Faglig vejledning til styrkelse af socioøkonomisk løfteevne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Faglig vejledning til styrkelse af socioøkonomisk løfteevne"

Transkript

1 Faglig vejledning til styrkelse af socioøkonomisk løfteevne Fokus i projektet på Silkeborg Gymnasium vil være en elevnær indsats i form af faglig vejledning. Hypotesen for projektet er at en elevnær faglig vejledning i et fag, vil kunne løfte socioøkonomisk udfordrede elevers faglige niveau på tværs af fag. Projektet har til formål at analysere denne formodet væsentlig faktor i forbindelse med socioøkonomisk løfteevne og dermed kvalificere indsatsen i forhold til at gøre en skole med god løfteevne endnu bedre. Projektet omtales i det daglige som projekt studietræning. Formål Projektets formål er at afdække, om man gennem en særlig faglig vejledning i ét fag kan løfte det faglige niveau i almindelighed for socioøkonomisk udfordrede elever og/eller fremme selvsamme elevers tilpasning til et gymnasialt undervisningsmiljø. Succeskriterier Projektet har følgende succeskriterier: 1) At det afdækkes, om faglig vejledning i ét fag har en positiv påvirkning af den generelle løfteevne i forhold til socioøkonomisk udfordrede elever. 2) At opsamle erfaringer til grundlag for at kvalificerer skolens indsats overfor socioøkonomisk udfordrede elever. 3) At sprede disse erfaringer til resten af organisationen. Baggrund Silkeborg Gymnasium er blandt de bedste i landet, når eksamensresultaterne sammenlignes med elevgruppens socioøkonomiske reference. I 2013 havde studenterne fra Silkeborg Gymnasium et samlet eksamensresultat på 7,7. Det er ifølge UNI-C s analyse 0,2 højere end det eksamensresultat på 7,5, som man ud fra en socioøkonomisk betragtning skulle forvente. Dermed har Silkeborg Gymnasium løftet eleverne, og den konstaterede forskel er statistisk signifikant. Generelt gælder, at antallet af elever har væsentlig betydning for, hvor sikkert den socioøkonomiske størrelse kan bestemmes, så qua gymnasiestørrelsen er tallene for Silkeborg Gymnasium relativt sikre. Silkeborg Gymnasium er blandt de 8,0 % af de 137 stx-institutioner, der indgår i undersøgelsen, som med det samlede eksamensresultat ligger statistisk signifikant over den socioøkonomiske reference. Langt de fleste stx-institutioner (80,3 %) har ikke en statistisk signifikant forskel mellem eksamens-resultatet og den socioøkonomiske reference. UNI-C har ligeledes beregnet den socioøkonomiske reference for en 3-årig periode, dvs. studenterårgangene fra 2011 til Dermed reduceres betydningen af den usikkerhed, der frembringes som følge af

2 den naturlige variation mellem årgange. Opgjort på perioden ligger Silkeborg Gymnasium ligeledes statistisk signifikant over den socioøkonomiske reference. Ifølge modellen skulle eksamensresultatet være 7,4, men det var 7,5. Det samlede resultat samt resultaterne i de enkelte fag fremgår af tabel 1. Silkeborg Gymnasium er mht. skriftlige karakterer i alle fag over den socioøkonomiske reference. I både dansk A, matematik A, matematik B, samfundsfag A og engelsk A er de skriftlige karakterer med statistisk signifikans over den socioøkonomiske reference, og forskellen er op til 0,8 karakterpoint. Dette er bemærkelses-værdigt, idet den statistiske model er mest sikker i forhold de skriftlige karakterer, og fordi de skriftlige karakterer fastsættes af to eksterne censorer. Ovenstående viser en generelt høj løftevene på Silkeborg Gymnasium, og bilag 1 søger at give en generel forklaring på hvorfor Silkeborg Gymnasium løfter. Det tilbageværende spørgsmål er Silkeborg Gymnasiums evne til at løfte Socioøkonomisk udfordrede elever som argument for at lægge et specielt fokus på denne elevgruppe, samt hvilke tiltag der mere specifikt skal sættes i værk for at løfte disse elever? Den generelle udvikling på Silkeborg Gymnasium i forsøget på at styrke indsatsen over for elever med forskellige udfordringer har været at iværksætte specialiserede tiltag som f.eks. Læsevejledning, Studievejledning, Skolepsykolog, Coach-ordning osv. Disse tiltag er typisk kendetegnet ved at være udlejret fra undervisningen. Med projekt faglig vejledning forsøger at gå i den anden retning og i stedet sætte ind i selve undervisningen.

3 Tabel 1. Socioøkonomisk reference for Silkeborg Gymnasium for 2013 og for perioden Kilde: De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013, UNI-C, Undervisningsministeriet, august 2014 Faglig vejledning som indsatsområde Silkeborg Gymnasium ønsker at blive endnu bedre til at løfte eleverne. I bestræbelsen herpå vil vi afdække effekten af målrettet faglig vejledning til en udvalgt elevgruppe. Hypotesen er, at man gennem tæt faglig vejledning i ét fag generelt kan fremme skolepræstationer, motivation og skoletilpasningen for elever, der ud fra den socioøkonomiske reference er udfordrede. Hypotesen er bl.a. baseret på erfaringer fra udvikling af undervisning i naturvidenskab, hvor forskning i England af Shayer og Adey har vist, at en systematisk indsats i forhold til abstrakt tænkning (higher order thinking) affødte bedre skoleresultater i såvel science som andre

4 fag 1. Hypotesen er i øvrigt i god overensstemmelse med anbefalinger fra en række af Undervisningsministeriets fagkonsulenter, der i skriftet Fagerfaringer fra skoler, der løfter højt ift. socioøkonomiske faktorer betoner betydningen af en række elementer, der tilgodeses gennem faglig vejledning: At se den enkelte elev, feedback, bevidsthed om elevernes individuelle progression, lærerengagement i den enkelte elev, mundtlig vejledning osv. Endeligt finder hypotesen opbakning i Dorte Ågårds Ph.d.-afhandling om elevmotivation: I den aktuelle gymnasie-pædagogiske kontekst ser der især ud til at være potentiale for at styrke elevers motivation gennem at sætte fokus på, hvordan man kan øge den daglige personlige kontakt til den enkelte elev 2. Elevgruppe og kontrolgruppe I projektet udvælges fem elever i fire 1.g-klasser til et særligt forløb i faglig vejledning. Eleverne udvælges på baggrund deres karakterer i grundskolen, idet UNI-C s analyser 3 har vist, at den baggrundsvariabel, der klart bedst kan forklare senere karakterer på gymnasiet, er gennemsnittet af de bundne prøvefag fra folkeskolens afgangsprøve. Mere præcist udvælges de fem elever i de udvalgte 1.g-klasser, der i grundskolen har det laveste gennemsnit i fagene dansk, engelsk, matematik, tysk (eller fransk) og fysik/kemi. De fire 1.gklasser vælges blandt de cirka 18 1.g-klasser på Silkeborg Gymnasium således, at to klasser har en samfundsfaglig orientering, og to klasser har en naturvidenskabelig orientering. Der udvælges på tilsvarende vis fire kontrolklasser (to samfundsfaglige og to naturvidenskabelige), og i disse udvælges på samme vis som ovenfor fem elever pr. klasse, der udgør en kontrolgruppe, idet disse ikke gennemgår et særligt forløb med faglig vejledning. Faglig vejledning Den faglige vejledning består af en lærer, der følger eleven tæt i et af elevens studieretningsfag. Den faglige vejledning gennemføres i 1.g og 2. g i et af elevens studieretningsfag, idet der dog allerede efter ét år gennemføres en grundig evaluering jf. afslutning af fase 1 i projektet. Baggrunden for, at den faglige vejledning gennemføres i et af elevens studieretningsfag, er, at det forventes at være centralt for elevens faglige udvikling, og fordi antallet af ugentlig lektioner i studieretningsfaget, gør det muligt for studieretningslæreren at følge eleven tæt. Den særlige indsats i forhold til faglig vejledning vil dermed være bundet op på et enkelt fag, og den faglige vejledning af eleven tager udgangspunkt i elevens læring i dette fag. Baggrunden herfor er forskningsresultater, der viser, at træning af læringsstrategier har størst effekt, hvis den foregår i en konkret faglig kontekst 4. Her skal læringsstrategi ikke forstås som læringsstile, men derimod som de tilgange og arbejdsgange, som en elev har i læringssituationer. Målet for den faglige vejledning er dermed at støtte eleven i at udvikle egne læringsstrategier og læringstilgange ved at italesætte et metaniveau om læring. Det kunne være: Lektielæsning 1 Higher order Thinking in physics education (HOT-physics), Jens D. Holbech, Poul V., Thomsen, Centre for Studies in Science Education, University of Aarhus 2 Lærer-elev-relationens betydning for elevers motivation, Ph.d.-afhandling, Dorte Ågård, Aarhus Universitet, De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013, UNI-C, Undervisningsministeriet, august pdf 4 Synlig læring for lærere. John Hattie side

5 Notetagningsstrategi i lektionerne Måder at arbejde på i lektionerne Motivation i undervisningen Tilgang til læring og håndtering af udfordringer Vi forventer, at det er afgørende for succesen af den faglige vejledning, at eleven følges tæt. Dermed tænkes den faglige vejledning sådan, at læreren skal have specielt fokus på de udvalgte elever i den daglige undervisning - for et studieretningsfag vil det typisk være 3-4 lektioner om ugen på Silkeborg Gymnasium med lektioner af varigheden 75 min. Den daglige kontakt vil typisk tage form af uformel motivationssnak op til den enkelte lektion og faglig snak i forlængelse af lektionen. Denne tilgang er baseret på en formodning om, at skolekoden eller fagenes og gymnasiets fagsprog eller sproglige diskurs i de tilfælde, hvor eleven ikke har det med hjemmefra, bedst kan knækkes ved at samtale med personer, der besidder denne diskurs i dette tilfælde elevernes egen lærer. Der er bl.a. belæg for denne formodning i den forskning, som Lars Ulriksen m.fl. har lavet vedrørende såkaldt gymnasie-fremmede elever 5. Ud over ovennævnte daglige kontakt vil der være deciderede møder skemalagt i skolens studiemodul (en skemaposition, hvor ingen elever har almindelig undervisning), hvor der arbejdes mere formelt med at udvikle elevens læringsstrategier. Der kan i de skemalagte moduler indarbejdes systematisk træning af abstrakt tænkning (higher order thinking). Projektets overordnede udformning Projektet centreres om de fire lærere, der hver især er tildelt fem elever. Disse lærere efteruddannes i første omgang gennem en studiekreds samt gennem erfaringer, der overdrages af projektledere og projektdeltagere fra nogle af de tidligere og nuværende udviklingsprojekter med relevans for det aktuelle projekt (fx Projekt om gymnasiefremmende strategier, projekt om synlig læring og feedback, læsevejledningen og Brobygningsprojekt). Desuden er det planen at få eksternt input til projekt gennem Jens Holbech, der har forsket i higher order thinking i en dansk kontekst, samt gennem evaluatorer og netværksskoler tilknyttet Undervisningsministeriets projekt. Projektet ledes af pædagogisk leder Lasse Wikman, der sikrer fremdrift i projektet, kontakt udadtil samt evaluering af projektet. Undervejs i projektet afholdes jævnlige møder blandt lærerne for at erfaringsudveksle omkring den faglige vejledning. For at sikre ensartethed gennemføres et forløb for de fire involverede lærere, hvor det aftales, hvorledes den faglige vejledning udføres. Der udvikles i den forbindelse et fælles materiale. Evaluering Forløbet med faglig vejledning evalueres på følgende vis: 1) Analyse af de faglige elevernes faglige niveau i form af afsluttende standpunktskarakterer og eksamenskarakterer ved udgangen af 1.g (fase 1) og 2.g (fase 2). Der sammenlignes med kontrolgruppen. 2) Spørgeskemaundersøgelse for de elever, der har modtaget faglig vejledning, samt kontrol-gruppen. Undersøgelsen skal afdække, hvordan eleverne har tilpasset sig gymnasieskolen bl.a. i form af 5 Lars Ulriksen, Susanne Murning og Aase Bitsch Ebbensgaard, Når gymnasiet er en fremmed verden. Eleverfaringer social baggrund fagligt udbytte, Samfundslitteratur, 2009.

6 hjemmearbejde, skriftligt arbejde, gruppearbejde, de akademiske krav, sprogbrugen på skolen osv. Undersøgelsen gennemføres i to omgange jf. fase 1 og 2. 3) De involverede lærere sammenfatter deres indtryk af vejledningsforløbet. Ledelsesforankring Projektet er forankret i ledelsen i form af: Lasse Wikman, projektleder Pædagogisk leder Brian Krog Christensen, projektansvarlig Uddannelseschef

7 Bilag 1: Hvorfor løfter Silkeborg Gymnasium eleverne? I lyset af ovennævnte resultater er det oplagt at søge en forklaring på, at Silkeborg Gymnasium i særlig grad løfter eleverne i forhold til den socioøkonomiske reference. Det er utvivlsomt kompliceret at afdække en årsagsforklaring, men en række faktorer forventes at have betydning: - En udviklingsorienteret kultur med dygtige lærere, der stiller klare krav. Lærerne på Silkeborg Gymnasium engageres i forskellige pædagogisk-didaktiske udviklingsprojekter om fx skriftlighed, anvendelse af IT i undervisningen, gymnasiefremmende strategier, tværfaglighed, brobygning til grundskolen osv. Der er således et lærerkollegium med fokus på pædagogisk og didaktisk udvikling samt samarbejde om undervisning. - Imødekommelse af den enkelte elevs behov. Silkeborg Gymnasium har fokus på trivslen for den enkelte elev. Til hver klasse er tilknyttet et lærerteam med en udspecificeret trivselsopgave (inkl. trivselssamtaler mv.), og derudover haves studievejledning, en psykolog samt 11 coaches i form af specialuddannede lærere. - Faglig udfordring af eleverne. Silkeborg Gymnasium har tilbud til talentfulde elever i en bred fagrække; matematik, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, sprog, musik, mv. Det betyder, at også de fagligt dygtigste elever bliver udfordret og udviklet. - Stor systematik, mange retningslinjer og klar ansvarsfordeling. Silkeborg Gymnasium er præget af stor systematik i form af manualer og instrukser, der beskriver, hvorledes teamarbejde, progressionsarbejde, fagligt samspil, SRP-vejledning mv. skal gennemføres, samt en systematisk og omfangsrig modtagelse af nye undervisere. Dermed sikres formodentligt et relativt højt og ensartet niveau i forhold til afvikling af en række centrale processer. Manualer mv. sikrer desuden en klar ansvarsfordeling på en meget stor skole. Institut for Naturfagenes Didaktik samt Hammer & Glahn har i pilotundersøgelsen vedrørende den socioøkonomiske løfteevne fundet frem til, at fire skoler med stor løfteevne bl.a. er præget af en lilleskolekultur og af, at ledelsesstrukturen er flad 6. I forhold til disse områder kan Silkeborg Gymnasium bidrage med komplementerende input til afdækningen af, hvad der påvirker løfteevnen, idet vi som landets største gymnasium ikke har meget lille-skole-præg, og idet skolen ikke er fladt organiseret; der er en tydelig ledelse, og der bliver på højeste niveau truffet beslutninger, der direkte intervenerer i afviklingen af undervisningen. - Evalueringskultur. På Silkeborg Gymnasium evalueres grundforløbet, undervisningsmiljøet og det samlede gymnasieforløb systematisk, og det italesættes klart, hvor skolen har de største udfordringer, og hvem der har ansvaret for at justere. Desuden arbejdes der konstant på en fortsat udvikling af undervisningsevalueringer. Samlet resulterer dette i en skolekultur, hvori evalueringer naturligt indgår. - Lærertrivsel og kompetenceudvikling. Arbejdsklimaundersøgelser viser, at lærerne på Silkeborg Gymnasium trives rigtig godt. De fysiske rammer for lærerarbejdet er gode, og lærernes kompetencer udvikles på en måde, hvor såvel individuelle som skolens overordnede behov og strategier imødekommes. Ovenstående beror på generelle ting UVM udpeger som baggrund for løfteevne: - Høje forventninger til alle elever - At lærerne deltager i mere systematiske undersøgelser af egen og andres undervisningspraksis 6 En pilotundersøgelse af fire gymnasieskolers løfteevne, Institut for Naturfagenes Didaktik samt Hammer & Glahn, side 3-4.

8 - Tæt opfølgning på den enkelte elev - Styrket vejledning fx gennem omlagt skriftlighed - Styrkelse af formativ evaluering og udvikling af en feedback-kultur - Tydelig klasserumsledelse

9 Bilag 2: Overordnet tidsplan for projektet FASE 1 Efterår 2014 Forår 2015 Skoleåret Maj-juni 2016 August 2016 Efterår 2016 Skoleåret Maj-juni 2017 Efterår 2017 Svar på ansøgning fra Undervisningsministeriet Rekruttering og uddannelse af lærere til deltagelse i faglig vejledning. Sparring med ekstern evaluator og evt. med netværksskoler med henblik på udvikling af endelig projektbeskrivelse, evalueringsmodel etc. Gennemførelse af den faglige vejledning. Kontinuerlig dialog i projektgruppen udveksling af erfaringer. Spørgeskemaundersøgelse og elevinterviews. Sparring med ekstern evaluator og netværksskoler. Første analyse af karakterer for vejledte elever og kontrolgruppe. Udarbejdelse af evalueringsrapport vedr. fase 1. Afslutningskonference for Undervisningsministeriets skolenetværk. FASE 2 Gennemførelse af den faglige vejledning. Kontinuerlig dialog i projektgruppen udveksling af erfaringer. Eventuel udvidelse af projektet til ny 1.g-årgang, hvis erfaringerne fra er gode. Spørgeskemaundersøgelse og elevinterviews. Udarbejdelse af samlet evalueringsrapport vedr. fase 1 og 2. Spredning af erfaringer på lærerseminar for 150 lærere på Silkeborg Gymnasium

10 Bilag 3: Budget Der opereres med et samlet projektbudget på kr.: Aktivitet Egenfinansiering Undervisningsministeriet Samlet Kompetenceudvikling for lærere (inkl. ekstern bistand) Sparring med netværksskoler og ekstern evaluator Faglig vejledning fase Løbende erfaringsudveksling fase Evaluering af fase Afslutningskonference Rapportering til Undervisningsministeriet Ledelse, administration og revision Faglig vejledning fase Løbende erfaringsudveksling fase Evaluering af fase Spredning af erfaringer på lærerseminar SUM Der vil ultimo 2016 ved afrapportering vedrørende regnskab og projektaktiviteter til Undervisningsministeriet blive redegjort for fase 1, hvortil der ansøges om støtte, svarende til et budget på kr.

11 Bilag 4: Forandringsteoretisk beskrivelse af projektet: Herunder følger en forandringsteoretisk (Som det blev præsenteret af Rambøll ved opstartskonferencen) beskrivelse af projektet. Projektets strategiske målsætning: 1) De socioøkonomisk udfordrede elever løftes fagligt i stor nok udstrækning. 2) Med projektet ønsker vi at styrke Silkeborg Gymnasiums løfteevne af de socioøkonomisk udfordrede elever. Målgruppe: 1) Projektets primære målgruppe er socioøkonomisk udfordrede elever. Her baserer vi os på UNI-C s analyser af, at det er karakterniveau fra folkeskolen der har størst forklaringskraft af, hvilke elever der klarer det dårligst i gymnasiet, og udvælger dermed de elever med lavest karaktere fra folkeskolen. 2) Projektets sekundære målgruppe er lærerne på Silkeborg Gymnasium, der skal klædes bedre på til at arbejde med disse elever, i projektet repræsenteret ved fire lærere. De til sigtede effekter: For primær målgruppen: 1) Det overordnede mål på længere sigt er at styrke deres faglighed. Dette måles på karaktergennemsnit. Dette antages dog at have en sammenhæng med bl.a. trivsel og motivation. Desuden ligger en styrket arbejdsproces eller tilgang til læring til grund herfor, hvilket kan måles på fravær samt på elevernes egen-evaluering heraf. Begge dele betragtes som indikatorer på styrket faglighed 2) På kortere sigt er målet at give eleverne viden om at det er muligt at udvikle sig fagligt, samt styrke elevernes evne til læring. For sekundær målgruppen: 1) Det langsigtede mål er at styrke Silkeborg Gymnasiums evne til at løfte de socioøkonomisk udfordrede elever, dvs. både tilpasning af de organisatoriske rammer og give lærerne redskaberne hertil. Dette måles på ændrede organisatoriske rammer, der styrker mulighederne for at løfte de socioøkonomisk udfordrede elever, samt på målrettet intern efteruddannelsestilbud og på udarbejdelsen af konkrete redskaber til en værktøjskasse. 2) På kortere sigt arbejder projektgruppen med at samle viden og erfaring med arbejdet med de socioøkonomisk udfordrede elever. Måles på? Indsatsen: Projektets ressourcer består af: 1) Fire lærere med erfaringer med henholdsvis coaching, mindset, brush-up kurser og (Linda???), samt en projektleder. a. 40 timer til hver af de deltagende lærere.

12 b. 60 timer til projektleder. 2) Den økonomiske rammer er på kr., se bilag 3. 3) Erfaringsudveksling med tidligere projekter på Silkeborg Gymnasium - Specielt GSSG og læsevejledning. 4) Erfaringsudveksling med projektnetværket (andre projekter, IND og læringskonsulenter). Aktiviteterne består i (står mere udførligt beskrevet i Bilag 6 aktivitetsoversigt): 1) Efteruddannelsesaktiviteter for de involverede lærere samt møder til planlægning og sparring mellem de involverede lærere. 2) Fællesaktiviteter for alle eleverne. 3) Faglig vejledningsmøder. 4) Faglig vejledning i undervisningen. Output???: Indikatorer: Kerneaktiviteten i forhold til at løfte eleverne i projektet antages at være det daglige fokus på elevens faglighed. Dette kan ikke omsættes til en målbar indikator. De formelle møder med eleverne i f.eks. studiemodulet vurderes derimod at være af sekundær betydning, men kan tælles. Desuden antages følgende at være indikatorer for styrket faglighed hos eleverne: Trivsel Motivation Fravær Elevernes egen evaluering De ovenstående indikatorer screener vi undervejs f.eks. i vores arbejde med Mindset. Vi har dog endnu ikke besluttet os for screeningsformen. Standpunktskarakter og årskarakter gives tilsammen tre gange årligt. Karakter er projektets mest direkte mål for om eleverne løftes fagligt. Succeskriterier: I prioriteret rækkefølge: 1. Fagligt løft af eleverne målt på karakter i forhold til kontrolgruppen. 2. Fagligt løft af eleverne i det udvalgte fag målt på karakter i forhold til kontrolgruppen. 3. Fagligt løft af eleverne målt på indikatorerne: Trivsel, motivation, fravær og elevernes egen evaluering heraf. 4. Udarbejdelse af redskabskasse til at arbejde med fagligt svage elever. 5. Skrive slutrapport med anbefalinger til ændret arbejdsgange på Gymnasiet. 6. Afholdelse af kursus for lærere om det at arbejde med fagligt svage elever.

13 Bilag 5: Lærernes kompetenceudviklingsbehov Herunder er forsøgt afdækket kompetenceudviklingsbehovet hos de lærere, der er involveret i projektet. Denne danner udgangspunktet for efteruddannelsesaktiviteterne i projektet. Erfaringsoverlevering fra GSSG Den personlige tilgang til eleverne o Hvordan nærmer man sig og taler med den elev, der forsøger at gemme sig. o Og hvordan dette og at man stiller eleven til skue ikke bliver en ubehagelig oplevelse for eleven. Motivation og herunder mindset o Mindset præsenteres for lærerne i projektet af de andre lærere i projektet der har erfaringer hermed i august. Desuden påtænker vi at lave en bootcamp for eleverne med deltagelse af Peter Arnborg, hvor også lærerne vil være tilstede. o Dorte Ågaard har skrevet bog om motivation ved systime. o Se/brug Dorte Ågaards PP fra Bymose hegn. o Hvis vi fortsat oplever problemer med motivation: Anerkendende tilgang Mødes med nogen der har erfaring med at tage hånd om enkeltelever Trække på Katedralskolens projekt om at bide det ned i små bidder og have den snak herom Hattie om feedback i processen på læringsstrategien Higher order thinking: Jens Holbæk - naturvidenskabeligt fakultet Århus - som redskab til at overføre det vi træner i det enkelte fag til alle fag. Ved ikke om det er higher order thinking der skal til, men det skal undersøges (Kan vente til midtvejs i projektet).

14 Bilag 6: Aktivitetsoversigt fase 1 Hermed en oversigt over de aktiviteter der indgår i projektet i fase 1 dvs. skoleåret Aktivitetsoversigten er pt. udarbejdet frem til august. Den resterende del af aktivitetsoversigten udarbejdes på mødet til august. Ultimo marts: Foråret Delprojekt 2 - Kompetenceudvikling af lærerne Intromøde i projektgruppen - Lasse præsenterer projektet - GSSG - Beslutte hvilken kompetenceudvikling der er relevant. Kursus med Helle Tobiasen projektleder for projekt uddannelsesløft. Delprojekt 1 - løfte de svage elever 10. Juni Færdig projektbeskrivelse til UVM Mailadresse findes i bevillingsskrivelsen August/ Projektdag september - Kursus Oktober: Hvis dette kun skal være en dag, så kræver det et formøde ca. to uger i forvejen. Projektdag - Strategi for hvordan vi konkret vil gribe den første del af projekt 1 an - Arbejde med konkrete arbejdstiltag vi vil anvende på eleverne - Udmønter sig i en konkret beskrivelse af aktiviteterne i delprojekt 1. Nu går vi i gang møde for lærerne - Opsummere hvad vi gør nu - hvad planen er. November+ Er der behov for kompetenceudvikling, f.eks. kursus om metakognitive læringsstrategier Udvælge deltagende elever + kontrolgruppe Bootcamp: - Screening inden - Mindset-intro - Samtale om screening Projektet kører - Møder mellem den enkelte lærer og elev - Behov for at mødes og sparre lærerne imellem - Fællesarrangementer for alle de involverede elever

15 Skal der suppleres med nye elever, hvis mange elever falder fra? Det er helt afgørende, at projektet i det daglige bliver holdt i kog for eleverne. Maj Evaluering Afslutning eller videreførelse af projektet

16 Bilag 7: Uafklarede spørgsmål 1. Udvælgelse af elever: Kriteriet for udvælgelse af elever er de fem elever med lavest karaktergennemsnit fra folkeskolen. Men: - Hvad hvis kun få elever har lavt karaktergennemsnit fra folkeskolen? - Eller de har lavt karaktergennemsnit, men høj karakter i netop det fag vi udvælger dem til? - Skeler vi derfor til karaktergennemsnit fra grundforløbet i udvælgelsen? 2. Italesættelse over for eleverne: Vi italesætter tydeligt over for eleverne at de er udvalgte, og at det er fordi, at de har svært ved det faglige. Om vi kan sige det handler om karaktergennemsnit fra folkeskolen er stadig uvist? 3. Et realistisk projekt: I projektet går vi meget ambitiøst til værks i vores forsøg på at løfte eleverne, men det er urealistisk at alle disse tiltag kan gøres til praksis på gymnasiet f.eks. bootcampen. - Skal vi gå ambitiøst til værks for at gøre os erfaringer med hvad der virker? - Eller skal vi tilrettelægge et realiserbart tiltag?

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11 EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN 11.03.2015 2 FORSKELLIGE FORMER FOR EVALUERINGER Intern evaluering Skolerne gennemfører evaluering skolens projekt (fx af elevernes udbytte el. lign).

Læs mere

Opfølgningsplan. Nakskov Gymnasium og HF s karaktergennemsnit

Opfølgningsplan. Nakskov Gymnasium og HF s karaktergennemsnit Opfølgningsplan Nakskov Gymnasium og HF s karaktergennemsnit på stx 2015 Baggrund: Opfølgningsplan Nakskov Gymnasium og HF har efter drøftelser med to af Undervisningsministeriets læringskonsulenter gennemført

Læs mere

Baggrund og formål for projektet

Baggrund og formål for projektet Baggrund og formål for projektet Løfteevnen på Høje-Taastrup Gymnasium er generelt god, men skolen har nogle udfordringer i forhold til løfteevnen i eksamenskaraktererne i de udtrukne skriftlige fag. Udfordringerne

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

1. Synlig læring og læringsledelse

1. Synlig læring og læringsledelse På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIK- LINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOM- RÅDET I REGION SJÆLLAND 2009

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIK- LINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOM- RÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIK- LINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOM- RÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes gerne på mail: uddannelsekultur@regionsjaelland.dk eller med post

Læs mere

Kvalitetsudvikling på Handelsgymnasiet, Århus Købmandsskole

Kvalitetsudvikling på Handelsgymnasiet, Århus Købmandsskole Kvalitetsudvikling på Handelsgymnasiet, Århus Købmandsskole Skoleudvikling i Praksis SIP4 December 2014 1 AL(-U-V-A1 Kort om gymnasiet I alt ca. 1.785 elever i 67 klasser Ét handelsgymnasium i Aarhus tre

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

Skolernes svar på udfordringerne og hvilke spørgsmål og udfordringer svarene rejse

Skolernes svar på udfordringerne og hvilke spørgsmål og udfordringer svarene rejse Skolernes svar på udfordringerne og hvilke spørgsmål og udfordringer svarene rejse Oplæg på konferencen Gymnasiedage.dk Lars Ulriksen Institut for Naturfagenes Didakitk Københavns Universitet Odense 25.

Læs mere

Projektbeskrivelse. Universiteternes tiltag til en differentieret studentergruppe

Projektbeskrivelse. Universiteternes tiltag til en differentieret studentergruppe Projektbeskrivelse Universiteternes tiltag til en differentieret studentergruppe I denne undersøgelse sætter EVA fokus på, hvilke erfaringer danske og udenlandske universiteter har med at håndtere de udfordringer,

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013 Kvalitetssikringssystem Sønderborg Statsskole Aug. 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sønderborg Statsskole - profil... 3 2.1 Organisering af skolen...4 3. Skoleevaluering...5 3.1. Gennemgående

Læs mere

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1 Evalueringsplan for Landsbyskolen 1/6 Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering. Planen skal dels

Læs mere

Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på hf

Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på hf Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på hf Engelskfaget udvikler sig i disse år som konsekvens af sprogets stadig større udbredelse som lingua franca i den digitaliserede og globaliserede

Læs mere

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Torsten Conrad Ph.d. stipendiat LSP, AAU/Hjørring Kommune. Forsker i implementering og inklusion. Program for kommende 45 min. Oplæg Hvad skal implementeres?

Læs mere

1. en skoleevalueringsplan, der er en beskrivelse af, hvordan den overordnede evaluering af kvalitet og resultater på institutionen foregår.

1. en skoleevalueringsplan, der er en beskrivelse af, hvordan den overordnede evaluering af kvalitet og resultater på institutionen foregår. Kvalitetssikringssystem for Fredericia Gymnasium Kvalitetssikringssystemet Kvalitetssikringssystemet på Fredericia Gymnasium skal sikre gode resultater og fortsat skoleudvikling. Det indebærer, at mange

Læs mere

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver 9.00 Kaffe/te og rundstykker 9.10 Velkomst 9.10 Naturfagene i folkeskolereformen ved Christensen,

Læs mere

Når hele organisationen skal være med.

Når hele organisationen skal være med. Konference om rammeforsøg Når hele organisationen skal være med. Anne Jensen og Karl-Henrik Jørgensen Greve Gymnasium Konference om rammeforsøg Spor 1: Ledelsens opgave i velfærdssektoren: At føre faget

Læs mere

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale Den lange projektbeskrivelse Projektets erhvervspolitiske rationale Region Syddanmark ønsker i sin erhvervsudviklingsstrategi at støtte de erhvervspolitiske, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige rammer

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse SOSU-uddannelserne 2009 Institutionens navn: SOSU Nord Institutionsnummer: 851452 Dato: Underskrift: (bestyrelsesformand) Indsæt link til skolens handlingsplan 2009

Læs mere

Evalueringspraksis på Langkaer Gymnasium

Evalueringspraksis på Langkaer Gymnasium Evalueringspraksis på Langkaer Gymnasium Det er målet for denne evalueringsplan at beskrive Langkaer Gymnasiums evalueringspraksis. På Langkaer Gymnasium tænker vi evaluering i et udviklingsperspektiv,

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Højere Forberedelseseksamen

Højere Forberedelseseksamen Forside Højere Forberedelseseksamen 2-årig HF-uddannelse for unge med autismespektrumforstyrrelser på Aalborg Katedralskole i samarbejde med Autismecenter Nord-Bo. Skolestart: August 2016 1 d Indhold Forside...

Læs mere

Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium

Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium 1. Organisering af Silkeborg Gymnasium Skolens ledelse består af rektor og fem uddannelseschefer. Rektor varetager den overordnede ledelse og er ansvarlig

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Tysk og fransk fra grundskole til universitet

Tysk og fransk fra grundskole til universitet hanne leth andersen og christina blach Tysk og fransk fra grundskole til universitet Sprogundervisning i et længdeperspektiv aarhus universitetsforlag Tysk og fransk fra grundskole til universitet Hanne

Læs mere

Resultatlønskontrakt 2013 2014

Resultatlønskontrakt 2013 2014 Resultatlønskontrakt 2013 2014 Formålet med resultatlønskontrakten Resultatlønskontrakten med den øverste leder skal tjene følgende overordnede formål: Den skal fungere som et styringsredskab for bestyrelsen

Læs mere

Bibliotekerne som læringsrum. 3. møde den 9. juni 2010 Gentofte Hovedbibliotek

Bibliotekerne som læringsrum. 3. møde den 9. juni 2010 Gentofte Hovedbibliotek Bibliotekerne som læringsrum 3. møde den 9. juni 2010 Gentofte Hovedbibliotek Dagens program Kl.8.45-9.00: Kl.9.00-10.00: Kl.10.00-11.15: Kl.11.15-12.00: Kl.12.00-13.00: Kl.13.00-13:45: Kl.13.45-14:30:

Læs mere

1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag)

1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag) 1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag) Læreren er den faktor i skolesystemet, der har størst indflydelse på elevens læring, herunder de faglige resultater. Det gælder

Læs mere

Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler?

Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler? Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler? Christian Bøtcher Jacobsen Aarhus Universitet SLIDE 2 Baggrund Store ledelsesmæssige omlægninger på gymnasierne de seneste

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencer i University College Lillebælt University College Lillebælt er en institution, hvor viden er den afgørende faktor for eksistensgrundlaget,

Læs mere

Projekt. Projektmandat. Projekttitel: Dokumentation og effektmåling. Projektleder: Henriette Holmskov. Projektejer: Jesper Ulm Jessen

Projekt. Projektmandat. Projekttitel: Dokumentation og effektmåling. Projektleder: Henriette Holmskov. Projektejer: Jesper Ulm Jessen Projekt Projektmandat Projekttitel: Dokumentation og effektmåling Projektleder: Henriette Holmskov Projektejer: Jesper Ulm Jessen Den brændende platform: Social- og Handicapcentret har gennem flere år

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Netværk om ny praksis

Netværk om ny praksis 7. februar 2011 Netværk om ny praksis Opfølgning på evaluering og revision af studieretningsgymnasiet I) Formål Nørresundby Gymnasium og HF, Faaborg Gymnasium og Odder Gymnasium ønsker gennem fortsat samarbejde

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012 Indhold Udfordring... 1 1. Stærke faglige miljøer... 4 2. Evalueringskultur... 5 3. Kommunalt

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Afrapportering projekt Regn og Design

Afrapportering projekt Regn og Design DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET 27.SEPTEMBER 2013 Afrapportering projekt Regn og Design SCIENCE KOMMUNIKATION BÜLOWSVEJ 17 1870 FREDERIKSBERG C TLF 353 34042 DIR 353 32387

Læs mere

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Indledning Den daværende regering (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF), Venstre og Dansk Folkeparti indgik den 7. juni 2013

Læs mere

Kompetenceudvikling og optimering af effekter

Kompetenceudvikling og optimering af effekter UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Kompetenceudvikling og optimering af effekter Oplæg på temadag i partnerskabsregi, onsdag den 14.januar 2015 v. adjunkt, mag.art & stud. ph.d. Peter Sørensen UNIVERSITY COLLEGE

Læs mere

Naturfaglig udvikling i Faxe, Køge og Stevns kommuner 2014-2018

Naturfaglig udvikling i Faxe, Køge og Stevns kommuner 2014-2018 Naturfaglig udvikling i Faxe, Køge og Stevns kommuner 2014-2018 Indhold: Baggrund, vision og målbare mål Projektorganisation Projektelementer Omfang Uddannelsesplan Tidsramme Skoleledernes rolle Udvælgelse

Læs mere

Klasserumsledelse på Næstved Gymnasium og HF. Solveig Høite Hansen og Mette Bøge Truelsen

Klasserumsledelse på Næstved Gymnasium og HF. Solveig Høite Hansen og Mette Bøge Truelsen Klasserumsledelse på Næstved Gymnasium og HF Solveig Høite Hansen og Mette Bøge Truelsen Kort om Næstved 1380 elever 146 lærere Stort opland Mange gymnasiefremmede elever Stort udskiftning i lærergruppen

Læs mere

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013.

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013. Vi knækker kurven! projekt om fravær i Borger & Arbejdsmarked 2013 Indledning Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Kværndrup børnehave Kvalitets- og tilsynsrapport

Kværndrup børnehave Kvalitets- og tilsynsrapport Kværndrup børnehave 2013 Kvalitets- og tilsynsrapport Sags-id: 28.00.00-A00-3-13 Indhold 1. Indledning... 3 2. Oplysninger om institutionen... 4 3. Lærings- og udviklingsmiljø... 5 3.1 Institutionens lærings-

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

EVA anbefalinger og handlingsplan 2006

EVA anbefalinger og handlingsplan 2006 EVA anbefalinger og handlingsplan 2006 1. EVA anbefaler at projektets sigte og overordnede mål tydeliggøres for alle der er tilknyttet projektet, og at der på den baggrund formuleres klare og konkrete

Læs mere

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Sigurd 2012-09-27 Notat vedr. Møllevangsskolens placering på Undervisningsministeriets rangliste. Baggrund: Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen har afsluttet kvalitetstilsynet med folkeskolen

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

+ Kvalitetsudviklingssystem, mål og handleplan for 2014-15, med evaluering

+ Kvalitetsudviklingssystem, mål og handleplan for 2014-15, med evaluering + Kvalitetsudviklingssystem, mål og handleplan for 2014-15, med evaluering Formålet med Brøndby Gymnasiums Kvalitetsudviklingssystem er at leve op til Bekendtgørelse om kvalitetsudvikling og resultatvurdering

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Proces omkring implementering af ny skolereform

Proces omkring implementering af ny skolereform Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

1. november 2007 Carl P. Knudsen Deltagere! Region Hovedstaden " Allerød Gymnasium " Helsingør Gymnasium " Gl. Hellerup Gymnasium " Nærum Gymnasium " Rungsted Gymnasium " Rysensteen Gymnasium " Teknisk

Læs mere

Gymnasiet tænkt forfra

Gymnasiet tænkt forfra Gymnasiet tænkt forfra en pixi Roller Ansvar Hvor er vi? Tidsplan Indledning Kære projektdeltagere I denne folder kan du skabe dig et overblik over projektet Gymnasiet tænkt forfra. Det er tanken, at den

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Uddannelse som talentvejleder

Uddannelse som talentvejleder Uddannelse som talentvejleder et efteruddannelsestilbud hos ScienceTalenter Vi skal sikre en bedre grundskole, der giver alle børn mulighed for at lære så meget som muligt og få et højere fagligt udbytte

Læs mere

Folkehøjskolernes forening & Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler okt 2006

Folkehøjskolernes forening & Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler okt 2006 Projekttitel Dato:26-01-2007 Samarbejdsprojekt mellem Gerlev Idrætshøjskole og CVU Sjælland om udvikling af en model for uddannelsessamarbejde mellem højskoler og CVU er. Pulje 1 / pulje 2 Pulje 1 Ansøgende

Læs mere

Tilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. LBK nr. 1135 af 07/12/2011

Tilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. LBK nr. 1135 af 07/12/2011 Tilsynsrapport 2015 Langsø Friskole Onsdag den 12. august 2015 Tilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. LBK nr. 1135 af 07/12/2011 Tilsynsrapporten

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Resultatkontrakt. Vedrørende. Kapitalformidling til vækstpotentielle iværksættere og virksomheder i region Midtjylland

Resultatkontrakt. Vedrørende. Kapitalformidling til vækstpotentielle iværksættere og virksomheder i region Midtjylland Resultatkontrakt Vedrørende Kapitalformidling til vækstpotentielle iværksættere og virksomheder i region Midtjylland 1. december 2008-30. november 2010 Journalnummer: 1-33-76-21-17-08 Kontraktens parter

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport Midtvejsevalueringen af FastholdelsesTaskforces indsatser er en formativ evaluering, der har til hensigt at gøre status og vurdere,

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Kvalitetssikring på Thy-Mors HF & VUC

Kvalitetssikring på Thy-Mors HF & VUC Kvalitetssikring på Thy-Mors HF & VUC Grundlag Det formelle, lovmæssige grundlag for skolens kvalitetssikringssystem findes her: 1) Bekendtgørelse om kvalitetsudvikling og resultatvurdering inden for de

Læs mere

Delpolitik for universitetspædagogik

Delpolitik for universitetspædagogik Godkendt i direktionen: 5. marts 2009 Senest opdateret: 25. marts 2011 Delpolitik for universitetspædagogik 1.0 Formål Formålet med denne delpolitik er at stimulere en professionalisering af uddannelsernes

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Hjemly Kvalitets- og tilsynsrapport

Hjemly Kvalitets- og tilsynsrapport Hjemly 2013 Kvalitets- og tilsynsrapport Sags-id: 28.00.00-A00-3-13 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Oplysninger om institutionen... 4 3. Lærings- og udviklingsmiljø... 5 3.1 Institutionens lærings- og

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer.

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer. Kvalitetssystem Tovholderinstitutionen har det overordnede ansvar for kvaliteten og for, at den udvikles og sikres i overensstemmelse med lovgivningen, og at der udarbejdes en årsrapport om institutionssamarbejdets

Læs mere

Pulje til forsøg med samarbejde med ungdomsuddannelser

Pulje til forsøg med samarbejde med ungdomsuddannelser Den 28. januar 2015 Pulje til forsøg med samarbejde med ungdomsuddannelser i 7.-9. klasse Landets folkeskoler indbydes hermed til at indsende ansøgninger om økonomisk stø t- te til forsøgsprojekter i 7.-9.

Læs mere

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Dato Tid Indhold Mandag d. 22.-8. 17.00 20.00 Bestyrelsesmøde. Dialog i forhold til tilsynsrapporten. Forventninger til tilsynet. Gennemgang af tilsynsplan. Torsdag d. 15.-9.

Læs mere

Synlig læring i 4 kommuner

Synlig læring i 4 kommuner Synlig læring i 4 kommuner Alle elever skal lære (at lære) mere i Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal af skolecheferne Hans Andresen, Michael Mariendal, Erik Pedersen & Martin Tinning FIRE

Læs mere

Christianshavns Gymnasium STUDIEPLAN for 1.g-klasser: Grundforløbet og andet semester

Christianshavns Gymnasium STUDIEPLAN for 1.g-klasser: Grundforløbet og andet semester Christianshavns Gymnasium STUDIEPLAN for 1.g-klasser: Grundforløbet og andet semester Uddannelsestid og elevtid i grundforløbet og i foråret 2015 Studieplanen skal sikre sammenhæng og kontinuitet i uddannelsen

Læs mere

Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding

Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Gribskov Gymnasium 1-3i 2012-14 Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Studieretninger i fokus Musik-engelsk

Læs mere

Program for læringsledelse

Program for læringsledelse 1 Program for læringsledelse Af Lars Qvortrup, LSP, Aalborg Universitet Et partnerskab bestående af tretten kommuner, Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling (LSP) ved Aalborg Universitet og

Læs mere

Det samlede projekt forventes at blive evalueret af ekstern evaluator.

Det samlede projekt forventes at blive evalueret af ekstern evaluator. Lærlingeprojektet Øget sikkerhed for elever i bygge- og anlægsbranchen Alt for mange lærlinge 1 og unge nyansatte kommer til skade i bygge- og anlægsvirksomheder og på byggepladser. Forskning om lærlinge

Læs mere

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE 1. august 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft på alle landets skoler. Det betyder en længere skoledag for vores elever, nye fag, mere bevægelse, mulighed for lektiehjælp

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

3 årig STX uddannelse

3 årig STX uddannelse 3 årig STX uddannelse Forår 2010 Efter 9. klasse afgangsprøve i: OPTAGELSESKRAV til gymnasiet Fem bundne prøver dansk (mundtlig og skriftlig) matematik (skriftlig) engelsk (mundtlig) fysik (mundtlig) To

Læs mere

Oplæg til Børn og Unge-udvalget

Oplæg til Børn og Unge-udvalget Oplæg til Børn og Unge-udvalget Emne Til Tiltag til styrkelse af elevernes niveau i dansk og matematik. Børn og Unge-udvalget Den 12. september 2014 Resumé På temadrøftelsen om uddannelse for alle i Børn

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015

Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015 Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015 Læringskonsulenter Erhvervsuddannelserne Undervisningsministeriet Afdelingen for Ungdoms- og Voksenuddannelserne Center for de Erhvervsrettede

Læs mere

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER Pædagogik SOSU Sjælland har en pædagogik der udfordrer, udvikler og uddanner Faglighed SOSU Sjælland har høj faglighed i undervisningen Undervisningsmiljø SOSU

Læs mere

Politik for kompetenceudvikling

Politik for kompetenceudvikling Politik for kompetenceudvikling Silkeborg Kommunes politik for kompetenceudvikling indgår som en delpolitik under den overordnede personalepolitik. Vi definerer kompetencer som anvendelse af kvalifikationer

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune 2012-2015 2012-2015 Helsingør Kommunes Strategi for Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse Kompetenceudvikling

Læs mere

Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense

Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense ved Jytte Noer, Roskilde Gymnasium Dette dokument indeholder dels oplægget fra

Læs mere

Bilag om undervisning i fremmedsprog 1

Bilag om undervisning i fremmedsprog 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om undervisning i fremmedsprog 1 I det følgende

Læs mere

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Indledning Hvert år skal skolen lave en evaluering af sin samlede undervisning. Der foreligger

Læs mere

Selvevaluering. dine erfaringer med ledelse

Selvevaluering. dine erfaringer med ledelse Selvevaluering dine erfaringer med ledelse Velkommen Velkommen til din selvevaluering, som skal understøtte dine overvejelser omkring lederrollen. Selvevalueringen har to formål: Dels at give dig en introduktion

Læs mere