Fremtidsperspektiver for elevoptag på de gymnasiale uddannelser i Nordjylland
|
|
- Kim Andreasen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fremtidsperspektiver for elevoptag på de gymnasiale uddannelser i Nordjylland REGIONAL UDVIKLING Fremtidsperspektiver for elevoptag på de gymnasiale uddannelser i Nordjylland 1
2 Udarbejdet for Region Nordjylland, Regional Udvikling af: Thomas Lange Moos-Bjerre og Lange Tlf Fremtidsperspektiver for elevoptag på de gymnasiale uddannelser i Nordjylland
3 Fremtidsperspektiver for elevoptag på de gymnasiale uddannelser i Nordjylland 3
4 4 Fremtidsperspektiver for elevoptag på de gymnasiale uddannelser i Nordjylland
5 INDHOLD DEL 1: DEL 2: INDLEDNING... Nye tendencer nye reformer... ALLEREDE I 2014 KNÆKKER KURVEN DEL 3: HVAD KAN VI BRUGE ANALYSEN TIL? Kort om metode, anvendelse og begrænsninger... Store ungdomsårgange erstattes af små som igen erstattes af større DEL 4: FOKUS PÅ STX... IB og studenterkursus DEL 5: FOKUS PÅ HF DEL 6: FOKUS PÅ HHX DEL 7: FOKUS PÅ HTX DEL 8: MULIGE EFFEKTER AF KARAKTERBEGRÆNSNINGER Hvilke karakterkrav giver mening? Individuelle vurderinger og opkvalificering Fremtidsperspektiver for elevoptag på de gymnasiale uddannelser i Nordjylland 5
6 1. INDLEDNING Denne analyse er en opdatering af den tidligere Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser, som Regionsrådet i samarbejde med gymnasierne fik udarbejdet i Der foregår en interessant udvikling i de unges søgning mod de gymnasiale uddannelser i disse år. Fra 2009 til 2013 har gymnasierne i Nordjylland så vel som på landsplan oplevet en markant stigning i antallet af elever der søger om optagelse. Udviklingen bryder med det ellers stabile mønster der har præget de unges søgning siden 1990 hvor elevoptaget hvert år frem til 2009 er steget med et gennemsnit på 1%. Gymnasiernes oplevelse underbygges af tal fra Undervisningsministeriets Profilmodel der viser at stigningen i tilgangen til de gymnasiale uddannelser siden 2009 er den væsentligste vi har set i mere end 20 år. Formålet med denne analyse er bl.a. at give et indblik i hvor stor betydning udviklingen i årene skal tillægges og hvilke konsekvenser nye karakterkrav til ansøgere til de gymnasiale uddannelser vil få analysen brugte den stabile udvikling fra 1990 til 2009 som grundscenarie og fremlagde herudover 3 alternative scenarier. Et af scenarierne opererede med at den stigning i elevtilgangen der var registreret fra 2009 til 2011 ville fortsætte, og konklusionen her var at man ud fra dette scenarie samlet set kunne forvente en stigning i elevtilgangen trods den forventede befolkningsnedgang i Region Nordjylland. Det var altså dette scenarie der viste sig som den bedste forudsigelse af fremtiden. Spørgsmålet er nu om vi kan forvente at denne vækst i elevernes søgning mod gymnasierne vil fortsætte, og i så fald hvor længe? Samtidig er det vigtigt i forhold til de enkelte institutioners planlægning både på mellemlangt og langt sigt at kortlægge hvordan udviklingen: fordeler sig på de forskellige uddannelsesretninger: de almene gymnasier (STX og HF) og de erhvervsfaglige gymnasier (HHX og HTX) fordeler sig geografisk i regionen. 6 Fremtidsperspektiver for elevoptag på de gymnasiale uddannelser i Nordjylland
7 Nye tendencer nye reformer Ét er udviklingen i de unges præferencer for uddannelse, noget andet er de mange reformer på uddannelsesområdet bl.a. erhvervsskolereformen, vejledningsreformen samt igangværende reformarbejde inden for de videregående uddannelser og på det gmnasiale område. Det debatteres for øjeblikket om det vil være fremmende for kvaliteten af de gymnasiale uddannelser at indføre krav til adgangsgivende karaktergennemsnit fra folkeskolen og i givet fald hvor snittet bør ligge. Med baggrund heri er der i denne analyse medtaget beregninger på hvilke konsekvenser for elevoptaget adgangsbegrænsning vil kunne få på de forskellige gymnasiale uddannelser (stx, hf, hhx og htx). Indførelse af karaktergennemsnit kan vise sig at få ligeså stor indflydelse på elevtilgangen som befolkningsbevægelser og udviklingen af de unges uddannelsespræferencer. Elevtilgangen er fra 2009 til 2013 steget markant på STX, mens den er uændret på HF, HHX og HTX. Fremtidsperspektiver for elevoptag på de gymnasiale uddannelser i Nordjylland 7
8 2. ALLEREDE I 2014 KNÆKKER KURVEN For at vurdere hvor stor betydning stigningen i elevtilgangen fra 2009 til 2013 skal tillægges har vi i første omgang set på bevægelserne i det efterfølgende år. De nyeste tal fra Danmarks Statistik dækker elevoptaget til og med Tallene for 2014 er endnu ikke tilgængelige fra Danmarks Statistik, så her har vi i stedet behandlet Region Nordjyllands tal for elevoptaget i sommeren 2014 på hver enkelt gymnasieskole. Disse tal er ret interessante idet de viser at udviklingen allerede vender her: kurven flader ud og tilstrømningen stagnerer. Figur 1 viser elevtilgangen fordelt på de fire uddannelsesretninger. Her kan vi se at andelen af unge der startede på HF, HHX og HTX i 2013 er den samme som i På STX steg andelen fra 64% i 2009 til 74% i 2013 en stigning på knap 400 elever. Det er således STX der bærer hele stigningen. Figur 1 viser også at tilstrømningen til de gymnasiale uddannelser stagnerer i Samtidig med at befolkningsgrundlaget for de gymnasiale uddannelser i en del nordjyske kommuner, især Læsø, Figur 1 Udvikling i andele af unge i Region Nordjylland, der tilgår gymnasial uddannelse 80% 70% 62% 62% 60% 61% 61% 60% 63% 61% 63% 64% 69% 71% 74% 75% 60% I alt 50% 40% 30% 30% 30% 31% 31% 30% 31% 34% 34% 34% 34% 36% 38% 39% 41% Stx Hhx Hf Htx 20% 10% 0% Kilde: Moos-Bjerre og Lange på data fra Danmarks Statistik, Fremtidsperspektiver for elevoptag på de gymnasiale uddannelser i Nordjylland
9 En karakterbegrænsning på 4 vil påvirke under 5 procent af eleverne på STX, HHX og HTX, men 20 procent på HF. Frederikshavn, Hjørring, Thisted, Morsø, Jammerbugt og Vesthimmerland kommuner siden 2009 er blevet mindre så er den samlede tilgang til de gymnasiale uddannelser i den samme periode øget markant. Faktisk har stigningen været så stor at den udligner befolkningstilbagegangen i den samme periode. Udviklingen i elevoptaget frem til i dag fortæller os således at: krav, samt de forventede reformer på videregående uddannelser og på gymnasieområdet på sigt kan betyde en reduktion i tilstrømningen til de gymnasiale uddannelser. I kapitel 9 har vi analyseret konsekvenserne af de forskellige karaktergennemsnit. På baggrund af analysen kan vi konkludere at en karakterbegrænsning på 4 vil påvirke under 5 procent af eleverne på STX, HHX og HTX, men 20 procent på HF. En karakterbegrænsning på 7 vil derimod have en mærkbart begrænsende effekt. Den vil frasortere hver fjerde elev på STX, hver anden elev på HHX og HTX og næsten ni ud af ti på HF. Et gennemsnit på 02 vil knapt nok have en registrerbar effekt på nogen af uddannelserne. For at give en brugbar pejling for de enkelte skoler i regionen vil vi se på, hvordan udviklingen fordeler sig, dels på de fire uddannelsesretninger, og dels på befolkningsudviklingen i regionens geografiske områder. STX står for stort set hele væksten. Kurven allerede knækker i 2014 hvor optaget stagnerer. I sig selv er udviklingen på et enkelt år ikke nok til at bygge en forventning til fremtiden på. Men når vi samtidig ser på hvad påvirker elevtilstrømningen? Samlet set er der grund til at tro at den allerede vedtagne reform af erhvervsuddannelser med indførelse af karakter- En karakterbegrænsning på 7 vil frasortere hver fjerde elev på STX, hver anden elev på HHX og HTX og næsten ni ud af ti elever på HF. Fremtidsperspektiver for elevoptag på de gymnasiale uddannelser i Nordjylland 9
10 3. HVAD KAN VI BRUGE ANALYSEN TIL? - kort om metode, anvendelse og begrænsninger Når fremskrivningsanalysen læses er det væsentligt at pointere at der ikke er tale om en prognose for hvordan elevoptaget vil udvikle sig. Erfaringen viser nemlig at den slags forudsigelser sjældent kan indfange virkeligheden. Det er den pludselige og overraskende udvikling vi så i årene et klart eksempel på. De resultater vi præsenterer her er alene tekniske beregninger af tilgangen til de gymnasiale uddannelser frem til 2030 og 2040, forudsat der ikke sker andre ændringer som påvirker tilgangen til uddannelserne. Vi har lavet fremskrivningerne for hver enkelt uddannelsesretning: STX, HF, HHX og HTX. Fremskrivningsresultaterne kan anvendes til at holde de kommende års udvikling i tilgangen på de enkelte skoler op imod. Det vil sige at i det omfang den faktiske udvikling adskiller sig fra fremskrivningen kan det konkluderes at der er sket ændringer positive eller negative i optagemønstrene. Forudsætningen om at der ikke sker andre ændringer som påvirker tilgangen til uddannelserne er i sagens natur meget teoretisk: Vi kan med stor sikkerhed antage at der vil ske ændringer, men at lade de formodede ændringer indgå som faktorer i beregningerne vil skabe større forvirring end klarhed. Fremskrivningerne præsenteres derfor isoleret, men det må samtidig forventes, at de mange nye reformer på uddannelsesområdet også vil komme til at påvirke optagemønstrene for gymnasieuddannelserne. De langsigtede resultater for tiden frem mod 2040 skal læses med større forbehold for usikkerhed i de tilgrundliggende befolkningsprognoser. At vi alligevel har taget dem med skyldes, at de er interessante, fordi de fremhæver, at gymnasierne i nogle områder i Nordjylland må indstille sig på strukturelle fald i elevgrundlaget, mens andre blot skal overkomme en årrække med mindre ungdomsårgange, hvorefter elevgrundlaget atter vil øges. 10 Fremtidsperspektiver for elevoptag på de gymnasiale uddannelser i Nordjylland
11 Store ungdomsårgange erstattes af små som igen erstattes af større De kommende år bliver ungdomsårgangene mindre, både i Nordjylland og i resten af landet. Overordnet set vil rekrutteringsgrundlaget for de gymnasiale institutioner mindskes frem til Figuren (figur 2) viser hvordan antallet af årige kommer til at udvikle sig i de nordjyske sogne i perioden Danmarks Statistiks mere langsigtede befolkningsprognoser viser til gengæld også at ungdomsårgangene igen vil blive større frem mod Disse langsigtede prognoser er i Mindskes mere end 5% p.a. Mindskes 2-5% p.a. Mindskes 1-2% p.a. Uændret (-1% till + 1% p.a.) Øges 1-2% p.a. Øges 2-5% p.a. Øges mere end 5% p.a. Figur 2. Udvikling i antallet af årige frem til 2030 Fremtidsperspektiver for elevoptag på de gymnasiale uddannelser i Nordjylland 11
12 sagens natur mere usikre, idet der er tale om unge, der endnu ikke er født! Alligevel er det en betydningsfuld dimension for analysen af kapacitetskravene, at de nuværende store ungdomsårgange (fra 2009 til i dag) må ventes også at få mange børn. Figuren (figur 3) viser hvordan antallet af årige kommer til at udvikle sig i de nordjyske sogne i perioden Mens den kommende befolkningsudvikling samlet set betyder at elevtilgangen reduceres frem til 2030 og derefter stiger igen til samme niveau som i dag i 2040, så er der væsentlig forskel på hvordan optageområderne for de enkelte Mindskes 2-5% p.a. Mindskes 1-2% p.a. Uændret (-1% till + 1% p.a.) Øges 1-2% p.a. Øges 2-5% p.a. Øges mere end 5% p.a. Figur 3. Udvikling i antallet af årige frem til Fremtidsperspektiver for elevoptag på de gymnasiale uddannelser i Nordjylland
13 gymnasier udvikler sig. Mens den kommende befolkningsudvikling samlet set betyder at elevtilgangen reduceres frem til 2030 og derefter stiger igen til samme niveau som i dag i 2040, så er der væsentlig forskel på hvordan optageområderne for de enkelte gymnasier udvikler sig. I fremskrivningsanalysen har vi fastlåst udviklingen i elevtilstrømningen til det niveau, den har i Fremskrivningen frem til 2040 er beregnet ved anvendelse af befolkningsfremskrivningerne for sognene frem til Ud fra analysen kan vi drage følgende hovedkonklusioner: De nuværende store ungdomsårgange erstattes i de næste ca. 15 år af stadigt mindre ungdomsårgange. Det betyder at der i 2030 vil være ca. 20% færre unge til rådighed for de gymnasiale uddannelser i Nordjylland. Fra ca øges ungdomsårgangene idet de nuværende store årgange til den tid vil have børn i gymnasiealderen. Danmarks Statistik vurderer at ungdomsårgangene i 2040 vil være næsten lige så store som i dag. og Vendsyssel mindskes. Specielt er afvandringen fra landområderne et markant træk i det aktuelle bosætningsmønster. For uddannelsesinstitutionerne i Nordjylland betyder ændringerne i bosætningen at uddannelsesinstitutioner der ligger i Aalborg kan imødese at elevgrundlaget efter et midlertidigt fald frem til ca vil øges til at være10-20% større end i dag. Uddannelsesinstitutionerne i Thy-Mors-Jammerbugt og Vendsyssel, og i lidt mindre skala også i Himmerland, rammes omvendt af afvandring fra optageområderne. Her bliver reduktioner i elevgrundlaget på over 30% frem til 2030 ikke usædvanligt. Med de forventede større ungdomsårgange der kommer frem til 2040 stiger elevgrundlaget lidt igen, men ikke nok til ændre på at disse institutioner kommer til at tilpasse sig et markant lavere rekrutteringsgrundlag. I de næste afsnit gennemgår vi fremskrivningerne for hver enkelt uddannelsesretning sammenholdt med de demografisbasrede forventninger til hver enkelt institutions optageområde. Bevægelsen fra mindre byområder til større byer viser ikke tegn på at bremse op. I Nordjylland betyder det at befolkningen i og syd for Aalborg vil vokse yderligere, mens især Thy-Mors-Jammerbugt-området Fremtidsperspektiver for elevoptag på de gymnasiale uddannelser i Nordjylland 13
14 4. FOKUS PÅ STX Der findes 14 almene gymnasier i Nordjylland der udbyder STX. Fire i Aalborg Kommune, to i Brønderslev Kommune og ét i hver af de øvrige nordjyske kommuner med undtagelse af Læsø. Figur 4 viser for hvert sogn den STX-institution med det største elevoptag i perioden For sogne med få unge kan ganske få personer være udslagsgivende for resultatet. I Aalborg Kommune ligger gymnasierne så tæt at mange elever inden for meget rimelig transportafstand kan komme til mere end et gymnasium. Især for Aalborg Katedralskole og Hasseris Gymnasium er der tale om, at eleverne kommer fra flere steder i oplandet. Omvendt har både Aalborghus Gymnasium og Nørresundby Gymnasium, ligesom gymnasierne i de andre kommuner, et meget veldefineret optageområde. Vesthimmerlands Gymnasium og HF Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Dronninglund Gymnasium Thisted Gymnasium og HF-kursus Fjerritslev Gymnasium Nørresundby Gymnasium og HF Mariagerfjord Gymnasium Morsø Gymnasium Hasseris Gymnasium Hjørring Gymnasium og HF-kursus Aalborghus Gymnasium Støvring Gymnasium Brønderslev Gymnasium og HF Aalborg Katedralskole Hjørring Gymnasium og HF-kursus Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Brønderslev Gymnasium og HF Dronninglund Gymnasium Thisted Gymnasium og HF-kursus Fjerritslev Gymnasium Hasseris Gymnasium Nørresundby Gymnasium og HF Aalborg Katedralskole Aalborghus Gymnasium Støvring Gymnasium Morsø Gymnasium Vesthimmerlands Gymnasium og HF Mariagerfjord Gymnasium Figur 4: Optageområder for STX-institutioner Kilde: Moos-Bjerre og Lange på data fra Danmarks Statistik, Fremtidsperspektiver for elevoptag på de gymnasiale uddannelser i Nordjylland
15 I alle andre kommuner end Aalborg er der langt mellem gymnasierne. Det er her også meget tydeligt at gymnasiernes optageområder ligger geografisk omkring institutionerne. Man kan tale om at eleverne i vid udstrækning går på det lokale gymnasium. Med undtagelse af gymnasierne i Hjørring, Jammerbugt og Rebild kommuner har alle gymnasierne samlet set oplevet stigende elevtilgang siden De kommende fem år falder det samlede elevgrundlag for STX-gymnasierne i Nordjylland en smule. Elevgrundlaget ventes at holde sig uændret Herefter sker der igen fald i elevgrundlaget fra Isoleret set betyder det faldende elevgrundlag i regionen at elevtilgangen frem til 2030 må ventes at falde med ca. 20% (over 600 elever). Derved vil det samlede antal nye elever i 2030 svare til det som de nordjyske institutioner havde i Fra 2030 øges ungdomsårgangene igen. Hvis tilgangsmønstrene er de samme til den tid som i dag vil elevtilgangen i 2040 atter nå samme niveau som i dag. Figur 5 viser at: Tilgangen til STX er øget markant de senere år og især i perioden Fra 2013 til 2014 er der sket et tilgangsfald på ca. 3 procent. I 2014 var der knapt elever der påbegyndte STX på nordjyske gymnasier. Befolkningsudviklingen frem til 2030 i gymnasiernes optageområder giver forventning Fremtidsperspektiver for elevoptag på de gymnasiale uddannelser i Nordjylland 15
16 om at tilgangen til STX vil falde ganske lidt frem til ca og lidt mere fra 2025 til Tilgangen igen vil øges efter 2030 som følge af at der kommer flere unge i optageområderne. I 2040 vil tilgangen (givet samme tilgangsmønstre som i dag) nå samme niveau som i dag. Den kommende befolkningsudvikling betyder at STX-tilgangen reduceres frem til 2030 og derefter stiger igen til samme niveau som i dag i Men der er, som figur 6 viser, væsentlig forskel på hvordan optageområderne for de enkelte gymnasier udvikler sig. Figur 6 viser at: Det samlede elevgrundlag for STX i 2020 vil være 8% lavere og i % lavere end i I 2040 vil elevgrundlaget igen være øget så det kun er 1% lavere end i Især gymnasierne i Fjerritslev, Morsø og Frederikshavn bliver ramt af faldende ungdomsårgange. Her bliver ungdomsår- Figur 5: Historisk og forventet tilgang til STX Historiske tal Fremskrivning Kilde: Moos-Bjerre og Lange på data fra Danmarks Statistik, Fremtidsperspektiver for elevoptag på de gymnasiale uddannelser i Nordjylland
17 gangene 32-41% mindre frem til 2030, og 19-29% mindre i Gymnasierne i Aalborg by og Støvring bliver i langt mindre grad påvirket af faldende årgange frem til 2030, og i perioden efter 2030 vil elevgrundlaget igen stige markant. I 2040 vil disse gymnasier have et elev- Figur 6: Demografibaserede forventninger til STX-optag Fjerritslev Gymnasium Morsø Gymnasium Frederikshavn Gymnasium og HF-Kursus Thisted Gymnasium og HF-Kursus Dronninglund Gymnasium Mariagerfjord Gymnasium Hjørring Gymnasium og HF-Kursus Brønderslev Gymnasium og HF Nørresundby Gymnasium og HF Vesthimmerlands Gymnasium og HF Støvring Gymnasium Hasseris Gymnasium Aalborg Katedralskole Aalborghus Gymnasium -41% -29% -12% -25% -36% -15% -19% -32% -17% -13% -28% -13% -11% -28% -10% -12% -27% -11% -10% -25% -8% -7% -23% -5% -1% -22% -8% -5% -21% -12% -12% -2% -11% -1% -9% -5% -5% -4% +9% +14% +16% % Samlet Kilde: Moos-Bjerre og Lange på data fra Danmarks Statistik, % -8% -1% Fremtidsperspektiver for elevoptag på de gymnasiale uddannelser i Nordjylland 17
18 grundlag der er vokset med 9-22% siden De øvrige gymnasier i Thy, Vendsyssel og Himmerland vil også opleve et fald i elevgrundlaget. Frem mod 2030 falder elevgrundlaget med 21-28%. I 2040 vil elevgrundlaget være 1-13% lavere end i IB og studenterkursus Hasseris Gymnasium har, udover almindelig STX, årligt et par klasser der påbegynder den internationale uddannelse International Baccalaureate (IB). Dette optag ventes at fortsætte i fremskrivningsperioden. Aalborg Studenterkursus, der alene udbyder 2-årigt studenterkursus, falder med et meget diffust optagelsesområde og en uddannelse der er uden for de fire hovedkategorier uden for selve analysen. Fra 2000 til 2013 var førsteårstilgangen til studenterkurserne stabil mellem 100 og 150 elever. 18 Fremtidsperspektiver for elevoptag på de gymnasiale uddannelser i Nordjylland
19 5. FOKUS PÅ HF Der udbydes i dag HF på i 14 skoler i Nordjylland. Heraf ligger de fire i Aalborg Kommune, mens der ligger to i Hjørring Kommune og to i Thisted. De øvrige HF-institutioner findes i Brønderslev, Frederikshavn, Fjerritslev, Vesthimmerland og Mariagerfjord. Figur 7 viser for hvert sogn den HF-institution med det største elevoptag i perioden For sogne med få unge kan ganske få personer være udslagsgivende for resultatet. Mange af HF-eleverne er ældre end eleverne ved de andre gymnasiale uddannelser, og de flytter derfor oftere i forbindelse med optagelse på uddannelsen. Optageområderne for HF er derfor knapt så velafgrænsede som for STX. Enkelte HF-udbud har dog, i lighed med STX-udbuddene, helt klare opland, hvorfra majoriteten af elever kommer. Vesthimmerlands Gymnasium og HF Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Thisted Gymnasium og HF-kursus Fjerritslev Gymnasium Nørresundby Gymnasium og HF Mariagerfjord Gymnasium Aalborghus Gymnasium Aalborg Katedralskole Hjørring Gymnasium og HF-kursus VUC & hf Nordjylland, Hjørring Brønderslev Gymnasium og HF VUC & hf Nordjylland, Aalborg Thy-Mors HF & VUC, Morsø Thy-Mors HF & VUC, Thisted VUC & hf Nordjylland, Hjørring Hjørring Gymnasium og HF-kursus Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Brønderslev Gymnasium og HF Thisted Gymnasium og HF-kursus Fjerritslev Gymnasium Nørresundby Gymnasium og HF Aalborg Katedralskole VUC & hf Nordjylland, Aalborg Aalborghus Gymnasium Thy-Mors HF & VUC, Thisted Vesthimmerlands Gymnasium og HF Thy-Mors HF & VUC, Morsø Figur 7 Optageområder for HF-institutioner Mariagerfjord Gymnasium Kilde: Moos-Bjerre og Lange på data fra Danmarks Statistik, 2014 Fremtidsperspektiver for elevoptag på de gymnasiale uddannelser i Nordjylland 19
20 Figur 8 viser at: Tilgangen til HF har været meget svingende Efter usædvanligt høje tilgangstal i 2011 og 2012 er tilgangen i 2014 igen tilbage på niveauet fra I 2014 var der godt 600 elever der påbegyndte HF i Nordjylland. Befolkningsudviklingen betyder at elevgrundlaget frem til vil falde. Herefter vil større ungdomsårgange have positiv effekt på elevgrundlaget, der igen stiger frem til I 2040 vil elevgrundlaget i HF-institutionernes optageområde være ca. 10% lavere end i Enkelte institutioner har siden 2009 oplevet et fald i elevtilgangen, mens andre har oplevet moderat vækst. De fleste har nogenlunde fastholdt elevtilstrømningen i perioden fra 2009 til HF-uddannelsesinstitutionerne rekrutterer typisk elever fra mere udstrakte omtageområder end STX. Derfor er der ikke nær så store institutionsforskelle på hvordan befolkningsgrundlaget udvikler sig de kommende år. Figur 8: Historisk og forventet tilgang til HF Historiske tal Fremskrivning Kilde: Moos-Bjerre og Lange på data fra Danmarks Statistik, Fremtidsperspektiver for elevoptag på de gymnasiale uddannelser i Nordjylland
21 Stadigvæk er det dog institutionerne i Thy-Mors-Jammerbugt og i Vendsyssel der rammes mest markant af befolkningsnedgangen. Figur 9: Demografibaserede forventninger til HF-optag Fjerritslev Gymnasium Thisted Gymnasium og HF-Kursus Frederikshavn Gymnasium og HF-Kursus VUC&hf Nordjylland, Hjørring Hjørring Gymnasium og HF-Kursus Thy-Mors HF & VUC, Morsø Thy-Mors HF & VUC, Thisted Mariagerfjord Gymnasium Brønderslev Gymnasium og HF Vesthimmerlands Gymnasium og HF Nørresundby Gymnasium og HF Aalborg Katedralskole Aalborghus Gymnasium VUC&hf Nordjylland, Aalborg -31% -29% -29% -29% -28% -27% -25% -24% -25% -22% -20% -21% -19% -19% -18% -15% -14% -15% -14% -16% -16% -15% -13% -13% -15% Figur 9 viser at: -11% -13% -12% -12% -11% -11% -9% -9% -9% I forhold til 2014 vil det samlede elevgrundlag for de nordjyske HF-uddannelser i 2020 være 11% lavere. I 2030 vil det være -8% -8% -7% -5% -3% +6% +10% % Samlet Kilde: Moos-Bjerre og Lange på data fra Danmarks Statistik, % -11% -7% Fremtidsperspektiver for elevoptag på de gymnasiale uddannelser i Nordjylland 21
22 20% lavere, mens det i 2040 igen vil være øget så det kun er 7% lavere end i HF-institutionerne i Aalborg kommer frem mod 2030 til at opleve at der bliver 7-16% færre unge i optageområderne. Efter 2030 vender udviklingen i Aalborgområdet idet store årgange betyder at elevgrundlagene vil stige til samme eller højere niveauer som i Især institutionerne i Aalborg by kan vente vækst frem mod Alle andre institutioner må se frem til mere strukturelle fald i elevgrundlaget. Især falder antallet af unge i Thy-Mors-Jammerbugt og Vendsyssel. Faldet bliver også her størst frem mod 2030, men selvom der også her kommer større ungdomsårgange igen frem mod 2040 vil det faldende elevgrundlag være et varigt vilkår i disse områder. 22 Fremtidsperspektiver for elevoptag på de gymnasiale uddannelser i Nordjylland
23 6. FOKUS PÅ HHX Der findes 9 handelsgymnasier i Nordjylland. De ligger i Aalborg, Vesthimmerland, Hjørring, Thisted, Frederikshavn, Morsø og Jammerbugt kommuner. Figur 10 viser for hvert sogn den HHX-institution med det største elevoptag i perioden For sogne med få unge kan ganske få personer være udslagsgivende for resultatet. De ni udbudssteder med HHX er spredt i regionen, og figur 10 viser at handelsgymnasierne har meget klart definerede optageområder. Aalborg Handelsskole dækker i dag et meget stort optageområde. Figur 11 viser at: Tilgangen til HHX har været jævn i perioden med en lille stigning de Erhvervsskolerne Aars Frederikshavn Handelsskole Aalborg Handelsskole EUC Nordvest, Thisted Fjerritslev Gymnasium Tradium, Hobro EUC Nord, Hjørring EUC Nordvest, Jammerbugt EUC Nordvest, Morsø EUC Nord, Hjørring Frederikshavn Handelsskole EUC Nordvest, Thisted EUC Nordvest, Jammerbugt Aalborg Handelsskole Erhvervsskolerne Aars EUC Nordvest, Morsø Tradium, Hobro Figur11 Optageområder for HHX-institutioner Kilde: Moos-Bjerre og Lange på data fra Danmarks Statistik, 2014 Fremtidsperspektiver for elevoptag på de gymnasiale uddannelser i Nordjylland 23
24 seneste par år. I 2014 var der ca elever som gik i gang med en HHX-uddannelse på de nordjyske handelsgymnasier. Befolkningsudviklingen betyder at elevgrundlaget frem til 2030 vil falde. Faldet sker mest markant de sidste år af perioden. Efter 2030 vil stigende ungdomsårgange betyde at elevgrundlaget igen stiger. I 2040 vil elevgrundlaget for HHX-uddannelsen være af samme størrelse som i For HHX tegner sig reelt samme mønster som for de almengymnasiale uddannelser. Aalborg Handelsgymnasium, der de seneste år har haft stor vækst, slipper på grund af sin beliggenhed for at skulle tilpasse sig ændrede optagevilkår. Andre handelsgymnasier må indstille sig på at der bliver væsentligt færre unge at rekruttere blandt. Figur 12 viser at: Fra 2014 til 2020 falder elevgrundlaget i HHX-optagelsesområderne med 8%. I 2030 vil faldet være 20%. Fra 2030 til 2040 stiger elevgrundlaget igen så det i 2040 kun er 2% lavere end i Figur 11: Historisk og forventet tilgang til HHX Historiske tal Fremskrivning Kilde: Moos-Bjerre og Lange på data fra Danmarks Statistik, Fremtidsperspektiver for elevoptag på de gymnasiale uddannelser i Nordjylland
25 For handelsgymnasierne i Thy-Mors-Jammerbugt, Vendsyssel og Vesthimmerland betyder befolkningsudviklingen store nedgange i rekrutteringsgrundlaget. I 2030 vil elevgrundlaget være mellem 25 og 36% lavere end i I 2040 vil faldet være reduceret til mellem 12 og 22%. derefter øges elevgrundlaget igen markant så der i 2040 vil være ca. 13% flere unge i optageområderne end i For Aalborg Handelsskole ser fremtiden lys ud. Her vil de kommende 15 år byde på faldende elevgrundlag på op til 11%, men Figur 12: Demografibaserede forventninger til HHX-optag Fjerritslev Gymnasium EUC Nordvest, Morsø Frederikshavn Handelsskole EUC Nordvest, Thisted EUC Nord, Hjørring Erhvervsskolerne Aars Aalborg Handelsskole -36% -34% -33% -31% -22% -21% -16% -20% -17% -16% -12% -12% -26% -9% -10% -25% -13% -11% -4% -4% +13% Samlet Kilde: Moos-Bjerre og Lange på data fra Danmarks Statistik, % -8% -2% Fremtidsperspektiver for elevoptag på de gymnasiale uddannelser i Nordjylland 25
26 7. FOKUS PÅ HTX Der findes i dag 6 tekniske gymnasier i Nordjylland. De ligger i Hjørring, Frederikshavn, Mariagerfjord, Thisted, Vesthimmerland og Aalborg. Figur 13 viser for hvert sogn den HTX-institution med det største elevoptag i perioden For sogne med få unge kan ganske få personer være udslagsgivende for resultatet. I lighed med handelsgymnasierne, så er deler de tekniske gymnasier regionen i veldefinerede optageområder. Figur 14 viser at: Tilgangen til HTX har været stigende fra 2004 til Fra 2012 til 2014 er tilgangen igen faldet en smule. I 2014 var der ca. 550 Erhvervsskolerne Aars EUC Nord, Frederikshavn Tech College Aalborg, Aalborg EUC Nordvest, Thisted Mariagerfjord Gymnasium EUC Nord, Hjørring EUC Nord, Hjørring EUC Nord, Frederikshavn EUC Nordvest, Thisted Tech College Aalborg, Aalborg Erhvervsskolerne Aars Mariagerfjord Gymnasium Figur 13: Optageområder for HTX-institutioner Kilde: Moos-Bjerre og Lange på data fra Danmarks Statistik, Fremtidsperspektiver for elevoptag på de gymnasiale uddannelser i Nordjylland
27 elever som begyndte uddannelse på de nordjyske tekniske gymnasier. Befolkningsudviklingen betyder at elevgrundlaget frem til 2030 vil falde. Faldet sker mest markant i anden halvdel af 2020erne. Efter 2030 vil stigende ungdomsårgange betyde at elevgrundlaget igen stiger. I 2040 vil elevgrundlaget for HHX-uddannelsen være af samme størrelse som i Også for HTX tegner sig et billede af, at institutionerne uden for Aalborg, dvs. EUC Nordvest i Thisted, EUC Nord i Hjørring og Frederikshavn, Mariagerfjord Gymnasium og Erhvervsskolerne Aars, må forvente væsentligt færre elever i optageområderne, mens Tech College Aalborg slipper med en mindre og midlertidig reduktion i rekrutteringsområdernes antal af unge. Figur 15 viser at: Der fra 2014 til 2020 bliver 9% færre årige i HHX-uddannelsernes optageområder. I 2030 er ungdomsårgangene Figur 14: Historisk og forventet tilgang til HTX-optag Historiske tal Fremskrivning Kilde: Moos-Bjerre og Lange på data fra Danmarks Statistik, 2014 Fremtidsperspektiver for elevoptag på de gymnasiale uddannelser i Nordjylland 27
Fremtidsperspektiver for elevoptag på de gymnasiale uddannelser i Nordjylland
Bilag 12 Fremtidsperspektiver for elevoptag på de gymnasiale uddannelser i Nordjylland REGIONAL UDVIKLING Fremtidsperspektiver for elevoptag på de gymnasiale uddannelser i Nordjylland 1 Udarbejdet for
Læs mereREGIONAL UDVIKLING. Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser
REGIONAL UDVIKLING Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser i Nordjylland Indhold Indledning.............................................................................. 3 Kampen om de unge......................................................................
Læs mereREGIONAL UDVIKLING. Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser
REGIONAL UDVIKLING Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser i Nordjylland Indhold Indledning Indledning.............................................................................. 3 Kampen
Læs mereSøgning til og fremtidig elevgrundlag for STX i Nordjylland. En analyse af det historiske optag samt en fremskrivning heraf til og med 2020
Søgning til og fremtidig elevgrundlag for STX i Nordjylland En analyse af det historiske optag samt en fremskrivning heraf til og med 2020 Søgning til og fremtidig elevgrundlag for STX i Nordjylland Udarbejdet
Læs mereNordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne
Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives
Læs mereSøgning til og fremtidig elevgrundlag for HF i Nordjylland. En analyse af det historiske optag samt en fremskrivning heraf til og med 2020
Søgning til og fremtidig elevgrundlag for HF i Nordjylland En analyse af det historiske optag samt en fremskrivning heraf til og med 2020 Søgning til og fremtidig elevgrundlag for HF i Nordjylland Udarbejdet
Læs mereBilag 1 Baggrundsnotat om kapacitetsfastsættelse
Bilag 1 Baggrundsnotat om kapacitetsfastsættelse De nordjyske almene gymnasier I Nordjylland er der i alt 14 almene gymnasier, der udbyder STX (almen studentereksamen). Disse ligger for størstedelens vedkommende
Læs mereNordjyske unges geografiske søgemønstre til gymnasiale uddannelser
Nordjyske unges geografiske søgemønstre til gymnasiale uddannelser Forord Nordjyske unges geografiske søgemønstre til gymnasiale uddannelser 2 Nordjyske ansøgere Stx 2.390 2.454 Htx 599 608 Hhx 1.009 1.041
Læs mereUngdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De
Læs mereV / N A N N A S K O V R U P, K O N T O R C H E F R E G I O N N O R D J Y L L A N D
UDDANNELSESOMRÅDET I NORDJYLLAND. V / N A N N A S K O V R U P, K O N T O R C H E F R E G I O N N O R D J Y L L A N D REVUS - FÆLLES MÅL FOR NORDJYLLAND Et Nordjylland i balance, herunder decentralt uddannelsesudbud
Læs mereProjekter igangsat under Regionsrådets Uddannelsespulje 2009.
Projekter igangsat under Regionsrådets Uddannelsespulje 2009. Regionsrådet udmøntede for første gang Uddannelsespuljemidler i 2007. Dengang blev 22 projekter med vidt forskelligt indhold aktører igangsat.
Læs mereNordjysk Uddannelsesindblik 2015
Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 Denne publikation udgør Region Nordjyllands årlige uddannelsesindblik. Heri opgøres aktuelle og væsentlige uddannelsesresultater for Region Nordjylland. Til denne publikation
Læs mereProfilmodel Ungdomsuddannelser
Profilmodel 214 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 214 er en fremskrivning af, hvordan en
Læs mereAnalyse 21. marts 2014
21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.
Læs mereProfilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser
Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en
Læs mere2.0: Uddannelsesparate unge og voksne undervises med fokus på den enkeltes faglige, sociale og personlige udvikling så denne.
2.0: Uddannelsesparate unge og voksne undervises med fokus på den enkeltes faglige, sociale og personlige udvikling så denne Bilag 2i: Kvalitetshjul for hhx og htx elevers studieparathed Kvalitetshjulet
Læs mereTalmateriale til belysning af behovet for at etablere et 2-årigt HF udbud på Bjerringbro gymnasium.
Talmateriale til belysning af behovet for at etablere et 2-årigt HF udbud på Bjerringbro gymnasium. Tallene er hentet fra Danmarks Statistik, Ministeriet for Børn og Unge s databaser, rejseplanen og egne
Læs mereAntal med under 7. Antal med over 7
Undervisningsministeriet 13. februar 2014 Oversigt over, hvor mange af de nuværende gymnasieelever, der ikke ville være blevet optaget, hvis der havde været adgangskrav på karakteren 7 - Fordelt på de
Læs mere2.0: Undervisningen giver den enkelte de rigtige udfordringer på de rigtige tidspunkter, så denne efterspørges i erhvervslivet.
2.0: Undervisningen giver den enkelte de rigtige udfordringer på de rigtige tidspunkter, så denne efterspørges i erhvervslivet. Bilag 2i: Kvalitetshjul for hhx og htx elevers studieparathed Kvalitetshjulet
Læs mereUddannelsesinstitutioner i Nordjylland - EUD
Sammenfattende notat om EUD-udbud Alle erhvervsskoler i Danmark skal, som beskrevet i de vedlagte bilag, i 2016 ansøge om at få lov til at udbyde erhvervsuddannelser, uanset om de udbyder dem i forvejen.
Læs mereHøringsliste Ansøgning fra VUC & HF Nordjylland om oprettelse af 2-årigt HF i Hadsund
Høringsliste Ansøgning fra VUC & HF Nordjylland om oprettelse af 2-årigt HF i Hadsund Høringsparter udover Regionsrådet i Region Nordjylland: - Mariagerfjord Gymnasium - Aalborghus Gymnasium - Aalborg
Læs mereELEVER DER HAR MATEMATIK PÅ A- ELLER B-NIVEAU
ELEVER DER HAR MATEMATIK PÅ A- ELLER B-NIVEAU 101108 Akademisk Studenterkursus Studenterkursus 76 101115 Rysensteen Gymnasium 756 101117 Sankt Annæ Gymnasium 377 101118 Christianshavns Gymnasium 542 101120
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 173 Offentligt
Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 173 Offentligt Svar på spørgsmål 172. Bilag 3. Andel og antal elever, som ikke opfylder adgangskrav på mindst 6 i bundne prøvefag
Læs mereDen typiske student på HHX er lige som på HTX en dreng med forældre, der har taget en erhvervsfaglig uddannelse. Dato: 2. maj 2011.
Analyse af mulighederne for udbud af HHX i Haslev Køge Handelsskole har i samarbejde med ZBC i Næstved indsendt en ansøgning for at oprette HHX i Haslev. Målet er at styrke uddannelsesfrekvensen blandt
Læs mereKarakterkrav rammer erhvervsgymnasier
Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne
Læs mereSkolenavn Ansatte Stemt Procent A.P. Møller Skolen 26 19 73,1 Akademisk Studenterkursus 18 4 22,2 Allerød Gymnasium 64 24 37,5 Alssundgymnasiet
Skolenavn Ansatte Stemt Procent A.P. Møller Skolen 26 19 73,1 Akademisk Studenterkursus 18 4 22,2 Allerød Gymnasium 64 24 37,5 Alssundgymnasiet Sønderborg 51 31 60,8 Aurehøj Gymnasium 70 49 70 Bagsværd
Læs mereDe gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013
De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden
Læs mereUdvalget for Landdistrikter og Øer 2015-16 ULØ Alm.del endeligt svar på spørgsmål 96 Offentligt
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2015-16 ULØ Alm.del endeligt svar på spørgsmål 96 Offentligt BILAG 1: Andel og antal elever, som ikke opfylder adgangskrav på mindst 4 i dansk og matematik fordelt på
Læs mereDe gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014
De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne
Læs mereKun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse
NOTAT 45 oktober 15 Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse Beregninger fra DEA viser, at ud af de elever, som begyndte på en gymnasial uddannelse i 9, gennemførte pct. af de elever,
Læs mereStudenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?
Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark
Læs mereNotat om førsteprioritetsansøgninger til lokale gymnasier 2017
NOTAT Februar 2018 Notat om førsteprioritetsansøgninger til lokale gymnasier 2017 Hovedkonklusion Danske Regioner har undersøgt søgningen til STX i 2017. Tre ud af fire unge, der søgte STX i 2017 havde
Læs mereProfilmodel 2012 Ungdomsuddannelser
Profilmodel 212 Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 212 er en fremskrivning af, hvordan en
Læs mereNotat om uddannelsesinstitutioner med faldende elevantal
Notat om uddannelsesinstitutioner med faldende elevantal Indledning Foranlediget af lukningen af Skårup Seminarium har Regionsrådet ønsket at få en beskrivelse af ansøgnings- og optagelsesmønsteret til
Læs mere1 Niels Steensens Gymnasium 16 25 64 Sjælland 2 Christianshavns Gymnasium 103 207 50 Sjælland 3 Rysensteen Gymnasium 143 289 49 Sjælland 4
NR ANTAL ANTAL PROCENT STUDENTER STUDENTER I STUDENTE SKOLE TIL KU ALT, 2014 R TIL KU REGION 1 Niels Steensens Gymnasium 16 25 64 Sjælland 2 Christianshavns Gymnasium 103 207 50 Sjælland 3 Rysensteen Gymnasium
Læs mereVederlagsfri fysioterapi Region Nordjylland Ydelses- og udgiftsudvikling
Vederlagsfri fysioterapi Region Nordjylland Ydelses- og udgiftsudvikling 2012-2016 MAJ 2017 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 1. Indledning... 2 2. Vederlagsfri fysioterapi (speciale 62) regionalt
Læs mereProfilmodel Ungdomsuddannelser
Profilmodel 2015 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en 9. klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en
Læs mereDe socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014
De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10
Læs mereerhvervsuddannelse ung engagement efterskole lyst til at lære arbejde praktik gymnasieuddannelse uddannelsesplan 1. KVARTAL 2014
efterskole engagement erhvervsuddannelse arbejde ung lyst til at lære praktik uddannelsesplan gymnasieuddannelse 1. KVARTAL 2014 Kvartalsrapport 1. kvartal 2014 Kvartalsrapport 1. kvartal 2014. Kvartalsrapporten
Læs mereNORDJYSK UDDANNELSESINDBLIK 2013
NORDJYSK UDDANNELSESINDBLIK 2013 Udarbejdet for Region Nordjylland, Regional Udvikling af: Moos-Bjerre Analyse Tilde Moos-Bjerre tilde@moos-bjerre.dk Tlf. 29935208 www.moos-bjerre.dk Lange analyser Thomas
Læs mereUDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN
UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region
Læs mereDe gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012
De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden
Læs mere9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne
9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og 1. klasse 213 Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse
Læs mereFor at underbygge ansøgningen, har ansøger udarbejdet et bilagsmateriale, der tydeliggør uddannelsesproblematikkerne i Faxe Kommune.
Baggrund for ansøgning om etablering af HG i Haslev Zealand Business College har i samarbejde med Køge Handelsskole indsendt en ansøgning for at oprette HG (det merkantile grundforløb) i Haslev. Målet
Læs mereMinianalyse: De ufokuserede studenter
Minianalyse: De ufokuserede studenter En regional analyse af unge uden job og viste sidste år, at der i regionen er 4.100 unge mellem 22 og 30 år, der ikke har fået sig en erhvervskompetencegivende efter
Læs mereD A T A R A P P O R T
D A T A R A P P O R T Almen Praksis 2016 I N D H O L D 1 Kapacitet i Almen Praksis... 3 Antal ydernumre... 3 Befolkningsudvikling... 4 Lægedækningsberegning... 5 Læger fordelt på personrolle... 6 2 Lægedækning...
Læs mereKonsekvenser for kommuner, hvis der indføres karakterkrav på 4 til gymnasieuddannelser
Konsekvenser for kommuner, hvis der indføres karakterkrav på 4 til gymnasier - Undersøgelse af betydningen for kommuner af karakterkrav til almene gymnasier og hf-kurser En tidligere analyse foretaget
Læs mereSamlet vurdering af ansøgning fra Nakskov Gymnasium og HF og Maribo Gymnasium om udbud af forlagt hf
Dato: 5. oktober 2015 Brevid: 2687205 Samlet vurdering af ansøgning fra Nakskov Gymnasium og HF og Maribo Gymnasium om udbud af forlagt hf Nakskov Gymnasium og HF og Maribo Gymnasium har d. 9 september
Læs mereIgangværende projekter i regi af Regionsrådets Uddannelsespulje
Igangværende projekter i regi af Regionsrådets Uddannelsespulje Projektnavn Projektholder Tildelt støtte Erhvervsuddannelser Læring og elevinddragelse (2014) SOSU STV 643.000,00 STORM (2014) Frederikshavn
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 45 Offentligt
Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 45 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal
Læs mereSøgningen til gymnasieuddannelserne 2015
Søgningen til gymnasieuddannelserne 2015 Søgetallene Som tidligere år har GL søgt at indsamle alle søgetallene for de gymnasiale uddannelser for skolestart i 2015. Søgetallene er indhentet hos regioner
Læs mereNotat om unge i Nordjylland. - uddannelse og ledighed
Notat om unge i Nordjylland - uddannelse og ledighed November 2007 1 Indholdsfortegnelse Resume...4 De unges socioøkonomiske status...5 Uddannelsesniveauet for den 16-24 årige befolkning i Nordjylland...8
Læs mereDe unge falder fra erhvervsuddannelserne
De unge falder fra erhvervsuddannelserne i tusindvis På trods af regeringens målsætning om det modsatte, får færre og færre unge i dag en ungdomsuddannelse. Hovedårsagen til dette er især det store frafald.
Læs mereNotat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2013
Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2013 Nordjylland har i de sidste 5 år oplevet en markant stigning i interessen for de videregående uddannelser i regionen.
Læs mereSøgetal til de gymnasiale uddannelser 2019 (overblik)
Søgetal til de gymnasiale uddannelser 2019 (overblik) Undervisningsministeriet har den 26. marts 2019 offentliggjort søgetallene fra 9. og 10. klasse. Tallene indeholder alle de unges første prioritet.
Læs mereFrafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1
Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),
Læs mereÅrlig lægedækningsberegning
Patientforløb 14. december 2017 NOTAT Årlig lægedækningsberegning - 2017 Der skal ifølge overenskomsten mellem PLO og RLTN foretages en årlig fastsættelse af lægedækningen i hver region. Formålet er at
Læs mereTurismen i Nordjylland Udvikling i kommunale og regionale overnatninger. Nordjysk turisme i tal. Overnatninger
Turismen i 2008 2016 - Udvikling i kommunale og regionale overnatninger Nordjysk turisme i tal Overnatninger 2008 2016 Visit Udarbejdet af: Visit April 2017 Adresse: Visit Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg
Læs mereDet forventes, at der kan ske optag fra skoleåret 2012/2013.
Analyse af mulighederne for udbud af HTX i Haslev EUC Sjælland har ansøgt om at reetablere HTX i Faxe Kommune, som har lavere HTX-frekvens end andre kommuner. Et nyt udbud kan evt. henvende sig til en
Læs mereBilag 2. Følsomhedsanalyse
Bilag 2 Følsomhedsanalyse FØLSOMHEDSANALYSE. En befolkningsprognose er et bedste bud her og nu på den kommende befolkningsudvikling. Det er derfor vigtigt at holde sig for øje, hvilke forudsætninger der
Læs mereNiende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og tiende klasse 2014
Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og tiende klasse 14 Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og tiende klasse, som eleverne i niende og tiende klasse har
Læs merePunkt nr. 22 - Høring vedr. udbud af htx på hotel- og restaurantskolen Bilag 1 - Side 1 af 24
Bilag 1 - Side 1 af 24 Bilag 1 - Side 2 af 24 Bilag 1 - Side 3 af 24 Bilag 1 - Side 4 af 24 Bilag 1 - Side 5 af 24 Bilag 1 - Side 6 af 24 Bilag 1 - Side 7 af 24 Bilag 1 - Side 8 af 24 Bilag 1 - Side 9
Læs mereUddannelsesudvalget 2009-10 UDU alm. del Svar på Spørgsmål 207 Offentligt
Uddannelsesudvalget 2009-10 UDU alm. del Svar på Spørgsmål 207 Offentligt Bilag til svar på UDU alm. Del. Spørgsmål 207 Tællingsår-kvartal-måned 2008 Uddannelse.1 Hovedområde Gymnasiale uddannelser Uddannelse.4
Læs mereDe socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016
De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10
Læs mereBilag 2: Totalliste over eksamensresultater 2010 fordelt på gymnasial udd.
Bilag 2: Totalliste over eksamensresultater 2010 fordelt på gymnasial udd. Af Malene Rode Larsen Tabel 1 Totalliste over eksamensresultater 2010, STX* Institution Eks.res., gns. (7 tr.) 2 dec. Aurehøj
Læs mereProfilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 9 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives ud fra en antagelse om, at uddannelsessystemet
Læs mereNotat. Patientforløb. Studentermedhjælper Nanna Overby. 30. november 2015
Notat Årlig lægedækningsberegning - 2015 Der skal ifølge overenskomsten mellem PLO og RLTN foretages en årlig fastsættelse af lægedækningen i hver region. Formålet er at synliggøre en eventuel uudnyttet
Læs mereBilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel
Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde. 1. Udvikling i arbejdsstyrken i har 93.800 personer i arbejdsstyrken i 2011,
Læs mereBaggrundsnotat ift. Rybners hf-ansøgning
Afdeling: Erhvervsstrategier og uddannelse Udarbejdet af: Morten Hvideland-Olsen Journal nr.: 18/31783 E-mail: mho@rsyd.dk Dato: 14. juni 2018 Telefon: 2920 1042 Baggrundsnotat ift. Rybners hf-ansøgning
Læs mereFlere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse
Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse Mens størstedelen af de nyudklækkede studenter er i arbejde seks måneder efter, at de fik deres studentereksamen, er det kun knap hver fjerde,
Læs mereVEDERLAGSFRI FYSIOTERAPI REGION NORDJYLLAND. Ydelses- og udgiftsudvikling
VEDERLAGSFRI FYSIOTERAPI REGION NORDJYLLAND Ydelses- og udgiftsudvikling 2014-2018 JUNI 2019 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 1. Indledning... 2 2. Vederlagsfri fysioterapi (speciale 62) regionalt
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 173 Offentligt
Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 173 Offentligt Svar på spørgsmål 172. Bilag 1. Andel og antal elever, som ikke opfylder adgangskrav på mindst 2 i både dansk
Læs mereUddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2013
Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 213 Kapitel 6: Elever og studerende på uddannelsesinstitutionerne i Region Syddanmark Afsnit 6.6 Fremskrivning af ansøger- og klassetal i
Læs mereImplementering af dele af Uddannelsesstrategien fokusområdet Forankring, konceptudvikling og udbredelse af effektfulde tidligere indsatser
Bilag 1 Implementering af dele af Uddannelsesstrategien 2012 - fokusområdet Forankring, konceptudvikling og udbredelse af effektfulde tidligere indsatser I Uddannelsesstrategien 2012-2013 blev der peget
Læs mereTabel 1 Gymnasiale søgetal 2014
Søgetallene til gymnasieuddannelserne 2014 De samlede søgetal for 2014 viser, at der samlet er 55.478 unge, der har søgt en gymnasieuddannelse. Det er et fald på 1.336 elever, svarende til 2,4 pct. Da
Læs mereFakta og myter om stx
Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Hvordan kan det være et problem, at omkring 30 procent af en ungdomsårgang får en studentereksamen (stx), når regeringens målsætning om, at 95 procent af en
Læs mereDer er valgt at anvende en forholdsvis mekanisk fremskrivningsmodel med få forudsætninger.
Bilag 24. Antal ansøgere til Stx i Fredericia, Kolding og Vejle. - En fremskrivning til 23 1. Indledning Gymnasierne har fået stadig flere stx-ansøgere og -optagne. Det er derfor relevant at se nærmere
Læs mereFlere får en uddannelse, men faglærte taber terræn
Danskernes uddannelse Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Flere får en uddannelse i Danmark. Det er især de boglige uddannelser, som flere gennemfører. Siden 7 er antallet af personer med
Læs mereFakta og myter om det almene gymnasium 2015
Fakta og myter om det almene gymnasium 2015 2 Danske Gymnasier Fakta og myter om det almene gymnasium Det fyger med tal og statistikker i tidens uddannelsespolitiske debat. Normalt er det godt med tal,
Læs mereEfterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af?
Efterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af? Center for ungdomsforskning i samarbejde med Ligestillingsministeriet og Forum 100 % Statusnotat marts 2011 v. lektor Camilla Hutters & videnskabelig
Læs mereDet almene gymnasium i tal
Det almene gymnasium i tal Indhold Forord... 3 Uddannelsesinstitutionerne...4 Hvor mange er de?...4 Skolestørrelse... 5 Lærer/elevratio...6 De almengymnasiale studenter - før, under og efter...6 Det almene
Læs mereBefolkningsbevægelser 2017 I Aalborg Kommune
Befolkningsbevægelser 2017 I Aalborg Kommune Dato 07.05.2018 Resumé Befolkningstallet pr. ultimo dec. 2017 udgjorde 213.589 personer i alt. Befolkningstilvæksten i 2017 resulterede i 1.656 personer. Befolkningstilvæksten
Læs mereProfilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse
Profilmodel 15 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af
Læs mereRegeringen vil udelukke hver 4. student med indvandrerbaggrund
Regeringen vil udelukke hver 4. student med indvandrerbaggrund AE har undersøgt, hvad partiernes forslag til karakterkrav i gymnasierne vil betyde, når man ser på sidste års studenter. Et karakterkrav
Læs mereUddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse
Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet
Læs mereBekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om tilskudsudbetaling m.v. til institutioner for erhvervsrettet uddannelse m.v.
BEK nr 747 af 29/06/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 28. januar 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Ministeriet for Børn og Undervisning Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen,
Læs mereSøgningen fra grundskolen til erhvervsuddannelserne
Søgningen fra grundskolen til erhvervsuddannelserne 1 Søgningen fra grundskolen til erhvervsuddannelserne Søgningen fra grundskolen til erhvervsuddannelserne Layout: Presse- og Kommunikationssekretariatet,
Læs mereInstitutionsgruppe 1 - Netprøver.dk Institutioner der benyttede Netprøver.dk ved sommerterminen 2016
24.8.2016 Institutionsgruppe 1 - Netprøver.dk Institutioner der benyttede Netprøver.dk ved sommerterminen 2016 Allerød Gymnasium Alssundgymnasiet Sønderborg Birkerød Gymnasium, HF, IB og Kostskole Borupgaard
Læs mereDet almene gymnasium i tal
Det almene gymnasium i tal 2014 Indhold Forord... 3 Uddannelsesinstitutionerne... 4 Udbydere af de almengymnasiale ungdomsuddannelser... 4 Skolestørrelse... 5 De almengymnasiale studerende - før, under
Læs mere2. Uddannelse i Danmark
2. Uddannelse i Danmark 2.1. Uddannelsessystemet i Danmark Danmark har et parallelt uddannelsessystem, jvf. fig. 2.1 1 : - det ordinære uddannelsessystem - voksen- og efteruddannelsessystemet Disse vil
Læs mere9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne
9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og 1. klasse mv. 216 Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsuddannelserne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse
Læs mereBEFOLKNINGSPROGNOSE 2013
GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling
Læs mereHVEM ER GF1 ELEVERNE?
HVEM ER GF1 ELEVERNE? Statistik 2014-2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.1 DET NYE GRUNDFORLØB 1... 2 1.2 FÆRRE ELEVER PÅ GF1... 4 1.3 DRENGENE DOMINERER GF1... 5 1.4 10. KLASSE TOPPER... 6 1.5 HOVEDSTADEN LEVERER
Læs mereElevtrivselsundersøgelse
Elevtrivselsundersøgelse Gymnasieuddannelserne 2012 Gymnasieskolernes Lærerforening, maj 2013 Opsummering Overordnet er elevernes vurderinger af de gymnasiale uddannelser høje. Alt vurderes over middel
Læs mereKarakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse
Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Tal fra Undervisningsministeriet viser, at vi ikke er kommet tættere på at indfri målsætningerne om, at 9 procent af alle unge, får en ungdomsuddannelse.
Læs mereMindre stigning i søgningen til de gymnasiale uddannelser
Mindre stigning i søgningen til de gymnasiale uddannelser De overordnede tal Søgetallene er indhentet hos Danske Regioner og Danske Erhvervsskoler, og de er sammenholdt med tal fra Gymnasieskolernes Rektorforening.
Læs mereBefolkningens uddannelsesprofil 2005 hovedresultater og regionale profiler. Revideret udgave
Befolkningens uddannelsesprofil 2005 hovedresultater og regionale profiler. Revideret udgave Af Thomas Lange En modeljustering, foretaget i forbindelse med udviklingen af en kommende kommunal uddannelsesprofil,
Læs mereUndersøgelse af karakterudviklingen på de gymnasiale uddannelser
Undersøgelse af karakterudviklingen på de gymnasiale uddannelser Der har over en længere årrække været en stigning i de gennemsnitlige eksamensresultater på de gymnasiale uddannelser. I dette notat undersøges
Læs mereTilgang til ungdomsuddannelserne fra 9. og 10. klasse 2017
Tilgang til ungdomsuddannelserne fra 9. og 10. klasse 2017 Ministeriet har offentliggjort søgetallene fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelserne. Ministeriet offentliggør ikke søgetallene til den enkelte
Læs mereHVEM ER GF1 ELEVERNE?
HVEM ER GF1 ELEVERNE? Statistik 2014-2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.1 DET NYE GRUNDFORLØB... 2 1.2 FÆRRE ELEVER... 4 1.3 DRENGENE DOMINERER... 5 1.4 10. KLASSE TOPPER... 6 1.5 FÆRREST GF1-ELEVER I NORDJYLLAND...
Læs mere