Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier
|
|
- Mathilde Rasmussen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne fra STX ikke ville have kunnet komme ind, hvis man indførte et adgangskrav på 4, så ville mere end hver femte student fra HF blive afskåret vejen, altså fem gange så mange. Andelen af erhvervsgymnasiale studenter, der ville blive afskåret vejen ved et adgangskrav på fire, er knap dobbelt så høj som på STX. Hvis adgangskravet var 7, ville tre-fjerdedele af HF-studenterne blive ramt og mere end hver anden student på erhvervsgymnasierne. Analysen viser også, at uanset om man måler på et krav på 4 eller 7, så vil markant flere børn af ufaglærte og faglærte blive afskåret. Meget få børn af højtuddannede forældre ville blive ramt. af chefanalytiker Mie Dalskov Pihl 3. februar 215 Analysens hovedkonklusioner AE har undersøgt, hvor mange fra den nyeste årgang af studenter, der ikke kunne være kommet ind på deres gymnasiale uddannelse ved adgangskrav på 4 eller7. Analysen viser, at der er store forskelle mellem de forskellige typer af gymnasiale uddannelser. Forskellene er endnu mere massive ved et adgangskrav på 4. Her vil HF-studenterne blive ramt fem gange hårdere end STX-studenterne, og på de erhvervsgymnasiale retninger vil knap dobbelt så mange (7,1-7,6 pct.) blive afskåret som på STX, hvor det er 4 procent, der vil blive ramt, hvis kravet var 4. Ved et adgangskrav på 7 vil 75 procent af studenterne fra HF ikke kunne komme ind, og på de erhvervsgymnasiale uddannelser er det hver anden. Det er langt mere end på det almene gymnasium, hvor hver tredje vil blive afskåret vejen, når man ser på seneste årgang i de officielle registre. Kontakt Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl Tlf Mobil md@ae.dk Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V
2 AE har undersøgt, hvor mange af de unge, der blev studenter i 213, der ville kunne kom ind, hvis man indførte adgangskrav på mindst 4 eller 7 i såvel dansk som matematik ved deres afgangsprøver i 9. klasse eller. klasse. 1 I analysen ses på alle former for gymnasiale uddannelser, dvs. STX, HF, HHX samt HTX 2, og der ses på, om den unge opnåede de to krav inden for prøverne 3 i hhv. dansk og matematik i enten 9. klasse eller. klasse. 4 Analysen bygger på data for nyeste årgang af studenter, som er 213. Analysen skal derfor ikke ses som en prognose, men som en beskrivelse af den seneste årgang af studenter og deres karaktergrundlag forud for den gymnasiale uddannelse. Set over alle indgangene vil et adgangskrav på 7 afskære vejen for 44 procent af alle studenter fra 213, mens et krav på 4 vil afskære 8 procent. Det er dog interessant, at adgangskravene ikke rammer alle typer af gymnasiale uddannelser lige hårdt. Ved adgangskravet 4 ville 23,4 procent af HF-studenterne ikke kunne komme ind, mens det blot ville dreje sig om 4,4 procent på det almene gymnasium. Det betyder, at adgangskravet på 4 vil ramme over fem gange flere studenter på HF end på STX. På de erhvervsgymnasiale retninger vil knap dobbelt så mange (7,1-7,6 pct.) blive afskåret som på STX (4.4). Ved et adgangskrav på 7 vil 75 procent eller 3 ud af 4 studenter fra HF ikke kunne komme ind, og på de erhvervsgymnasiale uddannelser er det hver anden. Det er langt mere end på det almene gymnasium, hvor hver tredje vil blive afskåret vejen, når man ser på seneste årgang i de officielle registre. Relativt set vil mere end dobbelt så mange studenter være afholdt fra at komme ind på HF som på STX. Figur 1. Studenter fordelt på om de ville kunne komme ind ved forskellige adgangskrav (213) STX Hf Stud.kursus Htx Hhx Alle Anm.: Figuren viser andelen af studenterne fra 213, der ikke opfylder et krav på mindst 4 eller 7 i dansk og matematik (ny skala) i enten 9. kl. eller. kl. For at opfylde kravet skal både dansk og matematik være afsluttet med mindst 4, eller 7, i snit i hvert af fagene Der ses bort fra dem, der fuldførte en gymnasial uddannelse i 213, men som ikke boede i Danmark det år, hvor de fyldte 15 år og normalt ville gå i 9. klasse. Ca. 6 ud af 44.3 studenter udelades af analysen. Derudover udelades de unge, der gik til eksamen, før man begyndte at registrere karakterer ved afgangsprøverne i 9. klasse i de landsdækkende registre. Det sidste afskærer omkring unge. 2 Alle offentligt regulerede, ordinære fuldtidsuddannelser indgår i DST s elevregister. Det betyder, at 2-årige HF-kurser samt studenterkurser er med, mens HF taget som enkeltfag ikke er dækket. 3 I dansk og matematik er der tilsammen 7 prøvekarakterer. 5 i dansk og 2 i matematik. Inden for de 5 prøvekarakterer i dansk beregnes et gennemsnit og ligeså inden for de 2 prøver i matematik. Mangler en karakter, så indgår den ikke i gennemsnittet. Mangler alle prøverne i enten dansk eller matematik, så kan man ikke klare karakterkravet. 4 Analysen bygger på de indberettede karakterer til registrene hos Danmarks Statistiks officielle register for folkeskolekarakterer. 2
3 Især drengene rammes af adgangskrav Adgangskrav på gymnasiet vil især ramme drengene. Af tabel 1 fremgår det, hvor mange studenter der ikke ville kunne komme ind ved adgangskrav fordelt på køn. Her ses det, at næsten halvdelen af drengene, der blev studenter i 213, ikke kunne klare et adgangskrav på 7. For pigerne var det 4 pct. Tabel 1. Studenter, der ikke ville kunne komme ind fordelt på køn Drenge 49,6 8,4 Piger 4, 7,7 Ser man på kønsfordelingen i forhold til retning, så ses det af figur 2, at det eneste sted, hvor marginalt flere piger ville blive ramt, er ved et adgangskrav på 4 på STX. Et karakterkrav på 7 vil afskære næsten 8 pct. af drengene på HF og lidt over 7 pct. af pigerne. Figur 2. Studenter, der ikke ville kunne komme ind fordelt på køn og type Drenge Piger Drenge Piger Gymnasiet Hf Studenterkurser Htx Hhx Skønmaleri af karakterkravs betydning Det er derfor noget af et skønmaleri, når Dansk Erhverv i deres analyse Adgangskrav styrker faglighed ( har regnet sig frem til, at det vil løfte de fagligt stærke elever at indføre adgangskrav på gymnasiet. I deres analyse ser de kun på STX, og som denne analyse viser, så er det især på de andre gymnasiale retninger, at mange vil blive ramt af adgangskrav. Dansk Erhverv nævner selv, at deres beregninger er behæftet med en del usikkerhed, og derfor er det ikke givet, at den samlede effekt fortsat vil være, at det gavner de stærkeste, at de svage elever holdes ude. Den rigtige klassekammeratseffekt, nemlig at de stærke trækker de svageste op, vil måske være den dominerende, når man ser på alle de gymnasiale retninger under et. 3
4 Desuden kan man spørge til Dansk Erhvervs analyse om det rimelige i, at tusindvis af unge skal fratages mulighed for at få en ungdomsuddannelse for at give resten et højere karaktergennemsnit på omkring eller under et halvt karakterpoint. Er det vigtigere, at flertallet får et gennemsnit, der er,2 højere, eller at de få, der lå på 11 fra grundskolen, får et halvt karakterpoint mere, end at unge, fra især underklassen, arbejderklassen og familier med lavt uddannelsesniveau får en uddannelse? Figur 3 viser en fordeling af hvor mange studenter, der vil blive afskåret fra at komme ind, i forhold til deres forældres højeste uddannelsesniveau. Fig. 3.A. Andel af studenter, der ikke ville kunne komme ind fordelt på forældrenes uddannelse, krav på 4 Fig. 3.B. Andel af studenter, der ikke ville kunne komme ind fordelt på forældrenes uddannelse, krav på Ufaglært Faglært KVU MVU LVU Ufaglært Faglært KVU MVU LVU Karakterkrav på 4 Karakterkrav på 7 Anm.: Figuren viser andelen af studenterne fra 213, der ikke opfylder et krav på mindst 4 i dansk og matematik (ny skala) i enten 9. kl. eller. kl. For at opfylde kravet skal både dansk og matematik være afsluttet med mindst 4, i snit i hvert af fagene. Opgjort efter den højeste uddannelse blandt forældrene. Anm.: Figuren viser andelen af studenterne fra 213, der ikke opfylder et krav på mindst 7 i dansk og matematik (ny skala) i enten 9. kl. eller. kl. For at opfylde kravet skal både dansk og matematik være afsluttet med mindst 7, i snit i hvert af fagene. Opgjort efter den højeste uddannelse blandt forældrene. Også geografisk ville adgangskrav til de gymnasiale uddannelser ramme skævt, jf. tabel 2. Det er således ikke ligeligt fordelt, hvor studenterne ville blive afskåret fra at tage deres uddannelse. Et adgangskrav på 4 ville afskære vejen for mere end hver tiende student på gymnasierne i Vest- og Sydsjælland, mens mere end hver anden ville blive afskåret, hvis adgangskravet var 7. 4
5 Tabel 2. Andel studenter, der ikke ville kunne komme ind fordelt på landsdele, 213 Adgangskrav på 4 Adgangskrav på 7 Antal Antal København by 39 9, , Københavns omegn 42 9, ,8 Nordsjælland 24 7, ,1 Østsjælland 19 7, ,9 Vest- og Sydsjælland 43, ,4 Bornholm 2 6, ,3 Fyn 24 6, ,6 Sydjylland 47 7, ,1 Østjylland 4 6, , Vestjylland 3 7, ,8 Nordjylland 38 8, ,6 Hele landet , ,4 Anm.: Tabellen viser andelen af studenterne fra 213, der ikke opfylder et krav på mindst 4 eller 7 i dansk og matematik (ny skala) i enten 9. kl. eller. kl. For at opfylde kravet skal både dansk og matematik være afsluttet med mindst 4, eller 7, i snit i hvert af fagene. Fordelt på den gymnasiale uddannelses beliggenhedskommune. Alle gymnasiale uddannelser under et.. 5
6 Bilag Bilagstabel 1. Antal studenter (213) der ikke ville kunne komme ind fordelt på køn og uddannelsestype Drenge Piger Drenge Piger Antal STX Hf Studenterkurser Htx Hhx Total Drenge Piger Drenge Piger STX 37,7 51,1 26, 38,2 Hf 2,7 27,8 39,1 44,5 Studenterkurser,6,7 1,1 1, Htx 16,1 3,8 13,1 3,1 Hhx 24,7 16,6 2,7 13,2 Total,,,, Anm.: Antallet af studenter fra 213, der ikke opfylder et krav på mindst 4 eller 7 i dansk og matematik (ny skala) i enten 9. kl. eller. kl. For at opfylde kravet skal både dansk og matematik være afsluttet med mindst 4, eller 7, i snit i hvert af fagene. Kilde: AE pba. Danmarks Statistiks registerdata 6
4 ud af 10 opfylder ikke karakterkrav på 7 til gymnasiet
4 ud af 10 opfylder ikke karakterkrav på 7 til gymnasiet Indfører man et karakterkrav på 7 i dansk og matematik fra afgangsprøverne for at komme ind på de gymnasiale uddannelser, vil det ramme mange tusinde
Læs mereMange unge har ikke afsluttet folkeskolen
Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Hver. ung uden ungdomsuddannelse har ikke fuldført. klasse, og det er seks gange flere end blandt de unge, der har fået en ungdomsuddannelse. Derudover har mere
Læs mereDrenge på videregående uddannelser rammes hårdere af karakterkrav
Drenge på videregående uddannelser rammes hårdere af karakterkrav Et adgangskrav til de gymnasiale uddannelser på 7 fra folkeskolens afgangsprøver vil afskære mere end hver anden studerende med en gymnasial
Læs mereRegeringen vil udelukke hver 4. student med indvandrerbaggrund
Regeringen vil udelukke hver 4. student med indvandrerbaggrund AE har undersøgt, hvad partiernes forslag til karakterkrav i gymnasierne vil betyde, når man ser på sidste års studenter. Et karakterkrav
Læs mereKarakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver
Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver Tusindvis af studerende på erhvervsakademierne og landets professionsuddannelser med en gymnasial uddannelse i bagagen, ville blive afskåret fra
Læs mereMønsterbrydere vælger erhvervsuddannelserne
Mønsterbrydere vælger erhvervsuddannelserne I dag har knap 6 ud af 10 unge med ufaglærte forældre en uddannelse som 25-årig. Halvdelen af de unge mønsterbrydere er blevet det gennem en erhvervsuddannelse.
Læs mereKarakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse
Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Tal fra Undervisningsministeriet viser, at vi ikke er kommet tættere på at indfri målsætningerne om, at 9 procent af alle unge, får en ungdomsuddannelse.
Læs mereunge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år
3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst
Læs mereFærre bryder den sociale arv i Danmark
Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end
Læs mereSvendebrevet er stærkere end studenterhuen alene
Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene Siden 198 erne er der blevet flere studenter med lav arbejdsmarkedstilknytning. Sammenlignet med faglærte så har studenter, der ikke har fået en anden uddannelse
Læs mereHver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik
Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik AE har set på resultaterne fra folkeskolens afgangsprøve for alle 9. klasseelever sidste sommer. Godt 16 procent eller mere end hver sjette
Læs mereSocial arv i de sociale klasser
Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den
Læs mereIndvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere
Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere Siden 14 har flere unge med ufaglærte forældre fået en uddannelse. Stigningen skyldes især, at flere indvandrere og efterkommere med ufaglærte
Læs mereSværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene
Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene AE har undersøgt, hvordan man klarer sig på arbejdsmarkedet, hvis man kun har en gymnasial uddannelse i bagagen. Ifølge de nyeste tal har
Læs mereFlere får en uddannelse, men faglærte taber terræn
Danskernes uddannelse Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Flere får en uddannelse i Danmark. Det er især de boglige uddannelser, som flere gennemfører. Siden 7 er antallet af personer med
Læs mereOp mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen
137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og
Læs mereErhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere
Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere Af de 25-årige unge med ufaglærte forældre, der bryder den negative sociale arv og får en uddannelse i dag, gennemfører over halvdelen en erhvervsuddannelse.
Læs mereSociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse
Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.
Læs mereFolkeskolen skaber mønsterbrydere
Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik
Læs mereDe rige, topledere og akademikere bruger håndværkerfradraget mest
De rige, topledere og akademikere bruger håndværkerfradraget mest Den rigeste del af befolkningen bruger håndværkerfradraget, også kaldet servicefradraget, mest. Mens hver fjerde blandt de 1 procent rigeste
Læs mereHver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse
Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største
Læs mereFlere unge bryder den sociale arv
Flere unge bryder den sociale arv Andelen af mønsterbrydere stiger i Danmark. Siden midten af erne har færre og færre børn af ufaglærte fået en uddannelse efter grundskolen, men den tendens er nu vendt.
Læs mereHver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen
Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen En kortlægning af de unges uddannelsesniveau viser, at over 2. under 3 år ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse samtidig med at
Læs mereUddannelse går i arv fra forældre til børn
Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er
Læs mereVirksomhederne opretter flere lærepladser, men lang vej endnu
Virksomhederne opretter flere lærepladser, men lang vej endnu Selvom de nye praktikpladstal viser, at det er blevet en smule lettere at finde praktikplads, så bliver køen af unge, der står uden praktikplads
Læs mereSværest at finde praktikplads på Sjælland
Sværest at finde praktikplads på Sjælland I oktober manglede mere end. elever en praktikplads i en virksomhed. Lidt over halvdelen af de unge er dog i skolepraktik, hvilket betyder at de kan fortsætte
Læs mereJylland og Fyn trækker det halve af joblokomotivet de kommende år
Jylland og Fyn trækker det halve af joblokomotivet de kommende år Frem mod 219 forventer AE, at beskæftigelsen stiger med ca. 68. personer. Geografisk er det især København og Østjylland, der driver joblokomotivet,
Læs mereI mange udkantskommuner er hver sjette på førtidspension
I mange udkantskommuner er hver sjette på førtidspension I Danmark er der i dag ca. 237.000 personer, der modtager førtidspension. Målt i forhold til befolkningen er der flest førtidspensionister på Fyn
Læs mereMålsætning om, at flere skal gå den faglærte vej, er næsten ti år bagud
Målsætning om, at flere skal gå den faglærte vej, er næsten ti år bagud I forbindelse med reformen af erhvervsskolerne, der blev indført i 21, opsatte man en ny målsætning om, at 2 pct. af en ungdomsårgang
Læs mereDrengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag
Kan folkeskolen favne drengene godt nok? Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag I fire ud af fem fag ved afgangsprøverne i 9. klasse klarer pigerne sig bedre end drengene. En gennemgang
Læs mereSkolelukninger skubber bag på privatskolernes fremmarch
Skolelukninger skubber bag på privatskolernes fremmarch I perioden 8-1 er der lukket mere end folkeskoler i Danmark. Hvordan man håndterer en skolelukning, afhænger i høj grad af ens sociale og geografiske
Læs merebørn ramt af skolelukninger
24. børn ramt af skolelukninger Siden 8 har 24. folkeskoleelever oplevet, at deres skole er lukket. Geografisk er det især børn fra Fyn, Syd- og Nordjylland, som har oplevet skolelukninger. Skolelukningerne
Læs mereFå sjællandske virksomheder er med til at løfte ansvaret for praktikpladser
Få sjællandske virksomheder er med til at løfte ansvaret for praktikpladser Selvom manglen på praktikpladser fortsat er massiv, og mere end 5. elever hver måned står uden praktikplads, er det under hver
Læs mereHæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse
Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne
Læs mereSjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland
Sjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland Der er stor forskel på, hvor langt lønmodtagerne pendler alt efter deres uddannelsesbaggrund og bopæl. Erhvervsakademiuddannede pendler
Læs merePiger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte
Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste
Læs mereFagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen
Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen 22 procent af alle 25-årige har ikke fuldført en uddannelse udover grundskolen. For børn af ufaglærte er andelen mere end dobbelt
Læs mereunge er hverken i job eller i uddannelse
186. unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge under 3 år er hverken i job eller under uddannelse. Det svarer til hver sjette i unge dansker, når man ser på de seneste tal fra efteråret 15. Mere
Læs mereStore forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde
Store forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde Der er udpræget forskel på efterlønsmodtagere og personer i beskæftigelse i alderen 60-64- årige. Generelt er der flere kvinder, ufaglærte og
Læs mereHver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse
Hver. ung er hverken i job eller under uddannelse Mere end 17. unge under 3 år var hverken i arbejde eller under uddannelse i slutningen af 1, og de 7. havde været inaktive i mindst måneder. Set i forhold
Læs mereDrengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked
Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Det er i særlig grad drengene, der sakker bagud, når det handler om at få en uddannelse ud over folkeskolens afgangsprøve. Ifølge regeringens målsætning
Læs mereHver anden ung går i fars eller mors fodspor
Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Knap hver anden 3-årige har en uddannelse, der er på samme niveau som mors eller fars uddannelse. Især de erhvervsfaglige uddannelser går i arv. Mere end 7
Læs mere7 ud af 10 akademikere har længere uddannelse end deres forældre
7 ud af 1 akademikere har længere uddannelse end deres forældre AE har undersøgt den familiemæssige uddannelsesbaggrund for alle nyuddannede akademikere. Analysen viser, at 73 procent af alle nyuddannede
Læs mereufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen
3 ud af 4 unge uden uddannelse har stået stille i uddannelsessystemet i mindst tre år 10.000 ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen Mere end 200.000 unge har i dag ikke en uddannelse ud over folkeskolens
Læs mereUnge i Københavnsområdet har sværest ved at finde praktikplads
Unge i Københavnsområdet har sværest ved at finde praktikplads Det er markant sværere at finde praktikplads for unge i Københavnsområdet end i resten af landet. I Københavnsområdet står mere end 6 elever
Læs mereKnap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole
28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har
Læs mereVest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv
Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv Der er store geografiske forskelle på, hvor mange unge, der bryder med den negative sociale arv, og får en uddannelse efter grundskolen, når de
Læs mereTusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed
Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed 13,3 procent af alle nyuddannede fra 15 gik direkte ud i mindst måneders ledighed. Det er lidt færre end tidligere. Faldet er dog svagt, og andelen
Læs mereLave karakterer og svag social baggrund øger risikoen for frafald
Lave karakterer og svag social baggrund øger risikoen for frafald Næsten ni pct. af dem, der starter på gymnasiet, og næsten en tredjedel af dem, der starter på en erhvervsuddannelse, falder fra uddannelsen
Læs mereOver hver femte ung uden uddannelse er ledig
Over hver femte ung uden uddannelse er ledig I løbet af den økonomiske krise er ledigheden steget for alle aldersgrupper, men med en klar tendens til, at den er steget mest for de unge. De nyeste tal viser,
Læs mereFlere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse
Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse Mens størstedelen af de nyudklækkede studenter er i arbejde seks måneder efter, at de fik deres studentereksamen, er det kun knap hver fjerde,
Læs mereHver sjette elev opnår ikke 2 i dansk og matematik i 9. klasse
Hver sjette elev opnår ikke 2 i dansk og matematik i 9. klasse 84 pct. af eleverne i 9. klasse fik mindst karakteren 2 i dansk og matematik ved afgangsprøven. Dermed var der hele 16 pct., der ikke opnåede
Læs mereStigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København
Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,
Læs mereMange bogligt svage elever ender på kontanthjælp
Mange bogligt svage elever ender på kontanthjælp Mange kontanthjælpsmodtagere klarer sig tilsyneladende allerede dårligt i folkeskolen. Der er således en meget klar sammenhæng mellem elevernes karakterer
Læs mereHøjt uddannelsesniveau i Danmark, men for få får en erhvervsuddannelse
Højt uddannelsesniveau i Danmark, men for få får en erhvervsuddannelse Ifølge OECD ligger Danmark i toppen, når det gælder om at give unge en gymnasial uddannelse. Danmark er dog ikke nær så godt med,
Læs mereSingler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene
Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap
Læs mereKontanthjælpsmodtagere mv. under uddannelse
Kontanthjælpsmodtagere mv. under uddannelse AE har sammenkørt Beskæftigelsesministeriets DREAM-register med Danmarks Statistiks uddannelsesregistre for at belyse uddannelsesaktiviteten blandt kontant-
Læs mereLedigheden blandt nyuddannede faglærte falder i hele landet
Ledigheden blandt nyuddannede faglærte falder i hele landet For første gang siden den økonomiske krise er stigningen i ledigheden blandt nyuddannede bremset. Denne analyse fokuserer på udviklingen blandt
Læs mereHver tredje på kontanthjælp har haft en børne- og ungesag
Hver tredje på kontanthjælp har haft en børne- og ungesag Hver tredje kontanthjælpsmodtager mellem 18 og 37 år har haft mindst en børne- og ungesag om enten en anbringelse eller en forebyggende foranstaltning
Læs mereHver 3. faglærte kan matche lønnen for bachelorer
Indkomster og uddannelse Hver 3. faglærte kan matche lønnen for bachelorer En videregående uddannelse slår normalt ud i en højere indkomst, men sådan er det ikke altid. En del faglærte tjener lige så godt
Læs mereOver 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København
Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København Siden krisens udbrud er den private lønmodtagerbeskæftigelse faldet med ca. 150.000 personer. Det svarer til på landsplan, at omkring hver
Læs mereAntallet af private job er vokset i alle landsdele
Antallet af private job er vokset i alle landsdele Det seneste er lønmodtagerbeskæftigelsen i den private sektor vokset med godt 33.000 personer. Samtidig er det nu ikke kun hovedstadsområdet, der trækker
Læs mereStor forskel på andelen af studerende med ikke-akademisk baggrund
Analysen er lavet i samarbejde med IDA, Ingeniørforeningen Stor forskel på andelen af studerende med ikke-akademisk baggrund Blandt studerende på tekniske og naturvidenskabelige lange videregående uddannelser
Læs mereDe sociale klasser i Danmark 2012
De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,
Læs mereStore virksomheder tager ikke nok ansvar for fremtidens faglærte
Praktikpladser Store virksomheder tager ikke nok ansvar for fremtidens faglærte Det er især de store virksomheder, der kryber uden om praktikpladsansvaret. Mens mindre virksomheder med højst ansatte tager
Læs mereSkole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser
Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er fokus på valg af
Læs mereMange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik
Mange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik Cirka hver femte elev, der påbegyndte 9. klasse i 2010, bestod ikke afgangsprøverne i dansk og matematik. Tallet dækker både over unge,
Læs merenordjyder har mistet jobbet under krisen
33.500 nordjyder har mistet under krisen Den økonomiske krise har betydet markante jobtab i hele landet. Nogle landsdele er imidlertid blevet betydeligt hårdere ramt end andre. I løbet af krisens første
Læs mereUnge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet
Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet En stor gruppe af personer i Danmark er ikke omfattet af et socialt og økonomisk sikkerhedsnet, fordi de hverken er medlem af en a-kasse eller kan
Læs mereStudenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?
Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark
Læs mereKrise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse
Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge
Læs mereFærre kommuner udbyder korte og mellemlange uddannelser
Centralisering af uddannelsesinstitutioner Færre kommuner udbyder korte og mellemlange uddannelser I løbet af de sidste 2 år er der blevet færre kommuner, der har uddannelsessteder, der uddanner personer
Læs mereFlere unge med udenlandsk baggrund er uddannet inden for teknik og sundhed
Flere unge med udenlandsk baggrund er uddannet inden for teknik og sundhed AE har undersøgt, hvilke lange videregående uddannelser unge vælger efter gymnasiet. Blandt 30-34-årige med indvandrer- eller
Læs mereHver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse
Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.
Læs mereDanske svende blandt dem med lavest ledighed i EU
Danske svende blandt dem med lavest ledighed i EU Ledigheden blandt nyuddannede herhjemme er i historisk perspektiv relativt høj. I forhold til vores europæiske naboer klarer de nyuddannede sig dog relativt
Læs mereFlere lærere uden uddannelse
Analysen viser, at 16, procent af de kommunalt ansatte i lærerstillinger i folkeskolen ikke har en læreruddannelse. Andelen af læreruddannede i lærerstillinger er faldet fra 89, procent til 83,8 procent
Læs mereDanskerne kører længere for at komme på arbejde
Danskerne kører længere for at komme på arbejde Danske lønmodtagere pendler længere end tidligere for at komme på arbejde. I gennemsnit pendler danske lønmodtagere km. mellem hjemmet og arbejdspladsen.
Læs mereFaglærte læser også videre
Erhvervsuddannelserne giver direkte adgang til arbejdsmarkedet, hvorimod studenter fra gymnasiet skal læse videre for at få en erhvervskompetencegivende uddannelse. Men selvom en uddannelse til tømrer,
Læs mereFolkeskolen: Hver 3. med dårlige karakterer får ikke en uddannelse
Folkeskolen: Hver 3. med dårlige karakterer får ikke en uddannelse Det faglige niveau i folkeskolen har stor betydning for, hvordan de unge klarer sig i uddannelsessystemet. Mere end hver tredje af de
Læs mereFrafald på erhvervsuddannelserne er faldet
Frafald på erhvervsuddannelserne er faldet I dag er der færre unge, der begynder på en erhvervsuddannelse direkte efter 9. klasse eller 1. klasse, som falder fra, når man ser på 3 måneder og 7 måneder
Læs mereAMU-kurser løfter ufaglærtes løn med kr. året efter
AMU-kurser løfter ufaglærtes løn med 10.000 kr. året efter Blandt ufaglærte, der deltog i 2010, giver AMU-deltagelse en positiv estimeret effekt på lønindkomsten i 2011 på godt 10.000 kr. og på 9.000 kr.
Læs mereBehov for uddannelsesløft blandt indvandrere
Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen
Læs mereLedighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien
Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Selvom nye tal viser, at stigningen i ledigheden blandt nyuddannede med en videregående uddannelse er bremset, så ligger andelen af nyuddannede,
Læs mereHver anden lærling pendler efter læreplads
Hver anden lærling pendler efter læreplads AE har undersøgt, hvor mange lærlinge der flytter sig efter lærepladsen. Mere end hver anden lærling flytter over kommunegrænsen efter en læreplads, og det er
Læs mereFaglærte skaber de mest levedygtige virksomheder i Danmark
Faglærte skaber de mest levedygtige i Danmark Virksomheder skabt af faglærte har højere overlevelse end skabt af akademikere i 7 ud af 8 brancher. Det er altså ikke kun i nogen brancher som for eksempel
Læs mereKontanthjælpsloftet skubber 16.400 under fattigdomsgrænsen
Kontanthjælpsloftet skubber 16.4 under fattigdomsgrænsen Det nye kontanthjælpsloft vil sende omkring 16.4 personer under fattigdomsgrænsen og gøre dem til en del af gruppen af étårs-fattige. Ud af de 16.4
Læs mereStor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne
Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne AE har undersøgt udviklingen i ledigheden blandt nyuddannede akademikere. Tallene viser, at hver femte nyuddannet akademiker, der færdiggjorde
Læs mereUfaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen
Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed
Læs mereSundhed i de sociale klasser
Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel
Læs mereStor stigning i stillinger på mindre end 20 timer om ugen
Atypisk ansatte Stor stigning i stillinger på mindre end timer om ugen De sidste år er der kommet godt gang i det danske arbejdsmarked. Antallet af job er steget med ca. 1. de sidste fem år. Ud af de job
Læs mereFærre ufaglærte unge havner på kontanthjælp
Det går den rigtige vej Færre ufaglærte unge havner på kontanthjælp Færre af de unge, som ikke har anden end grundskolen, havner på kontanthjælp. I 2013 var næsten hver fjerde ufaglærte ung på kontanthjælp,
Læs mereDe sociale klasser i folkeskolen i 2012
De sociale klasser i folkeskolen i 12 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen er der fokus på den sociale klasse for folkeskoleelever og deres klassekammerater.
Læs mereKlar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund
NOTAT Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund 26. april 2016 Den Sociale Kapitalfond Analyse Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Den
Læs mereMålretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse
Målretning af. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Næsten hver anden afgangselev fra 9. klasse tager. klasse. Typisk har de, der vælger. klasse på en efterskole, en meget stærkere baggrund
Læs mereDen sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden
Den sociale arv er ligeså stærk som for år siden Forældrenes uddannelsesniveau er helt afgørende for, om børnene får en uddannelse. Jo højere forældrenes uddannelse er, desto større er sandsynligheden
Læs mereLedighed: De unge er hårdest ramt af krisen
Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som
Læs merePortræt af nyuddannede ingeniører og scient. er
AE har for IDA portrætteret nyuddannede i forhold til deres baggrund på den videregående uddannelse, ungdomsuddannelsen, grundskolen og familiemæssige karakteristika. Derudover er de nyuddannede også fulgt
Læs mereHver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden
Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.
Læs mereDen sociale arv afspejler sig tydeligt i børns karakterer
Den sociale arv afspejler sig tydeligt i børns karakterer Der er stor forskel på, hvordan børn klarer sig i folkeskolen alt afhængigt af, hvilket hjem de kommer fra. Deler man børnene op i socialklasser,
Læs mereLangtidsledigheden firdoblet i Syd- og Vestjylland
Langtidsledigheden firdoblet i Syd- og Vestjylland I løbet af de sidste år er der kommet 5.000 flere langtidsledige dagpengemodtagere i Syd- og Vestjylland. Dette svarer til en firdobling, og der er tale
Læs mere