SANKT KNUDS KIRKE FREDERICIA KOMMUNE

Transkript

1 F R E D N I N G S V Æ R D I E R SANKT KNUDS KIRKE FREDERICIA KOMMUNE

2 2 Besigtigelsesdato: Besigtiget af: Sidse Martens Gudmand-Høyer Journalnummer: / Kommune: Fredericia Kommune Adresse: Sjællandsgade 48, 7000 Fredericia Betegnelse: Sankt Knuds Kirke Fredningsår: 1973 Omfang: Kirkebygningen (1767, udvidet mod øst 1848 og mod vest 1872, tårn 1865) og den dermed sammenbyggede skolebygning (1848). BYGNINGSBESKRIVELSE Sankt Knuds Kirke ligger på sydsiden i den vestre del af Sjællandsgade indenfor Fredericias voldanlæg. Kirkebygningen er en længebygning, der mod vest har et kirketårn og mod øst er bygget sammen med skolebygningen. Et nyere støbejernsgitter med låger forbinder kirkebygningen til nabobygningen mod øst. Bag kirken og skolebygningen er en stor have. Kirkebygningen er et grundmuret enetages længehus i gul, blank mur under et ubrudt tag af røde vingetegl. Soklen mod gaden er pudset og malet i en lys grøn. Mod øst er påbygget et klokketårn i gul, blank mur med muret sokkel. Tårnet er i tre stokværk og afsluttes af spidsgavle og et kobberklædt spir. Spiret toppes af et kors og gavlene med gyldne kugler. Spidsgavlene har cirkulære glugger, der mod øst og vest dækkes af urskiver. Ved gavlenes fod er vandspyer i form af sandstensdragehoveder. En lille halvtagsbygning i blank, gul mur er bygget op ad kirken og tårnet mod sydøst. Mod Sjællandsgade har kirken en søjlebåren trekantsfronton toppet af en gylden korsblomst og over den ældre, tofløjede fyldingsdør er indmuret en sandstenstavle med inskription. Mod haven er en traditionelt udført, tofløjet fyldingsdør med bosser mod øst og en traditionelt udført, fladbuet fyldingsdør i en falset åbning med ældre, indmurede stabler mod vest. I tårnet er en tilmuret fladbuet døråbning. Kirkens vinduer er ældre, opsprossede krydspostvinduer med fladbuede overvinduer med sprosser i spidsbueform. Vinduerne sidder i fladbuede stik (oprindeligt lige stik). Endvidere er der et ældre ni-rudet vindue mod haven mod øst. Tårnet har nyere, rundbuede opsprossede vunder på de tre frie sider og glamhuller i det øverste stokværk. Vinduerne er hvide og dørene malet lysgrønne. Kirkens indgangsportal. Den eneste dekoration på kirkens langsider er et vandret led udformet som en rundstav et stykke over vinduerne. Skibets hjørner er markeret af to lisener som rundstaven løber hen over. Foroven er

3 3 en muret gesims, som fortsættes på den østre gavl og rundt om klokketårnet med en bloktandsfrise under, mens den østre gavl yderligere er dekoreret med en buefrise. Tårnet har hjørnelisener, spidsgavlene rundbuefriser, imellem vinduer og glamhuller er en halvsøjle med profilkapitæl, og under glamhullerne er en gesims som den nedre. Alle dekorationer er udført i gul, blank mur. Der er adgang til kirkesalen via et ældre, pilasterdekoreret vindfang i træ. Kirkerummet har et nyere ølandsflisegulv, pudsede vægge og loft med en højt svungen hulkehlsgesims og rosetter. Rummet er dekoreret med stukkatur, der på pillerne mellem vinduerne danner rammer med rocailler, mens vinduerne indrammes af profillister. På korvæggen er ligeledes stukkatur, her med bredere stukrammer og festoner. Alteret er hævet på brune fliser og bag dette er alterpartiet med højalter. Nord for alteret er prædikestolen. Kirkens sal udspænder sig i hele bygningens længde, dog er der i det østre fag sakristi og en forstue mod haven, hvor en trappe leder til tagetagen. Sakristiet udgøres af et rum med ølandsflisegulv, pudsede vægge og bræddeloft med synligt bjælkelag. Sakristiet er forbundet til tårnets nedre etage, mens der er adgang til tårnets mellemstokværk og herfra til det øvre fra kirkes tagetage. Kirkens tagkonstruktion er af fyr med et sæt hanebånd og skråstivere, hvoraf de ældste har tømmermærker. Mod vest er et hanebåndsspær med krydsbånd, og over kirkens midterste del er et hængeværk. Endvidere ses en bræddebeklædt forhøjelse. I tårnet hænger klokkeværket. Der er udover kirkens inventar, herunder prædikestol og stolestader, bevaret flere ældre bygningsdele og -detaljer som bræddegulv, nedlagte gravsten i kirkens gulv, en- og tofløjede fyldingsdøre, gerichter, greb og en flammeret revledør med låsetøj, trappen til tagetagen samt klokken Ansgar. Skolebygningen. Skolebygningen er et toetages, grundmuret gavlhus med et trekvartvalmet, ubrudt tag af røde vingetegl. Murene står i blank, gul mur over en granitstenssokkel og afsluttes med en muret gesims. Havesiden er dog pudset i en lys farve med soklen malet i en lys grøn. Den vestre langside er synlig, men uden åbninger, og den nedre etage er pudset. Hoveddøren mod Sjællandsgade er en ældre, tofløjet fyldingsdør med tredelt overvindue og mønstersprosser af jern, mens der mod haven er en nyere revledør. Begge døre er malet lyse grønne og har granittrin foran. Over havesidens vinduer er vandrette fordakninger og under taget en gesims. I facaden er korspostvinduer med todelte rammer under lige stik med pudsede sålbænke. I havesiden er torammede, tredelte vinduer og i undergavlen torammede, ni-rudede vinduer. Alle vinduer er nyere, og der er enkelte blændede vinduesåbninger. Der er flere murankre og i facaden en indmuret sandstenstavle med inskription og vandret fordakning. Indgang til skolebygningen.

4 4 Skolebygningen er i det indre indrettet til menighedslokaler med nyere overflader holdt i en traditionel materialeholdning. I stueetagen en gennemgående forstue langs vestsiden med en ældre trappe til førsteetagen. Mod gaden er et opholdsrum, hvorfra en gang leder til kirkerummet samt et køkken mod haven. På førsteetagen er et værelse mod gaden og køkken, baderum og toilet mod haven samt en ældre, bræddeinddækket loftstrappe til den uudnyttede tagetage. I tagetagen er bræddegulv, tagkonstruktionen synlig, den er delvist fornyet og tagstenene er understrøget. Gulvene er nyere tegl-, brædde- og klinkegulve, væggene er pudsede og lofterne er mestendels pudsede, et enkelt har synlige bjælkelag med akustikplader imellem. Der er bevaret en ældre bræddedør med greb til loftet, mens de øvrige døre er nye pladedøre. BYGNINGSHISTORIE Anlæggelsen af Fredericia som fæstningsanlæg påbegyndtes på ubebygget areal i 1640 erne på befaling af Frederik III, der ønskede at støtte forsvaret af Jylland grundet de mange krige, der havde hærget Europa i første halvdel af 1600-tallet. Især Trediveårskrigen havde været hård overfor Europas befolkning og lande. Fredericias plan blev konstrueret som et parallelgademønster inden for voldenes kvarte cirkeludsnit. De lige gader ligger næsten ret på verdenshjørnerne og sikrer lange lige gadeperspektiver. En række af de omkringliggende sognes landsbyer blev nedlagt, og bønder og bondegårde blev tvunget til at flytte til den nye by. Byen blev anlagt efter barokkens arkitektoniske idealer med stramme linjer. Allerede i 1657 blev byen stormet af den svenske hær og brændt ned. Ved genopbygningen var midlerne få og de mange idealer om byens opbygning var svære at tilgodese og dermed var det svært at tiltrække borgere til den nye by. Derfor udstedte kongen i 1674 og 1682 en række økonomiske og retslige privilegier og tilstedte byen asylret og religionsfrihed, hvilket tiltrak en broget befolkningsgruppe bestående af bønder, udenlandske soldater, kriminelle samt håndværkere og borgere fra forskellige egne af Europa, der kom til Fredericia for at dyrke deres tro i fred. Dette var særligt katolikker, jøder og huguenotter. Katolikkerne var dog allerede til stede i Fredericia inden religionsfriheden blev tilstedt, da en del af de hvervede soldater i byen var tyske katolikker, men i 1674 fik disse en fast jesuiterpater i byen, og i 1684 var der to. I 1685 blev grunden, hvorpå Sankt Knuds Kirke står i dag, købt. På grunden var et hus med have og i 1687 købtes yderligere to byggepladser, der grænsede op til grunden. I 1686 fik katolikkerne

5 5 tilladelse til at holde skole og indrette kirke. Menigheden holdt til i private hjem og siden i et lille kapel, der blev opført i På grundene lå foruden kapellet, præstegård langs Gothersgade. Bag ved bygningerne var præsternes have. Menigheden havde endvidere en række boliger, der lejlighedsvis solgtes fra. I en kortere årrække i 1740'erne blev det katolske kapel lukket, da paterne blev landsforvist grundet ulovlig missionær virksomhed. I 1752 annullerede Frederik V. dommen, og kapellet kunne igen åbnes for katolske gudstjenester og messer. I 1797 blev der givet tilladelse til at benytte haven bag kirken som begravelsesplads. I 1830 var kirkegården fyldt. Bygningen langs Gothersgade blev solgt fra i 1812 og præstegården var indrettet i en bygning øst for kirken. I opførtes den nuværende præstegård syd for kirken. Kirkebygningen, som den ses i dag med tårn mod øst og skolebygning mod vest, er resultatet af flere udvidelser og ombygninger gennem tiden. Sankt Knuds Kirke, indviet til Knud den Hellige, blev opført på det oprindelige bindingsværkskapels plads i 1767 efter en testamentarisk gave. Der blev stillet krav om, at kirkebyggeriet skulle ligne et almindeligt borgerhus, der måtte ikke være et kirketårn, og kirken måtte ikke bruge en klokke. Bygningen kan formentlig tilskrives hoftømrermester Franz Joseph Zuber, der også tegnede det østrigske gesandtskabskapel i København (1765). Bygningen blev opført i gule sten og var ca. 14,3 meter lang og med samme bredde som i dag. Kirken led flere skader under Treårskrigen i , hvor kirken blev anvendt til krigsfanger og lighus. Sakristiet mod øst nævnes første gang i 1811 som en halvtagsbygning. Denne blev forhøjet i 1840 til samme højde som kirken. Inskriptionstavlen i kirkens portal. Først i 1865 blev der givet tilladelse til opførelsen af kirketårnet det første i Fredericia og det første på en katolsk kirke siden reformationen. Tårnet markerede 1000-året for Sankt Ansgars død, og som følge af Grundloven måtte kirken nu fremtræde som en kirke og ringe med en klokke. Tårnet blev udført efter tegninger af en arkitekt ved navn Hensel, og kirkens tagkonstruktion blev ændret i forbindelse med opførelsen af tårnet. spiret var beklædt med zink frem til 1932, hvor beklædningen blev erstattet med kobber, der blev opsat et ny kors af kromstål samt fire brandstænger med forgyldte kuler på spidsgavlene. Den oprindelige fladbuede dør til tårnet blev blændet omkring I 1872 blev kirken forlænget hen til skolebygningen mod vest, og der blev etableret en ny indgang fra Sjællandsgade med portal, som den ses i dag. Projektet blev tegnet af en lokal murermester, Peter Jacob Harder. Forlængelsen udgjordes i det indre af et muret orgelpulpitur,

6 6 hvorunder der var vindfang og trappeopgang til den lave overetage, hvorover, der var en særskilt forhøjelse af loftet. I 1907 blev orgelpulpituret fornyet for i 1923 at blive fjernet, og underetagen af den tilstødende skolebygning blev inddraget til brug for kirken. Der blev samtidig installeret centralvarme og elektricitet. Halvtagsbygningen på tårnets sydside er formentlig fra samme tidspunkt. Den nuværende kirkebygning udgøres dermed af det i 1767 opførte kapel i midten samt af senere forlængelser mod såvel øst og vest samt af klokketårnet. Skolebygningen, Schüttens Skole, som ses i dag, blev opført i 1848 af brødrene Anton og Frantz Schütten, og var på dette tidspunkt formentlig længere end nu. Først i 1867 beskrives bygningens nuværende udstrækning. Formentlig blev skolebygningens facade afrenset for puds og vinduernes fordakninger fjernet i 1872, da den blev bygget sammen med kirken. Skolefunktionen blev flyttet fra bygningen i Skolebygningen blev gennemgribende istandsat i 1980 erne på grund af et omfattende svampeangreb, og skolebygningen og kirken adskiltes atter ved genopførelsen af kirkens vestmur, hvorefter skolebygningen blev indrettet til ungdoms- og menighedslokaler. Inskriptionstavle på skolebygningen. Kirken blev senest istandsat i 1990 erne, hvor der blev lagt nye ølandsfliser i kirkesalen, en skorsten blev fjernet på tilbygningen, tårnets yderdør blev tilmuret, vinduerne blev repareret og vægge og lofter malet. KILDER Sankt Knuds Kirke, side i: Kirkerne i Fredericia, XVII, hefte 6 Nationalmuseet Fredericia Kommuneatlas. Miljø- og Energiministeriet og Skov- og Naturstyrelsen i samarbejde med Fredericia Kommune MILJØMÆSSIG VÆRDI Den miljømæssige værdi knytter sig til kirkens og skolebygningens fritliggende placering med bagvedliggende have, der udgør en væsentlig del af Sjællandsgades historiske gadebillede og samtidig medvirker til at opretholde Fredericias ældre bebyggelsesmønster. Hertil kommer helheden med kirkebygning, skole samt tårn der

7 7 udgør et særegent og helstøbt kulturmiljø omkring den katolske menighed i Fredericia. KULTURHISTORISK VÆRDI Den kulturhistoriske værdi for Sankt Knuds Kirke og Schüttens Skole knytter sig til bygningerne som resultater af Fredericias religionsfrihed samt til kirkebygningen, som den ældste katolske kirkebygning i Danmark opført efter reformationen. Den kulturhistoriske værdi knytter sig til helheden af skole, kirke og tårn, der fortsat danner ramme om den katolske menighed i Fredericia, samt til bygningernes indbyrdes hierarki, der er let aflæseligt trods det oprindelige krav til kirkebygningens afdæmpede fremtræden. Hertil kommer bygningernes tidstypiske stiltræk for deres opførelsestidspunkt. Således kirkebygningens barokke stiltræk i form af den lisendekorerede facade, det ubrudte teglhængte (oprindeligt halvvalmede) tag, de barokinspirerede krydspostvinduer, der dog er fra 1800-tallet samt portalen med klassicistiske referencer. Tårnets arkitektur har nyromanske og byzantinske stiltræk, hvilket ses i den kompakte geometriske form med spidsgavle, i brugen af murværksdekorationerne, de rundbuede vinduesåbninger og glamhuller samt i vandspyerne, udformet som dragehoveder. Tårnet adskiller sig dermed væsentlig fra kirkens afdæmpede og oprindeligt borgerlige udseende, og vidner om menighedens ønske om at markere kirkens religiøse funktion samt tårnet, som det første i Fredericia. Vindue i kirkebygningen. Skolebygningens kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til bygningens ubrudte, teglhængte tag og afdæmpede, klassicistiske stiltræk, der ses i korspostvinduernes taktfaste placering, i havesidens fordakninger og i hoveddørens bosserede fyldinger. Skolebygningens oprindelige funktion fremgår af facadens inskriptionstavle med teksten Schulhaus der römisch katolischen Gemeinde & Mission. Erbauet von Gebrüder Anton & Franz Schütten Anno 1848 (Romersk-katolsk menigheds og missions skolehus. Bygget af brødrene Anton og Franz Schütten år 1848). Hertil kommer de ældre bygningsdele og -detaljer, der ligeledes vidner om bygningens alder og udvikling. Den kulturhistoriske værdi knytter sig endvidere til de tydelige spor af bygningernes udvikling gennem tiden, der kan aflæses i murværk og bygningsdetaljer. For kirkebygningen gælder det således den oprindelige salskirke, der i dag ses i kirkens midterparti, der har fremstået afdæmpet som påkrævet, dog med sokkel og hjørnelisener, som de også ses i dag. Lisenerne markerer i dag den oprindelige kirkes udstrækning og gør

8 8 de senere udvidelser let aflæselige. Kirkens udvidelse og oprindelse stadfæstes endvidere i tavlen i rødbrun Nexø-sandsten over indgangen, hvor den oprindelige bygningssten blev genopsat i 1872 med supplerende indskrift: Virginis Susannæ Luciæ Bianco Pietas & Munificentia a Fundamentis erexit Anno D(omi)ni 1767 (Jomfru Susanna Lucia Biancos fromhed og gavmildhed har rejst (kirken) fra grunden i det Herrens år 1767), Renovatum & auctum 1872 (Istandsat og udvidet 1872). Den blændede præstedør i havesidens østre ende, peger på den senere udvidelse mod øst ligesom også tårnets byzantinsk stiltræk vidner om dets senere opførelse. De senere ændringer er ligeledes synlige i tilpasning af rundbuede vinduer under de oprindelige lige stik. De ældre bygningsdele og detaljer, vidner ligeledes om bygningens alder og udvikling, herunder vinduerne fra 1864, portalen og døren fra I kirkens indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til kirkens udformning som en salskirke, til sakristiet og tårnet samt til den synlige tagkonstruktion med hængeværk over kirkens midterste del, spor af forhøjningen over det tidligere orgelpulpitur mod vest og de oprindelige spærfag med tømmermærker. Hertil kommer kirkerummets dekorationer med rokokostiltræk, det nagelfaste inventar samt de ældre bygningsdele og -detaljer i såvel kirkebygning og klokketårn. Skolebygningens kulturhistoriske værdi knytter sig i det indre til de bevarede dele af en ældre grundplan, der ses i den gennemgående forstue med hovedtrappe, i den uudnyttede tagetage samt den traditionelle placering af større rum mod gaden og mindre, sekundære funktioner som køkken og toilet mod haven. Hertil kommer de ældre bygningsdele og -detaljer. ARKITEKTONISK VÆRDI Den arkitektoniske værdi knytter sig til bygningernes opførelse i gule, blanke teglsten og de ubrudte, teglhængte tage, hvorved bygningerne fremtræder som et samlet hele. Udtrykket er afdæmpet men vægtigt i kraft af de store tagflader, de mange murværksdetaljer, portalen, vinduerne samt inskriptionstavlerne. Endvidere løfter tårnet udtrykket med det himmelstræbende spir, spidsgavle og dekorationer, og samlet fremtræder Sankt Knuds Kirke og Schüttens Skolebygning som et helstøbt og oplevelsesrigt hele. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig særligt til det prægtigt udsmykkede kirkerum med tosidigt lysindfald fra de store vinduespartier samt til kontrasten i detaljeringsgraden og rumstørrelserne mellem kirkerummet, sakristiet, skolebygningen og tårnet.

9 9 BÆRENDE FREDNINGSVÆRDIER De bærende fredningsværdier knytter sig overordnet til Sankt Knuds Kirke, klokketårnet og skolebygningen som repræsentant for en katolsk kirke med skole, der opstod som resultatet af Fredericias særlige status som religiøs fristad i Kirkebygningens bærende fredningsværdier knytter sig i det ydre til bygningen i gul, blank grundmur med ubrudt, teglhængt tag, sokkel og murværkets dekorationer og indgangsportal. Hertil kommer de ældre bygningsdele og -detaljer, herunder vinduer med alle detaljer, inskriptionstavle, korsblomst, granittrin, døre, greb samt den traditionelle materialeholdning. I kirkebygningens indre knytter de bærende fredningsværdier sig til den ældre grundplan med kirkesal med vindfang samt sakristi med forstue mod øst samt til tagetagens synlige tagkonstruktion med centralt placeret hængeværk og forhøjning mod vest. Hertil kommer nagelfast inventar herunder stolestader og prædikestol samt kirkesalens stukdekorationer og hulkehlsgesims. Endvidere de øvrige ældre bygningsdele og -detaljer, herunder bræddegulve, bræddeloft, synlige bjælkelag, vindfang, trappe, fyldings- og revledøre, greb, hængsler, gerichter og låsetøj. Endeligt den traditionelle materialeholdning, herunder ølandsflisegulvet. Klokketårnets bærende fredningsværdier knytter sig i det ydre til den klare geometriske form i gul, blank mur til alle murværkets dekorationer, spidsgavle og spir. Endvidere de ældre bygningsdele og -detaljer, herunder vandspyer, kors, kugler, revleluger og urskiver. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning og de traditionelt udførte bygningsdele. Klokketårnets bærende fredningsværdier knytter sig i det indre til den enkle grundplan med et rum i nedre stokværk, til trækonstruktionen med trapper, der leder til klokkeværket samt klokkestol og klokker. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning. Skolebygningens bærende fredningsværdier knytter sig i det ydre til den klart definerede bygningskrop i grundmur med ubrudt, trekvartvalmet tag, til facadens gule, blank murværk og granitsokkel, til den pudsede haveside med fordakninger. Endvidere kommer de ældre bygningsdele og detaljer, herunder hoveddør, overvindue, murankre og inskriptionstavlen samt den traditionelle materialeholdning. De bærende fredningsværdier i skolebygningens indre knytter sig til de bevarede dele af en ældre grundplan med gennemgående forstue

10 10 med trappe samt tagetagens synlige konstruktioner. Ligeledes til den traditionelle placering af store rum mod gaden og sekundære funktioner som køkkener og toiletter mod haven. Hertil kommer de ældre bygningsdele og -detaljer samt den traditionelle materialeholdning. ANBEFALINGER Ingen angivet.