3. INTRODUKTION. Hans Jørgen Henriksen og Alex Sonnenborg, GEUS

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "3. INTRODUKTION. Hans Jørgen Henriksen og Alex Sonnenborg, GEUS"

Transkript

1 3. INTRODUKTION Hans Jørgen Henriksen og Alex Sonnenborg, GEUS 3. INTRODUKTION Formålet med NOVA Beskrivelse af den Nationale Vandressource Model Formål med den nationale vandressource model Succeskriterier for den nationale vandressourcemodel Øvrige anvendelser af DK-model i vandressourceforvaltningen Kortfattet beskrivelse af vandkredsløbet og den udnyttelige vandressources størrelse Vandrammedirektivet Referencer G E U S 2

2 3.1 Formålet med NOVA Formålet med det nationale program for overvågning af vandmiljøet for perioden (Miljøstyrelsen, 2001) er: at foretage en vurdering af miljøtilstanden, udviklingen heri og påvirkningerne af grundvand, vandløb, søer og havet gennem en systematisk indsamling af data, at supplere det generelle tilsyn med vandmiljøet der gennemføres i amterne i henhold til miljøbeskyttelsesloven, at eftervise effekten af reguleringer og investeringer, der er vedtaget i Vandmiljøplanen, at eftervise effekten af øvrige foranstaltninger til beskyttelse af vandmiljøet herunder de vedtagne planer for en bæredygtig udvikling i landbruget, Vandmiljøplan II samt amternes målsætninger for vandområdernes kvalitetstilstand, og at kunne bidrage til at skabe et beslutningsgrundlag for, om der skal iværksættes yderligere forureningsbegrænsende foranstaltninger med henblik på at nå de vedtagne målsætninger for kvaliteten i vandmiljøet. Ved tilrettelæggelse af overvågningsystemets faglige elementer er hovedvægten lagt på: programelementer, der beskriver miljøtilstanden og udviklingen i grundvand, vandløb, søer og marine områder. Programmet er tilrettelagt, så der bliver gjort rede for væsentlige påvirkninger af vandmiljøet med det sigte at belyse årsags-virkningssammenhænge, opgørelse af udledninger og tilførsler af næringsstoffer, miljøfremmede stoffer og tungmetaller til vandmiljøet. Opmærksomheden er især rettet mod udledninger fra punktkilder, dyrkningsrelaterede tab til vandmiljøet samt tilførsler til havet via vandløb og nedfald fra atmosfæren, og målinger af forekomst og effekt af miljøfremmede stoffer og tungmetaller i såvel grundvand- og overfladevand som slam, gylle, sediment og biota. Nærværende NOVA-2003 temarapport for ferskvandskredsløbet skal give et lettilgængeligt overblik over ferskvandets kredsløb i Danmark, med beskrivelse af processer og komponenter i vandkredsløbet med særligt henblik på beskrivelse af de enkelte kredsløbskomponenters tidslige og rumlige variationer for perioden , belyst i forhold til en længere årrække ( ). Den Nationale Vandressource Model udgør det modelmæssige grundlag for beskrivelsen. Der inddrages hvor det skønnes relevant desuden resultater fra NOVA overvågningsprogrammet men også andre relevante forsknings- og overvågningsprogrammer, modelstudier mm. Det er et væsentligt element i rapporten at identificere gode indikatorer som fremover kan indgå i en årlig rapportering af vandkredsløbet (fx resultater fra udvalgte målestationer, pejlestationer mv. der kan præsenteres sammen med fx modelberegnet nettonedbør eller grundvandsdannelse). Der er sidst foretaget en landsdækkende vurdering af den udnyttelige drikkevandsressources størrelse i forbindelse med Vandrådet i Det er et væsentligt mål med rapporten at foretage en revurdering af den udnyttelige vandressources størrelse på landsplan, samt tidslige og regionale fordeling. G E U S 3

3 3.2 Beskrivelse af den Nationale Vandressource Model Formål med den nationale vandressource model Anledningen til iværksættelsen af den Nationale Vandressource Model (DK-model) var et behov for en bedre kvantificering af vandressourcens størrelse og variation. Vandrådet pegede allerede i 1992 (Vandrådet, 1992) på, en række områder omkring vandressourcen hvor vidensgrundlaget blev vurderet utilstrækkeligt: Opgørelser af nettonedbøren foreligger kun på grundlag af ældre data. Der er behov for en fornyet opgørelse af nettonedbøren med anvendelse af nye beregningsmetoder og baseret på et nyt datagrundlag. Konsekvenserne af klimaændringer som f.eks. den menneskeskabte øgning af drivhuseffekten er i dag meget dårligt belyst for grundvandsressourcen i Danmark. Der er behov for en vurdering af de hydrologiske og miljømæssige konsekvenser af klimaændringer. Infiltrationskapaciteten har stor betydning for transportprocesserne i de øvre jordlag og for tilgangen til grundvandsressourcen. Der er behov for studier af infiltrationens variation med frost/tø og med dyrkningsmetoderne. Der er behov for en ensartet og forbedret metode til opgørelse af vandressourcen. De enkelte amter anvender metoder, der ikke umiddelbart kan sammenlignes, hvilket gør en samlet vurdering af vandressourcen vanskelig. Der var derfor behov for at få udviklet og etableret et landsdækkende system, der koblede målinger af grundvandstanden fra det nationale pejlestationsnet og afstrømningsmålinger i vandløb med hydrologiske modelanalyser. Målet hermed var, på baggrund af input til modelsystemet i form af nedbør og fordampning, at kunne foretage en mere præcis kvantificering og overvågning af udviklingen i grundvandsressourcens aktuelle størrelse og regionale fordeling. Integrering med den eksisterende overvågning af grundvandskvaliteten kunne ydermere give et væsentligt forbedret grundlag for vurdering af Danmarks samlede tilgængelige ferskvandsressource med hensyn til mængde og kvalitet. Det er projektets (DK-modellens) overordnede formål at udvikle og etablere en landsdækkende vandressource model som grundlag for at bestemme Danmarks samlede tilgængelige drikkevandsressource, herunder dennes tidsmæssige variation og regionale fordeling, samt vurdere den mulige fremtidige udvikling (Henriksen, 2001). Mere specifikt er formålene med projektet: G E U S 4

4 At forstå processer og parametre der styrer grundvandsdannelsen, herunder udvikling af værktøjer til generering af inputdata til vandressourcemodellen på basis af satellitdata samt udvikling af forbedrede beregningsrutiner til kvantificering af den arealdistribuerede nedsivning til grundvandet At opbygge en national vandressourcemodel bestående af en 3-dimensional, dynamisk grundvandsmodel for Danmark. Dette giver mulighed for vurdering af ressourcens nuværende og fremtidige størrelse og fordeling samt mulighed for integrering af ressourceovervågning i vandmiljøplanens overvågningsprogram med henblik på samlet vurdering af ferskvandsressourcens mængde, kvalitet og beskyttelse At reorganisere og effektivisere det nationale ressource-overvågningsnet (pejlestationsnettet) på grundvand, herunder opbygning og implementering af systemer for dataopsamling og lagring, transmission og bearbejdning under anvendelse af tidssvarende teknologi At videreudvikle det tilgrundliggende modelsystem med rutiner og moduler, som er nødvendige i forbindelse med de særlige skalaforhold, krav til kvalitetsdokumentation, krav til opdatering og udveksling af modeldata samt nuværende og fremtidige behov i forbindelse med modellering af kvantitet, kvalitet og beskyttelse Succeskriterier for den nationale vandressourcemodel Der var i projektkontrakten mellem GEUS og Miljøministeriet anført en række succeskriteriet for projektet (Henriksen, 2001): Succeskriterie 1. PhD studie Der er igangsat et PhD studium i maj 1999 om videnopbygning vedr. metoder til analyse af usikkerheder på modelsimuleret grundvandsdannelse til magasiner i forskellig dybde og med relevans i forhold til grundvandsbeskyttelse. Der fokuseres i dette studie på usikkerheder relateret til modelstruktur, konceptuel model og geologisk model. Der er udpeget to feltlokaliteter: Vårby å på Vestsjælland og Odense/Odense å på Fyn. Kriteriet vurderes fuldt ud opfyldt med igangsættelse af PhD studie pr. maj Fokus er ændret men begrundes fortsat særdeles relevant jf. behov i forbindelse med zoneringen. Succeskriterie 2. MIKE SHE udvikling Der er foretaget dels en udvikling på selve beregningskomponenterne i MIKE SHE, og dels udvikling af redskaber under og sideløbende med projektet (Geoeditor og GIS-baserede værktøjer) - DHI(2000). MIKE SHE modelkoden er blevet væsentligt bedre gennemtestet og svagheder er blevet afhjulpet. Kriteriet vurderes fuldt ud opfyldt som følge af at der er opnået medfinansiering fra Erhvervsfremmestyrelsen til MIKE SHE udvikling. Succeskriterie 3. Publicering Resultaterne fra projektet publiceres i anerkendte, internationale tidsskrifter under projektforløbet og i forbindelse med dets afslutning. Derudover påregnes et antal populærartikler publiceret i danske tidsskrifter (Vandtekning, Vand & Jord). Der arbejdes målrettet med som minimum 3 artikler til internationale tidsskrifter: G E U S 5

5 Methodology for construction, calibration and validation of a national hydrological model for Denmark. Fremsendt til Journal of Hydrology i februar Transient modeling of regional ground water flow using parameter estimates from steady-state automatic calibration. Fremsendt til Journal of Hydrology i august Kommentarer modtaget april Forventes genfremsendt juni Application of a national hydrological model for water resources predictions in Denmark (Nordic hydrology eller Water Resources Management med fokus på baggrund, formål og simuleringsscenarier). Påbegyndes i Dette kriterium er kun delvist opfyldt. Formidling overfor brugere og offentlighed har været god bl.a. i kraft af den etablerede hjemmeside. Der mangler dog fortsat en publicering i internationale tidsskrifter jf. ovenstående. Succeskriterie 4. Temamøder Dette kriterium vurderes stort set opfyldt. Der har været afholdt adskillige temamøder hvor DK-modellen har været præsenteret. Der blev afholdt midtvejsevaluering i 1999 og der afholdes endnu en evaluering i maj 2002 omkring temarapporten. Det kan eventuelt overvejes at arrangere et slutseminar når modellen er opstillet for hele landet og når der foreligger resultater af simuleringer af den udnyttelige vandressource i forbindelse med temarapporten, hvor fremlægning og drøftelse i en bredere kreds kan være nyttig. Succeskriterie 5.Kvartårligt nyhedsbrev Er stort set opfyldt som følge af den løbende opdatering af hjemmesiden vandmodel.dk. Det overvejes hvordan muligheder for udtræk fra DK-model kan implementeres så geologisk model, nettonedbør, grundvandspotentialer, vandløbsafstrømning og grundvandsdannelse til magasiner i forskellig dybde vil kunne udtrækkes på en tidssvarende facon. Forventes implementeret i løbet af 2002 parallelt med færdiggørelse af temarapport. Succeskriterie 6. Pejlestationsnet / IT Etableringen af 10 on-line pejlestationer og ca. 35 datalogger stationer samt yderligere pejlestationer i amternes regionale pejlestationsnet med en samling af samtlige pejledata i Jupiter databasen giver mulighed for løbende overvågning og overblik over grundvandsstandens regionale og tidslige variationer på landsplan. Er delvist opfyldt. Der er ikke opnået medfinansiering fra Forskningsministeriets programmidler vedr. IT. I stedet er opnået en medfinansiering fra GEUS til etablering af 10 on-line pejlestationer. Succeskriterie 7. Ressourceovervågning I forbindelse med revisionen af Vandmiljøplanens overvågningsprogram er det målet at integrere ressourceovervågningen med den eksisterende kvalitetsovervågning, således at der kan opnås et bedre billede af den tilgængelige og udnyttelige ferskvandsressources tilstand. Dette kriterium er endnu ikke opfyldt, men der er muligheder for i forbindelse med revision af VMP II at komme nærmere en opfyldelse af kriteriet. Der arbejdes på at optage ressourceovervågningen i NOVANA programmet, for at kunne opfylde kravene i Vandrammedirektivet. G E U S 6

6 3.2.3 Øvrige anvendelser af DK-model i vandressourceforvaltningen DK-modellen udgør i dag en værdifuld referenceramme for opstillingen af lokale og mere detaljerede modeller i forbindelse med zonering og detailkortlægning af grundvandsressourcen (eksempler herpå fra en række områder bl.a. Svendborg, Nyborg, Odense, Vårby å, Tude å, Bjergsted, Suså, Falster, Stevns, Roskilde amt, Københavns Amt og Søndersø området). Lokalmodeller har givet ny viden om opholdstider i grundvand og til overfladevand. Resultaterne viser at effekten af fx Vandmiljøplanen bliver forsinket i op til flere år i overfladevandssystemet og op til flere årtier i de dybe grundvandssystemer. Denne konklusion understøttes for det dybe grundvands vedkommende af aldersdateringer (Henriksen et al., 2001). Det andet problem er at klimatiske variationer i form af forskelle fra det ene år til det andet i nedbør og vintertemperatur medfører meget store naturlige variationer i nitratudvaskningen. Disse variationer vil ofte være større end den ønskede effekt af Vandmiljøplanen, fordi datagrundlaget indeholder de store klimatisk betingede naturlige variationer, der i denne sammenhæng optræder som støjkilde (Henriksen et al., 2001). Endelig er der i forbindelse med arbejdet med DK-modellen påvist usikkerheder på opstillede vandbalancer for LOOP områder, som det er vigtigt at få nærmere belyst, idet disse udgør grundlaget for opstillede kvælstofbalancer for ler- og sandjordsoplande (Refsgaard et al., 2001; Plauborg et al., 2002; DVK, 2002). Der er behov for at arbejde videre med en mere detaljeret beskrivelse af udvaskningen fra rodzonen ved forskellige landbrugspraksis og gødningsanvendelser, og koble fx Daisy eller andre modeller på DK-modellen. DK-modellen vil kunne udgøre kernen i et konsekvensberegningsværktøj til beskrivelse af kvælstofpåvirkningen af grundvand og overfladevand, som følge af landbrugspraksis, gødningstilførsel og klimatiske variationer, på stor skala. G E U S 7

7 3.3 Kortfattet beskrivelse af vandkredsløbet og den udnyttelige vandressources størrelse En bæredygtig udnyttelse af grundvandet er baseret på, at der dannes mindst lige så meget nyt grundvand, som vi indvinder, samt at udnyttelsesgraden ikke er større, end at grundvandskvaliteten og restvandføringen i fx vandløb fortsat er acceptabel. Gennem de seneste år er der konstateret mange tilfælde af forurening af vores grundvandsmagasiner med bl.a. nitrat, klorerede opløsningsmidler og pesticider. En del tilfælde har medført lukning af forurenede vandindvindingsboringer. Kilderne til grundvandsforureningen er mange, f.eks. lossepladser og kemikalieaffaldsdepoter, landbrug og plantager, industri- og værkstedsgrunde. Hvis det unge, nydannede grundvand ikke umiddelbart er anvendeligt, giver det yderligere begrænsninger i den fremtidige udnyttelige ressource. Den bæredygtigt udnyttelige vandressource i Danmark var ved den seneste landsdækkende opgørelse (Vandrådet, 1992) på landsplan større end den samlede indvundne vandmængde. Den udnyttelige grundvandsressource blev her af Vandrådet vurderet til i alt 1.8 milliarder m 3 /år, hvilket var større end det daværende vandforbrug på omkring 1 milliard m 3 /år. Det meste af drikkevandsforsyningen, var dengang som nu, baseret på oppumpet grundvand (ca. 99 %). Overfladevand anvendes kun i meget begrænset omfang i Danmark. Store regionale forskelle betyder, at der visse steder i landet er vand nok og andre steder knaphed på vand (se fig. 3.1). Nettonedbøren og den udnyttelige vandressource er størst i Sydvestjylland og mindst på øerne. Da vandforbruget er størst i Østjylland og på øerne, er der et fordelingsmæssigt problem, således at der i visse dele af landet er vand nok, mens der fx omkring København sker en overudnyttelse af vandressourcen. Figur 3.1 Vandressourcens regionale fordeling. Blåskravering: Nettonedbør (mm/år), Rød søjle: Vandindvinding i Gul søjle: Udnyttelig grundvandsressource (Vandrådet). G E U S 8

8 Der er væsentlige usikkerheder på vurderingen af den udnyttelige grundvandsressources størrelse. Der er i skønnet taget hensyn til, at visse områder generelt har vanskelige indvindingsforhold og at den naturlige vandkvalitet andre steder er så dårlig at vandet ikke kan udnyttes umiddelbart. Desuden sætter miljøtilstanden i vandløb og vådområder grænser for, i hvilket omfang ferskvandsressourcen kan udnyttes. Inddragelsen af dette aspekt er dog ikke gennemskueligt og reproducerbart i vandrådets opgørelse. Indvindingen må ikke være så stor at forholdene for dyre- og planteliv ødelægges pga. udtørring, se figur 3.2 Der er imidlertid ikke taget hensyn til to væsentlige forhold i opgørelsen af ressourcens størrelse: forurening som følge af miljøfremmede stoffer fx pesticider, MTBE, klorerede opløsningsmidler, bakterier, virus, medicin, detergenter mm. betydningen af længerevarende klimavariation Figur 3.2 En væsentlig begrænsning i den udnyttelige grundvandsressource skyldes grænser for påvirkning af det akvatiske miljø som følge af vandindvinding. Vurderingen af påvirkningen af det hydrologiske kredsløb, som følge af vandindvinding kan foretages ved hjælp af en numerisk grundvandsmodel En vurdering af den udnyttelige vandressource, inkl. fradrag af forurenet vand og længerevarende tørkeperioder (se figur 3.3), vil derfor give et væsentligt reduceret skøn af den bæredygtig vandressource på landsplan i forhold til de 1,8 milliarder m 3 /år. Der skal imidlertid her tages hensyn til at nettonedbøren også skal revurderes jf. et bedre datagrundlag i dag i forhold til for år siden. Et andet problem ved Vandrådets skøn er at usikkerheden ikke er nærmere kvantificeret. Vandrådets skøn bygger blot på en simpel antagelse omkring hvilken %-del af nettonedbø- G E U S 9

9 ren der er udnyttelig, men inddrager ikke eksplicit de mange hydrologiske og geologiske data der fx foreligger i forskellige institutioners databaser (fx boringer i GEUS s Jupiter, samt data fra nationalt og regionale pejlestationsnet, oppumpningsdata ved ca vandværker, afstrømningsdata fra et stort antal vandføringsstationer og forskellige GIS data). Figur 3.3 Eksempel på længerevarende variation i vinternedbør ( ) og variationer i grundvandsspejl ved to pejlestationer i det nationale pejlestationsnet 3.4 Vandrammedirektivet Vandrammedirektivet betyder på mange måder nye principper for forvaltningen af det danske vandmiljø. Et hovedprincip i direktivet er, at vandressourceforvaltningen skal ske ud fra helhedsbetragtninger (holistisk), hvor vandkvantitet, vandkvalitet, fysiske forhold, økologiske forhold og økonomiske forhold vurderes samlet, og hvor de forskellige forekomster af vand skal ses i sammenhæng. Der skal eksempelvis etableres kriterier for vurdering af tilstanden i grundvand og overfladevand, således at grundvandets påvirkninger af overfladevandets kvantitative og kvalitative tilstand samt vandområdernes økologiske forhold inddrages. Dette medfører behov for ændringer i forvaltningen, både med hensyn til moniteringsprogrammer og særlige krav til vurdering af hvorledes grundvandsforhold (fx oppumpning) påvirker tilstanden i overfladevand (Refsgaard et al., 2002). Vandrammedirektivet vil dermed indebære et helt nyt paradigme for vurdering af udnyttelig grundvandsressource. DK-modellen udgør et muligt modelværktøj til på stor skala at kunne foretage vurderinger af disse forhold. G E U S 10

10 3.5 Referencer DHI (2002): Slutrapport. Videreudvikling af matematisk vandressourcemodelsystem. DHI, Dansk Vandressource Komité (2002) Nyt om vandressourcer, nr. 7. April Henriksen, Hans Jørgen (2001): National vandressourcemodel. Slutrapport. GEUS rapport 2001/29. Henriksen, H.J. Nyegaard, P., Ernstsen, V., Rasmussen, P., Troldborg, L. og Refsgaard, J.C. (2001): Betydningen af grundvandets strømningsveje, opholdstider og nitratreduktionskapacitet for kvælstofbelastningen af vandmiljøet. Udarbejdet af GEUS som et input til DMU/DJF midtvejsevaluering af Vandmiljøplan II. Miljøstyrelsen (2001): NOVA 2003 (beskrivelse af NOVA ). Plauborg, F., Refsgaard, J.C., Henriksen, H.J., Blicher-Mathiasen, G., og Kern-Hansen, K. (2002) Vandbalancen på mark- og oplandsskala. Refsgaard, J.C., Hansen, S. og Henriksen, H.J. (2001) Problemer med vandbalancen og mulige konsekvenser for beregning af nitratudvaskning. Refsgaard, J.C., Skriver, J., Kronvang, B., Jensen, J.P., Rasmussen, P. (2002) Vandrammedirektiv grundvand/overfladevand. Vand&Jord, nr. 2, 9. årgang, maj Vandrådet (1992): Danmarks fremtidige vandforsyning. Nr Betænkning fra Miljøstyrelsen. G E U S 11

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet Side 1/7 Til: Torben Moth Iversen Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: JFR, ALS Fortroligt: Nej Dato: 17. november 2003 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-03-08 J.nr. GEUS: 0130-019 Emne: Hvornår slår effekten af forskellige

Læs mere

Kapitel 1. Sammenfatning

Kapitel 1. Sammenfatning Kapitel 1. Sammenfatning Opgørelse af den udnyttelige drikkevandsressource i Danmark med udgangspunkt i modelsimulering af det hydrologiske kredsløb baseret på den nationale vandressourcemodel (DK-model)

Læs mere

Bag om drikkevandet. om året. I foråret blev resultatet af den nye opgørelse af drikkevandsressourcerne

Bag om drikkevandet. om året. I foråret blev resultatet af den nye opgørelse af drikkevandsressourcerne 6 Bag om drikkevandet Foto: GEUS Den nye opgørelse af vor drikkevandsressource, som blev offentliggjort tidligere på året, har næsten halveret den tilgængelige mængde drikkevand. Artiklen går bag om tallene

Læs mere

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH En mulighed for at vurdere ændringer i mængden af grundvand er ved hjælp af regelmæssige pejlinger af grundvandsstanden. Variation i nedbør og fordampning hen

Læs mere

Fra boringsdatabasen "JUPITER" til DK- grund

Fra boringsdatabasen JUPITER til DK- grund Fra boringsdatabasen "JUPITER" til DK- grund Hans Jørgen Henriksen Danmarks forsyningssituation med ferskvand er enestående, den er baseret på grundvand med hele 99%. Vi har i Danmark en decentral forsyningsstruktur,

Læs mere

Videreudvikling af matematisk vandressourcemodelsystem

Videreudvikling af matematisk vandressourcemodelsystem Videreudvikling af matematisk vandressourcemodelsystem December 2000 Videreudvikling af matematisk vandressourcemodelsystem December 2000 Agern Allé 11 2970 Hørsholm Tlf: 4516 9200 Fax: 4516 9292 Afd.

Læs mere

Kapitel 9 SAMMENFATNING AF BEHOV FOR VI- DEN, OVERVÅGNING OG DATAADGANG

Kapitel 9 SAMMENFATNING AF BEHOV FOR VI- DEN, OVERVÅGNING OG DATAADGANG Kapitel 9 SAMMENFATNING AF BEHOV FOR VI- DEN, OVERVÅGNING OG DATAADGANG Hans Jørgen Henriksen og Jens Christian Refsgaard, GEUS Kapitel 9 Sammenfatning af behov for viden, overvågning og dataadgang 1 9.1

Læs mere

Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER

Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER Tommy Koefoed, civilingeniør ATV 28. maj 2015 Behov for revurdering af indsatsplan Eksisterende indsatsplan vedtaget af

Læs mere

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet I vandplanerne er målet at 35 % af det dannede grundvand kan gå til vandindvinding. Det svarer til at lidt under 1.000 m 3 /ha/år af den årlige nedbør kan

Læs mere

November 2012. Navn: JACOB GUDBJERG. Nationalitet: Fødselsår: 1974

November 2012. Navn: JACOB GUDBJERG. Nationalitet: Fødselsår: 1974 Firma: HydroInform Navn: Nationalitet: JACOB GUDBJERG Dansk Fødselsår: 1974 Profession: Civilingeniør, Ph.D. SÆRLIGE ERFARINGSOMRÅDER: Jacob Gudbjerg har over 10 års erfaring som softwareudvikler og softwarearkitekt

Læs mere

Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet

Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet Gitte Blicher-Mathiesen Kurt Nielsen Danmarks

Læs mere

VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay

VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay ATV Mødenr. 58 om Grundvandskvalitet H.C. Andersen Hotel, Odense 19. maj 2010 VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET:

Læs mere

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen ATV-møde den 29. januar 2013 1 Krav til bæredygtighed Krav om begrænset påvirkning af vandindvindingen på omgivelser:

Læs mere

GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION

GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION Civilingeniør Bente Villumsen Civilingeniør, ph.d. Marlene Ullum COWI A/S ATV MØDE BASISANALYSEN: Kan GOD TILSTAND I VANDMILJØET OPNÅS I 2015? SCHÆFFERGÅRDEN

Læs mere

Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse Rapport 1999/20 National vandressource model Midtvejsrapport, Status - maj 1999, H.J.

Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse Rapport 1999/20 National vandressource model Midtvejsrapport, Status - maj 1999, H.J. Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse Rapport 1999/20 National vandressource model Midtvejsrapport, Status - maj 1999, H.J. Henriksen INDHOLDSFORTEGNELSE OPNÅEDE MÅL/SUCCESKRITERIER (udvalgte resultater):...

Læs mere

TEMANUMMER Vandressourcer Ferskvand! Det 21. århundredes hovedproblem?

TEMANUMMER Vandressourcer Ferskvand! Det 21. århundredes hovedproblem? N Y T F R A G E U S G E O L O G I TEMANUMMER Vandressourcer Ferskvand! Det 21. århundredes hovedproblem? N R. 2 O K T O B E R 1 9 9 7 Den globale vandressource Hans Jørgen Henriksen og Bjarne Madsen Vandet

Læs mere

Nitrat retentionskortlægningen

Nitrat retentionskortlægningen Natur & Miljø 2014, Odense kongrescenter 20.-21. maj 2014 Nitrat retentionskortlægningen Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Produkter GEUS, Aarhus Universitet (DCE og DCA) og DHI Seniorforsker,

Læs mere

Kvælstofs vej fra mark til recipient

Kvælstofs vej fra mark til recipient Konstituerende møde for Norsminde Fjord Oplandsråd, 10. maj 2012, Odder Kvælstofs vej fra mark til recipient Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Vintermøde den 11. marts 2015, Fagsession 4 Sandra Roost, Orbicon A/S Risiko for overfladevand. Efter ændring af jordforureningsloven pr.

Læs mere

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. juni 2015 Forslag til - til offentlig høring Forslag til rent drikkevand til en kommune i vækst beskriver, hvor drikkevandet indvindes,

Læs mere

Syddjurs Kommune 19. November 2014

Syddjurs Kommune 19. November 2014 Møde mellem Ikke almene vandværker og Syddjurs Kommune 19. November 2014 Steen S. Wengel Anna Okkerlund Brahe Anne-Mette Randrup Rasmussen Velkomst: v/ Steen S. Wengel Dagsorden: 1. Ikke almene vandværker

Læs mere

Indvindings og grundvandsdannende oplande i forvaltningen Hvor præcise er vores streger? Hydrogeolog Claus Holst Iversen Skive Kommune

Indvindings og grundvandsdannende oplande i forvaltningen Hvor præcise er vores streger? Hydrogeolog Claus Holst Iversen Skive Kommune Indvindings og grundvandsdannende oplande i forvaltningen Hvor præcise er vores streger? Hydrogeolog Claus Holst Iversen Skive Kommune Disposition Definition på områder Baggrund for udpegninger tidligere

Læs mere

Vand til markvanding. Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug

Vand til markvanding. Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Vand til markvanding Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Emner Markvanding i Danmark Markvandingsbehov i 25 år Økonomi i markvanding Vandføring i vandløb Fremtidig regulering 2... Markvanding i

Læs mere

Bentazon Pesticidprodukt der anvendes som sprøjtegift mod ukrudt i bl.a. kløver-, majs- og ærtemarker. Solgt under handelsnavnet basagran 480.

Bentazon Pesticidprodukt der anvendes som sprøjtegift mod ukrudt i bl.a. kløver-, majs- og ærtemarker. Solgt under handelsnavnet basagran 480. Bilag 4.13 Ordliste Alment vandværk (almene forsyningsanlæg) Vandværk som forsyner mindst 10 ejendomme. Arsen Stoffet er kræftfremkaldende, og er et af de mest sundhedsskadelige stoffer i dansk drikkevand.

Læs mere

TEST AF DK-MODELLENS RODZONEMODUL

TEST AF DK-MODELLENS RODZONEMODUL TEST AF DK-MODELLENS RODZONEMODUL Britt S.B. Christensen og Hans Jørgen Henriksen, Hydrologisk afdeling, GEUS Indledning Med henblik på at validere DK-modellens rodzonemodul sammenlignes data fra rodzonemodulet

Læs mere

Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland

Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland PhD studerende Morten Andreas Dahl Larsen (afsluttes i forsommeren 2013) KU (Karsten Høgh Jensen) GEUS (Jens Christian

Læs mere

Indsatsplan. for Skagen Klitplantage

Indsatsplan. for Skagen Klitplantage Indsatsplan for Skagen Klitplantage Skrevet af Gruppe A213, Aalborg Universitet, 2010 Side 1 af 14 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det siger loven om indsatsplaner... 3 Baggrund... 4 Sammenfatning...

Læs mere

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand 1 fersk grundvand salt grundvand Vi er privilegerede i Danmark Vi kan åbne for vandhanen og drikke vandet direkte fra den. Sådan skal det gerne blive ved med

Læs mere

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse.

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse. Notat Til: Sagen Miljø Rådhusgade 3 8300 Odder Fra: Notat til sagen: Birgit D. Kristensen Indsatsområde Boulstrup og Boulstrup Vest Administrationspraksis for udarbejdelse af indsatsplaner Byrådet i Odder

Læs mere

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF)

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) 2 3 17. marts 2005 Vandrammedirektivets Artikel 5 rapportering om karakterisering

Læs mere

NOVANA Det nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen 2011-2015

NOVANA Det nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen 2011-2015 NOVANA Det nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen 2011-2015 Programbeskrivelse 2. del i samarbejde med DMU og GEUS Kolofon Titel: Det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur.

Læs mere

Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer. Jordforurening Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2014

Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer. Jordforurening Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2014 Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer Jordforurening Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2014 Januar 2014 Forord I Region Syddanmark arbejder vi målrettet på at beskytte grundvandet,

Læs mere

Kapitel 13 ANVENDELSE AF MODELLEN: VANDBALANCE, GRUNDVANDSDANNELSE OG INDVINDINGSOPLANDE

Kapitel 13 ANVENDELSE AF MODELLEN: VANDBALANCE, GRUNDVANDSDANNELSE OG INDVINDINGSOPLANDE Ståbi i grundvandsmodellering, Henriksen et al. (red) 21/56 GEUS Kapitel 13 ANVENDELSE AF MODELLEN: VANDBALANCE, GRUNDVANDSDANNELSE OG INDVINDINGSOPLANDE Hans Jørgen Henriksen Hydrologisk afdeling, GEUS

Læs mere

Velkomst og introduktion til NiCA

Velkomst og introduktion til NiCA NiCA seminar, 9. oktober 2014, AU Velkomst og introduktion til NiCA Jens Christian Refsgaard Professor, leder af NiCA De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) Formål og program

Læs mere

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Aabenraa Kommune Steen Thomsen 2014.07.31 1 Bilag nr. 1 DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Generelle forhold Barsø Vandværk er et alment vandværk i Aabenraa Kommune. Vandværket er beliggende centralt på Barsø (fig.

Læs mere

Overvågning af nydannet grundvand i Jammerbugt og Samsø Kommuner

Overvågning af nydannet grundvand i Jammerbugt og Samsø Kommuner Overvågning af nydannet grundvand i Jammerbugt og Samsø Kommuner et værktøj til vandværksledelse i samarbejde med kommunen Af Vandguidens redaktion, Kristen Simonsen og DAVIS-konsortiet»At trække på samme

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

NATUR & MILJØ 2001 VAND

NATUR & MILJØ 2001 VAND 3 Vand Danmark har [nok] grundvand [-], men i nogle områder er vandressourcen truet af nitrat og pesticider. I de sidste 1-15 år er udledningen af næringsstoffer til vandmiljøet faldet kraftigt, men miljøtilstanden

Læs mere

Ny vandplanlægning i Danmark

Ny vandplanlægning i Danmark Amterne i Danmark Ny vandplanlægning i Danmark Arbejdsprogram, tidsplan og høringsproces 2 Ny vandplanlægning i Danmark Udgivet af Miljøministeriet og Amterne i Danmark ISBN 87-7279-756-8 Hæftet findes

Læs mere

GODT VAND ER RENT VAND. Ny plan mod jordforurening SYDDANMARK. Danmarks bedste drikkevand er fra Syddanmark

GODT VAND ER RENT VAND. Ny plan mod jordforurening SYDDANMARK. Danmarks bedste drikkevand er fra Syddanmark SYDDANMARK Ny plan mod jordforurening GODT VAND ER RENT VAND Danmarks bedste drikkevand er fra Syddanmark Flere penge til grundvandstruende forureninger 1 intro Tekst: Morten Pickel / Foto: Hyldager Fotografi

Læs mere

Grundvandsdatering: en oversigt over tracermetoder. Klaus Hinsby, GEUS

Grundvandsdatering: en oversigt over tracermetoder. Klaus Hinsby, GEUS Grundvandsdatering: en oversigt over tracermetoder Klaus Hinsby, GEUS GRUNDVANDSDATERING Grundvandets alder i et givet punkt = grundvandets opholdstid under jordoverfladen siden infiltrationen Fra Kazemi

Læs mere

Vejledning til Pejling af en boring

Vejledning til Pejling af en boring Vejledning til Pejling af en boring Hvad er en pejling? En pejling er en måling af, hvor langt der er fra et fast målepunkt og ned til grundvandet. Afstanden fra målepunktet til grundvandet kaldes nedstikket.

Læs mere

Borearkivet har 75 års jubilæum "Vejenbælt" Et ældgammelt sund på tværs af Jylland Fra boringsdatabasen "JUPITER" til DK-grundvandsmodellen

Borearkivet har 75 års jubilæum Vejenbælt Et ældgammelt sund på tværs af Jylland Fra boringsdatabasen JUPITER til DK-grundvandsmodellen G E O L O G I N Y T F R A G E U S Borearkivet har 75 års jubilæum "Vejenbælt" Et ældgammelt sund på tværs af Jylland Fra boringsdatabasen "JUPITER" til DK-grundvandsmodellen N R. 3 N O V E M B E R 2 0

Læs mere

CURRICULUM VITAE. Lars Troldborg. Profession Occupation. Date of Birth 20 February 1969 Sex Nationality Education. Postgraduate Training

CURRICULUM VITAE. Lars Troldborg. Profession Occupation. Date of Birth 20 February 1969 Sex Nationality Education. Postgraduate Training Name Profession Occupation Lars Troldborg Hydrologist Advisor Date of Birth 20 February 1969 Sex Nationality Education M Danish M.Sc. (Eng), Ph.D. Postgraduate Training Key Qualifications Extensive experience

Læs mere

KONCEPT FOR UDPEGNING AF PESTICIDFØLSOMME AREALER præsentation af projekt for sand

KONCEPT FOR UDPEGNING AF PESTICIDFØLSOMME AREALER præsentation af projekt for sand KONCEPT FOR UDPEGNING AF PESTICIDFØLSOMME AREALER præsentation af projekt for sand Forsker Heidi Christiansen Barlebo Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) ATV MØDE Rent drikkevand - kvalitet

Læs mere

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 517-V02-20-0002 / 116353 Navn: Adresse: Nylandsvej 16 Kontaktperson: Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september

Læs mere

Der er af Vejle Amt den 1. oktober 1998 meddelt vandindvindingstilladelse til 23.000 m 3 /år. Denne udløb 1. oktober 2013.

Der er af Vejle Amt den 1. oktober 1998 meddelt vandindvindingstilladelse til 23.000 m 3 /år. Denne udløb 1. oktober 2013. Jens Jørn Kirkegaard Bækvej 10 Hjortsvang 7160 Tørring Natur og Miljø Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Sune Mikkelsen Dir: 79755659 Mob: e-mail: Sune.Mikkelsen @Hedensted.dk Sagsnr. 13.02.01-P19-11-13

Læs mere

Ideen bag kobling af regnvandshåndtering og vandforsyning, og betydningen for byens landskab

Ideen bag kobling af regnvandshåndtering og vandforsyning, og betydningen for byens landskab Skov og Landskab Ideen bag kobling af regnvandshåndtering og vandforsyning, og betydningen for byens landskab Præsentation til FIF-møde 22.marts 2012 Rosalina Wenningsted-Torgard Skov & Landskab afd.6

Læs mere

Det kan betale sig! Jordforureningsindsats, grundvandsbeskyttelse og miljøøkonomi. Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden

Det kan betale sig! Jordforureningsindsats, grundvandsbeskyttelse og miljøøkonomi. Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden Det kan betale sig! Jordforureningsindsats, grundvandsbeskyttelse og miljøøkonomi Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden ATV vintermøde 2011 Disposition: Miljøøkonomi på indsatsplan

Læs mere

DK-model2009. Modelopstilling og kalibrering for Nordjylland

DK-model2009. Modelopstilling og kalibrering for Nordjylland DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE RAPPORT 2010/79 DK-model2009 Modelopstilling og kalibrering for Nordjylland Anker L. Højberg, Maria Ondracek, Per Nyegaard, Lars Troldborg, Simon Stisen &

Læs mere

FREDERIKSBERG KOMMUNE INDSATSPLAN FOR GRUND- VANDSBESKYTTELSE 2014-2018 (GRUNDVANDSPLAN)

FREDERIKSBERG KOMMUNE INDSATSPLAN FOR GRUND- VANDSBESKYTTELSE 2014-2018 (GRUNDVANDSPLAN) FREDERIKSBERG KOMMUNE INDSATSPLAN FOR GRUND- VANDSBESKYTTELSE 2014-2018 (GRUNDVANDSPLAN) Dato 2015-06-15 Udarbejdet Maj til november 2014 Udarbejdet af Frederiksberg Kommune Beskrivelse Indsatsplan for

Læs mere

UDKAST. Handlingsplan til sikring af drikkevandskvaliteten

UDKAST. Handlingsplan til sikring af drikkevandskvaliteten UDKAST Handlingsplan til sikring af drikkevandskvaliteten 2010-2012 Større ressourcebevidsthed Øget sikkerhed Bedre teknologi Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 12. Juli 2010 Forord I Danmark

Læs mere

N-REDUKTION FRA RODZONE TIL KYST FOR DANMARK Fagligt grundlag for et national kort

N-REDUKTION FRA RODZONE TIL KYST FOR DANMARK Fagligt grundlag for et national kort N-REDUKTION FRA RODZONE TIL KYST FOR DANMARK Fagligt grundlag for et national kort Seniorrådgiver Gitte Blicher-Mathiesen, EDB-medarbejder Ane Kjeldgaard Akademisk-medarbejder Jens Bøgestrand Danmarks

Læs mere

Indsatsplan RISTRUP En plan for sikring af drikkevandsinteresser

Indsatsplan RISTRUP En plan for sikring af drikkevandsinteresser Indsatsplan RISTRUP En plan for sikring af drikkevandsinteresser JUNI 2006 ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ Udgiver: Århus Amt Natur og Miljø Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg Tlf. 89 44 66 66 Udgivelsesår: 2006 Titel:

Læs mere

Jørlunde Østre Vandværk

Jørlunde Østre Vandværk BNBO AFRAPPORTERING 233 29 Jørlunde Østre Vandværk Der indvindes vand fra to indvindingsboringer på kildepladsen. Den gældende indvindingstilladelse er på i alt 38.000 m³/år, og indvindingen er fordelt

Læs mere

Undersøgelse af klimabetingede grundvandsstigninger i pilotområde Kolding

Undersøgelse af klimabetingede grundvandsstigninger i pilotområde Kolding Undersøgelse af klimabetingede grundvandsstigninger i pilotområde Kolding Torben O. Sonnenborg Jacob Kidmose GEUS 2012 Indhold 1. Indledning... 3 2. Område og data... 3 2.1. Modelområde... 3 2.2. Hydrologiske

Læs mere

BilagØU_121210_pkt.16_01 VANDHANDLEPLAN 2012-2016 HVIDOVRE KOMMUNE

BilagØU_121210_pkt.16_01 VANDHANDLEPLAN 2012-2016 HVIDOVRE KOMMUNE VANDHANDLEPLAN 2012-2016 HVIDOVRE KOMMUNE VANDHANDLEPLAN 2012-2016 HVIDOVRE KOMMUNE Dato 2012-11-05 Udarbejdet Maj til juni 2012 Udarbejdet af Hvidovre Kommune Beskrivelse Vandhandleplan for Hvidovre Kommune.

Læs mere

Emne: Orientering af kommunerne Favrskov, Århus og Syddjurs Kommune om hidtidige resultater af kortlægningen i Hadstenområdet samt fremtidigt arbejde

Emne: Orientering af kommunerne Favrskov, Århus og Syddjurs Kommune om hidtidige resultater af kortlægningen i Hadstenområdet samt fremtidigt arbejde Emne: Orientering af kommunerne Favrskov, Århus og Syddjurs Kommune om hidtidige resultater af kortlægningen i Hadstenområdet samt fremtidigt arbejde Deltagere: Favrskov Kommune: Karin Hvidberg Nilsson,

Læs mere

GeoEnergi projektet opgaver der berører sagsbehandlingen

GeoEnergi projektet opgaver der berører sagsbehandlingen GeoEnergi projektet opgaver der berører sagsbehandlingen Disposition Introduktion til projektet Status for etablering af jordvarmeboringer i Danmark Geologi og jordvarmeboringer Hvordan kan en jordvarmeboring

Læs mere

De store jordforureninger i Danmark

De store jordforureninger i Danmark De store jordforureninger i Danmark Regionerne og Miljøstyrelsen har netop udgivet rapporten Store jordforureningssager i Danmark. Rapporten kan ses i sin helhed på www.regioner.dk eller på www.mst.dk.

Læs mere

Boringsnære Beskyttelsesområder (BNBO) Vandrådets temaaften d. 11. Juni 2013

Boringsnære Beskyttelsesområder (BNBO) Vandrådets temaaften d. 11. Juni 2013 Boringsnære Beskyttelsesområder (BNBO) Vandrådets temaaften d. 11. Juni 2013 Dagsorden 19.00 19.10 Velkomst og indledning om BNBO hvad er det? - Vandrådet 19.10 19.25 BNBO - Hvorfor og hvordan? - BNBO

Læs mere

NOVANA Det nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen. Programbeskrivelse 1. del

NOVANA Det nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen. Programbeskrivelse 1. del NOVANA Det nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen Programbeskrivelse 1. del Kolofon Titel: Det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur. NOVANA 2011-2015. Programbeskrivelse

Læs mere

Dansk-asiatisk samarbejde om forvaltning af grundvand

Dansk-asiatisk samarbejde om forvaltning af grundvand Dansk-asiatisk samarbejde om forvaltning af grundvand Heidi Christiansen Barlebo GEUS Vintermøde, ATV Fonden for Jord og Grundvand, Vingsted, 4. - 6. marts 2013 Dansk-asiatisk samarbejde før 2000 Emner

Læs mere

Byer i Vandbalance. FIF-møde den 13. juni 2012. Rørcentret

Byer i Vandbalance. FIF-møde den 13. juni 2012. Rørcentret Byer i Vandbalance FIF-møde den 13. juni 2012 Byer i Vandbalance 10.00-10.30 10.30-10.40 10.40-11.00 11.00-11.10 11.10-11.25 11.10-11.30 11.30-11.44 11.45-12.00 12.00-12.40 12.40-12.50 12.50-14.10 14.10-14.20

Læs mere

1. Fakta om drikkevand 2. Vand og geologi 3. Kalk og kridt 4. Grundvand 5. Drikkevand 6. Overvågning og forurening

1. Fakta om drikkevand 2. Vand og geologi 3. Kalk og kridt 4. Grundvand 5. Drikkevand 6. Overvågning og forurening 6 1. Drikkevand 1. Fakta om drikkevand 2. Vand og geologi 3. Kalk og kridt 4. Grundvand 5. Drikkevand 6. Overvågning og forurening 7. Case A: Syrer og baser Case B: Østerbyværket Case C: Rensning Case

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens sikring af grundvandet mod pesticider. November 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens sikring af grundvandet mod pesticider. November 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens sikring af grundvandet mod pesticider November 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om statens sikring af grundvandet mod pesticider

Læs mere

Udkast til tilsynsplan for Miljøområdet 2013

Udkast til tilsynsplan for Miljøområdet 2013 Click here to enter text. UdUdkast 2 til tilsynsplankast 2 til tilsynsplan Udkast til tilsynsplan for Miljøområdet 2013 Alle kommuner skal have en tilsynsplan, som det fremgår af Tilsynsbekendtgørelsens

Læs mere

Kvantificering af næringsstoffers transport fra kilde til recipient samt effekt i vandmiljøet

Kvantificering af næringsstoffers transport fra kilde til recipient samt effekt i vandmiljøet Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Kvantificering af næringsstoffers transport fra kilde til recipient samt effekt i vandmiljøet Modeltyper og deres anvendelse illustreret ved eksempler Faglig

Læs mere

Big data. Anvendelse af Miljøportalen i forskning og undervisning

Big data. Anvendelse af Miljøportalen i forskning og undervisning Big data Anvendelse af Miljøportalen i forskning og undervisning Mogens Flindt Biologisk Institut Syddansk Universitet Aalborg d. 28/10-2014 Mogens Kandidat og PhD I akvatisk økologi Bach i datalogi. Forskning

Læs mere

Tilladelse til etablering af 1 boring på matr. nr. 1857, Rødding Ejerlav, Rødding samt tilladelse til prøvepumpning af boringen.

Tilladelse til etablering af 1 boring på matr. nr. 1857, Rødding Ejerlav, Rødding samt tilladelse til prøvepumpning af boringen. Dato: 09-07-2015 Sagsnr.: 15/19015 Kontaktperson: Iben Nilsson E-mail: teknik@vejen.dk Rødding Vandforsyning Vestermarksvej 1 6630 Rødding Sendt pr. mail til: rvcentral@mail.tele.dk Og lcs@dge.dk Tilladelse

Læs mere

Hvad kan sammenlignende etnografiske undersøgelser betyde for effektmålinger af on-line konsultationer?

Hvad kan sammenlignende etnografiske undersøgelser betyde for effektmålinger af on-line konsultationer? Hvad kan sammenlignende etnografiske undersøgelser betyde for effektmålinger af on-line konsultationer? Brit Ross Winthereik Lektor, Ph.D. Baggrund Ph.D. om IT i almen praksis (Connecting Practices: EPRs

Læs mere

NOTAT INDLEDNING RESUME AF PROJEKTET

NOTAT INDLEDNING RESUME AF PROJEKTET NOTAT INDLEDNING RESUME AF PROJEKTET Dato 14-02-2014 Charlotte Bamberg Xiulan He Sebastian Ravn Morten Bak Helle Pernille Hansen Rambøll Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Aarhus N T +45 8944 7700 Indhold 1.

Læs mere

Rørnetskonferencen Malmø 30 31 marts 2011. Strafafgift på ledningsført vand hvis lækage > 10 % Erfaringer fra Danmark

Rørnetskonferencen Malmø 30 31 marts 2011. Strafafgift på ledningsført vand hvis lækage > 10 % Erfaringer fra Danmark Slide: 1 Rørnetskonferencen Malmø 30 31 marts 2011 Strafafgift på ledningsført vand hvis lækage > 10 % Erfaringer fra Danmark Civ. Ing. Lars Isager Hedegaard, Hvidovre Forsyning Slide: 2 Inden vi ser på

Læs mere

Status for vandplanerne naturplaner

Status for vandplanerne naturplaner Status for vandplanerne naturplaner Den kommunale vand- og naturindsats 2010-2015 Ved Gyrite Brandt gbr@kl.dk, tlf. 33703302 Rørcenterdagene 8. juni 2011 Mange emner Vand- og naturplanerne - Vandhandleplaner

Læs mere

Vandressourcer og klimaændringer. Karsten Høgh Jensen Institut for Geografi og Geologi Københavns Universitet

Vandressourcer og klimaændringer. Karsten Høgh Jensen Institut for Geografi og Geologi Københavns Universitet Vandressourcer og klimaændringer Karsten Høgh Jensen Institut for Geografi og Geologi Københavns Universitet 1 Indhold Del 1: vandets kredsløb vand som ressource globalt og nationalt vands sårbarhed Del

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst Indsatsplanområder i Hvorfor og hvad er en indsatsplan? Kort om områdeudpegninger Indsatser Nitrat, pesticider, m. flere Hvad betyder det så for dig

Læs mere

Vand og vandforsyning

Vand og vandforsyning Af Erland Andersen og Jens O. Mortensen Udgave: 11-10-2004 Indledning Vand og vandforsyning er det 3. undervisningsforløb i det folkeskoleprojekt Vvs-branchens uddannelsesnævn startede i efteråret 2002.

