Børne- og Ungdomsudvalget

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Børne- og Ungdomsudvalget"

Transkript

1 Børne- og Ungdomsudvalget Dagsorden kl. 16:00 Udvalgsværelse 1 Medlemmer Morten Normann Jørgensen Birgitte Hannibal Bodil Kornbek Mette Hoff Henriette Breum Henrik Bang Mette Schmidt Olsen Karsten Lomholt Jens Timmermann Side 1 af 22

2 Indholdsfortegnelse Anslået regnskab Børne- og Ungdomsudvalget 2. Anmodning om optagelse af sag på dagsordenen om to-voksen undervisning 3. Anmodning om optagelse af sag på dagsordenen om konfirmationsforberedelse. 4. Anmodning om optagelse af sag på dagsordenen om madordning på skolerne. 5. Status implementering af digital handleplan 6. Temaområder kvalitetsrapport samt opfølgning på resultater. 7. Ansøgning fra Lyngby Menighedsbørnehave om renovering af vinduer og murværk 8. Fagudvalgenes mødetidspunkter i Meddelelser til udvalgets medlemmer - september 2015 Side 2 af 22

3 Børne- og Ungdomsudvalget Sag nr Anslået regnskab Børne- og Ungdomsudvalget Resume 2. anslået regnskab forelægges til behandling. Regnskabet viser merforbrug i 2015 og overslagsårene. Forvaltningen foreslår at merforbruget håndteres i forbindelse med 3. anslået regnskab. Indstilling Forvaltningen foreslår, at 1. redegørelsen vedrørende 2. anslået regnskab 2015 tages til efterretning 2. det forventede merforbrug inden for udvalgets budgetramme på 4,4 mio. kr. i 2015 finansieres indenfor Børne- og Ungdomsudvalgets område i budgetperioden og anvises i forbindelse med 3. anslået regnskab det vurderede merforbrug i perioden håndteres indenfor Børne og Ungdomsudvalgets område i forbindelse med 3. anslået regnskab 2015 Sagsfremstilling Økonomiudvalget behandlede den 27. august 2015 forvaltningens redegørelse vedrørende 2. anslået regnskab for Redegørelsen er udarbejdet på baggrund af de bevillinger, der er gældende juni 2015 samt på baggrund af forbruget pr. 30. juni Efter indstilling fra forvaltningen drøftede Økonomiudvalget konsekvenserne af redegørelsen og besluttede at: 1. tage redegørelsen vedrørende 2. anslået regnskab 2015 til efterretning, 2. oversende redegørelsen til kommunalbestyrelsesmødet den 3. september til drøftelse af de bevillingsmæssige konsekvenser for budgetlægningen oversende redegørelsen til fagudvalgene - via kommunalbestyrelsen - med henblik på behandling af redegørelsen og indstilling til Økonomiudvalget og kommunalbestyrelsen, idet der for så vidt angår Børne- og Ungdomsudvalget samt Social- og Sundhedsudvalget skal meddeles, at der skal udarbejdes modgående initiativer. På indeværende møde skal Børne- og Ungdomsudvalget således - ud over at behandle det fremlagte skøn over forventet regnskab 2015 på udvalgets område - indstille modgående initiativer, således at udvalgets budgetramme overholdes. Resultatet af udvalgets behandling oversendes til behandling i Økonomiudvalget den 1. oktober Side 3 af 22

4 Resultatet af budgetopfølgningen på Børne- og Ungdomsudvalgets område er vist nedenfor. De enkelte afvigelser er beskrevet nærmere i det sagen vedlagte notat af 20. august 2015 om "2. anslået regnskab 2015, pr " (bilag). Hovedtallene i 2. anslået regnskab 2015: Tabel kr. netto Budget = mindreudgift/merindtægt + = merudgift/mindreindtægt * Budget 2015 inkl. overførsler og tillægsbevillinger siden budgetvedtagelsen i oktober 2014 til og med juni Korrigeret Anslået Afvigelse budget regnskab i forhold * til korr. budget Afvigelse i forhold til opr. budget Uddannelse og Pædagogik - Skoler Uddannelse og Pædagogik - Dagtilbud Klubber Udsatte børn Børne- og Ungdomsudvalget i alt Det samlede regnskab på Børne- og Ungdomsudvalgets område skønnes at udvise en samlet merudgift på 4,4 mio. kr. i 2015 i forhold til det korrigerede budget. Regnskabet dækker over et mindreforbrug på Skoler på -3,0 mio. kr., mindreforbrug på Klubber -0,7 mio. kr. og merforbrug på Udsatte børn på 8,14 mio. kr. På aktivitetsområdet "Skoler" er der et samlet mindreforbrug på -3,0 mio. kr., som stammer fra mellemværendet med andre kommuner omkring køb og salg af kommunal specialundervisning, samt merudgifter til køb af døgn og dagtilbud. På aktivitetsområdet "Klubber" er der mindreforbrug på fællesområdet på -0,7 mio. kr. i Resultatet skyldes dels et mindreforbrug vedrørende mellemkommunal afregning ved køb og salg af pladser (-0,4 mio. kr. årligt), dels et budgetoverskud på centrale poster i forhold til implementeringen af den nye klubstruktur (-0,3 mio. kr. i 2015 og -0,5 mio. kr. i 2016 og frem). På aktivitetsområdet "Udsatte børn" forventes der ved udgangen af 2. kvartal 2015 et merforbrug på 8,1 mio. kr i forhold til det korrigerede budget, det vil sige ud over de 3,9 mio. kr., der blev lagt ind ved 1. anslået regnskab Årsagen til merforbruget er bl.a. stigende sagsantal, jf. ledelsesinformation, som i Side 4 af 22

5 2014 og 2015 viser, at der er et stigende antal underretninger siden Overgrebspakkens implementering i oktober Der har i 2015 været flere børn/unge end tidligere, hvor det har været nødvendigt med længerevarende individuelle projektanbringelser, hvor indsatsen har været af mere intensiv karakter og længere varighed, da barnets/den unges problemstillinger ikke har kunnet håndteres på traditionelle pædagogiske opholdssteder. Dette forventes alene i 2015 at resultere i et samlet udgiftsniveau på kr. 7,9 mio. kr. Herudover er der generelt flere komplicerede handicapsager, hvor barnet/den unges handicap er komplekst og med flere diagnoser. På baggrund af den udgiftsudvikling som ses i Lyngby-Taarbæk Kommune og sammenligningskommunerne forventes det ikke, at det nuværende pres på udgifterne ophører. Forvaltningen vurderer derfor, at selvom der fremkommer forslag til modgående foranstaltninger, vil budgetniveauet i overslagsårene ligge for lavt. Forvaltningen foreslår, at overslagsårene øges med samme beløb som det aktuelle merforbrug, således at der kommer balance mellem budgettet og de forventede udgifter. Tabel 2 Budgetforslag Budgetoverslag Budgetoverslag Budgetoverslag kr. netto Klubber Udsatte børn Børne- og Ungdomsudvalget i alt - = mindreudgift/merindtægt + = merudgift/mindreindtægt Forslag til modgående initiativer Økonomistyringen i kommunen er baseret på, at det enkelte fagudvalg skal sikre, at eventuelle merudgifter/mindreindtægter på et område kan finansieres af mindreudgifter/merindtægter på et andet område indenfor udvalgets samlede driftsramme. Ved Økonomiudvalgets behandling af 1. anslået regnskab 2014 blev der præciseret følgende undtagelser herfor: afvigelser på områder, der er uden for servicerammen afvigelser som følge af lov- og cirkulæreændringer samt afvigelser som følge af kapacitetstilpasning Hertil kommer, at tilpasninger af teknisk karakter heller ikke påhviler udvalgenes styringsansvar. Det samlede merbevillingsbehov på 4,4 mio. kr. i 2015 og 7,24 mio. kr. kan alene tilskrives forhold, der påhviler udvalgets finansieringsansvar. Der skal således anvises finansiering for disse beløb. Merforbruget på udvalget område gælder Side 5 af 22

6 udsatte børn. Forvaltningen skønner - bl.a. på baggrund af merforbrugets størrelse og tidspunktet på året - at det ikke er muligt at indhente provenuet ved modgående forslag fuldt ud allerede i år. Forvaltningen foreslår derfor, at de modgående initiativer indarbejdes over en længere periode. Konkret foreslås, at det forventede merforbrug inden for udvalgets budgetramme på 4,4 mio. kr. i 2015 finansieres indenfor udvalgets eget område i budgetperioden , og at konkrete forslag til budgetreduktionen i sker indenfor udvalgets eget område Forvaltningen har udarbejdet notat (bilag), der beskriver baggrunden for merforbruget samt initiativer, som forventes at have en positiv effekt i forhold til at nedbringe udgiftsniveauet. Tiltagene retter sig overvejende mod de psykosociale sager. I forhold til forslagene bemærker forvaltningen, at i henhold til serviceloven skal der foretages en konkret individuel vurdering i de enkelte sager, der kan medføre justering i foranstaltningsniveauer og -omfang. De beskrevne indsatser vil ikke slå fuldt igennem fra 2016, hvorfor merforbruget i 2015 ikke fuldt ud kan håndteres i 2016 men vil skulle fordeles stigende over perioden. Med afsæt i forslagene i vedlagte notat og andre forslag (herunder overskydende provenu fra udvalgets 1. pct. effektiviseringer) fremlægger forvaltningen forslag til konkret håndtering for 2015 og overslagsårene i forbindelse med 3. anslået regnskab i december Lovgrundlag 2. anslået regnskab (halvårsregnskabet) er i overensstemmelse med bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. behandlet i Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen inden godkendelse af 1. behandling af forslag til næste års budget. Budgetopfølgningen i fagudvalgene sker i overensstemmelse med principper for økonomistyring i Lyngby-Taarbæk Kommune. Økonomi Som beskrevet ovenfor. Beslutningskompetence Kommunalbestyrelsen Bilagsfortegnelse 1. Status og muligheder på det specialiserede område anslået regnskab Udkast Side 6 af 22

7 Børne- og Ungdomsudvalget Sag nr Anmodning om optagelse af sag på dagsordenen om to-voksen undervisning Bodil Kornbek (A) har i henvendelse modtaget 11. september 2015 anmodet om optagelse af følgende sag på dagsordenen: "På baggrund af møde i folkeskole forligskredsen om undervisningsdagens længde har undervisningsministeren den 26. august udsendt et brev til alle kommuner, hvor hun gør opmærksom på muligheden for at afkorte undervisningstiden ved at konvertere den understøttende undervisning til to-voksen undervisning i den fagopdelte undervisning. I forbindelse med reformen blev dette indført som en ny bestemmelse i folkeskoleloven. Muligheden kan anvendes generelt for klasser i indskolingen og for klasser på mellemtrin og udskoling med helt særlige behov. Man vil lokalt kunne beslutte at benytte muligheden, hvis det vurderes at være den rigtige løsning for at sikre klassens trivsel og faglige udvikling. Godkendelse gives som udgangspunkt af kommunalbestyrelsen for et år ad gangen, men kan fornys årligt, hvis det vurderes fortsat at være den rette løsning." (A) ønsker en drøftelse og undersøgelse af de pædagogiske og økonomiske perspektiver/ konsekvenser af en udnyttelse af denne mulighed. Side 7 af 22

8 Børne- og Ungdomsudvalget Sag nr Anmodning om optagelse af sag på dagsordenen om konfirmationsforberedelse. Sagsfremstilling Bodil Kornbek (A) har i henvendelse modtaget 11. september 2015 anmodet om optagelse af følgende sag på dagsordenen: "Undervisningsministeren forventes at åbne op for en anden placering af konfirmationsforberedelsen ved at give mulighed for konvertering af to understøttende undervisningstimer til konfirmationsforberedelse. I første omgang som et forsøg, der skal søges om dispensation for I den forbindelse ønskes undersøgt perspektiver og muligheder i Lyngby-Taarbæk Kommunes skoler - herunder også om der i den forbindelse kan opnås et effektiviseringspotentiale - og om kommunen evt. skal ansøge om deltagelse i forsøget." Side 8 af 22

9 Børne- og Ungdomsudvalget Sag nr Anmodning om optagelse af sag på dagsordenen om madordning på skolerne. Sagsfremstilling Henriette Breum (V) har i , modtaget den 16. september 2015, anmodet om optagelse af følgende sag: "Med en længere skoledag har børnene behov for en sund kost for at kunne have energi nok til skoledagen. Venstre ønsker en gennemgang af, hvilke madordninger der findes på skolerne i dag samt undersøgelse af muligheder for at lave en fællesordning på skolerne med input fra elever, med fokus på at øge kvaliteten og sænke prisen for forældrene". Side 9 af 22

10 Børne- og Ungdomsudvalget Sag nr Status implementering af digital handleplan Resume Børne- og Ungdomsudvalget besluttede på mødet 6. november 2014 én gang årligt at drøfte implementeringen af den digitale handleplan. Denne status viser, at handleplanen på langt de fleste punkter følger tidsplanen. Der er dog brug for et stærkere fokus på, hvordan elevernes eget digitale udstyr kan bruges i undervisningen. Indstilling Forvaltningen foreslår at: 1. Statusnotatet tages til efterretning 2. initiativ 11: "Digitale enheder til brug i skolen" justeres, så eleverne kan medbringe eget udstyr i undervisningen Sagsfremstilling Kommunens digitale strategi for Børne- og Ungdomsområdet 0-18 år blev godkendt i november Desuden blev der i november 2014 godkendt handleplan for strategiens implementering (bilag). Børne- og Ungdomsudvalget har besluttet én gang årligt at drøfte status for implementeringen af den digitale handleplan (bilag). Statusnotatet er vedlagt (bilag) og summarisk gengivet i tabellen nedenfor. Overordnet forløber implementeringen af handleplanen som vedtaget, dog har det været nødvendigt at justere tidsplan for flere initiativer, som det fremgår af tabellen. Forvaltningen foreslår initiativ 11, Digitale enheder til brug i undervisningen justeret for at komme tættere på strategiens mål om, at alle elever skal have adgang til en digital enhed (computer eller tablet) i sin læreproces. Konkret foreslås, at det i højere grad opfordres til, at eleverne medbringer eget udstyr til undervisningen. Baggrund for den ændrede anbefaling er, at fortsat flere digitale læremidler og værktøjer anvendes i skolen. Det sker blandt andet på grund af større fokus på digitale kompetence- færdigheds- og vidensmål i "Forenklede Fælles Mål", som er grundlaget for den læringsmålstyrede undervisning. Baggrunden er nærmere beskrevet i vedlagte notat (bilag). Ovenstående initiativer gør, at forvaltningen nu ikke længere anser at handleplanens målsætning om ca. et halvt klassesæt digitale enheder i hver klasse som tilstrækkeligt. Side 10 af 22

11 I handleplanen for implementering af strategien har forvaltningen oprindeligt nedtonet opfordringen til at eleverne medbringer og anvender eget udstyr i skolen. Forvaltningen vurderede, at det vil være tilstrækkeligt at øge antallet af enheder på skolerne, så der bliver ca. to elever om hver enhed. Nedtoningen skete blandt andet med afsæt i skolebestyrelsernes høringssvar til strategien, hvor især tre forhold gik igen: Bekymring for princippets mulige sociale slagside, bekymring for en undervisningssituation, hvor lærerne skal tilpasse undervisningen til meget forskelligt medbragt udstyr samt krav om sikker opbevaring. Forvaltningen bemærker, at alle elever fortsat vil få stillet udstyr til rådighed i undervisningen, uanset om de medbringer eget udstyr, og at der ikke vil være problemstillinger i forhold til opbevaring, da det forudsættes at eleverne tager eget udstyr med hjem hver dag. Der er ikke inden for de økonomiske rammer plads til at indkøbe digitalt udstyr til alle elever. Udgifterne til en ordning, hvor kommunen udleverer tablets/computere til alle elever, vurderes at koste ca. 8 mio. kr. årligt. Forvaltningen foreslår, at muligheden for at medbringe eget udstyr lanceres via en henvendelse til forældrene. Udkast til en henvendelse er vedlagt (bilag). Nedenfor fremgår status for de 14 delprojekter i handleplanen for den digitale strategi. Herunder reference til, hvor i statusnotatet der kan findes uddybet statusbeskrivelse. Side 11 af 22

12 Titel Tidsplan Økonomi Bemærkninger 1 Platform til mål og læring Følges Uændret Notatets side 2 2 Inklusion digital læseog skrivestøtte 3 Inklusion udviklingspulje 4 Mål for det pædagogiske arbejde med digitale enheder 5 Digital kompetence i skolen 6 Digitalt arbejde med tekst, tal, præsentationer 7 Samarbejdsplatformen Børnelynet 8 Platform til samarbejde og koordination i skolefritidstilbud Forlænges Fordeles over flere år Udsat Fordeles over flere år Notatets side 2 Notatets side 3 Udsat Ingen Notatets side 3 Følges Ingen Notatets side 3 Følges Uændret Notatets side 4 Følges Uændret Notatets side 4 Følges Ingen Notatets side 4 9 Kompetenceudvikling Følges Ingen Notatets side 5 10 Arbejdsmail/intranet Udsat Større udgift 1. år Notatets side 5 11 Digitale enheder til brug i undervisningen 12 Digitale arbejdspladser til undervisere Udsat Uændret Notatets side 5 Følges Få % dyrere Notatets side 6 13 Forsikring og sikring Følges Uændret Notatets side 6 14 Infrastruktur Følges Bliver nok billigere Notatets side 7 Økonomisk overblik Notatets side 7 Lovgrundlag Folkeskolelovens 19 definerer, at de nødvendige undervisningsmidler skal stilles vederlagsfrit til rådighed for eleverne. Dette vil fortsat være tilfældet i skolerne, da elever der ikke medbringer egen digital enhed vil få stillet det til rådighed på skolerne. Økonomi Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser. Budgetoverskridelse i initiativ 12 Side 12 af 22

13 opvejes af mindreforbrug i andre projekter. På grund af tidsforskydningen i nogle initiativer, bliver der tale om budgetforskydninger mellem årene. Beslutningskompetence Børne- og Ungdomsudvalget Bilagsfortegnelse 1. Digital strategi. 2. Handleplan for digital strategi. 3. Statusnotat digital handleplan. 4. Notat justering af initiativ 11 digitale enheder i undervisningen. 5. Forslag til henvendelse til forældrene. Side 13 af 22

14 Børne- og Ungdomsudvalget Sag nr Temaområder kvalitetsrapport samt opfølgning på resultater. Resumé På Børne- og Ungdomsudvalgets møde den 11. juni 2015 blev det besluttet, at forvaltningen skal udpege temaområder til den kommende kvalitetsrapport for Derudover blev det besluttet, at forvaltningen skal præsentere resultatet af opfølgningen overfor skolerne i forbindelse med kvalitetsrapporten , samt præsentere proceduren for opfølgning på resultater fremadrettet. Indstilling Forvaltningen foreslår, at 1. udvalget udvælger et eller flere af de tre foreslåede temaområder til den kommende kvalitetsrapport udvalget tager resultaterne af forvaltningens opfølgning på kvalitetsrapport til efterretning 3. udvalget tager processen for fremadrettede opfølgning på kvalitetsrapporterne til efterretning Sagsfremstilling I følge folkeskoleloven skal der udarbejdes en kvalitetsrapport for kommunens folkeskoler hver andet år med godkendelse i Kommunalbestyrelsen i lige kalenderår. Der er ikke et lovkrav om udarbejdelse af kvalitetsrapporter på dagtilbudsområdet, men i Lyngby-Taarbæk kommune er det politisk besluttet, at også data fra dagtilbudsområdet skal indgå i de toårige kvalitetsrapporter. Indholdet af kvalitetsrapporten består dels af en række lovbestemte data, som udarbejdes af Undervisningsministeriet, dels af en række lokale nøgletal, som forvaltningen selv udarbejder til brug for kvalitetsrapporten. I bilag til sagen ses en oversigt over de lovbestemte data, samt forvaltningens forslag til de lokale nøgletal, der skal indgå i kvalitetsrapporten (bilag). Der udarbejdes både en central overordnet kvalitetsrapport, som forelægges til politisk godkendelse, ligesom der udarbejdes en lokale skole/institutionsrapporter til hver enkelt skole og dagtilbud. Fremadrettet vil forældrebestyrelser på hhv. skoler og dagtilbud få mulighed for at forholde sig til konkret til resultaterne i deres lokale skole/institutionsrapport og vil blive bedt om en udtalelse, som kommer til at indgå i den lokale skole/institutionsrapport. Med udgangspunkt i bestyrelsernes udtalelser udarbejder forvaltningen et samlet overblik over forældrebestyrelsernes udtalelser, som indgår Side 14 af 22

15 den centrale overordnede kvalitetsrapport. De år hvor der ikke udarbejdes en kvalitetsrapport som beskrevet ovenfor, udarbejdes der en status- og datarapport. Status- og datarapporten er en mindre udgave af den lovbestemte kvalitetsrapport og består udelukkende af rådatarapport. Rapporten bruges som dataunderstøttelse i de år. Opfølgning på kvalitetsrapport på skoleområdet Opfølgningen på kvalitetsrapport på skoleområdet er sket med udgangspunkt i forvaltningens Status- og Udviklingssamtaler (SUS-samtaler) med de enkelte skolers ledelsesteam. Opsamlende viser SUS-samtalerne følgende generelle billede af skolerne. Skolerne er gode til at få alle elever til at gennemføre så mange afgangsprøver som muligt Skolerne er gode til at fastholde elever via høj faglighed Der anvendes i stigende grad nationale test på skolerne til at tilrettelægge undervisningen og til at justere praksis Skolerne har en fælles oplevelse af en inkluderende kultur SUS-samtalerne viser også, at der er en række udviklingspunkter, hvor skolerne kan arbejde endnu mere målrettet med at sikre, at alle elever bliver så dygtige de kan uanset social baggrund. Den negative sociale arv ser ud til at slå igennem i resultaterne skolerne skal arbejde mere målrettet med at sikre alle elevers faglige progression Skolerne kan fokusere mere systematisk på at gøre de dygtigste elever dygtigere Skolernes baselinemåling fra Synlig Læring viste store forskelle i undervisningens kvalitet, særligt internt på skolerne Skolelederne kan arbejde mere systematisk på at sikre kvalitet i undervisningen, herunder opsøge potentialet i synlig læring Koncept for opfølgning på kvalitetsrapporten fremadrettet I dag er praksis på både skole- og dagtilbudsområdet, at resultaterne af kvalitetsrapporten følges op gennem Status- og Udviklingssamtaler (SUS samtaler) på de enkelte skoler og i det enkelte netværk på dagtilbud. Forvaltningen ønsker at fastholde dette, men også yderligere udvikle og systematisere denne praksis i det fremtidige koncept for resultatopfølgning, således at det tydeligere fremgår, hvilke mål skolerne og dagtilbuddene forpligter sig på og hvilke indsatser, de ønsker at sætte i værk for at opnå målene. Der foreslås følgende model for mål- og resultatopfølgning på henholdsvis skoleområdet og dagtilbudsområdet. På skoleområdet vil der der en gang om året blive afholdt SUS samtaler, hvor der følges op på mål og resultater på den enkelte skole. SUS-samtalen vil bl.a. have udgangspunkt i de data, der er fremgået af den forudgående kvalitetsrapport. Den Side 15 af 22

16 dataunderstøttede samtale med den enkelte skoles ledelsesteam vil munde ud i, at skolen i samarbejde med forvaltningen formulerer én eller flere mål, som der følges op på en gang årligt, og som efterfølgende indgår i den årlige kvalitetsrapport/status- og datarapport På dagtilbudsområdet vil mål- og resultatopfølgningen bestå i hvert andet år udarbejder hvert af de seks dagtilbudsnetværknetværkskontrakter, som blandt andet vil indeholde de mål, som netværkene forpligter sig på i løbet af de efterfølgende to år. Der vil blive fulgt på målene i den efterfølgende kvalitetsrapporte. I lige år vil der med udgangspunkt i kvalitetsrapporten afholdt SUS samtaler med hvert af de seks dagtilbudsnetværk i ulige år vil der blive gennemført et tilsyn på det enkelte dagtilbud. I SUS samtaler og under tilsyn vil der bl.a. blive fulgt op på de mål dagtilbuddene har forpligtet sig på gennem netværkskontrakterne. Forslag til temaområder til kommende kvalitetsrapport På Børne- og Ungdomsudvalgets møde den 11. juni 2015 blev der udtrykt ønske om at gøre overgange til ungdomsuddannelse til et temaområde for kvalitetsrapport Samtidig har der i kølvandet på CEPOS offentliggørelse af undervisningseffekten på landets skoler også været interesse hos Børne- og Ungdomsudvalget for at beskæftige sig mere indgående med denne type af data. På denne baggrund foreslår forvaltningen følgende mulige temaområder til kvalitetsrapport : Overgange til ungdomsuddannelse: I Lyngby-Taarbæk Kommunearbejdes der kontinuerligt med at sikre, at kommunen lever op til den politiske målsætning om at 95 pct. af en afgangsårgang skal få mindst én ungdomsuddannelse. Dette arbejde foregår i særlig grad gennem skolens helt centrale kerneopgave, som består i at sikre alle børns læringsprogression. Men kommunen vil i år også igangsætte et projekt med formålet at støtte de elever, som forventes at ville have vanskeligt ved at opnå karakteren 02 i både dansk og matematik ved folkeskolens 9. klasses afgangseksamen. Undervisningseffekt socioøkonomisk reference; Undervisningseffekten er et forsøg på at skabe data, som tager højde for den forskellighed skoler kan have i forældres sociale baggrund og hvordan dette påvirker elevernes gennemsnitlige afgangskarakterer. Lyngby-Taarbæk kommunes skoler har tradition for at placere sig højt på landsplan hvad angår 9. klasses afgangskarakterer, hvilket vidner om et ambitiøst og kompetent skolevæsen. Det er imidlertid også vigtigt at tage i betragtning, at befolkningssammensætningen i Lyngby-Taarbæk kommune er karakteriseret ved en overvægt af veluddannede forældre. Om end denne sammensætning ikke er ligeligt fordelt på kommunens 9 folkeskoler, må man i Side 16 af 22

17 Lyngby-Taarbæk kommune forvente, at elevernes forældrebaggrund er medvirkende til at sætte et højere niveau for elevernes gennemsnitlige afgangskarakter end i kommuner med en anden befolkningssammensætning. Tidlige indsats på dagtilbudsområdet: Fokus på dette områdes tidlige indsats med at støtte op om, at alle elever uanset social baggrund bliver så dygtige de kan. Tilgangen i temaet matcher tema om undervisningseffekt men vil inddrage data fra dagtilbudsområdet, som illustrerer kommunens tidlige indsats med at støtte op om arbejdet med at sikre, at alle elever uanset social baggrund bliver så dygtige, de kan. Brugertilfredshedundersøgelser og Læringsmiljøvurderinger i kommunens dagtilbud er eksempler på data, som kan illustrere dagtilbuddenes indsats på området Hvis Børne- og Ungdomsudvalget beslutter sig for et eller flere af ovenstående tre temaområder, vil Center for Uddannelse og Pædagogik udarbejde yderligere data, som belyser områderne og dette data vil komme til at indgå som en del af den samlede kvalitetsrapport. Lovgrundlag I bekendtgørelse nr. 698 af 23/06/2014 om kvalitetsrapporter i folkeskolen fremgår, hvilke data der er obligatoriske i kvalitetsrapporten på skoleområdet. Bekendtgørelsen sætter på denne måde rammen for hvilke data, der som mindstemål skal indgå i kvalitetsrapporten. Derudover har Børne- og Ungdomsudvalget også mulighed for at inddrage yderligere data, fx ved at uddybe ét eller flere tematisk udvalgte områder. På dagtilbudsområdet er det ikke et lovkrav, at kommunerne skal udarbejde kvalitetsrapporter. I Lyngby-Taarbæk kommune er det politisk besluttet, at der hvert andet år skal udarbejdes kvalitetsrapporter på dagtilbudsområdet. Økonomi Forslaget finansieres inden for aktivitetsområdet skole og dagtilbud Beslutningskompetence Børne- og Ungdomsudvalget Bilagsfortegnelse 1. Bilag oversigt over lovbestemte data og supplerende kommunale nøgletal. Side 17 af 22

18 Børne- og Ungdomsudvalget Sag nr Ansøgning fra Lyngby Menighedsbørnehave om renovering af vinduer og murværk Resume Lyngby Menighedsbørnehaves vinduer og dele af murværk er i så dårlig en stand, at renovering er påkrævet. Børnehaven er en selvejende institution, hvorfor en ekstraudgift finansieret via en tillægsbevilling skal godkendes politisk. Indstilling Forvaltningen foreslår, at 1. børnehavens renoveringsbehov imødekommes 2. finansieringen af kr. afholdes inden for forvaltningens ramme til "særlige bygningsvedligeholdelsesarbejder" 3. der udfærdiges et gældsbrev til pantsikring i ejendommen Sagsfremstilling Lyngby Menighedsbørnehave er et selvejende dagtilbud, beliggende i ejendommen Lundtoftevej 70 A, som ejes af børnehaven. Den er normeret til 40 børnehavebørn. Børnehaven henvender sig første gang angående renoveringsbehovet i 2012 til Kommunalbestyrelsen for at få tilladelse til optagelse af en renoveringslån. Dette blev imidlertid afvist grundet en fuldt udnyttet låneramme. Hvis låneansøgningen var blevet imødekommet, ville udgiften til rente og afdrag have været kommunens efter gældende regler. Ejendommens ældste bygning er fra 1959 og tilbygget af to omgange i 1981 og Børnehaven har i flere år haft gener med træk og kuldenedslag grundet utætte vinduer og døre. Ejendommen har i den forbindelse den 21. oktober 2014 fået foretaget en udvendig besigtigelse af ejendommen med henblik på at afklare et eventuelt renoveringsbehov (bilag). Efter besigtigelsen har institutionen indhentet et tilbud på renovering af primært ejendommens vinduer, men også renovering af murværk / havemur samt tagrender. Tilbuddet af 4. juni 2015 er på i alt ca kr. inkl. uforudsete udgifter (bilag). Lovgrundlag Dagtilbudsloven 19, kapitel Aftale som grundlag for driften af den Side 18 af 22

19 selvejende daginstitution: "Efter dagtilbudsloven baseres driften af en selvejende daginstitution på en aftale mellem kommunen og bestyrelsen for den selvejende daginstitution - en driftsaftale". I Driftsaftalen mellem Kommunalbestyrelsen i Lyngby-Taarbæk Kommune og bestyrelsen for Lyngby Menighedsbørnehave står i 10: "Kommunalbestyrelsen afholder institutionens udgifter til driften som daginstitution..." og i 14: "De udgifter, som kommunen måtte udrede til institutionens om- og tilbygning og til ekstraordinær vedligeholdelse..., betragtes som lån og skal sikres ved pant i institutionens ejendom. Pantsikrede lån afskrives over en årrække". Økonomi Finansiering på kr. afholdes af pulje til særlig vedligeholdelsesarbejder på dagtilbudsområdet. Der udfærdiges et gældsbrev som pantsikring af lånet. Afskrivningsperioden fastsættes til 20 år. Såfremt driftsoverenskomsten ophører uanset årsagen hertil, forfalder hele gælden eller dens rest til betaling samtidig med driftsoverenskomstens ophør. Beslutningskompetence Kommunalbestyrelsen Bilagsfortegnelse 1. Vurdering af skader Lyngby Menighedsbørnehave. 2. Tilbud på renovering Lyngby Menighedsbørnehave. Side 19 af 22

20 Børne- og Ungdomsudvalget Sag nr Fagudvalgenes mødetidspunkter i 2016 Resume Fagudvalgene skal anbefale til Økonomiudvalget, hvornår de ønsker at afholde ordinære udvalgsmøder i Indstilling Forvaltningen foreslår, at fagudvalgene anbefaler tidspunkt for afholdelse af ordinære fagudvalgsmøder. Sagsfremstilling Økonomiudvalget godkendte den 19. juni 2015 den overordnede mødeplan for 2016 for stående udvalg, økonomiudvalget og kommunalbestyrelsen (bilag). Økonomiudvalget præciserede i den forbindelse, at møder skal placeres enten i tidsrammen kl eller efter kl Fagudvalgene skal drøfte, hvornår de ønsker de ordinære udvalgsmøder afholdt. I 2015 har der været afholdt udvalgsmøder på følgende tidspunkter: Tirsdage kl. 8.15: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Tirsdag kl : Teknik- og Miljøudvalget Onsdage kl. 8.15: Byplanudvalget Onsdage kl : Social- og Sundhedsudvalget Onsdage kl : Kultur- og Fritidsudvalget Torsdage kl : Børne- og Ungdomsudvalget De enkelte udvalg skal drøfte og anbefale tidspunkt for afholdelse af ordinære udvalgsmøder herunder forholde sig til Økonomiudvalgets præcisering af mødetidspunkter. Sagen behandles i alle fagudvalg og besluttes slutteligt i Økonomiudvalget. Lovgrundlag Der er ingen lovgivningsmæssige rammer for sagen. Økonomi Der er ingen økonomiske forhold sagen. Side 20 af 22

21 Beslutningskompetence Økonomiudvalget Bilagsfortegnelse 1. Politisk mødekalender Side 21 af 22

22 Børne- og Ungdomsudvalget Sag nr Meddelelser til udvalgets medlemmer - september 2015 Sagsfremstilling 1. Gensidig orientering om afholdte møder og arrangementer 2. Formandsskabsmøde Børne- og Ungdomsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget Formændene og næstformændene for de to udvalg, Børne- og Ungdomsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget, holdt torsdag den 10. september 2015 koordinationsmøde med deltagelse af forvaltningen. Mødet blev brugt til at tale om snitflader mellem de to udvalg. Formanden giver en orientering om mødet. 3. Status Trongårdsskolen Regnskab 2015 Børne- og Ungdomsudvalget behandlede den 30. april 2015 sag vedr. Trongårdsskolens regnskab Udvalget besluttede, at det løbende ville orienteres om udviklingen. Trongårdsskolen følger en handleplan for nedbringelse af et akkumuleret merforbrug fra regnskabsår 2011 på ca. 4 mio. kr. Status på Trongårdsskolens økonomi 2015 er pr. 31. august 2015 en fortsat forventning om et regnskabsresultat tæt på 0 kr. 4. Dispensationsansøgning om skoledistrikter Udvalget godkendte på mødet i august ansøgning til ministeriet om dispensation om skoledistrikter. Til orientering er det indsendte brev vedlagt (bilag). 5. Oversigt over klassestørrelser i indskolingen. Efter ønske fra formandskabet har forvaltningen udarbejdet oversigt over størrelsen af den enkelte årgang i indskolingen siden klassedannelsen 12/13 (bilag). Oversigten er fordelt på skoler. Hver årgang har egen farve i oversigten og kan på den måde følges fra skoleår til skoleår. Bilagsfortegnelse 1. Ansøgning Lyngby-Taarbæk Kommune d. 24. august Udvikling antal elever pr. årgang i indskolingen. Side 22 af 22

23 LYNGBY-TAARBÆK Punkt nr Anslået KOMMUNE regnskab Børne- og Ungdomsudvalget Bilag 1 - Side -1 af 4 Center for Social indsats Institutionsledelse og Tilsyn Dato... : Skrevet af : SOFIN / N O T A T om økonomien på de specialiserede børneområde På området for udsatte børn og unge forventes et merforbrug på 8,1 mio. kr. i 2015, jf. halvårsregnskabet. Dette notat er et supplement, der beskriver dels årsagerne til merforbruget, dels en række igangsatte initiativer, som forvaltningen forventer, på sigt kan have modgående effekt fremadrettet. Årsager til merforbruget: Merforbruget skyldes en kombination af stigende sagsantal, jf. forvaltningens afrapporterede ledelsesinformation, og at nogle af de eksisterende sager er blevet mere alvorlige og komplekse med et tilsvarende højere udgiftsniveau end tidligere estimeret. Stigende sagstal Der har på området været en række større lovændringer herunder Barnets Reform fra 2011 og Overgrebspakken fra 2013, der begge skærpede kravene til myndighedsarbejdet og et øget fokus på underretningspligten. Den skærpede underretningspligt har medført et stigende antal underretninger vedr. bekymringer for børn og unge og heraf afledte stigende sagsantal, idet flere børn modtager foranstaltninger, jf. den løbende ledelsesinformation til BUU. Det øgede foranstaltningsbehov dækker både over flere anbringelser og flere forebyggende foranstaltninger. For så vidt angår sidstnævnte dækker en del af stigningen her over et stigende antal børn og unge, der modtager dagbehandling. Her har CSI et tæt samarbejde med CUP, idet der er tale om børn og unge, der ikke kan inkluderes i det almindelige skolesystem. Nye dyre enkeltsager Der har i 2015 været flere børn/unge end tidligere, hvor det har været nødvendigt med længerevarende individuelle projektanbringelser, hvor indsatsen har været af mere intensiv karakter og længere varighed, da barnets/den unges problemstillinger ikke har kunnet håndteres på traditionelle pædagogiske anbringelsessteder. Dette har alene i 2015 resulterede i et samlet udgiftsniveau på kr. 7,9 mio. kr. Ovenstående er børn/unge, der enten tidligere har været i mindre indgribende foranstaltninger, hvor foranstaltningen er brudt sammen eller børn/unge, som forvaltningen ikke har haft kendskab til. Der er derfor tale om en uforudset udvikling, som det ikke var muligt at estimere ved 1. anslået regnskab. Herudover er der generelt flere komplicerede handicapsager, hvor barnet/den unges handicap er komplekst og med flere diagnoser. De 20 dyreste sager Forvaltningen har desuden gennemgået de 20 dyreste sager. De 20 dyreste sager koster Side 1 af 4

24 Punkt nr Anslået regnskab Børne- og Ungdomsudvalget Bilag 1 - Side -2 af 4 30 mio. kr. årligt med en gennemsnitspris på 1,5 mio. kr. som varierer med en årlig udgift på 1.1 mio. kr. til 3.1. mio. kr. De 20 dyreste sager giver et udgiftspres på 35 % af det samlede budget for området børn og unge. I forhold til det forventede forbrug er udgiftspresset på 32 %. Det er i overvejende grad handicapsager, som er indeholdt i de 20 dyreste sag. Historikken i den enkelte sag er ofte den, at det har været muligt at have barnet/den unge i hjemmet med støtteforanstaltning indtil teenageårene, hvorefter det ikke længere har været muligt for familien, at have den unge boende hjemme. 4 af de 20 sager omhandler børn, der har boet i kommunen, siden de var spæde. 6 af børnene er flyttet til kommunen, da de var i alderen 1-5 år gamle. 8 af børnene er flyttet til Lyngby- Taarbæk, da de var mellem 6 og 15 år gamle. I 2 af sagerne har forvaltningen ikke været i stand til at identificere tilflytningstidspunktet. Ud af de 20 sager er der én sag, hvor Lyngby-Taarbæk kommune alene er betalingskommune. De øvrige sager fordeles med 13 handicapsager og 6 psykosociale sager. Aldersfordelingen er fra år med en gennemsnitsalder på 14 år. Idet der er tale om børn og unge med massive og varige funktionsnedsættelser, og som har behov for omfattende støtte døgnet rundt, er det forvaltningens vurdering, at der kun i meget begrænset omfang er mulighed for at reducere de økonomiske udgifter i disse sager. Initiativer med modgående effekt I det følgende beskrives de tiltag, som forvaltningen arbejder med, som kan forventes, at have en positiv effekt i forhold til at nedbringe udgiftsniveauet. Tiltagene retter sig overvejende mod de psykosociale sager. Generelt er der blandt sagsbehandlere og ledere på området en stærk faglig og økonomisk bevidsthed og herunder også stor opmærksomhed på, at der ikke genereres nye dyre sager. Dette indbefatter dels et stærkere forebyggende fokus, dels et fokus på, om udgiftsniveauet og de faglige resultater i den enkelte sag harmonerer. Forvaltningen har taget en række initiativer, som bl.a. har disse to fokuspunkter, og som derfor kan nedbringe udgiftsniveauet på sigt. Det er væsentligt at understrege, at initiativerne stadig er under implementering, og at der ikke kan gives et kvalificeret skøn over hverken faglige eller økonomiske effekter af initiativerne på nuværende tidspunkt: 1) Etablering af skolesocialrådgiverordning: Formålet er at levere rådgivning og vejledning til lærere og pædagoger i forhold til børn, som de er bekymrede for. Initiativet skal derudover bidrage til at kvalificere underretninger, der sendes til CSI, og oplyse lærere og pædagoger om støttemulighederne efter serviceloven. Initiativet skal herved bidrage til at holde flere børn i normalsystemet, så de ikke bliver til foranstaltningssager i det sociale system. Initiativer skal derudover bidrage til at sikre en tidligere og bedre indsats over for de børn, der har behov for særlig støtte, så nødløsninger og dyre foranstaltninger i teenageårene forebygges. Initiativet er i tråd med intentionerne i Side 2 af 4

25 Punkt nr Anslået regnskab Børne- og Ungdomsudvalget Bilag 1 - Side -3 af 4 Barnets Reform, der betonede mindsteindgrebsprincippet, forebyggelse og foranstaltninger i nærmiljøet. CSI vil internt og i samarbejde med CUP løbende vurdere behovet for skolesocialrådgiverordningen. 2) Etablering af Åben Anonym Rådgivning: Formålet med Åben Rådgivning er at sikre en tidlig og tværfaglig forebyggende indsats, hvor familierne/børnene/de unge får hjælp til at håndtere lettere problematikker, og hvor de relevante professionelle aktører kommer på banen så tidligt som muligt, hvis der er tale om mere komplekse problemstillinger. Åben Rådgivning ydes af et tværfagligt team bestående af en socialrådgiver, en PPR-psykolog og en sundhedsplejerske og samler derfor de relevante børnefaglige kompetencer til at håndtere lettere sager og henvise komplekse problemstillinger videre til de rette instanser. Åben Rådgivning kan herigennem forebygge, at lettere problematikker udvikler sig til foranstaltningskrævende sager. Herudover forventes det, at underretningerne kan minimeres på sigt. 3) Deltagelse i referencekommunenetværk under Socialstyrelsen: LTK deltager i Socialstyrelsens Forebyggelsespakke-projekt, hvor der etableres et netværk/arbejdsfællesskab af kommuner, der ønsker at arbejde målrettet med at omlægge indsatsen i retning af en tidligere og mere forebyggende indsats. Første del af projektet indebærer en mini-analyse af kommunens sagsbehandling og tilbudsvifte, som forventes at give input til forvaltningens videre overvejelser om, hvordan der fremadrettet skal udvikles på den samlede indsats, herunder særligt vedr. anvendelsen af foranstaltninger og hensigtsmæssigheden i kommunens tilbudsvifte på området. 4) Iværksættelse af projekt vedrørende den svenske model: Som effektiviseringstiltag er der igangsat et forsøg med at anvende den svenske model, der fokuserer på hyppigere opfølgninger fra sagsbehandleren og mere intensive/forandringsskabende foranstaltninger fra leverandørerne. Modellen har vist positive effekter på både børnenes/de unges udvikling og trivsel og på udgiftsniveauet i Herning, hvor metoden er afprøvet. Hvis den ligeledes viser positive effekter i LTK, vil en fuld udrulning af modellen til alle sagsbehandlere kunne medføre en nedbringelse af udgiftsniveauet. 5) Indførelse af kvalitetsstandarder: Som effektiviseringstiltag udarbejdes der kvalitetsstandarder på de økonomiske ydelser i servicelovens 41 (merudgifter), 42 (tabt arbejdsfortjeneste) og 52 a (økonomisk støtte til forældre) samt for de forebyggende rådgivnings- og vejledningsforløb efter servicelovens 11, som enten Forebyggelsescentret eller Modtagelsen under Center for Social Indsats varetager. Det er forvaltningens opfattelse, at kvalitetsstandarder bidrager til at fastsætte og tydeliggøre et politisk vedtaget serviceniveau over for både medarbejdere og borgere. Kvalitetsstandarder på andre dele af børneområdet kan evt. udarbejdes, men der vil være tale om en anden og mindre præcis beskrivelse end fsva. de økonomiske ydelser. 6) 4 K-samarbejdet: De fire kommuner vurderer løbende, om der er faglig og økonomisk gevinster at hente ved fx at gennemføre fælles kompetenceudvikling, etablere fælles vagtordning eller samdrifte tilbud, mv. 7) Udviklingspotentiale i kombinationen af referencekommuneprojektet og Boråsmodellen begge handler om, at både tilbudsvifte og sagsbehandling skal gås efter i Side 3 af 4

26 Punkt nr Anslået regnskab Børne- og Ungdomsudvalget Bilag 1 - Side -4 af 4 sømmene. Samtidig kan der ligge et udviklingspotentiale i at tænke bredere i inklusion og inddragelse af frivillige, foreningslivet og civilsamfundet generelt, fx i form af genindførelse af Fritidspasset eller lignende ydelse i en opdateret form. Side 4 af 4

27 Punkt nr Anslået regnskab Børne- og Ungdomsudvalget Bilag 2 - Side -1 af ANSLÅET REGNSKAB 2015 pr Halvårsregnskab august 2015 J.nr

28 Punkt nr Anslået regnskab Børne- og Ungdomsudvalget Bilag 2 - Side -2 af 64 INDHOLD side Hovedoversigt... 3 Bemærkninger til hovedoversigt... 5 Konsekvenser for årene Driftsvirksomheden... 9 Sammendrag af driftsvirksomhed Bemærkninger til aktivitetsområderne (drift) Tekniske omplaceringer mellem aktivitetsområder Anlægsvirksomheden Sammendrag af anlægsvirksomhed Investeringsoversigt 2015 (specificeret anlægsforbrug) Bemærkninger til anlægsvirksomhed og ejendomssalg Renter og finansiering Balanceforskydninger Likviditetsafrapportering Regnskabsopgørelse... * Regnskabsoversigt... * * Under udarbejdelse

29 Punkt nr Anslået regnskab Børne- og Ungdomsudvalget Bilag 2 - Side -3 af 64 HOVEDOVERSIGT Hovedoversigten giver et summarisk overblik. Oversigten er opdelt i: A. Driftsvirksomhed B. Anlægsvirksomhed C. Ejendomssalg D. Renter E. Finansiering F. Finansforskydninger G. Afdrag på lån H. Optagelse af lån Indtægter er markeret med minus (-) foran beløbet.

30 Punkt nr Anslået regnskab Børne- og Ungdomsudvalget Bilag 2 - Side -4 af 64 HOVEDOVERSIGT kr. netto 4 OPR. Over- Tillægs- KORR. 2. ans. AFVIG- BUDGET Overf. førsler Løn 1. ans. KMB- Tekn. bevilling BUDGET regnskab ELSE AR /15-0,6% regnsk. beslutn. omplac Korr.bud. (1) (2) (3) (4) (5) (5) (6) (7)=(2-6) (8)=(1+7) (9) (10)=(9-8) A. DRIFTSVIRKSOMHED Børne- og Ungdomsudvalget Kultur- og Fritidsudvalget Social- og Sundhedsudvalget Teknik- og Miljøudvalget Økonomiudvalget Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Forventede overførsler 15/ B. ANLÆGSVIRKSOMHED Børn og Ungdom Kultur og Fritid Social og Sundhed Teknik og Miljø Økonomi Forventede overførsler 15/16 C. EJENDOMSSALG DRIFT OG ANLÆG I ALT D. RENTER E. FINANSIERING Udligningsordninger Skatter F. FINANSFORSKYDNINGER G. AFDRAG PÅ LÅN H. OPTAGELSE AF LÅN BEVÆGELSE I LIKVIDER Likvide midler primo Bevægelse i Kursregulering LIKVIDE MIDLER ULTIMO

31 Punkt nr Anslået regnskab Børne- og Ungdomsudvalget 5 Bilag 2 - Side -5 af 64 Bemærkninger til hovedoversigt Generelt Samlet er der tale om et 2. anslået regnskab 2015 der giver en samlet forværring på drift, anlæg og ejendomssalg på 0,3 mio. kr. Forværringen skal endvidere ses i lyset af, at der overføres anlægsprojekter/ejendomssalg på -15,4 mio. kr. til Korrigeres herfor er der tale om en forværring på 15,7 mio. kr. Derudover er der tale om balanceforskydninger på ca. -45 mio. kr. som følge af ændret afregning af A-skat. Det skal bemærkes, at 2. anslået regnskab 2015 er opgjort pr og således er eksklusiv konsekvenserne af mødesager i august I nedennævnte er der nærmere redegjort for afvigelserne inden for de enkelte hovedområder. Driftsvirksomheden (A) Totalt set forventes der merudgifter på 15,8 mio. kr. Den største del af budgetafvigelsen vedrører Udsatte børn, Omsorg, Trafikanlæg, byggesagsgebyrer samt Integration. Omvendt er der en forbedring på dels skoleområdet (kommunale specialskoler), dels beskæftigelsesområdet. Beskæftigelsesudgifterne ligger dog uden for serviceudgifterne. Inden for udsatte børn forventes merudgifter på 8,1 mio. kr. Merforbruget ligger ud over den tillægsbevilling på 3,9 mio. kr., der blev lagt ind ved 1. anslået regnskab 2015, og skal ses i lyset af et markant stigende antal underretninger, og et afledt stigende sagsantal, idet flere børn og unge modtager foranstaltninger. Indenfor omsorg skønnes et merforbrug i 2015 på 7,4 mio. kr. Der er dels tale om et merforbrug på hjælpemidler på 3,0 mio. kr. samt en manglende teknisk regulering af budgettering i forbindelse med, at antallet af plejehjemsboliger på Bredebo rent faktisk er 100 og ikke de budgetterede 96, svarende til en merudgift i 2015 på 2,5 mio. kr. Herudover er der indlagt 0,8 mio. kr. til demografiregulering som følge af den nye befolkningsprognose. Endelig er der en merudgift på Fritvalgsområdet og på hjemmesygeplejen på 7,0 mio. kr. Modsat er der et mindreforbrug på -5,9 mio. kr. vedr. Køb og salg af plejehjemspladser. På trafikanlæg bliver betalingerne til Movia 2,9 mio. kr. højere end budgetteret, dels som følge af merudgifter til den ordinære drift, dels udgifter til en voldgiftssag som DSB og Metroselskabet vandt over Movia. På byggesagsbehandlingen blev der iværksat en ny gebyrstruktur fra 1. januar Det medførte en nedskrivning af budgettet med 2,3 mio. kr. Beregningsforudsætningen for de 2,3 mio. var imidlertid ikke korrekt, hvorfor der skal ske en yderligere nedsættelse på 2 mio. kr. På integration forventes udgifter på ca. 5 mio. kr. til introduktionsprogram og introduktionsydelse i konsekvens af den øgede tilgang af flygtninge, jf. den aftalte kvote på 97 nye flygtninge i Omvendt er der under Renter og finansiering medtaget et ekstraordinært integrationstilskud til flygtninge samt tilskud til boliginvestering til flygtninge på samlet på 2,7 mio. kr. Mindreudgifterne på skoleområdet på -3,0 mio. kr. skyldes færre udgifter på kommunale specialskoler som følge af inklusionsindsatsen i LTK s egne skoler og tilbud. På beskæftigelsesområdet forventes mindreudgifter i 2015 på netto -5,5 mio. kr., primært som følge af mindreudgifter på førtidspension og revalideringsydelser. F.s.v.a. afvigelser på de øvrige områder henvises til de specificerede bemærkningerne til disse.

32 Punkt nr Anslået regnskab Børne- og Ungdomsudvalget 6 Bilag 2 - Side -6 af 64 Bemærkninger til hovedoversigt Anlægsvirksomheden (B) Den samlede anlægsportefølje for 2015 udgør 286,4 mio. kr. (inkl. ejendomskøb) efter at der er genbevilliget overførsler fra 2014 til 2015, indarbejdet konsekvenser af 1. anslået regnskab 2015 samt en række politiske mødesager. En gennemgang af den nuværende anlægsportefølje viser, at der p.t. vil være et behov for anlægsforskydninger fra 2015 til 2016 på 30,2 mio. kr., heraf bl.a. Lindegårdsskolen, Byudvikling og Liv i Lundtofte. Ejendomssalg (C) Budgettet for ejendomssalg er på 243,8 mio. kr. Der forventes p.t. indtægter på 229,0 mio. kr., idet to ejendomme først forventes solgt i Renter og Finansiering (D+E) Inden for renter og finansiering forventes samlet en forbedring på -11,6 mio. kr., fordelt med en forværring på renter på 3,2 mio. kr. som følge af primært kurstab i forbindelse med udtrukne obligationer, en forbedring på tilskud og udligning på -14,3 mio. kr. som henføres til at det i kommuneaftalen er aftalt, at der inden for tilskud/udligning ikke foretages midtvejsregulering samt en forbedring på skatter som følge af kompensation for tilbagebetaling af grundskyld i Der foretages dog midtvejsregulering af henholdsvis Beskæftigelsestilskud (-5,4 mio. kr.) og Parkeringsindtægter (2,5 mio. kr.). Det skal dog bemærkes, at SKAT har foretaget nedsættelser af ejendomsvurderingerne af en lang række ejendomme. En række af disse er blevet behandlet i 2014, og konsekvenserne heraf er indregnet i regnskab Der resterer dog stadigvæk en stor del sager, og konsekvenserne heraf vil indgå i de anslåede regnskaber i takt med behandlingen af de enkelte sager. Balanceforskydninger (F+G+H) Inden for balanceforskydninger var der i 1. anslået regnskab 2015 forventet balanceforskydninger som følge af ændret afregning af A-skat. A-skatten blev i 1. halvår ikke længere afregnet den 1. i den kommende måned men i stedet for den sidste hverdag i måneden, hvilket betød 13 afregninger i SKAT har efterfølgende annulleret den ændrede afregning, hvorfor balanceforskydningen tilbageføres. Konsekvenser for budgetårene Forvaltningen har inden for de enkelte hovedområder opgjort konsekvenserne af afvigelserne i budgetårene Resultaterne er vist på side 8. Det skal bemærkes, at en del af forværringen på driftsvirksomheden rækker ind i overslagsårene. Likviditetsudviklingen I dette anslåede regnskab forventes en ultimobeholdning 2015 på 300,6 mio. kr. I forhold til det oprindelige budget 2015 (173,7 mio. kr.) er der tale om en forbedring på 126,9 mio. kr. En mindre del af forbedringen i 2015 (15 mio. kr.) vil dog blive modsvaret af en forværring i 2016, idet hovedparten af forbedringen skyldes overførsel af anlægsmidler til I særskilt afsnit i redegørelsen er vist kommunens likviditetsudvikling i 2015.

33 Punkt nr Anslået regnskab Børne- og Ungdomsudvalget 7 Bilag 2 - Side -7 af 64 Bemærkninger til hovedoversigt Servicerammen Mio. kr. Serviceudgiftsramme ,6 Serviceudgifter budget ,5 Overførsler , service 47,0 Forventet overførsel (skønnet) -40,0 Sager, tekniske korrektioner m.m. 27,9 2. anslået regnskab ,7 Serviceudgifter i alt pr ,1 Overholdelse af serviceramme -19,5

34 Punkt nr Anslået regnskab Børne- og Ungdomsudvalget 8 Bilag 2 - Side -8 af 64 KONSEKVENSER FOR ÅRENE kr. netto Driftsvirksomhed BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET... Uddannelse og pædagogik... - Klubber Udsatte børn SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET... Træning og omsorg Handicappede og sociale indsatser... Sundhed TEKNIK- OG MILJØUDVALGET... Grønne områder og kirkegårde samt trafik... - Trafikanlæg mv ØKONOMIUDVALGET... Administration Kommunale ejendomme ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESUDV... Beskæftigelse Ydelser og overførsler Nettodriftsområder i alt Anlæg i alt Ejendomssalg i alt Balanceforskydninger SAMLET KONSEKVENS

35 Punkt nr Anslået regnskab Børne- og Ungdomsudvalget Bilag 2 - Side -9 af 64 DRIFTSVIRKSOMHED BEMÆRKNINGER

36 Punkt nr Anslået regnskab Børne- og Ungdomsudvalget Bilag 2 - Side -10 af 64 SAMMENDRAG AF DRIFTSVIRKSOMHED kr. netto 10 OPR. Over- KMB- Tillægs- Korr. 2. ans. Afvig- BUDGET 3.AR førsler Løn 1. ans. be- Tekn. bevilling budget Forbrug Forbrug regnskab else Driftsvirksomhed /15-0,6% regnsk. slutn. omplac pct korr.bud. BØRNE- OG UNGDOMSUDV... Uddannelse og pædagogik... - Skoler ,5% Dagtilbud ,1% Klubber ,8% Udsatte børn ,7% KULTUR- OG FRITIDSUDV... Fritid og Kultur... - Fritid ,8% Idræt ,0% Folkeoplysning ,3% Bibliotek ,6% Kultur ,2% SOCIAL- OG SUNDHEDSUDV... Sundhed og Omsorg ,5% Handicappede og Soc. indsatser ,1% TEKNIK- OG MILJØUDV... Grønne områder og kirkegårde samt trafik... - Grønne områder og kirkegårde ,6% Trafikanlæg mv ,7% Miljø og natur ,8% ØKONOMIUDV... Beredskab ,3% Administration ,4% Puljebeløb ,6% Kommunale ejendomme ,7% ERHVERV- OG BESKÆFTIG.UDV... Beskæftigelse ,5% Ydelser og overførsler ,0% Erhverv ,9% Nettodriftsområder i alt ,6% = merudgift/mindreindtægt - = mindreudgift/merindtægt

37 Punkt nr Anslået regnskab Børne- og Ungdomsudvalget 11 Bilag 2 - Side -11 af 64 BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET Aktivitetsområde: UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK - SKOLER DRIFTSVIRKSOMHED AFVIGELSER Korr. Budget Afvigelse ift. korr. Budget 2015 og BF kr. netto Folkeskoler Fællesudgifter for kommunens samlede skolevæsen Syge- og hjemmeundervisning 501 Pædagogisk psykologisk rådgivning mv Skolefritidsordninger Befordring af elever i grundskolen 336 Specialundervisning i regionale tilbud Kommunale specialskoler Bidrag til statslige og private skoler Efterskoler og ungdomskostskoler Ungdommens Uddannelsesvejledning Produktionsskoler Teatre 285 Ungdomsskolevirksomhed Motorikhuset I alt = merudgift/mindreindtægt - = mindreudgift/merindtægt Kommunale specialskoler Der forventes samlet et mindreforbrug på kommunale specialskoler svarende til -3,5 mio. kr. Heraf indarbejdes -3,0 mio. kr. i 2. AR, da det forudsættes, at ca. 0,5 mio. kr. skal bruges til finansiering af en femte modtageklasse på Lindegårdsskole i 2015 jf. BUU udvalgssag august Det samlede mindreforbrug dækker følgende afvigelser: Kommunal Specialundervisning - Køb Gennemsnitsomkostningen pr. tilbud til specialskole er ca. 0,36 mio. kr. Der er visiteret svarende til 28 helårspladser til tilbud i andre kommuner, hvilket giver en forventet udgift på ca. 10,0 mio. kr. Gennemsnitsomkostningen pr. tilbud til specialtilbud vedr. fritidsdelen er ca. 0,21 mio. kr. Der er 7 helårselever visiteret til tilbud i andre kommuner, hvilket giver en forventet udgift på ca. 1,5 mio. kr. Inklusive udgifter til kørsel på 1,8 mio. kr. er de samlede forventede udgifter til køb af kommunal specialundervisning derved (10 mio. kr. + 1,5 mio. kr. + 1,8 mio. kr.) = 13,3 mio. kr. Det korrigerede budget til køb af pladser udgør ca. 18,7 mio. kr. - der forventes derfor et samlet mindreforbrug på køb af specialundervisning på ca. -5,4 mio. kr. Kommunal Specialundervisning - Salg Der forventes et fald i indtægterne vedrørende salg af kommunal specialundervisning på ca. 0,15 mio. kr. På området er der en indtægtsforventning på ca. 5,4 mio. kr. Gennemsnitsprisen pr. solgt plads (skole+fritid) er ca. 0,58 mio. kr. Der sælges 9 helårspladser, hvilket giver en forventet indtægt på ca. 5,25 mio.kr. Dag og døgntilbud På området for køb af døgn og dagtilbud er der en forventet merudgift på ca. 1,7 mio. kr. Budgettet udgør ca. 6,1 mio. kr. Gennemsnitsomkostningen pr. tilbud er ca. 0,24 mio. kr. Der er 32,5 helårselever visiteret til tilbud, hvilket giver en forventet udgift på ca. 7,8 mio. kr.

38 Punkt nr Anslået regnskab Børne- og Ungdomsudvalget 12 Bilag 2 - Side -12 af 64 BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET Aktivitetsområde: UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK - SKOLER DRIFTSVIRKSOMHED ØVRIGE BEMÆRKNINGER Nedbringelse af akkumuleret merforbrug på Trongårdsskolen Der er indgået aftale med ledelsen på Trongårdsskolen om, at skolens akkumulerede merforbrug i 2011 skal afvikles endeligt i 2015, svarende til ca. 1,2 mio. kr. Skolen har udarbejdet en særlig handleplan for regnskab 2015 og vil på baggrund heraf nedbringe merforbruget i 2015 med 1. mio. kr. Ved 2. AR forventes Trongårdsskolens regnskab i 2015 at udvise et regnskab i balance, i overensstemmelse med handleplanen.

39 Punkt nr Anslået regnskab Børne- og Ungdomsudvalget 13 Bilag 2 - Side -13 af 64 BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGETS UDVALGET Aktivitetsområde: UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK - KLUBBER DRIFTSVIRKSOMHED AFVIGELSER Korr. Afvigelse ift. korr. Budget 2015 og B kr. netto Budget Klubberne - fællesområdet Klubberne, inkl. Club Taarbæk Fritidscenter I alt = Merudgift/mindreindtægt - = mindreudgift/merindtægt Klubberne - fællesområdet Mellemkommunale betalinger Det samlede budget til mellemkommunale betalinger udgør netto -0,4 mio. kr. Samlet forventes en nettoindtægt på ca. -1,0 mio. kr. i 2015, svarende til et mindreforbrug på ca. -0,6 mio. kr. Mindreudgiften skal bl.a. skal ses i lyset af nye principper for den mellemkommunale afregning på klubområdet, idet klubberne nu drives efter folkeskoleloven. Der afregnes nu efter antallet af indmeldte pr. 5. september og ikke faktisk ind- og udmeldelsesdato der er derfor også fortsat usikkerhed om afregning for skoleåret 2015/16. Det er imidlertid forventningen, at der også her vil være mindreforbrug, hvorfor rammen foreløbig reduceres med -0,4 mio. kr. årligt. I 2014 var der et mindreforbrug vedrørende mellemkommunale betalinger på -0,5 mio. kr. Budgetoverskud vedrørende implementering af ny klubstruktur På Økonomiudvalgets møder i maj og juni 2014 blev der afsat 1,4 mio. kr. i 2015 og frem til finansiering af den nye klubstruktur, herunder ny ledelsesstruktur og indførelsen af søskenderabatter. Heri indgik bl.a. budget til opretholdelse af en central medarbejder på klubområdet (områdelederen). På Børne- og Ungdomsudvalgets møde i juni 2014 blev det imidlertid besluttet, at en central medarbejder på ungeområdet ungekoordinatoren ikke skal finansieres via klubområdet. Midlerne hertil afsættes i stedet via inklusionspuljen, jf. Børne- og Ungdomsudvalget i august Den nye ledelsesstruktur på området er nu implementeret. Der forventes herefter et budgetoverskud på -0,5 mio. kr. årligt. dog kun -0,3 mio. kr. i 2015 som følge af ekstraordinære udgifter i forbindelse med en klubleder har fratrådt sin stilling. Budgetrammen på klubområdet tilpasses i overensstemmelse hermed. ØVRIGE BEMÆRKNINGER Prognoserne for indskrivningen tyder på, at det også i 2015 vil blive en udfordring for klubberne, at tilpasse forbruget til aktiviteten også selvom der er mindreforbrug på fællesområdet. Der er to særlige udfordringer i forhold til det forventede regnskab for klubberne: Prognose for indskrivningen. Prognoser for indskrivningen viser, at der også i 2015 kan forventes en generel mindreindskrivning men problemstillingen er væsentlig mindre end i I en prognose for udviklingen i indskrivning viser, at der vil blive en mindreindskrivning i fritidsklubber på 38 pladser, og merindskrivning i ungdomsklubber på 23 pladser. Klubbernes budgetter vil herefter skulle nedskrives med ca. 0,2 mio. kr. Efter indskrivningen af de nye børn i fritids- og ungdomsklub 1. maj er den generelle mindreindskrivningen således mindre end forventet i starten af året. Tilpasning af aktivitet til den lavere indskrivning. Klubberne skal tilpasse aktiviteten til dels den lavere normering i 2015, dels eventuel mindreindskrivning i løbet af 2015, jf. ovenfor. Med en lineær fremskrivning af klubbernes forbrug i det første 7 måneder, vil klubberne (inkl. Taarbæk Fritidscenter), få et decentralt merforbrug på 1,9 mio. kr. før afregning af mindreindskrivning og 2,1 mio. kr. efter afregning af mindreindskrivning. Det samlede merforbrug på området dækker over klubber med både mer- og mindreforbrug. I forhold til prognosen ved 1. anslået regnskab er der tale om en forbedring på 2,2-3,0 mio. kr. afhængig af de her fremlagte prognosemodeller. [Til Direktionen: Ud af den samlede forbed-

40 Punkt nr Anslået regnskab Børne- og Ungdomsudvalget 14 Bilag 2 - Side -14 af 64 BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGETS UDVALGET Aktivitetsområde: UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK - KLUBBER DRIFTSVIRKSOMHED ring vedrører 0,75 mio. kr. at to skoler har overført budget fra skole/sfo området til klubområdet. Omplaceringerne skal ses i lyset af, at skolelederne har fået det samlede ansvar for økonomien på skole, SFO og klub herunder at personalet i videre omfang nu varetager opgaver på tværs mellem områderne. Der bør fremover fastsættes retningslinjer for skoleledernes adgang til at flytte budget mellem de tre områder.] Klubberne blev en del af skolernes organisation 1. august blev anset som et overgangsår, hvor ansvaret for klubbernes økonomi var placeret på centralt niveau. Et merforbrug i klubberne på 3,2 mio. kr. blev derfor finansieret af mindreforbrug på fællesområderne på klubområdet og skoleområdet. Klub Lyngbys økonomi blev herefter afsluttet med udgangen af 2014 og ansvaret er pr. 1. januar 2015 overgået til de enkelte skoler. Uanset et eventuelt mindreforbrug på fællesområdet vil merforbrug på klubberne efter de almindelige styringsprincipper skulle finansieres inden for egne decentrale budgetrammer.

41 Punkt nr Anslået regnskab Børne- og Ungdomsudvalget 15 Bilag 2 - Side -15 af 64 BØRNE- OG UNDGDOMSUDVALGET Aktivitetsområde: UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK - DAGTILBUD DRIFTSVIRKSOMHED AFVIGELSER Korr. Afvigelse ift. korr. Budget 2015 og BF kr. netto Budget Teatre 421 Fælles formål Dagpleje Daginstitutioner Særlige dagtilbud og særlige klubber Tilskud til Puljeordninger og privatinstitutioner I alt = merudgift/mindreindtægt - = mindreudgift/merindtægt Fælles formål (0,4 mio. kr.) Kapacitetspuljeoverskuddet forventes at udgøre et mindreforbrug på -1,9 mio. kr. Foreløbig prognose for lønudgifter på fællesområdet 2015 viser et merforbrug på 0,4 mio. kr. På støttepædagogområdet er der et merforbrug på 4,1 mio. kr. Merforbruget skal ses i sammenhæng med mindreforbruget på -1,2 mio. kr. og -1,7 mio. kr. på hhv. særlige dagtilbud 32 og dagplejen. Mindreforbrug på særlige dagtilbud 32 og dagplejen relaterer sig til en gradvis opgaveflytning til støttepædagogområdet. Det samlede mindreforbrug på de to områder flyttes derfor til støttepædagogområdet, der efter tilpasningen kommer ud med et prognosticeret merforbrug på 1,2 mio. kr. Der forventes et merforbrug på 0,7 mio. kr. på en diverse pulje, der anvendes til betaling af decentrale netværksforbindelser, software licenser samt tolkeregninger. I forhold til Mellemkommunale betalinger forventes en netto merindskrivningsindtægt på -1,5 mio. kr. Da budgettet er på 1,7 mio. kr., forventes der samlet set et mindreforbrug på -3,2 mio. kr. Belægningsregnskabet forventes at komme ud med en merindskrivningsudgift på 0,3 mio. kr. Dagpleje (-1,7 mio.kr.) Foreløbig prognose for 2015 viser et mindreforbrug på -1,7 mio. kr. Dagplejens budgetoverskud har været flerårigt, hvilket bl.a. betød at 2014 budgettet blev reduceret med 3,0 mio. kr. Det reducerede mindreforbrug i 2015, set ift. 2014, skal ses i sammenhæng med at dagplejens budget er blevet reduceret med 1,0 mio. kr. ifm. de godkendte effektiviseringsforslag for budget Daginstitutioner (2,5 mio. kr.) De enkelte institutioners mer- eller mindreforbrug i 2015 er beregnet ud fra en simpel lineær fremskrivning og ud fra denne fremskrivning kommer institutionerne ud med et merforbrug på 6,0 mio. kr. Det vurderes dog, at de fleste institutioner ved årets udgang vil holde sig inden for grænserne +/- 5%, og at institutionerne samlet set vil komme ud af 2015 med et forbrug der balancere med budgettet. Forældrebetaling, søskende tilskud og fripladstilskud: Foreløbig prognose viser et merforbrug på 2,5 mio. kr. Der var et merforbrug i 2014 på 1,4 mio. kr. Særlige dagtilbud 32 (-1,2 mio. kr.) Foreløbig prognose viser et mindreforbrug på -1,2 mio. kr. Særlige dagtilbud har historisk set vist sig svært styrbart.

42 Punkt nr Anslået regnskab Børne- og Ungdomsudvalget 16 Bilag 2 - Side -16 af 64 BØRNE- OG UNDGDOMSUDVALGET Aktivitetsområde: UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK - DAGTILBUD DRIFTSVIRKSOMHED ØVRIGE BEMÆRKNINGER Bruttobevilling ifm. pulje til mere pædagogisk personale i dagtilbud Dagtilbudsområdet har modtaget 2,6 mio. kr. i fm. puljen til mere pædagogisk personale i dagtilbud bevilget af Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold. Bevillingsmæssigt er der tale om en 0-bevilling, idet der skal ansøges om en indtægtsbevilling og en udgiftsbevilling på 2,6 mio. kr. i 2015 og igen i På Børne- og Ungdomsudvalgets møde 26. februar 2015 godkendte udvalget at de afsatte midler søges indenfor kategorien bedre normering i ydertimerne. Udvalget godkendte endvidere, at forældrebetalingsandelen først justeres fra 2017, hvor puljen gives permanent til landets kommuner i fm. Lov og cirkulæreprogrammet.

43 Punkt nr Anslået regnskab Børne- og Ungdomsudvalget 17 Bilag 2 - Side -17 af 64 BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET Aktivitetsområde: UDSATTE BØRN DRIFTSVIRKSOMHED AFVIGELSER Korr. Afvigelse ift. korr. Budget 2015 og B kr. netto Budget Indtægter fra den centrale refusionsordning Særlige klubtilbud Plejefamilier og opholdssteder Forebyggende foranstaltninger Døgninstitutioner Sikrede døgninstitutioner Rådgivning og rådgivningsinstitutioner Ledsageordninger Kontantydelser Flygtninge Udsatte børn - myndighed i alt Gl. Vartov Forebyggelsescentret Udsatte børn - udfører i alt Udsatte børn i alt = merudgift/mindreindtægt - = mindreudgift/merindtægt Ved udgangen af 2. kvartal 2015 forventes der et merforbrug på 8,1 mio. kr. på aktivitetsområdet Udsatte børn i forhold til det korrigerede budget, dvs. ud over de 3,9 mio. kr., der blev lagt ind ved 1. anslået regnskab Årsagen til merforbruget er bl.a. stigende sagsantal, jf. ledelsesinformation, som i 2014 og 2015 viser, at der er et stigende antal underretninger siden Overgrebspakkens implementering i oktober Sagerne har både karakter af lettere rådgivnings- og vejledningsforløb samt behov for foranstaltninger af mere indgribende karakter, med deraf afledte udgifter. Herudover er nogle af de eksisterende sager blevet mere alvorlige og komplekse med et tilsvarende højere udgiftsniveau end tidligere estimeret. Der har på området været en række større lovændringer herunder Barnets reform fra 2011 og Overgrebspakken fra 2013, der begge skærpede kravene til myndighedsarbejdet og et øget fokus på underretningspligten. Den skærpede underretningspligt har medført et stigende antal underretninger vedr. bekymringer for børn og unge, og flere børn modtager foranstaltninger. Der har i 2015 været flere børn/unge end tidligere, hvor det har været nødvendigt med længerevarende individuelle projektanbringelser, hvor indsatsen har været af mere intensiv karakter og længere varighed, da barnets/den unges problemstillinger ikke har kunnet håndteres på traditionelle pædagogiske opholdssteder. Dette forventes alene i 2015 at resultere i et samlet udgiftsniveau på kr. 7,9 mio. kr. Ovenstående er børn/unge, der enten tidligere har været i mindre indgribende foranstaltninger, hvor foranstaltningen er brudt sammen eller børn/unge, som forvaltningen ikke har haft kendskab til. Dette var ikke muligt at estimere ved 1. anslået regnskab. Herudover er der generelt flere komplicerede handicapsager, hvor barnet/den unges handicap er komplekst og med flere diagnoser. Merforbruget ligger hovedsageligt på Plejefamilier og opholdssteder, Forebyggende foranstaltninger og Døgninstitutioner. Jf. tabel 1 er antallet af årsværk, på disse udgiftstunge foranstaltninger, steget fra 2013 til 2015 med 39 årsværk. I samme periode er udgifterne på de samme foranstaltninger steget med 15,9 mio. kr. og gennemsnitsprisen er steget med kr. pr. årsværk.

44 Punkt nr Anslået regnskab Børne- og Ungdomsudvalget 18 Bilag 2 - Side -18 af 64 BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET Aktivitetsområde: UDSATTE BØRN DRIFTSVIRKSOMHED Tabel 1. Udsatte Børn myndighed, økonomisk udvikling : Regnskab 2013 Regnskab 2014 Disponering 2015 Total Årsværk Total Årsværk Total Årsværk Enhedspris Enhedspris Enhedspris Plejefamilier og opholdssteder Forebyggende foranstaltninger Døgninstitutioner Total Kilde: Regnskabstal LTK priser. Det stigende udgiftspres ses ligeledes ud fra ECO-nøgletal på landsbasis og i sammenligningskommuner fra regnskab 2013 til regnskab 2014, jf. tabel 2. Tabel 2. Nettodriftsudgifter til udsatte børn i alt (kr. pr årig): R10 R11 R12 R13 R14 B15 Lyngby-Taarbæk Gentofte Gladsaxe Rudersdal Sammenligningsgrup. Region hovedstade Hele landet Kilde: ECO-nøgletal. ECO-nøgletallenes afgrænsning af udgifterne til udsatte børn er ikke fuldt identisk med aktivitets-området Udsatte børn. Jf. tabel 3 er der historisk set siden 2009 sket et fald i forbruget frem til Herefter er udgifterne steget frem til Samtidig er det oprindelige budget faldet fra 2011 til 2015 og forbliver på dette niveau i overslagsårene.

45 Punkt nr Anslået regnskab Børne- og Ungdomsudvalget 19 Bilag 2 - Side -19 af 64 BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET Aktivitetsområde: UDSATTE BØRN DRIFTSVIRKSOMHED Tabel 3. Udvikling i budget og regnskab for udsatte børn 2016 priser: 115,0 110,0 105,0 100,0 95,0 90,0 85,0 80,0 75, Opr. budget Regnskab Korr. budget Forventede regnskab Kilde: Budget- og regnskabstal LTK priser. På baggrund af den udgiftsudvikling som ses i Lyngby-Taarbæk Kommune og sammenligningskommunerne, og at det ikke forventes, at det nuværende pres på udgifterne ophører, selvom forvaltningen fremkommer med forslag til modgående foranstaltninger, vurderer forvaltningen, at budgetniveauet i overslagsårene ligger for lavt. Forvaltningen foreslår at overslagsårene øges med samme beløb som det aktuelle merforbrug, således at der kommer balance mellem budgettet og de forventede udgifter. De facto vil det betyde et årligt budget som ligger ca. 4 mio. kr. under det regnskab, der nu forventes for 2015, og der skal derfor arbejdes med modgående forslag, der kan sikre budgetoverholdelsen. Udsatte Børn Myndighed Nedenfor uddybes regnskabet på de væsentligste myndighedsområder. Opgørelserne viser antal årsværk indenfor de forskellige foranstaltninger, sammenlignet med den gennemsnitlige pris. Opgørelsen i årsværk er ikke det samme som antal personer og/eller antal sager, men en økonomisk opgørelse der beregner antal måneder for en given foranstaltning. 1 årsværk kan derfor indeholde mange personer med korte foranstaltninger. Fx hvis en person modtager en ydelse 1 måned tæller dette for 1/12 årsværk. På Døgninstitutioner er der en nogenlunde sammenhæng mellem antal personer og årsværk. På de øvrige foranstaltninger er der ikke den samme tendens, da der er mange afgange og tilgange i løbet af en enkelt måned, varigheden af foranstaltningen varierer fra person til person og volumen er større. Indtægter fra den centrale refusionsordning Der skønnes merindtægter på -0,5 mio. kr. De øgede udgifter til særligt dyre enkeltsager resulterer i øget refusion.

46 Punkt nr Anslået regnskab Børne- og Ungdomsudvalget 20 Bilag 2 - Side -20 af 64 BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET Aktivitetsområde: UDSATTE BØRN DRIFTSVIRKSOMHED Plejefamilier og opholdssteder I forhold til 1. anslået regnskab ventes antallet af helårspersoner at stige med 4,2 årsværk fra 54,6 helårspersoner til nu 58,8 helårspersoner. Samtidig er gennemsnitsprisen faldet med kr. fra kr. pr. helårsperson til nu kr. Alt i alt skønnes der merudgifter på 2,0 mio. kr. og et regnskab på 29,6 mio.kr. set i forhold til et budget på 27,7 mio.kr. De forventede merudgifter på 2,0 mio. kr. skyldes hovedsageligt tilgang af nye sager på Opholdssteder (herunder kendte sager flyttet fra andre billigere foranstaltninger) og en teknisk flytning af en sag fra Fast Kontaktperson til Eget værelse samt en ny bevilling på eget værelse. Forebyggende foranstaltninger I forhold til 1. anslået regnskab ventes antallet af helårspersoner på de forebyggende foranstaltninger, hovedsageligt grundet en teknisk fejl, at falde med -13,2 årsværk fra 169,2 helårspersoner til nu 156,0 helårspersoner. Som konsekvens heraf er gennemsnitsprisen steget med kr. fra kr. pr. helårsperson til nu kr. Der har været en markant stigning i de forebyggende foranstaltninger siden 2013, hvor 128 helårspersoner indgik i ordningen. Alt i alt forventes merudgifter på 1,5 mio. kr. i forhold til budgettet på 20 mio.kr. Væksten skyldes hovedsageligt tilgang af 2 nye sager på Økonomisk støtte til udgifter i forbindelse med foranstaltninger, tilgang af 2 nye sager på Rådgivning og afledte ydelser, samt udgifter som ved en teknisk fejl ikke tidligere har været registreret på Rådgivning og afledte ydelser. Herudover skal merforbruget ses i sammenhæng med den generelle strategi på området om at forebygge. Døgninstitutioner I forhold til 1. anslået regnskab er antal helårspersoner steget med 2,4 årsværk fra 14,3 helårspersoner til nu 16,7 helårspersoner på ordningen. Gennemsnitsprisen er meget høj 1,4 mio.kr. pr. helårsperson, og stigningen i årsværk gør at der nu forventes udgifter på 24,1 mio.kr. 4,3 mio.kr. udover budgetrammen. De forventede merudgifter på 4,3 mio. kr. skyldes hovedsageligt øgede udgifter på én sag samt tilgang af 2 nye sager (længerevarende projektanbringelses-ophold, jf. ovenfor).

47 Punkt nr Anslået regnskab Børne- og Ungdomsudvalget 21 Bilag 2 - Side -21 af 64 KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET Aktivitetsområde: FRITID OG KULTUR DRIFTSVIRKSOMHED AFVIGELSER Korr. Afvigelse ift. korr. Budget 2015 og B kr. netto Budget kult.aktivitetspuljen 817 Kultur øvrige Sophienholm 805 Lyngby Stadsarkiv Kultur i alt Idræt Folkeoplysning Øvrig fritid 489 Templet 463 Musikskolen Fritid i alt Bibliotek I alt = merudgift/mindreindtægt - = mindreudgift/merindtægt Ingen afvigelser. ØVRIGE BEMÆRKNINGER Musikskolens Center 2 på Hummeltofteskolen er blevet lukket medio maj, da det har vist sig, at de anvendte lokaler ikke opfylder kravene til sikkerhed, herunder flugtveje mm. Som en foreløbig løsning er undervisningen flyttet fra Hummeltofteskolen til Kulturhuset og ultimo august videre til midlertidige lokaler på Gyrithe Lemchesvej (tidligere ungdomsskole). Dette indebærer, at en del af eleverne ikke har mulighed for at komme til undervisningen, hvilket i første omfang vil medføre tilbagebetaling af elevbetaling. Derudover har der været udgifter til flytningen af udstyr mm., ligesom musikskolen i lyset af lokalesituationen har været nødsaget til at færdiggøre lydisoleringen af et andet lokale på Musikskolen. Der fremsættes forslag om etablering af en permanent løsning for placeringen af undervisningen vedrørende Center 2 i særskilt sag, som forelægges Økonomiudvalget i august 2015.

48 Punkt nr Anslået regnskab Børne- og Ungdomsudvalget 22 Bilag 2 - Side -22 af 64 SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET Aktivitetsområde: SUNDHED OG OMSORG - OMSORG DRIFTSVIRKSOMHED AFVIGELSER Korr. Budget Afvigelse ift. korr. Budget 2015 og BF kr. netto Administration - personalekonti Sekretariat Visitation Frit valg-puljen Hjælpemidler Køb og salg Øvrigt Træning Træning fælles Hjemmeplejen Virum/Sol/ Hjemmeplejen Baune/Lundtofte Service-Team/Madservice Områdecentre Områdecentre fælles Plejehjem Virum/Sol Plejehjem Brede/Baune Plejehjem Lystoftebakken Ældre-pujlen I alt = merudgift/mindreindtægt - = mindreudgift/merindtægt Frit valg og Hjemmesygeplejen (Visitation og Træning) Fritvalgspuljen kapacitetstilpasses årligt på baggrund af den ny befolkningsprognose. I 2015 er der flere ældre - primært ældre over 80 år - end prognosen fra 2014 estimerede. På baggrund heraf skal puljen derfor tilføres ca. 0,83 mio. kr. I overslagsårene er der lidt færre ældre end tidligere forudsat og puljen reduceres derfor med ca. -0,1 mio. kr. i 2016, ca. -0,57 mio. kr. i 2017, ca. -0,85 mio. kr. i 2018 og ca. -0,3 mio. kr. i Desuden, anslås der et samlet merforbrug på områderne Frit valg og Hjemmesygeplejen på samlet ca. 7-8 mio. kr. På begge områder skyldes det forventede merforbrug, at aktiviteten ved gældende timepriser har været højere end budgetlagt på de to centrale puljer: Fritvalgspuljen og Sygeplejepuljen. Dertil kommer, at driftsomkostningerne på fritvalgsområdet også har været højere end den aktivitetsbaserede afregning. Driftsomkostningerne på hjemmesygeplejen har derimod været lavere end den aktivitetsbaserede afregning. Enhedernes driftsomkostninger set i forhold til den aktivitetsbaserede afregning er endnu ikke eksakt fordelt på henholdsvis fritvalgs- og hjemmesygeplejeområdet, idet der bl.a. er konstateret gråzoner i konteringen af sygeplejeydelser mellem de to områder. Det vurderes, at det forventede merforbrug ikke vil kunne reduceres uden samtidigt at ændre i serviceniveauet for borgerne. Der indarbejdes derfor allerede nu 7 mio. kr. i 2. anslået regnskab, som vil blive kvalificeret yderligere frem mod 3. anslået regnskab. Her vil der også ske en fornyet vurdering af størrelsen af fritvalgspulje og sygeplejepuljen for overslagsårene. Herudover er der behov for en merbevilling på 0,5 mio. kr. i 2016 som følge af forsinkelse af udbud af hjemmehjælp. Det er forudsat, at gennemførelsen af udbud af hjemmehjælp vil medføre en økonomisk besparelse på 1 mio. kr. årligt. Det samlede udbud, herunder udarbejdelse af kravspecifiaktion mm., vil dog først være gennemført i 1. halvdel af 2016, hvorfor den forventede økono-

49 Punkt nr Anslået regnskab Børne- og Ungdomsudvalget 23 Bilag 2 - Side -23 af 64 SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET Aktivitetsområde: SUNDHED OG OMSORG - OMSORG DRIFTSVIRKSOMHED miske besparelse kun vil have halv effekt i Udbudsprocessen er især forlænget som følge af, at der i sammenhæng med udbuddet arbejdes med et oplæg til en ny visitationsmodel baseret på besøgsblokke. Visitation Hjælpemidler Regnskabsskønnet for 2015 er vurderet til 23,3 mio. kr., hvilket ligger 3,0 mio. kr. over det korrigerede budget for Hovedforklaringen på afvigelsen er, at der blev overført et merforbrug fra 2014 på 1,5 mio. kr., uden at det i 2015 er muligt at indfri overførslen på området, og at der vil blive afholdt ekstraordinært store boligombygningsudgifter på en enkeltsag på 1,6 mio. kr. Forvaltningen har analyseret hjælpemiddelområdet med henblik på at vurdere om, der er tale om en permanent opdrift i udgifterne, med risiko for en underbudgettering i overslagsårene. Konklusionen er, at det synes ikke at være tilfældet, idet det er det overførte underskud fra 2014 samt den store enkeltsag, der har ført til afvigelsen. Dog vil budgetterne ikke kunne holde, hvis der igen kommer store boligombygningssager. Analysen viser, at forbruget til hjælpemiddelområdet svinger fra år til år, f.eks. var forbruget i 2014 ekstra højt. Men der er ikke et entydigt billede af udviklingen inden for de 25 forskellige grupper af hjælpemidler, som kommunen opererer med. Nogle områder stiger, mens andre falder. Dog kan der konstateres en særlig stor stigning over de seneste 4 år i udgifterne til Kompressionsstrømper, Diabeteshjælpemidler og kategorien Andre hjælpemidler (dækker over en række mindre hjælpemidler, som falder uden for de øvrige kategorier). Til gengæld kan der konstateres fald i udgifterne til kategorierne Optiske synshjælpemidler, Ortopædiske hjælpemidler samt til inkontinens. Det kan i den forbindelse nævnes, at der i perioden er indarbejdet effektiviseringsgevinster for 3,8 mio. kr. Det kan på det foreliggende grundlag ikke konkluderes, om det fuldt ud er lykkedes at hjemtage disse effektiviseringer. Det billede som umiddelbart tegnes er, at der på flere af de områder hvor der er indarbejdet effektiviseringer er væsentlige stigninger. Omvendt kan dette dække over en generel stigning i efterspørgslen, og at det er lykkedes at indkøbe hjælpemidlerne til en lavere pris end inden effektiviseringen. Med henblik på at styrke økonomistyringen vil der i forhold til budgetforudsætningerne for 2016 blive arbejdet med at opstille mere specifikke budgetforudsætninger for væsentlige kategorier på området. Visitationen Køb og salg Foreløbig vurdering baseret på en fremskrivning på CPR-niveau af de eksisterende sager, lyder på en mindreudgift i størrelsesordenen -5,9 mio. kr. Området er gennemgået, forbrug, prognoser, budget samt historik er sammenholdt. Budgettet for køb og salg af plejehjemspladser har tidligere kun været angivet som ét nettobudget. Fremadrettet opdeles budget og forbrug på de respektive områder. Dette vil styrke økonomistyringen af området. Der er ikke indarbejdet konsekvenser for overslagsårene, idet forvaltningen har brug for at tilvejebringe et bedre grundlag for at vurdere de udfordringer og ændringer, der tegner sig i de kommende år, herunder nytilgang. Forvaltningen vil derfor i efteråret lave en grundig analyse af hele området. En analyse hvor både fagligheden, opgaveglidningen fra det regionale til det kommunale niveau, den økonomiske vinkel og historikken kommer med. Områdecentre Plejehjem Plejehjemsområdet, bestående af Virumgård og Solgården, overførte et merforbrug på 1,8 mio. kr. i fra 2014 til P.t. forventes et merforbrug på 1,3 mio. kr. i 2015, som primært er generet i første halvdel af året, hvortil kommer overførslen fra 2014 på 1,8 mio. kr. I alt et samlet merforbrug på 3,1 mio. kr. i Heraf er 2,48 mio. kr. begrundet i, at det i forbindelse med åbningen af det nye Bredebo medio 2014 blev konstateret, at de planlagte 96 plejeboliger undervejs havde fået tilføjet 4 ægteparboli-

50 Punkt nr Anslået regnskab Børne- og Ungdomsudvalget 24 Bilag 2 - Side -24 af 64 SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET Aktivitetsområde: SUNDHED OG OMSORG - OMSORG DRIFTSVIRKSOMHED ger, således at de 96 boliger bestod af 100 plejeboligpladser, uden at der var foretaget en tilsvarende opskrivning af budgettet. Resten er omfattet af overførselsreglerne. Der bør derfor foretages en teknisk budgetkorrektion, hvor såvel 2015 som overslagsårene rettes op. Der er tale om et årligt beløb på 1,75 mio. kr., dog skal der i 2015 også rettes op for den manglende bevilling i 2014, i alt for 2015 er der tale om 2,48 mio. kr. ØVRIGE BEMÆRKNINGER Ældre-puljen Kommunen er blevet tildelt 12,065 mio. kr. i 2015 fra regeringens Ældremilliard, hvorfor der budgetteres med denne forventede indtægt på 12,065 mio. kr., såvel som med en forventet udgift på 12,065 mio. kr. Set under ét er der for kommunen tale om en økonomisk neutral foranstaltning. Madservice Implementeringen af det nye koncept Mad lavet fra bunden på de enkelte plejecentre har udfordret Madservice organisatorisk og økonomisk, idet man har måttet ændre den faglige profil for mange medarbejdere. Endvidere har man været udsat for et ekstraordinært højt sygefravær. Dette har betydet ekstraordinært store personaleomkostninger i det første halvår af Samlet set medfører de skitserede udfordringer, at Madservice pt. vurderes at få et merforbrug på op til 0,5 mio. kr. Det skal bemærkes, at Madservice overførte et merforbrug fra 2014 på 0,6 mio. kr., således at der er tale om en forbedring af årsresultatet i forhold til sidste år. Det vurderes, at man med fordel kan afvikle merforbruget over et par år, idet man således får mulighed for at konsolidere det nye koncept med mere langsigtede løsninger.

51 Punkt nr Anslået regnskab Børne- og Ungdomsudvalget 25 Bilag 2 - Side -25 af 64 SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET Aktivitetsområde: SUNDHED OG OMSORG - SUNDHED DRIFTSVIRKSOMHED AFVIGELSER Korr. Afvigelse ift. korr. Budget 2015 og BF kr. netto Budget Aktivitetsbestemt medfinansiering Specialiseret genoptræning Genoptræning og vedligeholdelsestræning Vederlagsfri fysioterapi Sundhedsfremme og forebyggelse Færdigbehandlede patienter Hospice Frivillighed I alt = merudgift/mindreindtægt - = mindreudgift/merindtægt Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsområdet Forbruget på aktivitetsbestemt medfinansiering ved årets udgang skønnes via en prognose, som baserer sig på aktuelt forbrug og historiske tendenser. Prognosen indikerer p.t. et mindreforbrug i størrelsesordenen 4,6 mio. kr. ved årets udgang. I første halvår har skønnet dog svinget mellem et merforbrug på 2,5 mio. kr. og et mindreforbrug på 5,1 mio. kr. Der er derfor fortsat usikkerhed forbundet med skønnet. På den baggrund indarbejder forvaltningen en mindreudgift på 3,4 mio. kr. i 2015 og 2,0 mio. kr. i overslagsårene ved 2. anslået regnskab. Det forhøjede beløb i 2015 skyldes, at Region Hovedstaden i 2014 valgte at integrere vagtlægeordningen med regionens akuttelefon (1813). I den forbindelse blev der konstateret en utilsigtet stigning i kommunernes medfinansieringsudgifter. Som følge heraf, og på baggrund af meldinger fra regionen, har forvaltningen en begrundet forventning om, at Lyngby-Taarbæk Kommune får refunderet 1,4 mio. kr. i efteråret I forlængelse af prognosens nuværende usikkerhed revurdere beløbets samlede størrelse ved 3. anslået regnskab. Nedgangen skal, udover justeringen pga. 1813, bl.a. ses på baggrund af en nedjustering på 822 mio. kr., der er foretaget i bloktilskuddet vedr. medfinansieringen ved en midtvejsregulering i Nedjusteringen skyldes en fejlberegning af sygehustaksterne, som udgør grundlaget for beregningen af den kommunale medfinansiering. I LTK svarer nedjusteringen til 7,7 mio. kr. Isoleret giver det dermed samlet set et tab for kommunen i Grunden til at udgifterne - trods lavere takster - ikke falder helt som ventet er, at regionen leverer en højere aktivitet end forudsat (altså flere og/eller dyrere ambulante besøg og indlæggelser). Budgetmæssigt for 2015 rettes tabet dog op af en efterregulering vedr på i alt 667 mio. kr. for kommunerne under ét. I LTK svarer det til en tilbageførsel på 6,2 mio. kr. Tilbageførslen vedrører den del af sidste års forbrug, der lå over det niveau for medfinansiering, som Regeringen og KL havde aftalt. Genoptræning og vedligeholdelsestræning Kommunens træningsområde skønnes at få et merforbrug på 3,0 mio. kr. i 2015, som primært skyldes større krav til kommunens ambulante træningsindsats samt en hurtigere udskrivning fra hospitaler, som medfører mere plejekrævende borgere. Konkret drejer det sig om: Stigende aktivitet vedr. den ambulante genoptræning samt træning før varig hjælp Stigende aktivitet vedr. døgngenoptræning samt subakutte pladser og mobilt akutteam Stigende aktivitet og mere komplekse forløb på det neurologiske område Øget behov for tolkebistand

52 Punkt nr Anslået regnskab Børne- og Ungdomsudvalget 26 Bilag 2 - Side -26 af 64 SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET Aktivitetsområde: SUNDHED OG OMSORG - SUNDHED DRIFTSVIRKSOMHED Der er på baggrund af udviklingen lavet et notat, som blev forelagt Social- og Sundhedsudvalget på deres møde den 10. juni. Økonomiudvalget godkendte efterfølgende den 19. juni, at de forventede merudgifter i 2015, samt en mulig finansiering, behandles ved 2. anslået regnskab. Derudover godkendte udvalget, at områdets forventede merudgifter fra 2016 og frem overgår til behandlingen af budget Hospice Første halvår viser et højt forbrug på hospice. Ca. 4/5 af budgettet er brugt, og med en fremskrivning, som tager højde for både aktuelt og historisk forbrug, skønnes et merforbrug på 0,7 mio. kr. Skønnet skal imidlertid nedsættes med 0,1 mio. kr., som LTK modtager i midtvejsregulering af bloktilskuddet. Reguleringen kompenserer for planlagt regional udvidelse af hospicepladser. I alt 23 borgere har opholdt sig på hospice (jan-juni), og opholdene har varet mellem 1 og 79 dage. Det høje forbrug i 2015 skyldes tildels en stigning i antallet af borgere på hospice, men især at antallet, der har haft ophold længere end en måned, er seksdoblet, når man sammenligner første halvår 2015 med første halvår Kommunens udgift til hospice er knap kr. pr. borger pr. døgn, og kommunen hverken visiterer til ydelsen eller beslutter behandlingsniveauet. Derudover har staten i forbindelse med Kræftplan III besluttet at udvide antallet af hospicepladser. Region Hovedstaden udvider derfor i perioden fra 2013 til 2015 med 10 nye pladser.

53 Punkt nr Anslået regnskab Børne- og Ungdomsudvalget 27 Bilag 2 - Side -27 af 64 SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET Aktivitetsområde: HANDICAPPEDE OG SOCIAL INDSATSER DRIFTSVIRKSOMHED AFVIGELSER Korr. Afvigelse ift. korr. Budget 2015 og BF kr. netto Budget Administration 354 Den centrale refusionsordning Voksenspecialundervisning Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse Pleje og Omsorg Forebyggende Indsats Botilb. personer m. særlige sociale problemer Alkoholbehandling Stofmisbrugsbehandling Længerevarende botilbud Midlertidige botilbud Kontakt og Ledsagerpersonordningen Beskyttet beskæftigelse Aktivitets- og samværstilbud Særligt sociale formål Boliger til flygtninge Boligsocialt arbejde 845 Udførerøkonomien Kommunal tandpleje Kommunal sundhedstjeneste I alt = merudgift/mindreindtægt - = mindreudgift/merindtægt Ingen afvigelser. ØVRIGE BEMÆRKNINGER Handicapområdet er udfordret af tilgang af unge og nye sager samtidig med, at nogle af de eksisterende sager er blevet mere komplekse og er tildelt ekstra ressourcer på grundlag af anbefaling fra VISO. I forbindelse med 1. anslået regnskab var der afvigelser på 2,5 mio. kr. angående flygtningeboliger (1,3 mio. kr.), misbrug (1,1 mio. kr.), takster (0,6 mio. kr.) og refusioner (-0,5 mio. kr.). Afvigelsen vedr. flygtningeboliger blev givet som korrektion til budgettet, mens der arbejdes med modgående initiativer på -1,2 mio. kr. vedr. de øvrige afvigelser. De modgående initiativer angår KRAM i psykiatrien (-0,15 mio. kr.), gennemgang af dagtilbud og kørsel, herunder borgere med mere end et dagtilbud (-0,1 mio. kr.) samt reduceret skøn vedr. misbrugsområdet og til- og afgang (-0,95 mio. kr.). Ved 2. anslået regnskab viser prognosen baseret på de aktuelle dispositioner umiddelbart et udgiftspres vedr. længerevarende og midlertidige botilbud på ca. 4,6 mio. kr. ud over områdets budgetramme, såfremt der ikke sker ændringer i 2. halvår. Til- og afgang i 2014 har balanceret, men i 2015 viser prognosen p.t. øget tilgang, lavere afgang og heraf et nettomerforbrug. Derudover er nogle af de eksisterende sager blevet mere komplekse. I forhold til forudsætningerne for budget 2015 er nettotilgangen til længerevarende og midlertidige botilbud ved 2. anslået regnskab ca. 3 helårspersoner fra 135,5 til 138,4 og enhedsprisen er steget med kr. fra kr. til kr. Der er igangsat en aktiv og skærpet gennemgang og vurdering af sager i Center for Social Indsats blandt afdelingsledere og sagsbehandlere for at kunne reducere nuværende forventet forbrug, så budget og forbrug kan balancere ved årets udgang, men der kan blive behov for en merbevilling ved 3. anslået regnskab.

54 Punkt nr Anslået regnskab Børne- og Ungdomsudvalget 28 Bilag 2 - Side -28 af 64 TEKNIK- OG MILJØUDVALGET Aktivitetsområde: GRØNNE OMRÅDER OG KIRKEGÅRDE SAMT TRAFIKANLÆG DRIFTSVIRKSOMHED AFVIGELSER Grønne områder og kirkegårde Korr. budget Afvigelse ift. korr. budget for 2015 og BF kr. netto Fælles formål - Grønne områder og naturpladser Stadions og idrætsanlæg - Andre fritidsfaciliteter 436 Kirkegårde Lystbådehavne mv. 497 Kystbeskyttelse 21 Andre kulturelle opgaver 425 I alt = Merudgift/mindreindtægt - = mindreudgift/merindtægt Øvrige bemærkninger: Grønne områder og Kirkegårde Vurderet ud fra det nuværende forbrug, skønnes det, at den samlede budgetramme kan overholdes i Der er iværksat en analyse af kirkegårdsområdet, for at sikre, at der er balance i forbrug og budget. Budgettet forventes overholdt indenfor aktivitetsområdets ramme. I 2013 var der et merforbrug på hele aktivitetsområdet på 2,1 mio. kr. Baggrunden for merforbruget i 2013 var, at området har gennemgået en stor tilpasning som følge af de besparelseskrav, der er blevet stillet til området over de seneste år, dels i forbindelse med konkurrenceudsættelsen i 2012, dels effektiviseringskrav i forbindelse med sammenlægning af det grønne og det sorte område. Der blev udarbejdet en handleplan godkendt af Teknik- og Miljøudvalget 11. juni 2014 der skulle sikre en indhentning af merforbruget over en 3 årig periode. Handleplanen følges tæt, og i 2014 er merforbruget nedbragt med 0,8 mio. kr. og i 2015 forventes den også overholdt med 0,8 mio. kr. Der henstår således 0,3 mio. kr. som forventes opnået i AFVIGELSER Trafikanlæg Korr. budget Afvigelse ift. korr. budget for 2015 og BF kr. netto Fælles formål 885 Parkering 549 Vejvedligeholdelse mv. 571 Busdrift Delramme for Center for Miljø og Plan, i alt Fælles formål Arbejder for fremmed regning Vejvedligeholdelse mv Belægninger mv Vintertjeneste Turisme Delramme for Center for Areal og Ejendomme, i alt Trafikanlæg mv., alt = Merudgift/mindreindtægt - = mindreudgift/merindtægt

55 Punkt nr Anslået regnskab Børne- og Ungdomsudvalget 29 Bilag 2 - Side -29 af 64 TEKNIK- OG MILJØUDVALGET Aktivitetsområde: GRØNNE OMRÅDER OG KIRKEGÅRDE SAMT TRAFIKANLÆG DRIFTSVIRKSOMHED Center for Miljø og Plan Busdrift Teknik- og Miljøudvalget og Kommunalbestyrelsen har på møder i april 2015 besluttet at genbestille den nuværende busdrift hos Movia i Det eksisterende busnet vil således være uændret i Budgetgrundlaget for 2016 er blevet 1. behandlet i trafikselskabets bestyrelse den 25. juni 2015, ligesom der er opgjort et nyt estimat for regnskab Med udgangspunkt heri er der opgjort nedenstående afvigelser i forhold til det afsatte budget til Movia i Lyngby-Taarbæk Kommunes budget kr Regnskabsskøn Movia Budget LTK Difference (manglende budget) Forklaringer Ordinær drift Voldgift - bagudrettet Voldgift - fremadrettet Efterregulering/ov.fr. vedr Udgifterne til Movia overstiger det afsatte budget i 2015 og frem. Samlet er der et budgetbehov på 2,9 mio. kr. i 2015 stigende til 5,2 mio. kr. i I 2017 og frem er budgetbehovet 1,4 mio. kr. Forklaringerne på det øgede budgetbehov er følgende: Ad Ordinær drift I forhold til det oprindeligt afsatte budget er der ifølge Movia s estimat en opdrift i udgifterne til det ordinære budget (mellem 1,0 og 2,2 mio. kr. årligt). Det ordinære budget afhænger af udviklingen i en række faktorer (udnyttelse af vognplaner, antal passager, indtægt pr. passager, oliepriser, chaufførlønninger mm). Forvaltningen har ikke for nuværende kunnet få en fyldestgørende forklaring fra Movia på udgiftsudviklingen. Sagen vil blive taget op med Movia på et møde i september i Kommunegruppe København Nord (KKN), idet andre omkringliggende kommuner har oplevet lignende udgiftsstigninger. Ad Voldgiftssag DSB og Metroselskabet har anlagt voldgiftssag mod Movia med påstand om, at Movia uretmæssigt har ændret sit tællesystem for passagerer, jf. bl.a. meddelelsessag på Trafik- og Miljøudvalget den 24. februar Movia skulle herved have opnået en større andel af billetindtægterne i hovedstadsområdet i perioden og fremefter. Den 21. januar 2015 har DSB og Metroselskabet fået delvis medhold af voldgiftsretten. Som en konsekvens heraf skal Movia tilbagebetale 161,4 mio. kr. for årene ligesom indtægtsgrundlaget fremover reduceres med 24,8 mio. kr. årligt. De økonomiske konsekvenser af kendelsen er blevet fordelt på kommuner og regioner i forhold til deres andel af billetindtægterne i busdrift. Det betyder, at Lyngby-Taarbæk Kommune for årene skal betale 3,7 mio. kr. vedrørende voldgiftssagen. Fremadrettet ved uændret busdrift vil kommunens årlige udgifter til Movia endvidere stige med 0,4 mio. kr. fra Ad. Efterregulering/overført mindreforbrug fra 2014 Der var et mindreforbrug på busdrift i Lyngby-Taarbæk Kommunes regnskab Mindreforbruget skal dog ses i lyset af en forventet efterregulering i forbindelse med Movia s opgørelse af endeligt regnskab Der blev derfor overført 3,0 mio. kr. til 2015 med henblik på imødegåelse af efterreguleringen. Den opgjorte efterregulering viser sig at udgøre 3,8 mio. kr. Afregningen af efterreguleringen forfalder til afregning januar Center for Areal og Ejendomme Vurderet ud fra det nuværende forbrug, skønnes det, at den samlede budgetramme kan overholdes i 2015.

56 Punkt nr Anslået regnskab Børne- og Ungdomsudvalget 30 Bilag 2 - Side -30 af 64 TEKNIK- OG MILJØUDVALGET Aktivitetsområde: MILJØ OG NATUR DRIFTSVIRKSOMHED AFVIGELSER Korr. Afvigelse ift. korr. Budget 2014 og B kr. netto Budget Naturforvaltningsprojekter 113 Natura Fælles formål (vand) 10 Jordforurening 399 Bærbare batterier 105 Miljøtilsyn (virksomheder) 486 Øvrig planlægning, undersøgelser, tilsyn m.v Fælles formål (varme) Skadedyrsbekæmpelse 336 Erhvervsaffald 3 I alt = Merudgift/mindreindtægt - = mindreudgift/merindtægt Ingen afvigelser. ØVRIGE BEMÆRKNINGER Med udgangen af juni er den samlede forbrugsprocent for aktivitetsområdet på 34 pct. Forbrugsprocenten skal ses i lyset af, at der i forhold til skadedyrsbekæmpelse er bogført store indtægter i april (2,7 mio. kr.), mens de hertil knyttede udgifter endnu ikke er afholdt. Derudover er der overført et mindreforbrug på driften fra 2014 på 1,9 mio. kr., hvoraf 1,3 mio. kr. knytter sig til indsatsplaner under Øvrig planlægning mm. Der har i de tidligere år været overført store mindreforbrug på aktivitetsområdet (2,8 mio. kr. fra 2013 til 2014), som ligeledes primært har vedrørt indsatsplanerne. Mindreforbruget de tidligere år har været forårsaget af forsinkelser fra statens side. Grundlaget for indsatsplanerne er nu på plads og mindreforbruget er disponeret, således at der i 2015 forventes balance i regnskabet.

57 Punkt nr Anslået regnskab Børne- og Ungdomsudvalget 31 Bilag 2 - Side -31 af 64 ØKONOMIUDVALGET Aktivitetsområde: BEREDSKAB DRIFTSVIRKSOMHED AFVIGELSER Korr. Budget Afvigelse ift. korr. Budget 2015 og BF kr. netto Fælles formål Forebyggende -494 Afhjælpende indsats I alt = Merudgift/mindreindtægt - = mindreudgift/merindtægt Ingen afvigelser.

58 Punkt nr Anslået regnskab Børne- og Ungdomsudvalget 32 Bilag 2 - Side -32 af 64 ØKONOMIUDVALGET Aktivitetsområde: ADMINISTRATION DRIFTSVIRKSOMHED AFVIGELSER Korr. Budget Afvigelse ift. korr. Budget 2015 og BF kr. netto Driftssikring af boligbyggeri 429 Jernbanedrift 15 Andre kulturelle opgaver 293 Øvrige sociale formål Fælles formål 189 Kommunalbestyrelsesmedlemmer Kommissioner, råd og nævn 727 Valg m.v Sekretariat og forvaltninger ("0"-løsning) Fælles IT og telefoni Jobcentre Naturbeskyttelse Miljøbeskyttelse Byggesagsbehandling Voksen-, ældre- og handicapområdet Det specialiserede børneområde Administrationsbidrag til Udbetaling DK Tjenestemandspension I alt = Merudgift/mindreindtægt - = mindreudgift/merindtægt Sekretariat og forvaltninger Der flyttes 0,062 mio. kr. fra aktivitetsområdet Beskæftigelse til brug for finansiering af et Effektvurderingsmodul til Opus-LIS ( 0 -løsning). Der overføres fra anlæg et mindreforbrug på 1 mio. kr. til yderligere projektomkostninger til salgsforberedelsen og udviklingen af Dyrehavegårds jorder. Merudgiften skyldes et større antal klagesager, yderligere trafikanalyse m.v. end forventet. Der er således tale om en 0 -løsning. Jobcentre Center for Arbejdsmarked (CAM) modtog i 2014 en midlertidig bevilling til én stilling i tre år. Stillingen nåede ikke at blive besat i 2014, og midlerne for 2014 blev derfor overført til 2015 ved regnskabsafslutningen. Finansiering til stillingen i 2016 og 2017 matcher som følge heraf ikke finansieringskravet for disse år, da midlerne ligger i CAM ønsker således at periodisere midlerne (0,8 mio. kr.) fra 2015 til 2016 og Byggesagsgebyrer Der er fra 1. januar 2015 iværksat en ny gebyrstruktur for byggesagsbehandling, hvor der afregnes gebyr efter en timepris, jf. Økonomiudvalget den 28. august Som en konsekvens heraf blev området bevilget 2,0 mio. kr. Derudover blev der bevilget 0,3 mio. kr. som følge af, at der ikke opkræves gebyrer for den første forhåndsdialog. Ved opgørelsen af økonomien for den nye gebyrstruktur blev det ved en fejl forudsat, at ca. 2/3 af den effektive sagsbehandlingstid vedrører byggeloven. Den rigtige fordeling er 1/3. Da de tidligere indtægter har været i størrelsesordenen 6 mio. kr. årligt blev indtægtsnedgangen derfor opgjort til 2 mio. kr. Der burde rettelig have været søgt bevilling til en indtægtsnedgang på 4 mio. kr. svarende til en yderligere mindreindtægt på 2 mio. kr. årligt.

59 Punkt nr Anslået regnskab Børne- og Ungdomsudvalget 33 Bilag 2 - Side -33 af 64 ØKONOMIUDVALGET Aktivitetsområde: ADMINISTRATION DRIFTSVIRKSOMHED ØVRIGE BEMÆRKNINGER Arbejdsmarkedsprojekter (0-løsninger) Lyngby Taarbæk Kommune har i 2015 modtaget statstilskud til to arbejdsmarkedsprojekter som gennemføres af Center for Arbejdsmarked. Der er alene tale om en bruttoficering af beløbene. (1.000 kr) Fleksjobambassadører 628 Fleksjobambassadører - statstilskud -628 Projekt Intensivt Samtaleforløb Projekt Intensivt Samtaleforløb - statstilskud

60 Punkt nr Anslået regnskab Børne- og Ungdomsudvalget 34 Bilag 2 - Side -34 af 64 ØKONOMIUDVALGET Aktivitetsområde: PULJER DRIFTSVIRKSOMHED AFVIGELSER Korr. Budget Afvigelse ift. korr. Budget 2015 og BF kr. netto Analysepulje 126 Barselspulje 701 Ekstra praktikpladser Jubilæumsgratialer 473 Kapacitetstilpasning børn 135 Konsulent afgift -599 Konsulentbistand 762 Pulje priskorrektion Pulje til inv mhp effekt. hjemfaldsmidler Tilskud til særlige fleks job 191 I alt = Merudgift/mindreindtægt - = mindreudgift/merindtægt Ingen afvigelser. ØVRIGE BEMÆRKNINGER Reduktion af konsulentbistand (status) I budget er det besluttet, at udgifterne til ekstern konsulentbistand skal reduceres. Der er således indarbejdet et sparekrav på i alt 1,6 mio. kr., som skal hentes ved en pålæggelse af en afgift ved anvendelse af eksterne konsulenter. Afgiften udmøntes som en budgetreduktion på de konti der har bogførte udgifter til eksterne konsulenter. Følgende budgetreduktioner er udført efter 2. kvartal kr. Samlet sum forbrugt på ekstern konsulentbistand Samlet budgetreduktion 1. kvartal - drift kvartal - anlæg kvartal - drift kvartal - anlæg I alt

61 Punkt nr Anslået regnskab Børne- og Ungdomsudvalget 35 Bilag 2 - Side -35 af 64 ØKONOMIUDVALGET Aktivitetsområde: KOMMUNALE EJENDOMME DRIFTSVIRKSOMHED AFVIGELSER Korr. budget Afvigelse ift. korr. budget for 2015 og BF kr. netto Ubestemte formål -44 Fælles formål Beboelsesejendomme Erhvervsejendomme Andre faste ejendomme 0 Ejendomsdrift kommunale bygninger Adm.bygninger og Intern service I alt = Merudgift/mindreindtægt - = mindreudgift/merindtægt Kommunale ejendomme Forvaltningen har i 2014 modtaget en bevilling på 2 mio. kr. til juridisk assistance i forbindelse med salg af en række af kommunens ejendomme. Disse midler blev ikke ved bevillingen periodiseret over årerne Således blev der i forbindelse med regnskabsafslutningen 2014 overført 1,5 mio. kr. til Heraf ønskes 0,9 mio. kr. periodiseret til Ejendomsdrift kommunale bygninger Gyrithe Lemches Vej 20, Ungdomsskolen Sagen vedr. genhusning af Lyngby-Taarbæk Ungdomsskole(LTU) som blev behandlet af ØK 11. december 2014, hvor det blev besluttet, at udgifterne til flytning af inventar bl.a. skal dækkes af bygningsdriftsbudget på 1,36 mio. kr. Ejendommen Gyrithe Lemches Vej 20 er ikke overdraget til Maskinmesterskolen per 1. juni 2015 som forventet. Overdragelsen afventer en formel godkendelse af Folketingets Finansudvalg. Det er p.t. usikkert, hvornår en endelig godkendelse vil finde sted. Den manglende overdragelse betyder, at Ejendomsdrift, Kommunale Ejendomme fortsat vil afholde en række bygningsmæssige driftsudgifter uanset om ejendommen står tom. Såfremt en overdragelse af ejendommen trækker ud vil det forventede restdriftsbudget på Gyrithe Lemches Vej ikke kunne dække udgiften til flytning af inventar. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at opgøre et eventuelt forventet merforbrug, da merforbruget vil afhænge af den endelige dato for overtagelse af ejendommen og restbudgettets størrelse på bygningsdriften. I forbindelse med 3. anslået regnskab gives en ny status.

62 Punkt nr Anslået regnskab Børne- og Ungdomsudvalget 36 Bilag 2 - Side -36 af 64 ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET Aktivitetsområde: ERHVERV OG BESKÆFTIGELSE DRIFTSVIRKSOMHED AFVIGELSER Korr. Afvigelse ift. korr. Budget 2015 og BF kr. netto Budget Tilbud til udlændinge - integration mv.: Introduktionsprogram og introduktionsforløb Kontanthjælp til udlændinge omfattet af int Førtidspensioner og personlige tillæg: Personlige tillæg til pensionister Førtidspensioner Indkomsterstattende - og andre kontantydelser: Sygedagpenge Kontanthjælp Dagpenge forsikrede ledige Boligydelse Boligsikring Sociale formål Andre sundhedsudgifter Revalidering mv.: Revalideringsydelse Løntilskud og ledighedsydelse Ressource- og jobafklaringsforløb Arbejdsmarkedsforanstaltninger: Erhvervsgrunduddannelsers skoleophold Driftsudgifter til aktivering Beskæftigelsesindsats forsikrede ledige Løn til forsikrede ledige ansat i 749 Servicejob -14 Seniorjob Beskæftigelsesordninger Driftsudgifter myndighedsudøvelse Erhvervsservice mv.: Turisme 125 Innovation og anvendelse af ny teknologi 862 Erhvervsservice og iværksætteri Aktivitetsområde Beskæftigelse i alt = merudgift/mindreindtægt - = mindreudgift/merindtægt På baggrund af halvårsregnskabet for 2015 vurderes aktivitetsområdet at udvise et samlet mindreforbrug i 2015 på -0,5 mio. kr. Mindreforbruget er sammensat af et merforbrug på integrationsområdet på samlet 5,0 mio. kr., et mindreforbrug til førtidspension og revalideringsydelse på samlet -5,5 mio. kr. og et merforbrug på sygedagpenge på 3,2 mio. kr. som modsvares af et tilsvarende mindreforbrug på jobafklaringsforløb. Introduktionsprogram og introduktionsforløb mv. I henhold til de fastlagte kommunekvoter for 2015 skal Lyngby-Taarbæk modtage 97 nye flygtninge i perioden fra 2. kvartal 2015 til 1. kvartal 2016.

63 Punkt nr Anslået regnskab Børne- og Ungdomsudvalget 37 Bilag 2 - Side -37 af 64 ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET Aktivitetsområde: ERHVERV OG BESKÆFTIGELSE DRIFTSVIRKSOMHED Forbruget på kontoen anslås til et merforbrug på 1,7 mio. kr. i Skønnet baserer sig på det estimerede antal grundtilskudsbeløb for den aktuelle bestand af flygtninge og familiesammenførte under introduktionsprogrammet samt en forudsætning om en nytilgang på 48 personer i 2. halvår svarende til samlet 196 helårspersoner (flygtninge og familiesammenførte). Aktivitetsniveauet forudsættes videreført i 2016 og frem, og rammen for BO-årene opskrives derfor tilsvarende. Kontanthjælp til udlændinge omfattet af introduktionsprogrammet Antallet af borgere med forsørgelsesbevillinger under introduktionsprogrammet udgjorde i 1. halvår i gennemsnit 106 svarende nogenlunde til det dobbelte af niveauet for samme periode året før. Forbruget for 2015 anslås til et merforbrug på 3,3 mio. kr. Skønnet er opgjort på grundlag af en gennemsnitlig nettodriftsudgift pr. helårsperson på kr. og et skøn på 122 helårspersoner, for året som helhed. Aktivitetsniveauet forudsættes videreført i 2016 og frem, og rammen for BOårene opskrives derfor tilsvarende. Førtidspension I forlængelse af 1. anslået regnskab, hvor rammen til førtidspension efter de gamle ordninger blev nedjusteret med -5,0 mio. kr. skønnes der et yderligere mindreforbrug på kontoen på -4,5 mio. kr. fordelt med 1,1 mio. kr. på udgifterne til de gamle ordninger og -3,4 mio. kr. på udgifterne til den nye ordning. Sammenholdt med oprindeligt budget dækker mindreforbruget på den ny ordning over et fald i aktiviteten på 28 helårspersoner. Skønnet for 2015 baserer sig på en lineær fremskrivning af forbruget år-til-dato herunder af de aktuelle regnskabstal for de mellemkommunale betalinger. I prognosen er indregnet et bloktilbeløb på 0,5 mio. kr. til at imødegå eventuel nytilgang og ændringer i de mellemkommunale afregninger mv. i løbet af 2. halvår. Grundet den markante nedjustering af rammen i løbet af året er der indarbejdet et fald i rammen på budgetforslaget for Sygedagpenge og jobafklaringsforløb Aktiviteten år-til-dato ligger i forhold til sygedagpenge 22 helårspersoner over korrigeret budget. Den øgede aktivitet svarer med en budgetteret gennemsnitspris på kr. til et forventet merforbrug på 3,2 mio. kr. I forhold til jobafklaringsforløb ligger aktiviteten år-til-dato på 41 helårspersoner svarende til 37 helårspersoner færre end budgetteret. Under forudsætning af et aktivitetsniveau for året som helhed svarende til aktivitetsniveauet ved halvårsrapporteringen på 51 helårspersoner vil kontoen kunne nedjusteres med 27 helårspersoner svarende til et forventet mindreforbrug på -3,2 mio. kr. Revalideringsydelse Aktiviteten for revalideringsydelse har igennem 1. halvår udvist et fald svarende til en aktivitet, som ligger 27 pct. lavere end samme periode året før. Aktiviteten på området har igennem de senere år ligget nogenlunde stabilt på ca. 35 helårspersoner, og det skønnes på den baggrund, at aktiviteten for året som helhed ikke vil overstige 30 helårspersoner. På baggrund af de gennemsnitlige driftsudgifter på kontoen i 1. halvår vurderes det, at rammen for indeværende år vil kunne nedjusteres med -1,0 mio. kr. Kontoen blev i forbindelse med 1. anslået regnskab nedjusteret med -1,0 mio. kr. i forventning om et forsat stabilt udgiftsniveau svarende til 35 helårspersoner. På baggrund af halvårsregnskabet foreslås niveauet videreført i BO-årene svarende til en nedjustering af rammen med -1,0 mio. kr. årligt.

64 Punkt nr Anslået regnskab Børne- og Ungdomsudvalget 38 Bilag 2 - Side -38 af 64 ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET Aktivitetsområde: ERHVERV OG BESKÆFTIGELSE DRIFTSVIRKSOMHED Driftsudgifter til aktivering I forbindelse med 1. anslået regnskab blev rammen nedjusteret med -2,8 mio. kr. svarende til resultatet af genberegningen af den forventede refusionsindtægt. Med afsæt i regnskabsresultatet for 1. halvår vurderes det, at der fremadrettet ligeledes vil kunne reduceres i råderummet for den ramme, som anvendes til driftsudgifter til aktiviteter for modtagere af hhv. a-dagpenge, kontantog uddannelseshjælp, revalideringsydelse og sygedagpenge. Rammen for 2016 og frem blev i forbindelse med effektiviseringsforslagene for 2016 nedjusteret med -0,5 mio. kr., og på den baggrund foreslås rammen fremadrettet nedjusteret med yderligere -2,0 mio. kr. Til brug for effekt- og resultatmålingen på området foreslår forvaltningen, at kommunens nuværende løsning til ledelsesinformationssystemet Opus-LIS udbygges med et Effektvurderingsmodul, som i forlængelse af refusionsreformen vil kunne understøtte det øgede behov for effektmåling. Udbygningen koster kr., som skal tilføres Center for Borgerservice og Digitalisering, der har økonomisk ansvar for kontrakterne med KMD. Udgiften finansieres af Center for Arbejdsmarkeds aktivitetsramme, hvorfor rammen nedskrives tilsvarende.

65 Punkt nr Anslået regnskab Børne- og Ungdomsudvalget 39 Bilag 2 - Side -39 af 64 ALLE UDVALG Aktivitetsområde: ALLE TEKNISK OMPLACERING MELLEM AKTIVITETSOMRÅDER kr. netto Aktivitetsområde Omplacering mellem aktivitetsområder: Tilbagebetaling efter Momsudligningsordningen (Johannes Fog Fonden) Sundhed og Omsorg -4 do. Finansiering 4 Tilbagebetaling efter Momsudligningsordningen (Asta Petersens Mindefond) Sundhed og Omsorg -65 do. Finansiering 65 Tilbagebetaling efter Momsudligningsordningen Handicap og Soc. (Asta Petersens Mindefond) indsatser -2 do. Finansiering 2 Ejendomsdriftsudgifter til ny idrætsinstitution på Lyngby Stadion Dagtilbud Ejendomsdriftsudgifter til ny idrætsinstitution på Lyngby Stadion Kommunale ejendomme Netto = merudgift/mindreindtægt - = mindreudgift/merindtægt Tilbagebetaling efter Momsudligningsordningen Som følge af Den Kommunale Momsudligningsordning skal kommunen tilbagebetale 17,5 pct. af tilskuddet fra Johannes Fog Fonden til Bredebo/Borrebakken. Beløbet er på kr. Tilbagebetaling efter Momsudligningsordningen Som følge af Den Kommunale Momsudligningsordning skal kommunen tilbagebetale 17,5 pct. af tilskuddet fra Asta Petersens MindeFond til Områdecenter Baunehøj. Beløbet er på kr. Tilbagebetaling efter Momsudligningsordningen Som følge af Den Kommunale Momsudligningsordning skal kommunen tilbagebetale 17,5 pct. af tilskuddet fra Johannes Fog Fonden til Støttecenter Magneten. Beløbet er på kr. Ejendomsdriftsudgifter til ny idrætsinstitution Puljen Ejendomsdriftsudgifter til nyt dagtilbud er reserveret til den nye idrætsinstitution på Lyngby Stadion, og da CAE varetager og afholder udgifterne til el, varme og indvendig vedligeholdelse, er der overført budget fra CUP til CAE.

66 Punkt nr Anslået regnskab Børne- og Ungdomsudvalget Bilag 2 - Side -41 af 64 ANLÆGSVIRKSOMHED INVESTERINGSOVERSIGT MED BEMÆRKNINGER Investeringsoversigten viser rådighedsbeløbene i 2012 i udvalgsog aktivitetsområdeorden

67 Punkt nr Anslået regnskab Børne- og Ungdomsudvalget Bilag 2 - Side -42 af 64 SAMMENDRAG AF ANLÆGSVIRKSOMHED kr. netto 42 Opr. Over- KMB- Tillægs- Korr. 2. ans. Afvigbudget 3.AR førsler Løn 1.ans. be- Tekn. bevilling budget Forbrug Forbrug regnskab else Anlæg /15-0,6% regnsk. slutn. omplac pct korr.bud. BØRN OG UNGDOM... Skoler ,9% Dagtilbud ,0% KULTUR OG FRITID... Idræt ,6% Kultur ,1% SOCIAL OG SUNDHED... Træning og omsorg ,0% Handicappede ,4% Sundhed TEKNIK- OG MILJØ... Grønne områder og kirkegårde ,5% Trafikanlæg mv ,3% Miljø og natur ØKONOMI... Administration ,6% Puljebeløb Kommunale ejendomme ,7% Nettoanlægsområder i alt ,2% Ejendomssalg ,0%

68 Punkt nr Anslået regnskab Børne- og 43 Ungdomsudvalget Bilag 2 - Side -43 af 64 INVESTERINGSOVERSIGT 2015 Beløb i kr. = "Borgernære serviceområder" i h.t. afgrænsningen fra Kvalitetsfonden Konto Tekst Opr. budget 2015 Korr. budget pr (rådighedsbeløb) Nye tidsforskydninger til 2016 m.m. Øvrige ændringer i denne budgetopfølgning Forventes afholdt i 2015 ANLÆGSUDGIFTER SKOLER FOLKESKOLEN M.M. 01 Folkeskoler IT folkesk. Forsøg digitale læringsmidl. U Lindegårdsskolen. Udbygning/ indskoling U Folkesk.reform-Renov.modern.faglok. U FOLKEOPLYSN., FRITIDSAKTIVITET. M.V. 76 Ungdomsskolevirksomhed Ombygn.Trongårdsskole genhusn.ltu U Arealoptimering Trongårdsskolen - (4 spor) 10.kl. permanent placering U Midl.ungdomssko.akt.15-16,Fuglsanggårdskolen (fitness,værested m.m.) U SKOLER I ALT N BØRN DAGTILBUD TIL BØRN OG UNGE 14 Daginstitutioner (indtil skolestart) Taarbæk Børnehus. Samling på Taarbæk Strandvej 84 U Trinbrættet - 20 ekstra børnehavepl. U Etabl. idrætsdaginst. (2 x 100 børn) - Lyngby Idrætsby U BØRN I ALT N IDRÆT FRITIDSFACILITETER 31 Stadion og idrætsanlæg Lyngby Idrætsby - Perman.lysløsning U Bagsværd Rostadion-Opgra.træn.fac. U Lyngby Idrætsby - Sydtribune U Lyngby Idrætsby - Varmtvandsbassin (Svømmehal 2) U Lyngby Idrætsby - Færdiggørelse af stadion (sammenbind. elementer) U FOLKESKOLEN M.M. 18 Idrætsfaciliteter for børn og unge - Lyngby Idrætsby. Breddeidrætsfaciliteter U Lyngby Idrætsby. Svømmehal U Lyngby Idrætsby. Nedrivning og leje af pavilloner U Lyngby Idrætsby. Opvisnings-/ U superligastadion I Lyngby Idrætsby - Institutioner (rest vedr.perm.løsn.ltu og både evt. midl. og gen.løsn.vedr.modtag.kl.) U Lyngby Idrætsby. Retablering af atletikfaciliteter U Note: Mellemtotaler kan afvige grundet afrundingsdifferencer.

69 Punkt nr Anslået regnskab Børne- og 44 Ungdomsudvalget Bilag 2 - Side -44 af 64 INVESTERINGSOVERSIGT 2015 Beløb i kr. = "Borgernære serviceområder" i h.t. afgrænsningen fra Kvalitetsfonden Konto Tekst Opr. budget 2015 Korr. budget pr (rådighedsbeløb) Nye tidsforskydninger til 2016 m.m. Øvrige ændringer i denne budgetopfølgning Forventes afholdt i Lyngby Stadion. Renov. forhus m.v. U Lyngbyhallen U Styrkelse af breddeidræt. Kunstgræsbaner U IDRÆT I ALT N KULTUR FOLKEBIBLIOTEKER 50 Folkebiblioteker Mikrobiblioteker U KULTUREL VIRKSOMHED 64 Andre kulturelle opgaver 0 Udvikl. kulturelle faciliteter (kulturhus) U KULTUR I ALT N TRÆNING OG OMSORG FASTE EJENDOMME 18 Driftssikring af boligbyggeri Baunehøj. 118 boliger. Serviceareal. U Bredebo. Kommunal andel af serviceareal ifm. etabl. af 96 nye boliger. U Bredebo. Statstilskud til serviceareal ifm. etabl. af 96 boliger I Solgården III. Nyt aktivitetscenter U Solgården III. Øvr. adm. arealer U Solgården III. Komm. andel af serviceareal ifm. etabl. af 30 nye boliger. U Solgården III. Statstilskud til serviceareal ifm. etabl. af 30 nye boliger. I Omsorgsboliger. Helhedsplan U TILBUD ÆLDRE OG HANDICAPPEDE 30 Ældreboliger Lån Etablering 40 omsorgsboliger (uden momsafløftning) U Omsorgsbol.Budd.vej 50 - Montering U Plejehjem og beskyttede boliger Bredebo. Montering. U Solgården. Montering. U TRÆNING OM OMSORG I ALT N HANDICAPPEDE FASTE EJENDOMME 11 Beboelse Lån Etablering af midl. flygtningeboliger U TILBUD TIL VOKSNE MED SÆRLIGE BEHOV 42 Botilbud for personer med særlige sociale problemer ( ) Kvindekrisecenter - Flytning til Borrebakken U Note: Mellemtotaler kan afvige grundet afrundingsdifferencer.

70 Punkt nr Anslået regnskab Børne- og 45 Ungdomsudvalget Bilag 2 - Side -45 af 64 INVESTERINGSOVERSIGT 2015 Beløb i kr. = "Borgernære serviceområder" i h.t. afgrænsningen fra Kvalitetsfonden Konto Tekst Opr. budget 2015 Korr. budget pr (rådighedsbeløb) Nye tidsforskydninger til 2016 m.m. Øvrige ændringer i denne budgetopfølgning Forventes afholdt i Botilbud til længerevarende ophold Lån Slotsvænget. Etablering af 32 boliger (uden momsafløftning) U Slotsvænget. Montering U Slotsvænget. Øvrige administrationsarealer U Slotsvænget. Servicearealer U Slotsvænget. Statstilskud I Lån Strandberg. Boliger (uden momsafløftning) U Strandberg. Monteringsudgifter U Strandberg. Serviceareal U Strandberg. Statstilskud I Botilbud til midlertidigt ophold ( 107) Caroline Amalievej Ombygning til almene boliger (uden moms- Lån afløftning) U HANDICAPPEDE I ALT N SUNDHED SUNDHEDSUDGIFTER M.V. 85 Kommunal tandpleje Samling tandplejen - Stor klinikenhed U Samling tandplejen - Lille klinikenhed U Etabl. én tandplejeklinik - Lindegårdsskolen U SUNDHED I ALT N GRØNNE OMRÅDER OG KIRKEGÅRDE FRITIDSOMRÅDER 20 Grønne områder og naturpladser Etablering af sundhedsstier og -pladser U Sti ved Garderhøj Fort U I Kanalvejsgrunden - Byrumsforskøn. U Bellevue Strandpark - Helhedsplan, fase 2 U Grøn plejeplan, udbedr. af efterslæb og udskiftning af træer U KIRKEGÅRDE 40 Kirkegårde Renovering af kirkegårde U HAVNE 41 Lystbådehavne mv. Taarbæk Havn - Istandsættelse 2015 og frem U GRØNNE OMRÅDER OG KIRKEGÅRDE I ALT N Note: Mellemtotaler kan afvige grundet afrundingsdifferencer.

71 Punkt nr Anslået regnskab Børne- og 46 Ungdomsudvalget Bilag 2 - Side -46 af 64 INVESTERINGSOVERSIGT 2015 Beløb i kr. = "Borgernære serviceområder" i h.t. afgrænsningen fra Kvalitetsfonden Konto Tekst Opr. budget 2015 Korr. budget pr (rådighedsbeløb) Nye tidsforskydninger til 2016 m.m. Øvrige ændringer i denne budgetopfølgning Forventes afholdt i 2015 TRAFIKANLÆG KOMMUNALE VEJE 22 Vejanlæg Trafik og infrastruktur i bymidten. P-henvisning. Rest rådighedsbel. '10 U Dialogprojekt - byvision langs Ring 3. LTKs andel af projektleder (Ringbyletbane-samarbejdet) U Renovering af broer U Slidlag. Retablering af veje 2015 og frem. Rådighedsbeløb U Støj: - Støjhandlingsplan - facadeisolering U Støjhandlingsplan - støjskærme/ støjvolde U Cykelstier: - Etablering af cykelstier Hovedgaden syd ml. Jernbanepladsen/ Jægersborgvej U Supercykelstier - Allerødruten U I Supercykelstier - Ring 4-ruten U I Kommunal andel - Supercykelstisekretariatet U Cykelkælder ved Lyngby Station U I Skoleveje: - Sikring af skoleveje. (Rådighedsbeløb rest tidl. år) U Skoleveje. Skiltning mv. ved inst. U Standardforbedr. af færdselsarealer Udskiftning til LED - Trafiksignaler U TRAFIKANLÆG MV. I ALT N MILJØ OG NATUR FORSYNINGSVIRKSOMHEDER 04 Vandforsyning Lån LAR-projekt, Sorgenfrigård Nord U U Lån LAR-projekt, Bondebyen U U MILJØ OG NATUR I ALT N ADMINISTRATION ADMINISTRATIV ORGANISATION 50 Administrationsbygninger Rådhuset. Borgerservicefaciliteter U Nyt rådhus (saml.,ren.,opsig.lejemål T12) U Sekretariat og forvaltninger Etablering af fibernet (WAN) U Implementering af printstrategi U ADMINISTRATION I ALT N Note: Mellemtotaler kan afvige grundet afrundingsdifferencer.

72 Punkt nr Anslået regnskab Børne- og 47 Ungdomsudvalget Bilag 2 - Side -47 af 64 INVESTERINGSOVERSIGT 2015 Beløb i kr. = "Borgernære serviceområder" i h.t. afgrænsningen fra Kvalitetsfonden Konto Tekst Opr. budget 2015 Korr. budget pr (rådighedsbeløb) Nye tidsforskydninger til 2016 m.m. Øvrige ændringer i denne budgetopfølgning Forventes afholdt i 2015 PULJEBELØB FASTE EJENDOMME 10 Fælles formål Lån Grøn klimainvesteringspulje U Anlægspulje (fremtidige anlægsproj.) U Byudvikling Virum, Sorgenfri, Lyngby U Pulje Byudvikling-lysmaster-rostadion U Andre faste ejendomme Pulje Genopretning-modernisering bygningsmasse U PULJEBELØB I ALT N I alt anlægsudgifter (netto)/ordn.anl.ram. N Note: Mellemtotaler kan afvige grundet afrundingsdifferencer.

73 Punkt nr Anslået regnskab Børne- og 48 Ungdomsudvalget Bilag 2 - Side -48 af 64 INVESTERINGSOVERSIGT 2015 Beløb i kr. = "Borgernære serviceområder" i h.t. afgrænsningen fra Kvalitetsfonden Konto Tekst Opr. budget 2015 Korr. budget pr (rådighedsbeløb) Nye tidsforskydninger til 2016 m.m. Øvrige ændringer i denne budgetopfølgning Forventes afholdt i 2015 KØB M.M. OG SALG AF EJENDOMME KOMM. EJENDOMME/KØB M.M FASTE EJENDOMME 10 Fælles formål Køb af ejd. - Budgetaftale U Beboelse Gl. Vartov - Ungdomsboliger U Andre faste ejendomme Køb ejd. - pakket sum, Budg.aft U Trongårdsvej 18 U Kongevejen Etablering fælles driftsplads U Liv i Lundtofte - Arealoptimeringsprojekt U Byfornyelse Byfornyelse Plovvej og Bauneporten U I KOMMUNALE EJENDOMME I ALT N EJENDOMME - EJENDOMSSALG JORDFORSYNING 03 Erhvervsformål Kanalvej - KMB U Ubestemte formål Frikøb af tilbagekøbsdeklarationer '15 N Aflys.tilbagekøbsret.bo.org.ram.aftKK U (KMB ) I FASTE EJENDOMME 11 Beboelse Lundtoftegårdsvej 127 (Østergaard) I Salg af ejendom - Salgspakkke 2 U I Andre faste ejendomme Salg af diverse ejendomme U I Salg af grunde, hvor Strandberg U ligger nu I Salg Nordstrandsv. 101, Nykøbing Sj. U Salg Nordstrandsv. 101, Nykøbing Sj. I Salg af Gyrithe Lemches Vej 20 I Salg af grund, omsorgsboliger I Salg af ejendom I Salg af ejendom I Ny Ulsevej 17, Haslev (lejrskole) U I EJENDOMSSALG I ALT N Køb m.m. og salg af ejendomme i alt N Nettoanlægsportefølje total N Note: Mellemtotaler kan afvige grundet afrundingsdifferencer.

74 Punkt nr Anslået regnskab Børne- og Ungdomsudvalget 49 Bilag 2 - Side -49 af 64 ANLÆGSVIRKSOMHEDEN INVESTERINGSOVERSIGT 2015 MED BEMÆRKNINGER På baggrund af anlægsopfølgningen pr er der redegjort for forventet anlægsforbrug i 2015 og overslagsårene. Ændringerne består næsten udelukkende af forskydninger mellem årene. Der er et samlet justeringsbehov (den totale anlægsramme) på -15,446 mio. kr. i budgetåret Samtidig har det effekter i overslagsårene således, at -24,868 mio. kr. reguleres i 2016, -15,445 mio. kr. reguleres i 2017, 53,490 mio. kr. reguleres i 2018 og 2,018 mio. kr. reguleres i Samlet påvirker det alene totalrammen med -0,250 mio. kr. over hele perioden med specifik effekt i Summen udtrykker dels 1,0 mio. kr., som overgår til drift samt et tilbageført salgskrav (ejendomssalg) på 0,750 mio. kr. Der indgår udgiftsmæssige tidsforskydninger vedr. Lindegårdsskolen, idrætsdaginstitutioner, Omsorgsboliger montering, Byrumsforskønnelse Kanalvejsgrunden, rådhusprojekt m.m., byudvikling Virum, Sorgenfri og Lyngby samt Liv i Lundtofte. På indtægtssiden tidsforskydes vedr. Solgården III, Bredebo, Strandberg, Slotsvænget, cykelkælder Lyngby Station, Supercykelstier hhv. Allerødruten og Ring 4-ruten samt 2 x ejendomssalg. Effekten er over hele perioden budgetneutral. Som det fremgår af investeringsoversigten, forventes under den ordinære anlægsportefølje et samlet nettoanlægsforbrug på 209,829 mio. kr. Dette anlægsforbrug fremkommer således: Oprindeligt nettoanlægsbudget 2015 excl. køb m.m. og salg af ejd ,122 mio. kr. Forskydninger til 2015 i 3. anslået regnskab 2014, der ikke er indarbejdet i Budget ,311 mio. kr. Ordinære nettoanlægsoverførsler fra Regnskab 2014 til Budget 2015 excl. køb m.m. af ejendomme samt ejendomssalg)... 17,513 mio. kr. Overført fra anlæg til drift ang. Regnskab ,057 mio. kr. Overført fra drift til anlæg ang. Regnskab ,653 mio. kr. Etablering af 40 omsorgsboliger Buddingevej 50, byggesagens bruttoficering, KMB ,500 mio. kr. Ekstra pavillon vedr. Trinbrættet 20 børnehavepladser, KMB ,400 mio. kr. Færdiggørelse af breddeidræt, Lyngby Idrætsby (hjemfaldsprovenu), KMB ,000 mio. kr. Udskiftning til LED Trafiksignaler (hjemfaldsprovenu), KMB ,000 mio. kr. Grøn plejeplan, udbedring af efterslæb og udskiftning af træer, (hjemfaldsprovenu), KMB ,000 mio. kr. Etablering af midlertidige flygtningeboliger, KMB ,700 mio. kr. Konsulentbødeafregninger (status pr )... -0,108 mio. kr. Konsulentbødeafregninger (status pr )... -0,240 mio. kr. Forskydninger fra 2015 til senere år ( ) pr ,661 mio. kr. Øvrige ændringer i budgetopfølgning pr ,101 mio. kr. Modgående foranstaltning med konvertering til drift pr , KMB ,048 mio. kr. Forskydninger fra 2015 til senere år ( ) i denne opfølgning ,851 mio. kr. Øvrige ændringer i budgetopfølgning pr ,000 mio. kr. Korr. investeringsoversigt excl. Køb m.m. og salg af ejendomme ,829 mio. kr. * ) * ) Der kan forekomme afvigelser grundet afrundinger.

75 Punkt nr Anslået regnskab Børne- og Ungdomsudvalget 50 Bilag 2 - Side -50 af 64 ANLÆGSVIRKSOMHEDEN Forskydninger fra Ordinær anlægsportefølje Der er følgende korrektioner: Aktivitetsområde (mio. kr., 3 dec.) Justering Hele perioden Skoler/U -5,594 5,594 - Børn/U 3,700-5,000 1,300 - Idræt/U -5,989-4,492 10,481 - Træning og omsorg/n 4,411-4,411 - Handicappede/I 2,080-2,080 - Grønne områder og -4,041 2,023 2,018 - kirkegårde/u Trafikanlæg/N -3,861 5,733-1,813-0,060 - Administration/U -0,977-10,557-39,994 51,528 - Puljebeløb/U -8,581 4,500 4,081 - I alt/n -18,851-10,713-25,945 53,490 2,018 0 Heraf tidsforskydninger -18,851-10,713-25,945 53,490 2,018 0 Heraf øvrige justeringer (+: Udgifter, -: Indtægter), Der kan forekomme afvigelser grundet afrundinger. Forskydninger fra Køb m.m. og salg af ejendomme Aktivitetsområde (mio. kr. 3 dec.) Justering Hele perioden Liv i Lundtofte Arealoptim.proj./U -11,350 0,850 10,500 0 Salg af div.ejd./u = -0,042-0,042 Pulje ext. salgsfr. omk./ Salg af div. ejd./i 3,650 3,650 Salg af Ny Ulsevej 17 0,015 0,015 Ulse lejrskole/u Salg af Ny Ulsevej 17-2,900-2,900 Ulse lejrskole/i Salg af Lundtoftegårdsvej 0,026 0, Øster- gaard /U Salg af ejendom/i 13,755-13,755 Salg af ejendom/i 1,250-1,250 Salg af ejendom/u 0,001 0,001 Pakket sum KMB -1,000-1, /U I alt/n 3,405-14,155 10,500 0,000 0,000-0,250 Heraf tidsforskydninger 3,655-14,155 10,500 - Heraf øvrige justeringer -0,250-0,250 (+: Udgifter, -: Indtægter), Der kan forekomme afvigelser grundet afrundinger. Forskydninger fra Total anlægsramme Aktivitetsområde Justering Hele (mio. kr. 3 dec.) 2015 perioden Total/N -15,446-24,868-15,445 53,490 2,018-0,250 Heraf tidsforskydninger -15,196-24,868-15,445 53,490 2,018 0 Heraf øvrige justeringer -0,250-0,250 (+: Udgifter, -: Indtægter), Der kan forekomme afvigelser grundet afrundinger.

76 Punkt nr Anslået regnskab Børne- og Ungdomsudvalget 51 Bilag 2 - Side -51 af 64 ANLÆGSVIRKSOMHEDEN Bemærkninger vedr. tidsforskydninger Ordinær anlægsportefølje: SKOLER Lindegårdsskolen Udbygning/indskoling Der forskydes 5,594 mio. kr. fra Budget 2015 til Således vil der tilbagestå 3,0 mio. kr. i Årsagen skyldes forsinkelser i tidsplanen. Det derefter korrigerede budget på 26,358 mio. kr. i 2016 forventes anvendt fuldt ud, idet byggeriet skal være gennemført samme år. BØRN Etablering af idrætsdaginstitutioner (2 x 100 børn) Lyngby Idrætsby I sammenhæng med bemærkninger til tekniske bevillingsjusteringer (sidste afsnit) fremrykkes 3,7 mio. kr. fra Budget 2016 til I forlængelse af aktuel tidsplan periodiseres derudover 1,30 mio. kr. fra 2016 til IDRÆT Lyngby Idrætsby Institutioner (rest vedr. permanent løsning LTU og både evt. midl. og generel løsning vedr. modtagerklasser) I sammenhæng til aktuel forventning til anlægsfaserne forskydes indeværende års budget på 5,989 mio. kr. til Ligeledes nedjusteres budgettet for 2016, således at et beløb på ca. 4,492 mio. kr. også skubbes til Herefter vil det korrigerede budgetgrundlag udgøre 0 kr. i 2015, 10,0 mio. kr. i 2016 og 10,481 mio. kr. i TRÆNING OG OMSORG Solgården III Statstilskud til serviceareal ifm. etablering af 30 nye boliger Som følge af forsinkelser med regnskabets afslutning (forventes klart i løbet af 2. halvår 2015), vil hjemtagelsen af statstilskud tidligst kunne ske i løbet af 2. kvt Derfor periodiseres -1,103 mio. kr. fra 2015 til Bredebo Statstilskud til serviceareal ifm. etablering af 96 nye boliger Som følge af forsinkelser grundet voldgiftssag, vil hjemtagelsen af statstilskud tidligst kunne ske i løbet af 4. kvt Derfor periodiseres -3,837 mio. kr. fra 2015 til Omsorgsboliger, Buddingevej 50 - Montering Tidsforskydninger medfører, at monteringsprocessen først er relevant i Af samme årsag flyttes udgiftsbudgettet på 0,529 mio. kr. fra 2015 til Det korrigerede budget for 2016 vil herefter udgøre 1,538 mio. kr. Indflytning er planlagt at ske pr HANDICAPPEDE Strandberg - Statstilskud Som følge af forsinkelser med regnskabets afslutning (forventes klart i løbet af 2. halvår 2015), vil hjemtagelsen af statstilskud tidligst kunne ske i løbet af 2. kvt Derfor periodiseres -0,800 mio. kr. fra 2015 til Slotsvænget - Statstilskud Som følge af forsinkelser grundet bl.a. voldgiftssag, vil hjemtagelsen af statstilskud tidligst kunne ske i løbet af Derfor periodiseres -1,280 mio. kr. fra 2015 til 2016.

77 Punkt nr Anslået regnskab Børne- og Ungdomsudvalget 52 Bilag 2 - Side -52 af 64 ANLÆGSVIRKSOMHEDEN GRØNNE OMRÅDER OG KIRKEGÅRDE Byrumsforskønnelse Kanalvejsgrunden Kanalvejsparken er en del af de byrumsforskønnende aktiviteter og har sammenhæng til løsning for fæstningskanalen. Sidstnævnte er stadig i en indledende plan- og projekteringsmæssig fase og der vil derfor skulle ske en tilpasning. Størsteparten af budgettet for 2015 skubbes derfor ud i årene 2018 og Anlægssummen udgør fortsat 16,140 mio. kr. Efter periodisering vil rådighedsbeløbene fordele sig med 1,0 mio. kr. i 2015, 4,541 mio. kr. i 2016, 4,541 mio. kr. i 2017, 4,041 mio. kr. i 2018 og 2,018 mio. kr. i TRAFIKANLÆG Cykelkælder ved Lyngby Station Projektet er forsinket. Der er p.t. en række fordyrelser i projektet. Besparelsesmuligheder er under afdækning. Forsinkelsen betyder, at man på udgiftsbudgettet periodiserer 6,470 mio. kr. til placering i Tilsvarende føres den nuværende budgetsum på 0,150 mio. kr. fra 2016 til 2017 (nyt slutår). Tilbage bliver 0,30 mio. kr. i 2015 til dækning af evt. omprojektering. I sammenhæng med udgiftsbudgetteringen sker en tilpasning af indtægtsbudgetteringen (statstilskud på 40%), idet -2,310 mio. kr. i 2015 således føres over i 2016 med -0,287 mio. kr., -1,963 mio. kr. i 2017 og kr. i Supercykelstier - Allerødruten I konsekvens af Regnskab 2014 (mindreforbrug på udgiftssiden) tilpasses indtægtsbudgetteringen, idet statsrefusioner hjemtages 1 år forskudt af realiseret forbrug. Således flyttes -0,250 mio. kr. fra 2015 til Afstemning af overslagsårene afventer budgetopfølgning pr , hvor der påregnes en ny tidsforskydning af udgiftssiden 1. etape forventes afsluttet i efteråret 2015, men 2. etape forsinkes givet vis med konsekvenser ud i Supercykelstier Ring 4-ruten I konsekvens af Regnskab 2014 (mindreforbrug på udgiftssiden) tilpasses indtægtsbudgetteringen, idet statsrefusioner hjemtages 1 år forskudt af realiseret forbrug. Således flyttes kr. fra 2015 til Afstemning af overslagsårene afventer budgetopfølgning pr , hvor der påregnes en ny tidsforskydning af udgiftssiden givet vis med konsekvenser ud i 2016 (nyt slutår). ADMINISTRATION Rådhuset - Borgerservicefaciliteter I sammenhæng med rådhusprojektets forsinkelse rykkes budget på 0,977 mio. kr. fra 2015 til Nyt rådhus pakket sum (Samling af funktioner, Renovering af eksisterende rådhus, Afståelse af lejemål T12) KMB har pr (sag nr. 2) drøftet beregninger over mulige løsningsmodeller, som alle tager højde for fredningen af rådhuset. Konklusionen blev, at der skulle foretages yderligere beregninger på, hvorvidt anslåede udgifter kunne holdes nede trods fredning af rådhuset. Derudover er der anmodet om revurdering af arealbehovet på T12, såfremt man flytter personale til rådhuset uden stor renovering. Endelig skal der ske en afklaring af, hvordan klimarenovering kan gennemføres uden genhusning af personale. I lyset af aktuel status forskydes budgettet 1 år længere ud, end der med nuværende budgetlægning er lagt op til. Således flyttes 10,557 mio. kr. væk fra 2016, 39,994 mio. kr. flyttes væk fra 2017 samt og 50,551 mio. kr. tilføres Budgettet på 0,936 mio. kr. i 2015 ændres ikke.

78 Punkt nr Anslået regnskab Børne- og Ungdomsudvalget 53 Bilag 2 - Side -53 af 64 ANLÆGSVIRKSOMHEDEN PULJEBELØB Byudvikling Virum, Sorgenfri og Lyngby Lokalplanlægningen har taget tid grundet involvering af flere ejer samt stor borgerinteresse. Konsekvensen af de tidsplanmæssige forsinkelser betyder, at man alene skal have afsat 0,50 mio. kr. i Restbeløb placeres med hhv. 4,50 mio. kr. i 2016 og 4,081 mio. kr. i Anlægssummen udgør 9,081 mio. kr. og man forventer at fremlægge sag i løbet af 2. halvår 2015, der skal sikre de fornødne frigivelser til disponeringspåbegyndelser. (KØB M.M.) KOMMUNALE EJENDOMME OG SALG AF EJENDOMME I det oprindelige budget til ejendomssalg var budgetlagt en nettoindtægt -60,488 mio. kr. Dertil skal lægges området for køb m.m. af ejendomme, som udgør 29,0 mio. kr. Samlet delramme for Køb m.m. og salg af ejendomme udgjorde derfor ved årets start 31,488 mio. kr. Som led i 3. anslået regnskab 2014 blev der under ejendomssalg overført -34,110 mio. kr. til Samtidig periodiserede man 0,264 mio. kr. til indarbejdelse i 2015 under køb m.m. af ejendomme. I regnskab2014 blev der overført netto 19,039 mio. kr. vedr. køb m.m. af ejendomme og 0,211 mio. kr. under ejendomssalg altså samlet 19,251 mio. kr. under Køb m.m. og salg af ejendomme. Derudover er der på baggrund af udvalgssager foretaget forskydninger under Køb af ejendomme m.m. med fremrykning af beløb fra 2015 til I 1. anslået regnskab 2015 blev der forskudt et salgskrav på -6,0 mio. kr. fra 2015 til Samtidig er det endnu ikke udmøntede salgspulje for 2016 nedskrevet med 1,082 mio. kr. Endelig blev 0,811 mio.kr. af puljen til eksterne salgsfremmende omkostninger periodiseret fra 2015 til Med beslutningen om hjemfaldsagen er der indlagt en korrigeret indtægt på -154,9 mio. kr. Af hjemfaldsmidlerne er der etableret et nyt anlægsprojekt på 8,0 mio. kr. i 2015 vedr. ejendommen Gl. Vartov. Der er samtidig afsat 13,350 mio. kr. i 2015 vedr. Liv i Lundtofte og 1,0 mio. kr. i 2015 vedr. etablering af driftsplads. De to sidstnævnte anlægsprojekter strækker sig ind i kommende budgetår. Disse faktorer er årsagen til, at man pr opererer med et korrigeret nettobudgetgrundlag på -192,371 mio. kr. for delramme Køb m.m. og salg af ejendomme. Bemærkninger vedr. tidsforskydninger - Køb m.m. og salg af ejendomme: Der tidsforskydes nu et salgskrav på -15,005 mio. kr. (2 ejendomme) fra Budget 2015 til Ydermere periodiseres under Kommunale ejendomme (køb af ejendomme m.m.) 11,350 mio. kr. fra Budget 2015 til fordeling i 2016 og 2017 med hhv. 0,850 mio. kr. og 10,50 mio. kr. Justeringen omhandler den udgiftsmæssige side af arealoptimeringsprojektet Liv i Lundtofte Som blev budgetlagt på baggrund af udvalgsbehandling i kommunalbestyrelsen i maj 2015.

79 Punkt nr Anslået regnskab Børne- og Ungdomsudvalget 54 Bilag 2 - Side -54 af 64 ANLÆGSVIRKSOMHEDEN Bemærkninger vedr. øvrige ændringer Køb m.m. og salg af ejendomme: Salg af diverse ejendomme Der tilbageføres salgskrav på -0,750 mio. kr. i 2015, som jf. udvalgssag i kommunalbestyrelsen (sag nr. 16) nu inddrages i arealoptimeringsprojektet for Liv i Lundtofte. Beløbet dækkes nu ind via kassen, men i budgetopfølgningen pr , vil endelig finansiering blive afklaret. Størsteparten af beløbet påtænkes dækket via den sidste provenudel fra salg af Nordstrandsvej 101 Nykøbing Sjælland. Det vil blive præciseret nærmere i 3. anslået regnskab. Af mere teknisk karakter føres salgskravet for Ulse Lejrskole (-2,90 mio. kr. i 2015) ud på eget bevillingsprogram sammen med påbegyndte udgifter til eksterne salgsfremmende omkostninger. Ejendommen forventes fortsat solgt i indeværende år. Projektet for salg af diverse ejendomme påvirkes ikke af de 2 ændringer. Fra puljen for eksterne salgsfremmende omkostninger tilgår i alt kr. i 2015 til dækning af realiseret forbrug på kr. forbundet med salg af lejrskole, kr. forbundet med salg af Lundtoftegårdsvej 127 ( Østergaard ) og kr. forbundet med salg af anden ejendom. Bevillingssiden afstemmes tilsvarende Kanalvej KMB I forbindelse med Kanalvejsprojeket forventes et større mindreforbrug. Der vil senere blive forelagt en sag om anvendelse af disse midler, idet der dog allerede nu er behov for at overføre en mio. kr. yderligere i projektomkostninger til salgsforberedelsen og udviklingen af Dyrehavegårds jorder. Merudgiften skyldes et større antal klagesager, yderligere trafikanalyse m.v. end forventet og omkostningerne i år skønnes således at blive 1 mio.kr. udover de allerede afsatte midler hertil. Der overføres i overensstemmelse hermed 1 mio. kr. til driften. Anlægsbevillingen justeres i overensstemmelse hermed. Supplerende informationer Ejendomssalg: Frikøb af tilbagekøbsdeklarationer 2015 Grundet store årlige udsving er det ikke hensigtsmæssigt forudgående at budgetlægge posten for frikøb af tilbagekøbsdeklarationer. Grundejere kan med kort varsel benytte sig af frikøbsret, hvorfor man ikke på forhånd har solide parametre, at danne et budget ud fra. Derfor foretages justeringen bagudrettet. Normalt reguleres området i form af nettobevillinger, hvor indtægter overstiger udgifterne. Pr er der imidlertid realiseret en merudgift, grundet det faktum, at indtægterne (finansieringsgrundlaget) er ført på forudgående regnskabsår. Området følges løbende og senest via 3. anslået regnskab vil budget og bevilling skulle justeres endeligt. Det er formodningen, at der løber flere indtægter på over 2. halvår, som givet kan dække merforbruget ind isoleret set for dette regnskabsår. Sker dette ikke kan der blive behov for en nettoudgiftsbevilling. Tekniske anlægsbevillingsjusteringer Den samlede anlægsramme: Som følge af anlægssummernes p-/l-justeringer i Budgetaftalen foretages følgende tekniske anlægsbevillingsjusteringer: - Projekt Renovering af broer : kr. (tilbageførsel fra 1AR15)/udgiftsbevilling, - Projekt Renovering af broer : kr. (korrigeret beløb)/udgiftsbevilling. Derudover justeres anlægsbevillinger i forbindelse med sag om Idrætsbyen (KMB , sag 21), idet flytninger mellem de enkelte projektøkonomier betyder, at der skal gives anlægsbevilling på yderligere 1,5 mio. kr. I september 2014 blev givet anlægsbevilling på 2,5 mio. kr. under institutionsbudgettet til dækning af projektering og udbud vedr. både idrætsdagsinstitution (100 børn, men med option for 200 i alt) samt ny ungdomsskole. Efter udskillelse af idrætsdaginstitutionsdelen (KMB , sag nr. 15) fra institutionsbudgettet flyttes andelen på 2,2 mio. kr. over på idrætsdaginstitutionsdelen. De bevillingsmæssige konsekvenser af ovenstående fremgår af bilag for anlægsbevillingsjusteringer til 2. anslået regnskab 2015.

80 Punkt nr Anslået regnskab Børne- og Ungdomsudvalget Bilag 2 - Side -55 af 64 RENTER OG FINANSIERING BEMÆRKNINGER

81 Punkt nr Anslået regnskab Børne- og Ungdomsudvalget 56 Bilag 2 - Side -56 af 64 ØKONOMIUDVALGET Aktivitetsområde: RENTER OG FINANSIERING RENTER OG FINANSIERING AFVIGELSER kr. netto Renter af likvide aktiver Renter af kortfristede tilgodehavender 345 Renter af langfristet gæld Kurstab/-gevinster Renter i alt Tilskud og udligning Skatter -570 Finansiering i alt Renter og finansiering i alt = merudgift/mindreindtægt - = mindreudgift/merindtægt RENTER Renter af likvide aktiver Der forventes en mindreindtægt på renter af likvide aktiver grundet det lave renteniveau (2,0 mio. kr.) samt mindreudgifter til gebyrer (-0,1 mio. kr.). Renter af kortfristede tilgodehavender Merudgiften skyldes dels renter i forbindelse med tilbagebetalinger af ejendomsskatter i forbindelse med nedsættelse af vurderinger (0,1 mio. kr.) samt renter af forsinket betaling af feriepenge (0,245 mio. kr.). Renter af langfristet gæld Der forventes en mindreudgift på kommunens variabelt forrentede lån grundet det fortsat lave renteniveau. Kurstab-/gevinster I forbindelse med anbringelsen af kommunens likvide aktiver er der p.t. realiseret kurstab for ca. 3,0 mio. kr. Kurstabet realiseres dels ved udtrukne obligationer, dels ved køb/salg af obligationer. FINANSIERING Tilskud/udligning Inden for tilskud og udligninger er der tale om følgende ændringer: - Tilskud til boliginvestering flygtninge (-0,972 mio. kr.) - Ekstraordinært integrationstilskud flygtning (-1,740 mio. kr.) - Tilskud til skattenedsættelse (-0,155 mio. kr.) - Tidligere forventede midtvejsregulering udgår (-8,497 mio. kr.) - Kompensation skoler lønkonsekvens af OK15 (0,775 mio. kr.) (overføres til området) - Efterregulering af tilskud/udligning tidligere år (-0,892 mio. kr.) - Midtvejsregulering parkeringsindtægter (2,544 mio. kr. ) - Midtvejsregulering Beskæftigelsestilskud (-5,376 mio. kr. ) Skatter Kommunen har modtaget et tilskud i forbindelse med tilbagebetaling af grundskyld for 2014 på -0,570 mio. kr. For hele landet har der været en pulje på ca. 150 mio. kr. Af puljen har kommunen tidligere modtaget et foreløbigt tilskud på kr. Den endelige fordeling af tilskuddet opgjort ud fra kommunernes bogførte udgifter til grundskyld inkl. Renter betyder et samlet tilskud til kommunen på kr. svarende til en merindtægt på kr.

82 Punkt nr Anslået regnskab Børne- og Ungdomsudvalget Bilag 2 - Side -57 af 64 BALANCEFORSKYDNINGER BEMÆRKNINGER

83 Punkt nr Anslået regnskab Børne- og Ungdomsudvalget 58 Bilag 2 - Side -58 af 64 ØKONOMIUDVALGET Aktivitetsområde: BALANCEFORSKYDNINGER DRIFTSVIRKSOMHED AFVIGELSER kr. netto Forskydninger i aktiver 536 Låneoptagelse Balanceforskydninger Balanceforskydninger i alt = merudgift/mindreindtægt Forskydninger i aktiver vedrørende beløb til opkrævning eller udbetaling for andre Beløbet vedrører en regulering af mellemværende med forsyningen i forbindelse med LARprojekter. Som følge af ministeriets ændringer af kontoplanen på området er beløbet ikke overført i forbindelse med regnskab F.s.v.a. LAR-projekterne er der tale om en 0 -løsning, idet disse i første omgang finansieres ved låneoptagelse Låneoptagelse Som en konsekvens af forskydningen af anlægsprojektet Nyt rådhus sker der tillige en forskydning af låneoptagelsen til energirenovering til projektet. Balanceforskydninger Inden for balanceforskydninger var der i 1. anslået regnskab 2015 forventet balanceforskydninger som følge af ændret afregning af A-skat. A-skatten blev i 1. halvår ikke længere afregnet den 1. i den kommende måned men i stedet for den sidste hverdag i måneden, hvilket betød 13 afregninger i SKAT har efterfølgende annulleret den ændrede afregning, hvorfor balanceforskydningen tilbageføres dog med en skønsmæssigt lidt mindre effekt. Dette skønnes balanceforskydningsmæssigt at forøge den likvide beholdning ultimo 2015.

84 Punkt nr Anslået regnskab Børne- og Ungdomsudvalget Bilag 2 - Side -59 af 64 LIKVIDITETSAFRAPPORTERING

85 Punkt nr Anslået regnskab Børne- og 60 Ungdomsudvalget Bilag 2 - Side -60 af 64 Likviditetsbudget 2015 I Oprindeligt budget 2015 Beløb i mio.kr. Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. I alt Budgetteret (primo 260,9) 451,4 423,7 356,6 297,4 245,8 190,1 374,7 304,3 268,0 230,0 214,9 173,7 II Faktisk Beløb i mio.kr. Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. I alt Faktisk (primo 391,9) 529,3 498,2 709,2 451,9 446,2 385,3 Gennemsnit i måneden (faktisk) 693,6 669,6 654,0 823,5 587,8 581,4 Gennemsnit senest 12 mdr. 561,9 575,5 590,4 616,5 628,5 642,6 Likvide aktiver ultimo måneden og månedens gennemsnit (faktisk) Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. Gennemsnit (faktisk) Gennemsnit senest 365 dage - kassekreditreglen Budgetteret Faktisk Kassebeholdningen ligger ultimo juni væsentligt over det budgetterede niveau. Dette skal dels ses i lyset af en større primobeholdning 2015 på 131 mio. kr., og dels en konsekvens af bevægelser i 2015 på ca. 64 mio. kr. Forskellen mellem den budgetterede og faktiske beholdning var i juni 2015 på 195 mio. kr. Den større primobeholdning på 131 mio. kr. forklarer størstedelen af den samlede positive difference i likvidbeholdningen. Resten af forskellen forklares ved forhold, som er indtruffet i løbet af året I juni udgjorde denne 64 mio. kr. De væsentligste årsager hertil var frikøb af hjemfaldspligtsklausulerne med tilhørende afregning til Københavns Kommune på hhv. 221 og 66 mio. kr. Desuden medførte det ekstraordinære afdrag på lån en ikke-budgetlagt udgift på 100 mio. kr. Derudover er endvidere indgået en indtægt for salg af Gyrithe Lemchesvej.

86 Punkt nr Anslået regnskab Børne- og Ungdomsudvalget Bilag 2 - Side -61 af 64 REGNSKABSOPGØRELSE PR

87 Punkt nr Anslået regnskab Børne- og Ungdomsudvalget Bilag 2 - Side -63 af 64 REGNSKABSOVERSIGT PR

88 Punkt nr. 5 - Status implementering af digital handleplan Bilag 1 - Side -1 af 12 Digital Strategi Center for Uddannelse og Pædagogik Lyngby-Taarbæk Kommune November 2014

89 Punkt nr. 5 - Status implementering af digital handleplan Bilag 1 - Side -2 af 12 DIGITAL STRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET I LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 20. november 2014 Udfordringer Udfordringen for børne- og ungeområdet i Lyngby-Taarbæk Kommune er, hvordan vi fastholder og udvikler det høje faglige niveau og udvikler innovative kompetencer hos vores børn og unge. Udfordringen er at holde fast i det, der fungerer og har været med til at skabe de gode resultater, samtidig med at vores institutioner geares til fremtidens udfordringer og krav. Dette er blandt andet beskrevet i den sammenhængende Børne- og Ungepolitik, mål og rammer for dagtilbud og i skoleudviklingsstrategien samt ambitionen om at ville skabe Danmarks bedste læringsmiljøer. Vi har gode institutioner i Lyngby-Taarbæk Kommune, men vi skal udvikle vores institutioner, så de bliver endnu bedre. I den sammenhængende børne- og ungepolitik har vi som hovedvision, at vores børn og unge skal udvikle sig til at blive selvstædige, nysgerrige og kreative mennesker. Det skal it-strategien være med til at understøtte. Læring og undervisning skal udvikles så den bliver endnu bedre og vi skal hele tiden optimere arbejdsgange og lærerprocesser, så alle børn og unge får det bedst mulige afsæt for deres videre uddannelsesforløb. En øget brug af IT skal målrettet bruges til at sikre, at også børn og unge med særlige behov får det størst mulige udbytte af undervisnings-, lærings- og fritidstilbud. Mere og bedre brug af it kan understøtte en mere målrettet tilrettelæggelse af lærings- og undervisningsforløb og give underviseren og pædagogen en mere fleksibel og effektiv ramme for gennemførelse af læringsprocesser, samt sociale og kreative aktiviteter. Vi skal satse på at udvikle og udbrede de løsninger, der øger læringen hos den enkelte, mindsker ressourceforbruget, fastholder og udvikler kvaliteten og giver det enkelte barn større fleksibilitet og bedre muligheder for aktivt at udvikle færdigheder og kompetencer. Investeringer i infrastruktur, udstyr, digitale læremidler og kompetenceudvikling skal give den ønskede effekt i form af øget læringsudbytte for den enkelte. 2

90 Punkt nr. 5 - Status implementering af digital handleplan Bilag 1 - Side -3 af 12 IT STRATEGIENS FORMÅL I Lyngby-Taarbæk Kommune anser vi digitaliseringen og digitale arbejds- og læreprocesser som et middel til at nå centrale målsætninger i: Den Fællesoffentlige digitaliseringsstrategi og aftale om kommunernes økonomi Børne- og Unge Politikken Inklusionsstrategien Skoleudviklingsstrategien Pejlemærker i Task Force om fremtidens dagtilbud Fælles for alle indsatser på Børne- og Unge området i Lyngby-Taarbæk Kommune står et konstant fokus på børn og unges læreprocesser. Vi anser brugen af it som et middel til at understøtte udviklingen af børn og unge, så de kan lære mere og trives bedre og så flest mulige kan inkluderes i fællesskabet ved inddragelse af de it tekniske hjælpemidler. Formålet med de digitale læreprocesser er at styrke elevernes faglighed og ruste dem bedre til fremtiden. For det at kunne bruge teknologien kreativt og kritisk er i dag en helt nødvendig kompetence. Digitaliseringsstyrelsen, 2012 Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi og aftale om kommunernes økonomi 2012 sætter rammen for en ambitiøs digital udvikling af folkeskolen i samarbejde mellem stat, kommune og forældre. Med strategien skal Folkeskolen udfordre den digitale generation. Det kræver blandt andet el-stik, adgang til skolernes resurser fra egne enheder samt hurtige og sikre netværk. Kommunalbestyrelsen har afsat midler hertil. Denne opgradering er en basal forudsætning for i fuldt omfang at kunne udnytte de digitale muligheder. Skal it udnyttes fuldt ud i læring, skal alle elever have adgang til digitalt udstyr. I Lyngby- Taarbæk Kommune skal det ske ved at skolerne har tilstrækkeligt udstyr til undervisning og at der er mulighed for, at eleverne kan medbringe og anvende eget udstyr i skolen. Med dannelsen af Center for Uddannelse og Pædagogik bredes perspektivet ud til hele 0 18 års området dagtilbud, SFO, skole og klub. It strategiens formål er at understøtte fremtidens digitale læring. It strategien skal sætte rammen for en effektiv og kvalitativ planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogiske aktiviteter i kommunens dagtilbud, skoler og klubber. Lærere og pædagoger skal således kunne agere i en kontekst, hvor it, som et redskab blandt flere, sætter en effektiv ramme om den pædagogiske praksis. En ramme hvor læringsmålet for det enkelte barn og Læring ses som en livslang proces, der starter, når barnet bliver født og finder sted i dagtilbud, skole, fritidstilbud og familien. Vi vil sikre helhedstænkning og et fælles læringsgrundlag for 0 18 års området. Læringsgrundlaget skal binde alle indsatserne sammen gennem et fælles læringssyn og tydelige rammer for det tværfaglige samarbejde Børne- og Ungepolitikken den enkelte unge træder tydeligt frem og hvor planlægning, gennemførelse og evaluering optimeres og kvalitetssikres. Der er således tale om udvikling af ny praksis med afsæt i læringsgrundlaget. 3

91 Punkt nr. 5 - Status implementering af digital handleplan Bilag 1 - Side -4 af 12 Denne strategi skal derfor ses som oplæg til en fælles forståelse af de digitale muligheder i læring og kommunikation og et fokus på, hvilke kompetencer disse muligheder sætter i spil. Således har alle pædagogiske medarbejdere, sammen med forældrene, et fælles ansvar for at udvikle børnene til fremtidens stadig mere digitaliserede samfund. Børne- og Ungepolitikkens mål Flere børn skal lære mere og trives bedre nås blandt andet gennem anvendelse af it. Rum og digitale medier tænkes i højere grad sammen. Koblingen mellem it og indretning hjælper elevernes læring, idet undervisningen rammesættes i højere grad af indretningen. Eleverne kan komme på nettet og være på, de har adgang til samtlige netressourcer med skolens såvel som med eget udstyr. Det er naturligt, at eleverne selv medbringer udstyr. Skolen stiller udstyr til rådighed for de elever, som ikke selv har udstyr. Skoleudviklingsstrategien, 2012 Allerede i førskolealderen bliver de fleste børn fortrolige med digitale muligheder i form af spil, apps og forskellige websteder. Færdighederne opbygges i uformelle læringssituationer hjemme og i mange tilfælde også i institutionerne. I skolen har it en central og lovbunden plads og skal integreres i alle fag som beskrevet i nye Forenklede Fælles Mål. I skolefritidstilbuddene er spilkonsoller som Wii, X- box og Playstation en del af dagligdagen. Nogle steder skabes digital musik og video, og stort set alle unge er aktive på forskellige sociale platforme flere gange dagligt. Læringsperspektivet er uformelt og typisk på de unges egne præmisser. 82 % af de årige bruger mindst tre forskellige it-devices hver dag 1 Alle børn og unge skal ses og værdsættes som unikke personer og sikres ret til faglig, personlig og social udvikling i et ligeværdigt, socialt fællesskab. Barnet skal føle sig som aktør i sit eget liv og opleve at kunne bidrage til og være værdifuld i fællesskabet. Ny definition. Lyngby-Taarbæk Kommunes inklusionsstrategi 2012 Ovenstående understreger vigtigheden af et strategisk fokus på de pædagogiske medarbejderes arbejde med at udvikle digital kompetence hos børn og unge: I leg og uformel læring i dagtilbud I formaliseret læring og undervisning i skolen I digitale projekter og læring i og med sociale netværk i fritidstilbud. Arbejdet med børnenes digitale udvikling foregår allerede i dag på mange niveauer, ofte afhængig af medarbejdernes kompetence og interesse. Strategien og efterfølgende handleplaner skal sikre et fælles mindsteniveau i alle institutioner, så alle børn kan drage fordel af de digitale muligheder. Det gælder ikke mindst når eksempelvis it anvendes til at kompensere for faglige vanskeligheder og dermed fremmer inklusion. Innovation, medborgerskab og internationalisering er vigtige temaer, som i dag ikke kan understøttes uden digitale værktøjer og kompetence. 1 KMD Analyse aug

92 Punkt nr. 5 - Status implementering af digital handleplan Bilag 1 - Side -5 af 12 UDVIKLING AF BØRNS LÆRINGSPOTENTIALE I CENTRUM FOR DEN DIGITALE ANVENDELSE Læring sker i samspil med andre. Digitale læremidler kan understøtte det enkelte barns læring. Udviklingen af læringsmiljøerne på kommunens institutioner handler således også om, hvilke læremidler der kan understøtte og udvikle læringspotentialet hos det enkelte barn og den enkelte unge. I skoleudviklingsstrategien lægges vægt på faglig viden, fordybelse, dannelse og innovative kompetencer som skal ruste eleverne til en fremtid i en globaliseret verden. It er et centralt middel til at understøtte læreprocesser, og it kan kvalificere planlægningen, gennemførelsen og evalueringen af undervisning og pædagogiske aktiviteter. Det voksende marked af digitale læringsplatforme og materialer giver samtidig nye muligheder for at gennemføre undervisning og aktiviteter, som er målrettet det enkelte barns udviklingsniveau og som tager højde for differentieringen i en børnegruppe. Digitale læremidler fungerer som drivkraft og motivation i børnenes læring og dermed antager it strategien et motiverende perspektiv for læring. It skal således være med til at understøtte og udvikle de faglige læringsmiljøer, så børnene lærer mest muligt. Opgaven i dagtilbud, skoler og fritidstilbud bliver at få rammesat aktiviteter omkring det pædagogiske arbejde med it, så brugen af it styrker fagligheden og børnenes læreprocesser. Det er strategiens mål at skabe de bedst mulige læringsbetingelser for hvert enkelt barn, hvor alle børn lærer mere og får kompetencer, der rækker ind i det 21. århundrede. Det gør vi ved at understøtte en mere målrettet undervisning/pædagogiske aktiviteter og frigøre tid til en tættere opfølgning på effekten af undervisningen/de pædagogiske aktiviteter og det enkelte barns læringsmål. Det gør vi ved at stille digitale læremidler til rådighed for hvert enkelt barn, som understøtter arbejdet med læringsmål, læringsdifferentiering og effektmåling. Det gør vi ved at inddrage børnene i deres egne læreprocesser og læringsmål ved udnyttelse af de digitale muligheder. Det gør vi gennem feedback fra voksen til barn og fra barn til voksen, der via bl.a. digitalisering kan gøres mere individuel, direkte og fortløbende. DE DIGITALE MULIGHEDER FOR ARBEJDET MED INKLUSI ON SKAL UDNYTTES I Lyngby-Taarbæk Kommune arbejder vi målrettet med inklusion. Vi ønsker at flere skal lære mere og trives bedre. Der ligger store muligheder i at arbejde målrettet med at udnytte de 5

93 Punkt nr. 5 - Status implementering af digital handleplan Bilag 1 - Side -6 af 12 potentialer, der ligger i digitale læringsplatforme og læremidler. Vi har gode erfaringer med at anvende it på det specialpædagogiske område. Erfaringerne er, at it kan være med til at rammesætte og afhjælpe nogle af de udfordringer, som børn kan være i. It skal således være med til at understøtte den samlede inklusionsindsats i Lyngby-Taarbæk Kommune. Ved at anvende it og de nye digitale redskaber og -platforme, gives der nye muligheder for at arbejde med lyd, billeder, tekst, video og sociale medier. Ved at anvende digitale medier på nye måder, vil alle børn og unge i højere grad kunne inkluderes i almenmiljøet. Med en styrket anvendelse af digitale læremidler og -strategier udvikles praksis i understøttende retning for den samlede inklusionsindsats, så også læringspotentialet hos børn og unge med udfordringer og særlige behov kan realiseres og medvirke til, at alle børn og unge i Lyngby-Taarbæk Kommune får en ungdomsuddannelse. Det er strategiens mål at anvendelse af it i undervisning og pædagogisk praksis, skal øge alle elevers læringspotentiale. Det gør vi ved at øge fokus på befordrende læringsmiljøer, hvor it indgår som en naturlig og understøttende del, som inkluderer alle børns behov og dermed bidrager til at bryde den negative sociale arv. Det gør vi ved at anvende it som motiverende redskab for læring og understøtte børns læring og udvikling af positiv identitet og selvværd. Det gør vi ved at opsætte mål for læringen og systematisk opfølgning. Det gør vi ved udvikle det fysiske og det virtuelle læringsrum. ALLE BØRN SKAL UDVIKLE DIGITAL KOMPETENCE For børn og unge er it et middel blandt mange andre til at lære og blive dygtige. Men it er også en kulturteknik som de skal mestre på samme måde som at læse, skrive, regne og tale engelsk. Og it er en kulturteknik, som rummer både færdigheder og en etisk dimension. Det fælles mål er, at alle børn i dagtilbud, skole og skolens fritidstilbud udvikler digital kompetence. Alle pædagogiske medarbejdere skal bidrage til at dette mål nås. Digital kompetence består af to elementer: Digitale færdigheder og digital dannelse. Digitale færdigheder handler om at kunne anvende de digitale muligheder i bred forstand, til informationssøgning og bearbejdning, fremstilling og præsentation, til underholdning, samfundsdeltagelse og dagligliv. 6

94 Punkt nr. 5 - Status implementering af digital handleplan Bilag 1 - Side -7 af 12 Derfor skal digitale færdigheder indgå på linje med den fysiske, sociale og personlige udvikling i dagtilbuddets læreplaner. I skolen skal digitale medier på lige fod med analoge medier integreres i undervisningen i alle fag. Eleverne skal lære at skifte mellem og blande forskellige typer af medier det vil sige arbejde multimodalt. Det pædagogiske personale skal støtte børnenes forskellige forudsætninger og ressourcer gennem et velgennemtænkt pædagogisk arbejde. Dagtilbuddene skal med andre ord også arbejde didaktisk. Pejlemærker fra Task Force om Fremtidens Dagtilbud Informationskompetence bliver nødvendig i alle fag. Eleverne skal forholde sig til, hvilke informationer de bruger og fra hvilke websteder, der hentes data. De skal vælge medie og produkt - og begrunde deres valg gennem hele processen. Kommunikation, refleksion og videndeling bliver byggesten i læreprocesserne. I skolefritidstilbud til de ældste kan man fx arbejde med avanceret lyd, billeder og video og de unge skal udfordres på både design og indhold. Digital dannelse handler om den enkelte i forhold til den digitale og virtuelle verden. Børn og unge skal kunne vurdere og forholde sig til information, kommunikation og relationer i det virtuelle rum. De skal kende til rettigheder og pligter, muligheder og begrænsninger i denne verden. Et anerkendende læringsmiljø er kendetegnet ved, at de professionelle tager højde for, at børn og unge lærer på forskellige måder. Lærere og pædagoger skal tage udgangspunkt i det enkelte barns ressourcer og forudsætninger samt udfordre og understøtte dem gennem brug af differentierede metoder i undervisning og andre aktiviteter. På den måde skabes de bedste forudsætninger for, at alle børn og unge kan gennemføre en uddannelse Børne- og Ungepolitikken De professionelle voksne har et stort ansvar for den digitale dannelse af børnene i dagtilbud, skole og i skolens fritidstilbud akkurat som de tager ansvar for den almene dannelse. De voksne leder på vej i det indhold som den allestedsnærværende information giver mulighed for. De skal med empati og rollebevidsthed kunne sætte sig ind i de unges situation og være med til at kvalificere valg og nuancere problemstillinger med blik også for den digitale trivsel. Læringsopfattelsen er skiftet fra en forståelse af, at børn gennem forskellige aktiviteter automatisk tilegner sig ny viden og færdigheder, til at læring foregår i fællesskaber, hvor relationerne mellem børn og børn samt børn og voksne er afgørende for resultatet. Undervisningen tilrettelægges i åbne, fleksible og inkluderende læreprocesser, hvor deltagerperspektivet er styrende. Såvel den formelle som uformelle læring kommer i spil i læreprocesserne. Skoleudviklingsstrategien 2012 Det er strategiens mål, at alle børn udfordres, så de får mulighed for at udvikle digital kompetence. Det gør vi ved at sikre en fælles forståelse og et fælles sprog om digital kompetence. Det gør vi med afsæt i nyt, fælles læringssyn og læringsgrundlag. Det gør vi med nye digitale værktøjer der vil støtte og give fremdrift i børnenes læreprocesser 7

95 Punkt nr. 5 - Status implementering af digital handleplan Bilag 1 - Side -8 af 12 MULIGHEDERNE FOR EN UDVIDET OG STYRKET DI ALOG MELLEM INSTITUTION OG FORÆLDRE VIA DIGI TALE PLATFORME SKAL UDNYTTES TIL AT SKAB E DIA- LOG OG ET GODT SAMARBEJDE OM DET ENKELTE BARNS LÆRING Kommunikationen mellem kommunen (institutioner og medarbejdere) og brugerne (forældre, elever og andre samarbejdspartnere) er stort set digitaliseret. Kommunikation med primærbrugerne, dvs. forældre, kolleger, elever kommer for alle til at foregå på de fælles platforme: BørneLynet i dagtilbud Skoleintra og Tabulex SFO i skolen og skolens fritidstilbud Det er et strategisk mål at anvende endnu mere velfungerende og ensartede platforme - så forældre oplever sammenhæng og kontinuitet i samarbejdsformerne med institutionerne og kommunen. Den nationale folkeskoleportal som er besluttet i forbindelse med reform af folkeskolen, træder i kraft i 2016 og vil blive den nye fælles indgang til læring fra 0-16 år. De sociale digitale platforme som fx. Facebook, Twitter, Instagram, Google+ og LinkedIN inddrages i mange virksomheders kommunikationsstrategi. Også medarbejderne i CUP kan mødes med brugere på disse platforme - tilfældigt eller for at møde brugerne hvor de er. Der er et stort pædagogisk udviklingsmæssigt potentiale i de sociale platforme, men samtidig en risiko for at komme til at blande job og privatliv på en uhensigtsmæssig måde. Der er behov for fremadrettede principper for udnyttelsen af de sociale platforme i både kommunikation og pædagogisk arbejde. Mail vil fortsat være den primære digitale kanal mellem kommunens ansatte og andre samarbejdspartnere. Mailkommunikation sker altid med brug af den officielle arbejds- Skolekom eller Lotus Notes. Alle medarbejdere skal tilbydes en arbejds- . Det er strategiens mål at fremme en imødekommende og effektiv digital kommunikation med brugerne Det gør vi således: Fortsætte udvikling af god kommunikation Alle institutioner har digitalt udstyr til medarbejderne Alle medarbejdere tildeles en arbejdsmail De sociale medier inddrages i det professionelle arbejde i relevante sammenhænge Der arbejdes kontinuerligt med den digitale kommunikations muligheder for at inddrage forældrene i børnenes læreprocesser. 8

96 Punkt nr. 5 - Status implementering af digital handleplan Bilag 1 - Side -9 af 12 FORUDSÆTNINGER FOR REALISERINGEN AF STRAT EGIEN ALLE MEDARBEJDERE SKAL HAVE DIGITAL KO MPETENCE Den pædagogiske medarbejder, pædagog, medhjælper, lærer skal på flere niveauer kunne arbejde med og forholde sig til teknik, teknologi, didaktik og organisation. Alle skal på brugerniveau kunne udnytte de relevante samarbejds- og kommunikationsplatforme: BørneLynet, Skoleintra, Skolekom, TabulexSFO og for nogle desuden det kommunale intranet Lynet og mailsystemet Lotus Notes. Alle skal kunne tilrettelægge og facilitere det pædagogiske arbejde med institutionens digitale enheder: Tablets, computere, digitale tavler, digitale kameraer mv. Det pædagogiske personale skal have kompetence i både mediepædagogik og mediedidaktik, dvs. kunne tage stilling til, hvilke medier der skal bruges hvornår, til hvem og hvordan. Det er afgørende for udvikling af digital kompetence. I undervisningen skal man kunne blande forskellige typer af læremidler, hvor noget er didaktiseret, andet er rå information fra nettet. At kunne blende disse forskellige materialer er en kompetence, der i de kommende år skal styrkes. En særlig udfordring ligger i udvikling af kompetence til at iværksætte digitale læreforløb, hvor man slipper kræfterne løs, dvs. didaktisk og metodisk rammesætter forløb, hvor børn/unge anvender digitalt udstyr, tjenester mv., som den professionelle måske ikke kender i alle detaljer. Børn og unge vil med stort udbytte for både sig selv og institutionen, kunne indgå i digitale udviklingsarbejder i form af mediepatruljer, i samarbejde med ressourcepersoner og institutionens ledelse. Her er det oplagt at samarbejde på tværs af traditionelle institutionsskel, jf. Ny Nordisk Skole. Den nødvendige kompetenceudvikling sker mest effektivt i det daglige arbejdsfællesskab. Aktionslæring, sidemandsoplæring, input og inspiration i form af oplæg, workshops mv. samt Læringshusets kursus- og workshoptilbud kommer i spil. Skolerne skal prioritere diplomuddannelse til vejledere i it og læremidler, og til skolefritidstilbud og mediecoach. Kompetenceudviklingen understøtter altså både en fælles standard for alle medarbejdere og specifikke kompetencer hos grupper af medarbejdere. Kompetencenetværk mellem dagtilbud, skoler og klubber etableres for at udnytte ressourcer og sikre videndeling. Kvalificeret arbejde med læring og inklusion i dagtilbuddene kræver at ledelsen prioriterer, at ledelse og personale kan planlægge, reflektere over og drøfte den pædagogiske praksis. Pejlemærker fra Task Force om Fremtidens Dagtilbud 9

97 Punkt nr. 5 - Status implementering af digital handleplan Bilag 1 - Side -10 af 12 Det er strategiens mål at udvikle medarbejdernes digitale kompetence. Det gør vi således: Der udarbejdes handleplaner for dagtilbud, skole og skolefritidstilbud med konkrete initiativer baseret på: o Etablering af læringsfællesskaber for de professionelle inden for og på tværs af institutionerne o Systematisk videndeling med afsæt i best practice og next practice o Igangsætning af kompetencenetværk på tværs af institutionstyper Fremrykning af uddannelse af it- og medievejledere, mediecoach og digitale ressourcepersoner i dagtilbuddene. DIGITALISERING SKAL FORBEDRE ARBEJDSGANGE OG LÆRING Viden og data er isoleret i mange forskellige systemer og steder på nettet, i kommunale eller nationale platforme. Der er et stort behov for præsentation og umiddelbar adgang til relevante data for medarbejderne. Skolerne er kommet et godt stykke ad den vej med Skoleintraplatformen. Skolefritidstilbud indfører nu et informationssystem, der understøtter børnenes dagsprogrammer, aftaler mv. BørneLynet i dagtilbuddet understøtter ligeledes kommunikation, aftaler, dokumentation mv. Den kommende Folkeskoleportal vil samle de mest relevante data for lærere, pædagoger og forældre. Den generelle udvikling af it didaktiske platforme og pædagogiske materialer giver nye muligheder for planlægning og gennemførelse af pædagogiske aktiviteter. Disse nye muligheder fordrer en gennemgribende ny måde at tænke læring på. Samtidig skal organiseringen af forberedelsen af de pædagogiske aktiviteter ske på nye og mere effektive måder. Igennem digitalisering og it teknologi udvikles lærer- og pædagogrollen med fokus på nye læringsprocesser, et øget fokus på læringsprogressionen hos det enkelte barn og den enkelte elev. En øget videndeling mellem lærere og pædagoger, giver nye muligheder for at optimere planlægning, gennemførelse, evaluering og effektmåling af de planlagte aktiviteter. It strategien sætter retningen for en samlet organisations- og kulturudvikling på kommunens institutioner. De professionelle skal have et indgående kendskab til det enkelte barn, og der skal være et tæt og systematisk samarbejde på tværs af dagtilbud, skoler, fritids- og ungdomsinstitutioner omkring overgange mellem de forskellige tilbud. Børne- og Ungepolitikken Det øgede fokus på it og digitalisering skal gøre det nemmere og mere effektivt for det pædagogiske personale at arbejde med det enkelte barns og den enkelte elevs læringsproces. Samtidig skal en øget inddragelse af it understøtte lærere og pædagogers arbejde og skabe optimale rammer for nye og mere effektive måder at planlægge lærings- og undervisningsforløb på. 10

98 Punkt nr. 5 - Status implementering af digital handleplan Bilag 1 - Side -11 af 12 Et mere kompetent overblik over data skal være med til at sikre et stærkere fokus på læringsmål for den enkelte og bidrage til at lærere og pædagoger kan måle effekten af de pædagogiske aktiviteter. Det er strategiens mål, at flere elever lærer mere og trives bedre. Det gør vi ved hjælp af digitale værktøjer til det pædagogiske personale som: Styrker og synliggør børnenes læreproces gennem klare og relevante læringsmål med fortløbende feedback Nemt og effektivt integrerer relevante data og ressourcer for den enkelte lærer/pædagog Forenkler administration og styring. INFRASTRUKTUR OG SYSTEMER SKAL MATCHE FREMTIDENS BEHOV Digitaliseringen og anvendelsen af digitale værktøjer stiller store krav til infrastrukturen. Der er afsat midler til udbygning af skolernes trådløse net, så alle elever kan være online med to enheder hver i løbet af Daginstitutionerne har fået trådløst net i 2010, mens klubbernes situation på dette område varierer. Infrastrukturen skal give adgang til de relevante systemer, både fra institutionernes egne enheder og private enheder, fx børnenes og de unges egne computere og tablets. Det digitale arbejde skal kunne foregå på tværs af netværk og digitale enheder. På skoleområdet er der igangsat et projekt, som skal åbne skolens systemer. Fremadrettet skal der prioriteres indkøb af webbaserede systemer og læremidler, der er tilgængelige fra alle enheder (computere og tablets). På skolerne har der været fokus på sikkerhed, overvågning og stabil drift. Vi vil i fremtiden fokusere på åbne og driftssikre systemer, som sikrer hurtige og fleksible opdateringsmuligheder. Der skal etableres en ny, åben tilgang, der kan sikre at nye medier hele tiden kan indarbejdes og være tilgængelige. Handleplanen skal beskrive løsning, opgaver og ansvar. Der skal være kommunalt digitalt udstyr i alle institutioner. I daginstitutioner skal der være udstyr til personalebrug og til brug sammen med børnene. 98 pct. af de danske elever har adgang til computer med internet i forbindelse med deres skolearbejde i hjemmet. I tre ud af fire danske hjem er der mindst tre computere. Digitaliseringsstyrelsen,

99 Punkt nr. 5 - Status implementering af digital handleplan Bilag 1 - Side -12 af 12 I skolerne skal der være digitalt udstyr i et omfang så digital undervisning kan gennemføres som en naturlig og integreret del af undervisningen. Eleverne skal kunne benytte egne enheder på lige fod med skolens. Underviserne skal have stillet udstyr til rådighed for brug i undervisning, planlægning og evaluering. Skolerne skal råde over enheder til en række faste funktioner, fx tavlecomputere, video- og lydredigering. I 2013 er der ca. 5 elever om hver skole-it-arbejdsplads. Dette niveau er alt for lavt til at kunne gennemføre it-baseret undervisning. Der skal i handleplanen beskrives forslag til forbedring af skolernes niveau på dette område. I skolefritidstilbuddene skal der fortsat være digitalt udstyr, som skal fungere som værksteder med fokus på læring og dannelse, når børn og unge bruger de sociale medier. Der skal være mulighed for forskellige former for spil og derudover skal der være en række faste funktioner som understøtter film- og musikproduktion, lektiecafé, projektværksted og legecafé i samarbejde med daginstitutionsområdet. Alle de oprindelige klubber har etableret computerrum i Der skal skabes mulighed for tværgående brug af disse. Det er strategiens mål, at infrastrukturen i alle institutioner i CUP understøtter digitalisering og digitalt arbejde. Det sker ved: Handleplaner udarbejdes indeholdende konkrete og nødvendige initiativer bl.a.: o Udvidelse af antal enheder på skolerne o Kortlægning af kompetencebehov og beskrivelse af mulige aktionslæringsforløb på institutionerne o Kortlægning og rådgivning i forhold til etablering af sikker opbevaring af elevernes udstyr på den enkelte skole o Prioritering af webbaserede systemer og læremidler frem for installerede systemer og programmer. 12

100 Punkt nr. 5 - Status implementering af digital handleplan Bilag 2 - Side -1 af 20 Handleplan for Digital Strategi Center for Uddannelse og Pædagogik Lyngby-Taarbæk Kommune November

101 Punkt nr. 5 - Status implementering af digital handleplan Bilag 2 - Side -2 af 20 Handleplan for det pædagogiske, digitale arbejde i dagtilbud, skole og skolefritidstilbud i Lyngby-Taarbæk Kommune Denne handleplan (vedtaget november 2014) er udarbejdet af Center for Borgerservice og Digitalisering og Center for Uddannelse og Pædagogik. Den tager udgangspunkt i den udarbejdede digitale strategi og beskriver, hvordan strategien kan gennemføres. Strategien bygger, som alle andre indsatser på Børne- og Ungeområdet i Lyngby-Taarbæk Kommune, på et tydeligt og konstant fokus på børn og unges læreprocesser. Strategien skal sikre et fælles kommunalt niveau i alle kommunens institutioner, som betyder, at alle børn og unge kan drage fordel af de digitale muligheder. Den digitale strategi rammesætter fem områder, som vi i Lyngby-Taarbæk Kommune vil rette fokus mod, når vi arbejder med den digitale udvikling på børne- og ungeområdet fremadrettet. Disse fem områder er som følger: Udvikling af børns læringspotentiale Udnyttelse af de digitale muligheder for arbejdet med inklusion Udvikling af børns digitale kompetence Udvide og styrke dialog mellem institution og forældre via digitale platforme for at skabe dialog og et godt samarbejde om barnets læring Infrastrukturen og adgangen til digitale enheder Strategien udmøntes i handleplanen i konkrete initiativer, som er placeret inden for de ovenstående fem områder. Der er tale om en sammenhængende plan, som understøtter arbejdet hen imod en fælles forståelse og udmøntning af både det pædagogiske arbejde med It og digitalisering, kommunikation med primære brugere, kompetenceudvikling mv. Handleplanen beskriver endvidere, hvordan den nødvendige infrastruktur færdiggøres og den nødvendige forøgelse af antallet af digitale enheder i skolen tilvejebringes. Initiativerne i handleplanen er, så vidt det er muligt, beskrevet som fælles initiativer for hele organisationen. Nogle initiativer løses dog bedst i den enkelte institution med afsæt i den nuværende praksis, fordi dagtilbud, skole og skolefritidstilbud er forskellige steder i den digitale omstilling og fordi institutionerne ikke er reguleret af det samme lovgrundlag. Det betyder, at nogle af initiativerne i handleplanen er beskrevet med udgangspunkt i den type af tilbud, de retter sig mod. Handleplanen er skrevet ud fra princippet Less is more, dvs. arbejdsgruppen har bestræbt sig på at formulere korte beskrivelser men til gengæld tydelig angivelse af, hvem der skal løse hvilke opgaver. På den måde bliver det lettere at følge op på handleplanens initiativer i SUS samtaler mv. Finansiering af handleplanens initiativer sker med bidrag fra: Opsparede centrale og decentrale midler Provenu fra inklusionsindsatsen Omprioritering af centrale og decentrale midler i CUP og CBD Effektivisering 2

102 Punkt nr. 5 - Status implementering af digital handleplan Bilag 2 - Side -3 af 20 Den endelige konteringsplan udmøntes af Center for Uddannelse og Pædagogik (CUP) og Center for Borgerservice og Digitalisering (CBD). Arbejdsgruppe: Mikkel Arp (CBD), Sanne Clement, Mikael Hildebrandt, Tine Rosenberg Larsen og Kristian Brønd (CUP) Ledelsesrepræsentation: Erik Pedersen (CUP), Jakob Sylvest Nielsen (CBD) Indhold Udvikling af børns læringspotentiale...4 Initiativ 1: Platform til mål og læring....4 Digitalt understøttet inklusion...6 Initiativ 2: Inklusion digital læse- og skrivestøtte....6 Initiativ 3: Inklusion udviklingspulje....7 Alle børn skal udvikle digital kompetence...8 Initiativ 4: Mål for det pædagogiske arbejde med digitale enheder....8 Initiativ 5: Digital kompetence i skolen....9 Initiativ 6: Digitalt arbejde med tekst, tal, præsentationer Styrket digital dialog mellem institution og forældre Initiativ 7: Samarbejdsplatformen Børnelynet Initiativ 8: Platform til samarbejde og koordination i skolefritidstilbud Digital kompetenceudvikling Initiativ 9: Kompetenceudvikling Digitalisering skal forbedre arbejdsgange Initiativ 10: Arbejdsmail/intranet Infrastruktur og digitale enheder Initiativ 11: Digitale enheder til brug i undervisningen Initiativ 12: Digitale arbejdspladser til undervisere Initiativ 13: Forsikring og sikring Initiativ 14: Infrastruktur

103 Punkt nr. 5 - Status implementering af digital handleplan Bilag 2 - Side -4 af 20 Udvikling af børns læringspotentiale Fra strategien: It er et centralt middel til at understøtte læringsprocesser, som kan kvalificere planlægningen, gennemførelsen og evalueringen af undervisning og pædagogiske aktiviteter. Det gør vi ved at understøtte en mere målrettet undervisning/pædagogiske aktiviteter og frigøre tid til en tættere opfølgning på effekten af undervisningen/de pædagogiske aktiviteter og det enkelte barns læringsmål Det gør vi ved at stille digitale læremidler til rådighed for hvert enkelt barn, som understøtter arbejdet med læringsmål, læringsdifferentiering og effektmåling Det gør vi ved at inddrage børnene i deres egne læreprocesser og læringsmål ved udnyttelse af de digitale muligheder Det gør vi igennem feedback fra voksen til barn og fra barn til voksen, der via bl.a. digitalisering kan gøres mere individuel, direkte og fortløbende. Initiativ 1: Platform til mål og læring. Dagtilbud, skoler og skolefritidstilbuddene bruger nu forskellige platforme til kommunikation mellem institution og forældre. Et nyt redskab der skal måle kvalitet, skal derfor være kompatibelt med de eksisterende redskaber. Samtidigt skal det, i sit læringssyn, være i tråd med Lyngby - Taarbæk Kommunes Læringsgrundlag og Børne- og Ungepolitik, samt støtte den daglige pædagogiske praksis. Kriteriet må være at der kan gå på tværs af hele 0-18 års området og kan understøtte Center for Uddannelse og Pædagogik 0-18 års læringsperspektiv. I forbindelse med vedtagelsen af folkeskolereformen er det besluttet at etablere en national portal for Folkeskolen. Portalen, der blandt andet kommer til at indeholde værktøjer til at understøtte læringsfremdriften, vil dække hele 0-16 års området, fra børnenes start i dagtilbud til de er optaget på ungdomsuddannelserne. Det giver derfor god mening at afvente resultatet af projekt Folkeskoleportal og udviklingen af Skoleintra - frem til foråret inden der tages stilling til en fælles LTK platform til mål og læring. Lyngby-Taarbæk Kommune har tre ønsker til et mål- og læringssystem: Systemet skal kunne tage afsæt i det fælles læringsgrundlag Systemet skal kunne anvendes i hele 0-18 års området, således at forældre oplever et sammenhængende læringssyn Systemet skal kunne generere data på langs og på tværs - til dokumentation af effekten af generelle og særlige indsatser og tiltag, til evalueringsformål som fx kvalitetsrapport. Samtidigt er det vigtigt at understrege, at uanset hvilket redskab der bliver valgt, skal det kunne erstatte eksisterende arbejdsgange. Platformen til understøttelse af mål og læring skal blive et fundament for arbejdet i alle enhederne i Center for Uddannelse og Pædagogik. 4

104 Punkt nr. 5 - Status implementering af digital handleplan Bilag 2 - Side -5 af 20 Det gør CUP CUP følger udviklingen i det nationale projekt, idet der forventes at være både indholdsmæssige og økonomiske potentialer i et fælles system CUP forudsætter at der fortsat anvendes et fælles system i skolerne, men med mulighed for forskellighed i udnyttelse og tilkøb Beslutning om evt. tilslutning til Folkeskoleportalen eller evt. udbud af fælles system, indstilles af CUP i samråd med CBD til politisk beslutning Det igangværende arbejde med synlig læring, målfastsættelse, elevernes monitorering af egen læring og feedback skal understøttes digitalt. Det gør skolerne/institutionerne Undersøger og afprøver fortsat af egen drift, forskellige systemer/platforme som vil kunne understøtte undervisningsplanlægning/målbeskrivelser og opfølgning på læring under hensyn til - og som kvalificerende af - ovenstående fælles beslutning vedr. Folkeskoleportalen. Tidsplan Tidsplan afventer udbud og indholdsbeskrivelse af Folkeskoleportalen som forventes klar i 2. halvår af Beslutning om tilslutning og evt. supplering eller yderligere funktionalitet kan ske i 1. halvår Initiativet vil blive behandlet som et selvstændigt projekt, men i tilknytning til handleplanen. Økonomi Folkeskoleportalens økonomi og finansiering er uvis. På baggrund af prisestimater til dagtilbud forventes udgiften til et fælles læringsunderstøttende system at udgøre mellem 0,4 og 1 mio. kr. årligt. Finansiering Finansiering vil fremgå af projektbeskrivelsen. 5

105 Punkt nr. 5 - Status implementering af digital handleplan Bilag 2 - Side -6 af 20 Digitalt understøttet inklusion Fra strategien: Det er strategiens mål at anvendelse af it i undervisning og pædagogisk praksis, skal øge alle elevers læringspotentiale. - Det gør vi ved at øge fokus på befordrende læringsmiljøer, hvor it indgår som en naturlig og understøttende del, som inkluderer alle børns behov og dermed bidrager til at bryde den negative sociale arv. Initiativ 2: Inklusion digital læse- og skrivestøtte. Elever i specifikke skriftsprogsvanskeligheder er helt afhængige digital læse- og skrivestøtte. Udnyttes teknologien, har eleverne langt bedre forudsætninger for at blive reelt inkluderede i almenundervisningen på lige fod med jævnaldrende kammerater. Der er gode forskningsmæssige belæg for, at it er et reelt og nyttigt værktøj, der fremmer indlæring hos elever der er skriftsprogligt udfordrede. It-udstyr gør det imidlertid ikke alene. Det er en væsentlig forudsætning for inklusion, at lærere og elever har et indgående kendskab til brugen af hjælpemidlerne. Inklusionen understøttes derfor med intern vejledning fra skolens læsevejleder, læseambassadør og it-vejleder samt ekstern støtte fra læsecentrets mentorordning, repræsenteret ved mentorlærerne. Forudsætningen for en succesfuld inklusion af elever med læse- og skrivevanskeligheder er at alle læremidler digitaliseres, således at den digitale oplæsning og ordforslag kan benyttes konsekvent. Det vil derfor være af væsentlig betydning for inklusionen at alle elever i klassen får mulighed for at arbejde digitalt. Der er i øjeblikket udlånt ca. 60 it-rygsække til elever fra 3-9. klasse fra stort set alle skoler. For at give alle den bedst mulige forudsætning for at lære mest muligt foreslås: 1. It-rygsækken gøres meget mere mobil og tilgængelig ved at udskifte (skole)computerne med en let og touch-baseret notebook. 2. Antallet af it-rygsække udvides til stykker. Det vil sikre, at elever også fremover kan få tildelt en personlig it-rygsæk, når der er behov. Det gør CUP Udvikler en mentorordning, så der bliver skabt bedre sammenhæng mellem kursustilbud og inkluderende undervisning på hjemskolen Sikrer videndeling og sparring i læsevejledernetværk Indkøber og udlåner digitalt udstyr Visiterer elever til lån af udstyr Sikrer adgang til relevante tjenester/programmer/apps Tager initiativ til understøttende kursusvirksomhed. Det gør skolen Ledelsen rammesætter indsatsen, så elever, lærere og forældre får den fornødne vejledning og støtte til inklusionen Ledelsen rammesætter evt. aktionslæringsforløb for kompetenceudvikling Ledelsen understøtter mentorlærernes indsats for at udvikle elevers og læreres anvendelse af itunderstøttende læringsmidler 6

106 Punkt nr. 5 - Status implementering af digital handleplan Bilag 2 - Side -7 af 20 Sikrer vejledning og sparring til lærere og lærerteam Sikrer at elever og forældre introduceres til hjælpemidler, digitale ressourcer og deres anvendelse Sikrer at de tildelte it-hjælpemidler er i brug og er funktionsdygtige. Tidsplan Igangsættes i løbet af Økonomi 90 stk. ultramobil it-rygsæk vil koste ca kr. Sparring og vejledning afholdes inden for nuværende ramme. Finansiering Finansieringen indgår i den samlede plan. Initiativ 3: Inklusion udviklingspulje. Forvaltningen foreslår at der etableres en udviklingspulje i på 0,3 mio. kr. Puljen anvendes til at undersøge/afprøve digital understøttelse af inklusion af elever med særlige udfordringer (fx med autisme eller ADHD) i normalklasser. Efterfølgende videndeles og der skabes rammer for implementering. Det gør CUP Beskriver rammer for udnyttelse af udviklingspuljen Yder konsulentstøtte til de enkelte udviklingsarbejder Sikrer videndeling og erfaringsopsamling med henblik på ny praksis med afsæt i erfaringerne fra udviklingsarbejderne og evidensbaseret viden. Det gør skolerne Skoler, gruppeordning el. lign. søger om midler fra puljen. Tidsplan Koncept for udnyttelse udarbejdes primo 2015, således at der kan gennemføres projekter i skoleåret 2015/2016. Økonomi Der afsættes 0,3 mio. kr. til udviklingspuljen. Finansiering Finansieringen indgår i den samlede plan. 7

107 Punkt nr. 5 - Status implementering af digital handleplan Bilag 2 - Side -8 af 20 Alle børn skal udvikle digital kompetence Fra strategi: Det er strategiens mål, at alle børn udfordres, så de får mulighed for at udvikle digital kompetence - Det gør vi ved at sikre en fælles forståelse og et fælles sprog om digital kompetence Initiativ 4: Mål for det pædagogiske arbejde med digitale enheder. Lyngby -Taarbæk Kommune har med indførelsen af BørneLynet også så småt igangsat pædagogisk arbejde med it i dagtilbud. Der er kommet flere digitale enheder i dagtilbuddene som bliver brugt til den daglige dokumentation, men også pædagogisk sammen med børnene. Det er især tablets der bliver anvendt - de er tidssvarende, mobile og kan betjenes med børnene og af børnene. Der bliver arbejdet med it på flere niveauer og med forskellige målgrupper. Børnenes digitale dannelse - De fleste dagtilbud bruger digitale enheder sammen med børnene. Nogle dagtilbud har udarbejdet egne retningslinjer og mål for arbejdet, mens andre prøver sig lidt frem. Fælles for alle er, at de præsenterer barnet for de digitale medier og enheder og bliver dermed sammen med hjemmet dér hvor barnet får sine første oplevelser med it og medier. Pædagogisk faglighed - De digitale enheder giver mulighed for at arbejde pædagogisk på en ny måde sammen med børnene. Det fordrer at pædagogerne i dagtilbuddene kan inddrage it i deres didaktiske overvejelser, når de planlægger aktiviteter med børnene. De pædagogiske mål skal tage afsæt i og forbinde de to perspektiver. Det fordrer, at der igangsættes processer hvor dagtilbuddene får mere viden og forståelse for, hvordan man kan arbejde med it i det pædagogiske arbejde med afsæt i læringsgrundlag og de seks læreplanstemaer. I øjeblikket arbejder dagtilbuddene meget forskelligt med den digitale dimension i det pædagogiske arbejde. Med indførelsen af forpligtende netværk, er der en repræsentant fra hvert netværk der er it-ansvarlig og som, i samarbejde med CUP, videndeler og kompetenceudvikler alt hvad der vedrører it i dagtilbud. Dette samarbejde skal udvikles til også at omfatte pædagoger i de enkelte dagtilbud, som har en særlig viden og interesse for pædagogik og it. Det gør CUP Igangsætter proces, der skal føre til formulering af mål for det pædagogiske arbejde med it i dagtilbud for at udvikle børnenes digitale dannelse Inddrager vidensteam i arbejdet for at sikre ejerskab og kobling til læreplanstemaer. Tidsplan Vidensteam etableres 2. halvår Udkast til mål og kvalitetsmål udfærdiges i løbet af Økonomi Arbejdet med formulering af mål løses inden for eksisterende ramme. 8

108 Punkt nr. 5 - Status implementering af digital handleplan Bilag 2 - Side -9 af 20 Initiativ 5: Digital kompetence i skolen. Forslaget til digital strategi beskriver og prioriterer udviklingen af elevernes digitale kompetence som en vigtig og nødvendig del af undervisningen. Temaerne var beskrevet med afsæt i det vejledende faghæfte 48 (It- og mediekompetencer, 2009). Med vedtagelsen af strategien ville faghæftets indhold blive gældende i Lyngby-Taarbæk Kommunes Skoler. Som en del af folkeskolereformen er der formuleret nye Forenklede Fælles Mål, hvor it og mediekompetencer er indskrevet i alle fag. Forenklede Fælles Mål bliver forpligtende fra skoleåret Det er tydeligt, men også naturligt, at danskfaget bliver bærende i udvikling af elevernes digitale kompetencer - fra klasse. De digitale kompetencer indgår på alle klassetrin og i alle hovedområder: Læsning, fortolkning, fremstilling og kommunikation. Målformuleringerne afspejler Digital Literacy, hvor de væsentligste elementer er: Informationskompetence Mediekompetence Digital dannelse Honorering af de nu bindende mål vil betyde, at digitalt arbejde og kommunikation vil få en markant større plads i danskfaget, end skolerne tidligere har været forpligtet til. Lærernes kvalificerede, didaktiske brug af it og digitale læremidler er væsentlig i omsætningen af Forenklede Fælles Mål til læringsmål og i anvendelsen i de faglige læringsmiljøer, som skal sikre at eleverne lærer mest muligt. Der anvendes både egne digitale forløb, en lang række frie digitale tjenester og værktøjer samt didaktiserede digitale læremidler tilpasset de Forenklede Fælles Mål. Der er læringsressourcer tilgængelige, som kan gøre undervisningen 100 % digital. Frem til 2017 kan kommunen få refunderet 50 % af prisen på indkøbte digitale læremidler, op til ca kr. pr år. I 2012/2013 har skolerne udnyttet ca. 38 % af puljen. Det gør CUP De nye Forenklede Fælles Mål implementeres gennem de relevante fora: Pædagogisk Forum, de faglige netværk, Læringshusets kurser og workshops Digitale læremidler præsenteres, vurderes og diskuteres i faglige netværk efter en model udformet af konsulentkredsen, så der kan gives kvalificerede henstillinger til læringscentrenes materialeudvalg. Det gør skolerne Sikrer implementering af Forenklede Fælles Mål på skolen Beslutter indkøb af digitale læremidler efter kvalificeret analyse og vurdering i de enkelte fagteam. Tidsplan 2. halvår 2014 igangsættes arbejdet med Nye Fælles Mål i tværgående fora (vejlederseminar, netværk) således at Nye Fælles Mål kan implementeres pr. august Økonomi Initiativet afholdes inden for den nuværende økonomiske ramme. 9

109 Punkt nr. 5 - Status implementering af digital handleplan Bilag 2 - Side -10 af 20 Initiativ 6: Digitalt arbejde med tekst, tal, præsentationer. I august 2009 besluttede Børneudvalget at skolerne skulle skifte fra Microsoft Office til Open Office. Beslutningen var begrundet i to forhold: 1. Open Office (nu Libre Office) var og er en gratis kontorpakke, som fuldt ud lever op til skolens (afgangsprøvernes) krav til digital tekstbehandling. Valget af Open Office betød at eleverne /familierne omkostningsfrit kunne anvende samme programmel hjemme som i skolen. 2. Microsoft ændrede licensform i En ændring, som ville betyde en merudgift på ca. 0,5 mio. kr. I dag er situationen ændret. Der er mange typer af enheder i brug både når det gælder skolens enheder og elevernes egne. Det betyder at Center for Uddannelse og Pædagogik og den enkelte skole må bestræbe sig på at vælge læremidler, som kan afvikles på alle typer af enheder. Dette krav opfyldes i øjeblikket kun af Google Docs og Microsoft Office 365. Google Docs er gratis og meget velegnet til kollaborativt procesorienteret arbejde i skolen. Google Docs er en ren web-baseret løsning. Men Google Docs har kun få layoutmuligheder og vil derfor ikke være optimal i en prøvesammenhæng. Microsoft tilbyder en installeret officepakke, suppleret med en web-adgang som vil kunne tilgås fra alle typer af enheder - også til prøverne. Licensforholdene er ændret, således at alle ansatte og elever på en skole kan installere pakken på op til 5 enheder - og tilgå alle dokumenter fra alle typer af enheder. Licensen er baseret på antallet af medarbejdere på institutionen og vil udgøre ca kr. pr år. Både Google Docs og Microsoft Office 365 vil kræve en synkronisering med Uni-Login som leveres af tredjepart for ca kr./år. På denne baggrund foreslås at der, efter et forhåbentlig tilfredsstillende pilotprojekt på Virum Skole i maj juni 2014, indgås aftale med Microsoft. Det gør CUP Afklarer behovet for opkvalificering af medarbejdergruppen Organiserer rammer for opkvalificering i samarbejde med Microsoft. Det gør CBD Varetager licensansvaret Sikrer at seneste udgave af Microsoft Office bliver tilgængelig på skolecomputere og elev/personalecomputere. Det gør skolerne Afholder evt. introduktionskurser for lærere og elever til Microsoft platformen. Tidsplan Microsoft Office klargøres til installation på skolecomputere i Libre Office skal stadig være en del af skolepakken. Økonomi Licensudgift Microsoft: ca årligt Uni-Login synkronisering: ca årligt Finansiering Finansieringen indgår i den samlede plan. 10

110 Punkt nr. 5 - Status implementering af digital handleplan Bilag 2 - Side -11 af 20 Styrket digital dialog mellem institution og forældre Fra strategien: Det er strategiens mål at fremme en imødekommende og effektiv digital kommunikation med brugerne Initiativ 7: Samarbejdsplatformen Børnelynet. Lyngby -Taarbæk Kommune har med indførelsen af BørneLynet, både styrket og digitaliseret kommunikationen med forældrene. Det kræver at medarbejderne har kompetencer til at kunne betjene de digitale enheder, samt en forståelse for hvordan der kommunikeres på disse. Med indførelsen af forpligtende netværk er der en it-ansvarlig dagtilbudsleder i alle netværk. De itansvarlige skal formidle nyeste viden fra CUP til hele deres netværk. Det er endvidere vidensnetværkenes opgave at sikre, at BørneLynet hele tiden kan betjenes i de enkelte dagtilbud. Det gør CUP Etablerer vidensteam i alle 6 netværk, med pædagoger som er it-frontløbere i de enkelte dagtilbud. I disse vidensteam indtænkes kompetenceudvikling og videndeling. Der skal være en fast repræsentant i hvert vidensteam, som refererer til CUP På sigt etableres en koordinatorfunktion, der skal samle viden - udefra og fra de enkelte dagtilbud og fungere som Hotline i forhold til brugerspørgsmål. Tidsplan Vidensteam etableres 2. halvår Økonomi Med indførelse af BørneLynet blev der bevilget kr til årlig drift. Puljen til anskaffelse har finansieret leverandørens hotline ( kr. pr. måned). Hotlinefunktionen løses mest effektivt af systemleverandør. Der vil også være behov for tilkøb af nye funktioner til systemet. Derfor foreslås afsat en årlig pulje på 0,35 mio. kr. til drift af BørneLynet. Finansiering Finansieringen indgår i den samlede plan, jf. sagsfremstillingen. 11

111 Punkt nr. 5 - Status implementering af digital handleplan Bilag 2 - Side -12 af 20 Initiativ 8: Platform til samarbejde og koordination i skolefritidstilbud. Flere skolefritidstilbud anvender Tabulex SFO, der er et digitalt afkrydsningsværktøj (tilstedeværelse, aktiviteter, afhentnings-, gå hjem- og legeaftaler). Der er en informationsdel som muliggør: At personalet kan informere om tiltag og aktiviteter til forældre og børn At forældrene kan informere børn og personale om de aftaler der gælder for deres barn den pågældende dag Tilmelding til feriepasning samt andre skolefritids-aktiviteter. Tabulex SFO frigiver hænder og hoveder til at lave andre pædagogiske aktiviteter med børnene. I forbindelse med skolereformens ændringer, kan Tabulex SFO skabe overblik over, hvor børnene er henne. Understøttende undervisning, lektiecaféer mm vil kunne registreres som "steder" hvor børnene kan befinde sig, når de forlader klassen. Tabulex SFO bør tænkes som en del af Skoleporten / Forældreintra og skal kunne tilgås gennem disse, for ikke at skabe to platforme og følelsen af to institutioner. Tabulex SFO er et informationsværktøj. Tovejskommunikation foregår i Forældreintra. Det gør CUP Igangsætter videndeling på tværs af skolefritidstilbud i form af netværk, workshops, kursusforløb, afdækning af behov for udstyr/programmel Sikrer at det pædagogiske personale i SFO har samme adgang til it som skolens pædagogiske personale (som beskrevet i afsnit om pædagogisk personale) Følger implementeringen af Tabulex SFO med henblik på udbredelsen til alle skolefritidstilbud Arbejder for en for forældre sammenhængende digital platform. Forældrene bør på sigt mødes med en ensartet digital profil fra dagtilbud, skole og skolefritidstilbuddene. Det gør den enkelte skole / skolefritidstilbud Sætter mål for det pædagogiske digitale arbejde i fritidsdelen - i tæt dialog med skolen Sikrer adgang til digitalt udstyr jf. målene Sikrer at skolefritidstilbuddet er synligt på skolens digitale platforme Sikrer at alle medarbejdere har adgang til arbejdsmail (Skolekom). Tidsplan Projektplan udarbejdes og igangsættes 1. halvår Implementering forventes afsluttet ved udgangen af Økonomi Udgifter til platformen afholdes indenfor nuværende ramme. Skoleintra Skoleintra vil fortsat være skolernes primære kommunikationsplatform med brugerne (elever og forældre). Systemet er købt af det norske firma Itslearning som har bebudet både konsolidering af driften og modernisering af funktionerne. 12

112 Punkt nr. 5 - Status implementering af digital handleplan Bilag 2 - Side -13 af 20 Digital kompetenceudvikling Fra strategien: Det er strategiens mål at udvikle medarbejdernes digitale kompetence. Initiativ 9: Kompetenceudvikling. Dagtilbud Medarbejdernes it kompetenceniveau spænder fra basale færdigheder i it til mestring af it som kulturteknik. Det er centralt at alle medarbejdere opnår it-kompetencer, der aktivt, reflekteret og bevidst kan understøtte at børns brug af og eksperimenter med it i forskellige sammenhænge i hverdagen både i forhold til bogstavsymbol og lyd, billeder, spil mv. Der arbejdes med et spænd i medarbejderkompetencer fra brugerniveau til ressourcepersonniveau. Det gør CUP Initierer kompetenceudvikling på kommunalt niveau Opdaterer dagtilbuddets medarbejdere / it-ansvarlige på fyraftensmøder eller anden kursusvirksomhed It konsulenten sparrer med konsulenten på området og i dagtilbud/netværkene i fht udmøntning af kommunal handleplan. Det gør dagtilbuddene Plan for udmøntning og fordeling af ansvar aftales i ledergruppen og CUPs ledelse. Udmøntningen forventes færdiggjort i løbet af Tidsplan Dagtilbudsområdet er i gang med BørneLynet og opnår derigennem kompetencer. Ligeledes fortsætter det igangværende samarbejde. Økonomi Kompetenceudviklingen kan foregå inden for den afsatte ramme. Skole Skolereformen fordrer at alle børn lærer mest muligt. For at opnå dette må skolens aktører blive bedre til at formulere synlige mål for undervisningen og formidle dem til eleverne, så eleverne kan fokusere på disse mål i den konkrete undervisning. Eleverne bliver herved reelle aktører i deres egen læring og får mulighed for at monitorere egen progression i forhold til et givent stof. Dette er en ændring i lærerrollen, hvor undervisningens formål, elevernes læring, bliver styrende for, dels hvilken undervisning der forberedes og gennemføres med den konkrete elevgruppe og dels en konkret og overskuelig målfastsættelse af stoffet efter princippet om intelligent undervisningsdifferentiering. 13

113 Punkt nr. 5 - Status implementering af digital handleplan Bilag 2 - Side -14 af 20 Det er vigtigt, at lederne påtager sig strategisk læringsledelse forstået som ledelse af medarbejdere i kontinuerlig læring i relation til elevers læring. Kompetenceudvikling i synlig læring og materialer hertil er helt central for at udvikle kompetence og opnå effekt af tiltaget. Skolevæsenets fagkonsulenter står i spidsen for faglige netværk, hvor ny viden formidles og drøftes med henblik på videndeling og forankring i den lokale kontekst på de enkelte skoler med leder, i team og i fagteam. Lærernes it-kompetenceniveau spænder fra basale færdigheder i it til mestring af it som kulturteknik. Det medfører at der i fagene udvikles en didaktik, der kan ses som en læringsteknologi. Det er centralt at alle lærere opnår it-kompetencer, der aktivt, reflekteret og bevidst kan understøtte elever i fht at eleverne opnår kompetence i kritisk tænkning og problemløsning, kommunikation, kreativitet og innovation og endelig kollaboration, forstået som samskabelse og fortløbende fremmedreference i et fortsat læringsperspektiv. Det gør CUP Initierer kompetenceudvikling på kommunalt niveau Opdaterer skolernes ressourcepersoner løbende i skolernes kommunale it-netværk It fagkonsulent og konsulent for læremidler samarbejder kollaborativt med it-ansvarlige i fagteam og evt. it-vejlederteam og ledelse Sparrer med skolerne i forhold til udmøntning af kommunal handleplan i skolens egen kontekst. Det gør skolerne Aftaler plan for udmøntning og fordeling af ansvar mellem vejledere i de respektive netværk og ledelsen Udmøntning er færdiggjort i løbet af skoleåret Tidsplan Samarbejdet er i gang. Når handleplan foreligger, starter drøftelser om udmøntning i de kommunale faglige netværk for henholdsvis it, læringscenter, dansk, matematik, fremmedsprog og naturfag. Økonomi Kompetenceudviklingen implementeres inden for den nuværende ramme. Skolefritidstilbuddene I fritidstilbud til de ældste spiller mediecoach en vigtig rolle i forhold til de unges fritidsbrug af digitale spil og sociale netværk. Mediecoachen har kompetencer indenfor: Sociale medier og kan vejlede unge og forældre i forhold til brugen af disse Kompetencer der kommer i spil og kan udvikles i computerspillene Viden om muligheder og risici i brugen af computerspil Forudsætninger for at kunne og turde - bruge computerspil aktivt i arbejdet med de unge Være tovholder i udarbejdelse af en mediepolitik Vejledning i forhold til deltagelse og personlige oplysninger i on-line fællesskaber Indgå i Ungdomsringens netværk af it og spilansvarlige i landets 1000 klubber. Det gør CUP Faciliteter, kurser og workshops målrettet fritidstilbuddenes it kompetenceudviklingsbehov 14

114 Punkt nr. 5 - Status implementering af digital handleplan Bilag 2 - Side -15 af 20 Afdækker løbende behov for uddannelse af mediecoach og indarbejder denne kompetenceudvikling i den samlede kompetenceudviklingsplan Etablerer videndeling- og aktionslæringsrettede netværk på tværs af fritidstilbuddene. Det gør det enkelte fritidstilbud Sætter mål for det pædagogiske digitale arbejde i institutionen Sikrer adgang til digitalt udstyr jf. målene. Tidsplan Kompetencebehov afklares i 2. halvår Økonomi Afholdes inden for den eksisterende ramme. Digitalisering skal forbedre arbejdsgange Initiativ 10: Arbejdsmail/intranet. Alle medarbejdere i Lyngby-Taarbæk Kommune skal kunne kommunikere digitalt internt i institutionscenter og kommunalt regi, samt med brugerne (elever, unge og deres forældre) og øvrige samarbejdspartnere. I dag anvendes en række forskellige , intranet og kalenderplatforme, afhængig af hvor i organisationen man er ansat. Der skal skabes kommunikativ sammenhæng på tværs af organisatorisk placering. Med primært fokus på at skabe en sammenhæng internt i LTK og sekundært fokus på at skabe tværkommunale sammenhænge. Det gør CUP - Skaber overblik i forhold til aktuelle , kalender og intranet platforme og behov - Deltager i arbejdet med at skabe sammenhæng i forhold til de forskellige platforme og områder. Det gør CBD - Udarbejder planer for integrationer, sammenhæng og udbredelse af , intranet og kalender platforme. Tidsplan - Planlægning af løsninger 1. halvår Udvikling og idriftsættelse af løsninger i 2. halvår Økonomi årligt. Finansiering Finansieringen indgår i den samlede plan, jf. sagsfremstillingen. 15

115 Punkt nr. 5 - Status implementering af digital handleplan Bilag 2 - Side -16 af 20 Infrastruktur og digitale enheder Det er strategiens mål at infrastrukturen i alle institutioner i CUP understøtter digitalisering og digitalt arbejde. Initiativ 11: Digitale enheder til brug i undervisningen. I Danmarks bedste læringsmiljøer skal it og digitale løsninger altid være inden for rækkevidde. Center for Uddannelse og Pædagogiks pulje til drift af it i skolen sikrer, at der er minimum en enhed pr. fem elever på alle skoler. Der er i øjeblikket tale om stationære og bærbare computere samt tablets efter skolens valg. Bærbare enheder er typisk til udlån til klasser i vogne med enheder, mens stationære enheder typisk er koblet til interaktive tavler eller står i kursuslokaler. Der er endvidere ca. 60 it-rygsække med bærbare computere udlånt til enkeltelever. Skolerne har i forskelligt omfang indkøbt enheder. Det betyder at der nu (januar 2014) er stor forskel på adgangen til skoleudstyr skolerne imellem. Figur 1: Elever pr. digital enhed januar 2014 Det er udbredt praksis at elever på klassetrin selv medbringer udstyr, mens det på lavere trin kun sker sporadisk. Det var strategiens mål at basere digitalisering af undervisning på elevernes eget udstyr. Erfaringen fra andre kommuner, lovgrundlaget, høringssvarene og den politiske behandling af strategien i efteråret har betydet, at forvaltningen nu foreslår at opgradere antallet af digitale enheder på skolerne betydeligt. Det foreslås således, at der på nulte til sjette klassetrin er udstyr svarende til to elever om en enhed (bærbare computere eller tablets). Fra klassetrin reduceres skolernes enheder gradvist, idet det på disse klassetrin er mere almindeligt at eleverne medbringer eget udstyr. (Faldende fra 40 % i 7. til 20 % i 9. /10. klasse) Med denne dækning er det efter forvaltningens vurdering muligt, at undervisningen kan foregå digitalt. Det er en forudsætning at de digitale enheder umiddelbart bliver tilgængelige i undervisningen, dvs. enhederne skal placeres i klasserne, og det skal være de enkelte klasser, der har ansvaret for egne enheder evt. sammen med parallelklassen. 16

116 Punkt nr. 5 - Status implementering af digital handleplan Bilag 2 - Side -17 af 20 Der er inden for de seneste år kommet nye typer af digitale enheder, udviklet til specifikke brugergrupper og specifik brug. Denne udvikling er slået igennem i skolerne, jf. fig. 2. Det vil fortsat være enheder med fuldt tastatur, som vil udgøre hovedparten af skolens udstyr. Som supplerende enheder - og måske især i indskoling - vil tablets være meget relevante, ligesom det kan være relevant at overveje Chromebooks på andre klassetrin. Disse kan dog kun fungere på nettet. Figur 2: Hvilke typer af device anvendes på skolerne Det bliver en målsætning for skolen at vælge web-baserede læremidler og services, som kan tilgås fra alle typer af enheder. Det gør CUP og CBD i fællesskab Udvælger relevante digitale enheder til undervisningsbrug. Det gør CUP Sikrer en fordeling af centralt indkøbt udstyr mellem skolerne, så adgang til it i undervisningen bliver så ligelig som mulig Varetager evt. introduktion til anvendelse af nye enheder. Det gør CBD Indkøber, konfigurerer, registrerer og distribuerer enhederne til skolerne Sikrer at infrastrukturen, så vidt det er muligt, understøtter skolernes hardware. Netforbindelser, nødvendig server-, lager- og backup kapacitet. Varetager løbende support og service af enhederne. Det gør skolerne Organiserer tilgang til enhederne (i klasserne, evt. i langtidsudlån til eleverne) Opdaterer enhederne softwaremæssigt når der er behov Etablerer sikker opbevaring af enhederne når de ikke bruges i undervisning. Tidsplan Projektplan udarbejdes og igangsættes 2. halvår Indkøb og konfigurering i 1. halvår Tidsplanen tilpasses initiativ 13, sikring (sikker opbevaring). 17

Budgetopfølgning 2/2012

Budgetopfølgning 2/2012 Greve Kommune Direktionen Budgetopfølgning 2/ Samlet notat Greve Kommune Direktionen Budgetopfølgning 2/ 1. Indledning I denne samlede Budgetopfølgning 2 for opgøres den økonomiske status pr. 31. juli,

Læs mere

REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag til budget 2015-2018

REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag til budget 2015-2018 ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 24. september 2014 Økonomibilag nr. 8 2014 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsid: 00.30.10-P19-2-14 REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag

Læs mere

Børne- og Ungdomsudvalget

Børne- og Ungdomsudvalget Børne- og Ungdomsudvalget Protokol 11-06-2015 kl. 16:00 Udvalgsværelse 1 Medlemmer Birgitte Hannibal Bodil Kornbek Mette Hoff Henriette Breum Henrik Bang Mette Schmidt Olsen Jens Timmermann Morten Normann

Læs mere

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende:

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende: Foreløbig budgetbalance for budget 2011-2014. Byrådet fik på møde den 22. juni 2010 gennemgået status på budget 2011 samt økonomiaftalen for kommunerne i 2011, med de usikkerheder dette tidlige tidspunkt

Læs mere

3. Godkendelse af regnskab 2005 og anmodning om overførsel af overskydende midler fra 2005 til 2006 J.nr. BOR 10/2006

3. Godkendelse af regnskab 2005 og anmodning om overførsel af overskydende midler fra 2005 til 2006 J.nr. BOR 10/2006 INDSTILLING 3. Godkendelse af regnskab 2005 og anmodning om overførsel af overskydende midler fra 2005 til 2006 J.nr. BOR 10/2006 INDSTILLING Borgerrådgiveren indstiller til Borgerrådgiverudvalget, at

Læs mere

Status på økonomi og handleplan

Status på økonomi og handleplan Status på økonomi og handleplan Børn og familie August 2015 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Udvikling i økonomien... 3 Udvikling i niveauet for anbringelser...

Læs mere

Hovedoversigt til budget Hele 1000 kroner

Hovedoversigt til budget Hele 1000 kroner Hovedoversigt til budget 28 Regnskab 2006 Budget 2007 Budget 2008 Udgift Indtægt Udgift Indtægt Udgift Indtægt A. DRIFTSVIRKSOMHED (INCL. REFUSION) miljøforanstaltninger......................... 13.459

Læs mere

Økonomiudvalget. Ekstraordinært møde. Dato: Tirsdag den 22. maj 2012. Mødetidspunkt: 17:00

Økonomiudvalget. Ekstraordinært møde. Dato: Tirsdag den 22. maj 2012. Mødetidspunkt: 17:00 Ekstraordinært møde Dato: Tirsdag den Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Fraværende: Mødelokale B105 Conny Trøjborg Krogh (F), Frederik A. Hansen (V), Jesper Kirkegaard (C), Lars Prier (O), Mette

Læs mere

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Kommunalbestyrelsen den 07-10-2013, s. 1 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Kommunalbestyrelsen Dagsorden Mandag den 7. oktober 2013 kl. 17:00 afholder Kommunalbestyrelsen møde i Mødesalen/Rådhus. Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Halvårsregnskab 2014 bemærkninger

Halvårsregnskab 2014 bemærkninger Halvårsregnskab 2014 bemærkninger I dette notat gives jævnfør reglerne om aflæggelse af halvårsregnskab bemærkninger til væsentlige afvigelser mellem oprindeligt budget 2014 og det forventede regnskab

Læs mere

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget Mødetidspunkt 10-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Gentofte Rådhus- Mødelokale D Indholdsfortegnelse Børne- og Skoleudvalget 10-08-2015 17:00 1

Læs mere

BESLUTNINGSPROTOKOL. Økonomiudvalget. Møde nr. : 18/2012 Sted : Rådhuset i Grenaa Dato : 11. december 2012 Start kl. : 16.00 Slut kl. : 16.

BESLUTNINGSPROTOKOL. Økonomiudvalget. Møde nr. : 18/2012 Sted : Rådhuset i Grenaa Dato : 11. december 2012 Start kl. : 16.00 Slut kl. : 16. Økonomiudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Møde nr. : 18/2012 Sted : Rådhuset i Grenaa Dato : 11. december 2012 Start kl. : 16.00 Slut kl. : 16.15 Medlemmer Jan Petersen (A) (Formand) Jytte Schmidt (F) Torben

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger givet et overblik over grundlaget for regnskabet. Regnskab 6 GENERELLE BEMÆRKNINGER Formålet med de generelle bemærkninger er at give et samlet overblik over den økonomiske side af regnskabet. De generelle

Læs mere

10 Social service/drift 2.115 Egentlige tillægsbevillinger 2.115 Finansieret fra/til andre områder/udvalg 0

10 Social service/drift 2.115 Egentlige tillægsbevillinger 2.115 Finansieret fra/til andre områder/udvalg 0 Budgetopfølgning pr. 31. marts 2015 Udvalg: Velfærdsudvalget Note Område Beløb i 1.000 kr. Velfærdsudvalget -3.428 Egentlige tillægsbevillinger -1.340 Finansieret til/fra andre udvalg -2.088 Korrektion

Læs mere

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Udarbejdet af Team Budget, Ledelsesinformation & Analyse Vedtaget af Byrådet d. 24. juni 2014 Formål med den Økonomiske politik Den

Læs mere

Børne- og Ungdomsudvalget

Børne- og Ungdomsudvalget Børne- og Ungdomsudvalget Dagsorden 11-04-2014 kl. 08:00 Udvalgsværelse 1 Medlemmer Bodil Kornbek Mette Schmidt Olsen Morten Normann Jørgensen Birgitte Hannibal Anne Jeremiassen Mette Hoff Henrik Bang

Læs mere

Dagsorden til møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Dagsorden til møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Mødetidspunkt 11-05-2015 17:00 Mødeafholdelse Udvalgsværelse D Indholdsfortegnelse Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget 11-05-2015

Læs mere

Forslag til budget 2014-2017

Forslag til budget 2014-2017 ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 15. august 2013 Økonomibilag nr. 7 2013 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsnr: 2013-1268 Dok.nr: 2013-140248 Forslag til budget 2014-2017 Baggrund

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Børne- og Skoleudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Børne- og Skoleudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Børne- og Skoleudvalget Mødedato: Torsdag den 10. september 2015 Mødetidspunkt: 14:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: 215, Mødelokale Allan S. Andersen, Bjarne Thyregod,

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

REBILD KOMMUNE. REFERAT Økonomiudvalget. Mødedato: Tirsdag den 30-08-2011. Mødetidspunkt: 17:00. Sted: Mødelokale 1, Støvring Rådhus.

REBILD KOMMUNE. REFERAT Økonomiudvalget. Mødedato: Tirsdag den 30-08-2011. Mødetidspunkt: 17:00. Sted: Mødelokale 1, Støvring Rådhus. Mødedato:. Mødetidspunkt: 17:00. Sted: Mødelokale 1, Støvring Rådhus. Møde slut: 18:45 REFERAT Indholdsfortegnelse Side 1. Budget 2012-2015 - opfølgning på budgetseminar, udmelding af rammer m.v. 533 Underskriftsside

Læs mere

Social- og Sundhedsudvalget

Social- og Sundhedsudvalget Social- og Sundhedsudvalget Halvårsregnskab pr. 30.06.2014 1. Resume Drift Drift - Borgerrådgivning 232.368 232.368 98.198 234.168 1.800 Ældreboliger -15.253-15.253-8.819-15.253 0 Myndighed - Hjælpemidler

Læs mere

Referat Økonomiudvalget onsdag den 2. oktober 2013. Kl. 8:00 i Mødelokale 2, Allerslev

Referat Økonomiudvalget onsdag den 2. oktober 2013. Kl. 8:00 i Mødelokale 2, Allerslev Referat onsdag den 2. oktober 2013 Kl. 8:00 i Mødelokale 2, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. ØU - Godkendelse af dagsorden...1 2. ØU - 2. behandling af budget 2014-2017...2 02-10-2013 Side 1 1. ØU - Godkendelse

Læs mere

Åben. ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET Dagsorden med vedtagelser. Mødested. Microsoft, Frydenlunds Allé 6, 2950 Vedbæk

Åben. ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET Dagsorden med vedtagelser. Mødested. Microsoft, Frydenlunds Allé 6, 2950 Vedbæk Dagsorden med vedtagelser Åben Mødested Microsoft, Frydenlunds Allé 6, 2950 Vedbæk Mødedato Onsdag den 6. april 2011 Mødetidspunkt Kl. 13.15 Bemærkninger Medlemmer Fra forvaltningen BEMÆRK ændret mødested

Læs mere

Referat fra møde i Udvalget for Børn & Ungdom onsdag den 13. januar 2010. Mødet startede kl. 17:00 i Mødelokale 1, Lejre

Referat fra møde i Udvalget for Børn & Ungdom onsdag den 13. januar 2010. Mødet startede kl. 17:00 i Mødelokale 1, Lejre Referat fra møde i onsdag den 13. januar 2010 Mødet startede kl. 17:00 i Mødelokale 1, Lejre Indholdsfortegnelse 1. BU - Godkendelse af dagsorden...3 2. BU - Valg af næstformand...4 3. ØU - Udvalgets mødeplan

Læs mere

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013)

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013) Skoler Udvalgsaftale 2014-15 Udvalgsversion (06092013) Indholdsfortegnelse Indledning...3 Området... 3 Ressourcer...3 Udviklingstendenser...5 Udviklingsmål...5 Tværgående indsatsområder og udviklingsmål...5

Læs mere

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Kultur- og Fritidsudvalget den 13-10-2010, s. 1 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Kultur- og Fritidsudvalget Protokol Onsdag den 13. oktober 2010 kl. 08:30 afholdt Kultur- og Fritidsudvalget møde i Udvalgsværelse

Læs mere

Notat. Budgetopfølgning pr. 31. marts 2015 for det samlede kommunale område

Notat. Budgetopfølgning pr. 31. marts 2015 for det samlede kommunale område Notat Budgetopfølgning pr. 31. marts 2015 for det samlede kommunale område Indholdsfortegnelse: 1 Forord... 2 2 Overordnet regnskabsopgørelse pr. 31. marts 2015 samt forventet regnskab 2015... 2 2.1 Kommentarer

Læs mere

227. Godkendelse af dagsorden

227. Godkendelse af dagsorden Dagsorden til mødet i Byrådet den 6. oktober 2011 kl. 18:00 i Byrådssalen, Hadsund Rådhus Pkt. Tekst Åbne dagsordenpunkter 22 Godkendelse af dagsorden 228 Kirkens budget 2012 229 Budgetforslag for 2012

Læs mere

Åbent møde for Ældrerådets møde den 27. august 2010 kl. 12:00 i Farsø administrationsbygning, lokale K2

Åbent møde for Ældrerådets møde den 27. august 2010 kl. 12:00 i Farsø administrationsbygning, lokale K2 Åbent møde for Ældrerådets møde den 27. august 2010 kl. 12:00 i Farsø administrationsbygning, lokale K2 Indholdsfortegnelse 039. Meddelelser til Ældrerådets møde den 27. august 2010 75 040. Budget 2011-2014

Læs mere

Notat. 2. budgetopfølgning 2015 - Skoleudvalget. Pr. 30. april. Dato: 6. maj 2015 Sagsnr.: 2015-005282-1

Notat. 2. budgetopfølgning 2015 - Skoleudvalget. Pr. 30. april. Dato: 6. maj 2015 Sagsnr.: 2015-005282-1 Løn og Økonomi - Team Økonomi Middelfart Kommune Søndergade 65 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5046 cvr.: 29189684 Dato: 6. maj 2015 Sagsnr.: 2015-005282-1 Morten.AastrupLaustsen@middelfart.dk

Læs mere

118. Månedlig økonomirapport pr. 30. november 2011

118. Månedlig økonomirapport pr. 30. november 2011 Dagsorden til mødet i Udvalget for Børn og Familie den 6. december 2011 kl. 17:00 i Mariager Rådhus, Fjordgade 5, Mariager - Mødelokale 4 Pkt. Tekst Åbne dagsordenpunkter 118 Månedlig økonomirapport pr.

Læs mere

Skole & Børneudvalget Budget 2015. Budget forslag 2016

Skole & Børneudvalget Budget 2015. Budget forslag 2016 Velfærdssekretariatet Sagsnr. 270302 Brevid. 2115211 Ref. GIMN Dir. tlf. 46 31 52 11 gittemn@roskilde.dk NOTAT: notat SBUs budget 27. maj 2015 Notatet viser Skole- og Børneudvalgets budget og oplister

Læs mere

Erhvervsservice og iværksætteri 064867 2.258 2.258 2.258 2.258

Erhvervsservice og iværksætteri 064867 2.258 2.258 2.258 2.258 53 A. Driftsvirksomhed 0. Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 25.119-9.607 24.367-9.607 24.367-9.607 24.367-9.607 Heraf refusion -60-60 -60-60 Jordforsyning 0022 276-979 276-979 276-979 276-979

Læs mere

Åben. ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET Dagsorden med vedtagelser. Mødested Administrationscentret Mødelokale 2. Mødedato Onsdag den 14.

Åben. ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET Dagsorden med vedtagelser. Mødested Administrationscentret Mødelokale 2. Mødedato Onsdag den 14. Dagsorden med vedtagelser Åben Mødested Administrationscentret Mødelokale 2 Mødedato Onsdag den 14. april 2010 Mødetidspunkt Kl. 13.00 Bemærkninger Møde med Væksthus Hovedstadsregionen kl. 13.15-14.15

Læs mere

Dette notat indeholder en orientering om de overordnede tal for regnskab 2013 for Københavns Kommune.

Dette notat indeholder en orientering om de overordnede tal for regnskab 2013 for Københavns Kommune. KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT Til ØU Dette notat indeholder en orientering om de overordnede tal for regnskab for Københavns Kommune. et forelægges for ØU den 1. april 2014 og for BR den 10. april 2014, hvor

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget REFERAT

Arbejdsmarkedsudvalget REFERAT Arbejdsmarkedsudvalget REFERAT Sted: Kystvejens Konferencecenter i Grenaa Dato: Torsdag den 26. marts 2015 Start kl.: 15:30 Slut kl.: 17:45 Medlemmer: Fraværende: John Saaby Jensen (A) Helle Plougmann

Læs mere

Brønderslev Kommune. Fritids- og Kulturudvalget. Referat

Brønderslev Kommune. Fritids- og Kulturudvalget. Referat Brønderslev Kommune Fritids- og Kulturudvalget Referat Dato: 29. marts 2007 Lokale: Mødelokale 272, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: kl. 15.00-17.40 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side Åbne sager: 01/22 Strategi

Læs mere

Økonomistyring sådan gør vi. Introduktion til den nye kommunalbestyrelse

Økonomistyring sådan gør vi. Introduktion til den nye kommunalbestyrelse Økonomistyring sådan gør vi Introduktion til den nye kommunalbestyrelse INDLEDNING... 2 1. ØKONOMISTYRING OG ØKONOMISKE STYRINGSPRINCIPPER... 2 1.1 ØKONOMISKE STYRINGSPRINCIPPER... 2 1.2 KASSE- OG REGNSKABSREGULATIVET...

Læs mere

Anvendelsen af bevillingsbeløbet besluttes af Børne- og Skoleudvalget i overensstemmelse med de generelle retningslinjer for mål- og rammestyring.

Anvendelsen af bevillingsbeløbet besluttes af Børne- og Skoleudvalget i overensstemmelse med de generelle retningslinjer for mål- og rammestyring. REGNSKAB 2013 Udvalg Børne- og Skoleudvalget Bevillingsområde 30.33. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udvalgets sammenfatning og vurdering Årets samlede regnskabsresultat på ramme 30.33 lyder på et mindreforbrug

Læs mere

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Udarbejdet af Team Budget, Ledelsesinformation & Analyse Formål med den Økonomiske politik Den Økonomiske politik for Helsingør Kommune

Læs mere

Igangsætning af budgetlægningen 2015-2018

Igangsætning af budgetlægningen 2015-2018 Notat Haderslev Kommune Økonomi og Udbud Gåskærgade 26 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 13. maj 2014 Sagsident: 14/14080 Lb.nr. 97953 Sagsbehandler: Jytte

Læs mere

Social- og Sundhedsudvalget

Social- og Sundhedsudvalget Social- og Sundhedsudvalget Referat Dato: Tirsdag den 7. maj 2013 Mødetidspunkt: 15:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: 074 mødelokale på Rådhuset Anette Eriksen, Flemming Wetterstein, Ingolf

Læs mere

Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget

Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget Referat Dato 29. august 2014 Mødetidspunkt 17:00 Sluttidspunkt 18:04 Sted Medlemmer Fraværende Lokale 1, Vordingborg Rådhus Eva Sommer-Madsen (formand), Else-Marie Langballe

Læs mere

Budgetområde 618 Psykiatri og Handicap

Budgetområde 618 Psykiatri og Handicap 2015-2018 område 618 Psykiatri og Handicap Indledning område 618 Psykiatri og Handicap omfatter udgifter til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Området omfatter udgifter til følgende:

Læs mere

Principper for budgetopfølgning Odder Rådhus, januar 2011

Principper for budgetopfølgning Odder Rådhus, januar 2011 Principper for budgetopfølgning Odder Rådhus, januar 2011 Dok.nr: 727-2011-5834 2 Indledning. I årets løb anvendes de afsatte midler i overensstemmelse med det vedtagne budget og dets forudsætninger. Midlerne

Læs mere

Udarbejdet af: Dato: 25-01-2013 Sagsnummer.: 00.30.00-Ø00-1-12 Version nr.: 1

Udarbejdet af: Dato: 25-01-2013 Sagsnummer.: 00.30.00-Ø00-1-12 Version nr.: 1 Økonomisk politik For Faaborg-Midtfyn Kommune Udarbejdet af: Dato: 25-01-2013 Sagsnummer.: 00.30.00-Ø00-1-12 Version nr.: 1 Indledning Faaborg-Midtfyn Kommune har siden kommunalreformen arbejdet målrettet

Læs mere

Udgifter (+)/Indtægter (-) Oprindeligt Tillægs- Korrigeret Regnskab 1000 kr. Budget bevillinger Budget 12.018 247 12.265 12.124

Udgifter (+)/Indtægter (-) Oprindeligt Tillægs- Korrigeret Regnskab 1000 kr. Budget bevillinger Budget 12.018 247 12.265 12.124 Økonomiudvalget Politisk organisation 1 kr. Budget bevillinger Budget 12.18 247 12.265 12.124 Området omfatter udgifter til politikere, herunder borgmesterløn, borgmesterpensioner, udvalgsvederlag, udgifter

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Notat. Til: Økonomiudvalget og Byrådet. Oversigt over det specialiserede socialområde - 4. kvartal 2012

Notat. Til: Økonomiudvalget og Byrådet. Oversigt over det specialiserede socialområde - 4. kvartal 2012 Notat Til: Økonomiudvalget og Byrådet Oversigt over det specialiserede socialområde - 4. kvartal Ifølge Budget- og regnskabssystem for kommuner skal der hvert kvartal - henholdsvis ultimo marts, ultimo

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Økonomiudvalget Mødedato: Onsdag den 22. april 2015 Mødetidspunkt: 13:00 Mødelokale: Medlemmer: 213, Mødelokale Henrik Zimino, Allan Andersen, Bjarne Thyregod, Camilla

Læs mere

Byrådet. Dagsorden. Dato: Tirsdag den 11. september 2012. Mødetidspunkt: 18:00

Byrådet. Dagsorden. Dato: Tirsdag den 11. september 2012. Mødetidspunkt: 18:00 Dagsorden Dato: Tirsdag den Mødetidspunkt: 18:00 Mødelokale: Medlemmer: Byrådssal Michael Ziegler (borgmester) (C), Annette Johansen (A), Bjarne Kogsbøll (C), Conny Trøjborg Krogh (F), Daniel Donoso (F),

Læs mere

ERHVERVS- OG FRITIDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

ERHVERVS- OG FRITIDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE ERHVERVS- OG FRITIDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE REFERAT FRA MØDE NR. 23 TORSDAG DEN 18. SEPTEMBER 2008, KL. 16.00 PÅ OTTERUP RÅDHUS, MØDELOKALE 5 Erhvervs- og Fritidsudvalget 18. september 2008 Side:

Læs mere

Korr. budget. Opr. Budget

Korr. budget. Opr. Budget Resultat på drift Note Opr. Budget Korr. budget Faktisk regnskab mer- /mindre Forven tet s-% (tal i 1.000 kr.) Samlet resultat: 145.491 150.475 78.553 150.475 0 100% Budgetramme 1 149.376 154.464 78.141

Læs mere

Beslutningsprotokol. Mødedato: 20. februar 2006 Mødelokale 201, Tønder Rådhus Starttidspunkt for møde 15.00 Sluttidspunkt for møde

Beslutningsprotokol. Mødedato: 20. februar 2006 Mødelokale 201, Tønder Rådhus Starttidspunkt for møde 15.00 Sluttidspunkt for møde Mødedato: 20. februar 2006 Mødelokale: Mødelokale 201, Tønder Rådhus Starttidspunkt for møde 15.00 Sluttidspunkt for møde Fraværende: Carsten Dinsen Andersen Gruppemøder: 20. februar 2006 19 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Regnskab 2009. Byrådsorientering d. 22. marts 2010. Randers Kommune

Regnskab 2009. Byrådsorientering d. 22. marts 2010. Randers Kommune Regnskab 2009 Byrådsorientering d. 22. marts 2010 Randers Kommune Resultatopgørelse 2009 Mio. kr. B 2009 KB 09 R09 Afv. Skatter -3.312,4-3.313,1-3.309,1 4,0 Tilskud og udligning -1.318,5-1.360,3-1.362,5-2,2

Læs mere

Dialogbaseret aftale mellem

Dialogbaseret aftale mellem Dialogbaseret aftale mellem Klubområde 2 (Klub X ) v/ Caj Stroland og Børn & Unge forvaltningen v/ Flemming Jensen 2014 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås

Læs mere

Budgetopfølgning pr. 31.8.2015 for Udvalget for Arbejdsmarked og Integration. Forbrug 31.8.2015

Budgetopfølgning pr. 31.8.2015 for Udvalget for Arbejdsmarked og Integration. Forbrug 31.8.2015 Økonomisk styring Budgetopfølgning pr. 31.8.2015 for Udvalget for Arbejdsmarked og Integration. Udenfor rammen mio. kr. Navn Budget Mio. kr. Forbrug 31.8.2015 %-forbrug Udvalget for Arbejdsmarked og 603,5

Læs mere

åbent møde for Økonomiudvalgets møde den 31. august 2011 kl. 10:00 i Aars Gæstekantine

åbent møde for Økonomiudvalgets møde den 31. august 2011 kl. 10:00 i Aars Gæstekantine åbent møde for Økonomiudvalgets møde den 31. august 2011 kl. 10:00 i Aars Gæstekantine Indholdsfortegnelse 216. Halvårsregnskab 2011 - Økonomiudvalgets område 462 217. Budget 2012 - Spareramme for Økonomiudvalgets

Læs mere

Budgetopfølgning. Pr. 31. marts 2013

Budgetopfølgning. Pr. 31. marts 2013 1 Budgetopfølgning Pr. 31. marts 2013 2 Indeholder opfølgning for følgende områder: 1. Samlet konklusion for hele budgettet 2. Udvikling i serviceudgifterne og driftsudgifterne uden for serviceudgifterne

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Økonomiudvalget Mødedato: Onsdag den 8. januar 2014 Mødetidspunkt: 13:00 Mødelokale: Medlemmer: 215, Mødelokale Henrik Zimino, Allan Andersen, Bjarne Thyregod, Brian Franklin,

Læs mere

BUDGET 2016-2019 - DRIFTSKORREKTION

BUDGET 2016-2019 - DRIFTSKORREKTION Rettelse af korrektion for faktiske elevtal 2014/15 22-06-2015 Indtastningsdato 09-04-2015 Korrektionsnr 6 Rettelse af korrektion for faktiske elevtal 2014/15. Reduceret med 2.500.000 kr. i 2015 2018.

Læs mere

Budget 2013-2016 - Administrationens budgetoplæg (incl. 5. budgetstatus)

Budget 2013-2016 - Administrationens budgetoplæg (incl. 5. budgetstatus) Budget 2013-2016 - Administrationens budgetoplæg (incl. 5. budgetstatus) Sagstype: Åben Type: ØU Sagsnr.: 12/13820 Sagsfremstilling Byrådet vedtog 13-12-2011 proceduren for budgetlægningen af budget 2013-2016.

Læs mere

BESLUTNINGSPROTOKOL. Økonomiudvalget. Møde nr. : 09/2012 Sted : Økonomiudvalgets mødelokale Dato : 7. august 2012 Start kl. : 13.00 Slut kl. : 15.

BESLUTNINGSPROTOKOL. Økonomiudvalget. Møde nr. : 09/2012 Sted : Økonomiudvalgets mødelokale Dato : 7. august 2012 Start kl. : 13.00 Slut kl. : 15. Økonomiudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Møde nr. : 09/2012 Sted : Økonomiudvalgets mødelokale Dato : 7. august 2012 Start kl. : 13.00 Slut kl. : 15.00 Medlemmer Jan Petersen (A) (Formand) Jytte Schmidt (F)

Læs mere

BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag

BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag Økonomi Økonomi og Udbud Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 48 52 Indledning 10. september 2014 Afsættet for budgetlægningen

Læs mere

Hedensted Kommune. Udvalget for Læring. Referat. Mødested: Hedensted Rådhus, mødelokale nr. 3

Hedensted Kommune. Udvalget for Læring. Referat. Mødested: Hedensted Rådhus, mødelokale nr. 3 Referat Mødetidspunkt: Kl. 16:00 Mødested: Hedensted Rådhus, mødelokale nr. 3 Deltagere:, Lars Poulsen, Kasper Glyngø, Jeppe Mouritsen, Peter Sebastian Petersen Fraværende: Bemærkninger: Mødets sluttidspunkt:

Læs mere

Ordbog i Økonomistyring

Ordbog i Økonomistyring Ordbog i Økonomistyring Her kan du læse om de mest anvendte begreber i økonomistyringen i Stevns kommune. Analyse Anlægsbevilling Anlægsbudget Basisbudget Beskatningsgrundlag Bevilling Befolkningsprognose

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Økonomiudvalget Mødedato: Onsdag den 19. august 2015 Mødetidspunkt: 13:00 Mødelokale: Medlemmer: 213, Mødelokale Henrik Zimino, Allan Andersen, Bjarne Thyregod, Camilla

Læs mere

TØNDER KOMMUNE Kongevej 57 6270 Tønder Tlf.74 92 92 92 Mail: toender@toender.dk www.toender.dk Åbningstider: Mandag-tirsdag kl. 10-15 Torsdag kl.

TØNDER KOMMUNE Kongevej 57 6270 Tønder Tlf.74 92 92 92 Mail: toender@toender.dk www.toender.dk Åbningstider: Mandag-tirsdag kl. 10-15 Torsdag kl. Socialudvalget Kvartalsregnskab - pr. 30. september TØNDER KOMMUNE Kongevej 57 6270 Tønder Tlf.74 92 92 92 Mail: toender@toender.dk www.toender.dk Åbningstider: Mandag-tirsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17

Læs mere

Økonomiudvalget Budgetopfølgning pr. 31. august 2011

Økonomiudvalget Budgetopfølgning pr. 31. august 2011 Økonomiudvalget Budgetopfølgning pr. 31. august 1. Resume Drift resultat Afvigelse I 1.000 kr. Drift i alt 438.313 448.824 442.727-6.097 Politisk organisation 6.944 6.944 6.944 0 Administration 188.312

Læs mere

MED-udvalget for Sundhed, Omsorg og Beskæftigelse. Beslutningsprotokol

MED-udvalget for Sundhed, Omsorg og Beskæftigelse. Beslutningsprotokol Beslutningsprotokol Dato: 08. september Lokale: 120, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: Kl. 13:00-15:00 Henrik Aarup-Kristensen Hanne Sander Jensen Susanne Aabenhus Kristina Randrup Lene Svenningsen Else Marie

Læs mere

03.22.02 Serviceforanstaltninger (Drift af kolonier, Pædagogisk Center)

03.22.02 Serviceforanstaltninger (Drift af kolonier, Pædagogisk Center) REGNSKAB 2013 Udvalg Børne- og Skoleudvalget Bevillingsområde 30.32. Øvrig folkeskolevirksomhed Udvalgets sammenfatning og vurdering Da pædagogisk Center servicerer folkeskolerammen (ramme 30.30) og gruppeordningerne

Læs mere

REBILD KOMMUNE. REFERAT Økonomiudvalget. Mødedato: Tirsdag den 07-09-2010. Mødetidspunkt: 07:30. Sted: Mødelokale 1, Støvring Rådhus.

REBILD KOMMUNE. REFERAT Økonomiudvalget. Mødedato: Tirsdag den 07-09-2010. Mødetidspunkt: 07:30. Sted: Mødelokale 1, Støvring Rådhus. Mødedato:. Mødetidspunkt: 07:30. Sted: Mødelokale 1, Støvring Rådhus. Møde slut: 08:30 Fraværende: Ingen REFERAT Indholdsfortegnelse Side 1. Budget 2011 finansiering 638 2. Orientering 642 3. Lukket -

Læs mere

Eventuelle positive reguleringer vedrørende tidligere år (før 2007) anvendes primært til finansiering af afdrag på HUR-lånet

Eventuelle positive reguleringer vedrørende tidligere år (før 2007) anvendes primært til finansiering af afdrag på HUR-lånet Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 9. oktober 2008 HVT 08 Byrdefordeling vedrørende renter og afdrag på HUR-lånet Indstilling: Direktionen indstiller, at Renteudgifter på HUR-lånet finansieres

Læs mere

DAGSORDEN. Direktionen. Møde nr. : 19/2997 Sted : Rådhuset Grenaa Dato : 27. juni 2007 Start kl. : 09.00 Slut kl. : 12.50

DAGSORDEN. Direktionen. Møde nr. : 19/2997 Sted : Rådhuset Grenaa Dato : 27. juni 2007 Start kl. : 09.00 Slut kl. : 12.50 Direktionen DAGSORDEN Møde nr. : 19/2997 Sted : Rådhuset Grenaa Dato : 27. juni 2007 Start kl. : 09.00 Slut kl. : 12.50 Direktionen Knst. kommunaldirektør Keld Overgaard Jensen (formand) Børne- og Ungedirektør

Læs mere

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Godkendt i Byrådet den 24.06.2014 Indledning Af aftalen om den kommunale økonomi for 2014 fremgår, at KL og regeringen er enige om, at det fremover skal være obligatorisk

Læs mere

Tønder Kommune Børn- og Skoleudvalget. Referat. Mødedato: 4. februar 2014. Starttidspunkt for møde: 09:00. Fraværende:

Tønder Kommune Børn- og Skoleudvalget. Referat. Mødedato: 4. februar 2014. Starttidspunkt for møde: 09:00. Fraværende: Mødedo: 4. februar 2014 Mødelokale: Lokale 121, Tønder Starttidspunkt for møde: 09:00 Fraværende: 4. februar 2014 Indholdsfortegnelse Pkt. Tekst Side Åbne dagsordenspunkter 1 Sager til orientering 3 2

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Bilagsnotat vedrørende 1. budgetopfølgning 2015 for Ballerup Kommune

Bilagsnotat vedrørende 1. budgetopfølgning 2015 for Ballerup Kommune ØKONOMI OG PERSONALE Økonomibilag nr. 3 2015 Dato: 10. april 2015 Tlf. dir.: 4477 2209 E-mail: CBD@balk.dk Kontakt: Christian Boe Dalskov Sagsid.: 00.30.14-G01-21-14 Bilagsnotat vedrørende 1. budgetopfølgning

Læs mere

THYHOLM KOMMUNE. Kultur- og Socialudvalg, tirsdag den 2. november 2004 kl. 13:00. Referat for

THYHOLM KOMMUNE. Kultur- og Socialudvalg, tirsdag den 2. november 2004 kl. 13:00. Referat for Side 1 af 10 THYHOLM KOMMUNE Referat for Mødested: Mødelokalet i kælderen Kultur- og Socialudvalg Mødetidspunkt: 2. november 2004, kl. 13:00 Åben sag: 334. Efterretning Åben sag: 335. Budgetopfølgning

Læs mere

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes.

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes. Notat En offensiv og balanceret - økonomistyring. 17. januar 2008 Forslag: I forbindelse med gennemførelsen af 3. budgetopfølgning for kunne det konstateres at det budgetværn der er afsat i 2008 ikke kan

Læs mere

24. september 2014. ---------- Budgetoverslag ----------- Budgetforslag

24. september 2014. ---------- Budgetoverslag ----------- Budgetforslag Resultatbudget 2015-2018 - Inkl.ændringsforslag og tekniske ændringer Budgetområder mio. kr. Regnskab Forventet regnskab Budgetforslag 24. september 2014 Netto-mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 Det

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

NOTAT. Investeringspolitik Dato: 1. maj 2014

NOTAT. Investeringspolitik Dato: 1. maj 2014 NOTAT Investeringspolitik Dato: 1. maj 2014 Billund kommunes overordnede økonomiske politik, har i en årrække i hovedsagen været koncentreret om, at sikre et ordinært overskud på den skattefinansierede

Læs mere

Københavns Kommune. Ankestyrelsens decisionsskrivelse vedrørende Københavns Kommunes revisionsberetning for regnskabsåret 2013

Københavns Kommune. Ankestyrelsens decisionsskrivelse vedrørende Københavns Kommunes revisionsberetning for regnskabsåret 2013 Københavns Kommune Ankestyrelsens decisionsskrivelse vedrørende Københavns Kommunes revisionsberetning for regnskabsåret 2013 Ankestyrelsen modtog ved e-mail af 10. november 2014 beretning om revision

Læs mere

Rapportering 2014. Økonomisk rapportering pr. 30. juni 2014/ halvårsregnskab. Gentofte Kommune Økonomi Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund

Rapportering 2014. Økonomisk rapportering pr. 30. juni 2014/ halvårsregnskab. Gentofte Kommune Økonomi Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Rapportering 2014 Captia sag 016596-2014 Økonomisk rapportering pr. 30. juni 2014/ halvårsregnskab Gentofte Kommune Økonomi Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Økonomisk

Læs mere

Referat. Udvalget for familie og institutioner (FI) Udvalgsmøde FI Mandag den 08. juni 2015 Kl. 14:00 Pindstrupskolen Skolevej 1, 8550 Ryomgård

Referat. Udvalget for familie og institutioner (FI) Udvalgsmøde FI Mandag den 08. juni 2015 Kl. 14:00 Pindstrupskolen Skolevej 1, 8550 Ryomgård 1 of 18 Referat Udvalget for familie og institutioner (FI) Udvalgsmøde FI Mandag den 08. juni 2015 Kl. 14:00 Pindstrupskolen Skolevej 1, 8550 Ryomgård Medlemmer Per Zeidler (I) Jesper Yde Knudsen (Ø) Jørgen

Læs mere

Puljen til mere pædagogisk personale i dagtilbud

Puljen til mere pædagogisk personale i dagtilbud Puljen til mere pædagogisk personale i dagtilbud Svar på ofte stillede spørgsmål DISPENSATION FRA ANSØGNINGSFRISTEN... 2 KAN KOMMUNALBESTYRELSEN VEDTAGE ÆNDRINGER I TAKSTER OG TILSKUD FØR KOMMUNEN HAR

Læs mere

Tønder Kommune Kultur- og Fritidsudvalget. Dagsorden. Mødedato: 4. september 2013. lokale 121. Starttidspunkt for møde: 15:00.

Tønder Kommune Kultur- og Fritidsudvalget. Dagsorden. Mødedato: 4. september 2013. lokale 121. Starttidspunkt for møde: 15:00. Mødedo: 4. september 2013 Mødelokale: Tønder Rådhus, lokale 121 Starttidspunkt for møde: 15:00 Fraværende: 4. september 2013 Indholdsfortegnelse Pkt. Tekst Side Åbne dagsordenspunkter 1 Anden placering

Læs mere

Bilag 2:Likviditetsopretning. Økonomiudvalgets anbefaling til likviditetsgenopretning Februar 2015

Bilag 2:Likviditetsopretning. Økonomiudvalgets anbefaling til likviditetsgenopretning Februar 2015 Bilag 2:Likviditetsopretning udvalgets anbefaling til likviditetsgenopretning Februar 2015 1. Ingen arrangementer på Fredtoften i 2015 Der er i budget 2015 afsat 0,3 mio. kr. til arrangementer på Fredtoften.

Læs mere

HANDICAPRÅDET I BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE. 13. januar 2011

HANDICAPRÅDET I BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE. 13. januar 2011 Handicaprådet i torsdag d. 13. januar 1 REFERAT HANDICAPRÅDET I BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE 13. januar 2011 Indholdsfortegnelse 1. Referat fra sidste møde...2 2. Høringssag - Revidering af Kvalitetsstandard

Læs mere

Vesthimmerlands Kommune REFERAT FRA BESKÆFTIGELSESUDVALGETS MØDE DEN 7. JUNI 2007 KL. 15.30 PÅ ADMINISTRATIONSBYGNINGEN PÅ VESTRE BOULEVARD 7

Vesthimmerlands Kommune REFERAT FRA BESKÆFTIGELSESUDVALGETS MØDE DEN 7. JUNI 2007 KL. 15.30 PÅ ADMINISTRATIONSBYGNINGEN PÅ VESTRE BOULEVARD 7 Vesthimmerlands Kommune REFERAT FRA BESKÆFTIGELSESUDVALGETS MØDE DEN 7. JUNI 2007 KL. 15.30 PÅ ADMINISTRATIONSBYGNINGEN PÅ VESTRE BOULEVARD 7 Indholdsfortegnelse 54 Budgetopfølgning pr. 30.04.2007 55 Basisbudget

Læs mere

Bilag til budgetopfølgningen pr. ult. jan. 2012 for økonomiudvalget

Bilag til budgetopfølgningen pr. ult. jan. 2012 for økonomiudvalget Bilag til opfølgningen pr. ult. jan. for økonomiudvalget Samlet oversigt (1.000) kr. Opr. Overført fra tidl. år Tillægsbevillinger* Korr. Budget Afvigelse Drift 257.233-500 256.733 1.000 257.733 Anlæg

Læs mere

Fritids- og Kulturudvalget. Beslutningsprotokol

Fritids- og Kulturudvalget. Beslutningsprotokol Fritids- og Kulturudvalget Beslutningsprotokol Dato: 14. maj 2009 Lokale: 219, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: Kl. 15:00-18:10 Eskild Andersen, Formand (A) Gitte Krogh (V) Runa Christensen (V) Marianne Jensen

Læs mere

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold

Læs mere

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 03.07.14 Sagsbeh. tlj11 Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 1 Indledning og sammenfatning

Læs mere

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats.

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats. Tilsyn Uanmeldt tilsyn 29. oktober 2014 Bostøtte korpset Leder Mette Raabjerg Tilsynsførende Mia Gry Mortensen Tilsynsførende Hanne Vesterbæk Fogdal Tilsynsførende Pia Bjerring Strandbygaard Tilsynet 2014

Læs mere

Økonomiudvalget. Referat af tillægsdagsorden

Økonomiudvalget. Referat af tillægsdagsorden Referat af tillægsdagsorden Dato: Tirsdag den Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Fraværende: Mødelokale B105 Conny Trøjborg Krogh (F), Frederik A. Hansen (V), Jesper Kirkegaard (C), Lars Prier

Læs mere

Lejre Kommune. 10-12-2013 Side 1. Økonomiudvalget. ØU - Indsatser til forbedret økonomistyring i Lejre Kommune Sagsnr.: 13/20448

Lejre Kommune. 10-12-2013 Side 1. Økonomiudvalget. ØU - Indsatser til forbedret økonomistyring i Lejre Kommune Sagsnr.: 13/20448 10-12-2013 Side 1 ØU - Indsatser til forbedret økonomistyring i Lejre Kommune Sagsnr.: 13/20448 Resumé: og Kommunalbestyrelsen har besluttet, at den økonomiske styring i Lejre Kommune skal forbedres. Både

Læs mere