Studenter i erhvervsuddannelserne. En undersøgelse af gymnasiale dimittenders valg og veje gennem uddannelsessystemet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Studenter i erhvervsuddannelserne. En undersøgelse af gymnasiale dimittenders valg og veje gennem uddannelsessystemet"

Transkript

1 Studenter i erhvervsuddannelserne En undersøgelse af gymnasiale dimittenders valg og veje gennem uddannelsessystemet

2 Studenter i erhvervsuddannelserne En undersøgelse af gymnasiale dimittenders valg og veje gennem uddannelsessystemet 2013 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

3 Studenter i erhvervsuddannelserne 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen er kun udgivet i elektronisk form på: ISBN (www) Foto: Søren Svendsen

4 Indhold Forord 5 1 Resume 7 2 Undersøgelsens formål og metode Formål Design og metode Projektgruppen Rapportens opbygning 16 3 Hvor er studenterne fire år senere? Studenternes uddannelsesmæssige status efter fire år De tre hovedgrupper Karakteristik af studenter, der fortsætter på en erhvervsuddannelse 25 4 Uddannelsesvalg efter grundskolen Det første store valg Et ønske om at bevare muligheder og udskyde valget Gymnasiet som det naturlige valg Valget mellem forskellige typer gymnasiale uddannelser Sammenfatning 44 5 Vejen til en erhvervsuddannelse At nå frem til et valg Et professionsvalg og ikke et uddannelsesvalg En praktisk tilgang til uddannelse Sammenfatning 56

5 6 Uddannelsesvalgene set på tværs Et valg for livet eller et valg for nu Erhvervsuddannelsen ses ikke som endemålet Ville vælge gymnasiet igen 62 7 Sammenfatning og perspektiver Undersøgelsens resultater Nogle perspektiver i forlængelse af undersøgelsen 68 Appendiks Appendiks A: Projektbeskrivelse 71 Appendiks B: Undersøgelsens metode 75

6 Forord Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) fremlægger i denne rapport resultaterne af en undersøgelse af studenternes valg og veje gennem uddannelsessystemet med særligt fokus på den gruppe, der vælger at tage en erhvervsuddannelse efter deres gymnasiale eksamen. I undersøgelsen er der lagt vægt både på at følge en studenterårgang gennem fire år ved hjælp af registerdata og på at belyse de unges egne overvejelser om deres valg og veje i uddannelsessystemet. Vi håber, at den viden, undersøgelsen har tilvejebragt, kan bidrage til den løbende debat om indretningen af ungdomsuddannelsessystemet og arbejdsdelingen mellem de forskellige typer af ungdomsuddannelser. Agi Csonka Direktør for EVA Studenter i erhvervsuddannelserne 5

7

8 1 Resume Flere og flere unge fortsætter på en gymnasial uddannelse efter grundskolen, men ikke alle bruger deres gymnasiale uddannelse i overensstemmelse med dens formål, nemlig som afsæt til at tage en videregående uddannelse. Nogle studenter kommer ikke i gang med en uddannelse efter gymnasiet, mens andre fortsætter på en erhvervsuddannelse. Denne rapport fremlægger viden om gruppen af studenter, der fortsætter på en erhvervsuddannelse og dermed tager to ungdomsuddannelser. Centrale spørgsmål i undersøgelsen er, hvad der kendetegner denne gruppe unge, hvordan deres uddannelsesforløb ser ud, hvilke bevæggrunde de har for at vælge hhv. en gymnasial uddannelse og en erhvervsuddannelse, og i det hele taget hvilke tanker og forestillinger om uddannelse der findes hos denne specifikke gruppe af studenter. Undersøgelsen ser nærmere på studenterårgang 2007 og følger deres forløb i en årrække efter gymnasiet. Undersøgelsen bygger på forskellige typer af data: registerdata, der placerer den specifikke gruppe af unge i et større billede af en hel studenterårgang, spørgeskemadata, der belyser, hvilke forhold der har betydning for de unges uddannelsesmæssige valg og veje, og endelig interviewdata, der bidrager med dybtgående viden om de unges oplevelser og erfaringer relateret til det at træffe uddannelsesvalg. Tre veje efter gymnasiet 73 % af studenterårgang 2007 var på undersøgelsestidspunktet i 2011 i gang med eller havde allerede gennemført en videregående uddannelse. Næsten ni ud af ti i denne gruppe var på undersøgelsestidspunktet stadig i gang med en videregående uddannelse, mens den sidste tiendedel allerede havde afsluttet en videregående uddannelse uden at være startet på en ny. 15 % af studenterårgang 2007 var ikke i gang med og havde heller ikke gennemført en videregående uddannelse eller en erhvervsuddannelse på undersøgelsestidspunktet. Omkring tre fjerdedele af disse studenter er i beskæftigelse fire år efter, at de dimitterede fra gymnasiet, mens knap en fjerdedel enten er arbejdsløse eller midlertidigt eller permanent uden for arbejdsstyrken. Studenter i erhvervsuddannelserne 7

9 13 % af studenterårgang 2007 var i gang med eller havde allerede gennemført en erhvervsuddannelse på undersøgelsestidspunktet. Knapt to femtedele (39 %) i denne gruppe var i gang, mens godt tre femtedele (61 %) allerede var færdige med en erhvervsuddannelse fire år efter, at de dimitterede fra gymnasiet. De merkantile uddannelser er topscorer blandt de personer, der allerede har gennemført en erhvervsuddannelse på undersøgelsestidspunktet, mens de tekniske uddannelser også er et udbredt valg blandt de personer, der først senere vælger en erhvervsuddannelse. Hvem vælger hvilken vej? Tilbøjeligheden til at fortsætte på en erhvervsuddannelse er forskellig fra den ene gymnasiale uddannelse til den anden. Hhx og stx har hhv. den største og den mindste andel af dimittender, der fortsætter på en erhvervsuddannelse. På disse uddannelser fortsatte hhv. 31 % og 6 % af dimittenderne fra 2007 på en erhvervsuddannelse. Hf og htx placerer sig imellem de to yderpoler med hhv. 14 % og 13 %, der fortsatte på en erhvervsuddannelse. Forældrenes uddannelsesniveau spiller en rolle for, hvorvidt studenterne fortsætter på en videregående uddannelse eller en erhvervsuddannelse eller ikke kommer i gang med uddannelse efter gymnasiet. Det er mindre almindeligt, at studenter med forældre med en mellemlang eller lang videregående uddannelse fortsætter på en erhvervsuddannelse efter gymnasiet sammenlignet med fx studenter med forældre med grundskolen som højeste fuldførte uddannelse. Der er også en sammenhæng mellem karaktergennemsnittet og de videre uddannelsesforløb. Andelen af karakterer under 8 (efter 13-skalaen) er mere end dobbelt så stor blandt de studenter, der fortsætter på en erhvervsuddannelse, i forhold til den tilsvarende andel blandt de studenter, der fortsætter på videregående uddannelse. Tilbøjeligheden til at fortsætte på en erhvervsuddannelse efter gymnasiet kan desuden antages at hænge sammen med urbaniseringsgraden og uddannelsestraditionerne i de områder, dimittenderne stammer fra. På studenterårgang 2007 fortsatte 14 % af dimittenderne fra land- og byområder med færre end 999 indbyggere på en erhvervsuddannelse, mens det tilsvarende tal blandt dimittenderne fra hovedstadsområdet ligger på 9 %. Det første uddannelsesvalg opleves skælsættende De unge, der blev interviewet i forbindelse med undersøgelsen, har en oplevelse af, at de med deres valg af uddannelse efter grundskolen grundlæggende vælger retning og indhold for resten af livet, hvilket mange ikke føler sig enten klar til eller villige til. At vælge gymnasiet ses som en måde, hvorpå man dels kan udskyde et valg af, hvad man vil være, og dermed hvilken uddannelse man skal vælge, og dels kan holde alle muligheder åbne. Begge dele virker attraktivt og be- 8 Danmarks Evalueringsinstitut

10 tryggende for de unge, der oplever, at de bliver bedt om at vælge rigtigt meget tidligt. Deres strategi i denne situation er at vælge gymnasiet, da dette ikke indskrænker deres muligheder og så at sige minimerer de konsekvenser, de oplever, er forbundet med valget. Gymnasiet ses som det naturlige valg Valget af en gymnasial uddannelse forekommer at være en naturlig forlængelse af grundskolen for mange unge. For nogle har valget af gymnasiet virket så naturligt, at deres overvejelser udelukkende drejede sig om, hvilken gymnasial uddannelse det skulle være, og ikke, om de skulle vælge gymnasiet. Især blandt dem, der valgte htx eller hhx, har ønsket om særlige fag eller særlige arbejds- og undervisningsformer spillet en rolle. Typisk har de betydningsfulde voksne omkring de unge anbefalet de bogligt dygtige elever at tage en gymnasial uddannelse, og desuden oplever mange unge, at det ligger i luften, at gymnasiet er det naturlige og fornuftige uddannelsesvalg. Udsagnene i interviewene indikerer, at grundskolen fortrinsvis skoler eleverne til gymnasiet. Erhvervsuddannelsernes rygte og manglende ungdomsmiljø samt vennernes uddannelsesvalg spiller også en rolle i beslutningsprocessen. At vælge en profession, hvor man arbejder praktisk De unge, der er i fokus i denne undersøgelse, har valgt at fortsætte på en erhvervsuddannelse, efter at de har fået deres studenterhue. En kortere eller længere beslutningsproces leder frem til dette valg. Her fremhæver de unge de praktiske erfaringer, de har gjort sig på arbejdsmarkedet og eventuelt i forsvaret, som forhold, der spiller en rolle for dem i deres valg af en erhvervsuddannelse. Også overvejelser relateret til det at være en del af en familie indgår i deres overvejelser, når de træffer uddannelsesvalg. Det er desuden kendetegnende for de unges oplevelse af deres erhvervsuddannelsesvalg, at de oplever, at de vælger en profession. At vejen dertil går gennem en erhvervsuddannelse, betyder mindre. Uddannelsens status og rygte, som spillede en rolle, da de skulle vælge uddannelse efter grundskolen, ser også ud til at have mindre betydning på dette tidspunkt. Til gengæld har erhvervsuddannelsens praktiske tilgang til læring og uddannelse og det, at man arbejder konkret med at skabe et produkt, betydning for nogle unge. For denne gruppe er erhvervsuddannelsen et aktivt tilvalg, efter at de i deres tidligere skolegang har savnet et praktisk element. Unge ser ikke erhvervsuddannelsen som endemålet De unge oplevede uddannelsesvalget efter grundskolen som skælsættende, idet de følte, at konsekvenserne af valget rakte langt ind i deres fremtid. Denne oplevelse har ændret sig, når de unge efter gymnasiet endnu engang vælger uddannelse. Nu ser de ikke erhvervsuddannelsesvalget som et valg for livet, hvor der grundlæggende vælges retning eller spor, men snarere som et valg for den nærmeste fremtid, hvor der tages en beslutning om enkelte skridt på vejen. Dette hæn- Studenter i erhvervsuddannelserne 9

11 ger sammen med, at de unge ikke nødvendigvis ser erhvervsuddannelsen som endemålet. Tværtimod har mere end halvdelen af de unge i spørgeskemaundersøgelsen planer om at læse videre, og erhvervsuddannelsen kan dermed for nogle fungere som et springbræt til videre uddannelse. I de unges overvejelser om at vælge en erhvervsuddannelse efter gymnasiet fylder også tanker om, hvorvidt det vil være spild ikke at bruge gymnasiet. Hermed menes, om man bør vælge en videregående uddannelse, når man nu har adgangsbilletten i hus. Det er imidlertid fælles for de unge, at lysten til et bestemt fag vægter højere. Det er også fælles for dem, at det at have brugt to eller tre år på en gymnasial uddannelse ikke ses som spildt. De oplever nemlig, at det, de tager med sig fra gymnasiet, også er meningsfuldt og brugbart, når man går erhvervsuddannelsesvejen. Derfor angiver de unge typisk, at de ville vælge en gymnasial uddannelse igen, hvis de skulle starte forfra og vælge på ny. 10 Danmarks Evalueringsinstitut

12 2 Undersøgelsens formål og metode Ungdomsuddannelserne i Danmark er opdelt i to tydeligt adskilte hovedspor erhvervsuddannelserne og de gymnasiale uddannelser. De to hovedspor har forskellige formål. Erhvervsuddannelserne sigter først og fremmest mod at forberede de unge til arbejdsmarkedet og give dem erhvervskompetence, mens de gymnasiale uddannelser først og fremmest sigter mod at give de unge studiekompetence og forberede dem til en videregående uddannelse. Gennem de senere år er det blevet stadig mere almindeligt, at de unge fortsætter på en gymnasial uddannelse efter grundskolen. I perioden fra 2001 til 2013 er andelen af afgangselever, der søger en gymnasial uddannelse efter grundskolen, steget fra 59 % til 74 %, mens andelen, som ønsker at fortsætte i en erhvervsuddannelse, er faldet fra 32 % til 19 %, viser de seneste tal fra Ministeriet for Børn og Undervisning. En del studenter 1 bruger imidlertid ikke deres gymnasiale uddannelse som afsæt til at tage en videregående uddannelse. Nogle studenter kommer slet ikke i gang med en uddannelse efter gymnasiet, mens andre vælger at fortsætte i en erhvervsuddannelse. Sidstnævnte gruppe tager altså en ungdomsuddannelse ekstra i stedet for at tage en videregående uddannelse, som de gymnasiale uddannelser ellers sigter mod. Denne undersøgelse fokuserer netop på gruppen af studenter, der ikke bruger deres gymnasiale uddannelse i overensstemmelse med dens studieforberedende formål, men i stedet opnår erhvervskompetence ved at fortsætte på en erhvervsuddannelse. Hvad karakteriserer denne gruppe af studenter? Hvordan ser deres uddannelsesmæssige veje ud? Og hvorfor vælger de, som de gør? 1 I denne rapport bruges ordet student som en fælles betegnelse for personer, der har gennemført en gymnasial uddannelse (stx, hhx, htx eller hf). Studenter i erhvervsuddannelserne 11

13 2.1 Formål Undersøgelsen skal tilvejebringe viden dels om de forhold, der har betydning for studenternes uddannelsesvalg og -forløb, dels om de tanker og forestillinger om uddannelse, der findes blandt gruppen af studenter, som vælger at tage både en gymnasial uddannelse og en erhvervsuddannelse. Undersøgelsen belyser følgende spørgsmål: Hvad kendetegner gruppen af studenter, der vælger at tage en erhvervsuddannelse efter gymnasiet, og hvordan adskiller denne gruppe sig fra de studenter, der enten fortsætter på en videregående uddannelse eller slet ikke fortsætter med at uddanne sig? Hvad kendetegner uddannelsesforløbene for de studenter, der efterfølgende går erhvervsuddannelsesvejen? Hvilke bevæggrunde har de studenter, der fortsætter på en erhvervsuddannelse, for deres valg af hhv. en gymnasial uddannelse og en erhvervsuddannelse, og hvilke forhold oplever de som betydningsfulde for disse valg? 2.2 Design og metode Undersøgelsen fokuserer på studenterne fra 2007, idet de tilgængelige data dermed giver mulighed for at følge deres forløb i fire år og tre måneder efter deres gymnasiale eksamen. Undersøgelsen bygger på både kvantitative og kvalitative datakilder. Følgende elementer indgår: Registerundersøgelse baseret på data leveret af Danmarks Statistik Spørgeskemaundersøgelse blandt studenter fra 2007, der per oktober 2011 er i gang med eller har gennemført en erhvervsuddannelse Interviewundersøgelse med udvalgte studenter fra spørgeskemaundersøgelsen. De enkelte datakilder samt undersøgelsens analysestrategi beskrives i det følgende. Registerundersøgelsen På baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik beskriver vi, hvilke uddannelsesforløb studenterne fra 2007 er i gang med eller har bag sig. De registerbaserede analyser bidrager også med viden om, hvad der på en række variable kendetegner den gruppe af studenter, der har valgt at fortsætte i en erhvervsuddannelse, sammenlignet med de studenter, der tager en videregående uddannelse, og dem, der fire år senere ikke er i gang med og ikke har gennemført en uddannelse efter gymnasiet. 12 Danmarks Evalueringsinstitut

14 Beskrivelsen af de studenter, der går erhvervsuddannelsesvejen, er foretaget ud fra følgende variable: Baggrundsvariable som køn, etnicitet, forældres uddannelsesbaggrund og geografisk placering Variable vedrørende gymnasieforløbet, fx typen af gymnasial uddannelse og karaktergennemsnit Variable vedrørende forløbet efter studentereksamen, fx tidspunkt for påbegyndelse af efterfølgende uddannelse samt antal og type af påbegyndte uddannelser. Spørgeskemaundersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført for EVA af Danmarks Statistik som en repræsentativ undersøgelse blandt studenter, der efterfølgende har valgt at påbegynde en erhvervsuddannelse, dvs. at spørgeskemaundersøgelsen er gennemført blandt en undergruppe af den samlede studenterårgang fra Formålet med spørgeskemaundersøgelsen er at tilvejebringe viden om, hvilke forhold der typisk har betydning for disse unges uddannelsesvalg, og hvordan de selv vurderer deres uddannelsesmæssige valg og veje. I analysen af spørgeskemadata er besvarelserne blevet vægtet. Danmarks Statistik har udarbejdet vægtene, der reducerer konsekvenserne af bortfaldet under dataindsamlingen til spørgeskemaundersøgelsen. En mere udførlig beskrivelse af vægtningen og betydningen for tolkningen af spørgeskemabesvarelserne findes i appendiks B. Spørgeskemaundersøgelsen afdækker respondenternes egne opfattelser og vurderinger af deres: Valg af hhv. en gymnasial uddannelse og erhvervsuddannelsen Grad af afklarethed mht. uddannelsesvalg Trivsel og oplevelse af det faglige indhold hhv. i grundskolen og på den gymnasiale uddannelse. Interviewundersøgelsen Den kvalitative del af undersøgelsen består dels af 20 semistrukturerede telefoninterview med udvalgte studenter, der er i gang med eller har gennemført en erhvervsuddannelse, dels af 5 dybtgående face to face -interview, der har en mere eksplorativ form, ligeledes med studenter, der er gået erhvervsuddannelsesvejen. Interviewene giver mulighed for nærmere at belyse de forskellige typer af rationaler, der er i spil hos disse unge, når de vælger uddannelse. I interviewene bliver de blandt andet bedt om at se tilbage på deres samlede forløb fra afslutningen af grundskolen, typisk som 16-årige, frem til in- Studenter i erhvervsuddannelserne 13

15 terviewtidspunktet, hvor de typisk er omkring 24 år gamle. Interviewene giver derfor mulighed for at afdække de interviewedes overordnede perspektiver på uddannelse og uddannelsesvalg på en måde, der supplerer og uddyber indsigterne fra spørgeskemaundersøgelsen. Telefoninterviewene bidrager især med viden om studenternes specifikke valg og veje gennem uddannelsessystemet og deres bevæggrunde for at have truffet netop disse valg. Som supplement til telefoninterviewene bidrager face to face -interviewene med yderligere og mere dybtgående viden om studenternes oplevelser i forbindelse med beslutningsprocessen og deres vurdering af betydningsfulde forhold og begivenheder, der undervejs har spillet en rolle for dem i deres valg af uddannelse. Face to face -interviewene bidrager desuden med en mere nuanceret viden om studenternes overordnede perspektiver på uddannelse og deres syn på værdien af at have både en gymnasial og en erhvervsfaglig uddannelse. Studenterne i interviewundersøgelsen er udvalgt på baggrund af data fra spørgeskemaundersøgelsen. Dimittender fra alle fire gymnasiale uddannelser og fra forskellige dele af landet indgår, og de mest søgte erhvervsuddannelser blandt studenterne er repræsenteret for dermed at sikre størst mulig variation i perspektiver på uddannelse. Overordnet tilgang til undersøgelsens genstandsfelt Den gruppe af studenter, der efter deres gymnasiale uddannelse fortsætter på en erhvervsuddannelse og dermed tager to ungdomsuddannelser, har typisk været genstand for undersøgelser, der på forskellig vis fokuserer på, hvor meget ekstra tid de enkelte studenter bruger på at tage to ungdomsuddannelser, eller hvor meget det koster, når denne gruppe begiver sig ud på en længere, og til tider snørklet, vej igennem uddannelsessystemet. I denne undersøgelse lægger vi vægt på at inddrage de unges egne vurderinger og refleksioner. Det betyder, at vi ikke på forhånd har taget stilling til, hvilke uddannelsesforløb der kan siges at være udtryk for lige veje eller omveje. På forhånd har vi heller ikke lagt os fast på, at et af uddannelsesvalgene må være forkert forstået på den måde, at hvis man tager en erhvervsuddannelse, skulle man ikke have gået i gymnasiet først, og hvis man tager en gymnasial uddannelse, burde man fortsætte på en videregående uddannelse. Undersøgelsen er i stedet tilrettelagt med fokus på at forstå, hvad der kendetegner denne specifikke gruppe af studenter, deres uddannelsesforløb og de overvejelser, de gør sig i relation til det at vælge uddannelse. Undersøgelsen lægger netop vægt på at se denne gruppe studenter som meningsskabende og intentionelle unge, der gør, som de gør, fordi det giver mening for dem. Både valget af dataindsamlingsmetoder og måden, vi har analyseret data på, har derfor været kendetegnet ved at give plads til studenternes egne vurderinger og beskrivelser af deres uddannelsesvalg, beslutningsprocesserne og de betydningsfulde forhold, der knytter sig til deres valg. Dermed får vi en viden om de unges 14 Danmarks Evalueringsinstitut

16 valg og veje, som er vigtig at have med i det fortsatte arbejde med at udvikle og indrette uddannelsessystemet. Det er et overordnet perspektiv i undersøgelsen, at studenternes overgang til en erhvervsuddannelse ikke ses som noget isoleret og som noget, der udelukkende hører til i tiden efter deres studentereksamen. Der bliver tværtimod lagt vægt på at se deres overgang til en erhvervsuddannelse i et større perspektiv, der også omfatter deres erfaringer fra deres tid i gymnasiet og deres tidligere overvejelser og valg, mens de gik i udskolingen i grundskolen. Registerdata om studenterne er brugt i analysen af, hvilke forskellige videre veje i uddannelsessystemet studenterne fra 2007 vælger at begive sig ud på, og til at give en karakteristik af den gruppe af studenter, der vælger at fortsætte på en erhvervsuddannelse, sammenlignet med andre studentergrupper. Analysen af registerdata skal altså placere gruppen af studenter, der tager en erhvervsuddannelse, i et større billede af en hel studenterårgang. På hvilke måder og i hvilket omfang adskiller de sig fra de studenter, som enten fortsætter på en videregående uddannelse, eller som slet ikke fortsætter på en uddannelse efter gymnasiet? Data fra spørgeskemaundersøgelsen og fra de kvalitative interview er anvendt i analysen af, hvilke overvejelser og bevæggrunde der ligger bag studenternes uddannelsesvalg og selve beslutningsprocessen. Vi har gennemgået interviewmaterialet og data fra spørgeskemaundersøgelsen og noteret en række centrale hovedtemaer, fx gymnasiet som det naturlige valg, behovet for udskydelse af uddannelsesvalg og ønsket om en praktisk tilgang til læring og uddannelse. For hvert hovedtema har vi herefter nærlæst data for at identificere mønstre, holdninger og temaer og for at analysere, hvordan disse mønstre eventuelt ændres undervejs i de unges uddannelsesforløb. 2.3 Projektgruppen Undersøgelsen er gennemført af en projektgruppe på EVA. Projektgruppen har det faglige og metodiske ansvar for rapportens analyser og vurderinger. Projektgruppen består af: Specialkonsulent Bo Söderberg (projektleder) Evalueringskonsulent Thea Nørgaard Dupont Metodekonsulent Thomas Hem Pedersen Metodekonsulent Jonathan Hermansen Metodemedarbejder Lea Høxbroe Jeppesen Evalueringsmedarbejder Sara Christensen. Studenter i erhvervsuddannelserne 15

17 2.4 Rapportens opbygning Udover resumeet og denne indledning indeholder rapporten fem kapitler. Kapitel 3 tegner et overordnet billede af de uddannelsesmæssige veje, som studenterne fra 2007 begiver sig ud på efter deres gymnasiale eksamen. På baggrund af registerdata beskriver kapitlet også, hvad der særligt kendetegner de studenter, der fortsætter i en erhvervsuddannelse, og på hvilken måde og i hvilket omfang de adskiller sig fra de grupper af studenter, som enten tager en videregående uddannelse eller slet ikke kommer i gang med en uddannelse efter gymnasiet. Kapitel 4 og kapitel 5 bygger på data fra spørgeskemaundersøgelsen og de kvalitative interview. Kapitlerne går i dybden med studenternes begrundelser for at vælge en gymnasial uddannelse efter grundskolen og deres vej til en erhvervsuddannelse efter deres studentereksamen. Kapitlerne beskriver desuden de unges oplevelser i forbindelse med de to forskellige uddannelsesvalg. Kapitel 6 samler de unges overordnede og tværgående refleksioner over uddannelse og uddannelsesvalg på tværs af de to valg. Kapitel 7 sammenfatter undersøgelsens resultater og fremlægger en række overvejelser og perspektiver til den fortsatte debat om de unges valg og veje gennem uddannelsessystemet og de udfordringer, som det danske ungdomsuddannelsessystem står overfor. I appendiks A findes projektbeskrivelsen for undersøgelsen, og i appendiks B findes en nærmere redegørelse for undersøgelsens metode, herunder en redegørelse for populationsafgrænsning og udvælgelse af respondenter og informanter. En tilhørende tabelrapport, der findes på EVA s hjemmeside (www.eva.dk), indeholder frekvenstabeller, der præsenterer de kvantitative data fra registerundersøgelsen og spørgeskemaundersøgelsen. 16 Danmarks Evalueringsinstitut

18 3 Hvor er studenterne fire år senere? Dette kapitel bygger på registerdata fra Danmarks Statistik om studenterårgang 2007, dvs. de personer, der afsluttede en gymnasial uddannelse i I kapitlet er årgangen opdelt i tre hovedgrupper efter deres uddannelsesmæssige status i efteråret 2011: Studenter i videregående uddannelse, dvs. studenter, der er i gang med eller allerede har gennemført en videregående uddannelse Studenter i en erhvervsuddannelse, dvs. studenter, der er i gang med eller allerede har gennemført en erhvervsuddannelse Studenter, der hverken er i gang med eller har gennemført en videregående uddannelse eller en erhvervsuddannelse på undersøgelsestidspunktet. Kapitlet indledes med en oversigt over, hvordan årgangen fordeler sig på de tre hovedgrupper. Dernæst beskriver kapitlet de tre hovedgrupper mere indgående. Til sidst analyserer kapitlet, hvad der på en række forskellige variable kendetegner de studenter, der vælger at fortsætte på en erhvervsuddannelse, sammenlignet med de studenter, der fortsætter på en videregående uddannelse, og de studenter, der ikke kommer i gang med en uddannelse. Kapitlet viser med andre ord, både hvor mange der vælger de forskellige videre veje i uddannelsessystemet, og hvem der vælger hvilke veje. 3.1 Studenternes uddannelsesmæssige status efter fire år Et centralt formål for de gymnasiale uddannelser er ifølge bekendtgørelserne at forberede eleverne/kursisterne til videregående uddannelse. Det er imidlertid ikke alle studenter, der bruger deres 2 Det registerbaserede datamateriale viser den uddannelsesmæssige status for studenterne opgjort 1. oktober 2011, dvs. fire år og tre måneder efter at de afsluttede gymnasiet. Materialet giver samtidig mulighed for at belyse træk i de uddannelsesmæssige forløb frem til undersøgelsestidspunktet, dvs. statustidspunktet 1. oktober Studenter i erhvervsuddannelserne 17

19 gymnasiale uddannelse i overensstemmelse med dette formål. En del af studenterne tager i stedet en erhvervsuddannelse, dvs. endnu en ungdomsuddannelse, mens en anden del slet ikke kommer i gang med en uddannelse efter deres studentereksamen. Registerundersøgelsen tager den uddannelsesmæssige puls på studenterårgang 2007 i oktober 2011 og kan derved tegne et øjebliksbillede af årgangens placering, fire år og tre måneder efter at den gik ud af gymnasiet. Øjebliksbilledet af den uddannelsesmæssige status for årgang 2007 per oktober 2011 viser følgende fordeling på tre hovedgrupper, når andelene afrundes til hele tal 3 : Som ovenstående grafik illustrerer, var personer svarende til 73 % i gang med eller havde allerede gennemført en videregående uddannelse personer svarende til 13 % var i gang med eller havde allerede gennemført en erhvervsuddannelse. Og personer svarende til 15 % var ikke i gang med uddannelse og havde heller ikke gennemført en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse på undersøgelsestidspunktet. 3 Antallet af gymnasiale dimittender i 2007 udgjorde personer. I denne undersøgelse ses dog bort fra dimittender fra studenterkurser og hf-enkeltfag og personer med en international studentereksamen (IB) samt generelt alle dimittender på årgangen, der var ældre end 22 år. Undersøgelsen omfatter derfor i alt personer. 18 Danmarks Evalueringsinstitut

20 Øjebliksbilledet fra 2011 af årgang 2007 viser altså, at knap tre fjerdedele af studenterne fortsætter på en videregående uddannelse, mens godt en fjerdedel ikke har brugt deres studentereksamen til videregående uddannelse. Knap hver syvende student fortsætter således på en erhvervsuddannelse, og knap hver sjette student er ikke kommet i gang med yderligere uddannelse efter gymnasiet. Det er vigtigt at fastholde, at der er tale om et øjebliksbillede. Vi kan således ikke vide, hvordan tallene vil udvikle sig efterfølgende. Vi kan fx ikke vide, hvor mange af de igangværende studenter der faktisk gennemfører den uddannelse, de er i gang med, eller hvor mange af dem, der ikke er kommet i gang med uddannelse, der kommer i gang med en uddannelse på et senere tidspunkt. Tilbøjeligheden til at fortsætte på en erhvervsuddannelse er forskellig fra den ene gymnasiale uddannelse til den anden. Hhx og stx har hhv. den største og den mindste andel af studenter, der fortsætter på en erhvervsuddannelse. På disse uddannelser fortsatte hhv. 31 % og 6 % af dimittenderne fra 2007 på en erhvervsuddannelse. Hf og htx placerer sig imellem de to yderpoler med hhv. 14 % og 13 % af dimittenderne, der fortsatte på en erhvervsuddannelse. Når der ses på andelen af dimittender, der ikke kommer i gang med en uddannelse, topper hf. 23 % af hf-dimittenderne fra 2007 er ikke kommet i gang med uddannelse fire år efter deres eksamen. De tilsvarende tal for hhx ligger på 16 %, mens 13 % af studenterne fra htx og stx ikke er kommet i gang med en uddannelse fire år efter deres eksamen. 3.2 De tre hovedgrupper I dette afsnit beskrives de tre hovedgrupper nærmere. Gruppen i videregående uddannelse 73 % af studenterne fra 2007 var enten i gang med at tage en videregående uddannelse eller havde allerede gennemført en videregående uddannelse på undersøgelsestidspunktet i oktober Tabel 1 viser, hvordan denne gruppe fordeler sig hhv. på dem, der var i gang med en videregående uddannelse uden endnu at have afsluttet en sådan uddannelse, og på dem, der allerede havde gennemført en videregående uddannelse på undersøgelsestidspunktet. Det fremgår, at størstedelen, nemlig 65 %, var i gang uden endnu at have afsluttet en videregående uddannelse, mens 35 % allerede havde gennemført en videregående uddannelse på undersøgelsestidspunktet. Af sidstnævnte gruppe var to tredjedele (svarende til 24 %) i gang med en ny videregående uddannelse enten fordi de havde gennemført en kort videregående uddannelse og derefter var fortsat på en anden videregående uddannelse, eller måske mere sandsynligt fordi de var gået Studenter i erhvervsuddannelserne 19

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De

Læs mere

Fra ufaglært til faglært

Fra ufaglært til faglært Fra ufaglært til faglært Hvad har betydning for ufaglærtes orientering mod at blive faglærte? Undersøgelse 2015 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Fra ufaglært til faglært 2015 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt

Læs mere

Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen. Effekter af gymnasiereformen

Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen. Effekter af gymnasiereformen Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen Effekter af gymnasiereformen Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen Effekter af gymnasiereformen 2012 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Læs mere

Minianalyse: De ufokuserede studenter

Minianalyse: De ufokuserede studenter Minianalyse: De ufokuserede studenter En regional analyse af unge uden job og viste sidste år, at der i regionen er 4.100 unge mellem 22 og 30 år, der ikke har fået sig en erhvervskompetencegivende efter

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Projektbeskrivelse. Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse

Projektbeskrivelse. Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse Projektbeskrivelse Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse Undervisningen i 10. klasse er et uddannelsestilbud til alle skoleelever i Danmark. Fra skoleåret 2008/09 har den politiske

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Målretning af. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Næsten hver anden afgangselev fra 9. klasse tager. klasse. Typisk har de, der vælger. klasse på en efterskole, en meget stærkere baggrund

Læs mere

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår Bonus A Forfattere: Jeppe Christiansen og Lone Juul Hune UNI C UNI C, juni

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

%"& ' (#)! *!+ #$$! - " "$! $!!#".! / ", "#& # # & & %" # (

%& ' (#)! *!+ #$$! -  $! $!!#.! / , #& # # & & % # ( !! "#$! %"& ' (#)! *!+ #$$!,# - " "$! $!!#".! / " -##% # "#, "#& # # & & %" # (!"#$%&'& ( ' () Procent 0 5 10 15 20 25 30 35 Højeste fuldførte uddannelse Grundskole Almengymnasial udd. Erhvervsgymnasial

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse Primo marts 2014 afleverede eleverne fra Horsens og Hedensted kommuners 9. og 10. klasser deres ansøgning til

Læs mere

Elever på erhvervsuddannelserne

Elever på erhvervsuddannelserne 6 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Elever på erhvervsuddannelserne 1.1 Indledning og sammenfatning... side 33 1.2 Erhvervsuddannelserne - et overblik... side 34 1.3 Nye elevers almene kvalifikationer... side 4

Læs mere

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner:

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner: U nges f lyttemønstre Tilbageflytninger Motivationen til at flytte kan være mangeartet, herunder afsøgning af nye jobmuligheder, uddannelse, etablering af familie eller en form for tilknytning til det

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

RAMBØLL UNDERSØGELSE AF GSK- ANSØGERNES VALG

RAMBØLL UNDERSØGELSE AF GSK- ANSØGERNES VALG Til Ministeriet for Børn og Undervisning Dokumenttype Rapport Dato December, 2011 RAMBØLL UNDERSØGELSE AF GSK- ANSØGERNES VALG RAMBØLL UNDERSØGELSE AF GSK-ANSØGERNES VALG INDHOLD 1. Resumé 1 2. Sammenfatning

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Jeg lærer mere, hvis der er en god stemning i klassen Ni ud af ti elever i folkeskolens udskoling er enige i, at de lærer mere, hvis

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 2013-14 Tredje del En undersøgelse af brugerbetaling i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2400 København NV Indhold Indledning Om Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Datagrundlag

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne 9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne Af Susanne Irvang Nielsen De uddannelsesvalg, eleverne i 9. og 10. klasse har foretaget pr. 15. marts, viser, at de gymnasiale uddannelser

Læs mere

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater 17. december 2013 Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater Dette notat redegør for den økonometriske analyse af betydningen af grundskolelæreres gennemsnit fra gymnasiet

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag Kan folkeskolen favne drengene godt nok? Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag I fire ud af fem fag ved afgangsprøverne i 9. klasse klarer pigerne sig bedre end drengene. En gennemgang

Læs mere

Forældre og vejledning

Forældre og vejledning Undervisningsministeriet Integrationsministeriet Forældre og vejledning Forældre til tosprogede børn Maj 2005 Undervisningsministeriet Integrationsministeriet Undersøgelse af forældre og vejledning Forældre

Læs mere

www.eva.dk Karakterer og optagelse.

www.eva.dk Karakterer og optagelse. www.eva.dk Karakterer og optagelse. Mikkel Haarder, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), 17. marts 2015 Kort om EVA Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) er en selvstændig statslig organisation. EVA s formål

Læs mere

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning.

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning. Dansk Byggeri og 3F Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg Kvantitativ belysning April 2013 Seniorkonsulent Kim Madsen Side 1 Analyse af unge med uddannelsesaftale,

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

Hf profil og funktion. En undersøgelse af hf-kursister på toårig hf

Hf profil og funktion. En undersøgelse af hf-kursister på toårig hf Hf profil og funktion En undersøgelse af hf-kursister på toårig hf HF PROFIL OG FUNKTION 2 Indhold Indledning 4 Perspektiver på hf 6 Hf-kursisterne hvem er de, og hvor kommer de fra? 12 Valget af hf 17

Læs mere

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013 Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder Juni 2013 ISBN 978-87-92689-80-1 Københavns Kommune Juni 2013 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne 3. september 2013 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne Dansk Folkeparti vil styrke de

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse 1. Effekt opgjort som øget tilbagevenden til uddannelsessystemet efter afbrudt ungdomsuddannelse 2. Effekt opgjort som mindsket frafald på videregående

Læs mere

NYKØBING KATEDRALSKOLE. Katedralskolen i Tal. Lars Erik Petersen 01-07-2015

NYKØBING KATEDRALSKOLE. Katedralskolen i Tal. Lars Erik Petersen 01-07-2015 NYKØBING KATEDRALSKOLE Katedralskolen i Tal 2015 Lars Erik Petersen 01-07-2015 0 Indhold Antal elever der er startet på Katedralskolen... 2 Rekrutteringsgrundlag for STX... 3 Folkeskolens afgangselever

Læs mere

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 12 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 I dette

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Dimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011

Dimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011 AARHUS UNIVERSITET HEALTH Dimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011 Dimittendundersøgelsen er udarbejdet af: Svend Sabroe, Professor, Studieleder for Den

Læs mere

Forældremøde Rønde Efterskole November 2014

Forældremøde Rønde Efterskole November 2014 Forældremøde Rønde Efterskole November 2014 Uddannelsesvalg Hvad vil du være? Hvem vil du være? Hvad kan du styre efter, når du skal vælge uddannelse? God, grundig og rigelig uddannelse? Hvad du er god

Læs mere

EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT. HK præsentation

EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT. HK præsentation EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT HK præsentation 1 2 VISION FOR FREMTIDENS ERHVERVSUDDANNELSE ERHVERVSUDDANNELSERNES UDVIKLING EUD REFORM

Læs mere

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen September 2012 Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work,

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse

Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse 2015 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Skolers arbejde med at forberede elever til

Læs mere

Frafald mellem HG og hovedforløbet i de merkantile erhvervsuddannelser. Analyse af HG-uddannedes veje efter HG og de kompetencer HG giver dem

Frafald mellem HG og hovedforløbet i de merkantile erhvervsuddannelser. Analyse af HG-uddannedes veje efter HG og de kompetencer HG giver dem Frafald mellem HG og hovedforløbet i de merkantile erhvervsuddannelser Analyse af HG-uddannedes veje efter HG og de kompetencer HG giver dem Indholdsfortegnelse 1. Hovedresultater...3 1.1 Samlet set...3

Læs mere

FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN

FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN Region Hovedstaden // Marts 2013 FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN DREAM TEAMETS FORSLAG TIL TILTAG, DER KAN STYRKE VEJLEDNINGEN I GRUNDSKOLEN REGION HOVEDSTADENS DREAM TEAM Region Hovedstadens

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

notat nr. 20 22.08 2013

notat nr. 20 22.08 2013 Er der et arbejdsmarked for universitetsbachelorer? notat nr. 20 22.08 2013 I 15 år har den såkaldte Bologna-proces domineret dagsordenen for både uddannelses- og forskningspolitikken i Europa. En central

Læs mere

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 1. september 2008 Resumé: MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN Med en fortsættelse af de historiske tendenser i virksomhedernes efterspørgsel efter

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Det almene gymnasium i tal

Det almene gymnasium i tal Det almene gymnasium i tal 2014 Indhold Forord... 3 Uddannelsesinstitutionerne... 4 Udbydere af de almengymnasiale ungdomsuddannelser... 4 Skolestørrelse... 5 De almengymnasiale studerende - før, under

Læs mere

Indhold. Undersøgelsen er udarbejdet af: Manova A/S. Videnscenter for Generation YZ. Ragnagade 17. 2100 København Ø

Indhold. Undersøgelsen er udarbejdet af: Manova A/S. Videnscenter for Generation YZ. Ragnagade 17. 2100 København Ø ... unge på sabbatår 15 Indhold Indledning... 2 Metode... 3 Key findings... 7 Temaer Intentioner for sabbatår og fremtid... 8 Indflydelse på og holdning til sabbatår... 11 Information om job- og uddannelsesmuligheder...

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte

Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte Ufaglærte har typisk været karakteriseret ved en almindelig dansk lønmodtager med ansættelse i den offentlige sektor eller i en. Sådan er det ikke længere.

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Resultater. LimeSurvey Hurtige statistikker Spørgeskema 46725 'Evaluering - Studiepraktik 2012' Spørgeskema 46725

Resultater. LimeSurvey Hurtige statistikker Spørgeskema 46725 'Evaluering - Studiepraktik 2012' Spørgeskema 46725 Resultater Spørgeskema 46725 Antal observationer i forespørgslen: Antal observationer i dette spørgeskema: Procent af i det samlede resultat: 6939 6939 100.00% page 1 / 94 page 2 / 94 Nøgletal for 0001

Læs mere

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Uddannelsestal 2012 fra grundskole til ungdomsuddannelse Odder Kommune Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Indholdsfortegnelse Forord... - 3 - Hvordan ser det ud lige nu?...

Læs mere

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING Oktober 2003 ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE 1 2 3 4 Sammenfatning... side 2 Faldende arbejdsstyrke... side 8 Forsinkelse før studiestart... side 19 Indvandreres uddannelse

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Det almene gymnasium i tal

Det almene gymnasium i tal Det almene gymnasium i tal 2013 Indhold Forord... 3 Uddannelsesinstitutionerne... 4 Udbydere af de almengymnasiale ungdomsuddannelser... 4 Skolestørrelse... 5 De almengymnasiale elever - før, under og

Læs mere

Studievalgs vejledning

Studievalgs vejledning Studievalgs vejledning Brugerundersøgelse blandt afgangselever på de gymnasiale uddannelser, august 2011 Studievalgs vejledning august 2011 Forfatter: Line Steinmejer Nikolajsen & Thomas Larsen UNI C UNI

Læs mere

De afviste ansøgere til videregående uddannelser

De afviste ansøgere til videregående uddannelser De afviste ansøgere til videregående uddannelser Indhold Sammenfatning... 3 Problemstillingen... 4 Data... 5 Mobilitet i uddannelserne... 8 Arbejdsmarkedsstatus for afviste og optagne... 11 Konklusion...

Læs mere

Aarhusmålene Aarhus Kommune

Aarhusmålene Aarhus Kommune Aarhusmålene Aarhus Kommune Måling af Aarhusmålene [Introtekst til Web-survey] Tak, fordi du vil deltage i undersøgelsen. Vi gennemfører for øjeblikket en undersøgelse på vegne af Aarhus Kommune. Vi vil

Læs mere

Unges valgprocesser, vejledning og motivation for læring

Unges valgprocesser, vejledning og motivation for læring Unges valgprocesser, vejledning og motivation for læring Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København mep@learning.aau.dk 1 Empirisk grundlag Undersøgelse om unges uddannelsesvalg

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Beskæftigelsesrapport Music Management-uddannelsen på Rytmisk Musikkonservatorium 2010

Beskæftigelsesrapport Music Management-uddannelsen på Rytmisk Musikkonservatorium 2010 Beskæftigelsesrapport Music Management-uddannelsen på Rytmisk Musikkonservatorium 2010 Hovedresultater fra spørgeskemaundersøgelse blandt bachelorer fra Music Management-uddannelsen dimitteret i perioden

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011.

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011. Side 1 af 10 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011. (September 2012 Christina Falkenberg) Side 2 af 10 1. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Fakta og myter om stx

Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Hvordan kan det være et problem, at omkring 30 procent af en ungdomsårgang får en studentereksamen (stx), når regeringens målsætning om, at 95 procent af en

Læs mere

UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMØNSTRE I ÅRENE EFTER GRUNDSKOLEN

UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMØNSTRE I ÅRENE EFTER GRUNDSKOLEN UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMØNSTRE I ÅRENE EFTER GRUNDSKOLEN EN SAMMENLIGNING AF INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE FRA IKKE-VESTLIGE LANDE OG ETNISKE DANSKERE 15:17 VIBEKE JAKOBSEN 15:17 UDDANNELSES- OG

Læs mere

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015 Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Uddannelsesprofil for arbejdsstyrken i Grønland 2013 (seneste tal) Antal Procent af arbejdsstyrke

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

LEKS-Longitudinal. En undersøgelse af uddannelsesforløb for unge, der i 2007 gik ud af 9. klasse i de københavnske folkeskoler

LEKS-Longitudinal. En undersøgelse af uddannelsesforløb for unge, der i 2007 gik ud af 9. klasse i de københavnske folkeskoler LEKS-Longitudinal En undersøgelse af uddannelsesforløb for unge, der i 2007 gik ud af 9. klasse i de københavnske folkeskoler Peter Allerup, André Torre og Vibeke Hetmar Institut for Uddannelse og Pædagogik

Læs mere

Tværfaglighed i et ungeperspektiv. Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune

Tværfaglighed i et ungeperspektiv. Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune Tværfaglighed i et ungeperspektiv Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune UU-Lillebælt, sept. 2012 Indledning På de følgende par sider kan du læse om uddannelsesparathedsvurderingerne i 2012,

Læs mere

Uddannelse og dannelse. - ledere, lærere og børnehaveklasseledere på frie grundskoler og efterskoler

Uddannelse og dannelse. - ledere, lærere og børnehaveklasseledere på frie grundskoler og efterskoler Uddannelse og dannelse - ledere, lærere og børnehaveklasseledere på frie grundskoler og efterskoler 1 Uddannelse og dannelse - ledere, lærere og børnehaveklasseledere på frie grundskoler og efterskoler

Læs mere