Børn og unges dødelighed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Børn og unges dødelighed"

Transkript

1 MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 2008 SIDE 1 Børn og unges dødelighed Vibeke Borchsenius Jan V. Hansen Philip Heymans Allé Hellerup Telefon www. forsikringogpension.dk

2 Side 1

3 Indhold 1. Indledning og sammenfatning 4 2. Tidligere analyser 6 Børneulykker i Danmark 6 Sociale faktorer og dødelighed blandt nyfødte i Norden 7 Øvrig nordisk litteratur 7 3. Deskriptiv analyse 8 Introduktion 8 Data 9 Antal døde 10 Sandsynligheden for at dø Estimationsresultater årige årige årige Perspektivering Litteratur Bilag 26 Side 2

4 Side 3

5 1. Indledning og sammenfatning Hvert år dør der ca. 650 børn og unge under 30 år i Danmark. Selvom antallet af døde børn og unge kan synes lavt i forhold til det samlede antal personer i gruppen godt 1,8 mio. svarende til 36 døde pr børn og unge er disse dødsfald en væsentlig kilde til bekymring blandt forældre. Dette kommer også frem i en spørgeskemaundersøgelse af, hvad danskerne bekymrer sig om, jf. (2007). Over 40 pct. af danskerne er bekymret for barns, partners eller egen død, selvom situation "kun" er indtruffet for 2-3 pct. inden for de seneste 5 år, jf. figur 1. Dødsfald i den nærmeste familie er sammen med egen alvorlig sygdom den væsentligste kilde til bekymring i undersøgelsen. Figur 1 Hvad bekymrer danskerne, og hvor mange bekymringer bliver til virkelighed? Dit tag bliver utæt Uventede regninger fx dyre tandlægeregninger Kriminelle bander terroriserer dit lokalområde Du bliver overfaldet Du får dårlig(ere) ryg Du får konstateret kræft Dit barn, dig selv eller din partner pludselig dør Kilde: (2007) Hændelser sket inden for de seneste fem år Bekymring for at situationer indtræffer Rapporten undersøger, om der er grupper af børn og unge, som er særligt udsatte for at dø. Betydningen af børnenes køn og alder samt forældrenes socioøkonomiske karakteristika belyses, dvs. forældrenes indkomst, uddannelse, oprindelse (mindre udviklet land eller udviklet land, herunder Danmark), bopæl (storby eller andet), arbejdsmarkedsstatus (i beskæftigelse eller ikke) Der kan være forskellige årsager til, at forældrenes socioøkonomiske karakteristika kan påvirke børnenes sandsynlighed for at dø. Personer med en lang uddannelse og høj indkomst har måske bedre forudsætninger og muligheder for at forudse og forhindre ulykker. Selvom sygdomme i højere grad end ulykker rammer børn og unge uforudsigeligt, kan forældrenes ressourcer have indflydelse på den behandling og udbyttet heraf, som de syge får i sundhedsvæsenet. Side 4

6 Herudover indgår om forældrene bor sammen eller hver for sig antallet af børn i familien om moderen er på deltid Dette er bl.a. for at afdække, om børn i familier med to samboende forældre, få børn eller en mor på deltid har lavere dødsrisiko, fordi der kan være mere tid til at tage sig af det enkelte barn. I rapporten betragtes tre forskellige aldersgrupper: 0-12-årige, årige og årige. Da hovedparten af de døde blandt de 0-12-årige er under 1 år, er der særlig fokus på denne gruppe. Det er udelukkende dødsfald blandt levendefødte, som er medtaget i analysen, dvs. der ses bort fra dødfødte børn. I rapporten findes, at: Sandsynligheden for at dø er størst blandt de årige og mindst blandt de 0-12-årige. Drenge inden for alle aldersgrupper har en højere sandsynlighed for at dø af en sygdom i forhold til piger i tilsvarende aldersgrupper. Drenge mellem år og år har mere end tre gange så stor sandsynlighed for at dø af en ulykke end piger på tilsvarende alder. Blandt de 0-12-årige er der derimod ingen kønsforskel på sandsynligheden for at dø af en ulykke. Blandt de 0-12-årige drenge har forældrenes indkomst en betydning for dødsfald pga. sygdom. Blandt de 0-årige er der også svage tegn på, at ufaglærte har højere dødelighed end andre uddannelsesgrupper. Blandt de årige er det hovedsageligt for dødsfald pga. ulykker, at der findes en sammenhæng mellem død og forældrenes socioøkonomiske status: o Hvis forælderen har en videregående uddannelse eller tilhører den rigeste fjerdedel, har drenge en mindre risiko for at dø af en ulykke. o Hvis forælderen er ufaglærte, har pigerne en højere risiko for at dø af en ulykke. o At bo i en af de fem største byer i Danmark er forbundet med en mindre sandsynlighed for at dø af en ulykke for drengene. Blandt de årige er det igen hovedsageligt blandt mændene, at der findes sammenhænge mellem død og socioøkonomisk status: o Hvis forældrene har en videregående uddannelse, er risikoen for at dø af en ulykke mindre. o Risikoen for at dø af enten ulykke eller sygdom er forøget, hvis forældrene er ufaglærte. o Hvis forældrene tilhører den fattigste fjerdedel, er der en højere risiko for, at manden begår selvmord. o Hvis manden tilhører den rigeste kvartil, er risikoen for at dø af enten en ulykke eller sygdom mindre. o Der en højere risiko for at dø af en ulykke eller begå selvmord, hvis manden tilhører den fattigste kvartil. o Hvis manden er enlig, eller ikke er i gang med en uddannelse, er risikoen for at dø enten en ulykke, sygdom eller selvmord højere. o At bo i en storby er forbundet med en mindre risiko for at dø af en ulykke. Side 5

