FREDERICIA GYMNASIUM VISION 2016

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FREDERICIA GYMNASIUM VISION 2016"

Transkript

1 FREDERICIA GYMNASIUM VISION 2016

2 2

3 INDHOLD Indholdsfortegnelse...3 FG Vejledning til materialet...5 Nøgleområder Faglighed...6 Fagligt nærvær...7 Dannelse...8 Kultur...9 Strategiske områder FG og det interkulturelle...16 FG og de videregående uddannelser 18 FG og lokalsamfundet...20 Driftsområder Skolekulturen på FG...22 FG - en god arbejdsplads...24 Rammer for undervisningen...26 Fyrtårne Nytænkning af skoledagen...10 Skriftlighed...12 Pædagogisk IT

4 4

5 FG 2016 Med FG 2016 sættes retningslinierne for arbejdet på Fredericia Gymnasium frem mod FG 2016 er blevet til gennem en lang proces, der har involveret elever, medarbejdere og bestyrelse. Arbejdet har spændt over store idegenerende grupper via arbejds- og skrivegrupper frem mod den endelige formulering og prioritering. Dette arbejde har ledt til formuleringen af visionen: Vi har været sammen om processen ind til nu. Det skal fortsætte de næste 4 år. Vi går nogle spændende og udfordrende år i møde. Med fokus på faglig viden og kompetencer vil vi udfordre og udvikle den enkelte elev gennem motiverende undervisning af højeste kvalitet. Vi lægger vægt på, at samværet på gymnasiet er præget af tolerance, respekt, ansvarlighed og lysten til at lære. Der skal være højt til loftet, plads til udvikling og individuel udfoldelse under hensyntagen til en mangfoldig helhed. Poul Erik Madsen Rektor 5

6 VEJLEDNING TIL MATERIALET Arbejdet med visionen foldes ud i 4 overordnede nøgleområder: Faglighed, Fagligt nærvær, Dannelse & Kultur. De 4 nøgleområder giver med sine overordnede målsætninger arbejdet med visionen retning. Arbejdet med visionen operationaliseres yderligere med 9 indsatsområder i tre kategorier: 3 fyrtårne: Nytænkning af skoledagen, Skriftlighed og Pædagogisk IT udgør de helt centrale indsatsområder. For alle 3 områder gælder, at vi her arbejder med kernen i skolens virke. 3 strategiske områder: FG og det interkulturelle, FG og de videregående uddannelser samt FG og det lokale er alle indsatsområder, vi tillægger stor betydning. Det er strategisk vigtige områder, som vi ikke nødvendigvis får fuldt udfoldet i perioden. 3 driftsområder: Skolekulturen på FG, Rammer for undervisningen og FG en god arbejdsplads er alle indsatsområder, hvor mange elementer er givet på forhånd. Det er 3 områder, som gennem arbejdet med FG 2016 er styrket med en række nye ideer. Alle indsatsområder operationaliseres via fastlagte målsætninger og handlingsplaner. 6

7 7

8 Nøgleområder FAGLIGHED På FG er arbejdet med elevernes faglighed i højsædet. Faglighed er forankret i sider af videnskabsfagene og tager sit udgangspunkt i den enkeltes tilegnelse af faglig viden og faglige kompetencer. Faglighed skal være omdrejningspunktet i elevernes hverdag, hvor de arbejder såvel i bredden som i dybden med fagene og deres metoder. Dette er vigtigt for at udvikle fagligheden inden for de enkelte fag, men også for at danne et stærkt fundament for elevernes tværfaglige arbejdsopgaver. FG skal rumme, udfordre og motivere elever på forskellige faglige niveauer. Dette fordrer varieret og differentieret undervisning af højeste kvalitet primært i den skemalagte undervisning, men også som frivillige tilbud til forskellige elevtyper. Det er vigtigt, at FG fastholder og udvikler et meget dynamisk fagligt og pædagogisk læringsmiljø præget af iderigdom og engagement. Gennem høj faglig og inspirerende undervisning giver FG ligeledes eleverne forudsætningerne for og lysten til at studere på de videregående uddannelser. 8 Målsætninger: - Fagligheden skal være omdrejningspunktet i elevernes hverdag. - FG skal tilbyde varieret og differentieret undervisning af højeste kvalitet - FG skal fastholde og udvikle et meget dynamisk fagligt og pædagogisk læringsmiljø. - FG skal styrke elevernes lyst til at opsøge videre uddannelse.

9 FAGLIGT NÆRVÆR Elever og læreres fælles arbejde med fagene skal gives de bedste betingelser på FG. Dette fordrer en tilrettelæggelse af undervisningen, der sikrer fagligt nærvær i undervisningen i form af kontinuitet og individuel hensyntagen. Ved fagligt nærvær forstås oplevelsen af over tid at arbejde koncentreret i et inspirerende læringsmiljø med tydeligt fokus på faglige problemstillinger, således at den enkelte elev oplever reel og sammenhængende progression i sin faglige udvikling. Det er essentielt for det faglige nærvær, at der er kontinuitet i undervisningen, så der opleves sammenhæng og progression fra undervisningsgang til undervisningsgang. Kontinuitet i undervisningen kræver en tilrettelæggelse, der sikrer, at eleverne møder fagene så ofte, at det faglige indhold forbliver nærværende samtidig med, at de kun beskæftiger sig med den mængde af faglige problemstillinger, de på én gang kan overskue. Det er ligeledes vigtigt for det faglige nærvær, at den enkelte elev løbende stilles klare og realistiske mål i en passende progression med løbende individuelle tilbagemeldinger der skal være balance mellem sikker havn og nye udfordringer. Målsætninger: - Alle elever skal have oplevelsen af fagligt nærvær i deres respektive fag. - Undervisningen på FG skal organiseres, så der er kontinuitet i fagene, og så det er muligt for den enkelte elev at skabe sammenhæng i sin skolegang - Der skal i undervisningen tages hensyn til den enkeltes faglige udvikling. 9

10 DANNELSE Målsætninger: - Den enkelte elev skal udfordres til og styrkes i at udfolde sig som dannet medborger, der ansvarsbevidst og med dømmekraft forholder sig til sit eget liv, sine medmennesker og verden. - Den enkeltes mod til at eksperimentere og på anden vis overskride egne vaner og horisonter skal styrkes. Dannelse er at forholde sig til sine kompetencer, muligheder og begrænsninger. Uddannelserne på FG har et dannelsesperspektiv, hvor der lægges vægt på elevernes udvikling af personlig myndighed. Det betyder, at elever fra Fredericia Gymnasium udvikler sig til livsduelige og engagerede borgere i en foranderlig verden lokalt såvel som globalt. FG skal arbejde for den enkelte elevs dannelsesproces i en faglig kultur, der er præget af mangfoldighed. Den enkeltes præferencer skal på den ene side styrkes, kvalificeres og udfordres ud fra en anerkendelse af den enkelte som person men på den anden side skal eleven udfordres til at forholde sig til de blinde vinkler, uhensigtsmæssigheder og ensidigheder, som enhver livsstil medfører. I en verden med konstante forandringer er kritisk sans, dømmekraft, evnen til at skabe fokus samt evnen til at overskride egne vaner og horisonter nøgleegenskaber i forhold til at være en dannet medborger. Det er derfor vigtigt, at eleverne udvikler god fornemmelse for væsentligt og uvæsentligt, risici og muligheder i forhold til de nye medier, fag, tværfag, work-life-balance mv. 10

11 KULTUR FG er et gymnasium, hvor der er højt til loftet og plads til udfoldelse; på én gang rum til aktiviteter og ro til fordybelse. Her er tryghed og udfordringer for den enkelte, og respekt for såvel undervisningen, fællesskabet som de fysiske rammer. Eleverne er selvstændige, ansvarlige unge mennesker, og der lægges stor vægt på, at de mødes i øjenhøjde, bliver set og respekteret som enkeltindivider. FG rummer en stor mangfoldighed. Mangfoldigheden kommer bl.a. til udtryk i en række forskelligartede små og store fællesskaber, som betyder, at FG har et aktivt og varieret socialt miljø med en bred vifte af tiltag. FG skal favne mangfoldigheden, men også søge at skabe dialog mellem fællesskaber. Med udgangspunkt i den enkeltes præferencer skal elever udfordres og bringes til at overskride kendte fællesskaber og få indsigt i nye, der fremmer tolerance, ligeværd, ansvarlighed og demokrati. I et bredere perspektiv skal elever på FG udvikle og styrke deres interkulturelle kompetencer gennem kulturmøder såvel lokalt som globalt. Ved interkulturelle kompetencer forstås nysgerrighed og åbenhed over for fremmede kulturer samt evne til at kommunikere og interagere ud fra en dybere forståelse af kulturelle forskelle. Gennem kulturmøder fremmes muligheden for, at elever på FG forholder sig til deres egen kulturelle baggrund som et led i deres almendannelse. Målsætninger: - Alle elever skal opleve og bidrage til demokrati, respekt, ligeværd og ansvarlighed. - Der skal tages hensyn til alle i udbuddet af aktiviteter. - Der skal være balance mellem et højt aktivitetsniveau og ro til fordybelse. - Den enkelte elev skal udfordres og bringes til at overskride kendte fællesskaber. - Den enkelte elevs interkulturelle kompetencer skal styrkes. 11

12 Fyrtårne NYTÆNKNING AF SKOLEDAGEN FG rummer i dag elever med mange forskellige faglige niveauer og behov. Alle elever skal udfordres og have mest muligt ud af deres skoletid. Dette fordrer en nytænkning af tilrettelæggelsen af skoledagen ud fra et bredt og foranderligt undervisningsbegreb med mange forskellige skemalagte aktiviteter. Mål Eleverne skal opnå bedre faglig indsigt og studiekompetence end hidtil. Indsatsen over for elever på alle faglige niveauer skal styrkes. Der skal sikres en højere grad af kontinuitet og plads til fordybelse i undervisningen. Der skal i visionsperioden afprøves nye former for tilrettelæggelse af undervisning og vejledning. Målet omfatter brede skoleforsøg f.eks. på årgangsniveau. Handlingsplaner Der nedsættes en hurtigt-arbejdende gruppe, der skal nytænke FG s skemastruktur. Nytænkningen indebærer, at studieretningerne på stx profileres kraftigere (færre valgfag), og at valgfagsblokkene reduceres i antal, både på stx og hf. Der arbejdes som udgangspunkt med 3 x 90 minutters moduler fulgt af 2-3 moduler á 45 minutter. Gruppen afstikker dermed de skematekniske rammer for nedenstående arbejdsgrupper. Der nedsættes en gruppe, der skal arbejde med nytænkning omkring tilrettelæggelse af undervisning og vejledning. Herunder medtænkes mere differentieret vejledning på forskellige faglige niveauer såsom studiemoduler for fagligt stærke elever samt en bedre og mere individuel vejledningsindsats i forhold til fagligt svage elever. Arbejdsgruppen skal medtænke behovet for på bedst mulig vis at fylde skoledagen/ skemaet ud, så der ikke opstår mellemtimer. Der nedsættes en arbejdsgruppe, der skal sikre en højere grad af kontinuitet og plads til fordybelse. Gruppen skal fremlægge forslag, der reducerer de forstyrrende aktiviteter i forhold til undervisningen i fagene. Gruppen skal med udgangspunkt i den nye skemastruktur bl.a. sikre muligheder for mere koncentrerede forløb, tildeling af forskellig tid til undervisning i fagene i løbet af et semester samt forsøg med andre tiltag omkring tilrettelæggelsen af undervisningen. Arbejdsgruppen har fokus på en fortsat profilering af studieretningerne og medtænker behovet for på bedst mulig vis at fylde skoledagen/skemaet ud, så der ikke opstår mellemtimer. 12

13 Arbejdsgrupperne forventes i dialog med PU at være meget opmærksomme på ministeriets udviklingsprogram samt de ændrede vilkår for organiseringen af arbejdstiden. Det tilstræbes, at der udveksles erfaringer med andre skoler, og det overvejes at tilknytte følgeforskning. de opnåede resultater bl.a. gennem systematisk evaluering. Tidsplan 2013 og 2014 Arbejdsgruppen, der arbejder med omlægning af FG s skemastruktur, skal være færdig maj Målopfyldelse Elevtrivselsundersøgelsen (gennemføres hvert år) skal sikre en løbende dokumentation af elevernes vurderinger af målopfyldelsen i forhold til dele af de nævnte målsætninger. FG skal løbende sikre supplerende evaluering af målopfyldelsen på såvel elev- som lærerniveau. Den nye skemastruktur kan først indfases helt i skoleåret I løbet af skoleåret iværksættes nogle af de initiativer, der ikke er afhængige af et ændret skema De første resultater af den nye tilrettelæggelse foreligger. Der justeres løbende. Et af målene for om eleverne får mere ud af undervisningen er eksamenskaraktererne. Rektor sætter fokus på 13

14 SKRIFTLIGHED 14 Det skriftlige arbejde i og imellem fagene er helt centralt for udviklingen af elevernes studieforberedende skrivekompetencer. Herudover understøtter arbejdet med skriftlighed også de faglige mål. Skriftlighed har siden august 2011 været et højt profileret indsatsområde på FG, hvilket bl.a. kommer til udtryk gennem udviklingen af FG s Skrivemetroer. De seneste 2 års erfaringer viser, at et tæt samarbejde mellem klassens lærere er en væsentlig forudsætning for at løfte den samlede opgave. Mål Eleverne skal udfordres og støttes, så de bliver så dygtige som muligt til at skrive. Der arbejdes bevidst med at skabe og fastholde lysten til at anvende og udtrykke sig i skrift. Lærere og elever skal erfare, at arbejdet med skriftlighed til stadighed løfter hver enkelt elevs faglige og udtryksmæssige niveau. Arbejdet med skriftlighed skal være et individuelt såvel som et fælles projekt. Udviklingen af elevernes skriftlige kompetencer må ikke blot være en sag mellem elev og lærer, men også lærerne imellem og i et vist omfang eleverne imellem. Handlingsplaner Der nedsættes en skrivegruppe, der står for den overordnede styring af området. Det er et krav, at alle fakulteter er repræsenteret i gruppen. For at fastholde kontinuiteten i arbejdet forventes de 3 medlemmer af den nuværende skrivegruppe at være en del af den nye skrivegruppe. FG s Skrivemetroer skal stadig være det samlende værktøj for hovedparten af arbejdet med skriftlighed. Skrivemetroerne skal skabe overblik og sikre progression og sammenhæng i udviklingen af den enkelte elevs studieforberedende skrivekompetencer. Der vil være behov for en løbende udvikling og tilpasning af Skrivemetroerne i takt med nye krav og lærernes fortrolighed med de mange funktioner. På kort sigt skal skrivemetroerne gennemgås med henblik på en præcisering af, hvad der er krav, og hvad der har karakter af inspiration. Det tilstræbes, at der foregår noget skriftligt arbejde i næsten alle undervisningslektioner og som optakt til forskellige typer af vejledning. Området medtænkes i forbindelse med pædagogiske dage og efteruddannelse. Udvalgte faggrupper vælger 1-2 skriftlighedsambassadører, der har som opgave at være fagenes spydspidser i forhold til skriftlighed. Skriftlighedsambassadørerne er desuden skrivegruppens faste samarbejdspartnere og kontaktpersoner for fagene. Skriftligheds-ambassadørerne har en særlig opgave i at hjælpe nye fagkolleger i forhold til skriftlighed på FG.

15 Der skal i visionsperioden iværksættes udviklingsarbejder med det formål at højne kvaliteten i anvendelsen af omlagt elevtid. Herunder medtænkes differentieret vejledning både i og på tværs af klasser. Der lægges vægt på at afprøve forskellige tilgange til anvendelse af omlagt elevtid, der bl.a. medtænker balancen mellem kvantitet og kvalitet. Der nedsættes en gruppe, der har til opgave at planlægge og afholde forskellige inspirationsseancer med elever som målgruppe. Der kan fx være tale om fællesarrangementer med forfattere, rappere o.lign., men også arrangementer af mere social karakter som forfatterskole, journalistskole o.lign. Der søges etableret følgeforskning til det samlede skriftlighedsprojekt bl.a. med henblik på evaluering af målene. Arbejdet med skriftlighed indebærer, at der skal være fokus på vidensdeling mellem lærerne og en løbende udvikling af deres kompetencer på feltet. Målopfyldelse Elevtrivselsundersøgelsen (gennemføres hvert år) skal sikre en løbende dokumentation af elevernes vurderinger af målopfyldelsen i forhold til dele af de nævnte målsætninger. FG skal løbende sikre supplerende evaluering af målopfyldelsen på såvel elev-, hold-, klasse- som lærerniveau. Et af målene, for om eleverne får mere ud af undervisningen, er eksamenskaraktererne. Rektor sikrer fokus på de opnåede resultater bl.a. gennem systematisk evaluering. Tidsplan Følgeforskning etableres med opstart i august Ved det første PR-møde efter visionens vedtagelse vælges lærere til skrivegruppen under hensyntagen til fakultetskravet. Skrivegruppen forventes at fungere gennem hele visionsperioden. Skriftlighedsambassadører vælges i fagene for hvert skoleår i august. De første udviklingsarbejder omkring anvendelsen af omlagt elevtid iværksættes i efteråret 2013 Det forventes, at samtlige aktiviteter er i gang ved udgangen af skoleåret Der evalueres løbende med det formål at optimere handlingsplanerne. Skrivegruppen har ansvaret for denne evaluering 15

16 PÆDAGOGISK IT IT åbner for mange nye læringsmuligheder og samværsformer. Pædagogisk IT anvendes her som en overskrift, der omfatter mange elementer. Centralt står de læringsstrategiske og pædagogiske problemstillinger i relation til undervisningen. Også den enkelte elevs digitale dannelse, her forstået som brug af og stillingtagen til de digitale medier, medtænkes. Mål Eleverne skal på FG opleve et inspirerende læringsmiljø, hvor IT er en integreret del af undervisningen. Anvendelsen af IT skal bl.a. styrke muligheden for at differentiere undervisningen. Eleverne skal blive digitalt dannede. De skal opøve kompetencer og færdigheder til at indsamle, kritisk behandle og anvende materiale inden for et bredt IT- og mediefelt. De skal kunne arbejde dialogisk på nettet samt etablere og beskytte en digital identitet. De skal inspireres til produktion af digitalt materiale, herunder forholde sig kritisk til IT som en egen ressource. FG skal være en skole, hvor der er plads til både små og store udviklingsprojekter inden for pædagogisk IT. Lærerne skal oparbejde en solid praksis inden for pædagogisk anvendelse af IT. Handlingsplaner Der nedsættes en arbejdsgruppe (ITudvalg), der samler relevante forskningsresultater inden for pædagogisk anvendelse af IT og formidler disse videre til lærergruppen. Gruppen arbejder desuden med at formulere en ITpædagogik for FG. Det skal overvejes, om nye praksisformer skal kombineres med opkvalificering af lærergruppen inden for f.eks. klasserumsledelse. Det samlede område medtænkes i forbindelse med pædagogiske dage, efteruddannelse og pilotprojekter. IT-udvalget udarbejder sammen med uddannelseslederne en ny progressionsplan for elevernes IT-kompetencer. Der fokuseres primært på kompetencer inden for kollaborative læreprocesser (kommunikation, vidensdeling og samarbejde), produktion og formidling, et bredere tekstbegreb samt informationssøgning og -indsamling. De overordnede krav til elevernes digitale dannelse indgår i arbejdet. En del af dette udmøntes i en ny linje i Skrivemetroerne. Muligheden for digitale eksaminer med netadgang skal følges op af en aktiv forberedende indsats i fagene, der sikrer, at eleverne er forberedt på de nye muligheder, digitale eksamener åbner op for. 16

17 Der kan udvikles elektroniske fagsites, hvor dele af undervisningen multimedieres og gøres tilgængeligt for eleverne uden for skoletiden. Dermed kan underviserne i et vist omfang styrke egen metodefrihed og samtidig give eleverne mulighed for flere og nye læringsformer. Denne multimediering kan også give mulighed for, at skolen på længere sigt har mulighed for at kvalificere undervisningen for elevgrupper, der deltager i eksempelvis længerevarende studieophold. Målopfyldelse Elevtrivselsundersøgelsen (gennemføres hvert år) sikrer løbende dokumentation af elevernes vurderinger af målopfyldelsen i forhold til dele af de nævnte målsætninger. FG indgår her i en benchmarking med en række andre gymnasiale uddannelser. Målet er at ligge i top 15 på de undersøgte områder. FG skal løbende sikre supplerende evaluering af målopfyldelsen på såvel elevsom lærerniveau. Der skal ved udgangen af skoleåret være en klar og tydelig profil på FG, hvad angår pædagogisk IT i undervisningen. Denne profil skal gennemsyre undervisningen og tydeliggøre den fortsatte kompetencetænkning, som præger FG. Tidsplan Alle lærere skal ved udgangen af skoleåret være fortrolig med at bruge skolens primære platforme, Lectio og Google Docs. Små og store IT-projekter skal tydeliggøres og kommunikeres ud til hele lærergruppen på et dertil oprettet Google-site. Sitet oprettes 2013 og skal være et dynamisk lærerproduceret site. Ved udgangen af skoleåret skal IT-linjen i metroerne have første stop klar. Lærernes IT-kompetencer og IT-brug skal afdækkes i en spørgeskemaundersøgelse, september 2013, hvor resultaterne skal danne baggrund for deltagelse i IT-kurser i skoleårene & Fra skoleåret skal alle lærere hvert år deltage i efteruddannelse/ vidensdeling inden for pædagogisk IT. 17

18 Strategiske områder FG OG DET INTERKULTURELLE Arbejdet med det interkulturelle står centralt, når målet er at udvikle livsduelige og engagerede unge i en foranderlig verden - lokalt såvel som globalt. I arbejdet med det interkulturelle udvikles elevernes evne til at overskride egne vaner og horisonter, samtidig med at de bliver bedre til ansvarsbevidst og med solid dømmekraft at forholde sig til deres eget liv, deres medmennesker og verden. Mål Elever skal udvikle og styrke deres interkulturelle kompetencer, så de kan agere i en global verden. Interkulturelle kompetencer omfatter bl.a. faglige krav til både sprog og kulturforståelse. Elever skal gennem et øget udsyn opnå bevidsthed om egen kulturel baggrund og om danskhedsbegrebet i fortid og nutid som bidrag til såvel deres almendannelse som deres identitetsdannelse. Alle elever skal i løbet af deres studietid opleve kulturmøder, såvel lokalt som globalt. Arbejdet med interkulturelle kompetencer skal være bredt forankret fagligt og tværfagligt. Handlingsplaner Der nedsættes arbejdsgrupper for henholdsvis stx og hf, der har til formål at udvikle ideer, processer og evaluering af interkulturelle møder uden for FG. Kulturmøderne kan være i form af elevudveksling (partnerskoler), virksomhedsbesøg, skolebesøg, møde med kulturelle og sociale organisationer, sprogskoleophold mv. Der etableres en vidensbank over ideer, kontakter etc. Der nedsættes en arbejdsgruppe, der har til formål at udvikle og styrke interkulturelle tiltag på FG. Arbejdsgruppen skal bl.a. bidrage til at udvikle arbejdet med sprog og kulturforståelse gennem f.eks. sproguge, sprogcertificeringer, nye AT-forløb, studiekredse, summer-camps, scholarships og udvekslingselever. Der etableres en vidensbank over ideer, kontakter etc. Der skal klarlægges en terminologi og udarbejdes et praktisk anvendeligt analyseapparat, som kan bruges i både udviklingen og evalueringen af interkulturelle tiltag og interkulturelle kompetencer. 18

19 Alle arbejdsgrupper medtænker lærernes vidensdeling og kompetenceudvikling på området herunder mulighed for job swop, eksterne kontakter der skal plejes, interne/eksterne kurser/seminarer bl.a. om praksisanalyse. Kompetenceudviklingen bliver en del af FG s samlede efter- og videreuddannelsespolitik (se: FG en god arbejdsplads ). Målopfyldelse Der skal sikres en løbende dokumentation af elevernes vurderinger af målopfyldelsen i forhold til de nævnte målsætninger. Herunder skal alle elever i løbet af deres studietid have evalueret deres interkulturelle kompetencer. Tidsplan De tre arbejdsgrupper har udarbejdet konkrete handlings- og tidsplaner senest ved udgangen af Det forventes, at der er aktiviteter, der tidligst kan iværksættes i skoleåret og Der er klarlagt en terminologi og udarbejdet et praktisk anvendeligt analyseapparat til udvikling og evaluering af interkulturelle tiltag og interkulturelle kompetencer ved udgangen af skoleåret Etablering af vidensbanker over ideer, kontakter mv. sker inden udgangen af Indholdet i vidensbankerne suppleres løbende. 19

20 FG OG DE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER 20 Fredericia Gymnasium optager i dag en stor andel af unge i Fredericia Kommune. Det forventes, at knap 50 % af samtlige unge i kommunen i de kommende år dimitterer med en ungdomsuddannelse fra FG. For Fredericia Gymnasium er det af stor vigtighed, at de unge kommer videre i uddannelsessystemet, og det er afgørende, at de unge gøres opmærksomme på hele paletten af videregående uddannelser. Studievalg har i dag hovedansvaret herfor, men FG ønsker at yde en mere aktiv indsats. Mål Alle elever på Fredericia Gymnasium skal i løbet af deres studieforløb have kvalificeret deres valg for tiden efter eksamen og have konkretiseret deres muligheder for at tage en videregående uddannelse. Alle elever på Fredericia Gymnasium skal gennem mødet med arbejdsformer og problemstillinger fra videregående uddannelser opnå en nuanceret tilgang til videnskabelighed, dannelse og faglighed. Alle samarbejder med videregående uddannelsesinstitutioner skal udover et fagligt udbytte også bidrage med et motiverende perspektiv på videreuddannelse og/eller erhverv. FG ønsker at udfordre og inspirere særligt talentfulde elever på det højest mulige faglige niveau. De videregående uddannelser indgår centralt i dette arbejde. Handlingsplaner Der nedsættes en arbejdsgruppe, der får ansvaret for udviklingsprojekt Nuanceret Faglighed. Projektet indebærer, at der skal initieres pædagogiske udviklingsprojekter i en række fag med henblik på at skabe en nuanceret faglighedsforståelse, som trækker på faglige metoder og problematikker fra forskelligartede videregående uddannelser. Dette arbejde kan bl.a. indbefatte, at faggrupperne opsøger viden om og erfaring med, hvordan fagene arbejder og bruges på forskelligartede uddannelse og undersøger mulighederne for at inddrage Nuanceret faglighed i forhold til læreplaner og eksamensformer. Det omfatter også partnerskaber med videregående uddannelser, fakulteter eller institutter. Der etableres en interaktiv database med oplysninger om samarbejdsaftaler, -erfaringer og -muligheder. I arbejdsgruppen vælges en koordinator, der vedligeholder, opdaterer og indhenter oplysninger til databasen, samt sikrer, at den kommer til at indgå som et aktiv for de relevante faggrupper. Alle faggrupper har mulighed for at inddrage databasen i udviklingen af fagets arbejde med de videregående uddannelsers metoder og problematikker, herunder en del af den faglige efteruddannelse

21 Talentudvalget på FG arbejder i dag med Akademiet for unge talenter, Unge Forskere, Forskerspirer, science-talenter, Georg Mohr etc. Arbejdet er i høj grad knyttet til de videregående uddannelser. Talentudvalget opretholdes, men der sættes lokalt mere fokus på systematisk opdagelse af talenter og talentpleje. Projektet Uddannelse med perspektiv, der i og er udviklet i et samarbejde med videregående uddannelser og implementeret i 4 2.g klasser på FG, søges fremover videreført i en række 2.g klasser. I projektet har elever gennem en praksisorienteret undervisning stiftet bekendtskab med videregående uddannelser og erhvervsmuligheder. Projektet har tillige profileret de involverede studieretninger. Ledelse og studievejledning søger at styrke samarbejdet med Studievalg med henblik på en stadig mere nærværende vejledning og mere effektiv udnyttelse af Studievalg. I et langsigtet perspektiv bør ledelsen være opmærksomme på eller søge at initiere regionale/nationale udviklingsprojekter, hvor fokus er på et styrket samarbejde mellem Studievalg, studievejledningen og den daglige undervisning. Formålet er at udvikle rammer for et udvidet samarbejde, der kan styrke elevernes bevidsthed om og lyst til videreuddannelse efter gymnasiet. Der sættes lokalt fokus på, hvad der bliver af vore studenter og hf er. De eksisterende undersøgelser gøres til genstand for nærmere analyser og drøftelser på FG. Målopfyldelse 60 % af studenterne fra FG skal to år efter eksamen være optaget på en videregående uddannelse. Efter 3 år skal det være 90 %. 6 fag på Fredericia Gymnasium deltager i udviklingsprojektet Nuanceret Faglighed. Hovedparten af studieretningsklasserne i 2.g deltager i implementeringen af projektet uddannelse med perspektiv. FG har hvert år mindst 15 elever med i de store talentforløb. Tidsplan 2013 og 2014 Talentudvalget er nedsat. De øvrige udvalg Nuanceret Faglighed, Innovations-udvalget og Uddannelse med perspektiv nedsættes. Aktivitetsniveauet afstemmes i forhold til øvrige aktiviteter på de enkelte klassetrin. 21

22 FG OG LOKALSAMFUNDET Fredericia Gymnasium lægger som kommunens eneste almene gymnasium vægt på at være byens gymnasium. Som byens gymnasium ønsker FG at byde sig til som en central samarbejdspartner i forhold til virksomheder, kommunen, institutioner, foreninger, folkeskoler mv. Vore nuværende samarbejdspartnere værdsætter samarbejdet og ser muligheder i at udvikle det. Fredericia Gymnasiums elever har et stort udbytte heraf. Mål FG ønsker at udvide samarbejdet med lokale aktører (virksomheder, institutioner, kommunen, foreninger ) med det mål, at eleverne bliver bedre til at forholde sig reflekterende til deres omverden ved at koble teoretisk viden og oplevelse/analyse af virkelighedsnære forhold. FG vil arbejde for en bedre sammenhæng/overgang mellem de afleverende skoler og gymnasiet. Samarbejder med lokale aktører skal have karakter af reelle samarbejder. FG skal arbejde systematisk med at synliggøre sig som byens gymnasium i lokalsamfundet. Alle elever skal arbejde med innovative projekter, der involverer eksterne samarbejdspartnere. Innovation skal på FG forstås i forlængelse af den videnskabelige faglighed og det almene dannelsesperspektiv, som på forskellig vis kendetegner FG s uddannelser. Handlingsplaner Der nedsættes en arbejdsgruppe, der har hovedansvaret for samarbejdsrelationerne mellem FG og lokale samarbejdspartnere (ikke skoler). Gruppen skal både inspirere og koordinere arbejdet. Der skal bl.a. arbejdes for: At der oprettes et idékatalog, som kan hjælpe studieretningsteams og HFteams med at implementere det lokale samarbejde. At alle stx-klasser inddrager en lokal samarbejdsaktør i f.eks. et AT-forløb. Omfang og indhold organiseres af teamet. At alle HF-klasser inddrager en lokal samarbejdspartner i løbet af uddannelsen. 22

23 Der nedsættes en arbejdsgruppe, der har ansvaret for et styrket samarbejde med Fredericia Kommunes overbygningsskoler. Gruppen skal både inspirere og koordinere arbejdet. Der skal bl.a. arbejdes for at: Udvikle Det rullende gymnasium, der skal besøge udvalgte skoler. Her indgår vore elever i rollen som formidlere. Initiere/udbygge samarbejdsrelationer mellem faglærere fra de 2 uddannelsessystemer. Udvikle Åbent gymnasium, der skal være for særligt interesserede folkeskoleelever. Ovennævnte arbejdsgrupper skal i samarbejde med FG s kommunikationsansvarlige (web-master, sociale medier mv.) sikre synliggørelse internt såvel som eksternt. PU nedsætter et innovationsudvalg. Udvalget formulerer definitioner af begrebet innovation, der er operationelle for de to uddannelser, og stiller forslag til, hvordan der kan arbejdes systematisk med innovation på uddannelserne. Målopfyldelse Arbejdsgrupperne udarbejder sammen med uddannelseslederne en årlig status over de opnåede resultater. Tidsplan Der gennemføres i mindre pilotprojekter Antallet af lokale samarbejdsrelationer forventes øget med udgangen af skoleåret Samarbejdet mellem FG og overbygningsskolerne forventes tidligst indledt i skoleåret , når Fredericia Kommunes nye skolestruktur er helt på plads. Det rullende gymnasium og Åbent gymnasium forventes at være en realitet i

1. en skoleevalueringsplan, der er en beskrivelse af, hvordan den overordnede evaluering af kvalitet og resultater på institutionen foregår.

1. en skoleevalueringsplan, der er en beskrivelse af, hvordan den overordnede evaluering af kvalitet og resultater på institutionen foregår. Kvalitetssikringssystem for Fredericia Gymnasium Kvalitetssikringssystemet Kvalitetssikringssystemet på Fredericia Gymnasium skal sikre gode resultater og fortsat skoleudvikling. Det indebærer, at mange

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

1. Synlig læring og læringsledelse

1. Synlig læring og læringsledelse På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Skoleprofil. Mål og handleplaner for skoleårene 2008/09 2010/11

Skoleprofil. Mål og handleplaner for skoleårene 2008/09 2010/11 Skoleprofil Mål og handleplaner for skoleårene 2008/09 2010/11 1. Et godt studie- og arbejdsmiljø Det primære formål er at give eleverne en god uddannelse. En væsentlig forudsætning herfor er et godt studie-

Læs mere

Kolding Gymnasiums IT- strategi

Kolding Gymnasiums IT- strategi Kolding Gymnasiums IT- strategi Indledning Udgangspunktet for KGs IT- strategi er at vi til gavn for eleverne skal være på forkant med den pædagogiske og teknologiske udvikling. IT skal ikke betragtes

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Resultatlønsaftale mellem bestyrelsen og rektor. på Ordrup Gymnasium 2012 2013

Resultatlønsaftale mellem bestyrelsen og rektor. på Ordrup Gymnasium 2012 2013 Bestyrelsesmøde den 4. december 2012 Dagsordenens pkt. 4, bilag 3 27. september 2012 Resultatlønsaftale mellem bestyrelsen og rektor på Ordrup Gymnasium 2012 2013 1. Formål med og gyldighedsperiode for

Læs mere

Svendborg HandelsGymnasium

Svendborg HandelsGymnasium Svendborg HandelsGymnasium Innovation og Bæredygtighed Fortællingen om et skoleprojekt fra virkeligheden på godt og ondt Hvem er vi? HHX-undervisere Svendborg Erhvervsskole Fusionsskole Ny ledelse nye

Læs mere

Resultatlønskontrakt 2013 2014

Resultatlønskontrakt 2013 2014 Resultatlønskontrakt 2013 2014 Formålet med resultatlønskontrakten Resultatlønskontrakten med den øverste leder skal tjene følgende overordnede formål: Den skal fungere som et styringsredskab for bestyrelsen

Læs mere

Oplæg fra Næstved Gymnasium og hf 10. december 2012

Oplæg fra Næstved Gymnasium og hf 10. december 2012 Oplæg fra Næstved Gymnasium og hf 10. december 2012 Om NGH: 1400 elever fra 30 forskellige postnumre 180 ansatte Fra NGH s vision: Den enkelte elevs faglige og personlige potentiale bliver udviklet til

Læs mere

Afsluttende rapport til GL- Projekt Attraktive arbejdspladser- fra Ordrup Gymnasium.

Afsluttende rapport til GL- Projekt Attraktive arbejdspladser- fra Ordrup Gymnasium. Afsluttende rapport til GL- Projekt Attraktive arbejdspladser- fra Ordrup Gymnasium. Resultatet af Ordrup Gymnasiums arbejde med Fremtidens kompetenceudviklingspolitik blev fremlagt på GL s konference

Læs mere

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Fremtidens folkeskole 2012-2016 Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 2 Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads til fællesskaber, fornyelse og

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater

Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater Med relation til Processtandard for god undervisning i VIA pædagoguddannelse.

Læs mere

Netværk om ny praksis

Netværk om ny praksis 7. februar 2011 Netværk om ny praksis Opfølgning på evaluering og revision af studieretningsgymnasiet I) Formål Nørresundby Gymnasium og HF, Faaborg Gymnasium og Odder Gymnasium ønsker gennem fortsat samarbejde

Læs mere

Nyhedsbrev 2/6 2015 Sctknud-gym.dk Besøg os på Facebook Rektors klumme Kære læser Sommerferien nærmer sig, og den særlige eksamensstemning har indfundet sig på skolen. Vi kan se tilbage på et skoleår med

Læs mere

Undervisningseksperimentarium. Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium

Undervisningseksperimentarium. Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium + Undervisningseksperimentarium Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium + Vores organisation + Vores organisation Grundlæggende principper: a) Beslutninger skal træffes så tæt som

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013 Kvalitetssikringssystem Sønderborg Statsskole Aug. 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sønderborg Statsskole - profil... 3 2.1 Organisering af skolen...4 3. Skoleevaluering...5 3.1. Gennemgående

Læs mere

Personalepolitikkens områder

Personalepolitikkens områder Personalepolitik 1 Personalepolitikkens områder 1 Ansættelse 2 Arbejdets tilrettelæggelse 3 Kompetenceudvikling 4 Lønpolitik 5 Junior og seniorpolitik 6 Stresspolitik 7 Sociale klausuler 8 Syge- og fraværspolitik

Læs mere

Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014

Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014 Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014 Kvalitetsplanen er udarbejdet foråret 2014. Den er resultatet af det kontinuerlige arbejde, der foregår på skolen med henblik på optimering og udvikling af væsentlige

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn:

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn: IT STRATEGI for Kalundborg Gymnasium og HF 1. Indledning Der er ikke siden statusrapporten fra år 2000 udarbejdet en egentlig IT-strategi for Kalundborg Gymnasium og HF, men på baggrund af en række eksterne

Læs mere

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER Pædagogik SOSU Sjælland har en pædagogik der udfordrer, udvikler og uddanner Faglighed SOSU Sjælland har høj faglighed i undervisningen Undervisningsmiljø SOSU

Læs mere

Åben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015

Åben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015 Åben skole Rudersdal Konceptbeskrivelse 2015 Åben skole Rudersdal I folkeskolereformen indføres begrebet Åben skole. Målet er, at et forpligtende samarbejde mellem skolerne og omverdenen kan videreudvikles

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Kvalitetssikring. Rapporter og opfølgningsplaner. Evalueringsområder 2010 2011. Nøgleområde 2/10 11: Undervisningsmiljøundersøgelse (ETU)

Kvalitetssikring. Rapporter og opfølgningsplaner. Evalueringsområder 2010 2011. Nøgleområde 2/10 11: Undervisningsmiljøundersøgelse (ETU) Kvalitetssikring Rapporter og opfølgningsplaner Evalueringsområder 2010 2011 Nøgleområde 1/10 11: Strategi proces Nøgleområde 2/10 11: Undervisningsmiljøundersøgelse (ETU) Nøgleområde 3/10 11: Klasseteam

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Baggrund og formål for projektet

Baggrund og formål for projektet Baggrund og formål for projektet Løfteevnen på Høje-Taastrup Gymnasium er generelt god, men skolen har nogle udfordringer i forhold til løfteevnen i eksamenskaraktererne i de udtrukne skriftlige fag. Udfordringerne

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Sct. Knuds Gymnasium På vej mod en endnu bedre skole

Sct. Knuds Gymnasium På vej mod en endnu bedre skole Sct. Knuds Gymnasium På vej mod en endnu bedre skole Tiltag i 2013-14 Det sociale miljø Resonans For at få det største udbytte af undervisning er det vigtigt, at man trives. Det er vigtigt for læring,

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Aarhus Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II Mission side 2 Mobilitet baseret

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Opfølgningsplan. Nakskov Gymnasium og HF s karaktergennemsnit

Opfølgningsplan. Nakskov Gymnasium og HF s karaktergennemsnit Opfølgningsplan Nakskov Gymnasium og HF s karaktergennemsnit på stx 2015 Baggrund: Opfølgningsplan Nakskov Gymnasium og HF har efter drøftelser med to af Undervisningsministeriets læringskonsulenter gennemført

Læs mere

Mål- og arbejdsbeskrivelse for team

Mål- og arbejdsbeskrivelse for team Mål- og arbejdsbeskrivelse for team På FG arbejder vi med 4 typer af lærerteam Team Stor-team Øvrige team Faggruppe Team Struktur og honorering 1g: Teamet består i 1g af 2 af klassens lærere udpeget således,

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55

Læs mere

Årsrapport for Viby Gymnasium

Årsrapport for Viby Gymnasium Årsrapport for Viby Gymnasium Skoleåret 2013 2014 Som en del af skolens kvalitetspolitik skal ledelsen efter hvert skoleår give bestyrelsen en kort status over, hvordan skolen i det forgangne skoleår har

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

IT og læring får høj prioritet i det pædagogiske udviklingsarbejde 2012-15 pædagogiske arbejde således at skolen i 2015 er

IT og læring får høj prioritet i det pædagogiske udviklingsarbejde 2012-15 pædagogiske arbejde således at skolen i 2015 er Indsatsområde: IT-udvikling It er en naturlig og IT og læring får høj prioritet i det udviklingsarbejde 2012-15 Nærværende IT strategi er dynamisk og justeres hvert år i oktober-november, enkelte mere

Læs mere

Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015. HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C

Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015. HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015 HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Generel introduktion Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C Studieretningsforløbet består af

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Resultatkontrakt for rektor Anne Vandsø Madsen Herning HF og VUC for perioden 1.august 2014 til 31. juli 2015

Resultatkontrakt for rektor Anne Vandsø Madsen Herning HF og VUC for perioden 1.august 2014 til 31. juli 2015 Resultatkontrakt for rektor Anne Vandsø Madsen Herning HF og VUC for perioden 1.august 2014 til 31. juli 2015 Formål Kontrakten er udformet i overensstemmelse med Undervisningsministeriets Bemyndigelse

Læs mere

Solrød Gymnasium. Elevtrivselsundersøgelse 2010. Datarapportering ASPEKT R&D A/S

Solrød Gymnasium. Elevtrivselsundersøgelse 2010. Datarapportering ASPEKT R&D A/S Solrød Gymnasium Elevtrivselsundersøgelse 200 Datarapportering ASPEKT R&D A/S Undersøgelsen på Solrød Gymnasium Solrød Gymnasium - Elevtrivselsundersøgelse 200 Der har deltaget i alt 60 elever ud af 6

Læs mere

FORANDRING FORANKRING GENNEM STRATEGIPLAN 2016

FORANDRING FORANKRING GENNEM STRATEGIPLAN 2016 FORANDRING GENNEM FORANKRING STRATEGIPLAN 2016 INDHOLD INDLEDNING 5 I VÆRDIGRUNDLAG I PRIORITERET RÆKKEFØLGE 6 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II MISSION 7 Mobilitet baseret på en

Læs mere

Kurt Møller Pedersen Substitut for Anders Østergaard

Kurt Møller Pedersen Substitut for Anders Østergaard Kurt Møller Pedersen Substitut for Anders Østergaard Rektor for IBG siden 1989 IBG tilbyder 3 uddannelser: STX, Hf og IB Bæredygtighed Et sine qua non men hvordan gør man? Inden for uddannelse er bæredygtighed

Læs mere

Værdi grundlag. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen

Værdi grundlag. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Værdi grundlag Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Professionalisme I betjeningen af borgerne samt i interne og eksterne samarbejdsrelationer optræder vi professionelt og serviceorienteret. Vi er opmærksomme

Læs mere

Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord

Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord Formålet med kvalitetssystemet er at undersøge, hvorledes skolens interessenter på og udenfor skolen har det med skolen. Kvalitetsvurderinger skal

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag.

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag. Skolens politikker Indhold Uddannelsespolitik o Pædagogisk og didaktisk fundament o Læringsmiljø Sundhedspolitik Personalepolitik o Politik for trivsel o Politik for kompetenceudvikling o Politik for ansættelse

Læs mere

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET]

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] 2013 Kolding Kommune Børne- og Uddannelsesforvaltningen [DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] Visionen, Vi designer livet, integreres i alle politikker, indsatser og praksisser i Kolding Kommune. Den har

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

Resultatlønskontrakt for skoleåret 2014-15

Resultatlønskontrakt for skoleåret 2014-15 Resultatlønskontrakt for skoleåret 2014-15 Formål med resultatlønskontrakten Resultatlønskontrakten med den øverste leder skal tjene følgende overordnede formål: Den skal fungere som et styringsredskab

Læs mere

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI INTRO KOMPETENCEUDVIKLING TIL GAVN FOR BÅDE MEDARBEJDERE OG INSTITUT MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders kompetenceudvikling skal målrettet understøtte

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Tværfagligt Brobygningsprojekt Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Mona Høgh, Projektleder, Læreruddannelsen Roskilde,

Læs mere

Vi skal gøre en forskel

Vi skal gøre en forskel Vi skal gøre en forskel STRATEGI 2013-2016 Vi har stadig meget at kæmpe for. Channe Bjerringgaard Bestyrelsesformand Det er, når vi står sammen, at vi gør en forskel. Susanne Philipson Direktør 2 STRATEGI

Læs mere

Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium

Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium 1. Organisering af Silkeborg Gymnasium Skolens ledelse består af rektor og fem uddannelseschefer. Rektor varetager den overordnede ledelse og er ansvarlig

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere

Medarbejder i Glostrup Kommune

Medarbejder i Glostrup Kommune Medarbejder i Glostrup Kommune FORNØJELSE Engagement Trivsel FORNYELSE Udvikling Indflydelse FAGLIGHED Kvalitet Kompetence FÆLLESSKAB Samarbejde Sammenhold Fælles forventninger til et godt medarbejderskab

Læs mere

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis.

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DRs Personalepolitik På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DR HR Oktober 2008 Værdi for DRs personalepolitik Ansvar Social og professionel

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

MARS Selvevaluering IT & Data Odense-Vejle September 2010 MARS. Selvevaluering IT & Data Odense Vejle. September 2010

MARS Selvevaluering IT & Data Odense-Vejle September 2010 MARS. Selvevaluering IT & Data Odense Vejle. September 2010 MARS Selvevaluering IT & Data Odense Vejle 1 INTRODUKTION I den følgende præsenteres resultaterne af afdelingens selvevaluering på baggrund af MARS modellen. Evalueringen er foretaget med udgangspunkt

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Linjer / valgfag på Skåde Skole

Linjer / valgfag på Skåde Skole Linjer / valgfag på Skåde Skole GENERELT Skåde Skole tilbyder fire linjer for elever i kommende 7., 8. og 9. klasse. Linjerne fortsætter i det resten af skoleforløbet. Eleverne skal vælge mellem: International

Læs mere

Manual for team og klasseforum

Manual for team og klasseforum Manual for team og klasseforum Målsætning, sammensætning, opgaver og kvalitet Roskilde Katedralskole 1. Målsætning for samarbejdet i team og klasseforum Overordnet mål: Vi vil sikre vores elever den bedst

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.

Læs mere

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup Maj 2013 Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup er: Børnehaven Regnbuen, Fjelsted Harndrup Skole (0.-6. klasse) og SFO Valhalla med fælles ledelse

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencer i University College Lillebælt University College Lillebælt er en institution, hvor viden er den afgørende faktor for eksistensgrundlaget,

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

EVA s personalepolitik

EVA s personalepolitik EVA s personalepolitik DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT EVA s personalepolitik fra holdning til handling EVA er en attraktiv arbejdsplads med fokus på faglighed, arbejdsglæde og plads til forskellighed EVA

Læs mere