INDHOLD. En dokumentarfilm om fem aktive unge fra Rødovre. KÆRE UNDERVISER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INDHOLD. En dokumentarfilm om fem aktive unge fra Rødovre. KÆRE UNDERVISER"

Transkript

1 R Ø D O V R E R Y K K E R

2 R Ø D O V R E R Y K K E R En dokumentarfilm om fem aktive unge fra Rødovre. UNDERVISNINGSMATERIALET ER MÅLRETTET DE ÆLDSTE KLASSER I FOLKESKOLEN SAMT UNGDOMSUDDANNELSERNE. C:NTACT FONDEN C/O BETTY NANSEN TEATRET, ASGÅRDSVEJ 2, 1811 FREDERIKSBERG C, TLF INDHOLD Lidt om projektet s.2 Omair og multiboldbane s.3 Robel og Rødovre Beach Party s.5 Minja og hjemmesiden s.9 Chris og kommunalvalget s.12 Medborgerskab s forever s.20 INDSPARK som fi lm s.21 Fremstil dit eget fi lmprojekt s.24 Litteratur og inspirationsliste s.26 KÆRE UNDERVISER Hvad laver unge i Rødovre i bydelen kaldet Kærene? Hvad drømmer de om? Indspark er en dokumentarfi lm, hvor man følger fem aktive unge. Filmen følger fem projekter, som de unge selv har taget initiativ til. Det er en dokumentarfi lm, der taler direkte til eleverne om det at være ung i en verden, der indimellem kan virke uoverskuelig og fuld af valg, men som man kan være med til at ændre, hvis man kæmper for det og ikke mindst tror på, at man kan gøre en forskel. OM MATERIALET Dette undervisningsmateriale henvender sig primært til elever i folkeskolens ældste klasse og fagene: Dansk, historie, samfundsfag samt filmkundskab og medier. Materialet sætter fokus på det at være ung i relation til temaerne medbestemmelse, indflydelse, medborgerskab, demokrati, det område man bor i mm. Materialet indeholder interviews med de unge, deres egne tips til, hvordan man kan få mere indflydelse, bliver aktiv i sit lokalmiljø, organiserer fester mm. Derudover indeholder materialet et afsnit, der handler om aktivt medborgerskab: Hvad vil det overhovedet sige at være en aktiv medborger, og hvordan får man indflydelse? Endvidere er der et kort portræt af Rødovre og Kærene, som opfordrer eleverne til at fortælle både om det gode og om det dårlige ved den by, de bor i, men også om, hvilke steder de bruger i deres dagligdag. Den sidste del af materialet fokuserer på fi lmdelen af projektet og ikke mindst på dokumentarfi lmen som genre. Derudover giver Lars og Yunus tips og ideer til, hvordan man kan lave sin egen fi lm fx. som en del af et skoleprojekt, hvis man efter at have set dokumentarfi lmen har fået nogle ideer til, hvordan man kunne forbedre ting i sin egen dagligdag. Opgaverne i materialet egner sig i særdeleshed til tværfaglige projekter og lægger op til bearbejdning via gruppediskussioner, individuelle øvelser, projektorienterede forløb og medieanalyse. Rigtig god fornøjelse! Redaktion: Leila Skifter Jensen Layout: Leo Scherfi g 1 er en selvstændig fond, der har til huse på Betty Nansen Teatret. Her samarbejder unge fra forskellige sociale, etniske og religiøse baggrunde med professionelle kunstnere om at skabe fi lm- og teaterproduktioner baseret på deres egne historier. Læs mere om på BILLETBESTILLING: telefon: , mandag-onsdag kl mail:

3 INDSPARK TINE Tine har været den daglige leder af projektet Unge til mikrofonen og har koordineret flere projekter i årets løb. Derudover har hun været tovholder på alle projekterne på nær Chris projekt, og hun har i den grad været med til at gøre mange ideer mulige. I fi lmen bliver hun ofte omtalt som Chefen, men hun har været en sød og ikke mindst hjælpsom hønemor. Lidt om projekterne 2 Rødovrefi lmen er en dokumentarfi lm, hvor man følger fem aktive unge, Omair, Minja, Robel, Chris og Yunus (som har fi lmet) i alderen 16 til 19 år fra Rødovre. Den beskriver deres hverdag, det område, de bor i og ikke mindst deres projekter, som alle er forankret i lokalmiljøet i Rødovre. Filmen følger fem projekter, som de unge selv har taget initiativ til: Lys på multiboldbanen, Websiden ui2610, Rødovre Beach Party og endelig en opstilling til kommunalvalget i Rødovre. Vi følger de unges kampe for deres drømme og møder deres familier og venner. De unge bevæger sig ind og ud af alle projekterne og hjælper hinanden, så godt de nu kan. Unge til mikrofonen er et udviklingsprojekt i Rødovre Syd støttet af Landsbyggefonden, Styregruppen v. Kærene og Bybjerget samt Rødovre Kommune. De fem unge, der har været med til at lave dokumentarfilmen, har alle været en del af Unge til mikrofonen og C:ntact/medie. LARS Lars har været fi lmcoach på dokumentarfi lmen. YUNUS Yunus Okutan er 16 år gammel og bor i Kærene i Rødovre sammen med sin familie, der oprindeligt stammer fra Tyrkiet. Han går i 10. klasse i Brøndbyøster. Yunnus har været med til at lave det første fi lmprojekt Lys på banen. Se den første lille film Lys på multiboldbanen på Youtube (se litteratur og inspirationslisten samt CONTACT.DK). Yunus har også fi lmet på denne dokumentarfi lm. Han optager dels nogle af scenerne i de andres projekter, og dels beskriver han livet i Kærene gennem en række miljøoptagelser af området og af oplevelser fra hverdagen.

4 OMAIR OG MULTIBOLDBANEN Omair-Hassan Raza er 18 år gammel og går i 2.g på Rødovre Gymnasium. Hans familie stammer fra Pakistan. Han er vokset op i Kærene i Rødovre i en familie på fem. I sin fritid spiller han fodbold i Farum. Omair drømmer om at blive bygningsingeniør. Omair har været gatekeeper i Unge til mikrofonen og arbejder stadig for Tine med nogle nye projekter. LYS PÅ MULTIBANEN Det hele startede med, at Tine, som er projektmedarbejder i Kærene, var ny og derfor gerne ville have en guidet tur rundt i kærene. Igennem Andre fra Lokalavisen fi k hun Omairs nummer. De to mødtes, og Omair fortalte om Kærene. Tine spurgte, om der var noget, han syntes, de manglede i området. Efter at havde talt med vennerne, blev de enige om, at det, de savnede allermest, var lys på multiboldbanen, for om vinteren, når der var mørkt på banen om aftenen, manglede de noget at lave i stedet for at lave ballade. Omair blev ansat hos Tine fem timer om ugen som gatekeeper til et projekt kaldet Unge til mikrofonen blandt andet til at søge fonde og Rødovre kommune for at realisere projektet Lys på multiboldbanen. I forbindelse med ansøgningerne blev der lavet en kortfi lm, Lys på multiboldbanen, som du kan se på Youtube og contact.dk. Dengang vi var små, savnede vi noget lys på vores boldbane. Jeg var med til at gøre det muligt. 3 INTERVIEW MED OMAIR Hvordan har processen været? Det har været totalt nyt. Jeg havde jo ikke skrevet ansøgninger før og skulle skrive en hel masse og snakke med så mange begavede mennesker i jakkesæt. Det var jeg ikke vant til. Da vi var i Nordea Fonden, havde jeg også taget bare lidt stilet tøj på og passede på, at der ikke kom så meget perkersprog ind over det. Tine rettede mine ansøgninger hver gang. Jeg havde aldrig lavet et ansøgningsskema før. Tine ved også godt, at jeg hader at skrive på computer, men hun tvang mig til det. Da vi startede med projektet, fandt Tine ud af at, det kunne være en god ide med at lave en fi lm til ansøgningerne, og så kom vi i forbindelse med C:NTACT. Vi brugte meget tid på at lave denne her fi lm (den første lille fi lm, Lys på multiboldbanen ), og derefter gik vi så i gang med at ansøge. Senere fandt vi ud af, at det kunne Nordea Fonden ikke klare at støtte os i. Tine spurgte oppe på kommunen og fandt ud af, at det måske godt

