BARNEMORD I DET 18. A RHUNDREDE - HVORDAN OG HVORFOR?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BARNEMORD I DET 18. A RHUNDREDE - HVORDAN OG HVORFOR?"

Transkript

1 BARNEMORD I DET 18. A RHUNDREDE - HVORDAN OG HVORFOR? Af Simon Steen Hansen Foto: Anker Tiedemann

2 de det? Hvilke omstændigheder kunne drive en nybagt mor til barnemord? Barnemord i det 18. årh. - hvordan og hvorfor? Den 27. maj 1754 forlod tjenestepigen Gisle Nielsdatter den mark, hvorpå hun havde arbejdet hele dagen. Hun begav sig ud på en lang omvej til den gård, hvor hun havde arbejdet sidste sommer, for at hun ikke skulle støde ind i nogen hun kendte. Hun skjulte sit ansigt bag et forklæde og sin højgravide mave under et tykt lag tøj. Da hun kom til gården gik hun ind i laden for at føde, og da hun senere vendte tilbage til marken for at genoptage arbejdet, var det uden sit barn. Det fandt man liget af over en uge senere, gemt af vejen i et knippe halm inde i laden. Der findes mange grufulde beretninger fra Danmark i det 18 årh. om kvinder, der tog livet af deres nyfødte spædbarn og gemte liget af vejen i vandhuller, dragkister og møddinger. På 300 års afstand kan det være svært for os at begribe, og ét spørgsmål melder sig først og fremmest: hvorfor gjorde Først skal vi se på, hvad det var for sociale og samfundsmæssige forhold kvinderne levede under. Den tid, som artiklen beskæftiger sig med, dækker en overgangsperiode fra et traditionelt til et moderne samfund. I det traditionelle samfund bor de fleste i små landsbyer og er beskæftiget ved landbruget. Normerne for samfundet ligger fast og er bestemt af religionen, der har en meget stor betydning. Familien er ligeledes meget vigtig i det traditionelle samfund, og det er her man henter støtte, da velfærdsstaten ikke er udviklet. Danske Lov Den lov som man levede under i det 18. årh. kunne faktisk være en væsentlig årsag til barnemord, som vi senere skal se. Efter Enevældens indførelse i 1660 opstod der et ønske om at samle al gældende lovgivning i én lovbog. Tidligere havde man haft landskabslovene (Skånske Lov, Jyske Lov og Sjællandske Lov), der kun gjaldt i de enkelte landsdele, og ikke i staten som helhed. Efter en langvarig udarbejdningsproces over flere årtier blev resultatet Danske Lov fra Loven blev ikke udarbejdet fra bunden, men 1

3 byggede videre på blandt andet de gamle landskabslove, og der er derfor tydelige spor efter det traditionelle samfund at finde i Danske Lov. Danmark var med reformationen i 1536 blevet et protestantisk rige. Den tidlige enevælde blev legitimeret med, at kongen repræsenterede en samfundsorden indstiftet af Gud, hvor det verdslige og gejstlige var to sider af samme sag. I Danske Lov finder man derfor en stærkt religiøs påvirkning fra biblen og de 10 bud, som det også fremgår af Christian V s indledning til loven. "Guds Frygt og Retfærdighed er de tvende fornemste Støtter og Hovedpiller, med hvilke Lande og Riger udi deres bestandige Flor og Velstand befæstes og opholdes " Det var kendetegnende for det enevældige statsstyre, at selv de mindste detaljer i undersåtternes liv var genstand for regulering, såsom ægteskab og seksuel adfærd. Det faldt ind under sædelighedslovgivningen. Det hellige ægteskab Ægteskabet var indstiftet af Gud og var derfor ukrænkeligt, og kongen skulle i det tidlige enevælde beskytte denne samfundsinstitution med loven. I biblen kunne man læse om ægteskabets ukrænkelighed, og der blev lagt stort vægt på det 6. bud om, at man ikke måtte bedrive hor. Under katolicismens seksualmoral var samleje mellem ægtefæller kun tilladt for at få børn. Med reformationen blev seksualiteten legaliseret inden for ægteskabets rammer, og mellem ægtefæller blev det nu anset for helt naturligt at få stillet seksualdriften. Sex var ikke længere en synd, men en gave fra Gud der måtte nydes i ægteskabet, og det var en vigtig del af reformationens ideologi. Seksuelle forhold uden for ægteskabet var derfor en trussel mod det hellige ægteskab og måtte straffes. Ægteskabets centrale samfundsstatus var altså i første omgang religiøst begrundet, men det hang også nøje sammen med den verdslige verden og befolkningens materielle virkelighed. For langt størstedelen af befolkningen var deres nærmeste tilhørsforhold til den husstand, de boede i, og ægteskabet var det bærende element i husstanden. Husbonden havde en række juridiske rettigheder som for eksempel revselsesretten, ikke kun over for sin familie men også over for sine tjenestefolk. Modsat havde han også ansvaret for, at de levede efter landets love og normer. Husbonden 2