7 Rapporten er disponeret på følgende måde. Afsnit 2 belyser den eksisterende litteratur om ulykker, sygdom og død blandt børn og unge i de nordiske lande. Afsnit 3 er et deskriptivt afsnit, hvor dødeligheden sammenlignes på tværs af forskellige socioøkonomiske grupper. Afsnit 4 præsenterer resultater fra en simpel økonometrisk analyse. Dette gøres for at kunne belyse hvilke specifikke faktorer, der har betydning for dødeligheden. Afsnit 5 sammenfatter kort rapporten. 2. Tidligere analyser 2.1. Børneulykker i Danmark Statens Institut for Folkesundhed har i 2006 udgivet en rapport om omfanget og typerne af ulykker for de 0-14-årige børn i Danmark i Alle ulykker, der medfører et skadestuebesøg, er medtaget. I rapporten undersøges det, hvordan ulykker blandt børn og unge hænger sammen med moderens karakteristika som for eksempel alder, uddannelse, etnicitet og civilstand. Resultaterne indikerer, at der er social ulighed i forekomsten af ulykker blandt børn. For eksempel er der en overhyppighed af ulykker blandt børn af yngre mødre, hvor det specielt er ved trafikulykker, at børnene er særligt udsatte. Ligeledes er børn med en ufaglært mor overrepræsenteret i ulykkesstatistikken, specielt hvad angår ulykker i hjemmet. Til gengæld har børn af mødre med videregående uddannelse mindre sandsynlighed for at komme ud for en ulykke i forhold til gennemsnitsbefolkningen. Oprindelse har ikke en entydig effekt på antallet af ulykker. Dog har børn af indvandrere en større risiko for at komme til skade som fodgængere i trafikken. I rapporten tages der ikke højde for, at nogle af de socioøkonomiske karakteristika kan være korrelerede. For eksempel kan yngre mødre være dem, der endnu ikke har fået en uddannelse. Det vil derfor være uklart, om det er alder eller uddannelse, der har en betydning for overhyppigheden af dødsfald. Desuden kan resultaterne skyldes forskelle i benyttelse af skadestuer, hvis for eksempel mødre uden uddannelse i højere grad tager på skadestuen end mødre med en uddannelse. Derudover kan afstanden fra en skadestue have en betydning for resultaterne. Udover generelle ulykker behandler rapporten også de samlede dødsulykker for børn i perioden Her ses det, at antallet af døde børn mellem 0 og 14 år er faldet fra 240 om året i til omkring 50 om året i Årsagerne til dødsfaldene er hovedsageligt trafikulykker. Der er ikke tidligere lavet analyser, der påviser social ulighed i dødsulykkerne, men der er tegn på, at demografiske årsager har indflydelse på sandsynligheden for, at børnene kommer ud for en ulykke. For eksempel er sandsynligheden for at dø af en ulykke større i tyndt befolkede områder, hvilket underbygges af, at en del af dødsulykkerne har tilknytning til landbruget, jf. Laursen m.fl. (2006). Desuden er sandsynligheden for at blive dræbt i trafikken markant mindre i København end i resten af landet, jf. Laursen m.fl. (2006). Side 6

8 2.2. Sociale faktorer og dødelighed blandt nyfødte i Norden Arntzen m.fl. (2007) undersøger, om dødeligheden blandt nyfødte i Norge, Sverige, Finland og Danmark afhænger af, hvilken uddannelse moderen har. De betragter 5-års intervaller i perioden Der ses på henholdsvis nyfødte på 27 dage eller derunder og nyfødte mellem 27 dage og ét år. Kun fødsler, der er sket i 22. graviditetsuge eller senere, er medtaget i analysen. Resultaterne viser, at der er en negativ sammenhæng mellem moderens uddannelsesniveau og dødeligheden hos nyfødte børn under 27 dage. Selv når der kontrolleres for moderens alder, og om man er førstegangsfødende, ændres den negative sammenhæng ikke. Der er ligeledes en negativ sammenhæng mellem dødeligheden blandt børn mellem 27 dage og et år og moderens uddannelsesniveau. I Danmark, Sverige og Norge er den negative sammenhæng kraftigst i årene , mens det for Finland gælder perioden Der er således tegn på, at den sociale ulighed i dødsfald blandt nyfødte er blevet større i perioden. Der er også lavet andre nordiske undersøgelser, der viser samme tendenser som ovenstående analyse. Arntzen & Andersen (2004) sammenfatter disse undersøgelser: Olsen og Madsen (1999), Knudsen (1988) og Helweg-Larsen m.fl. (1999) ser alle på sammenhængen mellem dødsfald blandt nyfødte og sociale faktorer, og finder, at den samlede dødelighed blandt nyfødte faldt i perioden til Når det gælder dødeligheden for nyfødte over 27 dage, har der været en stigning i den sociale ulighed. I havde børn af mødre med kun 8 års uddannelse 1,8 gange større dødelighed end børn af mødre med den højeste uddannelse. I steg dette tal til 2,5. Dødeligheden for nyfødte over 27 dage er også påvirket af moderens beskæftigelsesstatus. Blandt børn af arbejdsløse mødre ændredes dødeligheden ikke i perioden , hvorimod den faldt for børn af mødre, som var lønmodtagere på højt niveau. Zetterberg og Eriksson (1987) har i Sverige undersøgt forskelle i dødeligheden blandt nyfødte i tre forskellige socialgrupper. Risikoen for at dø er mindst i den mest privilegerede socialgruppe, mens den er højest i den mindst privilegerede socialgruppe Øvrig nordisk litteratur Östberg (1992) finder, at der har været et fald i de socioøkonomiske forskelle og deres sammenhæng med dødeligheden blandt 1-19-årige mellem og i Sverige. Dog har børn i de lavere sociale klasser stadig en højere sandsynlighed for at dø. Et svensk studie af Hasselberg m. fl. (2001) ser udelukkende på trafikulykker og undersøger, om socioøkonomiske faktorer spiller ind på, hvorvidt man bliver skadet i en trafikulykke som barn og ung. Studiet finder store socioøkonomiske forskelle for både drenge og piger, som øges, når unge bruger motorkøretøjer. Roberts (1993) undersøger særskilt dødeligheden blandt fodgængere for hhv. 0-4-årige og 5-14-årige i England, Danmark, Sverige, USA og New Zealand siden Alle lande har i perioden oplevet et kraftigt fald i antallet af dræbte fodgængere. Faldet har været kraftigst i Danmark, som i slutningen af 1960'erne havde den klart højeste dødelighed blandt fodgængere, mens dødeligheden i starten af 1990'erne var den næstlaveste. Side 7

