Bilag til rapporten findes her. file:///users/johannes/desktop/hovedrapport/topic_1.html

Transkript

1 Hovedrapport 28/08/ Hovedrapport Hovedrapport for 4. runde af projektet Undervisningsorganisering former og medier på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser, hvor vi i denne runde har haft overskriften: Udvikling af pædagogisk anvendelse af IT i de gymnasiale uddannelser. Bilag til rapporten findes her. file:///users/johannes/desktop/hovedrapport/topic_1.html Side 1 af 1 1

2 Indledning 28/08/ Indledning Denne rapport indeholder beskrivelser og evalueringer fra de 16 projekter, der har været en del af 4. runde af projektet Undervisningsorganisering former og medier på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser, hvor vi i denne runde har haft overskriften: Udvikling af pædagogisk anvendelse af IT i de gymnasiale uddannelser. Rapporten her er en lille guldgrube af konkrete umiddelbart anvendelige og meget inspirerende eksempler på, hvordan man kan bruge IT i undervisningen. Der er tale om virkelige hands-on erfaringer, der gives videre sammen med vigtige pædagogisk/didaktiske overvejelser. Flere af skolerne har lavet fine evalueringer, der viser, hvorledes både lærere og elever er påvirket af de nye måder at bruge IT på. Fordele og ulemper, ændrede elev- og lærerroller og udbyttet både for elever og lærere belyses i de forskellige skolebidrag og der er gode forslag til forbedringer. Samtidig er der undervejs masser af brugbare links til inspiration eller direkte brug i undervisningen. Her følger en kort introduktion til centrale emner i de enkelte skolerapporter. Aalborg Tekniske Gymnasium har sammen med Ålborghus Gymnasium og Aalborg Handelsgymnasium med projektet Next Generation Classroom forsøgt at tænke undervisning, pædagogik og didaktik ind i undervisningsrummet. Undervisningskommunikationen er flyttet til tablets, pc og smartboards koblet med en fleksibel lokaleindretning arbejdet er foregået i samarbejde mellem de tre skoler og her er en beskrivelse af, hvordan der er skabt fællesskab omkring projektet på tværs af skoler. Egaa Gymnasium har arbejdet med elevaktivering i projektet Skriv din egen lærebog med brug af programmet InfoGeist. Det centrale har været elevernes eget arbejde med at udarbejde digitale undervisningsmidler, der indebærer en høj grad af elevaktivering og centralt har derfor været de pædagogiske og didaktiske muligheder i denne form for arbejde. Projektet har været knyttet til rammeforsøg vedr. studietid og brug af ipads. Der er gode eksempler på konkrete forløb bl.a. i projektarbejde i historie. Der er links til konkrete eksempler på elevernes arbejde i historie, matematik, fysik og spansk samt vedlagte bilag med forløbsbeskrivelser bl.a. en elevproduceret lærebog til fysikundervisning på engelsk. På Espergærde Gymnasium er der blevet arbejdet med Lan-School. Forsøget har drejet sig om at undersøge hvorvidt Lan-School programmer, hvor læreren kan se elevernes skærme, kan forbedre arbejdet dels med skriftlige opgaver i form af procesvejledning dels med styring af elevernes iskanvendelseafit/paedagogiskanvendelseafit/topic_1-2.html#topic_1-2 2 Side 1 af 5

3 Indledning 28/08/ brug af Facebook. Forsøget viste både tekniske og pædagogiske udfordringer, især er kontrolaspektet et væsentligt aspekt. Desværre er der en del tekniske problemer, der fint redegøres for i rapporten. På Horsens Gymnasium har projektet været IT og studietid i udviklingen af skriftlige kompetencer. Spørgsmålet har været, hvordan elevernes skriftlige studiekompetencer kan udvikles ved hjælp af it, hvor det især er delings- og produktionsværktøjer, der har været centralt. Som på Egaa Gymnasium har InfoGeist været afprøvet, men her foretrækkes google-sites. Der er en fin evaluering af styrker og svagheder ved brugen af IT-værktøjer. Desuden et link til skolens SRP-skrivemetro. Randers HF og VUC har i projektet Brug af IT i forbindelse med skriveproces og differentiering ligeledes arbejdet med google-docs og ipads. Projektet har været en del af et større IT projekt på Randers HF og VUC, der handler om Bred inddragelse af IT (BIT). I evalueringen fremhæves det problem, at kursisterne ikke ønsker offentliggørelse af deres skriftlige arbejde. De ønsker ikke, at deres arbejde skal indgå i et fælles projekt. I evalueringen er der ligeledes gode råd til, hvordan man kan arbejde med brug af google-docs og hvilke problemer, der skal tages højde for. Det samme gælder brug af screencasts. Tradium HHX har arbejdet med Brug af ipads i undervisningen. Forsøg med anvendelse af ipad i undervisningen har haft til hensigt at gøre undervisningen mere mobil og aktivere eleverne. Der er gode links til film om brug af ipads i undervisningen. Der er en grundig beskrivelse af, hvordan der er arbejdet med brugen af ipads i den pågældende klasse herunder også en beskrivelse af de nye krav til lærerens IT-færdigheder. I bilagene er der beskrivelse af lærerens nye opgaver og hvilken efteruddannelse, der har været behov for. God inspiration til dem der skal starte med at bruge ipads. I bilagene er ideer til brug af smartphone, inspirationsark til brug af IT i sprogundervisningen samt oversigt over anvendelige apps. IT fællesskabet Nærum Gymnasium, Ordrup Gymnasium, Borupgård Gymnasium, Gladsaxe Gymnasium, Høje Tåstrup Gymnasium og Rødovre Gymnasium har arbejdet med Flipped Classroom elevrollen i spil. I forsøget stilles spørgsmålet Hvad er flipped classroom i den nordiske skole og skolernes svar er nytænkning af uddannelsestid og elevtid med henblik på at optimere elevernes læring. Der gives et bud på nytænkning af lektielæsning og i afsnittet om gennemførelse gives en række eksempler på, hvorledes flipped classroom har været anvendt, ligesom der er eksempler på materiale udviklet i denne sammenhæng. Disse eksempler er både på lærerog elevproducerede casts. Desuden er der overvejelser over de ændringer i elev- og lærerrolle, der sker, når man anvender flipped classroom. Erfaringerne er meget forskellige, så læs de afsnit, der handler om dit fag iskanvendelseafit/paedagogiskanvendelseafit/topic_1-2.html#topic_1-2 Side 2 af 5 3

4 Indledning 28/08/ selvom der også kan hentes gode erfaringer fra andre fag. Følgende fag er repræsenteret - matematik, fysik, historie, tysk, engelsk, dansk og religion, samfundsfag. Evalueringen i Bilag D1 er interessant. Herlev Gymnasium har i projektet IT-kompetenceudvikling alle lærere med arbejdet med problemstillingen, hvordan går man fra forsøg blandt enkelte lærere til at få alle lærere med. Hvordan kompetenceudvikler man og videndeler man bedst. Forskellige efteruddannelsesformer er afprøvet bl.a. workshops, enkeltmandsoplæring, on-lineintroduktioner mv. Det er et godt eksempel på, hvordan systematisk arbejde med lærernes kompetenceudvikling kan rykke i brugen af IT i undervisningen. Støvring Gymnasium har i projektet Hvorfor ipads stillet spørgsmålet : kan ipads bruges til at udfordre elevernes kreative og innovative evner? Hvilken effekt har brug af ipads på elevernes læring og lærernes rolle heri. I afsnittet om evaluering fremhæves fordele og ulemper vedr. brug af ipads, der kan være interessant at have med i overvejelserne, hvis man vil indføre ipads i klasserne. Uddannelsescenter Holstebro og Struer Statsgymnasium har arbejdet med Vodcast i læringsrummet. Inspireret af flipped classroom har man arbejdet med selvproducerede vodcasts. Projektet er blevet udvidet til generelt at handle om brug af casts (vod-pen- og podcast). Desuden har der været behov for at udvide med muligheden for, at eleverne laver vodcasts som afleveringer. Projektet har udviklet sig til at have mere fokus på det elevaktiverende end på lektielæsningsproblematikken. Der er eksempler på brug af cast i matematikundervisningen og i virksomhedsøkonomi. KVUC har med projektet Differentiering, stilladsering og dialog via web 2.0 sat problemet med den øgede tilgang til flexkurserne og dermed øget behov for differentiering på dagsordenen. Udgangspunktet har således været et konkret problem og opgaven har været at finde muligheder i web 2.0 til afhjælpning af dette problem. Især har muligheder for stilladsering og anvendelse af forskellige opgavetyper været vigtige der nævnes i gennemførelsesafsnittet en række forskellige tiltag, der er blevet afprøvet, som kan give inspiration. Et af resultaterne er flere mundtlige afleveringer end tidligere, hvor alt var skriftlig. Fin inspiration til os, der ikke har flexhold, men som gerne vil arbejde med virtuel undervisning. Viden Djurs har i projektet Spilbaseret læring haft lærere på både HHX og HTX, der i samarbejde med Dania Games har udviklet spil til undervisningen. Interessant er også de spildidaktiske samtaler, der er blevet gennemført for at introducere brugen af spil til det øvrige lærerkollegium. Erfaringerne har vist, at især drenge fanges af anvendelsen af spil i undervisningen. iskanvendelseafit/paedagogiskanvendelseafit/topic_1-2.html#topic_1-2 4 Side 3 af 5

5 Indledning 28/08/ Odder Gymnasium har arbejdet med ipad som motivationsfremmer. Projektet er del af en større strategi vedr. multiple platforme og simple stier og samtidig en videreførelse af grundskolernes arbejde med ipads. Arbejdet har handlet om at skabe motivation og at kunne differentiere i forhold til den enkelte elev. I to klasser har eleverne arbejdet med ipads i alle fag. Fokus har været på forskellige anvendelser af ipad en men især på elevernes produktion af viden. I evalueringen er der uddybende overvejelser over forskellige problemstillinger i anvendelse af ipads især interessant er det, at 50% af drengene svarer, at de er blevet mere motiverede af at bruge ipads I Bilag G2 findes en oversigt over de apps, der er anvendt på Odder Gymnasium og i Bilag G3 en dokumentar om projektet På Svendborg Gymnasium har de arbejdet med Ny skriftlighed nytænkning af studietid Skolens arbejde med ny skriftlighed, der kan ses på skolens skriveportal, affødte en interesse for, hvordan det kunne kobles med digitale værktøjer. Særlig interesse har der været for de nye produktformer, it giver mulighed for i det skriftlige arbejde. IT- arbejdet har været varetaget af en undergruppe under skriftlighedsarbejdet. Der har været afviklet forsøg i 3 klasser, hvor arbejdet med IPads har været brugt til at lave omlagt elevtid og andre nye skriftlighedsformer. Der er eksempel på, hvordan man med ny teknologi kan arbejde alternativt med skriftlighed og dermed styrke elevernes naturvidenskabelige læring På Nyborg Gymnasium har projektet været en IT-klasse med MacBook i skoleåret 12/13 og 13/14, hvor tanken har været, at forsøgsklasserne skulle fungerer som it-væksthuse. Fokus har især været på, hvordan IT kan være med til at motivere og fastholde drengene. Alle elever i forsøgsklasserne har fået udleveret en MacBook og klassens lærere har fået et kursus i web 2.0 teknologier. Der gives i rapportens afsnit om gennemførelse inspirerende eksempler på, hvordan de enkelte lærere i klassen har brugt forskellige teknologier. Århus Købmandsskole har deltaget med projektet Faglig læsning og ibøger, som er del af skolens større projekt Den e-lærende Digitale Skole. Det centrale er udvikling af elevenes kompetencer indenfor faglig læsning og skrivning. I projektet Faglig læsning og i-bøger undersøges de ændringer, der sker i elevernes læsning, når det handler om i-bøger. Med brug af e-bøger sker der en ændring i elevernes læsestrategi, overblik, søgemetoder og tilegnelsesvaner og spørgsmålet er, om det skaber problemer for nogle elever? Der er udviklet en praktisk vejledning til lærere vedr. forhold, man skal være opmærksom på. Projektet er endnu ikke afsluttet, men i Bilag H3 er der en oversigt over materialer, der er udviklet og anvendt i forbindelse med projektet. Skolernes bilag er samlet i en særskilt publikation. I denne publikation har vi iskanvendelseafit/paedagogiskanvendelseafit/topic_1-2.html#topic_1-2 Side 4 af 5 5

6 Indledning 28/08/ også samlet referater mv. fra gruppearbejdet på vores arbejdsseminarer. Som det første er der en kort præsentation af skolerne, der fungerede som en introducerende øvelse i brug af InfoGeist. Dernæst er der fra 1. arbejdsseminar gruppereferater vedr. brug af InfoGeist, casts og delingsværktøjer, hvor grupperne anvender de pågældende værktøjer til deres referat. Referaterne fra 2. arbejdsseminar handler i workshop 1 om videndeling og kompetenceudvikling og i workshop to om, hvilke mål vi har med brug af IT. Jeg håber med denne lille introduktion at have skabt interesse for at læse mere om de enkelte projekter. Lise Hansen, Vicerektor, Egaa Gymnasium, August iskanvendelseafit/paedagogiskanvendelseafit/topic_1-2.html#topic_1-2 6 Side 5 af 5

7 Læsevejledning 28/08/ Læsevejledning I dette afsnit findes en kort læsevejledning til hhv. rapporten som hjemmeside og rapporten som e-bog. Hjemmesiden Navigation på hjemmesiden foregår vha. panelet i venstre side af skærmen. Klik på fanen Indhold og åben og luk for undermenuer i bogen ved at klikke på hhv. + og - ved siden af menupunkter. Ved brug af de indlagte links åbnes en ny fane i din browser med den ønskede side. Via fanen Søg kan der søges i hele projektrapporten. e-bogen Læs vejledning i læsning af e-bøger her. Links i e-bogen vil føre dig til den pågældende side i din browser, da links internt i e-bøger desværre ikke virker endnu. Selve e-bogen kan du downloade fra Egaa Gymnasiums portal på itunes U. file:///users/johannes/desktop/hovedrapport/topic_2.html Side 1 af 1 7

8 Next Generation Classroom 28/08/ Next Generation Classroom Denne evaluering er afrapportering på Next Generation Classeroom (NGC) projektet. I projektet er involveret tre gymnasie skoler, det drejer sig om Aalborghus Gymnasium, Aalborg Handelsskole og Aalborg Tekniske Gymnasium. Projektets omdrejningspunkt har været at skabe pædagogisk udvikling inden for brugen af IT i gymnasieskolen. Dette er sket ved at bevæge sig på kanten af, hvad der kunne tænkes at være det næste skridt inden for IT undervisning i gymnasieskolen. Derfor har vi her i evalueringen valgt, at beskrive projektet som et pædagogisk casestudie. Dvs. at bruge konklusionerne fra alle de tre gymnasieskolerne i en beskrivelse af NGC. Projektet kunne ikke have været gennemført uden tilskuddet fra undervisningsministeriet på ,00 kr. til pædagogisk udvikling og koordinering. Herudover fik Aalborg Tekniske Gymnasium fået tildelt ,00 kr. fra AP. Møller fonden til udvikling og indkøb af hardware. Derfor skal der lyde en stor tak til både Undervisningsministeriet og A.P. Møller fonden. file:///users/johannes/desktop/hovedrapport/topic_1-3.html 8 Side 1 af 1

9 Indledning 28/08/ Indledning Formål Evalueringens formål er at skabe et overblik over, hvilken betydning implementeringen af teknologierne har haft og hvordan de har påvirket læringsrummet. I evalueringen vil der blive inddraget eksempler fra det daglige arbejde med undervisningen i NGC. Detaljer fra interviews og observationer vil blive inddraget for at komme med eksempler på den teknologiske påvirkning. Udgangspunktet for vores projekt NGC var at bidrage til en didaktisk diskussion omkring anvendelse af it i undervisningen, herunder også mindre forsøg i enkelte klasser med specifikke anvendelser af pc en i undervisningen. Projektet har særlig fokus på nytænkning, nye måder at organisere undervisningen på og på udvikling af undervisningsformer, undervisningsmaterialer og anvendelse af medier. Herunder har vi arbejdet med følgende underpunkter: Uddannelses- og elevtid, herunder lærerens rolle i forskellige arbejdsformer Undervisningsorganisering med forskellige kombinationsmuligheder indenfor det enkelte fag samt i samspil mellem fag Undervisningsorganisering, eks. samarbejde på tværs af hold/årgange eller virtuelt samarbejde mellem forskellige skoleformer, herunder også samarbejdsklasser i udlandet Undervisningsmaterialer, -medier og kommunikationsplatforme med brug af digitale medier og net medieret kommunikation, herunder papirløse klasser file:///users/johannes/desktop/hovedrapport/topic_1-4.html Side 1 af 1 9

10 Gennemførelse 28/08/ Gennemførelse Usikkerheder og tekniske hjælpemidler Før opstart Ideen til NGC er kommet til verden i et samspil mellem adjunkt Kasper Winther, Team B. og ledelsen på Aalborg Tekniske Gymnasium. Herefter er der taget kontakt til samarbejdspartnerne på Aalborg Handelsskole og Aalborg Tekniske Gymnasium. Sammen, på baggrund af en konstruktiv dialog og et meget givtigt og progressivt opstartsmøde, har det været mulig at udvikle konceptet NGC. Uden de ministerielle midler ville det første arbejde og den konstruktive dialog være forblevet en dialog uden mulighed for at realisere tankerne. Grundtanken ligger i tråd med en del andre projekter i skole og gymnasieverdenen, hvor der over de seneste år har været en del forsøg med it baseret undervisning. NGC tager et skridt, som ikke mange af de andre projekter gør, nemlig at tænke både undervisning, pædagogik og didaktik ind i et undervisningsrum, hvor undervisningskommunikationsfladerne er flyttet ud på tablets, pc og smartboards. Dette er blevet kombineret med et undervisningsrum, som er omskifteligt på baggrund af små borde, mobile stole og fleksible (små) vægge. Dette er tænkt som en mobilramme for samspillet mellem lærer, elev og indhold. Figuren herunder skitsere (noget forsimplet) dette didaktiske forhold og hvordan de it- og den fysiske rammeforskydningsmulighed påvirker lærings-mulighedsrummet. For forholdet mellem lærer og elev betyder it udstyret at dele af kommunikationen er flyttet til en undervisningsflade, der er placeret i umiddelbar nærhed af eleven. Dette kan være med til at gøre undervisningen mere individuel og mere målrettet den enkelte, udfordringen er, at eleverne file:///users/johannes/desktop/hovedrapport/topic_1-5.html 10 Side 1 af 4

11 Gennemførelse 28/08/ ikke skal miste fokus på det faglige stof. Derfor bliver en del af udfordringen, at forholdet mellem lærer og elev stadig bliver tæt nok til at skabe en konstruktiv og tillidsbaseret dialog med det relevante fagdidaktiske indhold. Således var det klar hvilke udfordringer, der var før projektet blev igangsat, men som projektet skred frem, opstod der (naturligvis) nye udfordringer og interessante udviklingsmuligheder. Teamdannelse Ved etablering af projektgruppen på tværs af tre gymnasieskoler sikres, at teamet kender hinanden og dette giver sikkerhed for, at teamets deltagere lærer hinanden at kende, samt at der skabes motivation og gejst omkring projektet. I opstarten sættes der fokus på, hvordan den enkelte deltager på bedste vis bidrager til projektet, samt hvordan samarbejdet skal være konstruktivt ved, at støtte hinanden effektivt gennem hele projektet. Tidlig udfordring I opstartstankerne blev der taget udgangspunkt i formålet med projektet og i dialog med parterne og den eksisterende litteratur (inden for it i gymnasieskolen), blev der opbygget et grundlæggende projektdesign. Dette skulle sikre fælles mål og klare linjer ifht. ansvarsfordeling, forudsætninger, dagligdrift mv. Opstartsworkshop Som en del af ministeriets støtte blev det muligt at afholde en opstartsworkshop. Her var der overordnet to hovedformål. Dels at sikre den nødvendige og rigtige viden der skulle til for at gennemføre projekterne og dels at sikre, at alle deltagerne havde en fælles opfattelse af projektets forløb og processtyringen. Som sidegevinst skabte opstartsworkshoppen et godt grundlag for ejerskab for deltagerne. Workshop 2.0 Under projektforløbet var det meget konstruktivt at afholde en 2.0 workshop, hvor deltagerne har haft mulighed for at lufte deres frustrationer, dele deres erfaringer og skabe nye innovative løsninger og didaktiske overvejelser. Dette har givet et afbræk fra hverdagen, som gjorde det muligt at gå i helikopter syn på projektet, noget som der retrospektivt godt kunne havde brugt flere ressourcer på, fordi det har vist sig meget givtigt, at få mulighed for at se på eget arbejde gennem selvevaluering og andres refleksioner. file:///users/johannes/desktop/hovedrapport/topic_1-5.html 11 Side 2 af 4

12 Gennemførelse 28/08/ Procesevaluering Løbende har der været udført selvevaluering, som de to afrapporteringer har vist. Derudover er denne rapport et udtryk for den samlede proces og hvordan vi har set forløbet, projektet og konklusionerne af NGC det vi i modellen herunder kalder Lessons Learned. Her er aktiviteterne sat sammen med parter og anvendte virkemidler. Evalueringsdesign Evalueringsdesignet er som beskrevet ovenfor opbygget omkring formål- og procesevaluering. Metodemæssigt er det baseret på kvalitative metoder i form af interview og observationer, noget som vi retrospektivt godt kunne have understøttet med kvantitative metoder som spørgeskemaer eller karaktermålinger, men dette ville havde krævet et meget mere detaljeret projektdesign for, at det kunne give valide og brugbare resultater. De kvalitative undersøgelser er efterfølgende blevet behandlet som ekspertinterviews, fordi de er lavet med de lærere, der har benyttet teknologierne og derfor har direkte erfaring med brugen og påvirkningen. Der har blandt lærerne være stor spredning i valg af tilgang og teknologi, lige som de enkelte teknologier faktisk kan benyttes meget forskelligt i læringsrummet. I observationsstudierne har vi valgt at lade andre lærere betragte undervisningen for derigennem at få et billede af, hvordan teknologien påvirker læringsrummet. file:///users/johannes/desktop/hovedrapport/topic_1-5.html 12 Side 3 af 4

13 Gennemførelse 28/08/ Usikkerheder og tekniske hjælpemidler Usikkerheder Vi har i alle vores projekter oplevet forskellige tekniske vanskeligheder med at bruge og integrere de nye teknologier i undervisningen. Dette dækker over alt fra små opstarts vanskeligheder med trådløst netværk til systemer, der ikke passer sammen og systemfejl, der sætter grænser for udviklingsmulighederne. Et godt eksempel på dette var elevernes brug af måleudstyr i fysikundervisningen, hvor de udleverede tablets ikke kunne understøtte måleredskaberne. Her var det en klar fordel af med en intern computer ekspert i huset, som efter en del arbejde løste problemet desværre er den type problemer ofte forekommende. Vores forståelse af det er, at når der tænkes nye måder at lave undervisning på, så må der nødvendigvis også opstå problemer med om programmer mv. er kompatible med hinanden. Der har i lærergrupperne også været usikkerhed om, i hvor høj grad og til hvad disse nye teknologier kunne bruges. Disse usikkerheder bliver ikke mindre, når der opstår software problemer, som ikke burde kunne opstå. Til gengæld har det vist sig for lærerne, at der også er mange positive udviklingsmuligheder i it undervisningen. Teknologiske hjælpemidler De forskellige teknologier, der er benyttet i NGC har været: Tablet: ASUS TF810C; Tavleprojektorer: NEC-UM330W; Smartboards: Polyvision Eno Classic; Lærer-PC: ASUS ET2300; Surround-anlæg: Pioneer VSX-922K; Blueray-afspiller: Pioneer BPD-150; 5.1 højttalerer: Pioner S-71B/C/W Full-HD projektor: Infocus 3118HD Hertil kommer forskelligt software og de mere lavteknologiske virkemidler som: rumdeler, små borde og mobile stole. file:///users/johannes/desktop/hovedrapport/topic_1-5.html 13 Side 4 af 4

14 Evaluering 28/08/ Evaluering Elevernes faglige udbytte I dette afsnit beskrives elevernes udbytte har været af at være inddraget i NGC. Dette afsnit bygger på lærernes vurdering af elevernes udvikling og elevernes egne udsagn om NGC. Eleverne har generelt set været glade for den nye klasserumsundervisning. De begrunder det overordnet på følgende måde: NGC bidrager til at skabe deltagelsesmotivation, blandt andet fordi eleverne oplever undervisningen er mere oppe i tiden NGC biddrager til, at eleverne tager mere del i undervisningen NGC biddrager til, at nogle elever finder de tekniske matematiske forhold mere interessante specielt for de matematiske fag NGC bidrager til at skabe fastholdelsesmotivation hos eleverne, specielt når det lykkes at får rum opdelingen og it udstyret til at spille positivt sammen. Dette kan skabe et konkurrenceelement, hvor eleverne har mulighed for at skabe en positiv selvfremstilling NGC kan skabe en øget fokus på, hvordan ting hænger sammen, fordi ordsøgning, begrebsafklaring i redskaber som google nogle gange skaber nye fortolkningsmuligheder og begrebsforståelser. NGC har skabt situationer, hvor eleverne selv opretholder læreprocessen uden for skoletiden, fordi de er blevet grebet af et emne og NGC er med til at understøtte denne læreproces Hvordan undervisningen organiseres, så teknologien udnyttes progressivt Logbøger, som jo ikke er noget nyt, har vist sig at være et godt redskab til at indsamle oplysninger og information. De har vist sig at være velegnede som redskaber til erfaringsudveksling, vidensdannelse og dokumentation. Mange af eleverne mødes på baggrund af deres arbejde med it, dette skaber ofte nye venskaber på tværs af elevgrupperingerne. Sådanne mere uformelle netværk er uvurderlige i erfaringsudvekslingen. De formelle netværk forsøger lærerne at skabe i elevgruppen gennem gruppe- og teamarbejde men disse er mest baseret på læringsteori og ikke som sådan NGC projektet. Netværksdannelse kan desuden etablere erfaringsudveksling og faglig sparring, dette giver en god mulighed for at diskutere sine egne faglige overvejelser og problemer. NGC skaber også et online læringsrum uden for gymnasiet, et fælles refleksionsrum, hvor det er muligt frit at gennemtænke file:///users/johannes/desktop/hovedrapport/topic_1-6.html 14 Side 1 af 2

15 Evaluering 28/08/ og afprøve tanker og ideer uden om lærerne. Det er ikke ualmindeligt, at den pædagogiske indsats ift. specifikke programmer hviler på den enkelte læres viden og erfaringer. Dette skyldes, at der dels ikke er en måde at bruge programmerne og it en på. Projektet med NGC har fået gruppen af medarbejdere til at arbejde tættere sammen, dette skyldes sandsynligvis, at nye udfordringer skaber nye arbejdsområder og dermed giver flere vinkler på opgaven. På den måde opnås mere komplekse løsninger. NGC arbejdsformen kan derfor siges at fremme muligheden for faglig udvikling også for lærerne. Meget af arbejdet er teambaseret og foregår som opgaveløsningen i et samarbejde mellem flere elever. Det giver flere perspektiver på opgaverne. Her har det vist sig at eleverne kan være med til at understøtte hinandens læring både positivt og negativt men at øget it baseret læring gør det nemmere at dele det faglige stof. file:///users/johannes/desktop/hovedrapport/topic_1-6.html 15 Side 2 af 2

16 Konklusion 28/08/ Konklusion NGC projektet har givet Aalborghus Gymnasium, Aalborg Handelsskole og Aalborg Tekniske Gymnasium en god indsigt i, hvordan undervisningen kan planlægges og hvordan IT kan være med til at understøtte og underbygge undervisningen på skolen. Projektet har fået os til at reflektere over, hvordan næste generations klasseværelse kan se ud, og her stå fleksibilitet klart frem. Både i form af it programmer og hardware, men bestemt også i fleksibilitet i forhold til klasseværelsets fysiske udformning og fysiske indhold så som stole, borde og skillevægge. På det faglige-pædagogiske område fortæller både lærere og elever, at it kan være med til at skabe en positiv udvikling for læringsrummet. For det først kan it støtte elevernes motivation ved at skabe en undervisningsform, der er mere oppe i tiden og biddrager til at eleverne tager mere del i undervisningen. Hertil kommer at vi har oplevet, at eleverne selv opretholder læreprocessen uden for skoletiden. file:///users/johannes/desktop/hovedrapport/topic_1-7.html 16 Side 1 af 1

17 Skriv din egen lærebog 28/08/ Skriv din egen lærebog Egaa gymnasium er et dejligt gymnasium på en mark i det nordlige Aarhus. Det er nyt gymnasium hvor pionerånden stadig hersker. Dette kommer til udtryk ved de talrige projekter som lærere og elever selv skaber og fører ud i livet. Vi er en gruppe lærere der arbejder med softwaren InfoGeist til at lave hjemmesider og e-bøger. F.eks. har EG10y deres egene matematikbøger på nettet. EG12i vores internationale klasse, har fysik C på engelsk og skriver deres egen engelsksproget fysikbog, da en sådan ikke findes i forvejen. EG11-1g spanskholdet laver deres egen grammatikhjemmeside og forskellige præsentationer af skolen, dem selv og deres interesser. I EG12s har eleverne afsluttet et forløb med at lave en hjemmeside der afdække det emne klassen har arbejdet med. EG12w har arbejdet med Vietnam-krigen og velfærdsstaten. Her har eleverne efter hver lektion afleveret et bidrag til hjemmesiden, hvorved hjemmesiden gradvist gennem hele forløbet er blevet opbygget. file:///users/johannes/desktop/hovedrapport/topic_1-8.html 17 Side 1 af 1

18 Indledning 28/08/ Indledning Projektet gennemført på Egaa gymnasium har haft titlen Udvikling af elevproducerede digitale læringsmidler eller den mere direkte version Skriv din egen lærebog. Baggrund for projektet Erfaringer fra de projekter der hidtil har været afprøvet i kategorien Digitale undervisningsmaterialer viser ifølge Overbliksrapporten fra 2011, at det centrale i disse projekter har været elevernes brug af digitale undervisningsmidler, primært e- og i-bøger. Ved elevstyrede aktiviteter handler det om informationssøgning og opslag på Wikipedia. I dette projekt er det, som titlen antyder, elevernes egen produktion af undervisningsmidler, samt de didaktiske og pædagogiske muligheder denne proces giver, der er i fokus. Brugen af teknologi understøtter en autentisk, engagerende arbejdsform, der ikke blot gør undervisningen mere vedkommende for eleverne, men også styrker fagligheden og udviklingen af kompetencer som samarbejdsevne, evnen til at skabe overblik, evnen til at lytte og reflektere, til perspektivering osv. file:///users/johannes/desktop/hovedrapport/topic_1-9.html 18 Side 1 af 3

19 Indledning 28/08/ To hold på skolen, et 2.g matematik hold og et 1.g historiehold har gennem noget tid arbejdet sammen med firmaet InfoGeist om at udvikle deres produkt, en erstatning for fx en hjemmeside på Wikispaces. I InfoGeist systemet skriver eleverne deres dokumenter direkte i Word, det værktøj de er vandt til at arbejde i, og så gemmer de deres filer i DropBox. Herefter konverteres materialet automatisk til en e-bog og hjemmeside, alt sammen i en og samme arbejdsgang. Det er mulighederne i dette nye værktøj samt de pædagogiske muligheder i selve den proces eleverne gennemgår, når de publicerer deres eget materiale på nettet der har været fokus for projektet. Formål Projektets primære mål er at udforske og udvikle de didaktiske og pædagogiske muligheder i arbejdet med elevproducerede digitale læringsmidler. I projektet deltog hold fra alle 3 årgange, samt fra alle 3 hovedområder. Projektet har inddraget brug af Samarbejds- og delingsværktøjer, i dette projekt DropBox Værktøjer til produktion og publicering af digitale produkter (elevproduktioner) i dette projekt er der udviklet e-bøger/hjemmesider indeholdende screencasts, videoer, animationer mm. file:///users/johannes/desktop/hovedrapport/topic_1-9.html 19 Side 2 af 3

20 Indledning 28/08/ Digitale undervisningsmaterialer, i dette projekt har der været fokus på materialer eleverne selv udvikler, men specielt for nogle af holdene (ipad hold) er der også inddraget brug af andre digitale læringsmidler. Her ud over er der i projektet undersøgt forskellige faktorers betydning, idet nogle hold (1g SP2, 2i fy, 3y MA og 3g FY) har deltaget i Rammeforsøg A her har vi undersøgt hvilke muligheder anvendelse af studietid giver i forhold til udviklingen af lærernes og elevernes roller i det mere fleksible læringsrum det kan være med til at skabe to hold (3y MA og 3g FY) har haft ipads til rådighed her har vi undersøgt teknologiens indflydelse på arbejdsformer og brugen af digitale medier - egne produkter såvel som andre. Vi forventede at projektet ville bidrage til en teknologisk kompetenceudvikling for elever, lærere og på skolen generelt udvikle samarbejdet eleverne imellem og mellem elever og lærere øge elevernes ejerskab til undervisningen og dermed øge elevinvolvering og -aktivering udvikle såvel elevers som læreres faglige kvalifikationer og faglige kompetencer udvikle elevernes sociale, herunder personlige, kvalifikationer og kompetencer. file:///users/johannes/desktop/hovedrapport/topic_1-9.html 20 Side 3 af 3