Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Herlev Kommune 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Herlev Kommune 2012"

Transkript

1 Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Herlev Kommune 2012

2 2

3 Indhold Indhold... 3 Afsnit 1.1 Indledning... 4 Afsnit 1.2 Overordnet vurdering af det samlede skolevæsen i Herlev Kommune... 6 Kvalitetsrapport for Herlev Byskole Afsnit 2.1 Rammebetingelser Afsnit 2.2 Det pædagogiske arbejde på Herlev Byskole skoleåret Afsnit 2.3 Resultater Afsnit 2.4 Forvaltningens statusnotat for Herlev Byskole Kvalitetsrapport for Kildegårdskolen Afsnit 3.1 Rammebetingelser Afsnit 3.2 Det pædagogiske arbejde på Kildegårdskolen skoleåret Afsnit 3.3 Resultater Afsnit 3.4 Forvaltningens statusnotat for Kildegårdskolen Kvalitetsrapport for Lindehøjskolen Afsnit 4.1 Rammebetingelser Afsnit 4.2 Det pædagogiske arbejde på Lindehøjskolen skoleåret Afsnit 4.3 Resultater Afsnit 4.4 Forvaltningens statusnotat for Lindehøjskolen Kvalitetsrapport for Gl. Hjortespring skole Afsnit 5.1 Rammebetingelser Afsnit 5.2 Det pædagogiske arbejde på Gl. Hjortespring skole skoleåret Afsnit 5.3 Resultater Afsnit 5.4 Statusnotat Gl. Hjortespring skole Bilag 1: Evaluering- og dokumentationstrappen Bilag 2 Timefordelingsplan for folkeskolerne i Herlev Kommune skoleåret

4 Afsnit 1.1 Indledning Velkommen til dette års kvalitetsrapport. Det er to år siden, der sidst er blevet udarbejdet en kvalitetsrapport for skoleområdet i Herlev Kommune. Herlev Kommune fik dispensation af Undervisningsministeriet til ikke at udarbejde en rapport sidste år. I år skal vi beskrive og vurdere et skoleår, der på mange måder har været atypisk. Herlev Kommune fik i 2011 en omfattende udviklingsplan for hele skolevæsnet i Herlev Kommune. Denne plan betød bl.a. at fem skoler blev til tre skoler. Elverhøjens skole og Hammergårdskolen blev sammenlagt med henholdsvis Engskolen og Hjortespring skole. Derved opstod to nye skoler med nye navne, Herlev Byskole og Kildegårdskolen. Disse skoler skulle udvikle nye kulturer og traditioner og samtidig vænne sig til, at der nu er undervisning på to matrikler. Det har været en udfordring og en meget spændende proces både for skoler, forvaltning, børn og forældre. Men Udviklingsplanen har også betydet andet end nye skoler og ændret skolestruktur. Udviklingsplanen har sat fokus på arbejdet med den internationale dimension. Den har medført, at der på alle skoler i Herlev dannes nye klasser efter 6.klassetrin ud fra forskellige toninger og profiler. Den har medført en ændret struktur af hele fritidsområdet og mange andre ting. Du kan finde hele Udviklingsplanen på hvis du er interesseret i at læse mere. Skoleåret var skoleåret, hvor Udviklingsplanen skulle implementeres. Planen har derfor været omdrejningspunktet for en stor del af det pædagogiske arbejde ude på skolerne. Af samme grund har vi valgt ikke at følge systematisk op på udviklingsfelterne, der blev udpeget i kvalitetsrapporten fra Forvaltningen vurderer, at udviklingsfelterne siden 2010 er forældede, og at Udviklingsplanen har domineret det pædagogiske arbejde på skolerne. Vi har i år valgt en opbygning og metode til udarbejdelse af kvalitetsrapporten, som vi har benyttet os af før: Rapporten består af: 1. En samlet vurdering af Herlev Kommunes skolevæsen. Denne del er udarbejdet af forvaltningen på baggrund af delrapporterne om de enkelte skoler. Dette afsnit fungerer også som en sammenfatning af hele rapporten. 2. En rapport for hver enkelt skole. Denne del er udarbejdet dels på baggrund af skolernes egne oplysninger om rammebetingelser samt skolernes egne beskrivelser af deres pædagogiske arbejde. Dels på baggrund af interview med lærere og pædagoger fra hver enkelt skole. Det fælles tema for interviewene har været Evaluering og dokumentation. Derudover har hvert interview også drejet sig om særlige indsatsområder på den enkelte skole. Interviewdeltagerne har bestået af 6 lærere (2 fra henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskoling) samt 1 2 pædagoger. Derudover har interviewene naturligvis handlet meget om ovenfor nævnte Udviklingsplan. Som noget nyt i år, er det fra Børne- og Undervisningsministeriets side blevet pålagt at have særligt fokus på elevernes fravær. Dette har derfor også været et tema i interviewene, ligesom Kvalitetsrapporten indeholder et særskilt afsnit om fraværsmønstret på hver enkelt skole samt en overordnet vurdering heraf. Vi håber, du vil få glæde af at læse rapporten. God læselyst. 4

5 5

6 Afsnit 1.2 Overordnet vurdering af det samlede skolevæsen i Herlev Kommune Den overordnede vurdering af det samlede skolevæsen i Herlev Kommune er udarbejdet på baggrund af skolernes egne beskrivelser af de pædagogiske processer, rammebetingelserne for de enkelte skoler samt interview med lærere og pædagoger på hver enkelt skole. Temaet for denne kvalitetsrapport er skolernes systematik i udarbejdelsen af årsplanen, og hvordan den hænger sammen med undervisningsplaner, evaluering og elevplan. Systematisk arbejde med evaluering skal understøtte en progression af elevens udvikling og læring og skal inddrage eleven, så eleven bliver i stand til at reflektere over egne læringsprocesser og læringspotentialer. Systematikken tager udgangspunkt i Evaluering- og dokumentationstrappen Se bilag 1, der beskriver denne sammenhæng, og som er nærmere beskrevet i rammeplanen for de årige. Overordnet er det forvaltningens vurdering, at der er god systematik i den måde årsplanen bruges som pejlemærker for undervisningen. På de fleste skoler betegnes årsplanen som et overordnet værktøj, der angiver retningen for undervisningen, og sikrer at lærerne når de mål de på forhånd har tiltænkt. Det er dog også forvaltningen indtryk, at årsplanen de fleste steder er et meget statisk redskab, der ikke bruges aktivt, når først det er lagt på intranettet og præsenteret for forældrene. Flere lærere beskriver, at de har et dokument svarende til årsplanen, som de sideløbende redigerer i, og som indeholder langt flere detaljer om klassen og undervisningsforløbene end årsplanen gør. Det er dog forvaltningens vurdering, at selvom ikke alle lærere kalder det en årsplan, så er det samme systematik, de benytter sig af, til at danne retning for undervisningen, og sikre sig at undervisningen tilpasses elevernes forskellige behov. Forvaltningen ser dog et behov for, at årsplanerne gøres mere dynamiske. Elevernes fravær fra undervisningen Som noget nyt i år, skal kvalitetsrapporten indeholde en beskrivelse og vurdering af elevernes fravær. På alle skolerne giver lærerne udtryk for, at der generelt ikke er et stort problem med elevernes fravær. Det er et lille antal elever, som har et meget højt fravær. Fraværet kan groft sagt deles op i to kategorier. I indskolingen og på mellemtrinnet er problemet ofte, at eleverne tager på ferie uden for skoleferien. Dette er forstyrrende for undervisningen, fordi lærerne har svært ved at planlægge sammenhængende forløb, når en del af klassen på skift er væk f.eks. i uge 5, 6, 8 og 9, hvor skisæsonen løber. Ligesom eleverne kan komme skævt ind i et nyt skoleår, hvis de har været på ferie i første uge af skoleåret. Forvaltningen vurderer, at det er vigtigt at få diskuteret betydningen af elevernes fravær på et forældremøde. Dette gør lærerne allerede, men flere lærere fortæller også, at de godt kan være tydeligere på, hvad skolens forventninger er til elevernes deltagelse. Det er derfor forvaltningens vurdering, at der skal gøres mere ud af denne snak med forældrene, særligt set i lyset af, at forældrene fra daginstitutionernes side ofte er opdraget til, at det er godt med fridage med børnene ind i mellem. Evt. kan ledelsen deltage på et forældremøde, sådan som det er praksis på Lindehøjskolen. I de ældre klasser er problemet ofte pjækdage, eller at de kommer for sent. De fleste skoler henter eleverne, hvis de ikke er dukket op om morgenen, og i alle tilfælde kontaktes eleven eller forældrene ved fravær. Ved længere tids fravær er det på alle skolerne procedure, at ledelsen skal give tilladelse til elevens 6

7 fravær. Flere lærere beskriver dog dette som et gummistempel, idet de aldrig har oplevet, at der gives nej. Alligevel vurderes det, at det kan få nogen til at afholde sig fra at søge om fravær, fordi ledelsen er inde over. Det er forvaltningens vurdering, at der på skolerne er gode procedurer for at dæmme op for fraværet, og at skolerne er gode til at etablere dialog med forældrene til de elever, der har fravær. Men selvom fraværsproblemet ikke opleves som voldsomt stort af lærerne, er det forvaltningens vurdering, at eleverne i gennemsnit har uforholdsmæssigt meget fravær. I rammebetingelserne for de enkelte skoler kan vi se, at fraværet optalt på et enkelt kvartal ligger på 3 4 dage i gennemsnit pr. elev på distriktsskolerne og 12 dage i gennemsnit pr. elev for Gl. Hjortespring skole. Der ses derfor et behov for at have øget fokus på fraværsproblematikken i de kommende skoleår. Læseprøver Som sædvanligt i Herlev har der været gennemført læsetest i 1., 2., 3. og 4 klasse Resultaterne i 1. og 2. klasse er i år ganske pæne. Andelen af A+B læsere (sikre læsere) i 1. klasse ligger på et højere niveau end sidste år. Der er en stigning af A-læsere og et fald i B-læsere. Tilsammen giver det en stigning på 1,5%. Restgruppen, dvs. de mangelfulde læsere er steget med 1 %. For 2. klasses A+B læsere er der et lille fald på 0,3%, men dette er stadig et pænt stykke over landsnormen. Restgruppen er steget med 0,9%. Resultaterne for 3. klasse er knap så pæne. Her er sket et fald i antallet af A-læsere på 5,6% i forhold til sidste år, mens der er en lille stigning på 0,5% af B-læsere. Restgruppen er steget med 1,4%. Læsetestresultaterne for 4.klasserne viser en fremgang i forhold til sidste år. Her er A og B-læsere steget således, at de tilsammen er på 59,4%, men det er fortsat markant under landsnormen, der ligger på 71,8%. Omvendt er der sket et markant fald i restgruppen på 8,1%, men den er stadig markant højere end landsnormen. Resultaterne for 3. og 4. klasse viser, at en del elever har svært ved at klare sig, når teksterne bliver lidt mere komplicerede, som det sker på 3. og 4. klassetrin. Forvaltningen har fokus på problemet. Den kommunale læsekonsulent har i 2012 gennemført en særlig opfølgning på klasser, som gennem flere år har præsteret under landsnormen. Erfaringerne fra dette har været positive, og indsatsen vil blive fastholdt. Med skoleåret 2012/2013 er desuden blevet implementeret en handleplan for læsning. Handleplanen har fokus på at gøre eleverne stærke til læsning i alle fag. Handleplanen indeholder en beskrivelse af, hvorledes skolerne i Herlev arbejder med læsning i alle fag, samt en oversigt over evaluering efter hvert klassetrin, så målene og progressionen fastholdes. Handleplanen er en del af en sprog- og læsestrategi, som er et udviklingsprojekt i samarbejde med dagtilbudsområdet. Strategien udarbejdes af en arbejdsgruppe på tværs af skole og dagtilbud, og forventes færdig i løbet af efteråret Strategien skal sikre, at indsatsen omkring udviklingen af børns sproglige kompetencer i dagtilbud og sprog-, læse og skrivekompetencer i skolen hænger sammen og støtter hinanden. De nationale test Til gengæld viser de nationale test for læsning og tekstforståelse meget pæne resultater. Testene er gennemført på 2., 4., 6. og 8. klassetrin, og de samlede resultater for Herlev Kommune ligger et par point over gennemsnittet. 7

8 8

9 Testene for matematik viser også et pænt resultat, hvor eleverne i Herlev ligger enten lige på gennemsnittet eller lidt over. Disse test er gennemført på 3. og 6. klassetrin. Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelserne Nedenstående tabel viser den samlede overgangsfrekvens til ungdomsuddannelserne for Herlev Kommune og udviklingen siden Der testes for engelsk på 7. klassetrin, og her er resultatet 3 point over gennemsnittet. Anderledes ser det dog ud for biologi, fysik/kemi samt geografi på 8. klassetrin. Disse resultater ligger et stykke under gennemsnittet. Geografiresultaterne ligger hele 7 point under gennemsnittet, og det er særligt resultaterne for kulturgeografidelen, der er meget lave. Herlev Kommune har igangsat et fælles udviklingsprojekt på dagtilbud og skoleområdet. Projektet skal sætte fokus på den naturfaglige dimension. Hvordan der arbejdes med naturfag i skolen. På dagtilbudsområdet sættes der fokus på læreplanstemaet natur og naturfænomener med henblik på at understøtte og fremme børnenes interesse for naturen og glæde ved at færdes i naturen. På skoleområdet sættes fokus på, hvordan der arbejdes med naturfag i skolen. I den forbindelse udarbejdes der en håndbog med henblik på at formidle indsats og viden, give inspiration og bidrage til, at der igangsættes nye initiativer på dagtilbud og skoler. Det er forvaltningens forventning, at der arbejdes mere målrettet med en naturfaglig kultur i dagtilbud og skoler. Arbejdet er igangsat i efteråret 2012 og forventes implementeret i Ansøgning til ungdomsuddannelserne Herlev Kommune Sammenligning 2010, 2011, klasse/efterskole Erhvervsuddannelser Gymnasiale uddannelser EGU/STU/Andet Kilde: UU-Nord - Søgemønster 2012 Tabellen viser, at der siden sidste år er sket et fald i andelen af elever, der vælger gymnasiet efter folkeskolen. Til gengæld er der sket en markant stigning i antallet af elever, der vælger en erhvervsuddannelse efter folkeskolen. Denne stigning går imod de tendenser der ses på landsplan. Ifølge UU-nord kan forklaringen være, at Herlev Kommune fokuserer meget på erhvervsuddannelserne. Bl.a. er der indgået partnerskabsaftaler mellem arbejdsmarkedets parter, Herlev Kommune, de tekniske skoler og UU-Nord. Dette fokus afspejler sig nu i de unges valg af uddannelse

10 Specialundervisning og inkluderende miljøer Nedenstående tabel viser, hvor mange børn i kommunen, der er henvist til undervisning i specialtilbud i og uden for kommunen. Antal børn i specialklasser eller specialskoler Antal Elever Budget 2012 Egne specialgrupper (11 udenbys) *) 57,0 Egne specialskoler: Villaen 12,0 Kompetencen 8,0 Regionale specialskoler 0,0 Specialskoler i andre kommuner 43,0 Plejeanbragte og anbragte på opholdssteder *) 37,0 I alt 157,0 *) Forventet regnskab 2012 (aug. 2012) Antallet af børn i specialtilbud er stort set det samme som ved sidste Kvalitetsrapport i Forvaltningen forventer dog, at dette tal vil falde markant i de kommende år, idet der i Herlev Kommune satses på inkluderende miljøer i folkeskolerne. Det er forvaltningens vurdering, at skolerne fremover vil kunne rumme nogle børn, der ellers ville være blevet henvist til specialtilbud, og at folkeskolerne kan levere et egnet undervisningstilbud til flere elever. Desuden har Herlev Kommune i 2012 igangsat et arbejde med at udarbejde en inklusionsstrategi, som beskriver hvordan der arbejdes med inkluderende miljøer, dets udfordringer, dilemmaer og handlemuligheder omkring børn og unge. Formålet med inklusionsstrategien er: At de fleste børn og unge deltager i fællesskabet At kulturen i miljøerne er anerkendende og inkluderende At tydeliggøre samarbejdet og det fælles ansvar for børn og unges trivsel At resurserne anvendes effektivt Inklusionsstrategien er et projekt for hele Børne- og Kulturområdet og udarbejdes i løbet Klagesager til Kommunalbestyrelsen eller Klagenævnet for specialundervisning Der har i skoleåret været 2 klagesager. Den ene omhandlede en genhenvisning til specialtilbuddet Kompetencen. Klagenævnet for specialundervisning afviste at behandle sagen. Den anden klagesag omhandlede omfanget af transportgodtgørelse til og fra elevens specialtilbud. Familien fik medhold efter revurdering i forvaltningen. Opsummering af anbefalinger til skolerne. På baggrund af interview på hver af kommunens skoler har forvaltningen vurderet, at følgende kan ses som udviklingsfelter for skolerne i Herlev: Herlev Byskole Udbrede den systematik der er i lærer/pædagogsamarbejdet på afd. ELV til at gælde for hele skolen. Udvikle en struktur for hele skolen, der gør det lettere at holde møder i de relevante team Kildegårdskolen Bruge årsplanen som en dynamisk arbejdsplan Systematisere teamsamarbejdet, således at et velfungerende teamsamarbejde ikke er afhængig af den enkelte teamsammensætning. Der ses et behov for tydelige krav og forventninger til samarbejdet. 10

11 Lindehøjskolen Udarbejde en systematik i mødeafholdelsen. Der ses et behov for at skabe noget frirum, så der kan holdes møder i de relevante team. Det nuværende samarbejde i spor synes ikke at fremme brobygningen for dannelse af nye 7.klasser. Der ses et behov for at fremme samarbejdet i årgangene frem for i sporene. Gl. Hjortespring skole Fremme jobswob med henblik på, at lærerne får større indsigt i, hvad der kræves i normalskolen. Arbejde på, at flere elever udsluses til normalskolen eller følger enkelte undervisningsforløb i normalskolen. 11

12 12

13 Kvalitetsrapport 2012 Herlev Byskole

14 Afsnit 2.1 Rammebetingelser I dette afsnit oplyses en række faktuelle data om Herlev Byskole. Dataene er oplysninger fra henholdsvis skolen og forvaltningen. 1. Hvilke klassetrin udbyder skolen? (pr. 5. september 2011) Fra 0. til og med 9. klassetrin 2. Hvor mange spor er der på hvert klassetrin inkl. børnehaveklasser? (pr. 5. september 2011) Skolen har 4 antal normalklassespor på klassetrin og 3 spor på klassetrin. 3. Hvor mange elever har skolen samlet set? (pr. 5. september 2011) 4. Hvor mange elever modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser? (pr. 5. september 2011) 5. Hvor mange elever modtager undervisning i dansk som andetsprog? (pr. 5. september 2011) 6. Hvor mange % af det samlede antal indskolingselever går i SFO (pr. 5. september 2011) Dog kun 3 spor på 0., 2., 3. samt 6. klassetrin. Dog 4 spor på 9. klassetrin elever 119 elever 97 % 7. Hvad er den gennemsnitlige udgift pr. elev? kr. pr. elev 8. Hvor mange ressourcer er afsat til specialpædagogisk bistand pr. elev? 9. Hvor mange ressourcer er afsat til undervisning i dansk som andetsprog pr elev? kr. pr. elev kr. pr. elev 10. Hvad er den gennemsnitlige klassekvotient? 19,3 elever pr. klasse 11. Hvor mange elever er der pr. lærer? (eksklusiv elever i specialtilbud, specialklasse mv.) (pr. 5. september 2011) 11 elever 12. Hvad er elevernes totale fravær opgjort for perioden: 1. januar 30.april 2012? 12.a. 12.b. Hvor stor en andel af elevernes fravær er pga. sygdom eller lignende? Hvor stor en andel af elevernes fravær er med skolelederens tilladelse (ekstraordinær frihed)? dage på 658 elever Svarer til 4,2 dage i gennemsnit pr. elev 65,8 % af elevernes fravær er pga. sygdom 21,5 % af elevernes fravær er med skolelederens tilladelse 12.c. Hvor stor en andel af elevernes fravær er ulovligt fravær? 12,7 % af elevernes fravær er ulovligt fravær 13. Hvor mange elever er der pr. nyere computer (under fem år gamle) med internetopkobling? (pr. 5. september 2011) 14. Hvad er den gennemsnitlige udgift til undervisningsmidler pr. elev? 6 elever pr. PC kr. pr. elev 15. Hvor stor en procentandel af lærernes arbejdstid anvendes til undervisning? (pr. 5. september 2011) 16. Skolens timefordelingsplan Se bilag 2 59,15 fuldtidsstillinger undervisningstimer 613 timers undervisning pr. fuldtidsstilling svarende til 37 % af lærernes arbejdstid anvendes til undervisning 14

15 17. I hvilket omfang bliver planlagte timer gennemført? 99 % af det samlede antal planlagte timer 17.a. Har dette givet anledning til ledelsesmæssige dispositioner generelt / i forhold til bestemte fag? 18. I hvilket omfang varetages undervisningen af lærere med linjefagsuddannelse i faget eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse? Nej Dansk: 97 % Samfundsfag: 43 % Historie: 58 % Engelsk: 87 % Tysk: 100 % Fransk: 100 % Religion/kristendom: 43 % Natur/teknik: 81 % Fysik/kemi: 100 % Matematik: 94 % Biologi: 80 % Geografi: 60 % Idræt: 90 % Svømning: 100 % Billedkunst/P-fag: 86 % Sløjd: 100 % Hjemkundskab: 100 % Håndarbejde: 50 % Musik: 94 % 18.a. Har dette givet anledning til ledelsesmæssige dispositioner? Ved fremtidig kompetenceudvikling vil ledelsen være opmærksom på en styrkelse af linjefagene 19. I hvilket omfang varetages undervisningen af børn, hvis 82 % udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, af lærere med linjefagsuddannelse i specialpædagogik eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse? 19.a. Har dette givet anledning til ledelsesmæssige dispositioner? Nej 20. I hvilket omfang varetages undervisningen i dansk 75 % som andetsprog af lærere med linjefagsuddannelse i dansk som andetsprog eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse? 20.a. Har dette givet anledning til ledelsesmæssige dispositioner? Nej 21. I hvilket omfang er der anvendt midler på efteruddannelse eller kompetenceudvikling i øvrigt af lærerne? I alt er der anvendt kr. til efteruddannelse eller kompetenceudvikling i øvrigt Dette svarer til kr. i gennemsnit pr. lærer Definition For kompetenceudvikling gælder, at der er tale om at forbedre/forøge og udvide kvalifikationer. Kompetenceudvikling er en ændringsproces, hvor der er tale om, at skulle forandre måske både adfærd og personlige holdninger. 15

16 Afsnit 2.2 Det pædagogiske arbejde på Herlev Byskole skoleåret Dette afsnit er baseret på Herlev Byskoles egen beretning og udviklingsplan. Afsnittet beskriver den pædagogiske udvikling og de pædagogiske processer, der har været arbejdet med i løbet af året. Beretningen forholder sig både til kommunale og lokale indsatsområder. I Januar 2011 blev det besluttet i Kommunalbestyrelsen at nedlægge Elverhøjens skole som selvstændig skole. Som resultat af dette opstod Herlev Byskole, der dækker 2 matrikler: afdeling Eng og afdeling Elverhøjen. Skoleåret har derfor været præget af arbejdet med at opstarte den nye skole og arbejdet med Den Kommunale udviklingsplan for Herlev Kommunes skolevæsen. Herlev Byskole har i skoleåret arbejdet på at etablere et læringsmiljø omkring henholdsvis indskoling/-mellemtrin og overbygning, fysisk fordelt på to matrikler, men med fælles vision og værdigrundlag. Skolen er afdelingsopdelt med indskoling og mellemtrin på begge matrikler. Når eleverne begynder i 7. klasse samles de i overbygningen på afdeling Eng. De nye fysiske rammer på afdeling Eng er taget i brug, således at mellemtrin og overbygning har lokaler med dobbeltdøre mellem klasserne, samt torve fælles for afdelingerne. Indskolingshuset og pædagogisk læringscenter er ved at blive bygget og forventes færdigt august Dette har medført, at indskolingen på afdeling Eng har været etableret i de gamle SFO- lokaler, samt at et interimistisk PSC er etableret i store aula. På afdeling Elverhøjen har alle skullet vænne sig til, at de ældste elever med lærere er flyttet til afdeling Eng. En situation, som har medført nye pædagogiske muligheder, men også indeholder store pædagogiske udfordringer. Mange overbygningsklasser har i løbet af året anvendt faglokaler og andre faciliteter på afdeling Elverhøjen, således at der meget ofte har været lærere og overbygningselever på afdeling Elverhøjen. For at understøtte at Herlev Byskole er én skole på to matrikler, har skolen vedtaget fælles traditioner for den samlede skole. Arbejdet med implementering af IT- pædagogik er indledt, og alle klasser fra 4. klasse til 9. klasse arbejder fokuseret med brug af Smartboard. Den interkulturelle dimension er et af skolens indsatsområder. Skolens interkulturelle koordinator har understøttet processen. Ud over venskabsklasser i henholdsvis Sverige, Tyskland og Holland besøg af gæstelærere m.m. har skolen i indeværende skoleår haft internationale praktikanter. Derudover er formuleret ansøgning om Comeniusprojekt for kommende 8. klasse, samt ansøgt om international sprogassistent til kommende 5. klasse. Vi afventer svar på disse ansøgninger. Brugen af holddannelse har varieret meget fra årgang til årgang og fra afdeling til afdeling. Fælles er, at holddannelse har været med til at understøtte arbejdet med læringsmiljøet og undervisningsdifferentieringen. Den systemiske tænkning bag HELP-princippet udvikles kontinuerligt. Skolen har på nuværende tidspunkt 20 tovholdere, der arbejder med HELP. Det er en proces, som har udviklingspotentiale, men også en proces som fordrer ledelsesfokus. Det samlede personale har været på pædagogisk weekend, hvor der blev arbejdet med temaet trivsel og arbejdsmiljø. At skabe en ny fælles kultur i en forandringsproces er et arbejde, der tager tid. Skolen er godt på vej, og der er mange positive tilkendegivelser fra både elever, personale og forældre om, at skolen 16

17 17

18 har været igennem en god og lærerig proces. Der er afholdt kursus for det samlede personale i begrebs- og sprogudvikling, og alle medarbejdere har deltaget i arbejdet med skolens målsætning. På fritidsområdet har arbejdet med etablering af juniorklub/ungecafeer fyldt meget. Innovative processer i skolens fem afdelinger Indskoling Årets arbejde i indskolingen har taget udgangspunkt i værdierne for Herlev Kommunes Skolevæsen. Fællesskabet: I værdien fællesskab ligger der tydelige forventninger om, at alle deltager i det forpligtende fællesskab både i forhold til læring og trivsel. Der har været sat fokus på venskabsbesøg matriklerne imellem, så kendskab til hinanden er blevet udviklet, og der har været afholdt flere fælles arrangementer med både fagligt og socialt indhold. I indskolingen arbejdes der også på tværs af klasser, så kendskab til hinanden øges og mulighed for faglige udfordringer understøttes. 18

19 I forståelse af ordet fællesskab arbejdes der med inklusion, så alle elever er et aktiv og værdifuldt medlem af fællesskabet. For at understøtte inklusionstanken inddrages HELP, brugen af holdtimer og lektiecafeer i undervisningen. Samarbejdet med forældrene om fællesskabet i skolen er omdrejningspunktet for at få et godt skoleliv. Alle undersøgelser viser, at eleverne klarer sig bedre, hvis forældrene støtter aktivt op om klassens arbejde både den sociale og faglige del. Fra skolestart laves der aftaler om hvorledes dette kan foregå. Brobygning: Brobygningen mellem distriktsbørnehaverne og skolen er blevet udviklet gennem mange år. Ved skoleårets start ligger planen klar for årets aktiviteter, som er lavet i samarbejde mellem pædagoger og lærere. Målet med brobygningsplanen er at sikre, at overgangen mellem børnehaven og skolen bliver så tryg som mulig, og at barnet oplever, at der er sammenhæng mellem faserne i barnelivet. Aktiviteterne er af meget varieret karakter: legedage, skovtur, besøgsdage i SFO og teaterprojekt, hvor kommende skolebørn med pædagoger deltager i undervisningen på skolen i 3 dage. Projektet afsluttes med en fælles teaterforestilling. Læsning: For at understøtte læseudviklingen har de på Herlev Byskole uddannet fire læsevejledere. Der er læsevejledere tilknyttet indskolingen på begge afdelinger. Vi har afsat undervisningstimer til at læsevejlederen i samarbejde med klassernes lærere, kan indgå i et forløb i klasserne med fokus på læsning i dansk, men også i skolens andre fag læsning i alle fag. Skolen har afholdt et fælles kursus for lærere og pædagoger med fokus på sprog- og begrebsudvikling, som begge er forudsætninger for læsning. Læsevejlederen rådgiver lærere og forældre i, hvorledes de skal understøtte læseindlæringen. Efter at skolen har understøttet fagområdet dansk med vejledere, efterspørges der nu vejledere indenfor andre fagområdet, specielt matematik og inklusionsområdet. Dette tænkes ind i efteruddannelsesplanen for de kommende år. Mellemtrin På mellemtrinnet, anvendes nu Smartboard. Skolen arbejder på at udvikle deres brug af mediet og tænker dets muligheder ind i den daglige undervisning samt i temaugerne. Ved nyindkøb af undervisningsmateriale i de forskellige fag, er de desuden blevet meget fokuserede på at anvende materiale, som også er tilrettelagt til at kunne bruges i forbindelse med vores Smartboard. For at sikre kvalitet i brobygningsarbejdet fra 6. klasse til 7. klasse, har eleverne i 6. klasse arbejdet på tværs af de to afdelinger. Temaer som: Trivsel, Kroppen og 2. verdenskrig har været på skemaet, og eleverne har været på fælles ture. Målet er, at når klasserne nydannes i 7. klasse, så føles det som en naturlig overgang, hvor relationer og fælles læringsmål har understøttet processen, som lærerne har samarbejdet om gennem skoleforløbet. Temauger: Vi har haft temaforløb på afdelingsniveau på hver matrikel samt temaforløb på tværs af matriklerne. Der er formuleret faglige og sociale mål for afdelingsarbejdet, med fokus på trivsel og udfordringer. Læseklasser og gruppeordninger Læseklasserækken og gruppeordningerne på afdeling Eng er tilknyttet normalklassernes afdelinger. Klasserne eller enkelte elever fra klasserne deltager i de forskellige temauger samt i andre fælles aktiviteter i 19

20 afdelingen. Læseklasserne og gruppeordningerne har desuden haft en funktion som vidensbank. Lærerteamene rådgiver lærerne i normalskolen omkring læseproblematikker, materialevalg, kompenserende IT, m.m. Skolen har desuden haft succes med, at læseklasseeleverne har vejledt/ indført elever fra normalskolen indenfor kompenserende IT som en form for peer-education. Omvendt oplever skolen, at nogle elever fra læseklasserne samt gruppeordningerne kan have brug for andre faglige udfordringer samt flere sparringspartnere i enkelte fag og de har derfor tilbudt elever at følge disse fag i en parallelklasse i normalskolen. Overbygning Ungeteam: For at sikre fokus på skolens ældste elever har skolen etableret et ungeteam. Teamet består af repræsentanter fra: Resursecenter, ledelse, PPR, socialforvaltning og UU- Nord. Teamet samles ugentligt med det mål at arbejde profylaktisk, således at risiko- og resursefaktorer spottes tidligt. Dette ungeteam har i sagens natur et tæt samarbejde med lærerne i overbygningen, skolens AKT lærere samt SSP. Teamet har en superviserende funktion, og ofte inddrages elevernes forældre i arbejdet. Skolens fokus er, at eleverne får mulighed for at udnytte deres resurser optimalt. Samarbejdet med UU- Nord skal kvalificere elevernes overgang til ungdomsuddannelserne. Overgang klasse: Skolen har formuleret mål for arbejdet med dannelse af 7. klasserne og processen er ligeledes beskrevet. Forældrene er informeret ved folder samt fælles forældremøde i foråret. Eleverne er ligeledes involveret i processen, således at de faglige- og sociale parametre indgår i dannelsen af nye klasser. I overbygningen har der været fokus på den gode tone, trivsel og læring. Fælles i afdelingerne har der været afholdt UEA-(uddannelses, erhverv og arbejdsmarkeds-orientering) temauge. Der har været fælles gallafest m.m. Det er skolens oplevelse, at elever og lærere efter en kort tilvænningsproces, har skabt et lærerigt ungemiljø. Et ungemiljø, som er præget af pubertetsadfærd dvs. glade unge mennesker, som skal igennem en udviklingsproces fra barn til voksen. Tema/toning: Eleverne har i stedet for traditionelle valgfag arbejdet på temalinjer. Målet har været at tilbyde kvalitative og motivationsfremmende tilbud, der byggede på klart definerede undervisningstilbud, som lå inden for rammen i Folkeskoleloven. Temalinjerne tog afsæt i den praktisk musiske dimension. Temalinjer: Kroppen på toppen, Ud i verden og Eksperimentariet. Skolen har gjort erfaringer med hele temauger samt hold dannet på tværs af klasser og årgange. Disse erfaringer har medført, at de i kommende skoleår vil justere på holddannelsen samt tilrettelægge temadage frem for temauger. Fritidsområdet Brobygning: SFO 1 har arbejdet med implementering af kommissoriet for distriktssamarbejdet som er beskrevet i tillægget til den pædagogiske rammeplan for de 0-10 årige, herunder anvendt samtalecirklen ved overleveringssamtaler mellem børneinstitutioner og SFO/skole. 20

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 indsæt SKOLENAVN side 2/9 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af

Læs mere

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs Kvalitetsrapport 2009/2010 Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Kapitel 1...3

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen 1. september 213 Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 36 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 3. 3.1 3.2 3.3 3.4 3.5

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN Ansager Skole / 96631-13 VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ansager Skole Østergade 17 6823 Ansager Skoleleder Birthe Christensen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning:

Læs mere

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Frydenhøjskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Frydenhøjskolen 1. september 213 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 38 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011/2012

Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport Rosenlundskolen 1 Indhold 1. Resultater... 3 1.1 Uddannelsesforankring... 3 1.2 Overgangsfrekvenser... 3 1.3 Gennemsnitskarakterer ved afgangsprøverne... 4 1.4

Læs mere

Principper på Gribskolen

Principper på Gribskolen Principper på Gribskolen Indholdsfortegnelse Principper... 3 Undervisniningens organisering... 3 Princip for sen klassedannelse ved skolestart... 3 Ved skolestart tilstræbes det at danne homogene klasser.

Læs mere

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status: Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Projektplan. I Assens Kommune lykkes alle børn. Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014

Projektplan. I Assens Kommune lykkes alle børn. Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014 Projektplan Projekts navn I Assens Kommune lykkes alle børn Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014 Baggrund Tallerupskolens Udviklingsstrategi tager afsæt i: Assens Kommunes

Læs mere

Lindehøjskolens Kvalitetsrapport 2007. Rapport over skoleåret 2006/07

Lindehøjskolens Kvalitetsrapport 2007. Rapport over skoleåret 2006/07 Lindehøjskolens Kvalitetsrapport 2007 Rapport over skoleåret 2006/07 Kvalitetsrapport 2007 Lindehøjskolen side 2/20 Kvalitetsrapporter 2007 Velkommen til første generation af kvalitetsrapporter for skolevæsnet

Læs mere

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 2008/09 : Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Ans Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011/2012

Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport Højagerskolen 1 Indhold 1. Resultater... 3 1.1 Uddannelsesforankring... 3 1.2 Overgangsfrekvenser... 3 1.3 Gennemsnitskarakterer ved afgangsprøverne... 4 1.4

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Solhverv Privatskole Tilsynserklæring / Tilsynsrapport 2014

Solhverv Privatskole Tilsynserklæring / Tilsynsrapport 2014 Privatskole Tilsynserklæring / Tilsynsrapport 20 Tilsynet er gennemført i perioden marts september i.h.t. Bekendtgørelse om certificeret tilsyn på frie grundskoler. Skolens navn: Privatskole, Nr. Truevej

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013)

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013) Skoler Udvalgsaftale 2014-15 Udvalgsversion (06092013) Indholdsfortegnelse Indledning...3 Området... 3 Ressourcer...3 Udviklingstendenser...5 Udviklingsmål...5 Tværgående indsatsområder og udviklingsmål...5

Læs mere

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Frisholm Skole, skoleåret 9/ Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Frisholm Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Indsatsområder, mål og rammer for folkeskolen i Faxe Kommune Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen, vedtaget i december 2013 af et bredt udsnit af folketingets partier,

Læs mere

Det grafiske overblik

Det grafiske overblik Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008. Rapport over skoleåret 2007/2008

Kvalitetsrapport 2008. Rapport over skoleåret 2007/2008 Kvalitetsrapport 2008 Rapport over skoleåret 2007/2008 Kvalitetsrapport 2008 Hermed præsenteres dette års kvalitetsrapport for det samlede skolevæsen i Herlev Kommune. Kvalitetsrapporten 2008 er en videreudvikling

Læs mere

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen Målsætninger 1 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Vestre Skole, skoleåret 9/ Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Vestre skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad skolen

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning Folkeskolereformen Indhold og udmøntning Aftale om et fagligt løft af folkeskolen Aftale mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen (7. juni 2013) Ny forligskreds

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Strategiplan for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Holmegaardskolen er en skole, hvor der er store forventninger og krav til lærings- og udviklingsmål i undervisningen og i fritidsaktiviteterne.

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008/09. Frederiksberg Skole

Kvalitetsrapport 2008/09. Frederiksberg Skole Kvalitetsrapport 2008/09 Frederiksberg Skole Indholdsfortegnelse 1. Indledning Kapitel 1 1.1 Baggrund og formål Kapitel 1.1 1.2 Fremgangsmåde Kapitel 1.2 1.3 Rapportens opbygning Kapitel 1.3 2. Overordnede

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Skolebeskrivelse for Bankagerskolen 2007/08

Skolebeskrivelse for Bankagerskolen 2007/08 Skolebeskrivelse for Bankagerskolen 2007/08 BØRN OG UNGE Indhold Bankagerskolen...3 Samlet vurdering af skolen...3 Rammebetingelser...5... Budget 2008...5... Personaletal...5 Pædagogiske processer herunder

Læs mere

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011 FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen gennemføres primært

Læs mere

Skolebeskrivelse for Gedved Skole 2007/08

Skolebeskrivelse for Gedved Skole 2007/08 Skolebeskrivelse for Gedved Skole 2007/08 BØRN OG UNGE Indhold Gedved Skole...3 Samlet vurdering af skolen...3 Rammebetingelser...4... Budget 2008...4... Personaletal...4 Pædagogiske processer herunder

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen

Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen NOTAT 31. marts 2014 Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen - med analyser og vurderinger udarbejdet af Vordingborg Kommune, og samlet notat udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et

Læs mere

Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning. Att: Ann Tina Langgaard. Vedr.: Høring skoleudvikling i Varde Kommune frem mod 2020

Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning. Att: Ann Tina Langgaard. Vedr.: Høring skoleudvikling i Varde Kommune frem mod 2020 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Att: Ann Tina Langgaard Blåvandshuk Skole Skolevænget 12 6840 Oksbøl Tlf. 79 94 73 99 www.blaahuk.dk 20. april 2009 cokr Direkte tlf Mobil mail: cokr@varde.dk

Læs mere

Velkommen til Vestre Skole

Velkommen til Vestre Skole Velkommen til Vestre Skole Peter Jensen, som har 6. årgang og tidligere har startet 7. klassetrin Elever fra 9. årgang Alice Markussen, skoleleder Vestre Skole og Åløkkeskolen. Fra skolens Visions- og

Læs mere

Bilag 1 Oktober 2013. Tal til skolernes samlede kvalitetsrapport for skoleårene 2011/2012 & 2012/2013

Bilag 1 Oktober 2013. Tal til skolernes samlede kvalitetsrapport for skoleårene 2011/2012 & 2012/2013 Bilag 1 Oktober 2013 Tal til skolernes samlede kvalitetsrapport for skoleårene 2011/2012 & 2012/2013 Tallene i bilaget er opsamlet fra skolernes egne kvalitetsrapporter Følgende forkortelser anvendes:

Læs mere

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen. Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft

Læs mere

Fremtidens skole En skole der løfter alle elever Implementering af folkeskolereform. Herlev Byskole

Fremtidens skole En skole der løfter alle elever Implementering af folkeskolereform. Herlev Byskole Fremtidens skole En skole der løfter alle elever Implementering af folkeskolereform. Herlev Byskole Nationale mål og resultatmål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen

Læs mere

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen.

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Siden midten af 2013 er der i Tårnby Kommune, politisk og administrativt, blevet arbejdet intenst på at skabe rammerne for indholdet og implementeringen af Folkeskolereformen.

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Der opbygges et system, hvor de forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer får skabt kontakt til de enkelte klasser.

Der opbygges et system, hvor de forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer får skabt kontakt til de enkelte klasser. Principper for Slagslunde Skole Kommunikation omkring skolen Handleplaner: Skoleledelsen og skolebestyrelsen udsender en folder til forældrene. Den beskriver skolens mål og giver praktiske oplysninger

Læs mere

Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: Nej Ja

Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: Nej Ja Bestillingsparametre Rapporttitel: Kvalitetsrapport 2009-10 Rapporttype: Lokalt handlingsprogram Styringskoncept: Version: Arbejdsprogram(mer): Skoler i Ikast-Brande Kommune Kva.rapport 09-10 Periode Vis

Læs mere

Principper for Højvangskolens virksomhed

Principper for Højvangskolens virksomhed Principper for Højvangskolens virksomhed Vedtaget i Skolebestyrelsen 03.02.2011 Rev. 15-04-2013 1 Indhold: Indhold:... 2 Højvangskolens motto... 3 Overordnede, pædagogiske principper... 3 Principper for

Læs mere

Viby Skole & folkeskolereformen. Hvad betyder Folkeskolereformen for Viby Skole og dit barn?

Viby Skole & folkeskolereformen. Hvad betyder Folkeskolereformen for Viby Skole og dit barn? Viby Skole & folkeskolereformen Hvad betyder Folkeskolereformen for Viby Skole og dit barn? Dagsorden Hvorfor ny Folkeskolereform? Den længere og mere varieret skoledag Bevægelse i skolen Nye fag og nye

Læs mere

Skolens del- og slutmål samt undervisningsplaner

Skolens del- og slutmål samt undervisningsplaner Selvevaluering - kapitel 3 Friskolernes Kontor Prices Havevej 11 5600 Faaborg Telefon 62 61 30 13 Telefax 62 61 39 11 df@friskoler.dk www.friskoler.dk Giro 828-2218 Skolens del- og slutmål samt undervisningsplaner

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Udviklingsplan for Lind Skole 2013-2014

Udviklingsplan for Lind Skole 2013-2014 Udviklingsplan for Lind Skole 2013-2014 Baggrund Herning Kommune fik i 2009 lov til at dispensere fra folkeskolelovens 40 a, stk. 1 og kvalitetsrapportbekendtgørelsens 1, stk. 1 og 3, stk. 1. Derfor udarbejdes

Læs mere

En sammenhængende ledelsesstruktur pa 0-18 a rsomra det

En sammenhængende ledelsesstruktur pa 0-18 a rsomra det En sammenhængende ledelsesstruktur pa 0-18 a rsomra det Formål En sammenhængende ledelsesstruktur skal understøtte de politiske målsætninger for området: Daginstitutionerne skal målrette det pædagogiske

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Fredensborg kommunes 3 Læseklasser på Humlebæk Skole

Fredensborg kommunes 3 Læseklasser på Humlebæk Skole Fredensborg kommunes 3 Læseklasser på Humlebæk Skole Humlebæk Skole Baunebjergvej 401 3050 Humlebæk 7256 2014 www.humlebaekskole.dk Læsetilbud i Fredensborg Kommune Der er fokus på læse- og skrivekompetencen

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

Fokusområder 2015-2016

Fokusområder 2015-2016 Fokusområder 2015-2016 Formål (Visionen) Børns læring - Udfordringer for alle 2015-2016 Mål (Hvad vil vi opnå?) Udtryk Handleplan (Sådan gør vi) Børnene udfordres og udvikler deres faglige, personlige

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Til folkeskoler, kommuner og amter

Til folkeskoler, kommuner og amter Til folkeskoler, kommuner og amter Dette er det første af de nyhedsbreve, Undervisningsministeriet har planlagt at udsende i forbindelse med udmøntningen af ændringen af folkeskoleloven. Målet med nyhedsbrevene

Læs mere

5. Den specialpædagogiske bistand

5. Den specialpædagogiske bistand 5. Den specialpædagogiske bistand 1. DEN SPECIALPÆDAGOGISKE BISTAND I denne boks fremgår Skoleafdelingens vurdering af den specialpædagogiske bistand på skolerne. Baggrund: Ifølge folkeskoleloven påhviler

Læs mere

Aftale mellem. Randers Byråd og Hadsundvejens Skole 2012 & 2014

Aftale mellem. Randers Byråd og Hadsundvejens Skole 2012 & 2014 Aftale mellem Randers Byråd og Hadsundvejens Skole 2012 & 2014 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune.

Læs mere

Hareskov Skole Kvalitetsrapport 2011-2012

Hareskov Skole Kvalitetsrapport 2011-2012 Furesø Kommune Center for dagtilbud og skole Hareskov Skole Kvalitetsrapport 2011-2012 KVALITETSRAPPORT 2011 2012 LILLE VÆRLØSE SKOLE INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 Skolens indledning... 6 Faglig vurdering

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Arbejdsgruppe 1`s forslag 3. udgave Den 11. oktober 2013 1 Stærkere fokus på elevernes læring Folkeskolens elever skal blive

Læs mere

Holmebækskolen. Kvalitetsrapport 2012 og Virksomhedsplan 2013

Holmebækskolen. Kvalitetsrapport 2012 og Virksomhedsplan 2013 Holmebækskolen Kvalitetsrapport 2012 og Virksomhedsplan 2013 INDHOLD Forord 3 Virksomhedens rammer 4 Opgaver 4 Organisation 4 Personale (budget 2013) 4 Sygefravær 4 Økonomi 5 elever i tal 5 Specialskoleafdelingen

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 FællesSkolen Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 Indhold En ny ramme for folkeskolen... 3 Folkeskolereformen generelt...

Læs mere

Hornes Faglige Identitet HORNE EFTERSKOLE 2013-14

Hornes Faglige Identitet HORNE EFTERSKOLE 2013-14 Hornes Faglige Identitet HORNE EFTERSKOLE 2013-14 Hornes faglige identitet I det følgende gennemgås Hornes faglige identitet, og herunder Faglighed på Horne Efterskole er at få en ny chance Inklusion Mentorordning

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

1. marts 2015. Kompetenceudviklingsplan. for Læring i skolen. Hedensted kommune 2014-2020. Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000

1. marts 2015. Kompetenceudviklingsplan. for Læring i skolen. Hedensted kommune 2014-2020. Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 1. marts 2015 Kompetenceudviklingsplan for Læring i skolen Hedensted kommune 2014-2020 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Kompetenceudviklingsplan for Hedensted Kommune 2014 2020 Kompetenceudviklingsplanen

Læs mere

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Baggrund og indledning. Folkeskolereformen træder i kraft august 2014 og er den største og mest ambitiøse reform af folkeskolen i mange år. Det

Læs mere

Information til forældre og elever

Information til forældre og elever Den bedste Den bedste skole skole for for vores børn vores Information til forældre og elever børnhvad betyder folkeskolereformen for skoledagen i Herning Kommune efter 1. august 2014 Hvad betyder folkeskolereformen

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Munkebjergskolen juni 2014 Alle elever

Læs mere

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011

Kvalitetsrapport 2010/2011 Kvalitetsrapport 2010/2011 Skalmejeskolen Skalmejevej 33 7451 Sunds Tlf: 97142366 E-mail: skalmejeskolen@herning.dk www.skalmejeskolen.dk Kvalitetsrapport for Skalmejeskolen - Herning Kommune, Børn og

Læs mere

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14 Holme SKole på vej mod nye udfordringer - velkommen til skoleåret 2013-14 2 Velkommen til det nye skoleår Velkommen tilbage til Holme Skole efter en forhåbentlig dejlig sommerferie. Vi har lagt et turbulent

Læs mere