9 Villadsen m.fl. (2009) har lavet en anden type af analyse, hvor dødeligheden blandt nyfødte af mødre med forskellig oprindelse undersøges. Forfatterne finder, at børn af tyrkiske, pakistanske og somaliske mødre har en overdødelighed i deres første leveår, mens børn med libanesiske mødre har samme dødelighed som børn med danske mødre. Et studie af Gissler m.fl. (2009) belyser kønsforskelle i dødeligheden blandt 0-19-årige i Danmark, Sverige, Norge og Finland. Resultaterne viser en signifikant forskel i dødeligheden for drenge og piger i alle fire lande. Kønsforskellen er størst i Danmark og Norge og mindst i Sverige. Derudover øges kønsforskellen med børnenes alder. Strandberg-Larsen m.fl. (2009) undersøger, om der er en sammenhæng mellem mødrenes alkoholindtag under graviditeten og barnets dødelighed i løbet af deres første leveår. De finder, at børn af mødre, der i gennemsnit har drukket 4 genstande om ugen i løbet af graviditeten, eller drukket store mængder af alkohol mere end tre gange (fem eller flere genstande på en aften), har en højere risiko for at dø i løbet af det første leveår. Søndergaard m.fl. (2008) belyser, om der social ulighed i hvorvidt børn deltager i forebyggende børneundersøgelser hos deres praktiserende læge. Resultaterne viser, at børn af forældre der er yngre, uden for arbejdsmarkedet, lavt uddannede og tilhører den fattigste fjerdedel, i mindre grad deltager i de gratis børneundersøgelser end børn med en anden forældrebaggrund. 3. Deskriptiv analyse 3.1. Introduktion Den deskriptive analyse koncentrerer sig om det samlede antal dødsfald i perioden for børn og unge mellem 0 og 30 år. Hvor mange dødsfald har der været, og hvordan fordeler disse sig på forskellige dødsårsager? Dernæst sammenholdes antallet af døde i en aldersgruppe med det samlede antal af personer i samme aldersgruppe, hvormed sandsynligheden for at dø som medlem af gruppen kan udregnes. Denne sandsynlighed udregnes for en række socioøkonomiske karakteristika for børnenes forældre. For eksempel ses der på sammenhængen mellem sandsynligheden for at dø og forældrenes uddannelse, arbejdsmarkedsforhold, indkomst og bopæl. Selv om sådanne deskriptive analyser kan være nok så spændende, er det ikke muligt at identificere den selvstændige betydning af de enkelte variable. For eksempel vil både uddannelse, indkomst og arbejdsmarkedsforhold sandsynligvis være korrelerede, hvorfor man ikke entydigt kan sige, hvilke faktorer der har betydning for børn og unges dødsfald. Ved at estimere simple logit regressioner, som der gøres i afsnit 4, er det muligt at tage højde for samvariationen. Som nævnt ses der på tre forskellige aldersgrupper: 0-12-årige, årige og årige. Dette skyldes, at faktorerne, der påvirker dødeligheden hos børn og unge, kan variere med alderen. I boks 1 ses opdelingen af dødsårsagerne i henholdsvis ulykker og sygdomme. Opdelingen er ikke entydig; fx kan selvmord skyldes psykiske sygdomme. Et barn eller en ung har typisk begge sine forældre. Det er derfor valgt at koble forældrekarakteristika på for den forælder, der har den højeste indkomst. Dette valg vurderes ikke at have indflydelse på resultaterne. Side 8

