Bredbåndsbehov mod 2020

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bredbåndsbehov mod 2020"

Transkript

1 Udarbejdet for Erhvervsstyrelsen November 2012

2 Dokumenthistorikk Titel Dato og versjon 25. november final Projektet er gennemført af Nina Hesby Tvedt, Geir Røkke og Harald Wium Lie. Vi ønsker at takke alle eksperter indenfor nordisk IKT- og mediebranche som delte sin tid med os og som på den måde muliggjorde studien. 2

3 Indhold FORORD... 4 SAMMENDRAG KAPACITETSBEHOV OG UDVIKLING FOR CENTRALE TJENESTER Indledning Video: Kraftig vækst Flere videoenheder Flere videobaserede tjenester Højere bitrate per videostrøm (og bedre kompresjon) Cloud computing: Jo mere jo bedre M2M/Enheder Nytten af video og M2M Telemedicin M2M og landbrugets behov Båndbreddebehov for centrale tjenester BREDBÅNDSBEHOV FOR BRUGERGRUPPER I Brugergrupper, tjenester og kapacitet Udvalg af brugergrupper Tjenester og kapacitetsbehov Estimater for brugergrupper Den digitale familie Den lille husstand Lille firma med 10 ansatte Den cloudbaserede håndværker Lille lægehus Landmanden online En kreativ enmandsvirksomhed Opsummering BASELINE FOR TRAFIKUDVIKLING Indledning Efterspørgsel efter kapacitet Tilbud om kapacitet Om ulige typer af kapaciteter Historisk udvikling Tilbud om og køb af bredbånd i Danmark Kapacitetsudvikling internationalt og i Danmark Trafikforhold mellem tjenestetyper Kapacitetsbrug i årene fremover Kapacitetsbrug i mobile net Kapacitetsbrug i faste net Opsummering VEDLEGG A: EKSPERTLISTE

4 Forord Denne studiens formål er at estimere behovet for upstream og downstream bredbåndskapacitet for vigtige brugergrupper frem mod Sammen med opdragsgiver har vi valgt brugergrupper som repræsenterer en stor del af danske husstande og små og mellemstore virksomheder. Vi har benyttet en todelt metode i arbejdet med studien: En makrostudie 1 som fremskriver bredbåndsbrug i 2020 baseret på historiske data. En mikrostudie 2 som estimerer bredbåndsbehovet baseret på de udvalgte brugergruppers forventede tjenestebehov i Studien er gennemført ved hjælp af desktopstudier og interviews af 14 danske og nordiske eksperter med lang erfaring indenfor de forskellige områderne studien adresserer. En vigtig afgrænsning af analysen er at den er efterspørgselsdrevet. Vi tager udgangspunkt i at netværkene skal kunne levere den kapacitet der det er behov for. Faktisk kapacitetsbrug er imidlertid resultat af et kompliceret samspil mellem flere type aktører. Slutbrugere og netejere er åbenbart en vigtig del af puslespillet, men beslutninger som tages af tjenesteudviklere, rettighedshavere og terminalproducenter vil være afgørende for faktisk kapacitetsbrug og kapacitetsbehov i årene fremover. I makrostudien tager vi højde for sådanne kræfter da disse har vært tilstede også historisk, mens mikrostudien analyserer brugernes bredbåndsbehov isoleret. En vigtig del af vores mandat har været at kapacitetsestimaterne skal være så konkrete som muligt. Enkelte steder i studien gøres derfor nødvendige antagelser for at blive i stand til at kvantificere fremtidige størrelser. Disse antagelser er tydeligt beskrevet. Videre er det svært at spå om fremtiden. De spådommer som er gjort i denne studien er baseret på en forventet udvikling. Alligevel ved vi, at Internet kan meget hurtigt udvikle sig i en helt ny retning som ingen kunne forudse på forhånd. I denne studien har vi ikke taget højde for et paradigmeskifte mellem 2012 og 2020, som vi i dag ikke kender til, men vi forholder os til en forventet udvikling baseret på den kundskab vi har i dag. Analysen er struktureret som følger: Kapitel 1, Kapacitetsbehov og udvikling for centrale tjenester, beskriver og analyserer de tjenester som vi anser, vil være dimensionerende for kapacitetsbehov i 2020 og estimerer de kapacitetskrav disse tjenester vil stille i Kapitel 2, Bredbåndsbehov for brugergrupper i 2020, tager for sig udvalgte brugergrupper og estimerer deres bredbåndsbehov baseret på resultater fra analysen af de centrale tjenester i kapitel 1. I kapitel 3, Baseline for trafikudvikling,error! Reference source not found. analyserer vi historisk trafikudvikling og fremskriver bredbåndsbrug (i form av abonneret kapacitet) i 2020 på baggrund af denne. 1 Ofte kalt en «top-down» tilnærming. 2 Ofte kalt en «bottom-up» tilnærming. 4

5 Sammendrag Grundlæggende om behov for kapacitet i bredbåndsnet En vigtig egenskab med Internet er at det er et fleksibelt og omkostningseffektivt system for at fragte digitalt indhold og kommunikationstjenester. Dersom man eksempelvis ønsker at sende en melding til en anden person kan man bruge brevdue, postkort eller e-post. Filme kan opleves på kino eller de kan lejes på nettet. Dersom man ønsker at finne information om et bestemt tema, kan man læse bøger på et bibliotek eller man kan bruge en søgemotor på Internet. Forskellen er ofte at bredbåndstjenester kan gøre samme ting mere nøjagtig og på kortere tid end med alternativ metode. Internet har i løbet af de sidste tiårene erstattet mange andre distributions- og transportsystemer. Selv om det finnes nogle hindringer, vil denne udvikling fortsætte i årene framover. Internet har også åbnet for helt nye muligheder: en stor mængde information er nu tilgængelig og det er skabt en arena hvor potentielt alle mennesker kan nå ud til alle andre. Efter hvert som mange genstande kobles til nettet vil stadig nye tjenester udvikles. Dette medfører en kraftig øgning i behov for bredbåndskapacitet. Nøjagtigt hvor stort behovet vil være i 2020 er svært at estimere. Åtte år er lang tid på Internet. Dersom vi går tilbage til 2004 var hverken YouTube eller Twitter lansered, og mobile enheder som iphone og ipad lå langt frem i tid. I 2020 vil det finnes en række nye tjenester og enheder som vi ikke kender i dag. Derfor har vi brugt to metoder for at estimere kapacitetsbehov i 2020: Dels et mikrostudie af tjenestebrug blandt ulige grupper og et makrostudie hvor vi også ser på historisk vækst i kapacitetsbrug. Video: Kraftig vækst Vi har analyseret centrale tjenester og brug af disse blandt vigtige grupper som husstande og mindre virksomheder. Det er særlig to tjenester som peger sig ud som kapacitetskrævende: Videotjenester og cloud-basered filbehandling. I årene fremover vil videotrafik i bredbåndsnet vokse kraftig over hele verden. Det er tre vigtige årsager til dette: Flere skærme (fx tabletcomputers og Smart-TVer), flere videobaserte tjenester (som telemedicin, videomøder, HBO og Netflix), og øgt kapacitet per videostrøm. Det er godt muligt at 4K-skærme med opløsning som er fire gange højere end dagens HD-skærme vil være en normal opløsning for hjemmetver i Dette vil trolig kræve mindst 20 Mbit/s downstream kapacitet per videostrøm, selv med nye kompresjonsmetoder. I 2020 vil det imidlertid også trolig være muligt at overføre HD video med rundt 5 Mbit/s kapacitet. Cloud computing: Jo mere jo bedre Med cloud computing menes brug af IT-tjenester hvor data lagres og bliver processeret via et netværk (oftest Internet) på et andet sted end der hvor brugeren befinder sig. Populære eksempler på dette er Facebook og Gmail hvor få eller ingen data lagres lokalt. I vores analyse har vi ekskluderet video fra cloud computing eftersom dette behandles som en egen tjenestegruppe. I praksis bliver da cloud computing tjenester som , filoverføring, web applikationer og generel websurf. Cloud computing har mange fordeler. Det er effektivt, fleksibelt og oftest uafhængig af speciel maskinvare eller location. Vi har identificeret to vigtige drivere for vækst i brug af cloud computing blandt mindre virksomheder årene fremover: Cloud computing har (eller vil i stor grad få) lavere omkostninger og højere kvalitet end alternativerne. I 2020 vil en række brugere primært køre applikationer som er skabt for the cloud. Sådanne tjenester har ofte en vigtig mobil komponent og er generelt kapacitetsgerrige. Men mange 5

6 brugere fx arkitekter og ingeniører - vil også køre applikationer der kræver overføring af store filer i løbet af kort tid og har tilhørende højt kapacitetsbehov. Maskin-til-maskin kommunikation (M2M) Indenfor M2M vil overføring af video for overvågning trolig være den mest kapacitetskrævende tjeneste. M2M kommunikation eller Internet of Things er et område som er i stærk udvikling, og antal M2M enheder som kommunicerer over Internet er ventet at øge kraftig frem mod Det er imidlertid uklart hvorvidt det indenfor denne tidsperiode vil komme et paradigmeskifte i måden disse enheder kommunicerer på som vil bidrage til at kapacitetsbehov per enhed vil øge. Udover overføring af video behøver de kendte tjenester indenfor telemedicin og M2M ikke specielt høj kapacitet per enhed. Her er høj mobil dækning og stabile net trolig viktigere for succesrige tjenester. I denne analysen har vi taget højde for en øgning i antal M2M enheder frem mod Vi har imidlertid ikke inkluderet en ukendt øgning i båndbreddebehov per enhed men antaget at hver enhed vil kræve omtrent samme båndbredde som i dag. Brugergrupper og behov I samarbejd med opdragsgiver valgte vi syv grupper som vi anser, er repræsentative for danske husstande og mindre virksomheder. For hver gruppe analyserede vi tre spørgsmål på bakgrund af en række ekspertinterviews og gennemgang af tilgængelige rapporter: Hvilke digitale tjenester er aktuelle for denne gruppe? Hvor ofte eller hvor meget ønsker man at benytte disse tjenester? Hvilken båndbredde vil hver tjeneste kræve i 2020? Resultatet af analysen vises i figuren under: Figur 1. Brugergrupper og est. kapacitetsbehov i Husstande med mange medlemmer har det højeste estimerede behovet for downstream kapacitet. En vigtig årsag til dette er et højt forbrug af videotjenester med høj kvalitet. For tre grupper er behovet estimeret indenfor bestemte områder. Årsagen til dette er at disse grupper 6

7 kan ha ulig profil på sit cloudbehov. Eksempelvis vil en lille husstand hvor et medlem er grafisk designer oftest ha et højere kapacitetsbehov end en husstand med handelsarbejdende siden designeren vil trænge høj kapacitet når hun skal arbejde hjemmefra. Forventet udvikling af kapacitet og trafik Resultaterne af mikroanalyse af ulige brugergrupper kan sammenlignes med den forventede generelle udvikling. I Danmark har årlig, gennemsnitlig vækst i abonneret kapacitet vært ca. 50 pct. de sidste seks år. Siden 2008 er væksten reduceret til mellem 30 og 35 pct. per år både for upstream og downstream kapaciteter. Data for lande med svært høje kapaciteter - slik som Sør- Korea og Japan indikerer en årlig vækst på lidt over 20 pct. Dersom vi lægger samme vækst til grund for Danmark vil dette betyde en gennemsnitlig kapacitetsbrug på rundt 100 Mbit/s downstream og 35 Mbit/s upstream i Estimaterne for de ulige brugergrupper ( mikroanalysen ) kan ikke direkte sammenholdes med makroanalysen eftersom kapacitetsdefinitionen varierer noget mellem metoderne. Vi anser alligevel at estimatet fra makroanalysen øger trygheden for og støtter op om mikroanalysen siden de matcher såpas godt mod hinanden. 7

8 1 Kapacitetsbehov og udvikling for centrale tjenester 1.1 Indledning Internet har i løbet af de sidste tiårene erstattet mange andre distributions- og transportsystemer. Denne udvikling vil højst sandsynligt fortsætte i årene framover, og vil medføre en kraftig øgning i behov for bredbåndskapacitet. Nøjagtigt hvor stort behovet vil være i 2020 er svært at estimere. Åtte år er langt tid på Internet. Dersom vi går tilbage til 2004 var hverken YouTube eller Twitter lansered, og mobile enheder som iphone og ipad lå langt frem i tid. I 2020 vil det finnes en række nye tjenester og enheder som vi ikke kender i dag. Derfor er det all grund til at tro at det vil være vigtige tjenester og enheder i 2020 som vi ikke har taget ind i vores tjenesteanalyse. Vi har heller ikke ambition om at se på alle tjenester. Vi har valgt ud centrale tjenester som vi anser vil være dimensionerende for kapacitetsbehov i Vi starter med den vigtigste: Videobaserede tjenester. 1.2 Video: Kraftig vækst Allerede i dag er det overføring af levende lyd og billeder som kræver mest kapacitet i bredbåndsnet. I Nordamerika står real-time-entertainment som er mest videotrafik for mere end 60 pct. af downstream trafik i topptidsperiode 3. I 2009 var tilsvarende tal rundt 30 pct. Mod 2020 vil videotrafik i bredbåndsnet vokse kraftig over hele verden. Det er særlig tre årsager til dette: Flere videoenheder Flere videobaserte tjenester Øgt bitrate per videostrøm I sum er det all grund til at forvente en kraftig vækst i videotrafik. I sin Visual Networking Index fra 2012 estimerer Cisco en seksdobling af videotrafik i Vesteuropa i perioden frem til I 2020 vil trafikken trolig være endnu højere Flere videoenheder Traditionelt har overføring af levende lyd og bilde vært synonymt med TV i danske hjem, og TV kommer fortsat til at være den primære kilde for brug af levende lyd og bilde. Det har været en stor vækst i TV-bestanden i Danmark: Fra år 2000 til 2011 voksede antal farve-tv med rundt to millioner enheder til mere end seks millioner TVer ca større end befolkningstallet. I årene fremover er det all grund til at tro at vi vil opleve flere TVer i danske husstande. Akkurat som smarte telefoner er i færd med at dominere mobilmarkedet er det meget som tyder på at smart-tver over tid vil tage over for traditionelle TV-er. En smart-tv kan kobles til Internet og bruge en række interaktive tjenester som for eksempel SF Anytime og YouTube. Samsung, en ledende leverandør af TVer, brugte 90 dage på at sælge to millioner smart-tver etter sin lansering tidlig i I Sverige antager Philips at det vil sælges rundt Smart TVs i Selv med en kraftig øgning i salget vil det imidlertid tage mange år før smart-tver dominerer i danske hjem. Ved at sammenstille tal fra brancheorganisationen BFE og Danmarks Statistik har vi estimeret gennemsnitlig levetid for TVer i Danmark på rundt ti år. Figuren under viser estimeret penetration af smart-tver i Danmark i de neste årene dersom salget af TVer bliver liggende omtrent på dagens niveau og smart-tver tager 90 pct. af nysalget over tid. 3 Kilde: Sandvine, Global Internet Phenomena Spotlight, 1H

9 Figur 2. Andel smart-tv og fladskærme (bestand). Kilde: BFE, Danmarks Statistik, Nexia analyse. En gennemsnitlig dansk husstand har lit over to TVer. En estimeret penetration af smart-tver på lit under 50 prosent i 2019 kan derfor tyde på at brorparten af danske husstander vil ha en smart-tv inden Dette vil være en væsentlig driver for øget brug af videotjenester i bredbåndsnet i årene framover, særlig fordi TVer med sine store skærme behøver en højere bitrate end smarttelefoner og tablet-computers for at levere video med høj oplevet kvalitet. I tillæg til Smart TVs finnes det en række bokser (som Apple TV) som kan gøre «dumme TVer» til Smart TVs. I dag er det svært at finde en ny TV tilsalgs som ikke har HD opløsning. I årene fremover vil TV-er få endnu højere opløsning. I august 2012 lancerede Tv-producenten Sony en 4K TV som har fire ganger så høj opløsning som en Full HD skærm. Det er tvivl blandt eksperter om dette vil blive en kommerciel succes, men vi kan ikke udelukke at 4K vil blive en vanlig opløsning for TV inden Så vil det komme mange andre enheder som vil bruges som TV-skærm. Både mobiltelefoner og (særlig) tablet PC har nu fået såpas høj opløsning på sine skærme at man kan få en TVoplevelse med god kvalitet. Eksempelvis har den seneste versjon af Apples ipad en opløsning på 2048x1536 pixels hvilket er højere end vanlige Full HD TVer Flere videobaserede tjenester I mange år har levende lyd og bilde hat en viktigere rolle i nordamerikanske bredbåndsnet end i Europa. Den primære årsag til dette har trolig været at tilbuddet om rettighedsklareret indhold har vært højere i USA og Canada. Nu er dette i gang med at ændre sig. De populære TVselskaberne HBO og Netflix meddelte i august 2012 at de vil lancere sine tjenester i de nordiske lande, og Netflix er i dag kommercielt tilgængelig for danske brugere. Sådanne tjenester vil trolig betyde en kraftig øgning i tilbuddet om og brugen af rettighedsklareret indhold i bredbåndsnet. I tillæg ser vi at det stadig dukker op nye tjenester for overvågning og videokonference. Med undtag for Microsoft Skype har sådanne tjenester vanligvis vært kostbare. I løbet af de sidste årene har flere selskaber som Cisco, Siemens og Vidyo lanceret rimelige tjenester med god kvalitet. Denne konkurrence vil trolig føre til nye og bedre konferencetjenester. Allerede i 2011 brugte næsten 2/3 af offentlige myndigheder videomøder en kraftig stigning fra 44 pct. i Det finnes imidlertid en stor mulighed for større brug af videomøder. Blandt de 4 Kilde: «Videomøder i hastig udbredelse hos myndigheder», Danmarks Statistik, februar

10 myndigheder, der bruger videomøder, siger 80 pct., at videomøder har erstattet mindre end en femtedel af de møder, som ellers ville kræve transport. Videotjenester er også vigtige for e-læring hvor det finnes en række digitale tjenester. Den måske mest succesrige tjeneste heder Khan Academy. Amerikaneren Salman Khan har kombineret faglige øvelser med videolektioner på en enkel og brugervenlig måde for elever, lærere og forældre. Tjenesten havde 6,3 millioner brugere i august Den vokser svært hurtig og kan være starten på et gennembrud for e-læring og en virtuel skole. Inden 2020 er det grund til at tro at cloud gaming vil være populært. Med cloud gaming menes at spillet streames fra Internet til spiller og at terminalen i praksis bliver en tynd klient. Dette betyder at man vil behøve lagt højere kapacitet end hvad som er tilfælde for online gaming i dag som oftest baseres på traditionelle konsoller hvor al grafik er lagret lokalt Højere bitrate per videostrøm (og bedre kompresjon) Mod 2020 er det grund til at tro at en vanlig bitrate for video i bredbåndsnet vil være højere end i dag. Vi har allerede diskuteret at det vil komme flere skærme med højere opløsning. Sådanne skærme vil behøve en højere bitrate for at udnytte sit potentiale. I dag er det vanlig at dimensionere med en downstream bitrate på 7-10 Mbit/s for IPTV i HD-format 5 med dagens kompresjonsmetode. Som figuren under viser så vil dette kunne reduceres i tiden fremover takket være indføring af kompresjonsmetoden HEVC. Denne vil trolig kunne levere en 1080p HD videostrøm med en bitrate på rundt 5 Mbit/s. Figur 3. Bitrater med ulike HD-formater og kompresjonsmetoder. Kilde: ZetaCast, januar 2012 Imidlertid vil indføring af 4K video kræve en langt højere bitrate på trods af bedre kompresjonsteknologi. Broadcasting-ekspertene på ITU antager at nødvendig bitrate for en 4Kstrøm vil være et sted mellem 20 og 30 Mbit/s 6 sålenge man benytter HEVC komprimering. En anden vigtig årsag til højere båndbredde på videostrømmer, er at mange videoleverandører tilpasser bitraten til brugerens kapacitet. Når gennemsnitlig kapacitet øger (se kapitel 3.2) vil 5 Se for eksempel Analysis Mason, «Policy orientation to reach European Digital Agenda targets», maj Kilde: Interview i «TVTechnology» med David Wood, leder af ITU sin Broadcasting study group, juni

11 bitraten for video øge samtidig. Eksempelvis har NRK 7 sin videotjeneste bitrater fra 141 kbit/s til 3,6 Mbit/s per videostrøm. Hvad med 3D TV? For nogle år siden fik 3D TV meget opmærksomhed, og kapacitetskrav til overføring af 3D var en vigtig del af rapporten Vurdering af fremtidens behov for bredbånd som konsulentselskabet Gartner skrev for Højhastighedskomiteen i Blandt de eksperter vi har interviewet vurderes 3D TV som mindre interessant end før. Produktion af 3D video koster mere end 2D på grund af krav til flere kameraer og krævende editeringsarbejd. I tillæg har modtagelsen blandt seere ikke været entusiastisk. Det franske TV-selskabet Canal Plus stoppet sin 3D-kanal i januar 2012 på grund af manglende kommerciel succes 8. Slik set anser vi at 3D nu er inde i en Trough of Disillusionment fase som vist i figuren under. Figur 4. Hype cycle. Kilde: Wikipedia / Gartner. Frem mod 2020 kan imidlertid 3D spille en viktigere rolle end i dag. Produktionsomkostninger vil reduceres, flere TVer vil støtte 3D, og bedre kompresjonsmetoder vil reducere kapacitetsbehovet. Analytikerne på ZetaCast, en rådgiver indenfor Digital-TV, vurderer at 3D TV vil kræve rundt 150 pct. af kapaciteten til en 2D kanal med HEVC kompresjon 9. En 3D video i fuld HD vil da kræve rundt 7,5 Mbit/s downstream kapacitet. Dette er langt lavere end hvad Gartner-rapporten fra 2009 antog, og er en vigtig grund til at vores behovsestimater er lavere end Gartners. 1.3 Cloud computing: Jo mere jo bedre Måske det tydeligste indspillet vi fik fra ekspertinterviewene, var et varsel om en kraftig øgning i brug af cloud-tjenester i årene framover mod Eller som en af eksperterne som vi snakket med sagde: Hvad gælder cloud og båndbreddebehov så er det ingen tvivl om at jo mere kapacitet man har jo bedre er det. Dette kapitlet diskuterer årsagerne til dette, men først er vi nødt til at definere begrebet cloud computing. 7 NRK = Norsk Rikskringkasting. Tilsvarer DR i Danmark. 8 Kilde: «Canal Plus to fold 3D network», FierceCable, januar Kilde: «Technical Evolution of the DTT Platform», ZetaCast, januar

12 Cloud computing defineret Med cloud computing menes brug af IT-tjenester hvor af data lagres og bliver processeret via et netværk (oftest Internet) på en anden plads end der hvor brugeren befinder sig. Populære eksempler på dette er Facebook og Gmail hvor få eller ingen data lagres lokalt. I vores analyse har vi ekskluderet video fra cloud computing eftersom dette behandles som en egen tjenestegruppe. I praksis bliver da cloud computing tjenester som , filoverføring, web applications og generel websurf. Cloud computing har mange fordeler. Det er effektivt, fleksibelt og oftest uafhængig af speciel maskinvare eller location. Vi har identificeret to særlig vigtige drivere for vækst i brug af cloud computing blandt mindre virksomheder årene fremover: Omkostningseffektivt Højere kvalitet Omkostningseffektivt En mindre virksomhed kan reducere sine IT-udgifter ved større brug af cloud-tjenester. Lokal produktion af IT-tjenester kræver høj (og kostbar) kompetence og dedikeret maskinvare som i mange tilfælde ikke bruger energi og kapacitet på en effektiv måde. Med cloud-tjenester kan kompetence, hardware og energi udnyttes bedre. Vi kender mindre virksomheder som har reduceret sine IT-omkostninger med mere end 40 pct. ved overgang til cloud-baserede tjenester som Google Apps og Microsoft Office 365. En anden fordel er at man jævner ud udgifter eftersom lokal produktion kræver høje investeringer med ujævne mellemrom mens cloudtjenester ofte har en fast kost per bruger. Da kan man også enkelt skalere op eller ned eftersom behovene ændres. Med cloud-tjenester kan mindre virksomheder reducere den udgiftsulempe som de traditionelt har hat sammenlignet mod større bedrifter. Højere kvalitet En professionelt drevet cloud-tjeneste har oftest højere oppetid end lokale tjenester. For eksempel havde cloud-tjenesten Gmail en oppetid på mere end 99,99 pct. i første halvdel af Med andre ord: Gmail var nede i mindre end 30 minutter i denne periode. Cloud-tjenester har også lettere for at støtte ekstern tilgang (vigtig for arbejd og studier fra hjemmet) og tilgang fra mobile eller alternative terminaler. Mange cloud-tjenester er udviklet fra begyndelsen til at støtte tilgang fra mobile enheder. Et godt eksempel er tjenester for timeregistrering. Traditionelt har mange mindre virksomheder brugt egne regneark til dette. Nu finnes en række cloud-baserede applikationer som tillader håndværkere og andre at registrere timer via sin mobile enhed. Man kan også laste op bilder af sit arbejd slik at dette kan lægges ved faktura til kunde. Flere af eksperterne som vi har interviewet understreger også at cloud-tjenester vanligvis tilbyder sidste versjon til sine brugere mens lokale tjenester ikke altid er opdateret. Dette har positive konsekvenser for brugeroplevelse og IT-sikkerhed selv om cloud-tjenester også introducerer nogle nye sikkerhedsudfordringer. Tykke og tynde klienter Cloud-tjenester kan benyttes på flere måder. Traditionelt har det vært vanlig at skille mellem tykke og tynde klienter. For at illustrere forskellen kan vi igen se på systemer for timeregistrering. I et scenario med brug af en tyk klient vil man starte op Excel (eller OpenOffice) lokalt på sin PC og føre sine timer i et regneark som lagres et sted i firmaskyen. Derefter kan man sende regnearket som et vedlæg i en mail til sit regnskabskontor. Med en tynd klient kan man logge sig på en web-tjeneste, føre sine timer som bliver lagret i 10 Kilde: Google enterprise blog, 6. september

