Midtvejsevaluering af Gymnasiet tænkt forfra

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Midtvejsevaluering af Gymnasiet tænkt forfra"

Transkript

1 INSTITUT FOR NATURFAGENES DIDAKTIK KØBENHAVNS UNIVERSITET Midtvejsevaluering af Gymnasiet tænkt forfra Projektets status efter de første 21 måneder i forhold til de opstillede succeskriterier Jan Alexis Nielsen

2

3 Indhold FORORD 1 1 RESUME Hovedkonklusioner Projektets opfyldelse af succeskriterier 7 2 INDLEDNING Evalueringens formål Evalueringens overordnede design 11 3 ELEVERNES KARAKTERER Overordnede konklusioner Fremgangsmåde Karakteranalyse: På tværs af skolerne i 1. g Karakteranalyse: Borupgaard Gymnasium Karakteranalyse: CPH WEST Karakteranalyse: Københavns Åbne Gymnasium Karakteranalyse: KNORD Karakteranalyse: Lyngby TEC 25 4 ELEVERNES FRAVÆR Overordnede resultater Fraværsanalyse: På tværs af skolerne Fraværsanalyse: Borupgaard Gymnasium Fraværsanalyse: CPH WEST Fraværsanalyse: Københavns Åbne Gymnasium Fraværsanalyse: KNORD Fraværsanalyse: Lyngby TEC 33 5 ELEVERNES VURDERING AF UNDERVISNINGEN Overordnede resultater Fremgangsmåde Analyse af gruppeinterviews 38 6 ELEVERNES MOTIVATION OG ENGAGEMENT Overordnede resultater Fremgangsmåde Motivation og engagement: På tværs af skolerne Motivation og engagement: Borupgaard Gymnasium Motivation og engagement: CPH WEST Motivation og engagement: Espergærde Gymnasium 93

4 6.7 Motivation og engagement: Københavns Åbne Gymnasium Motivation og engagement: KNORD Motivation og engagement: Lyngby TEC ELEVERNES INNOVATIONSKOMPETENCE Overordnede resultater Fremgangsmåde Tro på egen kreative formåen: På tværs af skolerne Tro på egen kreative formåen: På de enkelte skoler Elevers vurdering af egen innovationskompetence LÆRERNE I PROJEKTET Overordnede resultater Individuelle interviews med effektlærere Spørgeskemaundersøgelsen blandt effekt- og kontrollærere 170 REFERENCER 192

5 FORORD Institut for Naturfagenes Didaktik ved Københavns Universitet fremlægger i denne midtvejsrapport resultaterne af evalueringen af de første 21 måneder af projektet Gymnasiet tænkt forfra. Formålet er at informere projektledelsen, projektdeltagere, bidragsydere og andre aktører om projektets status i forhold til de succeskriterier, der er opstillet for projektet. Rapporten fremlægger udelukkende resultaterne af målopfyldelsesevalueringen. Rapporten giver i sig selv ingen normative anvisninger omkring projektets videre udvikling. Men sigtet med rapporten er, at den danner et grundlag for den fortløbende formative evaluering af projektet. Evaluator har desuden også stået for følgeforskningen i projektet, der primært handler om at belyse, hvordan innovationskompetencer kan gøres vurdérbare i den danske gymnasieskolekontekst. Følgeforskningsdelen er ikke afrapporteret i denne rapport. Denne rapport kunne ikke være blevet til uden den store velvillighed blandt lærere, ledere og elever i og uden for projektet, evaluator er blevet mødt med. En gruppe studentermedhjælpere på Institut for Naturfagenes Didaktik har ydet en stor indsats i forbindelse med at transskribere de omkring 66 timers interviewoptagelser. Mette Beier Jensen har ydet en stor indsats i forbindelse med interviews og transskribering af disse. Fie Lykke Hansen har ydet uvurderlig bistand i bearbejdningen og analysen af de kvantitative data. Jan Alexis Nielsen Adjunkt Institut for Naturfagenes Didaktik Københavns Universitet 1

6

7 Resume 1 RESUME Gymnasiet tænkt forfra er et treårigt projekt, der involverer seks gymnasier (der repræsenterer stx, htx, hhx og hf) i Region Hovedstaden. Projektets formål er at arbejde med organiseringen og implementeringen af undervisningen på en måde, der understøtter, at de deltagende elever udvikler nye innovationskompetencer, et højere fagligt niveau samt større motivation og lyst til at lære. På hvert gymnasium deltager et team af lærere samt eleverne i én klasse, der i hele deres gymnasietid deltager i projektet. Som denne midtvejsevaluering vil vise, er Gymnasiet tænkt forfra et gennemgribende projekt for de lærere og elever, der deltager. Med andre ord har projektet og det at være del af projektet sat meget tydelige spor i dagligdagen for de deltagende parter. For de deltagende lærere (herefter effektlærerne) har deres deltagelse i projektet generelt betydet en omsiggribende ændring i rammerne, vilkårene og indholdet af deres professionelle virke i dagligdagen på godt og ondt. For de deltagende elever (herefter effekteleverne) har deres og deres læreres deltagelse i projektet generelt betydet, at den gymnasieuddannelse, de oplever at tage del i, på afgørende punkter er væsensforskellig fra den gymnasieuddannelse, der opleves af adspurgte elever, der ikke deltager i projektet (herefter kontrolelever). Gymnasiet tænkt forfra er også et komplekst projekt. På de seks deltagende skoler er der opstået idiosynkratiske måder at tænke gymnasiet forfra på. På nogle skoler har lærerteamet arbejdet ud fra deciderede pædagogisk-didaktiske dogmer om for eksempel øget elevcentrering og projektorientering i undervisningen. På andre skoler har lærerteamet og ledelsen i samråd fokuseret på organiseringen af undervisningen, for eksempel ved at indføre en mere fleksibel skemaform eller ved at lade to lærere undervise sammen i udvalgte timer. Fælles for alle seks skoler er dog et forsøg på at fokusere organiseringen og implementeringen af undervisningen i mindre lærerteams, der arbejder tættere sammen, og som igennem hver deres fag og igennem samarbejde mellem fagene lader undervisningen stile imod elevernes tilegnelse af innovationskompetencer, der er relevante for arbejdet med autentiske praksisfelter fra verden uden for skolen. Denne midtvejsrapport fra evalueringen sammenfatter evalueringen af, i hvilken grad projektet igennem de første 21 måneder har opfyldt de succeskriterier som styregruppen skrev ind i projektbeskrivelsen. Disse succeskriterier lyder (se Styregruppen, 2012): Eleverne oplever større motivation og lyst til at lære o 10 procent flere gennemfører gymnasiet i de klasser, der indgår i projektet, sammenlignet med lignende klasser, der ikke deltager. o Fraværet i de klasser, der deltager i projektet, er 10 procent lavere (både fysisk og skriftligt) sammenlignet med lignende klasser, der ikke deltager. 3

8 Midtvejsevaluering af Gymnasiet tænkt forfra o Elevernes vurdering af undervisningen og undervisere er bedre i de klasser, der indgår i projektet, sammenlignet med lignede klasser, der ikke deltager. Eleverne udvikler innovative kompetencer og et højere fagligt niveau, der matcher efterspørgslen i erhvervslivet i dag og i fremtiden o De elever, der deltager i projektet, opnår nye dokumenterede innovative kompetencer sammenlignet med lignende klasser, der ikke deltager. o De klasser, der indgår i projektet, opnår som minimum sammen karaktergennemsnit (både løbende og eksamensresultater) som lignende klasser, der ikke deltager. o De elever, der deltager i projektet, opnår større forståelse af fagenes indbyrdes samspil i forbindelse med løsningen af autentiske problemstillinger. Det vil medføre en mere kritisk tilgang til problemløsning, der kan give andre og bedre løsninger end den umiddelbare. Lærernes trivsel og motivation o De involverede lærere vurderer, at de har større arbejdsglæde og trivsel. o De involverede lærere vurderer, at de har færre og stærkere kollegiale relationer. o De involverede lærere vurderer, at arbejdsmiljøet er forbedret (Styregruppen, 2012). Evalueringen bygger på et anseeligt datagrundlag (såvel kvantitativt og kvalitativt). For at kunne svare dybdegående på, i hvilken grad projektet har opfyldt de satte succeskriterier, har evaluator foretaget interviewundersøgelser blandt lærere, elever og skoleledere, spørgeskemaundersøgelser blandt lærere og elever samt analyser på dataudtræk omkring elevernes fravær og karakterer. For hver effektklasse, der deltager i projektet har det lokale team på en skole, i samarbejde med skoleledelsen identificeret en kontrolklasse, hvor eleverne tilnærmelsesvist minder om eleverne i effektklassen med hensyn til typisk baggrund, præferencer og så vidt muligt studieretning. For Espergærde Gymnasium, der deltager med en hf-klasse er kontrolklassen en hf-klasse fra Frederiksborg Gymnasium. Endvidere blev der nedsat en gruppe kontrollærere, der ikke er deltagere i projektet. Denne gruppe består af lærere fra de kontrolklasser på de fem gymnasier, der startede i skoleåret 2012/ Hovedkonklusioner På baggrund af evalueringen kan de følgende otte hovedkonklusioner drages efter de første 21 måneder i projektet: 1. Projektet har på tværs af alle skoler et meget tydeligt fokus på effektelevernes tilegnelse af kompetencer, der er relevante for 4

9 Resume arbejdet med autentiske problemstillinger: På tværs af de forskellige tiltag, der er gjort på de seks gymnasier er der klare indikationer fra både elever og lærere, der deltager i projektet, at den undervisning, der er gennemført i rammen af projektet i højere grad end normalt er kompetenceorienteret. Med andre ord er der i undervisningen i de enkelte fag et markant fokus på elevernes tilegnelse af kompetencer, der ruster dem til bedre at arbejde med autentiske problemstillinger fra praksisfelter fra verden uden for skolen. 2. På tværs af skolerne fik effektelever i skoleåret 2013/2014 statistisk signifikant højere mundtlige prøvekarakterer end kontrolelever: Den gennemsnitlige mundtlige prøvekarakter i 1. g blandt effekteleverne var 6.45, mens den gennemsnitlige mundtlige prøvekarakter i 1. g blandt kontroleleverne var Der er ikke informationer i resten af datamaterialet, der kan forklare forskellen. Dog ser det ud til, at effekteleverne på Lyngby TEC i væsentlig grad trækker det samlede karaktergennemsnit for effekteleverne op. 3. På tværs af skolerne var der i skoleåret 2013/2014 ikke signifikant forskel mellem effekt- og kontrolelevernes fysiske eller skriftlige fravær: Dog var der på de fleste enkelte skoler nævneværdige forskelle mellem effekt- og kontrolelevers fravær. På Borupgaard Gymnasium havde effekteleverne signifikant højere skriftligt fravær end kontroleleverne. På CPH WEST havde kontroleleverne signifikant højere skriftligt fravær end effekteleverne. På Københavns Åbne Gymnasium havde kontroleleverne signifikant højere skriftligt fravær end effekteleverne. På KNORD havde effekteleverne signifikant højere fysisk fravær end kontroleleverne. Der er således ikke en generel tendens til, at effekteleverne har lavere fysisk eller skriftligt fravær. 4. På tværs af skolerne efter 21 måneder i projektet fortæller effekteleverne mere positivt om deres undervisning end kontroleleverne: Kontroleleverne oplever generelt at blive udsat for lærercentreret tavleundervisning, og de vurderer, at elevcentreret projektorienteret undervisning er mere optimal for deres læring og for deres motivation og engagement. I modsætning hermed oplever effekteleverne, at deres undervisning er varieret med et stort fokus på elevcentreret projektorienteret undervisning, og at de (selvom dette i perioder er mere krævende end tavleundervisning) føler, at de tilegner sig andre kompetencer gennem denne undervisning end ved tavleundervisning. Fremfor alt tager meget af effektelevernes undervisning udgangspunkt i autentiske problemstillinger fra praksisfelter fra verden uden for skolen i en markant anden grad end hos kontroleleverne. 5. Efter 21 måneder i projektet har effektelever i forhold til kontroleleverne en signifikant højere tro på, at deres indsats med 5

10 Midtvejsevaluering af Gymnasiet tænkt forfra hensyn til skolearbejdet leder til et positivt udbytte: Det er dog alene med hensyn til denne underskala ( Tro på egen formåen ) at effekteleverne adskiller sig fra kontroleleverne. Både blandt effekt- og kontrolelever er der et (ofte signifikant) fald i elevernes motivation og engagement mellem baselinen og anden måling. Effekt- og kontroleleverne adskiller sig derfor ikke i væsentlig grad med hensyn til motivation og engagement, hverken ved baselinemålingen i vinter 2013, ved anden måling i vinter 2014 samt i udviklingen mellem de to målinger. Kun på KNORD er der tale om deciderede forskelle mellem effekt- og kontrolelever. Her gennemgår effekteleverne en mere positiv udvikling end kontroleleverne. 6. Både effektelever og lærere fortæller, at de oplever, at effekteleverne i en højere grad end andre elever tilegner sig de innovationskompetencer, projektet fokuserer på: Dog er der i de kvantitative målinger ikke forskel på hvordan effekt- og kontrolelever vurderer deres egen innovationskompetence eller tro på egen kreativ formåen. 7. Effektlærerne oplever at få et stort udbytte af projektet, men de peger også på, at det er et krævende projekt at deltage i: Fremfor alt er det meget tydeligt, at effektlærerne oplever at have udviklet deres pædagogiske og didaktiske kompetencer især i forhold til afviklingen af elevcentreret projektorienteret undervisning. Mange lærere peger på, at disse udbytter for dem og for effekteleverne har en positiv indflydelse på deres arbejdsglæde. På den anden side oplever lærerne generelt, at der er tids- og resursemæssige udfordringer samt i nogle tilfælde en manglende eller uklar indsats fra den lokale ledelses side; disse aspekter spiller negativt ind på lærernes arbejdsglæde. På tværs af skolerne efter 21 måneder i projektet er der ikke forskel på effekt- og kontrollærernes vurdering af deres trivsel, arbejdsglæde eller psykiske arbejdsmiljø i de kvantitative målinger. 8. Effektlærerne oplever færre men stærkere kollegiale relationer: Det er tydeligt, at de fleste effektlærere oplever, at arbejde sammen med de andre lærere i det lokale team på en helt anden og meget mere gennemgribende måde. Undervisningen af effektklassen på de enkelte skoler er vitterligt blevet et mere fælles anliggende end hvad normen ellers er. 6

11 Resume 1.2 Projektets opfyldelse af succeskriterier På baggrund af hovedkonklusionerne fra evalueringen er det muligt at opstille følgende oversigt over, i hvilken grad projektet har opfyldt de satte succeskriterier efter 21 måneder i projektet: SUCCESKRITERIUM Eleverne oplever større motivation og lyst til at lære 10 procent flere gennemfører gymnasiet i de klasser, der indgår i projektet, sammenlignet med lignende klasser, der ikke deltager. Fraværet i de klasser, der deltager i projektet, er 10 procent lavere (både fysisk og skriftligt) sammenlignet med lignende klasser, der ikke deltager. Elevernes vurdering af undervisningen og undervisere er bedre i de klasser, der indgår i projektet, sammenlignet med lignede klasser, der ikke deltager. Eleverne udvikler innovative kompetencer og et højere fagligt niveau, der matcher efterspørgslen i erhvervslivet i dag og i fremtiden De elever, der deltager i projektet, opnår nye dokumenterede innovative kompetencer sammenlignet med lignende klasser, der ikke deltager. De klasser, der indgår i projektet, opnår som minimum sammen karaktergennemsnit (både løbende og eksamensresultater) som lignende klasser, der ikke deltager. De elever, der deltager i projektet, opnår større forståelse af fagenes indbyrdes samspil i forbindelse med løsningen af autentiske problemstillinger. Det vil medføre en mere kritisk tilgang til problemløsning, der kan give andre og bedre løsninger end den umiddelbare. Lærernes trivsel og motivation De involverede lærere vurderer, at de har større arbejdsglæde og trivsel. De involverede lærere vurderer, at de har færre og stærkere kollegiale relationer. De involverede lærere vurderer, at arbejdsmiljøet er forbedret. OPFYLDELSESGRAD Succeskriteriet er kun til dels opfyldt. Kommentar: Effekteleverne fortæller mere positivt end kontroleleverne om den undervisning, de modtager, og om de undervisningsformer, de møder. Effekt- og kontrolelevernes fravær er statistisk set ens på tværs af skolerne. Effekt- og kontroleleverne adskiller sig ikke i væsentlig grad i forhold til motivation og engagement (kun på underskalaen Tro på egen formåen scorer effekteleverne signifikant højere end kontroleleverne). Der er ikke endnu kørt analyser på gennemførsel. Succeskriteriet er kun til dels opfyldt. Kommentar: Både effektelever og -lærere fortæller, at de oplever, at effekteleverne i en højere grad end andre elever tilegner sig de innovationskompetencer, projektet fokuserer på. Dog er der i de kvantitative målinger ikke forskel på hvordan effekt- og kontrolelever vurderer deres egen innovationskompetence eller tro på egen kreativ formåen. Indtil videre i evalueringen har det ikke været muligt at få nok vurderinger af eleverne fra eksterne aktører til at kunne belyse dette kriterium. Dette kriterium vil blive endeligt evalueret i den endelige rapport. med hensyn til karakterer har effekteleverne i 1.g fået signifikant højere mundtlige prøvekarakterer end kontroleleverne. Men det er endnu for tidligt at konkludere om dette har rod i projektet. Det er desuden uklart om effekteleverne vitterligt har tilegnet sig en større forståelse af fagenes indbyrdes samspil. Succeskriteriet er kun til dels opfyldt. Kommentar: På tværs af skolerne efter 21 måneder er der ikke forskel på effekt- og kontrollærernes vurdering af deres trivsel, arbejdsglæde eller psykiske arbejdsmiljø i de kvantitative målinger. Samtidig er det tydeligt, at de fleste effektlærere oplever, at arbejde tættere sammen med de andre lærere i det lokale team på en helt anden og meget mere gennemgribende måde. Tabel 1: Oversigt over evalueringens konklusioner omkring projektets opfyldelse af succeskriterier efter 21 måneder i projektet. 7

12 8

13 Indledning 2 INDLEDNING Institut for Naturfagenes Didaktik indgik i december 2013 en samarbejdsaftale med styregruppen for projektet omkring evaluering og følgeforskning på projektet. I denne midtvejsrapport rapporteres alene om evalueringsdelen det vil sige om de undersøgelser, der belyser, hvorvidt og hvordan projektet i løbet af de første 21 måneder af projektperioden er på vej mod at opfylde succeskriterierne (se Styregruppen, 2012). Følgeforskningsdelen vil blive afrapporteret løbende på anden vis og fremfor alt i den endelige rapport efter projektet er udløbet. 2.1 Evalueringens formål Den evaluering, der er bestilt af projektledelsen, er en målopfyldelsesevaluering (Dahler-Larsen & Krogstrup, 2003), der løbende monitorerer, i hvilken grad projektet opfylder de opsatte succeskriterier. Samtidig rummer evalueringen også et aspekt af aktørevaluering, der med udgangspunkt i effektpersonernes (elever, lærere og lederes) fortællinger forsøger at forklare, hvorfor bestemte fænomener og processer opstår i rammen af projektet og hvilke rammer, der muliggør dem. På den baggrund valgte evaluator at formulere 23 evalueringsspørgsmål, der skal besvares ved udgangen af projektet (se Tabel 2 nedenfor). Disse evalueringsspørgsmål angår evalueringsgenstande i fem genstandsområder: (1) Elevernes karakterer, fravær og gennemførsel, (2) elevernes motivation og engagement og vurdering af undervisningen, (3) elevernes innovationskompetence, (4) elevernes tilgang til autentisk problemløsning og (5) lærernes kollegiale relationer, trivsel, arbejdsglæde og psykisk arbejdsmiljø. Som det fremgår er der overordnet set to forskellige typer spørgsmål. På den ene side er der spørgsmål, der fokuserer på en udvikling af en given genstand for eksempel 3A: Hvordan udvikler effekt- og kontrolelevernes motivation og engagement sig henover projektperioden?. Disse spørgsmål tjener til at belyse, hvordan en genstand ændrer sig i et længdesnit i takt med projektets udvikling. I denne rapport besvares udviklingsspørgsmålene med udgangspunkt i udviklingen i løbet af de første 21 måneder i projektet det vil sige perioden august 2012 til maj På den anden side beror evalueringen på spørgsmål, der fokuserer på en status af en given genstand til et givet tidspunkt for eksempel 2A: På hvilken måde er der forskel mellem effekt- og kontrolelevernes karakterer?. Disse spørgsmål tjener typisk til at belyse forskelle til et bestemt tværsnit eller tidspunkt mellem de persongrupper, der deltager i projektet, og persongrupper, der ikke deltager i projektet. Denne rapport gengiver arbejdet med en del tværsnitsspørgsmål til flere forskellige tider indenfor de første 21 måneder i projektet. For eksempel analyseres i afsnit 6 forskellen mellem effekt- og kontrolelevers motivation og engagement både i vinteren 2013 og i vinteren

14 Midtvejsevaluering af Gymnasiet tænkt forfra Denne rapport gengiver evaluators arbejde med at besvare udvalgte af disse evalueringsspørgsmål samt de fund, der er opstået ud af dette. Der er i alt syv af de 23 evalueringsspørgsmål, der ikke belyses i denne rapport. For det første er spørgsmålene 1A og 1D udviklingsspørgsmål, der ikke kan besvares på baggrund af de første 21 måneder i projektet, da der i denne periode kun foreligger data om fravær og karakterer fra første skoleår (2012/2013). EVALUERINGSSPØRGSMÅL AFSNIT 1: Elevernes karakterer, fravær og gennemførsel 1A: Hvordan udvikler effekt- og kontrolelevernes karakterer sig henover projektperioden? 1B: På hvilken måde er der forskel mellem effekt- og kontrolelevernes karakterer? 3 1C: Er der forskel på effekt- og kontrolelevernes procentvise gennemførsel? 1D: Hvordan udvikler effekt- og kontrolelevernes fraværsmønstre (fysisk og skriftligt) henover projektperioden? 1E: På hvilke måder er der forskel på effekt- og kontrolelevernes skriftlige og fysiske fravær? 4 2: Elevernes motivation og engagement og vurdering af undervisningen 2A: Hvordan udvikler effekt- og kontrolelevernes motivation og engagement sig henover 6 projektperioden? 2B: På hvilke måder er der forskel på effekt- og kontrolelevernes motivation og engagement? 6 2C: Hvordan oplever effekt- og kontroleleverne den undervisning de møder? 5 2D: På hvilke måder er der forskel på effekt- og kontrolelevernes vurdering af deres undervisning? 5 3: Elevernes innovationskompetence 3A: I hvilket omfang oplever effektlærerne, at effekteleverne tilegner sig innovationskompetencer i løbet 8 af projektet? 3B: Hvordan udvikler effekt- og kontrolelevernes vurdering af deres innovationskompetencer og tro på 7 egen kreative formåen sig henover projektperioden? 3C: Er der forskel på hvordan effekt- og kontroleleverne vurderer deres innovationskompetence og tro 7 på egen formåen? 3D: I hvilket omfang oplever udvalgte eksterne samarbejdspartnere, at det innovative potentiale af effektelevernes produktioner udvikler sig henover projektets levetid? 3E: I hvilket omfang oplever udvalgte eksterne samarbejdspartnere, at effekteleverne udviser kompetencer, der matcher erhvervslivets nutidige og fremtidige behov? 4: Elevernes tilgang til autentisk problemløsning 4A: I hvilket omfang og på hvilken måde oplever effekt- og kontrolelever, at de arbejder med autentiske 5 problemstillinger i deres undervisning? 4B: På hvilken måde er der forskelle mellem effekt- og kontrolelevernes oplevelser om at arbejde med 5 autentiske problemstillinger i deres undervisning? 4C: I hvilket omfang oplever effektlærerne, at effekteleverne udvikler deres tilgang til at arbejde med 5 autentiske problemstillinger i undervisningen? 4D: Hvordan vurderer udvalgte eksterne samarbejdspartnere, effektelevernes tilgang til arbejdet med autentiske problemstillinger? 4E: På hvilken måde adskiller effekt- og kontrolelevernes karaktermønstre i tværfaglige fag (fx AT, SO og SRP) sig? 5: Lærernes kollegiale relationer, trivsel, arbejdsglæde og psykisk arbejdsmiljø 5A: Hvordan udvikler effekt- og kontrollærernes arbejdsglæde, trivsel og psykiske arbejdsmiljø sig 8 henover projektperioden? 5B: På hvilken måde er der forskelle mellem effekt- og kontrollærernes arbejdsglæde, trivsel og 8 psykiske arbejdsmiljø sig henover projektperioden? 5C: På hvilke måder udvikler deltagerlærernes kollegiale relationer sig henover projektets levetid? 8 5D: På hvilke måder udvikler rammerne for lærernes kollegiale relationer sig henover projektets levetid? 8 Tabel 2: Oversigt over de 23 evalueringsspørgsmål der danner rammen om målopfyldelsesevalueringens arbejde. De evalueringsspørgsmål, der bearbejdes i denne rapport er markeret med en henvisning til hvor i rapporten de besvares. For det andet angår spørgsmål 1C den relative gennemførselsprocent for effektog kontrolelever. Disse data er først reelt tilgængelige ved afslutningen af de respektive elevers gymnasieuddannelse. For det tredje angår spørgsmål 4E effektog kontrolelevernes karaktermønstre i tværfaglige fag. Da der efter 21 måneder i 10

15 Indledning projektet kun foreligger et relativt spinkelt datagrundlag for dette udsættes belysningen af dette spørgsmål til den endelige rapport. For det fjerde angår spørgsmål 3D, 3E og 4D udvalgte eksterne samarbejdspartneres vurdering af effekteleverne og deres arbejde. I de første 21 måneder i projektet har det ikke været muligt at sammensætte et tilpas stort datamateriale til at kunne belyse disse spørgsmål (for nærmere herom se afsnit 7.2). Efter aftale og i samarbejde med projektledelsen, vil evaluator intensivere dette punkt i projektets sidste år. Det har indtil nu ikke været muligt for evaluator at nå til en valid vurdering af effektog kontrolelevers tilegnelse af innovationskompetence og udviklingen af denne tilegnelse henover projektperioden. Der forelå ved projektstart ikke validerede instrumenter eller tilgange, der kunne bruges til en sådan vurdering i den danske gymnasiekontekst (Nielsen, 2013b, in press). Det var således den primære opgave for følgeforskningen i dette projekt, at forsøge at gøre innovationskompetence vurdérbar i en dansk gymnasiekontekst. Der vil i efteråret 2014 blive afprøvet fem gennemarbejdede eksamensformer, der i fem forskellige fag vil blive brugt til at vurdere udvalgte elevers innovationskompetence parallelt med de traditionelle fagfaglige kompetencemål. Når dette arbejde er færdigt ved udgangen af 2014 vil det være muligt at opstille et regulært forsøgsdesign, hvor innovationskompetencen af udvalgte effekt- og kontrolelever kan vurderes og sammenlignes. 2.2 Evalueringens overordnede design I dette afsnit beskrives det overordnede evalueringsdesign. Hvert afsnit i de efterfølgende dele af rapporten beskriver i nærmere detaljer, hvordan de enkelte undersøgelser er udført. Det har været et sigte i designet af evalueringen, at sikre triangulering (Creswell & Clark, 2007) i så stor en grad som muligt. For eksempel belyses genstandsområde 2 ( Elevernes motivation og engagement og vurdering af undervisningen ) både gennem kvantitative data (elevernes besvarelse af et spørgeskema) og kvalitative data (elevernes fortællinger i gruppeinterviews). Evalueringen rummer således både kvalitative og kvantitative elementer. Den kvantitative data består af flere runder af spørgeskemabesvarelser fra effekt- og kontrolelever og fra effekt- og kontrollærere; derudover består den kvantitative data af effekt- og kontrolelevers karakter- og fraværsudtræk fra de deltagende skoler. Der er anvendt en række forskellige spørgeskemaer med hver sin evalueringsgenstand. I de relevante afsnit i resten af rapporten er der nærmere beskrivelse af design, metode og analyseprocedure for de enkelte spørgeskemaer. Den kvalitative data består af gruppeinterviews af effekt- og kontrolelever, gruppeinterviews og individuelle interviews af effektlærere, samt individuelle interviews af deltagende ledere. Der er anvendt både narrative og semistrukturerede interviews. I de relevante afsnit i resten af rapporten er der 11

16 Midtvejsevaluering af Gymnasiet tænkt forfra nærmere beskrivelse af design, metode og analyseprocedure for de enkelte interviewtilgange. Figur 1 nedenfor gengiver en grafisk oversigt over dataindsamlingen i løbet af projektet. Tabel 3 og Tabel 4 nedenfor gengiver en skematisk oversigt over henholdsvis de kvantitative data og de kvalitative data. Figur 1: Grafisk oversigt over evalueringsdesignet. Det er angivet, hvornår i projektperioden dataindsamlingspunkter ligger. De blå (nederste 4) rækker indikerer kvalitativ data, de orange (øverste 5) rækker indikerer kvantitativ data. En helt udfyldt cirkel repræsenterer, at både effekt- og kontrolpopulationen indgår i dataindsamlingen; en tom cirkel repræsenterer, at kun effektpopulationen indgår i dataindsamlingen. 12

17 Indledning Kvartal 1 Kvartal 2 Kvartal 3 Kvartal 4 Kvartal 1 Kvartal 2 I alt Elevbesvarelser Spørgeskema om Effekt motivation og engagement Kontrol Elevbesvarelser Spørgeskema om tro Effekt på egen kreativ formåen Kontrol Elevbesvarelser Spørgeskema om Effekt vurdering af egen innovationskompetence Kontrol Data om skriftligt fravær (antal elever) Effekt Kontrol Data om fysisk fravær (antal elever) Effekt Kontrol Data om standpunktskarakterer Effekt mundtligt (antal elever) Kontrol Data om standpunktskarakterer Effekt skriftligt (antal elever) Kontrol Data om prøvekarakterer mundtligt Effekt (antal elever) Kontrol Data om prøvekarakterer skriftligt Effekt (antal elever) Kontrol Lærerbesvarelser Spørgeskema om Effekt trivsel og psykisk arbejdsmiljø Kontrol Lærerbesvarelser Spørgeskema om Effekt self-efficacy Kontrol Eksterne aktører og samarbejdspartnere 2 2 Tabel 3: Overblik over det kvantitative datamateriale der ligger til grund for evalueringen. Alle antalsangivelser dækker over en personlig besvarelse eller et personligt datapunkt (henholdsvis en elev, en lærer eller en ekstern aktør). ELEVER LÆRER Kvartal 4 Kvartal 1 Kvartal 2 Kvartal 3 Kvartal 4 Kvartal 1 Kvartal 2 I alt Lærerinterviews Individuelle 7 (10t:41m) 4 (4t:38m) 3 (4t:23m) 4 (6t:03m) 3 (4t:35m) 2 (1t:42m) 23 (32t:02m) Lærerinterviews Gruppe 5 (7t:05m) 5 (8t:30m) 1 (1t:15m) 11 (16t:50m) Lederinterviews - Individuelle 1 (1t:05m) 1 (0t:32m) 2 (1t:20m) 4 (2t:57m) Elevinterviews Gruppe (effekt) 2 (0t:47m) 2 (1t:16m) 6 (5t:39m) 10 (7t:42m) Elevinterviews Gruppe (kontrol) 1 (0t:20m) 2 (1t:01m) 5 (5t:08m) 8 (6t:29m) 56 (66t:00m) Tabel 4: Overblik over det Kvalitative datamateriale der ligger til grund for evalueringen. For hver kategori er angivet hvor mange forskellige dataindsamlinger, der er foretaget hvornår i projektperioden. Under disse antalsangivelser er angivet den samlede længde af interviewet. 13

Hovedkonklusioner fra midtvejsevalueringen af Gymnasiet tænkt forfra

Hovedkonklusioner fra midtvejsevalueringen af Gymnasiet tænkt forfra INSTITUT FOR NATURFAGENES DIDAKTIK KØBENHAVNS UNIVERSITET Hovedkonklusioner fra midtvejsevalueringen af Gymnasiet tænkt forfra Jan Alexis Nielsen INDLEDNING Gymnasiet tænkt forfra er et treårigt projekt,

Læs mere

Evaluering af projektet Gymnasiet tænkt forfra Nielsen, Jan Alexis

Evaluering af projektet Gymnasiet tænkt forfra Nielsen, Jan Alexis university of copenhagen Evaluering af projektet Gymnasiet tænkt forfra 2012-2015 Nielsen, Jan Alexis Publication date: 2015 Document Version Forfatters version (ofte kendt som postprint) Citation for

Læs mere

Gymnasiet tænkt forfra

Gymnasiet tænkt forfra Gymnasiet tænkt forfra en pixi Roller Ansvar Hvor er vi? Tidsplan Indledning Kære projektdeltagere I denne folder kan du skabe dig et overblik over projektet Gymnasiet tænkt forfra. Det er tanken, at den

Læs mere

Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra

Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra Vurderingskriterier til brug i udvikling af undervisning og formativ og summativ evaluering af elevpræstationer [Version 1.0] Jan Alexis Nielsen August 2013

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Baggrund og formål for projektet

Baggrund og formål for projektet Baggrund og formål for projektet Løfteevnen på Høje-Taastrup Gymnasium er generelt god, men skolen har nogle udfordringer i forhold til løfteevnen i eksamenskaraktererne i de udtrukne skriftlige fag. Udfordringerne

Læs mere

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel 1 Denne projektbeskrivelse uddyber den korte version indenfor følgende elementer: 1. Aalborg kommunes forberedelsesfase 2. Aalborg kommunes formål med

Læs mere

Ekstern evaluering af undervisningsmateriale ved Krisecenter Odense

Ekstern evaluering af undervisningsmateriale ved Krisecenter Odense Ekstern evaluering af undervisningsmateriale ved Krisecenter Odense Rikke Holm Bramsen & Mathias Lasgaard Videnscenter for Psykotraumatologi Institut for Psykologi, Syddansk Universitet Marts, 2012 1 BAGGRUND

Læs mere

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk ledelse' Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Projektbeskrivelse Dette er Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) projektbeskrivelse for evaluering af et kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

De fem understøttende Innovationskompetencer

De fem understøttende Innovationskompetencer Erhvervsrettet innovation Version 1.1 2015 De fem understøttende Innovationskompetencer Elektrikeruddannelsen 2015 Hvad er en understøttende innovationskompetence? Alle kan i en vis udstrækning finde på

Læs mere

Skolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport

Skolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport 2016 Skolebestyrelsens rolle i den nye skole 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse

Læs mere

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013 Kvalitetssikringssystem Sønderborg Statsskole Aug. 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sønderborg Statsskole - profil... 3 2.1 Organisering af skolen...4 3. Skoleevaluering...5 3.1. Gennemgående

Læs mere

Institut for Naturfagenes Didaktik. Program. Aktivitet. Oplæg. Diskussion

Institut for Naturfagenes Didaktik. Program. Aktivitet. Oplæg. Diskussion Program Aktivitet Oplæg Diskussion Hvad er innovation? Brug jeres smartphone, tablet eller computer: m.socrative.com Room: 510552 Skriv hvad du forstår ved innovation Vurdering af innovationskompetence

Læs mere

Cooperative Learning i voksenundervisningen

Cooperative Learning i voksenundervisningen Cooperative Learning i voksenundervisningen Opfølgende evaluering af VUC-projektet Det samarbejdende klasserum Bjarne Wahlgren og Tinne Geiger København, november 2011 Indhold Indhold...2 Indledning...3

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11 EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN 11.03.2015 2 FORSKELLIGE FORMER FOR EVALUERINGER Intern evaluering Skolerne gennemfører evaluering skolens projekt (fx af elevernes udbytte el. lign).

Læs mere

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i

Læs mere

AT ARBEJDE MED FORANDRINGSTEORIER STARTKONFERENCE STARTKONFERENCE 2015/03/11

AT ARBEJDE MED FORANDRINGSTEORIER STARTKONFERENCE STARTKONFERENCE 2015/03/11 AT ARBEJDE MED FORANDRINGSTEORIER 11.03.2015 DE KRITISKE ANTAGELSER ER AFGØRENDE FORMÅL MED OPLÆG Introduktion til forandringsteori: Hvad er en forandringsteori? Og hvad skal den bruges til? Hvordan udarbejder

Læs mere

EVALUERING 3. NETVÆRKSMØDE

EVALUERING 3. NETVÆRKSMØDE EVALUERING 3. NETVÆRKSMØDE EN EKSTREMT KORT INTRO Beskrivelse af indsatsens metode Socioøkonomiske referencer og skolernes løfteevne Detaljeret programbeskrivelse Kontrollerede forsøg Beskrivelse af forsøgsprogram

Læs mere

Spørgsmål & svar. Dette dokument er nu endeligt og vil ikke blive opdateret yderligere.

Spørgsmål & svar. Dette dokument er nu endeligt og vil ikke blive opdateret yderligere. Spørgsmål & svar Spørgsmål & svar udgives i anonymiseret form, på baggrund af spørgsmål fra tilbudsgiverne. Spørgsmål og svar skal i forhold til udbudsmaterialet alene tolkes som udfyldende oplysninger.

Læs mere

Karaktergivning i gymnasiet

Karaktergivning i gymnasiet Karaktergivning i gymnasiet En undersøgelse af, hvordan lærere giver karakterer, og hvordan karakterer påvirker elevers tilgang til læring Denne rapport belyser den interne karaktergivning på de treårige

Læs mere

Hvad siger eleverne?

Hvad siger eleverne? Hvad siger eleverne? Opsamling af elevtrivselsundersøgelserne for de gymnasiale uddannelser 2014 Gymnasieskolernes Lærerforening, maj 2015 Indhold Opsummering... 3 Analyse af elevtrivselsundersøgelse 2014...

Læs mere

Evaluering af progressionen i elevernes innovative kompetencer set i en faglig sammenhæng

Evaluering af progressionen i elevernes innovative kompetencer set i en faglig sammenhæng Evaluering af progressionen i elevernes innovative kompetencer set i en faglig sammenhæng Jan Alexis Nielsen Institut for Naturfagenes Didaktik Københavns Universitet Baseret på: Nielsen, J. A. (in press).

Læs mere

Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord

Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord Formålet med kvalitetssystemet er at undersøge, hvorledes skolens interessenter på og udenfor skolen har det med skolen. Kvalitetsvurderinger skal

Læs mere

Struer Statsgymnasium Aug 15

Struer Statsgymnasium Aug 15 1. Skolens kvalitetssikringssystem. Formålet med kvalitetssikringssystemet er at bidrage til opfyldelsen af skolens målsætninger, og dermed også at dokumentere resultater og forbedre kvaliteten af skolens

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling

Evaluering og kvalitetsudvikling Evaluering og kvalitetsudvikling I henhold til gymnasie og HF bekendtgørelsen skal alle gymnasier have et system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering. Vi benytter følgende evalueringssystem. Indhold

Læs mere

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på hhx

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på hhx Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på hhx Studieområdet på hhx og htx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter

Læs mere

Elevtrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF

Elevtrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Elevtrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Undersøgelse af trivslen blandt eleverne på Vordingborg Gymnasium & HF skoleåret 14-15 I efteråret 2014 gennemførte vi i samarbejde med firmaet ENNOVA en undersøgelse

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering 2010 Udarbejdet af skolens kontaktudvalg mellem Elevråd, Pædagogisk Råd og Ledelsen December 2010

Undervisningsmiljøvurdering 2010 Udarbejdet af skolens kontaktudvalg mellem Elevråd, Pædagogisk Råd og Ledelsen December 2010 1 Undervisningsmiljøvurdering 2010 Udarbejdet af skolens kontaktudvalg mellem Elevråd, Pædagogisk Råd og Ledelsen December 2010 Indledning Elevernes sidestykke til personalets Arbejdspladsvurdering er

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF

EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF Skolen skal sikre kvalitet i undervisningen på et overordnet niveau, hvilket er beskrevet i Bekendtgørelse om kvalitetssikring og resultatudvikling med dennes

Læs mere

Masterplan for kvalitetsudvikling og resultatvurdering på Horsens Gymnasium

Masterplan for kvalitetsudvikling og resultatvurdering på Horsens Gymnasium Masterplan for kvalitetsudvikling og resultatvurdering på Horsens Gymnasium Horsens Gymnasiums system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering omfatter systematiske og regelmæssige selvevalueringer,

Læs mere

Evalueringsplan. Ad 1. - eleverne løbende er orienteret om deres faglige standpunkt, og hvilken udviklingsproces de er i

Evalueringsplan. Ad 1. - eleverne løbende er orienteret om deres faglige standpunkt, og hvilken udviklingsproces de er i Evalueringsplan AGs evalueringsplan forholder sig til STX-bekendtgørelsens 131-139. Den omfatter konkret, løbende evaluering af undervisningen og af den enkelte elev både ud fra de mål, der er opstillet

Læs mere

1. Synlig læring og læringsledelse

1. Synlig læring og læringsledelse På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,

Læs mere

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på htx Studieområdet på htx og hhx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Om evalueringen Der er foretaget en kvantitativ baselinemåling ved projektets start ultimo 2015, hvor elever

Læs mere

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.

Læs mere

Notat. Til Styregruppen for Kvalitet. Projektbeskrivelse

Notat. Til Styregruppen for Kvalitet. Projektbeskrivelse Notat Til Styregruppen for Kvalitet Projektbeskrivelse - Implementering af kliniske retningslinjer på diagnoser i den vederlagsfrie ordning: Pilottest af implementeringsmetoder 1. Baggrund Som det fremgår

Læs mere

Borgerevaluering af Akuttilbuddet

Borgerevaluering af Akuttilbuddet Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar

Læs mere

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Emne Til Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Side 1 af 5 1. Baggrund for spørgeskemaet Børn og Unge-udvalget har ønsket at følge implementeringen af folkeskolei den forbindelse

Læs mere

Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland

Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland Tekniske Skoler Østjylland Side [0] Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland Intern Benchmarkingrapport Rapporten er baseret 1.389 medarbejdere, hvilket giver en svarprocent på 67%. Tekniske

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet blandt eleverne på

Undersøgelse af undervisningsmiljøet blandt eleverne på Undersøgelse af undervisningsmiljøet blandt eleverne på Hjørring Gymnasium og HF kursus. Efteråret 2015. 1 Generelt I efteråret 2015 har Hjørring Gymnasium og HF-kursus gennemført en omfattende spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Bilag 1 - Projektbeskrivelse

Bilag 1 - Projektbeskrivelse Bilag 1 - Projektbeskrivelse Undervisningsevaluering og virkningsevaluering af MED-grunduddannelsen Parternes Uddannelsesfællesskab (PUF), som består af KL, Danske Regioner og Forhandlingsfællesskabet,

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelse

Elevtrivselsundersøgelse Elevtrivselsundersøgelse Gymnasieuddannelserne 2012 Gymnasieskolernes Lærerforening, maj 2013 Opsummering Overordnet er elevernes vurderinger af de gymnasiale uddannelser høje. Alt vurderes over middel

Læs mere

Innovation, Science og Inklusion 2015. Slutrapport af ISI 2015

Innovation, Science og Inklusion 2015. Slutrapport af ISI 2015 Innovation, Science og Inklusion 2015 Slutrapport af ISI 2015 Kort rapport Målsætning og succeskriterier ISI 2015 havde i starten som målsætning at forbedre unges færdigheder inden for naturfag samt at

Læs mere

FORMÅL OG KRAV AFKLAR: PRIORITER FORMÅLENE MED DIN EVALUERING

FORMÅL OG KRAV AFKLAR: PRIORITER FORMÅLENE MED DIN EVALUERING AFKLAR: FORMÅL OG KRAV PRIORITER FORMÅLENE MED DIN EVALUERING Forventningsafstem med samarbejdspartnere og ledelse om, hvad der er formålet med din evaluering. Skriv 1 ved det primære formål, 2 ved det

Læs mere

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på videregående. Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2012-13 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Kvalitetsudvikling på Handelsgymnasiet, Århus Købmandsskole

Kvalitetsudvikling på Handelsgymnasiet, Århus Købmandsskole Kvalitetsudvikling på Handelsgymnasiet, Århus Købmandsskole Skoleudvikling i Praksis SIP4 December 2014 1 AL(-U-V-A1 Kort om gymnasiet I alt ca. 1.785 elever i 67 klasser Ét handelsgymnasium i Aarhus tre

Læs mere

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Om evalueringsstrategien Evalueringsstrategien udmøntes i en evalueringsplan som omfatter en evaluering af studieplanen, herunder planlægning og gennemførelse

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Kvalitetssikring. Indledning

Kvalitetssikring. Indledning 9-9-2015 Kvalitetssikring Indledning Kvalitetssystemet skal sikre og løfte kvaliteten af undervisning og dannelse på på Grenaa Gymnasium. Systemet indeholder de metoder og procedurer, som Grenaa Gymnasium

Læs mere

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb En effektanalyse af kandidatstuderendes tilvalg på universiteterne Blandt danske universitetsstuderende er det en udbredt praksis at supplere

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Gymnasielærernes efteruddannelse 2016

Gymnasielærernes efteruddannelse 2016 www.gl.org Gymnasielærernes efteruddannelse 2016 Efteruddannelsen bidrager til kvaliteten på skolen. Men der er stor forskel på, hvor meget forskellige lærergrupper deltager i efteruddannelse, og ledelsesstøtten

Læs mere

Resultatlønskontrakt 2013 2014

Resultatlønskontrakt 2013 2014 Resultatlønskontrakt 2013 2014 Formålet med resultatlønskontrakten Resultatlønskontrakten med den øverste leder skal tjene følgende overordnede formål: Den skal fungere som et styringsredskab for bestyrelsen

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Tandplejen. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:

Rapport - Trivselsundersøgelsen Tandplejen. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Rapport - Trivselsundersøgelsen 212 - Tandplejen Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt

Læs mere

TEKNOLOGISK INSTITUT. Metodisk note. Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse

TEKNOLOGISK INSTITUT. Metodisk note. Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse TEKNOLOGISK INSTITUT Metodisk note Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse Analyse og Erhvervsfremme Maj/2009 Indhold 1. INDLEDNING...3 2. UNDERSØGELSESDESIGN...3 3. KVANTITATIVT

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 215 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 215) Svarprocent: 83% (85 besvarelser ud af 13 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Oversigtsskema. De 4 niveauer i evalueringssystemet.

Oversigtsskema. De 4 niveauer i evalueringssystemet. Oversigtsskema. De 4 niveauer i evalueringssystemet. 1. niveau: Elevernes udbytte mål hvilken Elevernes faglige standpunkt (summativt) Centralt stillede mål for Lærerne Ved opgaver, tests, prøver, karaktergivning,

Læs mere

evaluering af 16 åben skole-piloter

evaluering af 16 åben skole-piloter evaluering 16 åben skole-piloter April 2015 indhold Resumé og evalueringens vigtigste konklusioner... 3 Om evalueringen... 4 Forløbene har indfriet forventningerne skolerne er mest tilfredse... 4 Foreningerne

Læs mere

Opfølgning på Betydningen af elevernes sociale baggrund før og efter reformen

Opfølgning på Betydningen af elevernes sociale baggrund før og efter reformen Notat Opfølgning på Betydningen af elevernes sociale baggrund før og efter reformen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) offentliggjorde i juni 2012 en rapport om betydningen af studenternes sociale baggrund

Læs mere

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER!

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! RAPPORT OM PILOTPROJEKTET: Integration af Sundhedsfremme og Arbejdsmiljø (ISA) for medarbejderne i Borger og Organisationsservice (BOS) og Ældreområdet på Stenhusvej 21. PROJEKTPERIODE:

Læs mere

EVALUERINGSDESIGN: HOLMSTRUPGÅRDS BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATS

EVALUERINGSDESIGN: HOLMSTRUPGÅRDS BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATS EVALUERINGSDESIGN: HOLMSTRUPGÅRDS BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATS Baggrund og formål Holmstrupgård har siden 2012 haft et dagtilbud om beskæftigelsesrettede indsatser til unge med psykiatriske lidelser som

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt undervisere på videregående r. Gennemført af RAMBØLL Management fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer.

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer. Kvalitetssystem Tovholderinstitutionen har det overordnede ansvar for kvaliteten og for, at den udvikles og sikres i overensstemmelse med lovgivningen, og at der udarbejdes en årsrapport om institutionssamarbejdets

Læs mere

Dogmer for Ny Nordisk Skole (0-18 år)

Dogmer for Ny Nordisk Skole (0-18 år) 10. Marts 2014 Dogmer for Ny Nordisk Skole (0-18 år) Vi kan selv, og vi skal selv: Handling frem for ord. Vi vil være ambitiøse: Vi vil sætte krævende mål og bruge dem. Alle børn og unge skal mødes med

Læs mere

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Følgende elementer indgår i skolens evalueringspraksis, idet der til stadighed arbejdes på at udvikle evalueringsmetoder på skolen, der ikke bare bliver evaluering

Læs mere

Metodeappendiks. Understøttende undervisning

Metodeappendiks. Understøttende undervisning Metodeappendiks Understøttende undervisning Metodeappendiks Understøttende undervisning 1.0 22.06.2016 Metode Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Rosendahls Eftertryk med kildeangivelse er tilladt Bestilles

Læs mere

Linjer og hold i udskolingen

Linjer og hold i udskolingen Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten

Læs mere

Nye eksamensformer - mulige scenarier

Nye eksamensformer - mulige scenarier Nye eksamensformer - mulige scenarier Matematik på hf Marts 2015 Bodil Bruun, fagkonsulent i matematik stx/hf Nye eksamensformer?? Problemer, der skal løses: Internet er et vilkår mundtligt og skriftligt

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Indhold 1. Indledning 2 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 5 Elevernes faglige niveau 5 Kreativitet, innovation,

Læs mere

LP-Konference. LP-modellen og det kommunale dagtilbud. Holbæk Kommune 25.08.2011

LP-Konference. LP-modellen og det kommunale dagtilbud. Holbæk Kommune 25.08.2011 LP-Konference LP-modellen og det kommunale dagtilbud Holbæk Kommune 25.08.2011 Deltagelse i pilotprojektet 2010-2011 14 danske kommuner 120 dagtilbud 12.000 børn 1500 personaleenheder Hvad er LP-modellen?

Læs mere

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk hvor er Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk Indhold 4 6 10 14 18 Forord DGS Faglighedsundersøgelse 2014 Udfordringer Løsninger Opsummering

Læs mere

D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T

D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET E V A L U E R I N G S R A P P O R T F O R B A C H E L O R - O G K A N D I D A T U D D A N N E L S E N I I N F O R

Læs mere

Læreplansændringer & Nye eksamensformer mulige scenarier

Læreplansændringer & Nye eksamensformer mulige scenarier Læreplansændringer & Nye eksamensformer mulige scenarier Læreplansændringer? Nye kernestofemner? Færre? Flere? Specielt: Trigonometri og statistik hvordan? Eksamensopgaver? Programmering? Bindinger på

Læs mere

Om indsamling af dokumentation

Om indsamling af dokumentation Om indsamling af dokumentation Overordnede overvejelser omkring dokumentation Bearbejdning af kvalitative data Eksempler på visuelle / grafiske data Eksempler på skriftlige data Eksempler på mundtlige

Læs mere

Overordnet betragter vi undervisningsdifferentiering som et pædagogisk princip der skal understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udbytte.

Overordnet betragter vi undervisningsdifferentiering som et pædagogisk princip der skal understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udbytte. Afrapportering af FoU-projektet "Implementering af et fælles didaktisk og pædagogisk grundlag" Titel: Udvikling og implementering af differentieret undervisning på Pædagogisk Assistent Uddannelsen Forsøgets

Læs mere

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2011-2012 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF

Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF Indhold 1. Indledning side 1 2. Evaluering af undervisningen 2.1. Evaluering af studieplanen. side 2 2.2. Evaluering af planlægning og gennemførelse af undervisningen

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

EVALUERING AF LÆRING OG LÆRINGSPOTENTIALE FOR STX, HHX OG HTX EFTER GYMNASIEREFORMEN

EVALUERING AF LÆRING OG LÆRINGSPOTENTIALE FOR STX, HHX OG HTX EFTER GYMNASIEREFORMEN Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Rapport Dato Maj 2009 EVALUERING AF LÆRING OG LÆRINGSPOTENTIALE FOR STX, HHX OG HTX EFTER GYMNASIEREFORMEN DELPROJEKT 3 LÆRINGSPOTENTIALE FOR STX, HHX OG HTX EFTER

Læs mere

Anvendelsesorientering opsamling på den tværgående analyse

Anvendelsesorientering opsamling på den tværgående analyse Anvendelsesorientering opsamling på den tværgående analyse Lærke Bang Jacobsen Institut for Naturfagenes Didaktik De deltagende skoler/universiteter N. Zahles Gymnasieskole (runde 2) Johannesskolen (runde

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Evaluering og opfølgning:

Evaluering og opfølgning: Evaluering og opfølgning: Århus Privatskole underviser efter de af Undervisningsministeriet opstillede Fælles Mål (læs disse andetsteds på hjemmesiden under Lovpligtig information). Dette sikrer, at skolens

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Lynæs Børnehave

Rapport - Trivselsundersøgelsen Lynæs Børnehave Rapport - Trivselsundersøgelsen 212 - Lynæs Børnehave Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

Evalueringsstrategi TIETGEN HANDELSGYMNASIUM

Evalueringsstrategi TIETGEN HANDELSGYMNASIUM TIETGEN HANDELSGYMNASIUM Evalueringsstrategi Indhold 1. Evalueringer generelt... 1 2. Procesevaluering... 1 3. Elevtrivselsundersøgelsen... 4 4. Evaluering af enkeltstående begivenheder/arrangementer...

Læs mere

Studieplan Marketing studieretningen Grenaa Handelsskole H2C

Studieplan Marketing studieretningen Grenaa Handelsskole H2C Studieplan Marketing studieretningen Grenaa Handelsskole H2C Indledning Studieplanen for Marketing studieretningen skal være medvirkende til, at der er sammenhæng og kontinuitet i undervisningen samt sikre,

Læs mere

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe Kommune Udviklingssekretariatet Januar 2007 Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe, januar 2007 Indholdsfortegnelse: Rapportens opbygning:... 2 1. Sammenfatning...

Læs mere

skoleårene 2004/05 og 2005/06

skoleårene 2004/05 og 2005/06 Rapport Forsøg i den kommunale sundhedstjeneste i Høje-Taastrup Kommune skoleårene 2004/05 og 2005/06 19 i lov om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge Høje-Taastrup Kommune Januar 2007 Børne-

Læs mere

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport Midtvejsevalueringen af FastholdelsesTaskforces indsatser er en formativ evaluering, der har til hensigt at gøre status og vurdere,

Læs mere