10 Boks 1 Opdeling af dødsårsager Igennem hele rapporten opdeles specielt på, hvorvidt barnet eller den unge er død af en ulykke eller en sygdom. Under ulykker hører alle dødsfald, der skyldes ydre faktorer: Uheld: For eksempel fald, drukning og brand. Selvmord. Vold: Inkluderer alle typer af vold, der medfører døden, for eksempel stump vold, knivstik, kvælning, drukning og forgiftninger. Trafikulykker: Her indgår både trafikulykker, som involverer motorkøretøjer, og trafikulykker der involverer cyklende og gående. Andre ydre faktorer: Diverse skader på hoved og kroppen, der skyldes ydre faktorer. Under sygdomme hører alle dødsfald, der skyldes indre faktorer: Tumorer: Svulster. Sygdomme i nervesystemet: For eksempel muskelsvind. Medfødte genetiske fejl: Misdannelser og kromosomfejl. Andre indre faktorer: Alle andre sygdomme, der medfører døden, herunder infektioner, blodsygdomme og luftvejssygdomme. For de årige deles de ydre faktorer yderligere op i hhv. ulykker og selvmord Data Rapporten bygger på data fra Danmarks Statistik. Fra en fuldtælling af befolkningen i perioden findes oplysninger om de socioøkonomiske karakteristika for alle individer mellem 0 og 30 år. Da forældrene er identificerede i dette datasæt, kan forældrenes karakteristika kobles på hvert individ. Forældrenes karakteristika er taget fra året før dødsfaldet for at mindske problemer med "omvendt kausalitet" mellem fx barnets dødsfald og forældrenes arbejdsmarkedsstatus. På denne måde fås et datasæt med oplysninger om både individets egne og dets forældres karakteristika. Til brug ved regressionerne dannes forskellige socioøkonomiske karakteristika som nærmere beskrevet i afsnit 4. For at få oplysninger om de individer, der er døde i perioden, bruges dødsårsagsregisteret fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsagsregisteret indeholder oplysninger om samtlige dødsfald i perioden , og dødsårsagen er kodet efter ICD-10, som er den 10. udgave af WHO's sygdomsklassifkation. Dødsårsagsregisteret kobles sammen med ovenstående datasæt, hvormed vi kan identificere alle de individer, der er døde i perioden og deres dødsårsag. Side 9

11 3.3. Antal døde I figur 2 vises antallet af døde inden for de tre aldersgrupper fordelt på, om døden skyldes en ulykke eller en sygdom. Der er 537 børn mellem 0 og 12 år, der er døde af en sygdom i perioden, hvorimod kun 152 børn er døde af en ulykke. For de to andre aldersgrupper gælder det modsatte, idet flere dør af ulykker end af sygdomme. Dette hænger sandsynligvis sammen med, at de unge i højere grad færdes alene i fx trafikken. I alt dør 3248 antal børn og unge mellem 0 og 30 år i perioden Figur 2 Antal døde børn og unge, Antal Ulykke 0-12-årige årige årige Sygdom Kilde: Egne beregninger på data fra Sundhedsstyrelsen og en fuldtælling af befolkningen. I figur 3 fordeles ulykkerne ud på forskellige typer af ulykker. For den yngste aldersgruppe er der flest børn, der dør af uheld, mens der er meget få børn, som er døde pga. selvmord. Den midterste aldersgruppe færdes i langt højere grad alene i trafikken, hvorfor klart de fleste dødsulykker blandt årige, sker i trafikken (enten som fodgænger, cyklist eller bilist/passager i bil). For den ældste aldersgruppe er det også trafikulykker, der sker flest af. Næst hyppigste dødsårsag er selvmord, mens den tredje hyppigste skyldes uheld. Da antallet af selvmord er relativt højt blandt årige, gives området en selvstændig belysning. Side 10

12 Figur 3 Antal døde børn og unge opdelt på typer af ulykker, Antal Uheld Selvmord Vold Cyklist el. fodgænger Andre Andre ydre trafikulykker faktorer 0-12-årige årige årige Kilde: Egne beregninger på data fra Sundhedsstyrelsen og en fuldtælling af befolkningen. I figur 4 er antallet af dødsfald pga. sygdomme vist. For de 0-12-årige er der klart flest, der dør af medfødte genetiske fejl. Den næststørste dødsårsag er tumorer. For både de årige og de årige er den hyppigste dødsårsag tumorer, mens dødsfald pga. medfødte genetiske fejl er den mindst hyppige dødsårsag. Figur 4 Antal døde børn og unge fordelt på typer af sygdomme, Antal Tumorer Sygdomme i nervesystem Medfødte genetiske fejl 0-12-årige årige årige Andre indre faktorer Kilde: Egne beregninger på data fra Sundhedsstyrelsen og en fuldtælling af befolkningen Sandsynligheden for at dø For at kunne sige noget om sandsynligheden for at dø i en given aldersgruppe, skal det samlede antal døde sættes i forhold til det samlede antal risikoår i den Side 11

13 pågældende gruppe. 1 I figur 5 kan sandsynligheden for at dø sammenlignes på tværs af alder og køn. Her ses en betydelig forskel i dødssandsynligheden for piger og drenge. Kønsforskellen er mest markant for børn over 12 år. Det er særligt udtalt, når det gælder dødsfald pga. ulykker, hvor sandsynligheden for at dø er mere end tre gange større for drenge i forhold til piger. For børn under 12 år er der ingen forskel i dødeligheden som følge af ulykker blandt drenge og piger. Når det gælder sygdom, har drenge i alle tre aldersgrupper en højere sandsynlighed for at dø end piger. Derudover er dødeligheden størst for de årige, hvor sandsynligheden for at dø af en sygdom er næsten dobbelt så stor i sammenligning med de andre aldersgrupper. Til gengæld er sandsynligheden for at dø af en ulykke mindst blandt de 0-12-årige. Figur 5 Antal døde pr leveår fordelt på køn og dødsårsag, Antal Sygdom Ulykke Sygdom Ulykke Drenge Piger 0-12-årige årige årige Kilde: Egne beregninger på data fra Sundhedsstyrelsen og en fuldtælling af befolkningen. I det følgende illustreres sandsynligheden for at dø for forskellige grupperinger af forældrenes karakteristika. Eksemplerne vises kun for de årige. I figur 6 belyses antallet af døde af hhv. ulykker og sygdom pr leveår fordelt på, om familien bor i en af de fem største byer i Danmark eller ikke. Det fremgår, at sandsynligheden for at dø af en sygdom ikke varierer synderligt med bopæl. Dette kan skyldes, at sygdomme i høj grad rammer børn og unge uforudsigeligt. Derimod ses en tendens til, at sandsynligheden for at dø af en ulykke er lavere for unge, der bor i storbyerne. 1 Antallet af dødsfald i den 5-årige periode skal ses i forhold til, hvor mange der har været under risiko for at dø i samme periode. Hvert individ kan således højst bidrage med fem leveår. Side 12