5 OMAIR OG MULTIBOLDBANEN OMAIRS TIPS TIL INDFLYDELSE Prøv at komme ud med det, du gerne vil! Prøv at opsøge nogle, der gerne ville hjælpe dig. Hvis man står alene, kan man ikke! Stå fast ved dit mål og stop ikke, før du når det! Hvis man kæmper for sin sag, så bliver man belønnet! 4 kunne lade sig gøre. Vi arrangerede et møde med borgmesteren, som jeg så ikke var med, men Tine og Minja viste ham fi lmen og fortalte om, hvad vi manglede, og han kunne rigtig godt lide ideen. Derefter sendte vi det op til kommunen, og så sad vi bare og ventede. AKB havde lavet alle tegningerne, målene osv. men det kunne alligevel ikke lade sige gøre på det tidspunkt. Vi ventede tre-fi re måneder. Til Beach Party fortalte borgmesteren så, at det var gået igennem. Det blev lavet i september og oktober måned I alt tog det ca. otte måneder at få lys på banen. Hele projektet havde ikke kunnet lade sig gøre uden vennerne. De spiller en rigtig stor rolle i det. Men der har også været meget modstand fra vennernes side. Der var rigtig mange, der ikke troede på, at der ville komme lys på banen, før de begyndte at grave. Hvordan ser fremtiden ud for multiboldbanen? Fremtiden ser god ud. Vi har lavet en forening og den hedder faktisk Foreningen Multiboldbanen. Lige nu er jeg den eneste unge sammen med nogle af de ældre, som er nogle over 30 år. Det er dem, der har styret Kærene engang i sin tid, og så er det meningen, at når de ældre ikke gider mere, så er det nogle af os yngre, der overtager; mig og mine venner, og så skal det bare fortsætte sådan der. Nu har vi så lige startet den, men det er meningen, at foreningen skal blive brugt til, at vi kan komme ud at spille fodbold andre steder. Nu bruger vi fx foreningen til at skaffe indendørsbaner, sådan at vi kan spille noget indendørs om vinteren. Når man er en forening, så har man en pulje, hvor man kan få nogle penge, så hvis vi en dag havde fået mange penge - hvis vi fx havde højere kontingent (lige nu er det så relativt lavt, 50 kr. om året) - så kunne vi tage ud at rejse hele foreningen. Det er bare ønsketænkning, men vi har primært stiftet den for at spille noget fodbold. Vi vil gerne rundt omkring i Danmark og spille imod andre foreninger. Kontingentet skal bruges til, at hvis vi har lånt noget, og noget går i stykker, så kan vi bruge foreningens penge på det, og hvis vi så får for mange penge, så kan vi altid ønsketænke. Hvad vil du gerne lave om, der hvor du bor? Hvordan kan du arbejde for, at det sker? Gå sammen i grupper på max. fire og udarbejd et projekt sammen: Hvad vil i ændre (fx i jeres lokalmiljø eller på jeres skole)? Hvilke personer ville kunne hjælpe jer (fx en lærer, en der arbejder på lokalavisen eller en helt tredje)? Fremlæg dit/jeres oplæg for klassen. Diskuter projektet og se, om resten af klassen kan finde på andre, der evt. ville kunne hjælpe? Interview en person i dit lokalmiljø, som kæmper for forandring: Hvad prøver han/ hun at ændre? Hvordan? Og Hvorfor?

6 ROBEL OG BEACH PARTY Robel Haile Berhane er 17 år gammel og går i 2.g på Rødovre Gymnasium. Robel bor i Rødovre, hvor han er født og opvokset. Hans familie er oprindeligt fra Eritrea. Robel var frivillig på Beach Party-projektet men er lige blevet ansat hos Tine og Unge til mikrofonen-projektet, hvor han skal være med til at arrangere en ungdomsfest i kulturhuset Viften til september. Robel drømmer om at blive pilot, læge eller journalist og håber bare ikke, at han finder på en fjerde ting, han godt kunne tænke sig at lave. BEACH PARTY I RØDOVRE. Robel har været med til at arrangere Rødovre Beach Party, der blev afholdt i august Robel fi k kontakt med Tine igennem sin gamle ungdomsklub og gav sammen med en ven Tine en stor guidet tur rundt i Rødovre. Oprindeligt var det Andre fra Lokalavisen, der havde fået en ide til en strandfest, og igennem en ven hørte Robel om mødet, hvor han mødte Tine igen, og han begyndte derefter sammen med andre unge at arrangere festen og fi k efterhånden mere og mere ansvar. Beach Party gik ud på at samle mennesker på tværs af kulturer og etniske baggrunde til en masse aktiviteter ssom beachvolley, rapfabrik, fodboldturnering, en politisk boksekamp, snobrødsbagning, hygge, mad og drikke mm. - og så at holde en stor fest om for unge aftenen. INTERVIEW MED ROBEL Hvorfor synes du, at Rødovre trængte til et Beach Party? Jeg synes, det lød rigtig, rigtig fedt. Jeg kunne rigtig godt lide ideen, som Andre havde, med bare at smide en masse sand og så holde en kæmpe strandfest. Det er jo ikke noget, der er blevet lavet før. Hvis man skal til strandfest, skal man jo til Brøndby Strand eller til Bellevue, så det at man kunne gøre det i Rødovre, det var mega-, megafedt. Det ville jeg rigtig gerne være med til. Var det også for, at der skulle være en fest? Ja! Der mangler fest her! Der er ikke rigtig noget sted, hvor unge kan tage hen i Rødovre. Viften (Rødovre Kulturhus) holder nogle gange 80 er- 5 og 70 er-fester, men det er jo ikke Der mangler fester for unge i Rødovre for børn eller unge, det er kun for de lidt ældre. Der er ikke nogle steder, hvor unge kan tage hen. Bodegaerne sælger ikke alkohol til folk under 18 år, og man kan jo godt have det hyggeligt uden og lege med jukeboksen, men man kan ikke holde fest-fest nogle steder. Hvordan har processen været? Jeg startede med at komme til mødet, og så fi k jeg stille og roligt flere og flere opgaver. Siden kom det sådan lidt af sig selv. Det var lidt hårdt at

7 ROBEL OG BEACH PARTY ROBELS FESTARRANGØRTIPS: - Lad være med at stresse. - Tag en ting ad gangen. - Hvis der er noget, der går galt, så prøv igen, inden du bare dropper det! - Lad være med at påtage dig mere ansvar, end du kan magte. - Man har brug for hjælp fra voksne. De skal ikke styre projektet, men det er godt at have nogle at gå til, hvis der opstår problemer. Man kan ikke klare det hele alene. - Man skal være en gruppe. Der skal være nogle stykker, der vil det. skulle koordinere alt det her. Det var jo helt nyt for mig: Jeg havde aldrig arrangeret en fest før, overhovedet, og udover Beach Party havde vi også en fest om aftenen på Milestedet inde ved siden af. Men jeg havde heldigvis Tine og alle de andre til at hjælpe mig. Det var rigtig dejligt. Hvordan fik I penge til det? Vi søgte om en masse penge fra kommunen. Det var faktisk noget, jeg ikke var med til. Det var Morten (som også har været med til at arrangere Beach Party), Omair og Tine, der gjorde det, og så var der nogle, vi fi k penge fra og nogle, vi fi k afslag fra. Men vi fi k det, vi skulle bruge. Der var også mange andre ting som leje af telte, betaling af elektricitet osv. og mange ting at rydde op bagefter, men det gik overraskende hurtigt. Hvad har overrasket dig ved at skulle arrangere en fest? Det har overrasket mig, hvor meget arbejde der faktisk ligger bag. Jeg har altid troet, at det bare var lynhurtigt, men det tog jo ret lang tid. Næsten et år. Og stadig op til to uger op til festen var der stadig mange ting at tage sig af. Vi havde fx ikke lejet telte eller spredt sand ud, men det lykkedes, det hele - undtagen vejret: Det startede med at regne, men senere på dagen blev det lidt bedre, men puh.. jeg blev rigtig træt.. Forhold dig til Robels tips: Hvorfor har han valgt dem? Hvad synes du, der er det gode ved dem? Kan du bruge dem til noget? Er der nogle ulemper ved dem? Find på en begivenhed, du godt kunne tænke dig at arrangere og overvej, hvilke praktiske udfordringer der kunne være forbundet med begivenheden: Skal der fx søges tilladelser eller lignende nogle steder? Fremlæg dit projekt for resten af klasse. Lav evt. en planche med billeder mm. Forklar, hvorfor har du valgt netop denne begivenhed. Begrund overfor klassen, hvad formålet med begivenheden er? Hvordan gik det på selve dagen? Det gik godt, men der var stadig meget på dagen. Vi skulle koordinere, hvem der skulle bruge tingene hvornår. Jeg hjalp hele dagen, men jeg nåede at spille lidt volley. 6

8 MINJA OG HJEMMESIDEN Minja Derkovic er 19 år og blev student fra Rødovre Gymnasium sidste sommer. Oprindeligt kommer hendes familie fra Bosnien Hercegovina, men hun har boet i Danmark, siden hun var to år. Minja har størstedelen af sit liv været jyde og boet i Holstebro, men i 2003 flyttede hun til Kærene i Rødovre, hvor hun bor sammen med sin storesøster og mor. Lige nu arbejder Minja i en tøjbutik i Rødovre Centret men regner med at gå i gang med at læse enten på RUC eller CBS efter sommerferien. Minja har været ansat som gatekeeper i Unge til Mikrofonen-projektet og har været tovholder bag projektet ui2610. HVAD SKER DER EGENTLIG I RØDOVRE? Minjas projekt har været at lave en hjemmeside for unge i Rødovre: ui2610.dk. Det er en hjemmeside skabt af unge for unge. Ideen med siden er at skabe kontakt med andre unge fra hele Rødovre; at skabe et sted, hvor man kan dele sine erfaringer og lære af andres. Men også som et sted, hvor man kan lægge oplysninger om aktiviteter ud, fx koncerter, arrangementer i svømmehallen, fester osv. Det er muligt at skabe sin egen debat, sin egen historie, lægge videoer og billeder ud eller bare kommentere helt anonymt. INTERVIEW MED MINJA Hvad sker der egentlig i Rødovre? Hvordan kom du i gang med dit projekt? Det startede med, at Tine skulle interviewe en masse unge herfra, og så ringende hun mig op, fordi jeg havde skrevet for Rødovre Lokalnyt på en ungdomsside, hvor vi har skrevet hver uge. Så interviewede hun mig, og så snakkede vi om, hvad jeg synes, der kunne være fedt, at der skete for andre unge. Så fandt vi på det med hjemmesiden, og så blev jeg ansat fem timer om ugen hos Tine. Først talte vi lidt om en lille avis, men så fandt vi på det med hjemmesiden, fordi det er det, unge bruger. Så søgte vi nogle penge, og så gik vi bare i gang. 7 Hvordan har processen været? Den har været lang. Der var nogle perioder, hvor vi bare skulle sidde og vente, faktisk. Først skulle vi vente på pengene, og da vi så havde fundet ham, der skulle lave hjemmesiden, så skulle vi vente på, at han lavede den. Så mange ventepe-

9 MINJA OG HJEMMESIDEN MINJAS TIPS HVIS DU GERNE VIL IGENNEM MED NOGET: - Det er vigtigt at finde nogle voksne, som også synes, at projektet er fedt, fordi voksne tit ved, hvem der kan hjælpe. - Elevrådet er et godt sted at starte. - Vær aktiv på din skole og prøv selv. Selvom andre ikke virker lige så aktive som dig selv, så kan det godt lade sig gøre. 8 rioder. Men så har der også været mange perioder, hvor vi har skullet fi nde på alt muligt: Hvad skulle der være på hjemmesiden? Hvordan skulle den fungere? Hvem skulle styre den osv.? Hvor lang tid har det taget? Jeg startede i december 2008, den blev lanceret i august 2009, og efter det har vi promoveret den på forskellige måder. Tine havde et andet projekt med nogle 8.klasser, og der præsenterede vi hjemmesiden for dem. Så har vi planlagt at holde en fest på Rødovre Gymnasium, men den er ikke blevet holdt endnu. Hvorfor synes du, at der var et behov for en hjemmeside? Jeg følte bare, at der manglede et sammenhold i Rødovre. Det har været meget sådan delt op i Rødovre. Hvor man var fra. At man egentlig bare hørte til der. Så kom jeg til at tænke på, at det kunne være meget fedt med en virtuel verden, hvor man kunne dele sine oplevelser og nogle historier eller et eller andet fra Rødovre, men hvor man stadig kunne være anonym, også bare for at lære at dele med andre. Der er mange fordomme: Dem der bor i Kærene, det er bare sådan nogle gangstere, og dem fra Islev er bare nogle nørder; det er helt vildt fordomsfuldt. Så tænkte jeg bare, at det kunne være sjovt at bryde mønstret, hvis det kunne lade sig gøre. Det er også derfor, figurerne på kortet spiller på en masse fordomme, folk har. Da vi skulle lave siden, havde vi inviteret en masse unge fra forskellige dele af Rødovre, og de sagde alle sammen, at dem fra Kærene ser sådan og sådan ud osv. Og det er egentligt meget sjovt, for du ville jo aldrig kunne se forskel på en herfra og fra Islev. De ser jo alle sammen ens ud. Hvad har været det sjoveste? Der har været mange sjove ting. Det sjoveste har været folks begejstring, især voksne mennesker, og det har været sjovt at bestemme nogle forskellige ting og have noget ansvar på en anden måde, end man er vant til. Forhold dig til Minjas tips til medbestemmelse: Hvorfor har hun valgt netop disse, og hvad synes du om dem? Undersøg ui2610.dk: Hvad synes du om den, og hvordan fungerer den? Diskuter i klassen, hvad I synes om ideen om en hjemmeside for unge i den by, I bor i? Ville man kunne bruge en hjemmeside for unge i din by? Hvad skulle sådan en hjemmeside indeholde? Prøv at lave et udkast til din egen hjemmeside enten som en planche eller som en rigtig hjemmeside og præsenter den for klassen.

10 CHRIS OG KOMMUNALVALGET Chris Lassen Jensen er 19 år gammel og blev student fra Rødovre Gymnasium i sommer. Chris er oprindeligt født i Jylland men har boet i Rødovre i mange år sammen med sin far, stedmor og lillebror. Chris mor døde i 2006 efter længere tids sygdom. I januar blev Chris valgt som formand for Konservativ Ungdom i København. Første februar startede Chris som værnepligtig og regner med at starte på CBS (erhvervsøkonomi og jura) efter sommerferien. Chris har været med i dokumentarfilmen, fordi han stillede op til kommunalvalget i efteråret 2009 for det Konservative Folkeparti. KOMMUNALVALGET 2009 Chris stillede op til kommunalvalget d. 17 november 2009 for det Konservative Folkeparti i Rødovre som den yngste opstillede kandidat. Chris projekt skiller sig ud i forhold til de andre tre unges projekter, fordi hans projekt har været meget selvkørende. Det er et projekt, som kommer af et politisk engagement og en personlig lyst og drivkraft mod mere ansvar og indflydelse. Hans projekt handler om en ung kandidats prøvelser for at få indflydelse og ikke mindst om, hvordan han har valgt at lave en valgkamp. Chris kom ind i dokumentarfi lmsprojektet igennem Minja, som han kendte fra folkeskolen og Rødovre Gymnasium. INTERVIEW MED CHRIS Hvad fik dig til at blive politisk aktiv? Jeg tror, der er tre ting i det. For det første har jeg fået en opdragelse hjemmefra, som har handlet om frihed under ansvar - opdragelse, hvor jeg skulle lære at stå til ansvar for de ting, jeg gjorde, og hvor jeg fi k den frihed, som jeg var ansvarlig til. Det grundlæggende syn har præget mig meget. Så har jeg haft nogle oplevelser med min mor og hendes sygdom, hvor har jeg skullet tage en masse ansvar overfor mig selv og min mor og lillebror, som har gjort, at jeg har haft en ansvarsfølelse både overfor mig selv og overfor andre, og det har gjort mig interesseret i at lave mere end bare det normale; bare gennemføre sin uddannelse osv. Jeg har ønsket at søge indflydelse, hvilket rigtigt kom til udtryk i gymnasiet. 9 Du nævner også, at du er konservativ pga. det Konservative Folkepartis sociale program? Det handler om arrangement og indflydelse Det, som jeg tror, fangede mig, var, at mange af de andre partier ønsker at hjælpe folk med sociale problemer igennem statslige og offentlige systemer, og i og med min mors sygdom havde jeg oplevet, hvor meget det system fejlede. Der var en masse svigt derfra. Jeg oplevede, at hvis man skulle gøre noget ved det, så blev det nødt til at komme fra det omkringliggende samfund, og det Konservative Folkeparti er ligesom det eneste parti, der hylder samfundet, synes jeg, mens andre prøver at hylde fællesskabet i en eller anden statslig form. Er der nogle ting, du ser anderledes på, efter du er blevet politisk aktiv? Jeg har helt sikkert fået en ide om, at det er mere kompliceret, end man lige synes, når man er en ung, ideologisk politiker. Der kan godt være flere hensyn end bare den ideologiske kamp, og så har

11 CHRIS OG KOMMUNALVALGET TIPS FRA CHRIS, HVIS DU GERNE VIL ÆNDRE NOGET! - Grundlæggende så bare gør det: I stedet for bare at snakke om det, så gør det. - Det kan godt være uoverskueligt, så hvis man ligesom mig har en politisk sag, som man interesserer sig for eller noget, som man synes, er for galt, så find et parti eller et ungdomsparti. Prøv at komme ind og tag det derfra. - Find ud af, hvor du kan søge indflydelse, og søg den! 10 jeg også gjort mig en masse personlige erfaringer om ledelse og frivilligt arbejde. Både positive og negative erfaringer om ens venner og bekendte osv. Man oplever mange ting, når man så intenst prøver at vinde folks tillid. Både på godt og ondt. Og så er der Rødovre kommune, som er en Socialdemokratisk kommune, så man oplever en del onde ting. Ikke så meget lige her men blandt de andre naboer bliver der råbt lidt efter en. Rødovre kommune er en Socialdemokratisk kommune, hvor Socialdemokratiet i mange år har haft absolut flertal. Socialdemokratiet i Rødovre har 11 ud af 19 mandater, hvilket i teorien betyder, at de bare kan bestemme alene. Som princip vælger de dog langt hen ad vejen at samarbejde med de andre partier. Nu kom du ikke ind, men du fik jo et fint personligt valg. Kunne du tænke dig at stille op igen? Jeg har ikke mistet modet på det, tværtimod. Jeg er stadig vild efter at skulle ind at søge indflydelse. Men jeg har det også sådan, at nu har jeg prøvet en masse ting; været børnehavepædagog, været i militæret osv.. Men jeg har stadig ikke prøvet at leve et normalt liv, og det er svært at komme direkte fra skolebænken og ind at skulle lovgive uden at have oplevet den virkelige verden, så jeg har i første omgang lige tænkt mig at tage min uddannelse og måske arbejde nogle år, inden jeg skal ind at sidde. For at få en fornemmelse af, hvad sker der udenfor Københavns Universitet, CBS og Borgen. Det bliver meget tit det lidt flyvske billede af, hvad virkeligheden i virkeligheden er, der bliver dominerende. Jeg har i hvert fald tænkt mig at komme ud at opleve nogle flere ting. Men der er jo folketingsvalg lige om lidt, hvor jeg overvejer at stille op, for der er kun 175 pladser, og der er lige omkring 100 kredse per parti, så der er mange, der stiller op, der ikke kommer ind, og jeg kunne godt overveje at stille op for at komme ud med nogle budskaber og noget politik i stedet for bare at blive valgt. Man kan jo enten søge at komme ind i politik for at blive valgt eller for at ændre folkemeningen. Det kunne være meget sjovt at lave en meget ideologisk kampagne - men hvis man stiller op, så skal man også være parat til at komme ind. Diskuter, hvordan man bedst muligt skaffer sig indfl ydelse i Danmark? Diskuter, hvad I ville bruge jeres indfl ydelse til, hvis I fik den? Undersøg de forskellige politiske partiers politik: Gå ind på deres hjemmesider og bestil evt. materiale hjem om det parti, I gerne vil arbejde med. Sæt evt. en gruppe på hvert parti, så alle partier bliver repræsenterede. Overvej, hvem du ville stille op for? Lav en debat, giv argumenter for og imod. Vælg en ordstyrer, som skal styre debatten: o Unge og fritid: Er der nok for unge at lave? o Unge og alkohol: Er aldersgrænserne for høje eller for lave? o Unge og stemmeret: Er man voksen nok til at stemme, når man er 18 år? Eller skal myndighedsalderen fx. sættes ned til 15 år? o Den seksuelle lavalder: Er man voksen nok til at have sex, når man er 15 år? Eller skal den seksuelle myndighedsalder sættes ned til 13 år? Eller op til 18 år? o Find selv på andre emner

12 MEDBORGERSKAB Demokrati, indflydelse og ytringsfrihed ANDRE STYREFORMER: o Monaki: Kongedømme o Tyranni: Enehersker-vælde o Aristokrati: Adelsvælde o Oligarki: Fåmandsvælde o Oklokrati: Pøbelvælde o Anarki: Fravær af styreformer 11 AKTIVT MED- BORGERSKAB Alle, der bor i Danmark og er en del af samfundet, bliver også en del af et samfundsfællesskab. Fx bliver børn og unge en del af et fællesskab igennem deres skole og fritidsaktiviteter, mens voksne går på arbejde. Langt de fleste bliver altså en del af samfundet på en eller anden måde og benytter sig af det, man kalder velfærdsstatens goder som fx SU, dagpenge, gratis hospitaler osv. I Danmark indgår vi også i et demokratisk fællesskab. Alle danske statsborgere over 18 år har stemmeret til Folketinget, kommunalvalg og bestyrelser mm. Den form for demokrati, vi har i Danmark, kaldes repræsentativt demokrati, dvs. at man vælger politikere til at repræsentere ens synspunkter. Kilde: medborgerskabet.dk Demokrati betyder egentlig folkestyre. Det vil sige, at det er folket, der skal styre. Danmark har ikke altid haft demokrati; det fik vi først med Grundloven i Den blev grundlaget for det politiske system, vi kender i dag med frie valg sikret ved lov. Selvom man ikke er 18 år endnu, er der også andre måder at deltage i det demokratiske fællesskab på. Der er et meget stort foreningsliv i Danmark. De fleste mennesker er medlem af en forening. Det betyder ikke, at man er aktiv i det repræsentative demokrati, men man kan være demokratisk aktiv, når man fx er med til arrangere en tur med fodboldholdet eller er med til at vælge, hvor en skole skal rejse hen osv. Den form for demokrati kalder man livsstilsdemokrati. Argumenter for fordelene ved andre styreformer end demokrati? Hvilke positive konsekvenser kan det have? Og hvilke negative konsekvenser kan det have? Hvor mange forskellige former for demokrati findes der? Sammenlign med andre stater, historiske eller nutidige, der betegner sig som demokratier (fx. Schweiz, USA eller det antikke Athen) og forsøg at definere, hvad der kendetegner et demokrati og hvilke forskelle, der kan være? Hvilke styrker og svagheder har demokratiet? Lav en liste? Kan du forestille dig, at andre styreformer end demokrati kan være hensigtsmæssige for nogle samfund? Del klassen op i grupper: Hver gruppe skal kortlægge deres brug af fællesskaber? Prøv at lave et spørgeskema, hvor I hver især svarer på spørgsmål om, hvor I er aktive udenfor skolen eller i jeres familier, fx om I er medlem af en sportsklub, et ungdomsskolehold mm. I kan også skrive grupper på Internettet på (fx Facebook, Skype osv.)

13 MEDBORGERSKAB MEN HVAD BETYDER MEDBORGERSKAB SÅ? Medborgerskab handler om, hvordan det er at være en del af et samfundsfællesskab. Et samfundsfællesskab skal fungere med alle de forskelligheder, som borgerne repræsenterer, det være sig køn, alder, udsendende, seksualitet, religion, politiske overbevisninger og alle mulige andre forskelligheder. Et medborgerskab er dybest set en grundlæggende følelse af som borger at være med i og ikke imod det samfund, man lever i. En vigtig del af medborgerskabet er følelsen af at høre til. Derfor er det vigtig for et samfund at skabe rum til forskelligheder i samfundet for på den måde at sikre, at alle borgere har lige muligheder for at være en del af samfundsfællesskabet. HVAD ER EN MEDBORGER? o Et menneske, der føler sig som en del af fællesskabet. o Et menneske, der tager ansvar for fællesskabet. o Et menneske, der kender sine rettigheder og pligter i samfundet. Undersøg dine rettigheder og pligter som medborger i Danmark. Gå fx ind på www. borger.dk og læs om dine rettigheder. Diskuter evt. i klassen, hvad I synes om rettighederne? Er det fx i orden, at det kun er mænd, der skal i militæret, og er alderen for stemmeret passende, eller synes I, at den er for høj (eller lav)? Synes du, de unge i filmen er aktive medborgere? Skriv et kort essay på max anslag, hvor du begrunder, hvorfor de er eller ikke er. Du må gerne vælge kun at tage udgangspunkt i en af personerne. Test dig selv. Kan du blive dansk statsborger? (se link i litteratur- og inspirationslisten.) At være medborger handler altså om flere forskellige ting. o Det handler om at vide, hvilke rettigheder og pligter man har som medborger. o Det handler om at kunne fortælle og begrunde, hvad man mener, på en god og konstruktiv måde. o Sidst men ikke mindst handler det om at sige sin mening og om at turde handle, hvis man oplever ulighed eller diskrimination, fx mobning eller racisme. 12 At være aktiv medborger handler altså om, at man deltager i og tager ansvar for det samfund, som man er en del af.

14 MEDBORGERSKAB Redegør i korte træk for, hvad der skete i dagene efter, at Jyllandsposten havde trykt Muhammedtegningerne? Diskuter, om det, Jyllandsposten og Kurt Westergaard gjorde, var i orden, eller om der skal være grænser for ytringsfrihed. 13 YTRINGSFRIHED OG DEBAT Grundloven sikrer borgernes frihedsrettigheder, som blandt andet er: o Personlig frihed o Ytings- og trykkefrihed o Forenings- og forsamlingsfrihed o Religionsfrihed Grundloven indeholder dog også visse begrænsninger, som skal sikre demokratiet. Bland andet fi ndes der bestemmelser om, at foreninger, der virker ved eller har til formål at nå magt ved vold, vil blive opløst ved dom. Den ytringsfrihed, vi har i Danmark, er ikke en fast størrelse, som er hævet over diskussion og ændringer. Den ændrer sig hele tiden, fx med pornoens frigivelse i Diskussionen om ytringsfrihed og trykkefrihed blev meget tydelig, da avisen Jyllandsposten i efteråret 2005 trykte de såkaldte Muhammedtegninger. Det virkede voldsomt provokerende på muslimer i Danmark og resten af verden, dels fordi det indenfor Islam betragtes som blasfemi at tegne profeten Muhammed, dels fordi tegningerne ikke fremstillede Muhammed i et særligt smigrende lys. Sagen udviklede sig til en stor international debat om ytringsfrihedens grænser og respekten for religiøse følelser. Kilde: Stine Grynberg Censur og ytringsfrihed ELEVRÅDET HAR FOR LIDT INDFLYDELSE 75% af alle elever mener, at elevrådet er vigtigt/meget vigtigt for skolen, mens 64% mener, at elevrådet har meget lidt betydning for den enkelte elev. Forhold jer til faktaboksen om elevrådet: o Hvad synes du om elevrådet? o Overrasker det dig, at mange mener, at elevrådet har meget lidt betydning for den enkelte elev? o Hvad er vigtig for dig, når det drejer sig om demokrati og medbestemmelse på din skole?

15 2610 FOREVER Rødovre og Kærene HER ER EN TOP 10-GUIDE TIL RØDOVRE. Rødovre kommune er arealmæssigt en af landets mindste kommuner med sine 12,1 kvadratkilometer men samtidig med sine mere end indbyggere en af landets tættest befolkede kommuner. 1. Rødovres byvåben er en rødokse, som går over en rød bro over blå bølger i et sølvfelt. 2. D. 1 februar 1901 boede der 716 indbyggere i Rødovre. 3. Der er seks folkeskoler i Rødovre. Derudover er der en ungdomsskole og en musikskole. 4. Damhussøen og Damhusengen er et fredet grønt område. 5. Rødovre har sit eget museum, Heerup Museet, med værker af kunstneren Henry Heerup. 6. Rødovre Mighty Bulls er en ishockeyklub, der spiller i Superisligaen og har vundet det danske mesterskab seks gange. 7. Der er et stort center i Rødovre, Rødovre Centret, som har eksisteret siden Vestbadet er en indendørs og udendørs svømmehal, som drives sammen med Brøndby kommune. 9. Rødovre har sin egen side på Facebook: Du ved du er fra Rødovre når 10. Rødovre Byfest fylder 20 år til sommer. 14 KÆRENE I RØDOVRE, BEDRE KENDT SOM 2610 K-TOWN o Lokalområdet Milestedet, i daglig tale også kaldet Kærene, er et alment boligbyggeri, som er opført efter en samlet bebyggelsesplan fra begyndelsen af 1950 erne. o Kærene har generelt et dårligt ry, særligt fordi husene og arealerne er nedslidte, og fordi lejlighederne ikke helt lever op til nutidssvarende standarder. o Hvis man er lokal i Kærene betegnes Maglekær, Lillekær og Nørrekær, og ikke resten af Kær-områderne, som Kærene. Lav en Best places - guide over din by! Prøv selv at lave et portræt af din by: Hvad er det gode ved din by, og hvad kan man lave der? Prøv at lave et kort over din by, hvor du placerer de steder, som du tit bruger i byen, på et kort? Lav et interview med din nabo: Hvad synes han/ hun er godt ved området og byen? Og hvad synes han/hun er dårligt? Er der noget, de mangler?

16 INDSPARK SOM FILM 15 Lidt om film som medie DOKUMENTARFILMEN SOM GENRE Den danske dokumentarist Theodor Christensen har defi neret dokumentarfi lmen i følgende korte sætning: Dokumentar er ikke virkelighed. Det er ikke billeder af en handling, men en handling i billeder. En dokumentarfi lm skildrer virkelige personer, miljøer og hændelser. I dokumentarfi lmen fremstår virkeligheden ikke uformidlet men gør netop et indtryk i kraft af dokumentaristens kreative bearbejdning. Til denne fi lm har de unge fi lmet en masse timer over et helt år, så de 52 minutter, som fi lmen tager, giver kun et lille indblik i deres verden. Derudover er fi lmen klippet, og de unge har selv været med i processen med at vælge klip ud eller sige, hvis der var noget, de alligevel ikke ville have med. DEN OBSERVERENDE DOKUMENTARFILM Den observerende dokumentarfilm er en bestemt måde at lave dokumentarfilm på. Her ønsker instruktøren at lade kameraet indfange begivenheder uden at gribe ind, og uden at seerne mærker kameraets tilstedeværelse. Kameraet skal med andre ord være en flue på væggen. Kameraet observerer. I den reneste udgave af den observerende dokumentarfilm er der IKKE: Voiceover, underlægningsmusik, ekstra lydeffekter, interviews eller historisk rekonstruktion. En dokumentarfilm kan enten være fuldt ud observerende, eller den kan være det i dele af filmen. Kilde: Bill Nichols, Introduction to a Documentary VIDSTE DU? o At de første film, der blev optaget før 1900-tallet, oftest var af dokumentarisk karakter, da de typisk viste levende billeder fra dagligdagen? o At dokumentarfilm sjældent optræder i kommercielle biografer. Som en undtagelse kan nævnes Michael Moores Bowling for Columbine og Fahrenheit 9/11. Se filmen. Diskuter i grupper på max. fire, hvad I synes om filmen: o Kan I genkende nogle af dokumentarfilmgenrens træk i filmen? o Kan I genkende nogle af de ideer, som de unge har? Hvilke af de unge eller deres drømme kan du identificere dig med? o Er der nogle ting, du gerne vil ændre, der hvor du bor eller på din skole? o Vælg en ting, som du godt kunne tænke dig at lave om på. Prøv at optage en lille dokumentarfilm på max. 2 minutter med dit mobilkamera. (Se evt. Lys på multiboldbanen som inspiration.) Når den er færdig, og hvis du synes, den er blevet god nok, kan du prøve at lægge den ud på Youtube.

17 INDSPARK SOM FILM 16 FILMENS STIL Det, man kalder fi lmens stil, er de mange virkemidler, som en fi lm er bygget op af. Det er klipning, kameraføring, lyssætning, omgivelser, lyd og rekvisitter samt den måde, de medvirkende optræder på. PERSPEKTIVER En film kan optages i forskellige perspektiver: o NORMALPERSPEKTIV er når objektet, det vil sige det, man fi lmer, er fotograferet i øjenhøjde. o FRØPERSPEKTIV er når objektet fi lmes nedenfra, som var det fra en frøs perspektiv. Det kan give en følelse af at føle sig lille eller af at spionere. o FUGLEPERSPEKTIV er når objektet fi lmes ovenfra, som fra en fugls perspektiv. Det giver en følelse af at have overblik, at have magt eller være bange for at falde ned. UNDERLÆGNINGSMUSIK Underlægningsmusik er et af de mere tydelige værktøjer til at styre publikums opfattelse af fi l- men. Vi ved alle sammen, hvordan et stykke musik eller en sang kan få os i godt eller dårligt humør. Ofte kan man næsten med lukkede øjne gætte sig til, hvad det er for en slags fi lm, der kører i fjernsynet, hvis bare man hører musikken. Fx får meget voldsom musik os tit til at tænke på action, mens to blide violiner mere får os til at tænke på en klassisk kærlighedsfi lm. OPGAVE: Hvordan har man brugt de forskellige perspektiver i filmen? Beskriv stemningen i filmen og hvordan de fire aktører fremstiller sig selv. Er det poetisk, barskt, sympatisk eller sjovt? Hvordan synes du, underlægningsmusikken fungerer? Se evt. klippet med borgmesteren, der kommer gående i regnvejr. Fjern lyden og prøv selv at lege med at spille noget andet musik henover klippet. Hvilke effekter giver det? Vælg en af eller flere scener fra filmen: Karakteriser musikken og overvej, om den passer til billederne og fortællingen i filmen. Hvilken musik ville du selv have brugt?

18 FREMSTIL DIT EGET FILMPROJEKT LARS GODE RÅD: o Man kan ikke være alene, det er for svært. Man skal have i hvert fald en anden, der holder kameraet. o Tænk på, hvem der skal se filmen! o Tag kameraet SELV. Lav dagbogsoptagelser! Lav en aftale med dig selv en gang om ugen, fx hver torsdag eller hver aften. Du behøver ikke at have noget vigtig at sige, men det er godt at fortælle om sine tanker undervejs. 17 Tips fra Lars og Yunus Hvis du har et projekt, du brænder for, kunne du jo prøve at lave en fi lm om det. Det kan være, at du synes, at din skole ville blive meget bedre, hvis I fi k nogle nye borde og stole, eller hvis du ligesom Omair gerne vil have lys på banen. Det kunne også være, at du gerne ville fortælle din egen historie, hvis du har oplevet noget, som du tror, andre kunne få glæde af at høre om. Husk, at de unge i fi lmen har fået meget hjælp, så det er ikke sikkert, du lige kan lave en fi lm som deres, men man bliver ikke god, hvis man ikke øver sig! Det kunne jo være, din skole har en lærer, som er rigtig god til at klippe fi lm! Du kan evt. starte med at optage med dit mobilkamera, inden du låner udstyr; bare for at se, om du overhovedet synes, det er sjovt. God fornøjelse! TIPS FRA YUNUS: o Brug den første chance, I har, for der bliver ikke nogen næste gang! Gør det, ellers fortryder I det? o Film løs!! o Prøv at finde ud, hvilken HISTORIE du fortæller. Det skal man selvfølgelig have tænkt på, før man begynder, men man er nødt til at tænke på det igen undervejs og måske endda omtænke det. Man ved jo ikke, hvordan fremtiden bliver. o Selvom det er ens egen historie, skal den have en BEGYNDELSE og en SLUT- NING. Ligesom i en klassisk historie skal der være en dramaturgi. o Hvis det er en selv, der er hovedperson, må man gøre sig klart, HVAD DET ER; MAN VIL? Så ved man også, hvornår man skal slutte. o Husk, at det ikke er vigtigt, om projektet i filmen lykkes! Når det går dårligt for dit projekt, så er det tit godt for din film! o Jo mere hjælp, du kan få undervejs, des bedre! Særligt hvis du kan få en anden til KLIPPE filmen! o Lad være med at lade filmen ligge i skuffen og samle støv. Læg den om ikke andet så på Youtube (når du er tilfreds med den OG har fået en anden til at kigge den igennem!!) o Hellere en kort men god film end en lang og kedelig! Man kan sige rigtig meget på fem minutter! Der er ikke nogen, der gider se et kvarter på Youtube! (Se evt. Lys på multiboldbanen på Youtube: Den er syv minutter lang, og den kunne godt være kortere.)

19 LITTERATUR OG INSPIRATIONSLISTE LITTERATUR: Grynberg, Stine, Censur og ytringsfrihed, Alinea, 2006 Jacobsen, Bo et al. Den vordende demokrat, Århus Universitetsforlag, 2004 Undervisning i demokrati inspiration til grundskoler og ungdomsuddannelser, undervisningsministeriets temahæfte nr.7, 2006 UNGE TIL MIKROFONEN, udviklingsprojekt, styregruppen ved kærene og bybjerget samt Rødovre Kommune, 2010 HJEMMESIDER: (indfødningstest) FILM: Lys på multiboldbanen: INSPIRATION: Andersen, Kirstine, I demokratiets tjeneste, Akademisk forlag, 2009 Jacobsen, Benny m.fl., Sociologi og modernitet, Columbus, 1998 Ussing, Peter, Velfærd, ret og demokrati analyser og refleksioner, Helbunth og co, 2009 Minimumsrettigheder for skoleelever, et politisk udslip DSE 18

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 1 OM PROJEKT GADEKLOG 3 PRESSEMEDDELELSE 3 EVALUERING AF PROJEKT GADEKLOG PÅ N. ZAHLE SEMINARIESKOLE 4 DE HJEMLØSES SANG 5 ELEVERNES

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Bilag 6: Fokusgruppeinterview om Primark

Bilag 6: Fokusgruppeinterview om Primark Bilag 6: Fokusgruppeinterview om Primark Introduktion: Hej og velkommen til mit fokusgruppeinterview. Fokusgruppeinterviewet handler om, hvilket kendskab respondenterne, altså jer har til tøjkæden Primark.

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Spørgeskema. Unge 16-18 år. (Dansk)

Spørgeskema. Unge 16-18 år. (Dansk) Spørgeskema Unge 16-18 år (Dansk) Kære 16-18- årige din opfattelse, Godt at vide: Hvordan gør du? Eksempel: 15. Hvor stor en del af året bor du i dit boligområde? Hvad får du ud af det? 1 Først et par

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde Uddannelsesparathed og forældresamarbejde I 2010 besluttede ministeriet, at alle elever, der forlader grundskolen, skal vurderes m.h.t., om de er uddannelsesparate eller om de ikke er uddannelsesparate

Læs mere

DEMOKRATI. Hvad rager det mig? Er det vores ret eller pligt at deltage aktivt i demokratiet? Og hvad skal vi egentlig bruge det til?

DEMOKRATI. Hvad rager det mig? Er det vores ret eller pligt at deltage aktivt i demokratiet? Og hvad skal vi egentlig bruge det til? DEMOKRATI Hvad rager det mig? Er det vores ret eller pligt at deltage aktivt i demokratiet? Og hvad skal vi egentlig bruge det til? ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA DEMOKRATI - HVAD RAGER DET MIG? 1 ET UNDERVISNINGSMATERIALE

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Undervisning om Alkoholproblemer i familien

Undervisning om Alkoholproblemer i familien Undervisning om Alkoholproblemer i familien Målgruppe: 7.-10.klasse i grundskoler Samlet omfang: 2 lektioner Desuden mulighed for, at en gruppe elever vælger emnet som fordybelsesområde. Rammer: Emnet

Læs mere

Et aktivt liv på sin egen måde

Et aktivt liv på sin egen måde Artikel i Muskelkraft nr. 4, 2005 Et aktivt liv på sin egen måde Om et halvt år flytter 29-årige Marc Jørgensen hjemmefra og ind i sit eget hus en opfyldelse af et af hans mål i livet Af Jane W. Schelde

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M Brug din stemme - Demokrati og deltagelse T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse der omhandler børn, unge og deltagelse. Eleverne præsenteres for forskellige udsagn som de tager stilling til og efterfølgende

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed Det er også din boligforening Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed Vi bor i forening Vidste du, at de almene boliger tilhører dem, der bor der? Der sidder ingen ejere, aktionærer

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål Navneord Pigerne løb hen over vejen. Hvilket ord er navneord, og hvilken tid står de i? Pigerne, bestemt flertal. Vejen, ubestemt ental. Der var engang en dreng, som godt kunne lide at spise æbler. Der

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Evalueringsgenstanden: Beskrivelse af M/K: Unge Hjems Efterskoles bestyrelse besluttede på det sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 05 at evalueringsgenstanden

Læs mere

Lærervejledning. www.5emner.dk

Lærervejledning. www.5emner.dk Lærervejledning 5 emner er bygget op omkring emnerne: familie, rejser, uddannelse, arbejde og bolig. Emnerne kan gennemgås separat og i vilkårlig rækkefølge alt efter behov. Den tilhørende hjemmeside er

Læs mere

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så?

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så? Transskribering af interview med EL Udført tirsdag den 27. November 2012 Interviewer: Hvordan fik du kendskab til Pinterest? EL: Øj, det er et godt spørgsmål! Hvordan gjorde jeg det? Det ved jeg ikke engang.

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Arbejdsstruktur I denne undervisningsmodel arbejdes ud fra en FØR - UNDER - EFTER struktur.

Arbejdsstruktur I denne undervisningsmodel arbejdes ud fra en FØR - UNDER - EFTER struktur. Kampagnevejledning Indholdsfortegnelse Intro Arbejdsstruktur Fag Se, hvordan andre har gjort Arbejdsprocessen Roller til eleverne Dataindsamlingen Testen - survey Spilleregler for kampagnen Muligheder

Læs mere

Vigtige valg - Guide til unge med handicap

Vigtige valg - Guide til unge med handicap Vigtige valg - Guide til unge med handicap Bolig Uddannelse Arbejde Fritidsaktiviteter Kolofon Vigtige valg Udgiver: Servicestyrelsen 2009 Tekst og redaktion: Janina Gaarde Rasmussen og Stine Grønbæk Jensen,

Læs mere

ØLU Lynpulje til Børn og Unge pilotprojekt 2015

ØLU Lynpulje til Børn og Unge pilotprojekt 2015 ØLU Lynpulje til Børn og Unge pilotprojekt 2015 Formål: At vække interessen hos børn og unge på Østerbro for lokalt demokrati og vise dem deres muligheder for indflydelse herpå, forhåbentlig også i forhold

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Brugertilfredshed. Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken

Brugertilfredshed. Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken Brugertilfredshed Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken 2012 1 Om undersøgelsen Spørgeskemaet blev udleveret i perioden 8. maj 2012 til 31. august 2012 i forbindelse med behandling på tandreguleringsklinikken.

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel!

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel! HF i Aars... på den almindelige måde eller med sport og film Vesthimmerlands Gymnasium & HF... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad kan en HF-eksamen bruges til? En HF-eksamen kan bruges til alle

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 DR Radiosymfoniorkestret Du skal til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere. I et symfoniorkester

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Bilag 1: Interview med Søren

Bilag 1: Interview med Søren 1 0 1 0 1 Bilag 1: Interview med Søren Søren, år. Søren er en dreng på år, som har boet på Birkedalen i to og et halv år. Søren oplevede, ligesom sin lillebror, at være i klemme mellem forældrene efter

Læs mere

NASIM. et friskt pust. for Mellemøsten.

NASIM. et friskt pust. for Mellemøsten. 26 HUMANIST Studerende netværker NASIM et friskt pust fra Mellemøsten NASIM er et netværk af studerende, hvis formål er at udbrede en neutral og nuanceret viden om Mellemøsten. Netværket holder til på

Læs mere

idé og udvælgelse KORT 1 KORT 2

idé og udvælgelse KORT 1 KORT 2 IDÉ OG UDVÆLGELSE idé og udvælgelse I skal nu arbejde videre med jeres problemstiling. Det første I skal gøre for at finde en løsning på jeres problem er at få en masse idéer. Det gør I bedst ved at lave

Læs mere

IP: Ja, altså jeg har ikke noget fast beløb, men jeg vil gerne have, der, altså, er penge på kontoen, så man ikke hele tiden skal gå og tænke på, at

IP: Ja, altså jeg har ikke noget fast beløb, men jeg vil gerne have, der, altså, er penge på kontoen, så man ikke hele tiden skal gå og tænke på, at Interview nr. 4 Bilag 11: Transskription af interview ung pige, hjemmeboende Sted: Egedal Gymnasium & HF Tidspunkt: Fredag den 15. marts 2013 kl. 10-11 Interviewperson (IP): Ung pige, hjemmeboende Interviewer

Læs mere

Undersøgelse om firmajulefrokosten

Undersøgelse om firmajulefrokosten Undersøgelse om firmajulefrokosten Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af vores forhold til julefrokoster. I alt 423 har deltaget

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Alternativ markedsføring

Alternativ markedsføring Alternativ markedsføring Kom/IT Projekt HTX Roskilde Joachim K. Bodholdt 05-05-2009 Indholdsfortegnelse Alternativ markedsføring online.... 3 Projekt beskrivelse:... 3 Case: Projekt 'Mørk & Juhl'... 4

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib Dette skolemateriale er tænkt som et oplæg til at arbejde videre med forestillingen i fagene dansk, drama og billedkunst. Det består af nogle korte

Læs mere

Faglighed, Fællesskab, Fremtid. Midtfyns. Sammen bliver vi klogere

Faglighed, Fællesskab, Fremtid. Midtfyns. Sammen bliver vi klogere Faglighed, Fællesskab, Fremtid Midtfyns Gymnasium Sammen bliver vi klogere liv en del af os En helt ny verden åbner sig, når du træder ind ad døren hos os. Med masser af venner, faglige udfordringer og

Læs mere

side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar

side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar Stilladsinformation nr. 64 - december 2001 side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar Navn: Ib Hansen Bopæl: albertslund Alder: 55 Start i branchen: 1975 Firma: Tillidspost: Herlev Stilladser Fanebærersuppleant

Læs mere

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Kragsbjergskolen, efteråret 2010 At vi trives er vigtigt. Både for eleverne og for skolens personale. Trivsel skaber gode resultater og er afgørende for, at man lærer

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12

Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12 Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12 Titelblad Navn Mark Friis (10512) Email mark-f.r.i.i.s@hotmail.com Semester Forår 2012 Dagens dato 13 August 2012 Spørgsmål: Hvilke faktorer motiverede dig til

Læs mere

Undervisningsmateriale & film Drengene fra Tingbjerg

Undervisningsmateriale & film Drengene fra Tingbjerg Undervisningsmateriale & film Drengene fra Tingbjerg Kære lærer, Filmen og undervisningsmaterialet kan give dine elever en viden om livet som ung indvandrere. Elverne får inspiration og I kan bruge filmen,

Læs mere

A: Jeg er lige flyttet sammen med min kæreste på Nørrebro for, ja den 1. - to uger siden.

A: Jeg er lige flyttet sammen med min kæreste på Nørrebro for, ja den 1. - to uger siden. Interview med Agni I = Interviewer A = Agni I: Ok ja, så hvis du vil starte med at fortælle lidt om dig selv, hvor gammel du er og sådan... A: Ja, men jeg er lige blevet færdig som pædagog, her i januar,

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Personaleseminar 15.-16. november på Hotel Scandic, Silkeborg

Personaleseminar 15.-16. november på Hotel Scandic, Silkeborg Personaleseminar 15.-16. november på Hotel Scandic, Silkeborg Formøde: Konsulenterne Skjold Fink og Frans van der Woude, der stod for personaleseminaret, besøgte alle 3 BSS biblioteker henholdsvis fredag

Læs mere

Informationsfolder til Frivillige foreninger på Grøn Koncert

Informationsfolder til Frivillige foreninger på Grøn Koncert Informationsfolder til Frivillige foreninger på Grøn Koncert Kære frivillige lokalforeningsfolk! eller som vi ynder at kalde jer LokalCrew (udtales Kræw ). I Muskelsvindfonden er vi meget glade for, at

Læs mere

Min Historie. Denne bog tilhører. Ungdommens Uddannelsesvejledning Rådhusstrædet 6 7430 Ikast tlf.: 9960 4200 www.uuib.dk

Min Historie. Denne bog tilhører. Ungdommens Uddannelsesvejledning Rådhusstrædet 6 7430 Ikast tlf.: 9960 4200 www.uuib.dk Min Historie Denne bog tilhører Hvem er jeg? Din identitet har at gøre med den måde, du opfatter dig selv på hvem du selv synes, du er. Den er de kendetegn, der afgrænser netop dig fra alle andre. Du kan

Læs mere

Centrets bedste Nyhedsavis

Centrets bedste Nyhedsavis Centrets bedste Nyhedsavis - At gå på CSV SydØstfyn. (Side 3) - Elever på Nytårsforsæt. (Side 10) - Den SJOVE side. (Bagsiden) Velkommen til skolens bedste nyhedsavis. For første gang i nyere tid har skolen

Læs mere

Kultur og samfund. Tro og Ritualer. Totemdyr

Kultur og samfund. Tro og Ritualer. Totemdyr Tro og Ritualer Totemdyr TRIN 1 Opgave: Lav dit eget totemdyr Lad eleverne lave deres eget totemdyr. De skal selv finde på, hvilke egenskaber dyret skal have. Tag udgangspunkt i følgende spørgsmål Hvad

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

PAform 14201/ Copyright ProKomm, 1997, All rights reserved

PAform 14201/ Copyright ProKomm, 1997, All rights reserved Adfærd side 1 Point 1..tror ikke, at du har forstand på det du laver..vil gerne løse mine opgaver i fællesskab med andre..skal nok hjælpe til - selv om jeg næsten ikke har tid..synes der gerne må ske noget

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG

LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG undervisningsforløbet Cool Uden Røg Formål Cool Uden Røg er et undervisningsforløb om rygning, identitet og selviscenesættelse. Formålet med forløbet

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

Aktivitetsoversigt Haderslev Ungdomsråd

Aktivitetsoversigt Haderslev Ungdomsråd Haderslev Ungdomsråd Haderslev Kommune Haderslev Ungdomsråd 6100 Haderslev haderslevungdomsraad.dk info@haderslevungdomsraaad.dk Aktivitetsoversigt Haderslev Ungdomsråd I det følgende vil Haderslev Ungdomsråds

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Inde i hovedet kan jeg alting

Inde i hovedet kan jeg alting Artikel i Muskelkraft nr. 8, 2000 Inde i hovedet kan jeg alting Mette Have Justsen, 19 år, vil ikke acceptere ret mange begrænsninger i sit liv. En 70 dages rundrejse i Australien var derfor en selvfølge

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

Aldersfordeling. Indledning. Data

Aldersfordeling. Indledning. Data Indledning Vi har i uge 9, 10 og 11 arbejdet med TPM det tværprofessionelle modul. Vores team består af Mikkel Jørgensen (lærerstuderende), Charlotte Laugesen (Socialrådgiverstuderende), Cathrine Grønnegaard

Læs mere

10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål:

10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål: 10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål: Hvordan skaber vi et endnu bedre ungeliv i Egedal? Inddragelse af unge Strategimålet Ung i Egedal har fokus på de 13-25 årige i 2014-2017. Som

Læs mere

BELLASUND AVIS. Side 1. Bellasund Radios Bellasund Radios ansatte er ikke alle tilfredse med deres job. Læs mere på side 4

BELLASUND AVIS. Side 1. Bellasund Radios Bellasund Radios ansatte er ikke alle tilfredse med deres job. Læs mere på side 4 Bellasund Radios Bellasund Radios ansatte er ikke alle tilfredse med deres job. Læs mere på side 4 Tirsdag d. 31. januar 2012 Byrådet DF: I deres politik lægger de vægt på at repræsentere danskhed som

Læs mere

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Af Kristian Pedersen Før lyrikarrangementet 1. øvelse: Eleverne vælger en genre og prøver at lave deres

Læs mere

Midtvejsopsamling. november 2010. Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55

Midtvejsopsamling. november 2010. Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55 Midtvejsopsamling november 2010 Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55 2 Fra Sport Til Job Fra Sport Til Job er et samarbejde mellem CABI og tre lokale

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Medievidenskab. Navn på universitet i udlandet: University of New South Wales

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Medievidenskab. Navn på universitet i udlandet: University of New South Wales US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Medievidenskab Navn på universitet i udlandet: University of New South Wales Land: Australien Periode: Fra: juli 2012 Til: november 2012 Udvekslingsprogram:

Læs mere

Forløb: Oversigt over opgaver. --Mindmap i klassen om motivationer og drivkræfter. Herefter individuel mindmap og parvis refleksion

Forløb: Oversigt over opgaver. --Mindmap i klassen om motivationer og drivkræfter. Herefter individuel mindmap og parvis refleksion lærersider 23 2. OMGANG OM UDDANNELSE OG ARBEJDE 24 lærersider Fokus Ali har valgt et håndværksfag. Film og materiale lægger vægt på valget for de unge, der ikke bryder sig om at læse og skrive, men som

Læs mere

Astrid Krog Alberte Klessner Martin Hansen Grenaa Gymnasium Folkemødet 2014 28-06-14

Astrid Krog Alberte Klessner Martin Hansen Grenaa Gymnasium Folkemødet 2014 28-06-14 Folkemødet 2014 Folkemødet er en årlig politik festival, som finder sted på solrige Bornholm. Folkemødet er fyldt med spændende, indholdsrige debatter og events. Ved Folkemødet 2014 var vi 5 elever så

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Hvad er det, du siger -4

Hvad er det, du siger -4 Hvad er det, du siger -4 Dine ord skaber Mål: Børn indser, at det, vi siger, gør noget i os selv, andre og den verden, vi lever i. Ord bliver ofte til handling. At sige gode og positive ord skaber noget

Læs mere

Scenen er min! - Kompendium. Seniorkursus Vork efteråret 2013. Instruktører: Jonas Hundebøll, Sigrid Andersen og Rikke Tranberg Madsen

Scenen er min! - Kompendium. Seniorkursus Vork efteråret 2013. Instruktører: Jonas Hundebøll, Sigrid Andersen og Rikke Tranberg Madsen - Kompendium Scenen er min! Seniorkursus Vork efteråret 2013. Instruktører: Jonas Hundebøll, Sigrid Andersen og Rikke Tranberg Madsen I følgende dokument har vi skrevet de bedste, sjoveste og dårligste

Læs mere

Vi prøver at opfylde folks drømme

Vi prøver at opfylde folks drømme Jann nne Børg rges esen en, afde deli ling ngsl sled er Tiltaget med brugerdrevet innovation startede i 2008, og indbragte Camillagården KLs Lille Innovationspris i 2010. Vi prøver at opfylde folks drømme

Læs mere

[ DEMO ] PROJEKTET. Syddjurs. Ungdomsskole

[ DEMO ] PROJEKTET. Syddjurs. Ungdomsskole [ DEMO ] PROJEKTET Syddjurs Ungdomsskole [DEMO] PROJEKTET Nærdemokrati og ungeinvolvering i Syddjurs Kommune 1 Indhold Baggrund... 3 Formål... 3 Fælleskommunal læring... 4 Projektdesign... 4 Niveau 1 DEMO-ugen...

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Danske Skoleelevers tilbud. til elever og elevråd

Danske Skoleelevers tilbud. til elever og elevråd Danske Skoleelevers tilbud til elever og elevråd 1 DANSKE SKOLEELEVER Hvem er vi? Danske Skoleelever, DSE, er en organisation for dig! DSE har fokus på elever, skole og uddannelse. Vi kæmper for at sikre

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Idræt. Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Idræt. Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Idræt Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University Land: USA Periode: Fra: 20/8-2012 Til: 14/12-2012 Udvekslingsprogram: MAUI Hvorfor

Læs mere

Bilag 16: Skema, hvor transskriptioner er inddelt efter Schrøders flerdimensionelle model

Bilag 16: Skema, hvor transskriptioner er inddelt efter Schrøders flerdimensionelle model Bilag 16: Skema, hvor transskriptioner er inddelt efter Schrøders flerdimensionelle model Interviewperson 1: Receptionsanalysen - opdelt efter Schrøders model Forståelse Interview 1 Interview 2 Interview

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Alle har en historie at fortælle. Oftest giver en personlig historie os et billede af, hvem den fortællende

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere