BARNEMORD I DET 18. A RHUNDREDE - HVORDAN OG HVORFOR?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BARNEMORD I DET 18. A RHUNDREDE - HVORDAN OG HVORFOR?"

Transkript

1 BARNEMORD I DET 18. A RHUNDREDE - HVORDAN OG HVORFOR? Af Simon Steen Hansen Foto: Anker Tiedemann

2 de det? Hvilke omstændigheder kunne drive en nybagt mor til barnemord? Barnemord i det 18. årh. - hvordan og hvorfor? Den 27. maj 1754 forlod tjenestepigen Gisle Nielsdatter den mark, hvorpå hun havde arbejdet hele dagen. Hun begav sig ud på en lang omvej til den gård, hvor hun havde arbejdet sidste sommer, for at hun ikke skulle støde ind i nogen hun kendte. Hun skjulte sit ansigt bag et forklæde og sin højgravide mave under et tykt lag tøj. Da hun kom til gården gik hun ind i laden for at føde, og da hun senere vendte tilbage til marken for at genoptage arbejdet, var det uden sit barn. Det fandt man liget af over en uge senere, gemt af vejen i et knippe halm inde i laden. Der findes mange grufulde beretninger fra Danmark i det 18 årh. om kvinder, der tog livet af deres nyfødte spædbarn og gemte liget af vejen i vandhuller, dragkister og møddinger. På 300 års afstand kan det være svært for os at begribe, og ét spørgsmål melder sig først og fremmest: hvorfor gjorde Først skal vi se på, hvad det var for sociale og samfundsmæssige forhold kvinderne levede under. Den tid, som artiklen beskæftiger sig med, dækker en overgangsperiode fra et traditionelt til et moderne samfund. I det traditionelle samfund bor de fleste i små landsbyer og er beskæftiget ved landbruget. Normerne for samfundet ligger fast og er bestemt af religionen, der har en meget stor betydning. Familien er ligeledes meget vigtig i det traditionelle samfund, og det er her man henter støtte, da velfærdsstaten ikke er udviklet. Danske Lov Den lov som man levede under i det 18. årh. kunne faktisk være en væsentlig årsag til barnemord, som vi senere skal se. Efter Enevældens indførelse i 1660 opstod der et ønske om at samle al gældende lovgivning i én lovbog. Tidligere havde man haft landskabslovene (Skånske Lov, Jyske Lov og Sjællandske Lov), der kun gjaldt i de enkelte landsdele, og ikke i staten som helhed. Efter en langvarig udarbejdningsproces over flere årtier blev resultatet Danske Lov fra Loven blev ikke udarbejdet fra bunden, men 1

3 byggede videre på blandt andet de gamle landskabslove, og der er derfor tydelige spor efter det traditionelle samfund at finde i Danske Lov. Danmark var med reformationen i 1536 blevet et protestantisk rige. Den tidlige enevælde blev legitimeret med, at kongen repræsenterede en samfundsorden indstiftet af Gud, hvor det verdslige og gejstlige var to sider af samme sag. I Danske Lov finder man derfor en stærkt religiøs påvirkning fra biblen og de 10 bud, som det også fremgår af Christian V s indledning til loven. "Guds Frygt og Retfærdighed er de tvende fornemste Støtter og Hovedpiller, med hvilke Lande og Riger udi deres bestandige Flor og Velstand befæstes og opholdes " Det var kendetegnende for det enevældige statsstyre, at selv de mindste detaljer i undersåtternes liv var genstand for regulering, såsom ægteskab og seksuel adfærd. Det faldt ind under sædelighedslovgivningen. Det hellige ægteskab Ægteskabet var indstiftet af Gud og var derfor ukrænkeligt, og kongen skulle i det tidlige enevælde beskytte denne samfundsinstitution med loven. I biblen kunne man læse om ægteskabets ukrænkelighed, og der blev lagt stort vægt på det 6. bud om, at man ikke måtte bedrive hor. Under katolicismens seksualmoral var samleje mellem ægtefæller kun tilladt for at få børn. Med reformationen blev seksualiteten legaliseret inden for ægteskabets rammer, og mellem ægtefæller blev det nu anset for helt naturligt at få stillet seksualdriften. Sex var ikke længere en synd, men en gave fra Gud der måtte nydes i ægteskabet, og det var en vigtig del af reformationens ideologi. Seksuelle forhold uden for ægteskabet var derfor en trussel mod det hellige ægteskab og måtte straffes. Ægteskabets centrale samfundsstatus var altså i første omgang religiøst begrundet, men det hang også nøje sammen med den verdslige verden og befolkningens materielle virkelighed. For langt størstedelen af befolkningen var deres nærmeste tilhørsforhold til den husstand, de boede i, og ægteskabet var det bærende element i husstanden. Husbonden havde en række juridiske rettigheder som for eksempel revselsesretten, ikke kun over for sin familie men også over for sine tjenestefolk. Modsat havde han også ansvaret for, at de levede efter landets love og normer. Husbonden 2

4 repræsenterede officielt husstanden udadtil i landsbyfællesskabet, og hvis han var gårdejer sad han med på tinge, hvor vigtige beslutninger om blandt andet dyrkningsfællesskab blev taget. Han var således ansvarlig for at integrere husstanden i landsbyens sociale fællesskab. Det var også husbonden, der var økonomisk ansvarlig for gården og som eksempelvis var i stand til at tage lån på vegne af husstanden. I praksis delte husbonden ansvaret og disse rettigheder med sin hustru, og dermed fik en gift kvinde via hendes mands husbondstatus adgang til en social position og magt, som den ugifte kvinde måtte se langt efter. Selve dagligdagen i husstanden krævede også et ægtepar, idet der var en arbejdsfordeling i mandlige og kvindelige ansvarsområder. Hustruen, som også blev kaldt for madmor, havde ansvaret for madlavning, børnepasning og andre arbejdsopgaver inde i huset. Kvindearbejde blev anset for at være nedværdigende for mænd at udføre, og en mand havde derfor brug for en hustru. Kvinder kunne dog godt bidrage til mandens udendørs arbejde med den daglige drift af gården, men hun havde til gengæld brug for manden til at repræsentere husstanden juridisk og økonomisk. Når udenomsægteskabelig seksuel omgang med uægte børn til følge var en trussel mod ægteskabsinstitutionen, var det altså også en trussel mod den eksisterende samfundsorden helt nede på husstandsplan. Lejermålsstraffen Lejermål var tidens betegnelse for et seksuelt forhold mellem to ugifte med graviditet til følge, og i Danske Lov forsøgte staten at nedbringe den udenomsægteskabelige seksuelle omgang ved at straffe lejermål, som det fremgår af Danske Lov : Hvo nogen Qvindsperson beligger, bøde til sit Herskab fire og tyve Lod Sølv, og Qvindfolket tolv Lod Sølv, og begge står åbenbare Skrifte. Har de ikke Middel til Bøderne, da starffes de efter deres Formue og med Fængsel på Kroppene; men dersom de ægter hverandre, da betaler han i Bøder halvfemte Lod Sølv og hun halvt så meget, og skal være fri for Skriftemål. En mand der blev fundet skyldig i lejermål blev idømt en bøde svarende til 12 rigsdaler og en kvinde seks. Det beløb udgjorde ca. en årsløn for tjenestefolk ved lovens indførelse. Hvis de dømte ikke var i stand til at betale den fulde bøde, måtte de betale efter evne og så modtage en fængsels- eller arbejdsstraf for resten af beløbet. Hvis man end ikke kunne betale en lille del af beløbet, var det også muligt at kombinere eller erstatte fængelsstraffen med gabestok, som gik ud på at man blev fastgjort og udstillet et offentligt sted. Manden og kvinden kunne dog få halveret deres bøde ved at gifte sig, og på den 3

5 måde kunne de også undgå det offentlige skriftemål, som de ellers måtte gennemgå. Mere om det senere. Da bestemmelsen om lejermål havde til formål at styrke ægteskabet som institution, ville manden være forpligtet til at gifte sig med kvinden, medmindre han aflagde en ed og ved Gud sværgede på, at han ikke var far til barnet. På samme måde kunne han også slippe for det offentlige skriftemål. Hvis kvinden var uberygtet, kunne hun således kræve ægteskab med barnets far. Men hvis hun tidligere var blevet dømt for lejermål, ville hun være berygtet og kunne ikke kræve ægteskab. Anden gang en kvinde blev anklaget for lejermål ville hendes retslige udgangspunkt altså være markant ringere. Tredje gang en kvinde blev dømt for lejermål, ville det blive betragtet som et såkaldt kvalificeret lejermål, og for det ville hun blive idømt kagstrygning. Kvinden blev bundet til en kag, der var en søjle eller pæl et offentligt sted, og fik her pisk af bødlen med et ris. Reglen var, at bødlen skulle skifte riset ud efter hvert tredje slag, så det ikke blev for sløvt til at svirpe. Der var et stort ærestab forbundet med at blive lagt hånd på af bødlen, og på grund af dette ville kvinden blive betragtet som æreløs, hvis hun ikke allerede blev betragtet sådan på grund af sin udenomsægteskabelige omgang. Det var faktisk hensigten med denne straf, at den skulle være vanærende, og at kvinden i retslig forstand skulle være æresløs. En kagstrøgen kvinde havde ofte ikke andre udveje end prostitution for at overleve, da ingen retskaffen husbond ville tage en falden, æresløs kvinde i sin tjeneste. Det offentlige skriftemål var ikke formelt en straf, men det havde den funktion i praksis. En kvinde der havde begået lejermål skulle overbevise den lokale præst om sin anger, og det krævede ofte, at hun skulle genoplæres i sin børnelærdom om den kristne tro. Selve skriftemålet fandt sted på en fastlagt søndag efter højmessen, hvor hele menigheden endnu var til stede i kirken. Mens den bodfærdige synderinde knælede i kordøren bekendtgjorde præsten hendes navn og holdt en tordentale om det forkastelige i lejermål. Så skulle kvinden rejse sig, og med ansigtet vendt mod menigheden skulle hun vise anger og bede om forladelse for den synd, hun havde begået. Efter skriftemålet blev hun officielt optaget i menigheden igen, men lovgiverne har godt været klar over, at det kunne have sociale konsekvenser for kvinden. En bestemmelse i Danske Lov gør det nemlig klart, at man herefter ikke måtte bebrejde kvinden, det der var sket, og den der gjorde det alligevel skulle idømmes en bøde. Hvis det ikke var et problem for kvinderne, havde det jo ikke været nødvendigt at lovgive om det. Selv om gabestokken og det offentlige skriftemål ikke 4

6 har været vanærende i retslig forstand, har det i praksis ofte virket på samme måde som kagstrygningen. Ærestab og uægte børn Første gang en kvinde fik et barn uden for ægteskab var det altså stort set uundgåeligt, at hun mistede sin ære. Ære var noget helt håndgribeligt i og 1700-tallet. Man kunne få fradømt sin ære, hvis man begik en æreløs forbrydelse, som tilfældet var det med det kvalificerede lejermål. Hvis man mistede sin ære, mistede man sin plads i samfundet. Æreløse kvinder kunne have svært ved at blive gift eller få tjeneste. Hvis en kvinde var berygtet og havde mistet sin ære, var hendes ord også mindre værd, fordi kun æresfulde personer talte sandheden. Kvinden nød ikke længere fuld retslig beskyttelse i sædelighedssager, og kunne som nævnt ikke kræve ægteskab med barnefaderen ved et nyt lejermål. Ærestabet førte altså direkte til dårligere retslig position. Det er dog ikke sikkert, at ærestabet nødvendigvis ville ødelægge kvindens muligheder i lokalsamfundet fuldstændigt, og det var ikke umuligt for en kvinde at blive gift og komme i tjeneste, selvom hun havde fået et uægte barn eller to. Det afhang i høj grad af lokalsamfundets sociale dom over hende, og kom ofte an på hendes øvrige opførsel. Men en tilværelse som ugift kvinde med et eller flere børn var ofte lig med fattigdom og elendighed. Tiggeri og prostitution blev for mange de eneste indtægtskilder. Et uægte barn var et barn født uden for ægteskab. Kun hvis forældrene giftede sig efterfølgende ville et sådant barn kunne blive betragtet som et ægte barn. Et uægte barn havde ikke de samme rettigheder som et ægte. Det havde ikke arveret efter faren eller krav på underhold af nogen art fra dennes side. Samtidigt blev det regnet for mindre værd og mindre ærefuldt end børn af ægte fødsel. Allerede fra fødslen blev barnet altså socialt fordømt på grund af dets herkomst. Det vanskelige ægteskab Danske Lov støttede altså op om ægteskabsinstitutionen, men der var faktisk samtidigt retslige hindringer mod ægteskab at finde i selvsamme lov. Den katolske kirke havde indført en lang række af ægteskabsforbud for, hvem man ikke måtte gifte sig med. De havde overlevet reformationen, og var nu blevet integreret i Danske Lov. Grandfætre og grandkusiner måtte ikke gifte sig med hinanden, ligesom man ikke måtte gifte sig med sine svigersøskende. En mand måtte altså eksempelvis ikke gifte sig med sin afdøde 5

7 brors enke. Dette var især et problem der ikke skete den store udskiftning i de enkelte sogne, og at befolkning således var meget stationær i bondesamfundet. Stavnsbåndets indførelse i 1733 betød, at det blev nærmest umuligt for unge mænd at rejse fra deres hjemsogn på lovlig vis, og det satte med tiden naturlige begrænsninger for mulige ægtefæller, der ikke var omfattet af ægteskabsforbuddet. Man kunne hurtigt løbe tør for egnede gifteemner. Det kunne dog lade sig gøre at søge dispensation for et sådant ellers forbudt ægteskab, men sådan en bevilling var dyr. Myndighederne var godt klar over, at ægteskabsforbudene førte til løsagtighed, for børn skulle folk nok få, hvad end de var gift eller ej. Pligtfølelsen over for Gud var dog endnu for stor til at lave radikale ændringer i ægteskabsforbudene og samtidigt har bevillingssystemet også skæppet godt i statskassen. Ud over de retslige ægteskabsforbud kunne der også være hindringer af praktisk art mod at indgå et ægteskab, som skyldtes de økonomiske og sociale strukturer i samfundet. Før en mand kunne gifte sig og stifte familie, var han nødt til at kunne forsørge kone og børn. En soldaterløn var for eksempel for ussel til dette. Det var almindeligt, at en søn eller datter med ægtefælle overtog deres forældres fæstegård, når de disse blev for gamle til at drive gården. De gamle kunne så blive boende på aftægt med kost og brændsel efter aftale. Det var dog svært at få det hele til at løbe rundt for den nye fæstebonde, hvis han både skulle forsøge de gamle og sin nye familie. Derfor ventede mange med at stifte familie og overtage fæstegården til de gamle stod med det ene ben i graven, så de ikke skulle have dem længe på aftægt. Ugifte tjenestefolk blev i høj grad foretrukket frem for gifte, og håndværkesvende havde ligefrem pligt til at forblive ugifte og bo hos deres mester, indtil de selv var i stand til at etablere sig som selvstændig håndværksmester, hvilket var en dyr affære. Godserne havde også brug for en stor mængde ugift arbejdskraft, og nogen godsejere kunne finde på at forbyde deres karle at gifte sig, før de havde skrabet penge nok sammen til at fæste en gård. Barnedrab Det ville altså føre rigtig mange dårlige ting med sig, at få et barn uden for ægteskab, og udsigten til kagstrygning og offentligt skriftemål kunne drive nogen kvinder til at slå barnet ihjel. Bestemmelsen for barnedrab i Danske Lov lyder således: Letfærdige Qvindfolk, som deres Foster ombringe, skulle miste deres Hals, og deres Hoved sættes på en Stage. 6

8 Begrebet letfærdig omfattede kun de kvinder, der var blevet gravide uden for ægteskab. Med ordet Foster skelnes der ikke mellem det ufødte og nyfødte barn. Loven krævede dog, at barnet skulle være levende født og have været udsat for forsætlig vold, for at der kunne falde dom efter denne bestemmelse. Selvom der ikke var bevis for vold, kunne kvinden stadig blive dømt til døden, hvis hun havde født sit barn i al hemmelighed og spædbarnet var dødt eller forsvundet, som det ses af Danske Lov 6-6-8: Vorder noget letfærdigt Qvindfolk med Barn, og med sin Barnefødsel i Dølgsmål omgår, og ikke bruger de ordentligt beskikkede Midler, som hende og Fosteret i saadant Tilfælde kunne betjene, og samme Barn borte bliver, eller paaskydes at være dødfødt, eller i andre Maader forkommet, da skal hun agtes saa som hun sit Foster med Vilje havde ombragt. At omgå sin fødsel i dølgsmål betyder, at kvinden har holdt sin graviditet hemmelig og forsøgt at skjule den, og at hun har født et afsidesliggende og øde sted. Med de ordentligt beskikkede midler, bestemmelsen refererer til, menes der først og fremmest jordmødre. Hvis en kvinde fødte uden hjælp fra en jordmoder, og barnet uheldigvis omkom ved fødsel, betragtede loven det altså som om, at kvinden havde dræbt sit barn med vilje. I 1700-tallets retspraksis gjaldt det samme princip som i dag om, at man er uskyldig indtil det modsatte er bevist. Bevisbyrden lå altså som udgangspunkt hos anklageren. Men i sager hvor et barn var dødt eller forsvundet efter at moren havde født i dølgsmål, så var det modsatte tilfældet. I sådanne sager var det op til kvinden selv at bevise sin uskyld. Når det først var bevist, at kvinden havde født et barn, så måtte hun modbevise, at hun ikke havde slået det ihjel med vilje. Hun skulle dog have hjælp af dommer, forsvarer og anklager hertil. Et uægte barn måtte ikke blive begravet, før præsten havde underrettet myndighederne, så det kunne undersøges om barnet havde været udsat for vold. Kvinder anklaget for barnemord blev i første omgang stillet for en birkeret. En birk var betegnelsen for en mindre retskreds, hvor godsejeren havde ret til at udnævne den lokale birkedommer. Der var ikke tale om en tredeling af magten i en lovgivende, dømmende og uudøvende magt, som vi har det i dag. En birkedommer fungerede nemlig både som dommer og politimester og udgjorde på den måde både den dømmende og udøvende magt på godsets område. Hvis den mistænkte kvinde nægtede overhovedet at have født, måtte birkedommeren først bevise det modsatte ved at lade hende undersøge og malke af en jordemoder eller en anden erfaren kvinde for at se, om der var mælk i brysterne. Hvis det var tilfældet var det altså så op til 7

9 kvinden, at bevise at hun ikke havde lagt hånd på sit barn. Hvis kvinden helt og holdent kunne bevise, at hun hverken havde forårsaget sit barns død ved en aktiv handlig eller ved at lade det dø uden at gribe ind, skulle hun frifindes. Hvis hun kun var i stand til skabe en vis formodning om, at hun ikke med vilje havde dræbt sit barn, kunne hun blive idømt en arbitrær straf. En arbitrær straf var en skønsmæssig straf, som dommeren kunne vælge at idømme den anklagede efter hans bedste vurdering, hvis den enkelte sag viste sig at falde uden for loven. Sådan en dom kunne f.eks. lyde på nogle års arbejde i et tugthus. Når en kvinde var blevet dømt ved en birkedomstol, blev sagen som regel prøvet ved et af landstingene. Henrettelse og benådning En dødsdømt kvinde kunne blive henrettet på både en ærlig og uærlig måde. Hvis en kvinde kun blev dømt til at miste sin hals, var der tale om en ærlig henrettelse. Det skete hvis der eksempelvis var formildende omstændigheder i sagen, og i så fald skulle kvinden halshugges med et sværd, da det blev anset som mere ærefuldt, end hvis det var med en økse. Sværdet gav en noget mere usikker og potentiel ubehagelig henrettelse, da et stort bøddelsværd kan være vanskeligt at håndtere. Desuden sad kvinden på knæ og holdt hovedet frem uden nogen form for understøttelse, så det lykkedes ikke altid for bødlen at hugge halsen over i ét hug og måtte ofte bruge flere forsøg. Hvis en kvinde derimod blev dømt til at miste sin hals og få sat sit hoved på en stage, var der tale om en uærlig henrettelse, som foregik med økse. En økse er dog nemmere at håndtere end et sværd, og kvinden skulle også lægge sit hoved på en blok, så det gav en noget mere sikker henrettelse. At hovedet skulle sættes på en stage betød til gengæld også, at kvinden skulle begraves på retterstedet af natmanden. Natmanden var bødlens hjælper og ham der tømte byens lokummer for lort om natten. Man blev altså ikke begravet på kirkegården, som man blev ved en ærlig henrettelse. Her spiller religionen igen ind i lovgivningen, da man ikke kun straffede kvinden i dette liv, men også i det næste. Det var nemlig almindelig folketro, at ved en begravelse uden for kirkegården og i værste fald på retterstedet, ville den døde miste sin salighed og blive udelukket fra Guds rige, og det kunne føre til, at denne blev genganger. Kirken har dog haft en anden opfattelse af dette, og i Danske Lov gøres der et stort nummer ud af, at præsterne skal forberede forbryderne til evigheden. En kvinde blev i 1700 dømt til halshugning ved sværd, hovedet sat på stage og begravelse på retterstedet som 8

10 en mildere version af den helt uærlige henrettelse. På retterstedet havde man sat en kiste frem, og da kvinden troede hun skulle begraves på kirkegården, har hun kunnet gå døden mere roligt i møde. Efter henrettelsen blev kisten dog båret tom bort, og tilskuerne kunne bevidne, at kvinden blev begravet på retterstedet. Det skete nemlig til ære for dem. Henrettelser ansås for at være en velfortjent straf, men tjente først og fremmest som eksempler til skræk og advarsel. Derfor skulle en henrettelse også finde sted på den lokale egn, hvor folk kendte den dømte, og fuldbyrdelsen af dommen dermed kunne gøre et ekstra stort indtryk. Efter at en dødsdom var blevet afsagt af et landsting, kunne kvinden ønske at få sin sag stillet for Højesteret. Højesteret kunne så vælge at formilde dommen på kongens vegne. Det ville for det meste betyde, at kvinden fik lov til at blive begravet på kirkegården i stedet for at få hovedet sat på stage, eller at hun blev indsat i tugthuset på livstid i stedet for at blive henrettet. En dom ville typisk blive formildet, hvis kvinden havde tilstået og angrede tilstrækkeligt, eller hvis hun var enfoldig. Det var især indtil midten af 1700-tallet at kvinderne rent faktisk blev henrettet for barnemord, og fra 1750 erne blev kvinderne i stigende grad benådet til arbejde i tugthuset på livstid, hvorved de kunne gøre nytte for staten. I den sidste halvdel af 1700-tallet var den gængse praksis, at kvinden blev dømt til at miste sin hals, få sat hovedet på stage og blive begravet af natmanden. Dommerne indstillede så kvinden til benådning, og kongen efterkom den indstilling. Straffen blev ændret til indsættelse i tugthuset på livstid, og i slutningen af århundredet kom kvinderne kun til at sidde nogle år. Dødsstraffen for barnemord og fødsel i dølgsmål var reelt afskaffet, selvom det først skete officielt med straffeloven i Reformer Allerede i 1700-tallet så de retslærde, at der var en sammenhæng mellem lejermålsbøder, gabestok, offentligt skriftemål og kagstrygning og så fødsler i dølgsmål og barnemord. Det affødte en diskussion om, hvorvidt man skulle holde fast i den strenge sædelighedslovgivning af hensyn til landets moral i almindelighed, eller om man skulle slække på denne på grund af de alvorlige konsekvenser, den havde. I løbet af den anden halvdel af 1700-tallet kom der en del reformer på området. I 1751 blev straffen for tre gange lejermål ændret fra kagstrygning til 6-8 års fængsel i tugthuset. I 1767 blev det offentlige skriftemål for lejermål afskaffet, og argumentet herfor var, at det havde fået karakter af straf med skadelige virkninger for kvinderne, og at kvinderne kunne finde på at 9

11 skjule deres graviditet og dræbe barnet af frygt for følgerne af skriftemålet. Rige kvinder havde tidligere kunnet slippe for offentligt skriftemål ved at betale en bevilling til fritagelse, og disse indtægter ville lovgiverne ikke miste. I stedet for skriftemålet indførtes der derfor en 8 dages fængselsstraf, som man kunne slippe for ved at betale den samme størrelse bøde, som man havde gjort ved skriftemålet. I 1812 blev pengebøderne for første og anden gangs lejermål afskaffet. Det skete for at give kvinderne realistisk mulighed for at opfostre deres børn, noget som havde været svært at klare tidligere, især med de høje lejermålsbøder. Dette blev også gjort yderligere nemmere ved en forordning i 1763, hvor faren til et uægte barn fik pligt til at bidrage til barnets underhold. Staten havde behov for mange nyttige borgere, og også uægte børn kunne have en potentiel værdi for samfundet. Med den nye forordning havde man et håb om, at børnene ville blive opdraget til nyttige samfundsborgere i stedet for at blive tabt på gulvet. Argumenterne er. altså ikke længere religiøse, men grunder både i den naturretslige opfattelse, som oplysningstiden førte med sig, men også i hvad der var i statens interesse. Målet var en stærk stat, både militært og økonomisk, og en stor befolkning blev i sig selv også set som et bevis på statens styrke. Jo større befolkning, jo større grundlag var der for at inddrive skatter og jo flere soldater kunne man udskrive til hæren. Det blev altså betragtet som en opgave for staten at lave reguleringer, der kunne øge befolkningstilvæksten. Disse tanker var på ingen måder nye, men de tog til i løbet af århundredet. Et argument blandt lovgiverne for at fjerne dødsstraffen var, at der ikke var nogen fornuft i, at man udover den arbejdskraft som man havde mistet ved selve barnemordet, skulle miste endnu et par hænder, som man ville gøre, hvis moren blev henrettet. 10

Faderskabssager (indtil 1919)

Faderskabssager (indtil 1919) Børn født uden for ægteskab - Hvordan finder vi de udlagte barnefædre? Disposition: 1. Indledning 2. Børn født uden for ægteskab - definition, kirkegangskone og stå åbenbart skrifte 3. Straffe 4. Lovgivning

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Børn født uden for ægteskab

Børn født uden for ægteskab Børn født uden for ægteskab Når børn var født uden for ægteskab, blev de i kirkebogen anført som uægte børn. Ordet uægte forbindes både i dag og tidligere med falskhed og ubetydelighed. Sådan så man også

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Herre, lær mig at gå den vej, du vil have, at jeg går, og følg mig på vejen. AMEN

Herre, lær mig at gå den vej, du vil have, at jeg går, og følg mig på vejen. AMEN 6. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Hvidbjerg v. Å Mattæus 19, 16-26 Herre, lær mig at gå den vej, du vil have, at jeg går, og følg mig på vejen. AMEN De vidste det allerede i 1241, da jyske lov

Læs mere

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven.

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven. Side 3 Kurven historien om Moses i kurven En lov 4 Gravid 6 En dreng 8 Farvel 10 Mirjam 12 En kurv 14 Jeg vil redde ham 16 En mor 18 Tag ham 20 Moses 22 Det fine palads 24 Side 4 En lov Engang var der

Læs mere

Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten

Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten udarbejdet af Ingrid Obdrup Bogen kan bl.a. købes på forlagetepsilon.dk Opgaverne med kommentarer til læreren kan downloades fra forlagetepsilon.dk

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til julesøndag side 1. Prædiken til julesøndag Tekst. Matt. 2,13-23.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til julesøndag side 1. Prædiken til julesøndag Tekst. Matt. 2,13-23. 12-2015 side 1 Prædiken til julesøndag 2015. Tekst. Matt. 2,13-23. Verdens skæve gang. Det gør ondt i sjælen at læse og høre denne tekst om barnemordene i Betlehem. Betlehem som vi har forbundet med julens

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Fokus på barnet, som behøver en familie

Fokus på barnet, som behøver en familie VERDENS BEDE-WEEKEND FOR BØRN I NØD 2010 Silkeborg Baptistkirke - søndag d. 6. juni 2010. Viva Network kalder hvert år kristne over hele verden til bøn for børn i nød. Ved dagens gudstjeneste sluttede

Læs mere

Undervisningsmateriale til udskolingen med digitalt værktøj: Adobe Voice.

Undervisningsmateriale til udskolingen med digitalt værktøj: Adobe Voice. Undervisningsmateriale til udskolingen med digitalt værktøj: Adobe Voice. Samfundsfag: Færdighedsmål: Politik: Eleven kan tage stilling til politiske problemstillinger lokalt og globalt og komme med forslag

Læs mere

Naboens søn arver dig

Naboens søn arver dig Socialudvalget 2013-14 B 90 Bilag 1 Offentligt Til Socialudvalget I frustration over min magtesløse situation, og aktualiseret af den diskussion der i i foråret blev ført i pressen, tillader jeg mig hermed

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i?

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i? Afsnit 1 Et uægte barn 1. Hvad lavede Grevinde Danners mor? 2. Hvorfor sagde Juliane ikke nej til sin herre? 3. Hvorfor blev der stor ballade hos familien Køppen? 4. Hvordan reagerede husets frue? 5. Hvordan

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 Lad verden ej med al sin magt os rokke fra vor dåbes pagt men giv at al vor længsel må til dig, til dag alene stå. AMEN Han var en samvittighedsfuld

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

KEND DIN RET RETSLEX

KEND DIN RET RETSLEX KEND DIN RET RETSLEX Retsstaten DOMSTOLSSTYRELSEN, DECEMBER 2014 A RETSSTATEN Har du tænkt over, hvorfor politikerne ikke kan blande sig i domstolenes afgørelser, eller hvorfor det er vigtigt, at der er

Læs mere

Peder Palladius: Om Brudeoffer

Peder Palladius: Om Brudeoffer Peder Palladius visitatsbog Peder Palladius (1503-1560) var den første lutheranske biskop på Sjælland. I årene 1538-43 besøgte han samtlige kirker på Sjælland for at påse, hvordan den nye tro blev forvaltet,

Læs mere

Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1, Lihme Nu vågne Dåb Lovet være 71 Nu kom der bud 10 Alt hvad som

Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1, Lihme Nu vågne Dåb Lovet være 71 Nu kom der bud 10 Alt hvad som Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1,26-38 Salmer: Lem 9.00 Lihme 10.30 748 Nu vågne Dåb 448 108 Lovet være 71 Nu kom der bud 10 Alt hvad som Lihme 10.30 748 Nu vågne Dåb 448 108 Lovet være 71 Nu kom der bud

Læs mere

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og Tekster: Es 40,1-8, 2 Kor 4,5-10, Luk 1,67-80 Salmer: 644 Skyerne gråne, 88 Hør det, Zion, 644 Aldrig er jeg (mel. Berggreen), 80 Tak og ære, 438 Hellig, 79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud

Læs mere

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej Da gik farisæerne hen og besluttede at fange Jesus i ord. De sendte deres disciple hen til ham sammen med herodianerne, og de sagde:»mester, vi ved, at du er sanddru og lærer sandt om Guds vej og ikke

Læs mere

Det evige liv er nutid og ikke fremtid. Det evige liv er Gudstro og ikke fremtidstro.

Det evige liv er nutid og ikke fremtid. Det evige liv er Gudstro og ikke fremtidstro. Det evige liv er nutid og ikke fremtid. Det evige liv er Gudstro og ikke fremtidstro. Prædiken af Kristine Stricker Hestbech til søndag den 1. maj 2016. Søndagen som også hedder 5. søndag efter påske.

Læs mere

Uægte børn og ugifte forældre i 1750-1850

Uægte børn og ugifte forældre i 1750-1850 Uægte børn og ugifte forældre i 1750-1850 v. Asbjørn Romvig Thomsen, seniorforsker og arkivar v. Rigsarkivet, Viborg. Definition af begrebet uægte børn: Danske Lov 1683: Uægte børn er født af forældre,

Læs mere

Herskab og tjenestefolk

Herskab og tjenestefolk Herskab og tjenestefolk Skæbnefortællinger 1868-1875 Udarbejdet af Gammel Estrup - Herregårdsmuseet Folkehold på Gammel Estrup Indholdsfortegnelse Om fortællingerne... 3 Indledning... 4 Tyendet som samfundsgruppe...

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 11-11-2015 side 1 Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 5,1-12 Det er som om at vi kender hinanden så godt når vi samles til Alle helgens dagens gudstjenester. Vi er alle kommet med en sindets

Læs mere

HAR LUTHER HAFT BETYDNING FOR VELFÆRDSSTATEN?

HAR LUTHER HAFT BETYDNING FOR VELFÆRDSSTATEN? SIDE 1 AF SISSEL WORM GLASS LEKTOR I DANSK OG DRAMATIK, FAVRSKOV GYMNASIUM HAR LUTHER HAFT BETYDNING FOR VELFÆRDSSTATEN? Reformationen er et eksempel på et religiøst brud, der også har haft politiske konsekvenser,

Læs mere

Det handler om at miste. At miste det du elskede. Det dyrebare. og du. sidder amputeret og tom, sjælen er flosset som et vindblæst reb.

Det handler om at miste. At miste det du elskede. Det dyrebare. og du. sidder amputeret og tom, sjælen er flosset som et vindblæst reb. 16. trinitatis 2013 salmer: 749,316,524,551,784 Det handler om at miste. At miste det du elskede. Det dyrebare. og du sidder amputeret og tom, sjælen er flosset som et vindblæst reb. Og hvor blev den døde

Læs mere

Alle Helgens søndag 2014 Mattæus 5, 1-12

Alle Helgens søndag 2014 Mattæus 5, 1-12 Alle Helgens søndag 2014 Mattæus 5, 1-12 Evige Gud, vor Far i Himlen hold vore døde i dine gode hænder og tag imod vore nyfødte, så at de erfarer, at de altid bliver ledet af din hånd nu og i evighed.

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL FOMUSOH IVO FEH, CAMEROUN 1) Hvorfor sidder Ivo i fængsel? 2) Hvad stod der i sms en? 3) Hvem er Boko Haram? 4) Hvorfor mener myndighederne, at Ivo og hans venner er en trussel mod

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Langfredag, Hurup 2015. Herre Jesus Kristus, sig: Vi går til Paradis! AMEN

Langfredag, Hurup 2015. Herre Jesus Kristus, sig: Vi går til Paradis! AMEN Langfredag, Hurup 2015 Herre Jesus Kristus, sig: Vi går til Paradis! AMEN Ypperstepræsterne og de skriftkloge spurgte: Sig os, er du Kristus, Guds Søn? De spurgte ikke, fordi de ville tro ham, hvis han

Læs mere

Prædiken til Mariæ bebudelse 22. marts. kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til Mariæ bebudelse 22. marts. kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til Mariæ bebudelse 22. marts. kl. 10.00 i Engesvang 108 - Lovet være du Jesus Krist 448 - Fyldt af glæde 71 Nu kom der bud fra englekor 115 - lad det klinge sødt i sky Nadververs 101 v. 3 af

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL ALBERT WOODFOX, USA 1) Hvorfor sidder Albert Woodfox i fængsel? 2) Hvorfor sidder Albert Woodfox i isolationsfængsel? 3) Mener du, at det er retfærdigt at sætte Albert Woodfox i isolationsfængsel

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Merons Riges Grundlov

Merons Riges Grundlov Merons Riges Grundlov Kapitel 1 Kongen og Hans Repræsentanter 1. Denne Grundlov gælder for alle dele af Merons Rige. 2. Regeringsformen er Monakisk, og alt magt over Merons rige ligger hos Kongen. Arvefølgen

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer:

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer: Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer: 15 292 448 403 352-353 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Der var et menneske,

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Prædiken til 12. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang. Dåb.

Prædiken til 12. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang. Dåb. 1 Prædiken til 12. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang. Dåb. 749 I østen stiger solen op 448 fyldt af glæde 396 Min mund og mit hjerte 443 Op til Guds hus vi gå Knud Jeppesen 468 v. 45 af O Jesus på din

Læs mere

Tekster: Sl 27,1-5, Rom 3,19-22a, Matt 2,13-23

Tekster: Sl 27,1-5, Rom 3,19-22a, Matt 2,13-23 Tekster: Sl 27,1-5, Rom 3,19-22a, Matt 2,13-23 Salmer: 122 Den yndigste 117 En rose så jeg 114 Hjerte løft 125 Mit hjerte altid vanker (438 Hellig) Kun i Vejby 109.5-6 (Som natten aldrig) 103 Barn Jesus

Læs mere

22. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 16. november 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/434/574/382//379/439/674/266

22. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 16. november 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/434/574/382//379/439/674/266 1 22. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 16. november 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/434/574/382//379/439/674/266 Åbningshilsen Efter gudstjenesten har fire i menigheden forberedt kirkefrokost til

Læs mere

Hvis du gør det gode, kan du se frit op, men hvis du ikke gør det gode, lurer synden ved døren. Den vil begære dig, men du skal herske over den.

Hvis du gør det gode, kan du se frit op, men hvis du ikke gør det gode, lurer synden ved døren. Den vil begære dig, men du skal herske over den. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 9. marts 2014 Kirkedag: 1.s.i fasten/b Tekst: Luk 22,24-32 Salmer: SK: 614 * 698 * 199,1-4 * 199,5+6 * 679,1 LL: 614 * 698 * 624 * 199,1-4 * 199,5+6 *

Læs mere

1.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod med dåb / , nadver: 192,7

1.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod med dåb / , nadver: 192,7 I 1999 hærgede en voldsom orkan i Danmark og Sverige. Store skovarealer blev ødelagt. Det var en katastrofe for mange svenske skovejere, og efterfølgende begik flere af disse mennesker, der havde mistet

Læs mere

1.3. Mette Olesdatter. Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter. Eva Kristensen Marts udgave METTE OLESDATTER "1

1.3. Mette Olesdatter. Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter. Eva Kristensen Marts udgave METTE OLESDATTER 1 Mette Olesdatter Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave METTE OLESDATTER "1 METTE OLESDATTER "2 Mette Olesdatter *1789-1880 Mette Olesdatter blev født den 1. november

Læs mere

Kejser Daamir Zufars Lovsamling

Kejser Daamir Zufars Lovsamling Kejser Daamir Zufars Lovsamling Disse af kejseren nedsatte love er gældende for alle der befinder sig i Radme, uanset omstændighederne. Kapitel 1 Del 1: Magtfordelingen i kejserriget. 1. Radme regeres

Læs mere

Har du været udsat for en forbrydelse?

Har du været udsat for en forbrydelse? Har du været udsat for en forbrydelse? Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig En straffesags forløb Når politiet f.eks. ved en anmeldelse har fået kendskab til, at der er begået en forbrydelse,

Læs mere

Børns rettigheder. - Bilag 3

Børns rettigheder. - Bilag 3 Børns rettigheder - Bilag 3 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder

Læs mere

Prædiken til 10. s. e. trin kl og Engesvang

Prædiken til 10. s. e. trin kl og Engesvang 1 Prædiken til 10. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang 349 Herren han har besøgt sit folk 7 Herre Gud dit dyre navn og ære 335 Flammerne er mange 328 Hvor Gud sit hus ej bygge 84 v. 6-7 af Gør døren høj

Læs mere

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Salmer: 729: Nu falmer skoven, 561: Jeg kender et land v. 8-10 + 13, 571: Den store hvide flok, 552: Nu har taget fra os, 787: Du, som har tændt

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Bøn: Vor Gud og far Lad os være ét i dig den levende og opstandne Gud Amen. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs.

Bøn: Vor Gud og far Lad os være ét i dig den levende og opstandne Gud Amen. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs. 6. s. e. påske II 8. maj 2016 Sundkirken 10 Salmer: 252 Til himmels fór 299 Ånd over ånder 334 Guds kirkes grund 289 Nu bede vi den Helligånd 217 Min Jesus lad 288 Drag ind af disse porte Bøn: Vor Gud

Læs mere

2. påskedag 6. april 2015

2. påskedag 6. april 2015 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: På vej med Jesus Salmer: 234, 222; 245, 217 Evangelium: Luk. 24,13-35 Det Gamle Testamente er en lukket bog for mange kristne. Det er en del af Bibelen som de ikke kender og

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31 1 1.søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 7. juni 2015 kl. 10.00. Koret Voices fra Sct. Pauli kyrka, Göteborg medvirker. Salmer: 745/434/685,v.4/614,v.1-5// 614,v.6-9/439/41/13. Åbningshilsen Hjertelig

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

Langfredag 3. april 2015

Langfredag 3. april 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gudsforladt Salmer: 193, 191; 192, 196 Læsninger: Sl. 22,2-12; Matt. 27,46 Og ved den niende time råbte Jesus med høj røst:»elí, Elí! lemá sabaktáni?«det betyder:»min Gud,

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Tirsdag d. 1. marts 2016 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus

Læs mere

6. s. e. Påske. 2011. Grundlovsdag 402 750 392 // 710 281 725. Borgerskab i to riger

6. s. e. Påske. 2011. Grundlovsdag 402 750 392 // 710 281 725. Borgerskab i to riger 1 6. s. e. Påske. 2011. Grundlovsdag 402 750 392 // 710 281 725 Borgerskab i to riger 1. Det er søndag. 6. søndag efter påske. Søndag er Herrens dag. Guds lovs dag. Det er menighedens dag. Det er også

Læs mere

Allehelgens dag,

Allehelgens dag, Allehelgens dag, 3.11.2013. Domkirken: 732 Dybt hælder året, 571 Den store hvide (prædiken, navneoplæsning, motet), 549 Vi takker dig, 754 Se nu stiger. Nadver: 573 Helgen her Gråbrødre: 732, 571, 549,

Læs mere

Trinitatis Søndag. Salmevalg

Trinitatis Søndag. Salmevalg Trinitatis Søndag Salmevalg 355: Gud har fra evighed givet sin søn os til Herre 417: Herre Jesus, vi er her 69: Du fødtes på jord 364: Al magt på jorden og i himlen 375: Alt står i Guds Faderhånd Dette

Læs mere

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 1 1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Det er forår og faste. Og 1.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2016. Tekst. Matt. 19,16-26. Et fint menneske mødte Jesus, men gik bedrøvet bort. Der var noget han ikke kunne slippe fri af. Men før vi skal se mere på den rige unge

Læs mere

Statuen og Stenen Daniel 2:1-6 I sit andet regeringsår havde Nebukadnezar en drøm, han blev grebet af uro og kunne ikke falde i søvn igen. Så befalede kongen at mirakelmagerne, besværgerne, troldmændene

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag.

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag. Opgaver til Borgen 1. Konge og tigger Se på tegningen side 5 øverst til højre. Skriv i pyramiden, hvem du mener, der er de øverste i samfundet i dag, og hvem der ligger i bunden. 2. Er det bedst hos far

Læs mere

Følger af forbuden Kjærlighed

Følger af forbuden Kjærlighed Følger af forbuden Kjærlighed Rædsel fylder vor Tanke Tidt ved Romaners Spind, Frygtsomt Hjerterne banke, Bleg bliver mangen Kind, Men naar man saa betænker, At det opfundet var, Brister strax Frygtens

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

meget godt at der ikke fandtes facebook eller internet på den tid. For så så disciplene netop med deres egne øjne, i stedet for at lede efter deres

meget godt at der ikke fandtes facebook eller internet på den tid. For så så disciplene netop med deres egne øjne, i stedet for at lede efter deres Sidste søndag efter Helligtrekonger Læsninger: 2. Mos 34, 27-35 2. Peter 1, 16-18 Matt 17, 1-9 Salmer: 749: I Østen stiger 448: Fyldt af glæde 674 v. 2 og 7 22: Gådefuld er du vor Gud 161: Med strålekrans

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 Mat 5,20-26 s.1 Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 FORLIGELSENS VEJ To slags vrede Vrede og forsoning er to store temaer i ethvert menneskes liv og i samfundet til

Læs mere

Ellen Rasmusdatter en tragisk kvindeskæbne

Ellen Rasmusdatter en tragisk kvindeskæbne Af Dorte Frandsen Ellen Rasmusdatter en tragisk kvindeskæbne Materialet til artiklen er fundet og renskrevet af Jens Mandrup Frandsen og kan ses på Lokalhistorisk Arkiv i Gjern Den 8.nov 1787 var der bryllup

Læs mere

Kodeks. En Ulv skal have modet til at møde fjender, fare og blive ved sin opgave uanset odds.

Kodeks. En Ulv skal have modet til at møde fjender, fare og blive ved sin opgave uanset odds. De Hvide Ulve Dette er De hvide Sletters bedste krigere og Kongens personlige garde. Denne ridderorden er kendetegnet ved riddernes uddannelse såvel i krop som i ånd, men også at de er legemliggørelsen

Læs mere

21. søndag efter trinitatis

21. søndag efter trinitatis 21. søndag efter trinitatis Sneum kirke, søndag den 9. november kl.10.15-21.søndag efter trinitatis Gud Fader, Søn og Helligånd, du som er i himlen og på jorden, alle menneskers liv tilhører dig. Tak fordi

Læs mere

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel.

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. Martin Elmquist) Lihme 10.30 5 O, havde

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter trinitatis, Luk. 5,1-11. 1. tekstrække. Nollund Kirke. Søndag d. 30. juni 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Prædiken til 5. søndag efter trinitatis, Luk. 5,1-11. 1. tekstrække. Nollund Kirke. Søndag d. 30. juni 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Nollund Kirke. Søndag d. 30. juni 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 5. søndag efter trinitatis, Luk. 5,1-11. 1. tekstrække. Salmer. DDS 750 Nu titte til hinanden. DDS 298 Helligånden trindt

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

17. Søndag efter trinitatis 2013, Hurup. Høstgudstjeneste Lukas 14, 1-11

17. Søndag efter trinitatis 2013, Hurup. Høstgudstjeneste Lukas 14, 1-11 17. Søndag efter trinitatis 2013, Hurup. Høstgudstjeneste Lukas 14, 1-11 Herre, lær os at takke dig for alt det, som lykkes for os, og lade taknemmeligheden komme andre mennesker til gavn. AMEN Kornhøsten

Læs mere

FNs børnekonvention i forkortet version

FNs børnekonvention i forkortet version FNs børnekonvention i forkortet version ARTIKEL 1 Definitionen på et barn Alle personer under 18 år, medmindre den nationale lovgivning fastsætter en lavere myndighedsalder. ARTIKEL 2 Ligestilling og beskyttelse

Læs mere

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 1 13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 Åbningshilsen Efter højmessen sørger en af vore frivillige for kirkefrokost, så

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 1 5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 Åbningshilsen Det har været en særlig uge, i aftes frydede alle sportselskere

Læs mere

2 Overskrift Tekst spalte

2 Overskrift Tekst spalte 2 Overskrift Tekst spalte Når kirkebøgerne mangler Når kirkebøgerne mangler Hvis man er interesseret i at spore bestemte personers familieforhold, kan man komme ud for, at kirkebøgerne ikke går langt

Læs mere

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille Sølvhøi levede hele sin ungdom med spisevægring. Da hun var 15 år, prøvede hun for første gang at begå selvmord. Her er hendes

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

Vores relation til verden omkring os

Vores relation til verden omkring os Vores relation til verden omkring os I er jordens salt. Men hvis saltet mister sin kraft, hvad skal det så saltes med? Det duer ikke til andet end at smides ud og trampes ned af mennesker. I er verdens

Læs mere

www.centerforhistorieformidling.dk

www.centerforhistorieformidling.dk TEKST 219: Den syvdelte lov om jøder og muslimer 1 2 3 4 Udfærdigelsen af den Den syvdelte lov (Siete partidas) blev påbegyndt under Alfonso d.. af Kastilien (122-1284). Den blev dog først færdiggjort

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Juledag Læsninger: Esajas 9,1-6a Heb 1, 15 Lukas 2, 1-14

Juledag Læsninger: Esajas 9,1-6a Heb 1, 15 Lukas 2, 1-14 Juledag 2016 Læsninger: Esajas 9,1-6a Heb 1, 15 Lukas 2, 1-14 Salmer: 94: Det kimer nu 448: Fyldt af glæde 674 v. 2 og 7 118: Julen har englelyd 119: Julen har bragt 99: Velkommen igen, Guds engle små

Læs mere

21.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod /

21.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod / Når man får børn, vil man gerne give noget godt videre til dem. Man kan drømme om at give dem selvværd, gåpåmod og et lyst sind. Man kan forestille sig hvordan man vil lære sit barn at spille fodbold eller

Læs mere

Johanne og Claus Clausen

Johanne og Claus Clausen Johanne og Claus Clausen 9. maj 2013 Denne historie handler om min kone Inger Clausens forældre Johanne og Claus Clausen. Johannes fødsel Johanne blev født den 30. januar 1917 i Skive. Hendes forældre

Læs mere

Børnelov. Kapitel 1 Registrering af faderskab i forbindelse med fødslen

Børnelov. Kapitel 1 Registrering af faderskab i forbindelse med fødslen Børnelov VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Kapitel 1 Registrering af faderskab i forbindelse

Læs mere

Den 7. april mindes vi ofrene fra folkedrabet i Rwanda

Den 7. april mindes vi ofrene fra folkedrabet i Rwanda Den 7. april mindes vi ofrene fra folkedrabet i Rwanda Hvert år den 7. april samles de fleste indbyggere i Rwanda og mindes de mellem 800.000 til en million mennesker, der brutalt blev slået ihjel under

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Anna Marie Elisabeth Hansen

Anna Marie Elisabeth Hansen Anna Marie Elisabeth Hansen Min faster Anna var født den 27. august 1896 i Brahetrolleborg sogn på Sydfyn, en halv snes km. fra Faaborg. Forældrene var savskærer Hans Hansen Dyrman og hustru Kirsten. Hun

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

Halshuggen på Tune Gade - en grum historie og en lang række uafklarede spørgsmål

Halshuggen på Tune Gade - en grum historie og en lang række uafklarede spørgsmål Halshuggen på Tune Gade - en grum historie og en lang række uafklarede spørgsmål Af Kurt Hartvig Petersen Vi er juli 1646. I godt et års tid har præsten efter kongelig bestemmelse skullet føre kirkebog,

Læs mere