Utilsigtede konsekvenser af taxameterstyringen på ungdomsuddannelserne. Problemer og mulige løsninger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Utilsigtede konsekvenser af taxameterstyringen på ungdomsuddannelserne. Problemer og mulige løsninger"

Transkript

1 Utilsigtede konsekvenser af taxameterstyringen på ungdomsuddannelserne Problemer og mulige løsninger Tænketanken Cevea, oktober 2013

2 Effekterne af taxameterstyring på ungdomsuddannelserne Tænketanken Cevea, oktober 2013

3 Indholdsfortegnelse Effekterne af taxameterstyring på ungdomsuddannelserne... 4 Indledning... 5 Baggrund... 6 Metode... 7 Taxameterstyring i en teoretisk kontekst Taxametersystemet fører til målforskydning fra kvalitet til kvantitet Udbuddet af gymnasiale studieretninger er ikke outputorienteret Samarbejdet på tværs af uddannelsesinstitutioner begrænses Økonomi sættes over uddannelseskvaliteten på flere niveauer Taxametersystemet tager ikke højde for sociale udfordringer Taxameterreformen fører til øget polarisering af elever fra uddannelsesfremmede hjem Elever der har valgt forkert fastholdes længere tid Anbefalinger til forbedring af taxameterstyringen på ungdomsuddannelserne Fra tælledage til glidende optælling Indførelse af et overflytningstaxameter Afskaffelse af færdiggørelsestaxameteret Holdtaxameter som supplement til elevtaxametre Socialfaktor i udbetaling af taxametertilskud Binding på undervisningstaxameteret Tværgående samarbejde indenfor geografiske områder Appendiks Fra tælledage til glidende optælling Holdtaxameter som supplement til elevtaxametre Indførelse af socialfaktor i udbetaling af taxametertilskud Indførelse af binding på undervisningsmidler Litteraturliste

4 Effekterne af taxameterstyring på ungdomsuddannelserne

5 Indledning Ressourcerne til de danske ungdomsuddannelser bliver fordelt via et taxametersystem, som først blev indført på erhvervsuddannelserne i 1991 og siden er blevet bredt ud til resten af ungdomsuddannelserne, senest de gymnasiale uddannelser i Trods systemets udbredelse inden for den danske ungdomsuddannelsessektor foreligger der ingen præcis dokumentation, der entydigt afdækker de samlede effekter af taxameterstyringen. Denne rapport identificerer en stribe uhensigtsmæssige virkninger, der er opstået som konsekvens af den nuværende taxameterstyring, og som strider imod den oprindelige hensigt med systemet. Udfordringerne for erhvervsuddannelserne og de almengymnasiale uddannelser er forskelligartede, men der er dog, når det gælder taxameterstyring, en række fællestræk, som vil være omdrejningspunktet for denne rapport. Formålet med rapporten er at belyse nogle af de uhensigtsmæssigheder, der i dag findes i ressourcefordelingen til ungdomsuddannelserne, som i højere eller lavere grad relaterer sig til den nuværende taxameterstyring, samt at præsentere tilsvarende løsningsforslag, som kan imødekomme disse udfordringer. Taxametersystemet udgør imidlertid kun en del af styringsparadigmet for ungdomsuddannelserne, som i alt har tre ben. Udover taxametersystemet reguleres ungdomsuddannelserne af: 1) Lovgivning, bekendtgørelser og, specifikt for erhvervsuddannelserne, partsstyringen. 2) Institutionernes selveje. Selvom taxametersystemet altså ikke er det eneste styringsredskab for ungdomsuddannelserne, vil denne rapport forsøge alene at behandle og analysere taxametersystemets indflydelse på uddannelserne. At underkaste taxametersystemet en selvstændig analyse uden samtidig at komme til at inddrage de øvrige styringsredskaber er vanskeligt, hvis ikke umuligt, idet de forskellige styringssystemer har en lang række overlappende og gensidigt påvirkende mekanismer. Mange af rapportens konklusioner vil derfor ikke være endegyldige kausale sammenhænge mellem taxameteret og afledte effekter. Ikke desto mindre vil rapporten påvise en række tendenser, der peger på en mulig sammenhæng mellem taxameteret og uhensigtsmæssige afledte effekter. For taxametersystemet er ikke blot en simpel fordeling af økonomiske midler, men et udtryk for stærk incitamentsstyring, som det er relevant at kende de præcise effekter af. I analysearbejdet er der derfor fokus på de uhensigtsmæssige dele af taxameterstyringen, idet fordelene ved systemet i høj grad er belyst. Fordelene kan kort opsummeres: Stor gennemsigtighed i tildelingen af økonomiske midler, lave omkostninger til administration af fordelingssystemet og klare incitamenter til at få flere igennem uddannelse (se metodeafsnit for uddybning). Rapportens første del afdækker fem utilsigtede effekter af taxameterstyringen. Undersøgelsesdesignet og udvælgelsen af de enkelte områder er sket i tæt dialog med aktører og interessenter i ungdomsuddannelsessektoren med inspiration fra litteratur på området (se bl.a. Taxametersystemet i en teoretisk kontekst samt litteraturlisten) og direkte på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse med i alt respondenter. Konklusionerne fordeler sig under nedenstående områder, som afdækkes ved gennemgang af en række forskellige datakilder (se metodeafsnittet): 5

6 1. Taxametersystemet fører til målforskydelse fra kvalitet til kvantitet - Udbuddet af gymnasiale studieretninger er ikke outputorienteret - Samarbejdet på tværs af uddannelsesinstitutioner begrænses - Økonomi sættes over uddannelseskvaliteten på flere niveauer 2. Taxametersystemet er ikke omkostningsnært systemet er blindt for sociale udfordringer 3. Taxameterreformen fører til øget polarisering af elever fra uddannelsesfremmede hjem 4. Elever, der har valgt forkert, fastholdes længere tid 5. Stigende udgifter til markedsføring Med udgangspunkt i konklusionerne, skitseret i første del af rapporten, vil anden del af rapporten præsentere en række løsningsforslag, der kan virke som inspiration til det forestående politiske arbejde med en taxameterreform. En sådan analyse er særlig relevant, fordi den nuværende regering har bebudet en større gennemgang af ungdomsuddannelserne i regeringsgrundlaget. Regeringen vil øge kvaliteten på ungdomsuddannelserne ved at Taxametersystemet bl.a. skal tage højde for uddannelsesstedernes forskellige geografiske og sociale udfordringer. (Regeringsgrundlaget, 2011: 19). Baggrund De umiddelbare fordele ved det nuværende ressourcefordelingssystem og taxameterstyring, både generelt og specifikt for ungdomsuddannelserne, ligger, som beskrevet, lige for. Det var netop også hovedårsagen til, at taxametersystemet blev indført i 1991 på landets erhvervsskoler. Efterfølgende blev seminarierne taxameterfinansieret i 1994 og de gymnasiale uddannelser blev i 2007 sammen med voksenuddannelserne også finansieret gennem taxameterstyring. Tidligere blev tilskuddene fordelt på baggrund af mere eller mindre uigennemsigtige ansøgningsprocedurer, hvor baggrunden for beslutningerne om ressourcefordelingen fremstod uklare for institutionerne. Med andre ord var der på daværende tidspunkt behov for et system, som kunne levere gennemsigtighed og lave omkostninger ved administration af udbetalingerne. Taxameteret blev derfor implementeret for at løse det problem, samt for at sikre en klar mål- og resultatstyring. I de efterfølgende evalueringer af taxametersystemet er det da også konkluderet, at systemet på en række områder lever op til den grundlæggende hensigt med reformen. Tidligere undervisningsminister Bertel Haarder har udtalt: Konklusionen er, at det nuværende system grundlæggende fungerer godt i forhold til at fremme vores mål - både de politiske og de administrativt fastsatte. (Politiken, 2005). Desuden er der særligt lagt vægt på, at man med taxametersystemet har fundet en selvregulerende mekanisme, som flytter midler fra uddannelser med aktivitetsfald og hen til vækstuddannelser. Netop den effekt er særdeles afgørende i et stadigt mere komplekst uddannelsessystem, hvor aktivitetsniveauerne konstant ændrer sig. De aktivitetsafhængige taxametre er på alle områder suppleret med ikke-aktivitetsafhængige tilskud, såsom grundtilskud, formålsbestemte og øremærkede tilskud. Disse tilskud bidrager bl.a. til at udjævne tilskudsvirkningen i forbindelse med aktivitetsudsving, hvilket er af stor betydning for de mindre institutioner. Ikke-aktivitetsafhængige tilskud er dermed en forudsætning for et relativt simpelt taxametersystem. Siden introduktionen af systemet i 1990 erne er der sket en række afvigelser fra den oprindelige tredeling af grundtaksterne: 6

7 - taxametertilskud til undervisning - taxametertilskud til administrations- og fællesudgifter - taxametertilskud til bygningsvedligeholdelse og -investeringer Det betyder, at taxametersystemet i dag ikke er helt så simpelt, som det oprindeligt var tiltænkt, selvom det uanfægtet har været en forbedring i forhold til udgangspunktet. Samlet set udgør taxametertilskud omkring 80 pct. af indtægtsgrundlaget for selvejende ungdomsuddannelser under Undervisningsministeriet. Foruden taxametertilskuddet kan institutionerne have indtægter fra indtægtsdækket virksomhed, deltagerbetaling samt betaling for aktiverede, men langt den største del af institutionernes indtægter udgøres af elevafhængige taxametre. For eksempel udløser en STX-elev i kr. pr. år, mens en murerelev udløser et tilskud på kr. pr. år. Dertil kommer en færdiggørelsestakst, som udløses, når eleven dimitterer fra den pågældende uddannelse. For gymnasieeleven og murereleven er det hhv kr. inkl. moms og inkl. moms. Altså må et stort elevoptag samt høj fastholdelsesgrad anses for at være det styrende incitament for de berørte institutioner. Metode Som nævnt er ungdomsuddannelsesområdet styringsmæssigt et kompliceret område, hvorfor entydige årsagssammenhænge er svære at påvise. Ofte vil generelle samfundsudviklinger og andre tiltag på området have indflydelse på de faktorer, vi er interesserede i, og en alt andet lige - antagelse er derfor problematisk. Dertil kommer, at taxameterstyringen er blevet implementeret med stor tidsforskydning uddannelserne imellem. Det betyder, at det er meget svært at komme med konklusioner, som kan underbygges med entydigt empirisk materiale, særligt for erhvervsskoleområdet, der som det første fik taxameter for over 20 år siden. Det skyldes enten, at data ikke foreligger eller at der med tiden er opstået ændringer, der gør det svært at isolere taxameterstyring. Derfor må der tages forbehold for, at en række af rapportens konklusioner kan være influeret af andre forhold end dem, der rent kan tilskrives ressourcefordelingen og taxameterstyringen. Rapporten vil derfor løbende inddrage og vurdere hvilke øvrige mekanismer, der kan være på spil. For at imødegå de anførte metodiske udfordringer, har vi i udfærdigelsen af rapporten valgt at anvende et såkaldt mixed methods -design, hvor forskellige datakilder komplementerer hinanden. En sådan metodisk triangulering sikrer, at der opnås højst mulig validitet i analysens konklusioner. Flest mulige kilder vil belyse de samme udfordringer. Rapporten påpeger nogle generelle tendenser, men konklusionerne er behæftet med visse usikkerheder, som løbende vil blive blotlagt og fremhævet. Rapporten vil på enkelte områder udelukkende tage udgangspunkt i delsektoren grundet manglende data. Det vil f.eks. være de almene gymnasier, eftersom før- og efter-analyser ikke har været mulige på erhvervsuddannelsesområdet. Overordnet tager analysen udgangspunkt i fem forskellige datakilder: - En desk research af tidligere undersøgelser på området, publikationer fra Undervisningsministeriet, forskning samt erfaringer fra udlandet (se litteraturlisten). Desk researchen er blandt andet brugt i etableringen af den teoretiske kontekst for 7

8 taxameterstyring, som anvendes generelt indenfor den offentlige sektor. - Analyse af relevante nøgletal fra Undervisningsministeriets Databank, Danmarks Statistik og Regnskabsportalen. Der er i den forbindelse foretaget en særkørsel hos Danmarks Statistik, hvor Elevregistret, Uddannelsesregister med højeste fuldførte uddannelse, database med karakterer samt Befolkningsstatistikken er anvendt til at danne et omfattende datasæt, der dækker perioden 1987 til En surveyundersøgelse blandt uddannelsesledere på landets ungdomsuddannelser. Undersøgelsen bygger på en rundspørge til landets uddannelsesledere foretaget i december I alt har 391 uddannelsesledere deltaget, ud af samlet set omkring 750 uddannelsesledere, hvilket svarer til en svarprocent på 52,2 pct. Kontaktoplysningerne er indsamlet via institutionernes hjemmesider. Følgende ledertitler er medtaget i undersøgelsen: Rektor, direktør, uddannelsesleder og pædagogisk leder. Undersøgelen er gennemført af Cevea. - En surveyundersøgelse blandt lærere på landets ungdomsuddannelser. I alt har 439 deltaget ud af samlet set 2000 adspurgte, hvilket svarer til en svarprocent på 22 pct. Undersøgelsen bygger på en rundspørge til lærere på handelsskoler, gymnasier og erhvervsskoler. Kontaktoplysningerne blev indhentet via de respektive brancheorganisationer. Grundet den lave svarprocent samt indsamlingsmetoden, der kan være være biased, må disse resultater behæftes med en vis usikkerhed. Derfor suppleres lærersurveyen med nedenstående kvalitative interviews. Derudover er der ingen af nedenstående konklusioner, som alene baserer sig på svarene i surveyen. Disse indgår kun som supplement til øvrige datakilder. - Kvalitative interviews med studievejledere, lærere og rektorer/direktører fra hver ungdomsuddannelse. De kvalitative interviews undersøger de utilsigtede konsekvenser i undervisnings- og vejledningssammenhæng. Særligt anvendes de kvalitative interviews til at belyse praksisser i forbindelse med vejledning, frafald, fravær og optagelse på ungdomsuddannelser. Der er foretaget to interviews med uddannelsesledere og seks interviews med lærere som samtidig fungerer som uddannelsesvejledere. 8

9 Taxameterstyring i en teoretisk kontekst Taxameterstyring er et udbredt og anerkendt styringsredskab for den offentlige sektor. Taxametersystemet knytter aktivitet og bevilling, og belønner dermed institutionen for dens evne til at levere på fastsatte outputparametre. Samlet opsummeres fordelene ved taxameterstyring typisk som i faktaboks 1. Faktaboks 1. Fordele ved taxameterstyringen Efterspørgselsstyring - Pengene følger brugerne og skaber incitamenter til brugervenlig adfærd. Stigende uddannelsesaktivitet er dermed sikret finansiering. - Fleksibel i forhold til institutionsstruktur (sammenlægninger og opsplitninger). Produktivitetsstyring - Ingen utilsigtede standardforbedringer eller -forværringer som følge af demografi og ændringer i søgemønstre. - Politisk fastsatte takster på Finansloven - Takstfastsættelsen er uafhængig af de enkelte institutioners udgiftsdispositioner. - Begrænsede pressionsmuligheder fra interessenter (institutioner, organisationer, lokale/regionale kræfter). - Ingen forhandlinger eller administrative omfordelinger. - Gennemsigtighed på tværs af uddannelser og uddannelsesområder. Aktivitetsafhængighed og tælleprincipper - Budgetsikkerhed når aktiviteten er stabil, både centralt og decentralt. - Tidsforskydning i tilskudsgrundlaget øger budgetsikkerheden. - Tælleprincipper er resultatorienterede. - Aktivitetsafhængigheden kan reduceres f.eks. via grundtilskud, forsøgs- og udviklingsmidler mv. Taxametersystemet er et af mange instrumenter, der hører ind under paraplybetegnelsen performance measurement (de Bruijn, 2007: 14), i andre sammenhænge kendt som outputstyring, performanceindikatorer, produktstyring osv. (Smith, 1995: 278). Idéen bag performance measurement er simpel: En offentlig institution foreskrives en bestemt målsætning. Kvantitative indikatorer knyttes til denne målsætning, og målopfyldelsen belønnes (Smith, 1995: 278). I denne sammenhæng er målsætningen fastholdelse af elever og høje gennemførselsprocenter. Forskning har vist, at offentlige institutioners performance på de målbare parametre forbedres, men det viser sig også, at et strengt fokus på det, der belønnes (gennemførsel og ansøgertal) kan medføre, at øvrige centrale opgaver (f.eks. kvalitet) negligeres eller modarbejdes. Selvom taxameterstyring ofte retter sig mod ressourceallokering, hvor andre foranstaltninger sikrer kvaliteten, peger eksisterende litteratur på, at den finansielle styringsmodel har indvirkning på andre områder end ressourceallokering (de Bruijn, 2007: 40). I dag udgør de aktivitetsbestemte tilskud mere end 80 pct. af det statslige tilskud. Det betyder helt konkret, at en institution f.eks. mister flere hundrede tusinde kr., hvis en elev falder fra før første tælledag (Finansministeriet, 2013). Incitamentet til at fastholde elever er derfor så stort, at der i overensstemmelse med 9

10 eksisterende teori er risiko for, at kvaliteten sænkes. Denne teoretiske pointe udformer sig i en lang række specifikke målforskydninger, som kan findes i mange forskellige sektorer, hvor taxameterstyring er indført. Denne teori har derfor været inspirationen for mange af de effekter rapporten undersøger, som grundlæggende knytter sig til begrebet pervers læring (de Bruijn, 2007). Hovedargumentet er, at performance measurement (taxameterstyring) fører til utilsigtede konsekvenser, fordi måleinstrumentet kun måler én ting. Det er sjældent et problem i den private sektor, fordi det ultimative mål er profit. Men offentlige institutioner har flere forskellige mål, som gør brugen af specifikke performanceindikatorer problematisk. På ungdomsuddannelserne belønnes gennemførselsprocenten samt antallet af elever ved tælledage, men det betyder, at en række andre mål ikke afspejles i performanceindikatoren eksempelvis kvalitet i grundforløb, almen dannelse, karaktergennemsnit, udbud af bestemte studieretninger osv. Det forventes, at budgetmaksimerende ungdomsuddannelserne vil nedprioritere de opgaver, som ikke belønnes (Smith, 1995: 280). Med mindre outputindikatoren repræsenterer principalens (ministeriet) mål en til en, vil agenten (ungdomsuddannelserne) derfor agere på en måde, der giver sig udslag i en række utilsigtede konsekvenser. Problemet er ifølge teorien, at principalen vil have svært ved at opfange, hvornår agenten agerer utilsigtet. Årsagen er, at utilsigtet adfærd resulterer i, at ungdomsuddannelserne udadtil klarer sig bedre. Når ungdomsuddannelserne maksimerer ansøgertal og gennemførselsfrekvens, vil principalen belønne adfærden, fordi indikatoren vil vise, at agenten klarer sig bedre uanset om ungdomsuddannelserne maksimerer gennemførselsfrekvensen på bekostning af andre opgaver. Principalen modtager derfor ikke negativ feedback, som ellers kunne give information om, hvor incitamentstrukturen ikke fungerer (Smith, 1995: 279f). Det kan opsummeres i nedenstående figur: Institutionen tilskyndes til at følge performance indikatoren Indikatoren viser, atinstitutionenopfylde r performance indikatoren Institutionen maksimerer output med utilsigtet adfærd På baggrund af denne teoretiske antagelse er der en række konkrete afledte effekter. Indførelsen af taxametersystemer har opsummerende vist sig at medføre: 10

11 1) Målfiksering opstår, når institutionen retter fokus mod parametre, som maksimerer budgettet, mens andre målsætninger nedprioriteres (Smith, 1995: 290). Ungdomsuddannelserne belønnes ved at maksimere antallet af elever ved tælledage (undervisningstaxameter, fællesudgiftstaxameter) og øge gennemførelsesprocenten (færdiggørelsestaxameter). Derfor er det relevant at kigge på gymnasiernes fastholdelsesindsats over for frafaldstruede elever som et udtryk for målfiksering. 2) Tunnel vision optræder, når institutionen fokuserer på kvantitative frem for kvalitative mål i dens kerneydelse (Smith, 1995: 284). Ungdomsuddannelsernes kerneydelse er undervisning. Vi undersøger derfor, om ungdomsuddannelser opprioriterer undervisning, som understøtter gennemførsel på bekostning af andre kvalitetsmål. Tunnel vision minder om målfiksering, men adskiller sigved at ramme undervisningen, mens målfiksering rammer eleven, som fastholdes af økonomiske årsager. 3) Myopia opstår, når institutionen lægger vægt på kortsigtede praksisser, som øger budgettet, mens langsigtede mål nedprioriteres (Smith, 1995: 288). Myopia opstår, fordi taxameteret belønner gennemførsel og elevantal, men negligerer langsigtede samfundsmæssige mål om, at gymnasierne skal forberede elever til arbejdsmarkedet og videre studieforløb. I uddannelsessektoren argumenterer Fitz-Gibbon for, at myopia handler om, ( ) the suitability of various courses for subsequent study or employment( ) (Fitz-Gibbon, 1997: 89). Vi forstår derfor myopia som det forhold, at ungdomsuddannelserne sammensætter studieudbud på en måde, der øger søgetallet, men ikke tager højde for langsigtede målsætninger. 4) Cherrypicking opstår, når lokale agenter forfølger snævre egeninteresser på bekostning af sektorens mål som helhed (Smith, 1995: 287). I gymnasiesektoren findes eksempelvis målet om, at 95 % af en årgang skal have en ungdomsuddannelse, hvorfor gymnasierne skal uddanne en bred elevgruppe. Den utilsigtede konsekvens opstår, idet nogle institutioner ikke optager tunge elever, som i stedet koncentreres på institutioner, som ikke har mulighed for at håndplukke elever (de Bruijn, 2007: 20). Problemstillingen anvendes i denne rapport mere bredt, idet vi også her undersøger, hvordan koncentrationen af ressourcesvage elever, målt på forskellige socioøkonomiske parametre, er på ungdomsuddannelserne. De teoretiske konklusioner er væsentlige, fordi meget af den nævnte litteratur viser, at high-powered belønningsstrukturer såsom taxameteret har flere utilsigtede konsekvenser, som ofte ikke får opmærksomhed (fx Smith, 1995; Fitz-Gibbon, 1997; de Bruijn, 2007; Leeuw& van Thiel, 2002; Burgess og Ratto, 2003). Indførelsen af taxametersystemet har altså nogle velkendte utilsigtede konsekvenser (Smith, 1995)/pervertede effekter (de Bruijn, 2007)/uhensigtsmæssige eftervirkninger (Leeuw og van Thiel, 2002), der går igen på institutioner på tværs af den offentlige sektor. Det er disse empiriske mønstre og mikroøkonomiske antagelser, der bl.a. er inspirationen til denne rapports tilblivelse. 11

12 1. Taxametersystemet fører til målforskydning fra kvalitet til kvantitet Det følgende afsnit undersøger målforskydning i forbindelse med fastlæggelse af studieudbud. Mere konkret undersøger afsnittet om der er i tilrettelæggelsen af studieudbuddet vægtes andet end faglige hensyn, om uddannelsernes interne samarbejde påvirkes af taxameteret og hvordan uddannelsernes generelle prioriteringer påvirkes af taxameteret. Afsnittet undersøger med andre ord, hvordan taxametersystemet påvirker forholdet mellem kvalitet og kvantitet inden for de nævnte områder. Analysen viser overordnet: 1. Studieudbuddet tilrettelægges ikke alene efter faglige og outputrelaterede hensyn, men også for at tiltrække elever. 2. Taxameteret har en hæmmende effekt på samarbejdet mellem institutionerne. 3. Taxameteret gør, at økonomi prioriteres over uddannelseskvalitet. Blandt de nuværende delelementer i taxameterstyringen er det kun færdiggørelsestaxameteret, som kan kaldes et kvalitetsparameter. Forstået på den måde, at det først udløses, når institutionen har levet op til den kvalitative forpligtelse: at sikre elevens gennemførsel. Kvalitetssikringen sker dermed af andre veje. Et par eksempler herpå er den kontrol der foretages af Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, overvægten af eksterne medlemmer i institutionsbestyrelserne, ekstern censur, partsstyring på erhvervsskolerne mv. Det centrale spørgsmål er, om opdelingen af ressourceallokeringen udgør et problem for kvaliteten på ungdomsuddannelserne, som en del litteratur peger på, jf. teoriafsnittet. Sagt med andre ord; om fokus på de parametre, taxameteret belønner, har implikationer for andre forhold. Dertil er det interessant om de nuværende kvalitetsforanstaltninger kan holde eventuelt negative kvalitetsvirkninger fra taxametersystemet i skak. Man kunne konkret forestille sig, at det manglende incitament til at sikre høj kvalitet er en indbygget fejl i taxametersystemet. Det er i hvert fald konklusionen af den største analyse af taxametersystemets effekter på de videregående uddannelser, som Damvad gennemførte for Uddannelsestænketanken DEA i Rapporten sammenfatter følgende om taxametersystemets påvirkning af kvaliteten på de videregående uddannelser: Det er uomgængeligt, at det nuværende taxametersystem har en række styringsmæssige fordele. Men systemet er samtidig udfordret af, at der både er en betydelig udfordring i forhold til gennemskueligheden på tværs af de videregående uddannelser og ikke mindst, at systemet ikke indeholder tilstrækkelige incitamenter til at fremme uddannelseskvaliteten. (Damvad, 2011) Eftersom taxametersystemet på hhv. de videregående uddannelser og ungdomsuddannelserne har en række fællestræk, er det sandsynligt, at konklusionen i et vist omfang kan overføres til ungdomsuddannelserne. Det tyder nedenstående resultater af bl.a. de gennemførte surveys også på. Der må dog tages det forbehold, at der er meget stor forskel i kvalitetssikringen på ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser. Kvaliteten på f.eks. universiteterne defineres og sikres af dem selv, mens erhvervsskolernes faglige standarder fastlægges af arbejdsmarkedets parter og på de gymnasiale uddannelses defineres kvalitetskravene af Undervisningsministeriet og Folketinget. Det giver selvsagt vidt forskellige udgangspunkter og dermed også forskellige muligheder for at agere ud fra de rationelle incitamenter, som blandt andet defineres af de gældende taxametre. 12

13 Alligevel er der altså en klar tendens til, at institutionerne reagerer rationelt på de incitamenter, de bydes. Dermed opleves der konkret et styrket fokus på at optage, fastholde og færdiguddanne flere unge end på at sikre en høj kvalitet i uddannelsen. Denne afledte effekt beskriver Lotte Bøgh Andersen og Søren Serritzlew i en analyse fra Rapporten omhandler kvaliteten under taxameterstyring og konkluderer, at der ikke ligger noget incitament i systemet til at hæve det faglige niveau, men at der er et klart incitament til at tiltrække flere brugere. Som nævnt er der en række forhold, som underbygger, at taxametersystemet faktisk fører til en målforskydning på ungdomsuddannelserne. De vil blive gennemgået herunder igennem en række surveys. Den potentielle målforskydning, som vil kunne henføres taxameterstyringen, vil dermed blive testet på baggrund af omfattende spørgsmål, der både vil spørge til de positive og negative sider af taxametrets påvirkning i forhold til potentiel målforskydning. 1.1 Udbuddet af gymnasiale studieretninger er ikke outputorienteret Gennem de seneste år har der været en voldsom stigning i antallet af elever, der efter endt gymnasieuddannelse har haft behov for at supplere deres uddannelse med Gymnasiesuppleringskurser (GSK). I december 2011 undersøgte Rambøll årsagerne til denne stigning for Undervisningsministeriet. En af årsagerne var blandt andet:..at GSK-ansøgerne i deres valg af studieretning (stx, hhx og htx) og valgfag ofte foretager beslutninger, der ikke matcher deres videregående uddannelse, hvorfor de efterfølgende må supplere. Som bekendt bestemmer gymnasierne efter Gymnasiereformen i 2007 selv hvilke studieretninger, de ønsker at udbyde. Jf. rapporten fra Rambøll tyder noget på, at der er sket en stigning i udbuddet af linjer på gymnasierne, som reelt ikke er adgangsgivende til de videregående uddannelser. Det konkrete resultat af denne udvikling er, at mange elever må supplere deres uddannelse efter de har fået huen på hovedet. Spørger man lærerne ude på ungdomsuddannelserne, så tyder det på, at udbuddet af studieretninger blandt andet skyldes taxametersystemet. 13

14 Figur 1: Taxametersystemets indflydelse på udbuddet af uddannelsesretninger Taxametersystemet gør, at uddannelsesretninger (linjer, kurser, fag) i højere grad udbydes for at tiltrække elever end faglige hensyn Delvist uenig eller helt uenig 20 Hverken enig eller uenig 26 Pct. Helt enig eller delvist enige Kilde: Ceveas lærersurvey, december 2012 Den klare tendens i Figur 1 bekræftes af de kvalitative interviews. I interviewet svarer en vejleder fra et mindre søgt gymnasium på spørgsmål om, hvilke hensyn man gør sig om tilrettelægningen om studieudbuddet: Det er for at tiltrække elever. På et meget søgt gymnasium forklarer en lærer, at de ville have den samme tilbøjelighed, hvis de ikke havde mange ansøgere: Hvis ikke vi var så søgte, ville vi være nødt til at lave mildere linjer med samfundsfag, mediefag og psykologi. Det er dog svært entydigt at påvise at det er taxameteret, der er årsag til en uhensigtsmæssig omlægning af studieudbuddet. En stor forklaring må også tillægges konkurrencesituationen, institutionerne er underlagt, men som i dette tilfælde unægteligt hænger sammen med taxametersystemet. Dog kan man stadig konstatere, at der blandt lærere er enighed om, at et uhensigtsmæssigt udbud af studieretninger har en sammenhæng med taxametersystemet. 1.2 Samarbejdet på tværs af uddannelsesinstitutioner begrænses Det er en logisk teoretisk antagelse, at konkurrerende institutioner er tilbageholdende med at dele gode erfaringer, samarbejde om fagudbud og elevfordeling. Spørgsmålet er, om det forholder sig sådan i virkeligheden. Det er svært at måle specifikt på graden af erfaringsudveksling på tværs af institutioner. Derfor må man i høj grad basere konklusionerne på de tilbagemeldinger, som sektoren selv giver. I figur 2 ses lærernes svar på udsagnet Taxametersystemet bidrager til den faglige sparring med andre tilsvarende uddannelsesinstitutioner. 66 pct. er delvist eller helt uenige i, at taxametersystemet bidrager til den faglige sparring med andre tilsvarende institutioner. Det er ikke 14

15 nødvendigvis skidt, at så mange ikke mener, at det nuværende ressourcefordelingssystem ikke bidrager til sparring, da man kunne antage, at det er konkurrence og ikke sparring eller idéudveksling, der er formålet med det nuværende ressourcefordelingssystem. Men praktikerne på ungdomsuddannelser oplever altså ikke taxametersystemet, som noget der forbedrer sparringen med kolleger på øvrige institutioner. Figur 2: Taxametersystemets indflydelse på faglig sparring "Taxametersystemet bidrager til den faglige sparring med andre tilsvarende uddannelsesinstitutioner" 7% 27% Helt enig eller delvist enige Hverken enig eller uenig 66% Delvist uenig eller helt uenig Kilde: Ceveas lærersurvey, december 2012 Derimod bør man tage det mere alvorligt, når en relativ stor andel af lederne i ledersurveyen direkte angiver, at styringssystemet er hæmmende for erfaringsudveksling. Her er der altså spurgt direkte ind til hvilken effekt systemet har, og mere end 25 pct. angiver altså, at det hæmmer erfaringsudvekslingen. En oversigt over ledernes svar kan findes i figur 3. 15

16 Figur 3: Taxametersystemets indflydelse på faglig sparring "Taxametersystemet hæmmer den faglige sparring med andre tilsvarende uddannelsesinstitutioner" 53% 25% 22% Helt eller delvist enig hverken enig eller uenig helt eller delvist uenig Kilde: Ceveasledersurvey, december 2012 Både lærere og ledere påpeger altså at taxametersystemet har en påvirkning på den faglige sparing mellem institutionerne. 1.3 Økonomi sættes over uddannelseskvaliteten på flere niveauer Institutionernes kombineret med taxametersystemet kunne antages at påvirke institutionernes prioriteringer i den generelle drift. Flere af vores respondenter giver udtryk for, at institutionens overgang til taxameterstyring har betydet et øget fokus på institutionens økonomi fremfor kvaliteten i undervisning. Derfor vil vi undersøge, om man primært bruger tiden på at lave gode uddannelser eller om man i højere grad skeler til bundlinjen som det styrende parameter for arbejdet? Særligt det faglige personales vurderinger er i denne sammenhæng interessante, da det i sidste ende er her, undervisningen og kontakten med eleverne foregår. Så selvom det er en bærende præmis for taxametersystemet, at det ikke beskæftiger sig med kvalitet, så er det alligevel en væsentlig pointe at lærerne i den daglige undervisning oplever, at kvaliteten sættes til side til fordel for økonomien på institutionen. Spørges der åbent og bredt til, om taxametersystemet i sig selv er uhensigtsmæssigt for undervisningen, får man særdeles klare svar fra lærerne. Hele 85 pct. af lærerne erklærer sig meget enige eller delvist enige i, at taxametersystemet har nogle uhensigtsmæssige effekter på undervisningen. Opgørelsen ses i figur 4 herunder. 16

17 Figur 4. Taxametersystemet har uhensigtsmæssige effekter på undervisningen Taxametersystemet har nogle uhensigtsmæssige effekter på undervisningen 10% 6% Helt enig eller delvist enige Hverken enig eller uenig 84% Delvist uenig eller helt uenig Kilde: Ceveas lærersurvey, december 2012 Samme mønster ses i figur 5, hvor hele 84 pct. af de deltagende lærere svarer, at de er enten meget enige eller delvist enige i udsagnet om, at Taxametersystemet sætter økonomien over uddannelseskvalitet. Spørgsmålet er formuleret generelt, da det er lærernes opfattelse af fokusset, som har været interessant at belyse. Opdeler vi besvarelserne alt efter uddannelsestype, bliver resultatet ikke meget anderledes. 85 pct. af EUD-lærerne erklærer sig helt enige eller delvist enige, mens det gælder for 82 pct. af lærerne på de gymnasiale uddannelser. Figur 5. Taxametersystemet sætter økonomi over uddannelseskvalitet Taxametersystemnet sætter økonomien over uddannelseskvaliteten 10% 6% Helt enig eller delvist enige Hverken enig eller uenig 84% Delvist uenig eller helt uenig Kilde: Ceveas lærersurvey, december 2012 Fra de gennemførte lærerinterviews er der kommet en række udtalelser om, hvordan denne sammenhæng mere præcist ser ud. En lærer fra en EUD på Sjælland udtaler blandt andet: 17

18 Taxametersystemet gør, at læreren arbejder på akkord, det kan aldrig blive frugtbart. Eller som en HF-lærer fra Syddanmark udtrykker sig: Taxameterordningen har resulteret i et enormt stort fravær på skolerne, hvilket skaber svære betingelser for god undervisning. Spørger man lærere og ledere, er der altså en opfattelse af, at taxameteret påvirker tilrettelæggelsen af studieudbuddet og samarbejdet mellem institutionerne. Overordnet er der også blandt de adspurgte lærere en enighed om, at taxameteret har nogle afledte effekter på undervisningen og den generelle kvalitet. Selvom der spørges til lidt diffuse størrelser som kvalitet og undervisning, giver det alligevel et billede af, at lærerne, der leverer kerneydelsen på institutionerne, oplever uhensigtsmæssige effekter af taxameterstyringen. En udfordring for denne survey er, at der bliver spurgt om én bestemt effekt og derefter om, om det er taxameteret, der er årsagen. Problemstillingen er, at respondenterne ikke får mulighed for at tage stilling til alternative årsager, hvorfor man kan hævde, at man lægger svaret i munden på respondenten. Det kan derfor ikke udelukkes, at andre forhold kan være årsag til den opfattelse, respondenterne giver udtryk for. Ikke desto mindre er der kompenseret for denne metodiske problemstilling ved 1) at give respondenten mulighed for at kommentere på alternative forhold i spørgeskemaet og 2) anvende kvalitative interviews, hvor vi netop har spurgt ind til alternative forhold, der kunne påvirke de afledte effekter. 2. Taxametersystemet tager ikke højde for sociale udfordringer Først undersøger dette afsnit de sociale udfordringer på ungdomsuddannelserne og hvordan taxameteret ikke tager højde for forskellene på sociale udfordringer institutionerne imellem. Dernæst behandler afsnittet holdningen til det såkaldte sociale taxameter, som er et forsøg på at imødegå de udfordringer, der er ved at have en høj koncentration af ressourcekrævende elever på en institution. Dette har bl.a. regeringen har ytret ønske om at handle på, jf. Regeringsgrundlaget. Undersøgelsen viser overordnet: 1. Elevernes ressourcemæssige baggrund, forstået som afgangskarakterer fra folkeskolen samt forældrenes uddannelse, har stor betydning for frafald og faglighed 2. Taxameteret ikke tager højde for elevernes forskellige baggrunde I det nuværende taxametersystem udbetales uddannelsesmidlerne uden hensyntagen til elevernes ressourcemæssige baggrund. Sagt med andre ord udløses taxameteret på baggrund af antal elever, men ikke hvilke elever. Man kan forestille sig to forskellige årsager til, at dette kan være et problem. For det første fordi en mere udfordret elevmasse vil have en større tendens til frafald, hvilket er ensbetydende med fald i indtægter. For det andet fordi elever fra uddannelsesfremmede hjem er mere ressourcekrævende. Sidstnævnte er dokumenteret ganske omfattende, særligt på folkeskoleområdet, og vil derfor ikke være udgangspunktet for det følgende. Sammenholdes frafaldsprocenten på en uddannelsesinstitution med den gennemsnitlige længde af forældrenes højst fuldførte uddannelse, tyder noget da også på, at der er en entydig sammenhæng mellem elevgrundlag og præstation. Således viser figur 8 herunder, at der er en negativ eksponentiel sammenhæng mellem frafald på den enkelte institution og den gennemsnitlige længde af forældrenes uddannelse. 18

19 Figur 8. Sammenhæng mellem frafaldsprocent og længden af forældrenes uddannelse Frafaldsprocent 1 0, Gennemsnitlig længde af forældrenes længst fuldførte uddannelse Ekspon. (Frafaldsprocent) Kilde: Særkørsel hos Danmarks Statistik (Elevregistret, Uddannelsesregister med højeste fuldførte uddannelse, database med karakterer samt Befolkningsstatistik) Forklaring: Figuren viser institutionernes frafald sammenholdt med den gennemsnitlige længde af forældrenes uddannelse. At sammenhængen mellem længden af forældreuddannelsen og frafaldsprocenten er eksponentiel betyder, at hvis man fjerner et antal elever med højtuddannede forældre på institutioner, hvor der i forvejen er få med højtuddannede forældre, ville skolens frafaldsprocent stige meget. Fjerner man den samme mængde elever med højtuddannede forældre fra en institution med mange andre højtuddannede elever, ville frafaldsprocenten kun stige lidt. Der er således tale om en udvikling, hvor elever med akademikerbaggrund koncentreres på visse institutioner, mens elever fra ressourcesvage hjem koncentreres på andre. Konsekvenser er ikke blot, at frafaldet overføres institutionerne imellem, men at det totalt set fører til mere frafald. Det er derfor, udviklingen på gymnasieområdet siden 2007 er særdeles interessant og bekymrende, hvilket der vendes tilbage til nedenfor. Samme sammenhæng ses mellem afgangskarakterer fra folkeskolen og elevsammensætning. Figur 9 viser sammenhængen mellem den gennemsnitlige afgangskarakter fra folkeskolen i dansk, engelsk og matematik samt længden af forældres uddannelse. 19

20 Figur 9. Sammenhæng mellem afgangskarakterer fra folkeskolen og frafaldsprocent 100 Frafaldsprocent , Gennemsnitlig afgangskarakter fra folkeskolen i matematik, engelsk og dansk Kilde: Særkørsel hos Danmarks Statistik (Elevregistret, Uddannelsesregister med højeste fuldførte uddannelse, database med karakterer samt Befolkningsstatistik) Forklaring: Hver enkelt punkt repræsenterer et institutionsgennemsnit for afgangskarakterer fra folkeskolen i dansk, matematik og engelsk plottet med den gennemsnitlige længde af forældrenes højest fuldførte uddannelse. Ud fra figur 8 og 9 fremgår det altså helt tydeligt, at frafaldsprocenten bestemmes ud fra elevsammensætningen. Frafaldsprocenten er både for figur 8 og figur 9 anvendt som afhængig variabel. Det er gjort, fordi størrelsen på frafaldet på den enkelte institution kan siges at dække de tab, som institutioner har, hvis deres elevmasse har en relativt mere udfordrende social baggrund. Sagt med andre ord vil institutioner, der har mange ressourcesvage elever, miste store dele af deres indtægtsgrundlag, uden dette nødvendigvis kan henføres til den egentlige opgavevaretagelse, men udelukkende til det elevgrundlag, de har. Således er det frafaldet, der direkte minimerer indtægterne op til flere hundrede tusinde, alt efter hvornår frafaldet indtræffer i løbet af uddannelsesforløbet. Det næste spørgsmål, som rejser sig, er, hvordan eleverne fordeler sig på institutionerne, dvs. om nogle uddannelser står med væsentligt større udfordringer end andre, og hvor stor forskellen er. Ud fra tabel 1 kan vi se, at dette er tilfældet på gymnasieområdet. Tabellen viser de ti gymnasier, som har højest karakterniveau ved studentereksamen, de ti gymnasier som har lavest karakterniveau samt et standard -gymnasium. Hvis man fordelte alle gymnasieelever ens på landets gymnasier ville elevsammensætningen se næsten præcis ud som på Fredericia Gymnasium, vist midt i tabel pct. elever med akademikerbaggrund, 8 pct. elever, hvis forældre har kort uddannelse og resten et sted midt imellem (mellemlange eller 20

Ceveas forslag til et socialt taxameter på ungdomsuddannelserne

Ceveas forslag til et socialt taxameter på ungdomsuddannelserne Ceveas forslag til et socialt taxameter på ungdomsuddannelserne Vi ved i dag, at der er en meget tydelig sammenhæng mellem frafaldsprocenter og forældres uddannelsesbaggrund: Jo længere en uddannelse forældrene

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 19 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 19 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 19 Offentligt Undervisningsministeriet Indførelse af socialt taxameter og øget geografisk tilskud 6. oktober 2014 Det fremgår

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Teknisk gennemgang af taxametersystemet

Teknisk gennemgang af taxametersystemet Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 197 Offentligt Teknisk gennemgang af taxametersystemet - med særlig vægt på de gymnasiale uddannelser Indsæt note og kildehenvisning via Header

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE

REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE 20. september 2004 Af Søren Jakobsen REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE Regeringen har ved flere lejligheder givet udtryk for, at uddannelse skal have høj prioritet. I forslaget til finansloven for 2005 gav

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelse

Elevtrivselsundersøgelse Elevtrivselsundersøgelse Gymnasieuddannelserne 2012 Gymnasieskolernes Lærerforening, maj 2013 Opsummering Overordnet er elevernes vurderinger af de gymnasiale uddannelser høje. Alt vurderes over middel

Læs mere

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi INDHOLD Formålet har været at undersøge, hvor dygtige de enkelte gymnasier er til at løfte elevernes faglige niveau. Dette kan man ikke undersøge blot ved

Læs mere

Forslag. Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) til

Forslag. Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) til Lovforslag nr. L Forslagsnummer Folketinget -NaN Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser

Læs mere

I det følgende beskrives de enkelte taxametre og de særlige tilskudselementer.

I det følgende beskrives de enkelte taxametre og de særlige tilskudselementer. Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 61 Offentligt Økonomi- og Koncernafdeling Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk

Læs mere

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes

Læs mere

Fakta og myter om stx

Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Hvordan kan det være et problem, at omkring 30 procent af en ungdomsårgang får en studentereksamen (stx), når regeringens målsætning om, at 95 procent af en

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

BESPARELSER PÅ UDDANNELSE I DANMARK

BESPARELSER PÅ UDDANNELSE I DANMARK 9. august 2004 Af Søren Jakobsen BESPARELSER PÅ UDDANNELSE I DANMARK I 2002 udgav regeringen sine visioner for uddannelsessystemet i Danmark med publikationen Bedre, hvor målsætningen er ambitiøs uddannelsestilbuddene

Læs mere

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 11 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Profilmodel 11 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne

Læs mere

HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET?

HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET? NOTAT 53 12.08.2016 HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET? Sammenfatning I denne uge starter landets grundskoler op efter sommerferien. For de ældste elever er det måske

Læs mere

Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse

Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Unge, der går på en erhvervsskole eller produktionsskole, er oftere blevet mobbet i folkeskolen end unge, der vælger gymnasiet. Det viser en ny

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Jeg lærer mere, hvis der er en god stemning i klassen Ni ud af ti elever i folkeskolens udskoling er enige i, at de lærer mere, hvis

Læs mere

Hvad siger eleverne?

Hvad siger eleverne? Hvad siger eleverne? Opsamling af elevtrivselsundersøgelserne for de gymnasiale uddannelser 2014 Gymnasieskolernes Lærerforening, maj 2015 Indhold Opsummering... 3 Analyse af elevtrivselsundersøgelse 2014...

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Taxametersystemet helt enkelt

Taxametersystemet helt enkelt Taxametersystemet helt enkelt I det følgende gennemgås erhvervsskolernes primære finasieringskilder. Baggrund Den 1. januar 1991 overgår erhvervsskolerne til selveje og skal hermed vænne sig til at deres

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Stx

Viborg Gymnasium og HF Stx HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Afstand har betydning for gennemførelse af en ungdomsuddannelse

Afstand har betydning for gennemførelse af en ungdomsuddannelse A N A L Y S E 12-01-2011 Afstand har betydning for gennemførelse af en ungdomsuddannelse Analysens hovedpointer: - Nye tal viser, at transportafstand har betydning for, om unge får en ungdomsuddannelse

Læs mere

Kort og godt. om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR

Kort og godt. om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR Kort og godt om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR 1 Indledning Danmark skal ruste sig til at udnytte mulighederne i den globale økonomi. Derfor er den helt

Læs mere

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst 17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser

Læs mere

Budgetreguleringen udmøntes fortrinsvist ved reduktion af tilskud til ungdomsuddannelsesinstitutioner,

Budgetreguleringen udmøntes fortrinsvist ved reduktion af tilskud til ungdomsuddannelsesinstitutioner, Aftale mellem regeringen og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om udmøntning af negativ budgetregulering

Læs mere

UDVIKLINGEN I ØKONOMIEN PÅ ERHVERVSSKOLERNES STØRSTE AKTIVI- TETSOMRÅDER FRA 2003 TIL 2011

UDVIKLINGEN I ØKONOMIEN PÅ ERHVERVSSKOLERNES STØRSTE AKTIVI- TETSOMRÅDER FRA 2003 TIL 2011 UDVIKLINGEN I ØKONOMIEN PÅ ERHVERVSSKOLERNES STØRSTE AKTIVI- TETSOMRÅDER FRA 2003 TIL 2011 Der er gennem de seneste år sket en ændring i tilskudsstrukturen på erhvervsskolernes uddannelser. Det har vanskeliggjort

Læs mere

Notat vedr. Ændringsforslaget til Finansloven for 2015

Notat vedr. Ændringsforslaget til Finansloven for 2015 VER. 2 (bemærk: væsentlige ændringer angivet med rødt) Notat vedr. Ændringsforslaget til Finansloven for 2015 I forbindelse med ændringsforslaget til finansloven for 2015 (ÆFL15) er der indarbejdet en

Læs mere

Minianalyse: Hvad påvirker de unges uddannelsesvalg?

Minianalyse: Hvad påvirker de unges uddannelsesvalg? Minianalyse: Hvad påvirker de unges svalg? har i samarbejde med Epinion og Pluss Leadership udarbejdet en analyse af faktorer, der påvirker de unge svalg. Analysen fokuserer særligt på, hvor afstandsfølsomme

Læs mere

Det almene gymnasium i tal

Det almene gymnasium i tal Det almene gymnasium i tal 2014 Indhold Forord... 3 Uddannelsesinstitutionerne... 4 Udbydere af de almengymnasiale ungdomsuddannelser... 4 Skolestørrelse... 5 De almengymnasiale studerende - før, under

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Hf

Viborg Gymnasium og HF Hf HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater 17. december 2013 Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater Dette notat redegør for den økonometriske analyse af betydningen af grundskolelæreres gennemsnit fra gymnasiet

Læs mere

REGIONAL UDVIKLING. Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser

REGIONAL UDVIKLING. Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser REGIONAL UDVIKLING Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser i Nordjylland Indhold Indledning.............................................................................. 3 Kampen om de unge......................................................................

Læs mere

Det almene gymnasium i tal 2015

Det almene gymnasium i tal 2015 Det almene gymnasium i tal 2015 2 Danske Gymnasier Indhold Forord 3 Uddannelsesinstitutionerne 5 Udbydere af de almengymnasiale ungdomsuddannelser 5 Skolestørrelse 6 De almengymnasiale studerende før,

Læs mere

Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler?

Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler? Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler? Christian Bøtcher Jacobsen Aarhus Universitet SLIDE 2 Baggrund Store ledelsesmæssige omlægninger på gymnasierne de seneste

Læs mere

DA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015

DA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015 Rådet for Ungdomsuddannelser - unge, der ikke tager den lige vej til uddannelse DA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015 18. juni 2015 BTF Dok ID: 61587 Dagsorden 1. Velkomst ved formanden

Læs mere

Det almene gymnasium i tal

Det almene gymnasium i tal Det almene gymnasium i tal Indhold Forord... 3 Uddannelsesinstitutionerne...4 Hvor mange er de?...4 Skolestørrelse... 5 Lærer/elevratio...6 De almengymnasiale studenter - før, under og efter...6 Det almene

Læs mere

NOTAT 48 02.10.2015 EFFEKTEN AF HF. Metode

NOTAT 48 02.10.2015 EFFEKTEN AF HF. Metode NOTAT 48 02.10.2015 EFFEKTEN AF HF er tiltænkt rollen som social og faglig løftestang for de personer, der ikke følger den direkte vej gennem ungdomsuddannelsessystemet. I dette notat viser DEA, at hf

Læs mere

Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget

Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget efter 9. klasse Af Jan Christensen, jnc@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at tegne billeder af unge, som går ud af 9. klasse. Der gives karakteristik

Læs mere

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 Resumée é Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 2 RESUMÉ af Uddannelsesparathed og de unges overgang til ungdomsuddannelse

Læs mere

De begrænsede uddannelsesmæssige valgmuligheder påvirker de unges adfærd og deres uddannelsesmæssige og senere erhvervsmæssige udfoldelse.

De begrænsede uddannelsesmæssige valgmuligheder påvirker de unges adfærd og deres uddannelsesmæssige og senere erhvervsmæssige udfoldelse. Folketingets Uddannelsesudvalg ft@ft.dk 11-06-2010 Sag nr. 06/2313 Dokumentnr. 26709/10 Uddannelsesmuligheder til alle unge en langsigtet løsning For at indfri målsætningen om, at 95 procent af en ungdomsårgang

Læs mere

Gymnasiale uddannelser

Gymnasiale uddannelser Gymnasiale uddannelser Indledning Den danske ungdom er privilegeret ved at vokse op med lige adgang til god uddannelse. For de fleste danske unge er en ungdomsuddannelse anset som selvfølge og gymnasiet

Læs mere

Opfølgningsplan. hhx. Frafald Overgang til videregående uddannelse

Opfølgningsplan. hhx. Frafald Overgang til videregående uddannelse Opfølgningsplan hhx Frafald Overgang til videregående uddannelse 2015 Opfølgningsplan Analyse Frafald Skolen har konstateret, at der har været et stort frafald for de seneste 3 årgange af HHX-elever. Der

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Tabel 1 Samlede besparelser for de gymnasiale uddannelser

Tabel 1 Samlede besparelser for de gymnasiale uddannelser Detaljeret gennemgang af finanslovsforslag 2011 samt dispositionsbegrænsning 2010 Regeringens forslag til finanslov 2011 blev offentliggjort tirsdag den 24. august 2010. Der er ingen egentlige overraskelser

Læs mere

Fakta om Forslag til Finansloven for 2015 (FFL15)

Fakta om Forslag til Finansloven for 2015 (FFL15) Fakta om Forslag til Finansloven for 2015 (FFL15) Den 26. august 2014 fremsatte Regeringen Forslag til Finansloven for 2015 (FFL15) og Undervisningsministeriet offentliggjorde takstkatalog for Finanslov

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet blandt eleverne på

Undersøgelse af undervisningsmiljøet blandt eleverne på Undersøgelse af undervisningsmiljøet blandt eleverne på Hjørring Gymnasium og HF kursus. Efteråret 2015. 1 Generelt I efteråret 2015 har Hjørring Gymnasium og HF-kursus gennemført en omfattende spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Evaluering af uddannelsesindsatsen

Evaluering af uddannelsesindsatsen Evaluering af uddannelsesindsatsen Merete Watt Boolsen Merete Watt Boolsen 1 Hvordan er det foregået? og Hvad peger evalueringen på i dag? Merete Watt Boolsen 2 HVIS jeg var minister, så ville jeg helst

Læs mere

Notat om uddannelsesinstitutioner med faldende elevantal

Notat om uddannelsesinstitutioner med faldende elevantal Notat om uddannelsesinstitutioner med faldende elevantal Indledning Foranlediget af lukningen af Skårup Seminarium har Regionsrådet ønsket at få en beskrivelse af ansøgnings- og optagelsesmønsteret til

Læs mere

Fakta-ark vedrørende Svendborg HandelsGymnasium

Fakta-ark vedrørende Svendborg HandelsGymnasium Fakta-ark vedrørende Svendborg HandelsGymnasium Det er en helt central ambition på Svendborg HandelsGymnasium og Svendborg Erhvervsskole i øvrigt - at hver enkelt elev skal lære så meget som overhovedet

Læs mere

Resultatlønskontrakt for rektor Jens Skov for perioden 1. august 2014 til 31. juli 2015

Resultatlønskontrakt for rektor Jens Skov for perioden 1. august 2014 til 31. juli 2015 Resultatlønskontrakt for rektor Jens Skov for perioden 1. august 2014 til 31. juli 2015 Denne resultatlønskontrakt følger Undervisningsministeriets retningslinjer for anvendelse af resultatløn for ledere

Læs mere

Det almene gymnasium i tal

Det almene gymnasium i tal Det almene gymnasium i tal 2013 Indhold Forord... 3 Uddannelsesinstitutionerne... 4 Udbydere af de almengymnasiale ungdomsuddannelser... 4 Skolestørrelse... 5 De almengymnasiale elever - før, under og

Læs mere

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De

Læs mere

Spørgeskema til ledere i ungdomsuddannelserne. Velkommen til spørgeskemaet!

Spørgeskema til ledere i ungdomsuddannelserne. Velkommen til spørgeskemaet! Spørgeskema til ledere i ungdomsuddannelserne Velkommen til spørgeskemaet! For at få det bedste skærmbillede under besvarelsen skal vinduet være maksimeret (dvs. fylde hele skærmen). Efter du har besvaret

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Læs mere

Resultatlønskontrakt for rektor på Fredericia Gymnasium 2016/17

Resultatlønskontrakt for rektor på Fredericia Gymnasium 2016/17 Resultatlønskontrakt for rektor på Fredericia Gymnasium 2016/17 Formål Resultatlønskontrakt for rektor er et af bestyrelsens styringsredskaber. Den understøtter dialogen mellem bestyrelsen og ledelsen

Læs mere

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Beskrivelse af procedure for oprettelse

Læs mere

Analyse 11. september 2013

Analyse 11. september 2013 11. september 2013 Karakterkrav på erhvervsskoler reducerer kun frafald marginalt Af Kristian Thor Jakobsen I den senere tid er indførelsen af adgangskrav på landets erhvervsskoler blevet diskuteret. DA

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

Fakta og myter om det almene gymnasium 2015

Fakta og myter om det almene gymnasium 2015 Fakta og myter om det almene gymnasium 2015 2 Danske Gymnasier Fakta og myter om det almene gymnasium Det fyger med tal og statistikker i tidens uddannelsespolitiske debat. Normalt er det godt med tal,

Læs mere

Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng

Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng Dato: 9. november 2012 Brevid: 1907970 Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng Læsevejledning Denne analyse afdækker uddannelsesniveau og uddannelsesmønster i Kalundborg Kommune. Der

Læs mere

Opfølgning på Betydningen af elevernes sociale baggrund før og efter reformen

Opfølgning på Betydningen af elevernes sociale baggrund før og efter reformen Notat Opfølgning på Betydningen af elevernes sociale baggrund før og efter reformen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) offentliggjorde i juni 2012 en rapport om betydningen af studenternes sociale baggrund

Læs mere

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen September 2012 Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work,

Læs mere

Denne projektbeskrivelse gør rede for undersøgelsens baggrund, formål, metode og formidling.

Denne projektbeskrivelse gør rede for undersøgelsens baggrund, formål, metode og formidling. Projektbeskrivelse Hf- og hvad så? Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører som en del af EVA s handlingsplan for 2015 en undersøgelse af hf-kursister på toårigt hf med fokus på kursisternes uddannelsesmønstre

Læs mere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant

Læs mere

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Undervisernes faglige kvalifikationer summary

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Undervisernes faglige kvalifikationer summary Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Undervisernes faglige kvalifikationer summary Undersøgelsen viser, at virksomhederne generelt finder de faglige kvalifikationer hos de undervisere,

Læs mere

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådet har i 2013 fået svar fra mere end 3.000 små og mellemstore virksomheder på spørgsmål om

Læs mere

Det forventes, at der kan ske optag fra skoleåret 2012/2013.

Det forventes, at der kan ske optag fra skoleåret 2012/2013. Analyse af mulighederne for udbud af HTX i Haslev EUC Sjælland har ansøgt om at reetablere HTX i Faxe Kommune, som har lavere HTX-frekvens end andre kommuner. Et nyt udbud kan evt. henvende sig til en

Læs mere

Brancheanalyse af frisørbranchen

Brancheanalyse af frisørbranchen Brancheanalyse af frisørbranchen For Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg December 2006 Udarbejdet af New Insight A/S Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrunden for analysen... 3 2. Analysens

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Følgegruppen har på sit 6. møde primært drøftet følgende temaer med særlig vægt på det almene gymnasium:

Følgegruppen har på sit 6. møde primært drøftet følgende temaer med særlig vægt på det almene gymnasium: Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser 8. juni 2007 Rapport nr. 4 til Undervisningsministeren fra Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser Følgegruppen har på sit 6. møde

Læs mere

3 Vi et styrker medarbejderne

3 Vi et styrker medarbejderne Virksomhedstyper 3 Vi et styrker medarbejderne Medarbejderne er i centrum i de gode virksomheder. Det er ikke kun ingeniørerne, der er med til at sikre virksomhedens produkt- og serviceinnovation; det

Læs mere

Kombinationsskoler 2007 2008 2009

Kombinationsskoler 2007 2008 2009 Analyse og prognose foretaget ud fra uddrag af sektorregnskaber 2009, udgivet af Undervisningsministeriet, sammenligning mellem Danske Erhvervsskolers institutioner og almene gymnasier Undervisningsministeriet

Læs mere

Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA

Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA Fremskrivning af uddannelsesniveau med før økonomisk krise antagelser 05.12.2012 Tænketanken DEA 3 scenarier: 1. 60 %-målsætningen opnås

Læs mere

Indsigt om gymnasiale uddannelser

Indsigt om gymnasiale uddannelser DI Den 27. oktober 2014 rada Indsigt om gymnasiale uddannelser 1. Indledning Regeringen har bebudet et udspil, der skal øge den faglige kvalitet i de gymnasiale uddannelser. Dette udspil skal også forholde

Læs mere

Resultatlønsaftale 2010-11

Resultatlønsaftale 2010-11 Resultatlønsaftale 2010-11 Obligatoriske indsatsområder 1) Fælles skoleprojekt mere fleksibel anvendelse af kompetencerne på skolen. Det store generationsskifte i personalegruppen samt flere store udefra

Læs mere

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse 1. Effekt opgjort som øget tilbagevenden til uddannelsessystemet efter afbrudt ungdomsuddannelse 2. Effekt opgjort som mindsket frafald på videregående

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 214 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 214 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),

Læs mere

VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE

VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE 9. august 2004 Af Søren Jakobsen VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE Det gennemsnitlige tilskud til deltagere i voksen- og efteruddannelse er faldet med 15 procent eller 8.300 kr. fra 2001 til 2004. Faldet er først

Læs mere

OK13, skoleøkonomi og efterspørgsel på arbejdskraft

OK13, skoleøkonomi og efterspørgsel på arbejdskraft OK13, skoleøkonomi og efterspørgsel på arbejdskraft Indhold Forhistorie... 1 Skolernes økonomi... 1 Antal pensioneringer/antal elever... 3 Bekendtgørelsesændringer... 4 Den nye overenskomst... 5 Konklusion...

Læs mere

Oprettede studieretninger på de gymnasiale uddannelser 2007

Oprettede studieretninger på de gymnasiale uddannelser 2007 Oprettede studieretninger på de gymnasiale uddannelser 2007 Af Susanne Irvang Nielsen og Simon Reusch 1. Indledning Fra den 15. februar til den 15. marts 2007 er der blevet indsamlet data for oprettede

Læs mere

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014 Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014 Eleverne opnår især høje karakterer i mundtlig dansk og engelsk Karakterniveauet er stort set uændret over tid i de fleste fagdiscipliner i

Læs mere

Geografisk uddannelsesdækning og søgning til uddannelserne i Region Hovedstaden

Geografisk uddannelsesdækning og søgning til uddannelserne i Region Hovedstaden September2013 Geografisk uddannelsesdækning og søgning til uddannelserne i Region Hovedstaden Region Hovedstaden Sammenfatning November 2013 Indhold 1. INDLEDNING 3 2. SØGEMØNSTRE 5 3. UDDANNELSESVALGET

Læs mere

Resultatmål 2015/ 16

Resultatmål 2015/ 16 Resultatmål 2015/ 16 Basisrammen Indikator 1: Studenternes resultater. Der foretages en sammenligning af eksamensgennemsnittet generelt, gennemsnittet for de skriftlige eksaminer, for studieretningsprojektet

Læs mere

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Den konkrete undervisning summary

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Den konkrete undervisning summary Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Den konkrete undervisning summary Håndværksrådets skoletilfredsundersøgelse peger tydeligt i retning af, at eleverne på erhvervsskolerne ikke får

Læs mere

Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen

Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen Den 4. juni 2013 AFTALETEKST Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen Regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Det Konservative

Læs mere

Undersøgelse af gennemførelsesprocenten efter 6 måneder på grundforløb

Undersøgelse af gennemførelsesprocenten efter 6 måneder på grundforløb Selvevaluering 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Undersøgelse af gennemførelsesprocenten efter 6 måneder på grundforløb... 1 Gennemsnitlig længde af grundforløb... 3 Undersøgelse af elevernes gennemførelsesprocent

Læs mere

Vedr.: Stigning af taxametre på samfundsvidenskab og humaniora

Vedr.: Stigning af taxametre på samfundsvidenskab og humaniora 9. oktober 2009 Til videnskabsministeren og medlemmerne af Udvalget for Videnskab og Teknologi Vedr.: Stigning af taxametre på samfundsvidenskab og humaniora I forlængelse af aftalen fra november 2008

Læs mere

Det danske erhvervsuddannelsessystem og EUD-reform 2015

Det danske erhvervsuddannelsessystem og EUD-reform 2015 Det danske erhvervsuddannelsessystem og EUD-reform 2015 Politisk styring af EUD Regeringen Undervisningsministeriet Erhvervsskolerne Arbejdsmarkedets parter Lokale uddannelsesudvalg Rollefordeling UVMhar

Læs mere

Stor opbakning til campus

Stor opbakning til campus Stor opbakning til campus Opbakningen til campus-dannelse, hvor ungdomsuddannelser flytter helt eller delvist ind i fælles faciliteter, er stor, men dog faldet noget siden en tilsvarende undersøgelse fra

Læs mere

CEPOS SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT. notat:

CEPOS SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT. notat: notat: SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT 13-05-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen SU-reform:

Læs mere