Koordineret organisering af sundheds- og velfærdsydelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Koordineret organisering af sundheds- og velfærdsydelser"

Transkript

1 Koordineret organisering af sundheds- og velfærdsydelser Patienten møder sundhedsvæsenet Børge Obel og Morten Bygvraa Rasmussen ICOA, Aarhus Universitet, Fuglesangs Allé 20, 8210 Aarhus V Resumé: Sundheds- og velfærdssystemet består af mange forskellige organisationer. Det være sig offentlige og halvoffentlige aktører og private virksomheder. Sundheds- og velfærdssystemet er under pres med hensyn til, at kunne levere tilstrækkelige ydelser under en effektiv brug af såvel økonomiske som menneskelige ressourcer. Der er derfor behov for en koordineret organisering af ydelserne på tværs af de forskellige aktører. Artiklen vil illustrere og gennemgå en række vigtige problemstillinger i at kunne levere et sundhedsog velfærdssystem med patienten i centrum, som samtidig sikrer kvalitet i ydelserne og en effektiv udnyttelse af ressourcerne. Der vil være fokus på incitamenter, det overordnede organisatoriske design og ikke mindst det understøttende IKT-system. Pointerne vil blive illustreret gennem en række danske og internationale cases. Keywords: Borgernær teknologi, incitamenter, incitamentsstruktur, IKTsystemer, organisationsarkitektur, organisationsdesign, sundhedsydelser, sundhedspleje, velfærdsteknologi, velfærdsydelser 1 Introduktion Danmark og andre industrialiserede lande står overfor store udfordringer inden for sundhedsog velfærdsområdet. Et par af de mere væsentlige er den øgede forventede menneskelige levetid, der leder til et aldrende samfund, fald i arbejdsstyrken, med direkte konsekvenser for sundhedsydelser og -services, hvor stadig flere ældre indlægges og genindlægges. Forskningen indenfor sundhedsvidenskab betyder at flere og sygdomme kan diagnosticeres og behandles. Der er derfor stigende efterspørgsel på nye løsninger, der kan dæmpe eksplosionen i sundhedsudgifter, og imødekomme et stigende forventningspres fra specielt ældre og kronisk syge (Andersen & Albret 2011). Fremskridt inden for informations- og kommunikationsteknologi (IKT), der skaber nye muligheder for at understøtte og endda danne grundlag for nye sundhedsydelser (Adeyemo & Radley 2007; Haux et al. 2008; Jencks et al. 2009; Orszag 2009) skaber et stort potentiale for forbedringer inden for kvalitet og sikkerhed samt reducering af omkostninger og danner grundlag for nye ydelser, services og forbedring af arbejdsprocesser, men ligger også til grund for spørgsmål og bekymringer om sundhed, eftersom vores interaktion med teknologi bliver mere og mere hyppig og essentiel (Øvretveit 1992; Andersson et al. 2002). Den nye teknologi omfatter generelle informationssystemer som EPJ, operationsrobotter og mange nye tiltag indenfor telemedicin og intelligente komponenter. Selvom der er mange fordele ved fremskridtene inden for IKT har sundhedssektoren ikke været i stand til at udnytte dette i samme omfang som så mange andre industrier. Erfaringer med implementeringer har været forskellige og ofte negative (Øvretveit et al. 2007). Vi skal skabe et sundhedssystem med tilhørende sundheds-it der er bredere end de relativt lukkede løsninger vi ser i dag og som kan spille sammen inden for fælles rammer og tilpasses individuelle behov. Borgere, patienter og det samlede sundheds- og velfærdsvæsen skal på længere sigt frit kunne vælge mellem et voksende spektrum af behandlings og serviceydelser understøttet af it-ydelser og -services, der fungerer inden for en fælles ramme, og hvor stadigt flere komponenter kan spille sammen uden at patienten

2 eller brugeren er dybt involveret.. Derfor skal vi væk fra løsninger, der er udviklet som lukkede systemer til en lille patientgruppe. Morten Kyng, der er direktør for Caretech Innovation, forklarer udfordringerne med nutidens løsninger således: I dag har patienten eksempelvis kun mulighed for at bruge lige præcise én bestemt blodtryksmåler med én bestemt netadgang. Udfordringen er at bevæge sig væk fra snævre og derfor dyrere løsninger, hvor man udvikler lukkede systemer fra ende til anden. I stedet skal vi tænke eksisterende telemedicinske 1 løsninger ind i et større perspektiv, og nye systemer skal kunne gøre brug af eksisterende elementer (Kyng 2011) De fleste it-løsninger inden for sundhed er proprietære løsninger, som ofte er bestilt af klinikere med fokus på den kliniske funktionalitet og anvendelighed. Derfor implementeres løsninger af deres leverandører uden fokus på åbenhed og genanvendelighed, og resultaterne er disse bliver sjældent spredt til andre klinikker (Coye 2001; Kyng 2011). Dette er et voksende problem og har en væsentlig effekt på udfordringerne inden for organisationsdesign, incitamentsstrukturer og implementeringen af nye IKT-systemer i sundhedsplejen og dermed kvaliteten og omkostningerne af den sundhedspleje, der kan leveres. I Danmark sker der en stigende koncentration og specialisering af levering af sundhedsydelser. Det er meget synligt med etablering af de meget store nye regionale sygehuse. Samtidig er der et krav nærhed i patientplejen ikke mindst i forbindelse med akut behandling. Der er derfor behov for at betragte sundhedssystemet ud fra en helhedsbetragtning og ikke kun optimere de enkelte aktørers egne aktiviteter. Systemet skal optimeres ud fra patientens behov med fokus på kvalitet og optimal udnyttelse af ressourcerne. 2 Organisationsarkitektur og -design Sundhedssystemets kompleksitet og dynamik har gjort evnen til at designe og redesigne organisationer særdeles betydningsfuld. I den private sektor viser undersøgelser, at værdiskabelsen kan øges markant, hvis den organisatoriske arkitektur er optimeret i forhold til når den ikke virker (Burton et al. 2002). Trods det øgede fokus på og relevansen af organisationsdesign har teoretikere fokuseret mere på beskrivende og forklarende organisationsteorier frem for teorier om design og forandring til at forudsige hvilke løsninger, der kræves i konkrete situationer. Det er derfor essentielt at organisationsteori og -adfærd fokuserer på, at skabe indsigt i løsninger i praksis og forandringsprocesser til at opnå ønskede resultater og præstationsmål. Det er desuden ikke nok, at se på hvilke organisationssystemer der tidligere har virket. Nye forhold herunder udviklingen i IKT kræver, at man må overveje helt nye løsninger (Burton & Obel 2011). Organisationsarkitektur (OA) er en ledelsesmæssig og økonomisk struktur til at analysere organisationsdesign. Menneskelige aktiviteter og kapital- ressourcer integreres og udnyttes inden for en given struktur af opgavefordeling og koordinering således, at der opnås de ønskede resultater og præstationsmål både på kort og på lang sigt (Brickley et al. 1995; Brickley et al. 1996; Burton et al. 2011). Det fundamentale princip er, at værdiskabelsen afhænger af succesfuld implementering og koordinering af tre komponenter, overdragelse af beslutningstagning, valg af præstationsmål samt design af belønningssystem. Dette skal ske 1 Der findes ikke nogen entydig definition af ordet telemedicin, men den litterære mening er langdistance sundhedspleje. Telemedicin kan repræsentere sundhedsydelser praktiseret her og nu, eksempelvis med et videolink eller asynkront via eller lignende. Sundhedsydelsens interaktion eller type er meget generel og kan omfatte alt lige fra diagnosticering og vejledning, uddannelse af personale, patienter eller borgere og administrative møder (Wootton et al. 2009) til elektronisk patient booking, recepter, billedarkivering og kommunikation. Telemedicin kan derfor ses som en metode til at gøre øge tilgængeligheden i sundhedsplejen og en måde at kontrollere omkostninger i sundhedsvæsenet; hertil kan tilgangen til specialiseret rådgivning også gøres mere fremkommelig (Sicotte & Lehoux 2003).

3 indenfor en organisatorisk struktur og understøttende IKT. Koordinering af organisatoriske ændringer er således associeret med en forbedring i værdiskabelsen. En succesfuld implementering af innovative ledelsesteknikker, så som større konkurrencedygtighed gennem Total Quality Management (TQM) eller Just-In-Time (JIT) systemer, er afhængig af den bredere organisatoriske kontekst, der inkluderer de rette præstationsmål og belønningssystemer samt organisationens strategi og økonomiske omgivelser (Thibodeau et al. 2007). Overdragelse af beslutningstagning er en kritisk faktor for en organisations succes. I et miljø med omskiftelig og hurtigudviklende teknologi og markedsefterspørgsel er det mere sandsynligt, at decentraliserede organisationer, struktureret omkring produkter, services, kunder eller et geografisk område, kan reagere hurtigt og effektivt på ændringer i markedsvilkår og teknologi. Dette skal ske indenfor et sæt af standarder der sikrer fokus på omkostninger og kvalitet. Valg af præstationsmål og standarder omhandler den koordinerede indsats fra decentraliserede beslutningstagere, feedback til topledelsen så fremskridt inden for strategiske målsætninger kan evalueres og medarbejdere kan lære, samt at etablere en basis til at tildele belønning og/eller straf. Valget af præstationsmål ses ofte som en af de største og vigtigste udfordringer som sundhedssystemet står overfor i dag. Hvor centralisering kan bidrage med omkostningsreduktion og større teknologisk standardisering, kan decentraliseringen bevirke, at mindre og individuelle klinikker engagerer sig mere i beslutnings- og designprocesser på et klinisk så vel som et operationelt plan (Currie & Finnegan 2009). Belønningssystemer er vejen til at motivere medarbejderne til at være mere produktive, fokusere på organisationens mål og til at lære. Der er bred enighed i, at tilstedeværelsen af incitamentsstrukturer påvirker adfærd. I 2009 blev det estimeret, at de over $700 mia. investeret i sundhed i USA ikke kunne kobles med en forbedring i sundhedsydelser, og en af grundene kunne spores tilbage til tilskyndelsen af mere sundhedspleje frem for bedre sundhedspleje (Orszag 2009). En undersøgelse fra viste, at ca. 20% af Medicare [i USA, for ældre] modtagere udskrevet fra hospitaler, blev genindlagt inden for 30 dage og 34% blev genindlagt inden for 90 dage. Omkostningerne i forbindelse med genindlæggelserne blev skønnet til $17.4 mia. ud af de i alt $102.6 mia. i betalinger fra Medicare i 2004 (Jencks et al. 2009). Nøglefokus i sundhedsreformen under Obama regeringen har derfor været, at afstemme incitamenter mod bedre sundhedspleje for at mindske antallet af genindlæggelser. Forslaget i sundhedsreformen er, at hospitalerne bliver betalt mindre for patienter genindlagt inden for 30 dage, ikke blot for hospitalsindlæggelse, men også for pleje i post akutte tilfælde. Kombinationen af incitament og straf vurderes til at bidrage til bedre sundhedspleje og færre genindlæggelser en besparelse på ca. $26 mia. over en tiårs periode (Obama 2009). Genindlæggelse er en hyppig, omkostningsrig og til tider livstruende begivenhed, der ofte er associeret med mangler inden for opfølgning i sundhedspleje. Antallet af indlæggelser kan mindskes ved at implementere pålidelige systemer, men det er endnu uvist hvor stor en effekt der kan opnås. Selvom graden af genindlæggelser kan anvendes som et mål for performance for hospitalerne, kan det også give en væsentlig indsigt i performance inden for hele sundhedsvæsenet (Adeyemo & Radley 2007; Rytter et al. 2010). En sikker overgang fra hospitalet til hjemmet eller et plejehjem kræver en sundhedspleje, der er centreret omkring patienten og overskrider organisatoriske barrierer. Mange patienter vil også drage fordel af tidligere opfølgning efter kirurgiske indgreb, da en betydelig del af postoperations genindlæggelser er for medicinske lidelser (Jencks et al. 2009). Strukturen, incitamenterne og medarbejderne i det amerikanske sundhedsvæsen skaber problemer med kvaliteten af pleje af kronisk syge: høj variation, almindelig udbredt svigt i implementeringen af anerkendte bedste praksis og standarder, og en vedvarende manglende evne til at levere systemer til at opnå væsentlige ændringer i ydelser (Coye 2001). Selv efter flere årtier med anstrengelser for at forbedre den kliniske sundhedspleje og -ledelse fortsætter disse variationer.

4 Af præsident Obamas budget for finansåret 2010 er der oplæg til besparelser inden for sundhedssektoren ved at undgå unødvendige genindlæggelser af ældre. Reformen ligger til grund for, at hospitalerne skal garantere deres services (Obama 2009). Hospitalerne vil være nødt til at implementere systemer og processer der kan øge sundhedsplejen og ledelsen af denne, helt ind i patienternes hjem. Der vil være behov for data- og fjernovervågningsteknologier til at koordinere sundhedsplejen i hjemmene. Slutteligt vil der være et incitament til, at hospitalerne og de lokale klinikker arbejder tættere sammen for at undgå unødvendige genindlæggelser inden for relativ kort tid. Et redesign af incitamentsystemet i det amerikanske sundhedssystem skal derfor ikke kun give basis for lavere omkostninger, men også være udgangspunktet for en forbedret behandling, service og pleje. Det er ikke kun i USA der er fokus på problemet med genindlæggelser og betydningen heraf. I et projekt i Region Hovedstaden i år 2003 så man, inden for en to årig periode på medicinsk og geriatrisk afdeling på Glostrup hospital, et fald i antallet af genindlæggelser efter at have indført en opfølgningsplan for patienter over 78 år der blev udskrevet. Samarbejdet var mellem hospitalet, den praktiserende læge og hjemmeplejen i syv kommuner, og hvor den praktiserende læge overtog ansvaret for patienten umiddelbart efter udskrivelsen fra hospitalet. Resultatet af projektet viste 23% færre genindlæggelser end i kontrolgruppen, og hos dem, der kom på hospitalet igen, gik der længere tid efter udskrivningen, inden de blev indlagt. Den økonomiske belastning på hospitalet var også mindre grundet de færre indlæggelser, antallet af medicineringsfejl faldt og der blev fulgt op på hospitalsbehandlingen (Rytter 2009; Rytter et al. 2010). Kommunikationen med lægen giver tryghed, og det kan have stor betydning for, hvad der videre sker i patientforløbet. I dette projekt var fokus flyttet fra optimering af de enkelte systemdele til et fokus på patienten. I designet af et sundhedssystem kræves det, at de mange elementer designes i forhold til hinanden. Systemet skal også designes, så informationsbehandlingsbehovet er samstemt med den kapacitet som systemet har. Dette er ikke trivielt fordi sundhedssystemet ikke er en enhedsorganisation, men er et netværk af forskellige interessenter, praktiserende læger, hospitalet, regionerne, kommunerne samt en lang række af private aktører. I et sådan system er fokus på IKT-systemet vigtigt. 3 Et sundhedssystem med patienten i Centrum En sundhedsydelse er en social konstellation som enhver anden form for ydelse: struktureret i hierarkier, påvirket af konkurrence, institutionel historie osv. Som enhver teknologi, påvirker IKT konteksten hvori den introduceres på mange forskellige måder og ofte dybere en man lige forventer. På en hårfin grænse (som meget vel kan udgøre forskellen mellem succes og fiasko) påvirker nye former for kommunikation relationen mellem partnerne der kommunikerer. Denne problematik overses ofte og typisk i telemedicinske projekter (Berg et al. 2003). I ordinære hospitalsenheders informationssystemer og elektroniske journaler kan følelsen af overvågning og diskussionen om hvem der får adgang til hvilke data skabe en del organisatorisk turmult (Jones 2003). Ligesom introduktionen af kameraovervågning inden for førstehjælp i nødssituationer kan skabe en del uforudsete problemstillinger omkring kontrol, ansvar og hvis interesse der varetages (Dardelet & Darcy 2003; Sicotte & Lehoux 2003). De sociale implikationer påvirker den teknologiske udvikling og kan derfor ikke ses som en teknisk lineær proces. Forskellige aktører vil forsøge at udnytte eller modsætte sig specifikke udviklingsmønstre, afhængig af hvordan de ser disse understøtte deres egne interesser. Teknologien og metoden teknologien bliver anvendt i praksis kan ofte transformere hinanden og ofte på uforudsete måder. Udviklingen af et system der tilgodeser behovene for mange forskellige institutioner på et overordnet plan kan overse behovene for enkelte lokale klinikker og kan derfor være svær at implementere og ende i reduceret produktivitet og begrænset adgang til vigtige patientinformationer (Øvretveit et al. 2007). Denne indsigt og erfaring kan være med til at forbedre eksisterende teknologier og processerne hvorigennem de udvikles, men struktureringen af den teknologiske udvikling kan i sig selv også være overvældende og i flere lag, så ethvert forsøg på forbedring kan

5 virke mangelfuld fra starten. Hertil kan der være en del pessimisme associeret med introduktionen af ny teknologi, som meget vel er påvirket af den finansielle status i sundhedsorganisationen og den nationale sundhedspolitik, af projektlederens personlighed og af organisationskulturen (Balka 2003). Udviklingen af nye IKT processer skal fokusere på omkostningsoptimering, forbedret behandlings og servicekvalitet og tilpasningsevne til den organisatoriske kontekst samt være centreret omkring patienten og integrering af tværfaglig anvendelse af patientinformationer (Øvretveit 1992; Kaplan 1997; Andersson et al. 2002). Investeringen skal være national og dækkende for både den primære og sekundære (hospitaler) del af sundhedssektoren, frem for de mere konventionelle og isolerede indsatser inden for regionerne eller helt ned på det enkelte hospitalsniveau, og der skal være en sammenkobling og systematisk deling af informationer imellem sektorerne. Nutidens IKTarkitektur for sundhedsfremmende teknologi skal centreres omkring individet, hjemmet, telemedicin og sundhedsinstitutioner. Disse fire områder har nogle overlap og er på ingen måde direkte usammenhængende. [Fig. 3.1] Hertil er der dog nogle problemstillinger der skal tages højde for undervejs, f.eks. kan der opstå en ulighed mellem IKT-applikationerne der udvikles og arbejdsrutinerne, -miljøet og - kulturen de forventes at understøtte; der kan være en mangel i robuste og accepterede evalueringsmetoder (i særdeleshed med hensyn til omkostninger); dårlig projektledelse; uhensigtsmæssig strukturering af sundhedsvæsenet; organisatorisk usikkerhed; og øget pres for at rulle systemet ud inden pilotprojekter er gennemført og evalueret (Avison & Young 2007). Implementeringen af ny IKT i sundhedssektoren er altså et mere end usædvanligt følsomt område og førstehåndsindtrykket kan være både positivt og negativt for brugerne (Jones 2003). Teoretikere og praktikere erkender, at der er en udfordring i integreret sundhedspleje for at forbedre serviceydelser for patienter, men der er kun foretaget få studier der identificerer problemerne i at opnå dette mål. Typisk fokuserer kliniske undersøgelser på IKT der understøtter beslutningsprocesser og problemstillinger associeret med patientsikkerhed og medicinale fejl. Studier inden for organisation og ledelse har tendens til at ligge vægt på emner relateret til transformation og forandringsledelse. Inden for informationssystemer og - teknologi er fokus på ingeniør problemer med tilrettelæggelse og integrering af IKT i sundhedspleje. De fleste af disse studier udspringer fra computervidenskab hvor det tekniske aspekt, så som teknologisk forandring, er det mest essentielle og mest udfordrende; eksempelvis patient administrationssystemer der blev introduceret i 70 erne, personlige computere i 80 erne, Internettet i 90 erne og for nyligt, servicesoftware og samfundsnetværk i det 21. århundrede. Medicin og sundhedsinformatik omhandler koblingen mellem informationsteknologi og sundhedspleje, ikke blot computere, men også kliniske retningslinjer, formelle medicinske terminologier, informations- og kommunikationssystemer (Currie & Finnegan 2009). [Figur 3.2] Selvom disse studier kan producere variable fordele på tværs af sundhedsydelser advarer mange inden for de sociale videnskaber, at anvendelse af ledelsesværktøjer og -teknikker fra den private sektor i sundhedsplejen ikke er en garanti for succes (Willcocks & Currie 1997), specielt da der kan være forskellige organisationsfilosofier, -politikker, -procedurer og - fremgangsmåder i spil. En interessant vinkel i studierne af IKT i sundhedsvæsenet er anerkendelsen af, at de praktiserende læger er styret af forskellige ledelsespraksis der er integreret i organisationsstrukturer og -kulturer. Ideen om, at nye ledelsesmetoder nemt kan konverteres fra private sektorer til sundhedsvæsenet, er misvisende (Currie & Finnegan 2009). Det er derfor vigtigt, at forstå naturen og konteksten af de medicinske informationer og hvordan disse informationer bliver anvendt af praktiserende læger i deres daglige

6 aktiviteter. Implementeringen af et informationssystem i eksempelvis banker eller produktionsvirksomheder vil derfor være meget anderledes end på hospitaler og i private klinikker (Berg 1999). De seneste syv år er der sket en fordobling i antallet af danskere, der søger råd om sygdomme online (Elkær 2011). Antallet af konsultationer er også kraftigt stigende ( i 2006 til 2,2 mio. i 2010) og kan koste samfundet og skatteyderne dyrt, da de mange lægebesøg på nettet ikke har erstattet de almindelige konsultationer (Lindevall 2011). Omvendt er det svært at forudsige, hvad antallet af dagkonsultationer ville være hvis man ikke havde konsultationer. Kommunerne bruger velfærdsteknologi for lidt. De nøjes med nogle pilotprojekter, men når det kommet til det punkt, hvor kommunerne skal investere i teknologien tøver de. Man skal turde satse også selvom gevinsten først kan ses næste år eller senere. Teknologien skal anvendes til at frigøre nogle praktiske ressourcer og opgaver fra lægernes hænder. Danskerne er positive over for, at velfærdsteknologi skal være med til at aflaste manglen på arbejdskraft i ældresektoren i fremtiden (Borg 2011). Regeringen har derfor planlag at gøre Danmark til et af verdens førende lande på det globale marked for sundheds- og velfærdsløsninger og med en ny ambitiøs vækstplan skal danske virksomheder rustes i kampen om markedsandele, skabe nye arbejdspladser og sikre patienterne beder behandling. Ud af den samlede investering på mere end 41 mia. kr. vil omkring ni mia. kr. blive brugt til udvikling af nye velfærdsteknologier. Der skal hertil etableres et samarbejde for sundheds- og sygehusinnovation mellem regionerne og erhvervslivet, så mulighederne i projektet udnyttes bedst muligt og med et samlet strategisk fokus (Andersen & Albret 2011). 4 Diskussion Ovenstående indikerer en række udfordringer i forbindelse med udvikling af et integreret sundhedssystem med patienten i centrum. Spørgsmål som: Hvilke organisatoriske strukturer og processer skal anvendes til at forbedre kvalitet og mindske omkostninger? Brugervenlighed kontra faren ved forkert anvendt teknologi hos patienterne/borgerne. Sikkerhed og fortrolighed omkring patient-/borgerdata med tilhørende juridiske komplikationer. En stigende grad af specialisering betyder at læger og sygeplejere kun har en fragmenteret viden nødvendig til behandling af patienterne, men specialisering bør ikke betyde, at vide mere og mere om mindre og mindre, men derimod mere og mere om mere og mere; udvide frem for at indsnævre sin viden; Fokus skal også være rettet mod plejen af sine patienter og ikke blot kurere sygdomme (Jordan 1985; Nembhard et al. 2009). I takt med specialiseringen er det nødvendigt at samarbejde og kommunikere mere og mere for at forblive effektive, men det er ofte et område der ikke bliver taget hånd om. I modsætning til performance inden for fabriksvirksomheder, finansielle services og andre moderne industrier, mangler sundhedssektorens services ofte standardisering af almen praksis der tillader læring og procesforbedring. Udfaldet heraf er højere risiko for infektioner, medicineringsfejl og ineffektive patientydelser (Ramanujam & Rousseau 2006). Hastigheden af indførelsen af ny teknologi i centrale sundhedsprocesser er træg (Ramunajum et al. 2005). Informationsteknologi er underanvendt i ledelsen af sundhedsplejen og for mange patienter er medicinaljournaler ikke direkte tilgængelig på tværs af sundhedsinstanser. Ofte er læger og sygeplejersker afhængige af patienterne eller familiemedlemmerne til at indhente væsentlig medicinalhistorie. I modsætning til andre serviceindustrier, er der manglende indførelse af nymodens ledelsesteknikker, så som teamwork, videreudvikling af ansattes og ledelsens kompetencer til at udføre klinisk og organisatorisk praksis, strukturer til at promovere patientsikkerhed og feedback samt redesign af implementering af ændringsinitiativer. Sammenlagt skaber disse faktorer den uorden man ser i nutidens sundhedsvæsen. Eksempelvis er der for stor tillid til arbejdsbetingede og fagmæssige hierarkier og for lidt fokus på gennemslagskraften af teams i beslutningsprocesser. Måling og overvågning af hospitalers performance eller forbedring er et problem, forværret af pluralistiske uenigheder omkring fælles mål og hvordan de skal måles. Disse problemstillinger begrunder efter fleres opfattelse, at sundhedsvæsenet har

7 slået fejl i at implementere nutidig og effektiv ledelses- og organisationspraksis (Ramanujam & Rousseau 2006). Modstand til forandring, hvor et overordnet moderniseret system erstatter et system er ofte et problem som hæmmer forandring (Jones 2003). Der er behov for følgende indsatser: Teams: Teamstrukturer hvor medarbejder binder sig til at samarbejde er basis for effektiv organisering hvor arbejdet er indbyrdes afhængig og tidsrammerne er stramme. For at teams kan arbejde effektivt skal ansvar og autoritet skitseres og kommunikeres tydeligt. Der skal være større opmærksomhed på helheden i sundhedsplejen, frem for at begrænse fokus på egen indsats er en vigtig del af tilgangen til samarbejde i sundhedsvæsenet. Deltagerne skal tage ansvar for at forbedre kvaliteten af hele produktet, frem for kun at bekymre sig om kvalitetsproblemer der kan opstå omkring egen indsats. Dette mere holistiske syn på sundhedspleje leder til større interaktion mellem teammedlemmer og patienter og større engagement til forbedring. For at opnå dette kræver det et flow af information på tværs af enhederne for at fremme delte perspektiver, få mere effektiv her og nu beslutninger og bedre fælles planlægning. Når der er flere specialiserede læger involveret på tværs af sundhedssektoren nødvendiggør det et rigere informations flow så kilden til problemer kan identificeres på en sådan måde at de kan udbedres. Dybere og udvidede kompetencer: Kompetencer er nødvendige for at opnå succesfuld transformering. Kritiske evner omfatter både procesudvikling og interpersonelle evner nødvendige for konflikthåndtering, forhandling og repræsentation af gruppens bekymringer overfor andre. Læger må være rustet til at tolke og reagere på performance indikatorer, ikke kun på vegne af patienten, men også i relation til egen arbejdsenhed og hele organisations udfald. Teknologisk support er en vigtig komponent til at understøtte disse evner så performance afhænger mest af plejernes viden og kreativitet frem for deres styrke og udholdenhed. Eksplicit målsætning: Effektive motivationssystemer der skal fremme patientsikkerhed inden for og på tværs af enheder omfatter et sæt eller en kombination af fælles forstærkende mål, incitamenter og feedback, der skal promovere delte forventninger på tværs af enheder og hierarkier. Sundhedsmiljøer med uudtalte [tacit] grænselinjer påtvunget af professionelle grupper eller rangordninger er dog mere tilbøjelige til at reducere mængden af delt information, feedback angående performance problemer inkluderet. Effektiv transformation inden for sundhedsplejen kræver et fokusskift til flerlaget målsætning og delte forventninger, ikke blot indenfor enhederne, men på tværs af enhederne og organisationen som helhed (Ramanujam & Rousseau 2006). Dedikerede strukturer til patientsikkerhed: Kritiske og gentagne organisationsproblemer kræver typisk specielle organisatoriske tilrettelæggelser dedikeret til at løse dem. Strukturer er nødvendige, så der kan fokuseres på patienten ved at indsamle relevante data og understøtte patientsikkerheden. Sådanne strukturer, understøtte af flerlaget fokus på sikkerhed, gør det mere sandsynligt, at medlemmer af forskellige arbejdsgrupper vil dele information angående performance problemer de har observeret. Feedback og redesign: Løbende feedback og redesign inden for og på tværs af teams bidrager til effektive ændringsinitiativer, hvilket også omfatter ændringer rettet mod forbedring af kvalitet og patientsikkerhed. Feedback alene kan ikke forbedre performance, det er hvordan gruppen reagerer på feedbacken der har betydning. Team performance evalueringer forbedrer performance ved at udvikle løsningsforslag til problemer og redesigne tilgangen til arbejdet. Sådan en implementering i en kompleks organisation er dog i de færreste tilfælde et one-hit-wonder, og kræver kontinuerlig overvågning, feedback og redesign for at skabe og fastholde effektiv forandring. Tænk organisatorisk : Problemer så som medicineringsfejl og koordineringsbesvær er typisk ikke set som organisatoriske problemstillinger. Den dominerende antagelse inden for sundhedsvæsenet er, at læger og plejere handler som de gør baseret på personlige motiver og evner og de organisatoriske faktorer kun spiller en lille eller ingen rolle i plejernes adfærd eller patientresultaterne de opnår. Det at tænke organisatorisk har store konsekvenser for sundhedsorganisationer. Det at passe på patienterne samtidig med at effektivisere sundhedsydelser er et radikalt skifte i den måde sundhedsplejen er organiseret. Succesfuld

8 transformering af sundhedsvæsenet kræger ny logik og udvikling af effektiv performance organisation. Dette stiller store krav til de der er vant til den traditionelle hierarkiske sundhedsorganisation. Transformering kræver tid og trinvis, fleksibel tilpasning til forandringsprocesser til lokale forhold og behov. Sundhedsvæsenet står overfor de samme udfordringer som konventionelle organisationer må adressere for at få succes i den globale økonomi: de må blive bedre til at kommunikere og koordinere på tværs af indbyrdes afhængige enheder og niveauer for at yde en bedre performance. Tænk integreret IT: It muliggør en række forandringer af organisation, struktur og processer, som ellers ikke er mulige. It kan nedbryde de organisatoriske grænser ved at gøre kommunikationen let og effektiv. It kan understøtte kommunikation mellem sektorer og på tværs af geografi og dermed give sammenhæng i patientforløb. Informationsflow og informationsbehandling, hvad skaber det af problemstillinger inden for organisationsdesign? Patienternes forventninger til sundhedsvæsenet er stigende og peger i retning af øgede krav om korte ventetider, bedre service og dokumentation for kvaliteten af ydelserne. Patienternes sundhedstilstand og sygdomsmønster ændres også, hvilket påvirker behovet for sundhedsydelser. Andelen af kronisk syge forventes at stige i de kommende år og vil lægge beslag på en større del af sundhedsvæsenets ressourcer. Der er i den nationale danske digitaliseringsstrategi af sundhedsvæsenet i perioden udpeget en ny fælles retning med fælles initiativer, der skal være med til at understøtte medarbejdernes opgaver og funktioner og målrettet forbedrer servicen for borgere og patienter. Der er opsat behov for, at binde data og processer i de forskellige områder sammen og skabe et overblik over patientdata på et overordnet plan. Udveksling af og overblik over informationer skal understøttes af en tværgående og sammenhængende infrastruktur for it-anvendelsen inden for sundhedspleje, hvilket stiller nogle krav ikke kun i forhold til patienternes forventninger, men i særdeleshed til ledelses- og styringsbehov, hvor opsamling af data skal fremme gennemskuelighed og effektivitet på et højere niveau. Målet er, at understøtte kvaliteten og effektiviteten i sundhedsvæsenet ved at skabe bedre services til og inddragelse af borgere og patienter og skabe en digital sammenhæng gennem et stærkt og solidt samarbejde. Udgangspunktet er, at de enkelte aktører fortsat skal varetage ansvaret for udvikling, implementering og drift af egne it-løsninger, så længe det er i overensstemmelse med den overordnede plan og de fælles initiativer samt andre tiltag i resten af sundhedsvæsenet. Det afgørende er, at der er sammenhæng og overblik over alle relevante data på tværs af sektorer og systemer. I takt med denne udvikling kan det blive relevant, at reducere eller udfase udvalgte lokale løsninger til fordel for fælles services (e-journal, medicinkort, beslutningsstøtte, patientindeks, patientforløb og SMS-påmindelse mv.). Det er afgørende for en national it-arkitektur, at der fastlægges og beskrives fælles principper, der er styret efter patientens behov og ikke blot sundhedsvæsenets egne forretningsmæssige behov. I takt med at der opbygges en fælles infrastruktur og der løbende etableres flere fællesservices, vil antallet af fælleskrav også stige. Derved skal der over tid ske en trinvis migration mod fælles løsninger og dermed en konvergens af aktørernes egne løsninger. Hvis der skal skabes et integreret sundhedssystem med patienten i centrum, med høj kvalitet og acceptabelt ressourceforbrug skal hele systemet gentænkes og der skal foretage en diagnoseproces af den organisatoriske arkitektur med udgangs punkt i patienten. Referencer Adeyemo, D. & S. Radley: Unplanned general surgical re-admissions - how many, which patients and why? Annals of The Royal College of Surgeons of England 2007, 89: Andersen, T. K. & P. Albret (2011). Ny plan: Sygehuse skal styrke eksport. Århus Stiftstidende. Andersson, A., V. Vimarlund & T. Timpka: Management demands on information and communication technology in process-oriented health-care organizations: The importance of understanding managers' expectations during early phases of systems design. Journal of Management in Medicine 2002, 16(2/3):

9 Avison, D. & T. Young: Time to rethink health care and ICT? Communications of the ACM 2007, 50(6): Balka, E.: Getting the Big Picture: The Macro-Politics of Information System Development (and Failure) in a Canadian Hospital. Methods of Information in Medicine 2003, 42(3): Berg, M.: Patient care information systems and health care work: a sociotechnical approach. International Journal of Medical Informatics 1999, 55(2): Berg, M., J. Aarts & J. v. d. Lei: ICT in Health Care: Sociotechnical Approaches. Methods of Information in Medicine 2003, 42(4): Borg, O.: Kommunerne tøver med velfærdsteknologi. Jyllands-Posten Brickley, J., C. Smith & J. Zimmerman: The economics of organizational architecture. Journal of Applied Corporate Finance 1995, 8(2): Brickley, J., C. Smith & J. Zimmerman: Organizational Architecture: A Managerial Economics Approach Chicago, Irwin. Burton, R. M., G. DeSanctis & B. Obel: Organizational Design: A Step-by-Step Approach. Cambridge University Press Burton, R. M., J. Lauridsen & B. Obel: Return on assets loss from situational and contingency misfits. Management Science 2002, 48(11): Burton, R. M. & B. Obel: Computational Modeling for What-Is, What-Might-Be, and What- Should-Be Studies-And Triangulation. Organization Science 2011, 22(5): Coye, M. J.: No Toyotas In Health Care: Why Medical Care Has Not Evolved To Meet Patients Needs Health Affairs 2001, 20(6): Currie, W. & D. Finnegan: Integrating Healthcare with Information & Communications Technology. Oxford, Radcliffe Publishing Ltd Dardelet, B. & S. Darcy: Rescuing the Emergency Multiple Expertise and IT in the Emergency Field. Methods of Information in Medicine 2003, 42(4): Elkær, M.: Vi er syge efter sundhed på nettet. Computerworld Haux, R., J. Howe, M. Marschollek, M. Plischke & K.-H. Wolf: Health-enabling technologies for pervasive health care: on services and ICT architecture paradigms. Informatics for Health and Social Care 2008, 33(2): Jencks, S. F., M. V. Williams & E. A. Coleman: Rehospitalizations among Patients in the Medicare Fee-for-Service Program. The New England Journal of Medicine 2009, 360(14): Jones, M. R.: "Computers can land people on Mars, why can't they get them to work in a hospital?" Implementation of an Electronic Patient Record System in a UK Hospital. Methods of Information in Medicine 2003, 42(4): Jordan, G. L.: Presidential Address: The Impact of Specialization on Health Care. Annals of Surgery 1985, 201(5). Kaplan, B.: Addressing Organizational Issues into the Evaluation of Medical Systems. Journal of American Medical Informatics Association 1997, 4(2): Kyng, M.: Et sammenhængende sundheds- og velfærdsvæsen gennem IKT. Caretech Innovation Lindevall, L.: Lægebesøg koster skatteyderne dyrt. 24 timer Nembhard, I. M., J. A. Alexander, T. J. Hoff & R. Ramanujam: Why Does the Quality of Health Care Continue to Lag? Insights from Management Research. The Academy of Management Perspectives 2009, 23(1): Obama, B.: A New Era of Responsibility: Renewing America s Promise. O. o. M. a. Budget, Washington, D. C., U.S. Government Printing Office Orszag, P.: New Study on Hospital Admissions. O. o. M. a. Budget Ramanujam, R. & D. M. Rousseau: The challenges are organizational not just clinical. Journal of Organizational Behavior 2006, 27(7): Ramunajum, R., D. J. Keyser & C. A. Sirio: Making a Case for Organizational Change in Patient Safety Initiatives. In: K. Henriksen, J. B. Battles, E. S. Marks & D. I. Lewin, editors. Advances in Patient Safety: From Research to Implementation. Rockville (MD), Agency for Healthcare Research and Quality 2005.

10 Rytter, L.: Følg op på de gamle patienter og undgå genindlæggelser. Dagens Medicin 2009: Rytter, L., H. N. Jakobsen, F. Rønnholt, A. V. Hammer, A. H. Andreasen, A. Nissen & J. Kjellberg: Comprehensive discharge follow-up in patients homes by GPs and district nurses of elderly patients. Scandinavian Journal of Primary Health Care 2010, 28: Sicotte, C. & P. Lehoux: Teleconsultation: Rejected and Emerging Uses. Methods of Information in Medicine 2003, 42(4): Thibodeau, N., J. H. E. III, N. J. Nagarajan & J. Whittle: Value Creation in Public Enterprises: An Empirical Analysis of Coordinated Organizational Changes in the Veterans Health Administration. The Accounting Review 2007, 82(2): Willcocks, L. P. & L. Currie: Contracting out information technology in public sector contexts: Research and critique. Journal of Management & Organization 1997, 3(2): Wootton, R., N. G. Patil, R. E. Scott & K. Ho: Telehealth in the Developing World. London, Royal Society of Medicine Press Ltd Øvretveit, J.: Health Service Quality: an introduction to quality methods for health services. Blackwell Scientific Øvretveit, J., T. Scott, T. G. Rundall, S. M. Shortell & M. Brommels: Improving quality through effective implementation of information technology in healthcare. International Journal for Quality in Health Care 2007, 19(5):

11

Hvorfor jeg interesserer mig for og forsker i hospitaler

Hvorfor jeg interesserer mig for og forsker i hospitaler Samarbejde og bureaukrati på hospitaler: kan bureaukratisering styrke samarbejdet på tværs? Te m a d a g o m a k u t s y g e h u s e n e 1 2. m a j 2 0 1 5 THIM PRÆTORIUS Ph.d., Postdoc Institut for økonomi

Læs mere

Koordineret organisering af sundheds- og velfærdsydelser»patienten møder sundhedsvæsenet«

Koordineret organisering af sundheds- og velfærdsydelser»patienten møder sundhedsvæsenet« Koordineret organisering af sundheds- og velfærdsydelser»patienten møder sundhedsvæsenet«morten Bygvraa Rasmussen og Børge Obel Abstract Sundheds- og velfærdssystemet er under pres med hensyn til at kunne

Læs mere

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune Organisatoriske aspekter, region refid 36, side 7: Den helt overordnede og langsigtede vision er en sammenhængende indsats på tværs af eksisterende sektorer. refid 36, side 10: Det er en ledelsesmæssig

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Seminar d. 19.9.2013. Klik for at redigere forfatter

Seminar d. 19.9.2013. Klik for at redigere forfatter Seminar d. 19.9.2013 Klik for at redigere forfatter M_o_R En risiko er en usikker begivenhed, der, hvis den indtræffer, påvirker en målsætning Risici kan dele op i to typer Trusler: Der påvirker målsætningen

Læs mere

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Oplæg til temaer i en politisk sundhedsaftale mellem kommunerne og Region Sjælland Baggrund: Senest januar 2011 skal

Læs mere

Telemedicin europæisk industris økonomiske muligheder

Telemedicin europæisk industris økonomiske muligheder Telemedicin europæisk industris økonomiske Af Chefkonsulent Christian Graversen, DI ITEK For Offentlige og private virksomheder der vil gøre en forskel! Hvor Innovatorium, Herning, den 28. november 2011

Læs mere

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter

Læs mere

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende.

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende. Status på strategi for digital velfærd Regeringen, KL og Danske Regioner har offentliggjort Strategi for digital velfærd. Strategien lægger en forpligtende kurs for digitaliseringsarbejdet på velfærdsområderne.

Læs mere

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk 1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,

Læs mere

Værdibaseret styring i det danske sundhedsvæsen muligheder og udfordringer. Mickael Bech Direktør, professor

Værdibaseret styring i det danske sundhedsvæsen muligheder og udfordringer. Mickael Bech Direktør, professor Værdibaseret styring i det danske sundhedsvæsen muligheder og udfordringer Mickael Bech Direktør, professor Gammel vin på nye flasker? 2 Hvad er værdibaseret styring? Måling af og opfølgning på outcome

Læs mere

Participation and Evaluation in the Design of Healthcare Work Systems a participatory design approach to organisational implementation

Participation and Evaluation in the Design of Healthcare Work Systems a participatory design approach to organisational implementation Participation and Evaluation in the Design of Healthcare Work Systems a participatory design approach to organisational implementation Sammendrag Denne PhD afhandling omhandler organisatorisk implementering

Læs mere

IDA 4. oktober 2011 Sundheds- og velfærdsteknologi det regionale perspektiv

IDA 4. oktober 2011 Sundheds- og velfærdsteknologi det regionale perspektiv IDA 4. oktober 2011 Sundheds- og velfærdsteknologi det regionale perspektiv Dorte Stigaard, direktør Sundheds- og velfærdsteknologi.. hvad handler det om? at reformere sundhedssektoren at gøre det bedre

Læs mere

Koordination af sundhedsydelser - et reguleringsteoretisk perspektiv

Koordination af sundhedsydelser - et reguleringsteoretisk perspektiv Kroniske patientforløb i et tværsektorielt perspektiv Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren Nyborg Strand, 14. Januar 2011 Koordination af sundhedsydelser - et reguleringsteoretisk perspektiv Sarah

Læs mere

Hvorfor bekymrer læger sig om it?

Hvorfor bekymrer læger sig om it? Hvorfor bekymrer læger sig om it? DI-ITEK, 18. november 2010 Agenda Hvad mener om Sundheds-it? Hvad mener vi om de eksisterende løsninger? Hvad mener vi om det fremadrettede arbejde? Hvad kan lægerne bidrage

Læs mere

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012 Hovedrapporten indeholder tværgående analyser og eksterne vurderinger CFK har lavet en evalueringsrapport,

Læs mere

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Oplæg på årsmøde i DSKS, 9. januar 2015 Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Patienters og borgeres behov for kompleks sygepleje

Patienters og borgeres behov for kompleks sygepleje Gør tanke til handling VIA University College Patienters og borgeres behov for kompleks sygepleje - hvordan uddanner vi til det? 1 Frem mod en justeret sygeplejerskeuddannelse. Udfordringer, muligheder

Læs mere

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital Introduktion til MAST Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital 1 Indhold Hvorfor evaluere effekt af telemedicin og velfærdsteknologi? Baggrund for MAST MAST: formål og de tre trin Første trin:

Læs mere

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Odsherred Kommune Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Godkendt i Byrådet 30. oktober 2012 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 4 3 VISION 5 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 7 4.1

Læs mere

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Den 4. april 2013 Ref.: KRL J.nr. 1303-0002 Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Indledningsvist vil

Læs mere

OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE

OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE DIAS 1 OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE Kvalitet i Velfærdsteknologi Eller Velfærdsteknologi & Kvalitet Henriette Mabeck,MI. Ph.D. - KMD Future Solutions HVEM ER GIRAFFEN- DER SKAL SIGE NOGET NU? DIAS

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Diskussionsoplæg 5. oktober 2010 Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Der skal udarbejdes en ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen, der kan afløse den foreløbige vision, der blev

Læs mere

En offentlig sundhedsportal i det samarbejdende sundhedsvæsen

En offentlig sundhedsportal i det samarbejdende sundhedsvæsen En offentlig sundhedsportal i det samarbejdende sundhedsvæsen - et oplæg om overordnede visioner, og sundhedsfaglige krav til projektet eller - hvad skal der til for at sundhedsportaler kan blive en del

Læs mere

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Børsen 16. juni 2011 Susanne Duus, ABT-fonden (fremover Fonden for Velfærdsteknologi) 1 Baggrund for ABT-fonden >Demografisk

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi:

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Velfærd, forebyggelse og genoptræning. Lars Lund, konsulent Organisering af området 1. Fagforvaltninger fortsat ansvar for de store sundhedsdriftsområder: Sundhedspleje,

Læs mere

Politiske og organisatoriske barrierer ved implementering af EPJ

Politiske og organisatoriske barrierer ved implementering af EPJ Politiske og organisatoriske barrierer ved implementering af EPJ Morten BRUUN-RASMUSSEN mbr@mediq.dk E-Sundhedsobservatoriets årsmøde 12. oktober 2010 Projektet EHR-Implement Nationale politikker for EPJ

Læs mere

Sundhedspolitik mellem komparative studier og tværnational læring

Sundhedspolitik mellem komparative studier og tværnational læring Sundhedspolitik mellem komparative studier og tværnational læring Lektor Viola Burau Workshop ved Århus-seminar 2010 20. august 2010 1 Overblik (1) Komparative studier Historien bag komparativ sundhedspolitik

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Ledelse af it arkitektur, standarder og nationale projekter

Ledelse af it arkitektur, standarder og nationale projekter Ledelse af it arkitektur, standarder og nationale projekter Morten Bruun-Rasmussen mbr@mediq.dk 8. januar 2008 Nationale it-strategier (sundhed) Formål At etablere en fælles ramme for digitalisering af

Læs mere

Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen

Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen Nykøbing F. Sygehus Det nye sundhedsvæsen Udviklingen går stærkt, og i

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Korsør, 28 januar Nye trends i samarbejde og organisering - lad os lære af hinanden. Organisation og Ledelse v. Ninna Meier Kora & CBS

Korsør, 28 januar Nye trends i samarbejde og organisering - lad os lære af hinanden. Organisation og Ledelse v. Ninna Meier Kora & CBS Korsør, 28 januar 2016 Nye trends i samarbejde og organisering - lad os lære af hinanden Organisation og Ledelse v. Ninna Meier Kora & CBS Hvem er jeg og hvad arbejder jeg med? Forsker i ledelse og organisering

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

B Larsen: Pervasive Home Care - Technological Support for Treatment of Diabetic Foot Ulcers at Home, PhD thesis 2006

B Larsen: Pervasive Home Care - Technological Support for Treatment of Diabetic Foot Ulcers at Home, PhD thesis 2006 Afdeling: Forsknings- og MTV-afdelingen Udarbejdet af: Claus Duedal Pedersen/Jesper Risom Journal nr.: 2-15-0-00062-2009 E-mail: claus.pedersen@ouh.regionsyddanmark.dk Dato: 11. marts 2010 Telefon: 2115

Læs mere

Konference om Fælles Sundhed. 2. juni 2010

Konference om Fælles Sundhed. 2. juni 2010 Konference om Fælles Sundhed 2. juni 2010 Hvorfor en vision om fælles sundhed`? Fælles udfordringer Flere kronisk syge Sociale forskelle i sundhed Den demografiske udvikling Befolkningen har stigende forventninger

Læs mere

HIMSS EMRAM Healthcare Information and Management Systems Society Electronic Medical Record Adoption Model Claus Ehlers, CPHIMS, CISA, CIPP

HIMSS EMRAM Healthcare Information and Management Systems Society Electronic Medical Record Adoption Model Claus Ehlers, CPHIMS, CISA, CIPP HIMSS EMRAM Healthcare Information and Management Systems Society Electronic Medical Record Adoption Model Claus Ehlers, CPHIMS, CISA, CIPP C O N N E C T I N G B U S I N E S S & T E C H N O L O G Y Måling

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere) N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed. Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed. Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital PARADIGMESKIFT Fra kontrol til forbedring Kvalitetsafdelingens Rolle Perspektiver

Læs mere

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region 3. generation sundhedsaftaler 2015-2018 98 kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region Repræsentanter udpeget af regionsrådet, kommunekontaktråd (KKR), PLO i regionen Region Hovedstaden, sundhedsaftaler

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen N O T A T 06-06-2006 Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen Regionerne har sat kurs mod et sundhedsvæsen i international front Visionen er at fremtidssikre sundhedsvæsenet til gavn for den danske befolkning

Læs mere

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed.

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. Punkt 16. Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. 2013-47476. Forvaltningerne indstiller, at Udvalget for Sundhed og Bæredygtig Udvikling og Ældre- og Handicapudvalget godkender fordeling af rammen for

Læs mere

Hvilke krav stilles til fremtidens sygeplejersker? Dasys uddannelseskonference 8.5.14 Birgitte Rav Degenkolv Vicedirektør, Den Præhospitale

Hvilke krav stilles til fremtidens sygeplejersker? Dasys uddannelseskonference 8.5.14 Birgitte Rav Degenkolv Vicedirektør, Den Præhospitale Hvilke krav stilles til fremtidens sygeplejersker? Dasys uddannelseskonference 8.5.14 Birgitte Rav Degenkolv Vicedirektør, Den Præhospitale Virksomhed Lidt om mig Vicedirektør Den Præhospitale Virksomhed,

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 4 Sundheds-IT og digitale arbejdsgange 070314

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde NOTAT Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde 1. Stigning i offentlig-privat samarbejde i kommunerne Siden kommunalreformen er anvendelsen af private leverandører i den kommunale

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

LÆGEFORENINGEN. Styrk arbejdet med den faglige kvalitet. - både i praksis, på sygehuse og på tværs af overgange i sundhedsvæsenet

LÆGEFORENINGEN. Styrk arbejdet med den faglige kvalitet. - både i praksis, på sygehuse og på tværs af overgange i sundhedsvæsenet LÆGEFORENINGEN Styrk arbejdet med den faglige kvalitet - både i praksis, på sygehuse og på tværs af overgange i sundhedsvæsenet Politikpapir - Lægeforeningen 2014 den faglige kvalitet skal professionaliseres,

Læs mere

DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER

DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER Louise Stage & Tine Skovgaard Københavns Kommune www.kk.dk Side 2 / Komite for helse og sosial i Bergen Kommunalreformen 2007 Kommunen del af sundhedsvæsnet

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen Sagsbehandler: Ronnie Fløjbo 07-02-2013/rof Sag: 13/5906 Forvaltningens bemærkninger til Politiske målsætninger på

Læs mere

Vision for Fælles Sundhedshuse

Vision for Fælles Sundhedshuse 21. februar 2014 Vision for Fælles Sundhedshuse Indledning Hovedstadsregionen skal være på forkant med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen med borgeren og patienten i centrum og med fokus på kvalitet og

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Region Midtjylland Regionshuset, Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Att.: louise.moeller@stab.rm.dk

Region Midtjylland Regionshuset, Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Att.: louise.moeller@stab.rm.dk Region Midtjylland Regionshuset, Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Att.: louise.moeller@stab.rm.dk Den Aarhus Kommune Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Høringssvar: Udkast til Sundhedsplan

Læs mere

Gør det der virker i praksis - Hvordan implementeres de gode handlinger? Inger Nicolaisen 04.09.2013

Gør det der virker i praksis - Hvordan implementeres de gode handlinger? Inger Nicolaisen 04.09.2013 Gør det der virker i praksis - Hvordan implementeres de gode handlinger? Inger Nicolaisen 04.09.2013 Hvordan lykkes vi under de givne rammer? 2 Komplekse systemer giver komplekse udfordringer Et hospital

Læs mere

Roadmap for Regionernes fælles strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet. Version 1.0

Roadmap for Regionernes fælles strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet. Version 1.0 Roadmap for Regionernes fælles strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet Version 1.0 Begrebssammenhæng Fra vision til roadmap Roadmap et er opbygget på baggrund af en nedbrydning af visionen i et

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Den Ældre Medicinske Patient

Den Ældre Medicinske Patient Den Ældre Medicinske Patient Forum for Geriatrisk Sygepleje i Region Syddanmark Temadag: Brandpunkt i sektorovergange fra politik til praksis i et tværfagligt perspektiv Dato: d. 17 marts 2015 Projektleder

Læs mere

MEDICINGENNEMGANG OG HØJRISIKOMEDICIN

MEDICINGENNEMGANG OG HØJRISIKOMEDICIN MEDICINGENNEMGANG OG HØJRISIKOMEDICIN Medicingennemgang og højrisikomedicin Indledning Projektet Sikker Psykiatri er et samarbejde mellem Danske Regioner, TrygFonden, Det Obel-ske Familiefond og Dansk

Læs mere

Udfordringer og muligheder i sundhedsvæsenet

Udfordringer og muligheder i sundhedsvæsenet Udfordringer og muligheder i sundhedsvæsenet Leif Vestergaard Pedersen www.regionmidtjylland.dk Sygehusvæsnets økonomiske forhold og mulighed for eventuelt at formindske udgiften Årsager: Befolkningens

Læs mere

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Organisatorisk Innovation

Organisatorisk Innovation Organisatorisk Innovation Morten Balle Hansen Ph.d. Professor (MSO) i Offentlig Organisation og Forvaltning Center for Organisation, Management og Administration (COMA) Forskningsgruppen for Offentlig

Læs mere

Digital velfærd Visionerne for den næste offentlige digitaliseringsbølge

Digital velfærd Visionerne for den næste offentlige digitaliseringsbølge Digital velfærd Visionerne for den næste offentlige digitaliseringsbølge Nina Husfeldt Clasen Kontorchef, Kontor for digital velfærd Digitaliseringsstyrelsen 10. oktober 2013 Baggrund for strategisk arbejde

Læs mere

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om

Læs mere

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver en lang række initiativer, som forventes gennemført eller påbegyndt i aftaleperioden for

Læs mere

DI Netværk for sundheds-it 4.06.2008

DI Netværk for sundheds-it 4.06.2008 Hvilke behov har sundhedssektoren? Sundhedssektoren som kunde. DI Netværk for sundheds-it 4.06.2008 v/ Sector Manager Darko Loncar, Siemens A/S Copyright Siemens AG 2008. All rights reserved Sundhedssektoren

Læs mere

Region Syddanmarks ønsker til IT-governance

Region Syddanmarks ønsker til IT-governance 13 November 2009 Region Syddanmarks ønsker til IT-governance 2 Kirsten Hjerrild Nielsen Dansk sundhedsvæsen Husk at Danmark er har et meget velfungerende sundhedssystem 3 Danmark er førende i verden, når

Læs mere

Det Gode Liv. - Velfærdsteknologi for dig. Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017

Det Gode Liv. - Velfærdsteknologi for dig. Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017 Det Gode Liv - Velfærdsteknologi for dig Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017 Indhold Hvad er velfærdsteknologi? Velfærdsteknologi til fremtidens udfordringer Det gode liv for borgeren og det gode arbejdsliv

Læs mere

Projekt opfølgende hjemmebesøg

Projekt opfølgende hjemmebesøg Projekt opfølgende hjemmebesøg 1. Projektets baggrund Ældre patienter med komplicerede behandlings- og plejebehov udgør en betydelig udfordring for koordineringen mellem sekundær- og primærsektoren. Erfaringen

Læs mere

Telemedicin kommunikation og standardisering - fra innovative siloløsninger til udbredelse og integration Lars Hulbæk

Telemedicin kommunikation og standardisering - fra innovative siloløsninger til udbredelse og integration Lars Hulbæk Telemedicin kommunikation og standardisering - fra innovative siloløsninger til udbredelse og integration Souschef, MedCom Programleder, National Telemedicin LHF@medcom.dk Hvad er MedCom? MedCom er et

Læs mere

Ledelse på Tværs

Ledelse på Tværs 25.02 2016 Ledelse på Tværs Dansk Selskab for Ledelse i Sundhedsvæsenet v. Ninna Meier, projektleder i Kora og postdoc på Institut for Organisation, CBS Hvem er jeg og hvad arbejder jeg med? Forsker i

Læs mere

NNIT Empower Patients

NNIT Empower Patients NNIT Empower Patients Telemedicinsk løsning med OpenTele Malene Hjelm-Svennesen Industry expert, Healthcare NNIT A/S kort fortalt Datterselskab af Novo Nordisk A/S Hovedkontor i Søborg NNIT er en af Danmarks

Læs mere

Workshop DSKS 09. januar 2015

Workshop DSKS 09. januar 2015 Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske

Læs mere

Systemic Team Coaching

Systemic Team Coaching Systemic Team Coaching Styrk og udvikle lederteamets, ledernes og forretningens potentiale Systemic team coaching er en meget effektiv proces til at optimere performance af individuelle team medlemmer,

Læs mere

Medlemsmøde DSKS, 16. april 2015 Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder.

Medlemsmøde DSKS, 16. april 2015 Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. BRUGERINDDRAGELSE Medlemsmøde DSKS, 16. april 2015 Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. STATUS OVER EFFEKTER, METODER OG PRAKSIS I DANMARK VIBIS Videnscenter for Brugerinddragelse ISundhedsvæsenet

Læs mere

Anne-Kirstine Dyrvig Christina E. Wanscher

Anne-Kirstine Dyrvig Christina E. Wanscher Anne-Kirstine Dyrvig Christina E. Wanscher Bæredygtig telemedicinsk evidens 1001 nats internationale erfaringer 2 Som kommune bliver man simpelthen nødt til bare at springe ud i det siger Mads Frederiksen.

Læs mere

Til: Centerledelseskredsen. Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets Effektiviseringsstrategi 2012-2014. 1. Indledning

Til: Centerledelseskredsen. Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets Effektiviseringsstrategi 2012-2014. 1. Indledning Til: Centerledelseskredsen Direktionen Afsnit 5222 Blegdamsvej 9 2100 København Ø Telefon 35 45 55 66 Fax 35 45 65 28 Mail torben.stentoft@rh.regionh.dk Ref.: TS Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets

Læs mere

Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad?

Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Med udgangspunkt i emnet telemedicin vil oplægget forsøge at give et overblik over, hvad der teoretisk set

Læs mere

Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi?

Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi? Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi? 13-12-2012 Sag nr. 12/641 Dokumentnr. 51443/12 Den 20. november 2012 holdt Danske Regioner seminaret, Er fremtidens kirurgi dagkirurgi? Det var

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.

Læs mere

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Hjemmepleje Nord/Øst 2014

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Hjemmepleje Nord/Øst 2014 Aftalestyring Aftale mellem Varde Byråd og Hjemmepleje Nord/Øst 2014 Varde Kommunes overordnede vision Vi vil opleves som et sted - med et hav af muligheder, og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan

Læs mere

Fremtidens sygepleje foregår hjemme hos borgeren. v/martha Højgaard Sygeplejerske og Cand.scient.soc. Områdeleder, Silkeborg kommune.

Fremtidens sygepleje foregår hjemme hos borgeren. v/martha Højgaard Sygeplejerske og Cand.scient.soc. Områdeleder, Silkeborg kommune. Fremtidens sygepleje foregår hjemme hos borgeren v/martha Højgaard Sygeplejerske og Cand.scient.soc. Områdeleder, Silkeborg kommune. Kommunerne har til opgave at tilbyde indsatser, der både styrker befolkningens

Læs mere

PROJEKTKOMMISSORIUM. Projektkommissorium for Billund. A. Forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom KMD sags nr

PROJEKTKOMMISSORIUM. Projektkommissorium for Billund. A. Forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom KMD sags nr PROJEKTKOMMISSORIUM A. Forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom KMD sags nr. 32876 Udarbejdet af: MS Udarbejdet d. 28.09.09 1 B. Projektbeskrivelse Flere og flere danskere lever et liv med en

Læs mere

Fart på it-sundhedsudviklingen?

Fart på it-sundhedsudviklingen? April 2007 - nr. 1 Baggrund: Fart på it-sundhedsudviklingen? Med økonomiaftalen fra juni 2006 mellem regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner blev det besluttet at nedsætte en organisation

Læs mere

DET ER EN FÆLLES SAG AT LØSE VORES SUNDHEDSUDFORDRINGER

DET ER EN FÆLLES SAG AT LØSE VORES SUNDHEDSUDFORDRINGER En styrket arkitektbranche Perspektiver i et strategisk samarbejde med Dansk Erhverv DET ER EN FÆLLES SAG AT LØSE VORES SUNDHEDSUDFORDRINGER FORSLAG TIL FÆLLES LØSNINGER PÅ 4 INDSATSOMRÅDER INDHOLD Indholdsfortegnelse

Læs mere

Evaluering af projektet National Udbredelse af Telemedicinsk Sårvurdering

Evaluering af projektet National Udbredelse af Telemedicinsk Sårvurdering Evaluering af projektet National Udbredelse af Telemedicinsk Sårvurdering Mette Bøg Horup, Mette Birk-Olsen, Lise Kvistgaard Jensen og Kristian Kidholm I samarbejde med Knud Yderstræde, Benjamin Schnack

Læs mere

2012/2013. Strategi for velfærdsteknologi Sundheds- og Omsorgsområdet

2012/2013. Strategi for velfærdsteknologi Sundheds- og Omsorgsområdet 2012/2013 Strategi for velfærdsteknologi Sundheds- og Omsorgsområdet Strategi for velfærdsteknologi på Sundheds- og Omsorgsområdet i Ikast-Brande Kommune I Ikast-Brande Kommune har byrådet en vision for

Læs mere

Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND

Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND 1 2013 Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND Kvalitet døgnet rundt Udarbejdet: Strategi og Udvikling/Kommunikation 2013. Godkendt: Direktionen 10.2013. Revideres: 2014 2 3 EKSTERNE RAMMER FOR SYGEHUS SØNDERJYLLAND

Læs mere

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt Europaudvalget, Sundhedsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 8. januar 2009 Grønbog om sundhedspersonalet i

Læs mere