CASEKATALOG. 18 konkrete eksempler på sundhedsfremme og forebyggelse. Netværk for en Folkesundhedsreform

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "CASEKATALOG. 18 konkrete eksempler på sundhedsfremme og forebyggelse. Netværk for en Folkesundhedsreform"

Transkript

1 CASEKATALOG 18 konkrete eksempler på sundhedsfremme og forebyggelse Netværk for en Folkesundhedsreform September

2 Forebyggelse gør en forskel Folkesundheden har for trange kår i Danmark. Sundhedsvæsenet gør ikke en tilstrækkelig stor indsats for at fremme borgernes sundhed og forebygge sygdom. Konsekvenserne kan afl æses i folkesundheden, blandt andet i befolkningens middellevetid, væksten i folkesygdomme og den sociale ulighed i sundhed. Derfor har en række af Danmarks største sundheds- og patientorganisationer dannet Netværk for en Folkesundhedsreform. Netværket har til formål at fl ytte sundhedsfremme og forebyggelse højere op på den politiske dagsorden. Der er behov for en langt mere målrettet indsats over for risikofaktorer, folkesygdomme og uligheden i sundhed. Kort sagt: Danmark skal have en folkesundhedsreform. Reformen skal fastsætte konkrete og nationale mål for, hvilke forbedringer der skal nås i forhold til folkesundheden. Regioner og kommuner skal forpligtes til at omsætte de nationale mål til praksis men metodefriheden skal bevares. Det nytter at satse på sundhedsfremme og forebyggelse. Men det kræver en målrettet indsats, der inddrager borgerne og organisationer og udnytter de sundhedsprofessionelles faglighed. Derfor har Netværk for en Folkesundhedsreform udarbejdet dette casekatalog, som præsenterer 18 konkrete initiativer, der har gjort en forskel. God læselyst. Netværk for en Folkesundhedsreform. September

3 1. Det fysisk aktive plejehjem Fysisk træning er blevet en naturlig del af dagligdagen for beboerne og personalet på plejehjemmet Akaciegården i Frederiksberg kommune. I Fysioterapien styrke- og konditionstræner beboerne, der har en gennemsnitsalder på 87 år, og næsten alle har en geriatrisk diagnose. Resultatet er, at de lettere kan gå på trapper, har behov for mindre pleje, og at deres sår heler bedre. Alt sammen uden at man har brugt flere penge. Man er aldrig for gammel til begynde at træne. Det er plejehjemmet Akaciegården på Frederiksberg et godt eksempel på. Her besluttede man for tre år siden som et projekt at gøre en indsats for at få fl ere beboere til at styrke- og konditionstræne. Kun 12 af de omkring 100 beboere benyttede tilbuddet om at få individuel vejledning om træning. Men efter at have sat fokus på fysisk træning og købt nye maskiner til fysioterapien steg antallet af fysisk aktive beboere, der træner regelmæssigt, til omkring 40. En af beboerne var en 79-årig dement og alkoholisk mand, der blev overtalt til at træne i fysioterapien. Han havde haft stillesiddende arbejde hele livet. Da han startede på træningen, kunne han køre 250 meter på kondicyklen. Efter fi re måneders træning kunne han køre fem kilometer og har fået mod på at træne tung styrketræning. Efterfølgende gik han med rollator uden hjælp og kunne selv sætte og rejse sig. Han trænede til seks uger før sin død. For mange er der gået sport i at slå deres egne rekorder. Træningsmængden bliver løbende registreret, og fremskridt er en kilde til stolthed og megen snak blandt beboerne. Tilbuddet gælder alle beboerne, dog kræver det, at de møder regelmæssigt op i fysioterapien, enten ved egen hjælp, assisteret eller i kørestol. De skal endvidere kunne samarbejde om træningsprogrammet og må ikke være utrygge ved situationen. Men disse krav kan mange af beboerne opfylde, ikke mindst hvis de bliver støttet og opfordret til at deltage af personalet på plejehjemmet. Det bliver de i stort omfang. Ikke mindst efter at det blev besluttet også fast at tilbyde fysisk træning til sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og andet personale på plejehjemmet. Det har givet en stor fælles forståelse for værdien af fysisk aktivitet, også når det gælder om at integrere træningen i dagligdagen. Det er plejehjemmets to fysioterapeuter, der i samarbejde med forstanderen og ledelsesgruppen, har besluttet at sætte fokus på fysisk træning. Da der ikke var ekstra penge måtte ændringen ske inden for fysioterapiens eksisterende budget på kroner. Ved at købe billige træningsredskaber og supplere med lidt brugerbetaling på personaletræningen, har det kunne lade sig gøre uden at overskride budgettet. For mange er der gået sport i at slå deres egne rekorder. Træningsmængden bliver løbende registreret, og fremskridt er en kilde til stolthed og megen snak blandt beboerne Det øgede fokus på fysisk træning har givet mere tilfredse beboere, viser brugerundersøgelser. I første omgang har målet være at få så mange beboere og personale som muligt til at deltage i den fysiske træning, der har udgangspunkt i retningslinierne fra Sundhedsstyrelsens håndbog om fysisk aktivitet. Projektet overgik til almindelig drift i sommeren 2005 og kører fortsat i juni Danske Fysioterapeuter Nørre Voldgade København K Telefon

4 2. Børn i Bevægelse Omkring 2500 børn, unge, forældre og fagpersoner i Vesthimmerlands kommune får hvert år hjælp, støtte og vejledning fra Børn i Bevægelse. Her bliver holdt kurser for nybagte forældre, for dagplejere, pædagoger og lærere. Her lægges stor vægt på den tidlige indsats overfor børnene. Børn i Bevægelse har siden 1994 eksisteret som en sundhedsaftale mellem Aars kommune og Nordjyllands amt. Børn i Bevægelse er startet i Aars kommune, som fra 1. januar 2007 er blevet en del af Vesthimmerlands kommune, der har valgt at fortsætte indsatsen med sundhedsfremme og forebyggelse på børneområdet. Børn i Bevægelse bliver af andre kommuner brugt som rollemodel. Motorisk stærke børn udvikler større selvværd og har lettere ved at lære end motorisk usikre børn Motorisk stærke børn udvikler større selvværd og har lettere ved at lære end motorisk usikre børn. Derfor gælder det om at give børnene gode muligheder for at udfolde sig fysisk og vejlede og inspirere forældre, dagplejere, pædagoger og lærere så de sikrer, at børnene oplever glæden ved at bruge deres krop. Det er nogle af hovedopgaverne for institutionen Børn i Bevægelse i Vesthimmerlands kommune, der har ansvar for forebyggelse og sundhedsfremme, primært overfor 0-3 årige børn. Børn i Bevægelse er i forbindelse med kommune sammenlægningerne blevet udvidet med vejledning og behandling indenfor handicapområdet. Børn i Bevægelse har mange erfaringer i arbejdet med at øge børnenes sundhed og trivsel. Institutionen har tilknyttet tre fysioterapeuter, der arbejder tæt sammen med læger, sundhedsplejersker, pædagoger, dagplejere, lærere, psykologer, talepædagoger, diætist, ergoterapeuter, socialrådgivere og andre relevante faggrupper. Det tværfaglige samarbejde er omdrejningspunktet for indsatsen. For eksempel tilbyder Børn i Bevægelse alle nyfødte børn og deres forældre en forebyggende vejledning. Her får forældrene en generel vejledning om barnets motoriske udvikling, hvordan de forebygger skævt kranie og støtter barnet til at få en god start på livet. Dagpleje- og børnehave-pædagoger henviser de motorisk usikre børn til Børn i Bevægelse, der tilbyder motorisk undersøgelse og vejledning til forældre og børnehave. Sundhedsfremmende indsats over for overvægtige børn og unge er prioriteret højt siden I dag er der i Børn i Bevægelse tilbud om en motiverende samtale med barnets og deres forældre. Der er indledt samarbejde med gymnastikforening og svømmeklub, der sammen med sammen med Børn i Bevægelse har oprettet særlige hold. Børn i Bevægelse tilbyder ligeledes kursus til dagplejere, børnehavepædagoger og motoriklærer i Vesthimmerlands kommune for at sikre at de fag professionelle, som omgiver børnene har en viden om børns motoriske udvikling. Ligesom der bliver tilbudt vejledning i hvordan man screener. Det betyder, at man på institutionerne og skolerne tidligt bliver opmærksom på de motorisk usikre børn og kan sætte ind med den rigtige sundhedsfremmende indsats. Danske Fysioterapeuter Nørre Voldgade København K Telefon