4 repræsenterede officielt husstanden udadtil i landsbyfællesskabet, og hvis han var gårdejer sad han med på tinge, hvor vigtige beslutninger om blandt andet dyrkningsfællesskab blev taget. Han var således ansvarlig for at integrere husstanden i landsbyens sociale fællesskab. Det var også husbonden, der var økonomisk ansvarlig for gården og som eksempelvis var i stand til at tage lån på vegne af husstanden. I praksis delte husbonden ansvaret og disse rettigheder med sin hustru, og dermed fik en gift kvinde via hendes mands husbondstatus adgang til en social position og magt, som den ugifte kvinde måtte se langt efter. Selve dagligdagen i husstanden krævede også et ægtepar, idet der var en arbejdsfordeling i mandlige og kvindelige ansvarsområder. Hustruen, som også blev kaldt for madmor, havde ansvaret for madlavning, børnepasning og andre arbejdsopgaver inde i huset. Kvindearbejde blev anset for at være nedværdigende for mænd at udføre, og en mand havde derfor brug for en hustru. Kvinder kunne dog godt bidrage til mandens udendørs arbejde med den daglige drift af gården, men hun havde til gengæld brug for manden til at repræsentere husstanden juridisk og økonomisk. Når udenomsægteskabelig seksuel omgang med uægte børn til følge var en trussel mod ægteskabsinstitutionen, var det altså også en trussel mod den eksisterende samfundsorden helt nede på husstandsplan. Lejermålsstraffen Lejermål var tidens betegnelse for et seksuelt forhold mellem to ugifte med graviditet til følge, og i Danske Lov forsøgte staten at nedbringe den udenomsægteskabelige seksuelle omgang ved at straffe lejermål, som det fremgår af Danske Lov : Hvo nogen Qvindsperson beligger, bøde til sit Herskab fire og tyve Lod Sølv, og Qvindfolket tolv Lod Sølv, og begge står åbenbare Skrifte. Har de ikke Middel til Bøderne, da starffes de efter deres Formue og med Fængsel på Kroppene; men dersom de ægter hverandre, da betaler han i Bøder halvfemte Lod Sølv og hun halvt så meget, og skal være fri for Skriftemål. En mand der blev fundet skyldig i lejermål blev idømt en bøde svarende til 12 rigsdaler og en kvinde seks. Det beløb udgjorde ca. en årsløn for tjenestefolk ved lovens indførelse. Hvis de dømte ikke var i stand til at betale den fulde bøde, måtte de betale efter evne og så modtage en fængsels- eller arbejdsstraf for resten af beløbet. Hvis man end ikke kunne betale en lille del af beløbet, var det også muligt at kombinere eller erstatte fængelsstraffen med gabestok, som gik ud på at man blev fastgjort og udstillet et offentligt sted. Manden og kvinden kunne dog få halveret deres bøde ved at gifte sig, og på den 3

5 måde kunne de også undgå det offentlige skriftemål, som de ellers måtte gennemgå. Mere om det senere. Da bestemmelsen om lejermål havde til formål at styrke ægteskabet som institution, ville manden være forpligtet til at gifte sig med kvinden, medmindre han aflagde en ed og ved Gud sværgede på, at han ikke var far til barnet. På samme måde kunne han også slippe for det offentlige skriftemål. Hvis kvinden var uberygtet, kunne hun således kræve ægteskab med barnets far. Men hvis hun tidligere var blevet dømt for lejermål, ville hun være berygtet og kunne ikke kræve ægteskab. Anden gang en kvinde blev anklaget for lejermål ville hendes retslige udgangspunkt altså være markant ringere. Tredje gang en kvinde blev dømt for lejermål, ville det blive betragtet som et såkaldt kvalificeret lejermål, og for det ville hun blive idømt kagstrygning. Kvinden blev bundet til en kag, der var en søjle eller pæl et offentligt sted, og fik her pisk af bødlen med et ris. Reglen var, at bødlen skulle skifte riset ud efter hvert tredje slag, så det ikke blev for sløvt til at svirpe. Der var et stort ærestab forbundet med at blive lagt hånd på af bødlen, og på grund af dette ville kvinden blive betragtet som æreløs, hvis hun ikke allerede blev betragtet sådan på grund af sin udenomsægteskabelige omgang. Det var faktisk hensigten med denne straf, at den skulle være vanærende, og at kvinden i retslig forstand skulle være æresløs. En kagstrøgen kvinde havde ofte ikke andre udveje end prostitution for at overleve, da ingen retskaffen husbond ville tage en falden, æresløs kvinde i sin tjeneste. Det offentlige skriftemål var ikke formelt en straf, men det havde den funktion i praksis. En kvinde der havde begået lejermål skulle overbevise den lokale præst om sin anger, og det krævede ofte, at hun skulle genoplæres i sin børnelærdom om den kristne tro. Selve skriftemålet fandt sted på en fastlagt søndag efter højmessen, hvor hele menigheden endnu var til stede i kirken. Mens den bodfærdige synderinde knælede i kordøren bekendtgjorde præsten hendes navn og holdt en tordentale om det forkastelige i lejermål. Så skulle kvinden rejse sig, og med ansigtet vendt mod menigheden skulle hun vise anger og bede om forladelse for den synd, hun havde begået. Efter skriftemålet blev hun officielt optaget i menigheden igen, men lovgiverne har godt været klar over, at det kunne have sociale konsekvenser for kvinden. En bestemmelse i Danske Lov gør det nemlig klart, at man herefter ikke måtte bebrejde kvinden, det der var sket, og den der gjorde det alligevel skulle idømmes en bøde. Hvis det ikke var et problem for kvinderne, havde det jo ikke været nødvendigt at lovgive om det. Selv om gabestokken og det offentlige skriftemål ikke 4

