Økonomisk regulering af elnetselskaberne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Økonomisk regulering af elnetselskaberne"

Transkript

1 12 samfundsøkonomen nr. 1 marts 2012 Økonomisk regulering af elnetselskaberne Økonomisk regulering af elnetselskaberne De selskaber, der distribuerer el til husholdninger og virksomheder, reguleres gennem indtægtsrammer, forrentningslofter og benchmarking. Siden reguleringen blev indført i 2005, har netselskaberne reduceret deres driftsomkostninger med 20 pct. Rune Moesgaard kontorchef, Energitilsynet Indledning Elmarkedet består overordnet set af et engros- og et detailled fordelt på produktion, transmission/distribution og slutforbrug hos kunderne. El produceres på centrale kraft(varme)værker, decentrale anlæg, vindmøller mv. eller importeres fra nabolandene. Fra produktionsstedet transporteres el via højspændingsnettet ( kv), kaldet transmission, videre til det lavere spændingsniveau (60-10 kv), kaldet distribution og helt ud til forbrugerne de almindelige husstande på 0,4 kvniveau. 1 Denne transport og distribution varetages af en række regionale transmissions- og netselskaber, som har bevilling til at drive de pågældende net. Da det ikke er samfundsmæssigt hensigtsmæssigt at have flere parallelle net, er transmissionsog distributionsydelsen et såkaldt naturligt monopol, jf. f.eks. Varian (1993) for en fremstilling af den økonomiske teori om naturlige monopoler. Forbrugerne er dermed for så vidt angår distributionsydelsen bundet til det netselskab, der har bevilling i det område, hvor de bor, og de har ikke mulighed for at vælge et andet netselskab. Ved siden af transporten af el foregår der handel med el (elektronerne), som i perioden gradvist blev liberaliseret, således at alle elforbrugere siden 1. januar 2003 frit har kunnet vælge leverandør. De forbrugere, der ikke har gjort brug af muligheden for selv at vælge elleverandør, bliver forsynet af et såkaldt forsyningspligtselskab. Elregningen, som forbrugerne står over for, er således resultatet af en række delydelser, som består af den fysiske el (konkurrenceudsat ydelse), transmission og distribution (monopolydelse) samt diverse skatter, afgifter, moms mv. Transmission- og distributionsydelsen udgør ca. 20 pct. af den samlede elregning for en almindelig husstand med et årligt elforbrug på kwh. Heraf udgjorde distributionsudgiften pr. 1. januar kr. om året. Dette dækker over en betydelig variation på kr. for henholdsvis det billigste og dyreste selskab. 2 Elmarkedets opbygning er illustreret i figur 1. Denne artikel vedrører alene reguleringen af distribution af el, som leveres af 76 netselskaber i Danmark, jf. tabel 1. Artiklen giver først et overblik over udviklingen i antallet af netselskaber og betydningen af de forskellige mulige ejerformer for selskabernes økonomiske ageren. Dernæst præsenteres den eksisterende økonomiske regulering af netselskaberne og de incitamenter, reguleringen giver. Herunder beskrives den benchmark, der årligt foretages af selskabernes effektivitet, og det spænd, der eksisterer i netselskabernes tariffer, beskrives. Afslutningsvis gives nogle betragtninger om den optimale størrelse af netselskaberne. NOTE 1 note 2 Større elforbrugere, som f.eks. virksomheder kan være koblet på elnettet på et højere spændingsniveau end 0,4 kv. Baseret på Dansk Elforsynings statistik.

2 samfundsøkonomen nr. 1 marts 2012 Økonomisk regulering af elnetselskaberne 13 FIGUR 1 Elmarkedets opbygning Køb af el på elmarkedet Producenter Levering af el gennem elnettet Transmissionsnettet (Energinet.dk) El-børs (XXXXX) Handelsselskaber Distributionsnettet (XXXXX) Forbrugere Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Netselskaberne Som det fremgår af tabel 1, er antallet af netselskaber reduceret med en tredjedel på 6 år fra 112 ved udgangen af 2005 til 76 ved udgangen af En række kommuner har i perioden valgt at sælge deres selskaber, typisk til andre, andelsejede netselskaber. Kommunerne er i den forbindelse underlagt regler om delvis modregning af provenuet fra salget i de kommunale bloktilskud, hvilket dog ligger uden for denne artikels emne. Endvidere har en række andelsejede netselskaber valgt at fusionere. Årsagerne til konsolideringen i branchen skal formentlig findes i flere forhold. En medvirkede årsag til konsolideringen er givetvis de skærpede krav til regulering ikke blot med hensyn til krav om effektiviseringer, men også andre områder som f.eks. krav om intern overvågning, energibesparelsesforpligtelser, indberetning af måledata til den kommende datahub mv. De fleste af netselskaberne indgår i koncernstrukturer med andre selskaber, som agerer på kommercielle markeder for f.eks. elhandel, bredbånd og energibesparelser. Dette giver en række regulatoriske udfordringer, som ligeledes ligger uden for denne artikels emne. Det er værd at bemærke, at den forskellige ejerstruktur, jf. tabel 1, kan betyde, at de forskellige netselskaber har forskellige prioriteringer og hensyn i forbindelse med prisfastsættelsen af distributionsydelsen. F.eks. vil andelsselskaberne ikke nødvendigvis udvise en klassisk profitmaksimerende adfærd, men kan lige såvel forventes at have en målsætning om billig distribution af el til deres forbrugere, som samtidig er deres ejere. Tabel 1. Netselskaberne fordelt på ejerskab Ultimo året Andel Kommunalt Selvejende institution Aktieselskab Andre I alt Kilde: Dansk Energi»Dansk Elforsyning 05, 07 og 09«samt Sekretariatet for Energitilsynet. Note: Fra 2004 til 2005 er der sket en ændring i opgørelsen af ejerskab. Fra 2005 er ejerskabet opgjort som netselskabers ejeres selskabstype. De 76 netselskaber, der distribuerer el til forbrugerne, varierer betragteligt i størrelse, jf. tabel 2. 3 De 12 største selskaber forsyner 80 pct. af elforbrugerne, og de 30 største forsyner 96 pct. De resterende 46 netselskaber forsyner de sidste 4 pct. af elforbrugerne. Økonomisk regulering af netselskaberne Der findes en række metoder til at regulere naturlige monopoler, se f.eks. artiklen af Ole Jess Olsen og Carsten Smidt. I dette afsnit præsenteres den regulering, netselskaberne har været underlagt siden For en gennemgang af den økono- NOTE 3 Nogle af de 76 netselskaber har samme ejer, men har fastholdt særskilte bevillinger og dermed indtægtsrammer. anm.: Afrunding gør, at summen i kolonnen»pct. akkumuleret«kan afvige fra det umiddelbart korrekte.

3 14 samfundsøkonomen nr. 1 marts 2012 Økonomisk regulering af elnetselskaberne TABEL 2 Netselskaberne fordelt på antal netkunder (tilslutninger) Netselskab pr. 31. dec Antal tilslutninger (1.000) Pct. Pct. akkumuleret DONG SEAS-NVE Syd Energi NRGi EnergiMidt HEF TRE-FOR Nord Energi Energi Fyn Energi Fyn City Østjysk Energi ELRO Øvrige 64 selskaber Alle 76 selskaber De 46 mindste selskaber Kilde: Dansk Energi»Dansk Elforsyning 09«side 20-21(afrundet) samt Sekretariatet for Energitilsynet kendskab til fusioner i miske regulering af sektoren fra henvises til artiklen af Eva Moll Sørensen. Reguleringen af elmarkedet og herunder den økonomiske regulering af netselskaberne tager udgangspunkt i elforsyningsloven. Lovens formål er at sikre, at landets elforsyning tilrettelægges og gennemføres i overensstemmelse med hensynet til forsyningssikkerhed, samfundsøkonomi, miljø og forbrugerbeskyttelse. Loven skal inden for denne målsætning bl.a. sikre forbrugerne adgang til billig elektricitet. Netselskaberne skal stille deres ydelser (distribution af el) til rådighed for forbrugerne på gennemsigtige, objektive, rimelige og ikke-diskriminerende vilkår. Den økonomiske regulering af netselskaberne tager udgangspunkt i to grundlæggende elementer. For det første de åbningsbalancer, der blev opstillet for netselskaberne pr. 1. januar 2000 og for det andet den politiske aftale, der blev indgået den 29. marts 2004 (kaldet Elforaftalen). Åbningsbalancerne fastsatte dels værdien af netselskabernes kapitalapparat (ledningsnet, transformerstationer, driftsmidler, bygninger, grunde osv.), dels økonomiske levetider for disse komponenter. Åbningsbalancerne danner grundlag for selskabernes afskrivningsmuligheder i fremtiden og dermed de kapitalomkostninger, som selskaberne kan indregne i nettarifferne. Fastsættelsen af kapitalværdien af netselskabernes komponenter skete ud fra en række standardpriser (genanskaffelsespriser) på de enkelte komponenter samt selskabernes egen vurdering af komponenternes restlevetid. Jo højere netselskaberne skønnede restlevetiderne, desto højere blev den regulatorisk fastsatte kapitalværdi af nettet, og desto større afskrivninger kan netselskaberne alt andet lige indregne i nettarifferne fremadrettet. Med Elforaftalen fra 2004 blev det besluttet at overdrage ejerskabet af det højere transmissionsnet (400 kv) fra netselskaberne til staten (det nuværende Energinet.dk). Til gengæld blev opdelingen af netselskabernes kapital i bunden og fri egenkapital ophævet, og netselskaberne fik dermed fri dispositionsret over hele egenkapitalen. Endelig fastsatte aftalen, at elforbrugerne ikke måtte opleve gennemsnitligt stigende tariffer realt set. Reguleringspris og indtægtsramme Konkret blev sidstnævnte udmøntet ved at fastsætte en såkaldt reguleringspris gældende pr. 1. januar 2005 for alle netselskaberne. Denne reguleringspris (øre/kwh) blev beregnet som alle driftsmæssige indtægter i 2004 delt med den transporterede mængde el i Reguleringsprisen er en»regneteknisk størrelse«, som ikke må forveksles med de konkrete nettariffer, som selskaberne opkræver hos deres forskellige kundekategorier, jf. tabel 4 nedenfor.

4 samfundsøkonomen nr. 1 marts 2012 Økonomisk regulering af elnetselskaberne 15 FIGUR 2 Initiale reguleringspriser Øre/kWh Netselskaber Rpris = 2005 Driftsmæssige indtægter Mængde Fastsættelsen af den initiale reguleringspris pr. 1. januar 2005 er dermed et kerneelement i den økonomiske regulering, som netselskaberne er underlagt i dag. Fastsættelsen af reguleringsprisen skete vel at mærke uden en direkte vurdering af det omkostningsniveau, som selskaberne havde i Som det fremgår af figur 2, var der ganske stor variation i størrelsen af den reguleringspris, som de enkelte netselskaber fik fastsat. De selskaber, der havde høje driftsmæssige indtægter i 2004, fik alt andet lige en høj initial reguleringspris. Den vandrette linje viser den gennemsnitlige mængdevægtede reguleringspris. For hvert netselskab er der årligt siden 2005 blevet fastsat en indtægtsramme (IR) som produktet af den årlige reguleringspris (Rpris) og den årligt transporterede mængde el (mængde). IR 200x Rpris200x mængde200x IR = (2) Denne indtægtsramme fastsætter det maksimale provenu i kr., som netskaberne samlet set kan opkræve hos sine forbrugere via tariffer, abonnementer, gebyrer osv. Reguleringsprisen fremskrives årligt med et reguleringsprisindeks, jf. tabel 3, som er en ligelig vægtning mellem et lønindeks og et materialeindeks, således at netselskaberne har mulighed for at få dækket deres (1) omkostninger til drift og vedligehold som følge af ændringer i prisudviklingen på arbejdskraft og materialer. Det bemærkes, at netselskabernes økonomiske ramme afhænger direkte af den transporterede mængde el. Jo større afsætning/transport af el, desto større indtægtsramme vil netselskaberne alt andet lige opnå i et givet år. Omvendt kan en nedgang i den økonomiske aktivitet betyde et fald i den transporterede mængde el og dermed i indtægtsrammerne. Dermed vil netselskaberne som udgangspunkt også få færre indtægter, hvis den transporterede mængde el falder som følge af energispareaktiviteter på elområdet. Der kan stilles spørgsmålstegn ved, om denne sammenhæng er hensigtsmæssig eller retvisende. Om det er retvisende må komme an på sammenhængen mellem omkostningerne ved at sende en marginal mængde strøm igennem nettet. Umiddelbart virker det rimeligt at antage, at omkostningen ved at transportere en ekstra kwh er tæt på nul. Sammenkoblingen mellem transporteret mængde og stigende provenu adskiller sig fra teleområdet (LRAIC-metoden, se artiklen af Morten Falch og Anders Henten), hvor de beregnede omkostninger deles ud på den transporterede mængde, således at enhedsprisen hhv. stiger/falder med faldende/stigende transporteret mængde. Det skal naturligvis ses i den sammenhæng, at der er tale om to forskellige regulatoriske metoder, men det bemærkes blot, at metoden på elområdet betyder, at netselskabernes økonomiske ramme varierer med udsving i afsætningen.

5 forskellige hensyn, netselskaberne varetager afhængigt af ejers 16 samfundsøkonomen nr. 1 marts 2012 Økonomisk regulering af elnetselskaberne TABEL 3 Maksimal tilladt forrentningspct. og reguleringsprisindeks 2005 til 2011 År Forrentningspct. Reguleringsprisindeks Forbrugerprisindeks , ,12 104,2 101, ,69 108,9 103, ,50 111,6 107, ,66 118,8 108, ,54 120,6 111, ,76 126,4 114,1 Kilde: Sekretariatet for Energitilsynet og Danmarks Statistik, Netselskabernes udnyttelsesgrad af deres årlige indtægtsramme varierer betragteligt. En række selskaber udnytter ikke deres rammer fuldt ud og vil således indenfor reglerne have mulighed for at opkræve større beløb hos forbrugerne end de p.t. gør. Den gennemsnitlige udnyttelsesgrad for netselskaberne (uvægtet) ligger på omkring 90 pct. Dette skal formentlig bl.a. ses i lyset af de forskellige hensyn, netselskaberne varetager afhængigt af ejerskabet. Denne årlige indtægtsramme skal som udgangspunkt dække selskabernes løbende omkostninger til drift og vedligeholdelse, afskrivninger og forrentning af kapitalapparatet, som det stod ved indgangen til Nødvendige nyinvesteringer Investeringer foretaget fra 2005 og fremefter under hensyn til forsyningssikkerheden, herunder kabellægninger af det luftbårne ledningsnet, som blev fastsat som et politiske ønske, eller investeringer, der er foretaget som følge af aktivitetsudvidelser, f.eks. anlæg af nye boligområder eller industrikvarterer, betragtes som såkaldte»nødvendige nyinvesteringer«. Nødvendige nyinvesteringer skal holdes adskilt fra den løbende drift og vedligeholdelse af det eksisterende net, som det stod før Ansøgninger om godkendelse af nødvendige nyinvesteringer behandles af Energitilsynet. Godkendte nødvendige nyinvesteringer giver anledning til et tillæg til reguleringsprisen og giver dermed netselskaberne mulighed for særskilt at få dækket deres omkostninger til drift og vedligehold, afskrivninger og forrentning af de nødvendige nyinvesteringer. På denne måde bliver netselskabernes reguleringspriser en størrelse, som løbende dækker omkostningerne til hele aktivmassen, uanset om den er idriftsat før eller efter Denne årlige indtægtsramme skal som udgangspunkt dække se drift og vedligeholdelse, afskrivninger og forrentning af kapita indgangen til Nødvendige nyinvesteringer Investeringer foretaget fra 2005 og fremefter under hensyn til f kabellægninger af det luftbårne ledningsnet, som blev fastsat s investeringer, der er foretaget som følge af aktivitetsudvidelser eller industrikvarterer, betragtes som såkaldte nødvendige nyi nyinvesteringer skal holdes adskilt fra den løbende drift og ved som det stod før Ansøgninger om godkendelse af nødven Energitilsynet. Godkendte nødvendige nyinvesteringer giver an reguleringsprisen og giver dermed netselskaberne mulighed fo omkostninger til drift og vedligehold, afskrivninger og forrentn nyinvesteringer. På denne måde bliver netselskabernes reguler dækker omkostningerne til hele aktivmassen, uanset om den er Forrentningsloft Udover den årlige indtægtsramme (2) er netselskaberne underl form af et forrentningsloft, som heller ikke må overskrides. De Forrentningsloft Ud over den årlige indtægtsramme (2) er netselskaberne underlagt en klassisk afkastbegrænsning i form af et forrentningsloft, som heller ikke må overskrides. Dette skal sikre, at selskaberne ikke opnår en urimelig høj forrentning af den investerede kapital. Den maksimale forrentning, der kan opnås, er fastsat i loven til den lange byggeobligation pct. point, jf. tabel 3. opnår en urimelig høj forrentning af den investerede kapital. D opnås, er fastsat i loven til den lange byggeobligation pct. Netselskabernes forrentningsprocent (F%) beregnes som: Netselskabernes forrentningsprocent (F%) beregnes som: IR DI ( D V Afs) % 2011 Aktiver net 1,02 F, hvor (3) (3) IR er driftsmæssige indtægter (kr.) DI er driftsmæssige indtægter (kr.) D er indtægtsrammen driftsomkostninger (kr.) (kr.) V er vedligeholdelse (kr.) Afs V er er vedligeholdelse afskrivninger (kr.) (kr.) Afs 5 er afskrivninger (kr.) Beregnet som et simpelt gennemsnit af årets ugentlige noteringer offentlig Aktiver net er netaktiverne ultimo året (kr.) Faktoren 1,02 i nævneren indgår for at tillade en forrentning af den nødvendige driftskapital, som er fastsat til 2 pct. af netaktivernes størrelse. 5 Det kan diskuteres, hvorvidt den maksimalt tilladte forrentningsprocent er passende. I andre lande anvendes typisk en såkaldt WACC-(Weighted Average Cost of Capital) beregning til at fastsætte den tilladte forrentning. Den tilladte forrentning kan ikke ses isoleret. Fastsættelsen af kapitalbasen må indgå i overvejelsen ligesom den risiko, der er forbundet med at levere transportydelsen er en vigtig parameter. Det er i denne forbindelse bemærkelsesværdigt, at forrentningsprocenten beregnes i forhold til netselskabernes netaktiver og ikke deres egenkapital. For en diskussion af fastsættelsen af åbningsbalancen og dermed kapitalbasen, henvises til Eva Moll Sørensens artikel. NOTE 4 note 5 Beregnet som et simpelt gennemsnit af årets ugentlige noteringer offentliggjort af Realkreditrådet. I (3) er udeladt korrektioner for differencer af hensyn til overskueligheden i fremstillingen.

6 samfundsøkonomen nr. 1 marts 2012 Økonomisk regulering af elnetselskaberne 17 FIGUR 3 Nyinvesteringer siden 2005 i pct. af kapitalapparatet 5,0% 4,5% 4,0% 3,5% 3,0% 2,5% 2,0% 1,5% 1,0% 0,5% 0,0% Kilde: Sekretariatet for Energitilsynet. Anm.: Tallene er foreløbige, da der ikke er forældelsesfrist på at ansøge om godkendelse af nødvendige nyinvesteringer. Tallet for specielt 2009 må forventes at stige. Endvidere vil finansieringsvilkårene og herunder specielt renten være af afgørende betydning. Denne artikel vil ikke foretage en vurdering af rimeligheden af forrentningsprocenten. En indikation af, om forrentningsprocenten har været tilstrækkelig tilskyndelse hidtil til at investere, kan imidlertid opnås ved at kigge på størrelsen af de investeringer, der er foretaget siden 2005 og frem til i dag, jf. figur 3. Investeringernes størrelse skal ses i forhold til en typisk økonomisk levetid for netkomponenter på omkring 40 år, hvilket indikerer, at den tilladte forrentningsgrad giver investeringsincitament.. På samme måde som netselskabernes udnyttelse af indtægtsrammerne varierer, er der stor forskel på, i hvor høj grad netselskabernes opnår den maksimale forrentningsprocent, jf. figur 4. En række selskaber opnår en negativ forrentning, mens nogle få netselskaber overskrider deres forrentningsloft. Netselskabernes forretningsgrad skal ses i lyset af den fastsættelse af kapitalapparatet, som skete i åbningsbalancerne. Det bemærkes, at efterhånden som tiden går, og netselskabernes aktivmasse i stigende grad består af komponenter installeret efter 2005, så vil selskabernes gennemsnitlige forrentningsprocent, jf. (3), stige op mod forrentningsloftet, hvilket i øvrigt også var forudsat i Elforaftalen. Dette skyldes, at nødvendige nyinvesteringer er garanteret den maksimalt tilladte forrentning i idriftsættelsesåret. Indtægtsrammerne og forrentningsloftets regulatoriske virkning Netselskaberne er samlet set underlagt både en grænse for, hvor stort et beløb i kr. de kan opkræve hos forbrugerne, samt et loft over, hvor stor en forrentning de kan opnå. Såfremt et netselskab overskrider sin indtægtsramme, skal beløbet betales tilbage til forbrugerne de følgende år med en forrentning på diskontoen + 7 pct.point. Såfremt forrentningsloftet overskrides i et givet år, reduceres selskabets indtægtsramme permanent i de efterfølgende år. Konsekvensen af at overskride forrentningsloftet er dermed væsentligt større for selskaberne end indtægtsrammen, da dette indebærer en varig reduktion af opkrævningsmulighederne i fremtiden. Det nærmere lovgrundlag for modregning er ganske kompliceret og er siden 2004 blevet ændret gentagne gange og behandles ikke yderligere her. Når den initiale fastsættelse af åbningsbalancer og reguleringspris tages for givet, udgør ovenstående forrentningsloft og indtægtsrammer samlet set en ganske effektiv forbrugerbeskyttelse. Imidlertid er der ikke nødvendigvis som udgangspunkt et incitament til omkostningsforbedring for netselskaberne. Fastsættelsen af indtægtsrammen, jf. (2) er uafhængig af selskabernes omkostninger og giver dermed ikke i sig selv noget incitament til at effektivisere driften og foretage omkostningsreduktioner. Fastsættelsen af forrentningsloftet, jf. (3), giver selskaberne et incitament til at reducere omkostningerne for derigennem at øge forrentningen op til loftet. Når selskaberne når forrentningsloftet, er incitamentet til yderligere omkostningsreduktioner som udgangspunkt udtømt. En række selskaber er bundet af deres forrentningsloft forstået på den måde, at de ville overskride deres forrentningsloft, hvis de opkrævede hele deres indtægtsramme. Dette er en anden årsag til, at udnyttelsesgraden af indtægtsrammerne for netselskaberne samlet set ligger under 100 pct.

7 18 samfundsøkonomen nr. 1 marts 2012 Økonomisk regulering af elnetselskaberne FIGUR 4 Netselskabernes forrentning i 2010 i forhold til det maksimalt tilladte Udnyttelsesgrad (pct.) Netselskab Kilde. Sekretariatet for Energitilsynet. Foreløbige tal. Effektivitetskrav Benchmarking Siden 2007 er der af ovenstående årsager årligt foretaget benchmarking af netselskabernes omkostninger. Siden 2008 er denne benchmarking blevet suppleret med en benchmark af kvaliteten af netselskabernes levering baseret på antallet og varigheden af afbrud i de enkelte netselskabers net. Benchmarkingen af kvaliteten i leveringen har til formål at sikre, at selskaberne ikke forbedrer omkostningseffektiviteten på bekostning af den kvalitet, som forbrugerne oplever. Her omtales alene benchmarkingen af selskabernes omkostningsgrundlag. For en detaljeret gennemgang af benchmarkmodellen henvises til Energitilsynet (2011). Benchmarkingen har til formål at simulere det konkurrencepres, som netselskaberne ville stå over for, hvis de agerede på et konkurrenceudsat marked, hvor kunderne kunne skifte leverandør, hvis de var utilfredse med prisen og/eller kvaliteten af det produkt, de modtog. Benchmarkingen foretages ved hjælp af den såkaldte netvolumenmodel, som sammenligner selskaberne på tværs af størrelser og netsammensætning. Hermed tages der højde for, at nogle selskaber har mange km net, men få transformerstationer, mens det modsatte er tilfældet for andre netselskaber. Netselskaberne indberetter antallet af netkomponenter fordelt på en række aktivkategorier samt de samlede omkostninger (drift og afskrivninger), som selskaberne har afholdt i et år. F.eks. indberetter selskaberne medio 2011 omkostninger og antal netkomponenter for De mest omkostningseffektive netselskaber (benchmarkbasis), som de øvrige netselskaber måles op mod, er fastsat som de selskaber, der har det laveste omkostningsindeks, og som tilsammen udgør 10 pct. af netvolumen. Forskellen mellem det enkelte netselskabs omkostningsindeks og benchmarkbasis udgør netselskabets effektiviseringspotentiale. I 2011 har Energitilsynet fastsat, at de individuelle effektiviseringspotentialer skal kunne indhentes over en periode på 4 år. 6 Effektiviseringskravene udmøntes på en omkostningsbase, der består af driftsomkostninger, mens afskrivninger holdes udenfor, da det antages at være svært for netselskaberne på kort sigt at tilpasse kapitalapparatets størrelse. Effektivitetskravene bliver udmøntet i en konkret reduktion i selskabernes indtægtsrammer, jf. tabel 5. note 6 Denne afgørelse er påklaget af netselskaberne til Energiklagenævnet.

8 samfundsøkonomen nr. 1 marts 2012 Økonomisk regulering af elnetselskaberne 19 FIGUR 5 Benchmarkkrav til netselskaberne fra Mio kr Varige krav i alt Kilde: Sekretariatet for Energitilsynets benchmark. Reduktionskrav udmålt i 2007 pålægges netselskaberne året efter osv. Benchmarkingen af netselskaberne siden 2008 har jf. figur 5, reduceret selskabernes opkrævningsmuligheder samlet set med 462 mio. kr. i forhold til en situation, hvor der ikke var blevet gennemført benchmarking af branchen. Dette skal ses i forhold til netselskabernes samlede indtægtsrammer, som i 2011 foreløbigt er opgjort til 7 mia. kr., hvilket vil sige, at opkrævningsmulighederne er reduceret med ca. 6,6 pct. Udviklingen i det gennemsnitlige effektiviseringspotentiale for selskaberne har siden 2006, jf. tabel 6, med undtagelse af 2008 ligget på omkring 15 pct. af driftsomkostningerne. At effektiviseringspotentialet for det gennemsnitlige netselskab ligger nogenlunde konstant i perioden, betyder ikke, at der ikke er sket effektivitetsforbedringer i sektoren. Netselskaberne har fra 2006 til 2010 reduceret deres driftsomkostninger med ca. 20 pct. fra ca. 3,9 til 3,1 mia. kr., vel at mærke i løbende priser. Det er ikke direkte muligt at opgøre, hvor stor en del af denne reduktion der kan tilskrives benchmarking, men det forekommer rimeligt at antage, at en tilsvarende reduktion ikke var sket uden benchmarking. Årsagen til, at effektiviseringspotentialet er tilnærmelsesvist konstant, er, at alle selskaberne i branchen har effektiviseret, herunder også de, som udgør benchmarkbasis. Dette indikerer, at der ikke er sket en indsnævring i spændet mellem de mest effektive selskaber og det gennemsnitlige selskabs effektivitet, hvilket betyder, at der er mulighed for yderligere omkostningseffektiviseringer. Den højere omkostningseffektivitet fremgår også af tabel 6, hvor effektiviteten for benchmarkbasis er faldet fra indeks 100 i 2006 til ca. indeks 92 i Netselskabernes tariffer Ovenstående beskrivelse af den regulatoriske ramme er usynlig for forbrugerne, som naturligt lægger mærke til nettarifferne. Udviklingen i nettarifferne for de største netselskaber er vist i tabel 4. Som det fremgår, er der en væsentlig spredning i nettarifferne mellem netselskaberne. Dette er der flere årsager til. For det første er udgangspunktet for reguleringsprisen, som vist i figur 1, forskelligt mellem netselskaberne. For det andet kan selskaberne i større eller mindre grad have fået tillæg til den initiale reguleringspris i forbindelse med nødvendige nyinvesteringer. For det tredje kan netselskaberne i større eller mindre grad vælge at udnytte deres indtægtsramme. For det fjerde er nogle netselskaber blevet ramt af effektiviseringskrav, mens andre har været bedre til at tilpasse deres omkostninger og dermed opretholdt mulighederne for at opkræve den initiale reguleringspris. For det femte har reguleringsprisen udviklet sig hurtigere end det almindelige forbrugerprisindeks, jf. tabel 1, hvilket betyder, at netselskaberne har haft mulighed for at øge priserne på deres ydelser mere end udviklingen på øvrige varer i samfundet. For det det sjette er der i stigende grad i nettariffen indeholdt omkostninger til energisparetiltag, som der fra politisk hold er blevet pålagt netselskaberne. Det skal bemærkes, at den distributionsydelse, forbrugerne får stillet til rådighed i 2011, pga. nødvendige nyinvesteringer i form af f.eks. kabellægning, er en anden ydelse end den, de fik i Således må forsyningssikkerheden i løbet af perioden antages at være forbedret.

9 20 samfundsøkonomen nr. 1 marts 2012 Økonomisk regulering af elnetselskaberne FIGUR 6 Effektiviseringspotentiale for netselskaberne fra ,0% 110,0 100,0 Effektiviseringspotentiale (pct.) 20,0% 15,0% 10,0% 5,0% 90,0 80,0 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 Benchmarkbasis (2006=100) 0,0% Kilde: Sekretariatet for Energitilsynet. Gennemsnitligt effektiviseringspotentiale Benchmarkbasis (2006=100) TABEL 4 Udviklingen i husholdningers netbetalinger 0,4 kv tilslutning Ændring (pct.) årsforbrug kwh øre/kwh DONG 28,7 30,1 34,0 39,5 41,1 41,1 35,2 36,1 26 SEAS-NVE 23,4 26,5 26,2 29,7 30,6 34,0 38,5 39,4 69 Syd Energi 18,2 20,0 20,1 17,8 15,0 15,0 23,3 26,0 43 NRGi 20,7 20,7 20,7 20,7 24,1 25,1 25,8 28,1 36 EnergiMidt 24,1 25,7 28,4 29,0 30,1 31,9 32,7 32,3 34 HEF 20,5 21,8 22,0 22,0 22,3 25,5 29,8 29,8 45 TRE-FOR 16,0 16,0 16,0 16,3 17,1 17,6 17,9 15,0-6 Nord Energi 20,7 19,0 19,3 20,3 21,2 23,4 27,4 28,5 38 Energi Fyn 17,9 15,8 16,3 16,3 16,3 18,4 26,6 26,4 48 Energi Fyn City 23,9 27,4 28,5 29,2 30,0 31,6 32,7 32,0 34 Anm.: Netbetalingen er beregnet som summen af nettarif samt gennemsnitligt abonnement pr. kwh. Kilde: Dansk Energi samt beregninger af Energitilsynet. Optimal netselskabsstørrelse Antallet af netselskaber varierer betydeligt set i forhold til lande, som vi normalt sammenligner os med. I Danmark er der p.t. 76 netselskaber. I Holland er der 8, i UK 14, i Norge 156 og i Finland 125. Dermed er der eksempler på lande, som både har betragteligt færre og flere netselskaber pr. netkunde end Danmark. Som nævnt er antallet af netselskaber reduceret væsentligt siden Umiddelbart findes der ikke litteratur med analyser af den optimale størrelse for netselskaber. Overordnet kunne det forventes, at en kapitalintensiv sektor som elsektoren ville være kendetegnet ved relativt få udbydere på grund af faldende gennemsnitlige omkostninger pr. produceret enhed. En egentlig økonomisk vurdering af den optimale størrelse for et netselskab vil kræve en nøjere gennemgang af selskabernes omkostningsgrundlag. En indikation kan imidlertid opnås ved

NRGi Net A/S Dusager 22 8200 Aarhus N. Vejledende udtalelse til NRGi Net A/S om den regulatoriske behandling af et nyt, kollektivt forsyningsanlæg

NRGi Net A/S Dusager 22 8200 Aarhus N. Vejledende udtalelse til NRGi Net A/S om den regulatoriske behandling af et nyt, kollektivt forsyningsanlæg NRGi Net A/S Dusager 22 8200 Aarhus N 27. maj 2014 Sag 13/09826 Deres ref. LRN Vejledende udtalelse til NRGi Net A/S om den regulatoriske behandling af et nyt, kollektivt forsyningsanlæg 1. Sagsfremstilling

Læs mere

ÆNDRET PRAKSIS VED BEHANDLING AF NØDVENDIGE NYINVESTERINGER PÅ EL- OMRÅDET

ÆNDRET PRAKSIS VED BEHANDLING AF NØDVENDIGE NYINVESTERINGER PÅ EL- OMRÅDET PUNKT 5 ENERGITILSYNETS MØDE DEN 19. MAJ 2015 ÆNDRET PRAKSIS VED BEHANDLING AF NØDVENDIGE NYINVESTERINGER PÅ EL- 19. maj 2015 Detail & Distribution 15/01397 RESUMÉ 1. Denne sag forelægges Energitilsynet

Læs mere

Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 1. kvartal 2013

Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 1. kvartal 2013 Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 1. kvartal 2013 Indledning Formålet med elprisstatistikken for forsyningspligtprodukter er at afspejle den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt små

Læs mere

Energitilsynets afgørelse af 16. december 2014 stadfæstes.

Energitilsynets afgørelse af 16. december 2014 stadfæstes. (Elforsyning) Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk KLAGE FRA SK Elnet A/S OVER Energitilsynets afgørelse

Læs mere

Netvirksomhedernes mulige fremtidige regulering

Netvirksomhedernes mulige fremtidige regulering Netvirksomhedernes mulige fremtidige regulering Anders Stouge, vicedirektør Net-temadag, den 3. december 2014 3 formål 3 indsatsområder 16 hovedanbefalinger 97 konkrete vurderinger og anbefalinger 5 hensyn

Læs mere

INDBERETNING AF AFVIKLINGS- PLANER FOR DIFFERENCER

INDBERETNING AF AFVIKLINGS- PLANER FOR DIFFERENCER RETNINGSLINJER, MARTS 2015 INDBERETNING AF AFVIKLINGS- PLANER FOR DIFFERENCER ENERGITILSYNET INDBERETNING AF AFVIKLINGSPLANER FOR DIFFERENCER Side 1/1 INDHOLD INDLEDNING... 1 LOVGRUNDLAG... 2 OPSTÅEN

Læs mere

Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 1. kvartal 2014

Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 1. kvartal 2014 Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 1. kvartal 14 Indledning Formålet med elprisstatistikken for forsyningspligtprodukter er at afspejle den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt små og

Læs mere

Sekretariatet for Energitilsynet træffer afgørelse om, at AURA El-nets bagudrettede reguleringspris er 19,92 øre/kwh i 2015.

Sekretariatet for Energitilsynet træffer afgørelse om, at AURA El-nets bagudrettede reguleringspris er 19,92 øre/kwh i 2015. AURA El-net A/S Knudsminde 10 8300 Odder 5. juli 2016 Detail & Distribution 16/06222, 16/01702 AE AFGØRELSE INDTÆGTSRAMMEUDMELDING FOR AURA EL-NET A/S FOR Denne afgørelse indeholder en opgørelse af den

Læs mere

Energitilsynets sekretariats bemærkninger til de forskellige høringssvar

Energitilsynets sekretariats bemærkninger til de forskellige høringssvar ENERGITILSYNET Bilag 3 d. 11. juni 2010 Energicenter EL 4/0720-0200-0096 /LR Energitilsynets sekretariats bemærkninger til de forskellige høringssvar Høringssvar fra 1. høringsrunde ENERGITILSYNET sekretariatsbetjenes

Læs mere

Kjellerup Elforsyning Tværgade Kjellerup

Kjellerup Elforsyning Tværgade Kjellerup Kjellerup Elforsyning Tværgade 4 8620 Kjellerup 16. december 2009 Sag 4/0720-0101-0128 / LR Deres ref. Afgørelse vedr. Kjellerup Elforsynings klage over EnergiMidt Net A/S prisstigning for distribution

Læs mere

Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 3. kvartal 2014

Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 3. kvartal 2014 Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 3. kvartal 2014 Indledning Formålet med elprisstatistikken for forsyningspligtprodukter er at afspejle den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt små

Læs mere

Bilagsoversigt. Bilag til punkt 5. Energitilsynets møde den 18. december 2012. Bilag Bilagsside

Bilagsoversigt. Bilag til punkt 5. Energitilsynets møde den 18. december 2012. Bilag Bilagsside ENERGITILSYNET Bilag til punkt 5 Energitilsynets møde den 18. december 2012 18. december 2012 DETAIL 12/10309 /LIC, KHRI, TS, HBL Bilagsoversigt Bilag Bilagsside nr. 1 1-12 Detaljeret gennemgang af model

Læs mere

Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 1. kvartal 2015

Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 1. kvartal 2015 Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 1. kvartal 2015 Indledning Formålet med elprisstatistikken for forsyningspligtprodukter er at afspejle den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt små

Læs mere

Udviklingen i prislofterne i vandsektoren

Udviklingen i prislofterne i vandsektoren Udviklingen i prislofterne i vandsektoren December 2015 SIDE 2 KAPITEL 1 RESUMÉ OG HOVEDKONKLUSIONER Udviklingen i prislofterne i vandsektoren Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Forsyningssekretariatet

Læs mere

Ikke-mængdebaseret Vejledning til indberetning af reguleringsregnskab 2011

Ikke-mængdebaseret Vejledning til indberetning af reguleringsregnskab 2011 April 2012 Ikke-mængdebaseret Vejledning til indberetning af reguleringsregnskab 2011 Generel vejledning Til indberetning af reguleringsregnskabet for 2011 skal selskaberne benytte de udsendte indberetningsskemaer.

Læs mere

Elprisstatistik 1. kvartal 2012

Elprisstatistik 1. kvartal 2012 Elprisstatistik 1. kvartal 212 Indledning Formålet med elprisstatistikken er at afspejle den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt små og store. Der kan være lokale prisforskelle, der afviger fra

Læs mere

Tariferingsmetode for egenproducenter uden produktionsmåling

Tariferingsmetode for egenproducenter uden produktionsmåling Dok. ansvarlig: NMJ Sekretær: Sagsnr: Doknr: 11. december 2014 Tariferingsmetode for egenproducenter uden produktionsmåling 1. Kortfattet beskrivelse af tariferingsmetoden Dansk Energi anmelder hermed

Læs mere

Midtfyns Elforsyning A.m.b.a.

Midtfyns Elforsyning A.m.b.a. Midtfyns Elforsyning A.m.b.a. CVR-nr.: 64532510 Reguleringsregnskab 2015 Se Sekretariatet for Energitilsynets vejledning herom: http://energitilsynet.dk/el/selvbetjening/reguleringsregnskaber/ Kun hvide

Læs mere

Elprisstatistik 2. kvartal 2012

Elprisstatistik 2. kvartal 2012 Elprisstatistik 2. kvartal 2012 Indledning Formålet med elprisstatistikken er at afspejle den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt små og store virksomheder. Der kan være lokale prisforskelle,

Læs mere

1-2,5 MWh/år 2 MWh/år 2,5-5 MWh/år 4 MWh/år 5-15 MWh/år 15 MWh/år (elvarmekunde)

1-2,5 MWh/år 2 MWh/år 2,5-5 MWh/år 4 MWh/år 5-15 MWh/år 15 MWh/år (elvarmekunde) Elprisstatistikken er en månedlig opgørelse af elpriserne for en række kundetyper. Herudover er det hensigten at kunne præsentere en samlet elpris pr. 1. januar og 1. juli med henblik på at kunne efterkomme

Læs mere

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra 2014 til

Læs mere

Hammel Elforsyning Gl Frijsenborgvej Hammel

Hammel Elforsyning Gl Frijsenborgvej Hammel Hammel Elforsyning Gl Frijsenborgvej 5 8450 Hammel 16. december 2009 Sag 4/0720-0101-0127 / LR Deres ref. Afgørelse vedr. Hammel Elforsynings klage over EnergiMidt Net A/S prisstigning for distribution

Læs mere

10. AUGUST 2016 ELPRISSTATISTIK 2. KVARTAL 2016

10. AUGUST 2016 ELPRISSTATISTIK 2. KVARTAL 2016 10. AUGUST 2016 ELPRISSTATISTIK 2. KVARTAL 2016 Side 2/9 ENERGITILSYNET ELPRISSTATISTIK 2. KVARTAL 2016 DEN NYE ELPRISSTATISTIK Elprisstatistikken angiver den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt

Læs mere

- At differencer i reguleringsårene skal opgøres og afvikles efter reglerne i bekendtgørelse 1520/2004, jf. 33, stk. 8,

- At differencer i reguleringsårene skal opgøres og afvikles efter reglerne i bekendtgørelse 1520/2004, jf. 33, stk. 8, LOVGRUNDLAG 1. I det følgende gennemgås de love og bekendtgørelser mv., der har relevans for de betragtninger og vurderinger, der fremgår i det efterfølgende kapitel, hvor sagsfremstillingens fakta vurderes

Læs mere

RAPPORT, MARTS 2016 UNDERSØGELSE AF PRODUKT- FORDELINGEN FOR DET DANSKE DETAILMARKED FOR NATURGAS

RAPPORT, MARTS 2016 UNDERSØGELSE AF PRODUKT- FORDELINGEN FOR DET DANSKE DETAILMARKED FOR NATURGAS RAPPORT, MARTS 2016 UNDERSØGELSE AF PRODUKT- FORDELINGEN FOR DET DANSKE DETAILMARKED FOR NATURGAS 2012-2015 Side 2/8 INDHOLD RESUMÉ... 3 PRODUKTER PÅ DET DANSKE DETAILMARKED FOR GAS... 3 FORSYNINGSPLIGTPRODUKTER...

Læs mere

Sekretariatet for Energitilsynet træffer afgørelse om, at Thy-Mors Energi Elnets bagudrettede reguleringspris er 13,95 øre/kwh i 2015.

Sekretariatet for Energitilsynet træffer afgørelse om, at Thy-Mors Energi Elnets bagudrettede reguleringspris er 13,95 øre/kwh i 2015. Thy-Mors Energi Elnet A/S Elsøvej 107 7900 Nykøbing 23. august 2016 Detail & Distribution 12/09072 KSB AFGØRELSE INDTÆGTSRAMMEUDMELDING FOR THY-MORS EL- NET A/S FOR Denne afgørelse indeholder en opgørelse

Læs mere

Vestjyske Net 60. Reguleringsregnskab for regnskabsåret

Vestjyske Net 60. Reguleringsregnskab for regnskabsåret Vestjyske Net 60 CVR-nr. 28 10 65 48 Reguleringsregnskab for regnskabsåret A/S PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, CVR-nr. 33 Resenvej 7800 Skive T: 9615 4900, F: 9615 4990,

Læs mere

De godkendte metoder skal offentliggøres af Energi Fyn med angivelse af godkendelsesdatoen, jf. 1, stk. 3 i metodebekendtgørelsen.

De godkendte metoder skal offentliggøres af Energi Fyn med angivelse af godkendelsesdatoen, jf. 1, stk. 3 i metodebekendtgørelsen. Energi Fyn Net 13. oktober 2014 Sagnr. 14/10480 / LBA Deres ref. Afgørelse om anmeldte metoder Sekretariatet for Energitilsynet har modtaget Energi Fyn Nets (herefter Energi Fyn) anmeldelse af ny metode

Læs mere

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER 33 ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER På baggrund af Energitilsynets prisstatistik eller lignende statistikker over fjernvarmepriser vises priserne i artikler og analyser i

Læs mere

Forsyning Helsingørs ansøgning vedrører kabellægning af luftledninger som følge af forsyningssikkerheden.

Forsyning Helsingørs ansøgning vedrører kabellægning af luftledninger som følge af forsyningssikkerheden. Forsyning Helsingør El Net A/S Haderslev vej 25 3000 Helsingør 2. marts 2015 Detail & Distribution 13/07349 BEJ AFGØRELSE OM FORHØJELSE AF FORSYNING HELSINGØR EL NET A/S Sekretariatet for Energitilsynet

Læs mere

Benchmarking af kvalitet i levering af strøm i 2006

Benchmarking af kvalitet i levering af strøm i 2006 ENERGITILSYNET Bilag til Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat til Energitilsynets møde den 17. december 2007 12-12-2007 ENR 4/0720-0200-0065 /TNE,CJU Punkt B Benchmarking af kvalitet i levering

Læs mere

Energitilsynets afgørelse af 2. februar 2011 stadfæstes.

Energitilsynets afgørelse af 2. februar 2011 stadfæstes. (Elforsyning) Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk KLAGE FRA DONG Energy Eldistribution A/S OVER

Læs mere

Afgørelse om forhøjelse SEF Net A/S indtægtsramme. 1. Afgørelse. SEF Net A/S Fåborgvej Svendborg

Afgørelse om forhøjelse SEF Net A/S indtægtsramme. 1. Afgørelse. SEF Net A/S Fåborgvej Svendborg SEF Net A/S Fåborgvej 44 5700 Svendborg Dato: 25. november 2014 Sag: 12/04947 /KSB Deres ref. Afgørelse om forhøjelse SEF Net A/S indtægtsramme Sekretariatet for Energitilsynet har færdigbehandlet en ansøgning

Læs mere

FUSIONERS BETYDNING FOR ELNETSELSKABERS EFFEKTIVITET

FUSIONERS BETYDNING FOR ELNETSELSKABERS EFFEKTIVITET FUSIONERS BETYDNING FOR ELNETSELSKABERS EFFEKTIVITET APRIL 2009 Energitilsynet Nyropsgade 30 1780 København V Tlf.: 72 26 80 70 Fax: 38 18 14 27 E-mail: et@dera.dk www.energitilsynet.dk Online ISBN 978-87-7029-395-3

Læs mere

PRISSTATISTIK FOR FORSY- NINGSPLIGTPRODUKTER

PRISSTATISTIK FOR FORSY- NINGSPLIGTPRODUKTER 1. KVARTAL 216 PRISSTATISTIK FOR FORSY- NINGSPLIGTPRODUKTER Side 1/8 ENERGITILSYNET PRISSTATISTIK FOR FORSYNINGSPLIGTPRODUKTER INDLEDNING Formålet med elprisstatistikken for forsyningspligtprodukter er

Læs mere

TEMADAG: MENS VI VENTER PÅ NY REGULERING HVILKEN RAMME FOR DEN ØKONOMISKE REGULERING SER VI IND I? Rune Moesgaard, Politisk økonomisk sekretariat

TEMADAG: MENS VI VENTER PÅ NY REGULERING HVILKEN RAMME FOR DEN ØKONOMISKE REGULERING SER VI IND I? Rune Moesgaard, Politisk økonomisk sekretariat TEMADAG: MENS VI VENTER PÅ NY REGULERING HVILKEN RAMME FOR DEN ØKONOMISKE REGULERING SER VI IND I? Rune Moesgaard, Politisk økonomisk sekretariat INDLEDNING Vi står over for en fundamental anderledes økonomisk

Læs mere

Verdo Hillerød El-net A/S Askvang 4 3400 Hillerød. Afgørelse om forhøjelse af Verdo Hillerød El-net A/S indtægtsramme

Verdo Hillerød El-net A/S Askvang 4 3400 Hillerød. Afgørelse om forhøjelse af Verdo Hillerød El-net A/S indtægtsramme Verdo Hillerød El-net A/S Askvang 4 3400 Hillerød 2. januar 2014 Sag 12/04756 & 12/04946 / CHN Deres ref. Afgørelse om forhøjelse af Verdo Hillerød El-net A/S indtægtsramme Sekretariatet for Energitilsynet

Læs mere

Vejledning om fusioner, overtagelser og spaltninger i prislofterne Forsyningssekretariatet

Vejledning om fusioner, overtagelser og spaltninger i prislofterne Forsyningssekretariatet Vejledning om fusioner, overtagelser og spaltninger i prislofterne Forsyningssekretariatet Marts 2015 Vejledning om fusioner, overtagelser og spaltninger i prislofterne Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Læs mere

Detailmarkedet for elektricitet

Detailmarkedet for elektricitet 15. DECEMBER 2011 Agnete Gersing Detailmarkedet for elektricitet Pressebriefing PRESSEBRIEFING - DETAILMARKEDET FOR EL Mere konkurrence påel-markedet kan skabe store gevinster»konkurrencen pådetailmarkedet

Læs mere

Benchmarking. Vejledning til indberetning af netkomponenter til brug for benchmarking af økonomisk effektivitet. Maj 2011

Benchmarking. Vejledning til indberetning af netkomponenter til brug for benchmarking af økonomisk effektivitet. Maj 2011 Maj 2011 Benchmarking Vejledning til indberetning af netkomponenter til brug for benchmarking af økonomisk effektivitet ENERGITILSYNET sekretariatsbetjenes af KONKURRENCESTYRELSEN Centrene for Energi Nyropsgade

Læs mere

Vejledning til delt hjemmeside vedr. Intern Overva gning

Vejledning til delt hjemmeside vedr. Intern Overva gning Vejledning til delt hjemmeside vedr. Intern Overva gning Indhold Indledning... 2 Koncernens indgangsportal navn... 4 Koncernens indgangsportal reklamer mm.... 4 Netselskabets hjemmesideområde navn... 5

Læs mere

pwc SEAS-NVE Net A/S Genindberetning af reguleringsregnskab Transmissionsvirksomhed, baseret CVR-nr. 28 11 32 85

pwc SEAS-NVE Net A/S Genindberetning af reguleringsregnskab Transmissionsvirksomhed, baseret CVR-nr. 28 11 32 85 pwc SEAS-NVE Net A/S Genindberetning af reguleringsregnskab for regnskabsåret 2008 mængde- Transmissionsvirksomhed, baseret CVR-nr. 28 11 32 85 PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab,

Læs mere

Energitilsynets administrations- og dokumentationskrav i forbindelse med begrebet nødvendige nyinvesteringer i indtægtsrammebekendtgørelsen Resumé

Energitilsynets administrations- og dokumentationskrav i forbindelse med begrebet nødvendige nyinvesteringer i indtægtsrammebekendtgørelsen Resumé ENERGITILSYNET 16. februar 2005 Punkt 4 Notat til beslutning 3/1320-0200-0079 HTH Energitilsynets møde den 28. februar 2005 ENERGITILSYNET Energitilsynets administrations- og dokumentationskrav i forbindelse

Læs mere

SAGSFREMSTILLING Af NRGis anmodning af 2. juli 2015 fremgår, at virksomheden ønsker en vejledende udtalelse omkring følgende forhold:

SAGSFREMSTILLING Af NRGis anmodning af 2. juli 2015 fremgår, at virksomheden ønsker en vejledende udtalelse omkring følgende forhold: NRGi Net A/S Bjerrevej 139 8700 Horsens 1. september 2015 Detail & Distribution 15/06596 AE VEJLEDENDE UDTALELSE PRAKSISÆNDRING FOR INDTÆGTSFØ- RING AF NRGi Net A/S (herefter NRGi ) har ved mail af 2.

Læs mere

Justeringer i prisloftbekendtgørelsen

Justeringer i prisloftbekendtgørelsen 24-11-2011 VAND /FIB Justeringer i prisloftbekendtgørelsen Dette papir indeholde en liste over emneområder, hvor det kan overvejes at justere reglerne i prisloftbekendtgørelsen. KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSEN

Læs mere

Benchmarking. Maj 2014

Benchmarking. Maj 2014 Maj 2014 Benchmarking Vejledning til indberetning af netkomponenter og ansøgning om godkendelse af ekstraordinære omkostninger til brug for benchmarking af økonomisk effektivitet ------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM GODKENDELSE AF NØDVENDIGE NYINVESTERINGER

VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM GODKENDELSE AF NØDVENDIGE NYINVESTERINGER VEJLEDNING VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM GODKENDELSE AF NØDVENDIGE NYINVESTERINGER ENERGITILSYNET VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM GODKENDELSE AF NØDVENDIGE NYINVESTERINGER Side 1/1 INDHOLD INTRODUKTION... 1

Læs mere

Frederikshavn Elnet A/S Knivholtvej Frederikshavn

Frederikshavn Elnet A/S Knivholtvej Frederikshavn Frederikshavn Elnet A/S Knivholtvej 15 9900 Frederikshavn 30. juni 2016 Detail & Distribution Sagsnr. 12/09031 /AE AFGØRELSE INDTÆGTSRAMMEUDMELDING FOR FREDERIKS- HAVN ELNET A/S FOR 1. INDLEDNING Denne

Læs mere

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2013 RESULTATER OG UDFORDRINGER

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2013 RESULTATER OG UDFORDRINGER RESULTATER OG UDFORDRINGER 2013 93 RESULTATER OG UDFORDRINGER 20 13 94 ENERGITILSYNET ENERGITILSYNET RESULTATER OG UDFORDRINGER 2013 1 INDHOLD PROFIL AF ENERGITILSYNET 2 FORORD 4 SAMMENFATNING 6 DOKUMENTATION

Læs mere

Metodebeskrivelse for elprisstatistik udarbejdet efter 1. januar 2007

Metodebeskrivelse for elprisstatistik udarbejdet efter 1. januar 2007 Metodebeskrivelse for elprisstatistik udarbejdet efter 1. januar 07 Elprisstatistikken er en månedlig opgørelse af elpriserne for en række kundetyper. Herudover er det hensigten at kunne præsentere en

Læs mere

BILAG BILAGSOVERSIGT. 1. 2-4 Metodeanmeldelse af nettarif ved forbrugstilslutning på 132/150 kv. 2. 5 Høringssvar fra Banedanmark

BILAG BILAGSOVERSIGT. 1. 2-4 Metodeanmeldelse af nettarif ved forbrugstilslutning på 132/150 kv. 2. 5 Høringssvar fra Banedanmark BILAGSOVERSIGT BILAG 6. januar 2015 Engros & Transmission 14/12879 PCO/HGO BILAGS NR. SIDE CONTENTS 1. 2-4 Metodeanmeldelse af nettarif ved forbrugstilslutning på 132/150 kv 2. 5 Høringssvar fra Banedanmark

Læs mere

VEJLEDNING, MARTS 2015

VEJLEDNING, MARTS 2015 VEJLEDNING, MARTS 2015 INDBERETNING AF REGULERINGSREGNSKAB 2014 ENERGITILSYNET REGULERINGSREGNSKAB 2014 Side 1/1 INDHOLD INDLEDENDE BEMÆRKNINGER... 1 VEJLEDNING TIL DE ENKELTE FELTER I INDBERETNINGSSKEMAET...

Læs mere

17. OKTOBER 2016 ELPRISSTATISTIK 3. KVARTAL 2016

17. OKTOBER 2016 ELPRISSTATISTIK 3. KVARTAL 2016 17. OKTOBER 2016 ELPRISSTATISTIK 3. KVARTAL 2016 Side 2/9 ENERGITILSYNET ELPRISSTATISTIK 3. KVARTAL 2016 DEN NYE ELPRISSTATISTIK Elprisstatistikken angiver den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt

Læs mere

Indtægtsrammer for naturgasdistributionsselskaberne

Indtægtsrammer for naturgasdistributionsselskaberne ENERGITILSYNET UDKAST Energitilsynets møde 145 den 24. september 2013 5. juli 2013 13/03744 13/03758 13/03759 13/03760 /LBA & LIC Indtægtsrammer for naturgasdistributionsselskaberne 2014-2017 Resumé 1.

Læs mere

KUNDERNE OG ELPRISEN I 2015

KUNDERNE OG ELPRISEN I 2015 KUNDERNE OG ELPRISEN I 2015 Energiforum 26. maj 2016 Kontorchef, Mads Lyndrup Engros & Transmission, Energitilsynet 1 Baggrund for prisundersøgelsen Udvikling på el-detailmarkedet Tilbagefaldsproduktet

Læs mere

Priser for net- og transmissionsvirksomhedernes ydelser er bl.a. reguleret af elforsyningslovens 70. Den gældende bestemmelse har følgende ordlyd:

Priser for net- og transmissionsvirksomhedernes ydelser er bl.a. reguleret af elforsyningslovens 70. Den gældende bestemmelse har følgende ordlyd: HEF Net A/S Over Bækken 6 9000 Aalborg 7. oktober 2016 Detail & Distribution 16/06423 KSB BILAG 1 LOVGRUNDLAG I dette bilag gennemgås de love og bekendtgørelser mv., der har relevans for afgørelsen om

Læs mere

Afgørelse om nyt prisloft for 2011 i anledning af fusion mellem Vandcenter Syd A/S (Odense) og Nordfyns Spildevand. Indledning.

Afgørelse om nyt prisloft for 2011 i anledning af fusion mellem Vandcenter Syd A/S (Odense) og Nordfyns Spildevand. Indledning. Vandcenter Syd A/S Att.: Allan Hansen Vandværksvej 7 5000 Odense C 10. december 2010 Sag 4/1020-0389-0005 / VAND Deres ref. Afgørelse om nyt prisloft for 2011 i anledning af fusion mellem Vandcenter Syd

Læs mere

Energi Fyn Net A/S Sanderumsvej Odense SV AFGØRELSE GODKENDELSE AF ANMELDT METODE FOR FAST- SÆTTELSE AF TARIFFER

Energi Fyn Net A/S Sanderumsvej Odense SV AFGØRELSE GODKENDELSE AF ANMELDT METODE FOR FAST- SÆTTELSE AF TARIFFER Energi Fyn Net A/S Sanderumsvej 16 5250 Odense SV 7. februar 2017 Detail & Distribution 16/10977 laa AFGØRELSE GODKENDELSE AF ANMELDT METODE FOR FAST- SÆTTELSE AF Sekretariatet for Energitilsynet har modtaget

Læs mere

Det vurderes, at overtagelsen af enekontrollen med disse aktiviteter og aktier udgør en fusion omfattet af fusionsbegrebet, jf. 12 a, stk. 1, nr. 2.

Det vurderes, at overtagelsen af enekontrollen med disse aktiviteter og aktier udgør en fusion omfattet af fusionsbegrebet, jf. 12 a, stk. 1, nr. 2. 20-06-2011 ITE 4/0120-0401-0075 /ASL Godkendelse: HEF Himmerlands Elforsyning A.m.b.a. overtager AKE Forsyning A/S og visse aktiver og aktiviteter af AKE Net Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den

Læs mere

VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM GODKENDELSE AF NØDVENDIGE NYINVESTERINGER

VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM GODKENDELSE AF NØDVENDIGE NYINVESTERINGER VEJLEDNING VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM GODKENDELSE AF NØDVENDIGE NYINVESTERINGER ENERGITILSYNET VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM GODKENDELSE AF NØDVENDIGE NYINVESTERINGER Side 1/1 INDHOLD INTRODUKTION... 1

Læs mere

Vejledning til indberetning af reguleringsregnskab 2013

Vejledning til indberetning af reguleringsregnskab 2013 April 2014 Vejledning til indberetning af reguleringsregnskab 2013 Denne vejledning er udstedt med hjemmel i 28, stk. 1 i indtægtsrammebekendtgørelse 335 fra den 15. april 2011 (herefter indtægtsrammebekendtgørelse

Læs mere

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET OKTOBER 2015 VERSION 2 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra prisloft

Læs mere

Til elnetselskaberne. 2. høring af udkast til afgørelse om Effektiviseringskrav til elnetselskaberne

Til elnetselskaberne. 2. høring af udkast til afgørelse om Effektiviseringskrav til elnetselskaberne Til elnetselskaberne 30. oktober 2014 Deres ref. / LIC 2. høring af udkast til afgørelse om til elnetselskaberne for 2015 Sekretariatet for Energitilsynet sendte udkast til afgørelse om " til elnetselskaberne

Læs mere

Afgørelse om prisloftet for 2014 som følge af spaltningen af det tideligere Ringkøbing-Skjern Spildevand A/S gældende for Ringkøbing-Skjern Renseanlæg

Afgørelse om prisloftet for 2014 som følge af spaltningen af det tideligere Ringkøbing-Skjern Spildevand A/S gældende for Ringkøbing-Skjern Renseanlæg Ringkøbing-Skjern Spildevand A/S Att.: Hans A. Schmidt Østergade 130 6900 Skjern Den 20. april 2015 Sag nr. 14/05486 Deres ref.rlj/pmo Afgørelse om prisloftet for 2014 som følge af spaltningen af det tideligere

Læs mere

Etablering af 2,6 km 10 kv-kabelforbindelse, 1,9 km 0,4 kvkabelforbindelse,

Etablering af 2,6 km 10 kv-kabelforbindelse, 1,9 km 0,4 kvkabelforbindelse, DONG Energy Eldistribution A/S c/o DONG Energy Nesa Allé 1 2820 Gentofte 21. december 2015 Sag 12/05700 / KSB Deres ref. Afgørelse om forhøjelse af DONG Energy Eldistribution A/S indtægtsramme Sekretariatet

Læs mere

Elprisstatistik for el-handelsprodukter på det frie el-marked. 4. kvartal 2014

Elprisstatistik for el-handelsprodukter på det frie el-marked. 4. kvartal 2014 7. januar 2015 Sag 14/03001 / LVM Deres ref. Sekretariatet for Energitilsynet Carl Jacobsensvej 35 2500 Valby Elprisstatistik for el-handelsprodukter på det frie el-marked 4. kvartal 2014 tlf. 41 71 54

Læs mere

DANSK SÆRSKAT PÅ ELBRUG LIGGER I TOP

DANSK SÆRSKAT PÅ ELBRUG LIGGER I TOP Organisation for erhvervslivet august 2009 DANSK SÆRSKAT PÅ ELBRUG LIGGER I TOP AF KONSULENT MARTIN GRAM, MGM@DI.DK danske virksomheder betaler op til fire gange så meget i transportudgifter og grønne

Læs mere

pwc Ringkøbing-Skj ern Elnet A/S Reguleringsregnskab for regnskabsåret 2011 CVR-nr. 27 46 43 27

pwc Ringkøbing-Skj ern Elnet A/S Reguleringsregnskab for regnskabsåret 2011 CVR-nr. 27 46 43 27 pwc Ringkøbing-Skj ern Elnet A/S CVR-nr. 27 46 43 27 Reguleringsregnskab for regnskabsåret 2011! PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, CVR-nr. 33 7712 31 Postboks 19,7800 Skive

Læs mere

Vejledning om opfølgning på indtægtsrammen. Forsyningssekretariatet

Vejledning om opfølgning på indtægtsrammen. Forsyningssekretariatet Vejledning om opfølgning på indtægtsrammen Forsyningssekretariatet Marts 2015 Vejledning om opfølgning på indtægtsrammen Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: +45 41

Læs mere

Vejledning til særskilt hjemmeside vedr. Intern overva gning

Vejledning til særskilt hjemmeside vedr. Intern overva gning Vejledning til særskilt hjemmeside vedr. Intern overva gning Indhold Indledning... 2 Netselskabets hjemmeside navn... 4 Nethjemmeside påkrævede informationer... 5 Netselskabets hjemmeside reklamer mm....

Læs mere

Undersøgelse af produktfordeling på det danske detailmarked for el

Undersøgelse af produktfordeling på det danske detailmarked for el 15. oktober 2014 Engros 14/04339 LVM/MDP Undersøgelse af produktfordeling på det danske detailmarked for el Sekretariatet for Energitilsynet har gennemført en undersøgelse af fordelingen af kunder og volumen

Læs mere

BEK om indtægtsrammer for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder omfattet af elforsyningsloven

BEK om indtægtsrammer for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder omfattet af elforsyningsloven Page 1 of 8 English Sitemap Links Abonnér OSS Kontakt indtast søgeord Forside Afgørelser mv. Lovgivning og anmeldelse Information Prisstatistik Internationalt Om Energitilsynet Elektricitet Naturgas Varme

Læs mere

Høringsnotat vedr. tilføjelse til udkast til Vilkår for elleverandørers betaling af ydelser fra Energinet.dk og sikkerhedsstillelse"

Høringsnotat vedr. tilføjelse til udkast til Vilkår for elleverandørers betaling af ydelser fra Energinet.dk og sikkerhedsstillelse Til Høringsparterne Høringsnotat vedr. tilføjelse til udkast til Vilkår for elleverandørers betaling af ydelser fra Energinet.dk og sikkerhedsstillelse" 1. september 2015 HSF/LJD Energinet.dk har i peroden

Læs mere

Kongerslev Elnet ApS over Energitilsynet af 27. september 2007 effektiviseringskrav til elnetselskaber for 2008

Kongerslev Elnet ApS over Energitilsynet af 27. september 2007 effektiviseringskrav til elnetselskaber for 2008 (Elforsyning) Kongerslev Elnet ApS over Energitilsynet af 27. september 2007 effektiviseringskrav til elnetselskaber for 2008 Nævnsformand, dommer Poul K. Egan Professor, dr.polit. Chr. Hjorth-Andersen

Læs mere

7. HNG/Midt-Nords distribution anmodning om godkendelse af en udvidelse af omkostningsrammen som følge af nye krav.

7. HNG/Midt-Nords distribution anmodning om godkendelse af en udvidelse af omkostningsrammen som følge af nye krav. Referat Energitilsynsmøde den 28. september 2009 Dagsorden 1. Inhabilitet på møde nr. 105. 2. Meddelelser fra formanden. 3. Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat samt information fra vicedirektøren.

Læs mere

Elnetreguleringens udvikling. Gå-hjem-møde om god regulering af naturlige monopoler den 24. april 2015

Elnetreguleringens udvikling. Gå-hjem-møde om god regulering af naturlige monopoler den 24. april 2015 Elnetreguleringens udvikling Gå-hjem-møde om god regulering af naturlige monopoler den 24. april 2015 Men der er opnået gode resultater selvom der også har været mange sten på vejen Konsolideringen har

Læs mere

Elprisstatistik for el-handelsprodukter på det frie el-marked. 1. kvartal 2014

Elprisstatistik for el-handelsprodukter på det frie el-marked. 1. kvartal 2014 11. april 2014 Sag 14/03001 / LVM Deres ref. Elprisstatistik for el-handelsprodukter på det frie el-marked 1. kvartal 2014 Siden markedsåbningen i 2003 har forbrugerne frit kunne vælge elleverandør. For

Læs mere

Anlægsinvesteringen består af etablering af 5 stk. 60 kv felter, 2 stk. 60/10 kv transformere, 15 stk. 10 kv felter og 1 stk. 60/10 kv station.

Anlægsinvesteringen består af etablering af 5 stk. 60 kv felter, 2 stk. 60/10 kv transformere, 15 stk. 10 kv felter og 1 stk. 60/10 kv station. Ravdex A/S Strandvangen 2 5300 Kerteminde 2. november 2015 Detail & Distribution 12/06451 KSB AFGØRELSE OM FORHØJELSE AF RAVDEX A/S INDTÆGTSRAMME Sekretariatet for Energitilsynet har færdigbehandlet ansøgningen

Læs mere

Sekretariatet for Energitilsynet forhøjer EnergiMidt Net A/S reguleringspris med de årlige beløb, som er angivet i Tabel 4, kolonne 3.

Sekretariatet for Energitilsynet forhøjer EnergiMidt Net A/S reguleringspris med de årlige beløb, som er angivet i Tabel 4, kolonne 3. EnergiMidt Net A/S Tietgensvej 2-4 8600 Silkeborg 23. oktober 2015 Detail & Distribution 14/13276 /BEJ AFGØRELSE OM FORHØJELSE AF ENERGIMIDT NET A/S IND- TÆGTSRAMME SOM Sekretariatet for Energitilsynet

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2015

Afgørelse om prisloft for 2015 Birkerød Vandforsyning a.m.b.a. Att.: Irene Weithaler Biskop Svanes Vej 16 3460 Birkerød Den 22. august 2014 Sag nr. 14/03985 (herefter benævnt selskabet ) Afgørelse om prisloft for 2015 KONKURRENCE- OG

Læs mere

Kongerslev Elnet ApS Danmarksgade Kongerslev AFGØRELSE INDTÆGTSRAMMEUDMELDING FOR KONGERSLEV ELNET APS FOR REGULERINGSÅRENE

Kongerslev Elnet ApS Danmarksgade Kongerslev AFGØRELSE INDTÆGTSRAMMEUDMELDING FOR KONGERSLEV ELNET APS FOR REGULERINGSÅRENE Kongerslev Elnet ApS Danmarksgade 52 9293 Kongerslev 28. september 2016 Detail & Distribution 12/09046 AE AFGØRELSE INDTÆGTSRAMMEUDMELDING FOR KONGERSLEV ELNET APS FOR 1. INDLEDNING Denne afgørelse indeholder

Læs mere

Afgørelse om prisloftet for 2013 som følge af spaltningen af Vejen Forsyning A/S (Spildevand) gældende for Vejen Rensningsanlæg A/S

Afgørelse om prisloftet for 2013 som følge af spaltningen af Vejen Forsyning A/S (Spildevand) gældende for Vejen Rensningsanlæg A/S Vejen Rensningsanlæg A/S Att.: Anja Myrhøj Nytofte-Bæk Grønhøjgade 45 6600 Vejen 16.april 2014 Sag 13/02607 Afgørelse om prisloftet for 2013 som følge af spaltningen af Vejen Forsyning A/S (Spildevand)

Læs mere

Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder omfattet af elforsyningsloven

Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder omfattet af elforsyningsloven Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder omfattet af elforsyningsloven I medfør af 69, stk. 2, 70, stk. 2 og 10, 78, stk. 3 og 88 i lov om elforsyning,

Læs mere

pwc Forsyning Helsingør Elnet A/S Indberetning af reguleringsregnskab for regnskabsåret 2011 Distributionsvirksomhed CVR-nr.

pwc Forsyning Helsingør Elnet A/S Indberetning af reguleringsregnskab for regnskabsåret 2011 Distributionsvirksomhed CVR-nr. pwc Forsyning Helsingør Elnet A/S Indberetning af reguleringsregnskab for regnskabsåret 2011 Distributionsvirksomhed CVR-nr. 32 65 42 15 PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab,

Læs mere

RAPPORT UDVIDET PRISSTATISTIK PR. 1. DECEMBER 2016 UDARBEJDET AF SEKRETARIATET FOR ENERGITILSYNET

RAPPORT UDVIDET PRISSTATISTIK PR. 1. DECEMBER 2016 UDARBEJDET AF SEKRETARIATET FOR ENERGITILSYNET RAPPORT UDVIDET PRISSTATISTIK PR. 1. DECEMBER 2016 UDARBEJDET AF SEKRETARIATET FOR ENERGITILSYNET Side 2/14 ENERGITILSYNET INDHOLD UDVIDET PRISSTATISTIK PR. 1 DECEMBER 2016... 3 ENERGITILSYNETS STATISTIK

Læs mere

Dansk Energi Rosenørns Alle 9 1970 Frederiksberg C

Dansk Energi Rosenørns Alle 9 1970 Frederiksberg C Dansk Energi Rosenørns Alle 9 1970 Frederiksberg C 15. december 2011 Sag 4/0720-8901-0211 / LBA Deres ref. Anmeldelse af betaling af tilslutningsbidrag for ladestandere til elbiler opstillet i det offentlige

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2012

Afgørelse om prisloft for 2012 Kvarmløse-Tølløse Vandværk Att.: Lis Madsen Sofievej 11 4340 Tølløse 5. februar 2013 Sag 12/ 10749 KONKURRENCE- OG FORBRU- GERSTYRELSEN Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Indledning Afgørelse om prisloft

Læs mere

EFFEKTIVISERINGSKRAV TIL NETVIRK- SOMHEDERNE 2016

EFFEKTIVISERINGSKRAV TIL NETVIRK- SOMHEDERNE 2016 PUNKT [X] ENERGITILSYNETS MØDE DEN 15. DECEMBER 2015 EFFEKTIVISERINGSKRAV TIL NETVIRK- SOMHEDERNE 2016 UDKAST x. september 2015 Detail & Distribution 14/13267 IRT, KPH, LAA, NOJ, LIC, KHRI 1. RESUMÉ 1.

Læs mere

Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne

Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne 1 KAPITEL 1 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i dette bilag uddybet udvalgte beregningerne i rapporten om markedet for el til forbrugerne. Bilaget er

Læs mere

Indtægtsrammer for naturgasdistributionsselskaberne

Indtægtsrammer for naturgasdistributionsselskaberne ENERGITILSYNET Punkt 4 Energitilsynets møde 146 den 29. oktober 2013 Indtægtsrammer for naturgasdistributionsselskaberne 2014-2017 Resumé 1. Energitilsynet skal fastsætte foreløbige indtægtsrammer for

Læs mere

Energiselskaberne, energieffektivitet og innovation

Energiselskaberne, energieffektivitet og innovation Energiselskaberne, energieffektivitet og innovation Anders Stouge, vicedirektør 20. november 2012 20-11-2012 side 1 Andes Stouge Agenda 1. Dansk Energi hvor er vi på vej hen? 2. Nye vinde ændringer sker

Læs mere

RAPPORT EFTERSPØRGSLEN PÅ DET DAN- SKE DETAILMARKED FOR NA- TURGAS FORDELT PÅ PRODUKT- TYPER

RAPPORT EFTERSPØRGSLEN PÅ DET DAN- SKE DETAILMARKED FOR NA- TURGAS FORDELT PÅ PRODUKT- TYPER RAPPORT EFTERSPØRGSLEN PÅ DET DAN- SKE DETAILMARKED FOR NA- TURGAS FORDELT PÅ PRODUKT- TYPER 2012-2014 Side 1/7 ENERGITILSYNET EFTERSPØRGSLEN PÅ DET DANSKE DETAILMARKED FOR NATURGAS FORDELT PÅ INDHOLD

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2013

Afgørelse om prisloft for 2013 Dragør Spildevand A/S Att.: Asger Nielsen/Asger Djørup Ndr. Dragørvej 162 2791 Dragør 11. februar 2013 Sag 12/06098 Indledning Afgørelse om prisloft for 2013 KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSEN Carl Jacobsens

Læs mere

o At projektet vedrører en begrænset købergruppe o At SE offentliggør alle resultater vedr. tariferingen i pilotprojektet

o At projektet vedrører en begrænset købergruppe o At SE offentliggør alle resultater vedr. tariferingen i pilotprojektet Syd Energi c/o Dansk Energi Rosenørns Alle 9 1970 Frederiksberg C 9. februar 2012 Sag 4/0720-8901-0211 /LBA Deres ref. Ansøgning vedrørende pilotprojekt med afregning med dynamiske nettariffer 1. SE (Syd

Læs mere

Baggrundsnotat til Energinet.dk's redegørelse for elforsyningssikkerhed 2015

Baggrundsnotat til Energinet.dk's redegørelse for elforsyningssikkerhed 2015 Baggrundsnotat til Energinet.dk's redegørelse for elforsyningssikkerhed 2015 Afbrudsstatistik og forsyningssikkerhed i historisk perspektiv 1. Indledning Dette notat er et baggrundsnotat til Energinet.dk

Læs mere

Der blev truffet afgørelse i sagen d. 19. december 2013, dog med et enkelt forbehold vedr. et særligt tillæg for engros/afgiftsfrie kunder.

Der blev truffet afgørelse i sagen d. 19. december 2013, dog med et enkelt forbehold vedr. et særligt tillæg for engros/afgiftsfrie kunder. EnergiMidt Net A/S 8. maj 2014 Sagnr. 13/12677 / LBA Deres ref. Afgørelse om anmeldte metoder Sekretariatet for Energitilsynet modtog EnergiMidt Net A/S (herefter EnergiMidt) anmeldelse af ny metode for

Læs mere

Vejledning i indberetning og anvendelse af ekstraordinære effektiviseringsgevinster

Vejledning i indberetning og anvendelse af ekstraordinære effektiviseringsgevinster Vejledning i indberetning og anvendelse af ekstraordinære effektiviseringsgevinster Marts 2015 Vejledning i indberetning og anvendelse af ekstraordinære effektiviseringsgevinstervejledning i indberetning

Læs mere

Revision af anmeldelsesbekendtgørelserne på el- og naturgasområdet. Bilagsoversigt. Bilag til punkt 7. Energitilsynets møde den 29.

Revision af anmeldelsesbekendtgørelserne på el- og naturgasområdet. Bilagsoversigt. Bilag til punkt 7. Energitilsynets møde den 29. ENERGITILSYNET Bilag til punkt 7 Energitilsynets møde den 29. april 2014 9. april 2014 Ret & Administration 13/10069 OTS Revision af anmeldelsesbekendtgørelserne på el- og naturgasområdet ENERGITILSYNET

Læs mere

Celleprojektet. Kort fortalt

Celleprojektet. Kort fortalt Celleprojektet Kort fortalt Marked og økonomisk effektivitet Forsyningssikkerhed Miljø og bæredygtighed 2 Forord Celleprojektet er et af Energinet.dk s store udviklingsprojekter. Projektet skal være med

Læs mere

1 2-9 Produktsorteringer. Oversigt over de produktsorteringer, som er grundlaget for estimationen af den toårige

1 2-9 Produktsorteringer. Oversigt over de produktsorteringer, som er grundlaget for estimationen af den toårige ENERGITILSYNET Bilag til punkt XX Energitilsynets møde den 26. november 2013 02/10/2013 ENGROS 13/08889 /LVM Bilagsoversigt ENERGITILSYNET Bilag Bilagsside nr. 1 2-9 Produktsorteringer. Oversigt over de

Læs mere