5 3. Forebyggelse over for risikogrupper Et gratis tilbud med åben adgang til lungefunktionsmåling kan hjælpe til at opspore KOL tidligere. Det øger chancerne for at bremse sygdommen på et tidligere stadie, hvor patienten kun har udviklet sygdommen i mild grad. Danmarks Lungeforening har i 2006 i samarbejde med lungemedicinsk forskningsenhed på Bispebjerg Hospital gennemført et tilbud til alle interesserede om at komme ind direkte fra gaden og få målt deres lungefunktion gratis. Formålet med tilbudet var at fi nde ud af, hvorvidt et gratis tilbud med åben adgang til lungefunktionsmålinger kan medvirke til en tidligere opsporing af KOL. En tidlig opsporing af KOL og umiddelbar rådgivning om rygestop er afgørende for at kunne bremse sygdommen på et tidspunkt, hvor patienten kun har udviklet den i mild grad. Projektet henvendte sig primært til rygere og eksrygere i alle aldre, da rygning næsten altid er baggrunden for, at folk udvikler KOL. I hovedstadsområdet blev der i 2005/06 åbnet for walk-in lungefunktionsmålinger tre timer en gang om måneden, samt to hele dage ved start og slut på tilbudet. Tilbudet blev annonceret i dagspressen. Ved hvert fremmøde deltog to lungesygeplejersker og en læge med erfaring i lungemedicin. Alle deltagere blev informeret om deres lungefunktion og fi k en kort motiverende samtale om tobak. Deltagere med tegn på moderat og svær KOL og astma talte umiddelbart med lægen. I alt deltog 1168 personer, 55% heraf var kvinder og walk-in tilbudet blev besøgt af 602 (52%) personer. Middel (SD) alderen var 60 år (15), 826 (71%) var rygere eller eksrygere med middel tobaksforbrug på 32 (18) pakkeår. Nedsat lungefunktion (FEV1 < 80%) fandtes hos 40% af deltagerne og tegn på mild til svær KOL fandtes hos 314 personer (27%). Flere rygere havde nedsat lungefunktion i forhold til aldrig rygere (55% versus 24%, p<0.001). Der var en forskel på rygemønstret, idet fl ere rygere deltog i walk-in tilbudet (63 % versus 46%) og fl ere eksrygere i tilbudet på de hele dage (37% versus 54%) (p<0.01). Blandt deltagerne var der 5% med astma. Underbehandling fandtes hyppigt hos deltagerne med både KOL (75%) og astma (81%). Af dem, der havde moderat KOL, fi k 87 % ikke behandling for sygdommen, mens 67 % af dem med svær KOL ikke fi k behandling af sygdommen. Trods fri adgang til gratis lægehjælp i Danmark viser projektets resultater, at mange havde uerkendt nedsat lungefunktion, og mange var underbehandlede. Trods fri adgang til gratis lægehjælp i Danmark viser projektets resultater, at mange havde uerkendt nedsat lungefunktion, og mange var underbehandlede. Indenrigs- og sundhedsministeriet har bevilliget penge til, at projektet kan fortsætte i Århus i Her er formålet at se på, om det har betydning for folks motivation til rygestop, at de får målt deres lungefunktion. Danmarks Lungeforening Herlufsholmvej Vanløse Tlf

6 4. Tandsundhed er ikke en selvfølge heller ikke i Danmark En sammenligning af tandplejevaner og omfanget af huller i tænderne blandt unge værnepligtige de sidste 40 år viser, at den systematiske indsats i den kommunale tandpleje er lykkedes. Flertallet har nul huller eller kun få huller i tænderne. En mindre gruppe har dog mange huller og et stort behov for behandling. Sammenligningen viste, at den unge værnepligtige i 1972 i gennemsnit havde fyldninger i 12 tænder, ubehandlet karies i 2 tænder, og 2 tænder der var trukket ud. I 2002 havde den unge værnepligtige fyldninger i 4 tænder, og ingen der var trukket ud, og kun hver tiende havde ubehandlede huller. Relationerne mellem tandpleje og huller i tænderne i de forskellige socialgrupper er der derimod ikke rokket noget særligt ved. Sammenligningen viste, at antallet af huller i tænderne i gennemsnit er reduceret med 77 procent for de bedst stillede socialgrupper, og med 72 procent for de mest sårbare grupper over de sidste 40 år. Over halvdelen af de unge i 9. klasse i Århus kan vinke farvel til folkeskolen uden et eneste hul i tænderne Opgaven for tandplejen er at holde de sunde og at standse sygdomsudviklingen hos de udsatte. Strategien skal derfor være rettet mod den enkeltes særlige behov. Den moderne børne- og ungdomstandpleje skal være et lettilgængeligt og sundhedsfremmende tandplejetilbud, der på den ene side spænder et sikkerhedsnet ud under den store gruppe af børn og unge, der mestrer egen tandsundhed, og på den anden side yder en målrettet opsøgende, forebyggende og behandlende indsats overfor den mindre gruppe, der ikke mestrer egen tandsundhed. Tandplejernes opgave er derfor i høj grad at være med til at spotte de ca. 15 procent børn og unge, der har problemer. I Århus kommune har man til eksempel iværksat et forebyggelsesprogram, der skal gøre forebyggelse mere forpligtende. Det er tilrettelagt på den måde, at den enkelte klinik selv er ansvarlig for at tilrettelægge sin indsats efter lokale behov. Inden projektet blev sat i værk, havde hver tredje ved overgangen til voksentandplejen 0 huller, og 15 procent mere end 10 huller. Målet var, at mindst 35 procent forlader tandplejen uden huller, og at de unge med mere end 10 huller maksimalt måtte udgøre 12 procent. Målet er mere end nået! Over halvdelen af de unge i 9. klasse kan vinke farvel til folkeskolen uden et eneste hul i tænderne. Men også gruppen af unge med mange huller er skrumpet ind, således at de unge med mere end 10 huller er forsvundet ud af statistikken og erstattet med en målbar gruppe, nemlig dem der har 7 huller eller mere, og dem er der kun 9,2 procent af i Århus i Dansk Tandplejerforening Nørre Voldgade København K. Telefon

7 5. Forebyggelse af allergi fra fødslen I Danmark er ca. 1,5 mio. mennesker i dag berørt af allergi. Allergiområdet er et af de hurtigst voksende patientområder i den industrialiserede verden, og man ved ikke hvorfor. Det er muligt at reducere et barns risiko for at udvikle allergi. Men man skal være tidligt ude, for indsatsen skal ligge allerede under graviditeten og i de første leveår. Man skal være tidligt ude, for indsatsen skal ligge allerede under graviditeten og i de første leveår. Alle kan få allergi, men har begge forældre til et barn fx samme allergi, er barnets risiko for at udvikle en eller fl ere allergier helt oppe på 70 pct. Det er derfor vigtigt, at fi nde frem til de særligt disponerede børn, og bevidstgøre deres forældre om, at de og deres adfærd gør en stor forskel. Astma-Allergi Forbundets forebyggelsesskole har siden 1999 gennemført en række undervisningsforløb af én times varighed for vordende forældre. Undervisningen er blevet gennemført som holdundervisning på jordemorcentrene af en sygeplejerske med specialuddannelse inden for allergi. Undervisningen tager udgangspunkt i de anbefalinger, Sundhedsstyrelsen har udstukket på området. Der bliver undervist i barnets og moderens kost, indeklima, babypleje, husdyr i hjemmet og ikke mindst passiv rygning. Der er udviklet undervisningsmateriale og en pjece til formålet. Siden 1999 har Astma-Allergi Forbundet gennemført ca. 100 forebyggelsesskoler i jordemodercentrene. Det betyder at de forældre, der har deltaget i Astma-Allergi Forbundets forebyggelsesskoler, allerede før fødslen kender deres barns risikoprofi l, og ved hvilke råd, de skal følge for at nedsætte risikoen for at barnet udvikler allergi. Mere end forældre har til dato deltaget i Astma-Allergi Forbundets forebyggelsesskoler. Omkostningsniveauet for at gennemføre forebyggelsesskolerne er ca. 200 kr. pr. deltagende forælder. Ved at forebygge allergi har barnet større chance for at undgå sygdom, og samfundet spares for de udgifter, der er forbundet med et liv med allergi. Astma-Allergi Forbundet Universitetsparken Roskilde Telefon

8 6. Astmaskoler gir børn hjælp til selvhjælp Mellem syv og ti procent af danske børn har astma. Det gør astma til den hyppigste kroniske sygdom blandt børn i Danmark. At have astma griber ind i både barnets og familiens liv og hverdag - og i mange tilfælde i højere grad, end det burde. Samtidig afstedkommer astma hos børn mange konsultationer hos praktiserende læger og speciallæger samt indlæggelser på sygehusene. Har børn og forældre selv den fornødne viden om, hvordan man håndterer astmaen, kan mange af disse konsultationer og indlæggelser undgås, og familierne få en bedre hverdag. Astma-Allergi Forbundet har siden 2000 gennemført en lang række astmaskoler for børn og unge mellem seks og 18 år på Fyn. Formålet med astmaskolerne er at lære børnene at kontrollere deres astma og handle korrekt ved astmaanfald, idræt og anstrengelse. Børnene lærer bl.a., hvordan de skal tage deres medicin og varme op, så de kan deltage i idræt på lige fod med deres kammerater. Mange børn med astma bliver i dag fejlagtigt skånet for idræt, hvilket har negative konsekvenser for deres helbred og trivsel. Samtidig er det af stor psykologisk værdi for børnene at møde andre børn med astma og slippe af med følelsen af at være anderledes. Det giver selvværdet et løft. Et typisk astmaskoleforløb består af to ugentlige timers undervisning for børn og voksne i fi re uger. Hver undervisningsgang består af én times teori og én times idræt. Astmaskolernes undervisere er specialister på området: Børnesygeplejersker, allergisygeplejersker, fysioterapeuter og idrætslærere. Omkostningerne ved at gennemføre et astmaskoleforløb er ca kr pr. barn ekskl. udgifter til lokaleleje mv. Astma-Allergi Forbundet har under overskriften Astmaskole i Skolen også gennemført astmaskoler på fynske folkeskoler. Har børn og forældre selv den fornødne viden om, hvordan man håndterer astmaen, kan mange af disse konsultationer og indlæggelser undgås, og familierne få en bedre hverdag. I alt 700 børn er mellem 2000 og 2007 blevet undervist i, hvordan de får astmaen under kontrol og undgår anfald. Det giver en tryggere hverdag med færre begrænsninger og færre besøg hos lægen. Astma-Allergi Forbundets astmaskole på Fyn mistede sin bevilling 1. januar, da Fyns Amt blev nedlagt. Astma-Allergi Forbundet Universitetsparken Roskilde Telefon