6 har været vanærende i retslig forstand, har det i praksis ofte virket på samme måde som kagstrygningen. Ærestab og uægte børn Første gang en kvinde fik et barn uden for ægteskab var det altså stort set uundgåeligt, at hun mistede sin ære. Ære var noget helt håndgribeligt i og 1700-tallet. Man kunne få fradømt sin ære, hvis man begik en æreløs forbrydelse, som tilfældet var det med det kvalificerede lejermål. Hvis man mistede sin ære, mistede man sin plads i samfundet. Æreløse kvinder kunne have svært ved at blive gift eller få tjeneste. Hvis en kvinde var berygtet og havde mistet sin ære, var hendes ord også mindre værd, fordi kun æresfulde personer talte sandheden. Kvinden nød ikke længere fuld retslig beskyttelse i sædelighedssager, og kunne som nævnt ikke kræve ægteskab med barnefaderen ved et nyt lejermål. Ærestabet førte altså direkte til dårligere retslig position. Det er dog ikke sikkert, at ærestabet nødvendigvis ville ødelægge kvindens muligheder i lokalsamfundet fuldstændigt, og det var ikke umuligt for en kvinde at blive gift og komme i tjeneste, selvom hun havde fået et uægte barn eller to. Det afhang i høj grad af lokalsamfundets sociale dom over hende, og kom ofte an på hendes øvrige opførsel. Men en tilværelse som ugift kvinde med et eller flere børn var ofte lig med fattigdom og elendighed. Tiggeri og prostitution blev for mange de eneste indtægtskilder. Et uægte barn var et barn født uden for ægteskab. Kun hvis forældrene giftede sig efterfølgende ville et sådant barn kunne blive betragtet som et ægte barn. Et uægte barn havde ikke de samme rettigheder som et ægte. Det havde ikke arveret efter faren eller krav på underhold af nogen art fra dennes side. Samtidigt blev det regnet for mindre værd og mindre ærefuldt end børn af ægte fødsel. Allerede fra fødslen blev barnet altså socialt fordømt på grund af dets herkomst. Det vanskelige ægteskab Danske Lov støttede altså op om ægteskabsinstitutionen, men der var faktisk samtidigt retslige hindringer mod ægteskab at finde i selvsamme lov. Den katolske kirke havde indført en lang række af ægteskabsforbud for, hvem man ikke måtte gifte sig med. De havde overlevet reformationen, og var nu blevet integreret i Danske Lov. Grandfætre og grandkusiner måtte ikke gifte sig med hinanden, ligesom man ikke måtte gifte sig med sine svigersøskende. En mand måtte altså eksempelvis ikke gifte sig med sin afdøde 5

7 brors enke. Dette var især et problem der ikke skete den store udskiftning i de enkelte sogne, og at befolkning således var meget stationær i bondesamfundet. Stavnsbåndets indførelse i 1733 betød, at det blev nærmest umuligt for unge mænd at rejse fra deres hjemsogn på lovlig vis, og det satte med tiden naturlige begrænsninger for mulige ægtefæller, der ikke var omfattet af ægteskabsforbuddet. Man kunne hurtigt løbe tør for egnede gifteemner. Det kunne dog lade sig gøre at søge dispensation for et sådant ellers forbudt ægteskab, men sådan en bevilling var dyr. Myndighederne var godt klar over, at ægteskabsforbudene førte til løsagtighed, for børn skulle folk nok få, hvad end de var gift eller ej. Pligtfølelsen over for Gud var dog endnu for stor til at lave radikale ændringer i ægteskabsforbudene og samtidigt har bevillingssystemet også skæppet godt i statskassen. Ud over de retslige ægteskabsforbud kunne der også være hindringer af praktisk art mod at indgå et ægteskab, som skyldtes de økonomiske og sociale strukturer i samfundet. Før en mand kunne gifte sig og stifte familie, var han nødt til at kunne forsørge kone og børn. En soldaterløn var for eksempel for ussel til dette. Det var almindeligt, at en søn eller datter med ægtefælle overtog deres forældres fæstegård, når de disse blev for gamle til at drive gården. De gamle kunne så blive boende på aftægt med kost og brændsel efter aftale. Det var dog svært at få det hele til at løbe rundt for den nye fæstebonde, hvis han både skulle forsøge de gamle og sin nye familie. Derfor ventede mange med at stifte familie og overtage fæstegården til de gamle stod med det ene ben i graven, så de ikke skulle have dem længe på aftægt. Ugifte tjenestefolk blev i høj grad foretrukket frem for gifte, og håndværkesvende havde ligefrem pligt til at forblive ugifte og bo hos deres mester, indtil de selv var i stand til at etablere sig som selvstændig håndværksmester, hvilket var en dyr affære. Godserne havde også brug for en stor mængde ugift arbejdskraft, og nogen godsejere kunne finde på at forbyde deres karle at gifte sig, før de havde skrabet penge nok sammen til at fæste en gård. Barnedrab Det ville altså føre rigtig mange dårlige ting med sig, at få et barn uden for ægteskab, og udsigten til kagstrygning og offentligt skriftemål kunne drive nogen kvinder til at slå barnet ihjel. Bestemmelsen for barnedrab i Danske Lov lyder således: Letfærdige Qvindfolk, som deres Foster ombringe, skulle miste deres Hals, og deres Hoved sættes på en Stage. 6

8 Begrebet letfærdig omfattede kun de kvinder, der var blevet gravide uden for ægteskab. Med ordet Foster skelnes der ikke mellem det ufødte og nyfødte barn. Loven krævede dog, at barnet skulle være levende født og have været udsat for forsætlig vold, for at der kunne falde dom efter denne bestemmelse. Selvom der ikke var bevis for vold, kunne kvinden stadig blive dømt til døden, hvis hun havde født sit barn i al hemmelighed og spædbarnet var dødt eller forsvundet, som det ses af Danske Lov 6-6-8: Vorder noget letfærdigt Qvindfolk med Barn, og med sin Barnefødsel i Dølgsmål omgår, og ikke bruger de ordentligt beskikkede Midler, som hende og Fosteret i saadant Tilfælde kunne betjene, og samme Barn borte bliver, eller paaskydes at være dødfødt, eller i andre Maader forkommet, da skal hun agtes saa som hun sit Foster med Vilje havde ombragt. At omgå sin fødsel i dølgsmål betyder, at kvinden har holdt sin graviditet hemmelig og forsøgt at skjule den, og at hun har født et afsidesliggende og øde sted. Med de ordentligt beskikkede midler, bestemmelsen refererer til, menes der først og fremmest jordmødre. Hvis en kvinde fødte uden hjælp fra en jordmoder, og barnet uheldigvis omkom ved fødsel, betragtede loven det altså som om, at kvinden havde dræbt sit barn med vilje. I 1700-tallets retspraksis gjaldt det samme princip som i dag om, at man er uskyldig indtil det modsatte er bevist. Bevisbyrden lå altså som udgangspunkt hos anklageren. Men i sager hvor et barn var dødt eller forsvundet efter at moren havde født i dølgsmål, så var det modsatte tilfældet. I sådanne sager var det op til kvinden selv at bevise sin uskyld. Når det først var bevist, at kvinden havde født et barn, så måtte hun modbevise, at hun ikke havde slået det ihjel med vilje. Hun skulle dog have hjælp af dommer, forsvarer og anklager hertil. Et uægte barn måtte ikke blive begravet, før præsten havde underrettet myndighederne, så det kunne undersøges om barnet havde været udsat for vold. Kvinder anklaget for barnemord blev i første omgang stillet for en birkeret. En birk var betegnelsen for en mindre retskreds, hvor godsejeren havde ret til at udnævne den lokale birkedommer. Der var ikke tale om en tredeling af magten i en lovgivende, dømmende og uudøvende magt, som vi har det i dag. En birkedommer fungerede nemlig både som dommer og politimester og udgjorde på den måde både den dømmende og udøvende magt på godsets område. Hvis den mistænkte kvinde nægtede overhovedet at have født, måtte birkedommeren først bevise det modsatte ved at lade hende undersøge og malke af en jordemoder eller en anden erfaren kvinde for at se, om der var mælk i brysterne. Hvis det var tilfældet var det altså så op til 7

9 kvinden, at bevise at hun ikke havde lagt hånd på sit barn. Hvis kvinden helt og holdent kunne bevise, at hun hverken havde forårsaget sit barns død ved en aktiv handlig eller ved at lade det dø uden at gribe ind, skulle hun frifindes. Hvis hun kun var i stand til skabe en vis formodning om, at hun ikke med vilje havde dræbt sit barn, kunne hun blive idømt en arbitrær straf. En arbitrær straf var en skønsmæssig straf, som dommeren kunne vælge at idømme den anklagede efter hans bedste vurdering, hvis den enkelte sag viste sig at falde uden for loven. Sådan en dom kunne f.eks. lyde på nogle års arbejde i et tugthus. Når en kvinde var blevet dømt ved en birkedomstol, blev sagen som regel prøvet ved et af landstingene. Henrettelse og benådning En dødsdømt kvinde kunne blive henrettet på både en ærlig og uærlig måde. Hvis en kvinde kun blev dømt til at miste sin hals, var der tale om en ærlig henrettelse. Det skete hvis der eksempelvis var formildende omstændigheder i sagen, og i så fald skulle kvinden halshugges med et sværd, da det blev anset som mere ærefuldt, end hvis det var med en økse. Sværdet gav en noget mere usikker og potentiel ubehagelig henrettelse, da et stort bøddelsværd kan være vanskeligt at håndtere. Desuden sad kvinden på knæ og holdt hovedet frem uden nogen form for understøttelse, så det lykkedes ikke altid for bødlen at hugge halsen over i ét hug og måtte ofte bruge flere forsøg. Hvis en kvinde derimod blev dømt til at miste sin hals og få sat sit hoved på en stage, var der tale om en uærlig henrettelse, som foregik med økse. En økse er dog nemmere at håndtere end et sværd, og kvinden skulle også lægge sit hoved på en blok, så det gav en noget mere sikker henrettelse. At hovedet skulle sættes på en stage betød til gengæld også, at kvinden skulle begraves på retterstedet af natmanden. Natmanden var bødlens hjælper og ham der tømte byens lokummer for lort om natten. Man blev altså ikke begravet på kirkegården, som man blev ved en ærlig henrettelse. Her spiller religionen igen ind i lovgivningen, da man ikke kun straffede kvinden i dette liv, men også i det næste. Det var nemlig almindelig folketro, at ved en begravelse uden for kirkegården og i værste fald på retterstedet, ville den døde miste sin salighed og blive udelukket fra Guds rige, og det kunne føre til, at denne blev genganger. Kirken har dog haft en anden opfattelse af dette, og i Danske Lov gøres der et stort nummer ud af, at præsterne skal forberede forbryderne til evigheden. En kvinde blev i 1700 dømt til halshugning ved sværd, hovedet sat på stage og begravelse på retterstedet som 8

10 en mildere version af den helt uærlige henrettelse. På retterstedet havde man sat en kiste frem, og da kvinden troede hun skulle begraves på kirkegården, har hun kunnet gå døden mere roligt i møde. Efter henrettelsen blev kisten dog båret tom bort, og tilskuerne kunne bevidne, at kvinden blev begravet på retterstedet. Det skete nemlig til ære for dem. Henrettelser ansås for at være en velfortjent straf, men tjente først og fremmest som eksempler til skræk og advarsel. Derfor skulle en henrettelse også finde sted på den lokale egn, hvor folk kendte den dømte, og fuldbyrdelsen af dommen dermed kunne gøre et ekstra stort indtryk. Efter at en dødsdom var blevet afsagt af et landsting, kunne kvinden ønske at få sin sag stillet for Højesteret. Højesteret kunne så vælge at formilde dommen på kongens vegne. Det ville for det meste betyde, at kvinden fik lov til at blive begravet på kirkegården i stedet for at få hovedet sat på stage, eller at hun blev indsat i tugthuset på livstid i stedet for at blive henrettet. En dom ville typisk blive formildet, hvis kvinden havde tilstået og angrede tilstrækkeligt, eller hvis hun var enfoldig. Det var især indtil midten af 1700-tallet at kvinderne rent faktisk blev henrettet for barnemord, og fra 1750 erne blev kvinderne i stigende grad benådet til arbejde i tugthuset på livstid, hvorved de kunne gøre nytte for staten. I den sidste halvdel af 1700-tallet var den gængse praksis, at kvinden blev dømt til at miste sin hals, få sat hovedet på stage og blive begravet af natmanden. Dommerne indstillede så kvinden til benådning, og kongen efterkom den indstilling. Straffen blev ændret til indsættelse i tugthuset på livstid, og i slutningen af århundredet kom kvinderne kun til at sidde nogle år. Dødsstraffen for barnemord og fødsel i dølgsmål var reelt afskaffet, selvom det først skete officielt med straffeloven i Reformer Allerede i 1700-tallet så de retslærde, at der var en sammenhæng mellem lejermålsbøder, gabestok, offentligt skriftemål og kagstrygning og så fødsler i dølgsmål og barnemord. Det affødte en diskussion om, hvorvidt man skulle holde fast i den strenge sædelighedslovgivning af hensyn til landets moral i almindelighed, eller om man skulle slække på denne på grund af de alvorlige konsekvenser, den havde. I løbet af den anden halvdel af 1700-tallet kom der en del reformer på området. I 1751 blev straffen for tre gange lejermål ændret fra kagstrygning til 6-8 års fængsel i tugthuset. I 1767 blev det offentlige skriftemål for lejermål afskaffet, og argumentet herfor var, at det havde fået karakter af straf med skadelige virkninger for kvinderne, og at kvinderne kunne finde på at 9

11 skjule deres graviditet og dræbe barnet af frygt for følgerne af skriftemålet. Rige kvinder havde tidligere kunnet slippe for offentligt skriftemål ved at betale en bevilling til fritagelse, og disse indtægter ville lovgiverne ikke miste. I stedet for skriftemålet indførtes der derfor en 8 dages fængselsstraf, som man kunne slippe for ved at betale den samme størrelse bøde, som man havde gjort ved skriftemålet. I 1812 blev pengebøderne for første og anden gangs lejermål afskaffet. Det skete for at give kvinderne realistisk mulighed for at opfostre deres børn, noget som havde været svært at klare tidligere, især med de høje lejermålsbøder. Dette blev også gjort yderligere nemmere ved en forordning i 1763, hvor faren til et uægte barn fik pligt til at bidrage til barnets underhold. Staten havde behov for mange nyttige borgere, og også uægte børn kunne have en potentiel værdi for samfundet. Med den nye forordning havde man et håb om, at børnene ville blive opdraget til nyttige samfundsborgere i stedet for at blive tabt på gulvet. Argumenterne er. altså ikke længere religiøse, men grunder både i den naturretslige opfattelse, som oplysningstiden førte med sig, men også i hvad der var i statens interesse. Målet var en stærk stat, både militært og økonomisk, og en stor befolkning blev i sig selv også set som et bevis på statens styrke. Jo større befolkning, jo større grundlag var der for at inddrive skatter og jo flere soldater kunne man udskrive til hæren. Det blev altså betragtet som en opgave for staten at lave reguleringer, der kunne øge befolkningstilvæksten. Disse tanker var på ingen måder nye, men de tog til i løbet af århundredet. Et argument blandt lovgiverne for at fjerne dødsstraffen var, at der ikke var nogen fornuft i, at man udover den arbejdskraft som man havde mistet ved selve barnemordet, skulle miste endnu et par hænder, som man ville gøre, hvis moren blev henrettet. 10

Børn født uden for ægteskab

Børn født uden for ægteskab Børn født uden for ægteskab Når børn var født uden for ægteskab, blev de i kirkebogen anført som uægte børn. Ordet uægte forbindes både i dag og tidligere med falskhed og ubetydelighed. Sådan så man også

Læs mere

KEND DIN RET RETSLEX

KEND DIN RET RETSLEX KEND DIN RET RETSLEX Retsstaten DOMSTOLSSTYRELSEN, DECEMBER 2014 A RETSSTATEN Har du tænkt over, hvorfor politikerne ikke kan blande sig i domstolenes afgørelser, eller hvorfor det er vigtigt, at der er

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Herskab og tjenestefolk

Herskab og tjenestefolk Herskab og tjenestefolk Skæbnefortællinger 1868-1875 Udarbejdet af Gammel Estrup - Herregårdsmuseet Folkehold på Gammel Estrup Indholdsfortegnelse Om fortællingerne... 3 Indledning... 4 Tyendet som samfundsgruppe...

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

2 Overskrift Tekst spalte

2 Overskrift Tekst spalte 2 Overskrift Tekst spalte Når kirkebøgerne mangler Når kirkebøgerne mangler Hvis man er interesseret i at spore bestemte personers familieforhold, kan man komme ud for, at kirkebøgerne ikke går langt

Læs mere

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven.

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven. Side 3 Kurven historien om Moses i kurven En lov 4 Gravid 6 En dreng 8 Farvel 10 Mirjam 12 En kurv 14 Jeg vil redde ham 16 En mor 18 Tag ham 20 Moses 22 Det fine palads 24 Side 4 En lov Engang var der

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL ALBERT WOODFOX, USA 1) Hvorfor sidder Albert Woodfox i fængsel? 2) Hvorfor sidder Albert Woodfox i isolationsfængsel? 3) Mener du, at det er retfærdigt at sætte Albert Woodfox i isolationsfængsel

Læs mere

Menneskerettighederne

Menneskerettighederne 1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Hvad siger loven 00:00:00. vignet starter 00:01:04. Titel: Hvad siger Loven. 00:01:17. Folketingssalen

Hvad siger loven 00:00:00. vignet starter 00:01:04. Titel: Hvad siger Loven. 00:01:17. Folketingssalen Hvad siger loven 00:00:00 vignet starter 00:01:04 Titel: Hvad siger Loven 00:01:17. Folketingssalen 00:01:39 taler i folketingssalen:..socialdemokratiske ordfører, Lone Møller svarede særdeles glimrende

Læs mere

Dette er en sammenskrevet tekst, hele teksten findes her: http://vetus.skoletjenesten.dk/sider/pdf/nationalmuseet/danmarkshistorier/ret_rimeligt.

Dette er en sammenskrevet tekst, hele teksten findes her: http://vetus.skoletjenesten.dk/sider/pdf/nationalmuseet/danmarkshistorier/ret_rimeligt. Forbrydelse og straf Dette er en sammenskrevet tekst, hele teksten findes her: http://vetus.skoletjenesten.dk/sider/pdf/nationalmuseet/danmarkshistorier/ret_rimeligt.pdf 1700-tallet var en tid, hvor blodige

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Når 2 bliver til 3 hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Det er naturligt og normalt at være gravid Men under graviditeten sker

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. august 2015 Kirkedag: 9.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,1-9 Salmer: SK: 402 * 292 * 692 * 471,4 * 2 LL: 402 * 447 * 449 * 292 * 692 * 471,4 * 427 Hvis mennesker

Læs mere

Uægte børn versus ægte børn Af Leif Christensen, 28. februar 2011

Uægte børn versus ægte børn Af Leif Christensen, 28. februar 2011 Uægte børn versus ægte børn Af Leif Christensen, 28. februar 2011 U ægte børn er et underligt begreb i vores tid, da børn jo nu engang er små mennesker af kød og blod, som jo ikke kan være andet end ægte

Læs mere

FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961)

FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961) FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961) De kontraherende stater, som handler i henhold til den af De forenede Nationers Generalforsamling den 4. december 1954 vedtagne resolution 896 (IX),

Læs mere

Statuen og Stenen Daniel 2:1-6 I sit andet regeringsår havde Nebukadnezar en drøm, han blev grebet af uro og kunne ikke falde i søvn igen. Så befalede kongen at mirakelmagerne, besværgerne, troldmændene

Læs mere

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N B Ø R N E K O N V E N T I O N E N FNs Konvention om Barnets Rettigheder Børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Det fastslår Børnekonventionen konventionen om

Læs mere

GRUNDLOVEN 1915 TEKSTER

GRUNDLOVEN 1915 TEKSTER GRUNDLOVEN 1915 TEKSTER DA DEMOKRATIET BLEV TIL I DANMARK Den 5. juni 1849 gik Danmark fra enevælde til demokrati. Enevælde vil sige, at der er en konge, der regerer over landet. Når Danmarks Frederik

Læs mere

Arbejdsbeskrivelse for sognemedhjælper indtast navn ved Indtast

Arbejdsbeskrivelse for sognemedhjælper indtast navn ved Indtast Arbejdsbeskrivelse for sognemedhjælper indtast navn ved Indtast kirkens/kirkernes navn(e) kirke(r) Sognemedhjælperen har det selvstændige ansvar for at løse de opgaver, som efter menighedsrådets beslutning

Læs mere

Har du været udsat for en forbrydelse?

Har du været udsat for en forbrydelse? Har du været udsat for en forbrydelse? Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig En straffesags forløb Når politiet f.eks. ved en anmeldelse har fået kendskab til, at der er begået en forbrydelse,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af børneloven, lov om adoption, retsplejeloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 207 Folketinget 2012-13

Forslag. Lov om ændring af børneloven, lov om adoption, retsplejeloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 207 Folketinget 2012-13 Til lovforslag nr. L 207 Folketinget 2012-13 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 4. juni 2013 Forslag til Lov om ændring af børneloven, lov om adoption, retsplejeloven og forskellige andre love

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt.

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt. Ind-led-ning Det, du nu skal læ-se, er rig-tig sket. Det ske-te for mang-e år si-den. Den sør-ge-li-ge be-gi-ven-hed fandt sted i 1866. Hvor læng-e si-den mon det er? Det er så sør-ge-ligt det, der ske-te,

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 14. juni 2012

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 14. juni 2012 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 14. juni 2012 Sag 69/2012 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Jakob Lund Poulsen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Uummannaq Kredsret den 21.

Læs mere

Verdens Børns Grundlov

Verdens Børns Grundlov Verdens Børns Grundlov Populariseret og forkortet udgave af FNs Børnekonvention 1 I) Bø r n e k o n v e n t i on e n s rettigheder Artikel 1 Aldersgrænsen for et barn I Børnekonventionen forstås et barn

Læs mere

Grindsted Kirke. Onsdag d. 24. december 2014 kl. 16.30. Egil Hvid-Olsen.

Grindsted Kirke. Onsdag d. 24. december 2014 kl. 16.30. Egil Hvid-Olsen. 1 Grindsted Kirke. Onsdag d. 24. december 2014 kl. 16.30. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til juleaften, Luk. 2,1-14, 1. tekstrække. Forløb Klokkeringning. Præludium. Indgangsbøn. 1. salme: DDS 94 Det kimer

Læs mere

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Temaer Overlevelse i det fremmede Emigration (udvandring) til Danmark? Bosætning i Danmark? Vilkår og betingelser. Spiloplæg Den unge huguenot

Læs mere

Grundbogen til Sidste Søndag

Grundbogen til Sidste Søndag Hvad er rollespil I dette kapitel vil vi forklare lidt omkring hvad rollespil er. Først vil vi forsøge at definere rollespil (en svær opgave), og derefter har vi et afsnit skrevet specielt til forældrene

Læs mere

MED LIVET SOM INDSATS

MED LIVET SOM INDSATS Prædien af Morten Munch 2. s. e. trinitatis / 29. juni 2014 Tekst: Luk 14,25-35 Luk 14,25-35 s.1 MED LIVET SOM INDSATS Provokerende ord; trinitatistidens langfredag Det er snart ferie for de fleste, men

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen

Justitsministeriet Lovafdelingen Justitsministeriet Lovafdelingen Dato: 21. juni 2005 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2005-730-0013 Dok.: CHA40254 N O T I T S om udviklingen i strafniveauet efter lov nr. 380 af 6. juni 2002 (strafskærpelsesloven)

Læs mere

Militær straffelov. Kapitel 1 Almindelig del

Militær straffelov. Kapitel 1 Almindelig del LOV nr. 530 af 24/06/2005 Militær straffelov VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Kapitel 1

Læs mere

I tilfælde af et seksuelt overgreb...

I tilfælde af et seksuelt overgreb... I tilfælde af et seksuelt overgreb... Seksuelle overgreb forekommer alle vegne i samfundet. Som vi har set i de senere år, forekommer de også i Den katolske Kirke. De er også forekommet i vort eget bispedømme

Læs mere

Familieretlige sager. Michael Dupont. Frants Henningsen, Forladt dog ej af Venner i Nøden, 1888.

Familieretlige sager. Michael Dupont. Frants Henningsen, Forladt dog ej af Venner i Nøden, 1888. Familieretlige sager Michael Dupont Frants Henningsen, Forladt dog ej af Venner i Nøden, 1888. Hvad skal vi nå? Faderskabssager Skilsmissesager Adoptionssager Hvordan udfyldes en ansøgning Den korte version

Læs mere

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12.

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. 1 Man fortæller, at det eneste bygningsværk på, der kan ses fra månen er den kinesiske mur, der som en bugtet sytråd slynger sig rundt på jordens klode. En

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Praktik i SOS Youth Village Cebu, Filippinerne

Praktik i SOS Youth Village Cebu, Filippinerne Rejsebrev nr. 2 Januar 2011 Praktik i SOS Youth Village Cebu, Filippinerne Indledning: I mit første rejsebrev skrev jeg lidt om mig selv og min motivation for at have taget min tredje praktik i Filippinerne.

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Når døden er en overgang Et menneskes liv består af mange overgange, hvor vi går fra én tilstand til en anden. Overgangene markerer, at en person har bevæget sig fra ét sted i livet til et andet: Vi bliver

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis, Luk 7,11-17. 1. tekstrække.

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis, Luk 7,11-17. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 15. september 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 16. søndag efter trinitatis, Luk 7,11-17. 1. tekstrække. Salmer. DDS 750 Nu titte til hinanden de favre blomster

Læs mere

Retten til et liv før døden

Retten til et liv før døden Retten til et liv før døden Gudstjeneste ideer Mennesker verden rundt oplever at deres grundlæggende rettigheder fratages dem og dermed deres ret til et værdigt liv før døden. Ret til mad og vand, sundhed

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

KEND DIN RET RETSLEX

KEND DIN RET RETSLEX KEND DIN RET RETSLEX Rettens arbejde DOMSTOLSSTYRELSEN, DECEMBER 2014 A RETTENS ARBEJDE Du får nok selv brug for at aflægge besøg i en byret på et tidspunkt i dit liv, og det kan der være mange grunde

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd).

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). DOM Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). 22. afd. nr. S-771-14: Anklagemyndigheden mod T (advokat Tage

Læs mere

Hvad gør Klubhus-fællesskaber til sande klubhus-fællesskaber? Robby Vorspan, ICCD. 13. Internationale Konfrence, Plenary Session

Hvad gør Klubhus-fællesskaber til sande klubhus-fællesskaber? Robby Vorspan, ICCD. 13. Internationale Konfrence, Plenary Session Gennem årene har det verdensomspændende klubhusfællesskab lagt mere og mere vægt på "fællesskabs" aspektet i sin definition af, hvad der gør et klubhus til et klubhus. Vi har erkendt, at det faktum at

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

gode råd om at se og forebygge overgreb

gode råd om at se og forebygge overgreb En pjece til: Mennesker med handicap Professionelle Pårørende Netværk Socialt Udviklingscenter SUS Seksuelle overgreb mod mennesker med handicap gode råd om at se og forebygge overgreb 2 Seksuelle overgreb.

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

Herrekloster Et kloster der ligger på landet. Ejer meget jord. Munkene driver landbrug, er selvforsynende.

Herrekloster Et kloster der ligger på landet. Ejer meget jord. Munkene driver landbrug, er selvforsynende. Herrekloster Et kloster der ligger på landet. Ejer meget jord. Munkene driver landbrug, er selvforsynende. Tiggerkloster Et kloster der ligger i byen. Munkene lever i fattigdom og får gaver og almisser

Læs mere

HVAD ER ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER?

