BIOLOGIEN SKAL KLARE EN DEL AF ARBEJDET kr SNEGLE TØRKE TRUER 46/ 42/ 38/ Slam og aske sparer let. rekordraps. pr. hektar.

Transkript

1 NR. 7 // JULI 2016 Aktuelt om SNEGLE skal harves væk Slam og aske sparer let kr pr. hektar TØRKE TRUER rekordraps Tysk Frontløber: BIOLOGIEN SKAL KLARE EN DEL AF ARBEJDET 38/ Stubharven er blevet specifik 42/ Øko-raps udfordres af skadedyr 46/ Gold hejre gror videre efter sprøjtning

2 JAGTEN PÅ VERDENS- REKORDEN i VINTERRAPS Afgrødehøjden og tendensen til lejesæd har også betydning ved valg af sort. I engelske forsøg har lejesæd reduceret udbyttet med over 50 procent. Foto: Agrofoto. Sortsvalget er ikke blot et spørgsmål om udbytte Sortsvalg: I vinterraps skal tilpasses jordtype, lokalitet og såtidspunkt, og sorten skal helst være bejdset med neonikotinoid. Af Lars Kelstrup»Ved sortsvalget i vinterraps skal man forholde sig til, om man vil dyrke en linjesort eller en hybridsort. Udsæden fra linjesorterne er generelt billigere. Til gengæld er der en mere sikker fremspiring i hybridsorterne. Derfor bør man i tilfælde af sen såning eller såning på kold jord vælge en hybridsort,«siger Karen Linddal Pedersen. Uanset om man vælger en linjesort eller en hybridsort, bør der vælges en sort, der har givet et højt og stabilt udbytte gennem flere år, til den største del af arealet med vinterraps. På de øvrige arealer kan man vælge en af topsorterne fra landsforsøgene fra De kan forhåbentlig bidrage til den kurs, der er lagt i de seneste 15 år, hvor der er opnået en udbyttefremgang på mere end 16 hkg pr. hektar. Derudover bør man have fokus på sortens vinterfasthed, tendens til lejesæd, dryssefasthed og modtagelighed overfor phoma, lys bladplet samt kålbrok hvis sorten dyrkes på arealer, hvor kålbrok tidligere har været et problem. Dispensation til bejdse Igen i år er der givet dispensation til, at rapsudsæden i Danmark kan bejdses med Cruiser Raps og Modesto, som begge indeholder neonikotinoider. Det er tilladt at så rapsudsæd bejdset med neonikotinoider frem til 10. september. Efter denne dato må landman- Jagten på verdensrekorden I løbet af vækstsæsonen dyster fire danske landmænd om at slå verdensrekorden for udbytte i vinterraps. For at slå verdensrekorden skal de høste mere end 7,2 ton raps pr. ha på et areal på minimum otte hektar. Jagten på verdensrekorden er alene et spørgsmål om at høste et så højt udbytte som muligt. Det handler således ikke om, hvad der er økonomisk optimalt under danske forhold. 34

3 Dekalb anbefaler: Timing af høst Det er vigtigt at høste rapsen på det rigtige tidspunkt, så der fås størst muligt frø- og olieudbytte. Forsøg viser, at de nye sorter med højt olieindhold indlejrer meget olie og udbytte de sidste dage op til høst. Derfor kan det være dyrt at høste for tidligt. Hvis stænglen stadig er grøn, og mejetærskeren lyder som en damptromle, når man kører i rapsen, er det for tidligt, og der vil ryge for mange umodne skulper igennem mejetærskeren. Dårlige vejrforhold som nedbør og blæst og store rapsarealer, der skal høstes samtidig, kan hindre, at raps høstes på rette tidspunkt. Forædling af nye sorter, hvor skulperne ikke er så tilbøjelige til at springe op som før, giver dog bedre fleksibilitet i høst. den opbevare eventuelle restpartier af frø, men frøene må først anvendes ved eventuelt fornyet dispensation i 2017.»Det er meget vigtigt at være opmærksom på, hvad udsæden er bejdset med. De fleste sorter kan fås bejdset med neonikotinoider, men flere sorter er bejdset med thiram, som er et svampemiddel og derfor ikke har effekt mod rapsjordlopper,«siger Karen Linddal Pedersen. Hun tilføjer, at Cruiser Raps og Modesto har effekt mod rapsjordlopper til rapsens andet og tredje blad er udviklet. Derfor vil der oftest være behov for en supplerende sprøjtning med et pyrethroid mod jordlopper. Til efteråret skal man være særlig opmærksom, da der forventes kraftige jordloppeangreb. Forskel på linje og hybrid Udsæd til linjesorter er ofte billigere end til hybridsorter. Ved et udbytteniveau på 50 hkg pr. hektar svarer en forholdstal-enhed til cirka 50 kg frø pr. hektar. 50 kg frø kan afregnes til ca. 130 kroner. Det vil sige, at hvis udsæd til en linjesort koster 400 kroner mindre pr. ha end en hybridsort, så svarer det til ca. tre forholdstal-enheder. Kålbrok kan afgøre sortsvalg Kålbrok: Sorters modtagelighed for sygdomme har betydning, men kun ved forekomst af kålbrok bør det påvirke sortsvalget. Af Lars Kelstrup»Kålbrok bliver desværre mere og mere udbredt, og på marker hvor det er et problem, bør man vælge sorter, der er resistente over for kålbrok,«siger Ghita Cordsen Nielsen, landskonsulent hos Rapsrødsotvirus eller Turnip Yellow Virus (TuYV) findes i mange rapsmarker. Foto: Lars Kelstrup. Seges. Hun understreger, at det er vigtigt, at man har overblik over, om man har problemer med kålbrok, og opfordrer derfor til, at man i oktober eller november går ud i marken og tjekker rapsplanternes rødder for kålbrok. Især i lavninger og andre steder hvor kålbrok trives godt. Fælles for de øvrige svampesygdomme i vinterraps er ifølge Ghita Cordsen Nielsen, at det er positivt, hvis sorten har en lav modtagelighed over for dem, men, at det ikke skal være det mest styrende for sortsvalget. Det bør fortsat være et stabilt og højt udbytte. Udbytte frem for resistens»der er ingen forskelle i rapssorternes modtagelighed over for knoldbæger- og skulpesvamp, som man kan bekæmpe under blomstringen,«siger Ghita Cordsen Nielsen. Med hensyn til phoma mener hun, at det er en positiv egenskab, hvis sorten har en lav modtagelighed over for svampen. Det samme gælder for lys bladplet, som der har været meget af i år, men som kun sjældent optræder så udbredt som i år. Med hensyn til rapsrødsotvirus (TuYV) så har prøver af indsamlede blade over en årrække vist, at den forekommer meget hyppigt i de danske rapsmarker, og i sortsforsøgene har der derfor sikkert også optrådt virus i et vist omfang. Det er dog positivt, at sorten Architect er mindre modtagelig ovefor rapsrødsotvirus. 35

4 JAGTEN PÅ VERDENS- REKORDEN i VINTERRAPS 4 LANDMÆND JAGTER Svenstrup & Giesegaard Landbrug I/S Fionia Agro I/S Henrik Severin, driftsleder. Raps kan ikke stå bedre i forhold til betingelserne»rekordrapsen er helt grøn, og der er ikke tørkepletter i marken. Jeg kan finde enkelte skulper med angreb af skulpegalmyg i kanten af marken, men ikke noget der får betydning for udbyttet,«siger Henrik Severin. Han mener derfor ikke, at rekordrapsen kan stå bedre i forhold til de betingelser, der har været. Specielt i forhold til såningen, som var til den lidt sene side.»jeg har prøvet at tælle skulper på nogle af planterne, og på de kraftigste planter har jeg talt op til skulper. Ganger man det op med et typisk antal frø pr. skulpe og en typisk frøvægt, kommer man frem til, at der kan produceres et kg frø pr. kvadratmeter. Det svarer til 10 ton pr. hektar. Der er derfor ingen tvivl om, at raps har et kæmpe udbyttepotentiale, hvis vi kan sikre, at alle planterne udvikler sig med mange og kraftige sideskud,«siger Henrik Severin. Han er derfor ikke i tvivl om, at han til næste år vil sigte efter et plantetal på 25 planter pr. kvadratmeter. Til den kommende sæson har han foreløbig besluttet at dyrke 200 hektar med Exception og 200 hektar med DK Exalte. Han har dog bemærket, at DK Explicit står rigtig godt i mange forsøg i år. Kommer den ud med gode forholdstal, kan den komme på tale i stedet for DK Exalte. Lars Langskov Nielsen. Vi har været begunstiget med nedbør i år»min største bekymring, da jeg sagde ja til at være med i rekordforsøget, var, at rapsen ville få det for tørt. Det har dog ikke været tilfældet. Jeg er derfor rigtig godt tilfreds med rekordrapsen,«siger Lars Langskov Nielsen. Han har endnu ikke lagt sig fast på, om han vil satse på at slå verdensrekorden i marken med Einstein eller i marken med Exception.»Begge marker står godt, og der er ikke brandpletter i markerne. Det kan dog være svært at afgøre, om rapsen har haft det for tørt til at give topudbytte. Men det var utroligt interessant at se billeder af marken fra en drone-overflyvning. Det var en stor hjælp i forhold til at fastlægge, hvor på marken de otte hektar, der skal danne rammen om rekordforsøget, skal ligge,«fortæller Lars Langskov Nielsen. For at blive klogere på hvor meget kvælstof rapsen kan tildeles under blomstring, udbragte han 35 kg N pr. hektar i form af flydende N-18 på et mindre areal. Det gav ikke bladsvidninger, selvom afgrøden var lidt fugtig, og det senere på dagen blev varmt og solen skinnede. Lars Langskov Nielsen har foreløbig planlagt at så DK Exalte sorten på hovedparten af rapsarealet til den kommende sæson. Derudover vil han så Einstein, ligesom han overvejer linjesorten Quartz. Henrik Severin har talt op til skulper på én plante. Lars Langskov Nielsens rekordraps er kraftig nok til at bære en flaske whiskey. 36

5 VERDENSREKORDEN Gammeleje I/S Kalsbøl Gods Sten Sigersted, driftsleder. Er bekymret for, at tørken giver for små frø»tørken har virkelig været slem på Vestlolland i år. Det er svært at sige, hvor hårdt det har været ved rapsen, som jo har et stort og dybt rodnet. Jeg har ikke kunnet se tørkepletter, men jeg er bange for, at tørken kan resultere i, at frøene bliver for små, og det har stor betydning for udbyttet,«siger Sten Sigersted. Han har i samarbejde med Yara spredt 50 kg N i form af flydende urea meget sent for at se, om der er positiv effekt af at udbringe kvælstof, når rapsen har dannet skulper. Det skete på en anden rapsmark end rekordrapsen og gav ingen svidninger. Til den kommende sæson vil Sten Sigersted øge rapsarealet fra 114 til 170 hektar, da han vurderer, at han kan opnå et bedre DB i vinterraps end i kornafgrøder. Foreløbig har han planlagt at så Wembly, DK Exalte, DK Exception og Quartz. Michael og Johan (fraværende) Levy. Tør sommer bekommer rekordrapsen vel»vi har fået det vand, vi skal have. I april faldt der cirka 100 mm, i maj faldt der 44 mm, og frem til Sankt Hans faldt der 34 mm. Det er tilstrækkeligt til, at rapsen kan klare sig til høst. Vi skal helst se tørkepletter for at avle godt. Det har vi ikke kunnet i år, men vi kan glæde os over mange solskinstimer,«siger Michael Levy. Han tilføjer, at rekordrapsen ser rigtig godt ud. Den står dog ikke så godt som sidste år, hvor den lignede en million, men skuffede en anelse i høst. Måske det går modsat i år.»rapsen er ikke så høj som sidste år, men har til gengæld et godt tykt skulpelag. Jeg er ret sikker på, at rapsen ikke har lidt skade ved vækstreguleringen. Men jeg har hørt om andre landmænd, hvor vækstreguleringen har været hård ved rapsen, og hvor det formentlig kommer til at koste udbytte,«siger Michael Levy. Rapsen på Kalsbøl er sprøjtet to til tre gange mod skulpesnudebiller og skulpegalmyg. Det vurderer Michael Levy har været tilstrækkeligt, da han kun kan finde enkelte aborterede og angrebne skulper i kanterne af markerne. Til næste vækstsæson vil han dyrke DK Exalte, DK Exception og eventuelt DK Explicit. Tørken har været ekstrem på Vestlolland i år. Michael Levy kan finde enkelte skulper, der er angrebet af skulpegalmyg. 37

6 Få fagmagasinet Mark ind ad døren og følg med i alt, hvad der sker indenfor planteavl I fagmagasinet Mark bliver der sat fokus på alt fra gødning, love og regler til, hvordan andre landmænd vælger at drive deres marker. Køb dit abonnement på Mark på eller ring