 Belinda la Cour Lund Lene Herrstedt Poul Greibe Aps Forskerparken SCION DTU Diplomvej, bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold Indledning...3 Hastighedsmålinger på Gurrevej...4 2

Læs mere

Variabelt 40 km/t skilt på Usserød Kongevej. - Evalueringsrapport

Variabelt 40 km/t skilt på Usserød Kongevej. - Evalueringsrapport - Evalueringsrapport Teknik og Miljø; Vej- og Parkafdelingen Thomas Meier juni 2004 Sammenfatning På den stærkt befærdede Usserød Kongevej, er der i et samarbejde imellem og Usserød Skole opstillet variable

Læs mere

Variable vejskilte også i mobil version Lars Christensen. plbrake.dk juni 2005

Variable vejskilte også i mobil version Lars Christensen. plbrake.dk juni 2005 Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Bilag 422 Offentligt Variable vejskilte også i mobil version Lars Christensen. plbrake.dk juni 2005 Begrebet innovation står altid i høj kurs, uanset om der er

Læs mere

Screening af sikre og usikre landevejsstrækninger

Screening af sikre og usikre landevejsstrækninger Screening af sikre og usikre landevejsstrækninger Jesper Mertner, COWI A/S Nordisk Trafiksäkerhets Forum København 19-20 November 2009 # 1 Præsentation Baggrund for oplæg Metode Eksempel på resultater

Læs mere

Cykel Score når chips sætter gang i cyklisterne

Cykel Score når chips sætter gang i cyklisterne Artikel til Vejforum 2011 Cykel Score når chips sætter gang i cyklisterne Civilingeniør Troels Andersen, Fredericia Kommune, troels.andersen@fredericia.dk CykelScore er et helt nyt kampagnekoncept til

Læs mere

Serviceniveau for fodgængere og cyklister

Serviceniveau for fodgængere og cyklister VEJFORUM Serviceniveau for fodgængere og cyklister Trafikanters oplevelser i trafikken er en særdeles væsentlig parameter i trafikpolitik, både lokalt, regionalt og nationalt. I faglige kredse benævnes

Læs mere

Effekt af blinkende grønne fodgængersignaler

Effekt af blinkende grønne fodgængersignaler Effekt af blinkende grønne fodgængerer Af Bo Mikkelsen Aalborg Kommune Tidl. Danmarks TransportForskning Email: Bmi-teknik@aalborg.dk 1 Baggrund, formål og hypoteser Dette paper omhandler en undersøgelse

Læs mere

BORGERNE OG AFFALDET I SLAGELSE KOMMUNE. Resultat af spørgeskemaundersøgelse til affaldsplanen

BORGERNE OG AFFALDET I SLAGELSE KOMMUNE. Resultat af spørgeskemaundersøgelse til affaldsplanen BORGERNE OG AFFALDET I SLAGELSE KOMMUNE Resultat af spørgeskemaundersøgelse til affaldsplanen MAJ 2009 HOVEDKONKLUSIONER 391 borgere i Slagelse Kommune har svaret på spørgsmålene 97 % mener, at henkastet

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan for København

Trafiksikkerhedsplan for København Trafiksikkerhedsplan for København af ingeniør Caroline Eiler Gotved og sektionsleder Claus Rosenkilde Vej & Park, Københavns Kommune Kort sammenfatning Københavns Kommune har i samarbejde med Københavns

Læs mere

Kort Her får du vist dine enheder på kort Google Map. Kortet opdateres hvert 30 sekund, således man konstant kan følge køretøjernes bevægelser.

Kort Her får du vist dine enheder på kort Google Map. Kortet opdateres hvert 30 sekund, således man konstant kan følge køretøjernes bevægelser. Kort Her får du vist dine enheder på kort Google Map. Kortet opdateres hvert 30 sekund, således man konstant kan følge køretøjernes bevægelser. 1. 2. 3. 4. 6. 7. 10. 11. 9. 8. 1. Se køretøjer på kort.

Læs mere

Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 198 Offentligt

Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 198 Offentligt Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 198 Offentligt RIGSADVOKATEN RIGSPOLITIET Bilag 2 Februar 2008 J.nr. RA-2007-709-0042 Beskrivelse af sager, hvori der er sket frakendelse af førerretten

Læs mere

Teknologi Projekt. Trafik - Optimal Vej

Teknologi Projekt. Trafik - Optimal Vej Roskilde Tekniske Gymnasium Teknologi Projekt Trafik - Optimal Vej Af Nikolaj Seistrup, Henrik Breddam, Rasmus Vad og Dennis Glindhart Roskilde Tekniske Gynasium Klasse 1.3 7. december 2006 Indhold 1 Forord

Læs mere

ITS PLATFORM: IDE, INDHOLD & STATUS

ITS PLATFORM: IDE, INDHOLD & STATUS ITS PLATFORM: IDE, INDHOLD & STATUS Niels Agerholm AALBORG UNIVERSITET INNTRASYS - GATEHOUSE AALBORG KOMMUNE BEREDSKABSCENTER AALBORG DR NETS - VEJDIREKTORATET TELENOR MOLEX BRAINS X BUSINESS Indhold 1.

Læs mere

Vejen til sikker, behagelig, økonomisk kørsel. Komfort & Sikkerhed. Undgå klip i kørekortet. E-Drive fartbegrænser app

Vejen til sikker, behagelig, økonomisk kørsel. Komfort & Sikkerhed. Undgå klip i kørekortet. E-Drive fartbegrænser app Vejen til sikker, behagelig, økonomisk kørsel Komfort & Sikkerhed Undgå klip i kørekortet E-Drive fartbegrænser app www.lp.dk Lindgaard Pedersen A/S Komfort og sikkerhed Vælg farten, aktiver fartpiloten,

Læs mere

Status for Automatisk Trafikkontrol (ATK) generelt herunder effekter på landsplan

Status for Automatisk Trafikkontrol (ATK) generelt herunder effekter på landsplan Status for Automatisk Trafikkontrol (ATK) generelt herunder effekter på landsplan Projektleder Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet, e-mail: lag@vd.dk Figur 1. ATK logo. ATK blev gradvist indført over hele

Læs mere

Hastighed og uheldsrisiko i kryds

Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafiksikkerhed og Miljø Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafikdage på AUC 1996 Paper af: Civ. ing. Poul Greibe og Civ. ing. Michael Aakjer Nielsen Vejdirektoratet Trafiksikkerhed og Miljø Tel: 33 93

Læs mere

Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet Abstrakt

Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet Abstrakt Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, laag@cowi.dk COWI A/S

Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, laag@cowi.dk COWI A/S Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Velkommen til TIS-Web

Velkommen til TIS-Web Velkommen til TIS-Web Velkommen til TIS-Web din digitale online service for lagring og analyse af digitale fartskriver data. Med denne vejledning ønsker vi at introducerer de mest almindelige muligheder

Læs mere

Ingen kompromiser siden 1978

Ingen kompromiser siden 1978 a company PRODUkter Ingen kompromiser siden 1978 Produkterne fra Coralba Roads har været omhyggeligt udviklet og afprøvet gennem mange år som følge af en betydelig mængde undersøgelser og evaluering i

Læs mere

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse

Læs mere