9 7. Sundhedsfremme og forebyggelse på tværs af generationer. Et lille initiativ med stor virkning. Formålet med de forebyggende hjemmebesøg for ældre over 75 år, har mange steder været formuleret som sundhedsfremme og forebyggelse med øget livskvalitet og oplevelse af tilfredshed med tilværelsen som mål. Sundhedsprofessionelle har med forskelligt fokus, bidraget til udviklingen af en bred og faglig velunderbygget indsats, der viser sig at have god effekt. Casen beskriver et initiativ, oprettet til gavn for ældre borgere i en mellemstor provinsby, borgerne var i aldersgruppen 75 år og der over, de modtog alle forebyggende hjemmebesøg. Konkret ønskede man at afhjælpe og forebygge aktivitetsproblemer, der blev afdækket under de forebyggende hjemmebesøg. De unge blev tilbud en times ugentligt besøg af en ung generator Aktivitetsproblemerne kunne være i forbindelse med at få foretaget indkøb og små ærinder, komme ud og gå en tur, få ordnet mindre praktiske opgaver i forhold til daglige aktiviteter, der for hver enkelt var vigtige og betydningsfulde. Konsekvenserne af aktivitetsproblemerne var frustration og en følelse af utilstrækkelighed over ikke at få tingene gjort, mangel på aktivitetsudfoldelse og tab af livstilfredshed - med deraf relaterede følger. Ergoterapeuten, der varetog de forebyggende hjemmebesøg, oprettede i samarbejde med den kommunale ungdomsskole et hold kaldet generatorerne, for at afhjælpe nogle af disse aktivitetsproblemer. Generatorerne bestod af unge mellem år, der efter et forberedende kursus over 4 aftener, blev tilknyttet en af de ældre medborgere, der havde ønsket at indgå i ordningen. De ældre blev tilbudt en times ugentligt besøg af en ung generator. Ved det første besøg deltog ergoterapeuten, der derefter kunne inddrages efter behov. Et par eksempler: En ældre kvinde fi k hentet bøger på biblioteket hver uge (hun havde undværet bøger i længere perioder, da udbringningen var ophørt) og hun fi k hver lørdag formiddag hjælp af den unge til at besøg den lokale Kvickly, for med selvsyn at se hvilke varer, der var på hylderne og handle ind. Hun udtrykte stor tilfredshed med ordningen, glæde ved at kunne tale med om de nyeste bøger og behovet for at tage del i byens liv blev opfyldt, ved den ugentlig tur til Kvickly. Den unge generator blev så vigtig en del af kvindens liv, at hun blev betænkt med et lille minde efter kvindes død nogle år senere. En ældre herre fi k lappet hjulet på sin kørestol, kom lidt ud og fi k handlet ind, samtidig med han oplevede sig anerkendt og afholdt af en ung mand, der ivrigt lagde ører til mange gode historier og livsbetragtninger. Generelt berettede de ældre, at de oplevede sig mødt og deres behov anerkendt, de gav udtryk for tilfredshed og øget livskvalitet samt øget selvhjulpenhed. De økonomiske gevinster ved denne form for initiativ kan man kun gisne om. Initiativet kostede ikke meget at afvikle og gav hurtige og målbare resultater. Den sundhedsfremmende og forebyggende effekt mærkede både ældre og unge, begge parter oplevede sig som vigtige og betydningsfulde, igennem det sociale fællesskab omkring dagligdags aktiviteter, hvilket havde betydning for deres oplevelse af sundhed og livskvalitet. Initiativer som dette, hvor forskellige instanser samarbejder om at løse lokale problematikker, og hvor der tænkes bredt og kreativt, bliver væsentlige i fremtiden. Folkesundhed handler om os alle og vor dagligdag, derfor skal folkesundhedsinitiativer tage udgangspunkt i hvor vi bor, hvad vi laver og hvem vi er. Ergoterapeutforeningen Nr. Voldgade København K Telefon

10 8. Motivation til livsstilsændringer er en udfordring Når diagnosen diabetes er stillet, er beskeden ofte, at det vil være gavnligt med livsstilsændringer i form af at spise sund mad, være fysisk aktiv og evt. stoppe med at ryge. For mange er dette en uoverskuelig opgave at gå i gang med alene. Dårlig regulering af diabetes kan på sigt give senkomplikationer, hvilket nedsætter livskvaliteten for den enkelte, men som også samfundsøkonomisk har store konsekvenser Dårlig regulering af diabetes kan på sigt give senkomplikationer, hvilket nedsætter livskvaliteten for den enkelte, men som også samfundsøkonomisk har store konsekvenser. Diabetesforeningen satte sig derfor som mål at udvikle et koncept, hvor mennesker med type 2 diabetes samles for at lave sund mad og være fysiske aktive sammen, og Motivationsgrupper har siden 2000 været et tilbud til foreningens medlemmer og deres pårørende. Deltagerne mødes 12 gange i løbet af 3 mdr. Forud har en af gruppens deltagere gennemført et 30 timers instruktørkursus i Diabetesforeningen, hvor emner om sund mad og fysisk aktivitet er blevet gennemgået i teori og praksis. Motivationsgruppeinstruktøren er efterfølgende ansvarlig for, at der arbejdes med disse emner i gruppen. Læring går fi nt hånd i hånd med hygge og socialt samvær. En del af de tidligere deltagere har givet udtryk for, at de allerede før de indgik i motivationsgrupperne faktisk havde viden om f.eks. sund mad, fi k yderligere viden via motivationsgruppen, men at det især var tilhørsforholdet til en gruppe, der gjorde, at de rent faktisk blev motiveret til at føre denne viden ud i livet. Motivationsgrupperne er efterhånden ved at brede sig ud over hele Danmarkskortet. Mange kommuner har allerede vist stor interesse for et samarbejde med Diabetesforeningen omkring dette. Det er et gennemprøvet og evalueret koncept, og et forebyggelsestilbud, der tager udgangspunkt i borgeren. Diabetesforeningen Rytterkasernen Odense C Telefon

11 9. Rygestop i graviditeten Den vordende moders rygeophør er den enkeltstående faktor, der med sikkerhed vil ha størst sundhedsgevinst for fosteret og det nyfødte barn. Man skønner, at hvis ingen gravide røg, ville 200 flere nyfødte overleve om året. Rygeafvænning er derfor et prioriteret område i jordemoderens kontakt med den gravide, men organisationen af rygeafvænningstilbuddet varierer fra region til region. I det gamle Viborg amt startede man i 2002 et rygestopprojekt for gravide. I projektet prioriterede man gode henvisningsveje, tværfaglig opbakning, tidlig indsats og muligheden for et nyt tilbud ved tilbagefald. Karin Asmussen, jordemoder og rygestopinstruktør, blev leder af projektet, der blev en sådan succes, at det siden blev gjort permanent. Ideen var, at alle, som den gravide var i kontakt med, vidste så meget som muligt om røg og derfor tog emnet op ved hver kontakt. Derfor startede man med afholdelse af tværfaglige temadage om graviditet og rygning, hvor fokus var nyeste viden om graviditet og rygning, børn og passiv rygning, og den motiverende samtale. Et klistermærke på forsiden af rygerens journal minder både fagpersoner og den gravide om problemet. For det er et problem at blande graviditet og røg, og det bør der ikke lægges skjul på, mener Karin Asmussen. Det giver imidlertid kun bagslag at presse en kommende mor eller far ind i et system, de ikke ønsker. Vi ved fra andre rygeafvænningstilbud, at hvis man selv aktivt melder sig, så er frafaldet lavest, fortæller Karin Asmussen. Men det er ikke det samme som, at vi ikke nævner ordet rygning mere, hvis en gravid ryger ikke ønsker at deltage i amtets rygeafvænningstilbud; respektfulde puf til de vordende forældre, så ved vi, at motivationen bliver højere, siger Karin Asmussen. Når den gravide eller hendes rygende mand kontakter rygestopinstruktøren, bliver der hurtigt aftalt et møde, for man skal handle, mens motivationen er højst. Hjælpen til rygestoppet er individuel eller for par, og knap en fjerdedel af rygerne i det gamle Viborg amt gør brug af amtets rygeafvænningstilbud, til gengæld er succesraten relativ høj: 45 procent med et gennemført samtaleforløb er fortsat røgfri efter et halvt år efter rygestop. Man skønner, at hvis ingen gravide røg, ville 200 fl ere nyfødte overleve om året Mange bistandsklienter og ufaglærte deltager, og det er særlig positivt, da det er grupper, som sundhedsbudskaberne ofte har sværere ved at nå. Man kan sige, at 90 deltagere pr. år ikke er mange, men effekten er meget større end som så. Røgfrihed smitter til familiemedlemmer, venner, arbejdskammerater osv. At få unge familier til at leve røgfrit, er sundhedsfremme, når det er bedst. Jordemoderforeningen Sankt Annæ Plads København K Telefon

12 10. Gravide får støtte til at bekæmpe vægtproblemer Den generelle overvægtsepidemi ses også blandt gravide. I forhold til graviditet og fødsel udgør overvægt i sig selv en risiko for et dårligt fødselsresultat. Ved Silkeborg jordemodercenter har man derfor et tilbud til overvægtige gravide. Det startede som projekt i 2004, men er siden blevet et fast tilbud på grund af de gode resultater. Det vil sige at 6 hold á gravide hvert år deltager i jordemodercentrets særlige tilbud, hvilket svarer til ¾ af alle de svært overvægtige gravide i centret. Målet med denne sundhedsfremmende indsats er, at kursisterne kommer i gang med en proces, så de bliver normalvægtige, og som delmål at kvinderne begrænser deres vægtøgning i graviditeten. Begrænses vægtøgningen, nedsættes risiko for komplikationer i graviditet og fødsel, og derudover har overskudsvægt efter fødslen betydning for overvægt senere i livet. Målgruppen er gravide kvinder med BMI > 30. Vi lagde ud med BMI>25, men har måttet indskrænke pga. stor søgning. Det er jeg ikke stolt af, for vi taber nogle på den baggrund. Forskning viser, at for over halvdelen af overvægtige kvinder, blev graviditet angivet som afgørende faktor for deres overvægt, og derfor er det også vigtigt at have en indsats for gravide med BMI mellem 25 og 30, siger Ann Fogsgaard, chefjordemoder i Silkeborg Tilbuddet er et tværfagligt kursus, hvor jordemoderen er den gennemgående fagperson, suppleret med fysioterapeut eller psykoterapeut (alt efter jordemoderens kompetencer) og altid en diætist. Ideen bag kurset er, at overvægt sjældent kun har én årsag. Der kan være tale om manglende viden, mentale barrierer og/eller manglende motion. Kurset bygger på en sundhedsfremmende tankegang, dvs. at kvinderne får redskaber til selv at arbejde videre mod at blive normalvægtige. Graviditeten er en periode af kvindernes liv, hvor de er meget motiverede for at leve sundt. De ønsker at gavne barnet her og nu, og på langt sigt at være forbilleder for deres barn. Det skal ikke handle om en slankekur, mens man er gravid, men om sund levevis, hvor man spiser sund, men fedtfattigt kost. Jordemoderen vejer kvinderne hver gang, og vejningen følges altid af en samtale. Aldrig fordømmende eller løftede pegefi ngre, men ros, når det ser godt ud, og en snak om, hvad der har været svært i den sidste uge, når der ikke er fremskridt. Vejningen evalueres meget positivt; den er med til at fastholde motivationen. Evaluering viste, at deltagerne efter fødslen havde en vægt, der blot var +0,8 kg i forhold til før graviditeten; 47 % havde tabt sig eller vejede det samme, som før de blev gravide. Derudover tilkendegav størstedelen en større bevidsthed om kost og motion. Graviditeten er en periode af kvindernes liv, hvor de er meget motiverede for at leve sundt Vi er nødt til at acceptere, at vi for nogle af kvinderne må nøjes med at så et lille frø Men alle kvinderne fortæller, at de får noget positivt med sig, og vi når tydeligt både vores delmål: at begrænse vægtstigningen i denne graviditet, og det overordnede mål: at sætte dem i gang med en proces mod at blive normalvægtig, siger Ann Fogsgaard. Jordemoderforeningen Sankt Annæ Plads København K Telefon

13 11. TUBA - Terapi og rådgivning til unge, som er børn af alkoholmisbrugere Sundhedsstyrelsen skønner at børn vokser op i familier med massive alkoholproblemer. Nye undersøgelser viser at ud af disse udsatte børn, vil få forskellige psykiske lidelser, og vil få egne misbrugsproblemer, hvis de ikke får hjælp. Blå Kors Danmarks rådgivnings- og terapitilbud TUBA ønsker at ændre på dette forhold, så det på alle niveauer i samfundet bliver tydeligt, hvor alvorlige konsekvenserne af en opvækst i en alkoholfamilie ofte er. Med andre ord vil TUBA være talerør for unge børn af alkoholmisbrugere, så de får bedre hjælp mens de lever i familien og senere i livet. Børn af alkoholmisbrugere betaler en meget høj pris for at vokse op i en familie med et for stort alkoholforbrug Børn af alkoholmisbrugere betaler en meget høj pris for at vokse op i en familie med et for stort alkoholforbrug. De betaler dyrt både i løbet af barndomstiden, gennem deres ungdom og senere i voksenlivet. Holdningen i Blå Kors Danmark er, at unge, som er børn af alkoholmisbrugere, skal have et tilbud om hjælp ud fra deres behov nøjagtig som alkoholmisbrugerne i dag får tilbud om behandling af forskellig art. Gensidighed og tillid TUBA formidler dels konkret viden om og undervisning i misbrug og dets konsekvenser. Dels får de unge mulighed for bearbejdning af fortidens oplevelser af omsorgssvigt og tab, så det bliver muligt på en bevidst måde at bære den smerte, de så længe har forsøgt at lukke af for. Og dels er TUBA er et forum, hvor de unge kan inspireres til at se nye muligheder i deres følelsesliv, i deres måder at tænke på og i deres handlinger. Et sted, hvor de unge kan møde ligesindede og på den måde se og mærke, at de ikke er alene med deres smerte. TUBA støtter således en livsindstilling, der bygger på gensidighed og tillid mellem mennesker og bygger på at kunne håndtere de positive og negative følelser, der nu engang hører livet til. Dette i modsætning til mistro og forventning om altid at blive svigtet og til at håndtere problemer ved at drikke sig fra dem. Et landsdækkende netværk TUBA, som står for Terapi til Unge Børn af Alkoholmisbrugere, har afdelinger i København, Århus, Hirtshals, Frederikshavn, Aalborg, Odense og på Bornholm. Målet er TUBA-afdelinger i alle større danske byer, så unge, som er børn af alkoholikere, i alle egne af landet kan etablere kontakt med hinanden og således bryde ud af deres isolation og ensomhed. Yderligere information om TUBA kan fås på www. tubadanmark.dk. Blå Kors Danmark Suensonsvej Silkeborg Telefon

14 12. Screening for livmoderhalskræft Livmoderhalskræft er en af de helt store kræftsygdomme. På verdensplan er det den næststørste kræftsygdom hos kvinder med omkring nye tilfælde hvert år kvinder dør af sygdommen. I Danmark var der i midten 60erne mere end 900 tilfælde om året. Takket være et effektivt screeningsprogram er tallet i dag mere end halveret. Screening har ført til mere end halvering i hyppigheden af livmoderhalskræft. Livmoderhalskræft er en sygdom, der fi ndes i alle aldersgrupper fra kvinder på mere end 80 år og ned til helt unge piger under 20 år. Sygdommen har store konsekvenser. Kun 63 pct. lever fem år eller længere, efter diagnosen er stillet. Og de kvinder, der bliver behandlet og overlever sygdommen, får i mange tilfælde en del ubehagelige senfølger. I løbet af 50erne og 60erne blev celleprøven fra livmoderhalsen - et smear - mere og mere udbredt. Celleprøven gør det muligt at opdage forstadier til livmoderhalskræft, før forandringerne i cellerne udvikler sig til kræft. Senere blev prøvetagningen organiseret i screeningsprogrammer, som skulle sikre, at alle kvinder mellem år fi k tilbuddet. Screening blev gradvist indført i de daværende amter. De sidste kvinder kom dog først med fra Der bliver nu taget omkring celleprøver hvert år. Det har ført til mere end halvering i hyppigheden af livmoderhalskræft. I 2001 var der 413 tilfælde blandt danske kvinder. Kræftens Bekæmpelse Strandboulevarden København Ø Telefon

15 13. Det kan altid betale sig at holde op med at ryge Kræft er en af de hyppigste dødsårsager i Danmark og en sygdom, der også giver mange senfølger. En tredjedel af alle kræftdødsfald skyldes rygning. Allerede i 1950 erne viste undersøgelser, at rygning giver lungekræft, og i dag ved vi, at de skadelige stoffer fra tobaksrøgen ikke nøjes med at blive i lungerne. Der er stoffer i tobaksrøg, og mindst 40 af dem er kræftfremkaldende. Stofferne optages via lungerne, går over i blodbanen og transporteres rundt i kroppen. På den måde påvirker de alle kroppens organer og funktioner. Rækken af sygdomme, hvor rygning er en del af årsagen, eller hvor rygning forværrer prognosen, er meget lang. Det er påvist, at rygning øger risikoen for kræft i lungerne, struben, blæren, urinlederne, nyrerne og nyrebækkenet, munden, læberne og tungen, næsehulen, maven, leveren, livmoderhalsen, blodet (myeloid leukæmi), svælget, spiserøret og bugspytkirtlen Rygning øger også risikoen for sygdomme som blodpropper i hjertet og hjernen, blødninger i hjernen og kredsløbsforstyrrelser som for eksempel dårlig blodtilførsel til benene samt Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL) eller rygerlunger, som sygdommen også kaldes. Anbefalinger For at nedbringe antallet af mennesker, der bliver syge og dør af rygning, er det nødvendigt at færre ryger. Det kan opnås på fi re måder, der alle bør bruges. Man skal: Sikre at hverken rygere eller ikke-rygere udsættes for passiv rygning. Nedsætte antallet af nye rygere. Hjælpe rygerne til at holde op med at ryge. Hjælpe med at vedligeholde rygestoppet for dem, der er holdt op. Hjælper et rygestop? Det kan altid betale sig at holde op med at ryge. Rygestop ved alderen 60, 50, 40 eller 30 år giver henholdsvis 3, 6, 9 eller 10 års forventet ekstra levetid. Er man allerede blevet syg, forbedres prognosen også for de fl este sygdomme ved rygestop. Kræftbehandlingen bliver mere effektiv, hvis patienten holder op med at ryge, og for nogle kræftsygdomme er der påvist længere overlevelse efter rygestop. Rygestop ved alderen 60, 50, 40 eller 30 år giver henholdsvis 3, 6, 9 eller 10 års forventet ekstra levetid Hjælp til rygestop Halvdelen af rygerne angiver, at de gerne vil stoppe. Derfor bør der være nemme tilgængelige muligheder for hjælp eller henvisning til hjælp til rygestop på alle arbejdspladser, hos praktiserende læger, hospitaler, apoteker mm. Der bør gives forskellige tilbud om hjælp til rygestop. Rygeforbud er enkelt at indføre, billigt at implementere og nemt at forstå. Kræftens Bekæmpelse Strandboulevarden København Ø Telefon

16 14. Overvægt forværrer smerter og funktionsniveau ved slidgigt Mange grupper af etniske minoriteter i Danmark er i stor risiko for at udvikle slidgigt og forværre smerter og funktionsniveau ved slidgigt pga. overvægt. Gigtforeningen indgik derfor i et projekt, hvor en gruppe svært overvægtige kvinder modtog undervisning i vægttab. De svært overvægtige kvinder opnåede et vægttab og oplevede forbedringer mht. til smerter og funktionsniveau. Overvægt er stærkt associeret med slidgigt og etniske minoriteter i Danmark er en udsat gruppe. En af de vigtigste risikofaktorer for udvikling af slidgigt er overvægt. Samtidig viser studier, at overvægtige med slidgigt i knæene kan opnå positiv effekt ved vægttab på både smerter og funktionsniveau. I et nyere studie fra Parker Instituttet på Frederiksberg Hospital førte et 10% vægttab til 28% forbedret funktion. Grupper af etniske minoriteter i Danmark er meget lidt fysisk aktive og overvægtige, og disse grupper har derfor en stor risiko for at udvikle slidgigt og forværre smerter og funktionsniveau ved slidgigt. Efter vægttabet berettede kvinderne om væsentlige forbedringer i forhold til deres generelle velvære, færre smerter og et øget funktionsniveau. Opgørelser fra Sundhedsstyrelsen viser også, at fl ere grupper af etniske minoriteter i Danmark har betydelig fl ere sygehuskontakter i forbindelse med muskel- og skeletsygdomme end etniske danskere. Forebyggelse af overvægt og vægttab i disse grupper kan således have væsentlig betydning for den aktuelle og fremtidige samfundsøkonomiske byrde ved slidgigt. For at imødekomme et ønske om vægttab fra en gruppe kvinder fra Jordan indgik Gigtforeningen i et projekt, hvor 11 kvinder modtog undervisning, i alt 15 gange, af en klinisk diætist, der tog udgangspunkt i kvindernes baggrund og dagligdag. Væsentlige forbedringer ved vægttab Kvinderne, havde ved projektets start et gennemsnitligt BMI (body mass index) på over 35 kg/m2, hvilket karakteriseres som svær overvægt. Når kvinderne stod på vægten ved undervisningens slutning, et halvt år senere, havde de i gennemsnit tabt 4 kg, hvilket fi k deres gennemsnitlige BMI ned på 33 kg/m2. Efter vægttabet berettede kvinderne om væsentlige forbedringer i forhold til deres generelle velvære, færre smerter og et øget funktionsniveau. Resultaterne fra projektet viser, at etniske minoriteter i Danmark kan opnå et vægttab, der kan forbedre den enkeltes livskvalitet og måske medvirke til at mindske den samfundsøkonomiske byrde ved slidgigt. Gigtforeningen Gentoftegade Gentofte Telefon

17 15. Rygestopkursus til studerende på sygeplejeskole Det har længe været kendt, at rygning er en væsentlig risikofaktor til adskillige alvorlige sygdomme, og alligevel ryger 30 % af den voksne danske befolkning. Derfor har underviser Ole Bjørke på Herlev Sygeplejeskole taget initiativ til et rygestopkursus for de studerende. Formålet med kurset er at opfordre og støtte de studerende til at gennemføre et rygestop. Kurset afholdes og fi nansieres af skolen og er på denne måde meget tilgængeligt for skolens studerende. Ole Bjørke er uddannet rygestopinstruktør og har tidligere lavet kurser for kommunen. Denne erfaring bruger han nu i initiativet for at få de studerende på Herlev Sygeplejeskole til at holde op med at ryge. Han lægger vægt på, at kurset gennem teori sætter fokus på begreber som sundhed, handlekompetence og sygdomsforebyggelse for at styrke kursisternes personlige begrundelser. Et vigtigt element i kurset er naturligvis også opbakningen i den svære proces. Dette opnås helt konkret igennem 5-6 kursusdage à 2½ time, hvor gruppen på max. 12 deltagere mødes med instruktøren. Her arbejder de med personlig motivation og refl eksioner, mulighed for gruppefællesskab, fi lm, personligt rygemønster, nikotinafhængighed, faglige sammenhænge samt individuel planlægning og gennemførelse af rygestoppet. Ole Bjørke mener, at det er vigtigt, at arbejde målrettet med stemningen blandt kursisterne for at opretholde gejsten. Derfor holder han kontakten til kursisterne ved lige i et halvt år efter kursets afholdelse. Maria Bonde er sygeplejestuderende og har gennemført Ole Bjørkes rygestopkursus på skolen i Herlev med stor tilfredshed. Som sygeplejestuderende bør man vise sig som et godt eksempel, når det gælder rygning, men det kan være svært at overskue at stoppe selv, mener Maria Bonde. Hun er glad for, at hun fi k muligheden for et gratis kursus af sin skole og mener, at alle sygeplejeskoler burde gøre det samme. Gennemførelsesprocenten er høj over 80 % Rygestopkurserne på Herlev Sygeplejeskole er ifølge Ole Bjørke en succes. Der er god tilslutning og gennemførelsesprocenten er høj over 80 %, hvilket er langt højere end på hans almindelige kurser i kommunen. Sygeplejestuderendes Landssammenslutning Sankt Annæ Plads København K Telefon

18 16. Rygestop - forebyggelse med sund fornuft Rygere lever ikke blot kortere, de har også flere år med dårligt helbred end ikke-rygere. De døjer med hoste, åndenød som hos nogle optræder både i hvile og ved anstrengelse - og dårligere blodomløb, som i yderste konsekvens kan koste amputationer. Derudover belastes lunger og hjerte mere, og rygerne kan have svært ved at deltage i fysisk aktiviteter. Af de 118 borgere, som har gennemført kurserne, er 64 efterfølgende røgfrie I 2006 røg hver fjerde dansker dagligt. Undersøgelser har vist, at lidt over halvdelen af rygerne gerne vil holde op med at ryge og andre undersøgelser har vist, at sandsynligheden for at blive røgfri er størst, når man modtager professionel rådgivning i forbindelse med et rygestopforløb. Apotekerne kan tilbyde rådgivning i form af kurser i rygestop. Der er også mulighed for individuel rådgivning, som i højere grad tilpasses den enkelte borgers behov under vejs i en rygestopforløb. De fl este har brug for en let tilgængelig rådgivning efter arbejdstid, og det er muligt på apoteket grundet de mange daglige kundekontakter og den gode geografi ske dækning af lokalområdet. Rygestopkurserne følger Kræftens Bekæmpelses nationale, standardiserede koncept omkring rygestop og alle rygestoprådgivere er uddannede hos Kræftens Bekæmpelse. På kurserne tager rygestopinstruktører emner op som fysisk og psykisk afhængighed, nikotinafhængighed, abstinenssymptomer og rygestop uden vægtproblemer. Deltagelse i et rygestopforløb fi rdobler chancerne for at blive røgfri i forhold til selv at gennemføre sit rygestop. Et apotek i Gladsaxe kommune har på otte måneder leveret i alt 14 rygestopkurser til kommunens borgere. Der har været stor lokal opbakning fra borgerne. Af de 118 borgere, som har gennemført kurserne, er 64 efterfølgende røgfrie. Kurserne holdes først og fremmest som gruppekurser med op til 12 deltagere og de består af fem mødegange med en samlet varighed på ca. 11 timer. Rygende borgere koster årligt en kommune som Haderslev et tocifret millionbeløb i sundhedsudgifter. Da kommunen ved årsskiftet overtog ansvaret for forebyggelse og sundhedsfremme, stod et tilbud om rygestop derfor øverst på listen. Forebyggelse er en mærkesag i den nye Haderslev Kommune. Vi har prioriteret rygestop og motion, da det er to ydelser med dokumenteret bonus på folkesundheden. Kan man få borgerne til at holde op med at ryge, forlænges deres liv, samtidig med at der er store gevinster at hente både for samfundsøkonomien og borgernes livskvalitet, siger Annette Brandi, sundhedskoordinator i Haderslev Kommune. Apotekerne har i 48 ud af 98 kommuner indgået en aftale om afholdelse af rygestopaktiviteter. Danmarks Apotekerforening Bredgade København K Telefon

19 17. Tjek på inhalationen - tilfredse brugere og bedre effekt af medicinen Næsten halvdelen af den astmamedicin til inhalation, der udleveres fra apoteket, bruges forkert af både voksne og børn. Dette får den konsekvens, at de ikke får den optimale udnyttelse af deres astmamedicin. Lægemidler der skal virke i lungerne indgives som pulver ved hjælp af en inhalator. Forkert inhalationsteknik medvirker til, at en ikke tilstrækkelig stor mængde af lægemidlet når helt ned i lungerne, hvor det skal virke. Ikke kun en korrekt inhalationsteknik er vigtig, men også klargøringen af inhalatoren spiller en vigtig rolle. Hertil kommer, at ens kropsstilling samt hovedog halsposition har indvirkning på om lægemidler kommer hele vejen ned til lungerne. Konsekvensen for astmatikerne er, at sygdommen ikke kommer under kontrol, og borgerens sygdom forværres, hvilket kommer til udtryk ved hoste og åndenød. Symptomerne begrænser også mulighederne for at være fysisk aktiv. Myndighederne har indgået en aftale med apotekerne om, at tilbyde en udvidet rådgivning for brugere af inhalationsmedicin. Det sker for at sikre, at borgeren bruger medicinen korrekt, herunder har en korrekt inhalationsteknik og dermed får den bedste udnyttelse af medicinen. Undersøgelser har dokumenteret, at apotekets instruktion og rådgivning af astmatikere kan forebygge, identifi cere og løse problemer, som skyldes forkert eller uhensigtsmæssig inhalationsteknik. Siden 2005 har ydelsen Tjek på inhalationen været offentligt fi nansieret. Samtalen kan foregå på apoteket eller på de lokale sundhedscentre. Målgruppen er brugere af inhalationsmedicin til behandling af astma og KOL. Det gælder både nye brugere og brugere, der har brugt medicin i årevis, men måske har brugt den forkert. Der kræves ingen henvisning fra lægen for at få rådgivningshjælp på apotek og er gratis for brugeren. Apotekets faguddannede personale tilbyder at tjekke om borgerne inhalerer deres medicin korrekt. Det sker når de henter deres inhalationsmedicin på apoteket. Som en fast del af undervisningen fi k borgerne vurderet deres inhalationsteknik, og de fi k personlig rådgivning til forbedring af deres inhalation. Fire apoteker i Horsens Kommune har i forbindelse med fem patientuddannelsesforløb for KOL patienter, på skift leveret en times undervisning i inhalationsteknik og brug af inhalationsmedicin. Som en fast del af undervisningen fi k borgerne vurderet deres inhalationsteknik, og de fi k personlig rådgivning til forbedring af deres inhalation. Rådgivningen fandt sted på byens sundhedscenter. I alt har godt 50 borgere modtaget rådgivningen i korrekt brug af deres inhalationsmedicin. Desuden har knap ti borgere modtaget rådgivning inhalationsteknik i forbindelse med en temadag for astmatikere på sundhedscentret. Knap seks procent af befolkningen får astmamedicin til inhalation, hvilket svarer til borgere. På landsplan er der udført tjek på inhalationen siden ordningen startede. Danmarks Apotekerforening Bredgade København K Telefon

20 18. Underernæring er et overset problem Mange ældre spiser ikkenok, og over halvdelen af alle ældre danskere er decideret underernærede. Derfor har Enhedsplejen i Bagsværd sat ekstra fokus på de ældres kost. Det har fået underernærede ældre til at tage på i vægt. Og det har givet øget viden om ernæringens betydning for de ældre. Underernæring kan have alvorlige konsekvenser ikke mindst hos ældre. Det kan f.eks. føre til depression, nedsat muskelstyrke, svækket hukommelse, dårligere sårheling og ringere hjertefunktion. Alligevel er ernæring ofte en overset del af hjemmesygeplejen. Det konstaterer udviklingssygeplejerske Dorthe Mikkelsen fra Enhedsplejen i Bagsværd. Derfor gik hun for et år siden i gang med at undersøge, hvordan det stod til blandt de 151 ældre beboere på Enhedsplejens to omsorgs- og plejecentre. Selv om ingen umiddelbart troede, at der var underernærede beboere på centrene, viste de overraskende tal, at de faktisk havde lige så mange som landsgennemsnittet. Helt konkret var 61 procent af beboerne underernærede. Og af dem var 23 procent kritisk underernærede, altså i en tilstand, der var helbredsskadelig. Helt konkret var 61 procent af beboerne underernærede. Og af dem var 23 procent kritisk underernærede Sygeplejefaglig indsats gav resultater De bekymrede tal betød, at der blev sat et kostprojekt i gang i samarbejde med en af centrenes økonomaer og en konsulent med sygeplejefaglig baggrund fra et specialkostfi rma. Først og fremmest skal man lære, at kostpyramiden skal rives ned. For eksempel skal ikkeovervægtige ældre have mere smør på brødet og fl øde i sovsen, end vi andre skal. Ældre har som udgangspunkt brug for en fedtprocent på 40 og ikke 30 som normalt. Derfor er det helt forkert kun at have minimælk eller lightprodukter på et plejecenter, siger udviklingssygeplejerske Dorthe Mikkelsen. For at øge bevidstheden om kostens betydning for de ældres sundhed har der været afholdt en række stormøder og kurser for medarbejderne på de to omsorgs- og plejecentre. Møderne satte bl.a. fokus på de risikofaktorer, der kan føre til, at ældre får en dårlig ernæringstilstand. Samtidig er alle beboere blevet screenet. Det vil sige, at de er blevet vejet, har fået målt bodymassindeks (BMI), og de småtspisende eller underernærede har fået udarbejdet individuelle kosthandleplaner, som blier revideret løbende. Resultaterne er mærkbare: På et halvt år er antallet af underernærede reduceret fra 61 til 51 procent, og antallet af kritisk underernærede fra 23 til 19 procent. Dansk Sygeplejeråd Sankt Annæ Plads København K Telefon

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

Morsø Kommunes Sundhedspolitik Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

Simpel lungetest kan redde KOL patienter

Simpel lungetest kan redde KOL patienter Simpel lungetest kan redde KOL patienter Flere lungeundersøgelser kan redde liv og forbedre livskvalitet hos flere af de 300.000 danskere, der har sygdommen KOL uden at vide det. Danske Regioner lover

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

PROJEKT MIT LIV MED KOL

PROJEKT MIT LIV MED KOL PROJEKT MIT LIV MED KOL KOL indsats for socialt udsatte borgere, herunder etniske minoriteter i Odense Kommune. Tobakstemamøde Silkeborg oktober 2014 Marlene Lindharth Thykjær Sundhedsfaglig konsulent

Læs mere

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Sundhedskonsulent Cand.comm PhD Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Der er ophobet 135.000

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Kolding Kommunes gratis sundhedstilbud

Kolding Kommunes gratis sundhedstilbud Kolding Kommunes gratis sundhedstilbud Kolding Kommune Senior - og Sundhedsforvaltningen Glade børn Et individuelt vejledningsforløb til forældre med børn i alderen 1½ - 6 år. Målet er at styrke familien,

Læs mere

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune 2017-2022 Sundhed handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at alle borgere er i stand til at leve det liv, de gerne

Læs mere

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015 Sundhedspolitisk handleplan - Fra vision til handling 2012-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE SUNDHEDSPOLITIKKENS VISION 3 FRA VISION TIL VIRKELIGHED 3 VELFÆRD PÅ NYE MÅDER 3 DE POLITISKE MÅL OG FOKUS I 2012-2015

Læs mere

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel.

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Projektplan Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Baggrund for indsatsen: Sundhedsstyrelsen udgav i 2013 Forebyggelsespakken

Læs mere

SÆT FOREBYGGELSEN I SYSTEM 8 FORSLAG TIL BEKÆMPELSE AF ULIGHED I SUNDHED

SÆT FOREBYGGELSEN I SYSTEM 8 FORSLAG TIL BEKÆMPELSE AF ULIGHED I SUNDHED SÆT FOREBYGGELSEN I SYSTEM 8 FORSLAG TIL BEKÆMPELSE AF ULIGHED I SUNDHED SÆT FOREBYGGELSEN I SYSTEM 8 FORSLAG TIL BEKÆMPELSE AF ULIGHED I SUNDHED Ulighed i sundhed er et stigende problem i Danmark. Dansk

Læs mere

Perspektiver i telemedicin KOL-patienter som first movers

Perspektiver i telemedicin KOL-patienter som first movers Perspektiver i telemedicin KOL-patienter som first movers Lunge-monolog hospitalet. https://www.youtube.com/watch?v=lljdrsezyb0&feature=player_embedded Samarbejde med og om patienten Praktiserende læge

Læs mere

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune Sundhedshusets tilbud i Silkeborg Kommune Indhold Velkommen i Sundhedshuset Silkeborg...3 Alkohol... 4 Motion... 5 Kost... 6 Rygning... 8 Kræftrehabilitering...10 Mental sundhed...12 Tilbud til borgere

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det

Læs mere

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2013 Forebyggende hjemmebesøg 1 Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hos borgere der er fyldt 75 år, og som

Læs mere

Evaluering af projekt Mor i bevægelse. Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet

Evaluering af projekt Mor i bevægelse. Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet Evaluering af projekt Mor i bevægelse Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet 1 Evaluering Interventionsgruppe (n=65) Matchet kontrolgruppe (n=89)

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune Sundhedshusets tilbud i Silkeborg Kommune Indhold Velkommen i Sundhedshuset Silkeborg...3 Alkohol... 4 Motion... 5 Kost... 6 Rygning... 8 Kræftrehabilitering...10 Mental sundhed...12 Tilbud til borgere

Læs mere

Evaluering af Ung Mor

Evaluering af Ung Mor Evaluering af Ung Mor Et gruppetibud til unge gravide/mødre i Vejen Kommune Evaluering udarbejdet af praktikant Sofie Holmgaard Olesen, juni 2015. 1 Projekt Ung Mor er et gruppetilbud til unge gravide/mødre

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Resume Fysioterapeuter har en lang tradition for at beskæftige sig

Læs mere

Familiesamtaler målrettet børn

Familiesamtaler målrettet børn Familiesamtaler målrettet børn Sundhedsstyrelsen har siden 2012 haft en række anbefalinger til sundhedsprofessionelle om inddragelse af pårørende til alvorligt syge. Anbefalingerne skal sikre, at de pårørende

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Forebyggelse og sundhedsfremme i fokus Sundhed er fysisk, psykisk og social velbefindende et mål

Læs mere

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring.

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring. Forum for Underernærings anbefalinger til reduktion af underernæring: Underernæring 1 blandt ældre og patienter 2 er et betydeligt problem for den enkelte og koster samfundet mia. af kr. årligt. En indsats

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Pas på dine lunger. Fordi livet kører på luft. Støt Danmarks Lungeforenlng og. Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200.000 danskere har syge

Pas på dine lunger. Fordi livet kører på luft. Støt Danmarks Lungeforenlng og. Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200.000 danskere har syge Pas på dine lunger Fordi livet kører på luft Støt Danmarks Lungeforenlng og Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200000 danskere har syge lunger uden at vlde det Sådan passer du på dlne lunger Det gode

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Glostrup Kommunes Kronikerstrategi

Glostrup Kommunes Kronikerstrategi Glostrup Kommunes Kronikerstrategi Lev livet godt, hver dag hele livet Hvis man som borger i Glostrup Kommune ønsker at leve livet godt, hver dag hele livet, så kræver det, at man allerede fra fødslen

Læs mere

Hygiejne set fra borgerens perspektiv: Giv lungesyge mennesker det bedste liv - lungerne kan trække!

Hygiejne set fra borgerens perspektiv: Giv lungesyge mennesker det bedste liv - lungerne kan trække! Konferencen Er hygiejnen hjemme? Rådet for bedre hygiejne, Christiansborg 10.sep. 2015 Hygiejne set fra borgerens perspektiv: Giv lungesyge mennesker det bedste liv - lungerne kan trække! Sundhedsfaglig

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

SUNDHEDSTILBUD THISTED KOMMUNE Sundhedsafdelingen Asylgade Thisted

SUNDHEDSTILBUD THISTED KOMMUNE Sundhedsafdelingen Asylgade Thisted SUNDHEDSTILBUD THISTED KOMMUNE 2017 Sundhedsafdelingen Asylgade 30 7700 Thisted INDHOLD Side 5 Livsstilshold for personer med svær overvægt (BMI 35+) Side 7 Livsstilshold for personer med psykisk sårbarhed

Læs mere

Beskrivelse af aktuelle tilbud i kommunerne til patienter med KOL

Beskrivelse af aktuelle tilbud i kommunerne til patienter med KOL Beskrivelse af aktuelle tilbud i kommunerne til patienter med KOL Tilbud Hjørring a) Patientuddannelse, Lær at leve med en kronisk sygdom b) KOL kursus a) Ja, ved instruktør b) Ja, diæstist Frederikshavn

Læs mere

Kommissorium Projekt rygestoprådgiver

Kommissorium Projekt rygestoprådgiver Kommissorium Projekt rygestoprådgiver Vejen er en kommune i bevægelse, der i fællesskab med borgeren skaber rammer for trivsel, der bidrager til så mange gode leveår som muligt. Baggrund Temaplanen for

Læs mere

N O T A T Sag nr. 08/2538 Dokumentnr /13. En sund befolkning

N O T A T Sag nr. 08/2538 Dokumentnr /13. En sund befolkning N O T A T En sund befolkning 15-03-2013 Sag nr. 08/2538 Dokumentnr. 10904/13 I dette notat præsenteres regionernes bidrag til at øge danskerne middellevetid gennem en målrettet indsats mod de mest udsatte

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

om rygning og rygestop

om rygning og rygestop D A N S K FA K TA O G R Å D om rygning og rygestop FA R L I G R Ø G Når du tager et hiv på din cigaret eller pibe, suger du samtidig 200 skadelige stoffer ind sammen med røgen. Stofferne kommer fra munden

Læs mere

LIVSSTILSFORLØB STARTEN PÅ EN VARIG LIVSSTILSÆNDRING MED FOKUS PÅ VÆGTTAB

LIVSSTILSFORLØB STARTEN PÅ EN VARIG LIVSSTILSÆNDRING MED FOKUS PÅ VÆGTTAB XXXXXXXXL LIVSSTILSFORLØB STARTEN PÅ EN VARIG LIVSSTILSÆNDRING MED FOKUS PÅ VÆGTTAB 1 Vejen til et sundere liv - invester i din medarbejder eller i dig selv Overvægt er et voksende problem i det danske

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Kostvejledning for borgere med særlig behov

Kostvejledning for borgere med særlig behov Kostvejledning for borgere med særlig behov Evaluering af projektperioden 2009-2010 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Baggrund... 3 Kostvejledningens formål, mål og succeskriterier... 4 Formål...

Læs mere

KOL rehabilitering. Til dig, der har KOL og som ønsker en bedre livskvalitet. DiN GENVEJ TiL SUNDHED

KOL rehabilitering. Til dig, der har KOL og som ønsker en bedre livskvalitet. DiN GENVEJ TiL SUNDHED KOL rehabilitering Til dig, der har KOL og som ønsker en bedre livskvalitet DiN GENVEJ TiL SUNDHED Et bedre liv med garanti Videnskabelige undersøgelser viser, at rehabilitering med fysisk træning, rygestop,

Læs mere

Lungekursus. -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom

Lungekursus. -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til Borgeren Lungekursus -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom Indhold Fysisk træning (tilrettelagt for personer med lungesygdom) Undervisning

Læs mere

Værdighedspolitik Fanø Kommune.

Værdighedspolitik Fanø Kommune. Værdighedspolitik Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker at understøtte den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker at leve. Samtidigt

Læs mere

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER?

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? Læs hvad andre rygestoppere fortæller om den hjælp, de fik fra STOPLINIEN. GRATIS RÅDGIVNING 80 31 31 31 t godt ummer til n røgfri remtid: 0 31 31 31 Når du

Læs mere

Kvalitetsstandard. Forebyggende hjemmebesøg. Servicelovens 79a. Lovgrundlag. Formål. Indhold

Kvalitetsstandard. Forebyggende hjemmebesøg. Servicelovens 79a. Lovgrundlag. Formål. Indhold Kvalitetsstandard Forebyggende hjemmebesøg Servicelovens 79a Lovgrundlag Formål 79 a. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde mindst et årligt forebyggende hjemmebesøg til alle borgere, der er fyldt 80 år, og

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-02.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-02.htm Side 1 af 5 Nr. 2 \ 2008 Behandling af KOL - Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Af farmaceut Hanne Fischer KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom) er en lungesygdom, som ca. 430.000 danskere lider af. Rygning

Læs mere

Center for Sundhedsfremme Ringkøbingvej Varde Margit Thomsen

Center for Sundhedsfremme Ringkøbingvej Varde  Margit Thomsen Center for Sundhedsfremme Ringkøbingvej 32 6800 Varde www.sundhedsfremme.vardekommune.dk/ Margit Thomsen math@varde.dk Hvem er vi? 1 diætist,1sygeplejerske,3 fysioterapeuter, 1 misbrugskonsulent, 1 socialrådgiver,

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Røgfri arbejdstid I Kræftens Bekæmpelse I Røgfri arbejdstid. - hvordan sikres den gode proces? colourbox

Røgfri arbejdstid I Kræftens Bekæmpelse I Røgfri arbejdstid. - hvordan sikres den gode proces? colourbox Røgfri arbejdstid I Kræftens Bekæmpelse I 2016 Røgfri arbejdstid - hvordan sikres den gode proces? Røgfri arbejdstid hvorfor? Røgfri arbejdstid er et effektivt redskab til både at forebygge rygestart,

Læs mere

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark. Rygestop i Vejen Kommune 2014 Tabellerne 4.1.2 og 4.1.3 fra Sundhedsprofilen 2013 1 viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte

Læs mere

TIDLIG OPSPORING AF KOL - BLANDT SOCIALT UDSATTE

TIDLIG OPSPORING AF KOL - BLANDT SOCIALT UDSATTE TIDLIG OPSPORING AF KOL - BLANDT SOCIALT UDSATTE Lungeforeningens Årsmøde 12. juni 2014 Marlene Lindharth Thykjær (Andersen ) Sundhedsfaglig konsulent Sundhedscenter Vollsmose i Odense Kommune KOL INDSATS

Læs mere

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL - en folkesygdom KOL er en sygdom, hvor lungevævet langsomt ødelægges. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, medfører det problemer med vejrtrækningen. KOL er en forkortelse

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

Forebyggelsespakke Overvægt

Forebyggelsespakke Overvægt Forebyggelsespakke Overvægt Oplæg for Sund By Netværket 12. september 2013 Sundhedsstyrelsen Forebyggelse og Borgernære Sundhedstilbud Tatjana Hejgaard thv@sst.dk Baggrund hvorfor skal overvægt forebygges?

