Børn og unges dødelighed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Børn og unges dødelighed"

Transkript

1 MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 2008 SIDE 1 Børn og unges dødelighed Vibeke Borchsenius Jan V. Hansen Philip Heymans Allé Hellerup Telefon www. forsikringogpension.dk

2 Side 1

3 Indhold 1. Indledning og sammenfatning 4 2. Tidligere analyser 6 Børneulykker i Danmark 6 Sociale faktorer og dødelighed blandt nyfødte i Norden 7 Øvrig nordisk litteratur 7 3. Deskriptiv analyse 8 Introduktion 8 Data 9 Antal døde 10 Sandsynligheden for at dø Estimationsresultater årige årige årige Perspektivering Litteratur Bilag 26 Side 2

4 Side 3

5 1. Indledning og sammenfatning Hvert år dør der ca. 650 børn og unge under 30 år i Danmark. Selvom antallet af døde børn og unge kan synes lavt i forhold til det samlede antal personer i gruppen godt 1,8 mio. svarende til 36 døde pr børn og unge er disse dødsfald en væsentlig kilde til bekymring blandt forældre. Dette kommer også frem i en spørgeskemaundersøgelse af, hvad danskerne bekymrer sig om, jf. (2007). Over 40 pct. af danskerne er bekymret for barns, partners eller egen død, selvom situation "kun" er indtruffet for 2-3 pct. inden for de seneste 5 år, jf. figur 1. Dødsfald i den nærmeste familie er sammen med egen alvorlig sygdom den væsentligste kilde til bekymring i undersøgelsen. Figur 1 Hvad bekymrer danskerne, og hvor mange bekymringer bliver til virkelighed? Dit tag bliver utæt Uventede regninger fx dyre tandlægeregninger Kriminelle bander terroriserer dit lokalområde Du bliver overfaldet Du får dårlig(ere) ryg Du får konstateret kræft Dit barn, dig selv eller din partner pludselig dør Kilde: (2007) Hændelser sket inden for de seneste fem år Bekymring for at situationer indtræffer Rapporten undersøger, om der er grupper af børn og unge, som er særligt udsatte for at dø. Betydningen af børnenes køn og alder samt forældrenes socioøkonomiske karakteristika belyses, dvs. forældrenes indkomst, uddannelse, oprindelse (mindre udviklet land eller udviklet land, herunder Danmark), bopæl (storby eller andet), arbejdsmarkedsstatus (i beskæftigelse eller ikke) Der kan være forskellige årsager til, at forældrenes socioøkonomiske karakteristika kan påvirke børnenes sandsynlighed for at dø. Personer med en lang uddannelse og høj indkomst har måske bedre forudsætninger og muligheder for at forudse og forhindre ulykker. Selvom sygdomme i højere grad end ulykker rammer børn og unge uforudsigeligt, kan forældrenes ressourcer have indflydelse på den behandling og udbyttet heraf, som de syge får i sundhedsvæsenet. Side 4

6 Herudover indgår om forældrene bor sammen eller hver for sig antallet af børn i familien om moderen er på deltid Dette er bl.a. for at afdække, om børn i familier med to samboende forældre, få børn eller en mor på deltid har lavere dødsrisiko, fordi der kan være mere tid til at tage sig af det enkelte barn. I rapporten betragtes tre forskellige aldersgrupper: 0-12-årige, årige og årige. Da hovedparten af de døde blandt de 0-12-årige er under 1 år, er der særlig fokus på denne gruppe. Det er udelukkende dødsfald blandt levendefødte, som er medtaget i analysen, dvs. der ses bort fra dødfødte børn. I rapporten findes, at: Sandsynligheden for at dø er størst blandt de årige og mindst blandt de 0-12-årige. Drenge inden for alle aldersgrupper har en højere sandsynlighed for at dø af en sygdom i forhold til piger i tilsvarende aldersgrupper. Drenge mellem år og år har mere end tre gange så stor sandsynlighed for at dø af en ulykke end piger på tilsvarende alder. Blandt de 0-12-årige er der derimod ingen kønsforskel på sandsynligheden for at dø af en ulykke. Blandt de 0-12-årige drenge har forældrenes indkomst en betydning for dødsfald pga. sygdom. Blandt de 0-årige er der også svage tegn på, at ufaglærte har højere dødelighed end andre uddannelsesgrupper. Blandt de årige er det hovedsageligt for dødsfald pga. ulykker, at der findes en sammenhæng mellem død og forældrenes socioøkonomiske status: o Hvis forælderen har en videregående uddannelse eller tilhører den rigeste fjerdedel, har drenge en mindre risiko for at dø af en ulykke. o Hvis forælderen er ufaglærte, har pigerne en højere risiko for at dø af en ulykke. o At bo i en af de fem største byer i Danmark er forbundet med en mindre sandsynlighed for at dø af en ulykke for drengene. Blandt de årige er det igen hovedsageligt blandt mændene, at der findes sammenhænge mellem død og socioøkonomisk status: o Hvis forældrene har en videregående uddannelse, er risikoen for at dø af en ulykke mindre. o Risikoen for at dø af enten ulykke eller sygdom er forøget, hvis forældrene er ufaglærte. o Hvis forældrene tilhører den fattigste fjerdedel, er der en højere risiko for, at manden begår selvmord. o Hvis manden tilhører den rigeste kvartil, er risikoen for at dø af enten en ulykke eller sygdom mindre. o Der en højere risiko for at dø af en ulykke eller begå selvmord, hvis manden tilhører den fattigste kvartil. o Hvis manden er enlig, eller ikke er i gang med en uddannelse, er risikoen for at dø enten en ulykke, sygdom eller selvmord højere. o At bo i en storby er forbundet med en mindre risiko for at dø af en ulykke. Side 5

7 Rapporten er disponeret på følgende måde. Afsnit 2 belyser den eksisterende litteratur om ulykker, sygdom og død blandt børn og unge i de nordiske lande. Afsnit 3 er et deskriptivt afsnit, hvor dødeligheden sammenlignes på tværs af forskellige socioøkonomiske grupper. Afsnit 4 præsenterer resultater fra en simpel økonometrisk analyse. Dette gøres for at kunne belyse hvilke specifikke faktorer, der har betydning for dødeligheden. Afsnit 5 sammenfatter kort rapporten. 2. Tidligere analyser 2.1. Børneulykker i Danmark Statens Institut for Folkesundhed har i 2006 udgivet en rapport om omfanget og typerne af ulykker for de 0-14-årige børn i Danmark i Alle ulykker, der medfører et skadestuebesøg, er medtaget. I rapporten undersøges det, hvordan ulykker blandt børn og unge hænger sammen med moderens karakteristika som for eksempel alder, uddannelse, etnicitet og civilstand. Resultaterne indikerer, at der er social ulighed i forekomsten af ulykker blandt børn. For eksempel er der en overhyppighed af ulykker blandt børn af yngre mødre, hvor det specielt er ved trafikulykker, at børnene er særligt udsatte. Ligeledes er børn med en ufaglært mor overrepræsenteret i ulykkesstatistikken, specielt hvad angår ulykker i hjemmet. Til gengæld har børn af mødre med videregående uddannelse mindre sandsynlighed for at komme ud for en ulykke i forhold til gennemsnitsbefolkningen. Oprindelse har ikke en entydig effekt på antallet af ulykker. Dog har børn af indvandrere en større risiko for at komme til skade som fodgængere i trafikken. I rapporten tages der ikke højde for, at nogle af de socioøkonomiske karakteristika kan være korrelerede. For eksempel kan yngre mødre være dem, der endnu ikke har fået en uddannelse. Det vil derfor være uklart, om det er alder eller uddannelse, der har en betydning for overhyppigheden af dødsfald. Desuden kan resultaterne skyldes forskelle i benyttelse af skadestuer, hvis for eksempel mødre uden uddannelse i højere grad tager på skadestuen end mødre med en uddannelse. Derudover kan afstanden fra en skadestue have en betydning for resultaterne. Udover generelle ulykker behandler rapporten også de samlede dødsulykker for børn i perioden Her ses det, at antallet af døde børn mellem 0 og 14 år er faldet fra 240 om året i til omkring 50 om året i Årsagerne til dødsfaldene er hovedsageligt trafikulykker. Der er ikke tidligere lavet analyser, der påviser social ulighed i dødsulykkerne, men der er tegn på, at demografiske årsager har indflydelse på sandsynligheden for, at børnene kommer ud for en ulykke. For eksempel er sandsynligheden for at dø af en ulykke større i tyndt befolkede områder, hvilket underbygges af, at en del af dødsulykkerne har tilknytning til landbruget, jf. Laursen m.fl. (2006). Desuden er sandsynligheden for at blive dræbt i trafikken markant mindre i København end i resten af landet, jf. Laursen m.fl. (2006). Side 6

8 2.2. Sociale faktorer og dødelighed blandt nyfødte i Norden Arntzen m.fl. (2007) undersøger, om dødeligheden blandt nyfødte i Norge, Sverige, Finland og Danmark afhænger af, hvilken uddannelse moderen har. De betragter 5-års intervaller i perioden Der ses på henholdsvis nyfødte på 27 dage eller derunder og nyfødte mellem 27 dage og ét år. Kun fødsler, der er sket i 22. graviditetsuge eller senere, er medtaget i analysen. Resultaterne viser, at der er en negativ sammenhæng mellem moderens uddannelsesniveau og dødeligheden hos nyfødte børn under 27 dage. Selv når der kontrolleres for moderens alder, og om man er førstegangsfødende, ændres den negative sammenhæng ikke. Der er ligeledes en negativ sammenhæng mellem dødeligheden blandt børn mellem 27 dage og et år og moderens uddannelsesniveau. I Danmark, Sverige og Norge er den negative sammenhæng kraftigst i årene , mens det for Finland gælder perioden Der er således tegn på, at den sociale ulighed i dødsfald blandt nyfødte er blevet større i perioden. Der er også lavet andre nordiske undersøgelser, der viser samme tendenser som ovenstående analyse. Arntzen & Andersen (2004) sammenfatter disse undersøgelser: Olsen og Madsen (1999), Knudsen (1988) og Helweg-Larsen m.fl. (1999) ser alle på sammenhængen mellem dødsfald blandt nyfødte og sociale faktorer, og finder, at den samlede dødelighed blandt nyfødte faldt i perioden til Når det gælder dødeligheden for nyfødte over 27 dage, har der været en stigning i den sociale ulighed. I havde børn af mødre med kun 8 års uddannelse 1,8 gange større dødelighed end børn af mødre med den højeste uddannelse. I steg dette tal til 2,5. Dødeligheden for nyfødte over 27 dage er også påvirket af moderens beskæftigelsesstatus. Blandt børn af arbejdsløse mødre ændredes dødeligheden ikke i perioden , hvorimod den faldt for børn af mødre, som var lønmodtagere på højt niveau. Zetterberg og Eriksson (1987) har i Sverige undersøgt forskelle i dødeligheden blandt nyfødte i tre forskellige socialgrupper. Risikoen for at dø er mindst i den mest privilegerede socialgruppe, mens den er højest i den mindst privilegerede socialgruppe Øvrig nordisk litteratur Östberg (1992) finder, at der har været et fald i de socioøkonomiske forskelle og deres sammenhæng med dødeligheden blandt 1-19-årige mellem og i Sverige. Dog har børn i de lavere sociale klasser stadig en højere sandsynlighed for at dø. Et svensk studie af Hasselberg m. fl. (2001) ser udelukkende på trafikulykker og undersøger, om socioøkonomiske faktorer spiller ind på, hvorvidt man bliver skadet i en trafikulykke som barn og ung. Studiet finder store socioøkonomiske forskelle for både drenge og piger, som øges, når unge bruger motorkøretøjer. Roberts (1993) undersøger særskilt dødeligheden blandt fodgængere for hhv. 0-4-årige og 5-14-årige i England, Danmark, Sverige, USA og New Zealand siden Alle lande har i perioden oplevet et kraftigt fald i antallet af dræbte fodgængere. Faldet har været kraftigst i Danmark, som i slutningen af 1960'erne havde den klart højeste dødelighed blandt fodgængere, mens dødeligheden i starten af 1990'erne var den næstlaveste. Side 7

9 Villadsen m.fl. (2009) har lavet en anden type af analyse, hvor dødeligheden blandt nyfødte af mødre med forskellig oprindelse undersøges. Forfatterne finder, at børn af tyrkiske, pakistanske og somaliske mødre har en overdødelighed i deres første leveår, mens børn med libanesiske mødre har samme dødelighed som børn med danske mødre. Et studie af Gissler m.fl. (2009) belyser kønsforskelle i dødeligheden blandt 0-19-årige i Danmark, Sverige, Norge og Finland. Resultaterne viser en signifikant forskel i dødeligheden for drenge og piger i alle fire lande. Kønsforskellen er størst i Danmark og Norge og mindst i Sverige. Derudover øges kønsforskellen med børnenes alder. Strandberg-Larsen m.fl. (2009) undersøger, om der er en sammenhæng mellem mødrenes alkoholindtag under graviditeten og barnets dødelighed i løbet af deres første leveår. De finder, at børn af mødre, der i gennemsnit har drukket 4 genstande om ugen i løbet af graviditeten, eller drukket store mængder af alkohol mere end tre gange (fem eller flere genstande på en aften), har en højere risiko for at dø i løbet af det første leveår. Søndergaard m.fl. (2008) belyser, om der social ulighed i hvorvidt børn deltager i forebyggende børneundersøgelser hos deres praktiserende læge. Resultaterne viser, at børn af forældre der er yngre, uden for arbejdsmarkedet, lavt uddannede og tilhører den fattigste fjerdedel, i mindre grad deltager i de gratis børneundersøgelser end børn med en anden forældrebaggrund. 3. Deskriptiv analyse 3.1. Introduktion Den deskriptive analyse koncentrerer sig om det samlede antal dødsfald i perioden for børn og unge mellem 0 og 30 år. Hvor mange dødsfald har der været, og hvordan fordeler disse sig på forskellige dødsårsager? Dernæst sammenholdes antallet af døde i en aldersgruppe med det samlede antal af personer i samme aldersgruppe, hvormed sandsynligheden for at dø som medlem af gruppen kan udregnes. Denne sandsynlighed udregnes for en række socioøkonomiske karakteristika for børnenes forældre. For eksempel ses der på sammenhængen mellem sandsynligheden for at dø og forældrenes uddannelse, arbejdsmarkedsforhold, indkomst og bopæl. Selv om sådanne deskriptive analyser kan være nok så spændende, er det ikke muligt at identificere den selvstændige betydning af de enkelte variable. For eksempel vil både uddannelse, indkomst og arbejdsmarkedsforhold sandsynligvis være korrelerede, hvorfor man ikke entydigt kan sige, hvilke faktorer der har betydning for børn og unges dødsfald. Ved at estimere simple logit regressioner, som der gøres i afsnit 4, er det muligt at tage højde for samvariationen. Som nævnt ses der på tre forskellige aldersgrupper: 0-12-årige, årige og årige. Dette skyldes, at faktorerne, der påvirker dødeligheden hos børn og unge, kan variere med alderen. I boks 1 ses opdelingen af dødsårsagerne i henholdsvis ulykker og sygdomme. Opdelingen er ikke entydig; fx kan selvmord skyldes psykiske sygdomme. Et barn eller en ung har typisk begge sine forældre. Det er derfor valgt at koble forældrekarakteristika på for den forælder, der har den højeste indkomst. Dette valg vurderes ikke at have indflydelse på resultaterne. Side 8

10 Boks 1 Opdeling af dødsårsager Igennem hele rapporten opdeles specielt på, hvorvidt barnet eller den unge er død af en ulykke eller en sygdom. Under ulykker hører alle dødsfald, der skyldes ydre faktorer: Uheld: For eksempel fald, drukning og brand. Selvmord. Vold: Inkluderer alle typer af vold, der medfører døden, for eksempel stump vold, knivstik, kvælning, drukning og forgiftninger. Trafikulykker: Her indgår både trafikulykker, som involverer motorkøretøjer, og trafikulykker der involverer cyklende og gående. Andre ydre faktorer: Diverse skader på hoved og kroppen, der skyldes ydre faktorer. Under sygdomme hører alle dødsfald, der skyldes indre faktorer: Tumorer: Svulster. Sygdomme i nervesystemet: For eksempel muskelsvind. Medfødte genetiske fejl: Misdannelser og kromosomfejl. Andre indre faktorer: Alle andre sygdomme, der medfører døden, herunder infektioner, blodsygdomme og luftvejssygdomme. For de årige deles de ydre faktorer yderligere op i hhv. ulykker og selvmord Data Rapporten bygger på data fra Danmarks Statistik. Fra en fuldtælling af befolkningen i perioden findes oplysninger om de socioøkonomiske karakteristika for alle individer mellem 0 og 30 år. Da forældrene er identificerede i dette datasæt, kan forældrenes karakteristika kobles på hvert individ. Forældrenes karakteristika er taget fra året før dødsfaldet for at mindske problemer med "omvendt kausalitet" mellem fx barnets dødsfald og forældrenes arbejdsmarkedsstatus. På denne måde fås et datasæt med oplysninger om både individets egne og dets forældres karakteristika. Til brug ved regressionerne dannes forskellige socioøkonomiske karakteristika som nærmere beskrevet i afsnit 4. For at få oplysninger om de individer, der er døde i perioden, bruges dødsårsagsregisteret fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsagsregisteret indeholder oplysninger om samtlige dødsfald i perioden , og dødsårsagen er kodet efter ICD-10, som er den 10. udgave af WHO's sygdomsklassifkation. Dødsårsagsregisteret kobles sammen med ovenstående datasæt, hvormed vi kan identificere alle de individer, der er døde i perioden og deres dødsårsag. Side 9

11 3.3. Antal døde I figur 2 vises antallet af døde inden for de tre aldersgrupper fordelt på, om døden skyldes en ulykke eller en sygdom. Der er 537 børn mellem 0 og 12 år, der er døde af en sygdom i perioden, hvorimod kun 152 børn er døde af en ulykke. For de to andre aldersgrupper gælder det modsatte, idet flere dør af ulykker end af sygdomme. Dette hænger sandsynligvis sammen med, at de unge i højere grad færdes alene i fx trafikken. I alt dør 3248 antal børn og unge mellem 0 og 30 år i perioden Figur 2 Antal døde børn og unge, Antal Ulykke 0-12-årige årige årige Sygdom Kilde: Egne beregninger på data fra Sundhedsstyrelsen og en fuldtælling af befolkningen. I figur 3 fordeles ulykkerne ud på forskellige typer af ulykker. For den yngste aldersgruppe er der flest børn, der dør af uheld, mens der er meget få børn, som er døde pga. selvmord. Den midterste aldersgruppe færdes i langt højere grad alene i trafikken, hvorfor klart de fleste dødsulykker blandt årige, sker i trafikken (enten som fodgænger, cyklist eller bilist/passager i bil). For den ældste aldersgruppe er det også trafikulykker, der sker flest af. Næst hyppigste dødsårsag er selvmord, mens den tredje hyppigste skyldes uheld. Da antallet af selvmord er relativt højt blandt årige, gives området en selvstændig belysning. Side 10

12 Figur 3 Antal døde børn og unge opdelt på typer af ulykker, Antal Uheld Selvmord Vold Cyklist el. fodgænger Andre Andre ydre trafikulykker faktorer 0-12-årige årige årige Kilde: Egne beregninger på data fra Sundhedsstyrelsen og en fuldtælling af befolkningen. I figur 4 er antallet af dødsfald pga. sygdomme vist. For de 0-12-årige er der klart flest, der dør af medfødte genetiske fejl. Den næststørste dødsårsag er tumorer. For både de årige og de årige er den hyppigste dødsårsag tumorer, mens dødsfald pga. medfødte genetiske fejl er den mindst hyppige dødsårsag. Figur 4 Antal døde børn og unge fordelt på typer af sygdomme, Antal Tumorer Sygdomme i nervesystem Medfødte genetiske fejl 0-12-årige årige årige Andre indre faktorer Kilde: Egne beregninger på data fra Sundhedsstyrelsen og en fuldtælling af befolkningen Sandsynligheden for at dø For at kunne sige noget om sandsynligheden for at dø i en given aldersgruppe, skal det samlede antal døde sættes i forhold til det samlede antal risikoår i den Side 11

13 pågældende gruppe. 1 I figur 5 kan sandsynligheden for at dø sammenlignes på tværs af alder og køn. Her ses en betydelig forskel i dødssandsynligheden for piger og drenge. Kønsforskellen er mest markant for børn over 12 år. Det er særligt udtalt, når det gælder dødsfald pga. ulykker, hvor sandsynligheden for at dø er mere end tre gange større for drenge i forhold til piger. For børn under 12 år er der ingen forskel i dødeligheden som følge af ulykker blandt drenge og piger. Når det gælder sygdom, har drenge i alle tre aldersgrupper en højere sandsynlighed for at dø end piger. Derudover er dødeligheden størst for de årige, hvor sandsynligheden for at dø af en sygdom er næsten dobbelt så stor i sammenligning med de andre aldersgrupper. Til gengæld er sandsynligheden for at dø af en ulykke mindst blandt de 0-12-årige. Figur 5 Antal døde pr leveår fordelt på køn og dødsårsag, Antal Sygdom Ulykke Sygdom Ulykke Drenge Piger 0-12-årige årige årige Kilde: Egne beregninger på data fra Sundhedsstyrelsen og en fuldtælling af befolkningen. I det følgende illustreres sandsynligheden for at dø for forskellige grupperinger af forældrenes karakteristika. Eksemplerne vises kun for de årige. I figur 6 belyses antallet af døde af hhv. ulykker og sygdom pr leveår fordelt på, om familien bor i en af de fem største byer i Danmark eller ikke. Det fremgår, at sandsynligheden for at dø af en sygdom ikke varierer synderligt med bopæl. Dette kan skyldes, at sygdomme i høj grad rammer børn og unge uforudsigeligt. Derimod ses en tendens til, at sandsynligheden for at dø af en ulykke er lavere for unge, der bor i storbyerne. 1 Antallet af dødsfald i den 5-årige periode skal ses i forhold til, hvor mange der har været under risiko for at dø i samme periode. Hvert individ kan således højst bidrage med fem leveår. Side 12

14 Figur 6 Antal døde årige pr leveår fordelt på forældrenes bopæl, Antal Forældre bor i storby Forældre bor ikke i storby Død ved ulykke Død ved sygdom Kilde: Egne beregninger på data fra Sundhedsstyrelsen og en fuldtælling af befolkningen. I figur 7 vises, hvordan antallet af døde pr leveår varierer med forældrenes arbejdsmarkedsforhold. Børn med forældre, der ikke er beskæftigede, har en større sandsynlighed for at dø af en sygdom. Mens der dør 18 pr leveår, hvis forældrene ikke er beskæftigede, dør der 'kun' omkring 11 børn, hvis forældrene er beskæftigede. Grunden til denne sammenhæng kan dog være, at forældre trækker sig ud af arbejdsstyrken for at passe deres syge barn. For dødsfald, der skyldes ulykker, er der en tydeligere sammenhæng mellem dødsfald og arbejdsmarkedsstatus. Mens godt 30 ud af dør af ulykker, hvis forældrene ikke er beskæftigede, dør kun 18 ud af , hvis forældrene er beskæftigede. Om sammenhængen mellem dødsfald og forældrenes arbejdsmarkedsforhold også kan genfindes, når der kontrolleres for andre forhold som uddannelse, indkomst mv., undersøges senere i rapporten. Side 13

15 Figur 7 Antal døde årige pr leveår fordelt på forældrenes arbejdsmarkedsstatus, Antal Forældre beskæftigede Død ved ulykke Død ved sygdom Forældre ikke beskæftigede Kilde: Egne beregninger på data fra Sundhedsstyrelsen og en fuldtælling af befolkningen. I figur 8 illustreres, hvordan antallet af døde unge pr leveår varierer på baggrund af forældrenes uddannelsesniveau. Umiddelbart varierer antallet af dødsfald, der skyldes sygdom, ikke synderligt med forældrenes uddannelse. Når det gælder dødsfald pga. ulykker, har børn med ufaglærte forældre større sandsynlighed for at dø, end børn med forældre med en længere uddannelse. Figur 8 Antal døde årige pr leveår fordelt på forældrenes uddannelsesniveau, Antal Forældre ufaglærte Forældre faglærte Forældre videregående uddannelse Død ved ulykke Død ved sygdom Kilde: Egne beregninger på data fra Sundhedsstyrelsen og en fuldtælling af befolkningen. I figur 9 er antallet af døde pr leveår fordelt efter, om forældrene tilhører den fattigste eller den rigeste fjerdedel af alle forældrene målt på indkomst. 28 ud af unge dør af en ulykke, hvis forældrene tilhører den fattigste Side 14

16 fjerdedel. Hvis forældrene derimod tilhører den rigeste fjerdedel, dør knap 15 ud af unge af en ulykke. Dette kan igen forventes at hænge sammen med forældrenes uddannelse og forældrenes beskæftigelsesstatus. Hvis der ses på dødsfald, der skyldes sygdom, er der svagere sammenhæng mellem sandsynligheden for at dø og forældrenes indkomst. Dette er igen i tråd med forventningen, da sygdomme, der rammer børn og unge, i høj grad må ske tilfældigt i forhold til forældrenes baggrund. Figur 9 Antal døde årige pr leveår fordelt på forældrenes indkomst, Antal Død ved ulykke Forældre fattige Død ved sygdom Kilde: Egne beregninger på data fra Sundhedsstyrelsen og en fuldtælling af befolkningen. Ud fra den deskriptive analyse er der klare tegn på, at der eksisterer social ulighed i dødsfald blandt børn og unge i Danmark. 4. Estimationsresultater Forældre rige For hver af de tre aldersgrupper opdelt på køn er estimeret sammenhænge mellem dødssandsynlighed og børnenes socioøkonomiske karakteristika. For at undgå for store problemer med omvendt kausalitet bruges forældrenes karakteristika fra året før dødsfaldet. Det er ikke nødvendigvis de samme karakteristika, der påvirker sandsynligheden for at dø i de tre forskellige grupper, hvorfor der inkluderes forskellige forklarende variable, afhængig af aldersgruppen. Hvilke variable, der er inkluderet, vil tydeligt fremgå af tabellerne med estimationsresultaterne. I boks 2 på næste side findes yderlige oplysninger om den økonometriske metode. Typepersonen er afhængig af, hvilken aldersgruppe der betragtes, og vil blive yderligere præciseret nedenfor. Typepersonen er forsøgt defineret, som en gennemsnitsperson. Der vil dog stadig kunne komme afvigelser mellem typepersonens sandsynlighed for at dø og den gennemsnitlige sandsynlighed for at dø, jf. Side 15

