Det almene gymnasium i tal

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det almene gymnasium i tal"

Transkript

1 Det almene gymnasium i tal 2014

2 Indhold Forord... 3 Uddannelsesinstitutionerne... 4 Udbydere af de almengymnasiale ungdomsuddannelser... 4 Skolestørrelse... 5 De almengymnasiale studerende - før, under og efter... 6 Det almene gymnasium som det foretrukne valg... 7 Den typiske elev...11 Studieretninger - muligheden for at kombinere interesser og karrieremuligheder Når de først er startet, bliver de Studentereksamen - et godt springbræt for videre uddannelse Overgang til videre uddannelse et bredt valg Økonomi og personale Omsætning og resultat Årsværk... 26

3 Forord Gymnasieskolernes Rektorforening har et fortsat fokus på at tilvejebringe viden og dokumentation som grundlag for foreningens arbejde. Tilsvarende har vi en stærk interesse i og ønske om, at den offentlige og politiske debat om de almene gymnasier og deres vilkår baseres på solid viden om og dokumentation af sektorens aktiviteter. Rektorforeningen præsenterer derfor igen i år i denne publikation en række fakta og nøgletal, som giver et samlet billede af de almene gymnasiers aktiviteter, vilkår og resultater. Konklusionen er klar. Det almene gymnasium har formået at opretholde en uddannelse af høj kvalitet samt fastholde dette billede hos ungdomsårgang efter ungdomsårgang. Publikationen er udarbejdet af sekretariatet for Gymnasieskolernes Rektorforening i efteråret 2014 og er baseret på offentligt tilgængelige data fra forskellige databaser. Tallene vidner om en fortsat uddannelsessucces. For første gang i en lang årrække er der sket en mindre tilbagegang i søgningen til det almene gymnasium. En tilbagegang som til dels kan tilskrives et generelt fald i ungdomsårgangen. Det almene gymnasium er stadig uden sammenligning den ungdomsuddannelse, der bidrager mest til at opfylde de politiske målsætninger om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse og 60 procent en videregående uddannelse. Vi gør det samtidig godt. Fuldførelsesprocenten er høj og vi er den primære leverandør af studerende og fagligt dygtige studerende til de videregående uddannelser. God læselyst! Anne-Birgitte Rasmussen Formand Gymnasieskolernes Rektorforening 3

4 Uddannelsesinstitutionerne De almengymnasiale ungdomsuddannelser - stx og hf samt den internationale studentereksamen International Baccalaureate (IB) - udgør sammen med højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx) udbuddet af gymnasiale ungdomsuddannelser i Danmark. De almengymnasiale ungdomsuddannelser foregår på de danske gymnasieskoler og VUC centre. De gymnasiale ungdomsuddannelser indtager en central placering i det danske uddannelsessystem mellem folkeskolen og de videregående uddannelser. Uddannelserne tiltrækker et bredt udsnit af unge og for hf s vedkommende også voksne. Udbydere af de almengymnasiale ungdomsuddannelser I Danmark er der i alt 168 uddannelsesinstitutioner, der udbyder stx, hf 1 og/eller IB. Langt de fleste af disse er offentlige institutioner nemlig institutioner er private. 140 af uddannelsesinstitutionerne udbyder den 3-årige stx-gymnasieuddannelse. En del af disse udbyder ligeledes den 2-årige hf-uddannelse og den 3-årige IB. I alt er der 93 uddannelsesinstitutioner, der udbyder hf-uddannelsen, og 11 uddannelsesinstitutioner der udbyder IB-uddannelsen. Uddannelsesinstitutionerne er fordelt bredt ud over landet og sikrer således, at der er et uddannelsestilbud til unge fra alle dele af landet. Figur 1: Antal uddannelsesinstitutioner fordelt på regioner og uddannelsesudbud i 2014 Kilde: STILs databank [FTU] 4 1 Optællingen gælder hovedinstitutioner, hvorfor VUC afdelinger ikke tæller selvstændigt.

5 Skolestørrelse Der er en del variation i størrelsen på de danske gymnasieskoler. Dette skyldes til dels ønsket om også at have alment gymnasieudbud i tyndt befolkede områder og dels ønsket om at etablere udbud, der matcher de unges forskelligartede interesser og uddannelsesønsker. Særligt størrelsen på de institutioner, der udbyder stx-uddannelsen varierer meget. Der var i 2013 i alt otte gymnasieskoler (svarende til 6 procent), der havde 200 stx-elever eller derunder, og 16 skoler (svarende til 12 procent) der havde over stx-elever. Figur 2: Andelen af skoler med en given skolestørrelse ud fra antallet af stx-elever (bestand) i 2013 Figur 3: Antallet af skoler med en given skolestørrelse ud fra antallet af hf-elever (bestand) i 2013 Kilde: STILs databank [EAK] Kilde: STILs databank [EAK] Variationen er ikke helt så markant på hf-området. Der er generelt færre hf-elever og hovedparten af de skoler, der udbyder hf-uddannelsen, har mellem 100 og 200 hf-elever. 5

6 De almengymnasiale studerende - før, under og efter I takt med at de almengymnasiale ungdomsuddannelser er vokset i volumen som følge af, at flere og flere unge efter grundskolen har det almene gymnasium som det foretrukne valg af ungdomsuddannelse, rummer uddannelserne nu en bredere vifte af elever med mange forskellige kompetencer og interesser. Gymnasieskolen har bevæget sig væk fra at være en skole for de få, til nu at være en tidssvarende uddannelsesinstitution for de mange, der ønsker at udnytte og udvikle deres potentialer. Dette er til gavn for dem selv og for samfundet - et samfund der stiller stadig større krav til befolkningens uddannelsesniveau og dermed også til bredden i uddannelserne. I det følgende præsenteres, hvor mange og hvem det almene gymnasiums elever er, samt hvordan deres kompetencer udvikles og udnyttes i og efter det almene gymnasium. Der skal gøres opmærksom på, at følgende tabeller fra år til år ikke kan sammenlignes bagudrettet med de øvrige udgivelser af Det almene gymnasium i tal, da tallene løbende justeres i Undervisningsministeriets offentlige database. 6

7 Det almene gymnasium som det foretrukne valg Ansøgerne Stigningen i ansøgertallet fra grundskolen til både stx- og hf-uddannelsen har været stabil frem til i år, hvor der er sket et fald. Der er dog stadig tale om en stigning fra Ansøgertallet til stx-uddannelsen er nu i år på Det vil sige en stigning fra på 14 procent. For hf er stigningen på 31 procent i ansøgertallet. Ovenstående svarer til, at 46 procent af de, der forlod henholdsvis 9. og 10. klasse i 2014, søgte ind på stx-uddannelsen. Tilsvarende valgte 6 procent af afgangseleverne i grundskolen i 2014 at søge ind på hf-uddannelsen. Halvdelen af de, der forlader grundskolen i dag, vurderer altså, at en almengymnasial ungdomsuddannelse er den bedste uddannelsesmæssige investering for dem. Figur 4: 9. og 10. klasseselevers tilmelding til de almengymnasiale ungdomsuddannelser i perioden procent af stx-ansøgerne var i 2014 erklæret uddannelsesparate på ansøgningstidspunktet og blev dermed direkte optaget. Der er således et godt match mellem ansøgerne til stx-uddannelsen og de kompetencekrav, der er til optaget på denne gymnasiale ungdomsuddannelse. For hf er det ikke muligt at foretage en tilsvarende retvisende opgørelse, da en stor del af ansøgerne til hf ikke kommer direkte fra grundskolen og derfor ikke uddannelsesparathedsvurderes af Ungdommens Uddannelsesvejledning. Det kan dog konstateres, at andelen af uddannelsesparate er lavere for hf end for stx. Hf-uddannelsen har imidlertid en bredere funktion og målgruppe end stx. Hf tjener mange uddannelses- og beskæftigelsespolitiske mål som henholdsvis first choice, sweeper, second chance, den hurtige vej og den målrettede vej. Formodentlig giver dette sig til udtryk i en højere procentdel af ansøgerne, der ikke vurderes uddannelsesparate. Kilde: STILs databank [FTU] *Søgetallene er tilmeldingerne fra 15. marts. Da flere hf-ansøgere først kommer til i løbet af sommerferien og da flere hf-elever ikke kommer direkte fra grundskolen vil hf-tilmeldingsantallet ikke afspejle den samlede ansøgerskare. 7

8 De der påbegynder påbegyndte pr. 30. september 2013 en stx-uddannelse, mens påbegyndte en hf-uddannelse. 2 Gymnasiefrekvensen er af Undervisningsministeriet defineret som den andel af en ungdomsårgang, der påbegynder 1. år på en gymnasial ungdomsuddannelse. Gymnasiefrekvensen er en størrelse som kan variere henover hele årgangens livsforløb, idet man ikke nødvendigvis påbegynder den gymnasiale ungdomsuddannelse umiddelbart efter afslutning af grundskolen. Principielt kan man derfor først opgøre gymnasiefrekvensen, når den pågældende årgang er afgået ved døden. Når man undersøger, hvor mange der begynder på en gymnasial ungdomsuddannelse, taler man som oftest om gymnasiefrekvensen. Gymnasiefrekvensen for stx er ifølge denne definition 37 procent og for hf 8 procent 3 på landplan. Gymnasiefrekvensen fordelt på region viser, at der er flest, der starter på en stx i Region Hovedstaden, mens der er flest, der starter på en hf i Region Midtjylland 27 måneder efter fuldført 9. og 10. klasse. 2 Forskellen mellem ansøgertallet fra grundskolen pr. 15. marts og antallet af elever, der er påbegyndt uddannelserne 30. september skyldes givetvis både, at ikke alle bliver optaget, og at der altid er nogle, der aldrig dukker op, og nogle der falder fra i de første uger. Tilsvarende er der altid nogle elever, der kommer til efter sommerferien. Dette gælder særligt for hf-ansøgerne. For hf gælder desuden, at en stor del af hf-eleverne ikke kommer direkte fra grundskolen, hvorfor de ikke er med i opgørelsen af ansøgerne ovenfor. 3 Kilde: STILs databank [EOU]. 8

9 Figur 5: Tilgang til de almengymnasiale ungdomsuddannelser i perioden Kilde: STILs databank [EAK] *Tilgang omfatter det antal elever, der påbegynder en uddannelse et givent tællingsår (1/10-30/9) Figur 6: Overgang til uddannelse 27 måneder efter fuldført 9. og 10. klasse, fordelt på regioner i 2011 Kilde: STILs databank [EAK] 9

10 De der er i gang Da tilgangen til de almengymnasiale ungdomsuddannelser har været konstant stigende i en lang periode indtil 2014, er der også en konstant stigning i antallet af unge, der er i gang med at tage en stx- eller hf-uddannelse. Over en 5-årig periode ( ) er antallet af unge, der er i gang med en stx-uddannelse, steget med 22 procent på landsplan. I samme periode har hf-uddannelsen oplevet en større procentvis stigning i antallet af unge, der er i gang med en hf. Stigningen for hf-uddannelsen fra er på i alt 33 procent. Der er således tale om en stadig stigende aktivitetsvækst over en længere periode. Ekspansion er generelt ikke en nem opgave, men gymnasieskolerne har bevist, at de kan varetage opgaven på en professionel og forsvarlig måde og dermed udfylde deres samfundsmæssige rolle. Figur 7: Udviklingen i bestanden af elever i de almengymnasiale ungdomsuddannelser i perioden Kilde: STILs databank [EAK] 10

11 Den typiske elev Den typiske stx-elev er en pige på 16,7 år med 8 eller derover i karaktergennemsnit fra grundskolen. Den typiske hf-elev er en pige på 19,4 år med mellem 4,1 og 7 i karaktergennemsnit fra grundskolen. Både på hf- og stx-uddannelsen er der en større tilgang af piger end drenge. På stx-uddannelsen har kønsfordelingen for de elever, der starter på gymnasiet, været stabil over en årrække, hvorimod der på hf-uddannelsen er kommet en større procentvis tilgang af mandlige elever inden for de seneste år. Generelt gælder det desuden, at pigerne klarer sig bedst hvad angår karakterniveau ved studentereksamen 4 og gennemførselsprocent 5. Hovedparten af de, der påbegynder stxog hf-uddannelsen, har etnisk dansk herkomst. På stx gælder dette for 89 procent og på hf 87 procent. På landsplan udgør indvandrere og efterkommere i alt 11 procent. Elevskaren på de almengymnasiale ungdomsuddannelser afspejler således det omkringliggende samfund. Der er en markant forskel på, hvilket karaktergennemsnit stx-eleverne og hf-eleverne har med sig fra grundskolen. Der er meget få stx-elever, der har under 4 i karaktergennemsnit fra grundskolen. Billedet for hf-eleverne er noget anderledes, idet 21 procent af hf-eleverne har et karaktergennemsnittet på 4 eller derunder i grundskolen. Figur 8: Tilgang til de almengymnasiale ungdomsuddannelser fordelt på karakterer i grundskolen i 2013 Kilde: STILs databank [EAK] 4 Pigerne får i gennemsnit 0,3 karakterpoint mere end drengene i stx-studentereksamensgennemsnit. På hf får pigerne i gennemsnit 0,1 karakterpoint mere end drengene. Kilde: STILs databank [KGY]. 5 Pigernes gennemførselsprocent ligger 3 procentpoint over drengenes på stx og 5 procentpoint over drengenes på hf. Kilde: STILs databank [EAK]. 11

12 Studieretninger - muligheden for at kombinere interesser og karrieremuligheder Siden gymnasiereformen i 2005 har stx-gymnasiet været et studieretningsgymnasium, hvor hver studieretning indeholder tre studieretningsfag plus de obligatoriske fag. Ved tilmeldingen til stx-uddannelsen skal ansøgerne vælge en af de udbudte studieretninger. Således tones stx-studentereksamen efter elevernes interesser og ønsker. Med indførelsen af stx som et studieretningsgymnasium har den enkelte elev fået større mulighed end tidligere for at vælge mellem et bredt udbud af fag, der matcher interesser og krav til drømmestudiet blandt de videregående uddannelser. Matematik (A), Fysik (B) og Kemi (B) er den fagkombination, som sammen med Engelsk (A) og Historie giver adgang til stort set samtlige videregående uddannelser. Siden 2008 er der sket en tydelig stigning i antallet af stx-studenter, der har de fag, der åbner flest døre til de videregående uddannelser. Fra 2010 til 2013 er der sket et fald i antallet af stx-studenter med fagniveauerne Matematik (A), Fysik (B) og Kemi (B), som kan begrundes i, at der i samme periode har været en stigning i antallet, der vælger Bioteknologi (A), der mere end modsvarer faldet. Med elever valgte Bioteknologi på A-niveau i 2012 og elever valgte Bioteknologi på A-niveau i

13 Figur 9: Udviklingen af antallet af stx-studenter med fag-niveauerne: Matematik (A), Fysik (B) og Kemi (B) eller Bioteknologi (A) i perioden Kilde: UVMs statistik om studieretninger og fag på de gymnasiale uddannelser Figur 10: Udviklingen af antallet af stx-studenter med fag-niveauet: Engelsk (A) i perioden Kilde: UVMs statistik om studieretninger og fag på de gymnasiale uddannelser 13

14 Når de først er startet, bliver de Generelt er de almengymnasiale ungdomsuddannelser kendetegnet ved en høj fuldførelsesprocent, både set i forhold til andre ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. På stx-uddannelsen har fuldførelsesprocenten ligget stabilt. Succesen bliver ikke mindre af, at antallet af unge, der påbegynder stx-uddannelsen, samtidig er steget markant siden Gymnasieskolerne har i takt med stigningen i antallet af elever indtil 2014 indført en lang række fastholdelsesinitiativer, der sammen med uddannelsens generelle kvalitet sikrer et lavt frafald. Fuldførelsesprocenten lå i 2013 på 85 procent for stxuddannelsen og 70 procent for hf-uddannelsen. Nævnte fuldførelsesprocenter tager samtidig ikke højde for de elever, der har foretaget omvalg af ungdomsuddannelserne. Figur 11: Fuldførelsesprocent for de almengymnasiale ungdomsuddannelser i perioden Kilde: STILs databank [EAK] 14

15 Når eleverne påbegynder de almengymnasiale ungdomsuddannelser, så går de lige igennem - uden pauser. Det er først, når gymnasieskolen slipper de unge, at pauser indtræffer. Stx-studenter er i gennemsnit 21,6 år, når de påbegynder en videregående uddannelse, og hf-studenterne er i gennemsnit 23,0 år. Dette svarer gennemsnitligt til henholdsvis 2,1 års pause efter gennemførslen af stx-uddannelsen og 2,0 års pause efter gennemførslen af hf-uddannelsen. Figur 12: Gennemsnitlig alder ved påbegyndelse af en almengymnasial uddannelse, når de gennemfører denne samt når de påbegynder en videregående uddannelse efter gymnasial uddannelse i 2012 Kilde: STILs databank [EAK] 15

16 Studentereksamen - et godt springbræt for videre uddannelse Gymnasieskolerne leverer fagligt dygtige studenter til de videregående uddannelser. Den mangeårige stigning i antallet af elever i det almene gymnasium har ikke haft negativ indflydelse på de kompetencer, de nyudklækkede studenter har opnået. Gymnasieskolerne er lykkedes med at dygtiggøre gymnasieeleverne i samme grad som tidligere. Det gennemsnitlige karakterniveau ligger næsten stabilt. Karaktergennemsnittet på stx-uddannelsen er i årene steget med 0,2 karakterpoint. Hf er i samme periode faldet med 0,1 karakterpoint. I 2013 lå landsgennemsnittet for stx-studentereksamen på 7,1 og for hf-eksamen på 6,0. Figur 13: Udviklingen i eksamensresultat (gennemsnit) for de almengymnasiale uddannelser i perioden Kilde: STILs databank [KGY] 16

17 Der er en klar sammenhæng mellem grundskolekarakterer og eksamensresultat på de almengymnasiale ungdomsuddannelser. De, der fik lave karakterer i grundskolen, får ligeledes lave karakterer i gymnasiet. For stx-uddannelsen betyder dette, at elever, der påbegynder stx-uddannelsen med karakterer fra grundskolen, der ligger på 4 og derunder, også får en lille studentereksamen. Som tidligere vist er der dog tale om en antalsmæssig lille gruppe af elever. For hf-uddannelsen gælder, at de fagligt svageste elever rent faktisk løftes på denne uddannelse. Der er ikke tale om et stort løft, men trods alt et løft af den fagligt svageste gruppe, som generelt har det svært i ungdomsuddannelserne. Figur 14: Sammenhæng mellem karakterer i grundskolen og i det almene gymnasium i 2013 Kilde: STILs databank [KGY] 17

18 Overgang til videre uddannelse et bredt valg Når de almengymnasiale studenter skal vælge uddannelse, vælger særligt stx-studenterne generelt bredest blandt de forskellige muligheder set i forhold til de andre gymnasiale ungdomsuddannelsers studenter. Uddannelserne er dermed med til at sikre diversitet i den danske befolknings uddannelsesprofil. Desuden er de almengymnasiale ungdomsuddannelser suverænt den største bidragsyder til opfyldelsen af de politiske målsætninger om, at 60 procent af en ungdomsårgang skal tage en videregående uddannelse og 25 procent en lang videregående uddannelse. Der er dog forskel på, hvilke videregående uddannelser henholdsvis stx- og hf-studenterne vælger. Har man fuldført en stx, vælger man i højere grad en universitetsbacheloruddannelse, end en professionsbachelor. Har man fuldført en hf-uddannelse, vælger man i højere grad en professionsbacheloruddannelse end en universitetsbachelor. Figur 15: Overgang til uddannelse 27 måneder efter fuldført almengymnasial ungdomsuddannelse i 2011 Kilde: STILs databank [EOU] 18

19 Figur 16: Overgang til kort videregående uddannelse 27 måneder efter fuldført almengymnasial ungdomsuddannelse fordelt på uddannelsesområder i 2011 Når stx- og hf-studenterne vælger en kort videregående uddannelse, vælger de oftest uddannelserne inden for økonomi og det merkantile område. Disse to områder vælges af næsten halvdelen af de stx- og hf-studenter, der vælger en kort videregående uddannelse. Kilde: STILs databank [EOU] Figur 17: Overgang til professionsbacheloruddannelse 27 måneder efter fuldført almengymnasial ungdomsuddannelse fordelt på uddannelsesområder i 2011 Når stx- og hf-studenterne vælger en professionsbacheloruddannelse, vælger de oftest uddannelserne inden for sundhed og pædagogik. Kilde: STILs databank [EOU] 19

20 Figur 18: Overgang til universitetsbacheloruddannelse 27 måneder efter fuldført almengymnasial ungdomsuddannelse fordelt på uddannelsesområder i 2011 Når stx- og hf-studenterne vælger en universitetsbacheloruddannelse, vælger de oftest uddannelserne inden for de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser. Kilde: STILs databank [EOU] Der er interessante geografiske forskelle på, hvilken uddannelse man vælger efter det almene gymnasium. Har man fuldført en stx, vælger man i højere grad en universitetsbacheloruddannelse, end hvis man har fuldført en hf. På hf gælder, at man i højere grad vælger en professionsbacheloruddannelse, end hvis man har fuldført en stx. 20

21 Figur 19: Overgang til uddannelse 27 måneder efter fuldført stx, fordelt på regioner i 2011 Ser man på regionerne, vælger man i højere grad en universitetsbacheloruddannelse, når man er fra Region Hovedstanden eller Region Nordjylland, end når man er fra de andre regioner. I Region Syddanmark vælger man i højere grad en professionsbacheloruddannelse end i de andre regioner efter fuldført stx. Kilde: STILs databank [EOU] Figur 20: Overgang til uddannelse 27 måneder efter fuldført hf, fordelt på regioner, 2011 Region Nordjylland har haft et markant fald i antallet af hf er, der vælger en professionsbacheloruddannelse. Siden 2010 er andelen faldet fra 58 procent til 47 procent. I samme periode er andelen der vælger erhvervsfaglig uddannelse og kort videregående uddannelse steget med sammenlagt 10 procent. Kilde: STILs databank [EOU] 21

22 Økonomi og personale Statstilskuddet omfatter: Undervisningstaxameter Fællesudgiftstilskud Bygningstaxameter Øvrige driftsindtægter Særlige tilskud Kostafdeling Andet (bl.a. konsulentordning) Omsætning og resultat Økonomien på de almengymnasiale uddannelsesinstitutioner (henholdsvis offentlige gymnasier, private gymnasier, VUC og kombinationsskoler, der udbyder stx) baserer sig hovedsageligt på tilskud fra staten. Indtægter fordeler sig på et statstilskud, som udgør størstedelen, og øvrige indtægter. Generelt er der ikke stor forskel på den relative fordeling af indtægterne på tværs af institutionstyperne (henholdsvis offentlige gymnasier, VUC og kombinationsskoler, der udbyder stx 6 ), men nogen variation findes. Undervisningstaxameteret er uden undtagelse den største indtægtskilde på alle tre institutionstyper. Undervisningstaxameteret udgør 74 procent af de offentlige gymnasiers indtægter, mens det udgør henholdsvis 68 procent af VUCs indtægter og 65 procent af kombinationsskolernes indtægter. Figur 21: Relativ fordeling af indtægter for offentlige gymnasier i 2013 De øvrige indtægter omfatter: Deltagerbetaling, uddannelse Anden ekstern rekvirentbetaling Administrativefællesskaber, værtsinstitution Kostafdeling Andre indtægter Kilde: Regnskabsportalen, 6 De private gymnasier har deres regnskaber opgjort på en anden måde, hvorfor det ikke er muligt at vise tilsvarende fordeling for disse gymnasier 22

23 Også på udgiftssiden er der stor lighed mellem institutionstyperne. Udgifterne på de offentlige gymnasier går først og fremmest til undervisning. Bygningsdrift er med 14 procent den næststørste udgiftspost. Den tredjestørste udgift er ledelse og administration med 9 procent. De offentlige gymnasier bruger stort set ikke penge på markedsføring. Figur 22: Relativ fordeling af udgifter for offentlige gymnasier i 2013 De offentlige gymnasier bruger 74 procent på undervisning, mens VUC bruger 71 procent. Kombinationsskolerne bruger kun 67 procent på undervisning. VUC og kombinationsskolerne bruger henholdsvis 2 procent og 4 procent på særlige aktiviteter, mens de bruger 1 procent af deres udgifter på markedsføring. Kilde: Regnskabsportalen, 23

24 Årets gennemsnitlige resultat varierer til gengæld forholdsvis meget på tværs af institutionstyperne. Fælles for dem alle er dog, at der er i 2013 har været overskud. For de offentlige gymnasier var overskuddet lavere i 2013, end det var i Tabel 1: Gennemsnitligt driftsresultat pr. offentligt gymnasium i kr. i perioden Nøgletal (mio.kr.) Omsætning i alt 49,8 56,3 60,6 65,2 67,8 Finansielle poster i alt 0,2-0,5-0,7-1,0 64,6 Drifsomkostninger i alt -48,3-53,4-57,5-61,9-1,1 Driftsresultat før ekstraordinære poster 1,7 2,3 2,4 2,3 2,1 Ekstraordinære poster i alt 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Årets resultat 1,7 2,3 2,4 2,3 2,1 Kilde: Regnskabsportalen, Tabel 2: Gennemsnitligt driftsresultat pr. privat gymnasium i kr. i perioden Nøgletal (mio.kr.) Omsætning i alt 53,3 53,8 53,7 57,5 59,2 Finansielle poster i alt -0,4-0,6-0,5-0,5 56,6 Drifsomkostninger i alt -51,5-52,7-51,4-55,1-0,6 Driftsresultat før ekstraordinære poster 1,4 0,5 1,8 1,9 2,0 Ekstraordinære poster i alt 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Årets resultat 1,4 0,4 1,8 1,9 2,0 Kilde: Regnskabsportalen, 24

25 Tabel 3: Gennemsnitligt driftsresultat pr. VUC i kr. i perioden Nøgletal (mio.kr.) Omsætning i alt 77,8 98,1 105,4 112,6 121,9 Finansielle poster i alt 0,4-0,2 0,0-0,1 115,7 Drifsomkostninger i alt -70,5-87,9-99,3-107,7-0,4 Driftsresultat før ekstraordinære poster 7,7 10,0 6,1 4,8 5,8 Ekstraordinære poster i alt -0,1-0,1 0,0 0,0 0,0 Årets resultat 7,6 9,9 6,1 4,8 5,8 Kilde: Regnskabsportalen, Tabel 4: Gennemsnitligt driftsresultat pr. kombinationsskole der udbyder stx i kr. i perioden Nøgletal (mio.kr.) Omsætning i alt 210,0 237,9 204,3 205,9 209,5 Finansielle poster i alt -7,0-6,8-4,7-5,9 201,0 Drifsomkostninger i alt -205,3-230,5-198,7-197,0-4,4 Driftsresultat før ekstraordinære poster -2,3 0,6 0,9 2,9 4,0 Ekstraordinære poster i alt 0,0 0,0 0,1 0,0 0,5 Årets resultat -2,3 0,6 1,0 2,9 4,5 Kilde: Regnskabsportalen, 25

26 Årsværk Der har de sidste fem år været en stigning i antallet af lærere ansat på gymnasieskolerne. Denne udvikling er sket i takt med den stigende søgning til de almengymnasiale ungdomsuddannelser indtil Fra 2009 til 2013 har stigningen i antallet af lærere ansat på gymnasieskolerne været på 18 procent. Stigningen er dog kun på 1 procent i forhold til Region Syddanmark og Region Sjælland har oplevet et lille fald i personalet. Region Hovedstaden har oplevet den største stigning, og har fortsat flest ansatte med i alt Personalet fordeler sig nogenlunde ligeligt mellem de to køn også hen over regionerne. På landsplan er fordelingen gået fra 50 procent mænd og 50 procent kvinder i 2009 til 53 procent kvinder og 47 procent mænd i Tabel 5: Personale fordelt på region og antal årsværk i perioden Region Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland I alt Kilde: Finansministeriets forhandlingsdatabase 26

27 Publiceret af: Gymnasieskolernes Rektorforening Ny Vestergade København K Publikationen er digitalt tilgængelig via: Denne publikation er skrevet af Gymnasieskolernes Rektorforening November 2014

28 Ny Vestergade 13, stuen / 1471 København K / Telefon / Fax / /

Det almene gymnasium i tal 2015

Det almene gymnasium i tal 2015 Det almene gymnasium i tal 2015 2 Danske Gymnasier Indhold Forord 3 Uddannelsesinstitutionerne 5 Udbydere af de almengymnasiale ungdomsuddannelser 5 Skolestørrelse 6 De almengymnasiale studerende før,

Læs mere

Det almene gymnasium i tal

Det almene gymnasium i tal Det almene gymnasium i tal 2013 Indhold Forord... 3 Uddannelsesinstitutionerne... 4 Udbydere af de almengymnasiale ungdomsuddannelser... 4 Skolestørrelse... 5 De almengymnasiale elever - før, under og

Læs mere

Det almene gymnasium i tal 2016

Det almene gymnasium i tal 2016 Det almene gymnasium i tal 2016 2 Danske Gymnasier Indhold Forord 3 Uddannelsesinstitutionerne 5 Udbydere af de almengymnasiale ungdomsuddannelser 5 Skolestørrelse 6 Eleverne - før, under og efter 7 Det

Læs mere

Det almene gymnasium i tal

Det almene gymnasium i tal Det almene gymnasium i tal Indhold Forord... 3 Uddannelsesinstitutionerne...4 Hvor mange er de?...4 Skolestørrelse... 5 Lærer/elevratio...6 De almengymnasiale studenter - før, under og efter...6 Det almene

Læs mere

Fakta og myter om det almene gymnasium 2015

Fakta og myter om det almene gymnasium 2015 Fakta og myter om det almene gymnasium 2015 2 Danske Gymnasier Fakta og myter om det almene gymnasium Det fyger med tal og statistikker i tidens uddannelsespolitiske debat. Normalt er det godt med tal,

Læs mere

Fakta og myter om stx

Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Hvordan kan det være et problem, at omkring 30 procent af en ungdomsårgang får en studentereksamen (stx), når regeringens målsætning om, at 95 procent af en

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og 1. klasse 213 Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse

Læs mere

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Hf

Viborg Gymnasium og HF Hf HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Stx

Viborg Gymnasium og HF Stx HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne 9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne Af Susanne Irvang Nielsen De uddannelsesvalg, eleverne i 9. og 10. klasse har foretaget pr. 15. marts, viser, at de gymnasiale uddannelser

Læs mere

Profilmodel 2012 Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2012 Ungdomsuddannelser Profilmodel 212 Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 212 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 214 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 214 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Bilag De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

Bilag De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 Bilag De gymnasiale eksamensresultater og karakterer Bilagsfigur Fordelingen af eksamensresultater inkl. bonus A blandt studenterne fra hf*, Gns.inkl. bonus A:,,,,,,,,, 3, 3,,, 5, 5,,, 7,,, 9, 9,,,,, Note

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Fakta og myter om det almene gymnasium 2013

Fakta og myter om det almene gymnasium 2013 Fakta og myter om det almene gymnasium 2013 Fakta og myter om det almene gymnasium Hvordan kan det være et problem, at 39 procent af alle 20-årige unge er i gang med eller har gennemført en almengymnasial

Læs mere

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx Viborg Katedralskole Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling

Læs mere

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet

Læs mere

Uddannelsesvalg. Statistisk oversigt pr. 15. marts 2011. Ungdomsuddannelsesønske efter 9. og 10. klasse

Uddannelsesvalg. Statistisk oversigt pr. 15. marts 2011. Ungdomsuddannelsesønske efter 9. og 10. klasse Uddannelsesvalg Statistisk oversigt pr. 15. marts 2011 Ungdomsuddannelsesønske efter 9. og 10. klasse Indholdsfortegnelse Forod 3 Tilmelding efter 9. klasse 4 Tilmelding efter 10. klasse 5 Fra 9. klasse

Læs mere

Databanken opdateret med elevtal for 2009

Databanken opdateret med elevtal for 2009 Databanken opdateret med elevtal for 2009 Af Susanne Irvang Nielsen De nye elevtal for perioden 2000 til 2009 kan ses på http://statweb.unic.dk/uvmdataweb/default.aspx?report=eak-tilgang-uddannelse. Elevtallene

Læs mere

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 11 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Profilmodel 11 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne

Læs mere

Profilmodel 2013 Videregående uddannelser

Profilmodel 2013 Videregående uddannelser Profilmodel 213 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan

Læs mere

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater 2016

De gymnasiale eksamensresultater 2016 De gymnasiale eksamensresultater 2016 Resumé: I 2016 dimitterede i alt 49.000 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på eux, hf, hf-e, hhx, htx og stx. Andelen af studenter fra stx udgør, ligesom

Læs mere

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),

Læs mere

Det forventes, at der kan ske optag fra skoleåret 2012/2013.

Det forventes, at der kan ske optag fra skoleåret 2012/2013. Analyse af mulighederne for udbud af HTX i Haslev EUC Sjælland har ansøgt om at reetablere HTX i Faxe Kommune, som har lavere HTX-frekvens end andre kommuner. Et nyt udbud kan evt. henvende sig til en

Læs mere

Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og tiende klasse 2014

Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og tiende klasse 2014 Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og tiende klasse 14 Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og tiende klasse, som eleverne i niende og tiende klasse har

Læs mere

Minianalyse: De ufokuserede studenter

Minianalyse: De ufokuserede studenter Minianalyse: De ufokuserede studenter En regional analyse af unge uden job og viste sidste år, at der i regionen er 4.100 unge mellem 22 og 30 år, der ikke har fået sig en erhvervskompetencegivende efter

Læs mere

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af

Læs mere

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse Primo marts 2014 afleverede eleverne fra Horsens og Hedensted kommuners 9. og 10. klasser deres ansøgning til

Læs mere

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Sammenfatning På de frie grundskoler er andelen af elever steget med 2,7 procentpoint siden 2010/11, og i den tilsvarende periode er andelen af elever

Læs mere

Punkt nr. 22 - Høring vedr. udbud af htx på hotel- og restaurantskolen Bilag 1 - Side 1 af 24

Punkt nr. 22 - Høring vedr. udbud af htx på hotel- og restaurantskolen Bilag 1 - Side 1 af 24 Bilag 1 - Side 1 af 24 Bilag 1 - Side 2 af 24 Bilag 1 - Side 3 af 24 Bilag 1 - Side 4 af 24 Bilag 1 - Side 5 af 24 Bilag 1 - Side 6 af 24 Bilag 1 - Side 7 af 24 Bilag 1 - Side 8 af 24 Bilag 1 - Side 9

Læs mere

Denne projektbeskrivelse gør rede for undersøgelsens baggrund, formål, metode og formidling.

Denne projektbeskrivelse gør rede for undersøgelsens baggrund, formål, metode og formidling. Projektbeskrivelse Hf- og hvad så? Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører som en del af EVA s handlingsplan for 2015 en undersøgelse af hf-kursister på toårigt hf med fokus på kursisternes uddannelsesmønstre

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 2015 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en 9. klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Talmateriale til belysning af behovet for at etablere et 2-årigt HF udbud på Bjerringbro gymnasium.

Talmateriale til belysning af behovet for at etablere et 2-årigt HF udbud på Bjerringbro gymnasium. Talmateriale til belysning af behovet for at etablere et 2-årigt HF udbud på Bjerringbro gymnasium. Tallene er hentet fra Danmarks Statistik, Ministeriet for Børn og Unge s databaser, rejseplanen og egne

Læs mere

Profilmodel 2014 Videregående uddannelser

Profilmodel 2014 Videregående uddannelser Profilmodel 2014 Videregående r En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en niende klasse

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og tiende klasse 2015

Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og tiende klasse 2015 Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og tiende klasse 215 Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og tiende klasse, som eleverne i niende og tiende klasse

Læs mere

Oprettede studieretninger på de gymnasiale uddannelser 2008

Oprettede studieretninger på de gymnasiale uddannelser 2008 Oprettede studieretninger på de gymnasiale uddannelser 2008 Af Susanne Irvang Nielsen Rapporten ser på hvilke studieretninger og studieretningsfag de elever, der påbegyndte gymnasiet (stx inkl. studenterkurser,

Læs mere

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag Kan folkeskolen favne drengene godt nok? Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag I fire ud af fem fag ved afgangsprøverne i 9. klasse klarer pigerne sig bedre end drengene. En gennemgang

Læs mere

Velkommen til Nordfyns Gymnasium. www.nordfyns-gym.dk

Velkommen til Nordfyns Gymnasium. www.nordfyns-gym.dk Velkommen til Nordfyns Gymnasium Gymnasiet STX Aftenens program 19.00 20.00 20.30 20.30 21.00 Velkomst, generel orientering 1. orientering om studieretninger 2. orientering om studieretninger Fagbasar

Læs mere

Af fagchef for lønstatistik Søren Johannessen, cand.polit og uddannelses- og forskningspolitisk chef Mette Fjord Sørensen, cand.scient.

Af fagchef for lønstatistik Søren Johannessen, cand.polit og uddannelses- og forskningspolitisk chef Mette Fjord Sørensen, cand.scient. Notat HHX og HTX tjener mere end STX og HF Af fagchef for lønstatistik Søren Johannessen, cand.polit og uddannelses- og forskningspolitisk chef Mette Fjord Sørensen, cand.scient.pol Gymnasialt uddannelsesvalg

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og 1. klasse mv. 216 Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsuddannelserne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse

Læs mere

HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET?

HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET? NOTAT 53 12.08.2016 HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET? Sammenfatning I denne uge starter landets grundskoler op efter sommerferien. For de ældste elever er det måske

Læs mere

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 Resumée é Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 2 RESUMÉ af Uddannelsesparathed og de unges overgang til ungdomsuddannelse

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

STATISTIK. 9. og 10. klasses tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 2000-2006. UU Center Himmerland

STATISTIK. 9. og 10. klasses tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 2000-2006. UU Center Himmerland STATISTIK 9. og 10. klasses tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 2000-2006 UU Center Himmerland Bilag til årsberetning 2005-2006 Udvikling i antallet af 9. og 10. kl. elever der søger ind på de gymnasiale

Læs mere

Notat. Opfølgning på Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen

Notat. Opfølgning på Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen Notat Opfølgning på Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) offentliggjorde i november 2012 en rapport om det naturvidenskabelige fagområde før og efter

Læs mere

Fakta om frie skoler

Fakta om frie skoler Fakta om frie skoler FAKTA OM FRIE SKOLER Af Christina Lüthi og Bettina Carlsen, Nationalt Videncenter for Frie Skoler Rapporten er blevet peer reviewet Nationalt Videncenter for Frie Skoler, maj 2012

Læs mere

NYKØBING KATEDRALSKOLE. Katedralskolen i Tal. Lars Erik Petersen 01-07-2015

NYKØBING KATEDRALSKOLE. Katedralskolen i Tal. Lars Erik Petersen 01-07-2015 NYKØBING KATEDRALSKOLE Katedralskolen i Tal 2015 Lars Erik Petersen 01-07-2015 0 Indhold Antal elever der er startet på Katedralskolen... 2 Rekrutteringsgrundlag for STX... 3 Folkeskolens afgangselever

Læs mere

En sammenligning af udlændinges og danskeres karakterer fra folkeskolens afgangsprøver og på de gymnasiale uddannelser

En sammenligning af udlændinges og danskeres karakterer fra folkeskolens afgangsprøver og på de gymnasiale uddannelser Baggrundsrapport II En sammenligning af udlændinges og danskeres karakterer fra folkeskolens afgangsprøver og på de gymnasiale uddannelser Bjørg Colding, AKF Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 363 2.

Læs mere

Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget

Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget efter 9. klasse Af Jan Christensen, jnc@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at tegne billeder af unge, som går ud af 9. klasse. Der gives karakteristik

Læs mere

- hvor går de hen? Vejlefjordskolen Stx

- hvor går de hen? Vejlefjordskolen Stx Vejlefjordskolen Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 Denne publikation udgør Region Nordjyllands årlige uddannelsesindblik. Heri opgøres aktuelle og væsentlige uddannelsesresultater for Region Nordjylland. Til denne publikation

Læs mere

Elever i grundskolen, 2015/16

Elever i grundskolen, 2015/16 Elever i grundskolen, Dette notat giver overblik over antallet af elever i grundskolen. Opgørelsen viser, at antallet af elever i folkeskolen er faldet siden 2011/12, mens antallet af elever i frie grundskoler

Læs mere

REGIONAL UDVIKLING. Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser

REGIONAL UDVIKLING. Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser REGIONAL UDVIKLING Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser i Nordjylland Indhold Indledning.............................................................................. 3 Kampen om de unge......................................................................

Læs mere

Region Sjælland. Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet

Region Sjælland. Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Region Sjælland Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Region Sjælland Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Forfatter: Tine Høtbjerg Henriksen Med input fra Kurt Johannesen,

Læs mere

UDDANNELSES- BAROMETER 2014 SYDDANSK UDDANNELSES- AFTALE

UDDANNELSES- BAROMETER 2014 SYDDANSK UDDANNELSES- AFTALE Uddannelser i verdensklasse UDDANNELSES- BAROMETER 2014 SYDDANSK UDDANNELSES- AFTALE Side 2 Uddannelsesbarometeret Uddannelsesniveauet i Region Syddanmark skal styrkes. Det er nødvendigt, hvis vi i fremtiden

Læs mere

Oprettede studieretninger på de gymnasiale uddannelser 2007

Oprettede studieretninger på de gymnasiale uddannelser 2007 Oprettede studieretninger på de gymnasiale uddannelser 2007 Af Susanne Irvang Nielsen og Simon Reusch 1. Indledning Fra den 15. februar til den 15. marts 2007 er der blevet indsamlet data for oprettede

Læs mere

Vores ansøgning har følgende begrundelse, der understreger vigtigheden af at understøtte den uddannelsesaktivitet, som er opbygget i Bjerringbro:

Vores ansøgning har følgende begrundelse, der understreger vigtigheden af at understøtte den uddannelsesaktivitet, som er opbygget i Bjerringbro: Regionsrådet, Region Midtjylland Regionshuset Viborg, Skottenborg 26 Postboks 21, 8800 Viborg Att. sfm@rm.dk, pia.fabrin@ru.rm.dk henning.tjoernelund@ru.rm.dk Anmodning om indstilling af Bjerringbro Gymnasium

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Samlet vurdering af ansøgning fra Nakskov Gymnasium og HF og Maribo Gymnasium om udbud af forlagt hf

Samlet vurdering af ansøgning fra Nakskov Gymnasium og HF og Maribo Gymnasium om udbud af forlagt hf Dato: 5. oktober 2015 Brevid: 2687205 Samlet vurdering af ansøgning fra Nakskov Gymnasium og HF og Maribo Gymnasium om udbud af forlagt hf Nakskov Gymnasium og HF og Maribo Gymnasium har d. 9 september

Læs mere

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Uddannelsestal 2012 fra grundskole til ungdomsuddannelse Odder Kommune Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Indholdsfortegnelse Forord... - 3 - Hvordan ser det ud lige nu?...

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 128 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 128 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 128 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdeling Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

For at underbygge ansøgningen, har ansøger udarbejdet et bilagsmateriale, der tydeliggør uddannelsesproblematikkerne i Faxe Kommune.

For at underbygge ansøgningen, har ansøger udarbejdet et bilagsmateriale, der tydeliggør uddannelsesproblematikkerne i Faxe Kommune. Baggrund for ansøgning om etablering af HG i Haslev Zealand Business College har i samarbejde med Køge Handelsskole indsendt en ansøgning for at oprette HG (det merkantile grundforløb) i Haslev. Målet

Læs mere

Optag sommer 2012. Bachelor i teknisk videnskab (civilbachelor) og Diplomingeniør. Profil af de studerende. Afdelingen for Uddannelse og Studerende

Optag sommer 2012. Bachelor i teknisk videnskab (civilbachelor) og Diplomingeniør. Profil af de studerende. Afdelingen for Uddannelse og Studerende Optag sommer 202 Bachelor i teknisk videnskab (civilbachelor) og Diplomingeniør Profil af de studerende Afdelingen for Uddannelse og Studerende af Michella Magnussen Indledning Hvert år bliver der af DTU

Læs mere

Tilgang til ungdomsuddannelserne fra 9. og 10. klasse 2017

Tilgang til ungdomsuddannelserne fra 9. og 10. klasse 2017 Tilgang til ungdomsuddannelserne fra 9. og 10. klasse 2017 Ministeriet har offentliggjort søgetallene fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelserne. Ministeriet offentliggør ikke søgetallene til den enkelte

Læs mere

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Side 1 af 11 I dette baggrundsnotat præsenteres et uddrag af analyser og fakta for 10. klasse i Aarhus Kommune: Udviklingen i søgningen

Læs mere

Indsigt om gymnasiale uddannelser

Indsigt om gymnasiale uddannelser DI Den 27. oktober 2014 rada Indsigt om gymnasiale uddannelser 1. Indledning Regeringen har bebudet et udspil, der skal øge den faglige kvalitet i de gymnasiale uddannelser. Dette udspil skal også forholde

Læs mere

BESPARELSER PÅ UDDANNELSE I DANMARK

BESPARELSER PÅ UDDANNELSE I DANMARK 9. august 2004 Af Søren Jakobsen BESPARELSER PÅ UDDANNELSE I DANMARK I 2002 udgav regeringen sine visioner for uddannelsessystemet i Danmark med publikationen Bedre, hvor målsætningen er ambitiøs uddannelsestilbuddene

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

UU Århus Ungdommens Uddannelsesvejledning i Samsø og Århus Kommuner

UU Århus Ungdommens Uddannelsesvejledning i Samsø og Århus Kommuner UU Århus Ungdommens Uddannelsesvejledning i Samsø og Århus Kommuner Uddannelsesvalget pr. 15. marts 2007 Marts 2007 Side 1 af 12 Uddannelsesvalget pr. 15. marts 2007 er en opgørelse over de unges tilmeldinger

Læs mere

Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse

Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse Mens størstedelen af de nyudklækkede studenter er i arbejde seks måneder efter, at de fik deres studentereksamen, er det kun knap hver fjerde,

Læs mere

UU Århus Ungdommens Uddannelsesvejledning i Samsø og Århus Kommuner

UU Århus Ungdommens Uddannelsesvejledning i Samsø og Århus Kommuner UU Århus Ungdommens Uddannelsesvejledning i Uddannelsesvalget pr. 15. marts 2008 Uddannelsesvalget pr. 15. marts 2008 er en opgørelse over de unges tilmeldinger til ungdomsuddannelserne (FTU). Der er tale

Læs mere

Professionshøjskolerne i tal

Professionshøjskolerne i tal Professionshøjskolerne i tal 2011 Indhold Side 1. PræSentation af ProfeSSionShøjSkoleSektoren.... 4. 1.1. Institutioner.... 4. 1.2. Professionshøjskolerne.set.i.et.videregående.uddannelsesbillede.... 5

Læs mere

NORDJYSK UDDANNELSESINDBLIK 2013

NORDJYSK UDDANNELSESINDBLIK 2013 NORDJYSK UDDANNELSESINDBLIK 2013 Udarbejdet for Region Nordjylland, Regional Udvikling af: Moos-Bjerre Analyse Tilde Moos-Bjerre tilde@moos-bjerre.dk Tlf. 29935208 www.moos-bjerre.dk Lange analyser Thomas

Læs mere

Elevtal for grundskolen 2009/2010

Elevtal for grundskolen 2009/2010 Elevtal for grundskolen 29/21 Af Alexander Uldall Kølving Elevtallet har været faldende i perioden 26/7 til 29/1. For skoleåret 29/1 var der sammenlagt 715.833 elever i den danske grundskole, og sammenlagt

Læs mere

Følgegruppen har på sit 6. møde primært drøftet følgende temaer med særlig vægt på det almene gymnasium:

Følgegruppen har på sit 6. møde primært drøftet følgende temaer med særlig vægt på det almene gymnasium: Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser 8. juni 2007 Rapport nr. 4 til Undervisningsministeren fra Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser Følgegruppen har på sit 6. møde

Læs mere

Tværfaglighed i et ungeperspektiv. Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune

Tværfaglighed i et ungeperspektiv. Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune Tværfaglighed i et ungeperspektiv Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune UU-Lillebælt, oktober 2011 Indledning På de følgende par sider kan du læse om uddannelsesparathedsvurderingerne i 2011,

Læs mere

Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse

Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse NOTAT 45 oktober 15 Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse Beregninger fra DEA viser, at ud af de elever, som begyndte på en gymnasial uddannelse i 9, gennemførte pct. af de elever,

Læs mere

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først

Læs mere

Valg af ungdomsuddannelse efter 9. og 10. klasse

Valg af ungdomsuddannelse efter 9. og 10. klasse Dato 21. juni 2010 Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 Valg af ungdomsuddannelse efter 9. og 10. klasse Undervisningsministeriet har med stor

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

9 procent af tilgangen til de gymnasiale uddannelser i 2016 ville ikke kunne opfylde de nye adgangsforudsætninger.

9 procent af tilgangen til de gymnasiale uddannelser i 2016 ville ikke kunne opfylde de nye adgangsforudsætninger. 9 procent af tilgangen til de gymnasiale uddannelser i 2016 ville ikke kunne opfylde de nye adgangsforudsætninger. Samlet ville 9 procent af de elever, som tilgik en gymnasial uddannelse i 2016, ikke kunne

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER

Læs mere

De forberedende tilbud og de udsatte

De forberedende tilbud og de udsatte April 2017 De forberedende tilbud og de udsatte unge - Region Hovedstaden i fokus I dette notat beskrives brugen af de forberedende tilbud i perioden 2008 til 2013 samt, hvordan de udsatte unge i samme

Læs mere

N G EN I KOMMUNERNE PÅ

N G EN I KOMMUNERNE PÅ S TATISTIK FOR M EDARBEJDERSAMMENSÆT NI N G EN I KOMMUNERNE PÅ K ØN, ALDER OG ETNICI TET Den 10. juni 2009 Ref AKA aka@kl.dk Kønsfordeling blandt kommunalt ansatte Som det ses i tabel 1, er fordeling af

Læs mere

Analyse af studenterne 2009 fra de 3-årige gymnasiale uddannelser (stx, hhx og htx)

Analyse af studenterne 2009 fra de 3-årige gymnasiale uddannelser (stx, hhx og htx) Analyse af studenterne fra de 3-årige gymnasiale uddannelser (stx, hhx og htx) Af Kristine Flagstad De naturvidenskabelige fag blev styrket via gymnasiereformen. Det viste analysen af studenterne i 2008.

Læs mere

Afstand har betydning for gennemførelse af en ungdomsuddannelse

Afstand har betydning for gennemførelse af en ungdomsuddannelse A N A L Y S E 12-01-2011 Afstand har betydning for gennemførelse af en ungdomsuddannelse Analysens hovedpointer: - Nye tal viser, at transportafstand har betydning for, om unge får en ungdomsuddannelse

Læs mere

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning.

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning. Dansk Byggeri og 3F Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg Kvantitativ belysning April 2013 Seniorkonsulent Kim Madsen Side 1 Analyse af unge med uddannelsesaftale,

Læs mere

Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2007

Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2007 Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2007 Af Asger Hyldebrandt Pedersen Fra 2006 til 2007 var der 15 pct. færre deltagere på produktionsskolerne. Alderen på startende elever faldt. Tæt på én ud af

Læs mere

Praktikpladssøgende elever

Praktikpladssøgende elever Praktikpladssøgende elever Af Kontor for Analyse og Implementering, Undervisningsministeriet Med vækstpakken 2014 blev der stillet forslag om en mere aktiv indsats over for de praktikpladssøgende elever,

Læs mere