Kvalitetsrapport for Børne- og Skoleforvaltningen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitetsrapport for 2014. Børne- og Skoleforvaltningen"

Transkript

1 Kvalitetsrapport for 2014 Børne- og Skoleforvaltningen

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indledning Sammenfattende helhedsvurdering Mål og resultatmål... 3 Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 3 Kommunalt fastsatte mål... 4 Dialog Baseret Aftalestyring... 4 Elevtalsudvikling i almenområdet fra i Vesthimmerlands Kommune... 6 Udvikling i elevtallet i almenområdet i almenundervisningen Elevtal og klassekvotienter over fire år Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen Karaktergennemsnit og socioøkonomisk reference Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik Andel elever, der har aflagt alle prøver i 9. klasse Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen af 95 pct.-målsætningen Andel af elever, der tre måneder efter afsluttet 9. klasse er påbegyndt en ungdomsuddannelse Elever, der vælger 10. klasse og efterskole efter folkeskolens 9. klasse ved ansøgning til optagelse.dk Ungdomsuddannelsesstatus 9 mdr. efter de unge forlader grundskolen for Vesthimmerlands Kommune Andel af elever, der 15 måneder efter afsluttet 9. klasse er påbegyndt en ungdomsuddannelse Andel af elever, der FORVENTES at fuldføre en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter afsluttet 9. klasse Andel elever, der HAR fuldført mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse Eventuelle fokuspunkter og indikatorer Inklusion Udskillelsesprocent i Vesthimmerlands Kommune Klager til Klagenævnet for Specialundervisning Kommunalt fastsatte tiltag og indsatser Fremadrettede tiltag- kommunal indsats Skolebestyrelsens udtalelse

3 1. Indledning Kvalitetsrapporten er et kommunalt mål- og resultatstyringsværktøj, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. Målene i folkeskolen er at: Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Andelen af de allerdygtigste elever i dansk, læsning og matematik skal stige år for år. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrunde skal reduceres år for år. I den Dialogbaserede Aftalestyring (DBA) skal skolerne udarbejde baseline med udgangspunkt i de nationale test og folkeskolens afgangsprøver i forhold til ovenstående mål. Der opstilles på den enkelte skole målbare mål for henholdsvis 2015 og 2016 (evt. længere), så den faglige udvikling kan følges på både skoleniveau og kommuneniveau. Dette arbejde foregår på skolerne i en samskabende proces mellem skolens ledelse, medarbejdere og bestyrelse i foråret 2015 og skal være færdigt senest 1/ DBAens mål om læring i et 0-18 års perspektiv forudsætter et tæt samarbejde dagtilbud og skoler imellem. Folkeskolens mål om, at eleverne fremover skal kunne det samme i 8. årgang som de i dag kan i 9. årgang har også betydning for det arbejde, der sker i dagtilbuddene, således der sikres en progression i læringen i hele forløbet. Den enkelte skoles resultater drøftes i en samtale mellem skolechef og skolens ledelse. Formålet med denne samtale er i fællesskab at analysere tallene med henblik på, at skolens ledelse reflekterer over disse resultater samt tænker ledelsesstrategier med udgangspunkt i testens resultater og de opstillede mål for folkeskolen. 2. Sammenfattende helhedsvurdering I Vesthimmerlands Kommune arbejder Børne- og Skoleforvaltningen med SMTTE modellen (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) som tænkemåde i forbindelse med evaluering, kvalitet og udvikling. Fordelen ved denne metode er, at det er en enkel og systematisk ramme til beskrivelse af, hvad skolen vil vurdere og udvikle. Ved vurderingen af DBAen for viser det sig, at der er behov for et øget fokus på den del, der handler om tegn og evaluering. Evalueringerne indeholder kun i ringe grad en opgørelse over effekten af skolens handlinger relateret til opstillede mål og tegn - hvad der skal evalueres, hvorfor og til gavn for hvem, hvordan og hvornår. Det fremgår heller ikke, hvordan evalueringen skal bruges fremadrettet. Der er derfor behov for at opkvalificere evalueringen og arbejdet med tegn på/ succeskriterier for den ønskede udvikling. Med begrebet tegn konkretiserer man målet ved at overveje, hvad man skal holde øje med på vejen mod målet, samt når målet er nået. Tegnene bliver både en hjælp i planlægningen og undervejs i forløbet, hvor man kan justere, hvis man ikke registrerer det ønskede. Tegn kobler nemlig værdiniveauet sammen med handle-niveauet ved at omsætte mål til noget, der kan ses i praksis. Ved udfyldelsen af de enkelte mål i DBAen for 2015 og 2016 skal skolerne forlods beskrive, hvordan det vil være muligt at evaluere om udviklingen bevæger sig i den rigtige retning. I arbejdet med inklusion vil skolerne i 2014/2015 fortsætte arbejdet med og lægge vægt på: 2

4 - hyppige elevsamtaler og bedre elevfeedback - beskrivelse af målene for den konkrete inklusionsindsats, således at det er klart, hvilke konkrete tegn, der skal vise sig på den ønskede adfærd, og således at evalueringen af den konkrete indsats i mindre grad baserer sig på synsninger men i højere grad på konkrete tegn/succeskriterier - de positive fremskridt - at målene for eleverne i højere grad er tilpasset den enkelte og tilpas udfordrende - resursen tildeles færre voksne med henblik på en større grad af fleksibilitet - stille områder i frikvarterene - genkendelige strukturer og strukturerede pædagogiske aktiviteter i frikvartererne - de fysiske rum og bevægelsens betydning - det der virker og dyrkelse af den gode (inklusions)historie - pædagogernes rolle for en vellykket inklusion Alle skoler pointerer vigtigheden af, at der er resurser til arbejdet med inklusion, og at tildelingen de sidste år har gjort, at færre elever er ekskluderet til andre tilbud. Forvaltningen og skolerne vil også fremover have fokus på, at eleverne ikke bare rummes i almenområdet, men både er og føler sig som en del af fællesskabet i klassen og i skolen. Inklusionsmidlerne skal understøtte trivsel, social og faglig udvikling for alle elever. 3. Mål og resultatmål Nationalt fastsatte mål og resultatmål Med aftalen af 7. juni 2013 om et fagligt løft af folkeskolen er der fastsat en række nationale mål og resultatmål for folkeskolen. Disse mål og resultatmål er et centralt udgangspunkt for den opfølgning, der skal ske på alle niveauer i forhold til udviklingen i elevernes faglige niveau, og er derfor også retningsgivende for byrådets arbejde for at højne kvaliteten i folkeskolen. Opfyldelsen af målene sigter mod, at eleverne i den danske folkeskole opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen herunder at flere elever opnår karakteren 2 i dansk og matematik samt at folkeskolen i højere grad understøtter opfyldelsen af målsætningen om, at 95 pct. af en ungdomsårgang gennemfører mindst en ungdomsuddannelse. De nationale mål og resultatmål i aftalen om et fagligt løft af folkeskolen er følgende: 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Elevernes trivsel skal øges. 3

5 Kommunalt fastsatte mål Dialog Baseret Aftalestyring I Vesthimmerlands Kommune har alle skoler indgået en dialogbaseret aftalestyring(dba) med Børne- og Skoleforvaltningen for Fokusområderne for DBAen har været: Tværgående arbejde helhedsorienteret indsats, 95 % af alle unge ønsker og gennemfører en ungdomsuddannelse, Den digitale folkeskole, Fortsat inklusion samt Sprogudvikling i dagtilbud/lbo. Tværgående arbejde helhedsorienteret indsats. Status for skolerne på dette fokusområde har været - der har været afholdt kontinuerlige møder mellem skole, SFO/LBO og samarbejdspartnere fra sundhedsplejen, PPR, SSP/Ungeteam, socialforvaltningen samt andre relevante parter. - at skolerne giver udtryk for, at møderne kommer hele vejen rundt om problemstillinger med forskellige fagligheder. Det virker både støttende og udviklende for skolens og SFO/LBOens arbejde. - at mødernes indhold kan være konsultative eller der drøftes temaer af fælles relevans. Skolernes fokus på tegnene / succeskriterier har været - at der gennem arbejdet i teamet opleves en positiv udvikling for barnet og familien - hurtig forbyggende og rigtig indsats, hvor forskellige fagligheder kommer i spil der, hvor det i forhold til den konkrete virkelighed, giver mening. - at der blandt skolens medarbejdere er et solidt kendskab til de forskellige faggruppers muligheder samt at forskellige problematikker drøftes i de rette fora. - når der gennem arbejdet i tværfaglige teams gives eleven mulighed for at blive i almensystemet. 95 % af alle unge ønsker og gennemfører en ungdomsuddannelse Status for skolerne på dette fokusområde har været - i arbejdet med skolens målsætning er der sat fokus på forældrenes rolle og dermed øget fokus på forældrenes ambitioner for deres børn. - at have fokus på den røde tråd behovet for sammenhæng mellem dagtilbud og skole. Inddrage forældrene tidlig, således at de kan tage ansvar og få brudt uhensigtsmæssige mønstre også i forhold til synet på skolegang og synet på vigtigheden af at tage en ungdomsuddannelse, når de når dertil. - at tro på, at motivation betyder meget for elevernes faglige udbytte, hvorfor de har valgt også at arbejde på væsentlige områder, nemlig den gode relation og dialogen med den enkelte elev, som har krav på at blive mødt der, hvor det er, såvel fagligt som socialt. Skolernes fokus på tegnene / succeskriterier har været - at elever med store faglige udfordringer bruger computeren og kompenserer for de faglige vanskeligheder - færre omvalg i perioden fra marts, hvor eleverne vælger ungdomsuddannelse og til august, hvor de skal starte. - lærere, pædagoger, forældre og elever har fokus rettet mod: Hvad lærer du? og ikke Hvad laver du? - de faglige resultater forbedres, både for standpunktskarakterer, nationale tests og prøvekarakterer. - at alle uanset køn er motiverede og tager en ungdomsuddannelse 4

6 Den digitale folkeskole Status for skolerne på dette fokusområde har været - at der på mange skoler er indkøbt ekstra IT udstyr, både i form af Interaktive tavler og pc er - at de arbejder ud fra den udmeldte digitaliseringsstrategi fra Børne- og Skoleforvaltningen. - at give eleverne tidligt fortrolighed og grundlæggende færdigheder i arbejdet med digitale teknologier. - at de er etableret ressourceteams på skolerne bestående af ledelse, bibliotekarer, læsevejledere og didaktiske IT vejledere. Skolernes fokus på tegnene / succeskriterier har været - at flere lærere anvender de it-baserede undervisningsmidler i alle fag - at personalet oplever, at indsatserne, der tager afsæt i digitaliseringsstrategien giver mening og er med til at udvikle og kvalitetssikre kerneydelsen. - at personalet oplever, at IT fungerer hver dag og at de kan se det som en pædagogisk didaktisk ressource - at der bruges færre midler på indkøb af boglige undervisningsmaterialer, men tilsvarende flere på digitale læremidler og forløb. Fortsat inklusion Status for skolerne på dette fokusområde har været - der er uddannet inklusionsvejledere på alle skoler - alle skoler har fået tildelt ekstra ressourcer til inklusion - der er etableret faglige netværk skolerne imellem, hvor der er fokus på skolernes arbejde med inklusion - at der på nogle skoler er udarbejdet lokale målsætninger og handleplaner for inklusionsarbejdet Skolernes fokus på tegnene / succeskriterier har været - at barnet føler sig som en del af fællesskabet og har venner. Børnene har respekt for andre og deres forskelligheder - når alle børn er velkomne i gruppesituationer såsom leg, frikvarter og gruppearbejde - at forældrene til elever i kommende børnehaveklasse er trygge ved overgangen fra børnehave til indskoling. - at identificere tegn på, at lokalsamfundet også fremmer inklusion af børn altså også udenfor skole/daginstitution. Alle børn er alle voksnes ansvar. Sprogudvikling i dagtilbud / LBO Status for skolerne på dette fokusområde har været - at der er uddannede sprogpædagoger i LBO - at der er udarbejdet en sprogpolitik og ud fra den, er der udarbejdet handleplaner - at der etableres dialogisk læsegrupper Skolernes fokus på tegnene / succeskriterier har været - når børnene sammen lærer nye ord og når børnene går i dialog om leg/konflikter - at børnene giver plads til hinanden, når der tales - at sproget bruges aktiv i legen, dialog mellem barn/barn, dialog mellem barn/voksen - at sproget bruges som konfliktløsning i stedet for fysisk handling. - 5

7 0. kl. 1. kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl. 7. kl. 8. kl. 9. kl. 0. kl. 1. kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl. 7. kl. 8. kl. 9. kl. Elevtalsudvikling i almenområdet fra i Vesthimmerlands Kommune Elevtal i almenundervisningen hentet i TEA med arbejdsdato Blære Farsø Gedsted Hornum Løgstør Overlade Ranum Strandby Toppedal Ullits Vester Hornum Vestrup Østermarkskolen Aalestrup Aars I alt Elevtal i almenundervisningen hentet i TEA med arbejdsdato Blære Farsø Gedsted Hornum Løgstør Overlade Ranum Strandby Toppedal Ullits Vester Hornum Vestrup Østermarkskolen Aalestrup Aars I alt

8 0. kl. 1. kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl. 7. kl. 8. kl. 9. kl. 0. kl. 1. kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl. 7. kl. 8. kl. 9. kl. Elevtal i almenundervisningen hentet i TEA med arbejdsdato Blære Farsø Gedsted Hornum Løgstør Overlade Ranum Strandby Toppedal Ullits Vester Hornum Vestrup Østermarkskolen Aalestrup Aars I alt Elevtal i almenundervisningen hentet i TEA med arbejdsdato Blære Farsø Gedsted Hornum Løgstør Overlade Ranum Strandby Toppedal Ullits Vester Hornum Vestrup Østermarkskolen Aalestrup Aars I alt

9 Antal elever Antal klasser Klassekvotient Antal elever Antal klasser Klassekvotient Antal elever Antal klasser Klassekvotient Antal elever Antal klasser Klassekvotient antal elever Udvikling i elevtallet i almenområdet i almenundervisningen Elevtal almenområdet Årstal Fra 2010 til 2014 er der et fald på 235 elever i almenområdet, hvilket svarer til 5,98 %. Elevtal og klassekvotienter over fire år. 5/ / / / Blære , , , ,4 Farsø , , , ,5 Gedsted , , , ,7 Hornum , , , ,3 Løgstør , , , ,8 Overlade , , , ,6 Ranum , , , ,4 Strandby , , , ,3 Toppedal , , , ,2 Ullits , , , ,4 Vester Hornum , , , ,6 Vestrup , , , ,2 Østermarkskolen , , , ,5 Aalestrup , , , ,8 Aars , , , ,4 I alt antal elever og gennemsnitlig klassekvotient , , , ,9 Elever i almenundervisningen opgjort i elevadministrationsprogrammet TEA med arbejdsdato den 5. september 2011, 2012, 2013 og

10 4. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Oplysningerne i nationale test er underlagt fortrolighed og må derfor ikke offentliggøres i denne rapport. Skolerne i hele Danmark har deltaget i nationale test i foråret 2014 i dansk læsning på 2., 4., 6. og 8. klassetrin samt matematik på 3. og 6. klassetrin. Resultaterne af de forskellige test modtager den enkelte skole umiddelbart efter, at testen er afholdt, mens den kommunale forvaltning først modtager resultaterne på kommuneniveau medio december. De seks indikatorer nævnt ovenfor skal indgå i kvalitetsrapporten for 2014, disse oplysninger er vedlagt til Byrådet som særskilt fortrolig rapport. Indikatorerne giver mulighed for at følge op på folkeskolereformens målsætning om, at folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Målene er at: Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Andelen af de allerdygtigste elever i dansk, læsning og matematik skal stige år for år. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrunde skal reduceres år for år. Dette arbejde foregår dels ved en GUS (Gruppe Udviklings Samtale) mellem forvaltning og skoleledelsen. Den enkelte skoles resultater drøftes i en samtale mellem skolechef og skolens ledelse. Formålet med denne samtale er i fællesskab at analysere tallene med henblik på, at skolens ledelse reflekterer over disse resultater samt tænker ledelsesstrategier med udgangspunkt i testens resultater og de opstillede mål for folkeskolen. Arbejdet med udfyldelsen af DBAen for 2015 og 2016 på den enkelte skole sker i en samskabende proces mellem skolens ledelse, medarbejdere og bestyrelse i foråret

11 5. Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen Karaktergennemsnit for alle i bundne prøvefag, 9. klasse. De bundne (obligatoriske) prøver består af: Dansk (læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig), matematik (matematiske færdigheder og matematisk problemløsning), engelsk (mundtlig) og fysik/kemi (praktisk/mundtlig). Karaktergennemsnit er udregnet med baggrund af elevernes præstationer i almen- og specialklasser. Elevernes karaktergennemsnit beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Landskaraktergennemsnittet i bundne fag er for 2011/2012 6,5, for 2012/2013 6,7 og for 2013/2014 6,7. Karaktergennemsnit i dansk, 9. klasse. Karaktergennemsnit er udregnet med baggrund af elevernes præstationer i almen- og specialklasser. Elevernes karaktergennemsnit i dansk er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i dansk. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Landskaraktergennemsnittet for dansk er i 2011/2012 6,4, i 2012/2013 6,6 og i 2013/2014 6,6. 10

12 Karaktergennemsnit i dansk pr. fagdisciplin, 9. klasse. Der skal ikke gives ordenskarakterer fra skoleåret 2012/2013. Karaktergennemsnit er udregnet med baggrund af elevernes præstationer i almen- og specialklasser. Elevernes karaktergennemsnit i dansk er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i dansk. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Karaktergennemsnit i matematik, 9. klasse. Karaktergennemsnit er udregnet med baggrund af elevernes præstationer i almen- og specialklasser. Elevernes karaktergennemsnit i matematik er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i matematik. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Landskaraktergennemsnittet i matematik for 2011/2012 er 6,6, i 2012/13 6,6 og i 2013/2014 6,4. 11

13 Karaktergennemsnit i matematik pr. fagdisciplin, 9. klasse. Karaktergennemsnit er udregnet med baggrund af elevernes præstationer i almen- og specialklasser. Elevernes karaktergennemsnit i matematik er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i matematik. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Karaktergennemsnit i bundne prøvefag pr. fag, 9. klasse. Karaktergennemsnit er udregnet med baggrund af elevernes præstationer i almen- og specialklasser. Elevernes karaktergennemsnit beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Landskaraktergennemsnittet i bunde fag er i dansk 6,7, i engelsk 7,6, i Fysik/kemi 6,5 og i matematik 6,5. 12

14 Karaktergennemsnit i bundne prøvefag pr. skole og køn, 9. klasse i 2013/2014. Karaktergennemsnit er udregnet med baggrund af elevernes præstationer i almen- og specialklasser. Elevernes karaktergennemsnit beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. En skoles karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Vesthimmerlands Kommune karaktergennemsnit i bundne prøver er 6,2 og landsgennemsnittet er 6,7. Karaktergennemsnit i dansk pr. skole og køn, 9. klasse i 2013/2014. Karaktergennemsnit er udregnet med baggrund af elevernes præstationer i almen- og specialklasser. Elevernes karaktergennemsnit i dansk er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i dansk. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Vesthimmerlands Kommunes karaktergennemsnit i dansk er 6,1 og landsgennemsnittet er 6,6. 13

15 Karaktergennemsnit i matematik pr. skole og køn, 9. klasse i 2013/2014. Karaktergennemsnit er udregnet med baggrund af elevernes præstationer i almen- og specialklasser. Elevernes karaktergennemsnit i matematik er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i matematik. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Vesthimmerlands Kommunes karaktergennemsnit i matematik er 5,9 og landsgennemsnittet er 6,6. Karaktergennemsnit i bundne prøvefag i 9. klasse. Karaktergennemsnit i de bundne fag er dansk(læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig), matematik (matematiske færdigheder og matematisk problemløsning), mundtlig engelsk og fysik/kemi (praktisk/mundtlig) i 9. klasse er anvendt for skoleårene 2011/2012, 2012/2013 og 2013/2014. Vesthimmerlands Kommunes gennemsnit er i disse tre år under landsgennemsnit, 0,2 under i 2011/2012 og 2012/2013 samt 0,5 under i 2013/2014. Eleverne får i disse tre år de højeste gennemsnit i mundtlig dansk, ingen af de øvrige discipliner i dansk markerer sig værende dårligere eller bedre i gennemsnittet. Ved prøverne for skoleåret 2013/2014 er tallene opgjort per skole og fordelt på køn. Landsgennemsnittet dette skoleår var i de bundne prøver 6,7. I Vesthimmerlands Kommune formåede alle kommunes skolers piger at komme over dette gennemsnit undtagen Løgstør Skole, hvor gennemsnittet for pigerne var 6,6. Alle skolers drenge fik lavere gennemsnit end landsgennemsnittet undtagen Toppedal, hvor drengene fik et gennemsnit på 6,9. Toppedalskolens piger fik et gennemsnit på 7,4 og drengene 6,9. Dermed er Toppedalskolen eneste skole, hvor både piger og drenge scorer højere end landsgennemsnittet. Hverken Løgstør Skoles drenge eller piger opnåede landsgennemsnittet. Vesthimmerlands Kommune har et gennemsnit på 6,2. Følgende skolers drenge har et gennemsnit derunder, Ranum Skole på 5,9, Løgstør Skole på 5,5, Hornum Skole på 4,0, Farsø Skole på 4,6 og Aars Skole på 5,3. 14

16 Karaktergennemsnit i dansk. Landsgennemsnittet i dansk i 2013 var 6,6. I Vesthimmerlands Kommune formåede alle kommunes skolers piger at komme over dette gennemsnit undtagen Løgstør Skole, hvor gennemsnittet for pigerne var 6,4. Alle skolers drenge fik lavere gennemsnit end landsgennemsnittet undtagen Toppedal, hvor drengene fik et gennemsnit på 7,1. Toppedalskolens piger fik et gennemsnit på 7,5 og drengene 7,1. Dermed er Toppedalskolen eneste skole, hvor både piger og drenge scorer højere end landsgennemsnittet. Hverken Løgstør Skoles drenge eller piger opnåede landsgennemsnittet. Vesthimmerlands Kommune har et gennemsnit på 6,1. Følgende skolers drenge har et gennemsnit derunder, Ranum Skole på 5,8, Løgstør Skole på 4,6, Hornum Skole på 3,5, Farsø Skole på 3,9, Østermarkskolen 5,7 og Aars Skole på 5,1. Karaktergennemsnit i matematik. Landsgennemsnittet i matematik i 2013 var 6,6. Både drengene og pigerne på Vester Hornum og Østermarkskolen fik højere karaktergennemsnit end på landsplan. Både drengene og pigerne fik lavere gennemsnit end landsgennemsnittet på Ranum Skole, Farsø Skole og Aars Skole. Drengene på Toppedalskolen, Løgstør Skole og Hornum Skole fik højere gennemsnit end på landsplan, hvorimod pigerne fik lavere gennemsnit. Vesthimmerlands Kommune har et gennemsnit på 5,9. Følgende skolers elever har et gennemsnit derunder, pigerne på Toppedalskolen fik 5,1, drengene på Hornum Skole fik 4,9, drengene på Farsø Skole fik 5,1 og drengene på Aars Skole fik 5,5. Forvaltningen anbefaler: at skolerne i deres arbejde med målsætningen for den enkelte elevs læring sætter fokus på, at eleverne bliver så dygtige de kan og særligt har fokus på drengenes læring, som i resultaterne i folkeskolens afgangsprøver er under landsgennemsnittet. Dette bør fremgå af skolernes DBA for Karaktergennemsnit og socioøkonomisk reference Hvad er socioøkonomiske reference? Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold, som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karakterer. Hvis skolens gennemsnitskarakter er højere end den socioøkonomiske reference, og der er en (*) ud for forskellen, betyder det, at skolens elever har klaret prøven bedre end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Hvis skolens gennemsnitskarakter er lavere end den socioøkonomiske reference, og der er en (*) ud for forskellen samt et -, betyder det, at skolens elever har klaret prøven dårligere end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. 15

17 Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske referencer, 9. klasse. Skole Skoleår Skoleår Skoleår 2011/ / /2010 Socioøk. Forskel reference Socioøk. Forskel reference Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Socioøk. Forskel reference Farsø Skole 6,3 6,3 0,0 5,3 6,0-0,7* 6,7 6,4 0,3 Hornum Skole 7,7 7,0 0,7* 6,7 6,4 0,3 7,5 6,8 0,7* Løgstør Skole 6,4 6,2 0,2 6,6 6,3 0,3 6,7 6,5 0,2 Ranum Skole 6,0 6,1-0,1 6,9 6,5 0,4 6,9 6,9 0,0 Toppedalskolen 6,1 6,1 0,0 5,7 5,9-0,2 6,4 6,3 0,1 Vester Hornum Skole 6,9 6,7 0,2 7,0 6,8 0,2 6,4 6,5-0,1 Østermarkskolen 6,3 6,4-0,1 6,6 6,4 0,2 6,1 6,3-0,2 Aars Skole 5,7 6,1-0,4 5,8 6,1-0,3 6,1 6,3-0,2 Gennemsnit af karaktererne i de bundne prøvefag er ekskl. dansk orden. En elev indgår kun i gennemsnittet, hvis han har mindst fire karakterer. Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske referencer for periode på 3 skoleår, 9. klasse. Skole Skoleår 2010/ /2013 Karaktergennemsnit Socioøk. Forskel reference Farsø Skole 6,2 6,1 0,1 Hornum Skole 7,1 6,3 0,8* Løgstør Skole 6,6 6,4 0,2 Ranum Skole 6,6 6,3 0,3 Toppedalskolen 5,9 6,0-0,1 Vester Hornum Skole 6,8 6,3 0,5 Østermarkskolen 6,3 6,3 0,0 Aars Skole 5,9 6,1-0,2 Gennemsnit af karaktererne i de bundne prøvefag er ekskl. dansk orden. En elev indgår kun i gennemsnittet, hvis han har mindst fire karakterer. For uddybning se bilag 1 16

18 Socioøkonomiske reference. Tallene i den socioøkonomiske tabel giver mulighed for at følge op på, om eleverne opnår et højere fagligt niveau - uanset social baggrund, når de forlader folkeskolen Socioøkonomisk reference viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold, som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Socioøkonomiske baggrunds variable er elevens kø, alder, herkomst, forældrenes højeste fuldførte ungdomsuddannelse, forældrenes bruttoindkomst, faderens og moderens arbejdsmarkedsstatus, faderens og moderens ledighedsgrad, antal børn i familien og placering i søskendeflokken og familietype. Skolerne i Vesthimmerlands Kommune er opgjort for skoleårene 2009/2010, 2010/2011 og 2011/2012. I skoleåret 2011/2012 klarer eleverne til folkeskolens afgangsprøve i de bundne fag på Hornum Skole sig bedre i karaktergennemsnit end den udregnede socioøkonomiske reference, dette gælder også for Hornum Skole i 2009/2010. Farsø Skole er den eneste skole i Vesthimmerlands Kommune, som i årene 2009/2010, 2010/2011 og 2011/2012 har et dårligere gennemsnit i den socioøkonomiske reference i skoleåret 2010/11. I opgørelsen over karaktergennemsnit i de bundne fag og den socioøkonomiske reference opgjort for skoleårene 2010/2011, 2011/2012 og 2012/2013 er Hornum Skole den eneste skole i Vesthimmerlands Kommune, som har et højere gennemsnit end den socioøkonomiske reference. Skolerne i Vesthimmerlands Kommune har fra 2009 og frem til 2013 alle et flot karaktergennemsnit i forhold til de socioøkonomiske referencer. Enkelte skoler har små udslag, se ovenfor. Forvaltningen anbefaler: at skolerne fortsætter arbejdet med at højne elevernes faglige niveau, så eleverne bliver så dygtige, de kan. Dette bør fremgå af skolernes DBA for Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik I bekendtgørelsen: Karaktergennemsnit i 9. klasseprøver, herunder med socioøkonomisk referencer, ved følgende oplysninger: a) Karaktergennemsnit i 9.-klasseprøver i dansk (alle fagdiscipliner), matematik (begge fagdiscipliner) og i bundne prøver i alt b) Socioøkonomisk reference af de bundne prøver i 9. klasse forstået som elevernes karaktergennemsnit i forhold til socioøkonomiske baggrundsvariable c) Andel af 9. klasseelever med karakteren 2 eller derover i både dansk og matematik 17

19 Andel elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik, 9. klasse. Andel elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik, beskriver, hvor stor en andel af 9. klasses årgangen fra et givet skoleår, der fik mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver. Andelen beregnes som antallet af elever, der har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik i forhold til alle elever. For hver elev beregnes et karaktergennemsnit af prøverne i dansk og et karaktergennemsnit i matematik. Elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik og som mindst har opnået et karaktergennemsnit på 2 i begge fag opfylder kriteriet. Elever, der ikke har aflagt alle prøver i dansk og matematik opfylder ikke kriteriet. Landsgennemsnittet er opgjort for 2011/2012 til 89,3 %, for 2012/2013 til 88,9 % og for 2013/2014 til 88,6 %. 18

20 Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik opgjort på køn, 9. klasse i 2013/2014 Landsgennemsnittet opgjort for drenge til 87,6 % og for piger til 89,6 %. Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik pr. skole, 9. klasse i 2013/2014. Vesthimmerlands Kommunes gennemsnit er 84,5 % og landsgennemsnittet er 88,6 %. 19

21 Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik, pr. skole og køn, 9. klasse i 2013/2014. Vesthimmerlands Kommunes gennemsnit er 84,5 % og landsgennemsnittet er 88,6 %. Andel af elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik i 9. klasse. Landsgennemsnittet for andelen af elever, der har opnået et karaktergennemsnit i dansk og matematik i 9. klasse er i 2011/ ,3 % og i Vesthimmerland 89,1 % for 2012/2013 er landsgennemsnittet 88,9 % og for Vesthimmerland 87,4 % endelig er landsgennemsnittet for 2013/ ,6 % og for Vesthimmerland 84,5 %. Landsgennemsnittet for andelen af elever, der i 2013/2014 fik mindst 2 i henholdsvis dansk og matematik var 88,6 % og for Vesthimmerlands Kommune 84,5 %. Toppedalskolen, Vester Hornum Skole og Aars Skole har alle en andel som landsgennemsnittet eller over som har mindst 2 i dansk og matematik. Løgstør Skole er på niveau med Vesthimmerlands Kommunes gennemsnit, hvorimod Ranum Skole, Østermarkskolen, Hornum Skole og Farsø Skole alle er under det kommunale gennemsnit for andelen af elever, der har mindst 2 i både dansk og matematik. Både Toppedalskolens drenge og piger er over landsgennemsnittet, hvorimod hverken Ranum Skoles eller Østermarkskolens drenge og piger præsterer på landsgennemsnittet, de øvrige skoler Vester Hornum, Løgstør, Hornum, Farsø og Aars har en andel af drenge, der ikke præsterer mindst 2 i henholdsvis dansk og matematik, hvorimod pigernes andel er over landsgennemsnittet. I foråret 2014 vedtog regeringen en ny erhvervsskolereform, hvilket betyder, at der er indført adgangskrav til erhvervsuddannelserne, så eleverne skal have mindst 2 i henholdsvis dansk og matematik for at komme ind. Med baggrund i erhvervsskole reformen anbefaler forvaltningen, at der i det fremtidige arbejde er særligt fokus på drengenes faglige niveau, da mangel på gennemsnits karakteren 2 i dansk og matematik kan være udslagsgivende for elevernes mulige uddannelsesvalg. 20

22 Andel elever, der har aflagt alle prøver i 9. klasse Datagrundlag for disse udregninger er: Andelen af elever, der har aflagt alle prøver i 9. klasse er beregnet på baggrund af elever, der har aflagt mindst én prøve ved folkeskolens afgangsprøve samt elever, der er udeblevet/fritaget/sygemeldt fra alle prøver. Elever, som ikke indberettes, indgår ikke i beregningerne. Prøverne der er brugt i disse beregninger er: De bundne prøver består af: dansk (læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig), matematik (matematiske færdigheder og matematisk problemløsning), engelsk (mundtlig) og fysik/kemi (praktisk/mundtlig). Udtræksprøverne består af: matematik (mundtlig), engelsk (skriftlig), tysk (skriftlig og mundtlig), fransk (skriftlig og mundtlig), biologi (skriftlig), geografi (skriftlig), historie (mundtlig), samfundsfag (mundtlig), kristendomskundskab (mundtlig). Hver elev aflægger 2 udtræksprøver. Andel elever, der har aflagt alle prøver, 9. klasse Landsgennemsnittet er opgjort for 2011/2012 til 92,1 % og for 2012/2013 til 93,1 % og for 2013/2014 til 93,2 %. 21

23 Andel elever, der har aflagt alle prøver pr. skole, 9. klasse i 2013/2014. Vesthimmerlands Kommunes gennemsnit er 91,9 % og landsgennemsnittet er 93,2 %. Andel elever, der har aflagt alle prøver pr. skole og køn, 9. klasse 2013/2014. Vesthimmerlands Kommunes gennemsnit er opgjort til 91,9 % og landsgennemsnittet er 93,2 %. 22

24 7. Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen af 95 pct.-målsætningen Fra bekendtgørelsen 2 stk. 3 Overgang til fastholdelse i ungdomsuddannelse, ved følgende oplysninger a) Elevernes uddannelsesstatus ni måneder efter folkeskolens 9. og 10. klasse for det samlede skolevæsen b) Andel af elever, der tre måneder efter afsluttet 9. klasse er påbegyndt en ungdomsuddannelse c) Andel af elever, der 15 måneder efter afsluttet 9. klasse er påbegyndt en ungdomsuddannelse d) Andel af elever, der forventes at fuldføre en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter afsluttet 9. klasse. Ungdomsuddannelser. Det fremgår af regeringsgrundlaget fra oktober 2011, at 95 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse i Profilmodellen er en avanceret prognose, som fremskriver udviklingen i uddannelsesniveauet for en given ungdomsårgang. I profilmodellen beregnes en gang årligt en ungdomsårgangs samlede uddannelsesstatus fra de går i 9. klasse og 25 år frem. Beregningerne foretages under antagelse af, at 9. klasseeleverne i de enkelte årstal på deres vej gennem uddannelsessystemet vil have samme adfærd (for eksempel fuldførelsesprocenter og overgangssandsynligheder mellem de forskellige uddannelser), som er kendt i fremskrivningsåret. I Vesthimmerlands Kommune er der nedsat en arbejdsgruppe med særlig fokus på, at 95 % af en årgang får en ungdomsuddannelse. Arbejdsgruppen består af uddannelseschefen for de merkantile uddannelser, uddannelseschefen for EUD, teamleder for de gymnasiale erhvervsuddannelser, rektor fra Vesthimmerlands Gymnasium, leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning, leder af 10. klassecenter Vesthimmerland, skoleledere, afdelingsledere fra grundskolerne samt en repræsentant fra Børne- og Skoleforvaltningen. Arbejdsgruppens fokus er elevernes læring i grundskolen, overgangen til ungdomsuddannelserne, samt fastholdelsen i deres videre uddannelsesforløb. Forvaltningen anbefaler: At 95 % gruppen fortsætter arbejdet med at afholde uddannelsesdage for medarbejdere i grundskolen og folkeskolen for dermed at understøtte arbejdet med elevernes valg og fastholdelse i ungdomsuddannelse At der afholdes uddannelsesaftner i et tæt samarbejde mellem grundskolen og ungdomsuddannelserne for at motivere elevernes valg af ungdomsuddannelse i tæt samarbejde med forældrene. 23

25 Andel af elever, der tre måneder efter afsluttet 9. klasse er påbegyndt en ungdomsuddannelse. Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse. Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse summerer ikke til 100 procent, da en stor del af eleverne blandt andet fortsætter i 10. klasse eller på efterskole. Landsgennemsnittet for 2011 er opgjort til 41,4 %, for ,4 % og for 2013 til 42 %. 24

26 Elever, der vælger 10. klasse og efterskole efter folkeskolens 9. klasse ved ansøgning til optagelse.dk Elevernes valg af 10. klasse eller efterskole ved aflevering af ansøgning til optagelse.dk opgjort af UU Vesthimmerland. Søjlerne viser andelen af elevernes valg i , og opgjort i procent. Alle skoler i Vesthimmerlands Kommune klasse Efterskole Andel af elever på de enkelte skoler, der har angivet, at de har valgt enten 10. klasse eller efterskole efter 9. klasse i folkeskolen i Vesthimmerlands Kommune. Andelen er opgjort i procent. Opgørelsen er lavet med baggrund i elevernes valg i og klasse i % Efterskole i %

27 klasse i % Efterskole i % klasse i % Efterskole i %

28 Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, hele landet Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse summerer ikke til 100 procent, da en stor del af eleverne blandt andet fortsætter i 10. klasse eller på efterskole. 27

29 Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, pr. ungdomsuddannelse for Vesthimmerland. Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, pr. uddannelse og køn for Vesthimmerland årgang

30 Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, pr. skole og køn for Vesthimmerland årgang Vesthimmerlands Kommune gennemsnit er 33,2 % og landsgennemsnittet er 42,0 %. I Vesthimmerlands Kommune er der i nogle skoledistrikter stor tradition for valg af efterskole i 10. klasse. På Ranum og Toppedalskolen har ingen piger valgt ungdomsuddannelse efter 9. klasse, hvorimod andelen af drenge på Hornum og Løgstør skole er langt over landsgennemsnittet i valg af ungdomsuddannelse. Ungdomsuddannelsesstatus 9 mdr. efter de unge forlader grundskolen for Vesthimmerlands Kommune. Med ungdomsuddannelse menes fuldtidsungdomsuddannelse: gymnasial og erhvervsfaglige uddannelser og STU. Enkelte er i gang med en videregående uddannelse, de tælles her med under ungdomsuddannelse. Forberedende aktiviteter eller enkeltfags hf tælles ikke med som en ungdomsuddannelse. 29

31 Fastholdelse i ungdomsuddannelse 9 mdr. efter de unge forlader grundskolen for Vesthimmerlands Kommune. Landsgennemsnittet for 2009/2010 er 94,8 %, for 2010/ ,4 % og for 2011/ ,1 %. Gennemsnittet for Vesthimmerlands Kommune er i de tre år flot tæt på landsgennemsnittet. Ungdomsuddannelsesstatus 9 mdr. efter de unge forlader grundskolen pr. køn for Vesthimmerlands Kommune i 2011/

32 Fastholdelse i ungdomsuddannelse 9 mdr. efter de unge forlader grundskolen pr. køn for Vesthimmerlands Kommune i 2011/2012. Parametrene i de ovenstående søjler viser, at Vesthimmerlands Kommune er tæt på landsgennemsnittet i opgørelsen der viser de unges aktiviteter 9 måneder efter, at de unge forlader grundskolen. 31

33 Andel af elever, der 15 måneder efter afsluttet 9. klasse er påbegyndt en ungdomsuddannelse Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse for Vesthimmerland. Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse summerer ikke til 100 procent, da en stor del af eleverne blandt andet fortsætter i 10. klasse eller på efterskole. Ved overgang forstås personer, som på statustidspunktet er i gang med en uddannelse, eller forinden har fuldført en uddannelse. Ved overgang til uddannelse inden for 15 måneder betyder det, at personer, som har fuldført et grundforløb på en erhvervsuddannelse tæller med i gruppen af personer, der har overgang til en ungdomsuddannelse også selvom de ikke er i gang på statustidspunktet. Landsgennemsnittet er opgjort for 2010 til 87,4 %, for 2011 til 87,6 % og for 2012 til 87,5 %. Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse i hele landet. 32

34 Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, pr uddannelse for Vesthimmerland. Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, pr. uddannelse og køn for Vesthimmerland årgang

35 Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, pr. skole og køn for Vesthimmerland årgang Vesthimmerlands Kommunes gennemsnit er opgjort til 86,8 % og landsgennemsnittet er 87,5 %. I de parametre, der er opgjort på elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse viser herover, at Vesthimmerlands Kommune har en mindre andel af pigerne på Ranum Skole og en mindre andel af drengene på Løgstør og Farsø Skole, der er under landsgennemsnittet på de 87,5 %. De øvrige skoler er fint over både kommune- og landsgennemsnit. Når målet er, at 95 % af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse kan her nævnes, at Vester Hornums drenge, Toppedalskolens piger, Østermarkskolens både drenge og piger og Hornum Skoles drenge på tilfredsstillende vis har nået dette gennemsnit. Andel af elever, der FORVENTES at fuldføre en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter afsluttet 9. klasse. Kommentarer til nedenstående model: Indikatorerne angiver andelen af elever i 9. klasse, som forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for seks år efter 9. klasse og er baseret på Undervisningsministeriets profilmodel. Ungdomsuddannelserne omfatter gymnasiale- og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser samt den Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU). At have gennemført mindst en ungdomsuddannelse vil sige, at man enten har gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Indikatoren er beregnet på baggrund af de elever, som havde bopæl i kommunen ved afslutning af 9. klasse, uanset om de senere er flyttet og uanset hvilken institutionstype de gik på i 9.klasse. De elever, som afslutter deres grundskole på en efterskole, er optalt i den kommune, hvor de havde bopæl inden efterskoleopholdet. 34

36 Andel af 9. klasse årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse for Vesthimmerland. Landsgennemsnittet er opgjort for 2010 til 75,0 %, for 2011 til 77,3 % og for 2012 til 77,3 %. Andel af 9. klase årgang, der har mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse. Landsgennemsnittet for 2010 er 75 % Vesthimmerlands Kommunes gennemsnit er 73,6 %, for 2010 er landsgennemsnittet 77,3 % og Vesthimmerlands Kommunes gennemsnit er 75,7 % og endelig er landsgennemsnittet for ,3 % og for Vesthimmerlands Kommune 77,3 %. Vesthimmerlands Kommune er i disse tre år meget tæt på gennemsnittet for landsplan. Andel elever, der har fuldført mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse. At have gennemført mindst en ungdomsuddannelse vil sige, at man enten har gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Landsgennemsnittet for 2004 er 72,0 %, for Vesthimmerlands Kommune er det 72,1 %, for 2005 er landsgennemsnittet 73,2 % - for Vesthimmerlands Kommune er det 69,7 % og endelig for 2006 er landsgennemsnittet 74,1 % og for Vesthimmerlands Kommune 74,0 %. I 2004 er Vesthimmerlands Kommune lidt højere end landsgennemsnittet og i 2006 på niveau. Et fint niveau for Vesthimmerlands Kommunes folkeskoler, hvor forvaltningen ikke har yderligere kommentarer. 35

37 Andel af 9. klasse årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse pr. køn for Vesthimmerland årgang Andel af 9. klasse årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse pr. uddannelse for Vesthimmerland årgang

38 Andel af 9. klasse årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse pr. uddannelse, køn for Vesthimmerland årgang Andel elever, der HAR fuldført mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse. Andel elever, der har fuldført mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse for Vesthimmerland. At have gennemført mindst en ungdomsuddannelse vil sige, at man enten har gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. 37

39 Andel elever, der har fuldført mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse pr. uddannelse for Vesthimmerland årgang Landsgennemsnittet er for erhvervsfaglig uddannelse opgjort til 17,7 %, for gymnasial uddannelse til 54,1 %, for både gymnasial og erhvervsfaglig uddannelse til 1,6 % samt ingen ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse til 26,0 %. 38

40 Andel elever, der har fuldført mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse pr. køn og uddannelse for Vesthimmerland årgang Landsgennemsnittet for uddannelserne opgjort på køn er for drenge erhvervsfaglig uddannelse 22,7 %, for gymnasial uddannelse 46,2 %, for ingen uddannelse eller videregående uddannelse 28,9 %. For pigerne er landsgennemsnittet for erhvervsfaglig uddannelse 12,4 %, for gymnasial uddannelse 62,3 &, for både gymnasial og erhvervsfaglig uddannelse 1,8 % og ingen ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse 23,0 %. I arbejdet med at nå de 95 % af en årgang, der skal have en ungdomsuddannelse anbefaler forvaltningen at der fortsat er fokus på at arbejde med forældrenes rolle i elevernes valg af ungdomsuddannelse, skabe øget fokus på forældrenes ambitioner for deres børns valg at arbejdet med at få løst målsætningen med at nå de 95 % begynder allerede i dagtilbuddet at der fortsat er fokus på de gode overgange, begyndende fra dagpleje til børnehave, fra børnehave til skole, fra skole til skole og fra grundskole til ungdomsuddannelse. at der arbejdes med at forstyrre eleverne og deres forældre i elevernes uddannelsesvalg således, at dette kan foregå på et velkvalificeret undersøgt grundlag. 39

41 8. Eventuelle fokuspunkter og indikatorer Kompetencedækning Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning for Vesthimmerland. Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Kompetencedækningen er opgjort på timeniveau og undersøgelsesenheden er klokketimer. Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 10. klasse er der vægtet med samme timetal som i 9. klasse. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer. 40

42 Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. fag for Vesthimmerland. 41

43 Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. klassetrin for Vesthimmerland. Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, pr. skole for Vesthimmerland. 42

44 Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. fag, 10. KlasseCentret Vesthimmerland. Kompetenceafdækningsarbejdet i Vesthimmerlands Kommune Målet er, at alle elever i folkeskolen i 2020 skal undervises af lærere, som enten har undervisningskompetencer (tidligere linjefag) fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelse mv. Målsætningen om fuld kompetencedækning indeholder alle fag og alle klassetrin og skal gælde på kommuneniveau. I Vesthimmerlands Kommune er der indgået en aftale med skolelederne om, at lærere, der ikke har linjefag eller kompetencer svarende til linjefag, skal til kompetenceafdækkende samtale. Inden 31/ afklares lærerens linjefagskompetencer i dansk, matematik og engelsk. Efter 1/ vurderes lærerne i de øvrige fag. Kompetencer svarende til linjefag er kompetencer opnået via efteruddannelse, videreuddannelse, praksiserfaring, længerevarende kursusforløb (over 30 timer) eller anden relevant undervisningskompetence i faget. Det er fortsat skolelederen, der er ansvarlig for at vurdere lærerens kompetencer. Vesthimmerlands Kommune har indgået samarbejde med University College Nordjylland (UCN) om kompetenceafdækningssamtalerne. Læreruddannelsen varetager samtalerne samt tilbyder efterfølgende lærerne de evt. manglende moduler. Børne- og Skoleforvaltningen har indgået aftale med Mariagerfjord Kommune samt Rebild Kommune om udbud af undervisningsfagenes moduler, for at mindske lærernes transporttid og evt. skabe faglige netværk på tværs af de tre kommuner. 43

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Udarbejdet af Skoleafdelingen januar 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

Udkast til Kvalitetsrapport

Udkast til Kvalitetsrapport Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Udkast til Kvalitetsrapport [2013/2014] Gentofte Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Nationalt fastsatte mål og

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014 Bilag til Kvalitetsrapport 2013-2014 Udarbejdet marts 2015 Ifølge Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen skal der fremover udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år. I skoleåret 2014/2015

Læs mere

Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken Glostrup. Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014

Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken Glostrup. Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014 Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken 2 2600 Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014 Kommune Februar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Sammenfattende

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3 Mål

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Under udarbejdelse. Endelig version udsendes 8. januar 2016 Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Bilag 1 KR8. Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Bilag 1 KR8. Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Bilag 1 KR8 Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten.

Læs mere

Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14. Hører til journalnummer: 17.01.10-G01-1-14 Udskrevet den 23-04-2015. 1 - Kvalitetsrapport 2013-14,

Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14. Hører til journalnummer: 17.01.10-G01-1-14 Udskrevet den 23-04-2015. 1 - Kvalitetsrapport 2013-14, 1 - Kvalitetsrapport 2013-14, Modelfoto, colourbox.com Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14 1 Side 1 af 30 Indholdsfortegnelse Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14... 1 1. Indledning... 3 1.1 Perspektiver

Læs mere

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune Kvalitetsrapport, statusrapport Skoleåret 2014-2015 Aabenraa Kommune 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 5 3.

Læs mere

BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015

BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015 BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015 Indholdsfortegnelse Nationale måltal på baggrund af testresultater.. Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel Side 1 Side 8 Kompetencedækning. Side 18 Karaktergennemsnit..

Læs mere

Indhold 1. Karaktergennemsnit lands- og Frederiksberg bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne prøvefag Dansk Matematik

Indhold 1. Karaktergennemsnit lands- og Frederiksberg bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne prøvefag Dansk Matematik Datasamling 2017 Indhold 1. Karaktergennemsnit lands- og bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne prøvefag Dansk Matematik 2. Karaktergennemsnit folkeskoler - bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne

Læs mere

KVALITETSRAPPORT

KVALITETSRAPPORT KVALITETSRAPPORT 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Hovedkonklusioner 3. Sammenfattende helhedsvurdering 4. Mål og resultatmål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten

Læs mere

9_SamletRapport_ObligatoriskeIndikatorer.rdl Nationale måltal Hele landet, tre år, elever m. gode resultater. Dansk, læsning.

9_SamletRapport_ObligatoriskeIndikatorer.rdl Nationale måltal Hele landet, tre år, elever m. gode resultater. Dansk, læsning. 9_SamletRapport_ObligatoriskeIndikatorer.rdl Nationale måltal Hele landet, tre år, elever m. gode resultater Dansk, læsning Matematik Hele landet, tre år, allerdygtigste elever Dansk, læsning Matematik

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016 Dragør skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2017 Indhold FIGUROVERSIGT...3 TABELOVERSIGT...3 INDLEDNING...1

Læs mere

Den kommunale Kvalitetsrapport

Den kommunale Kvalitetsrapport Den kommunale Kvalitetsrapport - Indhold... Indledning... Nationale og lokale mål for folkeskolerne i Frederikshavn Kommune... De nationale mål:... Kommunale mål... Elevtal... Karakterer ved. klasseprøven...

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør Kommune

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør Kommune Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016 Dragør Kommune Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2017 Indhold Figuroversigt...3 Tabeloversigt...3 Indledning...1

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport 2015 Kvalitetsrapport 2015 Børne- og Ungeområdet, Skoleafdelingen februar 2015 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE 3 INDLEDNING 7 STATUS KOMMUNALE INDSATSER 9 KOMMUNEDEL 11 FOLKESKOLEN SKAL UDFORDRE ALLE

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Faglige resultater. Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15. Bilag 3. visning af data.

Faglige resultater. Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15. Bilag 3. visning af data. Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15 Mål Måltal Kvalitetsindikator Er indikatoren obligatorisk jf. bekendtgørelsen Hvor er data trukket Nive for visning

Læs mere

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Samsø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen 2015/2016 Skole- og Dagtilbudsafdelingen 12. januar 2016 Dokument nr. 480-2016-316328 Sags nr. 480-2016-34770 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering

Læs mere

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014 SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Til: Solrød Folkeskoler i tal Orientering Dato: 17. november 2014 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Indhold Karaktergennemsnit... 2 Folkeskolens afgangsprøver

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Kvalitetsrapport 2016

Kvalitetsrapport 2016 Kvalitetsrapport 2016 Børne- og Ungeområdet, Skoleafdelingen januar 2016 INDLEDNING 5 STATUS KOMMUNALE INDSATSER 6 KOMMUNEDEL 9 FOLKESKOLEN SKAL UDFORDRE ALLE ELEVER, SÅ DE BLIVER SÅ DYGTIGE, DE KAN 9

Læs mere

INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ØVRIGE INDIKATORER... 7 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 8 ANBEFALINGER... 9

INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ØVRIGE INDIKATORER... 7 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 8 ANBEFALINGER... 9 2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ALLE ELEVER SKAL BLIVE SÅ DYGTIGE SOM DE KAN... 4 FOLKESKOLEN SKAL MINDSKE BETYDNINGEN AF SOCIAL BAGGRUND I FAGLIGE RESULTATER... 5

Læs mere

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14 Version torsdag aften Forslag til godkendelse i børne- og uddannelsesudvalget den 2. februar 2015 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING

Læs mere

Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen Marts 2015 Side 1 af 61 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 1.1. Forandringsteori for implementering af læringsreformen i Hillerød Kommune... 5 1.2. Om data...

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014

Kvalitetsrapport 2013-2014 Kvalitetsrapport 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 5 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 7 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 7 3. Mål og resultatmål... 8 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Mål og resultatmål... 2 2.1 Nationalt fastsatte mål

Læs mere

Holbæk Kommune. Kvalitetsrapport. Udarbejdet i skoleåret Fagcenter for Læring og Trivsel Skoledelen

Holbæk Kommune. Kvalitetsrapport. Udarbejdet i skoleåret Fagcenter for Læring og Trivsel Skoledelen Holbæk Kommune Kvalitetsrapport Fagcenter for Læring og Trivsel Udarbejdet i skoleåret 2015-16 2015-16 Skoledelen Indholdsfortegnelse Katrinedalskolen...5 Indledning...6 Resultatoplysninger...6 Karaktergennemsnit,

Læs mere

Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2014/15 Glostrup Kommune Januar 2016

Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2014/15 Glostrup Kommune Januar 2016 Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken 2 2600 Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2014/15 Kommune Januar 2016 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Sammenfattende

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Langeland Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Langeland Kommune KVALITETSRAPPORT Langeland Kommune Indholdsfortegnelse FORORD... 2 LÆSEVEJLEDNING... 3 Formål med kvalitetsrapporten... 3 Rapportens opbygning... 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET... 5 Politiske visioner

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2013-2014

KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2013-2014 KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2013-2014 GULDBORGSUND KOMMUNE Januar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling

Læs mere

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Dag og år 23.februar 2015 Kl. Kl. 16.30 18.00 Sted Skolen lokale A4 (1.sal) Dato for uds./ref Formand Finn Pretzmann Blad nr. Fraværende: Rene Rosenkrans, Hanne Jørgensen,

Læs mere

Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes Skolevæsen

Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes Skolevæsen Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes Skolevæsen Skoleåret 2014/2015 Udarbejdet af: Center for Dagtilbud og Skole Udgivelsesdato: 31.3.2016 Kontakt Center for Dagtilbud og Skole Tlf. 48495250 dos-post@horsholm.dk

Læs mere

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune FOTOGRAF: JENS PETER ENGEDAL KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader

Læs mere

1. Indledning 2 2. Vurdering af skolevæsenets niveau 3

1. Indledning 2 2. Vurdering af skolevæsenets niveau 3 Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Halsnæs Kommune for skoleåret 2013/14 1. Indledning 2 2. Vurdering af skolevæsenets niveau 3 2.1 Karaktergivning ved folkeskolens 9.-klasseprøver 3 2.2 Karakterer ift.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2016 (skoleår 14-15)

Kvalitetsrapport 2016 (skoleår 14-15) Kvalitetsrapport 2016 (skoleår 14-15) 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 3. Mål og resultatmål...5 4. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så

Læs mere

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3

Læs mere

og praksis... 6 ... 10 4.1. Mindst ... 38 8.2 Digitale

og praksis... 6 ... 10 4.1. Mindst ... 38 8.2 Digitale Indholdsfortegnelsee 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 5 2.1 Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan...... 5 2.2 Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Gennemsnitlige afgangskarakterer

Gennemsnitlige afgangskarakterer Gennemsnitlige afgangskarakterer Resultater Tidspunkt 2015/2016 Karaktergennemsnit i afgangsprøve for alle 9. klasser i folkeskolen samt kommunale specialskoler. Tæller: Summen af karakterer i afgangsprøverne

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016

De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016 De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016 1 Indhold Sammenfatning.. 4 Elevgrundlag... 8 Skoleåret 2015/2016... 8 3-års perioden 2013/2014-2015/2016... 10 Skoletype... 11 December 2016

Læs mere

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Lejre Kommune 2014

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Lejre Kommune 2014 Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Lejre Kommune 2014 Center for Skoletilbud Marts 2015 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1. Indledning...3 Den nye kvalitetsrapport...3 Nationale måltal...3

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

Kvalitetsrapport. Esbjerg Kommunale Skolevæsen 2013-2014

Kvalitetsrapport. Esbjerg Kommunale Skolevæsen 2013-2014 Kvalitetsrapport Esbjerg Kommunale Skolevæsen 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 5 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT. Nulpunktsmåling på nationale mål som følge af folkeskolereformen. EKSTRAORDINÆR Kvalitetsrapport FOR FOLKESKOLER

KVALITETSRAPPORT. Nulpunktsmåling på nationale mål som følge af folkeskolereformen. EKSTRAORDINÆR Kvalitetsrapport FOR FOLKESKOLER KVALITETSRAPPORT Nulpunktsmåling på nationale mål som følge af folkeskolereformen EKSTRAORDINÆR Kvalitetsrapport FOR FOLKESKOLER 2014/2015 1 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 2 2. Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

Holbæk Kommune. Kvalitetsrapport. Udarbejdet i skoleåret Kommunedel

Holbæk Kommune. Kvalitetsrapport. Udarbejdet i skoleåret Kommunedel Holbæk Kommune Kvalitetsrapport Udarbejdet i skoleåret 2015-16 2015-16 Kommunedel Indholdsfortegnelse Folkeskoler i Holbæk Kommune...2 Forord...3 Indledning...3 Mål og resultatmål...3 Nationalt fastsatte

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014. Skole og Familie

Kvalitetsrapport 2013-2014. Skole og Familie Kvalitetsrapport 2013-2014 Skole og Familie Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 3. Mål og resultatmål... 5 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 5 4.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014 Jammerbugt Kommune

Kvalitetsrapport 2014 Jammerbugt Kommune 1 Kvalitetsrapport 2014, Jammerbugt Kommune Kvalitetsrapport 2014 Jammerbugt Kommune 2 Kvalitetsrapport 2014, Jammerbugt Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen]

Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen] Bilag 2 Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen] [Kommune] [Byvåben, illustrationer mv.] Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2.0. Skoleområdet 2013/14. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT 2.0. Skoleområdet 2013/14. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT 2.0 Skoleområdet 2013/14 Hjernen&Hjertet INDHOLD 1 FORORD... 3 2 LÆSEVEJLEDNING... 4 2.1 Kvalitetsrapportens datagrundlag... 4 2.2 Rapportens opbygning... 4 3 POLITISKE VISIONER FOR KOMMUNENS

Læs mere

Kvalitetsrapport for skolevæsenet. i Halsnæs Kommune for. skoleåret 2015/16

Kvalitetsrapport for skolevæsenet. i Halsnæs Kommune for. skoleåret 2015/16 Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Halsnæs Kommune for skoleåret 2015/16 Børn, Unge og Læring november 2016 1 Indhold 1. Indledning 3 2. Vurdering af skolevæsenets niveau 4 2.1 Karaktergivning ved folkeskolens

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Hendriksholm Skole Rødovre Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

Kvalitetsrapport for skolevæsenet. i Halsnæs Kommune for. skoleåret 2013/14

Kvalitetsrapport for skolevæsenet. i Halsnæs Kommune for. skoleåret 2013/14 Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Halsnæs Kommune for skoleåret 2013/14 Børn, unge og læring februar 2015 version 2 1 Indhold 1. Indledning 3 2. Vurdering af skolevæsenets niveau 4 2.1 Karaktergivning

Læs mere

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen 2014/2015 Godkendt på Kommunalbestyrelsesmødet den 31. marts 2016. Skole- og Dagtilbudsafdelingen 12. januar 2016 Dokument nr. 480-2016-10670 Sags nr. 480-2013-56959

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014. 1 of 40

Kvalitetsrapport 2013-2014. 1 of 40 Kvalitetsrapport 2013-2014 1 of 40 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 6 3. Mål og resultatmål... 6 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 6 4. Folkeskolen

Læs mere

resultater... 6 og praksis Mindst Digitale

resultater... 6 og praksis Mindst Digitale Indholdsfortegnelsee 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 5 2.1 Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan...... 5 2.2 Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014 Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014 Dagtilbud og Undervisning GoPro 2013100013EB Kvalitetsrapport

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Den kommunale Kvalitetsrapport Skoleåret 2013-14

Frederikshavn Kommune. Den kommunale Kvalitetsrapport Skoleåret 2013-14 Frederikshavn Kommune Den kommunale Kvalitetsrapport Skoleåret 2013-14 Marts 2015 Indhold Indledning... 4 Elevtal... 5 Nationale måltal... 6 Nationale test... 6 De nationale test i dansk læsning.... 7

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013/2014. Skolerapport Eggeslevmagle skole

Kvalitetsrapport 2013/2014. Skolerapport Eggeslevmagle skole Kvalitetsrapport 2013/2014 Skolerapport Eggeslevmagle skole 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1. Kort præsentation af skolen... 3 2. Mål og resultatmål... 5 2.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål...

Læs mere

Randers Kommune. Kvalitetsrapport for Randers Kommunes folkeskoler

Randers Kommune. Kvalitetsrapport for Randers Kommunes folkeskoler 2015 Randers Kommune Kvalitetsrapport for Randers Kommunes folkeskoler Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner...4 3. Mål

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret

Kvalitetsrapport. Skoleåret Kvalitetsrapport Skoleåret 2007-2008 1 FORORD...5 Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen...7 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med

Læs mere

Kvalitetsrapport. Esbjerg Kommunale Skolevæsen Final version

Kvalitetsrapport. Esbjerg Kommunale Skolevæsen Final version Kvalitetsrapport Esbjerg Kommunale Skolevæsen 2014-2015 Final version Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 6 3.

Læs mere

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Katja Behrens I dette notat præsenteres udvalgte resultater for folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse for prøveterminen

Læs mere

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014 Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014 Eleverne opnår især høje karakterer i mundtlig dansk og engelsk Karakterniveauet er stort set uændret over tid i de fleste fagdiscipliner i

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER

Læs mere

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen 2013/2014 Skole- og Dagtilbudsafdelingen Oprettet den 19. februar 2015 Dokument nr. 480-2015-109966 Sags nr. 480-2013-56959 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende

Læs mere

Kvalitetsrapport For skoleåret 2013/14

Kvalitetsrapport For skoleåret 2013/14 Center Børn og for Undervisning Kvalitetsrapport For skoleåret 2013/14 FAXE KOMMUNALE SKOLEVÆSEN Elevtal i Faxe Kommune Kompetencedækning 77,9 % af de planlagte timer læses af lærere med linjefagskompetence

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2006 2007

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2006 2007 Kvalitetsrapport Skoleåret 2006 2007 1 Forord... 3 Bekendtgørelse, folkeskolen... 5 Bekendtgørelse, kvalitetsrapport... 6 Rammebetingelser... 11 Pædagogiske processer... 97 Resultater... 175 Vurderinger...

Læs mere

NOTAT 3.9.2013. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2

NOTAT 3.9.2013. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2 NOTAT 3.9. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2 Arbejdsgruppe 2 Dokumentation i relation til folkeskolen Kommissorium 1. Arbejdsgruppen skal udarbejde et oplæg til politisk beslutning som sammentænker de

Læs mere

Varde Kommune Kvalitetsrapport Indhold

Varde Kommune Kvalitetsrapport Indhold Indhold 1. Indledning... 2 Kvalitetsrapportens fortrolighed... 2 2. Sammenfattende helhedsvurdering.... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 4 3. Mål og resultatmål... 5 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune. Skoleåret 2014/15

Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune. Skoleåret 2014/15 Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune Skoleåret 2014/15 Marts 2016 Gribskov Kommune Rådhusvej 3 3200 Helsinge Tlf. 72496000 www.gribskov.dk Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...3 1.

Læs mere

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Sigurd 2012-09-27 Notat vedr. Møllevangsskolens placering på Undervisningsministeriets rangliste. Baggrund: Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen har afsluttet kvalitetstilsynet med folkeskolen

Læs mere

Kvalitetsrapport For skoleåret 2014/2015

Kvalitetsrapport For skoleåret 2014/2015 Center for Undervisning Kvalitetsrapport For skoleåret 2014/2015 FAXE KOMMUNE SKOLEVÆSEN Delrapport med supplerende bilag, grafer og tabeller Dette dokument indeholder bilag, grafer og tabeller, der ligger

Læs mere

Socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2013.

Socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2013. Prøvefag og udtræksfag e referencer for grundskolekarakterer 2013. Sammenfatning: Dette notat er en sammenfatning af de socioøkonomiske referencer for grundskole karaktererne ved afgangsprøverne i 9. klasse

Læs mere

Nye resultatmål. Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015

Nye resultatmål. Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015 Nye resultatmål Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015 Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Stokkebækskolen Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Stokkebækskolen Svendborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Stokkebækskolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2.0. Skoleområdet 2013/14. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT 2.0. Skoleområdet 2013/14. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT 2.0 Skoleområdet 2013/14 Hjernen&Hjertet INDHOLD 1 FORORD... 3 2 LÆSEVEJLEDNING... 4 2.1 Kvalitetsrapportens datagrundlag... 4 2.2 Rapportens opbygning... 4 3 POLITISKE VISIONER FOR KOMMUNENS

Læs mere

Kvalitetsrapport for skolevæsenet. i Halsnæs Kommune for. skoleåret 2014/15

Kvalitetsrapport for skolevæsenet. i Halsnæs Kommune for. skoleåret 2014/15 Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Halsnæs Kommune for skoleåret 2014/15 Børn, unge og læring februar 2015 1 Indhold 1. Indledning 3 2. Vurdering af skolevæsenets niveau 4 2.1 Karaktergivning ved folkeskolens

Læs mere

Kvalitetsrapport For skoleåret 2014/2015

Kvalitetsrapport For skoleåret 2014/2015 Center for Undervisning Kvalitetsrapport For skoleåret 2014/2015 MIDTSKOLEN Delrapport med supplerende bilag, grafer og tabeller Dette dokument indeholder bilag, grafer og tabeller, der ligger til grund

Læs mere

Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes fire folkeskoler

Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes fire folkeskoler Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes fire folkeskoler Skoleåret 2015/2016 Udarbejdet af: Center for Dagtilbud og Skole Udgivelsesdato: 31.3.2017 Kontakt Center for Dagtilbud og Skole Tlf. 48495250 dos-post@horsholm.dk

Læs mere

Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik

Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik 85 procent af eleverne i 9. klasse opnår mindst 2 i dansk og matematik Fra august 2015 blev der indført adgangskrav på blandt andet mindst 2 i både dansk

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15

KVALITETSRAPPORT 2014/15 KVALITETSRAPPORT Svendborg Kommunale Skolevæsen Indholdsfortegnelse 1 FORORD... 2 2 LÆSEVEJLEDNING... 3 2.1 Formål med kvalitetsrapporten... 3 2.2 Rapportens opbygning... 3 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET...

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-14

Kvalitetsrapport 2013-14 Kvalitetsrapport 2013-14 Kvalitetsrapport en evaluering af skoleåret 2013-14 I denne udgave af kvalitetsrapporten sammenfattes en evaluering af kvaliteten og udviklingen på folkeskolerne i Haderslev Kommune

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15 Vejle Kommunes Skolevæsen

Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15 Vejle Kommunes Skolevæsen Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15 Vejle Kommunes Skolevæsen 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning... 4 3. Faglige resultater... 7 3.2 Afgangsprøveresultater... 8 3.2.1 Karaktergennemsnit

Læs mere

INDLEDNING... 3. Metode... 4 RESUME... 5. Faglige resultater... 5. Trivsel og inklusion... 5 FAGLIGE RESULTATER... 6. Bundne prøvefag...

INDLEDNING... 3. Metode... 4 RESUME... 5. Faglige resultater... 5. Trivsel og inklusion... 5 FAGLIGE RESULTATER... 6. Bundne prøvefag... 1 Indhold INDLEDNING... 3 Metode... 4 RESUME... 5 Faglige... 5 Trivsel og inklusion... 5 FAGLIGE RESULTATER... 6 Bundne prøvefag... 6 Dansk og læsning... 10 Matematik og øvrige fag... 12 Andel elever med

Læs mere

Notat. Til: Kompetencedækning i det fælles skolevæsen 2015/2016. Indhold

Notat. Til: Kompetencedækning i det fælles skolevæsen 2015/2016. Indhold Notat Til: Fra: Notat til sagen: Anne Gaarde Fisker Kompetencedækning i det fælles skolevæsen 2015/2016 Ledelse & Udvikling Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 www.odder.dk Indhold 1.0 Baggrund... 1

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleområdet Gladsaxe Kommune 2013/2014 baselinemåling

Kvalitetsrapport for skoleområdet Gladsaxe Kommune 2013/2014 baselinemåling Kvalitetsrapport for skoleområdet Gladsaxe Kommune 2013/2014 baselinemåling Udarbejdet af Gladsaxe Pædagogiske Viden- og Dokumentationscenter, GPV Indhold 1 Indledning... 3 1.1 Indhold i kvalitetsrapporten...

Læs mere

Skolerapporten beskriver kort de nationale og kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende

Skolerapporten beskriver kort de nationale og kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende Indhold 2 Kvalitetsrapporten er et mål- og resultatstyringsværktøj for folkeskoleområdet, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning med henblik på at følge elevernes læringsprogression

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-14

Kvalitetsrapport 2013-14 Kvalitetsrapport 2013-14 Kommunes Skolevæsen Indhold INDLEDNING... 5 SKOLESTRUKTUR I EGEDAL KOMMUNE... 6 INKLUSIONSSTRATEGI... 7 Den inkluderende skole... 8 Kompetenceudvikling... 8 Læsekompetencecenter...

Læs mere