MARTS ÅRGANG NR. 1

Transkript

1 MARTS ÅRGANG NR. 1

2 REDAKTØRENS LEDER BESTYRELSEN Formand: Bitten Hollænder Bram Næstformand: Milan Falsing Kasserer: Pia Brix PR minister: Mike Pedersen Redaktør: Karina Skovgaard Sportsminister: Nicolas Jørgensen Bådformand: Anders Keller Barformand: Nanna Munch Arentsen Barnæstformand: Louise Foged Larsen Suppleant: Nanna Elkrog Lyck Annoncer, kontakt: Bitten Hollænder Bram Så begynder solen at skinne og foråret er på vej, samtidig kommer også perioden med en del helligdage og ferier så vi alle kan lade op til sommerens eksamener. Det glæder vi os meget til. Vi vil i bestyrelsen byde velkommen til vores to nye medlemmer, næstformand og bådformand og håbe på et godt samarbejde. Samtidig vil vi også sige farvel og tak for indsatsen til forhenværende næstformand Milan Falsing. Vi arbejder for tiden drastisk på at få en påskefrokost på benene, i håb om en lige så stor succes som vores julefrokost. Mange hilsner redaktør Karina Skovgaard INDHOLD Fra rektors kontor, marts Oplæg til fornyet debat til lands og til vands Referat af ordinær generalforsamling i Marstal Navigatørforening Eksamensafslutning december Bowlingturen fredag d. 30. januar Morfars Brevkasse Uha alt det og uden PC til eksamen Blaffetur til Caribien Fra Vestgrønland til Sydgrønland. Afslutningen på kabelprojektet»greenland Connect« Galionsfigur på museumsværksted På messe i Herning En gud eller mange bibler. Om at lære på en skole eller på et skib.. 26 Udsætning af redningsbåd i Svendborg Forsidebillede: De blå HF`ere var på en kold februar dag en tur i Svendborg og øve udsætning og sejlads med redningsbåd samt sejlads i hurtiggående MOB-båd. Foto: Lina Vork. MARITIM LITTERATUR Foreningen har træffetid tirsdag og torsdag fra kl til Al stof til næste nummer skal være redaktionen i hænde senest den 15. maj Al gengivelse fra bladet, hvadenten det er i uddrag eller i fuld længde, er kun tilladt med redaktionens tilladelse. Indlæg i bladet dækker ikke nødvendigvis redaktionens holdning. Spørg os vi har erfaringen OPLAG: 1400 EKSEMPLARER MARK & STORM GRAFISK A/S 5960 MARSTAL IVER C. WEILBACH & CO. A/S Toldbodgade København K Tlf Fax nautical@weilbach.dk 2 MARNAV METROPOLITAN

3 FRA REKTORS KONTOR, MARTS 2009 Af Søren Vestergaard Lyset breder sig vi er nu allerede oppe på over ti timers dagslys og nærmer os hastigt forårsjævndøgn. De første uger af det nye semester har som sædvanlig været meget travle på kontoret. Vi har fået optagelse af alle de nye studerende i orden, samtidig med at der er udarbejdet årsregnskab for 2008, som nu ligger hos revisionen. Desuden har der været kørt hårdt på med rekruttering specielt til HFklassen til august og det ser da heldigvis ud til at det endnu en gang lykkes at få et stort antal tilmeldte, som så i løbet af april skal sorteres og varskoes. På personalefronten har der heldigvis været ret stille, selv om vi lige som resten af landet har døjet med nogle ordentlige omgange influenza, som har trukket lidt på kræfterne. Praktikpladskontoret har desværre ikke haft meget at lave der er simpelt hen ikke ret mange hyrer at lege med, og så kommer aktivitetsniveauet automatisk til at ligge lavt. På E-learningsiden er vores store satsning på et Vetting-kursus blevet færdigt. Vi er nu i gang med salgsarbejdet og selv om det er et utrolig flot og faglig godt kursus, så er der ikke noget der lige i øjeblikket sælger sig selv. E-learningsfolkene har holdt foredrag i Singapore og Manila for alle de store spillere i tankskibsmarkedet og der er ingen tvivl om, at de er imponerede over kvaliteten, så nu skal de»bare«overbevises om, at de simpelt hen ikke kan leve uden, at deres folk gennemfører dette kursus. Indtægterne er begyndt at komme drypvis, så vi er meget fortrøstningsfulde. Samtidig kører E-learningskurset i Dansk Søret for Udenlandske Seniorofficerer stille og roligt og genererer et fint afkast. Selve kursusafdelingen lavede en enorm slutspurt i 2008 og nåede budgettallene. Tilsyneladende kan de ikke stoppe igen for aldrig har starten på et år været så hektisk med alle mulige kurser. Lysgaard Rekruttering & Rådgivning A/S Havnegade København K Tlf M. H. Simonsen I GÅR, I DAG, I MORGEN Har du lysten, har vi skibet MARNAV METROPOLITAN 3

4 I ÅRHUNDREDER SPREDTE DANSKE VIKINGER RÆDSEL BLANDT KONKURRERENDE SØMÆND. VI HOLDER DE STOLTE TRADITIONER I HÆVD.

5 OPLÆG TIL FORNYET DEBAT TIL LANDS OG TIL VANDS Af Morten Trier, 2. semester studerende på Marstal Navigationsskole. Vi har alle sammen hørt historien 1000 gange før:»vi kan ikke få nok officersstuderende og dem som endelig bliver uddannet går i land efter et par år«. Hvorfor sker dette og hvordan kan vi ændre dette? Disse spørgsmål har Det blå Danmark spurgt sig selv gentagne gange. En storstilet kampagne fra Worldcareers blev slået i gang, men har ikke givet det forventede afkast, hvorfor? Jeg vil prøve at smide et par bolde op i luften i dette indlæg for at se om det kan starte en debat i skibene, på skolerne eller endog på nogle af rederier (hvor der ofte er sejlende officerer inde og vende en gang i mellem). Lad os starte med dem, som er i gang med uddannelsen hernede på Marstal Navigationsskole. Det er igennem de sidste 6 måneder, hvor jeg har læst hernede, blevet klart for mig at privat-økonomien er meget bestemmende for om man læser 1, 3 eller 5 semestre, som det tager op til skibsførereksamen. Nogle er så heldige at have lidt støtte fra et rederi, nogle har selv sparet op, andre har en aftale med deres lokale kommune, nogle har fået orlov og er derigennem måske berettiget til SVU i stedet for SU (hvilket er 3 til 4 gange så meget) i de første to semestre (op til styrmandseksamen) og nogle har måske bare ikke lejlighed, hus, børn eller gæld at betale til, og kan derfor godt klare to et halvt år på SU på et 11 m 2 kollegieværelse. Men det er træls at se de studerende, der kun lige kan holde skindet på næsen eller må stoppe pga. at deres tidligere arbejdsgiver f. eks. ikke har villet give dem orlov, hvorved de ellers ville kunne opretholde SVU de første 2 semestre. Til alle dem, som ikke ved det, så forpligtiger denne type orlov IKKE arbejdsgiver eller orlovstager overfor hinanden, og det koster IKKE arbejdsgiveren noget at give denne orlov! På trods af dette er der gentagne eksempler på større danske rederier, der nægter at give denne orlov til deres menige, der gerne vil læse videre, uden nogen anden begrundelse end:»det er rederiets politik«og her er det jeg så spørger HVORFOR? Her har I seriøse medarbejdere, der ved hvad det vil sige at sejle og gerne vil videre, og måske endog tilbage til det rederi, som de har tjent som menige og været loyale overfor. Vi lader spørgsmålet stå lidt. Man kunne fra undertegnedes side godt tænke sig at spørge om der nogensinde er blevet lavet en undersøgelse om hvem der bliver i erhvervet længst tid? De menige, der har læst videre, eller dem der kommer fra f.eks. et gymnasium eller lign.? Dette bringer mig frem til det næste. Jeg har ladet mig fortælle, at i erne kom 20 til 30% af de officersstuderende fra de meniges rækker! Om det passer eller ej skal jeg lade være usagt. Men at det tal med garanti er lavere i dag skyldes flere faktorer, den første og største er selvsagt, at der ikke er så mange menige tilbage mere, dels pga. at filippinere, ukrainere, estere, lettere og andet godtfolk har vundet godt ind, men selvfølgelig også fordi mange rederier opfatter»minimum safe manning«, som det samme som drift besætning! Der er kort og godt ikke længere det lille flow, som der tidligere har været med en udvikling fra matros til styrmand, dels pga. at mange af dem, der gerne vil, ikke har råd, men også pga. at der ikke længere er så mange danske matroser tilbage. I land har voksenlærling ordningen været en stor succes, hvorfor kan det samme ikke gøres i denne her sammenhæng? Som reklame for vores skole hernede, kan jeg da sige, at jeg er sikker på, at Navigationsskolen vil være mere end hjælpsomme med at rette en sådan ordning til efter rederiernes behov. Og til de store drenge, lad være med at spilde dyre reklamepenge på kæmpe hverve-reklamer i et maritimt blad! Dem, der sejler læser jo også jobannoncerne, og dem som ikke er begyndt at sejle endnu, ser ikke bladet! Brug hellere de penge på at rekruttere blandt jeres menige i skibene og ude på skolerne! Og prøv nu ikke at panikbruge»finanskrisen«til at tænke så kortsigtet, som:»vi kan redde hele butikken og gøre vores aktionærer glade ved at skifte hele besætninger og flage ud«. Tænk lidt længere end bare næste halvårsregnskab, tænk hellere på om 2 til 3 år, når det går godt. Vil vi så gerne have dansk besætning og danske aspiranter? og hvor skal de i givet fald komme fra? Alt ovenstående i dette indlæg står helt for egen regning og er ment, som et debatoplæg ude i det blå Danmark og for at pace folk til at se muligheden i at kunne læse til styrmand på SVU uden at gå økonomisk helt på r. Et sidste tankespind: Man laver en ny uddannelse, hvor man slår murer og tømrerfaget sammen, den tager nu 7 år! Vil den blive populær? Fortsat god vind til vands og til lands. Husk! Skibsføreruddannelsen tager kun 1 år efter sætteskippereksamen MARSTAL TLF FAX MARNAV METROPOLITAN 5

