Utilsigtede konsekvenser af taxameterstyringen på ungdomsuddannelserne. Problemer og mulige løsninger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Utilsigtede konsekvenser af taxameterstyringen på ungdomsuddannelserne. Problemer og mulige løsninger"

Transkript

1 Utilsigtede konsekvenser af taxameterstyringen på ungdomsuddannelserne Problemer og mulige løsninger Tænketanken Cevea, oktober 2013

2 Effekterne af taxameterstyring på ungdomsuddannelserne Tænketanken Cevea, oktober 2013

3 Indholdsfortegnelse Effekterne af taxameterstyring på ungdomsuddannelserne... 4 Indledning... 5 Baggrund... 6 Metode... 7 Taxameterstyring i en teoretisk kontekst Taxametersystemet fører til målforskydning fra kvalitet til kvantitet Udbuddet af gymnasiale studieretninger er ikke outputorienteret Samarbejdet på tværs af uddannelsesinstitutioner begrænses Økonomi sættes over uddannelseskvaliteten på flere niveauer Taxametersystemet tager ikke højde for sociale udfordringer Taxameterreformen fører til øget polarisering af elever fra uddannelsesfremmede hjem Elever der har valgt forkert fastholdes længere tid Anbefalinger til forbedring af taxameterstyringen på ungdomsuddannelserne Fra tælledage til glidende optælling Indførelse af et overflytningstaxameter Afskaffelse af færdiggørelsestaxameteret Holdtaxameter som supplement til elevtaxametre Socialfaktor i udbetaling af taxametertilskud Binding på undervisningstaxameteret Tværgående samarbejde indenfor geografiske områder Appendiks Fra tælledage til glidende optælling Holdtaxameter som supplement til elevtaxametre Indførelse af socialfaktor i udbetaling af taxametertilskud Indførelse af binding på undervisningsmidler Litteraturliste

4 Effekterne af taxameterstyring på ungdomsuddannelserne

5 Indledning Ressourcerne til de danske ungdomsuddannelser bliver fordelt via et taxametersystem, som først blev indført på erhvervsuddannelserne i 1991 og siden er blevet bredt ud til resten af ungdomsuddannelserne, senest de gymnasiale uddannelser i Trods systemets udbredelse inden for den danske ungdomsuddannelsessektor foreligger der ingen præcis dokumentation, der entydigt afdækker de samlede effekter af taxameterstyringen. Denne rapport identificerer en stribe uhensigtsmæssige virkninger, der er opstået som konsekvens af den nuværende taxameterstyring, og som strider imod den oprindelige hensigt med systemet. Udfordringerne for erhvervsuddannelserne og de almengymnasiale uddannelser er forskelligartede, men der er dog, når det gælder taxameterstyring, en række fællestræk, som vil være omdrejningspunktet for denne rapport. Formålet med rapporten er at belyse nogle af de uhensigtsmæssigheder, der i dag findes i ressourcefordelingen til ungdomsuddannelserne, som i højere eller lavere grad relaterer sig til den nuværende taxameterstyring, samt at præsentere tilsvarende løsningsforslag, som kan imødekomme disse udfordringer. Taxametersystemet udgør imidlertid kun en del af styringsparadigmet for ungdomsuddannelserne, som i alt har tre ben. Udover taxametersystemet reguleres ungdomsuddannelserne af: 1) Lovgivning, bekendtgørelser og, specifikt for erhvervsuddannelserne, partsstyringen. 2) Institutionernes selveje. Selvom taxametersystemet altså ikke er det eneste styringsredskab for ungdomsuddannelserne, vil denne rapport forsøge alene at behandle og analysere taxametersystemets indflydelse på uddannelserne. At underkaste taxametersystemet en selvstændig analyse uden samtidig at komme til at inddrage de øvrige styringsredskaber er vanskeligt, hvis ikke umuligt, idet de forskellige styringssystemer har en lang række overlappende og gensidigt påvirkende mekanismer. Mange af rapportens konklusioner vil derfor ikke være endegyldige kausale sammenhænge mellem taxameteret og afledte effekter. Ikke desto mindre vil rapporten påvise en række tendenser, der peger på en mulig sammenhæng mellem taxameteret og uhensigtsmæssige afledte effekter. For taxametersystemet er ikke blot en simpel fordeling af økonomiske midler, men et udtryk for stærk incitamentsstyring, som det er relevant at kende de præcise effekter af. I analysearbejdet er der derfor fokus på de uhensigtsmæssige dele af taxameterstyringen, idet fordelene ved systemet i høj grad er belyst. Fordelene kan kort opsummeres: Stor gennemsigtighed i tildelingen af økonomiske midler, lave omkostninger til administration af fordelingssystemet og klare incitamenter til at få flere igennem uddannelse (se metodeafsnit for uddybning). Rapportens første del afdækker fem utilsigtede effekter af taxameterstyringen. Undersøgelsesdesignet og udvælgelsen af de enkelte områder er sket i tæt dialog med aktører og interessenter i ungdomsuddannelsessektoren med inspiration fra litteratur på området (se bl.a. Taxametersystemet i en teoretisk kontekst samt litteraturlisten) og direkte på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse med i alt respondenter. Konklusionerne fordeler sig under nedenstående områder, som afdækkes ved gennemgang af en række forskellige datakilder (se metodeafsnittet): 5

6 1. Taxametersystemet fører til målforskydelse fra kvalitet til kvantitet - Udbuddet af gymnasiale studieretninger er ikke outputorienteret - Samarbejdet på tværs af uddannelsesinstitutioner begrænses - Økonomi sættes over uddannelseskvaliteten på flere niveauer 2. Taxametersystemet er ikke omkostningsnært systemet er blindt for sociale udfordringer 3. Taxameterreformen fører til øget polarisering af elever fra uddannelsesfremmede hjem 4. Elever, der har valgt forkert, fastholdes længere tid 5. Stigende udgifter til markedsføring Med udgangspunkt i konklusionerne, skitseret i første del af rapporten, vil anden del af rapporten præsentere en række løsningsforslag, der kan virke som inspiration til det forestående politiske arbejde med en taxameterreform. En sådan analyse er særlig relevant, fordi den nuværende regering har bebudet en større gennemgang af ungdomsuddannelserne i regeringsgrundlaget. Regeringen vil øge kvaliteten på ungdomsuddannelserne ved at Taxametersystemet bl.a. skal tage højde for uddannelsesstedernes forskellige geografiske og sociale udfordringer. (Regeringsgrundlaget, 2011: 19). Baggrund De umiddelbare fordele ved det nuværende ressourcefordelingssystem og taxameterstyring, både generelt og specifikt for ungdomsuddannelserne, ligger, som beskrevet, lige for. Det var netop også hovedårsagen til, at taxametersystemet blev indført i 1991 på landets erhvervsskoler. Efterfølgende blev seminarierne taxameterfinansieret i 1994 og de gymnasiale uddannelser blev i 2007 sammen med voksenuddannelserne også finansieret gennem taxameterstyring. Tidligere blev tilskuddene fordelt på baggrund af mere eller mindre uigennemsigtige ansøgningsprocedurer, hvor baggrunden for beslutningerne om ressourcefordelingen fremstod uklare for institutionerne. Med andre ord var der på daværende tidspunkt behov for et system, som kunne levere gennemsigtighed og lave omkostninger ved administration af udbetalingerne. Taxameteret blev derfor implementeret for at løse det problem, samt for at sikre en klar mål- og resultatstyring. I de efterfølgende evalueringer af taxametersystemet er det da også konkluderet, at systemet på en række områder lever op til den grundlæggende hensigt med reformen. Tidligere undervisningsminister Bertel Haarder har udtalt: Konklusionen er, at det nuværende system grundlæggende fungerer godt i forhold til at fremme vores mål - både de politiske og de administrativt fastsatte. (Politiken, 2005). Desuden er der særligt lagt vægt på, at man med taxametersystemet har fundet en selvregulerende mekanisme, som flytter midler fra uddannelser med aktivitetsfald og hen til vækstuddannelser. Netop den effekt er særdeles afgørende i et stadigt mere komplekst uddannelsessystem, hvor aktivitetsniveauerne konstant ændrer sig. De aktivitetsafhængige taxametre er på alle områder suppleret med ikke-aktivitetsafhængige tilskud, såsom grundtilskud, formålsbestemte og øremærkede tilskud. Disse tilskud bidrager bl.a. til at udjævne tilskudsvirkningen i forbindelse med aktivitetsudsving, hvilket er af stor betydning for de mindre institutioner. Ikke-aktivitetsafhængige tilskud er dermed en forudsætning for et relativt simpelt taxametersystem. Siden introduktionen af systemet i 1990 erne er der sket en række afvigelser fra den oprindelige tredeling af grundtaksterne: 6

7 - taxametertilskud til undervisning - taxametertilskud til administrations- og fællesudgifter - taxametertilskud til bygningsvedligeholdelse og -investeringer Det betyder, at taxametersystemet i dag ikke er helt så simpelt, som det oprindeligt var tiltænkt, selvom det uanfægtet har været en forbedring i forhold til udgangspunktet. Samlet set udgør taxametertilskud omkring 80 pct. af indtægtsgrundlaget for selvejende ungdomsuddannelser under Undervisningsministeriet. Foruden taxametertilskuddet kan institutionerne have indtægter fra indtægtsdækket virksomhed, deltagerbetaling samt betaling for aktiverede, men langt den største del af institutionernes indtægter udgøres af elevafhængige taxametre. For eksempel udløser en STX-elev i kr. pr. år, mens en murerelev udløser et tilskud på kr. pr. år. Dertil kommer en færdiggørelsestakst, som udløses, når eleven dimitterer fra den pågældende uddannelse. For gymnasieeleven og murereleven er det hhv kr. inkl. moms og inkl. moms. Altså må et stort elevoptag samt høj fastholdelsesgrad anses for at være det styrende incitament for de berørte institutioner. Metode Som nævnt er ungdomsuddannelsesområdet styringsmæssigt et kompliceret område, hvorfor entydige årsagssammenhænge er svære at påvise. Ofte vil generelle samfundsudviklinger og andre tiltag på området have indflydelse på de faktorer, vi er interesserede i, og en alt andet lige - antagelse er derfor problematisk. Dertil kommer, at taxameterstyringen er blevet implementeret med stor tidsforskydning uddannelserne imellem. Det betyder, at det er meget svært at komme med konklusioner, som kan underbygges med entydigt empirisk materiale, særligt for erhvervsskoleområdet, der som det første fik taxameter for over 20 år siden. Det skyldes enten, at data ikke foreligger eller at der med tiden er opstået ændringer, der gør det svært at isolere taxameterstyring. Derfor må der tages forbehold for, at en række af rapportens konklusioner kan være influeret af andre forhold end dem, der rent kan tilskrives ressourcefordelingen og taxameterstyringen. Rapporten vil derfor løbende inddrage og vurdere hvilke øvrige mekanismer, der kan være på spil. For at imødegå de anførte metodiske udfordringer, har vi i udfærdigelsen af rapporten valgt at anvende et såkaldt mixed methods -design, hvor forskellige datakilder komplementerer hinanden. En sådan metodisk triangulering sikrer, at der opnås højst mulig validitet i analysens konklusioner. Flest mulige kilder vil belyse de samme udfordringer. Rapporten påpeger nogle generelle tendenser, men konklusionerne er behæftet med visse usikkerheder, som løbende vil blive blotlagt og fremhævet. Rapporten vil på enkelte områder udelukkende tage udgangspunkt i delsektoren grundet manglende data. Det vil f.eks. være de almene gymnasier, eftersom før- og efter-analyser ikke har været mulige på erhvervsuddannelsesområdet. Overordnet tager analysen udgangspunkt i fem forskellige datakilder: - En desk research af tidligere undersøgelser på området, publikationer fra Undervisningsministeriet, forskning samt erfaringer fra udlandet (se litteraturlisten). Desk researchen er blandt andet brugt i etableringen af den teoretiske kontekst for 7

8 taxameterstyring, som anvendes generelt indenfor den offentlige sektor. - Analyse af relevante nøgletal fra Undervisningsministeriets Databank, Danmarks Statistik og Regnskabsportalen. Der er i den forbindelse foretaget en særkørsel hos Danmarks Statistik, hvor Elevregistret, Uddannelsesregister med højeste fuldførte uddannelse, database med karakterer samt Befolkningsstatistikken er anvendt til at danne et omfattende datasæt, der dækker perioden 1987 til En surveyundersøgelse blandt uddannelsesledere på landets ungdomsuddannelser. Undersøgelsen bygger på en rundspørge til landets uddannelsesledere foretaget i december I alt har 391 uddannelsesledere deltaget, ud af samlet set omkring 750 uddannelsesledere, hvilket svarer til en svarprocent på 52,2 pct. Kontaktoplysningerne er indsamlet via institutionernes hjemmesider. Følgende ledertitler er medtaget i undersøgelsen: Rektor, direktør, uddannelsesleder og pædagogisk leder. Undersøgelen er gennemført af Cevea. - En surveyundersøgelse blandt lærere på landets ungdomsuddannelser. I alt har 439 deltaget ud af samlet set 2000 adspurgte, hvilket svarer til en svarprocent på 22 pct. Undersøgelsen bygger på en rundspørge til lærere på handelsskoler, gymnasier og erhvervsskoler. Kontaktoplysningerne blev indhentet via de respektive brancheorganisationer. Grundet den lave svarprocent samt indsamlingsmetoden, der kan være være biased, må disse resultater behæftes med en vis usikkerhed. Derfor suppleres lærersurveyen med nedenstående kvalitative interviews. Derudover er der ingen af nedenstående konklusioner, som alene baserer sig på svarene i surveyen. Disse indgår kun som supplement til øvrige datakilder. - Kvalitative interviews med studievejledere, lærere og rektorer/direktører fra hver ungdomsuddannelse. De kvalitative interviews undersøger de utilsigtede konsekvenser i undervisnings- og vejledningssammenhæng. Særligt anvendes de kvalitative interviews til at belyse praksisser i forbindelse med vejledning, frafald, fravær og optagelse på ungdomsuddannelser. Der er foretaget to interviews med uddannelsesledere og seks interviews med lærere som samtidig fungerer som uddannelsesvejledere. 8

9 Taxameterstyring i en teoretisk kontekst Taxameterstyring er et udbredt og anerkendt styringsredskab for den offentlige sektor. Taxametersystemet knytter aktivitet og bevilling, og belønner dermed institutionen for dens evne til at levere på fastsatte outputparametre. Samlet opsummeres fordelene ved taxameterstyring typisk som i faktaboks 1. Faktaboks 1. Fordele ved taxameterstyringen Efterspørgselsstyring - Pengene følger brugerne og skaber incitamenter til brugervenlig adfærd. Stigende uddannelsesaktivitet er dermed sikret finansiering. - Fleksibel i forhold til institutionsstruktur (sammenlægninger og opsplitninger). Produktivitetsstyring - Ingen utilsigtede standardforbedringer eller -forværringer som følge af demografi og ændringer i søgemønstre. - Politisk fastsatte takster på Finansloven - Takstfastsættelsen er uafhængig af de enkelte institutioners udgiftsdispositioner. - Begrænsede pressionsmuligheder fra interessenter (institutioner, organisationer, lokale/regionale kræfter). - Ingen forhandlinger eller administrative omfordelinger. - Gennemsigtighed på tværs af uddannelser og uddannelsesområder. Aktivitetsafhængighed og tælleprincipper - Budgetsikkerhed når aktiviteten er stabil, både centralt og decentralt. - Tidsforskydning i tilskudsgrundlaget øger budgetsikkerheden. - Tælleprincipper er resultatorienterede. - Aktivitetsafhængigheden kan reduceres f.eks. via grundtilskud, forsøgs- og udviklingsmidler mv. Taxametersystemet er et af mange instrumenter, der hører ind under paraplybetegnelsen performance measurement (de Bruijn, 2007: 14), i andre sammenhænge kendt som outputstyring, performanceindikatorer, produktstyring osv. (Smith, 1995: 278). Idéen bag performance measurement er simpel: En offentlig institution foreskrives en bestemt målsætning. Kvantitative indikatorer knyttes til denne målsætning, og målopfyldelsen belønnes (Smith, 1995: 278). I denne sammenhæng er målsætningen fastholdelse af elever og høje gennemførselsprocenter. Forskning har vist, at offentlige institutioners performance på de målbare parametre forbedres, men det viser sig også, at et strengt fokus på det, der belønnes (gennemførsel og ansøgertal) kan medføre, at øvrige centrale opgaver (f.eks. kvalitet) negligeres eller modarbejdes. Selvom taxameterstyring ofte retter sig mod ressourceallokering, hvor andre foranstaltninger sikrer kvaliteten, peger eksisterende litteratur på, at den finansielle styringsmodel har indvirkning på andre områder end ressourceallokering (de Bruijn, 2007: 40). I dag udgør de aktivitetsbestemte tilskud mere end 80 pct. af det statslige tilskud. Det betyder helt konkret, at en institution f.eks. mister flere hundrede tusinde kr., hvis en elev falder fra før første tælledag (Finansministeriet, 2013). Incitamentet til at fastholde elever er derfor så stort, at der i overensstemmelse med 9

10 eksisterende teori er risiko for, at kvaliteten sænkes. Denne teoretiske pointe udformer sig i en lang række specifikke målforskydninger, som kan findes i mange forskellige sektorer, hvor taxameterstyring er indført. Denne teori har derfor været inspirationen for mange af de effekter rapporten undersøger, som grundlæggende knytter sig til begrebet pervers læring (de Bruijn, 2007). Hovedargumentet er, at performance measurement (taxameterstyring) fører til utilsigtede konsekvenser, fordi måleinstrumentet kun måler én ting. Det er sjældent et problem i den private sektor, fordi det ultimative mål er profit. Men offentlige institutioner har flere forskellige mål, som gør brugen af specifikke performanceindikatorer problematisk. På ungdomsuddannelserne belønnes gennemførselsprocenten samt antallet af elever ved tælledage, men det betyder, at en række andre mål ikke afspejles i performanceindikatoren eksempelvis kvalitet i grundforløb, almen dannelse, karaktergennemsnit, udbud af bestemte studieretninger osv. Det forventes, at budgetmaksimerende ungdomsuddannelserne vil nedprioritere de opgaver, som ikke belønnes (Smith, 1995: 280). Med mindre outputindikatoren repræsenterer principalens (ministeriet) mål en til en, vil agenten (ungdomsuddannelserne) derfor agere på en måde, der giver sig udslag i en række utilsigtede konsekvenser. Problemet er ifølge teorien, at principalen vil have svært ved at opfange, hvornår agenten agerer utilsigtet. Årsagen er, at utilsigtet adfærd resulterer i, at ungdomsuddannelserne udadtil klarer sig bedre. Når ungdomsuddannelserne maksimerer ansøgertal og gennemførselsfrekvens, vil principalen belønne adfærden, fordi indikatoren vil vise, at agenten klarer sig bedre uanset om ungdomsuddannelserne maksimerer gennemførselsfrekvensen på bekostning af andre opgaver. Principalen modtager derfor ikke negativ feedback, som ellers kunne give information om, hvor incitamentstrukturen ikke fungerer (Smith, 1995: 279f). Det kan opsummeres i nedenstående figur: Institutionen tilskyndes til at følge performance indikatoren Indikatoren viser, atinstitutionenopfylde r performance indikatoren Institutionen maksimerer output med utilsigtet adfærd På baggrund af denne teoretiske antagelse er der en række konkrete afledte effekter. Indførelsen af taxametersystemer har opsummerende vist sig at medføre: 10

11 1) Målfiksering opstår, når institutionen retter fokus mod parametre, som maksimerer budgettet, mens andre målsætninger nedprioriteres (Smith, 1995: 290). Ungdomsuddannelserne belønnes ved at maksimere antallet af elever ved tælledage (undervisningstaxameter, fællesudgiftstaxameter) og øge gennemførelsesprocenten (færdiggørelsestaxameter). Derfor er det relevant at kigge på gymnasiernes fastholdelsesindsats over for frafaldstruede elever som et udtryk for målfiksering. 2) Tunnel vision optræder, når institutionen fokuserer på kvantitative frem for kvalitative mål i dens kerneydelse (Smith, 1995: 284). Ungdomsuddannelsernes kerneydelse er undervisning. Vi undersøger derfor, om ungdomsuddannelser opprioriterer undervisning, som understøtter gennemførsel på bekostning af andre kvalitetsmål. Tunnel vision minder om målfiksering, men adskiller sigved at ramme undervisningen, mens målfiksering rammer eleven, som fastholdes af økonomiske årsager. 3) Myopia opstår, når institutionen lægger vægt på kortsigtede praksisser, som øger budgettet, mens langsigtede mål nedprioriteres (Smith, 1995: 288). Myopia opstår, fordi taxameteret belønner gennemførsel og elevantal, men negligerer langsigtede samfundsmæssige mål om, at gymnasierne skal forberede elever til arbejdsmarkedet og videre studieforløb. I uddannelsessektoren argumenterer Fitz-Gibbon for, at myopia handler om, ( ) the suitability of various courses for subsequent study or employment( ) (Fitz-Gibbon, 1997: 89). Vi forstår derfor myopia som det forhold, at ungdomsuddannelserne sammensætter studieudbud på en måde, der øger søgetallet, men ikke tager højde for langsigtede målsætninger. 4) Cherrypicking opstår, når lokale agenter forfølger snævre egeninteresser på bekostning af sektorens mål som helhed (Smith, 1995: 287). I gymnasiesektoren findes eksempelvis målet om, at 95 % af en årgang skal have en ungdomsuddannelse, hvorfor gymnasierne skal uddanne en bred elevgruppe. Den utilsigtede konsekvens opstår, idet nogle institutioner ikke optager tunge elever, som i stedet koncentreres på institutioner, som ikke har mulighed for at håndplukke elever (de Bruijn, 2007: 20). Problemstillingen anvendes i denne rapport mere bredt, idet vi også her undersøger, hvordan koncentrationen af ressourcesvage elever, målt på forskellige socioøkonomiske parametre, er på ungdomsuddannelserne. De teoretiske konklusioner er væsentlige, fordi meget af den nævnte litteratur viser, at high-powered belønningsstrukturer såsom taxameteret har flere utilsigtede konsekvenser, som ofte ikke får opmærksomhed (fx Smith, 1995; Fitz-Gibbon, 1997; de Bruijn, 2007; Leeuw& van Thiel, 2002; Burgess og Ratto, 2003). Indførelsen af taxametersystemet har altså nogle velkendte utilsigtede konsekvenser (Smith, 1995)/pervertede effekter (de Bruijn, 2007)/uhensigtsmæssige eftervirkninger (Leeuw og van Thiel, 2002), der går igen på institutioner på tværs af den offentlige sektor. Det er disse empiriske mønstre og mikroøkonomiske antagelser, der bl.a. er inspirationen til denne rapports tilblivelse. 11

12 1. Taxametersystemet fører til målforskydning fra kvalitet til kvantitet Det følgende afsnit undersøger målforskydning i forbindelse med fastlæggelse af studieudbud. Mere konkret undersøger afsnittet om der er i tilrettelæggelsen af studieudbuddet vægtes andet end faglige hensyn, om uddannelsernes interne samarbejde påvirkes af taxameteret og hvordan uddannelsernes generelle prioriteringer påvirkes af taxameteret. Afsnittet undersøger med andre ord, hvordan taxametersystemet påvirker forholdet mellem kvalitet og kvantitet inden for de nævnte områder. Analysen viser overordnet: 1. Studieudbuddet tilrettelægges ikke alene efter faglige og outputrelaterede hensyn, men også for at tiltrække elever. 2. Taxameteret har en hæmmende effekt på samarbejdet mellem institutionerne. 3. Taxameteret gør, at økonomi prioriteres over uddannelseskvalitet. Blandt de nuværende delelementer i taxameterstyringen er det kun færdiggørelsestaxameteret, som kan kaldes et kvalitetsparameter. Forstået på den måde, at det først udløses, når institutionen har levet op til den kvalitative forpligtelse: at sikre elevens gennemførsel. Kvalitetssikringen sker dermed af andre veje. Et par eksempler herpå er den kontrol der foretages af Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, overvægten af eksterne medlemmer i institutionsbestyrelserne, ekstern censur, partsstyring på erhvervsskolerne mv. Det centrale spørgsmål er, om opdelingen af ressourceallokeringen udgør et problem for kvaliteten på ungdomsuddannelserne, som en del litteratur peger på, jf. teoriafsnittet. Sagt med andre ord; om fokus på de parametre, taxameteret belønner, har implikationer for andre forhold. Dertil er det interessant om de nuværende kvalitetsforanstaltninger kan holde eventuelt negative kvalitetsvirkninger fra taxametersystemet i skak. Man kunne konkret forestille sig, at det manglende incitament til at sikre høj kvalitet er en indbygget fejl i taxametersystemet. Det er i hvert fald konklusionen af den største analyse af taxametersystemets effekter på de videregående uddannelser, som Damvad gennemførte for Uddannelsestænketanken DEA i Rapporten sammenfatter følgende om taxametersystemets påvirkning af kvaliteten på de videregående uddannelser: Det er uomgængeligt, at det nuværende taxametersystem har en række styringsmæssige fordele. Men systemet er samtidig udfordret af, at der både er en betydelig udfordring i forhold til gennemskueligheden på tværs af de videregående uddannelser og ikke mindst, at systemet ikke indeholder tilstrækkelige incitamenter til at fremme uddannelseskvaliteten. (Damvad, 2011) Eftersom taxametersystemet på hhv. de videregående uddannelser og ungdomsuddannelserne har en række fællestræk, er det sandsynligt, at konklusionen i et vist omfang kan overføres til ungdomsuddannelserne. Det tyder nedenstående resultater af bl.a. de gennemførte surveys også på. Der må dog tages det forbehold, at der er meget stor forskel i kvalitetssikringen på ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser. Kvaliteten på f.eks. universiteterne defineres og sikres af dem selv, mens erhvervsskolernes faglige standarder fastlægges af arbejdsmarkedets parter og på de gymnasiale uddannelses defineres kvalitetskravene af Undervisningsministeriet og Folketinget. Det giver selvsagt vidt forskellige udgangspunkter og dermed også forskellige muligheder for at agere ud fra de rationelle incitamenter, som blandt andet defineres af de gældende taxametre. 12

13 Alligevel er der altså en klar tendens til, at institutionerne reagerer rationelt på de incitamenter, de bydes. Dermed opleves der konkret et styrket fokus på at optage, fastholde og færdiguddanne flere unge end på at sikre en høj kvalitet i uddannelsen. Denne afledte effekt beskriver Lotte Bøgh Andersen og Søren Serritzlew i en analyse fra Rapporten omhandler kvaliteten under taxameterstyring og konkluderer, at der ikke ligger noget incitament i systemet til at hæve det faglige niveau, men at der er et klart incitament til at tiltrække flere brugere. Som nævnt er der en række forhold, som underbygger, at taxametersystemet faktisk fører til en målforskydning på ungdomsuddannelserne. De vil blive gennemgået herunder igennem en række surveys. Den potentielle målforskydning, som vil kunne henføres taxameterstyringen, vil dermed blive testet på baggrund af omfattende spørgsmål, der både vil spørge til de positive og negative sider af taxametrets påvirkning i forhold til potentiel målforskydning. 1.1 Udbuddet af gymnasiale studieretninger er ikke outputorienteret Gennem de seneste år har der været en voldsom stigning i antallet af elever, der efter endt gymnasieuddannelse har haft behov for at supplere deres uddannelse med Gymnasiesuppleringskurser (GSK). I december 2011 undersøgte Rambøll årsagerne til denne stigning for Undervisningsministeriet. En af årsagerne var blandt andet:..at GSK-ansøgerne i deres valg af studieretning (stx, hhx og htx) og valgfag ofte foretager beslutninger, der ikke matcher deres videregående uddannelse, hvorfor de efterfølgende må supplere. Som bekendt bestemmer gymnasierne efter Gymnasiereformen i 2007 selv hvilke studieretninger, de ønsker at udbyde. Jf. rapporten fra Rambøll tyder noget på, at der er sket en stigning i udbuddet af linjer på gymnasierne, som reelt ikke er adgangsgivende til de videregående uddannelser. Det konkrete resultat af denne udvikling er, at mange elever må supplere deres uddannelse efter de har fået huen på hovedet. Spørger man lærerne ude på ungdomsuddannelserne, så tyder det på, at udbuddet af studieretninger blandt andet skyldes taxametersystemet. 13

14 Figur 1: Taxametersystemets indflydelse på udbuddet af uddannelsesretninger Taxametersystemet gør, at uddannelsesretninger (linjer, kurser, fag) i højere grad udbydes for at tiltrække elever end faglige hensyn Delvist uenig eller helt uenig 20 Hverken enig eller uenig 26 Pct. Helt enig eller delvist enige Kilde: Ceveas lærersurvey, december 2012 Den klare tendens i Figur 1 bekræftes af de kvalitative interviews. I interviewet svarer en vejleder fra et mindre søgt gymnasium på spørgsmål om, hvilke hensyn man gør sig om tilrettelægningen om studieudbuddet: Det er for at tiltrække elever. På et meget søgt gymnasium forklarer en lærer, at de ville have den samme tilbøjelighed, hvis de ikke havde mange ansøgere: Hvis ikke vi var så søgte, ville vi være nødt til at lave mildere linjer med samfundsfag, mediefag og psykologi. Det er dog svært entydigt at påvise at det er taxameteret, der er årsag til en uhensigtsmæssig omlægning af studieudbuddet. En stor forklaring må også tillægges konkurrencesituationen, institutionerne er underlagt, men som i dette tilfælde unægteligt hænger sammen med taxametersystemet. Dog kan man stadig konstatere, at der blandt lærere er enighed om, at et uhensigtsmæssigt udbud af studieretninger har en sammenhæng med taxametersystemet. 1.2 Samarbejdet på tværs af uddannelsesinstitutioner begrænses Det er en logisk teoretisk antagelse, at konkurrerende institutioner er tilbageholdende med at dele gode erfaringer, samarbejde om fagudbud og elevfordeling. Spørgsmålet er, om det forholder sig sådan i virkeligheden. Det er svært at måle specifikt på graden af erfaringsudveksling på tværs af institutioner. Derfor må man i høj grad basere konklusionerne på de tilbagemeldinger, som sektoren selv giver. I figur 2 ses lærernes svar på udsagnet Taxametersystemet bidrager til den faglige sparring med andre tilsvarende uddannelsesinstitutioner. 66 pct. er delvist eller helt uenige i, at taxametersystemet bidrager til den faglige sparring med andre tilsvarende institutioner. Det er ikke 14

15 nødvendigvis skidt, at så mange ikke mener, at det nuværende ressourcefordelingssystem ikke bidrager til sparring, da man kunne antage, at det er konkurrence og ikke sparring eller idéudveksling, der er formålet med det nuværende ressourcefordelingssystem. Men praktikerne på ungdomsuddannelser oplever altså ikke taxametersystemet, som noget der forbedrer sparringen med kolleger på øvrige institutioner. Figur 2: Taxametersystemets indflydelse på faglig sparring "Taxametersystemet bidrager til den faglige sparring med andre tilsvarende uddannelsesinstitutioner" 7% 27% Helt enig eller delvist enige Hverken enig eller uenig 66% Delvist uenig eller helt uenig Kilde: Ceveas lærersurvey, december 2012 Derimod bør man tage det mere alvorligt, når en relativ stor andel af lederne i ledersurveyen direkte angiver, at styringssystemet er hæmmende for erfaringsudveksling. Her er der altså spurgt direkte ind til hvilken effekt systemet har, og mere end 25 pct. angiver altså, at det hæmmer erfaringsudvekslingen. En oversigt over ledernes svar kan findes i figur 3. 15

16 Figur 3: Taxametersystemets indflydelse på faglig sparring "Taxametersystemet hæmmer den faglige sparring med andre tilsvarende uddannelsesinstitutioner" 53% 25% 22% Helt eller delvist enig hverken enig eller uenig helt eller delvist uenig Kilde: Ceveasledersurvey, december 2012 Både lærere og ledere påpeger altså at taxametersystemet har en påvirkning på den faglige sparing mellem institutionerne. 1.3 Økonomi sættes over uddannelseskvaliteten på flere niveauer Institutionernes kombineret med taxametersystemet kunne antages at påvirke institutionernes prioriteringer i den generelle drift. Flere af vores respondenter giver udtryk for, at institutionens overgang til taxameterstyring har betydet et øget fokus på institutionens økonomi fremfor kvaliteten i undervisning. Derfor vil vi undersøge, om man primært bruger tiden på at lave gode uddannelser eller om man i højere grad skeler til bundlinjen som det styrende parameter for arbejdet? Særligt det faglige personales vurderinger er i denne sammenhæng interessante, da det i sidste ende er her, undervisningen og kontakten med eleverne foregår. Så selvom det er en bærende præmis for taxametersystemet, at det ikke beskæftiger sig med kvalitet, så er det alligevel en væsentlig pointe at lærerne i den daglige undervisning oplever, at kvaliteten sættes til side til fordel for økonomien på institutionen. Spørges der åbent og bredt til, om taxametersystemet i sig selv er uhensigtsmæssigt for undervisningen, får man særdeles klare svar fra lærerne. Hele 85 pct. af lærerne erklærer sig meget enige eller delvist enige i, at taxametersystemet har nogle uhensigtsmæssige effekter på undervisningen. Opgørelsen ses i figur 4 herunder. 16

17 Figur 4. Taxametersystemet har uhensigtsmæssige effekter på undervisningen Taxametersystemet har nogle uhensigtsmæssige effekter på undervisningen 10% 6% Helt enig eller delvist enige Hverken enig eller uenig 84% Delvist uenig eller helt uenig Kilde: Ceveas lærersurvey, december 2012 Samme mønster ses i figur 5, hvor hele 84 pct. af de deltagende lærere svarer, at de er enten meget enige eller delvist enige i udsagnet om, at Taxametersystemet sætter økonomien over uddannelseskvalitet. Spørgsmålet er formuleret generelt, da det er lærernes opfattelse af fokusset, som har været interessant at belyse. Opdeler vi besvarelserne alt efter uddannelsestype, bliver resultatet ikke meget anderledes. 85 pct. af EUD-lærerne erklærer sig helt enige eller delvist enige, mens det gælder for 82 pct. af lærerne på de gymnasiale uddannelser. Figur 5. Taxametersystemet sætter økonomi over uddannelseskvalitet Taxametersystemnet sætter økonomien over uddannelseskvaliteten 10% 6% Helt enig eller delvist enige Hverken enig eller uenig 84% Delvist uenig eller helt uenig Kilde: Ceveas lærersurvey, december 2012 Fra de gennemførte lærerinterviews er der kommet en række udtalelser om, hvordan denne sammenhæng mere præcist ser ud. En lærer fra en EUD på Sjælland udtaler blandt andet: 17

18 Taxametersystemet gør, at læreren arbejder på akkord, det kan aldrig blive frugtbart. Eller som en HF-lærer fra Syddanmark udtrykker sig: Taxameterordningen har resulteret i et enormt stort fravær på skolerne, hvilket skaber svære betingelser for god undervisning. Spørger man lærere og ledere, er der altså en opfattelse af, at taxameteret påvirker tilrettelæggelsen af studieudbuddet og samarbejdet mellem institutionerne. Overordnet er der også blandt de adspurgte lærere en enighed om, at taxameteret har nogle afledte effekter på undervisningen og den generelle kvalitet. Selvom der spørges til lidt diffuse størrelser som kvalitet og undervisning, giver det alligevel et billede af, at lærerne, der leverer kerneydelsen på institutionerne, oplever uhensigtsmæssige effekter af taxameterstyringen. En udfordring for denne survey er, at der bliver spurgt om én bestemt effekt og derefter om, om det er taxameteret, der er årsagen. Problemstillingen er, at respondenterne ikke får mulighed for at tage stilling til alternative årsager, hvorfor man kan hævde, at man lægger svaret i munden på respondenten. Det kan derfor ikke udelukkes, at andre forhold kan være årsag til den opfattelse, respondenterne giver udtryk for. Ikke desto mindre er der kompenseret for denne metodiske problemstilling ved 1) at give respondenten mulighed for at kommentere på alternative forhold i spørgeskemaet og 2) anvende kvalitative interviews, hvor vi netop har spurgt ind til alternative forhold, der kunne påvirke de afledte effekter. 2. Taxametersystemet tager ikke højde for sociale udfordringer Først undersøger dette afsnit de sociale udfordringer på ungdomsuddannelserne og hvordan taxameteret ikke tager højde for forskellene på sociale udfordringer institutionerne imellem. Dernæst behandler afsnittet holdningen til det såkaldte sociale taxameter, som er et forsøg på at imødegå de udfordringer, der er ved at have en høj koncentration af ressourcekrævende elever på en institution. Dette har bl.a. regeringen har ytret ønske om at handle på, jf. Regeringsgrundlaget. Undersøgelsen viser overordnet: 1. Elevernes ressourcemæssige baggrund, forstået som afgangskarakterer fra folkeskolen samt forældrenes uddannelse, har stor betydning for frafald og faglighed 2. Taxameteret ikke tager højde for elevernes forskellige baggrunde I det nuværende taxametersystem udbetales uddannelsesmidlerne uden hensyntagen til elevernes ressourcemæssige baggrund. Sagt med andre ord udløses taxameteret på baggrund af antal elever, men ikke hvilke elever. Man kan forestille sig to forskellige årsager til, at dette kan være et problem. For det første fordi en mere udfordret elevmasse vil have en større tendens til frafald, hvilket er ensbetydende med fald i indtægter. For det andet fordi elever fra uddannelsesfremmede hjem er mere ressourcekrævende. Sidstnævnte er dokumenteret ganske omfattende, særligt på folkeskoleområdet, og vil derfor ikke være udgangspunktet for det følgende. Sammenholdes frafaldsprocenten på en uddannelsesinstitution med den gennemsnitlige længde af forældrenes højst fuldførte uddannelse, tyder noget da også på, at der er en entydig sammenhæng mellem elevgrundlag og præstation. Således viser figur 8 herunder, at der er en negativ eksponentiel sammenhæng mellem frafald på den enkelte institution og den gennemsnitlige længde af forældrenes uddannelse. 18

19 Figur 8. Sammenhæng mellem frafaldsprocent og længden af forældrenes uddannelse Frafaldsprocent 1 0, Gennemsnitlig længde af forældrenes længst fuldførte uddannelse Ekspon. (Frafaldsprocent) Kilde: Særkørsel hos Danmarks Statistik (Elevregistret, Uddannelsesregister med højeste fuldførte uddannelse, database med karakterer samt Befolkningsstatistik) Forklaring: Figuren viser institutionernes frafald sammenholdt med den gennemsnitlige længde af forældrenes uddannelse. At sammenhængen mellem længden af forældreuddannelsen og frafaldsprocenten er eksponentiel betyder, at hvis man fjerner et antal elever med højtuddannede forældre på institutioner, hvor der i forvejen er få med højtuddannede forældre, ville skolens frafaldsprocent stige meget. Fjerner man den samme mængde elever med højtuddannede forældre fra en institution med mange andre højtuddannede elever, ville frafaldsprocenten kun stige lidt. Der er således tale om en udvikling, hvor elever med akademikerbaggrund koncentreres på visse institutioner, mens elever fra ressourcesvage hjem koncentreres på andre. Konsekvenser er ikke blot, at frafaldet overføres institutionerne imellem, men at det totalt set fører til mere frafald. Det er derfor, udviklingen på gymnasieområdet siden 2007 er særdeles interessant og bekymrende, hvilket der vendes tilbage til nedenfor. Samme sammenhæng ses mellem afgangskarakterer fra folkeskolen og elevsammensætning. Figur 9 viser sammenhængen mellem den gennemsnitlige afgangskarakter fra folkeskolen i dansk, engelsk og matematik samt længden af forældres uddannelse. 19

20 Figur 9. Sammenhæng mellem afgangskarakterer fra folkeskolen og frafaldsprocent 100 Frafaldsprocent , Gennemsnitlig afgangskarakter fra folkeskolen i matematik, engelsk og dansk Kilde: Særkørsel hos Danmarks Statistik (Elevregistret, Uddannelsesregister med højeste fuldførte uddannelse, database med karakterer samt Befolkningsstatistik) Forklaring: Hver enkelt punkt repræsenterer et institutionsgennemsnit for afgangskarakterer fra folkeskolen i dansk, matematik og engelsk plottet med den gennemsnitlige længde af forældrenes højest fuldførte uddannelse. Ud fra figur 8 og 9 fremgår det altså helt tydeligt, at frafaldsprocenten bestemmes ud fra elevsammensætningen. Frafaldsprocenten er både for figur 8 og figur 9 anvendt som afhængig variabel. Det er gjort, fordi størrelsen på frafaldet på den enkelte institution kan siges at dække de tab, som institutioner har, hvis deres elevmasse har en relativt mere udfordrende social baggrund. Sagt med andre ord vil institutioner, der har mange ressourcesvage elever, miste store dele af deres indtægtsgrundlag, uden dette nødvendigvis kan henføres til den egentlige opgavevaretagelse, men udelukkende til det elevgrundlag, de har. Således er det frafaldet, der direkte minimerer indtægterne op til flere hundrede tusinde, alt efter hvornår frafaldet indtræffer i løbet af uddannelsesforløbet. Det næste spørgsmål, som rejser sig, er, hvordan eleverne fordeler sig på institutionerne, dvs. om nogle uddannelser står med væsentligt større udfordringer end andre, og hvor stor forskellen er. Ud fra tabel 1 kan vi se, at dette er tilfældet på gymnasieområdet. Tabellen viser de ti gymnasier, som har højest karakterniveau ved studentereksamen, de ti gymnasier som har lavest karakterniveau samt et standard -gymnasium. Hvis man fordelte alle gymnasieelever ens på landets gymnasier ville elevsammensætningen se næsten præcis ud som på Fredericia Gymnasium, vist midt i tabel pct. elever med akademikerbaggrund, 8 pct. elever, hvis forældre har kort uddannelse og resten et sted midt imellem (mellemlange eller 20

Ceveas forslag til et socialt taxameter på ungdomsuddannelserne

Ceveas forslag til et socialt taxameter på ungdomsuddannelserne Ceveas forslag til et socialt taxameter på ungdomsuddannelserne Vi ved i dag, at der er en meget tydelig sammenhæng mellem frafaldsprocenter og forældres uddannelsesbaggrund: Jo længere en uddannelse forældrene

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes

Læs mere

Notat vedr. Ændringsforslaget til Finansloven for 2015

Notat vedr. Ændringsforslaget til Finansloven for 2015 VER. 2 (bemærk: væsentlige ændringer angivet med rødt) Notat vedr. Ændringsforslaget til Finansloven for 2015 I forbindelse med ændringsforslaget til finansloven for 2015 (ÆFL15) er der indarbejdet en

Læs mere

Taxametersystemet helt enkelt

Taxametersystemet helt enkelt Taxametersystemet helt enkelt I det følgende gennemgås erhvervsskolernes primære finasieringskilder. Baggrund Den 1. januar 1991 overgår erhvervsskolerne til selveje og skal hermed vænne sig til at deres

Læs mere

Det almene gymnasium i tal

Det almene gymnasium i tal Det almene gymnasium i tal 2014 Indhold Forord... 3 Uddannelsesinstitutionerne... 4 Udbydere af de almengymnasiale ungdomsuddannelser... 4 Skolestørrelse... 5 De almengymnasiale studerende - før, under

Læs mere

Det almene gymnasium i tal

Det almene gymnasium i tal Det almene gymnasium i tal Indhold Forord... 3 Uddannelsesinstitutionerne...4 Hvor mange er de?...4 Skolestørrelse... 5 Lærer/elevratio...6 De almengymnasiale studenter - før, under og efter...6 Det almene

Læs mere

Fakta og myter om stx

Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Hvordan kan det være et problem, at omkring 30 procent af en ungdomsårgang får en studentereksamen (stx), når regeringens målsætning om, at 95 procent af en

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

Det almene gymnasium i tal

Det almene gymnasium i tal Det almene gymnasium i tal 2013 Indhold Forord... 3 Uddannelsesinstitutionerne... 4 Udbydere af de almengymnasiale ungdomsuddannelser... 4 Skolestørrelse... 5 De almengymnasiale elever - før, under og

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne

Læs mere

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater 17. december 2013 Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater Dette notat redegør for den økonometriske analyse af betydningen af grundskolelæreres gennemsnit fra gymnasiet

Læs mere

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Læs mere

Spørgeskema til ledere i ungdomsuddannelserne. Velkommen til spørgeskemaet!

Spørgeskema til ledere i ungdomsuddannelserne. Velkommen til spørgeskemaet! Spørgeskema til ledere i ungdomsuddannelserne Velkommen til spørgeskemaet! For at få det bedste skærmbillede under besvarelsen skal vinduet være maksimeret (dvs. fylde hele skærmen). Efter du har besvaret

Læs mere

UDVIKLINGEN I ØKONOMIEN PÅ ERHVERVSSKOLERNES STØRSTE AKTIVI- TETSOMRÅDER FRA 2003 TIL 2011

UDVIKLINGEN I ØKONOMIEN PÅ ERHVERVSSKOLERNES STØRSTE AKTIVI- TETSOMRÅDER FRA 2003 TIL 2011 UDVIKLINGEN I ØKONOMIEN PÅ ERHVERVSSKOLERNES STØRSTE AKTIVI- TETSOMRÅDER FRA 2003 TIL 2011 Der er gennem de seneste år sket en ændring i tilskudsstrukturen på erhvervsskolernes uddannelser. Det har vanskeliggjort

Læs mere

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Jeg lærer mere, hvis der er en god stemning i klassen Ni ud af ti elever i folkeskolens udskoling er enige i, at de lærer mere, hvis

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),

Læs mere

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

RAMBØLL UNDERSØGELSE AF GSK- ANSØGERNES VALG

RAMBØLL UNDERSØGELSE AF GSK- ANSØGERNES VALG Til Ministeriet for Børn og Undervisning Dokumenttype Rapport Dato December, 2011 RAMBØLL UNDERSØGELSE AF GSK- ANSØGERNES VALG RAMBØLL UNDERSØGELSE AF GSK-ANSØGERNES VALG INDHOLD 1. Resumé 1 2. Sammenfatning

Læs mere

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse 1. Effekt opgjort som øget tilbagevenden til uddannelsessystemet efter afbrudt ungdomsuddannelse 2. Effekt opgjort som mindsket frafald på videregående

Læs mere

Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler?

Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler? Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler? Christian Bøtcher Jacobsen Aarhus Universitet SLIDE 2 Baggrund Store ledelsesmæssige omlægninger på gymnasierne de seneste

Læs mere

Uddannelsesreformen 2013

Uddannelsesreformen 2013 Uddannelsesreformen 2013 Torsdag den 18. april blev SU-reformen færdigforhandlet. Resultatet blev en reform, der på mange punkter ligner regeringens oprindelige reformudspil. På enkelte områder er der

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning)

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) 2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) Dette notat beskriver visionen for UU sjælland syd (UUSS, som består af Næstved, Faxe samt Vordingborg) 2020. Notatet inddrager de officielle lovkrav,

Læs mere

Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser. - en vejledning

Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser. - en vejledning Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser - en vejledning Marts 2013 Indhold Indledning... 3 Tidsmæssig ramme... 4 Trin i evalueringsprocessen... 5 Trin 1: Dataindsamling... 5 Trin 2: Analyse... 5

Læs mere

REGIONAL UDVIKLING. Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser

REGIONAL UDVIKLING. Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser REGIONAL UDVIKLING Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser i Nordjylland Indhold Indledning.............................................................................. 3 Kampen om de unge......................................................................

Læs mere

Tabel 1 Samlede besparelser for de gymnasiale uddannelser

Tabel 1 Samlede besparelser for de gymnasiale uddannelser Detaljeret gennemgang af finanslovsforslag 2011 samt dispositionsbegrænsning 2010 Regeringens forslag til finanslov 2011 blev offentliggjort tirsdag den 24. august 2010. Der er ingen egentlige overraskelser

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11 EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN 11.03.2015 2 FORSKELLIGE FORMER FOR EVALUERINGER Intern evaluering Skolerne gennemfører evaluering skolens projekt (fx af elevernes udbytte el. lign).

Læs mere

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi AF ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN, BA.POLIT. Formål Formålet har været

Læs mere

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Beskrivelse af procedure for oprettelse

Læs mere

NYKØBING KATEDRALSKOLE. Katedralskolen i Tal. Lars Erik Petersen 01-07-2015

NYKØBING KATEDRALSKOLE. Katedralskolen i Tal. Lars Erik Petersen 01-07-2015 NYKØBING KATEDRALSKOLE Katedralskolen i Tal 2015 Lars Erik Petersen 01-07-2015 0 Indhold Antal elever der er startet på Katedralskolen... 2 Rekrutteringsgrundlag for STX... 3 Folkeskolens afgangselever

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2015 - KONSEKVENSER PÅ UNIVERSITETSOMRÅDET

ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2015 - KONSEKVENSER PÅ UNIVERSITETSOMRÅDET ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2015 - KONSEKVENSER PÅ UNIVERSITETSOMRÅDET Regeringen fremlagde tirsdag d. 26. august 2014, sit forslag til finanslov for 2015. Ligesom sidste år indeholder finansloven

Læs mere

Dansk vækstmotor løber tør for brændstof

Dansk vækstmotor løber tør for brændstof Dansk vækstmotor løber tør for brændstof Finansloven for 2011 og VKO s genopretningsplan medfører besparelser på over 5 milliarder kroner på forskning og uddannelse frem til 2013. Alene på ungdomsuddannelserne

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

OK13, skoleøkonomi og efterspørgsel på arbejdskraft

OK13, skoleøkonomi og efterspørgsel på arbejdskraft OK13, skoleøkonomi og efterspørgsel på arbejdskraft Indhold Forhistorie... 1 Skolernes økonomi... 1 Antal pensioneringer/antal elever... 3 Bekendtgørelsesændringer... 4 Den nye overenskomst... 5 Konklusion...

Læs mere

Overgang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer,

Overgang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer, Overgang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer, Nyborg Strand 04-11-2014 Jørgen Brock, jb@uvm.dk Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Frafald Frafald på gymnasiale

Læs mere

Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng

Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng Dato: 9. november 2012 Brevid: 1907970 Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng Læsevejledning Denne analyse afdækker uddannelsesniveau og uddannelsesmønster i Kalundborg Kommune. Der

Læs mere

Resultatlønskontrakt 2013 2014

Resultatlønskontrakt 2013 2014 Resultatlønskontrakt 2013 2014 Formålet med resultatlønskontrakten Resultatlønskontrakten med den øverste leder skal tjene følgende overordnede formål: Den skal fungere som et styringsredskab for bestyrelsen

Læs mere

VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE

VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE 9. august 2004 Af Søren Jakobsen VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE Det gennemsnitlige tilskud til deltagere i voksen- og efteruddannelse er faldet med 15 procent eller 8.300 kr. fra 2001 til 2004. Faldet er først

Læs mere

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse Primo marts 2014 afleverede eleverne fra Horsens og Hedensted kommuners 9. og 10. klasser deres ansøgning til

Læs mere

Resultatlønskontrakt. mellem Rektor Pia Nyring og Bestyrelsen for Øregård Gymnasium 2009/2010-1 -

Resultatlønskontrakt. mellem Rektor Pia Nyring og Bestyrelsen for Øregård Gymnasium 2009/2010-1 - Resultatlønskontrakt mellem Rektor Pia Nyring og Bestyrelsen for Øregård Gymnasium 2009/2010-1 - 1. Indledning Undervisningsministeriet har ved skrivelse af 1. oktober 2007 bemyndiget bestyrelserne for

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen September 2012 Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work,

Læs mere

For at underbygge ansøgningen, har ansøger udarbejdet et bilagsmateriale, der tydeliggør uddannelsesproblematikkerne i Faxe Kommune.

For at underbygge ansøgningen, har ansøger udarbejdet et bilagsmateriale, der tydeliggør uddannelsesproblematikkerne i Faxe Kommune. Baggrund for ansøgning om etablering af HG i Haslev Zealand Business College har i samarbejde med Køge Handelsskole indsendt en ansøgning for at oprette HG (det merkantile grundforløb) i Haslev. Målet

Læs mere

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-

Læs mere

Eux - behov for justeringer. Erfaringer og vurderinger af eux blandt medlemmer

Eux - behov for justeringer. Erfaringer og vurderinger af eux blandt medlemmer Eux - behov for justeringer Erfaringer og vurderinger af eux blandt medlemmer af IDA og GL September 2015 Indhold Eux - behov for justeringer... 3 Søgningen til eux er stærkt stigende... 4 Bekymring for

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning. afskaffelse af bonus A-fag

Forslag til folketingsbeslutning. afskaffelse af bonus A-fag Beslutningsforslag nr. B 19 Folketinget 2012-13 Fremsat den 1. november 2012 af Rosa Lund (EL), Lars Dohn (EL) og Pernille Skipper (EL) Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af bonus A-fag Folketinget

Læs mere

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning.

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning. Dansk Byggeri og 3F Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg Kvantitativ belysning April 2013 Seniorkonsulent Kim Madsen Side 1 Analyse af unge med uddannelsesaftale,

Læs mere

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Side 1 af 11 I dette baggrundsnotat præsenteres et uddrag af analyser og fakta for 10. klasse i Aarhus Kommune: Udviklingen i søgningen

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

Spørgeskema om kvalitetsarbejdet på erhvervsskoler

Spørgeskema om kvalitetsarbejdet på erhvervsskoler Spørgeskema om kvalitetsarbejdet på erhvervsskoler Side 1 af 11 Baggrundsforhold om skolen 1. Hvilken type skole arbejder du på? Kombinationsskole Teknisk skole Handelsskole Landbrugsskole Anden type 2.

Læs mere

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013 Kvalitetssikringssystem Sønderborg Statsskole Aug. 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sønderborg Statsskole - profil... 3 2.1 Organisering af skolen...4 3. Skoleevaluering...5 3.1. Gennemgående

Læs mere

Forslag. og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), og

Forslag. og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), og Lovforslag nr. L 79 Folketinget 2009-10 Fremsat den 25. november 2009 af undervisningsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og

Læs mere

NORDJYSK UDDANNELSESINDBLIK 2013

NORDJYSK UDDANNELSESINDBLIK 2013 NORDJYSK UDDANNELSESINDBLIK 2013 Udarbejdet for Region Nordjylland, Regional Udvikling af: Moos-Bjerre Analyse Tilde Moos-Bjerre tilde@moos-bjerre.dk Tlf. 29935208 www.moos-bjerre.dk Lange analyser Thomas

Læs mere

Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse.

Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse. Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse. 1. Baggrunden for kombineret ungdomsuddannelse Med den politiske aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, blev

Læs mere

Punkt nr. 22 - Høring vedr. udbud af htx på hotel- og restaurantskolen Bilag 1 - Side 1 af 24

Punkt nr. 22 - Høring vedr. udbud af htx på hotel- og restaurantskolen Bilag 1 - Side 1 af 24 Bilag 1 - Side 1 af 24 Bilag 1 - Side 2 af 24 Bilag 1 - Side 3 af 24 Bilag 1 - Side 4 af 24 Bilag 1 - Side 5 af 24 Bilag 1 - Side 6 af 24 Bilag 1 - Side 7 af 24 Bilag 1 - Side 8 af 24 Bilag 1 - Side 9

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 12 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 I dette

Læs mere

Fakta-ark vedrørende Svendborg HandelsGymnasium

Fakta-ark vedrørende Svendborg HandelsGymnasium Fakta-ark vedrørende Svendborg HandelsGymnasium Det er en helt central ambition på Svendborg HandelsGymnasium og Svendborg Erhvervsskole i øvrigt - at hver enkelt elev skal lære så meget som overhovedet

Læs mere

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne 3. september 2013 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne Dansk Folkeparti vil styrke de

Læs mere

Resultatlønsaftale 2010-11

Resultatlønsaftale 2010-11 Resultatlønsaftale 2010-11 Obligatoriske indsatsområder 1) Fælles skoleprojekt mere fleksibel anvendelse af kompetencerne på skolen. Det store generationsskifte i personalegruppen samt flere store udefra

Læs mere

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013 Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder Juni 2013 ISBN 978-87-92689-80-1 Københavns Kommune Juni 2013 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade

Læs mere

KORTLÆGNING AF BEHOVET FOR INTERNATIONALT ORIENTERET GYMNASIAL UDDANNELSE - RESUMÉ

KORTLÆGNING AF BEHOVET FOR INTERNATIONALT ORIENTERET GYMNASIAL UDDANNELSE - RESUMÉ Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Resumé Dato Januar 2014 KORTLÆGNING AF BEHOVET FOR INTERNATIONALT ORIENTERET GYMNASIAL UDDANNELSE - RESUMÉ RESUMÉ 1. Indledning baggrund og formål Nærværende rapport

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

(Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.)

(Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.) LOV nr 559 af 06/06/2007 (Gældende) Lov om ændring af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv og forskellige andre love og om ophævelse af lov om brobygningsforløb til ungdomsuddannelserne (Tidlig

Læs mere

Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler

Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler Private arbejdsgivere, der er moms- eller lønsumsregistreret, skal betale de finansieringsbidrag, der følger af følgende love: Lov om Lønmodtagernes

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

DSF OG STUDERENDE MED BØRN I SU-SYSTEMET

DSF OG STUDERENDE MED BØRN I SU-SYSTEMET DSF OG STUDERENDE MED BØRN I SU-SYSTEMET Vedtaget af DSF s levevilkårsudvalg d. 1. december 2013 Dette notat beskriver nogle af de problemer og barrierer studerende med børn møder i SUsystemet samt DSF

Læs mere

Direktørens resultatkontrakt 1.8.13-31.7.14

Direktørens resultatkontrakt 1.8.13-31.7.14 Direktørens resultatkontrakt 1.8.13-31.7.14 Bestyrelsen er bemyndiget til at indgå resultatkontrakt med skolens direktør jf. Undervisningsministeriets brev af 27.6.2013. I forhold til skolens størrelse

Læs mere

NOTAT. Uddannelses- og beskæftigelsesstatistik for unge 15-24- årige i Ringsted kommune

NOTAT. Uddannelses- og beskæftigelsesstatistik for unge 15-24- årige i Ringsted kommune NOTAT Dato: 6. juni 2014 Uddannelses- og beskæftigelsesstatistik for unge 15-24- årige i Ringsted kommune Det skal indledningsvist nævnes, at notatet er struktureret omkring først at se på de 15-17-årige

Læs mere

Målgruppeanalyse Ungeindsats Himmerland D. 08.05.15. Målgruppeanalyse for Ungeindsats Himmerland

Målgruppeanalyse Ungeindsats Himmerland D. 08.05.15. Målgruppeanalyse for Ungeindsats Himmerland Målgruppeanalyse for Ungeindsats Himmerland 1 Indhold 1. Målgruppeanalyse af aktivitets- og uddannelsesparate unge i Himmerland... 3 1.1 - Formål... 3 1.2 - Hvem er målgrupperne?... 3 1.3 - Hvor mange

Læs mere

Nej til SU-nedskæringer

Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Regeringen har meldt ud, at der skal spares 2 mia. kr. på SU en og at studerende skal hurtigere igennem deres uddannelser. Det betyder, at den kommende SU-reform

Læs mere

Forslag om etablering af et uddannelsesforum

Forslag om etablering af et uddannelsesforum 17.2.2010 Forslag om etablering af et uddannelsesforum 1. Behov for en sammenhængende uddannelsespolitik Uddannelsesniveauet udgør en nøglefaktor for Danmarks internationale konkurrenceevne og er dermed

Læs mere

Stor opbakning til campus

Stor opbakning til campus Stor opbakning til campus Opbakningen til campus-dannelse, hvor ungdomsuddannelser flytter helt eller delvist ind i fælles faciliteter, er stor, men dog faldet noget siden en tilsvarende undersøgelse fra

Læs mere

Finansministerens krav ved OK13

Finansministerens krav ved OK13 Finansministerens krav ved OK13 Vi er i en tid med økonomisk krise og et kraftigt pres på de offentlige finanser. Hvis vi skal opretholde og udvikle det danske velfærdssamfund, er det helt nødvendigt,

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

7-trinsskalaen. Indholdsfortegnelse. Introduktion

7-trinsskalaen. Indholdsfortegnelse. Introduktion 7-trinsskalaen Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Introduktion...1 7-trinsskalaen...3 Anvendelsen af 7-trinsskalaen...4 Overgangsordningen...5 Referencer...6 Introduktion Regeringen har besluttet,

Læs mere

Analyse 8. marts 2015

Analyse 8. marts 2015 8. marts 2015 Modellen for tilpasning af optaget på de videregående uddannelser er kun delvis robust Af Kristian Thor Jakobsen I september lancerede Uddannelses- og Forskningsministeriet en såkaldt dimensioneringsmodel,

Læs mere

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014 Bilag til Kvalitetsrapport 2013-2014 Udarbejdet marts 2015 Ifølge Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen skal der fremover udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år. I skoleåret 2014/2015

Læs mere

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet:

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet: Evalueringsguide Denne guide er udarbejdet af Region Sjælland, Regional Udvikling, som inspiration til at evaluere og effektmåle projekter gennemført med tilskud fra de regionale udviklingsmidler. Evalueringsguiden

Læs mere

Kapitel 4. Indikator for frit valg

Kapitel 4. Indikator for frit valg 1 af 11 21-08-2013 12:50 Kapitel 4. Indikator for frit valg Introduktion Fordelen ved at indføre frit valg er først og fremmest, at der skabes større effektivitet og produktudvikling, når serviceydelser

Læs mere

Nyt fra Undervisningsministeriet Fokus på Ungepakken Konference for vejledere Nyborg Strand 6. maj 2010 Steffen Jensen sj@uvm.dk 3392 5135 2033 0840

Nyt fra Undervisningsministeriet Fokus på Ungepakken Konference for vejledere Nyborg Strand 6. maj 2010 Steffen Jensen sj@uvm.dk 3392 5135 2033 0840 Nyt fra Undervisningsministeriet Fokus på Ungepakken Konference for vejledere Nyborg Strand 6. maj 2010 Steffen Jensen sj@uvm.dk 3392 5135 2033 0840 Side 1 Finanslovsaftaler 2010 Flerårsaftale for de erhvervsrettede

Læs mere

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Set fra elever og studerendes perspektiv Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium februar 2014 2 Uddrag af antropologiske frafalds- og

Læs mere

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014 1 Strategisk styring med resultater i fokus September 2014 INDHOLD FORORD 3 RAMME FOR MÅL- OG RESULTATPLANEN 4 MÅL- OG RESULTATPLANEN 6 1. STRATEGISK MÅLBILLEDE 7 2. MÅL 8 3. OPFØLGNING 10 DEN GODE MÅL-

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen Temadag for studivejledere på VUC er, professionshøjskoler, erhvervsakademier og Studievalg. Temadag for faglærere fra VUC er, professionshøj skoeler og erhvervsakade mier. Etablering af netværk mellem

Læs mere

Store forskelle på de almene gymnasiers faglige løfteevne

Store forskelle på de almene gymnasiers faglige løfteevne Store forskelle på de almene gymnasiers faglige løfteevne AF ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL, MAKROØKONOMISKE MEDARBEJDERE ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN, BA.POLIT, JONAS SPENDRUP MEYER,

Læs mere

Analyse 8. september 2014

Analyse 8. september 2014 8. september 2014 Børn med ikke-vestlig baggrund har klaret sig markant dårligere i den danske grundskole gennem de seneste ti år Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Personer med ikke-vestlig

Læs mere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Der er 31 respondenter, der har bidraget til spørgeskemaundersøgelsen. Dette svarer til, at lidt under halvdelen

Læs mere

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM ACADEMY OF MUSIC Beskæftigelsesrapport 2004 Indholdsfortegnelse: 1.0 Indledning... 3 Tabel 1.1 Kandidater fordelt på årgang og uddannelsesretning... 3 2.0 Konservatoriets

Læs mere

LEKS-Longitudinal. En undersøgelse af uddannelsesforløb for unge, der i 2007 gik ud af 9. klasse i de københavnske folkeskoler

LEKS-Longitudinal. En undersøgelse af uddannelsesforløb for unge, der i 2007 gik ud af 9. klasse i de københavnske folkeskoler LEKS-Longitudinal En undersøgelse af uddannelsesforløb for unge, der i 2007 gik ud af 9. klasse i de københavnske folkeskoler Peter Allerup, André Torre og Vibeke Hetmar Institut for Uddannelse og Pædagogik

Læs mere