Midtvejsevaluering af Gymnasiet tænkt forfra

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Midtvejsevaluering af Gymnasiet tænkt forfra"

Transkript

1 INSTITUT FOR NATURFAGENES DIDAKTIK KØBENHAVNS UNIVERSITET Midtvejsevaluering af Gymnasiet tænkt forfra Projektets status efter de første 21 måneder i forhold til de opstillede succeskriterier Jan Alexis Nielsen

2

3 Indhold FORORD 1 1 RESUME Hovedkonklusioner Projektets opfyldelse af succeskriterier 7 2 INDLEDNING Evalueringens formål Evalueringens overordnede design 11 3 ELEVERNES KARAKTERER Overordnede konklusioner Fremgangsmåde Karakteranalyse: På tværs af skolerne i 1. g Karakteranalyse: Borupgaard Gymnasium Karakteranalyse: CPH WEST Karakteranalyse: Københavns Åbne Gymnasium Karakteranalyse: KNORD Karakteranalyse: Lyngby TEC 25 4 ELEVERNES FRAVÆR Overordnede resultater Fraværsanalyse: På tværs af skolerne Fraværsanalyse: Borupgaard Gymnasium Fraværsanalyse: CPH WEST Fraværsanalyse: Københavns Åbne Gymnasium Fraværsanalyse: KNORD Fraværsanalyse: Lyngby TEC 33 5 ELEVERNES VURDERING AF UNDERVISNINGEN Overordnede resultater Fremgangsmåde Analyse af gruppeinterviews 38 6 ELEVERNES MOTIVATION OG ENGAGEMENT Overordnede resultater Fremgangsmåde Motivation og engagement: På tværs af skolerne Motivation og engagement: Borupgaard Gymnasium Motivation og engagement: CPH WEST Motivation og engagement: Espergærde Gymnasium 93

4 6.7 Motivation og engagement: Københavns Åbne Gymnasium Motivation og engagement: KNORD Motivation og engagement: Lyngby TEC ELEVERNES INNOVATIONSKOMPETENCE Overordnede resultater Fremgangsmåde Tro på egen kreative formåen: På tværs af skolerne Tro på egen kreative formåen: På de enkelte skoler Elevers vurdering af egen innovationskompetence LÆRERNE I PROJEKTET Overordnede resultater Individuelle interviews med effektlærere Spørgeskemaundersøgelsen blandt effekt- og kontrollærere 170 REFERENCER 192

5 FORORD Institut for Naturfagenes Didaktik ved Københavns Universitet fremlægger i denne midtvejsrapport resultaterne af evalueringen af de første 21 måneder af projektet Gymnasiet tænkt forfra. Formålet er at informere projektledelsen, projektdeltagere, bidragsydere og andre aktører om projektets status i forhold til de succeskriterier, der er opstillet for projektet. Rapporten fremlægger udelukkende resultaterne af målopfyldelsesevalueringen. Rapporten giver i sig selv ingen normative anvisninger omkring projektets videre udvikling. Men sigtet med rapporten er, at den danner et grundlag for den fortløbende formative evaluering af projektet. Evaluator har desuden også stået for følgeforskningen i projektet, der primært handler om at belyse, hvordan innovationskompetencer kan gøres vurdérbare i den danske gymnasieskolekontekst. Følgeforskningsdelen er ikke afrapporteret i denne rapport. Denne rapport kunne ikke være blevet til uden den store velvillighed blandt lærere, ledere og elever i og uden for projektet, evaluator er blevet mødt med. En gruppe studentermedhjælpere på Institut for Naturfagenes Didaktik har ydet en stor indsats i forbindelse med at transskribere de omkring 66 timers interviewoptagelser. Mette Beier Jensen har ydet en stor indsats i forbindelse med interviews og transskribering af disse. Fie Lykke Hansen har ydet uvurderlig bistand i bearbejdningen og analysen af de kvantitative data. Jan Alexis Nielsen Adjunkt Institut for Naturfagenes Didaktik Københavns Universitet 1

6

7 Resume 1 RESUME Gymnasiet tænkt forfra er et treårigt projekt, der involverer seks gymnasier (der repræsenterer stx, htx, hhx og hf) i Region Hovedstaden. Projektets formål er at arbejde med organiseringen og implementeringen af undervisningen på en måde, der understøtter, at de deltagende elever udvikler nye innovationskompetencer, et højere fagligt niveau samt større motivation og lyst til at lære. På hvert gymnasium deltager et team af lærere samt eleverne i én klasse, der i hele deres gymnasietid deltager i projektet. Som denne midtvejsevaluering vil vise, er Gymnasiet tænkt forfra et gennemgribende projekt for de lærere og elever, der deltager. Med andre ord har projektet og det at være del af projektet sat meget tydelige spor i dagligdagen for de deltagende parter. For de deltagende lærere (herefter effektlærerne) har deres deltagelse i projektet generelt betydet en omsiggribende ændring i rammerne, vilkårene og indholdet af deres professionelle virke i dagligdagen på godt og ondt. For de deltagende elever (herefter effekteleverne) har deres og deres læreres deltagelse i projektet generelt betydet, at den gymnasieuddannelse, de oplever at tage del i, på afgørende punkter er væsensforskellig fra den gymnasieuddannelse, der opleves af adspurgte elever, der ikke deltager i projektet (herefter kontrolelever). Gymnasiet tænkt forfra er også et komplekst projekt. På de seks deltagende skoler er der opstået idiosynkratiske måder at tænke gymnasiet forfra på. På nogle skoler har lærerteamet arbejdet ud fra deciderede pædagogisk-didaktiske dogmer om for eksempel øget elevcentrering og projektorientering i undervisningen. På andre skoler har lærerteamet og ledelsen i samråd fokuseret på organiseringen af undervisningen, for eksempel ved at indføre en mere fleksibel skemaform eller ved at lade to lærere undervise sammen i udvalgte timer. Fælles for alle seks skoler er dog et forsøg på at fokusere organiseringen og implementeringen af undervisningen i mindre lærerteams, der arbejder tættere sammen, og som igennem hver deres fag og igennem samarbejde mellem fagene lader undervisningen stile imod elevernes tilegnelse af innovationskompetencer, der er relevante for arbejdet med autentiske praksisfelter fra verden uden for skolen. Denne midtvejsrapport fra evalueringen sammenfatter evalueringen af, i hvilken grad projektet igennem de første 21 måneder har opfyldt de succeskriterier som styregruppen skrev ind i projektbeskrivelsen. Disse succeskriterier lyder (se Styregruppen, 2012): Eleverne oplever større motivation og lyst til at lære o 10 procent flere gennemfører gymnasiet i de klasser, der indgår i projektet, sammenlignet med lignende klasser, der ikke deltager. o Fraværet i de klasser, der deltager i projektet, er 10 procent lavere (både fysisk og skriftligt) sammenlignet med lignende klasser, der ikke deltager. 3

8 Midtvejsevaluering af Gymnasiet tænkt forfra o Elevernes vurdering af undervisningen og undervisere er bedre i de klasser, der indgår i projektet, sammenlignet med lignede klasser, der ikke deltager. Eleverne udvikler innovative kompetencer og et højere fagligt niveau, der matcher efterspørgslen i erhvervslivet i dag og i fremtiden o De elever, der deltager i projektet, opnår nye dokumenterede innovative kompetencer sammenlignet med lignende klasser, der ikke deltager. o De klasser, der indgår i projektet, opnår som minimum sammen karaktergennemsnit (både løbende og eksamensresultater) som lignende klasser, der ikke deltager. o De elever, der deltager i projektet, opnår større forståelse af fagenes indbyrdes samspil i forbindelse med løsningen af autentiske problemstillinger. Det vil medføre en mere kritisk tilgang til problemløsning, der kan give andre og bedre løsninger end den umiddelbare. Lærernes trivsel og motivation o De involverede lærere vurderer, at de har større arbejdsglæde og trivsel. o De involverede lærere vurderer, at de har færre og stærkere kollegiale relationer. o De involverede lærere vurderer, at arbejdsmiljøet er forbedret (Styregruppen, 2012). Evalueringen bygger på et anseeligt datagrundlag (såvel kvantitativt og kvalitativt). For at kunne svare dybdegående på, i hvilken grad projektet har opfyldt de satte succeskriterier, har evaluator foretaget interviewundersøgelser blandt lærere, elever og skoleledere, spørgeskemaundersøgelser blandt lærere og elever samt analyser på dataudtræk omkring elevernes fravær og karakterer. For hver effektklasse, der deltager i projektet har det lokale team på en skole, i samarbejde med skoleledelsen identificeret en kontrolklasse, hvor eleverne tilnærmelsesvist minder om eleverne i effektklassen med hensyn til typisk baggrund, præferencer og så vidt muligt studieretning. For Espergærde Gymnasium, der deltager med en hf-klasse er kontrolklassen en hf-klasse fra Frederiksborg Gymnasium. Endvidere blev der nedsat en gruppe kontrollærere, der ikke er deltagere i projektet. Denne gruppe består af lærere fra de kontrolklasser på de fem gymnasier, der startede i skoleåret 2012/ Hovedkonklusioner På baggrund af evalueringen kan de følgende otte hovedkonklusioner drages efter de første 21 måneder i projektet: 1. Projektet har på tværs af alle skoler et meget tydeligt fokus på effektelevernes tilegnelse af kompetencer, der er relevante for 4

9 Resume arbejdet med autentiske problemstillinger: På tværs af de forskellige tiltag, der er gjort på de seks gymnasier er der klare indikationer fra både elever og lærere, der deltager i projektet, at den undervisning, der er gennemført i rammen af projektet i højere grad end normalt er kompetenceorienteret. Med andre ord er der i undervisningen i de enkelte fag et markant fokus på elevernes tilegnelse af kompetencer, der ruster dem til bedre at arbejde med autentiske problemstillinger fra praksisfelter fra verden uden for skolen. 2. På tværs af skolerne fik effektelever i skoleåret 2013/2014 statistisk signifikant højere mundtlige prøvekarakterer end kontrolelever: Den gennemsnitlige mundtlige prøvekarakter i 1. g blandt effekteleverne var 6.45, mens den gennemsnitlige mundtlige prøvekarakter i 1. g blandt kontroleleverne var Der er ikke informationer i resten af datamaterialet, der kan forklare forskellen. Dog ser det ud til, at effekteleverne på Lyngby TEC i væsentlig grad trækker det samlede karaktergennemsnit for effekteleverne op. 3. På tværs af skolerne var der i skoleåret 2013/2014 ikke signifikant forskel mellem effekt- og kontrolelevernes fysiske eller skriftlige fravær: Dog var der på de fleste enkelte skoler nævneværdige forskelle mellem effekt- og kontrolelevers fravær. På Borupgaard Gymnasium havde effekteleverne signifikant højere skriftligt fravær end kontroleleverne. På CPH WEST havde kontroleleverne signifikant højere skriftligt fravær end effekteleverne. På Københavns Åbne Gymnasium havde kontroleleverne signifikant højere skriftligt fravær end effekteleverne. På KNORD havde effekteleverne signifikant højere fysisk fravær end kontroleleverne. Der er således ikke en generel tendens til, at effekteleverne har lavere fysisk eller skriftligt fravær. 4. På tværs af skolerne efter 21 måneder i projektet fortæller effekteleverne mere positivt om deres undervisning end kontroleleverne: Kontroleleverne oplever generelt at blive udsat for lærercentreret tavleundervisning, og de vurderer, at elevcentreret projektorienteret undervisning er mere optimal for deres læring og for deres motivation og engagement. I modsætning hermed oplever effekteleverne, at deres undervisning er varieret med et stort fokus på elevcentreret projektorienteret undervisning, og at de (selvom dette i perioder er mere krævende end tavleundervisning) føler, at de tilegner sig andre kompetencer gennem denne undervisning end ved tavleundervisning. Fremfor alt tager meget af effektelevernes undervisning udgangspunkt i autentiske problemstillinger fra praksisfelter fra verden uden for skolen i en markant anden grad end hos kontroleleverne. 5. Efter 21 måneder i projektet har effektelever i forhold til kontroleleverne en signifikant højere tro på, at deres indsats med 5

10 Midtvejsevaluering af Gymnasiet tænkt forfra hensyn til skolearbejdet leder til et positivt udbytte: Det er dog alene med hensyn til denne underskala ( Tro på egen formåen ) at effekteleverne adskiller sig fra kontroleleverne. Både blandt effekt- og kontrolelever er der et (ofte signifikant) fald i elevernes motivation og engagement mellem baselinen og anden måling. Effekt- og kontroleleverne adskiller sig derfor ikke i væsentlig grad med hensyn til motivation og engagement, hverken ved baselinemålingen i vinter 2013, ved anden måling i vinter 2014 samt i udviklingen mellem de to målinger. Kun på KNORD er der tale om deciderede forskelle mellem effekt- og kontrolelever. Her gennemgår effekteleverne en mere positiv udvikling end kontroleleverne. 6. Både effektelever og lærere fortæller, at de oplever, at effekteleverne i en højere grad end andre elever tilegner sig de innovationskompetencer, projektet fokuserer på: Dog er der i de kvantitative målinger ikke forskel på hvordan effekt- og kontrolelever vurderer deres egen innovationskompetence eller tro på egen kreativ formåen. 7. Effektlærerne oplever at få et stort udbytte af projektet, men de peger også på, at det er et krævende projekt at deltage i: Fremfor alt er det meget tydeligt, at effektlærerne oplever at have udviklet deres pædagogiske og didaktiske kompetencer især i forhold til afviklingen af elevcentreret projektorienteret undervisning. Mange lærere peger på, at disse udbytter for dem og for effekteleverne har en positiv indflydelse på deres arbejdsglæde. På den anden side oplever lærerne generelt, at der er tids- og resursemæssige udfordringer samt i nogle tilfælde en manglende eller uklar indsats fra den lokale ledelses side; disse aspekter spiller negativt ind på lærernes arbejdsglæde. På tværs af skolerne efter 21 måneder i projektet er der ikke forskel på effekt- og kontrollærernes vurdering af deres trivsel, arbejdsglæde eller psykiske arbejdsmiljø i de kvantitative målinger. 8. Effektlærerne oplever færre men stærkere kollegiale relationer: Det er tydeligt, at de fleste effektlærere oplever, at arbejde sammen med de andre lærere i det lokale team på en helt anden og meget mere gennemgribende måde. Undervisningen af effektklassen på de enkelte skoler er vitterligt blevet et mere fælles anliggende end hvad normen ellers er. 6

11 Resume 1.2 Projektets opfyldelse af succeskriterier På baggrund af hovedkonklusionerne fra evalueringen er det muligt at opstille følgende oversigt over, i hvilken grad projektet har opfyldt de satte succeskriterier efter 21 måneder i projektet: SUCCESKRITERIUM Eleverne oplever større motivation og lyst til at lære 10 procent flere gennemfører gymnasiet i de klasser, der indgår i projektet, sammenlignet med lignende klasser, der ikke deltager. Fraværet i de klasser, der deltager i projektet, er 10 procent lavere (både fysisk og skriftligt) sammenlignet med lignende klasser, der ikke deltager. Elevernes vurdering af undervisningen og undervisere er bedre i de klasser, der indgår i projektet, sammenlignet med lignede klasser, der ikke deltager. Eleverne udvikler innovative kompetencer og et højere fagligt niveau, der matcher efterspørgslen i erhvervslivet i dag og i fremtiden De elever, der deltager i projektet, opnår nye dokumenterede innovative kompetencer sammenlignet med lignende klasser, der ikke deltager. De klasser, der indgår i projektet, opnår som minimum sammen karaktergennemsnit (både løbende og eksamensresultater) som lignende klasser, der ikke deltager. De elever, der deltager i projektet, opnår større forståelse af fagenes indbyrdes samspil i forbindelse med løsningen af autentiske problemstillinger. Det vil medføre en mere kritisk tilgang til problemløsning, der kan give andre og bedre løsninger end den umiddelbare. Lærernes trivsel og motivation De involverede lærere vurderer, at de har større arbejdsglæde og trivsel. De involverede lærere vurderer, at de har færre og stærkere kollegiale relationer. De involverede lærere vurderer, at arbejdsmiljøet er forbedret. OPFYLDELSESGRAD Succeskriteriet er kun til dels opfyldt. Kommentar: Effekteleverne fortæller mere positivt end kontroleleverne om den undervisning, de modtager, og om de undervisningsformer, de møder. Effekt- og kontrolelevernes fravær er statistisk set ens på tværs af skolerne. Effekt- og kontroleleverne adskiller sig ikke i væsentlig grad i forhold til motivation og engagement (kun på underskalaen Tro på egen formåen scorer effekteleverne signifikant højere end kontroleleverne). Der er ikke endnu kørt analyser på gennemførsel. Succeskriteriet er kun til dels opfyldt. Kommentar: Både effektelever og -lærere fortæller, at de oplever, at effekteleverne i en højere grad end andre elever tilegner sig de innovationskompetencer, projektet fokuserer på. Dog er der i de kvantitative målinger ikke forskel på hvordan effekt- og kontrolelever vurderer deres egen innovationskompetence eller tro på egen kreativ formåen. Indtil videre i evalueringen har det ikke været muligt at få nok vurderinger af eleverne fra eksterne aktører til at kunne belyse dette kriterium. Dette kriterium vil blive endeligt evalueret i den endelige rapport. med hensyn til karakterer har effekteleverne i 1.g fået signifikant højere mundtlige prøvekarakterer end kontroleleverne. Men det er endnu for tidligt at konkludere om dette har rod i projektet. Det er desuden uklart om effekteleverne vitterligt har tilegnet sig en større forståelse af fagenes indbyrdes samspil. Succeskriteriet er kun til dels opfyldt. Kommentar: På tværs af skolerne efter 21 måneder er der ikke forskel på effekt- og kontrollærernes vurdering af deres trivsel, arbejdsglæde eller psykiske arbejdsmiljø i de kvantitative målinger. Samtidig er det tydeligt, at de fleste effektlærere oplever, at arbejde tættere sammen med de andre lærere i det lokale team på en helt anden og meget mere gennemgribende måde. Tabel 1: Oversigt over evalueringens konklusioner omkring projektets opfyldelse af succeskriterier efter 21 måneder i projektet. 7

12 8

13 Indledning 2 INDLEDNING Institut for Naturfagenes Didaktik indgik i december 2013 en samarbejdsaftale med styregruppen for projektet omkring evaluering og følgeforskning på projektet. I denne midtvejsrapport rapporteres alene om evalueringsdelen det vil sige om de undersøgelser, der belyser, hvorvidt og hvordan projektet i løbet af de første 21 måneder af projektperioden er på vej mod at opfylde succeskriterierne (se Styregruppen, 2012). Følgeforskningsdelen vil blive afrapporteret løbende på anden vis og fremfor alt i den endelige rapport efter projektet er udløbet. 2.1 Evalueringens formål Den evaluering, der er bestilt af projektledelsen, er en målopfyldelsesevaluering (Dahler-Larsen & Krogstrup, 2003), der løbende monitorerer, i hvilken grad projektet opfylder de opsatte succeskriterier. Samtidig rummer evalueringen også et aspekt af aktørevaluering, der med udgangspunkt i effektpersonernes (elever, lærere og lederes) fortællinger forsøger at forklare, hvorfor bestemte fænomener og processer opstår i rammen af projektet og hvilke rammer, der muliggør dem. På den baggrund valgte evaluator at formulere 23 evalueringsspørgsmål, der skal besvares ved udgangen af projektet (se Tabel 2 nedenfor). Disse evalueringsspørgsmål angår evalueringsgenstande i fem genstandsområder: (1) Elevernes karakterer, fravær og gennemførsel, (2) elevernes motivation og engagement og vurdering af undervisningen, (3) elevernes innovationskompetence, (4) elevernes tilgang til autentisk problemløsning og (5) lærernes kollegiale relationer, trivsel, arbejdsglæde og psykisk arbejdsmiljø. Som det fremgår er der overordnet set to forskellige typer spørgsmål. På den ene side er der spørgsmål, der fokuserer på en udvikling af en given genstand for eksempel 3A: Hvordan udvikler effekt- og kontrolelevernes motivation og engagement sig henover projektperioden?. Disse spørgsmål tjener til at belyse, hvordan en genstand ændrer sig i et længdesnit i takt med projektets udvikling. I denne rapport besvares udviklingsspørgsmålene med udgangspunkt i udviklingen i løbet af de første 21 måneder i projektet det vil sige perioden august 2012 til maj På den anden side beror evalueringen på spørgsmål, der fokuserer på en status af en given genstand til et givet tidspunkt for eksempel 2A: På hvilken måde er der forskel mellem effekt- og kontrolelevernes karakterer?. Disse spørgsmål tjener typisk til at belyse forskelle til et bestemt tværsnit eller tidspunkt mellem de persongrupper, der deltager i projektet, og persongrupper, der ikke deltager i projektet. Denne rapport gengiver arbejdet med en del tværsnitsspørgsmål til flere forskellige tider indenfor de første 21 måneder i projektet. For eksempel analyseres i afsnit 6 forskellen mellem effekt- og kontrolelevers motivation og engagement både i vinteren 2013 og i vinteren

14 Midtvejsevaluering af Gymnasiet tænkt forfra Denne rapport gengiver evaluators arbejde med at besvare udvalgte af disse evalueringsspørgsmål samt de fund, der er opstået ud af dette. Der er i alt syv af de 23 evalueringsspørgsmål, der ikke belyses i denne rapport. For det første er spørgsmålene 1A og 1D udviklingsspørgsmål, der ikke kan besvares på baggrund af de første 21 måneder i projektet, da der i denne periode kun foreligger data om fravær og karakterer fra første skoleår (2012/2013). EVALUERINGSSPØRGSMÅL AFSNIT 1: Elevernes karakterer, fravær og gennemførsel 1A: Hvordan udvikler effekt- og kontrolelevernes karakterer sig henover projektperioden? 1B: På hvilken måde er der forskel mellem effekt- og kontrolelevernes karakterer? 3 1C: Er der forskel på effekt- og kontrolelevernes procentvise gennemførsel? 1D: Hvordan udvikler effekt- og kontrolelevernes fraværsmønstre (fysisk og skriftligt) henover projektperioden? 1E: På hvilke måder er der forskel på effekt- og kontrolelevernes skriftlige og fysiske fravær? 4 2: Elevernes motivation og engagement og vurdering af undervisningen 2A: Hvordan udvikler effekt- og kontrolelevernes motivation og engagement sig henover 6 projektperioden? 2B: På hvilke måder er der forskel på effekt- og kontrolelevernes motivation og engagement? 6 2C: Hvordan oplever effekt- og kontroleleverne den undervisning de møder? 5 2D: På hvilke måder er der forskel på effekt- og kontrolelevernes vurdering af deres undervisning? 5 3: Elevernes innovationskompetence 3A: I hvilket omfang oplever effektlærerne, at effekteleverne tilegner sig innovationskompetencer i løbet 8 af projektet? 3B: Hvordan udvikler effekt- og kontrolelevernes vurdering af deres innovationskompetencer og tro på 7 egen kreative formåen sig henover projektperioden? 3C: Er der forskel på hvordan effekt- og kontroleleverne vurderer deres innovationskompetence og tro 7 på egen formåen? 3D: I hvilket omfang oplever udvalgte eksterne samarbejdspartnere, at det innovative potentiale af effektelevernes produktioner udvikler sig henover projektets levetid? 3E: I hvilket omfang oplever udvalgte eksterne samarbejdspartnere, at effekteleverne udviser kompetencer, der matcher erhvervslivets nutidige og fremtidige behov? 4: Elevernes tilgang til autentisk problemløsning 4A: I hvilket omfang og på hvilken måde oplever effekt- og kontrolelever, at de arbejder med autentiske 5 problemstillinger i deres undervisning? 4B: På hvilken måde er der forskelle mellem effekt- og kontrolelevernes oplevelser om at arbejde med 5 autentiske problemstillinger i deres undervisning? 4C: I hvilket omfang oplever effektlærerne, at effekteleverne udvikler deres tilgang til at arbejde med 5 autentiske problemstillinger i undervisningen? 4D: Hvordan vurderer udvalgte eksterne samarbejdspartnere, effektelevernes tilgang til arbejdet med autentiske problemstillinger? 4E: På hvilken måde adskiller effekt- og kontrolelevernes karaktermønstre i tværfaglige fag (fx AT, SO og SRP) sig? 5: Lærernes kollegiale relationer, trivsel, arbejdsglæde og psykisk arbejdsmiljø 5A: Hvordan udvikler effekt- og kontrollærernes arbejdsglæde, trivsel og psykiske arbejdsmiljø sig 8 henover projektperioden? 5B: På hvilken måde er der forskelle mellem effekt- og kontrollærernes arbejdsglæde, trivsel og 8 psykiske arbejdsmiljø sig henover projektperioden? 5C: På hvilke måder udvikler deltagerlærernes kollegiale relationer sig henover projektets levetid? 8 5D: På hvilke måder udvikler rammerne for lærernes kollegiale relationer sig henover projektets levetid? 8 Tabel 2: Oversigt over de 23 evalueringsspørgsmål der danner rammen om målopfyldelsesevalueringens arbejde. De evalueringsspørgsmål, der bearbejdes i denne rapport er markeret med en henvisning til hvor i rapporten de besvares. For det andet angår spørgsmål 1C den relative gennemførselsprocent for effektog kontrolelever. Disse data er først reelt tilgængelige ved afslutningen af de respektive elevers gymnasieuddannelse. For det tredje angår spørgsmål 4E effektog kontrolelevernes karaktermønstre i tværfaglige fag. Da der efter 21 måneder i 10

15 Indledning projektet kun foreligger et relativt spinkelt datagrundlag for dette udsættes belysningen af dette spørgsmål til den endelige rapport. For det fjerde angår spørgsmål 3D, 3E og 4D udvalgte eksterne samarbejdspartneres vurdering af effekteleverne og deres arbejde. I de første 21 måneder i projektet har det ikke været muligt at sammensætte et tilpas stort datamateriale til at kunne belyse disse spørgsmål (for nærmere herom se afsnit 7.2). Efter aftale og i samarbejde med projektledelsen, vil evaluator intensivere dette punkt i projektets sidste år. Det har indtil nu ikke været muligt for evaluator at nå til en valid vurdering af effektog kontrolelevers tilegnelse af innovationskompetence og udviklingen af denne tilegnelse henover projektperioden. Der forelå ved projektstart ikke validerede instrumenter eller tilgange, der kunne bruges til en sådan vurdering i den danske gymnasiekontekst (Nielsen, 2013b, in press). Det var således den primære opgave for følgeforskningen i dette projekt, at forsøge at gøre innovationskompetence vurdérbar i en dansk gymnasiekontekst. Der vil i efteråret 2014 blive afprøvet fem gennemarbejdede eksamensformer, der i fem forskellige fag vil blive brugt til at vurdere udvalgte elevers innovationskompetence parallelt med de traditionelle fagfaglige kompetencemål. Når dette arbejde er færdigt ved udgangen af 2014 vil det være muligt at opstille et regulært forsøgsdesign, hvor innovationskompetencen af udvalgte effekt- og kontrolelever kan vurderes og sammenlignes. 2.2 Evalueringens overordnede design I dette afsnit beskrives det overordnede evalueringsdesign. Hvert afsnit i de efterfølgende dele af rapporten beskriver i nærmere detaljer, hvordan de enkelte undersøgelser er udført. Det har været et sigte i designet af evalueringen, at sikre triangulering (Creswell & Clark, 2007) i så stor en grad som muligt. For eksempel belyses genstandsområde 2 ( Elevernes motivation og engagement og vurdering af undervisningen ) både gennem kvantitative data (elevernes besvarelse af et spørgeskema) og kvalitative data (elevernes fortællinger i gruppeinterviews). Evalueringen rummer således både kvalitative og kvantitative elementer. Den kvantitative data består af flere runder af spørgeskemabesvarelser fra effekt- og kontrolelever og fra effekt- og kontrollærere; derudover består den kvantitative data af effekt- og kontrolelevers karakter- og fraværsudtræk fra de deltagende skoler. Der er anvendt en række forskellige spørgeskemaer med hver sin evalueringsgenstand. I de relevante afsnit i resten af rapporten er der nærmere beskrivelse af design, metode og analyseprocedure for de enkelte spørgeskemaer. Den kvalitative data består af gruppeinterviews af effekt- og kontrolelever, gruppeinterviews og individuelle interviews af effektlærere, samt individuelle interviews af deltagende ledere. Der er anvendt både narrative og semistrukturerede interviews. I de relevante afsnit i resten af rapporten er der 11

16 Midtvejsevaluering af Gymnasiet tænkt forfra nærmere beskrivelse af design, metode og analyseprocedure for de enkelte interviewtilgange. Figur 1 nedenfor gengiver en grafisk oversigt over dataindsamlingen i løbet af projektet. Tabel 3 og Tabel 4 nedenfor gengiver en skematisk oversigt over henholdsvis de kvantitative data og de kvalitative data. Figur 1: Grafisk oversigt over evalueringsdesignet. Det er angivet, hvornår i projektperioden dataindsamlingspunkter ligger. De blå (nederste 4) rækker indikerer kvalitativ data, de orange (øverste 5) rækker indikerer kvantitativ data. En helt udfyldt cirkel repræsenterer, at både effekt- og kontrolpopulationen indgår i dataindsamlingen; en tom cirkel repræsenterer, at kun effektpopulationen indgår i dataindsamlingen. 12

17 Indledning Kvartal 1 Kvartal 2 Kvartal 3 Kvartal 4 Kvartal 1 Kvartal 2 I alt Elevbesvarelser Spørgeskema om Effekt motivation og engagement Kontrol Elevbesvarelser Spørgeskema om tro Effekt på egen kreativ formåen Kontrol Elevbesvarelser Spørgeskema om Effekt vurdering af egen innovationskompetence Kontrol Data om skriftligt fravær (antal elever) Effekt Kontrol Data om fysisk fravær (antal elever) Effekt Kontrol Data om standpunktskarakterer Effekt mundtligt (antal elever) Kontrol Data om standpunktskarakterer Effekt skriftligt (antal elever) Kontrol Data om prøvekarakterer mundtligt Effekt (antal elever) Kontrol Data om prøvekarakterer skriftligt Effekt (antal elever) Kontrol Lærerbesvarelser Spørgeskema om Effekt trivsel og psykisk arbejdsmiljø Kontrol Lærerbesvarelser Spørgeskema om Effekt self-efficacy Kontrol Eksterne aktører og samarbejdspartnere 2 2 Tabel 3: Overblik over det kvantitative datamateriale der ligger til grund for evalueringen. Alle antalsangivelser dækker over en personlig besvarelse eller et personligt datapunkt (henholdsvis en elev, en lærer eller en ekstern aktør). ELEVER LÆRER Kvartal 4 Kvartal 1 Kvartal 2 Kvartal 3 Kvartal 4 Kvartal 1 Kvartal 2 I alt Lærerinterviews Individuelle 7 (10t:41m) 4 (4t:38m) 3 (4t:23m) 4 (6t:03m) 3 (4t:35m) 2 (1t:42m) 23 (32t:02m) Lærerinterviews Gruppe 5 (7t:05m) 5 (8t:30m) 1 (1t:15m) 11 (16t:50m) Lederinterviews - Individuelle 1 (1t:05m) 1 (0t:32m) 2 (1t:20m) 4 (2t:57m) Elevinterviews Gruppe (effekt) 2 (0t:47m) 2 (1t:16m) 6 (5t:39m) 10 (7t:42m) Elevinterviews Gruppe (kontrol) 1 (0t:20m) 2 (1t:01m) 5 (5t:08m) 8 (6t:29m) 56 (66t:00m) Tabel 4: Overblik over det Kvalitative datamateriale der ligger til grund for evalueringen. For hver kategori er angivet hvor mange forskellige dataindsamlinger, der er foretaget hvornår i projektperioden. Under disse antalsangivelser er angivet den samlede længde af interviewet. 13

Gymnasiet tænkt forfra

Gymnasiet tænkt forfra Gymnasiet tænkt forfra en pixi Roller Ansvar Hvor er vi? Tidsplan Indledning Kære projektdeltagere I denne folder kan du skabe dig et overblik over projektet Gymnasiet tænkt forfra. Det er tanken, at den

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11 EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN 11.03.2015 2 FORSKELLIGE FORMER FOR EVALUERINGER Intern evaluering Skolerne gennemfører evaluering skolens projekt (fx af elevernes udbytte el. lign).

Læs mere

Baggrund og formål for projektet

Baggrund og formål for projektet Baggrund og formål for projektet Løfteevnen på Høje-Taastrup Gymnasium er generelt god, men skolen har nogle udfordringer i forhold til løfteevnen i eksamenskaraktererne i de udtrukne skriftlige fag. Udfordringerne

Læs mere

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013 Kvalitetssikringssystem Sønderborg Statsskole Aug. 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sønderborg Statsskole - profil... 3 2.1 Organisering af skolen...4 3. Skoleevaluering...5 3.1. Gennemgående

Læs mere

De fem understøttende Innovationskompetencer

De fem understøttende Innovationskompetencer Erhvervsrettet innovation Version 1.1 2015 De fem understøttende Innovationskompetencer Elektrikeruddannelsen 2015 Hvad er en understøttende innovationskompetence? Alle kan i en vis udstrækning finde på

Læs mere

1. en skoleevalueringsplan, der er en beskrivelse af, hvordan den overordnede evaluering af kvalitet og resultater på institutionen foregår.

1. en skoleevalueringsplan, der er en beskrivelse af, hvordan den overordnede evaluering af kvalitet og resultater på institutionen foregår. Kvalitetssikringssystem for Fredericia Gymnasium Kvalitetssikringssystemet Kvalitetssikringssystemet på Fredericia Gymnasium skal sikre gode resultater og fortsat skoleudvikling. Det indebærer, at mange

Læs mere

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk hvor er Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk Indhold 4 6 10 14 18 Forord DGS Faglighedsundersøgelse 2014 Udfordringer Løsninger Opsummering

Læs mere

Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord

Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord Formålet med kvalitetssystemet er at undersøge, hvorledes skolens interessenter på og udenfor skolen har det med skolen. Kvalitetsvurderinger skal

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken Rapport over afsluttende evaluering 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Spørgeskemaundersøgelsen... 3 3. Opmærksomhedspunkter og eventuelle fejlkilder... 3 4. Præsentation

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Resultatlønskontrakt 2013 2014

Resultatlønskontrakt 2013 2014 Resultatlønskontrakt 2013 2014 Formålet med resultatlønskontrakten Resultatlønskontrakten med den øverste leder skal tjene følgende overordnede formål: Den skal fungere som et styringsredskab for bestyrelsen

Læs mere

Kvalitetsudvikling på Handelsgymnasiet, Århus Købmandsskole

Kvalitetsudvikling på Handelsgymnasiet, Århus Købmandsskole Kvalitetsudvikling på Handelsgymnasiet, Århus Købmandsskole Skoleudvikling i Praksis SIP4 December 2014 1 AL(-U-V-A1 Kort om gymnasiet I alt ca. 1.785 elever i 67 klasser Ét handelsgymnasium i Aarhus tre

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

1. Synlig læring og læringsledelse

1. Synlig læring og læringsledelse På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 215 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 215) Svarprocent: 83% (85 besvarelser ud af 13 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF

Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Vi ønskede at planlægge og afprøve et undervisningsforløb, hvor anvendelse af

Læs mere

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Emne Til Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Side 1 af 5 1. Baggrund for spørgeskemaet Børn og Unge-udvalget har ønsket at følge implementeringen af folkeskolei den forbindelse

Læs mere

Evalueringsstrategi TIETGEN HANDELSGYMNASIUM

Evalueringsstrategi TIETGEN HANDELSGYMNASIUM TIETGEN HANDELSGYMNASIUM Evalueringsstrategi Indhold 1. Evalueringer generelt... 1 2. Procesevaluering... 1 3. Elevtrivselsundersøgelsen... 4 4. Evaluering af enkeltstående begivenheder/arrangementer...

Læs mere

Opfølgningsplan. Nakskov Gymnasium og HF s karaktergennemsnit

Opfølgningsplan. Nakskov Gymnasium og HF s karaktergennemsnit Opfølgningsplan Nakskov Gymnasium og HF s karaktergennemsnit på stx 2015 Baggrund: Opfølgningsplan Nakskov Gymnasium og HF har efter drøftelser med to af Undervisningsministeriets læringskonsulenter gennemført

Læs mere

Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF

Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Undersøgelse af trivslen blandt medarbejderne på Vordingborg Gymnasium & HF skoleåret 11-12 I foråret 2012 gennemførte vi i samarbejde med firmaet ENNOVA

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 64% (7/11) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

Om indsamling af dokumentation

Om indsamling af dokumentation Om indsamling af dokumentation Overordnede overvejelser omkring dokumentation Bearbejdning af kvalitative data Eksempler på visuelle / grafiske data Eksempler på skriftlige data Eksempler på mundtlige

Læs mere

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER!

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! RAPPORT OM PILOTPROJEKTET: Integration af Sundhedsfremme og Arbejdsmiljø (ISA) for medarbejderne i Borger og Organisationsservice (BOS) og Ældreområdet på Stenhusvej 21. PROJEKTPERIODE:

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer.

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer. Kvalitetssystem Tovholderinstitutionen har det overordnede ansvar for kvaliteten og for, at den udvikles og sikres i overensstemmelse med lovgivningen, og at der udarbejdes en årsrapport om institutionssamarbejdets

Læs mere

APV 2011 Arbejdspladsvurdering

APV 2011 Arbejdspladsvurdering APV 211 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 211) Svarprocent: 72% (52 besvarelser ud af 72 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF

Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Undersøgelse af trivslen blandt medarbejderne på Vordingborg Gymnasium & HF skoleåret 13-14 I foråret 2014 gennemførte vi i samarbejde med firmaet ENNOVA

Læs mere

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser 1 Bilag 1 - Projektbeskrivelse: HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser Kreativitet og innovation er på trods af mange gode intentioner og flotte ord en mangelvare

Læs mere

www.eva.dk Karakterer og optagelse.

www.eva.dk Karakterer og optagelse. www.eva.dk Karakterer og optagelse. Mikkel Haarder, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), 17. marts 2015 Kort om EVA Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) er en selvstændig statslig organisation. EVA s formål

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne

Læs mere

Billund ErhvervsFremme. Medlems-tilfredshedsanalyse

Billund ErhvervsFremme. Medlems-tilfredshedsanalyse Billund ErhvervsFremme Medlems-tilfredshedsanalyse Juni 2012 Generelt om undersøgelsen Tabel 1: Fakta om tilfredshedsundersøgelsen Gennemført i perioden: 30.5. 18.6.2012 Målgruppe: 405 medlemsvirksomheder

Læs mere

NYKØBING KATEDRALSKOLE. Katedralskolen i Tal. Lars Erik Petersen 01-07-2015

NYKØBING KATEDRALSKOLE. Katedralskolen i Tal. Lars Erik Petersen 01-07-2015 NYKØBING KATEDRALSKOLE Katedralskolen i Tal 2015 Lars Erik Petersen 01-07-2015 0 Indhold Antal elever der er startet på Katedralskolen... 2 Rekrutteringsgrundlag for STX... 3 Folkeskolens afgangselever

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 214 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 214) Svarprocent: 82% (67 besvarelser ud af 82 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

APV 2012 Arbejdspladsvurdering

APV 2012 Arbejdspladsvurdering APV 12 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 12) Svarprocent: % (48 besvarelser ud af 71 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Mellem lighed og ledelse

Mellem lighed og ledelse Teamsamarbejdet bliver nemt til en masse møder, hvor der snakkes og snakkes og træffes en masse ikke-beslutninger. Men sådan behøver det ikke være, siger Thomas R. S. Albrechtsen, der har undersøgt ts

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Evalueringspraksis på Langkaer Gymnasium

Evalueringspraksis på Langkaer Gymnasium Evalueringspraksis på Langkaer Gymnasium Det er målet for denne evalueringsplan at beskrive Langkaer Gymnasiums evalueringspraksis. På Langkaer Gymnasium tænker vi evaluering i et udviklingsperspektiv,

Læs mere

Læreres erfaringer med it i undervisningen

Læreres erfaringer med it i undervisningen Læreres erfaringer med it i undervisningen Formål Denne rapport er baseret på spørgsmål til læserpanelet om deres erfaringer med brugen af it i undervisningen. Undersøgelsen har desuden indeholdt spørgsmål

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport Midtvejsevalueringen af FastholdelsesTaskforces indsatser er en formativ evaluering, der har til hensigt at gøre status og vurdere,

Læs mere

Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding

Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Gribskov Gymnasium 1-3i 2012-14 Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Studieretninger i fokus Musik-engelsk

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Nordsjællands Hospital Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Afslutningsrapport Conny Kuhlman Jordemoder 01-10-2014 B1 - evaluering - HIH Afslutningsrapport Projekt Efterfødselssamtaler til gruppe

Læs mere

APV 2013 Arbejdspladsvurdering

APV 2013 Arbejdspladsvurdering APV 213 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 213) Svarprocent: 82% ( besvarelser ud af 98 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Selv-evalueringsrapport for Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen, forår 2014 Heldagsskolen juni 2014

Selv-evalueringsrapport for Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen, forår 2014 Heldagsskolen juni 2014 Selv-evalueringsrapport for Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen, forår 2014 Heldagsskolen juni 2014 1. Indledning Gennemførelsesprocenten på heldagsskoleholdene ligger i de fleste tilfælde højere

Læs mere

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb. Allu - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark Projektbeskrivelse Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.dk Allu Allu; (grønlandsk) sælens åndehul i isen 2 Ligesom sæler har

Læs mere

EVALUERINGSSTRATEGI TIETGEN HANDELSGYMNASIUM

EVALUERINGSSTRATEGI TIETGEN HANDELSGYMNASIUM EVALUERINGSSTRATEGI TIETGEN HANDELSGYMNASIUM Indhold 1. Evalueringer generelt... 2 2. Procesevaluering... 2 3. Elevtrivselsundersøgelsen... 6 4. Evaluering af enkeltstående begivenheder/arrangementer...

Læs mere

Evaluering af projektopgavens samspil med specifikke fag

Evaluering af projektopgavens samspil med specifikke fag Page 1 of 11 Evaluering af projektopgavens samspil med specifikke fag Kort version Undervisningsministeriet November 2006 Page 2 of 11 Indhold 1. INDLEDNING 1.1. EVALUERINGENS INDHOLD 1.2. OM METODEN 1.3.

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (145 besvarelser ud af 1 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

MTU 2014 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2014 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 14 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: % (12 besvarelser ud af 141 mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Konklusion 5 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet

Læs mere

Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt. Uddybende beskrivelse af evalueringen af KEEP

Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt. Uddybende beskrivelse af evalueringen af KEEP Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt Uddybende beskrivelse af evalueringen af KEEP Indholdsfortegnelse Evaluering af KEEP... 3 Implementering... 3 Effekt... 3 Økonomi... 4 Februar 2015 Socialstyrelsen

Læs mere

Internationalisering og sprog

Internationalisering og sprog Internationalisering og sprog En international studieretning - hvor sprogfagene indgår i samspil med andre fag og en international virksomhed hvor casepædagogik anvendes som didaktisk værktøj Program Hvad

Læs mere

Gladsaxe Kommunes SATS-projekt. Rummelige og kompetente skolemiljøer. Projektbeskrivelse. Skole: Egegård

Gladsaxe Kommunes SATS-projekt. Rummelige og kompetente skolemiljøer. Projektbeskrivelse. Skole: Egegård Gladsaxe Kommunes SATS-projekt Rummelige og kompetente skolemiljøer Projektbeskrivelse Skole: Egegård Indsendes til forvaltningen senest 1. april 2009 1 1. Skolens overordnede programteori (mål og sammenhænge)

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Studievalg København: Evaluering af den kollektive obligatoriske vejledning på gymnasiale skoler, skoleåret 2013-14

Studievalg København: Evaluering af den kollektive obligatoriske vejledning på gymnasiale skoler, skoleåret 2013-14 Studievalg København: Evaluering af den kollektive obligatoriske vejledning på gymnasiale skoler, skoleåret 2013-14 Studievalg København har i skoleåret 2013-14 gennemført en række brugerundersøgelser

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Om skabelonen... 1 Sådan udfyldes skabelonen.. 6 Referencer og inspiration til videre læsning... 11 Skabelon til dokumentation

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

MED Konference 19. juni 2008

MED Konference 19. juni 2008 MED Konference 19. juni 2008 Workshop om Evaluering af ledelse Program for workshoppen 13.15 Velkommen til workshoppen v/dorthe Storm Meier, OAO og Hans C. Hansen, FTF Sådan arbejder vi med ledelsesevaluering

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

EVALUERINGSENHEDEN. Analyse af karaktereffekten af. deltagelse i manuduktion på HA 2. år. Copenhagen Business School

EVALUERINGSENHEDEN. Analyse af karaktereffekten af. deltagelse i manuduktion på HA 2. år. Copenhagen Business School EVALUERINGSENHEDEN Copenhagen Business School Analyse af karaktereffekten af deltagelse i manuduktion på HA 2. år 12. april 2011 INDHOLD 1. Undersøgelsens metode og formål 3 1.1. Evalueringernes gennemførelse.

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Odense Søndersø Svarprocent: % (237 besvarelser ud af 296 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til

Læs mere

Guide til evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgs- og udviklingsarbejde

Guide til evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgs- og udviklingsarbejde Guide til evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgs- og udviklingsarbejde Trinmodel målrettet involverede undervisere og eksperimentansvarlige

Læs mere

Midtvejsevaluering af Engelsborgkonceptet Fremtidens Udskoling Af cand. pæd. soc. Trine Bek Gold

Midtvejsevaluering af Engelsborgkonceptet Fremtidens Udskoling Af cand. pæd. soc. Trine Bek Gold Midtvejsevaluering af Engelsborgkonceptet Fremtidens Udskoling Af cand. pæd. soc. Trine Bek Gold 1 Midtvejsevaluering Engelsborgkonceptet Fremtidens Udskoling Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Projektets

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 15 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 15) Svarprocent: 87% (77 besvarelser ud af 89 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 14 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 14) Svarprocent: % (6 besvarelser ud af 6 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering og

Læs mere

UDEVA - Set med andre øjne

UDEVA - Set med andre øjne UDEVA - Set med andre øjne Temaeftermiddag på Gentofte Sygehus 17. September 2013 V/ Rikke Sørup, Danmarks Evalueringsinstitut rs@eva.dk www.eva.dk Slagplan Evaluering og tilfredshedsmålinger Hvordan omsættes

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 11 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 91% ( besvarelser ud af 22 mulige) Enhedsrapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 5 Hvordan

Læs mere

Afsluttende rapport til GL- Projekt Attraktive arbejdspladser- fra Ordrup Gymnasium.

Afsluttende rapport til GL- Projekt Attraktive arbejdspladser- fra Ordrup Gymnasium. Afsluttende rapport til GL- Projekt Attraktive arbejdspladser- fra Ordrup Gymnasium. Resultatet af Ordrup Gymnasiums arbejde med Fremtidens kompetenceudviklingspolitik blev fremlagt på GL s konference

Læs mere

Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser. - en vejledning

Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser. - en vejledning Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser - en vejledning Marts 2013 Indhold Indledning... 3 Tidsmæssig ramme... 4 Trin i evalueringsprocessen... 5 Trin 1: Dataindsamling... 5 Trin 2: Analyse... 5

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

evaluering af 16 åben skole-piloter

evaluering af 16 åben skole-piloter evaluering 16 åben skole-piloter April 2015 indhold Resumé og evalueringens vigtigste konklusioner... 3 Om evalueringen... 4 Forløbene har indfriet forventningerne skolerne er mest tilfredse... 4 Foreningerne

Læs mere

Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a

Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a -og deres generelle regnskabspraksis Udarbejdet af: Center for Corporate Social Responsibility, Copenhagen Business School Peter

Læs mere

Evalueringsrapport RKS-forløb på Dybbøl Efterskole

Evalueringsrapport RKS-forløb på Dybbøl Efterskole Evalueringsrapport RKS-forløb på Dybbøl Efterskole 1 Projektbeskrivelse: I en periode over 31 uger undervises to grupper elever i aldersgruppen 15-17 år på Dybbøl Efterskole i mindfulness meditation, Buteyko

Læs mere

Analyse vedrørende prisudvikling og salgbarhed. af naboejendomme til store vindmøller

Analyse vedrørende prisudvikling og salgbarhed. af naboejendomme til store vindmøller Analyse vedrørende prisudvikling og salgbarhed af naboejendomme til store Februar 2015 Indholdsfortegnelse Baggrund 2 Formål 2 Metode 3 Resultater 4 Konklusion 11 1 Baggrund Bliver man stavnsbundet til

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Projekt e-læring 20. januar 2012

Projekt e-læring 20. januar 2012 Om Projekt e-læring Stig Pedersen Projektleder på projektet Baggrund VUC erne har igennem hele sin historie tilrettelagt undervisning til gavn for de dårligst uddannede og ikke mindst til de, som har brug

Læs mere

Fagplan for valgfag i folkeskolen

Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagets navn: Selvudvikling og psykologi få indsigt i dig selv Klassetrin: 7.- 8.-9.klassetrin Antal timer: Faget kan udbydes som 1 årigt med 60 timer, som 2 årigt med

Læs mere

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING 2 Teamsamarbejde og Teamudvikling Veje til Trivsel fra måling til handling SORAS 2012 & Jakob Freil 2012 Teksten i hæftet kan frit

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium Rusmiddelkultur blandt unge Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium 2008 Undersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen forløb i efteråret 2008 og foregik ved at spørgeskemaerne blev sendt med

Læs mere