6 REFERAT AF ORDINÆR GENERALFORSAMLING I MARSTAL NAVIGATØRFORENING Onsdag d. 11. februar 2009 kl Dagsorden: 1) Valg af dirigent 2) Formandens aflægger bestyrelsens beretning om årets virksomhed 3) Forelæggelse af regnskab til godkendelse 4) Valg af 9 bestyrelsesmedlemmer som følger: Formand Kasserer Næstformand Bådudvalgsformand Redaktør Barformand Barnæstformand Sportsminister PR-minister 5) Valg af revisor 6) Fastsættelse af kontingent 7) Behandling af indkomne forslag 8) Eventuelt. Referat 1) Jean Kloe er indstillet som dirigent af bestyrelsen og er enstemmigt valgt. Generalforsamlingen er lovlig, da der er indkaldt i tide. 2) Formand Bitten Hollænder Bram fremlægger årsberetning. Årsberetningen godkendes af generalforsamlingen. Formanden beretning Studietur til Hamborg I foråret 2008 havde foreningen arrangeret en studietur til Hamborg. De fleste midler blev hentet ved sponsorater, hvilket fik brugerbetalingen ned på 300,- DKK. Den danske sømandskirke i Hamborg var også en meget stor hjælp og stod for en del af vores ophold. Busserne afgik fra henholdsvis Marstal og Svendborg fredag eftermiddag og returnerede søndag aften. Programmet var spækket med besøg, hvor fredagen startede med indkvartering på sømandshjemmet og så med et foredrag om heavylift fra SAL Shipping og derefter middag i sømandskirken. Lørdag var der sejlads rundt i Hamborg havn hvor vi blandt andet så Blohm+Voss værftet. Derefter var der besøg på»stettin«, en gammel dampdrevet isbryder, besøg på VTS en og skibsbesøg hos en af Fairplay s slæbebåde. Vi var heldige at kunne arrangere to ture med en slæbebåd, så de der ville fik muligheden for at sejle med.vi så også den 3-mastede bark»rickmer Rickmers«. Om aftenen blev alle bespist på en restaurant. Søndag stod den på gudstjeneste i sømandskirken og dernæst brunch. Vi blev efterfølgende inviteret til Hamborg igen i april for at se en nybygning fra SAL Shipping. Denne gang var det dog skolen, der betalte mens turen var arrangeret af foreningen. Vi tog af sted mandag og kom hjem tirsdag aften. Igen var vi indkvarteret på sømandshjemmet. Vi ankom mandag aften og fik middag i sømandskirken og tidlig tirsdag morgen tog vi på skibsbesøg. Et skibsbesøg som vist efterlod de fleste med åben mund over dimensionerne på deres løfteslæng. Herefter stod den på frokost i sømandskirken og derefter returnerede vi til Marstal. Maritim 3-kamp Årets første 3-kamp blev aflyst få dage inden den skulle finde sted, så der var ikke så meget andet at gøre end at vente og håbe på at efterårets 3-kamp ville finde sted. Og det gjorde den. Da Kogtved Søfartsskole ikke længere eksisterer er det nu SIMAC, der har monopol på travaljerne. Men det forhindrede os ikke i at møde op med 40 friske medlemmer, der gav den hele armen. Desværre havde vi ikke heldet med os, men det blev dog til en 4. plads i skallepadling, en 3. plads i dragtsvømning, en 3. plads i travaljeroning og en samlet 4. plads i hele 3-kampen. Julefrokost Den 15 november 2008 afholdt vi julefrokost. Vi havde sat en brugerbetaling på 100 kr., men så var der også mad og en enkelt snaps med i købet. Der var overraskende mange tilmeldte og det endelig tal kom op på 50 deltagere. Det var en utrolig hyggelig aften med pakkeleg som folk gik meget højt op i. Da festen sluttede, hjalp de resterende folk bestyrelsen med at rydde op og aftenen var en så stor succes at vi har besluttet at indføre en påskefrokost for at gentage succesen. Bladet Finansieret af vores annoncører udgiver vi hele tiden bladet med flere farvesider. Pt. er der 12 farvesider og da vi har sikret os gode aftaler med trykkeri såvel som annoncørerne er der ikke fare for at gå ned i farvesider. Oplaget på bladet er også steget med 100 blade pr. udgivelse, så det ser ud til at bladet er gået fri af finanskrisen. SØASSURANCEFORENINGEN»ÆRØ«GS Skolegade 1 DK 5960 Marstal tlf Fax ALLE TYPER SKIBSFORSIKRINGER NU OGSÅ LYSTBÅDE»ÆRØ«s spændende historie er beskrevet i 150 års jubilæumsbogen»ved fælles hjælp«den kan købes på Marstal Søfartsmuseum. Fredagsbaren og rygepolitik Fredagsbaren har fået nye lokaler. Den er flyttet fra det gamle rygerum til 3. sal i tårnet. Baren har fået nye møbler og er under løbende renovering og midlerne bliver hentet gennem sponsorater. Fredagsbaren skulle være færdig inden slutningen af dette semester. Flytningen af fredagsbaren har også medført at rygning nu ikke længere er tilladt indendørs. Denne overgang har fundet sted uden problemer. Vi takker samarbejdspartnere og sponsorer for et godt år. Bitten Hollænder Bram 6 MARNAV METROPOLITAN

7 3) Kasserer Pia Brix fremlægger regnskab. Regnskabet godkendes. 4) Valg af bestyrelsesmedlemmer: Valg af formand Kandidater: Bitten Hollænder Bram Enstemmigt valgt Valg af kasserer Kandidater: Pia Brix Enstemmigt valgt Valg af næstformand Kandidater: Rasmus Hachmann Enstemmigt valgt Valg af bådudvalgsformand Kandidater: Søren Svendsen Enstemmigt valgt Valg af redaktør Kandidater: Karina Skovgaard Enstemmigt valgt Valg af barformand Kandidater: Nanna Munch Enstemmigt valgt Valg af barnæstformand Kandidater: Louise Foged Larsen Enstemmigt valgt Valg af sportminister Kandidater: Nicholas Jørgensen Enstemmigt valgt Valg af PR-minister Kandidater: Mike Pedersen Enstemmigt valgt 5) DBO revision beholdes som revisor. 6) Forslag om kontingent forhøjelse til Dkr. 75,- pr. halvår for aktive medlemmer er vedtaget. Forslag om kontingent forhøjelse til Dkr. 200,- pr. år for passive medlemmer er vedtaget. 7) Af indkomne forslag er ændringer i vedtægter. Da der ikke er mødt nok medlemmer op på generalforsamling kan dette ikke vedtages. Der indkaldes til en ekstra ordinær generalforsamling for at vedtage ændringerne. 8) Bedre samarbejde med andre skoler, evt. gennem SOL (Skibsofficersstuderendes Landsråd). Mere arrangement fra de aktive medlemmers side. Forslag om /sms-service. Referent: Karina Skovgaard LEGATER Marstal Navigationsskoles Uddeler hvert år kr. i direkte støtte til Legat: studerende og deres aktiviteter. Legatet uddeles ca. 1. april og 1. oktober. EOS Legatet: Et legat som er stiftet af anonyme givere i Marstal. Legatet udlodder ca kr. pr. år og uddeles i foråret. P. E. Pålssons Mindelegat: Legatet uddeler hvert år ca kr. i maj. P. N. Lauridsens Legat: Uddeler 1 portion à kr. hvert år i maj. Søfartens Skolelegat: Uddeler kr. i en eller flere portioner i november. Kraemers Legat: Uddeler 2-3 portioner à kr. hvert år i november. I alt uddeles altså over kr. til de studerende hvert år. EN SKIBSOFFICER HAR VÆRKTØJET I ORDEN GET ON BOARD. SIDSTE FRIST for indlevering af stof til næste nummer er 15. MAJ 2009 Sendes til nis@marnav.dk SØG ELLER SE MERE PÅ MARNAV METROPOLITAN 7

