Kvalitetsrapport for Børne- og Skoleforvaltningen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitetsrapport for 2014. Børne- og Skoleforvaltningen"

Transkript

1 Kvalitetsrapport for 2014 Børne- og Skoleforvaltningen

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indledning Sammenfattende helhedsvurdering Mål og resultatmål... 3 Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 3 Kommunalt fastsatte mål... 4 Dialog Baseret Aftalestyring... 4 Elevtalsudvikling i almenområdet fra i Vesthimmerlands Kommune... 6 Udvikling i elevtallet i almenområdet i almenundervisningen Elevtal og klassekvotienter over fire år Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen Karaktergennemsnit og socioøkonomisk reference Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik Andel elever, der har aflagt alle prøver i 9. klasse Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen af 95 pct.-målsætningen Andel af elever, der tre måneder efter afsluttet 9. klasse er påbegyndt en ungdomsuddannelse Elever, der vælger 10. klasse og efterskole efter folkeskolens 9. klasse ved ansøgning til optagelse.dk Ungdomsuddannelsesstatus 9 mdr. efter de unge forlader grundskolen for Vesthimmerlands Kommune Andel af elever, der 15 måneder efter afsluttet 9. klasse er påbegyndt en ungdomsuddannelse Andel af elever, der FORVENTES at fuldføre en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter afsluttet 9. klasse Andel elever, der HAR fuldført mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse Eventuelle fokuspunkter og indikatorer Inklusion Udskillelsesprocent i Vesthimmerlands Kommune Klager til Klagenævnet for Specialundervisning Kommunalt fastsatte tiltag og indsatser Fremadrettede tiltag- kommunal indsats Skolebestyrelsens udtalelse

3 1. Indledning Kvalitetsrapporten er et kommunalt mål- og resultatstyringsværktøj, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. Målene i folkeskolen er at: Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Andelen af de allerdygtigste elever i dansk, læsning og matematik skal stige år for år. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrunde skal reduceres år for år. I den Dialogbaserede Aftalestyring (DBA) skal skolerne udarbejde baseline med udgangspunkt i de nationale test og folkeskolens afgangsprøver i forhold til ovenstående mål. Der opstilles på den enkelte skole målbare mål for henholdsvis 2015 og 2016 (evt. længere), så den faglige udvikling kan følges på både skoleniveau og kommuneniveau. Dette arbejde foregår på skolerne i en samskabende proces mellem skolens ledelse, medarbejdere og bestyrelse i foråret 2015 og skal være færdigt senest 1/ DBAens mål om læring i et 0-18 års perspektiv forudsætter et tæt samarbejde dagtilbud og skoler imellem. Folkeskolens mål om, at eleverne fremover skal kunne det samme i 8. årgang som de i dag kan i 9. årgang har også betydning for det arbejde, der sker i dagtilbuddene, således der sikres en progression i læringen i hele forløbet. Den enkelte skoles resultater drøftes i en samtale mellem skolechef og skolens ledelse. Formålet med denne samtale er i fællesskab at analysere tallene med henblik på, at skolens ledelse reflekterer over disse resultater samt tænker ledelsesstrategier med udgangspunkt i testens resultater og de opstillede mål for folkeskolen. 2. Sammenfattende helhedsvurdering I Vesthimmerlands Kommune arbejder Børne- og Skoleforvaltningen med SMTTE modellen (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) som tænkemåde i forbindelse med evaluering, kvalitet og udvikling. Fordelen ved denne metode er, at det er en enkel og systematisk ramme til beskrivelse af, hvad skolen vil vurdere og udvikle. Ved vurderingen af DBAen for viser det sig, at der er behov for et øget fokus på den del, der handler om tegn og evaluering. Evalueringerne indeholder kun i ringe grad en opgørelse over effekten af skolens handlinger relateret til opstillede mål og tegn - hvad der skal evalueres, hvorfor og til gavn for hvem, hvordan og hvornår. Det fremgår heller ikke, hvordan evalueringen skal bruges fremadrettet. Der er derfor behov for at opkvalificere evalueringen og arbejdet med tegn på/ succeskriterier for den ønskede udvikling. Med begrebet tegn konkretiserer man målet ved at overveje, hvad man skal holde øje med på vejen mod målet, samt når målet er nået. Tegnene bliver både en hjælp i planlægningen og undervejs i forløbet, hvor man kan justere, hvis man ikke registrerer det ønskede. Tegn kobler nemlig værdiniveauet sammen med handle-niveauet ved at omsætte mål til noget, der kan ses i praksis. Ved udfyldelsen af de enkelte mål i DBAen for 2015 og 2016 skal skolerne forlods beskrive, hvordan det vil være muligt at evaluere om udviklingen bevæger sig i den rigtige retning. I arbejdet med inklusion vil skolerne i 2014/2015 fortsætte arbejdet med og lægge vægt på: 2

4 - hyppige elevsamtaler og bedre elevfeedback - beskrivelse af målene for den konkrete inklusionsindsats, således at det er klart, hvilke konkrete tegn, der skal vise sig på den ønskede adfærd, og således at evalueringen af den konkrete indsats i mindre grad baserer sig på synsninger men i højere grad på konkrete tegn/succeskriterier - de positive fremskridt - at målene for eleverne i højere grad er tilpasset den enkelte og tilpas udfordrende - resursen tildeles færre voksne med henblik på en større grad af fleksibilitet - stille områder i frikvarterene - genkendelige strukturer og strukturerede pædagogiske aktiviteter i frikvartererne - de fysiske rum og bevægelsens betydning - det der virker og dyrkelse af den gode (inklusions)historie - pædagogernes rolle for en vellykket inklusion Alle skoler pointerer vigtigheden af, at der er resurser til arbejdet med inklusion, og at tildelingen de sidste år har gjort, at færre elever er ekskluderet til andre tilbud. Forvaltningen og skolerne vil også fremover have fokus på, at eleverne ikke bare rummes i almenområdet, men både er og føler sig som en del af fællesskabet i klassen og i skolen. Inklusionsmidlerne skal understøtte trivsel, social og faglig udvikling for alle elever. 3. Mål og resultatmål Nationalt fastsatte mål og resultatmål Med aftalen af 7. juni 2013 om et fagligt løft af folkeskolen er der fastsat en række nationale mål og resultatmål for folkeskolen. Disse mål og resultatmål er et centralt udgangspunkt for den opfølgning, der skal ske på alle niveauer i forhold til udviklingen i elevernes faglige niveau, og er derfor også retningsgivende for byrådets arbejde for at højne kvaliteten i folkeskolen. Opfyldelsen af målene sigter mod, at eleverne i den danske folkeskole opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen herunder at flere elever opnår karakteren 2 i dansk og matematik samt at folkeskolen i højere grad understøtter opfyldelsen af målsætningen om, at 95 pct. af en ungdomsårgang gennemfører mindst en ungdomsuddannelse. De nationale mål og resultatmål i aftalen om et fagligt løft af folkeskolen er følgende: 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Elevernes trivsel skal øges. 3

5 Kommunalt fastsatte mål Dialog Baseret Aftalestyring I Vesthimmerlands Kommune har alle skoler indgået en dialogbaseret aftalestyring(dba) med Børne- og Skoleforvaltningen for Fokusområderne for DBAen har været: Tværgående arbejde helhedsorienteret indsats, 95 % af alle unge ønsker og gennemfører en ungdomsuddannelse, Den digitale folkeskole, Fortsat inklusion samt Sprogudvikling i dagtilbud/lbo. Tværgående arbejde helhedsorienteret indsats. Status for skolerne på dette fokusområde har været - der har været afholdt kontinuerlige møder mellem skole, SFO/LBO og samarbejdspartnere fra sundhedsplejen, PPR, SSP/Ungeteam, socialforvaltningen samt andre relevante parter. - at skolerne giver udtryk for, at møderne kommer hele vejen rundt om problemstillinger med forskellige fagligheder. Det virker både støttende og udviklende for skolens og SFO/LBOens arbejde. - at mødernes indhold kan være konsultative eller der drøftes temaer af fælles relevans. Skolernes fokus på tegnene / succeskriterier har været - at der gennem arbejdet i teamet opleves en positiv udvikling for barnet og familien - hurtig forbyggende og rigtig indsats, hvor forskellige fagligheder kommer i spil der, hvor det i forhold til den konkrete virkelighed, giver mening. - at der blandt skolens medarbejdere er et solidt kendskab til de forskellige faggruppers muligheder samt at forskellige problematikker drøftes i de rette fora. - når der gennem arbejdet i tværfaglige teams gives eleven mulighed for at blive i almensystemet. 95 % af alle unge ønsker og gennemfører en ungdomsuddannelse Status for skolerne på dette fokusområde har været - i arbejdet med skolens målsætning er der sat fokus på forældrenes rolle og dermed øget fokus på forældrenes ambitioner for deres børn. - at have fokus på den røde tråd behovet for sammenhæng mellem dagtilbud og skole. Inddrage forældrene tidlig, således at de kan tage ansvar og få brudt uhensigtsmæssige mønstre også i forhold til synet på skolegang og synet på vigtigheden af at tage en ungdomsuddannelse, når de når dertil. - at tro på, at motivation betyder meget for elevernes faglige udbytte, hvorfor de har valgt også at arbejde på væsentlige områder, nemlig den gode relation og dialogen med den enkelte elev, som har krav på at blive mødt der, hvor det er, såvel fagligt som socialt. Skolernes fokus på tegnene / succeskriterier har været - at elever med store faglige udfordringer bruger computeren og kompenserer for de faglige vanskeligheder - færre omvalg i perioden fra marts, hvor eleverne vælger ungdomsuddannelse og til august, hvor de skal starte. - lærere, pædagoger, forældre og elever har fokus rettet mod: Hvad lærer du? og ikke Hvad laver du? - de faglige resultater forbedres, både for standpunktskarakterer, nationale tests og prøvekarakterer. - at alle uanset køn er motiverede og tager en ungdomsuddannelse 4

6 Den digitale folkeskole Status for skolerne på dette fokusområde har været - at der på mange skoler er indkøbt ekstra IT udstyr, både i form af Interaktive tavler og pc er - at de arbejder ud fra den udmeldte digitaliseringsstrategi fra Børne- og Skoleforvaltningen. - at give eleverne tidligt fortrolighed og grundlæggende færdigheder i arbejdet med digitale teknologier. - at de er etableret ressourceteams på skolerne bestående af ledelse, bibliotekarer, læsevejledere og didaktiske IT vejledere. Skolernes fokus på tegnene / succeskriterier har været - at flere lærere anvender de it-baserede undervisningsmidler i alle fag - at personalet oplever, at indsatserne, der tager afsæt i digitaliseringsstrategien giver mening og er med til at udvikle og kvalitetssikre kerneydelsen. - at personalet oplever, at IT fungerer hver dag og at de kan se det som en pædagogisk didaktisk ressource - at der bruges færre midler på indkøb af boglige undervisningsmaterialer, men tilsvarende flere på digitale læremidler og forløb. Fortsat inklusion Status for skolerne på dette fokusområde har været - der er uddannet inklusionsvejledere på alle skoler - alle skoler har fået tildelt ekstra ressourcer til inklusion - der er etableret faglige netværk skolerne imellem, hvor der er fokus på skolernes arbejde med inklusion - at der på nogle skoler er udarbejdet lokale målsætninger og handleplaner for inklusionsarbejdet Skolernes fokus på tegnene / succeskriterier har været - at barnet føler sig som en del af fællesskabet og har venner. Børnene har respekt for andre og deres forskelligheder - når alle børn er velkomne i gruppesituationer såsom leg, frikvarter og gruppearbejde - at forældrene til elever i kommende børnehaveklasse er trygge ved overgangen fra børnehave til indskoling. - at identificere tegn på, at lokalsamfundet også fremmer inklusion af børn altså også udenfor skole/daginstitution. Alle børn er alle voksnes ansvar. Sprogudvikling i dagtilbud / LBO Status for skolerne på dette fokusområde har været - at der er uddannede sprogpædagoger i LBO - at der er udarbejdet en sprogpolitik og ud fra den, er der udarbejdet handleplaner - at der etableres dialogisk læsegrupper Skolernes fokus på tegnene / succeskriterier har været - når børnene sammen lærer nye ord og når børnene går i dialog om leg/konflikter - at børnene giver plads til hinanden, når der tales - at sproget bruges aktiv i legen, dialog mellem barn/barn, dialog mellem barn/voksen - at sproget bruges som konfliktløsning i stedet for fysisk handling. - 5

7 0. kl. 1. kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl. 7. kl. 8. kl. 9. kl. 0. kl. 1. kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl. 7. kl. 8. kl. 9. kl. Elevtalsudvikling i almenområdet fra i Vesthimmerlands Kommune Elevtal i almenundervisningen hentet i TEA med arbejdsdato Blære Farsø Gedsted Hornum Løgstør Overlade Ranum Strandby Toppedal Ullits Vester Hornum Vestrup Østermarkskolen Aalestrup Aars I alt Elevtal i almenundervisningen hentet i TEA med arbejdsdato Blære Farsø Gedsted Hornum Løgstør Overlade Ranum Strandby Toppedal Ullits Vester Hornum Vestrup Østermarkskolen Aalestrup Aars I alt

8 0. kl. 1. kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl. 7. kl. 8. kl. 9. kl. 0. kl. 1. kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl. 7. kl. 8. kl. 9. kl. Elevtal i almenundervisningen hentet i TEA med arbejdsdato Blære Farsø Gedsted Hornum Løgstør Overlade Ranum Strandby Toppedal Ullits Vester Hornum Vestrup Østermarkskolen Aalestrup Aars I alt Elevtal i almenundervisningen hentet i TEA med arbejdsdato Blære Farsø Gedsted Hornum Løgstør Overlade Ranum Strandby Toppedal Ullits Vester Hornum Vestrup Østermarkskolen Aalestrup Aars I alt

9 Antal elever Antal klasser Klassekvotient Antal elever Antal klasser Klassekvotient Antal elever Antal klasser Klassekvotient Antal elever Antal klasser Klassekvotient antal elever Udvikling i elevtallet i almenområdet i almenundervisningen Elevtal almenområdet Årstal Fra 2010 til 2014 er der et fald på 235 elever i almenområdet, hvilket svarer til 5,98 %. Elevtal og klassekvotienter over fire år. 5/ / / / Blære , , , ,4 Farsø , , , ,5 Gedsted , , , ,7 Hornum , , , ,3 Løgstør , , , ,8 Overlade , , , ,6 Ranum , , , ,4 Strandby , , , ,3 Toppedal , , , ,2 Ullits , , , ,4 Vester Hornum , , , ,6 Vestrup , , , ,2 Østermarkskolen , , , ,5 Aalestrup , , , ,8 Aars , , , ,4 I alt antal elever og gennemsnitlig klassekvotient , , , ,9 Elever i almenundervisningen opgjort i elevadministrationsprogrammet TEA med arbejdsdato den 5. september 2011, 2012, 2013 og

10 4. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Oplysningerne i nationale test er underlagt fortrolighed og må derfor ikke offentliggøres i denne rapport. Skolerne i hele Danmark har deltaget i nationale test i foråret 2014 i dansk læsning på 2., 4., 6. og 8. klassetrin samt matematik på 3. og 6. klassetrin. Resultaterne af de forskellige test modtager den enkelte skole umiddelbart efter, at testen er afholdt, mens den kommunale forvaltning først modtager resultaterne på kommuneniveau medio december. De seks indikatorer nævnt ovenfor skal indgå i kvalitetsrapporten for 2014, disse oplysninger er vedlagt til Byrådet som særskilt fortrolig rapport. Indikatorerne giver mulighed for at følge op på folkeskolereformens målsætning om, at folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Målene er at: Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Andelen af de allerdygtigste elever i dansk, læsning og matematik skal stige år for år. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrunde skal reduceres år for år. Dette arbejde foregår dels ved en GUS (Gruppe Udviklings Samtale) mellem forvaltning og skoleledelsen. Den enkelte skoles resultater drøftes i en samtale mellem skolechef og skolens ledelse. Formålet med denne samtale er i fællesskab at analysere tallene med henblik på, at skolens ledelse reflekterer over disse resultater samt tænker ledelsesstrategier med udgangspunkt i testens resultater og de opstillede mål for folkeskolen. Arbejdet med udfyldelsen af DBAen for 2015 og 2016 på den enkelte skole sker i en samskabende proces mellem skolens ledelse, medarbejdere og bestyrelse i foråret

11 5. Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen Karaktergennemsnit for alle i bundne prøvefag, 9. klasse. De bundne (obligatoriske) prøver består af: Dansk (læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig), matematik (matematiske færdigheder og matematisk problemløsning), engelsk (mundtlig) og fysik/kemi (praktisk/mundtlig). Karaktergennemsnit er udregnet med baggrund af elevernes præstationer i almen- og specialklasser. Elevernes karaktergennemsnit beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Landskaraktergennemsnittet i bundne fag er for 2011/2012 6,5, for 2012/2013 6,7 og for 2013/2014 6,7. Karaktergennemsnit i dansk, 9. klasse. Karaktergennemsnit er udregnet med baggrund af elevernes præstationer i almen- og specialklasser. Elevernes karaktergennemsnit i dansk er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i dansk. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Landskaraktergennemsnittet for dansk er i 2011/2012 6,4, i 2012/2013 6,6 og i 2013/2014 6,6. 10

12 Karaktergennemsnit i dansk pr. fagdisciplin, 9. klasse. Der skal ikke gives ordenskarakterer fra skoleåret 2012/2013. Karaktergennemsnit er udregnet med baggrund af elevernes præstationer i almen- og specialklasser. Elevernes karaktergennemsnit i dansk er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i dansk. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Karaktergennemsnit i matematik, 9. klasse. Karaktergennemsnit er udregnet med baggrund af elevernes præstationer i almen- og specialklasser. Elevernes karaktergennemsnit i matematik er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i matematik. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Landskaraktergennemsnittet i matematik for 2011/2012 er 6,6, i 2012/13 6,6 og i 2013/2014 6,4. 11

13 Karaktergennemsnit i matematik pr. fagdisciplin, 9. klasse. Karaktergennemsnit er udregnet med baggrund af elevernes præstationer i almen- og specialklasser. Elevernes karaktergennemsnit i matematik er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i matematik. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Karaktergennemsnit i bundne prøvefag pr. fag, 9. klasse. Karaktergennemsnit er udregnet med baggrund af elevernes præstationer i almen- og specialklasser. Elevernes karaktergennemsnit beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Landskaraktergennemsnittet i bunde fag er i dansk 6,7, i engelsk 7,6, i Fysik/kemi 6,5 og i matematik 6,5. 12

14 Karaktergennemsnit i bundne prøvefag pr. skole og køn, 9. klasse i 2013/2014. Karaktergennemsnit er udregnet med baggrund af elevernes præstationer i almen- og specialklasser. Elevernes karaktergennemsnit beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. En skoles karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Vesthimmerlands Kommune karaktergennemsnit i bundne prøver er 6,2 og landsgennemsnittet er 6,7. Karaktergennemsnit i dansk pr. skole og køn, 9. klasse i 2013/2014. Karaktergennemsnit er udregnet med baggrund af elevernes præstationer i almen- og specialklasser. Elevernes karaktergennemsnit i dansk er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i dansk. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Vesthimmerlands Kommunes karaktergennemsnit i dansk er 6,1 og landsgennemsnittet er 6,6. 13

15 Karaktergennemsnit i matematik pr. skole og køn, 9. klasse i 2013/2014. Karaktergennemsnit er udregnet med baggrund af elevernes præstationer i almen- og specialklasser. Elevernes karaktergennemsnit i matematik er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i matematik. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Vesthimmerlands Kommunes karaktergennemsnit i matematik er 5,9 og landsgennemsnittet er 6,6. Karaktergennemsnit i bundne prøvefag i 9. klasse. Karaktergennemsnit i de bundne fag er dansk(læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig), matematik (matematiske færdigheder og matematisk problemløsning), mundtlig engelsk og fysik/kemi (praktisk/mundtlig) i 9. klasse er anvendt for skoleårene 2011/2012, 2012/2013 og 2013/2014. Vesthimmerlands Kommunes gennemsnit er i disse tre år under landsgennemsnit, 0,2 under i 2011/2012 og 2012/2013 samt 0,5 under i 2013/2014. Eleverne får i disse tre år de højeste gennemsnit i mundtlig dansk, ingen af de øvrige discipliner i dansk markerer sig værende dårligere eller bedre i gennemsnittet. Ved prøverne for skoleåret 2013/2014 er tallene opgjort per skole og fordelt på køn. Landsgennemsnittet dette skoleår var i de bundne prøver 6,7. I Vesthimmerlands Kommune formåede alle kommunes skolers piger at komme over dette gennemsnit undtagen Løgstør Skole, hvor gennemsnittet for pigerne var 6,6. Alle skolers drenge fik lavere gennemsnit end landsgennemsnittet undtagen Toppedal, hvor drengene fik et gennemsnit på 6,9. Toppedalskolens piger fik et gennemsnit på 7,4 og drengene 6,9. Dermed er Toppedalskolen eneste skole, hvor både piger og drenge scorer højere end landsgennemsnittet. Hverken Løgstør Skoles drenge eller piger opnåede landsgennemsnittet. Vesthimmerlands Kommune har et gennemsnit på 6,2. Følgende skolers drenge har et gennemsnit derunder, Ranum Skole på 5,9, Løgstør Skole på 5,5, Hornum Skole på 4,0, Farsø Skole på 4,6 og Aars Skole på 5,3. 14

16 Karaktergennemsnit i dansk. Landsgennemsnittet i dansk i 2013 var 6,6. I Vesthimmerlands Kommune formåede alle kommunes skolers piger at komme over dette gennemsnit undtagen Løgstør Skole, hvor gennemsnittet for pigerne var 6,4. Alle skolers drenge fik lavere gennemsnit end landsgennemsnittet undtagen Toppedal, hvor drengene fik et gennemsnit på 7,1. Toppedalskolens piger fik et gennemsnit på 7,5 og drengene 7,1. Dermed er Toppedalskolen eneste skole, hvor både piger og drenge scorer højere end landsgennemsnittet. Hverken Løgstør Skoles drenge eller piger opnåede landsgennemsnittet. Vesthimmerlands Kommune har et gennemsnit på 6,1. Følgende skolers drenge har et gennemsnit derunder, Ranum Skole på 5,8, Løgstør Skole på 4,6, Hornum Skole på 3,5, Farsø Skole på 3,9, Østermarkskolen 5,7 og Aars Skole på 5,1. Karaktergennemsnit i matematik. Landsgennemsnittet i matematik i 2013 var 6,6. Både drengene og pigerne på Vester Hornum og Østermarkskolen fik højere karaktergennemsnit end på landsplan. Både drengene og pigerne fik lavere gennemsnit end landsgennemsnittet på Ranum Skole, Farsø Skole og Aars Skole. Drengene på Toppedalskolen, Løgstør Skole og Hornum Skole fik højere gennemsnit end på landsplan, hvorimod pigerne fik lavere gennemsnit. Vesthimmerlands Kommune har et gennemsnit på 5,9. Følgende skolers elever har et gennemsnit derunder, pigerne på Toppedalskolen fik 5,1, drengene på Hornum Skole fik 4,9, drengene på Farsø Skole fik 5,1 og drengene på Aars Skole fik 5,5. Forvaltningen anbefaler: at skolerne i deres arbejde med målsætningen for den enkelte elevs læring sætter fokus på, at eleverne bliver så dygtige de kan og særligt har fokus på drengenes læring, som i resultaterne i folkeskolens afgangsprøver er under landsgennemsnittet. Dette bør fremgå af skolernes DBA for Karaktergennemsnit og socioøkonomisk reference Hvad er socioøkonomiske reference? Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold, som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karakterer. Hvis skolens gennemsnitskarakter er højere end den socioøkonomiske reference, og der er en (*) ud for forskellen, betyder det, at skolens elever har klaret prøven bedre end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Hvis skolens gennemsnitskarakter er lavere end den socioøkonomiske reference, og der er en (*) ud for forskellen samt et -, betyder det, at skolens elever har klaret prøven dårligere end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. 15

17 Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske referencer, 9. klasse. Skole Skoleår Skoleår Skoleår 2011/ / /2010 Socioøk. Forskel reference Socioøk. Forskel reference Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Socioøk. Forskel reference Farsø Skole 6,3 6,3 0,0 5,3 6,0-0,7* 6,7 6,4 0,3 Hornum Skole 7,7 7,0 0,7* 6,7 6,4 0,3 7,5 6,8 0,7* Løgstør Skole 6,4 6,2 0,2 6,6 6,3 0,3 6,7 6,5 0,2 Ranum Skole 6,0 6,1-0,1 6,9 6,5 0,4 6,9 6,9 0,0 Toppedalskolen 6,1 6,1 0,0 5,7 5,9-0,2 6,4 6,3 0,1 Vester Hornum Skole 6,9 6,7 0,2 7,0 6,8 0,2 6,4 6,5-0,1 Østermarkskolen 6,3 6,4-0,1 6,6 6,4 0,2 6,1 6,3-0,2 Aars Skole 5,7 6,1-0,4 5,8 6,1-0,3 6,1 6,3-0,2 Gennemsnit af karaktererne i de bundne prøvefag er ekskl. dansk orden. En elev indgår kun i gennemsnittet, hvis han har mindst fire karakterer. Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske referencer for periode på 3 skoleår, 9. klasse. Skole Skoleår 2010/ /2013 Karaktergennemsnit Socioøk. Forskel reference Farsø Skole 6,2 6,1 0,1 Hornum Skole 7,1 6,3 0,8* Løgstør Skole 6,6 6,4 0,2 Ranum Skole 6,6 6,3 0,3 Toppedalskolen 5,9 6,0-0,1 Vester Hornum Skole 6,8 6,3 0,5 Østermarkskolen 6,3 6,3 0,0 Aars Skole 5,9 6,1-0,2 Gennemsnit af karaktererne i de bundne prøvefag er ekskl. dansk orden. En elev indgår kun i gennemsnittet, hvis han har mindst fire karakterer. For uddybning se bilag 1 16

18 Socioøkonomiske reference. Tallene i den socioøkonomiske tabel giver mulighed for at følge op på, om eleverne opnår et højere fagligt niveau - uanset social baggrund, når de forlader folkeskolen Socioøkonomisk reference viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold, som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Socioøkonomiske baggrunds variable er elevens kø, alder, herkomst, forældrenes højeste fuldførte ungdomsuddannelse, forældrenes bruttoindkomst, faderens og moderens arbejdsmarkedsstatus, faderens og moderens ledighedsgrad, antal børn i familien og placering i søskendeflokken og familietype. Skolerne i Vesthimmerlands Kommune er opgjort for skoleårene 2009/2010, 2010/2011 og 2011/2012. I skoleåret 2011/2012 klarer eleverne til folkeskolens afgangsprøve i de bundne fag på Hornum Skole sig bedre i karaktergennemsnit end den udregnede socioøkonomiske reference, dette gælder også for Hornum Skole i 2009/2010. Farsø Skole er den eneste skole i Vesthimmerlands Kommune, som i årene 2009/2010, 2010/2011 og 2011/2012 har et dårligere gennemsnit i den socioøkonomiske reference i skoleåret 2010/11. I opgørelsen over karaktergennemsnit i de bundne fag og den socioøkonomiske reference opgjort for skoleårene 2010/2011, 2011/2012 og 2012/2013 er Hornum Skole den eneste skole i Vesthimmerlands Kommune, som har et højere gennemsnit end den socioøkonomiske reference. Skolerne i Vesthimmerlands Kommune har fra 2009 og frem til 2013 alle et flot karaktergennemsnit i forhold til de socioøkonomiske referencer. Enkelte skoler har små udslag, se ovenfor. Forvaltningen anbefaler: at skolerne fortsætter arbejdet med at højne elevernes faglige niveau, så eleverne bliver så dygtige, de kan. Dette bør fremgå af skolernes DBA for Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik I bekendtgørelsen: Karaktergennemsnit i 9. klasseprøver, herunder med socioøkonomisk referencer, ved følgende oplysninger: a) Karaktergennemsnit i 9.-klasseprøver i dansk (alle fagdiscipliner), matematik (begge fagdiscipliner) og i bundne prøver i alt b) Socioøkonomisk reference af de bundne prøver i 9. klasse forstået som elevernes karaktergennemsnit i forhold til socioøkonomiske baggrundsvariable c) Andel af 9. klasseelever med karakteren 2 eller derover i både dansk og matematik 17

19 Andel elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik, 9. klasse. Andel elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik, beskriver, hvor stor en andel af 9. klasses årgangen fra et givet skoleår, der fik mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver. Andelen beregnes som antallet af elever, der har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik i forhold til alle elever. For hver elev beregnes et karaktergennemsnit af prøverne i dansk og et karaktergennemsnit i matematik. Elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik og som mindst har opnået et karaktergennemsnit på 2 i begge fag opfylder kriteriet. Elever, der ikke har aflagt alle prøver i dansk og matematik opfylder ikke kriteriet. Landsgennemsnittet er opgjort for 2011/2012 til 89,3 %, for 2012/2013 til 88,9 % og for 2013/2014 til 88,6 %. 18

20 Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik opgjort på køn, 9. klasse i 2013/2014 Landsgennemsnittet opgjort for drenge til 87,6 % og for piger til 89,6 %. Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik pr. skole, 9. klasse i 2013/2014. Vesthimmerlands Kommunes gennemsnit er 84,5 % og landsgennemsnittet er 88,6 %. 19

21 Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik, pr. skole og køn, 9. klasse i 2013/2014. Vesthimmerlands Kommunes gennemsnit er 84,5 % og landsgennemsnittet er 88,6 %. Andel af elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik i 9. klasse. Landsgennemsnittet for andelen af elever, der har opnået et karaktergennemsnit i dansk og matematik i 9. klasse er i 2011/ ,3 % og i Vesthimmerland 89,1 % for 2012/2013 er landsgennemsnittet 88,9 % og for Vesthimmerland 87,4 % endelig er landsgennemsnittet for 2013/ ,6 % og for Vesthimmerland 84,5 %. Landsgennemsnittet for andelen af elever, der i 2013/2014 fik mindst 2 i henholdsvis dansk og matematik var 88,6 % og for Vesthimmerlands Kommune 84,5 %. Toppedalskolen, Vester Hornum Skole og Aars Skole har alle en andel som landsgennemsnittet eller over som har mindst 2 i dansk og matematik. Løgstør Skole er på niveau med Vesthimmerlands Kommunes gennemsnit, hvorimod Ranum Skole, Østermarkskolen, Hornum Skole og Farsø Skole alle er under det kommunale gennemsnit for andelen af elever, der har mindst 2 i både dansk og matematik. Både Toppedalskolens drenge og piger er over landsgennemsnittet, hvorimod hverken Ranum Skoles eller Østermarkskolens drenge og piger præsterer på landsgennemsnittet, de øvrige skoler Vester Hornum, Løgstør, Hornum, Farsø og Aars har en andel af drenge, der ikke præsterer mindst 2 i henholdsvis dansk og matematik, hvorimod pigernes andel er over landsgennemsnittet. I foråret 2014 vedtog regeringen en ny erhvervsskolereform, hvilket betyder, at der er indført adgangskrav til erhvervsuddannelserne, så eleverne skal have mindst 2 i henholdsvis dansk og matematik for at komme ind. Med baggrund i erhvervsskole reformen anbefaler forvaltningen, at der i det fremtidige arbejde er særligt fokus på drengenes faglige niveau, da mangel på gennemsnits karakteren 2 i dansk og matematik kan være udslagsgivende for elevernes mulige uddannelsesvalg. 20

22 Andel elever, der har aflagt alle prøver i 9. klasse Datagrundlag for disse udregninger er: Andelen af elever, der har aflagt alle prøver i 9. klasse er beregnet på baggrund af elever, der har aflagt mindst én prøve ved folkeskolens afgangsprøve samt elever, der er udeblevet/fritaget/sygemeldt fra alle prøver. Elever, som ikke indberettes, indgår ikke i beregningerne. Prøverne der er brugt i disse beregninger er: De bundne prøver består af: dansk (læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig), matematik (matematiske færdigheder og matematisk problemløsning), engelsk (mundtlig) og fysik/kemi (praktisk/mundtlig). Udtræksprøverne består af: matematik (mundtlig), engelsk (skriftlig), tysk (skriftlig og mundtlig), fransk (skriftlig og mundtlig), biologi (skriftlig), geografi (skriftlig), historie (mundtlig), samfundsfag (mundtlig), kristendomskundskab (mundtlig). Hver elev aflægger 2 udtræksprøver. Andel elever, der har aflagt alle prøver, 9. klasse Landsgennemsnittet er opgjort for 2011/2012 til 92,1 % og for 2012/2013 til 93,1 % og for 2013/2014 til 93,2 %. 21

23 Andel elever, der har aflagt alle prøver pr. skole, 9. klasse i 2013/2014. Vesthimmerlands Kommunes gennemsnit er 91,9 % og landsgennemsnittet er 93,2 %. Andel elever, der har aflagt alle prøver pr. skole og køn, 9. klasse 2013/2014. Vesthimmerlands Kommunes gennemsnit er opgjort til 91,9 % og landsgennemsnittet er 93,2 %. 22

24 7. Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen af 95 pct.-målsætningen Fra bekendtgørelsen 2 stk. 3 Overgang til fastholdelse i ungdomsuddannelse, ved følgende oplysninger a) Elevernes uddannelsesstatus ni måneder efter folkeskolens 9. og 10. klasse for det samlede skolevæsen b) Andel af elever, der tre måneder efter afsluttet 9. klasse er påbegyndt en ungdomsuddannelse c) Andel af elever, der 15 måneder efter afsluttet 9. klasse er påbegyndt en ungdomsuddannelse d) Andel af elever, der forventes at fuldføre en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter afsluttet 9. klasse. Ungdomsuddannelser. Det fremgår af regeringsgrundlaget fra oktober 2011, at 95 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse i Profilmodellen er en avanceret prognose, som fremskriver udviklingen i uddannelsesniveauet for en given ungdomsårgang. I profilmodellen beregnes en gang årligt en ungdomsårgangs samlede uddannelsesstatus fra de går i 9. klasse og 25 år frem. Beregningerne foretages under antagelse af, at 9. klasseeleverne i de enkelte årstal på deres vej gennem uddannelsessystemet vil have samme adfærd (for eksempel fuldførelsesprocenter og overgangssandsynligheder mellem de forskellige uddannelser), som er kendt i fremskrivningsåret. I Vesthimmerlands Kommune er der nedsat en arbejdsgruppe med særlig fokus på, at 95 % af en årgang får en ungdomsuddannelse. Arbejdsgruppen består af uddannelseschefen for de merkantile uddannelser, uddannelseschefen for EUD, teamleder for de gymnasiale erhvervsuddannelser, rektor fra Vesthimmerlands Gymnasium, leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning, leder af 10. klassecenter Vesthimmerland, skoleledere, afdelingsledere fra grundskolerne samt en repræsentant fra Børne- og Skoleforvaltningen. Arbejdsgruppens fokus er elevernes læring i grundskolen, overgangen til ungdomsuddannelserne, samt fastholdelsen i deres videre uddannelsesforløb. Forvaltningen anbefaler: At 95 % gruppen fortsætter arbejdet med at afholde uddannelsesdage for medarbejdere i grundskolen og folkeskolen for dermed at understøtte arbejdet med elevernes valg og fastholdelse i ungdomsuddannelse At der afholdes uddannelsesaftner i et tæt samarbejde mellem grundskolen og ungdomsuddannelserne for at motivere elevernes valg af ungdomsuddannelse i tæt samarbejde med forældrene. 23

25 Andel af elever, der tre måneder efter afsluttet 9. klasse er påbegyndt en ungdomsuddannelse. Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse. Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse summerer ikke til 100 procent, da en stor del af eleverne blandt andet fortsætter i 10. klasse eller på efterskole. Landsgennemsnittet for 2011 er opgjort til 41,4 %, for ,4 % og for 2013 til 42 %. 24

26 Elever, der vælger 10. klasse og efterskole efter folkeskolens 9. klasse ved ansøgning til optagelse.dk Elevernes valg af 10. klasse eller efterskole ved aflevering af ansøgning til optagelse.dk opgjort af UU Vesthimmerland. Søjlerne viser andelen af elevernes valg i , og opgjort i procent. Alle skoler i Vesthimmerlands Kommune klasse Efterskole Andel af elever på de enkelte skoler, der har angivet, at de har valgt enten 10. klasse eller efterskole efter 9. klasse i folkeskolen i Vesthimmerlands Kommune. Andelen er opgjort i procent. Opgørelsen er lavet med baggrund i elevernes valg i og klasse i % Efterskole i %

27 klasse i % Efterskole i % klasse i % Efterskole i %

28 Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, hele landet Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse summerer ikke til 100 procent, da en stor del af eleverne blandt andet fortsætter i 10. klasse eller på efterskole. 27

29 Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, pr. ungdomsuddannelse for Vesthimmerland. Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, pr. uddannelse og køn for Vesthimmerland årgang

30 Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, pr. skole og køn for Vesthimmerland årgang Vesthimmerlands Kommune gennemsnit er 33,2 % og landsgennemsnittet er 42,0 %. I Vesthimmerlands Kommune er der i nogle skoledistrikter stor tradition for valg af efterskole i 10. klasse. På Ranum og Toppedalskolen har ingen piger valgt ungdomsuddannelse efter 9. klasse, hvorimod andelen af drenge på Hornum og Løgstør skole er langt over landsgennemsnittet i valg af ungdomsuddannelse. Ungdomsuddannelsesstatus 9 mdr. efter de unge forlader grundskolen for Vesthimmerlands Kommune. Med ungdomsuddannelse menes fuldtidsungdomsuddannelse: gymnasial og erhvervsfaglige uddannelser og STU. Enkelte er i gang med en videregående uddannelse, de tælles her med under ungdomsuddannelse. Forberedende aktiviteter eller enkeltfags hf tælles ikke med som en ungdomsuddannelse. 29

31 Fastholdelse i ungdomsuddannelse 9 mdr. efter de unge forlader grundskolen for Vesthimmerlands Kommune. Landsgennemsnittet for 2009/2010 er 94,8 %, for 2010/ ,4 % og for 2011/ ,1 %. Gennemsnittet for Vesthimmerlands Kommune er i de tre år flot tæt på landsgennemsnittet. Ungdomsuddannelsesstatus 9 mdr. efter de unge forlader grundskolen pr. køn for Vesthimmerlands Kommune i 2011/

32 Fastholdelse i ungdomsuddannelse 9 mdr. efter de unge forlader grundskolen pr. køn for Vesthimmerlands Kommune i 2011/2012. Parametrene i de ovenstående søjler viser, at Vesthimmerlands Kommune er tæt på landsgennemsnittet i opgørelsen der viser de unges aktiviteter 9 måneder efter, at de unge forlader grundskolen. 31

33 Andel af elever, der 15 måneder efter afsluttet 9. klasse er påbegyndt en ungdomsuddannelse Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse for Vesthimmerland. Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse summerer ikke til 100 procent, da en stor del af eleverne blandt andet fortsætter i 10. klasse eller på efterskole. Ved overgang forstås personer, som på statustidspunktet er i gang med en uddannelse, eller forinden har fuldført en uddannelse. Ved overgang til uddannelse inden for 15 måneder betyder det, at personer, som har fuldført et grundforløb på en erhvervsuddannelse tæller med i gruppen af personer, der har overgang til en ungdomsuddannelse også selvom de ikke er i gang på statustidspunktet. Landsgennemsnittet er opgjort for 2010 til 87,4 %, for 2011 til 87,6 % og for 2012 til 87,5 %. Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse i hele landet. 32

34 Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, pr uddannelse for Vesthimmerland. Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, pr. uddannelse og køn for Vesthimmerland årgang

35 Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, pr. skole og køn for Vesthimmerland årgang Vesthimmerlands Kommunes gennemsnit er opgjort til 86,8 % og landsgennemsnittet er 87,5 %. I de parametre, der er opgjort på elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse viser herover, at Vesthimmerlands Kommune har en mindre andel af pigerne på Ranum Skole og en mindre andel af drengene på Løgstør og Farsø Skole, der er under landsgennemsnittet på de 87,5 %. De øvrige skoler er fint over både kommune- og landsgennemsnit. Når målet er, at 95 % af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse kan her nævnes, at Vester Hornums drenge, Toppedalskolens piger, Østermarkskolens både drenge og piger og Hornum Skoles drenge på tilfredsstillende vis har nået dette gennemsnit. Andel af elever, der FORVENTES at fuldføre en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter afsluttet 9. klasse. Kommentarer til nedenstående model: Indikatorerne angiver andelen af elever i 9. klasse, som forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for seks år efter 9. klasse og er baseret på Undervisningsministeriets profilmodel. Ungdomsuddannelserne omfatter gymnasiale- og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser samt den Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU). At have gennemført mindst en ungdomsuddannelse vil sige, at man enten har gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Indikatoren er beregnet på baggrund af de elever, som havde bopæl i kommunen ved afslutning af 9. klasse, uanset om de senere er flyttet og uanset hvilken institutionstype de gik på i 9.klasse. De elever, som afslutter deres grundskole på en efterskole, er optalt i den kommune, hvor de havde bopæl inden efterskoleopholdet. 34

36 Andel af 9. klasse årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse for Vesthimmerland. Landsgennemsnittet er opgjort for 2010 til 75,0 %, for 2011 til 77,3 % og for 2012 til 77,3 %. Andel af 9. klase årgang, der har mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse. Landsgennemsnittet for 2010 er 75 % Vesthimmerlands Kommunes gennemsnit er 73,6 %, for 2010 er landsgennemsnittet 77,3 % og Vesthimmerlands Kommunes gennemsnit er 75,7 % og endelig er landsgennemsnittet for ,3 % og for Vesthimmerlands Kommune 77,3 %. Vesthimmerlands Kommune er i disse tre år meget tæt på gennemsnittet for landsplan. Andel elever, der har fuldført mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse. At have gennemført mindst en ungdomsuddannelse vil sige, at man enten har gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Landsgennemsnittet for 2004 er 72,0 %, for Vesthimmerlands Kommune er det 72,1 %, for 2005 er landsgennemsnittet 73,2 % - for Vesthimmerlands Kommune er det 69,7 % og endelig for 2006 er landsgennemsnittet 74,1 % og for Vesthimmerlands Kommune 74,0 %. I 2004 er Vesthimmerlands Kommune lidt højere end landsgennemsnittet og i 2006 på niveau. Et fint niveau for Vesthimmerlands Kommunes folkeskoler, hvor forvaltningen ikke har yderligere kommentarer. 35

37 Andel af 9. klasse årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse pr. køn for Vesthimmerland årgang Andel af 9. klasse årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse pr. uddannelse for Vesthimmerland årgang

38 Andel af 9. klasse årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse pr. uddannelse, køn for Vesthimmerland årgang Andel elever, der HAR fuldført mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse. Andel elever, der har fuldført mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse for Vesthimmerland. At have gennemført mindst en ungdomsuddannelse vil sige, at man enten har gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. 37

39 Andel elever, der har fuldført mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse pr. uddannelse for Vesthimmerland årgang Landsgennemsnittet er for erhvervsfaglig uddannelse opgjort til 17,7 %, for gymnasial uddannelse til 54,1 %, for både gymnasial og erhvervsfaglig uddannelse til 1,6 % samt ingen ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse til 26,0 %. 38

40 Andel elever, der har fuldført mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse pr. køn og uddannelse for Vesthimmerland årgang Landsgennemsnittet for uddannelserne opgjort på køn er for drenge erhvervsfaglig uddannelse 22,7 %, for gymnasial uddannelse 46,2 %, for ingen uddannelse eller videregående uddannelse 28,9 %. For pigerne er landsgennemsnittet for erhvervsfaglig uddannelse 12,4 %, for gymnasial uddannelse 62,3 &, for både gymnasial og erhvervsfaglig uddannelse 1,8 % og ingen ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse 23,0 %. I arbejdet med at nå de 95 % af en årgang, der skal have en ungdomsuddannelse anbefaler forvaltningen at der fortsat er fokus på at arbejde med forældrenes rolle i elevernes valg af ungdomsuddannelse, skabe øget fokus på forældrenes ambitioner for deres børns valg at arbejdet med at få løst målsætningen med at nå de 95 % begynder allerede i dagtilbuddet at der fortsat er fokus på de gode overgange, begyndende fra dagpleje til børnehave, fra børnehave til skole, fra skole til skole og fra grundskole til ungdomsuddannelse. at der arbejdes med at forstyrre eleverne og deres forældre i elevernes uddannelsesvalg således, at dette kan foregå på et velkvalificeret undersøgt grundlag. 39

41 8. Eventuelle fokuspunkter og indikatorer Kompetencedækning Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning for Vesthimmerland. Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Kompetencedækningen er opgjort på timeniveau og undersøgelsesenheden er klokketimer. Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 10. klasse er der vægtet med samme timetal som i 9. klasse. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer. 40

42 Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. fag for Vesthimmerland. 41

43 Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. klassetrin for Vesthimmerland. Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, pr. skole for Vesthimmerland. 42

44 Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. fag, 10. KlasseCentret Vesthimmerland. Kompetenceafdækningsarbejdet i Vesthimmerlands Kommune Målet er, at alle elever i folkeskolen i 2020 skal undervises af lærere, som enten har undervisningskompetencer (tidligere linjefag) fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelse mv. Målsætningen om fuld kompetencedækning indeholder alle fag og alle klassetrin og skal gælde på kommuneniveau. I Vesthimmerlands Kommune er der indgået en aftale med skolelederne om, at lærere, der ikke har linjefag eller kompetencer svarende til linjefag, skal til kompetenceafdækkende samtale. Inden 31/ afklares lærerens linjefagskompetencer i dansk, matematik og engelsk. Efter 1/ vurderes lærerne i de øvrige fag. Kompetencer svarende til linjefag er kompetencer opnået via efteruddannelse, videreuddannelse, praksiserfaring, længerevarende kursusforløb (over 30 timer) eller anden relevant undervisningskompetence i faget. Det er fortsat skolelederen, der er ansvarlig for at vurdere lærerens kompetencer. Vesthimmerlands Kommune har indgået samarbejde med University College Nordjylland (UCN) om kompetenceafdækningssamtalerne. Læreruddannelsen varetager samtalerne samt tilbyder efterfølgende lærerne de evt. manglende moduler. Børne- og Skoleforvaltningen har indgået aftale med Mariagerfjord Kommune samt Rebild Kommune om udbud af undervisningsfagenes moduler, for at mindske lærernes transporttid og evt. skabe faglige netværk på tværs af de tre kommuner. 43

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014 Bilag til Kvalitetsrapport 2013-2014 Udarbejdet marts 2015 Ifølge Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen skal der fremover udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år. I skoleåret 2014/2015

Læs mere

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune Kvalitetsrapport, statusrapport Skoleåret 2014-2015 Aabenraa Kommune 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 5 3.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport 2015 Kvalitetsrapport 2015 Børne- og Ungeområdet, Skoleafdelingen februar 2015 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE 3 INDLEDNING 7 STATUS KOMMUNALE INDSATSER 9 KOMMUNEDEL 11 FOLKESKOLEN SKAL UDFORDRE ALLE

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2013-2014

KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2013-2014 KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2013-2014 GULDBORGSUND KOMMUNE Januar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2.0. Skoleområdet 2013/14. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT 2.0. Skoleområdet 2013/14. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT 2.0 Skoleområdet 2013/14 Hjernen&Hjertet INDHOLD 1 FORORD... 3 2 LÆSEVEJLEDNING... 4 2.1 Kvalitetsrapportens datagrundlag... 4 2.2 Rapportens opbygning... 4 3 POLITISKE VISIONER FOR KOMMUNENS

Læs mere

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014 Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014 Dagtilbud og Undervisning GoPro 2013100013EB Kvalitetsrapport

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-14

Kvalitetsrapport 2013-14 Kvalitetsrapport 2013-14 Kommunes Skolevæsen Indhold INDLEDNING... 5 SKOLESTRUKTUR I EGEDAL KOMMUNE... 6 INKLUSIONSSTRATEGI... 7 Den inkluderende skole... 8 Kompetenceudvikling... 8 Læsekompetencecenter...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Søndervangskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Søndervangskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2014 Søndervangskolen Favrskov Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

Nye resultatmål. Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015

Nye resultatmål. Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015 Nye resultatmål Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015 Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen

Læs mere

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Sigurd 2012-09-27 Notat vedr. Møllevangsskolens placering på Undervisningsministeriets rangliste. Baggrund: Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen har afsluttet kvalitetstilsynet med folkeskolen

Læs mere

Datadelen af folkeskolernes kvalitetsrapport 2013-14

Datadelen af folkeskolernes kvalitetsrapport 2013-14 Datadelen af folkeskolernes kvalitetsrapport 2013-14 Datadel kvalitetsrapport for skolerne i Furesø Kommune 2013-14 Kvalitetsrapporten for skoleåret 2013/14 er den første " Kvalitetsrapport 2.0" - dvs.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011/2012

Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport Højagerskolen 1 Indhold 1. Resultater... 3 1.1 Uddannelsesforankring... 3 1.2 Overgangsfrekvenser... 3 1.3 Gennemsnitskarakterer ved afgangsprøverne... 4 1.4

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014 for skolevæsenet i Frederikssund Kommune

Kvalitetsrapport 2013-2014 for skolevæsenet i Frederikssund Kommune Kvalitetsrapport 2013-2014 for skolevæsenet i Frederikssund Kommune 1/64 Kvalitetsrapporten er udarbejdet af Skoleafdelingen ved Frederikssund Kommune. Revisionen er afsluttet [ ]. Foto: Kenneth Jensen

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen 1. september 213 Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 36 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 3. 3.1 3.2 3.3 3.4 3.5

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Bilag 5.1 Kvalitetsrapport 2014 for Sankt Annæ Gymnasiums Grundskole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2014 Indhold Indledning... 3 De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten...

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Frydenhøjskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Frydenhøjskolen 1. september 213 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 38 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5

Læs mere

Skolens opgaver og formål

Skolens opgaver og formål OVERLADE SKOLE Skolens opgaver og formål Faktaboks Ledelse Adresse Lovgrundlag og opgaver Centrale nøgletal Forvaltningschef Elsemarie Lauvring Dagtilbuds & Skolechef Kirsten Jensen Skoleleder Brian Svendsen

Læs mere

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Indsatsområder, mål og rammer for folkeskolen i Faxe Kommune Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen, vedtaget i december 2013 af et bredt udsnit af folketingets partier,

Læs mere

1. Indledning... 2 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Kvalitetsrapportering på skoleområdet... 6 3.1. Rammebetingelser på skoleområdet...

1. Indledning... 2 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Kvalitetsrapportering på skoleområdet... 6 3.1. Rammebetingelser på skoleområdet... Kvalitetsrapport 0-18 år Lyngby-Taarbæk Kommune 2013-2014 1. Indledning... 2 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Kvalitetsrapportering på skoleområdet... 6 3.1. Rammebetingelser på skoleområdet...

Læs mere

INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2014 KVALITETSRAPPORT 2013-2014 STEVNSSKOLERNE

INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2014 KVALITETSRAPPORT 2013-2014 STEVNSSKOLERNE INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2014 KVALITETSRAPPORT 2013-2014 STEVNSSKOLERNE Indhold Indledning... 1 Sammenfattende helhedsvurdering... 1 Kompetencedækning... 2 Inklusion... 2 Handleplan for Stevnsskolerne...

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

NYKØBING KATEDRALSKOLE. Katedralskolen i Tal. Lars Erik Petersen 01-07-2015

NYKØBING KATEDRALSKOLE. Katedralskolen i Tal. Lars Erik Petersen 01-07-2015 NYKØBING KATEDRALSKOLE Katedralskolen i Tal 2015 Lars Erik Petersen 01-07-2015 0 Indhold Antal elever der er startet på Katedralskolen... 2 Rekrutteringsgrundlag for STX... 3 Folkeskolens afgangselever

Læs mere

Borgermøde 9. juni 2015

Borgermøde 9. juni 2015 1 Borgermøde 9. juni 2015 Udvikling af Børne- og skoleområdet Side 1 2 Børnetal - 2020/2021 Almenklasser 2011-2012 2015-2016 2016-2017 2017-2018 2018-2019 2019-2020 2020-2021 Toppedalskolen 223 185 186

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune Inklusion fra mål til virkelighed Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune 1 Det vil jeg fortælle om De mange blik på inklusion Er inklusion synd for børn? Kvalitetsløft på skoleområdet

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT. for Gentofte Kommunes Skolevæsen. Kommuneniveau

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT. for Gentofte Kommunes Skolevæsen. Kommuneniveau GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT for Gentofte Kommunes Skolevæsen Kommuneniveau 2011/2012 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse...1 2 Forord...4 3 Sammenfattende helhedsvurdering...5

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Skolens opgaver og formål

Skolens opgaver og formål 10. KL. CENTER Skolens opgaver og formål Faktaboks Ledelse Forvaltningschef Elsemarie Lauvring Dagtilbuds & skolechef Kirsten Jensen Skoleleder Henriette Qvist Adresse Østre Boulevard 10 9600 Aars Lovgrundlag

Læs mere

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014 1 Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014 Side 1 2 Program 10.00 10.10 Velkomst ved formand for Børne- og Skoleudvalget Henrik Dalgaard 10.10 11.10 Folkeskolereformen baggrund og lovstof

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011/2012

Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport Rosenlundskolen 1 Indhold 1. Resultater... 3 1.1 Uddannelsesforankring... 3 1.2 Overgangsfrekvenser... 3 1.3 Gennemsnitskarakterer ved afgangsprøverne... 4 1.4

Læs mere

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen Målsætninger 1 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Baggrund og indledning. Folkeskolereformen træder i kraft august 2014 og er den største og mest ambitiøse reform af folkeskolen i mange år. Det

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs Kvalitetsrapport 2009/2010 Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Kapitel 1...3

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Skolens opgaver og formål

Skolens opgaver og formål LØGSTØR SKOLE Skolens opgaver og formål Faktaboks Ledelse Forvaltningschef Elsemarie Lauvring Dagtilbuds & Skolechef Kirsten Jensen Skoleleder Klaus Toft Adresse Bøgevej 10 9670 Løgstør Lovgrundlag og

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk SKOLER OG INSTITUTIONER NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 9. februar 2015 Tlf. dir.: 4477 3339 E-mail: jsw@balk.dk Kontakt: Janne Schwaner ÆNDRING I SØGEMØNSTERET

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Andel elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik

Andel elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik Andel elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik Obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Indikatoren Andel elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik beskriver, hvor

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

Styrelsen for It og Læring. Generel vejledning

Styrelsen for It og Læring. Generel vejledning Styrelsen for It og Læring Generel vejledning Undersøgelse af kompetencedækning i folkeskolen 2015 Side 2 af 7 Indhold GENERELLE PRAKTISKE OPLYSNINGER:... 3 Baggrund for undersøgelsen... 3 Hvilke skoletyper

Læs mere

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Uddannelsestal 2012 fra grundskole til ungdomsuddannelse Odder Kommune Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Indholdsfortegnelse Forord... - 3 - Hvordan ser det ud lige nu?...

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014 for skoleområdet i Fredensborg Kommune

Kvalitetsrapport 2014 for skoleområdet i Fredensborg Kommune Kvalitetsrapport 2014 for skoleområdet i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED Kvalitetsrapport 2014 for skoleområdet i Fredensborg Kommune Center for Skoler og Dagtilbud Børn, Kultur og Sundhed

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 indsæt SKOLENAVN side 2/9 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af

Læs mere

MED-og arbejdsmiljøorganisationen i Børn- og Skoleforvaltningen

MED-og arbejdsmiljøorganisationen i Børn- og Skoleforvaltningen Selvejende MED Aalestrup Realskole 1 arbejdsmiljøgruppe Børn og Skole Dagplejen Administrationen Blære Skole og LBO Farsø Skole og SFO Gedsted Skole og Børnehus Arbejdsmiljøgruppre Dagplejen Adm. i Aalestrup,

Læs mere

Skolereform har tre overordnede formål:

Skolereform har tre overordnede formål: Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Profilmodel 2013 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2013 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2013 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2013 er en fremskrivning af, hvordan en niende klasse årgang vil uddanne sig i løbet af 25 år. Det er

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN Ansager Skole / 96631-13 VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ansager Skole Østergade 17 6823 Ansager Skoleleder Birthe Christensen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning:

Læs mere

Læsevejledning. Lovkravene til skolernes kvalitetsrapport blev pr. 01-08-2014 ændret.

Læsevejledning. Lovkravene til skolernes kvalitetsrapport blev pr. 01-08-2014 ændret. Indhold Læsevejledning... 3 Beskrivelse af skolen... 3 Skolebestyrelsens årsberetning... 4 Effektmål... 5 TOPI Tidlig opsporing og indsats... 5 Elevtrivsel i skolen... 6 Forældrenes oplevelse af skole-

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne

Læs mere

Læsevejledning. Indhold

Læsevejledning. Indhold Indhold Læsevejledning... 2 Beskrivelse af skolen... 4 Skolebestyrelsens årsberetning... 5 Effektmål... 6 TOPI Tidlig opsporing og indsats... 6 Elevtrivsel i skolen... 7 Forældrenes oplevelse af skole-

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Oplæg til Børn og Unge-udvalget

Oplæg til Børn og Unge-udvalget Oplæg til Børn og Unge-udvalget Emne Til Tiltag til styrkelse af elevernes niveau i dansk og matematik. Børn og Unge-udvalget Den 12. september 2014 Resumé På temadrøftelsen om uddannelse for alle i Børn

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag)

1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag) 1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag) Læreren er den faktor i skolesystemet, der har størst indflydelse på elevens læring, herunder de faglige resultater. Det gælder

Læs mere

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1 Den nye folkeskole Elsted Skole år 1 1. Velkommen Program 2. Skolebestyrelsesvalget 2014 v/ formand for skolebestyrelsen Bo Gustafsson 3. Generelt om den nye skolereform 4. Skoleledelsens vision for Elsted

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Indhold 1.0 Indledning...5 2.0 Sammenfattende helhedsvurdering...9. 3.0 Faglige kvalitetsvurderinger...16

Indhold 1.0 Indledning...5 2.0 Sammenfattende helhedsvurdering...9. 3.0 Faglige kvalitetsvurderinger...16 Kvalitetsrapport 2.0 Skole & Skolefritidsordninger 2013 / 2014 1 Indhold 1.0 Indledning...5 2.0 Sammenfattende helhedsvurdering...9 2.1 Sammenfattende - faglige kvalitetsvurderinger... 9 2.2 De nye politiske

Læs mere

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen. Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft

Læs mere

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Strategiplan for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Holmegaardskolen er en skole, hvor der er store forventninger og krav til lærings- og udviklingsmål i undervisningen og i fritidsaktiviteterne.

Læs mere

Skolens opgaver og formål

Skolens opgaver og formål AALESTRUP SKOLE Skolens opgaver og formål Faktaboks Ledelse Forvaltningschef Elsemarie Lauvring Dagtilbuds & Skolechef Kirsten Jensen Skoleleder Helle G. Anesen Adresse Vestergade 95 9620 Aalestrup Lovgrundlag

Læs mere

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status: Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Uddannelsestal Middelfart Kommune

Uddannelsestal Middelfart Kommune Uddannelsestal Middelfart Kommune Uddannelse til alle II Redigeret og publiceret af Ungdommens Uddannelsesvejledning Lillebælt April 2009 Indhold Uddannelsestal Middelfart Kommune... Uddannelse til alle

Læs mere

Revidering af den langsigtede plan for kompetenceudvikling af medarbejdere - Skoleårene 2014/15-2019/20

Revidering af den langsigtede plan for kompetenceudvikling af medarbejdere - Skoleårene 2014/15-2019/20 Sag: 13-8191 Dok: 32766-15 Revidering af den langsigtede plan for kompetenceudvikling af medarbejdere - Skoleårene 2014/15-2019/20 1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag)

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Fokusområder 2015-2016

Fokusområder 2015-2016 Fokusområder 2015-2016 Formål (Visionen) Børns læring - Udfordringer for alle 2015-2016 Mål (Hvad vil vi opnå?) Udtryk Handleplan (Sådan gør vi) Børnene udfordres og udvikler deres faglige, personlige

Læs mere

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,

Læs mere

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Flere unge skal have en erhvervsuddannelse hvordan bidrager erhvervsskolereformen til dette. Oplæg ved Vicedirektør Hanne Muchitsch, Aalborg

Læs mere

Principper på Gribskolen

Principper på Gribskolen Principper på Gribskolen Indholdsfortegnelse Principper... 3 Undervisniningens organisering... 3 Princip for sen klassedannelse ved skolestart... 3 Ved skolestart tilstræbes det at danne homogene klasser.

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013)

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013) Skoler Udvalgsaftale 2014-15 Udvalgsversion (06092013) Indholdsfortegnelse Indledning...3 Området... 3 Ressourcer...3 Udviklingstendenser...5 Udviklingsmål...5 Tværgående indsatsområder og udviklingsmål...5

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

10. klasse 2015-16 Dragør Kommune

10. klasse 2015-16 Dragør Kommune 10. klasse 2015-16 Dragør Kommune Tilbudsfag 2015-16 Prøveforberedende fag til FSA eller FS10 Tysk Fysik 3 t Ikke prøveforberedende fag Ekstra Dansk Vi arbejder her med nogle af dine svage sider i dansk

Læs mere

Ansøgningsskema: Ny Nordisk Skole-institution

Ansøgningsskema: Ny Nordisk Skole-institution Ansøgningsskema: Ny Nordisk Skole-institution Bemærk, at I kan ansøge, selvom I endnu ikke har fundet jeres netværkspartnere. 1. Grundoplysninger om ansøger A. Ansøger: Kategori (afkrydsning sæt kryds

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL!

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Regelforenkling med større frihed til kommuner og skoler Forenkling af elevplanerne Forenkling af Fælles Mål Enklere styring af timetallet

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning Folkeskolereformen Indhold og udmøntning Aftale om et fagligt løft af folkeskolen Aftale mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen (7. juni 2013) Ny forligskreds

Læs mere

10. klasse. Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange. 29-04-2015 Side 1

10. klasse. Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange. 29-04-2015 Side 1 10. klasse Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange 29-04-2015 Side 1 Rammen I 2008 blev 10. klasse målrettet unge, som efter grundskolen har behov for yderligere faglig kvalificering

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN:

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN: NOTAT Uddrag Analyse af ungdomsskolen 2.0 I forbindelse med fritidsaktiviteter, heldagsskole og diverse projekter har Ungdomsskolen en del samarbejdspartnere. Nedenstående tabel lister de foreninger, klubber

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Beskrivelse af procedure for oprettelse

Læs mere