13 timeføringsskyen og er tilgængelig for alle som er udstyret med elektronisk adgang til dine timer. Vi ser en klar overgang til mere brug af tynde klienter. Det er måske særlig den kraftige væksten i mobile og alternative terminaler som har drevet frem dette. Eftersom applikationer i all hovedsak også udvikles for mobile enheder som ofte har en begrænset båndbredde tilgængelig er det ønskelig at sådanne tjenester bruger båndbredde på en effektiv måde. Derfor er det ikke sandsynlig at trafikbrugen vil øge i takt med antal cloud-brugere. I en nylig studie fra Pew Research Center mente 71 % af de IT-kvalificerede respondenter at inden 2020 vil de fleste brugere primært bruge web-baserede applikationer som Google Docs. 21 % mente at de fleste brugere ville primært bruge tykke klienter på en vanlig PC 11. I vores øjne vil mange applikationer kunne fungere udmærket som tynde klienter. Men blandt applikationer med høj grad af interaktivitet eksempelvis grafiske applikationer som involverer tegning med fri hånd vil man trolig foretrække at benytte som en tyk klient i mange år fremover. Til sådanne tjenester kræves en høj båndbredde og en svært lav forsinkelse i nettet for at realisere en god oplevelse med tynde klienter 12. Upload kapacitet kommer uanset til at blive en vigtig faktor for cloud computing. Flertallet af eksperter som vi interviewede mener at behovet for upload kapacitet vil øge. I eksempelet fra timeføring har man mulighed til at tage et billede af en kvittering eller udført arbejd med sin mobil og laste billedet op sammen med timeregistreringen. Cloud og båndbreddebehov Dimensionering af båndbreddebehov for cloud kan gøres på flere måder. For store virksomheder er det vanlig at antage en minimum båndbredde (f.eks. 10 Mbit/s symmetrisk kapacitet) og så lægge på en bestemt båndbredde per bruger. Det er vanlig at dimensionere med et sted mellem 50 kbit/s og 150 kbit/s per bruger. En stor skandinavisk virksomhed som vi interviewet bruger 100 kbit/s per bruger for sin løsning baseret på tynde klienter 13. I sådanne virksomheder har man imidlertid ofte spærrer for brug af medierige privatsider som Youtube og Spotify. En anden metode som flere af vores interviewobjekter har anbefalet er at sammenligne filstørrelse med ventetid for at åbne eller lukke en fil i nettskyen. Tabellen under viser nødvendig kapacitet for ulige filstørrelser dersom man setter 3 sekunder som krav til maksimal ventetid. 11 Kilde: The future of cloud computing, Pew Research Center, juni For mere information, se Quantifying Interactive User Experience on Thin Clients, Carnegie Mellon University, marts For 8 år siden brugte samme virksomhed 20 kbit/s per bruger som dimensioneringsfaktor, noget som indikerer en årlig vækst på lit over 20 pst. 13

14 Filstørrelse MB 0.5 MB 1 MB 2 MB 5 MB 10 MB 30 MB Eksempelfil Vanlig størrelse på dokument eller regneark Gennemsnittlig web-side (2012) Størrelse på denne rapporten (word-format) Bilde med høy kvalitet (5000 x 3500 pixler) Lille CAD-fil ** Stor Powerpointpresentation Lille videofil. Større CAD-fil eller regneark Kapacitetskrav Mbit/s med 3 sekunder ventetid* * For 30 MB-filen er ventetid sat til fem sekunder ** CAD = Computer assisted design Figur 5. Filstørrelse, kapacitet og ventetid. CAD = Computer assisted design. Vi ser at det ikke skal specielt store filer til før man trænger en kapacitet som er højere end dansk gennemsnit (ca. 17 Mbit/s) så længe man ikke ønsker at vente længe på at åbne eller lukke filen 14. Til forskel fra videotjenester har cloud-tjenester en mere symmetrisk karakter. Filer skal både åbnes (hentes fra clouden) og lukkes (lagres til clouden). Dersom man har flere brugere vil kapacitetsbehovet øge, men det behøver vanligvis ikke at øge proportionalt med antal brugere. Det er antal samtidige brugere som dimensionerende for båndbreddebehov. Kapitel 2 vil drøfte og konkretisere dette i mere detalje. 1.4 M2M/Enheder M2M står for machine-to-machine kommunikation og er et vidt begreb som bruges for at beskrive teknologi som tillader maskiner som er koblet sammen i faste eller trådløse netværk at kommunikere med hinanden uden manuel, menneskelig assistance. Et eksempel på slik kommunikation kan være sensorer som sender data ind til et centralt system der dataene bliver analyseret. Dagens M2M tjenester For at beskrive en typisk M2M tjeneste som er tilgængelig i dag kan man tage udgangspunkt i automatisk strømaflæsning. Dette er en teknologi som installeres i forbrugerens hjem og som automatisk læser af strømforbruget og sender dette ind til energiselskabet. Et andet eksempel er Radio Frequency Identification (RFID). Dette er en teknologi som muliggør automatisk identificering af objekter via radiobølger. Sådanne tjenester kræver i dag en meget lille båndbredde ekspertinterviews har indikeret en størrelsesorden på 3 bit i sekundet. Hvis forbindelsen er ustabil vil det være nødvendigt med retransmisjoner og båndbreddebehovet vil øge noget. Internet of Things vil drive M2M trafik i fremtiden Internet of Things er et begreb som beskriver en smartere verden der svært mange af genstandene vi omgiver os med i hverdagen kommunicerer elektronisk med hinanden altså via M2M kommunikation. Dette er et område i stærk udvikling drevet af at det bliver enklere og vanligere at udstyre genstande med sensorer og kommunikationsmulighed. Nogle eksempler er bussen som sender opdateret information om forventet ankomsttid til passagerene på deres mobiltelefon eller infrastruktur som vandrør og gasrør som har sensorer placeret på ulige punkter. Det er per i dag ikke muligt at vite hvilke genstande som vil kommunicere i fremtiden 14 I tillæg er 17 Mbit/s abonneret kapacitet og ikke nødvendigvis normalt oplevet kapacitet. Kapitel drøfter dette i mere detalje. 14

15 og hvordan denne kommunicationen vil foregå. Udviklingen går raskt og antallet genstande som benytter internet vil passere antal menneske og videre øge eksponentielt. Machina Research har estimeret at antallet sammenkoblede genstande i verden vil nå 24 milliarder i Per i dag er det stort set små datamængder som sendes af disse genstande men det er det potentielt store antal genstande som vil bruge bredbåndsinfrastrukturen. Det er uklart hvorvidt det indenfor tidsperioden frem mod 2020 vil komme et paradigmeskifte i måden disse enheder kommunicerer på som vil bidra til en økt belastning af bredbåndsinfrastrukturen per enhed. Det er derfor svært at prædikere hvad denne belastningen vil betyde for dansk bredbåndsinfrastruktur i fremtiden men det som er vigtigt at mærke sig er at det sandsynligvis vil stille relativt høje krav til upstream kapacitet. 1.5 Nytten af video og M2M I tillæg til at tage for os de centrale tjenester som vi anser, vil være dimensionerende for kapacitetsbehov i 2020 har vi også set nærmere på hvordan enkelte af disse tjenester kan anvendes indenfor to vigtige samfundsfunktioner: sundhedssektoren og landbruget Telemedicin Sundhedssektoren har de senere år oplevet en øgt interesse, ikke mindst fra politisk hold, rundt de muligheder telemedicin kan give. I juni 2012 blev der udarbejdet en National handlingsplan for udbredelse af telemedicin 16 for at sikre bedre ressourceudnyttelse i den offentlige sektor gennem anvendelse af telemedicinske løsninger. CSC Scandihealth argumenterer på følgende måde for sin kommercielle satsning på området: Flere ældre, et stigende antal kronikere og mangel på arbejdskraft er nogle af fremtidens helt store udfordringer for sundhedssektoren. Derfor er der brug for at tænke i nye, alternative baner, hvis vi skal kunne fastholde det nuværende behandlingsniveau. Danmark er langt fremme på udvikling og anvendelse af telemedicin sammenlignet med resten af Europa og USA. En vigtig grund til dette er den danske tradition for at udveksle information mellem sektorer i sundhedssystemet. Alligevel finnes det mange barrierer for at tage i brug telemedicin i stor skala. En af disse er at brugerne skal ha tilstrækkelig bredbåndsforbindelse i sit hjem og andre steder der tjenesten skal tages i brug. I dette kapitlet diskuteres dette behovet frem mod Telemedicin anno 2020 Telemedicin er af Dansk Selskab for Klinisk Telemedicin defineret som «tid-, sted- og rumuafhængige digitalt understøttede sundhedsydelser, leveret over afstand med potentiale til at skabe målbar sundhedsmæssig gevinst eller værdi». Telemedicin omfatter om sådan et bredt spekter af tjenester en kan forestille sig vil være efterspurgte i fremtiden alt fra akutmedicinsk videostøtte til hjemmemonitorering. Det at tage i brug telemedicin i ønsket omfang er imidlertid ikke trivielt og det kræves at en række rammebetingelser er tilstedet. Disse inkluderer politisk tilrettelæggelse 17, faglig accept blandt lægestanden 18 og tilstrækkelig bredbåndsinfrastruktur ud til brugerne. 15 Kilde: The Connected Life: A USD4.5 trillion global impact in 2020, Machina Research, «National handlingsplan for udbredelse af telemedicin» er udarbejdet af Danske Regioner, Kommunernes Landsforening, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Social- og Integrationsministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet, Økonomi- og Indenrigsministeriet og Finansministeriet. 17 Dette er i «National handlingsplan for udbredelse af telemedicin» beskrevet som «Langsigtede og grundlæggende ændringer af aftalesystemer, tværsektorielle reguleringer og incitamentsstrukturer». 18 Dette er i «National handlingsplan for udbredelse af telemedicin» beskrevet som «Standardisering af og konsensus om telemedicin.» 15

16 Uafhængig af tilgængelig bredbåndsinfrastruktur blandt brugerne er der på baggrund af de krævende rammebetingelser mest nærliggende at tro at det vil være en begrænset gruppe af telemedicinske tjenester som vil være taget i brug inden På bakgrund af ekspertinterviews er der valgt ud tre tjenester som sandsynligvis vil være tilgængelige i 2020 og som illustrerer de bredbåndsbehov telemedicin vil skabe: Hjemmemonitorering af kronikere med måling af data Videokonsultationer med læge og andet sundhedspersonel Videomonitorering som et led i behandling af f.eks. sår Af disse tre tjenesteområde er de to første allerede godt testet gennem en række projekter. Sårbehandling er et område som er viet stor interesse 19 og som kan være tilgængelig for patienterne i Telemedicin og krav til bredbånd Gennem ekspertinterviews har det fremkommet at tjenester inden telemedicin stiller forskellige krav til bredbåndsinfrastruktur. Hjemmemonitorering af kronikere med måling af data stiller generelt meget små krav til båndbredde og forbindelsens kvalitet. Dette gælder i stor grad også der monitoreringen kontinuerlig måler og sender data. Man kan se for sig andre former for kontinuerlig overvågning for eksempel en akut hjertepatient i en ambulance som kontinuerlig sender data til sygehuset der skal modtage patienten. Det er imidlertid vanskelig at forestille sig at dette vil stille større krav til båndbredde end video, det er i denne sammenhæng derfor mere interessant at se på neste tjenesteområde. Videokonsultation med læge og andet sundhedspersonel stiller langt større krav til bredbåndsforbindelsen end hvad monitorering gør. Med den videoteknologi som har vært mest brugt i pilotprojekter er forbindelsens kvalitet i form af stabilitet helt væsentlig for brugeroplevelsen og for at brugeren skal kunne føle sig tryg i situationen. Videoens opløsning bliver bestemt af forbindelsens kapacitet, og dersom denne ikke er stabil kan det skabe problemer. Når det gælder behov for båndbredde er det en vis uenighed blandt eksperterne som har blevet interviewet. Enkelte mener at så længe bredbåndsforbindelsen er stabil fungerer videokonsultation godt med relativt lave båndbredder, f.eks. de som kan opnås over 3G mobilnet. Andre mener at videoforbindelsen bør ha en telepresence kvalitet som gerne kræver 5 Mbit/s symmetrisk kapacitet for at brugerne skal føle at de får tilstrækkelig udbytte af konsultationen. I analysen af sådanne tjenester er det meget vigtigt at forstå hvem brugeren er og hvilke behov vedkommende har. Store deler af potentialet for besparelse og fordeler som reduceret rejsetid er knyttet til videokonsultation med patientgrupper som fx ældre kronikere der behøver hyppige konsultationer eller patienter med lang rejsevej. For disse brugerne er det måske vigtigst at tjenesten altid fungerer som forventet. Videre er det nogle af disse brugere som ikke har fast bredbåndsforbindelse hjemme og som derfor er henvist til at benytte mobilt bredbånd. For at dette skal fungere tilfredsstillende er det væsentlig at kapaciteter kan reserveres i mobilnettet for at sikre en forbindelse med stabil kapacitet. Videomonitorering som et led i behandling vil i tillæg til de krav der er nævnt under videokonsultation også kunne kræve højkvalitetsvideo. Pilotprojekterne, der har blevet gjort på telemedicin og sårbehandling er baseret på at en sygeplejerske tilser og behandler såret, tager billeder som sendes til ansvarlig læge og skriver notater. Den ansvarlige læge vurderer billeder og beskrivelser og ordinerer behandlingen. I fremtiden kan man forestille sig at monitorering i mange tilfælde baseres på video med høj kvalitet, måske uden tilstedeværelse af medicinsk personale. Telemedicin er tjenester der vil blive benyttet der patienten befinder sig. Det kan være i hjemmet, i sommerhuset, på arbejdspladsen eller på rejser. På den andre siden af forbindelsen 19 Det er gennemført pilotprosjekter på brug af telemedicin i sårbehandling, f.eks. Medcom prosjektet «Telesår» der fandt sted i Odense fra januar 2010 til april

17 finner man sundhedspersonel på sygehus, ude i kommunerne, på de lille lægehus og på de forskellige typer sundhedscentre. I fremtiden kan det sagtens tænkes at et privat udbud af sundhedstjenester, fx ekstra jordemorkonsultationer for gravide, vil kunne leveres ved hjælp af telemedicin. Alle disse pladser må da tilfredsstille de samme bredbåndskrav for at tjenesten skal fungere. I sum er det nærliggende at tro at det i 2020 vil være behov for høykvalitets videotjenester for at sikre at danske patienter kan udnytte de da tilgængelige telemedicintjenester. Dette vil indebære 5 Mbit/s upstream og downstream kapacitet per videostrøm. Videre vil det være nødvendigt med mekanismer som garanterer denne båndbredden dersom delte aksessteknologier som mobilnettet skal benyttes M2M og landbrugets behov Det har vært et mål for denne studie at dække små og mellemstore bedrifter med geografisk udspredning over hele landet. Landbruget er en næring med geografisk meget spredt placering over hele landet og gerne lidt udenfor byer og landsbyer der bredbåndsdækningen i dag ikke er særligt godligger under gennemsnit. Landbruget har også meget interessante behov når det gælder M2M kommunikation og vi har derfor kikket nærmere på de bredbåndsbehov landbruget har og vil ha fremover i så måde. Det finnes i dag en række M2M applikationer for at effektivisere landbruget som tilbydes danske landmænd. Flere af disse indebærer transmission af bilder taget af kamera med høj opløsning. Dette gør at disse tjenester kræver mere båndbredde en de typiske M2M tjeneste som er omtalt over. Listen under gir nogle eksempler på tjenester til landbruget: Ukrudtsbekæmpelse baseret på vision system er en tjeneste der bidrager til tidlig skelnen mellem afgrøde- og ukrudtsimplanter. Dette øger effektiviteten samtidig som det reducerer behovet for at benytte skadelige kemikalier. Ekspertinterviews har indikeret at overforbrug af kemikalier for ukrudtsbekæmpelse er op til 90 pst. Denne tjenesten kræver en bredbåndsforbindelse der kan håndtere transmission af bilder taget af HD kamera. Detektion af dyr, fx kaniner, der befinder sig i ågeren under indhøstning er en tjeneste som bidrager til at spare dyreliv og undgå betydelig kvalitetsreduktion af høsten. Dette er også en tjeneste der kræver at bredbåndsforbindelsen håndterer transmission af HD bilder, termiske som sådan, og samtidigt har høj downloadhastighed for at kunne modtage bearbejdede billeder. Videostreaming til overvågning og dyrlægetilsyn af besætninger er en tjeneste mange landmænd ønsker sig. Overvågning kan bidrage til hurtig indsats i tilfælde skader eller ulykker og akut dyrlægetilsyn kan muliggøres til trods for lange afstande fra gård til veterinær. Disse tjenester kræver imidlertid god upstream kapacitet. I dansk landbrug i dag finnes mange landmænd der ikke kan tage disse tjenester i brug på grund af for dårlig bredbåndstilknytning. Eksperter vi har interviewet antyder at en upstream kapacitet på 5 Mbit/s vil kunne være tilstrækkelig for at landmændene kan udnytte de tjenester for landbruget som vi i dag kender. Over tid vil kapacitetsbehovet øge ytterligere. 17

18 1.6 Båndbreddebehov for centrale tjenester Figuren under sammenligner estimeret downstream kapacitetsbehov i 2020 basered på kapitlerne og kilderne ovenfor. Med undtag for M2M gælder estimaterne for én bruger eller for én videostrøm ad gangen. De fleste husstande og firmaer har imidlertid flere medlemmer og ansatte. Derfor må kapacitetsbehovet for disse dimensioneres med tanke på flere samtidige brugere. Neste kapitel indeholder vores analyse af netop dette. Figur 6. Downstream båndbreddebehov for centrale tjenester

19 2 Bredbåndsbehov for brugergrupper i 2020 Dette kapitel ser på ulige brugergrupper og jeres tjenestebehov rundt Videre ser vi på sammenhængen mellem tjenestebehov og kapacitetsbehov og estimerer et upstream og downstream behov i ulige scenarier. 2.1 Brugergrupper, tjenester og kapacitet Udvalg af brugergrupper I samarbejd med ERST valgte vi syv grupper baseret på en analyse af danske virksomheder og husstande: Den digitale familie (familie på fire med stort digitalt forbrug) Den lille familie med en eller to medlemmer Lille firma med 10 ansatte (ikke-it-virksomhed med almindeligt brug af it-løsninger som cloud, telekonference mm.) Den cloudbaserede håndværker (lille virksomhed, hvor regnskab mm er i skyen) Landmanden online (videoovervågning af drift, digital indberetning mm) Lægehus med fire ansatte En kreativ enmandsvirksomhed (fx arkitekt, grafiker, rådgivende ingeniør) Disse grupper repræsenterer en stor del af danske virksomheder og husstande. Figur 7 viser at næsten 50 pct. af dansker bor i en husstand med en eller to medlemmer, og at næsten 40 pct. af husstande har tre eller fire medlemmer. Vores grupper dækker tilsammen mere end 85 pct. af dansker og rundt 95 pct. af antal husstande. Figur 7. Dansk befolkning akkumuleret efter størrelse på husstand. Kilde: Danmarks Statistik Mere end 92 pct. af danske firmaer har mellem 1 og 20 ansatte 20. Figur 8 viser at 82 pct af disse har stor lighed med en af vores målgrupper. Det er imidlertid ingen tvivl om at firmaer har mere heterogene kapacitetsbehov end husstande. Eksempelvis kan man indenfor branchen Information og kommunikation finde både filmskabere (store kapacitetsbehov) og informationsrådgivere (mindre kapacitetsbehov). 20 Da har vi ekskluderet firmaer uden ansatte. 19

20 Branche A Landbrug, skovbrug og fiskeri 9 % 0 % B Råstofindvinding 0 % 0 % C Industri 6 % 1 % D Energiforsyning 0 % 0 % E Vandforsyning og renovation 0 % 0 % F Bygge og anlæg 11 % 1 % G Handel 19 % 2 % H Transport 4 % 0 % I Hoteller og restauranter 5 % 0 % J Information og kommunikation 4 % 0 % K Finansiering og forsikring 3 % 0 % L Ejendomshandel og udlejning 3 % 0 % M Videnservice 8 % 1 % N Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service 4 % 0 % O Offentlig administration, undervisning og sundhed 0 % 0 % P Undervisning 1 % 1 % Q Sundhed og socialvæsen 7 % 0 % R Kultur og fritid 2 % 0 % S Andre serviceydelser m.v. 6 % 0 % X Uoplyst aktivitet 0 % 0 % Sum firmaer 92 % 8 % Andel som inngår i en målgruppe 82 % Andel firmaer Figur 8. Andel af private firmaer i målgruppe Tjenester og kapacitetsbehov For at kvantificere kapacitetsbehovet sat vi op tre spørgsmål for hver brugergruppe: Hvilke digitale tjenester er aktuelle for denne gruppe? Hvor ofte eller hvor meget ønsker man at benytte de digitale tjenester? Hvilken båndbredde vil hver tjeneste kræve i 2020? Vi delte digitale tjenester ind i tre grupper: Arbejd & læring, kommunikation og underholdning, og Smarthouse. I gruppen Arbejd & læring finnes tjenester som e-post, filoverføring, webtjenester og hvad vi kalder generel websurf. Kommunikation og underholdning består af taletjenester, gaming, videokonference og video streaming hvor TV-tjenester er inkluderet. Brugsfrekevensen består af Nexias vurderinger basered på ekspertinterviews og gennemgang af offentlig tilgængelige analyser. Vi har anslået et maksimum samtidige brugere for hver tjeneste indenfor hver gruppe. For private husstande betyder dette brug på kvælden, mens virksomheder har højest brug i arbejdstiden. Dette betyder også at vores estimater for kapacitetsbehov er for brug i peak period. Vi understreger at kapacitetsbehovene må regnes som normalt oplevet kapacitet og ikke maksimal oplevet kapacitet som vi vil diskutere i kapitel 3. Vores estimater for båndbredde for de ulige tjenester er også basered på ekspertinterviews og gennemgang af offentlig tilgængelige analyser, det er disse estimater som er beskrevet i kapittel 1 Det er to tjenester som peger sig ud med høje krav til båndbredde: Cloud services og overføring af levende lyd og bilde. For disse tjenester er krav til båndbredde allerede diskuteret i kapitel 1. Figur 9 viser de konkrete estimater som vi har benyttet. 20

21 Kapacitetsmatrise Mbit/s per bruger eller enhed Aktivitet Tjenes tetype Nedstrøm Opstrøm Jobbing og læring Cloud s ervices 1s te bruger - lavende s te bruger - normal s te bruger - højende Per eks tra bruger Kommunikation og Video streaming - Høj underholdning Video streaming - Lav Videomøde 5 5 Gaming 10 2 Tale Smarthouse & overvåkning M2M Videovervågning Figur 9. Aktiviteter, tjenestetyper og estimerede krav til kapacitet i Cloud services har vi delt ind i tre brugertyper. En højende bruger trænger læse- og skrivetilgang til relativt store filer som lagres i nettskyen. Dette kan være arkitekter, grafikere eller rådgivende ingeniører. Dersom en bruger har 50 Mbit/s tilgængelig vil det tage 5 sekunder at åbne en fil som er 30 MB stor. Dette er en vanlig størrelse for en arkitekttegning eller andre CAD-filer. For en normal bruger har vi sat som krav at det skal tage tre sekunder at åbne en fil som er 10 MB stor. Dette kan være en stor powerpoint-præsentation eller et bilde med høj opløsning. En lavende-bruger vil primært jobbe med standard, cloud-baserede applikationer (som Get Harvest som vi allerede har diskuteret) og vil klare sig med mindre båndbredde. Vi har også sat upstream kapacitet lavere end downstream kapacitet. Årsagen til dette er at upstream aktiviteter (som lagring eller backup af filer) ikke er lige tidssensitive som åbning af netbaserede filer. I mange husstande og virksomheder vil det være flere samtidige cloudbrugere. For alle brugere udover den første bruger har vi allokeret 1 Mbit/s downstream og 0,3 Mbit/s upstream kapacitet. Dette er konsistent med dagens praksis for dimensionering af net til flere brugere, men fremskrevet med en kapacitetsøgning på ca. 30 pct. per år. For video streaming ( TV-titting ) har vi også brugt to varianter. For privatbrug har vi anslået 12,5 Mbit/s per videostrøm. Dette er midtpunktet af en HD-strøm (5 Mbit/s med HEVC komprimering) og en strøm med 4K-kvalitet (20 Mbit/s). Med andre ord nogle skærme vil streame med 4K kvalitet mens andre vil ha 1080p HD kvalitet. Hos virksomheder har vi brugt 5 Mbit/s for alle skærme. Dette er en vigtig årsag til at estimerede behov i mange tilfælde er lavere for virksomheder end for husstande. Upstream kapacitet er sat til to pct. af downstream kapacitet i alle tilfælde. For videomøder har vi benyttet 5 Mbit/s symmetrisk kapacitet. Dette vil give meget høj bildekvalitet. Inden 2020 er det grund til at tro at cloud gaming vil være populært. Dette betyder at man vil behøve lagt højere kapacitet end hvad som er tilfælde for online gaming i dag. For tale har vi benyttet dagens anbefalede niveauer for højkvalitets taletjenester 21. For smarthouse har vi brugt en symmetrisk kapacitet på 5 kbit/s per enhed. Dette er et usikkert estimat, og her kan det ske en stor tjenesteudvikling frem mod Men 5 kbit/s er mere end nok kapacitet til alarmsensorer og strømaflæsning som er populære M2M-tjenester i dag. I tillæg anslår vi at videoovervågning vil være mere populært i 2020 end i dag. Her har vi benyttet en lavere billedkvalitet end for videomøder og sat downstream og upstream kapacitet per videostrøm til 1,5 Mbit/s. Med nye kompresjonsmetoder vil dette kunne give en kvalitet på 21 Kilde: Analysys Mason, Policy orientations to reach the European Digital Agenda targets, maj

22 linje med dagens standard-tv-billeder, noget vi mener, vil være tilstrækkelig for de fleste overvågningsbehov. Til slut er det samlede kapacitetsbehov rundet op til nærmeste fem Mbit/s. 2.2 Estimater for brugergrupper Den digitale familie For den digitale familie med fire medlemmer estimerer vi et downstream kapacitetsbehov på Mbit/s og et upstream behov på Mbit/s afhængig af brugerprofil på cloudtjenester som diskuteret i kapitel Figur 10 viser vores antagelser om en familie på fire med højt digitalt forbrug og flere parallelle aktiviteter per familiemedlem. Kommunikations- og underholdningstjenester, og særlig videotjenester, kræver mest båndbredde. På samme tid skal alle medlemmer kunne bruge cloudtjenester og (mindst) en videostrøm hver. Indenfor kommunikation og underholdning har vi allokeret to talekanaler og en gaming-session med høj kapacitet. I tillæg har vi sat op familien med 30 M2M enheder og to videostrømmer for overvågning af fx båd og sommerhus. Til sammen betyder dette optil syv parallelle videostrømmer ind til husstanden. Videomøder og (i nogle tilfælde) videoovervågning kræver symmetrisk båndbredde med lige høj upstream som downstream kapacitet. Men vanlig video streaming har langt højere krav til downstream kapacitet end til upstream kapacitet. Det er en vigtig grund til at vi anser at den digitale familie vil ha et højere behov for downstream kapacitet end for upstream kapacitet også i Den digitale familie (4 personer) Max samtidige Kapacitetsbehov Mbit/s Aktivitet Tjenestetype Kveldstid Nedstrøm Opstrøm Arbejd og læring Cloud services 1ste bruger Ekstra brugere Kommunikation og Video streaming - Høj underholdning Videomøde Gaming Tale Smarthouse & overvåkning M2M Videovervågning Sum kapacitetsbehov Mbit/s (avrundet optil nærmeste 5 Mbit/s) Lav Normal Høj Figur 10. Den digitale familie est. kapacitetsbehov Kapacitetsbehovet er angivet som lav, normal eller høj afhængig af brugerprofil på cloud-tjenester Den lille husstand For den lille husstand med optil to medlemmer estimerer vi et downstream kapacitetsbehov på Mbit/s og et upstream behov på Mbit/s afhængig af brugerprofil på cloudtjenester. Sammenlignet med Den digitale familie vil en lille husstand behøve mindre kapacitet til videotjenester grundet færre medlemmer og dermed færre samtidige videostrømmer. Vi har tilsammen dimensioneret med fire videostrømmer med ulige kapacitetskrav. 22

23 Eftersom en lille husstand ofte har en mindre bolig har vi også reduceret antal M2M enheder. Cloud-behovet vil imidlertid være relativt ligt eftersom den første cloud-bruger vanligvis kræver langt mere kapacitet end de efterfølgende brugere. På grund af dette har den lille husstand (med normalt cloud-behov) næsten lige højt kapacitetsbehov til arbejd og læring som til kommunikation og underholdning. Akkurat som for den digitale familie spiller kapacitetsbehovene forbundet med Smarthouse og overvågning en relativt lille rolle i det totale kapacitetsbilledet. En lille husstand med optil to medlemmer Max samtidige Kapacitetsbehov Mbit/s Aktivitet Tjenestetype Kveldstid Down Up Arbejd og læring Cloud services 1ste bruger Ekstra brugere Kommunikation og Video streaming - Høj underholdning Videomøde Gaming Voice Smarthouse & overvåkning M2M Videovervågning Sum kapacitetsbehov Mbit/s (avrundet optil nærmeste 5 Mbit/s) Lav Normal Høj Figur 11. Den lille husstand est. kapacitetsbehov Kapacitetsbehovet er angivet som lav, normal eller høj afhængig af brugerprofil på cloud-tjenester Lille firma med 10 ansatte I modsætning til husstande anslår vi at et lille firma med 10 ansatte vil behøve mere kapacitet til cloud-tjenester end til video- og taletjenester. Med en vanlig cloud-profil vil et lille firma med 10 ansatte behøve rundt 40 Mbit/s nedstrøm og næsten 15 Mbit/s upstream kapacitet til cloudtjenester som aktivteten Arbejd og læring består af. Indenfor Kommunikation og underholdning har vi taget med to videostrømmer, tre videomøder og syv talekanaler. Med andre ord halvparten af virksomhedens ansatte skal kunde være på video til enhver tid. Vi understreger at kapacitetsbehovet per videostrøm er sat lavere for virksomheder (5 Mbit/s) end for husstande (10 Mbit/s). Årsagen til dette er at vi anser at indhold og skærme med 4K-opløsning i 2020 vil primært være efterspurgt som TVunderholdning i privatmarkedet. Dersom vi tager fejl og 4K bliver brugt blandt virksomheder også vil (særlig) downstream kapacitetsbehov øge. I sum estimerer vi et downstream kapacitetsbehov på Mbit/s og et upstream behov på Mbit/s. Vi understreger at kapacitetsbehov hos virksomheder varierer meget. Eksempelvis kan et firma som jobber med videoproduktion eller avanceret CAD-modellering ha langt højere behov for kapacitet end hvad tabellen viser. 23

24 Lille firma med 10 ansatte Max samtidige Kapacitetsbehov Mbit/s Aktivitet Tjenestetype Dagtid Down Up Arbejd og læring Cloud services 1ste bruger Ekstra brugere Kommunikation og Video streaming - Lav underholdning Videomøde Gaming Voice Smarthouse & overvåkning M2M Videovervågning Sum kapacitetsbehov Mbit/s (avrundet optil nærmeste 5 Mbit/s) Lav Normal Høj Figur 12. Lille firma med 10 ansatte est. kapacitetsbehov Kapacitetsbehovet er angitt som lav, normal eller høy afhængig af brugerprofil på cloud-tjenester Den cloudbaserede håndværker Vi anslår at en lille håndværkervirksomhed som primært bruger centraliserede cloud-tjenester vil behøve rundt 45 Mbit/s nedstrøm og 25 Mbit/s upstream kapacitet. Da har vi brugt en lavende cloudprofil som implicerer lav brug af lokale applikationer med høje krav til interaktivitet. Eksempelvis har vi da lagt til grund at håndværkeren bruger web-baserede tjenester for regnskab og timeføring og kun i begrænset grad bruger CAD-systemer eller redigerer store mediefiler. Det sker for tiden en kraftig udvikling indenfor branche-specifikke cloud-tjenester, og vi anser at sådanne vil finnes for danske håndværkere i god tid før På grund af relativt lave krav til cloud-tjenester bliver Kommunikation og underholdning den aktivitet med højest krav til kapacitet. Her er det dimensioneret med fem talekanaler, to videostrømmer og et videomøde. Indenfor Smarthouse og overvågning har vi inkluderet et stort antal M2M-enheder (fx sensorer på byggepladser) og fem videostrømmer for videoovervågning. Vi ser alligevel at dette er kun rundt en fjerdedel af det totale kapacitetsbehov som vi estimerer i Den cloudbaserede håndværker- 5 ansa e Max samtidige Kapacitetsbehov Mbit/s Aktivitet Tjenestetype Dagtid Down Up Arbejd og læring Cloud services 1ste bruger Ekstra brugere Kommunikation og Video streaming - Lav underholdning Videomøde Gaming Voice Smarthouse & overvåkning M2M Videovervågning Sum kapacitetsbehov Mbit/s (avrundet optil nærmeste 5 Mbit/s) Figur 13. Den cloudbaserede håndværker est. kapacitetsbehov

25 2.2.5 Lille lægehus Et lille lægehus vil trolig behøve en større andel upstream kapacitet end andre grupper. Årsagen til dette er en forventet øgning i brugen af videomøder i helsesektoren. Et lille lægehus med fire ansatte vil trænge rundt 15 Mbit/s symmetrisk kapacitet for tre parallelle videomøder i god kvalitet. Indenfor Kommunikation og underholdning har vi også taget med to videostrømmer og fire talekanaler. I tillæg har vi taget ind samme behov for M2M og overvågning som en håndværker. Det er muligt at et lægehus vil overvåge endnu flere M2M sensorer end hvad vores estimater tilsiger, men kapaciteten per M2M sensor er såpas lav at det ikke betyder særlig meget for det totale behovet. Her vil andre faktorer som stabilitet og mobil dækning være vigtigere end kapacitet for en succesrig indføring af M2M helsetjenester. Vi antager at lægehuset vil ha et normalt cloudforbrug som inkluderer netarbejd med filer av medium størrelse, men ikke brug af CAD-systemer eller redigering af store mediefiler. Da vil lægehuset behøve rundt 55 Mbit/s downstream og 35 Mbit/s upstream kapacitet. Lægehus - 4 ansatte Max samtidige Kapacitetsbehov Mbit/s Aktivitet Tjenestetype Dagtid Down Up Arbejd og læring Cloud services 1ste bruger Ekstra brugere Kommunikation og Video streaming - Lav underholdning Videomøde Gaming Voice Smarthouse & overvåkning M2M Videovervågning Sum kapacitetsbehov Mbit/s (avrundet optil nærmeste 5 Mbit/s) Figur 14. Lille lægehus est. kapacitetsbehov Landmanden online I lighed med den cloudbaserede håndværker anser vi at landmænd i 2020 vil primært bruge centraliserede cloud-tjenester for sine administrative behov. Siden en dansk gård i gennemsnit har rundt to ansatte vil behovene for videomøder og video streaming være lavere end for virksomheder med flere ansatte. I tabellen under har vi regnet ind to talekanaler, en videostrøm og et videomøde. Akkurat som for den cloubaserede håndværker anser vi at det vil finnes gode cloud-tjenester for landmænd i Dette betyder at alle IT-behov (fx regnskab, rapportering, dokumentbehandling) vil mødes med centraliserede tjenester der bruger båndbredde på en effektiv måde. Vi anser at den kraftige vækst indenfor mobile applikationer vil bidrage til at realisere sådanne tjenester. Det foregår imidlertid en kraftig teknisk udvikling indenfor landbrug, og disse vil kræve kapacitet til M2M og fjerndrift gennem videoovervågning. I sum anslår vi et behov i 2020 på rundt 35 Mbit/s downstream og 20 Mbit/s upstream kapacitet. Mange landmænd bor på gården sammen med sin familie. Derfor kan kapacitetsbehovet ind til gården faktisk være højere end hvad figuren under viser, og mere på linje med estimerede behov for Den digitale familie eller Den lille husstand. 25

26 Landmanden online Max samtidige Kapacitetsbehov Mbit/s Aktivitet Tjenestetype Dagtid Down Up Arbejd og læring Cloud services 1ste bruger Ekstra brugere Kommunikation og Video streaming - Lav underholdning Videomøde Gaming Voice Smarthouse & overvåkning M2M Videovervågning Sum kapacitetsbehov Mbit/s (avrundet optil nærmeste 5 Mbit/s) Figur 15. Landmanden online est. kapacitetsbehov En kreativ enmandsvirksomhed De fleste eksperter vi har snakket med forventer i kraftig vækst i brug af cloudbaserede applikationer hvor lagring og processering sker i skyen. En slik måde at arbejde på hvor PCen bliver en tynd klinet - kræver oftest mindre båndbredde end en kombination af lokal processering og central lagring. Alligevel anser vi at mange yrker vil bruge IT-applikationer på sidstnævnte måde også i Dette gælder særlig yrker som arkitekter og ingeniører som ofte jobber med store, grafiske filer som stadig væk skal deles med andre eller synkroniseres mod et centralt system. Når man tegner et stort byg er det ofte et titals arkitekter der jobber på samme projekt. Store filer skal hentes, jobbes med og lastes op igen i løbet af kort tid. I sådanne professioner har man et højt behov for båndbredde til cloud-tjenester. Blot en enmandsvirksomhed vil trænge 50 Mbit/s for at åbne en fil på 30 MB på 5 sekunder. Så trænger en sådan enmandsvirksomhed ikke så meget mere. Vi har regnet ind en talekanal og et par videostrømmer, men ikke nogen kapacitet til gaming eller M2M. Takket være det høje cloud-behovet bliver aktiviteten Arbejd og læring ansvarlig for mere end 80 pct. af det totale behov som er estimeret til rundt 60 Mbit/s downstream og 30 Mbit/s upstream kapacitet. En kreativ enmannsvirksomhet Max Kapacitetsbehov - f.eks. arkitekt, grafiker, rådgivende ingeniør samtidige Mbit/s Aktivitet Tjenestetype Dagtid Down Up Arbejd og læring Cloud services 1ste bruger Ekstra brugere Kommunikation og Video streaming - Lav underholdning Videomøde Gaming Voice Smarthouse & overvåkning M2M Videovervågning Sum kapacitetsbehov Mbit/s (avrundet optil nærmeste 5 Mbit/s) Figur 16. En kreativ enmandsvirksomhed est. kapacitetsbehov

27 2.3 Opsummering Resultatet af analysen for alle brugergrupper vises i tabellen under: Figur 17. Brugergrupper og est. kapacitetsbehov i Husstande med mange medlemmer har det højeste estimerede behovet for downstream kapacitet. En vigtig årsag til dette er et højt forbrug af videotjenester med høj kvalitet. For tre grupper er behovet estimeret indenfor bestemte områder. Årsagen til dette er at disse grupper kan ha ulig profil på sit cloudbehov. Eksempelvis vil en lille husstand hvor et medlem er grafisk designer ha et højere behov end en husstand med handelsarbejdende siden designeren vil trænge høj kapacitet når hun skal arbejde hjemmefra. 27

28 3 Baseline for trafikudvikling 3.1 Indledning Dette kapitel analyserer historisk trafikudvikling og fremskriver bredbåndsbrug i 2020 på baggrund af denne. Aller først diskuteres drivere for efterspørgsel og tilbud om kapacitet i bredbåndsnet Efterspørgsel efter kapacitet Teletjenester generelt og bredbåndstjenester specielt kan karakteriseres som erstatningstjenester. Dersom man ønsker at sende en melding til en anden person kan man bruge brevdue, postkort eller e-post. Filme kan opleves på kino eller de kan lejes på nettet. Dersom man ønsker at søge etter et bestemt begreb kan man læse bøger på et bibliotek eller man kan bruge en søgemotor på Internet. Forskellen er at bredbåndstjenester ofte kan gøre samme ting mere nøjagtigt og på kortere tid end med alternative metoder. Så længe mennesker ønsker at gøre ting hurtig og effektivt vil det være et behov for bredbåndstjenester. Den anerkendte teleforskeren Andrew Odlyzko ved universitet i Minnesota hævder at behovet for kapacitet vil være tilnærmet uendelig netop på grund af dette. Betalingsviljen for kapacitet er imidlertid varierende: Værdien af den første megabit er langt højere end værdien af den sidste megabit. Figur 18 viser pris per Mbit/s for ulige aksesskapaciteter, og viser en tydelig sammenhæng mellem niveau på bitpris og aksesskapacitet. Figur 18: Kost per Mbit/s for ulige aksesskapaciteter. Kilde: Mark Cooper, Fordham University Billedet i Danmark er omtrent det samme. Figur 19 viser kapacitet og månedspris fra fem ledende danske leverandører af faste bredbåndsforbindelser. Fra kapaciteter mellem 1 og 60 Mbit/s synker bitprisen kraftig. Fra 60 Mbit/s og opover er prisen per Mbit/s jævnere. 28

Bredbånds-Danmark illustreret med GIS

Bredbånds-Danmark illustreret med GIS Bredbånds-Danmark illustreret med GIS Skanderborg, 16. juni, 2013 CNP Center for Network Planning, Fredrik Bajers Vej 7, DK 9220 Aalborg East Phone: +45 9940 8747, Fax: +45 98151739 E-mail: mj(at)es.aau.dk

Læs mere

Faster is better! Værdien af 4G TELE 2011 Jesper Korsskov

Faster is better! Værdien af 4G TELE 2011 Jesper Korsskov Faster is better! Værdien af 4G TELE 2011 Jesper Korsskov Regeringens bredbåndsmålsætning: 100 Mbit/s til alle i 2020 Hvad skal vi med så høje hastigheder - er der måske nogen, som har efterspurgt det?

Læs mere

Hurtigt, enkelt og stabilt

Hurtigt, enkelt og stabilt Hurtigt, enkelt og stabilt [F O R E N I N G - I N D I V I D U E L 4 5] Foran sammen Bredbånd Nord blev grundlagt i 2006 og leverer i dag internet, TV og telefoni til mere end 50.000 kunder i Nordjylland.

Læs mere

Gert Svendsen Consultant Millinium New Media Medlem af EBU Forum for Advanced Media (FAME) Medlem af Digital TV Group, UK

Gert Svendsen Consultant Millinium New Media Medlem af EBU Forum for Advanced Media (FAME) Medlem af Digital TV Group, UK Gert Svendsen Consultant Millinium New Media Medlem af EBU Forum for Advanced Media (FAME) Medlem af Digital TV Group, UK 25. jan. 2014 AF 2012 New Technology Update v/gert Svendsen 1 Agenda Ultra HD TV

Læs mere

IT-infrastrukturens betydning for vækst og konkurrenceevne i Region Nordjylland

IT-infrastrukturens betydning for vækst og konkurrenceevne i Region Nordjylland IT-infrastrukturens betydning for vækst og konkurrenceevne i Region Nordjylland Nordkraft, 27. november, 2012 CNP Center for Network Planning, Fredrik Bajers Vej 7, DK 9220 Aalborg East Phone: +45 9940

Læs mere

Har alle krav på bredbånd? Fiberbredbånd i Odsherred kommune

Har alle krav på bredbånd? Fiberbredbånd i Odsherred kommune Konference, 5. februar 2014: Bredbånd og mobildækning i ud- og vandkant; Tidsvarende infrastruktur til erhverv; fastboende & fritidsborgere i Odsherred Har alle krav på bredbånd? Fiberbredbånd i Odsherred

Læs mere

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser Januar 2013 Digitalt salg skaber flere arbejdspladser AF KONSULENT JES LERCHE RATZER, JELR@DI.DK Mindre og mellemstore virksomheder, der anvender digitale salgskanaler skaber flere job. Alligevel udnytter

Læs mere

Bilag 1: Tidslinje/historie (Egen fremstilling)

Bilag 1: Tidslinje/historie (Egen fremstilling) Bilagsoversigt Bilag 1: Tidslinje/historie... 2 Bilag 2: Backbone- og acessnettet... 4 Bilag 3: Investeringer i telesektoren... 5 Bilag 4: Bredbåndsabonnementer... 6 Bilag 5: Udviklingen i internet trafik...

Læs mere

Hvad er fremtiden for internettet?

Hvad er fremtiden for internettet? Hvad er fremtiden for internettet? pcfly.info Den Internettet er blot et par årtier gamle, men i dette korte tidsrum har oplevet væsentlige ændringer. Den voksede ud af et sammensurium af uafhængige netværk

Læs mere

Nemt, enkelt og ligetil. Danmarks største leverandør af fibernet

Nemt, enkelt og ligetil. Danmarks største leverandør af fibernet 1 Nemt, enkelt og ligetil Danmarks største leverandør af fibernet Nemt, enkelt og ligetil 2 Mission Vi vil være en ledende aktør i udbygningen af Danmarks digitale infrastruktur og derigennem sikre lokal,

Læs mere

2. Adgangsveje til internettet

2. Adgangsveje til internettet Adgang til internettet 11 2. Adgangsveje til internettet 2.1 Introduktion Informationssamfundets infrastruktur er en af de væsentligste forudsætninger for befolkningens og virksomhedernes muligheder for

Læs mere

CLOUD COMPUTING VEJLEDNING I STORT OG SMÅT NÅR DU OVERVEJER AT GÅ I SKYEN

CLOUD COMPUTING VEJLEDNING I STORT OG SMÅT NÅR DU OVERVEJER AT GÅ I SKYEN CLOUD COMPUTING VEJLEDNING I STORT OG SMÅT NÅR DU OVERVEJER AT GÅ I SKYEN WWW.JCD.DK HVAD ER CLOUD COMPUTING? Cloud er en fælles betegnelse for en række netbaserede løsninger løsninger du tidligere har

Læs mere

Temperaturmåling blandt virksomhederne i. Virksomhedspanelsundersøgelse februar 2014

Temperaturmåling blandt virksomhederne i. Virksomhedspanelsundersøgelse februar 2014 Temperaturmåling blandt virksomhederne i Ringkøbing-Skjern Kommune Virksomhedspanelsundersøgelse februar 2014 Stabil udvikling i de fleste virksomheder i kommunen 58 % af virksomhederne har angivet, at

Læs mere

Benchmarkanalyse Danske virksomheders syn på it og telekommunikation i de kommende år

Benchmarkanalyse Danske virksomheders syn på it og telekommunikation i de kommende år Benchmarkanalyse Danske virksomheders syn på it og telekommunikation i de kommende år 73 % af alle danske virksomheder er kunder hos TDC Erhverv fordi de har en forretning, der skal køre Gennemført af

Læs mere

Vækst med IKT og digitalisering

Vækst med IKT og digitalisering Vækst med IKT Jørgen Bardenfleth Formand for regeringens Regeringens vækstteam for IKT og digital vækst Vækstteamet for IKT er et af 8 vækstteams, der er nedsat som led i regeringens erhvervs- og vækstpolitik,

Læs mere

Informationsteknologi D Gruppe 16 Opgaver. Gruppe 16. Informationsteknologi D

Informationsteknologi D Gruppe 16 Opgaver. Gruppe 16. Informationsteknologi D Opgaver Gruppe 16 Informationsteknologi D IT Opgaver Her kan du se alle de IT opgaver som vi har lavet i løbet at vores informationsteknologi D periode. Media College Aalborg Side 0 af 7 Indholdsfortegnelse

Læs mere

hvorfor ikke få alle dine behov dækket ét sted? Powernet one-stop-shop

hvorfor ikke få alle dine behov dækket ét sted? Powernet one-stop-shop hvorfor ikke få alle dine behov dækket ét sted? Powernet one-stop-shop velkommen Når du folder brochuren ud, åbner du samtidig op for en hel ny verden af muligheder for kommunikation med dine gæster. Ved

Læs mere

Kulturgæst segment: ERHVERV/DANMARK

Kulturgæst segment: ERHVERV/DANMARK Kulturgæst segment: ERHVERV/DANMARK 3. VIRKSOMHEDER / ERHVERV Danmark Virksomheder/Erhverv Typer af virksomheder: Typisk deltagerantal: 25-55. Alle danske virksomheder. Volumen: 3. virksomheder. Hjemland:

Læs mere

ANALYSENOTAT Markedet for digitalt indhold: omfang og tendenser

ANALYSENOTAT Markedet for digitalt indhold: omfang og tendenser ANALYSENOTAT Markedet for digitalt indhold: omfang og tendenser AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Vi er i disse år vidne til en hastig digitaliseringsproces og fremkomsten af en ny digital økonomi. Det ser

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2014

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2014 Side 1 af 6 TDC A/S, Presse DATO 1/6-2014 INITIALER IKJE/BWH Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2014 Forord Denne analyse er den femte, som TDC Group siden 2010 har gennemført

Læs mere

Den bedste underholdning samlet et sted!

Den bedste underholdning samlet et sted! Den bedste underholdning samlet et sted! Digitalt tv med Danmarks største udvalg af HD-kanaler Vælg en fast tv-pakke eller bland selv din pakke Se de nyeste film og serier med YouSee Play Millioner af

Læs mere

Medieudviklingen 2014

Medieudviklingen 2014 Medieudviklingen 2014 Danskernes brug af de elektroniske medier HVEM ER EN UAFHÆNGIG AFDELING Generaldirektøren DR RSK DR Medieforskning DR Medier DR Kultur DR Nyheder DR Danmark indsamler, frembringer

Læs mere

Vort ref. nr.: DFT/dll (Anføres ved besvarelser) Vedr.: Høring over IT- og Telestyrelsens forsyningspligtsanalyse 2006

Vort ref. nr.: DFT/dll (Anføres ved besvarelser) Vedr.: Høring over IT- og Telestyrelsens forsyningspligtsanalyse 2006 IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø DANSK METAL IT-Sekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2140 e-mail: it@danskmetal.dk IT- og Telestyrelsen

Læs mere

Synliggør din virksomhed via de digitale medier. Ishøj, 2. maj 2013 ved Vækstkonsulent Per Nygaard

Synliggør din virksomhed via de digitale medier. Ishøj, 2. maj 2013 ved Vækstkonsulent Per Nygaard Synliggør din virksomhed via de digitale medier Ishøj, 2. maj 2013 ved Vækstkonsulent Per Nygaard Agenda Tidens tendenser i markedsføring Sociale medier, big data og indholdsmarkedsføring Behøver jeg så

Læs mere

DIGITAL AGENDA UPLOAD-VEJEN TIL DEN DIGITALE VÆKST. N o 01/2012

DIGITAL AGENDA UPLOAD-VEJEN TIL DEN DIGITALE VÆKST. N o 01/2012 N o 1/212 UPLOAD-VEJEN TIL DEN DIGITALE VÆKST Hurtige upstream-hastigheder understøtter brugen af en lang række nye digitale tjenester, og er af afgørende betydning for danske virksomheder og borgeres

Læs mere

Telemedicin / digital velfærd

Telemedicin / digital velfærd Telemedicin / digital velfærd 2. juni 2014 Det er en udbredt opfattelse, at brug af velfærdsteknologi og telemedicin rummer et enormt potentiale for øget kvalitet i eksempelvis ældreplejen og sundhedsvæsenet

Læs mere

Arbejdsmarkedsforandringer og virksomhedsstrategier

Arbejdsmarkedsforandringer og virksomhedsstrategier Arbejdsmarkedsforandringer og virksomhedsstrategier Kalle Emil Holst Hansen Ph.d. studerende Kalle.Hansen@ign.ku.dk Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet Slide 1 Indhold

Læs mere

Præstationsbonus. HR-analyse

Præstationsbonus. HR-analyse Præstationsbonus HR-analyse September 2014 Indhold 1. Executive Summary... 3 2. Om undersøgelsen... 4 3. Udbredelsen af præstationsbonus... 6 4. Udbetalt bonus... 9 5. Kriterier for præstationsbonus...

Læs mere

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015 2018

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015 2018 VÆRD AT DELE STADIG ORIGINAL. MERE DIGITAL DR er sat i verden for at skabe og formidle kultur og journalistik til hele befolkningen. Public service-opgaven har været den samme siden DRs første udsendelser

Læs mere

Det Nye Testamente lyd-app. v. Stefan Lykkehøj Lund

Det Nye Testamente lyd-app. v. Stefan Lykkehøj Lund Det Nye Testamente lyd-app v. Stefan Lykkehøj Lund Indledning For nogle år siden, fik jeg Det Nye Testamente som lydbog på USB. I starten lyttede jeg en del med tiden blev det dog til mindre og mindre.

Læs mere

DIGITAL ARV EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES DIGITALE ADFÆRD SAMT DERES HOLDNINGER TIL OG INTERESSE FOR DIGITALE SPOR OG ISÆR DIGITAL ARV

DIGITAL ARV EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES DIGITALE ADFÆRD SAMT DERES HOLDNINGER TIL OG INTERESSE FOR DIGITALE SPOR OG ISÆR DIGITAL ARV DIGITAL ARV EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES DIGITALE ADFÆRD SAMT DERES HOLDNINGER TIL OG INTERESSE FOR DIGITALE SPOR OG ISÆR DIGITAL ARV Rapporten er udarbejdet for Landsforeningen Liv&Død i samarbejde med

Læs mere

Digital velfærd Visionerne for den næste offentlige digitaliseringsbølge

Digital velfærd Visionerne for den næste offentlige digitaliseringsbølge Digital velfærd Visionerne for den næste offentlige digitaliseringsbølge Nina Husfeldt Clasen Kontorchef, Kontor for digital velfærd Digitaliseringsstyrelsen 10. oktober 2013 Baggrund for strategisk arbejde

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

Eniro-Krak // SME-analyse. Tabelrapport (DK & SE)

Eniro-Krak // SME-analyse. Tabelrapport (DK & SE) Eniro-Krak // SME-analyse Tabelrapport (DK & SE) www.radiuskommunikation.dk i Indhold Om analysen... iv Hovedkonklusioner... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Tabel 1: Hvilken branche tilhører din virksomhed?...1

Læs mere

NEMID IMAGEMÅLING 2014 ANALYTICS & INSIGHTS - OKTOBER 2014

NEMID IMAGEMÅLING 2014 ANALYTICS & INSIGHTS - OKTOBER 2014 NEMID IMAGEMÅLING 2014 ANALYTICS & INSIGHTS - OKTOBER 2014 # METODE METODE Dataindsamling & Målgruppe Målgruppe Målgruppen er personer i aldersgruppen 18 år+, svarende til godt 4,4 millioner danskere.

Læs mere

Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside:

Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: ISSN: 1903-3753 2 Telestatistikken for andet halvår af 2014 giver et indblik i den seneste udvikling på telemarkedet. Her beskrives de væsentligste

Læs mere

QUICK GUIDE. Waoo Web TV på Android telefoner og tablets. Waoo leveres af dit lokale energiselskab

QUICK GUIDE. Waoo Web TV på Android telefoner og tablets. Waoo leveres af dit lokale energiselskab QUICK GUIDE Waoo Web TV på Android telefoner og tablets Waoo leveres af dit lokale energiselskab INDHOLD Velkommen til Waoo Web TV på din Android... 4 Det er nemt at komme i gang... 5 FAQ... 10 Kontaktinformation...14

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010 Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i efteråret 2010: Forgæves rekrutteringer

Læs mere

Telemedicin i stor skala er Danmark klar?

Telemedicin i stor skala er Danmark klar? Telemedicin i stor skala er Danmark klar? Erfaringer og perspektiver fra TeleCare Nord Direktør Dorte Stigaard dorte.stigaard@rn.dk Telemedicinske løsninger i sundhedsvæsenet EKG TELEFON I/SINE PP J VIDEO

Læs mere

En app om dagen... John G. @johngdk

En app om dagen... John G. @johngdk En app om dagen... John G. @johngdk En app om dagen... John G. @johngdk Indhold - del 1 1. Velkommen 2. Mobilstatus netop nu 3. Platformene, hvilke, hvad sker der 4. Historisk tilbageblik 5. Pause... 2

Læs mere

Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler

Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler Den seneste undersøgelse om rekrutteringer på det danske arbejdsmarked foretaget af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR)

Læs mere

Dansk firma leverer billigt solcelle-internet til Afrika

Dansk firma leverer billigt solcelle-internet til Afrika Dansk firma leverer billigt solcelle-internet til Afrika Internet til landsbyer i Afrika uden elforsyning, har vist sig bæredygtigt og populært. Det skal skabe bedre uddannelse, bedre sundhed og økonomisk

Læs mere

Møde med Domus Vista III

Møde med Domus Vista III Møde med Domus Vista III Tv, forandres hurtigere end nogensinde før Fra tv-marked i 2010 til underholdningsmarked i 2016 Skiftet stiller store krav til INDHOLD TILGÆNGELIGHED OG NETVÆRK I dag leverer YouSee

Læs mere

NEMID IMAGEMÅLING 2013 MEC - OKTOBER 2013

NEMID IMAGEMÅLING 2013 MEC - OKTOBER 2013 NEMID IMAGEMÅLING 2013 MEC - OKTOBER 2013 # METODE METODE Evaluering af holdningen til NemID MÅLGRUPPE Målgruppen er personer i aldersgruppen 18 år+, svarende til godt 4,4 millioner danskere. DATAINDSAMLING

Læs mere

FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015

FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015 FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015 Regeringen, kommunerne og regionerne arbejder sammen om at skabe et digitalt Danmark, som frigør resurser til bedre kernevelfærd samtidig med at servicen moderniseres

Læs mere

om ENERGISElSKAbERNES fibernet

om ENERGISElSKAbERNES fibernet 6 punkterede MYTER om energiselskabernes fibernet 2 1 MYTE: Danskerne vil ikke have fibernet Fibernet er den hurtigst voksende bredbåndsteknologi i Danmark. Antallet af danskere der vælger fibernet, stiger

Læs mere

HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER

HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER Til Ingeniørforeningen i Danmark Dokumenttype Rapport Dato Februar, 2012 INGENIØRFORENINGEN I DANMARK HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER INGENIØRFORENINGEN I DANMARK HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR

Læs mere

ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018

ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018 ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018 ATP s digitaliseringsstrategi samler hele ATP Koncernen om en række initiativer og pejlemærker for digitalisering i ATP. Den støtter op om ATP Koncernens målsætning

Læs mere

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Børsen 16. juni 2011 Susanne Duus, ABT-fonden (fremover Fonden for Velfærdsteknologi) 1 Baggrund for ABT-fonden >Demografisk

Læs mere

Private og offentlige erhverv køber rådgivning i samme omfang

Private og offentlige erhverv køber rådgivning i samme omfang DI RÅDGIVERNE - ANALYSE September 2016 Private og offentlige erhverv køber rådgivning i samme omfang I både det offentliges indkøb og det private erhvervslivs indkøb, udgør rådgivning 12 pct. af deres

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2013 Pr. 1. januar 2013 var der 176.109 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold

Læs mere

B&O Play fejler og Jabra vinder på social synlighed!

B&O Play fejler og Jabra vinder på social synlighed! Synlighed på sociale medier: B&O Play fejler og Jabra vinder på social synlighed! En analyse af GN Netcoms Jabra, Libratone og B&O Plays globale synlighed afslører en enkel vej til vækst og global digital

Læs mere

Medievaner 2016. Koda

Medievaner 2016. Koda Medievaner 2016 Koda Metodebeskrivelse Interviewperiode & dataindsamlingsmetode Undersøgelsen er gennemført i perioden 16. 21. marts 2016 via internettet med udgangspunkt i YouGov Panelet i Danmark. Målgruppe

Læs mere

National handlingsplan for udbredelse af telemedicin

National handlingsplan for udbredelse af telemedicin Danske Regioner Kommunernes Landsforening Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Social- og Integrationsministeriet Erhvervs- og Vækstministeriet Økonomi- og Indenrigsministeriet Finansministeriet National

Læs mere

Cykel Score når chips sætter gang i cyklisterne

Cykel Score når chips sætter gang i cyklisterne Artikel til Vejforum 2011 Cykel Score når chips sætter gang i cyklisterne Civilingeniør Troels Andersen, Fredericia Kommune, troels.andersen@fredericia.dk CykelScore er et helt nyt kampagnekoncept til

Læs mere

Nu kommer bredbånds-wwan: hvilken betydning har det for den mobile professionelle bruger?

Nu kommer bredbånds-wwan: hvilken betydning har det for den mobile professionelle bruger? artikel Nu kommer bredbånds-wwan Nu kommer bredbånds-wwan: hvilken betydning har det for den mobile professionelle bruger? Problemfri højhastighedsforbindelse er i stadig stigende grad blevet nøglen til

Læs mere

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende.

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende. Status på strategi for digital velfærd Regeringen, KL og Danske Regioner har offentliggjort Strategi for digital velfærd. Strategien lægger en forpligtende kurs for digitaliseringsarbejdet på velfærdsområderne.

Læs mere

Velkommen til en ny verden af muligheder

Velkommen til en ny verden af muligheder Velkommen til en ny verden af muligheder Lynhurtigt og stabilt internet De bedste TV-kanaler i skarp kvalitet Billig telefoni med Danmarks bedste dækning Se vores gode tilbud på TV, fiber og telefoni TV-pakker

Læs mere

AMK Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK Øst 06-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland September 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-1. kvartal

Læs mere

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014 Eniro Krak Produktsøgning Tabelrapport Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

BFEs Forbrugere Og Forbrugerelektronik 2013

BFEs Forbrugere Og Forbrugerelektronik 2013 BFEs Forbrugere Og Forbrugerelektronik 2013 Den årlige rapport om markedet for forbrugerelektronik, tv og streaming Undersøgelse og databehandling: TNS Gallup Udgiver: Branchen ForbrugerElektronik Marts

Læs mere

Udviklingen i beskæftigelsen i 2015 opdelt på uddannelsesniveau

Udviklingen i beskæftigelsen i 2015 opdelt på uddannelsesniveau Udviklingen i beskæftigelsen i 2015 opdelt på uddannelsesniveau Beskæftigelsen voksede med 29.000 i 2015 Akademikere står for over 1/3 af den samlede beskæftigelsesfremgang fra i 2015 (jf. figur 1) Akademikerne

Læs mere

Samråd i ERU den 6. juni 2013 Spørgsmål AI stillet efter ønske fra Hans Christian Schmidt (V) og Peter Juel Jensen (V).

Samråd i ERU den 6. juni 2013 Spørgsmål AI stillet efter ønske fra Hans Christian Schmidt (V) og Peter Juel Jensen (V). Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 282 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 6. juni 2013 Samråd i ERU den 6. juni 2013 Spørgsmål AI stillet efter ønske fra Hans Christian Schmidt

Læs mere

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Kontakt: Merethe Kring merethe.kring@yougov.com www.yougov.dk København, februar 2012 1 Sociale medier ændrer verden 2

Læs mere

Informationsmemorandum. Udkast juli 2009

Informationsmemorandum. Udkast juli 2009 2,5 GHz auktion Auktion over frekvenser i frekvensbåndene 2500-2690 MHz og 2010-2025 MHz Informationsmemorandum Udkast juli 2009 Udsendt af IT- og Telestyrelsen Danmark www.itst.dk Dette bilag giver en

Læs mere

MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET

MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET STREAMING, INDHOLD OG ADGANG KONKLUSION En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at danskerne er blevet en nation af internet-mediebrugere.vi kan af undersøgelsen se, at en

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2015 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen April 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Hvad er Højby Skole. Spydsspidsskole inden for IT. Mange projekter de seneste år

Hvad er Højby Skole. Spydsspidsskole inden for IT. Mange projekter de seneste år Højby Skole Hvad er Højby Skole Spydsspidsskole inden for IT Mange projekter de seneste år Organiseringsformen IT-udvalg med ledelse IT-superbruger Mange dygtige lærere didaktisk og ITmæssigt som har fået

Læs mere

www.visitdenmark.com De sociale medier og rejser

www.visitdenmark.com De sociale medier og rejser www.visitdenmark.com De sociale medier og rejser De sociale medier og rejser ISBN: 87-87393-48-4 VisitDenmark Turismefaglig Viden Januar 2009 VisitDenmark Islands Brygge 43, 3 2300 København S Tlf. +45

Læs mere

Tjek-liste. Har du styr på dine digitale vaner og værktøjer? Tjeklisten er udarbejdet af Karin Høgh og Lisbeth Scharling

Tjek-liste. Har du styr på dine digitale vaner og værktøjer? Tjeklisten er udarbejdet af Karin Høgh og Lisbeth Scharling Tjek-liste Har du styr på dine digitale vaner og værktøjer? Det har jeg styr på Kan vente Haster Tjeklisten er udarbejdet af Karin Høgh og Lisbeth Scharling Sådan bruger du tjeklisten: Bruge en times tid

Læs mere

QUICK GUIDE. Waoo Web TV på ipad og iphone. Waoo leveres af dit lokale energiselskab

QUICK GUIDE. Waoo Web TV på ipad og iphone. Waoo leveres af dit lokale energiselskab QUICK GUIDE Waoo Web TV på ipad og iphone Waoo leveres af dit lokale energiselskab INDHOLD Velkommen til Waoo Web TV på din ipad og iphone... 4 Det er nemt at komme i gang... 5 FAQ... 10 Kontaktinformation...14

Læs mere

Brug for flere digitale investeringer

Brug for flere digitale investeringer Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.

Læs mere

Hvad driver udbredelsen af bredbånd i Danmark?

Hvad driver udbredelsen af bredbånd i Danmark? HVORDAN KAN KOMMUNERNE FREMME UDVIKLINGEN AF DEN DANSKE IT INFRASTRUKTUR? MICHAEL JENSEN, CENTER FOR NETVÆRKSPLANLÆGNING, AALBORG UNIVERSITET Hvad driver udbredelsen af bredbånd i Danmark? I Danmark har

Læs mere

PROFESSIONELLE KVALITETSLØSNINGER TIL DIGITAL SIGNAGE SMUKKE OG INTELLIGENTE DIGITALE DISPLAYS, SOM ER LETTE AT TILPASSE PRÆCIS DIN VIRKSOMHED

PROFESSIONELLE KVALITETSLØSNINGER TIL DIGITAL SIGNAGE SMUKKE OG INTELLIGENTE DIGITALE DISPLAYS, SOM ER LETTE AT TILPASSE PRÆCIS DIN VIRKSOMHED PROFESSIONELLE KVALITETSLØSNINGER TIL DIGITAL SIGNAGE SMUKKE OG INTELLIGENTE DIGITALE DISPLAYS, SOM ER LETTE AT TILPASSE PRÆCIS DIN VIRKSOMHED www.modstudio.dk INNOVATIV INFORMATION Vi ser digital skiltning

Læs mere

Udlændinge kommer os til undsætning og gør os rigere

Udlændinge kommer os til undsætning og gør os rigere Udlændinge kommer os til undsætning og gør os rigere AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Danmark er en lille åben økonomi, og vi profiterer i høj grad af den frie bevægelighed af varer, tjenester

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Fremtidens job KONTAKT FORFATTERE NOTAT. CITAT Frank Skov, analysechef. Frank Skov, analysechef. Tema: Arbejdsmarked Publiceret d. 30.01.

Fremtidens job KONTAKT FORFATTERE NOTAT. CITAT Frank Skov, analysechef. Frank Skov, analysechef. Tema: Arbejdsmarked Publiceret d. 30.01. 1 Fremtidens job Følgende notat belyser, på baggrund af data fra World Economic Forum, hvilke udviklingstendenser der i særlig grad forventes at præge fremtidens arbejdsmarked og hvor mange job der, som

Læs mere

QUICK GUIDE. Waoo Web TV på iphone FIBERBREDBÅND TV TELEFONI

QUICK GUIDE. Waoo Web TV på iphone FIBERBREDBÅND TV TELEFONI QUICK GUIDE Waoo Web TV på iphone FIBERBREDBÅND TV TELEFONI INDHOLD Velkommen til Waoo Web TV på iphone... 4 Det er nemt at komme i gang... 5 FAQ... 14 Kontaktinformation... 16 VELKOMMEN TIL WAOO WEB

Læs mere

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK September 2013 Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Identifikation af socialøkonomiske virksomheder 3 Forskellige typer af socialøkonomiske

Læs mere

OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE

OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE DIAS 1 OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE Kvalitet i Velfærdsteknologi Eller Velfærdsteknologi & Kvalitet Henriette Mabeck,MI. Ph.D. - KMD Future Solutions HVEM ER GIRAFFEN- DER SKAL SIGE NOGET NU? DIAS

Læs mere

Tema: Vejen til e-handelskøbet. E-handel i Norden Q2 2015

Tema: Vejen til e-handelskøbet. E-handel i Norden Q2 2015 Tema: Vejen til e-handelskøbet E-handel i Norden Q2 2015 Nordisk e-handel for 40,5 mia. SEK i 2. kvartal FORORD E-handlen i Norden steg kraftigt i 2. kvartal. De nordiske forbrugere handlede for 40,5 mia.

Læs mere

Danskernes nye Tv- og videovaner tiden efter OTT-tjenesternes indtog

Danskernes nye Tv- og videovaner tiden efter OTT-tjenesternes indtog Danskernes nye Tv- og videovaner tiden efter OTT-tjenesternes indtog En forbrugerundersøgelse af danskernes adfærd, holdninger og forventninger til forbrug af film og Tv-serier Metode Dataindsamling Gennemført

Læs mere

MainBrain White Paper: 3 Ukendte Risici Associeret med Førende Skyløsninger. Februar 2016

MainBrain White Paper: 3 Ukendte Risici Associeret med Førende Skyløsninger. Februar 2016 MainBrain White Paper: 3 Ukendte Risici Associeret med Førende Skyløsninger Februar 2016 Introduktion I løbet af de sidste par år er en voksende del af virksomhedsinformation flyttet til skyen. Løsninger

Læs mere

Effekten af DRs streaming på dansk. TV-produktion 09/04/2014. DRs opgraderede streamingtjeneste. Fokus DRs streamingtjeneste og dansk TV produktion

Effekten af DRs streaming på dansk. TV-produktion 09/04/2014. DRs opgraderede streamingtjeneste. Fokus DRs streamingtjeneste og dansk TV produktion Effekten af DRs streaming på dansk FEMR Fokus DRs streamingtjeneste og dansk TV produktion 20.00 Badehotellet 7.00 Go Morgen Danmark DRs opgraderede streamingtjeneste 20.00 Klipfiskerne 21.30 De unge mødre

Læs mere

Nye digitale videoteknologier ved Keld Damsbo

Nye digitale videoteknologier ved Keld Damsbo Nye digitale videoteknologier ved Keld Damsbo Agenda Nuværende status på coaxnet og fibernet. 2. generations videoteknologi. Kunderne bevæger sig. 3. generations videoteknologi. Hvad sker der i Danmark?

Læs mere

INNOVATIVE VEJE TIL VÆKST OG VELFÆRD VELFÆRD PÅ TV 4. SEPTEMBER 2012

INNOVATIVE VEJE TIL VÆKST OG VELFÆRD VELFÆRD PÅ TV 4. SEPTEMBER 2012 INNOVATIVE VEJE TIL VÆKST OG VELFÆRD VELFÆRD PÅ TV 4. SEPTEMBER 2012 Innovative veje til vækst og velfærd CEDI har udarbejdet en ny analyse for Dansk Energi Tre hovedtemaer fra analysen: En velfærdspolitisk

Læs mere

QUICK GUIDE. Waoo Web TV på ipad FIBERBREDBÅND TV TELEFONI

QUICK GUIDE. Waoo Web TV på ipad FIBERBREDBÅND TV TELEFONI QUICK GUIDE Waoo Web TV på ipad FIBERBREDBÅND TV TELEFONI INDHOLD Velkommen til Waoo Web TV på din ipad... 4 Det er nemt at komme i gang... 5 FAQ... 10 Kontaktinformation... 14 VELKOMMEN TIL WAOO WEB

Læs mere

FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED

FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED København, august 2013 Udviklingen i konkurser blandt danske virksomheder August 2013 FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer

Læs mere

Den bedste underholdning samlet et sted!

Den bedste underholdning samlet et sted! Den bedste underholdning samlet et sted! Digitalt tv med Danmarks største udvalg af HD-kanaler Vælg en fast tv-pakke eller bland selv din pakke Se Live-tv og de nyeste film og serier med YouSee Play Tv

Læs mere

29. januar 2014 kl. 9.00 15.30

29. januar 2014 kl. 9.00 15.30 ITS inviterer til informationsdag 29. januar 2014 kl. 9.00 15.30 Over det seneste år, har ITS sat en række nye it-ydelser i søen. Informationsmødet er en mulighed for at få et samlet overblik over de nye

Læs mere

MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET

MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET STREAMING, INDHOLD OG ADGANG En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at danskerne er blevet en nation af internet-mediebrugere.vi kan af undersøgelsen se, at en meget stor

Læs mere

Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare

Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare Danskerne har været trofaste TV-seere i mange år, men efter

Læs mere

SAXOTECH Cloud Publishing

SAXOTECH Cloud Publishing SAXOTECH Cloud Publishing Fuld hosted infrastruktur til mediebranchen Stol på flere års erfaringer med hosting til mediehuse Fuld tillid til et dedikeret team af hostingeksperter Opnå omkostningsbesparelser

Læs mere

Markedsføring og e-handel

Markedsføring og e-handel Eniro Danmark A/S Markedsføring og e-handel Lederanalyse blandt små og mellemstore private virksomheder Figurrapport, landsdele 14.11.2014 Indhold Om analysen... 3 Resultater... 4 Spørgsmål 1 - Hvor stor

Læs mere

BOGBRANCHEN Merethe Eckhardt april 2012

BOGBRANCHEN Merethe Eckhardt april 2012 BOGBRANCHEN I januar 2012 sagde 20 % af amerikanerne at de har læst en e- bog i løbet af det seneste år Pew Research Centers Internet and american Life Projects Det er et spring på 5 %point i forhold til

Læs mere

GF Ølstykke Vest. 28. februar Ved Carsten Haun Larsen

GF Ølstykke Vest. 28. februar Ved Carsten Haun Larsen GF Ølstykke Vest 28. februar 2017 Ved Carsten Haun Larsen 1 TV & Underholdning 2 DANMARKS BEDSTE TV PAKKE 1 Stofa s lille pakke er markedets bredeste og dækker i dag 74% af det TV der ses i Danmark ifølge

Læs mere

TAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011

TAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011 TAL OM: Brønderslev Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på sin hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner og Nordjylland. Hensigten med oversigten er at give

Læs mere

Waoo! Forening. Fiberbredbånd, TV, Telefoni og masser af fordele

Waoo! Forening. Fiberbredbånd, TV, Telefoni og masser af fordele Waoo! Forening Fiberbredbånd, TV, Telefoni og masser af fordele Få lynhurtigt internet og masser af TV til en lav pris! Hvad venter DU på? Fremtiden fås nu! Fiberbredbånd TV Telefoni 2 Få Waoo! Forening

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

Bilag 1b Infrastruktur & Kapacitet

Bilag 1b Infrastruktur & Kapacitet 6. marts 2012 Bilag 1b Infrastruktur & Kapacitet Til Produkttillæg BSA Indholdsfortegnelse 1. PRÆAMBEL... 3 2. DEFINITIONER... 3 3. INFRASTRUKTUR - TEKNISK SET UP... 4 3.1 FREMFØRING AF SLUTKUNDENS DATATRAFIK...

Læs mere