14 Figur 6 Antal døde årige pr leveår fordelt på forældrenes bopæl, Antal Forældre bor i storby Forældre bor ikke i storby Død ved ulykke Død ved sygdom Kilde: Egne beregninger på data fra Sundhedsstyrelsen og en fuldtælling af befolkningen. I figur 7 vises, hvordan antallet af døde pr leveår varierer med forældrenes arbejdsmarkedsforhold. Børn med forældre, der ikke er beskæftigede, har en større sandsynlighed for at dø af en sygdom. Mens der dør 18 pr leveår, hvis forældrene ikke er beskæftigede, dør der 'kun' omkring 11 børn, hvis forældrene er beskæftigede. Grunden til denne sammenhæng kan dog være, at forældre trækker sig ud af arbejdsstyrken for at passe deres syge barn. For dødsfald, der skyldes ulykker, er der en tydeligere sammenhæng mellem dødsfald og arbejdsmarkedsstatus. Mens godt 30 ud af dør af ulykker, hvis forældrene ikke er beskæftigede, dør kun 18 ud af , hvis forældrene er beskæftigede. Om sammenhængen mellem dødsfald og forældrenes arbejdsmarkedsforhold også kan genfindes, når der kontrolleres for andre forhold som uddannelse, indkomst mv., undersøges senere i rapporten. Side 13

15 Figur 7 Antal døde årige pr leveår fordelt på forældrenes arbejdsmarkedsstatus, Antal Forældre beskæftigede Død ved ulykke Død ved sygdom Forældre ikke beskæftigede Kilde: Egne beregninger på data fra Sundhedsstyrelsen og en fuldtælling af befolkningen. I figur 8 illustreres, hvordan antallet af døde unge pr leveår varierer på baggrund af forældrenes uddannelsesniveau. Umiddelbart varierer antallet af dødsfald, der skyldes sygdom, ikke synderligt med forældrenes uddannelse. Når det gælder dødsfald pga. ulykker, har børn med ufaglærte forældre større sandsynlighed for at dø, end børn med forældre med en længere uddannelse. Figur 8 Antal døde årige pr leveår fordelt på forældrenes uddannelsesniveau, Antal Forældre ufaglærte Forældre faglærte Forældre videregående uddannelse Død ved ulykke Død ved sygdom Kilde: Egne beregninger på data fra Sundhedsstyrelsen og en fuldtælling af befolkningen. I figur 9 er antallet af døde pr leveår fordelt efter, om forældrene tilhører den fattigste eller den rigeste fjerdedel af alle forældrene målt på indkomst. 28 ud af unge dør af en ulykke, hvis forældrene tilhører den fattigste Side 14

16 fjerdedel. Hvis forældrene derimod tilhører den rigeste fjerdedel, dør knap 15 ud af unge af en ulykke. Dette kan igen forventes at hænge sammen med forældrenes uddannelse og forældrenes beskæftigelsesstatus. Hvis der ses på dødsfald, der skyldes sygdom, er der svagere sammenhæng mellem sandsynligheden for at dø og forældrenes indkomst. Dette er igen i tråd med forventningen, da sygdomme, der rammer børn og unge, i høj grad må ske tilfældigt i forhold til forældrenes baggrund. Figur 9 Antal døde årige pr leveår fordelt på forældrenes indkomst, Antal Død ved ulykke Forældre fattige Død ved sygdom Kilde: Egne beregninger på data fra Sundhedsstyrelsen og en fuldtælling af befolkningen. Ud fra den deskriptive analyse er der klare tegn på, at der eksisterer social ulighed i dødsfald blandt børn og unge i Danmark. 4. Estimationsresultater Forældre rige For hver af de tre aldersgrupper opdelt på køn er estimeret sammenhænge mellem dødssandsynlighed og børnenes socioøkonomiske karakteristika. For at undgå for store problemer med omvendt kausalitet bruges forældrenes karakteristika fra året før dødsfaldet. Det er ikke nødvendigvis de samme karakteristika, der påvirker sandsynligheden for at dø i de tre forskellige grupper, hvorfor der inkluderes forskellige forklarende variable, afhængig af aldersgruppen. Hvilke variable, der er inkluderet, vil tydeligt fremgå af tabellerne med estimationsresultaterne. I boks 2 på næste side findes yderlige oplysninger om den økonometriske metode. Typepersonen er afhængig af, hvilken aldersgruppe der betragtes, og vil blive yderligere præciseret nedenfor. Typepersonen er forsøgt defineret, som en gennemsnitsperson. Der vil dog stadig kunne komme afvigelser mellem typepersonens sandsynlighed for at dø og den gennemsnitlige sandsynlighed for at dø, jf. Side 15

17 figur 5. Det vil for alle aldersgrupper udelukkende være de marginale effekter, der præsenteres. 2 Boks 2 Økonometrisk model En person i vil i årene enten dø eller ikke dø, hvilket kan beskrives ved følgende binære variabel: hvis personen dør hvis personen ikke dør Ved at bruge en binær valgmodel, som er designet til at modellere en binær afhængig variabel, kan sandsynligheden for at findes. Sandsynligheden for, at individet dør, kan beskrives således: hvor er en given funktion, som kun antager værdier mellem 0 og 1. er en vektor, som indeholder de socioøkonomiske karakteristika for hhv. individet og forældrene. Dette kan for eksempel være indkomst, uddannelse, alder og beskæftigelsesstatus. antages typisk at følge enten normalfordelingen, hvilket resulterer i en probit model, eller den logistiske fordeling, hvilket resulterer i en logit model. I denne rapport bruges logit modellen. For yderligere information om binære valgmodeller henvises til Verbeek (2004). Estimaterne fra logit modellen siger hovedsageligt noget om, i hvilken retning et givet karakteristikum påvirker sandsynligheden for, at personen dør (dvs. ). For at kunne fortolke resultaterne udregnes marginale effekter. De marginale effekter fortolkes som ændringen i antal døde ud af , ved at en typeperson erhverver sig et givet karakteristikum. For eksempel hvis et individ er en typeperson, bortset fra ét karakteristikum som fx bopæl, kan den marginale effekt fortolkes som ændringen i dette individs sandsynlighed for at dø i forhold til en typeperson årige I tabel 1 ses de marginale effekter for aldersgruppen af de 0-12-årige. Som beskrevet i boks 2 kan de marginale effekter fortolkes som ændringen i sandsynligheden for at dø, givet at typepersonen erhverver sig et specifikt karakteristikum. En typeperson for de 0-12-årige har følgende karakteristika: Har forældre med oprindelse fra mere udviklede lande, herunder Danmark, som er samlevende, beskæftiget med en faglært uddannelse og bor ikke i en af de fem største byer i 2 De marginale effekter er nærmere beskrevet i boks 2. Side 16

18 Danmark. Moderen arbejder ikke på deltid, og der er færre end tre børn i familien. Typepersonens sandsynlighed for at dø kan ses i tabellens første linje. Tabel 1 Ændring i antal døde pr leveår ved en ændring i type personens karakteristika, 0-12-årige, Ulykke Sygdom Ulykke Sygdom Drenge Piger Typepersons ssh. for at dø: Døde pr leveår 2,29 16,6 1,12 10,7 Forældre karakteristika: Fra et mindre udviklet land 0,15 3,42-0,12 5,02 (0,863) (0,370) (0,747) (0,152) Mor på deltid -1,49 11,5-0,24 9,82 (0,120) (0,098) (0,707) (0,092) Mange børn i familien 0,56-6,67 0,81-2,13 (0,398) (0,000) (0,120) (0,150) Storby 0,04-0,28 0,11 3,58 (0,952) (0,899) (0,744) (0,095) Enlig 1,63-4,58-0,01-0,07 (0,147) (0,043) (0,983) (0,973) Ikke beskæftiget 0,52-2,53 0,43-2,22 (0,632) (0,377) (0,466) (0,292) Ufaglært 1,18-0,63 0,18 1,61 (0,177) (0,778) (0,611) (0,422) Videregående uddannelse -0,48-2,17-0,28 0,93 (0,462) (0,338) (0,419) (0,641) Rig -0,17-4,77-0,21-1,64 (0,804) (0,031) (0,573) (0,355) Fattig 0,17 9,94 1,22 3,21 (0,823) (0,007) (0,115) (0,189) Antal observationer Anm.: Familien er rig, hvis familien tilhører den rigeste fjerdedel, og ligeledes er familien fattig, hvis den tilhører den fattigste fjerdedel. Hvis familien bor i en af de fem største byer i Danmark, bor den i en storby. At være "ikke beskæftiget" dækker over at være enten arbejdsløs eller uden for arbejdsstyrken. Fed skrift indikerer, at ændringen er signifikant på 5 pct. niveau. Tal i parentes er signifikanssandsynligheder for det ovenstående estimat. Kilde: Egne beregninger på data fra Sundhedsstyrelsen og en fuldtælling af befolkningen. Generelt er der ikke mange af de socioøkonomiske faktorer, der bliver signifikante. Det kan skyldes det lille antal døde børn mellem 0 og 12 år. Ulykker: Sandsynligheden for at dø af en ulykke er meget lav for både drenge og piger, hvilket også fremgår af Figur 5. Derudover er der ingen af de socioøkonomiske karakteristika, der har betydning for denne sandsynlighed. Dette indikerer, at dødsfald pga. ulykker for de 0-12-årige ikke afhænger af forældrenes socioøkonomiske baggrund. Sygdomme: For pigerne er der ingen tegn på, at dødeligheden er påvirket af forældrenes karakteristika. Til gengæld har drenge af rige (fattige) forældre en betydelig mindre (større) risiko for at dø af en sygdom, ift. drenge af forældre med middelindkomst. Derudover har drengene en mindre risiko for at dø af en sygdom, hvis der er mange børn i familien, eller hvis forælderen er enlig. Side 17

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og

Læs mere

Teenagefødsler går i arv

Teenagefødsler går i arv Teenagefødsler går i arv En unge kvinde har stor sandsynlighed for at blive teenagemor, hvis hendes egen mor også var det. Sandsynligheden for at blive teenagemor er markant højere for den unge, hvis forældre

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Betydningen af rygning og alkohol Knud Juel & Mette Bjerrum Koch Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, marts 213 2 Indledning Siden

Læs mere

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt

Læs mere

Førtidspensionisters helbred

Førtidspensionisters helbred s helbred Data og metode Det anvendte datamateriale er baseret på en fuldtælling af den danske befolkning i perioden 22-26. Data stammer fra henholdsvis Danmarks Statistik og Beskæftigelsesministeriet.

Læs mere

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

Dataanalyse. Af Joanna Phermchai-Nielsen. Workshop d. 18. marts 2013

Dataanalyse. Af Joanna Phermchai-Nielsen. Workshop d. 18. marts 2013 Dataanalyse Af Joanna Phermchai-Nielsen Workshop d. 18. marts 2013 Kroniske og psykiske syge borgere (1) Sygdomsgrupper: - Kroniske sygdomme: Diabetes Hjertekarsygdomme Kroniske lungesygdomme Knogleskørhed

Læs mere

1 Problemformulering CYKELHJELM

1 Problemformulering CYKELHJELM 1 Problemformulering I skal undersøge hvor mange cyklister, der kommer til skade og hvor alvorlige, deres skader er. I skal finde ud af, om cykelhjelm gør nogen forskel, hvis man kommer ud for en ulykke.

Læs mere

De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte

De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte De længst uddannede lever år mere end de ufaglærte Levetiden for de pct. af danskere med de længste uddannelser er mere end seks år længere end for de pct. af danskerne med mindst uddannelse. Tilsvarende

Læs mere

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne 9. JUNI 215 Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne AF SØS NIELSEN, PETER FOXMAN OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Resume I debatten om restgruppen, der sparer for lidt op til pension, er der

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

Ifølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold. Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ 18. oktober 2007! " # %$&'&(())** 3(16,216,1'%(7$/,1*(5 5HVXPp 3HUVRQHUPHOOHPnULQGEHWDOHULJHQQHPVQLWSURFHQWDIEUXWWRLQG NRPVWHQSnSHQVLRQVRSVSDULQJHU'HWWHJHQQHPVQLWG NNHURYHUHQVWRU YDULDWLRQDIK QJLJDIHWQLVNKHUNRPVWLQGNRPVWRJVRFLRJUXSSH'HUHU

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Stigende social ulighed i levetiden

Stigende social ulighed i levetiden Analyse lavet i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed Der er store forskelle i middellevetiden for mænd og kvinder på tværs af uddannelses- og indkomstdannede og lavindkomstgrupper har kortere

Læs mere

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET

S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET Den 23. september 2010 Ref NKS nks@kl.dk Kønsfordeling blandt kommunalt

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Velkommen til verdens højeste beskatning

Velkommen til verdens højeste beskatning N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

6 Sociale relationer

6 Sociale relationer Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 3-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset d. 10.11.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset I notatet beskrives, hvordan Theil-indekset kan dekomponeres, og indekset anvendes til at dekomponere

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&'" ( * &'&'+, ( $ &'" - ( "" &'"'&! ))! "" &'"'"! ( ". &'"'+,! ( "/

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&' ( * &'&'+, ( $ &' - (  &''&! ))!  &''! ( . &''+,! ( / " $ % &' ( & &'& % ( & &'&'& & &'&'" ( * &'&', ( $ &'" - ( "" &'"'& "" &'"'" ( ". &'"', ( "/ &' ( Pendleranalyserne gennemføres forud for fire surveys med henholdsvis beboere i bycentre, beboere i landdistrikter,

Læs mere

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap

Læs mere

RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet

RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet Marts 2015 Beskæftigelsen i RAR Østjylland Finanskrisen resulterede i et væsentligt fald i beskæftigelsen fra 2008 til 2009 på 13.953 lønmodtagere målt i 3.

Læs mere

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet 15.12.2005 Notat 11824 JEHO/MELA Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet Det forlyder ofte, at der i de sidste mange år er sket en stigning i sygefraværet blandt gravide. Til trods herfor er der

Læs mere

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Danskeres normale og faktiske arbejdstider hvor store er forskellene mellem forskellige grupper? Af Jens Bonke Oktober 2012 1 1. Formål

Læs mere

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé: 5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten

Læs mere

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012 6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance

Læs mere

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden Den sociale arv er ligeså stærk som for år siden Forældrenes uddannelsesniveau er helt afgørende for, om børnene får en uddannelse. Jo højere forældrenes uddannelse er, desto større er sandsynligheden

Læs mere

Fakta om førtidspension

Fakta om førtidspension 10-0582 - Mela - 24.08.2010 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Fakta om førtidspension FTF har i en ny analyse undersøgt omfanget af tilkendelser fordelt på alder, diagnose og uddannelse.

Læs mere

Arbejdende fattige i Europa

Arbejdende fattige i Europa Arbejdende fattige i Europa I en del europæiske lande er det et stigende problem at flere og flere, på trods af at de er i arbejde, tjener så lidt, at de kan betegnes som arbejdende fattige. Udviklingen

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER Undervisningseffekten udregnes som forskellen mellem den forventede og den faktiske karakter i 9. klasses afgangsprøve. Undervisningseffekten udregnes

Læs mere

ULIGHEDEN I DANSKERNES LEVEALDER FALDER

ULIGHEDEN I DANSKERNES LEVEALDER FALDER Af analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon 20 92 84 40 September 2015 ULIGHEDEN I DANSKERNES LEVEALDER FALDER Det er velkendt, at danskernes middellevealder er støt stigende. Beregningerne i dette

Læs mere

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Nyt fra April 5 5 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere er mere kriminelle end danskere. Når

Læs mere

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004). Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,

Læs mere

Køber gifte kvinder flere aktier?

