CASEKATALOG. 18 konkrete eksempler på sundhedsfremme og forebyggelse. Netværk for en Folkesundhedsreform

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "CASEKATALOG. 18 konkrete eksempler på sundhedsfremme og forebyggelse. Netværk for en Folkesundhedsreform"

Transkript

1 CASEKATALOG 18 konkrete eksempler på sundhedsfremme og forebyggelse Netværk for en Folkesundhedsreform September

2 Forebyggelse gør en forskel Folkesundheden har for trange kår i Danmark. Sundhedsvæsenet gør ikke en tilstrækkelig stor indsats for at fremme borgernes sundhed og forebygge sygdom. Konsekvenserne kan afl æses i folkesundheden, blandt andet i befolkningens middellevetid, væksten i folkesygdomme og den sociale ulighed i sundhed. Derfor har en række af Danmarks største sundheds- og patientorganisationer dannet Netværk for en Folkesundhedsreform. Netværket har til formål at fl ytte sundhedsfremme og forebyggelse højere op på den politiske dagsorden. Der er behov for en langt mere målrettet indsats over for risikofaktorer, folkesygdomme og uligheden i sundhed. Kort sagt: Danmark skal have en folkesundhedsreform. Reformen skal fastsætte konkrete og nationale mål for, hvilke forbedringer der skal nås i forhold til folkesundheden. Regioner og kommuner skal forpligtes til at omsætte de nationale mål til praksis men metodefriheden skal bevares. Det nytter at satse på sundhedsfremme og forebyggelse. Men det kræver en målrettet indsats, der inddrager borgerne og organisationer og udnytter de sundhedsprofessionelles faglighed. Derfor har Netværk for en Folkesundhedsreform udarbejdet dette casekatalog, som præsenterer 18 konkrete initiativer, der har gjort en forskel. God læselyst. Netværk for en Folkesundhedsreform. September

3 1. Det fysisk aktive plejehjem Fysisk træning er blevet en naturlig del af dagligdagen for beboerne og personalet på plejehjemmet Akaciegården i Frederiksberg kommune. I Fysioterapien styrke- og konditionstræner beboerne, der har en gennemsnitsalder på 87 år, og næsten alle har en geriatrisk diagnose. Resultatet er, at de lettere kan gå på trapper, har behov for mindre pleje, og at deres sår heler bedre. Alt sammen uden at man har brugt flere penge. Man er aldrig for gammel til begynde at træne. Det er plejehjemmet Akaciegården på Frederiksberg et godt eksempel på. Her besluttede man for tre år siden som et projekt at gøre en indsats for at få fl ere beboere til at styrke- og konditionstræne. Kun 12 af de omkring 100 beboere benyttede tilbuddet om at få individuel vejledning om træning. Men efter at have sat fokus på fysisk træning og købt nye maskiner til fysioterapien steg antallet af fysisk aktive beboere, der træner regelmæssigt, til omkring 40. En af beboerne var en 79-årig dement og alkoholisk mand, der blev overtalt til at træne i fysioterapien. Han havde haft stillesiddende arbejde hele livet. Da han startede på træningen, kunne han køre 250 meter på kondicyklen. Efter fi re måneders træning kunne han køre fem kilometer og har fået mod på at træne tung styrketræning. Efterfølgende gik han med rollator uden hjælp og kunne selv sætte og rejse sig. Han trænede til seks uger før sin død. For mange er der gået sport i at slå deres egne rekorder. Træningsmængden bliver løbende registreret, og fremskridt er en kilde til stolthed og megen snak blandt beboerne. Tilbuddet gælder alle beboerne, dog kræver det, at de møder regelmæssigt op i fysioterapien, enten ved egen hjælp, assisteret eller i kørestol. De skal endvidere kunne samarbejde om træningsprogrammet og må ikke være utrygge ved situationen. Men disse krav kan mange af beboerne opfylde, ikke mindst hvis de bliver støttet og opfordret til at deltage af personalet på plejehjemmet. Det bliver de i stort omfang. Ikke mindst efter at det blev besluttet også fast at tilbyde fysisk træning til sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og andet personale på plejehjemmet. Det har givet en stor fælles forståelse for værdien af fysisk aktivitet, også når det gælder om at integrere træningen i dagligdagen. Det er plejehjemmets to fysioterapeuter, der i samarbejde med forstanderen og ledelsesgruppen, har besluttet at sætte fokus på fysisk træning. Da der ikke var ekstra penge måtte ændringen ske inden for fysioterapiens eksisterende budget på kroner. Ved at købe billige træningsredskaber og supplere med lidt brugerbetaling på personaletræningen, har det kunne lade sig gøre uden at overskride budgettet. For mange er der gået sport i at slå deres egne rekorder. Træningsmængden bliver løbende registreret, og fremskridt er en kilde til stolthed og megen snak blandt beboerne Det øgede fokus på fysisk træning har givet mere tilfredse beboere, viser brugerundersøgelser. I første omgang har målet være at få så mange beboere og personale som muligt til at deltage i den fysiske træning, der har udgangspunkt i retningslinierne fra Sundhedsstyrelsens håndbog om fysisk aktivitet. Projektet overgik til almindelig drift i sommeren 2005 og kører fortsat i juni Danske Fysioterapeuter Nørre Voldgade København K Telefon

4 2. Børn i Bevægelse Omkring 2500 børn, unge, forældre og fagpersoner i Vesthimmerlands kommune får hvert år hjælp, støtte og vejledning fra Børn i Bevægelse. Her bliver holdt kurser for nybagte forældre, for dagplejere, pædagoger og lærere. Her lægges stor vægt på den tidlige indsats overfor børnene. Børn i Bevægelse har siden 1994 eksisteret som en sundhedsaftale mellem Aars kommune og Nordjyllands amt. Børn i Bevægelse er startet i Aars kommune, som fra 1. januar 2007 er blevet en del af Vesthimmerlands kommune, der har valgt at fortsætte indsatsen med sundhedsfremme og forebyggelse på børneområdet. Børn i Bevægelse bliver af andre kommuner brugt som rollemodel. Motorisk stærke børn udvikler større selvværd og har lettere ved at lære end motorisk usikre børn Motorisk stærke børn udvikler større selvværd og har lettere ved at lære end motorisk usikre børn. Derfor gælder det om at give børnene gode muligheder for at udfolde sig fysisk og vejlede og inspirere forældre, dagplejere, pædagoger og lærere så de sikrer, at børnene oplever glæden ved at bruge deres krop. Det er nogle af hovedopgaverne for institutionen Børn i Bevægelse i Vesthimmerlands kommune, der har ansvar for forebyggelse og sundhedsfremme, primært overfor 0-3 årige børn. Børn i Bevægelse er i forbindelse med kommune sammenlægningerne blevet udvidet med vejledning og behandling indenfor handicapområdet. Børn i Bevægelse har mange erfaringer i arbejdet med at øge børnenes sundhed og trivsel. Institutionen har tilknyttet tre fysioterapeuter, der arbejder tæt sammen med læger, sundhedsplejersker, pædagoger, dagplejere, lærere, psykologer, talepædagoger, diætist, ergoterapeuter, socialrådgivere og andre relevante faggrupper. Det tværfaglige samarbejde er omdrejningspunktet for indsatsen. For eksempel tilbyder Børn i Bevægelse alle nyfødte børn og deres forældre en forebyggende vejledning. Her får forældrene en generel vejledning om barnets motoriske udvikling, hvordan de forebygger skævt kranie og støtter barnet til at få en god start på livet. Dagpleje- og børnehave-pædagoger henviser de motorisk usikre børn til Børn i Bevægelse, der tilbyder motorisk undersøgelse og vejledning til forældre og børnehave. Sundhedsfremmende indsats over for overvægtige børn og unge er prioriteret højt siden I dag er der i Børn i Bevægelse tilbud om en motiverende samtale med barnets og deres forældre. Der er indledt samarbejde med gymnastikforening og svømmeklub, der sammen med sammen med Børn i Bevægelse har oprettet særlige hold. Børn i Bevægelse tilbyder ligeledes kursus til dagplejere, børnehavepædagoger og motoriklærer i Vesthimmerlands kommune for at sikre at de fag professionelle, som omgiver børnene har en viden om børns motoriske udvikling. Ligesom der bliver tilbudt vejledning i hvordan man screener. Det betyder, at man på institutionerne og skolerne tidligt bliver opmærksom på de motorisk usikre børn og kan sætte ind med den rigtige sundhedsfremmende indsats. Danske Fysioterapeuter Nørre Voldgade København K Telefon

5 3. Forebyggelse over for risikogrupper Et gratis tilbud med åben adgang til lungefunktionsmåling kan hjælpe til at opspore KOL tidligere. Det øger chancerne for at bremse sygdommen på et tidligere stadie, hvor patienten kun har udviklet sygdommen i mild grad. Danmarks Lungeforening har i 2006 i samarbejde med lungemedicinsk forskningsenhed på Bispebjerg Hospital gennemført et tilbud til alle interesserede om at komme ind direkte fra gaden og få målt deres lungefunktion gratis. Formålet med tilbudet var at fi nde ud af, hvorvidt et gratis tilbud med åben adgang til lungefunktionsmålinger kan medvirke til en tidligere opsporing af KOL. En tidlig opsporing af KOL og umiddelbar rådgivning om rygestop er afgørende for at kunne bremse sygdommen på et tidspunkt, hvor patienten kun har udviklet den i mild grad. Projektet henvendte sig primært til rygere og eksrygere i alle aldre, da rygning næsten altid er baggrunden for, at folk udvikler KOL. I hovedstadsområdet blev der i 2005/06 åbnet for walk-in lungefunktionsmålinger tre timer en gang om måneden, samt to hele dage ved start og slut på tilbudet. Tilbudet blev annonceret i dagspressen. Ved hvert fremmøde deltog to lungesygeplejersker og en læge med erfaring i lungemedicin. Alle deltagere blev informeret om deres lungefunktion og fi k en kort motiverende samtale om tobak. Deltagere med tegn på moderat og svær KOL og astma talte umiddelbart med lægen. I alt deltog 1168 personer, 55% heraf var kvinder og walk-in tilbudet blev besøgt af 602 (52%) personer. Middel (SD) alderen var 60 år (15), 826 (71%) var rygere eller eksrygere med middel tobaksforbrug på 32 (18) pakkeår. Nedsat lungefunktion (FEV1 < 80%) fandtes hos 40% af deltagerne og tegn på mild til svær KOL fandtes hos 314 personer (27%). Flere rygere havde nedsat lungefunktion i forhold til aldrig rygere (55% versus 24%, p<0.001). Der var en forskel på rygemønstret, idet fl ere rygere deltog i walk-in tilbudet (63 % versus 46%) og fl ere eksrygere i tilbudet på de hele dage (37% versus 54%) (p<0.01). Blandt deltagerne var der 5% med astma. Underbehandling fandtes hyppigt hos deltagerne med både KOL (75%) og astma (81%). Af dem, der havde moderat KOL, fi k 87 % ikke behandling for sygdommen, mens 67 % af dem med svær KOL ikke fi k behandling af sygdommen. Trods fri adgang til gratis lægehjælp i Danmark viser projektets resultater, at mange havde uerkendt nedsat lungefunktion, og mange var underbehandlede. Trods fri adgang til gratis lægehjælp i Danmark viser projektets resultater, at mange havde uerkendt nedsat lungefunktion, og mange var underbehandlede. Indenrigs- og sundhedsministeriet har bevilliget penge til, at projektet kan fortsætte i Århus i Her er formålet at se på, om det har betydning for folks motivation til rygestop, at de får målt deres lungefunktion. Danmarks Lungeforening Herlufsholmvej Vanløse Tlf

6 4. Tandsundhed er ikke en selvfølge heller ikke i Danmark En sammenligning af tandplejevaner og omfanget af huller i tænderne blandt unge værnepligtige de sidste 40 år viser, at den systematiske indsats i den kommunale tandpleje er lykkedes. Flertallet har nul huller eller kun få huller i tænderne. En mindre gruppe har dog mange huller og et stort behov for behandling. Sammenligningen viste, at den unge værnepligtige i 1972 i gennemsnit havde fyldninger i 12 tænder, ubehandlet karies i 2 tænder, og 2 tænder der var trukket ud. I 2002 havde den unge værnepligtige fyldninger i 4 tænder, og ingen der var trukket ud, og kun hver tiende havde ubehandlede huller. Relationerne mellem tandpleje og huller i tænderne i de forskellige socialgrupper er der derimod ikke rokket noget særligt ved. Sammenligningen viste, at antallet af huller i tænderne i gennemsnit er reduceret med 77 procent for de bedst stillede socialgrupper, og med 72 procent for de mest sårbare grupper over de sidste 40 år. Over halvdelen af de unge i 9. klasse i Århus kan vinke farvel til folkeskolen uden et eneste hul i tænderne Opgaven for tandplejen er at holde de sunde og at standse sygdomsudviklingen hos de udsatte. Strategien skal derfor være rettet mod den enkeltes særlige behov. Den moderne børne- og ungdomstandpleje skal være et lettilgængeligt og sundhedsfremmende tandplejetilbud, der på den ene side spænder et sikkerhedsnet ud under den store gruppe af børn og unge, der mestrer egen tandsundhed, og på den anden side yder en målrettet opsøgende, forebyggende og behandlende indsats overfor den mindre gruppe, der ikke mestrer egen tandsundhed. Tandplejernes opgave er derfor i høj grad at være med til at spotte de ca. 15 procent børn og unge, der har problemer. I Århus kommune har man til eksempel iværksat et forebyggelsesprogram, der skal gøre forebyggelse mere forpligtende. Det er tilrettelagt på den måde, at den enkelte klinik selv er ansvarlig for at tilrettelægge sin indsats efter lokale behov. Inden projektet blev sat i værk, havde hver tredje ved overgangen til voksentandplejen 0 huller, og 15 procent mere end 10 huller. Målet var, at mindst 35 procent forlader tandplejen uden huller, og at de unge med mere end 10 huller maksimalt måtte udgøre 12 procent. Målet er mere end nået! Over halvdelen af de unge i 9. klasse kan vinke farvel til folkeskolen uden et eneste hul i tænderne. Men også gruppen af unge med mange huller er skrumpet ind, således at de unge med mere end 10 huller er forsvundet ud af statistikken og erstattet med en målbar gruppe, nemlig dem der har 7 huller eller mere, og dem er der kun 9,2 procent af i Århus i Dansk Tandplejerforening Nørre Voldgade København K. Telefon

7 5. Forebyggelse af allergi fra fødslen I Danmark er ca. 1,5 mio. mennesker i dag berørt af allergi. Allergiområdet er et af de hurtigst voksende patientområder i den industrialiserede verden, og man ved ikke hvorfor. Det er muligt at reducere et barns risiko for at udvikle allergi. Men man skal være tidligt ude, for indsatsen skal ligge allerede under graviditeten og i de første leveår. Man skal være tidligt ude, for indsatsen skal ligge allerede under graviditeten og i de første leveår. Alle kan få allergi, men har begge forældre til et barn fx samme allergi, er barnets risiko for at udvikle en eller fl ere allergier helt oppe på 70 pct. Det er derfor vigtigt, at fi nde frem til de særligt disponerede børn, og bevidstgøre deres forældre om, at de og deres adfærd gør en stor forskel. Astma-Allergi Forbundets forebyggelsesskole har siden 1999 gennemført en række undervisningsforløb af én times varighed for vordende forældre. Undervisningen er blevet gennemført som holdundervisning på jordemorcentrene af en sygeplejerske med specialuddannelse inden for allergi. Undervisningen tager udgangspunkt i de anbefalinger, Sundhedsstyrelsen har udstukket på området. Der bliver undervist i barnets og moderens kost, indeklima, babypleje, husdyr i hjemmet og ikke mindst passiv rygning. Der er udviklet undervisningsmateriale og en pjece til formålet. Siden 1999 har Astma-Allergi Forbundet gennemført ca. 100 forebyggelsesskoler i jordemodercentrene. Det betyder at de forældre, der har deltaget i Astma-Allergi Forbundets forebyggelsesskoler, allerede før fødslen kender deres barns risikoprofi l, og ved hvilke råd, de skal følge for at nedsætte risikoen for at barnet udvikler allergi. Mere end forældre har til dato deltaget i Astma-Allergi Forbundets forebyggelsesskoler. Omkostningsniveauet for at gennemføre forebyggelsesskolerne er ca. 200 kr. pr. deltagende forælder. Ved at forebygge allergi har barnet større chance for at undgå sygdom, og samfundet spares for de udgifter, der er forbundet med et liv med allergi. Astma-Allergi Forbundet Universitetsparken Roskilde Telefon

8 6. Astmaskoler gir børn hjælp til selvhjælp Mellem syv og ti procent af danske børn har astma. Det gør astma til den hyppigste kroniske sygdom blandt børn i Danmark. At have astma griber ind i både barnets og familiens liv og hverdag - og i mange tilfælde i højere grad, end det burde. Samtidig afstedkommer astma hos børn mange konsultationer hos praktiserende læger og speciallæger samt indlæggelser på sygehusene. Har børn og forældre selv den fornødne viden om, hvordan man håndterer astmaen, kan mange af disse konsultationer og indlæggelser undgås, og familierne få en bedre hverdag. Astma-Allergi Forbundet har siden 2000 gennemført en lang række astmaskoler for børn og unge mellem seks og 18 år på Fyn. Formålet med astmaskolerne er at lære børnene at kontrollere deres astma og handle korrekt ved astmaanfald, idræt og anstrengelse. Børnene lærer bl.a., hvordan de skal tage deres medicin og varme op, så de kan deltage i idræt på lige fod med deres kammerater. Mange børn med astma bliver i dag fejlagtigt skånet for idræt, hvilket har negative konsekvenser for deres helbred og trivsel. Samtidig er det af stor psykologisk værdi for børnene at møde andre børn med astma og slippe af med følelsen af at være anderledes. Det giver selvværdet et løft. Et typisk astmaskoleforløb består af to ugentlige timers undervisning for børn og voksne i fi re uger. Hver undervisningsgang består af én times teori og én times idræt. Astmaskolernes undervisere er specialister på området: Børnesygeplejersker, allergisygeplejersker, fysioterapeuter og idrætslærere. Omkostningerne ved at gennemføre et astmaskoleforløb er ca kr pr. barn ekskl. udgifter til lokaleleje mv. Astma-Allergi Forbundet har under overskriften Astmaskole i Skolen også gennemført astmaskoler på fynske folkeskoler. Har børn og forældre selv den fornødne viden om, hvordan man håndterer astmaen, kan mange af disse konsultationer og indlæggelser undgås, og familierne få en bedre hverdag. I alt 700 børn er mellem 2000 og 2007 blevet undervist i, hvordan de får astmaen under kontrol og undgår anfald. Det giver en tryggere hverdag med færre begrænsninger og færre besøg hos lægen. Astma-Allergi Forbundets astmaskole på Fyn mistede sin bevilling 1. januar, da Fyns Amt blev nedlagt. Astma-Allergi Forbundet Universitetsparken Roskilde Telefon

9 7. Sundhedsfremme og forebyggelse på tværs af generationer. Et lille initiativ med stor virkning. Formålet med de forebyggende hjemmebesøg for ældre over 75 år, har mange steder været formuleret som sundhedsfremme og forebyggelse med øget livskvalitet og oplevelse af tilfredshed med tilværelsen som mål. Sundhedsprofessionelle har med forskelligt fokus, bidraget til udviklingen af en bred og faglig velunderbygget indsats, der viser sig at have god effekt. Casen beskriver et initiativ, oprettet til gavn for ældre borgere i en mellemstor provinsby, borgerne var i aldersgruppen 75 år og der over, de modtog alle forebyggende hjemmebesøg. Konkret ønskede man at afhjælpe og forebygge aktivitetsproblemer, der blev afdækket under de forebyggende hjemmebesøg. De unge blev tilbud en times ugentligt besøg af en ung generator Aktivitetsproblemerne kunne være i forbindelse med at få foretaget indkøb og små ærinder, komme ud og gå en tur, få ordnet mindre praktiske opgaver i forhold til daglige aktiviteter, der for hver enkelt var vigtige og betydningsfulde. Konsekvenserne af aktivitetsproblemerne var frustration og en følelse af utilstrækkelighed over ikke at få tingene gjort, mangel på aktivitetsudfoldelse og tab af livstilfredshed - med deraf relaterede følger. Ergoterapeuten, der varetog de forebyggende hjemmebesøg, oprettede i samarbejde med den kommunale ungdomsskole et hold kaldet generatorerne, for at afhjælpe nogle af disse aktivitetsproblemer. Generatorerne bestod af unge mellem år, der efter et forberedende kursus over 4 aftener, blev tilknyttet en af de ældre medborgere, der havde ønsket at indgå i ordningen. De ældre blev tilbudt en times ugentligt besøg af en ung generator. Ved det første besøg deltog ergoterapeuten, der derefter kunne inddrages efter behov. Et par eksempler: En ældre kvinde fi k hentet bøger på biblioteket hver uge (hun havde undværet bøger i længere perioder, da udbringningen var ophørt) og hun fi k hver lørdag formiddag hjælp af den unge til at besøg den lokale Kvickly, for med selvsyn at se hvilke varer, der var på hylderne og handle ind. Hun udtrykte stor tilfredshed med ordningen, glæde ved at kunne tale med om de nyeste bøger og behovet for at tage del i byens liv blev opfyldt, ved den ugentlig tur til Kvickly. Den unge generator blev så vigtig en del af kvindens liv, at hun blev betænkt med et lille minde efter kvindes død nogle år senere. En ældre herre fi k lappet hjulet på sin kørestol, kom lidt ud og fi k handlet ind, samtidig med han oplevede sig anerkendt og afholdt af en ung mand, der ivrigt lagde ører til mange gode historier og livsbetragtninger. Generelt berettede de ældre, at de oplevede sig mødt og deres behov anerkendt, de gav udtryk for tilfredshed og øget livskvalitet samt øget selvhjulpenhed. De økonomiske gevinster ved denne form for initiativ kan man kun gisne om. Initiativet kostede ikke meget at afvikle og gav hurtige og målbare resultater. Den sundhedsfremmende og forebyggende effekt mærkede både ældre og unge, begge parter oplevede sig som vigtige og betydningsfulde, igennem det sociale fællesskab omkring dagligdags aktiviteter, hvilket havde betydning for deres oplevelse af sundhed og livskvalitet. Initiativer som dette, hvor forskellige instanser samarbejder om at løse lokale problematikker, og hvor der tænkes bredt og kreativt, bliver væsentlige i fremtiden. Folkesundhed handler om os alle og vor dagligdag, derfor skal folkesundhedsinitiativer tage udgangspunkt i hvor vi bor, hvad vi laver og hvem vi er. Ergoterapeutforeningen Nr. Voldgade København K Telefon

10 8. Motivation til livsstilsændringer er en udfordring Når diagnosen diabetes er stillet, er beskeden ofte, at det vil være gavnligt med livsstilsændringer i form af at spise sund mad, være fysisk aktiv og evt. stoppe med at ryge. For mange er dette en uoverskuelig opgave at gå i gang med alene. Dårlig regulering af diabetes kan på sigt give senkomplikationer, hvilket nedsætter livskvaliteten for den enkelte, men som også samfundsøkonomisk har store konsekvenser Dårlig regulering af diabetes kan på sigt give senkomplikationer, hvilket nedsætter livskvaliteten for den enkelte, men som også samfundsøkonomisk har store konsekvenser. Diabetesforeningen satte sig derfor som mål at udvikle et koncept, hvor mennesker med type 2 diabetes samles for at lave sund mad og være fysiske aktive sammen, og Motivationsgrupper har siden 2000 været et tilbud til foreningens medlemmer og deres pårørende. Deltagerne mødes 12 gange i løbet af 3 mdr. Forud har en af gruppens deltagere gennemført et 30 timers instruktørkursus i Diabetesforeningen, hvor emner om sund mad og fysisk aktivitet er blevet gennemgået i teori og praksis. Motivationsgruppeinstruktøren er efterfølgende ansvarlig for, at der arbejdes med disse emner i gruppen. Læring går fi nt hånd i hånd med hygge og socialt samvær. En del af de tidligere deltagere har givet udtryk for, at de allerede før de indgik i motivationsgrupperne faktisk havde viden om f.eks. sund mad, fi k yderligere viden via motivationsgruppen, men at det især var tilhørsforholdet til en gruppe, der gjorde, at de rent faktisk blev motiveret til at føre denne viden ud i livet. Motivationsgrupperne er efterhånden ved at brede sig ud over hele Danmarkskortet. Mange kommuner har allerede vist stor interesse for et samarbejde med Diabetesforeningen omkring dette. Det er et gennemprøvet og evalueret koncept, og et forebyggelsestilbud, der tager udgangspunkt i borgeren. Diabetesforeningen Rytterkasernen Odense C Telefon

11 9. Rygestop i graviditeten Den vordende moders rygeophør er den enkeltstående faktor, der med sikkerhed vil ha størst sundhedsgevinst for fosteret og det nyfødte barn. Man skønner, at hvis ingen gravide røg, ville 200 flere nyfødte overleve om året. Rygeafvænning er derfor et prioriteret område i jordemoderens kontakt med den gravide, men organisationen af rygeafvænningstilbuddet varierer fra region til region. I det gamle Viborg amt startede man i 2002 et rygestopprojekt for gravide. I projektet prioriterede man gode henvisningsveje, tværfaglig opbakning, tidlig indsats og muligheden for et nyt tilbud ved tilbagefald. Karin Asmussen, jordemoder og rygestopinstruktør, blev leder af projektet, der blev en sådan succes, at det siden blev gjort permanent. Ideen var, at alle, som den gravide var i kontakt med, vidste så meget som muligt om røg og derfor tog emnet op ved hver kontakt. Derfor startede man med afholdelse af tværfaglige temadage om graviditet og rygning, hvor fokus var nyeste viden om graviditet og rygning, børn og passiv rygning, og den motiverende samtale. Et klistermærke på forsiden af rygerens journal minder både fagpersoner og den gravide om problemet. For det er et problem at blande graviditet og røg, og det bør der ikke lægges skjul på, mener Karin Asmussen. Det giver imidlertid kun bagslag at presse en kommende mor eller far ind i et system, de ikke ønsker. Vi ved fra andre rygeafvænningstilbud, at hvis man selv aktivt melder sig, så er frafaldet lavest, fortæller Karin Asmussen. Men det er ikke det samme som, at vi ikke nævner ordet rygning mere, hvis en gravid ryger ikke ønsker at deltage i amtets rygeafvænningstilbud; respektfulde puf til de vordende forældre, så ved vi, at motivationen bliver højere, siger Karin Asmussen. Når den gravide eller hendes rygende mand kontakter rygestopinstruktøren, bliver der hurtigt aftalt et møde, for man skal handle, mens motivationen er højst. Hjælpen til rygestoppet er individuel eller for par, og knap en fjerdedel af rygerne i det gamle Viborg amt gør brug af amtets rygeafvænningstilbud, til gengæld er succesraten relativ høj: 45 procent med et gennemført samtaleforløb er fortsat røgfri efter et halvt år efter rygestop. Man skønner, at hvis ingen gravide røg, ville 200 fl ere nyfødte overleve om året Mange bistandsklienter og ufaglærte deltager, og det er særlig positivt, da det er grupper, som sundhedsbudskaberne ofte har sværere ved at nå. Man kan sige, at 90 deltagere pr. år ikke er mange, men effekten er meget større end som så. Røgfrihed smitter til familiemedlemmer, venner, arbejdskammerater osv. At få unge familier til at leve røgfrit, er sundhedsfremme, når det er bedst. Jordemoderforeningen Sankt Annæ Plads København K Telefon

12 10. Gravide får støtte til at bekæmpe vægtproblemer Den generelle overvægtsepidemi ses også blandt gravide. I forhold til graviditet og fødsel udgør overvægt i sig selv en risiko for et dårligt fødselsresultat. Ved Silkeborg jordemodercenter har man derfor et tilbud til overvægtige gravide. Det startede som projekt i 2004, men er siden blevet et fast tilbud på grund af de gode resultater. Det vil sige at 6 hold á gravide hvert år deltager i jordemodercentrets særlige tilbud, hvilket svarer til ¾ af alle de svært overvægtige gravide i centret. Målet med denne sundhedsfremmende indsats er, at kursisterne kommer i gang med en proces, så de bliver normalvægtige, og som delmål at kvinderne begrænser deres vægtøgning i graviditeten. Begrænses vægtøgningen, nedsættes risiko for komplikationer i graviditet og fødsel, og derudover har overskudsvægt efter fødslen betydning for overvægt senere i livet. Målgruppen er gravide kvinder med BMI > 30. Vi lagde ud med BMI>25, men har måttet indskrænke pga. stor søgning. Det er jeg ikke stolt af, for vi taber nogle på den baggrund. Forskning viser, at for over halvdelen af overvægtige kvinder, blev graviditet angivet som afgørende faktor for deres overvægt, og derfor er det også vigtigt at have en indsats for gravide med BMI mellem 25 og 30, siger Ann Fogsgaard, chefjordemoder i Silkeborg Tilbuddet er et tværfagligt kursus, hvor jordemoderen er den gennemgående fagperson, suppleret med fysioterapeut eller psykoterapeut (alt efter jordemoderens kompetencer) og altid en diætist. Ideen bag kurset er, at overvægt sjældent kun har én årsag. Der kan være tale om manglende viden, mentale barrierer og/eller manglende motion. Kurset bygger på en sundhedsfremmende tankegang, dvs. at kvinderne får redskaber til selv at arbejde videre mod at blive normalvægtige. Graviditeten er en periode af kvindernes liv, hvor de er meget motiverede for at leve sundt. De ønsker at gavne barnet her og nu, og på langt sigt at være forbilleder for deres barn. Det skal ikke handle om en slankekur, mens man er gravid, men om sund levevis, hvor man spiser sund, men fedtfattigt kost. Jordemoderen vejer kvinderne hver gang, og vejningen følges altid af en samtale. Aldrig fordømmende eller løftede pegefi ngre, men ros, når det ser godt ud, og en snak om, hvad der har været svært i den sidste uge, når der ikke er fremskridt. Vejningen evalueres meget positivt; den er med til at fastholde motivationen. Evaluering viste, at deltagerne efter fødslen havde en vægt, der blot var +0,8 kg i forhold til før graviditeten; 47 % havde tabt sig eller vejede det samme, som før de blev gravide. Derudover tilkendegav størstedelen en større bevidsthed om kost og motion. Graviditeten er en periode af kvindernes liv, hvor de er meget motiverede for at leve sundt Vi er nødt til at acceptere, at vi for nogle af kvinderne må nøjes med at så et lille frø Men alle kvinderne fortæller, at de får noget positivt med sig, og vi når tydeligt både vores delmål: at begrænse vægtstigningen i denne graviditet, og det overordnede mål: at sætte dem i gang med en proces mod at blive normalvægtig, siger Ann Fogsgaard. Jordemoderforeningen Sankt Annæ Plads København K Telefon

13 11. TUBA - Terapi og rådgivning til unge, som er børn af alkoholmisbrugere Sundhedsstyrelsen skønner at børn vokser op i familier med massive alkoholproblemer. Nye undersøgelser viser at ud af disse udsatte børn, vil få forskellige psykiske lidelser, og vil få egne misbrugsproblemer, hvis de ikke får hjælp. Blå Kors Danmarks rådgivnings- og terapitilbud TUBA ønsker at ændre på dette forhold, så det på alle niveauer i samfundet bliver tydeligt, hvor alvorlige konsekvenserne af en opvækst i en alkoholfamilie ofte er. Med andre ord vil TUBA være talerør for unge børn af alkoholmisbrugere, så de får bedre hjælp mens de lever i familien og senere i livet. Børn af alkoholmisbrugere betaler en meget høj pris for at vokse op i en familie med et for stort alkoholforbrug Børn af alkoholmisbrugere betaler en meget høj pris for at vokse op i en familie med et for stort alkoholforbrug. De betaler dyrt både i løbet af barndomstiden, gennem deres ungdom og senere i voksenlivet. Holdningen i Blå Kors Danmark er, at unge, som er børn af alkoholmisbrugere, skal have et tilbud om hjælp ud fra deres behov nøjagtig som alkoholmisbrugerne i dag får tilbud om behandling af forskellig art. Gensidighed og tillid TUBA formidler dels konkret viden om og undervisning i misbrug og dets konsekvenser. Dels får de unge mulighed for bearbejdning af fortidens oplevelser af omsorgssvigt og tab, så det bliver muligt på en bevidst måde at bære den smerte, de så længe har forsøgt at lukke af for. Og dels er TUBA er et forum, hvor de unge kan inspireres til at se nye muligheder i deres følelsesliv, i deres måder at tænke på og i deres handlinger. Et sted, hvor de unge kan møde ligesindede og på den måde se og mærke, at de ikke er alene med deres smerte. TUBA støtter således en livsindstilling, der bygger på gensidighed og tillid mellem mennesker og bygger på at kunne håndtere de positive og negative følelser, der nu engang hører livet til. Dette i modsætning til mistro og forventning om altid at blive svigtet og til at håndtere problemer ved at drikke sig fra dem. Et landsdækkende netværk TUBA, som står for Terapi til Unge Børn af Alkoholmisbrugere, har afdelinger i København, Århus, Hirtshals, Frederikshavn, Aalborg, Odense og på Bornholm. Målet er TUBA-afdelinger i alle større danske byer, så unge, som er børn af alkoholikere, i alle egne af landet kan etablere kontakt med hinanden og således bryde ud af deres isolation og ensomhed. Yderligere information om TUBA kan fås på www. tubadanmark.dk. Blå Kors Danmark Suensonsvej Silkeborg Telefon

14 12. Screening for livmoderhalskræft Livmoderhalskræft er en af de helt store kræftsygdomme. På verdensplan er det den næststørste kræftsygdom hos kvinder med omkring nye tilfælde hvert år kvinder dør af sygdommen. I Danmark var der i midten 60erne mere end 900 tilfælde om året. Takket være et effektivt screeningsprogram er tallet i dag mere end halveret. Screening har ført til mere end halvering i hyppigheden af livmoderhalskræft. Livmoderhalskræft er en sygdom, der fi ndes i alle aldersgrupper fra kvinder på mere end 80 år og ned til helt unge piger under 20 år. Sygdommen har store konsekvenser. Kun 63 pct. lever fem år eller længere, efter diagnosen er stillet. Og de kvinder, der bliver behandlet og overlever sygdommen, får i mange tilfælde en del ubehagelige senfølger. I løbet af 50erne og 60erne blev celleprøven fra livmoderhalsen - et smear - mere og mere udbredt. Celleprøven gør det muligt at opdage forstadier til livmoderhalskræft, før forandringerne i cellerne udvikler sig til kræft. Senere blev prøvetagningen organiseret i screeningsprogrammer, som skulle sikre, at alle kvinder mellem år fi k tilbuddet. Screening blev gradvist indført i de daværende amter. De sidste kvinder kom dog først med fra Der bliver nu taget omkring celleprøver hvert år. Det har ført til mere end halvering i hyppigheden af livmoderhalskræft. I 2001 var der 413 tilfælde blandt danske kvinder. Kræftens Bekæmpelse Strandboulevarden København Ø Telefon

15 13. Det kan altid betale sig at holde op med at ryge Kræft er en af de hyppigste dødsårsager i Danmark og en sygdom, der også giver mange senfølger. En tredjedel af alle kræftdødsfald skyldes rygning. Allerede i 1950 erne viste undersøgelser, at rygning giver lungekræft, og i dag ved vi, at de skadelige stoffer fra tobaksrøgen ikke nøjes med at blive i lungerne. Der er stoffer i tobaksrøg, og mindst 40 af dem er kræftfremkaldende. Stofferne optages via lungerne, går over i blodbanen og transporteres rundt i kroppen. På den måde påvirker de alle kroppens organer og funktioner. Rækken af sygdomme, hvor rygning er en del af årsagen, eller hvor rygning forværrer prognosen, er meget lang. Det er påvist, at rygning øger risikoen for kræft i lungerne, struben, blæren, urinlederne, nyrerne og nyrebækkenet, munden, læberne og tungen, næsehulen, maven, leveren, livmoderhalsen, blodet (myeloid leukæmi), svælget, spiserøret og bugspytkirtlen Rygning øger også risikoen for sygdomme som blodpropper i hjertet og hjernen, blødninger i hjernen og kredsløbsforstyrrelser som for eksempel dårlig blodtilførsel til benene samt Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL) eller rygerlunger, som sygdommen også kaldes. Anbefalinger For at nedbringe antallet af mennesker, der bliver syge og dør af rygning, er det nødvendigt at færre ryger. Det kan opnås på fi re måder, der alle bør bruges. Man skal: Sikre at hverken rygere eller ikke-rygere udsættes for passiv rygning. Nedsætte antallet af nye rygere. Hjælpe rygerne til at holde op med at ryge. Hjælpe med at vedligeholde rygestoppet for dem, der er holdt op. Hjælper et rygestop? Det kan altid betale sig at holde op med at ryge. Rygestop ved alderen 60, 50, 40 eller 30 år giver henholdsvis 3, 6, 9 eller 10 års forventet ekstra levetid. Er man allerede blevet syg, forbedres prognosen også for de fl este sygdomme ved rygestop. Kræftbehandlingen bliver mere effektiv, hvis patienten holder op med at ryge, og for nogle kræftsygdomme er der påvist længere overlevelse efter rygestop. Rygestop ved alderen 60, 50, 40 eller 30 år giver henholdsvis 3, 6, 9 eller 10 års forventet ekstra levetid Hjælp til rygestop Halvdelen af rygerne angiver, at de gerne vil stoppe. Derfor bør der være nemme tilgængelige muligheder for hjælp eller henvisning til hjælp til rygestop på alle arbejdspladser, hos praktiserende læger, hospitaler, apoteker mm. Der bør gives forskellige tilbud om hjælp til rygestop. Rygeforbud er enkelt at indføre, billigt at implementere og nemt at forstå. Kræftens Bekæmpelse Strandboulevarden København Ø Telefon

16 14. Overvægt forværrer smerter og funktionsniveau ved slidgigt Mange grupper af etniske minoriteter i Danmark er i stor risiko for at udvikle slidgigt og forværre smerter og funktionsniveau ved slidgigt pga. overvægt. Gigtforeningen indgik derfor i et projekt, hvor en gruppe svært overvægtige kvinder modtog undervisning i vægttab. De svært overvægtige kvinder opnåede et vægttab og oplevede forbedringer mht. til smerter og funktionsniveau. Overvægt er stærkt associeret med slidgigt og etniske minoriteter i Danmark er en udsat gruppe. En af de vigtigste risikofaktorer for udvikling af slidgigt er overvægt. Samtidig viser studier, at overvægtige med slidgigt i knæene kan opnå positiv effekt ved vægttab på både smerter og funktionsniveau. I et nyere studie fra Parker Instituttet på Frederiksberg Hospital førte et 10% vægttab til 28% forbedret funktion. Grupper af etniske minoriteter i Danmark er meget lidt fysisk aktive og overvægtige, og disse grupper har derfor en stor risiko for at udvikle slidgigt og forværre smerter og funktionsniveau ved slidgigt. Efter vægttabet berettede kvinderne om væsentlige forbedringer i forhold til deres generelle velvære, færre smerter og et øget funktionsniveau. Opgørelser fra Sundhedsstyrelsen viser også, at fl ere grupper af etniske minoriteter i Danmark har betydelig fl ere sygehuskontakter i forbindelse med muskel- og skeletsygdomme end etniske danskere. Forebyggelse af overvægt og vægttab i disse grupper kan således have væsentlig betydning for den aktuelle og fremtidige samfundsøkonomiske byrde ved slidgigt. For at imødekomme et ønske om vægttab fra en gruppe kvinder fra Jordan indgik Gigtforeningen i et projekt, hvor 11 kvinder modtog undervisning, i alt 15 gange, af en klinisk diætist, der tog udgangspunkt i kvindernes baggrund og dagligdag. Væsentlige forbedringer ved vægttab Kvinderne, havde ved projektets start et gennemsnitligt BMI (body mass index) på over 35 kg/m2, hvilket karakteriseres som svær overvægt. Når kvinderne stod på vægten ved undervisningens slutning, et halvt år senere, havde de i gennemsnit tabt 4 kg, hvilket fi k deres gennemsnitlige BMI ned på 33 kg/m2. Efter vægttabet berettede kvinderne om væsentlige forbedringer i forhold til deres generelle velvære, færre smerter og et øget funktionsniveau. Resultaterne fra projektet viser, at etniske minoriteter i Danmark kan opnå et vægttab, der kan forbedre den enkeltes livskvalitet og måske medvirke til at mindske den samfundsøkonomiske byrde ved slidgigt. Gigtforeningen Gentoftegade Gentofte Telefon

17 15. Rygestopkursus til studerende på sygeplejeskole Det har længe været kendt, at rygning er en væsentlig risikofaktor til adskillige alvorlige sygdomme, og alligevel ryger 30 % af den voksne danske befolkning. Derfor har underviser Ole Bjørke på Herlev Sygeplejeskole taget initiativ til et rygestopkursus for de studerende. Formålet med kurset er at opfordre og støtte de studerende til at gennemføre et rygestop. Kurset afholdes og fi nansieres af skolen og er på denne måde meget tilgængeligt for skolens studerende. Ole Bjørke er uddannet rygestopinstruktør og har tidligere lavet kurser for kommunen. Denne erfaring bruger han nu i initiativet for at få de studerende på Herlev Sygeplejeskole til at holde op med at ryge. Han lægger vægt på, at kurset gennem teori sætter fokus på begreber som sundhed, handlekompetence og sygdomsforebyggelse for at styrke kursisternes personlige begrundelser. Et vigtigt element i kurset er naturligvis også opbakningen i den svære proces. Dette opnås helt konkret igennem 5-6 kursusdage à 2½ time, hvor gruppen på max. 12 deltagere mødes med instruktøren. Her arbejder de med personlig motivation og refl eksioner, mulighed for gruppefællesskab, fi lm, personligt rygemønster, nikotinafhængighed, faglige sammenhænge samt individuel planlægning og gennemførelse af rygestoppet. Ole Bjørke mener, at det er vigtigt, at arbejde målrettet med stemningen blandt kursisterne for at opretholde gejsten. Derfor holder han kontakten til kursisterne ved lige i et halvt år efter kursets afholdelse. Maria Bonde er sygeplejestuderende og har gennemført Ole Bjørkes rygestopkursus på skolen i Herlev med stor tilfredshed. Som sygeplejestuderende bør man vise sig som et godt eksempel, når det gælder rygning, men det kan være svært at overskue at stoppe selv, mener Maria Bonde. Hun er glad for, at hun fi k muligheden for et gratis kursus af sin skole og mener, at alle sygeplejeskoler burde gøre det samme. Gennemførelsesprocenten er høj over 80 % Rygestopkurserne på Herlev Sygeplejeskole er ifølge Ole Bjørke en succes. Der er god tilslutning og gennemførelsesprocenten er høj over 80 %, hvilket er langt højere end på hans almindelige kurser i kommunen. Sygeplejestuderendes Landssammenslutning Sankt Annæ Plads København K Telefon

18 16. Rygestop - forebyggelse med sund fornuft Rygere lever ikke blot kortere, de har også flere år med dårligt helbred end ikke-rygere. De døjer med hoste, åndenød som hos nogle optræder både i hvile og ved anstrengelse - og dårligere blodomløb, som i yderste konsekvens kan koste amputationer. Derudover belastes lunger og hjerte mere, og rygerne kan have svært ved at deltage i fysisk aktiviteter. Af de 118 borgere, som har gennemført kurserne, er 64 efterfølgende røgfrie I 2006 røg hver fjerde dansker dagligt. Undersøgelser har vist, at lidt over halvdelen af rygerne gerne vil holde op med at ryge og andre undersøgelser har vist, at sandsynligheden for at blive røgfri er størst, når man modtager professionel rådgivning i forbindelse med et rygestopforløb. Apotekerne kan tilbyde rådgivning i form af kurser i rygestop. Der er også mulighed for individuel rådgivning, som i højere grad tilpasses den enkelte borgers behov under vejs i en rygestopforløb. De fl este har brug for en let tilgængelig rådgivning efter arbejdstid, og det er muligt på apoteket grundet de mange daglige kundekontakter og den gode geografi ske dækning af lokalområdet. Rygestopkurserne følger Kræftens Bekæmpelses nationale, standardiserede koncept omkring rygestop og alle rygestoprådgivere er uddannede hos Kræftens Bekæmpelse. På kurserne tager rygestopinstruktører emner op som fysisk og psykisk afhængighed, nikotinafhængighed, abstinenssymptomer og rygestop uden vægtproblemer. Deltagelse i et rygestopforløb fi rdobler chancerne for at blive røgfri i forhold til selv at gennemføre sit rygestop. Et apotek i Gladsaxe kommune har på otte måneder leveret i alt 14 rygestopkurser til kommunens borgere. Der har været stor lokal opbakning fra borgerne. Af de 118 borgere, som har gennemført kurserne, er 64 efterfølgende røgfrie. Kurserne holdes først og fremmest som gruppekurser med op til 12 deltagere og de består af fem mødegange med en samlet varighed på ca. 11 timer. Rygende borgere koster årligt en kommune som Haderslev et tocifret millionbeløb i sundhedsudgifter. Da kommunen ved årsskiftet overtog ansvaret for forebyggelse og sundhedsfremme, stod et tilbud om rygestop derfor øverst på listen. Forebyggelse er en mærkesag i den nye Haderslev Kommune. Vi har prioriteret rygestop og motion, da det er to ydelser med dokumenteret bonus på folkesundheden. Kan man få borgerne til at holde op med at ryge, forlænges deres liv, samtidig med at der er store gevinster at hente både for samfundsøkonomien og borgernes livskvalitet, siger Annette Brandi, sundhedskoordinator i Haderslev Kommune. Apotekerne har i 48 ud af 98 kommuner indgået en aftale om afholdelse af rygestopaktiviteter. Danmarks Apotekerforening Bredgade København K Telefon

19 17. Tjek på inhalationen - tilfredse brugere og bedre effekt af medicinen Næsten halvdelen af den astmamedicin til inhalation, der udleveres fra apoteket, bruges forkert af både voksne og børn. Dette får den konsekvens, at de ikke får den optimale udnyttelse af deres astmamedicin. Lægemidler der skal virke i lungerne indgives som pulver ved hjælp af en inhalator. Forkert inhalationsteknik medvirker til, at en ikke tilstrækkelig stor mængde af lægemidlet når helt ned i lungerne, hvor det skal virke. Ikke kun en korrekt inhalationsteknik er vigtig, men også klargøringen af inhalatoren spiller en vigtig rolle. Hertil kommer, at ens kropsstilling samt hovedog halsposition har indvirkning på om lægemidler kommer hele vejen ned til lungerne. Konsekvensen for astmatikerne er, at sygdommen ikke kommer under kontrol, og borgerens sygdom forværres, hvilket kommer til udtryk ved hoste og åndenød. Symptomerne begrænser også mulighederne for at være fysisk aktiv. Myndighederne har indgået en aftale med apotekerne om, at tilbyde en udvidet rådgivning for brugere af inhalationsmedicin. Det sker for at sikre, at borgeren bruger medicinen korrekt, herunder har en korrekt inhalationsteknik og dermed får den bedste udnyttelse af medicinen. Undersøgelser har dokumenteret, at apotekets instruktion og rådgivning af astmatikere kan forebygge, identifi cere og løse problemer, som skyldes forkert eller uhensigtsmæssig inhalationsteknik. Siden 2005 har ydelsen Tjek på inhalationen været offentligt fi nansieret. Samtalen kan foregå på apoteket eller på de lokale sundhedscentre. Målgruppen er brugere af inhalationsmedicin til behandling af astma og KOL. Det gælder både nye brugere og brugere, der har brugt medicin i årevis, men måske har brugt den forkert. Der kræves ingen henvisning fra lægen for at få rådgivningshjælp på apotek og er gratis for brugeren. Apotekets faguddannede personale tilbyder at tjekke om borgerne inhalerer deres medicin korrekt. Det sker når de henter deres inhalationsmedicin på apoteket. Som en fast del af undervisningen fi k borgerne vurderet deres inhalationsteknik, og de fi k personlig rådgivning til forbedring af deres inhalation. Fire apoteker i Horsens Kommune har i forbindelse med fem patientuddannelsesforløb for KOL patienter, på skift leveret en times undervisning i inhalationsteknik og brug af inhalationsmedicin. Som en fast del af undervisningen fi k borgerne vurderet deres inhalationsteknik, og de fi k personlig rådgivning til forbedring af deres inhalation. Rådgivningen fandt sted på byens sundhedscenter. I alt har godt 50 borgere modtaget rådgivningen i korrekt brug af deres inhalationsmedicin. Desuden har knap ti borgere modtaget rådgivning inhalationsteknik i forbindelse med en temadag for astmatikere på sundhedscentret. Knap seks procent af befolkningen får astmamedicin til inhalation, hvilket svarer til borgere. På landsplan er der udført tjek på inhalationen siden ordningen startede. Danmarks Apotekerforening Bredgade København K Telefon

20 18. Underernæring er et overset problem Mange ældre spiser ikkenok, og over halvdelen af alle ældre danskere er decideret underernærede. Derfor har Enhedsplejen i Bagsværd sat ekstra fokus på de ældres kost. Det har fået underernærede ældre til at tage på i vægt. Og det har givet øget viden om ernæringens betydning for de ældre. Underernæring kan have alvorlige konsekvenser ikke mindst hos ældre. Det kan f.eks. føre til depression, nedsat muskelstyrke, svækket hukommelse, dårligere sårheling og ringere hjertefunktion. Alligevel er ernæring ofte en overset del af hjemmesygeplejen. Det konstaterer udviklingssygeplejerske Dorthe Mikkelsen fra Enhedsplejen i Bagsværd. Derfor gik hun for et år siden i gang med at undersøge, hvordan det stod til blandt de 151 ældre beboere på Enhedsplejens to omsorgs- og plejecentre. Selv om ingen umiddelbart troede, at der var underernærede beboere på centrene, viste de overraskende tal, at de faktisk havde lige så mange som landsgennemsnittet. Helt konkret var 61 procent af beboerne underernærede. Og af dem var 23 procent kritisk underernærede, altså i en tilstand, der var helbredsskadelig. Helt konkret var 61 procent af beboerne underernærede. Og af dem var 23 procent kritisk underernærede Sygeplejefaglig indsats gav resultater De bekymrede tal betød, at der blev sat et kostprojekt i gang i samarbejde med en af centrenes økonomaer og en konsulent med sygeplejefaglig baggrund fra et specialkostfi rma. Først og fremmest skal man lære, at kostpyramiden skal rives ned. For eksempel skal ikkeovervægtige ældre have mere smør på brødet og fl øde i sovsen, end vi andre skal. Ældre har som udgangspunkt brug for en fedtprocent på 40 og ikke 30 som normalt. Derfor er det helt forkert kun at have minimælk eller lightprodukter på et plejecenter, siger udviklingssygeplejerske Dorthe Mikkelsen. For at øge bevidstheden om kostens betydning for de ældres sundhed har der været afholdt en række stormøder og kurser for medarbejderne på de to omsorgs- og plejecentre. Møderne satte bl.a. fokus på de risikofaktorer, der kan føre til, at ældre får en dårlig ernæringstilstand. Samtidig er alle beboere blevet screenet. Det vil sige, at de er blevet vejet, har fået målt bodymassindeks (BMI), og de småtspisende eller underernærede har fået udarbejdet individuelle kosthandleplaner, som blier revideret løbende. Resultaterne er mærkbare: På et halvt år er antallet af underernærede reduceret fra 61 til 51 procent, og antallet af kritisk underernærede fra 23 til 19 procent. Dansk Sygeplejeråd Sankt Annæ Plads København K Telefon

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

PROJEKT MIT LIV MED KOL

PROJEKT MIT LIV MED KOL PROJEKT MIT LIV MED KOL KOL indsats for socialt udsatte borgere, herunder etniske minoriteter i Odense Kommune. Tobakstemamøde Silkeborg oktober 2014 Marlene Lindharth Thykjær Sundhedsfaglig konsulent

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2013 Forebyggende hjemmebesøg 1 Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hos borgere der er fyldt 75 år, og som

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL - en folkesygdom KOL er en sygdom, hvor lungevævet langsomt ødelægges. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, medfører det problemer med vejrtrækningen. KOL er en forkortelse

Læs mere

Med STOPLINIEN som samarbejdspartner. -tobaksforebyggelse på sygehuset

Med STOPLINIEN som samarbejdspartner. -tobaksforebyggelse på sygehuset 80 31 31 31 80 31 31 31 80 31 31 31 Med STOPLINIEN som samarbejdspartner -tobaksforebyggelse på sygehuset 2 Brug STOPLINIEN som indgang til landets rygestoptilbud Mange rygende patienter er i mødet med

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Astmamedicin. lungesygdommen KOL.

Astmamedicin. lungesygdommen KOL. Astmamedicin Denne brochure handler om medicin til behandling af astma. En medicin, der også bliver brugt mod astmatisk bronkitis hos børn og til behandling af voksne med lungesygdommen KOL. Hvad er astma?

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

om rygning og rygestop

om rygning og rygestop D A N S K FA K TA O G R Å D om rygning og rygestop FA R L I G R Ø G Når du tager et hiv på din cigaret eller pibe, suger du samtidig 200 skadelige stoffer ind sammen med røgen. Stofferne kommer fra munden

Læs mere

TIDLIG OPSPORING AF KOL - BLANDT SOCIALT UDSATTE

TIDLIG OPSPORING AF KOL - BLANDT SOCIALT UDSATTE TIDLIG OPSPORING AF KOL - BLANDT SOCIALT UDSATTE Lungeforeningens Årsmøde 12. juni 2014 Marlene Lindharth Thykjær (Andersen ) Sundhedsfaglig konsulent Sundhedscenter Vollsmose i Odense Kommune KOL INDSATS

Læs mere

Beskrivelse af Små Skridt

Beskrivelse af Små Skridt Beskrivelse af Små Skridt Indledning De sidste 1½ år har Hanne Folsø og Ditte Østenkær, to specialuddannede jordemødre ved Aalborg Jordemodercenter, kørt et projekt for overvægtige gravide. De har haft

Læs mere

Ren luft til ungerne

Ren luft til ungerne Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange

Læs mere

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

Pas på dine lunger. Fordi livet kører på luft. Støt Danmarks Lungeforenlng og. Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200.000 danskere har syge

Pas på dine lunger. Fordi livet kører på luft. Støt Danmarks Lungeforenlng og. Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200.000 danskere har syge Pas på dine lunger Fordi livet kører på luft Støt Danmarks Lungeforenlng og Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200000 danskere har syge lunger uden at vlde det Sådan passer du på dlne lunger Det gode

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark. Rygestop i Vejen Kommune 2014 Tabellerne 4.1.2 og 4.1.3 fra Sundhedsprofilen 2013 1 viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Evaluering af projekt Mor i bevægelse. Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet

Evaluering af projekt Mor i bevægelse. Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet Evaluering af projekt Mor i bevægelse Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet 1 Evaluering Interventionsgruppe (n=65) Matchet kontrolgruppe (n=89)

Læs mere

Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening

Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening Nye muligheder med netværk for mennesker med lungesygdomme 1 Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening 11.00 11.30: Vedligeholdende

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem. KOL skyldes sædvanligvis tobaksrygning. Det er derfor, sygdommen også kaldes for»rygerlunger«. Symptomerne er hoste og kortåndethed. Den vigtigste behandling er ophør med rygning. Forskellig inhaleret

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer?

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? KØNSFORSKELLE I PSYKISKE SYGDOMME Depression er en folkesygdom:

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

LIVSSTILSFORLØB STARTEN PÅ EN VARIG LIVSSTILSÆNDRING MED FOKUS PÅ VÆGTTAB

LIVSSTILSFORLØB STARTEN PÅ EN VARIG LIVSSTILSÆNDRING MED FOKUS PÅ VÆGTTAB XXXXXXXXL LIVSSTILSFORLØB STARTEN PÅ EN VARIG LIVSSTILSÆNDRING MED FOKUS PÅ VÆGTTAB 1 Vejen til et sundere liv - invester i din medarbejder eller i dig selv Overvægt er et voksende problem i det danske

Læs mere

ASTMA ASTMA. ved man ikke med sikkerhed. Nogle astmatikere har også allergi.

ASTMA ASTMA. ved man ikke med sikkerhed. Nogle astmatikere har også allergi. Astma ASTMA Astma er en sygdom i luftvejene, der kan starte når som helst i livet oftest som barn, men også som voksen eller ældre. Astma kan være arveligt, men hvad der udløser sygdommen hos nogle og

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer regionen inviterer dig hermed til en gratis undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen. Kvinder i alle aldre

Læs mere

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Landskursus for Diabetessygeplejersker Charlotte Dorph Lyng Projektleder, sygeplejerske Fredericia 3.november 2012 Hvordan startede det?

Læs mere

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER?

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? Læs hvad andre rygestoppere fortæller om den hjælp, de fik fra STOPLINIEN. GRATIS RÅDGIVNING 80 31 31 31 t godt ummer til n røgfri remtid: 0 31 31 31 Når du

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

Sundhedspolitik. Svendborg Kommune

Sundhedspolitik. Svendborg Kommune Sundhedspolitik Svendborg Kommune UDKAST TIL SUNDHEDSPOLITIK VERSION 16, AF 09.03.07 Indholdsfortegnelse Forord... 1 Vision... 2 Overordnede mål og principper... 2 Politiske strategier... 4 Politik er

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49

Læs mere

SUNDHEDSCOACHING SKABER

SUNDHEDSCOACHING SKABER SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Rygeafvænning Vejledning i brug af produkter Pjecens indhold Pjecen her er en vejledning i, hvilke midler

Læs mere

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move SOCIAL OG SUNDHED Sundhedsstrategisk afsnit Dato: 18. juni 2015 Tlf. dir.: 4477 2693 E-mail: cho@balk.dk Kontakt: Camilla Hoelstad Holm Notat Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Læs mere

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND I DANMARK FREMSÆTTES I FORBINDELSE MED MEN S HEALTH WEEK 2011 TIL POLITIKERE OG ANDRE BESLUTNINGSTAGERE I SUNDHEDSVÆSNET - OG TIL BEFOLKNINGEN FORSLAG

Læs mere

Rygning, graviditet og fødsel

Rygning, graviditet og fødsel Rygning, graviditet og fødsel 1 Rygning, graviditet og fødsel Sundhedsstyrelsen, 2009 2. udgave, 1. oplag, 2009 Manuskript: Projektleder Ulla Skovgaard Danielsen, Sundhedsstyrelsen Sparring: Jordemoder

Læs mere

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.

Læs mere

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression Sundhedskursus Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression Sundhedskursus Sundhedskursus Vi tilbyder et sundhedskursus, der sætter fokus på at give inspiration og redskaber

Læs mere

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH Århus - en by i bevægelse. Sundhedsredegørelse og strategier

Læs mere

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress K R AM Vi giver et kram Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress Kost K R A M Forekomsten af overvægt i Danmark er steget 30-40 gange i løbet af de seneste 50 år, hvilket betyder at 40% af alle danskere

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Guide: Sådan kvitter du smøgerne

Guide: Sådan kvitter du smøgerne Guide: Sådan kvitter du smøgerne Rygestoppræparater har været udsat for meget kritik, men det er der ingen grund til, mener eksperter Af Lisa Ryberg Pedersen, oktober 2012 03 Udskældte piller virker 05

Læs mere

Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv

Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv Sundhedspolitik i Samsø Kommune Vision Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv Værdier Vi skaber sundhed sammen Sundhed er for alle Det er sjovt at leve sundt Det er

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn

Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn Ledere Medarbejdere 1. Sikrer at der udarbjedes handleplaner for: - Fysisk aktivitet

Læs mere

Svend Aage Madsen. Velkommen til konference!

Svend Aage Madsen. Velkommen til konference! Velkommen til konference! Tlf: 35454767 - E-mail: svendaage@madsen.mail.dk 1 Partnere: Aidsfondet 3F Billund Kommune Danmarks Lungeforening Dansk Metal Dansk Optikerforening Dansk Psykiatrisk Selskab Dansk

Læs mere

Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner. og optimer på virksomhedens bundlinie.

Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner. og optimer på virksomhedens bundlinie. Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner og optimer på virksomhedens bundlinie. Hvorfor investere I SUNDHED DET ER VELDOKUMENTERET, at virksomheder, der aktivt tør satse på sundhedsfremmende tiltag,

Læs mere

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression Sundhedskursus Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression Sundhedskursus Sundhedskursus Vi tilbyder et sundhedskursus, der sætter fokus på at give inspiration og redskaber

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Sundhed i kommunerne Sundhedsloven trådte i kraft den 1. januar 2007. Loven erstatter

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Shared Care i psykiatrien. Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier

Shared Care i psykiatrien. Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier Shared Care i psykiatrien Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier Succeskriterier for Shared Care projektet Bedre behandling for brugere af psykiatrien med en kronisk sygdom Sammenhængende

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag?

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag? Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag? Ingrid Louise Titlestad Overlæge, ph.d., Klinisk Lektor Odense Universitetshospital Svejsekonferencen KOL

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE Iskæmisk hjertesygdom - en folkesygdom Iskæmisk hjertesygdom er en fælles betegnelse for sygdomme i hjertet, der skyldes forsnævring af de årer, der forsyner hjertet

Læs mere

Sundhedsfremmende tilbud til Socialudsatte borgere med risiko for KOL. Aktivitets tilbud på væresteder August 2009-juni 2011

Sundhedsfremmende tilbud til Socialudsatte borgere med risiko for KOL. Aktivitets tilbud på væresteder August 2009-juni 2011 Sundhedsfremmende tilbud til Socialudsatte borgere med risiko for KOL. Aktivitets tilbud på væresteder August 2009-juni 2011 Evalueringsrapport Denne gruppe har brug for nogen, som er tæt på dem Juni 2011

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE Slidgigt - en folkesygdom Stort set alle over 60 år har tegn på slidgigt i mindst ét led. Det er den hyppigste ledsygdom og en af de mest udbredte kroniske lidelser i Danmark.

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Tobaksområdet: Strategi og indsats. Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes. Dato: 13. september 2007. Sagsid.: Version nr.:

Tobaksområdet: Strategi og indsats. Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes. Dato: 13. september 2007. Sagsid.: Version nr.: Tobaksområdet: Strategi og indsats Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes Dato: 13. september 2007 Sagsid.: Version nr.: Tobaksområdet: Notat vedr. strategi- og indsats Indledning Tobaksområdet er i Faaborg-Midtfyn

Læs mere

UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN

UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. Dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49

Læs mere

Idræt og Astma. Information til trænere og idrætslærere

Idræt og Astma. Information til trænere og idrætslærere Idræt og Astma Information til trænere og idrætslærere Hvorfor skal børn og unge med astma træne? Astma Du møder mange, der har astma Som underviser i idræt kan du ikke undgå at møde børn med astma. 7%

Læs mere

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Projekt SMUK Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48 Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Slutevaluering projekt SMUK (resumé) Side 2 Projektperiode: 01.09.2009 31.05.2012 Sundhedsstyrelsens satspulje: Vægttab

Læs mere

UNDERSØGELSE AF TILBUD OM RYGE- AFVÆNNING TIL GRAVIDE PÅ DANSKE JORDEMODERCENTRE/FØDESTEDER

UNDERSØGELSE AF TILBUD OM RYGE- AFVÆNNING TIL GRAVIDE PÅ DANSKE JORDEMODERCENTRE/FØDESTEDER UNDERSØGELSE AF TILBUD OM RYGE- AFVÆNNING TIL GRAVIDE PÅ DANSKE JORDEMODERCENTRE/FØDESTEDER 2 Undersøgelse af tilbud om rygeafvænning til gravide på danske jordemodercentre/fødesteder Center for Forebyggelse

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen. Urdu

Det danske sundhedsvæsen. Urdu Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp?

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Maja Schick Sommer Fysioterapeut, cand.scient.san., Ph.d stud. Carina Nees Fysioterapeut, Master i Idræt og Velfærd Center for Kræft og Sundhed,

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst.

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. På WHO s generalforsamling i 1998 vedtog medlemslandene herunder Danmark en verdenssundhedsdeklaration omhandlende

Læs mere

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil Et spil om liv og død Spilmateriale spørgeark 1: Hvilke 3 af de 6 behandlinger prioriterer I i jeres gruppe højst? 2: Hvis der alligevel kun er råd til 2 af behandlingerne, hvilke 2 bliver det så? 3: Hvordan

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

Gevinsten ved netværksdannelse efter endt KOL-rehabilitering et kvalitativt studie

Gevinsten ved netværksdannelse efter endt KOL-rehabilitering et kvalitativt studie Mandag d. 8. december 2014, Danmarks Lungeforening, Vejle Sygehus Gevinsten ved netværksdannelse efter endt KOL-rehabilitering et kvalitativt studie Iben Emilie Christensen, cand.scient.soc og projektleder

Læs mere

Høringsliste ATP. Aarhus Universitet. Aalborg Universitet. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag: Ligger under ATP. Advokatrådet, Akademikerne

Høringsliste ATP. Aarhus Universitet. Aalborg Universitet. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag: Ligger under ATP. Advokatrådet, Akademikerne Høringsliste ATP Aarhus Universitet Aalborg Universitet Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag: Ligger under ATP Advokatrådet, Akademikerne Alzheimer foreningen, Ankestyrelsen Anker Fjord Hospice Arresødal

Læs mere

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid Kommunevalg 2013 sæt demens på dagsordenen Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem altid Vikarer og dårlig normering på plejehjem efterlader mennesker med en demenssygdom alene og uden kvalificeret

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 KOL Hjem Igen Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 Lungemedicinsk afdeling Y på Gentofte Hospital har i samarbejde med Ergoterapien &

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning Evaluering af projekt ensomhed Indledning Der blev taget beslutning om, at der skulle ansættes fire ergoterapeuter på de fire udvalgte ældrecentre. Grunden til at der blev ansat ergoterapeuter, er at man

Læs mere