Bilag 5: Gymnasielærerinterview Informant: Gymnasielærer (GL) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Alexander (AL) Tid: 29:47
|
|
- Gabriel Kjær
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bilag 5: Gymnasielærerinterview Informant: Gymnasielærer (GL) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Alexander (AL) Tid: 29:47 LO: Det er så en 3.G klasse dem vi tager udgangspunkt i. Synes du de går meget op i deres karakter og karaktergivning i det hele taget? GL: Ja de går ekstremt højt op i karakter. Det er faktisk ligegyldigt om de er svage eller stærke fagligt. For alle betyder karaktererne noget. Det er helt vildt faktisk. Det er overraskende, for man kan nogen gange tro, at hvis man ikke går så meget op i skolearbejde, at man så går så meget op i karakterer. Men med det samme de skal måles og vejes, så er de i hvert fald.. LO: Det fylder meget for dem? GL: Ja, og det er også noget som.. Jeg tager altid sådan nogle enkeltevalueringer med dem bagefter, for det har de brug for. Det er ofte at det er med tårer - også selvom jeg siger: 'Du kan nok se, at det er de faglige mål, og du kender jo din egen indsats'. Det gør de fint, det kan de sagtens se - men de forstår alligevel ikke karakteren. Eller det gør de måske nok, men det betyder bare noget for dem.. Nej der er faktisk mange der ikke forstår det til trods.. LO: Tror du, at det er fordi de slår sig selv lidt i hovedet bagefter og at de bliver sure på sig selv, fordi de ikke har gjort det godt nok? GL: Jeg tror meget det handler om omverdenen snarere - at du skal ud og sige det til dine kammerater bagefter.. Det er også en ting. Når de kommer ind, skal alle spørge: 'Hvad fik du?'. Det er meget skægt. Udover det, så.. (taber tråden) LO: Det leder mig hen på næste spørgsmål: Om de sammenligner meget indbyrdes, når de får karakterer? GL: Helt klart. Det bruger de også som argumenter, når man så sidder i evalueringen efter - 'han fik jo..' og 'han siger jo ikke ligeså meget som mig'. Så må man jo sige: 'Jo, men der er også forskel på det indhold du siger - at man konstant spørger, er ikke ens betydende med, at du får en høj karakter. Fordi du konstant er aktiv, er det ikke ens betydende med at du får en høj karakter'. Sådan er det
2 også.. Idræt er et godt eksempel - hvis du bliver ved med at løbe i fodbold, er det godt at du kæmper, men det betyder ikke, at du er god til at spille fodbold, og det er det, du får din karakter ud fra. Det er meget skægt. LO: Så de måler og vejer meget sig selv i forhold til de andre? GL: Konstant. Det tror jeg meget. Det tror jeg virkelig er et indentitetsprojekt - hvordan er jeg? Det er meget sjovt fordi, det harmonerer ikke med den indsats de gør. Hvis der var den samtidig. Det er paradoksalt faktisk. De er fuldstændig optagede af det med at blive karaktergivet, men ikke optaget af indsatsen op til. Det er et paradoks for mig. LO: Når du tager de der samtaler med dem, efter karaktergivning, hvad vil de så gerne have af vide, hvad går de meget op i? GL: Hvorfor? Og så kommer de altid med argumenter for, hvordan de selv ligesom synes 'jeg gjorde jo det her sidste gang, det så du vel'. 'Jojo, det så jeg'. Og så også en tredjepart, hiver man typisk med ind i sin argumentation. Så på den måde bliver det meget relativt. Man skal vurderes relativt, og ikke som dig. Det har de svært ved at se. Det er også min fornemmelse: der er ikke nogen der kender de der faglige mål, til trods for at man præsenterer dem for det. Når jeg laver forløber, så laver jeg forløb, hvor de får 'her har du de næste 15 gange. Det er det vi skal, og her øverst, står de faglige mål'. Det med, at de skal honorere dem, det kan jeg godt være (utydeligt) LO: Det forstår de ikke? GL: Nej, og det er meget den logik. 'Det forstår jeg ikke'. Samtidig synes jeg også, når vi sidder og taler, at jeg tegner et helt forkert billede af dem. Men det er kun på det her parameter, at de er sådan her. Det er ikke sådan de er eller. Det er ikke sådan, at man tænker, at de ikke laver noget ellers. Men de svage elever kan have vanskeligt ved at forstå, at de er svage, og at der er nogle helt klare beskrivelser af, hvad du skal kunne. LO: Hvad tror du, at det bunder i for dem, at de så går så meget op i, at de skal have karakterer. At de gerne vil have høje karakterer, selvom de måske godt ved.. GL: Det ved jeg faktisk ikke. De går bare meget op i slutresultatet og meget lidt op i processen. Det er meget karakteristisk for generationen - det betyder noget at have mange penge, men at arbejde sig hen mod det, det er de ikke interesserede i. Det betyder noget at få høje karakterer, men når man siger at vejen derhen er hårdt arbejde, så gider de ikke.. Nogen af dem gør ikke, der er også nogen der arbejde hårdt. Nu taler vi om dem, der er svage elever i virkeligheden, gør vi ikke? Eller er det generelt? LO: Ikke nødvendigvis.
3 GL: I hvert fald.. Dem der er svage og får dårlige karakterer, og som typisk bunder i, at man ikke arbejder. (utydeligt) Men sådan er det faktisk ikke. Jeg synes faktisk meget gymnasiet, og heldigvis, handler det ikke om talent, men om at arbejde hårdt. Hvis du arbejder rigtig hårdt hen dertil, så går det der også godt. Det er min oplevelse, tror jeg. Hvis man læser sine ting, og forstår dem, så tror jeg også, at man kan honorere de faglige mål. Jeg ved det ikke.. AL: Du siger, at de hiver en tredjepart ind, når de snakker. Det er primært det med, at de sammenligner hinanden rigtig meget? GL: Det er korrekt. Alt er relativt for dem. Det er i forhold til hinanden. Det er også fair. Det er ikke sådan, at argumentet ikke er fair. Men nogen gange sidder jeg med en faglig indsigt, som de ikke sidder med og som også kan være vanskelig. Derfor argumenterer jeg ikke med en tredjepart, men med de faglige mål. LO: Til de standpunktssamtaler, vil de så også tale om, hvad de gerne vil bagefter? Hvorfor at det er så vigtigt, at de skal have deres karakter. Er der nogen der har klare mål for, at det er vigtigt for dem, at de har et højt snit, fordi ellers kan de ikke det og det.. GL: Det har de, men det bruger de typisk som argumentation for, at jeg skal sætte karakteren op. Det er meget sådan 'nu kan jeg jo ikke komme ind på lægestudiet'? LO: Men det er argumentationen engang imellem. At du skal give højere karakterer, fordi ellers har det en konsekvens i deres fremtid? Og det fylder meget? GL: Det betyder noget for nogen, og det har jeg også oplevet til fester efterfølgende.. Så kommer de lige over 'jeg synes stadig at det er uretfærdigt' og 'så betyder det jo at..'. Ja det er jo mit arbejde. Jeg ved at der er en vis grad af subjektivitet i en karaktergivning, det er klart. Men jeg vil alligevel forbeholde mig retten til at sige, at den usikkerhed, den ser jeg som meget lille for mig.. Det lyder ekstremt selvfedt, og jeg håber ikke jeg skal høre det her selv. Men det er faktisk sådan, jeg ser det. Jeg er sjældent i tvivl om hvad de skal have. Det kan godt være, at de ligger på vippen til noget - så lader jeg det som regel komme dem til gode, hvis det er årskarakteren.. Eller det gør jeg. Men hvis det ikke er årskarakteren, kan jeg godt finde på at give det som den lavere karakter, og sige 'du er lige ved at være der'. Det er også pædagogisk, fordi jeg er bange for, at de falder af på den. Ikke dermed sagt at jeg giver pædagogiske karakterer, men hvis der er nogen der ligger på vippen.. Hvis der er nogen som ligger til ti, så får de ti. Så giver jeg dem ikke syv, for så kan det være de arbejder hårdere, og så får de tolv næste gang. Det gør jeg ikke. LO: Men det er meget styrende for dem, det der ligger i fremtiden?
4 GL: Ja.. Og tallet er meget.. Det er også det, de kun hører til samtalen. De hører meget sjældent det jeg ligesom siger, når de kommer tilbage og genfortæller det for deres venner. Det oplever jeg. LO: Det ved jeg ikke om de taler med dig om.. Men i forhold til hvad de gerne vil læse, føler du så, at de også tænker meget op arbejdet, i forhold til hvad de gerne vil.. GL: Det synes jeg ikke umiddelbart. Jeg synes ikke det er så langsigtet, det de tænker på. Som vel også hænger sammen med, at de svage elever ikke forstår, at de får lave karakterer. Eller de stærke elever hver gang tror, at de skal have tolv. Jeg synes ikke det er en generation af langsigtet tankegang. Det synes jeg ikke, snarere tvært imod faktisk. Lige præcis det de skal måles på, lige her og nu, det er det der betyder noget, fordi jeg skal vise det til mine forældre og mine venner, og hvis jeg får den karakter, betyder det, i forhold.. osv, hvad ved jeg. Det tror jeg, at den er mere kortsigtet i virkeligheden. Hvis jeg snakker med dem om fremtiden, hvilket jeg også gør engang imellem, især når jeg skal tale (uklart) - nu skal i også, fordi et eller andet.. Så har man ikke andet instrument end truslen. Det er det eneste redskab man har, så tænker jeg mere, i hvert fald i 3.G, at der godt kan komme en frustration og en stressethed. Igen skelner vi mellem elevtyperne her - de rigtig dygtige, og dem der er ambitiøse, har meget fokus på det langsigtede, og bliver meget nemt stressede. Jeg havde min 2.G idag i samfundsfag på A-niveau, som virkelig er nogle ambitiøse piger.. De var helt ude af den, fordi de ikke forstod forskellen på terrorbalance og magtbalance i politik. Det var ikke så vigtigt. Det bliver meget atomisk - at de skal forstå det der, i stedet for at forstå hvad det betyder for den danske udenrigspolitik i det hele taget. Det er meget sådan de reagerer. LO: Vi skal skifte mere over til din placering i det - om du har en interesse i, at de får gode karakterer. Hvad tænker du om det? GL: For mig personligt, er det både ja og nej. Jeg er sindssygt stolt, når eleverne klarer sig godt. Jeg bliver lykkelig. Men jeg synes eleverne skal have den rigtige karakter, det synes jeg også inden eksamen. Hvis de ligger på syv og censor synes de skal have ti, vil jeg sige: 'jeg ligger på syv' - og så må vi snakke os frem til, om han har mere ret end jeg. Det synes jeg fordi, når man bliver student fra Greve, så er man i konkurrence med dem fra Slagelse og Aalborg om de samme pladser, og derfor skal de have de rigtige karakterer. Det er meget vigtigt, synes jeg. Så det betyder noget for mig hvis de klarer sig godt - så bliver jeg stolt. Og jeg bliver også ked af det hvis de ikke klarer sig godt. Men når jeg reflekterer rigtigt over det, er det en dobbelthed, der er i det - så betyder det ikke noget, det er ikke vigtigt for mig.
5 Der har været de her gennemsnit fra de her skoler. Der kan jeg huske, at der var på et tidspunkt, at der var en mor der skrev til Greve Gymnasium, at det ikke kunne passe, at vi lå så lavt. Hvorpå at rektor responderede fantastisk synes jeg: Hvis du med et kan hæve uddannelsesniveauet hos forældrene, hvilket klart er afgørende for hvor høje karakterer man får, hvilket er klart afgørende for hvor høje karakter man får, så be my guest. Så får vi også høje karakterer i Greve. Det er sådan, det er. På den måde er jeg meget strukturtænkende. Æblet faldet ikke langt fra stammen i den forstand. Det er ikke ens betydende med, at man ikke kan rykke sig, men man kender jo statistikken - 9 ud af 10 rykker sig ikke. Der er nogen der rykker sig, og det er jo dejligt.. Så mit spørgsmål er ja og nej. Jeg bliver stolt og glad når det går dem godt, og jeg ser det som et skulderklap for mig selv. Men jeg er heller ikke mere blåøjet end jeg godt ved.. Altså jeg føler mig ikke som en dårligere lærer end dem fra Rungsted, fordi de får en højere karakter. Det gør jeg overhovedet ikke. Nogengange snarere tværtimod. Men jeg bliver stolt når en særlig studieretning - vi har jo studieretinger - der kan man til dels se de ambitiøse studieretninger og de mindre ambitiøse studieretninger. Hvis det går godt for en mindre ambitiøs studeretning, så bliver jeg glad. En HF-klasse hvor 28 elever kommer igennem, og der starter 29 - det bliver jeg stolt af. Det gør jeg faktisk. LO: Hvad tænker du er de mindre ambitiøse studieretninger? GL: Det er forkert at sige, men alligevel ikke. Vi har jo de naturvidenskabelige studieretninger, de humanistiske og de samfundsfaglige studieretninger. Nogle af de humanistiske studieretninger - engelsk, spansk og psykologi på B-niveau - den kombination er typisk.. (eksempler i talesprog). Det er sjældent, at det rigtig lykkedes, for at være helt ærligt. Det er også lidt forkert, fordi nogengange så skifter det. Nogengange er de super gode, de studieretninger. Det er også meget forskelligt. Fordi på den naturvidenskabelige afdeling har man typisk en meget stor top og en meget stor bund, så har man ingen imellem. Der har de bare tydeligvis valgt forkert, fordi de har fået af vide, at de skal være tandlæger, læger og alt muligt andet. Så vælger de den studieretning - det var bare ikke dem. De har måske spillet meget computer og så er de gode til engelsk. Så skulle de måske have valgt en studieretning med engelsk.. Eller de læser sindssygt mange bøger, hvad ved jeg.. Men fordi der er indlejret noget hos dem der, at der skal man gøre et eller andet.. Så hvis man var smart gymnasieelev.. Og der er også flere der tænker i det - der er jo mange der begynder at droppe ud lige før 3.G. Jeg har en rigtig god kollega på Gammel Hellerup, som siger, at de dropper ud, og så sørger de for at stykke en studentereksamen sammen på HF eller enkeltfag på HX og så supplerer de bare med nogle andre fag.. På den måde, så det som de er dårlige til - lad os sige matematik - så supplerer de
6 bare det, og spå sørger de for at få en høj karakter på en anden.. Det er jo også en forkert tankegang. Omvendt er studentereksamen også bare låsende.. Den fastgør dem. Fordi når du først har taget den, så kan du ikke gøre noget - det er bare point of no return. Det er det snit du har. Så kan du supplere fra nu og til juleaften og få tolv i alle fag - det er fuldstændig ligegyldigt. Det er det der tæller. Det er også noget forkert i. Det synes jeg godt man kan sige, at hvis man læser det fag, kan det måske afløse den karakter, så du kan søge ind.. For det er jo rent faktisk det snit du har fået. Også fordi man skærer vanvittigt ned på kvote to. I min forstand er det helt sort. Jeg er også en venstreorienteret hippie. LO: Du var lidt inde på hvordan man har lister, ranglister for gymnasierne og deres gennemsnit. Det er noget der fylder meget. Føler du noget pres fra din ledelse, om at der er et krav til, at din klasse skal have den karakter, fordi ellers ser det ikke godt ud for skolen? GL: Nej tværtimod. Det er vores ledelses styrke. De er den vildeste (uklart). Det er også ligesom, apropos det brev fra før, han går direkte ind og så svarer han bare. Om man så tager højde for socioøkonomiske faktorer eller hvad man gør.. Så er det stadig svært at rate. Hvad så når de søger ind? Skulle man så tage det på samme måde? Skulle man så også tage højde for socioøkonomiske faktorer? Hvis man tror på en form for lighedstankegang, kunne det godt være en mulighed. Det er jo også en dårlig ide, men det er bare.. Så til dit spørgsmål et klart nej - jeg har intet pres overhovedet. Heldigvis.. Ellers kunne jeg ikke være i det. Men jeg ved fra nogle gymnasier, at det er sådan. LO: Tror du.. Er det ikke lidt det eleverne gør ved hinanden på en måde - at de benchmarker eller sådan prøver at rangere sig på en liste? GL: Præcis. De har jo ratet hinanden (uklart). Det er meget den tankegang der er. Der er meget en 'ratingtendens'. Det vil man jo rigtig gerne. Karaktergive alt. LO: Hvor tror du, det kommer fra, hvis det ikke kommer her fra skolen - hvis det ikke kommer fra ledelsen? GL: Det er lidt svært, fordi det er lidt en diskurs. Hvor stammer den diskurs fra? Er det politikerne der skaber den? Det bliver rigtig svært. Men ikke desto mindre, så.. Det er jo globalt? det er. Selv universiteterne bliver rated. Så er det fordi du har et godt?. CBS er super godt rated, fordi de har et godt fitnesscenter, og hvis man har været nede i det fitnesscenter, så er der to håndvægte, og det er det. Det bliver så.. helt ærligt. Hvad er det for nogle kriterier. Hvis alt skal måles og vejes på den måde, så synes jeg, det er lidt ærgerligt. Det er også derfor, jeg er på gymnasiet.. Hvis man kigger
7 på Greve Gymnasium, så er fællesskab en del af visionen, og det synes jeg mindst ligeså vigtigt. Men det tror jeg ikke du får mange politikere til at sige. LO: Det er også det der er, når det er sådan en rammelovgivning.. Så er det også forskelligt fra gymnasium til gymnasium, hvordan man implementerer reformen. GL: Helt klart. Jeg kommer til at sidde her og lyde som en rigtig gammel mand, som bare sidder her og brokker mig - og som ikke engang har oplevet den tidligere reform fra jeg blev jo færdig i Så det er ikke fordi, at det er.. Men jeg synes der er noget grundlæggende galt med, at man skal måle og veje alting. Fordi hvordan vejer man livskvalitet og hvordan måler og vejer man unge mennesker? Hvad er det for et samfund de gerne vil have? Det er det samme som med den der vækstdiskurs. Vækste i forhold til hvad? LO: Hvis vi går tilbage til eleverne, så må de gange deres gennemsnit, hvis de starter to år efter de bliver studenter. Har du nogen fornemmelse af om det fylder noget hos dem? At de tænker over, at de skal begynde hurtigt. GL: Ja det tror jeg bare det gør i det hele taget, helt klart. Jo hurtigere jo bedre, det er jo mantraet - hvis det går hurtigt, er det godt. Hvis det er effektiviseret er det godt. Det gør det da. De vil gerne hurtigt igennem. Det er et pres de får. De har jo også haft held til den diskurs. Humanister er de dovne - det at du tager lang tid om dit studie - ergo er du doven. Det er ikke ergo er du grundig, dygtig, oprigtigt interesseret - nej nej, ergo så er du doven. Jeg var et år forsinket med mit eget studie, og det var lige før jeg skammede mig over at skulle sige det. Det er jo også surt. (grinepause) LO: Nu har du ikke undervist på den gamle reform, men den der er nu.. studiereformen.. Man vil jo gerne have, at den skal være forberedende - at det er derfor man selv kan designe den så meget. Tror du det er godt eller skidt? Tror du det har nogen effekt? GL: Apropos det med jeg sagde før, det venstreorienterede.. Jeg synes ikke altid det gamle er det gode - det var der også noget galt med.. Selvfølgelig skal vi udvikle os og gøre os bedre etc. Eksempelvis har vi almen studieforberedelse. Det er jeg selv i styregruppe for, og jeg synes det er skide spændende, og jeg synes kun det er godt. Jeg synes tværfaglighed er godt, og jeg synes det er helt tåbeligt at vi har været sådan nogle isolerede øer, som det har været tidligere. Det vi gør her på stedet, er jo meget at? de her studieretninger. Hvis man fx har samfundsvidenskabelig retning sammen med dansk, så laver man sådan noget med identitetsdannelse i litteraturen, så man hele tiden på den måde toner tingene. Hvad ved jeg.. Så man hele tiden sørger for der er koblinger mellem det - det tænker jeg, er fedt. Så på den måde er jeg ikke, måske fordi jeg ikke har prøvet det
8 andet, men jeg har hørt det fra mine kollegaer.. Man kan jo høre, at de lyder som nogle gamle.. 'Dengang var de også meget dygtigere' og den slags ting - det tror jeg ikke på. Det er jo ligesom med sprogudviklingen.. Der siger man jo 'åh de taler så grimt nu til dags' - men det gjorde de jo også for tyve år siden. Det gjorde de også for tredive år siden, så udvikling skal der til. Så kritisk overfor reformen er jeg ikke. Jeg synes egentlig det er en meget god ide. Der skal bare ikke hele tiden sørges for, at der skal komprimeres. Fordi man laver noget om, at man så komprimerer det hele. Det ved jeg faktisk ikke, om man har gjort. Men jeg husker det som om på den gamle reform, at vi havde flere dansktimer, men jeg ved det ikke. LO: Nu nævner du, at nogen af retningerne kan ses som værende mindre ambitiøse end andre. Det tror du ikke er et produkt af den nye studiereform. At hvis man er en 'svag' elev, så kan man måske designe sin egen udvej.. GL: Nej fordi de vælger ikke sådan.. Apropos struktur er det meget mere Bordieausk i virkeligheden. Jeg tror mere, at de.. Jeg tror det er helt indlejret i dem. Den ambition de ligesom har.. Hvis de er dårlige til tysk, så tager de spansk. De tænker det ikke, fordi det er smart.. De tænker det, fordi det er en udvej. De tænker meget i udveje. Tror jeg. AL: Tror du ikke de vælger - altså de stærke - deres fag efter at de skal ind og læse statskundskab eller til læge, fordi de ved at der er god fremtid i det? (taler i munden på hinanden) GL: Jo, bare netop at det er så indlejret hos dem. At de vil vælge sådan fordi.. Der er jo mange af dem som ikke tænker deres gymnasiestarttid som hvad de skal bagefter.. De skal bare i gymnasiet nu.. Det er meget kortsigtethed. Jeg tror også det er det der kendetegner socialgrupper, hvis i spørger mig, det er netop forskellen på at tænke kort og langt. Der er acceptcard nu hvor jeg kan låne penge, og så er der den anden mulighed. Jeg tror meget det er sådan. Så svaret på dit spørgsmål.. Hvorvidt de tænkte i det - altså hvorvidt de stærke elever tænker i det.. AL: Ja eller bare nogen elever tænker i.. at de fag.. det tror du ikke? GL: Nej, og de tænker faktisk heller ikke på deres medstuderende. De tænker ikke, at hvis man vælger den her studieretning, så får man dårligere medstuderende. Det tænker de ikke overhovedet. På den måde er de meget? (uklart ord) - og heldigvis, for jeg tror heller ikke på tankegangen om de der elitegymnasier. Men det er jo også et produkt af, at man vil rate ting og lave sådan et udskillelsesforløb - det er jo egentlig meget liberalt.. tankegangen - at udvælgelse er godt. LO: Men du tænker, at de er præget af den der kortsigtethed, og det er godt at tingene går hurtigt og effektivt.. At de skal have et højt karaktergennemsnit og skal starte hurtigt på deres uddannelse, så de kan være hurtigt færdige?
9 GL: Ja det er der nogen grupper af elever der tænker således.. Men det er ikke alle. Elevtyperne er meget forskellige, og derfor er det meget forskelligt hvad de tænker. Oplever i ikke det fra jeres egen tid i gymnasiet? LO: Jo klart.. (alle svarer) GL: Det er da helt vildt ikke.. Der kunne man jo for alvor se et helt? (uklart ord) AL: Nej jeg er måske ikke et så godt eksempel på den type vi snakker om.. Eller måske ikke type, men jeg tror det er meget forskelligt med hver elev. LO: Det er sikker også mere differentieret i dag. Før var det sværere at komme ind på gymnasiet, og nu er det lettere.. Måske er det sværere måske at komme ind på det, der er i den anden ende, men det er lettere at komme ind på gymnasiet idag. Så det er nok også derfor, der er så store udsvingninger i deres.. GL: Ja det er rigtigt. Det er jo nærmest umuligt at dumpe idag. Før, hvis du fik den næst laveste karakter som var 03 - så for at bestå til en eksamen skulle du have et 10-tal til eksamen for opveje den eksamen. Idag skal du have et 4-tal. For at have et gennemsnit på 2, hvis du får 00. Det er en stor forskel. Så der er ingen tvivl om, at karakterskalaen har gjort, at barren er sat lavere - eller ikke at den er sat lavere, men det er i hvert fald nemmere at komme igennem. Der er mange af mine gamle kollegaer som mener, at barren er sat lavere. Det kan man jo diskutere. Så handler det vel et sted også om undervisningsdifferentiering. (uklart) Men så alligevel.. Niveauet om ikke andet er nogenlunde det samme. Jeg tror det stiller meget større krav til de enkelte lærere, netop om undervisningsdifferentiering.. Men det gør det vel.. Der tror jeg også det er den andel del af det - netop at gymnasiet handler om meget mere end faglighed. Det handler også om social forståelse.. Hvis man laver et elitegymnasium - det er derfor min datter går i folkeskole, jeg ku jo godt sende hende på privatskole - men gør jeg det, møder hun jo ingen andre end de typer der sender deres børn på privatskoler. Så bliver det en omgang akademikerfamilier man kommer hjem og besøger. Det er vigtigt at man kender alle mulige mennesker. Det er det også i gymnasiet - det er vigtigt, at der er alle mulige slags mennesker. Det bliver sådan helt (uklart) LO: Var det det vi havde på hjerte? Vi er nået meget godt rundt.. (siger tak og afslutter)
Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34
Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag
Læs mereBilag 4: Elevinterview 3
Bilag 4: Elevinterview 3 Informant: Elev 3 (E3) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 09:01 LO: Hvordan er en typisk hverdag for dig her på gymnasiet? E3: Bare her på gymnasiet? LO: Mmm.
Læs mereS: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.
Læs mereBilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45
Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 LO: Det er egentlig bare en udbygning af de spørgsmål, der var på spørgeskemaet. Det er bare
Læs mereTransskription af interview Jette
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte
Læs mereBilag 2: Interviewguide
Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan
Læs mereBilag 6: Transskription af interview med Laura
Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,
Læs mereInterview med eleven Lærke I = interviewer (Lasse), L = informant (Lærke)
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 I: Hvilke nogle lektioner har I haft i dag? L: Hvilke nogle lektioner vi har haft i dag, vi har haft engelsk og samfundsfag.
Læs mereBilag 5 - Transskription af interview med Ella
Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at
Læs mereResultaterne af de skriftlige eksamener i matematik sommer 2008 De nye niveauer på stx og hf
Resultaterne af de skriftlige eksamener i matematik sommer 8 De nye niveauer på stx og hf Midt på efteråret vil der som altid foreligge en evalueringsrapport over sommerens skriftlige eksamener i matematik.
Læs mere30-01-2014, 10:14:53 : Linda Videregående uddannelse 30-01-2014, 10:14:54 Vejleder : Velkommen til evejledning. 30-01-2014, 10:15:31 Vejleder Vibeke:
30-01-2014, 10:14:53 : Linda Videregående uddannelse 30-01-2014, 10:14:54 Vejleder : Velkommen til evejledning. 30-01-2014, 10:15:31 Vejleder Vibeke: er nu klar til at chatte med dig. 30-01-2014, 10:15:37
Læs mereBilag 6. Transskription af interview med Emil
Bilag 6 Transskription af interview med Emil Alder? 18 år gammel Hvilket klassetrin? Jeg går i 2.g Dig med tre ord? Engageret målrettet, det ved jeg ikke hvad det tredje skulle være. Pligtopfyldende? Hvad
Læs mereThomas Ernst - Skuespiller
Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas
Læs mereGør jeg det godt nok?
Gør jeg det godt nok? Mette, som er butiksassistent, bliver tit overset eller forstyrret af sin kollega, som overtager hendes kunder eller irettesætter hende, mens der er kunder i butikken. Det får Mette
Læs mereEvaluering af den samlede undervisning 2018 Fokus på matematikundervisningen i 9.kl. på Efterskolen Solgården
Evaluering af den samlede undervisning 2018 Fokus på matematikundervisningen i 9.kl. på Efterskolen Solgården Evalueringen er udarbejdet af Matematiklærerne i 9.klasse Evalueringen af layoutet og redigeret
Læs mereBILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011
BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 Tilstede: Faglærer og Kristine Lodberg Madsen Kristine: Hvad er din baggrund, uddannelse og hvad
Læs mereUndervisningsevaluering Kursus
Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede
Læs merePrædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde
Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os
Læs mereDet er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.
Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men
Læs mereNår mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld
Når mor eller far har piskesmæld når mor eller far har piskesmæld 2 når mor eller far har piskesmæld Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med piskesmæld. Kan
Læs mereHvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop?
Niels Hartling 1 Er gymnasiereformen en succes? Eleverne i gymnasiet vælger som bekendt ikke længere mellem de to linjer, den sproglige og den matematiske. De går derimod på en såkaldt studieretning, som
Læs merePeter får hjælp til at styre sin ADHD
Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske
Læs mere31-10-2013, 10:10:00 Mads: Ungdomsuddannelse 31-10-2013, 10:10:00 Vejleder Pernille er nu klar til at chatte med dig. 31-10-2013, 10:10:49 Mads: Hej,
31-10-2013, 10:10:00 Mads: Ungdomsuddannelse 31-10-2013, 10:10:00 Vejleder Pernille er nu klar til at chatte med dig. 31-10-2013, 10:10:49 Mads: Hej, Kan det lade sig gøre at man kommer ud som elev, efter
Læs mereOptagelsen starter da Kristian laver en introduktion til emnet og fortæller om de etiske regler.
Bilag 2 T=Thomas A= Anders K= Kristian Optagelsen starter da Kristian laver en introduktion til emnet og fortæller om de etiske regler. K: Som sagt så kommer det til at handle om at være ung i Danmark
Læs mere0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.
0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.
Læs mereMellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne. Kapitel 3 - Biler, cykler og
1. Jeg kører sådan rimelig ofte Katrine: Skal du lave noget i weekenden? Birgitte: Ja, jeg skal faktisk til Fyn altså her den 14. Katrine: Ja. Hvordan kommer du derhen? Birgitte: Jeg skal køre i bil. Katrine:
Læs mereInterview med eleven Cathrine I = interviewer (Anders), C = informant (Cathrine)
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 Ja, mit det navn det er selvfølgelig Anders, og du hedder? athrine. Yes. Og du går i? 3.e. 3.e. Og lige nu har crossfit.
Læs mereHF Et aktivt valg! 1
HF Et aktivt valg! 1 HF Et aktivt valg! Kobling mellem teori og praksis VELKOMMEN TIL BRØNDERSLEV GYMNASIUM OG HF Brønderslev Gymnasium og HF lægger vægt på at flytte den enkelte elev mest muligt, skabe
Læs mereVelkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.
Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt
Læs mereForslag til rosende/anerkendende sætninger
1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du
Læs mereBilag 4 Transskription af interview med Anna
Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er
Læs mereMellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne
1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at
Læs mereForestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og
Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft
Læs mereUnges motivation og læring. Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU
Unges motivation og læring Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Et udpluk fra Unges motivation og læring Selvom meget går godt i uddannelsessystemet, og mange unge er glade for at gå i skole,
Læs mereInterview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)
1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du
Læs mereSelvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.
Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Her på skolen er vi meget interesserede i at tilbyde den bedst mulige undervisning, trivsel og service til vores elever og jer som forældre. Derfor
Læs mereEvaluering af børnesamtalen
Evaluering af børnesamtalen 15. august - 14. oktober 2011 Statsforvaltningernes evaluering af børnesamtalen 1. Indledning I resultatkontrakt 2011 er der fastsat et krav om, at statsforvaltningerne i 2011
Læs mereUngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014
1 Kontaktpersonens navn: Den unges navn: Dato: 2 Boligforhold Profil 1: Jeg er meget tilfreds med at bo på Rismøllegården og har det godt med de andre beboere og personalet. Profil 2: Jeg er hovedsagligt
Læs mereHvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem?
Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Præsentation og debat af hovedresultater fra forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på eud v/ videnskabelig assistent Rikke Brown, Center for Ungdomsforskning,
Læs mereBørnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel
Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler
Læs mere24-03-2014, 16:05:40 Louise: Ungdomsuddannelse 24-03-2014, 16:05:41 Vejleder : Velkommen til evejledning. Alle vejledere er optaget.
24-03-2014, 16:05:40 Louise: Ungdomsuddannelse 24-03-2014, 16:05:41 Vejleder : Velkommen til evejledning. Alle vejledere er optaget. 24-03-2014, 16:05:56 Vejleder : Alle vejledere er fortsat optaget. Du
Læs mereBilag nr. 9: Interview med Zara
Bilag nr. 9: Interview med Zara Man kan høre raslen af papir. Randi og Katja fortæller Zara lidt om hvordan interviewet kommer til at foregå. I: Kan du huske, at vi lavede nogle tegninger i går? 5 Papirerne
Læs mereGymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation?
Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Startkonference Klasserumsledelse og elevinddragelse sept. 2013 Susanne Murning, ph.d.,
Læs mereA different kind of love (FINAL DRAFT2) Christianshavns Døttreskole 8. klasse
A different kind of love (FINAL DRAFT2) af Christianshavns Døttreskole 8. klasse A different kind of love SCENE 1: S VÆRELSE Alberte og Lea sidder på Albertes værelse. De hygger sig meget og snakker. (14)
Læs mereEt liv med Turners Syndrom
Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre
Læs mereHvem er vi? Lene Hansen, studievejleder Pernille Dahl, uddannelsesleder
Velkommen til BG Hvem er vi? Lene Hansen, studievejleder Pernille Dahl, uddannelsesleder STX og HF Skræddersyede studieretninger og hf-toninger Målrettet forberedelse til videre uddannelse Læring på mange
Læs mereTidligere elever fortæller:
Tidligere elever fortæller: Hej! Så skriver Anna Andersen igen. Nu er 2. g ved at være forbi. Mange mener, at 2. g er det hårdeste år på gymnasiet, men jeg synes det har været til at overkomme. Der har
Læs mereTo af samme køn. Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson
To af samme køn By Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson SCENE 1 EXT UDENFOR SKOLEN DAG Anna er i gang med at parkere sin cykel. Hun hører musik. Laura kommer trækkende med sin cykel,
Læs mereModul 3 Læsning, Opgave 1
Modul 3 Læsning, Opgave 1 Instruktion: Tid: Læs spørgsmålet. Find svaret i teksten. Skriv et kort svar. 5 minutter. 1. Hvad koster det for børn under 18 år? 2. Hvad hedder området, hvor man må spise sin
Læs mereHar du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.
Læs mereFlygtningen (Final draft) 8.B - Henriette Hørlück Skole
Flygtningen (Final draft) af 8.B - Henriette Hørlück Skole SC 1- GANGEN (DAG 1) Burhan går ned ad gangen mod klasseværelset. Han hører musik på sin mobil. Folk stopper deres snak. Elev 1 (Karls ven) ser
Læs mereAnita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.
Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var
Læs mereSe filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål.
Film og spørgsmål Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Spørgsmål til 2 sider af samme sag Nikolajs version Hvad tænker
Læs mereMichael Svennevigs Bag de blå bjerge
Uddrag fra Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Forlaget Epigraf 2011. 2. scene Jeg drømmer, at jeg er en fugl. En fugl, der får vingerne skåret af. Bid for bid. Tomme for tomme og langsomt. Vingerne bliver
Læs mereStudieretninger 2012-2015 Rungsted Gymnasium. Globalt - socialt - udfordrende
Studieretninger 2012-2015 Rungsted Gymnasium 2. fremmedsprog: fransk fortsætter B, tysk fortsætter B, japansk begynder A, spansk begynder A, kinesisk begynder A Kunstnerisk fag: Inden gymnasiet skal du
Læs mereI er et imponerende og smukt syn, som I sidder her. Hver for sig og i fællesskab nogle kompetente, kreative og livsglade unge mennesker.
DIMISSIONSTALE 2013 Kære studenter og hf-ere. I er et imponerende og smukt syn, som I sidder her. Hver for sig og i fællesskab nogle kompetente, kreative og livsglade unge mennesker. Vi der er samlet her
Læs mereFacilitator: Det styrer i. Hvor i har lyst til at tage den. Der hvor jeres stærkeste holdninger til karakter.
Fokusgruppeinterview: Facilitator: Som sagt det er ikke så styret, vi kører det bare åbent. Så hvis I føler for at skyde noget ind lige pludselig, så gør det. Men først og fremmest skal vi høre hvad jeres
Læs mereHF i Aars. ... på den almindelige måde. ... eller med sport. ... mange års erfaring gør en forskel!
HF i Aars... på den almindelige måde... eller med sport... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad kan en HF-eksamen bruges til? En HF-eksamen kan bruges til alle videregående uddannelser, såfremt de
Læs mereSankt Hans 2015. Sæt det på en formel og politikeren vil diskutere det med dig.
Sankt Hans 2015 I dag tænder vi en masse bål. I gennem hele landet er der bål. Store og mindre bål, men bål. Vi mødes med alle mulige. Nogen vi kender. Nogen vi slet ikke kender og normalt ellers ikke
Læs mereOpgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?
Modul 4 Lytte, Opgave 1 Navn: Kursistnr.: Opgave 1 Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 15 2 3 1 X 1. Hvor høje skal kvinderne være? 160-180 165-190 160-170 165-180 2. Hvad
Læs mereInterview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?
Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,
Læs merePrøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3
Prøve i Dansk 1 November-december 2015 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn
Læs mereBilag 1 b Fokusgruppeinterview 9. klasse
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 Interview med 9 klasserne. Børnene vi har interviewet går i forskellige
Læs mereNanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet.
Screenplay SC. 1. INT. KØKKEN. DAG Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. jeg kan bare ikke gå igennem det igen. Nannas
Læs mereUnge, motivation og læringsmiljø i udskolingen v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU
Unge, motivation og læringsmiljø i udskolingen v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU Mette Pless, mep@learning.aau.dk 1 Lidt om Folkeskolereformens nye elementer Målet med folkeskolereformen
Læs mereIndeni mig... og i de andre
KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at
Læs mereHvordan er dit selvværd?
1. kapitel Hvordan er dit selvværd? Hvad handler kapitlet om? Dette kapitel handler om, hvad selvværd er. Det handler om forskellen på selvværd og selvtillid og om, at dét at være god til tennis eller
Læs mereMåler vi det, der læres, eller lærer vi det, der kan måles?
Måler vi det, der læres, eller lærer vi det, der kan måles? Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Unges rationaler i forhold til uddannelse har ændret sig 90 erne - Lystvalgs-diskurs Identitetsdannelse
Læs mereBørnehave i Changzhou, Kina
Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen
Læs mereOm eleverne på Læringslokomotivet
Om eleverne på Læringslokomotivet LÆRINGS- LOKOMOTIVET Intensive læringsforløb Indhold Forord 5 Om at føle sig privilegeret... 6 Om at have faglige udfordringer... 8 Om at have personlige og sociale udfordringer...
Læs mereJeg var mor for min egen mor
Jeg var mor for min egen mor er 25 år gammel, og har været anbragt siden hun var 7 år. I dag er hun ved at tage en erhvervsgrunduddannelse. Læs hendes historie herunder. Før i tiden var jeg meget stille.
Læs merePrøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5
Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn
Læs mereNår mor eller far har en rygmarvsskade
Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,
Læs mereHF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. ... mange års erfaring gør en forskel!
HF i Aars... på den almindelige måde eller med sport og film... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad kan en HF-eksamen bruges til? En HF-eksamen kan bruges til alle videregående uddannelser, såfremt
Læs mereVurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?
Evaluering, forældre Hvilket hold har dit barn deltaget på? Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Har dit barn deltaget
Læs mereLivet er for kort til at kede sig
Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem
Læs mereAfskrift af Facebook-korrespondancen mellem Jørgen Grandt og Rene Petersen
Side 1 af 5 Afskrift af Facebook-korrespondancen mellem Jørgen Grandt og Rene Petersen JG skrev 7.3.2009 kl. 23:55 Hej Jeg må virkelig sige, at du har haft den store saks langt fremme og i brug på mine
Læs mere#1 Her? MANDEN Ja, det er godt. #2 Hvad er det, vi skal? MANDEN Du lovede, at du ville hjælpe. Hvis du vil droppe det, skal du gå nu.
VENTETIDEN af Sigrid Johannesen Rummet oplyses af lommelygter de to KVINDER og bevæger sig ind på scenen med tændte lommelygter, hviskende og søgende efter et endnu ukendt sted. De når til en mur. Her?
Læs mere! " # # $ % & & ' " () * ' /
" # # $ % & & ' " () * +, -. ' / 0 " "# $ %&$" $"' "(&)(*))) # +" $ #,$- $$#$$$ " ". " /0-$1" /0-"$"2 $ "# " # 3& " $3 $$ - " "$ "&'& $&%& 45" $ " %"" $ $%& % 6&$ $ #'() % & 1"#"#$ 7%# %" )%) * +,) %%
Læs mereFrederikke, Sezer og Jasmin 29. april 2010. Knuser dit hjerte SIGNE. Jeg har tænkt på at spørge Magnus, om han kan være sammen efter skole.
Frederikke, Sezer og Jasmin 29. april 2010 Knuser dit hjerte SC 1. SKOLEGANG DAG Signe og Michelle er på vej til time. Jeg har tænkt på at spørge Magnus, om han kan være sammen efter skole. MICHELLE Ej,
Læs mereSebastian og Skytsånden
1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,
Læs mereTillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol
Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Formidlingsdag, Center for Rusmiddelforskning Jakob Demant (jd@cf.au.dk) Signe Ravn (sr@crf.au.dk) Projekt Unge og alkohol (PUNA) December
Læs mereSPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU?
SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? GLOSTRUP PRODUKTIONSHØJSKOLE - TORSDAG DEN 5. MARTS 2009 Dataindsamling ELEVER MED I UNDERØGELSEN RYGER IKKE-RYGER I ALT Antal drenge: 15 20 35 Antal piger: 11 7 18 Elever
Læs mereBilag 1: Interviewguide:
Bilag 1: Interviewguide: Vores interview guideforskningsspørgsmål Spiller folk på ITU multiplayer, frem for singleplayer? Skaber onlinespil sociale relationer mellem folk på ITU? Interviewspørgsmål Foretrækker
Læs mereKirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner
1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,
Læs mereCoach dig selv til topresultater
Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,
Læs mereÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN
LEKTIE-GUIDEN S ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN - når lektiesituationen er kørt af sporet BOOKLET TIL FORÆLDRE Af Susanne Gudmandsen Autoriseret psykolog 1 S iden du har downloadet denne lille booklet,
Læs mereQuestion Question Type % of Respondents Submitting. Details 1 Multiple Select 100% Details 2 Multiple Select 100% Details 3 Multiple Select 100%
Survey Results Survey: Grammatikkursus 2002 Switch to: View by respondent 73 respondents took this survey Question Summary Question Question Type % of Submitting Details 1 Multiple Select 100% Details
Læs mereTil kommende elever 2013
Til kommende elever 2013 Velkommen til Roskilde Gymnasium Faglighed Forskellighed Fællesskab STX Gymnasiet er en 3-årig gymnasial uddannelse, der er studieforberedende og giver adgang til alle videregående
Læs mereInterview med drengene
Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I
Læs merePause fra mor. Kære Henny
Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.
Læs mereHvordan kan vi forstå unges mo3va3on og arbejde med at skabe den? v. Me9e Pless og Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, AAU
Hvordan kan vi forstå unges mo3va3on og arbejde med at skabe den? v. Me9e Pless og Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, AAU Mette Pless, mep@learning.aau.dk 1 Motivation hvorfor? Uddannelsesfeltet
Læs mereAvisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet
Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til
Læs mereHvem er vi? Joan Gjerlev Eriksen Uddannelsesleder HF. Pernille Dahl Uddannelsesleder 1.g
Velkommen til BG Hvem er vi? Joan Gjerlev Eriksen Uddannelsesleder HF Pernille Dahl Uddannelsesleder 1.g STX og HF Skræddersyede studieretninger og hf-toninger Målrettet forberedelse til videre uddannelse
Læs mereNej, øhm. Jamen, hvad var baggrunden egentlig for jeres eller for dit initiativ til at starte gruppen?
Transskription af interview med Emil 14/04/2016 Så skal jeg lige høre først, hvor gammel du er? Jeg er 25. 25, øh, og det er så basket du spiller? Dyrker du andre sportsgrene, sådan? Øh, altså, jeg går
Læs mereKøbenhavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q
Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q 1.7 Overraskelser ved gymnasiet eller hf! Er der noget ved gymnasiet eller hf som undrer dig eller har undret dig? 20 Det har overrasket
Læs mereTricket 8X Christianshavns Døttreskole 4. Gennemskrivning
Tricket 8X Christianshavns Døttreskole 4. Gennemskrivning 1. Int. Jakobs værelse. Dag. Jakob (14 år, kedeligt tøj: matte farver, gør ikke noget ud af sit hår) sidder ved sit skrivebord. Der ligger en stak
Læs mere