ypperligt 10 Davidsen-Nielsen.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ypperligt 10 Davidsen-Nielsen."

Transkript

1 fattigt 3 UNDERVISERNES SOMMERLAND Bruger pressekortet i Djurs ypperligt 10 GLÆD DIG, BRIAN MIKKELSEN Vi har samlet en journalistik-kanon medieklar PRÆST I PRESSEN 18 Lindhardt er journalisternes biskop Immun imam Ahmed Akkari kæmper videre i medierne, selvom danskerne ønsker, han skal pakke sit imamskæg og forlade landet 14 Tekst Casper Høygård og Peter Eggert Vesterlund KOMMAKRIG KOMMASKANDALE Seks ud af ti studerende på 1. semester kan ikke sætte kommaer, viser de alarmerende tal fra seneste kommatest. Dansk Sprognævn er chokeret over, at skolen ikke tilbyder undervisning 77 studerende på 1. semester måtte midt i påskehyggen konstatere, at de ikke har styr på dansk grammatik. Hele 58 procent dumpede nemlig forårets sprogog kommatest langt de fleste på kommadelen - og må derfor forberede sig på reeksamen. Men der er ikke hjælp at hente fra skolen, der fortsat insisterer på, at tegnsætning er de studerendes eget ansvar. Formanden for Dansk Sprognævn er forbløffet over skolens passivitet. Når alarmklokkerne ringer, er det mere naturligt at sige det må vi gøre noget ved, end at sige det må I selv gøre noget ved. Det er jo et akut problem, og jeg har svært ved at forstå, at skolens ledelse ikke vil give noget nødundervisning, siger formand Niels Davidsen-Nielsen. Langt værre end sidste år Da de studerende sidste år for første gang prøvede kræfter med skolens kommatest, var det omtrent en tredjedel, der dumpede. På trods af kritik fra blandt andre de studerendes forbund, KaJ, ringede alarmklokkerne ikke hos 1. delsleder Henrik W. Jørgensen. Der er ikke grundlag for, at vi skal bruge tid på det. Jeg vil først se, hvordan det går ved næste test, sagde han dengang. Det har han set nu. Og nu er han bekymret. Illustreret Bunker apr årgang nr. 3 fortsættes 4

2 2 ILLUSTRERET BUNKER APRIL 2006 Væk med Panikken Snart skal vi til det igen. Praktikdag, panikdag eller Store Match-dag, som det åbenbart skal hedde nu. Kært barn har mange navne, men er det ikke på tide, at vi spørger os selv, hvor kært det her barn egentlig er? Den 26. april kl modtager alle praktiksteder en bunke ansøgninger. Og så starter kampen. Kampen om de bedste praktiksteder. Og kampen om de bedste ansøgere. Allerede kl er den første praktikant ansat. Sådan er det altid. Men hvor meget kan man lære om en person på fem minutter? Ikke meget, nej det er panik. 3. semester har siden semesterstart fået fortalt, hvordan man skriver en god ansøgning, hvilke kriterier man bør vælge sit praktiksted efter, og hvordan man promoverer sig selv. Sidstnævnte er netop blevet meget nemmere. Med indførslen af Medianet fulgte også My-Site og de studerendes muligheder for at vise sig selv og deres journalistiske talenter til alle med internetadgang. Her er der startet et ræs. Og tanken hvordan får jeg nu praktikstederne til at kigge på min side, uden at det virker for oplagt? har nok floreret i de flestes sind. LEDER Tekst & foto Anders Find og Kristian Sæderup SHORT STORY Med My-Site er det muligt at levere en halv eller hel ansøgning på nettet. Og så skal man vist til at spørge sig selv, om det er retfærdigt. SDU har haft lignende mulighed længe, dog tilsyneladende uden at benytte den i særlig grad. Men det skal de nok begynde på nu, hvor de har set, hvad DJH erne gør. På RUC er de så heldige at have 14 dages mediepraktik. 14 dage hos et praktiksted hvor man kan prøve sig selv af og ikke mindst vise, hvad man duer til. Man kan nemlig vise ganske meget mere på 14 dage end på fem minutter. De nye muligheder forsvinder ikke bare. Alle kan lave deres egen hjemmeside, og alle kan reklamere for den. Det er en udvikling, der ikke kan standses, men som efter al sandsynlighed vil tage til med stor hast. Derfor er det også på tide at tænke i andre baner, når kampen om praktikpladser fløjtes i gang. Genåbnet. Jacob Olesen er møbelsnedker og har værksted i A-HUSET. Set ovenfra er huset formet som et A. En stor erhvervsbygning, der med sine seks etager og kvadratmeter fremstår som en jungle af gange, døre, rum, elevatorskakte og trapper. Store dele af A-huset har de sidste 15 år stået tomt. I dag hersker forskelligheden og dynamikken. A-huset er igen åbnet op og lejet ud i små dele. Det er blevet befolket af individer, rummene har fået hvert sit præg. I dag er det billedkunstnere, designere, billedhuggere, grafi kere, musikere, fotografer og møbelsnedkere, der arbejder i de gamle kontorer. Bogen A-HUSET udgives i forbindelse med Åbent A-hus den 13 maj, Islands Brygge 83 i farver. Man må på journalistuddannelsernes ledelsesgange gøre op med sig selv, hvad man vil. For er det Pia Færing-kriteriet med, at hvis alle får plads, så er det godt, ja så lad os bare holde fast. Men hvad med at have det kriterium, der hedder, at de rigtige, skal have de rigtige pladser, hvad enten man går efter Ugebladet Hørsholm eller Politiken. Så ville det i øjeblikket misvisende navn Store Match-dag også komme til sin ret. Kriteriet kunne man prøve at leve op til ved at liberalisere praktikken. Ligesom man gør i den virkelige verden. Slår stillinger op, modtager ansøgninger, kalder folk til samtale og ansætter når det passer én. Man vil aldrig kunne undgå følelsen af panik. Men der ville være mere indhold i panikken. Lad os holde praktikstederne væk fra skolen. Lad os give praktikstederne tid til at læse ansøgningerne i egne lokaler. Derfra kan de kalde folk til samtale. Og efterfølgende ansætte, når de har et ordentligt grundlag. Det ville hjælpe til at suge lidt tempo ud af praktikræset. Og så ville praktikstederne have tid til at vælge de rigtige folk, og de rigtige folk ville komme de rigtige steder hen. Med Panikdagen i dens nuværende form tilstræber man at minimere forskellen på praktikanterne inden klokken At sikre samme udgangspunkt. Men udgangspunktet er bare ikke det samme. Ikke med de muligheder man har for at promovere sig selv på DJH, SDU og i særdeleshed RUC. Lighedstanken bag det nuværende praktiksystem er smuk. Men tiden er løbet fra den. Den er en illusion. ib@mail.djh.dk illustreret bunker danmarks journalisthøjskole olof palmes allé 11, 8200 århus n ib@mail.djh.dk mobil redaktionen peter eggert vesterlund (ansv.) eggert@mail.djh.dk jakob m. volf jmvolf@mail.djh.dk pia damsgaard bach pbach@mail.djh.dk casper j. høygård jernholm@mail.djh.dk kasserer peter eggert vesterlund annoncer pia damsgaard bach billedredaktører uffe weng jesper langhoff bagsiden eskil jefsen david neerup mandel eggert@mail.djh.dk pbach@mail.djh.dk uffeweng@mail.djh.dk jlanghoff@mail.djh.dk bagsiden@mail.djh.dk illustrationer stine spedtsberg forsidefoto jesper langhoff spedtsberg@mail.djh.dk jlanghoff@mail.djh.dk oplag 1700 eksemplarer 9 gange årligt. illustreret bunker uddeles til studerende og ansatte ved djh, til danske redaktioner og deres praktikanter samt til journaliststuderende på sdu og ruc. citater, billeder og andet materiale fra bladet må kun bringes med udførlig kildeangivelse tryk otm avistryk herning-ikast udgivelse 20. april årgang nr oplag næste udgave idéudvikling torsdag d. 20. april kl illustreret bunker udkommer næste gang d. 11. maj. deadline for artikler, annoncer og debatindlæg er den 5. maj.

3 ILLUSTRERET BUNKER APRIL INDENFOR N Tekst Christian Kloster Fotocollage Uffe Weng PRESSEKORT SJOV Det er dyrt at have det sjovt, så flere undervisere på DJH bruger pressekortet i stedet for selv at betale for forlystelserne Vi kommer gratis i Djurs Sommerland med pressekortet Drømmer du om en lystig omgang sommersjov i vandrutsjebanen med Kate Kartveit og Asbjørn Sloth Jørgensen i badetøj? Så skal du tage i Djurs Sommerland, hvor underviserne bruger pressekortet som sæsonkort Det er pissedyrt at tage fire unger med i Djurs Sommerland, så jeg bruger bare mit pressekort. Det indrømmer jeg gerne, sjunger TV-underviser Kate Kartveit og slår op i en norsk skralderlatter for publikum i Frøberts Auditorium. Enkelte tilhørere sprutter af grin, mens andre pligtgriner usikkert eller kløjes i morgenkaffen af forargelse. Undervisere bør undervises Jeg må indrømme, at jeg blev overrasket og en smule forarget, siger Juliane Olsen, der studerer på 2. semester. Hun er én af de mange, der har et nyt og jomfrueligt pressekort i lommen. Juliane Olsen har endnu ikke haft sin debut med kortet, og hun agter at vente med at bruge det, til en rigtig journalistisk situation opstår. Som trofast læser husker hun Illustreret Bunkers forside i oktober sidste år, hvor det kom frem, at studerende på DJH i massivt omfang udnytter pressekortet. Pressekortets troværdighed var truet, mente Dansk Journalistforbund, der truede med at aflægge landets tre journalistuddannelser besøg for at opdrage de studerende i korrekt brug af kortet. Det er stadigt noget, vi vil, men vi har bare ikke haft tid, siger formanden for Dansk Journalistforbund Mogens Blicher Bjerregård, da Illustreret Bunker ringer og spørger, hvornår vi skal på skolebænken. Der er vist noget, der tyder på, at de skal tage lærerne med i undervisningen, griner Juliane Olsen. 242 journalister i sommerlandet Både i Fårup Sommerland og i Djurs Sommerland har man for nyligt sat en effektiv stopper for gratis udflugter, hvor pressekortet blev brugt til at slæbe hele familien i sommerland. Omfanget blev for voldsomt, siger direktør i Djurs Sommerland Henrik B. Nielsen. Han henviser til Tivoli i København, der nu forlanger dokumentation for, at gratist-journalister bedriver reel journalistik i parken. I Djurs Sommerland er det nu kun indehaveren af kortet, der kommer gratis ind, men der forlanges ikke dokumentation for, hvad vedkommende skal derinde. Jeg har som udgangspunkt tillid til, at kortet bliver brugt professionelt, men nej der blev ikke skrevet 242 artikler om os i 2005, siger han med henvisning til de 242 gange, kortet blev brugt i billetlugen sidste år. Med 104 åbningsdage er det mere end to journalister om dagen. Det var måske ønskværdigt med lidt mere ærlighed, men vi kan jo ikke diskutere med alle pressefolk, om deres gratis adgang er berettiget, siger Henrik B. Nielsen. Lukket for det varme vand Underviserne Nils Mulvad og Asbjørn Sloth Jørgensen lægger ikke skjul på, at de smutter gratis igennem entréen til sommerlandet. Ja, jeg har også brugt mit pressekort til at komme i Djurs Sommerland med ungerne, siger Asbjørn Sloth Jørgensen, der modsat Dansk Journalistforbund ikke ser noget forkert i at bruge kortet som en fribillet. Underviserne ved tilsyneladende ikke, at udnyttelsen af pressekortet har medført, at der nu er blevet lukket for det varme vand for vedhæng og rollinger i sommerlandet. Journalistforbundet skeptisk Pressekortet er et arbejdsredskab, og det bør anvendes som et sådant, siger informationschef Esben Ørberg fra Dansk Journalistforbund. Han bryder sig ikke om, at undervisere råber højt i auditoriet om deres private omgang med pressekortet. Det ville jeg ikke skilte med eller prale med, siger han. Men han understreger, at det er op til den enkelte at vurdere, hvad det er rimeligt at bruge kortet til. Studieleder Solveig Schmidt har over 100 gange brugt sit pressekort til at gå igennem Tivoli i København, fordi det var hurtigere end at gå udenom. Hun mener ikke, det er noget problem at administrere brugen af kortet: Det må være op til den enkelte og den enkeltes etik, siger hun og tilføjer: Og jeg gider i hvert fald ikke samle folk i auditoriet for at fortælle om, hvad der er god og dårlig brug af pressekortet. ckloster@mail.djh.dk

4 4 ILLUSTRERET BUNKER INDENFOR APRIL 2006 Tekst Peter Eggert Vesterlund og Casper Høygård KOMMAKONSEKVENS Kommakrigens ofre: 9 risikerer tvungen orlov Studerende, der netop er dumpet sprog- og kommatesten for tredje gang, får nu én chance mere ellers må de tage et halvt års orlov. Der er stadig ingen hjælp at hente fra skolen Kun tre af de tolv 2. semesterstuderende, der for tredje gang skulle prøve kræfter med kommaerne, slap igennem med et bestået. Dermed er sprog- og kommatesten på vej til at få alvorlige konsekvenser for ni studerende på 2. semester. Hvis ikke de forbedrer deres evner i en fart, får de rigtig god tid til at studere grammatikken. De har nemlig kun en enkelt chance tilbage, hvis ikke den nye studiereform skal sende dem direkte på seks måneders tvungen orlov. Alligevel vil skolen ikke tilbyde hjælp ved at undervise i kommatering, som den har gjort på tidligere semestre. De studerende må klare sig selv, inden de den 1. maj skal til den afgørende reeksamen. De skal da bare gå hjem og læse på lektien, siger studieleder Solveig Schmidt. Hun mener ikke, det er et problem at skulle sætte kommaet på plads gennem selvstudier. Dumstædige undervisere Jens Urth Kristensen er af en anden opfattelse. Han er blandt de ni dumpere på trods af at have forberedt sig intensivt til testen ved at terpe det anbefalede undervisningsmateriale. Jeg kunne helt sikkert have nydt godt af to til tre timers undervisning i den test, siger han. Formanden for de studerendes forbund, KaJ, kalder underviserne i Studienævnet for dumstædige, fordi de afslår at indføre kommaundervisning. Det er jo helt grotesk. Hvad koster det at holde sådan en prøve fire gange i forhold til at lave et kommakursus på to timer? At holde en fjerde prøve og så tvinge nogle i orlov bliver dyrere både for dem, for deres SU og for skolens taxameter-ordning. Det synes jeg simpelthen er dumstædigt. eggert@mail.djh.dk jernholm@mail.djh.dk Tekst Casper Høygård og Peter Eggert Vesterlund KOMMAKRIG -FORTSAT FRA FORSIDEN- Det er et ufattelig højt tal. Der er ingen tvivl om, at hvis det står så grelt til med kommaerne, så har vi da et problem, som vi skal forholde os til, siger Henrik W. Jørgensen. Det er dog ikke nogen trøst for de 77 studerende, der allerede skal til reekssamen den 1. maj. I følge 1. delslederen kan der tidligst blive tale om eventuel kommaundervisning fra efteråret. Fra 13 til dumpekarakter Helene Overgaard fra 1. semester fik 13 i sprogdelen, da hun sidste år var til optagelsesprøve på DJH. Her fejlede hendes evner til at sætte kommaet korrekt altså absolut ingenting, og hun følte sig også på sikker grund, da hun i marts skulle bestå sprog- og kommatesten. Jeg tænkte, at jeg havde så tilpas meget styr på mit sprog, at det ville være spild af energi at begynde at læse på det, når jeg egentlig følte mig forholdsvis sikker på det, siger Helene Overgaard. Derfor kom det som noget af et chok, da hun fik at vide, at hun var dumpet med en enkelt kommafejl for meget. At man let kan bestå optagelsesprøven, men ikke sprog- og kommatesten, får KaJ s formand, Peter Hammer, til at undre sig. Der ligger allerede en kommatest i optagelsesprøven. Hvis folk slipper igennem den uden problemer, så må de stramme den op, siger Peter Hammer. Det er skolens ansvar Ifølge skolens regler skal man bestå sprog- og kommatesten, inden man kan begynde på 3. semester. Helene Overgaard og de 76 andre dumpere har dermed i alt fire forsøg til at slippe igennem. Efter fjerde forsøg er slaget tabt, og så hedder det tvungen orlov det næste halve år. Peter Hammer mener, det er skolens ansvar at sørge for kommaundervisning, når de gennem optagelsesprøven allerede én gang har sagt god for de studerendes sproglige og grammatiske evner. Hvis man ikke formår at fange det i optagelsesprøven, må man give dem den undervisning, der skal til, for at de når det rigtige niveau. Mudrede kommatider De sidste mange år har været præget af forvirring på kommafronten. Siden 1996 har Dansk Sprognævn ændret kommareglerne tre gange. Nogle har derfor lært det traditionelle grammatiske komma, andre pause-kommaet, og siden har man indført det ny komma. På DJH tillader man kun det grammatiske komma med henvisning til, at det er det, hele mediebranchen benytter. Det overrasker formanden for Dansk Sprognævn, Niels Davidsen- Nielsen. Hvis man får fejl for at sætte det ny komma, så forbyder man det, der er det officielt anbefalede, siger han. De studerende i Studienævnet har tidligere forsøgt at få genindført kommaundervisningen. Men blandt underviserne på DJH er det blevet en principsag, at man ikke vil undervise i kommaregler. Man forventer nemlig, at folk har lært dem, inden de starter på skolen. Det argument er ugyldigt, mener Peter Hammer. Nogle har lært det nu forbudte ny komma, da de gik i folkeskole. Så mener jeg ikke, man kan være så arrogant at sige, at det må de selv ligge og rode med. Det er noget svineri, og jeg mener, at underviserne totalt har underløbet de studerende i Studienævnet i denne sag. eggert@mail.djh.dk jernholm@mail.djh.dk Tekst Kathrine Simonsen Foto Sanne Vils PLADSMANGEL Rekordstort tredjesemester Et rekordstort tredjesemester kan få indflydelse på både praktikpladser og undervisning TRÆNGSEL DJH bliver fyldt til randen, hvis alle 157 starter på 3. semester til efteråret Hele 157 er berettigede til at starte på 3. semester efter endt og velfortjent sommerferie eller efter orlov. Det er ikke let at planlægge for 1. delsleder Henrik W. Jørgensen, da han indtil videre kun ved, hvor mange der er berettigede til at starte - ikke hvor mange der reelt starter. Men vi tager naturligvis hensyn til et eventuelt stort 3. semester, fortæller han. Et andet spørgsmål, der straks må trænge sig på for de fleste, er antallet af praktikpladser. Praktikvejleder Pia Færing finder det naturligvis uhensigtsmæssigt, at et kommende 3. semester kan risikere at blive så stort, men ser alligevel med sindsro på tallene; der er traditionelt mere end 200 praktikpladser i efterårsversionen af Panikdagen. Men selvfølgelig vil der være relativt flere, som bliver skuffede, fordi de ikke får drømmepraktikpladsen. Hvor praktikvejlederen ikke kommer op på de høje nagler over de journaliststuderendes mulighed for at komme i praktik, ser det straks værre ud for fotojournalisterne. Som regel går antallet af fotojournalister og praktikpladser lige op. Men i dette års forårsrunde mangler én praktikplads, hvilket betyder mindst én ekstra fotojournalist i efterårsrunden. Plus det antal, der vender tilbage fra orlov. Men det kan ikke betale sig at tage sorgerne på forskud der er så megen usikkerhed omkring de tal, erklærer Pia Færing og henviser til statistik for praktik i det hele taget. Ikke brug for Sygeplejeskolen Hele 27 ekstra elever er der tale om. Og det har naturligvis indflydelse på undervisningen, både hvad angår ekstra belastning af undervisere og lokaler. 50 procent af lærerne på Danmarks Journalisthøjskole er gæsteforelæsere, så umiddelbart ser 1. delsleder Henrik W. Jørgensen ikke antallet af undervisere som noget stort problem, heller ikke økonomisk, da der følger ekstra penge med de ekstra studerende. I år har skolen været nødt til at leje lokaler på Sygeplejeskolen, men et mere akkurat bookingsystem for gemakkerne i betonen, indført pr. 1. juni 2006, skulle betyde, at heller ikke dét bliver et problem - på trods af det store semester. kathrines@mail.djh.dk

5 ILLUSTRERET BUNKER INDENFOR APRIL Tekst Pia Damsgaard Bach HOVEDOPGAVE Drenge bliver bedre med årene Ved førsteårsprøven var drengenes gennemsnit halvanden karakter lavere end pigernes. Lars Bjerg og Pia Færing var bekymrede. En undersøgelse, Illustreret Bunker har foretaget, viser nu, at forskellen udlignes, når de studerende kommer til hovedopgaven Jeg er virkelig bekymret på drengenes vegne, sagde praktikvejleder Pia Færing i forrige nummer af Illustreret Bunker. Også Lars Bjerg, koordinator for førsteårsprøven, var i dommedagsstemning. Man (drengene, red.) har været vant til, at det går sgu nok alt sammen. Men det bliver det ikke ved med, sagde han dengang. Deres bekymringer bundede i, at en del flere drenge end piger dumpede til førsteårsprøven, og at pigerne fik højere karakterer end drengene. En undersøgelse, som Illustreret Bunker har foretaget, viser dog, at de ikke har så meget grund til at være bekymrede. Drengene kommer nemlig efter det, når de har været i praktik. Faktisk er drengenes karaktergennemsnit ved hovedopgaven på tre af de fire seneste afgangssemestre højere end pigernes. Umiddelbart undrer det mig ikke. Jeg tror, drengene vokser utrolig meget i praktiktiden, fordi de her kan erfare sig til tingene i stedet for at læse, vurderer Pia Færing. Hendes opfattelse er, at drengene enten flopper totalt eller er brillante, mens pigerne ofte er mere middelmådige. Pigerne skal turde kaste sig ud i virkeligheden og ikke være så bange for at fejle, lyder hendes råd. Svært at se forskel På anden del af journalistuddannelsen kan man ikke genkende Pia Færings karakteristik af kønnene. Min første indskydelse er, at drengenes ideer måske er lidt vildere end pigernes, men når jeg tænker efter, får pigerne lige så mange vilde ideer, siger Henrik P. Berggreen, der er leder af anden del på Journalisthøjskolen. Han er ikke meget for at generalisere, men på andendelen oplever han ikke, at pigerne er specielt forsigtige. Et eksempel er to piger, der rejste til Afghanistan og kun måtte gå ud i følge med en mand. Alligevel fik de, ifølge ham, lavet nogle fremragende artikelserier. Han har selv undervist på det tidligere 1. semesterforløb Den Gode Historie og giver Pia Færing ret i, at mange drenge inden praktikperioden virker useriøse. Men bagefter er det noget helt andet. De mænd, der kommer tilbage til 7. semester, er lige så seriøse som pigerne, mener han. Jeg tror, drengene vokser utrolig meget i praktiktiden, fordi de her kan erfare sig til tingene. Overraskelse Undersøgelsen viser også, at der er en lille tendens til, at drengene får flest og 13-taller til den sidste eksamen. Tendensen er tydeligst med hensyn til 10-tallerne. I januar 2005 fik 24 drenge, svarende til 44% 10, mens kun 3 piger, svarende til 12%, fik et 10-tal. Det undrer Henrik P. Berggreen. Undersøgelsen omfatter kun fire - Pia Færing semestre, så det kan være tilfældigheder, mener han. Men måske er drengene bedre til at fyre den af til eksamen, udtaler lederen af anden del. Når han senere på året skal mødes med censorer og eksaminatorer ved hovedopgaven, vil han tage emnet op. Det skulle jo bare nødigt være performance, der afgør karakteren, konstaterer han. Efter at have set Illustreret Bunkers undersøgelse, er Pia Færings bekymring afløst af ærgrelse. Det er da rigtigt, at det kan være lige meget, at drengene halter bagefter til 1. årsprøven. Jeg synes bare, det er ærgerligt at se dem spilde deres evner og talent. Tænk hvis de kunne blive endnu bedre. HOVEDOPGAVE-SNIT Juni 2004 Gennemsnit drenge: 8,9 Gennemsnit piger: 8,5 Januar 2005 Gennemsnit drenge: 9,1 Gennemsnit piger: 8,8 Juni 2005 Gennemsnit drenge: 8,7 Gennemsnit piger: 8,8 Januar 2006 Gennemsnit drenge: 8,8 Gennemsnit piger: 8,6 Hvis de fi re semestre lægges sammen fi k cirka 5 procent af drengene et 13-tal, mens det samme hændte for cirka 2 procent af pigerne. Undersøgelsen omfatter i alt 224 drenge og 108 piger. Artiklerne om førsteårsprøven kan læses i februar-udgaven af Illustreret Bunker og på pbach@mail.djh.dk

6 6 ILLUSTRERET BUNKER INDENFOR APRIL 2006 Tekst Peter Korsgaard Foto Sanne Vils SKABSNØGLER Flere har nøgler til samme skab Mange studerende glemmer at levere deres skabsnøgler tilbage. Det har ført til, at flere studerende kan have adgang til det samme skab Et par fremmede jakker og to bærbare computere. Det var, hvad der mødte David Lensbæk, da han første gang ville bruge sit aflåste skab på DJH. Hos Bygningsservice fik han den forklaring, at mange nøgler ikke bliver afleveret ved studiedelenes afslutning, og at man var nødt til at lave kopier og dele dem ud til de nye skabsejere. På den måde har mange på 7. semester og folk, der vender tilbage fra orlov, nøgler til skabe, som har fået ny ejermand. Dette bringer naturligvis de studerendes værdigenstande i større fare for at blive stjålet. Utilstrækkelig information Det er irriterende, siger David Lensbæk. De kunne godt have underrettet os om problemet, inden vi tog skabene i brug. Han mener ikke, at det ville kræve en stor indsats at fortælle de studerende om problemet. Kim Sørensen, som er vagtmesterassistent hos bygningsservice, kan fortælle, at problemet er beskrevet på den seddel, som den studerende sætter sit navn på ved modtagelsen af nøglen. Det er ikke tilstrækkelig information, mener David Lensbæk: Der var rimeligt meget tryk på, da vi skulle have udleveret nøgler, så man kunne ikke nå at læse, hvad der stod på sedlen, siger han. NØGLEROD Når studerende skal i praktik, glemmer de at aflevere deres skabsnøgler. Resultatet er at flere har nøgle til det samme skab Opfør jer som voksne Kim Sørensen fortæller, at man gør en del for at minde om, at nøglerne skal afleveres. Ved studiedelenes afslutninger hænger man plakater op på skolen, og der bliver sendt mails rundt, men lige meget hjælper det. Ved sidste semesters afslutning manglede der 37 nøgler, da regnskabet var gjort op, og sådan har det været i mange år. Nøgleskabet, som Kim Sørensen er ansvarlig for, er fuldstændigt overklistret med hvide sedler. De fortæller, hvilke nøgler, der ikke er blevet afleveret. Rekorden indehaves af dem, som skulle aflevere deres nøgler i august Her forblev 56 nøgler i lommerne hos de studerende. Efter afleveringsfristen går bygningsservice rundt og tømmer syndernes skabe. Resultatet er et arkiv af sorte affaldssække, som indeholder alt fra sure sokker til bærbare computere. Hos bygningsservice er man mere end træt af alt det ekstraarbejde, som de studerendes glemsomhed medfører. For Kim Sørensen er problemet ret uforståeligt: I vil så gerne behandles som voksne mennesker. Hvorfor forsøger I ikke at opføre jer sådan? spørger han. David Lensbæk støtter op om Kim Sørensens kritik af de studerende. Han mener, at det er et spørgsmål om at tage hensyn til hinanden. Et alternativ Kim Sørensen kom i 2001 med et forslag om at skifte låsene ud med lettere udskiftelige hængelåse. Forslaget blev dog afslået af ledelsen, som ikke ville afsætte penge til alternativet. Men det ligger i bunken af forslag, som vi tager op, når vi lægger budget, siger økonomichef Karl Christensen. Han kan fortælle, at ændringen i dag vil koste omkring kr. Fra ledelsens side har man vurderet, at risikoen ved det nuværende system ikke er stor nok i forhold til den økonomiske udgift, som Kim Sørensens alternativ udgør. Hos bygningsservice er man da også lettede over, at flernøgleriet endnu ikke har ført til tyveri. Et faktum som er heldigt set i lyset af, at de omstridte skabe ikke er forsikrede. Kim Sørensen siger, at man sidste år hævede gebyret på en skabsnøgle fra 50 til 100 kr. blandt andet i håb om at øge tilskyndelsen til at levere nøglerne tilbage. Det har desværre ikke haft den store effekt. pkorsgaard@mail.djh.dk Tekst Martin Justesen EKSAMENSÆNDRING Gruppeeksamen afskaffet på DJH Vi gør det, fordi vi vil vide, hvad den enkelte kan, sagde undervisningsminister Bertel Haarder i november, da regeringen afskaffede gruppeprøver. Men på DJH ved man allerede, hvad den enkelte kan Det gik ikke stille for sig, da regeringen annoncerede, at alle eksaminationer senest fra 2007 skal være individuelle. RUC og Aalborg universitet protesterede, underskrifter blev indsamlet og senest har folkeskoleeleverne i spontane demonstrationer kastet lommeregnere efter politiet. Men på Danmarks Journalisthøjskole tages afskaffelsen med ophøjet ro. Hverken undervisere eller studerende synes at lade sig mærke af, at eksamenerne ændres. 7. og 8. semester rammes Afskaffelsen af gruppeprøverne gælder også DJH. Den får betydning for de mundtlige eksamener det vil sige hovedopgaven og mediespecialet på 7. semester. Produktet kan stadig laves i grupper, men den mundtlige eksamination vil ske individuelt, hvor den tidligere var fælles. Derudover skærpes kravene til arbejdsrapporten, hvor det tydeligere skal fremgå, hvem der har lavet hvad. Men den regel gælder allerede i dag, fortæller lederen af 2. delen, Henrik P. Berggreen. Ingen slipper igennem Baggrunden for afskaffelsen af gruppeprøverne er, at regeringen vil sikre, at den enkelte studerende altid får en individuel bedømmelse. Men det er allerede tilfældet i dag, i hvert fald på DJH, mener Henrik P. Berggreen. Han understreger, at de studerende altid har fået individuelle karakterer, og at det er muligt primært af to årsager: Arbejdsrapporten og gruppernes størrelse på to personer. Hvis vi havde grupper på fire eller fem mand, så ville sandsynligheden for, at én slap igennem på et forkert grundlag, da også være større, fortæller Henrik P. Berggreen. Men jeg mener simpelthen ikke, at vi har et problem. For det er tomands grupper. Og hvem ønsker, at slæbe en tredje igennem? Allerede afskaffet Henrik P. Berggreen håber ikke, at ændringerne vil have nogen betydning for, om de studerende I langt, langt, langt de fleste opgaver, der har begge parter ydet lige meget. Det er et fælles produkt. - Henrik P. Berggren i højere grad vil vælge at arbejde alene. For mange studerende, jeg har mødt, har der været en stor gevinst at arbejde to og to, og det kan jeg ikke se, ændrer sig, forklarer han: I langt, langt, langt de fleste opgaver, der har begge parter ydet lige meget. Det er et fælles produkt. Selvom ændringen senest skal gælde fra 2007, trådte den i kraft allerede 1. januar i år på DJH. Det betyder, at studerende på 7. og 8. semester til sommer skal eksamineres efter de nye regler. I mellemtiden fortsætter resten af uddannelsessystemet modstanden mod regeringens afskaffelse af gruppeprøver. Senest har folkeskoleeleverne annonceret landsdækkende demonstrationer den 2. maj. martinjustesen@mail.djh.dk

7 INDENFOR ILLUSTRERET BUNKER APRIL Tekst Magnus Bjerg Foto Carsten Bundgaard Andersen PENGEMANGEL Nye censorer på DJH Fra februar 2006 er der ekstern censur på halvdelen af eksamenerne på DJH. Det betyder, at censorkorpset er blevet udvidet med 53 nye censorer fra mediebranchen. Hvis du skal til eksamen på DJH, kan du blandt andre blive bedømt af Henrik Qvortrup fra Se og Hør, Hans Engell fra Ekstra Bladet eller Ulrik Haagerup fra NORDJY- SKE Medier. pbach@mail.djh.dk Nyt tilbud til sport-freaks Fra foråret 2007 bliver et nyt ti- ugers sportsspeciale introduceret. Det skal ruste kommende sportsjournalister til at dække sportens økonomiske, politiske og kulturelle sider. Allerede fra efteråret 2006 får studerende på diplomuddannelsen mulighed for at tage et idrætspolitisk modul. Undervisningen bliver til i samarbejde med Idrættens Analyseinstitut og sportsafdelingen Play the Game på DJH. pbach@mail.djh.dk Europæiske prisvindere på DJH Studerende fra DJH har fået topplaceringer i to europæiske konkurrencer. Kasper Tveden Jensen fra 3. semester vandt konkurrencen Writing about Refugees med en artikel om stigende selvmordsrate blandt asylansøgere og regeringens stiltiende holdning til det. Maria Thuesen Bleeg fra 1. semester blev nummer to i Europabevægelsens essaykonkurrence om EU-udvidelsen. Essayet handlede om den tyrkiske pige Gülkan, der gerne vil med sit land i det forjættede EU. Muse-tyve på DJH pbach@mail.djh.dk Mus og tastaturer er blevet låst fast til computerne på DJH. It-afdelingen oplyser, at det sker som en konsekvens af mange muse-tyverier på skolen. Låsene er også sat på for at forhindre folk i at flytte rundt på udstyret til de enkelte computere. Dog har it-afdelingen glemt at tænke på de venstrehåndende studerende, der kun med besvær kan bruge musen, fordi ledningen er blevet kortere. pbach@mail.djh.dk 360 grader har ikke råd til at trykke færdigt magasin Det, der skulle være DJH s anden faste udgivelse temamagasinet tre100tresgrader har ligget færdigt i over en måned, men kan ikke udgives. Folkene bag kan ikke betale trykkeriet 17. udgave af magasinet tre100tresgrader skulle i følge bladets egen udgivelseskalender have været trykt og klar til gratis omdeling på caféer og uddannelsesinstitutioner allerede den 7. marts. Selvom bladet har ligget færdigt i over en måned, er det stadig kun redaktionens inderkreds, der har haft lejlighed til at læse det. Lige nu har vi ret svært ved at holde os oven vande, siger Chris Kjær Jessen, ansvarshavende redaktør, om den økonomiske situation, der forhindrer ham og resten af redaktionen i at få det færdige blad trykt. Jager penge i kulissen I kulissen arbejdes der intenst på at få de nødvendige penge på bordet. Hvor mange det drejer sig om og hvem, der forhandles med, har Chris Kjær Jessen ikke lyst til at udtale sig om til Illustreret Bunker. En af bladets faste og største annoncører er KaJ, Danmarks Journalistforbunds afdeling for studerende på DJH, der før har bestilt og forudbetalt reklamer for et semester ad gangen. Formanden for KaJ, Peter Hammer, har gjort det klart over for Illustreret Bunker, at KaJ ikke umiddelbart har til sinde at indrykke en annonce. Vores annoncer er afhængige af vores aktiviteter og ikke omvendt, siger han og tilføjer, at det også gælder for Illustreret Bunker. Ansvarshavende redaktør BLADDØD tre100tresgrader kæmper for at holde sig i live Chris Kjær Jessen, vil ikke komme nærmere ind på hvordan, men forudser at de økonomiske problemer vil løse sig og regner med, at det over en måned gamle magasin vil være i de studerendes hænder i løbet af dette semester. Ikke businessmen Det meste af redaktionen på tre100tresgrader skal i praktik til sommer og vil derfor overgive ansvaret til et nyt kuld journaliststuderende. Indtil da er planen at udgive i hvert fald et nummer mere. Men så længe 17. udgave ligger på is, vil redaktionen ikke sætte gang i arbejdet med nye numre. Tre100tresgrader er helt afhængig af donationer fra fonde, legater og annonceindtægter. Specielt de sidste er noget, redaktionen bruger meget tid på at tiltrække. Det er ikke svært at skaffe annoncer det er svært at skaffe nok, siger Chris Kjær Jessen. Det er ikke første gang, at manglen på penge er et problem for tre100tresgrader. Ifølge Chris Kjær Jessen har redaktionen før måttet gå ud og låne penge privat for at holde magasinet flydende. Det er ikke den redaktionelle proces, der sænker os. Det er bare det dér med pengene der er ikke nogen af os, der er businessmen, forklarer han. Kvaliteten koster kassen Det er med Chris Kjær Jessens ord skide dyrt at trykke bladet på tykt papir med mange farver. Lidt over kroner koster det hver gang at få oplaget på 2000 magasiner trykt på glittet papir. Til sammenligning betaler Illustreret Bunker kun omkring det halve per blad i den billigere aviskvalitet. Derfor er muligheden for at gå ned i trykkvalitet et tilbagevendende emne på tre100tresgraders redaktionsmøder. Indtil videre har stemning ifølge Chris Kjær Jessen ikke været til at slække på magasinets fysiske kvaliteter. Tre100tresgrader vil fortsætte i sin nuværende form i hvert fald denne redaktions periode ud. magnusbjerg@mail.djh.dk

8 8 ILLUSTRERET BUNKER INDENFOR APRIL 2006 Tekst Thomas Hartz-Olsson Fotocollage Uffe Weng HJEMMESIDER Få DJH ere laver hjemmesider Selvom DJH erne nu har fået mulighed for at lave egne hjemmesider, er det kun få der benytter sig af det SDU har i årevis haft mulighed for at profilere sig selv på nettet. På Syddansk Universitet er det faktisk et krav, at de studerende laver hjemmesider og gør deres journalistiske produktioner tilgængelige på nettet. Nu er DJH erne også kommet med på onlinevognen. Med skiftet til Medianet afløseren til hedengangne Quickplace kommer også muligheden for personlige hjemmesider. Det er en god mulighed for de studerende for at arbejde med deres personlige profil på et tidligt stadie, siger praktikvejleder Pia Færing og forklarer, at de studerende på den måde er mere rustede til at skrive deres praktikansøgninger. Men ikke engang halvdelen af de studerende har taget tilbudet til sig. 65 døde sider Netop på grund af muligheden for en slags opvarmning til praktikansøgningerne er det de 3. semesterstuderende, der har fået den første introduktion. Over to dage er der blevet afholdt MySite-caféer, hvor undervisere og studentermedhjælpere har hjulpet de studerende til at få fyldt deres hjemmesider med CV, tv-indslag, artikler og så videre. Men udover at hjælpe de studerende, har de to cafédage også været en prøve, fortæller MySite ansvarlig og lektor på DJH, Kristian Strøbech: Caféen har været velbesøgt, og det har fået os til at udvide tilbuddet til de øvrige semestre, fortæller han. Men ved Illustreret Bunkers optælling d. 14. april 2006 havde under halvdelen af de studerende en fungerende side. Helt præcist 65 ud af semestrets 116 studerende havde ikke lavet deres MySite. Det ændrer dog ikke på, at 1. og 2. semester får lovning på undervisning inden for den nærmeste fremtid, og 7. og 8. semester med 99 procent sandsynlighed vil få undervisning på dette semester. Adgang på forsiden for en stund Omkring 1. april kom der en nyhed på forsiden af Danmarks Journalisthøjskoles hjemmeside. DJH havde fået nyt IT-system, og de studerende havde fået hjemmesider. Men andre nyheder har skubbet Medianet og MySite væk fra forsiden og kan nu kun findes ved at grave sig et par stik VIS DIG FREM Allerede på et tidligt stadie i uddannelsen har DJH erne nu mulighed for at vise sig frem via Medianet ned i sidehierarkiet. Yderligere blev MySite lanceret med lovning på, at der kun var aktive sider på DJH s hjemmeside, men sådan ser det ikke ud nu. Det har ikke været muligt at få et konkret svar fra praktikvejleder Pia Færing på, hvorfor dette ikke er efterkommet. Men hun argumenterer for, at folk alligevel ikke surfer sådan en liste igennem. hartz@mail.djh.dk På My Site kan du lægge: Artikler Billeder CV Video Lyd Blog Tekst Lenette Bak Holdensen STUDIEVEJLEDNING Ikke så mange Donna Martin er Det er hovedsagligt praktiske opgaver, som arbejdsdagen byder på for DJH s tre studievejledere Otte meters gang, fire døre og fem trappetrin. Det er den korte vej fra bunkerens forhal til det lille, anonyme lokale 128, hvor DJH s studievejledning har bosat sig. Studievejledningen består af de tre studerende; Lonnie Høgh, Jesper Krusell og Thomas Schytz Larsen fra 2.delen. De sidder mandag til torsdag klar til at hjælpe både journalist-rookies og folk udefra med spørgsmål eller problemer i forbindelse med DJH. Som i Blever? Hvis din forestilling om studievejledning er baseret på et tv-minde om Donna Martin, der sidder og græder over en dårlig eksamensoplevelse i et afsnit af Beverly Hills 90210, så er der langt fra det til virkeligheden på DJH. Studievejledningen får nemlig hovedsagligt henvendelser omkring praktiske ting som for eksempel optagelsesprøven, praktikansøgninger eller studielitteratur. Det er ofte folk udefra der kontakter dem, men også de studerende finder af og til vej til lounge 128 for at få hjælp. Selvom det praktiske arbejde tager langt den største del af de tre vejlederes tid, er der også pladsproblemer af mere personlig karakter. Det kan eksempelvis være, hvis en studerende døjer med at følge med i undervisningen eller har problemer på hjemmefronten, som dræber overskuddet til studiet. Det sker ikke så tit, at problemerne er af den personlige slags, men når de er, kommer de studerende typisk under påskud af noget andet, fortæller vejleder Lonnie Høgh og fortsætter: Men så kan man høre, at der stikker noget mere under. De tre vejledere er ikke uddannet til at hjælpe med personlige problemer. Det betyder, at de må henvise til Studenterrådgivningen i Århus hvis problemet er større end, at de kan løse det. How to find em Selvom studievejledningen blandt andet promoverer DJH på uddannelsesmesser, til U-days og på diverse højskoler, er PR en forholdsvis begrænset inden for bunkerens mure. Deres åbningstider er dog at finde på deres dør og rundt omkring på skolens opslagstavler. Ifølge Lonnie Høgh er det ikke sikkert, at vejlederne ligger inde med svaret på alle DJH s gåder, men de kan hurtigt (eller i hvert fald ofte hurtigere end dig) finde frem til dem. lenette@mail.djh.dk

9 ILLUSTRERET BUNKER INDENFOR APRIL Tekst Kirstin Stefánsdóttir Egekvist og Camilla Nissen DJH dropout - En truet dyreart FRAFALD Analyser af frafaldet fra journaliststudiet, som DJH efter politisk pres er begyndt udarbejde, viser, at 80 procent af alle frafaldne er mænd Den typiske dropout fra DJH er en mand på 21 år, der går på 2. semester og har et lidt lavere karaktersnit fra gymnasiet end sine medstuderende. Han bliver typisk smidt ud i stedet for at gå selv. Han er en truet dyreart. Et træk ved den mest almindelige dropout er, at han er mellem 19 og 24 år og dropper ud i løbet af de første tre semestre. Derfor dropper han ud På Danmarks Journalisthøjskole læser omtrent 1000 studerende, og hvert år falder cirka 50 fra. Det svarer til sølle fem procent, og kun halvdelen af de frafaldne vælger at gå selv. Den anden halvdel er tvunget til at forlade uddannelsen, da de ikke har bestået de nødvendige prøver indenfor tidsrammerne. Når de studerende selv vælger at droppe ud, er deres typiske forklaring, at studiet indeholdt noget andet, end de havde forventet, og at de hellere vil søge ind på en anden uddannelse. Det viser en række spørgeskemaer, som DJH dropouts udfylder, når de siger farvel til skolen. Dyrearten skal udryddes Studieadministrationen på DJH har de sidste to år lavet opgørelser og statistikker for frafaldet og årsagerne til det. På DJH har frafaldet altid været forsvindende lille og er det stadig. Alligevel er det højere i dag end for få år siden, og selvom antallet kun er steget meget lidt, bliver det taget alvorligt i DJH s ledelse. Spørgeskemaerne og samtalerne til optagelsesprøven er en del af et forsøg på helt at udrydde den allerede sjældne DJH dropout. Samtalerne til optagelsesprøven skal dæmme op for, at studerende går forkert i deres valg af uddannelse og for eksempel forventer, at DJH kun byder på to timers daglig undervisning, siger administrationschef på DJH, Kirsten Jensen. Frafaldsproblemer til grin Sammenlignet med andre videregående uddannelser er der få dropouts fra DJH. De griner altid ad mig, når jeg er til møde med administrationschefer fra andre videregående uddannelser, siger Kirsten Jensen. De kan ikke se, at vi overhovedet skulle have et problem i forhold til, at der eksempelvis kun er 25%, der gennemfører humaniora på universiteterne. Kun 72 dimitterede Rygter om et stort frafald har svirret på DJH siden januar, hvor et rekordlavt antal studerende dimitterede. Kun 72 af en årgang på 127 fik i januar overrakt eksamensbevis. Kirsten Jensen understreger, at dette ikke er udtryk for en høj frafaldskvotient, da mange faktorer spiller ind i opgørelsen af frafald. Der er hele tiden forskydninger i årgangene, da studerende tager orlov eller læser et semester i udlandet, siger hun. De truede dropouts fra DJH ryger ifølge Kirsten Jensen sjældent helt ud af uddannelsessystemet. Ofte dropper de ud i løbet af de første tre semestre og søger nye udfordringer på andre uddannelser. egekvist@mail.djh.dk og cnissen@mail.djh.dk Kilde:

10 10 ILLUSTRERET BUNKER APRIL 2006 JOURNALISTIK-K I -KANON A N O N Vi har fået kulturkanoner med alt fra kunsthåndværk til børnekultur. Men hvor er det lige journalistikken er blevet af Hr. Kulturminister? Illustreret Bunker har taget sagen i egen hånd og bedt en række af Danmarks dygtigste journalister om at udvælge hver ét journalistisk værk. Egentlig handler det hverken om smagsdommeri eller om at gå i Kultur-Brians fodspor. Vi gør det, fordi vi synes, det er interessant at dykke i arkiverne og mindes nogle af tidens helt store journalistiske bedrifter. Det skal understreges, at kanonen på ingen måder udgør en helhed hverken med hensyn til epoker eller journalistiske genrer. Den er derimod udtryk for, hvad en håndfuld af vor tids største journalistiske personligheder anser som værende særlig forbilledlig journalistik. - Peter Vesterlund, ansv. redaktør David Remnick: Lenin s Tomb Af Flemming Rose, kulturredaktør, Jyllands-Posten David Remnick: Lenin s Tomb - The Last Days of the Soviet Empire, Journalistik handler om at være på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. I 1854 var det Krim, hvorfra den første moderne krigsreportage blev sendt til Europa. I 1915 var det Wien, hvor opløsningen af det Østrig-Ungarske imperium var i fuld gang, og fra 1917 og nogle år frem var Rusland det rette sted at være, hvis man ville skrive verdenshistorie. Det er dog ikke altid nok blot at være til stede. Der kræves også journalistisk instinkt og fornemmelse for det historiske vingesus. David Remnick besidder i sjælden grad begge egenskaber. Han er en blændende reporter, han bevæger sig overalt i det hensygnende imperium, og han taler med så vel de centrale aktører i den politiske magtkamp som med menigmand fra Vilnius til Vladivostok, og han besidder et fornemt blik for at kunne se den store historie i den lille historie, og omvendt. Morten Beiter: Zimmer Frei Af Reimer Bo, vært, TV AVISEN En journalistikkanon må absolut indeholde den klassiske genre, som den litterære journalistiks politiske rejseskildring. Den er bedrevet af store litterære navne som Herman Bang og Carsten Jensen. Af journalistiske mestre som den navnkundige Henrik V. Ringsted, Politiken, og Jan Stage. Og Lasse Ellegaard og Morten Sabroe drev den langt ud i fiktionens sløringstilstand under navnet new journalism. I den genre opdagede jeg med stor fornøjelse Morten Beiters rejsedagbog fra Tyskland i Berlingske Tidende under valgkampen i september under rubrikken ZIMMER FREI. Sprogligt begavet og underfundig og præcis i sin iagttagelse. En rejse gennem et Tyskland, som i hele min levetid har befundet sig under et åg af de fem forbandede år, overkogte pølser og gule regnfrakker. Beiter skrev Tyskland ind i den moderne journalistiks historie. Jeg sidder bare og bladrer i Berlingeren hver morgen for at finde ud af, hvor Beiter nu er blevet sendt hen. Men de sender ham for lidt! Han er da kanon. Offentliggørelsen af de 12 tegninger formåede, hvad ikke hundredevis af lange baggrunds-artikler tidligere har kunnet - Henrik Qvortrup Jeg husker historien som det første og mest vellykkede danske eksempel på fortællende journalistik - Poul Høi Jyllands-Posten: Muhammeds ansigt Af Henrik Qvortrup, chefredaktør, SE og HØR Muhammed-tegningerne skal med i en journalist-kanon! Morgenavisen Jyllands-Postens offentliggørelse af de 12 Muhammed-tegninger formåede, hvad ikke hundredvis af lange baggrunds-artikler tidligere har kunnet: Nemlig at rejse en debat om så vigtige emner som: Ytringsfrihed, selvcensur, islamisme, terror og religion. En debat, som vel at mærke hele nationen har deltaget ivrigt i. De 12 tegninger udgør et sjældent stykke øjen-åbnende journalistik. Og Jyllands-Postens redaktionelle disposition samt efterfølgende fastholden vidner om et imponerende og befriende mod. Press: En rockers livshistorie Af Poul Høi, USA-korrespondent, Berlingske Tidende Press-journalisterne Erik Valeur, Frank Hvilsom og Mikael Kjærbye om rockeren Walter Anker Markus, alias Høvding, som 21. december 1985 blev myrdet på værtshuset Nemo på Christiana. Jeg var i 1987 praktikant på Ringkjøbing Amts Dagblad og sad med den daglige rutine, og pludselig landede Press på redaktionen med en lang historie om en dreng fra Ringkøbing, som ville så meget og nåede - alt efter temperament - så meget eller så lidt. Drengen, Walter Anker Markus alias Høvding, endte som præsident for rockerbanden Bullshit og blev kort før jul i 1985 myrdet på værtshuset Nemo på Christiana. Jeg husker historien som det første og mest vellykkede danske eksempel på fortællende journalistik, og der var ikke en eneste psykolog, sociolog eller socialudvalgsformand med i historien, og der var først og fremmest ikke et eneste unødvendigt eller uoverlagt ord i historien. Nogle astronauter siger, at de i lang afstand fra jorden kan se den kinesiske mur. Jeg kan stadig - i lang afstand fra min praktiktid - se En rockers livshistorie.

11 JOURNALISTIKjjjkjjjjjjj -KANON ILLUSTRERET BUNKER APRIL Ekstra Bladet: Løgnen og krigen Af Bent Falbert, ansv. chefredaktør, Ekstra Bladet 21. marts 2003 meddelte statsminister Anders Fogh Rasmussen, at Danmark var i krig med Irak. Folketingets flertal stod bag den vigtigste sikkerhedspolitiske beslutning i 50 år. Samme dag iværksatte Ekstra Bladet en nøje granskning af argumenterne for at gå i krig. Det blev årtiers væsentligste journalistiske projekt. Løgn på løgn blev afsløret. Saddam Hussein var en brutal diktator. Men regimet havde ingen masseødelæggelsesvåben eller langtrækkende missiler. Det truede ikke andre nationer. Det havde ikke forbindelser til de terrorister, der stod bag angrebet på USA Og angrebskrigen var ikke sanktioneret af FN. Alt dette blev ikke desto mindre frækt anført som motivering for, at vort fredsommelige kongerige kastede sig ind i en angrebskrig sammen med en fåtallig koalition af lande. Ekstra Bladet skrev hundreder af afslørende artikler om krigens falske grundlag. I januar 2004 modtog journalist Bo Elkjær - vores skipper under dækningen - Cavlingprisen for sin indsats sammen med to kolleger fra Information. I februar 2004 udgav Ekstra Bladet hvidbogen Løgnen og krigen - Krigen om løgnen. Heri kan enhver på 32 avissider få en grundig indføring i afdækningen af vor tids største politisk-militære svindelnummer. Ukendt: Amatøroptagelse fra 9/11 Af Tine Gøtzsche, vært, DRs Profilen Mit bud på et værk til en kanon er en amatøroptagelse fra New York 11. september 2001, der er filmet fra gadeplan. I forgrunden står en politibetjent, og så ser man en gigantisk flyvemaskine over hovedet på ham brage ind i det første tårn. Manden knækker sammen og har tydeligvis svært ved at begribe, hvad det er, han er øjenvidne til. Det har vi alle sammen. I mine øjne er det dét klip, der bedst beskriver, hvor ufatteligt og grotesk angrebet var. Selve optagelsen var vel i udgangspunktet ikke tænkt som et journalistisk værk. En tilfældig turist er blevet den, der leverede et af de billeder, der fortæller verdenshistorie. Det er et klip, der ikke behøver ord som akkompagnement. Vi ved alle sammen, hvad det handler om, hvad det beskriver, hvad det er for en konflikt, der ligger bag, og hvilke ufattelige konsekvenser dette ufattelige angreb fik og stadig får. Klippet må være eksempel nummer 1 i den store don t-tell-it-show-it -manuduktion - indbegrebet af, at billeder fortæller mere end tusind ord. Og samtidig er hele situationen - hvor en tilfældig turist filmer et gadehjørne i New York en tilfældig morgen - et eksempel på, at vi alle er reportere, at vi alle bliver øjenvidner, og at teknologien er blevet så demokratisk fordelt, at vi alle sammen kan komme i den situation, at vi står bag de billeder, der giver en hel verden kollektiv hukommelse. Herman Bang: Byrådsmøde i Berlin Af Jens Olaf Jersild, vært, DR2s Jersild og Spin Jeg læste engang Herman Bangs referat af en slags byrådsmøde i Berlin under Weimar-republikken. Det virkede som om Bang sidder til et almindeligt møde og alligevel overskuer de helt store europæiske historiske perspektiver i det små - og det er vel hvad journalistik bør handle om: at se det store og principielle i det, der tilsyneladende bare er en nyhed eller en af døgnets begivenheder... Heri kan enhver på 32 avissider få en grundig indføring i afdækningen af vor tids største politisk-militære svindelnummer - Bent Falbert

12 12 ILLUSTRERET BUNKER MIDTERSIDERNE APRIL 2006 Foto Jacob Emdal Tekst Jesper Langhoff Hvad er hvad? - Jacob Emdal INGEN TITEL Natur og kunstig natur Spørgsmålet til forskel I hjertet af Tyskland går Jacob Emdal, 23 år gammel, hver dag turen fra sin og kærestens lejlighed i Frankfurts Red Light District over floden Main, lidt op ad nogle sidegader til hovedgaden og ind på byens feterede kunstakademi, Städelschule. Skolen huser nogle af de mest anerkendte lærere, som den internationale og tyske kunstscene kan byde på. Bare i 2005 kunne man på skolens gange møde to Turnerpris-vindere, professor Wolfgang Tillmans, der vandt i 2004, og professor Simon Starling, der vandt i Turnerprisen er Englands mest prestigefyldte, internationale kunstpris. Den uddeles en gang årligt til en visionær kunster under 50 år. Konkurrencen er derfor også særlig hård, når det kommer til optagelsesprøven på kunstakademiet Städelschule i Frankfurt. I 2005 sendte næsten 1000 personer fra hele verden deres værker ind til bedømmelse, 25 blev udvalgt til endnu to dages prøver i Frankfurt, og kun 15 nye elever blev i sidste ende optaget. Af disse er Jacob Emdal den eneste, der blev optaget på den interdisciplinære kunst-linje under Wolfgang Tillmans. Efter skolens start i oktober 2005 kikkede Wolfgang Tillmans løbende Jacob over skulderen, indtil han en dag slog ned på ét af billederne. Et blåt billede fra Jacobs egen lejlighed i the Red Light District med en usædvanlig beskæring. En blå fejl på museum Beskæringen af billedet kom tilfældigt til verden, da det blev sendt fra skolens negativscanner til printværkstedet via . Undervejs blev filen ødelagt, og bunden af billedet forsvandt. Alligevel blev det printet, og Jacob skænkede ikke beskæringen megen tanke indtil, Wolfgang Tillmans så billedet og spurgte, hvorfor det så sådan ud. Jacob havde ikke noget svar, og Wolfgang Tillmans fastslog, at han skulle være meget opmærksom på netop sådanne inspirationer. Følgeligt blev det blå billede gennemarbejdet, og taget om igen og igen indtil lyset og alt andet var som det skulle være. Tonen i billedet blev klar og ramte samtidig temaet for den udstilling, Wolfgang Tillmans og hans øvrige 10 elever havde forberedt længe før Jacob startede på skolen. Det blå billeder kom derfor med på udstillingen Det, der behager, er godt på Museum für Moderne Kunst i Frankfurt i januar og februar 2006, hvor det alene delte væg med et af Wolfgang Tillmans egne Turnerpris inspirerede værker. Et af Jacobs billedfejl havde for første gang fundet frem til et internationalt anerkendt museum. En arbejdsproces med fejl Jeg laver virkelig mange fejl, som ender med at blive til succes. Jeg har ingen kontrol over det. Det er på ingen måde ideelt, konstaterer Jacob. Alligevel har Jacob Emdal en bestemt arbejdsmetode: At sætte spørgsmålstegn ved det, man ikke forstår. Som når for eksempel Frankfurt dør om aftenen efter myldretid. Undre sig. Opdage ubalance og gennemarbejde spørgsmålene med billeder. Det er sådan, mine billeder bliver til, fortæller Jacob Emdal, mens han fortsætter med at spørge sit publikum om: Hvad er hvad? INGEN TITEL Spor i min fars lejlighed

13 ILLUSTRERET BUNKER MIDTERSIDERNE APRIL DANSK KUNSTFOTOGRAFI I TYSKLAND INGEN TITEL Min lejlighed i The Red Light District i Frankfurt FAKTABOKS Jacob Emdal er født i 1982 og opvokset i København. I foråret 2005 gik han på Fatamorgana ( og blev som den eneste på skolen valgt som fotografi sk H.C. Andersen ambassadør af skolens leder og et enigt hold elever. Siden oktober 2005 har han gået på det feterede kunstakademi Städelschule i Frankfurt am Main. Han afslutter sine studier på akademiet om fi re år. Wolfgang Tillmans er født i 1968 og opvokset i Remscheid, Tyskland. Han bor i dag i London. Simon Starling er født 1967 i Epsom, England. Han bor i dag i Berlin og Glasgow. Staatliche Hochschule für Bildende Künste, Städelschule, Frankfurt am Main. Foruden lærerstaben huser skolen omkring 150 elever fordelt over fem årgange. ( Turnerprisen. ( turnerprize/history/) Museum für Moderne Kunst, udstillingsinfo: Frankfurter Positionen. Gut ist was gefällt. Versuche über die zeitgenössische Urteilskraft. Hans-Peter Feldmann, Lucien Samaha, Wolfgang Tillmans mit Studenten der Staedelschule. ( INGEN TITEL Natur og kunstig natur

14 14 ILLUSTRERET BUNKER APRIL 2006 FOKUS: RELIGION I I MEDIERNE E E Tekst Jakob M. Volf Foto Jesper Langhoff og Jacob Hokland AHMED AKKARI FORSTÅELSE "Det, jeg kunne ønske mig først og fremmest og til allersidst, det er, at medierne afspejler mit budskab rigtigt. Det, jeg siger til dig, vil jeg gerne have, at dem, du skriver til, skal læse på samme måde, som jeg har sagt det," siger Ahmed Akkari Akkari i medieblækspruttens arme Ahmed Akkari - blå bog - Født i Tripoli i det nordlige Libanon - Kom først til Danmark i Mediedebut i 1992 i Aalborg Stiftstidende, hvis artikler medførte, at han og familien fik humanitær asyl - Er uddannet lærer - Blev i 2000 fyret fra Lykkeskolen i Århus for at have brugt vold mod en dreng, der hev tørklædet af hans lil lesøster - Er blevet politianmeldt cirka 300 gange for landsskadelig virksomhed - Blev dansk statsborger i Har kone og datter i Liba non, men kan ikke blive fa milie sammenført på grund af tilknytningskravet - Talsmand omkring Muhammed-sagen 27 muslimske organisationer - Læser sociologi på DPU, når han har tid - Har været på SU, men aldrig bistand Medierne fejlciterer, fordrejer og misforstår mig, siger Ahmed Akkari. Men han erkender, at han selv dummer sig og vurderer, at han vil blive ved med det, indtil folk forstår, hvad han virkelig mener På Dortheavej 45 i København ligger en rød murstensbygning, der ligner en faldefærdig kommunistrede fra Warszawa. Men det er Vestens nye fjende, muslimerne, der holder til i huset. Hoveddøren til Islamisk Trossamfund minder mest om en bagudgang, og ledninger stikker ud af ringeklokken som på en bombe. I biblioteket på øverste etage sidder en lille 28-årig mand fra Libanon, der for nylig har været til politiafhøring. Det var netop på grund af en bemærkning om at sprænge noget i luften, nemlig den radikale Naser Khader. Ahmed Akkari har i de seneste måneder været en af de mest citerede mennesker i Danmark. Ja, i verden. Gang på gang har udtalelser og grisetryner bragt ham i vanskeligheder i pressen. Alligevel bliver Århus-imamen ved med at stille op. Har du slet ikke lært noget af at være så meget i medierne? Jo da, en hel masse. Før den her krise havde jeg en simplificeret tanke omkring medier. Jeg gav journalisten skylden det var ham, der ikke kunne formidle det ordentligt, hvis mit budskab ikke kom igennem. Men efterhånden lærer man, at det kan godt være, at journalisten forsøger at afspejle tingene ordentligt, men det bliver redigeret og klippet sammen, og så kan det blive fordrejet i udsendelsen eller avisen. Det er svært at placere skylden, hvis ens ord bliver fordrejet. Der er nogen, der mener, du selv har dummet dig i medierne? Jamen det mener jeg også selv! Ha-ha-ha. Forsøger du at blive mere forsigtig? Nej, det prøver jeg faktisk på ikke at gøre. Som du måske også har lagt mærke til. Det er ligesom at dumpe eksamen én gang, og så tør man ikke sige noget mere. Du kan se, jeg sidder her og flyder over med alt muligt, og jeg er ikke spor bange. Alligevel prøver man at sige sit budskab rigtigt. Har du overvejet at ansætte en medierådgiver? Vi har fået tilbudt det flere gange, men vi har simpelthen ikke råd til sådan noget. Misforstået, fordrejet, manipuleret Al presse er ikke god presse for Ahmed Akkari. Ifølge en undersøgelse, foretaget af Megafon, ser 70% af danskerne Ahmed Akkari som ekstremist, og 77% mener, at imamer skal kunne udvises, hvis de prædiker ekstremisme. Ahmed Akkari giver medierne skylden for, at folk ønsker, han pakker sit imamskæg og forlader Danmark. Hvem er det, der fordrejer billedet af jer? Der er helt klart forskellige linier på forskellige medier. Carsten Juste har selv en opfattelse af, at han driver en liberal avis, der skriver balanceret og varieret om indvandrere. Men jeg tror, vi er en del, der har fået den opfattelse, at Jyllands-Posten laver historier, hvor konteksten er negativ. Det har været tydeligt de sidste par år. Jeg har også på styregruppens vegne sagt nej til at udtale mig til Ekstra Bladet indtil for nylig, fordi vi har oplevet, at de blæser en kæmpestor frygthistorie op, hvor vi kun kommer ind med et enkelt citat, hvor jeg for eksempel siger Jeg er ikke terrorist. Det forsvinder i det billede, de maler, og på den måde får Ekstra Bladet en manipulerende historie ud. De sikrer sig troværdighed over for læserne ved at vise, at de trods alt har snakket med mig.

15 ILLUSTRERET BUNKER FOKUS: RELIGION I MEDIERNE APRIL Det kan godt være, at det bare er for at skabe en spændende historie. Men at mit billede i det danske samfunds øjne nu skal være en forræder, som vil sprænge politikerne i luften og lave det hele til én stor terroriststat jeg kan ikke forstå, at det kan komme dertil. Hvis du skal beskrive mennesker i stedet for medier hvem er det så, der mistolker dig? Hvis jeg må generalisere lidt, så har jeg haft problemer med de lidt ældre dame-journalister. Det er ikke alle, men nogle gange tænker ældre kvinder anderledes på navne som Muhammed og Ali, end de yngre gør. Og så er der de hårde feminister med deres forudfattede begreber om muslimske mænd, og hvordan islam er. Nogle gange møder jeg også helt blanke journalister, der næsten aldrig har mødt en muslim. Men de rigtig slemme, det er journalister, der kommer fra højrefløjen. Det kan decideret grænse til racisme, hvor de simpelthen har en dagsorden, som de afspejler i deres artikler. Det kan man kun opdage med tiden, når du har mødt dem nogle gange og bagefter ser, hvad de skriver så kan du begynde at forstå, hvem de er. Jeg vil ikke nævne nogen navne, men man får jo sine opfattelser til sidst. Mener du, at du bevidst bliver fejltolket eller manipuleret med? Jeg kan godt forstå, at jeg kan blive misforstået en gang, to gange, tre gange. Men når jeg i sidste ende kan se, at jeg konsekvent får et negativt billede, så bliver jeg meget i tvivl, om ikke Jeg tænkte: Ej, det er ikke tid til vitser, du er til afhøring. Så kunne jeg ikke lade være. det er bevidst. Men for at være fair, skal jeg sige, at det ikke er alle gange, vi er blevet fremstillet negativt i medierne. Kritik ja tak Det kan virke klynkende, når Ahmed Akkari efter afhøring og Bahrain-konferencen siger, at al hans negative omtale skyldes mediernes ubarmhjertige klapjagt på ham. Hvor meget hensyn skal medierne tage, så du ikke får et negativt billede i offentligheden? Det er forkert, hvis de tror, at vi vil have, at de absolut skal dække os positivt. Der kan være nogen, som næsten er for søde, og de skal ikke skrive noget meget rosenrødt. Jeg kan godt forstå, at folk kritiserer os, for at vi rejser til Mellemøsten med de billeder, og jeg kan godt forstå, at folk kan have en skepsis over for nogle af de forandringer, vi ønsker. Det, jeg kunne ønske mig først og fremmest og til allersidst, det er at medierne afspejler mit budskab rigtigt. Det, jeg siger til dig, vil jeg gerne have, at dem, du skriver til, kan læse på samme måde, som jeg har sagt det. Hvad så, når du siger noget forkert, som efter Bahrain-konferencen? Jeg kom til at formulere en sætning forkert på Al Arabiya, for der er kun få minutter til sådan en international tv-kanal. I stedet for at sige, at udenrigsministeriet er i gang med at oversætte, og der derfor ikke er nogen, der siger noget om Bahrain-konferencen, kom jeg til at sige noget, der kom ud, som om udenrigsministeren havde forbudt os at snakke om de tegninger. Det blev jo grebet og brugt imod mig. Selvfølgelig skal man også lade være med at lave sådan nogle fejl. Jeg blev mindet mig om det, og så ringede jeg til Al Arabiya og bad om to minutter på skærmen igen eller om at få det rettet flere gange i løbet af den næste dag på den nyhedslinie, der kører i bunden af skærmen. Det er ikke, fordi folk ikke skal kritisere mig for det. Men det, at de fremstiller det, som om jeg direkte lyver som om jeg bevidst vil lyve, og man ikke kan stole på mig det er forkert, og det er meget langt at gå. Medierne spiller en dommerrolle. De har brug for langt mere selvkritik end de måske aner i forhold til, hvordan de laver deres historier. Talsmand - nej tak Før Muhammedsagen har Ahmed Akkari været i medierne i både Aalborg og Århus. Han er blevet kaldt medieimamen. Netop Muhammed-sagen synes Ahmed Akkari dog var en for stor mundfuld. "Jeg har ikke selv villet være talsmand. Jeg har faktisk afvist det og nægtet. Men efterhånden var der et stort pres - altså på en god måde. Mange ville gerne have mig til at gøre det og troede på mig, så jeg følte, at jeg var nødt til at tage det ansvar." VERDENSKENDT Ahmed Akkari interviewes af en italiensk journalist ved International Press Centre i København - Ahmed Akkari Kan du lide at være så meget i medierne? "Jeg har i hvert fald ikke følt, at jeg er blevet meget mere bombastisk eller magtfuld, eller nu er jeg en kæmpestor berømt mand. Jeg opfylder en rolle, og som koranen siger det: Man skal ikke gå hovmodigt på jorden, for man kommer hverken til at grave jorden igennem eller til at nå bjergenes tinder." Synes du, Naser Khader opfylder sin rolle som muslim? "Islam er større end både mig og Naser Khader. Vi er inden for islam og prøver at være et godt eksempel ved ikke at lyve, ikke at drikke alkohol og så videre. Vi lærer, at vi skal skelne mellem islam og muslimer. Hvis jeg nu for eksempel bliver totalt sur på dig, så er det ikke, fordi islam er forkert - det er, fordi jeg ikke har levet op til det høflighedsideal, der findes i islam. Muslimer kan fejle, fordi de er mennesker." Vitser og vedholdenhed Den alvorsfulde talsmand, danskerne ser på tv, passer ikke sammen med, at Ahmed Akkari for sjov skulle snakke om at Jeg har haft problemer med de lidt ældre damejournalister. - Ahmed Akkari sprænge Naser Khader i luften. Men i virkeligheden kan han ikke lade være med at fyre vittigheder af selv i alvorlige situationer. Hvor meget humor har en imam som dig? Jeg kan slet ikke undvære humor. Men nogle gange kan både danskere og arabere misforstå min humor. Jeg laver hele tiden vitser, og de kan komme på de mest mærkelige tidspunkter. Da jeg var til afhøring, sad politimanden Svend og tastede en masse ind, og det var han meget langsom til, og så kunne jeg ikke lade være med at begynde at fortælle vittigheder til min advokat, selvom jeg tænkte: Ej, det er ikke tid til vitser, du er til afhøring. Så kunne jeg ikke lade være. Hvad vil du gøre, for at folk ikke misforstår dig? Jeg tror, den eneste måde, jeg kan gøre noget på, er ved at blive ved at stille op. Jeg må være hårdnakket og sige: Jeg løber ikke væk fra det her. For det er ligesom, at du er i armene på en blæksprutte - du er i armene på det blæk, der kommer fra aviserne. Så må du simpelthen bare med tiden vise et andet billede. jmvolf@mail.djh.dk Akkari totalitær fundamentalist? Ifølge islamismeforsker Tina Magaard fra Århus Universitet er Islamisk Trossamfund, som Ahmed Akkari er talsmand for, tilknyttet den verdensomspændende organisation Det Muslimske Broderskab. Det er en fundamentalistisk, totalitær organisation, der har politiske mord på samvittigheden. Det er en organisation, som bruger bomber og terror i andre lande, og derfor kan det også give stof til eftertanke, når der kommer trusler fra dem, siger hun. Akkari om Khader-udtalelsen: Jeg vidste godt, at han var journalist han havde præsenteret sig som en journalist fra fransk tv. Jeg vidste ikke, der var skjult kamera. Optagelsen i bilen var lige efter, jeg havde mødt ham. Vi sidder der i bilen, og så fyrer jeg sådan noget af, ikke? Dumt af en ung mand som mig især hvor det kan blive misforstået. Og selvfølgelig bliver historien lavet, som om journalisten er på sporet af noget helt farligt. Du kan høre X-files lyden i baggrunden, ikke, som om han har fundet bagmændene til en hel terrororganisation. Det har jeg så lært af. Men Naser Khader-truslen sidder fast i befolkningen. Og grisetrynen sidder fast. Og det er svært at vende. Akkaris afhøringsvits: Kender du historien med den ko, der levede, hvor der var tørke? Der var en ko, og det siges, at der var så meget tørke, så da de skulle malke koen, så i stedet for almindelig mælk kom der pulvermælk. (Politimanden Svend holdt masken) Akkari om ytringsfriheden: Ytringsfrihed uden grænser er ligesom en bil uden bremser. Du har brug for en bil, du har brug for at bevæge dig frit, vinke ud af vinduet og bruge hornet en gang imellem. Men uden bremser, så kører du ind i folk. Ytringsfriheden er et instrument. Den skal sikre, at folk kan sige deres holdninger, uden at nogen magthaver lukker munden på dem. Men jeg kunne ikke se nogen mening med, at gøre grin med profet Muhammed for at vise, at ytringsfriheden er så hellig. Den er et instrument ligesom en bil. Målet er, at ytringsfriheden kan køre frit rundt ikke at bilen skal kunne ødelægge. Det er her, vi har en uenighed: er ytringsfriheden virkelig så hellig, at den står over alt?

16 16 ILLUSTRERET BUNKER FOKUS: RELIGION I MEDIERNE APRIL 2006 Tekst Kate P. Clark AKKARI-VURDERING Akkari: Mediekonge eller medieklovn? Ahmed Akkari har været centrum for meget kritik. Alligevel mener en mellemøstekspert, at imamen klarer sig godt Ahmed Akkari. Den lille libanesisk fødte dansker er i de seneste måneder blevet verdenskendt i Danmark. Siden december har han siddet på talsmandsposten for de 27 foreninger, der har rejst kritik af Muhammed-tegningerne. Perioden har været præget af ros, men især også hård kritik af Ahmed Akkari - både personligt og i hans rolle som talsmand. Kritikken begyndte for alvor at hagle ned over ham, da han deltog i imamernes rundtur i Mellemøsten. Senere gjorde han sig upopulær, da han på fransk tv udtalte sig om et muligt attentat på Naser Khader. Alligevel er Ahmed Akkari blevet på posten som talsmand. Hvad er det, der gør, at Akkari bliver ved med at få hovedet op over vandet, når det ellers ser ud, som om han er på vej til at drukne? Står ved sine meninger Mellemøstekspert Helle Lykke Nielsen fra Syddansk Universitet mener ikke, at Akkari er ved at drukne. I hendes øjne har han klaret sig ganske udmærket som talsmand. Han har siddet på talsmandsposten fra december indtil nu, og det er længere end mange af de andre talsmand, vi så i begyndelsen af Muhammed-sagen, siger hun. Hun sammenligner Akkaris image med Abu Labans, der efter hendes mening er betydeligt dårligere. Abu Laban er blevet beskyldt for at have talt med to tunger, siger hun og forklarer, at Ahmed Akkari har stået ved de ting, han har sagt, også selvom de har været upopulære. Han har gentaget upopulære holdninger, og han har ikke rokket sig, siger hun. Imam Abdul Wahid Pedersen fremhæver også Akkaris standhaftighed, når han skal pege på talsmandens styrke. Akkari er standhaftig. Der er få, der vil have kunnet stå mål til det, han har måttet, siger han. At Akkari har svagheder som talsmand, er der enighed om. Han mangler fingerspitzgefühl. Han har svært ved at vurdere, hvilken vej vinden blæser, og det kan være problematisk som talsmand, siger Abdul Wahid Pedersen. Ahmed Akkari erkender, at han ind imellem har gjort sig uheldigt bemærket i medierne. Han mangler fingerspitzgefühl. - Abdul Wahid Pedersen Selvfølgelig har jeg dummet mig i medierne, som enhver kan komme til. Selv store ministre, spindoktorer og rådgivere kan dumme sig. Det gør de fleste på et eller andet tidspunkt, siger han. En jaget mand At Ahmed Akkari er blevet kritiseret meget i medierne på det seneste, skyldes efter Helle Lykke Nielsens mening, at han færdes i et miljø, hvor der er mange interne magtkampe. Der er mange forskellige interesser på spil. Derfor er der også kamp om talsmandsposterne, siger hun. Abdul Wahid Pedersen mener, at det er mediernes fremstilling af Akkari, der er forkert. Medierne ønsker at karikere, og derfor tager de en god eller uheldig egenskab og forstørrer den, siger han. Han fortæller, at han har rejst med Akkari i Bahrain, og han har ikke det samme indtryk af Akkari, som han får i medierne. Akkari har fået en bussemandsrolle. Medierne tager de mest ufordelagtige ting og eksponerer dem, siger han. At Akkaris mindre heldige udtalelser kan have skadet hans rolle som talsmand, er Abdul Wahid Petersen ikke i tvivl om. Det skader ens rolle som talsmand, når man kommer forkert igennem. Det svækker positionen ikke nødvendigvis indadtil, men udadtil, siger han. Akkari på vej ud? Abdul Wahid Pedersen mener ikke, at de uheldige udtalelser har skadet synet på Akkari i de kredse, han færdes i. De ved godt, når pressen går i selvsving, siger han. Alligevel har der efter Helle Lykke Nielsens mening været udtalelser i pressen, der indikerer, at Akkari er på vej ud. Ekstra Bladet bragte i slutningen af marts en kommentar fra Abu Laban, der udtalte, at Akkari vil blive udskiftet om en måneds tid. At Abu Laban går ud og udtaler sig er ret tungtvejende. Han har meget magt i de kredse, og jeg tror, at det er meget muligt, at vi nu vil se en ny talsmand, siger hun. Om Akkari mister sin talsmandspost vil tiden vise. Men er Akkari mediekonge eller medieklovn? Det er i hvert fald lykkedes ham at komme ind på mediearenaen. kateclark@mail.djh.dk Tekst Jakob M. Volf Foto Carsten Bundgaard Andersen MEDIEMUSLIMER Medier forvrænger danskernes billede af muslimer Danske medier giver et forkert billede af muslimer, når de lader få markante personer repræsentere muslimer generelt Ahmed Akkari, Abu Laban og Naser Khader. Og Asmaa, hvis man ser DR2. Det er de muslimske personligheder, danskerne får lov at stifte bekendtskab med, når de åbner avisen og tænder tv og radio. Der er andre, men det er få markante muslimer, der bliver interviewet og omtalt igen og igen. Det er et problem, mener både almindelige muslimer og eksperter i islam. Hvorfor er det netop Naser Khader, Ahmed Akkari og Abu Laban, der skal repræsentere alle muslimerne? Føler sig snydt På Albasha Café i Bazar Vest i Århus sidder en flok midaldrende mænd og spiller kort. De er alle muslimer sunnimuslimer og shiamuslimer, kurdere og tyrkere. Forskellige trosretninger og herkomster er repræsenteret her men de synes ikke, at de bliver repræsenteret i medierne overhovedet. Ved et af bordene sidder Imad Mahmod og drikker te af et højt glas. Han er libanesisk palæstinenser og har været i Danmark i 20 af sine 42 år. For tiden er han godt træt af, at Islamisk Trossamfund og Demokratiske Muslimer er de eneste repræsentanter for hans religion i mediebilledet. Jeg føler, at jeg er blevet snydt. Det er vi mange muslimer, der føler. For hvorfor er det netop Naser Khader, Ahmed - Imad Mahmod Akkari og Abu Laban, der skal repræsentere alle muslimerne? Det er mærkeligt for os. Det er faktisk de fleste muslimer, der ikke bliver repræsenteret rigtigt, siger han. Dansk Folkeparti = Danmark? Det er ikke kun Imad Mahmod, der er frustreret over mediernes skæve valg af repræsentanter for den muslimske befolkning. Tina Magaard, der forsker i islamisme og forholdet mellem stat, religion og samfund ved Århus Universitet, siger: FORDREJET Medierne vil have, vi er terrorister. Det giver flest seere, mener Imad Mahmod Det, der er problemet, er, at Ahmed Akkari og Abu Laban bliver præsenteret som repræsentanterne for muslimerne i befolkningen. Det svarer til, at en udenlandsk journalist interviewer et medlem af Dansk Folkeparti og fremstiller hans holdninger som repræsentative for hele den danske befolkning. Det giver jo et forvrænget billede, og sådan er det også med muslimer. Tina Magaard frygter, at eksponeringen af Ahmed Akkari og Abu Laban i medierne, vil skade almindelige muslimer. Når danskerne ser, hvor ekstreme Akkari og Laban er, vil de afvise islam generelt, og det er ikke så heldigt for integrationen og den offentlige debat. På den måde bidrager det til den skingre tone, debatten engang imellem får, tilføjer hun. Imad Mahmod er enig: Jeg er bange for, at danskerne kommer til at hade os almindelige muslimer, fordi de hører de ting, som Akkari siger. Gå ned i moskeen På Albasha Café kører fjernsynet, og Imad Mahmod fortæller, at alle på caféen synes, det var forrykt, da de så Akkari tale om at sprænge Naser Khader i luften i den franske dokumentar. Akkari er ikke os, men danskerne ser kun ham i tv. Vi er ikke fanatikere eller terrorister vi er bare muslimer. Vi beder til gud og smiler til folk, siger han. Men ligesom der er mange partier i Danmark, er der også mange muslimske foreninger, og ifølge Tina Magaard bliver det et problem for medierne at finde den rigtige repræsentant. Jeg kan ikke komme i tanke om nogen stor, bred muslimsk forening, der repræsenterer over 50 procent af danske muslimer, siger hun. Men medierne bliver nødt til at snakke med nogen. Imad Mahmod opfordrer journalister til at tage ud og snakke med almindelige muslimer. For at få flere nuancer, så skal medierne faktisk ud til et sted som her i Bazar Vest eller tage hen til moskeerne der hvor muslimerne er. Og der er mange forskellige moskeer i landet, ikke bare dén ved Islamisk Trossamfund i København. jmvolf@mail.djh.dk

17 ILLUSTRERET BUNKER FOKUS: RELIGION I MEDIERNE APRIL Tekst Karina Svensgaard Foto Thomas Nørdam TRO SÆLGER AVISER Tro, etik og eksistens en nicheavis succes Kristeligt Dagblad opstod som en modvægt til de store københavneraviser. Mens oplagstallet for landets andre aviser rasler ned, har avisen i dag, som én af de eneste, et stigende oplagstal VELSIGNET Kristeligt Dagblad kan som en af landets eneste aviser præstere stigende oplagstal I 1893 druknede 49 fiskere ud for den jyske vestkyst. Begravelsesprædikenen af Pastor Moe blev efterfølgende angrebet voldsomt i både Berlingske Tidende, Politiken og Dagens Nyheder. Aviserne hævdede, at han havde udlagt drukneulykken som Guds straf over de ugudelige fiskere. Pastor Moe og de indremissionske kredse omkring ham følte sig misforstået og fejlagtigt gengivet af københavnerpressen. Behovet for en sober kristelig avis var klarere end nogensinde før, hvilket blev begyndelsen på Kristeligt Dagblad, der kom på gaden første gang d. 1. oktober Bladdøden nær På ovenstående vis indleder Kristeligt Dagblad sin egen historie på deres internetportal. To gange har historien været tæt på at få tilføjet en ende. Første gang avisen så bladdøden i øjnene var i Anden gang avisen stod på fallittens rand var i Dengang iværksatte bestyrelsen en aktietegning og ansatte en ny chefredaktør. Den 35-årige Erik Bjerager fra Børsens Nyhedsmagasin skulle formidle ny energi i bladets spalter og oplag. Fra 1998 og frem til 2001 modtog avisen en særlig udviklingsstøtte fra Dagspressens Finansieringsinstitut. Skuden vender I 2005 fik Kristeligt Dagblad Journalisthøjskolens pris, for uden at være tendentiøs at sætte vigtige emner som etik og værdier på dagsordenen. I dag oplever avisen, som en af de eneste i landet, voksende oplagstal og økonomisk overskud. Fremgangen skyldes flere faktorer, fortæller medredaktør på Kristeligt Dagblad Michael Ehrenreich: Vi har år tilbage valgt nogle fokusområder, nemlig tro, etik og eksistens. Det er denne fokusering, der er afgørende for, at det går os godt i dag. Områderne er avisens røde tråd. Det er ud fra disse, historierne prioriteres, og artiklerne vinkles. Sport og erhvervsstof er fravalgt. Det får kun spalteplads, hvis der findes en særlig K.D.- vinkel. En anden vigtig grund er tidsånden. Det, vi skriver om, er oppe i tiden. Det er gået op for mange mennesker, hvor stor en rolle tro og religion spiller for både dem selv og samfundet, fortæller Michael Ehrenreich. En særlig Muhammed-effekt vil han ikke tale om. Han henviser til, at oplaget var stødt stigende også før Muhammedkrisen. Troens fremtid Christian Breinholt er underviser på DJH i faget Medieteori & Pressehistorie. Han deler avisens egne bud på succesen. Tidsånden er rigtig. Ikke alene er tro oppe i tiden der er et område som den 3. verden, som også er et prioriteret område. Muhammedkrisen har jo samtidig styrket interessen for ånd og religion. Såvel tro som verdensspørgsmål er nedprioriteret i stort set alle andre medier, forklarer Christian Breinholt. Fremtiden tør Christian Breinholt ikke spå om, men umiddelbart tegner den sig lys for en nicheavis som Kristeligt Dagblad. Man kan til avisens fordel sige, at betalingsavisernes trussel i disse år - gratisaviserne er en mindre trussel for netop et nicheblad. Gratisaviserne er normalt meget omnibusagtige, og på den måde en større trussel for omnibus-betalings-aviserne, påpeger Christian Breinholt. Hos avisen selv er Michael Ehrenreich klar over, at der fortsat skal arbejdes hårdt for at bevare succesen. Samtidig er han overbevist om, at fremgangen fortsætter. De strømninger og den fokusering på tro og religion vi ser nu, tror vi ikke aftager. Tværtimod. karinas@mail.djh.dk Tekst Peter Sorgenfrei KRISTENT SATELLIT-TV Danskere vil have kristent tv efter Muhammed-krise Kristendom 15 timer i døgnet. Ny dansk tv-kanal får flyvende start som følge af Jyllands-Postens Muhammed-tegninger Den danske tv-prædikant og initiativtager Erling Ilsøe Nielsen mærker for tiden en enorm interesse for det kristne budskab. Den nye landsdækkende satellit-kanal, DK.NET.TV, gik i luften 31. marts, og siden da har den danske missionær fået mere end 1000 positive tilbagemeldinger fra interesserede seere. Erling Ilsøe Nielsen, som sender 15 timers kristent tv i døgnet, har lavet kristent lokal-tv i 30 år, men har aldrig oplevet en så markant interesse. Det er tydeligt at mærke, at Muhammed-tegningerne har fået langt flere danskere til at tænke over, hvad de står for rent åndeligt. Hvis man skal fremhæve noget positivt ved den verdensomspændende Muhammed-krise, så er det jo, at den har skabt en enorm interesse for religioner og dermed for det åndelige liv, som blandt andet hjælper folk med at definere sig selv, forklarer han. Morten Thomsen Højsgaard, ph.d. i religion og kirkeredaktør hos Kristeligt Dagblad, nikker genkendende til den stigende interesse for religion, men pointerer at Muhammed-krisen kun er et enkelt led. Danskernes stigende interesse for religion er gennemgående, og her er Muhammed-krisen sidste led i rækken af begivenheder, der skærper danskernes opmærksomhed på religion og kristendom. Generelt er det frygten for det fremmede, frygt eller usikkerhed, men også mere nysgerrighed. Hvad står vi selv for, og hvad står andre folk med andre religioner for? Når danskerne støder på noget, der er anderledes, ønsker mange også at forstå sig selv bedre, forklarer han. Vil helbredes via satellit Erling Ilsøe Nielsen, der en stor del af tiden selv er i studiet direkte, mener, at danskerne i stigende grad ønsker at finde deres Gud. De ønsker, at han skal bede for dem: Det, der driver mig, er jo at kunne hjælpe folk med deres problemer ved Guds hjælp. Jeg hørte først om evangelierne som 20-årig, hvor jeg gennem længere tid havde haft det dårligt med mig selv. Det gav mig en gennemgribende positiv oplevelse at være sammen med Gud, fortæller han. Når de mange seere ringer ind, hjælper han dem gennem bøn. Jeg agerer en slags hjælpeinstans, og ofte lykkes det mig at hjælpe dem. At det for eksempel er muligt at helbrede folk via forbøn på tv, studser nogle jo over, men det sker ofte. Netop at det lykkes, er der blandt andet også folk, som ringer ind for at fortælle mig, siger han. Mere tro i medier Erling Ilsøe Nielsen ser danskernes stigende interesse for religion som et udtryk for en søgen efter en iboende kristendom, som danskerne nu igen vil udforske. Men dansk public-service tv anerkender stadig ikke kristendommen i tilstrækkelig grad. Jeg er enig i, at tv-mediet tager den åndelige del mere seriøst nu end for ti år siden, og det er jo dejligt. Men medierne er stadig alt for svage til at afspejle det kristne danske tankesæt. Det virker, som om de er bange for religion. Kristendommen fylder bare mere i danskernes liv, end hvad det licensbetalte danske fjernsyn vil vise. Det bør laves om, forklarer han. Morten Thomsen Højsgaard mener dog ikke, man kan beskylde medierne for ikke at afspejle danskernes tro og åndelige liv. Der har sjældent været så mange udsendelser, der har tematiseret tro og det åndelige. Både julekalenderen Jesus og Josefine, udsendelser som DR s nye Kristendom - i kød og blod, Åndernes Magt og Tal Med Gud har gjort udvalget større nu end nogensinde før. Eksport af kristen-tv Sideløbende med den danske satellit-kanal sender Erling Ilsøe Nielsen også tv til hele Europa via tre islandske satellitkanaler. Han forhandler i øjeblikket også med flere personer og kristne tv-kanaler om et udvidet samarbejde her i Danmark. sorgenfrei@mail.djh.dk JESUS FRA SATELLITTEN Kanalen DK.NET.TV gik i luften via satellit 1. marts i år og sender fra til hver dag Kanalen fi ndes på Hot Bird 6- satelitten, 13 grader øst

18 18 ILLUSTRERET BUNKER FOKUS: RELIGION I MEDIERNE APRIL 2006 Tekst Peter Eggert Vesterlund Foto Pressefoto KRISTENDOM I MEDIERNE Danmarks kristne medieguru Han er tordnende religiøs og udtaler sig gerne om alt fra fisk til terrorisme. Biskop Jan Lindhardt er den mest citerede kristne forkynder i Danmark Du har hørt ham tale om seksualmoral, pinsefisk, Muhammed-tegninger og ikke mindst Taarbæk-præsten, der ikke kunne finde ud af, om han egentlig troede på Gud. Roskilde-biskoppen, Jan Lindhardt, er der, når kirkens budskab skal ud, og han er sjældent bleg for at levere en skarp, kristen kommentar i pressen. Jeg svarer, når jeg bliver spurgt. Ikke fordi jeg har nogen speciel tiltro til journalister, men I er jo utrolig nødvendige til at formidle viden. Hvad enten man bryder sig om det eller ej, er man nødt til at bruge jer, siger Jan Lindhardt. Jan Lindhardt - superstar En søgning på biskop Jan Lindhardt i artikeldatabasen Infomedia viser, at biskoppen har gjort sig bemærket i ikke mindre end 720 artikler. Det er dobbelt så mange som landets ni andre biskopper i gennemsnit har optrådt i. En opgørelse fra Kristeligt Dagblad placerer i 1999 biskoppen på en andenplads over de mest citerede kirkelige kilder - kun overgået af præsten Søren Krarup fra Dansk Folkeparti, der høster spalteplads i den politiske debat. Lindhardt er modig og konsekvent. Han taler, så det er til at forstå, og han ved god besked. Jeg vil tro, at hans dominerende rolle hænger sammen med just dét: Hans kristendom er insisterende og ikke til at tage fejl af, siger Mikael Rothstein, religionshistoriker ved Københavns Universitet. Mediesky kolleger Jeg er tit chokeret over mine medkristne. Der er ingen missionær i dem. Medierne bestemmer dagsordenen, og ja, det ligger jeg på knæ for. Man må ligge på knæ, hvis man vil have pigen. Sådan sagde Jan Lindhardt om sit forhold til pressen i Kristeligt Dagblad i Og i dag er det stadig et problem, at mange præster forholder sig passivt til medierne. Hvis ikke kirken er til stede, dér hvor folk færdes, så bliver kirkens vigtige ting overset. Man skal råbe det fra tagene, sagde han for 2000 år siden. I dag er der antenner på tagene, siger han med henvisning til, at det bør være helt naturligt for præster også at optræde i de elektroniske medier. Flere af mine kolleger er meget tilbageholdende med at sige noget ud fra en almindelig mistro til pressen. Når journalisten ringer til præsten, og konen tager telefonen, råber han sig, jeg ikke er hjemme. Journalister går efter guldet Jan Lindhardt er blevet mediernes kristne guldkilde nummer ét. Det er ham, journalister henvender sig til også selvom han måske ikke er den mest kompetente kilde i sammenhængen. Et generelt problem i forhold til religion og medier, mener Mikael Rothstein. Journalister går efter performance. Hvis man er klar og Når journalister ringer til præsten og konen tager telefonen, råber han `sig, jeg ikke er hjemme!` - Jan Lindhardt tydelig, eventuelt sjov eller fræk, så er man et hit. Hvis ikke, så bliver man sprunget over. Det er meget trist, og det går ud over os alle sammen. Vi bliver kollektivt dummere, når kun få får ordet, mener religionshistorikeren. Jan Lindhardt har selv forsøgt at sprede medieopmærksomheden ud på flere af stiftets repræsentanter uden held. Journalister har en meget lille lommebog, og der er kun plads til ét kirkenavn. Jeg havde den politik i starten, at jeg ville lave et korps med kloge folk her i Roskilde Stift, der kunne udtale sig om ditten og datten. Men jeg kunne have sagt mig selv, at det ikke ville fungere. Journalisten ville have fat i hovedet. Det er i høj grad den struktur journalister arbejder med. Mediespecialisten Det er måske ikke så underligt, at journalister gang på gang vender tilbage til den 68-årige biskop. Han er nemlig specialist i medier og formidling og har blandt andet skrevet en bog om tv-mediet. I sine unge dage skrev han for Ekstra Bladet og lærte at udtrykke sig, så læseren kunne forstå det. Jeg blev kaldt op til chefen engang. Han sagde, at jeg skrev som bekendt, men at der ikke var noget, der var vores læsere bekendt. Så lærte jeg også at udtrykke mig klart, fortæller Jan Lindhardt. Hvis der ikke er en eller AFHÆNGIG AF MEDIERNE I Biskoppen fra Roskilde mener, det er nødvendigt at deltage i den offentlige debat, hvis ikke kirkens budskaber skal gå tabt anden kant i det, man siger, så kan man lige så godt lade være. Ellers bliver det bare noget grød, som ingen lægger mærke til. Kirken og fisk I tidens løb har Jan Lindhardt optrådt som kommentator om stort set alt. Der er næsten ikke grænser for, hvad han som kirkelig repræsentant vil involvere sig i. Han er ikke bange for debat. Venligt, men bestemt, holder han på sit. Og så finder han af og til på mærkelige ting, siger Mikael Rothstein med tanke på den gang, hvor biskoppen allierede sig med fiskehandlerne for at gøre fisk til en rituel pinsespise til ære for Helligånden. En præst eller en biskop bør kunne tage stilling til de spørgsmål, som folk er optagede af. Hvis det er forhold i automobilbranchen, vil jeg nok være tilbageholdende. Men kirken handler ikke kun om gudstjenester. Det er meget bredere, siger den kristne medieguru fra Roskilde Stift. eggert@mail.djh.dk Blå bog - Jan Lindhardt - 68 år - Cand. theol ved Københavns Universitet Hjælpepræst i Elev-Elsted- Lystrup pastorat Gæsteprofessor i retorik ved Københavns Universitet Biskop i Roskilde Stift fra Gift med generalsekretær i Det Danske Bibelselskab Tine Lindhardt - Forfatter til en stribe bøger, blandt andet "Frem mod middeladeren. TV - Det levende billede i det åbne rum" fra 1993

19

20 20 ILLUSTRERET BUNKER UDENFOR APRIL 2006 Kedelige overskrifter for Google Nu er det slut med at finde på finurlige rubrikker. Søgemaskiner som Google, Yahoo og MSN skal nemlig bruge en præcis overskrift for at finde artiklen på en avis-hjemmeside. Og da cirka 30 procent af de besøgende på siderne kommer ind via søgemaskiner, er det vigtigt, at rubrikken er dækkende for indholdet. Det er ikke noget, man lærer på journalistuddannelserne, men det burde man i fremtiden, siger Danny Sullivan, redaktør for SearchEngineWatch, til The New York Times. SDU ere søger professionel hjælp 30 studerende fra den odenseanske journalistuddannelse søgte i 2005 professionel hjælp, skriver Lixen. De kunne ikke klare presset fra de mange deadlines, der skal klæde de studerende på til den virkelige verden. Ofte er det stress- og selvværdsrelaterede problemer eller koncentrationsbesvær, de studerende kommer til Studenterrådgivningen i Odense med. Dansk Journalistforbund er positiv overfor at indføre en slags stresspolitik på studiet. Nyt nyhedsbureau pbach@mail.djh.dk Den nye husstandsomdelte gratisavis fra den islandske koncern Dagsbrûn får muligvis følgeskab af et nyhedsbureau. Chefredaktøren for den nye avis, tidligere chefredaktør for Information David Trads, siger til Jyllands- Posten, at ambitionen er, at nyhedsbureauet skal være bedre end Ritzau og håber også at få andre medier som kunder. pbach@mail.djh.dk Bestsellere fra DR De skrev historie er blevet solgt til en libanesisk tv-distributør. Det betyder, at serien, hvor Steffen Kretz interviewer blandt andre Moammar Gaddafi og Lech Walesa, nu skal vises i lande som Algeriet, Bahrain, Ægypten, Iran, Kuwait, Libanon og Saudi-Arabien. Også Australien har fået øjnene for DR s produktioner. For tiden viser de "Rejseholdet" og har "Krøniken" til gennemsyn. pbach@mail.djh.dk Tekst Christian Kloster Idéudvikling i praksis: En brainstorm i et glas vand Studerende på DJH er veludrustede med smarte idéudviklingsværktøjer. Men de får en skuffende debut på redaktionerne, hvis de tror, at de skal lege mindmapping med kollegaerne Ni ud af ti aviser, som Illustreret Bunker har talt med, bruger ikke de idéudviklingsværktøjer, som de studerende på DJH lærer. Udviklingen af idéer sker på traditionelle redaktionsmøder, hvor gårsdagens avis evalueres. Herefter spørger redaktionssekretæren journalisterne, hvad de har af idéer til nye historier. Arbejdet bliver fordelt. Og begynder. Vi ping-pong'er med hinanden på redaktionerne og coacher hinanden uformelt på historierne, siger Michael Korsbæk. Han journalist på Vejle Amts Folkeblad, hvor de ikke bruger idéudviklingsværktøjer i jagten på gode historier og vinkler. Det gør de heller ikke hos Jyllands- Posten, Politiken, Berlingske Tidende, URBAN, Metro Express, Ekstra Bladet, B.T., Århus Stiftstidende eller Kristeligt Dagblad. Vi vil ikke Lars Fogt arbejder hos Ekstra Bladet. Han er journalistuddannet på DJH og har også lært at mindmappe og brainstorme. Men han har intet fået ud af det, og han giver ikke meget for DJH s idéudviklingsredskaber. Der er ingen journalister Tekst Christian Kloster Drømmer du om, at dine artikler bliver læst? Så skal du få idéer til historier fra læserens verden. Sådan lyder rådet fra journalister med fingeren på læserens puls. Lars Fogt er journalist på Ekstra Bladet og idémand til historier om piloter og kaptajner på sprut og narko og skolepiger, der får sextilbud af gamle mænd på nettet. Om vi vil det eller ej, så handler det om at lave en Magdahistorie, siger Lars Fogt. En Magda-historie er den nyhed, som gør, at farmand foran fjerneren, kalder Lillemor Magda ud af køkkenet og ind i stuen for at se en overraskende nyhed, forklarer han. Han tilføjer, at ordet sensation oprindeligt blot betød nyhed. Politiken ævler Dig og mig, begivenheder fra læserens verden. Glem nu alt om teknokratiske ævle-bævle-historier, siger Lars Fogt. i branchen, der kan bruge de redskaber, for de egner sig simpelthen ikke til journalistik men der mangler nogle brugbare redskaber, for der er fuldstændig fantasiløshed i dansk presse, siger han. Lars Fogt mener, at det handler om talent og sans for den gode historie og om, at redaktionerne tør gå uprøvede veje i jagten på historier. Der er alt for lidt undercover-virksomhed og for mange tøsedrenge på medierne. Derfor bliver historierne røvkedelige og konventionelle, og det gør, at spindoktorer har alt for let ved at brænde igennem med en god historie, siger tabloidjournalisten. Vi vil gerne På flere aviser er der et ønske om, at redskaberne ville blive brugt noget mere. Chefredaktør Flemming Mønster fra Århus Stiftstidende vil arbejde på at indføre redskaberne. I dag foregår vores idéudvikling ret uvidenskabeligt, men det er noget af det, vi skal arbejde meget mere med i fremtiden, siger den nyligt tiltrådte førstemand på avisen. Elite-journalister luller læserne i søvn: Han langer ud efter en overskrift i Politiken om manglende finansiering af Helle Thorning- Schmidts udspil om velfærdsstatens udfordringer. Fine ord, men det handler om en fjern fremtid, det er teori, det er ukonkret, det har ikke noget med læserens virkelighed at gøre. De falder i søvn. Det er til skraldespanden, siger Lars Fogt om historien fra Politiken. Han mener, at mange journalister tror, de skal repræsentere en elite, der udbreder en højere oplysning. Og højere oplysning betyder, ifølge tabloidjournalisten, nyheder, der kun interesserer eksperter og politikere. Det rager læserne en høstblomst, mener han. Han fortsætter: Jeg er helt overbevist om, at ideudvikling vil kunne gøre vores avis endnu mere nærværende, konkret og vedkommende. Mindmapping betyder gode kvaliteter og muligheder. Hos Vejle Amts Folkeblad vil Michael Korsbæk gerne have ideudvikling mere indarbejdet. Jeg kunne godt ønske mig, at der var mere organiseret og systematisk idéudvikling, for jeg er sikker på, at det ville føre til skævere idéer, som vil overraske mere historier som flere ville læse, siger han. Michael Korsbæk mener, at nyhedsredaktionerne er blevet bedre til at skrive direkte og vedkommede til læserne. Sigtekornet er blevet indstillet skarpere, og idéudvikling kan være med til at gøre historierne endnu mere vedkommende, siger han. Vi gør det Viborg Stifts Folkeblad har med hjælp fra CFJE indført nye idéudviklingsværktøjer. CFJE er et center, der blandt andet tilbyder efteruddannelse i journalistik. Og redaktionssekretær Bo Hovgaard Skriver til skraldespanden Flokdyr Lise Lyngbye er uddannet på DJH og underviser i dag på journalistuddannelsen på Syddansk Universitet. Hun mener, at mange journalister flokkes i lukkede miljøer uden kontakt med mennesker, der er anderledes end dem selv. "Gode idéer kommer ikke kun fra kollegaer, eksperter og partskilder. En journalist skal have føling med, hvad der rører sig," siger lektoren i journalistik, der gør meget ud af, at de studerende kommer ud og møder borgerne. "Det er vigtigt at vide, hvad der sker uden for ens eget miljø. Derfor sender vi vores studerende ud i forskellige afkroge af Fyn, ud hvor mennesker bor og arbejder - hvad enten det er Vollsmose, Faaborg eller Ullerslev." Kulturchok Lise Lyngbye fortæller, at mange af de studerende oplever det som både chokerende og spændende at drikke kaffe hjemme hos nogle typer af mennesker, de aldrig har mødt før. Det at komme ud i fremmede miljøer fører til gode IDEER I VIRKELIGHEDEN er meget begejstret for de nye metoder og værktøjer. Han siger: Det hjælper os til at komme et skridt nærmere de gode historier og langt tidligere end før, kan vi se konturerne af fantastisk gode historier. For Bo Hovgaard handler det om at skabe et miljø, hvor ideerne kan trives, udvikles, føres ud i livet, og hvor alle tør tro på deres ideer. På avisen hedder det ikke længere redaktionsmøder. Det hedder idéudviklingsmøder, fordi det er idéerne ikke arbejdsfordeling og praktiske forhold der er i centrum. Formålet er blandt andet at dræbe spøgelset det HAR vi gjort og at gøre alle til aktive medspillere i idéudviklingen. Vi skriver også alt ned på en tavle for at fastholde de kreative tanker, så de ikke ubemærket flyver deres vej. Og ikke mindst har vi sat tid af til at snakke idéer, siger Bo Hovgaard, der som led i arbejdet med de at indføre nye værktøjer er blevet tituleret coach i stedet for redaktionssekretær. ckloster@mail.djh.dk DØDBIDER-JOURNALISTIK Politisk bullshit og statistisk fnidder-fnadder. Journalister får kedelige idéer, der ikke rammer modtageren. De historier, der bliver læst, findes ude hos læserne, mener de på journalistuddannelsen på SDU og på Ekstra Bladet historier, mener Lise Lyngbye, der har været journalist og redaktionssekretær på blandt andet Fyens Stiftstidende. Som led i undervisningen tog en studerende fra SDU til den lille by fynske by Årslev for at møde borgerne. Ifølge Lise Lyngbye fandt den studerende ud af, at borgerne i det lille bysamfund, i et oprør mod en lang række indbrud, havde taget loven i egen hånd.»journalistik handler om mennesker,«slår Lise Lyngbye fast. Hun understreger, at det også er blandt mennesker, at idéerne opstår.»den studerende havde med sin historie fra Årslev idéen til dels en lokal historie, dels en historie om et generelt problem, nemlig selvtægt,«siger Lise Lyngbye. ckloster@mail.djh.dk

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 Tilstede: Faglærer og Kristine Lodberg Madsen Kristine: Hvad er din baggrund, uddannelse og hvad

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Spørgsmål og svar - om regler for deltagelse i undervisningen

Spørgsmål og svar - om regler for deltagelse i undervisningen Spørgsmål og svar - om regler for deltagelse i undervisningen Hvad ser I på, når I bedømmer min indsats? Det kommer an på, om det drejer sig om en eksamen eller om et forløb, der skal bestås. Eksamen:

Læs mere

Interview med drengene

Interview med drengene Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Flygtningen (Final draft) 8.B - Henriette Hørlück Skole

Flygtningen (Final draft) 8.B - Henriette Hørlück Skole Flygtningen (Final draft) af 8.B - Henriette Hørlück Skole SC 1- GANGEN (DAG 1) Burhan går ned ad gangen mod klasseværelset. Han hører musik på sin mobil. Folk stopper deres snak. Elev 1 (Karls ven) ser

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Referat fra bestyrelsesmøde den 27. april 2014

Referat fra bestyrelsesmøde den 27. april 2014 Referat fra bestyrelsesmøde den 27. april 2014 Punkt 1: Godkendelse af sidste referat - Ingen indvendinger Punkt 2: Nyt fra de forskellige udvalg Politisk udvalg ved Merete: - Opdatering på overenskomstforhandlinger

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

A: Ja, men også at de kan se, at der sker noget på en sæson.

A: Ja, men også at de kan se, at der sker noget på en sæson. Interview 0 0 0 0 Interviewet indledes. I: For det første, prøv at beskrive hvad en god, ung instruktør er ifølge dig? A: Jamen, for mig er en god instruktør én, der tør tage ansvar, og én, der især melder

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

Rollespil it support Instruktioner til mødeleder

Rollespil it support Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i grundmodulet. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Henriette og Jesper, som er i konflikt med hinanden.

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Navn: Kursistnr.: Opgave 1 Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 15 2 3 1 X 1. Hvor høje skal kvinderne være? 160-180 165-190 160-170 165-180 2. Hvad

Læs mere

#1 Her? MANDEN Ja, det er godt. #2 Hvad er det, vi skal? MANDEN Du lovede, at du ville hjælpe. Hvis du vil droppe det, skal du gå nu.

#1 Her? MANDEN Ja, det er godt. #2 Hvad er det, vi skal? MANDEN Du lovede, at du ville hjælpe. Hvis du vil droppe det, skal du gå nu. VENTETIDEN af Sigrid Johannesen Rummet oplyses af lommelygter de to KVINDER og bevæger sig ind på scenen med tændte lommelygter, hviskende og søgende efter et endnu ukendt sted. De når til en mur. Her?

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Nyhedsbrev, november 2003

Nyhedsbrev, november 2003 Nyhedsbrev, november 2003 Så er det længe ventede andet nyhedsbrev i 2003 fra Den Sikre Vej på gaden. Brevet indeholder en beretning af, hvad der er sket i foreningen siden sidst og lidt nyheder fra Camino

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Ung kvinde Ung mand Ung kvinde Ung mand Ung kvinde Ung mand Han bryder sammen i gråd. Græder i kramper. Ung kvinde Ung mand Han går ud.

Ung kvinde Ung mand Ung kvinde Ung mand Ung kvinde Ung mand Han bryder sammen i gråd. Græder i kramper. Ung kvinde Ung mand Han går ud. 1.scene I en lejlighed. Lyden af stemmer fra en tv-serie. Romantisk filmmusik. Det er de samme replikker fra scenen, der gentager sig i tv-serien på et fremmedsprog. er kun optaget af skærmbilledet. står

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

BARE EN VANDREHISTORIE 8.b, Skovlyskolen 3. gennemskrivning, maj 2010

BARE EN VANDREHISTORIE 8.b, Skovlyskolen 3. gennemskrivning, maj 2010 BARE EN VANDREHISTORIE 8.b, Skovlyskolen 3. gennemskrivning, maj 2010 Side1af10 BARE EN VANDREHISTORIE 1. EXT. SKOV. DAG KATHRINE(14) går hjem fra skole i skoven. Hun har cowboybukser, sorte Converse og

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Manuskript Den Første Kærlighed 7. marts 2008. Filmmanuskript. Tegn. af Hannibal V. Glaser. s. 1

Manuskript Den Første Kærlighed 7. marts 2008. Filmmanuskript. Tegn. af Hannibal V. Glaser. s. 1 Filmmanuskript Tegn af Hannibal V. Glaser s. 1 Manuskript 1. Skolegård SEN MORGEN Det er frikvarter. William(15) sidder på en udendørs trappe og tegner. Han ser op en gang i mellem, på Marie. Hun griner

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Gør jeg det godt nok?

Gør jeg det godt nok? Gør jeg det godt nok? Mette, som er butiksassistent, bliver tit overset eller forstyrret af sin kollega, som overtager hendes kunder eller irettesætter hende, mens der er kunder i butikken. Det får Mette

Læs mere

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men

Læs mere

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER 1. Hvilke sociale medier har du anvendt den seneste måneds tid? Facebook Instagram Snapchat Bruger en lille smule YouTube, hvis

Læs mere

Kære Aisha. Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder

Kære Aisha. Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder Kære Aisha Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder Introduktion I den senere tid hører vi af og til I medierne om et ungt, kompetent og elskeligt menneske, som får afvist sin ansøgning

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

A different kind of love (FINAL DRAFT2) Christianshavns Døttreskole 8. klasse

A different kind of love (FINAL DRAFT2) Christianshavns Døttreskole 8. klasse A different kind of love (FINAL DRAFT2) af Christianshavns Døttreskole 8. klasse A different kind of love SCENE 1: S VÆRELSE Alberte og Lea sidder på Albertes værelse. De hygger sig meget og snakker. (14)

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

EN SUPERBRUGERS ERFARING

EN SUPERBRUGERS ERFARING EN SUPERBRUGERS ERFARING 6 Mit navn er Katrine Berling, og jeg er sexolog og så har jeg 20 års erfaring med at bruge sites, apps og særligt Tinder til min dating. Faktisk er jeg muligvis nok dansk superbruger

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Test jeres klasse: Er du en god kammerat?

Test jeres klasse: Er du en god kammerat? Test jeres klasse: Er du en god kammerat? Testen kan bruges som oplæg til dialog mellem lærere og elever om svære situationer i skolen, og hvordan man som elev kan handle, for at gøre klassen og skolen

Læs mere

Børnehave i Changzhou, Kina

Børnehave i Changzhou, Kina Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL. 10.00 1.SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Thomas er væk! Peter var kommet styrtende ind i klassen og havde

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

Fynske Årbøger. Nøddebo Præstegård. LitNet. Teater 95b. Historiefortæller Jens Peter Madsen. Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik

Fynske Årbøger. Nøddebo Præstegård. LitNet. Teater 95b. Historiefortæller Jens Peter Madsen. Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik December 2013 Odense Magasinet Nøddebo Præstegård Fynske Årbøger LitNet Teater 95b Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik Jul på gamle postkort 1 Historiefortæller Jens Peter Madsen Månedens Kunstner

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé Århus C Tlf.: Fax:

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé Århus C Tlf.: Fax: N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 27. juni 2008 Kære 9. årgang. Vi skal sige farvel til jer og I skal sige

Læs mere

"KØD" 4. Draft. Niels H. F. Jensby. Station Next Toppen. niels@falk.dk 27 64 46 43

KØD 4. Draft. Niels H. F. Jensby. Station Next Toppen. niels@falk.dk 27 64 46 43 "KØD" 4. Draft af Niels H. F. Jensby Station Next Toppen niels@falk.dk 27 64 46 43 2. EXT. S HUS - AFTEN En 70 er forstadsvilla. Gående ned af indkørselen kommer (30). Han er klædt i et par jeans og en

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Undervisningsevaluering Kursus

Undervisningsevaluering Kursus Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede

Læs mere

PRØVE I PRAKTIKKEN FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN

PRØVE I PRAKTIKKEN FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN PRØVE I PRAKTIKKEN INDHOLD Status på prøveerfaringer Summegruppe Regler og rammer for prøven Forskelle på rollen som vejleder og som eksaminator Prøvens forløb DRØFT MED DEM SOM SIDDER VED SIDEN AF DIG.

Læs mere

Men hvad, det gør deres lærer også! Bare de ikke drukner. Ha, ha. Hvem narrer hvem? De drak hurtigt på toilettet.

Men hvad, det gør deres lærer også! Bare de ikke drukner. Ha, ha. Hvem narrer hvem? De drak hurtigt på toilettet. Politi Fastelavnsfesten var en fest på skolen. Altså nul alkohol til elever og andre under 18. Forældre som var med de mindre elever kunne købe øl! De kunne også købe kaffe og alt det andet. Jens kunne

Læs mere

Hvordan underviser man børn i Salme 23

Hvordan underviser man børn i Salme 23 Hvordan underviser man børn i Salme 23 De fleste børn er rigtig gode til at lære udenad, og de kan sagtens lære hele Salme 23. Man kan f.eks. lære børnene Salme 23, mens man underviser om Davids liv. Det

Læs mere

Jeg var mor for min egen mor

Jeg var mor for min egen mor Jeg var mor for min egen mor er 25 år gammel, og har været anbragt siden hun var 7 år. I dag er hun ved at tage en erhvervsgrunduddannelse. Læs hendes historie herunder. Før i tiden var jeg meget stille.

Læs mere

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor):

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor): Gøre 1) Gøre kan være et tomt ekko af et andet verbum - eller et tomt spørgsmål: Jeg elsker hestekød ja, det gør jeg også! Hvad gør du dog? Jeg fik bare lyst til at smage på tulipanerne! 2) En anden vigtig

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

BERETNING TEGLGÅRDEN 13. APRIL 2013 BRØDREMENIGHEDENS HOTEL

BERETNING TEGLGÅRDEN 13. APRIL 2013 BRØDREMENIGHEDENS HOTEL April 2013 BERETNING TEGLGÅRDEN 13. APRIL 2013 BRØDREMENIGHEDENS HOTEL Det er første gang, at jeg skal aflægge beretning for grundejerforeningen Teglgården og det endda på bestyrelsens vegne. Det vil jeg

Læs mere

Tyven. Annika Ta dig nu sammen, vi har jo snart fri. Bo kigger på armen for at se hvad klokken er, han glemmer igen at han ikke har noget ur.

Tyven. Annika Ta dig nu sammen, vi har jo snart fri. Bo kigger på armen for at se hvad klokken er, han glemmer igen at han ikke har noget ur. Tyven SC 1. INT. KLASSEN VINTER MORGEN. Klassen sidder og laver gruppearbejde i klasseværelset. De har religion. sidder og arbejder sammen med. De sidder og arbejder med lignelsen om det mistede får. Man

Læs mere

Nej, øhm. Jamen, hvad var baggrunden egentlig for jeres eller for dit initiativ til at starte gruppen?

Nej, øhm. Jamen, hvad var baggrunden egentlig for jeres eller for dit initiativ til at starte gruppen? Transskription af interview med Emil 14/04/2016 Så skal jeg lige høre først, hvor gammel du er? Jeg er 25. 25, øh, og det er så basket du spiller? Dyrker du andre sportsgrene, sådan? Øh, altså, jeg går

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

TOBIAS For helvede da! Pludselig får TOBIAS øjenkontakt med SANKT PETER. SANKT PETER smiler, ser inviterende ud. TOBIAS går over til ham.

TOBIAS For helvede da! Pludselig får TOBIAS øjenkontakt med SANKT PETER. SANKT PETER smiler, ser inviterende ud. TOBIAS går over til ham. Tobias og Tragedien Manuskript 1. Int. Venteværelse Dag træder ind i et fremmed venteværelse. Han kigger sig undrende omkring. I rummet er der mange døre. Over dørene hænger skilte. På dem står der navnene

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen 1 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus gik bort derfra og drog til områderne ved Tyrus og Sidon. Og se, en kana'anæisk kvinde kom fra den samme egn og råbte:»forbarm dig over mig,

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 12. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 12. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor):

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor): Gøre 1) Gøre kan være et tomt ekko af et andet verbum - eller et tomt spørgsmål: Jeg elsker hestekød ja, det gør jeg også! Hvad gør du dog? Jeg fik bare lyst til at smage på tulipanerne! 2) En anden vigtig

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg

Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg kan finde Robin Hood-bladet. Mor siger, at jeg roder,

Læs mere

Forbered dit barn til udredning på Hejmdal

Forbered dit barn til udredning på Hejmdal Forbered dit barn til udredning på Hejmdal Det kan være en overvældende, og måske for nogle børn en uoverkommelig, oplevelse at skulle starte på en børnepsykiatrisk udredning. Det kan være svært for jer

Læs mere

22 ADVOKATEN 08/12 NEW YORK

22 ADVOKATEN 08/12 NEW YORK SERIE NEW YORK Advokat i udlandet FARVEL, DANMARK Det kræver sin kvinde eller mand at slå igennem som advokat i udlandet. Ikke bare skal de juridiske kompetencer være på plads. Den juridiske viden skal

Læs mere

Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvornår tilbyder Det Kongelige Teater billetter til 100 kroner?

Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvornår tilbyder Det Kongelige Teater billetter til 100 kroner? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvornår tilbyder Det Kongelige Teater billetter til 100 kroner? For unge under 25 Om tirsdagen For grupper Om fredagen X 1. Hvad koster telefon + fri sms om måneden?

Læs mere

Tre måder at lyve på

Tre måder at lyve på Tre måder at lyve på Skrevet af Ghita Makowska Rasmussen Sted: Café Blomsten i Nyhavn Personer: Et forhold fra fortiden Tid: ns fødselsdag 1 Scene En mand ankommer på en café. Tjekker. Går igen. Kommer

Læs mere

Konfirmationer 2014. Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 ...

Konfirmationer 2014. Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 ... 1 Konfirmationer 2014.... Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 Gud, tak for, at du har vist os kærligheden, som det aller vigtigste i livet. Giv os troen og håbet og

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh..

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh.. MANUSKRIPT Scene 1: Gang + farens soveværelse om aftenen. Anna står i Hallen og tørrer hår foran spejlet. Hun opdager en flimren ved døren til farens soveværelse og går hen og ser ind. Hun får øje på sin

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Formandens beretning april 2008

Formandens beretning april 2008 Formandens beretning april 2008 Vi har netop i den forgangne uge måttet sige et sidste farvel til Helmer Fredriksen, et mangeårigt medlem af Nysted Bådelaug. Helmer var lige fyldt 80 år, men tabte desværre

Læs mere

6. Hvad var den største øjenåbner for dig på SSP dagen?

6. Hvad var den største øjenåbner for dig på SSP dagen? Evaluering af SSP dagen elev 18 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det hedder den fordi at det er sejt at sige nej til de dumme ting. 2. Hvad lærte du? (Fik du ny viden? ) Jeg lærte en

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

fra de virksomheder, som deltog med en to, tre, fire medarbejdere.

fra de virksomheder, som deltog med en to, tre, fire medarbejdere. Flemming Sørensen, dagens lærer, som et lokomotiv i venteposition med dampen oppe, klar til start. Der lyttes intenst bordet rundt, for at få det hele med. Vi leverer varen 2 4 6 8 10 12 14 16 Det blev

Læs mere

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 LO: Det er egentlig bare en udbygning af de spørgsmål, der var på spørgeskemaet. Det er bare

Læs mere

Kort sagt: succes med netdating.

Kort sagt: succes med netdating. Indledning I denne e- bog får du en guide til, hvordan du knækker netdating koden! Du finder alt hvad du skal bruge, for at komme igang med at møde søde piger på nettet. Få f.eks. besvaret følgende spørgsmål:

Læs mere

Modul 3 Læsning, Opgave 1

Modul 3 Læsning, Opgave 1 Modul 3 Læsning, Opgave 1 Instruktion: Tid: Læs spørgsmålet. Find svaret i teksten. Skriv et kort svar. 5 minutter. 1. Hvad koster det for børn under 18 år? 2. Hvad hedder området, hvor man må spise sin

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så?

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så? Transskribering af interview med EL Udført tirsdag den 27. November 2012 Interviewer: Hvordan fik du kendskab til Pinterest? EL: Øj, det er et godt spørgsmål! Hvordan gjorde jeg det? Det ved jeg ikke engang.

Læs mere

Rapport for deltagelse i Input i Sydney

Rapport for deltagelse i Input i Sydney Rapport for deltagelse i Input i Sydney København, 31.5.2012 Christian Friis Degn Journalist, DR Nyheder (primært Bag Borgen og 21 Søndag ) Dato for deltagelse: 5. maj til 13. maj, inkl. rejse. Hvad er

Læs mere

Indenfor fem til ti år kan det her erhverv være helt væk

Indenfor fem til ti år kan det her erhverv være helt væk Direktør: Indslusningsløn vil trække tæppet væk under transportbranchen - UgebrevetA4.dk 14-01-2016 22:00:42 LØNPRES Direktør: Indslusningsløn vil trække tæppet væk under transportbranchen Af Mathias Svane

Læs mere

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse!

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Det bedste ved at have en voksenven til min søn er, at han får en oprigtig interesse fra et andet voksent menneske, som vil ham det godt. 2 Så kunne

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

Mette Frederiksen, 30101019, Vejledere: Morten Kortf Madsen og Charlotte Reusch

Mette Frederiksen, 30101019, Vejledere: Morten Kortf Madsen og Charlotte Reusch Interviewguide: Den gode bog: - Vil I ikke fortælle mig om den bedste bog, I har læst? - Hvornår er en bog god? Hvornår er en historie god? - Hvordan vælger I de bøger, som I læser? Læsning i skolen/derhjemme:

Læs mere

Praktikanter fra Metroxpress i New York

Praktikanter fra Metroxpress i New York Praktikanter fra Metroxpress i New York ProPublica Vi har besøgt det journalistisk undersøgende medie, ProPublica, der har vundet Pulitzer-prisen flere gange, blandt andet ved at afsløre politiets brug

Læs mere

Studie. Ægteskab & familie

Studie. Ægteskab & familie Studie 19 Ægteskab & familie 102 Åbningshistorie Det lille, runde morgenmadsbord var fanget midt mellem det vrede par. Selv om der kun var en meter imellem dem, virkede det som om, de kiggede på hinanden

Læs mere