2.s.i. advent Luk. 21, 25-36; Es. 11,1-10; Rom. 15,4-7 Salmer: 76; kor; 274; Kor; 82 (alterg.); 90; 121

Transkript

1 2.s.i. advent Luk. 21, 25-36; Es. 11,1-10; Rom. 15,4-7 Salmer: 76; kor; 274; Kor; 82 (alterg.); 90; 121 Lad os alle bede: Kom, du ærens konge, kom! Hjertet er din ejendom; rens det, dan det, som du vil, jeg kun dig vil høre til. Tegn der skaber angst eller forventning? Det er i dag anden søndag i advent, og vi er dermed godt i gang med adventstiden. Adventstiden er forventningernes tid. Den fortæller os at det snart er jul, og at det er ved at være tid for julestemningen at melde sig. Vi kan glæde os til at fejre jul og til alle de traditioner vi har i forbindelse med julen. Her i kirken handler det ogsa om forventning, den forventning der knytter sig til Jesus. I læsningerne fra det gamle testamente, kan vi i adventstiden læse løfterne om hvordan Gud vil skabe forandring for sit folk ved at sende sin frelser. Behovet for denne frelser, er tydeliggjort for Israelitterne gennem a rhundreder med krige, landflygtighed og fremmed besættelse. Derfor knytter der sig enorme forventninger til denne frelser. Evangelieteksterne i adventstiden handler om, at Jesus er opfyldelsen af disse løfter, at han er Messias Guds udvalgte. 1

2 Men som det fremga r af dagens prædiketekst, handler adventstiden ikke kun om de forventninger der blev opfyldt for et par tusinde a r siden ved Jesu fødsel. Den handler ogsa om at vi i dag kan have forventninger til fremtiden. Her er det dog ikke profetier, der afslører at noget nyt er pa vej, men derimod tegn i sol, ma ne og stjerne. Det med at aflæse naturen og se fremtiden i den, er ikke kun noget der skal ske engang i fremtiden, det er noget vi mennesker har gjort gennem alle tider. I den velkendte og harmløse afdeling, kender vi forudsigelser om morgenens vejr. Når solen går ned i en sæk, står den op i en bæk, er bare en af mange talema der, for at forudsige morgendagens vejr. Den slags forudsigelser er sjove og hyggelige, selvom de ma ske ikke altid holder. Men de tegn som Jesus taler om i naturens kræfter, er ikke sma hyggelige forudsigelser, som vi kan underholde hinanden med. Derimod er det tegn der skaber frygt og angst, fordi de peger hen pa vores jords endeligt. Dog er den slags alvorlige tegn heller ikke fremmede for os. Den igangværende debat om klimaforandringerne, er et eksempel pa tegn der skaber frygt for vores fremtid. Er Spørgsma let er om jorden overbelastet i en sa dan grad, at den snart ikke kan holde til mere? Naturkatastrofer og 2

3 forurening, er andre eksempler pa tegn, der kan gøre os ængstelige for vores jords fremtid. Det er derfor ikke svært for os, at sætte os ind i hvordan sa danne tegn kan sprede frygt og angst. Når sådanne tegn kan skabe stor angst blandt os, skyldes det at de peger på jordens endeligt, og dermed også et afsluttende punktum for os. Normalt rammer ulykker og katastrofer relativt få mennesker. Derfor skal man være på det forkerte sted og det forkerte tidspunkt for at blive ramt. Men hvis det hele ga r ned, er der ingen mulighed for at undslippe. Derfor bliver vi her konfronteret med vores egen dødelighed, og dermed vores grundlæggende sa rbarhed. Hvor vi kan forsøge at ha ndtere indholdet vores liv, pa bedst mulig ma de, er selve det, at vi lever udenfor vores kontrol. Vi har ingen indflydelse pa hvorna r vores lys bliver tændt, og hvorna r det slukkes igen. Denne mangel af kontrol kan naturligt nok føre angst med sig, fordi vi her oplever at vi er magtesløse. Men ikke desto mindre er vores dødelighed et vilka r, vi ma forholde os til, selvom det er svært at ha ndtere. Hvis vi hver eneste dag vi lever, tænker pa at vi skal dø, vil det hæmme os forhold til at leve vores liv. Men hvis vi derimod skubber tanken væk fra os, og aldrig tænker pa at vi skal dø, vil vi leve i fornægtelse 3

4 og blive ramt ha rdt, na r vi endelig bliver konfronteret med døden, fordi den er fremmed for os. Men hvordan man end ha ndterer frygten for døden, virker det paradoksalt, at Jesus her opfordrer disciplene til at rette sig op og løfte hovedet i mødet med disse undergangstegn. Det kunne se ud som om at han vil gøre sine disciple til sadister der ser frem til modgang og undergang, med det er ikke tilfældet. For disse tegn varsler ogsa noget andet end undergang. De varsler at Guds rige er pa vej. Ligesom træerne der springer ud, fortæller os, at sommeren er nær, fortæller disse tegn os, at Guds rige er nær. Der hvor vi mister vores fodfæste og møder vores egen grænse er Gud der. Na r alt andet er væk, tager han imod os, for at vi skal opleve sommeren hos Ham i hans rige. Himmel og jord skal forga, men Jesu ord skal ikke forga. Det er det glædelige budskabet til os, na r angsten rammer os. Vi bliver gennem Jesus, sat ind i en relation til Gud, der ikke kun handler om hvad der er sket indtil nu, men ogsa sætter vores liv ind i et helt nyt perspektiv, fordi han har givet os løfter om fremtiden. Derfor fa r vi en tryghed og et ha b hos ham, som vi ikke kan finde andre steder. 4

5 Og dermed er vi faktisk tilbage ved julen og Jesu fødsel igen. For na r Jesus kan give os løfter om, at han vil modtage os na r denne verden ender, er det resultatet af at han kom til os i første omgang. Da Jesus blev født her pa jorden, og senere døde og opstod igen, bragte han Guds rige til os. Guds lys blev tændt i vores verden ved ham. Vi kan vi fa lov til at være en del af hans evige rige. Det er Jesu fødsel, der har a bnet dette nye perspektiv for os. Forventningen om at vi møder Jesus na r alt andet forga r, kaster et helt nyt liv over vores liv. Et lys der gør, at vi kan tro pa at vi er i Guds hænder, uanset hvad der end sker. Derfor behøver vi aldrig at frygte at blive bort fra ham. Det giver os en tryghed, der kan fordrive angsten for os. Vi behøver ikke at frygte at blive overladt til os selv, og den skæbne der vil ramme os. Jesus opfordrer os derfor her i prædiketeksten til at leve i den virkelighed som han har givet os. Dermed kaster hans tilstedeværelse ogsa en alvor ind over vores liv. Vi har et ansvar for at tage vores liv seriøst. Vores hjerte skal ikke sløves i drukkenskab og svir. Vi skal ikke blive ligegyldige overfor vores liv, og bare lade sta til, men tage ha nd om vores liv, og leve det i forventning til Gud. Vi har fa et livet af Gud, og Jesus har ofret sig for at vi kan høre ham til. Fordi vores 5

6 liv betyder sa meget for Gud, skal vi tage ansvar og leve det i forventning til ham. Det giver god mening at vi sløves ved at lade sta til gennem drukkenskab og svir. Derigennem mister vi kontrol over vores liv, men Jesus nævner en anden og ma ske mere overraskende ting der kan sløve os, nemlig bekymringerne. Bekymringerne kan fylde sa meget for os, sa de lammer os fuldstændigt, sa vi mister grebet om vores liv. Men netop bevidstheden om at vi lever vores liv i Guds hænder, skal være med til at befri os fra bekymringerne, sa vi netop fa r mulighed for at leve vores liv i tillid til ham. Dermed er forventning til Gud ikke noget der kun fandtes frem til Jesu fødsel. Ogsa i dag kan og skal vi leve i forventning til at Gud tager sig af os, og tager del i vores liv. I forventning til at na r alt andet forga r, sa er han klar til at tage imod os. Jesus opmuntrer os her til at holde fast ved denne forventning. Ogsa der hvor vi ellers ville rammes af angst for fremtiden. Amen 6