Læs mere

Struer Kommune Natur og Miljøafdelingen. Vejledning. Til sløjfning af brønde og boringer

Struer Kommune Natur og Miljøafdelingen. Vejledning. Til sløjfning af brønde og boringer Vejledning Til sløjfning af brønde og boringer Januar 2010 Forord Brønde og boringer der ikke benyttes mere kan medføre en sundhedsrisiko samt en forurening af grundvandet på længere sigt. Det er derfor

Læs mere

Fremtidssikring af grundvandet til. Balka Strand og Snogebæk vandværker

Fremtidssikring af grundvandet til. Balka Strand og Snogebæk vandværker Fremtidssikring af grundvandet til Balka Strand og Snogebæk vandværker 1 Titel Fremtidssikring af grundvandet til Balka Strand og Snogebæk vandværker Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse efter vandforsyningsloven

Læs mere

Notat. Dato: 5. april 2011 Sagsnr.: 200905571-34. Besvarelse af høringssvar fra Vandrådet i Middelfart Kommune vedr. ningsplan 2010-2022

Notat. Dato: 5. april 2011 Sagsnr.: 200905571-34. Besvarelse af høringssvar fra Vandrådet i Middelfart Kommune vedr. ningsplan 2010-2022 Natur- og Miljøafdelingen Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4924 Fax +45 8888 5501 Dato: 5. april 2011 Sagsnr.: 200905571-34 Henning.Leth@middelfart.dk

Læs mere

Samlet vandforsyning på Sejerø Borgermøde 16 august 2014

Samlet vandforsyning på Sejerø Borgermøde 16 august 2014 Samlet vandforsyning på Sejerø Borgermøde 16 august 2014 www.kalundborgforsyning.dk Indhold: Kalundborg Forsyning Baggrund oversigtskort vandmængder vandkvalitet Teknisk totalløsning Forudsætninger Økonomi

Læs mere

Indsatsplanlægning med Internettet som platform

Indsatsplanlægning med Internettet som platform Indsatsplanlægning med Internettet som platform Af Anita Maj Klitgaard, DVN - Dansk Vand og Naturcenter 3 stærke Internetsystemer sættes sammen til 1 dynamisk værktøj til samarbejde om indsatsplanlægning.

Læs mere

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer:

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer: Geologiske forhold I forbindelse med Basisanalysen (vanddistrikt 65 og 70), er der foretaget en opdeling af grundvandsforekomsterne i forhold til den overordnede geologiske opbygning. Dette bilag er baseret

Læs mere

Politiske udfordringer Organisatoriske udfordringer Klimatiske udfordringer Miljøfremmede stoffer Ny viden indsamling og formidling

Politiske udfordringer Organisatoriske udfordringer Klimatiske udfordringer Miljøfremmede stoffer Ny viden indsamling og formidling Udfordringer for den fremtidige indsats oplæg til debat. Politiske udfordringer Organisatoriske udfordringer Klimatiske udfordringer Miljøfremmede stoffer Ny viden indsamling og formidling Præsentation

Læs mere

Svendborg Vand A/S. Udkast 2-6-09. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse

Svendborg Vand A/S. Udkast 2-6-09. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Svendborg Vand A/S Udkast 2-6-09 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Natur og Vand juni 2009 Titel Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Svendborg Vand A/S Udgiver Svendborg Kommune Miljø og Teknik Svendborgvej

Læs mere

Supplerende redegørelse for ændringerne af rammeområde 8.EB10

Supplerende redegørelse for ændringerne af rammeområde 8.EB10 Supplerende redegørelse for ændringerne af rammeområde 8.EB10 Rammeområde 8.EB10 ændres fra erhverv til boligformål (område 8.EB10 samt en del af det tilgrænsende friareal område 8.F124). Rammeområde 8.EB10

Læs mere

Notat. Hydrogeologiske vurderinger 1 INDLEDNING. UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET.

Notat. Hydrogeologiske vurderinger 1 INDLEDNING. UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET. Notat UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET. Hydrogeologiske vurderinger 16. januar 2012 Projekt nr. 206383 Udarbejdet af HEC Kontrolleret af JAK

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Usserød Renseanlæg Hørsholm Kommune Håndværkersvinget 2 2970 Hørsholm

Usserød Renseanlæg Hørsholm Kommune Håndværkersvinget 2 2970 Hørsholm Å-MÅL PROGRAMMET - Eksisterende forhold - Forslag til opgradering og etablering af nye målestationer - Dataformidling og modellering Maj - 2008 NHJ_05/05-2008 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND OG FORMÅL

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i indsatsområde Taastrup Nord. Resumérapport

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i indsatsområde Taastrup Nord. Resumérapport Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i indsatsområde Taastrup Nord Resumérapport 1 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 1.1 MILJØMÅL FOR VAND... 3 1.2 HVAD ER INDSATSPLANER FOR GRUNDVANDSBESKYTTELSEN?...

Læs mere

NiCA grundlag for differentieret regulering af nitratudledning

NiCA grundlag for differentieret regulering af nitratudledning NiCA grundlag for differentieret regulering af nitratudledning NiCA Technical Note Oktober 2014 Jens Christian Refsgaard, Anne Lausten Hansen, Xin He, GEUS Brian H Jacobsen, KU Flemming Gertz, VFL Referencing

Læs mere

Drikkevand - rent vand, men hvordan?

Drikkevand - rent vand, men hvordan? Materiale til konferencen Drikkevand - rent vand, men hvordan? lørdag den 2. april 2011 i Landstingssalen, Christiansborg INDHOLD 0 Intro side 3 1 Om grundvand og drikkevand - side 4 Kilder til forurening

Læs mere

Tilladelse efter 20 i vandforsyningsloven til indvinding af grundvand fra matr. nr. 10s, Fårup By, Saltum til markvanding

Tilladelse efter 20 i vandforsyningsloven til indvinding af grundvand fra matr. nr. 10s, Fårup By, Saltum til markvanding Tilladelse efter 20 i vandforsyningsloven til indvinding af grundvand fra matr. nr. 10s, Fårup By, Saltum til markvanding Indholdsfortegnelse: Side: 1 Jammerbugt Kommunes tilladelse og vilkår... 2 1.1

Læs mere

Fremtidssikring af grundvandet til. Østerlars og Østermarie vandværker

Fremtidssikring af grundvandet til. Østerlars og Østermarie vandværker Rettelser efter høringsperiode Fremtidssikring af grundvandet til Østerlars og Østermarie vandværker 1 Titel Fremtidssikring af grundvandet til Østerlars og Østermarie vandværker Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse

Læs mere

Teknisk hygiejnisk tilsyn på Bøsserup Vandværk

Teknisk hygiejnisk tilsyn på Bøsserup Vandværk Bøsserup Vandværk A M B A Formand Rudy Ploug formanden@bosserupvv.dk Den 22. april 2014 Teknisk hygiejnisk tilsyn på Bøsserup Vandværk Odsherred Kommune har den 13. januar 2014 foretaget varslet tilsyn

Læs mere

Slagelse Kommune Center for Teknik og Miljø Miljø og Natur Dahlsvej 3 4220 Korsør

Slagelse Kommune Center for Teknik og Miljø Miljø og Natur Dahlsvej 3 4220 Korsør Slagelse Kommune Center for Teknik og Miljø Miljø og Natur Dahlsvej 3 4220 Korsør Virksomheder J.nr. MST-1272-00730 Ref. loped / majli Den 27. marts 2014 Att.: Martin Poulsen (mapou@slagelse.dk og cvr-nr.

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere