Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. Tårnby Gymnasium og HF

Transkript

1 Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Tårnby Gymnasium og HF

2 Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Tårnby Gymnasium og HF 2007

3 Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks Evalueringsinstitut sætter komma efter Dansk Sprognævns anbefalinger Publikationen er kun udgivet i elektronisk form på: ISBN (www)

4 Indhold 1 Indledning En evaluering to typer evalueringsrapporter Formål Evalueringsgruppe og projektgruppe Dokumentation og metode Vurderinger, anbefalinger og opfølgning Rapportens opbygning 7 2 Den naturvidenskabelige faggruppe Planlægningsprocessen Gennemførelse af undervisningen Løbende evaluering Den afsluttende prøve Lokale rammer 12 3 Kvalitetsarbejde Det skriftlige grundlag Processerne bag det skriftlige grundlag Kvalitetsmål Evalueringsområder Andre evalueringer Opfølgning 17

5 1 Indledning Tårnby Gymnasium og HF har deltaget i en evaluering sammen med 19 andre hf-kurser. Evalueringen belyser hf-kursernes arbejde med at implementere to nye elementer i reformen af de gymnasiale uddannelser: den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejdet på hf. Arbejdet med at implementere disse to elementer stiller nye krav til ledere, kursister og lærere. Den naturvidenskabelige faggruppe er udtryk for en faglig og pædagogisk fornyelse. Kursisterne skal undervises i de tre fag kemi, geografi og biologi med udgangspunkt i fællesfaglige problemstillinger og projekter. Bekendtgørelsen om kvalitetsudvikling og resultatvurdering (herefter kvalitetsbekendtgørelsen) stiller krav om at hf-kurserne skal anvende et system til kvalitetssikring som blandt andet skal indeholde procedurer for systematiske og regelmæssige selvevalueringer og opfølgningsplaner. 1.1 En evaluering to typer evalueringsrapporter Evalueringen består af to typer rapporter: 20 kursusrapporter og en tværgående evalueringsrapport. De to typer rapporter skal læses i sammenhæng med hinanden. Denne rapport er en af de 20 kursusrapporter. Den belyser hvordan Tårnby Gymnasium og HF konkret udmønter læreplanen for den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsbekendtgørelsen. Denne og de øvrige kursusrapporter indeholder specifikke vurderinger af praksis på kurset og konkrete anbefalinger som kurset kan arbejde videre med. Alle 20 kursusrapporter findes på Den tværgående evalueringsrapport skal skabe overblik over og samle op på de generelle problematikker som hf-kurserne står over for. Rapporten indeholder en række tværgående vurderinger af kursernes praksis, men også af hvordan Undervisningsministeriet har understøttet implementeringen af de nye elementer. Både de hf-kurser der har deltaget i evalueringen, og landets øvrige hf-kurser kan vurdere deres egen praksis ud fra indholdet og anbefalingerne i denne evalueringsrapport. Kurserne kan også få inspiration til den videre udvikling da rapporten løbende beskriver en række indikatorer for god praksis. 1.2 Formål Formålet med evalueringen er at belyse hvordan de deltagende hf-kurser udmønter: Læreplanen for den naturvidenskabelige faggruppe. Her belyser og vurderer evalueringen undervisningspraksis i den naturvidenskabelige faggruppe med udgangspunkt i læreplanen. Det gælder undervisningsindhold, samspillet mellem de tre fag i faggruppen og med øvrige fag, undervisnings- og arbejdsformer, det skriftlige arbejde og brugen af evalueringsformer. Evalueringen belyser og vurderer også hvordan de lokale rammer og vilkår understøtter kursets udmøntning af læreplanen. Bekendtgørelsen om kvalitetssikring og resultatvurdering på de gymnasiale uddannelser. Evalueringen belyser og vurderer hf-kursernes kvalitetsarbejde, dvs. de eksisterende processer, redskaber og procedurer for kvalitetsudvikling og resultatvurdering. 1.3 Evalueringsgruppe og projektgruppe EVA har nedsat en evalueringsgruppe på seks personer som har ansvaret for rapportens vurderinger og anbefalinger. Gruppen består af fagfolk som tilsammen har ledelseserfaring fra en ungdomsuddannelse, viden om kvalitetsarbejdet på uddannelsesinstitutioner, undervisningserfaring i Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 5

6 naturvidenskabelige fag og viden om pædagogik/didaktik inden for det naturvidenskabelige felt. Listen over evalueringsgruppens medlemmer fremgår af appendiks C i den tværgående evalueringsrapport. En projektgruppe fra EVA har det praktiske og metodiske ansvar for evalueringen og har skrevet evalueringsrapporten. Projektgruppens medlemmer fremgår af indledningen i den tværgående evalueringsrapport. 1.4 Dokumentation og metode Evalueringen er gennemført på baggrund af et kommissorium som blev vedtaget af EVA s bestyrelse i april Kommissoriet gør rede for evalueringens formål, organisering og metode og kan ses i appendiks B i den tværgående evalueringsrapport. Dokumentation Der er to dokumentationskilder i evalueringen: en selvevalueringsrapport fra hvert af de tyve hfkurser og besøg på samtlige hf-kurser. Indledningen i den tværgående evalueringsrapport beskriver hvordan selvevalueringsprocessen og institutionsbesøgene forløb. Dokumentationsmaterialets kvalitet Dokumentationen fra Tårnby Gymnasium og HF er gennemgående af rimelig kvalitet. Selvevalueringsrapporten beskriver om end i korte træk kursets praksis på evalueringens to temaer. Besøget gav nyttig viden som både bekræftede pointer i selvevalueringsrapporten og gav supplerende viden. Metode Evalueringen er baseret på kriterier der er udarbejdet specifikt til denne evaluering. Kriterierne skal sikre at de hf-kurser der indgår i evalueringen, vurderes på et ensartet grundlag, og de skal samtidig skabe åbenhed og gennemsigtighed omkring vurderingsgrundlaget. Kriterierne har fungeret som en rettesnor for evalueringen, og der er tydelig sammenhæng mellem kriterierne og evalueringens øvrige elementer. Kriterierne danner udgangspunkt for spørgsmålene i vejledningen til selvevaluering og de spørgeguider som evalueringsgruppen og EVA s projektgruppe tog udgangspunkt i under besøgene. Kriterierne danner også grundlag for strukturen og indholdet i kursusrapporterne og den tværgående evalueringsrapport. Appendiks D uddyber brugen af kriterier, og appendiks E og F gengiver kriterierne. 1.5 Vurderinger, anbefalinger og opfølgning Vurderinger Evalueringsgruppen er meget opmærksom på at hf-kurserne er midt i en omfattende udviklingsproces hvor de blandt andet er ved at implementere en ny uddannelsesbekendtgørelse og en ny kvalitetsbekendtgørelse. Evalueringen gennemføres derfor også med den præmis at hf-kurserne er på vej, men at kurserne efter al sandsynlighed endnu ikke har fundet endelige svar på alle de nye udfordringer. Vurderingerne og anbefalingerne i denne og de øvrige 19 kursusrapporter peger derfor på det næste skridt i implementeringsprocessen og ikke på det endegyldige mål for alle kurser. Helhedsvurderinger Selvom evalueringen er baseret på kriterier, har evalueringsgruppen foretaget helhedsvurderinger af kursernes arbejde. Hver enkelt vurdering og anbefaling tager afsæt i kriterierne, men tager højde for kursets samlede praksis, skolekulturen på stedet, omstillingsparathed osv. Det betyder at to kurser med en nogenlunde ensartet praksis godt kan få forskellige vurderinger og anbefalinger. En anbefaling der passer på det ene kursus, passer ikke nødvendigvis på det andet. Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 6

7 Helhedsvurderingen kommer blandt andet til udtryk ved at kursusrapporterne ikke afrapporterer på kriterierne et efter et, men vurderer kursets praksis ud fra en række grupperede kriterier. Der er med andre ord fokus på helheder ikke detaljen. Vurderinger på fire niveauer Efter dokumentationsmaterialet var indsamlet, udledte evalueringsgruppen en række indikatorer for god praksis der ligger i forlængelse af kriterierne. Disse indikatorer er fremhævet i tekstbokse i den tværgående evalueringsrapport. Nogle af indikatorerne er sproglige omskrivninger af kriterierne, andre er operationaliseringer af kriterierne. Indikatorerne for god praksis skal ses som anbefalinger til hf-kurser generelt. Indikatorerne der er udtryk for en prioritering af kriterierne, har fungeret som en målestok for hvordan det enkelte kursus præsterer. Ud fra en fastlagt systematisk for indikatorerne er kursernes praksis vurderet ud fra følgende fire niveauer: Kurset imødekommer i høj grad kriterierne Kurset imødekommer i rimelig grad kriterierne Kurset imødekommer i mindre grad kriterierne Kurset imødekommer ikke kriterierne. Anbefalinger og opfølgning De deltagende hf-kurser har ifølge bekendtgørelse om opfølgning på evaluering ved Danmarks Evalueringsinstitut mv. pligt til at følge op på anbefalingerne i evalueringen. Det skal ske senest seks måneder efter at rapporten er blevet offentliggjort. Det betyder at Tårnby Gymnasium og HF skal forholde sig til de anbefalinger der fremgår af denne kursusrapport. Der er dog intet til hinder for at hf-kurset derudover forholder sig til de overordnede vurderinger i den tværgående evalueringsrapport. Undervisningsministeriet har ingen opfølgningspligt. Appendiks A i den tværgående evalueringsrapport indeholder en oversigt over hvordan vurderingerne af de 20 hf-kurser fordeler sig i forhold til graden af imødekommenhed inden for hvert kriterieafsnit. Appendiks A indeholder desuden en oversigt over anbefalinger til Undervisningsministeriet. 1.6 Rapportens opbygning Rapporten indeholder to kapitler ud over dette indledende kapitel. Kapitel 2 beskriver kursets arbejde med at implementere den naturvidenskabelige faggruppe. Kapitlet indeholder afsnit om planlægningsprocessen, gennemførelse af undervisningen, løbende evaluering, den afsluttende prøve og lokale rammer for den naturvidenskabelige faggruppe. Kapitel 3 beskriver kursernes arbejde med at implementere kvalitetsbekendtgørelsen. Kapitlet indeholder afsnit om det skriftlige grundlag, processerne bag det skriftlige grundlag, kvalitetsmål, evalueringsområder, andre evalueringer og opfølgning. Den tværgående evalueringsrapport er struktureret ud fra samme model. Den indeholder dog også et forord, et resumé og en række appendiks. Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 7

8 2 Den naturvidenskabelige faggruppe Dette kapitel belyser og vurderer hvordan Tårnby Gymnasium og HF udmønter læreplanen for den naturvidenskabelige faggruppe. Kapitlet undersøger hvad der kendetegner lærernes undervisningspraksis, og hvordan de lokale rammer understøtter lærernes vilkår for at gennemføre undervisningen. Kapitlets vurderinger af praksis tager højde for at lærerne og kurset som helhed er midt i en implementeringsproces. Det betyder at lærerne kun har haft halvandet år til at eksperimentere med forskellige måder at organisere undervisningen og det faglige samarbejde på. Kapitlet er struktureret ud fra de kriterier for den naturvidenskabelige faggruppe som evalueringen tager udgangspunkt i (jf. appendiks D og E i den tværgående evalueringsrapport). 2.1 Planlægningsprocessen Tårnby Gymnasium og HF imødekommer i mindre grad kriterierne for planlægningsprocessen. Den overordnede planlægning foregik ikke på nær et indledende møde i fællesskab. Dog tog hver lærer udgangspunkt i de forløb der er beskrevet i læreplanen, og har dermed opfyldt kravene til undervisningens faglige mål. Overordnet planlægning Planlægningen af det første forløb i den naturvidenskabelige faggruppe foregik i meget begrænset omfang i fællesskab mellem de tre lærere. I selvevalueringsrapporten skriver lærerne at de udvalgte de overordnede emner i fællesskab og derefter planlagde selve indholdet af emnerne hver især. De emner som lærerne besluttede sig for at bruge i undervisningen, var desuden emner fra læreplanen hvilket betød at den faktiske fælles planlægning var meget begrænset. På mødet med selvevalueringsgruppen tilkendegav lærerne at de ikke samarbejdede i løbet af året ud over udvekslingen af korte bemærkninger vedrørende arbejdet i frikvartererne. De gav udtryk for at det skyldtes manglende tid. Af mødet med den lærergruppe der ikke deltog i selvevalueringsprocessen, fremgik det at samarbejdet mellem lærerne i den naturvidenskabelige faggruppe generelt ikke har været særligt udbygget. Lærerne mener at manglende tid har gjort det umuligt at gennemføre en fælles planlægning af undervisningen i den naturvidenskabelige faggruppe. På Tårnby Gymnasium og HF har hverken de enkelte lærergrupper i den naturvidenskabelige faggruppe eller den samlede faggruppe samarbejdet med henblik på at planlægge og udveksle ideer til undervisningen i den naturvidenskabelige faggruppe. På mødet tilkendegav ledelsen at lærerne mangler et forum for faglig udvikling hvor den enkelte lærer kan indgå i arbejdet på tværs af fagene i faggruppen. Det er helt nødvendigt at den enkelte lærergruppe i den naturvidenskabelige faggruppe i fællesskab planlægger og justerer undervisningsforløbet løbende dels for at koordinere de enkelte fællesfaglige emneforløb så de over for kursisterne fremstår sammenhængende, dels for at samle op på erfaringerne og forbedre undervisningen undervejs. Lærerne kan sikre at de fælles emner bliver behandlet inden for samme tidsperiode i de tre fag, og at de munder ud i et fælles produkt, fx en projektrapport. Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 8

9 Evalueringsgruppen anbefaler - at lærerne i den enkelte naturvidenskabelige faggruppe på Tårnby Gymnasium og HF styrker det faglige samarbejde og derved sikrer at planlægningen af undervisningen sker i fællesskab. Brug af læreplan og hf-bekendtgørelse Både i selvevalueringsrapporten og på mødet med selvevalueringsgruppen gav lærerne udtryk for at undervisningen i den naturvidenskabelige faggruppe tog højde for faglige og overfaglige mål i læreplanen ved at tage udgangspunkt i de paradigmatiske eksempler i vejledningen til læreplanen. Lærerne antog at de fællesfaglige mål som de fremstår i kompetencekataloget er tænkt ind i de paradigmatiske eksempler i vejledningen. På mødet tilkendegav lærerne dog at eksemplerne ikke sikrede at de vidste hvilken undervisning kursisterne var blevet præsenteret for i de tre fag. Først på andet år i den naturvidenskabelige faggruppe har den enkelte lærer fået en forståelse af hvad undervisningen i de andre fag mere præcist har indeholdt. Den enkelte lærer har derfor i år kunnet henvise mere præcist til de to andre fag i faggruppen i sin undervisning. Det er ikke tilstrækkeligt at lærerne hver især tager udgangspunkt i vejledningens eksempler når de planlægger undervisningen i den naturvidenskabelige faggruppe. Eksemplerne sikrer ikke i sig selv at de fællesfaglige kompetencer som er beskrevet i kompetencekataloget bliver tænkt ind i undervisningen. Desuden kommer eksemplerne ikke med forslag til indhold i undervisningen det bør lærerne i fællesskab blive enige om så undervisningen er sammenhængende på tværs af de tre fag. Derfor bør lærerne både inden undervisningen begynder og løbende i undervisningsforløbet vende tilbage til de faglige mål i læreplanen og målene i kompetencekataloget for at sikre at de bliver inddraget i undervisningen. Evalueringsgruppen anbefaler - at lærerne i den naturvidenskabelige faggruppe på Tårnby Gymnasium og HF i fællesskab inddrager målene i både læreplanen og kompetencekataloget i den løbende planlægning af undervisningen. 2.2 Gennemførelse af undervisningen Tårnby Gymnasium og HF imødekommer i mindre grad kriterierne for gennemførelse af undervisningen. På trods af at de tre lærere valgte at tage udgangspunkt i eksemplerne i vejledningen, fremstod forløbene ikke fællesfaglige for kursisterne. Fællesfaglige problemstillinger På mødet med selvevalueringsgruppen sagde lærerne at det generelle problem med at undervise i fællesfaglige emner i den naturvidenskabelige faggruppe er vanskeligheden ved at samarbejde om særfaglige mål. Lærerne lagde ikke skjul på at de prioriterede det særfaglige stof og derfor ikke i tilstrækkeligt omfang formåede at gøre undervisningen fællesfaglig. Prioriteringen af særfagligt stof betød at faggruppen ikke gennemførte feltarbejde eller fælles eksperimenter der inddrog faget geografi. Et enkelt feltarbejde inddrog og kombinerede fagene biologi og kemi. Det samme gjaldt et enkelt af de forsøg som faggruppen gennemførte i løbet af året. Kursisternes oplevelse af undervisningen er i overensstemmelse med lærernes fremstilling af problemet. De oplevede ikke at den naturvidenskabelige faggruppe fremstod som en sammenhængende gruppe, men derimod som tre forskellige fag der af og til berørte det samme emne som fx vand eller fødevarer. Både selvevalueringsrapporten og møderne med kursister og lærere viste at lærerne i den naturvidenskabelige faggruppe arbejdede parallelt i de tre fag og ikke var i Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 9

10 stand til at skabe den nødvendige sammenhæng. Lærerne er bevidste om problematikken, men har samtidig ikke noget bud på hvordan den skal løses fremover. På mødet gav ledelsen udtryk for at lærerne det første år var rådvilde i forhold til undervisningen i den naturvidenskabelige faggruppe fordi de skulle arbejde på en helt ny måde, og i nogle tilfælde savnede de nødvendige kompetencer til at gøre det. Ledelsen vurderede at problemerne skyldes at ikke alle lærere er i stand til at samarbejde på den måde som læreplanen forudsætter. Derfor er det ledelsens hensigt at oprette grupper inden for de enkelte fag hvor lærerne kan diskutere og udvikle den nye fællesfaglighed gennem udveksling af erfaringer og gode ideer. Desuden kan lærerne i fællesskab udvikle materiale til undervisningen da det er en af de centrale mangler i den naturvidenskabelige faggruppe. Hvis den naturvidenskabelige faggruppe skal fremstå som en gruppe der arbejder med tværgående problemstillinger, er det helt centralt at lærerne gennemfører forløb med blandt andet feltarbejde og eksperimenter der i praksis tydeliggør styrken ved at kombinere fagene. Derfor er det godt at ledelsen foreslår at oprette interne kompetenceudviklingsgrupper. Den enkelte lærergruppe bør have grundlæggende diskussioner om hvordan den kan gennemføre vellykkede fællesfaglige undervisningsforløb. I den forbindelse kunne det være gavnligt hvis lærerne samarbejdede med andre lærere i den naturvidenskabelige faggruppe på kurset og udvekslede ideer og erfaringer. Evalueringsgruppen anbefaler - at undervisningen i den naturvidenskabelige faggruppe på Tårnby Gymnasium og HF indeholder fælles emner i på forhånd fastlagte tidsperioder som munder ud i fællesfaglige produkter. - at alle lærere i den naturvidenskabelige faggruppe på Tårnby Gymnasium og HF udveksler ideer og erfaringer i forbindelse med tilrettelæggelsen og gennemførelsen af undervisningen i den naturvidenskabelige faggruppe. 2.3 Løbende evaluering Tårnby Gymnasium og HF imødekommer i mindre grad kriterierne for løbende evaluering. Kurset gennemfører løbende evaluering af kursisternes faglige niveau, men hverken lærere eller kursister bruger studiebogen. Desuden har kurset ingen fælles praksis der sikrer at den løbende evaluering af undervisningen gennemføres systematisk. Evaluering af kursisternes indsats og faglige niveau I løbet af året fik kursisterne tilbagemeldinger på deres skriftlige arbejde. Desuden gennemførte lærerne i den naturvidenskabelige faggruppe samtaler med den enkelte kursist to gange årligt. På mødet gav lærerne i den naturvidenskabelige faggruppe udtryk for at studiebogen er et overflødigt redskab der ikke kan leve op til sit formål. Lærerne mente ikke at kursisterne var interesserede i at bruge bogen, og samtidig mente de at den tutorordning der hænger sammen med studiebogen, er kunstig forstået sådan at det er et urimeligt krav at tutoren skal give kursisterne faglige tilbagemeldinger på vegne af den enkelte lærer. Tårnby Gymnasium og HF har i skoleåret 2005/06 endvidere ikke haft en studiebog som teknisk set fungerede tilstrækkelig godt. På mødet gav nogle af kursisterne udtryk for at de rent faktisk havde arbejdet med studiebogen, men at det var meget svært at forstå formålet med den. Ofte blev brugen af studiebogen ikke bakket op af lærerne der snarere gav udtryk for at den var helt overflødig. Derfor mente ingen af kursisterne at den reelt fungerede. Nogle af kursisterne havde fået løbende feedback på deres faglige niveau fra den enkelte lærer, mens andre kun havde fået feedback fra deres tutor. Samtlige kursister var tilfredse med den tilbagemelding de havde fået, men nogle af dem undrede sig over at tilbagemeldingerne skulle gå gennem tutoren. Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 10

11 Der er forvirring og uklarhed omkring brugen af studiebogen. Hvis bogen skal fungere som evalueringsredskab, kræver det en god løsning både teknisk og indholdsmæssigt. Vigtigst er det dog at samtlige lærere støtter op om bogen. Kursisterne bør have en god introduktion til formålet med og den konkrete brug af den. De har krav på at blive trænet i at bruge studiebogen både på det tekniske og indholdsmæssige plan. De skal lære at reflektere over og formulere sig omkring egen indsats, faglige niveau og udvikling. Samtidig er det nødvendigt at lærerne har den fornødne indsigt og viden til at anvende studiebogen som gavnligt pædagogisk redskab. Ledelsen bør sikre at lærerne har denne indsigt og viden. Evaluering af undervisningen Tårnby Gymnasium og HF har ikke en særlig procedure for at gennemføre undervisningsevaluering. Ikke alle lærere evaluerer, og kursisterne oplever at der er meget forskellig praksis på området. På mødet med lærergruppen kom det frem at kurset ikke har en samlet plan for løbende evaluering af undervisningen. På Tårnby Gymnasium og HF er der derfor en meget individuel praksis for løbende evaluering. Lærerne justerer hovedsageligt undervisningen på baggrund af usystematiske tilbagemeldinger fra kursisterne og egne oplevelser af undervisningen. På mødet gav kursisterne udtryk for at de oplevede en meget uensartet praksis for løbende evaluering af undervisningen. Nogle kursister udfyldte et spørgeskema i et eller to af fagene i løbet af året. Andre havde slet ikke mulighed for at evaluere undervisningen skriftligt, men havde i stedet løbende talt med nogle af lærerne om undervisningens indhold og tilrettelæggelse. Nogle af kursisterne gav udtryk for at de havde prøvet at tale med en lærer om problemer i relation til undervisningen uden at det havde resulteret i justeringer. Der er hverken regelmæssighed i evalueringerne eller en formel struktur for hvordan lærere og kursister skal evaluere undervisningen. Det gælder både de særfaglige forløb og den fællesfaglige undervisning. Der er ingen retningslinjer for hvem der skal have adgang til resultaterne af en evaluering, og lærerne holder dem typisk for sig selv eller drøfter dem med tætte kolleger. Gennemførelsen og brugen af undervisningsevalueringerne afhænger med andre ord af den enkelte lærer. Det er væsentligt at lærerne gennemfører løbende evalueringer af undervisningen langt mere systematisk end hidtil. Den nuværende praksis sikrer ikke i tilstrækkelig grad en konstruktiv dialog mellem lærere og kursister om justeringer af undervisningen. Samtidig gør den uformelle praksis det vanskeligt for lærerne at anvende resultaterne af undervisningsevalueringer i fælles drøftelser med andre lærere om pædagogiske udfordringer i undervisningen mv. Det er derfor nødvendigt med et større fokus på evaluering af både den særfaglige og den fællesfaglige undervisning. Evalueringsgruppen anbefaler - at ledelsen på Tårnby Gymnasium og HF sikrer at der er en plan for løbende undervisningsevaluering, og at denne plan bliver udmøntet i praksis. 2.4 Den afsluttende prøve Tårnby Gymnasium og HF imødekommer i mindre grad kriterierne for den afsluttende prøve. Eksamensopgaverne afdækkede om kursisterne havde nået de faglige mål for de tværgående emner. Eksamensspørgsmålene afdækkede dog ikke i samme omfang de særfaglige dele af undervisningen. Det eksperimentelle arbejde indgik i et vist omfang i den afsluttende prøve. Eksamensopgaver I selvevalueringsrapporten vurderer lærerne at eksamensspørgsmålene blev meget generelle fordi den eksterne censor alene skulle dække det ene af fagene uden at have undervist kursisterne i det. Det var derfor svært at dække det gennemgåede stof i den afsluttende prøve. På mødet gav Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 11

12 lærerne dog udtryk for at processen med at udarbejde eksamensspørgsmål havde været en positiv oplevelse. Her havde de oplevelsen af at samarbejde om de fælles emner. Samarbejdet foregik ved at hver lærer startede med at udarbejde spørgsmål som blev sendt videre til de to andre lærere der også hver især udarbejdede delspørgsmål. På mødet tilkendegav lærerne dog at de ikke havde haft tid nok til at formulere spørgsmålene. På mødet gav kursisterne udtryk for at den afsluttende prøve ligesom undervisningen var meget fagopdelt. De mente at eksamenen ville have været mere vellykket hvis der havde været flere fællesfaglige spørgsmål. Kursisterne var hele tiden usikre på hvordan eksamenen skulle forløbe, men på mødet udtrykte de stor forståelse for at også lærerne var usikre på rammerne for eksamenen. Det har været svært for lærerne i den naturvidenskabelige faggruppe at eksaminere i de faglige mål og fællesfaglige problemstillinger. Eksamenen blev gennemført som en komprimeret udgave af tre enkeltstående eksaminer. Hverken eksamensspørgsmålene eller selve eksamensstrukturen havde et tilstrækkeligt fællesfagligt udgangspunkt. Den afsluttende prøve afspejlede at undervisningsforløbene heller ikke i tilstrækkelig grad havde haft det. Det vil være gavnligt hvis lærerne tidligere på skoleåret drøfter egnede eksamensspørgsmål, og hvis de i det hele taget tænker eksamen ind i den overordnede planlægning. I takt med at lærerne får mere erfaring med den fællesfaglige konstruktion af faggruppen, får de formentlig nemmere ved at planlægge en undervisning der reelt kan danne udgangspunkt for en fællesfaglig eksamen. Det første skridt på vejen mod en eksamen der tager udgangspunkt i fællesfaglige emner eller projekter, er at etablere undervisningsforløb der kan understøtte eksaminationen. Et udbygget samarbejde mellem lærerne i den naturvidenskabelige faggruppe kan være med til at understøtte en udveksling af erfaringer og gode ideer. Samtlige parter på Tårnby Gymnasium og HF kritiserer eksamensformen og Undervisningsministeriets måde at søsætte den på. Eksamensformen i den naturvidenskabelige faggruppe er problematisk, og lærere såvel som kursister er stillet over for en nærmest uløselig opgave. På baggrund af kursernes kritikpunkter giver evalueringsgruppen en vurdering af eksamensformen i den tværgående evalueringsrapport. Vurderingen danner desuden grundlag for en anbefaling til Undervisningsministeriet om at revidere eksamensformen. 2.5 Lokale rammer Tårnby Gymnasium og HF imødekommer i mindre grad kriterierne for lokale rammer. Ledelsen har ikke understøttet lærernes planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen ved at give lærerne mulighed for at mødes eller ved at stille fleksdage til rådighed i hfundervisningen. Vilkår for planlægning, gennemførelse og evaluering I selvevalueringsrapporten giver lærerne udtryk for at de har haft meget svært ved at afsætte tid til planlægning af undervisningen. Da sommerferien startede, var det stadig uklart hvem der skulle undervise i den naturvidenskabelige faggruppe. Dog gjorde lærerne heller ikke ledelsen opmærksom på at de havde behov der ikke blev opfyldt. På mødet tilkendegav ledelsen at de nye tiltag på gymnasieområdet har fået størst opmærksomhed. Den naturvidenskabelige faggruppe har ikke haft særlig stor bevågenhed da ledelsen vurderede at forløbet stemte overens med hvad lærerne havde prøvet tidligere. Lærerne i den naturvidenskabelige faggruppe har haft vanskelige vilkår for at tilrettelægge og gennemføre undervisningen. I arbejdet med reformerne har en række fag på stx i startfasen fået mere opmærksomhed fra ledelsens side end den naturvidenskabelige faggruppe. For at kunne sikre at hf-reformen og herunder den naturvidenskabelige faggruppe bliver ført ud i livet under tilstrækkeligt gode vilkår, er det nødvendigt at ledelsen er opmærksom på de nye krav. Det betyder blandt andet at kursets tilrettelæggelse af undervisningstiden skal understøtte udmøntningen af faggruppens læreplan. Ledelsen kan blandt andet tildele timer til en tolærerordning i lektioner med eksperimenter eller ekskursioner. Desuden kan en mere fleksibel tidsplanlægning Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 12

13 gøre det muligt for lærerne at arbejde tværfagligt i de fællesfaglige forløb og fx holde prøveeksamen i løbet af året. Evalueringsgruppen anbefaler - at ledelsen på Tårnby Gymnasium og HF sikrer en tilrettelæggelse af undervisningstiden, og at lærernes vilkår for planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen understøtter udmøntningen af faggruppens læreplan. Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 13

14 3 Kvalitetsarbejde Dette kapitel belyser og vurderer hvordan Tårnby Gymnasium og HF udmønter kvalitetsbekendtgørelsen inden for de gymnasiale uddannelser. Kapitlet ser på kursets kvalitetsarbejde, dvs. de processer, redskaber og procedurer som kurset anvender til kvalitetsudvikling og resultatvurdering. Kapitlets vurderinger tager højde for at kurserne er midt i en implementeringsproces, dvs. at de eksisterende processer, redskaber og procedurer bliver betragtet som processer under udvikling snarere end endelige resultater. Anbefalingerne i kapitlet peger derfor på næste skridt i implementeringsprocessen og ikke på det endegyldige mål. Kapitlet er struktureret ud fra de kriterier for kvalitetsarbejde som evalueringen tager udgangspunkt i (jf. appendiks D og F i den tværgående evalueringsrapport). 3.1 Det skriftlige grundlag Tårnby Gymnasium og HF imødekommer i rimelig grad kriterierne for det skriftlige grundlag. Kurset har en beskrivelse af hvordan de forskellige krav i bekendtgørelsen kan udmøntes, og hvori de forskellige elementer er tydeliggjort. Dog er procedurerne for belysning af de obligatoriske områder ikke udarbejdet i en form der kan danne grundlag for at kurset belyser disse områder. Skriftligt grundlag Det skriftlige grundlag for kursets kvalitetsarbejde er suppleret med et bilag der beskriver hvordan kurset ud over selvevaluering af de obligatoriske områder også har planer om at gennemføre en selvevaluering af de lokalt fastsatte rammer og vilkår for undervisningen. På dette område går beskrivelsen af kvalitetssystemet ud over de krav der bliver stillet i bekendtgørelsen. På mødet gav ledelsen udtryk for at kravet om at hf-kurserne skal udvikle et kvalitetssikringssystem, er meget ambitiøst. Samtidig er ledelsen bevidst om at kvalitetsarbejdet er et nødvendigt element i overgangen til selveje hvor institutionerne hver især skal tydeliggøre eksplicit hvilke værdier og kvalitetsopfattelser der tegner uddannelserne og kurset som institution. På mødet tilkendegav lærerne at et godt kvalitetssystem som minimum bør være baseret på et koncept der er kort og gennemskueligt. Kursets udkast til et kvalitetssystem der har været diskuteret på møder i det pædagogiske råd har ikke i tilstrækkelig grad formået at give lærerne en forståelse af det konkrete kvalitetsarbejde. Derfor er lærerne usikre på fremtidige forventninger til dem i forhold til gennemførelsen af aktiviteter i forbindelse med kvalitetssikringssystemet på kurset. Tårnby Gymnasium og HF har et godt udkast til en beskrivelse af kursets kvalitetsarbejde. Det er relativt overskueligt og lever i høj grad op til kravene i bekendtgørelsen. Dog kan det være vanskeligt for personer der ikke er fuldstændig fortrolige med evaluering, at få et klart indtryk af kursets procedurer for kvalitetsarbejdet. Det kan derfor være en god idé at tydeliggøre hvem der har ansvar for at gøre hvad, og hvornår aktiviteterne skal gennemføres og hvad målsætningerne med dem er. Det vil også lette forståelsen hos den enkelte medarbejder hvis formålet med hver enkelt aktivitet er tydeligt beskrevet. Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 14

15 Evalueringsgruppen anbefaler - at Tårnby Gymnasium og HF fortsætter det gode forarbejde med udkastet til kursets evalueringsplan og starter med at tydeliggøre ansvarsfordeling og målsætninger. 3.2 Processerne bag det skriftlige grundlag Tårnby Gymnasium og HF imødekommer i mindre grad kriterierne for processerne bag det skriftlige grundlag. Udkastet til det skriftlige grundlag er blevet hørt i forskellige fora, men processen har ikke bundfældet sig blandt lærerne. Hensigten er at det skriftlige grundlag skal diskuteres på et møde i pædagogisk råd inden det bliver endeligt vedtaget. Processerne I selvevalueringsrapporten skriver ledelsen at udkastet til kvalitetssystemet er udarbejdet af den inspektor der har ansvaret for kursets kvalitetsarbejde. Udkastet tager udgangspunkt i kursets tidligere erfaringer med evaluering, men udarbejdelsesfasen har været et ledelsesanliggende. Få punkter har været diskuteret på møder i kursets pædagogiske råd. Næste skridt er at præsentere det pædagogiske råd for en mere konkret plan for gennemførelse af de forskellige procedurer. På mødet gav lærerne udtryk for at der i forbindelse med drøftelsen af kvalitetssystemet på møder i kursets pædagogiske råd ikke har været tid til at fordybe sig i de problemstillinger som ledelsen ville have svar på. Lærerne vurderer at pædagogisk råd ikke er det rette forum for indledende diskussioner om kvalitetsarbejdet. Det vil eventuelt kræve en pædagogisk dag at få diskuteret centrale problemstillinger i kursets kvalitetsarbejde. Lærerne mener også at det nu nedlagte pædagogiske udviklingsudvalg (PUU) ville have været et oplagt sted at forankre udviklingen af kursets kvalitetssystem. Kurset er på vej til at tage det næste svære skridt i en bredere forankring af kvalitetssystemet på kurset. Der er behov for at ledelsen inddrager både lærere og kursister for at sikre koblingen mellem den eksisterende kultur på kurset og det overordnede kvalitetssystem. Ledelsen må overveje hvordan lærerne og måske også kursistrådet får større ejerskab til kvalitetsarbejdet så det bliver forankret i en bredere kreds på kurset. At lærerne tager kvalitetssystemet til sig og reelt udmønter dets procedurer i praksis, kræver at de ser en fordel i systemet i forhold til deres eget konkrete arbejde. Som et led i forankringsprocessen kan det være en god idé at involvere lærerne, kursisterne og de resterende medarbejdere i udvælgelsen af nøgleområder i kvalitetssystemet. På den måde kan ledelsen sikre at der er sammenhæng mellem det som kvalitetssystemet undersøger, og kursets eksisterende prioriteringer. Ledelsen bør samtidig tydeliggøre hvordan kursets undervisning og uddannelser kan drage nytte af systematisk kvalitetsarbejde. Evalueringsgruppen anbefaler - at ledelsen på Tårnby Gymnasium og HF sikrer at både lærergruppen, de resterende medarbejdere og kursisterne bliver inddraget i diskussioner om hvordan kvalitetssystemet kan kobles sammen med kursets eksisterende kultur og værdier. 3.3 Kvalitetsmål Tårnby Gymnasium og HF imødekommer i mindre grad kriterierne for kvalitetsmål da der hverken er udpeget konkrete mål som udgangspunkt for selvevaluering af nøgleområderne eller mål for de obligatoriske områder. Kvalitetsmål På mødet gav ledelsen udtryk for at hensigten var at selvevalueringerne skulle indkredse mulige problemfelter inden for de valgte nøgleområder blandt andet implementering af gymnasiere- Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 15

16 formens tværgående forløb. Disse problemfelter skulle efterfølgende danne grundlag for udvælgelsen af klare mål inden for nøgleområderne. Derfor har kurset endnu ikke udarbejdet mål for de selvvalgte nøgleområder. Kurset har heller ikke vedtaget konkrete kvalitetsmål for de obligatoriske områder endnu. I forslaget til det skriftlige grundlag for kvalitetsarbejdet har ledelsen indkredset procedurer for områderne, men ikke mål for hvad indsatserne inden for de obligatoriske områder ideelt set skal resultere i. Tårnby Gymnasium og HF bør udarbejde meget præcise målsætninger for både de obligatoriske områder og de selvvalgte nøgleområder. Hermed menes helt konkrete målsætninger for hvert enkelt område. Kvalitetsmålene skal være så klare at kurset kan vurdere evalueringsresultaterne på baggrund af dem og senere hen i en opfølgningsfase bruge dem til at vise om og i hvilken udstrækning kurset har nået sine mål. Evalueringsgruppen anbefaler - at Tårnby Gymnasium og HF formulerer konkrete og operationelle kvalitetsmål for de obligatoriske områder og nøgleområder. Målene bør hænge sammen med kursets værdigrundlag. 3.4 Evalueringsområder Tårnby Gymnasium og HF imødekommer i mindre grad kriterierne for evalueringsområder. Kurset har udpeget det nye grundforløb på stx og de nye faggrupper på hf som nøgleområder, men har endnu ikke fastsat procedurer der belyser de obligatoriske områder. Nøgleområder og obligatoriske områder Tårnby Gymnasium og HF har udpeget gymnasiereformens tværgående forløb som nøgleområder og har derefter gennemført selvevalueringer af forløbene. Selvevalueringerne bestod i at lærere og kursister besvarede en række spørgeskemaer hvorefter ledelsen holdt møder med lærerne om de evaluerede fag. På mødet blev lærere og ledelse i fællesskab enige om hvordan de skulle følge op på evalueringerne. I det skriftlige grundlag for kvalitetsarbejdet har kurset beskrevet en række aktiviteter inden for de obligatoriske områder. Dog er procedurerne for belysning af områderne ikke beskrevet snarere de aktiviteter som det enkelte område indeholder. Beskrivelsen dækker ikke kravene i bekendtgørelsen. På mødet gav ledelsen udtryk for at grundlaget endnu ikke er vedtaget, og at kurset derfor endnu ikke har evalueret de obligatoriske områder. Kurset gennemfører selvevalueringer ud fra en fastsat praksis. Men eftersom kurset ikke opererer med kvalitetsmål, belyser selvevalueringerne ikke i hvilken grad kurset lever op til de fastsatte mål, eller om kursets praksis understøtter værdigrundlaget. Det er nødvendigt at kurset udarbejder procedurer for belysning af de obligatoriske områder. Kurset kan eventuelt udpege nogle af disse områder som nøgleområder og dermed gøre dem til genstand for selvevaluering. 3.5 Andre evalueringer Tårnby Gymnasium og HF imødekommer i mindre grad kriterierne for andre evalueringer. Kurset har kun inddraget evalueringer af de undervisningsforløb der er udpeget som nøgleområder i kvalitetssystemet, men endnu ikke resultater af de løbende evalueringer af undervisningen. Undervisningsevaluering Formålet med at evaluere undervisningen er blandt andet at den enkelte lærer eller lærerteamet har mulighed for at justere og forbedre undervisningen. Kurset bør sikre at der er systematiske procedurer for gennemførelse af undervisningsevalueringer. Procedurerne skal også omfatte beskrivelser af hvordan resultaterne af disse evalueringer indgår i det samlede kvalitetsarbejde, og hvordan de får betydning for kursets fælles diskussioner om udvikling af den undervisningsmæs- Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 16

17 sige praksis. Resultaterne kan blandt andet indgå som led i pædagogisk udvikling, medarbejderudviklingssamtaler, afklaring af behov for efteruddannelse, skemaplanlægning mv. Evalueringsgruppen anbefaler - at resultaterne af undervisningsevalueringerne inddrages i det samlede kvalitetssystem på Tårnby Gymnasium og HF. 3.6 Opfølgning Tårnby Gymnasium og HF imødekommer i mindre grad kriterierne for opfølgning. Kurset har ikke udarbejdet en samlet opfølgningsplan da kvalitetssystemet endnu ikke er vedtaget. Dog har kurset fulgt op på de områder der har indgået i selvevaluering. Opfølgningsevaluering På mødet gav ledelsen udtryk for at evalueringerne af grundforløbet på stx er blevet gennemført, og at resultaterne blev modtaget konstruktivt i lærergruppen. Evalueringerne medvirkede til frugtbare diskussioner der efter ledelsens opfattelse bragte udviklingen af faggrupperne videre. På møderne gav de to lærergrupper ligeledes udtryk for at opfølgningen på evalueringerne var blevet positivt modtaget. De syntes at det havde været en brugbar proces hvor opfølgningen har betydet mærkbare forbedringer af grundforløbet. Tårnby Gymnasium og HF har taget et skridt på vejen mod at udvikle en kultur blandt lærerne hvor alle har en åben og konstruktiv måde at diskutere evalueringsresultaterne på. På den baggrund bør kurset udvikle procedurer for opfølgningen på evalueringer. Procedurerne bør inddrage og bygge videre på de gode erfaringer fra evalueringerne af grundforløbet på stx. Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 17