Nytter et opgør med efterlønnen?

Transkript

1 Nytter et opgør med efterlønnen? SFI's beskæftigelseskonference 2011 Jan V. Hansen Forsikring & Pension

2 Nytter det? Perspektiv - hvad er der sket de sidste 10 år? Hvad kommer den seneste reform af efterlønnen til at betyde "Should I stay or should I go?" Alternativer til efterlønnen fleksibel tilbagetrækning Hvilket arbejdsmarked for de ældre ønsker vi og hvordan opnår vi det? Side Forsikring & Pension

3 60-64-årige har øget beskæftigelsen 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% År Erhvervsaktive Førtidspensionister Andre ude af erhverv Efterløn Folkepension Side Forsikring & Pension

4 Kan skyldes flere ting Efterlønsreform - incitamenter? Andre mennesker? Andet arbejdsmarked? Side Forsikring & Pension

5 De årige er mere veluddannede, går mere 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% År LVU MVU KVU Faglært Gymnasium Grundskole Side 5

6 til læge og har Antal 14 Antal 1,5 12 1, ,75 6 0, år > 64 år 0,25 0 Besøg hos almen læge (venstre akse) Besøg hos speciallæge (højre akse) Side 6

7 ..færre alvorlige diagnoser, men flere indlæggelser Pct år > 64 år Pct Alvorlig diagnose (højre akse) Meget alvorlig diagnose (højre akse) Indlagt (venstre akse) Side 7

8 Alvorlige og meget alvorlige diagnoser - definitioner Meget alvorlige diagnoser :Alle ondartede svulster, svulst i lymfatisk og bloddannende væv, sindssygdomme, akut hjerteinfarkt og karsygdomme i hjerne. Alvorlige diagnoser sukkersyge, sygdomme i blod og bloddannende organer, neuroser, personlighedsforstyrrelser og andre psykiske, ikke-psykiske forstyrrelser samt åndssvaghed og mental regulering, epilepsi, andre sygdomme i nervesystemet, blodtryksforhøjelse (herunder blodtryksforhøjelse med hjertesygdom og med nyresygdom), andre iskæmiske hjertesygdomme, symptomatisk hjertesygdom, andre hjertesygdomme, karsygdomme i hjerne, åreforkalkning, bronchitis, udvidede lunger og astma, tarmslyng uden oplysning om brok, andre sygdomme i lever, galdeveje og bugspytkirtel, andre sygdomme i urinorganer, leddegigt og beslægtede sygdomme, knoglemarvsbetændelse og andre knoglesygdomme, sygdomme i brusk mellem ryghvirvler, bevægelsessystem og bindevæv, brud af lårbenshals og anden eller uspecificeret intrakraniel læsion. Side 8

9 længere restlevetider (65-årige) Restlevetid, år Mænd Kvinder År Side 9

10 Mere ældrevenligt arbejdsmarked ældres ledighedsgap forsvundet Pct Alle år år 60 år og derover År Side 10

11 Udfaser efterlønnen sig selv? Nej, jf. nye skøn fra FM i foråret 2011 Side 11

12 Hvad kommer den seneste reform af efterlønnen til at betyde "Should I stay, or should I go?" Side 12

13 Regeringens tilbagetrækningsreform VK-regeringen indgik 13. maj aftale med Det radikale Venstre og Dansk Folkeparti aftale om senere tilbagetrækning. Hovedpunkterne i aftalen er: Fremrykning af Velfærdsaftalens forøgelse af efterlønsog folkepensionsalderen med 5 år En treårig efterlønsordning Forbedrede økonomiske vilkår for seniorer Det styrker det offentlige budget med 18 mia. kr. i 2020, den finanspolitiske holdbarhed med knap 10 mia. kr. og beskæftigelsen med personer Tilbagetrækningsreformen kunne først vedtages og træde i kraft efter et folketingsvalg er netop sket. Forsikring & Pension

14 Hvad sker der med efterlønnen? Efterlønsperioden afkortes fra 5 år til 3 år Efterlønsydelsen forhøjes fra kr. til kr. Efterlønspræmien bevares uændret Modregningen for pensionsformue gøres væsentligt hårdere: I de gældende regler kan modregningen undgås ved at udsætte overgangen til efterløn med mindst to år Nu modregning i hele efterlønsperioden! Selve modregningen gøres også hårdere: - Bundfradrag i modregningsgrundlag forsvinder - Modregningsprocenten hæves fra 60 pct. til 80 pct. Forsikring & Pension

15 Hvad betyder ændringerne af efterlønnen? For personer, der går på efterløn som 62-årige eller senere, er der markante forringelser: Efterløn, kr Pensionsformue i kr. Gældende regler, overgang 62 år eller senere Forslag Forsikring & Pension

16 Hvad betyder ændringerne af efterlønnen? For personer, der går på efterløn som 60- eller 61-årige, er ændringerne ikke umiddelbart store i satserne Efterløn, kr Pensionsformue i kr. Gældende regler, overgang 60 eller 61 år Forslag Forsikring & Pension

17 Konsekvenser af den nye efterlønsordning: Tabel 1 Efterløn efter gældende regler og reformforslaget for personer, der går på efterløn som 62-årige eller senere, 2011-niveau Højeste fuldførte Gældende regler Reformforslag uddannelse Efterløn Efterløn Nedgang i efterløn Kr. Kr. Pct. Grundskole Gymnasium Faglært KVU MVU LVU Anm.: Egne beregninger Forsikring & Pension

18 Den ny efterlønsordning og incitamenterne til pensionsopsparing Den skærpede modregning for pensionsformue forringer incitamenterne til pensionsopsparing voldsomt Et ekstraordinært pensionsindskud på kr. vil betyde: a) reduktion af efterlønnen med kr. b) reduktion af folkepensionens tillæg med kr. Det er i alt kr. eller 42 pct. af det oprindelige indskud! Konsekvenser for pensionsopsparingen afhænger af, i hvor høj grad medlemmerne forlader ordningen subsidiært bliver i ordningen for kun at hæve efterlønspræmien. Forsikring & Pension

19 Udviklingen i pensionsformuer Pensions-formue, kr * År Grundskole Gymnasium Faglært KVU MVU LVU Forsikring & Pension

20 Hvad tror vi så om adfærden? Personer med pensionsformue af betydning i dag går først på efterløn, når de kan undgå modregning for efterløn Flere vil få pensionsformuer af betydning frem mod 2018 I den nye efterlønsordning bliver modregningen så hård, at efterlønnen ikke længere et tilstrækkeligt forsørgelsesgrundlag Vi må derfor antage, at mange vil forlade efterlønsordningen! Regeringen tror antallet af efterlønsmodtagere falder med 30 pct. klart underkantskøn

21 Should I stay or should I go? Nutidsværdiberegning får man mere ud ved at blive i fht. at trække pengene ud og spare dem op? Muligvis, men kan man leve af det, man får ud? Efterlønspræmien op til kr. skattefrit Ved man, når man er i 50'erne, om man kan arbejde, til man er 65 år? Seniorjob kommunalt job til ledige, faldet ud af dagpengesystem, 55+ og i efterlønsordning Kun 100 seniorjob i dag Side 21

22 Alternativer til efterlønnen fleksibel tilbagetrækning Side 22

23 Opsamling og budskaber Tilbagetrækningsreformen straffer pensionsopsparing Reformen udhuler også den fleksibilitet, der er i ordningen og som bruges i stor stil Fleksibel tilbagetrækning kan være et alternativ til efterløn, der 1. indebærer 2-3 dages uge og træk på pensionsopsparing 2. giver mulighed for fleksibilitet 3. ikke udhuler tilbagetrækningsreformens virkning på arbejdsudbuddet Side 23

24 Fleksibel tilbagetrækning Fleksibel tilbagetrækning er fx muligheden for at arbejde 3 dage om ugen og leve af sin pension de sidste to dage. Samtidige pensionsind- og udbetalinger. Pensionsselskaber tilbyder allerede i dag denne mulighed Fleksibel tilbagetrækning kræver dog også, at tidlig tilbagetrækning er efterspurgt personernes helbred er godt nok virksomhederne tilbyder deltidsjob til de ældre Side 24

25 Nuværende efterlønsordning Mulighed for fleksibilitet i den nuværende efterlønsordning Overgangstidspunkt Mulighed for at arbejde ved siden af efterlønnen Udnyttelse heraf er indikation på, hvorvidt fleksibel tilbagetrækning vil være efterspurgt med tilbagetrækningsreformens gennemførelse Side 25

26 Stor forskel i de socioøkonomiske karakteristika for grupperne med sen og tidlig overgang til efterløn Pensionsformuen næsten dobbelt så høj for personer med sen overgang Højere uddannelsesniveau for gruppen med sen overgang Højere socioøkonomisk status (job med større krav til kvalifikationer) ved sen overgang Færre lægebesøg og kortere tid på sygedagpenge som 59-årig ved sen overgang Flest mænd med sen overgang Flest kvinder med tidlig overgang

27 Tilbagetrækningsalder i den gældende efterlønsordning Pct Tilbagetrækning som 60- eller 61-årig Tilbagetrækning som 62-årig eller senere År og kvartal

28 Disponibel indkomst som 59-årig (kr.) fordelt på overgangstidspunkt, 2008 Pct < > Overgået som 60- eller 61-årig Overgået som 62-årig eller senere Side

29 Pensionsformue som 59,5-årig (kr.) fordelt på overgangstidspunkt, 2008 Pct < > Overgået som 60- eller 61-årig Overgået som 62-årig eller senere Side 29

30 Stor forskel i de socioøkonomiske karakteristika for grupperne med sen og tidlig overgang til efterløn Pct Grundskole Gymnasial Faglært KVU MVU LVU Overgået som 60 el. 61-årig Overgået som 62-årig eller senere Forsikring & Pension Fagligt møde 6. juni 2011

31 Helbredsindikatorer som 58- og 59- årig fordelt på overgangstidspunkt, 2008 Antal Overgået som 60- eller 61-årig Overgået som 62-årig eller senere Antal besøg ved almen praktiserende læge Antal uger på sygedagpenge Side 31

32 Overgangstidspunkt Betydelige forskelle i både socioøkonomiske faktorer og helbredsfaktorer Fleksibel tilbagetrækning vil være et godt tilbud til personer, der ellers ville være overgået til efterløn, som 60- eller 61-årig, hvis de har helbred og socioøkonomiske karakteristika, der gør, at de kan arbejde på nedsat tid virksomhederne tilbyder deltidsjob til de ældre Side

33 Fleksibel arbejdstid i den nuværende efterlønsordning Muligheden for at arbejde ved siden af efterlønnen eksisterer allerede i det nuværende efterlønssystem Med unikt data fra Danmarks Statistik kan forskellene i helbred og socioøkonomiske faktorer mellem efterlønsmodtagere, der arbejder, og efterlønsmodtagere, der ikke arbejder, undersøges Små forskelle: Mange, der går på efterløn som 60- eller 61-årig kan arbejde op til 2-3 dage om ugen Side 33

34 Omfang af arbejde ved siden af efterlønnen Knap 13 pct. af efterlønsmodtagerne i 2008 ( personer) arbejdede ved siden af efterlønnen De arbejdende efterlønsmodtagere bidrog med i alt knap fuldtidsbeskæftigede i 2008 Side 34

35 Indkomst som 59-årig (kr.) for 60- årige efterlønsmodtagere Pct < > Fuldtidsmodtager af efterløn Arbejdende efterlønsmodtager Side 35

36 Pensionsformue som 59-årig (kr.) for 60-årige efterlønsmodtagere 30 Pct < > Fuldtidsmodtager af efterløn Arbejdende efterlønsmodtager Side 36

37 Helbredsindikatorer for 60-årige efterlønsmodtagere Antal Fuldtidsmodtager af efterløn Antal besøg hos praktiserende læge Arbejdende efterlønsmodtager Antal uger på sygedagpenge Side 37

38 Sammenfald af helbred og socioøkonomiske karakteristika Ikke arbejdende efterlønsmodtagere, der var 60 år pr. 1/1-2008, har 93 pct. af de socioøkonomiske karakteristika og helbred, som de 60-årige arbejdende efterlønsmodtagere Socioøkonomiske karakteristika og helbred er altså ikke afgørende for, om man arbejder ved siden af efterlønnen eller ej. Ud fra helbred og socioøkonomiske karakteristika er fleksibel tilbagetrækning en oplagt mulighed i stedet for efterlønsordningen Kræver stadig, at virksomhederne tilbyder deltidsjob til de ældre Side 38

39 Udfordring Arbejdende efterlønsmodtagere og ikke-arbejdende efterlønsmodtagere er ens, når der ses på helbred og socioøkonomiske karakteristika Men 'kun' 13 pct. arbejder ved siden af efterlønnen Hvorfor er der ikke flere, der udnytter muligheden? Andre personlige forskelle, der ikke hænger sammen med individets socioøkonomiske karakteristika og individets helbred? Virksomhederne tilbyder ikke jobs til de ældre? Side 39

40 Status i årig i efterlønsordning fordelt på sektor året før Offentligt ansat som 59-årig Privat ansat som 59-årig -pct. - -pct. - Fuldtidsmodtager af efterløn Arbejdende 7 9 efterlønsmodtager Efterlønsberettiget beskæftiget I alt Side 40

41 Hvilke brancher er de arbejdende efterlønsmodtagere i? 80 pct. af de arbejdende efterlønsmodtagere, der som 59-årig var offentligt ansatte, arbejdede i den offentlige sektor i pct. af de arbejdende efterlønsmodtagere, der som 59-årig var privat ansat, arbejdede i den private sektor i 2008 Den private sektor er tilsyneladende bedst til at tilbyde deltidsjob til ældre medarbejdere Side 41

42 Fleksibilitet på arbejdspladsen Mange forudsætninger for fleksibel tilbagetrækning er til stede Overgangstidspunktet for nuværende efterlønsmodtagere viser, at der er efterspørgsel efter tidlig tilbagetrækning 60 årige efterlønsmodtagere har helbred og socioøkonomiske karakteristika til at arbejde delvist Muligheden for samtidige pensionsind- og udbetalinger eksisterer allerede i dag MEN: Arbejdspladserne tilbyder ikke fleksibilitet her sakker den offentlige sektor tilsyneladende bagud Side 42

43 Arbejdsudbud er fleksibilitet et tveægget sværd? Den øgede fleksibilitet skal helst ikke udhule den positive arbejdsudbudseffekt som følge af Tilbagetrækningsreformen For de personer, der er efterlønsberettigede, vil arbejdsudbuddet enten stige eller være uændret For ikke-efterlønsberettigede, der bevidst har fravalgt efterlønsordningen, vil arbejdsudbuddet sandsynligvis være uændret For ikke-efterlønsberettigede med store præferencer for tidlig tilbagetrækning, vil arbejdsudbuddet muligvis falde Hvis deres pensionsformue er stor nok Side 43

44 Hvilket arbejdsmarked for de ældre ønsker vi og hvordan kommer vi derhen? Side 44

45 Hvad skulle der til, for at du blev nogle ekstra år på arbejdsmarkedet? Side 45

46 Normer og incitamenter Normer i bred forstand forklarer tilbagetrækningsadfærd Incitamenter påvirker normer 2-års regel i efterlønsordningen og folkepensionsalder Tre tilbagetrækningsaldre i dag: 60, 62 og 65 år. "Arbejdsmarkedet ville være mere ældrevenligt, hvis der var flere ældre i beskæftigelse" Ikke kun tautologi gode cirkler; hvem sidder I og taler med, når I har frokostpause? Svar. Side 46

47 Svar: Nogen, der ligner jer selv, også aldersmæssigt. Bliver arbejdsmarkedet af sig selv mere ældrevenligt, når tilbagetrækningsalderen øges? Stor udfordring for virksomheder (seniorpolitik mv.) Side 47