Faglig vejledning til styrkelse af socioøkonomisk løfteevne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Faglig vejledning til styrkelse af socioøkonomisk løfteevne"

Transkript

1 Faglig vejledning til styrkelse af socioøkonomisk løfteevne Fokus i projektet på Silkeborg Gymnasium vil være en elevnær indsats i form af faglig vejledning. Hypotesen for projektet er at en elevnær faglig vejledning i et fag, vil kunne løfte socioøkonomisk udfordrede elevers faglige niveau på tværs af fag. Projektet har til formål at analysere denne formodet væsentlig faktor i forbindelse med socioøkonomisk løfteevne og dermed kvalificere indsatsen i forhold til at gøre en skole med god løfteevne endnu bedre. Projektet omtales i det daglige som projekt studietræning. Formål Projektets formål er at afdække, om man gennem en særlig faglig vejledning i ét fag kan løfte det faglige niveau i almindelighed for socioøkonomisk udfordrede elever og/eller fremme selvsamme elevers tilpasning til et gymnasialt undervisningsmiljø. Succeskriterier Projektet har følgende succeskriterier: 1) At det afdækkes, om faglig vejledning i ét fag har en positiv påvirkning af den generelle løfteevne i forhold til socioøkonomisk udfordrede elever. 2) At opsamle erfaringer til grundlag for at kvalificerer skolens indsats overfor socioøkonomisk udfordrede elever. 3) At sprede disse erfaringer til resten af organisationen. Baggrund Silkeborg Gymnasium er blandt de bedste i landet, når eksamensresultaterne sammenlignes med elevgruppens socioøkonomiske reference. I 2013 havde studenterne fra Silkeborg Gymnasium et samlet eksamensresultat på 7,7. Det er ifølge UNI-C s analyse 0,2 højere end det eksamensresultat på 7,5, som man ud fra en socioøkonomisk betragtning skulle forvente. Dermed har Silkeborg Gymnasium løftet eleverne, og den konstaterede forskel er statistisk signifikant. Generelt gælder, at antallet af elever har væsentlig betydning for, hvor sikkert den socioøkonomiske størrelse kan bestemmes, så qua gymnasiestørrelsen er tallene for Silkeborg Gymnasium relativt sikre. Silkeborg Gymnasium er blandt de 8,0 % af de 137 stx-institutioner, der indgår i undersøgelsen, som med det samlede eksamensresultat ligger statistisk signifikant over den socioøkonomiske reference. Langt de fleste stx-institutioner (80,3 %) har ikke en statistisk signifikant forskel mellem eksamens-resultatet og den socioøkonomiske reference. UNI-C har ligeledes beregnet den socioøkonomiske reference for en 3-årig periode, dvs. studenterårgangene fra 2011 til Dermed reduceres betydningen af den usikkerhed, der frembringes som følge af

2 den naturlige variation mellem årgange. Opgjort på perioden ligger Silkeborg Gymnasium ligeledes statistisk signifikant over den socioøkonomiske reference. Ifølge modellen skulle eksamensresultatet være 7,4, men det var 7,5. Det samlede resultat samt resultaterne i de enkelte fag fremgår af tabel 1. Silkeborg Gymnasium er mht. skriftlige karakterer i alle fag over den socioøkonomiske reference. I både dansk A, matematik A, matematik B, samfundsfag A og engelsk A er de skriftlige karakterer med statistisk signifikans over den socioøkonomiske reference, og forskellen er op til 0,8 karakterpoint. Dette er bemærkelses-værdigt, idet den statistiske model er mest sikker i forhold de skriftlige karakterer, og fordi de skriftlige karakterer fastsættes af to eksterne censorer. Ovenstående viser en generelt høj løftevene på Silkeborg Gymnasium, og bilag 1 søger at give en generel forklaring på hvorfor Silkeborg Gymnasium løfter. Det tilbageværende spørgsmål er Silkeborg Gymnasiums evne til at løfte Socioøkonomisk udfordrede elever som argument for at lægge et specielt fokus på denne elevgruppe, samt hvilke tiltag der mere specifikt skal sættes i værk for at løfte disse elever? Den generelle udvikling på Silkeborg Gymnasium i forsøget på at styrke indsatsen over for elever med forskellige udfordringer har været at iværksætte specialiserede tiltag som f.eks. Læsevejledning, Studievejledning, Skolepsykolog, Coach-ordning osv. Disse tiltag er typisk kendetegnet ved at være udlejret fra undervisningen. Med projekt faglig vejledning forsøger at gå i den anden retning og i stedet sætte ind i selve undervisningen.

3 Tabel 1. Socioøkonomisk reference for Silkeborg Gymnasium for 2013 og for perioden Kilde: De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013, UNI-C, Undervisningsministeriet, august 2014 Faglig vejledning som indsatsområde Silkeborg Gymnasium ønsker at blive endnu bedre til at løfte eleverne. I bestræbelsen herpå vil vi afdække effekten af målrettet faglig vejledning til en udvalgt elevgruppe. Hypotesen er, at man gennem tæt faglig vejledning i ét fag generelt kan fremme skolepræstationer, motivation og skoletilpasningen for elever, der ud fra den socioøkonomiske reference er udfordrede. Hypotesen er bl.a. baseret på erfaringer fra udvikling af undervisning i naturvidenskab, hvor forskning i England af Shayer og Adey har vist, at en systematisk indsats i forhold til abstrakt tænkning (higher order thinking) affødte bedre skoleresultater i såvel science som andre

4 fag 1. Hypotesen er i øvrigt i god overensstemmelse med anbefalinger fra en række af Undervisningsministeriets fagkonsulenter, der i skriftet Fagerfaringer fra skoler, der løfter højt ift. socioøkonomiske faktorer betoner betydningen af en række elementer, der tilgodeses gennem faglig vejledning: At se den enkelte elev, feedback, bevidsthed om elevernes individuelle progression, lærerengagement i den enkelte elev, mundtlig vejledning osv. Endeligt finder hypotesen opbakning i Dorte Ågårds Ph.d.-afhandling om elevmotivation: I den aktuelle gymnasie-pædagogiske kontekst ser der især ud til at være potentiale for at styrke elevers motivation gennem at sætte fokus på, hvordan man kan øge den daglige personlige kontakt til den enkelte elev 2. Elevgruppe og kontrolgruppe I projektet udvælges fem elever i fire 1.g-klasser til et særligt forløb i faglig vejledning. Eleverne udvælges på baggrund deres karakterer i grundskolen, idet UNI-C s analyser 3 har vist, at den baggrundsvariabel, der klart bedst kan forklare senere karakterer på gymnasiet, er gennemsnittet af de bundne prøvefag fra folkeskolens afgangsprøve. Mere præcist udvælges de fem elever i de udvalgte 1.g-klasser, der i grundskolen har det laveste gennemsnit i fagene dansk, engelsk, matematik, tysk (eller fransk) og fysik/kemi. De fire 1.gklasser vælges blandt de cirka 18 1.g-klasser på Silkeborg Gymnasium således, at to klasser har en samfundsfaglig orientering, og to klasser har en naturvidenskabelig orientering. Der udvælges på tilsvarende vis fire kontrolklasser (to samfundsfaglige og to naturvidenskabelige), og i disse udvælges på samme vis som ovenfor fem elever pr. klasse, der udgør en kontrolgruppe, idet disse ikke gennemgår et særligt forløb med faglig vejledning. Faglig vejledning Den faglige vejledning består af en lærer, der følger eleven tæt i et af elevens studieretningsfag. Den faglige vejledning gennemføres i 1.g og 2. g i et af elevens studieretningsfag, idet der dog allerede efter ét år gennemføres en grundig evaluering jf. afslutning af fase 1 i projektet. Baggrunden for, at den faglige vejledning gennemføres i et af elevens studieretningsfag, er, at det forventes at være centralt for elevens faglige udvikling, og fordi antallet af ugentlig lektioner i studieretningsfaget, gør det muligt for studieretningslæreren at følge eleven tæt. Den særlige indsats i forhold til faglig vejledning vil dermed være bundet op på et enkelt fag, og den faglige vejledning af eleven tager udgangspunkt i elevens læring i dette fag. Baggrunden herfor er forskningsresultater, der viser, at træning af læringsstrategier har størst effekt, hvis den foregår i en konkret faglig kontekst 4. Her skal læringsstrategi ikke forstås som læringsstile, men derimod som de tilgange og arbejdsgange, som en elev har i læringssituationer. Målet for den faglige vejledning er dermed at støtte eleven i at udvikle egne læringsstrategier og læringstilgange ved at italesætte et metaniveau om læring. Det kunne være: Lektielæsning 1 Higher order Thinking in physics education (HOT-physics), Jens D. Holbech, Poul V., Thomsen, Centre for Studies in Science Education, University of Aarhus 2 Lærer-elev-relationens betydning for elevers motivation, Ph.d.-afhandling, Dorte Ågård, Aarhus Universitet, De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013, UNI-C, Undervisningsministeriet, august pdf 4 Synlig læring for lærere. John Hattie side

5 Notetagningsstrategi i lektionerne Måder at arbejde på i lektionerne Motivation i undervisningen Tilgang til læring og håndtering af udfordringer Vi forventer, at det er afgørende for succesen af den faglige vejledning, at eleven følges tæt. Dermed tænkes den faglige vejledning sådan, at læreren skal have specielt fokus på de udvalgte elever i den daglige undervisning - for et studieretningsfag vil det typisk være 3-4 lektioner om ugen på Silkeborg Gymnasium med lektioner af varigheden 75 min. Den daglige kontakt vil typisk tage form af uformel motivationssnak op til den enkelte lektion og faglig snak i forlængelse af lektionen. Denne tilgang er baseret på en formodning om, at skolekoden eller fagenes og gymnasiets fagsprog eller sproglige diskurs i de tilfælde, hvor eleven ikke har det med hjemmefra, bedst kan knækkes ved at samtale med personer, der besidder denne diskurs i dette tilfælde elevernes egen lærer. Der er bl.a. belæg for denne formodning i den forskning, som Lars Ulriksen m.fl. har lavet vedrørende såkaldt gymnasie-fremmede elever 5. Ud over ovennævnte daglige kontakt vil der være deciderede møder skemalagt i skolens studiemodul (en skemaposition, hvor ingen elever har almindelig undervisning), hvor der arbejdes mere formelt med at udvikle elevens læringsstrategier. Der kan i de skemalagte moduler indarbejdes systematisk træning af abstrakt tænkning (higher order thinking). Projektets overordnede udformning Projektet centreres om de fire lærere, der hver især er tildelt fem elever. Disse lærere efteruddannes i første omgang gennem en studiekreds samt gennem erfaringer, der overdrages af projektledere og projektdeltagere fra nogle af de tidligere og nuværende udviklingsprojekter med relevans for det aktuelle projekt (fx Projekt om gymnasiefremmende strategier, projekt om synlig læring og feedback, læsevejledningen og Brobygningsprojekt). Desuden er det planen at få eksternt input til projekt gennem Jens Holbech, der har forsket i higher order thinking i en dansk kontekst, samt gennem evaluatorer og netværksskoler tilknyttet Undervisningsministeriets projekt. Projektet ledes af pædagogisk leder Lasse Wikman, der sikrer fremdrift i projektet, kontakt udadtil samt evaluering af projektet. Undervejs i projektet afholdes jævnlige møder blandt lærerne for at erfaringsudveksle omkring den faglige vejledning. For at sikre ensartethed gennemføres et forløb for de fire involverede lærere, hvor det aftales, hvorledes den faglige vejledning udføres. Der udvikles i den forbindelse et fælles materiale. Evaluering Forløbet med faglig vejledning evalueres på følgende vis: 1) Analyse af de faglige elevernes faglige niveau i form af afsluttende standpunktskarakterer og eksamenskarakterer ved udgangen af 1.g (fase 1) og 2.g (fase 2). Der sammenlignes med kontrolgruppen. 2) Spørgeskemaundersøgelse for de elever, der har modtaget faglig vejledning, samt kontrol-gruppen. Undersøgelsen skal afdække, hvordan eleverne har tilpasset sig gymnasieskolen bl.a. i form af 5 Lars Ulriksen, Susanne Murning og Aase Bitsch Ebbensgaard, Når gymnasiet er en fremmed verden. Eleverfaringer social baggrund fagligt udbytte, Samfundslitteratur, 2009.

6 hjemmearbejde, skriftligt arbejde, gruppearbejde, de akademiske krav, sprogbrugen på skolen osv. Undersøgelsen gennemføres i to omgange jf. fase 1 og 2. 3) De involverede lærere sammenfatter deres indtryk af vejledningsforløbet. Ledelsesforankring Projektet er forankret i ledelsen i form af: Lasse Wikman, projektleder Pædagogisk leder Brian Krog Christensen, projektansvarlig Uddannelseschef

7 Bilag 1: Hvorfor løfter Silkeborg Gymnasium eleverne? I lyset af ovennævnte resultater er det oplagt at søge en forklaring på, at Silkeborg Gymnasium i særlig grad løfter eleverne i forhold til den socioøkonomiske reference. Det er utvivlsomt kompliceret at afdække en årsagsforklaring, men en række faktorer forventes at have betydning: - En udviklingsorienteret kultur med dygtige lærere, der stiller klare krav. Lærerne på Silkeborg Gymnasium engageres i forskellige pædagogisk-didaktiske udviklingsprojekter om fx skriftlighed, anvendelse af IT i undervisningen, gymnasiefremmende strategier, tværfaglighed, brobygning til grundskolen osv. Der er således et lærerkollegium med fokus på pædagogisk og didaktisk udvikling samt samarbejde om undervisning. - Imødekommelse af den enkelte elevs behov. Silkeborg Gymnasium har fokus på trivslen for den enkelte elev. Til hver klasse er tilknyttet et lærerteam med en udspecificeret trivselsopgave (inkl. trivselssamtaler mv.), og derudover haves studievejledning, en psykolog samt 11 coaches i form af specialuddannede lærere. - Faglig udfordring af eleverne. Silkeborg Gymnasium har tilbud til talentfulde elever i en bred fagrække; matematik, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, sprog, musik, mv. Det betyder, at også de fagligt dygtigste elever bliver udfordret og udviklet. - Stor systematik, mange retningslinjer og klar ansvarsfordeling. Silkeborg Gymnasium er præget af stor systematik i form af manualer og instrukser, der beskriver, hvorledes teamarbejde, progressionsarbejde, fagligt samspil, SRP-vejledning mv. skal gennemføres, samt en systematisk og omfangsrig modtagelse af nye undervisere. Dermed sikres formodentligt et relativt højt og ensartet niveau i forhold til afvikling af en række centrale processer. Manualer mv. sikrer desuden en klar ansvarsfordeling på en meget stor skole. Institut for Naturfagenes Didaktik samt Hammer & Glahn har i pilotundersøgelsen vedrørende den socioøkonomiske løfteevne fundet frem til, at fire skoler med stor løfteevne bl.a. er præget af en lilleskolekultur og af, at ledelsesstrukturen er flad 6. I forhold til disse områder kan Silkeborg Gymnasium bidrage med komplementerende input til afdækningen af, hvad der påvirker løfteevnen, idet vi som landets største gymnasium ikke har meget lille-skole-præg, og idet skolen ikke er fladt organiseret; der er en tydelig ledelse, og der bliver på højeste niveau truffet beslutninger, der direkte intervenerer i afviklingen af undervisningen. - Evalueringskultur. På Silkeborg Gymnasium evalueres grundforløbet, undervisningsmiljøet og det samlede gymnasieforløb systematisk, og det italesættes klart, hvor skolen har de største udfordringer, og hvem der har ansvaret for at justere. Desuden arbejdes der konstant på en fortsat udvikling af undervisningsevalueringer. Samlet resulterer dette i en skolekultur, hvori evalueringer naturligt indgår. - Lærertrivsel og kompetenceudvikling. Arbejdsklimaundersøgelser viser, at lærerne på Silkeborg Gymnasium trives rigtig godt. De fysiske rammer for lærerarbejdet er gode, og lærernes kompetencer udvikles på en måde, hvor såvel individuelle som skolens overordnede behov og strategier imødekommes. Ovenstående beror på generelle ting UVM udpeger som baggrund for løfteevne: - Høje forventninger til alle elever - At lærerne deltager i mere systematiske undersøgelser af egen og andres undervisningspraksis 6 En pilotundersøgelse af fire gymnasieskolers løfteevne, Institut for Naturfagenes Didaktik samt Hammer & Glahn, side 3-4.

8 - Tæt opfølgning på den enkelte elev - Styrket vejledning fx gennem omlagt skriftlighed - Styrkelse af formativ evaluering og udvikling af en feedback-kultur - Tydelig klasserumsledelse

9 Bilag 2: Overordnet tidsplan for projektet FASE 1 Efterår 2014 Forår 2015 Skoleåret Maj-juni 2016 August 2016 Efterår 2016 Skoleåret Maj-juni 2017 Efterår 2017 Svar på ansøgning fra Undervisningsministeriet Rekruttering og uddannelse af lærere til deltagelse i faglig vejledning. Sparring med ekstern evaluator og evt. med netværksskoler med henblik på udvikling af endelig projektbeskrivelse, evalueringsmodel etc. Gennemførelse af den faglige vejledning. Kontinuerlig dialog i projektgruppen udveksling af erfaringer. Spørgeskemaundersøgelse og elevinterviews. Sparring med ekstern evaluator og netværksskoler. Første analyse af karakterer for vejledte elever og kontrolgruppe. Udarbejdelse af evalueringsrapport vedr. fase 1. Afslutningskonference for Undervisningsministeriets skolenetværk. FASE 2 Gennemførelse af den faglige vejledning. Kontinuerlig dialog i projektgruppen udveksling af erfaringer. Eventuel udvidelse af projektet til ny 1.g-årgang, hvis erfaringerne fra er gode. Spørgeskemaundersøgelse og elevinterviews. Udarbejdelse af samlet evalueringsrapport vedr. fase 1 og 2. Spredning af erfaringer på lærerseminar for 150 lærere på Silkeborg Gymnasium

10 Bilag 3: Budget Der opereres med et samlet projektbudget på kr.: Aktivitet Egenfinansiering Undervisningsministeriet Samlet Kompetenceudvikling for lærere (inkl. ekstern bistand) Sparring med netværksskoler og ekstern evaluator Faglig vejledning fase Løbende erfaringsudveksling fase Evaluering af fase Afslutningskonference Rapportering til Undervisningsministeriet Ledelse, administration og revision Faglig vejledning fase Løbende erfaringsudveksling fase Evaluering af fase Spredning af erfaringer på lærerseminar SUM Der vil ultimo 2016 ved afrapportering vedrørende regnskab og projektaktiviteter til Undervisningsministeriet blive redegjort for fase 1, hvortil der ansøges om støtte, svarende til et budget på kr.

11 Bilag 4: Forandringsteoretisk beskrivelse af projektet: Herunder følger en forandringsteoretisk (Som det blev præsenteret af Rambøll ved opstartskonferencen) beskrivelse af projektet. Projektets strategiske målsætning: 1) De socioøkonomisk udfordrede elever løftes fagligt i stor nok udstrækning. 2) Med projektet ønsker vi at styrke Silkeborg Gymnasiums løfteevne af de socioøkonomisk udfordrede elever. Målgruppe: 1) Projektets primære målgruppe er socioøkonomisk udfordrede elever. Her baserer vi os på UNI-C s analyser af, at det er karakterniveau fra folkeskolen der har størst forklaringskraft af, hvilke elever der klarer det dårligst i gymnasiet, og udvælger dermed de elever med lavest karaktere fra folkeskolen. 2) Projektets sekundære målgruppe er lærerne på Silkeborg Gymnasium, der skal klædes bedre på til at arbejde med disse elever, i projektet repræsenteret ved fire lærere. De til sigtede effekter: For primær målgruppen: 1) Det overordnede mål på længere sigt er at styrke deres faglighed. Dette måles på karaktergennemsnit. Dette antages dog at have en sammenhæng med bl.a. trivsel og motivation. Desuden ligger en styrket arbejdsproces eller tilgang til læring til grund herfor, hvilket kan måles på fravær samt på elevernes egen-evaluering heraf. Begge dele betragtes som indikatorer på styrket faglighed 2) På kortere sigt er målet at give eleverne viden om at det er muligt at udvikle sig fagligt, samt styrke elevernes evne til læring. For sekundær målgruppen: 1) Det langsigtede mål er at styrke Silkeborg Gymnasiums evne til at løfte de socioøkonomisk udfordrede elever, dvs. både tilpasning af de organisatoriske rammer og give lærerne redskaberne hertil. Dette måles på ændrede organisatoriske rammer, der styrker mulighederne for at løfte de socioøkonomisk udfordrede elever, samt på målrettet intern efteruddannelsestilbud og på udarbejdelsen af konkrete redskaber til en værktøjskasse. 2) På kortere sigt arbejder projektgruppen med at samle viden og erfaring med arbejdet med de socioøkonomisk udfordrede elever. Måles på? Indsatsen: Projektets ressourcer består af: 1) Fire lærere med erfaringer med henholdsvis coaching, mindset, brush-up kurser og (Linda???), samt en projektleder. a. 40 timer til hver af de deltagende lærere.

12 b. 60 timer til projektleder. 2) Den økonomiske rammer er på kr., se bilag 3. 3) Erfaringsudveksling med tidligere projekter på Silkeborg Gymnasium - Specielt GSSG og læsevejledning. 4) Erfaringsudveksling med projektnetværket (andre projekter, IND og læringskonsulenter). Aktiviteterne består i (står mere udførligt beskrevet i Bilag 6 aktivitetsoversigt): 1) Efteruddannelsesaktiviteter for de involverede lærere samt møder til planlægning og sparring mellem de involverede lærere. 2) Fællesaktiviteter for alle eleverne. 3) Faglig vejledningsmøder. 4) Faglig vejledning i undervisningen. Output???: Indikatorer: Kerneaktiviteten i forhold til at løfte eleverne i projektet antages at være det daglige fokus på elevens faglighed. Dette kan ikke omsættes til en målbar indikator. De formelle møder med eleverne i f.eks. studiemodulet vurderes derimod at være af sekundær betydning, men kan tælles. Desuden antages følgende at være indikatorer for styrket faglighed hos eleverne: Trivsel Motivation Fravær Elevernes egen evaluering De ovenstående indikatorer screener vi undervejs f.eks. i vores arbejde med Mindset. Vi har dog endnu ikke besluttet os for screeningsformen. Standpunktskarakter og årskarakter gives tilsammen tre gange årligt. Karakter er projektets mest direkte mål for om eleverne løftes fagligt. Succeskriterier: I prioriteret rækkefølge: 1. Fagligt løft af eleverne målt på karakter i forhold til kontrolgruppen. 2. Fagligt løft af eleverne i det udvalgte fag målt på karakter i forhold til kontrolgruppen. 3. Fagligt løft af eleverne målt på indikatorerne: Trivsel, motivation, fravær og elevernes egen evaluering heraf. 4. Udarbejdelse af redskabskasse til at arbejde med fagligt svage elever. 5. Skrive slutrapport med anbefalinger til ændret arbejdsgange på Gymnasiet. 6. Afholdelse af kursus for lærere om det at arbejde med fagligt svage elever.

13 Bilag 5: Lærernes kompetenceudviklingsbehov Herunder er forsøgt afdækket kompetenceudviklingsbehovet hos de lærere, der er involveret i projektet. Denne danner udgangspunktet for efteruddannelsesaktiviteterne i projektet. Erfaringsoverlevering fra GSSG Den personlige tilgang til eleverne o Hvordan nærmer man sig og taler med den elev, der forsøger at gemme sig. o Og hvordan dette og at man stiller eleven til skue ikke bliver en ubehagelig oplevelse for eleven. Motivation og herunder mindset o Mindset præsenteres for lærerne i projektet af de andre lærere i projektet der har erfaringer hermed i august. Desuden påtænker vi at lave en bootcamp for eleverne med deltagelse af Peter Arnborg, hvor også lærerne vil være tilstede. o Dorte Ågaard har skrevet bog om motivation ved systime. o Se/brug Dorte Ågaards PP fra Bymose hegn. o Hvis vi fortsat oplever problemer med motivation: Anerkendende tilgang Mødes med nogen der har erfaring med at tage hånd om enkeltelever Trække på Katedralskolens projekt om at bide det ned i små bidder og have den snak herom Hattie om feedback i processen på læringsstrategien Higher order thinking: Jens Holbæk - naturvidenskabeligt fakultet Århus - som redskab til at overføre det vi træner i det enkelte fag til alle fag. Ved ikke om det er higher order thinking der skal til, men det skal undersøges (Kan vente til midtvejs i projektet).

14 Bilag 6: Aktivitetsoversigt fase 1 Hermed en oversigt over de aktiviteter der indgår i projektet i fase 1 dvs. skoleåret Aktivitetsoversigten er pt. udarbejdet frem til august. Den resterende del af aktivitetsoversigten udarbejdes på mødet til august. Ultimo marts: Foråret Delprojekt 2 - Kompetenceudvikling af lærerne Intromøde i projektgruppen - Lasse præsenterer projektet - GSSG - Beslutte hvilken kompetenceudvikling der er relevant. Kursus med Helle Tobiasen projektleder for projekt uddannelsesløft. Delprojekt 1 - løfte de svage elever 10. Juni Færdig projektbeskrivelse til UVM Mailadresse findes i bevillingsskrivelsen August/ Projektdag september - Kursus Oktober: Hvis dette kun skal være en dag, så kræver det et formøde ca. to uger i forvejen. Projektdag - Strategi for hvordan vi konkret vil gribe den første del af projekt 1 an - Arbejde med konkrete arbejdstiltag vi vil anvende på eleverne - Udmønter sig i en konkret beskrivelse af aktiviteterne i delprojekt 1. Nu går vi i gang møde for lærerne - Opsummere hvad vi gør nu - hvad planen er. November+ Er der behov for kompetenceudvikling, f.eks. kursus om metakognitive læringsstrategier Udvælge deltagende elever + kontrolgruppe Bootcamp: - Screening inden - Mindset-intro - Samtale om screening Projektet kører - Møder mellem den enkelte lærer og elev - Behov for at mødes og sparre lærerne imellem - Fællesarrangementer for alle de involverede elever

15 Skal der suppleres med nye elever, hvis mange elever falder fra? Det er helt afgørende, at projektet i det daglige bliver holdt i kog for eleverne. Maj Evaluering Afslutning eller videreførelse af projektet

16 Bilag 7: Uafklarede spørgsmål 1. Udvælgelse af elever: Kriteriet for udvælgelse af elever er de fem elever med lavest karaktergennemsnit fra folkeskolen. Men: - Hvad hvis kun få elever har lavt karaktergennemsnit fra folkeskolen? - Eller de har lavt karaktergennemsnit, men høj karakter i netop det fag vi udvælger dem til? - Skeler vi derfor til karaktergennemsnit fra grundforløbet i udvælgelsen? 2. Italesættelse over for eleverne: Vi italesætter tydeligt over for eleverne at de er udvalgte, og at det er fordi, at de har svært ved det faglige. Om vi kan sige det handler om karaktergennemsnit fra folkeskolen er stadig uvist? 3. Et realistisk projekt: I projektet går vi meget ambitiøst til værks i vores forsøg på at løfte eleverne, men det er urealistisk at alle disse tiltag kan gøres til praksis på gymnasiet f.eks. bootcampen. - Skal vi gå ambitiøst til værks for at gøre os erfaringer med hvad der virker? - Eller skal vi tilrettelægge et realiserbart tiltag?

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål Projektbeskrivelse Baggrund og formål Alle elever skal blive så dygtige som de kan. Dét er et af de nationale mål for folkeskolereformen. For at imødekomme det mål har vi i Norddjurs og Skanderborg kommuner

Læs mere

Baggrund og formål for projektet

Baggrund og formål for projektet Baggrund og formål for projektet Løfteevnen på Høje-Taastrup Gymnasium er generelt god, men skolen har nogle udfordringer i forhold til løfteevnen i eksamenskaraktererne i de udtrukne skriftlige fag. Udfordringerne

Læs mere

Hvilket eller hvilke problem(er) sigtede projektet mod at løse? Hvilke vanskeligheder for de gymnasiefremmede sigtede projektet mod at løse?

Hvilket eller hvilke problem(er) sigtede projektet mod at løse? Hvilke vanskeligheder for de gymnasiefremmede sigtede projektet mod at løse? Afrapportering af projekt: Sprogværkstedet2, bevillingsnummer 127754, underprojekt i ét af Undervisningsministeriets projekter: Gymnasiefremmede elever øget fagligt udbytte Sprogværkstedet2 er et udviklingsprojekt

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

1. Synlig læring og læringsledelse

1. Synlig læring og læringsledelse På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIK- LINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOM- RÅDET I REGION SJÆLLAND 2009

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIK- LINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOM- RÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIK- LINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOM- RÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes gerne på mail: uddannelsekultur@regionsjaelland.dk eller med post

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

Faglige overgange temaer og udfordringer

Faglige overgange temaer og udfordringer Faglige overgange temaer og udfordringer Startseminar for udviklingsprojekter om faglig overgang Silkeborg Gymnasium, 17. september 2013 Hvem er vi i forskergruppen? Aase B. Ebbensgaard Jens Christian

Læs mere

EVALUERING 3. NETVÆRKSMØDE

EVALUERING 3. NETVÆRKSMØDE EVALUERING 3. NETVÆRKSMØDE EN EKSTREMT KORT INTRO Beskrivelse af indsatsens metode Socioøkonomiske referencer og skolernes løfteevne Detaljeret programbeskrivelse Kontrollerede forsøg Beskrivelse af forsøgsprogram

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11 EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN 11.03.2015 2 FORSKELLIGE FORMER FOR EVALUERINGER Intern evaluering Skolerne gennemfører evaluering skolens projekt (fx af elevernes udbytte el. lign).

Læs mere

Opfølgningsplan. Skoleåret 2015-16. Handelsgymnasiet Skive

Opfølgningsplan. Skoleåret 2015-16. Handelsgymnasiet Skive Opfølgningsplan Skoleåret 2015-16 Handelsgymnasiet Skive Indhold Baggrund... 2 Skolens tiltag... 2 Problemstilling... 2 Mål... 3 Indsatser... 3 Matematik... 3 Spansk... 3 Engelsk... 3 Tidsplan for indsatser...

Læs mere

Indledningsvist vil vi redegøre for baggrunden for projektet, hvorefter selve projektet præsenteres efter en forandringsteori.

Indledningsvist vil vi redegøre for baggrunden for projektet, hvorefter selve projektet præsenteres efter en forandringsteori. Projektbeskrivelse for Aarhus Handelsgymnasium, Vejlby Centervej: Projektet omhandler Socioøkonomiske faktorer og skolernes løfteevne. Projektet gennemføres på begge Handelsgymnasier. Denne beskrivelse

Læs mere

Ingrid Jespersens Gymnasieskole Fokuspunkter skoleåret 2016/17

Ingrid Jespersens Gymnasieskole Fokuspunkter skoleåret 2016/17 Ingrid Jespersens Gymnasieskole Fokuspunkter skoleåret 2016/17 Fokuspunkter: Fælles for grundskole og gymnasium 1) Helhedsskolen Målet er fortsat at manifestere IJG som en helhedsskole og en økonomisk

Læs mere

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1 Evalueringsplan for Landsbyskolen 1/6 Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering. Planen skal dels

Læs mere

Forandringteori Rybners

Forandringteori Rybners Forandringteori Rybners En ny skolehverdag for 1.c 2015-2016 Klasse 1.c 2015 13 piger 17 drenge Informationsmøde med forældre og elever Engagerede forældre og elever Positive forældre Tidshorisont 2015-16?

Læs mere

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Aabenraa Kommune har i foråret 2015 besluttet strategi til implementering af folkeskolereformen med overskriften Alle børn skal blive så dygtige, de kan.

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2015-16 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling

Evaluering og kvalitetsudvikling Evaluering og kvalitetsudvikling I henhold til gymnasie og HF bekendtgørelsen skal alle gymnasier have et system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering. Vi benytter følgende evalueringssystem. Indhold

Læs mere

Opfølgningsplan. Nakskov Gymnasium og HF s karaktergennemsnit

Opfølgningsplan. Nakskov Gymnasium og HF s karaktergennemsnit Opfølgningsplan Nakskov Gymnasium og HF s karaktergennemsnit på stx 2015 Baggrund: Opfølgningsplan Nakskov Gymnasium og HF har efter drøftelser med to af Undervisningsministeriets læringskonsulenter gennemført

Læs mere

Resultatmål 2015/ 16

Resultatmål 2015/ 16 Resultatmål 2015/ 16 Basisrammen Indikator 1: Studenternes resultater. Der foretages en sammenligning af eksamensgennemsnittet generelt, gennemsnittet for de skriftlige eksaminer, for studieretningsprojektet

Læs mere

Analysespørgsmål og rapportering

Analysespørgsmål og rapportering Analysespørgsmål og rapportering Nyborg Gymnasium, 14. september 2011 Lars Ulriksen Christine Holm Aase Bitsch Ebbensgaard Dias 1 Hensigten: Analysespørgsmålene at få ensartethed i analysen af erfaringerne

Læs mere

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet

Læs mere

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden

Læs mere

Evalueringsplan. Ad 1. - eleverne løbende er orienteret om deres faglige standpunkt, og hvilken udviklingsproces de er i

Evalueringsplan. Ad 1. - eleverne løbende er orienteret om deres faglige standpunkt, og hvilken udviklingsproces de er i Evalueringsplan AGs evalueringsplan forholder sig til STX-bekendtgørelsens 131-139. Den omfatter konkret, løbende evaluering af undervisningen og af den enkelte elev både ud fra de mål, der er opstillet

Læs mere

Undervisningsministeriet Februar 2015. Kvalitetstilsynet med folkeskolen

Undervisningsministeriet Februar 2015. Kvalitetstilsynet med folkeskolen Kvalitetstilsynet med folkeskolen Det fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen fra juni 2013, at det eksisterende kvalitetstilsyn udvikles, så det tager udgangspunkt i de nationalt fastsatte

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres

Læs mere

Evalueringsstrategi

Evalueringsstrategi Evalueringsstrategi 2016-2017 Evalueringsudvalget Introduktion til evalueringsstrategien Vi vil levere den bedste undervisning og give eleverne de bedste læringsbetingelser. Vi arbejder løbende med at

Læs mere

Rektors Resultatlønskontrakt 2015

Rektors Resultatlønskontrakt 2015 Rektors Resultatlønskontrakt 2015 I henhold til bemyndigelsesbrev fra Undervisningsministeriet af 27. juni 2013 indgås nedenstående resultatlønskontrakt med rektor Mogens Hansen. Samtidig bemyndiges rektor

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes gerne på mail: uddannelsekultur@regionsjalland.dk eller pr post til Region

Læs mere

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale

Læs mere

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Linjefagsstrategi 2014 2020 Hovedfokus i forbindelse med Vordingborg Kommunes kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 ligger i, at

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en

Læs mere

Kompetenceudvikling af lærere og pædagoger i folkeskolen

Kompetenceudvikling af lærere og pædagoger i folkeskolen Notat Til Børne- og Undervisningsudvalget Kompetenceudvikling af lærere og pædagoger i folkeskolen 2014-2020 I det følgende beskrives Assens Kommunes kompetenceplan for arbejdet med kompetenceudvikling

Læs mere

Projektplan. FoUprojekt. Situationsbestemt Pædagogisk Ledelse

Projektplan. FoUprojekt. Situationsbestemt Pædagogisk Ledelse Projektplan FoUprojekt Situationsbestemt Pædagogisk Ledelse Dette er projektplanen for Situationsbestemt Pædagogisk Ledelse, der ligger til grund for Niels Brocks ansøgning om FoU-midler i 2013. Formål

Læs mere

Notat. Orientering vedr. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens kvalitetstilsyn med folkeskolen Børn og Unge-udvalget.

Notat. Orientering vedr. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens kvalitetstilsyn med folkeskolen Børn og Unge-udvalget. Notat Emne Til Orientering vedr. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens kvalitetstilsyn med folkeskolen 2012 -udvalget Den 28. september 2012 Aarhus Kommune Kvalitetstilsynet for 2012 Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen

Læs mere

Vurdering af resultatlønskontrakt for rektor ved Herlev Gymnasium og HF for skoleåret

Vurdering af resultatlønskontrakt for rektor ved Herlev Gymnasium og HF for skoleåret Vurdering af resultatlønskontrakt for rektor ved Herlev Gymnasium og HF for skoleåret 2014-2015 Ministeriet for Børn og Undervisning har i brev af 27. juni 2013 bemyndiget bestyrelsen til at indgå resultatlønkontrakt

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune FOTOGRAF: JENS PETER ENGEDAL KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader

Læs mere

PRÆKVALIFICERINGSFORLØB FOR LÆRINGSLØFT 2020 KONSORTIETS PH.D. ANSØGNINGER TIL RÅDET FOR UDDANNELSESFORSKNING

PRÆKVALIFICERINGSFORLØB FOR LÆRINGSLØFT 2020 KONSORTIETS PH.D. ANSØGNINGER TIL RÅDET FOR UDDANNELSESFORSKNING PRÆKVALIFICERINGSFORLØB FOR LÆRINGSLØFT 2020 KONSORTIETS PH.D. ANSØGNINGER TIL RÅDET FOR UDDANNELSESFORSKNING FORELØBIG BESKRIVELSE AF ANSØGNINGSFORLØBET FOR FORÅRET 2016 Til alle interesserede, Professionshøjskolerne

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen ohc@nts centeret.dk Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/den nye folkeskole Tre overordnede mål 1)Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

AT ARBEJDE MED FORANDRINGSTEORIER STARTKONFERENCE STARTKONFERENCE 2015/03/11

AT ARBEJDE MED FORANDRINGSTEORIER STARTKONFERENCE STARTKONFERENCE 2015/03/11 AT ARBEJDE MED FORANDRINGSTEORIER 11.03.2015 DE KRITISKE ANTAGELSER ER AFGØRENDE FORMÅL MED OPLÆG Introduktion til forandringsteori: Hvad er en forandringsteori? Og hvad skal den bruges til? Hvordan udarbejder

Læs mere

Skolernes svar på udfordringerne og hvilke spørgsmål og udfordringer svarene rejse

Skolernes svar på udfordringerne og hvilke spørgsmål og udfordringer svarene rejse Skolernes svar på udfordringerne og hvilke spørgsmål og udfordringer svarene rejse Oplæg på konferencen Gymnasiedage.dk Lars Ulriksen Institut for Naturfagenes Didakitk Københavns Universitet Odense 25.

Læs mere

Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip

Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip 2011 Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering

Læs mere

Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF

Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF Indhold 1. Indledning side 1 2. Evaluering af undervisningen 2.1. Evaluering af studieplanen. side 2 2.2. Evaluering af planlægning og gennemførelse af undervisningen

Læs mere

Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på stx

Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på stx Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på stx Engelskfaget i stx udvikler sig i disse år som konsekvens af sprogets stadig større udbredelse som lingua franca i den digitaliserede og

Læs mere

FIP-kursus i samfundsfag

FIP-kursus i samfundsfag FIP-kursus i samfundsfag Mål: Inspirere til faglig udvikling i praksis elever får et endnu bedre udbytte 5 bud på indsatsområder i oplæg og workshops Hvilke/hvilken faglig udvikling vil vi foreslå hjemme

Læs mere

Velkommen til konference om rammeforsøgene Fleksibel tilrettelæggelse og studiefællesskaber. 26. Februar 2014

Velkommen til konference om rammeforsøgene Fleksibel tilrettelæggelse og studiefællesskaber. 26. Februar 2014 Velkommen til konference om rammeforsøgene Fleksibel tilrettelæggelse og studiefællesskaber 26. Februar 2014 1 Program 10.00-10.30 Velkomst og erfaringer fra rammeforsøgene Kontorchef Annegrete Larsen,

Læs mere

Projektdesign for udvikling af det sociale miljø på ungdomsuddannelserne

Projektdesign for udvikling af det sociale miljø på ungdomsuddannelserne Projektdesign for udvikling af det sociale miljø på ungdomsuddannelserne Projektdesignet tager udgangspunkt i pilotfasens slutrapport af 21/5-2012 og anbefalingerne heri. Områdets afgrænsning Vi fastholder

Læs mere

Kvalitetsudvikling på Handelsgymnasiet, Århus Købmandsskole

Kvalitetsudvikling på Handelsgymnasiet, Århus Købmandsskole Kvalitetsudvikling på Handelsgymnasiet, Århus Købmandsskole Skoleudvikling i Praksis SIP4 December 2014 1 AL(-U-V-A1 Kort om gymnasiet I alt ca. 1.785 elever i 67 klasser Ét handelsgymnasium i Aarhus tre

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes gerne på mail: uddannelsekultur@regionsjalland.dk eller pr post til Region

Læs mere

Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på hf

Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på hf Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på hf Engelskfaget udvikler sig i disse år som konsekvens af sprogets stadig større udbredelse som lingua franca i den digitaliserede og globaliserede

Læs mere

Handlingsplan for læseindsats 2016

Handlingsplan for læseindsats 2016 Handlingsplan for læseindsats 2016 Erhvervsuddannelser og AMU Jordbrugets UddannelsesCenter Århus Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Evaluering af læseindsatsen i 2015... 3 3. Overordnet beskrivelse

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale

Læs mere

Viby Skole. Lokal Udviklingsplan

Viby Skole. Lokal Udviklingsplan 2014-16 Lokal Udviklingsplan Viby Skole Viby Skole er en moderne og veldrevet folkeskole i Aarhus Kommune, der med sine ca. 80 medarbejdere, 27 klasser og ca. 530 elever formår at være en attraktiv skole,

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling

Læs mere

Udviklingsplan for de Gymnasiale Uddannelser

Udviklingsplan for de Gymnasiale Uddannelser Seminar for faglige foreningers bestyrelser 21.3. 2013 Udviklingsplan for de Gymnasiale Uddannelser - fase 2 en dagsorden med fokus på eleven og kvaliteten hvad viser vores evalueringer elevvinkel hvad

Læs mere

Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne

Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne Skole Begrundelse hvorfor skolen er på handlingsplan Tingbjerg Heldagsskole Skolens resultater fra FSA 2014 viser, at gennemsnittet i de bundne prøvefag har været nedadgående fra 2012-2014, og i 2014 opnåede

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016

De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016 De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016 1 Indhold Sammenfatning.. 4 Elevgrundlag... 8 Skoleåret 2015/2016... 8 3-års perioden 2013/2014-2015/2016... 10 Skoletype... 11 December 2016

Læs mere

Distriktsskole Ganløses evaluering af afkortning af undervisningstiden samt ansøgning om konvertering i skoleåret 2017/18

Distriktsskole Ganløses evaluering af afkortning af undervisningstiden samt ansøgning om konvertering i skoleåret 2017/18 Distriktsskole Ganløses evaluering af afkortning af undervisningstiden samt ansøgning om konvertering i skoleåret 2017/18 I forbindelse med Folkeskolereformen blev der indført en ny bestemmelse i folkeskoleloven,

Læs mere

Synlig Læring i Gentofte Kommune

Synlig Læring i Gentofte Kommune Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,

Læs mere

PRÆKVALIFICERINGSFORLØB FOR LÆRINGSLØFT 2020 KONSORTIETS PH.D. ANSØGNINGER TIL RÅDET FOR UDDANNELSESFORSKNING

PRÆKVALIFICERINGSFORLØB FOR LÆRINGSLØFT 2020 KONSORTIETS PH.D. ANSØGNINGER TIL RÅDET FOR UDDANNELSESFORSKNING PRÆKVALIFICERINGSFORLØB FOR LÆRINGSLØFT 2020 KONSORTIETS PH.D. ANSØGNINGER TIL RÅDET FOR UDDANNELSESFORSKNING FORELØBIG BESKRIVELSE AF ANSØGNINGSFORLØBET FREM MOD ANSØGNINGSFRISTEN PRIMO JUNI 2017 Til

Læs mere

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Et udviklingsprojekt 2 3 En række folkeskoler i Randers Kommune er på vej ind i et arbejde, som skal højne kvaliteten i undervisningen i faget natur/teknik.

Læs mere

Opfølgningsplan. hhx. Frafald Overgang til videregående uddannelse

Opfølgningsplan. hhx. Frafald Overgang til videregående uddannelse Opfølgningsplan hhx Frafald Overgang til videregående uddannelse 2015 Opfølgningsplan Analyse Frafald Skolen har konstateret, at der har været et stort frafald for de seneste 3 årgange af HHX-elever. Der

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

Højere Forberedelseseksamen

Højere Forberedelseseksamen Forside Højere Forberedelseseksamen 2-årig HF-uddannelse for unge med autismespektrumforstyrrelser på Aalborg Katedralskole i samarbejde med Autismecenter Nord-Bo. Skolestart: August 2016 1 d Indhold Forside...

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Nordbyskolens evalueringsplan

Nordbyskolens evalueringsplan Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål (http://ffm.emu.dk/) Lærere Årsplanen er tilgængelig i personale-

Læs mere

Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen

Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen Udviklingsplan Har I på skolen en udviklingsplan fx som led i arbejdet med kommunens kvalitetsrapport - med konkrete mål for skolens

Læs mere

Struer Statsgymnasium Aug 15

Struer Statsgymnasium Aug 15 1. Skolens kvalitetssikringssystem. Formålet med kvalitetssikringssystemet er at bidrage til opfyldelsen af skolens målsætninger, og dermed også at dokumentere resultater og forbedre kvaliteten af skolens

Læs mere

Vurdering af resultatlønskontrakt for rektor ved Herlev Gymnasium og HF for skoleåret

Vurdering af resultatlønskontrakt for rektor ved Herlev Gymnasium og HF for skoleåret Bilag 3 Vurdering af resultatlønskontrakt for rektor ved Herlev Gymnasium og HF for skoleåret 2015-2016 Indikatorer og målopfyldelse De enkelte resultatmål i kontrakten måles ved hjælp af indikatorer,

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling 2 Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel

Læs mere

Evaluering af 10. klasse efter sammenlægningen af Ungdomsskolen og 10. klasse

Evaluering af 10. klasse efter sammenlægningen af Ungdomsskolen og 10. klasse Evaluering af 10. klasse efter sammenlægningen af Ungdomsskolen og 10. klasse Evalueringens struktur Evalueringen har fulgt to spor, nemlig 1) selvevaluering i medarbejderteamet og bestyrelsen, samt spørgeskema

Læs mere

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013.

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013. Vi knækker kurven! projekt om fravær i Borger & Arbejdsmarked 2013 Indledning Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2012-13 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Fokuspunkter skoleåret 2014/15

Fokuspunkter skoleåret 2014/15 Ingrid Jespersens Gymnasieskole Fokuspunkter skoleåret 2014/15 Fokuspunkter: Fælles for grundskole og gymnasium 1) Supervision og undervisning et er at fokusere på udvikling og kvalitetssikring af skolens

Læs mere

Jeg vil nedenfor vise, hvordan man finder tallene, og give eksempler på didaktiske spørgsmål man kan overveje i sin faggruppe.

Jeg vil nedenfor vise, hvordan man finder tallene, og give eksempler på didaktiske spørgsmål man kan overveje i sin faggruppe. 22.06.2015. NYT FRA FAGKONSULENTEN I SAMFUNDSFAG NYHEDSBREV NR. 28 - om karakterstatistik og didaktiske overvejelser Af Bent Fischer-Nielsen, fagkonsulent i samfundsfag og AT Det blev ikke til nogen gymnasieaftale

Læs mere

Dato Udmøntning af satspuljen styrket sundhedsfaglig rådgivning og lettere adgang til psykiatrisk udredning

Dato Udmøntning af satspuljen styrket sundhedsfaglig rådgivning og lettere adgang til psykiatrisk udredning Dato 24-02-2017 Sagsnr. 4-1613-205/1 bpse bpse@sst.dk Udmøntning af satspuljen styrket sundhedsfaglig rådgivning og lettere adgang til psykiatrisk udredning Hermed inviteres regioner til at søge om midler

Læs mere

Anvendelsesorientering opsamling på den tværgående analyse

Anvendelsesorientering opsamling på den tværgående analyse Anvendelsesorientering opsamling på den tværgående analyse Lærke Bang Jacobsen Institut for Naturfagenes Didaktik De deltagende skoler/universiteter N. Zahles Gymnasieskole (runde 2) Johannesskolen (runde

Læs mere

Fælles Mål på tværs. Af Ingelise Moos og Karen Vilhelmsen

Fælles Mål på tværs. Af Ingelise Moos og Karen Vilhelmsen Fælles Mål på tværs Af Ingelise Moos og Karen Vilhelmsen Fælles Mål på tværs Ingelise Moos og Karen Vilhelmsen Trykt i Fælles mål i folkeskolen, 1. udgave 2005 1.e-bogsudgave 2010 Samfundslitteratur, 2005

Læs mere

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver 9.00 Kaffe/te og rundstykker 9.10 Velkomst 9.10 Naturfagene i folkeskolereformen ved Christensen,

Læs mere

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi

Læs mere

Egtved Skoles læringssyn - udpluk. Hvad ved vi fra forskningen. Eleven opnår størst læringsudbytte, når han/hun er bevidst om:

Egtved Skoles læringssyn - udpluk. Hvad ved vi fra forskningen. Eleven opnår størst læringsudbytte, når han/hun er bevidst om: Egtved Skoles læringssyn - udpluk Eleven opnår størst læringsudbytte, når han/hun er bevidst om: sine læringsmål og de giver mening egne stærke og svage sider, og om hvordan han/hun lærer bedst Elevens

Læs mere

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets

Læs mere

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013 Kvalitetssikringssystem Sønderborg Statsskole Aug. 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sønderborg Statsskole - profil... 3 2.1 Organisering af skolen...4 3. Skoleevaluering...5 3.1. Gennemgående

Læs mere

Kvalitetssikring. Rapporter og opfølgningsplaner. Evalueringsområder 2011 2012. Nøgleområde 1/11 12: Skriftlighed og skriftligt fravær

Kvalitetssikring. Rapporter og opfølgningsplaner. Evalueringsområder 2011 2012. Nøgleområde 1/11 12: Skriftlighed og skriftligt fravær Kvalitetssikring Rapporter og opfølgningsplaner Evalueringsområder 2011 2012 Nøgleområde 1/11 12: Skriftlighed og skriftligt fravær Nøgleområde 2/11 12: Klasseteam og faggrupper Nøgleområde 3/11 12: Bygninger

Læs mere

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning Indledning Fanø Skole Katalog. Skolepolitiske målsætninger 2016 Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget tager udgangspunkt i

Læs mere

Højere Forberedelseseksamen

Højere Forberedelseseksamen Højere Forberedelseseksamen 2-årig HF-uddannelse for unge med autismespektrumforstyrrelser på Aalborg Katedralskole i samarbejde med Autismecenter Nord-Bo. 1 Skolestart: August 2017 Indhold Målgruppe...

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Projektbeskrivelse Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Undervisningsministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Evaluering af Fokuspunkter skoleåret 2015/16 Ingrid Jespersens Gymnasieskole

Evaluering af Fokuspunkter skoleåret 2015/16 Ingrid Jespersens Gymnasieskole af Fokuspunkter skoleåret 2015/16 Ingrid Jespersens Gymnasieskole Fokuspunkter: Fælles for grundskole og gymnasium 1) Internationalt samarbejde et er at styrke skolens internationale profil samt at videreføre

Læs mere

Projektbeskrivelse. Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-uddannelsesparate i folkeskolen

Projektbeskrivelse. Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-uddannelsesparate i folkeskolen Projektbeskrivelse Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-uddannelsesparate i folkeskolen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører en undersøgelse, der har til formål at følge implementeringen

Læs mere

Strategi Greve Gymnasium

Strategi Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium uddanner mennesker, der er rustet til videre studier, karriere og livet i mere bred forstand. Vi sætter læring i centrum og tror på,

Læs mere

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi og administrative retningslinjer 2014-15 1 Godkend på MIO-møde den 22. januar 2014 Godkendt på bestyrelsesmøde den 27.

Læs mere