Køber gifte kvinder flere aktier? Køber gifte kvinder flere aktier? Baggrund og resumé Finansrådet undersøger i denne analyse, hvordan ændringer i ægteskabsstatus påvirker kvinders og mænds deltagelse på aktiemarkedet og deres risikovillighed.

Læs mere

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og

Læs mere

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet { CREAT- EDATE \@ 11824 JEHO/MELA Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet Det forlyder ofte, at der i de sidste mange år er sket en stigning i sygefraværet blandt gravide. Til trods herfor er der

Læs mere

Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige

Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige Hvis man lever i et land med lav ulighed, har man generelt mere tillid til andre mennesker, end hvis man lever i et land med høj ulighed. Dette gælder,

Læs mere

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst 17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser

Læs mere

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen 2 Sundhed Danskernes middellevetid er steget Middellevetiden anvendes ofte som mål for en befolknings sundhedstilstand. I Danmark har middellevetiden gennem en periode været stagnerende, men siden midten

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed 2015 FAKTAARK Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed Hvorfor tema om unge mænds sundhed? Fordi unge mænd har en dødelighed der er over dobbelt så stor som unge kvinders. Hver gang der dør 100 kvinder

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Befolkning og levevilkår

Befolkning og levevilkår Befolkning og levevilkår 3 I dette kapitel gives en kort beskrivelse af befolkningsudviklingen på en række centrale indikatorer af betydning for befolkningens sundhed, sygelighed og dødelighed. Køn og

Læs mere

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25

Læs mere

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af private lønmodtagere med over eller års anciennitet på deres arbejdsplads er faldende. Tendensen til, at en mindre procentdel har samme arbejde

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

6. Børn i sundhedsvæsenet

6. Børn i sundhedsvæsenet Børn i sundhedsvæsenet 123 6. Børn i sundhedsvæsenet Sundhed afhænger af mange forhold En befolkningsgruppes helbredstilstand afhænger af mange forhold som livsstil, arbejdsmæssige og sociale forhold og

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår Bonus A Forfattere: Jeppe Christiansen og Lone Juul Hune UNI C UNI C, juni

Læs mere

Stor gevinst ved at hindre nedslidning

Stor gevinst ved at hindre nedslidning 21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen

Læs mere

Dokumentation af serviceopgave

Dokumentation af serviceopgave Dokumentation af serviceopgave Datagrundlag Anvendte registre Befolkning pr. 2 kvartal. 2015 http://www.dst.dk/da/statistik/dokumentation/kvalitetsdeklarationer/befo lkningen.aspx Vejregistret for valgdistrikterne

Læs mere

Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job

Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job Beskæftigede med fysiske eller psykiske arbejdsmiljøbelastninger ryger oftere ud af beskæftigelse end personer, der har et godt

Læs mere

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER Forsorgshjemmene i Aarhus Kommune HVEM ER BRUGERNE og hvad får de ud af deres ophold? Pixi-rapport med hovedresultater for perioden 2009-2014 Socialpsykiatri og Udsatte Voksne CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE

Læs mere

Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune

Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune Aabenraa Kommune har henvendt sig til for at få belyst, hvilke forhold der er afgørende for udgiftsbehovet til anbringelser, og for at få sat disse

Læs mere

Analyse 17. marts 2015

Analyse 17. marts 2015 17. marts 2015 Indvandrerpiger fra ghettoer klarer sig særligt dårligt i grundskolen Af Kristian Thor Jakobsen Børn med ikke-vestlig baggrund klarer sig dårligst ved grundskolens afgangsprøver i dansk

Læs mere

16. juni Af Peter Spliid. Resumé:

16. juni Af Peter Spliid. Resumé: 16. juni 2003 Af Peter Spliid Resumé: HØJERE PENSIONSALDER Et af tidens hede debatemner er den tidlige tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Baggrunden for interessen for dette emne er, at vi i de kommende

Læs mere

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008. A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Uforsikrede restgrupper

Uforsikrede restgrupper MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 28 SIDE 1 Anna Elisabeth M. Jakobsen Jan V. Hansen Philip Heymans Allé 1 29 Hellerup Telefon 41 91 91 91 www. forsikringogpension.dk

Læs mere

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere

Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse

Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. For hver af de sociale klasser i Danmark

Læs mere

Beskæftigelse og handicap

Beskæftigelse og handicap Notat v. Max Miiller SFI - Det Nationale Forskningscenter for velfærd Beskæftigelse og handicap Beskæftigelse blandt personer med og uden et handicap SFI udgav i efteråret 2006 rapporten Handicap og beskæftigelse

Læs mere

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011 Lene Jarlbæk Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Lene Jarlbæk Copyright 2015 PAVI, Videncenter for Rehabilitering

Læs mere

3. DATA OG METODE. arbejdsmarkedet er forløbet afhængig af den enkeltes uddannelsesbaggrund.

3. DATA OG METODE. arbejdsmarkedet er forløbet afhængig af den enkeltes uddannelsesbaggrund. 3. DATA OG METODE I dette afsnit beskrives, hvordan populationen er afgrænset og hvilket datagrundlag, der ligger til grund for de følgende analyser. Herudover præsenteres den statistiske metode, som er

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Bilag I afrapportering af signifikanstest i tabeller i artikel er der benyttet følgende illustration af signifikans: * p

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Teknisk note nr. 3 Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere