Grænsehindringer i Norden. Som nordiske virksomheder ser dem

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grænsehindringer i Norden. Som nordiske virksomheder ser dem"

Transkript

1 Nordic Innovation PUBLICATION 2012:14 // Oktober 2012 Grænsehindringer i Norden Som nordiske virksomheder ser dem

2 Grænsehindringer i Norden Som nordiske virksomheder ser dem Authors: Rambøll Management Consulting A/S Oktober 2012 Nordic Innovation Publication 2012:14 (2nd edition)

3 Grænsehindringer i Norden Som nordiske virksomheder ser dem Nordic Innovation Publication 2012 Nordic Innovation, Oslo 2012 ISBN (URL: This publication can be downloaded free of charge as a pdf-file from Other Nordic Innovation publications are also freely available at the same web address. Publisher Nordic Innovation, Stensberggata 25, NO-0170 Oslo, Norway Phone: (+47) Fax: (+47) Cover photo: istockphoto.com Copyright Nordic Innovation All rights reserved. This publication includes material protected under copyright law, the copyright for which is held by Nordic Innovation or a third party. Material contained here may not be used for commercial purposes. The contents are the opinion of the writers concerned and do not represent the official Nordic Innovation position. Nordic Innovation bears no responsibility for any possible damage arising from the use of this material. The original source must be mentioned when quoting from this publication.

4 4 Forord Der er bred politisk bevågenhed om - og opbakning til - at fjerne grænsehindringer mellem de nordiske lande for varer, tjenester, kapital, arbejdskraft og viden. De nordiske statsministre har igangsat et omfattende udredningsarbejde med Det grænseløse Norden og etableringen af Grænsehindringsforum i 2008, som sætter særlig fokus på hindringer mellem de nordiske lande. De nordiske samarbejdsministre diskuterer løbende grænsehindringsspørgsmål for borgere og bedrifter på deres møder. Konkret er samarbejdsministrene ved at forberede en flerårig handlingsplan for grænsehindringsarbejdet. Parlamentarikerne i Nordisk Råd lægger ligeledes vægt på Norden som en region, hvor de nationale grænser ikke udgør barrierer for de nordiske borgere og de nordiske parlamenter gennemførte alle debatter om yderligere nordisk integration i april Nordic Innovation har bedt Rambøll Management om at udarbejde denne rapport om grænsehindringer for erhvervslivet, som led i det norske formandskab for Nordisk Ministerråd. Den politiske bevågenhed skal ud over dets historiske rødder også ses i lyset af at Norden samlet er verdens 12. største økonomi lige efter Canada. Hvis de nordiske lande kan udnytte synergieffekter fra et stort fælles og velintegreret marked for varer, tjenester, investeringer og arbejdskraft står de nordiske lande stærkere i den internationale konkurrence. Både på grund af hjemmemarkedsfordelen på et større marked, men også fordi den øgede konkurrence i Norden forbereder de nordiske virksomheder bedre på konkurrence internationalt. Nordic Innovation laver løbende eftersyn af de grænsehindringer virksomheder oplever mellem de nordiske lande. Denne rapport følger op på en tilsvarende analyse fra Det kan konstateres, at det går fremad med integrationen. Norden handler relativt mere sammen og sammenlignet med 2007 er der færre virksomheder der oplever barrierer mellem de nordiske lande. Roger Moe Bjørgan Direktør Nordic Innovation Copyright Nordic Innovation All rights reserved. This publication includes material protected under copyright law, the copyright for which is held by Nordic Innovation or a third party. Material contained here may not be used for commercial purposes. The contents are the opinion of the writers concerned and do not represent the official Nordic Innovation position. Nordic Innovation bears no responsibility for any possible damage arising from the use of this material. The original source must be mentioned when quoting from this publication.

5 5 Sammenfatning Denne rapport indeholder resultaterne af et 360 graders eftersyn af grænsebarrierer i Norden anno På baggrund af en opsummering af udviklingen i samhandel og investeringer på tværs af de nordiske lande samt den eksisterende viden på området, tegner rapporten således et aktuelt billede af de nordiske virksomheders opfattelse af og erfaring med grænsehindringer samt centrale årsager hertil. Udover en lang række sekundære datakilder i form af databaser og tidligere publikationer om grænsebarrierer i Norden bygger rapportens konklusioner dels på en survey blandt erhvervsledere i de nordiske lande samt opfølgende interviews med udvalgte respondenter. Dels på en række kvalitative interviews med repræsentanter fra forskellige faggrupper og/eller organisationer, der har indsigt i eller konkret erfaring med grænsehindringer i Norden. Rapporten peger på barrierer som de opleves af virksomhederne men forholder sig ikke til de politiske forhold bag. Eksempelvis fremhæves told på fødevare og moms som barrierer for en række virksomheder. I det følgende er de centrale konklusioner i rapporten kort opridset. Hovedkonklusioner Fem åbne økonomier i en globaliseret verden men også et integreret Norden De fem nordiske lande Danmark, Island, Finland, Norge og Sverige er selvstændige, åbne økonomier i en globaliseret verden, der som sådan er blevet stadig mere integreret i verdensøkonomien igennem de seneste år. Samtidigt er der sket en styrkelse af den nordiske integration, blandt andet i form af en øget intra-nordisk samhandel, både opgjort som vækst i eksporten og importen samt en stigning i den andel af virksomheder, der afsætter deres produkter til andre nordiske lande. I de kommende år forventes det særligt at være de små og mellemstore virksomheders, der vil benytte sig af de forretningsmuligheder, som et integreret Norden medfører, mens de store virksomheder i højere grad vil anlægge et globalt perspektiv.

6 6 Grænsehindringer i Norden De tilbageværende barrierer udspringer stort set udelukkende af nationale særregler. Den øgede nordiske integration skal ses i lyset af det store politiske fokus på nedbrydelse af grænsebarrierer i Norden igennem de seneste to årtier og den øge integration gennem EU/EØS. Særligt på lovgivningssiden er der gjort et omfattende arbejde for at nedbryde barrierer, således at de overordnede love og regler nu understøtter den intra-nordiske samhandel. I mange nordiske grænseregioner er der endvidere etableret informationskontorer med henblik på at adgangen til information om regler og lovgivning er let tilgængelig. Også mange private organisationer som handelskamre og brancheorganisationer har tværnationale kontorer eller afdelinger, der servicerer kunder med interesser i andre nordiske lande. Når nordiske virksomheder oplever problemer i samhandlen med andre nordiske lande, kan det i langt hovedparten af tilfældene således forklares med nationale særregler og myndighedspraksis samt manglende viden herom. I forlængelse heraf er det vigtigt at bemærke, at de fem nordiske lande til trods for en stor erhvervsmæssig integration stadig skal opfattes som fem separate systemer. Således vil der altid være særregler på nationalt plan og på tværs af brancher og produkttyper. Accepteres denne præmis, er nedbrydning af grænsebarrierer for den frie bevægelighed af varer, tjenesteydelser, kapital, arbejdskraft og viden i Norden ved at være så langt, som det er muligt at komme, uden etablering af en fælles nordisk union. Få, men konkrete lande- og branchespecifikke barrierer Fordi de overordnede rammer for intra-nordisk samhandel generelt synes at være på plads, er karakteren af de tilbageværende barrierer relativ konkret og typisk lande- og i nogen grad branchespecifik. I forhold til de landespecifikke barrierer er det særligt Norge og de udfordringer, det giver, at landet står uden for EU, der nævnes. Det samme gør sig gældende for Island, men grundet Islands relativt lille økonomi og dermed relativt mindre intra-nordiske samhandel, fylder barrierer på Island relativt lidt i besvarelserne. Udover told har analysen afsløret følgende relativt specifikke barrierer samt løsningsforslag i forhold hertil: Administration af moms ved midlertidig import af halvfabrikata Virksomheder, der beskæftiger sig med forædling og tilbagesalg af norske varer, oplever problemer med momsudlæg, når værdifulde halvfabrikata (f.eks. store maskiner)

7 7 Sammenfatning importeres midlertidigt med henblik på yderligere forædling eller reparation og efterfølgende tilbagesalg til Norge. I disse tilfælde skal virksomheden kun svare moms af den værdiskabelse, der sker i virksomhedens hjemland, og ikke hele varens værdi. Ikke desto mindre har flere virksomheder oplevet, at der i forbindelse med den midlertidige import af halvfabrikata foretages momsudlæg i hele varens værdi, ligesom sagsbehandlingen hos de norske myndigheder kan tage uforholdsmæssige lang tid. Disse barrierer påfører virksomhederne ekstra omkostninger og forringer deres konkurrencemæssige situation. Løsningsforslag: Klarhed om momsregler hos både virksomheder og sagsbehandlere Hurtigere sagsbehandling Arbejdspendling og udstationering til Norge Den fællesnordiske dobbeltbeskatningsaftale regulerer, at en arbejdstager ikke betaler skat i både arbejdsland og hjemland i tilfælde af arbejde i et andet nordisk land. Imidlertid opleves ordningen i forhold til arbejde i Norge meget administrativ tung, og der er tilfælde, hvor mindre sagsbehandlingssteder har afvist sager på grund af manglende kendskab til reglerne, eller hvor den efterfølgende refusion af for meget betalt skat har taget op til et år. Det er således ikke reglerne i sig selv, der er problematiske, men derimod den administrative implementering og viden herom. Løsningsforslag: Klar og accepteret fortolkning af implementeringen af den fællesnordiske dobbeltbeskatningsaftale mellem hhv. de nordiske skattemyndigheder og de norske sagsbehandlende administrationer. Transport med tunge lastbiler Grundet forskellige krav til tunge lastbilers sikkerhedsforanstaltninger ved vinterkørsel i Norge, Sverige og Finland kan varetransport fra et nordisk land til et andet besværliggøres og fordyres grundet omlastninger og kontroller. Løsningsforslag: Ens regler i de lande, der har sammenlignelige vejr- og vejforhold. Accept af kontrol foretaget i et andet nordisk land.

8 8 Grænsehindringer i Norden Mærkning af medicinalvarer For at virksomhederne kan opfatte det nordiske marked som et fællesmarked er det en forudsætning, at de kan lancere deres produkter på samme måde i alle de nordiske lande. På tværs af de nordiske lande er der imidlertid forskellige krav til sikkerhedsmærkningen af produkter, ligesom der også kan være krav om, at eventuelle indlægssedler formuleres på det lokale sprog i de lande, hvor produktet lanceres. Disse regler er noget som særligt opfattes som en barriere i medicinalindustrien. Der er således eksempler på, at medicinalvirksomheder har fravalgt meget små markeder, herunder særligt Island, da omkostningerne i forbindelse med lanceringen af produktet disse steder bliver for store. Løsningsforslag: Ingen sær-nordiske mærkningsregler. De nordiske lande skal i stedet følge EUlovgivningen på området. Tilladelse til elektronisk information som erstatning for papirindlægssedler. e-handel Til trods for at de nordiske forbrugere er nogle af bedste i verden til at købe varer over internettet, er kendskab til og tryghed ved leverandøren stadig faktorer, der vejer tungere end muligheden for at erhverve en vare relativt billigt i udlandet. Således vælger relativt mange forbrugere primært lokale og kendte hjemmesider i forbindelse med køb på nettet. I takt med, at Norden opfattes som en stadigt mere integreret region og samtidig er relativ homogen i forhold til forbrugerpræferencer, ser mange nordiske e-handelsvirksomheder store potentialer i salg til andre nordiske lande. I den forbindelse peges på en række tiltag, der kan hjælpe virksomhederne med at indfri disse potentialer. Løsningsforslag: International eller nordisk e-mærkning af nethandelsvirksomheder i stil med det danske E-mærke. Et sådant mærke vil kunne skabe tryghed hos forbrugerne og dermed fjerne nogle af de største barrierer for at købe varer på en udenlandsk hjemmeside. Øget erfaringsudveksling blandt e-handelsvirksomheder. Nationale særregler for varegodkendelser På trods af EU/EØS-regler om fri handel med varer har medlemslandene lov til at opretholde nationale særregler, hvis disse er begrundet i hensyn til forbrugerbeskyttelse, miljøbeskyttelse, offentlig sundhed mv. Disse regler skal notificeres sammen med dokumentation for begrundelsen. Der er imidlertid eksempler på, at der kræves

9 Sammenfatning 9 nationale godkendelser af produkter, uden at det er offentliggjort, hvilke krav de importerede produkter skal opfylde for at kunne markedsføres i det pågældende land. Løsningsforslag: Offentliggørelse af godkendelseskrav for produkter omfattet af særregler. Offentlig adgang til information om begrundelser og dokumentation for særregler og godkendelseskrav. Offentliggørelse af SOLVIT-afgørelser med begrundelser dette vil give en indikation for andre sager. En fast-track procedure for klagesager, der er uløste i SOLVIT. Offentliggørelse af retssagsafgørelser om handelshindringer i et format, der gør dem let anvendelige som referencer. Certificering af tjenesteydelser I de nordiske lande findes en række certificeringsordninger for tjenesteydelsesleverandører på officiel eller frivillig basis. Mange af disse ordninger er nationale og dækker kun markedet i det pågældende land. De frivillige ordninger er ofte uden betydning for kvaliteten af ydelsen. Trods frivilligheden kan mærkningen eller certificeringen dog have stor vægt blandt forbrugerne i det pågældende land og dermed være en barriere for andre nordiske virksomheder, der vil ind på markedet, men som ikke har certificeringen. Løsningsforslag: Oprydning i nationale certificeringer, så kun certificeringer, der gør en reel forskel for forbrugeren står tilbage. Anvende internationale certificeringer i stedet for nationale. Særregler hindrer effektivisering af virksomheders interne arbejdsgange for virksomheder, som opererer i flere nordiske lande, kan forskellige regler i de nordiske lande opleves som en barriere for effektivisering af virksomhedernes interne arbejdsgange. I finanssektoren vil det f.eks. være oplagt for de store skandinaviske banker at sammenkøre deres nationale it-systemer, men grundet forskellige krav fra de enkelte landes finanstilsyn er en sådan form for effektivisering ikke mulig. Sproglige og kulturelle barrierer er svære at nedbryde, men bør ikke undervurderes i forhold til tidligere undersøgelser synes de sproglige og kulturelle forskelle at fylde relativt meget, når erhvervsledere i dag skal udpege barrierer i den intra-nordiske samhandel. Disse typer barrierer er reelt umulige at fjerne, men en positiv udlægning af resultatet kan være, at de regulative barrierer stort set er forsvundet på det overordnede plan, hvorfor erhvervsledernes fokus i stedet rettes mod de mere bløde barrierer.

10 10 Grænsehindringer i Norden Sagsbehandlingen kan opleves som en barriere Afslutningsvist skal det dog bemærkes, at til trods for, at den formelle lovgivning, som skal understøtte intra-nordisk samhandel, er på plads, så kan selve sagsbehandlingen hos de respektive landes myndigheder opleves som en væsentlig barriere af virksomhederne. Af problemer i relation til sagsbehandlingen nævnes særligt uvidenhed om gældende regler hos sagsbehandler - og dermed en fejlbehæftet sagsbehandling, en meget lang sagsbehandlingstid samt usikkerhed omkring myndigheds-/ressortansvar, der medfører, at sagen kører rundt i systemet. De ovenfor nævnte barrierer vedrørende midlertidig import af halvfabrikata til Norge er et eksempel på denne generelle problematik, der genfindes i stort set alle brancher.

11 11 Figurer Figur 1: Rapportens indhold Figur 2: De nordiske landes eksportvækst i perioden Figur 3: De nordiske landes eksportandele til Norden i 2000 og Figur 4: De nordiske landes importvækst i perioden Figur 5: De nordiske landes importandele fra Norden i hhv og Figur 6: Udvikling i de nordiske landes placering på IMD's konkurrenceindeks Figur 7: EPO patentansøgninger pr. mio. indbyggere i hhv og Figur 8: I hvor høj grad ser virksomheden muligheder for vækst på de nordiske markeder de næste fem år?virksomheder, DER ALLEREDE HANDLER MED NORDEN I DAG Figur 9: I hvor høj grad ser virksomheden muligheder for vækst på de nordiske markeder de næste fem år? VIRKSOMHEDER, DER IKKE HANDLER MED NORDEN I DAG Figur 10: Hvilke udenlandske markeder vil virksomheden primært fokusere på de næste fem år i forhold til afsætning af varer/ydelser? VIRKSOMHEDER, DER ALLEREDE HANDLER MED NORDEN I DAG Figur 11: Hvilke udenlandske markeder vil virksomheden primært fokusere på de næste fem år i forhold til afsætning af varer/ydelser? VIRKSOMHEDER, DER IKKE HANDLER MED NORDEN I DAG Figur 12: Et samlet Norden er vigtigt i forhold til at stå stærkt i verdensøkonomien Figur 13: Hvor enig/uenig er du i følgende udsagn i forhold til din virksomhed? Figur 14: Norden udgør et vigtigt marked for afsætning af varer/ydelser Figur 15: Det er vigtigt at have netværk og samarbejdspartnere i Norden Figur 16: Norden er en vigtig kilde til viden og innovation Figur 17: Norden er en vigtig kilde til rekruttering af arbejdskraft Figur 18: Norden er en vigtig kilde til anskaffelse af kapital Figur 19: Hvorfor handler virksomheden ikke med de andre nordiske lande? Figur 20: Andel af virksomhederne, der har forskellige former for handel med de nordiske lande Figur 21: Andel af virksomhederne, der har forskellige former for handel med de nordiske lande Figur 22: Hvordan oplever virksomheden følgende faktorer i handlen med VARER? Figur 23: Hvordan oplever virksomheden følgende faktorer i handlen med TJENESTEYDELSER Figur 24: Afsætter din virksomhed varer/tjenesteydelser til offentlige myndigheder i de andre nordiske lande? Figur 25: Hvordan oplever virksomheden følgende faktorer i handlen med offentlige myndigheder? Figur 26: Hvorfor indgår din virksomhed ikke i samarbejde eller netværk i Norden? Figur 27: Har din virksomhed etableret sig eller forsøgt at etablere sig i et andet nordisk land inden for de sidste 5 år? Figur 28: Hvordan oplevede virksomheden følgende faktorer i forhold til at etablere sig i Norden? Figur 29: Hvilke former for nordisk samarbejde eller netværk indgår virksomheden i? Figur 30: Hvilke former for nordisk samarbejde eller netværk indgår virksomheden i? Landeopdelt Figur 31: Hvordan oplever virksomheden følgende faktorer i forhold til samarbejde og netværk? Figur 32: Har virksomheden inden for de sidste 5 år hentet kapital eller forsøgt at hente kapital i de andre nordiske lande? Figur 33: Har virksomheden inden for de sidste 5 år hentet kapital eller forsøgt at hente kapital i de andre nordiske lande? Figur 34: Hvorfor har virksomheden ikke forsøgt at hente kapital i de andre nordiske lande? Figur 35: Hvordan oplever virksomheden følgende faktorer i forbindelse med at hente kapital i andre nordiske lande? Figur 36: Hvor søger virksomheden råd i forbindelse med problemer vedr. handel inden for Norden / etablering af virksomhed i Norden / anvendelse af kapital fra de andre nordiske lande?... 73

12 12 Innhold Innhold 1. Indledning Rapportens indhold og struktur Udvikling i samhandel og investeringer mellem de nordiske lande Eksport Import Konkurrenceevne Produktivitet IMD s konkurrenceevneindeks Udgifter til Forskning og Udvikling (FoU) Virksomhedernes syn på den fremadrettede nordiske samhandel og integration Eksisterende viden om grænsehindringer i Norden Nordisk integration inden for handel og erhvervssamarbejde Grænsehindringer Arbejdet med grænsehindringer i Norden EU/EØS Nordisk regi På organisationsniveau Fælles nordiske grænsehindringsinitiativer Studier af grænsehindringer i Norden Virksomheder om grænsehindringer i Norden Virksomhederne om nordisk integration Handel med varer og tjenesteydelser i Norden Omfanget af barrierer i den intra-nordiske samhandel Handel med varer og tjenesteydelser til forbrugere og private virksomheder Handel med varer og tjenesteydelser til offentlige myndigheder Nordisk samarbejde og netværk Etablering af virksomhed i de andre nordiske lande Andre former for netværk og samarbejde i Norden Anvendelse af nordisk kapital Overvindelse af barrierer gennem vejledning og information...72

13 INDLEDNING Indledning Et væsentligt fokusområde for de nordiske samarbejdsministre og parlamentarikerne i Nordisk Råd er nedbrydelse af grænsehindringer for varer, tjenesteydelser, kapital, arbejdskraft og viden mellem de nordiske lande. Udredningsarbejdet i forbindelse med Det Grænseløse Norden, etableringen af Grænsehindringsforum i 2008 og senest samarbejdsministrenes forberedelse af en flerårig handlingsplan for det nordiske grænsehindringsarbejde er blot nogle af de initiativer, der vidner om den politiske bevågenhed, som grænsehindringsarbejdet i Norden har haft i de seneste år. Det store fokus på nedbrydelse af barrierer i Norden skal først og fremmest ses i lyset af den stigende globalisering. Ved at optræde som én stor og velintegreret region i verdensøkonomien er det forventningen, at de nordiske lande vil stå stærkere i den internationale konkurrence. Flere analyser har i løbet af de seneste år konkluderet, at Norden er kommet relativt langt med at fjerne grænsehindringer i regionen, herunder rapporten "Nordisk Konkurrencekraft barrierer for erhvervsmæssig synergi" (Nordic Innovation 2007). Der kan dog stadig peges på en række regulative problemer grundet uoverensstemmelser på tværs af de nationale bestemmelser vedrørende blandt andet told og moms samt finansielle transaktioner. Nordic Innovations rapport fra 2007 er en af de seneste undersøgelser af nordiske virksomheders opfattelse af grænsehindringer i Norden og bygger blandt andet på en spørgeskemaundersøgelse og interviews med erhvervsledere i nordiske virksomheder. Nærværende rapport er dels en opdatering af rapporten fra 2007, men kan derudover opfattes som et 360 graders eftersyn af grænsehindringer i Norden. Heraf følger også, at rapportens analyser primært vedrører perioden fra 2007 og frem til i dag. 1.1 Rapportens indhold og struktur Rapporten har fire overordnede formål, omkring hvilke rapporten er struktureret: 1. At beskrive udviklingen i den intra-nordiske samhandel og konkurrenceevne samt omfanget af investeringer mellem de nordiske lande, og i forlængelse heraf at belyse virksomhedernes vurdering af de fremadrettede perspektiver for øget nordisk integration.

14 14 GRÆNSEHINDRINGER I NORDEN 2. At afdække eksisterende viden om grænsehindringer i Norden og beskrive initiativer målrettet nedbrydelse af barrierer og øget nordisk integration. 3. At beskrive nordiske virksomheders opfattelse af og (eventuelt) erfaring med grænsehindringer i Norden. 4. At identificere de centrale årsager til grænsehindringer i Norden. Figur 1 indeholder indledningsvist en oversigt over, hvilke datakilder og metoder der danner udgangspunkt for analyserne i rapportens fire dele. Figur 1: Rapportens indhold UDVIKLING I NORDISK SAMHANDEL EKSISTERENDE VIDEN OM GRÆNSE- HINDRINGER I NORDEN Litteraturstudie og afrapportering af tidligere undersøgelser Beskrivelse af eksisterende initiativer målrettet fjernelse af grænsebarrierer VIRKSOMHEDERNE OM GRÆNSEHINDRINGER IDENTIFICERING AF CENTRALE ÅRSAGER TIL GRÆNSEHINDRINGER Opfølgende interviews med udvalgte respondenter fra survey Kvalitative interviews med eksperter og videnspersoner i forhold til grænsehindringer (f.eks. revisorer og brancheorganisationer) Indsamling og analyse af national og international statistik om samhandel og investeringer i de nordiske lande Virksomhedernes vurdering af de fremadrettede perspektiver for øget nordisk integration (survey) Survey blandt ledere i danske, finske, norske og svenske virksomheder, repræsentativt fordelt på branche og virksomhedsstørrelse (Island afdækket gennem interviews) Af figuren fremgår således, at rapportens konklusioner er baseret på oplysninger fra tre centrale datakilder. Disse er kort opsummeret nedenfor. En nærmere beskrivelse af datagrundlaget findes i bilag. Anvendte datakilder: Elektronisk survey blandt nordiske virksomheder Den primære datakilde til aktualitetsbilledet af nordiske virksomheders opfattelse af og erfaring med grænsehindringer i Norden er en survey blandt erhvervsledere på forskellige niveauer i Danmark, Finland, Norge og Sverige. Udover at spørge til ledernes oplevelse af grænsebarrierer i Norden i forhold til handel med varer og tjenesteydelser samt investeringer berører surveyen også barrierer i forhold til etablering af virksomheder og salg til offentlige myndigheder i andre nordiske lande, ligesom der også spørges til kendskabet til forskellige hjælpetjenester målrettet øget nordisk integration. Kvalitative interviews blandt centrale aktører En anden væsentlig kilde til information er 49 kvalitative interviews med udvalgte respondenter fra surveyen samt eksperter og fagpersoner med indsigt i grænsebarrierer i Norden. Af eksempler på sidstnævnte kategori kan nævnes revisionsselskaber og brancheorganisationer. Interviewene med respondenter fra surveyen har primært haft til hensigt at konkretisere de centrale årsager til grænsebarrierer (eller mangel på samme), som surveyen har afsløret. Herefter er interviewene med eksperter og fagpersoner brugt til at identificere mulige løsningsmodeller for de typer af grænsebarrierer, som realistisk set formodes at kunne afhjælpes gennem politisk indgriben.

15 INDLEDNING 15 Eksisterende litteratur og statistik Sidst, men ikke mindst, gør rapporten brug af en lang række sekundære datakilder. Dette drejer sig dels om statistik fra en række anerkendte databaser og publikationer, herunder særligt Nordic Statistical Yearbook, og dels en række tidligere undersøgelser og publikationer, der på forskellig vis har belyst barrierer for øget nordisk integration. Rapportens struktur: Rapporten er opbygget som følger: Vi starter i kapitel 2 med en beskrivelse af udviklingen i den intra-nordiske samhandel og konkurrenceevnen i de seneste år. I den forbindelse beskrives også de nordiske virksomheders fremadrettede syn på en øget nordisk integration. Herefter følger en opsummering af den eksisterende viden om grænsehindringer i Norden i kapitel 3. I kapitel 4 beskrives nordiske virksomheders oplevelse af grænsehindringer i Norden. Beskrivelserne suppleres med konkrete eksempler på grænsebarrierer samt løsningsforslag. Norden omfatter i denne rapport Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige. De selvstændige områder Færøerne, Grønland og Åland er dermed ikke medtaget.

16 16 GRÆNSEHINDRINGER I NORDEN 2. Udvikling i samhandel og investeringer mellem de nordiske lande I dette kapitel vil den nordiske samhandel, import og eksport af olie og gas samt de nordiske landes konkurrenceevne blive beskrevet. Landenes konkurrenceevne belyses på baggrund af en række faktorer såsom udviklingen i landenes andel af den samlede eksport i OECD, produktivitet, udgifter til forskning og uddannelse samt ansøgte og udtagne patenter. For alle de udvalgte indikatorer vil udviklingen i perioden 2000 til 2010 blive undersøgt. Kapitlet afsluttes med, at de opgjorte udviklingstendenser er sat i forhold til virksomhedernes fremadrettede syn på samhandlen i Norden. Det er således muligt at belyse, hvorvidt virksomhedernes oplevede markedssituation stemmer overens med udviklingen i de præsenterede indikatorer. 2.1 Eksport I dette afsnit fokuseres der på de nordiske landes samlede eksport samt udviklingen i denne. Endvidere er fokus i afsnittet på, hvordan den intra-nordiske eksport har udviklet sig i perioden. En stor del af de nordiske landes eksport kan henføres til eksport af olie og gas, hvorfor der i den sidste del af afsnittet fokuseres på udviklingen af dette. De nordiske lande oplevede i perioden en generel vækst i deres eksportmarkeder på ca. 0,9 pct. årligt, hvilket er illustreret i Figur 2. I samme periode oplevede Norden endvidere en årlig vækst i eksporten til de andre nordiske lande på ca. 1,4 pct. Som figuren illustrerer, har der således i perioden været en større vækst i den intra-nordiske eksport end i landenes samlede eksport. Dette tyder således på, at den erhvervsmæssige integration i Norden stiger. Det skal bemærkes, at det modsatte var gældende for perioden , hvor eksportvækstraten til resten af verden var større end til Norden (Nordic Innovation 2007).

17 UDVIKLING I SAMHANDEL OG INVESTERINGER MELLEM DE NORDISKE LANDE 17 Figur 2: De nordiske landes eksportvækst i perioden Sverige 0,9% 3,1% Norge -0,2% 2,1% -5,5% -3,1% Island -0,9% Finland 0,2% Danmark Norden 0,9% 0,8% 0,9% 1,4% -6,0% -5,0% -4,0% -3,0% -2,0% -1,0% 0,0% 1,0% 2,0% 3,0% 4,0% Gns. årlig vækst i samlet eksport Gns. årlig vækst i eksporten til Norden Kilde: Nordic Statistical Yearbook 2011 samt egne beregninger. Der er dog betydelige forskelle mellem de forskellige nordiske lande. Sverige havde i perioden en årlig vækst i eksporten til Norden (ca. 3,1 pct.), der var mere end dobbelt så stor som væksten i deres samlede eksport (ca. 0,9 pct.). For Norge viser opgørelsen et noget andet billede. Norges samlede vækst i eksporten er i perioden vokset med ca. 2,1 pct. pr. år, mens den intra-nordisk eksport er faldet med 0,2 pct. pr. år. Island oplevede i perioden et fald i såvel eksporten til Norden som i deres samlet eksport. Faldet i deres eksport til Norden var dog væsentligt større end faldet i deres samlede eksport. Udviklingen i Islands eksport skal formentligt primært tilskrives den svære økonomiske krise, som Island har oplevet i sidste del af perioden. Finland oplevede i perioden et fald i deres samlede eksport på ca. 0,9 pct., mens den intranordiske eksport voksede marginalt med 0,2 pct. Danmark oplevede som Sverige i perioden, at såvel den samlede eksport som eksporten til de nordiske lande voksede. For Danmark voksede den samlede eksport med ca. 0,9 pct. pr. år, mens den intra-nordiske eksport voksede med ca. 0,8 pct. pr. år. Danmark oplevede således denne samme vækst på såvel de nære eksportmarkeder (Norden) som på de øvrige markeder. Der er store forskelle mellem de nordiske lande på, hvor stor en del af landets eksport, der går til Norden, jf. Figur 3. Island og Norge er de to lande med de laveste eksportandele til Norden, mens Sverige og Danmark eksporterer over 20 pct. af deres samlede eksport til Norden.

18 18 GRÆNSEHINDRINGER I NORDEN Figur 3: De nordiske landes eksportandele til Norden i 2000 og 2010 Sverige 18,5% 22,8% Norge 10,3% 15,9% Island 7,6% 9,7% Finland 14,5% 16,2% Danmark 22,3% 22,1% Norden 17,5% 18,5% 0,0% 5,0% 10,0% 15,0% 20,0% 25,0% Kilde: Nordic Statistical Yearbook 2011 samt egne beregninger. Samlet set gik ca. 18 pct. af de nordiske landes eksport til andre nordiske lande i Figuren viser endvidere, at der i perioden samlet set har været en svag stigning i andelen fra ca. 17, 5 pct. i 2000 til ca. 18,3 pct. i Der er imidlertid stor forskel på, hvordan de enkelte nordiske lande bidrager til denne udvikling. I perioden fra 2000 til 2010 øgede to ud af fem nordiske lande deres eksportandele til Norden, hvorimod eksportandelene faldt i de resterende tre nordiske lande. Der er altså tale om to modsatrettede tendenser. Sverige oplevede i perioden den største stigning i andelen af deres eksport til Norden (18,5 pct. i 2000 til 22,8 pct. i 2010), mens Norge oplevede det største fald (14,7 pct. i 2000 til 11,7 pct. i 2010). Island er det land, der i perioden havde den laveste andel af intra-nordisk eksport, som endvidere faldt fra ca. 9,7 pct. i 2000 til ca. 7,6 pct. i Island oplevede i perioden en stigning på knap 2 pct.-point i deres intra-nordiske eksport, men er fortsat et stykke under gennemsnittet for de nordiske lande samlet set. Som det eneste land ligger Danmarks eksportandel i perioden relativ stabilt på ca. 22 pct. I forhold til intra-nordisk eksport overgås Danmark samtidigt kun af Sverige, hvor ca. 22,8 pct. af den samlede eksport gik til Norden. En stor del af eksporten fra de nordiske lande stammer fra eksport af olie og gas, som i 2010 samlet set var ca. 81,6 mia. kr., hvilket svarer til ca. 23 pct. af landenes samlede eksport. Tabel 1 viser værdien af den eksporterede olie og gas for årene 2000, 2005 og 2010, opgjort i 2010 mio. euro.

19 UDVIKLING I SAMHANDEL OG INVESTERINGER MELLEM DE NORDISKE LANDE 19 Tabel 1: Eksporteret olie og gas (mio Euro) Land Danmark Finland Island Norge Sverige Samlet Kilde: Nordic Statistical Yearbook, 2011 samt egne beregninger. Note: Opførelsen dækker også forarbejdede varere " Petroleum, petroleum products and related materials" og " Gas, natural and manufactured" hvilket forklare eks. Sveriges høje eksport. Priserne er opgjort i 2010-priser ved hjælp af den generelle prisudvikling for alle varetyper i landene. Værdien af den eksporterede olie og gas er i perioden vokset med ca. en tredjedel, svarende til 20 mia. Euro. Finland står for den største stigning, hvor værdien af deres eksporterede olie blev mere end fordoblet. Det skal endvidere bemærkes, at værdien af den eksporterede olie og gas er faldet i perioden for Danmark, Island og Norge, mens den er vokset for Sverige og Island. Norge har igennem hele perioden været den klart største eksportør af olie og gas. Norges andel af den samlede olie- og gaseksport er imidlertid faldet fra ca. 82 pct. i 2000 til ca. 77 pct. i En vigtig pointe i forbindelse med eksporten af olie og gas er, at ovenstående opgørelse ikke nødvendigvis siger noget om mængden af den eksporterede olie. En stor del af stigningen må forventes at skyldes en stigning i verdenspriserne på olie og gas, som er vokset kraftigt i perioden. 2.2 Import I dette afsnit fokuseres der på de nordiske landes import samt udviklingen i denne. Afsnittet kan således bruges til at supplere og eventuelt understøtte de tendenser, der er identificeret i forbindelse med de nordiske landes eksport. De nordiske lande oplevede samlet set i perioden en stigning i deres import af varer og services. Dette gælder for både import fra de øvrige nordiske lande, som i perioden voksede med ca. 2,0 pct., og landenes samlede import, som steg med 1,8 pct., jf. Figur 4.

20 20 GRÆNSEHINDRINGER I NORDEN Figur 4: De nordiske landes importvækst i perioden Sverige Norge 2,4% 2,8% 2,4% 1,7% -7,6% -6,6% Island Finland 1,8% 2,5% Danmark 0,8% 1,1% Norden 1,8% 2,0% -10% -8% -6% -4% -2% 0% 2% 4% Gns. årlig vækst i samlet import Gns. årlig vækst i import fra Norden Kilde: Nordic Statistical Yearbook 2011 samt egne beregninger. De nordiskes landes import fra de øvre nordiske lande er således vokset mere end deres samlede import. Dette understøtter indikationen af, at der i perioden har været en stigning i den nordiske erhvervsmæssige integration i perioden. Som for de præsenterede eksporttal ovenfor vidste undersøgelsen " Konkurrencekraft i Norden, 2007", at det modsatte gjorde sig gældende i perioden Som figuren illustrerer, er der store forskelle mellem de enkelte lande. Island har i perioden, som det eneste land, oplevet et falde i såvel deres samlede import som importen fra de nordiske lande. Denne tendens kan som beskrevet tidligere formentligt tilskrives den islandske økonomiske krise i perioden. Sverige, Finland og Danmark oplevede alle en større stigning i deres import af varer fra Norden i forhold til stigningen i deres samlede import. Den største forskel skal findes for Finland, som have en gns. årlig vækst i import af varer fra Norden på ca. 2,5 pct., mens landets samlede import kun voksede med ca. 1,8 pct. Norge er det eneste af de nordiske lande, for hvem den samlede import voksede mere end importen fra Norden. Norges samlede import voksede således med ca. 2,4 pct., mens importen fra de nordiske lande voksede med ca. 1,7 pct. I modsætning til landenes eksport er andelen af de nordiske landes import fra de øvrige nordiske lande nogenlunde ens (ca pct.), jf. Figur 5.

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK Konkurrenceevne DK 30. okt. 12 Konkurrenceevne DK Lars Disposition Hvad skal vi leve af Danmark er udfordret Rammebetingelser er afgørende Hvad kan vi selv gøre DI s indsats 2 Hvad skal Danmark leve af

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 21 Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Af Økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Særlige danske branchestrukturer kan ikke forklare den svage

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

-udledning fra det samlede danske forbrug

-udledning fra det samlede danske forbrug Faktaark, oktober 2014 Resumé af "Measuring Denmark's Emissions" fra det samlede danske forbrug fra det samlede danske forbrug Danmark har forpligtet sig til ambitiøse mål for at begrænse udledningen af

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

Dansk økonomi Eksportanalyse: Polen

Dansk økonomi Eksportanalyse: Polen Tyskland Sverige UK USA Norge Holland Frankrig Italien Kina Polen Finland Spanien Japan Rusland Hong Kong Belgien Canada Irland Singapore Schweiz Investeringsanalyse generelle markedsforhold 1. november

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande

Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 25. november 2013 Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande Uanset om man måler på udviklingen i eksporten i mængder

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Brug overenskomsten og skab produktivitet

Brug overenskomsten og skab produktivitet Brug overenskomsten og skab produktivitet Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Disposition for oplægget Produktivitet DI s nye taskforce 2 Produktivitet 3 Aftagende vækst i produktiviteten 4 Danmark tæt

Læs mere

OECD Science, Technology and Industry: Scoreboard 2005. OECD Videnskab, teknologi og industri: Måltavle 2005. Resumé

OECD Science, Technology and Industry: Scoreboard 2005. OECD Videnskab, teknologi og industri: Måltavle 2005. Resumé OECD Science, Technology and Industry: Scoreboard 2005 Summary in Danish OECD Videnskab, teknologi og industri: Måltavle 2005 Sammendrag på dansk Resumé Den langsigtede tendens mod en videnbaseret økonomi

Læs mere

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Den 22. maj 2012 Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Danske virksomheder oplever få udfordringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslan- de og emerging markets uden for Europa kan

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PR. 1. JANUAR 2014 Alle priser er i DKK. Prisen beregnes ud fra den vægt, der er højest af fysisk vægt og volumenvægt (faktureret vægt). Sådan

Læs mere

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures: hjælp til at søge medarbejdere i Europa Søger du at opbygge

Læs mere

GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Analyse af dansk cleantech:

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Eksporten er tilbage på niveauet fra før finanskrisen, men det umiddelbare opsving fra 2010 til starten af 2012 er endt i

Læs mere

benchmarking 2013: Markedet for innovationsfinansiering

benchmarking 2013: Markedet for innovationsfinansiering benchmarking 2013: Markedet for innovationsfinansiering Vækstfonden Vækstfonden er en statslig finansieringssfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer

Læs mere

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Januar 2013 Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet Udenlandske

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Lønomkostninger internationalt

Lønomkostninger internationalt 12-0709- poul - 27.06.2012 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønomkostninger internationalt EUROSTAT har i juni offentliggjort tal for arbejdsomkostninger i EU-landene. Danmarks Statistik

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

Dansk økonomi Eksportanalyse: Kina

Dansk økonomi Eksportanalyse: Kina Tyskland Sverige UK USA Norge Holland Frankrig Italien Kina Polen Finland Spanien Japan Rusland Hong Kong Belgien Canada Irland Singapore Schweiz Investeringsanalyse generelle markedsforhold 17. november

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Lovlig indrejse og ophold i Danmark Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Overblik Besøg (korttidsophold): Visum Visumfri EU-borgere (under 3 måneder) Opholdstilladelse: Arbejde Studie Au pair

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Dansk industri i front med brug af robotter

Dansk industri i front med brug af robotter Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom, Dansk Metal alm@danskmetal.dk 23 33 55 83 Dansk industri i front med brug af robotter En af de vigtigste kilder til fastholdelse af industriarbejdspladser er automatisering,

Læs mere

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 20. august 2013 2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT I 2013 udgør antallet af personer på overførselsindkomst

Læs mere

Direkte investeringer Ultimo 2013

Direkte investeringer Ultimo 2013 Direkte investeringer Ultimo 213 14. oktober 214 DIREKTE INVESTERINGER I UDLANDET STIGER FORTSAT I 213 Værdien af danske direkte investeringer i udlandet steg igen i 213, mens værdien af de indadgående

Læs mere

Nyt fra PwC's IPO Watch

Nyt fra PwC's IPO Watch www.pwc.dk Nyt fra 's IPO Watch v/ Jens Otto Damgaard, partner, Revision. Skat. Rådgivning. Om s IPO Watch IPO Watch Europe undersøger hvert kvartal alle nye børsnoteringer på Europas vigtigste børsmarkeder

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark Udlandspriser privat Priser og zoner Telia har indført en prisstruktur, som gør det lettere at gennemskue prisen på opkald til og fra udlandet. Hver udlandsszone har en ensartet prisstruktur. Du betaler

Læs mere

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Tillægsvejledning for danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Indledning Denne vejledning er til danske private arbejdsgivere, der har ansatte i udlandet og på danske skibe.

Læs mere

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 12/07/2007-31/08/2007 Deltagelse Angiv hvilket EU/EØS-land virksomheden ligger i DA - Danmark 66 (12.9%) PL - Polen 60 (11.7%) DE - Tyskland 59 (11.5%) NL - Nederlandene

Læs mere

Kapitel 12 Markedsudvælgelse

Kapitel 12 Markedsudvælgelse Kapitel 12 Markedsudvælgelse Opgave 12 1. Hvilken metode har hver af de to virksomheder anvendt ved markedsudvælgelsen? Trolderiet har anvendt nærmarkedsmetoden ved markedsudvælgelse. DeSign A/S har anvendt

Læs mere

Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst

Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst April 2012 2 Højtuddannedes værdi Resume De fleste privatansatte i Danmark arbejder

Læs mere

Kapitel 6 De finansielle markeder

Kapitel 6 De finansielle markeder Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen

Læs mere

2015 KONJUNKTUR ANALYSE

2015 KONJUNKTUR ANALYSE 2015 KONJUNKTUR ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 KONJUNKTURSITUATIONEN... 4 KONJUNKTURINDEKS... 4 KONJUNKTURKORT... 6 KONJUNKTURSITUATIONEN I DETALJER... 7 NUVÆRENDE KONJUNKTURSITUATION...

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

midt- og vestjylland Udfordringen er vækst

midt- og vestjylland Udfordringen er vækst midt- og vestjylland i Udvikling Udfordringen er vækst 2 veje til vækst 5 vækst i Midt-Vestjylland og i danmark 10 Danmark som udviklingsland 14 Velstand og udvikling 16 midt-vestjylland i udvikling SIDE

Læs mere

Ansættelse af udlændinge

Ansættelse af udlændinge Gode råd om Ansættelse af udlændinge Det kan være svært at holde styr på reglerne og vilkårene for at ansætte udlændinge i danske virksomheder. Denne pjece giver et overblik over mulighederne for at ansætte

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Danmark slår Sverige på industrieksport

Danmark slår Sverige på industrieksport Danmark slår Sverige på Hverken eller industriproduktionen tyder på, at dansk industri har klaret sig specielt dårligt gennem krisen. Industrieksporten har klaret sig på linje med udviklingen i Tyskland

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser Januar 2013 Digitalt salg skaber flere arbejdspladser AF KONSULENT JES LERCHE RATZER, JELR@DI.DK Mindre og mellemstore virksomheder, der anvender digitale salgskanaler skaber flere job. Alligevel udnytter

Læs mere

International e-handel Intentioner er godt, handling er bedre

International e-handel Intentioner er godt, handling er bedre International e-handel Intentioner er godt, handling er bedre Oktober 2014 Analysens indhold 1. Hovedkonklusioner 3 2. Introduktion til analysen 5 3. Markedet 9 4. Vækststrategier 12 5. Markedsudvikling

Læs mere

Urbaniseringen i et globalt perspektiv

Urbaniseringen i et globalt perspektiv 284 8 Urbaniseringen i et globalt perspektiv 285 286 Sammenfatning Danmark er ikke alene om, at befolkningen flytter mod byerne, og Danmark er langt fra at være blandt de lande, hvor den største andel

Læs mere

VIDEN OG INNOVATION FORSKNING OG UDVIKLING

VIDEN OG INNOVATION FORSKNING OG UDVIKLING 28 FORSKNING OG UDVIKLING Innovationsprocessens første fase består ofte af forskning og udvikling (FoU). Der opstår den videnbase, som ligger til grund for højteknologiske og -kvalitative produkter, varer

Læs mere

Stigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem

Stigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem Stigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem Det hævdes ofte, at den danske konkurrenceevne er forringet markant siden år 2000. Der tales om et tab af konkurrenceevne på

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser 2008 Cirkulære af 16. december 2008 Perst. nr. 078-08 J.nr. 08-5411-6 Indholdsfortegnelse Cirkulære...3 Bilag 1. Transportgodtgørelse pr.

Læs mere

BNP undervurderer væksten i dansk velstand

BNP undervurderer væksten i dansk velstand BNP undervurderer væksten i dansk velstand I forhold til udviklingen i vores velstand er der typisk fokus på væksten i priskorrigeret/realt BNP. Bruttonationalindkomsten (BNI) er imidlertid et mere retvisende

Læs mere

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder Den Europæiske Patentdomstol Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder April 2014 Den Europæiske Patentdomstol Resume Som optakt til afstemningen om den fælles patentdomstol har Ingeniørforeningen i

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

2015 KONJUNKTUR ANALYSE

2015 KONJUNKTUR ANALYSE 2015 KONJUNKTUR ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 KONJUNKTURSITUATIONEN... 4 KONJUNKTURINDEKS... 4 KONJUNKTURKORT... 7 KONJUNKTURSITUATIONEN I DETALJER... 8 NUVÆRENDE KONJUNKTURSITUATION...

Læs mere

Et erhvervsperspektiv

Et erhvervsperspektiv Et erhvervsperspektiv Lars DI Disposition Frem mod bæredygtig vækst Erhvervspanelets for grøn omstilling Panelets baggrund og opgave Fælles præmisser Anbefalingerne Regulering Virkemidler Indsatsområder

Læs mere

Livskvalitet og krisen i Europa

Livskvalitet og krisen i Europa 14. maj 2014 Livskvalitet og krisen i Europa Af Nicolai Kaarsen Danmark og de fleste andre europæiske lande blev ramt relativt hårdt af den finansielle krise med stigende ledighed og faldende produktion

Læs mere

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder Kortlægning af den danske Offshorebranche Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer viden til handling analyse af forretningsområder Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere

Læs mere

Indledning. Fields marked with * are mandatory.

Indledning. Fields marked with * are mandatory. Spørgeskemaer om indførelsen af det europæiske erhvervspas fo sygeplejersker, læger, farmaceuter, fysioterapeuter, ingeniører, bj ejendomsmæglere (for kompetente myndigheder og andre interes offentlige

Læs mere

Turismen i tal. Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark. Turismens betydning 1

Turismen i tal. Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark. Turismens betydning 1 Turismen i tal Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark Turismens betydning 1 Indholdsfortegnelse 3 Forord 4 Turismens betydning for det danske samfund 10 Udvikling i dansk turisme 20 Forventet

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Kommissionens vurdering

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser Cirkulære af 20. december 2012 Modst.nr. 040-12 J.nr. 12-5411-18 Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser 2012 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære...5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

Fremtidens sikring af it-systemer? Forskningschef Marianne Levinsen Fremforsk, Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk

Fremtidens sikring af it-systemer? Forskningschef Marianne Levinsen Fremforsk, Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk Fremtidens sikring af it-systemer? Forskningschef Marianne Levinsen Fremforsk, Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk Danmark i Verden 2020 Danmark i Verden 2020 Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning

Læs mere

Den samarbejdende virksomhed. - De danske forudsætninger

Den samarbejdende virksomhed. - De danske forudsætninger Den samarbejdende virksomhed - De danske forudsætninger LO s arbejdsmiljøpolitiske udvalg d. 6. december 2006 Peter Hasle, Niels Møller & Vibeke Andersen Arbejdsmiljøinstituttet Økonomi i EU Hvem lider

Læs mere

Dokumentation for internationale prissammenligninger

Dokumentation for internationale prissammenligninger 1 af 5 21-08-2013 16:00 Dokumentation for internationale prissammenligninger Datagrundlag Kilde/årstal: Prissammenligningerne er baseret på Eurostats købekraftspariteter offentliggjort i Purchasing power

Læs mere