8 EKSAMENSAFSLUTNING DECEMBER 2008 Af Nis Kørner Marstal Navigationsskole afholdt fredag den 19. december eksamensafslutning, hvor 35 af skolens studerende fik overrakt deres eksamenspapirer. Som sædvanlig var det en rigtig festlig dag med masser af gæster og masser af godt humør. Hovedtalen blev denne gang holdt af Andreas Nordseth, som er nyudnævnt direktør i Søfartsstyrelsen Andreas Nordseth ønskede i lighed med de andre talere tillykke til dimittenderne og forsikrede dem om, at de kom ud til et erhverv hvor der var god brug for dem, finanskrisen til trods. Endvidere sagde Andreas Nordseth et par pæne ord om vores skole, som han bl.a. kaldte et maritimt videncenter af høj karat. Andre talere var Per Gravgaard fra Søfartens Ledere og Bitten Bram, som er formand for Marstal Navigationsskoles elevforening. Endvidere var der selvfølgelig flere indlæg fra rektor Søren Vestergaard, som traditionen tro mindede de nye navigatører om vigtigheden af engang imellem at løfte blikket fra de mange elektroniske instrumenter og kigge ud på virkeligheden på den anden side af styrehus vinduerne. Samme Søren Vestergaard stod sammen med skolens nye prorektor Mogens Larsen for uddeling af eksamensbeviser og præmier, som der var rigtig mange af, skænket af forskellige firmaer og organisationer. En af præmierne gik til en nybagt skibsfører, Kaare Balle Pedersen, der havde opnået 11,5 i gennemsnit hvad gik galt? spurgte Søren Vestergaard med et smil om læben. Efter overrækkelse af eksamenspapirer og præmier gav Søren Vestergaard også forsamlingen en orientering om skolens status hvad angår elevoptag, udskiftninger i personalet osv. Herefter blev forsamlingen budt på en rundtur på skolen, medens køkkenpersonalet riggede en stor flot frokostbuffet til i salen, som gæster og dimittender efter et kvarters tid, vendte tilbage til og hyggede sig med i et par gode eftermiddagstimer, hvorefter alle gik på velfortjent juleferie. DIMITTENDER December 2008: Kystskipper Lars Jessen, Fredericia Jan Sørensen, Assens Styrmand Pia Brix,Ebeltoft Jean Kloe, Valby Sætteskipper Søren Lykke Andersen, Vojens Jake Olivar Bærentsen, Marstal Rasmus Hjortshøj Daugaard, Odder Kenneth Nimb Hansen, Rønne Per Nissen, Helsingør Michael Rasmussen, Veflinge Bjørn Henrik Stampe, Nyborg Kystskipper i løbet af semesteret René Larsen, Nakskov Et kig ud over den store forsamling med dimittenderne i forgrunden. 8 MARNAV METROPOLITAN

9 Skibsførerklassen udenfor skolen. Skibsfører Michael Melgaard Andersen, Ærøskøbing Sune Blinkenberg, Marstal Hans Ulrik Bollerup, Marstal Jørgen Eriksen, Odense N Stefan Evers, Fredericia Martin Benjamin Hansen, Esbjerg Poul Mathias Baagøe Hansen, Nuuk Majbritt Henriksen, Svendborg Martin Høyby, Kastrup Inge Østergaard Jensen, Svendborg Tina Ljungkvist Jensen, Svendborg Dennis Keld Johannsen, Fåborg Katrine Lee Jørgensen, Svendborg Sari Maria Lykkehøj Knudsen, Køge Flemming Lyngsaa Ovesen, Hirtshals Kaare Balle Pedersen, Fåborg Bárdur Poulsen, Odense SØ Pedro Alejandro Budrovich Romo, København V Henrik Schlotfeldt, Marstal Dan Thorup, Fårup Søren Tyge Thybøl, Marstal Kristina Louise Pippin Windelboe, Marstal Skibsfører i løbet af semesteret Rune Uldbæk Holberg, Haderslev BOWLINGTUREN FREDAG D. 30 JANUAR Af Milan Falsing Fredag d. 30. januar havde elevforeningen arrangeret bowlingtur til Ærøskøbing. Turen startede i Marstal i højt humør og strålende solskin (sådan ca. i hvert fald), og turen gik lystigt af sted til centret. Bussen var propfuld af feststemte mennesker. I dagens anledning (VM i herrehåndbold), var der en ekstra stor skare af folk med, som bare gerne ville se håndbold i venners lag.alt i alt var vi vel omkring 50! Nå, men vel ankommet derude fik vi bowlet godt, og folk gik virkeligt til den i centrets bar! Desværre var kapaciteten ikke helt i stik med det forventede, så der var lidt rigeligt med pres på den ene stakkels pige der var sat til derude. Men så var det jo fint at vores egne Nanna og Louise kunne tørne til, og hjælpe lidt til! Kæmpe cadeau til de to tøser! Stemningen var helt i top det meste af tiden, om end der var enkelte svipsere, som f.eks. da Danmark ikke kom i håndboldfinalen. Men alt i alt, var stemningen super! Omkring klokken vendte vi næsen retur til MARNAV, og fortsatte festen i tårnet til klokken 23.00, hvor langt de fleste drog videre ud i nattelivet. I elevforeningen takker vi for den store opbakning, og håber på at se jer igen til et andet godt arrangement! En ganske særlig dimittend Stefan Evers, der er den første af skolens HF søfart elever, der er gået hele vejen endda på noget nær rekord tid. MARNAV METROPOLITAN 9

10 MORFARS BREVKASSE Morfars brevkasse har været med i bladet i et stykke tid nu og derfor vil jeg opfordre jer til at skrive til Morfar hvis I skulle have et spørgsmål som I gerne vil have svar på. Morfar kan svare på næsten alt og det kan jo være at du er heldig og at det netop er dit spørgsmål der kommer med i bladet. Spørgsmålene sendes til morfarsbrevkasse@gmail.com Kære Morfar Hvad betyder anden sortering egentligt? Med venlig hilsen SortérPer Kære Sortér Det kommer meget an på hvilken branche man er beskæftiget i. Der er med andre ord vidt forskellige måder at tolke begrebet på. Hvis man ser på for eksempel porcelænsbranchen, betyder det at man efter at have set nøje på alle de ting der ryger fra lageret til detailhandelen, vurderer om det overholder de krav man på forhånd har sat til alt hvad der produceres. Hvis kravene ikke er overholdt, stiller man produkterne på en anden hylde i første omgang. På et senere tidspunkt kigger man på det igen, og vurderer så om der er nogle af produkterne der er tæt på at overholde kravene. De varer der så er tæt på, sender man til udvalgte forretninger, som får lov at sælge dem til en nedsat pris, imod at de husker at informere om at det er 2. sorteringsvarer. Informationen er selvfølgelig primært et spørgsmål om at producenten vil bevare deres image som kvalitetsbevidst producent der ikke går på kompromis. I visse andre brancher håndterer man det helt anderledes. Her vil jeg, for at fremhæve de meget store modsætninger ved at nævne et firma som er i den helt anden grøft. Der er tale om togselskabet DSB. I DSB vurderer man løbende det produkt der er til salg, for så som standard at vedtage at der er tale om en helt almindelig vare uanset om det overholder et minimum af kvalitetskrav. Hvis man eksempelvis har en rute der konsekvent i et halvt år kører med forsinkelse, sælger man stadig varen til fuld pris, selvom der reelt er tale om et 2. sorterings produkt. Informationen omkring produktet er der ikke noget anderledes ved, man kan for eksempel se skilte der siger at en given rute i sommerhalvåret må forventes at have forsinkelser på grund af varme skinner. Det kan ikke udelukkes at problemet hænger sammen med, at DSB i mange år er blevet vænnet til noget lignende af deres egne leverandører. Her skal nævnes producenten af IC4 togene, og dem der gør rent på stationstoiletterne som eksempel. Jeg håber det var svar på dit spørgsmål, ellers må du meget gerne spørge igen på morfarsbrevkasse@gmail.com Med venlig hilsen Morfar Kære Morfar Når nu George W. Bush er væk, betyder det mon så at ISPS koden forsvinder? Jeg har hørt at det primært er for hans skyld den blev skabt? Med venlig hilsen Jacob O., Lolland Hej Jacob O. Ja, umiddelbart skulle man jo tro at det forholdt sig sådan. Jeg har forhørt mig lidt rundt i korridorerne, både i Det Hvide Hus og på Christiansborg, og er kommet frem til at der ikke er noget der tyder på det. Finanskrisen er jo som bekendt et faktum, og politikerne har så vurderet at alle de ekstra mandetimer der bruges om bord i skibene, skaber arbejdspladser som vi som samfund ikke i øjeblikket har råd til at miste. Dette gælder både nationalt og internationalt. Der skal jo være nogen der skal opretholde det fantastiske sikkerhedsniveau indenfor ISPS-områderne. Her tænker jeg naturligvis på dem der skal sætte de fuldstændig terrorsikre, løse sektioner af hegn, de store skilte med»adgang kun for personer med adgangskort«og de automatiske bomme, op på havnene. Der er også arbejdspladser i at opretholde et vist beredskab i forhold til at sørge for at retsforfølge lystfiskere der sniger sig ind igennem de i øvrigt åbne porte for at udøve mistænkelig adfærd. Bør man mon overveje at indføre offentlig guillotinering? Min personlige mening er at vi søfolk skal være glade for at der er styr på sikkerheden, at der eksempelvis er flere sekunders forsinkelse inden de fuldautomatiske og ubevogtede porte åbnes, før potentielle hærværksmænd og andre terrorister kan bevæge sig ind på de ISPS sikrede områder på havnene. Yderligere bør man glædes over at nationens sikkerhed tages så alvorligt i de rette kredse, så man vælger at helgardere sig imod faren for at eksempelvis en trailer fyldt med tidsindstillede bomber kan køres om bord i et stort Ro/Pax skib og bringes til eksplosion midt i en hovedstad. Dette gøres typisk ved at man, efter at traileren uantastet er kørt ind på det ISPS-sikrede område, beder en ubefaren skibsassistent om at hjælpe den øvrige del af dæksbesætningen med at se efter mistænkelige trailere. Besætningen er heldigvis specialuddannet i disse emner, ofte ved hjælp af en film eller et PC program der fortæller alt hvad der er værd at vide om terror. Alt i alt må vi vist konstatere at i kraft af at der er så godt styr på sikkerheden rundt omkring, og at der er mange arbejdspladser (nok primært administrative!) i projektet, er koden kommet for at blive uanset hvem der er præsident i de forskellige diktaturer rundt omkring. Med venlig hilsen Morfar Kære Morfar Hvordan laver man Skipperlabskovs? Med venlig hilsen J.K., Herning Hej J.K. Hvor er jeg glad for at du spørger om det! Der er selvfølgelig mange måder at gøre det på, men jeg vil i al beskedenhed kalde min for den rigtige. For det første skal der masser af kærlighed til. Hvis man ikke besidder kærligheden til kød og kartofler der er blandet sammen, kan man med det samme opgive at lave denne fantastiske ret. Jeg har valgt at lade opskriften passe til ca. 35 mand, da det typisk er hvad man vil ende med, hvis det rygtes i kvarteret at der er labskovs på menuen. Der skal bruges det følgende: 20 kg gamle kartofler, gerne af sorten Sava. Alternativt kan man bruge bagekartofler. Dette er for at kartoflerne kan koge ordentligt ud. 6 kg kalvebryst af prima kvalitet. Det vil med andre ord sige at det skal være dansk, økologisk og afpudset efter alle kunstens regler. En klat smør. - 3 kg løg. - En nævefuld peberkorn. - En nævefuld laurbærblade. - Salt efter behov. Purløg i store mængder. - Groft rugbrød. - Smør. - Syltede rødbeder. Fremgangsmåden er simpel, og kræver bare en skarp kniv og masser af kærlighed. Man tager en stor gryde og smider en klat smør til smeltning (det vil typisk være husholdningens største gryde). Når smørret er bruset op og ned, tilsættes kødet, som på forhånd er skåret i grove tern. Der svitses let og de groft hakkede løg tilsættes (Det er en god ide at pille dem først!). 10 MARNAV METROPOLITAN

11 Allerede før løgene tilsættes er det forbudt at røre yderligere i gryden. Dæk med vand, eller en sjat bouillon af den ene eller den anden art. Skum suppen for urenheder Varm videre og tilsæt så de skrællede kartofler i tern og vand til at dække dem med. Tilsæt også peberkorn og laurbærblade, men IKKE salt. Lad herefter retten simre til kartoflerne er kogt ud (ofte omkring 3 timer, men meget forskelligt alt efter kartoflernes beskaffenhed). Nu kommer kunsten og kærligheden ind i billedet, der skal nu tages en passende mængde væske op af gryden, som dog gemmes i tilfælde af at der bliver brug for at justere konsistensen senere. Derefter slukkes der under gryden, der røres rundt til den rigtige konsistens opnås (tilsæt eventuelt væske fra før), og der tilsættes salt så det passer. Retten er nu klar til at servere med et godt drys purløg, og et tilbehør af groft rugbrød, smør og syltede rødbeder. Prøv eventuelt at lægge en smørklat på toppen af portionen, det giver lige det sidste pift. Jeg har ladet mig fortælle at du ligger inde med en glimrende opskrift på forloren skildpadde, kan jeg mon lokke den ud af dig? Hvis ja, er du mere end velkommen til at sende den til mig på mail. Held og lykke med middagen Morfar. Kort uddannelse Marstal Navigationsskole Vælg sætteskipperuddannelsen Læs Ærø Ugeavis på nettet! Avisen opdateres hver tirsdag kl også når du er til søs på UHA - ALT DET OG UDEN PC TIL EKSAMEN Af Mogens Larsen, prorektor. En ting er at få en overlevering, en helt anden selv og sidde med klumpen. Jeg overtog arbejdet som prorektor den 1. juli 2008 efter Ole Wej og har på nuværende tidspunkt været gennem to optagelser, to gange meritbehandling, to gange modultilmelding, to gange studievejledning og to gange indberetning til Søfartsstyrelsen. Hertil eksaminer, planer herfor, snydepassere, skemalægning, fagfordeling, udviklingsmøder, sagsbehandling, ledelsesmøder, afslutning og budgetindberetninger. Og så det løse, faste, uforudsigelige og uventede. Men efter 16 år på skolen synes jeg det har været spændende at prøve noget nyt. Forandring fryder som bekendt også selv om det kan være svært at bevare overblikket. Ole er jo fortsat på skolen, hvilket har gjort det muligt for mig at få kunstigt åndedræt når det har været nødvendigt. Og vores kære kontordamer har også været meget behjælpelig og overbærende hvis Larsen har ligget med en vis del i vandskorpen. Forandringer er jo et markant kendetegn ved den tid vi lever i, og derfor vil jeg her gerne gør opmærksom på de forandringer der er sket og som er under opsejling. Specielt vil jeg gøre opmærksom på, at det fra den kommende eksamenstermin, ikke længere er muligt at tilmelde sig brugen af PC til eksamen, hvor skolen stiller PC til rådighed. Såfremt man ønsker at bruge PC til de eksaminer, hvor dette er tilladt, så er det den enkelte der må medbringe en sådan. Ligeledes er der VÆSENTLIGE ændringer på vej i forhold til SU og ansøgningen herom. Det skal digitaliseres, og lægges i nye administrative rammer det skal såmænd nok give os alle lidt ekstra opgaver, problemer og irritationer. Nærmere herom når vi får mere at vide i løbet af foråret. Jeg har her ved årsskiftet måtte sige farvel til en kær, gammel og velkendt følgesvend gennem 12 år mit gode, velkendte og trykke KVALITETS- SYSTEM. 12 år har vi haft sammen på godt og ondt, vi nåede næsten at holde en lille kobber-fejring. Ved begyndelsen af 2009 har Jan Møller Jensen taget over. Kære Jan, pas nu godt på»kvali-sys«hun er sgu god nok. Vi har jo ved de seneste 5 års audit fra Søfarts for styrelsen ikke modtaget en eneste afvigelse og det er jeg stolt af, takket være gode kollegaer, studerende og andre involverede for man gør det absolut ikke alene. Lærerkollegiet har en anden nyhed på tapetet, nemlig at vi fra forårssemester 2010 vil brede navigation til skibsførereksamen ud over 4. og 5. semester med henblik på at skabe en bedre indlæring og sammenhæng i forløbet. For at få tingene til at gå op, har vi valgt at placere 4 timers navigation på begge semestre og at flytte CRM. (Crew Resource Management) fra 4. til 5. semester i forlængelse af kultursociologien, som er en naturlig del af det ledelsesmæssige aspekt i skibene. Navigation ligger nu kun i 5. semester med 7 ugentlige timer på skemaet. Det betyder altså ikke en større belastning i de to semestre, men en mere jævn fordeling af de»tunge«emner i uddannelsen. Med venlig inertimoment og gyrokorrektion. Mogens Bliv passiv medlem af Marstal Navigatørforening KONTINGENT: 150 KR. ÅRLIGT MARNAV METROPOLITAN 11

12 MARSTAL NAVIGATIONSSKOLE Kursusplan - åbne kurser 2009 Specialkursus for olie- gas- og kemikalietankskibe, 1. del, (4 dage): Pris kr ,-. Starter: 20. april - 2. juni - 3. august september - 9. november. Specialkursus for olietankskibe, 2. del, (Oil Tanker Operation) (4½ dag): Pris kr ,-. Starter: 27. april - 8. juni august september november. Specialkursus for kemikalietankskibe, 2. del, (Chemical Tanker Operation) (4½ dag): Pris kr ,-. Starter: 11. maj juni august september november. Specialkursus for gastankskibe, 2. del, (Gas Tanker Operation) (4 dage): Pris kr ,-. Starter: 30. marts oktober. Tankrensning med råolie og inertgas (Crude Oil Washing) (2 dage): pris 1.440,-. Starter: 31. august. Transport af farligt gods i tørlastskibe (2½ dage) Pris kr ,-. I færger (3 dage): Pris kr ,- Starter: 4. maj august december. Transport af farligt gods i færger for skibsassistenter (2 dage): Pris kr ,-. Starter: 15. april - 2. november. Inspektion, syn og nye regler i tørlastskibe (2 dage): Pris kr ,-. Starter: 31. august. Chemical Tanker Opdatering (MARPOL refresher) (2 dage): Pris kr ,-. Starter: 2. september. Arbejdsmiljø ( 16) (3 dage): Pris kr ,-. Starter: 11. maj august oktober. HEAVY LIFT (2 dage): Pris 3.950,-. Starter: 7. september. Sikkerhedskursus for værftsfolk/skibsreparatører (1½ dag): Pris kr ,-. Starter: 28. maj. Commercial Tanker Operation (2 dage): Pris kr ,-. Starter: 15. april. Marpol Annex II for surveyors (2 dage): Pris kr ,-. Starter: 9. september. Ship Security Officer (SSO) (2 dage): Pris kr ,-. Starter: 20. april maj - 5. oktober november. Dansk søret for udenlandske seniorofficerer (2 dage): Pris kr ,-. Starter: 14. maj august oktober. Dansk søret for udenlandske seniorofficerer plus Arbejdsmiljø 16 (5 dage): Pris kr ,-. Starter: Aftales med skolen. Vessel Technology (2 dage): Pris kr ,-. Starter: 25. maj. Incident Investigation and Analysis (2 dage): Pris kr ,-. Starter: 22. april oktober. GMDSS (GOC) (10 dage): Pris kr ,-. Starter: 26. oktober. GMDSS (GOC) Fornyelse/genopfriskning af certifikat (5 dage): Pris kr ,-. Starter: 2. november. ROC: (5 dage): Pris kr ,-. Starter: 30. marts oktober. ARPA kursus (4 dage) (max 6 deltagere): Pris kr ,-. Starter:25. maj november. Ice navigation (4 days): Max 9 persons: Pris kr ,-. Starter: 2. juni - 2. november. ECDIS kursus (4 dage) (max 10 deltagere): Pris kr ,-. Starter:14. april juli - 2. november. Ship Handling i Simulator (3 dage): (max 9 deltagere): Pris kr ,-. Starter:18. maj - 3. august november. Search and Rescue (SAR) (3 dage): (max 9 deltagere): Pris kr ,-. Starter:14. april - 7. september. Bridge Team Management i Simulator (3 dage): (max 9 deltagere): Pris kr ,-. Starter:8. juni august - 7. december. Ship Handling i simulator kan kombineres med et Bridge Team Management genopfriskningskursus (4 dage): (max 9 deltagere): Pris kr ,-. Starter:30. marts. TOTS element 4 simulator training (4 dage): (max 8 deltagere): Pris kr ,- Starter: 4. maj august november. De nævnte priser er inklusive materialer og kaffe med brød på skolen. Der tages forbehold for prisændringer. Der tillægges ikke moms på ovenstående priser. Tilmelding kan også ske via adresse: kursus@marnav.dk Kursusplanen holdes løbende opdateret på Kursusafdelingen direkte: Tlf MARNAV METROPOLITAN

13 BLAFFETUR TIL CARIBIEN Af Pia Brix Del 4. Fortsat fra Metropolitan dec Jeg stod tidligt op første morgen på Cuba, jeg syntes der var noget rod med tiden og fandt også ud af at jeg var en time bagud.. ups! Damen jeg boede hos prøvede at bestille en taxa til mig, så jeg kunne komme til busstationen, men det var ikke muligt, eller også ville hun selv tjene pengene. Det endte med at hendes søn tror jeg kørte. På busstationen måtte jeg vente udenfor, fordi en dame var ved at vaske gulvet. I mellemtiden kom en gut hen og tilbød at køre til samme pris, som bussen ville koste. Han sagde han havde en god bil, hvilket jeg fandt ud af er ret væsentligt og så ville det tage 3 timer i stedet for 4-5 timer! Oven i købet sagde han, han havde licens til at køre med ikkecubanere. Det var en meget øde strækning, landskabet var fladt, men det sidste stykke var der bjerge. Hele vejen stod der blaffere, det er åbenbart den måde man kommer rundt på, bilen var ny og kørte hurtigt, vi overhalede alle de andre biler, hestevogne, cykler og motorcykler på motorvejen. Det var meget imponerende, at se alle de veteranbiler proppet med folk og meget andet. Jeg skulle mødes med David, han var taget til Trinidad, mens han ventede på mig. Jeg var jo 5 dage forsinket, han mente vi rimelig let ville kunne finde hinanden der. Jeg fandt også den rigtige gade og det husnummer han havde givet mig. Da jeg bankede på til det casa han boede i og spurgte efter David, rystede konen i huset på hovedet og ville lukke døren igen. Jeg forklarede, at det var ham med store bakkenbarter og en rød hue... så forstod hun og smilte:»arh si, fresa«sagde hun. Ja lige præcis, ham med»jordbærhuen«. Han var der ikke, men sad på en café et par gader væk. Det er ikke altid så let at overnatte i Cuba, nogle huse har licens til at have folk boende, men der må kun bo to på hvert værelse og der er mange papirer der skal udfyldes før det er i orden. En gang i mellem kommer der kontrol fra regeringen og tjekker og hvis noget ikke er i orden får de kæmpe bøder og frataget licensen. Det er den måde man bor på, der er kun hoteller i de helt store byer og andet findes der vist ikke. David ved Che s grav. Vi havde en plan om at købe noget mad dagen efter, så vi ikke behøvede gå på restaurant hver dag, men det blev lidt af en opgave. Man kan ikke bare lige købe ind! Tomater og salat gik OK, men da det kom til ost blev det noget mere besværligt; lørdag og søndag er der marked på en bestemt plads i byen, i en bestemt bod, der ellers sælger noget helt andet, skal man spørge og hvis man er heldig har de ost, meget ulovligt selvfølgelig, de lokale har også meget svært ved at finde det! Vi fandt én butik med yoghurt, mærkelig nok var der ikke ret mange Havanna. kunder senere fandt vi ud af at man kun kan handle der, hvis man har en bestemt slags pesos, dem som turisterne hæver og betaler med, de lokale kan kun få fat i de penge, hvis de handler med turister. Desuden er det svært at finde butikkerne, skilte er der ikke så mange af. På min fødselsdag var vi tidlig oppe, jeg gik til bageren der først åbnede klokken 07.00, men der var allerede mange mænd der! Der var ikke nogen rigtig kø, men hver gang en ny kom til, spurgte han hvem der var sidst i køen, den sidste svarede og fortalte bagefter, hvem den næstsidste var. Der gik lidt tid før jeg lurede systemet, men jeg var altså med i køen, nogle andre havde åbenbart svaret for mig når der blev spurgt. Planen er så, at hvis man vil ud af køen igen, siger man hvem der er foran og den næste ved han er rykket en plads frem. Det er rigtig mange timer cubanerne bruger på at stå i kø, så det er ikke usædvanligt man vil ud af køen igen, og det virkede forbavsende godt og ingen kan snyde foran. En time eller halvanden tog det mig den morgen. Efter en tur i damptog, tog vi til stranden og mødte en dansk familie, vi også havde snakket med dagen før. De sagde de havde fået besøg af Einar og hans kone...»i kender da godt Einar ikk «. Øhh nej, jeg kendte ikke lige nogen Einar, så vidt jeg kunne huske i hvert fald.»jo, MC- Einar ham kender I vel«. Og så MARNAV METROPOLITAN 13

14 BLIV NAVIGATØR på Marstal Navigationsskole I JANUAR OG AUGUST STARTER FØLGENDE UDDANNELSER PÅ MARSTAL NAVIGATIONSSKOLE: Kystskipperuddannelse: Uddannelsen varer 1 /2 år og berettiger til SU. Optagelsesbetingelser er 18 måneders sejltid. Styrmandsuddannelse: Uddannelsen varer 1 år ( 1 /2 år hvis man i forvejen er kystskipper). Med styrmandseksamen kan man fortsætte 1 /2 år til sætteskippereksamen og derefter til skibsføreruddannelsen. Optagelsesbetingelser: 18 måneders sejltid som skibsassistent samt folkeskolens 10. kl. prøve samt yderligere 2 års relevant erhvervserfaring og minimum 25 år gammel. Uddannelsen berettiger til SVU, som svarer til højeste dagpengesats. Sætteskipperuddannelse: Uddannelsen til sætteskipper varer 1 1 /2 år ( 1 /2 år hvis man har styrmandseksamen, 1 år hvis man har kystskippereksamen). Med en sætteskippereksamen kan studierne fortsættes på Marstal Navigationsskole og på 1 år kan man læse til skibsfører. Optagelsesbetingelser til sætteskipperuddannelsen er 18 måneders sejltid som skibsassistent eller 12 mdr. som styrmandsaspirant samt folkeskolens 10. kl. prøve. Uddannelsen er SU-berettiget. Skibsføreruddannelse: Uddannelsen varer 1 år. En del af uddannelsen kan gennemføres ved fjernundervisning. Uddannelsen er SU-berettiget. Optagelsesbetingelser: enten sætteskippereksamen,»gammel«styrmandseksamen, juniorofficerseksamen eller vagtofficerseksamen. Gode muligheder for legater Mere information kan fås ved henvendelse til Marstal Navigationsskole eller internet: MARSTAL NAVIGATIONSSKOLE Ellenet Marstal Telefon marnav@marnav.dk 14 MARNAV METROPOLITAN

15 Fødselsdagskage. drak vi en øl eller to alle sammen og jeg blev ønsket tillykke af Einar og hans kone. Han har faktisk sejlet som matros for mange år siden. Om aftenen gav han en lille koncert, jeg tror ikke cubanerne forstod meget af det danske rap, senere var der salsadans og live musik. En tomat/sukkerrørs avler, vi havde mødt tidligere, kom med en meget, øh, anderledes, porcelæns-svane med en plasticrose i til mig, det var en rigtig god fødselsdag. Da vi ville videre fra Trinidad, var der som altid rod med aftaler og busser, der ikke kørte alligevel, planlægge skal man i hvert fald ikke, men det havde jeg allerede lært i Caribien! Vi kom til en lille by hvor vi skulle vente 4-5 timer på den næste bus. Vi gik en tur og fandt en lille zoologisk have, det kostede under 10 lokale cent for to personer at komme ind! Nu var det pludselig lokale priser, for her var ingen udlændinge. Der var mange mennesker i zoo, kun lokale, der kiggede meget efter os. Mange af dyrene var defekte, en abe manglede et øje, en ko havde klumpfod og en vissen haltende leguan var der, vi blev enige om det måtte være en handicap zoo. Det store hit for børnene var legepladsen med cykler, det er ikke alle og enhver der kan købe en cykel, det skal man have tilladelse til og det tager meget lang tid at ansøge, så børn har selvfølgelig ikke cykler. I cafeteriet kunne man købe is, hvis man selv havde et bæger med, det havde alle andre end os.. Der var meget lang kø. Vi fik en kop saftevand udenfor, en meget hurtig én da koppen var lavet af noget pap der var klipset sammen og blev gennemblødt med det samme. Vi var efterhånden kommet et godt stykke østpå og ville gerne videre ud på landet; det er bare ikke muligt for ikke-lokale at tage de busser, der kører væk fra de byer, der er tiltænkt dem. Der var altid to busstationer; én til lokale og én til turister. Efter lidt snusen rundt fandt vi ud af, at vi måske kunne blaffe videre. Hvis vi var på en bestemt plads mellem kl. 04 og 06 om morgenen, kunne det være der var plads i en af de jeeps, der hver morgen kører til Moa, med minearbejdere, ca. 70 km væk. De må selvfølgelig ikke tage os med, men måske nogen vil alligevel, prisen skulle være omkring 40 lokale pesos, altså under 2 dollar. Næste morgen var vi klar og en halv time senere var der et tilbud, 5 pesos, men han tog selvfølgelig også en chance og vi skulle af sted inden det blev lyst, så vi ikke blev set af kontrolposterne inde i byen. En sej bil fra 50`erne var det, vi var 8 personer i bilen, chauffør og to på forsædet + sække med ting og sager, hakkejern og en sæk med levende kyllinger. Vi kørte mange omveje i byen for at komme udenom kontrolposterne og så videre på en usandsynlig dårlig vej mod Moa. Det gik ikke ret stærkt og pludselig blev vi stoppet, en mand i uniform kiggede op til vores bagage på taget og ind i bilen, der jo ikke havde vinduer. Åbenbart så han ikke efter passagerer eller også så han ikke os i mørket, for vi fik lov at fortsætte. Det gik stadig meget langsomt for at undgå hullerne i vejen og nu kom der en politimand med i bilen! Hvordan det hang sammen fandt vi aldrig ud af, enten er det ikke politiet der tager sig Lækker bil. af illegal kørsel, eller også er det hele meget korrupt, men mest sandsynligt er det nok at chaufføren har betalt bestikkelse til alle posterne på vejen. Lige inden vi kom til Moa, begyndte vi at se flere folk på vejen, de fleste med hjelm på. De arbejder på en stor nikkelfabrik, nogle af dem gav tegn til os, igen for at guide os ind i byen udenom kontrol og politi. Vi blev sat af, eller nærmest kastet af i farten, ved en lille bod der solgte brød med fedt og tomat. Da vi spurgte efter et sted at sove fik vi et lidt ærgerligt svar, nemlig at det ikke fandtes i Moa! Æv bæv, så stod vi der! Vi spurgte os lidt for på gaden, men der blev rystet på hovedet meget kraftigt, men på samme tid gjorde den hovedrystende mand det også klart, at vi skulle vente her. Så vi prøvede at se ud, som om det var det mest naturlige i verden, at stå her i minebyen Moa. Det havde nok været lidt nemmere, hvis vi havde haft en hjelm på ligesom mange af de andre, der gik på gaden. Der gik heldigvis ikke lang tid før manden kom tilbage med en anden mand der tog os med til et stort boligblokområde, igen gik vi mange omveje før vi gik op i hans lejlighed, hvor der sad to af hans venner, og en bror og en søster. Det hele var lidt akavet og det var svært at kommunikere med ham, men han viste os et værelse og så gik han igen. Vi blev plantet mellem bror og søster, skiftevis, søsteren kunne vi snakke med. Hun var 19 år og skulle snart studere til sygeplejerske, hun blev ved med at spørge om vi ikke ville i bad og om jeg syntes hen- MARNAV METROPOLITAN 15

16 des bror var sød! Selv lagde hun vildt an på David. De prøvede ikke at skjule, at de meget gerne ville giftes med os, vi måtte lade som om vi var kærester/ gift, de to søskende så helt klart en mulighed for at slippe til udlandet, de skulle bare lige have overtalt os først! Vi var faktisk ret trætte og ville sove en time, men vi havde knap nok lagt os, før manden kom tilbage med en mand mere og så»vamos«, ud i opgangen hvor vi skulle vente sammen med en gammel dame der var dukket op. Den ene mand gik og nu syntes vi det hele blev lidt for mærkeligt, da han kom tilbage ville han have vi skulle efterlade vores rygsække og én af os skulle følge med ham, men det sagde jeg nej til. Vi gik alle sammen og damen sagde noget om immigration og noget mere vi ikke forstod.vi kom til en anden blok og skulle nu bo hos Chino, der talte tysk. Han havde arbejdet 5 år i Tyskland som elektroingeniør eller noget lignende. Nu arbejdede han i minen som sikkerhedsvagt, der er 2000 ansatte i minen. Vi fik at vide vi ikke Olivias far henter vand. måtte gå ud, som vi ellers havde spurgt om før og det ville ikke være noget problem. Vi måtte heller ikke gå hen til de vinduer uden skodder eller åbne døren, hvis der blev banket på! Fed ferie! Vi kunne se grise, høns osv. gennem skodderne, der var et helt landbrug mellem boligblokkene. Lejligheden var meget slidt f.eks. virkede toilettet ikke og man skulle skylle ud ved at fylde en spand fra et rør i væggen, toiletbræt og papir var der selvfølgelig ikke. Chinos tandbørste var en børste til en elektrisk tandbørste med en skruetrækker i enden og hans vækkeur var koblet til telefonen, fordi enten uret eller telefonen ikke havde en højttaler. Cubanerne har geniale løsninger på alt og kan reparere alt med ingenting! Chinos»bror«hentede to stykker kylling og cola til os, han var også meget ivrig efter at blive gift og spurgte meget direkte, han vidste alt om i hvilke lande papirarbejdet gik hurtigst. Jeg forstod ikke et klap af det hele; Chinos kone og barn (Nancy og Jessica) var i Tyskland, men skulle komme til Cuba 3 måneder efter. Broderen skulle giftes med Nancy om 9 måneder i Tyskland og billeder af Nancy og Jessica hang hos mand nr. 1 og vi forstod at det var hans kæreste? Jeg tror broderen løj lidt. Det hele var meget underligt. Vi var ikke helt OK med de mennesker og sov med en rygsæk for døren. Vi stod op kl næste morgen, Chino tiggede om flere penge, men vi fik snakket os udenom. Han havde været meget fuld aftenen før, i kraft af at vi havde betalt ham, så det ville kun føre til endnu en brandert og en ubehagelig Chino, desværre. Broderen fulgte os til busstationen, hvor en eller anden tilfældig gut fulgte efter os. Han var ret grov, da jeg havde købt to boller og der lå byttepenge på bordet snuppede han dem, mens vi så på det, jeg bad ham aflevere og det gjorde han så. Senere ville jeg købe to sandwich og mens jeg bestilte, brød han ind og sagde tre stk.! Den busstation er blandt et af de værste steder jeg nogensinde har været. Der var en dreng på ca. 10 år, der så meget beskidt ud, han havde nederdel og kort top på, de andre drenge slog ham med deres bælter og han kastede sten og jernrør efter dem. Vi fandt hurtigt ud af, at det var umuligt for os at få en busbillet, det så ud til folk boede på stationen i flere dage for at købe billetter, alt var optaget og kun dem med reservation kom med. Alle stod som vilde hunde med penge i hænderne når billetlugen åbnede, man kunne se i øjnene på dem at de var desperate, men der var ikke noget at gøre, det kørte kun én bus om dagen til Havana. Der kørte selvfølgelig også de ulovlige personbiler, men efter at have ventet 2½ time og den grønne Lada der skulle komme og holde under et stort træ ikke var dukket op, droppede vi også det. Der kom faktisk næsten ingen biler til stationen. I mellemtiden havde jeg gået lidt rundt på gaden og var så heldig at møde Olivia, der sagde, at det var stort set umuligt at komme væk fra Moa. Hun hviskede at hun boede tæt på så hvis.., hun ombestemte sig og to minutter efter havde hun inviteret os med på weekend, med hele familien hos hendes mor, der havde fødselsdag. Vi kørte en halv time på hullede jordveje væk fra alting, det var dejligt at slippe væk fra Moa.Vi blev stoppet ind i bilen, der kun kørte hver anden dag, sammen med Olivia, hendes datter Vivi, hendes søster og søsterens mand og tre andre mænd. Pludselig så vi smil og den dystre stemning fra Moa forsvandt, alle grinede og snakkede hele vejen. Hvor var det heldigt, 16 MARNAV METROPOLITAN

17 der var plads til os. Det var en hel anden verden, betonblokken blev til en træhytte med blade på taget, mad over åben ild, vi drak regnvand og der var små hytter til grise og høns. Af Olivias 8 søskende boede de 5 af dem her tæt på forældrene. De havde en fælles generator, der kører en time hver aften, så de havde lys. Vi skulle bo hos en søster og hendes mand, de spurgte om vi havde toiletpapir med, det havde de ikke kunne købe og Olivia undskyldte mange gange. Hun virkede meget flov over, hvordan de boede, måske fordi hun vidste hvordan europæere bor. Vi gik en tur og hilste på en tyk mand der vendte kakaobønner i solen, det var faktisk den eneste tykke cubaner vi så! Vivi kom hele tiden med frugt til os som hun havde plukket, både mandariner, appelsiner, yava og mango. Tænk at sådan et dejligt sted kun lå en halv times kørsel fra Moa. Olivia fortalte hun er proforma gift med en tysk mand. Hun har arbejdet på et hotel i Tyskland to gange og vil gerne af sted igen, men hun er nødt til at vente tre år. I Tyskland kan hun bo og leve plus sende 100 hjem om måneden, i Cuba tjener hun hvad der svarer til 65 kr. om måneden. Hun var meget interesseret i alt, hvad der handlede om Europa, ville se billeder og vide hvor lang tid det tager at flyve osv. Vi blev budt på kaffe da vi kom tilbage, og faktisk putter de så meget sukker i, så selv jeg, der aldrig har drukket en kop kaffe, kunne drikke det. De andre i familien ville vide om Danmark ligger nordpå eller sydpå, om vi har palmer, kaffetræer og grise, om vi spiser hunde, katte og fugle og om min rygsæk kan blive til et telt! David hjalp til med at kaste kaffebønner op i vinden for at si skaller fra. Nabokonen var kommet forbi, og hende vi boede hos ville gerne vise hende, at hendes mand og David var inde i mit kamera, jeg spurgte om jeg skulle tage et billede af dem og de fnisede som to tøser, da de så sig selv på skærmen. Fantastisk. Vi gav dem sokker, T-shirts og alt vores shampoo og sæbe, Olivia var meget forelsket i alt med logo på, Davids post T-shirts var i høj kurs. Vi spiste aftensmad under husets eneste elpære. Næste morgen gik vi op og ned af stejle skrænter, gennem kaffeplantager og over åer for at besøge Olivias forældre og fejre morens fødselsdag. Lidt efter vi var kommet, kom Olivias far hjem fra kirke, en meget høj mand i habit og med bowlerhat, han så meget elegant ud. De er meget kristne og kunne slet ikke forstå vi ikke var gift, de fleste Olivia i rødt. bliver gift når de er år, så vi kunne selvfølgelig slet ikke forklare at vi bare rejste sammen og ikke var kærester, eller havde tænkt os at blive gift. Faren havde skiftet til alm. tøj og vi hjalp ham og svogeren med at hente vand i åen. De havde surret en olietønde på nogle stammer, der virkede som slæde, og blev trukket af to okser. Vi skulle op ad en stejl skrænt, så det meste af vandet skvulpede ud på vejen hjem. Det meste af dagen gik med at lede efter den gris de ville slagte, som løb rundt i skoven, finde brænde og et langt spyd til grisen. Børnene legede slæde på palmeblade og Vivi skød en fugl med sin slangebøsse, godt ramt for det var en lille fugl! Det store hit for Olivias mor og søstre var noget neglelak hun havde haft med hjem fra Tyskland, alle fik lakeret negle og jeg slap heller ikke, David var ved at dø af grin da han kom tilbage fra skoven og så det, han havde været ude og lege mand og jeg havde i hvert fald leget pige! Hen på eftermiddagen blev grisen fundet og fanget og bundet, vi spiste sukkerrør i metervis og David ville dele sin meter med naboens far, men han grinede og takkede nej mens han pegede på sin mund hvor der ikke var én eneste tand! Vi andre var flade af grin. Grisen fik en kniv i halsen og blodet løb ned i en skål, der blev hældt kogende vand over den og hårene skrabet af, indvoldene taget ud og så blev den spiddet og syet sammen igen, benene blev surret med palmeblade. De næste 2-3 timer skiftedes vi til at dreje den rundt over bålet. Svogeren ville gerne vise nogle billeder til naboen, så vi tog billeder af dem og de blev nøje studeret. Da han selv prøvede måtte de igen gå på omgang til alle havde set, det undrede ham dog, hvorfor billederne var så små!! Efter vi havde spist alt for meget og skulle hjemad, fik vi en flaske med olie og en klud i, som fakkel til turen. Det var utroligt hvad de kunne trylle frem af mad osv. når de fortalte, at pga. rationer kan man fx kun købe 1 kg oksekød og 1 kg ris pr. mand pr. måned. Da vi desværre måtte sige farvel, fulgtes vi med Olivia tilbage til Moa. Da bilen kom, var den fyldt og folk hang udenpå, heldigvis ville han køre en ekstra tur for 10 pesos. Vi skulle vente 1½ time og imens begyndte det at styrtregne så vi måtte gå i læ i en nabos hus. Olivia viste os at de havde betongulv og lidt møbler, konen havde nemlig tre brødre i USA, som sendte penge hjem. De var flygtet med illegale både for mange år siden. De har et snedigt system derude; man råber til hinanden over dalene og informerer hinanden om alt muligt, på den måde fik vi at vide at bilen ikke kunne komme frem fordi den gled ned af en stejl bakke. Vi gik hen til bilen, og hvis vi ikke var våde blev vi det på turen, der var jo ikke vinduer i den. I Moa ville Olivia hjælpe os med at finde et lift, vi kunne nok godt selv finde noget, men vi ville helt sikkert blive snydt og måske ende med at blive smidt af et øde sted og have fået stjålet alt, eller det der var værre! Den første hun spurgte snakkede hun længe med... jo måske, for 60p i nat eller i MARNAV METROPOLITAN 17

18 Trinidad - Havanna. morgen, bussen kostede 7 p men det er umuligt uden reservation og den skal mindst bestilles syv dage i forvejen og så skal der oven i købet bestikkes. Sådan rejser man altså lokalt i Cuba, det er umuligt at rejse lovligt eller uden voldsom bestikkelse. Hun måtte på det illegale marked, der gik over en time hvor hun spurgte sig frem meget forsigtigt mens vi gemte os et andet sted, så ingen ville blive sure over, hvis vi kom med en bil og tro, det var fordi vi var udlændinge. Først ventede vi på en rød Lada, men fornemmelsen var ikke så god, Olivia mente han var en skidt fyr og det var underligt, at han ville have pengene først og vi ikke måtte se bilen, senere en grøn Lada men den dukkede aldrig op. Pludselig kom Olivia løbende tilbage, hun så ikke helt tilfreds ud men sagde vi kunne komme af sted nu for 25 p for 2 personer og der ville ikke være kontrol! Det lød for godt til at kunne passe, vi sagde meget hurtigt pænt farvel og tak for alt hvad hun havde gjort for os og lovede at sende et brev og sæbe til hende. Så løb vi hen til en lastbil med lad og blev maset ind til andre mennesker, der havde medbragt høns, tasker, kasser osv. Olivia har nok ikke været helt tilfreds med at sende os med den form for transport; vi kunne ikke flytte fødderne én centimeter, man stod på ét ben som sild i en tønde, jeg er sikker på en kreaturvogn i Danmark ville være blevet stoppet omgående, hvis dyrene stod så tæt. Hvis man var heldig kunne man holde fast med en hånd over hovedet og bytte når blodet løb fra den arm man holdt fast med. Chaufføren kørte meget forsigtigt over hullerne i vejen, men alligevel er det svært for så mange men- Få udfordringer og et spændende liv i Royal Arctic Line A/S 18 MARNAV METROPOLITAN

19 nesker at holde balancen, dem der stod i midten havde ikke noget at holde i. Her stod vi i næsten 6 timer! Kun afbrudt af hvis nogen skulle af eller på, det skete nærmest i farten. Lige før Hulguin blev vi stoppet i en kontrol, vi ved ikke hvad de kiggede efter, men der blev sagt en hel masse meget hurtigt og næsten alle blev gennet ud og resten sad pludselig skoleret mens betjentene kiggede sig omkring og så folks papirer. Jeg tror alle kom ombord igen og vi kørte det sidste stykke til byen. Den aften gik vi ud og spiste, men ikke ret langt, ben og ryg var blevet meget trætte. Vi fandt en iscafé i nærheden. Jeg lærte aldrig at fatte priserne i Cuba; 350 kr. for at køre til Hulguin og så koster et fad med 9 kugler is 1,25 kr.! Til gengæld skulle man så stå i kø 1½ time foran butikken og senere en halv time inde, inden der blev serveret, den dag var der jordbæris. Der sad en dame med et barn ved siden af os, hun spurgte om hun måtte betale vores regning og om vi så ville give hende de penge vi skulle have betalt. Nu har hun 50 cent, hun kan bruge i en butik der har sæbe! Halvdelen af deres is puttede hun i en utæt plasticpose og ned i håndtasken, hun smilte veltilfreds da de gik og sagde:»til i morgen«. Næsten alle havde poser eller bøtter med til at putte is i, selv drikkeflasker blev fyldt op med halvsmeltet is. Mens vi spiste gik strømmen i det meste af byen. Den næste dag var én lang kø, eller»cola«som kø hedder! Først et par timers venten på immigrationskontoret, fordi Davids visa skulle forlænges. Alle papirer var i orden og manden på kontoret smilede venligt, han kunne bare ikke stemple for det var der en anden, der skulle gøre. Han var der ikke, så vi måtte komme igen om tre timer. David brugte ventetiden i en anden kø på et andet kontor, mens jeg stod i kø i banken. Endelig blev det Davids tur, han skulle købe en flybillet til Mexico, meget heldigt banken virkede den dag for han skulle betale de 210 $ kontant! Så der røg stort set alle de penge jeg lige havde hævet! Tilbage til banken igen, men de lukkede lige for næsen af os, en time før sædvanlig lukketid. Videre til immigrationskontoret, vente, vente og vise papirer og så betale i frimærker, nå, men det fik vi fremskaffet også. Efter lang tids leden fandt vi en åben bank; først var telefonlinjen optaget, 10 minutter efter blev opkaldet afvist, ventede lidt længere, igen afvist. Det var altså ikke fordi vi havde en fjollet Trinidad - Havanna. måde at hæve penge på i udlandet, der er bare kun hæveautomater tre steder i Cuba, så man skal ind i banken hver gang og hæve helt gammeldags og det koster en mindre formue i gebyrer. Man hæver USD og de bliver så med det samme vekslet over til pesos. Det endte med vi måtte skrive til banken, efter at have stået i kø selvfølgelig, og prøve igen næste dag. Vi rundede af med en 1½ time i kø for at få mad, ligesom dagen før. Det var 8 gange kø den dag og David lovede aldrig mere at sige:»hold da op vi har været effektive i dag!«det havde han sagt to gange nu og alt hvad der skete derefter gik helt i stå. Det var Davids tur til at hæve og han tog i banken klokken Trinidad - Havanna. 08 næste morgen og sørme om han ikke kom tilbage med penge! Vi fandt en bus og ventede nogle timer til den kørte kl Vi skulle så være i Santa Clara 19.30, men man bliver jo altid lidt forsinket, kl kom vi frem. Vi tog den eneste taxa der var i byen, hjem til et lægepar vi kunne bo hos, de måtte ikke tage os med i deres bil, fordi den havde en forkert farve nummerplader. Det er i Santa Clara, Che Guevaras grav er og her er en masse monumenter der minder om revolutionen, hvor han indtog byen, og hvor han bekæmpede Batista og afsporede hans tog. Vi var meget tidlig oppe den morgen. Vi ville videre til Havana, der er MARNAV METROPOLITAN 19

20 Vivi og hendes fætter. ét bestemt gadehjørne i byen, hvor de biler, der skal den vej, stopper. Det er ikke til at finde, hvis man ikke lige ved det og vi havde fået det nøje beskrevet og tegnet, så vi ikke kom med en bil der kørte til en anden by. Som sædvanlig spurgte man, hvem der var sidst og næstsidst i køen. Der kom ikke ret mange biler, men vi var langt fremme i køen og blev enige om, at så længe de lokale ikke gav op, måtte der stadig være en chance for et lift. Det er kun om morgenen fra ca. kl bilerne kører. Efter 1½ times venten var der efterhånden rigtig mange mennesker i køen, jeg snakkede lidt med ham foran os og spurgte, hvad en taxa ville koste, hvis man kunne få fat i sådan en. Det var der flere der havde gjort, især dem langt nede i køen. Pludselig kom der et mystisk køretøj, som han stoppede. Den ellers så nøje overholdte køkultur var glemt, alle inklusiv os løb derover og vi var så heldige at få maset os ind på det midterste sæde med bagagen. 1½ time tog det første stykke, det var en trippel-lada vi var kommet med, jeg har aldrig set sådan en hverken før eller siden. 3 døre i hver side, det var en almindelig Lada de havde skåret over på midten og forlænget så der var 3 rækker sæder. De havde skåret bagenden af, for at svejse en ekstra kasse på så der var 2 ekstra bænke med plads til 4 personer mere, i alt var vi 11 passagerer og en chauffør! Den stakkels Lada kunne næsten ikke trække den fuldtlastede bil og havde også problemer med at komme over huller og kantsten fordi den var så lang og skrabede på, vi stoppede flere gange fordi et eller andet i motorrummet hoppede af eller chaufføren skulle drikke kaffe. Ved endestationen kom vi videre med en privat bil der ville kører os til Havana for 70p, men vi blev hurtigt enige om at 45p var mere passende, han ville køre med det samme og bilen så god ud, så det var helt perfekt syntes vi, ind til han pludselig skulle have penge forud og så hjem og hente to andre, der pludselig også skulle med. Vi skulle selvfølgelig med op og hilse på hans kone og sidde ned og vente til de andre havde fået pakket. Så en time efter blev vi alle mast ind i den varme bil og kørte til Havana, en tur på tre timer. Lige inden byen blev vi stoppet og chaufføren fik en fartbøde, han satte os af det aftalte sted og vi fandt den opgang, hvor en bror til lægeparret skulle bo. Som sædvanlig var det ikke der vi kunne bo men»kun to«blokke væk, hos Ricardo. De var nogle rigtige hyggelige gutter alle tre og vi fik snakket og grinet en masse. Vi var meget kulturelle de næste dage og så alt det man skal se i Havana og vi fandt en kinesisk restaurant, for første gang i usandsynlig lang tid fik vi andet end ris, bønner og kylling, der var et menukort med flere sider og tjeneren sagde ikke noget om, at de fleste af retterne kunne man ikke få alligevel. Tænk hvad man kan få i en storby! De fleste dage spiste vi på en megagrill, der lå tæt på hvor vi boede og som Ronaldito havde anbefalet fordi den var billig; der var plads til over hundrede mennesker. Der var to menuer: kylling og ris eller kylling, ris og salat og så kunne man vælge øl eller cola til, der blev serveret på plastictallerkner med en pose over, det var vel en slags éngangs tallerken. Der var mange mennesker første gang vi var der, men næste gang var der næsten tomt og så kunne vi bedre se hvor beskidt der var og hvor mange kakerlakker der løb rundt. Ca. et kvarter efter man havde været der, fik man også ondt i maven, den var sikker hver gang! Vi fandt flere gange hyggelige baggårde, stoppet med mennesker der dansede salsa og drak øl og rom, der var en helt fantastisk stemning de steder. En aften var vi inviteret til at spise hos vores vært/er, de spurgte om vi kunne li kylling, ris og bønner,»ja, selvfølgelig«hvordan skulle vi ellers have overlevet i Cuba? Vi fik rigtig Fredagsbarens leverandør af fadøl 20 MARNAV METROPOLITAN