Læs mere

Astmamedicin. lungesygdommen KOL.

Astmamedicin. lungesygdommen KOL. Astmamedicin Denne brochure handler om medicin til behandling af astma. En medicin, der også bliver brugt mod astmatisk bronkitis hos børn og til behandling af voksne med lungesygdommen KOL. Hvad er astma?

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

LUNGER VISION SUNDERE - LIVET IGENNEM

LUNGER VISION SUNDERE - LIVET IGENNEM VISION SUNDERE LUNGER - LIVET IGENNEM Det nyfødte barns første selvstændige handling er at trække vejret. Og når vi en dag holder op, markerer dét livets afslutning. Derfor skal vi passe på de lunger,

Læs mere

Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse

Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse Indenrigs- og Sundhedsministeriet 27. oktober 2006 Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse 2007-2010 Regeringen og satspuljepartierne er enige om at styrke sundhedsfremme

Læs mere

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje april 2016 Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje 1. Forord Værdighedspolitikken skal sikre bevarelse af værdighed i ældreplejen, og er den politisk besluttede ramme om alle indsatser og indgår

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO

Læs mere

R: Hurtigere og bedre hjælp til sårbare børn og unge nu!

R: Hurtigere og bedre hjælp til sårbare børn og unge nu! 09-11-2017 R: Hurtigere og bedre hjælp til sårbare børn og unge nu! Flere børn og unge kæmper med psykiske problemer eller får konstateret en alvorlig psykisk lidelse. Det betyder, at alt for mange ikke

Læs mere

Med STOPLINIEN som samarbejdspartner. -tobaksforebyggelse på sygehuset

Med STOPLINIEN som samarbejdspartner. -tobaksforebyggelse på sygehuset 80 31 31 31 80 31 31 31 80 31 31 31 Med STOPLINIEN som samarbejdspartner -tobaksforebyggelse på sygehuset 2 Brug STOPLINIEN som indgang til landets rygestoptilbud Mange rygende patienter er i mødet med

Læs mere

Har du hjertekarsygdom, KOL eller type 2 diabetes? Har du eller har du haft kræft? Har du smerter i knæene på grund af slidgigt?

Har du hjertekarsygdom, KOL eller type 2 diabetes? Har du eller har du haft kræft? Har du smerter i knæene på grund af slidgigt? Har du hjertekarsygdom, KOL eller type 2 diabetes? Har du eller har du haft kræft? Har du smerter i knæene på grund af slidgigt? Læs mere Vil du have en mere aktiv hverdag? Have større overskud i hverdagen?

Læs mere

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

2. RYGNING. Hvor mange ryger? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere

Læs mere

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer?

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? KØNSFORSKELLE I PSYKISKE SYGDOMME Depression er en folkesygdom:

Læs mere

Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3.

Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3. Dato: 9. maj 2014 Rettet af: LSP Version: 1 Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projekt: Rygestopinstruktør Stamdata Projektnavn Projektejer Direktørområde Projektleder Projektidé

Læs mere

Monitorering af rygevaner 2006 Frekvenser Alle respondenter

Monitorering af rygevaner 2006 Frekvenser Alle respondenter Monitorering af rygevaner 2006 Frekvenser Alle respondenter Region Nordjylland Midtjylland Syddanmark Sjælland Hovedstaden 473 10,5% 1009 22,3% 973 21,5% 700 15,5% 1362 30,2% Alder? 13-14 år 15-19 år 20-29

Læs mere

Sundhed er en del af grundlaget fordi

Sundhed er en del af grundlaget fordi Ældreområdet muligheder, behov og udfordringer ved at tænke sundhed ind i de ydelser, som ældre borgere i dag modtager med udgangspunkt i Serviceloven Vibeke Høy Worm Sundhed er en del af grundlaget fordi

Læs mere

Ren luft til ungerne

Ren luft til ungerne Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Diabetesforeningens Motivationsgrupper. For personer med type 2-diabetes

Diabetesforeningens Motivationsgrupper. For personer med type 2-diabetes Diabetesforeningens Motivationsgrupper For personer med type 2-diabetes 2 Diabetesforeningens Motivationsgrupper Information om Motivationsgrupperne Motivationsgruppekonsulent Lene Jørgensen Telefon dir.

Læs mere

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem. KOL skyldes sædvanligvis tobaksrygning. Det er derfor, sygdommen også kaldes for»rygerlunger«. Symptomerne er hoste og kortåndethed. Den vigtigste behandling er ophør med rygning. Forskellig inhaleret

Læs mere

Projekt frivillige Madguider i Odense Kommune

Projekt frivillige Madguider i Odense Kommune Projekt frivillige Madguider i Odense Kommune Forebyggelse Borgere med kronisk sygdom, eller risiko for at få en kronisk sygdom, vejledes og motiveres til varige livsstilsændringer. Hvad skulle indsatsen

Læs mere

Monitorering af rygevaner, 2004 Frekvenstabeller Alle respondenter

Monitorering af rygevaner, 2004 Frekvenstabeller Alle respondenter Monitorering af rygevaner, 2004 Frekvenstabeller Alle respondenter 1. Alder? 13-14 år 15-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70 år eller ældre 131 2,9 292 6,4 662 14,5 832 18,2 766 16,7

Læs mere

Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening

Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening Nye muligheder med netværk for mennesker med lungesygdomme 1 Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening 11.00 11.30: Vedligeholdende

Læs mere

SUNDHEDSCOACHING SKABER

SUNDHEDSCOACHING SKABER SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale

Læs mere

Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent

Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent Demens Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent 1 Program Hvad er tegnene på demens? Hvad siger den nyeste forskning om forebyggelse af demens? Hvilken betydning

Læs mere

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 16. december 2008 af Karl H. Bornhøft (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF)

Læs mere

Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne

Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Dansk Sygeplejeråd Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Foto: Lizette Kabré Layout: Dansk Sygeplejeråd 2 forord

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedspolitik

gladsaxe.dk Sundhedspolitik gladsaxe.dk Sundhedspolitik 2012-2015 Gladsaxe Kommune skal være en sund kommune Gladsaxe Kommune vil være kendt for at skabe sunde rammer, som gør det nemmere for borgerne at træffe sunde valg, og som

Læs mere

Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner. og optimer på virksomhedens bundlinie.

Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner. og optimer på virksomhedens bundlinie. Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner og optimer på virksomhedens bundlinie. Hvorfor investere I SUNDHED DET ER VELDOKUMENTERET, at virksomheder, der aktivt tør satse på sundhedsfremmende tiltag,

Læs mere

Giv sundheden et K R A M! Kost, Rygning, Alkohol og Motion

Giv sundheden et K R A M! Kost, Rygning, Alkohol og Motion Giv sundheden et K R A M! Kost, Rygning, Alkohol og Motion Selandia Park 4-4100 Ringsted Tlf. 70 70 22 18 - www.selandiaklinikken.dk SK patientinformation KRAM vers1 070417 KOST Forekomsten af fedme i

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær

Læs mere

- 1 - Sundhedspolitik. Forslag til Sundhedspolitik for Kerteminde Kommune. Forord

- 1 - Sundhedspolitik. Forslag til Sundhedspolitik for Kerteminde Kommune. Forord Forslag til Sundhedspolitik for Kerteminde Kommune. Forord Den følgende sundhedspolitik er et udtryk for det fremtidige sundhedsarbejde i Kerteminde Kommune. Politikken skal tydeliggøre, hvordan de overordnede

Læs mere

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? KONFERENCE OM SUNDHEDSPROFIL 2013 Region Nordjylland og de nordjyske kommuner, 17. marts 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Region Nordjylland og kommuner

Region Nordjylland og kommuner Region Nordjylland og kommuner Patientuddannelse Det nordjyske set-up Begreberne på plads Status Hjørring og Aalborg kommune kommunes Rehabiliteringstilbud som eksempel Projekterne Kompetenceudvikling

Læs mere

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1 Hjertesvigtklinikken Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling M1 Velkommen til hjertesvigt-klinikken på M1 På hjerteafdelingen har vi specialuddannet en gruppe sygeplejersker, som i samarbejde med

Læs mere

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Landskursus for Diabetessygeplejersker Charlotte Dorph Lyng Projektleder, sygeplejerske Fredericia 3.november 2012 Hvordan startede det?

Læs mere

FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER

FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER FORORD Velkommen i Frederiksberg Sundhedscenter. En lang række sundhedstilbud til dig som borger er samlet i Frederiksberg Sundhedscenter. Her kan du komme med alt fra din

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere