Kvalitetsplan. Nordsjællands Grundskole og Gymnasium samt HF (NGG) Juni 2008

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitetsplan. Nordsjællands Grundskole og Gymnasium samt HF (NGG) Juni 2008"

Transkript

1 Nordsjællands Grundskole og Gymnasium samt HF (NGG) Juni 2008

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning NGG - profil Organisering af skolen Fokusområder Gennemgående aktiviteter i kvalitetsplanen Fokusområder på tværs af skolens aktiviteter Procedurer i forbindelse med opfølgning på fokusområder Elementer i kvalitetsplanen skole- og undervisningsevaluering Fokusområder Elevevaluering

3 1. Indledning NGG er noget ud over det sædvanlige. Vi er den skole i Danmark, der kan tilbyde flest afdelinger danske som internationale. Det gør NGG til et spændende sted at være - et sted, hvor der altid er udfordringer til de elever, der ønsker dette. Det giver også et pust af international atmosfære samt mulighed for at skabe gode kontakter såvel i ind- som udland, hvilket er til stor gavn for mange af vore elever. NGG tilbyder indskoling for de ældste børnehavebørn, grundskole, gymnasium, HF samt en stor international afdeling fra Preschool til Pre-IB. Hertil kommer skolens egen fritidsordning (SFO) kaldet Svanereden. Som en del af en fortsat positiv udvikling af NGG, herunder krav i lovgivningen i grundskolen og via gymnasiumreformen, er der igangsat et arbejde, der grundlæggende: Ser NGG s profil i sammenhæng med skolens målsætninger og fokusområder for de kommende 3 år, samt hvorledes der foretages opfølgning og evaluering på fokusområder Profil, fokusområder, kriterier og omfang for evaluering beskrives i kvalitetsplanen. Planen henvender sig til alle med interesse og lyst til at følge udviklingen på NGG, samt som ramme og oversigt i forhold til at følge op på igangsatte aktiviteter. NGG s kvalitetsplan fremgår også på skolens hjemmeside. 3

4 2. NGG - profil NGG er en enhedsskole, og eleverne kan vælge at tage hele deres skoleforløb fra børnehaveklasse til 10. klasse og/eller studentereksamen på NGG. Afdelingernes miljøer og indlæringsmetoder er forskellige og afpasset efter elevernes alder. Vi lægger vægt på, at de års skoleforløb på NGG hænger sammen og udgør en helhed. På NGG skal uddannelsernes faglige kvalitet være helt i top. Samtidig ønsker vi at være kendt som en skole, hvor der foregår en række personlighedsudviklende og underholdende sociale og kulturelle aktiviteter, både som et led i undervisningen og ikke mindst som frivillige aktiviteter efter skoletid. NGG er en rummelig skole med et fagligt højt niveau, et godt socialt miljø og med en nytænkende tilgang til al undervisning. Vi er ikke en elitær skole, men der skal også være plads til at eliten kan udfolde sig. NGG er mere konkret kendetegnet ved at være en enhedsskole, hvor Vi tror på, at vi ved at styrke elevernes gode og sikre sider, kan styrke deres svage sider. Vi mener, at hverdagen skal være præget af en respektfuld og tolerant adfærd over for hinanden, og hvor vi slår hurtigt og hårdt ned på enhver form for mobberi, så snart vi konstaterer det. Vi ønsker at skabe en tryg og glad hverdag, hvor smil og godt humør prioriteres højt. Vi ønsker at skabe en skole, hvor eleverne oplever, at de faglige kundskaber er i centrum i et miljø, der befordrer kreativitet og aktivitet. Vi lægger vægt på at behandle eleverne individuelt og fleksibelt og ikke altid oprette fælles regler, der til hver en tid skal gælde for alle. 4

5 Vi lægger stor vægt på, at eleverne står til ansvar for deres egne handlinger og valg og f.eks. fuldfører deres uddannelse samt går til eksamen og afgangsprøver i de fag, som de har fulgt. Læreren har ansvaret for undervisningen i sine fag, også når faget indgår i samspil med andre fag. Der etableres formelle og uformelle lærerteam, der deler faglige og pædagogisk viden til fordel for eleverne. Ledelsen tilkendegiver klart uddelegeringen af ansvar og funktioner til de enkelte lærere og teams af lærere. Vi etablerer et godt og solidt grundlag for videreuddannelse på korte, mellemlange og lange videregående uddannelser, og hvor eleverne efter endt skolegang er motiverede for at gå i gang med en uddannelse. Undervisningen har et højt fagligt niveau, som realiseres i et dynamisk samspil mellem aktive og videnbegærlige elever og krævende, engagerede lærere. Eleverne får de bedste forudsætninger for at udfylde en plads i samfundslivet som aktive samfundsborgere i en globaliseret verden. Vi skaber en stimulerende og støttende ramme om den væsentlige personlige udvikling, fra barn til ung, og fremme udviklingen af en række af de personlige kvalifikationer, som arbejdsmarkedet efterspørger. Der lægges især vægt på at forene en ambitiøs faglighed med et socialt miljø præget af "fest og farver". Skolen er ikke blot en seriøs arbejdsplads, men tillige en ramme om en række sociale og kulturelle tilbud, såvel i undervisningstiden som i fritiden. Vi er en dynamisk gymnasieskole og kendt i lokalområdet med et samarbejde til en række virksomheder, der kan styrke elevernes forståelse for de krav, der stilles til uddannelse og valg af erhverv. Dette ønsker vi at gøre ved at indgå samarbejder med lokale virksomheder samt at blive en drivkraft i en stærkere kulturel udvikling af nærområdet. 5

6 Andre væsentlige værdier for skolen er: Vi er en mangfoldig gymnasieskole med plads til alle, der går ind for vores formålsparagraf og vil arbejde for de mål som skolen (forældre, elever og ansatte) har sat. I skolens hverdage er der rum og mulighed for at skabe trivsel hos både elever og medarbejdere på skolen. Skolen er kendt for og har som et af sine mål at skabe en udbredt tolerance overfor elever og hjem. Vi accepterer forskellighed under hensyntagen til skolens værdier. Vi skaber et miljø, hvor et fagligt og socialt miljø går hånd i hånd. Vi skaber gennemskuelige rammer. Det gælder organisatorisk i forhold til indhold i undervisningen samt i forhold til vores organisering og planlægning af undervisningen. 6

7 2.1 Organisering af skolen I det nedenstående organisationsdiagram ses hvorledes NGG er organiseret. 7

8 På NGG prioriterer vi en aktiv forældreinddragelse. NGG s Forældreorganisationen på NGG" har nedenstående struktur. Bestyrelsen for Nordsjællands Grundskole og Gymnasium 6 forældre + rektor + 1 fra Hørsholm + 1 fra Karlebo + 1 økonomisk/juridisk medlem + 1 observatør fra PC + Pædråds formand + elevråd+ vicerektor Forædrerepræsentantskabet for den danske afdeling Styregruppen for Ællingen Forældrerådet i Svanereden Parents Council (International afdeling 3. Fokusområder 3.1. Gennemgående aktiviteter i kvalitetsplanen En række aktiviteter og tiltag indgår løbende i kvalitetsplanen. De indgår som en slags permanente fokusområder i forbindelse med opfølgningen på aktiviteter og indsatser. Aktiviteterne er følgende: Ledelsen, klasselæreren, lærerne i hver klasse og studievejlederne følger løbende elevernes standpunkts, årsog prøvekarakterer. 8

9 Skolen gennemfører hvert 3. år den lovpligtige elev- og undervisningsmiljøvurdering. Undervisningsmiljøvurderingen foretages næste gang i maj Pædagogisk udvalg sikrer, at skolens overordnede udvikling diskuteres og justeres årligt. Det sker bl.a. gennem arrangering af pædagogiske dage. MUS samtaler gennemføres hvert tredje år eller hvis en ansat eller lederen ønsker det. Skolens ledelse gennemfører en arbejdsklimaundersøgelse (APV) hvert tredje år. Arbejdsklimaundersøgelsen foretages næste gang efteråret 2o10. Gennemførelsesprocenten, skolens afsluttende karaktergennemsnit og overgangsfrekvenser fra STX og hf til videregående uddannelser følges løbende Fokusområder på tværs af skolens aktiviteter Fokusområderne udvælges af samarbejdsudvalget, der efterfølgende kan stille fokusområderne til drøftelse i Pæd. Råd, elevrådene, bestyrelsen samt forældrerepræsentantskabet. Herefter fastlægger ledelsen og samarbejdsudvalget de konkrete handleplaner og evalueringstemaer. Evalueringernes udførelse afhænger af fokusområde og metodevalg. En nærmere beskrivelse af fokusområder og metodevalg fremgår skematisk i det nedenstående resultatskema. ISU udarbejder i den forbindelse forslag/skitser til en evalueringsplan, der endelig vedtages af ledelsen og SU. Hvert år i maj afleverer ISU planen, således at ledelsen kan fremlægge det kommende skoleårs evalueringsplaner for PR ved skolestarten i august. 9

10 Opfølgning finder sted løbende og præciseres ift. det enkelte fokusområde herunder i forbindelse med den årlige drøftelse i bestyrelsen og i SU. Her fremlægger ledelsen en sammenfatning af sidste skoleårs evalueringsresultater. Med denne sammenfatning som grundlag udarbejder ledelsen en opfølgningsplan for næste skoleår. Opfølgningsplanen formuleres således, at der indgår succeskriterier, mål og delmål, der kan evalueres eller følges kvantitativt evt. statistisk. ISU udarbejder hvert år i maj en skitse til sammenfatningen af sidste skoleårs evalueringsresultater til ledelsen. I den forbindelse peger ISU på, hvilke succeskriterier, mål og delmål, der kan anvendes. Skitsen afleveres til ledelsen og SU i maj måned Procedurer i forbindelse med opfølgning på fokusområder NGG foretager evalueringer med treårige temaer. Evalueringerne tager grundlæggende udgangspunkt i dialog mellem elever, forældre, lærere, ledelse og bestyrelse med inddragelse af relevante organer og omverden. Det tilstræbes, at der evalueres med få og præcise spørgsmål ud fra en række fokusområder. Evalueringen skal være formativ og orienteret mod såvel dokumentation af resultater som udvikling af skolen. Evalueringerne tilrettelægges af ledelsen og samarbejdsudvalget ud fra et oplæg fra ISU. 10

11 3.4. Elementer i kvalitetsplanen skole- og undervisningsevaluering NGG s skolesyn og pædagogiske mål er grundlaget for den overordnede strategi for skolens mål og fokusområder. Herudfra beskrives de konkrete aktiviteter og indsatsmål, samt hvorledes der følges op på disse indsatser. Kvalitetsplanen for NGG består af skoleevaluering og undervisningsevaluering. Skoleevalueringen består af overordnede evalueringer af kvalitet og resultater for hele skolen Undervisningsevalueringen består af evalueringer af tilrettelæggelse af undervisningen, selve undervisningen og den enkelte elevs udbytte. NGG har over en årrække anvendt en række forskellige metoder med forskellig teoretisk og metodisk afsæt i den generelle evaluering af skolens aktiviteter samt evalueringer af elevaktiviteter. For at få etableret en systematisk evalueringskultur på NGG, er det væsentligt at se mere bredt på NGG, som organisation, bl.a. NGG s profil og udadvendte strategier, skolens målsætninger og fokusområder for de kommende tre år samt i forhold til den form, den metode og det omfang, der foretages skole- og undervisningsevaluering ud fra. Definitioner og tilgang: Selve skoleevalueringen består af følgende elementer, som indgår i et samlet kvalitetsplan 1. Fokusområder overordnede mål og delmål 2. Operationalisering af målene hvad er godt arbejde relateret til fokusområderne? 11

12 3. Metode hvordan vil vi måle? 4. Frekvens hvornår vil vi måle? 5. Ansvarlig hvem er ansvarlig for den enkelte evaluerings gennemførelse? 3.5. Fokusområder Fokusområderne i skoleevalueringen kan hentes fra alle niveauer på skolen: ledelse, administration, team, informationsprocedurer, undervisning, elever. Fokusområderne skal ses i et treårigt perspektiv forstået på den måde, at der vælges fokusområder der gælder for en treårig periode. Ud fra hvert fokusområde anføres mål og delmål. Dernæst anføres eksempler på, hvad et godt resultat kan betyde. I nedenstående skema ses NGG s fokusområder for de næste tre år. Fokusområder mål og delmål 1. Elevernes trivsel og kompetencer Målene betyder bl.a. at.. Den enkelte elevs kompetencer, faglige og sociale, følges nøje. Det betyder bl.a. at den enkelte elev får støtte til at udvikle sig fagligt og socialt. Det betyder også at eleverne kvalificeres til vurdering. 12

13 2. Elevernes faglige udbytte og højt fagligt niveau At elevernes tilfredshed i forhold til mulighederne for at nå faglige og sociale mål følges nøje. At der er en stor elevaktivitet i den daglige undervisning, hvor eleverne udviser selvstændighed og ansvarlighed. Elever er medproducenter af læringsprocessen. Elevaktiviteter- og tilbud vurderes løbende og i nøje sammenhæng med de traditioner, der er på skolen. At det løbende diskuteres hvad et godt læringsmiljø er på NGG. Der opstilles tydelige faglige mål for alle undervisningsforløb. Eleverne har et skærpet blik for, hvad de skal kunne for at komme videre i faget. Der er sammenhæng mellem faglige fastsatte mål og den enkelte elevs udvikling. Den enkelte elevs arbejde i det enkelte fag vurderes. Den enkelte elev opnår viden og færdigheder til at begå sig på en videregående uddannelse Alle undervisningsforløb evalueres således at det sikres, at elevernes faglige udbytte er højt Undervisningen giver rum til faglig fordybelse og en høj grad af elevaktivitet. Eleverne lærer at arbejde selvstændigt, kritisk og metodisk med fagenes problemstillinger. 13

14 Undervisningen er præget af sammenhæng mellem fagene. 3. NGG som enhedsskole Vi skal profilere og styrke vores status som en enhedsskole. Det betyder, at: NGG s for-børnehaveklasse Ællingen er en integreret del af et skoleforløb. Det betyder at vi løbende skaber konkrete samarbejdsflader mellem Ællingen og grundskolen. Aktiviteter i vores SFO, Svanereden, er tilpasset aktiviteter i øvrigt i grundskolen. Vi drøfter og formulere konkrete samarbejdsflader mellem grundskolen og gymnasiet. Vi laver fælles projekt- og emneforløb på tværs af grundskolen og gymnasiet. Vi udbygger vores faggruppeaktiviteter på tværs af grundskolen og gymnasiet. Vi målretter 10. klasse således at elever, som evt. ikke føler sig klar til at gå i gymnasiet kan bruge 10. klasse som et gymnasieår, hvis det vurderes at eleven har de nødvendige kompetencer af både social og faglig karakter. 4. Omverden og synlighed Elever skal tiltrækkes bevidst og evt. via utraditionelle metoder. NGG skal være synlig i nærområdet. Vi vil bl.a. indgå samarbejder med lokale virksomheder samt lave forskellige kulturelle arrangementer, der styrker vores samarbejde med virksomheder og andre 14

15 uddannelsesinstitutioner. Vi vil øge samarbejdet med folkeskolen, kulturelle institutioner, universiteter. Vi skal etablere samarbejder med andre gymnasier 5. Kommunikation Vores kommunikationskanaler skal målrettes. Det gælder de metoder og tilgange vi anvender eksternt og internt. Overfor nærområdet, overfor hjemmene, overfor elever, overfor lærere, overfor hele personalet. Samarbejdsflader mellem grundskole og gymnasiet skal præciseres. Hjem-skole-samarbejdet løbende er til drøftelse. De gensidige krav og ønsker bringes i spil. 6. Bygninger og inventar Optimal anvendelse af NGG s bygninger drøftes løbende. Ideer og muligheder bør ved enhver lejlighed bringes i spil. Fokusområderne evalueres som beskrevet i nedenstående skema. Som nævnt indgår fokusområde, metode, frekvens og ansvarlig. Nøgleområder mål og delmål Metode hvordan kan det måles? Frekvens hvornår Ansvarlig for igangsættelse 15

16 1. Elevernes trivsel og kompetencer Spørgeskemaundersøgelse blandt elever i gymnasiet samt ældste årgange i grundskolen (7-8. klasse). Årligt i november Ledelsen, der efterfølgende lægger op til diskussion af resultatet i Pæd. Råd. ISU forelægger et forslag til spørgeskemaer for ledelsen. ISU står for gennemførelsen (evt. via Lectio) af spørgeskemaundersøgelsen og står for bearbejdningen af resultaterne. Resultaterne forelægges ledelsen 16

17 2. Elevernes faglige udbytte Der opsamles via statistikker fra Undervisningsministeriet på alle fag- og undervisningsområder (især karaktergennemsnit af eksamensresultater for de enkelte fag på de enkelte niveauer; frafaldsprocenter; overgang fra gymnasiet til videregående uddannelser; overgang fra grundskolen til ungdomsuddannelser) Årligt i september Ledelsen 17

18 3. Højt fagligt niveau Karaktergivning Test (bla. læsetest i grundskolens mindste klasser, evt. læsescreeninger ved starten på gym-forløbet) Evaluerende klassesamtaler min. hvert ½ år i grundskolens 9. og 10. klasse og evaluering efter hvort større forløb i gymnasiet/hf (evt. med udgangspunkt i anonyme spørgeskemaer tilpasset klassetrinet. Alle lærere meddeler tidspunktet for evalueringen. Resultatet af evalueringen forbliver en sag mellem læreren og klassen Hvert ½ år Den enkelte lærer, studievejleder, tutor (gym/hf). Ved lærerforsamlingsmøderne, hvor lærere, vejledere og ledelse deltager, diskuteres enkeltelevers og klassers faglige niveau 18

19 4. NGG som enhedsskole Løbende opsamling hos undervisere og lærere Forældre og elevundersøgelse f.eks ved fokusgruppesamtaler 5. Kommunikation Der foretages spørgeundersøgelse hos lærere omkring organisering og kommunikation Spørgeundersøgelse til udvalgte elever og forældre 7. Bygninger og inventar Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og elever To gange de kommende tre år. September 2009 ISU udvælger fokusgruppedeltagere, står for samtalerne og efterfølgende rapportering. Rapporten sendes til ledelsen, der efterfølgende diskuterer den i Pæd. Råd, SU, forældrerepræsentantskab og bestyrelse. Ledelsen. ISU udvælger stikprøven, står for udformningen af spørgeskemaet og efterfølgende rapportering. Rapporten sendes til ledelsen, der efterfølgende diskuterer den i Pæd. Råd, SU. Ledelsen 19

20 Der er udviklet en række standardspørgsmål, som kan anvendes ved de halvårlige evalueringer. Sammenhænge mellem fagene bør være centralt. Standardspørgsmålene kan evt. suppleres med en række fagspecifikke spørgsmål. 20

21 4. Elevevaluering Elevevalueringen drejer sig om løbende og gentagende evalueringer af den overordnede tilrettelæggelse af undervisningen, evaluering af undervisningen og evaluering af den enkelte elevs udbytte. I nedenstående skema ses en oversigt over, hvilke evalueringsmetoder der bringes i spil både i grundskolen og på gymnasiet, frekvens, hvordan evalueringsresultaterne anvendes samt de ansvarlige for evalueringsaktiviteterne. Evalueringsmetode Frekvens Anvendelse Ansvarlig Den løbende evaluering af undervisningen foretages af læreren Løbende selvevaluering vha. evalueringsmetoder, som den enkelte lærer selv vælger, fokus: elevernes kompetencer vurderes Klasse og elevsamtaler. Ledelsen skal have en bekræftelse på at Løbende Min. én gang i hvert undervisningsforløb Til vurdering og refleksion hos eleven Til lærerens individuelle brug. Drøftes løbende med kollegaer Til internt brug i klassen mellem elev og klasse Den enkelte lærer. Den enkelte lærer 21

22 evalueringen har fundet sted. Elev Indgår også i skoleevalueringen blot for at gøre opmærksom på, at der ikke er tale om ekstra/dobbelt arbejde Standardiseret spørgeskema, hvor den enkelte lærer har mulighed for at tilføje egne spørgsmål. Standardiseret spørgeskema vedr. eleverne faglige udbytte af undervisningen, samt elevkompetencer. Varierer fra fag til fag Min. ½ årligt pr. fag Karakter 3 gange årligt Inddrages i klasseteamets møder. Til lærerens individuelle brug ift. udvikling af undervisningen 1. gang årligt Inddrages i klasseteamets møder Pæd. råd og ISU udarbejder grundskabelon, hvor den enkelte lærer har mulighed for at tilføje spørgsmål. Den enkelte lærer 22

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013 Kvalitetssikringssystem Sønderborg Statsskole Aug. 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sønderborg Statsskole - profil... 3 2.1 Organisering af skolen...4 3. Skoleevaluering...5 3.1. Gennemgående

Læs mere

Kvalitetssikring. Indledning

Kvalitetssikring. Indledning 9-9-2015 Kvalitetssikring Indledning Kvalitetssystemet skal sikre og løfte kvaliteten af undervisning og dannelse på på Grenaa Gymnasium. Systemet indeholder de metoder og procedurer, som Grenaa Gymnasium

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2015-16 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Struer Statsgymnasium Aug 15

Struer Statsgymnasium Aug 15 1. Skolens kvalitetssikringssystem. Formålet med kvalitetssikringssystemet er at bidrage til opfyldelsen af skolens målsætninger, og dermed også at dokumentere resultater og forbedre kvaliteten af skolens

Læs mere

Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium

Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium 1. Organisering af Silkeborg Gymnasium Skolens ledelse består af rektor og fem uddannelseschefer. Rektor varetager den overordnede ledelse og er ansvarlig

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder fra kvalitetssystemet, der løbende belyses, samt nøgleområder, der

Læs mere

Elevernes/kursisternes personlige dannelsesproces Elevernes/kursisternes udvikling fra elever til studerende Elevernes/kursisternes faglige niveau

Elevernes/kursisternes personlige dannelsesproces Elevernes/kursisternes udvikling fra elever til studerende Elevernes/kursisternes faglige niveau System til kvalitetsudvikling og resultatvurdering for Næstved Gymnasium og HF-kursus efter UVM's gymnasieog hf-bekendtgørelser ( 107-118/56-62) og bekendtgørelse nr. 23 af 11. januar 2005 1 Indledning

Læs mere

System til Kvalitetsudvikling og Resultatvurdering

System til Kvalitetsudvikling og Resultatvurdering System til Kvalitetsudvikling og Resultatvurdering Baggrund og overordnet formål: Systemet er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse nr. 23 af 11. januar 2005 om Kvalitetsudvikling og resultatvurdering

Læs mere

Oversigtsskema. De 4 niveauer i evalueringssystemet.

Oversigtsskema. De 4 niveauer i evalueringssystemet. Oversigtsskema. De 4 niveauer i evalueringssystemet. 1. niveau: Elevernes udbytte mål hvilken Elevernes faglige standpunkt (summativt) Centralt stillede mål for Lærerne Ved opgaver, tests, prøver, karaktergivning,

Læs mere

Evalueringsstrategi

Evalueringsstrategi Evalueringsstrategi 2016-2017 Evalueringsudvalget Introduktion til evalueringsstrategien Vi vil levere den bedste undervisning og give eleverne de bedste læringsbetingelser. Vi arbejder løbende med at

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2011-2012 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf:

Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf: Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Ifølge Lov om friskoler og private grundskoler m.v. skal skolen regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde

Læs mere

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1 Evalueringsplan for Landsbyskolen 1/6 Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering. Planen skal dels

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2012-13 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Partnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen

Partnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen Partnerskab om Folkeskolen 2007 Sammenfatning H. C. Andersen Skolen Indhold 1 Indledning 3 2 Elevernes udbytte af undervisningen 4 2.1 Elevernes faglige udbytte 4 2.2 Læsetest 4 3 Elevernes svar 5 3.1

Læs mere

Evalueringsplan. Ad 1. - eleverne løbende er orienteret om deres faglige standpunkt, og hvilken udviklingsproces de er i

Evalueringsplan. Ad 1. - eleverne løbende er orienteret om deres faglige standpunkt, og hvilken udviklingsproces de er i Evalueringsplan AGs evalueringsplan forholder sig til STX-bekendtgørelsens 131-139. Den omfatter konkret, løbende evaluering af undervisningen og af den enkelte elev både ud fra de mål, der er opstillet

Læs mere

Opfølgningsplan. hhx. Frafald Overgang til videregående uddannelse

Opfølgningsplan. hhx. Frafald Overgang til videregående uddannelse Opfølgningsplan hhx Frafald Overgang til videregående uddannelse 2015 Opfølgningsplan Analyse Frafald Skolen har konstateret, at der har været et stort frafald for de seneste 3 årgange af HHX-elever. Der

Læs mere

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Følgende elementer indgår i skolens evalueringspraksis, idet der til stadighed arbejdes på at udvikle evalueringsmetoder på skolen, der ikke bare bliver evaluering

Læs mere

Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF

Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF Indhold 1. Indledning side 1 2. Evaluering af undervisningen 2.1. Evaluering af studieplanen. side 2 2.2. Evaluering af planlægning og gennemførelse af undervisningen

Læs mere

HVEM ER ANSVARLIG HVORNÅR. Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium

HVEM ER ANSVARLIG HVORNÅR. Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2017-18 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling

Evaluering og kvalitetsudvikling Evaluering og kvalitetsudvikling I henhold til gymnasie og HF bekendtgørelsen skal alle gymnasier have et system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering. Vi benytter følgende evalueringssystem. Indhold

Læs mere

Masterplan for kvalitetsudvikling og resultatvurdering på Horsens Gymnasium

Masterplan for kvalitetsudvikling og resultatvurdering på Horsens Gymnasium Masterplan for kvalitetsudvikling og resultatvurdering på Horsens Gymnasium Horsens Gymnasiums system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering omfatter systematiske og regelmæssige selvevalueringer,

Læs mere

Evalueringsplan for Borupgaard Gymnasium - strategi, evaluering og kvalitetsudvikling

Evalueringsplan for Borupgaard Gymnasium - strategi, evaluering og kvalitetsudvikling December 2016 / opr. maj 2015 Evalueringsplan for Borupgaard Gymnasium - strategi, evaluering og kvalitetsudvikling Evalueringsplanen for Borupgaard Gymnasium beskriver de evalueringer, der udføres på

Læs mere

Kvalitets- og evalueringsplan for Herlev Gymnasium og HF 2007-2010

Kvalitets- og evalueringsplan for Herlev Gymnasium og HF 2007-2010 Kvalitets- og evalueringsplan for Herlev Gymnasium og HF 2007-2010 Organisation (obligatoriske områder) Værdier, skole- og ledelsesorganisering Skolens værdigrundlag (og sammenhængen med selvevalueringen)

Læs mere

Kvalitet. Aabenraa Statsskole

Kvalitet. Aabenraa Statsskole Kvalitet på Aabenraa Statsskole 5.8.2013 1 Kvalitet på Aabenraa Statsskole På Aabenraa Statsskole udvikler og tilpasser medarbejdere og ledelse løbende STX og HFuddannelserne til gavn for elever og kursister.

Læs mere

Vision og strategi SVENDBORG GYMNASIUM & HF 2014-17

Vision og strategi SVENDBORG GYMNASIUM & HF 2014-17 Vision og strategi 2014-17 A.P. Møllersvej 35 DK-5700 Svendborg Tel. +45 6321 3141 post@svendborg-gym.dk svendborg-gym.dk På Svendborg Gymnasium & HF tager vi udgangspunkt i, at de enkelte elever opnår

Læs mere

Klar til selvevaluering. Hæfte til lærerne. Selvevaluering på gymnasier oplæg til en pædagogisk dag

Klar til selvevaluering. Hæfte til lærerne. Selvevaluering på gymnasier oplæg til en pædagogisk dag Klar til selvevaluering Hæfte til lærerne Selvevaluering på gymnasier oplæg til en pædagogisk dag Klar til selvevaluering Inspirationsmateriale til gymnasier 2010 Danmarks Evalueringsinstitut Tekst Pernille

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2014-15

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2014-15 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2014-15 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Evaluering af skolens samlede undervisning EVALUERINGSPLAN

Evaluering af skolens samlede undervisning EVALUERINGSPLAN Evaluering af skolens samlede undervisning EVALUERINGSPLAN Evalueringshjul planen er vejledende forstået på den måde, at evaluering må foretages, når den er relevant. Der kan løbende opstå behov for evaluering

Læs mere

Evaluering og opfølgning:

Evaluering og opfølgning: Evaluering og opfølgning: Århus Privatskole underviser efter de af Undervisningsministeriet opstillede Fælles Mål (læs disse andetsteds på hjemmesiden under Lovpligtig information). Dette sikrer, at skolens

Læs mere

Principper for evaluering på Beder Skole

Principper for evaluering på Beder Skole Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.

Læs mere

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn

Læs mere

1. en skoleevalueringsplan, der er en beskrivelse af, hvordan den overordnede evaluering af kvalitet og resultater på institutionen foregår.

1. en skoleevalueringsplan, der er en beskrivelse af, hvordan den overordnede evaluering af kvalitet og resultater på institutionen foregår. Kvalitetssikringssystem for Fredericia Gymnasium Kvalitetssikringssystemet Kvalitetssikringssystemet på Fredericia Gymnasium skal sikre gode resultater og fortsat skoleudvikling. Det indebærer, at mange

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

Resultatlønskontrakt for rektor Mogens Hansen Rungsted Gymnasium 2011

Resultatlønskontrakt for rektor Mogens Hansen Rungsted Gymnasium 2011 Resultatlønskontrakt for rektor Mogens Hansen Rungsted Gymnasium 2011 Indstilling I henhold til Undervisningsministeriets brev af 10. juni 2010 (bilag 3.3.1) bemyndiges bestyrelsen til at indgå en resultatlønskontrakt

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Evalueringspraksis på Langkaer Gymnasium

Evalueringspraksis på Langkaer Gymnasium Evalueringspraksis på Langkaer Gymnasium Det er målet for denne evalueringsplan at beskrive Langkaer Gymnasiums evalueringspraksis. På Langkaer Gymnasium tænker vi evaluering i et udviklingsperspektiv,

Læs mere

læsning indskoling trivsel og undervisningsmiljø sund mad/skole

læsning indskoling trivsel og undervisningsmiljø sund mad/skole Al-Hilal skolen Evaluering Ifølge Friskolelovens krav til evaluering i de frie skoler skal skolen regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde en plan for opfølgning

Læs mere

Politik for folkeskolen. Blåvandshuk Kommune

Politik for folkeskolen. Blåvandshuk Kommune Politik for folkeskolen Blåvandshuk Kommune Januar 2001 Blåvandshuk Kommune: Politik for folkeskoleområdet 2001 2002 1. Generelle principper og målsætninger: Folkeskolen i Blåvandshuk Kommune skal indrettes

Læs mere

Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN

Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN Resultatkontrakt 2010-11 for RASMUS RASK-SKOLEN Odense Kommune - Forvaltning dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Rasmus Rask-skolen er indgået mellem Jørgen Schaldemose

Læs mere

Opfølgningsplan. [hhx]

Opfølgningsplan. [hhx] Opfølgningsplan [hhx] [ På Handelsgymnasiet i Ballerup, ligger elevernes frafald på hhx, et år efter de har påbegyndt deres uddannelse, blandt de højeste 10 pct. på landsplan målt som et gennemsnit i perioden

Læs mere

Trivselspolitik. Kjellerup Skole

Trivselspolitik. Kjellerup Skole Trivselspolitik Kjellerup Skole Trivselspolitik på Kjellerup Skole Ved skoleårets start 2006 var der udarbejdet et hæfte, som var blevet til på baggrund af drøftelser i elevråd, pædagogisk råd og skolebestyrelse.

Læs mere

Kvalitetssikring på Thy-Mors HF & VUC

Kvalitetssikring på Thy-Mors HF & VUC Kvalitetssikring på Thy-Mors HF & VUC Grundlag Det formelle, lovmæssige grundlag for skolens kvalitetssikringssystem findes her: 1) Bekendtgørelse om kvalitetsudvikling og resultatvurdering inden for de

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Furesø Kommune 2009 RAPPORT Indhold 1. Indledning 3 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 6 Elevernes faglige niveau 6 Kreativitet,

Læs mere

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Om evalueringsstrategien Evalueringsstrategien skal understøtte skolens arbejde med at opnå de retningsgivende mål jf. gældende love og bekendtgørelser samt

Læs mere

Evaluering på Mulernes Legatskole

Evaluering på Mulernes Legatskole Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Indhold 1. Indledning 2 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 5 Elevernes faglige niveau 5 Kreativitet, innovation,

Læs mere

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Om evalueringsstrategien Evalueringsstrategien udmøntes i en evalueringsplan som omfatter en evaluering af studieplanen, herunder planlægning og gennemførelse

Læs mere

EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF

EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF Skolen skal sikre kvalitet i undervisningen på et overordnet niveau, hvilket er beskrevet i Bekendtgørelse om kvalitetssikring og resultatudvikling med dennes

Læs mere

Evaluering af skolens samlede undervisning samt opfølgningsplan 2014/2015

Evaluering af skolens samlede undervisning samt opfølgningsplan 2014/2015 Evaluering af skolens samlede undervisning samt opfølgningsplan 2014/2015 Hvert år opstilles en evalueringsform og metode, hvor et særligt område på Stubbekøbing efterskole evalueres. I 14/15 evaluerede

Læs mere

Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring

Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring Side 1 af 8 Sammenlignelig brugerinformation Kjellerup Skole Profil og undervisning Pædagogiske principper Skolens målsætning Kjellerup Skole - På vej... På Kjellerup Skole anerkender vi, at tryghed for

Læs mere

Frederiksborg Gymnasium & HF

Frederiksborg Gymnasium & HF Bilag D Strategiplan 2015-17 Frederiksborg Gymnasium & HF Behandlet på bestyrelsesmødet den 2/6 2015 Uddrag til brug på PR-møde d. 9/9 2015, (konfirmeret af bestyrelsen d. 29/9 2015) Grundsynspunkt En

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler

Læs mere

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af

Læs mere

Ingrid Jespersens Gymnasieskole Fokuspunkter skoleåret 2016/17

Ingrid Jespersens Gymnasieskole Fokuspunkter skoleåret 2016/17 Ingrid Jespersens Gymnasieskole Fokuspunkter skoleåret 2016/17 Fokuspunkter: Fælles for grundskole og gymnasium 1) Helhedsskolen Målet er fortsat at manifestere IJG som en helhedsskole og en økonomisk

Læs mere

Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord

Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord Formålet med kvalitetssystemet er at undersøge, hvorledes skolens interessenter på og udenfor skolen har det med skolen. Kvalitetsvurderinger skal

Læs mere

Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding

Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Gribskov Gymnasium 1-3i 2012-14 Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Studieretninger i fokus Musik-engelsk

Læs mere

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning?

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning? GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Brædstrup Skole Udarbejdet (dato): September 2009 Hvad forstår vi ved trivsel? I skolens værdigrundlag står: Trivsel og tryghed er vigtige faktorer i forhold til elevernes

Læs mere

Læringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen

Læringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen Læringsmiljøer i folkeskolen resultater og redskaber fra evalueringen Kort om evalueringen L Æ R I N G S S Y N E T D E F Y S I S K E R A M M E R E V A L U E R I N G S K U LT U R E N U N D E R V I S N I

Læs mere

Evaluering kort og godt

Evaluering kort og godt Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement

Læs mere

UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2015/2016

UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2015/2016 UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2015/2016 Gitte Jørgensen Indhold: Krav til evaluering Rammer for evaluering Evalueringsplan Opfølgningsplan Evaluering af danskundervisningen Konklusion Krav

Læs mere

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet. Overleveringsmøde Vi oplever at elever, der har været på Plan T, kan have svært ved at vende hjem og bl.a. holde fast i gode læringsvaner, fortsætte arbejdet med nye læsestrategier, implementere it-redskaber

Læs mere

HVOR GOD ER VORES SKOLE?

HVOR GOD ER VORES SKOLE? Hvor god er vores skole evalueringsmodel for Fredensborg Kommune april 2009 s. 1/8 HVOR GOD ER VORES SKOLE? 1 Vores skole opfylder kriteriet til fulde 2 Vores skole opfylder kriteriet i høj grad 3 Vores

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

MIO-møde tirsdag

MIO-møde tirsdag MIO-møde tirsdag 19.1.2016 Kvalitet / Tilsyn Projekter Internationalisering 18-02-2016 Finn Arvid Olsson Stabschef 1 Kvalitetstilsyn og Ministeriet Hjemmel i Love og bekendtgørelser Hjemmel i regeringsgrundlaget

Læs mere

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER August 2014 Børn og Unge 1 Lovgrundlaget SFO erne arbejder ud fra folkeskolelovens formålsparagraf, der gælder for folkeskolens samlede

Læs mere

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Gældende fra den September 2012 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe og vedligeholde et miljø, hvor eleverne kan udvikle sig, og som er præget

Læs mere

Hundige Lille Skole Evaluering af skolens samlede undervisning 2016

Hundige Lille Skole Evaluering af skolens samlede undervisning 2016 1 Hundige Lille Skole Evaluering af skolens samlede undervisning 2016 1. Lovgivning Lovgivning omkring evaluering på de Frie Grundskoler findes i Friskolelovens 1b, der siger følgende: 1b stk. 1 Skolen

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Skolepolitik KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ. Forvaltning for Børn, Familie og Skole

Skolepolitik KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ. Forvaltning for Børn, Familie og Skole Skolepolitik KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ Forvaltning for Børn, Familie og Skole Skolepolitik Fælles om folkeskolen sammen skaber vi fremtiden I vores folkeskoler former vi vores elevers fremtid og dermed

Læs mere

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10 Skolepolitik for Aabenraa Kommune 2009 Side 1 af 10 Skolepolitik i Aabenraa Kommune Indledning Børne- og Undervisningsudvalget gennemførte i perioden november 2007 februar 2008 en række dialogmøder med

Læs mere

UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2014/2015

UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2014/2015 UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2014/2015 Gitte Jørgensen Indhold: Krav til evaluering Rammer for evaluering Evalueringsplan Opfølgningsplan Evaluering af danskundervisningen Konklusion Krav

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger både på data, som jeg

Læs mere

Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014

Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014 Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014 Kvalitetsplanen er udarbejdet foråret 2014. Den er resultatet af det kontinuerlige arbejde, der foregår på skolen med henblik på optimering og udvikling af væsentlige

Læs mere

Procesplan for Læsning som indsatsområde i Faaborg-Midtfyn Kommune Mål og Delmål

Procesplan for Læsning som indsatsområde i Faaborg-Midtfyn Kommune Mål og Delmål Procesplan for Læsning som indsatsområde i FaaborgMidtfyn Kommune Mål og Delmål Det overordnede mål for læsning som kommunal indsats på skoleområdet At alle børn og unge udvikler læsefærdigheder, der gør

Læs mere

Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk

Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk Personalepolitik for Center for frivilligt socialt arbejde 2009 Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk Indhold 1. Indledning og formål... 3 2. Centrets

Læs mere

Skolens evaluering af den samlede undervisning

Skolens evaluering af den samlede undervisning Vejledning: Skolens evaluering af den samlede undervisning Det fremgår af lov om friskoler og private grundskoler 1.b og 1.c., at en fri grundskole regelmæssigt skal gennemføre en evaluering af skolens

Læs mere

Skolens mål og rammer

Skolens mål og rammer Evalueringsplan Formål: 1. Formålet med evaluering af undervisningen og den enkelte elev er at sikre det bedst mulige faglige udbytte. Evalueringen skal danne grundlag for justering af undervisnings- og

Læs mere

1. Synlig læring og læringsledelse

1. Synlig læring og læringsledelse På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,

Læs mere

KVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING

KVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING KVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING INDHOLD Kvalitetsudvikling og resultatvurdering... 1 Værdigrundlag og strategi for selvevaluering... 1 Kvalitetsudvikling og kompetenceudvikling... 2 Evalueringsområder...

Læs mere