Grænsehindringer i Norden. Som nordiske virksomheder ser dem

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grænsehindringer i Norden. Som nordiske virksomheder ser dem"

Transkript

1 Nordic Innovation PUBLICATION 2012:14 // Oktober 2012 Grænsehindringer i Norden Som nordiske virksomheder ser dem

2 Grænsehindringer i Norden Som nordiske virksomheder ser dem Authors: Rambøll Management Consulting A/S Oktober 2012 Nordic Innovation Publication 2012:14 (2nd edition)

3 Grænsehindringer i Norden Som nordiske virksomheder ser dem Nordic Innovation Publication 2012 Nordic Innovation, Oslo 2012 ISBN (URL: This publication can be downloaded free of charge as a pdf-file from Other Nordic Innovation publications are also freely available at the same web address. Publisher Nordic Innovation, Stensberggata 25, NO-0170 Oslo, Norway Phone: (+47) Fax: (+47) Cover photo: istockphoto.com Copyright Nordic Innovation All rights reserved. This publication includes material protected under copyright law, the copyright for which is held by Nordic Innovation or a third party. Material contained here may not be used for commercial purposes. The contents are the opinion of the writers concerned and do not represent the official Nordic Innovation position. Nordic Innovation bears no responsibility for any possible damage arising from the use of this material. The original source must be mentioned when quoting from this publication.

4 4 Forord Der er bred politisk bevågenhed om - og opbakning til - at fjerne grænsehindringer mellem de nordiske lande for varer, tjenester, kapital, arbejdskraft og viden. De nordiske statsministre har igangsat et omfattende udredningsarbejde med Det grænseløse Norden og etableringen af Grænsehindringsforum i 2008, som sætter særlig fokus på hindringer mellem de nordiske lande. De nordiske samarbejdsministre diskuterer løbende grænsehindringsspørgsmål for borgere og bedrifter på deres møder. Konkret er samarbejdsministrene ved at forberede en flerårig handlingsplan for grænsehindringsarbejdet. Parlamentarikerne i Nordisk Råd lægger ligeledes vægt på Norden som en region, hvor de nationale grænser ikke udgør barrierer for de nordiske borgere og de nordiske parlamenter gennemførte alle debatter om yderligere nordisk integration i april Nordic Innovation har bedt Rambøll Management om at udarbejde denne rapport om grænsehindringer for erhvervslivet, som led i det norske formandskab for Nordisk Ministerråd. Den politiske bevågenhed skal ud over dets historiske rødder også ses i lyset af at Norden samlet er verdens 12. største økonomi lige efter Canada. Hvis de nordiske lande kan udnytte synergieffekter fra et stort fælles og velintegreret marked for varer, tjenester, investeringer og arbejdskraft står de nordiske lande stærkere i den internationale konkurrence. Både på grund af hjemmemarkedsfordelen på et større marked, men også fordi den øgede konkurrence i Norden forbereder de nordiske virksomheder bedre på konkurrence internationalt. Nordic Innovation laver løbende eftersyn af de grænsehindringer virksomheder oplever mellem de nordiske lande. Denne rapport følger op på en tilsvarende analyse fra Det kan konstateres, at det går fremad med integrationen. Norden handler relativt mere sammen og sammenlignet med 2007 er der færre virksomheder der oplever barrierer mellem de nordiske lande. Roger Moe Bjørgan Direktør Nordic Innovation Copyright Nordic Innovation All rights reserved. This publication includes material protected under copyright law, the copyright for which is held by Nordic Innovation or a third party. Material contained here may not be used for commercial purposes. The contents are the opinion of the writers concerned and do not represent the official Nordic Innovation position. Nordic Innovation bears no responsibility for any possible damage arising from the use of this material. The original source must be mentioned when quoting from this publication.

5 5 Sammenfatning Denne rapport indeholder resultaterne af et 360 graders eftersyn af grænsebarrierer i Norden anno På baggrund af en opsummering af udviklingen i samhandel og investeringer på tværs af de nordiske lande samt den eksisterende viden på området, tegner rapporten således et aktuelt billede af de nordiske virksomheders opfattelse af og erfaring med grænsehindringer samt centrale årsager hertil. Udover en lang række sekundære datakilder i form af databaser og tidligere publikationer om grænsebarrierer i Norden bygger rapportens konklusioner dels på en survey blandt erhvervsledere i de nordiske lande samt opfølgende interviews med udvalgte respondenter. Dels på en række kvalitative interviews med repræsentanter fra forskellige faggrupper og/eller organisationer, der har indsigt i eller konkret erfaring med grænsehindringer i Norden. Rapporten peger på barrierer som de opleves af virksomhederne men forholder sig ikke til de politiske forhold bag. Eksempelvis fremhæves told på fødevare og moms som barrierer for en række virksomheder. I det følgende er de centrale konklusioner i rapporten kort opridset. Hovedkonklusioner Fem åbne økonomier i en globaliseret verden men også et integreret Norden De fem nordiske lande Danmark, Island, Finland, Norge og Sverige er selvstændige, åbne økonomier i en globaliseret verden, der som sådan er blevet stadig mere integreret i verdensøkonomien igennem de seneste år. Samtidigt er der sket en styrkelse af den nordiske integration, blandt andet i form af en øget intra-nordisk samhandel, både opgjort som vækst i eksporten og importen samt en stigning i den andel af virksomheder, der afsætter deres produkter til andre nordiske lande. I de kommende år forventes det særligt at være de små og mellemstore virksomheders, der vil benytte sig af de forretningsmuligheder, som et integreret Norden medfører, mens de store virksomheder i højere grad vil anlægge et globalt perspektiv.

6 6 Grænsehindringer i Norden De tilbageværende barrierer udspringer stort set udelukkende af nationale særregler. Den øgede nordiske integration skal ses i lyset af det store politiske fokus på nedbrydelse af grænsebarrierer i Norden igennem de seneste to årtier og den øge integration gennem EU/EØS. Særligt på lovgivningssiden er der gjort et omfattende arbejde for at nedbryde barrierer, således at de overordnede love og regler nu understøtter den intra-nordiske samhandel. I mange nordiske grænseregioner er der endvidere etableret informationskontorer med henblik på at adgangen til information om regler og lovgivning er let tilgængelig. Også mange private organisationer som handelskamre og brancheorganisationer har tværnationale kontorer eller afdelinger, der servicerer kunder med interesser i andre nordiske lande. Når nordiske virksomheder oplever problemer i samhandlen med andre nordiske lande, kan det i langt hovedparten af tilfældene således forklares med nationale særregler og myndighedspraksis samt manglende viden herom. I forlængelse heraf er det vigtigt at bemærke, at de fem nordiske lande til trods for en stor erhvervsmæssig integration stadig skal opfattes som fem separate systemer. Således vil der altid være særregler på nationalt plan og på tværs af brancher og produkttyper. Accepteres denne præmis, er nedbrydning af grænsebarrierer for den frie bevægelighed af varer, tjenesteydelser, kapital, arbejdskraft og viden i Norden ved at være så langt, som det er muligt at komme, uden etablering af en fælles nordisk union. Få, men konkrete lande- og branchespecifikke barrierer Fordi de overordnede rammer for intra-nordisk samhandel generelt synes at være på plads, er karakteren af de tilbageværende barrierer relativ konkret og typisk lande- og i nogen grad branchespecifik. I forhold til de landespecifikke barrierer er det særligt Norge og de udfordringer, det giver, at landet står uden for EU, der nævnes. Det samme gør sig gældende for Island, men grundet Islands relativt lille økonomi og dermed relativt mindre intra-nordiske samhandel, fylder barrierer på Island relativt lidt i besvarelserne. Udover told har analysen afsløret følgende relativt specifikke barrierer samt løsningsforslag i forhold hertil: Administration af moms ved midlertidig import af halvfabrikata Virksomheder, der beskæftiger sig med forædling og tilbagesalg af norske varer, oplever problemer med momsudlæg, når værdifulde halvfabrikata (f.eks. store maskiner)

7 7 Sammenfatning importeres midlertidigt med henblik på yderligere forædling eller reparation og efterfølgende tilbagesalg til Norge. I disse tilfælde skal virksomheden kun svare moms af den værdiskabelse, der sker i virksomhedens hjemland, og ikke hele varens værdi. Ikke desto mindre har flere virksomheder oplevet, at der i forbindelse med den midlertidige import af halvfabrikata foretages momsudlæg i hele varens værdi, ligesom sagsbehandlingen hos de norske myndigheder kan tage uforholdsmæssige lang tid. Disse barrierer påfører virksomhederne ekstra omkostninger og forringer deres konkurrencemæssige situation. Løsningsforslag: Klarhed om momsregler hos både virksomheder og sagsbehandlere Hurtigere sagsbehandling Arbejdspendling og udstationering til Norge Den fællesnordiske dobbeltbeskatningsaftale regulerer, at en arbejdstager ikke betaler skat i både arbejdsland og hjemland i tilfælde af arbejde i et andet nordisk land. Imidlertid opleves ordningen i forhold til arbejde i Norge meget administrativ tung, og der er tilfælde, hvor mindre sagsbehandlingssteder har afvist sager på grund af manglende kendskab til reglerne, eller hvor den efterfølgende refusion af for meget betalt skat har taget op til et år. Det er således ikke reglerne i sig selv, der er problematiske, men derimod den administrative implementering og viden herom. Løsningsforslag: Klar og accepteret fortolkning af implementeringen af den fællesnordiske dobbeltbeskatningsaftale mellem hhv. de nordiske skattemyndigheder og de norske sagsbehandlende administrationer. Transport med tunge lastbiler Grundet forskellige krav til tunge lastbilers sikkerhedsforanstaltninger ved vinterkørsel i Norge, Sverige og Finland kan varetransport fra et nordisk land til et andet besværliggøres og fordyres grundet omlastninger og kontroller. Løsningsforslag: Ens regler i de lande, der har sammenlignelige vejr- og vejforhold. Accept af kontrol foretaget i et andet nordisk land.

8 8 Grænsehindringer i Norden Mærkning af medicinalvarer For at virksomhederne kan opfatte det nordiske marked som et fællesmarked er det en forudsætning, at de kan lancere deres produkter på samme måde i alle de nordiske lande. På tværs af de nordiske lande er der imidlertid forskellige krav til sikkerhedsmærkningen af produkter, ligesom der også kan være krav om, at eventuelle indlægssedler formuleres på det lokale sprog i de lande, hvor produktet lanceres. Disse regler er noget som særligt opfattes som en barriere i medicinalindustrien. Der er således eksempler på, at medicinalvirksomheder har fravalgt meget små markeder, herunder særligt Island, da omkostningerne i forbindelse med lanceringen af produktet disse steder bliver for store. Løsningsforslag: Ingen sær-nordiske mærkningsregler. De nordiske lande skal i stedet følge EUlovgivningen på området. Tilladelse til elektronisk information som erstatning for papirindlægssedler. e-handel Til trods for at de nordiske forbrugere er nogle af bedste i verden til at købe varer over internettet, er kendskab til og tryghed ved leverandøren stadig faktorer, der vejer tungere end muligheden for at erhverve en vare relativt billigt i udlandet. Således vælger relativt mange forbrugere primært lokale og kendte hjemmesider i forbindelse med køb på nettet. I takt med, at Norden opfattes som en stadigt mere integreret region og samtidig er relativ homogen i forhold til forbrugerpræferencer, ser mange nordiske e-handelsvirksomheder store potentialer i salg til andre nordiske lande. I den forbindelse peges på en række tiltag, der kan hjælpe virksomhederne med at indfri disse potentialer. Løsningsforslag: International eller nordisk e-mærkning af nethandelsvirksomheder i stil med det danske E-mærke. Et sådant mærke vil kunne skabe tryghed hos forbrugerne og dermed fjerne nogle af de største barrierer for at købe varer på en udenlandsk hjemmeside. Øget erfaringsudveksling blandt e-handelsvirksomheder. Nationale særregler for varegodkendelser På trods af EU/EØS-regler om fri handel med varer har medlemslandene lov til at opretholde nationale særregler, hvis disse er begrundet i hensyn til forbrugerbeskyttelse, miljøbeskyttelse, offentlig sundhed mv. Disse regler skal notificeres sammen med dokumentation for begrundelsen. Der er imidlertid eksempler på, at der kræves

9 Sammenfatning 9 nationale godkendelser af produkter, uden at det er offentliggjort, hvilke krav de importerede produkter skal opfylde for at kunne markedsføres i det pågældende land. Løsningsforslag: Offentliggørelse af godkendelseskrav for produkter omfattet af særregler. Offentlig adgang til information om begrundelser og dokumentation for særregler og godkendelseskrav. Offentliggørelse af SOLVIT-afgørelser med begrundelser dette vil give en indikation for andre sager. En fast-track procedure for klagesager, der er uløste i SOLVIT. Offentliggørelse af retssagsafgørelser om handelshindringer i et format, der gør dem let anvendelige som referencer. Certificering af tjenesteydelser I de nordiske lande findes en række certificeringsordninger for tjenesteydelsesleverandører på officiel eller frivillig basis. Mange af disse ordninger er nationale og dækker kun markedet i det pågældende land. De frivillige ordninger er ofte uden betydning for kvaliteten af ydelsen. Trods frivilligheden kan mærkningen eller certificeringen dog have stor vægt blandt forbrugerne i det pågældende land og dermed være en barriere for andre nordiske virksomheder, der vil ind på markedet, men som ikke har certificeringen. Løsningsforslag: Oprydning i nationale certificeringer, så kun certificeringer, der gør en reel forskel for forbrugeren står tilbage. Anvende internationale certificeringer i stedet for nationale. Særregler hindrer effektivisering af virksomheders interne arbejdsgange for virksomheder, som opererer i flere nordiske lande, kan forskellige regler i de nordiske lande opleves som en barriere for effektivisering af virksomhedernes interne arbejdsgange. I finanssektoren vil det f.eks. være oplagt for de store skandinaviske banker at sammenkøre deres nationale it-systemer, men grundet forskellige krav fra de enkelte landes finanstilsyn er en sådan form for effektivisering ikke mulig. Sproglige og kulturelle barrierer er svære at nedbryde, men bør ikke undervurderes i forhold til tidligere undersøgelser synes de sproglige og kulturelle forskelle at fylde relativt meget, når erhvervsledere i dag skal udpege barrierer i den intra-nordiske samhandel. Disse typer barrierer er reelt umulige at fjerne, men en positiv udlægning af resultatet kan være, at de regulative barrierer stort set er forsvundet på det overordnede plan, hvorfor erhvervsledernes fokus i stedet rettes mod de mere bløde barrierer.

10 10 Grænsehindringer i Norden Sagsbehandlingen kan opleves som en barriere Afslutningsvist skal det dog bemærkes, at til trods for, at den formelle lovgivning, som skal understøtte intra-nordisk samhandel, er på plads, så kan selve sagsbehandlingen hos de respektive landes myndigheder opleves som en væsentlig barriere af virksomhederne. Af problemer i relation til sagsbehandlingen nævnes særligt uvidenhed om gældende regler hos sagsbehandler - og dermed en fejlbehæftet sagsbehandling, en meget lang sagsbehandlingstid samt usikkerhed omkring myndigheds-/ressortansvar, der medfører, at sagen kører rundt i systemet. De ovenfor nævnte barrierer vedrørende midlertidig import af halvfabrikata til Norge er et eksempel på denne generelle problematik, der genfindes i stort set alle brancher.

11 11 Figurer Figur 1: Rapportens indhold Figur 2: De nordiske landes eksportvækst i perioden Figur 3: De nordiske landes eksportandele til Norden i 2000 og Figur 4: De nordiske landes importvækst i perioden Figur 5: De nordiske landes importandele fra Norden i hhv og Figur 6: Udvikling i de nordiske landes placering på IMD's konkurrenceindeks Figur 7: EPO patentansøgninger pr. mio. indbyggere i hhv og Figur 8: I hvor høj grad ser virksomheden muligheder for vækst på de nordiske markeder de næste fem år?virksomheder, DER ALLEREDE HANDLER MED NORDEN I DAG Figur 9: I hvor høj grad ser virksomheden muligheder for vækst på de nordiske markeder de næste fem år? VIRKSOMHEDER, DER IKKE HANDLER MED NORDEN I DAG Figur 10: Hvilke udenlandske markeder vil virksomheden primært fokusere på de næste fem år i forhold til afsætning af varer/ydelser? VIRKSOMHEDER, DER ALLEREDE HANDLER MED NORDEN I DAG Figur 11: Hvilke udenlandske markeder vil virksomheden primært fokusere på de næste fem år i forhold til afsætning af varer/ydelser? VIRKSOMHEDER, DER IKKE HANDLER MED NORDEN I DAG Figur 12: Et samlet Norden er vigtigt i forhold til at stå stærkt i verdensøkonomien Figur 13: Hvor enig/uenig er du i følgende udsagn i forhold til din virksomhed? Figur 14: Norden udgør et vigtigt marked for afsætning af varer/ydelser Figur 15: Det er vigtigt at have netværk og samarbejdspartnere i Norden Figur 16: Norden er en vigtig kilde til viden og innovation Figur 17: Norden er en vigtig kilde til rekruttering af arbejdskraft Figur 18: Norden er en vigtig kilde til anskaffelse af kapital Figur 19: Hvorfor handler virksomheden ikke med de andre nordiske lande? Figur 20: Andel af virksomhederne, der har forskellige former for handel med de nordiske lande Figur 21: Andel af virksomhederne, der har forskellige former for handel med de nordiske lande Figur 22: Hvordan oplever virksomheden følgende faktorer i handlen med VARER? Figur 23: Hvordan oplever virksomheden følgende faktorer i handlen med TJENESTEYDELSER Figur 24: Afsætter din virksomhed varer/tjenesteydelser til offentlige myndigheder i de andre nordiske lande? Figur 25: Hvordan oplever virksomheden følgende faktorer i handlen med offentlige myndigheder? Figur 26: Hvorfor indgår din virksomhed ikke i samarbejde eller netværk i Norden? Figur 27: Har din virksomhed etableret sig eller forsøgt at etablere sig i et andet nordisk land inden for de sidste 5 år? Figur 28: Hvordan oplevede virksomheden følgende faktorer i forhold til at etablere sig i Norden? Figur 29: Hvilke former for nordisk samarbejde eller netværk indgår virksomheden i? Figur 30: Hvilke former for nordisk samarbejde eller netværk indgår virksomheden i? Landeopdelt Figur 31: Hvordan oplever virksomheden følgende faktorer i forhold til samarbejde og netværk? Figur 32: Har virksomheden inden for de sidste 5 år hentet kapital eller forsøgt at hente kapital i de andre nordiske lande? Figur 33: Har virksomheden inden for de sidste 5 år hentet kapital eller forsøgt at hente kapital i de andre nordiske lande? Figur 34: Hvorfor har virksomheden ikke forsøgt at hente kapital i de andre nordiske lande? Figur 35: Hvordan oplever virksomheden følgende faktorer i forbindelse med at hente kapital i andre nordiske lande? Figur 36: Hvor søger virksomheden råd i forbindelse med problemer vedr. handel inden for Norden / etablering af virksomhed i Norden / anvendelse af kapital fra de andre nordiske lande?... 73

12 12 Innhold Innhold 1. Indledning Rapportens indhold og struktur Udvikling i samhandel og investeringer mellem de nordiske lande Eksport Import Konkurrenceevne Produktivitet IMD s konkurrenceevneindeks Udgifter til Forskning og Udvikling (FoU) Virksomhedernes syn på den fremadrettede nordiske samhandel og integration Eksisterende viden om grænsehindringer i Norden Nordisk integration inden for handel og erhvervssamarbejde Grænsehindringer Arbejdet med grænsehindringer i Norden EU/EØS Nordisk regi På organisationsniveau Fælles nordiske grænsehindringsinitiativer Studier af grænsehindringer i Norden Virksomheder om grænsehindringer i Norden Virksomhederne om nordisk integration Handel med varer og tjenesteydelser i Norden Omfanget af barrierer i den intra-nordiske samhandel Handel med varer og tjenesteydelser til forbrugere og private virksomheder Handel med varer og tjenesteydelser til offentlige myndigheder Nordisk samarbejde og netværk Etablering af virksomhed i de andre nordiske lande Andre former for netværk og samarbejde i Norden Anvendelse af nordisk kapital Overvindelse af barrierer gennem vejledning og information...72

13 INDLEDNING Indledning Et væsentligt fokusområde for de nordiske samarbejdsministre og parlamentarikerne i Nordisk Råd er nedbrydelse af grænsehindringer for varer, tjenesteydelser, kapital, arbejdskraft og viden mellem de nordiske lande. Udredningsarbejdet i forbindelse med Det Grænseløse Norden, etableringen af Grænsehindringsforum i 2008 og senest samarbejdsministrenes forberedelse af en flerårig handlingsplan for det nordiske grænsehindringsarbejde er blot nogle af de initiativer, der vidner om den politiske bevågenhed, som grænsehindringsarbejdet i Norden har haft i de seneste år. Det store fokus på nedbrydelse af barrierer i Norden skal først og fremmest ses i lyset af den stigende globalisering. Ved at optræde som én stor og velintegreret region i verdensøkonomien er det forventningen, at de nordiske lande vil stå stærkere i den internationale konkurrence. Flere analyser har i løbet af de seneste år konkluderet, at Norden er kommet relativt langt med at fjerne grænsehindringer i regionen, herunder rapporten "Nordisk Konkurrencekraft barrierer for erhvervsmæssig synergi" (Nordic Innovation 2007). Der kan dog stadig peges på en række regulative problemer grundet uoverensstemmelser på tværs af de nationale bestemmelser vedrørende blandt andet told og moms samt finansielle transaktioner. Nordic Innovations rapport fra 2007 er en af de seneste undersøgelser af nordiske virksomheders opfattelse af grænsehindringer i Norden og bygger blandt andet på en spørgeskemaundersøgelse og interviews med erhvervsledere i nordiske virksomheder. Nærværende rapport er dels en opdatering af rapporten fra 2007, men kan derudover opfattes som et 360 graders eftersyn af grænsehindringer i Norden. Heraf følger også, at rapportens analyser primært vedrører perioden fra 2007 og frem til i dag. 1.1 Rapportens indhold og struktur Rapporten har fire overordnede formål, omkring hvilke rapporten er struktureret: 1. At beskrive udviklingen i den intra-nordiske samhandel og konkurrenceevne samt omfanget af investeringer mellem de nordiske lande, og i forlængelse heraf at belyse virksomhedernes vurdering af de fremadrettede perspektiver for øget nordisk integration.

14 14 GRÆNSEHINDRINGER I NORDEN 2. At afdække eksisterende viden om grænsehindringer i Norden og beskrive initiativer målrettet nedbrydelse af barrierer og øget nordisk integration. 3. At beskrive nordiske virksomheders opfattelse af og (eventuelt) erfaring med grænsehindringer i Norden. 4. At identificere de centrale årsager til grænsehindringer i Norden. Figur 1 indeholder indledningsvist en oversigt over, hvilke datakilder og metoder der danner udgangspunkt for analyserne i rapportens fire dele. Figur 1: Rapportens indhold UDVIKLING I NORDISK SAMHANDEL EKSISTERENDE VIDEN OM GRÆNSE- HINDRINGER I NORDEN Litteraturstudie og afrapportering af tidligere undersøgelser Beskrivelse af eksisterende initiativer målrettet fjernelse af grænsebarrierer VIRKSOMHEDERNE OM GRÆNSEHINDRINGER IDENTIFICERING AF CENTRALE ÅRSAGER TIL GRÆNSEHINDRINGER Opfølgende interviews med udvalgte respondenter fra survey Kvalitative interviews med eksperter og videnspersoner i forhold til grænsehindringer (f.eks. revisorer og brancheorganisationer) Indsamling og analyse af national og international statistik om samhandel og investeringer i de nordiske lande Virksomhedernes vurdering af de fremadrettede perspektiver for øget nordisk integration (survey) Survey blandt ledere i danske, finske, norske og svenske virksomheder, repræsentativt fordelt på branche og virksomhedsstørrelse (Island afdækket gennem interviews) Af figuren fremgår således, at rapportens konklusioner er baseret på oplysninger fra tre centrale datakilder. Disse er kort opsummeret nedenfor. En nærmere beskrivelse af datagrundlaget findes i bilag. Anvendte datakilder: Elektronisk survey blandt nordiske virksomheder Den primære datakilde til aktualitetsbilledet af nordiske virksomheders opfattelse af og erfaring med grænsehindringer i Norden er en survey blandt erhvervsledere på forskellige niveauer i Danmark, Finland, Norge og Sverige. Udover at spørge til ledernes oplevelse af grænsebarrierer i Norden i forhold til handel med varer og tjenesteydelser samt investeringer berører surveyen også barrierer i forhold til etablering af virksomheder og salg til offentlige myndigheder i andre nordiske lande, ligesom der også spørges til kendskabet til forskellige hjælpetjenester målrettet øget nordisk integration. Kvalitative interviews blandt centrale aktører En anden væsentlig kilde til information er 49 kvalitative interviews med udvalgte respondenter fra surveyen samt eksperter og fagpersoner med indsigt i grænsebarrierer i Norden. Af eksempler på sidstnævnte kategori kan nævnes revisionsselskaber og brancheorganisationer. Interviewene med respondenter fra surveyen har primært haft til hensigt at konkretisere de centrale årsager til grænsebarrierer (eller mangel på samme), som surveyen har afsløret. Herefter er interviewene med eksperter og fagpersoner brugt til at identificere mulige løsningsmodeller for de typer af grænsebarrierer, som realistisk set formodes at kunne afhjælpes gennem politisk indgriben.

15 INDLEDNING 15 Eksisterende litteratur og statistik Sidst, men ikke mindst, gør rapporten brug af en lang række sekundære datakilder. Dette drejer sig dels om statistik fra en række anerkendte databaser og publikationer, herunder særligt Nordic Statistical Yearbook, og dels en række tidligere undersøgelser og publikationer, der på forskellig vis har belyst barrierer for øget nordisk integration. Rapportens struktur: Rapporten er opbygget som følger: Vi starter i kapitel 2 med en beskrivelse af udviklingen i den intra-nordiske samhandel og konkurrenceevnen i de seneste år. I den forbindelse beskrives også de nordiske virksomheders fremadrettede syn på en øget nordisk integration. Herefter følger en opsummering af den eksisterende viden om grænsehindringer i Norden i kapitel 3. I kapitel 4 beskrives nordiske virksomheders oplevelse af grænsehindringer i Norden. Beskrivelserne suppleres med konkrete eksempler på grænsebarrierer samt løsningsforslag. Norden omfatter i denne rapport Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige. De selvstændige områder Færøerne, Grønland og Åland er dermed ikke medtaget.

16 16 GRÆNSEHINDRINGER I NORDEN 2. Udvikling i samhandel og investeringer mellem de nordiske lande I dette kapitel vil den nordiske samhandel, import og eksport af olie og gas samt de nordiske landes konkurrenceevne blive beskrevet. Landenes konkurrenceevne belyses på baggrund af en række faktorer såsom udviklingen i landenes andel af den samlede eksport i OECD, produktivitet, udgifter til forskning og uddannelse samt ansøgte og udtagne patenter. For alle de udvalgte indikatorer vil udviklingen i perioden 2000 til 2010 blive undersøgt. Kapitlet afsluttes med, at de opgjorte udviklingstendenser er sat i forhold til virksomhedernes fremadrettede syn på samhandlen i Norden. Det er således muligt at belyse, hvorvidt virksomhedernes oplevede markedssituation stemmer overens med udviklingen i de præsenterede indikatorer. 2.1 Eksport I dette afsnit fokuseres der på de nordiske landes samlede eksport samt udviklingen i denne. Endvidere er fokus i afsnittet på, hvordan den intra-nordiske eksport har udviklet sig i perioden. En stor del af de nordiske landes eksport kan henføres til eksport af olie og gas, hvorfor der i den sidste del af afsnittet fokuseres på udviklingen af dette. De nordiske lande oplevede i perioden en generel vækst i deres eksportmarkeder på ca. 0,9 pct. årligt, hvilket er illustreret i Figur 2. I samme periode oplevede Norden endvidere en årlig vækst i eksporten til de andre nordiske lande på ca. 1,4 pct. Som figuren illustrerer, har der således i perioden været en større vækst i den intra-nordiske eksport end i landenes samlede eksport. Dette tyder således på, at den erhvervsmæssige integration i Norden stiger. Det skal bemærkes, at det modsatte var gældende for perioden , hvor eksportvækstraten til resten af verden var større end til Norden (Nordic Innovation 2007).

17 UDVIKLING I SAMHANDEL OG INVESTERINGER MELLEM DE NORDISKE LANDE 17 Figur 2: De nordiske landes eksportvækst i perioden Sverige 0,9% 3,1% Norge -0,2% 2,1% -5,5% -3,1% Island -0,9% Finland 0,2% Danmark Norden 0,9% 0,8% 0,9% 1,4% -6,0% -5,0% -4,0% -3,0% -2,0% -1,0% 0,0% 1,0% 2,0% 3,0% 4,0% Gns. årlig vækst i samlet eksport Gns. årlig vækst i eksporten til Norden Kilde: Nordic Statistical Yearbook 2011 samt egne beregninger. Der er dog betydelige forskelle mellem de forskellige nordiske lande. Sverige havde i perioden en årlig vækst i eksporten til Norden (ca. 3,1 pct.), der var mere end dobbelt så stor som væksten i deres samlede eksport (ca. 0,9 pct.). For Norge viser opgørelsen et noget andet billede. Norges samlede vækst i eksporten er i perioden vokset med ca. 2,1 pct. pr. år, mens den intra-nordisk eksport er faldet med 0,2 pct. pr. år. Island oplevede i perioden et fald i såvel eksporten til Norden som i deres samlet eksport. Faldet i deres eksport til Norden var dog væsentligt større end faldet i deres samlede eksport. Udviklingen i Islands eksport skal formentligt primært tilskrives den svære økonomiske krise, som Island har oplevet i sidste del af perioden. Finland oplevede i perioden et fald i deres samlede eksport på ca. 0,9 pct., mens den intranordiske eksport voksede marginalt med 0,2 pct. Danmark oplevede som Sverige i perioden, at såvel den samlede eksport som eksporten til de nordiske lande voksede. For Danmark voksede den samlede eksport med ca. 0,9 pct. pr. år, mens den intra-nordiske eksport voksede med ca. 0,8 pct. pr. år. Danmark oplevede således denne samme vækst på såvel de nære eksportmarkeder (Norden) som på de øvrige markeder. Der er store forskelle mellem de nordiske lande på, hvor stor en del af landets eksport, der går til Norden, jf. Figur 3. Island og Norge er de to lande med de laveste eksportandele til Norden, mens Sverige og Danmark eksporterer over 20 pct. af deres samlede eksport til Norden.

18 18 GRÆNSEHINDRINGER I NORDEN Figur 3: De nordiske landes eksportandele til Norden i 2000 og 2010 Sverige 18,5% 22,8% Norge 10,3% 15,9% Island 7,6% 9,7% Finland 14,5% 16,2% Danmark 22,3% 22,1% Norden 17,5% 18,5% 0,0% 5,0% 10,0% 15,0% 20,0% 25,0% Kilde: Nordic Statistical Yearbook 2011 samt egne beregninger. Samlet set gik ca. 18 pct. af de nordiske landes eksport til andre nordiske lande i Figuren viser endvidere, at der i perioden samlet set har været en svag stigning i andelen fra ca. 17, 5 pct. i 2000 til ca. 18,3 pct. i Der er imidlertid stor forskel på, hvordan de enkelte nordiske lande bidrager til denne udvikling. I perioden fra 2000 til 2010 øgede to ud af fem nordiske lande deres eksportandele til Norden, hvorimod eksportandelene faldt i de resterende tre nordiske lande. Der er altså tale om to modsatrettede tendenser. Sverige oplevede i perioden den største stigning i andelen af deres eksport til Norden (18,5 pct. i 2000 til 22,8 pct. i 2010), mens Norge oplevede det største fald (14,7 pct. i 2000 til 11,7 pct. i 2010). Island er det land, der i perioden havde den laveste andel af intra-nordisk eksport, som endvidere faldt fra ca. 9,7 pct. i 2000 til ca. 7,6 pct. i Island oplevede i perioden en stigning på knap 2 pct.-point i deres intra-nordiske eksport, men er fortsat et stykke under gennemsnittet for de nordiske lande samlet set. Som det eneste land ligger Danmarks eksportandel i perioden relativ stabilt på ca. 22 pct. I forhold til intra-nordisk eksport overgås Danmark samtidigt kun af Sverige, hvor ca. 22,8 pct. af den samlede eksport gik til Norden. En stor del af eksporten fra de nordiske lande stammer fra eksport af olie og gas, som i 2010 samlet set var ca. 81,6 mia. kr., hvilket svarer til ca. 23 pct. af landenes samlede eksport. Tabel 1 viser værdien af den eksporterede olie og gas for årene 2000, 2005 og 2010, opgjort i 2010 mio. euro.

19 UDVIKLING I SAMHANDEL OG INVESTERINGER MELLEM DE NORDISKE LANDE 19 Tabel 1: Eksporteret olie og gas (mio Euro) Land Danmark Finland Island Norge Sverige Samlet Kilde: Nordic Statistical Yearbook, 2011 samt egne beregninger. Note: Opførelsen dækker også forarbejdede varere " Petroleum, petroleum products and related materials" og " Gas, natural and manufactured" hvilket forklare eks. Sveriges høje eksport. Priserne er opgjort i 2010-priser ved hjælp af den generelle prisudvikling for alle varetyper i landene. Værdien af den eksporterede olie og gas er i perioden vokset med ca. en tredjedel, svarende til 20 mia. Euro. Finland står for den største stigning, hvor værdien af deres eksporterede olie blev mere end fordoblet. Det skal endvidere bemærkes, at værdien af den eksporterede olie og gas er faldet i perioden for Danmark, Island og Norge, mens den er vokset for Sverige og Island. Norge har igennem hele perioden været den klart største eksportør af olie og gas. Norges andel af den samlede olie- og gaseksport er imidlertid faldet fra ca. 82 pct. i 2000 til ca. 77 pct. i En vigtig pointe i forbindelse med eksporten af olie og gas er, at ovenstående opgørelse ikke nødvendigvis siger noget om mængden af den eksporterede olie. En stor del af stigningen må forventes at skyldes en stigning i verdenspriserne på olie og gas, som er vokset kraftigt i perioden. 2.2 Import I dette afsnit fokuseres der på de nordiske landes import samt udviklingen i denne. Afsnittet kan således bruges til at supplere og eventuelt understøtte de tendenser, der er identificeret i forbindelse med de nordiske landes eksport. De nordiske lande oplevede samlet set i perioden en stigning i deres import af varer og services. Dette gælder for både import fra de øvrige nordiske lande, som i perioden voksede med ca. 2,0 pct., og landenes samlede import, som steg med 1,8 pct., jf. Figur 4.

20 20 GRÆNSEHINDRINGER I NORDEN Figur 4: De nordiske landes importvækst i perioden Sverige Norge 2,4% 2,8% 2,4% 1,7% -7,6% -6,6% Island Finland 1,8% 2,5% Danmark 0,8% 1,1% Norden 1,8% 2,0% -10% -8% -6% -4% -2% 0% 2% 4% Gns. årlig vækst i samlet import Gns. årlig vækst i import fra Norden Kilde: Nordic Statistical Yearbook 2011 samt egne beregninger. De nordiskes landes import fra de øvre nordiske lande er således vokset mere end deres samlede import. Dette understøtter indikationen af, at der i perioden har været en stigning i den nordiske erhvervsmæssige integration i perioden. Som for de præsenterede eksporttal ovenfor vidste undersøgelsen " Konkurrencekraft i Norden, 2007", at det modsatte gjorde sig gældende i perioden Som figuren illustrerer, er der store forskelle mellem de enkelte lande. Island har i perioden, som det eneste land, oplevet et falde i såvel deres samlede import som importen fra de nordiske lande. Denne tendens kan som beskrevet tidligere formentligt tilskrives den islandske økonomiske krise i perioden. Sverige, Finland og Danmark oplevede alle en større stigning i deres import af varer fra Norden i forhold til stigningen i deres samlede import. Den største forskel skal findes for Finland, som have en gns. årlig vækst i import af varer fra Norden på ca. 2,5 pct., mens landets samlede import kun voksede med ca. 1,8 pct. Norge er det eneste af de nordiske lande, for hvem den samlede import voksede mere end importen fra Norden. Norges samlede import voksede således med ca. 2,4 pct., mens importen fra de nordiske lande voksede med ca. 1,7 pct. I modsætning til landenes eksport er andelen af de nordiske landes import fra de øvrige nordiske lande nogenlunde ens (ca pct.), jf. Figur 5.

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder Organisation for erhvervslivet oktober 29 Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder AF KONSULENT TOM VILE JENSEN, TJN@DI.DK OG KONSULENT KIRSTEN ALKJÆRSIG, kna@di.dk Virksomhedernes vej ud af

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat

Læs mere

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende ældrebyrde, stigende sundhedsudgifter,

Læs mere

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002 Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Energierhvervsanalyse 2009 November 2010

Energierhvervsanalyse 2009 November 2010 Energierhvervsanalyse 2009 November 2010 Formålet med analysen af dansk eksport af energiteknologi og -udstyr er at dokumentere betydningen af den danske energiindustri for samfundsøkonomien, beskæftigelsen

Læs mere

Begejstring skaber forandring

Begejstring skaber forandring DI og Industriens hus 04. jun. 13 Begejstring skaber forandring Lars DI Konkurrenceevne dagens debat Konkurrenceevne: Lønomkostninger, Produktivitet, Kursforhold 2000: 100 2008: 75 2013: 85 Overskud på

Læs mere

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 14. januar 2013 Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Sammenlignet med andre EU15-lande er beskæftigelsen

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 15 Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport Nedgangen i den europæiske bygge- og anlægsaktivitet er bremset op og nu svagt stigende efter

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

Energierhvervsanalyse

Energierhvervsanalyse Energierhvervsanalyse 2010 Maj 2011 Formålet med analysen af dansk eksport af energiteknologi og -udstyr er at dokumentere betydningen af den danske energiindustri for samfundsøkonomien, beskæftigelsen

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Brug for flere digitale investeringer

Brug for flere digitale investeringer Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK Konkurrenceevne DK 30. okt. 12 Konkurrenceevne DK Lars Disposition Hvad skal vi leve af Danmark er udfordret Rammebetingelser er afgørende Hvad kan vi selv gøre DI s indsats 2 Hvad skal Danmark leve af

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Skat, konkurrenceevne og produktivitet

Skat, konkurrenceevne og produktivitet Skat, konkurrenceevne og DI Østjyllands erhvervstræf Aarhus 18. juni 2013 Sydkorea Polen Slovakiet Irland Tjekkiet Ungarn Island Grækenland Sverige USA Portugal Finland Japan Storbritannien Østrig Australien

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

3. Det nye arbejdsmarked

3. Det nye arbejdsmarked 3. Det nye arbejdsmarked 3.1 Sammenfatning 87 3.2. Store brancheforskydninger de seneste 2 år 88 3.3 Stadig mange ufaglærte job i 93 3.1 Sammenfatning Gennem de seneste årtier er der sket markante forandringer

Læs mere

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE december 2015 Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki Virksomhedernes øgede fokus på vækstmarkederne har frem mod 2020 øget eksportpotentialet med 30-35 mia. kr. En stigende

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

8 It, produktivitet og udvikling

8 It, produktivitet og udvikling It, produktivitet og udvikling 47 8 It, produktivitet og udvikling Figur 8.1 Andel it-fou af landenes BNP. 2002 1,27 Korea 0,97 1,02 0,71 Irland 0,51 0,51 0,40 0,39 0,35 0,34 0,33 Tyskalnd 0,25 0,24 0,19

Læs mere

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017 Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet April 2017 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation er udarbejdet af Finansministeriet

Læs mere

Sverige: Vigtigt eksportmarked med potentiale

Sverige: Vigtigt eksportmarked med potentiale Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2017 Sverige: Vigtigt eksportmarked med potentiale Sverige er Danmarks næststørste eksportmarked. Sverige er et marked i vækst med gode muligheder

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer

Læs mere

Mød virksomhederne med et håndtryk

Mød virksomhederne med et håndtryk Mød virksomhederne med et håndtryk Lars Disposition Danmark kan lade sig gøre men er udfordret Kommunernes virke er vigtige rammebetingelser Hvordan gå fra fremragende eksempler til generelt højt niveau?

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering 1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere

Læs mere

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE September 2015 Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer Højindkomstlandene udvikler væsentlig flere upmarket produkter, der kan sælges til højere priser og dermed bære

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I steg Danmarks eksport af energiteknologi til 67,6 mia. kr., hvilket er 10,8 pct. højere end året før. Eksporten af energiteknologi udgjorde dermed 10,8 pct. af den samlede

Læs mere

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa 01-09-2010 M&A International Inc. the world's leading M&A alliance M&A markedet i Danmark Markant fremgang i M&A-markedet i Danmark Alle transaktioner (køber,

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Produktivitet og den politiske dagsorden

Produktivitet og den politiske dagsorden politiske dagsorden Lars Disposition Dansk produktivitetsudvikling er et blandet billede Produktivitet på DI s dagsorden Produktivitet på den 2 DI s seneste prognose oktober 2011 Udvikling i arbejdsstyrken

Læs mere

benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa

benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa Vækstfonden Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer til

Læs mere

ANALYSE. Kapitalforvaltning i Danmark

ANALYSE. Kapitalforvaltning i Danmark Kapitalforvaltning i Danmark 2016 KAPITALFORVALTNING I DANMARK 2016 FORORD Kapitalforvaltning er en ofte overset klynge i dansk erhvervsliv. I 2016 har den samlede formue, der kapitalforvaltes i Danmark,

Læs mere

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015.

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. NOTAT 3. juni 2016 Statistik om udlandspensionister 2015 Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. International Pension, Udbetaling Danmark,

Læs mere

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten

Læs mere

FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 2016

FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 2016 Finland Storbritannien EU-28 FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 216 31. maj 216 har et godt digitalt udgangspunkt har et godt digitalt udgangspunkt. Vi har en veludbygget digital infrastruktur (mobilnetværk,

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse 24. maj 2013 ANALYSE Af Malene Lauridsen & Karina Ransby Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse Selv om beskæftigelsen generelt er faldet, er der i løbet af det seneste år

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juli 2015 Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer I 2015 og 2016 er der bedste udsigter for eksporten af forbrugsvarer i mere end syv år. I de foregående år er det særligt

Læs mere

Figur 1 Bruttoerstatningsprocent, bruttoomkostningsprocenter og combined ratio i forsikringsbranchen, 1994-2012

Figur 1 Bruttoerstatningsprocent, bruttoomkostningsprocenter og combined ratio i forsikringsbranchen, 1994-2012 Nordisk Forsikringstidskrift 3/213 Færre skader og et godt finansielt resultat førte til et pænt overskud i de danske skadesforsikringsselskaber 212 Resultatet i de danske skadesforsikringsselskaber blev

Læs mere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere 9. april 2016 Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere Med de nuværende regler kan danskerne se frem til at komme senest på pension, sammenlignet med andre EU-borgere. Det viser den

Læs mere

Ny beregning af Nationalbankens effektive kronekursindeks

Ny beregning af Nationalbankens effektive kronekursindeks 143 Ny beregning af Nationalbankens effektive kronekursindeks Erik Haller Pedersen og Mikkel Plagborg-Møller, Økonomisk Afdeling Indledning Nationalbanken offentliggør løbende et indeks over udviklingen

Læs mere

Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992

Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 Ifølge Finansministeriet har Danmark udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 inden for et par år. Efter skattetrykket midlertidigt var ekstraordinært

Læs mere

Store muligheder for eksportfremme til MMV er

Store muligheder for eksportfremme til MMV er Januar 2014 Store muligheder for eksportfremme til MMV er Af chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk og chefkonsulent Marie Gad, msh@di.dk De mindre og mellemstore virksomheder står for en begrænset del

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Tema: Ledigheden udgør 9, pct. af arbejdsstyrken i EU7 Danmark har den 5. laveste ledighed

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i 3. kvartal 2012

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i 3. kvartal 2012 Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i 3. kvartal 2012 Oktober 2012 M&A markedet i Danmark Kraftig fremgang i dansk M&A Alle transaktioner (køber, sælger eller target dansk): Aktiviteten steg

Læs mere

Lav dansk eksportvækst siden finanskrisen blandt OECD-lande

Lav dansk eksportvækst siden finanskrisen blandt OECD-lande Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 24. april 2014 Uanset om man måler på udviklingen i eksporten i mængder eller i værdi, har Danmark klaret sig svagt sammenlignet med andre OECD-lande

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Juli 2008 Turismen i Århus Kommune og Østjylland, 2007 I 2007 var der i Århus Kommune og i Østjylland henholdsvis 15 og 53 hoteller o.l. med mindst 40

Læs mere

Direkte investeringer Ultimo 2014

Direkte investeringer Ultimo 2014 Direkte investeringer Ultimo 24 4. oktober 25 IGEN FREMGANG I DIREKTE INVESTERINGER I 24 Værdien af danske direkte investeringer i udlandet og udenlandske direkte investeringer i Danmark steg i 24 efter

Læs mere

Eksport skaber optimisme

Eksport skaber optimisme Januar 2013 Eksport skaber optimisme Af chefkonsulent Marie Gad, MSh@di.dk De mindre og mellemstore virksomheder, der er på eksport markederne, tror på fremgang i 2013. Men hvis flere virksomheder skal

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 18 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens Tema: har den anden laveste andel af langtidsledige i EU har den

Læs mere

Bilag om folkeskolens resultater 1

Bilag om folkeskolens resultater 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om folkeskolens resultater 1 I. Oversigt over danske

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Fig. 1 Internationale ankomster, hele verden, 2000-2007 (mio.)

Fig. 1 Internationale ankomster, hele verden, 2000-2007 (mio.) Bilag A - Turismen statistisk set Turismen i de europæiske lande har de seneste mange år har leveret særdeles flotte resultater. Udviklingen kan bl.a. aflæses på udviklingen i de udenlandske overnatninger

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Erhvervsmæssige potentialer ved grøn omstilling af transportsektoren Udarbejdet for Energistyrelsen 05.09.2014

Erhvervsmæssige potentialer ved grøn omstilling af transportsektoren Udarbejdet for Energistyrelsen 05.09.2014 Erhvervsmæssige potentialer ved grøn omstilling af transportsektoren Udarbejdet for Energistyrelsen 05.09.2014 Intro Formålet med analysen er, at undersøge om der er erhvervsmæssige områder i relation

Læs mere

Analyse 26. marts 2014

Analyse 26. marts 2014 26. marts 2014 Indvandrere fra østeuropæiske EUlande går mindst til læge Af Kristian Thor Jakobsen Som følge af EU udvidelsen har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen af personer fra de

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar - juli 2017 VisitDenmark, 2017 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: september 2017 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: juli

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2011

Statistik om udlandspensionister 2011 N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.

Læs mere

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 21 Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Af Økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Særlige danske branchestrukturer kan ikke forklare den svage

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar-december 2016 VisitDenmark, 2017 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: februar 2017 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: december

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar - juni 2017 VisitDenmark, 2017 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: september 2017 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: juni

Læs mere

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Østudvidelsen Konsekvenser, muligheder og trusler for danske virksomheder V. Henriette Søltoft, chefkonsulent Dansk Industri 4. november 2003 Dansk Industri

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Julehandlens betydning for detailhandlen

Julehandlens betydning for detailhandlen 18. december 2 Julehandlens betydning for detailhandlen Af Michael Drescher og Søren Kühl Andersen Julehandlen er i fuld gang, og for flere brancher er julehandlen den vigtigste periode i løbet af året.

Læs mere

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder AF KONSULENT JESPER FRIIS, JEF@DI.DK OG KONSULENT LARS B. TERMANSEN, LBTE@DI.DK Det globale marked for

Læs mere

INTERNATIONAL LØNSTATISTIK 4. KVARTAL 2015

INTERNATIONAL LØNSTATISTIK 4. KVARTAL 2015 3. MARTS 216 INTERNATIONAL LØNSTATISTIK 4. KVARTAL 21 FOR FØRSTE GANG I FEM ÅR STIGER LØNNEN MERE I DANMARK END I UDLANDET INDEN FOR FREMSTILLING I udlandet steg lønnen 1,9 pct. inden for fremstilling

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Stramme rammer klare prioriteter

Stramme rammer klare prioriteter Stramme rammer klare prioriteter Forslag til finanslov for 2016 September 2015 Udgangspunkt: Væk fra grænsen Strukturelt underskud (2016) Kasseeftersyn Finanslovforslag -0,7 pct. -0,4 pct. -0,5 pct. Budgetlovens

Læs mere

Velfærd og velstand går hånd i hånd

Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærdssamfundet har gjort os mere lige og øget danskernes tillid til hinanden. Og velfærden er blevet opbygget i en periode, hvor væksten i har været højere end i

Læs mere

Virksomheder med e-handel og eksport tjener mest

Virksomheder med e-handel og eksport tjener mest Joachim N. Strikert, konsulent og Thomas M. Klintefelt, chefkosulent jons@di.dk, 3377 4844 - thok@di.dk, 3377 3367 JUNI 217 Virksomheder med e- og eksport tjener mest En ny analyse fra DI Handel viser,

Læs mere

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top.

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top. NOTAT Statistik om udlandspensionister 2010 7. juli 2011 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 1,9 mia. kroner i 2010.

Læs mere

Danmark skal lære af vores nabolande

Danmark skal lære af vores nabolande Analysepapir, januar 2013 Danmark skal lære af vores nabolande Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk DI s 2020-plan løfter den underliggende årlige vækstrate til 2½ pct. og skaber mindst

Læs mere