Beregning af nitratudvaskning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Beregning af nitratudvaskning"

Transkript

1 Beregning af nitratudvaskning Forslag til metode, der sikrer ensartethed i sagsbehandlingen i forbindelse med fremtidig miljøgodkendelse af husdyrbrugsudvidelser J. Petersen 1), B.M. Petersen 1), G. Blicher-Mathiesen 2), V. Ernstsen 3) & J. Waagepetersen 1) 1) Danmarks JordbrugsForskning 2) Danmarks Miljøundersøgelser 3) Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse Arbejdsgrupperapport fra Nitratvejledningsgruppen nedsat af Skov- og Naturstyrelsen i forbindelsen med Miljøministerens aftale af 17. juni 2005 indgået mellem V, K, DF og RV om principper for det kommende udrednings- og lovforberedende arbejde vedrørende miljøgodkendelser af husdyrbrug.

2

3 Forord Med kommunalreformen gennemføres der en enstrenget myndighedsstruktur, og de 98 nye storkommuner skal fra 1. januar 2007 dermed varetage den miljømæssige administration af etablering, ændringer og udvidelser af husdyrbrug i én samlet godkendelsesprocedure. I den forbindelse ønsker regeringspartierne (Venstre og Konservative), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre med aftale af 17. juni 2005 at skabe ensartethed i forvaltningen på tværs af kommuner og på tværs af regioner bl.a. ved fastlæggelse af hvilke modeller, der skal anvendes i sagsbehandlingen. Med udgangspunkt heri skal Skov- og Naturstyrelsen udarbejde en vejledning til kommunernes administration af ansøgninger om etablering, ændringer og udvidelser af husdyrbrug. Vejledningen skal skabe en mere gennemskuelig, faglig velfunderet og hurtig praksis omkring behandling af ansøgning om godkendelse af husdyrbrug. Vejledningen skal medvirke til at sikre, at relevante erfaringer på landbrugs- og miljøområdet så smidigt og komplet som muligt bliver videregivet til kommunerne, og skal samtidig imødekomme landmænd, borgere og andre interessenter ved at gøre processerne så enkle og gennemskuelige som muligt. Med henblik på at opfylde denne målsætning nedsatte Skov- og Naturstyrelsen 14. september 2005 syv arbejdsgrupper, heriblandt en arbejdsgruppe om nitrat. Formålet med denne var at skabe et overblik over de eksisterende modeller og beregningsværktøjer til beregning af nitratudvaskningen ud af rodzonen, og pege på en standardmetode til brug for kommunernes sagsbehandling, samt at udarbejde forslag til oversigtlig vejledningstekst om, hvordan modelog beregningsværktøj anvendes. Endvidere skal arbejdsgruppen udarbejde retningslinier vedrørende estimering af nitratreduktionen fra bunden af rodzonen til recipienten. Arbejdsgruppen forstår recipienten således, at dette begreb omfatter både det øvre grundvand, overfladevand (vandløb og søer) samt kystnære marine områder, og en uddybende beskrivelse af arbejdsgruppens opgaver fremgår af Appendiks A. De øvrige arbejdsgrupper var indenfor følgende områder: Vejledningens indhold og opbygning, sagens oplysninger, it-baseret vejledning, udpegede arealer, fosfor, og ammoniak. Rapporten er skrevet i en fremadskridende proces på grundlag af diskussioner på de fem møder arbejdsgruppen for nitrat har afholdt i perioden 1. november 2005 til 31. januar Arbejdsgruppen har bestået af: Jesper Waagepetersen, Danmarks JordbrugsForskning (formand) Mette Thorsen, Århus Amt som repræsentant for amterne Grete Mørch Sørensen, Miljøcenter Østjylland I/S som repræsentant for kommunerne Gitte Blicher-Mathiesen, Danmarks Miljøundersøgelser Kim Dahlstrøm, Miljøstyrelsen Tonny Niiolonen, Miljøstyrelsen Martin Schneekloth, Skov- og Naturstyrelsen Leif Knudsen, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Alex Bjørn Sonnenborg, Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse 3

4 Vibeke Ernstsen, Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse Bjørn M. Petersen, Danmarks JordbrugsForskning Jens Petersen, Danmarks JordbrugsForskning Derudover har en række medarbejdere fra Danmarks JordbrugsForskning (DJF), Afd. for Jordbrugsproduktion og Miljø, og Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) bidraget til rapporten, bl.a. ved en række notater, der er givet i Appendikssamlingen. Afsnittet om nitratreduktion fra bunden af rodzonen til recipienten er udarbejdet af Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS, afsnit 6.1) og Danmarks Miljøundersøgelser (afsnit 6.2). Rapporten er venligst gennemlæst kritisk af Finn P. Vinther, Afd. for Jordbrugsproduktion og Miljø, som takkes for konstruktive kommentarer. Birgit Sørensen takkes for fremstilling og tilpasning af figurer samt opsætning af rapporten. Jesper Waagepetersen Forskningscenter Foulum, februar

5 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Afgrænsning Arbejdsgruppens indsats i relation til kvælstofkredsløbet 13 2 Grundlag for miljøvurdering af husdyrbedrifter Næringsstofbudget, bedriftsbalance og næringsstoftab Fordeling af kvælstoftabet mellem de enkelte tabsposter Ændringer i jordpuljen Brug af bedriftsbalancen i beregningen af N-tab fra en bedrift Konklusion 22 3 Forslag til metode til beregning af nitratudvaskning ved fremtidig miljøgodkendelser af husdyrbrugsudvidelser Datagrundlag for næringsstofbudget ved fremtidig drift Næringsstofbudget Afvigelse fra normerne ved fremtidig drift Gødskningsniveauet reduceres i forhold til gødningsnormen Anden effektivitet i husdyrproduktion Bedre teknologi for håndtering af husdyrgødning Husdyrgødningen afsættes uden for bedriften Brug af simple modeller til beregning af kvælstoftab Ammoniakemission Denitrifikation (SIMDEN) Udvaskning af nitrat (N-LES 3 Nitrate Leaching EStimator) Ændring i jordens kvælstofpulje (C-TOOL) Korrektion for valgt tidshorisont Sammenligning af bedriftsbalance med beregnede N-tab Yderligere data Yderligere data til brug ved redegørelse Data til brug ved efterfølgende kontrol Andre modeller Model til screening forud for egentlig sagsbehandling Administrativ anvendelse af dynamiske modeller DAISY FASSET SKEP/DAISY og SKEP/FASSET 37 4 Virkemidler til begrænsning af nitratudvaskning fra rodzonen 38 5 Diskussion af mulige metoder til beregning af nitratudvaskning Problemstilling Forskellige modellers prædiktion af udvaskning Uafklarede punkter for modellerne N-LES 3, DAISY og FASSET N-LES DAISY standard FASSET (Farm ASSEment Tool) Fordeling af tabspotentialet på enkeltposter Differensberegning Fast fordeling Bedriftsspecifik fordeling Sammenkobling af partielle modeller Præcision af inputdata 52 5

6 5.6 Konklusioner 54 6 Denitrifikation under rodzonen Denitrifikation i undergrunden Processen udbredelse og omfang Beregning af reduktionskapaciteten under rodzonen Hidtidig kortlægning af jordlagenes reduktionskapaciteter Nitratreduktion under rodzonen og den fremtidige VVM sagsbehandling Kvælstoffjernelse i ferskvand Kvælstoffjernelse og kvælstofretention i vandløb Kvælstoffjernelse i søer Beregning af N-fjernelse ved overrisling af enge 69 7 Betragtninger om usikkerhed ved det foreslåede koncept Usikkerhed ved beregning af tabene fra landbrugsarealer Usikkerhed ved beregning af denitrifikation efter udvaskning fra rodzonen Usikkerhed ved beregning af kvælstofflowet fra mark til recipient 72 8 Referencer Referencer til direktiver, love, bekendtgørelser og vejledninger Øvrige referencer 74 9 Appendikssamling Appendiks A Opgavebeskrivelse for arbejdsgruppen om nitrat Appendiks B Denitrifikation med SIMDEN Appendiks C Modellering af jordpuljeændringer med C-TOOL Appendiks D N-LES 3 en empirisk model til beregning af nitratudvaskningen Appendiks E Sammenhænge mellem markoverskud og henholdsvis målt udvaskning og N-LES 3 beregnet udvaskning data fra Landovervågningen Appendiks F Forskelle i opgørelse af kvælstofoverskud ud fra normtal og ejendomsspecifikke opgørelser Appendiks G N frigjort ved mineralisering af organisk bundet N fra jordpuljen Appendiks H Udnyttelsen af N fra jordpuljen sammenlignet med N fra handelsgødning Appendiks I AMTSMODELLEN Appendiks J DAISY-modellen Appendiks K FASSET Appendiks L Datakrav til modellerne Appendiks M Virkemidler til begrænsning af nitratudvaskning fra rodzonen 140 6

7 Sammendrag I forbindelse med kommunalreformen ønskes en ensartet forvaltning af reglerne for vurdering af virkninger på miljøet (VVM) ved ansøgninger om udvidelse af husdyrbrug. Til brug for Skov- og Naturstyrelsens videre arbejde med vejledningen til kommunerne foreslår den nedsatte arbejdsgruppe her et koncept for et værktøj til beregning af nitratudledningen. Arbejdsgruppen har taget udgangspunkt i, at der for en given recipient (grundvand, fersk og marint overfladevand) fastsættes krav om en maksimal kvælstofbelastning. Belastningen med nitrat beregnes som nitratudvaskningen fra rodzonen korrigeret for reduktionen af nitrat mellem rodzone og recipient. Arbejdsgruppen angiver således, hvordan udvaskningen fra rodzonen kan beregnes, og hvordan faktorer for nitratreduktion mellem rodzone og grundvand samt mellem rodzone og overfladevand kan fastsættes. Det foreslåede beregningskoncept for nitratudvaskning fra rodzonen Konceptet tager udgangspunkt i den ansøgende bedrifts samlede kvælstofbalance (overskud), efterfulgt af en beregning af de fire tabsposter ammoniakemission, denitrifikation, ændring af jordens kvælstofpulje og udvaskningen af nitrat med simple empiriske modeller. Vanskeligheder med at vurdere, hvilket niveau bidraget fra mineralisering af jordens organiske stof vil have på en konkret bedrifts kvælstofbalance og nitratudvaskning betyder, at beregningerne må tage udgangspunkt i en normbaseret bedriftsbalance, med anvendelse af normtal for udbytter, kvælstofbehov, husdyrgødningsnormer mv. De nødvendige bedriftsspecifikke data til beregning af den normbaserede bedriftsbalance vil i vid udstrækning kunne hentes fra de lovpligtige gødningsregnskaber, hvortil normerne er knyttet. Beregninger på et større materiale indikerer, at kvælstofoverskud beregnet ud fra normbaserede bedriftsbalancer generelt er i god overensstemmelse med landbrugets faktiske kvælstofoverskud, hvor det største usikkerhedsmoment tilsyneladende knytter sig til bestemmelsen af nettoudbytterne i grovfoderafgrøderne. Konceptet vil samtidig kunne anvendes ved opstilling af en fosforbalance. Som et led i beregningerne af den normbaserede bedriftsbalance opstilles en oversigt over bedriftens kvælstofhusholdning, der umiddelbart tillader en beregning af ammoniaktab (emissionskoefficienter), denitrifikation (SIMDEN), kvælstofudvaskning fra rodzonen (N-LES 3 ) og ændring i jordpuljen (C-TOOL). N-LES 3 er grundigt valideret, mens de øvrige tabsmodeller overvejende er sammenholdt med danske og udenlandske forsøgsresultater, og fælles for de simple empiriske modeller er, at de i deres natur har begrænsninger. Det nødvendige datagrundlag og den foreslåede fremgangsmåde er i oversigtsform skitseret i opslaget på side Idet den normbaserede bedriftsbalance betragtes som en størrelse, der er ret sikkert bestemt, giver sammenligning af bedriftsbalancen og summen af de nævnte fire poster en evaluering af den soliditet, der ligger bag tabsberegningerne. Der er umiddelbart behov for en systematisk analyse af resultaterne fra flere VVM-sager, for at vurdere om der er tilfælde, hvor de grundlæggende antagelser er uholdbare, således forbedringer kan gennemføres. Fremgangsmåden giver samtidig et estimat for ammoniakemissionen. 7

8 Betydningen af ændret drift vil kunne kontrolleres ved sammenligning af bedriftens faktiske kvælstofbalance i før og efter -situationer, forudsat det overvejende er de samme arealer, der indgår i de to situationer. Det kunne endvidere være ønskeligt om den aktuelle bedriftsbalance kan inddrages i vurdering af niveauet for tabspotentialet. Dette forudsætter imidlertid vejledning om, hvorledes den aktuelle mineralisering af jordens organiske kvælstof skal vurderes. En ændret drift vil ikke nødvendigvis påvirke bedriftens samlede kvælstofbalance, men kan give en ændret fordeling mellem de fire tabsposter, herunder specielt fordelingen mellem udvaskning og ændring i jordpuljen. Fordelingen afhænger dog af, hvilken tidshorisont der betragtes. De gennemførte beregninger refererer umiddelbart til en ret kort tidshorisont. Den foreslåede metode anviser hvordan en længere tidshorisont kan inddrages, og konsekvenserne af forskellige valgmuligheder præsenteres. Arbejdsgruppen finder et behov for, at Skov- og Naturstyrelsen i vejledningen til kommunerne afklarer, hvilken tidshorisont det er tanken, at beregningerne skal dække, og ligeledes afklarer, om der forudsættes en vis generel teknologiudvikling i perioden. Reduktionsfaktorer for nitratreduktion mellem rodzone og recipient Ved VVM-sagsbehandlingen skal det vurderes, hvor omfattende nitratreduktionen mellem rodzonen og recipienten vil være. I det omfang der er fokus på grundvandets nitratbelastning, anbefales det, at der udarbejdes kortmateriale, der angiver forventet denitrifikation mellem rodzone og grundvand. Når fokus er på nitratbelastningen af overfladevand, anbefales det ligeledes, at der udarbejdes kortmateriale, der angiver forventet nitratreduktion mellem rodzonen og vandløb. Der gives alternative forslag til metode for fremstilling af disse kortmaterialer. For kvantificering af nitratreduktionen i vandløb og søer gives der anbefaling til beregningsmetoder. Forbehold og alternativer Omsætning og tab af kvælstof i og fra landbrugsjorden er særdeles kompleks og påvirkes af en lang række faktorer som jordbundstype, husdyrhold, klima, sædskifte og gødningsforbrug. Faktorerne varierer i tid og rum både på markniveau, bedriftsniveau og på regionalt niveau. Derfor er det ressourcemæssig uoverkommeligt at måle udvaskningen i alle de forskellige kombinationer, der forekommer. Opgørelser af nitratudvaskning baseres derfor på modelberegninger med anvendelse af modeller, der er kalibreret med danske målinger af kvælstofudvaskning både fra forsøg og fra almindelig landbrugspraksis. Der eksisterer både dynamiske og forholdsvis komplicerede modeller samt mere simple empiriske modeller. Arbejdsgruppen er enig om, at uanset hvilken model der anvendes, vil der være store usikkerheder på udvaskningsestimaterne. Et medlem af arbejdsgruppen mener ikke, at beregning af udvaskningen med N-LES 3 bør indgå i VVM-sagsbehandlingen, men at udvaskningen bør beregnes som en differens. Synspunktet begrundes med, at N-LES 3 er for generel og refererer til en kort tidshorisont og derfor har 8

9 begrænset værdi. For beregning af alle fire poster taler imidlertid, at alle de foreslåede modeller er meget generelle, og at man ved beregninger af alle fire poster kan få en sammenlignende kontrol af tabsberegninger i forhold til kvælstofbalancen. Skov- og Naturstyrelsen repræsentant i arbejdsgruppen har taget de forskellige synspunkter til efterretning. Hvor det ikke vurderes at være muligt eller relevant at inddrage markdriften og dermed gennemføre en beregning af udvaskningens omfang, men der, f.eks. i forbindelse med screeninger, udelukkende ønskes et skøn over en sandsynlig ændring i udvaskningen som følge af en øget husdyr- og gødningsproduktion, vil det være relevant at bruge AMTSMODELLEN. Dette forudsætter imidlertid, at AMTSMODELLEN inddrager ændringer af jordpuljen. Det vurderes, at det er ret enkelt at indarbejde parallelle algoritmer i både AMTSMODELLEN og det foreslåede koncept til miljøvurdering. Dette forudsætter dog, at der træffes beslutning om, hvilke tidshorisonter der skal anvendes i udvaskningsberegningerne. Supplerende anbefalinger til videre forløb Det arbejde, der resterer for at udvikle et værktøj til beregning af nitratudvaskningen, er stort set ens, hvad enten N-LES 3 -beregninger inddrages eller ej. Et værktøj som f.eks. FARM-N udviklet af Danmarks JordbrugsForskning, vil sandsynligvis kunne bruges til opgaven og vil kunne operationaliseres til brug på internettet. Det skal imidlertid udbygges med moduler for især mink og fjerkræ. Ligeledes skal der ske en implementering af den foreslåede simple udvaskningsmodel. Med henblik på automatiske opdatering af normer mv. samt genbrug af data fra gødningsregnskaber mv., bør det undersøges, hvorvidt værktøjet kan koordineres/integreres med Fødevareministerielle IT-systemer for indberetning af landbrugsoplysninger. Modelkonceptet og det værktøj, der skal bruges, skal hurtigst muligt afprøves på en række konkrete VVM-sager, der både omfatter typiske udvidelser og specielle bedriftstyper, samt sager, hvor ansøgeren ønsker markante ændringer i gødskningsniveau og sædskifte. Hensigten hermed vil være at identificere problemer og anbefale løsninger. Det bemærkes desuden, at der er behov for at løse visse faglige problemer: Opstille egnede algoritmer for konsekvens af ændring i gødningsniveau Opstille egnede algoritmer for betydningen af den valgte tidshorisont Udarbejde vejledning for tolkning af jordanalyser (kvælstofprocent i jord) og eventuelt oplysninger om driftshistorie i relation til jordens mineraliseringspotentiale på ansøgningstidspunktet Kvalitetssikre afgrødeparametrene i N-LES 3 for de afgrøder, der er svagt repræsenteret i datagrundlaget Der er også behov for at validere virkemidler i forhold til projekttilpasningen og deres rolle som vilkår i VVM-tilladelser/miljøgodkendelser, samt vurdere i hvor høj grad de i praksis er kontrollerbare. 9

10 Arbejdsgruppen finder det vigtigt, at der nedsættes et fagligt udvalg, som løbende kan følge løsningen af de skitserede opgaver, samt behandle eventuelle uhensigtsmæssigheder. Der tænkes her på et udvalg i lighed med Det fødevareministerielle udvalg, der fastsætter gødningsnormer. 10

11 1 Indledning Amterne foretager vurdering af virkning på miljøet (VVM-sagsbehandling) i henhold til Samlebekendtgørelsen (2005), der relaterer sig til Planloven (2004) og VVM-direktivet (1985). Husdyrbrug er på listen over forurenende virksomheder og efter afsluttet VVMsagsbehandling foretager kommunerne en godkendelse som beskrevet i Godkendelsesbekendtgørelse (2004), der har hjemmel i Miljøbeskyttelseslovens (2001) kapitel 5 om forurenende virksomheder, og som er en implementering af IPPC-direktivet (1996). Begge regelkomplekser omfatter anlæg over 250 dyreenheder (DE), men der er ikke fuld overensstemmelse mellem dem. Disse forhold giver fem forskellige situationer for de to myndigheders sagsbehandling (Kørnøv & Christensen, 2005). Med kommunalreformens ikræfttræden pr. 1. januar 2007 og med baggrund i ønsket om ensartethed i VVM-sagsbehandlingen (Anonym, 2005) må der forventes en sammenskrivning og forenkling af disse regler. 1.1 Afgrænsning Af det politiske opdrag (Anonym, 2005) og af arbejdsgruppens arbejdsbeskrivelse (Appendiks A) fremgår det, at anlæg med DE i fremtiden også vil kunne blive omfattet af krav om fuld VVM-sagsbehandling. Bedrifter med >250 DE udgør 6% af bedrifterne, men 32% af DE står på disse bedrifter (Tabel 1). Udvides VVM-kravet til også at omfatte bedrifter med >75 DE vil 85% af DE og 34% af bedrifterne umiddelbart være omfattet af kravet om fuld VVM-sagsbehandling i forbindelse med udvidelse af husdyrproduktionen (Tabel 1). Arbejdsgruppen har derfor taget udgangspunkt i metoder til fuld VVM-sagsbehandling. Uanset besætningsstørrelsen foretages der i den indledende sagsbehandling en screening, med henblik på at meddele ansøgeren, hvorvidt ansøgningen er omfattet af fuld VVMsagsbehandling. Tabel 1. Antal bedrifter og antal DE fordelt på harmoniske og ikke-harmoniske bedrifter kombineret med fire grupper af besætningsstørrelse. (Statistiske Efterretninger, 2005). Antal brug DE 1000 Harmoniske Ikke-harmoniske Harmoniske Ikke-harmoniske 0-75 DE DE DE DE Nitratdirektivet foreskriver maksimale belastninger med kvælstof, hvilket er udmøntet i Husdyrgødningsbekendtgørelsen (2002), som kræver harmoni mellem besætningens størrelse og det areal, hvorpå husdyrgødningen udbringes. Harmonikravet kan opfyldes ved dels egne arealer og dels tilforpagtede arealer. Danmarks Statistik opgør på grundlag af bedrifternes egne 11

12 arealer antallet af harmoniske bedrifter, og af Tabel 1 ses, at jo større besætninger, jo større en andel af bedrifterne kan ikke opfylde harmonikravet med egne arealer. Tilsvarende må det antages, at harmonikravet opfyldes med aftaler om afsætning af husdyrgødning på andre arealer, der ikke omfatter egne og tilforpagtede arealer. I modsætning til harmoniarealerne dyrkes aftalearealerne ikke af ansøgeren. Disse forskelle i arealernes tilknytning til husdyrproduktionen giver nogle afgrænsningsmæssige problemer. På den ene side defineres anlægsbegrebet i VVM-sammenhæng (Samlebekendtgørelsen, 2005) som det enkelte produktionsanlæg og dets anvendelse, herunder de tilknyttede arealer for udbringning af husdyrgødningen. På den anden siden er det ved VVM-sagsbehandlingen og Miljøgodkendelse ikke muligt at stille vilkår til driften af aftalearealer, idet driften af disse ikke er underlagt ansøgers råderet. Endvidere er anlægsbegrebet ikke knyttet til Landbrugslovens (2004) definitioner af ejendom og bedrift. F.eks. kan husdyrhold på en ejendom i VVM-sammenhæng betragtes som et anlæg uden, at alle ejendomme tilknyttet en bedrift inddrages i sagsbehandlingen, selvom husdyrgødningen udbringes på flere ejendomme. Imidlertid er inddragelse af alle bedriftens ejendomme i VVM-sagsbehandlingen ikke i overensstemmelse med anlægsbegrebet i dets nuværende udformning. Udvidelse af husdyrproduktionen vil kunne tænkes på følgende måder: Alene en udvidelse af husdyrholdet. En udvidelse af husdyrholdet samt en ændring i afgrødevalget, f.eks. på bedrifter, hvor foder til dyrene er hjemmeavlet, hvilket er typisk for kvægbrug. En udvidelse af husdyrholdet samt en ændring i arealet, der ligger til grund for VVMsagsbehandlingen. Der kan være tale om både udvidelse af arealet, f.eks. i forbindelse med tilkøb af jord, og en begrænsning i arealet ved aftale, f.eks. MiljøVenlige Jordbrugsforanstaltninger (MVJ-ordning) i Særlig Følsomme Landbrugsområder (SFL) eller pålæg, f.eks. i forbindelse med nitratfølsomme drikkevandsområder. Stillingtagen til denne komplicerede virkelighed ligger udenfor arbejdsgruppens opgavebeskrivelse, og må løses på anden vis. Arbejdsgruppen benytter begrebet bedrift for en enhed, og forstår herved staldanlæg med tilhørende arealer, hvorpå den producerede husdyrgødning udbringes. Indenfor bedriften kan der for de enkelte arealer endvidere eksistere differentierede miljømæssige målsætninger, der således resulterer i forskellige krav til landbrugsdriften indenfor bedriften. Nogle krav til landbrugsdriften såsom anvendelse af kvælstof i handels- og husdyrgødning, maksimale kvælstofoverskud og lignende kan umiddelbart kun kontrolleres på bedriftsniveau, eller rettere virksomhedsniveau, hvor CVR-nummeret er den enhed, som gødningsregnskaberne udarbejdes på. Arbejdsgruppen tager ikke stilling til, hvorledes dette skal håndteres, men konstaterer, at kontrol af vilkår for de enkelte arealer vil kræve en omfattende indsats og reelt må baseres på aftaler og tillid. Den forenklede brug af begrebet bedrift giver en mere fokuseret fremstilling af arbejdsgruppens opgave med at beskrive modeller og 12

13 værktøjer til beregning af nitratudvaskningen ud af rodzonen, samt at udarbejde forslag til vejledningstekst om, hvordan model- og beregningsværktøjerne anvendes. 1.2 Arbejdsgruppens indsats i relation til kvælstofkredsløbet Arbejdsgruppens skal, som nævnt i forordet, anvise metoder til vurdering af nitratbelastningen af såvel det øvre grundvand som af vandløb og søer samt de kystnære marine områder. Arbejdsgruppens emne favner således et ganske omfattende system, der indbefatter både udvaskningen af kvælstof fra rodzonen (den øverste meter af landbrugsarealerne) og denitrifikationen i forskellige miljøer frem til slutrecipienten (Figur 1). Omsætningen af kvælstof i dette system er særdeles kompliceret, og uanset hvilke metoder, der anvendes, vil den estimerede nitratbelastning være forbundet med stor usikkerhed. Udvaskning af nitrat fra rodzonen Som grundlag for beregning af nitratudvaskningen har arbejdsgruppen valgt at opstille et næringsstofbudget og beregne bedriftens normbaserede næringsstofbalance, samt anvende beregninger af ammoniakemissionen, denitrifikation i rodzonen samt ændringer i jordens kvælstofpulje til støtte, idet summen af tabsberegningerne som udgangspunkt burde svare til bedriftsbalancen. Mulighederne for at fremskaffe objektive data for ansøgers bedrift diskuteres i afsnit 2. Arbejdsgruppens forslag til oversigtlig vejledningstekst vedr. nitratudvaskning fra rodzonen er skitseret i afsnit 3, som sammen med beskrivelsen af virkemidler i afsnit 4, kan danne basis for Skov- og Naturstyrelsens vejledning til kommunerne. I afsnit 5 foretages en bred diskussion af fordele og ulemper ved forskellige mulige metoder til beregning af nitratudvaskningen fra landbrugsarealer. Denitrifikation mellem rodzonen og recipient Nitrat, der ved udvaskning forlader rodzonen, kan belaste aquatiske recipienter for hvilke der er eller vil blive sat individuelle miljømål i form af maksimale koncentrationer eller maksimale belastninger. Undervejs sker der i varierende omfang og ved forskellige processer en reduktion af nitrat. I afsnit 6 gives en redegørelse for metoder til beregning af nitratreduktionen. I det omfang grundvandsinteresser er i centrum fokuseres på nitratreduktion mellem rodzone og grundvand, mens der ved vandmiljøinteresser fokuseres dels på nitratreduktionen mellem rodzone og vandløb, dels på nitratreduktionen under afstrømningens passage af vandløb og søer. Det er dog kun for nitratreduktionen i vandløb og søer, at der peges på direkte operationelle modeller. Der afsluttes i afsnit 7 med en samlet beskrivelse af usikkerhedsmomenter for elementerne illustreret i Figur 1. 13

14 NH 3 NH 3 NH 3 NO 3 N/NO 2 2 (R F 1) N/NO 2 2 (SIMDEN) NH 3 N/NO 2 2 (R F 2) Jordpulje (C-TOOL) N/NO 2 2 (R F5 ) NO 3 - NO N O 3 (N-LES 3 ) N/NO 2 2 (R F 4) N/NO 2 2 (R F 3) NO 3 - Danmarks JordbrugsForskning - NH 3: Ammoniakemission NO 3: Nitratudvaskning N 2/N 2O: Nitratreduktion Figur 1. Tab af kvælstof fra en bedrift og reduktion af nitrat på dets vej til en recipient. I parentes er angivet foreslået model til beregning af kvælstoftab. Modellerne omtales nærmere i afsnit 3.2. Metoder til bestemmelse af reduktionsfaktorerne (RF1-5) for denitrifikationen beskrives i afsnit

15 Sagsbehandling og den beregnede belastning Det bemærkes, at en recipient kan modtage bidrag fra flere bedrifter ligesom en bedrift kan bidrage til flere recipienter. Ved anvendelse af det foreslåede koncept til beregning af nitratudvaskningen, samt de foreslående fremgangsmåder til bestemmelse af nitratreduktionen, kan bidraget fra bedriften, hvortil der søges om udvidelse af husdyrproduktionen, beregnes. Det ligger imidlertid udenfor arbejdsgruppens opgave at vurdere bedriftens bidrag i forhold til recipientens miljømål. Endvidere kan arbejdsgruppen ikke tage stilling til, hvorledes belastningen fra en bedrift skal håndteres i forhold fremtidige ansøgninger fra andre bedrifter om udvidelse af husdyrproduktionen i relation til miljømålsætningen for recipienten. Betragtes recipientens miljømål som en belastningsret er spørgsmålet simpelt: kan første ansøger tildeles hele belastningsretten eller, skal den fordeles forlods efter andele. 15

16 Marker 2 Grundlag for miljøvurdering af husdyrbedrifter Ved VVM-sagsbehandling skal der gennemføres en beregning af, hvor stor en næringsstofbelastning driftsenheden vil lægge på omgivelserne, bl.a. i form af ammoniakemission og nitratudvaskning. Modeller til beregning af næringsstoftab kræver forskellige input, der kan karakteriseres ved: oplysninger om bedriftens produktion og forbrug data for næringsstofomsætning på bedriften generelle data, f.eks. klimadata. Inden der foretages tabsberegninger er det derfor nødvendigt at etablere et objektivt grundlag for miljøvurderingen. Opgaven er derfor at fremskaffe pålidelige data om bedriften, hvortil der søges om udvidelse af husdyrproduktionen. 2.1 Næringsstofbudget, bedriftsbalance og næringsstoftab Den animalske produktion, som der søges om godkendelse af, er knyttet til stalden, mens næringsstofferne i den producerede gødning som udgangspunkt skal anvendes i planteproduktionen. Derfor er tab af kvælstof (N) knyttet til marken for så vidt angår denitrifikation, udvaskning og ændring i jordpuljen, mens ammoniakemission både knytter sig til stalden og marken (Figur 1). VVM-sagsbehandlingen kan derfor ikke ske alene på staldanlægget, men må således også omfatte de tilknyttede arealer. Der eksisterer forskellige redskaber til beskrivelse af næringsstofomsætningen på bedriften, men bedriftsbalancen er et centralt begreb. Symbiotisk fiksering Deposition Bedrift Ammoniakemission Denitrifikation Foder Gødning Udsæd Stalde Lagre Jordpulje Produkter Udvaskning Figur 2. Skitse af kvælstofomsætningen på et husdyrbrug. 16

17 Bedriftsbalancen relaterer sig primært til udveksling af varer mellem bedriften og omverdenen, men omfatter også atmosfæriske input. Bedriftsbalancen kan derfor beregnes som: BEDRIFTSBALANCE = foder + gødning + udsæd + fiksering + deposition produkter (1) Synonymt med begrebet bedriftsbalance anvendes i visse tilfælde kvælstofbalance for bedriften. Bedriftsbalancen kan benyttes til at sandsynliggøre udfaldsrummet for kvælstoftab til omgivelserne. Disse tab, der er karakteriseret ved biologiske/fysiske/kemiske processer, kan estimeres med modeller, men estimaterne er, uanset beregningsmetode, forbundet med betydelig usikkerhed. Disse tabsposter kan summeres: TAB = ammoniakemission + denitrifikation + udvaskning + ændring i jordpuljen (2) I denne sammenhæng betegnes ændring i jordens N-pulje også som en tabspost. Endvidere er posten for denitrifikation i ligning (2) alene relateret til rodzonen, mens posten udvaskning omfatter nitrat, der forlader rodzonen. Denitrifikation under rodzonen behandles i afsnit 6. Da massen er konstant bør bedriftsbalancen (1), der udtrykker tabspotentialet, være lig med det estimerede tab (2), og det er derfor nærliggende at bruge bedriftsbalancen til at vurdere om summen af estimaterne for de enkelte tabsprocesser er realistiske, specielt de tabsposter, der skal indgå i selve VVM-sagsbehandlingen. Modeller til beregning af de fire tabsposter i ligning (2) beskrives i afsnit 3.2. Imidlertid kan beregningerne ikke gennemføres uden et kendskab til centrale poster i bedriftens interne kvælstofomsætning, dvs. udveksling mellem stald, lagre og mark. Derfor er det påkrævet, at der opstilles et næringsstofbudget, der inddrager den interne omsætning. 2.2 Fordeling af kvælstoftabet mellem de enkelte tabsposter I forbindelse med slutevaluering af VandMiljøPlan II (VMP II) blev landbrugets N-tab ved ammoniakemission, denitrifikation og udvaskning beregnet på landsplan (Grant & Waagepetersen, 2003). Ændringen i jordens kvælstofpulje er ikke estimeret på samme måde, men som en differens, der også indeholder usikkerhederne og mulige systematiske fejl. Den relative fordeling mellem de tre førnævnte poster er beregnet under antagelse om, at ændringer i jordens kvælstofpulje som gennemsnit er lille. For dansk landbrug som helhed udgør udvaskningen den største post (Tabel 2). Imidlertid afhænger fordelingen mellem tabsposterne i høj grad af bedriftstypen. Kristensen (pers. komm.) har modelberegnet N-tab ved ammoniakemission, denitrifikation og udvaskning, samt ændring i jordens N-pulje for typiske bedrifter, som indgår i datagrundlaget for Dalgaard et al. (fremsendt). De absolutte tab er omregnet til relativ fordeling (Tabel 2). Det ses, at ammoniakemissionen er relativt stor på svinebrugene, mens der på kvægbrugene opho- 17

18 bes relativt store mængder organisk bundet N i jorden. Endvidere ses det, at jordtypen har betydning for hvorvidt N-tabet sker ved denitrifikation eller som udvaskning. Udover fordelingen mellem tabsposterne er der også store forskelle i det samlede N-tab. Tabel 2. Typisk relativ fordeling mellem tabsposterne beregnet for hele landet i Vandmiljøplan II (Grant & Waagepetersen, 2003) og for fire typiske brug (Kristensen, pers. komm). Hele landbruget Kvægbrug 1,4-2,3 DE Svinebrug 1,4-1,7 DE Planteavl, korn VMP II Sand Sand Ler Ler Samlet N-tab [kg N ha -1 år -1 ] Ammoniakemission [%] * Denitrifikation rodzone [%] Nitratudvaskning [%] Ophobning i jordpulje [%] ~ * Stald og lagertab udgør ca. ⅔, mens tab i marken i forbindelse med udbringning udgør ca. ⅓. Den varierende fordeling mellem tabsposterne i Tabel 2 betyder, at den miljømæssige belastning med ammoniak og nitrat i en VVM-sagsbehandling ikke kan baseres på en fast proportional fordeling med udgangspunkt i bedriftsbalancen. Desuden kan estimater for ammoniakemission og nitratudvaskning ikke stå alene i en sammenligning med bedriftsbalancen, idet denitrifikation i rodzonen og ændring af jordens N-pulje for visse bedriftstyper kan udgøre væsentlige poster i det samlede tab. 2.3 Ændringer i jordpuljen Der knytter sig meget betydelige udfordringer til beregning af ændringer i jordens organiske N-pulje. Bag størrelsen gemmer der sig to poster, der påvirker i hver sin retning. a) Kvælstof, frigjort ved mineralisering af jordens organiske pulje. Mængden af kvælstof, der frigives, er afhængig af hvor store mængder, der er ophobet i den organiske pulje på det pågældende areal, og det er et resultat af en række forhold som arealanvendelse gennem flere hundrede år (skov, hede, overdrev eller ager) og afvandingsforhold tilbage i tiden, samt om der f.eks. i forbindelse med vind- og vanderosion er sket en nedslidning eller en aflejring. Mængden af kvælstof, der frigøres ved mineralisering, varierer betydeligt (40 kg N ha -1 ) fra det ene areal til det andet (Appendiks G), og det er både usikkert og vanskeligt at bestemme omfanget. 18

19 Endvidere vil det kvælstof, der frigøres ved mineralisering fra jordens organiske pulje, på linie med husdyrgødning og handelsgødning, bidrage både til afgrødens kvælstofforsyning og til de forskellige tabsposter. b) Aflejring af kvælstof i jordens organiske pulje Mængden af kvælstof, der ophobes på sædskiftemarkerne, er især afhængig af, hvor store mængder organisk stof, der efterlades på markerne som planterester eller med husdyrgødningen. De beregninger af ændringer, der er vist i Tabel 2 for de forskellige driftsformer, er gennemsnitstal, idet der ved initialisering af modelsimuleringerne med C-TOOL (Appendiks C) er taget udgangspunkt i de jordpuljer, der ifølge KVADRATNETundersøgelsen (Heidman et al., 2001) var typisk for de pågældende driftsformer og jordtyper i På kvægbedrifter, både på sandjord og på lerjord (Kristensen, pers. komm.), vil ændring i jordpuljen udgøre en relativ stor andel af den samlede tab, og der sker således en betydelig opbygning af jordens N-pulje. Men opbygningen af N-puljen vil aftage med tiden, og samtidig giver mineralisering af meropbygningen anledning til øget planteoptagelse og udvaskning. Det betyder, at tidshorisonten får betydning, når ændring i jordens N-pulje skal estimeres. Det er derfor nødvendigt at overveje følgende problemer: Hvilken tidshorisont skal der regnes med? Staldbygninger bør kunne afskrives på år, men det tager i rundt regnet 200 år, før en ubalance i jordpuljen er 80% udjævnet. I hvor høj grad vil landbruget fremover være i stand til at tilpasse gødskningsniveauet til den mineralisering, der sker i marken? De gødningsregler, der bruges i dag, tager i et vist omfang højde for variationen, og vi har p.t. en viden, der tillader yderligere tilpasning ud fra driftsmæssig forhistorie og jordens N-indhold. Endvidere pågår der udvikling af sensorer til brug ved kvælstoftildelingen i marken. Ved dagens landbrugsdrift er markerne ikke dækket med tilstrækkeligt effektivt kvælstofopsamlende afgrøder i hele den periode, hvor N frigives ved mineralisering, hvilket bl.a. er årsagen til, at der er en N-udvaskning selv fra ugødede marker. Hvor meget bedre bliver vi fremover til at realisere en drift, der ved tilpasset indsats af dyrkningsforanstaltninger (jordbearbejdning, afgrødeetablering, sortsforskelle, sædskifte, herunder efterafgrøder) mindsker dette centrale miljøproblem? Afhængig af svarene på ovennævnte spørgsmål vil mer-udvaskningen fra puljeopbygningen, der følger af øget brug af husdyrgødning ved udvidelse af besætningen, formentlig kunne udgøre 0-50% (Appendiks H). Resten vil udnyttes af afgrøden og vil undervejs bidrage til at forbedre jordens egenskaber på en række områder, f.eks. bedre planteetablering og plantevækst, samt mindre risiko for erosion og for pesticidudvaskning. Fordelingen mellem tabsposterne i Tabel 2 er baseret på en gennemsnitlig N-mineralisering, som imidlertid varierer meget fra areal til areal, og det er begrænset, hvor nøjagtigt minereali- 19

20 seringen for et givet areal kan vurderes (Appendiks G). Dette usikkerhedsmoment er meget afgørende for, i hvor høj grad det er realistisk at bestemme tabsposterne meget præcist for et givent areal, og i hvor høj grad man må nøjes med mere generaliserende beregninger. 2.4 Brug af bedriftsbalancen i beregningen af N-tab fra en bedrift Bedriftsbalancen afspejler tabspotentialet, jf. afsnit 2.1, og vil generelt øges, når husdyrproduktionen (DE ha -1 ) øges, mens god gødningshåndtering, god foderudnyttelse og hensigtsmæssigt sædskifte kan reducere bedriftsbalancen. Det er samtidig meget enkelt at fremskaffe pålidelige og dokumenterbare data, typisk afregningsbilag, til beregning af den aktuelle bedriftsbalance. Ved beregning af N-tabene forekommer det derfor umiddelbart rimeligt at lægge stor vægt på ansøgers specifikke og dokumenterbare bedriftsbalance. Imidlertid er kvælstof, frigjort ved mineralisering af jordens organiske pulje, en vigtig faktor for afgrødernes N-forsyning, jf. afsnit 2.3, men denne vanskelig identificerbare variation i mineraliseringens omfang vil påvirke bedriftsbalancen. En lille jordpulje og en mineralisering under gennemsnittet vil resultere i mindre N-tab i form af udvaskning og denitrifikation end forventet. Samtidig vil jordens N-forsyning til afgrøderne være dårligere, og et mindre udbytte vil øge behovet for indkøb af foder, hvorved bedriftsbalancen vil blive større end forventet. Det omvendte vil være tilfældet når jordpuljen og mineraliseringen er større end gennemsnittet. Variationen i mineraliseringens omfang vil altså sløre den umiddelbare sammenhæng mellem tabspotentialet størrelse og N-tabenes omfang. Variationen i mineraliseringens omfang på 40 kg N ha -1, er stor i forhold til bedriftsbalancen, der typisk vil være omkring 150 kg N ha -1 for et intensivt husdyrbrug. Derfor er det problematisk at tage udgangspunkt i den bedriftsbalance, der umiddelbart kan beregnes ud fra bedriftens køb og salg af N-holdige produkter. I stedet må der tages udgangspunkt i en normbaseret beskrivelse af bedriftens næringsstofomsætning baseret på gennemsnitlig effektivitet og karakteristiske jordtyper. Dette betyder, at indkøb af foder og salg af afgrøder afpasses efter husdyrenes normbehov, og at køb/salg af foder/afgrøder, der indgår i den normbaserede beskrivelse af bedriften, karakteriseres med normtal. En normbaseret beskrivelse af bedriften giver både et normaliseret tabspotentiale og et tilstrækkeligt datamæssigt grundlag for at gennemføre modelberegninger, hvilket giver mulighed for at foretage en miljøvurdering. Desuden giver anvendelsen af normtal et ensartet grundlag for vurdering af bedrifters miljøbelastning. De generelle data, der er nødvendige input for tabsmodellerne, er ofte relateret til bedriftens geografiske beliggenhed, og de nødvendige data kan i et vist omfang hentes fra landdækkende databaser. Anvendelse af normer må anses for at give et godt grundlag for opstilling af et næringsstofbudget med en relevant og ensartet beskrivelse af bedriftens kvælstofomsætning. På grundlag af repræsentative bedriftstyper og tilhørende normtal har Dalgaard et al. (fremsendt) for

21 foretaget en vægtet opskalering af landbrugets produktion og ressourceforbrug. En tilsvarende opskalering er foretaget på grundlag af tal fra 2002 (Tabel 3). Den gode overensstemmelse mellem den opskalerede produktion og statistiske oplysninger (Danmarks Statistik) viser, at bedriftstyperne er repræsentative, mens den gode overensstemmelse for ressourceforbruget indikerer, at anvendelsen af normtal giver fornuftige estimater på landsplan. Ved opdeling af bedriftsbalancen i en balance for henholdsvis mark og stald skal mængden af kvælstof i grovfoderet indgå både som eksport fra marken og som import til stalden. Imidlertid kan der konstateres betydelig forskel mellem høstet grovfoderudbytte og mængden af grovfoder fodret op i stalden. Forskellen kan dreje sig om 5-15% (Kyllingsbæk et al., 2000). Det skal bemærkes, at der ved opskaleringen i Tabel 3 er foretaget en reduktion i grovfoderudbytterne i marken på op til 20% (Kristensen, pers. komm.). Tabel 3. National produktion og ressourceforbrug opskaleret fra repræsentative bedriftstyper og sammenlignet med registreret produktion og forbrug (Beregning for 2002 er foretaget efter principperne beskrevet i Dalgaard et al. (fremsendt)). Bedriftstyper opskaleret til nationalt niveau Danmarks Statistik Afvigelse fra Danmarks Statistik [%] Produktion Landbrugsareal (1000 ha) Slagtesvin (1000 stk) Søer (1000 stk) Mælk (1000 t) Malkekøer (1000 stk) Ressourceforbrug Kvælstof i handelsgødning (1000 t N) Soja anvendt som foder (1000 t N) Korn anvendt som foder (1000 t) Dansk Landbrugsrådgivning har foretaget en sammenligning af den normbaserede og den aktuelle bedriftsbalance på 122 svinebrug og 54 kvægbrug (Appendiks F). Den aktuelle bedriftsbalance er baseret på data fra bedrifternes Grønne Regnskaber alene i For svinebrugene er den aktuelle bedriftsbalance i gennemsnit 17 kg N ha -1 større end bedriftsbalancen beregnet på grundlag af normtal. For kvægbrugene er den gennemsnitlige forskel større, 36 kg N ha -1, hvilket passer godt med de problemer, der knytter sig til bestemmelse af kvælstof indhøstet med grovfoder. Korrigeres der for denne gennemsnitlige forskel, kan afvigelsen mellem den aktuelle og normbaserede bedriftsbalance beregnes for alle bedrifter. Spredningen på denne afvigelse er beregnet til 25 kg N ha -1 for begge bedriftstyper. 21

22 Årsagen til den systematiske afvigelse mellem den aktuelle og den normbaserede bedriftsbalance bør undersøges nærmere, og det bemærkes, at den aktuelle bedriftsbalance i opgørelsen fra Dansk Landbrugsrådgivning (Appendiks F) er baseret alene på et enkelt års data. Specielt på kvægbrugene bør afvigelsen analyseres nøje, dels af hensyn til denne gruppes arbejde, og dels af hensyn til arbejdet i Det fødevareministerielle udvalg, der fastsætter gødningsnormer for normal udbytter, herunder normal udbytterne for grovfoderafgrøderne. 2.5 Konklusion Den skitserede fremgangsmåde tilgår bedriftens næringsstofomsætning fra to vinkler, der kan holdes op mod hinanden. Den normbaserede beskrivelse af næringsstofomsætningen giver et objektivt grundlag for beregning af bedriftsbalancen, og dermed tabspotentialet, som under ideelle forhold bør være lig med summen af tabsposterne. Fremgangsmåden giver mulighed for egenkontrol i sagsbehandlingen, og ved anvendelse af normtal hviler vurderingen af bedrifters miljøbelastning på et ensartet grundlag. Det ønskede estimat for N-udvaskning opnår herved en større pålidelighed idet tabsberegningen sættes ind i en helhedsbetragtning. 22

23 3 Forslag til metode til beregning af nitratudvaskning ved fremtidig miljøgodkendelser af husdyrbrugsudvidelser Jævnfør afsnit 2 foreslås en metode, der tager udgangspunkt i bedriftens samlede kvælstofomsætning, hvor summen af alle tabsposter kan sammenholdes med bedriftsbalancen (bedriftens kvælstofoverskud), og jævnfør afsnit 2.4 er udgangspunktet en normbaseret beskrivelse af bedriftens næringsstofomsætning baseret på gennemsnitlig effektivitet og karakteristiske jordtyper. Flowdiagrammet i Figur 3 viser beregningsforløbet: En beskrivelse af landbrugsproduktionens karakter, normtal for udbytte og effektivitet, opstilling af næringsstofbudget, beregning af tabsposterne med enkle modeller og afslutningsvis en korrektion af de beregnede tab. Korrektionerne tillader, at der dels tages højde for en eventuel forskel på bedriftsbalancen og summen af de beregnede tab, og dels, at de beregnede tab, der refererer til en kort tidshorisont, justeres, såfremt der er ønske om, at de skal referere til en anden, længere tidshorisont. I flowdiagrammet er N-LES 3 -modellen foreslået til beregningen af udvaskningen. I afsnit 3.4 gives en kort beskrivelse af alternative muligheder, mens der i afsnit 5 foretages en nærmere diskussion af modellerne. De foreslåede tabsberegninger kan gennemføres i hånden, men i programmet FARM-N er simple modeller for ammoniakemission, denitrifikation og ændring i jordpuljen integreret i en helhedsorienteret løsning, mens en udvaskningsmodel ikke er implementeret på nuværende tidspunkt. 3.1 Datagrundlag for næringsstofbudget ved fremtidig drift Til brug for opstilling af et normbaseret næringsstofbudget, som skitseret i forrige afsnit, er der brug for oplysninger om landbrugsproduktionens karakter og størrelse, samt en række normtal. I forhold til næringsstofregnskaber, f.eks. Grønt Regnskab, kræver et budget langt færre konkrete oplysninger ligesom oplysningerne ikke skal være dokumenterbare på den enkelte bedrift. Derfor er listen over nødvendige datakilder forholdsvis kort set i forhold til beskrivelsen af posterne, der kræves til næringsstofregnskaber (f.eks. Blicher-Mathiesen & Jørgensen, 2001; Hvid, 2002) Næringsstofbudget For opstilling af et næringsstofbudget for bedriftens fremtidige produktion tages der udgangspunkt i, at denne produktion sker ved gennemsnitlig effektivitet. Udover staldanlæggets type og normerede produktionskapacitet benyttes oplysninger om bedriftens sædskifte og jordtype, samt en række normtal. 23

24 Tabel 4. Oplysninger til brug ved opstilling af et næringsstofbudget, jf. afsnit 3.1. Tabel 5. Hovedposter i et næringsstofbudget for husdyrbrug, hvor avlen fodres op. Salg af korn o.l. påvirker ikke budgettet så længe det modsvares af øget foderindkøb. I: Driftsspecifikke oplysninger, klassificeres som i gødningsplanen Besætningens størrelse og sammensætning Staldtype Dyrket areal og jordtype Afgrøder med forfrugt Køb og salg af husdyrgødning Modtaget organisk affald II: Normtal fra gødningsplanarbejdet Solgte animalske produkter og deres indhold af N og P Fodernormer (foderenheder, N, P) Høstudbytte (foderenheder, N, P) Gødningsbehov (N, P) Krav til udnyttelse af husdyrgødning III: Andre normtal N-fiksering i bælgplanteafgrøder N-tilførsel ved atmosfærisk deposition A: Kvælstof i solgte produkter fra husdyrproduktionen (N) Besætning produktivitet N-koncentration B: Foderbehov (foderenheder, N ) Besætning produktivitet fodernormer C: Produceret husdyrgødning (N) A-B D: Gødningsbehov (N) Areal afgrøde gødningsnorm E: Behov for handelsgødning (N) D-[(C-tab i stald og lager) udnyttelseskrav] F: Produceret afgrøde (foderenheder, N) Areal afgrøde udbyttenorm N-koncentration G: Netto indkøb af foder (foderenheder, N) B-F H: N-fiksering Areal med bælgplanter I: N fra atmosfære og udsæd Areal J: Bedriftsbalance E + G + H + I A Tabel 6. Yderligere datakrav til simple modeller for marktab i Figur 3. Datakrav til modellerne er beskrevet samlet i Appendiks L. N-LES: Afstrømning og jordens lerindhold (JB-nr. kan også bruges) C-TOOL: Temperatur på månedsbasis, bjærgning af halm SIMDEN: Frugtbarhed (lav, middel, høj), udbringningsmetode for husdyrgødning 24

25 Driftsform Tabel 4(I) º = º = Normtal Tabel 4 (II og III)* Næringsstofbudget Tabsmodeller (afsnit 3.2) Årlige tab med kort tidshorisont Stald- og lagertab Årlig tab med lang tidshorisont Korrektion for tidshorisont og rest Husdyrproduktion Art Antal Anlæg Stald Tabel 5 (A, B, C, G) Kvotienter NH 3 -tab anlæg Planteproduktion Areal Sædskifte Jordtype Mark Tabel 5 (D, E, F, H, I) Kvotienter SIMDEN N-LES 3 C-TOOL Marktab NH 3 -tab mark Denitrifikation Udvaskning jordpulje(kort) jordpulje(lang) = Forskel fordeles på marktab efter algoritme (afsnit 3.2.5) Bedriftsbalance Tabel 5 (J) SumTab = Forskel fordeles på marktab (afsnit 5.4) * Normtallene kan justeres, hvis der vælges et gødningsniveau, der afviger fra normniveauet, eller hvis der er belæg for justering af fodereffektivitet eller produktivitet. Figur 3. Flowdiagram for beregning af kvælstoftab ud fra normbaseret drift. Beregningerne gennemføres både for en driftssituation før udvidelse af husdyrproduktionen og for den fremtidige drift. 25

26 Den type oplysninger (Tabel 4), der skal bruges til opstilling af næringsstofbudgettet (Tabel 5) er i meget høj grad identiske med de oplysninger, der indgår i arbejdet med gødningsplaner, og der skal tages udgangspunkt i samme systematik ved angivelse af husdyrbestand, afgrøder, jordtype etc., samt de tilsvarende normtal. Brug af normtal er opslag i tabelværker, der kan gøres operationelle som databaser i beslutningsstøttesystemer. Dette er allerede sket i et vist omfang, f.eks. i FARM-N ( Husdyrenes norm effektivitet Beregning af normtal for husdyrgødning (Poulsen et al., 2001) sker som differens mellem opfodret mængde og mængde leveret i animalske produkter. Normtallene opdateres hvert år til brug for Plantedirektoratets kontrol og i det bagvedliggende materiale kan husdyrenes normeffektivitet findes. Dette materiale giver endvidere anvisninger på, hvorledes der skal korrigeres ved afvigelse fra den gennemsnitlige effektivitet. Norm nettoudbytte Normudbytter fremgår af Plantedirektoratets årlige vejledning om gødsknings- og harmoniregler. Disse normudbytter baserer sig på gennemsnittet af de sidste fem års udbytter opgjort af Danmark Statistik. Imidlertid er udbyttenormerne for grovfoder sandsynligvis knap 20% højere end registrerede opfodrede nettoudbytter på studielandbrug, hvilket der bør tages højde for (Kristensen, pers. komm.). Normudbytterne kan knyttes sammen med normer for fodermidlernes næringsindhold via fodermiddeltabellen (Møller et al., 2005), der for salgsafgrøderne korn og ærter baserer sig på prøver indsamlet af Landsudvalget for svin i høstårene Fodermiddeltabellen findes som en del af BEDRIFTSLØSNING-Kvæg. Fodermiddeltabellen udgør det primære grundlag ved korrektion af kvælstofindholdet i foder af egen avl i forbindelse med beregning af kvælstof i husdyrgødningen til brug for gødningsregnskabet (Plantedirektoratet, 2005). Kvælstoffiksering Kvælstoffiksering omfatter bælgplanteafgrødernes fiksering af kvælstof fra luften. En kvantificering af bælgplanters fiksering af kvælstof er særdeles vanskelig. Dette skyldes bl.a., at en stor del af den fikserede kvælstofmængde er til stede i stub og rødder, som i praksis ikke kan måles med nogen større sikkerhed. Endvidere dyrkes bælgplanter ofte i blanding med andre plantearter eksempelvis korn-ærtehelsæd og kløvergræs. Fikseringen i sådanne afgrøder vil naturligvis være afhængig af indholdet af bælgplanter, som varierer meget fra mark til mark, og for græsmarker vil kløverindholdet også variere gennem vækstperioden. Der er udarbejdet metoder til estimering af kvælstoffikseringen i forskellige afgrøder, som er baseret på kvælstofindholdet i høstudbyttet, og hvor indholdet af kvælstof i stub og rod beregnes som en procentdel af indholdet i høstudbyttet. I blandingsafgrøder som kløvergræs baseres kvælstofindholdet på indholdet i bælgplantedelen. Procentsatsen, der anvendes til beregning af indholdet i stub og rod, afhænger af bælgplantearten. 26

DJF rapport. Jens Petersen, Bjørn M. Petersen, Gitte Blicher-Mathiesen, Vibeke Ernstsen & Jesper Waagepetersen. Markbrug nr. 124 September 2006 NH 3

DJF rapport. Jens Petersen, Bjørn M. Petersen, Gitte Blicher-Mathiesen, Vibeke Ernstsen & Jesper Waagepetersen. Markbrug nr. 124 September 2006 NH 3 DJF rapport Beregning af nitratudvaskning Forslag til metode, der sikrer ensartethed i sagsbehandlingen i forbindelse med fremtidig miljøgodkendelse af husdyrbrugsudvidelser Calculation of nitrate leaching

Læs mere

Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug

Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Jesper Waagepetersen Det

Læs mere

BEREGNINGSMETODE FOR KVÆLSTOFUDVASKNING

BEREGNINGSMETODE FOR KVÆLSTOFUDVASKNING BEREGNINGSMETODE FOR KVÆLSTOFUDVASKNING Seniorforsker Finn P. Vinther Seniorforsker Ib S. Kristensen og IT-medarbejder Margit S. Jørgensen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Jordbrugsproduktion

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Notat til Gotfredsen-udvalget. Omlægning af konventionelle kvægbrug med lav belægning til økologisk mælkeproduktion, konsekvenser for kvælstoftab.

Notat til Gotfredsen-udvalget. Omlægning af konventionelle kvægbrug med lav belægning til økologisk mælkeproduktion, konsekvenser for kvælstoftab. Notat til Gotfredsen-udvalget. D.29/9-2006 Omlægning af konventionelle kvægbrug med lav belægning til økologisk mælkeproduktion, konsekvenser for kvælstoftab. Ib Sillebak Kristensen og Troels Kristensen

Læs mere

FarmN BEREGNINGSMETODE FOR KVÆLSTOFUDVASKNING OUTPUT INPUT BEDRIFTSBALANCE MARKOVERSKUD. NH 3 -fordampning Denitrifikation Jordpuljeændring Udvaskning

FarmN BEREGNINGSMETODE FOR KVÆLSTOFUDVASKNING OUTPUT INPUT BEDRIFTSBALANCE MARKOVERSKUD. NH 3 -fordampning Denitrifikation Jordpuljeændring Udvaskning BEREGNINGSMETODE FOR KVÆLSTOFUDVASKNING Finn P. Vinther, Ib S. Kristensen og Margit S. Jørgensen, Århus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Inst. for Jordbrugsproduktion og Miljø, Forskningscenter

Læs mere

Går jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen

Går jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Sådan beregnes kvælstofudvaskningen Professor Jørgen E. Olesen Nitrat udvaskning Nitratudvaskningen operationel definition Mængden af kvælstof

Læs mere

FarmN. Finn P. Vinther & Ib S. Kristensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Forskningscenter Foulum. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet

FarmN. Finn P. Vinther & Ib S. Kristensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Forskningscenter Foulum. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Hovborg, 271108 FarmN Finn P. Vinther & Ib S. Kristensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Forskningscenter Foulum AARHUS A UNIVERSITET I E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Indhold Overordnet

Læs mere

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Projektartikel Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Delprojekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm 26 Sammendrag: Et projekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm har vist, at muligheden

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Danmarks JordbrugsForskning ovember 2003 Totale kvælstofbalancer på landsplan Mark- og staldbalancer Arne Kyllingsbæk Ved opstilling af totale kvælstofbalancer på landsplan for en årrække fås et overblik

Læs mere

Landbrugets udvikling - status og udvikling

Landbrugets udvikling - status og udvikling Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling

Læs mere

Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011

Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011 Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. januar 2015 Gitte

Læs mere

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010

Læs mere

Effekten af virkemidlerne i Vandmiljøplan I og II set i relation til en ny vurdering af kvælstofudvaskningen i midten af 1980 erne

Effekten af virkemidlerne i Vandmiljøplan I og II set i relation til en ny vurdering af kvælstofudvaskningen i midten af 1980 erne Danmarks JordbrugsForskning November 2002 Danmarks Miljøundersøgelser Effekten af virkemidlerne i Vandmiljøplan I og II set i relation til en ny vurdering af kvælstofudvaskningen i midten af 1980 erne

Læs mere

Indhold. Beregning af N udvaskning i Farm N med ændret tidshorisont

Indhold. Beregning af N udvaskning i Farm N med ændret tidshorisont 1 Beregning af N udvaskning i Farm N med ændret tidshorisont Finn Pilgaard Vinther, Peter Sørensen, Margit Styrbæk Jørgensen og Ib Sillebak Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Fødevareministeriet

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Fødevareministeriet Departementet Vedrørende notat om muligheder for udvikling af supplerende modul til Farm-N til beregning af udvaskning

Læs mere

Landovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET

Landovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET Landovervågning Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed Status for miljøplaner ift. 2015 Reduktionsmål Rodzonen Havbelastning (%) (t N) 1987 Vandmiljøplan I 1998 Vandmiljøplan II 48 2004

Læs mere

Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget (2010) Kvælstof Fosfor Kalium. Finn P. Vinther & Preben Olsen,

Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget (2010) Kvælstof Fosfor Kalium. Finn P. Vinther & Preben Olsen, Intern rapport Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget 1989-29 (21) Kvælstof Fosfor Kalium Finn P. Vinther & Preben Olsen, Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE

Læs mere

Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet

Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Ferskvandsøkologi 31.marts 2009/Gitte Blicher-Mathiesen Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet N-risikokortlægning

Læs mere

Næringsstofregnskaber vist som balancerede netværk

Næringsstofregnskaber vist som balancerede netværk Projektartikel Næringsstofregnskaber vist som balancerede netværk Indledning I pilotprojekt om balanceregnskaber opstilles næringsstofregnskaberne i tabeller. Men sådanne regnskaber kan også ses som (balancerede)

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Fødevareministeriet Vedrørende notat om effekt af udnyttelsesprocent for afgasset gylle DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug

Læs mere

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet?

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Landskonsulent Leif Knudsen, konsulent Niels Petersen og konsulent Hans S. Østergaard, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter

Læs mere

A3: Driftsmæssige reguleringer

A3: Driftsmæssige reguleringer Virkemidler til reduktion af N-udvaskningsrisiko A3: Driftsmæssige reguleringer Foto: Jørgen Eriksen. Foto: Jørgen Eriksen. Omlægning af malkekvægbrug til medfører typisk reduktion i kvælstofudvaskningen.

Læs mere

Notat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse

Notat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse Notat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse til generelle regler Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. marts 2015 Forfatter Anton Rasmussen

Læs mere

Grønne regnskaber 2003

Grønne regnskaber 2003 Grønne regnskaber 2 Grønne regnskaber 23 Næringsstofbalancer i Landovervågningen Som led i overvågningsprogrammet NOVA 23 er der siden 1999 hvert år blevet udarbejdet næringsstofregnskaber (grønt regnskab)

Læs mere

OMSÆTNING AF DEN ORGANISKE PULJE OG TIDSHORISONTENS BETYDNING FOR RESULTATET

OMSÆTNING AF DEN ORGANISKE PULJE OG TIDSHORISONTENS BETYDNING FOR RESULTATET OMSÆTNING AF DEN ORGANISKE PULJE OG TIDSHORISONTENS BETYDNING FOR RESULTATET Bjørn Molt Petersen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet 1 JORDENS ORGANISKE PULJE Kvælstof-bombe? Afgørende faktor for frugtbarhed

Læs mere

Vandmiljøplan II. slutevaluering. Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet

Vandmiljøplan II. slutevaluering. Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Vandmiljøplan II slutevaluering Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Vandmiljøplan II slutevaluering Forfattere: Ruth

Læs mere

Det samlede antal dyreenheder Samlet for alle bedrifter giver beregningen af dyreenheder følgende tal.

Det samlede antal dyreenheder Samlet for alle bedrifter giver beregningen af dyreenheder følgende tal. Sammenligning af i CHR og gødningsregnskab i 2002 Inge T. Kristensen - Danmarks JordbrugsForskning - 23. februar 2004. Det samlede antal dyreenheder--------------------------------------------------------------------2

Læs mere

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Hvad betyder kvælstofoverskuddet? Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige

Læs mere

Bidrag til besvarelse af FLF spørgsmål 499 af 22/9 2008 til Politikens artikel Danmark sviner mest i Østersøen

Bidrag til besvarelse af FLF spørgsmål 499 af 22/9 2008 til Politikens artikel Danmark sviner mest i Østersøen Fødevareministeriet Departementet Susanne Elmholt Dato: 3. oktober 2008 Bidrag til besvarelse af FLF spørgsmål 499 af 22/9 2008 til Politikens artikel Danmark sviner mest i Østersøen Det Jordbrugsvidenskabelige

Læs mere

Fosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017

Fosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017 Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 L 114 Bilag 5 Offentligt Fosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017 Indhold 1. Det miljøfaglige grundlag

Læs mere

Udvikling i aktivitetsdata og emission

Udvikling i aktivitetsdata og emission Udvikling i aktivitetsdata og emission Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. marts 2019 Rikke Albrektsen, & Mette Hjorth Mikkelsen Institut for Miljøvidenskab Rekvirent: Miljøstyrelsen

Læs mere

AARHUS UNIVERSITY. N-udvaskning fra landbrugsarealer beskrevet med NLES4 model. Christen Duus Børgesen Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU

AARHUS UNIVERSITY. N-udvaskning fra landbrugsarealer beskrevet med NLES4 model. Christen Duus Børgesen Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU N-udvaskning fra landbrugsarealer beskrevet med NLES4 model Christen Duus Børgesen Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU Oversigt Nitratudvaskning NLES4 modellen Regionale udvaskningsberegninger Nationale

Læs mere

Grønt Regnskab 2003 Markbrug Bonitet Jordbundsanalyser Jordbundsanalyser Kalkning Kalkforbrug Side 11

Grønt Regnskab 2003 Markbrug Bonitet Jordbundsanalyser Jordbundsanalyser Kalkning Kalkforbrug Side 11 Markbrug Jordtype Ha % JB 4 Sandblandet lerjord 14,4 3 JB 5 Grov sandblandet lerjord 16,8 36 JB 6 Fin sandblandet lerjord 155,8 35 JB 7 Lerjord 12, 26 I alt 451 1 Bonitet De 451 ha landbrugsjord består

Læs mere

Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning

Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning Institut for Agroøkologi NATUR OG MILJØ 2015, KOLDING 20. MAJ 2015 Oversigt Bioforgasning og N udvaskning intro Eksisterende modelværktøjer

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om afgasning af husdyrgødning og fastsættelse af udnyttelsesprocenter for afgasset biomasse i

Læs mere

Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof

Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof 17. november 2015 Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof Artiklen omhandler konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof for henholdsvis udledningen

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Erhverv J.nr. MST-1249-00137 Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Revideret 27. februar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestilling om eftervirkning af efterafgrøder Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato:

Læs mere

Anmeldelse af udskiftning af udbringningsarealer skal sendes til kommunen før planårets begyndelse den 1. august.

Anmeldelse af udskiftning af udbringningsarealer skal sendes til kommunen før planårets begyndelse den 1. august. Notat Erhverv Anmeldelse af udskiftning af udbringningsarealer Den 25. august 2008 I medfør af husdyrgodkendelseslovens 17, stk. 3 er der fastsat regler om anmeldelse af udskiftning af udbringningsarealer.

Læs mere

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering UDKAST Erhverv J.nr. MST-1249-00137 Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering indføres generelle

Læs mere

Resumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med svin og malkekvæg uden for gyllesystemer

Resumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med svin og malkekvæg uden for gyllesystemer 6. februar 2012 Resumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med svin og malkekvæg uden for gyllesystemer Indhold Indledning... 2 Teknikker og teknologier... 2 Foder... 3 Staldteknologi... 3 Lager...

Læs mere

Med regionplantillægget er der foretaget nedenstående tilføjelser til regionplanens retningslinie 15, der omhandler landbrug:

Med regionplantillægget er der foretaget nedenstående tilføjelser til regionplanens retningslinie 15, der omhandler landbrug: NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 2. juni 2003 J.nr.: 03-33/760-0008 mam Afgørelse i sagen om

Læs mere

FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE

FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE Danish Research Institute of Food Economics Rolighedsvej 25 DK-1958 Frederiksberg C (Copenhagen) Tlf: +45 35 28 68 73 Fax: +45 35 28 68

Læs mere

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Kortleverancer Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,

Læs mere

Bilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12

Bilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12 Bilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Ansøgnings nr.: 54975 Claus Vinther-Nielsen Langagervej 6 4780 Stege Dato: 22. juli 2013. Opdateret

Læs mere

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende kvælstofkvote til arealer med vildtstriber Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 24-08-2010

Læs mere

Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af kvægbruget beliggende Refshøjvej 67, 7250 Hejnsvig

Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af kvægbruget beliggende Refshøjvej 67, 7250 Hejnsvig Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af kvægbruget beliggende Refshøjvej 67, 7250 Hejnsvig Billund Kommune modtog den 5. februar 2014 en ansøgning om miljøgodkendelse

Læs mere

Kristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL?

Kristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL? Kristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL? AGENDA Hvad viser drænvandskoncentrationer om nitrat udvaskningen?

Læs mere

Standardsædskifter og referencesædskifter

Standardsædskifter og referencesædskifter NOTAT Standardsædskifter og referencesædskifter Erhverv J.nr. Ref. Den 8. februar 2012 Dette notat indeholder tabeller, som viser de standardsædskifter, der kan anvendes i forbindelse med miljøgodkendelser

Læs mere

Næringsstofbalancer på bedriftsniveau til forenklet regulering af landbrugets næringsstofforbrug og -overskud

Næringsstofbalancer på bedriftsniveau til forenklet regulering af landbrugets næringsstofforbrug og -overskud Næringsstofbalancer på bedriftsniveau til forenklet regulering af landbrugets næringsstofforbrug og -overskud Aarhus Universitet Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Jordbrugsproduktion og

Læs mere

Effekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau

Effekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau Effekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau Scenarie beregninger af effekter af afgrødeændringer på N- kystbelastningen for dele af Limfjorden Christen Duus Børgesen Uffe Jørgensen Institut

Læs mere

Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter. Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet

Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter. Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Indhold Introduktion Kvote baseret på tilførsel Kvote baseret på overskud

Læs mere

N-REDUKTION FRA RODZONE TIL KYST FOR DANMARK Fagligt grundlag for et national kort

N-REDUKTION FRA RODZONE TIL KYST FOR DANMARK Fagligt grundlag for et national kort N-REDUKTION FRA RODZONE TIL KYST FOR DANMARK Fagligt grundlag for et national kort Seniorrådgiver Gitte Blicher-Mathiesen, EDB-medarbejder Ane Kjeldgaard Akademisk-medarbejder Jens Bøgestrand Danmarks

Læs mere

Diplomuddannelse i arealforvaltning og landbrugets påvirkning af det omkringliggende miljø En diplomuddannelse i 4 moduler

Diplomuddannelse i arealforvaltning og landbrugets påvirkning af det omkringliggende miljø En diplomuddannelse i 4 moduler Planteavl Program - modul 1 Diplomuddannelse i arealforvaltning og landbrugets påvirkning af det omkringliggende miljø En diplomuddannelse i 4 moduler Landbruget mangler ekspertise i at gennemføre beregninger

Læs mere

Miljøvurderingsloven. Landbrugsstyrelsen Nyropsgade København V Tlf EAN

Miljøvurderingsloven. Landbrugsstyrelsen Nyropsgade København V Tlf EAN Afgørelse efter miljøvurderingslovens 10 om, at bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse nr. 1008 af 2. juli 2018 om jordbrugets anvendelse af gødning for planperioden 2018/2019 ikke er omfattet af

Læs mere

Økologisk svineproduktion

Økologisk svineproduktion Fødevareøkonomisk Institut Rapport nr. 174 Økologisk svineproduktion - Økonomien i tre produktionssystemer Niels Tvedegaard København 2005 2 Økologisk svineproduktion, FØI Indholdsfortegnelse: Forord...

Læs mere

De nye fosforregler. Henrik Bang Jensen Landbrug & Fødevarer

De nye fosforregler. Henrik Bang Jensen Landbrug & Fødevarer De nye fosforregler Henrik Bang Jensen Landbrug & Fødevarer Ny husdyrregulering fra 1. august 2017 Baggrunden for den nye fosforregulering Ny husdyrregulering: arealer er ikke længere en del af miljøgodkendelsen

Læs mere

Beregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering. Specialkonsulent Flemming Gertz

Beregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering. Specialkonsulent Flemming Gertz Beregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering Specialkonsulent Flemming Gertz Grøn Vækst og Vandplaner hvor er vi nu? Grøn Vækst beslutning om 19.000 ton N 9.000 ton - model VMP IV Randzoner

Læs mere

Notat. Emne: Udkast til ændringer ift. forslag til Indsatsplan Beder Til: - Kopi til: - Natur og Miljø. Den 14. november 2012

Notat. Emne: Udkast til ændringer ift. forslag til Indsatsplan Beder Til: - Kopi til: - Natur og Miljø. Den 14. november 2012 Notat Emne: Udkast til ændringer ift. forslag til Indsatsplan Beder Til: - Kopi til: - Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Den 14. november 2012 Bilag 2 til Indstilling vedr. endelig vedtagelse

Læs mere

Indledning Landbrugsareal Størrelse af landbrugsbedrifter Fordeling af landbrugsarealer på bedriftsstørrelser...

Indledning Landbrugsareal Størrelse af landbrugsbedrifter Fordeling af landbrugsarealer på bedriftsstørrelser... Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Landbrugsareal... 1 Størrelse af landbrugsbedrifter... 1 Fordeling af landbrugsarealer på bedriftsstørrelser... 1 Størrelse af landbrugsbedrifter i sogne 2010-2016...

Læs mere

N-balancer på bedrifts- & oplandsniveau

N-balancer på bedrifts- & oplandsniveau N-balancer på bedrifts- & oplandsniveau Af Seniorforsker Tommy Dalgaard (tommy.dalgaard@agrsci.dk) Fagmøde i landovervågningen, Scandic Hotel Silkeborg den 26/2 2003 Program Eksempler fra oplandet omkring

Læs mere

Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen

Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09 MPU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 97 Offentligt Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen Af Projektchef Torben Moth Iversen Danmarks

Læs mere

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Læs mere

Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens

Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger for sortsog afgrødevalget DanSeed Symposium 11. marts 2014 Landskonsulent Søren Kolind Hvid skh@vfl.dk 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999

Læs mere

Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit

Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit Det Miljøøkonomiske Råd i 2012: Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit Det Miljøøkonomiske Råd skrev blandt andet følgende om reguleringen af landbruget i deres rapport fra marts 2012:

Læs mere

Den findes jo knap endnu Hvad tænker den nye Kommune om sig selv som miljømyndighed over for landbruget. Jakob Bisgaard Ringkøbing-Skjern Kommune

Den findes jo knap endnu Hvad tænker den nye Kommune om sig selv som miljømyndighed over for landbruget. Jakob Bisgaard Ringkøbing-Skjern Kommune Den findes jo knap endnu Hvad tænker den nye Kommune om sig selv som miljømyndighed over for landbruget Jakob Bisgaard Ringkøbing-Skjern Kommune byvåben Samarbejdspartner Myndighed Den nye Kommunes udfordringer:

Læs mere

NOTAT. Erhverv J.nr. Ref. nilud / mlind Den 20. mats 2014 Revideret d. 13. juni 2014

NOTAT. Erhverv J.nr. Ref. nilud / mlind Den 20. mats 2014 Revideret d. 13. juni 2014 NOTAT Erhverv J.nr. Ref. nilud / mlind Den 20. mats 2014 Revideret d. 13. juni 2014 Pilotprojekt om fremtidig arealregulering afprøvning af reguleringsmekanismer Baggrund I forlængelse af Natur- og landbrugskommissionen

Læs mere

Udvaskning fra kvægbrug med og uden undtagelse fra Nitratdirektivet

Udvaskning fra kvægbrug med og uden undtagelse fra Nitratdirektivet Udvaskning fra kvægbrug med og uden undtagelse fra Nitratdirektivet Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. september 2014 Gitte Blicher-Mathiesen Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF university of copenhagen University of Copenhagen Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels Publication date: 2008 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA):

Læs mere

Bilag 2 - Betingelser for anvendelse af regler om 2,3 DE/ha jf. 28 stk. 4

Bilag 2 - Betingelser for anvendelse af regler om 2,3 DE/ha jf. 28 stk. 4 Side 1 af 6 Bilag 2 - Betingelser for anvendelse af regler om 2,3 DE/ha jf. 28 stk. 4 Landbrug Afklarende spørgsmål: 1. Revideret notat i forbindelse med bekendtgørelses- ændringen 1/8 2002 2. Hvordan

Læs mere

Jordbrugsanalyse for Syddjurs Kommune

Jordbrugsanalyse for Syddjurs Kommune Bilag H Jordbrugsanalyse for Syddjurs Kommune Staten sætter igennem Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013 krav om, at kommunerne benytter en jordbrugsanalyse som grundlag for planlægning

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Nye modeller for kvælstofregulering på bedriftsniveau. Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion.

Nye modeller for kvælstofregulering på bedriftsniveau. Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion. Nye modeller for kvælstofregulering på bedriftsniveau Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion. De analyserede modeller: 1. Regelstyring (den eksisternde model) 2. Afgift

Læs mere

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen 1 Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen Finn P. Vinther og Kristian Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet NaturErhvervstyrelsen (NEST) har d. 12. juli bedt DCA Nationalt

Læs mere

Ny husdyrregulering: Fra miljøgodkendelse af arealerne til generelle regler

Ny husdyrregulering: Fra miljøgodkendelse af arealerne til generelle regler Ny husdyrregulering: Fra miljøgodkendelse af arealerne til generelle regler vvm+habitatdirektiv brug af afskæringskriterier fastholde beskyttelsesniveau neutralisere merudvaskning/påvirkning fra husdyrgødning.

Læs mere

Kvælstofbalancer i dansk landbrug

Kvælstofbalancer i dansk landbrug Kvælstofbalancer i dansk landbrug Mark- og staldbalancer Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Kvælstofbalancer i dansk landbrug Mark- og staldbalancer Udgiver: Miljø-

Læs mere

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG NOTAT NR. 1540 I notatet forklares regler og regnearkets beregningsforudsætninger ud fra de vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor.

Læs mere

Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af svinebruget beliggende Fugdalvej 8, 7250 Hejnsvig

Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af svinebruget beliggende Fugdalvej 8, 7250 Hejnsvig Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af svinebruget beliggende Fugdalvej 8, 7250 Hejnsvig Billund Kommune modtog den 2. november 2016 en ansøgning om miljøgodkendelse

Læs mere

Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget

Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget 1987-27 Kvælstof, Fosfor, Kalium Preben Olsen Finn

Læs mere

Risiko-regneark Planteproduktion

Risiko-regneark Planteproduktion Risiko-regneark Planteproduktion Introduktion og en kortfattet vejledning Videncentret for Landbrug, september 2011 Denne vejledning er baseret på regnearkets version 1.5, som findes og kan downloades

Læs mere

Hans Kristian Olsen Gerskov Bygade 35. Nabohøring om ændring af husdyrproduktion

Hans Kristian Olsen Gerskov Bygade 35. Nabohøring om ændring af husdyrproduktion Hans Kristian Olsen Gerskov Bygade 35 TEKNIK OG MILJØ Dato: 02.04.2007 J.nr. 2007020022/SSC Ref. Nabohøring om ændring af husdyrproduktion Der bliver foretaget nabohøring i sagen om Deres ansøgning om

Læs mere

Forberedelse af. Vandmiljøplan III. Rapport fra Balancegruppen (F1)

Forberedelse af. Vandmiljøplan III. Rapport fra Balancegruppen (F1) Forberedelse af Vandmiljøplan III Rapport fra Balancegruppen (F1) Anvendelse af næringsstofbalancer for landbruget ved vurderingen af erhvervets påvirkning af miljøet Danmarks JordbrugsForskning 15. august

Læs mere

Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl

Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl Jørgen E. Olesen 1, Margrethe Askegaard 1 og Ilse A. Rasmussen 2 1 Afd. for Plantevækst og Jord, og 2 Afd. for Plantebeskyttelse, Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Plantedirektoratet Vedrørende bemærkninger fra Videncenter for Landbrug til DJF s faglige input til arbejdet med gødskningsbekendtgørelsen Fakultetssekretariatet Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning

Læs mere

Landbrugsdata anvendelse og faldgruber

Landbrugsdata anvendelse og faldgruber Landbrugsdata anvendelse og faldgruber Af Inge T. Kristensen, Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks Jordbrugsforskning Lars Bjørn Hansen, Miljø- og Naturteknolog, Rambøll Omar Christian Thomsen, projektchef,

Læs mere

Høring af udkast til ændring af anmeldeordning efter 32 i bekendtgørelse nr af 8. december 2014 om tilladelse og godkendelse m.v.

Høring af udkast til ændring af anmeldeordning efter 32 i bekendtgørelse nr af 8. december 2014 om tilladelse og godkendelse m.v. Erhverv J.nr. MST-1240-00608 Ref. CAHEL Den 20. februar 2015 Høring af udkast til ændring af anmeldeordning efter 32 i bekendtgørelse nr. 1283 af 8. december 2014 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

NLES5 modellen Version 0.95 (ikke den endelige)

NLES5 modellen Version 0.95 (ikke den endelige) NLES5 modellen Version 0.95 (ikke den endelige) Christen D. Børgesen. Agroøkologi, AU Jørgen E. Olesen. Agroøkologi, AU Peter Sørensen. Agroøkologi, AU Gitte Blicher-Mathisen. Bioscience, AU Kristian M.

Læs mere

FOTO: IRENE PAULSEN DMU

FOTO: IRENE PAULSEN DMU FOTO: IRENE PAULSEN DMU 25 Styring og kontrol af reglerne i landbruget Som konsekvens af Vandmiljøplanerne er der indført en række krav til driftsform, gødskning m.m. som den enkelte landmand skal leve

Læs mere

Landbrug & Fødevarers bemærkninger til ændringsforslag til L 121 om modernisering af planloven.

Landbrug & Fødevarers bemærkninger til ændringsforslag til L 121 om modernisering af planloven. Dato 27. april 2017 Side 1 af 5 Erhvervsstyrelsen Langelinie Allé 17 2100 København Ø erst@erst.dk Landbrug & Fødevarers bemærkninger til ændringsforslag til L 121 om modernisering af planloven. Erhvervsstyrelsen

Læs mere

Forventet effekt på drivhusgasemissionen ved ændring af tilladt mængde udbragt husdyrgødning fra 1,4 til 1,7 dyreenheder

Forventet effekt på drivhusgasemissionen ved ændring af tilladt mængde udbragt husdyrgødning fra 1,4 til 1,7 dyreenheder Forventet effekt på drivhusgasemissionen ved ændring af tilladt mængde udbragt husdyrgødning fra 1,4 til 1,7 dyreenheder (Harmonikravene) Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26.

Læs mere

N-min-prøver til bestemmelse af udvaskningspotentialet

N-min-prøver til bestemmelse af udvaskningspotentialet N-min-prøver til bestemmelse af udvaskningspotentialet Christen Duus Børgesen, AU-Agro Finn P Vinther, AU-AGRO Kristoffer Piil. SEGES Hans S. Østergaard. SEGES Helle Sønderbo, AU-AGRO Formål og mål At

Læs mere

Fosforlofter Kort opsummering. Hver gødningstype sit krav. Husdyrproduktionens fosforloft

Fosforlofter Kort opsummering. Hver gødningstype sit krav. Husdyrproduktionens fosforloft Kort opsummering Krav om P i handelsgødning medregnes kommer fra EU 90 kg P/ha over 3 år reglen afskaffet. Husdyrgødningsaftaler kun fra producent til slutbruger. Målrettede skærpede fosforlofter fra 2019

Læs mere

Fosforlofter Kort opsummering. Hver gødningstype sit krav. Husdyrproduktionens fosforloft

Fosforlofter Kort opsummering. Hver gødningstype sit krav. Husdyrproduktionens fosforloft Kort opsummering Krav om P i handelsgødning medregnes kommer fra EU 90 kg P/ha over 3 år reglen afskaffet. Husdyrgødningsaftaler kun fra producent til slutbruger. Målrettede skærpede fosforlofter fra 2019

Læs mere

Jordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune

Jordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune 2012 Jordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune Indhold Indholdfortegnelse s. 3 Landbrugsejendomme s.4 Bedrifter s.5 Husdyrbrug s.7 Planteavl s.8 Frugt og grøntsager s.9 Skovbrug og natur s.10 Beskæftigelse

Læs mere

Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne?

Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne? Hvad er prisen for de næste 10.000 tons kvælstof i vandplanerne? Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Indlæg ved Plantekongres den 12.1.2012 Indhold Prisen for de første

Læs mere

Driftsøkonomiske konsekvenser af reduceret kvælstofgødskning på udvalgte landbrugsbedrifter Ørum, Jens Erik; Schou, Jesper Sølver

Driftsøkonomiske konsekvenser af reduceret kvælstofgødskning på udvalgte landbrugsbedrifter Ørum, Jens Erik; Schou, Jesper Sølver university of copenhagen Københavns Universitet Driftsøkonomiske konsekvenser af reduceret kvælstofgødskning på udvalgte landbrugsbedrifter Ørum, Jens Erik; Schou, Jesper Sølver Publication date: 2015

Læs mere

Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen

Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen GEUS, DCE og DCA, Aarhus Universitet og DHI AARHUS UNIVERSITET Oplandsmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler landsdækkende oplandsmodel (nitrat

Læs mere