Forord. Denne opgave er vores afsluttende bacheloropgave ved fysioterapeut uddannelsen, University College Nordjylland (UCN) 2009.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forord. Denne opgave er vores afsluttende bacheloropgave ved fysioterapeut uddannelsen, University College Nordjylland (UCN) 2009."

Transkript

1 Forord Denne opgave er vores afsluttende bacheloropgave ved fysioterapeut uddannelsen, University College Nordjylland (UCN) Projektet er et pilotstudie, der omhandler to grupper af gravide: gravide med bækkenrelaterede smerte (BRS) og gravide uden bækkenrelaterede smerte (gravide). Projektet henvender sig hovedsaglig til alle sundhedsarbejdere der beskæftiger sig med målgruppen, i deres daglige praksis. Dog kan personer med interesse for emne ha glæde af at læse opgaven. Vi vil gerne takke følgende personer for hjælp og vejledning i forbindelse med projektet: Heidi Marie Brogner, vejleder, fysioterapeut, master i rehabilitering og underviser ved UCN; for vejledning og god hjælp under hele forløbet. Jane Sand, afdelingssygeplejerske ved sygehus Nord; for tilladelse til at udføre undersøgelsen på sygehuset, og godt samarbejde. Sekretærerne ved sygehus Nord, for hjælp med udvælgelse og kontakt til de gravide. Uffe Læssøe, Lektor, fysioterapeut, cand. Scient.san., Ph.D., ekstern vejleder, for introduktion til GAITRite software og hjælp til statistiske udregninger. Thomas Kjær, Cand.scient.bibl. på UCN; for hjælp med litteratursøgning. De gravide. Uden deres deltagelse havde projektet ikke været mulig at udføre. GAITRite måtten, som blev benyttet i studiet, var stillet til rådighed fra Center for Sansemotorisk Interaktion, Aalborg Universitet. Måtten er oprindeligt anskaffet med økonomisk støtte fra Toyota Fonden. Aalborg, d.18. december Marianne Undheim Kathrine Hopen Daniel Fuglem 1

2 Resumé Baggrund 20 % af gravide kvinder, oplever bækkenrelaterede smerter i forbindelse med graviditet (BRS). Dette kan medføre tab af funktion. BRS er en tilstand, der er svær at definere, hvilket gør etiologien og epidemiologien svær at angive præcist. Studier har vist at der er en forskel i nogle parametre i gangmønsteret, mellem kvinder med BRS og kvinder uden BRS, men evidensen er ikke stærk. Dette undrer vi os over, da en almindelig intervention for BRS, består af gangkorrektion. Mål At kvantificere en eventuel forskel i gangmønsteret hos kvinder med BRS, og kvinder uden BRS, på GAITRite. Vi vil derudover identificere eventuelle korrelationer mellem smerteintensiteten, målt på VAS og gangmønsteret hos BRS gruppen. Materialer og metode Et ikke-randomiseret case-control studie, der inkluderer 26 kvinder, delt ind i en BRSgruppe(N=8), og en gravid-gruppe(n=18), ud fra VAS måling og kliniske tests. Undersøgelsen blev udført ved sygehus Nord i Aalborg, Danmark. 11 gang parametre blev målt med GAITRite, og smertemålinger blev målt med VAS. Resultater Der er ikke observeret signifikante forskelle(p<0,05) i gangmønsteret mellem grupperne, eller på korrelationen mellem VAS og gangparametrene i BRS gruppen. Der ses en borderline signifikans på stance time mean(p=0,096). Derudover ses en tendens til forskelle på cadence(p=0,230), FAP(p=0,160) og step length mean(p=0,199). Der er også en borderline signifikans på korrelationen mellem VAS og step length mean(p=0,096). Derudover ses en tendens på korrelationen mellem VAS og toe in/out angle(p=0,146). Konklusion Vores studie, viste ingen signifikante forskelle, men tendenser til forskelle på gangmønsteret mellem de respektive grupper. Det ses også en tendens til sammenhæng mellem øget smerteintensitet og nogle af parametrene, i BRS gruppen. 2

3 Perspektivering Yderligere forskning behøves for at kvantificere eventuelle forskelle på gangmønsteret hos kvinder med BRS kontra kvinder uden BRS, samt sammenhængen mellem smerteintensitet og gangmønster i BRS gruppen, da vi ikke fandt signifikante forskelle i vores studie. Vi mener vores metode, kan blive brugt i et studie med en større population. Vi håber vores forsøg, kan bidrage til inspiration, da dette emne mangler forskning. Nøgleord Gange, graviditet, bækkenrelaterede smerter, GAITRite, VAS 3

4 Abstract Background 20 % of the pregnant women experience pelvic girdle pain, during pregnancy (PGP). This may lead to loss of function. PGP as a condition is hard to define, and due to this the etiology and epidemiology is hard to state precisely. Studies have shown that there is a difference in some parameters in gait pattern, between pregnant women with PGP and healthy pregnant women. But the evidence for this is not strong. We find this peculiar, because a common intervention for PGP is gait correction. Purpose To quantify the difference in gait pattern between pregnant women with PGP and healthy pregnant women, on GAITRite. Materials and method A non-randomized case-control study, including 26 women, divided into a PGP-group(N=8) and a healthy pregnant group(n=18), with VAS measurements and clinical tests. The project was executed at hospital Nord in Aalborg, Denmark. 11 gait-parameters were measured with the GAITRite -device, pain measurements, were measured with VAS. Results There is not observed any statistical significant differences(p<0,05) in gait pattern, between the groups, or on the correlation between VAS and the gait parameters in the PGP group. There is a borderline significance on stance time mean(p=0,096). In addition, there is a tendency for differences in cadence(p=0,230), FAP(p=0,160) and step length mean(p=0,199). There is also a borderline significance of correlation between VAS and mean step length(p=0,096). In addition, there is a tendency of correlation between VAS and toe in/out angle(p=0,146). 4

5 Conclusion Our study showed no significant differences, but tendencies in gait pattern differences between the respective groups. It also showed a tendency for correlation between increased pain intensity and some of the parameters in the PGP group. Perspective Further research is needed to quantify the difference in gait pattern, between pregnant women with PGP and healthy pregnant women, and the correlation between pain intensity and gait pattern in the PGP group, because our result did not show any significant differences. We believe our method can be used in a study with a larger population. We hope our study can contribute to inspiration in this rather unexplored topic. Keywords Gait, Pregnancy, Pelvic girdle pain, GAITRite, VAS 5

6 1. Indledning Emne Projektets opståen Problemområde Problembaggrund Målgruppe Hypoteser Problemformulering Definitioner GAITRite HH Base of Support Toe In/Out angle Step length Step length difference Step time Step time difference Cadence Mean normalised velocity Double support Stance time FAP Visuel analog skala Bækkenrelaterede smerter Metode Videnskabsteoretisk tilgang Design Litteratursøgning Inklusionskriterier Eksklusionskriterier Valg af kliniske test og testudførelse Modificeret trendelenburg test P4 test ASLR Palpation af symfysen: Materiale på test dag Forsøgsprotokol Udvælgelse af informanter Fordeling af informanterne Procesforløbet Overvejelser Overvejelse omkring undersøgelsestidspunktet Overvejelse omkring undersøgelsessted Overvejelser omkring resultat Etiske overvejelser Teori Smerter VAS

7 4.3. GAITRite Gang Bækkenets anatomi Fysiologiske forandringer under graviditeten Undersøgelsen Begrundelse af valg af VAS Begrundelse for valg af GAITRite Begrundelse for valg af test Resultater Målgruppen/informanterne Parametrene P-værdi Korrelationer Statistisk power Sammendrag Diskussion Diskussion af metode Diskussion af resultatet Konklusion Perspektivering Tabel- og figuroversigt Ansvarsfordeling Litteraturliste

8 1. Indledning I følgende afsnit vil vi redegøre for projektets emneområde samt dets opståen og relevans. Vi vil derudover præsentere problemformuleringen vi har arbejdet ud fra Emne Undersøgelse af gangmønsteret hos gravide kvinder med og uden bækkenrelaterede smerter. Senere i opgaven vil BRS blive brugt som forkortelse for bækkenrelaterede smerter i forbindelse med graviditet. Gravide uden BRS vil senere blive omtalt som gravide. I vores opgave beskæftiger vi os stort set med en lille del af det totale gangmønster, nemlig føddernes placering under gang. Til trods for dette, vælger vi at bruge betegnelsen gangmønster i opgaven Projektets opståen Vi fik inspiration til at vælge BRS som emne, da et gruppemedlem har en i familien som oplevede BRS. Vedkommende døjer stadig med bækkenrelaterede smerter, til trods for at det er tre år siden hun fødte. I den forbindelse har hun forsøgt ulige behandlingsmetoder, deriblandt fysioterapi. Der blev bl.a. gangkorrektion prioriteret. Til trods for regelmæssig behandling døjer hun stadig med store smerter, og er ikke i stand til at vende tilbage til arbejde. Dette fandt vi var opsigtsvækkende. Vi ønsket dermed at få en bedre forståelse for hvad BRS indebærende, og begyndte at søge litteratur omkring emnet. På baggrund af dette kom vi frem til at der stadig mangler viden omkring emnet BRS. Vi stødte på flere bøger og artikler, som nævnte ændring af gangmønster som en mulig intervention. Vi blev meget interesseret i dette, især da vi netop har fået en elektronisk gangmåtte, GAITRite, på skolen. Denne ville vi gerne stifte nærmere bekendtskab til, da vi synes den var relevant at inddrage i undersøgelsen. 8

9 1.3. Problemområde Vores problemområde omhandler gangmønsteret til kvinder med BRS. Disse kvinder oplever ofte smerter under gang. Gangmønsteret deres er bl.a. præget af nedsat ganghastighed og skridtlængde (2). Litteraturen opfordrer os til at korrigere gangen til de med BRS, bl.a. ved at gå bredere og ikke dreje fødderne udad (3). Dog er der ingen forskning der underbygger hvilke parametre man skal gå ind at ændre på. Den norske fysioterapeut, Nanna Biørnstad har beskrevet gangmønsteret til kvinder med BRS. Dog har hun baseret dette på egne erfaringer og det mangler derfor videnskabelig evidens (3). Vores formål er at kvantificere eventuelle forskelle i gangmønsteret hos kvinder med BRS kontra uden, på GAITRite. Dette vil øge både vores forståelse for denne patientgruppe, og forhåbentlig bidrage til en bredere baggrundsviden for gangmønsteret hos kvinder med BRS Problembaggrund BRS er ingen ny tilstand. BRS blev beskrevet allerede i medicinsk litteratur i 1865 (4). Selv om fænomenet har eksisteret over lang tid, er ætiologien til BRS stadig ukendt. Nogle mener det måske kan være en overproduktion af hormonet relaxin, mens andre mener det måske kan være asymmetri i bækkenets bevægelighed (2, 5). Det ses desuden en relation mellem BRS og ikke optimal stabilitet i bækkenet (2). Kendte risikofaktorer til BRS er tidligere lændesmerter og direkte traume i bækkenområdet (6). I litteraturen varierer prævalensen for BRS, fra 3,9 % - 89,9 %. Dette kan have en sammenhæng med den manglende enighed om definition, identifikation og klassifikation (2). Vi har dog valgt at tage udgangspunkt i European guidelines on the diagnosis and treatment of pelvic girdle pain (european guidelines), som har sat prævalensen for BRS, til 20 % (2). Det findes ingen tal på hvor mange penge kvinder med BRS koster det danske samfund. Dog er BRS den hyppigste årsagen til sygefravær under graviditet, og en undersøgelse viser at 37 % af kvinder med BRS er sygemeldt i gennemsnitlig 6 uger (7) Udover at være et stort økonomisk problem for samfundet, er BRS et stort problem for den gravide. På grund af smerter kan de risikere at få et nedsat funktionsniveau, der medfører at hverdagen bliver vanskeligere for disse kvinder (8). I værste fald medfører dette at kvinderne behøver hjælp til ADL (Almindelig daglig levevis), og dette kan føles nedværdigende for den enkelte. 9

10 Litteraturen siger også at denne gruppe ikke altid føler de bliver taget alvorlig, noget der kan være meget frustrerende, når hele tilværelsen bliver vendt på hovedet (9). Der er en manglende enighed om hvilke interventioner der har bedst effekt for kvinder med BRS. Udover at dette er frustrerende for kvinderne, er dette også frustrerende for os som fysioterapeuter, når vi skal behandle denne patientgruppe. Interventionerne som har vist bedst effekt i studierne, er stabiliserende øvelser, bassintræning og akupunktur. Et cochrane review viser at alle tre behandlinger har effekt, dog har metodologien været svag på mange studier (10). En af de behandlingsmetoder der også bliver omtalt, er gangkorrektion. Det bliver anbefalet bl.a. at gå bredt, tage kortere skridt og undgå at dreje fødderne udover (3). Vi stiller spørgsmålstegn på hvilket grundlag disse råd bliver givet, da viden omkring gangmønsteret til kvinder med BRS er mangelfuld. I folkemunde hører man tit, at de gravide har en vraltende gange. Et studie definerer vraltende gang, som en øget base of support, en større fod progressions vinkel, øget bækkenbevægelser omkring den sagittale akse, og øget bækkenrotationer omkring den transversielle akse, men i det nævnte studie blev der ikke observeret en vraltende gange hos gravide (11). Endvidere, har der blevet observeret, at gravide havde en mindre horisontal rotation i truncus under gang, årsagen til dette menes at være, at de gravide går mere forsigtigt (12). I et andet studie, ser man dog ingen signifikante forskelle på kinematikken i gange hos gravide og ikkegravide (11). I et andet studie, konkluderede de at gravide med BRS, har større rotationsamplitude i bækkenet, lumbal-columna og thorax under gang, i forhold til gravide uden BRS. Rotationstimingen blev dog ændret til først i gangcyklussen, hvilket forfatterne mener, kan nedsætte kraftpåvirkningen i SI-leddene (13). Et studie valgte at se på kvindernes subjektive opfattelse af gangfunktion. Her kom det frem at kvinder med BRS har en dårligere selvvurderet gangfunktion end raske gravide (14). Det er også påvist at ganghastighed, gangdistance og skridtlængde er nedsat hos de gravide med BRS i forhold til de gravide (2). Tiltros for det tidligere studier har kommet frem til omkring gangmønster hos kvinder med BRS, er det mange andre parametre som der ikke har blevet 10

11 forsket på, som fx skridtbredde og toe in/out angle. Det kan tænkes at nogen af dem er lige så relevante at få en viden om som ganghastighed og skridtlængde. Et ad redskaberne i undersøgelsen af gravide med bækken relaterede smerter i et behandlingsforløb hos en fysioterapeut er ganganalyse. Her analyseres gangmønsteret ved hjælp af synet og hørelsen. Inter- tester reliabiliteten for ganganalysen er dårlig og resultatet af analysen bliver subjektiv (15). Ved at observere og analysere på denne måde, bliver det vi ser beskrevet med ord. Ved brug af GAITRite, der er en elektronisk gangmåtte, måler man fodens placering under gang, ud fra temporale og spatiale parametre. På den måde kan en del af ganganalysen blive objektiv, og inter-tester reliabiliteten for GAITRite måtten er god. Yderligere kan GAITRite bruges som et måleredskab. Tallene ved første måling kan dermed blive brugt som en baseline for eventuel fremgang, ved at analysere gangparametrene fra GAITRite før og efter en intervention. På denne måde bliver det nemt for fysioterapeuten at dokumentere en eventuel fremgang. GAITRite er fundet både valid og reliabel (16-18). Tidligere forskning har vist at gangdistancen til kvinder med BRS bliver reduceret (2). På baggrund af dette kan vi formode at smerten har en indvirkning hertil, da smerteproblemer kan medføre dysfunktion i området smerten er lokaliseret (19). Dermed vil mest trolig gangmønsteret blive påvirket af dette. Ved at søge litteratur om emnet BRS, har vi ikke fundet nogen studier der undersøger korrelation mellem VAS og gangmønsteret. Det er gennem de sidste årene været en øget interesse på forskning indenfor BRS området. Men tiltros for dette viser ikke studierne entydige konklusioner, og yderligere forskning er derfor nødvendig. Særlig mangelfuld er viden omkring gangmønsteret til de gravide med BRS. Dette finder vi underlig når litteraturen opfordrer til at korrigere gangmønsteret til denne gruppe. På baggrund af overstående, synes vi det kunne være relevant at se om der er forskelle på gangmønsteret til de gravide med kontra uden BRS, målt ved GAITRite. I tillæg vil det være interessant at se om det er en sammenhæng mellem gangparametrene og VAS i BRS gruppen. 11

12 1.5. Målgruppe Vores målgruppe, er kvinder med og uden BRS. Målgruppen bliver udvalgt efter vores inklusions- og eksklusionskriterier Hypoteser H 0 A - hypotese: Der er ingen forskelle på gangmønsteret til kvinder med BRS kontra uden, målt på GAITRite. H 0 B - hypotese: Smerteintensiteten, målt på VAS, har ingen sammenhæng med gangmønsteret i BRS gruppen Problemformulering Ud fra den nye viden og spørgsmålene vi stillede os under kritisk litteraturlæsning, har vi kommet frem til en problemformulering som lyder følgende: Problemformulering Hvilke eventuelle forskelle kan man kvantificere på gangmønsteret hos gravide med bækkenrelaterede smerter kontra uden bækkenrelaterede smerter, ved hjælp af GAITRite? Og vil smerteintensiteten eventuelt have en sammenhæng hertil, målt på VAS, i BRS gruppen? 12

13 2. Definitioner I følgende afsnit vil vi definere GAITRite parametrene vi har brugt, samt VAS og bækkenrelaterede smerter GAITRite GAITRite er en portabel elektronisk gangmåtte. Den måler objektivt fodens placering på måtten ved gang, ved hjælp af tryksensorer, ud i fra temporale og spatiale parametre (20) HH Base of Support HHBos er distancen, målt i centimeter, fra A til B på figur 1. Den fortæller hvor bredt testpersonen går. På figur 1 giver AB et mål på den højre HHBos (21) Toe In/Out angle Toe In/Out angle, er vinkelen, målt i grader, mellem progressions-linjen, og linjen som går fra hælen og gennem midten af foden. Vinkelen kan være positiv eller negativ, alt efter hvordan foden drejer medialt eller lateralt. På figur 1, er vinkel d positiv (21) Step length Step length (skridtlængden), er distancen, målt i centimeter fra C til A på figur 1. Den fortæller hvor lange skridt testpersonen tager. På figur 1 giver CA et mål for den højre skridtlængde (21). 13

14 Figur Step length difference Step length difference (skridtlængde difference), er differencen, målt i centimeter mellem de to kontralaterale skridtlængder (21) Step time Step time (skridt tid) er tiden, målt i sekunder, det tager at tage et skridt, målt fra tå afsæt til det kontralaterale hæl isæt (21) Step time difference Step time difference (skridt tid difference) er differencen, målt i sekunder, mellem de to kontralaterale skridt tider (21). 14

15 2.8. Cadence Cadencen er det antal skridt man tager i minuttet (21) Mean normalised velocity Mean normalised velocity, er et mål på hastighed, hvor man dividerer velociteten (cm. / sek.) med den gennemsnitlige benlængde. Tallet bliver antal benlængder i sekundet (21) Double support Double support (dobbel standfase tid) er tiden, målt i procent, hvor begge ben er i kontakt med underlaget. Procenttallet er ud fra hele gangcyklussen (21) Stance time Stance time (standfase tid) er tiden, målt i procent, fra hæl kontakt til tå afsæt på det ipsilaterale ben. Procenttallet er ud fra hele gangcyklussen (21) FAP FAP (Functional ambulation score) er et tal udregnet fra forholdet mellem skridtlængden til benlængden til skridt tiden. Derudover er bilaterale asymmetrier medregnet (21) Visuel analog skala Visuel analog skala (VAS) er et redskab der måler smerteintensitet (22). For mere uddybelse, se afsnit 4.2. VAS Bækkenrelaterede smerter BRS opleves oftest i relation til graviditet, traume, osteoarthrose og arthritis. Smerte opleves mellem crista iliaca posterior og gluteal folden, især i nærheden af sacro-iliaca-leddene (SI- 15

16 leddene). Smerten kan stråle ned, posteriort på låret, og kan også forekomme sammen med /eller separat i symfysen. Udholdenheden i stående stilling, gange eller siddende stilling, reduceres. Diagnosen BRS kan stilles, efter at lidelser fra lumbal-columna udelukkes. Smerten eller det nedsatte funktionsniveau, skal kunne reproduceres i specifikke kliniske tests (5). 16

17 3. Metode I metodeafsnittet vil vi redegøre for vores tilgang til projektet samt hvilket design vi har brugt. Videre vil det være en oversigt over vores litteratursøgning, inklusion- og eksklusionskriterier, forsøgsprotokol, materialelisten, valg af tests og en kort beskrivelse af vores procesforløb Videnskabsteoretisk tilgang Vores opgave tager udgangspunkt i positivismen, der er en naturvidenskabelig retning. Positivismen tager udgangspunkt i at ethvert forhold i naturen skal forklares gennem årsagsforbindelser ud fra en metodisk indsamling af data. Vi forsøger objektivt at måle det synlige (23), nemlig gangmønsteret på GAITRite, hvor vi får temporale og spatiale data. Dog bruger vi VAS i vores opgave. Dette er i strid med den positivistiske tilgang, noget som vi kommer tilbage til i afsnit 7.1. Diskussion af metode 3.2. Design Vores projekt har blevet udarbejdet som et kvantitativt studie. Vi har udført et ikke randomiseret case control pilotstudie. Videre har vi arbejdet ud fra en hypotetisk deduktiv metode, i det vi deducerede os frem til en hypotese, H A 0, der siger det ikke er forskelle på B gangmønsteret til de gravide og de gravide med BRS. Videre deducerede vi os frem til en H 0 der påstår at smerteintensitet ikke har en sammenhæng til gangmønsteret i BRS gruppen. Ved at foretage en t-test, fra dataene vi får fra parametrene på GAITRite, vil vi komme til at falsificere eller verificere H A 0 -hypotesen. Ved at foretage en korrelations koefficient udregning, får vi en p-værdi, og ud fra denne vil vi falsificere eller verificere H B 0 hypotesen Litteratursøgning I vores litteratursøgning har vi udvalgt en række relevante emneord som vi har arrangeret i forskellige facetter. Vi har brugt disse facetter: 17

18 Facet 1: Emneord: Pregnancy OR pregnant OR birth Facet 3: Emneord: Gait OR locomotion OR biomechanics Fritekst: GAITRite, waddling gait, gait kinematics, gait symmetry, gait analysis Facet 5: Emneord: Treatment OR intervention Facet 2: Emneord: Pelvic pain OR pain Fritekst: Pelvic girdle pain OR diagnosis Facet 4: Emneord: Obesity OR overweight Facet 6: Emneord: Ethnic groups OR cultural diversity Facet 7: Emneord: Activities of daily living Vi kom frem til emneordene ved at diskutere hvad vi ville skrive om og hvad vi manglet viden om. Derefter diskuterede vi hvilke emneord vi mente var dækkende og relevante for vores emne. Emneordene i hver facet, har vi kombineret med "OR", og koblet de forskellige facetterne sammen med "AND". Vi har ikke kombineret alle facetterne på 1 søgning, men kombineret 2 eller max 3 facetter for hver søgning. Dette for at ikke blive for specifik. I facet 2 og 3, er der i tillæg til emneordene fritekstsøgeord. Fritekstsøgeordene brugte vi fordi emneordene var rimelig brede, og der var nogle specifikke ord vi ville finde litteratur omkring. Derfor koblet vi sammen 1-2 fritekst søgeord, med emneordene. Eksempel på et søg; (Gait[MESH] OR locomotion[mesh] OR biomechanics[mesh] OR activities of daily living[mesh]) AND (GAITRite OR gait analysis) Det eneste krav vi har havet til studierne vi har læst, er et tilgængelige abstrakt, og et læsbart sprog (dansk, norsk, svensk, engelsk). Nævnte søgestrategi, blev benyttet på PubMed og Cinahl. PubMed blev brugt som hovedsøgedatabase, da den er den decideret største biomedicinske søgedatabase med sine 19 millioner artikler. Cinahl er verdens største database, der indeholder mange relevante artikler for sygeplejefaget, men også beslægtede fag som fx fysioterapi. Endvidere har vi brugt AMED (Alternative medicin), der hovedsagelig dækker europæiske artikler om sygeplejefaget, men også beslægtede fag som fx fysioterapi. Dog indeholder ikke AMED en emneord funktion, derfor har vi benyttet emneordene fra facetterne som fritekstsøgeord. 18

19 Pedro har heller ikke en emneord funktion. På Pedro vælger man kropsdel, problem, metode og terapi-form. Vi valgte "lumbar spine, sacro-iliac joint or pelvis" på kropsdel og "pain" på problem, når vi søgte. Resten valgte vi at lade stå tomme, da vi ønsket at søge bredt omkring emnerne. Pedro er en database, der søger blandt fysioterapeutiske artikler. Derudover valgte vi at bruge biblioteksdatabasen UCN, til at søge efter relevant faglitteratur. Endvidere har vi brugt generelle søgemotorer som google.com, og bing.com. Disse har vi hovedsagelig brugt som inspiration til videre søgning. Ved brug af google og Bing, var vi ekstra opmærksomme på kilderne, fordi google og Bing, søger blandt næsten alt der findes online, hvilket betyder at det man finder, kan være skrevet af hvem som helst. Udover det har vi vurderet kildernes validitet ud fra forfatter(-e) og publikationsstedet. Udover specifik søgning, har vi valgt at kikke gennem litteraturlisterne til artiklerne/studierne vi har læst. Der kunne vi finde relevante artikler/studier, som vi måske ikke havde fundet gennem vores litteratursøgning. Endvidere kunne det give os inspiration til videre søgning Inklusionskriterier - Gravid fra 4. måned - 18 år + - Kunne gå 10,1m x 3, uden hjælpemidler - Født og opvokset i Norden - Tale og forstå enten dansk, norsk, svensk eller engelsk I vores studie har vi valgt kvinder der er gravide fra 4. måned, da smertedebuten ofte indtræder fra uge 17 og frem mod fødsel (24). Kvinderne skal være over 18 år, da vi ønsker myndige informanter. Informanterne skal kunne gå 10,1m. uden hjælpemidler, da GAITRite måtten er 6,1m og derudover beregner vi 2m til acceleration og 2m til deceleration (16, 18). Da vi har foretaget flere målinger, er det nødvendig at de skal kunne gå 10,1m tre gange. Udover dette skal kvinden forstå eller tale dansk, norsk, svensk eller engelsk for at vi skal undgå sprogbarrierer. Årsagen til at kvinderne skal være opvokset i Norden, og ikke andre steder i verden, er at det kan være kulturelle forskelle med henblik på smerte og bevægelsesmønsteret (16, 25, 26). Dette vil derfor være en risiko for at blive en fejlkilde i vores projekt, da vi er ude efter å analysere gangmønsteret, samt at vi måler smerteintensitet. 19

20 3.5. Eksklusionskriterier - Psykisk diagnose - Udstrålende smerter ned under knæniveau - BMI over 30 inden svangerskab/ ved første svangerskabskontrol - Bækken- og/eller lænderygsmerter inden for de sidste 2 måneder op til graviditeten Informanterne skal ikke have nogen psykisk diagnose da dette kan påvirke gangmønsteret (27). Vi har bestemt at informanterne skal have en BMI under 30 inden svangerskab / ved første svangerskabs kontrol, da undersøgelser viser at individer med BMI over 30, har et ændret gangmønster (28, 29). Vi vil endvidere ikke inkludere kvinder der har haft smerte i bækken og/eller lænden, indenfor de 2 sidste måneder inden undfangelsen. Dette for at undgå eventuelle differentialdiagnoser. Kvinden skal heller ikke have udstrålende smerter til under knæniveau, dette for at forsøge at udelukke discusproblemer (30). Vi tillader at det er strålende smerter til over knæniveau da gravide kan have udstrålende smerter til bl.a. lysken (8), og nedover posteriort på låret (2) Valg af kliniske test og testudførelse Vi har valgt følgende test til vores undersøgelse: - Funktionel test for symfysen: Modificeret trendelenburg test - SI-led: Posterior Pelvic Pain Provokation test (P4) - Funktionel test for SI-led: Active Straight Leg Raise test (ASLR) - Symfysen: Palpation Vi vil udføre testene bilateralt Modificeret trendelenburg test Informanten er stående på et ben og flekterer 90 i hofte og knæ, i det kontralaterale ben. Testen anses som positiv for BRS, dersom informanten oplever smerter i symfysen, eller SIleddene. Testen anses som positiv for instabilitet i hoften, hvis hoften falder ned. 20

21 P4 test Informanten er rygliggende. Informanten flekterer ledet aktivt det ene ben 90 i både knæ og hofte. Med terapeutens hånd placeret på det bøjede knæ, og terapeutens anden hånd på modsat Spina Iliaca Anterior Superior (SIAS), presser terapeuten i femurs længderetning ned i bækkenet, med seje fjedrende pres af ca. 1 sekunds varighed. Det første pres er ganske forsigtig, men intensiteten øges efterhånden til end feel nåes. Testen er positiv når informanten fornemmer en kendt smerte i SI-leddet (-ene) på den testede side. Vi vælger at stabilisere bækkenet med terapeutens ene hånd på SIAS, under udførelse af testen. Hvis ikke dette bliver gjort, kan bækkenet rotere, og testsvaret bliver da ikke reelt ASLR Informanten er rygliggende med strakte ben og fødderne med 20 cm. mellemrum. Testen udføres med instruktionen: Prøv at løfte dit ben. Du skal prøve at løfte benet 20 cm. uden at bøje dit knæ. Efter du har løftet dit ben, vil du få en seddel, hvor du skal score vanskelighedsgraden på dette fra 0-5, hvor 0 ikke er svært, 1 er minimalt svært, 2 er lidt svært, 3 er temmelig svært, 4 er yderst svært, og 5 er umulig for dig at gøre. Du vil få et ark der vanskelighedsgraden står skrevet, når du har løftet dit ben. Bagefter skal du gøre det samme på dit modsatte ben. Scoren lægges så sammen fra begge ben, så den endelig score bliver fra Hvis informanten scorer 1 eller højere, gøres testen en gang mere. Denne gang skal terapeuten lave en kompression (force closure) af bækkenet med sine hænder. Hvis det nu scores lavere end ved første udførelse, bliver testen regnet som positiv. Den bliver også regnet som positiv hvis informanten oplever smerte i bækkenet ved kompression Palpation af symfysen: Informanten er rygliggende og symfysen palperes. Håndroden lægges lige distalt for navlen, og glider distalt til den støder på overkanten af symfysen. Symfyseområdet palperes ved at bevæge håndroden henholdsvis mod højre og venstre tuberculum pubicus. Hvis palpationen medfører smerte som vedvarer i mere end 5 sekunder, efter at hånden er blevet taget væk, anses testen som positiv. Vi vil yderligere uddybe valg af test i afsnittet Begrundelse for valg af test. 21

22 3.7. Materiale på test dag GAITRite Computer med GAITRite software Briks Målebånd Tommestok Tape Vægt Pude Stol Bord Informationsark til informanterne og skema (se bilag 3-9) Pen Lagen 3.8. Forsøgsprotokol Forsøgsprotokol: Underskrive samtykkeerklæring Informere informanten om hvad der skal foregå. Tilbyder at sende vores konklusion på opgaven på mail til vedkommende. Introduktion til VAS Scoring på VAS ud i fra tre ulige dimensioner Måling af benlængde og vægt. Fire tests for BRS. Informanten skal igen angive sin eventuelle her og nu smerte på VAS. Gå tre gange over GAITRite måtten. Takker for deres deltagelse og siger farvel. For uddybelse af forsøgsprotokol, se bilag 5 Forsøgsprotokol 22

23 3.9. Udvælgelse af informanter Der er blevet oprettet kontakt til informanterne på det lokale sygehus i det de var til undersøgelse i forbindelse med graviditeten. Informanterne blev udvalgt af sekretæren i receptionen på obstetrisk afdeling på sygehuset. Sekretæren havde kendskab til vores inklusions- og eksklutionskriterer og vurderede ud fra dem, hvem hun skulle spørge. Hun undlod at spørge de der havde problemer i forbindelse graviditeten eller havde sociale vanskeligheder, da vi ble enige med sygehuset om at ikke belaste disse kvinder yderliggere. Hun fortalte kort kvinderne at vi var fysioterapeutstuderende som var i gang med at skrive vores bacheloropgave, og i den forbindelse var på sygehuset for at udføre en undersøgelse. Derefter spurgte hun kvinderne om vi måtte få lov til at snakke med dem, og fortælle mere om opgaven. Dersom informanten ville deltage, sikret vi os at de opfyldte vore kriterier for deltagelse, ved at gennemgå kriterierne sammen med informanten Fordeling af informanterne Informanterne blev inddelt i en gravid gruppe og en BRS gruppe. Dette blev gjort på baggrund af resultaterne vi fik på VAS, samt de fire test for BRS. Informanterne blev placeret i gruppen med BRS dersom de opfyldte et af følgende kriterier: - VAS median på over 0 og en eller flere af de fire test er positive. - VAS median på 0, og to eller flere test er positive Informanterne blev placeret i gravid gruppen dersom de opfyldte et af følgende kriterier: - VAS median på 0, og ingen eller en af de fire test er positive. - VAS median på over 0, men ingen test positive Procesforløbet Efter litteratursøgningen og udarbejdelse af problembaggrund og problemformulering, gik vi i gang med at kontakte forskellige sygehus og foreninger. Alle vi kontaktede var positive til vores projekt og ønskede at hjælpe os. Vi endte op med at indgå et samarbejde med det lokale sygehus. Vores kontaktperson på sygehuset var meget behjælpelig, og mente der ikke ville være nogle problemer med at få fat på nok informanter fra sygehuset. Vi sendte derefter en mail til hende, med information til personale og til informanterne samt en samtykkeerklæring 23

24 de skulle underskrive hvis de ønsket at deltage i projektet. Sidstnevnte skulle opbevares på sygehuset. Undersøgelsen skulle foregå på i bevægelseslaboratoriet på skolen hvor det var sat af to dage til at indsamle data. Informanterne fik besked om at selv kontakte os per telefon for deltagelse. Op mod undersøgelsesdagen udarbejdet vi en meget detaljeret forsøgsprotokol. Vi havde vejledning for at sikre os at vi havde det væsentlige med i forsøgsprotokollen, og at målene til opsæt af GAITRite var korrekte. Dette medførte bl.a. at vi skiftet rækkefølge på testudførelse og gang på GAITRite. Vi afprøvede vores testprotokol på vores vejleder og fem andre medstuderende. Undervejs ændret vi lidt i forsøgsprotokollen inden vi var tilfreds og fortrolige med denne. Der opstod et problem da det kun var to informanter der ringede og tilmeldte sig undersøgelsen, hvor den ene trak sig på selve testdagen. Vi stod dermed tilbage med kun en informant. Vi besluttede os for at bruge denne mulighed til at gennemgå forsøgsprotokollen en gang mere, med en der var i vores målgruppe, og dermed ikke registrere data på vedkommende. For at få flere informanter, forsøgte vi at ændre lokalisation til sygehuset. Vi satte af fem dage til undersøgelsen Overvejelser Overvejelse omkring undersøgelsestidspunktet Undersøgelsen blev udført i uge 45 på sygehuset. Vi spurgte kvinderne fra kl , dermed blev undersøgelsen udført på forskellige tidspunkt på dagen. Da litteraturen siger at BRS bliver værre ud mod aftenen (31), havde det været optimalt at alle blev testet på samme tidspunkt. Dette har dog ikke været muligt. Udfaldet af dette vil blive diskuteret i diskussionen. 24

25 Overvejelse omkring undersøgelsessted Vi udførte undersøgelsen på sygehuset. Testene og VAS score blev udført i et undersøgelses rum tæt på receptionen. Til gang på GAITRite, behøvede vi et langt rum til placeringen af denne. I tillæg til dette ønsket vi et rum der var afskærmet fra forstyrrede element. Det var svært at finde et rum der opfylde disse kriterier. Vi endte dermed op med en smal kælderkorridor med dæmpet belysning, og det var ingen mulighed for fuld afskærmning af forstyrrende elementer (se bilag 10, for billeder af undersøgelsesstedet). Udfaldet af undersøgelsesstedet, vil vi komme tilbage til i diskussionen Overvejelser omkring resultat Inden vi udførte målingerne, havde vi overvejelser omkring hvordan resultaterne skulle blive. Overvejelserne vi havde, er baseret på forskning, litteratur og vores faglige baggrund. Vi forventede at se forskelle på skridtlængde, da de gravide med BRS mest sandsynlig vil begrænse bevægelser i bækkenet, og dermed gå med kortere skridt end de gravide (9). En anden årsag til at vi forventede at denne gruppen kom til at gå med kortere skridt er fordi de kan have problemer med at føre benet frem (32). Vi vil også forvente en øget skridtbredde, da dette øger understøttelsesfladen og gør at kvinderne går mere sikkert (9). Derudover forventede vi at BRS gruppen havde en øget toe in/out vinkelen, da også dette er med til at øge understøttelsesfladen. Ydermere forventede vi at cadencen blev reduceret, således at stand fasen (stance time) blev øget. Dersom stand fasen øges, vil også tiden med større understøttelsesflade øges. En mindskning af cadence, kan også føre til en lavere velocitet Etiske overvejelser Deltagelse i vores undersøgelse, var frivillig og informanten kunne framelde sig når som helst, uden konsekvenser. Det blev givet information både skriftligt (se bilag 3) og mundtlig inden informanten blev bedt om at underskrive samtykkeerklæring. Det var heller ingen risici forbundet med projektet. Vi ville udføre fire test på informanterne for at klassificere dem i to grupper, gravide uden BRS og gravide med BRS. Inden vi startede testen, bad vi dem sige til dersom de oplevede smerte. Dersom det opstod smerte, stoppede vi testen umiddelbart. Udover dette, var vi hele tiden opmærksomme på vegetative forandringer og ansigtsudtryk for at sikre os deltagernes velbefindende. 25

26 4. Teori I dette afsnit vil vi redegøre for relevant teori i forhold til vores projekt. Teorien vi vil gennemgå er smerte, VAS, GAITRite, gang, bækkenets anatomi og fysiologiske forandringer i graviditeten Smerter Smerte er et begreb der omhandler fysiske, psykiske og sociale aspekter (19). Smerte er et udtryk for stimuli af de såkaldte nociceptorer, som er en type nervereceptorer. Nociceptorerne sender impulsen videre til rygmarven, som derefter bliver sendt videre til forskellige steder i hjernen (19). I graviditeten kan kvinder opleve BRS der smerterne er belastningsrelateret, og fremprovokeres efter længere tids fikseret stilling, forflytning og gang (5). Smerteintensiteten varierer fra dag til dag (3), men da de er belatningsrelateret øger de typisk udover dagen (33). Kvinder med BRS, kan opleve at have så store smerter at livskvaliteten bliver nedsat (24). Studier viser at kvinder med BRS får dårligere gangfunktion, har besvær med at udføre rengøring, passe deres arbejde, deres seksuelle aktivitet er negativt påvirket samt har BRS en negativ indflydelse på kvindernes relationer til familie og venner (14). BRS kan stamme fra muskler inde i, og omkring bækkenet samt fra ledbånd og kapsler i bækkenområdet. Årsagen hertil kan være overbelastning og dysfunktion af bækkenringen (5), uheldige bevægelse eller stillinger, væskeophobning i bindevæv og gammelt arvæv (3). Dersom smerterne vedvarer over tid bliver det nociceptive system ændret, da dette er plastisk. Dette fører til at smertetærskelen bliver nedsat, også kaldt sensitivisering af nervesystemet. Sensitivisering medfører at nerveceller og hjerneområder der ikke før var aktive ved smerte, nu kan blive aktiveret (19). Ved nedsat smertetærskel oplever man ømhed i det gældende området (19). Længerevarende smerter kan føre til dysfunktion i området smerterne er lokaliseret, samt nedsat brug af muskulatur, som så kan fører til atrofi (19). Dette kan i sidste ende give nedsat funktionsniveau (19). Ved længerevarende smerte kan en også opleve at få meddelte smerter (19). Som et eksempel, kan BRS komme til udtryk som smerter i låret (9). 26

27 4.2. VAS Per i dag findes der ingen objektive målemetoder for smerte. Dette er svært at udvikle da smerte er en subjektiv og personlig oplevelse. Der findes dog måleredskaber for at måle smerte, bl.a. VAS, der giver os et objektivt tal på en subjektiv angivet smerte. VAS er et måleredskab der kan måle smerteintensitet og ændringer i denne, over kort eller lang tid (22). Med VAS kan en også måle en gennemsnitlig smerte over de seneste to døgn, måle smerten når de er lavest og måle aktuel smerte (34). I litteraturen kommer det frem at det er meget vigtigt at patienten får en grundig instruktion i VAS, for at den skal være valid. Det er derfor meget vigtigt at være sikker på at patienten har forstået instruksen, inden man foretager en VAS måling (22). VAS er en 100 mm. lang linje. På den ene enden af linen står ankerordene ingen smerter, og på den andre enden af linjen står ankerordene værst tænkelige smerter (4, 22). Det findes to varianter af VAS. Ved den ene, klassisk VAS, er den 100 mm. lange linen tegnet på et styk papir. Patienten angiver sin smerte ved at sætte et mærke på stregen. VAS scores så ved at måle længden i mm fra ingen smerte til dette mærke. Den anden version er den mekaniske VAS, der den 100mm lange line er markeret på en lineal. På linealen er det en markør/skyder som informanten flytter på når smerten skal angives (22). Smerten scores ved at notere det tal i millimeter, hvor markøren står placeret i forhold til ankerordet ingen smerte. Selv om smerte er subjektivt, er VAS fundet reliabel til vurdering af smertens intensitet (34). Den er også et brugbart redskab til at måle forandring i smerte (34). Dog kan ikke VAS bruges til at sammenligne på tværs af grupper, da VAS kun kan siges at være valid indenfor individuelle sammenligninger (4) GAITRite GAITRite er en elektronisk gangmåtte, der via et stort antal sensorer, registrerer tryk. Måtten er 6,1meter lang, og er udstyret med 11 sensorblokker, der hver især har et aktivt område på 3721 cm 2.. Disse aktive områder består af 2,304 sensorer. De registrerede data kommer til syne på computeren via en række definerede parametre. Parametrene kan inddeles i skridtanalyse (2D billede med farver, der indikerer trykgrad), spatiale- (skridtbredde, skridtlængde, etc.) og temporale- (hastighed, stand fase (tid), etc.) data. (21). GAITRite er 27

28 fundet reliabel ved test/re-test forsøg med en uges mellemrum (18) og valid på temporale (16, 17) og spatiale (16) data Gang Gang er en kompleks funktion, der involverer hele kroppen og kræver derfor koordination af mange muskler og led. Der kræves også en evne til at bearbejde mange sensoriske input fra de forskellige sanserne vi har i kroppen. En dysfunktion i bevægeapparatet eller det sensoriske system, vil kunne have en markant indvirkning på gangen (35). Smerter i bækkenet vil kunne påvirke gangen fordi bevægelser i bækkenet kan gøre ondt, og vedkommende vil måske komme til at ændre gangen, således at bevægelser i bækkenet minimeres. Dette kan fx vise sig i kortere skridt, bredere skridt, etc. En gangcyklus er defineret som tiden mellem to ipsi-laterale fod-isæt (højre hæl isæt til højre hæl isæt) (35). Gangcyklussen består af flere faser. Faserne inddeles overordnet i svingfase, hvor benet er løftet fra underlaget, og stand fase hvor benet er i kontakt med underlaget. Stand fasen og svingfasen er endvidere inddelt i subfaser. Stand fasen er inddelt i; initial contact (IC), loading responce (LR), midstance (MST), terminal stance (TST) og preswing (PS). Derefter kommer svingfasen, der er inddelt i; inital swing (ISW), midswing (MSW), og terminal swing (TSW) (36). Se figur 2. Fig. 2. (44) Ved almindelig ganghastighed for voksne (ca. 1,46 m/sekund), består 40 % af svingfase og 60 % af stand fa VAS median på over se (35). Denne fordeling ændres i svingfasens favør hvis hastigheden øges, og i standfasens favør hvis hastigheden mindskes. 28

29 Studier viser stor variation på muskelaktivitet og kræfter mellem voksne mænd og kvinder (35). Dette gælder også for de gravide. De gravide går næsten ens, som de der ikke er gravide (11). Dog er der forskelle i muskelaktiviteten til de gravide kontra de ikke-gravide (11). Kinetiske data viser at der kan være øget aktivitet i hofteekstensorerne, hofteabduktorerne og plantarfleksorerne i ankelen til de gravide i sidste trimester. Dette har mest sandsynlig en sammenhæng med et bredere bækken og en anterior ændring af tyngdepunktet, eller den øgede kropsvægt (11). Biomekanisk er der forskelle mellem mænd og kvinder i gangmønsteret. Kvinder går typisk med en højere cadence end mænd, men hastigheden er typisk den samme. Dette hænger sammen med at kvinder har en kortere skridtlængde (37). Kvinder har også en større bevægelse af bækkenet i frontalplanet, hvilket kan være med til at begrænse Center of Mass(COM) bevægelse. Den øgede bækkenbevægelse, forårsager en større bevægelse i lænden hos kvinder (37). I de forskellige faser, er der også forskelle mellem mænd og kvinder. Kvinder har lidt større hoftefleksion og mindre knæekstension, i IC-fasen (fig.2.). I PS-fasen (fig.2.) har kvinder større kraftabsorbering i knæet og større kraft i plantarfleksorerne i ankelen. Overordnet udfører kvinder, i forhold til mænd, et større mekanisk arbejde per tidsenhed og distanceenhed (38). Under gang, sker der en 3-dimensional bevægelse i bækkenet. Bevægelserne er rotation henholdsvis i det sagittale, transversale, og det frontale plan. Bevægelserne i bækkenet kommer fra en kombination af hoftebevægelser, og bevægelser af columna, og kan ikke ses som en uafhængig bevægelse. I et studie fandt de den totale transversale bevægelse i en gangcyklus, til at være 10,42, den sagittale bevægelse til 2,79, og den frontale bevægelse til 7,72 (39). Dette studie blev udført udelukkende på mænd, og da studier viser at kvinder går lidt anderledes end mænd (37), kan man formode at tallene bliver højere i kvindernes gangcyklus. I litteraturen er der beskrevet flere råd til kvinder med BRS der har smerter i forhold til gangen. Ved valg af fodtøj, anbefales gode dæmpende sko, med lidt forhøjet hæl. Dette virker profylaktisk i forhold til stød op gennem kroppen, og krampe i ankelens plantarfleksorer (9). Derudover anbefales det at finde sin rigtige skridtlængde, som typisk er lidt kortere end normalt, finde sin rigtige skridtbredde, som også typisk er noget bredere, samt minimere bevægelserne i hofte/bækken/ryg for at undgå smerter (9). 29

30 En gangkorrektion, som beskrevet ovenfor, vil have en indvirkning på biomekanikken under gang. Ved at opfordre til en bredere gang, vil standbenet være længere væk fra COM, og vil derfor kræve en større muskelbrug, især i hofteabduktorerne, jævnfør vægtstangsprincippet. Hvis ikke musklerne yder den ekstra kraft, vil hoften falde ned og der vil blive øget bevægelser i bækkenet og lænderyg. Men dersom man i tillæg tager kortere skridt, vil den single standfase blive kortere. Det betyder at kravet til hofteabduktorerne bliver mindre, da den doble standfase tiden øges, givet at cadencen ikke øges. Kortere skridt vil minimere bevægelser i SI-leddet, da hoftefleksionen bliver mindre. Når hoftefleksionen bliver mindre, og den doble standfasen øges, vil den transversiale- og frontale bækkenrotationen blive mindre, som igen betyder at det bliver mindre bevægelse i SI-leddene. Endvidere vil denne gangkorrektion sætte mindre krav til hoftefleksorerne Bækkenets anatomi Bækkenet består af to hofteben. Hver af disse er bestående af henholdsvis os ilium, os ischii og os pubis. I løbet af de 15 første leveår, vokser disse tre dele sammen og kaldes derefter hoftebenene (os coxae)(9). Fortil mødes henholdsvis højre og venstre os pubis og bliver forbundet af symfysen, en diskusskive (5). På oversiden af symfysen er lig. ligger lig. pubicum superius, og på undersiden ligger lig. arcuatum pubis. Disse ligamenter forstærker leddet (40). Bagtil, mellem os ilium og os sacrum, dannes sacroiliacaleddet (SI-leddet). Kapselen hertil er meget stram og forstærkes af lig. sacroiliaca-, ventrale, -interossea og - dorsalia (40). I bækkenet, er det ligamenterne der er afgørende for stabiliteten. SI-leddet og symfysen har ingen muskler der direkte stabiliserer bækkenet. Stabiliteten er afhængig af muskler som bevæger lumbalryggen og hoften, da mange af disse muskler hæfter i bækkenområdet (41). M. piriformis hovedfunktion er at stabilisere bækkenet. Denne muskel kan overbelastet i forbindelse med at stabilisere SI-leddene (5). Gravide kan ved langvarig belastende gang opleve smerter i adduktornes senehæfte (4). Bevægelsen mellem os ilium og os sacrum kaldes nutation når os sacrum roterer anteriort i forhold til os ilium. Denne bevægelse bliver hovedsagelig begrænset af lig. sacrotuberale og 30

31 lig. sacrospinale. Det kaldes counternutation når os sacrum roterer posteriort i forhold til os ilium. Denne bevægelse bliver hovedsagelig begrænset af lig. longitudinale dorsale (41). Form closure (den anatomiske stabilitet) er betegnelsen for når SI- leddet passer så præcist sammen at dette udgør en stabiliserende effekt i sig selv, noget der fx er tilfælde i den oprejste stilling. Force closure (den dynamiske stabilitet) der er den kraft som udøves af muskler og ligamenter på tværs af SI-leddet og danner stabilitet, som er tilfælde ved fx foroverbøjet stilling (5). Nøjagtige målinger af SI-leddets bevægelse hos gravide beskrives fra 0,8-3,9 grader. Bevægelserne er normalvis mindre end to grader (2). Dette er en så lille bevægelse, at der kun bliver betegnet som en fjerding. Man skal dog være opmærksom på at 31 % af alle kvinder har asymmetriske bevægelser i SI-leddet. Dette kan være en faldgrube, især for nyuddannede fysioterapeuter, da ledbevægeligheden kan fejlfortolkes (42). Bækkenets funktion er at overføre vægten fra rygsøjlen og ned til underkroppen. Bækkenet har også den funktion at det skal fungerer som en støddæmper mellem benene og ryggen (9). Ca. 60 % af kropsvægten ligger over bækkenet Fysiologiske forandringer under graviditeten Under graviditeten, er det mange forandringer der sker i kroppen, den mest åbenbare ændringen er vægtøgning (43). Sundhedsstyrelsen anbefaler at tage 10-15kg på, under en graviditet. Dog lidt mindre hvis man er overvægtig inden graviditet (44). Nordjyske kvinder tager i gennemsnit på 15kg (45). Den øgede vægt medfører en øget belastning af columna, SIleddene og symfysen (25). I tillæg til dette medfører den voksende mave, at tyngdepunktet bliver forflyttet fremad, og dette igen kan medføre en øget lændelordose og en hyperekstention i hofteleddet hos den gravide (25, 43). Under graviditeten vil kraftudviklingen fra mavemuskulaturen blive svækket, og dette kan medfører mindre stabilitet både i lumbal- og bækkenområde (11). Under en graviditet er der snak om to typer bækkenløsning. Den ene er den fysiologiske forandring, som alle kvinder oplever når de bliver gravide og den anden er den patologiske 31

32 forandring, der medfører smerter i bækkenet. Ved den fysiologiske forandringen bliver ledkapslerne ødematøse og ligamenterne bliver mere eftergivelige, for at gøre fødselen mulig. Dette sker ved at det graviditetsrelaterede hormon, relaxin, udskilles i kroppen. Ved den patologiske forandring har kvinden smerter fra bækkenet, svarende til et eller begge SI-led og / eller symfysen (9). Relaxin er et hormon alle kvinder udskiller i forbindelse med graviditet. Relaxin påvirker kroppen på en sådan måde at alle kollagene strukturer blødgøres. Dette medfører at ligamenterne der skal stabilisere SI-led og symfysen bliver mere eftergivelige og leddene kan fornemmes som ustabile for kvinderne (4). Under svangerskabet og fødselen bliver der en øget belastning på ligamenterne i bækkenet. I nogle tilfælde kan belastningen på ligamenterne blive så store, at de kan sammenlignes med en forstuvelse (9). Denne forstuvelse kan sammenlignes med en forstuvet ankel, der trænger hvile for at den stabiliserende funktion skal blive optimal igen. Dette kan tage alt fra 8 uger til 6-8 måneder (46). 32

33 5. Undersøgelsen I følgende afsnit vil vi give en begrundelse for hvorfor vi har valgt at bruge VAS og GAITRite, samt give en begrundelse for valg af test Begrundelse af valg af VAS Vi valgte at bruge den mekaniske VAS (M-VAS), på den side hvor der ikke står skrevet tal. Vi valgte denne side, da vi mener tal kan virke forvirrende for informanten og måske også påvirke den neste måling der skal foretages. Vi valgte også at bruge M-VAS, fordi vi syntes det var nemmere at aflæse tallene lige med det samme, i modsætning til den klassiske VAS, der vi ville været nødt til at måle linjen bagefter. Vi valgte at informanten skulle angive sin smerte, på alle de tre dimensioner af VAS. Altså smerten over de seneste to døgn, smerten når den var lavest og her og nu smerte (34). Efter test spurgte vi ind til her og nu smerte for at se om smerten var blevet ændret af de tests vi udførte. Dermed fik vi et billede af den aktuelle smerte inden informantens gangundersøgelse. Vi brugte scoren som et udgangspunkt sammen med de fire kliniske test for inddeling af informanterne Begrundelse for valg af GAITRite En almindelig ganganalyse udført af terapeuter, er et godt redskab som en del af en undersøgelse af en patient. Analysen bliver dog baseret på subjektive observationer, og vil derfor variere fra terapeut til terapeut. Fundene vil derudover blive præget af ord/beskrivelser, og ikke objektive mål som distancemål (cm.) eller tidsmål (sek.). For at udelukke denne fejlkilde, har vi valgt at benytte GAITRite, som giver objektive spatiale og temporale data. GAITRite er fundet valid (16, 17) og reliabel (18). 33

34 Begrundelse for valg af test Vi har valgt at tage udgangspunkt i anbefalinger fra European guidelines og Hanne Albert i vores udvalg af test (2, 4). Vi har valgt tester der har høj specificitet og sensitiviteten. Tre af vores udvalgte tester har en specificitet >98 % (47). Da BRS problematik ofte indebærer funktionsnedsættelse, ønsket vi at teste leddene med specifikke og funktionelle tests. Vi valgte modificeret trendelenburg test, da 62 % af de der har symfyseløsning har smerter ved denne test (4). Denne test udgør sammen med palpation af symfysen, de tests der har højest sensitivitet og specificitet for symfysesmerter (2). Testen kan også vise instabilitet i hoften, dette ses ved at den kontralaterale hofte falder ned. Vi mener dette er relevant at teste, da smerter i et område over lang tid, kan medføre nedsat muskelaktivitet, og dermed instabilitet i gang (25). Vi valgte P4 testen, da objektive undersøgelser viser at 84 % af de gravide med enkeltsidigt sacroilicaledsyndrom, og 93 % af de gravide med dobbeltsidig sacroiliaca syndrom har positiv P4 test (4). P4-testen er også en af de anbefalede tests, der har højest sensitivitet og specificitet for SI-leddene (2). Vi valgte at bruge ASLR testen da den tester bækkenets evne til at stabilisere under bevægelse. Dette er en funktionel test, og vi valgte at benytte os af denne da BRS ofte påvirker funktioner. Dette er dog en test der ikke kun tester bækkenets evne til at stabilisere, da den også tester ryg- og mavemusklernes evne til at stabilisere. Udfald af dette kommer vi tilbage til i diskussionen. Palpation af symfysen blev valgt da det er en specifik test for symfysen. Den er anbefalet at anvende både i European guidelines og fra Hanne Alberts studie (2, 47). I et studie kommer det frem at 60 % af de der har symfyseløsning, har smerter ved palpation (4, 47). 34

35 6. Resultater I følgende afsnit vil vi præsentere informantdata, resultatet af undersøgelsen, resultat af t- testerne, udregning af korrelationer, og udregning af statistisk power. De statistiske beregninger er udarbejdet i SPSS version 18 til Microsoft Windows. Vi vil sætte op vores indsamlede data i en tabel (se bilag 11), hvilket vi har indsamlet med GAITRite, målebånd, tests og spørgsmål. Vi vil derudover udregne mean værdier på vores tal fra parametrene fra GAITRite, samt informantdata, på ratio-interval-skalaen, og medianværdien på vores tal fra VAS udregninger på ordinal skalaen. En standardafvigelse vil så blive regnet ud, på tallene fra ratio-interval skalaen, således at vi kan regne ud om tallene er normalfordelet. Derefter vil vi sammenligne tallene fra de respektive grupper, og udregne en p-værdi ved hjælp af to t-tests. Derefter vil vi se om der findes en korrelation, i BRS gruppen, mellem de forskellige parametre og smerteintensitet, målt på VAS. Vi vil også regne ud en p- værdi til korrelations koefficienterne. Endelig vil vi udregne den statistiske power på de forskellige parametre Målgruppen/informanterne Sekretæren i obstetrisk afdeling, spurgte i alt 65 kvinder om vi kunne snakke med dem angående vores projekt. Der var to af de 65 gravide kvinder sekretæren spurgte der sagde nej. Af de 63 vi snakkede med sagde 27 nej til at deltage, og otte faldt fra på baggrund af inklusions- og ekslusionskriterierne. Yderligere faldt to fra pga. tekniske problemer. Til sidst endte vi op med 26 informanter i vores undersøgelse. Efter undersøgelsen inddelte vi informanterne i to grupper, efter vores inddelingskriterier. Efter denne fordelingsmåde blev otte informanter placeret i BRS gruppen, og 18 i gravid gruppen. Tabel 1-3, viser mean værdierne og standardafvigelsen, over informanternes alder, vægt før graviditet og højde. N=26 (alle) Alder Vægt før graviditet (kg) Højde(cm.) Mean 30,73 66,27 165,54 Standardafvigelse 3,054 10,971 6,525 Tabel 1 35

36 N=18 (gravide) Alder Vægt før graviditet (kg) Højde(cm.) Mean 30,67 63,39 164,44 Standardafvigelse 3,106 10,336 6,706 Tabel 2 N=8 (BRS) Alder Vægt før graviditet (kg) Højde(cm.) Mean 30,88 72, Standardafvigelse 3,137 10,053 5,732 Tabel 3 Figur 3 viser den laveste og højeste af vores VAS målinger, samt median værdien til alle VAS målingerne, fra de to grupper. Søjlerne, fra figur 3, er lavet ved at udregne medianen på henholdsvis min.-, median-, og maxmålingerne, i begge grupperne. VAS median har senere blevet brugt til udregning af korrelation mellem smerteintensitet og de forskellige parametre i BRS gruppen. Figur 3 36

37 6.2. Parametrene I tabel 4, ses de udvalgte parametre. Parametrene blev udvalgt på baggrund af relevans for projektets emne. Derudover ses en skematisk oversigt over mean værdierne fra de udvalgte GAITRite parametrene, samt standard afvigelsen og normalfordelingen til henholdsvis BRS- og gravidgruppen. Tal over 0,05 er normalfordelt, hvilket betyder at alle tal, bortset fra steptime difference i BRS gruppen, er normalfordelet. Normalfordelingen er udregnet med Kolmogorov Smirnov's test (KS-test), samt vurderet ud fra QQ-plots (se bilag 13). KS-testen er oprindelig en non-parametrisk test, der sammenligner to variabler, men kan også bruges til at teste for normalfordeling af en distribution af tal. Mean Standard afvigelse Normalfordeling (1) Parametre BRS Gravid BRS Gravid BRS Gravid HHBos mean (cm.) 10,845 9,251 1,804 2,490 0,200 0,200 Toe in/out Mean (grader) 2,906 4,090 4,118 5,071 0,181 0,200 Cadence (skridt/min) 108, ,578 14,856 6,951 0,200 0,200 Double Support Mean (%) 23,702 21,515 2,988 1,554 0,200 0,128 FAP (0-100) 95,75 96,11 5,922 3,341 0,108 0,200 Mean Normalized Velocity (velocity/leg length) 1,325 1,509 0,253 0,176 0,200 0,200 Step length Mean (cm.) 60,142 64,005 7,152 5,370 0,200 0,113 Step length Difference 1,627 1,476 1,109 1,040 0,200 0,200 Steptime Mean (sek.) 0,599 0,517 0,135 0,031 0,124 0,200 Steptime Difference (sek.) 0,010 0, ,005 0,006* 0,185 Stance Time Mean (%) 61,840 60,708 1,462 0,792 0,200 0,200 Tabel 4 1.: Normalfordeling udregnet med Kolmogorov-Smirnov *: Ikke normalfordelet, da tallet er over 0,05 I figur 4 14, ses mean værdien, samt standardafvigelsen, på de 11 parametre i de to grupperne. Rød søjle er BRS gruppen, og den grønne søjle er gravidgruppen. Overordnet er der forskel mellem grupperne på alle parametre. Standardafvigelsen, der illustreres med en streg, er også overordnet større i BRS gruppen. 37

38 Fig. 4 Fig. 5 Fig. 6 Fig. 7 Fig. 8 Fig. 9 38

39 Fig. 10 Fig. 11 Fig. 12 Fig. 13 Fig.14 39

40 6.3. P-værdi I tabel 5, ses p-værdierne der blev udregnet med en uparret t-test og Mann-Whitney-testen. Den u-parrede t-testen er en parametrisk t-test, hvilket betyder at den antager at vores data er normalfordelte (48). Til vores ikke-normalfordelte data, har vi benyttet Mann-Whitney testen, som er en non-parametrisk t-test. Denne test antager ikke at vores data er normalfordelte (48). Parametre U-parret T-test Mann-Whitney Test HHBos mean (cm.) 0,255 Toe in/out Mean (grader) 0,789 Cadence (skridt/min) 0,230 Double Support Mean (%) 0,690 FAP (0-100) 0,160 Mean Normalized Velocity (velocity/leg length) 0,668 Step length Mean (cm.) 0,199 Step length Difference 0,825 Steptime Mean (sek.) 0,254 Steptime Difference (sek.) 0,287 Stance Time Mean (%) 0,096 Tabel Korrelationer For at se om der er en sammenhæng mellem smerteintensiteten, målt på VAS, og de forskellige parametre, har vi udregnet korrelation-koefficienter til de 11 parametrene i BRS gruppen. Korrelation-koefficienten er regnet ud med Pearson's test. Pearson tester graden af sammenhæng mellem to parametre. Korrelations-koefficienten angives som et tal mellem -1 og 1. Et negativt tal, indikerer at der er en negativ korrelation mellem variablerne, og et positivt tal indikerer at der er en positiv korrelation mellem variablerne. En positiv korrelation betyder at når den ene variabel stiger, stiger også den anden variabel. En negativ korrelation betyder når den ene variable stiger, synker den anden variabel. Desto nærmere korrelationskoefficienten er på 1 eller -1, jo større sammenhæng er der mellem de to variabler. P-værdien angiver hvor stor sandsynlighed, der er for at korrelations-koefficienten er fundet ved en 40

41 tilfældighed. Når p-værdi er <0,05, er resultatet signifikant (48). Inden korrelationskoefficienten blev regnet ud, blev dataene vurderet ud fra et scatterdotts (se bilag 14), for at se om der var nogle data der kunne give en misvisende korrelations-koefficient. Vi så ingen store afvigende tal, og valgte derfor at inkludere alle tal i udregningen af korrelationskoefficienten. Da vi så at de i gravidgruppen havde 0 i VAS median (se figur 3), valgte vi at ikke regne ud korrelation mellem smerteintensitet og de ulige parametrene her. Tabel 6 viser ingen signifikante korrelation koefficienter. Dog kan vi se der er en borderline signifikans til en negativ korrelation mellem step length mean og VAS, samt en tendens til positiv korrelation mellem Toe in/out og VAS. På figur 15, ser vi scatterdotts af disse (se bilag 14). De andre korrelation-koefficienter viser ingen nævneværdig korrelation mellem VAS og parametrene. Pearson HHBos Mean Correlation Sig. (2-tailed) N Pearson Correlation Toe IU mean Sig. (2-tailed) N VAS median,016,970 8,563,146 8 Mean Normalised velocity velocity/leglength Pearson Correlation Sig. (2-tailed) N Pearson Correlation Cadence skridt/min Sig. (2-tailed) N VAS median -,406, ,226,591 8 Step length mean Step length difference h<->v Pearson Correlation Sig. (2-tailed) N Pearson Correlation Sig. (2-tailed) N VAS median -,627,096 8,193,

42 Steptime mean Steptime difference h<->v Pearson Correlation Sig. (2-tailed) N Pearson Correlation Sig. (2-tailed) N VAS median,329, ,267,523 8 Pearson Double Support mean Correlation Sig. (2-tailed) N Pearson Correlation Stance time mean Sig. (2-tailed) N VAS median,217,606 8,198,639 8 FAP Pearson Correlation Sig. (2-tailed) N VAS median,145,732 8 Tabel 6 Figur Statistisk power I tabel 7, ses den statistiske power til de forskellige parametre. Den statistiske power udregnes på baggrund af mean værdierne, standard afvigelsen og antal informanter i grupperne. Den giver et svar i procent, som viser hvor stor sandsynligheden er for at ikke lave en type II-fejl. Desto højere procent tallet er, jo mindre chance er der for at der er sket en type II-fejl. Vi har brugt en two-sample-two-tail-test, da parametrene har to uens variabler, fra de to testgrupperne. Vi udregnede den statistiske power med en online kalkulator (1). Ud fra tallene 42

43 ses der en varierende statistisk power, fra 5 % til 100 %, hvilket betyder at der er en mulighed for at der er en type II-fejl blandt vores data. Hvis vi skulle havet en større statistisk power, skulle vi havet flere informanter, men den statistiske power kunne også have blevet bedre hvis standardafvigelsen har været mindre. Men sidstnævnte har vi ingen kontrol over, derfor vil kun en øgning af informanter, forbedre vores statistiske power. Parametre Statistisk Power HHBos mean (cm.) 45,2 % Toe in/out Mean (grader) 9,6 % Cadence (skridt/min) 100 % Double Support Mean (%) 49,8 % FAP (0-100) 5 % Mean Normalized Velocity (velocity/leg length) 46,3 % Step length Mean (cm.) 27,7 % Step length Difference 6,2 % Steptime Mean (sek.) 39,17 % Steptime Difference (sek.) 5 % Stance Time Mean (%) 54 % Tabel Sammendrag Vi fik 26 informanter, hvoraf 18 havnet i gravid gruppen, og 8 havnet i BRS gruppen. De 11 parametre der blev valgt ud, er normalfordelet, undtagen step time difference der ikke blev normalfordelet. P-værdierne fra parametrene, viser ingen statistisk signifikante forskelle mellem grupperne. Dog kunne vi se at der var en borderline signifikans på stance time (p=0,096), derudover så vi en tendens til forskel, på parametrene step length mean (p=0,199), cadence (p=0,230) og FAP (p=0,160). Korrelationsudregningerne viste ingen signifikante korrelationer mellem VAS og parametrene. Dog kunne vi se at der var en tendens til en positiv korrelation mellem VAS og Toe in/out (p=0,146), og en borderline signifikans til negativkorrelation mellem VAS og step length mean (p=0,096). Den statistiske power på parametrene, var generelt meget lave, bortset fra cadence, som havde en statistisk power på 100 %. 43

44 7. Diskussion I følgende afsnit vil vi diskutere opgavens metode og resultater på baggrund af projektets formål, der er at se om det er forskelle på gangmønsteret mellem gravide med og uden BRS, samt om der findes en sammenhæng mellem smerteintensitet og parametrene i BRS gruppen. 7.1 Diskussion af metode For at komme frem til den endelige problemformuleringen, søgte vi meget litteratur. Ved litteratursøgning kan man aldrig sikre sig 100 % at man får læst gennem alle artikler der er relevant for emnet. Dette fordi vi søger i store databaser og fordi det fortløbende publiceres nye artikler. Det er ingen af os der har særlig meget erfaring med udvælgelse og sammensætning af søgeord. Vi har dog været på flere litteratursøgekursus, men vi kan ikke udelukke muligheden for at have oversæt relevante artikler. Ud fra den litteraturen vi har læst, vurderer vi dog at vi har kommet bredt omkring emnet, samtidig som litteraturen har været relevant for opgaven. I følge litteraturen vi har læst, skal man udelukke smerter fra columna og hoften, for at bekræfte at informanten har BRS (2, 5). Vi valgte at udelukke lændesmerter ved at ekskludere alle der havde døjet med dette to måneder inden graviditeten. Men vi indså sent i processen at vi burde have afdækket dette ved at udføre specifikke test for hofte- og lænderyg problematik, samt spørge ind til eventuelle her og nu smerter i området. Vi forsøgte dog at minimere denne fejlkilde ved at informanten skulle pege på hvor eventuel smerte var lokaliseret i alle tests. Derudover vurderes specificiteten og sensitiviteten til testene at være høj (2, 4, 47). Vi har diskuteret hvilke kriterier vi skulle sætte for at placere informanterne i de respektive grupper. I nogen studier bliver diagnosen sat ud i fra kvindens vurdering, nogen studier ud i fra smertehistorie og i andre studier, bliver diagnosen sat på baggrund af smertehistorie og kliniske test. Hanne Alberts klassificerings metode tager også udgangspunkt i at informanten skal have daglige smerter, samt score positivt på en specifik test (7). European guidelines tager udgangspunkt i at det skal være mulig at reproducere smerten ved kliniske test (2). I vores udarbejdelse af metode, har vi taget udgangspunkt i European guidelines, samt Hanne Alberts kriterier. Herved har vi taget udgangspunkt både i smertehistorie og kliniske tests, da vi mener dette giver et helhedsbillede af informanten og deres subjektive vurdering bliver 44

45 taget i betragtning. På baggrund af ovenstående, besluttet vi os for at det var tilstrækkelig med en positiv test, i tillæg til VAS median på over 0, for at informanten skulle blive placeret i gruppen BRS. Vi besluttet os også for at informanterne skulle blive placeret i BRS gruppen, selvom de havde en VAS median på 0, så længe to eller flere af testene var positive. Vi valgte i dette tilfælde at vægte antallet af positive test højere en VAS median. Dette valgte vi, da vi anser VAS median udregning til at være noget upræcis. Som eksempel hertil, kan informanten score over 0 på nogen af VAS målingerne, men alligevel få en VAS median på 0. Desuden viser studier at smerte har en positiv korrelation til antal positive test (2). Vi mener vi har udvalgt fire tests der kommer godt omkring eventuelle BRS, da de tester alle bækkenets led både funktionelt og specifikt. Vi mener derfor at det ville være unødvendig, samt indgribende og tidskrævende for informanterne at anvendende flere test. ASLR er med som test, i det den er anbefalet af European guidelines. Denne test er udviklet til at teste bækkenets evne til at stabilisere, samt at overføre kraft gennem bækkenet (49). Men da denne test også kræver stabilitet fra lumbalryggen og mavemusklerne (50), kan den give os et falskt positivt svar. Vi har derfor valgt at sætte op nogle ekstra specifikke tillægskriterier for positivt testsvar, for at udelukke problematikker fra andre områder (se Fordeling af informanter ). Studier viser at det også er usikkert hvorvidt P4 testen bliver positiv ved ryg problematik (51). Vi mener vi forhindrer en falsk positiv test, idet informanten skal pege på hvor smerten er lokaliseret under test. Et studie viser at BRS kan opleves fra uge 17, men indtræffer hyppigst mellem uge (peak perioden) i graviditeten (43). 20 af vores 26 informanter befandt sig indenfor peak perioden. Havde vi besluttet at alle informanterne skulle som et minimum befinde sig indenfor peak perioden, havde vi måske oplevet at flere kom med i BRS gruppen. Dette ville måske også have medført at nogle af informanterne i BRS gruppen, ville ha fået en højere VAS median end det der nu er tilfældet, da det viser sig at smerten bliver værre jo længere henne i graviditeten en befinder sig (33). På denne måde kunne vi måske have set en større forskel i gangmønsteret mellem de to grupper. Vi valgte at ikke at skelne mellem første- og flergangsfødende i vores inklusion/eksklusionskriterier. Vi ved at bækkenrelaterede smerter typisk indtræder på et tidligere stadie i graviditeten hos flergangsfødende (33). Og da vi også ved at smerterne bliver 45

46 værre jo længere i graviditeten man kommer, vil BRS indgribende være forskellig hos førsteog flergangsfødende (33). Da vi i forvejen inkluderer informanter fra uge 16 i graviditeten frem til fødsel, vil der alligevel være forskel på hvor lang tid de har gået med smerte. Derfor valgte vi at godtage denne fejlkilde for at ikke gøre gruppen for snæver. Litteraturen siger at BRS bliver værre hen mod aftenen (31). Vi havde muligheden til at udføre undersøgelsen mellem kl , dette medførte at informanterne blev undersøgt på forskelligt tidspunkt på dagen. Det er en mulighed for at de informanter der har blevet testet sent på dagen har angivet en højere her og nu smerte på VAS, i forhold til om de skulle angive sine smerter på et tidligere tidspunkt, samme dag. Det ville været fordelagtig at undersøge alle på samme tidspunkt på døgnet. Dette ville dog taget os over 5 uger at indsamle den samme mængde data som vi nu har. Vi var derfor nødt til at godtage den fejlkilde dette ville medføre. Vi mener dog vi udjævner disse mulige uligheder, da informanterne også skal angive sine gennemsnitssmerter gennem de to sidste døgn. Derudover er også BRS`s indgriben fra dag til dag forskellig (3). Vi mener derfor det altid vil være uligheder mellem informanterne som vi ikke kan gøre noget ved, da smerteintensitet afhænger af smerteprovokation. Vi kunne også fået flere og mere homogene grupper ved at anvende Hanne Alberts klassificering (4). Hun skelner nemlig mellem flere forskellige syndromer indenfor BRS. Vi havde overvejelser om at eventuelle diagnoser, skader eller nyligt foretagne operationer kunne påvirke informantens gangmønster. Vi kom aldrig frem til en løsning på hvordan vi skulle forhold os til dette. For at udelukke skader og sygdom som kan ha indvirkning på gangmønsteret, kunne vi have sat et kriterium for dette. Kriteriet kunne have ekskluderet personer med skader, eller som havde haft operationer, i U.E, bækken og lænd inden for det sidste år, der subjektivt vurderet af informanten samt af os påvirker gangmønsteret på nuværende tidspunkt. Det er svært at sætte et bestemt tidsperspektiv for dette kriterium, da helingstiden er afhængig af vævstype (4). At lave et kriterium som afdækker alle mulige årsager til ændret gangmønster, er svært uden at spørge meget bredt. Årsagen til at vi ville valgt at inddrage informanten i vurderingen, er at vi ikke kender til informanternes normale gangmønster inden de blev gravide. Derfor ville det være svært for os alene, at skulle vurdere om det er en skade, operation eller BRS problematik der har ændret det nuværende gangmønster. Vi kunne i tillæg foretaget en ganganalyse af informanten og diskuteret fundene med vedkommende, og på den måde adskille andre problematikker fra BRS problematikker. 46

47 Vi er godt klar over at det er en svær vurdering for informanten at tage uden at have samme faglige baggrund som os, og at deres kropsbevidsthed har en indflydelse hertil. Til at starte med i vores projekt, havde vi tænkt at udføre undersøgelserne på skolen. Det var kun to der tilmeldte sig vores undersøgelse, da den fandt sted her. Mulige årsager til dette kan være kort tidsfrist fra de fik information om deltagelse, til de skulle deltage. En anden årsag hertil kan være at de selv skulle tilmelde sig, samt komme ud til skolen og dermed bruge tid og penge på dette. Vi fik adskillige flere informanter, da vi udførte undersøgelsen på sygehuset. Mulige årsager hertil, kan være at vi spurgte dem direkte. Derudover kunne vi udføre undersøgelsen med det samme de var færdige hos lægen/jordmoderen, hvilket var logistisk og tidsmæssig fordelagtig for informanterne. På sygehuset fik vi en kældergang til disposition, til placering af GAITRite måtten (se bilag 10, for billeder af undersøgelsesstedet). Da det var en smal kældergang og belysningen dernede var dæmpet, kan dette have haft en indflydelse på resultatet. Kældergangen var ved omklædningsrummet til de ansatte, dermed var det en risiko for forstyrrelser under gang. Vi valgte alligevel at anvende sygehusets lokaler da dette var det nemmeste for informanterne, og det vigtigste af alt, det var her vi fik informanter. Vi vælger at tro at forholdene ikke havde stor betydning for deres gangmønster, da de kun skulle gå lige ud, og de havde ingen forhindringer undervejs. I tillæg havde vi på forhånd aftalt at det ikke skulle føres nogen samtale med informanterne under gang. Dette da vi ville undgå at udsætte informanterne for dual task, da dette kunne påvirke resultaterne (35). Til tros for at lokalisationen ikke var helt optimal, havde alle informanterne den samme kontekst. På denne måde er forudsætning for påvirkning under gang ens for alle. Vi var i tvivl om hvor langt og hvor mange gange, vi skulle bede informanterne om at gå. På den ene siden ved vi at gravide med BRS har en reduceret gangdistance og smerter forbundet med gang (2). Derfor synes vi ikke at det ville været etisk forsvarlig at sætte dem til at gå en lang distance. På den anden side havde vi måske set større forskelle på gangmønsteret hos grupperne, hvis informanterne havde gået over en længere distance, da dette trolig ville give flere smerter. Vi endte op med at sætte dem til at gå tre gange over gangmåtten, som gir en total ganglængde på 30,3 meter. Årsagen til at vi bad dem gå tre gange frem for en, er at de måske ville komme til at gå lidt anderledes i starten da det er et nyt underlag og ny kontekst at forholde sig til. En anden årsag hertil, er at vi tror at informantens gangmønster kunne blive 47

48 påvirket, da vedkommende blev informeret om at det er gangmønsteret vi analyserer. Dette formoder vi vil udjævne sig ved at de skal gå tre gange. Vi valgte at udføre undersøgelsen i følgende rækkefølge: VAS måling, testudførelse, VAS måling og derefter måling af gangmønsteret på GAITRite. Vi kunne valgt at udføre VAS score efter gang, da gangen muligvis kan påvirke smerten. Men da indgangsvinkelen til vores projekt er at se smertens indvirkning på gangmønsteret, og ikke gangmønsterets indvirkning på smerten, mener vi ikke dette ville være relevant. Vi scorer VAS to gange, inden og efter test, da vi tager højde for en mulig øgning i VAS ved positive test, da dette kan have en indvirkning på gangmønsteret. Vi er klar over at VAS er højst subjektivt, men vi mener at vi med succes har kvantificeret tallene så vidt det er mulig, da vi aflæser tallene objektivt fra smertelinealen. Af samme årsag mener vi at vi kan benytte os af smertemåling i projektet samtidig som vi har en positivistisk tilgang i vores projekt. Ved at regne median VAS, får vi et helhedsbillede af informantens opfattelse af smerte. Dersom vi havde haft flere VAS målinger kunne vi måske have fået et mere realistisk billede af informantens smerte, end det vi endte op med at have. Der bliver anbefalet på fysio.dk, at regne gennemsnit af VAS målingerne (34). Vi har dog valgt at være stringent i forhold til vores statistikudregninger, og har derfor brugt median udregning, da VAS befinder sig på den ordinale skala. Vi mener at vi ikke et stort nok skille mellem BRS- og gravid gruppen, når det gælder BRS indgriben i hverdagen. Dette tænker vi da nogen af de der kom med i BRS gruppen udtrykte at de ikke var påvirket i hverdagen af smerter, men kom alligevel med i BRS gruppen da de opfyldte vores kriterier. Dette kunne vi undgåede dersom vi fx. sat et kriterium der krævede at 3 af VAS scoringerne skulle være over 0, for at komme i BRS gruppen. I tillæg til dette kunne vi sat et kriterium for at minimum to af fire test skulle være positive. Dermed skulle smerteintensiteten være højere, for at komme i BRS gruppen, og vi vil formode at vi havde fået et skarpere skille mellem de to grupper. En anden mulighed kunne være at have et kriterium der skelnet mellem lav og høj VAS median sammen med minimum en positiv test. Hvor højt vi skulle sætte median VAS er en anden diskussion, som vi ikke vil komme ind på her. Ved at bruge denne metode, vil vi antage at vi ville få et færre antal informanter i BRS gruppen. Men det ville måske været en fordel, for at give os et mere præcist billede af hvordan gangmønsteret adskiller sig mellem de to grupper. Derudover kunne vi brugt et 48

49 spørgeskema for at give os et mere fuldstændigt billede af informanterne og dermed inddelt ud fra et bredere grundlag. Dette spørgeskema kunne have kortlagt hvilke eventuelle funktioner informanten har problemer med, grundet BRS. Vi synes også det ville være relevant at spørge ind til om informanten fornemmer at benet giver efter ved gang, da vi ved at 36 % af de gravide med BRS oplever dette (32). Ved at spørge indtil dette, får vi en større forståelse af BRS indgribende i hverdagen, og dermed et bedre grundlag til at placere informanterne. For at forsøge at minimere vores fejlkilder, havde en af os i opgave at kvalitetssikre undersøgelsen samt sørge for at forsøgsprotokollen blev fulgt fra punkt til prik. Vi udarbejdet også en detaljeret forsøgsprotokol og øvet igennem denne, før undersøgelsesdagen. VAS og ASLR testen, indeholdt meget og avanceret instruktioner. Dette valgte vi at løse ved at skrive ned hvordan vi ville formulere os, og derefter læse op instruktionen til informanterne. På denne måde sikret vi os også at alle fik den samme information, og de fik muligheden til at selv læse instruktionen. Selvom vi har forsøgt at tage højde for fejlkilder er det svært at udelade. Det kan være en fejlkilde i vores metode, at vi kun havde øvede at udføre test på en gravid inden undersøgelsen, og var derfor uerfarne på dette område Diskussion af resultatet Informanterne der deltog i undersøgelsen kom fra hele Nordjylland. Dette mener vi gjorde at vi fik en bred gruppe at forholde os til. Vi fik totalt 26 informanter med i undersøgelsen, hvoraf otte informanter blev placeret i BRS gruppen. Dette lave informantantal gør det svært at generalisere ud fra resultatet vi fik. Med flere informanter, især i BRS gruppen, ville vi formodentlig set en større forskel mellem de to grupper. På den anden side er det ikke sikkert, da det er en stor standardafvigelse på parametrene i BRS gruppen. Standardafvigelsen er dog noget vi ikke kan kontrollere, da vi ikke kan påvirke dataene vi indsamler på GAITRite. Havde vi haft en mere homogen gruppe i forhold til testresultat og smerte, kunne man antage at standardafvigelsen havde blevet mindre, og derfor formodentlig set en større forskel mellem de to grupper. I den gravide gruppen så vi derimod en mindre standardafvigelse samtidig som gruppen var mere homogen, og informantantallet var meget højere. (N=18). Derfor mener vi at vi ved gravid gruppen med større sikkerhed, kan generalisere ud i fra de indsamlede data på GAITRite, end ved BRS gruppen. 49

50 Det mest almindelig når man benytter en p-værdi, er at sætte den til <0,05. Dette er dog ikke en regel. Hvis vi havde haft et forsøg der var mere ressourcekrævende og mere indgribende for informanterne, kunne vi have argumenteret for en lavere p-værdi. Dette er ikke et tilfælde i vores undersøgelse og vi valgte derfor at sætte signifikansniveauet til <0,05. På denne måden minimerer vi muligheden for at fejl konkludere. Skulle vi fået signifikante forskelle med vores resultat, havde vi været nødt til at sætte signifikansniveauet højt. Dette ville have medført at vores resultat ville have blevet misvisende. GAITRite registrerer totalt 30 forskellige parametre ved gang. Vi mente at ikke alle var relevante for vores undersøgelse, og valgte derfor 11 af de. Vi har bl.a. valgt at udelade trykmålinger under gang, da tryksensorerne er rimelig store, således at dataene bliver upræcise. Nogle parametre overlapper også hinanden og enkelte parametre som fx. skridt tid har unilaterale værdier. Disse værdier har vi slået sammen, således at vi har fået en gennemsnitligt skridt tid. Vi mener derfor at vi ikke har mistet værdifuld information. For at finde ud om vores resultat var normalfordelet brugte vi Kolmogorov smirnov. Vi fik her en oversigt over hvilke parametre der var normalfordelet. Kolmogorov smirnov giver os et konkret tal som vi kan forholde os til. I tillæg til dette brugte vi Q-Q plot som er en grafisk fremstilling af normalfordelingen. Vi valgte at benytte os af begge, da vi synes de supplerer hinanden. Da det kun var et parameter der ikke var normalfordelet, kunne vi valgt at bruge en parametrisk t- test på alle parametrene. Dette ville dog ikke give os en præcis p-værdi. For at få en præcis p-værdi valgte vi derfor at benytte os af en non parametrisk t-test til det ene parameter der ikke var normalfordelet. Ulempen ved en non-parametrisk test er at vi mister statistisk styrke, og derfor vil det kræve mere at få en signifikant p-værdi. Vi valgte alligevel at benytte os af denne test for at få et præcist billede. Vi fandt ingen signifikante forskelle på gangmønsteret mellem gravid- og BRS grupperne. Vi fandt dog tendenser til forskelle mellem de to grupper. Parametrene vi så størst forskelle på var stance time mean, step length mean, FAP og cadence. Alle disse har p-værdi på under 0,250, men dog over 0,05, og er dermed ikke signifikante. Dog har stance time mean p-værdi på under 0,1 og er dermed borderline signifikant. Igen kunne måske en større homogenitet, eller et større antal informanter påvist en større forskel mellem grupperne. 50

51 European guidelines har kommet frem til at hastigheden og skridtlængden er nedsat hos kvinder med BRS (2). Vi ser også tendenser til dette i vores resultater, samt en tendens til at cadencen er nedsat. Dette er logisk da cadence og hastighed tit hænger sammen. Udover dette er step length mean reduceret, dette finder vi også logisk da tidligere studier viser at skridtlængden er nedsat. Dog synes vi det er mærkelig at mean normalised velocity har en p- værdi på 0,668. Denne havde vi forventet skulle være lavere på baggrund af hvad litteraturen siger og hvad vi har fundet på de overstående parametre (2). På den anden side hænger ikke mean normalised velocity nødvendigvis sammen med tidligere studiers resultat på mål af hastighed, da mean normalised velocity også tager højde for benlængden. Vi kan ikke helt forklare hvorfor p-værdien til mean normalised velocity er så høj. Men dersom vi havde multipliceret mean normalised velocity med benlængde, havde vi fået cm./sek. (velocity), og dermed kunne vi bedre sammenligne vores resultat med de øvrige studier. Vi tror også at p- værdien havde blevet lavere med dette parameter. Dette bliver dog gætning. Vi kan formode at vi ikke fik en god p-værdi, fordi det har sket en type 2 fejl, da vi ikke har mange nok informanter. En anden årsag kan være at vi ikke har været skarpe nok til at skille informanterne ad. Der kan også være fordi, der faktisk ikke findes en forskel på mean normalised velocity mellem grupperne, men vi tror ikke dette er tilfælde på baggrund af den eksisterende litteratur og forskning. I problemformuleringen spørger vi om der er en sammenhæng mellem smerteintensiteten og de forskellige parametre i BRS gruppen. Ved udregning af korrelationskoefficienten formoder vi at der kan have sket en type 2 fejl, da vi har et lavt informantantal. Ved et lavt informantantal vil et afvigende tal i forhold til resten af gruppen give et forkert billede af korrelationen. Dette har vi forsøgt at undgå ved at analysere scatterdotts (se bilag 13), der skematisk viser værdierne. Ud fra scatterdotts, så vi ingen afvigende tal. Derfor mener vi, at vi har fået en rimelig præcis korrelationskoefficient. Vi kan dog ikke se en signifikant forskel på nogen af parametrene, men vi kan se en tendens på at det er en positiv korrelation mellem VAS og toe in/out mean, samt en negativ korrelation mellem VAS og skridtlængde mean (borderline signifikant). På de andre parametre er korrelationskoefficienten ringe. Dette formoder vi har en sammenhæng med lav VAS median og for få informanter. Igen, hvis informanterne i BRS gruppen havde haft en højere median VAS ville vi forvente at se en større sammenhæng mellem VAS og parametrene. 51

52 For at gøre opmærksom på type 2 fejl, regnet vi ud den statistiske poweren på de forskellige parametrene. Ud i fra udregningerne kan vi se at cadencen har 100 % i power, mens FAP og steptime difference kun har 5 % i power. Poweren i forhold til cadence, siger at det er 100 % sandsynlighed for at finde en eventuel forskel mellem grupperne, med det antallet informanter vi har. Da FAP og steptime difference kun har 5 %, vil det derfor være en stor sandsynlighed for at vi ikke finder forskelle her, med det antal informanter vi har. De fleste parametre ligger på omkring de % i power. Vi mener derfor at det er en risiko for at type 2 fejl kan opstå i vores undersøgelse, da vi har for få informanter. Vi har vurderet at det kan være muligheder for fejlkilder i vores resultat. Vi har brugt GAITRite som vi vurderer, giver valide data. Dog kan der forekomme fejl ved indtastning af data til den statistiske software. Dette mener vi dog ikke har forekommet, da vi har set over de indtastede data flere gange. Hvis der mod formodning har sket en fejl, vil dette kunne give udslag for vores resultater. Da statistik er et relativt nyt område for os alle tre, er det mulighed for at det har opstået misforståelser af udregninger og/eller brug af den statistiske software. Dog har vi brugt meget lang tid på at arbejde med vores forståelse af statistik samt forståelse af den statistiske software. Derudover har vi flittig benyttet os af ekstern vejledning. Derfor tror vi at resultatet vores er korrekt. En mulig fejlkilde er at vi har fortolket resultaterne forkert, og deraf draget en fejlagtig konklusion. Den statistiske signifikans som vi har sat til <0,05, er nem at forholde sig til, da dataene enten er over eller under den fastlagte værdi. Derfor vurderer vi at vi har fortolket p-værdierne korrekt. Derudover vurderer vi hvilke parametre vi kan se en tendens til forskel mellem grupperne, samt sammenhængen mellem parametrene og smerteintensitet. Dette er dog ud fra vores subjektive opfattelse og vi kan dermed ikke med 100 % sikkerhed, konkludere ud i fra det. Som nævnt tidligere, er der ikke lavet særlig mange studier på gangfunktionen til gravide kvinder med bækkenrelaterede smerter. Problemet er at enkelte studier er udført på gravide uden bækkenrelaterede smerter, og nogle studier er udført på kvinder med bækkenrelaterede smerter, efter graviditet. Vi mener derfor at vi ikke kan sammenligne resultater, da grupperne har forskellige forudsætninger. Tidligere studier viser, at gravide kvinder med bækkenrelaterede smerter har nedsat velocitet (52). En vraltende gange, bruges tit om gangmønsteret til de gravide, men vi har ikke fundet nogle studier der kan påvise dette (11). Vi kan dog se en lille tendens på vraltende gang i BRS 52

53 gruppen, i vores undersøgelse. Dette viser sig ved en øget base of support og øget fod progressionsvinkel. Vi kan ikke konkludere på noget, men dette viser at det foreligger et behov for yderligere forskning på området. 53

54 8. Konklusion I følgende afsnit vil vi konkludere på de resultater vi har kommet frem til ud fra vores problemformulering. Vores problemformulering lyder som følger: Hvilke eventuelle forskelle kan man kvantificere på gangmønsteret hos gravide med bækkenrelaterede smerter kontra uden bækkenrelaterede smerter, ved hjælp af GAITRite? Og vil smerteintensitet eventuelt have en sammenhæng hertil, målt på VAS, i BRS gruppen? Konklusion på vores problemformulering lyder som følger: Vi kan ikke påvise signifikante forskelle på de 11 parametrene vi analyserede, hos gravide kvinder med bækkenrelaterede smerter kontra uden, målt med GAITRite. Vi kan heller ikke påvise at det er en signifikant sammenhæng mellem VAS og parametrene i BRS gruppen. Selvom det ikke ses signifikante forskelle på de ulige parametrene, kan vi se en borderline signifikant mellem de to grupper på parameteret stance time mean(0,096). Derudover ser vi en tendens til forskelle på parametrene: step length mean (0,199), FAP (0,160) og cadence med (0,230). Heller ikke på korrelationen mellem VAS og parametrene ses det en signifikant sammenhæng. Dog ses det også her en borderline signifikant, på en negativ korrelation mellem VAS og step length mean (0,096).Derudover ses det en tendens til positiv korrelation mellem toe in/out og VAS (0,146). Vi kan dog ikke verificere eller falsificere nul-hypotesen, da vores p-værdier ikke er lave nok og den statistiske power ikke er høj nok. 54

55 9. Perspektivering I følge afsnit vil vi redegøre for projektets samfundsmæssige og faglig relevans. Videre vil vi komme med forslag til videreudvikling af metoden og videre forskning omkring emnet. Vi anser vores projekt for at have relevans for mange faggrupper, deriblandt fysioterapeuter, da fysioterapeuter beskæftiger sig med denne patientgruppe. Gangkorrektion er en anbefalet intervention hertil. For at foretage en mere evidensbaseret gangkorrektion, behøves en øget baggrundsviden omkring gangmønsteret til kvinder med BRS, som afdækker eventuelle forskelle mellem de respektive grupper. Vi mener også det er relevant med øget viden om gangmønsteret til kvinder med BRS, da gangen er en af de funktionerne der bliver mest svækket hos denne gruppe. Vi ser det relevant at have kendskab til smerteintensitetens betydning for gangmønsteret hos kvinder med BRS, da dette vil kunne danne et grundlag til videre forskning. Denne videre forskning kunne beskæftige sig med, at finde ud om et ændret gangmønster har medført en øget smerteintensitet, eller om det er smerteintensiteten som har medført ændret gangmønster. I den kliniske praksis, vil viden om sammenhængen mellem gangmønster og smerteintensitet, kunne supplere fysioterapeutens nuværende baggrundsviden, således at vedkommende ville have et bredere grundlag for at foretage en ganganalyse. Dersom et andet studie kunne fundet signifikante sammenhænge, som bekræfter vores tendenser, stiller vi os undrende til at en gangkorrektion bevæger kvinderne ud i et gangmønster som adskiller sig yderligere fra gravid gruppen. Videre anser vi vores projekt som samfundsøkonomisk relevant, da BRS problematik kan medføre mange sygedage og store økonomiske udgifter. Ved at skabe øget viden på området kan man håbe dette bidrager til et bedre undersøgelses- og behandlingsgrundlag, og dermed reduceret antal sygedage. Brugen af GAITRite, er i et forskningens øjemed et meget godt redskab til at kvantitativt analysere gangmønsteret. Da det i den sidste tid har været øget fokus på evidensbaseret fysioterapi, mener vi at GAITRite er et brugbart redskab hertil. Anskaffelse af GAITRite er dog kostbart, og det er ikke alle der har de økonomiske midler til dette. Derfor er det ikke 55

56 trolig at klinikker og lignende, bruger penge på anskaffelse af GAITRite, da GAITRite kun registrerer en lille del af det totale gangmønster. På baggrund af vores resultater, ser vi en tendens til forskelle mellem de to grupper. Vi mener vores metode kan bruges i videre forskning, dog på en større stikprøve, med skarpere udvælgelseskriterier og klassificering. I tillæg ville det være en god idé at inddrage et spørgeskema, hvor formålet ville være at kvantitativt afdække funktionsniveauet til kvinderne. Dette mener vi vil gi et mere præcist billede af de respektive grupper, og vil formodentlig vise en signifikant forskel på gangmønsteret. Ved yderligger forskning på gangmønsteret, vil vi få en øget viden omkring BRS. Denne øgede viden vil kunne danne en basis for videre arbejde og forskning med gangkorrektion og dens effekt. Gangkorrektion i dagens fysioterapi, baserer sig ikke på evidens men erfaring. Derfor vil forskning på dette område styrke dagens fysioterapi. Yderligere synes vi det ville være interessant at udføre et studie, der undersøgte hvor meget fokus det er på gangkorrektion i den fysioterapeutiske praksis. 56

57 10. Tabel- og figuroversigt Tabeloversigt 1. Tabel 1-3, information om informanterne. 2. Tabel 4, oversigt over parametrene. 3. Tabel 5, oversigt over parametrenes p-værdi. 4. Tabel 6, oversigt over parametrenes korrelationskoefficient. 5. Tabel 7, oversigt over parametrenes statistiske power. Figuroversigt 1. Figur 1, parameter definition 2. Figur 2, illustration af gangcyklus 3. Figur 3, søjlediagram over minimum, median og maximum VAS 4. Figur 4-14, parameteroversigt med mean, standardafvigelse og normalfordeling. 5. Figur 15, scatterdotts af korrelationen 57

58 11. Ansvarsfordeling 1. Indledning 1.1. Emne Daniel 1.2. Projektets opståen Alle 1.3. Problemområde Marianne og Kathrine 1.4. Problembaggrund Alle 1.5. Målgruppe Daniel 1.6. Hypoteser Alle 1.7. Problemformulering Alle 2. Definitioner Daniel 3. Metode 3.1. Videnskabsteoretisk tilgang Marianne og Kathrine 3.2. Design Marianne og Kathrine 3.3. Litteratursøgning Daniel 3.4. Inklusionskriterier Alle 3.5. Eksklusionskriterier Alle 3.6. Valg af test Kathrine og Marianne 3.7. Materiale på testdagen Marianne 3.8. Forsøgsprotokol Marianne 3.9. Udvælgelse af informanter Marianne Fordeling af informanterne Marianne Procesforløb Kathrine Overvejelser Overvejelser omkring forsøgstidspunkt Kathrine Overvejelser omkring forsøgssted Kathrine Overvejelser omkring resultat Daniel Etiske overvejelser Kathrine 4. Teori 4.1. Smerter Marianne 4.2. VAS Marianne 4.3. GAITRite Daniel 4.4. Gang Daniel 4.5. Bækkenets anatomi Kathrine 58

59 4.6. Fysiologiske forandringer under graviditeten Kathrine 5. Undersøgelsen Begrundelse for valg af VAS Marianne Begrundelse for GAITRite Daniel Begrundelse for valg af test Kathrine og Marianne 6. Resultater Daniel 7. Diskussion 7.1. Diskussion af metode Marianne og Kathrine 7.2. Diskussion af resultat Daniel og Kathrine 8. Konklusion Daniel og Kathrine 9. Perspektivering Alle 59

60 11. Litteraturliste 1. DSS research: A full service health care marketing and consulting firm [Internet]. USA:. c2009 [cited 11/17]. Available from: Available from: 2. Vleeming A, HB Albert, HC Ostgaard, B Stuge and B Sturesson. Backpain europe - european guidelines on the diagnosis and treatment of pelvic girdle pain [with consumer summary] [Internet]. European commission. c2004 [cited 10/01]. Available from: 3. Bjørnstad N. Bekkenet på kryss og tvers. 1st ed. Spydberg: J.W. Cappelens forlag AS; Danneskiold-Samsøe B, Lund H, Avlund K, red. Klinisk reumatologi for ergoterapeuter og fysioterapeuter. 1. udgave. København: Munksgaard Danmark; Krogsgaard M, et.al., red. Ortopædkirurgi for ergoterapeuter og fysioterapeuter. 1. udgave. Danmark: Munksgaard; Elden H, Fagevik-Olsen M, Ostgaard HC, Stener-Victorin E, Hagberg H. Acupuncture as an adjunct to standard treatment for pelvic girdle pain in pregnant women: Randomised double-blinded controlled trial comparing acupuncture with non-penetrating sham acupuncture. BJOG : An International Journal of Obstetrics and Gynaecology. 2008; Heiberg BD. Behandling af graviditetsrelaterede bækkensmerter med mobiliseringsteknikker [Internet]. Muskuloskeletal.dk. c2009 [cited 11/30]. Available from: 60

61 Available from: Forskning/Case-Rapport/Eksempler-pa-case-rapport/. 8. Mitchell DA, Esler DM. Pelvic instability - painful pelvic girdle in pregnancy. Australian Family Physician [Internet]. 2009;38(6): Bjørnstad N. Bekkenløsning - på godt og vondt. Oslo: Yrkeslitteratur as; Pennick V, Young G. Interventions for preventing and treating pelvic and back pain in pregnancy (review). [Internet](3): Available from: 11. Foti T, Davids JR, Bagley A. A biomechanical analysis of gait during pregnancy. J Bone Jt Surg (Am ) [Internet]. 2000;82(5): Wu W, Meijer OG, Lamoth CJ, Uegaki K, van Dieen JH, Wuisman PI, et al. Gait coordination in pregnancy: Transverse pelvic and thoracic rotations and their relative phase. Clin Biomech (Bristol, Avon). 2004;19(5): Wu WH, Meijer OG, Bruijn SM, Hu H, van Dieen JH, Lamoth CJ, et al. Gait in pregnancy-related pelvic girdle pain: Amplitudes, timing, and coordination of horizontal trunk rotations. Eur Spine J. 2008;17(9): Hansen A, et. al. Graviditetsrelaterede bækkensmerter. Ugeskrift for Læger. 2000(nr. 36). 15. Wright JG. Pro: Interobserver variability of gait analysis. Journal of Pediatric Orthopaedics [Internet] [cited 10/ ];23:288. Available from: 61

62 KNCFLMAMJBIDBAA00&returnUrl=http%3a%2f%2fovidsp.tx.ovid.com%2fspb%2fovidw eb.cgi%3f%26toc%3ds.sh %257c2%257c50%26format%3dtoc%26fields %3dTOC%26S%3dEMJIFPBKJDDDLCDKNCFLMAMJBIDBAA00&directlink=http%3a% 2f%2fgraphics.tx.ovid.com%2fovftpdfs%2fFPDDNCMJMADKJD00%2ffs046%2fovft%2fli ve%2fgv025%2f %2f pdf&filename=Pro%3a+Interobserver+Variability+of+Gait+Analysis. 16. Webster KE, Wittwer JE, Feller JA. Validity of the GAITRite walkway system for the measurement of averaged and individual step parameters of gait. GAIT AND POSTURE. 2005;22(4): Cutlip RG, Mancinelli C, Huber F, DiPasquale J. Evaluation of an instrumented walkway for measurement of the kinematic parameters of gait. Gait Posture. 2000;12(2): van Uden CJ, Besser MP. Test-retest reliability of temporal and spatial gait characteristics measured with an instrumented walkway system (GAITRite). BMC Musculoskelet Disord. 2004;5: Jensen TS, Dahl JB, Nielsen LA, red. Smerter - en lærebog. 1. udgave. Denmark: FADL`S FORLAG; Rowling M. GAITRite systems [Internet]. CIR Systems, Inc. [cited 10/07]. Available from: 21. CIR systems inc. - the GAITRite Electronic walkway - measurements & definitions [Internet]. CIR Systems Inc. c2006 [cited 10/08]. Available from: Available from: 62

63 22. Winsløw M. Visuel analog skala (VAS)* - danske fysioterapeuter [Internet]. Danske Fysioterapeuter. c2009 [updated 09/ ]; [cited 10/07]. Available from: 23. Birkler J. Videnskabsteori. 1. udgave. København: Munksgaard Danmark; Elden H, Ostgaard HC, Fagevik-Olsen M, Ladfors L, Hagberg H. Treatments of pelvic girdle pain in pregnant women: Adverse effects of standard treatment, acupuncture and stabilising exercises on the pregnancy, mother, delivery and the fetus/neonate. BMC Complement Altern Med. 2008;8: Jensen TS, Dahl JB, Arendt-Nielsen L. Smerter - baggrund, evidens og behandling. 2. udgave. udgave. København: FADL forlag; Al-Obaidi S, Wall JC, Al-Yaqoub A, Al-Ghanim M. Basic gait parameters: A comparison of reference data for normal subjects 20 to 29 years of age from kuwait and scandinavia. J Rehabil Res Dev. 2003;40(4): Hansen TL. Forskellige personlighedorganisationers udtryk i kroppen - fysioterapeutisk og psykiatrisk forskningsprojekt. 1. udgave. Nørremarkens trykkeri; Browning RC, Kram R. Effects of obesity on the biomechanics of walking at different speeds. Med Sci Sports Exerc. 2007;39(9): Hills AP, Hennig EM, Byrne NM, Steele JR. The biomechanics of adiposity--structural and functional limitations of obesity and implications for movement. Obes Rev. 2002;3(1):

64 30. Lyng G and J Nexøe. Diagnostik og behandling af lænderygsmerter [Internet]. København: Dansk selskab for almen medicin. c2006 [lokaliseret 10/01]. Tilgængelig fra: Tilgængelig fra: 31. Pinborg A and et.al. Lægehåndbogen [Internet] Danske Regioner. c2009 [opdateret 06/08/2009]; [lokaliseret 10/01]. Tilgængelig fra: 32. Sturesson BM, et. al. Pain pattern in pregnancy and "catching" of the leg in pregnant women with posterior pelvic pain. Spine (Phila Pa 1976) [Internet] [cited 10/26];22(16):1880. Available from: AA00&Link+Set=S.sh %7c13%7csl_ Heiberg E, Stray-Pedersen B. Bekkensmerter i svangerskapet et belastningssyndrom? Norsk Epidemiologi [Internet] [cited 13/12-09];1(7):117. Available from: 34. Winsløw M. Vurdering VAS [Internet]. Denmark: Danske fysioterapeuter. c2009 [opdateret 09/04/2009]; [lokaliseret 10/26]. Tilgængelig fra: /Vurdering/. Tilgængelig fra: 35. Shumway-Cook A, Woollacott M. Motor control - translating research into clinical practice. 3rd ed. USA: Lippincott Williams & Wilkins; Novacheck TF. The biomechanics of running. Gait and Posture [Internet]. 1998;7:

65 37. Smith LK, Lelas JL, Kerrigan DC. Gender differences in pelvic motions and center of mass displacement during walking: Stereotypes quantified. J Womens Health Gend Based. 2002;11(5): Kerrigan DC, Todd MK, Della Croce U. Gender differences in joint biomechanics during walking: Normative study in young adults. Am J Phys Med Rehabil. 1998;77(1): Whittle MW, Levine D. Three-dimensional relationships between the movement of the pelvis and lumbar spine during normal gait. Human Movement Science [Internet] [cited 09/12];18(5):681. Available from: scv.statsbiblioteket.dk:2048/science?_ob=mimg&_imagekey=b6v8t-3xr2st8-b- N&_cdi=5879&_user= &_orig=browse&_coverDate=10%2F31%2F1999&_sk= &view=c&wchp=dGLbVlWzSkWA&md5=fdd7c70836f4b7cc6d47f2b163f5eca5&ie=/sdarticle.pdf. 40. Bojsen-Møller F, Tranum-Jensen J, Simonsen EB. Bevægeapparatets anatomi. 12 udg. udgave. Danmark: Munksgaard danmark; Magee DJ. Orthopedic physical assessment. 4.ed ed. USA: Elsevier sciences; Erlendsson J. Bækkenløsning. Horsen: Reumatologisk afdeling, Horsens Sygehus; Johannessen T. Endringer i kroppen under svangerskapet [Internet]. Norsk helseinformatikk AS. c2009 [updated 10.30]; [cited 11/13]. Available from: Available from: 44. Brot C. Anbefalninger for kosttilskud i graviditeten [Internet]. Sundhedsstyrelsen. c2008 [lokaliseret 12/01]. Tilgængelig fra: 65

66 e/kostraad.aspx. Tilgængelig fra: 45. Nielsen-man RS. JordmoderNordjylland-fup eller fakta [Internet]. Region Nordjylland. c2008 [opdateret 04/23]; [lokaliseret 12/01]. Tilgængelig fra: Tilgængelig fra: 46. Fraling V. Bækkenløsning- en håndbog. 1. udgave. København: P.Haase & Søns forlag; Albert H. Bækkensmerter, en epidemiologisk undersøgelse af smertesyndromets incidens, diagnosticering, baggrundsfaktorer samt prognose. Muskuloskeletalt Forum 2 [Internet] [Lokaliseret 12/8/09];5(2). Tilgængelig fra: 48. Lund H, Røgind H. Statistik i ord. 1st ed. København: Munksgaard Danmark; Beales DJ, O'Sullivan PB, Briffa NK. Motor control patterns during an active straight leg raise in chronic pelvic girdle pain subjects. Spine (Phila Pa 1976). 2009;34(9): Liebenson C, Karpowicz AM, Brown SH, Howarth SJ, McGill SM. The active straight leg raise test and lumbar spine stability. PM R. 2009;1(6): Gutke A, Hansson ER, Zetherstrom G, Ostgaard HC. Posterior pelvic pain provocation test is negative in patients with lumbar herniated discs. Eur Spine J. 2009;18(7):

67 52. Wu W, Meijer OG, Jutte PC, Uegaki K, Lamoth CJ, Sander de Wolf G, et al. Gait in patients with pregnancy-related pain in the pelvis: An emphasis on the coordination of transverse pelvic and thoracic rotations. Clin Biomech (Bristol, Avon). 2002;17(9-10):

68 Bilagsfortegnelse Bilag 1 Sygehuskontrakt... Bilag 2 Information til personale.. Bilag 3 Information om deltagelse i bachelor projekt... Bilag 4 Samtykkeerklæring i forbindelse med opgaver/projekter i fysioterapi uddannelsen... Bilag 5 Forsøgsprotokol. Bilag 6 Skema der udfyldes ved tilmelding... Bilag 7 Skema for testsvar på testdagen Bilag 8 Score af sværhedsgrad.. Bilag 9 Score af smerte på VAS-linealen Bilag 10 Bilder af undersøgelsesstedet.. Bilag 11 Informantdata.. Bilag 12 Data med normalfordeling.. Bilag 13 QQ-plot.... Bilag 14 Scatter dotts

69 BILAG 1 - Sygehuskontrakt 69

70 70

71 BILAG 2 - Information til personale Vi er tre studerende ved fysioterapi uddannelsen på University College Nordjylland, der er i gang med vores bachelor-projekt, som handler om gravides gangmønster. Vi vil bruge en elektronisk gangmåtte, GAITRite, som vil registrere ulige parametre på gangmønsteret. Vores formål er at se om der er forskel mellem gravide med kontra uden BRS. Vores problemformulering lyder som følgende: Hvilke eventuelle forskelle kan man kvantificere på gangmønsteret hos gravide med bækkenrelaterede smerter kontra uden bækkenrelaterede smerter, ved hjælp af GAITRite? Og vil smerteintensiteten eventuelt have en sammenhæng hertil, målt på VAS, i BRS gruppen? Sekretærens opgave: Hjælper os med udvælgelse af informanter på baggrund af inklusion og eksklusionskriterierne. Sekretæren har i opgave at spørge de relevante kvinder og eventuelt henvise dem til os, hvis de skulle være interesseret. Vi vil gerne have så mange informanter som mulig. Vores ønske er at få 40 informanter med i undersøgelsen. Vi vil både ha dem med og dem uden BRS, i det vi skal sammenligne de to forskellige grupper. Vores opgave: Vi kommer til at starte med at informere om projektets formål og hvad undersøgelsen indebærer samt tidsrammen for deltagelse. Dersom kvinden samtykker til at deltage, vil vi gennemgå inklusions og eksklusionskriterier for at sikre os at informanten opfylder vores krav. Hun får derefter udleveret information om projektet på skrift som hun får tid til at læse inden hun skal ind til undersøgelse hos lægen. Når hun er færdig hos lægen, har vi aftalt at mødes i receptionen og vi går derefter i gang med undersøgelsen i rummet vi har fået til rådighed. Der skriver informanten under på samtykkeerklæringen som bliver opbevaret i sygehusets journaler. Efter dette udfører vi undersøgelsen som tager min. 71

72 Inklusionskriterier: - Gravid i 4. måned frem til fødsel - 18 år + - Kunne gå 10,1m uden hjælpemidler x 3 - Født og opvokset i Norden - Må kunne tale og forstå enten dansk, norsk, svensk eller engelsk Eksklusionskriterier: - Psykisk diagnose - Udstrålende smerter til under knæ niveau - BMI over 30 inden graviditet/ første graviditetskontrol - Bækken- og/eller lænderygsmerter inden for de sidste 2 mdr. op til graviditeten På forhånd tak for hjælpen Marianne, Kathrine og Daniel 72

73 BILAG 3 - Information om deltagelse i bachelor projekt Dato: Vi er tre studerende på 7.semester ved fysioterapi uddannelsen på University College Nordjylland, der er i gang med vores bachelor projekt, som handler om gravides gangmønster. Vi vil bruge en elektronisk gangmåtte, GAITRite, som vil registrere ulige parametre på gangmønsteret. Vores formål er at se om der er forskel mellem gravide med kontra uden BRS. Vores problemformulering lyder som følgende: Hvilke eventuelle forskelle kan man kvantificere på gangmønsteret hos gravide med bækkenrelaterede smerter kontra uden bækkenrelaterede smerter, ved hjælp af GAITRite? Og vil smerteintensiteten eventuelt have en sammenhæng hertil, målt på VAS, i BRS gruppen? Hvorfor? Der findes for lidt forskning omkring emnet gravide og gravide med BRS. Dette finder vi utilstrækkeligt, da mange kvinder oplever mange smerter i forbindelse med graviditet. Vi vil med dette projekt, forsøge at bidrage til øget kundskab omkring emnet, og måske lægge grundlaget for ny forskning. Praktisk: Vi vil gennemføre fire tests for at se om du falder inden for gruppen gravide eller gravide med BRS. Derefter skal du gå 10,1meter tre gange, over en elektronisk gangmåtte, GAITRite. Hvis teknikken kører som den skal, vil seancen tage ca minutter. 73

74 74

75 BILAG 4 - Samtykkeerklæring i forbindelse med opgaver/projekter i fysioterapi uddannelsen Vedrørende opgave/projekt: Bachelor Udarbejdet af: Daniel Fuglem, Kathrine Hopen og Marianne Undheim Jeg giver hermed samtykke til, at jeg vil deltage i ovenstående opgave/projekt. I den forbindelse kan mine oplysninger m.v. bruges af den/de studerende der udarbejder opgaven/projektet. Jeg er blevet informeret om: At deltagelse er frivillig og det er uden konsekvenser at sige nej til deltagelse. At jeg på et hvilket som helst tidspunkt kan trække mig fra deltagelse. At ingen informationer gives videre i en sådan form, at min identitet kan genkendes. At fortrolige oplysninger slettes/makuleres efter at prøven er afsluttet. At der ingen risiko ved at deltage i projektet. Navn: Underskrift: Dato: 75

76 BILAG 5 - Forsøgsprotokol Organisering Testudfører og informationsansvarlig (TI): Marianne Teknisk ansvarlig (TA): Daniel Kvalitetssikrer (KS): Kathrine TI: - Informerer forsøgspersonerne generelt om projekt, plan for dagen og VAS score - Udfører VAS måling - Måler benlængde og vægt - Informerer og udfører test for BRS TA: - Optager målinger på GAITRite - Kopierer information fra GAITRite til USB stik således at vi har information på to drev. - Ansvarlig for opmåling af GAITRite banen. - Sørger for at GAITRite banen til enhver tid er korrekt opmålt og klar for ny måling. - Instruerer i gange på GAITRite KS: - Kvalitetssikrer - Skriver ned resultat fra resultater fra benlængde- VAS- og vægtmålinger. - Skrive ned resultater fra test for BRS - Sikrer at de forskellige test bliver gjort i rigtig rækkefølge og på rigtig måde - Medhjælper ved ASLR testen. 76

77 - Følger informanten ned til kælderen der gangen skal foregå, og overbringer informationerne til TA. Modtagelse og information: TI og KS sidder i receptionen på obstetrisk afdeling. Når det dukker en relevant informant op hos receptionisten, spørger hun om det er i orden at nogle fysioterapeut studerende, der er i gang med deres bachelor, fortæller lidt om sin opgave og hvorfor de er her i dag. TI og KS præsenterer sig og siger hvad de laver på sygehuset denne dag. TI fortæller kort om hvorfor vi synes det er vigtig at forske på området. Kvinderne bliver fortalt at, ved at deltage bidrager de måske til øget viden på området. De spørger så om den gravide kunne tænke sig at deltage i forsøget, og forsikrer kvinderne om at alle informationer vedrørende dem bliver anonymiseret. Dersom de siger ja, sikrer TI sig at de ikke falder udenom inklusions- og eksklusionskriterierne ved at krydse af på skema. Det aftales at informanten mødes med KS og TI når informanten er færdig med undersøgelsen hos jordmoderen/ lægen. Informanten får information om vores undersøgelse udleveret på skrift. Seancen starter inde på et undersøgelses rum som vi har fået til rådighed, og som ligger tæt på receptionen. Der setter vi os ned og informanten læser gennem samtykkeerklæring som hun derefter skal underskrive. Vi tilbyder at sende våres konklusion på opgaven til dem på mail, og noterer eventuelt en mailadresse ned. TI siger at hun vil starte med at give lidt information om dagen. Informanten får besked om, at hun endelig må sige til dersom hun har brug for en pause eller vil spørge om noget. Planen er at starte med at måle eventuelle smerte. Derefter vægt og benlængde, da disse informationer skal bruges i forbindelse med gangmåtten. Derefter skal det testes for BRS med 4 tests. Dette fordi vi vil fordele alle kvinderne ind i to grupper: en uden og en med BRS. Derefter vil vi igen måle på VAS, for at se hvordan eventuel smerte er efter tests. Til sidst skal informanten gå en distance på 10 meter tre gange på en måtte der registrer skridtene. Informanten får også at vide hvordan ansvarsfordelingen indad i gruppen er. TI udfører alle test og målinger. KS vil fungere som kvalitetssikrer, og notere ned alle resultat. KS bryder ind dersom det informeres eller hvis en test udføres fejlagtig. TA er ansvarlig for det tekniske udstyr på gangmåtten, og er den der instruerer i gangen. 77

78 Måling af VAS TI siger at hun nu vil spørge ind til informantens eventuelle smerter. Informanten får linealen i hånden, mens TI læser instruktionen op: Du skal nu ved hjælp af at flytte markøren på linjen, give udtryk for i hvilken grad du oplever eventuelle smerter. På den ene ende af linen står anker ordene ingen smerte og i den anden ende står anker ordene værst tænkelige smerte. Det er altså umulig at opnå større smerter end værst tænkelig smerte. Du skal nu flytte markøren mod højre eller venstre, efter hvordan du oplever din smerte. Du er fri til at benytte hele linjen. Informanten får så tilbud om at selv læse VAS instruktionen. TI beder hende først angive sine smerter med henblik på her og nu smerter i bækkenområdet. Når informanten har angivet sin smerte på linealen, læser TI og KS svaret af og TI siger scoren højt. KS noterer scoren på papiret. Så får informanten besked om at angive de eventuelle gennemsnitlige smerter de to seneste døgn, scoren aflæses og noteres på sammen måde som ovenfor. Det sidste informanten skal angive, er den laveste smerte gennem de to sidste døgn. Scoren aflæses og noteres på sammen måde som ovenfor. Måling af vægt: TI trykker den digitale vægt på, og venter til det står 0 på skærmen. Informanten instrueres at træde op på vægten med begge ben, uden sko. TI og KS læser af vægten, vægten siges højt af TI, KS noterer. Måling af benlængde: Informanten bedes tage sine bukser af. TI tager mål af længden på benet, fra trochanter major, gennem den laterale malleol på det ipsilaterale ben, og helt ned til jorden. TI og KS læser af resultatet, længden siges højt af TI, KS noterer. Dette bliver gjort på begge ben. Fire test for BRS: Under alle test og målinger skal TI og KS være opmærksomme på informantens ansigtsudtryk og vegetative forandringer. 78

79 Modificeret trendelenburg test Informanten står oprejst uden sko og bukser, med ryggen til briksen. TI står med ansigtet vendt mod informanten. KS står bag om briksen og har dermed udsyn til informantens posteriore side. TI viser den stilling informanten ønskes i. TI informerer om at informanten kommer til at blive spurgt om hun mærker en kendt smerte i bækkenområdet når hun står i denne stilling, og eventuelt pege på hvorhen. TI beder informanten om at stå på det højre ben, og løfte op det venstre så det bliver en 90 graders vinkel i hoften og knæet på venstre ben. Informanten kommer til at blive guidet verbalt til den ønskede stilling er indtaget med ordene: Kan du løfte benet lidt højere op og Kan du sænke benet lidt ned. Når informanten står i den rigtige position, spørger TI om hun oplever nogen kendt smerte i bækkenområdet og i tilfældet hvorhen. Dersom informanten ikke formår at indtage den helt rigtige stilling, godtages det og det spørges ind til smerte på samme måde som ovenfor. TI siger højt om testen er negativ eller positiv på højre side, og eventuelt hvorhen informanten oplevede smerter. KS noterer. TI registrerer også instabilitet under testen, og siger så om testen er positiv eller negativ i forhold til instabilitet på højre side. Testen gentager på samme måde med det andet ben (33). P4 test Informanten er stadigvæk iført underbukser. Informanten lejres rygliggende med pude under hovedet. KS er stående ved siden af briksen. TI står på højre side af informanten ved briksen. Informanten får besked om at bøje højre ben, sådan at det bliver 90 i hoften, med hjælp fra TI. (TI holder proksimalt på tibia med den ene hånd og med et gaffelgreb distalt på tibias anteriore side, når benet føres i den rette position). TI flytter sin venstre hånd over til informantens højre knæ, mens TI`s højre hånd stabiliserer ved at holde på informantens venstre SIAS. TI fortæller at hun begynder med at presse meget forsigtig ned i benet, og øger trykket efterhånden. Informanten bedes om at sige til dersom hun kender kendt dyb smerte i bækkenområdet. TI presser med den venstre hånd ned i informantens knæ, i femurs længderetning ned i bækkenet. Det presses forsigtig til at starte med, med seje fjedrende pres af et sekunds varighed. Dersom informanten ikke siger noget øges intensiteten mere og mere. TI stopper så med at presse og spørger om informanten mærket nogle kendte dybe smerter i bækkenområdet. TI beder informanten eventuelt om at udpege smerteområdet. TI siger højt om testen er positiv eller negativ på højre side og gir en lokalisation af smerten mundtlig videre til KS. Efter dette, testes den anden side på samme måde (14,33, 45). 79

80 ASLR Informanten er stadigvæk iført underbukser. Informanten er rygliggende, med pude under hovedet, med strakte ben og fødderne 20 cm. fra hinanden (de 20 cm. er målt op og markeret af et stykke tape for enden af briksen). TI placerer hendes ben så de ligger rigtigt. Informanten får besked om at hun lige om lidt stille og rolig skal løfte sit højre ben 20 cm. uden at bøje knæet. KS kommer til kontrollere om det bliver løftet 20 cm. ved at holde en tommestok nederst på briksen der viser 20 cm. KS kommer til at sige at sige stop når hælen har passeret de 20 cm. Derefter kan informanten umiddelbart sænke benet igen. Efter hun har løftet det skal hun score vanskelighedsgraden på det at løfte benet fra 0-5, hvor 0 ikke er svært, 1 er minimalt svært, 2 er lidt svært, 3 er temmelig svært, 4 er yderst svært og 5 vil si at det er umulig at gøre. Hun gøres opmærksom på at hun kommer til å få en seddel i hånden der oplysningerne står når hun skal foretage scoren. Så gennemføres løftet. Informanten får scoringsseddelen i hånden og bedes om at score vanskelighedsgraden på at løfte sit højre ben. TI siger resultatet højt til KS som noterer. Derefter gøres det samme på det venstre ben. Scoren lægges så sammen fra begge ben, så den bliver fra Dersom scoren er højere en nul skal det samme gøres en gang til, på samme måde, samtidig med at TI støtter med hænderne omkring bækkenet. TI siger informantens score højt løbende og om testen er negativ eller positiv (14,45). Palpation af symfysen Informanten er stadigvæk iført underbukser. Informanten lejres rygliggende med pude under hovedet og strakte ben. Dersom informanten udtrykker stort ubehag ved være rygliggende, bedes vedkommende om å ligge på siden. KS står i enden af briksen. TI står ved siden af briksen med front mod informanten. Informanten får besked om at TI vil mærke på skambenet. Informanten skal mærke efter den kendte smerte i symfyse/skambenets område. TI lægger håndroden lige distalt for navlen og fører den ned til skambenet. Skambenet og symfysen palperes af TI`s håndrod. Så spørger TI om informanten oplever nogle smerter i det palperede området. Siger informanten ja, noteres dette som ømhed. Siger informanten nej, noteres det for ingen ømhed. TI siger test svaret til KS. TI spørger så igen om informanten fremdeles kan mærke smerte i det palperede område, 5 sekunder efter at palpationen er afsluttet. Siger informanten ja, noteres dette som smerter. Siger informanten nej, noteres det for ingen smerter. TI siger testsvaret til KS. 80

81 Måling af VAS Informanten får igen udleveret VAS linealen samt instruktionen for VAS. Informanten bliver bedt om at angive en evt. smerteoplevelse lige nu, på samme måde som sidst gang. Scoren aflæses og noteres på sammen måde som sidst gang. GAITRite : Gang på GAITRite foregår en etage nedenunder test lokale, og KS følger informanten derhen. TA præsenterer sig selv. TI og KS er ikke til stede under instruktion eller udførelse af gang. TA instrueres informanten til at stille sig med fødderne bag den røde streg (TA peger på stregen). Informanten skal gå på kommandoen start fra TA. Informanten skal gå i sit normale tempo, hen over måtten (TA peger) og passere den røde stopstreg der er gjort ekstra synlig ved placering af to kegler (TA peger). Det føres ikke samtale mens informanten går. Der åbnes op for spørgsmål inden informanten skal gå. Informanten skal i alt gå tre gange gennem banen med samme procedure. Efter informanten har passeret stopstregen bedes informanten om at vente til der gives instruks om at gå en gang til på samme måde. TA takker for deltagelse og åbner op for eventuelle spørgsmål. 81

82 BILAG 6 Skema der udfyldes ved tilmelding Nummer: Alder: Højde: Vægt: Hvor mange uger er du på vej? JA NEI Kan gå 11m. Uden hjælpemiddel? Født og opvokset i Norden? Taler/forstår norsk, dansk, svensk eller engelsk? Psykiske diagnose? Udstrålende smerter under knæniveau? Bækken/lændesmert er inden for de 2 sidste måneder op til graviditeten? 82

83 adresse: Hvor mange børn har kvinden tidligere født Har kvinden fået bed eller afkræftet diagnosen bækkenløsning I tilfældet, af hvem? 83

84 BILAG 7 - Skema for testsvar på testdagen Nr. på informanten: VAS: 1. Gennemsnit de sidste to døgn 2. Laveste oplevede smerte gennem de sidste 2 døgn 3. Her og nu smerte 4. Her og nu smerte efter tests VAS Median VAS VÆGT: HØJDE: BENLÆNGDE: H: V: TEST 1: Modificeret Trendelenburg H. ben i jorden Symfysen H. SI-led V. SI-led Instabilitet Positiv Negativ 84

85 V. ben i jorden Positiv Symfysen H. SI-led V. SI-led Instabilitet Negativ TEST 2: P4 Højre SI-led Venstre SI-led Symfysen Positiv Negativ TEST 3: ASLR, udført uden kompression Venstre ben Højre Ben Begge ben Score Smerter højre SI-led Smerter venstre SI-led Smerter symfysen ASLR, udført med kompression Venstre ben Højre Ben Begge ben Score Smerter højre SI-led Smerter venstre SI-led Smerter symfysen Palpation af symfysen: Ømhed Smerter 85

86 BILAG 8 Score av sværhedsgrad Score af sværhedsgrad fra 0-5 0= ikke svært 1= minimalt svært 2= lidt svært 3= temmelig svært 4= yderst svært 5= umuligt at gøre 86

87 Bilag 9 - Score af smerte på VAS - linealen Du skal nu ved hjælp af at flytte markøren på linjen, give udtryk for i hvilken grad du oplever eventuelle smerter. På den ene ende af linen står anker ordene ingen smerte og i den anden ende står anker ordene værst tænkelige smerte. Det er altså umulig at opnå større smerter end værst tænkelig smerte. Du skal nu flytte markøren mod højre eller venstre, efter hvordan du oplever din smerte. Du er fri til at benytte hele linjen. 87

88 Bilag 10 Bilder af undersøgelsesstedet Billedet viser GAITRite placeret i kældergangen. Det var her informanterne gennemførte gang. Billedet viser undersøgelsesrummet der første del af undersøgelsen foregik 88

89 Bilag 11 - Informantdata Informanter Gruppe Alder Vægt Vægt inden graviditet Højde Benlængde højre Benlængde venstre Antal fødsler Positive tester VAS median , , , , , , , , , , , , Gruppe 0 = BRS, Gruppe 1 = Gravid Antal fødsler 0 = førstegangsfødende, Antal fødsler 1 = fleregangsfødende 89

90 Bilag 12 Data med normalfordeling Bækken-relaterede smerter Kolmogorov-Smirnov (a) Statistic df Sig. - Alder,235 8,200* - Vægt nu I kg, uden sko på,154 8,200* - Vægt før I kg, fra journal,209 8,200* - Højde I cm. fra isse til gulv, uden sko på,181 8,200* - Benlængde højre I cm. fra trochanter,205 8,200* major til gulvet, uden sko på - Benlængde venstre I cm. fra trochanter,389 8,001 major til gulvet, uden sko på - HHBOS venstre I cm.,109 8,200* - HHBOS højre I cm.,144 8,200* - HHBos mean,127 8,200* - Toe IU I grader,283 8,058 - Toe IU I grader,294 8,041 - Toe IU mean,243 8,181 - Velocity cm./sec.,252 8,145 - Mean normalised velocity,210 8,200* - Cadence skridt/min.,179 8,200* - Skridtlængde I cm.,254 8,138 - Skridtlængde I cm.,203 8,200* - Skridtlængde mean,215 8,200* - Skridtlængde difference h<->v,213 8,200* - Steptime venstre i sek.,313 8,021 - Steptime højre i sek.,221 8,200* - Step time mean,258 8,124 - Step time difference h<->v,342 8,006 - Double support venstre i %,146 8,200* - Double support højre i %,157 8,200* - Double Support mean,151 8,200* - Stance venstre i %,171 8,200* - Stance højre i %,224 8,200* - Stance mean,193 8,200* - FAP 0-100,264 8,108 a. Lilliefors Significance Correction *. This is a lower bound of the true significance 90

91 Gravid Kolmogorov-Smirnov (a) Statistic df Sig. - Alder,196 18,066 - Vægt nu I kg., uden sko på,119 18,200* - Vægt før I kg., fra journal,207 18,040 - Højde I cm. fra isse til gulv, uden sko på,093 18,200* - Benlængde højre I cm. fra trochanter,118 18,200* major til gulvet, uden sko på - Benlængde venstre I cm. fra trochanter,104 18,200* major til gulvet, uden sko på - HHBOS venstre I cm.,182 18,118 - HHBOS højre I cm.,154 18,200* - HHBos mean,148 18,200* - Toe IU I grader,102 18,200* - Toe IU I grader,133 18,200* - Toe IU mean,095 18,200* - Velocity cm./sec.,098 18,200* - Mean normalised velocity,165 18,200* - Cadence skridt/min.,166 18,200* - Skridtlængde I cm.,168 18,196 - Skridtlængde I cm.,140 18,200* - Skridtlængde mean,183 18,113 - Skridtlængde difference h<->v,167 18,200* - Steptime venstre i sek.,163 18,200* - Steptime højre i sek.,162 18,200* - Step time mean,156 18,200* - Step time difference h<->v,169 18,185 - Double support venstre i %,171 18,174 - Double support højre i %,181 18,122 - Double Support mean,180 18,128 - Stance venstre i %,151 18,200 - Stance højre i %,124 18,200* - Stance mean,132 18,200* - FAP 0-100,156 18,200* a. Lilliefors Significance Correction *. This is a lower bound of the true significance 91

92 Bilag 13 - QQ-plot 92

93 93

94 Bilag 14 Scatter dotts 94

95 95

www.krop&fysik.dk GRAVIDITET & BÆKKENSMERTER

www.krop&fysik.dk GRAVIDITET & BÆKKENSMERTER Danske Fysioterapeuter www.krop&fysik.dk GRAVIDITET & BÆKKENSMERTER 2 www.krop-fysik.dk Graviditet og bækkensmerter Hvert år gennemfører 60.000 danske kvinder en graviditet. Ventetiden er præget af tanker

Læs mere

Gravide med ryg- og bækkensmerter

Gravide med ryg- og bækkensmerter Denne pjece er udgivet af Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi i september 2009. Tekst & Redaktion: Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi. Layout: Design 03 Illustration: Mikkel

Læs mere

Denne pjece er udgivet af Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi

Denne pjece er udgivet af Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi Denne pjece er udgivet af Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi i september 2009. Tekst & Redaktion: Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi. Layout: Design 03 Illustration: Mikkel

Læs mere

Ortopædkirurgi for ergoterapeuter og fysioterapeuter

Ortopædkirurgi for ergoterapeuter og fysioterapeuter Bevægelighedstræning af knæ Fig. 25.30. Træning af fleksion Bøj og stræk knæet ledet aktivt. Foden glider på tæppeflise. Bevægelighedstræning af knæ A B C Fig. 25.31. Træning af fuld passiv fleksion i

Læs mere

Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år

Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år Fysioterapeutuddannelsen, Odense PPYCS, foråret 2014 Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år Correlation between 100 meter freestyle swim times

Læs mere

3 dimensionel ganganalyse Hvad er det? Hvilken rolle spiller denne undersøgelse i CPOP?

3 dimensionel ganganalyse Hvad er det? Hvilken rolle spiller denne undersøgelse i CPOP? 3 dimensionel ganganalyse Hvad er det? Hvilken rolle spiller denne undersøgelse i CPOP? Ganglaboratoriet OUH Hvad er 3-D ganganalyse? Databaseret systematisk måling, beskrivelse og vurdering af gangmønster

Læs mere

Program. Hoften Anatomi og massagecases. Hofteleddet

Program. Hoften Anatomi og massagecases. Hofteleddet Program Hoften Anatomi og massagecases Københavns Massageuddannelse Knogler Led Muskler Røde flag og kontraindikationer Cases og massagegreb Os coxae Crista iliaca Spina iliaca posterior superior Spina

Læs mere

Optræning. Af bækkenbunden. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien

Optræning. Af bækkenbunden. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Optræning Af bækkenbunden Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Indhold Bækkenbunden...3 Bughulen...4 Venepumpeøvelser...5 Træning af bækkenbunden...7 Knibeøvelser...9 Lette

Læs mere

European guidelines for the diagnosis and treatment of pelvic girdle pain.

European guidelines for the diagnosis and treatment of pelvic girdle pain. European guidelines for the diagnosis and treatment of pelvic girdle pain. Hanne Albert PT, MPH, Ph.D. RygForskningsCenteret i Ringe Læs hele original reviewet på www.backpaineurope.org Artikel i European

Læs mere

Gravide med ryg- og bækkensmerter

Gravide med ryg- og bækkensmerter Denne pjece er udgivet af Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi i september 2009. Tekst & Redaktion: Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi. Layout: Design 03 Illustration: Mikkel

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 DE FØRSTE DAGE Denne pjece indeholder øvelser til den første fase efter din

Læs mere

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 HOFTEALLOPLASTIK Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 EFTER OPERATIONEN De seneste års forskning har vist, at effektiv smertebehandling, tidlig mobilisering

Læs mere

Ortopædkirurgi for ergoterapeuter og fysioterapeuter

Ortopædkirurgi for ergoterapeuter og fysioterapeuter Fig. 22.11. M.transversus abdominis træning i rygliggende. Tænd og sluk m.transversus abdominis. Palper musklen lige over SIAS. Hold muskelspændingen i 5 sekunder. Gentag 3x25. Fig. 22.12. m.transversus

Læs mere

Øvelser til dig med morbus Bechterew

Øvelser til dig med morbus Bechterew Øvelser til dig med morbus Bechterew Vi har udarbejdet et grundlæggende program, som indeholder de øvelser, der er nødvendige, for at du kan bevare bevægeligheden og forebygge, at ryggen bliver krum. Det

Læs mere

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre 18 smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre Smerter i ryg og bækken er den hyppigste årsag til sygefravær blandt gravide kvinder og bækkenløsning i graviditeten koster det danske samfund 300.000 sygedage

Læs mere

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Næsten alle gravide bør motionere lige så meget som resten af den voksne befolkning. Det vil sige at man som gravid skal holde sig i god form

Læs mere

Skadesforbyggende øvelser

Skadesforbyggende øvelser Ankel Skadesforbyggende øvelser 1. Ankel 2 & 2 balance Stå på et ben, undgå overstræk i standknæet, sæt håndfladerne mod hinanden og pres dem mod hinanden i mens der spændes i maven (navlen suges ind)

Læs mere

Hvad er en Case Rapport

Hvad er en Case Rapport Hvad er en Case Rapport Syddansk Universitet 1 Det er på tide at trække forhænget til side 2 og dele vores erfaringer med hinanden på en konstruktiv måde. Et af redskaberne til erfaringsudveksling er case

Læs mere

Genoptræning efter hofteartroskopi. Thomas Linding Jakobsen, MSc. Udviklingsfysioterapeut, Fysioterapien, Hvidovre Hospital

Genoptræning efter hofteartroskopi. Thomas Linding Jakobsen, MSc. Udviklingsfysioterapeut, Fysioterapien, Hvidovre Hospital Genoptræning efter hofteartroskopi Thomas Linding Jakobsen, MSc. Udviklingsfysioterapeut, Fysioterapien, Hvidovre Hospital Formål Øget kendskab til femoro-acetabulær impingement Øget kendskab til hofteartroskopi

Læs mere

Hvor smidig vil du være? Uge 1

Hvor smidig vil du være? Uge 1 Hvor smidig vil du være? Uge 1 Smidighedstest Her er en række tests af din smidighed i nogle af de vigtigste bevægelser. Du skal kunne bestå hver test for at have tilstrækkelig bevægelighed til at kunne

Læs mere

En samling af de bragte månedens muskel

En samling af de bragte månedens muskel En samling af de bragte månedens muskel "" er et nyt indlæg i vores nyhedsbrev. En af læserne af nyhedsbrevet kontaktede os med en spændende idé. Hun havde siddet og talt med nogle af hendes veninder og

Læs mere

Det kan være en fordel at lave nogle strækøvelser hjemme og man behøver ikke bruge lang tid på det for at opnå positive resultater.

Det kan være en fordel at lave nogle strækøvelser hjemme og man behøver ikke bruge lang tid på det for at opnå positive resultater. Smidighed er vigtig for at kroppen kan fungere og præstere optimalt. Og der er en vis range of motion (ROM) i leddene, som er optimal for forskellige sportsgrene og aktiviteter. Men smidighed alene er

Læs mere

Løberknæ. (Iliotibial band syndrom) Af Fysioterapeut dennis K. sjøgren

Løberknæ. (Iliotibial band syndrom) Af Fysioterapeut dennis K. sjøgren Løberknæ (Iliotibial band syndrom) Af Fysioterapeut dennis K. sjøgren Løberknæ er den hyppigste årsag til smerter på ydersiden af knæet hos løbere. Og er relateret til stramhed af det iliotibiale bånd,

Læs mere

Bachelorprojekt Fysioterapetuddannelsen

Bachelorprojekt Fysioterapetuddannelsen Bachelorprojekt Fysioterapetuddannelsen Diagnosticering af kvinder med PPGP Martine Heidum Larsen, Janne Kathrine Hansen og Anette Lie Hold: F72 Afleveret: 06.01.2010 Vejleder: Karin Balling Antal anslag:

Læs mere

zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio For kajakroere påasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcv 15-08-2013

zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio For kajakroere påasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcv 15-08-2013 qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfgh jklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwer tyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæø Basis pilates program zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Træningsprogram. Rygklinikken PROMETHEUS h

Træningsprogram. Rygklinikken PROMETHEUS h Træningsprogram Rygklinikken PROMETHEUS h Begynd forsigtigt. Du må ikke få smerter, når du træner. Du må gerne føle at musklerne strækkes, og blive lidt muskeløm af de første træningsomgange. Lav udspændingsprogrammet

Læs mere

Dental ergonomi. Kroppen

Dental ergonomi. Kroppen Dental ergonomi METTE KREBS Normalt er det tandlægen, der spørger patienten, hvordan det går med tænderne. Men hvordan går det med tandlægerne? Inden for de sidste par år har undersøgelser fra både Dansk

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

Træningsprogram. Træningsprogram efter bruskskade i knæet 6-16 uge

Træningsprogram. Træningsprogram efter bruskskade i knæet 6-16 uge Træningsprogram Program titel: Lavet af: Træningsprogram efter bruskskade i knæet 6-16 uge Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk fysioterapi Terapiafdelingen Sundvej 30 8700 Horsens Tlf: 78427800 www.terapiafdelingen.dk

Læs mere

Patientinformation. Genoptræning efter fødsel. Fysioterapien

Patientinformation. Genoptræning efter fødsel. Fysioterapien Patientinformation Genoptræning efter fødsel Fysioterapien Indhold Efter fødslen... side 4 Bækkenbunden... side 5 Knibeøvelser... side 6 Knib inden belastninger... side 7 Målet med bækkenbundstræningen...

Læs mere

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser David Christiansen Fysioterapeut, cand. scient san. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 DK 7400 Herning

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Træn maven flad med måtten som redskab

Træn maven flad med måtten som redskab Træn maven flad med måtten som redskab Af Birgitte Nymann www.birgittenymann.dk Double leg extension Det giver øvelsen: Styrker og former balder, baglår og rygmuskler, træner stabiliteten omkring skulderpartiet

Læs mere

Overrivning af achillessenen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit

Overrivning af achillessenen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Overrivning af achillessenen -operativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Generel vejledning Overrivning af achillessenen Lægmuskulaturen samles

Læs mere

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol ergoforma ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol RYGPROBLEMER ER EN DEL AF HVERDAGEN FOR MANGE Årsagen kan være dårlige arbejdsstillinger, forkert arbejdsstol, manglende

Læs mere

WESTERN ONTARIO SHOULDER INSTABILITY INDEX (WOSI)

WESTERN ONTARIO SHOULDER INSTABILITY INDEX (WOSI) Dansk oversættelse af: WESTERN ONTARIO SHOULDER INSTABILITY INDEX (WOSI) Et redskab til måling af livskvalitet ved patienter med skulder instabilitet Copyright 1998 (#474672) A. Kirkley MD, S. Griffin,

Læs mere

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut:

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER der har fået foretaget inforation i KNÆleddet

Læs mere

stærk holdning Guide Guide: Træn dig til en sider Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Ud af comfortzonen med Krisztina Maria

stærk holdning Guide Guide: Træn dig til en sider Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Foto: Scanpix Guide Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 14 sider Guide: Træn dig til en stærk holdning Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Få en god holdning INDHOLD: Få en stærk

Læs mere

Copenhagen, Copenhagen, Denmark; Clinical Biomechanics, University of Southern Denmark, Odense, Denmark. Frederiksberg, Copenhagen, Denmark.

Copenhagen, Copenhagen, Denmark; Clinical Biomechanics, University of Southern Denmark, Odense, Denmark. Frederiksberg, Copenhagen, Denmark. The Copenhagen Hip and Groin Outcome Score (HAGOS): development and validation according to the COSMIN checklist K Thorborg, 1 P Hölmich, 1 R Christensen, 2,3 J Petersen, 1 EM Roos, 2 1 Arthroscopic Centre

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 5 - den monofaglige del, Fysioterapeutuddannelsen.

Modulbeskrivelse for modul 5 - den monofaglige del, Fysioterapeutuddannelsen. Modulbeskrivelse for modul 5 - den monofaglige del, Fysioterapeutuddannelsen. Modulets titel Tværfagligt fællesmodul tværprofessionel virksomhed 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 5 04.07.12 (pebe) Side 1

Læs mere

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER Håndled Skulderled Albueled Nakke smerter Ryg smerter Hofte og lyske Træthedsbrud Forreste knæsmerter Løberknæ Knæskalssene Skinneben Achillessene

Læs mere

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Sygeplejestudie: Hvorfor ringer patienterne efter udskrivelse? F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Overskrifter:

Læs mere

Dagsorden. Knæet; anatomi, palpation og muskelfremkaldelse. Knæleddet. Knæleddet 7/8/14. Københavns Massageuddannelse

Dagsorden. Knæet; anatomi, palpation og muskelfremkaldelse. Knæleddet. Knæleddet 7/8/14. Københavns Massageuddannelse Dagsorden Knæet; anatomi, palpation og muskelfremkaldelse Københavns Massageuddannelse : Art. Genus Gennemgang af lårets muskulatur Udspring, hæfte og funktion Muskelfremkaldelse PAUSE Knæskader Praktisk

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

Fod og ankel. www.sdu.dk/ki/orto

Fod og ankel. www.sdu.dk/ki/orto Fod og ankel Orthopaedic Research Unit Dept. of Orthopaedic Surgery and Traumatology Inst. of Clinical Research University of Southern Denmark www.sdu.dk/ki/orto Anatomi Ligamenter Den objektive undersøgelse

Læs mere

Knæprotese. Øvelsesprogram. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien

Knæprotese. Øvelsesprogram. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Knæprotese Øvelsesprogram Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Øvelser for patienter med knæprotese Generel information Smertestillende medicin bør tages ca. en halv time

Læs mere

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik.

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik. Kroniske smerter Patientinformation Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Kroniske smerter en svær lidelse Smertens mange former Alle

Læs mere

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler.

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler. KØREPLAN TIL DIALOG OM GOD FYSISK TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Forberedelse 1. Vælg på forhånd, hvilket af de fem temaer der skal danne udgangspunkt for mødet. Vælg, om du vil holde et kort møde i plenum

Læs mere

xxx Kommune Forflytningshåndbog Du er din egen sikkerhedschef. HUSK DET!

xxx Kommune Forflytningshåndbog Du er din egen sikkerhedschef. HUSK DET! xxx Kommune Forflytningshåndbog Du er din egen sikkerhedschef. HUSK DET! SIDE 2 Generelt Forflytning i hjemmeplejen kan først foregå når du enten har været på forflytningskursus eller du er blevet oplært

Læs mere

Mave- og rygtræningsøvelser

Mave- og rygtræningsøvelser Mave- og rygtræningsøvelser Rygsøjle twist Det træner du: den dynamiske stabilitet omkring lænd og bækken i samarbejder med hoftens muskler. Du bruger specielt de skrå mavemuskler til at dreje kroppen

Læs mere

Viivaa.dk. Træningsprogram Viivaa genoptræningsprogram Bryst. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar

Viivaa.dk. Træningsprogram Viivaa genoptræningsprogram Bryst. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar 1 - Overkrop 3 Lig med det nederste af ryggen på bolden og god afstand mellem benene. Stræk armene op over hovedet og forsøg at lade resten af kroppen ligge afslappet. Når der mærkes stræk i ryggen og

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut:

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER der har fået foretaget INforation under KNÆskallen

Læs mere

SUNDHED & FORSVAR FORSVARETS SUNDHEDSTJENESTE CENTER FOR IDRÆT TRÆN TIL FORSVARETS BASISKRAV

SUNDHED & FORSVAR FORSVARETS SUNDHEDSTJENESTE CENTER FOR IDRÆT TRÆN TIL FORSVARETS BASISKRAV SUNDHED & FORSVAR FORSVARETS SUNDHEDSTJENESTE CENTER FOR IDRÆT TRÆN TIL FORSVARETS BASISKRAV 1. UDGAVE, 1. OPLAG NOVEMBER 2014 AUTORISATION Nærværende publikation FSU 902-63 TRÆN TIL FORSVARETS BASISKRAV

Læs mere

Øvelser med elastik. www.fysiovel.dk

Øvelser med elastik. www.fysiovel.dk Øvelser med elastik Lig på ryggen med bøjede knæ, hoftebredde afstand mellem fødderne og elastikken over lysken. Tag fat om elastikken i hver side ud for hofterne, løft overkroppen og stræk begge arme

Læs mere

Træning med Redondobold

Træning med Redondobold Øvelse 1 Rygstræk Læn forover med strakte arme og bolden mellem hænderne. Spænd i maven. Løft armene så langt op du kan uden at bukke armene. Øvelsen kan mærkes på skuldre og øvre ryg. Øvelse 2 Squat med

Læs mere

Øvelserne er gode som forebyggelse af rygproblemer samt vedligeholde af den sunde ryg. Husk at opsøge din behandler, hvis du har smerter i ryggen.

Øvelserne er gode som forebyggelse af rygproblemer samt vedligeholde af den sunde ryg. Husk at opsøge din behandler, hvis du har smerter i ryggen. Øvelser 5 effektive øvelser for mave og ryg - helt uden redskaber 18-07-2007 kl. 23:12 af Lotte Paarup Herunder har vi samlet 5 effektive øvelser, som styrker og stabiliserer rygsøjlen. Øvelserne kræver

Læs mere

Bevægelse og motion - inspirationsøvelser til kredsløb

Bevægelse og motion - inspirationsøvelser til kredsløb Bevægelse og motion - inspirationsøvelser til kredsløb Tidsgruppe 0 10 minutter: Hofteløft En god øvelse der træner både baglår, baller og det nederste af ryggen. Øvelsen bruges til at træne forskellige

Læs mere

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving Artikelsøgning - Workshop Berit Elisabeth Alving Program: 1. Søgeteknikker og søgestrategier 2. Søgninger i sundhedsfaglige databaser: PubMed Embase/ Cinahl Pubmed Embase Cinahl Tidsskrifter om alle sundhedsfaglige

Læs mere

Patientinformation. TRIN 1 Øvelserne i Trin 1 udføres 1-2 gange dagligt af ca. 15 gentagelser, medmindre andet er anført under den enkelte øvelse.

Patientinformation. TRIN 1 Øvelserne i Trin 1 udføres 1-2 gange dagligt af ca. 15 gentagelser, medmindre andet er anført under den enkelte øvelse. Generel information Øvelsesprogrammet består af 3 Trin. Start med øvelserne i Trin 1 og gå først til næste Trin i øvelsesprogrammet, når du kan udføre øvelserne uden, at du oplever forværring af smerter

Læs mere

Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens?

Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens? Juni 2011 Årgang 4 Nummer 2 Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens? af Palle Larsen Ph.d. studerende, Britta Hørdam Ph.d., Projektleder, Steen Boesby,

Læs mere

Øvelser til patienter der har fået en ny hofte

Øvelser til patienter der har fået en ny hofte Patientinformation Øvelser til patienter der har fået en ny hofte Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 2 Rev. aug. 2010 Øvelser til patienter der har fået en ny hofte Det er vigtigt at du medbringer

Læs mere

natur / teknik sjove forsøg med kroppen

natur / teknik sjove forsøg med kroppen Folde hånd og fod Papir, blyant og saks Prøv at folde hånd og fod Tag sko og strømper af Hold om fodsålen (undersiden af foden) og stik forsigtigt fingerspidserne ind mellem tæerne Prøv at slappe af i

Læs mere

Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ

Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ Patientinformation Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 2 Rev. aug. 2010 Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ Det er vigtigt at du medbringer

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Kvantitative forskningsmetoder. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Kvantitative forskningsmetoder. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Kvantitative forskningsmetoder Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 14. december 2011 Eksamensnummer: 5 14. december 2011 Side 1 af 6 1) Af boxplottet kan man aflæse,

Læs mere

MUSESKADER. Trillium Instituttet. Trillium Instituttet Vesterbro 18 9000 Aalborg Telefon 22110915 Mail: adm@trillium.dk

MUSESKADER. Trillium Instituttet. Trillium Instituttet Vesterbro 18 9000 Aalborg Telefon 22110915 Mail: adm@trillium.dk MUSESKADER Trillium Instituttet 2012 Trillium Instituttet Vesterbro 18 9000 Aalborg Telefon 22110915 Mail: adm@trillium.dk Hvad er museskader? Museskader er besvær i bevægeapparatet som følge af computerarbejde.

Læs mere

Der er uendeligt mange øvelsesmuligheder, hvor nogle er beskrevet nedenstående. Ellers slip din fantasi løs og opfind dine egne trin

Der er uendeligt mange øvelsesmuligheder, hvor nogle er beskrevet nedenstående. Ellers slip din fantasi løs og opfind dine egne trin Step Stepbænken er et ideelt træningsredskab, som du kan have derhjemme, hvor kondition, styrke, koordination og balance trænes og udfordres. Du træner primært dine muskler i ben og balder. Effekten fra

Læs mere

Jim Jensen Ergoterapeut Masteruddannelse i Rehabilitering Syddansk Universitet 2010. Baggrund Master opgave Perspektivering

Jim Jensen Ergoterapeut Masteruddannelse i Rehabilitering Syddansk Universitet 2010. Baggrund Master opgave Perspektivering Jim Jensen Ergoterapeut Masteruddannelse i Rehabilitering Syddansk Universitet 2010 Baggrund Master opgave Perspektivering Arbejdserfaring Reaktionen fra patienter i aktiviteter, som de tidligere havde

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Et simpelt redskab som ikke blot forbedrer din holdning, men også din sundhed. Stræk. Styrke. Stabilitet

Et simpelt redskab som ikke blot forbedrer din holdning, men også din sundhed. Stræk. Styrke. Stabilitet Et simpelt redskab som ikke blot forbedrer din holdning, men også din sundhed Stræk Styrke Stabilitet Rygsøjlen Ryggen består af 24 ryghvirvler, der sammen med de intervertebrale diske, gør rygsøjlen fleksibel.

Læs mere

Epidemiologi og Biostatistik

Epidemiologi og Biostatistik Kapitel 1, Kliniske målinger Epidemiologi og Biostatistik Introduktion til skilder (varianskomponenter) måleusikkerhed sammenligning af målemetoder Mogens Erlandsen, Institut for Biostatistik Uge, torsdag

Læs mere

Ny diagnose Modic? Hvad er Modic forandringer? Viden om Modic forandringer. Modic forandringer på MR-skanning. Modic forandringer på MR-skanning

Ny diagnose Modic? Hvad er Modic forandringer? Viden om Modic forandringer. Modic forandringer på MR-skanning. Modic forandringer på MR-skanning Ny diagnose Modic? Modic - kroniske rygsmerter - Fagfestival for Fysioterapeuter Region Syddanmark, DipMT, MSc, PhD, Specialist i muskuloskeletal fysioterapi, Odense www.cfmf.dk Viden, uvidenhed og medier

Læs mere

Testmanual for Constant-Murley Score 1

Testmanual for Constant-Murley Score 1 Testmanual for Constant-Murley Score 1 Subjektive Del A. Smerte Patienten bedes på en 15 cm linje angive sin værste smerte i skulderen oplevet indenfor de sidste 24 timer ved normale dagligdags aktiviteter.

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Computer Vision: Fysisk rehabilitering i eget hjem

Computer Vision: Fysisk rehabilitering i eget hjem D E P A R T M E N T O F C O M P U T E R S C I E N C E U N I V E R S I T Y O F C O P E N H A G E N Computer Vision: Fysisk rehabilitering i eget hjem Kim Steenstrup Pedersen Datalogisk Institut, Københavns

Læs mere

Bilag 1: Kvantitativt analyseredskab til vurdering af Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention

Bilag 1: Kvantitativt analyseredskab til vurdering af Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention Bilag 1: Kvantitativt analyseredskab til vurdering af Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention Study VURDERING AF KVANTITATIV VIDENSKABELIG ARTIKEL Afsnit

Læs mere

din guide til hurtigt resultat

din guide til hurtigt resultat din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Det er snart 20 år siden jeg startede med at arbejde med EF- FEKT. I den periode er der kommet og gået mange forskellige træningsformer og

Læs mere

Arbejdsmiljø i landbruget

Arbejdsmiljø i landbruget Arbejdsmiljø i landbruget 2010 vfl.dk Det Europæiske Et Fællesskab løft til dine og Ministeriet led for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Et_løft_til_dine_led.indd

Læs mere

Evaluering af AlterG Efteråret 2014. Aarhus Kommune

Evaluering af AlterG Efteråret 2014. Aarhus Kommune Evaluering af AlterG Efteråret 2014 Aarhus Kommune 1 Indhold Rammerne for projektet:... 3 Baggrunden for projektet:... 3 Personer tilknyttet projektet:... 3 Formål med afprøvningen af AlterG... 3 Målet

Læs mere

Senfølger af Polio og Post Polio Syndrom

Senfølger af Polio og Post Polio Syndrom Senfølger af Polio og Post Polio Syndrom Merete Bertelsen Afd. Fysioterapeut i poliogruppen / PTU PTUs Sundhedsdag d. 25.9.08 Polioens 4 faser 1. Akut fase 2. Rehabiliteringsfasen 3. Stabil fase 4. Senfølger

Læs mere

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS -en undersøgelse af patienter der henvender sig med skuldergener hos den praktiserende læge Projektansvarlige: Uddannelseslæge Tatyana Uzenkova Madsen,Lægerne i Lind,7400 Herning

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

Har du smerter! Den officielle definition på smerter er ifølge IASP International Association for the Study of Pain:

Har du smerter! Den officielle definition på smerter er ifølge IASP International Association for the Study of Pain: Har du smerter! Disse informationer om smerter er inspireret af en temadag om smerter afholdt af Gigtforeningen, samt fra info-aftener med GynObs fysioterapeut Laila Breum for medlemmer af Endometriose

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet D.29/2 2012 Udarbejdet af: Katrine Ahle Warming Nielsen Jannie Jeppesen Schmøde Sara Lorenzen A) Kritik af spørgeskema Set ud fra en kritisk vinkel af spørgeskemaet

Læs mere

EnkEl og EffEktiv lejring af sengeliggende OVERSKUD TIL OMSORG

EnkEl og EffEktiv lejring af sengeliggende OVERSKUD TIL OMSORG OVERSKUD TIL OMSORG Enkel og effektiv lejring af sengeliggende Stabilitet Tryghed afslapning nedsat tonus nedsat arousel Hvorfor er lejring vigtig? Lejring har afgørende betydning for borgerens komfort

Læs mere

Behandlingsprincipper og metoder

Behandlingsprincipper og metoder 1 Behandlingsprincipper og metoder ERG109 UDARBEJDET AF HEIDI E. HANSEN OG STINA M. LARSEN Behandlingsprincipper og metoder Behandlingsprincipper: Tonus Ødem Koordination Sensibilitet overflade og dybde

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE Slidgigt - en folkesygdom Stort set alle over 60 år har tegn på slidgigt i mindst ét led. Det er den hyppigste ledsygdom og en af de mest udbredte kroniske lidelser i Danmark.

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

Patienter med kroniske smerter

Patienter med kroniske smerter Moderne smertefysiologi implementering i klinisk praksis Bjarne Rittig Rasmussen Fysioterapeut, Phd. studerende Dansk Smerteforskningscenter, Aarhus Universitetshospital Patienter med kroniske smerter

Læs mere

SKOVFITNESS. SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig

SKOVFITNESS. SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig SKOVFITNESS SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig oplagt at bruge naturen til at trænede muskler, der ikke bliver brugt, når du løbetræner. Der mange gode grunde til at træne

Læs mere

Træningsmanual. Hver lektion varer ca. 50 min.

Træningsmanual. Hver lektion varer ca. 50 min. 1 Træningsmanual Hver lektion varer ca. 50 min. Hver lektion indeholder følgende elementer: Opvarmning Kredsløbstræning Balance Styrke Stabilitet- og koordinationstræning Udspænding Kropsbevidsthedstræning

Læs mere

GUIDE: FÅ STRAM TALJE OG STÆRK KERNE

GUIDE: FÅ STRAM TALJE OG STÆRK KERNE Foto: Scanpix Guide November 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus GUIDE: FÅ STRAM TALJE OG STÆRK KERNE 20 sider Kom i form med Anna Bogdanova Kom i form med Anna Bogdanova INDHOLD: Få stram

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Brud på anklen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi

Brud på anklen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Brud på anklen -operativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Generel vejledning Det er blevet konstateret, at du har et brud i dit ankelled, som kræver operation. Formålet

Læs mere