Koordineret organisering af sundheds- og velfærdsydelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Koordineret organisering af sundheds- og velfærdsydelser"

Transkript

1 Koordineret organisering af sundheds- og velfærdsydelser Patienten møder sundhedsvæsenet Børge Obel og Morten Bygvraa Rasmussen ICOA, Aarhus Universitet, Fuglesangs Allé 20, 8210 Aarhus V Resumé: Sundheds- og velfærdssystemet består af mange forskellige organisationer. Det være sig offentlige og halvoffentlige aktører og private virksomheder. Sundheds- og velfærdssystemet er under pres med hensyn til, at kunne levere tilstrækkelige ydelser under en effektiv brug af såvel økonomiske som menneskelige ressourcer. Der er derfor behov for en koordineret organisering af ydelserne på tværs af de forskellige aktører. Artiklen vil illustrere og gennemgå en række vigtige problemstillinger i at kunne levere et sundhedsog velfærdssystem med patienten i centrum, som samtidig sikrer kvalitet i ydelserne og en effektiv udnyttelse af ressourcerne. Der vil være fokus på incitamenter, det overordnede organisatoriske design og ikke mindst det understøttende IKT-system. Pointerne vil blive illustreret gennem en række danske og internationale cases. Keywords: Borgernær teknologi, incitamenter, incitamentsstruktur, IKTsystemer, organisationsarkitektur, organisationsdesign, sundhedsydelser, sundhedspleje, velfærdsteknologi, velfærdsydelser 1 Introduktion Danmark og andre industrialiserede lande står overfor store udfordringer inden for sundhedsog velfærdsområdet. Et par af de mere væsentlige er den øgede forventede menneskelige levetid, der leder til et aldrende samfund, fald i arbejdsstyrken, med direkte konsekvenser for sundhedsydelser og -services, hvor stadig flere ældre indlægges og genindlægges. Forskningen indenfor sundhedsvidenskab betyder at flere og sygdomme kan diagnosticeres og behandles. Der er derfor stigende efterspørgsel på nye løsninger, der kan dæmpe eksplosionen i sundhedsudgifter, og imødekomme et stigende forventningspres fra specielt ældre og kronisk syge (Andersen & Albret 2011). Fremskridt inden for informations- og kommunikationsteknologi (IKT), der skaber nye muligheder for at understøtte og endda danne grundlag for nye sundhedsydelser (Adeyemo & Radley 2007; Haux et al. 2008; Jencks et al. 2009; Orszag 2009) skaber et stort potentiale for forbedringer inden for kvalitet og sikkerhed samt reducering af omkostninger og danner grundlag for nye ydelser, services og forbedring af arbejdsprocesser, men ligger også til grund for spørgsmål og bekymringer om sundhed, eftersom vores interaktion med teknologi bliver mere og mere hyppig og essentiel (Øvretveit 1992; Andersson et al. 2002). Den nye teknologi omfatter generelle informationssystemer som EPJ, operationsrobotter og mange nye tiltag indenfor telemedicin og intelligente komponenter. Selvom der er mange fordele ved fremskridtene inden for IKT har sundhedssektoren ikke været i stand til at udnytte dette i samme omfang som så mange andre industrier. Erfaringer med implementeringer har været forskellige og ofte negative (Øvretveit et al. 2007). Vi skal skabe et sundhedssystem med tilhørende sundheds-it der er bredere end de relativt lukkede løsninger vi ser i dag og som kan spille sammen inden for fælles rammer og tilpasses individuelle behov. Borgere, patienter og det samlede sundheds- og velfærdsvæsen skal på længere sigt frit kunne vælge mellem et voksende spektrum af behandlings og serviceydelser understøttet af it-ydelser og -services, der fungerer inden for en fælles ramme, og hvor stadigt flere komponenter kan spille sammen uden at patienten

2 eller brugeren er dybt involveret.. Derfor skal vi væk fra løsninger, der er udviklet som lukkede systemer til en lille patientgruppe. Morten Kyng, der er direktør for Caretech Innovation, forklarer udfordringerne med nutidens løsninger således: I dag har patienten eksempelvis kun mulighed for at bruge lige præcise én bestemt blodtryksmåler med én bestemt netadgang. Udfordringen er at bevæge sig væk fra snævre og derfor dyrere løsninger, hvor man udvikler lukkede systemer fra ende til anden. I stedet skal vi tænke eksisterende telemedicinske 1 løsninger ind i et større perspektiv, og nye systemer skal kunne gøre brug af eksisterende elementer (Kyng 2011) De fleste it-løsninger inden for sundhed er proprietære løsninger, som ofte er bestilt af klinikere med fokus på den kliniske funktionalitet og anvendelighed. Derfor implementeres løsninger af deres leverandører uden fokus på åbenhed og genanvendelighed, og resultaterne er disse bliver sjældent spredt til andre klinikker (Coye 2001; Kyng 2011). Dette er et voksende problem og har en væsentlig effekt på udfordringerne inden for organisationsdesign, incitamentsstrukturer og implementeringen af nye IKT-systemer i sundhedsplejen og dermed kvaliteten og omkostningerne af den sundhedspleje, der kan leveres. I Danmark sker der en stigende koncentration og specialisering af levering af sundhedsydelser. Det er meget synligt med etablering af de meget store nye regionale sygehuse. Samtidig er der et krav nærhed i patientplejen ikke mindst i forbindelse med akut behandling. Der er derfor behov for at betragte sundhedssystemet ud fra en helhedsbetragtning og ikke kun optimere de enkelte aktørers egne aktiviteter. Systemet skal optimeres ud fra patientens behov med fokus på kvalitet og optimal udnyttelse af ressourcerne. 2 Organisationsarkitektur og -design Sundhedssystemets kompleksitet og dynamik har gjort evnen til at designe og redesigne organisationer særdeles betydningsfuld. I den private sektor viser undersøgelser, at værdiskabelsen kan øges markant, hvis den organisatoriske arkitektur er optimeret i forhold til når den ikke virker (Burton et al. 2002). Trods det øgede fokus på og relevansen af organisationsdesign har teoretikere fokuseret mere på beskrivende og forklarende organisationsteorier frem for teorier om design og forandring til at forudsige hvilke løsninger, der kræves i konkrete situationer. Det er derfor essentielt at organisationsteori og -adfærd fokuserer på, at skabe indsigt i løsninger i praksis og forandringsprocesser til at opnå ønskede resultater og præstationsmål. Det er desuden ikke nok, at se på hvilke organisationssystemer der tidligere har virket. Nye forhold herunder udviklingen i IKT kræver, at man må overveje helt nye løsninger (Burton & Obel 2011). Organisationsarkitektur (OA) er en ledelsesmæssig og økonomisk struktur til at analysere organisationsdesign. Menneskelige aktiviteter og kapital- ressourcer integreres og udnyttes inden for en given struktur af opgavefordeling og koordinering således, at der opnås de ønskede resultater og præstationsmål både på kort og på lang sigt (Brickley et al. 1995; Brickley et al. 1996; Burton et al. 2011). Det fundamentale princip er, at værdiskabelsen afhænger af succesfuld implementering og koordinering af tre komponenter, overdragelse af beslutningstagning, valg af præstationsmål samt design af belønningssystem. Dette skal ske 1 Der findes ikke nogen entydig definition af ordet telemedicin, men den litterære mening er langdistance sundhedspleje. Telemedicin kan repræsentere sundhedsydelser praktiseret her og nu, eksempelvis med et videolink eller asynkront via eller lignende. Sundhedsydelsens interaktion eller type er meget generel og kan omfatte alt lige fra diagnosticering og vejledning, uddannelse af personale, patienter eller borgere og administrative møder (Wootton et al. 2009) til elektronisk patient booking, recepter, billedarkivering og kommunikation. Telemedicin kan derfor ses som en metode til at gøre øge tilgængeligheden i sundhedsplejen og en måde at kontrollere omkostninger i sundhedsvæsenet; hertil kan tilgangen til specialiseret rådgivning også gøres mere fremkommelig (Sicotte & Lehoux 2003).

3 indenfor en organisatorisk struktur og understøttende IKT. Koordinering af organisatoriske ændringer er således associeret med en forbedring i værdiskabelsen. En succesfuld implementering af innovative ledelsesteknikker, så som større konkurrencedygtighed gennem Total Quality Management (TQM) eller Just-In-Time (JIT) systemer, er afhængig af den bredere organisatoriske kontekst, der inkluderer de rette præstationsmål og belønningssystemer samt organisationens strategi og økonomiske omgivelser (Thibodeau et al. 2007). Overdragelse af beslutningstagning er en kritisk faktor for en organisations succes. I et miljø med omskiftelig og hurtigudviklende teknologi og markedsefterspørgsel er det mere sandsynligt, at decentraliserede organisationer, struktureret omkring produkter, services, kunder eller et geografisk område, kan reagere hurtigt og effektivt på ændringer i markedsvilkår og teknologi. Dette skal ske indenfor et sæt af standarder der sikrer fokus på omkostninger og kvalitet. Valg af præstationsmål og standarder omhandler den koordinerede indsats fra decentraliserede beslutningstagere, feedback til topledelsen så fremskridt inden for strategiske målsætninger kan evalueres og medarbejdere kan lære, samt at etablere en basis til at tildele belønning og/eller straf. Valget af præstationsmål ses ofte som en af de største og vigtigste udfordringer som sundhedssystemet står overfor i dag. Hvor centralisering kan bidrage med omkostningsreduktion og større teknologisk standardisering, kan decentraliseringen bevirke, at mindre og individuelle klinikker engagerer sig mere i beslutnings- og designprocesser på et klinisk så vel som et operationelt plan (Currie & Finnegan 2009). Belønningssystemer er vejen til at motivere medarbejderne til at være mere produktive, fokusere på organisationens mål og til at lære. Der er bred enighed i, at tilstedeværelsen af incitamentsstrukturer påvirker adfærd. I 2009 blev det estimeret, at de over $700 mia. investeret i sundhed i USA ikke kunne kobles med en forbedring i sundhedsydelser, og en af grundene kunne spores tilbage til tilskyndelsen af mere sundhedspleje frem for bedre sundhedspleje (Orszag 2009). En undersøgelse fra viste, at ca. 20% af Medicare [i USA, for ældre] modtagere udskrevet fra hospitaler, blev genindlagt inden for 30 dage og 34% blev genindlagt inden for 90 dage. Omkostningerne i forbindelse med genindlæggelserne blev skønnet til $17.4 mia. ud af de i alt $102.6 mia. i betalinger fra Medicare i 2004 (Jencks et al. 2009). Nøglefokus i sundhedsreformen under Obama regeringen har derfor været, at afstemme incitamenter mod bedre sundhedspleje for at mindske antallet af genindlæggelser. Forslaget i sundhedsreformen er, at hospitalerne bliver betalt mindre for patienter genindlagt inden for 30 dage, ikke blot for hospitalsindlæggelse, men også for pleje i post akutte tilfælde. Kombinationen af incitament og straf vurderes til at bidrage til bedre sundhedspleje og færre genindlæggelser en besparelse på ca. $26 mia. over en tiårs periode (Obama 2009). Genindlæggelse er en hyppig, omkostningsrig og til tider livstruende begivenhed, der ofte er associeret med mangler inden for opfølgning i sundhedspleje. Antallet af indlæggelser kan mindskes ved at implementere pålidelige systemer, men det er endnu uvist hvor stor en effekt der kan opnås. Selvom graden af genindlæggelser kan anvendes som et mål for performance for hospitalerne, kan det også give en væsentlig indsigt i performance inden for hele sundhedsvæsenet (Adeyemo & Radley 2007; Rytter et al. 2010). En sikker overgang fra hospitalet til hjemmet eller et plejehjem kræver en sundhedspleje, der er centreret omkring patienten og overskrider organisatoriske barrierer. Mange patienter vil også drage fordel af tidligere opfølgning efter kirurgiske indgreb, da en betydelig del af postoperations genindlæggelser er for medicinske lidelser (Jencks et al. 2009). Strukturen, incitamenterne og medarbejderne i det amerikanske sundhedsvæsen skaber problemer med kvaliteten af pleje af kronisk syge: høj variation, almindelig udbredt svigt i implementeringen af anerkendte bedste praksis og standarder, og en vedvarende manglende evne til at levere systemer til at opnå væsentlige ændringer i ydelser (Coye 2001). Selv efter flere årtier med anstrengelser for at forbedre den kliniske sundhedspleje og -ledelse fortsætter disse variationer.

4 Af præsident Obamas budget for finansåret 2010 er der oplæg til besparelser inden for sundhedssektoren ved at undgå unødvendige genindlæggelser af ældre. Reformen ligger til grund for, at hospitalerne skal garantere deres services (Obama 2009). Hospitalerne vil være nødt til at implementere systemer og processer der kan øge sundhedsplejen og ledelsen af denne, helt ind i patienternes hjem. Der vil være behov for data- og fjernovervågningsteknologier til at koordinere sundhedsplejen i hjemmene. Slutteligt vil der være et incitament til, at hospitalerne og de lokale klinikker arbejder tættere sammen for at undgå unødvendige genindlæggelser inden for relativ kort tid. Et redesign af incitamentsystemet i det amerikanske sundhedssystem skal derfor ikke kun give basis for lavere omkostninger, men også være udgangspunktet for en forbedret behandling, service og pleje. Det er ikke kun i USA der er fokus på problemet med genindlæggelser og betydningen heraf. I et projekt i Region Hovedstaden i år 2003 så man, inden for en to årig periode på medicinsk og geriatrisk afdeling på Glostrup hospital, et fald i antallet af genindlæggelser efter at have indført en opfølgningsplan for patienter over 78 år der blev udskrevet. Samarbejdet var mellem hospitalet, den praktiserende læge og hjemmeplejen i syv kommuner, og hvor den praktiserende læge overtog ansvaret for patienten umiddelbart efter udskrivelsen fra hospitalet. Resultatet af projektet viste 23% færre genindlæggelser end i kontrolgruppen, og hos dem, der kom på hospitalet igen, gik der længere tid efter udskrivningen, inden de blev indlagt. Den økonomiske belastning på hospitalet var også mindre grundet de færre indlæggelser, antallet af medicineringsfejl faldt og der blev fulgt op på hospitalsbehandlingen (Rytter 2009; Rytter et al. 2010). Kommunikationen med lægen giver tryghed, og det kan have stor betydning for, hvad der videre sker i patientforløbet. I dette projekt var fokus flyttet fra optimering af de enkelte systemdele til et fokus på patienten. I designet af et sundhedssystem kræves det, at de mange elementer designes i forhold til hinanden. Systemet skal også designes, så informationsbehandlingsbehovet er samstemt med den kapacitet som systemet har. Dette er ikke trivielt fordi sundhedssystemet ikke er en enhedsorganisation, men er et netværk af forskellige interessenter, praktiserende læger, hospitalet, regionerne, kommunerne samt en lang række af private aktører. I et sådan system er fokus på IKT-systemet vigtigt. 3 Et sundhedssystem med patienten i Centrum En sundhedsydelse er en social konstellation som enhver anden form for ydelse: struktureret i hierarkier, påvirket af konkurrence, institutionel historie osv. Som enhver teknologi, påvirker IKT konteksten hvori den introduceres på mange forskellige måder og ofte dybere en man lige forventer. På en hårfin grænse (som meget vel kan udgøre forskellen mellem succes og fiasko) påvirker nye former for kommunikation relationen mellem partnerne der kommunikerer. Denne problematik overses ofte og typisk i telemedicinske projekter (Berg et al. 2003). I ordinære hospitalsenheders informationssystemer og elektroniske journaler kan følelsen af overvågning og diskussionen om hvem der får adgang til hvilke data skabe en del organisatorisk turmult (Jones 2003). Ligesom introduktionen af kameraovervågning inden for førstehjælp i nødssituationer kan skabe en del uforudsete problemstillinger omkring kontrol, ansvar og hvis interesse der varetages (Dardelet & Darcy 2003; Sicotte & Lehoux 2003). De sociale implikationer påvirker den teknologiske udvikling og kan derfor ikke ses som en teknisk lineær proces. Forskellige aktører vil forsøge at udnytte eller modsætte sig specifikke udviklingsmønstre, afhængig af hvordan de ser disse understøtte deres egne interesser. Teknologien og metoden teknologien bliver anvendt i praksis kan ofte transformere hinanden og ofte på uforudsete måder. Udviklingen af et system der tilgodeser behovene for mange forskellige institutioner på et overordnet plan kan overse behovene for enkelte lokale klinikker og kan derfor være svær at implementere og ende i reduceret produktivitet og begrænset adgang til vigtige patientinformationer (Øvretveit et al. 2007). Denne indsigt og erfaring kan være med til at forbedre eksisterende teknologier og processerne hvorigennem de udvikles, men struktureringen af den teknologiske udvikling kan i sig selv også være overvældende og i flere lag, så ethvert forsøg på forbedring kan

5 virke mangelfuld fra starten. Hertil kan der være en del pessimisme associeret med introduktionen af ny teknologi, som meget vel er påvirket af den finansielle status i sundhedsorganisationen og den nationale sundhedspolitik, af projektlederens personlighed og af organisationskulturen (Balka 2003). Udviklingen af nye IKT processer skal fokusere på omkostningsoptimering, forbedret behandlings og servicekvalitet og tilpasningsevne til den organisatoriske kontekst samt være centreret omkring patienten og integrering af tværfaglig anvendelse af patientinformationer (Øvretveit 1992; Kaplan 1997; Andersson et al. 2002). Investeringen skal være national og dækkende for både den primære og sekundære (hospitaler) del af sundhedssektoren, frem for de mere konventionelle og isolerede indsatser inden for regionerne eller helt ned på det enkelte hospitalsniveau, og der skal være en sammenkobling og systematisk deling af informationer imellem sektorerne. Nutidens IKTarkitektur for sundhedsfremmende teknologi skal centreres omkring individet, hjemmet, telemedicin og sundhedsinstitutioner. Disse fire områder har nogle overlap og er på ingen måde direkte usammenhængende. [Fig. 3.1] Hertil er der dog nogle problemstillinger der skal tages højde for undervejs, f.eks. kan der opstå en ulighed mellem IKT-applikationerne der udvikles og arbejdsrutinerne, -miljøet og - kulturen de forventes at understøtte; der kan være en mangel i robuste og accepterede evalueringsmetoder (i særdeleshed med hensyn til omkostninger); dårlig projektledelse; uhensigtsmæssig strukturering af sundhedsvæsenet; organisatorisk usikkerhed; og øget pres for at rulle systemet ud inden pilotprojekter er gennemført og evalueret (Avison & Young 2007). Implementeringen af ny IKT i sundhedssektoren er altså et mere end usædvanligt følsomt område og førstehåndsindtrykket kan være både positivt og negativt for brugerne (Jones 2003). Teoretikere og praktikere erkender, at der er en udfordring i integreret sundhedspleje for at forbedre serviceydelser for patienter, men der er kun foretaget få studier der identificerer problemerne i at opnå dette mål. Typisk fokuserer kliniske undersøgelser på IKT der understøtter beslutningsprocesser og problemstillinger associeret med patientsikkerhed og medicinale fejl. Studier inden for organisation og ledelse har tendens til at ligge vægt på emner relateret til transformation og forandringsledelse. Inden for informationssystemer og - teknologi er fokus på ingeniør problemer med tilrettelæggelse og integrering af IKT i sundhedspleje. De fleste af disse studier udspringer fra computervidenskab hvor det tekniske aspekt, så som teknologisk forandring, er det mest essentielle og mest udfordrende; eksempelvis patient administrationssystemer der blev introduceret i 70 erne, personlige computere i 80 erne, Internettet i 90 erne og for nyligt, servicesoftware og samfundsnetværk i det 21. århundrede. Medicin og sundhedsinformatik omhandler koblingen mellem informationsteknologi og sundhedspleje, ikke blot computere, men også kliniske retningslinjer, formelle medicinske terminologier, informations- og kommunikationssystemer (Currie & Finnegan 2009). [Figur 3.2] Selvom disse studier kan producere variable fordele på tværs af sundhedsydelser advarer mange inden for de sociale videnskaber, at anvendelse af ledelsesværktøjer og -teknikker fra den private sektor i sundhedsplejen ikke er en garanti for succes (Willcocks & Currie 1997), specielt da der kan være forskellige organisationsfilosofier, -politikker, -procedurer og - fremgangsmåder i spil. En interessant vinkel i studierne af IKT i sundhedsvæsenet er anerkendelsen af, at de praktiserende læger er styret af forskellige ledelsespraksis der er integreret i organisationsstrukturer og -kulturer. Ideen om, at nye ledelsesmetoder nemt kan konverteres fra private sektorer til sundhedsvæsenet, er misvisende (Currie & Finnegan 2009). Det er derfor vigtigt, at forstå naturen og konteksten af de medicinske informationer og hvordan disse informationer bliver anvendt af praktiserende læger i deres daglige

6 aktiviteter. Implementeringen af et informationssystem i eksempelvis banker eller produktionsvirksomheder vil derfor være meget anderledes end på hospitaler og i private klinikker (Berg 1999). De seneste syv år er der sket en fordobling i antallet af danskere, der søger råd om sygdomme online (Elkær 2011). Antallet af konsultationer er også kraftigt stigende ( i 2006 til 2,2 mio. i 2010) og kan koste samfundet og skatteyderne dyrt, da de mange lægebesøg på nettet ikke har erstattet de almindelige konsultationer (Lindevall 2011). Omvendt er det svært at forudsige, hvad antallet af dagkonsultationer ville være hvis man ikke havde konsultationer. Kommunerne bruger velfærdsteknologi for lidt. De nøjes med nogle pilotprojekter, men når det kommet til det punkt, hvor kommunerne skal investere i teknologien tøver de. Man skal turde satse også selvom gevinsten først kan ses næste år eller senere. Teknologien skal anvendes til at frigøre nogle praktiske ressourcer og opgaver fra lægernes hænder. Danskerne er positive over for, at velfærdsteknologi skal være med til at aflaste manglen på arbejdskraft i ældresektoren i fremtiden (Borg 2011). Regeringen har derfor planlag at gøre Danmark til et af verdens førende lande på det globale marked for sundheds- og velfærdsløsninger og med en ny ambitiøs vækstplan skal danske virksomheder rustes i kampen om markedsandele, skabe nye arbejdspladser og sikre patienterne beder behandling. Ud af den samlede investering på mere end 41 mia. kr. vil omkring ni mia. kr. blive brugt til udvikling af nye velfærdsteknologier. Der skal hertil etableres et samarbejde for sundheds- og sygehusinnovation mellem regionerne og erhvervslivet, så mulighederne i projektet udnyttes bedst muligt og med et samlet strategisk fokus (Andersen & Albret 2011). 4 Diskussion Ovenstående indikerer en række udfordringer i forbindelse med udvikling af et integreret sundhedssystem med patienten i centrum. Spørgsmål som: Hvilke organisatoriske strukturer og processer skal anvendes til at forbedre kvalitet og mindske omkostninger? Brugervenlighed kontra faren ved forkert anvendt teknologi hos patienterne/borgerne. Sikkerhed og fortrolighed omkring patient-/borgerdata med tilhørende juridiske komplikationer. En stigende grad af specialisering betyder at læger og sygeplejere kun har en fragmenteret viden nødvendig til behandling af patienterne, men specialisering bør ikke betyde, at vide mere og mere om mindre og mindre, men derimod mere og mere om mere og mere; udvide frem for at indsnævre sin viden; Fokus skal også være rettet mod plejen af sine patienter og ikke blot kurere sygdomme (Jordan 1985; Nembhard et al. 2009). I takt med specialiseringen er det nødvendigt at samarbejde og kommunikere mere og mere for at forblive effektive, men det er ofte et område der ikke bliver taget hånd om. I modsætning til performance inden for fabriksvirksomheder, finansielle services og andre moderne industrier, mangler sundhedssektorens services ofte standardisering af almen praksis der tillader læring og procesforbedring. Udfaldet heraf er højere risiko for infektioner, medicineringsfejl og ineffektive patientydelser (Ramanujam & Rousseau 2006). Hastigheden af indførelsen af ny teknologi i centrale sundhedsprocesser er træg (Ramunajum et al. 2005). Informationsteknologi er underanvendt i ledelsen af sundhedsplejen og for mange patienter er medicinaljournaler ikke direkte tilgængelig på tværs af sundhedsinstanser. Ofte er læger og sygeplejersker afhængige af patienterne eller familiemedlemmerne til at indhente væsentlig medicinalhistorie. I modsætning til andre serviceindustrier, er der manglende indførelse af nymodens ledelsesteknikker, så som teamwork, videreudvikling af ansattes og ledelsens kompetencer til at udføre klinisk og organisatorisk praksis, strukturer til at promovere patientsikkerhed og feedback samt redesign af implementering af ændringsinitiativer. Sammenlagt skaber disse faktorer den uorden man ser i nutidens sundhedsvæsen. Eksempelvis er der for stor tillid til arbejdsbetingede og fagmæssige hierarkier og for lidt fokus på gennemslagskraften af teams i beslutningsprocesser. Måling og overvågning af hospitalers performance eller forbedring er et problem, forværret af pluralistiske uenigheder omkring fælles mål og hvordan de skal måles. Disse problemstillinger begrunder efter fleres opfattelse, at sundhedsvæsenet har

7 slået fejl i at implementere nutidig og effektiv ledelses- og organisationspraksis (Ramanujam & Rousseau 2006). Modstand til forandring, hvor et overordnet moderniseret system erstatter et system er ofte et problem som hæmmer forandring (Jones 2003). Der er behov for følgende indsatser: Teams: Teamstrukturer hvor medarbejder binder sig til at samarbejde er basis for effektiv organisering hvor arbejdet er indbyrdes afhængig og tidsrammerne er stramme. For at teams kan arbejde effektivt skal ansvar og autoritet skitseres og kommunikeres tydeligt. Der skal være større opmærksomhed på helheden i sundhedsplejen, frem for at begrænse fokus på egen indsats er en vigtig del af tilgangen til samarbejde i sundhedsvæsenet. Deltagerne skal tage ansvar for at forbedre kvaliteten af hele produktet, frem for kun at bekymre sig om kvalitetsproblemer der kan opstå omkring egen indsats. Dette mere holistiske syn på sundhedspleje leder til større interaktion mellem teammedlemmer og patienter og større engagement til forbedring. For at opnå dette kræver det et flow af information på tværs af enhederne for at fremme delte perspektiver, få mere effektiv her og nu beslutninger og bedre fælles planlægning. Når der er flere specialiserede læger involveret på tværs af sundhedssektoren nødvendiggør det et rigere informations flow så kilden til problemer kan identificeres på en sådan måde at de kan udbedres. Dybere og udvidede kompetencer: Kompetencer er nødvendige for at opnå succesfuld transformering. Kritiske evner omfatter både procesudvikling og interpersonelle evner nødvendige for konflikthåndtering, forhandling og repræsentation af gruppens bekymringer overfor andre. Læger må være rustet til at tolke og reagere på performance indikatorer, ikke kun på vegne af patienten, men også i relation til egen arbejdsenhed og hele organisations udfald. Teknologisk support er en vigtig komponent til at understøtte disse evner så performance afhænger mest af plejernes viden og kreativitet frem for deres styrke og udholdenhed. Eksplicit målsætning: Effektive motivationssystemer der skal fremme patientsikkerhed inden for og på tværs af enheder omfatter et sæt eller en kombination af fælles forstærkende mål, incitamenter og feedback, der skal promovere delte forventninger på tværs af enheder og hierarkier. Sundhedsmiljøer med uudtalte [tacit] grænselinjer påtvunget af professionelle grupper eller rangordninger er dog mere tilbøjelige til at reducere mængden af delt information, feedback angående performance problemer inkluderet. Effektiv transformation inden for sundhedsplejen kræver et fokusskift til flerlaget målsætning og delte forventninger, ikke blot indenfor enhederne, men på tværs af enhederne og organisationen som helhed (Ramanujam & Rousseau 2006). Dedikerede strukturer til patientsikkerhed: Kritiske og gentagne organisationsproblemer kræver typisk specielle organisatoriske tilrettelæggelser dedikeret til at løse dem. Strukturer er nødvendige, så der kan fokuseres på patienten ved at indsamle relevante data og understøtte patientsikkerheden. Sådanne strukturer, understøtte af flerlaget fokus på sikkerhed, gør det mere sandsynligt, at medlemmer af forskellige arbejdsgrupper vil dele information angående performance problemer de har observeret. Feedback og redesign: Løbende feedback og redesign inden for og på tværs af teams bidrager til effektive ændringsinitiativer, hvilket også omfatter ændringer rettet mod forbedring af kvalitet og patientsikkerhed. Feedback alene kan ikke forbedre performance, det er hvordan gruppen reagerer på feedbacken der har betydning. Team performance evalueringer forbedrer performance ved at udvikle løsningsforslag til problemer og redesigne tilgangen til arbejdet. Sådan en implementering i en kompleks organisation er dog i de færreste tilfælde et one-hit-wonder, og kræver kontinuerlig overvågning, feedback og redesign for at skabe og fastholde effektiv forandring. Tænk organisatorisk : Problemer så som medicineringsfejl og koordineringsbesvær er typisk ikke set som organisatoriske problemstillinger. Den dominerende antagelse inden for sundhedsvæsenet er, at læger og plejere handler som de gør baseret på personlige motiver og evner og de organisatoriske faktorer kun spiller en lille eller ingen rolle i plejernes adfærd eller patientresultaterne de opnår. Det at tænke organisatorisk har store konsekvenser for sundhedsorganisationer. Det at passe på patienterne samtidig med at effektivisere sundhedsydelser er et radikalt skifte i den måde sundhedsplejen er organiseret. Succesfuld

8 transformering af sundhedsvæsenet kræger ny logik og udvikling af effektiv performance organisation. Dette stiller store krav til de der er vant til den traditionelle hierarkiske sundhedsorganisation. Transformering kræver tid og trinvis, fleksibel tilpasning til forandringsprocesser til lokale forhold og behov. Sundhedsvæsenet står overfor de samme udfordringer som konventionelle organisationer må adressere for at få succes i den globale økonomi: de må blive bedre til at kommunikere og koordinere på tværs af indbyrdes afhængige enheder og niveauer for at yde en bedre performance. Tænk integreret IT: It muliggør en række forandringer af organisation, struktur og processer, som ellers ikke er mulige. It kan nedbryde de organisatoriske grænser ved at gøre kommunikationen let og effektiv. It kan understøtte kommunikation mellem sektorer og på tværs af geografi og dermed give sammenhæng i patientforløb. Informationsflow og informationsbehandling, hvad skaber det af problemstillinger inden for organisationsdesign? Patienternes forventninger til sundhedsvæsenet er stigende og peger i retning af øgede krav om korte ventetider, bedre service og dokumentation for kvaliteten af ydelserne. Patienternes sundhedstilstand og sygdomsmønster ændres også, hvilket påvirker behovet for sundhedsydelser. Andelen af kronisk syge forventes at stige i de kommende år og vil lægge beslag på en større del af sundhedsvæsenets ressourcer. Der er i den nationale danske digitaliseringsstrategi af sundhedsvæsenet i perioden udpeget en ny fælles retning med fælles initiativer, der skal være med til at understøtte medarbejdernes opgaver og funktioner og målrettet forbedrer servicen for borgere og patienter. Der er opsat behov for, at binde data og processer i de forskellige områder sammen og skabe et overblik over patientdata på et overordnet plan. Udveksling af og overblik over informationer skal understøttes af en tværgående og sammenhængende infrastruktur for it-anvendelsen inden for sundhedspleje, hvilket stiller nogle krav ikke kun i forhold til patienternes forventninger, men i særdeleshed til ledelses- og styringsbehov, hvor opsamling af data skal fremme gennemskuelighed og effektivitet på et højere niveau. Målet er, at understøtte kvaliteten og effektiviteten i sundhedsvæsenet ved at skabe bedre services til og inddragelse af borgere og patienter og skabe en digital sammenhæng gennem et stærkt og solidt samarbejde. Udgangspunktet er, at de enkelte aktører fortsat skal varetage ansvaret for udvikling, implementering og drift af egne it-løsninger, så længe det er i overensstemmelse med den overordnede plan og de fælles initiativer samt andre tiltag i resten af sundhedsvæsenet. Det afgørende er, at der er sammenhæng og overblik over alle relevante data på tværs af sektorer og systemer. I takt med denne udvikling kan det blive relevant, at reducere eller udfase udvalgte lokale løsninger til fordel for fælles services (e-journal, medicinkort, beslutningsstøtte, patientindeks, patientforløb og SMS-påmindelse mv.). Det er afgørende for en national it-arkitektur, at der fastlægges og beskrives fælles principper, der er styret efter patientens behov og ikke blot sundhedsvæsenets egne forretningsmæssige behov. I takt med at der opbygges en fælles infrastruktur og der løbende etableres flere fællesservices, vil antallet af fælleskrav også stige. Derved skal der over tid ske en trinvis migration mod fælles løsninger og dermed en konvergens af aktørernes egne løsninger. Hvis der skal skabes et integreret sundhedssystem med patienten i centrum, med høj kvalitet og acceptabelt ressourceforbrug skal hele systemet gentænkes og der skal foretage en diagnoseproces af den organisatoriske arkitektur med udgangs punkt i patienten. Referencer Adeyemo, D. & S. Radley: Unplanned general surgical re-admissions - how many, which patients and why? Annals of The Royal College of Surgeons of England 2007, 89: Andersen, T. K. & P. Albret (2011). Ny plan: Sygehuse skal styrke eksport. Århus Stiftstidende. Andersson, A., V. Vimarlund & T. Timpka: Management demands on information and communication technology in process-oriented health-care organizations: The importance of understanding managers' expectations during early phases of systems design. Journal of Management in Medicine 2002, 16(2/3):

9 Avison, D. & T. Young: Time to rethink health care and ICT? Communications of the ACM 2007, 50(6): Balka, E.: Getting the Big Picture: The Macro-Politics of Information System Development (and Failure) in a Canadian Hospital. Methods of Information in Medicine 2003, 42(3): Berg, M.: Patient care information systems and health care work: a sociotechnical approach. International Journal of Medical Informatics 1999, 55(2): Berg, M., J. Aarts & J. v. d. Lei: ICT in Health Care: Sociotechnical Approaches. Methods of Information in Medicine 2003, 42(4): Borg, O.: Kommunerne tøver med velfærdsteknologi. Jyllands-Posten Brickley, J., C. Smith & J. Zimmerman: The economics of organizational architecture. Journal of Applied Corporate Finance 1995, 8(2): Brickley, J., C. Smith & J. Zimmerman: Organizational Architecture: A Managerial Economics Approach Chicago, Irwin. Burton, R. M., G. DeSanctis & B. Obel: Organizational Design: A Step-by-Step Approach. Cambridge University Press Burton, R. M., J. Lauridsen & B. Obel: Return on assets loss from situational and contingency misfits. Management Science 2002, 48(11): Burton, R. M. & B. Obel: Computational Modeling for What-Is, What-Might-Be, and What- Should-Be Studies-And Triangulation. Organization Science 2011, 22(5): Coye, M. J.: No Toyotas In Health Care: Why Medical Care Has Not Evolved To Meet Patients Needs Health Affairs 2001, 20(6): Currie, W. & D. Finnegan: Integrating Healthcare with Information & Communications Technology. Oxford, Radcliffe Publishing Ltd Dardelet, B. & S. Darcy: Rescuing the Emergency Multiple Expertise and IT in the Emergency Field. Methods of Information in Medicine 2003, 42(4): Elkær, M.: Vi er syge efter sundhed på nettet. Computerworld Haux, R., J. Howe, M. Marschollek, M. Plischke & K.-H. Wolf: Health-enabling technologies for pervasive health care: on services and ICT architecture paradigms. Informatics for Health and Social Care 2008, 33(2): Jencks, S. F., M. V. Williams & E. A. Coleman: Rehospitalizations among Patients in the Medicare Fee-for-Service Program. The New England Journal of Medicine 2009, 360(14): Jones, M. R.: "Computers can land people on Mars, why can't they get them to work in a hospital?" Implementation of an Electronic Patient Record System in a UK Hospital. Methods of Information in Medicine 2003, 42(4): Jordan, G. L.: Presidential Address: The Impact of Specialization on Health Care. Annals of Surgery 1985, 201(5). Kaplan, B.: Addressing Organizational Issues into the Evaluation of Medical Systems. Journal of American Medical Informatics Association 1997, 4(2): Kyng, M.: Et sammenhængende sundheds- og velfærdsvæsen gennem IKT. Caretech Innovation Lindevall, L.: Lægebesøg koster skatteyderne dyrt. 24 timer Nembhard, I. M., J. A. Alexander, T. J. Hoff & R. Ramanujam: Why Does the Quality of Health Care Continue to Lag? Insights from Management Research. The Academy of Management Perspectives 2009, 23(1): Obama, B.: A New Era of Responsibility: Renewing America s Promise. O. o. M. a. Budget, Washington, D. C., U.S. Government Printing Office Orszag, P.: New Study on Hospital Admissions. O. o. M. a. Budget Ramanujam, R. & D. M. Rousseau: The challenges are organizational not just clinical. Journal of Organizational Behavior 2006, 27(7): Ramunajum, R., D. J. Keyser & C. A. Sirio: Making a Case for Organizational Change in Patient Safety Initiatives. In: K. Henriksen, J. B. Battles, E. S. Marks & D. I. Lewin, editors. Advances in Patient Safety: From Research to Implementation. Rockville (MD), Agency for Healthcare Research and Quality 2005.

10 Rytter, L.: Følg op på de gamle patienter og undgå genindlæggelser. Dagens Medicin 2009: Rytter, L., H. N. Jakobsen, F. Rønnholt, A. V. Hammer, A. H. Andreasen, A. Nissen & J. Kjellberg: Comprehensive discharge follow-up in patients homes by GPs and district nurses of elderly patients. Scandinavian Journal of Primary Health Care 2010, 28: Sicotte, C. & P. Lehoux: Teleconsultation: Rejected and Emerging Uses. Methods of Information in Medicine 2003, 42(4): Thibodeau, N., J. H. E. III, N. J. Nagarajan & J. Whittle: Value Creation in Public Enterprises: An Empirical Analysis of Coordinated Organizational Changes in the Veterans Health Administration. The Accounting Review 2007, 82(2): Willcocks, L. P. & L. Currie: Contracting out information technology in public sector contexts: Research and critique. Journal of Management & Organization 1997, 3(2): Wootton, R., N. G. Patil, R. E. Scott & K. Ho: Telehealth in the Developing World. London, Royal Society of Medicine Press Ltd Øvretveit, J.: Health Service Quality: an introduction to quality methods for health services. Blackwell Scientific Øvretveit, J., T. Scott, T. G. Rundall, S. M. Shortell & M. Brommels: Improving quality through effective implementation of information technology in healthcare. International Journal for Quality in Health Care 2007, 19(5):

11

Hvorfor jeg interesserer mig for og forsker i hospitaler

Hvorfor jeg interesserer mig for og forsker i hospitaler Samarbejde og bureaukrati på hospitaler: kan bureaukratisering styrke samarbejdet på tværs? Te m a d a g o m a k u t s y g e h u s e n e 1 2. m a j 2 0 1 5 THIM PRÆTORIUS Ph.d., Postdoc Institut for økonomi

Læs mere

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital Introduktion til MAST Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital 1 Indhold Hvorfor evaluere effekt af telemedicin og velfærdsteknologi? Baggrund for MAST MAST: formål og de tre trin Første trin:

Læs mere

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk 1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,

Læs mere

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Børsen 16. juni 2011 Susanne Duus, ABT-fonden (fremover Fonden for Velfærdsteknologi) 1 Baggrund for ABT-fonden >Demografisk

Læs mere

HIMSS EMRAM Healthcare Information and Management Systems Society Electronic Medical Record Adoption Model Claus Ehlers, CPHIMS, CISA, CIPP

HIMSS EMRAM Healthcare Information and Management Systems Society Electronic Medical Record Adoption Model Claus Ehlers, CPHIMS, CISA, CIPP HIMSS EMRAM Healthcare Information and Management Systems Society Electronic Medical Record Adoption Model Claus Ehlers, CPHIMS, CISA, CIPP C O N N E C T I N G B U S I N E S S & T E C H N O L O G Y Måling

Læs mere

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder

Læs mere

OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE

OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE DIAS 1 OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE Kvalitet i Velfærdsteknologi Eller Velfærdsteknologi & Kvalitet Henriette Mabeck,MI. Ph.D. - KMD Future Solutions HVEM ER GIRAFFEN- DER SKAL SIGE NOGET NU? DIAS

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Er der synergier mellem EPJ og LEAN? Indledning og præsentation

Er der synergier mellem EPJ og LEAN? Indledning og præsentation Er der synergier mellem EPJ og LEAN? Indledning og præsentation Jonas Kroustrup og Boris Wortman fra hhv. Center for IT udvikling og Center for Produktion og Ledelse Teknologisk Institut og sundhedsområdet

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi:

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Velfærd, forebyggelse og genoptræning. Lars Lund, konsulent Organisering af området 1. Fagforvaltninger fortsat ansvar for de store sundhedsdriftsområder: Sundhedspleje,

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Sundhedsydelser med IT - Pervasive Healthcare

Sundhedsydelser med IT - Pervasive Healthcare Sundhedsydelser med IT - Pervasive Healthcare Innovationschef Alexandra Instituttet A/S Jane Clemensen: Sygeplejerske, cand.cur., phd.stipendiat indenfor Pervasive Healthcare, Leder af det højteknologiske

Læs mere

NNIT Empower Patients

NNIT Empower Patients NNIT Empower Patients Telemedicinsk løsning med OpenTele Malene Hjelm-Svennesen Industry expert, Healthcare NNIT A/S kort fortalt Datterselskab af Novo Nordisk A/S Hovedkontor i Søborg NNIT er en af Danmarks

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad?

Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Med udgangspunkt i emnet telemedicin vil oplægget forsøge at give et overblik over, hvad der teoretisk set

Læs mere

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed. Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed. Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital PARADIGMESKIFT Fra kontrol til forbedring Kvalitetsafdelingens Rolle Perspektiver

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K 28.09.2012 DK/PERL

Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K 28.09.2012 DK/PERL Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K Kære Peter Birch Sørensen, Jeg vil gerne takke for muligheden for at komme med input til arbejdet i Produktivitetskommissionen. FOA anerkender

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

2014-15. Borgerens Plan. Forarbejde til udarbejdelse af projektplan til fremlæggelse i Marts 2015

2014-15. Borgerens Plan. Forarbejde til udarbejdelse af projektplan til fremlæggelse i Marts 2015 Borgerens Plan 2014-15 Forarbejde til udarbejdelse af projektplan til fremlæggelse i Marts 2015 Region Sjælland [Skriv firmaets adresse] [Skriv telefonnummeret] [Skriv faxnummeret] Indhold Baggrund...

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Strategisk relationel ledelse om at skabe forandringskapacitet

Strategisk relationel ledelse om at skabe forandringskapacitet Strategisk relationel ledelse om at skabe forandringskapacitet Overskrifter Forskningsprojektet interesser og baggrund Inspirationen fra Relationel Koordination Next step Følg med på vores nye Blog Følg

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Uddannelse som virtuel projektleder

Uddannelse som virtuel projektleder Uddannelse som virtuel projektleder Udnytter din virksomhed potentialet i virtuel projektledelse? Nye teknologier tordner frem i virksomheder og giver mulighed for at kommunikere og samarbejde på nye måder.

Læs mere

Fart på it-sundhedsudviklingen?

Fart på it-sundhedsudviklingen? April 2007 - nr. 1 Baggrund: Fart på it-sundhedsudviklingen? Med økonomiaftalen fra juni 2006 mellem regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner blev det besluttet at nedsætte en organisation

Læs mere

Det psykologiske. Betina Rangstrup, Cand.psych., Human Factors Specialist bra@force.dk

Det psykologiske. Betina Rangstrup, Cand.psych., Human Factors Specialist bra@force.dk Det psykologiske Patientsikkerhed og brugervenlighed med Human Factors Betina Rangstrup, Cand.psych., Human Factors Specialist bra@force.dk Helle Boelsmand Bak R.N., Master of Education & HRD, Human Factors

Læs mere

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen Disposition Introduktion: Hvem er Servicestyrelsen (i den sammenhæng!) Hvorfor

Læs mere

Executive lederudviklingsprogram

Executive lederudviklingsprogram NO.99 Executive lederudviklingsprogram 2. har ledere fordelt på 98 hold ikke taget fejl Business Insight er et executive lederudviklingsprogram med en klar global og forretningsmæssig orientering. Det

Læs mere

Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden

Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden Præsentation af Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden er den største af 5 lokale kredse i Dansk Sygeplejeråd, med ca. 22.000 medlemmer og ca. 900 tillidsvalgte (500

Læs mere

DI Netværk for sundheds-it 4.06.2008

DI Netværk for sundheds-it 4.06.2008 Hvilke behov har sundhedssektoren? Sundhedssektoren som kunde. DI Netværk for sundheds-it 4.06.2008 v/ Sector Manager Darko Loncar, Siemens A/S Copyright Siemens AG 2008. All rights reserved Sundhedssektoren

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Vores st yringsredskab

Vores st yringsredskab It strategi 2014 Vores st yringsredskab Når Råbjerg Mile bevæger sig hen over toppen af Nordjylland med 15-30 meter om året ændres udviklingen på vejen. Vi kan ikke stoppe milen, ligesom vi ikke kan stoppe

Læs mere

Regionale Innovations Grupper

Regionale Innovations Grupper Regionale Innovations Grupper Demografiske udvikling - dilemma for sundheds- og plejesektoren Færre hænder til opsporing, udredning, behandling, opfølgning og pleje Færre borgere i den arbejdsduelige alder

Læs mere

Fremtidens Danmark. Teknologisk Institut, Center for Arbejdsliv - Projektchef Birgit Lübker

Fremtidens Danmark. Teknologisk Institut, Center for Arbejdsliv - Projektchef Birgit Lübker Fremtidens Danmark Vores arbejde har sigte på at udvikle teknologier og services, der faciliterer en hverdag, hvor mennesker får gode muligheder for at bo, arbejde og leve - at mestre situationen og yde

Læs mere

REGIONERNES FÆLLES PEJLEMÆRKER FOR PERIODEN 2013-2016

REGIONERNES FÆLLES PEJLEMÆRKER FOR PERIODEN 2013-2016 REGIONERNES FÆLLES PEJLEMÆRKER FOR PERIODEN 2013-2016 Regionerne er nået langt i digitaliseringen af sundhedsvæsenet. Og regionernes samarbejde omkring sundheds-it de sidste tre år viser, at vi indfrier

Læs mere

Horsens på Forkant med Sundhed

Horsens på Forkant med Sundhed Horsens på Forkant med Sundhed Mandag den 2. september 2013 begyndte projektet Horsens på Forkant med Sundhed med at tilbyde relevante borgere i Horsens Kommune deltagelse i projektet Horsens på Forkant

Læs mere

HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT.

HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT. HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT. Baggrund Stigende antal ældre 1980 100-109 90-99 80-89 70-79 60-69 50-59 40-49 30-39 20-29 10-19 0-9 2014 100-109 90-99 80-89 70-79

Læs mere

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk Patientinddragelse Morten Freil Direktør Danske Patienter www.danskepatienter.dk Oplægget Sundhedsvæsenets udfordringer nu og i fremtiden Patientinddragelse i eget forløb i udvikling af sundhedsvæsenets

Læs mere

Sammenhængende Digital Sundhed i Danmark. Direktør Otto Larsen otl@sst.dk www.sdsd.dk september 2007

Sammenhængende Digital Sundhed i Danmark. Direktør Otto Larsen otl@sst.dk www.sdsd.dk september 2007 Sammenhængende Digital Sundhed i Danmark Direktør Otto Larsen otl@sst.dk www.sdsd.dk september 2007 Organisation Dannet i Juni 2006 Aftale mellem regeringen, regionerne, kommunerne Bestyrelse 3:2:1 Budget

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Ledelse: Performance Management Odense, lokale 096

Ledelse: Performance Management Odense, lokale 096 SDU Samfundsvidenskab FMOL Forårssemesteret 2012 Ledelse: Performance Management Odense, lokale 096 Underviser og fagansvarlig: Lektor Morten Balle Hansen Foreløbig Læseplan og Pensumliste 17 januar 2012

Læs mere

De videnskabelige metoder, der er centrale for Sygeplejeinformatik. 1. Anvendelse af en diskurs om motiver for IT-systemer

De videnskabelige metoder, der er centrale for Sygeplejeinformatik. 1. Anvendelse af en diskurs om motiver for IT-systemer Kursusmateriale Overheadpakke Del 1 Introduktion til Sygeplejeinformatik Oversat og bearbejdet af Cand.cur. Raymond Kolbæk Sygeplejeinformatik - Definition Sygeplejeinformatik er de multidisciplinære videnskabelige

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Økonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget

Økonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget 5. maj 2015 Notat Udfordringer på sundhedsområdet, der bør løses ved økonomiforhandlingerne for 2016 Den 5. maj 2015 indleder Danske Regioner og Finansministeriet de årlige forhandlinger om regionernes

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

What s next? UNG OG DIGITAL BORGER HVAD SKAL DER TIL FOR AT KOMMUNERNE LYKKES MED DIGITAL SELVBETJENING?

What s next? UNG OG DIGITAL BORGER HVAD SKAL DER TIL FOR AT KOMMUNERNE LYKKES MED DIGITAL SELVBETJENING? What s next? UNG OG DIGITAL BORGER HVAD SKAL DER TIL FOR AT KOMMUNERNE LYKKES MED DIGITAL SELVBETJENING? TIRSDAG 17. FEBRUAR 2015 EJVIND JØRGENSEN DIREKTØR FORMAND FOR DANSK IT S UDVALG FOR IT I DEN OFFENTLIGE

Læs mere

Forandringsagenten. Efter denne lektion skal du:

Forandringsagenten. Efter denne lektion skal du: Forandringsagenten Forandringsagenten Rollemodel Krav til de enkelte roller Diffusionssystemer Forandringsplanlægning Slide no.: 1 Efter denne lektion skal du: Kende til forandringsagentens rolle og ansvar

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

Den effektive kommune

Den effektive kommune Den effektive kommune - kreative løsninger Vejen Kommunes strategi - kreative løsninger 1 Godkendt af Vejen Kommunes Byråd, den 8. marts 2011 Egon Fræhr borgmester Lay out: Vejen Kommune Tekst: Udvikling,

Læs mere

Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi?

Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi? Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi? 13-12-2012 Sag nr. 12/641 Dokumentnr. 51443/12 Den 20. november 2012 holdt Danske Regioner seminaret, Er fremtidens kirurgi dagkirurgi? Det var

Læs mere

Udfordringer for cyber security globalt

Udfordringer for cyber security globalt Forsvarsudvalget 2013-14 FOU Alm.del Bilag 105 Offentligt Udfordringer for cyber security globalt Binbing Xiao, Landechef, Huawei Technologies Danmark Knud Kokborg, Cyber Security Officer, Huawei Technologies

Læs mere

God programledelse. Netværk 20.1 2014

God programledelse. Netværk 20.1 2014 God programledelse Netværk 20.1 2014 Grundlæggende definitioner Portefølje Program Projekt 2 Et program dækker ikke kun projekter Tidlige indikatorer Succeskriterier Gevinster/ Effekter Projekter Ad hoc

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

GPS FOUR FORRETNINGS- STRATEGI

GPS FOUR FORRETNINGS- STRATEGI GPS FOUR FORRETNINGS- STRATEGI Med GPS Four har vi en ambitiøs strategi og et stærkt værktøj, som kan sikre, at vi holder fast i retning og mål. Målene i GPS Four er klare: vi vil sætte yderligere fart

Læs mere

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse Administrativ DELSTRATEGI 2011-2015 NOTAT It-delstrategi for administrativ it-anvendelse 9. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål...2 2. Baggrund...2 3. Vision...3 4. Strategisk retning...3 4.1.

Læs mere

Gør det der virker i praksis - Hvordan implementeres de gode handlinger? Inger Nicolaisen 04.09.2013

Gør det der virker i praksis - Hvordan implementeres de gode handlinger? Inger Nicolaisen 04.09.2013 Gør det der virker i praksis - Hvordan implementeres de gode handlinger? Inger Nicolaisen 04.09.2013 Hvordan lykkes vi under de givne rammer? 2 Komplekse systemer giver komplekse udfordringer Et hospital

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Visioner for sygehusvæsenet i Region Sjælland 2020. Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling

Visioner for sygehusvæsenet i Region Sjælland 2020. Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling Visioner for sygehusvæsenet i Region Sjælland 2020 Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling 4 6 20 22 Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling Visioner Vi

Læs mere

Lean Construction -DK

Lean Construction -DK Lean Construction -DK Hvad er Medarbejderdreven Innovation og hvordan kan det bruges i byggeriet? 1. november 2007 Claus Homann Inddragelse af (hele) medarbejdere en klar tendens Fra hænder til hænder,

Læs mere

VELFÆRDS- TEKNOLOGI. 12 anbefalinger til politikere og indkøbere

VELFÆRDS- TEKNOLOGI. 12 anbefalinger til politikere og indkøbere VELFÆRDS- TEKNOLOGI 12 anbefalinger til politikere og indkøbere velfærdsteknologi Den demografiske udvikling betyder, at der kommer stadigt flere ældre og flere kronisk syge, der har behov for hjælp og

Læs mere

Omsorgsteknologi kan give mere tid til pleje i ældresektoren

Omsorgsteknologi kan give mere tid til pleje i ældresektoren Omsorgsteknologi kan give mere tid til pleje i ældresektoren Denne analyse er lavet af Rambøll Management for Ingeniørforeningen i Danmark, IDA. IDA har bedt Rambøll Management se nærmere på potentialet

Læs mere

SUPPLY CHAIN INNOVATION

SUPPLY CHAIN INNOVATION KONKURRENCEKRAFT GENNEM SUPPLY CHAIN INNOVATION VÆRKTØJER Med afsæt i hovedrapporten har dette arbejdshæfte til formål, at belyse, hvordan danske virksomheder kan arbejde med supply chain innovation, gennem

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

NATIONAL STRATEGI FOR DIGITALISERING AF SUNDHEDSVÆ SENET 2013-2017 FLEMMING CHRISTIANSEN SEKTORDIREKTØR NATIONAL SUNDHEDS-IT

NATIONAL STRATEGI FOR DIGITALISERING AF SUNDHEDSVÆ SENET 2013-2017 FLEMMING CHRISTIANSEN SEKTORDIREKTØR NATIONAL SUNDHEDS-IT NATIONAL STRATEGI FOR DIGITALISERING AF SUNDHEDSVÆ SENET 2013-2017 FLEMMING CHRISTIANSEN SEKTORDIREKTØR NATIONAL SUNDHEDS-IT NATIONAL SUNDHEDS-IT National Sundheds-it (NSI) har tre hovedopgaver: 1. FASTSÆ

Læs mere

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Notat Emne: Til: Kopi: til: Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Tværgående visitation Udvalget for Sundhed og Omsorg Den 29. november 2010 Århus Kommune Økonomi og Personale Sundhed og

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Udviklingsperspek-ver

Udviklingsperspek-ver Udviklingsperspek-ver Det nære sundhedsvæsen - Eksempel fra Holstebro 90 % Det nære sundhedsvæsen KL s konference 10. nov. 2014 Om delega-on og kommunal praksis på området 10 % Sygehusvæsen Anders Kjærulff

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Job- og personprofil for viceområdechefer

Job- og personprofil for viceområdechefer Job- og personprofil for viceområdechefer Direktionsledelse Hvert af de 9 områder i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune ledes af en direktion, som tilsammen besidder kompetencerne indenfor både faglig,

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

Nyhedsbrev fra dchi. s. 6 kommende arrangementer. www.dchi.aau.dk

Nyhedsbrev fra dchi. s. 6 kommende arrangementer. www.dchi.aau.dk Nyhedsbrev fra dchi s. 2 Inflation i interessen for sundhedsøkonomi s. 3 workshop: Public health, healthcare evaluations and labor markets s. 4 DChi s ph.d projekter s. 5 DCHI medsponsor for minikonference

Læs mere

It og Sundhed uddannelsen. Sundhed kræver IT

It og Sundhed uddannelsen. Sundhed kræver IT It og Sundhed uddannelsen Sundhed kræver IT Vi ved, det er muligt at udvikle et samlet system, der kan lette behandlernes arbejdsgange, øge sikkerheden omkring patienterne og optimere behandlingen. Det

Læs mere

Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs?

Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs? Stofmisbrug 2012 Bedre behandling for færre penge Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs? Kurt Klaudi Klausen, professor og leder af Master of Public Management

Læs mere

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41 Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41 BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15tirsdag

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort Februar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2013

Læs mere

Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation

Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018 Indledning Rebild Kommune skal fremadrettet løfte flere og mere komplekse opgaver end i dag. Dette bl.a.

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

MacMann Berg morgenmøde 2014 Return On Investment værdiskabende ledelse

MacMann Berg morgenmøde 2014 Return On Investment værdiskabende ledelse MacMann Berg morgenmøde 2014 Return On Investment værdiskabende ledelse Programoversigt 08:30 Kaffe, the og brød 09:00 Velkommen til morgenmøde Vores ambitioner med morgenmøder Kan det betale sig? En hurtig

Læs mere

Principper for investeringer i fremtidens sygehusstruktur - hvordan inddrage patientsikkerhed?

Principper for investeringer i fremtidens sygehusstruktur - hvordan inddrage patientsikkerhed? december 2008 Principper for investeringer i fremtidens sygehusstruktur - hvordan inddrage patientsikkerhed? Baggrund I aftale mellem Regeringen og Danske Regioner om regionernes økonomi for 2008 er fremtidens

Læs mere

Hvordan flytter Økonomi ud af baglokalet og hen til beslutningsbordet?

Hvordan flytter Økonomi ud af baglokalet og hen til beslutningsbordet? Hvordan flytter Økonomi ud af baglokalet og hen til beslutningsbordet? Hvad er business partnering? Den rolle Økonomi påtager sig for at understøtte forretningen, øge kvaliteten af beslutningsprocessen

Læs mere

ORGANISATORISK ROBUSTHED Et nyt værktøj til topledelsen

ORGANISATORISK ROBUSTHED Et nyt værktøj til topledelsen ORGANISATORISK ROBUSTHED Et nyt værktøj til topledelsen Når organisationer oplever store forandringsprocesser i forbindelse med nye strategier, fusioner eller hurtig vækst opstår der ofte et gab mellem

Læs mere

Dansk Industri: Netværk for Sundhedsteknologi

Dansk Industri: Netværk for Sundhedsteknologi Dansk Industri: Netværk for Sundhedsteknologi Jens Andersen Adm. direktør Region Sjælland Formand for RSI s styregruppe Sundheds-it: Mere i fokus end nogen sinde Myter om hvad der er godt, skidt og galt

Læs mere

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Anita Fogh Regionalt Sundhedssamarbejde Regionshuset i Viborg Tlf: 87 28 46 75 E-mail: anita.fogh@stab.rm.dk De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Revision af oversigt ifm. indgåelse af

Læs mere

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Tanker om Ph.d.-arbejdet Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb

Læs mere