17 figur 5. Det vil for alle aldersgrupper udelukkende være de marginale effekter, der præsenteres. 2 Boks 2 Økonometrisk model En person i vil i årene enten dø eller ikke dø, hvilket kan beskrives ved følgende binære variabel: hvis personen dør hvis personen ikke dør Ved at bruge en binær valgmodel, som er designet til at modellere en binær afhængig variabel, kan sandsynligheden for at findes. Sandsynligheden for, at individet dør, kan beskrives således: hvor er en given funktion, som kun antager værdier mellem 0 og 1. er en vektor, som indeholder de socioøkonomiske karakteristika for hhv. individet og forældrene. Dette kan for eksempel være indkomst, uddannelse, alder og beskæftigelsesstatus. antages typisk at følge enten normalfordelingen, hvilket resulterer i en probit model, eller den logistiske fordeling, hvilket resulterer i en logit model. I denne rapport bruges logit modellen. For yderligere information om binære valgmodeller henvises til Verbeek (2004). Estimaterne fra logit modellen siger hovedsageligt noget om, i hvilken retning et givet karakteristikum påvirker sandsynligheden for, at personen dør (dvs. ). For at kunne fortolke resultaterne udregnes marginale effekter. De marginale effekter fortolkes som ændringen i antal døde ud af , ved at en typeperson erhverver sig et givet karakteristikum. For eksempel hvis et individ er en typeperson, bortset fra ét karakteristikum som fx bopæl, kan den marginale effekt fortolkes som ændringen i dette individs sandsynlighed for at dø i forhold til en typeperson årige I tabel 1 ses de marginale effekter for aldersgruppen af de 0-12-årige. Som beskrevet i boks 2 kan de marginale effekter fortolkes som ændringen i sandsynligheden for at dø, givet at typepersonen erhverver sig et specifikt karakteristikum. En typeperson for de 0-12-årige har følgende karakteristika: Har forældre med oprindelse fra mere udviklede lande, herunder Danmark, som er samlevende, beskæftiget med en faglært uddannelse og bor ikke i en af de fem største byer i 2 De marginale effekter er nærmere beskrevet i boks 2. Side 16

18 Danmark. Moderen arbejder ikke på deltid, og der er færre end tre børn i familien. Typepersonens sandsynlighed for at dø kan ses i tabellens første linje. Tabel 1 Ændring i antal døde pr leveår ved en ændring i type personens karakteristika, 0-12-årige, Ulykke Sygdom Ulykke Sygdom Drenge Piger Typepersons ssh. for at dø: Døde pr leveår 2,29 16,6 1,12 10,7 Forældre karakteristika: Fra et mindre udviklet land 0,15 3,42-0,12 5,02 (0,863) (0,370) (0,747) (0,152) Mor på deltid -1,49 11,5-0,24 9,82 (0,120) (0,098) (0,707) (0,092) Mange børn i familien 0,56-6,67 0,81-2,13 (0,398) (0,000) (0,120) (0,150) Storby 0,04-0,28 0,11 3,58 (0,952) (0,899) (0,744) (0,095) Enlig 1,63-4,58-0,01-0,07 (0,147) (0,043) (0,983) (0,973) Ikke beskæftiget 0,52-2,53 0,43-2,22 (0,632) (0,377) (0,466) (0,292) Ufaglært 1,18-0,63 0,18 1,61 (0,177) (0,778) (0,611) (0,422) Videregående uddannelse -0,48-2,17-0,28 0,93 (0,462) (0,338) (0,419) (0,641) Rig -0,17-4,77-0,21-1,64 (0,804) (0,031) (0,573) (0,355) Fattig 0,17 9,94 1,22 3,21 (0,823) (0,007) (0,115) (0,189) Antal observationer Anm.: Familien er rig, hvis familien tilhører den rigeste fjerdedel, og ligeledes er familien fattig, hvis den tilhører den fattigste fjerdedel. Hvis familien bor i en af de fem største byer i Danmark, bor den i en storby. At være "ikke beskæftiget" dækker over at være enten arbejdsløs eller uden for arbejdsstyrken. Fed skrift indikerer, at ændringen er signifikant på 5 pct. niveau. Tal i parentes er signifikanssandsynligheder for det ovenstående estimat. Kilde: Egne beregninger på data fra Sundhedsstyrelsen og en fuldtælling af befolkningen. Generelt er der ikke mange af de socioøkonomiske faktorer, der bliver signifikante. Det kan skyldes det lille antal døde børn mellem 0 og 12 år. Ulykker: Sandsynligheden for at dø af en ulykke er meget lav for både drenge og piger, hvilket også fremgår af Figur 5. Derudover er der ingen af de socioøkonomiske karakteristika, der har betydning for denne sandsynlighed. Dette indikerer, at dødsfald pga. ulykker for de 0-12-årige ikke afhænger af forældrenes socioøkonomiske baggrund. Sygdomme: For pigerne er der ingen tegn på, at dødeligheden er påvirket af forældrenes karakteristika. Til gengæld har drenge af rige (fattige) forældre en betydelig mindre (større) risiko for at dø af en sygdom, ift. drenge af forældre med middelindkomst. Derudover har drengene en mindre risiko for at dø af en sygdom, hvis der er mange børn i familien, eller hvis forælderen er enlig. Side 17

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Betydningen af rygning og alkohol Knud Juel & Mette Bjerrum Koch Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, marts 213 2 Indledning Siden

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Køber gifte kvinder flere aktier?

Køber gifte kvinder flere aktier? Køber gifte kvinder flere aktier? Baggrund og resumé Finansrådet undersøger i denne analyse, hvordan ændringer i ægteskabsstatus påvirker kvinders og mænds deltagelse på aktiemarkedet og deres risikovillighed.

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Uforsikrede restgrupper

Uforsikrede restgrupper MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 28 SIDE 1 Anna Elisabeth M. Jakobsen Jan V. Hansen Philip Heymans Allé 1 29 Hellerup Telefon 41 91 91 91 www. forsikringogpension.dk

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

Analyse 8. september 2014

Analyse 8. september 2014 8. september 2014 Børn med ikke-vestlig baggrund har klaret sig markant dårligere i den danske grundskole gennem de seneste ti år Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Personer med ikke-vestlig

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår Bonus A Forfattere: Jeppe Christiansen og Lone Juul Hune UNI C UNI C, juni

Læs mere

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed 2015 FAKTAARK Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed Hvorfor tema om unge mænds sundhed? Fordi unge mænd har en dødelighed der er over dobbelt så stor som unge kvinders. Hver gang der dør 100 kvinder

Læs mere

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Nationalbanken i de seneste kvartalsoversigter fremlagt analyser om udviklingen i husholdningers gæld og formue. Husholdningernes

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011 Lene Jarlbæk Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Lene Jarlbæk Copyright 2015 PAVI, Videncenter for Rehabilitering

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Teknisk note nr. 3 Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Derfor skal livrenter ikke ind under. 100.000-kroners-loftet. Forsikring & Pension Analyserapport 2011:1. Ann-Kathrine Ejsing.

Derfor skal livrenter ikke ind under. 100.000-kroners-loftet. Forsikring & Pension Analyserapport 2011:1. Ann-Kathrine Ejsing. Derfor skal livrenter ikke Derfor ind skal under livrenter 100.000 ikke ind under kr. s loftet 100.000- Ann-Kathrine Ejsing Peter Foxman Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk

Læs mere

Befolkning i Slagelse Kommune

Befolkning i Slagelse Kommune Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de

Læs mere

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Faglig Dag Esbjerg 10. september 2008 Jacob Nielsen Arendt, Lektor Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet Kort oversigt Baggrund Ulighed i Sundhed i Danmark Forklaringsmodeller

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Bilag I afrapportering af signifikanstest i tabeller i artikel er der benyttet følgende illustration af signifikans: * p

Læs mere

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND I DANMARK FREMSÆTTES I FORBINDELSE MED MEN S HEALTH WEEK 2011 TIL POLITIKERE OG ANDRE BESLUTNINGSTAGERE I SUNDHEDSVÆSNET - OG TIL BEFOLKNINGEN FORSLAG

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job

Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job Beskæftigede med fysiske eller psykiske arbejdsmiljøbelastninger ryger oftere ud af beskæftigelse end personer, der har et godt

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED - OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) 2005 INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED Indvandreres sundhed og sygelighed - opgørelse af behandlingsrater (2002) 1 Etniske minoriteters sundhed og sygelighed - opgørelse

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Belastende og beskyttende faktorer for selvmordsadfærd før udsendelse en nested casekontrol

Belastende og beskyttende faktorer for selvmordsadfærd før udsendelse en nested casekontrol Belastende og beskyttende faktorer for selvmordsadfærd før udsendelse en nested casekontrol undersøgelse Anna Mejldal / 2012 Oversigt 1. Formål 2. Metode 3. Simpel analyse 4. Samlet model og konklusion

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Hans Jørgen Søgaard. Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest. Overlæge Regionspsykiatrien Herning

Hans Jørgen Søgaard. Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest. Overlæge Regionspsykiatrien Herning Hans Jørgen Søgaard Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest Overlæge Regionspsykiatrien Herning BAGGRUND Læge siden 1978 Arbejdet med psykiatri siden 1982/1978 Speciallæge i psykiatri

Læs mere

N G EN I KOMMUNERNE PÅ

N G EN I KOMMUNERNE PÅ S TATISTIK FOR M EDARBEJDERSAMMENSÆT NI N G EN I KOMMUNERNE PÅ K ØN, ALDER OG ETNICI TET Den 10. juni 2009 Ref AKA aka@kl.dk Kønsfordeling blandt kommunalt ansatte Som det ses i tabel 1, er fordeling af

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

Midlertidigt ansatte i Danmark

Midlertidigt ansatte i Danmark Midlertidigt ansatte i Danmark Midlertidige kontrakter kan indbefatte øget usikkerhed for medarbejderne. Herudover finder analysen indikationer på, at midlertidigt ansatte i 2010 fik 19 pct. mindre i løn

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03.

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. 05:2009 ARBEJDSPAPIR Mette Deding Trine Filges APPENDIKS TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. FORSKNINGSAFDELINGEN

Læs mere

Sundhedsforholdene på Færøerne

Sundhedsforholdene på Færøerne 1 Sundhedsforholdene på Færøerne (Foredrag holdt på konference 2. og 3. september 2004 på Hotel Tórshavn, Færøerne, vedrørende forskning indenfor social- sundheds- og arbejdsmarkedsforhold i Vestnorden,

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet 15.12.2005 Notat 11824 JEHO/MELA Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet Det forlyder ofte, at der i de sidste mange år er sket en stigning i sygefraværet blandt gravide. Til trods herfor er der

Læs mere

2.1 Valgdeltagelsen fordelt efter køn, alder og civilstand

2.1 Valgdeltagelsen fordelt efter køn, alder og civilstand 2. VALGDELTAGELSEN Ved kommunalvalget den 18. november 1997 var der i alt 222.182 stemmeberettigede i Århus Kommune. Af disse afgav de 157.055 deres stemme svarende til en stemmeprocent på 70,7. Til sammenligning

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol Kapitel 3. Alkohol Der er flere gode grunde til at beskæftige sig med alkoholvaner. Alkohol er f.eks. ubetinget danskernes foretrukne rusmiddel. Hver dansker over 14 år drikker således gennemsnitlig godt

Læs mere

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden Den sociale arv er ligeså stærk som for år siden Forældrenes uddannelsesniveau er helt afgørende for, om børnene får en uddannelse. Jo højere forældrenes uddannelse er, desto større er sandsynligheden

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE 1. december 28 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE Der har været en voldsom stigning i sundhedsforsikringer, og op i mod 1 mio. personer har nu en

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

De afviste ansøgere til videregående uddannelser

De afviste ansøgere til videregående uddannelser De afviste ansøgere til videregående uddannelser Indhold Sammenfatning... 3 Problemstillingen... 4 Data... 5 Mobilitet i uddannelserne... 8 Arbejdsmarkedsstatus for afviste og optagne... 11 Konklusion...

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Analyse 29. august 2012

Analyse 29. august 2012 29. august 2012. Hvad sker der med indkomsten, når man kommer på kontanthjælp? Af Jonas Zielke Schaarup Der har været en heftig debat om dagpengeperioden og de mulige konsekvenser af at komme på kontanthjælp.

Læs mere

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre sidder på en stadig større del af den samlede nettoformue i Danmark. Alene den fjerdedel af de 6-69-årige, som har de største nettoformuer,

Læs mere

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.

Læs mere

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater 17. december 2013 Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater Dette notat redegør for den økonometriske analyse af betydningen af grundskolelæreres gennemsnit fra gymnasiet

Læs mere

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb Nr. 16, 9. august 2012 Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb, side 1 Få viden om, hvem der modtager overførselsindkomst, side

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK

HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK FOREKOMST OG UDVIKLING 2-29 METTE BJERRUM KOCH MICHAEL DAVIDSEN KNUD JUEL OKTOBER 211 Udarbejdet til Hjerteforeningen forekomst og udvikling 2-29 Statens Institut for Folkesundhed

Læs mere

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Rasmus Højbjerg Jacobsen CENTRE FOR ECONOMIC AND BUSINESS RESEARCH EN DEL AF COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Program Hvem er jeg? Hvad er rationalet bag analyserne?

Læs mere

Simpsons Paradoks. Et emnearbejde om årsag og sammenhæng i kvantitative undersøgelser. Inge Henningsen

Simpsons Paradoks. Et emnearbejde om årsag og sammenhæng i kvantitative undersøgelser. Inge Henningsen Simpsons Paradoks Et emnearbejde om årsag og sammenhæng i kvantitative undersøgelser Afdeling for Anvendt Matematik og Statistik Københavns Universitet 1 Simpsons Paradoks -Et emnearbejde om årsag og sammenhæng

Læs mere

DANSKERNES ALKOHOLVANER

DANSKERNES ALKOHOLVANER DANSKERNES ALKOHOLVANER 2008 Danskernes alkoholvaner 2008 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: Hhttp://www.sst.dk Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af: Center for Alkoholforskning,

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Baggrundsnotat: Knive i nattelivet

Baggrundsnotat: Knive i nattelivet Baggrundsnotat: Knive i nattelivet For at kunne karakterisere brugen af ulovlige knive i nattelivet er der foretaget et særudtræk blandt de knivsager, der indgik i DKR-rapporten Knivsager i Danmark: Bag

Læs mere

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 4 Forskellen på rig og fattig er stigende Siden 1985 er der sket en forskydning mellem klasserne. I 1985 tjente en person fra overklassen i gennemsnit 1,66 gange

Læs mere