Kvalitetsplan. Nordsjællands Grundskole og Gymnasium samt HF (NGG) Juni 2008

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitetsplan. Nordsjællands Grundskole og Gymnasium samt HF (NGG) Juni 2008"

Transkript

1 Nordsjællands Grundskole og Gymnasium samt HF (NGG) Juni 2008

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning NGG - profil Organisering af skolen Fokusområder Gennemgående aktiviteter i kvalitetsplanen Fokusområder på tværs af skolens aktiviteter Procedurer i forbindelse med opfølgning på fokusområder Elementer i kvalitetsplanen skole- og undervisningsevaluering Fokusområder Elevevaluering

3 1. Indledning NGG er noget ud over det sædvanlige. Vi er den skole i Danmark, der kan tilbyde flest afdelinger danske som internationale. Det gør NGG til et spændende sted at være - et sted, hvor der altid er udfordringer til de elever, der ønsker dette. Det giver også et pust af international atmosfære samt mulighed for at skabe gode kontakter såvel i ind- som udland, hvilket er til stor gavn for mange af vore elever. NGG tilbyder indskoling for de ældste børnehavebørn, grundskole, gymnasium, HF samt en stor international afdeling fra Preschool til Pre-IB. Hertil kommer skolens egen fritidsordning (SFO) kaldet Svanereden. Som en del af en fortsat positiv udvikling af NGG, herunder krav i lovgivningen i grundskolen og via gymnasiumreformen, er der igangsat et arbejde, der grundlæggende: Ser NGG s profil i sammenhæng med skolens målsætninger og fokusområder for de kommende 3 år, samt hvorledes der foretages opfølgning og evaluering på fokusområder Profil, fokusområder, kriterier og omfang for evaluering beskrives i kvalitetsplanen. Planen henvender sig til alle med interesse og lyst til at følge udviklingen på NGG, samt som ramme og oversigt i forhold til at følge op på igangsatte aktiviteter. NGG s kvalitetsplan fremgår også på skolens hjemmeside. 3

4 2. NGG - profil NGG er en enhedsskole, og eleverne kan vælge at tage hele deres skoleforløb fra børnehaveklasse til 10. klasse og/eller studentereksamen på NGG. Afdelingernes miljøer og indlæringsmetoder er forskellige og afpasset efter elevernes alder. Vi lægger vægt på, at de års skoleforløb på NGG hænger sammen og udgør en helhed. På NGG skal uddannelsernes faglige kvalitet være helt i top. Samtidig ønsker vi at være kendt som en skole, hvor der foregår en række personlighedsudviklende og underholdende sociale og kulturelle aktiviteter, både som et led i undervisningen og ikke mindst som frivillige aktiviteter efter skoletid. NGG er en rummelig skole med et fagligt højt niveau, et godt socialt miljø og med en nytænkende tilgang til al undervisning. Vi er ikke en elitær skole, men der skal også være plads til at eliten kan udfolde sig. NGG er mere konkret kendetegnet ved at være en enhedsskole, hvor Vi tror på, at vi ved at styrke elevernes gode og sikre sider, kan styrke deres svage sider. Vi mener, at hverdagen skal være præget af en respektfuld og tolerant adfærd over for hinanden, og hvor vi slår hurtigt og hårdt ned på enhver form for mobberi, så snart vi konstaterer det. Vi ønsker at skabe en tryg og glad hverdag, hvor smil og godt humør prioriteres højt. Vi ønsker at skabe en skole, hvor eleverne oplever, at de faglige kundskaber er i centrum i et miljø, der befordrer kreativitet og aktivitet. Vi lægger vægt på at behandle eleverne individuelt og fleksibelt og ikke altid oprette fælles regler, der til hver en tid skal gælde for alle. 4

5 Vi lægger stor vægt på, at eleverne står til ansvar for deres egne handlinger og valg og f.eks. fuldfører deres uddannelse samt går til eksamen og afgangsprøver i de fag, som de har fulgt. Læreren har ansvaret for undervisningen i sine fag, også når faget indgår i samspil med andre fag. Der etableres formelle og uformelle lærerteam, der deler faglige og pædagogisk viden til fordel for eleverne. Ledelsen tilkendegiver klart uddelegeringen af ansvar og funktioner til de enkelte lærere og teams af lærere. Vi etablerer et godt og solidt grundlag for videreuddannelse på korte, mellemlange og lange videregående uddannelser, og hvor eleverne efter endt skolegang er motiverede for at gå i gang med en uddannelse. Undervisningen har et højt fagligt niveau, som realiseres i et dynamisk samspil mellem aktive og videnbegærlige elever og krævende, engagerede lærere. Eleverne får de bedste forudsætninger for at udfylde en plads i samfundslivet som aktive samfundsborgere i en globaliseret verden. Vi skaber en stimulerende og støttende ramme om den væsentlige personlige udvikling, fra barn til ung, og fremme udviklingen af en række af de personlige kvalifikationer, som arbejdsmarkedet efterspørger. Der lægges især vægt på at forene en ambitiøs faglighed med et socialt miljø præget af "fest og farver". Skolen er ikke blot en seriøs arbejdsplads, men tillige en ramme om en række sociale og kulturelle tilbud, såvel i undervisningstiden som i fritiden. Vi er en dynamisk gymnasieskole og kendt i lokalområdet med et samarbejde til en række virksomheder, der kan styrke elevernes forståelse for de krav, der stilles til uddannelse og valg af erhverv. Dette ønsker vi at gøre ved at indgå samarbejder med lokale virksomheder samt at blive en drivkraft i en stærkere kulturel udvikling af nærområdet. 5

6 Andre væsentlige værdier for skolen er: Vi er en mangfoldig gymnasieskole med plads til alle, der går ind for vores formålsparagraf og vil arbejde for de mål som skolen (forældre, elever og ansatte) har sat. I skolens hverdage er der rum og mulighed for at skabe trivsel hos både elever og medarbejdere på skolen. Skolen er kendt for og har som et af sine mål at skabe en udbredt tolerance overfor elever og hjem. Vi accepterer forskellighed under hensyntagen til skolens værdier. Vi skaber et miljø, hvor et fagligt og socialt miljø går hånd i hånd. Vi skaber gennemskuelige rammer. Det gælder organisatorisk i forhold til indhold i undervisningen samt i forhold til vores organisering og planlægning af undervisningen. 6

7 2.1 Organisering af skolen I det nedenstående organisationsdiagram ses hvorledes NGG er organiseret. 7

8 På NGG prioriterer vi en aktiv forældreinddragelse. NGG s Forældreorganisationen på NGG" har nedenstående struktur. Bestyrelsen for Nordsjællands Grundskole og Gymnasium 6 forældre + rektor + 1 fra Hørsholm + 1 fra Karlebo + 1 økonomisk/juridisk medlem + 1 observatør fra PC + Pædråds formand + elevråd+ vicerektor Forædrerepræsentantskabet for den danske afdeling Styregruppen for Ællingen Forældrerådet i Svanereden Parents Council (International afdeling 3. Fokusområder 3.1. Gennemgående aktiviteter i kvalitetsplanen En række aktiviteter og tiltag indgår løbende i kvalitetsplanen. De indgår som en slags permanente fokusområder i forbindelse med opfølgningen på aktiviteter og indsatser. Aktiviteterne er følgende: Ledelsen, klasselæreren, lærerne i hver klasse og studievejlederne følger løbende elevernes standpunkts, årsog prøvekarakterer. 8

9 Skolen gennemfører hvert 3. år den lovpligtige elev- og undervisningsmiljøvurdering. Undervisningsmiljøvurderingen foretages næste gang i maj Pædagogisk udvalg sikrer, at skolens overordnede udvikling diskuteres og justeres årligt. Det sker bl.a. gennem arrangering af pædagogiske dage. MUS samtaler gennemføres hvert tredje år eller hvis en ansat eller lederen ønsker det. Skolens ledelse gennemfører en arbejdsklimaundersøgelse (APV) hvert tredje år. Arbejdsklimaundersøgelsen foretages næste gang efteråret 2o10. Gennemførelsesprocenten, skolens afsluttende karaktergennemsnit og overgangsfrekvenser fra STX og hf til videregående uddannelser følges løbende Fokusområder på tværs af skolens aktiviteter Fokusområderne udvælges af samarbejdsudvalget, der efterfølgende kan stille fokusområderne til drøftelse i Pæd. Råd, elevrådene, bestyrelsen samt forældrerepræsentantskabet. Herefter fastlægger ledelsen og samarbejdsudvalget de konkrete handleplaner og evalueringstemaer. Evalueringernes udførelse afhænger af fokusområde og metodevalg. En nærmere beskrivelse af fokusområder og metodevalg fremgår skematisk i det nedenstående resultatskema. ISU udarbejder i den forbindelse forslag/skitser til en evalueringsplan, der endelig vedtages af ledelsen og SU. Hvert år i maj afleverer ISU planen, således at ledelsen kan fremlægge det kommende skoleårs evalueringsplaner for PR ved skolestarten i august. 9

10 Opfølgning finder sted løbende og præciseres ift. det enkelte fokusområde herunder i forbindelse med den årlige drøftelse i bestyrelsen og i SU. Her fremlægger ledelsen en sammenfatning af sidste skoleårs evalueringsresultater. Med denne sammenfatning som grundlag udarbejder ledelsen en opfølgningsplan for næste skoleår. Opfølgningsplanen formuleres således, at der indgår succeskriterier, mål og delmål, der kan evalueres eller følges kvantitativt evt. statistisk. ISU udarbejder hvert år i maj en skitse til sammenfatningen af sidste skoleårs evalueringsresultater til ledelsen. I den forbindelse peger ISU på, hvilke succeskriterier, mål og delmål, der kan anvendes. Skitsen afleveres til ledelsen og SU i maj måned Procedurer i forbindelse med opfølgning på fokusområder NGG foretager evalueringer med treårige temaer. Evalueringerne tager grundlæggende udgangspunkt i dialog mellem elever, forældre, lærere, ledelse og bestyrelse med inddragelse af relevante organer og omverden. Det tilstræbes, at der evalueres med få og præcise spørgsmål ud fra en række fokusområder. Evalueringen skal være formativ og orienteret mod såvel dokumentation af resultater som udvikling af skolen. Evalueringerne tilrettelægges af ledelsen og samarbejdsudvalget ud fra et oplæg fra ISU. 10

11 3.4. Elementer i kvalitetsplanen skole- og undervisningsevaluering NGG s skolesyn og pædagogiske mål er grundlaget for den overordnede strategi for skolens mål og fokusområder. Herudfra beskrives de konkrete aktiviteter og indsatsmål, samt hvorledes der følges op på disse indsatser. Kvalitetsplanen for NGG består af skoleevaluering og undervisningsevaluering. Skoleevalueringen består af overordnede evalueringer af kvalitet og resultater for hele skolen Undervisningsevalueringen består af evalueringer af tilrettelæggelse af undervisningen, selve undervisningen og den enkelte elevs udbytte. NGG har over en årrække anvendt en række forskellige metoder med forskellig teoretisk og metodisk afsæt i den generelle evaluering af skolens aktiviteter samt evalueringer af elevaktiviteter. For at få etableret en systematisk evalueringskultur på NGG, er det væsentligt at se mere bredt på NGG, som organisation, bl.a. NGG s profil og udadvendte strategier, skolens målsætninger og fokusområder for de kommende tre år samt i forhold til den form, den metode og det omfang, der foretages skole- og undervisningsevaluering ud fra. Definitioner og tilgang: Selve skoleevalueringen består af følgende elementer, som indgår i et samlet kvalitetsplan 1. Fokusområder overordnede mål og delmål 2. Operationalisering af målene hvad er godt arbejde relateret til fokusområderne? 11

12 3. Metode hvordan vil vi måle? 4. Frekvens hvornår vil vi måle? 5. Ansvarlig hvem er ansvarlig for den enkelte evaluerings gennemførelse? 3.5. Fokusområder Fokusområderne i skoleevalueringen kan hentes fra alle niveauer på skolen: ledelse, administration, team, informationsprocedurer, undervisning, elever. Fokusområderne skal ses i et treårigt perspektiv forstået på den måde, at der vælges fokusområder der gælder for en treårig periode. Ud fra hvert fokusområde anføres mål og delmål. Dernæst anføres eksempler på, hvad et godt resultat kan betyde. I nedenstående skema ses NGG s fokusområder for de næste tre år. Fokusområder mål og delmål 1. Elevernes trivsel og kompetencer Målene betyder bl.a. at.. Den enkelte elevs kompetencer, faglige og sociale, følges nøje. Det betyder bl.a. at den enkelte elev får støtte til at udvikle sig fagligt og socialt. Det betyder også at eleverne kvalificeres til vurdering. 12

13 2. Elevernes faglige udbytte og højt fagligt niveau At elevernes tilfredshed i forhold til mulighederne for at nå faglige og sociale mål følges nøje. At der er en stor elevaktivitet i den daglige undervisning, hvor eleverne udviser selvstændighed og ansvarlighed. Elever er medproducenter af læringsprocessen. Elevaktiviteter- og tilbud vurderes løbende og i nøje sammenhæng med de traditioner, der er på skolen. At det løbende diskuteres hvad et godt læringsmiljø er på NGG. Der opstilles tydelige faglige mål for alle undervisningsforløb. Eleverne har et skærpet blik for, hvad de skal kunne for at komme videre i faget. Der er sammenhæng mellem faglige fastsatte mål og den enkelte elevs udvikling. Den enkelte elevs arbejde i det enkelte fag vurderes. Den enkelte elev opnår viden og færdigheder til at begå sig på en videregående uddannelse Alle undervisningsforløb evalueres således at det sikres, at elevernes faglige udbytte er højt Undervisningen giver rum til faglig fordybelse og en høj grad af elevaktivitet. Eleverne lærer at arbejde selvstændigt, kritisk og metodisk med fagenes problemstillinger. 13

14 Undervisningen er præget af sammenhæng mellem fagene. 3. NGG som enhedsskole Vi skal profilere og styrke vores status som en enhedsskole. Det betyder, at: NGG s for-børnehaveklasse Ællingen er en integreret del af et skoleforløb. Det betyder at vi løbende skaber konkrete samarbejdsflader mellem Ællingen og grundskolen. Aktiviteter i vores SFO, Svanereden, er tilpasset aktiviteter i øvrigt i grundskolen. Vi drøfter og formulere konkrete samarbejdsflader mellem grundskolen og gymnasiet. Vi laver fælles projekt- og emneforløb på tværs af grundskolen og gymnasiet. Vi udbygger vores faggruppeaktiviteter på tværs af grundskolen og gymnasiet. Vi målretter 10. klasse således at elever, som evt. ikke føler sig klar til at gå i gymnasiet kan bruge 10. klasse som et gymnasieår, hvis det vurderes at eleven har de nødvendige kompetencer af både social og faglig karakter. 4. Omverden og synlighed Elever skal tiltrækkes bevidst og evt. via utraditionelle metoder. NGG skal være synlig i nærområdet. Vi vil bl.a. indgå samarbejder med lokale virksomheder samt lave forskellige kulturelle arrangementer, der styrker vores samarbejde med virksomheder og andre 14

15 uddannelsesinstitutioner. Vi vil øge samarbejdet med folkeskolen, kulturelle institutioner, universiteter. Vi skal etablere samarbejder med andre gymnasier 5. Kommunikation Vores kommunikationskanaler skal målrettes. Det gælder de metoder og tilgange vi anvender eksternt og internt. Overfor nærområdet, overfor hjemmene, overfor elever, overfor lærere, overfor hele personalet. Samarbejdsflader mellem grundskole og gymnasiet skal præciseres. Hjem-skole-samarbejdet løbende er til drøftelse. De gensidige krav og ønsker bringes i spil. 6. Bygninger og inventar Optimal anvendelse af NGG s bygninger drøftes løbende. Ideer og muligheder bør ved enhver lejlighed bringes i spil. Fokusområderne evalueres som beskrevet i nedenstående skema. Som nævnt indgår fokusområde, metode, frekvens og ansvarlig. Nøgleområder mål og delmål Metode hvordan kan det måles? Frekvens hvornår Ansvarlig for igangsættelse 15

16 1. Elevernes trivsel og kompetencer Spørgeskemaundersøgelse blandt elever i gymnasiet samt ældste årgange i grundskolen (7-8. klasse). Årligt i november Ledelsen, der efterfølgende lægger op til diskussion af resultatet i Pæd. Råd. ISU forelægger et forslag til spørgeskemaer for ledelsen. ISU står for gennemførelsen (evt. via Lectio) af spørgeskemaundersøgelsen og står for bearbejdningen af resultaterne. Resultaterne forelægges ledelsen 16

17 2. Elevernes faglige udbytte Der opsamles via statistikker fra Undervisningsministeriet på alle fag- og undervisningsområder (især karaktergennemsnit af eksamensresultater for de enkelte fag på de enkelte niveauer; frafaldsprocenter; overgang fra gymnasiet til videregående uddannelser; overgang fra grundskolen til ungdomsuddannelser) Årligt i september Ledelsen 17

18 3. Højt fagligt niveau Karaktergivning Test (bla. læsetest i grundskolens mindste klasser, evt. læsescreeninger ved starten på gym-forløbet) Evaluerende klassesamtaler min. hvert ½ år i grundskolens 9. og 10. klasse og evaluering efter hvort større forløb i gymnasiet/hf (evt. med udgangspunkt i anonyme spørgeskemaer tilpasset klassetrinet. Alle lærere meddeler tidspunktet for evalueringen. Resultatet af evalueringen forbliver en sag mellem læreren og klassen Hvert ½ år Den enkelte lærer, studievejleder, tutor (gym/hf). Ved lærerforsamlingsmøderne, hvor lærere, vejledere og ledelse deltager, diskuteres enkeltelevers og klassers faglige niveau 18

19 4. NGG som enhedsskole Løbende opsamling hos undervisere og lærere Forældre og elevundersøgelse f.eks ved fokusgruppesamtaler 5. Kommunikation Der foretages spørgeundersøgelse hos lærere omkring organisering og kommunikation Spørgeundersøgelse til udvalgte elever og forældre 7. Bygninger og inventar Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og elever To gange de kommende tre år. September 2009 ISU udvælger fokusgruppedeltagere, står for samtalerne og efterfølgende rapportering. Rapporten sendes til ledelsen, der efterfølgende diskuterer den i Pæd. Råd, SU, forældrerepræsentantskab og bestyrelse. Ledelsen. ISU udvælger stikprøven, står for udformningen af spørgeskemaet og efterfølgende rapportering. Rapporten sendes til ledelsen, der efterfølgende diskuterer den i Pæd. Råd, SU. Ledelsen 19

20 Der er udviklet en række standardspørgsmål, som kan anvendes ved de halvårlige evalueringer. Sammenhænge mellem fagene bør være centralt. Standardspørgsmålene kan evt. suppleres med en række fagspecifikke spørgsmål. 20

21 4. Elevevaluering Elevevalueringen drejer sig om løbende og gentagende evalueringer af den overordnede tilrettelæggelse af undervisningen, evaluering af undervisningen og evaluering af den enkelte elevs udbytte. I nedenstående skema ses en oversigt over, hvilke evalueringsmetoder der bringes i spil både i grundskolen og på gymnasiet, frekvens, hvordan evalueringsresultaterne anvendes samt de ansvarlige for evalueringsaktiviteterne. Evalueringsmetode Frekvens Anvendelse Ansvarlig Den løbende evaluering af undervisningen foretages af læreren Løbende selvevaluering vha. evalueringsmetoder, som den enkelte lærer selv vælger, fokus: elevernes kompetencer vurderes Klasse og elevsamtaler. Ledelsen skal have en bekræftelse på at Løbende Min. én gang i hvert undervisningsforløb Til vurdering og refleksion hos eleven Til lærerens individuelle brug. Drøftes løbende med kollegaer Til internt brug i klassen mellem elev og klasse Den enkelte lærer. Den enkelte lærer 21

22 evalueringen har fundet sted. Elev Indgår også i skoleevalueringen blot for at gøre opmærksom på, at der ikke er tale om ekstra/dobbelt arbejde Standardiseret spørgeskema, hvor den enkelte lærer har mulighed for at tilføje egne spørgsmål. Standardiseret spørgeskema vedr. eleverne faglige udbytte af undervisningen, samt elevkompetencer. Varierer fra fag til fag Min. ½ årligt pr. fag Karakter 3 gange årligt Inddrages i klasseteamets møder. Til lærerens individuelle brug ift. udvikling af undervisningen 1. gang årligt Inddrages i klasseteamets møder Pæd. råd og ISU udarbejder grundskabelon, hvor den enkelte lærer har mulighed for at tilføje spørgsmål. Den enkelte lærer 22

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013 Kvalitetssikringssystem Sønderborg Statsskole Aug. 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sønderborg Statsskole - profil... 3 2.1 Organisering af skolen...4 3. Skoleevaluering...5 3.1. Gennemgående

Læs mere

Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium

Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium 1. Organisering af Silkeborg Gymnasium Skolens ledelse består af rektor og fem uddannelseschefer. Rektor varetager den overordnede ledelse og er ansvarlig

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1 Evalueringsplan for Landsbyskolen 1/6 Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering. Planen skal dels

Læs mere

1. en skoleevalueringsplan, der er en beskrivelse af, hvordan den overordnede evaluering af kvalitet og resultater på institutionen foregår.

1. en skoleevalueringsplan, der er en beskrivelse af, hvordan den overordnede evaluering af kvalitet og resultater på institutionen foregår. Kvalitetssikringssystem for Fredericia Gymnasium Kvalitetssikringssystemet Kvalitetssikringssystemet på Fredericia Gymnasium skal sikre gode resultater og fortsat skoleudvikling. Det indebærer, at mange

Læs mere

Kvalitetssikring på Thy-Mors HF & VUC

Kvalitetssikring på Thy-Mors HF & VUC Kvalitetssikring på Thy-Mors HF & VUC Grundlag Det formelle, lovmæssige grundlag for skolens kvalitetssikringssystem findes her: 1) Bekendtgørelse om kvalitetsudvikling og resultatvurdering inden for de

Læs mere

Evalueringspraksis på Langkaer Gymnasium

Evalueringspraksis på Langkaer Gymnasium Evalueringspraksis på Langkaer Gymnasium Det er målet for denne evalueringsplan at beskrive Langkaer Gymnasiums evalueringspraksis. På Langkaer Gymnasium tænker vi evaluering i et udviklingsperspektiv,

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Evaluering kort og godt

Evaluering kort og godt Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement

Læs mere

læsning indskoling trivsel og undervisningsmiljø sund mad/skole

læsning indskoling trivsel og undervisningsmiljø sund mad/skole Al-Hilal skolen Evaluering Ifølge Friskolelovens krav til evaluering i de frie skoler skal skolen regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde en plan for opfølgning

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Evaluering på Mulernes Legatskole

Evaluering på Mulernes Legatskole Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af

Læs mere

Opfølgningsplan. Nakskov Gymnasium og HF s karaktergennemsnit

Opfølgningsplan. Nakskov Gymnasium og HF s karaktergennemsnit Opfølgningsplan Nakskov Gymnasium og HF s karaktergennemsnit på stx 2015 Baggrund: Opfølgningsplan Nakskov Gymnasium og HF har efter drøftelser med to af Undervisningsministeriets læringskonsulenter gennemført

Læs mere

Kvalitetsbeskrivelse 1 for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Kvalitetsbeskrivelse 1 for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Kvalitetsbeskrivelse 1 for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Dette notat beskriver rammerne for arbejdet med kvalitetsudviklingen af skolens aktiviteter. Beskrivelsen skal fastholde sigtet og logikken

Læs mere

System for kvalitetssikring og resultatvurdering N. Zahles Gymnasieskole

System for kvalitetssikring og resultatvurdering N. Zahles Gymnasieskole Indhold 1. Overordnet beskrivelse... 2 Kvalitetssystemet... 2 Gymnasiets organisering... 2 Sammenhæng mellem skolens værdigrundlag og den valgte strategi for selvevaluering... 2 Strategi for selvevaluering

Læs mere

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn

Læs mere

Trivselspolitik. Kjellerup Skole

Trivselspolitik. Kjellerup Skole Trivselspolitik Kjellerup Skole Trivselspolitik på Kjellerup Skole Ved skoleårets start 2006 var der udarbejdet et hæfte, som var blevet til på baggrund af drøftelser i elevråd, pædagogisk råd og skolebestyrelse.

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011 FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen gennemføres primært

Læs mere

Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord

Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord Formålet med kvalitetssystemet er at undersøge, hvorledes skolens interessenter på og udenfor skolen har det med skolen. Kvalitetsvurderinger skal

Læs mere

Kvalitetssikring. Rapporter og opfølgningsplaner. Evalueringsområder 2010 2011. Nøgleområde 2/10 11: Undervisningsmiljøundersøgelse (ETU)

Kvalitetssikring. Rapporter og opfølgningsplaner. Evalueringsområder 2010 2011. Nøgleområde 2/10 11: Undervisningsmiljøundersøgelse (ETU) Kvalitetssikring Rapporter og opfølgningsplaner Evalueringsområder 2010 2011 Nøgleområde 1/10 11: Strategi proces Nøgleområde 2/10 11: Undervisningsmiljøundersøgelse (ETU) Nøgleområde 3/10 11: Klasseteam

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af

Læs mere

Hedegård Friskoles Evalueringsplan 2015-2018

Hedegård Friskoles Evalueringsplan 2015-2018 Hedegård Friskoles Evalueringsplan 2015-2018 Årlige trivselsundersøgelser på klasseniveau (klasselærere / klassetrivsel.dk) indgår ikke i planen Tid Fokus / Evalueringsmetode Organisering Deltagere Bemærkninger

Læs mere

Kvalitetsplan. EUC Syd

Kvalitetsplan. EUC Syd Kvalitetsplan EUC Syd Marts 2013 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsplanens opbygning... 3 Trivsels- og tilfredshedsmålinger... 3 2 års model... 3 Elevtrivselsundersøgelse (ETU)... 4 Undervisningsmiljøvurdering

Læs mere

Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding

Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Gribskov Gymnasium 1-3i 2012-14 Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Studieretninger i fokus Musik-engelsk

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Evalueringskultur på Sæby Hallenslev Friskole

Evalueringskultur på Sæby Hallenslev Friskole Evalueringskultur på Sæby Hallenslev Friskole Evaluere kommer af latin og betyder at anslå eller værdsætte. Evaluering i skolen handler om at beskrive, reflektere og vurdere undervisningen og elevernes

Læs mere

Aftale mellem. Randers Byråd og Gjerlev-Enslev Skole og Børnehus 2012 & 2014

Aftale mellem. Randers Byråd og Gjerlev-Enslev Skole og Børnehus 2012 & 2014 Aftale mellem Randers Byråd og Gjerlev-Enslev Skole og Børnehus 2012 & 2014 Skabelon for aftalen 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle

Læs mere

Baggrund og formål for projektet

Baggrund og formål for projektet Baggrund og formål for projektet Løfteevnen på Høje-Taastrup Gymnasium er generelt god, men skolen har nogle udfordringer i forhold til løfteevnen i eksamenskaraktererne i de udtrukne skriftlige fag. Udfordringerne

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

MED Konference 19. juni 2008

MED Konference 19. juni 2008 MED Konference 19. juni 2008 Workshop om Evaluering af ledelse Program for workshoppen 13.15 Velkommen til workshoppen v/dorthe Storm Meier, OAO og Hans C. Hansen, FTF Sådan arbejder vi med ledelsesevaluering

Læs mere

1. Synlig læring og læringsledelse

1. Synlig læring og læringsledelse På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,

Læs mere

Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole

Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v.: 1 b. Skolen skal regelmæssigt underrette eleverne og forældrene, jf. 38, om sit syn på

Læs mere

Handelsskolen Viborg Opfølgningsplan 2014

Handelsskolen Viborg Opfølgningsplan 2014 Opfølgning og evaluering på sidste års indsatser udfyldes. Derefter udvælges mindst 5 indsatser indenfor prioriteringsområderne til forbedring jvf. skolens kvalitetscirkel ud fra dataindsamlingen i 2013

Læs mere

Skoleprofil. Mål og handleplaner for skoleårene 2008/09 2010/11

Skoleprofil. Mål og handleplaner for skoleårene 2008/09 2010/11 Skoleprofil Mål og handleplaner for skoleårene 2008/09 2010/11 1. Et godt studie- og arbejdsmiljø Det primære formål er at give eleverne en god uddannelse. En væsentlig forudsætning herfor er et godt studie-

Læs mere

Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk

Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk Personalepolitik for Center for frivilligt socialt arbejde 2009 Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk Indhold 1. Indledning og formål... 3 2. Centrets

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske standarder Indledning I denne manual introduceres det koncept, som er udviklet til kvalitetsovervågning

Læs mere

Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014

Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014 Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014 Kvalitetsplanen er udarbejdet foråret 2014. Den er resultatet af det kontinuerlige arbejde, der foregår på skolen med henblik på optimering og udvikling af væsentlige

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Resultatlønsaftale mellem bestyrelsen og rektor. på Ordrup Gymnasium 2012 2013

Resultatlønsaftale mellem bestyrelsen og rektor. på Ordrup Gymnasium 2012 2013 Bestyrelsesmøde den 4. december 2012 Dagsordenens pkt. 4, bilag 3 27. september 2012 Resultatlønsaftale mellem bestyrelsen og rektor på Ordrup Gymnasium 2012 2013 1. Formål med og gyldighedsperiode for

Læs mere

Resultatlønsaftale 2010-11

Resultatlønsaftale 2010-11 Resultatlønsaftale 2010-11 Obligatoriske indsatsområder 1) Fælles skoleprojekt mere fleksibel anvendelse af kompetencerne på skolen. Det store generationsskifte i personalegruppen samt flere store udefra

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer.

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer. Kvalitetssystem Tovholderinstitutionen har det overordnede ansvar for kvaliteten og for, at den udvikles og sikres i overensstemmelse med lovgivningen, og at der udarbejdes en årsrapport om institutionssamarbejdets

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Stillings- og personprofil. Uddannelseschef Høje-Taastrup Gymnasium

Stillings- og personprofil. Uddannelseschef Høje-Taastrup Gymnasium Stillings- og personprofil Uddannelseschef Høje-Taastrup Gymnasium Maj 2014 Opdragsgiver Høje-Taastrup Gymnasium Adresse Frøgaard Allé 2 2630 Tåstrup Telefon: 3396 4050 www.htg.dk Stilling Refererer til

Læs mere

Christianshavns Gymnasiums kvalitetssystem

Christianshavns Gymnasiums kvalitetssystem Christianshavns Gymnasiums kvalitetssystem Plan for kvalitetsudvikling og resultatvurdering og de dertilhørende procedurer og evalueringer Christianshavns Gymnasium 2007 Side 1 af 22 Præsentation af kvalitetsplanen

Læs mere

Undervisningsvurdering 2012 Vejstrup Efterskole.

Undervisningsvurdering 2012 Vejstrup Efterskole. Undervisningsvurdering 2012 Vejstrup Efterskole. Indledning: Da vi i skoleåret 2011/12 har fokuseret ekstra meget på vores boglige profil, har vi valgt at oprette fem boglige linjer. Disse linjer er produktet

Læs mere

Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense

Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense ved Jytte Noer, Roskilde Gymnasium Dette dokument indeholder dels oplægget fra

Læs mere

+ Kvalitetsudviklingssystem, mål og handleplan for 2014-15, med evaluering

+ Kvalitetsudviklingssystem, mål og handleplan for 2014-15, med evaluering + Kvalitetsudviklingssystem, mål og handleplan for 2014-15, med evaluering Formålet med Brøndby Gymnasiums Kvalitetsudviklingssystem er at leve op til Bekendtgørelse om kvalitetsudvikling og resultatvurdering

Læs mere

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER Pædagogik SOSU Sjælland har en pædagogik der udfordrer, udvikler og uddanner Faglighed SOSU Sjælland har høj faglighed i undervisningen Undervisningsmiljø SOSU

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

Opfølgningsplan. Baggrund: Problemstilling: Mål: 3-års erfaring med HF Uddannelsesfremmede unge. Dette bekræftes af xxx

Opfølgningsplan. Baggrund: Problemstilling: Mål: 3-års erfaring med HF Uddannelsesfremmede unge. Dette bekræftes af xxx Opfølgningsplan Baggrund: Uddannelse spiller en helt central rolle i den politiske debat om indretningen af fremtidens velfærdssamfund. Der er i disse år et meget stort fokus på uddannelsessystemet og

Læs mere

HF Et aktivt valg! 1

HF Et aktivt valg! 1 HF Et aktivt valg! 1 HF Et aktivt valg! Kobling mellem teori og praksis VELKOMMEN TIL BRØNDERSLEV GYMNASIUM OG HF Brønderslev Gymnasium og HF lægger vægt på at flytte den enkelte elev mest muligt, skabe

Læs mere

EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2014.

EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2014. EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2014. Denne plan redegør for evalueringsresultaterne og opfølgningsplan på Tybjerg Privatskole for kalenderåret 2014. Den er afsluttet og offentliggjort på skolens hjemmeside,

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Principper for den løbende evaluering

Principper for den løbende evaluering Principper for den løbende evaluering Evalueringen skal: 1. være en integreret del af undervisningen, og skal omfatte den personlige-, den sociale- og den faglige udvikling 2. Omfatte såvel lærerens som

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Årsrapport for Viby Gymnasium

Årsrapport for Viby Gymnasium Årsrapport for Viby Gymnasium Skoleåret 2013 2014 Som en del af skolens kvalitetspolitik skal ledelsen efter hvert skoleår give bestyrelsen en kort status over, hvordan skolen i det forgangne skoleår har

Læs mere

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 2008/09 : Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Ans Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Fokusområder 2015-2016

Fokusområder 2015-2016 Fokusområder 2015-2016 Formål (Visionen) Børns læring - Udfordringer for alle 2015-2016 Mål (Hvad vil vi opnå?) Udtryk Handleplan (Sådan gør vi) Børnene udfordres og udvikler deres faglige, personlige

Læs mere

Afsluttende rapport til GL- Projekt Attraktive arbejdspladser- fra Ordrup Gymnasium.

Afsluttende rapport til GL- Projekt Attraktive arbejdspladser- fra Ordrup Gymnasium. Afsluttende rapport til GL- Projekt Attraktive arbejdspladser- fra Ordrup Gymnasium. Resultatet af Ordrup Gymnasiums arbejde med Fremtidens kompetenceudviklingspolitik blev fremlagt på GL s konference

Læs mere

Resultatlønskontrakt for centerrektor Birgit Kjeldgaard. for perioden 1. januar 2010-31. juli 2011

Resultatlønskontrakt for centerrektor Birgit Kjeldgaard. for perioden 1. januar 2010-31. juli 2011 Resultatlønskontrakt for centerrektor Birgit Kjeldgaard for perioden 1. januar 2010-31. juli 2011 Resultatlønskontrakten er udarbejdet efter Retningslinjer for anvendelse af resultatløn for ledere ved

Læs mere

Sankt Annæ Gymnasium. Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Merete Emcken me@sag.dk Tlf : 36140164. Skolen som uddannelsessted

Sankt Annæ Gymnasium. Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Merete Emcken me@sag.dk Tlf : 36140164. Skolen som uddannelsessted Sankt Annæ Gymnasium Uddannelsesplan for Sankt Annæ Gymnasium Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Merete Emcken me@sag.dk Tlf : 36140164 Skolen som uddannelsessted Sankt Annæ Gymnasium er København

Læs mere

Velkommen til SFO Del 2

Velkommen til SFO Del 2 Institutionstype/foranstaltning: Krummeluren SFO er tilknyttet Ringkøbing Skole. Du vil som studerende have mulighed for at udvikle dine kompetencer både praktisk og teoretisk. Krummeluren har ude-arealer

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Ansøgningsskema: Ny Nordisk Skole-institution

Ansøgningsskema: Ny Nordisk Skole-institution Ansøgningsskema: Ny Nordisk Skole-institution Bemærk, at I kan ansøge, selvom I endnu ikke har fundet jeres netværkspartnere. 1. Grundoplysninger om ansøger A. Ansøger: Kategori (afkrydsning sæt kryds

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Vejledning om krav til offentliggørelse af oplysninger på efterskolers hjemmesider

Vejledning om krav til offentliggørelse af oplysninger på efterskolers hjemmesider Sagsnr.: 146.10K.271 Vejledning om krav til offentliggørelse af oplysninger på efterskolers hjemmesider Denne vejledning gennemgår kravene til offentliggørelse af oplysninger på efterskolernes hjemmeside

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Trivsel på Vissenbjerg skole

Trivsel på Vissenbjerg skole 2009 Trivsel på Vissenbjerg skole En handleplan mod mobning Assens kommune 1. Skolens strategi 1. Vi har fokus på trivsel og vil ikke acceptere mobning på vores skole 2. Vi vil forebyggende og med tidlig

Læs mere

17 STK. 4 UDVALG 4. SEPTEMBER 2014

17 STK. 4 UDVALG 4. SEPTEMBER 2014 17 STK. 4 UDVALG 4. SEPTEMBER 2014 Folkeskolens udskoling v/ Skoleleder Lene Hasling Peder Syv Skolen PEDER SYV SKOLEN UDSKOLINGENS ORGANISERING Hvad er meningen? Lars Goldschmidt, DI Vi lever af at skabe

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen www.odense.dk/dss 2 I Den Sammenhængende

Læs mere

Evaluerings og opfølgningsplan samt en oversigt over tidligere indsatsområder

Evaluerings og opfølgningsplan samt en oversigt over tidligere indsatsområder Evaluerings og opfølgningsplan samt en oversigt over tidligere indsatsområder Indskoling (0-2 klasse) Tidligere år Fortsat et team om indskoling (2 lærere) Bevægelse hver morgen 15 min varetaget af idrætslærer.

Læs mere

Bilag til handlingsplan 2014-15

Bilag til handlingsplan 2014-15 Bilag til handlingsplan 2014-15 Oversigt over evalueringen af handlingsplanens indsatsområder samt visse nøgletal. For en detaljeret beskrivelse af mål og indsatser henvises til Handlingsplan 2014-15.

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Læring i universer Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Kære forælder Velkommen til folkeskolen i Haderslev Kommune! Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft. Dit barns skoledag vil på mange

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15

Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15 Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15 Nøgleområder vedr. undervisningsevaluering for skoleåret 13/14: 1. Studieaktivitet a. skriftligt b. mundtligt 2. IT i undervisningen (fortsat

Læs mere

To af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af:

To af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af: Oprettet: 140318 Senest rev.: 150126 J.nr.: 2010-027729 Kvalitetssikring systematisk Ref: KP/MeO Behandlet / godkendt af: rektoratet 150121 Kvalitetssikring på DJM Institutionsakkreditering og kvalitetssikring

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune

Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Center for Børn og Undervisning 2015 Indhold Indledning... 2 1. Mødeaktiviteter for ledere, pædagoger, børnehaveklasseledere

Læs mere