HVAD ER ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER? Når mine forældre taler om ære, er det altid i forhold til, hvad andre tænker om os som familie. Hvis vi piger i familien gør noget forkert, siger de, at hele familien kan miste æren. (Pige Vi vil også

Læs mere

Om arvefæste og landboreformer

Om arvefæste og landboreformer 25. marts 2013 Om arvefæste og landboreformer - lidt landbohistorie i Solrøds 5 landsbyer Af Bent Hartvig Petersen Aktualiseret af en aflevering til Solrød Kommunes Lokalarkiv af en større samling dokumenter

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. 1)

Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. 1) Page 1 of 6 LBK nr 734 af 28/06/2006 Gældende (Ligebehandlingsloven) Offentliggørelsesdato: 07-07-2006 Beskæftigelsesministeriet Senere ændringer til forskriften LOV nr 182 af 08/03/2011 Oversigt (indholdsfortegnelse)

Læs mere

Steen Steensen Blicher (1772 1848): Hosekræmmeren (1829) for en del år siden. i sidste måned. i sidste uge

Steen Steensen Blicher (1772 1848): Hosekræmmeren (1829) for en del år siden. i sidste måned. i sidste uge Side 10 af 28 Navn: Steen Steensen Blicher (1772 1848): Hosekræmmeren (1829) 1. Fortællerens første besøg hos hosekræmmeren finder sted for en del år siden i sidste måned i sidste uge 2. Fortællerens første

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller Forældreansvarslov Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1. Børn og unge under 18 år er under forældremyndighed, medmindre de har indgået ægteskab. 2. Forældremyndighedens indehaver skal drage omsorg for barnet

Læs mere

Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane

Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane Appendix 1 November 2006 Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane Disse retningslinier er udarbejdet i forbindelse med Rotary Danmarks Ungdomsudvekslings politik

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2009/10. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2009/10. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2009/10 Opgave 1 Hella, der er enke, bliver gift med Mads i 2003. Ægteparret har formuefællesskab. I 2005 fødes fællesbarnet Smilla. Da Smilla er 1 år, bliver Hella ansat

Læs mere

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se.

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. januar 2015 Kirkedag: 2.s.e.H3K Tekst: Joh 2,1-11 Salmer: SK: 22 * 289 * 144 * 474 * 51,1-2 LL: 22 * 447 * 449 * 289 * 144 * 474 * 430 Moses vil gerne

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

VIL DU HJÆLPE MED AT BYGGE

VIL DU HJÆLPE MED AT BYGGE SKAL ROMAERNE HØRE EVANGELIET PÅ DERES EGET SPROG? VIL DU HJÆLPE MED AT BYGGE EN KIRKE? 1 ET UDSAT FOLK SYNDEBUKKE Samfundets tabere og sorte får, samfundets bundfald, samfundsnassere eller tyveknægte

Læs mere

Tragiske omstændigheder ender lykkeligt i Caspers Stiftelse i Frederikshavn

Tragiske omstændigheder ender lykkeligt i Caspers Stiftelse i Frederikshavn Tragiske omstændigheder ender lykkeligt i Caspers Stiftelse i Frederikshavn Da Frederikshavn Stadsarkiv for et års tid siden gik i gang med en større oprydning i kælderen under Frederikshavn Rådhus, dukkede

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE ER REGLER KEDELIGE? NEJ! men de kan være svære at læse! Hvis du har interesse for samfundet, og indretningen

Læs mere

Indhold Rigslov... 2 Straffeloven... 3 Lov for Handel og Jord... 5 Artefaktloven... 6

Indhold Rigslov... 2 Straffeloven... 3 Lov for Handel og Jord... 5 Artefaktloven... 6 Indhold Rigslov... 2 Straffeloven... 3 Lov for Handel og Jord... 5 Artefaktloven... 6 Rigslov Denne lov gælder for Palenia og omegn, samt vasaller deraf. Stk. 2: Palenia og omegn været Palenia by samt

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk Anna Louises baggrund

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 2. oktober 2003 ARBEJDSDOKUMENT om fattigdomsbetingede sygdomme og reproduktiv sundhed i AVS-landene i forbindelse

Læs mere

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret Tip rigtige om Menneskesønnen kapitel - Hvad er kristendommens symbol? ) slangen X) lyset ) korset Jesus bliver født i ) Jerusalem X) Betlehem ) Nazaret Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel.

Læs mere

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 1 ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 Kim Torp, søndag d. 22. februar 2015 TROFASTHED Det handler om at være trofast: Markus Evangeliet 16:10 14 Den, der er tro i det små, er også tro i det store. Den, der er uærlig

Læs mere

Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser

Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser 1 Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser Indledning ved biskopperne Baggrunden for denne vejledning er, at den kirkebogsførende sognepræst er begravelsesmyndighed i sognet.

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Den lille Katekismus. af dr. Martin Luther. 2009 HvadErKristendom

Den lille Katekismus. af dr. Martin Luther. 2009 HvadErKristendom Den lille Katekismus af dr. Martin Luther 2009 HvadErKristendom Indhold De ti bud... 3 Troen... 6 Fadervor... 8 Den hellige dåbs sakramente...11 Alterets sakramente... 13 De ti bud Sådan som en husfader

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder SOCIAL KONTROL: LOVGIVNING OG TILBUD Etnisk Konsulentteam Christina Elle og Kristine Larsen Etnisk Konsulentteam konsulentbistand til fagfolk

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere